Viden skaber vækst - Erhvervsstyrelsen · 2019. 10. 28. · VIDEN SKABER VÆKST – udvalgte strukturfondsprojekter fra 2007 – 2013 Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE

VIDEN SKABER VÆKST– udvalgte strukturfondsprojekter fra 2007 – 2013

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond



Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling






I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Virksomheder, der får tilført ny viden, vokser ............. Side 3

DACS A/S, Nr. Snede ................................................ Side 4

Kühn, Greve .............................................................. Side 9

3D-Inventar, Sønderborg .........................................Side 13

Krone Vinduer, Vraa ................................................Side 16

Osvald Jensen A/S, Brøndby .....................................Side 20

Laundry Logics, Rønne .............................................Side 23

Hvis du vil vide mere ...............................................Side 27

“Viden skaber vækst – udvalgte strukturfondsprojekter fra 2007 – 2013” Produktion:Strup & Strup

Grafisk opsætning:Grafisk Horsens A/S

Foto:Jonas Fotografi

ErhvervsstyrelsenVejlsøvej 298600 SilkeborgTlf. 35 29 17 [email protected]

ISBN 978-87-90774-77-6

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.regionalt.dk

2

V I R K S O M H E D E R , D E R F Å R T I L F Ø R T N Y V I D E N , V O K S E R

Regionalfonden og Socialfonden er EU’s strukturfon-de, som støtter en lang række forskellige projekter herhjemme. En del af projekterne er præsenteret i artikelsam-lingen her. Projekterne er målrettet til små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV’er, men formålet er egent-lig ikke at støtte den enkelte virksomhed, men mere at støtte den størrelse virksomhed i at få gode muligheder for at udvikle sig og vokse.

Erhvervsstyrelsen, der i Danmark er forvaltningsmyndighed for de to fonde, har foretaget en effektvurdering af indu-strivirksomhederne i strukturfondsindsatsen.

Fra 2007 til 2010 fik i alt 355 projekter tilsammen 2,2 mil-liarder kroner i støtte fra EU.Da EU-midlerne kun betaler op til halvdelen af et projekt, mens resten kommer andre steder fra, for eksempel de deltagende virksomheders egenbetaling, var projekternes samlede budget på mindst 4,4 milliarder kroner.

I perioden 2007-2010 deltog knap 1.500 industrivirksom-heder med under 100 ansatte, svarende til cirka 10 pro-cent af alle danske industrivirksomheder, i projekter med finansiering fra Regional- eller Socialfonden.

Effektmålingen tyder på, at deltagelse i strukturfondspro-jekterne bidrager til, at industrivirksomhederne omsætter mere og får flere medarbejdere.

Effektvurderingen indikerer, at beskæftigelsen i de del-tagende industrivirksomheder er cirka 1.650 fuldtidsstil- linger højere i 2. halvår 2013, end den ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i strukturfondsindsatsen.

Tilsvarende tyder effektmålingen på, at deltagervirksom-hedernes omsætning er cirka 1,4 milliarder kroner højere i 2. halvår i 2013, end den ville have været, hvis virksomhe-derne ikke havde deltaget.

Men en ting er tal, noget andet er, hvad virksomheder, der har været med i et projekt, siger. Det kan du læse om på de kommende sider.

3

PRAKTIKERE FIK PROFESSOR- OG PROJEKTSTØTTE TIL INNOVATIVT PRODUKT

C A S E 1

DACS A/S fra Nr. Snede i Midtjylland har fået støtte fra EU’s Regionalfond til at udvikle et nyt produkt, der allerede har skabt gode resultater.

”Kommercielt har vi haft god succes med MagFan, som er den ventilator, vi fik støtte til at udvikle. Vi har fået åb-net nye markeder i Australien, Filippinerne, Malaysia og Thailand, og vi arbejder intenst på Pakistan. USA har også kastet lidt af sig, men ikke nok – endnu.”Sådan lyder det fra direktør Jens Dybdahl, der sammen med sine to brødre ejer DACS A/S i midtjyske Nr. Snede. Virksomheden, der er stiftet af brødrenes forældre, har gennem flere end 25 år specialiseret sig i at udvikle og producere ventilation til stalde.”Branchen er konservativ, og der står 30-40 etablerede producenter af disse ventilatorer, som vil forsvare deres produkter med næb og klør. Men vi har nået vores mål-sætning med hensyn til salget af MagFan, som vi fik ud-viklet med hjælp fra Aarhus Universitets strukturfondspro-jekt, Genvej til Ny Viden.”Projektet var støttet af Den Europæiske Fond for Regional-udvikling.”Det store ryk ser vi, ifølge vores egen salgsstrategi, først i løbet af de næste cirka to år. Så ja, det går helt efter pla-nen med de nye produkter,” fortæller Jens Dybdahl.

Genvej til Ny Viden hjalp DACS A/S til at komme hurtigere på markedet med en ny innovativ ventilator, fortæller Jens Dybdahl, som ejer

virksomheden sammen med sine to brødre.

4

Afgørende hurtighedInnovation og udvikling er afgørende, men daglig drift kan nemt komme til at fylde hele kalenderen. Hurtighed er et af de afgørende parametre, når DACS A/S skal have et nyt produkt på markedet. På den måde ligner virksomheden sandsynligvis mange andre mindre produktionsvirksomheder i Danmark.Derfor var Genvej til Ny Viden helt bogstaveligt en genvej for den innovativt tænkende virksomhed fra det midtjyske, som gennem projektet kom hurtigt på markedet med det nye produkt MagFan.Jens Dybdahl fortæller, hvordan ideen til MagFan opstod: ”Vi er hos DACS A/S ret dygtige til at se problemer, og vi kunne se, at de produkter, som var på markedet, ikke var gode nok. Vi tænkte, at det kunne gøres bedre,” fortæller Jens Dybdahl.”Derfor havde vi faktisk allerede en idé, da Erhvervsrådet i Ikast-Brande kontaktede os og fortalte om muligheden for støtte. Vi havde bare ikke fået ført ideen ud i livet.”Erhvervsrådet foreslog virksomheden at komme med i projektet Genvej Til Ny Viden. Det vakte ikke umiddelbar begejstring:”Vi havde nok en udpræget allergi over for offentlige til-skud, for det er vores oplevelse, at det ofte er besværligt. Det kan hurtigt tage meget administrativ tid med for lidt fokus på selve projektet. Vi er ikke den type virksomhed, der har tid eller lyst til den slags.”

OM DACS A/S

DACS A/S er et familieejet firma, som gennem mere end 30 år har udviklet, produceret og leveret ven-tilation og styresystemer til fjerkræ- og svinestalde.

Læs mere her: www.dacs.dk

JENS DYBDAHL OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud af at være med i Genvej til Ny Viden?Vi har udviklet en ventilator, som betyder, at vi kan komme ud på verdensmarkedet. Vi vurderer, at ventilatoren har givet os et teknologisk forspring på tre-fem år, så det forspring skal vi ud at udnytte.

Hvad var der sket, hvis I ikke var gået ind i projektet?Så var vi ikke kommet ud på verdensmarkedet. Det havde været lig med stilstand og i sidste ende tilbagegang.

Hvad er dit råd til andre mindre virksomheder?Gå ud og få hjælp og sparring i erhvervsrådene. Der sidder typisk folk, der er klogere end jer selv, og som har ressourcer, man ikke selv har i en lille virksomhed.

”Projektet gav os et teknologisk forspring på tre-fem år. Det er ikke uvæsentligt i vores branche.”

- Jens Dybdahl, direktør i DACS A/S

5

Jens Dybdahl mener, at der er mange projekter, der ikke er praksisnære nok:”Man kan godt sidde og skrive lange rapporter, men det kan vi ikke bruge til noget. Det, vi kan bruge, er pro-duktet.”Derfor er han også begejstret for, at Genvej Til Ny Viden var et projekt, hvor der blev gået ind til benet med det samme og arbejdet hurtigt.

DACS A/S endte altså trods sin indledende skepsis med at sige ja til at få besøg af Aarhus Universitet.”Og de var fantastisk gode. De hjalp os simpelthen også med projektbeskrivelsen. Vi var sikkert nået frem allige-vel, men de ansporede os til at komme på sporet med det samme. Det var en kæmpe styrke, at vi i kraft af en fabelagtig projektstyring fik MagFan udviklet hurtigt, og dermed kom før i mål, end vi ville have kunnet på egen hånd. Desuden fik vi adgang til viden, som vi ikke selv havde” fortæller Jens Dybdahl og fortsætter:”Projektet gav os et teknologisk forspring på tre-fem år. Det er ikke uvæsentligt i vores branche.”DACS A/S er dybest set drevet af en trang til innovation. Derfor er virksomheden også glad for at se resultatet: ”Vi har overgået os selv og er allerede gået i gang med at tænke på, hvad vi skal udvikle nu. På det personlige plan betyder det meget at kunne fremstille noget nyt så hurtigt. Det er meget vigtigt for os,” lyder det fra Jens Dybdahl.

Den vigtige eksterne hjælpJens Dybdahl mener, at mange andre virksomheder kun-ne have glæde af at få ekstern hjælp for eksempel til pro-duktudvikling:”Det kan godt være, at du ved en masse selv, men de sidste 20-30 procent, som virkelig gør forskellen, har du brug for hjælp til. Dem skal du typisk ud og hente et andet sted. Der kan sådan et projekt her være en stor hjælp.”DACS A/S har også selv investeret i projektet, nemlig i form af timer. Hvis timeforbruget skulle regnes om til rede penge, ville det svare til omkring en million. Støtten fra projektet var 500.000 kroner, som blev brugt til at betale for den eksterne hjælp.

For Jens Dybdahl er der to vigtige ting, man som ansøger til støtte skal gøre sig klar:”Hvis man vil det her, så skal man selv have penge op af lommen. Det var dejligt med den økonomiske støtte, der var i projektet. Men hvis man kun er efter pengene, så skal man lade være.””Det virkeligt værdifulde er den viden, man får adgang til – man får et ordentligt los i den rigtige retning. For os er det vigtige den hjælp, vi har fået.”

Den vigtigste del af projekt-støtten er ikke økonomien, men den unikke viden, man får adgang til, mener DACS A/S.

6

Miljø og dyrevelfærdDACS A/S’ ventilatorer drejer i stalde over store dele af verden og sørger for bedre forhold for dyrene og ikke mindst en bedre økonomi for ejerne. 95 procent af om-sætningen hos DACS A/S kommer fra eksport til lande uden for Europa. Her er energien dyrere, og der er derfor større incitament til at tænke i energioptimering.”Man kan tage et kort og se på, hvor det er varmt, og hvor energi er dyrt. Sådanne steder viser interesse for MagFan. Det er cirka i et bælte rundt om ækvator, for eksempel Mexico, Colombia, Filippinerne og Australien. Det er også steder, hvor man ser effekten af klimaforandringer mere massivt og ødelæggende, end vi gør herhjemme.”Når man flytter luft med for eksempel en ventilator, opstår der et modtryk. Det kræver meget energi at ventilere ved at distribuere luft ud i alle hjørner af en stald. Det handler altså om at flytte så meget luft som muligt for så få penge som muligt.Andre fordele ved god ventilation handler om dyrevel-færd, om strøelsens kvalitet og om bedre lungevæv på dyrene.”Hos os er den slags en del af vores DNA, men det er ikke det første, man tænker på i alle andre lande. Her er det økonomien, som er afgørende,” forklarer Jens Dybdahl.Ventilatorer er altså en vigtig del af produktionsmiljøet for mange forskellige typer af virksomheder.Ideen bag MagFan er todelt: Det midtjyske innovative pro-dukt flytter både luft langt mere effektivt end andre ven-tilatorer, og så sker det med mindre støj. Faktisk kan man sige, at de to parametre er to sider af samme sag. For støj er lig med turbulens, og turbulens er lig med energitab. Så støj er tegn på, at for meget værdifuld energi går tabt.”På globalt plan koster ventilation mere energi end trans-port. Det er da tilfredsstillende at kunne være med til at bringe det forbrug ned,” siger Jens Dybdahl, der også

glæder sig over, at MagFan er et stort set dansk produkt:”95 procent af produktet er fremstillet i Danmark. Vi ved, at det er under ordentlige forhold og miljømæssigt for-svarligt. Måske kunne vi spare 5-10 procent ved at lægge det ud, men det vil vi ikke. Vi bruger underleverandører fra Sønderborg og Skive.”

Hjælp fra universitetsprofessorJens Dybdahl fortæller, at det var en svær proces at udvik-le MagFan. For der er ikke ret mange, der ved noget om DACS A/S’ meget specifikke fagområde: ventilation.Men projektet knyttede en pensioneret professor til DACS A/S. Jens Dybdahl er lutter rosende ord, når han beskriver betydningen af den viden, som professoren bidrog med:”Det gælder om at få al den viden, man har på univer-siteterne, ud at arbejde i virksomhederne. Professoren var med til at beregne, hvordan den nye ventilators blade skulle designes for at opnå det optimale resultat. Det var helt afgørende og betyder, at vi kan flytte flere kubikmeter luft,” fortæller han og understreger: ”I dag er vi mindst dobbelt så effektive som de næstbedste på markedet.”

”Det virkeligt værdifulde er den viden, man får adgang til – man får et ordentligt los i den rigtige retning. For os er det vigtige den hjælp, vi har fået.”

- Jens Dybdahl, direktør i DACS A/S

7

NYT PROJEKT: FREMTIDENS INDU-STRIELLE FORRETNINGSMODELLER

Har du store ambitioner om vækst i din produkti-onsvirksomhed? Og vil du realisere virksomhedens vækstpotentiale? Så kig nærmere på Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller. Projektet tilbyder små og mellemstore produktionsvirksomheder et vækstforløb med private konsulenter, hvor du og din virksomhed får sparring til realisering af jeres vækststrategi og et tilskud på op mod 50.000 kro-ner til indkøb af rådgivning. Projektet medfinansieres af EU’s Regionalfond.

Læs mere på: http://www.viauc.dk/hoejskoler/tmh/virksomhe-der/Sider/industrielle-forretningsmodeller.aspx

FAKTA OM PROJEKTET

Center for Entreprenørskab og Innovation på Aarhus Universitet stod bag projektet, Genvej til Ny Viden, der faciliterede samarbejde mellem for-skere og virksomheder og sørgede for det rigtige match. Samarbejdet skulle medvirke til at skabe vækst, nye produkter og serviceydelser.Projektet er nu afsluttet.

Den administrative byrde ved at være med i projektet var langt mindre end forventet.

8

KÜHN FIK LAGT FUNDAMENTET TIL VÆKST

C A S E 2

Produktionsvirksomheden Kühn i Greve fik støtte fra EU’s Socialfond til at udvikle virksomheden. Kühn fremstiller plastemner til blandt andet medico- og medicinalindustrien.

Kühn er en ældre sjællandsk produktionsvirksomhed, som i disse år gennemgår en større omstillingsproces. Den har virksomheden fået hjælp til gennem projektet Vækst via Ledelse, der er støttet af EU’s Socialfond.”Støtten har betydet, at vi har fået lagt en plan for vækst, professionalisering og udvikling af virksomheden,” forkla-rer direktør Jesper Damm, som ejer virksomheden sammen med Jean Kühn.Kühn falder ikke ind i nogen typisk kategori. Underleve-randør, projektvirksomhed og en slags iværksættervirk-somhed – det er alle ord, man med god ret kan hæfte på virksomheden, der ligger i Greve ved København. Selv kalder Kühn sig et projekthus inden for sprøjtestøbning, der favner hele processen fra idé og udvikling til produkti-on og logistik.Derfor arbejder virksomheden målrettet med planlægnin-gen af sin produktion:

”Vi tjener kun penge, når maskinerne kører,” lyder det fra direktør Jesper Damm.”Vi har for meget kapacitet til rådighed, for vi bruger kun 25 procent af den. Da vi samtidig selv ejer både bygning-erne og maskinerne, betyder det imidlertid også, at vi har mulighed for at vækste inden for de rammer, vi har. Det handler bare om salg og organisering. På den måde kan vi få flere emner ud per time, men det kræver, at vi arbejder benhårdt hver eneste dag.”En af måderne at få flere emner ud af maskinerne på, er at automatisere så mange processer som muligt. Dette er blandt andet gjort muligt med robotter, som Kühn selv op-lærer personalet i at betjene:”Hos Kühn vil vi skabe danske arbejdspladser, og det skal vi alle bidrage til på en eller anden måde.”

Med en plan for vækst, professionalisering og udvikling af virksomheden, kigger Kühn nu fremad.

9

40 års historieDet er over 40 år siden, at virksomheden blev stiftet. Den-gang var specialet polerede overflader, værktøj og sprøj-teforme.”Kühn blev altid bedt om at fremstille det, de andre ikke kunne finde ud af. På den måde fik virksomheden alle de svære opgaver.”Jesper Damm selv blev en del af virksomheden for 11 år siden. Den var stiftet af hans forretningspartner, Jeans, far.”Vi er vokset 100 procent på de 11 år, og vi reinvesterer så meget som muligt.”Virksomheden blev generationsskiftet på en fornuftig måde, der betød, at den kendte knowhow ikke gik tabt. Samtidig blev der givet håndslag på værdier som menne-skelig respekt:”Og det er i dag en vigtig del af os; vi kan slå de andre, fordi vi står sammen i virksomheden.””Det gode generationsskifte er en del af grunden til, at vi står med det potentiale, som vi gør.”

OM KÜHN

Kühn er en mindre produktionsvirksomhed – grundlagt i 1970. Virksomheden er en plast- og værktøjsfabrikant og ar-bejder med udvikling, fremstilling og standardproduktion af plastemner. Virksomheden er i gang med at løfte sig i forhold til viden, organisation og effektivitet, så den kan fremstille til

en bredere gruppe af kunder og har i den forbindelse del-taget i Vækst via Ledelse. I dag er kunderne fortrinsvis fra medico- og medicinalindustrien.

Læs mere her: www.jjkyhn.dk

Vurdering af mulighederDen præcise vurdering af situationen og ikke mindst dens muligheder er et af resultaterne af rådgivningsforløbet, som virksomheden har fået gennem Vækst via Ledelse. Og en præcis vurdering førte til en række konkrete handlin-ger, der tilsammen skaber grundlaget for fremtidig vækst. Jesper Damm fremhæver, at projektet Vækst via Ledelse gav virksomheden mulighed for at få de vigtige ledelses-værktøjer såsom formulering af vision og mission på plads. ”Vi har fået lagt en strategi, som blandt andet betød, at vi ansatte en sælger. Der blev også investeret i et projekt, som blev afviklet sammen med Teknologisk Institut.”Det har desuden været godt for samarbejdet i virksom-heden, at flere fra virksomheden var afsted sammen og blandt andet har fået udformet personprofiler.”Vi er blevet et stærkere team,” vurderer Jesper Damm.Næste skridt er at få nedsat et advisory board, som skal hjælpe med den videre vækst.”Vi skal ind i næste fase, for vores vækstplan kører vide-re,” fastslår Jesper Damm.

Den over 40 år gamle produktionsvirksomhed, Kühn, fremstiller en række forskellige plastemner til medico- og medicinalbranchen.

10

Tradition for at lytteDer er tradition for hos Kühn at omgive sig med rådgivere og være villige til at lytte til gode råd. Der blev lyttet til stifteren, og der blev lyttet til advokaten – som nu sidder i virksomhedens bestyrelse.Derfor var det måske heller ikke så stort et skridt at finde værdi i et projekt som Vækst via Ledelse. For det er ikke altid let selv at se den direkte vej videre.”Jeg havde en klar idé om i hvilken retning, vi skulle, men jeg har haft svært ved at få mine ideer ført ud i livet. For vi vil gerne være sikre på, at ideerne også hænger sammen økonomisk,” forklarer Jesper Damm om baggrunden for at deltage i projektet.Det har Vækst via Ledelse været med til at anskueliggøre, at de rent faktisk gør.”Jeg kan se en vej for Jean og jeg. Jeg kan se, hvad vi skal gøre for at komme i mål,” lyder det tilfreds fra Jesper Damm.Vejen hedder en velfungerede organisation. Der er for ek-sempel ryddet op og flyttet rundt i produktionen, og der bliver jævnligt holdt strukturmøder.Næste step er, som nævnt, at sælge mere, så videre skridt kan tages, for direktøren er overbevist om, at det svære-ste var at nå den første milepæl. At springet så at sige er større til et overskud på to millioner, end det vil være at nå 10 millioner.”Hvis vi ikke havde været med i Vækst via Ledelse, så hav-de vi ikke set det så klart. Ved at være med i projektet har jeg fået hjælp fra andre professionelle, og jeg er kommet ud blandt ligesindede i projektet.””Vi er blevet hjulpet hele vejen igennem, og det gør, at vi står stærkere nu.”

”Støtten har betydet, at vi har fået lagt en plan for vækst, pro-fessionalisering og udvikling af virksomheden.”

- Jesper Damm, direktør i Kühn

Kühn-direktør, Jesper Damm, er glad for den støtte, som plastvirksomheden har fået gennem Vækst via Ledelse.

11

Vigtig hjælp til SMV’erJesper Damm er ikke overraskende meget positiv over for, at EU’s strukturfonde støtter mindre virksomheder:”Vi ville ikke have haft råd til at købe den slags rådgivning, hvis vi havde skulle betale det hele selv. Rådgivningen har været med til at sætte nogle pæle i vejen, som vi kan følge.”En anden fordel ved at have været med i projektet er, at ejerleder eller direktør ganske enkelt får sikret, at tankerne bliver tænkt:”Som alle andre mindre virksomheder skal vi jo altid tage den tid fra driften. Det kan være svært at få gjort, hvis man ikke er forpligtet over for et projekt.”

FAKTA OM PROJEKTET

Vækst via Ledelse var et skræddersyet udviklings-program. Projektets målgrupper var primært lede-re i virksomheder med mellem fem og 50 ansatte.

Over 700 ledere fik styrket deres lederprofil til gavn for dem selv og deres virksomhed. Projektet er nu afsluttet.

NYT PROJEKT: STRATEGIFORLØBET (REGION SJÆLLAND)

Har du brug for en saltvandsindsprøjtning, der kan give din virksomhed et strategisk skub i den rigti-ge retning? Så kig nærmere på Strategiforløbet, som er et strategisk projekt, der skræddersys til din virksomhed over en periode og med mulighed for økonomisk støtte på op til 100.000 kroner. Gennem forløbet får du en dybere forståelse af strategi, ledelse og markedsmuligheder, som giver konkret værdi her og nu. Væksthus Sjælland står bag.Projektet medfinansieres af EU’s Socialfond.

Læs mere på: http://startvaekst.dk/vhsjaelland.dk/slagplan

JESPER DAMM OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud af at være med i Vækst via Le-delse?Vi har ansat en dedikeret salgsmedarbejder, som har åbnet nogle helt andre vinduer for os set i et salgsperspektiv.

Hvad er det, Vækst via Ledelse kan?Projektet kan hjælpe en lille virksomhed som vo-res fra iværksætterstadiet og frem mod at blive en professionel virksomhed. Fondene har givet os mu-lighed for at få kompetencer ind som vi reelt ikke har råd til. Men vi skal selvfølgelig selv bidrage.

Hvad har projektet betydet for jeres fremtid?Vi har fået sat nogle milepæle op, som vi i fælles-skab arbejder hen imod og dermed også når.

12

EKSTERNTINPUT BLEVTIL KONKRETIMPLEMENTERING

C A S E 3

3D Inventar i Sønderborg har gennem EU’s Regional-fond fået strategisk støtte til at forbedre og optime-re sin produktion. Det betyder konkret anskaffelsen af en ny vakuumløfter og en kommende udbygning.

”Det duer ikke at sige, at ”sådan har vi altid gjort.””Sådan lyder mantraet hos Morten Lorenzen, som er direk-tør i den familieejede, Sønderborg-baserede virksomhed, 3D Inventar, der designer, producerer og monterer butiksinventar.Virksomheden blev for få år siden kontaktet af Syddansk Vækstforum, som ville høre, om Morten Lorenzen og re-sten af kollegerne kunne være interesserede i et udvik-lingsforløb. Der var altså ikke umiddelbart nogle konkrete udfordringer på bordet, men tale om en mulighed for at få virksomheden gået efter i sømmene.”Vi havde intet at miste, så vi takkede ja. Vi så det som en mulighed for at se virksomheden med nye øjne, der måske kunne analysere sig frem til nogle optimeringsmu-ligheder, vi ikke selv kunne se,” siger Morten Lorenzen.

Otte mand rykker indFør den lille stab på Ellegårdvej i Sønderborg kunne nå at se sig om, stod der et otte mand stort konsulenthold i produktionshallen hos 3D Inventar. Holdet bestod blandt

andet af automationseksperter, som interviewede medar-bejderne og undersøgte virksomhedens processer. De sat-te sågar kameraer op i hallen, så de kunne følge produk-tionen i sin fulde udstrækning og opnå en forståelse for medarbejdernes arbejdsrutiner.De eksterne eksperter endte med at fokusere på én del af produktionen, pladeskæringen, som med fordel kunne undersøges nærmere. En ganske konkret anbefaling lød på, at virksomheden skulle implementere en vakuumløfter. Morten Lorenzen lyttede til det gode råd og installerede kort efter en vakuumløfter, som gjorde pladeskæringens til-og-fra-proces både hurtigere og lettere, og som tilmed havde en overskuelig tilbagebetalingsperiode. Ifølge direk-tøren et konkret løsningsforslag, der fik virksomheden til at gå fra tanke til handling.”Vi havde selv overvejet at installere en vakuumløf-ter. Men vi manglede beregningerne, der endegyldigt kunne slå fast, at det ville give mening på bundlinjen. Den beregning leverede konsulentholdet. Vi fik et lil-le skub i den rigtige retning, en slags ”second opini-

”Det duer ikke at sige, at ”sådan har vi altid gjort.”” Sådan lyder den første bemærkning fra Morten Lorenzen.

13

on”, som gjorde, at vi tog beslutningen. Det fortryder vi ikke i dag. Det eneste, vi kan fortryde, er, at vi ikke fik gjort det noget før, for der er både medarbejdertilfreds-hed og økonomi at hente ved sådan en optimering.”

Udbygning i støbeskeenOm end pladeskæringen allerede har rykket sig med hjælp fra vakuumløfteren, er der mere optimering at hente på maskinen. Faktisk kan maskinen, der udgør hjertet i 3D In-ventar, optimeres så meget mere, at det kræver flere kva-dratmeter, end Morten Lorenzen på nuværende tidspunkt råder over.”Vi har fundet ud af, at vores pladeskærer kan automatise-res på flere forskellige fronter. Men det indebærer en udbyg-ning af maskinen, som ender med at kræve en udvidelse af produktionsarealet. Derfor har vi søgt om byggetilladelse til en tilbygning, som vi regner med at opføre i nær fremtid.”

Ekstern støtte flytter de småIfølge Morten Lorenzen er det ofte en nødvendighed for mindre virksomheder at få en ekstern håndsrækning, hvis optimering skal realiseres og ikke bare blive ved snakken.”Den konsulentstøtte, vi har modtaget, har gjort, at vi er kommet ud over rampen. Vores interne og sporadiske tan-ker om optimering fik vi omsat til konkrete tal. Så man kan sige, at konsulenterne kvalificerede vores tanker. Og så var der ligesom ikke flere undskyldninger,” griner direktøren, som fortsætter:”Små erhvervsdrivende som os har ikke råd til at have en udviklende afdeling, der udelukkende sørger for at opti-mere virksomheden til markedet. Derfor falder en ekstern støtte som den, vi har fået, på et tørt sted. Og det vil den gøre i enormt mange mindre virksomheder i Danmark, som enten ikke ved, hvad de går glip af, eller ikke har det økonomiske råderum til at undersøge det.”

OM 3D INVENTAR

3D Inventar producerer kvalitetsinventar til primært butikker, men også til receptioner, caféer, kontorer, museer og showrooms. Ekspertisen går lige fra be-hovsanalyse og design over produktion og projekt-styring til selve montagen. Virksomhedens inventar bliver brugt af kunder fra flere lande, der ud over Danmark tæller Norge, Sverige, Tyskland og Grøn-land.Læs mere her: www.3d-inventar.dk

”Den konsulentstøtte, vi har modtaget, har gjort, at vi er kommet ud over rampen. Vores interne og sporadiske tanker om optimering fik vi omsat til konkrete tal. Så man kan sige, at konsulenterne kvalificerede vores tanker. Og så var der ligesom ikke flere undskyldninger.”- Morten Lorenzen, direktør i 3D Inventar

Pladeskæreren udgør hjertet i 3D Inventar. Snart kræver den en udbygning af produktionshallen.

14

MORTEN LORENZEN OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud at væremed i projektet?Vi har fået nogle nye maskiner ind, som har gjort arbejdet mere effektivt. Vi har også fået sat nogle tal på vores processer. Vi har blandt andet fundet ud af, at det kan betale sig at bygge til. Derudover har vi kørt et lean-projekt på vores montageafde-ling og fundet ud af, at vi skal gøre mere i den retning.

Hvad betyder det at få andre øjnepå jeres virksomhed?Der kommer nogle spørgsmål frem, som har givet os noget at tænke over, og som gør, at vi er nået frem til bedre løsninger.

Hvad betyder det at få økonomiskstøtte gennem fonde?Det gør det lettere at sige ja, fordi vi som en min-dre virksomhed ikke altid har samme midler som de større. Jeg vil virkelig anbefale andre at tage den samme tur, hvis de får muligheden for det.

FAKTA OM AUTOMATION I SYD

Formålet med Automation i Syd-projektet var at til-byde små og mellemstore produktionsvirksomheder støtte og rådgivning til at afklare og udvikle løsnin-ger til automation. Delmålet var at fastholde produk-tionsarbejdspladser.

Projektet er nu afsluttet.

NYT PROJEKT: COMPRESS (NATIONALT PROJEKT)

Vil du have optimeret og effektiviseret din produk-tion eller løst en konkret udfordring – ligesom 3D Inventar? Så er det nye projekt, Compress, måske noget for dig og din virksomhed. Virkemidlerne er primært viden- og kompetenceudvikling, der skal sætte medarbejderne i stand til at omsætte deres kendskab til produktionsprocesser, råstoffer og halvfabrikata til effektiv anvendelse af ressour-cerne, som også omfatter virksomhedens forbrug af energi og vand. Projektet medfinansieres af EU’s Socialfond.

Læs mere på: www.compress.nu

Den nye vakuumløfter har givet et mere stabilt workflow.

Butiksinventar i produktion.

15

C A S E 4

Når et vindue er færdigproduceret og fastmonteret, ser det ganske simpelt ud. Produktionen er imidler-tid langt fra simpel. Den kræver specialproduceret maskinel og specialiserede kompetencer. De særlige kompetencer er levebrød for Krone Vinduer, som derfor har deltaget i et projekt finansieret af EU’s Socialfond med målet om at fastholde den speciali-serede viden.

Der finmåles, udskæres, nedfræses og sprøjtemales. Der er fuld gang i produktionen hos Krone Vinduer i Hjørring, som tæller i omegnen af 100 medarbejdere. I den ene ende af produktionshallen udformes trærammerne til vin-duerne, mens den anden ende af hallen udgør en male-station, hvor rammerne hænger ned fra loftet for at blive sprøjtemalet, pudset og tildelt den sidste finish inden tør-ring. Sidst monteres ruderne i rammerne for at overføres til en anden hal, der udgør endestationen.Her står færdige produkter side om side, klar til afgang. De færdigproducerede vinduer fremstår knivskarpe og i hobetal, og det gør de blandt andet, fordi virksomhedens specialproducerede maskinel betjenes korrekt og udnyttes optimalt. Det skulle gerne fortsætte.

Specialmaskinel giver udfordringerDe millimeterpræcise maskiner, der sikrer vinduesrammer-nes præcise udskæringer hos Krone Vinduer, er ikke stan-dardmaskiner. Maskinerne er derimod specialproducerede til virksomheden i Hjørring, og det er derfor også kun de enkelte medarbejdere, som i mange år har haft maskiner-ne som fast samarbejdspartner, der kender dem helt ind i mekanikken. Ifølge produktionsleder, Arne Nielsen, giver

specialiseringen en unik markedsposition, men udgør også en kilde til fremtidig bekymring.”Hvis vi anvendte standardmaskiner, ville vi kunne tiltræk-ke arbejdskraft, som ville have den fornødne standardvi-den i forvejen. Men vi har unikt maskinel, som kun få med-arbejdere over tid har opbygget en specialviden omkring. Når de medarbejdere går på pension eller finder andre græsgange, kan vi pludselig stå i en situation, hvor vi har specialmaskinel, men ingen specialviden.”For Arne Nielsen og resten af ledelsen i Krone Vinduer handler det derfor om at få den specialiserede viden sat i system og fordelt til andre kolleger, før det er for sent.For det hjælper ikke blot at ansætte en ny medarbejder til en sådan maskine og derefter forvente, at han eller hun kan læres op i løbet af en kort periode. Dertil er mekanik-ken og programmeringen simpelthen for kompleks, for-klarer produktionslederen.”Der er flere sider af sagen, når vi taler om den slags ma-skiner. En ting er at håndtere dem og få dem til at gøre det, de skal. En anden ting er at fejlsøge og reparere, når maskinen pludselig ikke makker ret. Det kræver et større knowhow, der tager tid at opbygge,” uddyber Arne Niel-sen.

Stærkt samarbejde med Skive Tekniske SkoleKrone Vinduer blev en del af vækstprogrammet KOMP-AD, der primært assisterer små- og mellemstore virksom-heder med at forbedre digitalisering og automatisering i produktionen.For Arne Nielsen handlede det om, hvordan virksomheden i Hjørring bedst kunne holde på den specialiserede know-how, som til stadighed udgør grundlaget for den fortsatte produktivitet. Deltagelsen i KOMP-AD udmøntede sig for

KOMPETENCENDER IKKE MÅ FORSVINDE

16

11

”Der er flere sider af sagen, når vi taler om den slags maskiner. En ting er at håndtere dem og få dem til at gøre det, de skal. En anden ting er at fejlsøge og repar-ere, når maskinen pludselig ikke makker ret. Det kræver et større knowhow, som tager tid at opbygge.”

- Arne Nielsen, produktionsleder i Krone Vinduer

Arne Nielsen foran en af Krone Vinduers specialproducerede maskiner.

17

Krone Vinduer i et samarbejde med Skive Tekniske Skole, som virksomheden i dag ikke ville være foruden.Samarbejdet beror først og fremmest på, at vinduesvirk-somheden har fået tilknyttet en faglærer fra skolen, som bruger sin fagviden til at undervise medarbejderne i spe-cialmaskinellets mekanik og programmering. Det foregår både i virksomheden, hvor de, så at sige, har maskinen i hånden, men også på Skive Tekniske Skole, hvor medar-bejderne fra tid til anden kommer på kurser for at opfriske deres nuværende viden og lære mere.Ifølge Arne Nielsen er den nye samarbejdspartner guld værd. Projektet har nemlig både et kort- og et langsigtet potentiale.”Først og fremmest betyder samarbejdet, på den korte bane, at vi får uddannet og udviklet vores medarbejdere til at kunne håndtere vores komplekse maskinel, så det ikke

længere kun er få medarbejdere, der kan betjene det. Men dernæst, hvad der er mere grundlæggende og langsigtet, så betyder involveringen af Skive Tekniske Skole, at vi har fået sat vores specialviden i system, så den ikke mistes den dag, hvor en medarbejder med netop den specialviden ikke længere er i virksomheden.”Produktionslederen påpeger samtidig, at det på et mere overordnet plan er en stor fordel for virksomheden at have andre øjne på produktionen og håndteringen af maskinerne.”Ud over det uddannelsesmæssige aspekt i at have en faglærer tilknyttet virksomheden, så betyder hans tilstede-værelse samtidig, at vi har et sæt eksterne ekspertøjne på vores produktion, som ind imellem udmønter sig i nogle forslag til optimering.”

Simpelt at være medAt være en del af et projekt initieret af EU’s fonde kan måske forekomme som en stor mundfuld. Og sådan tænk-te Arne Nielsen også i begyndelsen, da det kom på tale, at virksomheden havde mulighed for at blive en del af et vækstprogram. Da programmet først rullede, viste det sig dog at være ganske simpelt, forklarer produktionslederen.”Rent administrativt er det nemt at være med i projektet. Vi har læst nogle ting igennem, svaret på spørgsmål og udspecificeret nogle lønsedler i forhold til, hvor mange ti-mer vi har brugt på forskellige ting. Men det er ingenting i forhold til udbyttet,” slutter han.

OM KRONE VINDUER

Krone Vinduer hører hjemme i Hjørring nord for Aalborg. Virksomheden kombinerer en tradition for godt håndværk med innovative løsninger i udviklin-gen og fremstillingen af vinduer og døre. Kernen i produktionen er stadig træ, hvilket også gælder den nyeste udvikling af vinduer, hvor naturens eget hold-bare materiale kombineres med vedligeholdelsesfrie aluminiumprofiler.

FAKTA OM PROJEKTET

250 mindre eller mellemstore virksomheder over hele lan-det har gennemført uddannelse inden for automatisering og digitalisering gennem projektet KOMP-AD.Projektet skulle hjælpe virksomhederne med at forbedre deres indtjening og skabe vækst ved at benytte digitale og automatiserede løsninger i deres produktion og service-ydelser.


Specialmaskinel kræver specialviden, forklarer Arne Nielsen.

18

ARNE NIELSEN OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud af at være med i KOMP-AD?Vi har fået et samarbejde med Skive Tekniske Skole om et kursus, der klæder vores medarbejde-re på at til at betjene særligt én speciel maskine i produktionen. Det betyder, at nogle kan være på kursus, mens andre har travlt i produktionen. Det er mere effektivt.

Hvad synes du om, at EU støtter virksomhederne økonomisk?Der bliver brugt mange midler i EU, og det er helt på sin plads, at nogle af dem går til industrien. Administrativt har det også være nemt at være med.

NYT PROJEKT: COMPRESS (NATIONALT PROJEKT)

Vil du have optimeret og effektiviseret din produktion eller løst en konkret udfordring – ligesom Krone Vinduer, så er det nye projekt, Compress, måske noget for dig og din virksomhed.

Virkemidlerne er primært viden- og kompetenceudvikling, der skal sætte medarbejderne i stand til at omsætte deres kendskab til produktionsprocesser, råstoffer og halvfabri-kata til effektiv anvendelse af ressourcerne, der også om-fatter virksomhedens forbrug af energi og vand.

Læs mere på: www.compress.nu

Projektet medfinansieres af EU’s Socialfond.

”Rent administrativt er det nemt at være med i projektet. Vi har læst nogle ting igen-nem, svaret på spørgsmål og udspecificeret nogle lønsedler i forhold til, hvor mange timer vi har brugt på forskellige ting. Men det er ingenting i forhold til udbyttet.”

- Arne Nielsen, produktionslederi Krone Vinduer

Døre klargøres til montering af vinduer.

19

C A S E 5

FRAPRODUKTIONS-LEDELSETIL STRATEGISK TÆNKNINGDa Lotte Bruun Jensen overtog direktørsædet i 2013, var hendes store ønske at udvikle en moderne ledelse i familievirksomheden Osvald Jensen A/S. Med støtte fra EU’s Socialfond er ønsket ved at blive til virkelighed.

For lidt over 100 år siden så Osvald Jensen Mekanisk Etablis-sement A/S dagens lys for første gang. Det foregik på Ve-sterbrogade i København, hvor Lotte Bruun Jensens oldefar stiftede firmaet, der primært beskæftiger sig med at udvik-le og producere gear og tandhjul. Siden da er foretagendet vokset, flyttet til Københavns Vestegn og gået i arv.Med overtagelsen af roret i virksomheden på Kirkebjerg Parkvej i Brøndby er Lotte Bruun Jensen den fjerde genera-tion i direktørstolen.Imidlertid ønskede hun ikke at drive forretningen på præcis samme måde som sine forgængere. Den nye direktør ville sætte sit eget præg og ikke mindst forsøge at bringe virk-somheden op på næste niveau.”Vores virksomhed har altid været ledet via en håndværks-ledelse. Mine forfædre på posten var håndværkere og hav-de derfor en anden tilgang til og viden om produktionen. Jeg er derimod ikke håndværker, men uddannet produkti-onsingeniør og i den sammenhæng akademiker. Derfor kan jeg byde ind med nogle andre kompetencer som direktør.

Og for mig at se er virksomheden i dag moden nok til at etablere en moderne ledelse, som skal supplere den tidli-gere produktionsorienterede ledelse med et strategisk lag,” siger Lotte Bruun Jensen, der så programmet Vækst via Le-delse som en mulighed for at opnå professionel sparring.

Finanskrisen som katalysatorDa krisen for alvor kradsede i slutningen af 00’erne og begyndelsen af 10’erne, måtte Osvald Jensen, som virk-somheden kaldes til daglig, tænke nyt og anderledes. Det var ikke længere nok blot at producere derudaf, men også nødvendigt at stoppe op for at overveje indgroede rutiner, ligesom der måtte fokuseres på markedsorientering og nytænkning. Til det skal der bruges et strategisk ledelses-niveau, som har nedfældet og organiseret virksomhedens rutiner, værdier og arbejdsgange. Først derfra er det for alvor muligt at gøre op med eventuelle problemstillinger og være innovativ.”Det handler ikke om, at ledelsen skal distanceres fra pro-

OM OSVALD JENSEN A/S

Osvald Jensen Mekanisk Etablissement A/S blev etableret i 1911 på Vesterbrogade i København og er siden flyttet til større omgivelser i Brøndby. Virk-somheden er specialist i at udvikle og producere transmissionsdele i form af snekker, tandhjul og gear til en lang række forskellige industrielle brancher i ind- og udland. Produktionen foregår udelukkende på fabrikken i Brøndby.

Lotte Bruun Jensen overtog i 2013 direktørsædet i Osvald Jensen A/S.

20

duktionen for at sidde og diskutere store forkromede visi-oner. Det handler nærmere om, at ledelsen og virksomhe-den i det hele taget skal organiseres på en måde, så vi får et konkret overblik over foretagendet. Vi skal have forma-liseret og formuleret vores proces. Hvem er vi, og hvad gør vi? Den del er helt grundlæggende. Derefter kan vi lede ud fra vores modeller og blive mere strategiske. Og det skal blandt andet ske gennem indførelsen af ledermøder for at give et konkret eksempel,” fortæller Lotte Bruun Jensen. For den nye direktør blev finanskrisen altså et incitament til en ledelsesforandring, og da hun siden overtog styringen af forretningen, påbegyndte hun de indledende tanker omkring en ledelsesstrategi. Hun kom i den anledning i kontakt med Væksthus Hovedstadsregionen og blev der-igennem en del af vækstprogrammet Vækst via Ledelse.

Tæt samarbejde med konsulenthusFor ledelsen i Osvald Jensen begyndte forløbet for alvor, da virksomheden som en del af Vækst via Ledelse-forløbet valgte at få hjælp af et privat konsulentfirma. I samarbejde med Lotte Bruun Jensen og resten af ledelsen faciliterede konsulentfirmaet vejen mod en omorganisering af virk-somheden og såede frøene til udviklingen af en strategisk orienteret ledelse.”Sammen med konsulenthuset brainstormede vi over vo-res værdier og arbejdsgange. På den måde fik vi stille og roligt sat rammerne for vores proces og kunne begynde at fornemme, at virksomhedens identitet blev formaliseret, så vi for alvor kunne se den. Organiseringen af vores orga-nisation er en langstrakt proces, som aldrig stopper, men den hjælper til at synliggøre, hvor og hvordan vi kan opti-

FAKTA OM VÆKST VIA LEDELSE

Vækst via Ledelse var et skræddersyet udviklings-program, hvor over 700 ledere fik styrket deres le-derprofil til gavn for dem selv og deres virksomhed.Projektets målgrupper var primært ledere i virk-somheder med mellem fem og 50 ansatte.


”For mig at se er virksomheden i dag moden nok til at etablere en moderne ledelse, som skal supplere den tidligere produktionsorienterede ledelse med et strategisk lag.”

- Lotte Bruun Jensen, direktør i Osvald Jensen.

Kvalitet og præcision.

21

mere produktionen fra et strategisk synspunkt og udvikle os som helhed,” siger Lotte Bruun Jensen.Med et sådant grundlag, som gøder jorden for en ny måde at tænke sig selv som virksomhed på, er det næste skridt for Osvald Jensen at implementere og forplante bevidsthe-den om identiteten i resten af virksomheden. Og den plan er allerede i støbeskeen, hvis du spørger direktøren:”Det er vigtigt for os, at den nye ramme og fortælling om Osvald Jensen giver genklang i alle hjørner af virksomhe-den og ikke blot begrænser sig til en ny måde at tænke ledelse på. I samarbejde med konsulenthuset har vi der-for udformet en kursusplan for vores medarbejdere for at sikre, at alle ansatte indføres i den nye ramme og tænke-måde. Symbiosen mellem ledelsen og produktionen skal nemlig stadig, som altid, være intakt.”

LOTTE BRUUN JENSEN OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud af Vækst via Ledelse?Vi har fået konkretiseret en masse tanker og fået sat ord på en strategi. Det har vi ikke givet os selv så meget tid til før. Vi har også fået ændret nogle processer, så alle medarbejdere bliver inddraget på en mere givtig måde.

Hvad synes du om, at EU hjælper virksomheder som jeres? Det er en god hjælp at få – både økonomisk og sparringsmæssigt. Ofte har en mindre virksom-hed ikke ressourcer internt til at kunne hæve sig op på det strategiske, ledelsesmæssige niveau, fordi man i mange tilfælde har så meget fokus på daglig og løbende drift.

NYT PROJEKT: VÆKSTRETTET KOMPETENCEUDVIKLING I SMV’ER (REGION HOVEDSTADEN)

Bruger du for meget tid på driften og for lidt på målrettet strategisk udvikling af din virksom-hed? Så kig nærmere på Vækstrettet kompe-tenceudvikling i SMV’er, som er et skræddersyet udviklingsprogram til ledere i de mest ambitiøse vækstvirksomheder i Region Hovedstaden. Gen-nem projektet kan du som leder få skærpet dine kompetencer og derigennem løfte virksom-hedens resultater. Væksthus Hovedstadsregionen står bag. Projektet er finansieret af EU’s Socialfond.

Læs mere her: http://startvaekst.dk/vhhr.dk/vku.

Ledelsens tredje og fjerde generation i samarbejde i produktionshallen.

22

C A S E 6

EN VASKEÆGTE VERDENSPREMIEREPÅ BORNHOLMMan skulle umiddelbart ikke tro det, men et industri-vaskeris infrastruktur er en uhyre kompleks størrel-se. I mange år har driftsledere på dagsbasis måttet sjusse sig frem til de mest optimale løsninger for vaskeprocesser, men takket være Laundry Logics er de dage ovre.

Steen Søgaard, partner i Laundry Logics.

LAUNDRY LOGICS I RØNNE

Laundry Logics er en konsulentvirksomhed med sæde i Rønne på Bornholm. Virksomheden rådgiver vaskerier om drift baseret på en computerbaseret simuleringsmodel, som Laundry Logics har udviklet til formålet. Modellen muliggør, at vaskerier kan simulere deres vaskeproces før selve vasken og på den måde finde den mest optimale procesløsning i stedet for at prøve sig frem i produktionshallen. Formålet er store besparelser hos vaskerier.

www.logics.dk

23

Laundry Logics fra Rønne optimerer vaskeriers infrastruk-tur. Den lille virksomhed med sæde på solskinsøen har, med støtte fra EU’s Regionalfond, udviklet en computer-baseret simuleringsmodel, der er i stand til at beregne det komplekse regnestykke for den samlede vaskeproces, som førhen skulle udregnes af vaskeriers driftsledere – ved hovedregning vel at mærke. Ifølge Steen Søgaard, der er partner i Laundry Logics, har det i lang tid været et pro-blem for vaskeribranchen, at et vaskeris daglige proces er mere kompleks, end den menneskelige hjerne kan kapere.”Det særlige for vaskerier er, at deres proces ofte skal ju-steres, da ordrerne - og dermed arbejdsgangene - skifter forholdsvist ofte. Det handler helt basalt om, hvilke typer vaske der skal foretages på dagen eller i en given periode. Det er ikke ligesom den vaskemaskine, vi har derhjemme. Der er mange forhold, som skal koordineres på en vaske-dag,” forklarer Steen Søgaard og fortsætter:”Man kan forestille sig et regnestykke, der skal tage høj-de for en lang række maskiner, som skal samarbejde på forskellige måder. Maskinerne skal bearbejde og behandle forskellige tøjfarver, forskellige tøjtyper og forskellige kva-liteter. Dertil kommer forskellige temperaturer i forskelli-ge dele af processen for slet ikke at nævne de forskellige tørre- og sorteringsprocesser, der efterfølger selve vaske-delen. Man skal være noget nær Rain Man for at kunne holde styr på så mange variabler på én gang.”

Dannelsen af en klyngeMed otte år i direktørstolen på et vaskeri i Allinge i 1990’erne har Steen Søgaard kendt til problematikken omkring vaskeriprocessen i mange år. Og da han i forbin-delse med et andet projekt kom i kontakt med det aal-borgensiske firma, Integrate, der programmerer simule-ringssystemer til virksomheder, fik han idéen: En lignende model kunne fungere for et vaskeri.Steen Søgaard etablerede Laundry Logics sammen med Poul Mose Johansen og Daniel Karsøe Svendsen fra Inte-grate, påbegyndte et samarbejde med Vækstforum Born-holm og Væksthus Hovedstadsregionen og endte også med at få økonomisk støtte til projektet.Laundry Logics indgik samtidigt et samarbejde med Victor Vask, som også støttede projektet og lod Steen Søgaard og kollegerne afprøve deres løsninger på vaskeriet. For-målet for Laundry Logics, og den efterhånden store klyn-gedannelse, var at skabe verdens første simuleringsmodel for vaskerier.

Simulering erstatter tabPrincippet, som Laundry Logics arbejder ud fra, er for-holdsvist simpelt.Hvis de kunne udvikle en model, der simulerer en vaske-proces i stedet for at afprøve den fysisk, ville vaskerierne kunne spare alle de tabte kroner, som altid har været den

Victor Vask, Rønne.Laundry Logics har samarbejdet med Victor Vask om udviklingen af simuleringen.

24

kedelige konsekvens, når en vaskeriproces har været dår-ligt beregnet.Ved simulering ville man kunne afprøve alverdens proces-ser uden tab i produktion og dermed finde frem til den omkostningsletteste løsning.”Med vores model kan man blot indtaste forskellige vari-abler ind og til sidst få et resultat, der fortæller om løsnin-gens forbrug, hastighed og omkostninger. Vi kan arbejde med processen i modellen, indtil vi finder den billigste eller bedste løsning. Før i tiden har man sjusset sig frem via hovedregning og mavefornemmelse.” ”Hvis man bruger vores simulering, vil man derfor se en økonomisk forandring på bundlinjen, fordi computeren simpelthen kan regne ting ud, som mennesker ikke er i stand til,” forklarer Steen Søgaard, der uddyber, at model-len har formået at gøre indtjeningen hos diverse vaskerier langt mere stabil end førhen.”På vaskerier har det altid været sådan, at man kunne se en forskel på bundlinjen alt efter, hvem der havde været på arbejde. Med modellen er man ikke længere afhængig af forskellige medarbejderes forskellige beslutninger. Ved at gå fra hovedregning til simulering kan vaskerier som udgangs-punkt spare mellem fem og 10 procent på bundlinjen.”

STEEN SØGAARD OM BETYDNINGEN AF STØTTE

Hvad har I fået ud af projektet?Vi har fået støtte til at udvikle vores modelleringsløsninger, som gør, at vi er i stand til at modellere vaskerier forholds-vis hurtigt og effektivt. Tilskuddet og støtten har været en afgørende faktor. Jeg tror ikke, at vi havde gjort det uden tilskuddet.

Hvordan vil du vurdere mængden af det administrative ar-bejde i at deltage i projektet?Det har været meget overskueligt at skrive ansøgninger, og jeg vil helt klart anbefale andre at søge om tilsvarende støtte.

”Samarbejdet med Vækstforum, Væksthuset og ikke mindst støtten har gjort, at vi har kunnet koncentrere os om udviklingen, og at der overhovedet var økonomisk ba-sis for at begynde på det relativt store projekt. Uden støt-ten ville vi ikke have rejst den virksomhed, vi har i dag.”

- Steen Søgaard, partner i Laundry Logics

25

Succes efter opstartsstøtteI den spæde begyndelse var det, ifølge Steen Søgaard, en enorm hjælp at få støtte i form af EU-midler. Uden den økonomiske håndsrækning ville projektet formentlig have stagneret eller, under alle omstændigheder, have haft me-get lange udsigter.”Samarbejdet med Vækstforum, Væksthus Hovedstadsre-gionen og ikke mindst støtten har gjort, at vi har kunnet koncentrere os om udviklingen, og at der overhovedet var økonomisk basis for at begynde på det relativt store pro-jekt. Uden støtten ville vi ikke have rejst den virksomhed, vi har i dag.”Laundry Logics har i dag, knap to år efter stiftelsen, alle-rede solgt og indført sin simuleringsmodel på vaskerier i Australien, Frankrig, Italien, Tyskland – og Danmark na-turligvis.Virksomheden hjælper både eksisterende vaskerier med at optimere deres proces, men yder ligeledes konsulent-bistand til vaskerier, der stadig ligger på tegnebrættet. På den måde er der netop opført et vaskeri nord for Paris til 70 millioner kroner, som er tegnet og indrettet efter logik-ken i Laundry Logics.

STØTTEN TIL LAUNDRY LOGICS

Laundry Logics gennemførte sit projekt fra 1. september 2012 til 28. februar 2014 med et samlet budget på 2,3 millioner kroner. Projek-tet fik direkte virksomhedsstøtte fra EU’s Regi-onalfond, som det er muligt at give i særlige geografiske områder.

SIMULERING

Simulering er en imitation eller genskabelse af en funktion eller proces. Simulering kan således sva-re på en produktions what-if-spørgsmål, uden at produktionen behøver at afprøve opsætningen fysisk.Ud over besparelsen i omkostninger giver simule-ring også en produktion mulighed for at afprøve et uendeligt antal procesløsninger, da det hele foregår i en computerbaseret model, der på kort tid kan programmeres til at give svar på en opsæt-ning eller beslutning.Med simulering kan man altså som produktions-virksomhed minimere sine økonomiske risici ved opsætning eller revidering af produktionsprocesser.

Med kollegerne i Laundry Logics har Steen Søgaard skabt verdens første vaskerisimulering.26

H V I S D U V I L V I D E M E R E

Vi håber, at du har fundet fortællingerne fra de forskellige virksomheder i artikelsamlingen her inspirerende. Måske har du selv lyst til at undersøge muligheden for at opnå ny viden med støtte fra en af EU’s strukturfonde.

Rundt omkring i hæftet har vi præsenteret nogle af de aktuelle muligheder (2016), hvor små og mellemstore virk-somheder kan hente ny viden til gavn for virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.

Derudover vil vi anbefale, at du kontakter dit lokale er-hvervsråd eller væksthus, da projekterne ofte er forankret her. Andre muligheder er for eksempel universiteter og øvrige læreanstalter. Det er nemlig ikke Erhvervsstyrelsen, der rekrutterer virksomhederne til projekterne; det gør sty-relsens samarbejdspartnere.

Nedenfor finder du adresser til landets væksthuse:

Væksthus MidtjyllandÅbogade 158200 Aarhus NTelefon: 70 22 00 76E-mail: [email protected]

Væksthus NordjyllandNOVI Science Park - Niels Jernes Vej 109220 Aalborg ØstTelefon: 70 21 08 08E-mail: [email protected]

Væksthus SyddanmarkForskerparken 10 E5230 Odense MTelefon: 70 23 55 15E-mail: [email protected]

Væksthus SjællandMarienbergvej 132, 1. sal4760 VordingborgTelefon: 55 35 30 35E-mail: [email protected]

Væksthus HovedstadsregionenFruebjergvej 32100 København ØTelefon: 30 10 80 80E-mail: [email protected]

Du kan også hente yderligere information om EU’s Regio-nalfond og Socialfond på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.regionalt.dk

27









Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling






Documents

Viden skaber vækst - Erhvervsstyrelsen · 2019. 10. 28. · VIDEN SKABER VÆKST – udvalgte strukturfondsprojekter fra 2007 – 2013 Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE