Morgengry 02 i staterne 13 - netpublikationer.dki perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 kontrolleret af ANALYSE Mysteriet om konkurrencevnen Produktiviteten må op, hvis dansk konkurrenceevne

0213Ju

ni

VERDEN VENTERLONDON NAIROBI HELSINKI WASHINGTON SÃO PAULO VILNIUS DUBAI

eksportfokus

Optimismen er tilbage i de amerikanske konjunkturer efter den største krise i nyere tid. Det mærkes på dansk USA-eksport, som sidste år steg med 25 procent.

USA-tema 14 – 25

Morgengry i staterne

+ Bestil rejsen på www.icelandair.dk

Icelandair flyver til10 nordamerikanskedestinationer i 2013Stopover i Island i op til syv dage uden merpris i flybilletten

Nyhed! 4 ugentlige afgange til Newark (NYC) fra 28. oktober 2013

JUNI, NR. 2 /2013redaktionen afsluttet 13. juni

redaktionRedaktør Charlotte Dahlsgaard, Anja Solvang, Lene Alrø StoktoftE-mail: [email protected]: 33 92 01 34

eksportfokus udgives afEksportrådetUdenrigsministerietAsiatisk Plads 2, 1448 København KTelefon: 33 92 05 00

ansvarshavende for eksportfokusSusanne Hyldelund, chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet

abonnementsservicePortoService [email protected]: 96 44 45 08

annoncerDG Media asTelefon: 70 27 11 55Telefax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]

layoutIndia

produktion og trykRosendahls Schultz Grafi sk

eksportrådets hjemmesideeksportraadet.um.dk

få et gratis abonnementBestil på: eksportfokus.um.dk

Eksportfokus udgives af Udenrigsministe-riet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse.

Forsidefoto:United States Capitol building, Washington D.C. Foto: Tim McGuire/Polfoto

ISNN 1601-4669Kontrolleret oplag: 16.879i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012

kontrolleret af

ANALYSE

Mysteriet om konkurrencevnenProduktiviteten må op, hvis dansk konkurrenceevne skal give udlandet baghjul. s. 40

På brasiliansk bane Nyt innovationscenter i São Paulo skal give danske virksomheder luft under vingerne.s. 38-39

Kopiering af produkter går i vejen for dansk eksport. Kina er – stadig – den helt store skurk.

s. 30-37

FOKUS

Pas på kopisterne

Næste nummer af

Eksportfokus udkommer

21. sept. 2013

Der har været en tendens til at se piratkopiering som en off erløs kriminalitet. Men det er det jo ikke.Barbara Suhr-Jessen, Patent- og Varemærkestyrelsen

FOTO

: P

OLF

OTO

Find din drømmepartnerTænk dig om, inden duvælger, hvem du vil fl ette forretningsfi ngre med i udlandet. s. 26-29

FOTO

: CO

LOR

BO

X

TEMA

USAUSA blev i 2008 ramt af den værste økonomi-ske krise i nyere tid. Nu peger væksttallene op. Fire kraftcentre kalder på dansk eksperti-se, og en frihandelsaftale baner måske vejen.s. 14-25

FOTO

: S

CA

NP

IX/S

ØR

EN B

IDS

TRU

PEKSPORTFOKUS I INDHOLD

Der var engang, hvor danske virksomheder havde van-skeligt ved at finde fodfæste på det amerikanske mar-ked, hvis de da overhovedet havde haft ressourcer til at gøre forsøget. De tider er forbi. I 2012 passerede vare- og tjenesteeksporten til USA 100 milliarder kro-ner. Vareeksporten alene steg med 20 procent. Igen-nem de seneste år har en stribe danske virksomheder fået succes i USA ved kloge strategier kombineret med en positiv markedsudvikling og en dollarkurs, som har ligget relativt stabilt over eller omkring 5,50 kroner. Et stigende antal virksomheder betragter USA som et nøglemarked og med god grund.

For USA er med et BNP på over 15 billioner dollars stadig verdens største marked og dobbelt så stort som det kinesiske og større end alle BRIK-landene tilsam-men. Konkurrencen er også større end de fleste steder i verden, forbrugernes valgmuligheder er endeløse, og markedet bevæger sig hurtigt. Men i den konkur-rence står danske virksomheder stærkt. De er kendt for at producere varer af høj kvalitet, i flot design og med innovative løsninger, og for at afsætte de ressour-cer, der skal til for at få succes på så stort et marked.

Samtidig betyder Danmarks tradition for at udvikle miljørigtige løsninger, at danske virksomheder er fø-rende inden for grønt byggeri, grøn energi og bære-dygtige produkter. Det giver et forspring på et mar-ked, hvor energivenlige løsninger i stigende grad efterspørges. USA er verdens største forbruger af energi, og både virksomheder, forbrugere og poli-tikere kan se fordele i at nedbringe energiforbru-get. Obama har allerede i sin første periode søsat en række initiativer til at reducere USA’s CO2-udledning, og den kurs agter han at intensivere. Det giver ud-sigt til flere incitamenter til bæredygtige løsninger for virksomheder og offentlige institutioner og dermed store potentialer for danske virksomheder. Også på sundhedsområdet er der efterspørgsel på danske produkter og løsninger.

Eksportrådets medarbejdere i USA er fordelt over fem kontorer med erfarne eksportrådgivere, der er specia-liseret i en sektor. Vi kender danske virksomheders udfordringer og muligheder, når de vil etablere sig i USA. Og lige nu har vi fornøjelsen af at befinde os på et marked i opsving.

Jarl Friis-Madsen Generalkonsul i New York

Peter Taksøe Jensen Danmarks ambassadør i USA

FOTO

: PO

LFOTO

/JOH

AN

VIS

SER

Klippeformation i The Joshua Tree National Park, California.

GO WEST

04 / eksportfokus nr. 2, 201304 / eksportfokus nr. 2, 2013

FORORD I EKSPORTFOKUS

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksom heder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan til de kunden en nansieringsl sning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksport-kredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i anken til at k e dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager un dig risiko. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en nansieringsl sning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

KINA

Døren åben til kinesisk ældreplejeDanmark skal være foretrukken leverandør af viden og produkter til plejehjemssektoren i Kina. Det arbejder Danish Care Group målrettet på.

I takt med at den kinesiske befolkning bliver ældre, vokser behovet for plejehjemspladser. Der skal i den nuværende femårsplan opfø-res 3,4 millioner pleje- og alderdomshjems-pladser – det er mere end en fordobling af det nuværende antal. Af de cirka 10.000 nye institutioner vil et stigende antal blive opført i høj kvalitet for at dække behovet hos den voksende middelklasse.

Eksportrådet i Kina har med generalkon-sulatet i Chongqing i spidsen startet Danish Care Group (DCG), der er en åben medlems-gruppe. Styregruppen består af Eksportrådet, VIA University College, Investeringsfonden for Udviklingslande og Welfare Tech. Visionen er at brande Danmark som en foretrukken leve-

randør, når det drejer sig om drift, teknologi, plejeuddannelser, plejehjemsarkitektur og sy-stemer for forvaltning. DCG arbejder endvidere på at etablere et danskinspireret demonstrati-onsplejehjem i Chongqing eller Chengdu, det såkaldte D’Care projekt.

Med et medlemskab af DCG vil danske virksomheder skyde en praktisk genvej til markedet gennem synergier, videndeling og fælles indsatser. Til efteråret gennemføres endnu en delegationstur til Kina med fokus på plejesektoren.

YDERLIGERE INFORMATION

Generalkonsulatet i Chongqing

Hans Halskov

Tlf.: +86 (23) 6372 5280

E-mail: [email protected]

I 2050 vil der i Kina være fi re gange så mange ældre som i dag. Den kinesiske regering investerer i disse år

voldsomt i ældreplejesektoren for at kunne tage sig af de mange ældre.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

I Kina spiser de svinHalvdelen af verdens svin slagtes og spises i Kina. Forbruget stiger hastigt, men produktionen halter bagefter. Dansk teknologi og knowhow byder sig til.

Svinekød er blevet populært på de kinesiske spiseborde. Så populært, at svineproduk-tionen inden for landets grænser har svært ved at følge med. De tungt belastede fl oder og den svært belastede landbrugsjord samt den seneste historie om dumpninger af op imod 15.000 døde svin i en fl od i Shanghais omegn vidner om et stærkt behov for ny tek-nologi i alle grene af produktionen. Når man samtidig tager i betragtning, at den kinesi-ske regering har et brændende ønske om at intensivere den animalske produktion, bliver timingen unik for danske virksomheder, der ønsker at træde ind på det kinesiske marked for svineproduktion.

Eksportrådet i Kina er i år særligt fokuseret på at fremme kendskabet til danske produ-center af miljøløsninger, staldindretninger, foder og avlsmateriale. Danske virksomheder har netop udstillet på den årlige China Ani-mal Husbandry Expo og haft mulighed for at tale ved seminaret Safe and Sustainable Pig Production - Danish Experiences. Også Føde-varestyrelsen deltog i seminaret.

Senere i år holder ambassaden i samar-bejde med det kinesiske landbrugsministe-rium et rundbordsmøde om svineproduktion. Mødet er en opfølgning på de aftaler, som den danske fødevareminister og den kinesi-ske landbrugsminister indgik hen over som-meren sidste år. Rundbordsmødet vil være en anledning for danske virksomheder, der gerne vil ekspandere i Kina på svineproduk-tionsområdet, til at møde både kinesiske myndigheder og erhverv på en gang.


Den danske ambassade i Beijing

Marie Louise Flach de Neergaard

Tlf.: +86 139 1023 5271


06 / eksportfokus nr. 2, 2013

MARKEDSNYT I VERDEN

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet…Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet.

24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle

aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de

højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og

med dem dine kunderelationer.

Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 07

FILIPPINERNE

Erhvervsbro til øernes landDansk Industri inviterer erhvervsdelegation til at udforske forretningsmulighederne på Philippinerne.

Udenlandske virksomheder har fået øjnene op for det filippinske marked, og udenland-ske investeringer til øriget vokser støt med en vækstrate på 5,8 procent. Det er et land fuld af erhvervsmuligheder, og derfor invite-rer Dansk Industri og den danske ambassade i Kuala Lumpur danske virksomheder til at del-tage i en erhvervsdelegation til Filippinerne

4.-7. november 2013. Delegationen vil give virksomhederne en introduktion til det filip-pinske marked samt viden omkring tendenser og eksportmuligheder til landet. Deltagerne vil desuden få mulighed for at opbygge net-værk med både offentlige myndigheder og repræsentanter fra de relevante industrier igennem et skræddersyet program.

Filippinerne har et stort hjemmemarked med høje vækstrater og giver en geografisk nem adgang til resten af Sydøstasien. Lave lønninger, højt uddannelsesniveau samt gode

engelskkundskaber blandt befolkningen bi-drager desuden til en voksende økonomi in-den for servicefagene og produktion.


Den danske ambassade i Kuala Lumpur

Shen Ho

Tlf.: +60 12 2112 017


FOTO

: CO

LOU

RB

OX

Danske virksomheder skal bygge bro med Filippinerne. Erhvervsdelegation besøger til november øriget.

RUSLAND

Speederen i bund på de russiske vejeDansk Vej Konsortium skal bane vejen for danske virksomheder, der vil ind på det russiske marked for infrastruktur.

Det russiske vejmarked er et af de mest ube-rørte eksportmarkeder i Rusland. Et som endog besidder et nærmest ubegrænset vækstpotentiale. Kvaliteten af det nuværende russiske vejnet er yderst kritisk. En lind strøm af nye projekter bliver løbende iværksat. Se-nest har den russiske regering lanceret en strategi, som skal udvide det nuværende vejnet med 54 procent indtil 2030. I et land som Rusland, hvor efterspørgslen er konstant, har man et stærkt behov for kvalitetsbevidst udenlandsk ekspertise. Dette skal også ses

i lyset af de kommende storprojekter i form af de olympiske vinterlege i Sochi 2014 samt det kommende World Cup i fodbold i 2018.

I den forbindelse vil Eksportrådet i Rusland invitere dig og dit firma til at deltage i et pro-jekt, der giver mulighed for at starte op på det russiske vejmarked. Dansk Vej Konsortium vil bestå af 3-6 andre danske virksomheder, som afsætter komplimentære produkter på for-skellige markeder. Vi giver jer mulighed for at deltage i et 15 måneder langt projekt, som har til formål at skabe salg indenfor projektets levetid. Ved at deltage i dette konsortium kan vi assistere jeres firma med tilgangen til mar-kedet og give adgang til større mulige part-nere. Vi vil have en industriel ekspert indenfor

vejsektoren til at agere projektleder og som en direkte salgssupport til jeres produkter og ydelser. Udenrigsministeriets BRIK-pulje har gunstige muligheder for medfinansiering af dette initiativ.


Generalkonsulatet i Skt. Peterborg

Klaus Sørensen

Tlf.: +7 (812) 703 39 00



MARKEDSNYT I VERDEN

FOTO

: D

ENM

AR

K.D

K

INDONESIEN

Dansk mode og design i millionbyen JakartaUdstilling af dansk mode og design i et af Jakartas mest fremtrædende indkøbscentre skal få indonesernes øjne op for dansk mode og livsstil.

Det ligger ikke længere så langt ude i fremti-den, at indoneserne tager dansk modetøj el-ler dansk design til hjemmet ned fra butiks-hylderne. Rige indonesere og en voksende middelklasse har midlerne til det, og til efter-

året bliver de præsenteret for dansk mode og livsstil i en dansk popup-shop i hovedstaden.

Der er gode muligheder for danske mode- og designvirksomheder på det indonesiske detailmarked. Dels vokser detailmarkedet med 15 procent om året, dels er der en mid-delklasse på 25 millioner med en købekraft på vestligt niveau, og gruppen vokser eks-plosivt. Hertil kommer en ekstremt rig over-klasse på over to millioner mennesker.

Til efteråret arrangerer den danske am-bassade i Jakarta sammen med Indonesiens største distributør af mode og livsstil en pop-up-shop i et af de mest fremtrædende ind-købscentre i hovedstaden for at promovere dansk mode og design. Interesserede virk-somheder, der ønsker at deltage i eventen, kan kontakte ambassaden i Jakarta.


Den danske ambassade i Jakarta

Karina Charlotte Mosgart

Tlf.: +62 21 576 1478, ext. 105


Vindenergi er på fremmarch i Brasilien.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

BRASILIEN

Vindenergi på vej frem Fra 3. til 5. september afholdes Latinamerikas største vindenergimesse i Rio de Janeiro.

Der blæser positive vinde i Brasilien for vind-energi. Selv om vindmøllekraft er en forholds-vis ny energikilde i landet, er det en ener-giform, der vinder frem. Det forventes, at produktionskapaciteten af vindenergi i de kommende år vil blive udvidet med mellem 20 og 35 procent årligt. Det brasilianske vind-marked rummer derfor et stort potentiale for danske virksomheder med knowhow og ka-pacitet til at imødekomme den kraftigt sti-gende efterspørgsel. I løbet af de seneste år er brasilianske produktionsomkostninger faldet og er blevet konkurrencedygtige med andre energikilder såsom vandkraft.

Konferencen og udstillingsmessen Brazil Windpower forventes at tiltrække 3.500 gæ-ster og 170 udstillere. Messen er et godt sted for danske virksomheder at få kontakt til an-dre branchefolk samt fremtidige partnere og kunder. Eksportrådet arrangerer business-to-business (B2B) programmer for deltagerne på den danske pavillon. Fællesstanden ar-rangeres af Dansk Eksportforening.


Generalkonsulatet i São Paulo

Peter Efl and

Tlf.: +55 (21) 2127 0750 /

+55 (21) 2255 7600

E-mail: petefl @um.dk

Indoneserne vil gerne bruge penge på mode

og design.

VERDEN I MARKEDSNYT


Sikkerhed på dagsordenenUlykker i forbindelse med olie og gasproduktion har store konsekvenser for folks sikkerhed og for det omkringliggende miljø. Derfor skal de undgås.

Til efteråret mødes en række af de olie- og gasproducerende lande for niende gang til Health Safety and Environment Forum in Energy i Qatar, der er et forum, som har til formål at forebygge ulykkerne.

Qatar har det sidste årti oplevet en gennem-snitlig årlig vækst i BNP på knap 10 procent. Væksten er primært drevet af olie- og gasin-dustrien, og staten udmærker sig i dag ved at være verdens største eksportør af flydende naturgas (LNG). Ligesom andre Golfstater har Qatar taget en række initiativer for at etablere en velfungerende oile- og gasindustri, der mi-nimerer risici for medarbejdere og miljøet.

Health Safety and Environment (HSE) Forum in Energy er et af disse initiativer. Forummet sætter fokus på virksomheders ansvar for at forbedre medarbejdernes gængse arbejdsvilkår

samtidig med, at miljømæssige hensyn imøde-kommes i strategi- og forretningsprocedurer.

Forummet er mødested for over 400 HSE- professionelle, blandt andre deltager de le-dende olie- og gasvirksomheder i regionen, samt de regionale administrative institutio-ner og myndigheder.

Health Safety and Environment Forum in Energy finder sted i Qatar fra den 30. sep-tember til den 2. oktober på Doha Grand Hyatt Hotel.


Generalkonsulatet i Dubai

Tlf.: +971 4 348 0877


Hjemmeside: www.fae.um.dk

Der kan være store sikkerhedsmæssige og miljømæssige risici ved udvinding af gas og olie. En konference i

Qatar sætter til efteråret fokus på mulighederne for at forebygge ulykker.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

SAUDI ARABIEN

Olieriget satser grøntEfterspørgsel på grøn teknologi giver danske virksomheder gode eksportmuligheder.

Med det nuværende olieforbrug og en årlig befolkningsvækst på cirka tre procent vil det olierige Saudi Arabien ifølge beregnin-ger ikke være i stand til at eksportere olie efter år 2030. Landets hovedindtægtskilde vil dermed tørre ud.

Saudi Arabien har derfor signaleret milli-ardinvesteringer i grøn energi. Vedvarende energi med kapacitet svarende til 54 gi-gawatt forventes installeret inden 2032, hvoraf størstedelen er fra solenergi og ni gi-gawatt fra vindenergi. King Abdullah City for Atomic and Renewable Energy (KACARE), der er en ‘grøn by’ i Saudi Arabiens hoved-stad, står i spidsen for regeringens grønne ambitioner. KACARE forventes at huse pro-duktionsfaciliteter og mellem 30.000 og 70.000 mennesker, heriblandt forskere, der alle skal medvirke til at realisere landets grønne energiprojekter.

Energibesparende koncepter og standar-der indtænkes også i alle bygge- og anlægs-projekter. Den saudiske regering besluttede for nylig at gøre isolering af alt nybyggeri i landet obligatorisk. Det rekordstore natio-nalbudget på 1,3 billioner danske kroner for 2013 indeholder planer om at bygge 539 nye skoler, fem ‘sundhedsbyer’ samt 19 nye ho-spitaler – byggerier som også vil være un-derlagt den ny lov.


Den danske ambassade i Riyadh

Laleh M. Safa

Tlf.: +966 11 488 01 01 ext. 104


QATAR

MARKEDSNYT I VERDEN


MEXICO

Kronprinspar tager erhverslivet i hånden Bliv en del af den danske virksomhedsdelegation til Mexico.

Til november rejser H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen til Mexico. Under de-res besøg vil de deltage i en række virksom-heds- og kulturarrangementer med det formål at promovere Danmark og danske virksom-heder. Arrangørerne er lige nu i gang med at planlægge de kommercielle aktiviteter.

Virksomhedsdelegationen er åben for del-tagelse af alle danske virksomheder. Speci-fikke sektorprogrammer vil finde sted inden

for energi og miljø, sundhed og landbrugs-sektoren. Besøget giver en unik mulighed for danske virksomheder at styrke deres profil i forhold til eksisterende såvel som poten-tielle partnere.


Den danske ambassade i Mexico City

Jakob Tvede

Tlf.: +52 555255 3405


FOTO

: S

CA

NP

IX/K

ELD

NA

VN

TOFT

H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen leder en dansk virksomhedsdelegation til Mexico i november 2013.

CHILE

Gigantisk energiareal udpegetEt areal på over 58.000 fodboldbaner er i det nordlige Chile blevet identificeret som velegnet til projekter inden for vedvarende energi.

CCIRA (Sammenslutning for Innovation og Konkurrencedygtighed i Atacama-Regio-nen) har for nylig offentliggjort et studie, der kortlægger 29.000 hektar land i Ata-cama-regionen i det nordlige Chile til pro-jekter for vedvarende energi. Undersøgel-sen inkluderer tekniske, geografiske og lovmæssige parametre og mulighed for at tilslutte eventuelle nye anlæg til det eksi-sterende forsyningsnet. Det er første gang, at en regional offentlig institution i Chile leder denne slags kortlægning for at til-trække investeringer til energisektoren.

Ifølge studiet er der kortlagt 20.000 hek-tar til at udvikle solenergiprojekter, som kan ende med at bidrage til en udvidet ka-pacitet på 10.000 megawatt. Derudover har man kortlagt 9.000 hektar til vindkraft-projekter. De 29.000 hektar svarer til cirka 58.000 fodboldbaner.

Ifølge Gerardo Canales, projektleder for Center for Vedvarende Energi, er der ingen tekniske eller lovmæssige forhindringer for virksomheder, som er interesseret i at tage fat på projekter af den type.


Den danske ambassade i Santiago

Carsten Bidsted

Tlf.: 56 (2) 2941 5100


VERDEN I MARKEDSNYT


USA

Ældre møller kalder på modernisering

Siden 2005 er antallet af vindmøller i USA vokset markant. Nu vokser også behovet for vedligehold og optimering af de opsatte møller.

Der skyder vindmøller op i USA som aldrig før. Udviklingen har været i gang i flere år, og nu trænger de ældste møller til eftersyn og optimering. Det betyder, at der er opstået et

marked for ’aftersale’ og ’retrofit’. De to fag-termer dækker over produkter til ældre møl-ler og teknologi, der kan forbedre vindmøl-lens effektivitet.

’Aftersale’ betegner salg af produkter til al-mindeligt vedligehold af møller, der ikke læn-gere er dækket af deres garantiperiode, mens ’retrofit’ betegner teknologi, der forbedrer vind-møllers energieffektivitet. Møller kører i mange år, og en optimering, der kan forbedre en vind-mølles udnyttelse af vinden med blot en en-kelt procent, bliver på sigt en stor gevinst for møllens ejer.

Danske virksomheder har et stærkt re-nommé på det amerikanske vindmarked, og en række danske virksomheder har fået øj-nene op for mulighederne. Eksportrådet i Chi-cago har et team af specialister, der kan hjælpe danske vindvirksomheder ind på det ameri-kanske marked.


Generalkonsulatet i Chicago

Ali Mushtaq Tlf.: +1 312 852 2224


FOTO

: D

ON

G

Der er penge at hente på optimering af gamle vindmøller.

JAPAN

Oplever du problemer med eksport? Danske virksomheder opfordres til at rejse problemstillinger i relation til japanske importkrav.

Den første forhandlingsrunde for EU-Japan- frihandelsaftalen er netop overstået. De over-ordnede rammer for de fremtidige forhand-linger er fastlagt, men danske virksomheder opfordres fortsat til at rejse spørgsmål om tekniske handelshindringer, kvoter og told-satser, når de er til gene og ulempe for den danske eksport til Japan. I forhandlingerne er et af hovedkravene til Japan, at tekniske han-delshindringer i videst muligt omfang elimi-neres. Forudsætningen er dog et indgående

kendskab til de problemer, som danske virk-somheder eventuelt oplever i forbindelse med eksport til Japan.

Danske virksomheder opfordres derfor til hurtigst muligt at gøre såvel brancheorgani-sationer som den danske ambassade i Tokyo opmærksom på problemstillinger, som kan ta-ges med i de kommende forhandlinger. Om en problemstilling prioriteres i forhandlingerne kommer an på en række forhold, som for ek-sempel hvor stor del af en given sektor eller hvor mange lande der er berørt af problem-stillingen. Hvis en hel sektor er berørt, bør det overvejes at rejse problemstillingen gen-nem relevante brancheorganisationer også.


Den danske ambassade i Tokyo

Hans Peter Kay

Tlf.: +81 (0)3 3780 8724


For fødevarer og landbrugsprodukter:

Katja Goodhew

Tlf.: +81 (0)3 3780 8736



MARKEDSNYT I VERDEN

VI DÆKKER ALTID ERHVERV: VI FINDER VÆKSTMARKEDER, HVOR DU MINDST VENTER DET. Historier, billeder og oplevelser fra Afrika, Asien og Latinamerika om udvikling, politik, kultur og erhverv.

Abonnér ved at scanne koden eller på www.udvikling.dkDANMARKS GLOBALE MAGASIN

KENYA

Frygt afl øst af fremgangEfter en langtrukken valgperiode kigger Kenya nu fremad. Spidskompetencer inden for energi og klimaløsninger kan gøre en forskel.

Kenya er fortsat Østafrikas største og mest alsi-dige økonomi med kvalifi ceret arbejdskraft og et væld af oplagte partnere for danske virksom-heder, der vil ind på det afrikanske kontinent. Særligt virksomheder inden for bæredygtighed og olie- og gassektoren har gode muligheder for at klare sig godt i Afrika.

Blandt andet skal samtlige nybyggerier i Kenya nu udstyres med solceller til opvarm-ning af vand, og eksisterende bygninger har fem år til at følge trop. I det nordlige Kenya står

Vestas over for en ordre på 365 vindmøller og fl ere større projekter er på vej.

Kenya fi k i april en ny regering, som vil lade privatsektoren drive landets udvikling. Frygt for en gentagelse af valguroligheder i 2008 er nu afl øst af optimisme:

”Valget i marts dette år forløb fredeligt og den ny regering er kommet godt fra start. Det demokratiske fundament for stabilitet, vækst og øget samhandel med Danmark er på plads,” siger ambassadør Geert Aagaard Andersen.

Danske leverandører har desuden mulig-heden for at være med fra start, når der for al-vor kommer gang i landets olie- og gassektor. Nye fund annonceres fortsat, og udstyr, sup-port og services skal på plads. Desuden invi-

terer ambassaden danske vandvirksomheder til den internationale IWA-konference i Nairobi, 14.-17. oktober.


Den danske ambassade i Nairobi

Carol Olale

Tlf.: +254 700 418 407


VERDEN I MARKEDSNYT


TEMA I USA

USA blev i 2008 ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid. Nu peger væksttallene for verdens største økonomi imidlertid kun et sted hen: opad. Selv under krisen har danske virksomheder oplevet rekordhøje stigninger i USA-eksporten. Mere af slagsen er på vej.

Morgen i Amerika

FOTO

: S

CA

NP

IX/S

ØR

EN B

IDS

TRU

P

Dogwalker på arbejde i New York City.

TEMA I USA

AF ANNEGRETHE RASMUSSEN

”Om krisen er ovre? Det ved jeg ikke. Men jeg byggede kun fire swimmingpools fra 2009-2011, det laveste tal nogen sinde. Nu er vi i april, og jeg har allerede ordrer på seks.”

Ordene, der bliver fremsagt med et bredt smil, kommer fra Marty Aquino. Han har sin egen håndværksvirksomhed og bygger derud-over swimmingpools. De seneste år har været trange. Markedet for nye pools har været helt nede at vende i både Virginia, Maryland og Washington, D.C., hvor Marty opererer. Men nu er udviklingen vendt. De seneste meldin-ger om både huspriser og byggeaktivitet i det nordøstlige USA tegner lyst: Salgsskiltene bli-ver sat op og pillet ned i et hurtigere tempo end før, og på gaderne ser man tilbygninger og ombygninger vende tilbage til kvarteret.

I midten af maj kom de nye væksttal med samme historie: væksttal på omkring 2,5 - 3 procent og arbejdsløshedstal på 7,5 procent. Ikke prangende, men solide.

Gælden på vej ned ”For første gang i seks år betaler USA nu af på sin gæld. Det er også værd at lægge mærke til,” siger Danmarks ambassadør i Washing- ton, D.C., Peter Taksøe-Jensen.

Ud over at være ambassadør er Peter Taksøe-Jensen også formand for Eksportrådet i USA. I sin seneste markedsanalyse slår Eks-portrådet positive toner an. Dels på grund af den generelle positive udvikling, dels fordi en

række af Danmarks store virksomheder har etableret sig stærkt på det amerikanske mar-ked og fortsætter med at øge omsætningen kraftigt. Eksporten til USA steg med 25 pro-cent i 2012. Væksten i 2012 alene kan omsæt-tes til 6.000 arbejdspladser i Danmark.

Ambassadøren er da også sikker på, at det går den rigtige vej:

”Vi står over for 2,5 procent vækst i år, og tre procent næste år. Men amerikanerne står også stærkt på længere sigt. Energipolitikken bliver en kolossal game-changer. Det ameri-kanske erhvervsliv vil blive selvforsynende fra 2020. Den form for forudsigelighed betyder virkelig meget for erhvervslivet og vil bringe flere virksomheder tilbage til USA,” siger han og fortsætter:

”Det, der kommer til at drive opsvinget, er imidlertid det private forbrug. Og vigtigst bliver boligbyggeriet, som for alvor er på vej op. Det vil frigive råderum for den amerikan-ske forbruger.”

Washingtons rolleMen hvad med den amerikanske Kongres? Politikernes manglende evne til at producere holdbare kompromiser har længe været set af mange økonomer som en alvorlig hæmsko for ny amerikansk vækst.

Russel Price, seniorøkonom ved det uaf-hængige finanshus Ameriprise Financial, for-mulerer det således:

"Washington er den største forhindring for en stærkere økonomisk vækst.”

En anden amerikansk økonom, Mark Vitner fra banken Wells Fargo, udtrykker det mere

USA – kort sagt

• Består af 50 stater og 14 territorier.

• Tredjestørste land i verden og verdens

største økonomi samt stærkeste

militære magt.

• Antal indbyggere: 315,809 millioner.

• Hovedstad: Washington, D.C.

• Er et stærkt urbaniseret land – 82

procent af befolkningen bor i byer.

• Største by er New York City.

• USA’s kongres har to kamre: Repræsen-

tanternes Hus, hvor republikanerne p.t.

har flertallet, og Senatet, hvor demokra-

terne er i overtal.

Det, der kommer til at drive opsvinget, er imidlertid det private forbrug. Og vigtigst bliver boligbyggeriet, som for alvor er på vej op. Det vil frigive råderum for den amerikanske forbruger.Peter Taksøe-Jensen, ambassadør


10,000

0

20,000

30,000

40,000

50,000

20092010

2011

2012

0.00%

-10.00%

Samlet vareeksport Vækst i pct.

10.00%

20.00%

30.00%

positivt. Han roser den amerikanske befolk-ning og USA’s erhvervsliv for at “komme stærkt igen, ved simpelt hen at ignorere al den støj, der kommer fra Washington. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at vi nu ser vækst, uanset at vi står over for så meget poli-tisk usikkerhed.”

Peter Taksøe-Jensen bakker op: ”Mar-kederne har allerede indregnet de negati-ve – eller rettere: manglende – signaler fra

Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed

Danmarks vareeksport til USA i perioden 2009-2012 (milliarder kroner)

Washington. Aktiemarkedet galopperer der-udad, og væksten på 2,5 procent er kom-met i stand på trods af den manglende for-udsigelighed. Men hvis der kunne blive løst op for den politiske situation i Washington, kunne man forestille sig en ketchupeffekt, der kunne resultere i en langt højere vækst. De private virksomheder sidder på en opspa-ring, som de ikke tør bruge, fordi de mangler klarhed i finanspolitikken; såsom en bedre

kontrol med de offentlige udgifter og refor-mer for velfærdsprogrammerne. Hvis de får klarhed om disse ting, vil forudsætninger-ne for et langt større opsving være til stede. Det politiske system kan med andre ord kun overraske positivt.”

Danske virksomheders unikke chance På det amerikanske marked er potentialet for danske virksomheder særligt stort inden for vedvarende energi, grønt byggeri, sundhed samt it. Eksempelvis skal amerikanerne de kommende år investere 300 milliarder dollars i vandsektoren, hvor Danmark sidder med verdensførende knowhow og teknologi. Det samme gælder på sundhedsområdet. I den seneste markedsanalyse fra februar måned udpeger Eksportrådet fire kraftcentre, der kan have særlig interesse for Danmark:

Nordøstkysten: design, mode, pharma, medico og sundheds-it. Midtvesten: maskin-industri, fremstillingsindustri, vedvarende energi og landbrug/fødevarer. Californien: it, sundheds-it, cleantech og uddannelse. Texas: olie og energi (Se USA-kort side 20).Danske Rockwool har netop påbegyndt byg-geriet af en ny fabrik i Mississippi. Rock-

Præsident Barack Hussein Obama valgt for demokraterne for første gang i 2008 og genvalgt i 2012, hvor han besejrede Mitt Romney.

FOTO

: SC

AN

PIX

/SØ

REN

BID

STR

UP


TEMA I USA

Energi og råstoffer

5% 6% 7% 38% 44%

Halvfabrikata Fødevarer Maskiner og transport Pharma og kemikalier

Sektortrends

• Det amerikanske marked for vind-

teknologi er fortsat verdens største

med 20 procent af verdens samlede

installerede vindkapacitet.

• Høj vækst i andelen af grønne

byggerier skaber muligheder for

danske eksportører.

• USA er verdens største medicinalmar-

ked og udgør cirka 28 procent af

verdensmarkedet på området.

• Høj vækst og stærkt politisk fokus

skaber god timing for at indtræde på det

amerikanske marked for sundheds-it.

• Dansk design og møbler stormer frem i

USA med en eksportstigning på 27

procent de første tre kvartaler af 2012.

wool forventer fortsat en tocifret vækst-procent på det amerikanske marked i de kommende år. Optimismen bunder i en stigende efterspørgsel på bygningsisole-ring. En anden dansk, grøn succeshisto-rie er Grundfos, der lige har etableret sit ny hovedkvarter i Chicago, Illinois. Firmaets mål er at fordoble sin amerikanske omsæt-ning i 2013 til en milliard dollars. Grundfos har femdoblet sin vækst i USA over de sene-ste 10 år og havde i 2012 en fortjeneste i USA på 500 millioner dollars.

Den danske ambassadør fremhæver derudover også særligt fødevaresek-toren og dansk design som to interes-sante vækstområder:

”Virksomheder som Arla og Danske Slagterier samt hele den interesse, der p.t. eksisterer for det nordiske køkken, kan være bannerførere især på de to kyster, hvor man interesserer sig mere og mere for økologi. Det samme gælder dansk design. I opgangstider stiger efterspørgslen på bæredygtigt design. Her har danske virk-somheder en enestående chance for at komme i dialog med den kvalitetsbevidste amerikanske forbruger.”

Frihandelsaftalen alle vil vinde på En sidste brik i puslespillet kan blive pla-nerne om en ny omfattende frihandelsaftale mellem Europa og USA. Udenrigsministeri-ets specialkonsulent på området, Kenneth Lindharth Madsen, peger på, at timingen er på plads:

”Både Europa og USA er ved at udar-bejde forhandlingsdirektiver. I forbindelse med G8-topmødet i Nordirland 17.-18. juni vil såvel Barack Obama som EU’s ledelse være til stede, og processen kan få det poli-tiske blå stempel. Når processerne er kom-met i stand på begge sider af Atlanterhavet,

kan forhandlingerne muligvis allerede gå i gang i juli.”

Eksperter peger på, at både USA og EU vil høste enorme fordele af en succes. Ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen kan EU-27 løfte sit samlede BNP med to procent, hvil-ket svarer til to millioner nye arbejdspladser. Det kan løfte EU’s globale eksport med seks procent – hvis hele EU’s frihandelsdagsorden bliver realiseret, også inkluderende blandt andet Japan og Canada.

Men der er også knaster, som skal fjernes, inden aftalen er beseglet.

”EU har på forhånd udtrykt en vis bekym-ring for fødevaresikkerhed og fødevarestan-darder – noget, der især har optaget Frank-rig. Fra USA's side mener man omvendt, at Europa ikke baserer sig på videnskab, men på følelser. At den europæiske skepsis over for eksempel klorrens af kyllinger og hor-monbehandlet kød i virkeligheden er skjult protektionisme,” fortæller Kenneth Lind-hardt Madsen.

Ligesom EU har en defensiv interesse på fødevareområdet, har USA også sine ømme punkter, for eksempel på området for offent-lige indkøb. Efter de nuværende regler har USA kun åbnet det, der svarer til 32 procent af det amerikanske marked for offentlige ind-køb for virksomheder fra EU.

”Og det er noget, EU har tænkt sig at agere offensivt overfor,” påpeger Kenneth Lindhardt Madsen.

Fordelingen af dansk eksport til USA i 2012

Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed, december 2012


1.

3.

2.

4.

5.

1.

3.

2.

4.

5.

Læg en strategi. Det amerikanske marked er i virkeligheden en masse forskellige mar-keder med forskellige regler. Opsøg eksper-tise, der kan undersøge, hvor markedet for dit produkt er, og hvilke standarder, regu-leringer og lovgivninger der gælder for det pågældende marked.

Lav et velforberedt salgsoplæg. Konkurrencen i USA er hård, så der er ikke mange chancer for at få solgt sit produkt. Læg vægt på, hvordan dit produkt har vist sig at fungere. I USA er der stor fokus på høj og lav risikofaktor.

Hav tålmodighed – men ryk hurtigt når det gælder. Det kan tage tid at få adgang til chef-gangen og de mennesker, der har beføjel-se til at tage beslutninger. Accepter, at kon-takten til en ny samarbejdspartner i første omgang går via en lavere rangerende medar-bejder. Dørene åbner sig, når du har vist, at du er seriøs. Og vær så klar til at rykke, når mulighederne åbner sig.

Vær tilgængelig. Forretningerne i USA går hurtigt, og samarbejdspartnere forventer, at de kan få fat i dig og få svar på henven-delser inden for 24 timer. Arbejdsdagene er længere end i Danmark, og folk har generelt mindre ferie.

Skab et netværk. Personlige kontakter er afgørende, og amerikanerne er gode til at etablere relationer. Opsøg relevante mennesker ved konferencer og sociale sammenkomster.

Sælg skindet, før bjørnen er skudt – giv dig ikke i kast med det amerikanske marked, før du er sikker på, at du kan levere tilstrækkelig volumen inden for en passende leveringstid. Passende leveringstid afhænger af, hvilken branche man beskæftiger sig med.

Ekspandere uden organisationens opbak-ning. Ledelse og medarbejdere skal bakke op om, at virksomheden går ind på det ameri-kanske marked. En halvhjertet indsats bety-der spildte ressourcer. Uden lokalt set-up er der stor sandsynlighed for, at kunderne væl-ger en virksomhed fra.

Lade tilfældet råde. Tilfældig indgang på markedet og tilfældigt udvalgte partnere øger risikoen for fiasko. Opsøg viden om dit relevante marked i USA og find de samarbejdspartnere, der er rigtige for dig. Ellers risikerer du at skulle bruge ressourcer på rådgivning og ny strategi, når det er gået skævt.

Misforstå ros. Amerikaneres omgangstone er meget positiv og kan med danske briller virke overvældende. Sørg for at rose andres gode idéer og deltage aktivt i møder, og for-vent ikke, at ros af et produkt betyder inte-resse for at købe produktet.

Bryde en aftale. Kan en aftale ikke overhol-des, så meld ud i god tid, vær åben og ærlig omkring, hvorfor aftalen ikke kan overhol-des. Tag problemerne i opløbet, og spil med åbne kort.

DO´S DON´TS


TEMA I USA

Det danske generalkonsulat i New York

Det danskegeneralkonsulat

i Chicago

Handelsafdelingeni Atlanta

Den danske ambassadei Washington, D.C

Innovation Center Denmark, Silicon Valley

De fi re kraftcentre– her fi nder du Eksportrådet

For yderligere information:

Lina Gandløse Hansen

Tlf.: +1 (202) 797-5326


CALIFORNIEN It, sundheds-it, cleantech og uddannelse.

TEXAS Olie og energi.

NORDØSTKYSTEN Design, mode, pharma, medico og sundheds-it.

MIDTVESTEN Maskinindustri, fremstillingsindustri, vedvarende energi og landbrug/fødevarer.


USA I TEMA


Det kølige skandinaviske udtryk er efterspurgt i New York-området. Det mærkes hos Fritz Hansen, hvor salget sidste år steg med knap 40 procent på det amerikanske marked.

Fritz Hansens 3 råd

1. Hav tålmodighed. Det tager tid

at opbygge relationer til kunder,

distributører og slå sit brand fast.

2. Fokuser på de geografi ske markeds-

andele, hvor efterspørgslen er. Man

kan hurtigt fortabe sig i det næste

amerikanske delmarked og drukne

i iveren efter udbredelse.

3. Vær parat til at gå ind på markedet, når

du kan udfylde de servicekrav, der er.

Amerikanere forventer et højt serviceni-

veau, og de forventer markant hurtigere

respons end europæere.

AF JOACIM PRÆST NIELSEN

Den hæderkronede danske møbelprodu-cent Fritz Hansen har en stærk tro på, at det amerikanske marked bliver en stadig større del af deres samlede indtægter. Derfor for-venter de fortsat vækst på det amerikanske marked inden for de nærmeste år og et øget salg af klassiske Arne Jakobsen- og Poul Kjærholmmøbler, men også nye møbler fri-ske fra tegnestuerne.

Det er ikke blot hos Fritz Hansen, at de mærker en øget interesse for det nordiske. Tina Pilgaard fra Generalkonsulatet i New York oplyser, at salget af design-, arkitektur- og kulturprodukter sidste år steg med 27 procent på det amerikanske marked.

”Det skandinaviske udtryk er for alvor slået igennem i USA. Mange forbrugere vil gerne høre, se og lære mere om dansk kultur. Det er blevet eksotisk på en god måde, og noget som man skal prøve,” siger hun og forklarer, at danske virksomheder ofte rammer en gyl-den åre med et unikt udtryk, kvalitet og origi-nalitet i det enkelte produkt.

Forståelse for forbrugerenDirektør for Fritz Hansen Nordamerika David Obel Rosenkvist mener, at man i forsøget på at forstå den amerikanske forbruger er nødt til at forstå diversiteten hos amerikanere. For det amerikanske marked er spredt, geografi sk som kulturelt, og man kan hurtigt komme til at handle overilet.

”Det samlede amerikanske marked er meget stort og derfor ikke let at penetrere

på en gang. Det er ganske enkelt umuligt for vores virksomhed at angribe hele markedet fra en samlet front,” siger han og forklarer, at Fritz Hansen følger en metropolstrategi, hvor New York og andre storbyer på Østkysten er i fokus, da det nordeuropæiske islæt passer godt ind i smagen.

Tina Pilgaard peger på, at behov og smag er meget forskelligt fra sted til sted i USA, og at man som design- og møbeleksportør er nødsaget til at forstå, hvordan folk lever i de enkelte dele af USA. Tina Pilgaard påpeger, at mulighederne er store selv for små virksom-heder, der vil slå igennem i USA. Der er gode muligheder for distributøraftaler, men man skal være indstillet på, at markedsføring er dyrt, og at udbuddet er stort. Hun opfordrer derfor til, at man som virksomhed skal fi nde sin niche og sin egen platform, hvad enten det handler om æstetik, logistik eller et mere praktisk produkt.

Favn-sofaen er et af de nyere designklenodier, der sælger godt på det amerikanske marked. Spanske Jamie

Hayon har designet sofaen for Fritz Hansen.

FOTO

: FR

ITZ

HA

NS

EN

NORDØSTKYSTEN

Nordic cool på fremmarch

TEMA I USA

Støteks 3 råd

1. Vær lokal forankret. Skal man være til

stede på det amerikanske marked, må

man have et kontor derovre, hvorfra

man kan møde amerikanerne og

servicere dem.

2. Vær opmærksom på, at USA består af

en masse lande, ikke ét land. Der er

forskellige kulturer at forholde sig til,

forskellige skattesatser og så videre.

3. Tag ét marked ad gangen. Man kan

godt få et chok over, hvor stort et

marked, det egentlig er.

MIDTVESTEN

Væksten støbes i stålbæltetProduktionen i USA er igen stigende. Det har givet luft under vingerne til danske Støtek, der sælger støbeovne til bilindustrien i det nordlige USA.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Stedet kaldes det gamle stålbælte. Det var her, amerikanerne i gamle dage fandt stål i jorden til at bygge jernbaner, og det er her, en stor del af USA’s tunge industrivirksom-heder fortsat har hjemme. Blandt dem fi n-des nu også en dansk. Med blot fem medar-bejdere i byen Pewaukee har danske Støtek støbt sig en solid fremtid hos den nordameri-kanske bilindustri.

Støteks produkt er en aluminiumsovn, der med energibesparelser på op til 70 procent støber fl ydende aluminium om til faste bilde-le. Det har en bilproducent som Chrysler set fordelene i. Det samme har fl ere underleve-randører til den amerikanske automobilindu-

stri. Støtek har derfor skruet op for ambitio-nerne på det amerikanske marked.

t”For få år siden havde jeg ikke turdet sige det, men nu satser vi på, at USA i løbet af få år bliver vores største marked,” siger organisationschef i Støtek, Per Høegh.

Forventningen er en vækst på 20 procent i løbet af de næste to år.

”Vi ligger placeret det helt rigtige sted i USA; midt i det gamle stålbælte, hvor mange bilproducenter og underleverandø-rer til bilindustrien har hjemme. Og så er vi hjulpet af, at de biler, der tidligere blev pro-duceret i Japan og Korea, nu fl ytter tilbage til USA,” siger Per Høegh.

’Made in the USA’ Ifølge Eksportrådet i Atlanta vil amerikan-ske virksomheder trække godt to millioner arbejdspladser hjem fra oversøiske marke-der i løbet af de næste fi re-fem år. Lange shippingtider, tidsforskelle og stigende løn-ninger er ved at minimere begrebet ’Made in China’. Det kommer ikke bare Støtek til gode, men også andre danske industrivirk-somheder, der måtte have drømme om eks-port til USA.

”I det hele taget er der altid et marked for en dansk virksomhed med et veldiffe-rentieret kvalitetsprodukt i USA. Amerika-nere er åbne over for europæiske produk-ter, og landet er pivåbent for forretninger,” siger eksportrådgiver Carsten Rosendahl fra Eksportrådet i Atlanta.

Han har – gennem det såkaldte Vitus-program – hjulpet Støtek til at få styr på sin eksportstrategi for USA. Snart vil de fem mand blive til seks, når Støtek placerer endnu en salgsmedarbejder på det ameri-kanske kontinent.

Uoverskueligt markedSpørger man Per Høegh, så gælder det om at bearbejde staterne én ad gangen.

”Det amerikanske marked er i begyndel-sen fuldkommen uoverskueligt. Man må tage en bid ad gangen; en stat ad gangen, og så vokse ud fra den. Vi har som sagt kun dyrket nogle få stater oppe omkring Wisconsin. Men markedet er enormt, og vi oplever, at det er et marked, hvor vi som danskere har gode muligheder,” siger Per Høegh.

FOTO

: S

TØTE

K


LEAD rådgiver om internationale køb og salg.

LEAD sikrer, at dine salgs- og leveringsbetingelser respekteres i udlandet.

LEAD bistår med optimering af din salgsstruktur.

LEAD informerer om virksomhedskulturer på fremmede markeder.

LEAD skaber kontakter.

Du vil ud på nye markeder?

LEADs advokater hjælper med at overvinde kulturelle og sproglige barrierer for at sikre din succes.

Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K, DanmarkTelefon +45 4445 5000, E-mail [email protected]

VÆR ET SKRIDTFORAN

CALIFORNIEN

Silicon Valley: Norden er et stærkt brandDen svenske musiktjeneste Spotify og den danske opfi ndelse Skype har været med til at gøre Norden til et stærkt brand i Silicon Valley. Torsten Kolind har gjort succes i det californiske it- og iværksættermekka.

AF POUL KJAR

“Investorerne er blevet mere og mere inte-resserede i Norden. Det nordiske brand har udviklet sig til en fordel for danske it-virk-somheder og iværksættere i Californien.”

Sådan siger teknisk direktør Torsten Kolind fra it-virksomheden YouNoodle i San Francisco. YouNoodle er en online-platform, der hjælper iværksættere over hele verden med at få adgang til netværk, præmier og rådgivning.

Ifølge den danske iværksætter har ’nor-dic cool’ bredt sig til Silicon Valley, og det positive omdømme får yderligere medvind af en dansk succeshistorie som iværksæt-terkometen Podio, der for nylig blev solgt til amerikanske Citrix. Han fremhæver også Tradeshift (digital platform, der gør det muligt for virksomheder at fakturere elek-tronisk) og Zendesk (internetbaseret løs-ning til håndtering af kundehenvendelser) som eksempler på danske iværksættervirk-somheder, der har etableret sig i den cali-forniske it-dal og hermed bidrager til fortæl-lingen om et stærkt nordisk brand.

”Danske iværksætteres succeshistorier er med til at sætte yderligere skub i udvik-lingen. Mange af dem bliver selv engle-investorer, og bistår nye iværksættere med at komme ud over rampen og etablere sig i Californien eller i iværksættercentre som London eller Berlin,” siger Torsten Kolind.

Torsten Kolinds 3 råd

1. Sæt pris på, at Danmark er et godt

land for iværksættere med gratis

velfærd og gode muligheder for

støtte fra det offentlige.

2. Tænk globalt fra den første dag, det

nytter ikke noget med et produkt, der

kun retter sig mod det danske marked.

3. Sørg for at give til andre, før du beder

om noget selv, når du netværker i

Silicon Valley og globalt.

Torsten Kolind, 32 år, er teknisk direktør (CTO)

i YouNoodle i San Fransisco. Han er uddannet

civilingeniør og startede sin iværksætterkarriere

allerede som gymnasieelev med webdesign-

selskabet Worldweb.

App-boblenMen hvor ligger guldkalven begravet for nye iværksætter-virksomheder, der ønsker at prøve lykken i Silicon Valley?

”Der er rigtig mange, der slår sig igennem på at lave mobile applikationer. Det kan gøres uden ret mange penge, og venture-kapitalen går i retning af mindre projekter med et hur-tigt afkast på bekostning af investeringer i mere grundforskningsorienterede projekter, siger YouNoodles danske direktør.

Men de mange kapitallette app-projekter bør ifølge Kolind ikke afholde danske pro-jektmagere med kapitaltunge projekter”, inden for it eller clean tech og bioteknologi fra at søge mod Californien.

Torsten Kolind fremhæver de danske innovationscentre i blandt andet Califor-nien, når det gælder om at hjælpe dan-ske iværksættere ud på det globale mar-ked. Dog bør der lovgivningsmæssigt gøres endnu mere for at styrke iværksætteri i Dan-mark, mener han.

”Det er stadig svært for talentfulde uden-landske iværksættere at få visum til Dan-mark og starte en virksomhed op. Det er nemmere for udlændinge at få et job hos Novo Nordisk, men det fremmer jo ikke iværksætterkulturen i Danmark,” siger Torsten Kolind.

FOTO

: P

OLF

OTO

/AM

DI T

OR

KIL

D

TEMA I USA


TEXAS

Olie udvindes af danske robotter

AF JOACIM PRÆST NIELSEN

Tiltroen til det amerikanske oliemarked er stærk, og markedet efterspørger innova-tive løsninger. En sådan kan danske Well-tec levere med sin robotteknologi til oliefel-ter, som i gennem fl ere år har været på det amerikanske marked.

Teknologien, som Welltec sælger til det amerikanske marked, nærmere betegnet Tex-as-regionen, gør det lettere at skabe adgang til en olie- eller gasbrønd og vedligeholde brøndens produktion. Virksomhedens robot-ter optimerer produktiviteten af hver enkelt brønd, forklarer administrerende direktør i Welltec, Jørgen Hallundbæk.

”Ved at vedligeholde oliebrønde kan man optimere sin produktion markant og få op imod 15-20 procent mere produktion ud af brøndene. Det er det, vores teknologi gør nemmere,” siger han.

Og USA har taget godt imod Welltec og er blevet et af virksomhedens største eksport-markeder. Det amerikanske oliemarked er et marked i vækst, siger handelsrådgiver Morten Siem Lynge.

Oliemarked i vækst”Texansk olieproduktion steg fra 28,9 millio-ner tønder i 2007 til 42,9 millioner i 2012. Til-med viste The Texas Petro Index den stærke-ste start på et år i hele indeksets historie,” siger Morten Siem Lynge og forklarer optimis-

men i markedet med, at den texanske jernba-nekommission udstedte 3.722 boretilladelser i slutningen af 2012.Handelsrådgiveren mener, at danske eks-portører til olieindustrien kan noget ganske særligt:

”Olieudvinding i Nordsøen medfører høje miljøkrav, hvilket har presset danske virksom-heder til at tilpasse og udvikle innovative og banebrydende teknologitiltag,” siger han.

Man skal være, hvor det skerJørgen Hallundbæk har erfaret, at amerikane-re i olieindustrien forventer hurtig respons, hurtige leverancer og generelt hurtighed i processerne. Det ser Welltec-direktøren både som en fordel og en ulempe, da det ofte kræ-ver et godt setup på markedet.

”Når man handler med selskaber i de nordamerikanske lande, så skal man være klar over, at de reagerer meget hurtigt. Det er bestemt en fordel, at der er kort vej fra tanke til handling, og det gør, at man kom-mer hurtigt i gang, hvis man har noget at til-byde sine kunder,” siger han.

Dog peger han på, at virksomhedens leve-rancesystem og forretning skal sættes op til at reagere hurtigt og have det fornødne beredskab parat. Det kan virke som en stor forpligtigelse og give følelsen af, at man som virksomhed skal investere relativt mange ressourcer i begyndelsen. Alligevel mener Jørgen Hallundbæk, at pengene med tiden kommer igen:

”Gøres det rigtigt, så forstår amerikanere at værdsætte den determinisme, man viser, og de sætter pris på, at man bygger sin forret-ning op, så man er i stand til at kunne støtte dem,” siger han og fortsætter:

”Vi er ret stolte af den udvikling, vi har haft i Nordamerika. På et årti er det lykkedes os at etablere os med et net af baser i alle de vig-tigste områder, hvor der produceres olie over hele det nordamerikanske kontinent,” siger han og forklarer, at det både gælder land- og offshoreboringer samt løsninger til små olie-virksomheder og verdens største ditto.

Den amerikanske olieindustri er i rivende udvikling, og danske eksportvirksomheder kan levere til industrien. Det gør de blandt andet hos teknologivirksomheden Welltec.

Welltecs afl ange robot letter adgangen til oliebrønde.

Foto: Welltec

Welltecs 3 råd

1. Sørg for, at det du vil sælge, giver en

reel værdi for din kunde – det er ikke

nok, at der er et stort marked – du

skal have en særlig værdi, hvis du

skal have succes.

2. Du er under deres tag – lad være med

at tro, at en succesfuld forretning i et

andet land kommer ved, at man laver

et lille stykke Danmark i udlandet.

3. Byg din forretning op omkring lokale

folk – det giver en langtidsholdbar

forretning, og viser kunder, at man har

tænkt sig at etablere sig permanent.


USA I TEMA

PARTNERSØGNING

Den rette partner er et vigtigt redskab, når dig og din virksomhed vil eksportere. Men hvilken løsning er den rigtige?

Find din drømmepartner

AF MARIE SJÖDIN OG JOACIM PRÆST NIELSEN

”Vi skal gå hånd i hånd”, hedder det i en kendt dansk vise. Og sådan skal man tænke om sin eksportpartner. Derfor er det vigtigt at tænke sig ordentligt om, inden man væl-ger, hvem man vil flette forretningsfingre med i udlandet.

Sådan lyder rådet fra Eksportrådet, der i mange år har fungeret som matchmaker mel-lem lokale partnere og danske virksomheder på markeder så forskellige som Kina, Kroati-en og Kazakhstan.

Undgå tilfældigheder”Mange virksomheders partnernetværk er bygget op på en tilfældig måde, enten via internationale messer eller henvendelser fra udenlandske virksomheder, der ønsker at repræsentere den danske virksomhed. Men tilfældigheder kan ikke anbefales. Et forkert partnervalg kan koste en virksom-hed flere års tab på markedet, hvor en given konkurrent kan nå at overtage vigtige mar-kedsandele”, siger handelsrådgiver Mette Diego-Roll fra Eksportrådet.

Det hele begynder med grundige overvejel-ser: Hvad kan man gøre for at være en attrak-tiv samarbejdspartner? Hvad forventer man af en udenlandsk partner, og hvordan kan man støtte virksomheden på bedste måde? Hvilke konkrete mål arbejder man mod, og hvordan skal disse opnås?

”For at finde den rette partner har det en stor betydning at have en klar value proposi-tion, som partneren kan få øje på, så denne

kan arbejde målrettet for at skabe et gen-sidigt udbytterigt samarbejde. Der skal opstilles krav til partneren, udarbejdes en partnerprofil og overvejes, hvordan man bedst støtter sin fremtidige partner,” for-klarer Mette Diego-Roll.

For begynderenHovedparten af dansk eksport foregår via udenlandske partnere, hvad enten det er en distributør, agent eller datterselskab. Distri-butører er det typiske valg.

”Distributørpartnerskab er en velafba-lanceret model. Her indgår den danske virksomheds produkt i en palette af andre produkter, og distributøren tager sig af markedsføring, kundesupport i forbindel-se med salget og at yde eftersalgsservice ved at håndtere reklamationer, serviceafta-ler, reservedele med mere. Det giver en god service for slutkunden,” fortæller Mette Diego Roll.

Et distributørpartnerskab har mange for-dele, men det kræver, at man finder den rigtige partner, hvilket nødvendiggør tålmo-dighed, indsigt i forretningskulturen, og at man prioriterer at besøge partneren for at opbygge et tillidsforhold.

”Partnerne skal føle, at de kan få støt-te fra det danske firma, men også mærke, at den danske samarbejdspartner puster dem lidt i nakken.”

Du er vigtigSom dansk virksomhed skal man tænke på sit eget produkt som en gevinst for partne-ren. Din distributør skal gøre sig fortjent til at få eksklusivitet på produktet. Ellers kan det komme til at koste penge. Eksportrådet

Hjælp til partnersøgning

• Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000

danske eksportvirksomheder med at

finde partnere i udlandet. Danske

virksomheder med eksportpotentiale

kan få hjælp til at finde den rigtige

partner og kickstarte salget til det

udvalgte marked. Start dit eksporteven-

tyr ved at ringe til Eksportrådets hotline

på 33920500.

• Eksportrådet har udviklet et nyt program

‘Regional Sales Manager’, hvor danske

eksportvirksomheder har mulighed for at

gå sammen om at hyre en rådgiver, der

agerer som en salgsplatform på et givent

strategisk eksportmarked. Fordelene er

en hurtig og mindre omkostnings- og

risikofyldt indtræden på et lokalt marked

samt adgang til vigtig markedsinforma-

tion og netværk.

• Danske eksportvirksomheder kan med

fordel bruge Startvæksts Partner Hånd-

bog, som er en guide, der kan hjælpe

med at sikre større succes med interna-

tionale partnere. For yderligere informa-

tion se: http://www.startvaekst.dk/

file/139359/partnerhaandbogen.pdf

Mette Diego-Roll,

Eksportrådet


anbefaler, at du først tilbyder distributøren en eksklusiv kontrakt efter nogle år. Så kender du virksomhedens arbejdsmetoder og effekti-vitet, og ved, om du stoler nok på virksomhe-den til at gøre samarbejdet mere bindende.

Det er også vigtigt at forholde sig til stør-relsen på den virksomhed, man indgår part-nerskab med. Mange tænker måske, at en stor partnervirksomhed er at foretrække. Men Mette Diego-Roll pointerer, at man hurtigere bliver væk i mængden hos de store drenge. Skik følge eller partner fly Ligegyldigt, hvilket partnerskab på hvilket kontinent, bør man sætte sig ind i, hvilke skikke og kutymer der er i det land, man prøver at etablere sig i.

I Sydamerika må man forvente, at afta-ler ikke altid overholdes til tiden, i Mel-lemøsten er den personlig relation af stor betydning for indgåelse af tætte forret-ningsforbindelser, og i Asien holder man

Forskellige former for partnere

Agenter

En agent består ofte af et enmandsfirma og kan hjælpe med at skabe et netværk i landet. En

agent hjælper med kontakter til aftagere og at finde en salgsstrategi, der fungerer til det

marked, du vil afsætte på. En agent er ofte mest hjælpsom indledningsvist eller til salg, og kan

være svær at bruge i et længerevarende handelsforløb.

Distributører

En distributør tager sig oftest af arbejde med markedsføring og teknikaliteter, og vælger du en

distributørløsning, er der overordnet set mindre arbejde i det pågældende land i kraft af, at

eksportøren har distributøren som eneste kunde på markedet. Til gengæld kan distributøren

sætte sit eget navn på og fastsætter selv en pris, og du har som eksportør begrænsede midler til

at fremme salget af dit produkt.

Joint venture

I en joint venture-aftale deler du både investering, økonomiske risici og dermed også profit. En

sådan aftale indgås som regel med et selskab, der er stedkendt i landet, har et godt netværk og

kan hjælpe din virksomhed med at finde de bedste afsætningsmuligheder på det ny marked.

Partnere i udlandet vælges ofte tilfældigt. Men god kemi er ikke nok, hvis eksportsamarbejdet skal op at ringe.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

PARTNERSØGNING


Hvad var den største udfordring?

Ole Kring er adm. dir. i SMB, der sælger diagnostikprodukter til brug på kæledyr. SMB har

været på det mexicanske marked i ni måneder og fandt en distributør gennem kontakt med

ambassaden i Mexico City.

”Sprogbarrieren har helt klart været den væsentligste hindring, idet der oftest kun tales spansk i Mexico. At forstå, hvordan ens produkt passer ind i markedet, har også været en udfordring, og så er der behov for en både kontant og kon-stant opfølgning på, at aftaler overholdes.”

”I Mexico er det helt nødvendigt, at man får hjælp til det lokale marked. Det skal være en hjælp, som kan kommunikere på spansk, og som kan navigere i et miljø, der er meget anderledes end det europæiske forretningsmiljø. Det svæ-reste har helt sikkert været sproget, idet rigtigt mange ikke taler engelsk. Og de, som gør, bruger et stærkt begrænset engelsk, hvilket kan give anledning til mange misforståelser, som gøres ekstra besværlige af en meget forskellig social/kulturel kontekst.”

Jens Meyer er adm. dir. for Ivory Shoes, der producerer brude- og selskabssko. Han har

gennem handelskontoret i Hamborg fundet frem til adskillige agenter, også i Schweiz og

Østrig. Agenterne er i forvejen tøjforhandlere med kollektioner, der passer til Jens Meyers

danske sko.

”Sproget, mentaliteten og serviceniveau. De fl este tyskere er formelleog taler ikke gerne andet end tysk. Desuden forventes hurtig reaktion på henvendelser.”

”Om tyskere generelt – både kunder og partnere – gælder det, at de bruger en mere formel tone. Det skal man være opmærksom på. Jeg har otte agenter i Tyskland, kun én er jeg dus med. Men ellers vil jeg sige, at Udenrigsministeriet gør meget for at hjælpe med at fi nde de rette partnere. De skimmer jo marke-det på forhånd og leverer bud på potentielle partnere inden for netop dit områ-de, så det er lige til at gå til.”

Frederik Senger er eksport- og marketingchef i Little Miracles, der sælger økologiske ener-

gidrikke til et bredt udsnit af europæiske markeder. Virksomheden fandt en distributør gen-

nem ambassaden i Helsinki.

”At fi nde en partner i Finland var relativt let, og fi nnerne har taget godt imod produktet. Den største udfordring var for os, at Finland var endnu et nyt nordisk land med endnu et unikt retursystem. Det betød, at speciel label og så videre skulle fremstilles for et marked, hvor salget var svært at forudsige.”

”Rent kulturelt, socialt og humoristisk ligner fi nnerne os, så det er en stor for-del og på den måde nemmere at fi nde en partner i Finland. Derudover skal man tage sig tid til at forstå markedet. Mange overser det fi nske marked, og det er en skam – Finland er på kort tid blevet et rigtig godt marked for os.”


PARTNERSØGNING

Partnerne skal føle, at de kan få støtte fra det danske firma, men også mærke, at den danske samarbejdspartner puster dem lidt i nakken. Mette Diego-Roll, Eksportrådet

FN’s internationale købelov – brug den!

Når du som dansk eksportør indgår kontrakt med en partner i udlandet, er der risiko for, at

du bliver underlagt de retsregler, der gælder i det land, du handler med. Hvis du bruger FN’s

internationale købelov, kan du undgå dette.

• CISG – i folkemunde FN’s internationale købelov – er et godt redskab til at få en international

kontrakt med en partner på plads. Den er genkendelig ved, at den på mange måder har

samme funktion som den danske købelov. Endvidere findes loven på seks autentiske sprog og

kan derfor bruges i en version, som alle har mulighed for at forstå.

• De fleste af de lande, som Danmark samhandler med, har tiltrådt De Forenede Nationers

konvention om internationale køb (CISG). Loven er for Danmarks vedkommende trådt i kraft

den 1. marts 1990 og gælder for køb af løsøre.

• CISG indeholder et overnationalt sæt af køberetlige regler, som en køber og sælger i forskel-

lige lande kan aftale skal gælde for købsaftalen. CISG har således samme funktion som den

danske købelov, som gælder i forholdet mellem to danske parter.

• Forudsætningerne for, at du kan bruge CISG, er for det første, at parterne har forretningsste-

der i forskellige stater. Det skal fremgå af aftalen. Derudover skal parternes forretningssteder

ligge i stater, der har tiltrådt CISG.

• FN’s internationale købelov gælder for eksempel mellem en dansk eksportør og en ameri-

kansk importør. Både Danmark og USA har sat konventionen i kraft, og det er derfor uden

betydning for de køberetlige virkninger af aftalen, om en eventuel retssag mellem parterne

anlægges ved en dansk eller amerikansk domstol.

• På trods af at FN’s købelov på mange områder minder om den danske købelov, skal du

dog være opmærksom på, at den på enkelte punkter er væsensforskellig. Blandt andet er

køber forpligtet til at respektere, at sælger er berettiget til at afhjælpe mangler – også

efter leveringstidspunktet.

meget på formerne, herunder forretnings-påklædning. Kulturforskelle er noget af det, som de fleste danske virksomheder har svært ved, når det drejer sig om at etablere et partnerskab.

”I en globaliseret verden kan man nemt glemme vigtigheden af kulturel forståel-se. Den måde, vi gør forretninger på i Dan-mark, er ikke nødvendigvis hensigtsmæs-sig i andre lande. For at skabe et gensidigt udbytterigt samarbejde bør man ikke under-vurdere den vigtighed, kulturforståelse har, når man begår sig i et internationalt miljø,” siger Mette Diego-Roll og fortæller, at hun før har mødt virksomheder, som har fravalgt en partner på grund af kulturelle sammen-stød. Det er ærgerligt, mener hun.

”Vi er jo på deres hjemmebane, og vi er nødt til at være ydmyge og gå forskellene i møde med indsigt og tolerance,” siger hun.

Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000 danske virksomheder med over 16.000 part-nersøgninger verden over.

”Mit råd er, at danske virksomheder skal bruge Eksportrådet som en tæt samarbejds-partner i forbindelse med deres internatio-nalisering for at sikre den mest optimale samarbejdsform og dermed undgå de fald-gruber, som nogle danske virksomheder allerede har oplevet.”

Kilde: Advokat Anders Hedetoft

PARTNERSØGNING


Pas på kopisterneKopiering af produkter, varemærker og designs er et støt stigende problem for danske virksomheder. Og det rammer ikke længere kun kendte luksusvaremærker som Georg Jensen og PH-lamper – stort set alle slags produkter er i farezonen. Kina er – stadig – den helt store skurk.

AF JEPPE VILLADSEN ILLUSTRATION MORTEN VOIGT

Fra småkager over designermøbler til VVS-artikler. Kopiering af produkter og designs er et støt voksende problem for danske virk-somheder. Og i dag går det ikke kun ud over kendte brands som PH-lamper og Georg Jen-sen. Stort set alle produkttyper er i farezo-nen. Også maskiner, teknologier, forretnings-koncepter og varemærker bliver stjålet.

Op mod ti procent af det samlede ver-densmarked menes i dag at bestå af kopi-produkter. Den helt store synder er Kina. 85 procent af de kopiprodukter, der kommer til EU, kommer i dag fra Kina, viser tal fra EU-kommissionen.

Tre ud af fire stykker tøj konfiskeret af EU’s toldere i 2010 var ’Made in China’, og det reelle tal er sandsynligvis endnu højere, vurderer den europæiske paraplyorganisati-

on Euratex. Faktisk er antallet af falske kopi-varer, som opsnappes ved EU's toldgrænser, tidoblet på ti år, fremgår det af rapporten ’The Globalization of Crime’ fra 2010, der er udarbejdet af FN's kontor for Drugs & Crime i Wien.

”Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er meget tunge på produkter, der har brug for beskyttelse. En stor del af de ting, vi sælger og lever af, er enten opfundet eller designet – der ligger meget knowhow bag,” forklarer chefkonsulent Anne Ehrenreich fra Eksport-rådets handelspolitiske kontor.

Flertallet uden strategiAlligevel har flertallet af danske virksom-heder ikke en strategi på området og slø-ser med deres varemærker i Kina. Kun 38 ud af 156 danske virksomheder havde i 2011 ofret de omkring 8.000 kroner, det koster at få deres brand registreret i Kina, viser en undersøgelse foretaget af det danske

generalkonsulat i Guangzhou. Der er også undtagelser som termostatgiganten Dan-foss, der har 26 medarbejdere ansat alene til at beskytte virksomhedens produkter. Af disse sidder næsten hver tredje i Kina. Men mere end hver fjerde danske virksom-hed har slet ikke truffet nogen forholdsreg-ler til at beskytte sig mod piratkopiering af sit patent eller varemærke, viser en under-søgelse gennemført sidste år af rettigheds-specialisten Awapatent.

Konsekvensen er, at et stærkt voksen-de antal kinesiske virksomheder nu overta-ger danske varemærker. Den seneste i ræk-ken af danske virksomheder er Charlotte Sparre, som især er kendt for sine tørklæder med print, applikationer og broderier. Sid-ste år blev hun fra den ene dag til den anden udelukket fra at sælge sine varer i Kina, da entreprenante kinesere satte sig på retten til hendes varemærke ved at lade det registrere ved de kinesiske varemærkemyndigheder.

30 / eksportfokus nr. 2, 201330 / eksportfokus nr. 2, 2013

FOKUS I PIRATKOPIERING

eksportfokus nr. 2, 2013 / 31 eksportfokus nr. 2, 2013 / 31

PIRATKOPIERING I FOKUS

Køleskabet SteltonDen danske virksomhed Stelton – dem med termokanderne – har været ude i pressen med beklagelser over den kinesiske lov-givning, efter at kinesiske forretningsfolk havde erhvervet rettighederne til Steltons varemærke i Kina og lanceret et køleskab

under navnet Stelton. Steltons danske ejer bad den kinesiske ambassadør i Danmark om at tage affære. Men faktisk fejler de kinesiske regler ikke noget, påpeger jurister og varemærkeeksperter.

Den kinesiske varemærkelov er på dette punkt næsten identisk med den danske, så

Destruktion af 54 kopier af designlænestole fra

Italien. Destruktionen overværes af toldkontrollører.


FOKUS I PIRATKOPIERINGFO

TO: P

OLFO

TO/ES

KES

TAD

MIK

hvis virksomheder ønsker at beskytte deres varemærke i Kina, kan det opnås for et beløb svarende til cirka 4.000 kroner for en tiårig periode.

vurderer Johan Løje, der er advokat og har specialiseret sig i at rådgive om IPR (Intellec-tual Property Rights = intellektuel ejendoms-ret) og beskyttelse af varemærker i Kina.

Han behandler løbende omkring 25 sager om krænkelse af danske firmaers rettighe-der – de fleste om kinesiske firmaer, der har kopieret danske varemærker.

Når natholdet tager overEn af grundene til at så stor en del af piratko-pieringen foregår i Kina er helt enkelt, at det også er her, at en meget stor del af den lega-le produktion foregår. Der findes eksempler på virksomheder, der producerer legalt om dagen, og når så produktionen lukker ned, tager natholdet over og laver kopiprodukter. Kreativiteten fejler i det hele taget ikke noget blandt kopilystne kinesere. Folk udklædt som skadedyrsbekæmpere møder uanmeldt op og har fået adgang til danske fabrikker i Kina, der beredvilligt har givet dem oplys-ninger.

Men der er også en kulturel forklaring. Det ligger dybt i den kinesiske tankegang, at det er i orden at kopiere. Det kinesiske ord for at ’lære’ betyder at ’imitere’. Den konfucian-ske tradition foreskriver, at man kopierer sin mester til perfektion.

Den kinesiske regering er dog begyndt at tage IPR-beskyttelse seriøst, og Kina er i de senere år gået helhjertet ind i kampen om selv at vinde patentkapløbet. Ifølge de ame-rikanske myndigheder har Kina som mål at registrere to millioner patenter i 2015, og allerede i 2011 oversteg antallet af nye kine-siske patenter USA's – med 526.412 til Kina mod 503.582 nye patentregistreringer i USA.

Økonomisk gulerod For at fremskynde processen tilbyder den kinesiske regering gratis rådgivning om

Når først man har sikret sit varemærke i Kina, mister piraterne interessen for at registrere ens navn.Johan Løje, advokat

patentbeskyttelse til kinesiske virksomheder. De kinesiske virksomheder, der opnår et vist antal patenter, får skattefridage og bonusser.

”Den kinesiske centralkomité har iværksat et program, der skal fremme kinesiske virk-somheders patentering af opfindelser både i Kina og udenlands, og kinesiske selskaber opfordres også i højere grad til at søge vare-mærker registreret rundt om i verden. Kine-serne har for længst set fordelene ved at beskytte deres rettigheder ude i verden, og i takt med at deres finansielle kapacitet stiger, vil de blive en meget seriøs spiller på det internationale IPR-marked. De tager dette område meget alvorligt,” siger Johan Løje.

Udviklingen er dog langt fra uproblema-tisk. En nylig rapport fra det Europæiske Handelskammer i Kina vurderer, at det halter gevaldigt med patentkvaliteten. Den økono-miske belønning til virksomheder, der søger patenter, medfører, at en stor del af de kine-siske patentansøgninger er brugsmodeller med lav opfindelseshøjde. Ligeledes opsplit-ter firmaerne patenterne alene for at øge antallet af patentansøgninger.

Fra Gucci til vaskepulverHvor det tidligere især var luksusvarer, der blev udsat for piratkopiering og varemærke-forfalskning, sker det i stigende grad også for hverdagsprodukter.

”I dag er det også hverdagsprodukter, der kopieres og sælges, som for eksempel tandpasta, vaskemiddel, kosmetik, legetøj, medicin, fødevarer og drikkevarer. Og disse produkter kan potentielt være farlige for for-brugernes sundhed og sikkerhed, da de ille-gale producenter ikke har noget incitament til at overholde lovgivningens almindelige krav til indholdsstoffer,” siger Barbara Suhr-Jessen, chefkonsulent hos Patent- og Vare-mærkestyrelsen og koordinator for Mini-steriernes Netværk om Piratkopiering – et samarbejde mellem en bred vifte af ministe-rier og styrelser, politi, anklagemyndighed og SKAT om at bekæmpe piratkopiering.

Det europæiske politisamarbejde Europol advarer i sin seneste rapport fra marts 2013 om, hvordan forfalsket medicin kan forhin-dre en effektiv behandling og forværre syg-domsforløb. Europol nævner samtidig, at der er fundet forfalsket tøj med skadelige mæng-der af formaldehyd, og forfalskede løbesko, der indeholder ulovlige mængder ftalater og kviksølv. I rapporten udpeger Europol IPR-kriminalitet som ét ud af syv fokusområder i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.



Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er meget tunge på produkter, der har brug for beskyttelse.Anne Ehrenreich, Eksportrådet

Unfair konkurrence”Der har nok tidligere været en tendens til at se piratkopiering som en offerløs krimi-nalitet, men det er det jo ikke. Det skaber unfair konkurrence, hvilket går ud over legi-time virksomheder i form af tabte arbejds-pladser og tabt indtjening,” siger Barbara Suhr-Jessen.

Europol peger på, at IPR-kriminalitet blandt andet medfører mistede indtægter hos de lovlydige virksomheder, skade på deres omdømme og mindre incitament til innovation. De negative konsekvenser for samfundsøkonomien forstærkes yderligere af, at piratkopiering resulterer i tabte sam-fundsindtægter fra skatter og afgifter.

De senere år har IPR-kriminalitet i sti-gende grad tiltrukket organiserede krimi-nelle, der søger over mod kopivirksomhed, fordi risikoen her er mindre, straffen mildere, og profitten er høj. Faktisk er handlen med piratkopier blevet et af de allerstørste forret-ningsområder indenfor organiseret krimina-litet, vurderer Europol. Salget af kopivarer er direkte forbundet med andre kriminelle mar-kedsområder som narkotikahandel, cigaret-smugling, skattesvig og pengehvidvask.

”De organiserede kriminelle beskæftiger sig ofte med flere forskellige kriminalitets-typer på samme tid. Det betyder, at når man køber kopivarer, kan man risikere at være med til at støtte personer og netværk, der også bedriver menneskehandel, våbenhan-del, narkohandel,” siger Barbara Suhr-Jessen.

De danske myndigheder har dog opru-stet indsatsen imod piratkopiering de sene-re år. Blandt andet med en væsentlig skær-pelse af strafferammerne, så det kan give op til seks års fængsel for alle typer af IPR-forbrydelser, hvilket er højt i europæisk sammenhæng. Og desuden ved at opret-te det føromtalte Ministeriernes Netværk

Sådan sikrer du dig

• Først og vigtigst: Sørg for, at virksomheden har de nødvendige patenter og varemærkeregi-

streringer, ikke mindst hvis du er på vej ind på det kinesiske marked. I Kina tildeles rettighe-

derne efter, hvem der kom først.

• Få overblik over virksomheden og læg en strategi: Prioriter, hvilke IP-rettigheder der er

vigtigst. Definer også, hvordan virksomheden vil håndhæve sine rettigheder over for sine

krænkere, så virksomheden er klar til at handle hurtigt.

• I Kina er lokal tilstedeværelse afgørende: Tillid er godt – kontroler bedre.

• Ved etablering af virksomhed i Kina, skal der være klare regler for data- og dokumenthåndte-

ring og for, hvem der må besøge virksomheden og hvornår.

• Overvej at beskytte knowhow og andre former for rettigheder med fortrolighedsklausuler

og en underskreven aftale med forretningspartnere, der tydeligt definerer ejerskab og

overførsel af rettigheder.

• Overvåg konkurrenterne og markedet for at fange krænkelser tidligst muligt.

• Uddan alle relevante medarbejdere, så de er bevidste om og klædt på til udfordringen.

• Undersøg mulighederne for IPR-forsikring. Der findes forskellige muligheder for at tegne

IPR-forsikring, som dækker omkostningerne ved at håndhæve patentrettigheder over for

krænkere. Flere oplysninger på www.dkpto.dk

• Benyt særlige kendetegn på varerne eller emballagen, som er vanskelige at kopiere.

Endvidere giver det god mening at informere forbrugere – for eksempel på hjemmesiden

– om, hvordan de undgår at købe forfalskede udgaver af virksomhedens produkter.

Kilde: Eksportrådet & Patent- og Varemærkestyrelsen

om Piratkopiering, som samarbejder om at bekæmpe piratkopiering. Patent- og Vare-mærkestyrelsen indgår desuden i et samar-bejde med de kinesiske IPR-myndigheder med henblik på at styrke danske virksom-heders muligheder på det kinesiske marked

og har blandt andet indgået en aftale med det kinesiske patentkontor (SIPO), der giver ansøgerne en hurtigere sagsbehandling af deres patentansøgninger.




Kagekoncernen Kjeldsens står midt i et kæmpemæssigt kinesisk småkageeventyr – men samtidig angriber kagekopister virksomhedens indtjening og omdømme.

dobling i løbet af de kommende fi re år. Det er først og fremmest den hastigt voksende kinesiske middelklasse, som småkagepro-ducenten kan takke for udviklingen.

“Vores småkager er det, vi kalder for en ’affordable luxury’. Et kilo småkager i gave-æske og indpakning koster 118-120 yuan – godt 110 kroner, så her kan de fl este være med,” siger Erik Høj.

Han fortæller, at virksomheden netop har fået lavet et såkaldt awareness study, der viser en kendskabsgrad blandt kineserne, der næsten er på niveau med Coca Cola. I Hong Kong kender 99 procent Kjeldsens, og i andre storbyer som Shanghai ligger tallet omkring 90 procent.

”Men i dag bruger vi også tæt på 100 millioner kroner årligt på markedsføring i Kina,” siger Erik Høj.

Snedige snyltereMidt i succesen udfordres Kjeldsens imid-lertid af kagekopister. Producenten Danisa markedsfører aggressivt en lignende små-kagedåse, som med kongekrone, danne-brog, folkedansere og påskriften ’Original Danish Recipe’ forleder kunderne til at tro, at der er tale om et dansk produkt. Men kagerne bliver fremstillet i Indonesien.

Langt mere end krummer

AF JEPPE VILLADSEN

Det er en succes af svimlende omfang. Den midtjyske kagekoncern Kjeldsens sælger årligt 1,5 milliarder småkager i Kina. Tre-fjerdedele af dem ryger over disken i de hektiske uger frem til kinesisk nytår, der fal-der i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Det er takket være en ihærdig salgsindsats lykkedes at gøre den kongeblå runde dåse med de danske småkager til en af kineser-nes foretrukne nytårsgaver – en æske med danske butter cookies er blevet en populær værtindegave, når familier besøger hinanden i forbindelse med nytåret.

”Vi startede i Hong Kong helt tilbage i 1965, og har siden da langsomt fået opar-bejdet en position som mærkevare i Kina. Samtidig har vi nydt godt af kinesernes enorme optur,” forklarer Erik Høj, salgs- og marketingdirektør i Kelsen Group, som noget af forklaringen på, at omsætningen i Kina de sidste tre år er mere end fordob-let, så den i dag har rundet en halv milliard kroner og udgør halvdelen af virksomhe-dens totale omsætning. De forventer ny for-

Danisa ejes af en stor indonesisk fødevare-koncern, der har registreret et fi rma i Dan-mark ved navn Danish Speciality Food ApS. Det bruger de i markedsføringen til at hen-vise til, at kagerne er importeret fra Dan-mark. Kagedåsens design er i øvrigt stort set identisk med Kjeldsens småkagedåser, før de midt i 1980’erne ændrede designet til det nuværende.

”Danisa er de største kopister, men der er faktisk også andre, for eksempel ’Impe-rial’ fra Thailand, ’Americana’ i Mellemøsten og ’Danesita’ fra Portugal – som i parentes bemærket betyder ’de små danskere’. De snylter alle på det fænomen, vi kalder dan-ske småkager i en dåse. Det lever vi med, og forsøger så gennem reklamer at gøre opmærksomme på, at vi er den ægte vare,” siger Erik Høj.

Han fortæller, at der i Kina også med mellemrum dukker producenter op, som laver deciderede kopier af Kjeldsens dåser og gaveæsker, men dem er det muligt at komme efter med fogedforbud og få stand-set i løbet af få uger.

”De bliver solgt for 20-30 kroner – og det er ikke god kvalitet. Det har ingen-ting med småkager at gøre. Danisa er en anden sag. De er smarte, de går kun lige



De snylter alle på det fænomen, vi kalder danske småkager i en dåse.Erik Høj, Kjeldsen Group

Den runde dåse med de danske butter cookies er blevet en af kinesernes foretrukne nytårsgaver. Her reklamerer Kjeldsens på en søjle i Hong Kongs metro.

FOTO

: K

JELD

SEN

GR

OU

P

Her får du hjælp

http://kina.um.dk/en/the-trade-council/ – Eksportrådet i Kina kan assistere med pa-

tentrådgivning, hvis du overvejer at kaste dig ud på det kinesiske marked. Eksportrådets

IPR-guideline kan være nyttig læsning. Den fi nder du på hjemmesiden ved at trykke på

’services’ og herefter ’Intellectual Property Rights’. Du kan også kontakte Søren

Bindesbøll på e-mail: [email protected] eller tlf.: +0086 13 601351430.

www.stoppiraterne.dk – hjemmesiden for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering, der er

det offentliges portal til bekæmpelsen af piratkopiering. Her fi nder du et bredt udvalg af

information skræddersyet til både virksomheder, borgere og offentlige myndigheder.

www.china-iprhelpdesk.eu – særdeles brugbart site, der hjælper små og mellemstore virksom-

heder, der er aktive i Kina, med at beskytte og håndhæve deres

Documents

Morgengry 02 i staterne 13 - netpublikationer.dki perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 kontrolleret af ANALYSE Mysteriet om konkurrencevnen Produktiviteten må op, hvis dansk konkurrenceevne