MoEva - defactum.dk · MoEva-databasen kan på sigt danne grundlag for tværvidenskabelig forskning i patientuddannelser med inddragelse af både kvantitative og kvalitative meto-der

CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

MANUAL

MoEvaMonitorering og evaluering af patientuddannelser

Moeva - monitorering og evaluering af patientuddannelser; Manual © CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2013

1. version: april 2013

2. version: september 2013

Forskning & Udvikling

CFK ▪ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

- et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

8200 Aarhus N

Hjemmeside: www.cfk.rm.dk

Emneord: evaluering, patientuddannelse, monitorering

Forfattere:

Programleder Inge Wittrup

Projektleder Ellen Aavad Holm

Datamanager Stine Albæk Poulsen

Datamanager Anne Marie Schak Jensen

Projektleder Maiken Rose Hjortbak (aug. 2010 - aug. 2011)

Projektleder Susanna Streym Thomsen (jan. 2012 - dec. 2012)

Seniorkonsulent Kirsten Vinther-Jensen

Forskningsleder Camilla Palmhøj Nielsen

Kontakt:

Projektleder Ellen Aavad Holm

E-mail: [email protected]

Telefon: 7841 4304 / 2331 8044

Datamanager Anne Marie Schak Jensen


Telefon: 7841 43 86

Datamanager Stine Albæk Poulsen


Telefon: 7841 4382

Manualen kan downloades fra www.moeva.rm.dk

Side 2

http://www.cfk.rm.dk/

mailto:[email protected]

http://www.moeva.rm.dk/

Forord

Det er med stor glæde, at vi her kan præsentere MoEva – et værktøj til monitorering og

evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud i kommuner og på hospitaler.

MoEva er et resultat af et flerårigt udviklingsarbejde i CFK • Folkesundhed og Kvalitetsud-

vikling. Arbejdet med at udvikle og afprøve evalueringsredskabet er gennemført i samar-

bejde med Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Viborg,

Syddjurs og Norddjurs kommuner samt medicinsk afdeling og diabetesskolen på Hospi-

talsenhed Vest, Region Midtjylland. Arbejdet er et led i Region Midtjyllands samlede strate-

gi for en forbedret indsats for mennesker med kroniske sygdomme.

MoEva har således været afprøvet i forskellige versioner og i forskellige sammenhænge.

Som eksempler kan nævnes:

Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser - kvantitativ evaluering.

Evaluering af patientuddannelsen i projekt Forebyggelse af multisygdomme blandt sårbare mennesker med kroniske lidelser.

Evaluering af projekt Sundheds- og Patientskolen - Norddjurs.

Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 – re-kruttering af deltagere.

MoEva kan bruges til patientuddannelse for mennesker med alle typer af kroniske sygdom-

me, men bruges aktuelt i forbindelse med fx KOL, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme,

kræft og til mennesker med flere kroniske sygdomme.

Senest er værkstøjet også anvendt i projekt: Sundere Liv i Social Psykiatrien. Her anvendes

redskabet til beskrivelse af sundhedstilstanden i målgruppen og til evaluering af struktu-

relle forebyggelsesindsatser i socialpsykiatrien.

MoEva kan således anvendes kommunalt, regionalt og nationalt til udvikling og kvalitets-

sikring af patientuddannelser og sundhedstilbud.

For yderligere information og inspiration se www.moeva.rm.dk.

Perspektiver Redskabet åbner op for muligheder og en vidensgenerering, som kan anvendes til monito-

rering og evaluering på flere niveauer.

Frontpersonalet kan løbende hente standardudtræk fra de registrerede data til

brug i det daglige arbejde med tilrettelæggelse og gennemførelse af patient-

uddannelsesforløb på såvel gruppeniveau som individniveau.

o Har patientuddannelsen de ønskede effekter? Har vi opnået de fastsatte

mål?

Side 3

Spørgeskemaet eller dele heraf kan indgå som et redskab i en evt. afklarende,

afsluttende eller opfølgende samtale med patienten/borgeren

På et overordnet strategisk niveau kan data anvendes til eksempelvis at vurde-

re:

o Rammer vi målgruppen for det pågældende patientuddannelsesforløb?

o Hvordan er fx funktionsniveau og sundhedsvaner hos deltagerne sammen-

lignet med baggrundsbefolkningen og målgruppen?

Den ensartede dataregistrering på tværs af kommuner og hospitaler gør det

muligt at sammenligne data og dermed danne et fælles vidensgrundlag for kva-

litetssikring og udvikling af patientuddannelsesprogrammer i et bredere per-

spektiv.

MoEva-databasen kan på sigt danne grundlag for tværvidenskabelig forskning i

patientuddannelser med inddragelse af både kvantitative og kvalitative meto-

der.

Med implementering og udbredelse af MoEva håber vi fremadrettet at kunne bidrage til

kvalitetsudviklingen af patientuddannelser på både kommunalt, regionalt og nationalt

plan.

Vi ønsker god fornøjelse med brugen af MoEva og ser frem til samarbejdet.

April 2013

Camilla Palmhøj Nielsen

Forskningsleder

Forskning & Udvikling

CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Side 4

Side 5

Indholdsfortegnelse

1 BAGGRUND 6

2 PATIENTUDDANNELSE 8

2.1 Definition på patientuddannelse 8

3 MONITORERINGS- OG EVALUERINGS

VÆRKTØJET MOEVA 9

3.1 Indhold 9 3.2 Formål 10

4 ANVENDELSE AF MOEVA 12

4.1 Oprettelse af patientuddannelsesforløb 12 4.2 Dataindsamling 13 4.3 Vilkår for anvendelse af MoEva 14

5 INDHOLDET I SPØRGESKEMAERNE 16

5.1 Helbred og trivsel 16 5.2 Sundhedsvaner 18 5.3 En følelse af sammenhæng 21 5.4 At mestre dagligdagen (heiQ) 21 5.5 Baggrundsoplysninger 22

6 REFERENCER 24

7 BILAG 26

Bilag 1: Baselinespørgeskema 27 Bilag 2: Opfølgningsskema 41 Bilag 3: Oprettelse af forløb 53 Bilag 4: Personskema 56 Bilag 5: Afslutning 58 Bilag 6: Beskrivelse af standardudtræk 59 Bilag 7: Vejledning til brug af TrialPartner 61 Bilag 8: Retningslinjer for måling af taljens omkreds 68 Bilag 9: Informationspjece til patienter 69 Bilag 10: Samtykkeerklæring 77 Bilag 11: Evaluering af forløbet 78

MoEva - Monitorering og evaluering af patientuddannelser

Manual

Side 6

1 Baggrund

I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år. Ændringer i befolk-

ningens sammensætning, levetid og levevis har ført til ændrede sygdomsmønstre. En

landsdækkende opgørelse fra 2005 viser, at 1,7 mio. danskere har en eller flere længereva-

rende sygdomme, og det skønnes, at mennesker med kronisk sygdom i dag lægger beslag

på 70-80 % af de ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet. I et sundhedspolitisk per-

spektiv er det derfor hensigtsmæssigt at se kritisk på, hvordan behandlingen og indsatsen

for mennesker med kroniske sygdomme kan tilrettelægges, og hvordan ressourceanven-

delsen kan optimeres. I den sammenhæng peges der fra sundhedspolitisk side på, at men-

nesker med kronisk sygdom i større udstrækning end tidligere selv bør inddrages i deres

sygdomsbehandling. Endvidere peger forskningen på, at det er i egen interesse for menne-

sker med kronisk sygdom at opbygge kompetencer til håndtering af egen sygdom. [1]

I Forløbsprogrammer for kronisk sygdom - den generiske model indgår 'støtte til egen-

omsorg' som et væsentligt indsatsområde. Patientens evne til at tage aktivt del i sygdoms-

forløbet og agere hensigtsmæssigt på de udfordringer, livet med en kronisk sygdom giver,

har stor betydning for behandlingstilslutning, målopfyldelse, tilfredshed og det samlede

behandlingsresultat.[2]

Egenomsorg er et væsentligt element i arbejdet med patientuddannelser, da det er karak-

teriseret som et begreb med stor bredde, der både har plasticitet og robusthed [3]. Denne

rummelighed ses som en styrke snarere end en egentlig svaghed, da det tvinger både

sundhedsprofessionelle og deltagere til at arbejde refleksivt med begrebet i deltagerinvol-

verende processer [4]. Det er centralt, at egenomsorg er udtryk for måder og evne til at op-

retholde sundhed, opnå livskvalitet og tage medansvar for sygdomsbehandling og følger af

sygdom [2;5].

Patientuddannelser er et blandt flere tiltag, der sigter mod, at mennesker med kronisk

sygdom involveres i håndteringen af egen sygdom. Patientuddannelse kan ses som et vig-

tigt element i at styrke den patientrettede forebyggelse. Med strukturreformen er der lagt

op til, at kommunerne spiller en større rolle i relation til patientuddannelse. I de senere år

er der gjort en stor indsats for at udvikle og afprøve patientuddannelsesprogrammer, og

en større udbredelse er undervejs. Det er imidlertid uafklaret, hvorledes patient-

uddannelser tilrettelægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt. Dette kompliceres

yderligere af, at effekten af patientuddannelser i vid udstrækning er uafklaret [1].

I MTV-rapporten om patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 2009, konkluderes det således

at: "der generelt mangler større indsigt i patientuddannelser, både hvad angår indhold, sund-hedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering samt ef-fektmåling og behov for monitorering."

og at: "dette kræver en struktureret, tværfaglig indsats inden for forskning og kvalitetsudvikling med vidensdeling på tværs af stat, regioner og kommuner." [1;6]


Manual

Side 7

Patientuddannelse er imidlertid en kompleks intervention, hvor formål, målgruppe, indhold

samt den pædagogiske og organisatoriske tilrettelæggelse kan varieres og kombineres på

mange måder.

Ligeledes kan individuelle forhold såsom sygdomsgrad, sociale og socioøkonomiske forhold

have indflydelse på de ønskede effekter.

Af Sundhedsstyrelsens vejledninger til henholdsvis forebyggelse og sundhedsfremme i

kommunen [7] og forebyggelsesopgaver i regionen [8] fremgår, at der fortsat er et stort

behov for at udvikle og afprøve nye metoder og modeller for at dokumentere og kvalitets-

sikre de indsatser, der gennemføres. Herunder at det er væsentligt, at kvalitetsudviklingen

af den patientrettede forebyggelse i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen føl-

ger fælles standarder.[6]

Monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva, som præsenteres her, er således et skridt

på vejen i arbejdet med at indsamle standardiserede og dermed sammenlignelige data fra

patientuddannelser på tværs af kommuner og region – og på tværs af sygdomsspecifikke

og generelle patientuddannelser til personer med en kronisk sygdom/tilstand.

Hovedparten af spørgsmålene i værktøjet er udvalgt fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? [9], hvilket desuden gør det muligt at sammenligne data fra MoEva med data om bag-

grundsbefolkningen og målgruppen.


Manual

Side 8

2 Patientuddannelse

Patientuddannelse er en intervention blandt flere, der har til formål at styrke patienternes

egenomsorg, handlekompetence og autonomi for dermed at forbedre deres helbredssta-

tus og livskvalitet og gøre dem i stand til på bedst mulig måde at leve livet med kronisk syg-

dom. [6]

2.1 Definition på patientuddannelse

I litteraturen og i daglig praksis anvendes forskellige begreber såsom patientskoler, diabe-

tesskoler, patientundervisning, livsstilscafe, lærings- og mestringsuddannelse. I det føl-

gende bruges begrebet patientuddannelse som en fælles betegnelse, og patientuddannel-

se defineres her som: "Et struktureret uddannelsesforløb, rettet individuelt eller til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Uddannelsen kan være sygdomsspecifik, rettet til patienter med en given sygdom/tilstand eller generel, rettet til patienter/borgere med forskellige sygdom-me/tilstande. "[6]

Fokus og hensigten med henholdsvis den sygdomsspecifikke og den generelle patientud-

dannelse er forskellige. De to typer af patientuddannelse defineres her som:

Sygdomsspecifik patientuddannelse "Gruppebaseret/individuel patientuddannelse inden for en specifik kronisk sygdom, hvor uddannelsen sigter på at give patienten en forståelse af den konkrete sygdoms nærmere karakter og dens behandlings- og forebyggelsesmuligheder. Uddannelsen sigter også på at give patienten praktisk viden og kompetencer til at mestre sygdommen og livet med kronisk sygdom. Her indgår også muligheder for egenbehandling og monitorering af syg-dommen i et aktivt samspil med sundhedsvæsenet." [6]

Generel patientuddannelse Gruppebaseret/individuel patientuddannelse på tværs af diagnoser/tilstande, hvor der er fokus på generelle temaer omkring livet med kronisk sygdom. Det vil sige livsstilsændrin-ger, psykologiske og sociale forhold, herunder også arbejdsmæssige forhold mv., der på-virkes i mødet med sygdom. Hovedvægten lægges hermed på, at patienten tilegner sig kompetencer til at mestre sygdom og symptomer og de problemer, der opstår som følge af en kronisk sygdom/tilstand.

Patientuddannelse er en del af den patientrettede forebyggelse og kan indgå som en del af

et rehabiliteringsforløb for mennesker med kronisk sygdom – dels som et selvstændigt

element og dels integreret i øvrige elementer i rehabiliteringsindsatsen.


Manual

Side 9

3 Monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva

Monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva er et generisk, dvs. et ikke-sygdoms-

specifikt værktøj, og kan anvendes på tværs af sygdomsgrupper og enheder (hospital og

kommuner).

3.1 Indhold

MoEva er opbygget i et basismodul og to opfølgningsmoduler, der danner grundlag for en

effektevaluering (jf. figur 1). MoEva indeholder standardiserede og validerede spørgsmål,

og nøjagtigt de samme spørgsmål stilles ved de tre måletidspunkter.

Basismodulet består af et baselinespørgeskema (bilag 1), som udfyldes af deltagerne på

patientuddannelserne ved uddannelsens start. Baselinespørgeskemaet indeholder følgen-

de overordnede emner, som beskrives mere detaljeret i kapitel 5:

Helbred og trivsel

Sundhedsvaner

At mestre dagligdagen

En følelse af sammenhæng

Baggrundsoplysninger.

Opfølgningsmodulerne består af et opfølgningsspørgeskema (bilag 2), som indeholder de

samme spørgsmål som baselinespørgeskemaet med undtagelse af baggrundsoplysninger.

Opfølgningsspørgeskemaet udfyldes ved uddannelsesforløbets afslutning samt 12 måne-

der efter endt uddannelsesforløb.

Ud over de spørgeskemaer deltagerne udfylder, indgår et personskema (bilag 4) og et af-

slutningsskema (bilag 5). Begge skemaer udfyldes af en fagprofessionel, som er tilknyttet

det aktuelle patientuddannelsesforløb/tilbud.

Personskemaet (bilag 4), som udfyldes når patienten/borgeren starter på et forløb, inde-

holder bl.a. oplysninger om primær diagnose, henvisning og dato for en evt. indledende

samtale.

Ved afslutning af et forløb udfyldes afslutningsskemaet (bilag 5). Her registreres det, hvor-

vidt deltageren har gennemført forløbet samt fremmøde og dato for en evt. afsluttende

samtale. Ved frafald registreres endvidere årsag til frafald.

Såfremt deltageren er tilknyttet flere forskellige patientuddannelser eller sundhedstilbud,

udfyldes et personskema og et afslutningsskema for hvert forløb, patienten/borgeren del-

tager i.


Manual

Side 10

Figur 1: Illustration af opbygningen og indholdet i monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva

3.2 Formål

Formålet med monitorerings- og evalueringsværkstøjet MoEva er

At indsamle standardiserede og sammenlignelige data fra patientuddannelses-

forløb i kommuner og hospitaler til brug ved monitorering og evaluering af pa-

tientuddannelser.

At indsamle data på tværs af sygdomsspecifikke og generelle patientuddannel-

ser.

At indsamle data, som kan sammenholdes med data fra sundhedsprofilen

Hvordan har du det? [9], så det er muligt at sammenligne resultaterne med

baggrundsbefolkningen og målgruppen på kommunalt, regionalt og nationalt

niveau.

Hensigten med værktøjet er at skabe viden og evidens i det sundhedsfremmende og fore-

byggende arbejde rettet mod mennesker med kronisk sygdom. Gennem monitorering og

evaluering af patientuddannelsesforløb er det muligt at styrke indsatsen i form af viden

om, hvilke metoder og indsatser der virker for den pågældende målgruppe. Sundheds-

styrelsens definition af evidens i det forebyggende arbejde [10;11]: "At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systema-tisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder og indsatser der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer." [10]

MoEva fokuserer på effekter af patientuddannelser. Sundhedsstyrelsen sondrer mellem

endelige og mellemliggende effekter, hvor endelige effekter fx er mål for sygelighed og

død, mens mellemliggende effekter omhandler ændringer i fx holdninger, viden, sundheds-


Manual

Side 11

adfærd og strukturelle forhold [10]. I MoEva er der fokus på de mellemliggende effekter i

form af følgende effektmål:

Helbred og trivsel

Sundhedsvaner

At mestre dagligdagen

En følelse af sammenhæng.

De indsamlede data til MoEva indtastes i web-portalen TrialPartner via https://moeva.dk,

hvor det vil være muligt løbende at hente dataudtræk, de såkaldte standardudtræk. Ind-

holdet af disse standardudtræk er beskrevet i bilag 6, hvor muligheden for yderligere data-

analyser ligeledes er beskrevet.

Perspektiver

Værktøjet åbner op for muligheder og en vidensgenerering, som kan anvendes på flere ni-

veauer:

Frontpersonalet kan løbende hente dataudtræk fra de registrerede data til

brug i det daglige arbejde med tilrettelæggelse og gennemførelse af patient-

uddannelsesforløb på såvel gruppeniveau som individniveau. Det fremgår af bi-

lag 6, hvilke dataudtræk der kan hentes på hjemmesiden.

o Har patientuddannelsen de ønskede effekter? Har vi opnået de fastsatte

mål?

Spørgeskemaet eller dele heraf kan indgå som et redskab i en evt. afklarende,

afsluttende eller opfølgende samtale med patienten/borgeren.

På et overordnet strategisk niveau kan data anvendes til eksempelvis at vurde-

re:

o Rammer vi målgruppen for det pågældende patientuddannelsesforløb?

o Hvordan er fx funktionsniveau og sundhedsvaner hos deltagerne sammen-

lignet med baggrundsbefolkningen og målgruppen?

Den ensartede dataregistrering på tværs af kommuner og region gør det muligt

at sammenkøre data og dermed danne et fælles vidensgrundlag for kvalitets-

sikring og udvikling af patientuddannelsesprogrammer i et bredere perspektiv.

Værktøjet kan på sigt danne grundlag for tværvidenskabelig forskning i pati-

entuddannelser med inddragelse af både kvantitative og kvalitative metoder.

Der er fx mulighed for at koble de kvantitative data med registerdata, herunder

fx sygehuskontakter, lægebesøg, medicinforbrug og arbejdsmarkedsforhold

(DREAM-databasen).


Manual

Side 12

4 Anvendelse af MoEva

I det følgende beskrives forhold og vilkår for anvendelsen af MoEva.

4.1 Oprettelse af patientuddannelsesforløb

Ved anvendelse af MoEva skal enheden oprette hvert enkelt uddannelsesforløb eller sund-

hedstilbud fx KOL-hold, Sund Mad og lignende,

Oprettelsen foregår i TrialPartner (https://moeva.dk). Der kan løbende oprettes nye for-

løb/tilbud.

I forbindelse med oprettelse af et patientuddannelsesforløb/sundhedstilbud i MoEva oply-

ses følgende (se bilag 3):

Forløbets varighed samt start og sluttidspunkt

Sygdomsspecifik patientuddannelse eller generel patientuddannelse

Gruppebaseret patientuddannelsesforløb eller individuelt patientuddannelses-

forløb

Målgruppen for patientuddannelsen samt kriterier for in- og eksklusion

Patientuddannelsens indhold og formål.

4.1.1 Antal deltagere

For at kunne opgøre svarprocenten er det nødvendigt, at enheden registrerer antal delta-

gere i hvert forløb, og hvor mange af disse deltagere der har givet informeret samtykke til

at deltage i undersøgelsen. Svarprocenten har betydning for tolkningen af de indhentede

data, og hvorvidt resultaterne er overførbare til hele gruppen af deltagere i uddannelses-

forløb/ sundhedstilbud.

I forbindelse med oprettelse af et forløb i moeva.dk er det endelige antal deltagere som of-

test ikke kendt. Ved antal deltagere noteres derfor "uoplyst" = n og feltet udfyldes senere.

I gruppen "deltagere" registreres alle de patienter/borgere, som i forbindelse med en ind-

ledende samtale eller lignende er henvist til et givet forløb (- her registreres også de pati-

enter/borgere, som af forskellige årsager ikke møder frem til forløbet).

Antal deltagere i forløb med løbende optag: Her medregnes alle de patienter/borgere som

har påbegyndt forløbet i den pågældende periode svarende til starttidspunkt og sluttids-

punkt (måned, kvartal, halvårlig eller årlig).

4.1.2 Registrering af patienter/borgere som ikke ønsker eller af andre årsager ikke

henvises til et patientuddannelsesforløb/sundhedstilbud.

Under oprettelse af forløb er det muligt at oprette et ”forløb" der kaldes ”Afvist tilbud” /

”Afsluttet uden forløb”. Dette gøres kun en gang for hver enhed. De patienter/borgere, der

enten afviser tilbuddet, eller af andre årsager ikke henvises til et forløb eller tilbud, regi-

streres på ”Afvist tilbud”.

https://moeva.dk/


Manual

Side 13

Hermed er det muligt at registrere det samlede antal kontakter, indledende samtaler og

lignende med borgere/patienter med henblik på deltagelse i et patientuddannelsesforløb

eller sundhedstilbud.

4.2 Dataindsamling

Dataindsamlingen til MoEva varetages af de enkelte kommuner eller hospitalsafdelinger.

MoEva bygger på selvadministrerede spørgeskemaer på papir, dvs. at deltagerne på pati-

entuddannelserne i udgangspunktet selv besvarer spørgeskemaerne. Det forudsætter, at

de kan læse og forstå dansk. I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan personalet

sammen med deltageren udfylde spørgeskemaet eller dele heraf. Det tager ca. 20 minutter

at besvare spørgeskemaet.

Spørgeskemaerne skal udfyldes i alt tre gange. Ved uddannelsesforløbets start (baseline-

spørgeskema), ved afslutning samt 12 måneder efter endt uddannelsesforløb (opfølg-

ningsspørgeskema). Det er den enkelte enhed som planlægger, hvorledes dataindsamlin-

gen skal foregå på de tre måletidspunkter. Der kan således være en forskellig praksis fra

enhed til enhed og fra forløb til forløb. Det anbefales, at den enkelte enhed udarbejder pro-

cedurer, der så vidt muligt tager højde for målgruppen, og som kan indarbejdes i en travl

hverdag.

Deltagernes besvarelser af baselinespørgeskemaet kan indeholde vigtig viden i forhold til

den enkelte deltager. Vi anbefaler derfor, at besvarelserne ikke kun anvendes til monitore-

ring og evaluering men også indgår i den pædagogiske planlægning og gennemførelse af

forløbet.

Det er vigtigt at have fokus på datakvaliteten og betydningen af, at samtlige spørgsmål i

spørgeskemaet besvares. Mangelfulde besvarelser vil have betydning for datakomplethe-

den og dermed resultaternes kvalitet og validitet.

De indsamlede data indtastes og opbevares i web-portalen TrialPartner, som er forankret

hos datamanagementenheden ved CFK. TrialPartner opfylder alle sikkerhedsmæssige krav

i forhold til Datatilsynet. Bilag 7 indeholder en vejledning til brug af TrialPartner. Web-

portalen tilgås via https://moeva.dk. Brugeroprettelse sker via Datamanagement, CFK.

Som tidligere nævnt kan der via TrialPartner (https://moeva.dk) hentes standardudtræk.

Indholdet i standardudtrækkene er beskrevet i bilag 6. Den dataansvarlige enhed har desu-

den mulighed for at få egne rådata udleveret.

4.2.1 Samtykkeerklæring

Deltagerne i MoEva skal underskrive en samtykkeerklæring (bilag 10). Både samtykkeer-

klæringen og informationspjecen (bilag 9) udleveres til deltagerne inden uddannelsesstart.

De enkelte enheder har hver især ansvaret for at indhente informeret samtykke fra den

enkelte deltager og opbevare samtykkeerklæringen jf. lovgivningen på området.

https://moeva.dk/

https://moeva.dk/


Manual

Side 14

4.3 Vilkår for anvendelse af MoEva

For oprettelse betales et engangsbeløb, som omfatter samtlige patientuddannelsesforløb

og sundhedstilbud hos enheden.

Derudover betales et årligt beløb til dækning af

Licenser for anvendelse af spørgeskemaerne (SF-12 og heiQ)

Opretholdelse og udvikling af databasen og de løbende standardudtræk

Opstartsmøder og introduktion til MoEva

Mulighed for sparring (via telefon eller på mail)

Årlige 'erfa-møder' for samtlige enheder der anvender MoEva.

Mulighed for tilkøb af ydelser Enheden kan tilkøbe en 'TrialPartner direct-løsning', som gør det muligt for deltagerne at

indtaste i spørgeskemaerne online via eget login (cpr-nummer).

Det er ligeledes muligt for den enkelte enhed at oprette yderligere spørgemoduler fx fysi-

ske test samt at bestille mere specifikke lister og analyser via Datamanagement, CFK.

Ved behov kan der købes hjælp til indtastning af spørgeskemaer ved studentermedhjælp i

CFK.

4.3.1 Aftalekontrakt og databehandleraftale

Ved indgåelse af aftale om anvendelse af MoEva skal der udarbejdes en aftalekontrakt og

en databehandleraftale mellem den enkelte enhed og Datamanagement, CFK. Begge do-

kumenter udarbejdes af Datamanagement inden dataindsamlingen påbegyndes og frem-

sendes til enheden til godkendelse og underskrift. Databehandleraftalen omhandler for-

hold i forbindelse med behandling af personoplysninger, og skal kun udfyldes i de tilfælde,

hvor dataansvarlig ikke er Region Midtjylland (jf. Persondataloven).

For hospitalsenheder inden for Region Midtjylland er dataindsamlingen inkluderet i Region

Midtjyllands paraplyanmeldelse til datatilsynet. For disse enheder er Region Midtjylland

dataansvarlig, og der skal derfor ikke udarbejdes en databehandleraftale.

Kommuner skal være opmærksomme på, om MoEva er dækket af kommunens fællesan-

meldelser hos Datatilsynet. For hospitalsenheder uden for Region Midtjylland skal MoEva

være dækket af pågældende regions paraplyanmeldelse til Datatilsynet.

For nærmere information om ovenstående vilkår henvises til www.moeva.rm.dk, hvor do-

kumentet Vilkår for anvendelse af MoEva kan downloades.

4.3.2 Brugeroprettelse

Brugeroprettelse sker ved henvendelse til Datamanagement, CFK. Vi anbefaler, at enhe-

derne benytter en brugerdefineret adgang, således at to-tre medarbejdere oprettes som

superbrugere og har det overordnede ansvar for og adgang til at oprette forløb (individuel-

le forløb, gruppeforløb, tilpassede forløb m.m.) i moeva.dk. Dette for at undgå, at samme


Manual

Side 15

forløb evt. oprettes af flere personer. Øvrige medarbejdere får login og adgangskode, så de

kan registrere i samtlige skemaer vedrørende den enkelte deltager.

CFK - Datamanagement afholder løbende kurser for superbrugere.


Manual

Side 16

5 Indholdet i spørgeskemaerne

I det følgende beskrives indholdet i de selvadministrerede spørgeskemaer til MoEva, som

udfyldes af deltagerne på patientuddannelserne ved uddannelsesforløbets start, afslut-

ning og 12 måneder efter afslutning.

Som tidligere nævnt er hovedparten af spørgsmålene, som indgår i spørgeskemaerne,

sammenlignelige med befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det?, hvilket giver mulig-

hed for at sammenligne resultaterne med de samme resultater for befolkningen i regionen

generelt. Dette giver en god referenceramme i forhold til fortolkning og formidling af resul-

taterne. De emner, hvor der er sammenligningsgrundlag med Hvordan har du det?, er hel-

bred og trivsel samt sundhedsvaner. Derudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om-

handlende oplevelse af sammenhæng samt spørgsmål specifikt udviklet til evaluering af

effekten af patientuddannelser i form af mestring af hverdagen (heiQ). I baselinespørge-

skemaet indgår desuden baggrundsoplysninger i form af uddannelse, parforhold og arbej-

de samt samvær med familie og venner. Baggrundsoplysningerne kan ligeledes sammen-

lignes med data fra Hvordan har du det?.

Ud over de beskrevne emner er der ved uddannelsens afslutning mulighed for at inddrage

deltagernes evaluering og oplevelse af forløbet (bilag 11). Evalueringen er et tilbud til de

enheder, der ønsker en sådan tilbagemelding fra deltagerne.

Spørgeskemaerne er som udgangspunkt fastlagte, og det anbefales, at samtlige emner

inddrages. Emnerne indeholder alle valide og standardiserede spørgsmål, som er udvalgt til

formålet.

5.1 Helbred og trivsel

Helbred og trivsel er defineret ved selvvurderet helbred samt fysisk og psykisk funktions-

evne.

Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Selvvurderet

helbred kan betragtes som personens opsummering af en række helbredsforhold, der ikke

beskrives udtømmende ved en oplistning af symptomer, sygdomme og risikofaktorer [12].

Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en

øget risiko for bl.a. en række kroniske sygdomme, tidlig død, brug af sundhedsvæsenet, sy-

gefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension

[13;14].

Selvvurderet helbred er altså et væsentligt mål for en befolknings (eller målgruppes) hel-

bredstilstand. Selvvurderet helbred belyses på baggrund af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?.


Manual

Side 17

Fysisk og psykisk funktionsevne Fysisk og psykisk funktionsevne er målt ved Short Form 12 Health Survey version 2 (SF-12).

SF-12 er et generisk, det vil sige et ikke-sygdomsspecifikt, mål, der beskriver helbredsrela-

teret livskvalitet og funktionsevne. SF-12 er udviklet i USA og efterfølgende valideret i en

række lande, herunder Danmark [15;16].

SF-12 består af 12 spørgsmål, der sammenfattes i otte skalaer. De otte skalaer beskriver

fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. Tilsammen tegner de en

funktionsprofil af en person eller en gruppe. SF-12 er en kortere version af SF-36. SF-12 in-

deholder grundlæggende de samme informationer som SF-36 blot målt med en mindre

grad af præcision [16;17].

Fire skalaer beskriver fysisk funktionsevne og den generelle helbredstilstand. Det er skala-

erne Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte og Alment helbred.

Og fire skalaer beskriver psykisk og social funktionsevne og den psykiske helbredstilstand.

Det er skalaerne Energi, Social funktion, Psykisk betingede begrænsninger og Psykisk triv-sel. De otte skalaer er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1: Skalaer i SF-12

Skalaer Lavest mulige score Højest mulige score

Fysisk funktion Er meget begrænset i udførelsen af

almindelige fysiske aktiviteter, så-

som at støvsuge, cykle og gå op ad

trapper.

Udfører almindelige fysiske aktivi-

teter, såsom at støvsuge, cykle og

gå op ad trapper.

Fysisk betingede

begrænsninger

Har problemer med at udføre sit

arbejde eller andre daglige gøremål

pga. det fysiske helbred.

Har ingen problemer med at udføre

sit arbejde eller andre daglige gø-

remål pga. det fysiske helbred.

Fysisk smerte Har smerter som vanskeliggør dag-

lige gøremål meget.

Er ikke begrænset af smerter.

Alment helbred Vurderer sit eget helbred som dår-

ligt.

Vurderer sit eget helbred som

fremragende.

Energi Har ingen energi. Er fuld af energi.

Social funktion Har svært ved at se andre menne-

sker pga. fysiske eller følelses-

mæssige helbredsproblemer.

Har ingen problemer med at se an-

dre mennesker pga. fysiske eller

følelsesmæssige helbreds-

problemer.

Psykisk betingede

begrænsninger

Har svært ved at udføre sit arbejde

eller daglige gøremål pga. følel-

sesmæssige problemer.

Har ingen problemer med at udføre

sit arbejde eller daglige gøremål

pga. følelsesmæssige problemer.

Psykisk trivsel Føler sig trist til mode og anspændt

hele tiden.

Føler sig rolig, afslappet og glad

hele tiden.


Manual

Side 18

For hver af de otte skalaer udregnes en score (0-100) for den enkelte respondent, som

sammenlignes med en norm for hver af de otte skalaer. Fx er der udregnet en norm for

hver af de otte skalaer for voksne mennesker i alderen 25-79 år bosat i Region Midtjylland,

som er anvendt i Hvordan har du det? [9].

5.2 Sundhedsvaner

Sundhedsvaner måles i MoEva på baggrund af kost, rygning, alkohol, bevægelse og over-

vægt. Overvægt kan ikke kaldes en sundhedsvane, men kan ses som effekt af en ubalance

mellem kost og bevægelse. Der er solid videnskabelig dokumentation for, at kost, rygning,

alkohol og bevægelse har stor betydning for folkesundheden [19]. Uhensigtsmæssige

sundhedsvaner øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse, fører til forringet livskva-

litet og er en direkte årsag til, at middellevetiden i Danmark ligger under det niveau, som

kan forventes, når udgifterne til sundhedsvæsenet og den relative velstand i Danmark ta-

ges i betragtning [19].

Forebyggelse sigter mod at fremme gode sundhedsvaner og dermed forbedre befolknin-

gens sundhedstilstand blandt både raske og mennesker med sygdom. Ved at forbedre

sundhedsvaner blandt mennesker med sygdom mindskes risikoen for sygdomsudvikling,

komplikationer og funktionsnedsættelse, ligesom risikoen for at udvikle flere sygdomme

og dermed udvikle multisygdom mindskes [20]. Med det formål indgår indsatser målrettet

sundhedsvaner ofte i den patientrettede forebyggelse og patientuddannelser.

I forlængelse af hvert område - kost, rygning, alkohol og bevægelse - spørges til, hvorvidt

deltageren ønsker at ændre på egne vaner.

5.2.1 Kost

Kostspørgsmålene, som indgår i MoEva, er en del af en kostscore, udviklet ved Forsknings-

center for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren består af en række

kostspørgsmål omhandlende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt, hvor besvarelserne sam-

menfattes i fire variable, én for hver af de fire kostkomponenter. De fire variable lægges

sammen til én samlet score for kostens kvalitet, der herefter opdeles i tre kategorier: 1)

sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost [21].

Kostscoren belyser samlet set i hvilket omfang deltagerne på patientuddannelserne efter-

lever Ernæringsrådets opstillede kostråd vedrørende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt.

Kostrådene [22]:

Spis frugt og grønt – 6 om dagen. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag. Spar på sukker – især fra sodavand, kager og slik. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret – og bevar normalvægten. Sluk tørsten i vand. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.


Manual

Side 19

Som supplement til ovenstående kostscore indgår fire spørgsmål, som omhandler deltage-

rens indtag af kager/slik, snacks, fastfood og sukkerholdige drikke. Spørgsmålene er udvik-

let og valideret ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden

[23].

De fire spørgsmål opgøres hver for sig. Formålet er at få et indblik i deltagernes forbrug af

fødevarer med et højt indhold af energi og fedt, og om der sker ændringer over tid.

5.2.2 Rygning

Spørgsmålene omhandlende rygning giver mulighed for at angive andelen af rygere blandt

deltagerne på patientuddannelserne. På baggrund af besvarelserne kan det angives, hvor

stor en andel der ryger dagligt. Derudover kan besvarelserne inddeles i følgende kategori-

er:

Storryger (et dagligt forbrug på 15 cigaretter eller mere om dagen)

Moderat ryger (et dagligt forbrug på færre end 15 cigaretter om dagen)

Lejlighedsryger

Eksryger

Aldrig-ryger.

5.2.3 Alkohol

På baggrund af alkoholspørgsmålene i MoEva er det muligt at afdække, hvorvidt borgerne

lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholforbrug, og derved hvor stor en

andel der har et risikabelt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til al-

kohol [24]:

1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred. 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. 3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 gen-

stande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd. 4. Du har høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du drikker mere end 14 gen-

stande som kvinde og 21 som mand om ugen. 5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed. 6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en

sikkerheds skyld. 7. Er du ældre – vær forsigtig med alkohol.

På baggrund af besvarelserne vedrørende alkohol dannes følgende inddelinger i forhold til

alkoholforbrug:

Lavrisikoforbrug: Et forbrug på mindre end syv genstande om ugen for kvinder

og 14 genstande om ugen for mænd.

Moderat forbrug: Et forbrug på mellem syv og 14 genstande om ugen for kvin-

der og mellem 14 og 21 genstande om ugen for mænd.

Storforbrug: Et forbrug på mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21

genstande om ugen for mænd.

Rusdrikkeri: Indtagelse af fem eller flere genstande per gang mindst én gang

om ugen.


Manual

Side 20

5.2.4 Bevægelse

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter

hver dag. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion,

hvor pulsen går op, og hvor man kan tale med andre imens. Eksempler på bevægelse af

moderat intensitet er cykling og gang til og fra arbejde, forskellige former for manuelt ar-

bejde, havearbejde, gang på trapper, en løbetur og motionsidræt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer

og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Trænin-

gen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed. Høj intensitet betyder, at pul-

sen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på

bevægelse af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil

[25].

De to mål for efterlevelse af anbefalingerne om bevægelse belyses ved to spørgsmål: 1)

Antal dage om ugen med mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet og 2) Hvorvidt der

dyrkes idræt i fritiden.

5.2.5 Højde, vægt og taljemål

Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af svarpersoner-

nes oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i

meter i anden potens (kg/m2).

På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire vægtklasser [26]:

Svær overvægt: BMI ≥ 30

Moderat overvægt: BMI 25-29,9

Normalvægt: BMI 18,5-24,9

Undervægt: BMI < 18,5.

Taljemål (målt midt mellem nederst ribben og hoftekammen) giver et indtryk af fedtforde-

lingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle helbredsrisiko

end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og relative foran-

dringer er derfor en kombination af BMI og taljemål [27].


Manual

Side 21

På baggrund af anbefalinger vedr. taljemål inddeles i følgende tre grupper:

Tabel 2: Taljemål

Ingen risiko Forøget risiko * Stærk forøget risiko *

Mænd Under 94 cm Over 94 cm Over 102 cm

Kvinder Under 80 cm Over 80 cm Over 88 cm

* risiko for udvikling af følgesygdomme (type 2-diabetes, hypertension og hjerte-kar-sygdomme) i

forhold til normale mål (26).

BEMÆRK: Taljemål er ikke selvoplyst. Måling af taljens omkreds foretages altid af en fag-

person. Se bilag 8 vedr. retningslinjer for måling af taljens omkreds.

5.3 En følelse af sammenhæng

I spørgeskemaerne indgår tre spørgsmål omhandlende den enkeltes følelse af sammen-

hæng. De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng

(sense of coherence), som kan anvendes til at forstå betydningen af sociale og psykologi-

ske faktorer bag sundhed og sygdom.

De tre spørgsmål belyser hver sin dimension i en følelse af sammenhæng: håndterbarhed,

meningsfuldhed og begribelighed og danner tilsammen en score for den enkeltes følelse af

sammenhæng. Scoren går fra 0 til 6, hvor en høj værdi indikerer en lav følelse af sammen-

hæng [28].

Resultaterne kan bruges til forklaring af forskelle i oplevelsen af livets stressorer og

mestringsstrategier i forhold til egen sundhed og sygdom [29].

5.4 At mestre dagligdagen (heiQ)

Mestring af egen hverdag og sygdom er et vigtigt element i forhold til netop patientuddan-

nelser. For at vurdere deltagernes mestring af dagligdagen anvendes det australske heiQ-

skema (Health Education Impact Questionnaire, version 3.0). Spørgeskemaet er designet til

at måle effekten af patientuddannelsesprogrammer til mennesker med kronisk sygdom.

Skemaet er udviklet på University of Melbourne og valideret i 2006 [28;30].

HeiQ indeholder i alt 40 spørgsmål, som grupperes i otte domæner, der hver især beskriver

et aspekt af mestring. Respondenten scorer inden for hvert domæne på en skala fra 1-4.

Foruden en gennemsnitsscore udregnes en gruppeeffektstørrelse for hvert af de otte do-

mæner med henblik på, at undersøge størrelsen af eventuelle forskelle mellem baseline og

henholdsvis 1. og 2. opfølgning. Der udregnes ligeledes en individuel reliabel ændring for

hver deltager inden for hvert af de otte domæner. Den individuelle reliable ændring angiver

andelen af deltagere, hvor ændringen inden for et domæne er 1,65 eller større [30;31]. I ta-

bel 3 fremgår en nærmere beskrivelse af de otte domæner og fortolkningen heraf.


Manual

Side 22

Tabel 3: Domæner i heiQ og fortolkningen heraf

Domæne Fortolkning

1 Sundhedsfremmende adfærd En høj score indikerer høj grad af sundhedsfremmende

og forebyggende adfærd.

2 Positivt og aktivt engagement

i livet

En høj score karakteriserer personer, som er aktivt enga-

gerede i livet, og som er motiverede for at forbedre deres

levevilkår.

3 Følelsesmæssigt velbefindende

(omvendt skala)

En høj score identificerer personer, som har en høj grad

af helbredsrelaterede negative følelser, negative hold-

ninger til livet og høj grad af angst, stress, vrede og de-

pression.

4 Selvmonitorering og indsigt En høj score identificerer selvmonitorering, egenomsorg,

at personen sætter fornuftige grænser og mål og har ind-

sigt i det at leve med et helbredsproblem.

5 Konstruktive holdninger En høj score identificerer individer, som forsøger at mi-

nimere konsekvenserne af sygdommen, og som er beslut-

tet på ikke at lade sygdommen kontrollere deres liv.

6 Færdigheder og hjælpemidler En høj score er karakteristisk for personer, som har højt

udviklede færdigheder til at lette symptomer og teknikker

til at håndtere eget helbred.

7 Social integration og støtte En høj score indikerer en høj grad af social integration,

god oplevelse af støtte, at personen søger støtte fra an-

dre og ikke oplever sygdomsrelateret isolation.

8 Navigering i sundhedsvæsenet En høj score karakteriserer personer, som har tillid til de-

res evne til at kommunikere med sundhedsprofessionelle,

og som har en god forståelse for, på hvilke måder, sund-

hedsvæsenet kan imødekomme deres behov.

5.5 Baggrundsoplysninger

I modsætning til de ovenfor beskrevne emner i spørgeskemaerne indgår baggrundsoplys-

ninger udelukkende i basisskemaet. De anvendes til at beskrive den gruppe af borgere, som

deltager i patientuddannelser. Det er samtidig muligt at sammenligne baggrundsoplysnin-

gerne med den øvrige befolkning med kroniske sygdomme, hvilket muliggør en vurdering

af, hvilke befolkningsgrupper patientuddannelser særligt rammer.

Der indgår følgende emner omhandlende parforhold, uddannelse og arbejde:

Uddannelse

Civilstatus

Børn

Arbejde.


Manual

Side 23

Derudover indeholder baggrundsoplysninger følgende emner omhandlende samvær med

familie og venner:

Ensomhed/uønsket alene

Social støtte/nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte.


Manual

Side 24

6 Referencer

1. Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Patientuddannel-se - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, 2009.

2. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom - den generiske model. København: Sundhedsstyrelsen, 2012.

3. Grøn L, Hansen J. Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egen-omsorg i patientuddannelser. København: DSI, 2012.

4. Vinther-Jensen K, Wittrup I. Egenomsorg hos mennesker med kronisk sygdom - et folkesundhedsperspektiv. I: Hellquist B, Ølsgaard G, Døssing A, eds. Lærebog om kro-nisk sygdom. København: Gad (in press).

5. Sundhedsstyrelsen. Egenbehandling ved kroniske sygdomme - anbefalinger, der un-derstøtter udbredelse. København: Sundhedsstyrelsen, 2012.

6. Sundhedsstyrelsen. Kvalitetssikring af patientuddannelse. København: Sundheds-styrelsen, 2012.

7. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen - en vejledning til Sundhedslovens § 119, stk. 1. og 2. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

8. Regionens Forebyggelsesopgaver - en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3. København. Sundhedsstyrelsen. 2009.

9. Larsen FB, Ankersen PV, Poulsen S. Hvordan har du det? 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2011. http://www.cfk.rm.dk/projekter/befolkningsunders%C3%B8gelser/hvordan+har+du+det-c7- / 12.11.2012.

10. Skovsgaard T, Nielsen MBD, Aro AR. Evidens i forebyggelse. København: Sundheds-styrelsen, 2007.

11. Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggelse og dokumentation. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Bruun Jensen B, eds. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udg. København: Munksgaard. 2010.

12. Jylhä M. What is self-rated health and why does it predict mortality? Towards a uni-fied conceptual model. Soc Sci Med 2009;69:307-16.

13. Kristensen TS, Bjørner JB, Smith-Hansen L et al. Selvvurderet helbred og arbejdsmil-jø: er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, 1998.

14. Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: A review of twenty seven community studies. J Health Soc Beh 1997;38:21-37.

15. Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M et al. Mental sundhed blandt voksne danskere. København: Sundhedsstyrelsen, 2010.

16. Kosinski M, Ware JE, Turner-Bowker DM et al. User's manual for the SF-12v2 health survey: with a supplement documenting the SF-12® health survey. Lincoln, RI: Quality Metric incorporated, 2007.

17. Brazier J, Roberts J, Deverill M. The estimation of a preference-based measure of health from the SF-36. J Health Econ 2002 Mar;21:271-92.

18. Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE et al. Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard, 2002.

19. Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelses-kommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009.

http://www.cfk.rm.dk/projekter/befolkningsunders%C3%B8gelser/hvordan+har+du+det-c7-

http://www.cfk.rm.dk/projekter/befolkningsunders%C3%B8gelser/hvordan+har+du+det-c7-


Manual

Side 25

20. McKee M, Nolte E, eds. Caring for people with chronic conditions - A health system perspective. European Observatory on Health Systems and Policies Series. Berk-shire: Open University Press, 2008.

21. Toft U, Kristoffersen LH, Lau C et al. The Dietary Quality Score: validation and asso-ciation with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr 2007;61: 270-8.

22. Fødevarestyrelsen. De 8 Kostråd. København: Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, 2010. http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_8_kostraad/forside.htm / 5.12.2012.

23. Toft U, Kristoffersen L, Ladelund S. et al. Relative validity of a food frequency ques-tionnaire used in the Inter99 study. Eur J Clin Nutr 2008 ;62:1038-46.

24. Sundhedsstyrelsen. Alkohol - Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol. Køben-havn: Sundhedsstyrelsen, 2010. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx / 5.12.2012.

25. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - Anbefalinger til voksne (18-64 år). København: Sundhedsstyrelsen, 2012. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx / 5.12.2012.

26. Sundhedsstyrelsen. Overvægt - BMI hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen 2012. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/BMI%20hos%20voksne.aspx / 5.12.2012.

27. Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen. Opsporing og behandling af overvægt hos voksne. København: dsam, 2009.

28. Lundberg O, Peck MN. A simplified way of measuring sense of coherence. Experien-ces from a population survey in Sweden. Eur J Public Health 995;5:56-9.

29. Antonovsky A. Unraveling the Mystery of Health: how people manage stress and stay well. San Francisco: Jossey-Bass, 1987.

30. Osborne RH, Elsworth GR, Whitfield K. The Health Education Impact Questionnaire (heiQ): an outcomes and evaluation measure for patient education and self-manage-ment interventions for people with chronic conditions. Patient Educ Couns 2007;66:192-201.

31. Nolte S, Elsworth GR, Sinclair AJ et al. The extent and breadth of benefits from par-ticipating in chronic disease self-management courses: a national patient-reported outcomes survey. Patient Educ Couns 2007;65:351-60.

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_8_kostraad/forside.htm%20/%205.12.2012

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/BMI%20hos%20voksne.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/BMI%20hos%20voksne.aspx


Manual

Side 26

7 Bilag

Bilag 1: Baselinespørgeskema

Bilag 2: Opfølgningsspørgeskema

Bilag 3: Oprettelse af patientuddannelsesforløb

Bilag 4: Personskema

Bilag 5: Afslutning

Bilag 6: Beskrivelse af standardudtræk

Bilag 7: Vejledning til brug af TrialPartner

Bilag 8: Retningslinjer for måling af taljens omkreds

Bilag 9: Informationspjece til patienter

Bilag 10: Samtykkeerklæring

Bilag 11: Evaluering af forløbet


Manual

Side 27

Bilag 1: Baselinespørgeskema


Manual

Side 28


Manual

Side 29


Manual

Side 30


Manual

Side 31


Manual

Side 32


Manual

Side 33


Manual

Side 34


Manual

Side 35


Manual

Side 36


Manual

Side 37


Manual

Side 38


Manual

Side 39


Manual

Side 40


Manual

Side 41

Bilag 2: Opfølgningsskema


Manual

Side 42


Manual

Side 43


Manual

Side 44


Manual

Side 45


Manual

Side 46


Manual

Side 47


Manual

Side 48


Manual

Side 49


Manual

Side 50


Manual

Side 51


Manual

Side 52


Manual

Side 53

Bilag 3: Oprettelse af forløb


Manual

Side 54


Manual

Side 55


Manual

Side 56

Bilag 4: Personskema


Manual

Side 57


Manual

Side 58

Bilag 5: Afslutning


Manual

Side 59

Bilag 6: Beskrivelse af standardudtræk

Via TrialPartner vil det være muligt at downloade standardudtræk løbende.

De standardudtræk, der kan downloades løbende, og som indgår i den samlede pris, inde-

holder følgende:

- Standardudtræk, generelt på alle deltagere i enheden (kommune, sygehusafdeling

og lignende).

- Standardudtræk, generelt på alle hold, fordelt på køn.

Standardudtrækket indeholder frekvenstabeller på en række baggrunds- og sociale for-

hold blandt deltagerne på patientuddannelsen:

- Køn

- Alder

- Uddannelsesniveau

- Beskæftigelse

- Civilstatus

- Social støtte

- Ensomhed

Henvisningsforløb og gennemførelse:

- Antal henviste

- Henvist fra

- Henvisningsdiagnose

- Forløbsoversigt

- Gennemførelse.

Derudover indeholder standardudtrækket analyser på udviklingen fra baseline til hen-

holdsvis 1. og 2. opfølgning for selvvurderet helbred, funktionsevne (SF-12), kost, rygning,

alkohol, bevægelse, BMI/taljemål, heiQ og en følelse af sammenhæng.

I analyserne er der ikke taget højde for, hvor mange der har besvaret alle skemaer. Det er

derfor vigtigt at være opmærksom på antallet af besvarelser og antallet af uoplyste i for-

tolkningen af resultaterne. Såfremt der er spørgsmål til analyserne er man velkommen til

at kontakte Datamanagement.

I standardudtrækket vil de tilsvarende tal fra befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? fremgå. På den måde er det muligt at sammenligne resultaterne med befolkningen

generelt. For heiQ og oplevelse af sammenhæng er der dog ikke sammenlignelige data i

Hvordan har du det?.

Foruden standardudtrækket vil det være muligt at få rådata til egen bearbejdning ved kon-

takt til Datamanagement.


Manual

Side 60

Tilkøb af analyser

Foruden standardudtrækket vil det ydermere være muligt at tilkøbe ekstra analyser hos

Datamanagement, CFK. Det kunne være analyser på specifikke grupper, fx fordelt på diag-

noser eller en bestemt tidsperiode.


Manual

Side 61

Bilag 7: Vejledning til brug af TrialPartner


Manual

Side 62


Manual

Side 63


Manual

Side 64


Manual

Side 65


Manual

Side 66


Manual

Side 67


Manual

Side 68

Bilag 8: Retningslinjer for måling af taljens omkreds

Retningslinjer for fagpersoner

Patienten/borgeren skal være iført undertøj eller let påklædning. Meget stramt tøj bør

undgås, da det kan ændre den faktiske omkreds.

Patienten/borgeren skal stå med en afstand mellem fødderne på 25 – 30 cm. Skuldrene

skal være afslappede og armene hænge ned langs siden.

Taljemål måles efter langsom udånding.

Taljens omkreds måles i et horisontalt plan ud for midtpunktet mellem den nedre kant af

ribbenene og toppen af hoftekammen.

Til måling anvendes et fleksibelt ikke-elastisk målebånd gradueret i 1/10.

Målebåndet skal følge huden uden at stramme.

Er fagpersonen ikke rutineret i målingerne, forberedes målingen ved at markere oven-

nævnte punkter med en pen. Samtidig bør der tages et gennemsnit af to på hinanden føl-

gende målinger for at øge akkuratessen.

Målingerne registreres i cm og der afrundes til nærmeste 0,5 cm.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. Materiale til vægtstoprådgiveruddannelsen, udviklet for Sund-

hedsstyrelsen af NUMO (Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt)

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/VaegtstopUddannelse.as

px

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/VaegtstopUddannelse.aspx

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/VaegtstopUddannelse.aspx


Manual

Side 69

Bilag 9: Informationspjece til patienter


Manual

Side 70


Manual

Side 71


Manual

Side 72


Manual

Side 73


Manual

Side 74


Manual

Side 75


Manual

Side 76


Manual

Side 77

Bilag 10: Samtykkeerklæring


Manual

Side 78

Bilag 11: Evaluering af forløbet


Manual

Side 79

www.cfk.rm.dk

Documents

MoEva - defactum.dk · MoEva-databasen kan på sigt danne grundlag for tværvidenskabelig forskning i patientuddannelser med inddragelse af både kvantitative og kvalitative meto-der