Michael Harboe KvistgaardSpecialpædagogisk konsulent

Master i positiv psykologiProfessionsbachelor (pædagogik) m. speciale i sundhed og idrætInstruktør i Atlass, Studio III & EarlyBird

Bevidst ikke-dømmende opmærksomhed i nuet

– et supplement i arbejdet med konflikthåndtering

Mindfulness

• Mange definitioner… Fælles: ikke dømmende opmærksomhed i nuet, eks.:

- ”Mindfulness means paying attention in a particular way: on purpose, in the present moment and nonjudgementally.”

(Kabat-Zinn)

- The two-component model of mindfulness:1. Self-regulation of attention so that it is maintained on immediate experience, thereby

allowing for increased recognition of mental events in the present moment. 2. Adopting a particular orientation toward one’s experiences in the present moment, an

orientation that is characterized by curiosity, openness, and acceptance. (Bishop et al., 2004)

• Mere og andet end blot afslapning

• Det modsatte af ”mindlessness”

• Det er simpelt – men ikke let

• Det er Ikke religiøst – men menneskeligt

Hvad er mindfulness?

Erfaringer med MBSR for personale på CSB

• Reduktion i oplevet- Stress

• Inden opstart havde 40% et højt stressniveau – efter MBSR havde 12% et højt stressniveau

- Symptomer på angst og depression- Træthed- Helbredsrelaterede bekymringer

• Stigning i oplevet - Mindfulness/ opmærksomhed- Self-compassion/ venlighed - Velbefindende

• Hvilepuls faldt og HRV steg

”Et af de mest tydelige mønstre, der viser sig i de kvalitative interviews, er en oplevelse af at

være blevet bedre til at håndtere stress og dermed også konflikter med børnene; at blive bedre til at navigere i det vanskelige relations

arbejde med børnene. Konflikter med børnene, både verbale og fysiske og deraf følgende

afmagt er, som angivet i spørgeskemaet, en af de store, fælles stressfaktorer for

interviewpersonerne.”(Pallesen, Ostenfeld-Rosenthal, Juul,

& Fjorback, 2018, s. 12)

Effekter ved mindfulness for forældre til børn med ASF

• Reduktion i - Stress (oplevet og målt på kortisolniveau)

• Udbrændthed

• Forældrerelateret stress

- Depression- Humørsvingninger / negative emotioner- Angst - Aggression og adfærdsmæssige problemer mens man ”arbejder”

med sit barn• Affektsmitte

- Somatiske symptomer

• Bedret /øget- Trivsel og livskvalitet- Tilfredshed med egne forældreevner - Overskud til at implementere andre strategier (specialpædagogiske

værktøjer) - Effekt af andre strategier- Mor-barn interaktion- Psykologisk fleksibilitet

Afledt effekt på børn/ unge med ASF

• Reduktion i aggression

• Reduktion i upassende/ problematisk adfærd

• Bliver bedre til at leve op til krav og regler (Cachia, Anderson, & Moore, 2016)

Effekter ved mindfulness for unge/ voksne med ASF

• Reduktion i - Depression

- Angst

- Rumination • (Stress)

• Er reduktion i rumination altid godt ved ASF?

- Negative emotioner

- Aggressiv adfærd

• Stigning i - Positive emotioner

- Trivsel

- Familiens livskvalitet

(Spek, 2012; Nyklicek, van Ham, & Spek, 2013; Hwang, Kearney, Klieve, Lang, & Roberts, 2015; Bögels, Steensel, Blom, Bruin, & Smit, 2014)

Forslag til tilpasninger ved

ASF:

• Struktur på sessioner

• Omformuler sprog- fra abstrakt til konkret

- Slet Metaforer

- Slet tvetydige formuleringer

• Hjælp til strukturering af

hjemmearbejde

• Korte meditationer (3 min.)

forlænges

• Guidning begrænses – stille

perioder forlænges

• Bedret kognitiv fleksibilitet (Moore & Malinowski, 2009)

• Mindsket vrede og anspændthed (Kabat-Zinn, 2014)

• Opdyrkelse af ikke-reaktiv opmærksomhed (Leoni, 2012)

• Øget empati og social sensitivitet (Block‐Lerner, Adair, Plumb, Rhatigan, & Orsillo, 2007)

• Forbedrede sociale relationer (Kabat-Zinn, 2014)

• Øget bevidsthed om vurderinger og mulighed for genvurdering (Kabat-Zinn, 2014)

Andre kendte effekter af mindfulness

Tag et øjeblik i stilhed

Tænk ikke på noget

Anker i nuet

• Når man opdager, at man ikke er i nuet, kan man bevidst flytte opmærksomheden tilbage til nuet:

- Lytte

- Smage

- Se

- Mærke• Eks. fornemmelsen

under fødderne

- Dufte

• Eller du kan opleve - Hvilke tanker du har

- Hvilke følelser du har

Meditation på vejrtrækningen

• Observer/ oplev din vejrtrækning- Bliv ved oplevelsen af vejrtrækningen

hele tiden, lad ikke din opmærksomhed vandre andre steder hen

7 forudsætninger / grundprincipper- indbyrdes afhængige -

1. Ikke dømme eller vurdere

2. At være tålmodig

3. At have et åbent sind- Et barnligt sind

4. At være tillidsfuld

5. Ikke at stræbe efter noget

6. At være accepterende

7. At give slip- Hmm

Meditation på vejrtrækningen

• Observer/ oplev din vejrtrækning- Bliv ved oplevelsen af vejrtrækningen

hele tiden, lad ikke din opmærksomhed vandre andre steder hen

• Observer/ oplev din vejrtrækning- Når du opdager at opmærksomheden er

gledet væk, tænker du ”hmmm, pyt” og retter opmærksomheden tilbage mod oplevelsen af vejrtrækningen

Mindfulness-træning kan være:

Formel meditation, eks.:

• Breathingspace

• Bodyscan

• Lytte meditation

• Se meditation

• mindful walking

• Mindful spisning

• Rosin øvelsen

• Bjergmeditation

• Soles of the feet

Uformel meditation -resten af tiden

5 trin:1. Lav så vidt muligt kun en

ting ad gangen

2. Koncentrer dig fuldt ud om det, du laver

3. Bring din opmærksomhed tilbage, når den vandrer

4. Gentag trin tre adskillige gange

5. Undersøg, hvad der distraherer eller forstyrrer dig

Omsorgs-person:

eks. forældre

eller pædagoger

Person med

problematisk

adfærd

For hvem og hvornår kan mindfulness virke ift. problematisk adfærd?

Håndtere adfærdForebygge adfærd

Hejlskov-Uhrskovs stressmodel

Low arousal tilgang

Er en individuelt tilpasset tilgang med

henblik på at nedtrappeog ikke optrappe en

situation yderligere, hvor det vigtigste værktøj er

dig selv

Når vi føler, at vores interesser eller sociale status

er truet, er vi i stand til at reagere ubevidst for at

beskytte eller forsvare vores position, før vi

overhovedet aner, hvad det er vi gør*. Denne adfærd

forværrer som regel vores problemer, fordi den

optrapper konflikten både på det ydre og indre plan.

(…) Men eftersom vi har evnen til at reflektere,

tænke og erkende, har vi en lang række andre

muligheder til rådighed, som rækker ud over de

ubevidste og dybt indgroede instinkter. (…). Det er

endnu en gang spørgsmålet om at vælge en måde at

respondere på i stedet for at lade sig rive med af en

automatisk reaktion.

Amygdala hijack

* Daniel Goleman kalder dette fænomen "amygdala

hijack".Det sker når den præfrontale cortex, der blandt

andet har ansvar for eksekutive funktioner (for

eksempel overordnede vurderinger, planlægning af

handling og social selvkontrol, perspektivtagen og

følelsesmæssig regulering), ikke bearbejder de

indkommende signaler, amygdala udsender, når den

opdager trussel mod organismen, uanset om truslen er

indbildt eller ej.

(Kabat-Zinn, 2014, s. 533-534)

Mindfulness-baserede redningskranse

”Disse redskaber kan være en hjælp til at ride stormen af og undgå tvangsmæssigt at

handle på voldsomme følelser eller sanseindtryk, der på et kritisk tidspunkt

truer med at tage magten fra en. Næsten alle disse øvelser henter

opmærksomheden tilbage til det, der sker lige nu, så man mærker, hvad der sker i kroppen, og forsøger at tage godt imod

oplevelsen i stedet for at gøre modstand mod den. Enhver form for systematisk eller

ustruktureret øvelse kan bruges som redningskrans”

(Siegel, 2014 s. 121-122)

(Greene, 2010, 2015)Mindset

Børn gør det rigtige, hvis de

kanNår de ( eller vi) ikke gør det ”rigtige” kan det

evt. være fordi de (eller vi) mangler strategier

• En teknik der giver ”personen” selv en strategi

- i stedet for at give omgivelserne strategier- Kan bruges af både børn/ unge, forældre og

personale

• En teknik der er (relativt) let at lære- Men som kræver vedholdenhed- ”SoF fungerer bedst med mennesker, der

ønsker at kontrollere deres upassende adfærd, som vedholdende træner meditationsteknikken og bruger den konsekvent i vrede-producerende situationer.”

(s. 12, egen oversættelse)

• En teknik man altid har med sig, og som kan benyttes i næsten alle situationer/ kontekster

- Kan den benyttes siddende, stående og langsomt gående

Meditation on the Soles of the Feet (SoF)(Singh, Singh, Singh, Singh, & Winton, 2011)

• Tæernes trædepuder

• Trædepuden

• Svangen

• Hælen

Alan Wallace beskriver princip fra William James (Goleman, 2005, s. 360)

1. Introduktion til & retningslinjer for SoF træning

2. Første fase – Giv slip på en positiv situation

3. Anden fase – Giv slip på en negativ situation

4. Tredje fase – giv slip på de udløsende faktorer til en negativ situation

5. Brug af SoF i hverdagen

Principper for SoF(Singh, Singh, Singh, Singh, & Winton, 2011)

Forsøg med tre unge med autisme

• De unge udviste inden interventionen henholdsvis 14, 20 og 16 fysisk aggressive episoder ugentligt

• Indledende træning: 30 min dagligt 5 dage i træk, Herefter:

- træning to gange dagligt sammen med deres mor

- benytte teknikken, når der opstår en episode

- træningen fortsætter indtil der ikke har været nogle episoder 4 uger i træk

• I et år efter interventionen havde alle 3 unge 0 episoder med aggressiv adfærd

- I de følgende tre år havde de henholdsvis 4, 3 og 3 episoder

(Singh et al., 2011)

Forsøg med tre unge med aspergerssyndrom

• De unge udviste inden interventionen henholdsvis 2,67; 2,5 og 3,17 episoder ugentligt med fysisk aggression (målt over 3-6 uger)

• Indledende træning 5 dage 2 x 15 minutter, herefter:

- træning to gange dagligt sammen med deres mor

- benytte teknikken, når der opstår en episode

- træningen fortsætter indtil der ikke har været nogle episoder 3 uger i træk

• Efter henholdsvis 17, 22 og 24 uger har alle tre opnået 3 uger uden episoder i træk. I de følgende 4 år havde ingen af de unge nogle episoder med fysisk aggressiv adfærd

(A. N. A. Singh et al., 2011)

Spørgsmål, kommentarer & overvejelser…

Tak for opmærksomheden!

mhk@aarhus.dk

Referencer

• Bishop, S. R., Lau, M., Shapiro, S., Carlson, L., Anderson, N. D., Carmody, J., . . . Devins, G. (2004). Mindfulness: A Proposed Operational Definition. Clinical Psychology: Science and Practice, 11(3), 230-241.

• Block‐Lerner, J., Adair, C., Plumb, J. C., Rhatigan, D. L., & Orsillo, S. M. (2007). The case for mindfulness‐based approaches in the cultivation of empathy: Does nonjudgmental, present‐moment awareness increase capacity for perspective‐taking and empathic concern? Journal of Marital and Family Therapy, 33(4), 501-516. doi: 10.1111/j.1752-0606.2007.00034.x

• Bögels, S. M., Steensel, v. F. J. A., Blom, R., Bruin, d. E. I., & Smit, F. M. A. (2014). MYmind: mindfulness training for youngsters with autism spectrum disorders and their parents. Autism, 19(8), 906-914.

• Cachia, R. L., Anderson, A., & Moore, D. W. (2016). Mindfulness, Stress and Well-Being in Parents of Children with Autism Spectrum Disorder: A Systematic Review. Journal of Child and Family Studies, 25(1), 1-14. doi: 10.1007/s10826-015-0193-8

• Csikszentmihalyi, M. (2011). Flow : optimaloplevelsens psykologi (1. udgave, 3. oplag ed.). Virum: Dansk psykologisk Forlag.

• Goleman, D. (2005). Destruktive følelser : hvordan kan vi håndtere dem? : en videnskabelig dialog (3. udgave ed.). Valby: Borgen.

• Greene, R. W. (2010). Det eksplosive barn : en ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible (4. reviderede udgave ed.). Kbh.: Pressto.

• Hwang, Y.-S., Kearney, P., Klieve, H., Lang, W., & Roberts, J. (2015). Cultivating Mind: Mindfulness Interventions for Children with Autism Spectrum Disorder and Problem Behaviours, and Their Mothers. Journal of Child and Family Studies, 24(10), 3093-3106. doi: 10.1007/s10826-015-0114-x

• Kabat-Zinn, J. (2014). Lev med livets katastrofer (2 ed.). Specialtrykkeriet Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.

• Leoni, S. J. (2012). Mindfulness for børn og unge : teori og praktiske øvelser (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.

• Moore, A., & Malinowski, P. (2009). Meditation, mindfulness and cognitive flexibility. Consciousness and Cognition, 18(1), 176-186. doi: 10.1016/j.concog.2008.12.008

• Nyklicek, I., van Ham, N. C., & Spek, A. A. (2013). Mindfulness-based therapy in adults with an autism spectrum disorder: A randomized controlled trial. Research in Developmental Disabilities, 34(1), 246-253. doi: 10.1016/j.ridd.2012.08.009

• Pallesen, K. J., Ostenfeld-Rosenthal, A., Juul, L., & Fjorback, L. (2018). Erfaringer med Mindfulness-Baseret Stress Reduktion på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud.

• Siegel, R. D. (2014). Mindfulness til løsning af dagligdags problemer. Aarhus: Forlaget Klim.

• Singh, A. N. A., Singh, N. N., Singh, J., Singh, A. D. A., Lancioni, G. E., & Winton, A. S. W. (2011). Adolescents with Asperger syndrome can use a mindfulness-based strategy to control their aggressive behavior. Research in Autism Spectrum Disorders, 5(3), 1103-1109. doi: 10.1016/j.rasd.2010.12.006

• Singh, N. N., Singh, A. N. A., Singh, J., Singh, A. D. A., Lancioni, G. E., Manikam, R., & Winton, A. S. W. (2011). A mindfulness-based strategy for self-management of aggressive behavior in adolescents with autism. Research in Autism Spectrum Disorders, 5(3), 1153-1158. doi: 10.1016/j.rasd.2010.12.012

• Singh, N. N., Singh, J., Singh, A. D. A., Singh, A. N. A., & Winton, A. S. W. (2011). Meditation on the Soles of the Feet for Anger Management: A Trainer´s Manual. Raleigh, NC: Fernleaf Publishing, .

• Spek, A. (2012). Mindfulness in adults with autism spectrum disorders. http://www.autismandmindfulness.org/Mindfulness%20in%20ASD%20autism%20advocate.pdf