Miljøvurdering...(modtagetanken) på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå mod nord og mod syd. Pumpeledningen bliver ca. 3,5 km i alt og vil både pumpe flydende husdyrgødning til biogasanlægget

Miljøvurdering

Miljøkonsekvensrapport for BB Biogas Ålstrupvej 68, 9760 Vrå

Juni 2020 Udarbejdet af Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18B 8600 Silkeborg Julie Gylling / Bettina Veje Andersen

Side 1 af 120

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................... 1

1 Ikke teknisk resumé - Sammenfattende redegørelse .......................................................................... 6

1.1 Indledning .................................................................................................................................... 6

1.2 Beskrivelse af anlæg og drift ......................................................................................................... 9

1.3 Alternativer .................................................................................................................................12

1.4 Miljøpåvirkninger ........................................................................................................................13

1.4.1 Landskab, geologi og kulturmiljø ..........................................................................................13

1.4.2 Jord, grundvand og overfladevand .......................................................................................14

1.4.3 Flora, fauna og biologisk mangfoldighed ..............................................................................16

1.4.4 Rekreative interesser ...........................................................................................................17

1.4.5 Kulturhistoriske interesser ...................................................................................................17

1.4.6 Landbrug .............................................................................................................................17

1.4.7 Trafik og transport ...............................................................................................................18

1.4.8 Støj ......................................................................................................................................18

1.4.9 Lugt .....................................................................................................................................19

1.4.10 Luft og klima ........................................................................................................................19

1.4.11 Socioøkonomiske forhold.....................................................................................................19

1.4.12 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................................19

1.4.13 Uheld og risici ......................................................................................................................20

1.4.14 Befolkning og sundhed.........................................................................................................21

1.4.15 Ressourcer og affald (råstoffer og materialer) ......................................................................22

1.4.16 Overvågningsprogram..........................................................................................................22

1.4.17 Metoder og mangler ............................................................................................................23

1.5 Sammenfattende konklusion .......................................................................................................23

2 Introduktion til miljøvurdering ...........................................................................................................25

2.1 Læsevejledning ............................................................................................................................25

2.1.1 Indledning............................................................................................................................25

2.1.2 Projektgrundlag ...................................................................................................................25

2.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger .............................................................................................25

2.1.4 Sammenfatning ...................................................................................................................25

2.2 Projektafgrænsning .....................................................................................................................26

2.3 Miljøvurdering .............................................................................................................................26

3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget .................................................................27

4 Lovgrundlag, proces for miljøvurdering ..............................................................................................30

Side 2 af 120

4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg ....................................................................................................30

4.2 Proces for miljøvurdering ............................................................................................................31

4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring ....................................................................................31

4.3 Planforhold..................................................................................................................................31

4.3.1 Kommuneplan .....................................................................................................................31

4.3.2 Lokalplaner ..........................................................................................................................32

4.3.3 Øvrig lovgivning ...................................................................................................................32

4.3.4 Forsyningsforhold ................................................................................................................34

5 Alternativer – beskrivelse og vurdering ..............................................................................................36

5.1 Alternativ placering .....................................................................................................................36

5.2 Nul-alternativet ...........................................................................................................................36

6 Beskrivelse af biogasprojektet............................................................................................................37

6.1 Baggrund .....................................................................................................................................37

6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget ...........................................................................................37

6.1.2 Processer i biogasanlægget ..................................................................................................38

6.2 Gasledning ..................................................................................................................................38

6.3 Udbringning af afgasset biomasse ...............................................................................................38

6.4 Lokaliseringen af anlægget ..........................................................................................................39

6.5 Anlæggets størrelse .....................................................................................................................39

6.5.1 Kapacitet og produktion.......................................................................................................39

6.5.2 Bebyggelsen ........................................................................................................................40

6.6 Forventet tidsplan .......................................................................................................................44

6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer .......................................................................................44

6.7.1 Forbrug i anlægsfasen ..........................................................................................................44

6.7.2 Forbrug i driftsfasen.............................................................................................................45

6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer ......................................................................................46

7 Vurdering af trafik ..............................................................................................................................47

7.1 Metode .......................................................................................................................................47

7.2 Eksisterende forhold....................................................................................................................48

7.2.1 Trafikmængde .....................................................................................................................48

7.2.2 Vejenes tilstand og anvendelse ............................................................................................50

7.3 Fremtidig trafikbelastning i driftsfasen ........................................................................................52

7.4 Stier og cyklister ..........................................................................................................................56

7.5 Støj som følge af trafik .................................................................................................................57

7.6 Delkonklusion ..............................................................................................................................57

7.7 Afværgeforanstaltninger..............................................................................................................57

Side 3 af 120

8 Vurdering af landskab og rekreative interesser ..................................................................................58


8.1.1 Landskabet ..........................................................................................................................58

8.1.2 Fortidsminder og kulturhistoriske interesser ........................................................................58


8.2 Betydningen for landskabet og rekreative interesser ved udvidelsen af anlægget ........................59

8.2.1 Landskabet ..........................................................................................................................59

8.2.2 Fortidsminder ......................................................................................................................59


8.3 Visuelle forhold ...........................................................................................................................60

8.4 Delkonklusion ..............................................................................................................................65


9 Vurdering af natur ..............................................................................................................................66


9.1.1 Beplantning .........................................................................................................................67

9.1.2 § 3 arealer og beskyttelseslinjer ...........................................................................................67

9.1.3 Natura 2000-områder ..........................................................................................................68

9.1.4 Bilag II, IV og fredede arter ..................................................................................................68

9.1.5 Beskyttede vandløb .............................................................................................................69

9.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget ......................................70

9.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget og husdyrbrug ...................................................70

9.3 Delkonklusion ..............................................................................................................................73


10 Vurdering af støj .................................................................................................................................74


10.2 Støj i anlægsfasen ........................................................................................................................74

10.3 Betydningen af etablering af anlægget ........................................................................................74

10.3.1 Støj fra samlet drift af biogasanlæg ......................................................................................76

10.4 Delkonklusion ..............................................................................................................................79


11 Vurdering af lugt, luft og klima ...........................................................................................................80

11.1 Metodebeskrivelse ......................................................................................................................80

11.2 Lugt før udvidelse ........................................................................................................................80

11.3 Lugt i anlægsfasen .......................................................................................................................81

11.4 Lugt efter udvidelse .....................................................................................................................81

11.5 Kildedata til lugtberegning ...........................................................................................................84

Side 4 af 120

11.5.1 Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen.................................................................................87

11.5.2 Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer ................................................................87

11.6 Luftemissioner fra kedelanlæg og samlet bidrag ..........................................................................88

11.7 Delkonklusion ..............................................................................................................................89


12 Vurdering af overfladevand, grundvand og jord .................................................................................91


12.1.1 Overfladevand .....................................................................................................................91

12.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget .......................................................................................92

12.2.1 Overfladevand .....................................................................................................................92

12.2.2 Grundvand ...........................................................................................................................95

12.2.3 Jord .....................................................................................................................................97

12.2.4 Vejby-Smidstrup Vandværk ..................................................................................................97

12.2.5 Brugen, fremstillingen og frigivelsen af farlige stoffer ..........................................................98

12.3 Betydning af anvendelsen af afgasset biomasse frem for ikke afgasset husdyrgødning ................98

12.4 Delkonklusion ..............................................................................................................................99


12.5.1 Overfladevand .....................................................................................................................99

12.5.2 Grundvand .........................................................................................................................100

12.5.3 Jord ...................................................................................................................................100

13 Vurdering af råstoffer .......................................................................................................................101

13.1 Ressourceforbrug ......................................................................................................................101

13.2 Affaldsgenerering ......................................................................................................................101

13.3 Bortskaffelse .............................................................................................................................102

13.4 Smitterisiko ...............................................................................................................................102

14 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund......................................................103

14.1 Eksisterende forhold..................................................................................................................103

14.2 Betydningen af etableringen af anlægget ..................................................................................103

14.2.1 Menneskers sundhed .........................................................................................................103

14.2.2 Samfundspåvirkning ..........................................................................................................103

14.2.3 Landbrug ...........................................................................................................................105

14.2.4 Risikoforhold .....................................................................................................................105

14.3 Delkonklusion ............................................................................................................................110

15 Afværgeforanstaltninger på anlægget ..............................................................................................111

15.1 Afværgeforanstaltninger............................................................................................................111

15.2 Udkast til overvågningsprogram ................................................................................................112

Side 5 af 120

15.2.1 Egenkontrolprogram ..........................................................................................................113

16 Metode og mangler ..........................................................................................................................114

16.1 Mangler .....................................................................................................................................114

16.2 Metoder ....................................................................................................................................114

17 Sammenfattende vurdering .............................................................................................................115

18 Bilag .................................................................................................................................................117

19 Referencer ........................................................................................................................................118

Side 6 af 120

1 Ikke teknisk resumé - Sammenfattende redegørelse

1.1 Indledning BB Biogas, ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg på adressen Ålstrupvej 68, 9760 Vrå for at opnå størst mulig synergi mellem produktion af biomasser på ansøgers landbrug og direkte afsætning til biogasanlægget, samt øge produktionen af grøn energi og mindske forbruget af fossile brændstoffer. Biogasanlægget ønsker at opnå tilladelse til at behandle 160.000 ton biomasse årligt. Biomasserne til anlægget vil være af samme type, som anlægget benytter sig af i dag. For at holde transporterne til og fra anlægget på et minimum, planlægger anlægget at etablere et pumpeledningsnetværk fra de, indenfor en radius af 3 km, omkringliggende landbrug til anlægget, således 80.000 ton pr. år flydende husdyrgødning kan pumpes til anlægget og alt det producerede afgasset biomasse kan pumpes derfra igen, hvorfor dette ikke skal transporteres af tankbiler. Effekten af dette pumpeledningsnetværk er indregnet i miljøkonsekvenserne ved effektuering af denne ansøgnings grundlag. Pumpeledningen, som den tænkes anlagt, fremgår af figur 1.0 og løber fra biogasanlægget (modtagetanken) på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå mod nord og mod syd. Pumpeledningen bliver ca. 3,5 km i alt og vil både pumpe flydende husdyrgødning til biogasanlægget fra de tilknyttede landbrug, samt afgasset biomasse retur til landbrugene samt på sigt til gylletanke opstillet med det formål at kunne foretage udspredning af afgasset biomasse direkte herfra.

Side 7 af 120

Figur 1.0 Pumpeledningsnetværk fra BB Biogas til omkringliggende leverandører af flydende husdyrgødning.

Side 8 af 120

Ved en udvidelse af tonnagen, forventes det at anlægget vil kunne producere ca. 19 mio. m3 opgraderet biogas (bionaturgas) om året. Udvidelsen af anlægget vil omfatte følgende:

• Udvidelse af mængde af indfødt biomasse (tonnage) fra 36.000 til 160.000 ton pr. år

• Etablering af en modtagetank og en udpumpningstank

• Lukning af eksisterende hal og etablering af ventilationsafsug med luftrensning udenfor denne hal

• Etablering af bassin til opmagasinering af belastet overfladevand fra anlægget vest for anlægget

• Etablering af et pumpeledningsnetværk, således at al flydende biomasse (husdyrgødning) kan pumpes ind på anlægget og al afgasset biomasse kan pumpes ud af anlægget

• På sigt etablering af en ny hal med en ny kedel, placeret langs med den østlige vold. Hallen skal kunne rumme et kedelrum, lagerrum, personalerum samt et separationsrum. Sidstnævnte vil blive ventileret og luften renses i luftrenseanlæg udenfor denne hal

• På sigt etablering af to nye procestanke, der i størrelse og udtryk er magen til de eksisterende tanke

BB Biogas ønsker at etablere en række nye faciliteter på biogasanlægget, til at kunne håndtere den planlagte udvidelse. Efter udvidelsen vil anlægget omfatte seks procestanke, en modtage- og en udpumpningstank samt plansilo til faste biomasser og en substrattank til flydende biomasser, og herudover mulighed for at håndtere en større mængde biomasse, med en fordeling, der er anderledes end den oprindelige tilladelse. Derudover ønskes tilladelse til etablering af en ny lukket hal med en supplerende kedel, lagerfaciliteter med luftrensning, personalefaciliteter mm, etablering af et opsamlingsbassin til overfladevand og anlæg af pumpeledningsnetværk til indpumpning af flydende husdyrgødning og udpumpning af afgasset biomasse. Desuden vil den eksisterende hal blive lukket og der vil blive etableret luftrensning herfra. Udvidelsen af anlægget kommer til at forløbe i to etaper, da etablering af de to nye procestanke og den nye hal først etableres på et senere tidspunkt, svarende til etape 2. For nu, i etape 1, er det altså pumpeledningsnetværket, modtage- og udpumpningstanke og opsamlingsbassinet, der etableres. Ligeledes øges den tilladte tonnage øget og den eksisterende hal lukkes og udstyres med et luftrenseanlæg i etape 1. Ligesom etableringen af de forskellige delelementer på biogasanlægget kommer til at forløbe i to etaper, kommer etableringen af pumpeledningsnetværket ligeledes til at forløbe i to etaper. Etape 1 bliver primo 2021, hvor den del af pumpeledningsnetværket, der ligger nord for BB Biogas etableres (figur 1.0). Denne del af pumpeledningen skal være færdig og i drift inden udvidelsen realiseres. Den del af pumpeledningsnetværket, der skal etableres syd for BB Biogas (figur 1.0) etableres i etape 2. Etape 2 kan finde sted sideløbende med etape 1 eller denne etape kan påbegyndes, når der bliver behov herfor. Sideløbende med denne miljøvurdering udarbejdes der en miljøgodkendelse for BB Biogas i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Denne miljøgodkendelse kommer til at omfatte ændringerne

Side 9 af 120

beskrevet i denne rapport (ansøgning indsendt af bygherre), samt en revurdering af anlæggets oprindelige miljøgodkendelse (udarbejdet af Hjørring Kommune), således at BB Biogas efter udvidelsen følger de af myndighederne angivne retningslinjer og vilkår, der afspejler den, på godkendelsestidspunktet, bedste praksis, der omtales som BAT-konklusioner og BREF-dokumenter. Der er udgivet et samlet BAT reference dokument (BREF) for Affaldsbehandling (Waste Treatment, WT), samt offentliggjort tilhørende BAT-konklusioner, som virksomheder skal efterleve senest 17/8/2022. Mængden af oplagret gas på BB Biogas overstiger tærskelværdien på 10 ton biogas, som er angivet i Risikobekendtgørelsens bilag 1 [2], hvilket afføder en anmeldelse til myndighederne omkring kolonne 2-virksomhed. Dette er i proces. Denne miljøkonsekvensrapport er en vurdering af det konkrete projekts virkninger på miljøet, og en redegørelse af, hvorledes eventuelle miljøpåvirkninger kan afværges og udstedte miljøkrav kan overholdes. Sideløbende med denne miljøvurdering af projektet, udarbejdes der, af Hjørring Kommune, en lokalplan, et kommuneplantillæg og en miljøvurdering af de to planer. I lokalplanen reguleres anlæggets fysiske udformning, såsom højder, materialevalg, farver, jordvold, beplantning m.m. Da plangrundlaget giver mulighed for placering af et anlæg med potentiel væsentlig miljøpåvirkning, skal der foretages en Miljøvurdering af plangrundlagene i henhold til miljøvurderingsloven. Denne miljøvurdering af planen foretages samtidig med miljøvurderingen af projektet.

1.2 Beskrivelse af anlæg og drift

Eksisterende anlæg Biogasanlægget er baseret på kendte og gennemprøvede teknologier fra Tyskland og består i øjeblikket af: En teknikbygning, et anlæg til separering af afgasset biomasse, et aminbaseret anlæg til opgradering og rensning af biogassen, fire procestanke med gastæt overdækning, befæstet areal på ca. 9.000 m2, der kan anvendes til plansilo og en fakkel. Gaslageret på anlægget er etableret ved dobbeltmembran-overdækninger på de gastætte tanke. Der er på eksisterende anlæg en naturgaskedel til opvarmning af opgraderingsanlægget og en biologisk skrubber samt et kulfilter til luftrensning. Naturgasselskabet Evida har derudover en modtagestation, som måler volumen og kvalitet af den producerede bionaturgas, placeret på området. BB Biogas producerer i øjeblikket ca. 13 mio. m3 biogas pr. år, hvilket svarer til ca. 8 mio. m3 metan (CH4) pr. år. Biogasanlægget benytter primært landbrugsprodukter til produktionen af biogas, såsom fast og flydende husgødning og markafgrøder. Det nuværende anlæg er etableret på baggrund af en landzonetilladelse, byggetilladelse samt en miljøgodkendelse. Figur 1.1 viser et dronefoto af det nuværende biogasanlæg.

Side 10 af 120

Figur 1.1 - Luftfoto af eksisterende anlæg. (Foto DinGEO, 2019)

Det eksisterende og fremtidige anlæg fremgår af situationsplanen, der ses i bilag 2.

Fremtidigt anlæg BB Biogas ønsker at udvide den tilladte biomasse tonnage for anlægget. Der ansøges om at øge den tilførte biomasse fra de nuværende 36.000 ton pr. år til i alt 160.000 ton pr. år. De tilførte biomasser vil være af samme type som de allerede indkørte/tilladte biomasser. For at kunne håndtere og behandle den forøgede mængde biomasse i anlægget, ønsker BB Biogas at udvide bygningsmassen og fleksibiliteten på anlægget. Udvidelsen af bygningsmassen vil bestå af to yderligere procestanke, en modtage- og en udpumpningstank samt en lukket hal til separation, opbevaring af biomasser og et kedelrum med en 6 MW kedel. Ligeledes er der søgt om muligheden for at etablere halvtag ved plansiloen, således at noget af denne overdækkes. Derudover skal der etableres et pumpeledningsnetværk mellem leverandører af flydende husdyrgødning og biogasanlægget, samt et bassin til opsamling og opbevaring af belastet overfladevand fra anlægget. Udvidelsen kan ses figur 1.2 og på situationsplanen i bilag 2 og på visualiseringerne i bilag 8.

Side 11 af 120

Figur 1.2 – luftfoto af eksisterende anlæg samt skitser over de nye anlægselementer.

Drift af det fremtidige biogasanlæg Der kan forekomme forskydninger indenfor året i råvaretilførslen indenfor den maksimale ramme på 160.000 ton pr. år og inden for de øvrige regler, der findes for råvaretilførslen til biogasanlæg. Af den årligt tilførte biomasse vil ca. 150.000 ton være flydende og fast gødning fra husdyrproduktioner og markafgrøder. Disse biomasser tilføres primært fra BB Biogas egne produktioner samt lokale leverandører. Der tilføres desuden ca. 10.000 ton industrielle restprodukter pr. år, som fx glycerin, melasse, kartoffelpulp eller lignende, for at sikre mulighed for en biomasse, som giver en relativ hurtig reaktion i anlægget, og hermed sikres en stabil og effektiv gasproduktion. På biogasanlægget tilføres den flydende husdyrgødning fra landbruget en lukket tank (modtagetank). Energiafgrøder aflæsses og ensileres i udendørs plansilo. Energiafgrøder i plansiloen overdækkes for at undgå lugt og tab af biogaspotentiale. Forbrug af ensilage sker for nuværende og på samme vis som på et traditionelt kvægbrug. Dybstrøelse og kyllingemøg, samt fibre fra separation oplagres i den for nu åbne eksisterende hal. I forbindelse med udvidelsen vil denne hal dog lukkes. Lugtkilderne på anlægget håndteres/afledes lokalt. Anlæggets biologiske skrubber håndterer udelukkende off-gassen fra opgraderingsanlægget. Ved etablering af en modtage- og en udpumpningstank etableres der jf. tidligere standardvilkår rensning på fortrængningsluften ved lokalt at montere et filter herpå. Når den eksisterende hal lukkes, vil der også etableres et luftrenseanlæg, som både fjerner lugt og ammoniak (NH3). Afgasset biomasse separeres og den faste fiberfraktion køres til udspredning på landbrugsjord/afsættes løbende til et firma der oparbejder dette, mens den flydende fraktion i nogen grad returneres til procestankene, hvor det genbruges som biomasse. Størstedelen af den flydende fraktion lagres dog midlertidigt i udpumpningstanken inden det pumpes retur til leverandørerne via det nyetablerede pumpeledningsnetværk.

Side 12 af 120

I biogasanlæggets procestanke omdanner forskellige typer af mikroorganismer en del af kulstoffet i biomassen til biogas. Biogas består hovedsageligt af en blanding af CH4 og kuldioxid (CO2). Der forventes produceret ca. 33 mio. m3 biogas om året på biogasanlægget. I anlæggets opgraderingsanlæg renses gassen således, at der kan ledes ca. 19 mio. m3 CH4 til naturgasnettet. Der er intet forbrug af biogas på selve anlægget. Biogas er en CO2-neutral og fornybar energikilde, som bidrager positivt til at nå de nationale mål om at omlægge til fornybare ressourcer. Herudover vil biogasanlægget, ved afgasning af husdyrgødningen, desuden reducere metan-udledningen fra landbruget og lugt fra udspredning af flydende husdyrgødning. Den samlede klimaeffekt af anlægget svarer til en CO2-reduktion på ca. 36.100 ton CO2. En gennemsnitlig husstand bruger mellem 1.400 - 2.000 m3 naturgas pr. år, hvilket svarer til, at ca. 2.490 husstande i Hjørring Kommune bliver ”CO2-neutrale” på baggrund af BB Biogas’ biogasproduktion. Biogasanlæggets CO2-reduktion vil løbende blive dokumenteret via en bæredygtigheds-certificering efter ISCC-normen. Udvidelsen af biogasanlægget vil blive opført efter ”Bedste tilgængelig teknologi” (BAT), idet de erstatter tidligere gældende standardvilkår som miljøgodkendelsen skulle indeholde. BAT sikrer at driften af anlægget belaster miljøet mindst muligt. Derudover fokuserer BB Biogas på energieffektivitet, som bl.a. opnås ved at de nødvendige biomasser kan skaffes inden for anlæggets nærområde, som fx er tilfældet ved indpumpning af flydende husdyrgødning. Biogasanlægget er overvåget af driftspersonale indenfor normal arbejdstid, og er forsynet med alarmanlæg, som udenfor normal arbejdstid automatisk sørger for tilkald af personale ved uregelmæssigheder i driften.

Gasledning Bionaturgas (opgraderet biogas) leveres fra biogasanlægget til naturgasnettet gennem en gasledning, der er etableret fra biogasanlægget til MR-stationen på Vrejlev Klostervej i Vrå. Ledningen er etableret og drives på nuværende tidspunkt af Evida.

Anvendelse af den afgassede biomasse Den afgassede biomasse håndteres og udbringes efter samme regler som almindelig flydende husdyrgødning. Der er i oplandet til BB Biogas tilstrækkeligt areal til udbringning af den afgassede biomasse. Afgasningen af husdyrgødning og anden biomasse betyder, at kvælstof i husdyrgødningen og anden biomasse omdannes til umiddelbart plantetilgængeligt kvælstof, hvorved planteudnyttelsen forøges samtidig med at lugtpåvirkningen reduceres.

1.3 Alternativer 0-alternativet Nul-alternativet er det alternativ, hvor biogasanlægget ikke udvides. Det betyder følgende:

• Ingen forøgelse i miljøpåvirkninger fra biogasanlægget (- særligt i forhold til lugt mm.)

Side 13 af 120

• Der opnås ikke en positiv effekt ved flytning af diffuse lugtkilder fra plansilo til planlagte bygninger med lugtrensning

• Ingen ændring af den landskabsmæssige påvirkning

• Det miljøgodkendte biogasanlæg vil kunne fortsætte sin drift – herunder produktion af biogas fra nuværende biomasseplan

• Biogasanlægget vil ikke bidrage yderligere til opfyldelse af Hjørring Kommunes samt nationale og internationale klimamål

• Der opnås ikke en positiv effekt ved udbringning af mere afgasset biomasse (bl.a. bedre næringsstofoptagelse og reduceret lugt)

• Der opnås ikke et fald i antallet af transporter til og fra anlægget

Øvrige alternativer Da projektet omfatter udvidelse af et eksisterende anlæg, er det af Kommunen vurderet, at alternative placeringer ikke skal vurderes i denne rapport.

1.4 Miljøpåvirkninger

1.4.1 Landskab, geologi og kulturmiljø Indpasning i landskabet Området for projektet er allerede i dag anvendt til biogasproduktion. Det nuværende anlæg består af flere bygninger og tanke til produktion og efterfølgende behandling af den producerede biogas. Mængden af bygninger og anlægsdele giver på nuværende tidspunkt et markant bidrag til den visuelle påvirkning af landskabet. Indkigget til anlægget fra omgivelserne er grundet den omgivende 7 meter høje vold minimale, det er kun tankoverdækningerne på de eksisterende fire procestanke, der ses. De planlagte ændringer på anlægget vil primært ske inden for volden. Der er tale om etablering af to mindre modtage- og udpumpningstanke og to procestanke i den nordlige ende af projektområdet, samt en lukket hal på den østlige del af projektområdet. Derudover ønskes der etableret et bassin til opmagasinering af belastet overfladevand udenfor volden mod vest. BB Biogas etablerer de planlagte elementer i udvidelsen, med samme udtryk som de eksisterende anlægsdele. Der etableres runde tanke og bygninger med sadeltag som på de nuværende bygninger i området. De nye anlægsdele anlægges med samme farver som de eksisterende bygningselementer og overdækninger, dvs. antracitgrå ydervægge og lysegrå tankoverdækninger. Derudover er der i foråret 2020 foretaget ny beplantning hele vejen rundt langs volden, der på sigt vil sløre de for nuværende anlægselementer. Kunstigt belysning på anlægget, kan gøre anlægget mere tydelig i aften- og nattetimerne, men også være til gene for omboende. På BB Biogas er der på nuværende tidspunkt placeret to stk. 12 meter høje lysmaster omkring den centrale del af anlæggets område (se figur 1.2), ved anlæggets to indfødningsenheder. Derudover er der 2 lysmaster i den nordlige del af anlægget, som begge lyser ind mod anlæggets midte. Disse lysmaster er opstillet for at højne sikkerheden på anlægget for medarbejderne. De høje lysmaster er etableret med nedadrettet projektører og er indstillet med automatisk tænd/slukkemekanisme således at der er lys på anlægget i tidsrummet fra 06.00 – 18.00. Såfremt det er nødvendigt for driften at benytte sig af kunstig belysning herefter, fx i forbindelse med kampagneperioder, er der mulighed for at holde lyset tændt længere end kl. 18.00.

Side 14 af 120

Figur 1.3 - Lyskilder på BB Biogas er markeret med gul.

Kunstig belysning på anlægget i aften- og nattetimerne begrænses så vidt det er muligt, og benyttes kun ved eventuelle driftsforstyrrelser eller i kampagneperioder. Ligeledes vil maskinkørsel på pladsen i aften- og nattetimerne kun forekomme under driftsforstyrrelser, eller i kampagneperioder. Kampagneperioden strækker sig over ca. 14 dage i august til oktober ved indkøring af landbrugsafgrøder. På BB Biogas vil etableringen af det høje voldsystem og afstande til naboer have en lysafskærmende effekt for de omkringboende. Ligeledes vil den strategiske placering af lysmasterne mindske lyspåvirkningen rettet ud mod omgivelserne, idet projektørerne er placeret centralt på anlægget / lyser ind mod midten af anlægget. Ifølge Hjørring Kommunes vurdering indgår de, i Kommuneplan 2016 udlagte, bevaringsværdige kulturmiljøer ikke i rapportens vurderinger. Dette begrundes med afstanden fra BB Biogas til de nærmeste bevaringsværdige kulturmiljøer, Sejlstrup Kirke og Rakkeby Kirke, på mere end 1 km. Biogasanlægget er ikke synligt fra disse udpegede kulturmiljøer eller disses nærmeste omgivelser, dels pga. afstanden, dels pga. volden omkring anlægget.

1.4.2 Jord, grundvand og overfladevand Afrømning af 1 meter muld, ved etablering af de to nye modtage- og udpumpningstanke, benyttes til udjævning af lavninger på omkringliggende marker.

Side 15 af 120

Ålstrupvej 68, 9760 Vrå ligger i et område, der er udlagt til område med drikkevandsinteresser og som derudover er et nitratfølsomt indvindingsområde. Biogasanlægget ligger i en afstand af ca. 430 meter til et boringsnært beskyttelsesområde mod syd. Ud fra potentialekurver samt boringer i området vurderes det, at der er ca. 1,5 – 4,5 meter til grundvandet. I forbindelse med de udførte geotekniske boringer, der er udført på arealet, er der truffet grundvand i en dybde af 1,7 – 3,8 meter under terræn. Det skønnes, at der er tale om sekundære grundvandsspejl, som er nedbørsfølsomt. Nærmeste naturbeskyttede områder er en sø og en mose, der ligger hhv. ca. 150 og 155 meter mod sydvest. Derudover løber Liver Å nord for anlægget ca. 350 meter fra den nordlige vold. BB Biogas har ved etableringen af anlægget foretaget tiltag til at sikre grundvandet i området. Anlægget har etableret opsamling af overfladevand på det totale befæstede areal, der er omkranset af en 7 meter høj vold. Overfladevand fra plansilo og befæstede arealer med transport og omlastning af biomasser, samt saft fra ensileringsprocessen (belastet overfladevand), opsamles på nuværende tidspunkt i en opsamlingstank for derefter at blive kørt væk eller anvendt i biogasprocessen. Der vil i forbindelse med de ansøgte ændringer etableres et opsamlingsbassin til opmagasinering af belastet overfladevand, således at det er muligt at opsamle og opbevare al belastet overfladevand, der genereres på anlægget. Fordelen ved bassinet er at det bliver muligt at anvende det belastede overfladevand til udvanding på landbrugsjord. Bassinet får et volumen på 15.000 m3 og etableres som et jordbassin med jordvolde til ca. 3 m over terræn. Bassinet beklædes indvendigt med en 1,0-1,5 mm tyk polymermembran for at forhindre gennemsivning af overfladevand. Bassinet vil have så stor kapacitet at det kan være buffer i forbindelse med den ikke tilladelte udvanding i perioden fra 15. november til 1. februar. Opsamlingsbassinet vil altså kunne rumme al belastet overfladevand og have en kapacitet, der ligeledes giver mulighed for at opbevare og anvende overfladevandet, når der er behov herfor i sommermånederne. Belastet overfladevand har et kvælstofindhold, der gør at det skal udvandes på arealer med en kvælstofnorm. Dette medfører at der i vinterperioden ikke kan udvandes fra bassinet. Bassinet får en størrelse således at det nemt kan rumme en 5-års regnhændelse samt den gennemsnitlige nedbørsmængde svarende til den periode, hvor der ikke må udvandes. Hvis kapaciteten af opsamlingsbassinet mod forventning skulle overstiges, etableres det med mulighed for at pumpe belastet overfladevand ind i biogasanlægget, således at det udnyttes i biogasprocessen i stedet for at blive udvandet. Beregning vedr. vandmængder ses i bilag 5. Rent overfladevand fra fx tankoverdækninger vil fortsat afledes gennem lokal nedsivningsløsning rundt om tankene. Opdelingen af rene og urene zoner på anlægget sker igennem hældninger og terrænfald på området. Lige som voldsystemet hjælper til at sikre grundvandet mod overfladevand øger voldsystemet ligeledes sikkerheden, såfremt der er tale om udslip af biomasser fra en af tankene. Herved er forureningsområdet begrænset, og opsamling kan straks påbegyndes. Voldsystemet er etableret således at både Liver Å og Stenvad Å sikres mod eventuelt uheld i form af udslip fra procestanke. Ligeledes øger voldsystemet også sikkerheden væsentligt set i forhold til andre større uheld som fx brand eller eksplosion på anlægget.

Side 16 af 120

Ved produktionen af biogas omdannes ikke-farligt affald (husdyrgødning, dybstrøelse, landbrugsafgrøder og restprodukter fra industrien) ved en bakteriel proces til biogas, der er en gas primært bestående af CH4, CO2 samt små mængder svovlbrinte (H2S). Disse gasser holdes i et tæt gassystem, således farlige stoffer ikke ledes ud til omgivelserne. På BB Biogas behandles biogassen med ilt og jernklorid, således at størstedelen af de H2S-forbindelser, der er i gassen, vil bundfældes som fast svovl eller jernsulfid i biomassen og derved vil fungere som mikronæringsstof når den afgasse biomasse udspredes på landbrugsarealer. På BB Biogas behandles den producerede biogas i et aminbaseret opgraderingsanlæg. I opgraderingsanlægget separeres CO2 fra CH4. Den rene CH4 (bionaturgas) føres til modtagestationen, hvor kvaliteten af bionaturgassen testes. Den resterende del (CO2 og rester af H2s) kaldet off-gassen håndteres og renses i en biologisk skrubber, hvor H2S og lugt fjernes. Slutteligt sker der en polering af den rensede off-gas i et kulfilter inden luften udledes til atmosfæren via et afkast. Såfremt kvaliteten af bionaturgassen er for dårlig, sendes gassen retur til opgraderingsanlægget for endnu en opgradering. Biogasanlægget bruger, fremstiller eller frigiver ikke farlige stoffer i produktionen af biogas. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke er grundlag for udarbejdelsen af en basistilstands-rapport. Der er på Ålstrupvej 68 en eksisterende beboelsesejendom. Denne ejendom og opgraderingsanlægget på biogasanlægget forsynes begge af privat fælles vandforsyningsanlæg, Vejby-Smidstrup Vandværk.

1.4.3 Flora, fauna og biologisk mangfoldighed

§ 3-beskyttet natur Der er udført en beregning på merbidrag i forhold til kvælstofdepositionen fra udvidelsesdelen af biogasanlægget. Der er ikke husdyrbrug på Ålstrupvej 68. Nærmeste husdyrbrug vurderes at være Ålstrupvej 39, 540 meter mod sydvest. Bidrag fra dette husdyrbrug og fra det eksisterende biogasanlæg vurderes at være en del af baggrundsbelastning. I beregningen indgår alle daglige kilder (med antagelsen om, at den eksisterende og fremtidige kedel bidrager hver dag, året rundt). Der er således tale om en beregning af et worst case scenarie. Denne beregning giver at der for alle de undersøgte naturområder deponeres mindre end 0,1 kgN/ha/år, med undtagelse af de to områder der ligger i umiddelbar nærhed af adressen. Her deponeres op til 2 kgN/ha/år. Kvælstofdepositionen på de beskyttede naturområder er vurderet i forhold til tålegrænsen, og på denne baggrund vurderes der ikke at være nogen tilstandsændringer af naturområderne omkring området for BB Biogas. Samlet vurderer Hjørring Kommune, at udvidelsen ikke vil give en merbelastning som vil ændre naturtilstanden på beskyttede kvælstoffølsomme naturområder i området. Udvidelsen vil derfor kunne overholde Naturbeskyttelseslovens § 3, hvor der stilles krav om, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttet natur. Der er ikke registreret bilag IV-arter på/i nærheden af projektområdet.

Side 17 af 120

Natura 2000-områder Natura 2000-områder er af Hjørring Kommune ikke vurderet til en yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet i denne rapport grundet afstanden på 7,7 km til områderne.

1.4.4 Rekreative interesser Liver Å, der er beliggende nordvest for biogasanlægget, anvendes til lystfiskeri. Betydningen af udvidelsen af BB Biogas, for brugere af de rekreative interesser i området, er derfor blevet vurderet i forhold til den rekreative helhedsoplevelse ved Liver Å, vedrørende den visuelle påvirkning (afsnit 8.3). Her er det beskrevet, hvorledes udvidelsen af BB Biogas ikke vil påvirke den rekreative oplevelse ved Liver Å. Dette begrundes i landskabets udformning, de implementerede afværgeforanstaltninger ved anlægget i form af jordvold, samt den betydelige afstand til anlægget.

1.4.5 Kulturhistoriske interesser Sejlstrupgaard der blev opført i 1774 ligger ca. 1,1 km nord for BB Biogas (fotovinkel 8, figur 8.1). Sejlstrupgaard er beliggende med fuldt udsyn til Vejbyvej, hvor BB Biogas er beliggende syd for. Sejlstrupgaards hovedbygning er placeret lidt tilbagetrukket fra Vejlbyvej. Mod øst er der foran hovedbygningen etableret beplantning og en bygning, hvilket reducerer indkigget til BB Biogas fra det østlige del af grunden. Fra den vestlige del af Sejlstrupgaard er der indkig til BB Biogas og herfra bliver det muligt at se toppene af de to nye tanke og den nordlige gavl og taget fra den nye hal. Det er af Hjørring Kommune vurderet, at der ikke er behov for yderligere konsekvensvurdering af kulturhistoriske interesser, da der ikke forekommer nogle fredninger indenfor projektområdet, eller nogle bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

1.4.6 Landbrug Udvidelsen af BB Biogas vil kunne påvirke omkringliggende landbrug. BB Biogas vil udvide biogasproduktionen ved anvendelse af lokalt tilgængelige biomasser. BB Biogas er ISCC-certificeret (bæredygtighedscertificeret), og vil derfor efterspørge bæredygtige biomasser. Brugen af lokale biomasser i biogasproduktionen er til gavn for både biogasanlægget og de landbrug, som bidrager og samarbejder med biogasanlægget, samt for miljøet. Biogasanlæggene og landbrugene er spredt over så store arealer i Hjørring Kommune, at de afgrøder, der er nødvendige for driften af både biogasanlægget samt driften af dyrehold i området, er i rigelige forhold. I forbindelse med ønske om forøgelse af tonnagen er der foretaget undersøgelser af det umiddelbare nærområde (inden for en radius af 3 km), hvor der er lokaliseret tilstrækkeligt med flydende husdyrgødning til et anlæg, der kan omsætte 160.000 ton biomasse pr. år. BB Biogas benytter sig hovedsageligt af energiafgrøder fra egne arealer, og derudover benyttes i stor udstrækning husdyrgødninger og i mindre grad halm. Halm benyttes i begrænset omfang, og indkøbes når markedspriserne er lave. Derved vurderes det, at BB Biogas ikke påvirker pris eller transportafstande for husdyrbrug i området.

Side 18 af 120

1.4.7 Trafik og transport De nuværende trafikforhold er beskrevet via de trafiktællinger, der blev foretaget samtidig med denne ansøgningsproces. Dette vil sige at kørsler relateret til det nuværende biogasanlæg indgår i disse tællinger – og vil for Hjørring kommune være en form for baseline for trafikpåvirkningen. Med udgangspunkt i disse tællinger, og en vurdering af den ændrede transportmængde, udregnet på baggrund af biomassetyper og transportkapaciteter, samt fordeling på transportruter, er den forventede fremtidige belastning på de nærliggende veje beregnet. Dette er vurderet i forhold til veje særligt omkring Smidstrupvej. Beregningerne er foretaget ud fra worst case betragtning, og indeholder udover tilkørsel af biomasser (primære kørsler) også sekundære kørsler til anlægget. Der vil i gennemsnit være 2 daglige kørsler færre til/fra BB Biogas, dvs. at den nuværende trafikale belastning på ca. 22 primære kørsler pr. arbejdsdag falder til ca. 20 primære kørsler pr. arbejdsdag. Der er ligeledes vurderet på de trafikale forhold i de kampagneperioder, der finder sted i ca. 14 dage om året. I disse perioder kan der komme op til 70 kørsler pr. dag.

1.4.8 Støj Grundet afstanden til naboer er det vurderet at en ny specifik støjberegning for BB Biogas ikke er nødvendig. Støjberegningen er foretaget ved et andet biogasanlæg af tilsvarende størrelse og i stor udstrækning med sammenlignelige forhold på anlægget. Støjberegningerne for biogasanlægget er foretaget ud fra maksimal støj fra følgende støjkilder:

• Stationære støjkilder (udstyr på biogasanlægget)

• Interne mobile støjkilder (intern kørsel)

• Eksterne mobile støjkilder (kørsel ind/ud af anlægget)

• Periodevis opstillede maskiner (som fx udendørs placeret maskine til neddeling af halm og lign.)

Samlet er støjen fra virksomheden på Ålstrupvej 68 undersøgt, ved at anvende en akkrediteret støjberegning fra et tilsvarende anlæg. Støjberegningen er vedlagt i en støjrapport i bilag 6. De stationære kilder beskrives med placering, tidsangivelse og målte støjbidrag. De mobile støjkilder (både interne og eksterne) beskrives med type, antal, tidspunkt på dagen samt placering på anlægget. Støjbidraget fra de enkelte køretøjer hentes i en støjdatabase. Beregningerne viser at, at støjpåvirkningen ved nærmeste bolig, Ålstrupvej 68, ikke overskrider de opstillede støjkrav, hverken i dagtimerne, hvor den største aktivitet er at finde på biogasanlæg eller i nattetimerne, hvor støjkravene er skrappest. I støjrapportens bilag B ses de beregnede værdier holdt op mod grænseværdierne for såvel dagtimer, aften- og nattetimer. Jf. støjberegningen overholdes støjkravene med stor margin ved samtlige naboer og det samme gør sig gældende på BB Biogas. Ejendommene på Ålstrupvej 68 og Smidstrupvej 461, der tilhører bygherre, ligger med en afstand på henholdsvis ca. 90 og 200 meter til biogasanlæggets støjende dele, og i denne afstand viser beregning og isotoniske kort at støjniveauet er på maksimalt 40 dB(A), hvilket lever op til kravene omkring støj ved beboelsesejendomme. Støjbidraget er ligeledes vurderet ved referencepunkter med en afstand på mellem 500 og 1.350 meter. Der er på disse punkter også overholdelse af støjkravene med stor margin.

Side 19 af 120

1.4.9 Lugt Alle kilder indgår som worst case scenarier i beregningen med en 24 timers lugtafgivelse pr. dag, hvilket langt fra er tilfældet på de fleste af kilderne. Ydermere er de diffuse kilder på biogasanlægget ligeledes beskrevet og vurderet. Ud fra det samlede lugtbidrag vurderes det, at hverken naboer, rekreative interesser (Liver Å) eller samlet bebyggelse (Smidstrup) berøres væsentligt af lugtafgivelse fra biogasanlægget efter udvidelsen. Alle steder holder biogasanlægget sig under lugtgrænseværdierne.

1.4.10 Luft og klima OML-beregninger viser, at kravene til kulilte (CO), støv og H2S overholdes ved nærmeste beboelse, og dermed ikke er til gene for naboer og brugere af de rekreative interesser i nærområdet.

1.4.11 Socioøkonomiske forhold Udvidelsen af BB Biogas vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse i både udvidelses- og driftsfasen. Den samlede beskæftigelse vurderes til ca. 5 helårsbeskæftigelser, fordelt på forskellige beskæftigelsesområder. Produktionen af bionaturgas er til stor fordel for befolkning og klimaet i Hjørring Kommune. Biogas kan på sigt komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning, og bidrage til at Danmark kan nå den nationale målsætning om en mere bæredygtig energiproduktion. Ved udvidelsen af BB Biogas vil 10.000 husstande kunne opvarmes årligt ved den bionaturgas, der produceres på anlægget. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det ydermere fordelagtigt at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. BB Biogas udvides i stil med det eksisterende biogasanlæg, og bliver velintegreret i omgivelserne med mindst mulig påvirkning af landskabet. Støj, støv og lugt er beregnet til ikke at påvirke naboerne. En stor fordel ved afgasning af biomasser, herunder husdyrgødning, er at den lugtpåvirkning udspredning på markerne medfører er betydelig minimeret i forhold til almindelig ikke-processeret husdyrgødning. Herudover bevirker en behandling i procestankene også, at de næringsstoffer, der er bundet i svært tilgængeligt naturligt materiale, såsom strå og majs, bliver mere tilgængelige for planterne på landbrugsjorden efterfølgende, og næringsstofferne bringes tilbage til jorden, hvor den er med til at skabe bedre vækstvilkår. Afgasset biomasse indeholder en større mængde letoptagelige næringsstoffer, og bevirker dermed en mindre risiko for nedsivning af disse til grundvandet.

1.4.12 Afværgeforanstaltninger Ansøger vil foreslå, at der i miljøgodkendelsen og sikkerhedsdokumentationen bliver fastsat afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener eller miljøfarer. Disse kan opsummeres: Tabel 1.1 - Forslag til afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltning

Side 20 af 120

1.4.13 Uheld og risici På BB Biogas er der etableret mange afværgeforanstaltninger for at undgå potentielt farlige situationer, både for omgivelserne og for anlæggets medarbejdere.

Overvågning - Hele biogasanlægget, samt udvidelse, er udstyret med et automatisk styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg)

Lugt - Alle procestanke er lukkede og tilsluttet gassystemet og har dermed ikke kontakt til udeluften

- Overdækning af biomasser i plansilo - Overdækning af modtage og udpumpningstank – ikke-gastæt - Generel renholdelse - Lugtende afkast fra modtage- og udpumpningstank tilsluttes lugtfilter - Kondensatbrønd og procestanke udføres med vandlås, så gas indesluttes. - Etablering af gylle-SMS – advisering om utilsigtede hændelser

Grundvand - Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og håndtering af overfladevand herunder opsamling og udvanding af vand fra plansilo.

Støj - Støjende elementer etableres for så vidt muligt i lyddæmpende bygninger. Anlægget overholder støjgrænserne for virksomheder jf. støjvejledningen [3]

Visuelt - Afskærmede beplantning - Høj jordvold - Overdækninger i en lys grå farve, der passer godt til omgivelserne - Belysning på pladsen slukkes efter arbejdets ophør, og installeres med

automatisk slukkemekanisme. Belysningen er placeret centralt på pladsen, med nedadrettet lyskegle.

Trafik - Tidspunkt for transporter (almindelig arbejdstid 07.00–18.00 på hverdage og 07.00–14.00 på lørdage). I kampagneperioder kan der dog forekomme kørsler uden for disse tidsrum.

- Etablering af pumpeledning således at der udvidelsen ikke medfører flere transporter til/fra anlægget end der er i dag.

Udslip af biomasse

- Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses, bl.a. af et voldsystem.

Emission - Der anvendes naturgas, hvilket giver en lille emission - Ved anvendelse af en biomassekedel benyttes lokale biomasser, som

giver anledning til færre emissioner fra transport - Der anvendes overskudsvarme fra opgraderingsanlæg for derved at

reducere brugen af kedelanlægget. - Regelmæssigt vedligehold af kedel- og biogasanlæg. - Der etableres fakkel til afbrænding af gas, der ikke kan tilføres

naturgasnettet

Sikkerhed - Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler - Anlægget sikkerhedsgodkendes af Arbejdstilsynet, Miljømyndigheden,

det Kommunale Beredskab og Politiet

Side 21 af 120

Disse afværgeforanstaltninger kontrolleres af virksomheden via anlæggets driftsprocedurer og driftsjournal/runderingsskema samt af Arbejdstilsynet, Brandtilsynet og det kommunale miljøtilsyn. Anlægget er både før og efter udvidelsen etableret efter de brandtekniske forskrifter for opbevaring af brandfarlige gasser. Såfremt et anlæg opbevarer mere end 10 ton biogas er anlægget omfattet af Risiko-bekendtgørelsen [2]. BB Biogas opbevarer efter udvidelsen en gasmængde på i alt 46.012 ton, opgjort ved standardbetingelser (0 °C og 1 atm tryk). Anlægget er herved omfattet af risikobekendtgørelsen, og skal derfor klassificeres som en kolonne 2-virksomhed. Der er ansøgt herom i en proces sideløbende med denne VVM-proces. Gassen på anlægget er oplagret under dugene på procestankene, og opbevares mere eller mindre trykløst (1,5 mbar overtryk). Biogasprocessen foregår anaerobt, dvs. under iltfrie forhold. Der tilsættes dog meget små mængder ilt til tankenes gaslagre som led i fjernelse af H2S fra biogassen. Det er så små mængder (3%) at det ikke vil påvirke de anaerobe processer i biogasproduktionen eller give anledning til eksplosioner og ilttilsætningen overvåges nøje. I forbindelse med udarbejdelsen af sikkerhedsdokumentet er der udfærdiget en risikovurdering for BB Biogas. Denne risikovurdering er godkendt og vurderet af Hjørring Kommune til at være retvisende. I denne risikovurdering er der blevet beregnet sandsynligheder, hyppigheder og konsekvenser af større uheld såsom brand og eksplosion. Det vurderes ud fra disse beregninger at BB Biogas ikke vil give anledning til store uheld, som vil have fatale konsekvenser for nærmeste naboer. Udover brand og eksplosion kan der også være risiko for påkørsel af tanke og udslip af biomasse på anlægget. Det anses dog for højst usandsynligt, idet de fire eksisterende procestanke er gravet så langt i jorden at kun ca. 1,5 meter af tanken er over terræn (de to nye procestanke etableres på samme måde). Derudover er området med procestankene etableret som en tankgrav/område, hvor køretøjer ikke kan komme frem. Der er således kun asfalteret på to sider af tankområdet, og i begge tilfælde med stor afstand til selve tankene. Ved påkørsler af tanke kan udslip af biomasse i begrænset mængde forekomme, da kun ca. 1,5 meter af tanken er over terræn. Ved et udslip inddæmmes biomasserne, og opsamles til den fortsatte proces. Anlægget er anlagt med fald fra tankområdet ned til de befæstede arealer (plansiloen) til nem inddæmning af udstrømmende biomasser og opsamling af overfladevand. Der er ligeledes etableret en stor vold omkring biogasanlægget, for at kunne sikre naturomgivelserne i tilfælde af større udslip. Der er etableret overvågningssystemer på anlægget til detektion af uregelmæssigheder på anlægget. Herunder kontinuert niveaukontrol og overfyldningssensor i alle tanke. I tilfælde af lækage vil der blive afgivet automatisk alarm via SRO-systemet til driftspersonalet.

1.4.14 Befolkning og sundhed I forhold til udvidelsen af biogasanlægget indenfor planområdet vil de miljøfaktorer, der kan påvirke menneskers sundhed primært relatere sig til støj, støv, lugt og luftforurening. Biogasanlægget kan påvirke befolkningen via lugt, støv og støj fra selve anlægget. Anlæggets udformning og miljøgodkendelse sikrer, at gældende grænseværdier fastsat af Myndigheden kan overholdes, og sundheden for de omkringboende vil som udgangspunkt derfor ikke påvirkes. [4], [5], [3]

Side 22 af 120

De enkelte miljøfaktorer er vurderet individuelt i afsnit 10 og 11 særligt i forhold til de omkringliggende naboer.

1.4.15 Ressourcer og affald (råstoffer og materialer) BB Biogas ønsker at udvide tonnagen ift. den nuværende tilladte tonnage på anlægget. Den fremtidige biomassesammensætning, samt mængden af afgasset biomasse kan ses nedenfor. Tabel 1.2 - Biomasseplan for anlægget efter udvidelsen.

Type Mængde (ton pr. år)

Husdyrgødning (flydende) 80.000

Husdyrgødning (fast fx, dybstrøelse) 15.000

Dyrket biomasse (energiafgrøder, majs, græs, halm osv.) 15.000

Godkendt affald med jordbrugsmæssig værdi (IKKE omfattet af biproduktforordningen) (Fx vegetabilsk glycerin, kartoffelpulp, melasse, osv.) 50.000

Total tonnage 160.000

Produktionen af biogas genererer primært afgasset biomasse som eneste affaldstype. Afgasset biomasse udbringes på omkringliggende landbrugsarealer, til gavn for mennesker og miljø, idet afgasset biomasse har en væsentlig lavere lugtpåvirkning og næringsstofferne i afgasset biomasse optages hurtigere af afgrøder, da det er på plantetilgængelig form, end ubehandlet flydende husdyrgødning, som ellers anvendes til udspredning på marker. Udbringning af afgasset biomasse på omkringliggende landbrugsarealer vil ske i henhold til gældende lovgivning. Derfor fremgår udbringningsarealerne ikke i miljøkonsekvensrapporten.

Ifølge et notat fra den tyske biogas brancheforening vil patogene bakterier, som kan udgøre en smitterisiko for dyr og mennesker, blive inaktiveret under biogasprocesserne i procestankene. Den afgassede biomasse vil derved have et lavere indhold af patogene bakterier end indholdet fundet i tilsvarende ubehandlet flydende husdyrgødning. [6] Idet der sker en tilstrækkelig opblanding af den flydende husdyrgødning, som stammer fra produktionen af smågrise, i procestankene, er indholdet af eventuelle zink og kobberkoncentrationer i den afgassede biomasse tilstrækkeligt fortyndet, og koncentrationerne vil derfor ikke overstige grænseværdierne for udbringning på landbrugsjorden. Den modtagne husdyrgødning fra smågrise overholder ligeledes krav ift. gældende lovgivning. Zink og kobber er desuden under udfasning i landbrugsproduktionen.

1.4.16 Overvågningsprogram På nuværende biogasanlæg samt efter udvidelsen er der/vil der etableres Styring, Regulering og Overvågning (SRO) til daglig overvågning af de biologiske processer samt proces- og måleudstyr. SRO-systemet er etableret som en afværgeforanstaltning til at undgå uheld og udslip på anlægget. Derudover foretages der på anlægget daglige runderinger, hvor forskellige anlægsdele efterses og testprøves som angivet i runderingsskemaet (bilag 13). For at kunne overvåge den fremtidige transport til / fra anlægget biogasanlægget er der iværksat indrapportering af trafikdata fra anlæggets brovægt hver anden måned. Dette skal omfatte data,

Side 23 af 120

der viser hvor mange kørsler, der er såvel ind som ud af anlægget. Derudover skal samme registrering give svar på hvor store mængder biomasse, der køres ind på anlægget, ligeledes hver anden måned. Dette suppleres af flowmålerdata fra indpumpningen på pumpeledningsnetværket. Udover overvågning af den pumpede mængde husdyrgødning i pumpeledningsnetværket kan selve pumpeledningsnetværket overvåges via hydranter, der muliggør tjek for lækage og trykprøvning. For at sikre, at vilkårene i biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes, fører Hjørring Kommune tilsyn med anlægget og dets drift. Desuden gennemføres der på anlægget en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres over for tilsynsmyndighederne (Hjørring Kommune, Fødevarestyrelsen mfl.).

1.4.17 Metoder og mangler Til beregning af anlæggets fremtidige miljøpåvirkning ift. lugt og deposition er ”OML Multi version 6.2” benyttet. For yderligere beskrivelse af dette program se bilag 3a. Til vurdering af støj er benyttet en akkrediteret støjberegning fra et tilsvarende anlæg, som tager udgangspunkt i de i ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder” udstukne retningslinjer.

1.5 Sammenfattende konklusion Overordnet vurderet findes de væsentligste miljøpåvirkning fra BB Biogas ApS at være påvirkningen af vandmiljøet grundet etablering af det nye opsamlingsbassin samt påvirkning af omgivelserne på grund af lugt og anlæggets størrelse. Der har i projektet været særligt fokus på sikkerheden og kapaciteten af opsamlingsbassinet, samt sikkerhed generelt, og på at mindske anlæggets lugt- og luftemissioner. Herudover har der været stor fokus på ikke at øge den trafikale belastning, som ellers normalt medfølger ved tonnageforøgelse. Udvidelsen af biogasanlægget vil betyde mindre trafik på vejene omkring biogasanlægget på Ålstrupvej 68, da der etableres et pumpeledningsnetværk mellem biogasanlægget og leverandører af flydende husdyrgødning. Dette pumpeledningsnetværk betyder at al flydende husdyrgødning og afgasset biomasse fremadrettet skal pumpes til/fra anlægget, hvorfor disse transporter ikke vil finde sted efter udvidelsen af BB Biogas. Tilkørsel af faste biomasser vil stadig finde sted og skal til stadighed foregå på hverdage i tidsrummet 07.00-18.00 og lørdage 07.00-14.00. Grundet et fald i transporter til og fra anlægget vil trafiksikkerheden og belastningen af de benyttede veje ikke forringes/øges som følge af udvidelse. Anlæggets visuelle udtryk vil være som et nutidigt landbrugsbyggeri. Der vil være elementer, som den nye hal og tanke, som vil være at se over toppen på den eksisterende vold. Dog er der i foråret 2020 foretaget beplantning på den udvendige side af volden, som med tiden skal sørge for at sløre så meget af anlægget som muligt. Derudover vælges farver til anlægselementerne, så den bedst mulige indpasning i omgivelserne sikres. På baggrund af ovenstående vurderes det, at anlægget kan udvides uden at påvirke det visuelle udtryk i væsentlig negativ grad. Biogasanlæggets påvirkning af omgivelserne med kvælstof, lugt og støj er beregnet og vurderet. Kvælstofdepositionen i de omkringliggende naturområder overholder de stillede krav, og vil derfor ikke medvirke til tilstandsændringer af naturen. For lugt er der udarbejdet beregninger, der viser, at biogasanlægget ved nærmest nabo kan overholde 10 LE pr. m3. Ved nærmeste samlede bebyggelse overholdes lugtkravet på 5 LE/m3. Dette kan overholdes, da der på

Side 24 af 120

anlægget er gjort særlige tiltag til at minimere arealkilder og diffuse lugtkilder udendørs. Dette gøres ved først at lukke den eksisterende hal, hvori faste husdyrgødninger oplagres, og på sigt at etablere en ny lukket hal, hvor størstedelen af de faste biomasse skal håndteres. Derudover vil flydende husdyrgødning fremadrettet ledes til anlægget via et lukket pumpeledningsnetværk og opbevares i en lukket tank. Der er derfor ikke væsentlige lugtgener fra anlægget. De øvrige emissioner til luften, CO, kvælstofoxider (NOx) og H2S er ligeledes fundet at være uvæsentlige. Mht. vurdering af støjpåvirkning fra BB Biogas er der anvendt en støjberegning og støjrapport for et tilsvarende anlæg, og herudfra er det vurderet at alle støjgrænser overholdes på selve anlægget og ved nærmeste naboer. Nye tanke etableres med omfangsdræn med inspektionsbrønde, således at eventuelt udslip nemt kan opdages. Stort set hele biogasanlægget er omkranset af en 7 meter høj jordvold, således at eventuelt udslip af biomasse kan bremses og tilbageholdes, hvorved det sikres, at det nærliggende vandløb ikke bliver forurenet. Derudover etableres det nye opsamlingsbassin også med jordvold og niveaumåler, samt videoovervågning, således at risiko for overfyldning minimeres. Det nye pumpeledningsnetværk etableres ligeledes efter alle sikkerhedsforskrifter og arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester. Det vurderes derfor, at jord, grundvand og overfladevand ikke vil være udsat for væsentlige påvirkninger fra biogasanlægget. Det er beregnet at biogasanlægget har en positiv effekt på drivhusgasbalancen, også efter hensyntagen til CO2 udslip fra transport af biomasser (her er indregnet transport ind og ud af samtlige 160.00 ton pr. år) samt el- og varmeforbrug. BB Biogas vil efter udvidelsen klassificeres som en risikovirksomhed i kolonne 2 grundet gasoplaget på anlægget. Godkendelse som kolonne 2-virksomhed kræver et sikkerhedsdokument indeholdende en risikovurdering af virksomheden. Denne dokumentation er under udarbejdelse. Resultatet af risikovurderingen viser at udvidelsen af BB Biogas ikke giver anledning til øget risiko for omkringboende som følge af et stort uheld på anlægget. Hjørring Kommune har godkendt denne risikovurdering. BB Biogas har via ansøgning om miljøgodkendelse og godkendelse som kolonne 2-virksomhed udarbejdet en driftsjournal (bilag 13) samt procedurer for håndtering af udstyr, alarmer, processer, vedligehold af anlæg osv. Ved disse tiltag, fastlægges en plan for effektiv og sikker drift af anlægget, til fordel for medarbejdere og omgivelser. Anlægget får efter udvidelsen en størrelse, hvilket betyder, at anlægget årligt skal udarbejde en årsrapport over resultaterne af det foregående års egenkontrol. Denne redegørelse sendes til og kontrolleres af tilsynsmyndigheden. Herudover gennemgår anlægget jævnlige tilsyn af myndigheder, heriblandt Arbejdstilsynet, Brandtilsynet samt Miljøtilsynet, der skal sikre anlæggets sikkerhed og opretholdelse af forpligtelserne overfor medarbejdere og miljø.

Side 25 af 120

2 Introduktion til miljøvurdering Planlægningen for et biogasanlæg skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsloven) [7]. Miljøvurderingen skal beskrive, fastlægge og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. I rapporten beskrives rimelige alternativer under hensyn til planens mål og geografiske anvendelsesområde. I henhold til reglerne for miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter[7], skal der, for biogasanlæg med en kapacitet på mere en 100 ton biomasse pr. døgn, udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. Dette omtales som miljøvurdering af projektet. Derudover skal kommuneplantillæg, nr. 48, med kommuneplanramme 900.8160.101 - Tekniske anlæg i form af biogasanlæg og forslag til lokalplan LP 900-L16 Biogasanlæg ved Ålstrupvej nord for Smidstrup (BB Biogas) tilhørende ovennævnte projekt, miljøvurderes. Dette sker i en særskilt miljøvurdering kaldet miljørapport, denne udarbejdes af Hjørring Kommune.

2.1 Læsevejledning

2.1.1 Indledning Miljøkonsekvensrapporten er opbygget således, at der efter indledningen i afsnit 3, hvor projektet beskrives overordnet, i afsnit 4 er en gennemgang af den lovgivning, der skal tages hensyn til ved planlægning, og ansøgning om udvidelse, af et biogasanlæg.

2.1.2 Projektgrundlag I afsnit 5 vurderes og kommenteres alternativer mht. anlæggets opbygning og udvidelse. Selve projektet – udvidelse af biogasanlægget – er beskrevet i afsnit 6. Her redegøres for projektets baggrund, de valgte udvidelser og størrelsen af anlægget, samt den konkrete opbygning m.m. Miljøvurderingen foretages i forhold til de interesser, der er i det konkrete område, såsom hensyn til naboer og til miljø- og naturinteresser. Hvilke interesser det drejer sig om behandles i afsnit 7.

2.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger Herefter foretages en vurdering af de konkrete virkninger, som anlægget vil have på miljøet (afsnit 7 til 14). Dette omfatter bl.a. trafikbelastning, påvirkning af landskabet, støj, luftforurening og lugt, klima, vandmiljøet, menneskers sundhed og samfundspåvirkning generelt. I disse afsnit beskrives betydningen af udvidelsen og drift af anlægget samt de afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres, for at modvirke eventuelle negative miljøpåvirkninger.

2.1.4 Sammenfatning I afsnit 15 sammenfattes de afværgeforanstaltninger, der gennemføres for at undgå eventuelle negative miljøpåvirkninger. Derudover foretages en overordnet gennemgang af, hvordan anlæggets drift overvåges. I afsnit 16 vurderes kort eventuel manglende viden og dennes betydningen for konklusionerne.

Side 26 af 120

I afsnit 17 foretages en sammenfattende vurdering af projektet.

2.2 Projektafgrænsning Projektet omfatter udvidelsen af biogasanlægget, BB Biogas. Selve udvidelsen vil bestå af to procestanke, en modtage- og en udpumpningstank, en ny supplerende kedel, forøget tonnage, et bassin til opmagasinering af belastet overfladevand og et pumpeledningsnetværk.

2.3 Miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og at væsentlige miljøhensyn indarbejdes i planer og tilladelser for projektet. Dette gøres ved bl.a. at vurdere den sandsynlige og væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige af disse faktorer. Miljøkonsekvensrapporten danner grundlag for Kommunens beslutning, om at godkende udvidelsen af anlægget. Rapporten er udarbejdet på basis af Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af BB Biogas af Hjørring Kommune, på baggrund af bemærkninger og inputs fra naboer og andre interesserede i området. Miljøkonsekvensrapporten vil i hovedtræk omfatte:

• En beskrivelse af anlægget, dets placering og omfang samt arealbehov

• En beskrivelse af nuværende miljøforhold og en vurdering af udviklingen, hvis ikke projektet gennemføres

• En vurdering af alternativer

• En vurdering af anlæggets miljøpåvirkninger

• Beskrivelse af den miljømæssige konsekvens herunder projektets sårbarhed overfor mulige uheld og de afværge- og overvågningsforanstaltninger der etableres for at imødegå konsekvenserne

• Beskrivelse af manglende viden/usikkerheder

• Et ”ikke-teknisk” resumé og referenceliste Der findes en række specifikke krav til indhold af en Miljøkonsekvensrapport, som kan opsummeres til, at der skal redegøres for ”anlæggets forventede påvirkning af mennesker og miljø”. Det fremgår heraf, at der i miljøvurderingssammenhæng anvendes en ret bred definition af begrebet ”miljø” – der ses således ikke alene på ”røg, støj og møg”. Følgende faktorer skal behandles:

• Biologisk mangfoldighed samt fauna og flora

• Befolkning og menneskers sundhed

• Jordarealer og jordbund

• Vand

• Luft, lugt og klimatiske faktorer

• Materielle goder

• Landskab og visuelle forhold

• Kulturarv

Side 27 af 120

3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget BB Biogas søger om Hjørring Kommunes tilladelse til at udvide det eksisterende biogasanlæg på Ålstrupvej 68, 9720 Vrå. Udvidelsen af biogasanlægget vil medvirke positivt ift. at opnå den nationale målsætning om, at 50% af den producerede husdyrgødning skal håndteres i et biogasanlæg ifølge den nationale energistrategi. Produktion af biogas, baseret på lokale ressourcer med afsætning af biogassen som CO2-neutral bionaturgas til naturgasnettet, er en central del af Hjørring Kommunes energistrategi. I Hjørring Kommunes Energi - og Klimastrategi er visionen, at kommunen som geografisk enhed ønsker at være 100% omstillet til vedvarende energi senest i 2050. Derudover vil Hjørring Kommune understøtte private initiativer, der kan bidrage til denne omstilling.[8] Udvidelsen af biogasanlægget og anvendelsen af husdyrgødning er desuden en del af den nationale energistrategi, som er udmøntet i et energiforlig indgået af Folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, i marts 2012[9]. Heri er bl.a. fastsat de økonomiske rammebetingelser for anvendelsen af biogassen. Den danske klimapolitik er i høj grad drevet af opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser og opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark. De relevante mål for den danske klimapolitik følger af, at Danmark har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde en række internationale aftaler på klimaområdet i EU og FN. (bl.a. EU’s- klimamål for 2020 og 2030 og FN’s Kyotoprotokol). Ud over biogassens betydning for omlægningen fra fossil energi til CO2-neutral energi skal biogasanlæg medvirke til at øge nyttevirkningen af husdyrgødningen på markerne og dermed mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Biogasanlægget skal omsætte en øget mængde husdyrgødning og restprodukter fra planteproduktion samt energiafgrøder.

Eksisterende anlæg Biogasanlægget er baseret på kendte og gennemprøvede teknologier fra en af Tysklands totalentreprenører indenfor biogas, og består i øjeblikket af: En teknikbygning, anlæg til separering af afgasset biomasse, aminanlæg til opgradering og rensning af gassen, fire procestanke med gastætte overdækninger, én substrattank, befæstet areal på ca. 9.000 m2, der kan anvendes til plansilo, en overdækket plansilo, en brovægt og en fakkel. Gaslageret på anlægget er etableret ved dobbeltmembran-overdækninger på de gastætte tanke. Naturgasselskabet Evida har derudover en modtagestation, som måler volumen og kvaliteten af den producerede bionaturgas, placeret på området. BB Biogas producerer i øjeblikket ca. 13 mio. m3 biogas pr. år, hvilket svarer til ca. 8 mio. m3 CH4 pr. år. Biogasanlægget benytter primært landbrugsprodukter til produktionen af biogas, såsom fast og flydende husdyrgødning og markafgrøder, men herudover også industrielle restprodukter.

Side 28 af 120

Det nuværende anlæg er etableret på baggrund af en landzonetilladelse, byggetilladelser samt en miljøgodkendelse og dertilhørende tillæg. Figur 3.1 viser et dronefoto af det nuværende biogasanlæg.

Figur 3.1 - Luftfoto af eksisterende anlæg. (Foto DinGEO, 2019)

Det eksisterende og fremtidige anlæg fremgår af situationsplanen, der ses i bilag 2.

Fremtidigt anlæg BB Biogas ønsker at udvide den tilladte biomasse tonnage for anlægget. Der ansøges om at øge den tilførte biomasse fra de nuværende 36.000 ton pr. år til i alt 160.000 ton pr. år. De tilførte biomasser vil være af samme type som allerede indkørte/tilladte biomasser. Udvidelsen af anlægget vil bestå i følgende: En lukket hal til separation, opbevaring af biomasser, et kedelrum med en 6 MW kedel og personalefaciliteter, etablering af en modtagetank og en udpumpningstank, begge på 3.000 m3

og etablering af to procestanke, magen til eksisterende, på 11.000 m3. Derudover vil der etableres et opsamlingsbassin på 15.000 m3 til håndtering/opsamling af belastet overfladevand, således at det belastede overfladevand kan opsamles i regnfulde perioder og gemmes til udvanding eller alternativt indpumpning i biogasanlægget, såfremt der er behov for det. Som hovedregel skal overfladevandet udvandes fra bassinet til de omkringliggende marker i de perioder, hvor udvanding er tilladt. I forbindelse med forøgelsen af tonnagen ønskes de flydende biomasser (flydende husdyrgødning) pumpet til biogasanlægget fra nærliggende leverandører samtidig med at den

Side 29 af 120

afgassede biomasse pumpes retur til leverandørerne. For at kunne dette ønskes et pumpeledningsnetværk mellem anlæg og leverandører etableret. BB Biogas vil efter udvidelsen kunne producere ca. 33 mio. m3 biogas pr. år, hvilket svarer til ca. 19 mio. m3 CH4 pr. år. Denne forøgelse af produceret bionaturgas er med til at fortrænge brugen af fossile brændsler, og vil have en positiv effekt på Hjørring Kommunes samt de nationale klimamål for fremtiden.

Side 30 af 120

4 Lovgrundlag, proces for miljøvurdering 4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg

Miljøvurdering Biogasanlæg med en omsætning på mere end 100 ton biomasse pr. døgn er i henhold til Miljøvurderingsloven, pligtige til udarbejdelse af en miljøvurdering[7]. Da biogasanlægget, med en fremtidig daglig omsætning på i alt 438 ton biomasse pr. døgn, overskrider denne tærskel, udarbejdes denne miljøvurdering. Der skal samtidig udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for projektområdet, hvilket udarbejdes af Hjørring Kommune. Denne miljøvurdering er udarbejdet så den omhandler det eksisterende anlæg, samt den ønskede udvidelse. Anlægget er anmeldt iht. Miljøvurderingsloven og der er foretaget en offentlig høring med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for bl.a. afgrænsning af Miljøkonsekvensrapportens indhold og en høring af denne miljøkonsekvensrapport. Miljøgodkendelse Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 ton pr. døgn skal i henhold til bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen miljøgodkendes jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 [10]. I miljøgodkendelsen stilles en række krav til bl.a. anlæggets indretning og egenkontrolprogram. Det forventes, at miljøgodkendelsen gives med krav svarende til den, på godkendelsestidspunktet, bedste praksis, der omtales som BAT-konklusioner og BREF-dokumenter for affaldsbehandlingsanlæg samt eventuelt supplerende vilkår for biaktiviteter.

Risikogodkendelse Da anlægget skal opbevare mellem 10 og 50 ton brændbar gas (biogas), bliver anlægget en kolonne 2-virksomhed, jf. Risikobekendtgørelsen [2]. Der er igangsat en proces til godkendelse heraf. Anden lovgivning Biogasanlæg skal drives i henhold til EU’s biproduktforordning, der med tillæg af national veterinær praksis angiver de veterinære retningslinjer for anlæggets drift [11], [12]. PRTR-bekendtgørelsen Biogasanlæg kategoriseres som anlæg, der behandler ikke-farligt affald (jf. PRTR-forordningen, bilag 1 [13]/PRTR-bekendtgørelsen [14]). Disse anlæg er forpligtede til at afgive miljøoplysninger i henhold til denne forordning. Såfremt disse anlæg afgiver forurenende stoffer i en mængde, der overskrider de, af bilag 2, fremlagte tærskelværdier, er anlægget forpligtet til at angive omfanget af udledningen af disse stoffer til tilsynsførende myndigheder. I forbindelse med produktion af biogas undslipper små mængder af metan til omgivelserne, såkaldte lækager. Dette skyldes primært utætheder i anlægget, lokaliseret primært omkring steder, hvor der er ikke svejste sammenføringer såsom boltede ventiler og gennemføringer for sensorer m.m. BB Biogas vil efter den planlagte udvidelse have en bionaturgasproduktion på 19 mio. m3 CH4 pr. år. Med en nuværende målt metanlækageprocent på 0,04 % fra opgraderingsanlægget vil anlægget udlede 7.600 m3 CH4 pr. år, svarende til 4.993,2 kg CH4 pr. år (bilag 14), hvilket er under

Side 31 af 120

den fastsatte tærskelværdi i PRTR-forordningen på 100.000 kg CH4 pr. år. Metanlækageprocenten er en aktuel metanlækageprocent målt af leverandøren. Dette medfører derfor at BB Biogas ikke er omfattet af PRTR-forordningen, og skal derved ikke redegøre for metanudslippet ved årlig indberetning til tilsynsmyndigheden. BB Biogas er på nuværende tidspunkt med i en undersøgelse omhandlende metanlækage fra biogasanlæg. Ifm. Denne undersøgelse har Teknologisk Institut foretaget målinger på hele anlægget. Resultaterne af undersøgelsen er ikke tilgængelige endnu, men da kravet er at alle biogasanlæg ikke må udlede mere metan end 2% af årsproduktionen eller 50 ton om året, skal der, hvis denne disse værdier overstiges, gøres de nødvendige tiltag for at anlægget overholder disse krav. VOC-bekendtgørelsen Da ingen af de aktiviteter eller processer, der fremgår på bilag 1 af VOC-bekendtgørelsen, om brugen af organiske opløsningsmidler til behandling af overflader og rengøring af disse[15], forekommer på BB Biogas, er dette ikke videre behandlet i denne rapport. På BB Biogas renses luften fra afkastet på opgraderingsanlægget af en biologisk skrubber og poleres efterfølgende i et kulfilter. Kulfilteret fjerner den sidste rest H2S, samt uønskede lugt forbindelser (VOC), der kan forekomme i luftstrømmen fra skrubberen. Derudover etableres der filter på modtage- og udpumpningstankene, samt luftrenseanlæg på den eksisterende hal, der nu lukkes og på den nye hal når denne etableres.

4.2 Proces for miljøvurdering

4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring Hjørring Kommune har opstartet den offentlige høring ved at udsende projektmateriale til naboer og høringsparter. Der var deadline for afgivelse af høringssvar den 30. marts 2020. Her blev berørte parter informeret og inviteret til at fremsende kommentarer og forslag til belysning i denne miljøkonsekvensrapport. De indkomne forslag er af Hjørring Kommune indarbejdet i det udarbejdede afgrænsningsnotat for BB Biogas. Forslagene fra naboer bevirker særlig fokus på lugt samt trafikforhold fra Ålstrupvej 68.

4.3 Planforhold

4.3.1 Kommuneplan

Energistrategi Hjørring Kommune har i Kommunens plan- og udviklingsstrategi indarbejdet Kommunens klima- og energiplan.[8] Byrådets mål for energi:

• Udnytte den igangværende omstilling til vedvarende energi til at give størst mulig værdi for kommunens erhvervsliv og borgere ved at arbejde for lokale initiativer og lokalt ejerskab i omstillingen

• Samtænke løsninger på klimatilpasning af vores byer ved at nytænke byernes indretning med udgangspunkt i de naturlige ’blå og grønne’ strukturer i byerne, så løsningerne bliver til gavn for både borgere og miljø på en flersidig måde

• Videreudvikle samarbejdet mellem private og offentlige aktører for at tage hånd om udfordringerne, men også for at udnytte de udviklingspotentialer, der ligger i en bæredygtig udvikling

Side 32 af 120

I Hjørring Kommunes strategiske energiplan sættes der mål og rammer for omstilling af energisystemer frem mod 2025. Målet er, at 75% af det samlede energiforbrug i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder. Det skal ske ved energibesparelser hos virksomheder og borgere, grøn fjernvarme, biogas, vindmøller og solenergi.

Kommuneplantillæg 900.8160.101 Anlægget på Ålstrupvej 68 bliver medtaget i kommuneplanen med et forslag til kommuneplantillæg, nr. 48, med kommuneplanramme 900.8160.101 - Tekniske anlæg i form af biogasanlæg.

Tabel 4.1 Indhold i kommuneplantillæg nr. 48– Biogasanlæg på Ålstrupvej nord for Smidstrup

Rammenummer 900.8160.101

Anvendelse Teknisk anlæg i form af biogasanlæg

Højde Bygninger maks. 15 meter

Skorstene maks. 20 meter

Zonestatus Nuværende zonestatus: landzone

Fremtidig zonestatus: landzone

Forslaget til kommuneplantillæg af Hjørring Kommune.

4.3.2 Lokalplaner

Lokalplan – LP 900-L16 – Biogasanlæg ved Ålstrupvej nord for Smidstrup (BB Biogas) På grundlag af rammerne i kommuneplantillægget udarbejdes forslag til lokalplan LP 900-L16 for BB Biogas. I lokalplanen fastsættes retningslinjer for bebyggelsens anvendelse, udformning og placering samt bebyggelsens omfang. Forslaget til lokalplan LP 900-L16 miljøvurderes af Hjørring Kommune.

4.3.3 Øvrig lovgivning

Natura 2000-områder og bilag IV-arter - Habitatvurdering Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter [16], kan et projektforslag ikke tillades, hvis gennemførelse af projekt kan betyde:

• At projektet skader Natura 2000-områder

• At yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter [17] optaget på bilag IV, litra a, kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier, kan blive ødelagt

I december 2011 udsendte staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige planer indeholder en række mål for naturtilstanden inden for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. [18]

Side 33 af 120

Nærmeste Natura 2000-område er området omkring Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, som ligger ca. 7,7 km nordvest for biogasanlægget. Området er her Natura 2000-område, nr. N7 og habitatområde nr. H7. I Habitatdirektivets bilag IV opremses en række dyre- og plantearter [17], der er af fælleskabsbetydning og som derfor kræver streng beskyttelse. Direktivets artikler 12 og 13 fastsætter rammer og krav om beskyttelse af de nævnte arters naturlige udbredelsesområder. Der er ikke registreret bilag IV-arter på/ved projektområdet.

Beskyttet natur og beskyttelseslinjer Over hele landet er der udlagt områder til beskyttet natur som vandløb, søer og vandhuller, overdrev, strandenge og strandsumpe, moser, enge og heder. Hvis biogasanlægget er etableret i et område, der er udlagt med beskyttet natur, kræver en eventuel udvidelse en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven [19]. Ifølge Danmarks Arealinformation [20] findes der § 3-beskyttet natur omkring anlægget i form af en sø og en mose, et overdrev samt en eng indenfor 500 – 700 meter fra anlægget. Øvrig beskyttet natur er mere end 700 meter fra anlægget. Der foretages særlige undersøgelser af biogasanlæggets påvirkning af disse § 3-naturområder, Natura 2000-området mod nordvest ved beregning af mer-depositionen af kvælstof. Denne undersøgelse fremgår af bilag 4b.

Museumsloven Museumsloven [21] skal sikre kultur- og naturarv i forbindelse med den fysiske planlægning og i forbindelse med forberedelse af jordarbejder m.v. Ved planlægningen af udvidelsen af biogasanlægget skal det således sikres, at eventuelle væsentlige bevaringsværdier, herunder også beskyttede sten- og jorddiger sikres for fremtiden. I dette tilfælde vil alle ændringer blive foretaget indenfor områdeafgrænsningen givet af volden, dog med mulighed for et bassin på ydersiden af volden mod vest. Ud fra denne betragtning vurderes det ikke nødvendigt at foretage arkæologiske undersøgelser som følge af udvidelse på BB Biogas. Indenfor 100 meter fra beskyttede fortidsminder må der ikke foretages ændring af tilstanden af arealer. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og kig fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Hjørring Kommune har vurderet, at der ikke findes fredninger indenfor projektområdet, ligesom der ikke er fortidsminder i nærmeste omegn. Det samme gælder søgning på ”fortidsminder (både fredede og ikke fredede) og andet kulturarv” i Slots- og kulturstyrelsens database for fund og fortidsminder. Der er derfor ikke behov for en yderligere konsekvensvurdering af de kulturhistoriske interesser. Biogasanlæggets udvidelse fordrer ikke nedrivninger, hvorfor dette ikke behandles yderligere.

http://da.wikipedia.org/wiki/Habitatdirektivet

Side 34 af 120

Vandplanen og indsatsplanen Vandområdeplan 2013-2021 [22] er en statslig plan, der sammen med tilhørende bekendtgørelser fastlægger målsætning og indsatsprogram til forbedring af det danske vandmiljø. Målene for natur og overfladevand har betydning for miljøvurderingen af biogasanlægsprojektet, idet der lægges vægt på at beskytte naturen.

Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan Der befinder sig et større råstofområde nord for biogasområdet, omkring krydset mellem Smidstrupvej og Rakkebyvej.[20] Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget eller den planlagte udvidelse, hvorfor forholdet til Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan ikke er yderligere kommenteret.

Jordforureningsloven Jordforureningsloven [23] skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Der er ved søgning i Arealinformation [20] ikke fundet indikation på at der er jordforurening på området. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på forurening, skal arbejdet standses ifølge § 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Hjørring Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for arbejdets fortsættelse.

Varmeforsyningsloven Jævnfør Varmeforsyningslovens §2 [24] er et biogasanlæg med produktion af bionaturgas ikke omfattet af varmeforsyningslovens regler, idet at bionaturgas kan sidestilles med naturgas. Naturgas er ikke omfattet af varmeforsyningsloven.

4.3.4 Forsyningsforhold

Vandforsyning Vandforsyningen i området dækkes af en privat almen vandforsyning, Vejby-Smidstrup Vandværk. Der er for nylig foretaget opkobling af både biogasanlæg og beboelsesejendom til dette vandværk. På adressen Ålstrupvej 68 er i Arealinformation registreret en boring, DGU nr. 9.235. Bygherre oplyser at boringen er taget ud af drift i forbindelse med at biogasanlægget og ejendommen blev tilsluttet vandværk. Såvel Vejby-Smidstrup vandværk som vandværkets boringer ligger i en afstand af ca. 550 meter sydøst for biogasanlægget. Det er de nærmeste boringer. Grundet afstanden til disse boringer og indvindingsområder vurderes det ikke sandsynligt, at et eventuelt udslip af biomasser på biogasanlægget vil udgøre en risiko for vandindvindingen. Hele projektområdet for BB Biogas er udlagt til ”Område med drikkevandsinteresser”. Dele af projektområdet er ligeledes udlagt til ”interesseområde indenfor nitratfølsomme indvindingsområder”.

Side 35 af 120

Kloak- og spildevandsforhold Afledning af spildevand fra beboelsesejendom Ålstrupvej 68 håndteres ved en ny lokal løsning, der renser i henhold til påbud af 20.12.2016. Det samme gælder spildevand fra beboelsesejendommen Smidstrupvej 461. Spildevand fra biogasanlæggets kommende personalefaciliteter, toilet og bad, ledes til separat bundfældningstank med nedsivning. For alle tre lokaliteter forventes etableret tre individuelle løsninger bestående af en bundfældningstank med nedsivningsstrenge, dimensioneret efter forventet forbrug og lokale nedsivningsforhold. Arbejdet udføres af autoriseret kloakmester.

Overfladevand På biogasanlægget forventes der to typer overfladevand.

1. Belastet overfladevand genereret på beskidte overflader, såsom plansilo og befæstede arealer, hvor der foretages arbejde med biomasser, og hvor der er risiko for spild af biomasser

2. Rent overfladevand fra tage og tankoverdækninger

Side 36 af 120

5 Alternativer – beskrivelse og vurdering 5.1 Alternativ placering

Hjørring Kommune har vurderet, at alternative placeringer ikke skal undersøges, da projektet omfatter udvidelse af et eksisterende anlæg, jf. afgrænsningsnotatet.

5.2 Nul-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor biogasanlægget ikke udvides. Konsekvenserne som følge heraf er:

• Der vil ikke være den nødvendige facilitetskapacitet til behandling af den eksisterende husdyrgødning i landbrugsproduktionen og i nærmeste lokalområde, og det vil derfor være nødvendigt at udsprede den flydende husdyrgødning direkte på landbrugsjord i nærheden. Direkte udspredning af flydende husdyrgødning fra landbrug giver en øget lugtgene i de pågældende områder, både i forhold til styrke og varighed

• Diffuse lugtkilder på anlægget vil ikke minimeres

• Udvides biogasanlægget ikke, vil der ikke være en visuel merpåvirkning af landskabet

• Udvides biogasanlægget ikke, vil der ikke blive tilført yderligere CO2-neutral bionaturgas til naturgasnettet, hvorfor forøgelsen af klimafordelen udebliver

• Udvides biogasanlægget ikke, vil den øgede nyttevirkning af den afgassede biomasse ikke blive udnyttet. Ved biogasproduktion frigøres svært-bundne næringsstoffer i de benyttede biomasser, hvilket er til gavn for landbrugsjorden

• Der sker ikke yderligere substitution af handelsgødning

• Lokalområdet vil ikke opleve et fald i transporter til og fra anlægget, og dermed heller ikke de positive miljøkonsekvenser som følge heraf

• Lokalområdet vil gå glip af en yderligere beskæftigelse på selve biogasanlægget

Side 37 af 120

6 Beskrivelse af biogasprojektet Biogasprojektet er placeret på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå, som en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg, for forsat at opnå en synergi med landbrugene i nærområdet. De to produktioner forbliver således forsat en integreret enhed, idet biogasanlægget har behov for flydende og fast husdyrgødning og energiafgrøder fra landbrugene, og landbrugene har behov for den afgassede biomasse til at forøge næringsstofferne på markerne. Projektet for biogasanlægget omfatter udvidelsen af biogasanlæggets tonnage fra 36.000 ton pr. år til 160.000 ton pr. år, aflukning af eksisterende hal, en ny hal, større kedelkapacitet, et bassin til opsamling af belastet overfladevand samt et pumpeledningsnetværk der skal forbinde biogasanlægget med landbrug i nærområdet, således at flydende husdyrgødning kan pumpes ind på anlægget og afgasset biomasse kan pumpes ud af anlægget og tilbage til landbrugene. Derudover ønskes der tilladelse til etablering af yderligere to procestanke, samt en modtage- og en udpumpningstank. Nuværende transporter med flydende husdyrgødning konverteres til transporter med faste biomasser, således at der kan tilkøres flere faste biomasser, som afgrøder fra landbrugsaktiviteterne samt rene industrielle restprodukter, som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign. Biomasserne leveres hovedsageligt af bygherres egne omkringliggende landbrugsaktiviteter. Dette kan lade sig gøre, da der fremover ikke vil være transporter med flydende husdyrgødning, da dette fremover pumpes til anlægget og afgasset biomasse, pumpes retur via det nye pumpeledningsnetværk. Grundet pumpning af flydende husdyrgødning, vil der være et mindre fald i antal transporter ind og ud af anlægget i forhold til i dag. Det nye opsamlingsbassin vil også bevirke, at de transporter der på nuværende tidspunkt kører belastet overfladevand væk fra anlægget, helt vil forsvinde.

6.1 Baggrund Baggrunden for ønsket om udvidelse og dermed mere afgasset biomasse ved BB Biogas, er: - at kunne forøge produktionen af flydende afgasset biomasse med reduceret lugt - øge gødningsværdien af kvælstof i den flydende husdyrgødning - bidrage til at producere fossiltfrit brændsel - bidrage til at det nationale mål om at 50% af husdyrgødningen skal udnyttes i biogasanlæg

i 2020 Udvidelsen af biogasanlægget har en central rolle i denne vision.

6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasanlægget anvender hovedsageligt biomasse fra landbruget samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien (som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign.). Den største del af de tilførte råvarer er fast og flydende husdyrgødning. Herudover, tilføres anlægget planterester (frøgræshalm, græs, efterafgrøder m.m.) samt energiafgrøder (majs, roer, græs el.lign.) der ensileres og herefter tilføres biogasanlægget. Råvarerne tilføres i langt overvejende del fra bygherrens egne agerbrug. Den årlige fremtidige tonnage ønskes forøget samlet til 160.000 ton pr. år.

Side 38 af 120

6.1.2 Processer i biogasanlægget Biogas dannes ved en iltfri (anaerob) biologisk omsætning af organisk materiale. Biogasprocessen i anlægget er den samme, som kendes fra naturen. Processen foregår i biogasanlægget i to trin i serie i anlæggets primære og sekundære procestanke. For at sikre en stabil og hurtig gasproduktion opvarmes alle tankene til ca. 40oC. Processen skal således have tilført varme til opvarmning af den tilførte biomasse. Dette sker vha. anvendelse af overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, alternativt ved at benytte naturgaskedlen. Den producerede biogas renses for CO2 og H2S i anlæggets opgraderingsanlæg. Så vidt muligt tilbageholdes svovl dog i den afgassede biomasse, således at dette kan komme retur til landbrugsjorden. Dette gøres ved at lade H2S i biogassen reagerer med en doseret mængde ilt i gasfasen, hvorved der dannes frit svovl. Frit svovl er et fast stof, som derfor udfældes og opblandes med den afgassede biomasse. Sammen med tilsætning af ilt til gasfasen tilsættes der også jernklorid til biomassen, som reagerer med H2S og der dannes jernsulfid, som bundfælder. Det er ikke alt svovl, som kan fjernes ved disse metoder, hvorfor det er nødvendigt, at off-gassen renses. I selve opgraderingsanlæggene separeres CH4 fra CO2 og H2S (off-gas) og off-gassen passerer en biologisk skrubber og derefter poleres i et kulfilter til fjernelse af den sidste rest H2S. CH4 ledes videre til gasselskabets modtagestation og derfra ud i gasledningen/naturgasnettet. Der etableres på biogasanlægget bufferlagre for biogas, således at svingninger i produktionen af biogas kan udlignes. Gaslagrene, der er en integreret del af procestankene, får en kapacitet på i alt 36.922 m3 biogas (ca. 40.133 ton biogas, under aktuelle tilstande på anlægget) og er således omfattet af Risikobekendtgørelsen. Se bilag 7 for beregning.

6.2 Gasledning Gasledningen fra biogasanlægget til tilslutningspunktet på naturgasnettet i Vrå er etableret og drives af gasselskabet, Evida, og er ikke omfattet af dette projekt.

6.3 Udbringning af afgasset biomasse Efter afgasning af biomasserne i biogasanlægget ender den afgassede biomasse retur i udpumpningstanken på biogasanlægget og videre ud i lagertanke på de involverede landbrug, hvorfra det udspredes på marker, i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Afgasset biomasse udspredes som gødning på landbrugsjord, i henhold til reglerne for udspredning af husdyrgødning, idet den afgassede biomasse stammer fra afgasning af husdyrgødning og andre landbrugsbaserede produkter, samt mindre mængder vegetabilske industrielle restprodukter (som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign.) og derfor i lovgivningsmæssig forstand er er defineret som husdyrgødning. Arealerne til udbringning af afgasset biomasse vurderes ikke i nærværende miljøkonsekvensrapport i henhold til vejledning omkring Husdyrgødnings-bekendtgørelsen, kapitel 2 omkring bekendtgørelsens anvendelsesområde[25]. Her redegøres i afsnit omkring ”Regulering af udbringningsarealerne” om hvorledes udbringningsarealerne skal håndteres, hvilket anlægget i nuværende drift følger. Arealerne skal ikke vurderes sammen med dette projekt.

Da der også tilføres planterester og energiafgrøder, samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien, tilføres anlægget næringsstoffer ud over de næringsstoffer, der er i husdyrgødningen. Disse ekstra næringsstoffer spredes sammen med den afgassede biomasse og indgår dermed også i landbrugets gødningsplanlægning og -regnskaber.

Side 39 af 120

Da tonnagen til anlægget ønskes forøget, vil der således være behov for et større spredeareal til afgasset biomasse end det, der er behov for til den nuværende produktion. Bygherre og husdyrgødningsleverandører råder over dette areal. Såfremt der er arealunderskud, indgås ”gylleaftaler” mellem biogasanlægget og lokale landbrug (planteavlere). Afgasning af flydende husdyrgødning betyder, at det lugter mindre og lugtgenerne ved udspredning bliver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset husdyrgødning [26]. Den afgassede biomasse vil desuden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, idet andelen af direkte plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen. Det betyder, at der optages mere kvælstof i avlsplanterne og følgelig tabes mindre til omkringliggende natur.

6.4 Lokaliseringen af anlægget Udvidelsen af biogasanlægget lokaliseres inden for lokalplanafgrænsningen for biogasanlægget: lokalplan LP 900-L16. Denne afgrænsning ses på figur 6.1.

Figur 6.1 – Lokalplanafgrænsning for BB Biogas.

Lokaliseringen af biogasanlæggets elementer baserer sig på at tilgodese flere forhold, bl.a.:

• Indpasning i landskabet

• Sikring af de trafikale forhold ved etablering af et pumpeledningsnetværk

6.5 Anlæggets størrelse Anlæggets kapacitet fremgår af følgende gennemgang.

6.5.1 Kapacitet og produktion Anlægget udvides til at kunne håndtere en kapacitet til behandling af maks. 160.000 ton biomasse årligt. Der behandles fast og flydende husdyrgødning (Kategori 2 uden krav om

Side 40 af 120

hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) samt dyrkede biomasser, som frøgræshalm, efterafgrøder, energiafgrøder m.m. leveret af bygherres landbrug. Desuden ansøges i miljøansøgningen om, at anlægget fortsat kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål (godkendt affald med jordbrugsmæssig værdi). Biomasseplanen ses i tabel 6.1. Tabel 6.1 - Biomasseplan for BB Biogas efter anlæggets udvidelse.

Type Mængde (ton/år)






Efter afgasning bringes den afgassede biomasse, ca. 160.000 ton, retur til landbruget som gødning. Den afgassede biomasse anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Den afgassede biomasse separeres i anlæggets separator, og fibrene afhændes løbende til et firma der oparbejder fibrene, mens væsken føres ud af anlægget (den afgassede biomasse), til udspredning på landbrugsjord. Den producerede biogasmængde på ca. 33 mio. m3 pr. år ledes til opgradering (rensning for CO2) og den oprensede bionaturgas (CH4) tilføres herefter naturgasnettet. Gasproduktionen på ca. 19 mio. m3 CH4 pr. år svarer til den naturgasmængde, der skal til for at opvarme ca. 10.000 husstande.

6.5.2 Bebyggelsen Biogasanlægget består i hovedtræk af en række tankeanlæg, alle udført som betontanke med gastætte overdækninger, en substrattank delvist nedgravet, en plansilo til faste biomasser, et underjordisk teknikhus samt et fritstående teknikhus med opgraderingsanlæg samt tilhørende luftrenseanlæg. Derudover findes der er en åben hal til opbevaring af dybstrøelse. Alle procestanke er beklædt med antracitgrå kappe omkring betonelementerne, og de kuppelformede overdækninger er etableret i en fælles lysegrå nuance. De elementer der søges om, etableres med samme antracitgrå farve omkring tankene, og med kuppelformet lysegrå overdækning. Bygningen får det samme udtryk som eksisterende bygninger.

Biogasanlægget Selve biogasanlægget udvides med en ny kedel, der etableres i et kedelrum i den ansøgte hal. Denne hal etableres i samme udtryk som eksisterende hal, og etableres øst for plansiloen. Et opsamlingsbassin anlægges udenfor volden og bassinet indpasses i form og størrelse med området. Opsamlingsbassinet etableres med vold og hegn omkring for at sikre at der ikke sker afløb fra bassinet ud over marker mm. Og at der heller ikke er risiko for at falde i bassinet.

Side 41 af 120

Pumpeledningsnetværket anlægges langs vej eller på tværs af marker, såfremt markene ejes af bygherre eller involverede leverandører af husdyrgødning, og der kan indgås en frivillig aftale herom. Biogasanlægget består efter udvidelsen af: Tabel 6.2 - Oversigt over biogasanlæggets elementer.

Modtagelse af biomasse

Hal med sektion til fast husdyrgødning 1 stk. 3.600 m2 lukket og sektionsopdelt hals

Modtagetank til flydende husdyrgødning 1 stk. 5.000 m3 delvist nedgravet betontank med ikke-gastæt teltdug, med rensning på fortrængningsluften

Plansilo og befæstet areal for modtagelse af ensilage / energiafgrøder

Ca. 9.000 m2

Substrattank til fx glycerin 1 stk. 300 m3 delvist nedgravet betontank

Opsamlingstank / bassin til belastet overfladevand

1 stk. 50 m3 betontank 15.000 m3 opsamlingsbassin

Brovægt til indvejning af biomasser 50 m2 (70 ton)

Forbehandling af biomasse

Indfødningsenheder til faste biomasser 2 stk. á 100 m3

Bygninger

Teknikhus indeholdende teknikudstyr og mekanik

1 stk. bygning på ca. 350 m2 med eksisterende kedel, opgraderingsanlæg og styringsfaciliteter

Underjordisk teknikhus Iltkompressor Pumpe manifold

Separationsanlæg 4 stk. enheder til separation af fibre og væske

Eksisterende hal Separationsanlæg Opbevaring af dybstrøelse og kyllingemøg og separation (ved udvidelsen lukkes denne hal og udstyres med luftrenseanlæg)

Ny hal (samme som nævnt i ”Modtagelse af biomasse”)

Personale faciliteter Opbevaring af biomasse Separationsanlæg Kedelrum (denne lukkede og sektionsopdelte hal etableres på et senere tidspunkt og udstyres ligeledes med luftrenseanlæg. Aktiviteter fra eksisterende hal flyttes på sigt til denne hal og på sigt etableres den ansøgte 6 MW kedel ligeledes i denne hal)

Tankanlæg

Procestanke – til primær afgasning, efterafgasning og lager af biomassen

6 stk. betontanke á 11.000 m3, delvist nedgravet med gastæt overdækning. Maks højde på 8 meter til top af dug.

Andre tanke: Udpumpningstank

1 stk. 5.000 m3 delvist nedgravet betontank med ikke-gastæt teltdug, med rensning på fortrængningsluften.

Gashåndtering

Side 42 af 120

Opgraderingsanlæg af amintype 1 stk. opgraderingsanlæg bestående af 2 stk. kolonner og et afkast til CO2 (off-gas). Denne off-gas passerer luftrensning inden afgang til atmosfæren.

Gasfakkel til afbrænding af gas af dårlig kvalitet samt i nødsituationer

1 stk. fakkel med en sikkerhedszone på 10 m. dimensioneret til anlæggets maksimale timeproduktion.

Naturgasfyret kedel til procesopvarmning af opgraderingsanlæg

1 stk. naturgaskedel 2,9 MW placeret i varmerum i teknikbygningen, med 13 m højt afkast. (denne kedel er placeret i eksisterende teknikbygning)

Modtagestation – tilhørende gasselskabet

1 stk. modtagestation bestående af en 20 fods container (2,5 x 6 x 3 meter høj) til modtagelse af renset bionaturgas, placeret i umiddelbar nærhed af teknikbygning.

Diverse

Transformerstation Eksisterende transformerstation 2 stk. transformatorstationer á 1.000 Amp.

Luftrenseanlæg bestående af en biologisk skrubber og et kulfilter

1 stk. biofilter med 14 m højt afkast.

Elementerne fra tabel 6.2 ses på nedenstående vejledende situationsplan (figur 6.2).

Figur 6.2 - Vejledende situationsplan, med identifikation af delelementer. Delelementer angivet i sort/hvid er allerede etableret på nuværende anlæg. Elementer angivet med blåt er den ønskede udvidelse af BB Biogas.

Side 43 af 120

Mængden af samlet gasoplag på anlægget som følge af det beskrevne projekt (tabel 6.2) ses i nedenstående tabel 6.3. Tabel 6.3 - Opgørelse over samlet gasvolumen på BB Biogas efter udvidelsen.

Anlægskomponent Antal Gaskapacitet

pr. komponent

(m3)

Gaskapacitet

(m3)

Gasoplag (kg)

v/Normaltilstand

(afrundet)

Gasoplag

(kg) v/40°C

(afrundet)

Procestanke (1, 2, 3

og 4)

4 6.137 24.548 30.592 26.682

Fremtidige tanke (5

og 6)

2 6.137 12.274 15.296 13.341

Modtage- og

udpumpningstank

2 0 0 0 0

Gashåndteringsudstyr I alt 100 125 109

Samlet gasoplag 36.922 46.012 40.133

Tanke I tankene foregår de biologiske processer, hvorved der dannes biogas og afgasset biomasse. Den afgassede biomasse flyder gennem anlæggets procestanke og ender i udpumpningstanken efter separation. Der vil være gas opsamling fra de seks procestanke, mens modtage- og udpumpningstankene ikke er gastætte. Gassen produceret i de seks gastætte procestanke opsamles og føres via anlæggets gassystem til en gaskøler, som køler og tørrer gassen. Herfra pumpes gassen videre til opgraderingsanlægget. Gaslageret på BB Biogas efter udvidelsen vil derfor være 36.922 m3 (svarende til 40.133 kg biogas, idet anlægget opereres ved 40°C). Opgørelse herover ses i bilag 7.

Opgradering I selve opgraderingsanlægget sker der en fjernelse af CO2 og H2S (off-gassen) fra CH4-delen. Den rensede CH4-del sendes videre til gasselskabets modtagestation, hvor gassens kvalitet igen bliver kontrolleret og tilsat odorant, for at gøre gassen lugtbar i tilfælde af gaslækager. Herefter ledes bionaturgassen ud på gasnettet. Efter opgraderingsanlægget, passerer off-gassen igennem et luftrenseanlæg bestående af en biologisk skrubber suppleret med et kulfilter til fjernelse af biogassens indhold af H2S. Svovl nedbrydes i anlæggets biologiske skrubber, dog vil en lille smule passere skrubberen, hvilket er årsagen til at der efter skrubberen er opsat et kulfilter til adsorption af den sidste rest svovl. Svovl bindes i de aktive kul. Resten af off-gassen (nu kun CO2) udledes til atmosfæren.

Lugthåndtering Faste husdyrgødninger, som dybstrøelse der benyttes i anlægget, aflæsses, skubbes sammen, stakkes og opbevares i den overdækkede hal, indtil brug. Ensilager/markafgrøder, der opbevares på plansiloen afdækkes med plast, dels for at undgå diffuse lugtgener og dels for at bibeholde gaspotentialet i biomasserne. Der vil dog være en åben skæreflade. Der er uafdækkede biomasser på plansiloen, i form af en bunke, der er forblandet til den næste daglige ration.

Side 44 af 120

Som et led i udvidelsen af anlægget gøres en række tiltag for at mindske lugtgener fra anlægget. Den eksisterende hal lukkes og udstyres med et luftrenseanlæg og der skabes mulighed for at etablere et halvtag over plansiloen, således at der kan oplagres biomasser (faste biomasser, dog ikke husdyrgødning) udendørs uden at disse bliver våde og derved får større overflade og nemmere giver anledning til lugtafgivelse. Der vil etableres filter på afkast af fortrængningsluft fra modtage- og udpumpningstank. Derudover er der afkast fra naturgaskedlen og en ny supplerende kedel (som på sigt etableres når den nye lukkede hal etableres. Der etableres luftrenseanlæg på en del af den nye hal). Off-gassen fra opgraderingsanlægget passerer en biologisk skrubber med efterfølgende kulfilter, og herfra vil der ligeledes være et afkast. Fra hver af tankene vil der være et afkast indeholdende udblæsningsluften, der holder afstand mellem inder- og ydermembran. Alle procestanke er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt til omgivelserne fra disse.

Kedelanlæg Der er etableret et naturgasfyret kedelanlæg på 2,9 MW til opvarmning af opgraderingsanlæg. Under normale omstændigheder vil overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, kunne holde de biologiske processer på den ønskede temperatur på ca. 40°C. På sigt etableres et supplerende flis-fyret kedelanlæg på 6 MW.

Rørforbindelser og brønde Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. er etableret i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås.

Afkast Der udvides med følgende afkast på anlægget: - Afkast fra supplerende kedel - To nye luftrenseanlæg - Samlet afkast fra hhv. modtagetank og udpumpningstank - Afkast med udblæsningsluft fra de to nye procestanke

6.6 Forventet tidsplan Myndighedsbehandling med udarbejdelse af miljøvurdering, kommuneplantillæg, lokalplan, miljøgodkendelse, samt byggetilladelse forventes afsluttet i fjerde kvartal af 2020. Etableringsfasen forventes igangsat umiddelbart herefter.

6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer

6.7.1 Forbrug i anlægsfasen Selve den etableringsmæssige del på anlægget (2 procestanke og 2 modtage- og udpumpningstanke samt endnu en hal) vil give anledning til forbrug af materialer til etablering af disse. Derudover er der tale om anlæg af et opsamlingsbassin og et pumpeledningsnetværk, begge dele med brug af forholdsvis få udefrakommende ressourcer. Tabel 6.4 - Estimeret ressourceforbrug i anlægsfasen.

Materialer Estimeret mængde

Sand, sten, grus til beton, fundering mm Ca. 25 m3

Side 45 af 120

Stål til armering og beklædninger 500 kg

Asfalt 50 m3

Vand 200 m3

Diesel til maskiner 500 liter

I etableringsfasen kan der forventes meget små mængder af byggeaffald. Dette samles og afhændes i henhold til kommunens anvisninger. Der er estimeret affaldstype og mængde i tabel 6.5. Tabel 6.5 - Estimerede typer og mængder af byggeaffald.

Materialer Estimeret mængde

Rester af armering 125 kg

Rester af plast, diverse 200 kg

Beklædningsplader 250 kg

Træ 100kg

6.7.2 Forbrug i driftsfasen De største massestrømme på anlægget vil være knyttet til råvarerne, der anvendes til produktion af biogas. Disse strømme vil være karakteriseret ved, at de indeholder betydelige mængder organisk stof, kvælstof og fosfor. For et input på 160.000 ton pr. år vil der dannes ca. 115.000 ton afgasset biomasse pr. år (worst case estimat). Den flydende fraktion af den afgassede biomasse bringes tilbage til de landbrug, som leverer husdyrgødning til biogasanlægget. Her vil den afgassede biomasse erstatte almindelig husdyrgødning til gødningsformål på godkendte udbringningsarealer. Den afgassede biomasse separeres på biogasanlægget, i en flydende fraktion og fast fraktion, bestående af fibre, før den flydende fraktion bringes til udpumpningstanken og bliver returneret til leverandørerne. De største ressourcestrømme knytter sig til håndteringen af disse massestrømme.

Energiforbrug Til transporten af biomasser til og fra anlægget anvendes dels transportmateriel og dels dieselolie. Der anvendes pt. årligt ca. 40.000 l dieselolie. Dette forbrug er estimeret ud fra at 50% af alle biomasser i fremtiden transporteres til anlægget. Biomasserne opvarmes i anlægget til procestemperaturen ved hjælp af overskudsvarme fra opgraderingsanlægget. Anlæggets kedel kan kun anvende naturgas, og benyttes som varmekilde opgraderingsanlægget og som supplerende varmekilder til opvarmning af procestankene, i tilfælde hvor overskudsvarmen fra opgraderingsanlægget ikke er tilstrækkelig til at opvarme biomassen til den ønskede procestemperatur på 40°C. Pumper, omrørere, trykluftanlæg mv. på anlægget forbruger årligt ca. 4.500 MWh pr. år.

Vandforbrug Der anvendes vand til de biologiske processer på anlægget, herunder selve biogasproduktionen samt opretholdelse af en fugtig biomasse i den biologiske skrubber til lugtfjernelse og generelt rengøring af overflader på området. Belastet overfladevand, der kommer fra befæstede arealer samt plansilo, vil blive opsamlet i opsamlingstanken og opsamlingsbassinet. Herfra vil det

Side 46 af 120

belastede overfladevand blive udvandet iht. gældende regler på området, alternativt blive pumpet retur i den biologiske proces. På sigt kan der etableres personalefaciliteter i den nye hal, hvilket vil medføre et vandforbrug på maksimalt 150 m3.

6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer Biogasanlægget anvender fast og flydende husdyrgødning samt planterester, energiafgrøder og mindre mængder industrielle restprodukter, som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lignende til produktion af biogas og afgasset biomasse. Ressourceflowet fremgår af nedenstående figur 6.3:

Figur 6.3 - Ressourceflow for BB Biogas.

Ovenstående angiver det årlige gennemsnitlige flow. Anvendelsen af råvarer og produktionen af biogas vil være stort set ens over året. Produktionen af gas kan dog variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i den flydende husdyrgødning osv.).

Side 47 af 120

7 Vurdering af trafik 7.1 Metode

De trafikale forhold er vurderet på baggrund af de netop foretagne trafiktællinger i området samt de beregnede trafikale ændringer som en tonnageforøgelse kan forårsage. Beregningerne er baseret på transportudstyrets aktuelle kapacitet samt viden om perioder for indkøring af biomasser. Disse trafikmængder er vurderet ved hhv.: - Eksisterende forhold - Fremtidige forhold (udvidelsen) Der er redegjort for transporterne under de eksisterende forhold ud fra de eksisterende biomasser og det benyttede transportudstyr, som herefter er sammenlignet med den beregnede transport, der kan forventes i fremtiden. Én transport er defineret, som to kørsler, det vil sige henholdsvis én tilkørsel og én frakørsel. Antallet af transporter er beregnet ud fra kapaciteten på almindelig anvendt transportudstyr (lastbil, traktor mv.). Dette omhandler både transporterne med biomasser fra markerne ind til anlægget og transport med husdyrgødning, samt transport ud af anlægget med flydende afgasset biomasse. Definitionen af de benyttede transportudstyr og deres størrelse m.m. ses i bilag 9a. Opgørelserne tager udgangspunkt i de primære transporter, dvs. transporter der er relateret til biomassetransport. Sekundære transporter er transporter relateret til service, personale og lignende. Der er desuden redegjort for, hvorvidt transporterne kører dagligt over hele året, eller om det sker i begrænsede perioder (kampagneperioder). Transporter til/fra anlægget vil primært finde sted på hverdage ml. 07.00-18.00 og evt. lørdage ml. 07.00-14.00. I kampagneperioden vil der være transporter udenfor disse tidsrum. Kampagneperioden vil samlet set være ca. 14 dage om året, i perioden fra august til oktober. Der kan være tale om få transporter til/fra anlægget før kl. 07.00, dette vurderes ikke problematisk, da støj bidraget fra anlægget er langt fra støjgrænseværdierne. Der kan forekomme ændringer i dette mønster, som følge af generelle ændringer i landbrugserhvervet, som fx opkøb/sammenlægninger der betyder at der benyttes nye ruter, og muligvis skal findes nye leverandører. Udvidelsen af BB Biogas er kædet sammen med anlæg af et pumpeledningsnetværk, således at al den tilførte flydende biomasse (flydende husdyrgødning) på 80.000 m3 pr. år skal pumpes til anlægget. Derudover betyder anlæg af en dobbeltstrenget pumpeledning også at al den afgassede flydende biomasse skal pumpes ud af anlægget. Dette initiativ har en stor indflydelse på det samlede antal kørsler til/fra anlægget. Der vil samlet set være færre antal transporter til/fra anlægget, end der er i den nuværende situation. Det er således en forudsætning for nærværende trafikberegning at den i bilag 12 beskrevne pumpeledning anlægges.

I bilag 12 findes en udførlig beskrivelse af pumpeledningsnetværket.

Side 48 af 120

7.2 Eksisterende forhold • Trafikmængden genereret ud fra eksisterende transport af biomasser

• Trafikanalyse for de omkringliggende veje, byggende på nyeste trafiktællinger fra 2020 Biogasanlægget er lokaliseret i nærheden af husdyrbruget på Rakkebyvej 380. Der er en kørselsafstand på ca. 2.000 meter fra husdyrbruget til biogasanlægget. Vurderingen af de eksisterende veje bygger på vurdering af de vejstrækninger, som benyttes til transport af biomasser. Her er der særligt fokus på Smidstrupvej fra nord til syd, hvor tilkørsel fra motorvej kan foregå, samt tilkørsel fra Rakkebyvej. Smidstrupvej er en landevej klassificeret som en ”Trafikvej”.

Figur 7.1 - Nuværende vejbelastning i procent af alle (både primære og sekundære) transporter til/fra BB Biogas.

Som det ses af figur 7.1, vil hovedparten af transporterne komme fra syd, og heraf en del hel fra motorvejen via Vråvej. Fra motorvejen bringes industrielle restprodukter ind til anlægget.

7.2.1 Trafikmængde Trafikmængden omkring projektområdet for det eksisterende biogasanlæg kan vurderes ud fra de trafiktællinger, der er udført på de nærliggende veje i 2020. Data herfor ses i tabel 7.1. Tællingerne afdækker trafikken på ”Smidstrupvej nord for anlæg”, ”Smidstrupvej syd for anlæg” (midt i Smidstrup by), ”Rakkebyvej”, ”Ålstrupvej” og ved ind- og udkørslen til anlægget. Tællingerne viser det optalte årsdøgnstrafik (ÅDT), som gengives i tabel 7.1.

Side 49 af 120

Tabel 7.1 - Årsdøgntrafik (ÅDT) på de optalte veje. Opgjort i 2020. I parentes er angivet strækningens hastighedsbegrænsning1.

Vej ÅDT Lastbil procent (%)

Målt hastighed 85% fraktil (km/t)

Smidstrupvej nord (2020)

1.026 3,7 82,9 (80)

Smidstrupvej syd (Smidstrup by) (2020)

1.013 3,6 68,3 (50)

Rakkebyvej (2020)

555 10,5 - (50)

Indkørsel til BB Biogas fra Smidstrupvej (2020)

46 18,1 53,5

Ålstrupvej (2020)

3 0,0 -

Figur 7.2 - Placering og resultat af udførte trafiktællinger.

Udfra trafiktællingerne fra 2020, som ses placeret på figur 7.2, ses det at tællinger i indkørslen til BB Biogas er foretaget mellem BB Biogas og Smidstrupvej 461. De optalte data giver følgende informationer. Der er samlet målt 46 kørsler ind/ud og en lastbilprocent på 18,1%, hvilket betyder 8,3 lastbiler pr døgn (afrundet 9 kørsler). I forhold til de beregnede antal kørsler på basis af biomasser, afgasset biomasse og bortkørsel af overfladevand ses en afvigelse. Det beregnede antal kørsler til / fra anlægget ses i tabel 7.5 og er beregnet til samlet set 43 kørsler pr dag for den

1 Alle tal i denne tabel er data fra KMARSTRA

Side 50 af 120

nuværende drift. Heraf er der beregningsmæssigt angivet at disse kørsler fordeler sig med ca. 22 primære kørsler (tunge køretøjer) og ca. 20 sekundære kørsler (servicevogne og private køretøjer). Sammenlignes de målte data for tunge køretøjer (afrundet 9 kørsler pr døgn) med de beregnede data for primære kørsler (afrundet 22 kørsler pr døgn), så ses en forholdsvis stor forskel. Denne forskel kan forklares med flere grunde:

• Målingerne er foretaget i perioden 25.05.20 – 02.06.20, dvs. i en uge med helligdage (pinse), hvilket giver anledning til et anderledes arbejdsmønster, som kan give op til 20% udsving

• Tællingen er foretaget i en periode hvor anlægget ikke er påvirket af sæsonudsving, fx er der ikke i perioden udbragt afgasset biomasse

• I den benyttede periode har det ikke regnet, hvilket giver sig udslag i at der ikke er foretaget kørsler ud af anlægget med regnvand

• Der er ikke foretaget indkøring af ensilage i den benyttede periode For så vidt gælder de sekundære kørsler er der beregnet ca. 20 kørsler og målt ca. 37. Placeringen af tællingen på indkørslen er mellem biogasanlægget og Smidstrupvej 461. Denne forskel kan forklares med flere grunde:

• På Smidstrupvej 461 er der et internt lager af materialer til biogasanlægget, hvilket vil sige at der her kan være flere interne kørsler dagligt, som således ikke er nye, udefrakommende kørsler

• Anlægsejer kan komme forbi på anlægget flere gange dagligt

• På anlægget er der en medarbejder, som bor på Smidstrupvej 464, og som ofte kører hjem til frokost og/eller henter ting på sit værksted, hvilket kan give anledning til flere kørsler end beregnet

7.2.2 Vejenes tilstand og anvendelse De omkringliggende veje med mest trafik stammende fra BB Biogas er undersøgt og vurderet generelt. For disse, som for en række andre veje i Hjørring Kommune, der er belastet af tunge køretøjer, er vejene udfordret i at kunne håndtere den foreliggende trafik, hvorfor de berørte strækninger bør overvejes udvidet indenfor en årrække, således at vejene kan blive 6,5 meter bredde og få en 2 meter bred rabat og tilhørende grøft. Projekter, som dette, hvor der etableres pumpeledningsnetværk, kan være medvirkende til at der vil være færre tunge kørsler på vejene, er derfor interessante. Vurderingen af områdets veje er: 1. Den yderste meter af asfalten bliver overalt trykket ned og ud i rabatten. Dette ses af de

store lunker. Se figur 7.3. Dette er sammenhængende med at vejenes bæreevne er utilstrækkelig og at de smalle rabatter yder for lidt sidestøtte til vejkassen

2. Grøfterne er mange steder sandet til, eller på anden måde udjævnede og således ikke eksisterende

3. Asfalten er mange steder for smal til at afvikle dobbeltrettet tung trafik. Derfor bliver der kørt i rabatten, hvilket medfører hårdt slid og meget vedligehold

4. Rabatterne er nogle steder for høje, hvilket medfører at overfladevandet fra vejarealet ikke kan løbe væk

Side 51 af 120

Figur 7.3 – Foto af vej, rabat og grøft fra Smidstrupvej nord for Rakkebyvej.

Smidstrupvej er en landevej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, med undtagelse af passage af bysamfund på strækningen, som fx Smidstrup. Her er hastighedsbegrænsningen 50 km/t. På strækningen fra Vejbyvej til Smidstrup er der gode oversigtsforhold. Det betyder at ind- og udkørsel til/fra biogasanlægget er uproblematisk. Passagen gennem Smidstrup by kan være udfordret af at hastigheden er højere end tilladt, som det ses af tabel 7.1. Her kunne en type chikane være opmærkning af indsnævring af vejen, således kun ét køretøj kan passere punktet ad gangen. Dette er en chikane type, der ikke efterlader store sving eller bump, som ellers vil være generende for de chauffører, der ofte kommer på strækningen. Rakkebyvej er en landevej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, med undtagelse af passage af bysamfund på strækningen, som fx Rakkeby. Her er hastighedsbegrænsningen 50 km/t. Kørsel gennem Rakkeby med større køretøjer er forholdsvist simpelt. Der er etableret såvel cykelsti som fortov, således er der ikke mange andre trafikanter/gående på kørebanen. Vejen fra krydset Smidstrupvej/Rakkebyvej til Rakkeby er den smalleste ende af Rakkebyvej med ca. 5 meters bredde, mens vejen fra Rakkeby til Hæstrup nærmer sig ca. 6 meters bredde. Skoleveje Strækningen fra Vråvej til Enggårdsvej er vurderet ”trafikfarlig skolevej”. Der er ikke foretaget trafikfarligheds vurdering på de øvrige veje i området. De skolesøgende børn i området er tilbudt skolebustransport jf. bestemmelserne om afstandskrav fra bolig til skole. Rekreative ruter og cykelstier Der er ingen rekreative ruter på vejene i nærområdet. Der er på den del af Rakkebyvej, der går gennem Rakkeby, en separat cykelsti. Dette letter kørsel gennem Rakkeby væsentlig. Cykelstien ophører ved passage af byskilt, og derfor kræver det at der ved kørsel generelt på Rakkebyvej skal være opmærksomhed omkring ændring i cyklistforhold. Landsbyer Der er i nærområdet få landsbyer, som er berørt af trafik til/fra BB Biogas. Der er trafik gennem Smidstrup og Rakkeby, som det ses på figur 7.1. Kørsel gennem Rakkeby er begrænset, da bygherre har en del arealer i den nordvestlige ende af Rakkebyvej, og derudover er der cykelsti ind gennem landsbyen. Passage af Rakkeby må forventes at ske forholdsvis let. Kørsel gennem Smidstrup anses for en smule sværere, idet der hverken er cykelsti eller fortov. Smidstrup er dog meget mindre end Rakkeby.

Side 52 af 120

Der vil være transporter gennem andre bysamfund, men her vil kørslerne foregå på større veje og være af væsentlig mindre karakter.

7.3 Fremtidig trafikbelastning i driftsfasen De nuværende og fremtidige transporter til og fra biogasanlægget fordeler sig, som det ses af figur 7.1. Jf. tabel 7.2 vil det fremtidige anlæg samlet kunne bidrage med 4.800 primære kørsler pr. år, mod de nuværende 5.407 primære kørsler pr. år. Tallene er de samlede trafikale påvirkninger og omfatter således både transporter ind på anlægget og transporter ud af anlægget. En uddybning af biomasser og kørsler ses i bilag 9a. Primære kørsler er kørsler med biomasse, mens sekundære kørsler er servicevogne, personale og lignende. Tabel 7.2 - Gennemsnitlige kørsler forbundet med nuværende og et fremtidigt biogasanlæg.

BB Biogas Transport vægt (Ton/læs)

Nuværende tonnage (Ton)

Nuværende Kørsler pr. år

Fremtidig tonnage (Ton)

Fremtid Kørsler pr. år

Flydende husdyrgødning

ingen 0 0 80.000 0

Fast husdyrgødning

25 20.000 1.600 15.000 1.200

Markafgrøder 35 ton

35 6.000 343 13.500 772


25 1.500 120 1.500 120


12 5.000 833 0 0

Forbehandlet biomasse

39 0 0 45.000 2.308

Diverse / restprodukter

25 5) 3.500 280 5.000 400

Samlet biomasser ind

36.000 3.176 160.000 4.800

Regnvand i proces 0 15.0001) 06)

Samlet ind 51.000 3.176 160.000 4.800

Fibre fra afgasset biomasse ud

39 7.000 50% returlæs 3)

180 45.000 Som returlæs 4)

0

Væske fra afgasset biomasse ud

39 40.000 2.051 Ca. 115.000 Udpumpes

0

Samlet ud 47.0002) 2.231 45.000 0

Samlet trafikal påvirkning (Primær trafik)

5.407

4.800

Service kørsel samt personale (Sekundær trafik)

Person og varebiler

- 5.0007) - 5.0007)

Side 53 af 120

1) Regnvand opsamles og dele heraf tilføres processen, og vil blive bragt ud som afgasset biomasse, resten udkøres i tankvogne på samme måde som afgasset biomasse. Al den opsamlede mængde regnvand er indregnet. 2) Ved biogasprocessen dannes der gas (metan og kuldioxid) af ca. 10% af den tilførte biomasse. Ved disse beregninger er benytte en omsætning til gas på 9,2%. 3) I dag er det kun muligt at halvdelen af fibrene udkøres som returlæs, da dette kun kan lade sig gøre med de rette vogne. 4) Ved det fremtidige scenarie vil den separerede mængde fibre blive solgt til et firma, der bearbejder disse fibre. Ved hver afhentning af fibre vil der blive leveret forbehandlet biomasse, derfor er det sikret at alle fibre bringes ud af anlægget ved returkørsel. Kørsel sker i begge retninger med 39 ton pr. læs. 5) Diverse / restprodukter kan være fx glycerin. En råvare, der i stor udstrækning kommer fra Tyskland og her må der maksimalt transporteres 25 ton pr. læs. 6) Efter udvidelsen vil al urent overfladevand blive opsamlet i det nye opsamlingsbassin, hvorfra det udvandes i perioden fra april til august, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at transportere opsamlet overfladevand væk fra anlægget. 7) De sekundære transporter på det nuværende anlæg er beregnet ud fra et gennemsnitligt antal besøgende (inkl. personale) på 10, der kører både ind og ud af anlæg, på samtlige 250 arbejdsdage. Der forventes ingen ændringer heri ved udvidelsen.

Alle kørsler med biomasser til biogasanlægget vil som udgangspunkt køre tomme ud af anlægget igen, med undtagelse af leverancerne af ”forbehandlet biomasse”. Disse transporter vil altid medbringe fibre fra den afgassede biomasse ved bortkørslen. Som omtalt tidligere, vil der i forbindelse med udvidelsen af BB Biogas etableres et pumpeledningsnetværk, bestående af to ledninger. Den ene ledning skal pumpe flydende husdyrgødning fra leverandører ind på biogasanlægget, mens den anden skal pumpe afgasset biomasse ud af anlægget og retur til leverandørernes lagertanke samt til buffertanke, der kan benyttes til direkte udspredning af afgasset biomasse på marker. Pumpeledningsnetværket er beskrevet i bilag 12. Dette pumpeledningsnetværk vil varetage al pumpning af flydende biomasse/afgasset biomasse, hvilket vil påvirke den trafikale situation positivt. Ovenstående fremtidige trafikale påvirkninger er omsat til daglig belastning ud fra kendskab til hvorledes transporterne fordeler sig på de omkringliggende veje, se figur 7.1. Resultatet heraf ses i tabel 7.5. Biogasanlæggets påvirkninger er her sammenlignet med de senest opgjorte årsdøgntrafik, ÅDT, som er et udtryk for hvor meget trafik, der er på vejene pr. døgn på nuværende tidspunkt (2020). Nedenstående fordelingsprocent er anlæggets fordeling af transporter i nærområdet, som vil være den samme ved såvel nuværende som fremtidige anlæg. Fordelingen mellem de omkringliggende veje gælder for både tunge transporter med biomasse (primære transporter) og anlæggets sekundære transporter (servicevogne, personale og lignende). Fordelingen ses af nedenstående tabel 7.4. I tabel 7.3 ses de samlede kørsler for anlægget, og er dermed et udtræk af tabel 7.2. Tabel 7.3 –Kørsler til /fra anlægget – før og efter en udvidelse, fordelt på primære og sekundære kørsler.

Før udvidelse – pr. år Efter udvidelse – pr. år

Primære Sekundære Primære Sekundære

BB Biogas 5.407 5.000 4.800 5.000

I alt før og efter 10.407 9.800

Det bemærkes at antallet af primære kørsler falder. Med fordelingen fra tabel 7.4 og de opsummerede tal for ”før udvidelsen” og ”efter udvidelsen”, tabel 7.3 kan det beregnes, hvorledes de tre vejstrækninger belastes på nuværende tidspunkt og efter en udvidelse. Resultatet ses i tabel 7.4, hvor tallene pr. år fremgår.

Side 54 af 120

Tabel 7.4 – Fordeling af de samlede kørsler til /fra anlægget.

Vejstrækning Fordeling (%)

Kørsler samlet Pr. år

Før udv. Efter udv.

Smidstrupvej nord 25 2.601,75 2.450

Smidstrupvej Syd 60 6.244,2 5.880

Rakkebyvej 15 1.561,05 1.470

I alt 100 10.407 9.800

Der regnes med 250 arbejdsdage pr. år, og antal kørsler fra tabel 7.4 fordeles således over 250 dage. Resultatet ses i tabel 7.5, hvor der ligeledes sammenlignes med ÅDT for samme vejstrækninger. Ved årsdøgntrafikken (ÅDT) forstås trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. Denne opgørelsesmåde anvendes som et sammenfattende udtryk for færdselsmængden på et givet sted (eller strækning). Ud fra tallene i tabel 7.5 ses det at biogasanlæggets påvirkning af trafikken på de tre vejstrækninger er meget lille. Tabel 7.5 forstås således at der er målt 1.026 kørsler på Smidstrupvej Nord ved en trafiktælling. Det er beregnet at BB Biogas inden udvidelsen vil bidrage med 10,41 (afrundet 11) af disse kørsler på denne strækning pr. dag, og at biogasanlægget efter en udvidelse vil bidrage med 9,8 (afrundet 10) af disse kørsler på denne strækning pr. dag. Tabel 7.5 - Fordeling af de samlede (primære og sekundære) kørsler såvel før som efter udvidelsen samt ÅDT fra trafiktællinger.

Kørsler samlet Pr. dag

Vejstrækning ÅDT Før udvidelse Efter udvidelse

Smidstrupvej nord 1.026 10,41 9,8

Smidstrupvej syd 1.013 24,98 23,52

Rakkebyvej 555 6,24 5,88

I alt 41,63 (~42) 39,2 (~40)

Det ses af ovenstående tabel, som er beregnet ud fra samme procentfordeling som i figur 7.1, at der for det eksisterende anlæg gennemsnitligt forekommer 42 transporter på BB Biogas ad indkørslen af Smidstrupvej (100%), hvilket stemmer godt overens med den nyeste trafiktælling, hvor ÅDT er målt til 46 biler pr. dag (figur 7.2). I bilag 9a gives et samlet overblik over trafikberegningerne, der er relevante for belysning af den trafikale situation på BB Biogas, ved både den nuværende og den fremtidige situation. I bilag 9b er der lavet et overblik over hvilke mulige fremtidige trafikale gevinster etablering af pumpeledningsnetværket kan medføre. Disse gevinster er ikke indregnet i det trafikale regnskab vedrørende BB Biogas, men blot en præsentation af hvad det på sigt kan føre til. Langt hovedparten af kørsler vil køre ind/ud dagligt, mens andre (indkøring af markafgrøder) kan foregå i korte, mere intensive kampagneperioder af i alt 14 dage i perioden august til oktober.

Side 55 af 120

Primære transporter Kørsel med fast husdyrgødning, restprodukter og forbehandlet biomasse forventes på daglig basis og det samme gælder for langt størstedelen af markbiomasserne og derfor er disse benyttet til at beregne de daglige kørsler. De daglige kørsler vil primært foregå i tidsrummet 07.00-18.00 på hverdage og mellem 07.00-14.00 på lørdage. Som det ses af tabel 7.3, vil der på årsbasis være 4.800 kørsler til/fra anlægget på daglig basis – dette kaldes grundlast. Ved beregning af den daglige belastning er benyttet 250 arbejdsdage. Regnet pr. dag vil dette give anledning til gennemsnitlig 20 kørsler pr. dag (oprundet). Disse kørsler forventes at fordele sig på de nærliggende veje, som angivet i tabel 7.4. Når alle primære kørsler fordeles på de tre vejstrækninger og der foretages oprunding af alle tal giver dette 20 kørsler pr. dag. I tabel 7.1 ses ÅDT og den tilhørende målte lastbilprocent. Disse værdier giver et billede af, hvor mange lastbiler der passerer dagligt på de tre vejstrækninger. Disse værdier er sammenlignet med de primære kørsler nedenfor i tabel 7.6. Beregning af hvor stor en andel der hidrører fra BB biogas – evt.% efter Tabel 7.6 - Fordeling af de primære kørsler såvel før som efter udvidelsen samt ÅDT for tung trafik.

Før udvidelse Efter udvidelse

Vejstrækning ÅDT tung trafik

Kørsler pr. dag

% af ÅDT tung trafik

Kørsler pr. dag

% af ÅDT tung trafik

Smidstrupvej nord 38 5,4

14,2 4,8

12,6

Smidstrupvej syd (Smidstrup by)

37 12,98 35,1 11,5 31,1

Rakkebyvej 58 3,24

5,6 2,9

5

I alt 21,63 (~22) 19,2 (~20)

Som det fremgår af tabel 7.6, ses det største bidrag til belastning af veje med tunge transporter, grundet BB Biogas, på Smidstrupvej. Her vil 11,5 (afrundet 12) ud af de daglige antal lastbiler teoretisk være i relation til BB Biogas. Dette svarer efter udvidelsen til ca. 32% af den tunge trafik på Smidstrupvej. I forhold til tællingen på Rakkebyvej vil trafikale bidrag fra BB Biogas i selve tællingen være af begrænset omfang, da bygherres ejendom på Rakkebyvej 380 afhænder biomasser til biogasanlægget. Disse vil ikke passere punktet for trafiktælling, midt i Rakkeby, de vil i stedet køre mellem Rakkebyvej 380 og biogasanlægget. De kørsler som ikke foretages på daglig basis, kaldes kampagnekørsler. Over samlet set ca. 14 dage vil der i perioden august til oktober være behov for at kunne indkøre markafgrøder i en kampagne. Som følge af udvidelsen vil der samlet set været 120 kørsler pr. år (markafgrøder med 25 ton). På daglig basis vil kampagnekørslen således maksimalt kunne bidrage med samlet 50 kørsler. Når der ligeledes er en daglig grundlast på 20 kørsler pr. arbejdsdag, vil den samlede daglige trafikale belastning blive 70 kørsler pr. dag (oprundet), svarende til 35 transporter. I kampagneperioden vil der blive kørt ind og ud af anlægget udover tidsrummet for den daglige trafik. På det nuværende anlæg benyttes der markafgrøder, der køres ind på anlægget i korte intensive perioder med maksimalt 50 kørsler pr. dag. Denne beregning bygger på indkøring af fx roer.

Side 56 af 120

Den maksimale trafiksituation i kampagneperioder forventes således uændret som følge af udvidelsen af anlægget.

Sekundære transporter For at drifte biogasanlægget vil der være andre transporter til/fra anlægget end transport af biomasser. Der vil dagligt være mellem 1-5 ansatte, som kommer kørende til/fra biogasanlægget. Derudover vil der dagligt være 1-5 servicebiler, levering af dieselolie til tank på anlægget mm. De sekundære transporter vil således være alt fra almindelige personbiler, varevogne og enkelte tunge transporter. Samlet giver det i ”worst case” op til 10 kørsler til og 10 kørsler fra biogasanlægget, set i forhold til driften af hele biogasanlægget. Altså maksimalt 20 sekundære kørsler til/fra biogasanlægget pr. dag. Disse 20 kørsler til/fra biogasanlægget kan i princippet komme fra alle kørselsretninger og de er derfor antaget fordelt som alle andre kørsler, jf. figur 7.1, på de omkringliggende veje. De 20 kørsler er et udtryk for sekundære kørsler relateret til hele det nuværende biogasanlæg, og der er ingen forventning om at antal medarbejdere skal øges eller at der på sigt skal foretages flere serviceeftersyn. Derfor fastholdes antallet af sekundære kørsler efter en udvidelse. På årsbasis vil de sekundære transporter påvirke trafiksituationen som angivet i såvel tabel 7.2 og 7.3., hvilket beregnet giver en påvirkning på 5.000 kørsler pr. år.

Samlet forventet trafikpåvirkning Ud fra tallene i tabel 7.5 og tabel 7.6 ses at der er færre kørsler EFTER en udvidelse end FØR en udvidelse. Med afrundede tal er der en daglig forskel på 2 kørsler. De sekundære kørsler forbliver uændrede. I samtlige beregninger for trafik i relation til BB Biogas er der indregnet et fremtidigt pumpeledningsnetværk, der således er en præmis for udvidelsen af biogasanlægget. Denne præmis gør at al flydende husdyrgødning SKAL pumpes ind på anlægget, og det er ikke muligt at konvertere dette biomasseinput til kørsler. Det vil derfor ikke være muligt at flytning af flydende biomasse kan bidrage til flere kørsler på sigt. Det samlede biogasanlægs bidrag til trafikken, som følge af en udvidelse, bliver mindre end det eksisterende anlægs bidrag til trafikken. Det vurderes derfor at den samlede trafikale belastning er af mindre betydning.

7.4 Stier og cyklister Der er i omegnen af BB Biogas ingen rekreative ruter. I forbindelse med trafiktællingerne, der er foretages af bygherre, er der på de offentlige veje foretaget tællinger af antal cyklister. I tabel 7.7 ses resultatet heraf. Tabel 7.7 – Resultat af tællinger på antal cyklister.

Strækning ÅDT cykler

Smidstrupvej nord 15

Smidstrupvej syd 13

Rakkebyvej 25

Der er et forholdsvist lille antal cyklister på de målte vejstrækninger. Udfra måledata ses det desuden at cirka halvdelen af disse cyklister færdes på vejstrækningerne efter kl. 19.00. Et tidspunkt hvor der ikke ved almindelig drift af biogasanlægget er relaterede kørsler på de omkringliggende veje.

Side 57 af 120

7.5 Støj som følge af trafik Støjende aktiviteter om natten virker mere generende, da støjen vil være sporadisk og tydelig, da den ikke vil indgå som en del af det generelle støjbillede. Derudover vil nærmeste naboer være i deres boliger om natten, hvorimod dette er mindre sandsynligt i dagtimerne. Der er i projektet taget udgangspunkt i, at de daglige transporter finder sted indenfor normal arbejdstid, 07.00 – 18.00. Dette tidsrum kan udvides i forbindelse med kampagneperioder som høst af græs, majs og lignende. Påvirkningen af de omkringliggende veje med trafik relateret til BB Biogas vurderes at være af mindre betydning, hvorfor der ikke er undersøgt, hvorledes trafikken påvirker støjen. Derudover reduceres den trafikale påvirkning ved denne udvidelse.

7.6 Delkonklusion Udvidelsen af BB Biogas sammen med etablering af pumpeledningsnetværk vil reducere det samlede antal af primære kørsler på de offentlige veje i driftsfasen. Reduktionen i antal kørsler pr. dag er 2 kørsler, se tabel 7.6, samtidig med at tonnagen på anlægget øges. Antallet af sekundære kørsler vil være status quo. Ud fra disse tal vurderes det, at udvidelsen af BB Biogas med pumpeledningsnetværk trafikalt vil medføre en positiv forandring, da der vil være færre kørsler efter udvidelsen sammenlignet med den nuværende trafikale situation. Kampagnekørsel vil i fremtiden være af minimal karakter, da hovedparten af biomasserne bringes til anlægget jævnt fordelt over året. Det er muligt at der samlet set vil være ca. 120 kørsler i forbindelse med høst af markafgrøder i en til to uger i perioden august til oktober måned, som vil påvirke med maksimalt 50 kørsler på den mest belastede dag. En belastning som er den samme som ved den nuværende driftssituation.

7.7 Afværgeforanstaltninger For at sikre sig at forholdene omkring trafik fastholdes som beskrevet ovenfor, etableres der en flowmåler på det tilpumpede flydende husdyrgødning ved indpumpning til anlæggets modtagetank. For så vidt gælder det afgassede biomasse, etableres der flowmåling ved udpumpningen fra anlæggets udpumpningstank. Flowmålere, der kan benyttes til at registrere hvor meget flydende husdyrgødning, der pumpes ind i anlægget og hvor meget afgasset biomasse, der pumpes ud af anlægget. Den indpumpede flowmængde har også relevans i forhold til hvor meget biomasse, der må tilføres anlægget. For at kunne sikre sig at mængden af biomasse, der er tilladt tilført biogasanlægget, vil der hver anden måned til Hjørring Kommune fremsendes data, genereret ud fra brovægtens logning med antal kørsler til/fra anlægget, indeholdende det samlede antal kørsler til og fra anlægget samt den mængde tilført biomasse, der er leveret på biogasanlægget. Oplæg hertil ses i bilag 9a. Summen af disse informationer fra flowmåler og brovægt fortæller om mængden af tilførte biomasser, og derudover vil data fra brovægten give et overblik over biomasser tilført med transporter.

Side 58 af 120

8 Vurdering af landskab og rekreative interesser 8.1 Eksisterende forhold

8.1.1 Landskabet Området, hvor biogasanlægget er placeret, er et område præget af dyrkede marker. Karaktergivende er også de små klynger af huse og de fritliggende gårde, som ligger spredt i området. Landskabet er ikke underlagt nogen udpegning, idet der er nogen afstand til såvel ”større sammenhængende landskaber” som ”bevaringsværdige landskaber”. Området omkring BB Biogas er præget af de tre vandløb der omkranser projektområdet. De er alle tre udpeget som beskyttede vandløb. Hjørring Kommunes mål i Kommuneplanen fra 2016, er at balancen mellem tilstrækkelige landbrugsarealer og beskyttelse af natur og landskab bl.a. skal sikres gennem en helhedsorienteret og langsigtet planlægning, så landbrugserhvervets udvikling kan ske i harmoni med naboer, miljø, natur og landskab. BB Biogas ligger midt i et område udlagt til ”store husdyrbrug” og med områder udlagt til ”særlig værdifulde landbrugsområder” rundt om, hvilket giver et særdeles godt grundlag for tilførslen af biomasser til anlægget. Nedenfor ses de udlagte områder i hht. Hjørring Kommunes Kommuneplan 2016.

Figur 8.0 - Udlagte landbrugsområder nær BB Biogas (markeret med grøn cirkel).

8.1.2 Fortidsminder og kulturhistoriske interesser Der findes ingen fredninger indenfor projektområdet, ligesom der ikke findes fortidsminder i nærmeste omegn. Det er derfor, af Hjørring Kommune, vurderet at der ikke er behov for en yderligere konsekvensvurdering af de kulturhistoriske interesser.

8.1.3 Rekreative interesser Området omkring BB Biogas er kendetegnet ved tre vandløb, som med en afstand på mellem 500 og 1.000 meter på den vestlige, nordlige og østlige side omkranser BB Biogas. Disse tre vandløb er i Kommuneplan 2016 udlagt til ”særlige økologiske forbindelser”. De tre vandløb, Rakkeby Å, Liver Å og Stenvad Å tiltrækker lystfiskere til et aktivt friluftsliv, hvilket bevirker at der er rekreative interesser tilknyttet området.

Side 59 af 120

8.2 Betydningen for landskabet og rekreative interesser ved udvidelsen af anlægget

8.2.1 Landskabet Området ved BB Biogas er karakteriseret som landbrugsland til ”store husdyrbrug”, som er egnens mest typiske landskab. Hovedindtrykket er et overvejende åbent landskab med intensivt dyrkede landbrugsarealer, som er brudt af eng- og mosearealer, der ligger i tilknytning til de større åløb. I landbrugslandet findes mange spredte gårde og mange landsbyer. I henhold til Hjørring Kommunes Kommuneplan 2016 skal disse områder som udgangspunkt fastholdes til landbrugsformål. Områderne skal ligeledes friholdes for etablering af ferie- og fritidsanlæg. Der er landskabsudpegninger i kommuneplanen udenfor anlæggets område. Der drejer sig om ”Større sammenhængende landskaber” og ”Bevaringsværdige landskaber”. Disse områder skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og tekniske anlæg, eksempelvis master, møller, større veje m.v., der kan skæmme landskabet. Placeringen af biogasanlægget er bl.a. valgt ud fra hensynet til indpasning i landskabet. Anlægget er placeret i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger og desuden anvendes et farvevalg i grålige nuancer, som sammen med ny beplantning er med til at reducere den visuelle påvirkning af landskabet. Udvidelsen af biogasanlægget vil, jf. Hjørring Kommunes visuelle arkitekturguide for det åbne land i Hjørring Kommune [27], overholde de retningslinjer for landskabstypen ”Landbrugsland”, hvilket er gældende for området ved BB Biogas. Biogasanlæggets bygningselementer vil være geometrisk sammenlignelige med de bygningselementer, der findes på det eksisterende anlæg. Der etableres runde tanke og firkantede bygninger i samme farver og udtryk som de eksisterende anlægsdele. Dette betyder, at byggeriet visuelt vil have en god sammenhæng med det eksisterende anlæg, som på nuværende tidspunkt har lighedstræk med generelt landbrugsbyggeri. Biogas området er på tre sider, mod vest, nord og øst omgivet af en stor jordvold. Mod syd afskærmes anlægget af landbrugsbyggeri, som tilhører den oprindelige landbrugsejendom. I det sydvestlige hjørne findes der et mindre beplantet område. Bilag 8 indeholder visualiseringer fra fotovinkler, udvalgt af Hjørring Kommune. Fra Vejbyvej (vinkel 4,1, 4,6 og 8, vest og nord for anlægget) er det efter udvidelsen muligt at skimte tankenes toppe over den eksisterende vold og den nye hal vil ligeledes kunne ses over volden. Ved vinklen ved Liver Å nord for anlægget (vinkel 2) er det på nuværende tidspunkt, samt efter udvidelsen, muligt at se BB Biogas. Især gavlen på den nye hal bliver synlig. Ved vinklen sydøst for anlægget (vinkel 7) ved Smidstrup byskiltet er det på nuværende tidspunkt muligt at se BB Biogas. Det vil fortsat være muligt at se anlægget herfra og den nye hal ses tydeligt. Dog vil den nye hal skærme for resten af udvidelsen af anlægget.

8.2.2 Fortidsminder Der er i forbindelse med etableringen af BB Biogas tilbage i 2017 ikke udarbejdet en arkæologisk rapport af Vendsyssel Museum, over området for anlæggets beliggenhed. Idet det er meget begrænset, hvor meget der fortsat skal graves/etableres på BB Biogas er det ikke vurderet nødvendigt at foretage en indledende arkæologisk undersøgelse. Såfremt der ved udgravningen observeres tegn på fortidsminder, standses byggeriet og museet informeres herom.

8.2.3 Rekreative interesser Af rekreative interesser i nærområdet skal vandløbssystemet omkring Liver Å, Rakkeby Å og Stenvad Å fremhæves som lystfisker områder. Disse vandløb er dog ikke særligt fremhævet i

Side 60 af 120

Hjørring Kommunes Kommuneplan. Disse vandløb er beliggende med mellem 500 og 1.000 meters afstand på den vestlige, nordlig og østlige side af BB Biogas. I forhold til disse vandløbsområder vil en udvidelse af BB Biogas ikke have nogen indvirkning på den rekreative oplevelse på disse. Dette er vurderet på baggrund af den allerede eksisterende vold omkring området samt afstanden til biogasanlægget. Derudover er der på BB Biogas taget omfattende initiativer til at kunne styre løbske biomasser, håndterer og udsprede urent overfladevand efter særlige retningslinjer. Det vurderes herved, at udvidelsen af BB Biogas ikke kan påvirke området væsentligt.

8.3 Visuelle forhold Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet, fortages på grundlag af visualiseringer af den planlagte udvidelse, set fra relevante fotovinkler på offentlige veje. Visualiseringerne ses i bilag 8. Der er ved valg af fotovinkler til visualiseringerne taget hensyn til anlæggets generelle synlighed. Ved at benytte visualiseringerne i bilag 8, er det muligt at vurdere den visuelle påvirkning ved de omkringliggende boliger. Visualiseringerne er foretaget fra følgende fotovinkler til BB Biogas (figur 8.1):

Figur 8.1 - Fotovinkler til visualiseringer.

Den visuelle påvirkning af BB Biogas er vurderet størst fra fotovinkel 2 fra Liver Å og fotovinkel 7 fra Smidstrup byskiltet. Det er især den nye lukkede hal, der på sigt etableres, der kan ses efter udvidelsen af BB Biogas. Denne hal ligner dog almindeligt landbrugsbyggeri og fra

Side 61 af 120

byskiltet i Smidstrup skærmer den for resten af biogasanlægget. Fra Liver Å er det ligeledes hallen, der især bliver tydelig, hvilket bliver mest synligt for de lystfiskere, der kunne finde på at komme der, ellers vurderes den ikke at påvirke omkringboendes udsigt væsentligt. De fotos, der ses i figur 8.2 og 8.3, er medtaget i rapporten, da det er vurderet at det er her, at den nye hal fremstår mest tydeligt efter udvidelsen af BB Biogas. Fotovinkel 2 er taget fra åens kant og fotovinkel 7 er taget ved byskiltet til Smidstrup.

Figur 8.2 - Foto af eksisterende og fremtidige anlæg (fotovinkel 2).

Før udvidelsen af BB Biogas

Efter udvidelsen af BB Biogas

Side 62 af 120

Figur 8.3 - Foto af eksisterende og fremtidige anlæg (fotovinkel 7).

Der er allerede etableret en høj jordvold omkring det meste af anlægget, hvilket mindsker den visuelle påvirkning. Der er foretaget beplantning ved volden i dette forår, hvilket vil hjælpe yderligere på anlæggets indpasning i landskabet. Til at vurdere den visuelle påvirkning af anlægget er nedenstående terminologi anvendt (se tabel 8.1)

Før udvidelsen af BB Biogas

Efter udvidelsen af BB Biogas

Side 63 af 120

Tabel 8.1 – vurdering af visuel påvirkning

Dominerende Anlægget er altoverskyggende i oplevelsen af landskabet.

Markant Anlægget er fuldt, eller næsten fuldt synligt, overgår i skala de øvrige landskabselementer, og/eller har en stor horisontal udbredelse.

Moderat Anlægget er skalamæssigt ligeværdigt med de øvrige landskabselemeneter og/eller delvist afskærmet.

Underordnet Kun enkelte eller flere anlægsælementer er synlige, men på en så stor afstand, at de underordner sig de øvrige landskabselementer og indgår som en del af baggrundsbilledet.

Ubetydelig/ingen Anlægget er ikke synligt, eller enkelte anlægselementer kan ses bag terræn eller bevoksning.

Den nyetablerede beplantning forventes på sigt at kunne sløre størstedelen af anlægget, så det generelt vil få en underordnet eller ubetydelig visuel påvirkning af landskabet. Beplantningen forventes at vokse 1 meter pr. år, og forventes at have en højde på 5 meter efter 5 år. Det kan derfor antages at beplantningsbæltet vil have en slørende effekt efter 15 år eftersom den nye bygning på anlægget vil være maks. 15 m. Beplantningen er foretaget som et 6-rækket beplantningsbælte, der er ca. 9 meter bredt, langs volden. Beplantningen består hovedsageligt af egnede egnstypiske indlands-arter som bl.a.: Vild ribs, ene, gråpil, femhannet pil, hvidtjørn, æblerose, hunderose, dunet gedeblad (kun denne art), slåen, vild æble (skov-abild), kvalkved, navr, alm. røn, birk (vorte og dun), fuglekirsebær, eg, bøg, rødel, ask, skovfyr og lind.

De nedenfor beskrevne visualiseringer ses i bilag 8.

Fotovinkel 2: Billede taget ved kanten af Liver Å. Før: grundet den store eksisterende vold og farven på tankoverdækningerne ses de eksisterende procestanke næsten ikke. Vold og tanke skærmer for den eksisterende bebyggelse, der er på den sydlige del af projektområdet. Efter: grundet den store eksisterende vold og farven på tankoverdækningerne ses de to nye procestanke ikke særligt tydeligt, da de ligger på række med de eksisterende tanke. Dog bliver den nye hal ret tydelig, især på denne afstand, da det øverste af gavlene og taget rager op over volden, hvorfor det her vurderes at anlægget får en markant påvirkning på landskabet. Efter beplantning: vil det stadig være muligt at se den nye hal, men volden vil komme til at syne mindre markant, da der kommer til at være bevoksning foran. På sigt vil bevoksningen komme op i en sådan højde at hallen vil være mindre fremtræden og den visuelle påvirkning bliver mere moderat.

Fotovinkel 4,1: Billede taget fra kirken på Vejbyvej vest for BB Biogas. Før: her ses volden, tankoverdækningerne og noget af den eksisterende bebyggelse på BB Biogas. Her virker volden og anlægget dog ikke særligt markant grundet afstanden. Efter: ses de to nye procestanke vest for de eksisterende og det er muligt at ane den nye hal bagved procestankene. Grundet tankoverdækningernes farve, afstanden til anlægget og hallen, der kun kan anes bagved tankene vurderes den visuelle påvirkning for underordnet. Opsamlingsbassinet forventes ikke at blive synligt, da det etableres en vold omkring. Derudover placeres bassinet lavt i landskabet ved foden af volden omkring biogasanlægget, hvilket ikke kan ses på disse billeder. Volden omkring bassinet vil ligge foran den eksisterende vold, hvorfor disse to volde mere eller mindre kommer til at gå i et med hinanden.

Side 64 af 120

Efter beplantning: vil tankoverdækningerne sløres af træerne. På sigt skal der vokse græs på volden omkring opsamlingsbassinet og der er plantet ved volden omkring anlægget, hvilket betyder a voldene vil gå i et med hinanden.

Fotovinkel 4,6: Billede taget fra vandløbet ved Vejbyvej vest for BB Biogas Før: her er billedet taget lidt længere mod nord af Vejbyvej, hvorfor det er meget lig det der ses ved fotostandpunkt 4,1. Her er der åbent kig til anlægget og det er især tankoverdækningerne og det øverste af volden, der er synlige. Dog gør den lysegrå farve på tankoverdækningerne dem mindre synlige i landskabet. Det ses, at jordvolden falder godt ind i landskabsbilledet. Efter: ses de to nye procestanke vest for de eksisterende og man kan igen se den nye hal bagved procestankene. Anlægget fremstår dog stadig meget lig det eksisterende. Det vurderes her at den visuelle påvirkning er moderat til underordnet grundet afstanden til anlægget, samtidig med at tankoverdækningerne nærmest går i et med himlen. Derudover ligner den nye hal eksisterende bebyggelse i landskabet. Efter beplantning: vil tankoverdækningerne og hallen skærmes når beplantningsbæltet er fuldt udvokset og anlægget vil få en underordnet til ubetydelig påvirkning af landskabet.

Fotovinkel 7: Billede taget fra byskiltet ved Smidstrup sydøst for BB Biogas. Før: er det primært den store vold, de eksisterende landbrugsbygninger, og to af anlæggets procestanke samt luftrenseanlæg der var synligt. Grundet den store vold er det ikke muligt at se teknikbygningen og plansiloen eller alle procestanke. Efter: er det stort set det samme, som kan ses på nuværende tidspunkt plus den nye hal. Denne bliver ret tydelig grundet dens størrelse. Dog skærmer hallen for resten af udvidelsen af anlægget. Fra denne fotovinkel bliver det ikke muligt at kunne se de to nye procestanke, modtage- og udpumpningstanke eller halvtaget over plansiloen. Hallen kommer til at ligne almindeligt landbrugsbyggeri og vil passe godt ind i den øvrige bebyggelse i området. Det vurderes herfor at have en moderat påvirkning af landskabet. Efter beplantning: vil volden synes mindre voldsom, hvilket generelt vil indpasse området med den øvrige natur. Derudover vil bevoksningen på sigt sløre hallen og anlægget.

Fotovinkel 8: Billedet er taget fra Sejlstrup Hovedgård på Vejbyvej stik nord for BB Biogas Før: grundet den store eksisterende vold og farven på tankoverdækningerne ses de eksisterende procestanke næsten ikke. Vold og tanke skærmer for den eksisterende bebyggelse, der er på den sydlige del af projektområdet. Efter: grundet den store eksisterende vold og farven på tankoverdækningerne ses de to nye procestanke ikke særligt tydeligt, og desuden ligger de på række med de eksisterende tanke. Dog bliver den nye hal tydelig, da det øverste af gavlen og taget rager op over volden. Volden skærmer dog stadig det meste af anlægget samt den nye hal og grundet afstanden til anlægget virker hallen ikke så stor samtidig med at den ligner traditionelt landbrugsbyggeri. Det vurderes derfor at udvidelsen vil have en moderat visuel påvirkning af landskabet, anlæggets dimensioner passer med de øvrige landskabselementers skala, former og farver og ikke stikker væsentligt op over eller ud fra baggrundsbilledet. Efter beplantning: etableres så det vil have en slørende effekt i både højden og ved jordoverflade, hvorfor det både vil sløre volden og anlægselementerne. Anlægget forventes derfor på sigt at have en underordnet til ubetydelig visuel påvirkning på landskabet.

Generelt er anlægget afskærmet i alle retninger, og det er hovedsageligt toppene af tankenes overdækninger og toppen af den nye hal, som bliver synlige for omgivelserne. Både tankoverdækninger og bygningens kip falder dog godt i med horisonten, da tanktoppene er

Side 65 af 120

forholdsvis lyse og er svære at se på solskinsdage/skyede dage, mens taget på bygningen er gråt og vil være svært at se på overskyede/mørke dage. Det vurderes generelt, at det fremtidige biogasanlægs bygninger og anlæg i deres skala, former og farver ikke er væsentlig forskellig fra anden bebyggelse og anlæg, der findes i det åbne land. Bygninger og anlæg indgår, når man ser anlægget på lidt afstand, derfor i en ligeværdig sammenhæng med øvrige landskabselementer og interagerer med baggrundsbilledet. Udvidelsen af anlægget vurderes som helhed at få en moderat til underordnet visuel påvirkning på området. Når den afskærmende beplantning, der er etableret i dette forår, i løbet af nogle år vokser op, så vurderes det, at den i betydeligt omfang vil afskærme for kig til et udvidet anlæg (biomasselagerhal og toppene på reaktortankene) fra alle fotovinkler og anlægget vil få en underordnet betydning for omgivelserne.

8.4 Delkonklusion

På grundlag af ovenstående vurderingerne af de landskabelige forhold, kulturhistoriske forhold og rekreative interesser, anses biogasprojektet ikke for at have væsentlig betydning for disse interesser. Projektområdet er placeret midt i område for store husdyrbrug. Der er i området, omkring anlægget, mange levende tilvoksede læhegn, der gør at indsynet til biogasanlægget minimeres. Derudover har valget af de grålige farver til såvel bygning, tanke og overdækninger også betydning for den visuelle indpasning af anlægget til omgivelserne. De grålige farver gør at anlægget falder godt ind i landskabet og horisonten. Biogasanlægget er på nuværende tidspunkt omgivet (på 3 sider) af en stor jordvold, hvorved biogasanlægget ikke virker dominerende i landskabet. Volden og beplantningen på dennes yderside vil yderligere medvirke til afskærmning af anlægget. På trods af de bygningsmæssige ændringer vil den eksisterende vold og den nyetablerede beplantning på sigt medvirke til at de ansøgte ændringer på BB Biogas kun vil påvirke omgivelserne i moderat eller underordnet grad.

8.5 Afværgeforanstaltninger

For i størst mulig grad at indpasse anlægget i landskabet etableres udvidelsen i grålige nuancer ligesom det eksisterende anlæg og der er etableret beplantning med hjemmehørende planter, og i tråd med den eksisterende beplantning i området. Hvis der findes fortidsminder ved udvidelsen eller ved senere udgravninger til anlægget skal anlægsarbejdet stoppes, og Vendsyssel Historiske Museum skal kontaktes i forhold til, hvordan det videre arbejde kan gennemføres.

Side 66 af 120

9 Vurdering af natur Hjørring Kommune skal i henhold til gældende habitatbekendtgørelse [16] sikre, at der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre projekter kan skade et Natura 2000-område (jf. habitatbekendtgørelsens §6), eller det kan påvirke plantearter samt yngle- og rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets [17] bilag IV (jf. habitatbekendtgørelsens § 10) [16].

9.1 Eksisterende forhold Projektlokaliteten er i dag landbrugsjord med normal landbrugsdrift. På figur 9.1 er et billede af de naturbeskyttede områder i nærheden af biogasanlægget. Nummereringen af områderne er samstemmende med nummereringen i tabel 9.1. Tabel 9.1 - Undersøgte naturområder.

Nr. Type Afstand (m)

Vinkel (grader)

Tilstand Tålegrænse (kgN/ha/år)

1 §3 Overdrev 1050 10 - 10-25

2 §3 Eng 950 30 - 15-25

3 §3 Mose 650 20 V 5-25

4 §3 Overdrev 700 50 III 10-25

5 §3 Eng 780 80 - 15-25

6 §3 Sø 480 100 -

7 §3 Mose 300 160 V 5-25

8 §3 Eng 800 200 - 15-25

9 §3 Eng 770 290 - 15-25

10 §3 Overdrev 1050 280 IV 10-25

11 §3 Mose 640 240 V 5-25

12 §3 Eng 590 320 - 15-25

13 §3 Mose 155 240 V 5-25

14 §3 Sø 150 230 -

15 §3 Mose 675 20 - 5-25

16 §3 Overdrev 975 90 II / III 10-25

17 §3 Overdrev / rigkær 825 50 III 15-30

18 Natura2000 Habitat

7700 300 -

Projektområdet er placeret udenfor:

• Strandbeskyttelseslinje

• Klitfredningslinje

• Fortidsminde beskyttelseslinje

• Kirkebeskyttelseslinje

• Skovbyggelinje

• Søbeskyttelseslinje

• Åbeskyttelseslinjer

• Fredede områder Der ligger ingen beskyttede sten- og jorddiger, der vil blive påvirket af selve byggeriet.

Side 67 af 120

Figur 9.1 - Afstande til beskyttede naturområder. Naturområde 13, habitatområde Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, ligger udenfor det afbildede område.

9.1.1 Beplantning Der er eksisterende beplantning umiddelbart udenfor dele af projektområdet. Særligt mod syd er der en del beplantning omkring den oprindelige ejendom. Denne beplantning bibeholdes. Det oprindelige biogasanlæg er anlagt med en større vold på tre af fire sider. Der er i foråret 2020 foretaget beplantning ved foden af volden, da beplantning på en vold ikke giver optimale vækstbetingelser. I forbindelse med denne beplantning er der ligeledes foretaget beplantning på den vestlige side, således at det hul der er i dag i beplantningen, genetableres. Der er for foden af volden plantet et 6-rækket beplantningsbælte. Beplantningsbæltet forventes forholdsvis hurtigt at give en slørende afskærmning af volden og senere biogasanlægget.

9.1.2 § 3 arealer og beskyttelseslinjer Inden for projektområdet, er der ikke registreret naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligesom der ikke er registreret beskyttelseslinjer tilknyttet § 3 arealer på grunden. Der er registreret flere naturområder udenfor projektområdet, naturområder der bliver undersøgt nærmere ved nærværende depositionsberegning. Naturområderne er nummeret, se figur 9.1. Hjørring kommune vurderer at område 1, 2, 5 og 10 ligger med en større afstand til projektområdet og med en lavere naturtilstand end de øvrige områder. Det vurderes ikke at disse områder påvirkes af merdepositionen. Hjørring kommunen har fra luftfotos vurderet

Side 68 af 120

vandhullerne nr. 6 og 14 samt kulturengene nr. 8, 9 og 12. Disse vurderes at være så eutrofierede at selv store mængder kvælstof fra depostitionen ikke vil ændre naturtilstanden signifikant.

9.1.3 Natura 2000-områder Vurdering af en plan eller et projekts konsekvenser for et berørt Natura 2000-område skal foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger. Den overordnede bevaringsmålsætning for områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Når der gennemføres en vurdering, skal denne forholde sig til, om den ønskede plan eller det ønskede projekt påvirker det konkrete udpegningsgrundlag. Nærmeste Natura 2000-område, N7 er Rubjerg Knude og Lønstrup Klint (habitatområde/H7), som ligger i ca. 7.700 meters afstand mod nordvest.

Udklip fra Natura 2000-plan, 2010 – 2015, udarbejdet af Naturstyrelsen. Derudover er der hhv. et fuglebeskyttelsesområde og et Ramsar område (sammenfaldende) i en afstand af mere end 32 km mod sydvest. På baggrund af afstandene til Natura 2000-områder vurderer Hjørring Kommune, at disse ikke vil udsættes for negativ påvirkning som følge af udvidelsen. Der foretages derfor ikke yderligere konsekvensvurderinger i nærværende miljøkonsekvensrapport.

9.1.4 Bilag II, IV og fredede arter Der er mulighed for, at der kan forekomme arter indenfor projektområdet, der enten er beskyttede eller fredede. Der kan være tale om habitatdirektivets bilag IV arter. Hjørring kommune har på nuværende tidspunkt ikke registreret bilag IV arter i projektområdet. Der eksisterer et overvågningspunkt for bilagsarter beliggende ca. 1.490 meter syd for projektområdet. Her er der registreret et fund af oddere, som er at finde på listen over bilag IV arter. Odderen kan forlade Stenvad Å. Såfremt den gør det vil den formodentlig vandre til andre fugtige levesteder enten langs samme vandløb eller ved at passere marker for at finde et nyt vandløb. Odderen forventes ikke at finde en tiltrækkende natur i og umiddelbart omkring biogasanlæggets område. Jf. Hjørring Kommunes kommuneplan og beskrivelse af natur, vurderer kommunen, at planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr. Ved søgning den 8. maj i Danmarks Miljøportal/Danmarks Naturdata på bilag II, bilag IV og fredet arter er der i et område omkring projektområdet ikke fundet nogle af disse arter. Området der er søgt på, er vist i figur 9.2.

Side 69 af 120

Figur 9.2 - Søgning på bilag II, bilag IV og fredet arter omkring projektområdet.

9.1.5 Beskyttede vandløb Den omtrentlige afstand fra lokalplanområdet for biogasanlægget til det nærmeste beskyttede vandløb er 520 meter til et sideløb på Stenvad Å nær ved Broshøjgård, Ålstrupvej 39, sydvest for projektområdet. Stedvad Å, Liver Å og Rakkeby Å ligger somme en ådal vest, nord og øst omkring projektområdet med afstande på mellem 525 m og 1.000 m til anlægget. Der er beskyttelses linjer omkring disse vandløb. Vandløbene ses på figur 9.3.

Figur 9.3 - Placering af BB Biogas med beskyttede vandløb på vest, nord og østlig side.

Åerne ligger som nævnt lavt i forhold til BB Biogas. Der er omkring BB Biogas lavet en vold, der kan tilbageholde eventuel lækage fra tanke. Området indenfor volden kan tilbageholde volumen fra den største tank, hvis en tank skulle springe læk.

Side 70 af 120

Udvanding af overfladevand på de omkringliggende marker med afgrøder (græs) må forekomme i den periode, hvor disse afgrøder optager kvælstof. Grundet hensynet til disse afgrøder bliver sprinklingsområderne varieret/flyttet, idet der gøres brug af en vandingsmaskine til formålet. En vandingsmaskine trækker automatisk sprinkleren ind, hvilket gør at det samme område ikke vandes uafbrudt. Der er udlagt græs i et område på ca. 50 ha rundt om biogasanlægget, hvor udvanding af belastet overfladevand er planlagt. Der kan i gennemsnit forventes at der på de 50 ha skal udvandes 20 mm overfladevand. En vandmængde der ikke giver anledning til afstrømning.

9.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget

9.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget og husdyrbrug Iht. Hjørring Kommunes afgrænsningsnotat er det vurderet, at der skal gennemføres en kumulativ vurdering af ammoniakemission og -deposition fra det samlede biogasanlæg og omkringliggende husdyrbrug. Den kumulative vurdering tager udgangspunkt i baggrundsbelastningen for området på ca. 14,05 kgN/ha/år samt OML-modellens bidrag fra de benyttede punktkilder på biogasanlægget. Baggrundsbelastningen er opgjort af DCE ultimo 2017, hvilket betyder at bidrag fra landbrug og eventuelle udvidelser af landbrug i området, der er effektueret i 2017, er medregnet denne værdi. Biogasanlæggets bidrag er hermed ikke medregnet i denne baggrundsværdi, hvilket betyder at den samlede kvælstofdeposition på de enkelte naturpunkter kan beregnes ved at ligge depositionsberegningen for biogasanlægget til baggrundsdepositionen. Ammoniakbidraget fra de omkringliggende husdyrbrug er opgjort i Husdyrgodkendelse.dk. Bidraget herfra indgår i baggrundsbelastningen på ca. 14,05 kgN/ha/år opgjort af DCE i december 2017 [28]. Ammoniak-depositionen, som udgøres af bidrag fra hele biogasanlægget, skal beregnes til de naturområder, der er oplistet i tabel 9.1. De udvalgte naturområder, ses på figur 9.1. Områderne er valgt således, at forskellige naturtyper i stor udstrækning hele vejen rundt om projektområdet undersøges. I området findes fx flere enge, moser og overdrev, de ligger i stor udstrækning i forbindelse med de tre nævnte vandløb, og omkranser derfor biogasanlægget i afstande mellem 500 m og 1.000 m. Tabel 9.2 - Opgørelse over naturområder og kvælstofdeposition fra hele biogasanlægget.

Nr. Område Kedel N (kg/ha/år)

Tanke N (kg/ha/år)

Sum biogasanlæg (kgN/ha/år)

1 § 3 Overdrev 0 0,026 0,026

2 § 3 Eng 0 0,030 0,030

3 § 3 Mose/rigkær 0 0,049 0,049

4 § 3 Overdrev 0 0,049 0,049

5 § 3 Eng 0 0,047 0,047

6 § 3 Sø 0 0,051 0,051

7 § 3 Mose 0 0,043 0,043

8 § 3 Eng 0 0,023 0,023

9 § 3 Eng 0 0,023 0,023

Side 71 af 120

10 § 3 Overdrev 0 0,025 0,025

11 § 3 Mose 0 0,036 0,036

12 § 3 Eng 0 0,046 0,046

13 § 3 Mose 1,89 0,130 2,02

14 § 3 Sø 1,89 0,134 2,02

15 § 3 Mose 0 0,049 0,049

16 § 3 Overdrev 0 0,031 0,031

17 § 3 Overdrev/rigkær 0 0,027 0,027

18 Natura 2000 Habitat 0 0,027 0,027

Naturområdernes placering ses nedenfor.

Figur 9.4- Placering af natur lokaliteter.

Fra biogasanlægget er der beregnet kvælstofbidrag fra anlæggets naturgaskedel og en den fremtidige kedel (NOx bidrag) og fra anlæggets kulfilter afkast samt de to ikke-gastætte modtage- og udpumpningstanke (NH3 bidrag). Disse tre bidrag omregnes inden input i OML til kvælstof på N-form og derved er output fra OML direkte som kgN.

Vurdering af ammoniak deposition – husdyrbrug og biogasanlæg samlet: De 17 udvalgte naturområder fra tabel 9.2 er beskyttet af naturbeskyttelsesloven §3, og det vurderes at de vil blive udsat for en let øget kvælstofbelastning. Hjørring Kommune har i forbindelse med dette projekt foretaget en fysisk besigtigelse og/eller en besigtigelse ud fra luftfotos af nogle af disse naturområder. Der er foretaget en besigtigelse på område 4, 6, 15, 16 og 17 i 2020. Disse områder er blevet besigtiget af Hjørring Kommune den 04.05.2020. Resultatet heraf ses nedenfor. Område 4

Side 72 af 120

Eutrofieret overdrev øst for Smidstrupvej, besigtiget d. 05.06.2019. Der blev set tre positivarter for overdrev. Af disse er markfrytle og håret høgeurt kvælstoffølsomme. Artsindeks blev udregnet til 0,19 svarende til ringe. Udfra ovenstående vurderer Hjørring kommune, at en merbelastning på 0,049 ikke vil bevirke en tilstandsændring af overdrevet. Område 6 Område 6 blev besigtiget d. 04.05.2020: Sø øst for anlægget. Meget eutrofieret, kanter domineret af stor nælde og vild kørvel. Eneste positivart vejbred-skeblad, som ikke er kvælstoffølsom. Område 15 Besigtigelsen den 04.05.2020 gav anledning til at et nyt område påtænkes nyregistreret. Det handler om område 15 umiddelbart vest for område 3. Resultatet af besigtigelsen er at naturtilstanden udregnes til 0,52 og artsindeks 0,49. Der var fem positivarter for den overordnede naturtype mose: angelik, kær-galtetand, eng-kabbeleje, knold-star og tykbladet ærenpris, men ingen kvælstoffølsomme arter. Området, som anslås at have en baggrundsbelastning på 14,05 kgN/ha/år, vurderes at få tilført yderligere 0,053 kgN/ha/år fra biogasanlægget. Hjørring Kommune vurderer, at dette ikke vil bevirke en tilstandsændring af mosen, idet det af DCE er vurderet, at tålegrænsen for rigkær (en særlig fin type under naturtypen mose) er 15 – 30 kgN/ha/år, hvilket baggrundsbelastning tillagt den øgede deposition vil holde sig under. Område 16 Tørt til delvist surt overdrev vest for Rakkeby Å med en naturtilstand på 0,47 og artsindeks på 0,49 samt 6 positivarter for overdrev – af disse er tre N-følsomme: mark-frytle, alm. kællingetand og håret høgeurt. Sidstnævnte blev primært fundet omkring dokumentationscirklen, hvor sand var blottet. Området, som anslås at have en baggrundsbelastning på 14,05 kg N/ha/år, vurderes at ville få tilført yderligere 0,03 kgN/ha/år fra biogasanlægget. Center for Miljø og Energi, DCE, har vurderet, at overdrev har en tålegrænse mellem 10-25 kgN/ha/år - for sure overdrev 10-15 - alt efter naturens kvalitet. Hjørring Kommune vurderer, at da der kun er få kvælstoffølsomme arter og et artsindeks på under 0,5, vil merbelastningen ikke bevirke en tilstandsændring af overdrevet. Områdets øvrige søer vurderes også at have lav naturkvalitet og at deres naturtilstand ikke ændres ved en mindre merdeposition. Dette omfatter også område 14, som ligger umiddelbart op af projektområdet. Dette område vurderes at være så eutrofieret, at den øgede deposition ikke vil påvirke naturtilstanden af søen. Område 17 Arealet med den højeste naturkvalitet i området omkring biogasanlægget er et rigkær beliggende i en lavning ved Rakkeby Å, nordøst for anlægget. Der blev ved kommunens besigtigelse d. 31.05.2019 her observeret 14 positivarter for mose: engkarse, gul iris, kragefod, eng-nellikerod, angelik, eng-kabbeleje, dynd-padderok, almindelig star, kær-star, kær-padderok, spids spydmos, trævlekrone samt orkidéen purpur-gøgeurt. Hjertegræs blev fundet ved besigtigelse d. 04.05.2020. Af disse er purpur-gøgeurt, hjertegræs og kragefod kvælstoffølsomme arter. Ud fra besigtigelsen udregnes området til at have en god naturtilstand på 0,59 og et artsindeks på 0,56. Det anslås, at der her er en baggrundsbelastning på 14,05 kgN/ha/år. Mosen vurderes at få tilført yderligere 0,039 kgN/ha/år fra biogasanlægget.

Side 73 af 120

Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, har vurderet, at rigkær har en tålegrænse mellem 15-30 kgN/ha/år, alt efter naturens kvalitet. Hjørring Kommune vurderer derfor, at selvom mosen er rigtigt fin, vil den let øgede deposition ikke bevirke en tilstandsændring af mosen, da baggrundsbelastning tillagt den øgede deposition er under 15 kgN/ha/år. Næringsberigede moser Område 3, 7, 11, 13 og 15 vurderes alle at være så eutrofierede (næringsberigede) moser, at deres naturtilstand ikke påvirkes af den øgede deposition. Der er ikke set kvælstoffølsomme arter i disse. Kulturenge Område 8, 9 og 12 vurderes alle at være kulturenge af lav naturkvalitet og at deres naturtilstand ikke påvirkes af den øgede deposition. Område 1, 2, 5 og 10 vurderes at ligge længere væk end de øvrige vurderede §3-områder og have lavere naturtilstand end disse og derfor ikke påvirkes af mer-depositionen. Vandhullerne 6 og 14 samt kulturengene 8, 9 og 12 er på luftfotos vurderet at være så eutrofierede, at selv store mængder kvælstofdeposition ikke vurderes at ændre naturtilstanden signifikant. Samlet vurderer Hjørring Kommune, at udvidelsen ikke vil give en merbelastning som vil ændre naturtilstanden på beskyttede kvælstoffølsomme naturområder i området. Udvidelsen vil derfor kunne overholde Naturbeskyttelseslovens § 3, hvor der stilles krav om, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttet natur.

9.3 Delkonklusion Der er ved søgning ikke fundet data for, at der er bilag IV-arter på/i nærheden af projektområdet. Udvidelsen af biogasanlægget medfører et merbidrag til ammoniak-depositionen til de omkringliggende naturområder på under 0,1 kgN/ha/år. Bidraget til det nærmeste Natura 2000-område er beregnet til under 0,1 kgN/ha/år. De to naturområder beliggende på/ved biogaslokaliteten, nr. 14 og 15, belastes med et højere kvælstofbidrag, hertil er beregnet ca. 2 kgN/ha/år. Besigtigelsen af disse områder vidner om at disse allerede er næringsstofbelastede og at deres naturtilstand ikke påvirkes af den øgede deposition. Der er ved besigtigelsen ikke set kvælstoffølsomme arter i disse, hvilket betyder at tilførsel af mere kvælstof ikke vil have nogen påvirkning af arterne i områderne. På denne baggrund vurderes der ikke at være væsentlig påvirkning af naturområderne omkring området for BB Biogas.

9.4 Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget vurderes således at kunne anlægges og drives uden at påvirke natur, plante- eller dyreliv i væsentligt omfang. Der planlægges ikke yderligere afværgeforanstaltninger udover rensning af luft fra haller for såvel lugt og ammoniak.

Side 74 af 120

10 Vurdering af støj 10.1 Eksisterende forhold

Området, hvor anlægget er placeret, er karakteriseret som åbent land. Der er en afstand på ca. 90 meter fra biogasanlæggets centrum (fastsat som afkastet fra luftrenseanlægget) til nærmeste beboelsesejendom på Ålstrupvej 68, på samme matrikel som biogasanlægget. Der måles en afstand på ca. 505 meter fra biogasanlæggets centrum til nærmeste beboelsesejendom (Ålstrupvej 39) uden for biogasanlæggets matrikel og den nærmeste samlede bebyggelse (Smidstrupvej 381) ligger 835 meter fra biogasanlæggets centrum. Nærområdet er i dag præget af husdyrbrug og det eksisterende biogasanlæg, samt andre ejendomme i det åbne land/i mindre bysamfund. Støjkravene er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Oversigt herfor ses i tabel 10.1. Støjen må, som midlet værdi, ikke overstige 40 dB(A) i nattetimerne (22.00 – 07.00). Den maksimale støjgrænse er 50 dB(A), som ligeledes skal overholdes. Tabel 10.1 - Vejledende støjgrænser.

Dag Tidsrum Midlet støjgrænse (dB(A))

Støjens maksimalværdi (dB(A))

Mandag - fredag 07.00 – 18.00 55 -

Lørdag 07.00 – 14.00 55 -

Lørdag 14.00 – 18.00 45 -

Søndag 07.00 – 14.00 45 -

Søndag 14.00 – 18.00 45 -

Alle dage 18.00 – 22.00 45 -

Alle dage/nætter 22.00 – 07.00 40 50

10.2 Støj i anlægsfasen I anlægsfasen vil der være støjbidrag fra et biogasanlæg i drift samt fra almindeligt bygnings- og anlægsarbejde. Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normale i forhold til nogle højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter af begrænset omfang. Det vurderes som udgangspunkt, at der i anlægsfasen ikke vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Desuden er der god afstand til naboer i forhold til de faktiske placeringer af byggeri, og de fysiske udvidelsesaktiviteter er af begrænset omfang – etablering af to mindre og to store tanke samt etablering af en hal. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen, grundet typen af anlægsarbejde.

10.3 Betydningen af etablering af anlægget På anlægget vil der være aktiviteter og komponenter, der frembringer støj, ligesom trafikken til og fra anlægget giver anledning til støj.

Side 75 af 120

Der er foretaget støjberegninger på et sammenligneligt biogasanlæg, som er benyttet som udgangspunkt for vurdering af om støjbidraget fra de mobile og stationære kilder på BB Biogas er problematiske i forhold til naboer. Beregningerne er foretaget jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/2093). Beregningsforudsætninger og resultater kan ses i bilag 6. Bidragene til støjberegningen er følgende:

• Stationære støjkilder (udstyr på biogasanlægget)

• Interne mobile støjkilder (intern kørsel)

• Eksterne mobile støjkilder (kørsel ind/ud af anlægget)

• Periodevis opstillede maskiner (som fx maskine til neddeling af dybstrøelse, halm og lign.)

Maskineri til neddeling af halm og lignende er ved støjberegningen placeret udendørs på befæstet areal, for at undersøge om dette skulle give anledning til støjproblemer ved naboer. Støjberegningen er foretaget med en højde på jordvolden på 1 meter. For at kunne vurdere om dette anlæg er sammenligneligt med BB Biogas, er der nedenfor opstillet en tabel (tabel 10.2) hvor støjkilder, der er med i beregningen, er listet op overfor de aktuelle forhold på BB Biogas. Tabel 10.2 - Benyttede støjdata sammenlignet med aktuelle støjdata.

Støjkilde i rapport Aktuel støjkilde Element nr.

Støjbidrag pr stk.

Tidsrum

Stationære støjkilder

4 stk. walking floor (60 dB(A))

Ikke aktuel ingen Ingen

4 stk. hydraulik v. indføder (68 dB(A))

2 stk. hydraulik v. indføder

1 Samme x ½ Dagtimer

1 stk. neddeler (76 dB(A))


2 stk. gasblæsere (68 dB(A))

2 stk. gasblæsere 2 samme Hele døgnet

2 stk. opgradering (membran)=2 kompressorer (i lyddæmpet container) (65 dB(A))

1 stk. opgradering (amin)=4 kompressorer (i lyddæmpet hus)

3 Samme x 2 Hele døgnet

1 stk. iltgenerator lyddæmpet container (68 dB(A))

1 stk. iltgenerator i kælder/bunker

ingen Ingen

1 stk. separator (65 dB(A))

4 stk. separator – i overdækket hal

4 Samme x 4 Dagtimer

8 stk pumpehuse (45 dB(A))

Ikke aktuel – alle pumper i kælder/bunker

ingen Ingen

Side 76 af 120

8 stk. omrøring (10 dB(A))


1 stk. hybridfilter (63 dB(A))

1 stk. kulfilter 5 samme Hele døgnet

1 stk. hammermølle (75 dB(A))

1 stk. hay buster 6 samme Dagtimer

2 stk. fakkel (75 dB(A)) 1 stk. fakkel 7 Samme x ½ Hele døgnet

1 stk. gaskøler 8 68 dB(A) Hele døgnet

1 stk. biofilter (pumpe) 9 45 dB(A) Hele døgnet

Mobile støjkilder

Kørsel med gummiged i plansilo + ml plansilo og indføder

Kørsel med gummiged i plansilo + ml plansilo og indføder

samme Dagtimer

Kørsel med lastbil og traktorer til/fra anlægget Kampagnedrift: 186 køretøjer fordelt fra 06.00 – 24.00

Kørsel med lastbil og traktorer til/fra anlægget

samme Dag- og aftentimer

Kørsel med tankvogn til/fra anlægget 5 tankvogne i dagtimerne

Pumpning til/fra anlæg af flydende biomasser

ingen Ingen

Sammenlignes de benyttede data med de aktuelle data fra BB Biogas ses det at støjbidraget fra 4 stk. walking floor, 1 stk. neddeler, 1 iltgenerator, 8 pumpehuse og 8 omrører fjernes og yderligere reduceres bidrag fra indfødningshydraulik og fakkel. Samtidig vil der fra BB Biogas komme nye bidrag fra fire mindre kompressorer i stedet for to store, og fire separatorer i stedet for én. Derudover vil den daglige kørsel rundt på anlægget være sammenlignelig med den i beregningen benyttede. Transport ind og ud af anlægget vil under de værste kampagneforhold være 70 køretøjer ind og samme 70 køretøjer ud af anlægget, er mindre end de 186 køretøjer, der er benyttet til støjberegningen. Samlet set vurderes støjbidragene fra det i beregningen anvendte anlæg og BB Biogas at være sammenlignelige.

10.3.1 Støj fra samlet drift af biogasanlæg På biogasanlægget vil pumper, opgraderingsanlæg med kompressor, afkast og gasblæsere mm. medvirke til at frembringe støj. Samtlige input til støjberegningen ses på figur 10.1, hvor de røde markeringer angiver placeringer for støjkilder. Heraf vil nogle være i drift døgnet rundt og nogle vil være i drift i nogle perioder døgnet rundt, mens andre kun er i drift i dagtimerne. På BB Biogas er der et underjordisk teknikhus, hvor en del tekniske installationer er placeret, hvilket betyder at støj fra disse elementer er elimineret. Biogasanlægget er opbygget således at der ikke er omrører monteret i tankene, hvilket betyder at disse støjbidrag ligeledes er elimineret. I beregningen er medtaget udendørs opstillet maskineri til neddeling af dybstrøelse/halm, hvilket

Side 77 af 120

harmonerer med de faktiske forhold på BB Biogas, hvor en haybuster (mobil knuser) en gang pr. 14. dag vil arbejde ca. 6 timer med knusning af dybstrøelse/halm. Dette er ligeledes angivet på figur 10.1. Det fremgår af støjberegningen for et tilsvarende anlæg, bilag 6 med de ovennævnte støjkilder, at støjbelastningen ved enkeltboliger i det åbne land for dag/aften/nat på 55/45/40 dB(A) vil kunne overholdes med god margin.

Figur 10.1 - Biogasanlæg med placering af støjkilder markeret med røde prikker.

Ved den benyttede støjberegning er der en afstand til nærmeste nabo på ca. 500 meter, hvilket svarer til den afstand der er fra anlæg til Ålstrupvej 39. Den benyttede støjberegning indeholder en indregnet højde på en vold på 1 meter. På BB Biogas er der allerede på vestlig, nordlig og østlig side en vold på 7 meter. Mod sydøst er der ligeledes et kort stykke med en vold i samme højde, se figur 10.1. Mod syd er der en terrænforskel fra selve bunden af anlægget, som ligger lavere end den oprindelige ejendom og op mod beboelsesejendommen på Ålstrupvej 68. Derudover er der flere bygninger (udhuse/gamle staldbygninger), som afskærmer for støj fra biogasanlægget. Den nævnte vold samt bygningerne og disses højde er væsentlig for støjudbredelsen. Støjen vil i stor stil standses heraf. Da der er tale om bygninger samt vold vil støjen ikke reflekteres. Beboelsesejendommen Ålstrupvej 68 vurderes at være afskærmet af samme ejendoms udhuse/gamle staldbygninger (se figur 10.2). Ejendommen Smidstrupvej 461, der tilhører bygherre, ligger med en afstand på ca. 200 meter til biogasanlæggets støjende dele, og i denne afstand viser beregning at støjniveauet er på 40 dB(A) eller derunder, og overholder således også de vejledende støjgrænseværdier.

Side 78 af 120

Støjberegningerne bygger på et absolut maksimum, i forhold til transporter under en sæsonbetinget periode, for at vurdere om dette er en mulighed, uden at støjgrænserne overskrides ved naboer. Beregningen vurderer støjbelastningen ved en række naboejendomme, hvoraf den nærmeste er med en afstand på 297 meter mod sydvest, og der ved denne adresse ikke er problemer med overholdelse af støjgrænserne. Resultater for hverdage, lørdag og søndag samt tidspunkt på døgnet kan ses i bilag 6. Udpluk af støjrapporten i dagtimerne for anlægget ses i tabel 10.3. Her er den beregnede maksimalværdi holdt op mod grænseværdien. Den beregnede maksimalværdi har en usikkerhed på 5,2 dB(A) idet det kun er én støjhændelse, som ligger til grund for maksimalniveauet. Grænseværdien overholdes med stor margin for alle referencepunkter. Tabel 10.3 - Beregnede maksimalværdier (natperiode) for alle referencepunkter sammenlignet med grænseværdier.

Afstand til referencepunkt

Beregnet maksimalværdi (Lmax)

Grænseværdi (Lmax,lim)

1100 meter 29,0 55

1350 meter 25,0 55

870 meter 30,9 50

1100 meter 28,4 55

1250 meter 27,2 55

770 meter 35,2 55

590 meter 41,1 55

625 meter 40,8 55

520 meter 36,7 55

685 meter 33,9 55

670 meter 36,0 55

500 meter 38,2 55

90 meter 40* 55 *Estimeret ud fra de isotoniske kort i bilag 6. Her ses det at meget af støjen aftager når det rammer bygninger eller vold (se figur 10.2 – venstre). Beboelsesejendommen på Ålstrupvej 68, er placeret bagved to store halbygninger, hvorfor det forventes af afbøde støjen (se figur 10.2 – højre). På nedenstående figur ses det, hvordan støjbelastningen ændres fra mellem 55 til 65 til 35 til 40 dB(A) på den anden side af bygningen på en afstand svarende til ca. 90 m.

Figur 10.2 – oversigt over støjbelastning og sammenligning med beboelsesejendommen på Ålstrupvej 68 (markeret med rød på højre billede).

Støjudbredelsen i nærområdet bør vurderes for den mest følsomme periode på døgnet, natten. Alle støjkort ses i den samlede støjrapport, bilag 6.

Side 79 af 120

Støjniveau på 40 dB(A) eller derover eksisterer kun på anlæggets eget område. Støjberegningen viser også at afskærmning bag en anden bygning (figur 10.2), som tilfældet er for beboelsesejendommen Ålstrupvej 68, gør en stor forandring for støjpåvirkningen.

10.4 Delkonklusion Støjberegningerne for biogasanlægget er foretaget ud fra maksimal støj fra de mobile støjkilder, som intern og ekstern transport, samt fra de stationære støjkilder, som kompressor mm. Derudover er biogasanlæggets støjbidrag tillagt det støjbidrag en periodevis brug af en haybuster (mobil neddeler) stående udenfor anlæggets åbne hal, bidrager med. Samlet er støjen fra virksomheden (biogasanlægget) på Ålstrupvej 68 beregnet. Beregningerne viser at, støjpåvirkningen ved nærmeste bolig, Ålstrupvej 68, ikke bør overskride de opstillede støjkrav, hverken i dagtimerne, hvor den største aktivitet er at finde på biogasanlæg eller i nattetimerne, hvor støjkravene er skrappest. I støjrapportens bilag B (bilag 6) ses de beregnede værdier holdt op mod grænseværdierne for såvel dagtimer, aften- og nattetimer, samt isotoniske kort for udbredelsen af støj. Jf. støjberegningen overholdes støjkravene med stor margin ved samtlige naboer og det samme gør sig gældende på BB Biogas, hvor der er er store afstande til naboer. Ejendommen Smidstrupvej 461, der tilhører bygherre, ligger med en afstand på ca. 200 meter til biogasanlæggets støjende dele, og i denne afstand viser beregning at støjniveauet er på 40 dB(A) eller derunder. Ved vurdering ud fra de isotoniske kort kan det ses at i denne afstand fra støjmidten, vil støjbidraget være på maksimalt 40 dB(A). Støjbidraget er ligeledes vurderet ved referencepunkter med en afstand på mellem 500 og 1.350 meter. Der er på disse punkter også overholdelse af støjkravene med stor margin.

10.5 Afværgeforanstaltninger Hjørring Kommune vil stille krav til maksimal tilladt støj fra anlægget i anlæggets miljøgodkendelse. Anlægget skal derfor opbygges og drives således, at disse krav kan overholdes. Dette betyder bl.a. at installationer, der etableres på anlægget, og som kan give anledning til støj, skal monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde støjafskærmet. På det nuværende anlæg er alle pumper indbygget i en pumpekælder og dette princip fortsætter i forbindelse med udvidelsen. Det er ligeledes muligt at afskærme nye maskindele ved udvidelsen, såfremt der er støjgener, som følge af driften. De kampagnerelaterede transporter finder sted allerede på nuværende biogasanlæg. I forhold til disse transporter vil der fra ansøgers side aktivt blive arbejdet på, såfremt det er muligt at håndtere disse i dagtimerne. Samlet set for hele anlægget vil der fremadrettet være en del støjafskærmende elementer. Særligt den etablerede vold og den eksisterende ejendoms bygninger vil afskærme for støj.

Side 80 af 120

11 Vurdering af lugt, luft og klima 11.1 Metodebeskrivelse

Projektets påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved ansøgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier for udledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. Projektets påvirkning af luftmiljøet skal overordnet set overholde Miljøstyrelsens nuværende lugtkriterie på 10 LE/m3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om lugt fra virksomheder[29]. I forhold til biogasanlægget er det nødvendigt at undersøge om biogasanlægget kan dokumentere overholdelse af lugtgrænseværdierne, jf. tabel 11.1. Tabel 11.1 - Nuværende lugtgrænseværdier.

Nuværende lugtkrav (LE/m3)

Enkeltbolig i det åbne land 10

Samlet bebyggelse 5

Biogasanlæggets lugtpåvirkning på omgivelserne beregnes i såkaldte LugtEnheder per kubikmeter luft (LE/m3). Lugttærskelværdien er defineret som den lugtstofkoncentration, hvor 50% af et lugtpanel kan erkende lugten i en prøve, og de øvrige 50% ikke kan. Lugtgrænseværdierne for virksomheder følger Lugtvejledningen. Beregningerne til denne rapport er foretaget i LE/m3. Et biogasanlæg betegnes som en virksomhed uanset, hvor det er beliggende, og reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven [10]. OML Multi 6.2 er benyttet til at vurdere lugtudbredelsen fra BB Biogas. Beskrivelse af selve OML-programmet ses i bilag 3a. Der er input i denne model fra seks punktkilder (afkast) og seks arealkilder på biogasanlægget. I bilag 3b ses disse input til OML-programmet og i samme bilag ses resultatudskrifterne fra OML. OML-beregningerne er udført på baggrund af vejrdata fra Aalborg, som dækker vejrdata for 10 år. Biogasanlæg har tidligere haft ry for at lugte, men det sidste årtis fokus på at minimere lugt fra anlæggene har bevirket, at nye anlæg uden problemer overholder alle lugtkrav ved normal drift. Det medfører, at lugten fra anlægget vil have en anden karakter.

11.2 Lugt før udvidelse Området, hvor anlægget lokaliseres, er karakteriseret som landbrugsområde. Der er 500 meter til nærmeste nabo, målt fra biogasanlæggets lugtcentrum (afkast biologisk skrubber) til Ålstrupvej 39. Den nærmeste samlede bebyggelse er Smidstrup med en afstand på ca. 810 meter. Se tabel 11.4 for afstande til nærmeste naboer. Adresserne Ålstrupvej 68, Ålstrupvej 67 og Smidstrupvej 461 er alle ejet af bygherre og sammenmatrikulerede med biogasanlægget, hvorfor disse ikke vurderes som naboer. Afstandene er alle målt fra biogasanlæggets lugtcentrum (afkast biologisk skrubber) til skel ved naboejendommene. Der er allerede i dag en lugtpåvirkning af omgivelserne fra eksisterende biogasanlæg (naturgaskedel, biologisk skrubber, opgraderingsanlæg, luftafgange fra tanke, indfødningsenheder og diffuse bidrag).

Side 81 af 120

Nedenfor ses en liste over de lugtbidrag, der kommer fra anlægget allerede i dag:

• Off-gas fra opgraderingsanlæg

• Røggas fra naturgaskedel

• Afkast fra biologisk skrubber

• Luftafgange fra procestanke (4 stk.)

• Skæreflade fra opbevaring af landbrugsafgrøder

• Udendørs indfødningsenheder (2 stk.)

• Oplag af bunke til daglig ration på plansilo

• Oplag af fiberbunke på plansilo

• Transport af lugtende biomasser

• Håndtering af fast husdyrgødning

• Overtryksventiler på tankene

• Oprensning/reparation af tanke

• Afbrænding af biogas i fakkel

11.3 Lugt i anlægsfasen Lugtpåvirkningen fra anlægget vil i anlægsfasen være som påvirkningen fra det eksisterende anlæg. Så længe byggefasen er i gang vil det eksisterende anlæg køre videre upåvirket. Først i forbindelse med opstart af udvidelsens elementer vil der være mulige ændringer i lugt-påvirkningerne. Der forventes ikke markant lugtpåvirkning i opstartsfasen efter udvidelsen, da fasen påvirkes positivt (forkortes) af det eksisterende anlæg. Derudover vil lukning af eksisterende hal og etablering af afsug med luftrensning være medvirkende til lugtreduktion, så snart det er indkørt, hvilket kan forventes at finde sted i løbet af 3-5 uger.

11.4 Lugt efter udvidelse Der er foretaget en lugtberegning for BB Biogas efter en udvidelse. For at kunne foretage en lugtberegning i OML-multi er det nødvendigt at opdele kilderne i hhv. punkt- og areal kilder. Nedenfor ses disse kilder opdelt, suppleret af de såkaldte diffuse kilder – kilder som ikke kan indregnes i lugtberegningen, da de er af midlertidig karakter/kun finder sted ved nødsituationer. Ved sammenligning med kilderne før en udvidelse ses at fiber-arealkilden er forsvundet, dette skyldes at denne er flyttet indendørs i den lukkede hal. Punktkilder:

• Eksisterende naturgaskedel

• Eksisterende afkast fra biologisk skrubber

• Eksisterende luftafgang fra procestanke (4 stk.) og luftafgange fra de nye procestanke (2 stk.)

• Ny kedel

• To nye luftrenseanlæg med ventilationsluft fra haller med opbevaring af biomasser

• Fællesafkast fra ny modtage- og udpumpningstank

Arealkilder:

• Skæreflade fra opbevaring af landbrugsafgrøder

• Udendørs indfødningsenheder (2 stk.)

• Oplag af bunke til daglig ration på plansilo

Diffuse kilder:

• Transport af lugtende biomasser

Side 82 af 120

• Håndtering af fast husdyrgødning

• Overtryksventiler på tankene

• Oprensning/reparation af tanke

• Afbrænding af biogas i fakkel Punktkilder En af hovedkilderne til lugtemission fra anlægget, vil være off-gassen fra anlæggets opgraderingsanlæg, som ledes til anlæggets biologiske skrubber, hvor lugtstofferne i off-gassen undergår en biologisk nedbrydning og derefter poleres off-gassen i et kulfilter inden dette udsendes i afkast til omgivelserne. Kombinationen af en biologisk skrubber og et kulfilter gør at der i afkastet herfra er et meget lavt svovlindhold. Der er fra myndighedens side krav om maksimalt 3 ppm svovl i afkast. Med et meget lavt indhold af svovl i afkastet vil der samtidig være et meget lavt indhold af lugt. Driften af den biologisk skrubber kontrolleres og overvåges, således at den effektivt kan fjerne mere end 90% af lugten. Derudover er der på anlægget en naturgaskedel med det formål at opvarme biogasanlæggets aminbaserede opgraderingsanlæg. Afkast fra denne bidrager ligeledes med en smule lugt til det samlede lugtbillede. På det udvidede biogasanlæg er det planlagt at den eksisterende hal lukkes og der etableres afsug herfra, som passerer et luftrenseanlæg, der fjerner store dele af lugt og ammoniak, samt de begrænsede mængder svovl, der kan forekomme alt efter typen af oplagret biomasse. På sigt er det planlagt at yderligere en lukket hal etableres med samme type afsug og luftrensning. Disse haller skal rumme de biomasser, der i dag ligger i den eksisterende hal og enkelte biomasser fra plansiloen. Således flyttes håndtering af nogle biomasser, der i dag foregår udendørs, til på sigt at blive håndteret i en lukket hal med afsug og luftrensning. Afkast fra begge de nye luftrenseanlæg indgår i den samlede lugtberegning. Der er på anlægget, efter udvidelsen, desuden seks mindre punktafkast. Disse er fordelt med ét afkast på hver af de seks procestanke. Afkastet består af ventilationsluft fra mellemrummet med inder- og yderdug på de seks tanke. Ventilationsluften opstår fordi der indblæses luft nok til at holde yderdugen tilstrækkelig opblæst, således at den ikke presser inderdugen ned. Der kommer et meget begrænset lugtbidrag fra disse kilder, da en yderst begrænset mængde gas, kan diffundere ud gennem den gastætte inderdug og blandes med ventilationsluften under yderdugen. I OML-beregningen er desuden indregnet en ekstra kedel, således at det er sikret at godkendelserne er så rummelige at etablering af en ekstra kedel på sigt er mulig. Kedlen opsættes i den nye lukkede hal. Slutteligt er der ligeledes indregnet et kombineret afkast fra modtage– og udpumpningstank, idet der vil være behov for at kunne håndtere noget fortrængningsluft fra disse tanke. Oplag af større mængder flydende husdyrgødning i modtagetanken vil være muligt, og dette vil være en lagring, som er sammenlignelig med gylletanke med overdækning på enhver landbrugsbedrift. Lagring i modtagetanken vil være af begrænset varighed sammenlignet med lagring på en landbrugsbedrift, da den flydende husdyrgødning på et biogasanlæg pumpes ind i procestankene med en fast daglig mængde. Oplagring af flydende husdyrgødning vil højst være få dage og en mindre diffus lugt herfra er mulig, dog meget begrænset, da der på modtagetanken er etableret et afsug med filter til fjernelse af lugt. Efter afgasning af husdyrgødning og landbrugsafgrøder i procestankene ledes den afgassede biomasse, som har afgivet langt hovedparten af lugtstofferne undervejs i biogasprocessen, til anlæggets

Side 83 af 120

udpumpningstank. Des længere opholdstid i anlæggets procestanke, des mere lugt fjernes/nedbrydes i anlægget. Et anlæg af denne type med mange fibre har en forholdsvis lang opholdstid. Derudover vil den reducerede temperatur i udpumpningstanken medvirke til at færre lugtstoffer frigives. Arealkilder På anlægget er der nogle arealkilder. På plansiloen oplagres landbrugsafgrøder fra indkørings-/høsttidspunktet, som er i løbet af sommeren/sensommeren indtil brug, som finder sted løbende over året. Biomasserne græs og majs ensileres ved at blive kørt sammen og overdækkes med plast, således at der ikke er adgang for luft. Efter minimum fire ugers ensileringsperiode kan stakke med disse landbrugsafgrøder åbnes, og tilførsel til biogasanlægget kan begynde. Der tilføres hver dag landbrugsafgrøder til biogasanlægget, som betyder at ensilage stakken åbnes i den ene ende til flere dages forbrug, hvorfra der dagligt udtages biomasse til anlægget. Denne praksis kendes fra kvægbedrifter. På plansiloen findes også anlæggets forblandede dagsration, som ligger klar. Indfødningsenhederne er placeret udendørs i forbindelse med to af procestankene. Biomasser tilføres dagligt til disse, hvorefter indfødningsenheden påbegynder arbejdet med fra bunden at trække disse biomasser ind i anlæggets procestanke. I det tidsrum, hvor faste biomasser ligger i indfødningsenhederne kan der afgives lugt. I lugtberegningen er indregnet at de begge bidrager hele døgnet rundt, hvilket er en overestimering. Diffuse kilder De diffuse kilder er som nævnt kilder, som enten forekommer i forbindelse med særlige omstændigheder (oprensning/rengøring/reparationer), som følge af en nødsituation, eller en kort midlertidig situation. Biomasserne, der benyttes på biogasanlægget, skal transporteres til biogasanlægget enten fra eksterne leverandører af fx fast husdyrgødning eller fra markerne, hvor fx græs eller majs produceres. Landbrugsbiomasser transporteres, som på andre bedrifter, med åbne vogne. Fast husdyrgødning transporteres i overdækkede vogne. Såfremt der er for stort gastryk på systemet i procestankene vil sikkerheds-/overtryksventilerne åbnes og biogas kan ledes ud til atmosfæren. Dette er en sikkerhedsforanstaltning og vil være sidste mulighed i de tilfælde, hvor biogassen ikke kan afsættes gennem opgraderingsanlægget eller til fakkel. Ved aktivering af sikkerhedsventiler kan der være udslip af H2S sammen med biogassen. Trykket i tankene overvåges af anlæggets SRO-system og alle udledninger registreres i SRO-systemet. Da det ikke er hensigtsmæssigt at stille vilkår til begrænsning af sikkerhedsforanstaltninger, vil brug af nødsystem ikke være medtaget i lugtberegningen. En anden sikkerhedsforanstaltning på biogasanlægget er den etablerede fakkel til afbrænding af biogas i de tilfælde, hvor opgraderingsanlægget er ude af drift. Afbrænding af biogas i faklen kan give anledning til lugt. Faklen er et nødanlæg og vil kun være i brug i meget få tilfælde. Såfremt gasfaklen er i brug, vil der være andre aktiviteter på anlægget, som ikke er i drift, fx opgraderingsanlægget og samtidig vil indfødningen standses, for at undgå for stort tab af indtjening og spild af biomasser. Dvs. at såvel indfødning af faste biomasser som indfødning af både fast og flydende husdyrgødning til anlægget standses. Det er derfor vurderet, at den mest repræsentative situation, og den værst tænkelige belastning lugtmæssigt, vil være, at der er almindelig drift, hvor modtagetank, udpumpningstank, opgraderingsanlæg, kedler og biologisk skrubber er i drift og dermed aktive lugtkilder.

Side 84 af 120

Med års mellemrum vil der være behov for åbning af procestanke, hvilket midlertidigt kan give anledning til forøget lugt i omgivelserne i en kort periode. Dette er en helt særlig situation og indgår lige som nødsituationer ikke i OML-beregningen. Såfremt tømning og åbning af procestanke bliver aktuelt, kan der udsendes ”lugt/gylle-advarsler” på Facebook til naboer i tilfælde, hvor forøget lugtbelastning forventes, som følge af planlagte aktiviteter. Udover tidligere beskrevne kilder til diffus lugt kan spild af biomasse og manglende renholdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generelt fokus på at renholde anlægget.

11.5 Kildedata til lugtberegning Nedenfor i tabel 11.2 ses den række punktkilder, som bidrager med input til OML-beregningen. De samme kilder er angivet på figur 11.1 nedenfor. Tabel 11.2 - Punktkilder - Input til lugtberegningen (OML) –supplerende information og omregninger ses i bilag 3b.

Afkast Volumen flow (Nm3/s)

Lugtkoncentration (g/s)

Skorsten/afkast højde (m)

Eks naturgaskedel 1,75 Leverandør info

0,0073 13

Eks biologisk skrubber 0,41 Aktuel produktion og metan indhold

0,0032 14

Eks luftafgange tanke (4 stk)

0,28 Leverandør info

0,0022 7

Ny luftafgange tanke (2 stk)


0,0022 7

Ny kedel 3,36 Lignende anlæg

0,0141 13

Nyt filter ved modtage- og udpumpningstanke


0,0038 3

Nyt luftrenseanlæg hal 1


0,3207 14

Nyt luftrenseanlæg hal 2


0,0099 12

Lugtberegningen indeholder ud over disse punktkilder, også fire arealkilder. Arealkilder er kilder, hvis emission kan antages at være konstant gennem en kalendermåned og jævnt fordelt indenfor et rektangel af vilkårlig størrelse drejet i en vilkårlig vinkel i forhold til nord. Disse arealkilder er hhv. lugt fra skærefladen på plansiloen, lugt fra anlæggets to udendørs indfødningsenheder, og lugt fra den daglige ”madpakkeration”. Tabel 11.3 - Arealkilder – Input til lugtberegning (OML) –supplerende information og omregninger ses i bilag 3b.

Afkast Lugtkoncentration (g/s)

Indfødningsenhed1 0,0002

Indfødningsenhed2 0,0002

Skæreflade plansilo 0,0038

Side 85 af 120

Daglig ration plansilo 0,0002

Figur 11.1 - Placering af punkt- og arealkilder på BB Biogas. Punktkilder er markeret med lysegrønne prikker og arealkilder er markeret med mørkegrønne felter.

I bilag 3b findes udregninger/omregninger for input. I samme bilag findes benyttede kildegrundlag vedrørende input. Desuden findes resultatudskrifterne fra OML og kommentarer til beregningen i samme bilag. Beregningen viser at der ved nærmeste nabo, Ålstrupvej 39 (500 m), er en lugtpåvirkning på 6 LE/m3. Resultaterne ses i nedenstående tabel. Tabel 11.4 - Resultat af lugtberegning for nærmeste omkringliggende boliger. Resultatet er i alle tilfælde aflæst i en afstand kortere end eller lig med den angivne afstand i udskriften bilag 3b.

Adresse Afstand (m) Lugtpåvirkning (LE/m3)

Grænseværdi (LE/m3)

Ålstrupvej 39 500 6 10

Vejlbyvej 435 905 6 10

Vejlbyvej 433 890 6 10

Vejlbyvej 431 1190 6 10

Vejlbyvej 415 1250 6 10

Vejlbyvej 406 1410 < 6 10

Vejlbyvej 410 1590 < 6 10

Vejlbyvej 426/430 (kirke) 1330 < 6 10

Vejlbyvej 487 1050 < 5 10

Side 86 af 120

Vejlbyvej 498 1230 < 5 10

Vejlbyvej 500 1350 < 5 10

Vejlbyvej 501 1160 < 5 10

Vejlbyvej 512 990 < 4 10

Abildgårdsvej 164 1360 < 4 10

Smidstrupvej 464 700 6 10

Smidstrup By 810 < 5 5

Liver Å 580 6-8 -

Stenvad Å 775 7 -

Der er i nærværende rapport foretaget beregning af lugtbidrag til omgivelserne med nuværende lugtgrænseværdier, og det fremgår at anlæggets lugtbidrag vil være uvæsentligt.

I figur 11.2 ses en grafisk illustration af, hvorledes lugtspredningen fra biogasanlægget vil fordele

sig. Grænseværdierne, der er fastsat ved hhv. ”Boliger i åbent land” (≤10 LE/m3) og ”Samlet

bebyggelse” (≤5 LE/m3), er repræsenteret med hhv. en lyseblå og mørkeblå kurve på

nedenstående figur.

Det ses i figur 11.2, at den maksimale lugtpåvirkning biogasanlægget må bidrage med ved

nærmeste nabo (10 LE/m3) forekommer indenfor egen matrikler (lyseblå kurve). Det ses

ligeledes, at den lugtpåvirkning (5 LE/m3), som anlægget skal overholde ved ”Nærmeste samlede

bebyggelse” (mørkeblå), overholdes tæt på de nærmeste naboer. Dette betyder, at der er en

uvæsentlig lugtpåvirkning fra biogasanlægget ved de respektive naboer.

Figur 11.2 - Grafisk illustration af lugtudbredelsen. Den lyseblå kurve repræsenterer en lugtpåvirkning på 10 LE/m3 eller derunder, hvilket er grænseværdien for lugtpåvirkning ved ”enkelt ejendom i åbent land. Den mørkeblå kurve repræsenterer den grænse, hvor BB Biogas lugtpåvirkning er 5 LE/m3 eller derunder, hvilket er grænseværdien for ”Samlet bebyggelse”.

Side 87 af 120

11.5.1 Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen I opstartsfasen vil modtagetank og udpumpningstank fyldes og idriftsættes i sammenhæng med pumpeledningsnetværket. Undervejs skal filteret på disse tanke ligeledes idriftsættes. De biologiske processer i procestankene og i anlæggets biologiske skrubber er indkørt og der vil ikke ske ændringer heri. Det forventes ikke at idriftsættelse af de nye procestanke vil give anledning til mere lugt end under normale driftssituationer, da de skal driftes ligesom de eksisterende procestanke, og vil idriftsættes ved løbende at fylde biomasse i disse. I forhold til opstart af et biogasanlæg efter en etableringsfase, vil opstart efter denne ændring på anlægget ikke give anledning til samme udfordring omkring affakling af dårlig kvalitet biogas, idet der allerede er en eksisterende biogasproduktion på anlægget. Den eksisterende biogasproduktion vil ikke berøres ved de ansøgte ændringer på anlægget. Der kan forekomme lugt ved idriftsættelse af luftrenseanlæggene i forbindelse med de to haller, idet systemerne skal indstilles i forhold til den aktuelle lugt påvirkning fra hallerne. Dette bør være indkørt indenfor 3 – 5 uger efter opstart. Disse omstændigheder betyder, at lugtbidrag i opstartsfasen forventes langt mindre end ved opstart af nyetablerede anlæg.

11.5.2 Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer I forbindelse med vedligehold af den biologisk skrubber kan denne have nedsat effektivitet/være kortvarigt ude af drift (ca. en dag). Skrubbertårnet kan med års mellemrum have behov for at blive renset, hvor det lukkes ned. Ved nedlukning af den biologiske skrubber kan man med fordel stoppe tilførslen af biogas til opgraderingsanlægget og i stedet opbevare det i tankenes gaslager indtil skrubberen igen er i drift. Ved normal indfødning kan gaslageret indeholde ca. 7 timers produktion, hvilket betyder at hvis indfødningen til anlægget mindskes er der god tid til vedligehold af den biologiske skrubber. Hvis nødvendigt kan den producerede biogas afsættes til faklen, hvis vedligehold af skrubberen skulle trække ud. Lugtgener på anlægget vil også kunne forekomme ved rensning af tanke, eller ved brud på rør eller lignende. Rensning af anlæggets procestanke påregnes efter 10 års drift. Herudover må rensning af modtagetank påregnes med års mellemrum. Ved tankrens kan der forekomme mindre lugtgener med en varighed på 3-5 dage per procestank, ved en modtagetank vil der være en kortere påvirkning. I situationer, hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via tankenes overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forårsage lugtgener, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere den luft som åbning af ventilerne medfører. Der vil på anlægget endvidere kunne forekomme lugt i tilfælde af større uheld. Dette kunne fx være brud på en tank med afgasset biomasse, nedbrud af den biologiske skrubber eller tab af fast biomasse under transport. De to første hændelsesforløb vil anlægget gøre alt for at undgå gennem forebyggende vedligeholdelse, hvorfor dette kun meget sjældent eller aldrig vil ske i praksis. Tab af fast biomasse fra transport vil kunne ske, men det indskærpes overfor transportørerne, at biomasse skal håndteres på en måde, der sikrer, at risikoen for tab minimeres. Såfremt der tabes faste biomasser, bør dette opsamles hurtigst muligt, og hvis det

Side 88 af 120

er på de befæstede arealer, kan dette suppleres med fejning og skyl. Det vurderes, at dette scenarie vil forekomme mindre end fem gange årligt. Udvendigt skyl af tankbiler vil ske indenfor biogasanlæggets område ved den eksisterende hal. Vaskevandet opsamles og ledes til opsamlingstanken sammen med det andet belastede overfladevand fra det befæstede areal.

11.6 Luftemissioner fra kedelanlæg og samlet bidrag Potentiel emission fra eksisterende naturgasfyret kedelanlæg og det fremtidige flis-fyret kedelanlæg vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens luftvejledning [29], [30] samt Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg[31]. Disse afkast vil bidrage med NOx og CO, og for flis kedlens vedkommende også støv. Fra anlægget vil der ligeledes være emission fra andre kilder. Ammoniak (NH3) stammer fra den rensede off-gas fra opgraderingsanlægget, hvor der fra filteret kan være rester af kvælstof i et fugtigt miljø, hvilket danner NH3. Det samme gør sig gældende for de to luftrenseanlæg ved hhv. den eksisterende hal og den nye hal. NH3 kan ligeledes stamme fra de to ikke-gastætte tanke, modtage- og udpumpningstank, hvor frigivelsen vil være mulig gennem overdækningsdugen. Disse to kilder er således medtaget som arealkilder. Herudover kan der være emissioner fra den rensede off-gas fra opgraderingsanlægget i form af H2S. Oversigt over disse kilder og deres bidrag, omregning mm ses i bilag 4a. De gældende B-værdier er angivet nedenfor i tabel 11.5. Ved undersøgelse af spredning i OML-programmet skal kedler og de andre kilder overholde de angivne B-værdier (bidragsværdier for omgivelserne) for NOx, CO, støv, NH3 og H2S som ses i tabel 11.5. Tabel 11.5 - De undersøgte parametre, beregnede værdi ved beboelsen Ålstrupvej 68 og B-værdier.

Parameter B-værdi (µg/m3)

Beregnet værdi (µg/m3)

NOx 125* 68,3

CO 100 73,5

Støv 10 4,1

NH3 300 15,8

H2S 1 1,0 *For den del som foreligger som NO2

Som det ses i bilag 4a er beregningerne foretaget udfra de aktuelle emissionsværdier fra de respektive afkast på anlægget. Input til og resultatet af beregningerne i OML-programmet ses i bilag 4a. B-værdierne skal overholdes hvor der er mennesker i nærområdet, som er ca. 90 meter væk (mod sydvest), se figur 11.3. Denne afstand er markeret med gult i resultatudskriften, gengivet i bilag 4a. Afstanden på de 90 meter er til stuehuset på Ålstrupvej 68, som er det nærmeste sted, hvor der opholder sig mennesker. Emissions beregningerne viser at alle undersøgte parametre overholder B-værdierne. De beregnede værdier er angivet i tabel 11.5.

Side 89 af 120

Figur 11.3 - Afstand til ”nærmeste omgivelser med mennesker” – ca. 90 meter sydvest for afkast fra naturgaskedel.

Kvælstofbelastningen, bestående af NOx fra kedlen og NH3 fra den biologiske skrubber, tanke mm, er desuden vurderet sammen ved depositionsberegningen, og denne er beskrevet yderligere i kapitel 9.

11.7 Delkonklusion Biogasanlægget opbygges, således at lugt ikke spredes til omgivelserne, men holdes i gassystemet og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen, hvorfor det vurderes, at anlægget ikke giver anledning til lugtgener for nærmiljøet. Lugtberegningen viser at biogasanlæggets lugtbidrag er uvæsentligt, idet at lugtbidraget ved såvel nærmeste nabo, nærmeste samlet bebyggelse og byzone kan overholde de eksisterende lugtgrænseværdier, målt i LE/m3. De øvrige diffuse kilder som fakkel og sikkerhedsventiler på tankene er nødanlæg og under normale driftsforhold sjældent i brug. De vurderes ikke at bidrage væsentligt, når anlægget er indkørt. Derudover er generel renholdelse af anlægget og dets befæstede arealer af stor vigtighed for det overordnede lugtbillede af anlægget. På anlægget findes andre diffuse lugtkilder såsom håndteringen af de faste biomasser som ensilage, disse kilder flyttes i nogle få timer dagligt og vurderes derfor ikke væsentlige. I forhold til forskellen mellem udbringning af ubehandlet flydende husdyrgødning og afgasset biomasse på landbrugsjord kan behandlingen af flydende husdyrgødning i et biogasanlæg ændre lugtbilledet markant. En stor del af lugten fjernes i et biogasanlæg pga. omsætningen af de mange forskelligartede organiske stoffer, hvorfor udbringning af afgasset biomasse mærkes som væsentlig mindre lugtende ved udspredningen. Derudover er afgasset biomasse tyndere og vil derfor nemmere kunne nedsive efter udspredningen, hvilket ligeledes er medvirkende til at lugtpåvirkningen reduceres.

11.8 Afværgeforanstaltninger Ensilage, der oplagres på plansiloen, skal være overdækket, dels for at undgå lugt, men også for at bibeholde det fulde biogaspotentiale i biomasserne, samtidig med at muligheden for skadedyr reduceres.

Side 90 af 120

Utætheder og spild forebygges ved løbende inspektion og tilsyn af bl.a. tætheden af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt jf. procedurerne i sikkerhedsdokumentet og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlæggets produktion.

Side 91 af 120

12 Vurdering af overfladevand, grundvand og jord 12.1 Eksisterende forhold

12.1.1 Overfladevand På eksisterende anlæg, opdeles og behandles overfladevand i to kategorier, hhv. belastet og rent overfladevand. Det belastede overfladevand genereres på befæstede arealer i urene zoner, dvs. plansilo og lignende, hvor der håndteres biomasse, på biogasanlægget. På nuværende tidspunkt opsamles det belastede overfladevand i en opsamlingstank, hvorfra det enten køres væk eller ledes til biogasanlægget, hvor det indgår i biogasprocessen. Fremover skal det belastede overfladevand opsamles og ledes til det ansøgte opsamlingsbassin, hvorfra det skal udvandes eller ledes ind i biogasprocessen, se figur 12.1. Det rene overfladevand opstår fra regnvand, der falder på tankoverdækninger og tagflader, samt på overflader, hvor det ikke kommer i kontakt med forurenede kilder. Det rene overfladevand nedsives lokalt til naturlig filtrering. Nedsivning af rent overfladevand sker hurtigt i tankområdet, da der er opdæmmet grus omkring alle tankene. I resten af området er der tale om muld, sand og ler (se bilag 11).

Figur 12.1 - Oversigtskort over opsamling af overfladevand. Det turkis-skraverede område (ca. 23.000 m2) på figuren, er området på anlægget, hvor belastet overfladevand genereres og opsamles dette område indeholder de 9.000 m2 plansilo og befæstet areal, der må anvendes som plansilo. Det belastede overfladevand ledes på nuværende tidspunkt til en opsamlingstank hvorfra det køres væk eller ledes til biogasanlægget, hvor det indgår i biogasprocessen. Fremover skal det ledes til det nyetablerede opsamlingsbassin (markeret med blå og grøn), hvorfra det skal udvandes. Det lilla markerede område er der, hvor der genereres rent overfladevand.

Side 92 af 120

12.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget

12.2.1 Overfladevand Der findes ikke vandløb eller søer inden for lokalplanområdet, dog findes der åbeskyttelseslinjer vest, nord og øst for området. Under udvidelsesfasen vil alt overfladevand fra etableringsområderne nedsives lokalt ved naturlig filtrering, og vil derfor ikke påvirke de nære ferske recipienter eller afledning af overfladevand fra omkringliggende ejendomme. Først når der laves befæstede arealer vil opsamling af det urene overfladevand påbegyndes, som vil opsamles og ledes til opsamlingstanken og derfra videre til opsamlingsbassinet, når det er etableret. Etablering af de befæstede arealer finder først sted i slutningen af byggeperioden. Der vil efter udvidelsen af anlægget stadig findes to kategorier af overfladevand på anlægget:

1. Overfladevand belastet med organisk materiale fra befæstede arealer og plansilo 2. Rent overfladevand fra overdækninger på tanke/tage

Kategori 1 overfladevand fra plansilo og befæstede arealer med transport og omlastning af biomasser, samt saft fra ensileringsprocessen opsamles i en opsamlingstank på 50 m3 placeret nordøst for procestankene. Herfra skal vandet fremover pumpes (300 m3/time) til det ansøgte opsamlingsbassin, hvorfra det udvandes på omkringliggende landbrugsarealer via en vandingsmaskine i løbet af sommermånederne. Kategori 2 overfladevand nedsives direkte, og undergår naturlig filtrering. I tilfælde af kraftig nedbør, er der risiko for at det rene overfladevand kan opstuves ved voldens fod. Dette nedsives lokalt på området, og der er i de pågældende områder ikke planlagt etablering af nye bygningselementer. Såfremt det i fremtiden udgør et problem for anlægget, etableres en dertil indrettet LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand). Ved meget kraftig nedbør kan det også risikeres at noget af det ellers rene overfladevand løber ned på de befæstede arealer og blandes med det belastede overfladevand. Der udvandes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Beregning vedr. vandmængder ses i bilag 5. Under normal drift af anlægget vil belastet overfladevand (kategori 1) blive opsamlet og ledt til opsamlingsbassinet, hvorfra det udvandes. Ubelastet rent overfladevand (kategori 2) afledes gennem lokal nedsivningsløsning.

Opsamlingsbassin Under udvidelsen af BB Biogas etableres der et opsamlingsbassin mod vest uden for volden omkring biogasanlægget. Bassinet etableres med henblik på at kunne håndtere al overfladevand fra anlægget og for at kunne udnytte overfladevandet til vandingsvand af de omkringliggende marker i sommermånederne. Nedenstående ses en skitse af bassinet.

Side 93 af 120

Figur 12.2 – skitse over det kommende opsamlingsbassin. Volden omkring bassinet bliver 1,5 m bred, fra midten af bassinets bund til toppen af volden bliver det 6 m højt (3 m i jorden og 3 m jordvold), bassinet inkl. Vold bliver 63x87 m, bassinet bliver i toppen på indersiden af volden 50x74 m og bassinets bund bliver 29x53 m.

Opsamlingsbassinet placeres som bekendt uden for anlæggets vold i den vestlige del af lokalplanområdet. Der vil derfor også etableres vold omkring det nyetablerede bassin. Her anvendes det jord, der kommer ved udgravning under etablering af bassinet. Jordvolden omkring bassinet bliver 1,5 m bred på toppen og komprimeres til proktor 95 og tilsås med græs for at undgå erosion. Som endnu en sikring mod sammenskridning laves et skråningsanlæg med en hældning på 1:3. Udover jordvolden omkring bassinet etableres også et hegn og området sikres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets anvisninger. Under etablering af bassinet planeres og afrettes området og sten, rødder og lignende fjernes og der udlægges et lag af sand inden membranen kan monteres. Bassinet beklædes indvendigt med en tæt membran, således at det belastede overfladevand ikke kan nedsive. Membranen bliver en LLDPE-SL membran, som er er en svejsebar geomembran af liniær Low-Density Polyethylene (LLDPE), som svejses i en tykkelse på mellem 1,0-1,5 mm. LLDPE-SL geomembranens kemiske resistens gør det muligt at anvende denne membran til stort set alle formål, hvor der stilles krav til en tæt membran. For at fastgøre membranen graves en låserende på toppen af volden. Denne låserende skal være 600 mm fra kanten af bassinet, 400 mm bred og 800 mm dyb. Påfyldning, ompumpning og tømning af bassinet foregår fra bassinets dybeste del ved hjælp af pumpe og slanger, der er fastmonteret og sikret mod hævertvirkning. Rørføringen mellem opsamlingstanken og bassinet etableres i glatte rør, således at samlingen mellem røret og membranen kan gøres tæt. Rørledningen dimensioneres til formålet og kan modstå pumpetryk, da den er skal være indrettet, så den kan trykprøves. Der monteres niveaumålere til kontrol af bassinets tæthed og kontrol af at bassinets kapacitet ikke overstiges. Bassinet må aldrig fyldes mere end at der er 0,5 meter membranbeklædt frihøjde i bassinet. Vandstanden i bassinet og

Side 94 af 120

kontrolbrønde kontrolleres ligeledes under rundering mindst én gang om ugen. Vandstanden noteres i runderingsskemaet. Som ekstra sikkerhedsforanstaltning installeres der videoovervågning ved bassinet. På den måde er det muligt at tjekke vandstanden og bassinet hver dag fra teknikbygningen på biogasanlægget. Hvis kapaciteten af opsamlingsbassinet overstiges og det ikke er muligt at udvande yderligere, vil den nødvendige mængde flydende husdyrgødning, der normalt tilføres anlægget, substitueres med belastet overfladevand, således at der anvendes vand fra opsamlingsbassinet i biogasproduktionen i stedet for flydende husdyrgødning fra modtagetanken. Vandet i opsamlingsbassinet udvandes fra april til august/september, og bassinet tømmes derfor altid i bund i løbet af september.

Jf. beregning af mængde kategori 1 overfladevand i bilag 5 kan der forventes opsamlet ca. 17.943 m3 pr. år (som gennemsnit). Der forventes som udgangspunkt ikke noget forbrug af overfladevand i processen. Dog vil det være muligt at lede opsamlet overfladevand fra opsamlingsbassinet ind i anlægget, hvis dette findes nødvendigt fx hvis kapaciteten af opsamlingsbassinet overstiges, i perioder hvor der ikke kan udvandes. Når der ikke må udvandes i vintermånederne, skal der i gennemsnit opsamles 6.040 m3 belastet overfladevand (og rent overfladevand, hvis dette ikke kan nedsive pga. frost) og med et opsamlingsbassin med en kapacitet på 15.000 m3 forventes det at være yderst sjældent at denne kapacitet overstiges. Det er beregnet at bassinet sagtens kan rumme en 5-års regn på 1.714 m3 oveni i perioden, hvor der ikke må udvandes. Denne overslagsberegning viser, at der er en forventning om, at den mængde overfladevand, der genereres i løbet af vinteren, sagtens kan håndteres i det nyetablerede opsamlingsbassin, såfremt der udvandes fra april til august/september. Ligeledes viser beregningen at der i perioder med meget kraftig nedbør, hvor der kan risikere at være bidrag via det rene overfladevand, at opsamlingsbassinet bør kunne håndtere den opsamlede mængde overfladevand (se bilag 5 for beregninger og uddybende detaljer). Bassinet tømmes helt hvert år imellem august og oktober, dels for at have den fulde kapacitet til opsamling af vand i vintermånederne, hvor der ikke må udvandes og dels for at kunne udføre et årligt tjek af membranen og udføre den eventuelt nødvendige service. Fordelen ved dette bassin er, at der etableres en løsning på håndtering af overfladevand på anlægget. Denne løsning er kærkommen, da størstedelen af overfladevandet på nuværende tidspunkt køres væk, hvilket skaber unødige transporter til/fra anlægget. Der bliver altså skabt et kredsløb, hvor det ellers overskydende vand vil skabe en værdi for landbruget og spare på transporterne og grundvandsressourcerne. Alternativt kan overfladevand fra bassinet ledes til biogasanlægget og indgå i processen for derefter at blive udspredt på landbrugsjord ved de almindelige perioder med udspredning af afgasset biomasse. Dette bliver dog kun i yderste nødstilfælde, da bassinet og den valgte strategi for tømning burde kunne klare de forventede vandmasser. I bilag 16 findes en afløbsplan for BB Biogas med angivelse af hvorledes håndtering af sanitært spildevand, urent overfladevand, rent overfladevand finder sted. Derudover er der angivelse af hvor den ansøgte pumpeledning anlægges.

Side 95 af 120

Med kapaciteten af bassinet og de ovenstående sikkerhedsforanstaltninger forventes Liver Å og grundvand at være tilstrækkeligt sikrede.

Sikkerhed omkring afledning af overfladevand via markdræn til vandløb Ved etablering af BB Biogas i 2017 er der foretaget adskillige nedgravninger til støbning af bygning samt etablering af underjordisk teknikhus og tanke. I de tilfælde hvor disse nedgravninger har været i dybden af de eksisterende markdræn, er markdrænene blevet sløjfet. På ydersiden af anlæggets østlige vold er der i 2017 foretaget en knusning af dræn i en 2 meter bred nedgravningszone, for at sikre at drænvand ikke løber under anlægget og pludselig stuver op pga. brudte drænrør. Fra marken øst for anlægget er der gravet en grøft på ydersiden af volden, nord om anlægget. Tilpasningen foretaget i 2017 er markeret med gult på figur 12.2. I foråret 2020 er der foretaget en knusning af markdræn i en 2 meter bred nedgravningszone på indersiden af den nordlige vold samt på ydersiden af den vestlige vold. Dette initiativ er for at sikre at der ikke kan løbe vand fra anlægsområdet ud i de nærliggende vandløb. Disse er markeret med rødt på figur 12.2. Biogasområdet er således afskåret fra at kunne aflede drænvand til vandløbene.

Figur 12.2 - Illustration af nedgravningszoner for knusning af markdræn.

12.2.2 Grundvand Ålstrupvej 68, ligger i et område, hvor der er alm. drikkevandsinteresse og indenfor indvindingsoplandet til offentligt vandværk. Ud fra geotekniske boringer i området vurderes det,

Side 96 af 120

at der er mellem 1,7 og 3,8 meter til grundvandet. Nærmeste naturbeskyttede areal er en beskyttet sø, der ligger ca. 150 meter i sydvestlig retning. På baggrund af erfaringer fra etableringen af biogasanlægget, vurderes det, at der ikke er behov for hverken permanent eller midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med biogasanlægget. Etablering af betontankene, der skal udgøre modtage- og udpumpningstank, samt de to procestanke, forventes derfor ikke at skulle finde sted ved brug af grundvandssænkning. Der er udført geotekniske undersøgelser i projektområdet, som indikerer, at der er registreret grundvand i en dybde af 1,7-3,8 meter under terræn. Den geotekniske rapport ses i bilag 11. I forhold til biogasanlæggets drift vil der være fokus på grundvandssikring i form af følgende initiativer:

• Til fældning af svovl tilsættes jernklorid og ilt i procestankene. Jernklorid opbevares i den nærliggende staldbygning på adressen Ålstrupvej 68

• Oplag af biomasser sker på plansilo og arealer med befæstet og uigennemtrængelig bund. Saft/vand fra dette område opsamles i opsamlingstanken og ledes til opsamlingsbassinet, hvorfra det udvandes eller ledes til biogasprocessen

• Tanke vil blive etableret med omfangsdræn med brønde, hvori det er muligt at lugte og måle med ledningsevnemåler, om der er rester af husdyrgødning i drænvandet. Ved kontinuerlig måling i disse brønde er det muligt meget tidligt at reagere på ændrede ledningsevne værdier

• Alle tanke er etableret med niveaumålere og modtagetanken er også forsynet med flowmåler og overfyldningsalarm, for at undgå at tanken løber over

• Der er etableret jordvold omkring størstedelen af anlægget for at undgå at evt. løbsk biomasse kan sprede sig yderligere. Såfremt der forekommer løbsk biomasse i form af en tank, der springer læk eller lignende, vil der være fald på området, således at biomassen naturligt løber ned mod vest, hvor der er etableret en stor vold til at tilbageholde biomasserne

• Biogasanlægget vil producere afgasset biomasse med kvælstof på en form, som er mere plantetilgængelig. Det vil på sigt give anledning til mindre nedsivning af kvælstof fra markerne på nitrat form, hvilket betyder at udspredning af afgasset biomasse reducerer påvirkningen af grundvandet med nitrat

Anlæggets udvidelse og forsatte drift vil ikke give risiko for forurening af grundvandet. Anlægget påvirker derfor ikke dannelsen og indvindingen af grundvand i området. Grundvandsbeskyttelsen i øvrigt sikres gennem anlæggets miljøgodkendelse.

Grundvandsforbrug Nuværende biogasanlæg benytter sig af Vejby-Smidstrup Vandværk til at forsyne køleanlæg og biologisk skrubber med vand. Det samlede vandforbrug fra disse to anlægskomponenter er ca. 16.600 m3 pr. år. Procesvand, hvis nødvendigt, til biogasprocessen vil være belastet overfladevand fra opsamlingsbassinet. Alle personalfaciliter samles på sigt i den ny ansøgte hal og brugsvand modtages fra Vejby-Smidstrup Vandværk. Spildevand fra personale faciliteter opsamles i bundfældningstank og ledes til et nedsivningsanlæg, der etableres i umiddelbar nærhed af hallen. Vandforbruget pr. år forventes at være ca. 150 m3.

Side 97 af 120

Emissioners påvirkning af vandværkets vand Vejby-Smidstrup Vandværk ligger i en afstand af ca. 550 meter. Påvirkningen af vandværket er vurderet ved emissionsberegningerne for følgende parametre: støv, CO, NOx, H2S og NH3. Jf. bilag 4a som viser emissionsberegningerne for disse parametre, overholdes B-værdierne i en afstand af 90 meter fra biogasanlægget. Beregningen er kun foretaget i en afstand af 250 - 350 meter, hvor det dog opleves at den beregnede emission sammenlignet med emissionen ved 90 meter er reduceret med mellem 30 og 75%. Dermed vil påvirkningen i en afstand af 550 meter fra biogasanlægget være langt mindre, og den vurderes ikke at ville påvirke iltningen af rent drikkevand.

12.2.3 Jord Afrømning af 1 meter muld, ved etablering af de to nye modtage- og udpumpningstanke, benyttes til udjævning af lavninger på omkringliggende marker. Jord fra etablering af procestankene ligges op omkring procestankene, således at kun 1,5 meter af betontanken er over terræn, ligesom de andre procestanke. Den overskydende jord fra udgravning af opsamlingsbassinet anvendes til at etablere en vold omkring bassinet.

12.2.4 Vejby-Smidstrup Vandværk I forhold til sikring af Vejby-Smidstrup Vandværk er der set på såvel sikringsforanstaltninger på biogasanlægget samt de geologiske og hydrologiske forhold. I forhold til biomasse udslip på anlægget er der allerede taget forholdsregler, da store områder på biogasanlægget er asfaltbelagt. Der er etableret fald fra tankområdet ned til plansiloen, som er asfaltbelagt, og herfra vil vand/væske fremadrettet opsamles i det nyetablerede opsamlingsbassin der etableres ifm. Udvidelsen. Der er etableret/etableres omfangsdræn lokalt som en del af tankanlæggene med inspektionsbrønd, således at det er muligt at observere lugt og øget turbiditet, såfremt der sker biomasse udsivning til disse lukkede drænsystem. Omfangsdræn er anlagt i samme kote som bunden af tanken, således at enhver udsivning fra en tank vil opsamles i dette drænsystem. Denne foranstaltning vil sikre at det forholdsvist tidligt er muligt at opdage evt. udsivning fra en tank. I forhold til placering og udvidelse af BB Biogas på kanten af et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) er der fra 2015 af Erhvervsstyrelsen udarbejdet en ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017”, som ses i bilag 15. Heri ses at biogasanlæg ikke er omfattet af krav om en grundvandsredegørelse. Hvis der skulle ske et uheld på BB Biogas, hvor der undslipper/siver afgasset biomasse er det ligeledes vurderet hvilken risiko der er for nedsivning samt forurening af Vejby-Smidstrup Vandværks indvindingsområde. De geologiske forhold under BB Biogas er undersøgt ved hjælp af en ældre borerapport for vandforsyningsboring på samme adresse som biogasanlægget. I denne borerapport for DGU-nr. 9.235 ses det at der er et massivt lerlag under BB Biogasanlæg. Et lerlag af ca. 25 meters tykkelse. Tykke lerlag er en fordel i forhold til grundvandsbeskyttelse, da tykke, kompakte lerlag giver en god beskyttelse mod eventuelle nedsivende forureninger. Det vurderes derfor at muligheden for nedsivning er meget lille.

Side 98 af 120

De hydrologiske forhold er belyst i Redegørelse for Løkken – Vrå – Tårs Kortlægningsområde [32]. Heri ses det at biogasanlægget er placeret på kanten af indvindingsområdet til Vejby-Smidstrup vandværk, en placering som er beregnet til at vandet herfra har en alder på ca. 200 år, inden det når ind i vandværkets boring. Samlet set vurderes det ikke sandsynligt at uheld og spild på BB Biogas vil være medvirkende til forurening af Vejby-Smidstrup Vandværks indvindingsområde.

12.2.5 Brugen, fremstillingen og frigivelsen af farlige stoffer Ved produktionen af biogas omdannes ikke-farligt affald (husdyrgødning, dybstrøelse, landbrugsafgrøder og restprodukter fra industrien) ved en bakteriel proces til biogas, der er en gas primært sammensat af CH4, CO2 og H2S. Disse gasser holdes i et tæt gassystem, således farlige stoffer ikke ledes ud til omgivelserne. På BB Biogas tilsættes der jernklorid og ilt til biogasprocessen, således at størstedelen af de svovlbrinteforbindelser, der er i gassen, vil bundfældes som fast svovl og jernsulfid i biomassen og ledes til udspredning på landbrugsarealer i form af afgasset biomasse, til forøgelse af næringsværdien i agerjorden. Herudover vil off-gassen fra opgraderingsanlægget ledes igennem et luftrenseanlæg således at eventuelle yderligere uhensigtsmæssige forbindelser tilbageholdes. Den producerede biogas tilføres anlæggets aminbaserede opgraderingsanlæg. Opgraderingsanlægget består af en absorberkolonne (vasketårn) og et strippertårn med tilhørende varmeveksler og pumper, hvorigennem absorbervæsken løbende renses, så den er klar til at blive genbrugt i absorberkolonnen. Gassen fra biogasanlægget tilføres til absorberen forneden og det rene metan befriet for CO2 og H2S forlader kolonnen i toppen. Det er således kun absorberkolonnen, der er i kontakt med gassen. Resten af opgraderingsanlægget har blot til formål at rense den cirkulerende absorbervæske, så den atter kan bruges i absorberen. Afkast af H2S og CO2 føres til et biologisk luftrenseanlæg. Til opvarmning af absorbervæske bruges damp, der via en varmeveksler overfører varme til absorbervæsken. Dampen kondenseres op, og kondensatet returneres i ren tilstand til dampanlægget, altså et lukket absorbervæskesystem og et andet lukket dampsystem. Såfremt kvaliteten af metanen er for dårlig, sendes det retur til opgraderingsanlæggene for endnu en rensning. Biogasanlægget bruger, fremstiller eller frigiver herved ikke farlige stoffer i produktionen af biogas. På BB Biogas er der en meget begrænset brug af kemikalier. Derudover vil der ved uheld være afgasset biomasse, der kan nedsive. Såfremt der sker uheld, vil der blive foretaget opsamling/slamsugning af den flydende afgassede biomasse og det vil være begrænset, hvor meget der kan nå at nedsive fordi der er store befæstede områder. Samlet set vil risikoen for forurening af jord og grundvand som følge af biogasanlægget være begrænset. Vurdering omkring udarbejdelse af basistilstandsrapport foretages i ansøgning om miljøgodkendelse.

12.3 Betydning af anvendelsen af afgasset biomasse frem for ikke afgasset husdyrgødning Afgasset biomasse fra biogasanlægget udspredes ligesom ubehandlet husdyrgødning i henhold til den til enhver tid gældende husdyrbekendtgørelsen. Heri er fastsat rammerne for udbringning af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning, som må udbringes pr. arealenhed. Mængden af afgasset biomasse, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af næringsstof i den afgassede biomasse og i henhold til konkrete markplaner for de enkelte marker, hvor den afgassede biomasse skal udbringes.

Side 99 af 120

Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset biomasse bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede biomasse vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte husdyrgødning. Den ekstra mængde næringsstof indgår i udspredningsarealet for afgasset biomasse, som således bliver større end det udspredningsareal, der var behov for til udbringning af den husdyrgødning, som tilføres anlægget.

Anvendelse af afgasset biomasse kombineret med handelsgødning, frem for den nuværende anvendelse af ikke behandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning, betyder en ændring i tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Tabet af kvælstof til miljøet er vurderet ud fra, at kvælstof, der ikke optages i planterne tabes. Planternes optag af kvælstof i afgasset biomasse vil være højere end i ikke afgasset husdyrgødning, da organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen i biogasprocessen, for størstedelens vedkommende, omdannes til frit og direkte plantetilgængeligt kvælstof. Dette mindsker tabet, idet der ved anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning, skal ske en omdannelse i jorden af organisk bundne kvælstof til fri kvælstof. Denne omdannelse kan foregå på tidspunkter, hvor der ikke er planter til at optage kvælstoffet, hvorved der kan udvaskes kvælstof til vandmiljøet. Ved anvendelse af afgasset biomasse udbringes kvælstof i overvejende fri form, på det tidspunkt planterne kan optage det, og tabet bliver derfor mindre. Ved udbringning af afgasset biomasse vil kvælstoffordampningen være mindre end ved udbringning af ikke afgasset gylle [26] bl.a. fordi den afgassede biomasse er relativ tynd og homogen og derfor siver hurtigere ned i jorden.

12.4 Delkonklusion Med anvendelse af krav, svarende til tidligere standardvilkår for miljøgodkendelse af biogasanlæg samt krav om jordvold, vil anlægget kunne udvides og forsat drives uden risiko for forureningen af grundvandet.

Belastet overfladevand opsamles i en opsamlingstank og ledes videre til et opsamlingsbassin og udvandes på nærliggende landbrugsarealer eller genbruges i biogasprocessen og vil således ikke belaste omkringliggende natur. Når der udvandes på landbrugsjord, vil plantedækket optage næringsstofferne, hvilket ikke giver anledning til nedsivning af næringsstof til grundvandet eller anden forurening af vandmiljøet. Alternativt vil det ledes til biogasanlægget. Afledningen af rent vand fra tank- og tagoverflader foretages lokalt og giver ikke anledning til forurening af grundvand eller overfladevand.

12.5 Afværgeforanstaltninger

12.5.1 Overfladevand Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra plansilo og andre befæstede arealer) opsamles og som første prioritet udvandes det på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne, alternativt benyttes vandet i biogasprocessen.

Side 100 af 120

12.5.2 Grundvand Grundvandet sikres ved ovenstående håndtering af overfladevand, samt ved overholdelse af krav i Miljøgodkendelsen vedr. krav til tæthed af materialer, som anvendes til tanke/byggeriet.

12.5.3 Jord Der er etableret jordvold rundt om anlægget for at kunne tilbageholde løbsk biomasse fra en tank, der springer læk. Såfremt en tank kollapser vil der dannes en mindre bølge (et skvulp) som samme vold vil skulle tilbageholde. Derudover anlægget indrettet med fald ind mod plansiloarealet, således at biomasse vil løbe derhen i tilfælde af et biomasseudslip. Der er etableret vold imod vest nord, øst samt sydøst og dermed omkranses størstedelen af projektområdet af volden. Mod syd og sydvest er der en naturlig terrænstigning, hvorfor det ikke har været nødvendigt at etablere vold i denne retning. Overskydende jord fra anlægsarbejder anvendes enten til udjævning af lavninger, omkring procestanke eller som vold omkring opsamlingsbassinet.

Side 101 af 120

13 Vurdering af råstoffer 13.1 Ressourceforbrug

BB Biogas ønsker at udvide tonnagen fra 36.000 ton pr. år til 160.000 ton pr. år, hvilket svarer til en forøgelse på 124.000 ton pr. år ift. den nuværende tonnagetilladelse på anlægget. I forbindelse hermed, vil ressourceforbruget fordobles, med samme fordelingsprocent på de benyttede biomassetyper, som ses i den nuværende drift, se tabel 13.1. Tabel 13.1 - Oversigt over anlæggets ressourceforbrug.

Type Mængde (ton/år)






Foruden det i tabel 13.1 anførte kan der i få perioder ligeledes være et forbrug af vand. Dette vand vil være fra anlæggets opsamlingsbassin, indeholdende belastet overfladevand fra anlæggets befæstede arealer. Brug af vand fra opsamlingsbassinet vil kun foregå i de situationer, hvor der er mangel på flydende husdyrgødning fra leverandørerne eller i de perioder i vinterhalvåret, hvor der ikke kan udvandes og der derfor er meget vand i bassinet (hvilket forventes at være yderst sjældent). Jernklorid benyttes i processen, som fældningsmiddel, til at fælde de svovlforbindelser, der findes i den producerede biogas. Denne svovlfældning bevirker en begrænsning af lugtafgivelser til omgivelserne, da bl.a. H2S som er en primær lugtsynder, binder sig til jernkloridet og danner lugtfrit jernsulfid, som bundfældes og udspredes med den øvrige afgassede biomasse som næring til landbrugsarealer. Til selve driften af anlægget benyttes el fra elnettet. Der benyttes ca. 4.500 MWh pr. år til driften af pumper, omrører, varmepumper, driftssystemer og generelt forbrug på anlægget. Opvarmningen af procestankene drives primært af overskudsvarmen fra opgraderingsanlægget og suppleres efter behov af kedlen. Kedlen forbruger naturgas fra naturgasnettet, og altså ikke biogas fra egen produktion. Naturgaskedlen vil efter udvidelsen forbruge ca. 2.500.000 m3 naturgas pr. år.

13.2 Affaldsgenerering Produktionen af biogas genererer primært afgasset biomasse som affaldstype. Afgasset biomasse udbringes på omkringliggende landbrugsarealer, til gavn for mennesker og miljø, idet afgasset biomasse har en væsentlig lavere lugtpåvirkning af omkringliggende områder, og næringsstofferne i afgasset biomasse optages hurtigere af afgrøder, da det er på plantetilgængelig form. Den øvrige affaldskilde på anlægget kommer fra mindre dagrenovation fra mandskabs-faciliteterne. I udvidelsesfasen produceres byggeaffald af samme karakter som lignende

Side 102 af 120

anlægsprojekter. Byggeaffald, samt eventuelt farligt affald, afskaffes efter Hjørring Kommunes anvisninger.

13.3 Bortskaffelse Udbringning af afgasset biomasse på omkringliggende landbrugsarealer vil ske i henhold til gældende lovgivning. Derfor fremgår udbringningsarealerne ikke i miljøkonsekvensrapporten.

13.4 Smitterisiko Ifølge et notat fra den tyske biogas brancheforening vil patogene bakterier, som kan udgøre en smitterisiko for dyr og mennesker blive inaktiveret under processerne i biogasanlægget. Den afgassede biomasse vil derved have et lavere indhold af patogene bakterier end indholdet fundet i tilsvarende husdyrgødning.[6] Indholdet af zink og kobber i de danske landbrugsjorde, der har fået husdyrgødning fra svin, er steget de senere år. For højt zink- og kobberniveau kan være til skade for faunaen i jordbunden. Miljøstyrelsen har i vejledning af 18. maj 2016 bedt kommunerne foretage en vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser, især når der indgår smågrise i produktionen, fordi disse ofte behandles med medicinsk zink. Miljøstyrelsen angiver, at det ikke er nødvendigt at stille særlige vilkår i miljøgodkendelsen, hvis husdyrgødningen fra smågrise afsættes til et biogasanlæg, hvor husdyrgødningen opblandes med andre gødningstyper, eller hvis maksimalt 40% af den samlede mængde udbragt gødning er fra smågrise. I den ansøgte produktion er maksimalt 30% af den udbragte gødning fra produktionen af smågrise, der er derfor ikke stillet særlige vilkår i forhold til brugen af medicinsk zink eller kobber[33]. Herudover udfases brugen af zink i produktionen af smågrise, og det er derfor helt væk i landbruget i år 2022.

Side 103 af 120

14 Vurdering af betydningen for mennesker, sundhed og samfund 14.1 Eksisterende forhold

Området, hvor anlægget er placeret er relativt tyndt befolket. Der er ikke i området kendte forhold, der har negativ betydning for menneskers sundhed eller almene levevilkår.

14.2 Betydningen af etableringen af anlægget

14.2.1 Menneskers sundhed I forhold til udvidelsen af biogasanlægget indenfor projektområdet vil de miljøfaktorer, der kan påvirke menneskers sundhed primært relatere sig til støj, støv, lugt og luftforurening. Biogasanlægget kan påvirke befolkningen via lugt, støv og støj fra selve anlægget. Anlæggets udformning og miljøgodkendelse sikrer, at gældende grænseværdier fastsat af Myndigheden kan overholdes, og sundheden for de omkringboende vil som udgangspunkt derfor ikke påvirkes. [4], [5], [3] De enkelte miljøfaktorer er vurderet individuelt i afsnit 10 og 11 særligt i forhold til de omkringliggende naboer.

14.2.2 Samfundspåvirkning Produktion af biogas, og afsætning af gassen til naturgasnettet, er medvirkende til, at der på langt sigt kan opretholdes en gasforsyning og dermed muligheden for, at virksomheder og almindelige forbrugere kan forsynes med gas som i dag, samt for en forøgelse af anvendelsen af gas til transport. Udvidelsen af BB Biogas vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i udvidelses- og driftsfasen. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget, men også servicevirksomheder. Den samlede beskæftigelseseffekt vurderes til ca. 5 helårs beskæftigede, fordelt på fem områder:

• Drift af biogasanlægget

• Transport til og fra biogasanlægget

• Beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget

• Beskæftigelse under etablering af udvidelsen

• Følgeerhverv som fx håndværkere når der skal udføres service/reparationer og lignende

Socioøkonomiske forhold BB Biogas udvides i tråd med det eksisterende biogasanlæg, og bliver velintegreret i omgivelserne samt indarbejdet i ønskerne til minimering af de landskabelige påvirkninger. Såvel støj som støv og lugt er fundet til ikke at påvirke naboerne.

En stor fordel ved afgasning af biomasser (herunder flydende husdyrgødning), er at den lugtpåvirkning udspredning på markerne medfører er betydeligt minimeret i forhold til almindelig ikke-processeret flydende husdyrgødning. Herudover bevirker en behandling i biogasanlægget også, at de næringsstoffer, der er bundet i svært tilgængeligt naturligt materiale, såsom strå og majs, bliver mere tilgængelige for landbrugsjorden efterfølgende, og næringsstofferne bringes tilbage til jorden. Afgasset biomasse indeholder altså en større mængde letoptagelige næringsstoffer, og bevirker dermed en mindre risiko for nedsivning af disse til grundvandet.

Side 104 af 120

På sigt kan biogas komme til at udgøre en betragtelig del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer i Danmark (husdyrgødning, organiske industrielle restprodukter og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Der er et ønske fra Hjørring Kommune om at 75% af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i 2020. I dag anvendes blot en del af husdyrgødningen, og der er dermed et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. Endelig betyder biogasproduktionen, at der kan opretholdes et sammenhængende naturgasnet, dels til lagring af energi, dels til distribution af brændsler til anvendelse i f.eks. transportsektoren. Med udvidelsen af BB Biogas, er det muligt for Hjørring Kommune at bidrage til de energimålsætninger der er sat for hele Danmark, mod en mere bæredygtig energiproduktion. Med udvidelsen af BB Biogas, og herved biogasproduktionen, vil flere husstande i Hjørring Kommune mindske brugen af fossile brændstoffer, og dette øger selvforsyningsgraden for området.

CO2-regnskab Produktionen af biogas vil resultere i en CO2-udledning fra eget energiforbrug til transport, procesopvarmning samt el. Biogassen vil blive tilført naturgasnettet og her substituere fossil naturgas og dermed give en reduktion i CO2-udledningen. Vurdering af om dette samlet set er en gevinst eller en udgift for samfundet er vurderet i tabel 14.1. Udregningen følger anvisningen i notat af Naturstyrelsen, 2014: ”Vurdering af Virkningerne på Miljøet for biogasprojekter – drivhusgasser [34]. Tabel 14.1 - CO2 effekter for biogasproduktionen pr år (se beregning i bilag 10).

Medregnede effekter CO2 ækvivalenter (ton/år)

Substitution af naturgas 44.980

Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle)** 321

Sparet metanfordampning på marker (svinegylle) 1.693

Ændringer i transport behov -291

Elforbrug på biogasanlæg -4.460

Gasemission fra opgraderingsanlæg -500

Naturgasforbrug på biogasanlæg -5.643

SUM (drivhusgasreduktion) 36.100

**kvæggylle + dybstrøelse UDELADT:

Side 105 af 120

Erstatning af kunstgødning Som det kan ses af tabel 14.1, vil udvidelsen af biogasanlægget betyde en reduktion af udledningen af drivhusgasser svarende til ca. 36.100 ton CO2. Gennemsnitligt udleder hver borger i Hjørring Kommune ca. 13,46 ton CO2 pr. år [35]. Etableringen og driften af anlægget vil således svare til at ca. 5.309 indbyggere i kommunen gøres ”CO2-neutrale”. Det er udregnet, at der er et egetforbrug af CO2-ækvivalenter på anlægget på ca. 13%. Ved vurderingen af CO2-effekten er der ikke taget hensyn til reduktion af lattergas udledning ved anvendelse af afgasset biomasse, og ved evt. besparelse som følge af anvendelse af mindre kunstgødning samt ved betydningen af eventuelle udslip fra biogasanlægget. Det har ikke fra Naturstyrelsens side været muligt at give anvisninger til beregning heraf. Beregningen af CO2-besparelsen for det ansøgte biogasanlæg er foretaget på baggrund af en gennemsnitlig afstand på i alt 20 km til/fra mark og flytning af samtlige 160.000 ton biomasser pr. år med denne gennemsnitsafstand. Der er valgt denne meget konservative beregning, da nøgletallene fra Naturstyrelsen kun giver et nøgletal relateret til kørsel. Samlet set er klimagevinsten ved det ansøgte biogasanlæg en besparelse på ca. 36.100 ton CO2 pr. år.

14.2.3 Landbrug Udvidelsen af BB Biogas vil sætte sine aftryk på omkringliggende landbrug. BB Biogas vil kunne udvide biogasproduktionen såfremt biomasser er tilgængelig. Idet BB Biogas er ISCC-certificeret bevirker det, at anlægget er bevidste om, og hovedsageligt benytter sig af, bæredygtige biomasser. Bæredygtige biomasser indebærer, at biomassen har en CO2-besparelse på mere end 60% i forhold til fossile brændsel. Herved er det essentielt, at der i anlægget primært benyttes lokale biomasser i processen. Brugen af lokale biomasser i biogasproduktionen er til gavn for både biogasanlæg og de landbrug, som bidrager og samarbejder med biogasanlæggene. Biogasanlæggene og landbrugene er spredt over så store arealer i Hjørring Kommune, at de afgrøder, der er nødvendige for driften af både biogas samt driften af dyrehold, er i rigelige forhold. BB Biogas benytter sig hovedsageligt af landbrugs-/energiafgrøder fra egen produktion, og brugen af halm benyttes i begrænset omfang, og indkøbes når markedspriserne er lave. Der suppleres med dybstrøelse fra leverandører i nærområdet. Derved vurderes det, at BB Biogas ikke påvirker pris eller transportafstande for husdyrbrug i området.

14.2.4 Risikoforhold Der vil efter ændringerne på anlægget opbevares mere end 10 ton biogas (ca. 36.922 m3 biogas, svarende til ca. 40.133 kg biogas). Gasoplaget er beregnet som følge af ændringerne på anlægget ved en temperatur på 40°C, med en biogassammensætning på 58% metan (CH4) og 42% kuldioxid (CO2) (gaslagerberegning ses i bilag 7). Anlægget er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen og klassificeres som kolonne 2-virksomhed. Der er derfor sideløbende udarbejdet et sikkerhedsdokument indeholdende en risikovurdering af virksomheden. Hjørring Kommune har gennemgået risikovurderingen og vurderet at den er retvisende. I sikkerhedsdokumentet klarlægges de risici og sikkerhedsbarrierer, der er på virksomheden via en kvalitativ og kvantitativ risikoanalyse for BB Biogas.

Side 106 af 120

I den kvalitative analyse er der redegjort for alle tænkelige uheldsscenarier, samt de tilstedeværende sikkerhedsbarrierer der er på virksomheden. I den kvantitative analyse er der foretaget beregninger for sandsynligheden og hyppigheden af større uheld, samt de konsekvensafstande et større uheld vil resultere i. Disse risikoanalyser er foretaget både for det eksisterende anlæg og for anlægget efter udvidelsen. Beregningerne i den kvantitative risikoanalyse er foretaget på baggrund af yderst konservative betragtninger, da de er foretaget uden hensyntagen til afskærmende elementer såsom den 7 meter høje vold omkring anlægget og store bygningselementer (lagerhal og lade) på anlægget. Sådanne specifikke elementer kan ikke medregnes i den kvantitative risikoanalyse, hvilket medfører, at de fremførte resultater, i særdeleshed konsekvenszonerne (figur 14.1) vil være væsentligt mindre end de fremstår nedenfor. I tilfælde af større uheld som følge af eksplosion eller brand vil de afskærmende elementer, som primært består af stål, beton og jord, afbøje den trykbølge og varmestråling, uheldet beregningsmæssigt vil forårsage, hvorfor udbredelsen heraf må blive en del mindre, end angivet på figur 14.1. Derudover er det vigtigt at påpege, at tankene, som er anvendt i beregningerne, er trykløse fastoverdækkede tanke, og ikke, som aktuelt på anlægget; betontanke med fastgjort fleksibel pvc-overdækning. I tilfælde af eksplosion på anlægget, vil den fleksible pvc-overdækning medføre, at overdækningen ”letter på sig”, hvilket vil resultere i dannelsen af brand og dermed ikke en decideret eksplosion af hele tanken. Det kan via ovenstående fastslås, at de nedenstående resultater er yderst konservative, men som en worst case betragtning af de konsekvenser anlægget kan have, hvis alle sikkerhedsbarrierer har svigtet, er det dog valgt at præsentere nedenstående konsekvenszoner. Her fremgår konsekvensafstandene ved eksplosion i to tanke (dominoeffekt), som er den ultimativt største konsekvenszone, der kan forekomme. Figur 14.1 viser konsekvenszonerne for en såkaldt intern dominoeffekt efter udvidelsen BB Biogas. Det ses, at konsekvenszonen for eksplosion med et tryk på 5 kPa2, ved dominoeffekt, kan skabe en konsekvenszone på 476 meter fra centrum af to tanke. Det ses at konsekvenszonen ikke omfatter nærmeste nabo eller dennes matrikel, hverken med eksplosionstryk på 5 eller 20 kPa3.

2 Niveauet hvor der kan ske alvorlige skader på personer, og dødsfald er muligt 3 Grænsen for alvorlige anlægsskader

Side 107 af 120

Figur 14.1 - Konsekvenszoner for dominoeffekter ved eksplosion i anlæggets tanke efter udvidelsen. Det ses, at trykbølgen ved en eksplosion ved dominoeffekt ikke vil påvirke nærmeste nabo (bolig beliggende sydsydvest for anlægget). Afskærmende foranstaltninger på anlægget, som vil afbøde en eventuel eksplosionstrykbølge, såsom det 7 meter høje voldsystem og de store lagerhalsbygninger, opført i stål og beton, er ikke medtaget i disse beregninger. Dette resultat skal derfor betragtes som et yderst konservativt estimat ved en eventuel eksplosion på BB Biogas.

Ud fra ovenstående figur fremgår at, hvis det utænkelige skulle ske at, der skulle forekomme en eksplosion på anlægget i ikke bare én, men to tanke, hvor alle sikkerhedsbarrierer har svigtet, så bliver nærmeste nabo, som ikke er ejendomme ejet af bygherre, ikke berørt som følge af udvidelsen af anlægget. Der i den kvantitative risikoanalyse lavet en ISO-risikokurver for det fremtidige anlæg. Disse kurver viser sandsynligheden for, at der sker et dødsfald, som følge af brand, eksplosion eller udslip af biogas på det fremtidige anlæg. Disse ISO-risikokurver er en sum af alle konsekvensafstande (figur 14.1) sammenholdt med sandsynligheden for at et stort uheld vil forekomme. Praksis i Danmark er et acceptkriterie på 10-6 dødsfald pr. år (1 pr. 1.000.000 år), hvilket ikke må overskrides udenfor virksomhedens område. Denne grænseværdi svarer til den risiko, man udsættes for under almindelige daglige livsbetingelser. Figur 14.2 viser ISO-risikokurverne omkring BB Biogas, for hændelser med en hyppighed på mellem 1*10-6 pr. år til 1*10-9 pr. år. ISO-kurverne viser at den hyppigste hændelse (1 gang hvert 106 år) sker indenfor anlæggets område/vold, hvormed ovenstående acceptkriterie overholdes. Ydermere viser den manglende tilstedeværelse af kurven for 10-5, at der ikke er nogle områder, hvor den individuelle risiko er 10-5 eller større.

Side 108 af 120

Figur 14.2 – ISO-kurver for BB Biogas efter udvidelsen af anlægget. Det ses at hændelserne på BB Biogas, vil ske med en hyppighed på 10-6 pr. år, indenfor anlæggets voldsystem.

Den afstand, indenfor hvor, der forventes dødsfald eller alvorlige skader ved en hyppighed af 1 gang på 109 år ligger inden for anlæggets matrikulære grænser. Den største konsekvensafstand for anlægget kan derved vurderes til at være maksimalt 300 meter fra centrum af de 6 tanke til den sorte kurve, se figur 14.2. Konsekvenszonerne på figur 14.1 skal sammenholdes med resultatet for beregningen af ISO-risikokurverne, der udtrykker den samlede konsekvensafstand for pågældende uheldsscenarier (figur 14.2). Den samlede konsekvensafstand er summen af alle konsekvensafstanden vurderet sammen med sandsynligheden for at et sådant uheld vil ske. Figur 14.2 viser afstanden omkring anlægget, hvorved et stort uheld resulterer i død, forekommer med hyppigheder mellem 10-6

pr. år (rød kurve) til 10-9 pr. år (sort kurve). Ifølge risikohåndbogen kan det heraf konkluderes, at

virksomheden uden for denne maksimale konsekvensafstand ikke medfører risiko for menneskeliv, herved også indbefattende ejendommen tættest på i nordøstlig retning for biogasanlægget, som ligger udenfor grænsen for hyppigheder på 10-9 pr. år. Ejendommen beliggende på samme matrikel som biogasanlægget er beliggende i et område, hvor hyppigheden for uheldsscenarier med døden til følge er mellem 1 gang pr. 108

år (grøn kurve) til 1 gang pr. 109

år (sort kurve). Denne hyppighedsfrekvens er dog stadig så lav (under den beregnede sandsynlighed for ét dødsfald på 3,3*10-7

pr. år - ud fra FN-kurven, figur 14.3), at det vurderes, at der ikke er en øget risiko forbundet med ophold i ejendommen. På baggrund af dette vurderes det derfor at der ikke er nogen risiko ved ophold i andre ejendomme beliggende

Side 109 af 120

i nærheden af BB Biogas, da alle andre ejendomme i nærheden af BB Biogas ligger i en større afstand end de ovenfor nævnte. Figur 14.3 viser resultatet af den samfundsmæssige risikovurdering, FN-kurven for det fremtidige BB Biogas. Samfundsrisiko udtrykker risikoen for, at en gruppe mennesker på én gang bliver udsat for konsekvenserne af et uheld. Dette udtrykkes som relation mellem uheldets forventede hyppighed (F) og det antal mennesker, der dør som følge af uheldet (N).

Figur 14.3 – FN-kurve for BB Biogas - fremtidigt anlæg. Det ses at der er sandsynlighed for ét dødsfald med en hyppighed på 3,3*10-7 pr. år.

Resultatet giver udtryk for samfundets samlede og samtidige forventede tab. I beregningen af FN-kurven indgår sandsynligheden af en række uheldsscenarier. Sandsynligheden for ét dødsfald kan ud fra FN-kurven aflæses til ca. 3,3*10-7 pr. år (grøn prik ud for sort pil), hvilket er under kurven for ”As Low As Reasonably Practicable” (ALARP) acceptkriteriet vist med rød, og dermed er det ikke sandsynligt at der vil være to eller flere personer, som dør ved samme hændelse. Ved et stort uheld kan der i værste fald gå hul på selve tankvæggen. Dette betyder, at en del af den biomasse, der er i tankene, løber ud, og derved vil kunne bevirke en forurening, samt udslip af biogas. Ved udløb af biomasse på grusarealer vil der kun meget langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. For at kunne styre den afgassede biomasse er det en væsentlig parameter at have den etablerede vold omkring anlægget. Volden sikrer, at der ikke vil ske overløb til nærliggende vandløb eller følsomme naturområder i anlæggets umiddelbare nærhed. Udslip af biogas må betegnes som en mindre miljøpåvirkning (udslip af klimagas). Dog kan biogassen antændes, hvis der skule være en tændkilde i nærheden. Det må dog forventes

Side 110 af 120

at biogassen opblandes med den omkringliggende atmosfære, hvorved antænding ikke er mulig. Samtidig kan biogas i sig selv heller ikke brænde. Ved uheld udløses en tilkaldealarm og beredskabet kontaktes straks i henhold til anlæggets sikkerhedsprocedurer. Beredskabet iværksætter sammen med biogasanlæggets personale straks de nødvendige afværgeforanstaltninger, herunder inddæmning samt opsugning/ opsamling af den udstrømmende biomasse, samt eventuel brandslukning. Dette er ligeledes beskrevet i anlæggets interne beredskabsplan. Kemikalier opbevares i tætte beholdere med tætsluttende låg eller lukkede tanke. Beholderne er egnet til formålet og er placeret på et dertil indrettet sted. Stederne skal være indrettet så spild ved uheld, aftapning eller omhældning kan opsamles. Dette gøres ved at placere beholderne på spildbakker. Opsamlingskapaciteten rummer et indhold, der minimum svarer til volumenet af den største beholder i oplaget.

14.3 Delkonklusion Anlæggets etablering og drift forventes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt.

Projektet har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt. Det vurderes, at med de krav, der stilles til driften af anlægget i miljøgodkendelsen, vil driften af anlægget ikke give anledning til hverken støj- eller lugt- eller støvgener i området. Der kan gennem projektering og udvidelse af anlægget iht. regler fra arbejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasanlæg, samt gasreglement sikres en sikker udvidelse og drift af biogasanlægget. Derudover er et sikkerhedsdokument indeholdende en godkendt risikovurdering for virksomheden under udarbejdelse. Udvidelsen af BB Biogas vurderes ikke at have nogen væsentlig risiko for de nærmeste naboer.

Side 111 af 120

15 Afværgeforanstaltninger på anlægget

15.1 Afværgeforanstaltninger Der fastsættes afværgeforanstaltninger i henhold til miljølovgivningen. Derudover skal tilladelser og godkendelser i medfør af Miljøbeskyttelsesloven fastsætte afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener. Disse afværgeforanstaltninger kan på nuværende tidspunkt opsummeres som: Tabel 15.1 – Oplistning af afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltning

Overvågning - Hele biogasanlægget, samt udvidelse, er udstyret med et automatisk styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO-anlæg)

Lugt - Alle procestanke er lukkede og tilsluttet gassystemet og har dermed ikke kontakt til udeluften

- Overdækning af biomasser i plansilo - Overdækning af modtage og udpumpningstank – ikke-gastæt - Generel renholdelse - Lugtende afkast fra modtage- og udpumpningstank tilsluttes lugtfilter - Kondensatbrønd og procestanke udføres med vandlås, så gas indesluttes. - Etablering af gylle-SMS – advisering om utilsigtede hændelser

Grundvand - Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og håndtering af overfladevand herunder opsamling og udvanding af vand fra plansilo.

Støj - Støjende elementer etableres for så vidt muligt i lyddæmpende bygninger. Anlægget overholder støjgrænserne for virksomheder jf. støjvejledningen [3]

Visuelt - Afskærmede beplantning - Høj jordvold - Overdækninger i en lys grå farve, der passer til omgivelserne - Belysning på pladsen slukkes efter arbejdets ophør, og installeres med

automatisk slukkemekanisme. Belysningen er placeret centralt på pladsen, med nedadrettet lyskegle.

Trafik - Tidspunkt for transporter (almindelig arbejdstid 07.00–18.00 på hverdage og 07.00–14.00 på lørdage). I kampagneperioder kan der dog forekomme kørsler uden for disse tidsrum.

- Etablering af pumpeledning således at der udvidelsen ikke medfører flere transporter til/fra anlægget end der er i dag.

Udslip af biomasse

- Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses, bl.a. af et voldsystem.

Emission - Der anvendes naturgas, hvilket giver en lille emission - Ved anvendelse af en biomassekedel benyttes lokale biomasser, som

giver anledning til færre emissioner fra transport - Der anvendes overskudsvarme fra opgraderingsanlæg for derved at

reducere brugen af kedelanlægget.

Side 112 af 120

15.2 Udkast til overvågningsprogram Hjørring Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens Miljøgodkendelse. Efter anmodning fra Hjørring Kommune, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for luft, støv og lugt i vilkår i Miljøgodkendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Hvis de fastsatte emissionsgrænser overskrides, skal der, sammen med rapport om målinger/ beregninger, fremsendes forslag til afhjælpning til de i Miljøgodkendelsens vilkår fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse. På nuværende biogasanlæg samt efter udvidelsen er der/vil der etableres Styring, Regulering og Overvågning (SRO) til daglig overvågning af de biologiske processer samt proces- og måleudstyr. SRO-systemet er etableret som en afværgeforanstaltning til at undgå uheld og udslip på anlægget. Derudover foretages der på anlægget daglige runderinger, hvor forskellige anlægsdele efterses og testprøves som angivet i runderingsskemaet (bilag 13). I forbindelse med udvidelsen af anlægget etableres et pumpeledningsnetværk og et opsamlingsbassin, der også kræver overvågning for at undgå uheld og uhensigtsmæssig drift. Nedenfor beskrives hvordan disse etableres og kan overvåges, samt hvordan trafikken overvåges efter etablering af pumpeledningsnetværket.

Pumpeledning

• Pumpeledningen er etableret med hydranter, der gør det muligt at foretage udluftning

og/eller spuling af pumpeledningen. Pumpeledningen serviceres efter behov.

• De etablerede hydranter forsynes med en hane, uden håndtag, således at det kun er

mandskabet, der i forbindelse med brug kan åbne en hydrant. Alle hydranter vil blive sat i

en lukket brønd i jordoverfladen, så de ikke kan påkøres og ej heller vil have en visuel

påvirkning.

• Brud eller læk kan detekteres via trykfald i pumpeledningen via tryksensorer eller ved

manuel trykprøvning. Når lækagen detekteres, skal der straks foretages de nødvendige

tiltag for at inddæmme flydende husdyrgødning/afgasset biomasse og minimere skaderne.

• Ved uregelmæssig drift vil pumpen automatisk slå fra og slå alarm, hvorefter mandskabet

vil besigtige pumpeledningen.

• Ved biogasanlæggets modtagetank etableres en flowmåler, så det er muligt at måle den

samlede mængde flydende husdyrgødning ind på anlægget. De enkelte husdyrbrug vil

- Regelmæssigt vedligehold af kedel- og biogasanlæg. - Der etableres fakkel til afbrænding af gas, der ikke kan tilføres

naturgasnettet

Sikkerhed - Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler - Anlægget sikkerhedsgodkendes af Arbejdstilsynet, Miljømyndigheden,

det Kommunale Beredskab og Politiet

Side 113 af 120

kunne overvåge den leverede mængde vha. en niveaumåler i tanken koblet på

pumpeledningsnetværket.

• Pumpeledningen skal tryktestes ved etablering og 1 gang årligt.

Trafik

• Alle transporter, vægten heraf og typen af biomasse registreres via anlæggets brovægt og

informationen gemmes i et regneark.

• De indkomne transporter og deres informationer fra regnearket kan sammenholdes med

data fra flowmåleren i modtagetanken og på den måde kan det kontrolleres at den tilladte

tonnage samt antal tilladte transporter ikke overstiges.

• Én gang hver anden måned laves en opgørelse over tilførte mængde biomasse både via

pumpeledningsnetværket og via transporter (mængde + antal kørsler). I bilag 9a ses forslag

til data indsendt til Hjørring Kommune hver anden måned.

Opsamlingsbassin

• Der monteres niveaumålere til kontrol af bassinets tæthed og kontrol af om bassinets

kapacitet overstiges.

• Vandstanden i bassinet kontrolleres af mandskabet under rundering mindst én gang om

ugen. Vandstanden noteres i runderingsskemaet.

• Som ekstra sikkerhedsforanstaltning installeres der videoovervågning ved bassinet. På den

måde er det muligt at tjekke vandstanden og bassinet hver dag fra teknikbygningen på

biogasanlægget.

15.2.1 Egenkontrolprogram Biogasanlægget har et egenkontrolprogram og udfører på nuværende tidspunkt egenkontrol. Virksomhedens egenkontrolresultater indberettes til tilsynsmyndigheden mindst en gang årligt. Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der er tilgængelig for tilsyns-myndigheden. Der er forslag til driftsjournal i bilag 13. Virksomheden har desuden i henhold til Biproduktforordningen [11], [12] og den veterinære godkendelse gennemført veterinær egenkontrol i henhold til HACCP standard. Dette omfatter bl.a. kontrol af bakterier i den afgassede biomasse og dokumentation for temperatur og opholdstider i procestankene. Derudover har biogasanlægget allerede i dag et SRO-anlæg, som opsamler data fra anlæggets drift, og som giver respons hvis set punkter overskrides. Dette suppleres med en daglig runderinger på anlægget af en driftsmedarbejder, hvor der er konkrete ting, der skal kontrolleres og/eller måles og nedskrives i et runderingsskema.

Side 114 af 120

16 Metode og mangler 16.1 Mangler

Denne miljøkonsekvensrapport er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold, der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. I forhold til de elementer, der skal belyses, er der ikke været fundet mangler i vidensniveau. Der kan i anlæggets levetid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde ændring i biomasserne til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirkning af omgivelserne transporterne giver anledning til.

16.2 Metoder Til beregning af anlæggets fremtidige miljøpåvirkning ift. Lugt, emission og deposition er ”OML Multi version 6.2” benyttet. For yderligere beskrivelse af dette program se bilag 3a. Anvendt støjrapport er udarbejdet af SWECOs akustikafdeling, Acoustica, og beregningerne er foretaget iht. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2093 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder” [3].

Side 115 af 120

17 Sammenfattende vurdering Overordnet vurderet findes de væsentligste miljøpåvirkning fra BB Biogas ApS at være påvirkningen af vandmiljøet grundet etablering af det nye opsamlingsbassin samt påvirkning af omgivelserne på grund af lugt og anlæggets størrelse. Der har i projektet været særligt fokus på sikkerheden og kapaciteten af opsamlingsbassinet, samt sikkerhed generelt, og på at mindske anlæggets lugt- og luftemissioner. Herudover har der været stor fokus på ikke at øge den trafikale belastning, som ellers normalt medfølger ved tonnageforøgelse. Udvidelsen af biogasanlægget vil betyde mindre trafik på vejene omkring biogasanlægget på Ålstrupvej 68, da der etableres et pumpeledningsnetværk mellem biogasanlægget og leverandører af flydende husdyrgødning. Dette pumpeledningsnetværk betyder at al flydende husdyrgødning og afgasset biomasse fremadrettet skal pumpes til/fra anlægget, hvorfor disse transporter ikke vil finde sted efter udvidelsen af BB Biogas. Tilkørsel af faste biomasser vil stadig finde sted og skal til stadighed foregå på hverdage i tidsrummet 07.00-18.00 og lørdage 07.00-14.00. Grundet et fald i transporter til og fra anlægget vil trafiksikkerheden og belastningen af de benyttede veje ikke forringes/øges som følge af udvidelse. Anlæggets visuelle udtryk vil være som et nutidigt landbrugsbyggeri. Der vil være elementer, som den nye hal og tanke, som vil være at se over toppen på den eksisterende vold. Dog er der i foråret 2020 foretaget beplantning på den udvendige side af volden, som med tiden skal sørge for at sløre så meget af anlægget som muligt. Derudover vælges farver til anlægselementerne, så den bedst mulige indpasning i omgivelserne sikres. På baggrund af ovenstående vurderes det, at anlægget kan udvides uden at påvirke det visuelle udtryk i væsentlig negativ grad. Biogasanlæggets påvirkning af omgivelserne med kvælstof, lugt og støj er beregnet og vurderet. Kvælstofdepositionen i de omkringliggende naturområder overholder de stillede krav, og vil derfor ikke medvirke til tilstandsændringer af naturen. For lugt er der udarbejdet beregninger, der viser, at biogasanlægget ved nærmest nabo kan overholde 10 LE pr. m3. Ved nærmeste samlede bebyggelse overholdes lugtkravet på 5 LE/m3. Dette kan overholdes da der på anlægget er gjort særlige tiltag til at minimere arealkilder og diffuse lugtkilder udendørs. Dette gøres ved først at lukke den eksisterende hal, hvori faste husdyrgødninger oplagres, og på sigt at etablere en ny lukket hal, hvor størstedelen af de faste biomasse skal håndteres. Derudover vil flydende husdyrgødning fremadrettet ledes til anlægget via et lukket pumpeledningsnetværk og opbevares i en lukket tank. Der er derfor ikke væsentlige lugtgener fra anlægget. De øvrige emissioner til luften, CO, kvælstofoxider (NOx) og H2S er ligeledes fundet at være uvæsentlige. Mht. vurdering af støjpåvirkning fra BB Biogas er der anvendt en støjberegning og støjrapport for et tilsvarende anlæg, og herudfra er det vurderet at alle støjgrænser overholdes på selve anlægget og ved nærmeste naboer. Nye tanke etableres med omfangsdræn med inspektionsbrønde, således at eventuelt udslip nemt kan opdages. Stort set hele biogasanlægget er omkranset af en 7 meter høj jordvold, således at eventuelt udslip af biomasse kan bremses og tilbageholdes, hvorved det sikres, at det nærliggende vandløb ikke bliver forurenet. Derudover etableres det nye opsamlingsbassin også med jordvold og niveaumåler, samt videoovervågning, således at risiko for overfyldning minimeres. Det nye pumpeledningsnetværk etableres ligeledes efter alle sikkerhedsforskrifter og arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester. Det vurderes derfor, at jord, grundvand og overfladevand ikke vil være udsat for væsentlige påvirkninger fra biogasanlægget.

Side 116 af 120

Det er beregnet at biogasanlægget har en positiv effekt på drivhusgasbalancen, også efter hensyntagen til CO2 udslip fra transport af biomasser (her er indregnet transport ind og ud af samtlige 160.00 ton pr. år) samt el- og varmeforbrug. BB Biogas vil efter udvidelsen klassificeres som en risikovirksomhed i kolonne 2 grundet gasoplaget på anlægget. Godkendelse som kolonne 2-virksomhed kræver et sikkerhedsdokument indeholdende en risikovurdering af virksomheden. Denne dokumentation er under udarbejdelse. Resultatet af risikovurderingen viser at udvidelsen af BB Biogas ikke giver anledning til øget risiko for omkringboende som følge af et stort uheld på anlægget. Hjørring Kommune har godkendt denne risikovurdering. BB Biogas har via ansøgning om miljøgodkendelse og godkendelse som kolonne 2-virksomhed udarbejdet en driftsjournal (bilag 13) samt procedurer for håndtering af udstyr, alarmer, processer, vedligehold af anlæg osv. Ved disse tiltag, fastlægges en plan for effektiv og sikker drift af anlægget, til fordel for medarbejdere og omgivelser. Anlægget får efter udvidelsen en størrelse, hvilket betyder, at anlægget årligt skal udarbejde en årsrapport over resultaterne af det foregående års egenkontrol. Denne redegørelse sendes til og kontrolleres af tilsynsmyndigheden. Herudover gennemgår anlægget jævnlige tilsyn af myndigheder, heriblandt Arbejdstilsynet, Brandtilsynet samt Miljøtilsynet, der skal sikre anlæggets sikkerhed og opretholdelse af forpligtelserne overfor medarbejdere og miljø.

Side 117 af 120

18 Bilag

Bilag 1: Afgrænsningsnotat

Bilag 2: Situationsplan/Oversigtstegning

Bilag 3a: OML Model

Bilag 3b: OML – Lugt

Bilag 4a: OML – Emission

Bilag 4b: OML – Deposition

Bilag 5: Regnvandshåndtering

Bilag 6: Støjpåvirkning

Bilag 7: Gaslager

Bilag 8: Visualiseringer

Bilag 9a: Trafikopgørelse i forhold til BB Biogas

Bilag 9b: Fremtidige trafikale gevinster ved et pumpeledningsnetværk

Bilag 10: CO2-effekter

Bilag 11: Geoteknisk rapport

Bilag 12: Pumpeledning

Bilag 13: Driftsjournal

Bilag 14: Beregning af metan udslip

Bilag 15: Biogasanlæg i forhold til grundvandsinteresser

Bilag 16: Afløbsplan for BB Biogas (eftersendes)

Side 118 af 120

19 Referencer

[1] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 1474 af 12/12/2017. www.Retsinformation.dk, 2017.

[2] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, BEK nr. 372 af 25/04/2016. www.Retsinformation.dk, 2016.

[3] Miljøstyrelsen, “Vejledning fra Miljøstyrelsen - Ekstern støj fra virksomheder, vejledning nr. 5/1984,” 1984.

[4] Miljøstyrelsen, Vejledning om B-værdier, no. 20. Miljøstyrelsen, 2016. [5] Miljøstyrelsen, “Udkast: Lugtvejledningen - Begrænsning af lugtgener fra virksomheder,” pp. 1–69,

2019. [6] Fachverband Biogas e.V., “Informationen über Clostridium botulinum,” Ger. Biogas Assoc., 2011. [7] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25/10/2018. www.Retsinformation.dk, 2018. [8] Hjørring Kommune og Planenergi, “Bæredygtig Energi - Vejen til grøn vækst,” 2012. [9] Energistyrelsen, “Energiaftalen 22. marts 2012,” 2012. [Online]. Available:

https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/politiske-aftaler-paa-energiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012. [Accessed: 25-Apr-2019].

[10] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr 241 af 13/03/19. www.Retsinformation.dk, 2018.

[11] Europa-kommissionen, Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ge. eur-lex.europa.eu, 2011.

[12] Europa-Parlamentet og Rådet, EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om anima. 2009.

[13] Europa-Parlamentet and Rådet for den Europæiske Union, EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF, vol. 7, no. 166. 2015, pp. 1–72.

[14] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR), BEK nr. 1172 af 13/10/2015. 2015.

[15] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler, BEK nr. 1491 af 07/12/2015. 2015.

[16] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 1595 af 06/12/2018. 2018.

[17] Europa Rådet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 1992.

[18] Miljøstyrelsen, “Natura 2000-planer 2016-21,” Statslige Natura 2000-planer, 2016. [Online]. Available: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/. [Accessed: 24-Apr-2019].

[19] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019. www.Retsinformation.dk, 2018.

[20] Danmarks Miljøportal, “Arealinformation.” [Online]. Available: https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution.

[21] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014. 2014. [22] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland

Side 119 af 120

og Fyn 2016. 2016. [23] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, LBK nr. 282 af 27/03/2017.

www.Retsinformation.dk, 2017. [24] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr. 64 af 21/01/2019. 2019. [25] Retsinfo - Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage

m.v., BEK nr. 116 af 23/01/2019 HISTORISK. 2019. [26] B. F. Pain, T. H. Misselbrook, C. R. Clarkson, and Y. J. Rees, “Odour and ammonia emissions following

the spreading of anaerobically-digested pig slurry on grassland,” Biol. Wastes, vol. 34, no. 3, pp. 259–267, 1990.

[27] Hjørring Kommune, “Visuel Arkitekturguide - For det åbne land i Hjørring Kommune,” 2012. [28] Aarhus Universitet, GEUS, and Miljøstyrelsen, Vandmiljø og natur 2017 - NOVANA. Tilstand og

udvikling - faglig sammenfatning, no. 309. 2019. [29] Miljø- og Fødevarestyrelsen, “Vejledning fra Miljøstyrelsen - Begrænsning af lugtgener fra

virksomheder.” [30] Miljøstyrelsen, “Luftvejledningen - Begrænsning af luftforurening fra virksomheder,” Vejl. fra

Miljøstyrelsen, no. 2, 2001. [31] Miljøministeriet, Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. 2018. [32] Naturstyrelsen, “Redegørelse for Løkken - Vrå - Tårs Kortlægningsområde,” 2013. [33] Miljø- og Fødevarestyrelsen, “Vejledning vedrørende miljøvurderingen af zink på husdyrbrug,”

Landbrug. [Online]. Available: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2016/maj/vejledning-vedroerende-miljoevurderingen-af-zink-paa-husdyrbrug/. [Accessed: 09-May-2019].

[34] Miljøministeriet (Naturstyrelsen), “Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser,” no. 16. december. Miljøministeriet - Naturstyrelsen, 2014.

[35] Hjørring Kommune, “Energi- og CO2-regnskabet for Hjørring Kommune,” 2015. [Online]. Available: https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi-og-co2-regnskab/hjoerring. [Accessed: 09-May-2019].

1

Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af BB-Biogas

1. Indledning Hjørring Kommune har den 29. november 2019 modtaget ansøgning om miljøvurdering af en ud-videlse af indtaget af biomasse på BB Biogas, jf. Miljøvurderingslovens bestemmelser om konkrete projekter. Den 28. april 2020 har ansøger indsendt en revideret ansøgning, hvor projektet er revi-deret, på baggrund af kommentarer indkommet i den indledende offentlighedsfase. Hjørring Kommune har tidligere truffet afgørelse om, at udvidelse af biogasanlægget udover en indfødningsmængde på 100 tons biomasse/dag er lokalplanpligtigt jf. Planlovens § 13 stk. 2. Det aktuelle projekt om en øget indfødnings mængde, et opsamlingsbassin, fire tanke og en bygning vurderer Hjørring Kommune på den baggrund værende lokalplanpligtigt, og har derfor igangsat en sideløbende proces med udarbejdelse af kommuneplantillæg samt lokalplan for området. Planerne skal miljøvurderes af Hjørring Kommune, jf. Miljøvurderingslovens bestemmelser om planer og programmer. Den samlede miljøvurdering består derfor af både en Miljørapport udarbejdet af Hjørring Kom-mune1 samt en Miljøkonsekvensrapport udarbejdet af ansøger2. Miljøkonsekvensrapporten beskri-ver, hvordan det konkrete projekt forventes at påvirke miljøet, mens miljørapporten behandler de væsentlige indvirkninger på miljøet af kommuneplantillæggets og lokalplanens gennemførelse. Som grundlag for begge miljøvurderinger har Hjørring Kommune udarbejdet dette afgrænsnings-notat. Afgrænsningsnotatet3 er en del af miljøvurderingsprocessen og har til formål at skabe et overblik over særligt miljøkonsekvensrapportens forventede indhold. Afgrænsningen af miljøvur-deringen hjælper navnlig til

• at fokusere beskrivelserne og vurderingerne til de forventede væsentlige indvirkninger,

• at afklare, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der i givet fald skal foretages,

• at afklare, hvilke oplysninger og undersøgelser, der udestår eller skal opdateres, og

• at afklare, hvilke alternativer, der skal belyses. Resultatet af afgrænsningen er samtidigt et forslag til ansøgers disposition for miljøkonsekvens-rapporten.

1 Lov nr. 425 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 18. maj 2016, med sende-

re ændringer § 12 2 Lov nr. 425 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 18. maj 2016, med sende-

re ændringer § 20 3Lov nr. 425 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 18. maj 2016, med sende-

re ændringer §§ 11 og 23 stk. 1

Miljøvurdering af lokalplan, kommuneplantillæg samt udvidelse af BB-Biogas

Dato: 13. maj 2020

Journalnr.: 09.02.00-P19-7-19 Sagsbehandler: ARJ

Bilag 1 - Afgrænsningsnotat

Side 1 af 172

2

Miljørapporten vil primært forholde sig til de emner i dette afgrænsningsnotat, som er mulige at regulere i planlægningen. Miljørapporten vil derfor ikke nødvendigvis indeholde samtlige emner eller samme detaljeringsgrad. Information om projektet blev udsendt den 30. marts 2020, og offentlighedens idéer og forslag til projektet er inddraget i udarbejdelsen af dette afgrænsningsnotat.

Baggrund BB Biogas har i 2017 opført biogasanlægget ved Smidstrup. Anlægget er sat i drift i efteråret 2017 og ligger placeret nordvest for Smidstrup med vejadgang til Smidstrupvej via en nyetableret ad-gangsvej. Biogasanlægget er etableret på baggrund af en landzonetilladelse og er fra starten miljø-godkendt til at behandle 36.000 ton biomasse årligt. Biomassen er oprindeligt planlagt til at bestå hovedsageligt af halm og glycerin, men er sidenhen i overensstemmelse med miljøgodkendelsen, ændret til også at bestå af anden tør biomasse (bl.a. energiafgrøder) samt andre restprodukter fra landbrug og industri. Den producerede biogas opgra-deres til naturgaskvalitet og afsættes via naturgasnettet.

Projektbeskrivelse Biogasanlægget er ansøgt udvidet til at kunne behandle 160.000 ton biomasse årligt. Biomasse-sammensætningen vil blive ændret til at bestå af 50 % flydende husdyrgødning og 50 % fast hus-dyrgødning, dyrket biomasse og andre restprodukter. Tilførslen af flydende husdyrgødning (gylle) skal ske via pumpeledninger direkte fra husdyrbrug i nærområdet. Al flydende afgasset biomasse skal tilsvarende pumpes retur til husdyrbrug. Biogassen skal som i dag opgraderes til naturgaskva-litet i det eksisterende opgraderingsanlæg. Efter en udvidelse til 160.000 tons forventes biogasan-lægget at have en klimaeffekt, med en reduktion på ca. 36.000 tons CO2/år. Udvidelsesprojektet indeholder også etableringen af et opsamlingsbassin på anlægget. Opsam-lingsbassinet skal opbevare det urene overfladevand fra plansiloen, og fra områder på anlægget, hvor der kan forekomme spild af biomasser, indtil udspredning på landbrugsjord kan ske. Endeligt er projektet udvidet til også at omfatte ombygning af modtagehal med etablering af lugt-rensning, ligesom separationen af den afgassede biomasse, kan flyttes til en nyopført hal – også med lugtrensning. Den nye hal indeholder også kedelrum, lager og personalefaciliteter. Med udvidelsen af biogasanlægget skal der bygges en række nye behandlingsfaciliteter på biogas-anlægget, bl.a.

• Pumpeledningsnetværk

• Opsamlingsbassin til overfladevand på max. 15.000 m3

• 2 nye reaktortanke på hver 11.000 m3

• 2 nye modtage-/udpumpningstanke på hver 3.000 m3

• Lukket biomassehal til separation, opbevaring af biomasser, personalefaciliteter og et ke-delrum med en 6 MW kedel

• Overdækning af del af plansilo Biogasanlæggets opbygning består efter udvidelsen af 6 reaktortanke på hver 11.000 m3, modtage-tank, udpumpningstank, pumpeledningsnetværk, delvist overdækket plansilo, opsamlingsbassin, opgraderingsanlæg med teknikbygning indeholdende 2,9 MW naturgaskedel, 2 lukkede biomasse-haller med lugtrensning og 6 MW fliskedel.

Side 2 af 172

3

Den højeste bygningskonstruktion på biogasanlægget er reaktortankene og den nye biomassehal med en højde på ca. 13 og 15 m.

2. Afgrænsning Dette dokument fastlægger afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten og opridser, hvilke para-metre kommunen har vurderet, der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten, samt evt. krav til me-tode og omfang. I de tilfælde kommunen har vurderet, at der er forhold, som ikke skal vurderes nærmere, fremgår dette tydeligt i de enkelte afsnit. Afgrænsningen er foretaget med udgangspunkt i den fremsendte ansøgning om miljøvurdering og er ikke en endelig afgørelse af indholdet af miljøkonsekvensrapporten. Dette da der senere i pro-cessen kan vise sig at være forhold, der er meget vigtige og/eller centrale for vurderingen af virk-ningen på miljøet, men som ikke er kendt eller måske undervurderet på nuværende tidspunkt. Så-danne forhold kan og skal justeres hen ad vejen, idet også forventningerne til indholdet af miljø-konsekvensrapporten vil være justeret. Vurdering af projektets virkninger på miljøet skal foretages i forhold til før biogasanlægget blev etableret. Miljøvurderingen skal indeholde positive såvel som negative virkninger, som er direkte, indirekte, midlertidige, vedvarende, kort- og langsigtede, kumulative mv. i hhv. anlægs- og driftsfase. Vurde-ringen skal ske ud fra det brede miljøbegreb, hvor bl.a. sociale, kulturhistoriske, landskabelige, trafikale og naturmæssige forhold samt klimahensyn også indgår. Hjørring Kommune vurderer, at biogasanlægget ligger i så lang afstand fra Natura 2000 områder, og registrerede forekomster af Bilag IV-arter, at en yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet ikke behandles yderligere i miljøkonsekvensrapporten. Tilsvarende er det vurde-ret, at der ikke er væsentlige rekreative interesser i området, hvorfor dette emne udelukkede indgår ift. visualiseringer. Idéer og forslag til projektet fra den indledende offentlighedsfase er inddraget i relevant omfang i udarbejdelsen af afgrænsningsnotatet.

Indkomne forslag i idéfasen Der er kommet individuelle bemærkninger fra i alt 18 naboer og organisationer, mens i alt 12 nabo-ejendomme er afsendere på et fælles høringssvar. Der er en række gengangere i de to grupper af bemærkninger. Bemærkningerne omhandler emnerne: Trafikale forhold, Lugtgener, Påvirkning af nærmiljøet, Forurening af overfladevand, Tidligere udlæg af slagge, Forurening af drikkevand, Anlæggets gastæthed, Bæredygtighed, Pumpeledning, Støjgener samt anlæggets landskabelige påvirkning og størrelse. Desuden bemærkes det, at idéfasen er afholdt under den delvise nedlukning pga. Covid-19 pandemien. Bemærkningerne omhandler både forhold til driften af det eksisterende anlæg, og dels forslag til indhold i miljøkonsekvensrapporten. I dette notat behandles udelukkede de indkomne forslag til indhold i miljøkonsekvensrapporten.

Side 3 af 172

4

INDLEDNING Historik Virksomhedens historie og eksistensgrundlag. Hvordan blev virksomheden til.

Ikke-teknisk resumé Kort konkluderende beskrivelse af projektet og forventede miljøpåvirkninger skrevet i et let-

forståeligt sprog.

Projektbeskrivelse En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for biogasproduktionen og opgraderingsproces-sen. Følgende punkter skal som minimum beskrives:

• Biogasanlæggets fysiske udformning

• Biogasproduktionsproces og opgradering

• Placering i område med husdyr

• Transport

• Skøn over emissioner og reststoffer

• Skitsering af udvidelsens indhold og hovedformål

Ud over ovenstående beskrives forureningskilderne under anlæg og opstart af anlægget.

LOVGRUNDLAG

En beskrivelse af hvilke love og regler, projektet er omfattet af og som minimum forholde sig

til følgende lovgivning.

Miljøvurderingsloven, herunder Miljøvurderingsbekendtgørelsen både ift. pla-

ner og programmer, samt konkrete projekter.

Øvrig lovgivning

• Miljøbeskyttelsesloven

• Naturbeskyttelsesloven

• Habitatbekendtgørelsen

• Risikobekendtgørelsen

• PRTR-bekendtgørelsen

PLANFORHOLD

Biogasanlægget ligger på matr.nr. 2d og 2e Ålstrup Gde., Sejlstrup. Biogasanlægget er etable-

ret på baggrund af en landzonetilladelse. En fysisk udvidelse af anlægget kræver, at der skabes

det nødvendige planlægningsmæssige grundlag ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og

lokalplan, herunder også miljøvurdering.

Samtidig med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten udarbejdes der forslag til kommu-

neplantillæg og lokalplan for anlægget. Med planlægningen fastlægges rammerne for anlæg-

gets udvidelse nu og i fremtiden, og miljørapportens vurdering er netop på dette grundlag.

Planlægningen fastlægger dog ikke rammerne for hvor meget biomasse, der må behandles på

anlægget, det sker i miljøgodkendelsen.

Side 4 af 172

5

ALTERNATIVER

Hovedforslaget og alternativer hertil skal belyses og vurderes miljømæssigt.

0-alternativ

Redegørelse for 0-alternativet, dvs. konsekvenserne, såfremt projektet ikke

gennemføres, herunder effekter på området i forhold til bl.a. transport-, energi-

, lugt- og øvrig miljøbelastning samt effekten på beskæftigelsen og landbruger-

hvervet i området.

Øvrige alternativer

Da projektet omfatter udvidelse af et eksisterende anlæg, har Hjørring Kom-

mune vurderet, at alternative placeringer ikke skal undersøges.

VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGEN For hvert af de nedenstående punkter skal følgende beskrives:

”eksisterende forhold”, ”udvidelsen”, ”kumulative effekter”, ”nødvendige afværgeforanstalt-

ninger” og ”sammenfattende vurdering”.

Landskab, geologi og kulturmiljø Området er allerede i dag anvendt til biogasanlæg, og placeret i en landskabstype, hvor store anlæg kan indpasses. Anlægget har allerede i dag et afdæmpet udseende på grund af jordvol-den, der indrammer anlægget, og kun lader reaktortankenes overdækninger ses udefra. Anlægget ligger udenfor udpegningerne for større sammenhængende landskaber og beva-ringsværdige landskaber i Kommuneplan 2016. Udvidelsen betyder flere tanke, en ny bygning og opsamlingsbassin til overfladevand. Mens tanke og bygning placeres indenfor volden, vil opsamlingsbassinet blive etableret udenfor vol-den. Den eksisterende jordvold skal if. landzonetilladelsen beplantes, således at indblik til biogas-anlægget med tiden mindskes. Jordvolden er tidligere beplantet, men beplantningen har haft svære vækstforhold, og der skal derfor redegøres for etablering og opretholdelse af et ny be-plantningsbælte, bl.a. hvornår beplantningen kan etableres i byggefasen, og hvornår det kan forventes at have en slørende effekt. Påvirkningen af landskabet skal belyses gennem bl.a. en visualisering. Herunder også etable-ringen af opsamlingsbassinet. Antallet og placeringen af fotostandpunkter er aftalt med Hjør-ring Kommune, med udgangspunkt i placeringer med offentlig adgang, og vedlagt som bilag. Farver på de eksisterende anlæg beskrives, og sikringen af et ensartet udtryk på hele anlægget, herunder udvidelsen, beskrives. Ca. 1.1 km nord for biogasanlægget ligger Sejlstrup Hovedgaard. Sejlstrup Hovedgaard er i Kommuneplan 2016 udlagt som bevaringsværdigt kulturmiljø. Fra hovedgården er der frit kig til biogasanlægget og jordvold, hvorfor det ene fotostandpunkt i visualiseringen, netop skal være fra Vejbyvej, ved hovedgården. Der skal desuden redegøres for påvirkning af kulturmil-jøet ved Sejlstrup Hovedgård. Kunstig udendørs belysning på anlægget, kan gøre anlægget mere synligt i landskabet i aften- og nattetimerne, og give gener for omboende. Det kan være lys fra maskinkørsel, projektører m.v. og disse forhold skal undersøges nærmere.

Side 5 af 172

6

Jord, grundvand og overfladevand Under størstedelen af de eksisterende asfalterede arealer samt adgangsvejen er der anvendt slagge som bundsikring. Anvendelsen af slagge er tidligere vurderet af Hjørring Kommune, men vurderes på ny i forbindelse med ny miljøgodkendelse til anvendelsen. Da det er oplyst at der ikke anvendes slagge under nye bygninger eller anlæg, vurderer Hjørring Kommune, at forholdet ikke skal indgå i miljøkonsekvensrapporten. Håndtering af overskudsjord i forbin-delse med byggeriet skal derimod beskrives. Risikoen og afværgeforanstaltninger til sikring af grundvandet i daglig drift skal desuden be-skrives i såvel eksisterende drift som ved udvidelsen, og det skal vurderes, hvorvidt biogasan-lægget bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer i et sådant omfang, at emnet skal indgå i miljøvurderingen. Biogasanlægget ligger inden for område med drikkevandsinteresser og delvist indenfor både nitratfølsomme indvindingsområde og indvindingsopland for Vejby-Smidstrup Vandværk. Der er ikke lavet indsatsplan for området. Biogasanlæggets kørefaste arealer er belagt med as-falt, der sikrer grundvandet mod forurening fra håndtering/opbevaring af biomasse på arealet. Håndteringen af overfladevand på befæstede arealer skal beskrives og vurderes, herunder sik-ring for, at overfladevand ikke kan strømme udenfor asfalten. Det skal desuden undersøges om der under biogasanlægget ligger eksisterende dræn, som ved uheld på anlægget kan give anledning til afledning af nedsivet forurenet overfladevand. Der kan redegøres for opsamling og opbevaring af overfladevand i nyetableret bassin, herun-der kapaciteten til opbevaring, sikring mod utilsigtet udløb eller overløb herfra, samt bortskaf-felsen af det opsamlede spildevand. Al opbevaring og anvendelse af det opsamlede spildevand, skal vurderes ift. risikoen for udslip til Liver Å. Ifm. udvidelsen skal der etableres pumpeledningsnetværk, der skal forbinde husdyrbrug med biogasanlæg og transportere frisk gylle til biogasanlægget og afgasset flydende biomasse retur. Ledningens endelige tracé er endnu ikke fastlagt, men miljøkonsekvensrapporten skal inde-holde en redegørelse af, hvordan etableringen evt. vil påvirke vandløb, og hvilket tiltag, der iværksættes for at nedsætte risikoen for forurening ved et brud eller utæthed på ledningen. Redegørelserne samt beskrivelserne af anlæggets håndtering af overfladevand, spildevand samt pumpeledning. Skal indeholde en afløbsplan. Afløbsplanen kan afleveres som et over-sigtskort over anlægget. Den skal indeholde både nuværende ledninger samt de fremtidigt planlagte ledninger på anlægget. Biogasanlæggets vandforsyning kommer fra Vejby-Smidstrup Vandværk. Der skal redegøres for vandforbruget på såvel biogasanlægget som stuehus og medarbejderfaciliteter på ejen-dommen. Ved et øget vandforbrug efter udvidelsen, skal det vurderes om vandbehovet og trykforhold herfor kan opnås med nuværende vandtilslutning, alternativt hvilke supplerende installationer der skal etableres. På grund af at anlægget er placeret delvist indenfor sårbart indvindingsområde samt at dette område ønskes undersøgt med henblik på evt. øget indvindingsmuligheder skal der redegøres for de geologiske og hydrologiske forhold ved biogasanlægget. Der skal laves en vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen, såfremt der sker et uheld med et større spild eller en tank er utæt over længere tid. Ydermere skal det undersøges om behandlingen af drikkevandet på Vejby-Smidstrup Vand-værk, kan blive påvirket af udvidelsen, fx i form af luftbårne stoffer, fx lugt og H2S.

Flora, fauna og biologisk mangfoldighed Biogasanlægget udvides på et område, der i dag allerede indgår i biogasanlæggets areal, dog etableres opsamlingsbassinet på et areal, der i dag anvendes til traditionel landbrugsdrift. Ud-videlsen påvirker dermed ikke naturen ved ændret arealanvendelse. Emissioner fra anlægget kan derimod påvirke naturen i kortere eller længere afstand fra an-lægget. Emission fra biogasanlægget stammer fx. fra afkast af luftrensning, opgraderingsanlæg og kedelanlæg, udendørs oplag og håndtering af fast biomasse samt fortrængningsluft fra tan-

Side 6 af 172

7

ke og køretøjer, der fyldes med flydende biomasse. Desuden vil planlagte og uplanlagte repa-rationer, tømning af beholdere og tanke for bundfald eller andre forhold give mulighed for emission af ammoniak. Desuden er der en risiko for, at uheld på anlægget kan føre til forure-ning af den nærliggende natur. Denne risiko og foranstaltninger til at nedbringe risikoen skal beskrives. Biogasanlægget ligger udenfor områder, der i Kommuneplan 2016 er udpeget til særlig værdi-fulde naturområder og med en afstand ca. 6 km på nærmeste udpegning vest for anlægget. I Kommuneplan 2016 er der ca. 330 m nord for biogasanlægget, udpeget en økologisk våd for-bindelse, langs Liver Å.

§3-beskyttet natur I området omkring biogasanlægget, er der flere §3-beskyttede naturtyper, her-under særligt moser og overdrev. Nogle af områderne er besigtiget i 2019, mens andre er besigtiget i 2020, i forbindelse med afgrænsningen af miljøkonse-kvensrapporten, for at vurdere følsomheden for ammoniak. Konsekvensvurderingen skal som minimum beregne og vurdere ammoniakpå-virkningen af de omkringliggende naturområder i værste tilfælde. Beregningen kan foretages enten som en OML-Multi-beregning, eller via OML-Dep-beregningsmodellen, i husdyrgodkendelsessystemet, Husdyrgodkendelse.dk. Valg af metode, skal begrundes med baggrund i modellens beregning af ammo-niakemission fra hhv. afkast og arealkilder (0-alternativ). Den kumulative effekt fra andre ammoniakemissionskilder skal beregnes og vurderes. Da depositionen af ammoniak på naturområder vurderes på bag-grund af en årlig tilførsel, skal der i den kumulative beregning medtages am-moniakemissionskilder, der påvirker samme naturområder som biogasanlæg-get, men giver påvirkning ved andre vindretninger. Fra eksisterende uændrede ammoniakemissionskilder, kan baggrundsbelastningsdata med luftbårne kvælsstofforbindelser fra Aarhus Universitet anvendes som kilde. Pumpeledningen endelige tracé er endnu ikke fastlagt, men miljøkonsekvens-rapporten skal indeholde en redegørelse af, hvordan etableringen evt. vil på-virkning af beskyttet natur under etableringen. Ved overholdelse af de vejledende imissionsgrænseværdier for svovlholdige forbindelser, vurderes det ikke at naturområderne påvirkes med svovl fra af-kastluften fra biogasanlægget. Egentlig svovldepositionsberegning skal derfor ikke indgå i miljøkonsekvensrapporten.

Habitatdirektivets bilag IV-arter Yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV, er be-skyttet mod beskadigelse og ødelæggelse. Hjørring Kommune har på nuværende tidspunkt ikke registreret bilag IV-arter i projektområdet, men følgende arter omfattet af bilag IV kan have yngle- eller rasteområder på arealer i nærheden. Odder Lutra lutra og flere arter af Flagermus findes udbredte i det meste af kommunen. Arterne vurderes dog ikke at blive negativt påvirket af øget ammo-niakbelastning. Spidssnudet frø Rana arvalis, Løgfrø Pelobates fuscus, Strandtudse Bufo cala-mita, Stor vandsalamander Triturus cristatus og Markfirben Lacerta agilis, fin-des alle i dele af kommunen. Disse arter kan potentielt alle blive negativt påvir-ket af øget ammoniaktilførsel til deres yngle- og rasteområder. Eksempelvis kan dette medføre forringet vandkvalitet i ynglevandhuller for padder, eller det kan skabe øget tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket bl.a. medfører et ændret mikroklima med lavere temperatur, samt forringelser i fødeudbuddet til skade for både padder og firben. Yngle- og rasteområder for disse arter i området vil normalt begrænse sig til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Side 7 af 172

8

Nærmeste registrerede forekomst af kvælstoffølsomme bilag IV - arter ligger mere end 5 km fra biogasanlægget. Kommunen konkluderer på ovenstående baggrund, at det ikke er nødvendigt at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de nævn-te bilag IV arter.

Natura 2000-områder Området ligger udenfor Natura 2000-områder. Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klint der ligger mere end 7 km vest for anlægget. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Råbjerg og Tolshave Mose, der ligger mere end 30 km fra biogasanlægget, mens nærmeste Ramsar-område, Hirs-holmene, ligger mere end 35 km fra Biogasanlægget. Afstanden til Natura 2000-områder gør, at kommunen vurderer, at der ikke er risiko for negativ påvirkning på baggrund af udvidelsen. Der er derfor ikke be-hov for en yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet i mil-jøkonsekvensrapporten.

Rekreative interesser Liver Å nord for biogasanlægget anvendes af lystfiskere, der ikke har længerevarende ophold nedenfor biogasanlægget. Der er ikke afmærkede stier, vandre- ride- eller cykelruter i nærom-rådet, ligesom der heller ikke er registreret borgerønsker om nye ruter i området. Hjørring Kommune vurderer på ovenstående baggrund, at der ikke er væsentlige rekreative interesser i området, hvorfor emnet ikke vurderes yderligere i miljøkonsekvensrapporten, end de tidligere nævnte visualiseringer.

Landbrug Udvidelsens betydning for de omkringliggende landbrug både i forhold til fordele og ulemper. Vurderingen skal som minimum indeholde en vurdering af, hvordan konkurrencen på halm og energiafgrøder påvirker pris og transportafstande for husdyrbrug i området, men også de positive effekter ved muligheden for at afgasse husdyrgødningen.

Trafik og transport Udvidelsen af biogasanlægget fra 36.000 tons til 160.000 tons sker med den forudsætning, at der etableres pumpeløsning og ændres kørselsmønster, således at antallet af kørsler til virk-somheden forventes at være uændret efter udvidelsen. På trods af udvidelsen på baggrund af ansøgningsmaterialet, ikke vil medføre en forøgelse af den trafikale belastning i området, skal den nuværende trafikbelastning kortlægges. Det er så-ledes vurderet, at de trafiktællinger, der viser den eksisterende trafik i nærområdet inden ud-videlsen skal udgøre en baseline at gå ud fra, ved fremtidige ændringer, henvendelser og lig-nende. Trafiktællingerne behøver på den baggund ikke at indgå i miljøkonsekvensrapporten, sammen med resten af trafikanslysen. Trafiktællingerne skal dog foreligge inden endelige godkendelse af projektet. Antallet af fremtidige ud- og indtransporter skal opgøres ud fra en worst case betragtning, ba-seret på den biomassesammensætning, der giver det største antal transporter, målt i antal. Udover transporter med biomasse skal sekundære transporter til anlægget også beskrives i art og omfang. Antallet af transporter opgøres som én transport til og én transport fra anlægget, tælles som 2 transporter. Det skal desuden beskrives, hvor mange transporter der forventes at køre med læs både til og fra anlægget, og hvor mange der kun har læs den ene vej. Antallet af daglige transporter skal opgøres på baggrund af 250 arbejdsdage pr. år, og det skal beskrives, hvilket tidsrum på dage transporterne finder sted. Der skal foreligge trafikanalyse med følgende indhold:

Side 8 af 172

9

De berørte vejes tilstand, det vi ved, kan se/måle 1. Hvilke veje tænkes fortrinsvis anvendt og deres beskaffenhed 2. Hvor ser I gode og mindre gode forhold – herunder: Hvor køres der i rabatten,

hvor er der landsbyer, hvor har vejen særlig dårlig vedligeholdelsesstand, hvor er der trafiksikkerhedsmæssige udfordringer. Der lægges hermed op til at nedenstå-ende afsnit om Trafiksikkerhed og Byer/landsbyer kan indbygges her.

Anlæggets beliggenhed i forhold til det overordnede trafiknet

1. Beskriv anlæggets placering i forhold til det overordnede trafiknet 2. Kommer der varer langvejs fra – f.eks. glycerin. Hvor meget?

Viden om transporter

1. Hvilken form for biomasse forventes behandlet og hvor mange tons forventes transporteret hvordan?

2. Antal kørsler til og fra virksomheden i dag 3. Antal kørsler til og fra virksomheden efter udvidelsen 4. Beskriv pumpeløsning. Hvad pumpes, hvor fra og til, forventet antal tons pumpet. 5. Uddybning af planlagt ændret kørselsmønster og hvad det betyder for antal kørs-

ler før og efter. Materialet skal dokumentere, at udvidelsen ikke medfører yderli-gere trafik på vejene.

6. Hvor tunge transporter? 7. Særlige højsæsoner? 8. Særlige tider på dagen? Regulerbart?

Trafiktællinger Der skal foretages minimum 5 trafik-tællinger (inkl. cykeltællinger og lastbiler) med placerin-ger aftalt med Hjørring Kommune som nævnt herunder. Tidspunktet for tælling aftales med Hjørring Kommune. Trafiktællingerne skal indberettes til kMastra, og det er de i kMastra be-arbejdede tal der anvendes i miljøkonsekvensrapporten.

• De to private adgangsveje

• Smidstrupvej – syd for Rakkebyvej/nord for indkørsel til BB Biogas

• Smidstrupvej – midt i Smidstrup

• Rakkebyvej – midt i Rakkeby Byer/landsbyer

1. Nærhed på vejen Trafiksikkerhed

1. Udformningen, tryghed Skolevej eller ej Stier

1. Fx cykelstier og rekreative stier

Lugt Behandlingen af husdyrgødning og anden biomasse i et biogasanlæg giver anledning til lugt. Visse typer af biomasse, som f.eks. gylle, lugter i sig selv. Derudover dannes der lugtstoffer under selve afgasningsprocessen, som komplekse organiske svovlforbindelser. Gylle, der er behandlet på et biogasanlæg, lugter derimod mindre end ubehandlet gylle, når den afgassede gylle efterfølgende udbringes på landbrugsarealer, hvorfor lugtpåvirkning her-fra ikke skal undersøges nærmere.

Side 9 af 172

10

Alle reaktortanke er med gastæt overdækning og bidrager derfor kun med et begrænset lugt-bidrag fra afkastluften mellem inder- og yderdug. Udleverings- og opbevaringstanke er med teltoverdækning og kan derfor give anledning til lugtemission. Opbevaring og håndtering af fast biomasse foregår i dag udendørs, ligesom blande-/indfødningsmoduler til fast biomasse også er placeret udenfor. Det betyder, at der vil være en lugtemission herfra. Der skal redegøres for opbevaring og håndtering af fast lugtende biomas-se efter udvidelsen. Efter opgradering af biogassen til naturgas, ledes CO2-rejektet ud, hvorfra der er et lugtbidrag. Lugt kan desuden stamme fra køretøjer, der transporterer lugtende bio-masse, samt diskontinuerte lugtkilder, som f.eks. oprensning eller reparation af tanke. Lugtbidraget fra virksomheden til omgivelserne skal derfor kortlægges og vurderes nærmere. Redegørelsen skal bygge på en OML-beregning. Nærmeste bolig ligger på selve biogasanlægget og de nærmeste boliger samt byområder deref-ter ligger i radier fra ca. 200 til 1.000 meter. OML-beregningen skal derfor både beregnes og visualiseres med værdier indenfor de nævnte områder. For at sikre, at lugtberegningen er retvisende under de lokale forhold, skal der anvendes 10 års vejrdata fra Aalborg.

Luft og klima Biogas er en vedvarende CO2-neutral energikilde, som kan erstatte fossile brændstoffer. Det øgede brændstofforbrug til transport, rensning, pumpning m.m. vil omvendt bidrage til CO2-udslippet. De nærmeste andre biogasanlæg ligger alle i en afstand på mere end 6 km i luftlinje fra BB Biogas. Biogasanlægget har derfor et stort opland til indsamling af biomasse, ligesom pumpe-ledningsnetværket vil gøre det relevant for de omkringliggende husdyrbrug at levere til BB Biogas. Ved at indsamle og afgasse gylle ift. opbevaring på husdyrbrugene sker der en reduktion i kli-magasudledningen (metan) og biogasprocessen er med til at forbedre udnyttelsen af nærings-stofferne i den afgassede biomasse ift. rågylle. Der skal redegøres for den samlede klimage-vinst ved udvidelsen. Afkast fra biogasanlæggets luft- og gasrensning indeholder forskellige forurenende stoffer som

CO, NOx og H2S. Anlæggets påvirkning af luft og klima vurderes i forhold til gældende græn-

seværdier i ”Luftvejledningen” fra Miljøstyrelsen (vejledning nr. 2, 2001), der vil blive regule-ret gennem den miljøgodkendelse, der kræves til biogasanlægget.

Støj Biogasanlægget er omkranset af en 7-8 m høj jordvold, der er etableret af overskudsjord med det formål at dæmpe det visuelle indtryk af anlægget samt at tilbageholde et evt. udslip af fly-dende biomasse fra anlægget. Jordvolden vil dog også have en støjskærmende effekt. Støj- og vibrationer som følge af anlægsarbejder i forbindelse med transport til og fra området samt støj fra anlægget i drift skal vurderes. Støj- og vibrationskilder med tidsangivelser skal beskrives for faste installationer, herunder mixermoduler, pumper, separationsanlæg, opgraderingsanlæg, gasfakkel og eventuelle andre støjkilder. Ved placering af nye støjkilder skal der redegøres for en hensigtsmæssig placering. Desuden skal det beskrives, hvordan transport og kørsel på anlægget bidrager til den samlede støj. Det skal desuden beskrives, hvilke støjkilder der kan være fra ikke fast opstillede anlæg som f.eks. støj fra eksterne maskiner til neddeling af halm. Det samlede støjbidraget fra biogasanlægget skal vurderes. Hvis det kan godtgøres med sam-menlignelige data, at støjkravene let kan overholdes, kan der undlades at lave en konkret støj-beregning.

Uheld og risici Uheld og risici, der kan opstå som følge af udvidelsen af biogasanlægget og etablering af pum-peledning, beskrives, herunder gylleudslip, oliespild, gasudslip og brandfare mv. Da der på anlægget vil være en vis oplagskapacitet af biogas, vil der være et særligt fokus på sikkerhed ift. mennesker.

Side 10 af 172

11

Biogasanlægget har sammen med ansøgningen om miljøvurdering indsendt anmeldelse af ri-sikovirksomhed. Biogasanlægget er dermed omfattet af risikobekendtgørelsen, og at der der-for skal laves en særskilt sikkerhedsrapport og risikoanalyse. Risikoanalysen og vurderingen skal indgå i miljøvurderingen, i det omfang det er nødvendigt for at belyse risikoen for menne-sker udenfor anlægget.

Ressourcer og affald (råstoffer og materialer) Forbrug af råstoffer samt affaldsgenerering og -bortskaffelse i projektet beskrives. Risiko for smitte samt indhold af kobber og zink i restprodukter beskrives kort. Restprodukter i form af biogasgylle vil blive udbragt på landbrugsarealer i henhold til gældende lovgivning. Derfor skal udbringningsarealerne ikke indgå i miljøkonsekvensrapporten.

Socioøkonomiske forhold De afledte socioøkonomiske forhold som følge af udvidelsen skal beskrives. Ved socioøkono-miske forhold forstås i denne forbindelse først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsam-fundsmæssige påvirkninger, herunder lokale arbejdspladser.

Befolkning og sundhed De identificerede miljøeffekter, der kan påvirke menneskers sundhed og trivsel, herunder luft-forurening, lugt, støj og støv vurderes.

KUMULATIVE EFFEKTER Kumulative effekter som følge af øvrige planlagte projekters gennemførelse vurderes i forhold til ansøgte og planlagte projekter.

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Der skal redegøres for mulige afværgeforanstaltninger, som tænkes anvendt med henblik på at undgå eller

nedbringe skadelige virkninger og merbelastning i miljøet.

OVERVÅGNINGSPROGRAM

Der skal redegøres for hvilken overvågning, der vil være hensigtsmæssig i forhold til at afværge uheld og op-

dage uhensigtsmæssigheder.

Overvågningsprogrammet skal som minimum indeholde tiltag til overvågning af:

• pumpeledningen for brud og andre utætheder.

• anvendelsen af pumpeledningen, med registrering af pumpede mængder, fra hver enkelt

husdyrbrug.

• opsamlingsbassinets tæthed og fyldningsgrad.

• omfanget af trafikken til og fra biogasanlægget, herunder at forudsætningerne i trafikvur-

deringen kan overholdes.

METODE OG MANGLER De anvendte metoder til at beregne projektets miljøpåvirkning beskrives ligesom eventuelle mangler ved oplysningerne, beregninger og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

SAMMENFATTENDE KONKLUSION

I øvrigt Vi står til rådighed, hvis ovenstående afgrænsningsnotat giver anledning til spørgsmål, og vi deltager gerne i et møde.

Side 11 af 172

5

OPSAMLINGSTANK

300 m3

15.000m3OPSAMLINGSBASSIN

FAKKELAnsøgt udvidelse

1

23

4

5 6

789

10

1112

13 14

15

16

17

18

19

20

21

222324

1: Procestank 12: Procestank 23: Procestank 34: Procestank 45: Procestank 56: procestank 67: Underjordisk teknikhus8: Indfødningsenhed9: Indfødningsenhed10: Substrattank11: Lukket hal 12: Luftrenseanlæg13: Opsamlingsbassin14: Teknikhus m. opgraderingsanlæg og kedel15: Luftrenseanlæg16: Fakkel17: Ny lukket hal m. kedel18: Luftrenseanlæg19: Plansilo20: Halvtag 21: Brovægte22: Modtagetank23: Udpumpningstank24: Opsamlingstank

Bilag 2 - Situationsplan

Side 12 af 172

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Danskenergiraad-jug

Bilag 3a - Beskrivelse af OML Model

Modelgrundlag Til de spredningsmeteorologiske beregninger anvendes OML-multikildemodellen, version 20030312/5.03. Ved beregningerne bruger modellen standardmeteorologiske datasæt for en 10 års periode fra Ålborg med begyndelse i år 1976. Modellen regner på en tidsserie, timevis over et helt år. Resultatet er månedsvis opgjorte 99-percentiler på timebasis, hvor det er den største 99-percentil, der skal sammenlignes med de vejledende immissionsgrænseværdier (B-værdier). For lugt er resultatet opgjort på minut-basis, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. Modellen beregner virksomhedens bidrag til koncentrationer i omgivelserne i op til 540 receptorpunkter fordelt langs 36 radier (0o, 10o, …..350o) i op til 15 afstande. Receptornettet er udlagt, så retningen angiver, hvor receptoren befinder sig. En påvirkning ved 0o betyder, at luft-emissionen udbreder sig mod nord, og det vil sige, at vinden er i syd. Beregningen bygger på en gaussisk luft-spredningsmodel, hvor modellen antager, at luftemissionen er normal-fordelt. Modellen gennemregner anlæggene i drift i alle årets 8.760 timer. Ved beregningerne med OML-multikildemodellen indlægges et koordinatsystem, så de enkelte kilder kan placeres i forhold til dette. Koordinatsystemet er udlagt orienteret således, at y-aksen er nord/syd og x-aksen er øst/vest. Receptorafstandene er udregnet ud fra koordinatsystemets nulpunkt, der er beliggende i afkastet fra motoranlæg/lugtfilter.

Bygningshøjder Modellen korrigerer beregningerne for bygningseffekt, der har indflydelse på spredning af luften fra det pågældende afkast. Bygningseffekt medfører, at spredningen forøges som følge af turbulens fra bygningen, og at der kan forekomme nedsug af fanen på bygningens læside. I modellen er der mulighed for at korrigere med en generel bygningshøjde og eventuelt med en retningsafhængig bygningseffekt. Begge korrektioner resulterer i større koncentrationer tættere ved kilden i forhold til modelberegninger uden bygningsindflydelse. I den generelle bygningshøjde indgår bygningseffekt for alle vindretninger, mens der i den retningsafhængige bygningshøjde indgår indflydelse fra bygninger i relevante vinkelretninger. Korrektionen afhænger af afstanden til bygningerne fra afkastet. Normalt bliver bygninger ikke medtaget i beregningerne som bygningskorrektion, hvis de er placeret længere væk fra afkastet end to gange bygningshøjden.

Terrænhøjder Det omkringliggende terræn har indflydelse på spredningen af luft fra et afkast. Det er også af betydning, om virksomheden er placeret i by, på land eller ved vand. Den parameter, der tager hensyn til dette, kaldes ruhedsparameteren. I beregningen er anvendt en generel ruhedsparameter på 0,3 m svarende til landbrugsområde med nogen bebyggelse og enkelte levende hegn, da biogasanlægget vil være beliggende i et område, der overvejende kan betegnes som landområde med levende hegn og spredt bebyggelse, der er skærmet af beplantning på alle sider, jf. lokalplanens bestemmelser.

Receptorhøjder Receptorhøjderne fastlægges på baggrund af områdets karakter, herunder om der er bygninger inden for beregningsområdet, hvori der opholder sig mennesker gennem længere tid, eksempelvis kontorbygninger eller etageboliger. Dette er ikke tilfældet, hvorfor der anvendes en generel receptorhøjde på 1,5 meter.

Side 13 af 172

Arealkilder Arealkilder er kilder, hvis emission kan antages at være konstant gennem en kalendermåned og jævnt fordelt indenfor et rektangel af vilkårlig størrelse drejet i en vilkårlig vinkel i forhold til nord.

Beregningsresultater Resultatet af beregningerne viser de størst fundne værdier i hele året i de 540 receptorpunkter. Tallene er 99-percentiler af timeværdierne på månedsbasis, dvs. det bidrag i omgivelserne, der overskrides ca. 7 gange

pr. måned (1 % af tiden). Vedrørende lugt er emissionerne multipliceret med √60, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. For lugt er tallene dermed 99-percentiler af minutværdierne på månedsbasis. Det er disse værdier, der skal sammenlignes med grænseværdier for koncentrationer i omgivelserne.

Side 14 af 172

Bilag 3b - OML Lugtberegning

Kilder De typer punktkilder der er medregnet med afkast på biogasanlægget er

• Eksisterende skrubber

• Eksisterende naturgaskedel

• 4 stk. aktive luftafgange fra procestanke (1 afgang på hver tank) + 2 stk. på fremtidige tanke

• Ekstra ny kedel (regnet som fliskedel)

• Afkast fra filter – modtage- og udpumpningstanke

• Ny luftrensning 1 ved eksisterende hal (En fiberbunke på gennemsnitlig 105 m2 + Fiberoplag i hal +

Oplag af faste husdyrgødninger (dybstrøelse og kyllingemøg) i hal)

• Ny luftrensning 2 ved ny hal (fiberseparation i aflukket rum med afsug)

De forskellige typer arealkilder med lugtbidrag på biogasanlægget er

• 2 stk. påslag ved hhv. tank 1 og 2 (åbne indfødningsenheder)

• En åben skæreflade i ensilagestakken

• En blandet bunke som daglig ration på gennemsnitlig 100 m2

Udgangsdata er for alle kilder opgivet i LE/m3. For naturgaskedel og skrubber er der benyttet målinger fra

andre tilsvarende anlæg, for så vidt angår lugtkoncentration. Alle disse data er i prøvningsrapporterne

opgivet som minutmiddelværdier og skal derfor omregnes ved at gange med √60 til timemiddelværdier.

Disse omregnes ved brug af nedenstående formler:

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑒𝑚𝑖𝑠𝑠𝑖𝑜𝑛𝑠𝑘𝑜𝑛𝑐𝑒𝑛𝑡𝑟𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛 (𝐿𝐸

𝑚3) ∗ 𝑀𝑎𝑘𝑠𝑖𝑚𝑎𝑙 𝑙𝑢𝑓𝑡𝑚æ𝑛𝑔𝑑𝑒 (

𝑚3

𝑠) = 𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 (

𝐿𝐸

𝑠)

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔𝑒𝑡 𝑜𝑚𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑠 𝑡𝑖𝑙 𝑂𝑀𝐿 𝑖𝑛𝑝𝑢𝑡 𝑖 𝑔/𝑠 𝑣𝑒𝑑 𝑎𝑡 𝑔𝑎𝑛𝑔 𝑚𝑒𝑑 √60 og dividere med 106.

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 (𝐿𝐸

𝑠 ) ∗

√60

106= 𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 (

𝑔

𝑠 )

Øvrige input til beregningen stammer enten fra DLRs vurderinger af lugtkoncentrationer fra Måbjergværket

eller andre relevante kilder.

Omregning fra OUE/s sker ved at benytte følgende sammenhæng:

𝑂𝑈𝐸 = 1,5 ∗ 𝐿𝐸

Udgangspunkt for opmåling er (x,y) = (553.561,43 ; 6.362.550,35) – afkast skrubber

Side 15 af 172

Afkast x y Volumenflow

(m3/s)

lugtkonc (g/s)

Generel bygningshøjde (m)

Afkasthøjde (m)

Skrubber 0 0 0,41 0,0032 0 14

Eks Ngas kedel 2 0 1,75 0,0073 0 13

Luft1 -70 140 0,28 0,0022 6 7

Luft2 -70 60 0,28 0,0022 6 7

Luft3 -150 70 0,28 0,0022 6 7

Luft4 -150 150 0,28 0,0022 6 7

Luft5 -150 200 0,28 0,0022 6 7

Luft6 -70 200 0,28 0,0022 6 7

Ny Kedel 30 20 3,36 0,0141 12 13

Ny Filter v tanke -10 180 0,06 0,0038 2 3

Luftrensning 1 -150 40 6,9 0,3207 12 14

Luftrensning 2 40 60 0,5 0,0099 8 12

Punktkilder

Skrubber Skrubberen står på det eksisterende biogasanlæg og benyttes om udgangspunkt (origo) for alle de øvrige

lugtkilder. Al opmåling foretages udfra dette punkt.

Skrubberen skal rense offgassen fra anlæggets opgraderingsanlæg. Flowet gennem skrubberen er beregnet

udfra anlæggets fremtidige biogasproduktion, hvor 42% vil være offgas. Offgassen vil i fremtiden være op

til 13.000.000 m3/år, svarende til 0,41 m3/s. Output fra skrubberen er vurderet udfra konkret måling på

tilsvarende aminanlæg på 750 LE/m3. Her er den benyttede værdi valgt højere for at se på worst case.

Lugtkonc = 1.000 LE/m3, omregnes til timemiddel

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 1.000𝐿𝐸

𝑚3∗ 0,41

𝑚3

𝑠≈ 410 𝐿𝐸/𝑠

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 308 𝐿𝐸

𝑠∗

√60

106= 0,0032 𝑔/𝑠

Naturgaskedel Naturgaskedlen står på det eksisterende biogasanlæg. Fra kedel leverandøren er røggasvolumen oplyst til

1,75 m3/s.

Lugtkonc = 540 LE/m3, angivet som timemiddel

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 540𝐿𝐸

𝑚3∗ 1,75

𝑚3

𝑠= 945 𝐿𝐸/𝑠

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 945𝐿𝐸

𝑠∗

√60

106= 0,0073 𝑔/𝑠

Side 16 af 172

Luftafgang mellem duge Der er blæser på mellemrummet med inder- og yderdug på de 4 reaktortanke. Den ventilerede luft har ét

afkast fra hver af de 4 aktive tanke og 2 fremtidige tanke. De 4 aktive luftafgange er monteret på det

eksisterende biogasanlæg. Lugtbidraget fra disse afkast vil være en fortyndet udgave af rå biogas. I

Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1136 er der foretaget lugtmålinger på lugtkoncentrationen fra overflade af

gyllelagre, såvel før (100 LE pr m3) som efter omrøring (1.500 LE pr m3). På BB Biogas er der ikke omrøring i

tankene, men derimod er der en nedspuling af et større flydelag. Pga. flydelaget vurderes det at

lugtkoncentrationen hverken er 100 eller 1.500 LE pr m3. En værdi på 1.000 LE pr. m3 vurderes at være en

realistisk værdi. Ventilationsmængde fra hver af de fire tanke er oplyst til 0,28 m3/s.

Lugtkonc = 1.000 LE/m3, angivet som timemiddel


𝑚3∗ 0,28

𝑚3

𝑠= 280 𝐿𝐸/𝑠


𝑠∗

√60

106= 0,0022 𝑔/𝑠

Ekstra ny kedel Der indarbejdes et bidrag fra en kedel således at det sikres at der lugtmæssigt er ”plads” til denne, såfremt

der på sigt ønskes endnu en permanent kedel installeret. Der tages lugtmæssigt udgangspunkt i lugt fra en

fliskedel (som i anden sammenhæng er vurderet at være sammenlignelig med en naturgaskedel). Det

vurderes at denne ekstra kedel skal være dobbelt så stor i effekt som naturgaskedlen ovenfor.

Røggasmængden er skaleret op i forhold til kendt kedel på 1 MW. Røggasmængden bliver 3,36 m3/s.

Lugtkonc = 540 LE/m3, angivet som timemiddel

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 540𝐿𝐸

𝑚3∗ 3,36

𝑚3

𝑠= 1.815 𝐿𝐸/𝑠

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 1.815𝐿𝐸

𝑠∗

√60

106= 0,0141 𝑔/𝑠

Modtagetank / udpumpningstank Modtagetanken og udpumpningstanken etableres på biogasanlægget, da disse er nødvendige for driften af

og med pumpeledningsnetværket. Der vil kunne forekomme fortrængningsluft fra begge tanke i

forbindelse med indpumpning til disse. Dette håndteres i et fælles filter og der er derfor ét fælles afkast

herfra. Filteret kan håndtere 0,06 m3/s (200 m3/h) fra tanken. Input data stammer fra en måling på

tilsvarende anlæg. Se kilde senere i dette bilag for ”fortrængningsluft modtage / udpumpningstanke”.

Lugtkonc = 8.200 LE/m3 angivet som timemiddel


𝑚3∗ 0,06

𝑚3

𝑠= 492 𝐿𝐸/𝑠


𝑠∗

√60

106= 0,0038 𝑔/𝑠

Side 17 af 172

Luftrensning 1 Luften fra den lukkede modtagehal, hvor der opbevares faste husdyrgødninger som kyllingemøg og

dybstrøelse samt oplagres separerede fibre, vil blive renset gennem et luftrensningsanlæg. Luften er

ventilationsluften som trækkes ud af hallen og gennem luftrensningsanlægget. Luftrenseanlægget er

optaget på Miljøstyrelsens teknologi liste og godkendt til en lugtreduktion på 83% samt en ammoniak

reduktion på 91%. Anlægget kan håndtere en luftmængde på maksimalt 6,9 m3/s (25.000 m3/h) fra hallen.

Input data i forhold til lugtbidrag stammer fra data fra tilsvarende oplag af biomasser.



𝑚3∗ 6,9

𝑚3

𝑠= 103.500 𝐿𝐸/𝑠


𝑠∗

√60

106= 0,8017𝑔/𝑠

Anlægget er godkendt til en lugtreduktion på 83%, hvilket betyder at det reelle bidrag, som der benyttes i

beregningen er 0,1363 g/s (altså 17% af 0,8017 g/s).

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 0,17 ∗ 0,8017 𝑔/𝑠 = 0,1363 𝑔/𝑠

Luftrensning 2 Luften fra et muligt kommende lukket separationsrum, hvor der separeres fibre fra den afgassede biomasse

og disse efterfølgende tørres skal renses i et luftrensningsanlæg umiddelbart udenfor rummet.

Luftrenseanlægget er optaget på Miljøstyrelsens teknologi liste og godkendt til en lugtreduktion på 83%

samt en ammoniak reduktion på 91%. Anlægget kan håndtere en luftmængde på maksimalt 0,5 m3/s (1.800

m3/h) fra rummet. Input data i forhold til lugtbidrag stammer fra data fra tilsvarende oplag af fiber

biomasser.



𝑚3∗ 0,5

𝑚3

𝑠= 7.500 𝐿𝐸/𝑠


𝑠∗

√60

106= 0,0581𝑔/𝑠

Anlægget er godkendt til en lugtreduktion på 83%, hvilket betyder at det reelle bidrag, som der benyttes i

beregningen er 0,0099 g/s (altså 17% af 0,0581 g/s).

𝐿𝑢𝑔𝑡𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 = 0,17 ∗ 0,0581 𝑔/𝑠 = 0,0099 𝑔/𝑠

Arealkilder Der er flere typer arealkilder indregnet i lugtberegningen. Input data er teoretiske og dermed opgjort som

timemiddel og omregnes som ses nedenfor. Opsummering i nedenstående tabel.

Side 18 af 172

Arealkilde x y Areal af kilde

(m2)

Lugtintensitet (LE/m2/s)

Lugtkoncentration

(g/s)

Indfødningsenhed1 -70 110 2m*4 m 3 LE/m2/s 0,0038

Indfødningsenhed2 -70 80 2m*4 m 3 LE/m2/s 0,0038

Skæreflade plansilo -50 60 1m*90 m 3 LE/m2/s 0,0021

Daglig ration plansilo -5 60 10m*10 m 3 LE/m2/s 0,0023

Plansilo skæreflade Ensilage lagret på plansiloen neddækkes med plast, men vil være åben i den ene ende (skærefladen –

maksimalt 5*33 = 165 m2). Der er tale om en passiv arealkilde med en yderst beskeden lugtemission. Der er

ikke fundet data for lugtemission fra overdækket planlager. Der findes data fra et milekomposteringsanlæg,

jf Miljøprojekt 1212 fra 2008. Heri findes lugtemissioner fra 0,5 til 3 LE/s/m2, disse data dækker over

biomasser som spildevandsslam og have/parkaffald. Biomasserne på BB Biogas er typisk majs- og

græsensilage. For beregning af Worst Case benyttes et input på 3 LE/s/m2.

𝑄 = 3

𝐿𝐸𝑠

𝑚2∗ 90 𝑚2 = 270

𝐿𝐸

𝑠∗

√60

106 = 0,0021𝑔/𝑠

Oplag af daglig ration Oplag af en bunke forberedt til den daglige påfyldning af faste biomasser. Kilden kan beskrives som en

passiv lugtkilde. Lugtintensiteten vurderes svarende til lugtintensiteten fra plansiloen på 3 LE/s/m2.

Overfladearealet af denne kilde vurderes at være 10*10 = 100 m2.

𝑄 = 3 𝐿𝐸/𝑠/𝑚2 ∗ 100 𝑚2 = 300 𝐿𝐸/𝑠 ∗√60

106 = 0,0023 𝑔/𝑠

Indfødningsenheder På biogasanlægget er der ved fuld drift 2 udendørs indfødningsenheder som begge fungerer som et

”badekar”, der fyldes med biomasser, som derefter trækkes ind i anlægget fra bunden af badekarret. Der

vil derfor kunne ske lugtafgivelse fra den sidste ilagte biomasse. Lugtintensiteten svarer til lugten fra

plansiloen. Arealet svarer til overfladen/åbningen af badekarret, hvilket er maks. 2*4 = 8 m2. Hver

indfødningsenhed / påslag bidrager med:

𝑄 = 3 𝐿𝐸/𝑠/𝑚2 ∗ 8 𝑚2 = 24 𝐿𝐸/𝑠 ∗ √60

106 = 0,0002 𝑔/𝑠

Side 19 af 172

Datagrundlag til punktkilder

Skrubber På Grøngas Vrå er der på et aminanlæg målt på lugtkoncentrationen fra off-gassen (CO2rejektet). Der er

målt en værdi på 750 LE/m3 ved 20°C. Ved disse beregninger benyttes en lugtkoncentration på 1.000 LE/m3

for at sikre en worst case situation.

Naturgaskedel

Luftafgange procestanke Til afkast fra luftafgange mellem duge benyttes input fra Miljøprojekt 1136.

Side 20 af 172

Fortrængningsluft modtage-/udpumpningstanke

Grænseværdier: Grænseværdier

LE/m3

Enkelte huse 10

Samlet bebyggelse (mere end 6 beboelsesbygninger indenfor en afstand af 200 m) 5

Side 21 af 172

Udskrift fra OML i LE/m3 (=µg/m3) Dato: 2020/06/03 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 1

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg

Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):

Start af beregningen = 740101 kl. 1

Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24

Meteorologiske data er fra: AALBORG

Koordinatsystem.

Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0

grader).

Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i

skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.

Receptordata.

Ruhedslængde, z0 = 0.100 m

Største terrænhældning = 8 grader

Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler

med centrum x,y: 0., 0.

og radierne (m): 50. 100. 200. 300. 400.

500. 525. 550. 600. 650.

700. 800. 850. 950. 1050.

Terrænhøjder er ikke alle ens.

Alle receptorhøjder = 1.5 m.

Alle overflader er typenr. = 2.

Side 22 af 172

Dato: 2020/06/03 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 2


Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 14.6 14.6 11.3 12.3 8.2 11.1 10.6 8.4 7.1 6.9 10.7 13.8 15.0 15.6 17.1

10 14.7 14.9 13.8 8.6 12.8 14.1 12.3 11.3 11.1 7.1 6.8 9.7 10.6 11.7 15.9

20 14.8 15.3 13.9 9.6 14.4 14.7 14.3 14.8 15.0 14.2 8.6 6.9 7.3 7.4 7.8

30 14.8 14.9 13.7 12.1 15.1 15.3 15.4 15.1 14.6 13.4 14.0 13.7 10.2 7.8 7.1

40 14.8 14.8 11.7 11.6 15.8 15.2 15.4 15.8 16.2 16.1 16.6 8.5 7.4 7.5 10.3

50 15.0 14.8 11.9 14.8 15.5 16.0 16.3 17.0 17.8 17.4 17.1 10.9 8.0 7.8 9.0

60 15.0 14.9 13.6 14.1 15.7 16.4 16.6 16.7 17.2 17.6 17.7 18.1 17.6 17.6 8.1

70 15.1 15.0 14.1 12.6 16.9 17.7 17.7 18.0 18.5 18.2 18.0 18.3 16.8 15.1 7.9

80 15.1 15.2 13.6 13.1 16.7 19.0 18.7 18.4 17.2 17.0 16.7 17.1 17.1 16.6 11.4

90 15.2 15.3 14.9 13.2 14.7 13.5 15.0 16.0 15.3 15.0 15.1 16.2 16.8 16.9 17.7

100 15.3 15.5 15.7 15.0 15.3 15.6 15.5 15.6 15.4 15.6 15.6 15.3 15.4 15.4 15.0

110 15.3 15.6 16.1 16.3 15.1 16.0 15.9 15.9 15.7 16.1 16.5 16.2 16.1 16.0 16.3

120 15.4 15.7 16.5 17.3 15.5 15.0 14.9 14.8 15.2 15.7 16.0 16.7 16.2 15.9 15.3

130 15.5 15.6 16.9 17.0 15.7 15.8 15.9 16.3 16.5 17.0 17.0 17.0 16.8 16.9 18.0

140 15.8 15.9 17.3 16.1 15.9 16.5 16.4 16.7 17.1 18.2 19.0 19.2 18.8 19.0 18.6

150 15.8 16.2 17.2 15.3 16.3 16.3 16.4 16.6 17.3 18.0 18.2 17.4 17.5 17.5 18.0

160 16.0 16.3 16.2 14.9 15.6 17.0 17.1 17.1 17.0 16.7 17.7 16.9 17.1 17.3 18.3

170 16.5 16.7 15.5 14.8 15.4 16.4 16.2 16.3 15.9 15.3 15.6 16.7 16.9 17.0 16.1

180 16.6 16.8 14.9 14.6 16.2 15.7 15.7 15.9 15.5 15.4 15.1 15.8 15.7 15.7 14.3

190 16.8 16.7 14.5 14.9 15.9 15.7 15.9 15.7 15.1 15.5 15.6 16.6 16.2 15.5 8.7

200 17.1 16.9 14.6 15.0 16.0 14.0 15.0 15.0 16.7 15.9 16.8 16.2 15.6 15.1 7.5

210 16.9 16.8 14.6 14.8 14.8 12.4 13.8 15.1 15.5 15.4 15.3 13.5 12.1 11.9 7.2

220 17.1 17.0 14.9 14.3 14.3 11.1 11.4 14.2 14.6 14.0 14.2 9.9 7.8 7.8 6.9

230 17.0 17.1 14.9 14.1 14.2 10.6 9.9 13.2 14.5 14.6 13.8 8.2 8.9 7.9 7.6

240 17.0 17.0 15.1 13.9 14.4 11.9 8.8 8.7 13.5 13.9 13.2 9.5 7.5 7.0 9.9

250 16.9 16.7 15.0 13.8 14.5 12.8 10.8 9.8 8.4 13.6 12.3 9.2 7.2 7.1 9.5

260 16.8 16.9 14.9 14.3 14.1 14.2 14.0 13.6 13.3 10.9 7.3 7.1 7.1 7.0 12.3

270 16.9 17.0 15.6 14.9 12.9 12.1 13.0 13.6 13.4 13.1 12.0 7.0 7.1 7.2 7.5

280 16.2 16.2 15.8 15.0 14.3 11.8 10.5 11.0 8.3 7.1 9.8 7.3 7.3 7.3 11.1

290 15.8 16.0 15.8 14.6 13.9 13.1 12.7 12.5 11.3 10.1 8.4 7.3 11.5 12.1 14.1

300 15.5 15.4 15.2 14.5 13.5 10.5 10.0 9.6 8.6 8.2 7.2 8.7 15.4 16.2 16.9

310 15.4 15.2 14.5 14.1 12.2 11.0 10.8 10.7 10.3 7.1 6.9 15.1 16.0 16.3 17.0

320 15.0 14.6 14.6 13.8 10.9 10.3 9.9 9.6 7.7 7.1 7.2 13.1 12.9 12.6 10.4

330 15.1 14.4 14.8 13.8 10.5 9.9 8.9 8.8 7.2 7.2 8.3 13.3 13.8 13.7 10.0

340 14.7 14.5 14.6 14.1 10.6 9.4 9.6 9.1 7.0 7.3 7.6 8.8 12.1 13.3 15.3

350 15.0 14.7 14.0 14.0 12.1 8.6 8.8 8.6 7.1 6.9 11.3 14.3 12.2 10.7 16.1

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Side 23 af 172



Forkortelser benyttet for kildeparametrene:

Nr.....: Internt kildenummer

ID.....: Tekst til identificering af kilde

X......: X-koordinat for kilde [m]

Y......: Y-koordinat for kilde [m]

Z......: Terrænkote for skorstensfod [m]

HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m]

T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]

VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]

DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m]

DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m]

HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]

Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek]

og specielt for arealkilder:

X......: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m]

Y......: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m]

TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader]

L1.....: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m]


Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen.

Punktkilder.

------------

Kildedata:

Lugt Stof 2 Stof 3

Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3

1 Skrubber 0. 0. 15.4 14.0 20. 0.41 0.15 0.16 0.0 3.20E-03 0.0000 0.0000

2 Ngas 2. 0. 15.4 13.0 140. 1.75 0.40 0.45 0.0 7.30E-03 0.0000 0.0000

3 Luft1 -70. 140. 14.7 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

4 Luft2 -70. 60. 15.1 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

5 Luft3 -150. 70. 15.3 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

6 Luft4 -150. 150. 14.3 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

7 Luft5 -150. 200. 14.3 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

8 Luft6 -70. 200. 14.5 7.0 20. 0.28 0.15 0.16 6.0 2.20E-03 0.0000 0.0000

9 Nykedel 30. 20. 14.9 13.0 140. 3.36 0.50 0.51 12.0 0.0141 0.0000 0.0000

10 ToTanke -10. 180. 12.2 3.0 20. 0.06 0.10 0.11 2.0 3.80E-03 0.0000 0.0000

11 Luftren1 -150. 40. 15.6 14.0 20. 6.90 0.60 0.61 12.0 0.1363 0.0000 0.0000

12 Luftren2 40. 60. 14.9 12.0 20. 0.50 0.45 0.50 8.0 9.90E-03 0.0000 0.0000

Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.

Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.

Afledte kildeparametre:

Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft)

m/s (omtrentlig) m4/s3

1 24.9 0.0

2 21.1 2.6

3 17.0 0.0

4 17.0 0.0

5 17.0 0.0

6 17.0 0.0

7 17.0 0.0

8 17.0 0.0

9 25.9 5.0

10 8.2 0.0

11 26.2 0.8

12 3.4 0.1

Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget).

Kilde nr. 1:

Side 24 af 172

Retning Højde[m] Afstand[m]

10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0



Kilde nr. 1:


310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Kilde nr. 2:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Kilde nr. 9:


10 12.0 1.0

20 12.0 1.0

30 12.0 2.0

40 12.0 4.0

50 12.0 6.0

60 12.0 8.0

70 12.0 10.0

80 12.0 12.0

280 12.0 12.0

290 12.0 10.0

300 12.0 8.0

310 12.0 6.0

320 12.0 4.0

330 12.0 2.0

340 12.0 1.0

350 12.0 1.0

360 12.0 1.0

Arealkilder.

------------

Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder.

Type nr. 1:

Ingen tidsvariation.

Individuelle kildedata:

Lugt Stof 2 Stof 3

Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type

13 Indfød1 -70 110 2 4 0 7.0 7.0 3.80E-03 0.0000 0.0000 1

14 Indfød2 -70 80 2 4 0 7.0 7.0 3.80E-03 0.0000 0.0000 1

15 Pskære -50 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

16 Pskære -40 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

17 Pskære -30 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

18 Pskære -20 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

Side 25 af 172

19 Pskære -10 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

20 Pskære 0 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

21 Pskære 10 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

22 Pskære 20 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

23 Pskære 30 60 1 10 0 6.0 0.0 2.33E-04 0.0000 0.0000 1

24 Pdaglig -5 60 10 10 0 3.0 0.0 2.30E-03 0.0000 0.0000 1



Side til advarsler.

***************** ADVARSEL ****************

ADVARSEL FRA OML-MULTI:

Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning

i dennes indflydelsesområde.

Fundet første gang for receptor nr. 467 og en

bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 4.

Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med

betydelig usikkerhed.

For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

Side 26 af 172



Lugt Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

------------------------------------------------------------------------

De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3)

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 29 24 33 14 10 8 7 7 6 6 6 5 5 5 5

10 26 22 19 13 9 8 7 7 7 6 6 5 5 5 4

20 22 21 15 12 9 8 7 7 7 6 6 5 5 5 4

30 21 22 14 11 9 7 7 7 7 6 6 5 5 5 4

40 20 22 14 10 8 7 7 7 7 6 6 5 5 5 4

50 19 25 13 10 8 7 7 7 7 7 6 5 5 5 4

60 19 18 14 10 9 8 8 7 7 7 7 6 6 5 4

70 31 16 14 11 9 8 7 7 7 6 6 6 5 5 4

80 19 19 14 10 9 8 8 8 7 6 6 6 5 5 4

90 17 17 13 10 8 7 7 7 6 6 6 5 5 5 5

100 17 14 12 9 8 7 6 6 6 6 5 5 5 4 4

110 17 14 11 9 7 7 6 6 6 6 6 5 5 4 4

120 17 14 10 9 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4

130 17 14 10 9 7 6 6 6 6 6 5 5 5 4 4

140 18 15 10 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 4

150 17 15 11 8 7 7 7 7 6 6 6 5 5 5 4

160 19 15 10 8 6 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4

170 21 17 10 8 7 6 6 6 5 5 5 5 5 5 4

180 21 17 11 8 7 6 6 6 5 5 5 5 5 4 4

190 22 18 11 9 7 6 6 6 5 5 5 5 5 4 4

200 24 18 14 10 8 6 5 5 6 5 5 5 4 4 4

210 25 19 15 10 8 6 6 6 5 5 5 5 5 4 4

220 26 22 16 12 9 7 7 6 6 5 5 5 4 4 4

230 27 23 20 15 10 8 7 7 6 5 5 5 5 5 4

240 29 25 22 17 12 8 7 7 6 6 6 5 5 5 5

250 30 26 28 19 13 9 8 8 7 6 6 6 6 5 5

260 29 33 33 22 14 10 9 9 8 7 6 6 5 5 5

270 30 41 39 24 15 11 10 9 8 7 7 6 6 5 5

280 31 41 49 26 16 11 10 10 8 8 7 6 6 5 5

290 29 42 44 25 15 11 10 9 8 7 6 5 5 5 4

300 28 37 35 22 14 10 9 8 8 7 6 6 6 5 5

310 28 35 32 21 13 9 9 8 8 7 7 6 6 6 6

320 27 52 29 18 12 9 8 8 7 7 6 6 6 5 5

330 26 34 24 19 12 9 8 8 7 6 6 6 5 5 5

340 25 31 21 15 11 9 8 8 7 6 6 5 5 4 4

350 25 27 21 14 10 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 51.65 i afstand 100 m og retning 320 grader i 197608 (yyyymm)

Side 27 af 172



Lugt Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

------------------------------------------------------------------------

Middelværdier (µg/m3)

------------------------------------------------------------------------------------------------

----

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950

1050

------------------------------------------------------------------------------------------------

----

0 5 4 4 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

0

10 5 4 3 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

0

20 4 4 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

0

30 4 4 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

40 3 3 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

50 3 3 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

60 3 3 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

70 3 2 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0

0

80 2 2 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

90 2 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0

0

100 2 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

110 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

120 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

130 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

140 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

150 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

160 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

170 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

180 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

190 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

200 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

210 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

220 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

230 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

240 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

250 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

260 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

0

270 3 2 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

280 3 3 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

Side 28 af 172

290 3 3 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0

0

300 3 4 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

310 4 5 2 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0

0

320 4 7 3 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

0

330 4 6 3 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0

0

340 5 5 3 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0

0

350 5 5 4 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0

0

------------------------------------------------------------------------------------------------

----

Maksimum= 7.26 i afstand 100 m og retning 320 grader.

Side 29 af 172



Benyttede filer.

Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne:

Punktkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.kld

og bygningsdata ..................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.kbg

Arealkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.are

Meteorologi........................: C:\Program Files (x86)\OML-Multi\Aal7483LST.met

Receptorer.........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.rct_

Beregninsopsætning.................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.opt

Følgende outputfil er benyttet:

Resultater ........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Biogas lugt

udv.log

Beregning:

Start kl. 13:08:52 (03-06-2020)

Slut kl. 13:29:13 (03-06-2020)

Side 30 af 172

Kommentarer til beregning Ved nærmeste nabo Ålstrupvej 39, ca. 500 meter væk overholdes kravet på 10 LE/m3. Den beregnede

maksimale værdi er 6 LE/m3. Idet der er benyttet 10 års vejrdata er det muligt at aflæse resultaterne

konservativt – dvs. i en afstand på 500m og i vinkel 200 grader.

Ved nærmeste samlet bebyggelse Smidstrup, ca. 850 meter væk overholdes kravet på 5 LE/m3. Den

beregnede maksimale værdi er 5 LE/m3. Idet der er benyttet 10 års vejrdata er det muligt at aflæse

resultaterne konservativt – dvs. i en afstand på 800m og i vinkel 140 grader.

De aflæste resultater er markeret med gult ovenfor i udskriften.

Da der er benyttet 10-årige vejrdata er det muligt at lave skarp retningstolkning af resultatet, hvilket

betyder at resultatet kan tages for pålydende i den aktuelle afstand og vinkel, jf. Århus Universitets

hjemmeside om Output fra OML beregning. Se nedenstående link.

https://envs.au.dk/faglige-omraader/luftforurening-udledninger-og-

effekter/overvaagningsprogrammet/luftforureningsmodeller/oml/tolkning-af-output/

Side 31 af 172

https://envs.au.dk/faglige-omraader/luftforurening-udledninger-og-effekter/overvaagningsprogrammet/luftforureningsmodeller/oml/tolkning-af-output/

https://envs.au.dk/faglige-omraader/luftforurening-udledninger-og-effekter/overvaagningsprogrammet/luftforureningsmodeller/oml/tolkning-af-output/

Bilag 4a - OML Emissionsberegning for NOx, CO, støv, NH3, H2S

Datagrundlag – input til / output fra OML

Input værdier (mg/Nm3)

NOx (regnet som NO2)

CO støv NH3 punktkilde

NH3 (g/s) arealkilder

H2S

Filter (renset offgas) ir ir ir 1,21 ir 3

Modtagetank ir ir ir ir 0,0102 ir

Udpumpningstank ir ir ir ir 0,0102 ir

Luftrensning 1 0,041

Luftrensning 2 0,006

Ngas kedel (3 %O2)

30,4 125 ir ir ir ir

Flis kedel (6 %O2)

50* 30 3 ir ir ir

Aflæste værdier (µg/Nm3)

68,3 73,5 4,1 15,8 - 1,0

B værdi (mg/m3) 0,125 1 0,01 0,3 - 0,001

B værdi (µg/m3) 125 1000 10 300 - 1

B-værdierne er vurderet i en afstand af 90 meter fra origo i vinklerne 230-250°, idet nærmeste beboelse ligger i denne afstand og

vinkel. For de komponenter som beregnet har en højere emission længere væk end beboelsen, er den maksimale værdi vurderet

op mod B værdien.

*Fliskedlen skal kunne reducere NOx ned til 50 mg N/Nm3.

Ved aflæsningen i beregningsudskriften er det foretaget på følgende grundlag:

Beboelsen Ålstrupvej 68 er beliggende i en afstand af 90 meter i en vinkel fra 220 – 240°. Derfor er alle

emissioner aflæst i denne afstand + vinkel – og her er den største værdi udvalgt til vurdering op mod B

værdien. Derudover er placeringen af den maksimale værdi vurderet. Hvis det er placeret i en kortere

afstand end de 90 meter, så er der ingen udfordring heri. Hvis den maksimale værdi er længere væk end 90

meter, så vurderes om det er i en problematisk retning. Såfremt vinkel og afstand er ud over markarealer er

dette ikke vurderet problematisk, da der ikke er mennesker, der opholder sig fast på mark.

Mellemregninger for de respektive afkast

NOx og CO fra kedler

Kedelafkast Volumenflow (Nm3/s)

NOx-N / NO2-N * (mg/Nm3)

CO (mg/Nm3)

Støv (mg/Nm3)

Fliskedel (6% ilt) 3,36 164 / 50 41 30 – uden støvfilter 3 – med støvfilter**

Fliskedel (10% ilt) ir ir 30 ir

Ngas kedel (3% ilt) 1,75 100 / 30,4 125 ir **Med cyklon er det muligt at reducere støv påvirkningen med op til 95 %. Her er benyttet en reduktion på ca. 90 %. * Mængden af NOx er beregnet som NO2-N, hvilket giver et konservativt resultat. Realistisk vil en del være NO. Omregningen mellem NOx og NO2 er foretaget ved at gange med forholdet mellem N og NO2: Eksempel: 164 *vægt N/vægt NO2 = 164 *14/46 = 164 * 0,304 = 50 mg/Nm3

Side 32 af 172

NH3 fra renset offgas (via biofilter og poleringsfilter) og to tanke

Afkast / bidrag Areal (m2)

Emissionsfaktor (kg NH3-N/m2/år)

Emission (kg NH3-N/år)

Emission (g NH3-N/s)

Emission (mg/Nm3)

Punktkilde Renset offgas

ir ir 19*** 0,000496 1,21

Luftrensning 1 ** ir ir ir 0,041

Luftrensning 2 ** ir ir ir 0,006

Arealkilde Modtagetank

804 0,4* 321,6 0,0102 ir

Arealkilde Udpumpningstank

804 0,4* 321,6 0,0102 ir

*Kilde: Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og som bygger på et kvælstoftab udregnet efter overfladearealet.

** efter 91% rensning i luftrenseanlæg

***Med udgangspunkt i at ammoniak indholdet i luften til biologisk skrubber er ca. 30 ppm, og rensegraden er af

leverandør sat til 90%. Derfor kan der i værste fald forventes 10% ammoniak i den rensede luft, svarende til 3 ppm.

Omregnet giver dette 19 kg NH3/år.

H2S fra renset off-gas Leverandør af biologisk skrubber har garanteret maks. 3 ppm H2S ud af skrubberen, idet anlægget har krav

til maksimalt 3 ppm H2S (4,5 mg/Nm3) i den rensede off-gas. Efterfølgende den biologiske skrubber

opsættes et filter, som polerer den rensede off-gas. Dette bevirker at H2S indholdet kommer under 2 ppm

(3 mg/Nm3). Ved beregningen i OML programmet er for worst case betragtning benyttet en H2S emission

på 3 mg/Nm3.

Derudover er der svovlbrinte bidrag fra de 2 luftrense afkast. Der er erfaringsmæssigt ca. 10 ppm H2S

(svarer til 15 mg/m3) i ventilationsluften fra en ventileret modtagehal. Der kan forventes en H2S fjernelse på

mellem 90 og 95%. Der pågår forsøg i skrivende stund, hvor det forventes at opnå fjernelse på mere end

95% H2S (forventer 100%). Her benyttes 95%, som er indregnet i emissionen nedenfor.

Afkast Volumen (m3/s)

Emission (mg/Nm3)

Emission (g/s)

Renset offgas 0,41 3 0,00123

Luftrenseanlæg 1 6,9 0,75 0,00518

Luftrenseanlæg 2 1 0,75 0,00075

Volumenflow for de respektive afkast

Afkast \ volumenflow Volumen flow (Nm3/s)

Renset offgas (punktkilde) 0,41

Ngas kedel (punktkilde) ved 3% ilt 1,75

Fliskedel (punktkilde) ved 6% ilt 3,36

Luftrensning1 6,9

Luftrensning 2 1

Modtagetank (arealkilde) ir

Udpumpningstank (arealkilde) ir

Side 33 af 172

Output fra OML NOx, CO og støv








Koordinatsystem.


grader).



Receptordata.





og radierne (m): 10. 20. 30. 40. 50.

60. 70. 80. 90. 100.

125. 150. 175. 200. 250.




Side 34 af 172



Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 15.1 14.9 14.7 14.6 14.6 15.1 14.8 14.7 14.7 14.6 14.8 14.5 13.6 11.3 11.7

10 15.1 14.9 14.8 14.7 14.7 14.7 15.1 14.8 14.9 14.9 14.8 14.7 14.4 13.8 9.9

20 15.1 14.8 14.8 14.7 14.8 14.9 14.9 14.9 14.9 15.3 14.9 14.7 14.3 13.9 10.2

30 15.0 14.8 14.8 14.8 14.8 14.8 14.9 14.9 14.9 14.9 14.9 14.8 14.5 13.7 9.8

40 15.0 14.8 14.9 14.8 14.8 14.9 14.9 14.9 14.8 14.8 14.8 14.6 13.9 11.7 10.2

50 15.0 14.9 14.9 14.8 15.0 15.0 14.9 14.9 14.7 14.8 14.8 14.7 13.8 11.9 10.6

60 15.0 14.9 14.9 15.0 15.0 15.1 15.0 15.0 14.9 14.9 14.8 14.7 14.4 13.6 10.9

70 15.3 14.9 15.0 15.1 15.1 15.2 15.1 15.0 15.1 15.0 14.9 14.9 14.9 14.1 10.8

80 15.3 15.2 15.0 15.1 15.1 15.2 15.2 15.1 15.2 15.2 15.2 15.1 14.8 13.6 11.3

90 15.3 15.2 15.1 15.1 15.2 15.2 15.2 15.3 15.3 15.3 15.3 15.1 15.1 14.9 14.8

100 15.3 15.2 15.1 15.3 15.3 15.3 15.3 15.3 15.5 15.5 15.4 15.2 15.5 15.7 16.0

110 15.3 15.4 15.3 15.3 15.3 15.4 15.4 15.4 15.6 15.6 15.6 15.6 15.8 16.1 16.5

120 15.3 15.4 15.3 15.4 15.4 15.4 15.4 15.5 15.5 15.7 15.8 15.8 16.0 16.5 17.1

130 15.5 15.4 15.6 15.6 15.5 15.6 15.6 15.6 15.6 15.6 15.9 16.0 16.3 16.9 17.6

140 15.5 15.8 15.6 15.6 15.8 15.7 15.6 15.7 15.9 15.9 15.9 16.3 16.8 17.3 17.1

150 15.5 15.8 15.7 15.7 15.8 16.0 15.8 15.9 15.9 16.2 16.5 16.8 17.2 17.2 16.3

160 15.6 15.8 16.0 15.9 16.0 16.2 16.2 16.2 16.3 16.3 16.7 16.7 16.5 16.2 15.7

170 15.6 15.9 16.0 16.2 16.5 16.5 16.7 16.5 16.6 16.7 16.5 16.1 15.8 15.5 14.9

180 15.6 15.9 16.2 16.4 16.6 16.7 16.8 16.9 16.9 16.8 16.5 15.9 15.4 14.9 14.7

190 15.6 15.9 16.2 16.6 16.8 16.9 16.9 16.9 16.8 16.7 16.3 15.6 15.0 14.5 14.5

200 15.6 16.2 16.4 16.6 17.1 17.1 17.1 17.1 17.1 16.9 16.2 15.6 14.8 14.6 14.6

210 15.6 16.2 16.4 16.6 16.9 17.2 17.2 17.3 17.1 16.8 16.4 15.6 14.9 14.6 14.3

220 15.9 16.2 16.4 16.6 17.1 17.4 17.4 17.4 17.2 17.0 16.3 15.6 15.0 14.9 14.6

230 15.9 15.9 16.4 16.9 17.0 17.2 17.4 17.5 17.0 17.1 16.7 15.6 15.0 14.9 14.6

240 15.9 16.1 16.4 16.6 17.0 17.1 17.2 17.0 17.0 17.0 16.8 15.1 14.8 15.1 14.5

250 15.6 16.1 16.3 16.5 16.9 17.0 17.0 17.1 16.9 16.7 16.6 15.6 14.2 15.0 14.7

260 15.6 15.8 16.3 16.5 16.8 16.9 16.9 16.9 16.8 16.9 16.4 15.7 15.2 14.9 14.7

270 15.6 15.8 15.9 16.2 16.9 16.9 16.9 16.8 17.0 17.0 16.2 15.8 15.6 15.6 15.1

280 15.6 15.8 15.9 15.9 16.2 16.5 16.7 16.6 16.9 16.2 15.8 15.5 15.9 15.8 15.4

290 15.6 15.5 15.7 15.9 15.8 15.9 16.1 15.7 15.9 16.0 15.5 15.3 15.6 15.8 15.0

300 15.6 15.5 15.7 15.4 15.5 15.5 15.5 15.4 15.6 15.4 15.2 14.9 15.1 15.2 14.7

310 15.3 15.3 15.3 15.3 15.4 15.2 15.2 15.0 15.1 15.2 14.9 14.7 14.5 14.5 14.2

320 15.3 15.1 15.3 15.3 15.0 14.8 14.8 14.7 14.6 14.6 14.6 14.4 14.5 14.6 14.3

330 15.1 15.1 14.9 15.0 15.1 14.8 14.4 14.3 14.4 14.4 14.7 14.8 14.8 14.8 14.3

340 15.1 15.1 14.9 14.7 14.7 14.6 14.5 14.3 14.3 14.5 14.6 14.4 14.6 14.6 14.4

350 15.1 14.9 14.7 14.7 15.0 14.6 14.7 14.6 14.6 14.7 14.7 13.6 13.2 14.0 14.2

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Side 35 af 172
















Punktkilder.

------------

Kildedata:

NOx CO støv


1 Biofil 0. 0. 15.4 14.0 20. 0.41 0.15 0.16 0.0 0.0000 0.0000 0.0000

2 Ngas 2. 0. 15.4 13.0 140. 1.75 0.40 0.45 0.0 0.0532 0.2187 0.0000

3 Nykedel -56. 6. 16.5 13.0 140. 3.36 0.50 0.51 12.0 0.1680 0.1378 0.0101






1 24.9 0.0

2 21.1 2.6

3 25.9 5.0


Kilde nr. 1:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Kilde nr. 2:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

Side 36 af 172

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0



Kilde nr. 3:


10 12.0 1.0

20 12.0 1.0

30 12.0 2.0

40 12.0 4.0

50 12.0 6.0

60 12.0 8.0

70 12.0 10.0

80 12.0 12.0

280 12.0 12.0

290 12.0 10.0

300 12.0 8.0

310 12.0 6.0

320 12.0 4.0

330 12.0 2.0

340 12.0 1.0

350 12.0 1.0

360 12.0 1.0



Side til advarsler.

***************** ADVARSEL ****************









Side 37 af 172



NOx Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 71.8 70.0 64.3 62.9 58.3 53.3 49.5 46.3 43.4 42.0 35.6 31.1 26.8 23.9 18.9

10 69.6 66.7 63.5 58.3 57.0 51.3 46.6 44.8 41.5 38.4 33.4 29.7 25.5 22.4 18.2

20 66.8 64.1 60.3 56.3 51.3 50.7 46.9 42.6 39.4 38.0 32.2 28.5 24.6 21.9 17.6

30 64.6 60.2 58.3 55.1 50.5 45.5 43.6 42.0 39.3 36.2 30.7 27.1 23.7 21.0 17.3

40 65.2 60.0 55.9 53.2 49.9 44.1 41.4 38.7 36.7 34.7 30.3 26.7 23.2 21.0 17.6

50 65.0 59.8 53.4 50.8 47.5 43.1 42.2 38.7 35.8 32.9 29.2 26.3 23.5 21.1 17.7

60 63.4 57.3 54.1 47.7 44.8 42.6 40.5 37.5 35.8 32.6 29.0 25.5 23.6 21.8 17.6

70 60.9 57.5 51.6 49.4 45.6 41.9 38.1 36.4 34.5 32.5 28.9 26.3 23.7 21.5 17.6

80 62.0 55.4 51.8 48.0 44.1 40.8 38.4 36.3 35.2 33.6 30.8 27.6 24.5 22.0 18.0

90 61.2 55.4 51.3 47.0 43.2 40.6 38.1 36.4 35.2 33.7 30.9 28.3 25.6 22.9 18.5

100 62.5 56.4 50.4 46.2 42.9 40.5 38.2 36.3 34.9 33.6 30.7 27.9 25.1 22.7 18.3

110 59.6 54.6 48.8 45.7 42.2 40.1 38.2 36.5 34.6 32.8 29.0 26.1 23.7 21.1 17.5

120 62.4 54.3 52.8 45.4 43.6 39.8 36.6 34.6 32.3 31.3 28.7 25.6 22.8 20.3 16.9

130 61.0 58.6 52.2 45.6 43.2 38.9 36.9 34.8 33.9 31.5 28.1 24.8 22.7 20.8 17.8

140 61.2 60.0 50.1 45.7 44.6 42.1 38.7 37.3 34.9 31.8 27.3 25.2 23.8 21.6 17.8

150 62.9 57.3 51.8 48.8 46.1 42.7 39.2 35.7 33.6 30.5 25.9 23.2 19.3 17.8 15.1

160 66.7 58.3 54.6 51.1 45.7 42.4 39.4 35.4 31.6 29.5 23.8 21.2 16.7 17.4 12.9

170 66.8 62.4 56.0 50.5 46.9 42.9 38.5 34.8 29.4 29.4 24.0 18.6 17.6 16.7 12.7

180 66.1 61.3 57.7 54.4 50.9 42.6 35.5 31.9 29.8 25.1 24.0 21.3 16.9 15.2 13.8

190 66.6 63.5 58.8 57.1 50.5 41.4 36.4 31.0 30.7 26.8 22.7 21.9 18.6 17.1 14.7

200 68.5 68.4 65.1 58.2 47.1 41.4 38.1 33.5 30.2 28.9 26.5 24.7 24.7 22.1 16.8

210 70.6 73.0 69.2 62.7 51.1 45.5 36.9 37.0 32.8 35.0 33.2 27.3 26.1 25.3 19.4

220 74.3 76.3 76.0 67.4 50.9 51.0 51.7 46.3 53.7 40.4 37.1 32.2 29.4 26.8 20.9

230 79.2 79.0 86.4 77.7 63.5 61.9 56.2 62.2 52.6 51.7 45.5 37.3 32.3 26.9 22.5

240 76.7 87.7 97.9 92.4 86.4 75.9 75.4 76.0 68.3 60.4 47.7 41.3 35.4 30.4 24.2

250 77.6 92.6 112.3 120.7 114.5 137.4 116.0 101.4 79.7 69.1 55.0 44.5 38.2 33.6 26.0

260 81.1 102.6 129.2 146.2 122.5 150.0 155.4 131.7 101.1 83.5 57.8 46.9 39.6 34.4 26.7

270 82.2 102.7 137.8 156.5 168.2 172.3 177.6 158.6 118.2 93.9 61.2 49.7 42.2 37.2 28.7

280 81.8 104.0 142.4 161.8 165.7 162.4 170.9 164.7 120.6 90.0 66.4 53.5 44.3 37.3 28.0

290 81.1 100.9 134.1 159.9 163.9 155.1 157.6 125.5 97.9 81.4 59.9 49.5 42.2 36.8 28.0

300 80.7 99.5 123.4 150.2 155.0 156.1 124.6 101.1 84.6 69.1 52.9 45.6 38.5 33.4 26.3

310 81.0 91.3 106.0 118.0 116.2 111.9 100.5 77.1 70.3 60.5 50.1 41.0 34.9 31.8 24.1

320 77.4 87.3 94.3 97.2 90.4 88.0 80.1 73.7 59.6 52.3 46.0 39.1 34.1 30.7 23.0

330 75.2 83.6 83.0 82.8 76.8 72.6 65.8 62.3 57.4 56.4 41.8 35.8 30.7 27.2 20.8

340 75.1 77.3 75.5 75.2 68.5 62.5 56.8 55.7 52.6 49.3 42.3 35.5 29.0 25.3 19.7

350 73.6 73.2 71.7 69.2 61.1 56.7 53.4 50.8 47.9 45.8 39.0 33.5 29.1 25.1 19.4

---------------------------------------------------------------------------------------------------


Side 38 af 172



NOx Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 5.1 4.2 3.6 3.2 2.7 2.2 1.9 1.7 1.5 1.4 1.2 1.0 0.9 0.8

0.6

10 5.3 4.3 3.7 3.2 2.8 2.4 2.1 1.8 1.6 1.5 1.3 1.1 1.0 0.9

0.7

20 5.7 4.5 3.8 3.3 2.9 2.6 2.3 2.1 1.9 1.7 1.4 1.2 1.0 0.9

0.7

30 6.0 4.6 3.8 3.3 3.0 2.7 2.5 2.3 2.1 1.9 1.6 1.3 1.1 1.0

0.8

40 6.2 4.6 3.8 3.3 2.9 2.7 2.5 2.3 2.2 2.0 1.7 1.5 1.3 1.1

0.9

50 6.3 4.7 3.9 3.4 3.1 2.8 2.6 2.4 2.3 2.2 1.9 1.6 1.4 1.2

1.0

60 5.8 4.5 3.8 3.4 3.0 2.8 2.6 2.4 2.3 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3

1.0

70 4.7 3.4 2.7 2.4 2.2 2.1 2.0 1.9 1.9 1.8 1.6 1.5 1.3 1.2

1.0

80 3.4 2.4 2.0 1.9 1.8 1.7 1.7 1.6 1.6 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1

0.9

90 2.5 2.1 1.9 1.8 1.7 1.6 1.6 1.5 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0

0.8

100 2.5 2.0 1.9 1.7 1.6 1.6 1.5 1.4 1.4 1.4 1.3 1.1 1.0 0.9

0.8

110 2.8 2.1 1.8 1.7 1.6 1.5 1.4 1.3 1.3 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8

0.6

120 3.3 2.4 1.9 1.7 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6

0.5

130 3.6 2.7 2.2 1.8 1.6 1.4 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5

0.4

140 3.6 2.6 2.0 1.7 1.4 1.2 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4

0.3

150 3.5 2.4 1.8 1.4 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.4 0.4

0.3

160 3.5 2.3 1.7 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.3 0.3

0.2

170 3.6 2.3 1.6 1.2 1.0 0.8 0.8 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3 0.3

0.2

180 3.6 2.3 1.6 1.2 1.0 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3 0.3

0.2

190 3.8 2.4 1.6 1.2 1.0 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3 0.3

0.3

200 3.9 2.5 1.7 1.2 1.0 0.8 0.7 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3

0.3

210 4.1 2.6 1.8 1.3 1.0 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4

0.3

220 4.3 2.9 1.9 1.3 1.1 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4

0.4

230 4.3 3.2 2.1 1.6 1.2 1.1 1.0 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5

0.4

240 3.9 3.2 2.3 1.6 1.2 1.1 1.1 1.0 1.0 1.0 0.8 0.7 0.6 0.6

0.5

250 3.3 2.9 2.3 1.5 1.1 1.2 1.2 1.1 1.0 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6

0.5

260 3.1 3.1 3.1 2.4 1.6 1.7 1.7 1.6 1.5 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7

0.6

270 3.0 3.5 4.5 5.6 4.8 4.5 4.0 2.6 1.9 1.6 1.1 0.9 0.8 0.7

0.6

280 3.0 3.8 5.2 8.7 17.2 8.1 6.4 3.7 2.7 2.0 1.4 1.2 1.0 0.9

0.7

290 3.2 3.9 5.5 7.6 7.0 4.0 2.7 2.2 2.0 1.9 1.6 1.4 1.2 1.1

0.9

300 3.5 4.1 5.1 5.6 4.2 3.0 2.0 1.6 1.4 1.3 1.1 1.1 1.0 0.9

0.7

Side 39 af 172

310 3.8 4.4 4.9 4.5 3.4 2.7 1.9 1.6 1.4 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7

0.6

320 4.2 4.6 4.6 3.9 2.9 2.4 2.0 1.6 1.3 1.2 1.0 0.8 0.7 0.7

0.5

330 4.5 4.5 4.2 3.5 2.6 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 0.9 0.8 0.7 0.6

0.5

340 4.7 4.3 3.9 3.3 2.5 2.1 1.9 1.7 1.5 1.3 1.0 0.8 0.7 0.6

0.5

350 4.8 4.2 3.8 3.2 2.6 2.1 1.8 1.7 1.5 1.4 1.1 1.0 0.8 0.7

0.6

------------------------------------------------------------------------------------------------

----


Side 40 af 172



CO Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 211.4 207.6 179.9 132.8 104.8 89.2 78.1 71.1 65.1 59.7 49.3 41.5 35.9 31.8 26.1

10 211.4 208.4 183.5 137.5 113.3 97.4 86.5 77.7 70.7 64.3 52.9 44.6 38.2 33.0 26.9

20 212.9 210.2 185.6 138.3 109.5 93.9 83.1 74.7 67.8 62.6 51.8 43.6 37.8 33.0 27.7

30 213.0 208.6 179.3 133.0 109.4 92.8 82.0 74.5 68.4 63.1 52.8 44.8 38.1 33.9 28.7

40 197.1 176.5 173.8 137.4 111.6 95.1 83.8 75.2 68.1 62.8 52.4 44.8 39.0 34.8 29.7

50 181.3 171.2 156.7 136.2 109.2 93.9 83.4 76.1 69.8 64.5 53.7 46.2 41.0 37.2 30.5

60 157.5 155.3 153.3 136.6 111.7 96.0 85.3 77.3 71.2 65.8 55.9 48.9 44.4 40.2 32.5

70 155.4 146.0 131.2 106.9 84.8 71.3 62.1 56.6 52.2 48.5 40.8 37.1 34.2 31.0 27.0

80 127.4 58.9 42.5 39.4 36.2 33.8 32.4 32.9 33.2 34.6 37.0 36.5 35.3 32.8 28.0

90 75.7 45.5 42.1 38.6 35.7 34.2 34.2 35.2 37.5 39.7 41.1 40.4 38.1 35.3 29.8

100 73.9 46.3 41.4 37.9 35.5 34.3 34.2 36.2 39.1 40.9 41.8 39.7 37.2 35.1 29.8

110 166.4 47.0 40.0 37.5 34.7 33.4 33.3 33.0 33.3 34.9 37.1 37.5 36.0 33.7 28.3

120 233.0 174.6 96.6 65.0 52.0 45.1 40.3 36.6 33.1 30.8 31.5 32.5 32.3 31.2 27.8

130 246.6 234.5 196.4 144.8 112.6 96.0 83.4 75.1 69.5 64.8 56.6 49.3 43.8 40.0 32.3

140 239.8 244.3 188.2 130.8 100.1 81.9 67.7 60.2 55.4 51.2 46.1 42.0 38.9 35.2 29.3

150 243.6 212.9 161.0 111.8 91.5 81.4 67.5 60.2 54.9 51.4 44.6 39.6 35.2 30.8 24.8

160 244.4 223.0 182.0 128.8 97.1 81.7 67.6 62.1 57.3 51.8 42.2 37.3 33.6 29.8 24.9

170 238.1 229.7 172.4 129.5 108.2 88.1 77.0 67.6 61.6 56.2 47.8 40.2 34.6 30.1 25.3

180 244.3 235.3 182.2 138.8 112.0 94.1 83.2 74.7 67.5 61.4 49.1 40.7 34.2 29.7 23.7

190 248.5 250.2 194.1 146.9 114.8 95.6 83.2 72.5 65.6 60.4 48.5 40.6 34.9 30.5 25.0

200 243.3 251.4 187.5 138.4 114.3 98.4 88.5 79.9 73.0 66.8 53.7 44.1 37.1 31.9 24.8

210 244.7 252.9 195.9 147.6 119.6 103.7 90.9 80.5 73.1 66.8 54.3 44.4 37.4 32.4 25.6

220 252.8 246.7 190.2 146.8 122.5 104.6 91.5 81.5 73.5 66.9 54.4 44.4 37.1 31.8 25.6

230 261.5 251.1 191.7 146.7 119.9 103.0 90.0 80.6 71.9 65.9 53.9 43.9 37.3 32.7 27.8

240 261.3 258.8 191.9 147.2 120.9 102.8 90.1 80.2 72.7 66.2 53.8 43.3 37.6 34.3 29.9

250 180.6 132.5 100.6 98.9 93.9 112.7 95.1 83.1 65.3 56.7 45.1 37.4 37.4 35.8 30.2

260 90.5 84.1 105.9 119.8 100.5 123.0 127.4 108.0 82.9 68.6 48.2 42.1 40.4 38.8 34.0

270 67.4 84.2 113.0 128.3 137.9 141.3 145.7 130.2 98.1 81.8 62.3 56.8 50.5 46.3 37.1

280 67.1 85.3 116.8 132.7 135.8 133.2 140.2 136.3 103.6 81.5 69.4 59.1 53.5 46.4 37.1

290 67.9 82.8 109.9 131.1 134.4 127.2 129.3 102.9 80.3 66.9 50.9 45.4 45.1 42.6 35.1

300 113.9 83.5 101.2 123.2 127.1 128.0 102.1 82.9 69.4 56.7 43.4 39.0 40.0 37.9 31.1

310 147.8 152.4 148.1 121.7 103.9 91.7 82.4 72.2 65.8 61.5 51.2 43.4 37.8 34.9 32.1

320 155.4 151.0 146.1 120.9 101.5 88.2 79.4 72.4 66.5 61.7 51.5 43.4 37.4 33.1 28.4

330 157.6 163.1 161.7 125.3 102.5 88.6 79.9 72.7 66.5 61.4 50.8 43.0 36.7 31.8 27.3

340 179.6 179.3 166.9 127.3 103.1 88.2 79.7 72.7 67.1 62.1 51.0 42.6 36.3 31.5 25.7

350 180.0 194.5 171.5 130.9 106.0 91.0 81.0 73.3 66.8 61.8 51.8 44.0 37.6 32.3 26.0

---------------------------------------------------------------------------------------------------


Side 41 af 172



CO Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 11.7 7.9 5.9 4.8 4.0 3.4 3.0 2.7 2.5 2.3 1.9 1.7 1.5 1.3

1.0

10 13.1 8.5 6.4 5.3 4.5 3.9 3.4 3.0 2.8 2.6 2.2 1.9 1.7 1.5

1.2

20 14.8 9.8 7.2 5.8 4.9 4.3 3.9 3.5 3.2 2.9 2.4 2.1 1.8 1.6

1.3

30 16.3 10.5 7.6 6.1 5.2 4.6 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8

1.4

40 17.2 11.0 7.9 6.2 5.4 4.8 4.3 4.0 3.7 3.4 2.9 2.5 2.2 1.9

1.5

50 18.0 11.7 8.5 7.0 6.0 5.3 4.9 4.5 4.2 3.9 3.3 2.9 2.5 2.2

1.7

60 16.1 11.0 8.7 7.2 6.1 5.4 4.9 4.5 4.2 4.0 3.4 3.0 2.6 2.3

1.8

70 11.8 6.9 4.5 3.5 3.1 2.8 2.7 2.7 2.6 2.6 2.5 2.3 2.2 2.0

1.6

80 6.6 3.1 2.0 1.7 1.7 1.7 1.7 1.8 1.9 1.9 2.0 1.9 1.9 1.7

1.5

90 2.9 1.9 1.7 1.6 1.6 1.6 1.6 1.7 1.7 1.8 1.8 1.8 1.7 1.6

1.3

100 2.7 1.8 1.6 1.5 1.5 1.5 1.6 1.6 1.7 1.7 1.8 1.7 1.6 1.5

1.3

110 4.2 2.0 1.6 1.5 1.5 1.4 1.4 1.5 1.5 1.5 1.5 1.4 1.3 1.2

1.0

120 6.2 3.4 2.3 2.0 1.7 1.6 1.5 1.5 1.4 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0

0.8

130 7.8 5.1 3.9 3.0 2.5 2.2 2.0 1.8 1.7 1.5 1.3 1.1 1.0 0.9

0.7

140 7.9 5.1 3.6 2.9 2.4 2.1 1.8 1.7 1.5 1.4 1.2 1.0 0.9 0.8

0.6

150 7.6 4.5 3.2 2.5 2.1 1.8 1.6 1.4 1.3 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7

0.5

160 7.6 4.3 3.0 2.3 1.9 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6

0.5

170 7.8 4.4 3.0 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 1.1 1.0 0.9 0.7 0.6 0.5

0.4

180 8.1 4.5 3.1 2.3 1.9 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 0.9 0.7 0.6 0.6

0.5

190 8.5 4.8 3.2 2.5 2.0 1.7 1.5 1.3 1.2 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6

0.5

200 9.0 5.3 3.5 2.6 2.2 1.8 1.6 1.4 1.3 1.2 1.0 0.9 0.7 0.7

0.6

210 9.5 5.7 3.8 2.9 2.3 2.0 1.8 1.6 1.5 1.4 1.1 1.0 0.8 0.8

0.6

220 10.2 6.2 4.1 3.1 2.5 2.2 2.0 1.8 1.6 1.5 1.2 1.1 0.9 0.8

0.7

230 9.5 6.7 4.7 3.6 2.8 2.5 2.3 2.1 1.9 1.7 1.5 1.2 1.1 1.0

0.8

240 7.4 5.9 4.3 3.2 2.6 2.4 2.2 2.0 1.9 1.8 1.5 1.2 1.1 1.0

0.8

250 4.8 3.3 2.6 1.9 1.6 1.6 1.5 1.5 1.4 1.4 1.3 1.1 1.0 1.0

0.8

260 3.3 2.8 2.7 2.2 1.6 1.7 1.8 1.7 1.6 1.5 1.3 1.1 1.0 0.9

0.8

270 2.7 3.0 3.8 4.8 4.2 4.0 3.6 2.5 2.0 1.7 1.3 1.2 1.1 1.0

0.8

280 2.7 3.2 4.4 7.3 14.3 6.9 5.6 3.5 2.7 2.1 1.7 1.4 1.3 1.2

0.9

290 3.1 3.4 4.7 6.5 6.0 3.6 2.6 2.2 2.1 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4

1.2

300 4.3 4.1 4.6 5.0 3.9 2.9 2.1 1.8 1.8 1.7 1.6 1.5 1.4 1.3

1.1

Side 42 af 172

310 5.8 5.7 5.7 5.2 4.1 3.4 2.7 2.3 2.1 2.0 1.7 1.5 1.3 1.2

1.0

320 7.6 6.9 6.2 5.1 4.0 3.4 2.9 2.5 2.2 2.0 1.7 1.4 1.3 1.1

0.9

330 9.0 7.1 5.9 4.8 3.7 3.2 2.8 2.5 2.2 2.0 1.6 1.4 1.2 1.1

0.9

340 9.9 7.1 5.8 4.6 3.7 3.1 2.8 2.5 2.3 2.1 1.7 1.4 1.2 1.1

0.9

350 10.6 7.4 5.8 4.7 3.9 3.2 2.8 2.6 2.4 2.2 1.8 1.6 1.4 1.2

0.9

------------------------------------------------------------------------------------------------

----


Side 43 af 172



støv Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


--------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200 250

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 4.3 4.2 3.9 3.8 3.5 3.2 3.0 2.8 2.6 2.5 2.1 1.9 1.6 1.4 1.1

10 4.2 4.0 3.8 3.5 3.4 3.1 2.8 2.7 2.5 2.3 2.0 1.8 1.5 1.3 1.0

20 4.0 3.8 3.6 3.4 3.1 3.0 2.8 2.6 2.4 2.3 1.9 1.7 1.5 1.3 1.0

30 3.9 3.6 3.5 3.3 3.0 2.7 2.6 2.5 2.4 2.2 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0

40 3.9 3.6 3.4 3.2 3.0 2.6 2.5 2.3 2.2 2.1 1.8 1.6 1.4 1.2 0.9

50 3.9 3.6 3.2 3.0 2.8 2.6 2.5 2.3 2.1 2.0 1.7 1.5 1.3 1.2 0.9

60 3.8 3.4 3.2 2.9 2.7 2.6 2.4 2.2 2.1 2.0 1.7 1.5 1.3 1.1 0.9

70 3.7 3.5 3.1 3.0 2.7 2.5 2.3 2.2 2.1 1.9 1.7 1.5 1.3 1.1 0.9

80 3.7 3.3 3.1 2.9 2.6 2.4 2.3 2.1 2.0 1.9 1.7 1.5 1.3 1.1 0.9

90 3.7 3.3 3.1 2.8 2.6 2.4 2.3 2.1 2.0 1.9 1.6 1.4 1.2 1.1 0.9

100 3.8 3.4 3.0 2.8 2.6 2.4 2.3 2.1 2.0 1.9 1.6 1.4 1.2 1.1 0.8

110 3.6 3.3 2.9 2.7 2.5 2.4 2.3 2.1 2.0 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.8

120 3.7 3.2 3.2 2.7 2.6 2.4 2.2 2.1 1.9 1.8 1.6 1.4 1.3 1.1 0.9

130 3.6 3.5 3.1 2.7 2.6 2.3 2.2 2.1 2.0 1.9 1.7 1.5 1.3 1.1 0.9

140 3.7 3.4 3.0 2.7 2.7 2.5 2.3 2.2 2.1 1.9 1.6 1.4 1.3 1.2 0.9

150 3.8 3.4 3.1 2.9 2.8 2.6 2.4 2.1 2.0 1.8 1.5 1.4 1.1 1.0 0.7

160 4.0 3.5 3.3 3.1 2.7 2.5 2.4 2.1 1.9 1.8 1.4 1.3 1.0 0.9 0.7

170 4.0 3.5 3.4 3.0 2.8 2.6 2.3 2.1 1.8 1.8 1.4 1.1 1.0 1.0 0.7

180 4.0 3.7 3.5 3.3 3.1 2.6 2.1 1.9 1.8 1.5 1.4 1.3 1.0 0.9 0.8

190 4.0 3.8 3.5 3.4 3.0 2.5 2.2 1.9 1.8 1.6 1.4 1.3 1.1 1.0 0.8

200 4.1 4.1 3.9 3.5 2.8 2.5 2.3 2.0 1.8 1.7 1.6 1.5 1.5 1.3 0.9

210 4.2 4.4 4.2 3.8 3.1 2.7 2.2 2.2 2.0 2.1 2.0 1.6 1.6 1.5 1.1

220 4.5 4.6 4.6 4.0 3.1 3.1 3.1 2.8 3.2 2.4 2.2 1.9 1.8 1.6 1.2

230 4.7 4.7 5.2 4.7 3.8 3.7 3.4 3.7 3.2 3.1 2.7 2.2 1.9 1.6 1.3

240 4.6 5.3 5.9 5.5 5.2 4.6 4.5 4.6 4.1 3.6 2.9 2.5 2.1 1.8 1.4

250 4.7 5.6 6.7 7.2 6.9 8.2 7.0 6.1 4.8 4.1 3.3 2.7 2.2 2.0 1.4

260 4.9 6.2 7.8 8.8 7.4 9.0 9.3 7.9 6.1 5.0 3.5 2.7 2.3 1.9 1.5

270 4.9 6.2 8.3 9.4 10.1 10.3 10.7 9.5 7.1 5.5 3.5 2.8 2.2 1.9 1.5

280 4.9 6.2 8.5 9.7 9.9 9.7 10.3 9.9 7.2 5.3 3.7 2.9 2.4 2.0 1.4

290 4.9 6.1 8.0 9.6 9.8 9.3 9.5 7.5 5.9 4.9 3.6 2.9 2.4 2.0 1.5

300 4.8 6.0 7.4 9.0 9.3 9.4 7.5 6.1 5.1 4.1 3.2 2.7 2.2 1.9 1.4

310 4.9 5.5 6.4 7.1 7.0 6.7 6.0 4.6 4.2 3.6 3.0 2.5 2.1 1.9 1.3

320 4.6 5.2 5.7 5.8 5.4 5.3 4.8 4.4 3.6 3.1 2.8 2.3 2.0 1.8 1.3

330 4.5 5.0 5.0 5.0 4.6 4.4 3.9 3.7 3.4 3.4 2.5 2.1 1.8 1.6 1.2

340 4.5 4.6 4.5 4.5 4.1 3.7 3.4 3.3 3.2 3.0 2.5 2.1 1.7 1.5 1.1

350 4.4 4.4 4.3 4.1 3.7 3.4 3.2 3.0 2.9 2.7 2.3 2.0 1.7 1.5 1.2

----------------------------------------------------------------------------------------------------


Side 44 af 172



støv Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


------------------------------------------------------------------------------------------------

----

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 125 150 175 200

250

------------------------------------------------------------------------------------------------

----

0 0.2 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

10 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

20 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0

0.0

30 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0

0.0

40 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0

0.0

50 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1

0.0

60 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1

0.0

70 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1

0.0

80 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1

0.0

90 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0

0.0

100 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0

0.0

110 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

120 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

130 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

140 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

150 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

160 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

170 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

180 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

190 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

200 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

210 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

220 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

230 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

240 0.2 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

250 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

260 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

270 0.2 0.2 0.3 0.3 0.3 0.3 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

280 0.2 0.2 0.3 0.5 1.0 0.5 0.4 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0

0.0

290 0.2 0.2 0.3 0.5 0.4 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1

0.0

Side 45 af 172

300 0.2 0.2 0.3 0.3 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0

0.0

310 0.2 0.2 0.3 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

320 0.2 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

330 0.2 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

340 0.2 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0

0.0

350 0.2 0.2 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0

0.0

------------------------------------------------------------------------------------------------

----


Side 46 af 172



Benyttede filer.


Punktkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB emission

kedler.kld

og bygningsdata ..................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB emission

kedler.kbg


Receptorer.........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB emission

kedler.rct

Beregninsopsætning.................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB emission

kedler.opt


Resultater ........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB emission

kedler.log

Beregning:

Start kl. 09:48:17 (05-05-2020)

Slut kl. 09:48:41 (05-05-2020)

NH3 og H2S








Koordinatsystem.


grader).



Receptordata.





og radierne (m): 10. 20. 30. 40. 50.

60. 70. 80. 90. 100.

150. 200. 250. 300. 350.




Side 47 af 172



Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300 350

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 15.1 14.9 14.7 14.6 14.6 15.1 14.8 14.7 14.7 14.6 14.5 11.3 11.7 12.3 8.5

10 15.1 14.9 14.8 14.7 14.7 14.7 15.1 14.8 14.9 14.9 14.7 13.8 9.9 8.6 10.2

20 15.1 14.8 14.8 14.7 14.8 14.9 14.9 14.9 14.9 15.3 14.7 13.9 10.2 9.6 11.8

30 15.0 14.8 14.8 14.8 14.8 14.8 14.9 14.9 14.9 14.9 14.8 13.7 9.8 12.1 14.8

40 15.0 14.8 14.9 14.8 14.8 14.9 14.9 14.9 14.8 14.8 14.6 11.7 10.2 11.6 15.4

50 15.0 14.9 14.9 14.8 15.0 15.0 14.9 14.9 14.7 14.8 14.7 11.9 10.6 14.8 14.8

60 15.0 14.9 14.9 15.0 15.0 15.1 15.0 15.0 14.9 14.9 14.7 13.6 10.9 14.1 15.2

70 15.3 14.9 15.0 15.1 15.1 15.2 15.1 15.0 15.1 15.0 14.9 14.1 10.8 12.6 15.3

80 15.3 15.2 15.0 15.1 15.1 15.2 15.2 15.1 15.2 15.2 15.1 13.6 11.3 13.1 15.3

90 15.3 15.2 15.1 15.1 15.2 15.2 15.2 15.3 15.3 15.3 15.1 14.9 14.8 13.2 12.6

100 15.3 15.2 15.1 15.3 15.3 15.3 15.3 15.3 15.5 15.5 15.2 15.7 16.0 15.0 13.7

110 15.3 15.4 15.3 15.3 15.3 15.4 15.4 15.4 15.6 15.6 15.6 16.1 16.5 16.3 15.5

120 15.3 15.4 15.3 15.4 15.4 15.4 15.4 15.5 15.5 15.7 15.8 16.5 17.1 17.3 16.3

130 15.5 15.4 15.6 15.6 15.5 15.6 15.6 15.6 15.6 15.6 16.0 16.9 17.6 17.0 16.4

140 15.5 15.8 15.6 15.6 15.8 15.7 15.6 15.7 15.9 15.9 16.3 17.3 17.1 16.1 15.9

150 15.5 15.8 15.7 15.7 15.8 16.0 15.8 15.9 15.9 16.2 16.8 17.2 16.3 15.3 15.6

160 15.6 15.8 16.0 15.9 16.0 16.2 16.2 16.2 16.3 16.3 16.7 16.2 15.7 14.9 15.4

170 15.6 15.9 16.0 16.2 16.5 16.5 16.7 16.5 16.6 16.7 16.1 15.5 14.9 14.8 14.8

180 15.6 15.9 16.2 16.4 16.6 16.7 16.8 16.9 16.9 16.8 15.9 14.9 14.7 14.6 14.9

190 15.6 15.9 16.2 16.6 16.8 16.9 16.9 16.9 16.8 16.7 15.6 14.5 14.5 14.9 15.3

200 15.6 16.2 16.4 16.6 17.1 17.1 17.1 17.1 17.1 16.9 15.6 14.6 14.6 15.0 15.5

210 15.6 16.2 16.4 16.6 16.9 17.2 17.2 17.3 17.1 16.8 15.6 14.6 14.3 14.8 15.0

220 15.9 16.2 16.4 16.6 17.1 17.4 17.4 17.4 17.2 17.0 15.6 14.9 14.6 14.3 14.4

230 15.9 15.9 16.4 16.9 17.0 17.2 17.4 17.5 17.0 17.1 15.6 14.9 14.6 14.1 14.3

240 15.9 16.1 16.4 16.6 17.0 17.1 17.2 17.0 17.0 17.0 15.1 15.1 14.5 13.9 14.3

250 15.6 16.1 16.3 16.5 16.9 17.0 17.0 17.1 16.9 16.7 15.6 15.0 14.7 13.8 14.3

260 15.6 15.8 16.3 16.5 16.8 16.9 16.9 16.9 16.8 16.9 15.7 14.9 14.7 14.3 12.8

270 15.6 15.8 15.9 16.2 16.9 16.9 16.9 16.8 17.0 17.0 15.8 15.6 15.1 14.9 14.5

280 15.6 15.8 15.9 15.9 16.2 16.5 16.7 16.6 16.9 16.2 15.5 15.8 15.4 15.0 14.6

290 15.6 15.5 15.7 15.9 15.8 15.9 16.1 15.7 15.9 16.0 15.3 15.8 15.0 14.6 14.3

300 15.6 15.5 15.7 15.4 15.5 15.5 15.5 15.4 15.6 15.4 14.9 15.2 14.7 14.5 14.2

310 15.3 15.3 15.3 15.3 15.4 15.2 15.2 15.0 15.1 15.2 14.7 14.5 14.2 14.1 13.5

320 15.3 15.1 15.3 15.3 15.0 14.8 14.8 14.7 14.6 14.6 14.4 14.6 14.3 13.8 12.3

330 15.1 15.1 14.9 15.0 15.1 14.8 14.4 14.3 14.4 14.4 14.8 14.8 14.3 13.8 12.9

340 15.1 15.1 14.9 14.7 14.7 14.6 14.5 14.3 14.3 14.5 14.4 14.6 14.4 14.1 13.4

350 15.1 14.9 14.7 14.7 15.0 14.6 14.7 14.6 14.6 14.7 13.6 14.0 14.2 14.0 12.8

--------------------------------------------------------------------------------------------------

--

Side 48 af 172
















og specielt for arealkilder:

X......: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m]

Y......: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m]

TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader]



Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen.

Punktkilder.

------------

Kildedata:

NH3 H2S Stof 3


1 Skrubber 0. 0. 15.4 14.0 20. 0.41 0.15 0.16 0.0 4.96E-04 1.64E-03 0.0000

2 Luftren1 -150. 40. 15.6 14.0 20. 6.90 0.60 0.65 12.0 3.70E-03 5.20E-03 0.0000

3 Luftren2 40. 60. 14.9 12.0 20. 1.00 0.45 0.50 12.0 5.00E-04 8.00E-04 0.0000






1 24.9 0.0

2 26.2 0.8

3 6.7 0.1


Kilde nr. 1:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Arealkilder.

------------

Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder.

Side 49 af 172

Type nr. 1:

Ingen tidsvariation.



Individuelle kildedata:

NH3 Stof 2 Stof 3

Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type

4 Modttank -14 74 28 28 0 3.0 3.0 0.0102 0.0000 0.0000 1

5 Udpumpt -30 74 28 28 0 3.0 3.0 0.0102 0.0000 0.0000 1



Side til advarsler.

***************** ADVARSEL ****************









Side 50 af 172

Dato: 2020/04/23 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side

6


NH3 Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300 350

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 34.8 40.7 48.8 60.5 78.6 107.5 167.5 212.8 203.7 215.4 45.2 22.6 14.3 10.0 7.5

10 34.6 40.2 47.6 57.7 72.1 94.0 125.2 161.8 158.3 133.8 40.9 21.5 13.8 9.8 7.4

20 34.3 39.3 45.3 53.0 62.5 74.0 85.2 89.7 85.7 76.2 34.7 19.8 13.0 9.4 7.1

30 33.8 37.9 42.5 47.6 52.9 57.6 60.0 59.5 56.2 51.4 28.8 17.7 12.1 8.8 6.8

40 33.2 36.3 39.6 42.5 45.0 46.2 46.0 44.5 41.8 38.7 24.0 15.7 11.0 8.2 6.4

50 32.5 34.7 36.6 38.0 38.6 38.4 37.4 35.6 33.4 31.0 20.4 13.9 10.0 7.6 6.0

60 31.8 33.1 33.9 34.2 33.7 32.8 31.4 29.7 27.8 25.8 17.6 12.4 9.2 7.1 5.7

70 31.0 31.5 31.5 31.0 29.9 28.6 27.1 25.5 23.8 22.2 15.5 11.2 8.4 6.6 5.3

80 30.3 30.0 29.3 28.3 27.0 25.5 24.0 22.4 21.0 19.5 13.7 10.1 7.7 6.1 5.0

90 29.6 28.7 27.5 26.1 24.7 23.1 21.6 20.1 18.7 17.5 12.5 9.3 7.2 5.7 4.7

100 29.0 27.5 26.0 24.4 22.7 21.2 19.8 18.4 17.1 15.9 11.4 8.6 6.7 5.4 4.4

110 28.4 26.5 24.7 23.0 21.3 19.7 18.3 17.0 15.8 14.7 10.6 8.0 6.3 5.1 4.3

120 27.9 25.7 23.7 21.8 20.1 18.6 17.2 15.9 14.8 13.8 10.0 7.6 6.0 4.9 4.1

130 27.5 25.0 22.8 20.9 19.2 17.7 16.3 15.1 14.0 13.1 9.5 7.2 5.8 4.7 3.9

140 27.1 24.5 22.2 20.2 18.5 17.0 15.7 14.5 13.5 12.5 9.1 7.0 5.6 4.6 3.8

150 26.9 24.1 21.7 19.7 18.0 16.5 15.2 14.1 13.1 12.1 8.8 6.8 5.4 4.5 3.7

160 26.7 23.8 21.4 19.4 17.7 16.2 14.9 13.8 12.8 11.9 8.7 6.7 5.3 4.4 3.7

170 26.6 23.7 21.3 19.3 17.5 16.1 14.8 13.7 12.7 11.8 8.6 6.6 5.3 4.4 3.7

180 26.6 23.7 21.3 19.2 17.5 16.0 14.8 13.7 12.7 11.8 8.6 6.6 5.3 4.4 3.7

190 26.7 23.8 21.4 19.4 17.7 16.2 14.9 13.8 12.8 11.9 8.7 6.7 5.3 4.4 3.7

200 26.9 24.1 21.7 19.7 18.0 16.5 15.2 14.1 13.1 12.2 8.9 6.8 5.4 4.5 3.8

210 27.1 24.5 22.2 20.3 18.5 17.0 15.7 14.5 13.5 12.5 9.1 7.0 5.6 4.6 3.9

220 27.5 25.0 22.9 20.9 19.2 17.7 16.3 15.1 14.0 13.1 9.5 7.3 5.8 4.7 4.0

230 27.9 25.7 23.7 21.8 20.1 18.6 17.2 15.9 14.8 13.8 10.0 7.6 6.1 4.9 4.1

240 28.4 26.6 24.8 23.0 21.3 19.7 18.3 17.0 15.8 14.7 10.6 8.1 6.4 5.2 4.3

250 29.0 27.6 26.0 24.4 22.8 21.2 19.7 18.3 17.1 15.9 11.5 8.6 6.7 5.4 4.5

260 29.7 28.8 27.6 26.2 24.6 23.1 21.6 20.1 18.8 17.5 12.5 9.3 7.2 5.8 4.8

270 30.4 30.1 29.4 28.3 27.0 25.5 24.0 22.5 21.0 19.5 13.8 10.2 7.8 6.2 5.1

280 31.1 31.6 31.5 30.9 30.0 28.7 27.2 25.5 23.9 22.2 15.5 11.2 8.5 6.6 5.4

290 31.8 33.1 33.9 34.1 33.8 32.8 31.4 29.8 27.9 26.0 17.7 12.5 9.2 7.1 5.7

300 32.6 34.7 36.7 37.9 38.6 38.5 37.5 35.8 33.6 31.2 20.5 14.0 10.2 7.7 6.1

310 33.2 36.4 39.6 42.4 44.9 46.3 46.3 44.8 42.1 38.9 24.2 15.8 11.1 8.3 6.5

320 33.9 37.9 42.5 47.5 52.7 57.5 60.4 60.1 56.7 52.0 29.0 17.8 12.2 8.9 6.8

330 34.3 39.3 45.3 52.8 62.3 73.1 84.7 91.2 87.5 77.7 35.2 19.9 13.2 9.4 7.2

340 34.6 40.3 47.6 57.7 72.0 92.3 122.4 169.0 167.3 135.5 41.5 21.7 13.9 9.8 7.4

350 34.8 40.8 48.8 60.5 78.3 106.7 162.8 219.1 206.1 210.0 45.5 22.7 14.3 10.0 7.5

----------------------------------------------------------------------------------------------------


Side 51 af 172



NH3 Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300

350

------------------------------------------------------------------------------------------------

----

0 3.5 4.2 5.1 6.4 8.4 11.7 18.7 36.1 40.5 34.3 5.1 2.2 1.3 0.8

0.6

10 3.5 4.1 4.9 6.1 7.6 10.0 14.0 22.6 23.8 20.3 4.9 2.2 1.3 0.8

0.6

20 3.5 4.0 4.7 5.5 6.6 8.0 9.7 11.5 12.2 11.5 4.4 2.1 1.3 0.8

0.6

30 3.4 3.8 4.3 4.9 5.6 6.3 7.0 7.6 7.7 7.3 3.8 2.0 1.2 0.8

0.6

40 3.3 3.6 4.0 4.3 4.7 5.0 5.2 5.4 5.3 5.1 3.1 1.8 1.2 0.8

0.6

50 3.2 3.5 3.7 3.8 4.0 4.0 4.1 4.0 3.9 3.7 2.5 1.6 1.1 0.8

0.6

60 3.2 3.3 3.4 3.4 3.4 3.4 3.3 3.2 3.0 2.9 2.0 1.3 1.0 0.7

0.6

70 3.1 3.1 3.1 3.0 3.0 2.8 2.7 2.6 2.4 2.3 1.6 1.2 0.8 0.6

0.5

80 3.0 2.9 2.8 2.7 2.6 2.5 2.3 2.2 2.0 1.9 1.4 1.0 0.7 0.6

0.5

90 2.9 2.8 2.6 2.5 2.3 2.2 2.0 1.9 1.8 1.6 1.2 0.9 0.7 0.5

0.4

100 2.8 2.6 2.5 2.3 2.1 2.0 1.8 1.7 1.6 1.4 1.0 0.8 0.6 0.5

0.4

110 2.8 2.5 2.3 2.1 2.0 1.8 1.7 1.5 1.4 1.3 0.9 0.7 0.5 0.4

0.3

120 2.7 2.4 2.2 2.0 1.8 1.7 1.5 1.4 1.3 1.2 0.8 0.6 0.5 0.4

0.3

130 2.7 2.4 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 0.8 0.6 0.5 0.4

0.3

140 2.6 2.3 2.1 1.9 1.7 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 0.7 0.6 0.4 0.4

0.3

150 2.6 2.3 2.0 1.8 1.6 1.5 1.3 1.2 1.1 1.0 0.7 0.5 0.4 0.3

0.3

160 2.6 2.3 2.0 1.8 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0 0.7 0.5 0.4 0.3

0.3

170 2.6 2.3 2.0 1.8 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0 0.7 0.5 0.4 0.3

0.3

180 2.6 2.3 2.0 1.8 1.6 1.4 1.3 1.2 1.1 1.0 0.7 0.5 0.4 0.3

0.3

190 2.6 2.3 2.0 1.8 1.6 1.5 1.3 1.2 1.1 1.0 0.7 0.6 0.4 0.4

0.3

200 2.6 2.3 2.1 1.9 1.7 1.5 1.4 1.3 1.2 1.1 0.8 0.6 0.5 0.4

0.3

210 2.7 2.4 2.1 1.9 1.8 1.6 1.5 1.3 1.2 1.1 0.8 0.6 0.5 0.4

0.3

220 2.7 2.5 2.2 2.0 1.9 1.7 1.6 1.4 1.3 1.2 0.9 0.6 0.5 0.4

0.3

230 2.8 2.5 2.3 2.2 2.0 1.8 1.7 1.5 1.4 1.3 0.9 0.7 0.5 0.4

0.4

240 2.8 2.7 2.5 2.3 2.1 2.0 1.8 1.7 1.6 1.4 1.0 0.8 0.6 0.5

0.4

250 2.9 2.8 2.6 2.5 2.3 2.2 2.0 1.9 1.7 1.6 1.1 0.8 0.6 0.5

0.4

260 3.0 2.9 2.8 2.7 2.6 2.4 2.3 2.1 1.9 1.8 1.2 0.9 0.7 0.5

0.4

270 3.0 3.1 3.0 3.0 2.9 2.7 2.6 2.4 2.2 2.1 1.4 1.0 0.7 0.6

0.5

280 3.1 3.2 3.3 3.3 3.3 3.1 3.0 2.8 2.6 2.4 1.6 1.1 0.8 0.6

0.5

290 3.2 3.4 3.6 3.7 3.7 3.7 3.6 3.4 3.2 3.0 1.9 1.2 0.9 0.7

0.5

Side 52 af 172

300 3.3 3.6 3.9 4.2 4.4 4.4 4.4 4.2 4.0 3.7 2.2 1.4 1.0 0.7

0.5

310 3.4 3.8 4.3 4.7 5.1 5.4 5.6 5.5 5.2 4.8 2.7 1.6 1.1 0.8

0.6

320 3.4 4.0 4.6 5.3 6.1 6.8 7.4 7.5 7.2 6.5 3.3 1.8 1.1 0.8

0.6

330 3.5 4.1 4.9 5.9 7.1 8.6 10.2 11.3 11.2 10.0 4.1 2.0 1.2 0.8

0.6

340 3.5 4.2 5.1 6.3 8.1 10.6 14.5 22.5 22.3 17.8 4.6 2.1 1.2 0.8

0.6

350 3.5 4.2 5.2 6.5 8.6 12.0 18.9 36.9 39.6 33.0 4.9 2.2 1.2 0.8

0.6

------------------------------------------------------------------------------------------------

----


Side 53 af 172



H2S Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------


---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300 350

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 1.2 1.1 1.0 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.4

10 1.2 1.2 1.0 0.9 0.9 1.1 1.1 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3

20 1.2 1.2 1.0 0.9 1.2 1.4 1.4 1.4 1.2 1.0 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3

30 1.2 1.1 1.0 1.0 1.4 1.4 1.6 1.7 1.5 1.3 0.6 0.5 0.4 0.3 0.3

40 1.2 1.2 1.1 1.1 1.4 1.4 1.4 1.7 1.4 1.4 0.6 0.4 0.4 0.3 0.3

50 1.2 1.2 1.2 1.1 1.1 1.4 1.4 1.3 1.2 1.2 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3

60 1.2 1.1 1.0 1.0 0.9 0.9 1.0 0.8 0.8 0.7 0.7 0.5 0.4 0.4 0.3

70 1.2 0.9 0.8 0.7 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4

80 1.1 0.8 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.5 0.5 0.4 0.4

90 0.9 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 0.4

100 0.8 0.8 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3

110 0.9 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4 0.3

120 1.1 0.8 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 0.3

130 1.3 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 0.3 0.3

140 1.2 1.2 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.6 0.6 0.4 0.4 0.3 0.3 0.3

150 1.3 1.2 1.0 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.6 0.4 0.4 0.3 0.3 0.3

160 1.3 1.3 1.1 0.9 0.7 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.3 0.3 0.2

170 1.3 1.3 1.0 0.9 0.8 0.7 0.7 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 0.3 0.3 0.2

180 1.3 1.3 1.0 0.8 0.8 0.8 0.7 0.7 0.7 0.6 0.4 0.4 0.3 0.3 0.3

190 1.4 1.3 1.1 0.9 0.8 0.8 0.8 0.7 0.7 0.7 0.5 0.4 0.4 0.3 0.3

200 1.5 1.5 1.2 1.0 0.9 0.8 0.8 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.3

210 1.7 1.7 1.4 1.1 1.0 0.9 0.9 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.4 0.4 0.3

220 1.9 1.6 1.4 1.2 1.0 0.9 0.9 0.9 0.8 0.8 0.6 0.6 0.5 0.4 0.4

230 1.6 1.5 1.2 1.1 1.0 1.0 0.9 1.0 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4

240 1.5 1.4 1.2 1.1 1.1 1.1 1.0 1.0 1.0 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5

250 1.2 1.2 1.0 1.0 1.1 1.1 1.2 1.2 1.1 1.0 0.9 1.0 0.9 0.7 0.6

260 1.1 0.9 1.0 1.0 1.1 1.2 1.2 1.3 1.3 1.2 1.0 1.2 1.0 0.8 0.6

270 0.9 0.9 1.0 1.0 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.5 1.5 1.4 1.1 0.9 0.7

280 0.9 0.9 1.0 1.0 1.2 1.3 1.3 1.3 1.5 1.5 2.1 1.9 1.2 1.0 0.8

290 0.9 0.9 1.0 1.0 1.1 1.2 1.3 1.3 1.4 1.6 2.6 1.7 1.3 1.0 0.8

300 0.9 0.9 1.0 1.0 1.1 1.2 1.2 1.3 1.3 1.4 1.8 1.3 1.1 0.8 0.7

310 1.0 0.9 1.0 1.0 1.1 1.1 1.2 1.2 1.3 1.3 1.4 1.2 0.9 0.8 0.6

320 1.0 0.9 0.9 1.0 1.0 1.1 1.1 1.2 1.2 1.2 1.2 1.1 0.9 0.7 0.5

330 1.2 1.1 1.1 1.0 1.0 1.0 1.1 1.1 1.1 1.1 1.0 0.9 0.8 0.6 0.5

340 1.1 1.1 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 0.9 0.8 0.6 0.5 0.4

350 1.3 1.2 1.1 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4

----------------------------------------------------------------------------------------------------


Maksimalt niveau ligger i retning og afstand på marker tilhørende bygherre.

Side 54 af 172



H2S Periode: 740101-831231

--------------------------------------------------------------------------------------------------


------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 150 200 250 300 350

------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

0 1.59E-01 1.26E-01 1.11E-01 1.10E-01 1.11E-01 1.12E-01 1.10E-01 1.05E-01 9.49E-02

8.62E-02 6.18E-02 4.42E-02 3.45E-02 2.82E-02 2.33E-02

10 1.69E-01 1.34E-01 1.17E-01 1.17E-01 1.22E-01 1.25E-01 1.30E-01 1.14E-01 9.79E-02

8.89E-02 6.43E-02 4.73E-02 3.59E-02 2.88E-02 2.40E-02

20 1.76E-01 1.40E-01 1.22E-01 1.22E-01 1.33E-01 1.52E-01 1.65E-01 1.30E-01 1.09E-01

9.97E-02 6.76E-02 5.07E-02 3.88E-02 3.06E-02 2.50E-02

30 1.79E-01 1.41E-01 1.25E-01 1.23E-01 1.36E-01 1.79E-01 2.74E-01 2.03E-01 1.49E-01

1.20E-01 7.04E-02 5.22E-02 4.05E-02 3.22E-02 2.63E-02

40 1.81E-01 1.43E-01 1.25E-01 1.20E-01 1.27E-01 1.45E-01 1.87E-01 2.42E-01 1.71E-01

1.30E-01 7.15E-02 5.23E-02 4.07E-02 3.28E-02 2.72E-02

50 1.71E-01 1.41E-01 1.24E-01 1.17E-01 1.17E-01 1.16E-01 1.21E-01 1.35E-01 1.34E-01

1.21E-01 7.46E-02 5.45E-02 4.22E-02 3.39E-02 2.80E-02

60 1.48E-01 1.25E-01 1.13E-01 1.07E-01 1.01E-01 9.76E-02 9.64E-02 9.73E-02 9.83E-02

9.65E-02 7.11E-02 5.37E-02 4.22E-02 3.42E-02 2.85E-02

70 1.18E-01 9.25E-02 7.88E-02 7.39E-02 7.12E-02 6.98E-02 6.94E-02 6.96E-02 7.04E-02

7.04E-02 6.08E-02 4.88E-02 3.97E-02 3.28E-02 2.78E-02

80 8.76E-02 6.83E-02 5.87E-02 5.63E-02 5.51E-02 5.45E-02 5.48E-02 5.51E-02 5.57E-02

5.59E-02 5.14E-02 4.29E-02 3.56E-02 2.99E-02 2.57E-02

90 6.96E-02 5.75E-02 5.21E-02 5.01E-02 4.89E-02 4.81E-02 4.81E-02 4.84E-02 4.85E-02

4.82E-02 4.35E-02 3.70E-02 3.12E-02 2.64E-02 2.27E-02

100 6.60E-02 5.36E-02 4.89E-02 4.71E-02 4.54E-02 4.45E-02 4.41E-02 4.40E-02 4.41E-02

4.36E-02 3.81E-02 3.27E-02 2.79E-02 2.30E-02 1.97E-02

110 7.00E-02 5.44E-02 4.85E-02 4.58E-02 4.36E-02 4.22E-02 4.12E-02 4.04E-02 4.01E-02

3.92E-02 3.33E-02 2.83E-02 2.39E-02 2.01E-02 1.68E-02

120 8.03E-02 6.16E-02 5.28E-02 4.86E-02 4.52E-02 4.26E-02 4.06E-02 3.90E-02 3.75E-02

3.64E-02 2.96E-02 2.46E-02 2.07E-02 1.75E-02 1.47E-02

130 9.39E-02 7.45E-02 6.42E-02 5.68E-02 5.11E-02 4.71E-02 4.36E-02 4.05E-02 3.79E-02

3.55E-02 2.74E-02 2.23E-02 1.85E-02 1.54E-02 1.30E-02

140 1.03E-01 8.32E-02 6.73E-02 5.87E-02 5.34E-02 4.79E-02 4.34E-02 4.02E-02 3.77E-02

3.50E-02 2.60E-02 2.08E-02 1.69E-02 1.37E-02 1.17E-02

150 1.08E-01 8.31E-02 6.66E-02 5.77E-02 5.17E-02 4.72E-02 4.23E-02 3.89E-02 3.59E-02

3.38E-02 2.50E-02 1.96E-02 1.56E-02 1.24E-02 1.09E-02

160 1.12E-01 8.25E-02 6.72E-02 5.73E-02 5.10E-02 4.62E-02 4.18E-02 3.82E-02 3.53E-02

3.26E-02 2.39E-02 1.83E-02 1.46E-02 1.20E-02 1.06E-02

170 1.16E-01 8.44E-02 6.77E-02 5.85E-02 5.23E-02 4.66E-02 4.25E-02 3.84E-02 3.54E-02

3.28E-02 2.32E-02 1.74E-02 1.41E-02 1.20E-02 1.05E-02

180 1.20E-01 8.72E-02 7.04E-02 6.05E-02 5.35E-02 4.78E-02 4.33E-02 3.95E-02 3.63E-02

3.34E-02 2.32E-02 1.74E-02 1.44E-02 1.23E-02 1.08E-02

190 1.25E-01 9.07E-02 7.30E-02 6.31E-02 5.56E-02 4.96E-02 4.47E-02 4.07E-02 3.72E-02

3.43E-02 2.33E-02 1.79E-02 1.49E-02 1.29E-02 1.14E-02

200 1.29E-01 9.73E-02 7.72E-02 6.59E-02 5.86E-02 5.21E-02 4.68E-02 4.26E-02 3.91E-02

3.59E-02 2.42E-02 1.88E-02 1.58E-02 1.38E-02 1.24E-02

210 1.32E-01 1.02E-01 8.08E-02 6.90E-02 6.10E-02 5.47E-02 4.92E-02 4.48E-02 4.09E-02

3.73E-02 2.53E-02 2.00E-02 1.70E-02 1.49E-02 1.32E-02

220 1.39E-01 1.04E-01 8.35E-02 7.15E-02 6.37E-02 5.70E-02 5.13E-02 4.66E-02 4.24E-02

3.88E-02 2.63E-02 2.13E-02 1.84E-02 1.61E-02 1.43E-02

230 1.34E-01 1.03E-01 8.60E-02 7.50E-02 6.60E-02 5.91E-02 5.35E-02 4.87E-02 4.39E-02

4.05E-02 2.76E-02 2.31E-02 2.01E-02 1.78E-02 1.58E-02

240 1.20E-01 9.62E-02 8.12E-02 7.12E-02 6.43E-02 5.80E-02 5.28E-02 4.78E-02 4.39E-02

4.03E-02 2.77E-02 2.47E-02 2.21E-02 1.98E-02 1.75E-02

250 9.74E-02 7.59E-02 6.56E-02 6.02E-02 5.62E-02 5.21E-02 4.82E-02 4.49E-02 4.13E-02

3.78E-02 2.78E-02 2.60E-02 2.45E-02 2.22E-02 2.00E-02

260 8.05E-02 6.17E-02 5.77E-02 5.57E-02 5.38E-02 5.13E-02 4.85E-02 4.54E-02 4.19E-02

3.86E-02 2.72E-02 2.77E-02 2.83E-02 2.59E-02 2.30E-02

270 7.00E-02 5.85E-02 5.62E-02 5.67E-02 5.80E-02 5.71E-02 5.54E-02 5.27E-02 4.98E-02

4.55E-02 2.75E-02 3.24E-02 3.38E-02 2.94E-02 2.47E-02

280 6.78E-02 6.01E-02 5.90E-02 5.99E-02 6.25E-02 6.49E-02 6.68E-02 6.70E-02 6.77E-02

6.35E-02 3.73E-02 4.02E-02 3.65E-02 3.17E-02 2.66E-02

290 7.37E-02 6.41E-02 6.28E-02 6.55E-02 6.76E-02 7.13E-02 7.58E-02 7.58E-02 8.08E-02

8.53E-02 1.29E-01 5.30E-02 4.93E-02 4.12E-02 3.35E-02

Side 55 af 172

300 8.77E-02 7.63E-02 7.27E-02 7.20E-02 7.43E-02 7.64E-02 7.85E-02 8.06E-02 8.45E-02

8.79E-02 6.25E-02 3.83E-02 3.56E-02 3.20E-02 2.77E-02

310 1.02E-01 9.19E-02 8.76E-02 8.69E-02 8.68E-02 8.66E-02 8.76E-02 8.91E-02 9.08E-02

9.14E-02 5.99E-02 3.98E-02 3.33E-02 2.80E-02 2.34E-02

320 1.19E-01 1.02E-01 9.58E-02 9.41E-02 9.23E-02 9.16E-02 9.20E-02 9.23E-02 9.18E-02

9.08E-02 6.08E-02 4.41E-02 3.24E-02 2.66E-02 2.19E-02

330 1.30E-01 1.09E-01 9.97E-02 9.69E-02 9.60E-02 9.46E-02 9.42E-02 9.33E-02 9.21E-02

9.03E-02 6.06E-02 4.47E-02 3.34E-02 2.56E-02 2.11E-02

340 1.39E-01 1.14E-01 1.03E-01 1.00E-01 9.90E-02 9.78E-02 9.67E-02 9.53E-02 9.32E-02

8.99E-02 6.01E-02 4.42E-02 3.42E-02 2.69E-02 2.15E-02

350 1.49E-01 1.20E-01 1.07E-01 1.05E-01 1.05E-01 1.03E-01 1.01E-01 9.93E-02 9.46E-02

8.83E-02 6.05E-02 4.34E-02 3.45E-02 2.77E-02 2.27E-02

------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

Maksimum= 2.74E-01 i afstand 70 m og retning 30 grader.

Side 56 af 172



Benyttede filer.


Punktkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.kld

og bygningsdata ..................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.kbg

Arealkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.are


Receptorer.........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.rct

Beregninsopsætning.................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.opt


Resultater ........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB Depo NH3.log

Beregning:

Start kl. 13:42:19 (23-04-2020)

Slut kl. 13:46:46 (23-04-2020)

Side 57 af 172

Bilag 4b – OML Depositionsberegning Der er foretaget beregning på deposition af kvælstof i omgivelserne. Bidrag til depositionen er NOx-N fra de

to kedler på anlægget og NH3-N fra eksisterende skrubber, de to kommende luftrensningsafkast og fra det

fælles afkast fra modtage- og udpumpningstanke.

Input data til OML beregning Der er fra en leverandør af luftrenseanlæg oplyst at der er ca. 6 mg/m3 NH3 i afgangsluften fra biomasse

haller.

Afkast Volumenflow (m3/s)

NH3 konc inden rensning (mg/m3)

Reduktion af NH3 (%)

NH3 i afkast (g/s)

Skrubber 0,41 - - 0,000496

Filter v tanke 0,06 6 - 0,00036

Luftrense 1 6,9 6 91 0,003726

Luftrense 2 1 6 91 0,00054

Afkast Volumenflow (Nm3/s)

NOx (mg/Nm3)

NO2-N (mg N/Nm3)

Emission (g/s)

Naturgaskedel, 3% ilt 1,75 53 16,112 0,0282

Fliskedel 6MW, 6% ilt 3,36 164 49,856 0,1675

Output data fra OML beregning

Nr Vinkel Afstand Område Kedel N (kg/ha/år)

Kedel N (g/ha/år)

Afkast N (kg/ha/år)

Afkast N (g/ha/år)

Sum fra biogas (gN/ha/år)

1 10 1050 §3 Overdrev 0 0 0,026 26 26

2 30 950 §3 Eng 0 0 0,03 30 30

3 20 650 §3 Mose 0 0 0,049 49 49

4 50 700 §3 Overdrev 0 0 0,0049 4,9 5

5 80 780 §3 Eng 0 0 0,047 47 47

6 100 480 §3Sø 0 0 0,051 51 51

7 160 300 §3 Mose 0 0 0,043 43 43

8 200 800 §3 Eng 0 0 0,023 23 23

9 290 770 §3 Eng 0 0 0,023 23 23

10 280 1050 §3 Overdrev 0 0 0,025 25 25

11 240 640 §3 Mose 0 0 0,036 36 36

12 320 590 §3 Eng 0 0 0,046 46 46

13 20 750 §3 Mose/rigkær 0 0 0,044 44 44

14 300 7700 Natura2000 Habitat* 0 0 0,027 27 27

*værdi aflæst ved 1050 meter

Side 58 af 172

NOx fra kedler – bidrag fra eksisterende gaskedel samt fremtidig kedel Dato: 2020/05/06 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 1







Koordinatsystem.


grader).



Receptordata.





og radierne (m): 50. 100. 200. 300. 400.

500. 525. 550. 600. 650.

700. 800. 850. 950. 1050.






Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 14.6 14.6 11.3 12.3 8.2 11.1 10.6 8.4 7.1 6.9 10.7 13.8 15.6 17.1 18.1

10 14.7 14.9 13.8 8.6 12.8 14.1 12.3 11.3 11.1 7.1 6.8 9.7 11.7 15.9 11.9

20 14.8 15.3 13.9 9.6 14.4 14.7 14.3 14.8 15.0 14.2 8.6 6.9 7.4 7.8 9.4

30 14.8 14.9 13.7 12.1 15.1 15.3 15.4 15.1 14.6 13.4 14.0 13.7 7.8 7.1 7.6

40 14.8 14.8 11.7 11.6 15.8 15.2 15.4 15.8 16.2 16.1 16.6 8.5 7.5 10.3 14.6

50 15.0 14.8 11.9 14.8 15.5 16.0 16.3 17.0 17.8 17.4 17.1 10.9 7.8 9.0 11.7

60 15.0 14.9 13.6 14.1 15.7 16.4 16.6 16.7 17.2 17.6 17.7 18.1 17.6 8.1 12.5

70 15.1 15.0 14.1 12.6 16.9 17.7 17.7 18.0 18.5 18.2 18.0 18.3 15.1 7.9 11.5

80 15.1 15.2 13.6 13.1 16.7 19.0 18.7 18.4 17.2 17.0 16.7 17.1 16.6 11.4 8.4

90 15.2 15.3 14.9 13.2 14.7 13.5 15.0 16.0 15.3 15.0 15.1 16.2 16.9 17.7 7.7

100 15.3 15.5 15.7 15.0 15.3 15.6 15.5 15.6 15.4 15.6 15.6 15.3 15.4 15.0 10.3

110 15.3 15.6 16.1 16.3 15.1 16.0 15.9 15.9 15.7 16.1 16.5 16.2 16.0 16.3 16.7

120 15.4 15.7 16.5 17.3 15.5 15.0 14.9 14.8 15.2 15.7 16.0 16.7 15.9 15.3 15.7

130 15.5 15.6 16.9 17.0 15.7 15.8 15.9 16.3 16.5 17.0 17.0 17.0 16.9 18.0 17.7

140 15.8 15.9 17.3 16.1 15.9 16.5 16.4 16.7 17.1 18.2 19.0 19.2 19.0 18.6 18.2

150 15.8 16.2 17.2 15.3 16.3 16.3 16.4 16.6 17.3 18.0 18.2 17.4 17.5 18.0 17.4

160 16.0 16.3 16.2 14.9 15.6 17.0 17.1 17.1 17.0 16.7 17.7 16.9 17.3 18.3 17.5

170 16.5 16.7 15.5 14.8 15.4 16.4 16.2 16.3 15.9 15.3 15.6 16.7 17.0 16.1 13.5

180 16.6 16.8 14.9 14.6 16.2 15.7 15.7 15.9 15.5 15.4 15.1 15.8 15.7 14.3 10.3

190 16.8 16.7 14.5 14.9 15.9 15.7 15.9 15.7 15.1 15.5 15.6 16.6 15.5 8.7 12.0

Side 59 af 172

200 17.1 16.9 14.6 15.0 16.0 14.0 15.0 15.0 16.7 15.9 16.8 16.2 15.1 7.5 7.5

210 16.9 16.8 14.6 14.8 14.8 12.4 13.8 15.1 15.5 15.4 15.3 13.5 11.9 7.2 7.9

220 17.1 17.0 14.9 14.3 14.3 11.1 11.4 14.2 14.6 14.0 14.2 9.9 7.8 6.9 12.7

230 17.0 17.1 14.9 14.1 14.2 10.6 9.9 13.2 14.5 14.6 13.8 8.2 7.9 7.6 11.0

240 17.0 17.0 15.1 13.9 14.4 11.9 8.8 8.7 13.5 13.9 13.2 9.5 7.0 9.9 11.5

250 16.9 16.7 15.0 13.8 14.5 12.8 10.8 9.8 8.4 13.6 12.3 9.2 7.1 9.5 13.2

260 16.8 16.9 14.9 14.3 14.1 14.2 14.0 13.6 13.3 10.9 7.3 7.1 7.0 12.3 13.4

270 16.9 17.0 15.6 14.9 12.9 12.1 13.0 13.6 13.4 13.1 12.0 7.0 7.2 7.5 9.9

280 16.2 16.2 15.8 15.0 14.3 11.8 10.5 11.0 8.3 7.1 9.8 7.3 7.3 11.1 7.4

290 15.8 16.0 15.8 14.6 13.9 13.1 12.7 12.5 11.3 10.1 8.4 7.3 12.1 14.1 13.4

300 15.5 15.4 15.2 14.5 13.5 10.5 10.0 9.6 8.6 8.2 7.2 8.7 16.2 16.9 17.3

310 15.4 15.2 14.5 14.1 12.2 11.0 10.8 10.7 10.3 7.1 6.9 15.1 16.3 17.0 15.9

320 15.0 14.6 14.6 13.8 10.9 10.3 9.9 9.6 7.7 7.1 7.2 13.1 12.6 10.4 13.8

330 15.1 14.4 14.8 13.8 10.5 9.9 8.9 8.8 7.2 7.2 8.3 13.3 13.7 10.0 10.4

340 14.7 14.5 14.6 14.1 10.6 9.4 9.6 9.1 7.0 7.3 7.6 8.8 13.3 15.3 17.9

350 15.0 14.7 14.0 14.0 12.1 8.6 8.8 8.6 7.1 6.9 11.3 14.3 10.7 16.1 17.3

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Side 60 af 172
















Punktkilder.

------------

Kildedata:

NOx Stof 2 Stof 3


1 Ngas 2. 0. 15.4 13.0 140. 1.75 0.40 0.45 0.0 0.0282 0.0000 0.0000

2 Nykedel 30. 20. 14.9 13.0 140. 3.36 0.50 0.51 12.0 0.1675 0.0000 0.0000






1 21.1 2.6

2 25.9 5.0


Kilde nr. 1:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Kilde nr. 2:


10 12.0 1.0

20 12.0 1.0

30 12.0 2.0

40 12.0 4.0

50 12.0 6.0

60 12.0 8.0

70 12.0 10.0

80 12.0 12.0

280 12.0 12.0

290 12.0 10.0

300 12.0 8.0

310 12.0 6.0

320 12.0 4.0

330 12.0 2.0

340 12.0 1.0

350 12.0 1.0

360 12.0 1.0

Side 61 af 172



Side til advarsler.

***************** ADVARSEL ****************









Side 62 af 172



NOx Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

------------------------------------------------------------------------


----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

----------------------------------------------------------------------------------------------------

0 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

10 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

20 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

30 3 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

40 4 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

50 7 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

60 11 3 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

70 8 3 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

80 3 2 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0

0

90 1 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

100 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

110 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

120 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

130 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

140 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

150 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

160 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

170 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

180 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

190 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

200 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

210 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

220 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

230 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

240 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

250 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

260 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

270 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

280 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

290 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

300 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

Side 63 af 172

310 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

320 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

330 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

340 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

350 2 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0

------------------------------------------------------------------------------------------------

----


Side 64 af 172



Benyttede filer.


Punktkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

NOx.kld

og bygningsdata ..................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

NOx.kbg


Receptorer.........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

NOx.rct

Beregninsopsætning.................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

NOx.opt


Resultater ........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

NOx.log

Beregning:

Start kl. 15:42:09 (06-05-2020)

Slut kl. 15:42:26 (06-05-2020)

Side 65 af 172



Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og 2009.

Anvendt årlig nedbør: 745 mm.

Samlet emission: 6171.595 kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s).

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.20E-03, 0.600 resp. 1.200.


------------------------------------------------------------------------

Total deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

10 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

20 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

30 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

40 7.57 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

50 13.25 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

60 20.81 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

70 15.14 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

80 5.68 3.78 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

90 1.89 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

100 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

110 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

120 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

130 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

140 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

150 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

160 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

170 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

180 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

190 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

200 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

210 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

220 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

230 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

240 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

250 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

260 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

270 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

280 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

290 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

300 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

310 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

320 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

330 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

340 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

350 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 2.08E+0001 (kg/ha/år), 50 m, 60°.

Side 66 af 172



Samlet emission: 6171.595 kg.

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.20E-03, 0.600 resp. 1.200.


------------------------------------------------------------------------

Tør-deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

10 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

20 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

30 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

40 7.57 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

50 13.25 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

60 20.81 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

70 15.14 5.68 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

80 5.68 3.78 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

90 1.89 3.78 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

100 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

110 1.89 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

120 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

130 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

140 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

150 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

160 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

170 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

180 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

190 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

200 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

210 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

220 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

230 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

240 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

250 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

260 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

270 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

280 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

Side 67 af 172

290 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

300 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

310 1.89 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

320 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

330 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

340 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

350 3.78 1.89 1.89 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

------------------------------------------------------------------------------------------------

---


Side 68 af 172





Samlet emission: 6171.595 kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s).


------------------------------------------------------------------------

Våd-deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

10 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

20 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

30 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

40 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

50 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

60 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

70 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

80 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

90 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

100 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

110 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

120 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

130 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

140 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

150 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

160 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

170 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

180 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

190 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

200 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

210 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

220 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

230 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

240 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

250 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

260 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

270 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

Side 69 af 172

280 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

290 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

300 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

310 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

320 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

330 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

340 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

350 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00

0.00

------------------------------------------------------------------------------------------------

---


Side 70 af 172

NH3 fra luftrensning – kilder: Skrubberanlæg, afkast de 2 tanke samt 2 luftrenseanlæg Dato: 2020/04/24 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side

1







Koordinatsystem.


grader).



Receptordata.





og radierne (m): 50. 100. 200. 300. 400.

500. 525. 550. 600. 650.

700. 800. 850. 950. 1050.




Side 71 af 172



Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 14.6 14.6 11.3 12.3 8.2 11.1 10.6 8.4 7.1 6.9 10.7 13.8 15.0 15.6 17.1

10 14.7 14.9 13.8 8.6 12.8 14.1 12.3 11.3 11.1 7.1 6.8 9.7 10.6 11.7 15.9

20 14.8 15.3 13.9 9.6 14.4 14.7 14.3 14.8 15.0 14.2 8.6 6.9 7.3 7.4 7.8

30 14.8 14.9 13.7 12.1 15.1 15.3 15.4 15.1 14.6 13.4 14.0 13.7 10.2 7.8 7.1

40 14.8 14.8 11.7 11.6 15.8 15.2 15.4 15.8 16.2 16.1 16.6 8.5 7.4 7.5 10.3

50 15.0 14.8 11.9 14.8 15.5 16.0 16.3 17.0 17.8 17.4 17.1 10.9 8.0 7.8 9.0

60 15.0 14.9 13.6 14.1 15.7 16.4 16.6 16.7 17.2 17.6 17.7 18.1 17.6 17.6 8.1

70 15.1 15.0 14.1 12.6 16.9 17.7 17.7 18.0 18.5 18.2 18.0 18.3 16.8 15.1 7.9

80 15.1 15.2 13.6 13.1 16.7 19.0 18.7 18.4 17.2 17.0 16.7 17.1 17.1 16.6 11.4

90 15.2 15.3 14.9 13.2 14.7 13.5 15.0 16.0 15.3 15.0 15.1 16.2 16.8 16.9 17.7

100 15.3 15.5 15.7 15.0 15.3 15.6 15.5 15.6 15.4 15.6 15.6 15.3 15.4 15.4 15.0

110 15.3 15.6 16.1 16.3 15.1 16.0 15.9 15.9 15.7 16.1 16.5 16.2 16.1 16.0 16.3

120 15.4 15.7 16.5 17.3 15.5 15.0 14.9 14.8 15.2 15.7 16.0 16.7 16.2 15.9 15.3

130 15.5 15.6 16.9 17.0 15.7 15.8 15.9 16.3 16.5 17.0 17.0 17.0 16.8 16.9 18.0

140 15.8 15.9 17.3 16.1 15.9 16.5 16.4 16.7 17.1 18.2 19.0 19.2 18.8 19.0 18.6

150 15.8 16.2 17.2 15.3 16.3 16.3 16.4 16.6 17.3 18.0 18.2 17.4 17.5 17.5 18.0

160 16.0 16.3 16.2 14.9 15.6 17.0 17.1 17.1 17.0 16.7 17.7 16.9 17.1 17.3 18.3

170 16.5 16.7 15.5 14.8 15.4 16.4 16.2 16.3 15.9 15.3 15.6 16.7 16.9 17.0 16.1

180 16.6 16.8 14.9 14.6 16.2 15.7 15.7 15.9 15.5 15.4 15.1 15.8 15.7 15.7 14.3

190 16.8 16.7 14.5 14.9 15.9 15.7 15.9 15.7 15.1 15.5 15.6 16.6 16.2 15.5 8.7

200 17.1 16.9 14.6 15.0 16.0 14.0 15.0 15.0 16.7 15.9 16.8 16.2 15.6 15.1 7.5

210 16.9 16.8 14.6 14.8 14.8 12.4 13.8 15.1 15.5 15.4 15.3 13.5 12.1 11.9 7.2

220 17.1 17.0 14.9 14.3 14.3 11.1 11.4 14.2 14.6 14.0 14.2 9.9 7.8 7.8 6.9

230 17.0 17.1 14.9 14.1 14.2 10.6 9.9 13.2 14.5 14.6 13.8 8.2 8.9 7.9 7.6

240 17.0 17.0 15.1 13.9 14.4 11.9 8.8 8.7 13.5 13.9 13.2 9.5 7.5 7.0 9.9

250 16.9 16.7 15.0 13.8 14.5 12.8 10.8 9.8 8.4 13.6 12.3 9.2 7.2 7.1 9.5

260 16.8 16.9 14.9 14.3 14.1 14.2 14.0 13.6 13.3 10.9 7.3 7.1 7.1 7.0 12.3

270 16.9 17.0 15.6 14.9 12.9 12.1 13.0 13.6 13.4 13.1 12.0 7.0 7.1 7.2 7.5

280 16.2 16.2 15.8 15.0 14.3 11.8 10.5 11.0 8.3 7.1 9.8 7.3 7.3 7.3 11.1

290 15.8 16.0 15.8 14.6 13.9 13.1 12.7 12.5 11.3 10.1 8.4 7.3 11.5 12.1 14.1

300 15.5 15.4 15.2 14.5 13.5 10.5 10.0 9.6 8.6 8.2 7.2 8.7 15.4 16.2 16.9

310 15.4 15.2 14.5 14.1 12.2 11.0 10.8 10.7 10.3 7.1 6.9 15.1 16.0 16.3 17.0

320 15.0 14.6 14.6 13.8 10.9 10.3 9.9 9.6 7.7 7.1 7.2 13.1 12.9 12.6 10.4

330 15.1 14.4 14.8 13.8 10.5 9.9 8.9 8.8 7.2 7.2 8.3 13.3 13.8 13.7 10.0

340 14.7 14.5 14.6 14.1 10.6 9.4 9.6 9.1 7.0 7.3 7.6 8.8 12.1 13.3 15.3

350 15.0 14.7 14.0 14.0 12.1 8.6 8.8 8.6 7.1 6.9 11.3 14.3 12.2 10.7 16.1

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Side 72 af 172
















Punktkilder.

------------

Kildedata:

NH3 Stof 2 Stof 3


1 Skrubber 0. 0. 15.4 14.0 20. 0.41 0.15 0.16 0.0 5.00E-04 0.0000 0.0000

2 ToTanke -10. 180. 12.2 3.0 20. 0.06 0.10 0.11 2.0 4.00E-04 0.0000 0.0000

3 Luftren1 -150. 40. 15.6 14.0 20. 6.90 0.60 0.61 12.0 3.70E-03 0.0000 0.0000

4 Luftren2 40. 60. 14.9 12.0 20. 1.00 0.45 0.50 8.0 5.00E-04 0.0000 0.0000






1 24.9 0.0

2 8.2 0.0

3 26.2 0.8

4 6.7 0.1


Kilde nr. 1:


10 12.0 2.0

20 12.0 2.0

30 12.0 6.0

40 12.0 6.0

50 12.0 10.0

60 12.0 10.0

310 12.0 10.0

320 12.0 10.0

330 12.0 6.0

340 12.0 6.0

350 12.0 2.0

360 12.0 2.0

Dato: 2020/04/24 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side

4


Side til advarsler.

Side 73 af 172



NH3 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

------------------------------------------------------------------------------------------------

---


------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600

650 700 800 850 950 1050

------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

0 6.24E-02 7.18E-02 2.17E-01 3.67E-02 2.01E-02 1.37E-02 1.26E-02 1.17E-02 1.03E-02

9.09E-03 8.16E-03 6.84E-03 6.32E-03 5.48E-03 5.07E-03

10 6.17E-02 6.77E-02 1.52E-01 3.73E-02 2.12E-02 1.46E-02 1.33E-02 1.23E-02 1.08E-02

9.60E-03 8.64E-03 7.19E-03 6.63E-03 5.75E-03 5.23E-03

20 6.00E-02 6.45E-02 8.72E-02 3.69E-02 2.15E-02 1.48E-02 1.37E-02 1.28E-02 1.13E-02

1.00E-02 8.92E-03 7.46E-03 6.90E-03 5.99E-03 5.29E-03

30 5.75E-02 6.16E-02 6.29E-02 3.52E-02 2.18E-02 1.51E-02 1.40E-02 1.30E-02 1.13E-02

1.01E-02 9.09E-03 7.59E-03 6.95E-03 6.04E-03 5.34E-03

40 5.50E-02 6.21E-02 4.97E-02 3.21E-02 2.18E-02 1.53E-02 1.42E-02 1.34E-02 1.20E-02

1.06E-02 9.70E-03 7.69E-03 7.10E-03 6.15E-03 5.43E-03

50 5.41E-02 5.85E-02 4.46E-02 3.04E-02 2.10E-02 1.56E-02 1.47E-02 1.40E-02 1.25E-02

1.12E-02 1.01E-02 7.97E-03 7.36E-03 6.39E-03 5.63E-03

60 5.11E-02 5.25E-02 4.07E-02 2.80E-02 2.01E-02 1.54E-02 1.46E-02 1.38E-02 1.24E-02

1.13E-02 1.03E-02 8.75E-03 8.05E-03 7.02E-03 5.83E-03

70 4.25E-02 4.38E-02 3.55E-02 2.52E-02 1.96E-02 1.53E-02 1.45E-02 1.37E-02 1.25E-02

1.13E-02 1.03E-02 8.88E-03 8.07E-03 6.79E-03 5.99E-03

80 3.76E-02 3.78E-02 3.07E-02 2.23E-02 1.77E-02 1.45E-02 1.37E-02 1.30E-02 1.16E-02

1.06E-02 9.73E-03 8.50E-03 7.96E-03 6.97E-03 5.96E-03

90 3.53E-02 3.39E-02 2.66E-02 1.95E-02 1.49E-02 1.19E-02 1.14E-02 1.11E-02 9.96E-03

9.14E-03 8.48E-03 7.63E-03 7.30E-03 6.53E-03 5.98E-03

100 3.36E-02 3.09E-02 2.34E-02 1.70E-02 1.31E-02 1.06E-02 1.01E-02 9.62E-03 8.79E-03

8.15E-03 7.56E-03 6.60E-03 6.22E-03 5.57E-03 5.02E-03

110 3.23E-02 2.81E-02 2.05E-02 1.50E-02 1.11E-02 9.20E-03 8.74E-03 8.35E-03 7.61E-03

7.16E-03 6.76E-03 5.89E-03 5.53E-03 4.95E-03 4.55E-03

120 3.21E-02 2.60E-02 1.81E-02 1.32E-02 9.58E-03 7.69E-03 7.33E-03 7.01E-03 6.49E-03

6.09E-03 5.76E-03 5.22E-03 4.85E-03 4.31E-03 3.85E-03

130 3.32E-02 2.45E-02 1.63E-02 1.16E-02 8.51E-03 6.96E-03 6.68E-03 6.51E-03 6.06E-03

5.72E-03 5.35E-03 4.74E-03 4.46E-03 4.04E-03 3.78E-03

140 3.35E-02 2.37E-02 1.52E-02 1.03E-02 7.88E-03 6.60E-03 6.30E-03 6.11E-03 5.72E-03

5.47E-03 5.19E-03 4.63E-03 4.36E-03 3.96E-03 3.60E-03

150 3.25E-02 2.28E-02 1.42E-02 9.38E-03 7.60E-03 6.24E-03 6.01E-03 5.81E-03 5.52E-03

5.24E-03 4.93E-03 4.32E-03 4.11E-03 3.73E-03 3.46E-03

160 3.21E-02 2.21E-02 1.32E-02 9.01E-03 7.13E-03 6.27E-03 6.03E-03 5.80E-03 5.37E-03

4.96E-03 4.81E-03 4.20E-03 4.02E-03 3.68E-03 3.45E-03

170 3.28E-02 2.21E-02 1.26E-02 8.93E-03 7.06E-03 6.15E-03 5.85E-03 5.65E-03 5.15E-03

4.69E-03 4.45E-03 4.22E-03 4.04E-03 3.70E-03 3.29E-03

180 3.32E-02 2.23E-02 1.25E-02 9.04E-03 7.52E-03 6.08E-03 5.84E-03 5.70E-03 5.20E-03

4.86E-03 4.56E-03 4.19E-03 3.97E-03 3.63E-03 3.28E-03

190 3.42E-02 2.26E-02 1.28E-02 9.38E-03 7.76E-03 6.41E-03 6.24E-03 5.93E-03 5.43E-03

5.13E-03 4.85E-03 4.59E-03 4.29E-03 3.78E-03 3.42E-03

200 3.57E-02 2.35E-02 1.33E-02 1.00E-02 8.35E-03 6.69E-03 6.45E-03 6.21E-03 6.19E-03

5.58E-03 5.47E-03 4.77E-03 4.39E-03 3.97E-03 3.61E-03

210 3.68E-02 2.43E-02 1.41E-02 1.08E-02 8.69E-03 7.15E-03 6.92E-03 6.70E-03 6.27E-03

5.84E-03 5.48E-03 4.85E-03 4.57E-03 4.17E-03 3.84E-03

220 3.86E-02 2.55E-02 1.52E-02 1.18E-02 9.51E-03 7.77E-03 7.45E-03 7.26E-03 6.72E-03

6.25E-03 5.86E-03 5.14E-03 4.88E-03 4.43E-03 4.06E-03

230 4.03E-02 2.69E-02 1.67E-02 1.32E-02 1.06E-02 8.59E-03 8.20E-03 7.92E-03 7.31E-03

6.77E-03 6.29E-03 5.49E-03 5.19E-03 4.69E-03 4.29E-03

240 4.11E-02 2.78E-02 1.84E-02 1.50E-02 1.19E-02 9.55E-03 9.12E-03 8.72E-03 8.08E-03

7.46E-03 6.90E-03 5.99E-03 5.64E-03 5.06E-03 4.60E-03

250 4.03E-02 2.83E-02 2.03E-02 1.73E-02 1.39E-02 1.10E-02 1.03E-02 9.81E-03 8.91E-03

8.23E-03 7.52E-03 6.50E-03 6.09E-03 5.42E-03 4.90E-03

260 4.18E-02 3.08E-02 2.26E-02 2.08E-02 1.61E-02 1.23E-02 1.16E-02 1.09E-02 9.77E-03

8.75E-03 7.98E-03 6.80E-03 6.34E-03 5.59E-03 5.02E-03

270 4.61E-02 3.73E-02 2.71E-02 2.41E-02 1.70E-02 1.25E-02 1.18E-02 1.11E-02 9.90E-03

8.90E-03 8.03E-03 6.81E-03 6.34E-03 5.58E-03 4.99E-03

280 4.95E-02 5.07E-02 3.37E-02 2.64E-02 1.86E-02 1.35E-02 1.26E-02 1.18E-02 1.04E-02

9.33E-03 8.44E-03 7.10E-03 6.58E-03 5.75E-03 5.12E-03

Side 74 af 172

290 5.28E-02 6.69E-02 4.41E-02 3.38E-02 2.25E-02 1.58E-02 1.46E-02 1.36E-02 1.18E-02

1.05E-02 9.37E-03 7.74E-03 7.13E-03 6.15E-03 5.46E-03

300 5.60E-02 6.97E-02 3.60E-02 2.84E-02 2.04E-02 1.48E-02 1.38E-02 1.29E-02 1.13E-02

1.01E-02 9.06E-03 7.52E-03 7.04E-03 6.23E-03 5.60E-03

310 6.07E-02 7.31E-02 4.09E-02 2.73E-02 1.82E-02 1.32E-02 1.23E-02 1.15E-02 1.01E-02

8.99E-03 8.09E-03 6.85E-03 6.45E-03 5.64E-03 5.07E-03

320 6.26E-02 7.46E-02 5.02E-02 2.88E-02 1.80E-02 1.26E-02 1.17E-02 1.09E-02 9.53E-03

8.45E-03 7.59E-03 6.35E-03 5.84E-03 5.04E-03 4.42E-03

330 6.37E-02 7.64E-02 6.20E-02 3.09E-02 1.78E-02 1.24E-02 1.14E-02 1.06E-02 9.31E-03

8.26E-03 7.42E-03 6.22E-03 5.74E-03 4.95E-03 4.32E-03

340 6.36E-02 7.75E-02 8.92E-02 3.34E-02 1.80E-02 1.23E-02 1.14E-02 1.06E-02 9.30E-03

8.26E-03 7.42E-03 6.16E-03 5.67E-03 4.95E-03 4.38E-03

350 6.36E-02 7.61E-02 1.70E-01 3.57E-02 1.92E-02 1.30E-02 1.19E-02 1.11E-02 9.63E-03

8.52E-03 7.63E-03 6.41E-03 5.83E-03 5.03E-03 4.62E-03

------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------

Maksimum= 2.17E-01 i afstand 200 m og retning 0 grader.

Side 75 af 172



Benyttede filer.


Punktkilder .......................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

ammoniak.kld

og bygningsdata ..................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

ammoniak.kbg


Receptorer.........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

ammoniak.rct

Beregninsopsætning.................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

ammoniak.opt


Resultater ........................: F:\04 BIOGAS KUNDER\00. OML filer\BB biogas\BB biogas Depo

ammoniak.log

Beregning:

Start kl. 14:19:29 (24-04-2020)

Slut kl. 14:20:07 (24-04-2020)

Side 76 af 172





Samlet emission: 160.834 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s).

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, 1.500 resp. 3.000.


---------------------------------------------------------------------------------------------------

Total deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 0.303 0.346 1.031 0.177 0.097 0.066 0.061 0.057 0.050 0.044 0.040 0.033 0.031 0.027 0.025

10 0.300 0.327 0.724 0.180 0.103 0.071 0.065 0.060 0.053 0.047 0.042 0.035 0.032 0.028 0.026

20 0.292 0.312 0.417 0.178 0.104 0.072 0.067 0.062 0.055 0.049 0.044 0.036 0.034 0.029 0.026

30 0.280 0.298 0.302 0.170 0.105 0.073 0.068 0.063 0.055 0.049 0.044 0.037 0.034 0.030 0.026

40 0.268 0.300 0.239 0.155 0.105 0.074 0.069 0.065 0.058 0.052 0.047 0.038 0.035 0.030 0.027

50 0.263 0.282 0.214 0.146 0.101 0.075 0.071 0.068 0.060 0.054 0.049 0.039 0.036 0.031 0.027

60 0.247 0.253 0.195 0.134 0.097 0.074 0.070 0.066 0.060 0.054 0.050 0.042 0.039 0.034 0.028_

70 0.206 0.211 0.170 0.121 0.094 0.073 0.070 0.066 0.060 0.054 0.049 0.043 0.039 0.033 0.029

80 0.182 0.182 0.147 0.107 0.085 0.069 0.066 0.062 0.056 0.051 0.047 0.041 0.038 0.033 0.029

90 0.170 0.163 0.127 0.093 0.071 0.057 0.055 0.053 0.048 0.044 0.041 0.037 0.035 0.031 0.029

100 0.161 0.148 0.112 0.081 0.063 0.051 0.048 0.046 0.042 0.039 0.036 0.032 0.030 0.027 0.024

110 0.155 0.134 0.098 0.072 0.053 0.044 0.042 0.040 0.036 0.034 0.032 0.028 0.026 0.024 0.022

120 0.153 0.124 0.086 0.063 0.046 0.037 0.035 0.033 0.031 0.029 0.028 0.025 0.023 0.021 0.018

130 0.158 0.117 0.078 0.055 0.041 0.033 0.032 0.031 0.029 0.027 0.026 0.023 0.021 0.019 0.018

140 0.160 0.113 0.073 0.049 0.038 0.032 0.030 0.029 0.027 0.026 0.025 0.022 0.021 0.019 0.017

150 0.155 0.109 0.068 0.045 0.036 0.030 0.029 0.028 0.026 0.025 0.024 0.021 0.020 0.018 0.017

160 0.153 0.105 0.063 0.043 0.034 0.030 0.029 0.028 0.026 0.024 0.023 0.020 0.019 0.018 0.016

170 0.157 0.106 0.060 0.043 0.034 0.029 0.028 0.027 0.025 0.022 0.021 0.020 0.019 0.018 0.016

180 0.159 0.107 0.060 0.043 0.036 0.029 0.028 0.027 0.025 0.023 0.022 0.020 0.019 0.017 0.016

190 0.164 0.108 0.061 0.045 0.037 0.031 0.030 0.028 0.026 0.025 0.023 0.022 0.021 0.018 0.016

200 0.170 0.112 0.064 0.048 0.040 0.032 0.031 0.030 0.030 0.027 0.026 0.023 0.021 0.019 0.017

210 0.176 0.116 0.068 0.052 0.042 0.034 0.033 0.032 0.030 0.028 0.026 0.023 0.022 0.020 0.018

220 0.185 0.123 0.073 0.057 0.046 0.037 0.036 0.035 0.032 0.030 0.028 0.025 0.023 0.021 0.020

230 0.194 0.130 0.081 0.064 0.051 0.041 0.039 0.038 0.035 0.033 0.030 0.026 0.025 0.023 0.021

240 0.197 0.134 0.089 0.072 0.057 0.046 0.044 0.042 0.039 0.036 0.033 0.029 0.027 0.024 0.022

250 0.193 0.137 0.098 0.083 0.067 0.053 0.049 0.047 0.043 0.039 0.036 0.031 0.029 0.026 0.023

260 0.202 0.151 0.111 0.101 0.078 0.059 0.056 0.053 0.047 0.042 0.038 0.033 0.031 0.027 0.024

270 0.224 0.184 0.135 0.117 0.082 0.061 0.057 0.054 0.048 0.043 0.039 0.033 0.031 0.027 0.024

280 0.241 0.249 0.169 0.129 0.090 0.065 0.061 0.057 0.050 0.045 0.041 0.034 0.032 0.028 0.025

290 0.257 0.326 0.219 0.164 0.109 0.076 0.071 0.066 0.057 0.051 0.045 0.038 0.035 0.030 0.027

300 0.272 0.338 0.178 0.138 0.099 0.072 0.067 0.063 0.055 0.049 0.044 0.037 0.034 0.030 0.027

310 0.294 0.353 0.200 0.132 0.088 0.064 0.060 0.056 0.049 0.044 0.039 0.033 0.031 0.027 0.025

320 0.303 0.360 0.243 0.140 0.087 0.061 0.057 0.053 0.046 0.041 0.037 0.031 0.029 0.025 0.022

330 0.308 0.368 0.298 0.149 0.086 0.060 0.056 0.052 0.045 0.040 0.036 0.030 0.028 0.024 0.021

340 0.308 0.373 0.427 0.161 0.087 0.060 0.055 0.052 0.045 0.040 0.036 0.030 0.028 0.024 0.021

350 0.308 0.366 0.809 0.172 0.093 0.063 0.058 0.054 0.047 0.041 0.037 0.031 0.028 0.025 0.023

---------------------------------------------------------------------------------------------------


Side 77 af 172



Samlet emission: 160.834 kg.

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, 1.500 resp. 3.000.


--------------------------------------------------------------------------------------------------

Tør-deposition (kg/ha/år).

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950 1050

---------------------------------------------------------------------------------------------------

0 0.295 0.340 1.026 0.174 0.095 0.065 0.060 0.055 0.049 0.043 0.039 0.032 0.030 0.026

0.024

10 0.292 0.320 0.719 0.176 0.100 0.069 0.063 0.058 0.051 0.045 0.041 0.034 0.031 0.027

0.025

20 0.284 0.305 0.412 0.175 0.102 0.070 0.065 0.061 0.053 0.047 0.042 0.035 0.033 0.028

0.025

30 0.272 0.291 0.298 0.167 0.103 0.071 0.066 0.061 0.053 0.048 0.043 0.036 0.033 0.029

0.025

40 0.260 0.294 0.235 0.152 0.103 0.072 0.067 0.063 0.057 0.050 0.046 0.036 0.034 0.029

0.026

50 0.256 0.277 0.211 0.144 0.099 0.074 0.070 0.066 0.059 0.053 0.048 0.038 0.035 0.030

0.027

60 0.242 0.248 0.193 0.132 0.095 0.073 0.069 0.065 0.059 0.053 0.049 0.041 0.038 0.033

0.028

70 0.201 0.207 0.168 0.119 0.093 0.072 0.069 0.065 0.059 0.053 0.049 0.042 0.038 0.032

0.028

80 0.178 0.179 0.145 0.105 0.084 0.069 0.065 0.061 0.055 0.050 0.046 0.040 0.038 0.033

0.028

90 0.167 0.160 0.126 0.092 0.070 0.056 0.054 0.053 0.047 0.043 0.040 0.036 0.035 0.031

0.028

100 0.159 0.146 0.111 0.080 0.062 0.050 0.048 0.046 0.042 0.039 0.036 0.031 0.029 0.026

0.024

110 0.153 0.133 0.097 0.071 0.053 0.044 0.041 0.039 0.036 0.034 0.032 0.028 0.026 0.023

0.022

120 0.152 0.123 0.086 0.062 0.045 0.036 0.035 0.033 0.031 0.029 0.027 0.025 0.023 0.020

0.018

130 0.157 0.116 0.077 0.055 0.040 0.033 0.032 0.031 0.029 0.027 0.025 0.022 0.021 0.019

0.018

140 0.158 0.112 0.072 0.049 0.037 0.031 0.030 0.029 0.027 0.026 0.025 0.022 0.021 0.019

0.017

150 0.154 0.108 0.067 0.044 0.036 0.030 0.028 0.027 0.026 0.025 0.023 0.020 0.019 0.018

0.016

160 0.152 0.105 0.062 0.043 0.034 0.030 0.029 0.027 0.025 0.023 0.023 0.020 0.019 0.017

0.016

170 0.155 0.105 0.060 0.042 0.033 0.029 0.028 0.027 0.024 0.022 0.021 0.020 0.019 0.018

0.016

180 0.157 0.105 0.059 0.043 0.036 0.029 0.028 0.027 0.025 0.023 0.022 0.020 0.019 0.017

0.016

190 0.162 0.107 0.061 0.044 0.037 0.030 0.030 0.028 0.026 0.024 0.023 0.022 0.020 0.018

0.016

200 0.169 0.111 0.063 0.047 0.039 0.032 0.031 0.029 0.029 0.026 0.026 0.023 0.021 0.019

0.017

210 0.174 0.115 0.067 0.051 0.041 0.034 0.033 0.032 0.030 0.028 0.026 0.023 0.022 0.020

0.018

220 0.183 0.121 0.072 0.056 0.045 0.037 0.035 0.034 0.032 0.030 0.028 0.024 0.023 0.021

0.019

230 0.191 0.127 0.079 0.062 0.050 0.041 0.039 0.037 0.035 0.032 0.030 0.026 0.025 0.022

0.020

240 0.194 0.132 0.087 0.071 0.056 0.045 0.043 0.041 0.038 0.035 0.033 0.028 0.027 0.024

0.022

250 0.191 0.134 0.096 0.082 0.066 0.052 0.049 0.046 0.042 0.039 0.036 0.031 0.029 0.026

0.023

260 0.198 0.146 0.107 0.098 0.076 0.058 0.055 0.052 0.046 0.041 0.038 0.032 0.030 0.026

0.024

270 0.218 0.176 0.128 0.114 0.080 0.059 0.056 0.053 0.047 0.042 0.038 0.032 0.030 0.026

0.024

280 0.234 0.240 0.159 0.125 0.088 0.064 0.060 0.056 0.049 0.044 0.040 0.034 0.031 0.027

0.024

Side 78 af 172

290 0.250 0.316 0.209 0.160 0.106 0.075 0.069 0.064 0.056 0.050 0.044 0.037 0.034 0.029

0.026

300 0.265 0.330 0.170 0.134 0.097 0.070 0.065 0.061 0.053 0.048 0.043 0.036 0.033 0.029

0.026

310 0.287 0.346 0.193 0.129 0.086 0.062 0.058 0.054 0.048 0.043 0.038 0.032 0.031 0.027

0.024

320 0.296 0.353 0.237 0.136 0.085 0.060 0.055 0.052 0.045 0.040 0.036 0.030 0.028 0.024

0.021

330 0.301 0.361 0.293 0.146 0.084 0.059 0.054 0.050 0.044 0.039 0.035 0.029 0.027 0.023

0.020

340 0.301 0.367 0.422 0.158 0.085 0.058 0.054 0.050 0.044 0.039 0.035 0.029 0.027 0.023

0.021

350 0.301 0.360 0.804 0.169 0.091 0.061 0.056 0.053 0.046 0.040 0.036 0.030 0.028 0.024

0.022

------------------------------------------------------------------------------------------------

---


Side 79 af 172



Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og

2009.


Samlet emission: 160.834 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s).


------------------------------------------------------------------------------------------------

---

Våd-deposition (kg/ha/år).

------------------------------------------------------------------------------------------------

---

Retning Afstand (m)

(grader) 50 100 200 300 400 500 525 550 600 650 700 800 850 950

1050

------------------------------------------------------------------------------------------------

---

0 0.007 0.006 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

10 0.008 0.007 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

20 0.008 0.007 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

30 0.008 0.007 0.004 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

40 0.008 0.007 0.004 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

50 0.007 0.006 0.003 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

60 0.005 0.004 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

70 0.005 0.003 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.000

80 0.004 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000

0.000

90 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

100 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

110 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

120 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

130 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

140 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

150 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

160 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

170 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

180 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

190 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

200 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

210 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

220 0.003 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

230 0.003 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000

0.000

240 0.003 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

250 0.003 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

0.000

Side 80 af 172

260 0.004 0.005 0.004 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000

0.000

270 0.006 0.007 0.007 0.003 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

280 0.006 0.009 0.010 0.004 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

290 0.007 0.010 0.011 0.004 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

300 0.007 0.009 0.008 0.004 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

310 0.006 0.007 0.006 0.003 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

320 0.007 0.007 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

330 0.007 0.007 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

340 0.007 0.006 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

350 0.007 0.006 0.005 0.003 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

0.001

------------------------------------------------------------------------------------------------

---

Maksimum= 1.05E-0002 (kg/ha/år), 200 m, 290°.

Side 81 af 172

Output fra OML beregninger på deposition af kvælstof

Nr Vinkel Afstand Område

Kedel N

(kg/ha/år)

Kedel N

(g/ha/år)

Afkast N

(kg/ha/år)

Afkast N

(g/ha/år)

Sum fra

biogas

(gN/ha/år)

1 10 1050 §3 Overdrev 0 0 0,026 26 26

2 30 950 §3 Eng 0 0 0,03 30 30

3 20 650 §3 Mose 0 0 0,049 49 49

4 50 700 §3 Overdrev 0 0 0,0049 4,9 5

5 80 780 §3 Eng 0 0 0,047 47 47

6 100 480 §3Sø 0 0 0,051 51 51

7 160 300 §3 Mose 0 0 0,043 43 43

8 200 800 §3 Eng 0 0 0,023 23 23

9 290 770 §3 Eng 0 0 0,023 23 23

10 280 1050 §3 Overdrev 0 0 0,025 25 25

11 240 640 §3 Mose 0 0 0,036 36 36

12 320 590 §3 Eng 0 0 0,046 46 46

13 300 7700 Natura2000 Habitat* 0 0 0,027 27 27

*værdi aflæst ved 1050 meter

Side 82 af 172

Bilag 5 - Regnvandsmængder – opsamling og udvanding af belastet

overfladevand Belastet overfladevand – Kategori 1 overfladevand

Grunddata Gennemsnitlig nedbørsmængde i området (fra regnrække v.4) 732 mm pr. år = 0,732 m pr. år

Befæstet areal/areal for opsamling af overfladevand: 9.000 m2 (Plansilo og befæstet areal)

Totalt opsamlingsareal for belastet overfladevand: 23.000 m2

Overfladeareal af opsamlingsbassin: 1.500 m2

Opsamlet belastet overfladevand gns. pr. år: 0,732 m pr. år*(23.000+1.500 m2 pr. år)= 17.943 m3

Opsamlet belastet overfladevand gns. Pr. døgn: 17.943 m3/365 = 47,5 m3 pr. døgn

Beskrivelse af håndteringsmuligheder Det belastede overfladevand opsamles og ledes til opsamlingstanken på 50 m3, hvorfra det ledes videre til

det nyetablerede opsamlingsbassin på minimum 15.000 m3. Fra opsamlingsbassinet udvandes

overfladevandet på omkringliggende græsarealer, alternativt ledes det til biogasanlægget og anvendes i den

biologiske proces. Græsarealerne omkring projektområdet drives af bygherre. Udvanding vil benyttes i den

udstrækning det er muligt, og stoppes i de perioder hvor sprinkling ikke er tilladt/muligt pga. frost.

Der vil foretages udvanding i perioden fra april – september.

Ved udvanding betragtes og vurderes områderne og vandingsbehov, så områderne ikke bliver for mættede.

Opsamlingskapacitet vandtank: 50 m3

Aflastningskapacitet til opsamlingsbassin: 15.000 m3

Opsamlingskapacitet i alt: 15.050 m3

Side 83 af 172

Figur 1 – Areal hvorfra der opsamles belastet overfladevand er markeret med turkis (belastet overfladevand) ca. 23.000 m2, hvoraf de 9.000 m2 er plansilo og befæstet areal, der anvendes som plansilo. Al belastet overfladevand ledes til eksisterende opsamlingstank og videre til det nyetablerede opsamlingsbassin. Der hvor der genereres rent spildevand er markeret med lilla ca. 14.000 m2. Dette overfladevand skal som udgangspunkt nedsives omkring tanke og bygninger.

Regnvandsberegning Beregning af bassinvolumen er foretaget via Spildevandskomiteens regionale regnrække v.4.1:

https://ida.dk/media/3007/regionalregnraekke_ver_4_1.xls

Inputdata for en almindelig 1-års regn:

Koordinat (Norting) 6362550

Koordinat (Easting) 553561

Gentagelsesperiode 1

Sikkerhedsfaktor 1

Varighed 240 minutter

Tidsskrift 1

Asymmetrikoefficient 0,5

Befæstet areal (ha) 2,3

Hydrologisk reduktionsfaktor 1

Afskærende ledningskapacitet 1 l/s

Dette resulterer i en bassinvolumen på i alt 1.041 m3, hvilket dækkes tilstrækkeligt af opsamlingstanken og

opsamlingsbassinet, der samlet har et volumen på 15.050 m3.

Hvis der efterfølgende forekommer en 5-års regnhændelse

Side 84 af 172


Inputdata for en almindelig 5-års regn:




Sikkerhedsfaktor 1


Tidsskrift 1





Dette resulterer i en bassinvolumen på i alt 1.714 m3, hvilket dækkes tilstrækkeligt af opsamlingstanken og

opsamlingsbassinet.

I tilfælde af at der i en periode forud for en 5-års regnhændelse har været regn, således at al

opsamlingskapaciteten i opsamlingstanken og noget af bassinet er udnyttet.

Hvis det antages at opsamlingstanken allerede indeholder 50 m3 regnvand og bassinet indeholder 991 m3 og

der herefter kommer en 5-års hændelse som bidrager med 1.714 m3 vand, så der i alt skal opsamles 2.705

m3, så vil en bassinet på 15.000 m3 være tilstrækkeligt.

Rent overfladevand – Kategori 2 overfladevand I tilfælde af at der skulle komme så meget regn eller at det af andre årsager ikke er muligt at nedsive det rene overfladevand omkring procestankene og det vil løbe ned på de befæstede arealer og opsamles med det belastede overfladevand. (Dette er et worst case tilfælde)

Grunddata Gennemsnitlig nedbørsmængde i området (fra regnrække v.4) 732 mm pr. år = 0,732 m pr. år

Areal for opsamling af rent overfladevand: 14.000 m2 (grusarealer omkring tanke og bygninger)

Totalt opsamlingsareal for rent overfladevand: 14.000 m2

Mængde opsamlet belastet overfladevand gns. pr. år: 0,732 m pr. år*14.000 m2 pr. år= 10.248 m3

Mængde opsamlet belastet overfladevand gns. Pr. døgn: 10.248 m3/365 = 28 m3 pr. døgn

Beskrivelse af håndteringsmuligheder Det belastede overfladevand opsamles og ledes til opsamlingstanken på 50 m3, hvorfra det ledes videre til

det nyetablerede opsamlingsbassin på minimum 15.000 m3. Fra opsamlingsbassinet udvandes

overfladevandet på omkringliggende græsarealer og alternativt ledes det til biogasanlægget og anvendes i

den biologiske proces. Græsarealerne omkring projektområdet drives af bygherre. Udvanding vil benyttes i

den udstrækning det er muligt, og stoppes i de perioder hvor sprinkling ikke er tilladt/muligt pga. frost.

Ved udvanding betragtes og vurderes områder og vandingsbehov, så områderne ikke bliver for mættede.

Opsamlingskapacitet vandtank: 50 m3

Side 85 af 172

Aflastningskapacitet til opsamlingsbassin: 15.000 m3

Opsamlingskapacitet i alt: 15.050-2.705 (gennemsnitlig årsnedbør og en 5-års regnhændelse fra plansilo og

befæstet areal)= 12.345 m3

Regnvandsberegning Beregning af bassinvolumen er foretaget via Spildevandskomiteens regionale regnrække v.4.1:


Inputdata for en 1-års regnhændelse:




Sikkerhedsfaktor 1


Tidsskrift 1





Dette resulterer i et bassinvolumen på i alt 476 m3, hvilket dækkes tilstrækkeligt af det tilbageværende

volumen i opsamlingsbassinet på 12.345 m3.

Hvis der efterfølgende forekommer en 5-års regnhændelse

Inputdata for en 5-års regnhændelse:




Sikkerhedsfaktor 1


Tidsskrift 1





Dette resulterer i en bassinvolumen på i alt 807 m3, hvilket dækkes tilstrækkeligt af opsamlingstanken og

opsamlingsbassinet.

I tilfælde af at der i en periode forud for en 5-års regnhændelse har været regn, således at al

opsamlingskapaciteten i opsamlingstanken og noget af bassinet er udnyttet til opsamling af belastet

overfladevand både efter gennemsnitsnedbør og en 5-årig regnhændelse, således at der er de resterende

12.345 m3 til rådighed i opsamlingsbassinet og det rene areal bidrager med den gennemsnitlige mængde

årsnedbør og en 5-års regnhændelse (476+807=1.283 m3) vil det resterende bassinvolumen stadig være

tilstrækkeligt (12.345-1.283= 11.063 m3)

Side 86 af 172


Dvs. at bassinet kan rumme en gennemsnitlig årsnedbør og en 5-års regnhændelse for hele biogasanlæggets

område, svarende til 3.988 m3.

I perioden hvor der ikke må udvandes skal der opmagasineres den gennemsnitlige mængde nedbør pr. døgn

og i worst case både det belastede og rene overfladevand.

Perioden, hvori der ikke må udvandes går fra d. 15. november til 1. februar ≈ 80 dage, hvilket betyder at der

skal opsamles og opmagasineres (47,5+28) * 80 = 6.040 m3 overfladevand i vinterperioden.

Denne overslagsberegning viser altså at et opsamlingsbassin på 15.000 m3 er tilstrækkeligt til at kunne

håndtere al overfladevand (både rent og belastet) der genereres på biogasanlæggets område.

Udvanding af overfladevand Da der årligt vil opsamles 16.836 m3 belastet spildevand, er det nødvendigt at udvande vandet i løbet af året.

Dette vil som udgangspunkt starte i foråret (april) og derefter vil der udvandes efter behov frem til

september, hvor bassinet tømmes helt for vand. Denne tømning sker dels for at have al

opsamlingskapaciteten til rådighed i perioden 15. november til 1. februar, hvor der ikke må udvandes, men

også for at kunne føre tilsyn med bassinets membran og generelle stand.

På figur 2 ses det tilgængelige udvandingsområde.

Areal for udvanding på ca. 500.000 m2 = 50 ha

Såfremt udvandingsområderne vurderes mættede, flyttes sprinklersystemet til nyt område. Der er krav om

min. 15 meters afstand til vandløb, veje osv. Udvandingsarealerne er beliggende hele vejen rundt om

biogasanlægget udenfor selve anlægsområdet, og vil indgå som almindelig markjord med normalt sædskifte.

Sædskiftet består af græs og lignende, så der vil altid være afgrøder med en NPK-norm fastsat.

Side 87 af 172

Figur 2 – Udvandingsareal er markeret med grøn.

På ovenstående figur ses det 50 ha store område, hvorpå der kan udvandes. I de meget begrænsede perioder,

hvor det ikke er muligt at udvande det opsamlede overfladevand kan det opbevares i opsamlingsbassinet,

indtil det igen er muligt at udvande og ellers bliver der mulighed for at lede det til biogasanlægget og anvende

det i den biologiske proces.

Tilførsel til biogasanlæg I de (meget sjældne) perioder, hvor der ikke kan udvandes eller kapaciteten af opsamlingsbassinet overstiges,

vil det opsamlende overfladevand blive pumpet ind i den biologiske proces. Overfladevandet vil dermed

fortrænge en mindre mængde flydende husdyrgødning.

Der er et dagligt væskebehov i anlægget på ca. 250 m3 pr døgn.

I gennemsnit kan der tilføres 40 m3 opsamlingsvand pr. døgn

Der kan maksimalt tilføres 70 m3 opsamlingsvand pr. døgn

Der kan i gennemsnit dannes 46 m3 belastet overfladevand pr. døgn, og afledningskapaciteten til

biogasanlægget er 40 m3 overfladevand pr. døgn. Det vurderes at opsamlingskapaciteten er tilstrækkelig stor

til at kunne håndtere den genererede mængde belastede overfladevand. I særlige situationer (5-års

regnhændelser), hvor den genererede mængde overfladevand overstiger 46 m3 overfladevand pr. døgn, vil

kapaciteten i opsamlingsbassinet stadig være tilstrækkelig, da bassinet er så stort at det kan rumme langt

Side 88 af 172

over 80 dages nedbør (både rent og belastet overfladevand) og derfor vil det være meget sjældent at der

bliver behov for at lede belastet overfladevand til biogasanlægget.

Prøvetagning i opsamlingsbassinet Der udtages to gange årligt en NPK prøve fra opsamlingsbassinet. Dette sker ved første udvanding i foråret

(april) samt ved sidste udvanding i efteråret (september). Resultatet af disse prøver opbevares på

biogasanlægget.

Side 89 af 172

Plansilo og befæstet areal – belastet overfladevand

Inputdata for en 1-års regnhændelse

Regnkurve karakteristika Ledningsdimensionering Bassindimensionering opstrøms udløb

CDS karakteristika OplandskarakteristikaNorthing (WGS84 ZONE 32) 6362550 CDS-regn varighed (min) 240 Befæstet areal (ha) 2,45

Easting (WGS84 ZONE 32) 553561 Tidsskridt (min) 1 Hydrologisk reduktionsfaktor (-) 1

Årsmiddelnedbør [mm] 732 Beregnes ud fra N og E koordinater Asymmetri koefficient 0,5 Afskærende lednings kapacitet (l/s) 1

Middelværdi ekstrem døgnnedbør

DMI Klimagrid [mm/dag] 26,7 Beregnes ud fra N og E koordinater

Gentagelsesperiode (år) 1 NB. Frekvens- og sikkerhedsfaktorer på regnen

Sikkerhedsfaktor (Fra Skrift 27) 1 Defineret i Skrift 27, Faktor til beskrivelse af usikkerhed, klima, mv. Typisk 1.0 - 1.8 indgår ved beregning af bassinvolumen

Varighed (min) Intensitet givet ovenstående input (mm/s)

20 7,44

Design regnkurve CDS regn Volumen af bassin 1041 m3

Varighed zT S{zT} f*zT Regression Tid Intensitet Effekten af koblede regn ER inkluderet (20 % ekstra volumen)

(min) (mm/s) (mm/s) (mm/s) (mm/s) (min) (mm/s) Plot af CDS regn:

1 24,70 1,28 24,70 25,02 0 0,40554492 Tilpas SERIE(..) i CDS regn

2 21,50 1,17 21,50 21,53 1 0,40806329 til at plotte fra H18 til H257

5 15,98 0,91 15,98 15,60 2 0,410619368

10 11,36 0,72 11,36 11,12 3 0,413214056 Mellemresultater svarende til Skrift 16

30 5,63 0,39 5,63 5,76 4 0,415848283 Dvs. at effekt af koblede regn IKKE er indkluderet

60 3,52 0,25 3,52 3,63 5 0,418523008 i mellemresultaterne.

180 1,70 0,10 1,70 1,70 6 0,421239225 Reduceret areal (ha) 2,45

360 1,06 0,06 1,06 1,04 7 0,423997958 Afløbstal (mu-m/s 0,04

720 0,64 0,04 0,64 0,63 8 0,426800268 Varighed (h) 95,32

1440 0,39 0,02 0,39 0,39 9 0,429647254 Vr,k (mm) 35,40

2880 0,23 0,01 0,23 0,24 10 0,432540049

Side 90 af 172











20 12,05






5 24,61 1,63 24,61 24,51 2 0,593848526





360 1,63 0,11 1,63 1,61 7 0,61424143 Afløbstal (mu-m/s 0,04

720 0,97 0,07 0,97 0,97 8 0,61851868 Varighed (h) 137,05

1440 0,58 0,04 0,58 0,58 9 0,622866126 Vr,k (mm) 58,32

2880 0,35 0,03 0,35 0,35 10 0,62728559

Side 91 af 172

Grusareal omkring tanke og bygninger – rent overfladevand

Inputdata for en almindelig 1-års regn










20 7,44






5 15,98 0,91 15,98 15,60 2 0,410619368





360 1,06 0,06 1,06 1,04 7 0,423997958 Afløbstal (mu-m/s 0,07

720 0,64 0,04 0,64 0,63 8 0,426800268 Varighed (h) 43,68

1440 0,39 0,02 0,39 0,39 9 0,429647254 Vr,k (mm) 28,35

2880 0,23 0,01 0,23 0,24 10 0,432540049

Side 92 af 172











20 12,05






5 24,61 1,63 24,61 24,51 2 0,593848526





360 1,63 0,11 1,63 1,61 7 0,61424143 Afløbstal (mu-m/s 0,07

720 0,97 0,07 0,97 0,97 8 0,61851868 Varighed (h) 64,60

1440 0,58 0,04 0,58 0,58 9 0,622866126 Vr,k (mm) 48,05

2880 0,35 0,03 0,35 0,35 10 0,62728559

Side 93 af 172

Sweco Dusager 12 DK-8200 Aarhus Danmark

Telefon +45 72 20 72 07 Fax www.sweco.dk

Sweco Danmark A/S Reg.nr. 48233511 Reg. kontor Glostrup

Jørgen Heiden Chefrådgiver Telefon direkte +45 82 10 51 67 Mobil +45 27 23 51 67 [email protected] 1 (10)

Ekstern støj fra biogasanlæg

Projekt: Dansk Biogasrådg. Udfærdiget af: Jørgen Heiden

Til : Dansk Biogasrådgivning

Fra : Jørgen Heiden

Bilag : Bilag A+B og 5 tegninger

Kopi til : -

1. Indledning

Dansk Biogasrådgivning har rekvireret Swecos akustikafdeling, Acoustica, til at fo-retage en beregning af støjbelastningen fra et planlagt biogasanlæg.

Beregningen er baseret på typiske data for de forventede kommende støjkilder og støj fra eksisterende stationære støjkilder.

Beregningerne er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Be-regning af ekstern støj fra virksomheder".

2. Forudsætninger

Acousticas beregninger er baseret på følgende:

• Oplysninger fra Dansk Biogasrådgivning om forventet støj fra biogasanlæggets

stationære anlæg.

• Oplysninger om den forventede drift af biogasanlægget. Der tages udgangspunkt i

en ”worst case” situation i en såkaldt kampagneperiode, som kun kan forventes at

optræde relativt få dage om året. Der forudsættes endvidere at være samme drift

på alle ugens syv dage.

• Støjdata for mobile støjkilder fra database.

• Acousticas skønnede oktavfordeling for de støjkilder, hvor der kun foreligger støj-

data i form af et totalt A-vægtet niveau for støjudsendelsen.

Bilag 6 - Støjpåvirkning

Side 94 af 172

2 (10)

3. Beregningsobjekt

Biogasanlægget forventes at bestå af de på Teg-ning nr. 2 viste støjkilder. Figur 1 viser et 3D billede af den planlagte udformning.

Figur 1 – 3D principview af det planlagte anlæg. Fra beregningsmodel.

4. Støjkilder

Støjberegningerne omfatter følgende betydende faste støjkilder:

• Walking floor indføder (4 stk.) til biogasgenerator. Er periodisk i drift i dagtimerne –

i alt ca, op til ca. 4 timer.

• Hydraulikstation for indføder. Samme drift.

• Kreis-Dissolver neddeler. Placeres inde i en teknikbygning. Er periodisk i drift over

hele døgnet i op til 8 timer.

• Gasblæser (2 stk.). Placeret inde i en lukket container. Konstant drift døgnet rundt.

• Opgraderingsanlæg (2 stk.). Placeret i særligt lyddæmpet container. Konstant drift

døgnet rundt.

• Iltgenerator. Placeret i særligt lyddæmpet container. Er periodisk i drift over hele

døgnet i op til 4 timer.

• Separator. Placeret i lukket hus. Konstant drift døgnet rundt.

• Pumpehuse (8 stk.). Placeret i skure nedenfor tanke. Konstant drift døgnet rundt.

Side 95 af 172

3 (10)

• Omrøring (8 stk). Placeret neddykket i tanke. Ikke en betydende støjkilde, så den

indgår ikke i beregningerne.

• Hybridfilter. Placeret udendørs. Konstant drift døgnet rundt.

• Hammermølle. Placeret udendørs. Er periodisk i drift i dagtimerne – i alt ca, op til

ca. 4 timer.

• Fakkel (2 stk.). Placeret udendørs. Periodisk drift døgnet rundt i op til 2 timer.

Herudover er der mobile støjkilder i form af:

• Kørsel med gummiged i plansiloer samt mellem plansilo og biogasanlæg. Data

svarende til Volvo L90E. Data fra Acousticas støjdatabase. Kørsel i dagtimerne.

• Kørsel med lastbiler og traktorer til og fra anlægget. Data fra Acousticas støjdata-

base svarende til lastbilkørsel ved 40 km/t – svag acceleration. Kampagnedrift

(høst), hvor biomateriale køres ind til plansiloer. 186 køretøjer fordelt ligeligt over

perioden kl. 06 – 24.

• Kørsel med tankvogn til modtagetank. 5 tankvogne i dagtimerne. Tømning med

tankvognens egen pumpe. Varighed 20 minutter pr. vogn.

De anvendte kildedata for de stationære støjkilder fremgår af bilag A. Grundlaget for kildedataene for de stationære støjkilder er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Den opnåelige lyddæmpning ved ”indkapsling” er vurderet af Acoustica. Den ok-tavmæssige fordeling af kildestyrkerne er vurderet af Acoustica ud fra kendskab til lignende støjkilder.

De faste støjkilder vurderes i deres driftstid at have så konstant et niveau, at mak-simalværdien kun afviger lidt fra middelstøjen. Da støjgrænsen for maksimalstøj er 15 dB højere end for middelstøjen medtages de faste støjkilder derfor ikke som maksimalstøjkilder. For de mobile støjkilder regnes med LWA,Maks,Fast = 103 dB for lastbiler og LWA,Maks,Fast = 105 dB for gummihjulslæsser.

5. Driftsforhold

Anlægget forudsættes i drift døgnet rundt på alle ugens dage med den i afsnit 4 angivne drift.

6. Beregningspunkter

Der er foretaget beregninger af den samlede støjbelastning fra biogasanlægget ved de nærmeste naboer i forskellige retninger (se Tegning nr. 1). Der er udvalgt beregningspositioner, som vurderes at være repræsentative for den maksimale støjbelastning i den pågældende retning. De fleste naboer er boliger i det åbne land. Støjgrænserne er sat lig Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for den aktuelle område-type.

Side 96 af 172

4 (10)

7. Beregningsresultater.

Beregningsresultaterne for søndage (ugedagen med de laveste støjgrænser) fremgår af nedenstående tabel 1 samt af bilag B. Støjbelastningen på de øvrige dage er den samme, men støjgrænserne er i visse dele af dagen højere. Støjens maksimalværdi fremgår kun af bilag B. De beregnede maksimalstøjbelastninger er behæftet med en usikkerhed på 5,2 dB, idet det kun er én støjhændelse (kilde), som fastlægger maksimalniveauet.

Side 97 af 172

5 (10)

Tabel 1 – Støjbelastning på søndage

Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støj-

deling niveau be- græn- skrid- net grænse

alle last- ser else usikker- signifi-

kilder ning hed kant

LAeq Lr over-

dB dB dB dB dB skredet

Referencepunkt A ca. 1.200 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 29,9 30 40 - 1,8 -

Søndage, aften 18 - 22 28,8 29 40 - 1,9 -

Søndage, nat 22 - 07 21,0 21 35 - 5,1 -

Referencepunkt B ca. 1.500 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 17,4 17 45 - 3,5 -

Søndage, aften 18 - 22 15,7 16 45 - 4,7 -

Søndage, nat 22 - 07 15,3 15 40 - 4,7 -

Referencepunkt C ca. 1.000 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 25,0 25 45 - 3,2 -

Søndage, aften 18 - 22 22,3 22 45 - 4,9 -

Søndage, nat 22 - 07 22,0 22 40 - 4,9 -

Referencepunkt D ca. 1.300 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 22,7 23 45 - 3,2 -

Søndage, aften 18 - 22 19,8 20 45 - 4,9 -

Søndage, nat 22 - 07 19,5 19 40 - 4,8 -

Referencepunkt E ca. 1.500 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 22,1 22 40 - 3,1 -

Søndage, aften 18 - 22 18,9 19 40 - 5,0 -

Søndage, nat 22 - 07 18,5 19 35 - 5,0 -

Referencepunkt F ca. 600 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 27,7 28 45 - 4,7 -

Søndage, aften 18 - 22 27,2 27 45 - 5,2 -

Søndage, nat 22 - 07 26,8 27 40 - 5,2 -

Referencepunkt G ca. 400 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 31,8 32 45 - 4,8 -

Søndage, aften 18 - 22 31,5 32 45 - 5,2 -

Søndage, nat 22 - 07 31,1 31 40 - 5,2 -

Referencepunkt H ca. 500 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 32,0 32 45 - 4,8 -

Søndage, aften 18 - 22 31,7 32 45 - 5,2 -

Søndage, nat 22 - 07 31,3 31 40 - 5,2 -

Referencepunkt I ca. 700 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 30,5 31 45 - 3,0 -

Søndage, aften 18 - 22 27,0 27 45 - 4,8 -

Søndage, nat 22 - 07 26,7 27 40 - 4,8 -

Referencepunkt J ca. 700 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 30,0 30 45 - 3,1 -

Søndage, aften 18 - 22 26,8 27 45 - 5,1 -

Søndage, nat 22 - 07 26,5 26 40 - 5,1 -

Referencepunkt K ca. 600 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 30,8 31 45 - 3,5 -

Søndage, aften 18 - 22 28,3 28 45 - 5,1 -

Søndage, nat 22 - 07 28,0 28 40 - 5,0 -

Referencepunkt L ca. 500 meter væk

Søndage, dag 07 - 18 28,9 29 45 - 4,9 -

Søndage, aften 18 - 22 28,6 29 45 - 5,2 -

Søndage, nat 22 - 07 28,2 28 40 - 5,2 -

Side 98 af 172

6 (10)

8. Konklusion

Der er foretaget beregninger af den forventede støjbelastning fra et bio-gasanlæg. Beregningerne er foretaget på baggrund af støjdata, dels oplyst af Dansk Biogasrådgivning, dels data fra Acousticas støjdata-base. Den samlede støj fra biogasanlægget er beregnet i henhold til Miljøstyrel-sens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" og resul-taterne er vurderet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de nær-meste naboer.

Beregningerne viser, at den forventede støjbelastning over alt er væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Side 99 af 172

7 (10)

Bilag A – Kildedata

Nedenstående støjdata er oplyst af Dansk Biogasrådgivning. Omsætning af de oplyste støjdata til kil-

destyrker, LwA er foretaget af Acoustica bl.a. ud fra skønnede størrelser af de enkelte støjkilder. Den

opnåelige dæmpning ved indkapsling er ligeledes vurderet af Acoustica. LWA,effektiv er kildestyrken

beregnet på baggrund af støjoplysninger fra Dansk Biogasrådgivning, minus den af Acoustica vurde-

rede støjreduktion fra de oplyste indkapslinger o. lign.

Kildestyrker for mobile støjkilder er baseret på Acousticas støjdatabase. Der anvendes således føl-

gende kildedata:

Dæmpning af

Kilde støjniveau afstand LWA indkapsling LWA_effektiv

dB(A) m dB(A) dB dB(A)

walking floor indføder 60 10 88,0 88,0

Hydraulik station til indføder 68 10 96,0 96,0

Kreis dissolver neddeler* 76 1 84,0 84,0

Gasblæser 68 3 85,5 10 75,5

Opgradering 65 10 93,0 10 83,0

Iltgenerator 68 10 96,0 10 86,0

Seperator 65 1 73,0 5 68,0

Pumper 45 10 73,0 10 63,0

Omrøring 10 10 38,0 38,0

Hammermølle 75 1,5 86,5 86,5

Fakkel 75 1,5 86,5 86,5

Hybridfilter 63 3 80,5 80,5

Note: * Støjkilden omregnes til støjudstråling gennem stålpladebygning

Oplyst

Side 100 af 172

8 (10)

Side 101 af 172

9 (10)

Bilag B – Beregningsresultater

Referencepunkt AReferencepunkt BReferencepunkt CReferencepunkt DReferencepunkt EReferencepunkt FReferencepunkt GReferencepunkt HReferencepunkt IReferencepunkt JReferencepunkt KReferencepunkt L

Side 102 af 172

10 (10)

Referencepunkt AReferencepunkt BReferencepunkt CReferencepunkt DReferencepunkt EReferencepunkt FReferencepunkt GReferencepunkt HReferencepunkt IReferencepunkt JReferencepunkt KReferencepunkt L

Side 103 af 172

L

H

F

K

J

A

C

D

E

B

G

I

Dusager 128200 Aarhus NTelefon: 82 10 51 00

EmneSituationsplan

Tegn. nr.

1

Målforhold0 50 100 200 300 400

m

LegendIndustrial building

Bygninger

Bevoksning

Støjvold

Biogasanlæg

Side 104 af 172

Walking floor indføder 1

Walking floor indføder


Hydraulik station

Gasblæser

Pumpehus

Pumpehus

Pumpehus


GasblæserOpgraderingsanlæg

Opgraderingsanlæg

Iltgenerator

Separator

Pumpehus

Pumpehus

Pumpehus

Hybridfilter

Hammermølle

Fakkel

Fakkel

Pumpehus Pumpehus

Gummihjulslæsser i plansiloGummihjulslæsser i plansilo

Gummihjulslæsser i plansiloGummihjulslæsser i plansilo

Gummihjulslæsser i plansilo

Tankbil - pumpet

Gummihjulskørsel i og til plansiloer

Kørsel udefra

Tankbil


EmneStøjkildeplan

Tegn. nr.

2

Målforhold0 10 20 40 60 80

m


Bygninger

Bevoksning

Støjvold

Punktkilde

Linjekilde

Biogasanlæg

Side 105 af 172


EmneStøjbelastning - dagperiode

Tegn. nr.

3

Målforhold0 50 100 200 300 400

m


Bygninger

Bevoksning

Støjvold

Biogasanlæg

StøjbelastningLAeq i dB(A)

<= 3535 < <= 4040 < <= 4545 < <= 5050 < <= 5555 < <= 6060 < <= 6565 <

Side 106 af 172


EmneStøjbelastning - Aftenperiode

Tegn. nr.

4

Målforhold0 50 100 200 300 400

m


Bygninger

Bevoksning

Støjvold

Biogasanlæg


<= 3535 < <= 4040 < <= 4545 < <= 5050 < <= 5555 < <= 6060 < <= 6565 <

Side 107 af 172


EmneStøjbelastning - Aftenperiode

Tegn. nr.

5

Målforhold0 50 100 200 300 400

m


Bygninger

Bevoksning

Støjvold

Biogasanlæg


<= 3535 < <= 4040 < <= 4545 < <= 5050 < <= 5555 < <= 6060 < <= 6565 <

Side 108 af 172

Bilag 7 - Gaslager

Risikobekendtgørelsen Tærskelmængden for lagring af biogas er 10 ton (kolonne 2) og 50 ton (kolonne 3), jf. risikobekendtgørelsens

bilag 1, del 1, da biogas ikke er med på listen over navngivne stoffer. Såfremt en virksomhed opbevarer mere

end 10 ton biogas skal anlægget klassificeres som en kolonne 2-virksomhed, overstiger oplaget 50 ton skal

det klassificeres som en kolonne 3-virksomhed.

Ved beregning af oplagsmængde er det ikke tilladt at bruge en nettobetragtning. Det er den færdige

stofblanding, der skal klassificeres, og det er hele mængden af stofblandingen, der har denne klassifikation.

Dette indebærer typisk, at biogassen med indhold af kuldioxid skal klassificeres som et yderst letantændeligt

stof, selvom kuldioxid ikke er en brandbar gas.

Ved beregning af en kombination af forskellige gasser, herunder metan og kuldioxid, i biogasanlæggets

gaslager, er det nødvendigt at tage både andelen af de forskellige gassers tilstedeværelse i betragtning samt

den temperatur som gasserne opbevares ved i betragtning. Begge disse faktorer har stor indflydelse på

gassernes volumen og derved også den masse der kan opbevares ved en given volumen på anlægget.

Chefkonsulent, Allan Thomsen, fra Beredskabsstyrelsen, har i en skrivelse vurderet at kombinationen af

gasserne skal betragtes med udgangspunkt i de faktiske forhold på anlægget, herunder den lavest

forekommende driftstemperatur for det mest konservative resultat. (Se bilag A).

Gaslager på anlæg Den totale mængde af opbevaret gas på anlægget beregnes ud fra den totale tilgængelige volumen på

biogasanlægget. De største voluminer på anlægget er typisk placeret over reaktorerne under den gastætte

dug (se figur 1). Herudover skal medregnes et mindre gaslager i rør og opgraderingsanlæg.

Når det skal vurderes, hvor store mængder af et stof, der kan påregnes at være til stede på virksomheden,

skal der regnes med det mulige volumen eller lagerkapacitet. Dette betyder at tanke og beholderes mulige

fyldevolumen skal medregnes – ikke blot de mængder, der normalt fyldes, eller de mængder, som udløser

alarm og/eller påfyldningsstop.

Figur 1 - Illustration af gaslager på biogasanlæg

Side 109 af 172

Densiteter og temperaturer Gassers densiteter opgøres i normalkubikmeter. Normalkubikmeter (Nm3) er en enhed for gassers volumen,

og er defineret som en kubikmeter gas ved referencetilstanden 0°C (273 K). For at kunne omregne

biogasanlæggets lagret gasvolumen, er det nødvendigt dels at korrigere for forholdet mellem de forskellige

gasser som er tilstede (Ligning 1) og dels at korrigere for densiteterne af hhv. CO2 og CH4 til den aktuelle

temperatur (Ligning 2). I det pågældende eksempel antages det, at forholdet mellem CO2 og CH4 i gaslageret

er 0,xx:0,yy.

Ligning 1)

(𝜌𝐶𝑂2∗ 0, 𝑥𝑥) + (𝜌𝐶𝐻4

∗ 0, 𝑦𝑦) = 𝜌𝑁

Ligning 2)

𝜌𝑁 ∗ 𝐾

𝐾 + °𝐶= 𝜌

Hvor 𝜌𝐶𝑂2 er densiteten af CO2 ved normaltilstand, 𝜌𝐶𝐻4

er densiteten for CH4 ved normaltilstand, 𝜌𝑁 er

densiteten af gasblandingen ved normaltilstand, K er Kelvin ved normaltilstand og °C er den aktuelle

temperatur i anlægget.

Den fremkomne temperaturkorrigeret densitet, 𝜌, benyttes nu til at beregne den aktuelle oplagret masse af

gas, der kan opbevares på anlægget. Dette gøres ved følgende beregning:

Ligning 3)

𝑚

𝑉= 𝜌 → 𝜌 ∗ 𝑉 = 𝑚

Hvor m er massen af oplagret gas på anlægget (kg) og V er Volumen (m3) af gaslagerkapacitet på anlægget.

BB Biogas ApS For det pågældende anlæg udregnes de ovenstående værdier.

(På baggrund af faktiske målinger på lignende anlæg, er det af leverandør vurderet, at den konkrete

metangas-udbytteprocent bør estimeres til ca. 60% for BB Biogas. Et konservativt input i denne beregning er

derfor 58% metan og 42% kuldioxid).

Inputværdier

0,xx 0,42

0,yy 0,58

𝜌𝐶𝑂2 1,977 𝑘𝑔 𝑚3⁄

𝜌𝐶𝐻4 0,717 𝑘𝑔 𝑚3⁄

Ligning 1)

(1,977 𝑘𝑔 𝑚3⁄ ∗ 0,42) + (0,717 𝑘𝑔 𝑚3⁄ ∗ 0,58) = 1,2462 𝑘𝑔 𝑚3⁄

Ligning 2)

1,2462 𝑘𝑔 𝑚3⁄ ∗ 273 𝐾

273 𝐾 + 40°𝐶= 1,0869412 𝑘𝑔 𝑚3⁄

Side 110 af 172

Aktuel masse af gas på BB Biogas:

Ligning 3)

1,0869412 𝑘𝑔 𝑚3⁄ ∗ 36.922 𝑚3 = 40.133 𝑘𝑔

Tabel 1 - Oversigt over anlæggets fremtidige gasvolumen.

Anlægskomponent Gaskapacitet

pr.

komponent

(m3)

Gaskapacitet

(m3)

Gasoplag (kg)

v/Normaltilstand

(afrundet)

Gasoplag

(kg)

v/40°C

(afrundet)

Procestank (1) 6.137 6.137

Procestank (2) 6.137 6.137

Procestank (3) 6.137 6.137

Procestank (4) 6.137 6.137

Procestank (5) 6.137 6.137

Procestank (6) 6.137 6.137

Gashåndteringsudstyr* Sum 100

Muligt gasoplag (total) 36.922 46.012 40.133

Tabel 2 - Oplag af biogas på BB.

Oplag af biogas på BB Biogas ApS 58% CH4:42% CO2

T=40°C

Maksimalt oplag af biogas jf. risikobekendtgørelsen

Volumen 36.922 m3 (Oplyst)

Masse 40.133 kg (Beregnet) 10.000 kg (Oplyst)

Diffusion af lugt og emission fra gassystem Alle procestanke overdækkes med gastæt overdækning. Det gastætte system bevirker at lugt og emissioner

fra procestankene føres igennem filtrer og opgraderingsanlæg, inden det udledes i den atmosfæriske luft. De

gastætte overdækninger består af et dobbelt dug-system, hvor den inderste dug er gastæt. Den yderste dug

er, sammen med indblæsning af atmosfærisk luft, med til at skabe et overtryk omkring den gastætte

inderdug, hvilket bevirker at biogassen, der befinder sig under den gastætte inderdug, ikke diffunderer ud.

Dette er dermed ligeledes med til at minimere udslippet af lugt og andre emissioner fra reaktortankene.

Side 111 af 172

Figur 2- Principskitse for gaslager med sænket inderdug.

Side 112 af 172

BILAG A

Side 113 af 172

Bilag 8 - Visualiseringer

Side 114 af 172

Biogasanlæg

Fotovinkel 2 - før udvidelsen

Side 115 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg

Fotovinkel 2 - efter udvidelsen

Side 116 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg

Fotovinkel 4,1 - før udvidelsen

Side 117 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg

Fotovinkel 4,1 - efter udvidelsen

Side 118 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg

Fotovinkel 4,6 - før udvidelsen

Side 119 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg

Fotovinkel 4,6 - efter udvidelsen

Side 120 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg


Side 121 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg


Side 122 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg


Side 123 af 172

Danskenergiraad-jug

Biogasanlæg


Side 124 af 172

Danskenergiraad-jug

Bilag 9a – Trafikopgørelse i forhold til BB Biogas Den nuværende trafiksituation bygger på nedenstående biomasseplan, samt det forhold at anlægget pt opsamler og

løbende bortkører store mængder overfladevand. Bortkørsel af overfladevand er indregnet i det samlede antal

kørsler på 5.327 kørsler pr. år.

Den fremtidige trafiksituation bygger på at alt flydende husdyrgødning (gylle) skal pumpes ind i anlægget, og alt

afgasset biomasse skal pumpes ud af anlægget. Derudover skal al overfladevand opsamles og udsprinkles på

græsarealer omkring biogasanlægget. Der vil derfor ikke længere forekomme kørsler til/fra anlægget med flydende

husdyrgødning, afgasset biomasse eller overfladevand. Andre biomasser antages kørt til biogasanlægget.

Nedenfor ses en forklaring på de indsatte noter.

Nuværende biomasseplan Ton pr år Ton pr læs Kørsler i alt (ind + ud)

Roer 3.000 35 171

Dybstrøelse 20.000 25 1.600

Græs 1.500 25 120

Ensileret frøgræs halm 3.000 35 171

Halm 5.000 12 833

Diverse 3.500 25 280

Biomasser total 36.000

Opsamling af regnvand 1) 15.000

Total 51.000 3.176

Udbringning af afgasset gylle 2)

Udbringning af afgasset gylle inkl regnvand 40.000 39 2.051

Udbringning af fiber 3) 7.000 50% køres returlæs 179

Kørsler i alt pr år 5.407

Kørsler pr. hverdag (250 hverdage) 21,63

Fremtidig biomasseplan Ton i alt Ton pr læs Kørsler i alt (ind + ud)

Gylle 80.000 Pumpes -

Ensileret frøgræs halm 13.500 35 771

Græs 1.500 25 120

Dybstrøelse 15.000 25 1.200

Forbehandlet biomasse 45.000 39 2.308

Diverse 5.000 25 400

Total 160.000

Udbringning af afgasset gylle 2)

Udbringing af fibre 4) 45.000 udkøres returlæs -

Udbringning af afgasset gylle 102.500 Pumpes ud -

Kørsler i alt 4.799

Kørsler pr. hverdag (250 hverdage) 19,20

Side 125 af 172

Indsendes hver anden måned, til Hjørring Kommune: (således at det følger gødningsregnskabet for landbruget – dvs. registrering for februar/marts, april/maj osv)

Forklaring

1) Opsamlet regnvand opsamles og dele heraf tilføres processen, og vil blive bragt ud som afgasset biomasse,

resten udkøres i tankvogne på samme måde som afgasset biomasse. Regnvand er indregnet.

2) Ved biogasprocessen dannes der gas (metan og kuldioxid) af ca. 10% af den tilførte biomasse.

Ved disse beregninger er benytte en omsætning til gas på 9,2%.

3) I dag er det kun muligt at halvdelen af fibrene udkøres som returlæs, da dette kun kan lade sig gøre med de rette vogne.

4) Ved det fremtidige scenarie vil den separede mængde fibre blive solgt til et firma, der bearbejder disse fibre.

Ved hver afhentning af fibre vil der blive leveret forbehandlet biomasse, derfor er det sikret at alle fibre bringes ud af anlægget

ved returkørsel.

Side 126 af 172

Identification CancelledFirstWeighingTimeSecondWeighingTimeNettoWeight ProductName SourceName DestNameFirstWeighingVehicleNameFirstWeighingWeightSecondWeighingWeightFirstWeighingAlibiSecondWeighingAlibi

False DBG Biomasse GraintedDBG Biomasse BB-Biogas CN 41 155


False DBG Biomasse GraintedDBG Biomasse BB-Biogas BZ 70 132





















False Dybstrøelse Hest Niels Hausgaard BB-Biogas Ukendt Toftegaard

False Dybstrøelse Hest Niels Hausgaard BB-Biogas Ukendt Toftegaard

False Dybstrøelse Kvæg Klovborg BB-Biogas BB 44 065 Toftegaard

False Dybstrøelse Kvæg Bejstrup BB-Biogas Ukendt Bejstrup






False Dybstrøelse Kvæg 390203 Skallerup AgroBB-Biogas BB 44FMX

False Dybstrøelse Kvæg Lasse Andersen BB-Biogas BB 44 065 Toftegaard



False Dybstrøelse Kvæg Johnny Lilholt BB-Biogas BB 44 065 Toftegaard

False Dybstrøelse Kvæg 390203 Skallerup AgroBB-Biogas BB 44FMX



False Dybstrøelse Kvæg Johnny Lilholt BB-Biogas BN 56 088


False Dybstrøelse Kvæg Anders Elholm TylstrupBB-Biogas BN 56 088

False Dybstrøelse Kvæg Anders Elholm TylstrupBB-Biogas BN 56 088

False Dybstrøelse Kvæg 390203 Skallerup AgroBB-Biogas Ukendt Toftegaard

False Dybstrøelse Kvæg 390203 Skallerup AgroBB-Biogas BB 44 065 Toftegaard


False Fast biomasse/SheamelBiomass DK BB-Biogas Ukendt Bejstrup

False Fast biomasse/SheamelBiomass DK BB-Biogas CG 18 904






False Fast biomasse/SheamelBiomass DK BB-Biogas XX 13 536 Bejstrup

False Fast biomasse/SheamelBiomass DK BB-Biogas CN 91 687 Bejstrup





False Kyllingemøj Danhatch BB-Biogas Ukendt Michael Holst














Ton modtaget for periode 2037,18 Læs modtaget 74 Kørsler 148

Ton bortskaffet for periode 0 Læs bortskaffet 0

-Heraf returlæs 0 Kørsler 0

Kørsler i alt 148

Side 127 af 172

Bilag 9b – Fremtidige trafikale gevinster ved et pumpeledningsnetværk

I dette bilag er der foretaget undersøgelser af hvorledes etablering af et pumpeledningsnetværk i

fremtiden kan påvirke trafiksituationen positivt i området omkring BB Biogas. Dette er påvirkninger som

ikke indgår i beregningerne for BB Biogas, idet de ikke er direkte sammenhængende med selve

biogasanlægget.

Landbrugets store andelsselskaber som Danish Crown og Arla har sat nogle klare målsætninger om at man

vil have en CO2 neutral produktion. Så frem at dette mål skal opnås vil det blive påkrævet at alt gylle fra de

husdyrproduktioner der forsyner selskaberne med råvare vil skulle have deres gylle afgasset.

Såfremt at pumpeledningsnetværket ikke etableres, vil der fremadrettet komme en øget transport af gylle

fra de landbrug der ligger omkring BB-Biogas. Dette sker da de i stedet vil være nødsaget til at få kørt deres

gylle til afgasning i andre biogasanlæg for at kunne overholde andelsselskabernes målsætninger.

Der er i dag ca. 80.000 ton gylle som planlægges at skulle pumpes fra ejendomme til BB-Biogas. Hvis disse i

stedet skal køres til andre biogasanlæg, vil det fremadrettet påvirke med en øgede vejbelastning som ses i

skemaet herunder.

Etableringen af pumpeledningsnetværket vil give en fremtidig mulighed for at udbringningen af gylle til

marker, kan ske via gylleudlægger frem for gyllevogne. Af de 80.000 ton gylle der produceres i området i

dag, antages det at 75% bliver transporteret via vej, når det skal udbringes på marker. I skemaet herunder

fremgår det hvilken reduktion, det vil have på den vejbelastning, der er i dag.

Nedenfor ses en samlet oversigt over de antal kørsler som dette projekt bidrager til og hvilke potentielle

nuværende og fremtidige transporter det vil kunne fjerne.

Alternativ transport Ton i alt Ton pr læs Kørsler i alt (ind + ud)

Gylle pumpes frem for køres 80.000 39 4.103

Kørsler minimeres ved etablering af rørledninger

Kørsler i alt 4.103

Kørsler pr. hverdag 16

Udbringning af gylle med udlægger Ton i alt Ton pr læs Kørsler i alt (frem + tilbage)

Gylle der køres via vej 75% 60.000 25 -4800

Brug af gylleudlægger vil reducere transporter på vej

Kørsler i alt -4.800

Kørsler pr. hverdag -19

Nettopåvirkning antal kørselr alt incl I alt pr. Dag Pr hverdag (250Hverdage)

Fremtidige kørsler 4799 13 19

Nuværende kørsler -5327 -15 -21

Alternative kørsler -4103 -11 -16

Udbringning af gylle med udlægger -4800 -13 -19

I alt minimeres kørsel med -9431 -26 -37

Side 128 af 172

De 4.799 kørsler er de beregnede biomasse kørsler relateret til BB Biogas efter en udvidelse og etablering

af et pumpeledningsnetværk. (se rapportens tabel 7.2)

De 5.327 kørsler er de beregnede biomasse kørsler relateret til BB Biogas før en udvidelse. Altså de

nuværende kørsler. (se rapportens tabel 7.2)

De 4.103 kørsler er de beregnede gylle kørsler, som spares ved etablering af pumpeledningsnetværket.

De 4.800 kørsler er de beregnet kørsler, som spares hvis gyllen udlægges med gylleudlægger i stedet for

brug af gyllevogn.

De 9.431 viser antallet af kørsler som det samlede billede reduceres med, som følge af dette projekt.

Side 129 af 172

Bilag 10 - Beregning af CO2 effekter ved biogas CO2-regnskabet er beregnet ud fra nøgletal oplyst i notatet ”Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for

biogasprojekter – drivhusgasser”. Dette notat er udarbejdet 16. december 2014 og afsender er

Naturstyrelsen (Miljøministeriet).

I dette notat er det vurderet relevant at medregne følgende påvirkninger:

1. Erstatning af fossile brændsler ved anvendelse af biogas til energiforsyning

2. Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle+dybstrøelse+kyllingemøg samt svinegylle)

3. Erstatning af kunstgødning ved øget recirkulering af næringsstoffer i afgasset biomasse på

landbrugsjord (denne parameter kan ikke pt. kvantificeres og der derfor ikke medregnet)

4. Ændring i transport af biomasse

5. Energiforbrug i forbindelse med drift af biogasanlægget

6. Gasemissioner fra biogasanlæg, gasmotor og opgraderingsenhed (her opgraderingsanlæg)

7. Naturgasforbrug på biogasanlæg

Udklip af regneark

I henhold til ovennævnte notat angiver Naturstyrelsen nedenstående nøgletal:

Ad 1. (en positiv parameter)

2,249 ton CO2 ækv./1000 Nm3 CH4 er omregnet til 0,002249 ton CO2 ækv./Nm3 CH4.

For at beregne ton CO2 ækvivalenter ganges med den beregnede mængde produceret CH4.

Ad 2. (en positiv parameter)

I forhold til nedbringelse af metan- og lattergasemissioner ved at benytte bioforgasning frem for almindelig

opbevaring og direkte udspredning af gylle på landbrugsjord, er der i disse beregninger kun vurderet

besparelse som følge af mængden af svinegylle.

Beregning af effekter ved biogasprojekter

Medregnede effekter Data MST Enhed Egne input Enhed ton CO2 ækvivalenter

Substitution af naturgas 0,002249 ton CO2 ækv./Nm3 CH4 20.000.000 Nm3 44.980

Sparet metanfordampning på marker (kvæggylle)** 0,015 ton CO2 ækv./ton gylle 21.400 ton gylle 321

Sparet metanfordampning på marker (svinegylle) 0,023 ton CO2 ækv./ton gylle 73.600 ton gylle 1.693

Ændringer i transportbehov -0,000091 ton CO2 ækv/ton*km 1.600.000 ton*km -146

Elforbrug biogasanlæg -0,991 ton CO2 ækv./MW hel 4.500 MWh(el) -4.460

Gasemission fra opgraderingsanlæg -0,025 ton CO2 ækv./1000 Nm3 CH4 20.000 1000 Nm3 CH4 -500

Naturgasforbrug på biogas -0,057 ton CO2 ækv/GJ 99.000 GJ -5.643

SUM (drivhusgasreduktion) 36.246

Side 130 af 172

Nøgletallet er benyttet direkte i beregningen. For at foretage beregningen er benyttet et input på 73.600

ton svinegylle, som forventes at være den mængde gylle som skal tilføres anlægget. Derudover er al den

faste biomasse håndteret som om dette giver en drivhusgasreduktion på lige fod med kvæggylle. Der er

benyttet et input på 21.400 ton pr. år.

Ad 3: (en positiv parameter)

Nøgletal for erstatning af kunstgødning ved øget recirkulering af næringsstoffer afhænger af hvad der

spredes på de respektive marker:

Denne parameter er IKKE indregnet, da kendskabet til brug af kunstgødning der vil fortrænges, ikke er

kendt.

Ad 4: (en negativ parameter)

Ændring i transport af biomasser:

Side 131 af 172

Nøgletallet er omregnet fra -0,091 ton CO2 ækv./1000 ton*km til -0,000091 ton CO2 ækv./ton*km.

Input er udregnet ud fra det antal ton der flyttes ind+ud af anlæg, dvs. 160.000 tons og den samlede

afstand dette transporteres, dvs. 20 km. Det giver samlet 1.600.000 ton*km. Dette indsættes i

beregningen.

Ad 5:(en negativ parameter)

Energiforbrug på biogasanlægget – er i denne sammenhæng elforbrug og naturgasforbrug. Begge

parametre er beregnede ud fra det maskineri og varmebehov anlægget har:

Input til beregningen er hhv.:

Elforbrug: 4.500 MWh (el)

Naturgasforbrug: 99.000 GJ

Ad 6: (en negativ parameter)

Gasemissioner fra biogasanlægget og opgraderingsenheden.

Ud fra denne betragtning er det vurderet at det er tilstrækkeligt at benytte det her i notatet opgivne

nøgletal for et biogasanlæg med opgraderingsanlæg.

Side 132 af 172

Til beregningen benyttes nøgletallet 0,025 ton CO2 ækv./1000Nm3 CH4.

Input til beregningen er 20.000 med enheden 1000 Nm3 CH4.

Side 133 af 172

Bilag 11 - Geoteknisk rapport

Side 134 af 172

Side 135 af 172

Side 136 af 172

Side 137 af 172

Side 138 af 172

Side 139 af 172

Side 140 af 172

Side 141 af 172

Side 142 af 172

Side 143 af 172

Side 144 af 172

Side 145 af 172

Side 146 af 172

Side 147 af 172

Side 148 af 172

Side 149 af 172

Side 150 af 172

Side 151 af 172

Side 152 af 172

Side 153 af 172

Side 154 af 172

Side 155 af 172

Side 156 af 172

Side 157 af 172

Side

158

af 1

72

Side 159 af 172

Side 160 af 172

Bilag 12 - Pumpeledning

Formål Pumpeledningsnetværket etableres som en dobbelt ledning med mulighed for indpumpning af flydende

husdyrgødning til biogasanlægget, og en udpumpning af afgasset biomasse til leverandører af flydende

husdyrgødning. Pumpeledningsnetværket etableres som en permanent løsning. Etableringen af

pumpeledningsnetværket kan forløbe i to faser. Fase 1 bliver primo 2021, hvor den del af

pumpeledningsnetværket, der ligger nord for BB Biogas etableres. Den del af pumpeledningsnetværket, der

skal etableres syd for BB Biogas etableres i fase 2. Fase 2 kan finde sted sideløbende med fase 1 eller denne

fase kan påbegyndes, når der bliver behov herfor.

Der er indgået aftaler med de leverandører, der fremgår af tegning af ledningstraceét på figur 1 i dette bilag.

Netværket etableres som udgangspunkt som en pumpeledning, der på sigt kan udbygges med samletanke

og pumpestation. Der ansøges herom, når dette bliver aktuelt. Udover pumpeledningen vil der blive anlagt

samletanke og hydranter. Disse anlægges nedgravede og vil derfor ikke skæmme landskabet.

Pumpeledningerne etableres af ledningsejeren, der sørger for, at der inden gravetilladelse ansøges, er

udarbejdet en ledningsplan/ledningstraceé, der viser hvilke arealer, der skal krydses og hvor dette skal

foregå. Denne plan underskrives af involverede arealejere. Med udgangspunkt i denne afstemte ledningsplan

foretages en undersøgelse af, om der er passage af Natura 2000-områder, Ramsar og naturbeskyttede

områder samt frednings- og kulturarvsområder (fortidsminder, gravhøje og beskyttede diger).

Ledningstraceét ses på figur 1, og heraf fremgår leverandører og arealejere, der er interesserede i at deltage

i projektet. Ledningstraceet føres som udgangspunkt udenom naturområder, men der hvor der er ringe

kulturenge kan der gives dispensation af Hjørring Kommune til at disse underbores/gennemgraves. Hjørring

Kommune har besigtiget alle berørte naturområder og vurderet, at de passerede kultur enge er af ringe

kvalitet, og der påtænkes at give dispensation.

Dette ledningssystem har udover pumpning til/fra biogasanlægget og dermed kraftig reduktion i antal kørsler

til/fra biogasanlægget, det formål at kunne være en del af et netværk, der pumper afgasset biomasse imellem

de omkringliggende ejendomme og deres marker, således at kørsel rundt med gylle til udspredning kan

undgås. I kraft af at den afgassede biomasse sammensætningsmæssigt er helt ensartet, vil alle

omkringliggende ejendomme kunne bruge fra det samme lager, som udgøres af pumpeledningsnetværket

og udpumpningstanken på biogasanlægget, og på sigt én samletank mod nord og én mod syd. Herved spares

flytning af flydende husdyrgødning rundt mellem ejendomme og marker. På sigt er det ønskeligt at dette

system ligeledes kan bruges som forsyning direkte til udlægning af flydende husdyrgødning på marker i

udbringningssæsonen. Direkte udlægning af flydende husdyrgødning kræver investering i en udlægger, som

kobles op med slanger/rørledning og et pumpesystem. Således er det muligt at udlæggeren kører rundt til

markerne og er koblet sammen med forsyning af afgasset biomasse via slanger og det omtalte

pumpeledningsnetværk. På denne måde forventes det også muligt at undgå kørsler til/fra markerne med den

afgassede biomasse. Gevinsten ved dette er beskrevet yderligere i bilag 9b.

Etableringsforudsætninger Selve pumpeledningerne skal ligges på de nødvendige arealer efter gæsteprincippet, ud fra frivillighedens

princip. DANVA har udarbejdet en Vejledning om gæsteprincippet i 2016. Anlæg af pumpeledninger følger

denne vejledning, således at der er helt klare principper for rolle og udgiftsfordelingen mellem arealejer og

ledningsejer. Gæsteprincippet gælder kun i det omfang, at der ikke er indgået anden aftale mellem arealejer

og ledningsejer.

Side 161 af 172

Pumpeledningen anlægges som en fleksibel trykledning med svejste samlinger. Lægning af denne PE-ledning

(fleksibel plast ledning) lægges i overensstemmelse med ”Norm for lægning af fleksible plast ledninger i jord”

(DS 430), hvori pumpning af gylle hidrører under transport af ”afløbsvand”. Heraf fremgår at

ledningsanlægget skal projekteres i henhold til DS 475 ”Norm for etablering af ledningsanlæg i jord”.

Etableringsvilkår:

• I ledningstraceet sikres komprimering af korrekt omkringfyldningsmateriale, således at ledningen

ikke gnaver på sten og lignende

• Svejsning af ledningen følger de af producent angivne retningslinjer, hvilket kræver at rørsvejseren

har certifikat hertil, at afkølingstid overholdes osv.

• Pumpeledningerne nedgraves ca. 1-1,5 meter under terræn, og ligger frostfrit.

• Pumpeledningerne anlægges i klasse PN10, som angiver rørets maksimale tryktrin.

• Hovedledningen (mellem de 2 ekstra tanke) anlægges med dimensionen Ø200mm. De sekundære

ledningsstræk anlægges med en mindre dimension.

• Pumpen, der kobles på, må maksimalt have et tryk på 10 bar og skal have automatisk stop ved

trykfald.

• Pumpeledningen testes og trykprøves inden ibrugtagning i henhold til DS 455 Dansk

Ingeniørforenings ”Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, gældende for flydende medier, uanset

rørmaterialer”.

• Krydsning af vej og vandløb skal ske ved styret underboring.

• Ved krydsning af vandløb skal det sikres, at der ikke sker skade på vandløbets fysiske stand og

dimensioner. Det vurderes at når pumpeledningen etableres 1,5 meter under vandløbets bund og

der intet anlægsarbejde sker i vandløbsprofilen og minimum 5 meter fra kronekant, vil der ikke ske

skade på vandløbet. Denne underboring skal markeres på begge sider af vandløbet.

• Ved krydsning af vandløb etableres tæt forerør omkring pumpeledningen. Dette forerør svejses

sammen med pumpeledningen før og efter krydsningen, og der etableres kontrolbrønd, således at

det kan undersøges om forerøret indeholder afgasset biomasse. Krydsning af beskyttede vandløb

med styret underboring kræver ikke dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

• Ved krydsning af vej skal det sikres at der ikke sker skade på vejen og de installationer, der allerede

er etableret i vejen, fx el-, gas- og vand ledninger. Der skal søges LER oplysninger inden etableringen.

• Hjørring kommune skal ansøges om tilladelse til anlæg af ledning i vej. Der ansøges herom, såfremt

det måtte blive aktuelt at anlægge ledningen i vejareal. Hjørring kommune har indikeret

samarbejdsvillighed herom.

• Efter endt etablering fremsendes dokumentation på at arbejdet er udført af autoriseret kloakmester,

og at pumpeledningerne er registreret i LER.

• Der forventes etableret mellem 10 og 15 hydranter på pumpeledningen til udluftning, spuling og

senere opkobling til udlægger. Disse hydranter anlægges aflåste, således kun biogasanlæggets folk

kan betjene disse.

• Ved lægning af pumpeledning over dræn, udskiftes den åbne drænledning i selve graverendens

bredde til et lukket rør i drænrørets dimension.

• Der monteres flowmåler på ind-som udpumpningen fra anlægget for at kende mængden af

biomasse ind og afgasset biomasse ud af anlægget.

• Ved beskyttede naturområder vælges at anlægge ledning udenom det beskyttede naturområde,

med mindre det er ringe kulturenge, hvor der gives dispensation til underboring/gennemgravning.

• Det er ikke muligt at anlægge pumpeledningen langs et vandløb.

Side 162 af 172

Driftsforudsætninger • Hydranterne er etableret med det formål at kunne foretage opkobling/udluftning og/eller spuling,

hvilket gør det muligt at benytte disse til service. Hydranterne er placeret med en afstand, der

muliggør nedlukning af mindre strækninger, når der skal udføres service.

• De etablerede hydranter forsynes med en hane, uden håndtag, således at det kun er mandskabet,

der i forbindelse med service kan åbne en hydrant. Alle hydranter vil blive sat i en lukket brønd i

jordoverfladen, så de ikke kan påkøres og ej heller vil have en visuel påvirkning. Adgang til

hydranterne aflåses.

• Service af pumpeledningsnetværket er nødvendigt, da der i rørene kan dannes struvit, der på sigt

kan danne propper i rørene. Det samme er tilfældet hvis tørstofindholdet i den afgassede biomasse

har været høj og der er dannet ”gyllepropper” i rørene.

• Der kan ved driftsstop eller nedbrud være behov for at anvende tankvogne og opstille containere til

gyllen, hvorfra gyllen udbringes med slangeudlæggeren.

• Der installeres tryksensorer i hver ende af gylleledningerne således at trykket i ledningen kan

overvåges. Hvis der opleves et tryktab, kan det være tegn på læk. Dette udbedres så snart det

detekteres på biogasanlæggets SRO-system.

• Flowmåleren i modtage- og udpumpningstankene er ligeledes koblet på SRO-systemet, så

mængderne ind og ud af anlægget kan overvåges.

• Modtage- og udpumpningstankene etableres med niveaumålere, der giver alarm på SRO-systemet,

hvis tankene overfyldes.

Side 163 af 172

Figur 1 - Pumpeledningsnetværk mellem BB Biogas ApS og aktuelle leverandører af flydende husdyrgødning.

Side 164 af 172

Figur 2 - pumpeledningsnetværk nord for BB Biogas. Det er kun naturområder som Hjørring Kommune påtænker at give dispensation til, der underbores/gennemgraves.

Side 165 af 172

Figur 3 - Pumpeledningsnetværk syd for BB Biogas. Det er kun naturområder som Hjørring Kommune agter at give dispensation til, der underbores/gennemgraves.

Side 166 af 172

Bilag 13 - Driftsjournal Initialer:_____________ Dato:___________ BB Biogas ApS

Signatur:_________________________________

NB! Arealer, hvor der håndteres biomasser, renholdes dagligt!

Inspektion

Note Visuel Audio Kontrolværdier

Plansilo Tjek overfladevand på pladsen

Bemærkninger:

Modtagetank

Flowmåler:

Udpumpningstank

Bemærkninger:

Opsamlingstank for overfladevand

Bemærkninger:

Indfødningsenhed Bemærkninger:

Stenfælder i underjordisk teknikhus

Tømmes mandag, onsdag og fredag

Procestanke Tjek fyldsandsniveau, dyser (11-44), duge og gasblæser

Bemærkninger:

Tank 1

Ledningsevne:

O2%:

Temperatur:

Tank 2

Ledningsevne:

O2%:

Temperatur:

Tank 3

Ledningsevne:

O2%:

Temperatur:

Tank 4

Ledningsevne:

O2%:

Temperatur:

Tank 5 Ledningsevne: O2%: Temperatur:

Tank 6 Ledningsevne: O2%: Temperatur:

Separationsenheder Tjek alle fire enheder

Bemærkninger:

Substrattank

Niveau:

Temperatur:

Biomassehal

Bemærkninger:

Pumper (biomasse)

Bemærkninger:

Kondensatbrønde Pump væske ud hvis nødvendigt

Bemærkninger:

Skrubber

Bemærkninger:

Temperatur:

Stripper

Bemærkninger:

Temperatur:

Kulfilter

Bemærkninger:

Kompressor Aftap vand hvis nødvendigt

Olieniveau: Bemærkninger:

Luftrenseanlæg

pH-værdi:

Bemærkning:

Pumper (gas)

Bemærkninger:

Fakkel Afprøves hver 1. mandag i måneden

Bemærkninger:

Kedelanlæg

Bemærkninger:

Temperatur:

Iltdoseringsudstyr

Flowmåler:

Bemærkning:

Ventil Bagskyld ventil 19-29-39-49

Bemærkninger:

Opsamlingsbassin Tjek vandstand mindst én gang om ugen

Vandstand: Bemærkning:

Andre bemærkninger:

Side 167 af 172

Bilag 14 – Beregning af metan udslip

Data Metan mængde 19.000.000 m3 CH4 pr. år

Udslip Opgraderingsanlæg Leverandørangivelser 0,04 % Reference: bilag A

Udslip Biogasanlæg 0,00 % Resultater af en sådan måling foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Totalt Udslip 0,04% + 0,00% 0,04 %

Metan densitet (40°C) 0,63 kg pr. m3

Metan udslip BB Biogas Totale metan udslip: 0,04%/100 = 0,0004

Metan udslip i m3: 19.000.000 m3 CH4 pr. år * 0,0004 = 7.600 m3 CH4 pr. år

Metan udslip i kg: 7.600 m3 CH4 pr. år * 0,63 kg pr. m3 = 4.788 kg CH4 pr. år

Side 168 af 172

Bilag A

Side 169 af 172

OVERSIGT OVER STATSLIGE INTERESSER I KOMMUNE-PLANLÆGNINGEN 2017 2017

[Forside undertitel]

DECEMBER 2015

Bilag 15 - Biogasanlæg ift. grundvandsinteresser

Side 170 af 172

15

Krav til den kommunale planlægning

2.1.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder

og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som

hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere

grundvandsbelastende aktiviteter.

Kommunernes vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for

byudvikling eller anden ændret arealanvendelse i OSD, følsomme

indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for

OSD, sker på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der

svarer hertil.

Naturstyrelsens trinmodel for kommunernes planlægning for byudvikling og

potentielt forurenende anlæg og aktiviteter inden for områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande indeholder lister over

virksomheder, der ikke kan lokaliseres inden for disse områder, uden at der

tilvejebringes en grundvandsredegørelse. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af

erfaringer med brug af trinmodellen, at der specifikt for planlægningen af

vindmøller, biogasanlæg og solceller ikke fordres tilvejebragt en

grundvandsredegørelse.

LBEK nr. 932 af 24/09/09 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder, §§ 8, 8 a m.fl., LBEK nr. 635 af 07/06/10 om

vandforsyning mv., § 13 b, LBEK nr. 879 af 26/06/10 om miljøbeskyttelse, § 24,

kap. 3, § 19 og kap. 5 samt lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, afsnit

2.5, 2.8, jf. planlovens § 3, stk. 1.

2.1.2 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb,

søer, kystvande samt udpegede badevandsområder, og kommunernes

planlægning må ikke være i strid med vandplanerne. Planlovens § 11 a, stk. 1, nr.

18. Erstattet af BEK nr. 939 af 18/09/2012.

2.2 NATURBESKYTTELSE OG -GENOPRETNING

Det er en statslig interesse at sikre de særlige naturbeskyttelsesinteresser i Natura 2000-

områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3, strand- og

klitfredede områder og naturfredede områder. Det er desuden en statslig interesse at sikre

sammenhæng i naturen på tværs af administrative grænser og sikre koordination med

handleplanerne, der realiserer Vand- og Natura 2000-planerne.

Side 171 af 172

Bilag 16 - Afløbsplan for BB Biogas

Eftersendes

Side 172 af 172

Documents

Miljøvurdering...(modtagetanken) på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå mod nord og mod syd. Pumpeledningen bliver ca. 3,5 km i alt og vil både pumpe flydende husdyrgødning til biogasanlægget