1

MORGENLANDET.DKHvordandigitalefortællingerkanbrugestilatformidle

mellemøstligkulturiendanskkontekst.

Howdigitalstoriescanbeusedtocommunicatemiddle-easterncultureinadanishcontext.

Navn:ChristenceLinneaStubbeTeglbjærg

Vejleder:KarenHvidtfeldtMadsen

Afleveringsdato:15.September2016

Typeenheder:138273tegn=57,61normalside

2

INDHOLD

1.Abstract…………………………………………………………………………………………………………………s.4

2.IndledendeKommentarer……………………………………………………………………………………..s.6

3.Læsevejledning………………………………………………………………………………………………………s.8

4.Teori…………………………………………………………………………………………………..4.1FortællingerfraMellemøstens.9a)Orientalismensmagtspils.9

b)DanskediskurseromMellemøstens.13

c)Digitalefortællingerpåtværsafkulturers.16

4.2DigitalStorytellings.19

a)Lambertsdigitalefortællings.20

b)Syvtrintilendigitalfortællings.22

c)Empowermentbegrebets.24

d)Digitalerejsefortællingers.25

5.Metode……………………………………………………………………………………………….a)Deltagerobservations.28

b)Detkvalitativeforskningsinterviews.28

c)Deltagernesdigitalefortællingers.30

3

6.Analyse………………………………………………………………………………………………6.1Morgenlandet.dks.31

a)Defirefortælleres.32

6.2Detindreaspekt:Fortællerenspersonligeprocess.33

a)Taniaoverskriderenpersonliggrænses.33

b)Rosasfredeligefortælleprocess.35

c)Minna:Rejsefortællingfraenkrigszones.36

d)Juliesydreformålovertagers.39

6.3Detydreaspekt:Fortællerensformåls.40

a)TaniaskontrastfyldteIsraels.40

b)Minnasoplysendeformåls.42

c)RosaspositiveoginformativebilledeafIrans.43

d)Juliesgrundfølelses.45

6.4Delkonklusions.46

7.Perspektivering…………………………………………………………………………………7.1Hvorforlavedigitalefortællinger?s.49

a)Fortælleren:Depersonligebehovs.49

b)Destuderende:Interaktivtinteressefællesskabs.52

c)Samfundet:Ennuanceretdiskursommellemøstligkulturs.54

7.2Delkonklusions.57

8.AfsluttendeKommentarer……………………………………………………………………………………s.59

9.Litteraturliste………………………………………………………………………………………………………s.61

10.Bilag…………………………………………………………………………………………………………………..s.62

4

1.Abstract

“Morgenlandet.dk–digitaltravelstoriesfromtheMiddleEast.”

Wetellstoriestounderstandtheworldwelivein.Storiesdefineourunderstandingandview

onothercultures.ButisitpossibleforDanishstudentstotelldigitalstoriesfromtheMiddle

East, to add nuances and expand theDanish discourse about theMiddle East andmiddle -

easternculture?

Digital Storytelling is awidelyusedmethodworldwide for telling storiesusingdigital

media.Thisthesisconsistsofanexamplecasealongwithawrittenanalysisaimingtotestthe

propertiesof thedigitalstorytellingmethod,asusedbyDanishstudentsstudyingabroadin

theMiddleEast,byapplyingthemethodinbothapracticalandtheoreticalway.Basedpartly

on the guidelines for practicing digital storytelling detailed in Joe Lamberts book Digital

Storytelling: Capturing Lives and Creating Community and partly my own twomonths long

studyof the storytellersuseof themethod forproducingpersonaldigital stories about the

Middle East, I explored the strengths and weaknesses in each storytellers process. My

empiricaldataforthisthesisconsistsofmyownobservationsoftheparticipants,anin-depth

interviewwitheachstorytellerandthedigitalstoriesproducedinconnectionwiththethesis.

TheseconcreteexamplesfrommyownworkasbothaprojectmanageronMorgenlandet.dk

and an observator who examines the research field, serve to illustrate that there are two

aspectsofadigitalstorytellingprocess.

Thispaperconcludes thatdigital storytellingconsistsofan innerandanouteraspect,

both of which are in a co-dependant relationship. Digital storytelling is like walking a

tightropeforeachstoryteller.Onetheonehandeachstorytellerexperienceaninnerpersonal

process through his/hers own feelings, thoughts and experiences in connection with their

stayintheMiddleEast.Ontheotherhand,digitalstorytellingisalsoawayforeachstoryteller

to express his/hers own personal views on the Middle East, to speak up and affect the

normativeDanishdiscourseontheMiddleEastandmiddle-easternculture.

Butwhy telldigital storiesabout theMiddleEast?Thispaperdiscusses theuseof the

method on three levels – the storytellers and the recipients, the university students at the

MiddleEastDepartmentsoftheDanishuniversitiesandthesurroundingDanishcommunity.

Inabroadercontext,IwilldiscusshowthedigitalstoriesproducedforMorgenlandet.dknot

5

onlybecomesatherapeuticprocessforthestoryteller,butalsohowthestoriescanbeusedby

university students to get inspiration and empower them to explore the Middle East by

themselves. Finally, I argue that the digital stories can be seen in a broader perspective to

breakup thepowerstructures thatestablishaneithernegativeorpositivediscourseabout

theMiddleEastinaDanishcontext.

6

2.IndledendeKommentarer

Hjemmeimineforældresstuestårderetalter.Detolænestole,sofabordetogdenpude,min

morbrugertilsinefødder,pegeraltsammenhenimoddettealter.Deterethusalterogdet

bliver tændthveraftenpræciskl.18.30.DeterherDR’snyhederrulleroverskærmen.Min

morogfarsidderitavshedogsugerinformationentilsig.Jegselvbliverstadigvækopslugtaf

denfuldstændigestilhed,deropstår, idetrediveminutter,hvordagensnyhederflyderover

skærmen i deres stue. Bomber over Istanbul. I Irak hugger ekstreme muslimske

fundamentalisterhovederneafamerikanske journalister. INordafrikavenderenalt forung

pigehjemeftergidseltagningafBokoHaram,medsitegetbarnifavnen.Deterblevetmørkti

stuen. Lyset fra fjernsynet skinner ud i rummet. ”Guud, hvormådet være slemt dernede?”

siger min mor. ”Mellemøsten er i brand!”. Men er det hele billedet af den mellemøstlige

verden?EllererderandrefortællingerfraMellemøsten,somviikkeseroghørerom?Tredive

minutterergåetogminfarslukkerfjernsynet1.

MinmotivationforatstarteMorgenlandet.dksomenplatformtildigitalefortællingerfra

Mellemøsten opstod ud fra et ønske om at nuancere og udvide den forståelse, vi har af

Mellemøsten og den mellemøstlige kultur i Danmark. Mellemøsten er en af de regioner i

verden, sompræger vores nyhedsbillede allermest; fortællinger fra krigszoner, fortællinger

fra politisk ustabile områder og fortællinger fra dybt religiøse samfund. Nyheder og

dokumentarfilm søger sensationshistorier – jeg søger autentiske dagligdagsfortællinger fra

denmellemøstligevirkelighed.

Grundet min egen store interesse for den mellemøstlige kultur, et godt netværk af

universitetsstuderendesomrejsertilog fraMellemøsten jævnligtogenfrustrationoverdet

ensidige, stereotype billede der tegnes af Mellemøsten og den mellemøstlige kultur i

Danmark,ønskerjegidettespecialeatafprøvemetodendigitalstorytellingsegenskabertilat

formidle digitale rejsefortællinger fra danskere på studieophold i Mellemøsten. Derfor

arbejderjegudfraenproblemformuleringderlydersåledes:

Fortællingerermedtilatskabedenopfattelseogforståelseviharafandrekulturer.Kan

man ved at bruge metoden digital storytelling fremstille mere nuancerede visuelle

1Dettestykketekstertagetfradeninfoseddel,somjegudsendtetildefirefortællere,foratbeskriveminmotivationoginspirationtilatstarteMorgenlandet.dk.Seheleinfosedlenunder:Bilag6:Teglbjærg,Christence,Infoseddeltilnyefortællere,Morgenlandet.dk,Juli2016.

7

fortællinger om det moderne Mellemøsten? Kan man udvide danskernes billede af

Mellemøstenogudfordredeneksisterendedanskediskursomdenmellemøstligekultur?

Dette speciale er et produktspeciale, der består af henholdsvis et produkt og en

afhandling.Førviderelæsningerdetderforessentieltforforståelsenafdettespecialeførstat

besøgewww.morgenlandet.dkogsedefiredigitalefortællingerproduceretiforbindelsemed

dettespeciale2.

Jeg vil først i denne opgave komme ind på hvilke tendenser og metodiske præg

danskerne har sat på denmåde der er blevet fortalt historier fra Mellemøsten og dermed

overleveret viden, information og opfattelser. Derefter vil jeg præsentere Joe Lamberts

metode digital storytelling, som vil danne grundlag for min analyse af mine egne digitale

fortællingerfraMellemøsten.Herviljegkommeindpåhvilkeafvigelserjegharforetagetfra

Lambertsguidelinesoghvilkestyrkerjegharudnyttet.UdfraproduktetMorgenlandet.dkog

mit arbejde med de fire fortælleres digitale historier over to måneder vil jeg analysere

processenbagendigitalfortællingogdernæstfortællernesendeligeprodukt.Dereftersættes

produktetindienrammesætning,somundersøgerhvorledesMorgenlandet.dkkanværemed

til at ændre både afsenderens og modtagernes billede af det moderne Mellemøsten.

Afslutningsvis ønsker jeg ud fra min analyse og min perspektivering af produktet at

konkludere, hvorvidt Morgenlandet.dks digitale fortællinger taler ned i den eksisterende

diskurs om Mellemøsten eller om de søger at udfordre danskernes gængse opfattelse af

mellemøstligkulturiDanmark.Kandigitalefortællingerværemedtilatnuanceredanskernes

billedeafMellemøstenogdenmellemøstligekultur?

2ProduktetertestetpåenAppleMacProcomputerogenLenovocomputerviabrowserneSafari,GoogleCromeogExplorer.Morgenlandet.dkvirkerikkeoptimaltpåtelefonerelleripadsendnuogskalderforlæsespåencomputerskærm.Morgenlandet.dkerogsåvedlagtsombilagtildenneopgave,såledesatlæserenvilkunneseomdemodtagerdetfuldeindholdafproduktetvedatkontrollerebilagene.SeBilag7.

8

3.Læsevejledning

Dajegførstopdagedemetodendigitalstorytellingogjegefterfølgendebesluttedemigforat

opbygge mit speciale omkring brugen af metoden til at fortælle historier fra Mellemøsten

med,gikdethurtigtopformig,atjegmåttelaveetproduktspeciale.Jeghavdeetbehovforat

afprøvemetoden på egen hånd, for derefter at kunne fremstille en dybdegående hands-on

analyseafmetodensstyrker,svagheder,udfordringerogfordele.

Foratforståspecialetsproblemstillingfuldtuderdetderforvigtigtatlæserenafdenne

opgave først stifter bekendtskab med www.morgenlandet.dk3. Her kan man se de fire

fortælleresbudpå arbejdetmedmetodendigital storytelling.Under fanerneBagom,Om og

Kontakt kander læsesmereomtankernebagden færdigeside–herunderbådeprocessen,

idéen og formålet med Morgenlandet.dk4 . Dog vil jeg her gerne uddybe fanen: Opret

fortællings5funktion på hjemmesiden, da den er essentiel for Morgenlandet.dks formål og

bæredygtighed.DetermitønskeatMorgenlandet.dkpåsigtskaludviklesigtileninteraktiv

side, hvor universitetsstuderende via en digital guide kan uploade deres egne digitale

fortællinger fra deres studieophold, praktik eller lignende i Mellemøsten. Både

Morgenlandet.dks afsendergruppe og primære modtagergruppe er studerende på danske

universitetersMellemøstafdelinger.Idettespecialesperspektiveringviljegkommenærmere

ind på en definition af både afsender- og modtagergrupper af Morgenlandet.dks digitale

fortællinger.

Morgenlandet.dk skal i denne opgave betragtes som en prototype på, hvorledes en

virtuelvidensbankafdigitalefortællingerfraMellemøstenkanstartesop.Forsidenbeståraf

etverdenskort,somgiveren fleksibeludviklingsform,såledesatder fremoverkanbidrages

medfortællingerfraheleMellemøstenfranyefortællere.Denyefortællingervilkunneplottes

indpåkortetogsåledesvilproduktettildettespecialealtidværeetlevendeforumogaldriget

færdigt produkt. Produktet suppleres med denne afhandling, som søger at give produktet

dybdeogstillespørgsmåltilproduktetsudfordringerogmulighedervedenevt.videreførelse.

3StubbeTeglbjærg,Christence,www.morgenlandet.dk,Juli-August20164StubbeTeglbjærg,Christence,www.morgenlandet.dk,Juli-August20165StubbeTeglbjærg,Christence,OpretFortælling,http://morgenlandet.dk/opretfortælling.html,Juli-August2016

9

4.Teori

4.1FortællingerfraMellemøsten:

”Mellemøsten er måske den region i verden, der er blevet påklistret flest metaforer.

Mellemøstener ”kulturenskorsvej”, ”den frugtbarehalvmåne”, ”civilisationens vugge”og

”landet,derflyderafmælkoghonning.”6

Interessen forMellemøstens kultur, befolkning og region som helhed, har altid været

fascinerendefordeneuropæiskeverden.Danskerneharisærværetfascineretafdenmystiske

og eksotiske kultur i det fjerne østen, og derfor begyndte vi allerede i oplysningstiden at

opsøgeinformation,videnogfortællingerfraOrienten.FortællingernestartedemedCarsten

Niebuhrs Rejseberetninger fra Arabien og andre omkringliggende lande og har siden hen

udviklet sig til fortællingerpåTV, internettet, filmog imusik, somtilsammendannervores

billede af det moderne Mellemøsten. I dag har vi via vores fortællinger fra, af og om

Mellemøsten opbygget et bredt billede af viden om den mellemøstlige kultur. Men hvilke

karakteristikaerderveddenopfattelseogforståelse,viharafMellemøsteniDanmarkidag?I

detteafsnitviljegkommeindpåhvilkeforhold,derharprægetvoresbilledeafMellemøsten

og den mellemøstlige kultur, og hvordan fortællinger fra Mellemøsten bidrager til dette

billedeidag.

a)Orientalismensmagtspil

Vileverienglobaliseretverden,hvorvoresøkonomiskevelstandgør,atvikanrejsepåtværs

afgrænserogbesøge fjernekulturer, langtnemmereendgenerationerne føroskunne.Men

interessenfordetanderledesogukendtehartilalletiderfascineretos.Dogerdetførstunder

Oplysningstiden (fra ca. 1690 til ca. 1780) at interessen for det ukendte bliver omsat til et

videnskabeligtvidensprojekt7.Heropstodflereempiriskeekspeditionertilandrekulturerog

derforsendtedendanskekonge,FrederikV,ogsåsinekspeditionudforatopsøgeogstudere

’deandre’.

6Seeberg,Peter,DetmoderneMellemøsten,2005,1.ed,Gyldendal,København,s.87Hastrup,Kirsten,ViljentilViden–enhumanistiskgrundbog,1999,1.ed.,Gyldendal,Københavns.216

10

”Engangkomdertoaraberetilosforatsehvordaneuropæere,isærvi,spiste.Denenevar

enung fornemherre fraSanasomvi strakskunnesehavde fåetengodopdragelse.Den

andenfraKáchtânogaltsåfraenegnhvorderikkekommermangefremmede.Hanvaren

ansetmandisitfædreland,menenfoldig,ogdetvirkedesomhanskammerathavdetaget

hammedhentilos foratgøresig lystigoverham.Manhavde fortaltkáchtân’enmange

forunderlige ting om europæerne. Da vi opfordrede ham til at spise sammen med os,

svaredehanisinenfold:Gudbevaremigmodatspisesammenmedvantrosomikkekender

nogenGud.”8

CarstenNiebuhr og fire andre nordiske videnskabsmænd sejlede i 1761mod den arabiske

verden, for at berette hjem til Danmark om deres oplevelser i Mellemøsten. Som det ses

ovenfor skrev de fem videnskabsmænd deres tanker, observationer og oplevelser ned i de

rejsedagbøger, som den danske konge og ekspeditionsansvarlige, Kong Frederik V, havde

påbudtdem.Disserejsedagbøgerblevsåledesdanskernesførsterigtigerejseberetningerfra

Mellemøsten.Dansk/tyskeCarstenNiebuhr varden enesteudsending, somvendte tilbage i

live 9 , og hans beretninger blev udgivet i tre bind efter hans hjemkomst. Niebuhrs

antropologiskemetode,hvorhanlevedesometarabiskmenneskeogindsamlededataomden

arabiskeverden,kan fortælleosufatteligtmegetomMellemøsten,menogsåomhvordanvi

fortalteogberettedeomMellemøstendengang.

”(…) a place of romance, exotic beings, haunting memories and landscapes,

remarkableexperiences.”10

IfølgeprofessorEdwardW.SaidopfandteuropæernebetegnelsenOrienten, somstraktesig

fraMarokkoiøsttilIndienivestogindbefattededetviidagkalderNordafrika,Mellemøsten

ogdeleafAsien.SomSaidbeskriveridettecitatovenoverharOrienten,fradeneuropæiske

synsvinkel, været præget afmystik, eksotiske kulturer og det han kalder ”otherness”11– på

8Niebuhr,Carsten,RejsebeskrivelsefraArabienogandreomkringliggendeland–FørsteBind,1774,GenoptryktafForlagetVandkunsten,s.3369IfølgeCarstenNiebuhrsrejsedagbøgerdødedefireandrevidenskabsmænd:F.C.VonHaven,PeterForsskål,C.C.Kramer,G.V.BaurenfreindogoppasserenBerggrenafmalariaunderDenArabiskeRejse.Formereomrejsense:Niebuhr,Carsten,RejsebeskrivelsefraArabienogandreomkringliggendeland–FørsteBind,1774,GenoptryktafForlagetVandkunsten,s.3910Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.1.11Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.45

11

dansk”andethed” -somdog ikkeeretreeltdanskord.Ordetstammerfra”theothers”=”de

andre”og”otherness”betegnerher ”deandres”kultur, somhenviser tilenkultur,der ligger

langt væk fra europæernes vestlige kultur. I Saids begreb ”otherness” hentydes til en

generaliseringafenkulturogenverdensomdenvestligeverdenikkeforstår.Derforvardet

også forestillingen om ”de andre” og deres ”andethed” som fik opdagelsesrejsende fra hele

verdenentilatvalfartetilMellemøstenforatopdage,indsamleogoverleveredataomdenne

ukendte og anderledes kultur til de europæiske kongedømmer i slutningen af det 18.

århundrede.

Da Carsten Niebuhr vendte hjem til Danmark i november 1767 (efter seks år i

Mellemøsten)ogudgavsinomfattendeRejseberetningfraArabienogandreomkringliggende

lande i 1774, tog han ikke hensyn til de lettere orientalistiske præg han satte på

fortællingen12.Det er først langt senere i slutningen af 1900-tallet, at ProfessorEdwardW.

Said udgiver sin bog Orientalism, om hvordan vestlig forskning, litteratur og retorik er

influeret af orientalisme igennem flere århundreders ulige magtforhold mellem Østen og

Vesten.Saider skeptiskover fordenmådeeuropæerne fortælleromMellemøsten iEuropa

på. Derfor proklamerer han, at orientalisme er den måde Vesten bibeholder den politiske

magtoverØsten,ogderforerdenorientalistiskeskrivemådeetbevidstvalgfradenvestlige

verdensside.Orientalismeeraltså:

”(…)enmådeatforståOrientenpåsomerbaseretpåOrientenssærligepladsidenvestlige

forståelse.(…)Orientalismeerdensamledeinstitution,deranvendestilattackleOrienten

– ved at udtale sig om den, undervise i den, bosætte sig i den og herske over den.

Orientalisme er en vestlig metode til at dominere, omstrukturere og få magt over

Orienten.”13

12HerskaldetsigesatCarstenNiebuhrsrejsefortællingerbetegnessomlettereorientalistisk,dahanquasintidvarfarvetsomeuropæiskopdagelsesrejsende,menNiebuhrsøgtesamtidigatanvendeenmereantropologisktilgangtilsinrejseoglevesometarabiskmenneskehenimodslutningenafsintur.Beskrivelserneherfraerihøjgradobjektive,mendervilstadigvækforekommeorientalistisketrækiNiebuhrsberetningerpga.hansbaggrund,akademiskelæreoguvishedomorientalismensmagt.FormereomNiebuhrsmetodese:Niebuhr,Carsten,RejsebeskrivelsefraArabienogandreomkringliggendeland–FørsteBind,1774,GenoptryktafForlagetVandkunsten,s.1613Said,EdwardW.,Orientalisme.VestligeForestillingeromOrienten,2002,1.ed.,RoskildeUniversitetsForlag,s.27

12

Saidbeskriver i sinbogOrientalism, hvordanOrientenaltidharværetbåde ”overvalued” og

”undervalued”14afvesterlændinge.Entenhardetmellemøstligemenneske, ienorientalistisk

vestlig ramme, været beskrevet som et eksotisk videndemenneske, eller som et barbarisk

menneskesomvaroverdreventunderlegenogtilbagestående:

”TheOrientwasovervaluedforitspantheism,itsspirituality,iststability,itslongevity,

ist primitivity, and so forth. (…) Yet almost without exception such overesteemwas

followed by a counterresponse: the Orient suddenly appeared lamentably under-

humanized,antidemocratic,backward,barbaric,andsoforth.”15

Her ses hvordan orientalisme som akademisk disciplin, har et stærkt politisk budskab, og

derfor har magtforholdet mellem Vesten og Østen altid været præget af orientalisme som

diskursivtredskab.Denoverlegneoplysningsmand,imperialisteniMellemøstenogdenhvide

rigemand er alle tre stereotyper på hvorledesmagtforholdetmellem Vesten og Østen har

væretuligeiårhundreder,oghvorledesdennemagtstrukturerblevetvedligeholdtafforskere

op igennemdetmoderneogsenmodernesamfund.MensomSaidpointerer,vildenvestlige

videnskabsmand ikke nødvendigvis være bevidst om at han/hun benytter metoden, men

denneforskervilaltidståpåskuldreneafdenorientalistiskehistorieogforskningogderud

frahaveennationalellereuropæiskforståelseafMellemøsten.Ikkeallevestligefortællinger

omMellemøstenerorientalistiske,menorientalismeneretdiskursivtredskab,sommansom

vestligfortælleromMellemøstenskalværeyderstopmærksompå,forikkeatoverdriveeller

underdrivehistorierneomdetfjerneMellemøstenieneuropæiskkontekst.

Said beskriver således, hvordan en europæer altid vil se Mellemøsten som

udefrakommende,menligesåsnarteuropæerensegneinteresser,dagsordenerellerpolitiske

synspunkterinfluererpågengivelsenafMellemøsteniDanmarkbliverderesfortællinger”(…)

convertedfrompersonaltoprofessionalOrientalism.”16Altså ligesåsnarten forsker, forfatter

ellerlign.brugerEuropasforudindtagedeopfattelserafMellemøstenogkombinererdemmed

sinegenpersonligeopfattelse, fordernæstat foretageengeneraliseringafMellemøsten,vil

mankunnekaldedetprofessionelorientalisme.Dvs.hvismansineegnepersonligeerfaringer14Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.15015Derrefereresicitatettilorientalismei1800-tallet:Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.15016Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.157

13

og opfattelser af Mellemøsten, betragter Said det ikke som orientalisme, men så snart

indsamlingerne bliver konverteret fra et personligt synspunkt til et generaliserende

synspunktoverfor indbyggerne,kulturenellersamfundet iMellemøsten,vilmankunnetale

omprofessioneludøvetorientalisme.Denneformfororientalismeharenpolitiskdagsorden

ogetklartbudskab,somafsenderensøgeratfremhæveisineempiriskeindsamlinger.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på den orientalistiske indflydelse, som har

væretmarkantveddefortællinger,viharindsamletogproduceretfraMellemøstenogoversat

tilendanskkontekst.ItaktmedatviharfåetetbrederebilledeafMellemøstenviadennye

teknologi,denglobaliseredeverdenogviadenøkonomiskevelstand,somgiverdenalmene

dansker adgang til Mellemøsten, vil den orientalistiske metode ses mere sjældent.

Orientalismebygger i høj gradpåmagtforholdetmellemØstenogVesten.Det vil sige at så

snart fortællingerne fra Mellemøsten overdrages til den brede befolkningsgruppe, vil

magtforholdetændresig,ogdermedvilorientalismeikkeværeligesåmarkant idendanske

diskursomMellemøsten.Dertil skaldogpointeres atderkan sesorientalistiske træk i den

nuværende retorikomkringMellemøsten,dader stadigvækhersker etpolitiskmagtforhold

mellem Østen og Vesten. Vi er i Europa blevet mere opmærksomme på orientalismens

virkningogeffektibådeenmellemøstligogeuropæiskkontekst.

b)DanskediskurseromMellemøsten

Selvomorientalismeeretbegrebsomflereogflerevestligeforskere,journalisterogpolitikere

er bevidste om og søger at begrænse, findes der stadigvæk en markant diskurs omkring

Mellemøstenogdenmellemøstligebefolkning i dendanskemediestrøm idag.Denmådevi

beretterogbeskriveretemnepå,kaldesdiskurs.Endiskursbetyderen:

”’samling af talemåder og begreber som tilsammen konstruerer et emne på en bestemt

måde’.”17

Foratpåviseennydiskursellerargumentereforændringeriengældendediskursbedriver

man som forsker diskursanalyse ved at analysere det konkrete sprogbrug i det brede

mediebillede, i den politiske debat eller i det almene dagligdags sprogbrug. Her kan

17 Hussain, Mustafa, Yilmaz, Ferruh og O’Connor, Tim, Medierne, Minoriteterne og Majoriteten – en undersøgelse afnyhedsmedier ogden folkeligediskurs iDanmark, 1997, 1.ed, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Indenrigsministeriet, ForlagetThorup,Københavns.177

14

analyseresudvalgteenkelteord,somoftestbliverbrugtometbestemtemne,deordderikke

bliversagtellerdenmådeordenesættessammenpå i forhold tiletbestemtemne.Altsåer

ordene vi bruger til at beskrive et bestemt emne, f.eks. flygtninge og indvandrere,

Mellemøstenellerdenmellemøstligekulturmedtilatdefineredenoverordnedeforståelseaf

et givent emne, som majoriteten af befolkningen har. Derfor er det vigtigt at undersøge

hvilken diskurs der findes i en dansk kontekst om denmellemøstlige verden, for derefter

længerenedeiopgavenatpåviseomMorgenlandet.dksfortællingertalernedidennediskurs

elleromdenudfordrerdeneksisterendediskurs.

Omfanget af dette speciale tillader desværre ikke at udføre og argumentere

dybdegåendeforenanalyseafdiskurserneomMellemøstenogdenmellemøstligekultur.Men

dajegmenerdetervigtigtatværebevidstomdenpågældendediskursomdenmellemøstlige

kulturikonteksttilMorgenlandet.dksformålogvirke,erdetpåsinpladsathenvisetilMichel

Foucaults klassiske arbejde med diskurs. Foucault var den første forsker der udviklede

begrebetdiskursogfastsatteteoriogbegreberomdiskursersforhold.Specielttoaspekteraf

Foucaultsarbejdeervigtigtatforholdesigtiliarbejdetmeddiskursanalyse,nemligtankerne

bag sandhed og magt. For det første argumenterer Foucault for at de sandheder om

omverdenen, som befolkningen tror på, er en diskursiv konstruktion18. Hvilket vil sige, at

mennesker selv via sproget definerer, hvad der er sandt og falsk i deres livsverden.

Vidensregimer19 kalder Foucault det, når diskurser fastsætter det meningsfulde og det

utænkelige i et samfund og derfor pointerer Foucault, hvorledes diskurser er et magtfuldt

redskabtilatbibeholdeellerforandredissevidensregimerigennemsagteellerusagteudsagn.

Derfindesmangeforskelligediskurstilgange,menjeganvenderheriforlængelseafFoucault,

ErnestoLaclauogChantalMouffespoststrukturalistiskediskursteori,sombetragterdiskurser

som mere abstrakte samfundsmæssige strukturer men samtidig mener, at disse diskurser

skabes, vedligeholdes og forandres i konkret hverdagspraksis. Laclau og Mouffe ser

diskursers konstruktion som et fiskenet af udsagn som tilsammen skaber en overordnet

diskursometgiventemne:

18Jørgensen,MarianneWintherogPhillips,Louise,Diskursanalyse–teoriogmetode,1999,1.Ed,RoskildeUniversitetsforlag,FrederiksbergC.,s.22.19Jørgensen,MarianneWintherogPhillips,Louise,Diskursanalyse–teoriogmetode,1999,1.Ed,RoskildeUniversitetsforlag,FrederiksbergC.,s.22.

15

”En diskurs forstås som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne. Alle

tegneneiendiskursermomenter;deerknuderpåfiskenettet,ogderesbetydningerholdt

fastved,atdeerforskelligefrahinandenpåbestemtemåder.”20

Inden for den danske diskurs om Mellemøsten, mener jeg at man vil kunne tale om to

abstrakte diskurser, som peger i en positiv og negativ retning. Som tidligere nævnt har

Mellemøstenmange forskelligenavne idenvestligeverden,menhvisvikiggernærmerepå

dissetodefinitionerafMellemøsten:

”CivilisationensVugge”21

”Ondskabensakse”22

vil vi tænke på et net af adjektiver, som vi som danskere, forbinder med henholdsvis det

positive eller negative udtryk. Civilisationens vugge forbinder vi generelt med en elitær,

eksotiskograffineretkulturarvsomskabtedenmodernecivilisationsbegyndelse.Tænkervi

derimod på USA’s tidligere præsident GeorgeW. Bushs udsagn efter terrorangrebet d. 11.

September2001omIran,IrakogNordkorea,somudgjordeOndskabensAkseoverforUSAog

dermedden vestlige verden, tænker vi på terrorisme, frygt, krig og had. Selvombegrebet i

førsteomgangbetegnedeenpolitisk taktikomatgå ind i thewaronterror23,blevbegrebet

hurtigtetdiskursivtværktøjibetegnelsenafMellemøsten.

DissenetafdiskurserspinderviombestemteopfattelserafMellemøsten,ogderforvil

jegargumentereforatderfindesenmarkantpositivdiskursomMellemøstenogenmarkant

negativ diskurs omMellemøsten i det danske samfund.Diskurserne eksisterer sideløbende

medhinanden,menkæmpersamtidigomrettentilatafgøresandhedenomMellemøstenidet

20Jørgensen,MarianneWintherogPhillips,Louise,Diskursanalyse–teoriogmetode,1999,1.Ed,RoskildeUniversitetsforlag,FrederiksbergC.,s.3621Udtrykketeropståetivestligeforsker-kredse,ogbetegnermerepræcisSumar,enhistoriskregionidettidligereMesopotamien–idagIrak.UdtrykkethentydertilMellemøstenstidligekulturarv,idagbrugesudtrykketomaltfrapyramiderneiEgyptentilPersepolisiIran.Milton-Edwards,Beverly,ThemandUs:TheUnitedStates,EUandtheMiddleEastiContemporaryPoliticsintheMiddleEast,3.ed,2011,PolityPress,Cambridge,Englands.260.22UdtrykketstammerfraUSAstidligerepræsidentGeorgeW.Bushstaled.29.Januar2002,hvorhanrefererertilIran,IrakogNordkoreasomtheAxisofEvildvs.”staterdergiverstøtteoglytilterrorister”.IdagbrugesudtrykketofteienbrederesammenhængtilatbeskriveMellemøstenmed.FormereomVestensforholdtilMellemøstense:Milton-Edwards,Beverly,ThemandUs:TheUnitedStates,EUandtheMiddleEastiContemporaryPoliticsintheMiddleEast,3.ed,2011,PolityPress,Cambridge,Englands.260.23ThewaronterrorblevetalmindeligkendtbegrebomUSAsindgribeniMellemøstenforatfindeOsamaBinLadenefterterrorangrebetiUSAd.11.September2001.

16

danske samfund24.De to diskurser, som i dette afsnit er sat på spidsen for at klargøre den

polarisering, der findes i de danske diskurser om Mellemøsten, vil i sidste ende skabe et

karikeretogstereotyptbilledeafdetMellemøsten,someksistereridag.

c)Digitalefortællingerpåtværsafkulturer

De sidste par årtier har vi set en udvikling indenfor den journalistiske, akademiske og

videnskabeligeverden,hvorfortællingerneomomverdenenbliveroverdragettildenenkelte

borger (både iMellemøsten og i Vesten). Dermed får den almene danskermulighed for, at

brugederesegenstemmeidenpolitiskedebat.DigitalStorytellingerenafdemåderhvorpå

denenkelteborgersstemmekanblivehørt.Opigennem1990’erneerdigitalstorytellingnået

ud til flere forskellige grene af det amerikanske samfund,men i taktmedat internettet, de

sociale medier og brugervenligheden optimeres i forbindelse med kreative

computerprogrammer 25 stiger fleksibiliteten og lysten til at fremstille små digitale

fortællingerflerestederiverden.Metodenbredersighurtigttiludlandetiløbetaf00’erneogi

Danmarkfølgerflereorganisationerogsåmedpådendigitalebølge.

”More people than ever are sharing their own media, social media engagement now

representsover20percentoftotalinternetuse,manymillionsofhoursarebeingspentby

peopleuploadingpictures,tagginglinkswithcomments,writinglittleblurbs,andyes,once

inawhileuploadingavideotheymadethemselves.Manymorepeoplearewakinguptothe

poweroftheirownvoiceinthemedia,andarefindingthemeanstoexpressthemselves,for

themselvesandtheircommunitiesthroughthenewmedia.”26

TheWorldWideWeb handler om at dele. Dele viden, dele overbevisninger og (især på de

socialemedier) at dele sin egen fortælling. Derfor bruger flere og fleremennesker verden

overderes stemme til at fortællederesegenhistoriemedord,billederog lydpåde sociale

medier.Indenfordetsidsteårstidharisærtoprojekteromhandlendedigitalstorytellingfået

en del opmærksomhed i medierne i Danmark og disse to projekter har jeg fulgtmed i på

sidelinjen. Jegmener,detervigtigtat inddragede toprojekterChallengeMyStoryudførtaf

24Jørgensen,MarianneWintherogPhillips,Louise,Diskursanalyse–teoriogmetode,1999,1.Ed,RoskildeUniversitetsforlag,FrederiksbergC.,s.2225HertænkespåudviklingenafprogrammersåsomiMovie,AdobePhotoshopogGaragebandtilApple’smac-computere.26Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.4

17

Digital StoryLab27og Stories Untold udført af C:ntact28her, fordi det vil give et indtryk af

hvilkenudviklingvores fortællinger fraMellemøstenhargennemgået.Derudovermener jeg

også,atdetervigtigtførstatgiveeksemplerpåhvordandanskeorganisationer,somarbejder

meddenpersonligefortællingognarrativerprofessionelt,vælgeratudformedisseprojekter,

da jeg senere i dette speciale vil gennemgå min egen produktproces i forbindelse med

udviklingenafMorgenlandet.dk.

Begge projekter ledes af danske organisationer (DigitalStoryLab ogC:ntact), som har

startetetdigitaltstorytellingprojektiMellemøsten.Projekterneønskeratfokuserepådendel

afdigitalstorytellingmetoden,somomhandlerbegrebetempowerment29ogdermedviljentil,

atdeudvalgtefortællerebrugerderesegenstemmeidetgivnemellemøstligelandsoffentlige

debat.StoriesUntoldarbejdermedemnetkøn,dadeønskeratgivekvinderfraseksforskellige

landelovtilatfortællederesegenhistorie,omhvordandeteratværekvindeiJordan,Oman,

Tunesien,Palæstina,LibanonogEgypten.Hersættesderfokuspåatskubbetildenoffentlige

diskursomkringkvinderidearabiskelande,vedatproduceresmåkortedigitalefortællinger,

somkvinderneselvfilmermedderessmartphones.

”(…)theprojectaspirestopopulariseanddemocratisethismethodoffilmmakinganduseit

asacatalysorofvisualisedpersonalstorytellingofpeopleallovertheworld.”30

Enstordelaffilosofienbagveddigitalstorytellingeratudbredemetodentilnyefortællere.

Det er hovedbudskabet for Stories Untold at dette lille udkast af digitale fortællinger, som

C:ntactsammenmedsekskvindeligefilminstruktørerogtolvmellemøstligekvinderharlavet,

skal væremed til at give andre kvinder iMellemøsten lyst til at fortælle deres historie via

digitalstorytelling.C:ntactskriverderforpådereshjemmesidesomnævnticitatetovenfor,at

projektetermedtilatgøremetodenpopulæriMellemøstenogdemokratiserefilmskabelse.

27DigitalStoryLab(CopenhagenCenterforDigitalStorytelling)harisamarbejdemedKvinFo,etjordanskwebmagasin,7iber,ogetjordanskteater,Al-BaladTheatre,gennemførtfleredigitalstorytellings-workshopiAmman,Jordan.Foratsedefremstilledefilmafungejordanerese:www.challengemystory.com28StoriesUntoldharisamarbejdemedseksprofessionellefilmskaberefraMENA-regionenfremstillet12filmfraheleMENA-regionen.Formereomsamarbejdetogprojektetse:http://www.contact.dk/international/the-middle-east/stories-untold.aspx29BegrebetempowermentbliverforklaretyderligereispecialetsdelomDigitalStorytellinginæsteafsnit.30C:ntact,StoriesUntold,http://www.contact.dk/international/the-middle-east/stories-untold.aspxd.5.August2016

18

OgsåChallengeMyStory, somhavde base i hovedstadenAmman i Jordan, beskæftigede sig

medbegrebetempowermenttilungekvinderogmændiJordan,hvordefikmulighedenforat

fortælle deres egen livshistorie til et bredt publikum31. Dermed satte de fokus på de

eksisterendemenoftetabuiseredeforskellemellemmændogkvinderiJordan.

”Fourteen. I go tomy friendshouse.Mum?Are these shorts too short?No, theyare fine,

don’tworry, fromthecartothehouse, fromthehousetothecar.Checklistdone.Mother

approved. I get to Basmas house and we decide to rent a movie. Ahh, but I’m wearing

shorts!Don’tworry,fromthecartothestore,fromthestoretothecar.Amansuddently

approachesandskulks:youareagirlwithlittlemanners,howdareyoubewalkingaround

showingyourlegs!Stunned.Whoareyou?WhatdidIdo?Whatgivesyoutherights?Iwalk

away,sweapingthemomentundertherug.”32

Rawan Zeine fortæller her i et brudstykke fra sin digitale fortælling, om hvordan det er at

vokseopsompige iAmmanoghele tidenværebevidstomsinpåklædning.Her italesætter

Zeine sine frustrationerover at skulle tænkepå sinpåklædningogplanlægge sit tøjvalgpå

grund af de kulturelle og religiøse normer, som hun føler sig underlagt af som jordansk

kvinde.Derforerhunyderstbegejstretfordenworkshop,somDigitalStoryLabharfaciliteret

iAmmanogbetragterdigitalstorytelling,sometvigtigtredskabtilatskabedialogpåtværsaf

kønnene:

”Ithinkthemostempoweringthingintheproceswastolikesitwithyouremotions,likeit

asitis.Ifeltiswasaveryrawprocess,inthatway(…)Itcandefinitelybeusedasatoolto

createdebate (…) It’s a reallygoodway tohavea conversationgoingbasedona single

story.”33

Således udtaler Rawan Zeine sig til et interview foretaget afDigital StoryLab under deres

workshopiAmmani2015.FlereafdeandrefortælleresdigitalehistorierharfåetZeinetilat

undresig,stillespørgsmålogligefremfølevredevedenkelteafvisningerne,ogderformener31ChallengeMyStorysdigitaleproduktererblevetvistpåenfestivaliAmman:HakayaStorytellingFestivalogefterfølgendevedflereseminarer,kurserogworkshopsiDanmark.32Zeine,Rawan,Undertherug,1:02,www.challengemystory.com33Zeine,Rawan,Interview:Genderisanexperience!,00:50,www.challengemystory.com

19

hun, at det er en god måde at skabe debat på og samtidig kunne forstå hinandens

livsverdener,somnoglegangekanværeekstremtsværeatsættesigindi.Detatstyrkeviljen

til at handle selv, debattere eller bare lade sin stemme blive hørt er begge projekters

hovedformålmedatopretteogfuldføredetodigitalestorytellingsworkshops.Derforerdet

ogsåmålgrupper,somikkebliverhørtsåofteimedierne,derigennemdedigitalefortællinger

fårderesstemmehørtidissetoprojekter.

Dissetodigitalstorytellingprojekter,somerudformetafdanskeorganisationer,ønsker

atdemokratisererettentilattaleforsigselvogsamtidigreflektereoversitegetlivogverden.

Digital Storytelling er via den teknologiske udvikling og vores globaliserede verden derfor

blevetetværktøjtilbådeatforståsitegetlivogsamfund.Samtidigerdetogsåetværktøjtilat

fortælleomdettepåtværsafkultureroglandegrænser.Digitalefortællingerersåledesblevet

enmådeatfortællesineinderstefølelserogfrustrationertilheleomverdenenpåforatsætte

fokus på marginaliserede, undertrykte og glemte befolkningsgruppers udfordringer i det

moderneMellemøsten.

4.2Digitalstorytelling

”Listendeeply.Tellstories”34

I1994startedekunstaktivistenogteaterproducerenJoeLambert,sammenmedsinkoneNina

MullenogkollegaenDanaActley,CenterforDigitalStorytellingop.Medovenståendemantrai

baghovedet var det meningen, at dette skulle være et sted hvor deres metode digital

storytelling skulle tages i brug. Allerede før den teknologiske udvikling havde stiftet

bekendtskab med Web 2.035, hvor internettet og de sociale medier opstod, startede Joe

Lambertenmetode tilatproduceredigitalehistorier, somsidenhenblevbrugtaf lignende

organisationeroverheleverdenen,herunderbl.a.DigitalStorylab36vedAalborgUniversiteti

København.

34Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.1.35Thumin,Nancy,”It’sgoodforthemtoknowmystory”-CulturalmediationastensioniLundby,Knut,DigitalStorytelling,MetiatizedStories,2008,PeterLangForlaget,NewYork,s.8536FormereomDigitalStorylabsarbejdeiDanmarkogudlandetse:www.digitalstorylab.com

20

Digitalstorytellinggårudpå,atdenenkeltedeltagerudtrykkersinegenpersonligefortælling

igennemenkortfilmbeståendeaftale,billederoglyd,somskabessammenmedentilknyttet

facilitator. Først bliver fortælleren bedt om at nedskrive sin egen personlige fortælling.

Fortællerendeltagerienskriveworkshop,hvorenaføvelsernebeståriatlæsesinfortælling

højt for de andre på workshoppen – dette kalder Lambert story circles37. Derefter bliver

historien finpudset, således at den til sidst kan optages til digital brug. Når den verbale

fortælling er færdig, bliver fortællingen bagefter sammensatmed billeder, film og lyd, som

fortælleren selv har optaget (enten i forvejen eller under selveworkshoppen). Det visuelle

udtrykbruger fortælleren til at sættebådeabstrakteogkonkretebillederpå sin fortælling.

Dervedbliverdenpersonlige fortælling fortalt i tale,billederog lyd til en lillehjemmelavet

kortfilm. Hjemmelavet skal forstås således, at det er fortælleren som selv producerer

kortfilmen.Dvs.at fortællerenbådenedskriverhistorien, læserdenhøjt for facilitatorenpå

workshoppen, indtaler filmen på en optageenhed, udvælger film, billeder og lyd fra egne

privateoptagelserogtilsidstsammensætterdetheleietvideoredigeringsprogram.Endigital

fortællingerfortællerensegenfortælling,derforbesidderfortællerendetfuldeejerskabover

denproduceredefilm.

IDanmarkerdigital storytelling ikkeenalmindelig anvendtmetode i det akademiske

miljø. Metoden balancerer imellem et kunstnerisk produkt og et værktøj, til at indsamle

brugbartakademiskdataforatafdækkeenkonkretproblemstilling.MenLambertpointereri

en samtale med fire amerikanske universitetsprofessorer i bogen Digital Storytelling:

CapturingLives,CreatingCommunity,atdigitalstorytellingligefrastartenaf(iUSA)harværet

tætknyttettildetakademiskemiljø,ogatmetodenharværetanvendtpåflereamerikanske

universiteterfrastartenaf38.

a)Lambertsdigitalefortælling

CenterforDigitalStorytellingharudvikletogtilpassetmetodendigitalstorytellingistartenaf

90’erne. Men dermed er det ikke sagt, at de har lagt beslag på anvendelsen af metoden.

LambertogActleybetegnermetodensom:

37Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.70.38Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.175

21

”(…) a movement decicated to de-centering authority, finding an authoritative self-

definitionhasprovedelusive.”39

Enbevægelse, somsigtermodatgøre fortællingerdemokratiskeog ikke-autoritære.Derfor

har Lambert og Actley ikke nedsat et fast regelsæt for hvordan digitale fortællinger skal

indsamles, produceres og distribueres men i stedet oprettet nogle guidelines i forbindelse

medCenterforDigitalStorytellingsarbejde,somskaldefinere,hvadendigitalfortællinger:

1. Historien skal være personlig. Hermed sagt at fortællingen skal dele en personlig

livshistorie,somgøratpublikumføler,atdeopdagernogetnytomdenneperson.

2. Første-persons fortæller. Historien fortælles i jeg-form og består af personlige

refleksionerovergivnesituationerogoplevelser.

3. Omhandler en oplevet situation. Lambert beskriver det her som a lived experience40.

Dvs. oplevelser fra historiefortællerens eget liv, som evt. opdeles i scener, hvis der

fortællesomflereepisoder.

4. Fotosoverfilm.Lambertanbefaleratbrugebilleder istedet for film,dadetskaberet

mereroligtvisuelttempo,somikkedistrahererlytterenfrafortællingen.

5. Lyd – de fleste digitale fortællinger bruger baggrundslyd eller musik til at sætte

stemningeniforholdtilfortællingen.

6. Længde. Digitale fortællinger varer ca. fem minutter ifølge Joe Lambert guidelines.

Optimalt2-3min.

7. Proces over produkt. I digital storytelling er den personlige udviklingsproces det

vigtigsteelementforatfærdiggøreetbrugbartprodukt.41Historiefortælleren,hardet

fulde ejerskab over fortællingen. Derfor er det vigtigt helt fra starten at skabe den

følelsehosfortælleren.

Dissesyvpunkterbetegnerdet,somCenterforDigitalStorytellingkaraktiserersomendigital

fortælling. Lambert sætter rammen forhvadderbetegner endigital storytelling,mendisse

punktererdogfrietilatgradbøjesiforholdtilkontekstogsammenhæng.39Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.3740Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.3841AllesyvpunkterertagetfraLambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.37-38.Foruddybelsesekapitlet:TheWorldofDigitalStorytelling.

22

b)Syvtrintilendigitalfortælling

Efter at have defineret hvilke guidelines, Center for Digital Storytelling har opsat for det

færdige produkt, vil jeg nu kigge nærmere på selve processen op til det færdige produkt.

Lambertbeskriverdetsom:TheSevenStepsofDigitalStorytelling42,hvilket ienamerikansk

sammenhængklingerhenad religiøs frelse.Menprocessen i forbindelsemedatudvikle en

personligdigital fortælling,ersomtidligerenævntogsåenpersonligudviklingsproces,hvor

fortællerenreflektereroversinlivshistorieellerskelsættendeoplevelser,somkræveretdybt

indblikiegnefølelser,tankerogoplevelser.

Deflestearbejdermeddigitalstorytellingviaworkshops,hvoretholdaffortællereoveretpar

dage udvikler, sammensætter og afslutter deres egen digitale fortælling med hjælp fra de

facilitatorer, som står forworkshoppen.Center forDigitalStorytellinghar i den forbindelse

udvikletsyvtrin,somfacilitatorernegennemgårfor fortællernepåworkshoppen,såledesat

processenblivergjortklar frastart tilslut.Forat forståprocessenbagvedmetodenønsker

jegheratgennemgådesyvtrin,somforløberunderentypiskdigitalstorytellingworkshop.

”Foreachandeverystoryteller,weare focusedoncreatingastorythat feelsuniqueand

powerful.Uniqueinthatweheartheauthordescribetheeventsandissuesofthestoryina

way that is only theirs toprovide, that theperspective feels like it emerged fromhonest

self-reflection. Powerful in that we want the stories to give an intimate glance at the

struggle theauthor faced in reacting to events, how the events changed them. (…)After

asking ’What’s the storyyouwant to tell?’, ournextquestion is ’Whatdoyou thinkyour

storymeans?’”43

Lambertpointerertilatstartemed,atdetførsteskridtmodengodfortællingeratfindeudaf

hvilkenhistoriemangernevil fortælle.Menendnuvigtigereogsåat findeudafhvaddenne

fortællingbetyderforenselv.HankalderførstetrinforOwningyourInsights,hvoriderligger

enbevidsthedomkringhvilketbudskab,manønskerat lægge i sin fortælling.Hvadbetyder

fortællingen for mig og mit liv? Hvorfor vil jeg gerne fortælle lige præcis denne historie?

Første skridt på vejen til en digital fortælling er derfor at nedskrive første udkast til en

fortælling.42Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.5343Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.54

23

Derefter fortælles den til det, som Lambert kalder en story circle. I fortællekredsen

oplæseshistorienfordeandredeltagere,hvorefterdergiveskritiktilhverenkeltdeltagerfra

de andre fortællere og facilitator. Lambert beskriver fortællekredse som trygge og private

fora,hvorhananbefaleratfortællesinhistorie,ligesommanvillefortællehistorientilengod

venellerenkæreste–medetminimumafkontekstogetmaksimumafligefremhediforhold

tilselveoplevelsen44.Påworkshoppenerdetenafdevigtigstefaser,atdelesinhistoriemed

deandrepåworkshoppenogdermedfåfeedbackpåhvilkeelementerihistorien,somvirker

oghvilkedereruklare.Atdeltageienfortællekredskanoftevirkegrænseoverskridendefor

mangefortællere,nårdeforførstegangskallæsederesfortællingopforandre,somikkehar

kendskabtilderesprivatelivogverden.DettetrinhedderOwningyourEmotions iLamberts

guide, hvilket er næste del af processen i en digital fortælling, hvor det er vigtigt for

historiefortællerenattageejerskaboversineegne(nuafslørede)følelserogdermedsinegen

historie. Fortællekredsen vil gøre budskabet klarere for fortælleren, som vil give et godt

grundlagforatarbejdevideremedfortællingen.

Eftermanharklargjort,hvadhistorienegentligbetyderforhistoriefortælleren,ertredje

trinatfindeudafhvorthemomentofchange45liggeriselvefortællingen.Detsåkaldtepointof

no return (som man på dansk ville kalde vendepunktet), er der hvor historien tager en

drejningideneneellerandenretning.Entenændrerhovedpersonensigellersåskerderen

brat ændring i historiens udvikling. Indenfor digital storytelling er the moment of change

væsentligtatfinde,fordidethjælperfortællerenmedatbrydehistorienopideleogdermed

værebevidstomhvilkedeleaffortællingen,derillustrererhvilkefølelserogtanker.Hergøres

detklarthvilkedele,derskalmedidetendeligeudkast,oghvilkedeledereroverflødigeforat

fortælledengivnehistorie,ogforatpublikumkanforståden.

Efter at fortælleren har fundet frem til essensen af sin egen fortælling, bliver næste

skridtpåvejen,detsomLambertbetegnersom:SeeingYourStory.Fortællerneanbefalesaltid

iførsteomgangatskrivehistorienned,udenattænkepåbillederoglyd.Fordifortællereneri

skrivefasen af den digitale fortælling, vil det kunne begrænse fortællerens hukommelse og

motivation, hvis fortælleren kun tænker på situationer, hvor der findes billede- og

filmmateriale, der kan bruges til at illustrere fortællingen visuelt. Men når historien er

nedskrevetogskrevetren,såbegyndermanattænkepåhvilkebillederogfilm,dervilkunne44Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.5545Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.60

24

illustrerehistorienbedst.Herskelnesmellemexplicitimageryogimplicitimagery46–explicit

betyder at billedet, der vælges, illustrerer det, der høres i fortællingen. Implicit betyder, at

manbenytteretmereabstraktbilledsprog, til at illustrerebestemte følelserog tanker, som

fortælleren associerer med den givne fortællesituation. Hvis der f.eks. tales der om et

barndomshjem, kanmanmed eksplicitte billeder vise et billede af selve huset eller ved at

vælge implicitte billeder vise et billede af de marmelademadder, man altid spise i sit

barndomshjem eller det træ i baghaven, man altid byggede hule i, for f.eks. at vise at

barndomshjemmetsymboliseredetryghedogstabilitet.

Når man har udvalgt billeder, film og indtalt sin voice-over er det derefter tid til at

bestemmesigfor,omderskalværeunderlægningsmusikellerbaggrundslydpådendigitale

fortælling. Disse valg eller fravalg af musik og lyde er med til at færdiggøre og afrunde

fortællingenogvilkunneunderstrege stemningen i fortællingen.Detvil sigeatherudføres

Lambertsfemtetrinpåvejentilendigitalfortælling:HearingYourStoryogdereftererdettid

tiltrinnummerseks:AssemblingYourStory.Helefortællingenskaltilslutsættessammentil

enlilledigitalfortællingpå2-5min.Detteerentidskrævendeproces,menogsåherhvorden

digitalefortællingkommertillive,ogfortællerenserhvorarbejdetførerhen.

Trinnummersyvpåvejenmodendigitalfortællingerdelingenafensegenhistoriemed

andre.Nu erproduktet færdigt og klart til at blive vist til de andredeltagere, til familie og

venner eller andre interesserede. Det er ikke nødvendigt at dele de digitale fortællinger

offentligt,mendeter titårsagentilat fortælleremeldersig tilatdeltage idisseworkshops.

Fortællerneharenhistoriepåhjerte,hvordetefterfølgendevilværeenstorsejr,udfordring

ellerforhåbningatkunnedelesindigitalefortællingmedandre,ogvisederesegenpersonlige

udviklingsprocesfrem.

c)Empowerment-begrebet

Nårmanbeskæftigersigmeddigitalstorytellingogdermedprocessenbagmetoden,erderet

udtryk som dukker op i de fleste projekter, der er lavet med digital storytelling, nemlig

begrebet empowerment. Oversætter man udtrykket empowerment til dansk betyder det:

selvstændiggørelseellerbemyndigelse47.Dogerdetsværtatoversætteordetdirektetildansk,

davimangleretord,derudtrykkersammeaktivitet,somordetbeskriverpåengelsk.Derfor

vil jeg løst oversætte ordet til: styrken til at handle selv. Joe Lambert mener, at digital46Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.6247www.ordbogen.comSeptember2016

25

storytelling egner sig godt til at få befolkningsgrupper i tale, somnormalt ikke vil have de

store retoriskeegenskabereller som ikkeharmuligheden foratudtale sig i offentligheden.

Digitalstorytellinggiverudsattegrupperisamfundetstyrkentiltaleforsigselv.Metodener

godtilatitalesættetabuiseredeemnersåsomkvinderettigheder,seksualitet,misbrug,sygdom

osv. Derfor kalder Lambert også digital storytelling for ”a transformational experience”48.

Udtrykketkannærmestlydesometudsnitafenterapeutiskhelingsproces,hvilketogsåerdet

indtrykmanfår,nårmanlæserJoeLambertsbog.Dettransformativeaspekterenstordelaf

praksissen omkring digital storytelling for den enkelte fortæller, derfor er det en

tidskrævende og emotionelt udfordrende proces at opbygge en digital fortælling for den

enkeltefortæller.Begrebetempowermentkanbådebetegnedenudviklingsprocesdenenkelte

fortællergennemgårvedatlaveendigitalfortælling,mensamtidigvil jegmene,atbegrebet

ogsåkanbrugestilatbeskrivedetydreformål,somopfordrerpublikumtilathandleefterat

havesetendigitalfortælling.

”The story form invites the audience to consider issues, to have a deeper sense of why

somethingisimportant,andthatnaturallyorientspeopletoconsidertheideaorapproach

totheexperience.Motivationalcommunicationisallaboutstorytelling,andtherightstory

caninspiresomeonetogetupandact,tochangetheirposition,togetothersinvolvedina

cause.”49

Fortællerensformålmedatproduceredigitalefortællingererofteatopfordremodtagerneaf

produktet tilatopdagenyeproblemstillinger,oplyseompersonligeoplevelserellerpåvirke

den politiske diskurs for dermed at inspirere publikum til selv at handle, ændre eller

involveresigidetgivneemne,sombelysesidendigitalefortælling.Empowermentbegrebet

dækkersåledesoveratgivefortællernestyrkentilatfortællederesegenhistorieogdermed

tageejerskaboverderesliv,identitetogverden,mensamtidigogsåatgivemodtagernelysten

ogmotivationentilselvattageejerskaboverderesliv,identitetogverden.

d)Digitalerejsefortællinger

Joe Lambert beskriver hvorledes der findes mange forskellige former for personlige

fortællinger;fortællingeromenbetydningsfuldperson,fortællingeromenvigtigtbegivenhed,48Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.7049Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.127

26

omstedermanharboet,ellerbesøgt,fortællingeromarbejde,ellerenprofessionelkarriere.

Herunder nævner Lambert den form for personlig fortælling, som han kalder Adventure

Stories50,somjegoversætterløsttilrejsefortællinger:

”All of us who travel know that the experience is usually an invitation to challenge

ourselves, to change our perspective about our lives, and to reassessmeaning.We often

returnfromtheseexperienceswithpersonalrealizations,andtheprocessofrecountingour

travelstoriesisasmuchaboutsharingthoserealizationsassharingthesenseofbeautyor

interestintheplacevisited.”51

Her beskriver Lambert, hvordan der ved rejsefortællinger er to vigtige faktorer, som

historiefortællerenønskeratviderebringetilpublikum.Pådenenesideønskerfortællerenat

dele oplevelsen om det besøgte lands skønhed og sin interesse for landets kultur. På den

andensideønskerfortællerenatdelesinetankeromdepersonligeerkendelser, fortælleren

selvharopdagetviasinrejseudiukendtland.

Dertil skal det afslutningsvis pointeres, at når man beskæftiger sig med digitale

rejsefortællinger må man også klargøre nogle praktiske forhold, som kan komplicere

processen. For det første vil det være sværere at samle et hold til en workshop, fordi de

rejsendevilhavebehovforatproducerederesegenfortællingligeefterdereshjemkomst,og

såledesvildetværesværereatkoordinerebestemtedatoertilenworkshop.Dernæstvildet

værebelejligtatinformerefortællerenomprojektetindenafrejse,darejsendeikkealtidnår

atfilmeogtagebilleder,damantypiskeropslugtafdemangeoplevelser,manharhverdagpå

en rejse. Derimod vil der være rejsende som dokumenterer hele deres tur, og derfor vil

digitale rejsefortællingeroftehavemegetbilledmaterialeatvælgeud fra.Nårmanarbejder

med digitale rejsefortællinger, er det derfor vigtigt at være opmærksom på de praktiske

forholdomkringplanlægning,procesogprodukt,dadendigitalefortællingherafgrænsestil

athandleomenbestemtoplevelseifortællerensliv,nemligrejsen.

50Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.2051Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.20

27

5.MetodeIndenvibevægerosvideretilanalysenafMorgenlandet.dksdigitalefortællinger,viljeggerne

knytte et par ord til min tilgang ved indsamlingen af empiri. Metoden digital storytelling

bestårefterminmeningbådeafetindreogetydreaspektfordenenkeltefortæller.Hvilketvil

sige,athverfortællergennemgårenindrepersonligudviklingsprocesunderarbejdetmedsin

personlige fortælling. Samtidig er der et ydre formål, somhver enkelt fortæller harmed at

deltageietdigitaltstorytellingprojekt.Såledesvardetvigtigtformigatindsamleempiriom

fortællernes egen proces som første-gangs-brugere af metoden og samtidig at undersøge

deresformåloghensigtmedatbidragemedendigitalfortællingtilMorgenlandet.dk.Derfor

var det vigtigt at anvende flere forskellige metodeværktøjer for at skabe en uddybende

forståelseafforskningsfeltet.Minempiribestårderforafdeltagerobservationerfradeenkelte

fortælleresfortælleforløb,interviewsmedhverenkeltfortællerogdefirefortælleresfærdige

digitalefortællinger.

Frastartenafønskedejegattilstræbeenfænomenologisktilgang52tilmitforskningsfelt.

Jegønskedeikkeatpåvirkefortællernesformålmedatdeltageiprojektet.Derforsøgtejegat

skabeenåbenrammeforhvilketfortælleforløb,derkunneudfoldesig.Jegfortaltefortællerne

omLambertsguidelinestilendigitalfortælling,menderudoveropfordredejegfortællernetil

atbidragemedderesheltegenfortællingafderesstudieopholdiMellemøsten.Fortællerneså

ingeneksemplerpåtidligeredigitalefortællingerlavetiforbindelsemedandreprojekter.De

var de første der bidrog med en digital fortælling til Morgenlandet.dk, og derfor var den

eneste bundne regel, at de skulle fortælle om en oplevelse fra deres eget studieophold i

Mellemøsten. Derfor har jeg via denne åbne tilgang til feltet og fortællernes arbejde med

metoden fået indsamlet empiri, som afspejler konkrete udfordringer og fordele ved hver

fortællersforløb.

Dertilmådetogsåtilføjes,atderkanforekommekomplikationervedbådeatpåtagesig

rollensomprojektlederafMorgenlandet.dk,somønskeratudvikleetbæredygtigtproduktog

samtidig påtage sig rollen som observator, der ønsker at indsamle empiri fra et

forskningsområde. Igennem hele processen var jeg opmærksom på konflikten ved denne

dobbeltrolle og søgte på bedste vis at forholde mig objektivt og observerende under52Denfænomenologisketilgangsøgeratbeskriveforskerensdirekteoplevelserudennogenovervejelseromoprindelsenellerårsagentilengivenoplevelse.Hovedbegrebeterobjektivitetogoplevelsesbevidsthed.Formereomfænomenologienshistorieogmetodese:Brinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.217

28

fortællernes forløb.Optimalt skulleprojektlederrollen væreudliciteret til tredjepart, for at

jeg selv ville kunnebedrive en fuld objektiv analyse af forskningsgenstanden,men grundet

småmidlervardetteikkemuligt.Derformålæseren,ligesomjegselv,værebevidstomdenne

dobbeltrollevedbrugenafdenindsamledeempiriianalysen.

a)Deltagerobservation

”Imidlertid indebærer deltagerobservation at man som forsker udfører begge dele

samtidigt – at man altså er deltagende i de aktiviteter, som udføres i den observerede

praksis, men at man også andre gange mere fungerer som fluen på væggen, som på

afstandobserverer.”53

Da min hensigt var at indsamle empiri om de fire fortælleres fortælleforløb og brug af

metodendigitalstorytellingsomværktøjtilatformidlerejsefortællingerfraMellemøsten,var

det et naturligt valg at supplere mine interviews med deltagerobservation igennem hele

forløbet med fortællerne. Lektor i Kommunikation Thomas Szulevicz, beskriver i bogen

KvalitativeMetoder,hvorledesdeltagerobservationkanværemedtilatåbneetforskningsfelt

opogbidragemedvidenom”(…)menneskeligeoplevelser,erfaringsprocesserogdetsocialelivs

karakteristika”54.Da jeg var yderst interesseret i de fire deltageres erfaringer under deres

fortælleforløb og processen omkring at gå fra ide til færdigt produkt, var det oplagt at

observeredeltagernesarbejdemedmetoden.Derforbestodmindeltagerobservationafbåde

endeltagendeobservatoriforbindelsemedminemødermedfortællerneunderforløbet,men

ogsåsituationerhvorjegprimærtobserveredederesskriveproces,udvalgafbillederogfilmog

arbejdemedsammensætningenafproduktet.Viadeltagerobservationenkunnejegobservere

detdeltagerneikke-italesatte,somdeikkereflekteredeoverogdenkonkretearbejdssituation

forhverenkeltdeltager55.

b)Detkvalitativeforskningsinterview

Efter endt forfælleforløb interviewede jeg hver fortæller enkeltvis, for at høre om deres

refleksioner ifm. processen og hvorledes det var at arbejde med metoden. Ifølge Lektor53Szulevicz,Thomas,Deltagerobservation,iBrinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.8354Szulevicz,Thomas,Deltagerobservation,iBrinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.8455Szulevicz,Thomas,Deltagerobservation,iBrinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.87

29

Thomas Szuleviczs giver det ens forskningsdesign større validitet at bruge flere kvalitative

metodertilatbelyseetemne.Interviewetkanbrugestilgiveinterviewpersonenmulighedfor

atforholdesigtilenrækkeforholdomemnet,somen:”retrospektivkonstruktionafensitueret

oplevelse.” 56 . Mine interviews med fortællerne belyste deres intentionelle og bevidste

overvejelser omkring processen. Derformente jeg, det var vigtigt både at observere deres

konkrete arbejdemedderes digitale fortælling via deltagerobservation for derefter at høre

om hver enkelt deltagers egne refleksioner omkring forløbet via et uddybende interview.

Således var detmuligt bagefter at holde disse tometoder op imodhinanden i analysen af

fortællingerne for at konkludere om de to metoders data stemte overens eller modsagde

hinanden.

Formålet med at foretage interviews med deltagerne efter endt forløb var klart og

konkret–atkortlæggederesprocesogspørgeindtilderesoplevelseafforløbet.Vedhjælpaf

semistrukturerede interviews57udførte jeg en samtale omkring forløbet med hver enkelt

fortæller,hvorjeghavdenogleenkeltespørgsmål,menellersfulgtejegoppåderesudsagnfor

at uddybe deres tanker og refleksioner over forløbet. Jeg ønskede at bevare det åbne

perspektivpåforskningsfeltet,ogdadefirefortællersforløbudvikledesigforskelligt,virkede

detnaturligtatgivedeninterviewedemulighedforselvatbeskrivesineoplevelser,erfaringer

ogtankeromkringfortælleforløbet.

Efterfølgende har jeg transskriberet alle fire interviews ud fra mine optagelser af

interviewene58.Såledeskunnejegkommetilatanalyseredeltagernesudsagnidybdenogder

ud fra sammenligne deres opfattelser af fortælleforløbet. Her bliver det klart, at der er to

emner, som ligger alle fire fortællere på sinde, nemlig det ydre og indre aspekt af digital

storytelling –deltagernes egenpersonligeudviklingogderes formålmedatdeltage.Denne

interviewanalyse har efterfølgende dannet grundlag for min analyse, hvor de to andre

forskningsmetoder som anvendes i dette speciale har ageret supplerende og støttende

grundlagforminekonklusionerianalysennedenfor.

56Brinkmann,SvendogTanggaard,Lene,Interview,iBrinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.3757Kvale,Steinar,Interview–Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview,1997,1.ed,HansReitzelsForlag,Københavns.12958Allefireinterviewservedhæftetsombilagtildettespeciale.

30

c)Deltagernesdigitalefortællinger

Defirefortælleresfærdigeproduktervilogsåindgåsomempiriiminanalyseaffortællernes

proces.Fortællingerneillustreredeltagernesegenpersonligestemme,privatebillederogfilm

fra deres rejse, og derfor vil de færdige produkter kunnebidragemedkonkrete citater om

følelserogtanker,somfortællerenønskeratviseomverdenen.Dedigitalefortællingerbruges

i denne analyse af digital storytelling til at påpege det ydre aspekt af digital storytelling,

hvorimodinterviewsogdeltagerobservationgiveretindbliki fortællerensindreproces.Det

færdigeproduktgiverosvidenomhvorledes fortællerenønskerat formidlestudieopholdet

ogdermedportrættereMellemøstenpåenbestemtmåde.Detervigtigtatbrugededigitale

fortællinger som empiri i denne analyse for at sammenligne interviewpersonens udtalelser

omformåletmeddeltagelsenmeddet færdigeprodukt.Depersonlige fortællingererderfor

individuelle billeder på Mellemøsten, som vil kunne bruges til at generere data omkring

fortællerenformålmedatdeltageiprojektetogsamtidiggivedetaljeretvidenomdeltagerens

indre livsverden. Endvidere vil der ved at bruge de færdige fortællinger som empiri i

nedenståendeanalyse,kunne indsamlesdataomkringmetodenstekniskeudfordringer,valg

afbilleder, filmog lyd.Såledesvilmankunnereflektereoverdenpersonlige fortællingog i

ligesåhøjgradoverdenvisuellefortælling,somdigitalstorytellingbeståraf.

Såledeserdertredelkomponentersomkomplementererhinandeniminindsamlingaf

empiritilatbesvareproblemstillingenidettespeciale.Komponenterneerallemedtilatgive

ethelhedsbilledeafprocessenbagveddigitalstorytellingogformåletmedatfortælledigitale

fortællinger. Det vil sige at alle tre bidrag til empirien indgår i et blandingsdesign59 i

nedenstående analyse og vil derfor blive sammenvævet igennem hele analysen. Valget af

metodegivermigmulighed foratanalyserebådedebevidsteogubevidstehandlinger, som

deltagerneiprojektetforetog.Derforviljegianalysenkunnegiveetbredttroværdigtbillede

afprocessenbagdigitalefortællingerogfortællernesmålsætningermedatdeltageiprojektet

Morgenlandet.dk,vedatanvendeflereforskelligemetodetilgange.

59Frederiksen,Morten,MixedMethods-forskningiBrinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,s.203

31

6.Analyse

6.1Morgenlandet.dkDigitalstorytellingkanbrugestilatbeskrivealleslagsnarrativefortællinger,somerlavetved

hjælpafcomputerteknologi.DerformenerDanaActleyogJoeLambertikke,atdeharpatent

på metoden og brugen deraf. Professor i digitale medier John Hartley beskriver således,

hvordanhandefinererogbrugertermendigitalstorytelling:

”(…)It refers only to the practice whereby ’ordinary people’ participate in hands-on

workshops using computer software to create short personal films that privilege self-

expression; typically narratives of realisation of identity, memory, place and aspiration.

DigitalStorytellingfillsagapbetweeneverydayculturalpracticeandprofessionelmedia

thatwasneveradequatelybridgedduringthebroadcastera.”60

Hartley beskriver her, hvordan digital storytelling udfylder det rum på den ene side de

personligedagligdagshistorier,sommenneskerkommunikerertilhinandeninternt,ogpåden

anden side de professionelle historiefortællere, som f.eks. producerer dokumentarfilm eller

dybdegående journalistiskhosdestoredagblade.Digital storytellingudfylderdet rum, som

befinder sig mellem det professionelle og det private. Sammensmeltningen bliver til en

personlig fortælling, med et ofte politisk og oplysende budskab. Den private og offentlige

fortælling i endigital fortællingerkerneværdierne i endigital fortælling.Derudovervilder

efter både Lambert og Hartleys udsagn være mulighed for at forme, udvikle og tilpasse

metoden selvstændigt efterfølgende ud fra egen kontekst, muligheder og udfordringer. De

digitale fortællingerproduceret tilMorgenlandet.dkersåledeskonstrueretviaselvstændige

forløbmedhverenkeltfortæller,udfrafortællerensegnebehovoglyster.

Idenneanalysesætter jegfortællernesselvstændigeproduktunder luppenoggår idetaljer

medhverenkeltfortælling.Udframinanalyseafdetindsamledeempiritildettespecialeer

detblevetklartformig,atetfortælleforløbbestårafetindreogydreaspektfordenenkelte

fortæller. Den indre del er fortællerens personlige udviklingsproces og den ydre del er

60Hartley,John,Problemsofexpertiseandscalabilityinself-mademediaiLundby,Knut,DigitalStorytelling,MetiatizedStories–Self-representationsinNewMedia,2008,PeterLangForlaget,NewYork,s.197

32

fortællerensformålmedatproducereendigitalfortælling.Derforviljegidenneanalysekigge

nærmere på det indre og ydre aspekt af en digital fortælling, ved både at benytte mig af

interviewsmedfortællerneiforbindelsemedderesfortælleforløb,observationerundervejsi

processen og brudstykker fra deres færdige digitale fortællinger. Denne analyse ønsker at

afprøve digital storytelling i praksis og klargøre hvilke udfordringer, der kan være ved at

fortælle digitale rejsefortællinger fra Mellemøsten af studerende til studerende i en dansk

kontekst.

a)De4fortællere

Inden jeg begyndermin analyse af de fire digitale fortællinger, mener jeg det er vigtigt at

knytte en kommentar til de fire fortællere: Tania Maria Nielsen, Rosa Marie Rasmussen,

MinnaKatzogJulieGedePetersen.Dissefirekvindererallestuderendepåenvideregående

universitetsuddannelse og har alle bidraget med en fortælling fra deres studieophold i

henholdsvisIsrael,IranogPalæstina.Jegharvalgtdissefortællere,dadealleharopholdtsigi

Mellemøsteniminimumenmåned,somgøratdevilkunnebidragemedenvidenogdybdei

deres fortælling, somman ikkevil kunne indsamle fra informanterpåkortereopholduden

kendskabtillandetshistorie,sprogogkultur.QuaderesvalgafstudiepåMellemøststudierpå

KøbenhavnsUniversitethardemulighedforatbidragemedendybdegåenderejsefortælling

om landets kultur, samfund og mennesker. Jeg har valgt at udvikle de digitale

rejsefortællinger sammen med universitetsstuderende, fordi jeg mener at

universitetsverdeneneretrum,hvor fordybelseogrefleksionerkerneværdierogderforvil

både fortællerne og modtagergruppen: de studerende på universiteter i Danmark, have

overskud og lyst til at interessere sig for de digitale fortællinger, som fortællerne

producerer61.

TaniaMaria Nielsen besøgte Israels hovedstad Tel Aviv fra efteråret 2015 til foråret

2016.Taniastuderede’KonfliktogKonfliktløsning’påTelAvivUniversitetetiethalvtår,som

led i sinkandidatuddannelse iHebraiskpåKøbenhavnUniversitet.Hunbesøgteogsåandre

deleafIsraelogPalæstinaundersitophold.

61IdettespecialesperspektiveringtiljeggåidybdenmedMorgenlandet.dksmodtagergruppe;dedanskestuderendepåvideregåendeuddannelserogdetomkringliggendealmenesamfund.

33

Rosa Marie Rasmussen besøgte den iranske by Mashhad, i det østlige Iran, på et

sprogopholdiforbindelsemedsinkandidatuddannelseiPersiskpåKøbenhavnsUniversitet.

Rosa modtog undervisning på Mashhad Universitet og boede på et kollegium tilknyttet

universitetetiMashhad.

Minna Katz besøgte Israel og Palæstina i forbindelse med et feltarbejde omkring

Mechina’ens position og arbejde i Israel i 2012. Minnas projektgruppe boede i Jerusalem,

underdentredjeintifadaimellemIsraelogPalæstina.Herindsamlededematerialetilderes

studiefrabeggesiderafkonflikten.

Julie Gede Petersen besøgte Jerusalem fra september 2015 til november 2015 i

forbindelsemedetstudieopholdpåAlQudzUniversitetetiBetlehem.JulieboedeiJerusalem,

ogundersitopholdrejstehunrundtibådePalæstinaogIsrael.

6.2Detindreaspekt:FortællerenspersonligeprocesEtafaspekterneveddigitalstorytellingerdenpersonligeudviklingsproces,somfortællerne

gennemgår i arbejdetmedderesdigitale fortælling.Derfor er selvearbejdsprocessen ligeså

vigtigsomdetfærdigeproduktfordenenkeltefortæller,ogderforvilderværeudfordringer

og succesoplevelser ved at lave sin egen digitale fortælling. I dette afsnit vil jeg komme

nærmere indpåhvilkeudfordringer, tanker og erfaringer somde fire fortællereudvalgt til

ProjektMorgenlandet.dkhargjortsigunderarbejdetmedderesdigitalefortælling.

a)Taniaoverskriderenpersonliggrænse

Taniaog jegmødestregangei forbindelsemedhendesdigitalefortællingogtilvoresandet

møde,harviaftalt,atdeterTaniasopgaveatnedskriveførsteudkasttilsindigitalefortælling.

Somaftalt,bederjegTania,omatlæsesintekstopformig.Jegoptagerhøjtlæsningen,både

for at tage tid på hvor lang tid fortællingen varer,men også for at Tania selv kan lytte til

optagelsenbagefter,nårhunskalrenskrivesintekst.Somtidligerenævntharjegvalgtatlave

småindividuellemødermedfortællerne.Herkandediskuteretekstensammenmedmigiet

privat forum. Oplæsningen af en personlige rejsefortælling kan føles meget intim og

grænseoverskridende.Derfor erder fordele ved at læsehistorienop for en enkelt person i

stedetforetheltpublikumtilatstartemed.Dettegåropformig,ligeindenTaniabegynder

34

sin oplæsning. Hun virker lidt nervøs og kigger bestemt ned på sin computer med

tekstdokumentet.Efteroplæsningenspørgerjegderforindtildennedelafprocessen:

”Jegsynesdetvargrænseoverskridende,selvomjegharfortaltdigdet,mendetermåske

også fordi jeg vidste det blev optaget egentlig…(…) det er bare nogle meget personlige

tanker,måskeerdetogsåfordideternogetafdetderkommerigen.”62

UnderinterviewetreflektererTaniabådeoversindigitalefortælling,menogsåoverdetanker

og følelser, der følger med en skriveproces. Oplæsningen af sin egen historie finder Tania

meget grænseoverskridende og bliver lettere nervøs ved oplæsningen, da hendes egne

følelser er tæt knyttet til fortællingen. Denne fase er det Lambert kalder for Owning your

Emotions og denne del af processen er en vigtig faktor i forhold til at finde ud af, hvad

historienhandlerom–ogisærhvaddenhandleromforTania.

I forbindelsemedudarbejdelsenafprojektetMorgenlandet.dkhar jegobserveret flere

grænseoverskridende dele af processen for fortællerne. Selvom jeg ved første indskydelse,

ikketroede,atrejsefortællingervillefremkaldegrænseoverskridendeprocesser,erdetimit

arbejdemeddedigitalefortællinger,gåetopformig,atselvomfortællingenikkeomhandler

tabuiserede emner eller livshistorier, kan der sagtens opstå svære faser i både

skriveprocessen og produceringen. I forbindelse med udarbejdelsen af Tanias fortælling

bliver jeg opmærksompå flere forskellige faktorer, somkanvirke grænseoverskridendeog

utrygge. Disse faktorer er vigtige at være opmærksom på, da de vil kunne gøre processen

svær,noglegange ligefremumulig, for færdiggørelsenafprojektet. I interviewetmedTania,

påpegerhunflereforskelligefaktorer,somgør,athunsynesskriveprocessenersvær.Fordet

førstepointererhun,atdetersværtatskriveijeg-form,dahunnæstenaldrigskriverpåden

måde63. Dernæst er det svært at skrive om Israel-Palæstina, da dette område i sig selv er

konfliktfyldt. Derfor vejer hun hvert et ord, daMellemøsten og især Israel er et landmed

mangeholdninger. F.eks. overvejerTania grundigt, omhun skalbrugeordet ’konflikt’, eller

62Bilag1:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomTaniasIsrael,Juli2016,s.1. ”(…) selvom jeghar fortaltdigdet (…)” - her refereres til førstemøde,hvorTania fortællermighistorierneomhendesopholdundervoresførstesamtale.63HerskaldettilføjesatTaniaMariaNielsenudtalerdettesomkandidatstuderendepåHebraiskogderforvilværefarvetafsinakademiskeuddannelseogdermedmådenatskriveakademiskerapporterpå.Derforvilhunikkeværevanttilatskriveijeg-form,omsineegnetankerogobservationer.

35

om hun skal sige ’besættelse’ om Israels forhold til Palæstina64. Til slut mener Tania, at

processenmedatsættesitsigselvicentrumergrænseoverskridende.Ensfølelser,tankerog

observationerbliverblottet.Derformåmaniarbejdetmedmetodendigitalstorytellingtænke

på, at personlige fortællinger, om det er en rejsefortælling eller en livshistorie, kan være

yderstblottendefordenenkeltefortælleratfremføreoverforfacilitatoren.Derforerettrygt

miljø,enafslappetstemningoggodtillidtilfacilitatorenvigtigt,foratgennemføreendigital

fortælling.

Ud framineobservationerafde firedeltageresarbejdsproces,og isæroplæsningenaf

deres fortælling første gang, vil jeg også påpege at det ydre aspekt af digital storytelling;

fortællerens budskab med fortællingen ofte kan gå ind og influere på indre proces, hvor

fortællerenbearbejdersinegenrejsefortællingogafslutteretkapitelienlivshistorie.Derfor

vildetydreformålmedfortællingennoglegangegåindogpåvirkedenindreproces,ogskabe

nervøsitetoverpublikumsmodtagelseafdendigitalefortælling.Derforerdetvigtigtatgive

fortællerenvalgetomfortællingenskalvisesforetpublikum,elleromdennefortællingskal

forbliveprivat.

b)Rosasfredeligefortælleproces

”Detvarheltnaturligt,deterjeggladforatdetvarsådan(…)Jegsynesdetvargodtdet

der du sagde med at skriv det ligesom, det var noget du skulle sidde og fortælle mig.

Eksempelvishvisdunuspurgtemig:Vilduikkefortællemighvaddulavedesammenmed

hamderKhusrowderoghvorfor…sådetvarbareheltnaturligt,sådetvargodt.”65

Under det efterfølgende interview, som jeg udfører efter udarbejdelsen af den digitale

fortælling,spørgerjegindtildetfortælleforløb,somRosahargennemgåetiforbindelsemed

sin fortælling. Rosa beskriver i citatet hvorledes hun fandt processen meget naturlig og

ligefremnematgåtil.Hunserikkenogenudfordringiatlæsefortællingenopformigogføler

imodsætningtilTaniaoverhovedetikke,atdetergrænseoverskridendeatdelehistorienmed

migogenbåndoptager.

64Bilag1:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomTaniasIsrael,Juli2016,s.2.65Bilag3:FortællerRasmussen,RosaMarieTrige(R)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomRosasIran, Juli2016,s.1.

36

Derfor må man være opmærksom på, at der ikke er to fortælleforløb, som ligner

hinanden. Der vil være nogle, som har svært ved at lukke facilitatoren ind i deres private

verden, og andrehvor det falder naturligt. BådeRosa ogTania har forud for deres digitale

fortællingværetkontaktetforathøreomdeltagelseniprojektet.Deharværetopfordrettilat

filme,tagebillederogskrivehistorierned,imensdevarafstedpåudlandsophold.Derforhar

deigennembeggeforløbhaftdesammepræmisser, forbådeatoptageogskrivederesegen

fortælling ned. Således kan det meget vel være individuelt, om man finder processen

grænseoverskridende.Mendertilmåjegogsåpointere,atdenmellemøstligeregionharværet

iheleverdenssøgelyssidendetarabiskeforår66i2010.Derforvilderværenoglelande,hvor

man har mere på spil, når man beretter fra disse lande end andre steder. Således vil

Israel/Palæstinaværeetafdesteder,hvorTaniaundersitopholdharopholdtsig ibesatte

områderogkonfliktfyldtesituationer,somvilgørehendesfortællingmerefølsomoghårdat

bearbejde. På den anden side opholdt Rosa sig i Iran, som godt nok er et religiøst og

konservativt land,menogsåenekstrem fredeligdel afdenmellemøstlige region.Derforvil

mankunneargumenterefor,atRosasfortællingfaldtmerenaturligtoglet,enddenfortælling

Taniafortalte,daRosabefandtsigietstabiltogfredeligtområdeafMellemøsten.Derformå

man sige, at både det givne ophold, destination og længde på opholdet betyder noget for

hvilkendigitalfortælling,manvilkunnebidragemed,menogsåhvorhårdenfortælleproces

detvilværeforfortællerenatgåigennem.Manvilkunnekommeudfor,atnoglerejsendeikke

vilkunnegennemføreendigitalfortællingellerikkevilhavelystentilatbidragemeden.Lige

præcisnårmanfortællerhistorier fraMellemøsten,vilderværebrandfarligeemnerat tage

op,ogderformåmanogsåhavedissebarriererforøje,nårmanarbejdermedfortælleresom

haropholdtsigikonfliktfyldteellerhøjpolitiskeområder.ManmåsigeatarbejdetmedRosas

fortællingfaldtletforbådefortællerenogfacilitatoren,hvilketskyldtesbådeRosasoverskud

tilatdeltageiforløbet,hendesnaturligetilgangtilatskrivepersonligtogathendesopholdi

Iranhavdeforegåetstilleogroligt.

c)Minna:Rejsefortællingfraenkrigszone

”Vi forlader det ene shelter, for at gå over imod et andet,men det er lidt svært at tyde

kortet, såRuiogDanihjælperHilamedat læsedet.Dererødepågaderne,men jegkan

66Formereomdetarabiskeforårogdenmellemøstligeregionsudviklingderefterse:Andersen,LarsErslev,Hajjaj,HelenogKjersgaard,ClementBehrendt,ArabiskForår:BaggrundogKonsekvenser,RæsonsForlag,1.Ed.,2011.

37

hørehønsdergokkeribaggrundenoghundedergør.Huseneerfaldefærdige,medmaling

der skaller af facaderne. Pludselig hører vi luftalarmen.Minna! Thisway! råberHila. Vi

løber ned af en smal gade imellem høns og hunde, men jeg kan ikke se noget shelter.

Minna! Get down! Vi lægger os ned på alle fire, med hænderne over hovedet. Pludselig

hørervitohøjebragogsertohvidestøvskyerpådenblåhimmel.”67

Når Minna Katz fortæller om sit ophold i Jerusalem i november 2012, hvor hun var på

antropologisk feltarbejde hos et af den israelske hærs præ-militære akademier kaldet

Mechina’en68,fårjegsomfacilitatoretkoldtgysigennemkroppen,afathunharbefundetsig

midt ienkrigszone.Minnavarendelafenprojektgruppe,somskulleudarbejdeenrapport

om Mechina’ens arbejde. Hun stod for at producere en dokumentarfilm omkring deres

observationer. Det vil sige, at hun så mange af deres oplevelser igennem et videokamera,

hvilketgørathunharmegetvisueltmaterialefrasitophold,somvibrugtetilatskabehendes

digitalefortælling.

Minnas digitale fortælling består af en dramatisk personlig fortælling, om både et

luftangreb på den israelske side i byen Be’er Sheva og på den Palæstinensiske side i byen

Hebron,underoptrapningenafkonfliktenmellemIsraelogPalæstinai2012.Nårjegderefter

spørger indtilhvordandetvaratkommehjemtilDanmarkefteretophold ien ’krigszone’,

beskriver hun det som tamt at kommehjem.Hun oplevede et kæmpe tomrum, da hun var

tilbage iDanmark igen, fordidet var svært at forklare sineoplevelser til venner, familieog

kæresteiDanmark:

”(…)nårmansåkommerhjemtilDanmarkogmanså,altsåallesynesjobaredetvarhelt

vildtatvihavdeværetdernedeogoplevedet.Mendeforstoddetikkehelt, fordeforstod

ikkekonfliktenogdet varogså sværtat forklare.Derfor vardet super fedtat jegkunne

lavesådanetvisueltproduktogvisedet,såkunnefolkbaresådanlidtføledet(…)”69

67Katz,Minna,MinnasIsraelogPalæstina,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dk68Mechina’enforberederungeisraelskemændogkvindertilderesmilitærtjeneste,sombeståraftoårforkvinderogtreårformænd.Mechina’enerenkaserne,somdenisraelskeungdombliversendtafstedtil,indenderesmilitærtjenestebegynder.69Bilag4:FortællerKatz,Minna(M)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomMinnasIsraelogPalæstina,Juli2016,s.2.

38

DaMinna kommer hjem laver hun en kort dokumentarfilm omderes ophold, somhun her

beskriver som et visuelt produkt. Filmen hjælper hende med at forklare sit ophold til sin

omgangskreds.Hunmener,atdettevarengodmådeat forklaresin rejsepå,dadetofteer

sværtatforklarestorefølelserienmundtligsamtale.Derforvillehunogsågernehavebrugt

metodendigital storytelling til at reflektere over de hårde oplevelser, somhunhar oplevet

igennem sit ophold. Derfor bliver jeg i løbet af Minnas fortælleforløb opmærksom på, at

hendesfortællingadskillersigfradeandredigitalefortællinger,indsamletiforbindelsemed

ProjektMorgenlandet.dk, fordi hendes oplevelser handler om liv eller død. Derfor kan der

være traumer i forbindelse med fortællingen, der skal bearbejdes. Til vores første møde

fortællerMinnasinhistorie.Hunvirkerreflekteretoversineoplevelser,ogdeterdaogsåtre

årsiden,hunharværetaf sted.Derforkanhun idenneprojektprocesgodt tageafstand fra

sineoplevelseroglæsedemopudenatvisefølelser.Dogmåmanpointere,atarbejderman

med fortællerehjemvendt fra f.eks. krigszoner,militæraktionereller flygtningelejre, kræver

processen Lamberts tre første skridt70, hvor man bliver bevidst omkring sine oplevelser

(OwningYourInsight),dernæsthvilkefølelser,dererknyttettildisseoplevelser(OwningYour

Emotions) og derefter hvilken udvikling, man har gennemgået ved det givne ophold (the

moment of change), langt større opmærksomhed og kræver måske i yderste tilfælde

professionelpsykologhjælp.

Den del af processen, somMinna fandt sværest, var at udvælge og komprimere sine

fortællinger. Når man arbejder med rejsefortællinger i så lille et format som den digitale

storytelling metode anbefaler, har flere af fortællerne givet udtryk for, at en af de store

udfordringer ved at skrive fortællingen er at begrænse omfanget. Deres historier består af

personlige oplevelser, men som både kræver en historisk og nationalpolitisk forklarende

kontekst.Herblivermetodenudfordretendeliforbindelsemedatindsamlerejsefortællinger

fraMellemøsten,hvordenmellemøstligekulturblivernødttilatblive”oversat”tilendansk

målgruppe.Derforbliverdet enudfordring for fortællerneatholde sig inden fordenkorte

tidsramme.SomMinnaisinfortællingbegrænsersigtillidtunder6min.,kanderstadigvæk

væremeget som bliver udeladt af fortællingen om en kompleks konflikt i Israel-Palæstina.

IsærhosMinna,erdetsværtatbegrænsefortællingen,dahendespersonligeoplevelseomat

70Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.53-60

39

befinde sig midt i en krigszone stadigvæk føles overvældende og kompleks, når hun selv

beretteromdet,ognårmodtagerenskalforståfortællingen.

Derforkandigitalstorytellingbrugessomenindreterapiforrejsendemedvoldsomme

fortællingertilatklargøresitegetopholdognåindtilessensenafhvilkeoplevelser,derbetød

mest,skærerestenfraogopnåenafslutningpåetstortkapitel ideresliv.Mendetteerdog

medfareforenfølelseafatmetodenikkekanretfærdiggøredenvigtighed,somfortællerne

føleratopholdetharbetydetidereslivogderforefterladesmedenfølelseafatværeuforløste

ogikkeforståede.

d)Juliesydreformålovertager

”Alongwithlanguageartseducatorsandpsykologists,weareawarethatmostofuscarry

aroundalittlevoice,aneditor,thattellsusthatwhatwehavetosayisnotentertainingor

substantialenoughtobeheard.Thateditorisacompositefigureofeveryoneinourlives

thathasdiminishedoursenseofcreativeability(…)”71

’Theeditor’(somLambertkalderdennelillestemme)opleverfortællerentitiforbindelsemed

fortælleprocessen.DetvarogsådetJulieoplevede,dahunskulleskrivesinfortællingnedom

sit ophold påVestbredden. The editor er den lille stemme, som alle går rundtmed inden i

hovedet, som fortæller os at vores fortælling ikke er vigtig nok at fortælle andre om. Julie

befinder sig i et universitetsmiljø med medstuderende, som rejser til og fra Mellemøsten

jævnligt, og derfor vil oplevelser, tanker og følelser omkring en rejse til Mellemøsten ofte

synesubetydeligeogligegyldigefordenenkeltefortælleridettemiljø.Derforkanformeget

viden om det enkelte lands historie, mennesker og sprog også være en hæmsko for

fortællerens arbejde med en klar og ligetil fortælling om en rejse til Mellemøsten. I

interviewet med Julie giver hun udtryk for at hun synes det er svært at udvælge hvilke

oplevelser hun vil fortælle. Derfor ender Julie ogsåmed at berette om enmere overordnet

følelseafsitophold:

71Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.18

40

”(…) Og når jegmener at besættelsen kanmærkesmeget, er det fordi, at den israelske

kontrol på en eller andenmåde konstant ermere ellermindre til stede og fordi atman

ogsåkonstantermereellermindrebevidstomden.”72

Juliebevæger sig igennemhele sin fortællingpåetmereoverordnetniveau, i forhold til sit

ophold,ogbeskriversitstudieopholdpåVestbreddenmedetakademisksprogogenlettere

politisktilgang.

UdframineobservationerafJuliesproces,forekommernedskrivningenaffortællingen

at være svær for hende. Det ydre aspekt af en digital fortælling spiller så meget ind over

hendesarbejdemedhendesegenterapeutiskearbejdsproces,athistorienudviklersig tilen

overordnet fortælling, som er til gavn for modtagergruppen af denne fortælling. Denne

vekselvirkning mellem den indre arbejdsproces og det ydre formål med produceringen af

fortælling er yderst vigtig for en balancering afmetoden. Derfor vil man i Julies eksempel

mangleetpersonligtblottetbilledeafhendesomfortællerforatfortællingenblivertroværdig

for modtagergruppen, hvilket kan være et problem for fortællingens virkning. Hvorimod

andre fortællinger, som kun beskæftiger sig med den indre del, vil være navlepillende og

uinteressantefordenalmenemodtagergruppe.

6.3Detydreaspekt:FortællerensformålAllefirehistoriefortællereharvalgtatbidragemedenfortællingtilMorgenlandet.dk,fordide

havdeenhistoriepåhjerte,somdeønskedeatfortælletilandre.Fortællingerneproducereti

forbindelsemedMorgenlandet.dkerrettetmodandreuniversitetsstuderende,somovervejer

etstudieopholdiMellemøsten.Idetteafsnitviljegderforkiggenærmerepåhvilkehensigter

og formåldeenkelte fortællereharhaftmedatdeltage iprojektet,oghvorfordeønskerat

bidragemedderesegen fortælling fraderes studieophold iMellemøsten til enhjemmeside,

somproducererdigitalefortællingerafstuderendetilstuderende.

a)TaniaskontrastfyldteIsrael

Somnævntiforrigeafsnit,såerdetvigtigtfrastartafatklargøre:Whatisthestoryyouwant

to tell?73. Og svaret på dette spørgsmål havdeTania allerede klar til førstemøde, hvor hun

72Petersen,JulieGede,JuliesVestbredden,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dk73Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.54

41

introduceredesinfortælling.IgrovetrækkunneTaniaredegøre,forhvilketformålhunhavde

med at producere en digital fortælling, og hvilket budskab hun gerne ville efterlade til

publikum.AtTaniaalleredefrastartvarklaroverhvilketformål,hunhavdemedatproducere

endigitalfortælling,bekræfteratdigitalstorytellingikkebareerenpersonligrenselsesproces

meniligesåhøjgradenmetodetilatformidlesinegenhistoriemeddetpersonligebudskab,

somfortællerenønskeratfrembringe.

”At bo i Tel Aviv, det er som at bo i en boble.Man kan ligge på stranden, drikke lækre

drinks.Mankanværekulturelogseriøstbarechille.Ogsåkanmanliggepådenstrand,og

fuldstændigglemmedenkonfliktalletalerom,ogglemmeatGazaligger70km.sydforen.

DeterdetTelAvivkan,detersåvildt,og jegtroedefaktisk ikke jegville falde i fælden-

mendetgjordejeg!”74

Filmen viser en blå himmel med sky-spor fra tre flyvemaskiner og vajende mørkegrønne

palmeblade i forgrunden, imens Tania læser dette citat op indover sin digitale fortælling.

Ovenstående citat er et uddrag af den digitale fortælling, somTania lavede, efter hun kom

hjemtilDanmarkigen.StartenpåhendesfortællingillustrererdetformålTaniahavdemedat

producereendigital fortælling–nemligatgiveetbudskabvidereom,hvorkontrastfyldten

hverdagmanopleverietlandsomIsrael:

”Jegkansedenvideo,hvorvisidderpåstranden,vierskæve,vidrikkerøl,ogsåspørgerjeg

alligevel sådan, er der nogen af jer, der kender nogen, som er blevet stukket ned? Eller

kendernogen,derkendernogen,dererblevetstukketned?Neej,detgjordedeikke,men

hankendteendervarblevet skudt,mendetvar så for seksår siden…deterbare sådan,

hvadfandenskerder?(…)deterdet, jeggernevilprøveatsige.Atdetkombagpåmig,

hvormegetdenherkonfliktvillepåvirkemig,ogsåligesomkommemednogleeksempler

påhvordandenpåvirkedemig,ogjadettrorjeglidtermitbudskab…”75

74Nielsen,TaniaMaria,TaniasIsrael,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dk75Bilag1:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomTaniasIsrael,juli2016,s.4.

42

Tania benyttede i høj grad digital storytelling til at reflektere over sit ophold og sætte et

punktumforetophold,somharbetydetmeget forhendespersonlige liv.Mendernæstogså

for at give et budskab videre til andre studerende, som er interesserede i Israel og/eller

ønsker at besøge landet. Et budskab om hvorledes konflikten mellem Israel og Palæstina

påvirkerselvudlændingesomTaniaiheleensdagligegang.Spændingernemellemmuslimer

og jøder kommer til udtryk i de samtaler Tania harmed både palæstinensere og israelere

dernede.MeniligesåhøjgradisindagligdagiTelAvivmærkerTaniadenneabsurdetilstand

af normalisering af overfald,mord og undertrykkelse76. Derfor var det vigtigt for Tania, at

klargøredetosiderafdenoplevelsehunhavdeafTelAviv.Nemligetalmindeligtstudenterliv

med venner, lektier og byture og på den anden side kontrasten med skyderier,

selvmordsbombereogutryghed.

b)Minnasoplysendeformål

IsamtalenmedMinna,somafslutningpåforløbetmedhendesdigitalefortælling,bemærker

hun,athungodtvillehavebrugtmetodendigitalstorytellingtilatuddybesinrejsefortælling

til vennerog familiedengang i2012,hvorhunvendtehjem fradekrigsramteområderved

GazaogVestbredden:

”(…) Jeg synes måske bare det er vigtigt at fortælle den der personlige beretning om

hvordandeteratståmidtienkonflikt,hvormanharetbenihverlejr,fordetvarfaktisk

detvihavdeogdetsynesjegbareermegaspændendeatkunneforklare,såfolkjegkender

ogsåmåskeforstårdetbedre(…)”77

DerforvarMinnashensigtmedatproducereendigitalfortællingomkringsitopholdiIsrael

ogPalæstinaførstogfremmestatgivesinfamilie,venner,kæresteogandreetbedreindtryk

af,hvadopholdethavdebetydet forhendeogderudover forklarehvadkonfliktengårudpå

medbilleder,lydogtale.Minnasoplevelserkanværesværeatforklareiensamtale,følelser

kan være endnu sværere at udtrykke, så andre forstår alvoren af ens egne oplevelser, og

derforvarMinnasformålatproducereenlillekortfortællingom,hvordandetvaratværei

IsraelogPalæstinai2012,oghvaddetbetødforhende.76Bilag2:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),Samtaleifm.opstartafdigitalfortælling,Juli2016,s.277Bilag4: FortællerKatz,Minna (M)og facilitatorTeglbjærg, Christence (C), InterviewomMinnasIsraelogPalæstina, Juli2016.,s.3.

43

DerudoverserMinnaogsåsinfortællingsomeninspirationskildetilandrestuderende

med interesse i Israel-Palæstinakonflikten, somefter at have set hendesdigitale fortælling

måskeopsøgermerevidenomdenpolitiskesituationiIsraelogPalæstina.Således,hvisman

bruger Lamberts empowerment begreb i en bred forstand, ønsker Minna at give andre

danskeredenvilje tilselvat turdeatrejseudtilnogleafverdensbrændpunkterogsehvor

kompleks og nuanceret verden også er i forhold til det gængse billede afMellemøsten i de

danske medier. Her skal empowerment-begrebet ikke forstås i forhold til den enkelte

fortællersindrefortælleproces,somdetf.eks.gjordevedførnævnteprojektersomChallenge

MyStoryogStoriesUntold,sombrugtebegrebettilatgiveudsattebefolkningsgrupperstyrke

og vilje til at tale deres egen sag ved at fortælle deres egenpersonlige fortælling. IMinnas

tilfælde,kanman,efterminmening,derimodbrugeempowerment-begrebetidenforstandat

Minnasfortællingermedtilatspredeviljentilandrestuderendeomselvatopsøgevidenom

Mellemøsten og/eller selv opleve landene på egen hånd.Her er detMinnas hensigt at give

andrelystenogviljentilselvatopsøgeMellemøsten,vedselvatfungeresomeksempelpåen

danskeriMellemøsten–ogenddamidtienkrigszone.

c)RosaspositiveoginformativebilledeafIran

Et billede af en stor kuppel på en moské, dekoreret med blå, hvide, gule og grønne sten.

Cypres-træerne svajer i vinden i forgrunden, imens Rosas stemme læser op indover

billederne:

”KhusrowvarsåivrigforatviseosMashhad,athantogosmedpåsightseeingidethellige

kompleksvedImamRezasgrav,pådenallerhelligsteogallertravlestedagiMashhad.Det

ersåsørgedagenforImamReza,somerden8. Imamishia-islam.I Iranerdenofficielle

religion nemlig tolvershiism, hvoraf 12 imamer, som alle er efterkommere af profeten

Muhammedregnes forat værehellige.Ogher er ImamRezaenafde.Pådendato, som

manregnerforatværehansdødsdagstrømmerdermillionerafpilgrimmetilMashhadog

derforvarbådebyenogdethelligekompleksfyldtmedfolktilbristepunktet.”78

78Rasmussen,RosaMarieTrige,RosasIran,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dk

44

RosaønskedemedsindigitalefortællingatgiveetandetbilledeafIranenddetgængsebillede

af Iran, som hun selv pointerer i det efterfølgende interview, allerede findes i det danske

mediebillede79.Derforharhunetklartbudskabmedsindigitalefortælling:

”C:SådetvarvigtigtfordigatgiveetbilledevidereafMashhad?

R: Ja, ogdetbillede som jeggerne ville give, altsåbåde et oplysende,menegentlig

ogsåetpositivtet.(…)Såhvismankansige,glansbilledetog,ja,informationerne,om

denherby,detsynesjegertilstrækkeligt…”80

Somdetsesidettecitat,giverRosaudtrykfor,athunerbevidstom,athunønskeratgiveet

positivtog informativtbilledeaf Iran.Hunønsker atbidragemed faktuelleoplysningerom

religionog religiøsitet, hvilkethungør vedat forklaremajoriteten af iranernes trosretning,

shia-islam. Samtidig ønsker hun at beskrive iranerne, som et gæstfrit og imødekommende

folkefærd,hvilkethunillustrerervedatfortælleomsiniranskevenKhusrow.Herkanjegikke

ladeværemedatstoppeopogtænkepåhvorledesdensubjektivevinkelidigitalstorytelling

er et utroligmagtfuldt værktøj i arbejdetmed opfattelsen af andre kulturer og forståelsen

deraf.Rosabeskriveriinterviewethvordanhunundlodatkommeindpådedeleafopholdet,

hvorhendesoplevelseafIranvarmindregodellerligefremdårlig:

”(…)jegvilgerneopfordrefolktilatopleveIranselv,såderforvil jeggernevisedegode

ting jegoplevede, fordi derhar virkeligogså væretperioderdernedehvor jeghavdedet

rigtig rigtig skidt,altsåderernogledårlige ting,menaltsådemville jegbare ikkehave

med(…)”81

79MeddetgængsemediebilledeafIranreferererRosatildetpolitiskesystemiIran,medenreligiøsleder,Ayatollah,ogpådenandensidedeungeiranere,somønskeratsøgemodVestenogleveetlivsomosdanskere.SåledesomtalerRosasinefrustrationermeddetsnævremediebilledeafIranidanskemedier.Bilag3:FortællerRasmussen,RosaMarieTrige(R)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomRosasIran,Juli2016,s.280Bilag3:FortællerRasmussen,RosaMarieTrige(R)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomRosasIran, Juli2016,s.4.81Bilag3:FortællerRasmussen,RosaMarieTrige(R)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomRosasIran,Juli2016,s.4

45

BevidstpriotererhunatlevereenpositivfortællingomIran.MensomLambertbeskriverisin

bogDigitalStorytelling:CapturingLives,CreatingCommunity,vildedigitalefortællingeraldrig

være”theultimatetruth”82,dametodensopbygning,medensubjektivvinkelogenpersonlig

jeg-fortæller ønsker at indfange subjektive øjebliksbilleder af livshistorier fra enkelte

fortællere.Derformåmanvedanvendelsenafdennemetodegørepublikumopmærksompå,

atdet er individuelleøjebliksfortællinger, somdevil kunne seviaMorgenlandet.dkog ikke

objektiveformidlingsformersomnyhedsmedierogdokumentarfilmtagersigaf.Fortællerens

budskab er eksplicit og vil kun illustrere fortællerens eget syn på henholdsvis Israel,

PalæstinaogIran.

RosaønskermedsindigitalefortællingfraIranatgiveandrestuderendelystentilselv

at opleve Iran – både som turister og i forbindelse med et studieophold og derfor er det

hendesheltbevidstevalgatfortælledepositiveoginformativeoplevelseromIran.Rosagør

mig opmærksom på dette allerede tidligt i vores fortælleforløb. Hendes motivation for at

bidragetilMorgenlandet.dkeråbenlysfrastartenaf–atbidragetiletpositivtbilledeafIran,

såandreogsåbesøgerlandet.

d)Juliesgrundfølelse

JulieGedePetersenopholdtsig iMellemøsteni forbindelsemedetstudieopholdpåAl-Qudz

UniversitetetiBetlehemiefteråret2015.OpholdetiPalæstina,enafklodensmindstestater,

og et konfliktfyldt land, efterlod Juliemed en grundfølelse af hvor anderledes et samfunds

dagligdagkanfungereietusikkertområde83.

Uden for mange bemærkninger om konkrete oplevelser hører vi i Julies digitale

fortælling, om hvilke betragtninger hun har gjort sig om livet på Vestbredden - og om

hvordan, det har påvirket hendes syn på Palæstina og Israel. Julies formål med at

sammensætte en digital fortælling er derfor i høj grad et ønske om at beskrive den

helhedsfølelse, som konflikten på Vestbredden sætter i den palæstinensiske befolkning,

såledessådanskestuderendekanfåetindtrykafdeerkendelser,somJuliehargjortsigviasit

ophold:

82Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.19783Bilag5:FortællerPetersen,JulieGede(J)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomJuliesVestbredden,Juli2016,s.1.

46

”(…)det har gjort meget stort indtryk på mig hvor grundlæggende anderledes en

grundstemningietsamfundkanvære.Oghvormegetdetpåvirkerenshverdagpågodtog

ondt(…)”84

Grundfølelsen, som Julie taler om her, nævner hun også flere gange under selve

fortælleforløbet.Hunfortællerom,hvordanhungernevilillustrerehvormarkantanderledes,

detsomungstuderendeeratlevepåVestbreddeniforholdtilatleveiIsrael.Juliefortæller

omfølelsenafatværeietbesatlandisindigitalefortælling:

”Dererretmegettrafikkaos,ogdeter ikkekunpga.checkpointsogkontrol,attrafikken

går i stå,men fordi trafikken generelt er ret uorganiseret.Men på en eller andenmåde

bliver det altid den samme grund til, at man skal sidde og vente. Det er indirekte

besættelsen, fordi den palæstinensiske regering og administration ikke har lov til at

kommemangestederoggørenogetveddepraktiskeproblemer,derer.(…)ogdeterikke

bare for en dansker sommig, der synes det hele er vildt anderledes, og som hele tiden

læggermærke til denherbesættelsestilstand.Det eralle, som i enellerandengradhele

tidentagerstillingtil situationenogudleverdetatværeunderbesættelse–ogsåselvom

manikkeeretsærligtpolitiskvæsen.”85

Således bruger Julie sine egne følelser forbundetmed at være i et besat område, og derfor

inddragerhunogsåsinegenpositionsomdanskertilatbeskrivedenalmindeligedagligdag

forpalæstinensernesåvelsomudvekslingsstuderende.Juliesformålersåledesatforklareden

anderledesstemningderopståriPalæstina,fordideifleregenerationerharværetikrigmed

Israel, så andre studerende, der ser hendes fortælling både forstår udfordringerne ved at

studerepåVestbreddenogogsåfordeleneveddenspeciellestemning.

6.4DelkonklusionIgennemmin analyse af både fortællernes proces og produkt, kan jeg konkludere at de to

aspekteridigitalstorytellingskalfordelesligeligtforatudvikleetvellykketproduktisidste

ende.Denindrefortælleproceshvorfortællerenarbejdermedenpersonliggennemgangafsit84Bilag5:FortællerPetersen,JulieGede(J)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomJuliesVestbredden,Juli2016,s.1.85Petersen,JulieGede,JuliesVestbredden,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dk

47

studieopholdogdenenkeltefortællersydreformålmedatproducereendigitalfortællinger

tovigtigeelementerienmetode,hvordeneneikkebestårudendenanden.Vekselvirkningen

imellem de to aspekter, der udgør blandingen af digital storytelling er imellem privatlivets

anekdoter og offentlighedens debat. Dermed mener jeg, fortalte fortællerne deres egen

historie,udelukkendesomdeville fortælledentiletnærtbekendtskabsåville fortællingen

blivenavlepillendeoguinteressant fordendanskebefolkning.Omvendtbestodfortællingen

kunaf etpolitiskdebatterendeemne, somønskedesbelyst af fortælleren, ville fortællingen

mistesinnerveogdenintensitetmodtagerenoplevervedathøreenpersonligfortælling.Ien

digital fortælling er der altid noget på spil for den enkelte fortæller. Derfor er det vigtigt

igennemheleprocessenmedhver enkelt fortæller, at havebådedenpersonligedel ogden

offentligedelsbehovibaghovedet,foratproducerenærværendedigitalefortællinger.

Fortællerens personlige proces giver fortælleren et personligt formål med at deltage i

ProjektMorgenlandet.dk.Derfor erdet ud framit arbejdemedde firedigitale fortællinger,

fremovervigtigtatgørenyefortællereopmærksompåderesegengevinstvedatdeltageiet

fortælle-forløb.Detpersonligeaspektidigitalstorytellingkræverstorstøttefraenfacilitator,

til at udfordre, skubbe og bekræfte fortælleren i hans/hendes valg, og man må derfor se

fortællingens forløb som en form for fortælle-terapi. Som i andre former for terapi, vil

fortælleren ikke kunne flytte sine egne grænser, og derfor kræver digital storytelling en

facilitator, som kan skabe et trygt miljø, hvor fortælleren kan bidrage med personlige

oplysninger. Digital Storytelling kan hjælpe studerende, der kommer hjem fra et krigsramt

områdeellerharopholdtsigietfredeligtområdemedatbearbejde,reflektereogudnyttedet

tomrum, som flereaf fortællernegiverudtryk foropstår,når rejsener slut, ogmanvender

tilbage til Danmark. Dertil skal man gøre klart at rammen for digital storytelling er 4-5

minutter,ogderforerdetendnuvigtigere,atfortællerenarbejdermedfortællingenoverflere

omgange og bearbejder sine følelser, inden fortællingen bliver produceret, således at

fortællingen står skarpt for modtageren. Derfor vil det ydre formål også fremstå som det

andetaspektaf,hvorforfortællerenharvalgtat laveendigital fortælling,hvilketvilkomme

frempåforskelligetidspunkterunderfortælleforløbet.

Fortællerens ydre formål har i dette tilfælde kunnet koges ned til to ord: forklare og

forandre.FortællernevilgerneforklarederesoplevelseafMellemøstentilrestenafverden,og

derfordeltagerdeiatlaveendigitalfortælling,sombliverudgivetpåMorgenlandet.dk.Devil

gerne vise deres Iran, Palæstina og Israel frem til deres venner, bekendte og familie, som

48

muligvis har en anden opfattelse af deres ophold, og forklare hvordan det føltes at være

afsted.Derudovervildegerne forandredetalleredeeksisteredebilledeafMellemøsten ide

danskemedier,og flereaf fortællernegiverderforudtryk foratdeønskeratvise ”etandet

billede”afMellemøsten.FortællernedeltageraktivtidebattenomopfattelsenafMellemøsten

iDanmark,ogønskerhverisærmedderesfortællingeratskabeopmærksomhedoginteresse

for Mellemøstens kultur, samfund og befolkning i bred forstand. De ønsker at skabe små

forandringer i danskernes diskurs omkringMellemøsten og udvide billedet af detmoderne

Mellemøsten i detdanske samfund.Derformåmankonkludere, at digital storytelling er en

godmetode, til at adressere enkelte personers politiske og personlige budskaber. Samtidig

med atmetodenbidrager til at skabepersonlige øjebliksbilleder, somgivermodtageren en

følelseafautenticitetognuanceafendanskersopholdihenholdsvisPalæstina,IsraelogIran.

Dertil må man også knytte en kommentar til det visuelle udtryk af de digitale

fortællinger.Rejsefortællinger,somgengivesvedhjælpaftale,billederogfilm,erideelle,fordi

rejsende generelt optager flere billeder og film, når de er ude at rejse – lige præcis for at

fortælledereshistorienårdevenderhjem.Såledeserdetvisuelleaspektafdigitalstorytelling

ogsåenvigtigfaktor,somgøratfortællingenblivertroværdigoglevende.Derforviljegmene,

at digital storytellings samlede udtryk er vigtig for helhedsoplevelsen af fortællerens rejse.

Hvisman eksempelvis havde produceret en podcastmed indtalte rejsefortællinger i stedet

for, ville man ikke kunne få det klare og konkrete billede af Mellemøsten, som digital

storytellingkanskabe.Billederogfilmkanværemedtilataflivefordommeogskabekonkrete

billederafenfjernverden.

Afslutningsvis kanman konkludere, at digital storytelling i høj grad kan bruges til at

producerepersonligerejsefortællinger fraMellemøsten.Metodenbidragermedetbilledeaf

Mellemøstensombefindersig imellemdetprivateogdetoffentlige.Defireudvalgtedanske

studerende ermed til at ”oversætte” denmellemøstlige kultur til en dansk kontekst, hvor

studerende fra danske universiteter vil kunne hente inspiration og viden om en højaktuel

region.

49

7.Perspektivering

7.1Hvorforlavedigitalefortællinger?

”For the most part, people tell stories to do something – to complain, to boast, to

inform,toalert,totease,toexplainortoexcuseorjustify(…)”86

Fortællingererenselvoplevetpersonligberetning,somvi fortæller tilhinanden, forpåden

ene eller anden måde at påvirke modtagerens handlingsmønstre. Fortællinger forstærker

vores personlige historie, vores fælles historie og vores samfundshistorie. De digitale

fortællinger produceret i forbindelse med dette speciale påvirker hvordan vi ser på

Mellemøsten på tre niveauer – hos afsenderen; fortælleren selv, hos den direkte

modtagergruppe;dedanskestuderendeoghosdenindirektemodtager;samfundet.

Idenneperspektiveringviljegsenærmerepå,hvordandetkanpåvirkehverenkeltgruppeat

producereellerseMorgenlandet.dksdigitale fortællinger,oghvilket formåldenenkeltehar

medatanvendeMorgenlandet.dkentensomafsender,modtagerellerbeggedele.

a)Fortælleren:Depersonligebehov

”Whytellstories?Storiesarewhatwedoashumanstomakesenseoftheworld.”87

Fortællinger, er denmåde hvor på vi prøver at forstå verden på. Ved at fortælle historier,

anekdoter og beretninger til hinanden, omkring den verden vi befinder os i, søger vi at

afdækkeogforstådenverden,vioplever.Mennesketharaltidfortalthistoriertilhinanden-

disse historier har givet os bestemte opfattelser af den verden, vi lever i. Især

rejsefortællingerharværetenkategoriaffortællinger,derharhaftenhøjstatusatberetteom

tilsinomgangskreds,dadetteeroplevelser,somerualmindeligeogeksotiskeforfortællerens

privatefortællekreds.

86CitatafM.H.Goodwin,1989i:Schegloff,EmanuelA.,”NarrativeAnalysis”ThirtyYearsLater,iAtkinson,PaulogDelamont,Sara:NarrativeMethodsVol.1,2006,1.Ed,SAGEPublication,England,s.4187Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork,s.6.

50

”Oneofthereasonswetravelistobreakawayfromthenormalcyofourlivesandcreate

new vivid memories. (…) We often return from these experiences with personal

realizations, and the process of recounting our travel stories is as much about sharing

thoserealizationsassharingthesenseofbeautyandinterestintheplacevisited.”88

Somdettecitatudtrykker,erderetbehovfrafortællerenssideafefterendtrejsetilatviseog

forklare sit ophold til den brede omgangskreds. Derfor mener jeg at metoden digital

storytelling er god til at samle et billede af både den oplevede eksotiske og sandsynligvis

smukkekultur,meniligesåhøjgradsineegnepersonligeerkendelserunderetstudieophold,

praktik eller lignende iMellemøsten. Ved at benytte billeder, film og lyd fra sin rejse til at

producereendigitalfortælling,vilfortællerenkunnevisedeneksotiskeogsmukkekulturved

detbesøgtested,ogvedatfortælleomsinegenpersonligeoplevelseafstedet,indoverdisse

billeder, vil fortælleren kunne bidrage med sine egne personlige erkendelser omkring sin

rejse.DigitalStorytellingerderforetoplagtværktøjforrejsendeatbrugetilatreflektereover

deresopholdogsætteetpunktumforenstorlivsoplevelse.

Samtidig vil de også have muligheden for at bidrage til at forandre det eksisterende

mediebillede af Mellemøsten i Danmark. Desværre bliver det mediebillede vi ser via

nyhederne på TV, dagblade eller via dokumentarfilm af Mellemøsten i dag i Danmark ofte

gengivet som yderst positivt eller yderst negativt. Eksempelvis hører vi på den ene side

beretningeromdetstigendeantalofreiAleppoiSyrienogpådenandensidehørerviomde

unge, kvindelige, iranske studerende, som vinder anerkendelse på verdensplan. Via den

danskediskursideteksisterendemediebilledebliverMellemøstenkonstantportrætteretsom

enten overvalued eller undervalued89. Derfor vil jeg påstå, at ved at danske studerende

benyttermetodendigitalstorytellingtilatskabeenpersonligfortællingfraMellemøsten,vil

man kunne nedbryde de magtstrukturer, der har sørget for at opretholde den positive og

negativediskursomMellemøsten iendansksammenhængogdermedudfoldeognuancere

billedetafMellemøsten iDanmark.Digital storytellingerendemokratiskmetode,hvoralle,

som har opholdt sig i Mellemøsten, har mulighed for selv at skabe deres eget personlige

billedeafdetMellemøsten,somdeharoplevet.Digitalefortællingervilaldrigkunnebetegnes

som overvalued eller undervalued, da der inden for den orientalistiske teori ligger tydelige88Lambert,Joe,DigitalStorytellingCookbook,2010,1.Ed.,CenterogDigitalStorytelling,DigitalDinerPress,USA,s.689Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,s.150

51

magtstrukturer mellem Vesten (Occident) og Østen (Orient), som gør at orientalistiske

forfattere, forskere og politikere udnytter de gode og de dårlige syn påMellemøsten til at

bibeholde den vestlige magt over den mellemøstlige verden. Da digital storytelling er en

demokratisk fortælleform, som aldrig vil kunne fortælle the ultimate truth, som Lambert

beskriver det, vil de digitale fortællinger kun reflektere tilbage på fortælleren og afspejle

deresegneholdningerogopfattelserafMellemøsten.

Ligesomdestuderendekanbrugederesdigitalefortællingtilatfåderesstemmehørti

denpolitiskedebatogforklarederesrejseoplevelsertilderesomgangskredsoginteresserede

iMellemøsten,vilderogsåværeenandengrundtil,atarbejdetmeddigitalefortællingergiver

mening i forhold til rejsefortællinger fra Mellemøsten. Længere rejser, hvor den rejsende

tagervækfrasindagligdag,omgangskredsoglivsverden,efterladeroftedenrejsendemedet

tomrumefterfølgende,somersværtatforklareogudtrykkevigtighedenafefterendtrejsetil

familie,venneroginteresserede.Derforvildetdigitaleproduktværeetredskabstuderende

hjemvendt fra studieophold i Mellemøsten, eller for den sags skyld resten af verden, kan

bruge til at samle,udvælgeog fastholdedeoplevelser, sombetydermest forden rejsendes

identitetsforståelse.

”We should know ourmyths both about ourselves, and thatwe tell about theworldwe

inhabit,andiftheydonotsuitourhealthyexistence,weshouldseektochange/orreframe

them.”90

Lambert beskriver vigtigheden i at skabe vores egen personalmythology ved at stoppe op,

reflektere og samle vores oplevelser sammen i vores egen personlige oplevelse af verden.

Refleksion og historiefortælling er vigtig for vores forståelse af os selv og den

omkringliggendeverden,derforvil rejsendepå længereophold iMellemøstenbådehaveet

behovforatfortælledereshistorietilfamilieogvennernårdekommerhjem,mendervilogså

være et menneskelige behov for at sætte et fodaftryk ved den oplevelse man har haft i

Mellemøsten–endigitalfortællingkansætteetkonkretaftrykpåfortællerensegenvejilivet,

mensamtidigogsåpådendanskehistorieskrivningomMellemøstensvej. Dermederdigital

90Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYorks.11

52

storytellingenmetodedestuderendekanbrugetilatvise,forklareogmåskeforandreverden

med.

b)Destuderende:Interaktivtinteressefællesskab

Den primære modtagergruppe til de digitale fortællinger, som udgør hjemmesiden

Morgenlandet.dk, er danske studerende på videregående uddannelser i Danmark.

Morgenlandet.dks hensigt er at henvende sig til studerende, der allerede har en interesse i

Mellemøsten eller lige har opdaget en interesse for Mellemøsten. Derfor søger

Morgenlandet.dk at samarbejde med de danske universiteters afdelinger for

Mellemøststudier,somettilbudtilatopnåviden,informationogindtrykafetstudieopholdi

Mellemøsten. Morgenlandet.dk ønsker at være et værktøj som studievejledere fra

Mellemøststudier på danske universiteter kan tilbyde studerende, der overvejer et

udlandsopholdellerligeerkommethjemfraetudlandsophold.

”Besides preserving the customs, knowledge, wisdom, and practices of a culture or

community,storiesserveanumberofcriticalfunctionswithinanygroupinordertoteach

people empathy, caring, and appropriate conduct. By providing access to the inner lives

andmostintimatethoughtsofcharacterswithinthestories,theybroadenperspectivesand

worldviews,aswellaspromotegreaterunderstanding.Theyallowus to see things from

multiplepointsofviewthat, inturn,promotegreaterflexibility,moralresponsibility,and

deeperunderstandingofothers’intentionsandmotives.”91

ProfessoriPsykologiogUddannelseJeffreyKottlerbeskriversåledesisinbog:StoriesWe’ve

Heard,StoriesWe’veTold,hvordandefortællingervihøreroghuskerigennemvoreslivikke

kunermedtilat læreosomalmindeligeopførsel,empatiforandremenneskeroginteresse

forandressynspunkter.Fortællingerermedtiludvidevoresverdenssynogskabeforståelse

forandresintentionerogmotiver.Derforvilmanogsåvedatfortælleenpersonligoguformel

historieomMellemøstenkunnesættedyberespor imodtagernesbevidsthed,endhvisman

skrevenakademisktekstellerenpolitisktale.

91Kottler,Jeffrey,StoriesWe’veHeard,StoriesWe’veTold:Life-ChangingNarrativesinTherapyandEverydayLife,2015,1.ed,OxfordUniversityPress,NewYork,USA.s.22

53

”Tellmeafactandi’llremember;tellmeatruthandi’llbelieve;buttellmeastoryandit

willliveinmyheartforever.”92

Selvomdettecitatminderendelometuddragafensangtekst,mener jeg,atdet illustrerer

denkraftigeindflydelse,fortællingerharpåosgennemhelelivet.Fortællingerfortaltafvores

nærevennerogfamiliehuskervibedre,endhvilkenarbejdspladsdearbejderpå,ellerhvor

detnuvardeboedehennenu.Nårenpersonfortællerenhistorie,somliggerfortællerenpå

sinde,skifterfortællerenoverietnarrativtperspektiv,somindeholderdetaljer,refleksioner

og følelser. Fordi fortælleren og modtageren oplever følelsen af, at der er personlige

oplysninger, følelserog tanker, somdeles i en samtaleomen fortælling, gørat fortællinger

huskesafbådefortællerenogmodtageren.Dertilerfortællingeretaktivtredskabtilatskabe

forandringer i vores egen livsverden. Fortællinger flyder imellemmennesker og vi bruger

aktivtfortællingertilatspejleosihinandensoplevelser,tankerogfølelser.

Derformenerjegatdedigitalefortællinger,somTania,Rosa,MinnaogJuliefortællerom

Mellemøsten tilMorgenlandet.dk, ikke kun vil kunne bidrage til at forklareMellemøsten til

danske studerende, men det har i lige så høj grad været et bevidst valg at finde fire

informantersomtaltedanskog forstodbådedendanskeogdenmellemøstligekultur, fordi

dennegruppeaffortællerevilhavemulighedforatoversættederesoplevelseriMellemøsten

tilenfortælling,somdanskestuderendevilkunnerelateretilogspejlesigselv i.Dedanske

studerende, som klikker sig ind på Morgenlandet.dk tilfældigt, eller efter at være blevet

præsenteretforsideniforbindelsemedinformationssøgningomstudieopholdiMellemøsten,

vilkunneseandredanskestuderendefortælleomderesoplevelserimellemøstligelande,og

dermed bliver afstanden mellem den danske trygge universitetsverden og det fjerne

mellemøstligestudieopholdforhåbentligtmindre.

Morgenlandet.dkeren interaktivside,hvorandrestuderende fremoverselvvilkunne

bidrage med deres egen personlige digitale fortælling fra Mellemøsten93. Ønsket er at

Morgenlandet.dk skal udvikle sig til en fælles vidensbank om danskeres oplevelser af

Mellemøsten,hvorstuderendeharetdigitaltforum,hvordekandelederesfortællingerogud

92Kottler,Jeffrey,StoriesWe’veHeard,StoriesWe’veTold:Life-ChangingNarrativesinTherapyandEverydayLife,2015,1.ed,OxfordUniversityPress,NewYork,USA,s.2193SedetpraktiskeproduktunderfanenOpretFortælling.FormereomMorgenlandet.dksinteraktivefunktionogmålse:http://morgenlandet.dk/opretfortælling.html

54

frakontaktinfoundervideoernekantagekontakttilhinandenforatbesvarespørgsmåleller

hjælpe hinanden med tips til deres næste rejse. Den demokratiske udvikling af metoden

digital storytelling, gør at alle vil kunne bidrage med deres egen digitale fortælling om

Mellemøsten. Den primæremålgruppe er de studerende, som samtidig er afsenderne af de

digitale fortællingerogdettevilgøre,atMorgenlandet.dkkanudviklesig tilenselvkørende

platform med rejsefortællinger fra Mellemøsten. Ved både at bidrage med sine egne

fortællingerogselvfånyeanderledesrejsefortællingertilbageigen,vildestuderendeopnået

tilhørsforhold til siden. Sammen vil de kunne oprette en alternativ vidensbank, hvor

personlige historier er det primære interessefællesskab. Ud fra flere forskellige forskeres

arbejde med digital storytelling er lige præcis fællesskabet omkring historierne et af de

fokuspunkter, som flere forskere af metoden anerkender som en af digital storytellings

primærefunktioner.ProfessorAnetaPodkalickaogprojektlederCraigCampbellarbejdermed

utilpassede unge i Melbourne og digital storytelling. Og i den forbindelse taler de om,

hvorledesdigitalstorytellingikkebloterenpersonligudviklingsprocesfordeungemenilige

såhøjgradenmådeatskabecommunity-building94.Deunge fårvedatproducereendigital

fortælling om deres eget liv sammen med andre, følelsen af at skabe et fællesskab selv

omkring disse fortællinger og dermed høre til. Selvom det ikke ermeningen, at de danske

studerendeskalbrugedigitalstorytellingtilatfortælledereslivshistorie,menerjegalligevel

at det at fortælle rejsefortællinger til hinanden internt på studiet via Morgenlandet.dk, vil

kunne skabe en fællesskabsopbygning, af et universitetsstudie der ofte er individuelt og

målrettet.Dedanske studerendevil kunne tage ejerskaboverMorgenlandet.dkog sammen

måskeskabeetnytvirtueltpersonligtfællesskabomkringderesoplevelseriMellemøsten.

c)Samfundet:Ennuanceretdiskursommellemøstligkultur

”At massemedierne i de vestlige samfund spiller en afgørende rolle for etableringen af

synet på etniske minoriteter, og at medierne kan være et vigtigt instrument i

bestræbelsernepåatbekæmperacisme,fremmedangstogantisemitismeiEuropa,erderi

dagbredenighedomindenfordeinternationaleforskersamfund(…)atmediernefaktisk

94 For mere omkring community-building i digital storytellings-projekter se: Podkalicka Aneta og Campbell, Craig,Understanding digital storytelling: individual ’voice’ and community-building in youth media programs, Seminar.net –International journal of media, technology and lifelong learning, Vol. 6, http://seminar.net/images/stories/vol6-issue2b/Podkalicka-Campbell-Understanding_digital_storytelling.pdfs.1.

55

spillerenafgørenderolleforkonstruktionenafforestillingeromdenetniskevirkelighedi

devesteuropæiskesamfund,ogatpressenkanværeinstrumenttilbekæmpelseafracisme

såvel som til legitimering af etnisk ulighed ved at fremme en negativ opinion eller

konsensus.”95

Mediebilledetspillerencentralrolleivoresopfattelseogforståelseafetniskeminoriteterfra

MellemøstenogMellemøstengenerelt.ProfessorisociologiMustafaHussainbeskriveridette

citat hvordanmedierne spiller en afgørende rolle for vores syn påmenneskermed anden

kulturbaggrundoghvorledesmediernekankonstruerediskurseromimmigranter,flygtninge

og indvandrere fra Mellemøsten hos den danske befolkning. Således kan medierne præge

danskernes syn på Mellemøsten og mennesker med mellemøstlig baggrund. Hussain

argumentererfor,atmediernesfortolkningafdenmellemøstligekulturvianyhedsmedierne

og deres selektering af nyheder fra Mellemøsten er et magtfuldt redskab til at forme den

danske diskurs omMellemøsten. Mediernes diskurs vil i så fald, efter Hussains opfattelse,

kunne fremme racisme, fremmedangst og antisemitisme i en dansk kontekst, og modsat

brugestilatbekæmpeovennævntefaktorervedpositivefortællinger.

I en bredere sammenhæng ønsker Morgenlandet.dk ikke kun at være et

interessefællesskabforstuderendepådedanskeuniversiteter,mensåvidtdetermuligtogså

atpåvirkedetgængsebilledeafMellemøsteniendanskkontekst.DerforerMorgenlandet.dk

konstrueret som en offentlig hjemmeside, hvor både studerende og i lige så høj grad

interesserede politikere, journalister og almindelige borgere kan besøge siden og se små

kortfilm, omde oplevelser de studerende har haft afMellemøsten lige præcis på det givne

tidspunktidetgivnemellemøstligeland.

Morgenlandet.dk ønsker derfor at bidrage til en mere nuanceret diskurs om

Mellemøsten.Vedatnedbrydedegængseinformationskanalerrelaterettilnyheder,baggrund

og videnomMellemøstenogdermedbidragemed endemokratisk informationskanal, hvor

danskerne vil se almindelige danske studerende forklare den mellemøstlige kultur ved at

beretteomderesegnerejseoplevelser.Destuderendelæggersigikkeopadeneksisterende

95Hussain,Mustafa,Yilmaz,FerruhogO’Connor,Tim,Medierne,MinoriteterneogMajoriteten–enundersøgelseafnyhedsmedierogdenfolkeligediskursiDanmark,1997,1.ed,NævnetforEtniskLigestilling,Indenrigsministeriet,ForlagetThorup,København,s.25-26

56

diskurs,menberetteristedetomderesegenopfattelse,forståelseogoplevelseafderesrejsei

Mellemøsten.

Jegmeneratenstørreviden, informationog forståelseafdenmellemøstligekulturvil

kunnebidrage til etmerenuanceretbilledeafMellemøstenogdermedmellemøstligkultur.

Herskaldet tilføjesatprojektMorgenlandet.dksagtenskunnehavevære tilegnetenanden

verdensdel eller have bredt sig til rejsefortællinger fra hele verden.Mellemøsten er i dette

tilfælde valgt som område forMorgenlandet.dks arbejde, da jeg ud fra skitseringen af den

danskediskursomMellemøstenogdenmellemøstligekultur,genereltvilkunnebidragetilat

påvirke den normative diskurs der findes i Danmark om Mellemøsten og mennesker fra

Mellemøsten.Mellemøsten er et område, somdanskernehar stærkeholdninger, følelser og

opfattelserknyttettil,ogderformenerjegdeteroplagtatprøveatudvideognuanceredette

billede,medendemokratiskinformationskanalsomMorgenlandet.dk.F.eks.daRosaforklarer

hvordandeteratskulleiføresighijabvedetbesøgiMashhadshelligekompleksiIran,eller

daTaniafortællerom,hvordanskyderierogknivstikkeriogsådesværreerendelafdeunge

israeleres hverdag, eller når Julie fortæller om de hjælpsomme og venlige palæstinensiske

studerendepåAlQudzUniversitetetiJerusalem96.Såhørerviomdenhverdag,somikkekun

dedanskefortællereoplever,mensomforegåridetMellemøsten,somerligenu,hvilketgiver

osetindtrykaf,hvordandeteratleveif.eks.Palæstina,IranellerIsrael.Dermedvilvivedat

hørehistorierne,sebillederneogfilmoptagelsernekunneforstådenmellemøstligeverdenog

dermed forstådemenneskermedmellemøstlig baggrund, som lever i det danske samfund,

lidt bedre. De fortællere, som bidrager med digitale fortællinger til Morgenlandet.dk, er

såledesmedtilatoversættedenmellemøstligekulturtilendanskforståelseogsamtidigmed

tilformidleetmerenuanceretogrefleksivtbilledeafMellemøstentildetdanskesamfund.

DaMorgenlandet.dkeret interessefællesskab,somviaeninteraktivfunktionfremover

ønsker at opfordre studerende, der rejser iMellemøsten til at indsendederes egendigitale

fortælling,måman også her have for øje, atMorgenlandet.dk ikke er en hjemmeside, som

søger at ligge sig op af en eksisterende positiv eller negativ diskurs om Mellemøsten. De

digitale fortællinger illustrerer fortællernes egne holdninger og opfattelser afMellemøsten.

Derfor må man også tage højde for, at der på den ene side kan indsendes både

diskriminerende og fremmedhadske fortællinger og på den anden sige forherligende og

96www.morgenlandet.dk

57

yderstpositive fortællinger tilMorgenlandet.dk.Morgenlandet.dksmissionerderfor ikkeat

tale ned i den ene eller anden allerede eksisterende diskurs men i stedet at udvide og

nuancere det allerede eksisterende billede af det moderne Mellemøsten. Således vil

fortællingernetilhøredenenkeltefortæller,ogdermedskalfortællingernesessomsmåkorte

øjebliksbillederfradenmellemøstligeverden.

7.2DelkonklusionHvorfor skal vi fortælle digitale historier fra Mellemøsten i Danmark? Vores fortællinger,

ligegyldigtomdeternyhedsmediernefortællinger,politiskefortællingerelleromdeterden

almindelige danske borgers fortællinger om Mellemøsten, bidrager til vores forståelse og

opfattelse af denmellemøstligekulturog samfund.Derfor erdet vigtigt, at vi nuancererog

reflekterer over de oplysninger, oplevelser og viden vi genererer om det moderne

Mellemøsten.Vi lever ienglobaliseretverden,hvorvihele tidenstøderpåandrekulturer i

løbet af vores dagligdag. Derfor er det vigtigt at have forståelse for andre kulturer ved at

indsamleviden f.eks. via fortællinger.Morgenlandet.dkbidragermedenbedre forståelse af

denmellemøstligekulturpåtreniveauer–ifortællerenspersonligeproces,hosdenprimære

målgruppe de universitetsstuderende og ved nuancering af den normative diskurs om

Mellemøstenidetdanskesamfund.

FortællerenbrugersindigitalefortællingomMellemøstentilatsættesitegetpersonlige

fodaftrykefterendtstudieophold.Sombeskrevetiminanalyseogiperspektiveringenidette

speciale har den digitale fortælling både et personligt og et offentligt virke for fortælleren.

FortællerenkanviasindigitalefortællingomsitstudieopholdiMellemøstenfåklarhedover

sine oplevelser og bearbejde det tomrum, som mange rejsende oplever efter en stor

livsoplevelse, som et studieophold er. Derudover fortæller de studerende, som deltog i

projektet,vedatproduceredeførstefortællingertilMorgenlandet.dk,atdeønskeratpræge

den politiske debat og vise deres billede af det Mellemøsten, som ikke mange kender i

Danmark. Fortællerne fortæller deres historie for at påvirke og forandre mediebilledet af

MellemøstenoggørediskursenomMellemøstenmerenuanceretogrealistisk.

De danske universitetsstuderende på videregående uddannelser i Danmark, som

beskæftigersigmedMellemøstenkanbrugededigitalefortællingersomTania,Rosa,Minna

ogJulieharproducerettilatspejlesigi,indendeskaludpåderesstudieopholdiMellemøsten.

Efterfølgende kan de bruge metoden til selv at reflektere over deres ophold – og dermed

bidrage med en ny fortælling til Morgenlandet.dk. Der skabes et interessefællesskab for

58

studerende med interesse for Mellemøstens kultur, befolkning, samfund og sprog, som de

studerende selv kan tage ejerskab over ved at bidrage til en interaktiv digital database af

personlige fortællinger.Morgenlandet.dk somdigital vidensbank forpersonlige fortællinger

vilkunneinspirerestuderendetilselvattageafstedpåstudieophold–bådeforstuderende

medkendskabtilMellemøsten,somvilkunnebrugesidensometalternativtstudienetværk,

men også studerende, som ikke har rejst i Mellemøsten, og vil kunne hente inspiration og

konkretinformationomhvordandeteratværepåstudieopholdiMellemøsten.

DetdanskesamfundsnormativediskursomMellemøstenogmellemøstligkulturønskes

ogsåudfordretviaMorgenlandet.dkspersonlige,demokratiskeogucensureredefortællinger,

somviserdenmellemøstligedagligdag,somdanskstuderendepåstudieopholdiMellemøsten.

MedierneharencentralrolleivoresopfattelseogforståelseafMellemøsten,ogderforønsker

jeg med de digitale fortællinger at udfordre den rammesætning ved at bidrage med en

demokratisk informationskanal, hvor alle og enhver vil kunne bidrage med deres egen

fortælling om Mellemøsten - fuldstændig ucensureret. Simpelthen give den almindelige

danskestuderendelovtilselvatfortællehvordan,hvorforoghvadMellemøstenerfordem,

efterathaveværetdanskeriMellemøstenforenstund.

Hensigten med denne perspektivering er at give et indtryk af hvordan personlige

digitale fortællinger ikke kun er vigtige for fortælleren at producere. De kan i lige så grad

bruges til at udbrede viden og information om det moderne Mellemøsten til danskerne.

Derudover er det efterminmening også vigtigt at fortælle historier fraMellemøsten for at

nuancere mediebilledet og udvide danskernes opfattelse af Mellemøsten og mellemøstlig

kultur.Såledeskandigitalstorytellingbrugestilbådeatpåvirkeafsenderens,modtagernesog

detomkringliggendesamfundsopfattelseafMellemøsten.

59

8.AfsluttendeKommentarer

Dettespecialeharhafttilhensigtatafprøvemetodendigitalstorytellingsomredskabtil

at fortælle digitale rejsefortællinger fra Mellemøsten med. Ved at give den rejsende et

metodisk værktøj til at formidle sin fortælling om sit studieophold i Mellemøsten, har det

væretmeningen at undersøge hvorledes både afsenderen (fortælleren) ogmodtagerne (de

universitetsstuderendeogdetomkringliggendesamfund)kunnebrugemetodentilatudvide

deresforståelseogopfattelseafdetmoderneMellemøsten.

Digitalstorytellingbestårafbådeetindreogetydreaspekt,somkonstituerermetoden

og således ikke består uden den anden. Den personlige udviklingsproces, som fortælleren

gennemgårunder forløbetogdetydre formål fortællerenharmedatdeltage iprojektet, er

beggevigtigeelementerfordigitalstorytellingseksistensgrundlag.DigitalStorytellingønsker

pådenenesideatfremståsomenterapiform,hvorfortællerengennemgårenrenselsesproces

afminder, oplevelser og opfattelser,men samtidig består produktet af en konkret kortfilm,

somønskesvisttilvenner,bekendteellerheleomverdenen.Dobbelthedenimetodengør,at

denbliverattraktivfordetsenmodernemenneske,somønskerrefleksionogfordybelseover

individuelle oplevelser, samtidig med at metoden er attraktiv for det omkringliggende

samfund, somhigerefternye informationer, videnogpersonlig refleksionomdetmoderne

Mellemøsten.

Viamit arbejdemedudarbejdelsen afMorgenlandet.dkkan jeg konkludere atmanvil

kunne skabe et virtuelt interessefællesskab mellem studerende på afdelingerne for

Mellemøststudierpådanskeuniversiteter.ViaMorgenlandet.dksinteraktivefunktionvilman

selvkunnebidragemedfortællingerfraMellemøsten,ogdermedvilstuderendekunnespejle

sig i de allerede eksisterende fortællinger, samtidig med at de selv tager ejerskab over

hjemmesiden,vedatbidragemedfortællinger.HensigtenmedMorgenlandet.dkharværetat

lave en digital vidensbank over personlige rejsefortællinger fra Mellemøsten, som

studievejledere,studerende,mediefolkogandreinteresseredevilkunnebenyttetilatopsøge

alternativognarrativinformationogvidenomMellemøsten.Viamitproduktoganalysenaf

dettes funktioner, potentiale og bæredygtighed mener jeg, at siden vil kunne bruges både

privatafstuderendeiDanmark,mensamtidighardenogsåetprofessioneltpotentialetilat

agere værktøj for universiteter der søger at opfordre studerende til at tage et semester i

Mellemøsten.

60

Digitalstorytellingsnarrativefortælleformgøratmodtagerneafproduktet lytterefter.

Såsnartenpersonfortællerenpersonlighistorie,sombestårafpersonligetanker,følelserog

opfattelser,så lyttermennesket instinktivtefter.Såledeser fortællingensmagtstadigvæket

godtvirkemiddeltilatoplyse, informereogudvidemodtagernessynspunkterogholdninger

tilMellemøsten.Digitalstorytellingerderforikkekunenproces,somdenenkeltemodtager

drager nytte af, men i lige så høj grad et produkt som vil kunne påvirke ens egen

omgangskreds og den almene danskers diskursive holdninger omkring den mellemøstlige

kultur. Morgenlandet.dk skaber et bredere og mere nuanceret billede af det moderne

Mellemøstenogersåledesendemokratiskog ikke-autoritær fortælleform,derermedtilat

nedbrydedemagtstrukturer, somskaber voresdiskurser, omkringMellemøsten i endansk

kontekst.

61

9.Litteratur:Alexander, Bryan,ThenewDigitalStorytelling:CreatingNarrativeswithNewMedia, 2011, 1.ed, PraegerABC-CLIO,Oxford,

England.

Andersen,LarsErslev,Hajjaj,HelenogKjersgaard,ClementBehrendt,ArabiskForår:BaggrundogKonsekvenser,2011,1.Ed.

RæsonsForlag,København.

Atkinson,PaulogDelamont,Sara:NarrativeMethodsVol.1,2006,1.Ed,SAGEPublication,England

Brinkmann,SvendogTanggaard,Lene,KvalitativeMetoder–engrundbog,2.ed,2015,HansReitzelsForlag,

Hartley,JohnogMcwilliam,Kelly,StoryCircle–DigitalStorytellingaroundtheWorld,2009,1.ed,BlackwellPublishing,Oxford,

England.

Hastrup,Kirsten,ViljentilViden–enhumanistiskgrundbog,1999,1.ed.,Gyldendal,København

Hussain,Mustafa,Yilmaz,FerruhogO’Connor,Tim,Medierne,MinoriteterneogMajoriteten–enundersøgelseafnyhedsmedier

og den folkelige diskurs i Danmark, 1997, 1.ed, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Indenrigsministeriet, Forlaget Thorup,

København

Jørgensen,MarianneWintherogPhillips,Louise,Diskursanalyse–teoriogmetode,1999,1.Ed,RoskildeUniversitetsforlag,

FrederiksbergC.

Kottler, Jeffrey, StoriesWe’veHeard, StoriesWe’veTold: Life-ChangingNarratives inTherapyandEverydayLife, 2015, 1.ed,

OxfordUniversityPress,NewYork,USA

Kvale,Steinar,Interview–Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview,1997,1.ed,HansReitzelsForlag,København

Lambert,Joe,DigitalStorytelling–capturinglives,creatingcommunity,2013,4.Ed.,Routledge,NewYork

Lambert,Joe,DigitalStorytellingCookbook,2010,1.Ed.,CenterogDigitalStorytelling,DigitalDinerPress,USA.Lundby,Knut,DigitalStorytelling,MetiatizedStories–Self-representationsinNewMedia,2008,PeterLangForlaget,NewYork,Milton-Edwards,Beverly,ContemporaryPoliticsintheMiddleEast,3.ed,2011,PolityPress,Cambridge,England.Niebuhr, Carsten, Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende land – Første Bind, 1774, Genoptrykt af Forlaget

Vandkunsten

Podkalicka Aneta og Campbell, Craig,Understanding digital storytelling: individual ’voice’ and community-building in youth

media programs, Seminar.net – International journal of media, technology and lifelong learning, Vol. 6,

http://seminar.net/images/stories/vol6-issue2b/Podkalicka-Campbell-Understanding_digital_storytelling.pdf

Said,EdwardW.,Orientalism,2003,5.Ed.,PenguinBooks,England,

Said,EdwardW.,Orientalisme.VestligeForestillingeromOrienten,2002,1.ed.,RoskildeUniversitetsForlag,

Seeberg,Peter,DetmoderneMellemøsten,2005,1.ed,Gyldendal,København.

Tilly,Charles,Stories,IdentitiesandPoliticalChange,2002,1.ed,RowmanandLittlefieldPublishers,Maryland,USA.

Warraq,Ibn,DefendingtheWest–acritiqueofEdwardSaid’sOrientalism,2007,1.ed,PrometheusBooks,NewYork,USA.

WEBSIDER:

DigitalStorylab:www.challengemystory.com

C:ntact:http://www.contact.dk/international/the-middle-east/stories-untold.aspxDigitalStorylab:www.digitalstorylab.comEngelskordbog:www.ordbogen.comProdukt:StubbeTeglbjærg,Christence,www.morgenlandet.dk,Juli-August2016

62

DIGITALEFORTÆLLINGER:

Katz, Minna, Minnas Israel og Palæstina, digital fortælling lavet i samarbejde med Teglbjærg, Christence. Juli 2016.

www.morgenlandet.dk

Nielsen, Tania Maria, Tanias Israel, digital fortælling lavet i samarbejde med Teglbjærg, Christence. Juli 2016.

www.morgenlandet.dk

Petersen,JulieGede,JuliesVestbredden,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dkRasmussen,RosaMarieTrige,RosasIran,digitalfortællinglavetisamarbejdemedTeglbjærg,Christence.Juli2016.www.morgenlandet.dkZeine,Rawan,Undertherug,1:02,www.challengemystory.com

Zeine,Rawan,Interview:Genderisanexperience!,00:50,www.challengemystory.com

10.Bilag

Bilag1:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomTaniasIsrael,Juli2016*

Bilag2:FortællerNielsen,TaniaMaria(T)og facilitatorTeglbjærg,Christence(C),Samtaleifm.opstartafdigitalfortælling,

Juli2016*

Bilag 3: Fortæller Rasmussen, RosaMarie Trige (R) og facilitator Teglbjærg, Christence (C), Interview omRosas Iran, Juli

2016*

Bilag4:FortællerKatz,Minna(M)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomMinnasIsraelogPalæstina,Juli2016.*

Bilag5:FortællerPetersen,JulieGede(J)ogfacilitatorTeglbjærg,Christence(C),InterviewomJuliesVestbredden,Juli2016.*

Bilag6:Teglbjærg,Christence,Infoseddeltilnyefortællere,Morgenlandet.dk,Juli2016.*

Bilag7:Teglbjærg,Christence,ScreenshotsfraMorgenlandet.dk,Morgenlandet.dk,15.September2016.*

*sedefuldebilagidevedhæftedefilertildettespeciale.