Min Stue, Min Børnehavefiles.site.surftown.com/surftown3880/file/minstue.pdf · 2017. 4. 4. · Anna-Vera Meidell Sigsgaard PhD Stipendiat 31. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE

31. MARTS 2009

DANMARKS PÆDAGOGISKEUNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET

Min Stue, Min Børnehave

-andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogiksprogbaseret pædagogik

Anna-Vera Meidell SigsgaardPhD Stipendiat

31. MARTS 2009


*

Oversigt

1. Min baggrund

2. Om læring, sprog og kontekst – og hvordan 2. Om læring, sprog og kontekst – og hvordan de hænger sammen

3. Min Stue, Min Børnehave - Eksempler på praktisk anvendelse

4. Spørgsmål og diskussion

2


31. MARTS 2009


*›Personlige og faglige baggrund

›Nuværende forskningsprojekt ved

1. Min baggrund

›Nuværende forskningsprojekt ved DPU: faget Dansk som andetsprog i folkeskolen

3


31. MARTS 2009


*

Personlige og faglige baggrund

› Flersproglig opvækst

› Boston University (2000)› Boston University (2000)› B.A. German Language and Litterature,

› B.S. ESL and Bilingual Education

› Københavns Universitet (2007)› Cand. Mag. Pædagogik

› DPU (~2012)› Ph.d. projekt om DSA i folkeskolen

› Udlandsophold 2009-2010 ved University of Sydney

4


31. MARTS 2009


*

Nuværende forskning: Faget Dansk som andetsprog i folkeskolen

›At undersøge folkeskolefaget DSA› Dets rekontekstualisering

5

› Lærere og eleverne og de sproglige interaktioner

›Hvilken viden / vidensformer værdsættes

›Hvilket læringssyn i hhv. FM og i praksis

›Datakilder:

› Fælles Mål (dansk som andetsprog, historie)

› Praksiseksempel


31. MARTS 2009


*

Emnet, ”Sat Ud”

›DSA i Historiefaget› Storkøbenhavn› 5. klasse m. ca. 17 elever› 14 er DSA-børn› 14 er DSA-børn

› 3 lærere:› DSA koordinator› Histore› Dansk (DSA)

› Interaktivt multimedie-materiale: ”Sat Ud”

6


31. MARTS 2009


*›Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen

2. Om læring, sprog og kontekts

fænomen

›Et systemisk og funktionelt perspektiv på sprog

›Sammenhængen mellem sprog og kontekst

›Forskellige kontekster, forskellige registre

7


31. MARTS 2009


*

Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen

›Solicalkonstruktivistisk perspektiv

› Vygotsky, Lave & Wenger, Bruner, Gee, van Lier› Vygotsky, Lave & Wenger, Bruner, Gee, van Lier

› Læring som situeret & uadskillelig fra konteksten, dvs. det ydre sociale skaber den indre mentale udvikling

›Sprog som et socialt værktøj

8

Udfordringen:

At vende fokus fra processer og strukturer til sociale interaktioner


31. MARTS 2009


*


Hvordan lærer vi sprog?› intellektuelt› intellektuelt

› eksperimenterende

› imitativt

9


31. MARTS 2009


*


Hvad kræver det så af pædagogikken?› fokus på sprogets form › fokus på sprogets form

› rum for hypoteseafprøvninger

› masser af input som kan imiteres

› Desuden - fokus på elevens intersprogs-udvikling!

10


31. MARTS 2009


*


Tale er vigtigt!

› Skaber grundlag for sprogindlæring› Skaber grundlag for sprogindlæring

› Giver mulighed for (ægte) interaktion

› For at lære skal man gøre (øve sig i at bruge sproget)

› Fokus på hvordan sproget virker


31. MARTS 2009


*

Et systemisk og funktionelt perspektiv på sprog (SFL)

›Et sprog til at tale om sprog

›Synliggørelse af hvordan sproget fungerer ›Synliggørelse af hvordan sproget fungerer

12


31. MARTS 2009


*

Sammenhængen mellem sprog og kontekst – en lille øvelse

I en gruppe på 4 læs jeres overskrift

brug 5 minutter på at snakke/skrivebrug 5 minutter på at snakke/skrive

13


31. MARTS 2009


*

Sammenhængen mellem sprog og kontekst – en lille øvelse

› Min bedste kop te nogensinde!

› Hvordan man laver en ’rigtig’ kop te?› Hvordan man laver en ’rigtig’ kop te?

› Hvad er te?

› Den lille forgylte tekande

› Koffein! – skurk eller redning?

14


31. MARTS 2009


*

Sammenhængen mellem sprog og kontekst › Tekst 1:denne… nej, det dur ikke… den bevæger sig ikke… prøv at… ja, den gør… lidt… det vil ikke..det dur ikke det er ikke metalde her er de bedste… nu går det stærkt

› Tekst 2:Vi prøvede en pind og en blyant og en metalting og et stykke plastik. Magneten sad ikke fast på pinden men den der metalting virkede

15

Vi prøvede en pind og en blyant og en metalting og et stykke plastik. Magneten sad ikke fast på pinden men den der metalting virkede

› Tekst 3:I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Eksperimentet viste at ,en magnet tiltrækker nogle metaller. Den tiltrak metalspånerne, men ikke plastik eller pinden.

› Tekst 4:En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale til sig. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer.


31. MARTS 2009


*

Forskellige kontekster, forskellige registre – De tre registervariabler

›Kommunikationsfeltet › hvad er emnet / hvad handler beskeden om?› hvad er emnet / hvad handler beskeden om?

›Kommunikationsrelationen › relationen mellem taleren og lytteren / skriveren og læseren

›Kommunikationsmåden › struktur og måde beskeden kommer igennem på

16


31. MARTS 2009


* (kommunikationsfeltet)Emne/indholdet i sproget:

Hverdagsemner Specialiserede emner Tekniske emnerMenneskelige/konkret Ikke-menneskelige/abstrakt

Forskellige Kontekster, Forskellige Registre – Et Registerkontinuum

(Martin

Menneskelige/konkret Ikke-menneskelige/abstrakt

(kommunikationsrelationen)Forholdet mellem samtalens partnere:

Uformel/familiær Neutral Formel/mindst kontakt

(kommunikationsmåden)Kommunikationskanalen:

mest talt tale på skrift mest skrevenspontant og skrift på tale alment / uden for tidSprog ledsager handling sprog som reflektion


31. MARTS 2009


*

Hvordan kommer man fra venstre til højre?

›Give børn mulighed for at øve sig i at bruge sproget aktivt og ’agere ekspert’sproget aktivt og ’agere ekspert’

›Give børn de sproglige ressourcer dertil, ved at sætte ord på hvordan sproget ændrer sig


31. MARTS 2009


* (kommunikationsfeltet)Emne/indholdet i sproget:


Tilrettelægge øvelser og leg langs kontinuumet






Tekst 4: En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt ...

Tekst 3: I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker.

Tekst 2: Magneten tiltrak ikke pinden men den tiltrak blyantspidseren

Tekst 1: denne… nej, det dur ikke… den bevæger sig ikke


31. MARTS 2009


*

Forskellige kontekster, forskellige registre – hvor ligger jeres te-tekster?

(kommunikationsfeltet)Emne/indholdet i sproget:


20







31. MARTS 2009


*›The Teaching-Learning Circle

›”Min Stue, Min Børnehave”

3. Eksempler på praktisk anvendelse

›”Min Stue, Min Børnehave”1. Et fælles udgangspunkt – at skabe kontekst

2. Modellering og dekonstruktion

3. Fælles konstruktion

4. Selvstændig konstruktion og evaluering

21


31. MARTS 2009


*

The Teaching-Learning Circle

22


31. MARTS 2009


*

Min Stue, Min Børnehave

›Orientering i den institutionelle kontekst› Udvikling af børns observationsevner› Udvikling af børns observationsevner

› Forståelse af institutionen og dens daglige rutiner

› Fortrolighed med et nyt miljø

23


31. MARTS 2009


*

New Arrivals Program- Teaching-Learning Cycle

1. Opbygge emnet 2. Modellering / 1. Opbygge emnet / skabe kontekst

2. Modellering / dekonstruktion

4. Selvstændig konstruktion



31. MARTS 2009


*

25


31. MARTS 2009


*

Oversigt over sproglige trækTekst i kontekst Sprog

Genre Felt Relation Måde

Udforske:-Observere / kommentere- enkle beskrivelser af billeder / fotos

Organiserebeskrivelser:-Emneord

Organisere

Hverdags ordforråd:-Konkrete navneord-Egennavne

Nom.grupper med

Udveksle information vha. grundlæggendegrammatiske strukturer:

Tempus:-nutid-enkel datid

Verbets bøjningaf billeder / fotos

Lytte til, fortolke og deltage i talte (og skrevne?) -Instrukser-Procedure

Organisere instrukser:-handlings-udsagnsord

Udvide information:- bindeord

Udvikle sammenhæng:-referenceord-pronominer

Nom.grupper med-tal-beskrivere

Handle-udsagnsord

Deltagere (hvem/hvad)

Omstændigheder:-sted (hvor)-med hvad

strukturer:-Give information vha instrukser og erklæringer-Svare på og få informationer via spørgsmål (ja/nej, ’hv-’)

udtale

Verbets bøjning

Verbets position i hhv erklæring og bydeform

Visuel literacy:- lister

26


31. MARTS 2009


*

1.Opbygge feltet – at skabe kontekst

Formål

›Forbindelser til børnenes viden

27

›Forbindelser til børnenes viden

›Skabe et fælles udgangspunkt

›Udvikle forståelse af hverdagen og sproget relateret til stuen / institutionen


31. MARTS 2009


*


Eks. : Morgenrutinen

› Brainstorm – ting man tager med, derefter navngive og

28

› Brainstorm – ting man tager med, derefter navngive og sortere

› Tale om instrukser og at de fortæller hvad vi skal og bruger udsagnsordet først (bydeform)

› ’konstruere’ en morgenrutine for stuen i fællesskab


31. MARTS 2009


*


Eks. ”Stuens” ordforråd (navneord og handlinger)

29

handlinger)› Navngive ting/ områder vha skilte/billeder

› Tegne / billeder af sig selv/familien og fortælle

› Sammenligne billeder af stuen (find fejlen)

› Følge instrukser i f.eks. at farve et billede / farve med tal

› ”Simon Says” og andre instrukslege


31. MARTS 2009


*


Formål:

›Voksne som rollemodeller for tale

30

›Voksne som rollemodeller for tale

›Udvikle et fælles (meta-) sprog

›Udvikle børnenes forståelse af formålet, strukturen og sproglige træk ved enkle sætninger til at beskrive


31. MARTS 2009


*


Eks. Hvad er en beskrivelse?

›Hvilket sprog skal man bruge for at tale om en

31

› Hvilket sprog skal man bruge for at tale om en beskrivelse?› Deltagere - Hvem?

› Handling - Hvad laver han/hun?

› Omstændigheder – Hvor? Med hvad/hvem?

› Enkle nominalgrupper (med tal / beskrivere / pronominer)

› Forskelle på denne type tekst og andre, f.eks. en fortælling


31. MARTS 2009


*


Eks. Lydoptagelser af forskellige beskrivelser af billeder / fotografier

32

billeder / fotografier

› Lave det til en leg at pege på hvad der beskrives

› Sætte forskellige billeder/beskrivelser i rækkefølge

Eks. Lave plancher/kort med relevant ordforråd

› Handlingsord

› Omstændigheder (forholdsord, med hvad/hvem)


31. MARTS 2009


*


Eks. Konstruere enkle beskrivende sætninger vha. billeder

33

vha. billeder

› Snakke om hvad der ellers kunne stå: udskifte en plads af gangen


31. MARTS 2009


*


Formål:

›Mulighed for at øve og eksperimentere med de

34

›Mulighed for at øve og eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd

›Bruge de sproglige ressourcer lavet i 1. og 2.

›Udvide fortrolighed med stuens kultur og rutiner

›Sidste trin inden børnene selv laver en beskrivelse!


31. MARTS 2009


*


Eks. Sammen med pædagogen laver børnene en beskrivelse (lydoptagelse) af et billede

35

en beskrivelse (lydoptagelse) af et billede

› Børnene eksperimenterer med de nye sproglige mønstre

› Pædagogen stilladserer børnenes ordvalg inden det endeligt skrives ned / optages


31. MARTS 2009


*


Formål

›Selvstændig brug af de lærte sproglige træk

36

›Selvstændig brug af de lærte sproglige træk

›Fortrolighed med beskrivelser og at beskrive

›Evaluering

›refleksion


31. MARTS 2009


*


› Børn vælger selv en tegning / et billede som de selv beskriver

› I fællesskab opstilles kriterier for beskrivelsen

37

› I fællesskab opstilles kriterier for beskrivelsen› hvem, hvor, hvad laver…, to beskrivere osv.

› (Evt. fælles-) Evaluering på baggrund af kriterierne› Huskede du at sige hvem er med i billedet?

› Børn kan hjælpe hinanden med at se hvad de har gjort godt (give og modtage kritik)

› Refleksion› Sad du fast? Hvor? Hvordan kom du videre?


31. MARTS 2009


*

Oversigt over sproget i ”min stue”Tekst i kontekst Sprog

Genre Felt Relation Måde

Udforske:-Observere / kommentere- enkle beskrivelser af billeder / fotos

Organiserebeskrivelser:-Emneord

Organisere

Hverdags ordforråd:-Konkrete navneord-Egennavne

Nom.grupper med

Udveksle information vha. grundlæggendegrammatiske strukturer:

Tempus:-nutid-enkel datid

Verbets bøjningaf billeder / fotos

Lytte til, fortolke og deltage i talte (og skrevne?) -Instrukser-Procedure

Organisere instrukser:-handlings-udsagnsord

Udvide information:- bindeord

Udvikle sammenhæng:-referenceord-pronominer

Nom.grupper med-tal-beskrivere

Handle-udsagnsord

Deltagere (hvem/hvad)

Omstændigheder:-sted (hvor)-med hvad

strukturer:-Give information vha instrukser og erklæringer-Svare på og få informationer via spørgsmål (ja/nej, ’hv-’)

udtale

Verbets bøjning

Verbets position i hhv erklæring og bydeform

Visuel literacy:- lister

38


31. MARTS 2009


*

Sproglig udvikling vha. en bevidst sprogbaseret pædagogik

1. Opbygge emnet 2. Modellering / 1. Opbygge emnet / skabe kontekst

2. Modellering / dekonstruktion

4. Selvstændig konstruktion



31. MARTS 2009


*

Spørgsmål og Diskussion

›Ideer til aktiviteter (og hvilken fase de tilhører)?

›Hvad gør I allerede i jeres hverdag (hvilke af ›Hvad gør I allerede i jeres hverdag (hvilke af de 4 stadier i ’circlen’) ? / Hvad mangler?

›Hvilke sproglige fokusområder kan relativt nemt inddrages?

›Interessante pointer / ”A-ha”-oplevelser?

40

31. MARTS 2009


Tak for i dag!

Anna-Vera Meidell [email protected]@dpu.dk

41


31. MARTS 2009


*

› Referencer

› Andersen, T. H. og Smedegaard, F. (2005) . Hvad er meningen?Odense: Syddansk Universitetsforlag.

› Bernstein, B. (1977). Class, codes and control volume 3 – Towards a theory of educational transmissions, 2nd edition. London: Routledge & Kegan Paul.

› Bernstein, B. (1996). Pedagogy, symbolic control and identity – theory, research, critique. London: Taylor & Francis Publishers, Ltd.

› Bruner, J. (1970). Uddannelsesprocessen (C.M. Gyde Poulsen, Trans.). København: Gyldendal.

› Bruner, J. (1998). Uddannelseskulturen (S. Søgaard, Trans.). København: Munksgaards Forlag.

› Christie, F. (1989). Language development in education. In R. Hasan og J. R. Martin (Eds.), Language development: › Christie, F. (1989). Language development in education. In R. Hasan og J. R. Martin (Eds.), Language development: learning language, learning culture - Meaning and choice in language: studies for Michael Halliday (pp. 152-198). Norwood: Ablex Publishing Corp.

› Gee, J. P. (1992). Social Mind: Language, Ideology and Social Practice. London: Bergin and Garvey.

› Gibbons, P. (2002). Scaffolding language scaffolding learning – Teaching second language learners in the mainstream classroom. Portsmouth: Heinemann.

› Gibbons. P. (2005). Mediating learning through talk – teacher-student interactions with second language learners. In I. Lindberg og K. Sandwall (Eds.), Språket och kunskapen – Att lära på sitt andraspråk i skola och högskola (pp. 7-26). Göteborg: Institutet för svenska som andraspråk, Göteborg Universitet.

› Gibbons. P. (2006). Bridging discourses in the ESL classroom – students, teachers and researchers. London: Continuum.

› Gimbel, J. (1992). Modersmål og andetsprog - to-sproget undervisning for to-sprogede elever. Dokumentation om indvandrere 1 (marts 1992). København: Mellemfolkeligt Samvirke.

› Gitz-Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole – integration og sortering. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

42


31. MARTS 2009


*

› Halliday, M. A. K. (1994). An introduction to functional grammar (2nd ed.). London: Edward Arnold.

› Halliday, M. A. K. (1995). Language and the theory of codes. In A. R. Sadovnik (Ed.), Knowledge and pedagogy: the sociology of Basil Bernstein (pp. 127-144). London: Ablex Publishing Corp.

› Hedeboe, B., og Polias, J. (2000). Et sprog til at tale om sprog - Om funktionel grammatik og genrepædagogik i Australien. In: K. Esman, et. al. (Eds.), Dansk i dialog. København: Dansklærerforeningen.

› Holmen, A. (1997). Dansk som andetsprog – positioner og antagelser i uddannelsesdebatten. Sprogforum, 9(3).

› Holmen, A. (2000). Dansk som andetsprog – udvikling af et fagområde. Retrieved February 13, 2007, from http://udd.uvm.dk/199910/udd10-3.htm?menuid=4515.

› Martin, J. og Rose, D. (2005). Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom. In, R. Hasan, C. Matthiesen, J. Webster (Eds.), Continuing discourse on language – A functional perspective, vol. 1 (pp. 251-280). London: Equinox Publishing, Ltd.

› Martin, J. (1992). English text: System and structure. Amsterdam: Benjamins.Moldenhawer, B. (2001). En bedre fremtid? : skolens betydning for etniske minoriteter. København: Hans Reitzels Forlag.

› Martin, J. (2000). Analysing genre: functional parameters. In F. Christie og J. Martin (Eds.), Genre and Institutions – Social processes in the workplace and school (pp. 3-39). New York: Continuum International Publishing Group.

› Martin, J. (2006). Mentoring semogenesis: ”genre-based” literacy pedagogy. In F. Christie (Ed.), Pedagogy and the shaping of consciousness (pp. 123-155). New York: Continuum International Publishing Group.

› Moldenhawer, B. (2004). Kulturelle dilemmaer i en skole for alle. In M. Hermansen og E. Jensen (Eds.), Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv (pp. 77-103). København: Alinea.

› Mulvad, R. (2006). Sprog og skole – en introduktion til pædagogisk funktionel lingvistik. AGORA – tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner, 9. Retrieved December 10, 2006, from http://www.cvustork.dk/agoranr92006.asp.

› Mulvad, R. (2009). Sprog i skole – Læseudviklinende undervisning i alle fag. København: Alinea.43

Documents

Min Stue, Min Børnehavefiles.site.surftown.com/surftown3880/file/minstue.pdf · 2017. 4. 4. · Anna-Vera Meidell Sigsgaard PhD Stipendiat 31. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE