www.ikast-brande.dkDecember 2014

MuligHeden

Dét... havde du nok ikke regnet med

LÆS I

DENN

E UDG

AVE

2 MuligHeden

MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande Kommune

Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen

Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig)

Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen

KommunikationskonsulentInge Ramsing

Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 37.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneØvrige: Redaktionen

MuligHeden• er et magasin med historier

om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

Stegt flæsk med kartofler, fiskeburger og frugt, medisterpølse med rødkål, pasta med kødsovs og grovflûtes, varme pizza-snegle og risengrød med kanelsukker.Menukortet får mundvandet til at løbe hurtigt hos både store og små. Og særligt om fredagen, hvor der er ekstra gang i køkkenet på Isenvad Skole.- Favoritterne er især pølsehorn og pizzasnegle, griner Rita Jensen – en af de seks kvinder, der denne formiddag håndterer de kulinariske udfordringer i skolekøkkenet på 1. sal.

15 års jubilæumOg de erfarne kokke ved, hvad de laver. Siden 1999 har 20 Isenvad-kvinder på skift tilberedt fredagsmad til byens skole

og børneinstitution. Og i de senere år også til Isenvads dagplejebørn.

- Vi startede med et prøveår, men det viste sig hurtigt, at ordningen var så populær, at vi bare måtte fortsætte. Vores mål er at lære børnene, hvordan sund og god mad kan se ud og smage, forklarer Rita Jensen.Hun har været med i alle 15 år, og det samme har en række af Isenvads frivillige ”maddamer”. En anden, der står for fre-dagslækkerierne på skolen, er Ally Jensen.

- Det er så hyggeligt at mødes for at lave mad. Det er pen-sionister, bedstemødre og oldemødre, som står ved gryderne, så samværet er helt fantastisk - og der er altid tid til en kaf-fepause, forsikrer hun.

Styr på hygiejnenOm fredagen er der minimum fem kokke i gang i skolekøkkenet.

Af dem skal mindst to frivillige have bestået det lovpligtige fødevarehy-

giejnekursus - et tredages-kursus, som blandt andet kan gennemfø-res i Holstebro.- Levnedsmiddelkontrollen kig-

ger jo forbi skolen minimum én gang om året, men vi har aldrig haft en sur Smiley - kun glade- og Elite-Smileys, under-streger Lillian Madsen.

12 kroner pr. portionDenne fredag lyder menuen på kyllingefilet med sesam, rissalat og gulerodsboller. Og der er travlt ved ovnene og kogepladerne. Inden middag skal der nemlig serveres hele 134 portioner. De sultne maver tæller både børnebørn og personalet fra Bør-nehuset, men også indskolingen, de lidt ældre elever samt lærere og ansatte på Isenvad Skole får tilbudt de frisk tilberedte måltider.Hver portion koster 12 kroner. Beløbet betales kontant, og pengene bruges til indkøb af råvarer, frugt og grønt til næste uges menu.- Generelt er hverken børnene eller de voksne ret kræsne. Men de krydser jo også selv af på listen, om de ønsker at få mad den fredag. Det er jo et tilbud, som man kan takke nej til, påpeger Ally Jensen.

Fredagshygge i skolekøkkenet

Redaktionsgruppe:Chefsekretær Tina KnudsenElev Maria LouringGrafiker Camilla BerthelsenLeder af Sundhedscenteret Margit AndersenPlanlægger Ellen Bach FjendsboSundhedsinnovator Peter ThyboUdviklingskonsulent Christina Schaumann

December 2014

I 15 år har frivillige »maddamer« lavet måltider til Isenvads børn og voksne

VOX POP 8

Sammen når vi uanede højder

7

Skolen,hele byens sted 6

Massageterapi til alvorligt syge 6

Sundhedstjek på genbrugspladsen

4

Træning i naturen 5

Det mentale frirum 3

Postkort fra dennye skole

3

Ester Nielsen nyder også tiden ved de varme gryder. Denne formiddag skal der tilberedes rissalat til 139 børn og voksne

Hver fredag er der en ny menu i skolekøkkenet på Isenvad Skole. Her er Rita Jensen i gang med at forberede kyllingefilet med sesamfrø

En flok af Isenvads frivillige »maddamer«. Fra venstre er det Rita Jensen, Rita Jensen, Ally Jensen, Ingrid Nielsen, Lillian Madsen og Ester Nielsen

Det mentale frirum

MuligHeden besøger tre af områdets skoler med et kamera. Missionen er at tage billeder af, hvordan hverdagen ser anderledes ud nu i forhold til tiden før den nye skolereform. De tre er: Dalgasskolen i Brande, Ejstrupholm Skole og Ikast Vestre Skole.Skoledagene er blevet længere, men måske også lidt sjovere visse steder. Det siger nogle af børnene i hvert fald. Det er en blanding af nyt og gammelt. Prøv at forestille dig, hvis det havde været lige sådan, da du gik i skole.

Hanne MyllerupAfdelingsleder, Borgerservice

Hvorfor er der ikke en dag med aftenåbent for eksempel til kl. 20.00 eller 21.00 i borgerservice, så borgerne har mulighed for at henvende sig udenfor egen arbejdstid og i takt med, at borgerservice i de andre byer lukker?Jane Harboe, Ikast

Borgerservice har holdt åben nogle aftener og lørdage, hvor fremmødet var yderst begrænset. Det samme resultat viste sig, da kommunens åbningstid om torsdagen var til kl. 18 i stedet for kl. 17. Vi har derfor prioriteret, at medarbejderne er til rådighed på de tidspunkter, hvor vi har flest henvendelser.

Postkort fra den nye skole

TV til madpakken. Nogle forældre siger, at deres børn ikke når at spise mad i løbet af skoledagen. Den klarer man nu på Dalgasskolen ved, at eleverne skal sidde en halv time inde i klasseværelset og spise deres mad, for eksempel mens de ser nyheder for børn på DR ULTRA. Nogle af nyhederne tager de også en snak om.

’Bevægelsesbåndet’ hedder det på Dalgasskolens skema, når eleverne skal bevæge sig midt på dagen. Eleverne på mellemtrinet kan vælge mellem fem forskellige temaer. Et af temaerne er dans og musik, hvor eleverne blandt andet følger bevægelserne til en dansevideo fra YouTube.

Diktat anno 2014. Udstyret med et bogstav sat fast i panden med en elastik, er det bestemt ikke kedeligt at have dansk og diktat på Dalgasskolen. Eleverne får rørt sig samtidig med, at de skal finde sammen og danne forskellige ord.

Der er både en lærer og en pædagog med i nogle af dansktimerne for de mindste elever i Ejstrupholm. Det giver mulighed for at inddele eleverne i grupper, så lærere og pædagoger kan lære dem bedre at kende og tage mere hensyn til deres niveau.

Det blå matematikhold på Vestre Skole er ved at få styr på priserne til deres købmandsbutik. I fagene dansk og matematik er der forskellige farver hold alt efter, hvilket niveau eleverne er på (det kaldes kompetencebaseret faghold). En elev fra 1. klasse kan for eksempel være så godt med, at undervisningen foregår sammen med elever fra 2. klasse. Her er det Emma Louise, som taster prisen på remoulade ind.

Dilan startede på Vestre Skole i november med den rullende skolestart. Her sidder hun med en tællesnor på det røde matematikhold.

’Sagens dag’ hedder den ugentlige dag på mellemtrinet på Vestre Skole, hvor eleverne i en periode arbejder på tværs af fagene med et tema. Her er det 3. og 4. klasse, som er ved at lære mere om temaet ’affald’.

3MuligHeden

Eleverne skal ud i frisk luft og bevæge sig en time i løbet af dagen. I Ejstrupholm bestemmer de mindste elever selv, om de vil være en del af den leg, som pædagogerne står for, eller om de selv vil lege i skolegården. Det er et eksempel på det nye begreb ’understøttende undervisning’.

Hvordan får man fat i de mænd, som på trods af velmente råd, familiens opfordringer, pegefingre, trusler og et væld af sundhedskampagner stadig ikke får det årlige helbredstjek hos deres læge? Mænd der siger: ’der er jo ikke noget’, og hvis der er noget, ’så går det nok snart over’. En holdning der hvert år koster både mændene selv, deres familier og samfundet dyrt.

Hvor kommer der mange mænd? Jo, de kommer på kommunens genbrugspladser. Derfor slog sundhedskonsulent Lene Steinke Johansen og kollegerne på Ikast-Brande Kommunes Sundhedscenter sig i sommer sammen med de ansatte på kommunens genbrugspladser. Det var i

forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Mens Health Week”. Mændene kunne få et gratis sundhedstjek, når de nu alligevel var på pladsen for at tømme traileren.

Entreprenørafdelingen har tidligere samarbejdet med sundhedscentret, og alle de ansatte fik for et par år siden et obligatorisk sundhedstjek. De ansatte på genbrugspladserne fik samtidig et kursus i førstehjælp. Derfor vidste de ansatte, hvad det gik ud på, og at det faktisk var en god idé at få en snak med sundhedskonsulenterne.Men selvom sundhedskonsulenterne kom til mændene, så gik trailer-mændene stadig ikke de sidste skridt:

Mand til mand- Derfor gik vi ud og holdt øje med, hvornår de havde tømt deres trailer. Hjalp dem lidt med det. Snakkede og opfordrede mændene til at komme med ind til en kop kaffe, og så kunne de jo lige få et tjek, når de nu var der. Så var det lidt svært for dem at sige nej, smiler Ivar Christensen, der er ansat på pladsen i Ikast, og forklarer:

- Det virker nok bedre, når vi sådan kan skubbe lidt til dem mand til mand og sige, at vi også selv har prøvet det. Vi kender jo en del af mændene i forvejen, fordi de kommer her tit. Det endte faktisk med, at de stod i kø og gav udtryk for, at det var da en god idé med sådan et sundhedstjek.

Ivar Christensen lagde mærke til, at nogle af de mænd, der ”ikke havde tid”, ofte var dem, der trængte mest til et sundhedstjek. Nogle af de mænd, der ved sundhedstjekket fik en opfordring til at gå til lægen, kom tilbage til pladsmændene og fortalte, at de var glade for at være skubbet af sted.

Mænd for et sundhedstjekDenne novemberdag er Lene Steinke Johansen tilbage på pladsen i Ikast, og denne gang er det pladsmændene, der får et sundhedstjek som tak for hjælpen med at hente trailer-mændene ind.

I personalerummet på pladsen i Ikast smider pladsmændene sko og sokker, stiger på vægten, får målt, højde, blæser i lungefunktionsmåleren, får manchetten på og målt blodtryk. Til sidst kører Lene Steinke Johansen en strimmel ud, der giver en status. Ud fra den kan hun vejlede, om det ser fint ud, eller der er noget, de skal få undersøgt nærmere hos deres egen læge.

Richard Mørk Jensen, leder for de ansatte på pladserne, og Lene Steinke Johansen håber nu på at kunne tilbyde pladsmændene et årligt sundhedstjek, ikke mindst fordi de hver dag håndterer affald.

Mænd får tjekket sundheden på genbrugspladsen

Mænds sundhed:

- Ikast-Brande Kommunes Sundhedscenter sætter hvert år fokus på mænds sundhed, som en del af centrets forebyggende arbejde. Det sker i forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Mens Health Week”. I 2014 var fokus på at nå ud til de mænd, der ikke selv møder op hos lægen og får tjekket deres helbred.

- Sundhedskonsulenterne besøgte genbrugspladsen i Ikast en fredag og lørdag i juni og tilsvarende i Brande i september. I alt 99 mænd fik et sundhedstjek.

- Mænd lever kortere tid end kvinder, bliver oftere syge, og dobbelt så mange mænd dør af ulykker end kvinder. Det billede kunne se helt anderledes ud, hvis mænd tog bedre vare på sig selv og gik til læge i tide.

- Et sundhedstjek giver svar på ens ”body-age”, kroppen kan være relativt ældre eller yngre end ens alder. Man måler muskel- og fedtmasse, BMI (Body Mass Index – om højde og vægt passer sammen), fedt omkring organer, blodtryk, blodsukker og lungefunktion.

Fakta:

Ivan Christensen får tjekket sin ”krops alder” i forhold til den, der står på dåbsattesten – og vi kan vist godt afsløre, at han holder sig godt!

Lene Steinke Johansen gennemgår resultaterne af sundhedstjekket med Bruno Vestergaard, Ikast.

4 MuligHeden

TEMA: Dét havde du nok ikke regnet med

Ordene kommer med et glimt i øjet fra fysioterapeut Jannie Hovmark, som er ansat ved Træningsområdet i Ikast-Brande Kommune. Siden 2009 har hun taget nogle af kommunens ældre borgere med ud i naturen. Ikke for at gå søndagstur, men for at øge deres mod og lyst til at bevæge sig. I dag er Børge Søndergaard og Christian Nielsen med. De skal have styrket balancen, og naturen er et fremragende sted at træne.

Naturens egne redskaber- Når vi træner i naturen, bruger vi naturens egne materialer, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi bruger alt fra pinde og træstubbe til blade og huller, når vi bevæger os rundt. Det er meget mere udfordrende at træne udenfor, og der er meget større mulighed for, at alle deltagere kan finde et passende niveau, forklarer Jannie Hovmark og fortsætter:

- Når jeg for eksempel beder Børge og Christian om at stille sig et udfordrende sted, har de forskellige muligheder. De kan stille sig på en træstub, en gren eller på en skråning alt efter, hvad der passer til dem.

Børge Søndergaard har trænet i naturen to gange om ugen siden sidst i september. Det har gjort en mærkbar forskel.

- Jeg har fået mere mod på at gå ude og føler mig mere sikker, når jeg går på et ujævnt underlag. Det er rart at kunne færdes i naturen, fortæller han.

Sanserne vågnerMen hvorfor er det så vigtigt, at træningen forgår udenfor, hvor man både risikerer, at det regner, blæser og sner? Jannie Hovmark forklarer:

- Alle har minder fra naturen, og de bliver vækket, når man bevæger sig rundt udenfor, og det blæser i håret, og man dufter skovbunden. Naturen er vores fælles hjemmebane. Derfor handler det ikke om at flytte træningssalen ud i naturen, men om at bruge naturen som den er. Træningssalen er terapeuternes rum, og redskaberne er skabt til bestemte formål. I træningssalen kan genoptræning let blive noget, man modtager. I naturen er det noget, man selv deltager i og er med til at skabe. Det gør det nemmere at overføre til hverdagen, understreger hun.

Kørestol, rollator og stok ingen hindring

- I naturen er alle på hjemmebane

Træning i naturenTræning i naturen er for alle. Indtil videre har der været udendørs hold for ældre med nedsat styrke eller ældre, der har problemer med ryggen eller lungerne (KOL). Det nyeste initiativ er holdet ’Gå godt igen’, som er for borgere, der er bekymret for at falde. Træningen kan foregå enkeltvis eller i grupper.

Er du interesseret? Kontakt fysioterapeut Jannie Hovmark på telefon 99 60 36 14.

Det er en god øvelse at kigge op i trækronerne, når man har problemer med balancen.

- At frisk luft og naturligt dagslys har stor betydning for vores trivsel og velbefindende

- At solens stråler øger kroppens produktion af D-vitamin, som giver mere energi

- En times dagslys giver lige så stor effekt som 16 timers elektrisk lys

-At ældre har brug for 10 gange så meget lys som andre

Ikast-Brande Kommune er inspireret af move’nNature, som er et koncept, der går ud på at bruge naturen aktivt i forhold til bevægelse, læring, erfaring og sundhed. Den enkelte deltager er medskaber af det personlige indhold i træningen.

Vidste du:

Move’nNature:

- Nu skal I bevæge jer rundt i terrænet. I skal udfordre jer selv, men ikke mere end I kan klare. Hvis I falder, skal jeg nok hjælpe jer op.

Børge Søndergaard og Christian Nielsen træner balancen i Skelhøje Plantage. Det er vitaminer til både krop og sjæl.

5MuligHeden

Dagslys og frisk luft er også vigtige elementer for alle menneskers velvære og sundhed og er en sidegevinst ved at flytte træningen udendørs. Og selv om man bruger stok, rollator eller kørestol, kan man sagtnes være med. Der gælder om at se mulighederne.

Tak for i dagBørge Søndergaard og Christian Nielsens træning er ved at være overstået. Det var en hård omgang, men med mange grin og godmodige drillerier undervejs. Forude venter sofaen og middagsluren….

Da fysioterapeut Jannie Hovmark blev ansat i Ikast-Brande Kommune i 2009, blev en del af genoptræningen flyttet udenfor. Det har givet gode resultater.

Irma Hansen har haft Parkinsons sygdom side 1999. Hun bor på plejecentret Østervang i Klovborg og får nu massageterapi med jævne mellemrum:

- Det er første gang, jeg nogensinde har slappet rigtigt af i kroppen. Jeg har ellers prøvet rigtig mange forskellige behandlinger gennem tiden. På grund af min sygdom har

jeg mange spændinger i kroppen og ufrivillige bevægelser. Men Julie har lært mig at trække vejret bedre og givet mig nogle teknikker, så jeg selv kan slappe mere af og styre bevægelserne bedre. Men det bedste er nu, når Julie gør det! Det er så dejligt, og jeg har også fået en meget bedre søvn af det.

Der skal være plads til meget mere end elever og lærere på Nørre Snede Skole.

Julie Duelund Krøyer Jensen er ikke alene Ikast-Brande Kommunes eneste massage-terapeut. Sandsynligvis er Ikast-Brande også den eneste kommune i Danmark, der har ansat en sundhedsfaglig massageterapeut.

Julie Duelund behandler alvorligt syge borgere hjemme i deres egne vante rammer. Gennem blid massage, lette berøringer og strygninger lindrer hun deres uro, anspændthed, angst og smerter. Indtil udgangen af 2015 er massageterapi et af de tilbud, som kommunen kan give til alvorligt syge og døende borgere. Det er kommet i stand i kraft af Ikast-Brande Kommunes andel af den såkaldte ”ældre-milliard”, som regeringen afsatte på Finansloven 2014 til at løfte kvaliteten i plejen til ældre.

Lise Westing, leder af Nørre Snede-distriktet, fortæller, hvordan idéen om at tilbyde sundhedsfaglig massageterapi opstod:

- Vi har længe ventet på, at den gyldne mulighed opstod, så vi kunne give dette tilbud i kommunen. På hospice er sundhedsfaglig massageterapi meget udbredt. I Sverige er man også langt fremme med at tilbyde denne form for lindring til alvorligt syge og døende med gode og dokumenterede virkninger. Vi kan ikke flytte et helt hospice hjem til borgeren. Men vi kan i hvert fald hente elementer af det, så vi skaber det bedst mulige tilbud i hjemmeplejen til de alvorligt syge og døende.Når man er så syg eller døende, at man alene kan få

6 MuligHedenDenne flotte illustration af Maibritt Larsson viser, hvad Nørre Snede Skole kan blive til.

lindrende behandling, kan det være forbundet med mange smerter, spekulationer og angst. Det aktiverer kroppens forsvarsmekanismer og fører uro og anspændthed med sig. Det kan forværre de smerter, som sygdommen i forvejen giver. Den lette massage og berøringerne aktiverer kroppens ro- og hvilesystem, og hjernen frigiver ”lykke og velvære hormonerne” oxytocin og dopamin. Den syge slapper bedre af og oplever ofte, at også humøret bliver bedre efter behandlingerne.

- Jeg har arbejdet som massageterapeut i over 10 år, men aldrig før arbejdet med alvorligt syge og døende. Det er helt overvældende for mig at se, hvor stor virkningen af massagen er på dem. Det er forstærket i forhold til mennesker, som ikke er syge. Når et menneske oplever velvære eller lindring

TEMA: Dét havde du nok ikke regnet med

af symptomer, når de virkelig har brug for det, kan det føles utroligt befriende. Samtidig handler det også om omsorg og nærhed. Mange i den ældre generation er ikke vant til berøringer, fordi de enten har mistet ægtefællen for flere år siden, eller fordi kropskontakt ikke er noget, man har haft så meget af i familien. Derfor virker det sandsynligvis også ekstra stærkt på dem, forklarer Julie Duelund.

Projektet med massageterapi startede i juni og udløber i december 2015. Nu er tilbuddet kommet godt fra start. Julie Duelund og sygeplejerskerne i hjemmeplejen skal derfor snart i gang med systematisk at observere og indsamle erfaringer om massageterapiens effekt på denne gruppe borgere.

Skolen = hele byens sted

Elever og borgere skal dele bibliotek i Nørre Snede. I det hele taget skal områdets beboere bruge skolen meget mere i fremtiden.Nørre Snede Skole skal i de kommende år renoveres, og der skal bygges, moderniseres og indrettes på nye måder.

Vi vil være medI Nørre Snede er der efterhånden tradition for, at borgerne involverer sig i kommunale projekter. Det var hele tiden meningen, at borgerne og de lokale foreningerne skulle være med i projektet omkring skolen, men i Nørre Snede er de hurtige på aftrækkeren. Hallen og biblioteket henvendte sig sammen med Nørre Snede Lokalråd til Ikast-Brande Kommune. På den måde kom byen med i projektet, inden kommunen selv nåede at kontakte dem.

Henning Berg fra lokalrådet er glad for, at byen gav lyd og fik en stemme i det store projekt.

- Jeg er overbevist om, at vi i Nørre Snede nu får en anden skole, end hvis borgerne ikke havde råbt op om, at vi ville være med i planerne. Vi er med indtil spaden bliver stukket i jorden, siger han.

To møderI maj var der to møder for borgerne, hvor de kunne være med til at foreslå, hvad skolen kan bruges til i fremtiden. Ideerne fra møderne kommer med i overvejelserne for byggeplanerne.

Udviklingskonsulent Maja Stender fra Ikast-Brande Kommune arrangerede møderne. - Borgerne vil rigtig gerne deres by, og det er vigtigt, at kommunen støtter dem og spørger ind til deres ønsker. Det vigtigste er at lytte til, hvad folk siger, anerkende hvad de er optaget af,

men ikke love dem guld og grønne skove, fortæller hun.

Flere kan bruge skolenPå Nørre Snede Skole glæder skoleleder Hans Erik Pedersen sig over udsigten til, at endnu flere kan få gavn af skolens bygninger.

- Jeg synes, det er super dejligt, hvis vi kan få bygget en skole, der kan få opfyldt behovene for endnu flere og også for dem, der ikke plejer at komme på skolen. Traditionelt er det jo mest aftenskole, ungdomsskole og kurser, som skolen har været brugt til, siger skolelederen og tilføjer:- Det handler om, hvordan vi kan gøre skolen mere dynamisk og fleksibel, så det kommer flere til gode. Vi har allerede kontakt til forskellige foreninger, om hvordan vi kan samarbejde omkring brug af skolen.

Massageterapeut – hvad er det for én?

Det handler om,

hvordan vi kan gøre skolen

mere dynamisk og fleksibel,

så den kommer flere til gode.

INFO-BOKS:Har du lyst til at gøre en forskel for andre… og for

dig selv? Spring ud i det, og vær med til at arrangere

hyggemiddage andre steder i kommunen.

Kontakt udviklingskonsulent Inge Feldbak på

telefon 99 60 31 55 eller mail infel@Ikast-Brande.dk.Øverst: Inge Feldbak i midten. Billedet til venstre: Jytte Larsen (tv) og Ellen Østergaard (th) dækker bord til aftenens julefrokost på Frisenborgparken

Jenny Olesen knokler i køkkenet, så der er styr på sild, sylte og tarteletter, når gæsterne kommer.

Jytte Larsen stryger en tændstik og tænder de hvide lys i juledekorationen. Elsebeth Thomsen fordeler bordkortene på den røde løber. Imens folder Birthe Pedersen og Ellen Østergård juleservietterne, så de også er klar til at komme på bordet. De nynner til julemusikken, der kører i baggrunden. I køkkenet skærer Jenny Olesen cherrytomaterne i både. De skal på tarteletterne. Kirsten Bech pynter sildene med løg og kapers. Der breder sig en liflig duft af sylte, leverpostej og bacon helt ud på parkeringspladsen. Snart er aftenens julefrokost klar.

Jenny er fra en stor familie og vant til at lave mad i store portioner. Hun smiler og siger:

- Hvis der kommer under 20 personer til middag, er det ikke noget at snakke om… Alle er jo gode til noget, og det med mad er noget, jeg kan. Derfor har Jenny køkkentjansen.

Der er et behovI foråret 2014 tog ni kvinder skeen i egen hånd. Det skete efter et møde med Inge Feldbak, som er udviklingskonsulent på demensområdet. Hun fortalte, at hun var inspireret af andre kommuner, som arrangerede hyggemiddage for ægtepar med demens tæt inde på livet. Ægtepar som på grund af sygdommen valgte at blive hjemme, selv om de havde et ønske og et behov for

at komme ud blandt andre. De ni kvinder greb bolden, arbejdede videre med idéen og har nu stået i spidsen for seks middage med velkomstdrink, lys på bordet og en masse snak og grin.- Når man har en ægtefælle, der er ramt af problemer med hukommelsen eller demens, kan det være en udfordring at tage ud blandt andre. Så er det nemmere at blive hjemme.

Derfor så jeg et behov og lod mig inspirere, fortæller Inge Feldbak.

Planlagt til mindste detaljeDen sidste mandag i hver måned er der middag på Frisenborgparken i dagligstuens hyggelige og hjemlige omgivelser. Forud for middagen er der sendt indbydelse ud til de fem par, der er med til hyggemiddagene. Intet er overladt til tilfældighederne.

- Vi er forskellige mennesker, der alle kan noget forskelligt. Sammen er vi rigtig gode. Irene er dygtig til at lave indbydelser, så det er naturligt, at hun står for det. Jenny er en ørn i køkkenet, og jeg er meget struktureret og fandt på, at vi skulle lave en seddel, så vi hurtigt kunne få fordelt opgaverne mellem os fra

gang til gang. Sådan har vi hver især vores forcer. Vi er rigtig gode til at snakke om tingene alle sammen og til at finde løsninger, understreger Jytte Larsen, der er en af aftenens syv frivillige.

Indsatsen kommer tifold igenFor Jytte, Jenny og de andre frivillige er der ingen tvivl. Det er en gave at være med til at arrangere hyggemiddage, og det er ikke

noget, der tager meget tid. Alt er planlagt på forhånd, og alle glæder sig til hyggeaftenerne i godt selskab.

- Jeg er helt høj, når jeg tager hjem efter sådan en aften. Folk er meget taknemmelige, og det er ubeskriveligt hyggeligt at være med, forklarer Jytte Larsen.

Når middagen er slut, og gæsterne skal hjem, får de en pose med i hånden. I den er der sild, sylte

og andre lækkerier fra aftenens menu. Så er der mad til i morgen.

- Det har været helt fantastisk at opleve, hvordan de frivillige er gået ind i det her. Det var jo ikke blevet til noget, hvis de ikke havde tilbudt deres hjælp. De gør en enestående indsats, slutter Inge Feldbak.

Det koster 300 kr. pr. par at deltage i en hyggemiddag.

De fleste af os har en masse overskud og vil gerne gøre noget for andre. Men vi gør i høj

grad også noget for os selv.Jenny Olesen

7MuligHeden

Sammen når vi uanede højder

MuligHeden

Hvad er det, der får dig til at spærre øjnene op? Hvad er det, der får dig til at tænke: Nåå ja, selvfølgelig? Hvad er den gode idé egentligt? Redaktionen har denne gang spurgt indehaverne af tre af kommunens værtshuse, hvad den bedste idé er, som de har hørt om.

Hvad er den bedste idé, du har hørt om?VOX POP

• Ready-to-drink(forkortetRTD)ogsåkaldetalkopopsellerifolkemundetøsebajereerbetegnelserfordrikkeklarecidersogsoftdrinks(foreksempelBacardiBreezer,SmirnoffIce,Mokai,SommersbyogTemptcider).

• Iløbetaf1990´erneblevalkopopspopulæreherhjemme.• NiklasLinnebjergfraIkastsavnedemulighedenfor,atnydeetalkoholproduktudenalledeoverflødigekalorier.DerfortoghansageniegenhåndogudviklededetkalorieletteproduktLuxrtd.Drikkenindeholderikkesukker,menerhovedsageligtsødet med naturens eget sødestof Stevia.

• Terningererikkeetnytfænomen.Egypterneopfandtdefirkantedestenforover2.500årsiden.

• Raflebægeretogdensekssidede-terningkomangiveligttilDanmarkmedromerneiperioden500f.Kr.–800e.Kr.

• Tænkeboks,ogsåkaldetLøgn,SnydellerVejentilViborg,eretterningspilforto eller flere deltagere. Spillet indeholder meget taktik, og der er også gode muligheder for at bluffe.

• I1775blevbritiskeAlexanderCummingstildeltdetførstepatentpåetvandkloset/wc(forkortelsefordetengelskenavn:watercloset).

• Københavnfik,somdetførstestediDanmark,kloakkeri1790.Ibegyndelsenaf1900-talletvarenmeremodernekloakeringnåetudtilmangeprovinsbyer,og så kunne der installeres wc.

• Engennemsnitligdanskfamilieskyller typiskud4700gangeomåret.Etgammelttoiletskyllertypisk9-12litervandudperskyl.Etvandbesparendeto-skylstoiletanvender2til4liter.

AnitaMarquartindehaverafLongJohniBording

Træk og slip - wc´etDervælgerjeg”trækogslip”,altsådetatmankanskylleuditoilettet.Hvergang

jeg gør toiletter rent her, så tænker jeg, det er godt, at jeg ikke skal ud og tømme en spand.Jegharværetspejderogprøvetdetoghavdeveninderfralandetmedlokumi

gården.Deterluksusbareatkunnetrykkepåknappen.

ThomasHeiselbergMadsenindehaverafHosekræmmereniBrande

Tøsebajere - sodavand med alkoholTøsebajereerheltgenialt,oggørmitarbejdslivlettere.Detersomatservereenøl,vi skal ikke stå og finde glas og isterninger, og det er rart i weekenderne, når vi har rasende travlt. Nogle piger drikker ikke øl, men her er der et produkt, som de kan drikke i stedet for. Nogle af drikkene er også energidrik, og det giver folk lidt mere energi sidst på natten.

MaibrittAndersenindehaverafStokroseniEjstrupholm

RaflingRaflingerihvertfaldengodidé.Raflingsamlerenmassemennesker,somhyggersigmedatspille.Deterenmegetsocialtingherudehosos,ogviharogsåvoresegneregler.Vikalderdem’ejstrupholmer-regler’.

INFO

INFO

INFO