MuligHeden

Tør du tro på idéen?

www.ikast-brande.dkMarts 2015

tadig

S

V

Læs i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande KommuneAnsvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning HansenRedaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) (ML) Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen (BMN)KommunikationskonsulentInge Ramsing (IR)Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande (IA)

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 37.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Redaktionen Øvrige: Redaktionen

MuligHeden• er et magasin med historier

om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

Det er som i naturen. Korn bliver sået og høstet. Mennesket er som en del af naturen, hvor intet er for evigt.

Den frivillige stab af ”vågekoner” i Ikast-Brande har et meget afslappet forhold til det faktum, at døden er en del af det at leve:

- Vi ved, at vi kan gøre en forskel, siger Birgit Worm, der med en baggrund som plejehjemsleder er vant til at have døden tæt på. Hun ved, at de frivillige kan bidrage til at lette hverdagen for sundhedspersonalet og i høj grad også for den døende og pårørende, der står i en presset situation.

Vågekonerne, der har organiseret sig under folke-kirkerne, rykker ud, når de får en henvendelse.

De skal ikke have løn og gør det, fordi de kan og gerne vil bidrage til at gøre den berømte forskel.

- Personalet på et plejehjem kan ikke sidde og holde i hånd og bare være der. Det kan vi. En pårørende kan ikke være vågen i døgndrift i flere dage, uger eller måneder. Men her kan vi bidrage og aflaste, så de pårørende får mulighed for at komme ud, handle ind og få en god nats søvn, så de kan bevare overskuddet, forklarer Birgit Worm.

I forhold til den døende, kan vågekonerne måske være den løsning, der betyder, at ønsket om at dø hjemme kan opfyldes. Samtidig kan det spare

samfundet for dyre hospitalsindlæggelser og hos-piceophold.

Mange af vågekonerne har en baggrund fra sund-hedsområdet, og er derfor ofte fortrolige med si-tuationen:

- Vi er ikke på samme måde følelsesmæssig berørt, beklemt eller forskrækket. Vi kan rumme det, siger Birgit Worm, der meget nøgternt konstaterer:

- Samfundet betaler mig groft sagt løn for at lave ingenting, så kan jeg lige så godt bidrage på en anden måde. (IA)

Vågekoner

Redaktionsgruppe:Chefsekretær Tina Knudsen Chefkonsulent Lisa Gramkow Østergaard Daginstitutionsleder Inge Vestergård Entreprenørleder Ulla Milling Kultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-Jensen Leder af Sundhedscenteret Margit Andersen Planlægger Ellen Bach Fjendsbo Udviklingskonsulent Christina Schaumann Vejleder Sidsel Marie Nielsen

Marts 2015

….Vi ved, vi kan gøre en forskelFor vågekonerne er døden en del af det at leve

Personalet på et plejehjem kan ikke sidde og holde i hånd og bare være der.

Det kan vi.

VOX POP 8

Nu skal vi bare udog finde pengene 7

Kommuneplani børnehøjde

6

Rottejagten begynder på nettet

4

Postkort frakolonihaven

3 Fantastisk fortælling fra folkeskolen

6

Vi bygger brotil et godt sted at bo

5

’Never ending’udviklingsprojekt

7

En idé blev til virkelighedTulipanvej i Ikast kunne sagtens have været en gade i Anders Ands univers.

Her ligger den ene hyggelige kolonihave efter den anden. Et af husene tilhører Svaneparkens Børnehus. I 2007 kom pædagog Bettina Lynge og pædagogmedhjælper Anna Lise Bækkega-ard forbi nummer 39. Uden for huset stod et til-salg-skilt. Bettina og Anna Lise var solgt på stedet. Foran sig så de et åndehul og et fristed med masser af muligheder og højt til loftet.

Og herligheden kostede ikke mere end det samme som to nye mooncars. De ringede til deres daværende leder Inge Vestergaard og fremlagde idéen. Inge var med på den, hun undersøgte muligheden, og tre dage senere var Svaneparkens Børnehus ejere af et lille rødt koloniha-vehus med skur, urtehave og flagstang. Lige siden har børn og voksne fra Svaneparkens Børnehus besøgt kolonihaven mindst én gang om ugen året rundt. De har fået det fristed, de drømte om. (ML)

Der skal nogle gode madpakker og noget energi til, når børnene er i kolonihaven.

Hvert forår hjælper børnene med at putte små frø i jorden, nurse de små spirer og fjerne ukrudt. Senere på året gnasker de i nyoptrukne gulerødder, og får hjemmesyltede rødbeder på leverpostejmadderne.

Kolonihaven er med til at styrke børnenes leg. Når børnene kommer ud af deres vante rammer, bruger de fantasien på en anden måde og leger mere med hinanden på kryds og tværs.

Det var pædagogmedhjælper Anna Lise Bækkegaard (tv) og pædagog Bettina Lynge (th), der fik idéen til, at Svaneparkens Børnehus skulle købe et kolonihavehus.

En lille edderkop giver meget fornøjelse på en kold vinterdag i kolonihaven.

3MuligHeden

Postkort fra kolonihaven...

Der er gået ca. fire år, siden idéen om Vision Vestergade i Ikast opstod. Gartneriet Garlands behov for at renovere bygninger og drivhuse går endnu længere tilbage. Tør de ansatte mon stadig tro på visionen?- Tankerne om Vision Vestergade er fine, og jeg ser mange muligheder i det. Nogle gange er det faktisk godt, at det ikke går så stærkt, for så får man mulighed for at tænke nogle større tanker, som det sker her. Med Vision Vestergade går vi ombord i et ”never ending” udviklingsprojekt, som fortsætter, når vi er flyttet derud, siger Poul Erik Skov Heunecke, leder af Gartneriet Garland på Grøddevej i Ikast.

Socialøkonomiske arbejdspladserDet økologiske gartneri er et af Ikast-Brande Kommunes tilbud om beskæftigelse på særlige vilkår til unge og voksne, der har svært ved at finde fodfæste i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Det er dermed en af de grundpiller, som Vision Vestergade projektet bygger på. - På Garland er der mange forskellige praktiske opgaver og funktioner, som passer godt til socialøkonomisk virksomhed. Vi tænker allerede i de baner og arbejder med at finde små jobs til vores

medarbejdere, som de kan håndtere. Udover driften af selve gartneriet vil Garland kunne sælge serviceydelser til virksomheder i og uden for Vestergade-centret, forklarer vejleder Sidsel Marie Nielsen og Poul Erik Skov Heunecke.

Fra ’hvis’ til ’når’- Mine kolleger og jeg har haft hænderne både helt oppe over hovedet og nede igen mange gange, siden vi fik idéen præsenteret første gang. Vi glæder os utrolig meget til, at vi skal flytte. Selv om vi ved, at det meste af 2015 går med at rejse penge, så ligger det nok alligevel i tankerne på os. Nu hvor arkitekttegningerne for området er kommet, tænker vi mere ’når’ end ’hvis’, fortæller Jakob Dausell, der er stedfortræder for lederen.Da tegningerne kom i december mødtes Garlands fastansatte og de tilknyttede medarbejdere for at tale om planerne:- I hverdagen bruger vi ikke så meget krudt på det. Vi har aftalt at lade det ligge, til pengene faktisk er rejst. Så kan vi begynde at se på detaljerne, supplerer vejleder Sidsel Marie Nielsen. (IR)

Per Østergaard glæder sig over samarbejdet i Vestergade-projektet:- Vi oplever, at kommunens administration har overført sin erhvervsvenlige tankegang til samarbejdet med os i foreningerne. Til gengæld har vi heller ikke opstillet krav, men fremsat ønsker om, hvordan vi godt kunne tænke os, at tingene bliver skruet sammen. Hvis noget ikke kan lade sig gøre på én måde, er ånden den, at så finder vi nogle andre muligheder i stedet for at gå i stå.

Nu skal vi bare ud og finde pengene

Vi går ombord i et ”never ending” udviklingsprojekt

Ikast Rideklubs formand, Per Østergaard, er helt klar i mælet, når han erklærer, at han lige fra første færd har troet på idéen om Vision Vestergade i Ikast og efter fire år stadig har troen i behold:- Nu hvor vi har arkitekttegningerne, tror jeg på, at det bliver nemmere for os at gå til virksomheder og samarbejdspartnere og rejse de 10 mio. kr., som vi har lovet til projektet. Vestergade er et meget innovativt koncept. Derfor er jeg sikker på, at det er mere interessant at skyde penge i end til en almindelig renovering.

Fremtidstanker- For medlemmerne betyder det især meget, at vi nu har tegningerne. Nu er der noget mere konkret at forholde sig til end bare tankerne. Vi arrangerede et orienteringsmøde om planerne, og tegningerne hænger i rytterstuen, så alle kan se dem. Vi vil også holde en workshop for at tænke nye tanker om, hvilken rideklub vi vil være, når vi rykker til Vestergade, fortæller Per Østergaard.Medlemmerne er positive over for idéen om, at rideklubben skal være en del af

centret på Vestergade. Men når de ind i mellem har udtrykt en smule skepsis, handler det mest om sikkerhed for både heste, ryttere og andre brugere:- Sikkerheden indgår i planlægningen. Vi skal naturligvis også indgå i et tæt samarbejde med de andre interesser i området om at få tingene til at fungere, siger formanden.

Basis for socialøkonomiPer Østergaard ser også muligheder i tankerne om socialøkonomiske arbejdspladser. Rideklubben har selv arrangementer 15-20 weekender om året udover den daglige drift. Samtidig er der basis for, at andre foreninger, klubber og virksomheder kan afvikle arrangementer i Vestergade-centret, så der vil være aktiviteter i op til 40 weekender om året, udover det der foregår i hverdagen:- Derfor håber vi, at en forpagter finder det interessant at lave cafeteria-drift som socialøkonomisk virksomhed. Det samme gælder vedligehold af centrets arealer, siger Per Østergaard. (IR)

Fakta:Fakta om Vision Vestergade

Et unikt kraftcenter på Vestergade i Ikast skal samle en innovativ indsats for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, socialøkonomiske virksomheder og iværksætteri, og et aktivt forenings- og fritidsliv for kommunens borgere og gæster. Efter planen åbner det i 2017.

Idéen om Vision Vestergade opstod i 2011 og udspringer af helt konkrete behov:

• Gartneriet Garland har behov for at renovere bygninger og bygge nyt drivhus. Ikast Rideklub har på grund af nye lovkrav til hestehold og klubbens foreningsmæssige og sportslige ambitioner behov for at udvide stalde, folde og opføre en tredje ridehal.

• Ikast-Brande Kommune ønsker at udnytte gartneriet og rideklubbens nuværende arealer til henholdsvis attraktive byggegrunde og erhvervsjord med facader mod motorvejen.

• Ikast-Brande Kommunes strategi om at skabe 200 arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder til mennesker, der har svært ved at have et arbejde på almindelige vilkår.

Jakob Dausell og Sidsel Marie Nielsen koncentrerer sig om hverdagen på Garland: - For vores medarbejdere er det helt nødvendigt, at vi først for alvor taler om planerne på Vestergade, når det får konkret betydning for den enkelte. Mange af dem har brug for forudsigelighed i hverdagen.

Økonomi2015 er afsat til at rejse penge til at realisere Vision Vestergade ved ansøgninger til forskellige fonde. Den store model koster ca. 127 mio. kr., når alle udgifter er indregnet. Projektet er indrettet, så første fase kan gå i gang, før alle penge er fundet:

• Rideklubben har lovet at bidrage med 10 mio. kr.

• Bomidtvest opfører boliger til rideklubbens beridere for ca. 5 mio. kr.

• Ikast-Brande Kommune investerer ca. 30 mio. kr. og stiller selve grunden til rådighed.

I 2015 skal kommunen samtidig udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-2025 og en ny lokalplan for området ved Vestergade.

MuligHeden4

TEMA: Tør du stadig tro på idéen?

For to år siden slog Ikast Andelsboligforening et telt op på græsplanen på Stadion Allé. Foreningen skulle holde det årlige afdelingsmøde og havde tidligere haft svært ved at få folk til at møde op. I stedet for at mødes på biblioteket valgte Ikast Andelsboligforening, at afdelingsmødet skulle holdes i et telt i beboernes baghave. Det blev en succes. 75 mennesker lagde vejen forbi teltet, og da dagen var omme var grundlaget til den første afdelingsbestyrelse på Stadion Allé lagt. Afdelingsbestyrelsen er nu dybt involveret i det boligsociale projekt, der skal være med til at styrke fællesskabet og sammenholdet på Stadion Allé.

- Her i området er der rigtig mange spændende mennesker og kulturer. Vi

har hele verden uden for vores dør, men vi kender bare ikke hinanden. Jeg hilser på mine naboer, men hvordan er det, jeg lærer dem at kende? Det sker ikke af sig selv. Jeg håber, projektet kan være guleroden, der får folk til at åbne døren og tage del i fællesskabet, understreger afdelingsformand Johnny Bay.

Vi starter stille og roligtI løbet af foråret starter der drypvist forskellige tilbud og aktiviteter op på Stadion Allé, og der vil komme flere til i løbet af de næste fire år. Blandt andet samarbejder afdelingsbestyrelsen med Sundhedscenteret og flere foreninger for at få projektet ’Motion med din nabo’ stablet på benene. Der er også et lommepengeprojekt på tegnebrættet,

som tilbyder de 13-15-årige et fritidsjob hos områdets vicevært og på kontoret.

- Mange af beboerne bruger ikke de tilbud, der er i byen, så vi skal have skabt nogle nye muligheder i nærmiljøet. Det her projekt skal være med til at bygge bro og få folk til at tage det første skridt. Det første fritidsjob skal gerne lede over i et andet fritidsjob et andet sted, forklarer Bomidtvests boligsociale konsulent Lisa Fischel og understreger: - Alle de idéer og tiltag, vi arbejder med, er kommet fra områdets beboere. Jeg glæder mig til at se dem spire og blive til virkelighed. (ML)

E

5MuligHeden

Vi bygger bro til et godt sted at bo En duft af krydderier fra børnenes madklub, en snak ved altan-køkkenhaven eller en løbetur med naboen. Det er nogle af de aktiviteter, der skal få folk tættere på hinanden i to boligområder i Ikast.

En boligsocial helhedsplan - hvad er det?Alle almene boligforeninger kan søge støtte hos Landsbyggefonden til projekter i boligområder. Det kaldes boligsociale helhedsplaner. Hvis fonden ser et godt udviklingspotentiale i et boligområde, yder de støtte. Landsbyggefonden dækker 75 % af udgifterne til projektet, mens ansøgerne selv hver især skal bidrage til at finansiere de sidste 25 %.

Ikast-Brande Kommune, Ikast Andelsboligforening og Bomidtvest har søgt og fået støtte til at udvikle boligområderne på Stadion Allé og i Østbyen.

Afdelingsformand på Stadion Allé Johnny Bay glæder sig over alle de nye tiltag, der skal styrke fællesskabet og sammenholdet i området.

Boligsocial konsulent Lisa Fischel (th) og afdelingsformand i Østbyen Elin Kragelund (tv) i Bomidtvests gamle administrationsbygning. Den er under ombygning og vil efter sommerferien være transformeret til et fælleshus med uanede muligheder.

I Østbyen er håndværkere ved at forvandle Bomidtvests tidligere administrationsbygning til et nyt flot fælleshus. De nye og unikke faciliteter bliver rammen om den boligsociale indsats, som rummer en lang række aktiviteter og arrangementer for områdets beboere.

- Huset kan bruges til næsten alt: bankoaftener, fællesspisning og strikkeklub.

Men også til ren afslapning og hygge ved computeren eller med dagens avis for dem, der har lyst til det. I den ene ende af huset bliver der indrettet værelser, man kan leje til overnattende gæster. Der er uendelig mange muligheder, og drømmen er, at huset bliver brugt af lige så mange mennesker, som der er i Bilka en lørdag formiddag, smiler afdelingsformand i Østbyen Elin Kragelund.

Samarbejdet er guld værdMen det er ikke kun områdets godt 700 beboere, der kan få adgang til fælleshuset. Både Ikast Østre Skole og Børneby Øster har engageret sig i projektet og kan se muligheder. – Børnehaven har brug for ekstra plads

engang imellem. Den kan vi tilbyde i fælleshuset. Og skolen vil gerne i højere grad lukke omverdenen inden for i skoledagen, og da vi har nogle opgaver, vi gerne vil have løst, kan vi hjælpe hinanden. En opgave kunne for eksempel være, at eleverne underviser ældre i, hvordan man bruger en smartphone. På den måde får vi koblet området og skolen sammen og får opbygget et ejerskab til området blandt

de unge. Det er en win-win, understreger boligsocial konsulent Lisa Fischel.

På Stadion Allé og i Østbyen får afdelingsbestyrelserne også meget ud af det samarbejde, de har med hinanden.

– Det er spændende, at vi er to områder, der er i gang med et projekt. Vi har mødtes et par gange, og det har været meget positivt. Der er en god ånd og stemning. Tilsammen ved vi rigtig meget, så hvorfor sidde to steder og lave det samme, spørger afdelingsformand Elin Kragelund og slutter: Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi kunne tage på nogle ture sammen. Der er så mange muligheder… (ML)

For små to år siden gav Ikast-Brande Kommune og boligselskaberne Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening hinanden hånd på, at de i fællesskab ville arbejde på at udvikle og styrke boligområderne på Stadion Allé og i Østbyen i Ikast. De tre parter holdt workshops med beboere og afdelingsbestyrelser og talte med en lang række kommunale institutioner, foreninger og andre interesserede i nærområderne. Det gav en bred vifte af idéer til nye initiativer og tiltag, der skulle styrke fællesskabet, relationerne og fremtiden i de to boligområder. Fundamentet for en boligsocial helhedsplan var støbt, og de tre parter søgte midler hos Landsbyggefonden. Ansøgningen gik igennem, og den 1. januar 2015 kunne det 4-årige projekt ’Fælles fremtid på tværs’ for alvor gå i gang.

Alle de idéer og tiltag, vi arbejder med, er kommet fra områdets beboere. Jeg glæder mig

til at se dem spire og blive til virkelighed.Lisa Fischel

Et fælles hus for alle

”Voksne taler mest med voksne – bla-bla-bla…” toner et budskab frem på tavlen hos 1.A på Dalgasskolen i Brande. Den tænker de lige lidt over, og ... det kender de godt.

Timen handler om ’kommuneplan-strategi’. Et langt ord, der lyder vældig voksent. I virkeligheden handler det om, hvordan vi gerne vil have, at kommunen er indrettet til 1. A og alle de andre børn, som skal leve med de beslutninger, som Ikast-Brande Byråd træffer i nutiden for fremtiden.

Det er nyt for kommunens planlæggere at inddrage børn i den lange proces med at høre borgernes synspunkter, som går forud for, at byrådet beslutter en ny kommuneplanstrategi i efteråret 2015.

To af kommunens medarbejdere, arkitekt Lilian Ebbesen, Planafdelingen, og biolog Anne Jul Kristensen, Bygge- og Miljøafdelingen, fortæller 1.A og klasselærer Mariette Jul Woer, hvad kommuneplan er for noget. De spørger børnene: ”Vi har brug for jeres hjælp. Kan I tegne, hvad der er godt ved at bo i din by?”. Børnene tegner fodboldbanen, huset derhjemme, vaffelboden, hunden og svømmehallen.

- Børnene spørger: ”Skal det bruges i virkeligheden?” Det har stor betydning for dem. De næste uger skal vi i gang

med at undersøge, tegne og skrive om, hvad børnene synes, gør en by god at bo i for dem. Jeg kører det som en del af de entreprenante forløb, som er indført allerede fra 1. årgang med skolereformen her i Ikast-Brande Kommune. Det handler om, at børnene oplever, at de kan bidrage med noget virkeligt, uanset om det er en virksomhed eller kommunen, der har brug for vores input, fortæller klasselærer Mariette Jul Woer.

- Nu får vi input fra børn, som er en gruppe borgere, vi normalt ikke hører så meget fra. Vi præsenterer deres arbejde for byrådet, og børnene får at vide, hvad vi har brugt deres bidrag til. Endnu ved vi ikke, hvor stort et aftryk det sætter. Det beslutter byrådet. Børnene besøger os i Teknisk Område, der arbejder med kommuneplanlægning. På den måde giver vi også dem ny viden, som vi håber, at de tager med sig som unge og voksne: At man som borger faktisk kan bidrage til at udvikle lokalsamfundet, siger Lilian Ebbesen og Anne Jul Kristensen.

5. klasserne på Ikast Vestre Skole og klasser på skolerne i Isenvad og Blåhøj deltager også i forløbet. (IR)

6 MuligHeden

Kommuneplan i børnehøjde

Fantastisk fortælling fra folkeskolenHvad får man, hvis man blander en pose støttekroner fra Kulturstyrelsen og et opkald til en idérig forfatter med bopæl i Nørre Snede? Svaret er: starten på et projekt, som i disse uger bliver til virkelighed i to 7. klasser på Nørre Snede Skole.

Under præsentationen af projektet sagde forfatteren Peter Høeg:- Jeg er meget spændt. Noget af det, jeg ønsker med dette samarbejde, er, at man så tidligt som muligt giver unge mennesker redskaber til at mærke dybere efter, hvad de gerne vil i tilværelsen. Jeg tror, litteraturen har en speciel mulighed for at finde det frem.

Kan give indre roForfatteren underviser eleverne med litteratur og fortællinger i centrum. Det sker i tæt samarbejde med to lærere og en bibliotekar. Sammen former de indholdet i forløbet, som varer 90 minutter om ugen i otte uger. Skoleleder Hans Erik Pedersen er begejstret for at kunne give eleverne denne mulighed:

- Det er et fantastisk projekt. Unge kan have svært ved at finde sig selv. Det går stærkt på internettet, hvor der er et virvar af informationer. Hvis man kan finde noget i litteraturen, i fortællingerne, der kunne give dem indre ro, så synes jeg, at det er rigtig spændende at arbejde med.

Resultater skal delesBiblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth kender Peter Høeg fra tidligere samarbejder. Derfor var det nærliggende at spørge, om forfatteren ville være en del af projektet ”Mit rum for læring og oplevelser”.

- Vi er gået ind i det her, fordi vi har fået nogle penge fra Kulturstyrelsen til at foranstalte nogle samarbejder mellem skoler og biblioteker og blive klogere på, hvordan vi kan gøre det. Det er en gave, at Peter stod klar, da vi talte om det i sin tid. Jeg håber, projektet kan bringe inspiration til et videre samarbejde mellem skoler og biblioteker. Jeg har store forventninger til det, fortæller Martin Lundsgaard-Leth.Samarbejdet gav mening for Peter Høeg, som havde idéer til form og indhold. - Da Martin spurgte mig, fik jeg en følelse, som jeg ellers kun har haft med nogle få romaner. Jeg kunne se projektet blive til. Jeg havde nogle forslag til forløbet, og tingene faldt ret hurtigt på plads. Hvis der kommer noget godt ud af det, skal der deles ud af resultaterne, så andre også får noget ud af det. Fortæller Peter Høeg.

Projektet vil blive fulgt af forskere fra VIA Aarhus og Aarhus Universitet. (BMN)

Vi laver en plan:Kommuneplanstrategien:Hver fjerde år – dvs. en gang i hver valgperiode - skal byrådet udarbejde en ’kommuneplanstrategi’. Den udtrykker de overordnede visioner og linjer for, hvordan vi – politikere og borgere - ønsker, at kommunens fysiske indretning skal være i fremtiden. I år er der fokus på trivslen i kommunens små og store byer, og hvad der gør dem til et godt sted at bo.

Kommuneplan:Hver fjerde år – dvs. en gang i hver valgperiode - skal byrådet revidere ’kommuneplanen’, med udgangspunkt i de overordnede linjer i ’kommuneplanstrategien’. Kommuneplanen fortæller mere konkret, om byrådets plan for at gøre tankerne i strategien til virkelighed.

Borgernes stemme:Borgerne inviteres flere gange i forløbet til at komme med forslag og kommentarer. Det sker ved at indsende forslag eller deltage i nogle af de borgermøder, workshops og andre aktiviteter, der er på programmet. Det er en del af borgernes demokratiske ret – og ansvar – at bidrage aktivt til kommuneplanstrategien og kommuneplanen.

Du kan læse meget mere om, hvordan du gør, hvor og hvornår det sker på www.ikast-brande.dk/dengodeby

Klasselærer Mariette Jul Woer snakker med Caroline (tv) og Mathilde om, hvad der gør deres by god at bo i.

FaktaI projektet samarbejder Nørre-Snede Skole

og Ikast-Brande Bibliotek om at afprøve

forløb, der kan være med til at styrke børns

kulturelle dannelse og udvikle samarbejdet

mellem folkeskolens fokus på at lære og

folkebibliotekernes fokus på at opleve.

7MuligHeden

RotteræsetJørgen er kommunens rottebekæmper, og arbejdsdagen begynder med at tænde computeren og gå ind på RotteWeb. Med IT-systemet kan han se, om der er kommet nye anmeldelser fra borgere om rotter. Han inddeler sine daglige ruter i områder, så han ikke skal køre på kryds og tværs af kommunen og spilde en masse tid. Når dagens rute er på plads, kører han varevognen ud fra Entreprenørafdelingen i Ikast.

Tablet med på jagtI dag går turen til ejendomme omkring Ejstrupholm, Nørre Snede og Klovborg. Efter en time har han besøgt tre steder og blandt andet fortalt en lettet husejer, at hun ikke har rotter mere. Jørgen ser på sin tablet, at der er kommet fire nye anmeldelser om rotter siden i morges. Hans mobil er også indstillet til at modtage anmeldelser om hasteopgaver. Hvis en borger anmelder om rotter inde i boligen, skal der reageres inden for 24 timer. Efter hvert besøg kan Jørgen via RotteWeb rapportere elektronisk,

hvad han har foretaget sig. På den måde kommer oplysningerne straks ind i en database til myndighederne, så love og regler for indrapportering bliver overholdt.

En rotte i fældenSelvom RotteWeb kan klare meget, så skal Jørgen dog stadig fange rotterne på den gammeldags måde. Han sætter smækfælder op og lægger blokke og foder ud til rotterne. Flere steder på formiddagens rute er der spor og tandmærker efter rotter, men der går et par timer, inden han ser en rotte. En rotteunge er gået i en smækfælde i garagen ved en ejendom i Ejstrupholm. Jørgen fjerner den døde rotte og ringer til ejeren og siger, at han har gjort fælden klar igen og gerne vil have et opkald, hvis der sker noget mere.

– Vi kæmper videre, lyder det fra Jørgen, inden han slutter samtalen og starter den hvide varevogn med kurs mod næste adresse på tablet-skærmen. (BMN)

Rottejagten begynder på nettet

RotteWeb

Her kan du anmelde rotter:

http://www.entreprenor.ikast-brande.dk/rotter

Kommunen tog systemet i brug oktober 2014. Systemet giver stor sikkerhed for borgerne og en hurtigere og mere effektiv betjening.

Du finder gode råd til, hvordan du undgår rotter på Naturstyrelsen hjemmeside:

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/rottebekaempelse/indhold/villa-hus-forebyggelse-af-rotteangreb/

Fakta:

Den glødende sol er begyndt at kigge op over trætoppene ved Nørre Snede. Sneen på markerne glimter, og uret i den hvide varevogn viser 8.39. Det er en time siden, at Jørgen Dahl startede motoren og kørte ud i mørket på en mission. En mission for at bekæmpe en fjende de fleste frygter: Rotter.

Jørgen Dahl har været ansat som rottebekæmper i Ikast-Brande Kommune siden februar 2014. Han har stået for arbejdet med at indføre RotteWeb i kommunen. I løbet af en dag kan han godt nå ud til over 20 steder. Han har siden 1987 arbejdet med skadedyrs-bekæmpelse.

Da Jørgen blev bangeMange har mildest talt et anstrengt forhold til rotter.

Det har Jørgen Dahl praktisk nok ikke, men læs her historien om den dag, han blev bange - den er ikke for

sarte sjæle:

- Jeg kravlede igennem en ventilationskanal, hvor der lige var plads til mig. Mens jeg kravlede, kom der pludselig en masse

lysende ting forude. Det var rotteøjne. Rotter følger lys, og jeg havde en lommelygte. Der var flere, end jeg kunne tælle, og de kom helt op til mig. Jeg måtte stille og roligt bakke ud, og der skete ikke noget – men jeg gør det ikke igen.

MuligHeden

Hvad er det, der får dig til at spærre øjnene op? Hvad er det, der får dig til at tænke: Nåå ja, selvfølgelig? Hvad er den gode idé egentligt? Redaktionen har denne gang spurgt tre håndværkere i kommunen, hvad den bedste idé er, som de har hørt om.

Hvad er den bedste idé, du har hørt om?vox pop

• Lithium-ion-batterierudmærkersigmedsinstoreenergibeholdning.• Lithium-ion-batterierbrugesidagideflesteopladbareelektroniskeelementer.• De genopladelige miljørigtige Lithium-ion-batterier er efterhånden blevet

almindelige. • DenbedstetemperaturatopbevareLithium-ion-batterierier48,8%opladetved ca. 10 °C, altså i køleskabet.• Johøjeretemperaturogopladningsstand,johurtigereselvafladning,dogtagerLithium-ion-batterierskadeafatbliveheltafladet.

• Lithium-ion-batterierharentypisklivscykluspå500opladninger.

• Destorekantstenafgranitvejeroptil 150kiloogbliverleveretpåpaller.Desættes ned langs renden mellem fortorv og vej.

• Kanstens-venderenerlavetafprofiljern,fladjernoggummi.• DenharværetibrugsidensidsteforårogharsparetKurtskollegerformange

tunge løft.

• Internettetervoksetudafetnordamerikanskmilitærtforskningsprojektfra1969 og blev i løbet af 20 år til et verdensomspændende net.

• I1981var213computerefraforskelligeuniversiteterbundetsammen• I2013brugte86%afdanskernemellem16og89årinternettethveruge• Vedudgangenaf2014havde3.mia.påverdensplanadgangtilinternettet

Oliver Bach, Wintec

InternettetJeg svor tidligere at jeg ikke ville købe en smartphone og bruge internetteti stor stil, men jeg må erkende, at det har hjulpet vores hverdag i udpræget grad.Nårjegharenmedarbejderudeimarken,kanhanlynhurtigttagetetfotoogsendedet hjem til værkstedet, hvis han har et problem. Så kan vi hjælpe ham på stedet eller hurtigt sende det videre til en ekspert, der kan svare retur på nettet. (IA)

CarstenThomsen,indehaverafEKTømrer-ogSnedkerfirmaiIkast

BatterietOpfindelsen af batteriet har været en af de bedste ideer, jeg kan komme i tanke om. Batteriet har så mange værdifulde egenskaber, blandt andet i biler og telefoner. Også arbejdspladsernydergodtafbatterietsudvikling,ogindenforvoresfagerbatterieridaguundværlige hjælpemidler. Stort set alt vores håndværktøj er batteridrevet, og det har gjort vores hverdag nemmere. Tidligere var der ledninger og forlængerledninger koblet til vores håndværktøj. Med batteriværktøj kan vi nemmere komme rundt, når vi arbejder. (IA)

SmedKurtPetersen,Ikast-BrandeKommuneEntreprenørafdeling

Kantstens-venderen Kurtharfåetengodidé.Hankalderdenfor’kantstens-venderen’:Kollegernespurgte,omjegkunnelavenoget,derkunnelettearbejdetmeddetungekantstenafgranit.Dethandleromatforhindre,atfolkfårdårligrygafatståogbaksemeddem.Jeggikmedidéentilenkantstens-venderietstykketid.Deandregrinede godt nok lidt i starten, men vi kom frem til at lave en maskine, som man kan putte kantstenen op på fra pallen og så vippe den over i renden, hvor den skal stå.Deterikkedenflottesteellermesttekniskemaskine,men den fungerer. (BMN)

INFO

INFO

INFO