Embed Size (px)
DESCRIPTION
Et magasin for alle i Ikast-Brande Kommune. Det udkommer hver 3. måned som indstik i lokalavisen Focus og til medarbejdere ved kommunen. Det handler blandt andet om forandringer og nytænkende tiltag i kommunen, der er med til at skabe fremtidens velfærd.
Citation preview
www.ikast-brande.dk
MuligHeden
Flere skibe i søen
Læs i
denn
e udg
ave
2 MuligHeden
MuligHedenwww.ikast-brande.dk
Udgiver: Ikast-Brande Kommune
Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen
Redaktion: KommunikationskonsulentMette Ladegaard (ansvarlig)
KommunikationskonsulentBrian Møller Nielsen
KommunikationskonsulentInge Ramsing
Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande
Redaktionsgruppe:Biblioteksleder Martin Lundsgaard-LethChefkonsulent Lisa Gramkow ØstergaardChefsekretær Tina Knudsen HR-konsulent Gitte JuulsgaardHR-konsulent Helle LorentsenKultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-JensenProjektmedarbejder John KvistgaardUdviklingskonsulent Ellen Bach Fjendsbo
Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: [email protected]:OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 41.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Forside og side 4 øverst: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneØvrige: Redaktionen
vox pop
Gode ideer har ingen oprindelse, de formes i fællesskab. Derfor er det svært med en ide som Musikbørnehaven at tage hele æren for det, men jeg har en stor andel i udfoldelsen af ideen.
Det er ikke det at få en god ide, som er det vigtigste, men mere det at kunne få det omsat til virkelighed, som kan være udfordringen. At kunne få ideen til at være styrende over en længere periode er ofte det, som gør, at idéer ikke realiseres. Så når man får de gode ideer, er det vigtigt at dele dem. Det skaber en synergi og deltagelse samt ikke mindst engagement omkring udviklingen af ideen.
Gennem flere år har vi sammen med Ikast-Brande Musikskole diskuteret muligheden for at lave noget mere målrette musik for børn i børnehaven. I forbindelse med udviklingen har personalet, musikskolen og bestyrelsen for Lægdsgård været på besøg i Kolding for at se Musikbørnehaven og høre om samarbejdet mellem den og Kolding Musikskole. Efterfølgende har vi som altid i Ikast skabt vores eget koncept. Et koncept som har fået flere andre kommuner til at kigge på den Musikbørnehave, som vi har skabt sammen med Ikast-Brande Musikskole.
På Lægdsgård deltager alle børn ugentligt i musik, planlagt mellem Lægdsgård og Ikast-Brande Musikskole. Musikken er en fast bestanddel af Lægdsgård på linje med udeliv, natur og dyr. Musikken bidrager med helt andre indfaldsvinkler i det pædagogiske arbejde og er med til at gøre dagligdagen endnu bedre for både store og små.
Når vi har et fantastisk godt stisystem, hvorfor er der så ikke skiltet for enden af alle stierne? Det kan være rigtig svært at finde rundt i et ukendt område, f.eks. hvis man skal hente sit barn efter en fødselsdag. Fra Dorte Kristensen, Ikast
Det er dejligt med noget positiv opmærksomhed på de mange gode rekreative stier, som vi har i Ikast-Brande Kommune, som der er så mange gode muligheder for at videreudvikle endnu mere på, så de kan blive endnu mere attraktive for endnu flere borgere.
Der er jo flere grunde til, at der ikke er skiltet ved alle vores stier i kommunen. Dels er der den overliggende årsag, at det simpelthen vil koste rigtig mange penge at opsætte dem, og det har vi ikke fået afsat midler til. Og midlerne har vi jo ikke fået afsat til det, da der ikke har været et tilpas stort ønske om det.
Der er også i forbindelse med skiltning den udfordring, at det er svært lige at gøre det på den måde, at man laver et skilt selv til selve hovedstierne, idet at de skilte der skal stå ude ved en offentlig vej skal opfylde nogle helt bestemte kriterier i vejreglerne. Så alle de steder hvor man ønsker at skilte i nærheden af et vejareal, eller en primær sti, skal skiltene være godkendt til det efter vejreglerne.
For et par måneder siden fik jeg en opringning fra en helt ukendt person. En opringning, som vendte op og ned på min hverdag. Personen er i samme situation som min mand, nemlig at han lider af en kronisk kræftsygdom. Forskellen er bare, at han har taget skeen i egen hånd. Han nøjes ikke med den lægeordinerede medicin, men fokuserer på, hvad kosten betyder for en kræftramt.
For at sige det mildt, så blev jeg meget optaget af den kur, han følger – især da kuren plus omlægning af kosten har gjort ham symptomfri for kræft – seks år efter at han var opgivet af lægerne. Derfor er det nok den bedste telefonopringning, jeg har fået. Udover at give håb har den givet mig ideen til at fokusere på kost og kræft – udvikle opskrifter på kræftvenlig mad – studere det omfattende materiale, der allerede findes om emnet og få det skrevet ned, så ikke bare min mand, men mange andre i samme situation, kan få glæde af de erfaringer, som vi gør.
Hvis man rammes af kræft, har man ofte selv nok at gøre med at klare diverse behandlingsformer, samtidig med at man måske også passer sit arbejde. At skulle sætte sig ind i en måske lidt besværlig kur kan synes helt uoverskueligt. Derfor vil det for mange være dejligt, hvis andre kan gøre erfaringerne og give dem videre. Det er den ide, jeg vil gå videre med.
Hvorfor lapper man ikke de huller i asfalten i Ikast-Brande Kommune, som er til fare for alle i trafikken, i stedet for at asfaltere på en blind vej hvor der kun er få husstande?Fra Ib Kristensen, Ikast
Vi har omkring 1100 km offentlige veje og stier i Ikast-Brande Kommune og ikke muligheden for selv hele tiden at holde øje med dem, og de huller der skulle opstå. Vi er derfor afhængige af, at borgerne selv kan indberette de huller, der opstår i både veje og fortove. Til dette har vi fået udviklet en app til smartphones og tabs, ”BorgerTip”, hvor borgere kan indberette disse samt meget mere på vejområdet.
På den måde bliver vi opmærksomme på de enkelte huller og kan forhåbentlig få dem lappet, før de er til fare for trafikanter. Dette gælder både på de større veje og de blinde veje.
3MuligHeden
Hvad er den bedste idé,du nogensinde har fået?
MuligHeden• er et magasin med historier
om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune
• du kan læse om idéer, forandringer og nye tiltag, der udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd
• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere
• udkommer i marts, juni, september og december
• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser
Hvordan bliver MuligHedenbedre?Dette magasins tema er ”Flere skibe i søen”. I marts 2013 blev den første udgave af MuligHeden sat i søen. Du læser her den fjerde udgave af maga-sinet, som har været et eksperiment. Målgruppen har været både borgere og medarbejdere i Ikast-Brande Kommune. Redaktionen har sat fokus på in-novative og nyskabende aktiviteter i kommunen. Nu er det tid til at evaluere MuligHeden, og redaktionen vil gerne høre, hvad der skal til for, at du vil læse MuligHeden.
Hvis du har input til, hvad der kan gøre magasinet bedre (og også gerne hvad der fungerer godt), må du meget gerne maile det til redaktionen på: [email protected].
Annika AarhusIngeniør
Vinnie StølveiSkov- og Landskabsingeniør
Sevinder-billedet
Socialt ansvar er en god forretning
4
På med støttestrømpen 5
Bevidst leg i Bording 5
stafetten
6 Hvad gør erhvervslivet for at fastholde arbejdspladser lokalt?
6 06.00-06.30 Bad
7 Hjernemad på menuen
8 Fotokonkurrence
Gerda AbildgaardIkast
Robert BaggerLeder Lægdsgård
MuligHedenNye veje!
www.ikast-brande.dk
www.ikast-brande.dk
Vær med!Vær med!
MuligHedenwww.ikast-brande.dk
MuligHeden
Flere skibe i søen
Find alle fire udgaver af MuligHeden på www.ikast-brande.dk
4 Samfundsansvarunder åben himmel
det mentale frirum
Læs i
denn
e udg
ave
2 MuligHeden
MuligHedenwww.ikast-brande.dk
Udgiver: Ikast-Brande Kommune
Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen
Redaktion: KommunikationskonsulentMette Ladegaard (ansvarlig)
KommunikationskonsulentBrian Møller Nielsen
KommunikationskonsulentInge Ramsing
Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande
Redaktionsgruppe:Biblioteksleder Martin Lundsgaard-LethChefkonsulent Lisa Gramkow ØstergaardChefsekretær Tina Knudsen HR-konsulent Gitte JuulsgaardHR-konsulent Helle LorentsenKultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-JensenProjektmedarbejder John KvistgaardUdviklingskonsulent Ellen Bach Fjendsbo
Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: [email protected]:OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 41.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Forside og side 4 øverst: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneØvrige: Redaktionen
vox pop
Gode ideer har ingen oprindelse, de formes i fællesskab. Derfor er det svært med en ide som Musikbørnehaven at tage hele æren for det, men jeg har en stor andel i udfoldelsen af ideen.
Det er ikke det at få en god ide, som er det vigtigste, men mere det at kunne få det omsat til virkelighed, som kan være udfordringen. At kunne få ideen til at være styrende over en længere periode er ofte det, som gør, at idéer ikke realiseres. Så når man får de gode ideer, er det vigtigt at dele dem. Det skaber en synergi og deltagelse samt ikke mindst engagement omkring udviklingen af ideen.
Gennem flere år har vi sammen med Ikast-Brande Musikskole diskuteret muligheden for at lave noget mere målrette musik for børn i børnehaven. I forbindelse med udviklingen har personalet, musikskolen og bestyrelsen for Lægdsgård været på besøg i Kolding for at se Musikbørnehaven og høre om samarbejdet mellem den og Kolding Musikskole. Efterfølgende har vi som altid i Ikast skabt vores eget koncept. Et koncept som har fået flere andre kommuner til at kigge på den Musikbørnehave, som vi har skabt sammen med Ikast-Brande Musikskole.
På Lægdsgård deltager alle børn ugentligt i musik, planlagt mellem Lægdsgård og Ikast-Brande Musikskole. Musikken er en fast bestanddel af Lægdsgård på linje med udeliv, natur og dyr. Musikken bidrager med helt andre indfaldsvinkler i det pædagogiske arbejde og er med til at gøre dagligdagen endnu bedre for både store og små.
Når vi har et fantastisk godt stisystem, hvorfor er der så ikke skiltet for enden af alle stierne? Det kan være rigtig svært at finde rundt i et ukendt område, f.eks. hvis man skal hente sit barn efter en fødselsdag. Fra Dorte Kristensen, Ikast
Det er dejligt med noget positiv opmærksomhed på de mange gode rekreative stier, som vi har i Ikast-Brande Kommune, som der er så mange gode muligheder for at videreudvikle endnu mere på, så de kan blive endnu mere attraktive for endnu flere borgere.
Der er jo flere grunde til, at der ikke er skiltet ved alle vores stier i kommunen. Dels er der den overliggende årsag, at det simpelthen vil koste rigtig mange penge at opsætte dem, og det har vi ikke fået afsat midler til. Og midlerne har vi jo ikke fået afsat til det, da der ikke har været et tilpas stort ønske om det.
Der er også i forbindelse med skiltning den udfordring, at det er svært lige at gøre det på den måde, at man laver et skilt selv til selve hovedstierne, idet at de skilte der skal stå ude ved en offentlig vej skal opfylde nogle helt bestemte kriterier i vejreglerne. Så alle de steder hvor man ønsker at skilte i nærheden af et vejareal, eller en primær sti, skal skiltene være godkendt til det efter vejreglerne.
For et par måneder siden fik jeg en opringning fra en helt ukendt person. En opringning, som vendte op og ned på min hverdag. Personen er i samme situation som min mand, nemlig at han lider af en kronisk kræftsygdom. Forskellen er bare, at han har taget skeen i egen hånd. Han nøjes ikke med den lægeordinerede medicin, men fokuserer på, hvad kosten betyder for en kræftramt.
For at sige det mildt, så blev jeg meget optaget af den kur, han følger – især da kuren plus omlægning af kosten har gjort ham symptomfri for kræft – seks år efter at han var opgivet af lægerne. Derfor er det nok den bedste telefonopringning, jeg har fået. Udover at give håb har den givet mig ideen til at fokusere på kost og kræft – udvikle opskrifter på kræftvenlig mad – studere det omfattende materiale, der allerede findes om emnet og få det skrevet ned, så ikke bare min mand, men mange andre i samme situation, kan få glæde af de erfaringer, som vi gør.
Hvis man rammes af kræft, har man ofte selv nok at gøre med at klare diverse behandlingsformer, samtidig med at man måske også passer sit arbejde. At skulle sætte sig ind i en måske lidt besværlig kur kan synes helt uoverskueligt. Derfor vil det for mange være dejligt, hvis andre kan gøre erfaringerne og give dem videre. Det er den ide, jeg vil gå videre med.
Hvorfor lapper man ikke de huller i asfalten i Ikast-Brande Kommune, som er til fare for alle i trafikken, i stedet for at asfaltere på en blind vej hvor der kun er få husstande?Fra Ib Kristensen, Ikast
Vi har omkring 1100 km offentlige veje og stier i Ikast-Brande Kommune og ikke muligheden for selv hele tiden at holde øje med dem, og de huller der skulle opstå. Vi er derfor afhængige af, at borgerne selv kan indberette de huller, der opstår i både veje og fortove. Til dette har vi fået udviklet en app til smartphones og tabs, ”BorgerTip”, hvor borgere kan indberette disse samt meget mere på vejområdet.
På den måde bliver vi opmærksomme på de enkelte huller og kan forhåbentlig få dem lappet, før de er til fare for trafikanter. Dette gælder både på de større veje og de blinde veje.
3MuligHeden
Hvad er den bedste idé,du nogensinde har fået?
MuligHeden• er et magasin med historier
om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune
• du kan læse om idéer, forandringer og nye tiltag, der udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd
• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere
• udkommer i marts, juni, september og december
• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser
Hvordan bliver MuligHedenbedre?Dette magasins tema er ”Flere skibe i søen”. I marts 2013 blev den første udgave af MuligHeden sat i søen. Du læser her den fjerde udgave af maga-sinet, som har været et eksperiment. Målgruppen har været både borgere og medarbejdere i Ikast-Brande Kommune. Redaktionen har sat fokus på in-novative og nyskabende aktiviteter i kommunen. Nu er det tid til at evaluere MuligHeden, og redaktionen vil gerne høre, hvad der skal til for, at du vil læse MuligHeden.
Hvis du har input til, hvad der kan gøre magasinet bedre (og også gerne hvad der fungerer godt), må du meget gerne maile det til redaktionen på: [email protected].
Annika AarhusIngeniør
Vinnie StølveiSkov- og Landskabsingeniør
Sevinder-billedet
Socialt ansvar er en god forretning
4
På med støttestrømpen 5
Bevidst leg i Bording 5
stafetten
6 Hvad gør erhvervslivet for at fastholde arbejdspladser lokalt?
6 06.00-06.30 Bad
7 Hjernemad på menuen
8 Fotokonkurrence
Gerda AbildgaardIkast
Robert BaggerLeder Lægdsgård
MuligHedenNye veje!
www.ikast-brande.dk
www.ikast-brande.dk
Vær med!Vær med!
MuligHedenwww.ikast-brande.dk
MuligHeden
Flere skibe i søen
Find alle fire udgaver af MuligHeden på www.ikast-brande.dk
4 Samfundsansvarunder åben himmel
det mentale frirum
Social-økonomiske virksomheder (SØV)• Har et socialt, sundheds- eller
miljømæssigt formål• Overskud skal geninvesteres i
virksomheden eller formålet• Sælger ydelser eller produkter
på markedsvilkår• Har eget CVR-nummer og er uaf-
hængig af den offentlige sektor og af tilskud fra det offentlige
• Ansætter udsatte ledige i fleks-job, praktik eller forløb, f.eks. afklaring, mentorordninger osv.
• Betaler løn og feriepenge efter overenskomst til medarbejderen alene for effektiv arbejdstidKontakt John Kvistgaard, Ikast- Brande Kommune: Tlf. 2183 7005 – E-mail: [email protected]
Vision VestergadeVil du vide mere om planerne for Vision Vestergade, så gå ind på: www.ikast-brande.dk og skriv ’Vision Vestergade ’ i søgefeltet.
Udsatte ledige:• Førtidspensionister• Borgere til fleksjob• De svageste grupper af
kontanthjælpsmodtagere• Personer i praktik, forskellige
forløb, mentorordninger mm.• Socialt udsatte som f.eks.
hjemløse, misbrugere og prostituerede
4 MuligHeden 5MuligHeden
Til foråret 2014 hyrder Anne Marie Pedersen og hendes medarbejdere kvier i enge og overdrev rundt omkring i kommunen. ”Hyrdinden og Studene” er en socialøkonomisk arbejdsplads med base på hendes og mandens kvæggård nord for Brande. Her vil Anne Marie Pedersen beskæftige personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet af den ene eller den anden årsag.
Skabe en god historieAnne Marie Pedersen har tidligere været salgsleder i COOP, hvor hun gennem flere år havde kontakten til medarbejdere, der var ansat på særlige vilkår. Nogle var i fleksjob og havde blot brug for hensyn til deres fysiske formåen, mens andre havde brug for en mentor til i det hele taget at finde ud af, hvordan man begår sig i et job og på en arbejdsplads.– Når jeg vil have den slags medarbejdere i ”Hyrdinden og Studene”, handler det ikke alene om at give dem noget. Det er faktisk også givende for mig at hjælpe mennesker til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Være med til at skabe en god historie om, at det kan lade sig gøre at få et menneske på fode igen, så de kan komme til at klare sig. Derfor kostede det mig ikke mange overvejelser at beslutte, at min
Det former både din og min identitet, at vi ved, at vi kan noget, og at vi bidrager med noget på arbejdsmarkedet. Det styrker den enkeltes selvværd og livskvalitet, og det skal endnu flere have lov at opleve. Om de så bare kan arbejde få timer om ugen. Det er en af grundtankerne bag projektet ”Vild Vision”, som i de kommende år skyder op i Vestergade i Ikast.Projektmedarbejder John Kvistgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen i Ikast-Brande Kommune, er ansat til at sætte skub i oprettelsen af 100 nye socialøkonomiske arbejdspladser frem til 2017 i og omkring de nye fysiske rammer i Vestergade. Målet er forsigtigt sat én virksomhed med den slags arbejdspladser om året. – Men vi tænkte, hvorfor egentlig vente på, at de kan rykke ind i Vestergade? Vi kan ligeså godt starte, for der er også behov for socialøkonomiske arbejdspladser nu, fortæller John Kvistgaard.To nye socialøkonomiske virksomheder – ”Blåhøj Multiservice ApS” og ”Hyrdinden og Studene” – har allerede set dagens lys. Yderligere to er langt fremme i processen på vej mod etablering, og der udover har John Kvistgaard kontakt til fem andre interesserede.
Samfundsansvar under åben himmelvirksomhed udover naturplejen også skal tage den form for samfundsansvar, siger Anne Marie Pedersen.Jobbet som salgsleder og butikschef var ikke foreneligt med at få hverdagen med to små piger og mandens landbrug til at gå op. Efter en tid som hjemmegående trængte Anne Marie Pedersen til, at der skulle ske noget:
Job for kvinder på landet– Jeg havde brug for at skabe mit ’eget’, og samtidig stod min mand med et konkret behov for at få sine kvier på græs, og det øjnede jeg muligheder i. Et af de overordnede mål med virksomheden er at skabe arbejdspladser for kvinder i landbruget. Jeg har fået tilskud fra de lokale LAG-midler til at komme i gang. Men virksomheden kører på markedsvilkår, fortæller hun.Anne Marie Pedersen forventer ikke, at hun ligefrem kommer til at spinde guld på ”Hyrdinden og Studene”, selvom det ikke skorter på idéer til udviklingsmuligheder. Hun er i første omgang godt tilfreds med, at hun selv har et job og kan tilbyde et mindre antal socialøkonomiske arbejdspladser:– Jeg vil helst ansætte kvinder. De har en helt særlig sans
Socialt ansvar er en god forretning
I marts 2012 blev tøjfirmaet Handy Wear koblet på et EU-projekt, hvor missionen var at udvikle støttestrømper, som brugeren selv kan tage af og på. Selv om det ikke var et ønskeprojekt, indvilligede Handy Wear i at deltage i samarbejdet med forskere fra England, Finland, Schweiz og Danmark. Handy Wear, der producerer tøj til kørestolsbrugere, skulle få projektet ned på jorden og sikre, at det ikke blot blev skrivebordsforskning, men at produktet fik hold i virkeligheden. – Vi har altid udviklet vores tøj i tæt samarbejde med brugerne. Derfor ønskede vi at snakke med dem, der skulle have støttestrømperne af og på, og personalet der hjælper dem. Vi henvendte os til Ikast-Brande Kommune og var med rundt for at tage støttestrømper af og på i et par dage, fortæller direktør for Handy Wear, Claus Carstensen og fortsætter:– Det gav os en ballast til at gå ind i projektet. Det var dejligt, at kommunen ville gå ind i den kreative proces, og at der ikke var alle de krav. Vi ringede til kommunen mandag og fik lov til at tage med rundt om torsdagen. Hvis der er for langt mellem fra tanke og handling, fungerer det ikke i vores virkelighed.
Rundt omkring på kommunens skoler og SFO´er prøves nye tiltag af, inden Folkeskolereform træder i kraft til næste år.
– Folkeskolereformen skal skabe et nyt læringshus for børnene, hvor vi ikke tænker på, om de er i skole eller SFO. Vi skal tænke det som en helhed for børnene. Disse tiltag er en del af vejen til at skabe en masterplan for det nye læringshus, forklarer konsulent Anna Margrethe Landbo.Tiltagene, hun hentyder til, er seks temaer. Kommunens skoler og SFO´er skal vælge to ud af disse temaer, som de så skal arbejde videre med det næste halve års tid.– Det her er små forsøg for at blive klogere. Ude på skolerne og i SFO´erne er de i gang med forskellige forsøg, og til foråret skal vi så dele den viden, som der er opnået de forskellige steder, fortæller Anna Margrethe Landbo.I Bording SFO har de valgt at sætte fokus på temaerne: bevidstgørelse af legen og udendørspædagogik. I første omgang er det SFO´en selv, som arbejder med det, men lærerne er velkommen til at være med. – Vi er ved at forme indholdet af ”bevidstgørelse af legen”. Vi skal arbejde med nogle af de faglige kompetencer, og hvordan vi får det implementeret gennem legen, fortæller leder Stefan Kristensen.Udfordringen handler om at få tænkt fagundervisning ind over
På med støttestrømpenEt stort potentialeDer er et stort potentiale i at udvikle støttestrømper, som brugerne selv kan håndtere – både på et økonomisk og menneskeligt plan. Og selv om Handy Wear var skeptisk over for projektet fra starten, har det været fascinerende at være med.– Der ligger muligheder gemt i nytænkningen. Og besparelser er ikke altid af det onde. Som det er nu, er der mange mænd, der ikke går med støttestrømper, fordi de skal have hjælp til at tage dem af og på. Den nye støttestrømpe kan være med til at give mænd med behov for støttestrømper et længere liv, da der er større chance for, at de vil gå med dem. Der er også et
Bevidst leg i Bordinglegen, hvordan man for eksempel får matematik og stavning med, når der leges.Stefan Kristensen peger på, at personalet har fået mere fokus på at dokumentere legen gennem fotos og på skrift og på den måde gøre både elever og lærere mere bevidste om, hvad der kommer ud af legen. Der er også kommet mere fokus på, hvad de enkelte medarbejdere har at byde ind med, så eleverne oplever noget forskelligt i legen, som de også kan lære noget af.Pædagog Anne-Mette Kruse tilføjer: – Vi er også meget bevidste om vores legemiljøer. For eksempel: at dette miljø skal vi bevare, for her leger drengene rigtig godt, og det giver de her drenge nogle relationer. I hele vores indretning og tanker om indretning, er der også en bevidstgørelse af legen, siger hun.I Bording SFO er der allerede fokus på udeliv, og derfor var det oplagt også at se nærmere på udendørspædagogik. Både Anne-Mette Kruse og Stefan Kristensen mener, at det har været en god proces i SFO´en at prøve at tænke anderledes for at komme i form til Folkeskolereformen.– Det her er en god øvebane, så på den måde er det et godt tidspunkt, at det kommer på. Vi glæder os til et fortsat frugtbart samarbejde med elever, lærere og forældre, siger Stefan Kristensen.
Claus Carstensen er direktør for Handy Wear, der producerer tøj til kørestolsbrugere
stort økonomisk potentiale i den nye støttestrømpe, da der bruges i nærheden af 50 milliarder kroner på EU-plan om året til at servicere processen med at få støttestrømper af og på, forklarer direktør Claus Carstensen og slutter:– Vi leder efter en kommerciel partner, der kan gå ind i projektet og være med til at løfte det. Det er fint med de tre, vi er i firmaet, men det kræver noget mere man-power at løfte projektideen til et færdigt produkt. Målet for projektet er, at en god del af de eksisterende brugere af støttestrømper selv kan stå for at tage støttestrømper af og på.
Det gælder ikke bare om at gøre en kreativ proces så avanceret som mulig.
Det er altid godt at tage to skrift frem og et tilbage, men det kan være svært at gå tilbage, når man er vant til at gå fremad.
Direktør for Handy Wear, Claus Carstensen
”Hyrdinden og Studene”:• Ejes af Anne Marie Pedersen og er stiftet
1. november 2012.• Uanset virksomhedens navn er servicen indtil
videre koncentreret om kvier.• 2-3 socialøkonomiske arbejdspladser fra
1. april 2014.• Serviceproduktet er at forene interesser mellem
lodsejere, der har behov for at få plejet naturarealer som enge og overdrev, og landmænd, der mangler græsning til deres kreaturer og samtidig udføre opsynet med dyr og arealer.
• Naturpleje: Kreaturer æder urter, græsser og nye skud af træer. De holder selvsåede træer og buske nede, så naturarealerne ikke gror til og bliver til uigennemtrængelige krat. Når arealerne er åbne, for at lyset kan trænge ned til jorden, giver det grobund for et rigere plante- og dyreliv.
• Kontakt: Tlf. 41 82 17 05 eller mail: [email protected] og hør mere.
John Kvistgaard har blandt andet været salgs- og marketingschef i virksomheder ejet af ARLA, team-manager i Royal Greenland og andre store virksomheder med tilknytning til Dansk Dagligvarehandel, så han forstår og taler virksomhedernes eget sprog.
for at fornemme, hvordan dyrene trives. Og så er det da sundt for netop de kvinder, som jeg vil beskæftige, at være ude i naturen, få frisk luft og omgås dyrene, understreger Anne Marie Pedersen.
Ansvaret– Min eneste bekymring er, om jeg vil komme i en situation med en medarbejder, hvor det ikke lykkes at få hende til at trives i arbejdet. Det vil være ulykkeligt for begge parter. Man kan ikke bare ansætte medarbejdere på de vilkår og så tro, at de kan passe sig selv. Især når man har en mentor-rolle, skal man indstille sig på at være nærværende og bruge meget af sig selv. Det ansvar skal man som virksomhedsejer gøre sig helt klart, inden man starter socialøkonomisk virksomhed. Men det er et ansvar, som det ligger mig naturligt at tage, siger Anne Marie Pedersen.Kvierne lukkes på græs 1. maj 2014. Inden da skal Anne Marie Pedersen have ansat sine medarbejdere, og de skal sammen gøre klar til sæsonen. De skal blandt andet sætte hegn omkring de arealer, hvor kundernes kvier skal gå i sæsonen til udgangen af september.
Hos Bording SFO er de – ligesom resten af kommunens skoler og SFO´er – ved at træne til Folkeskolereformen. Her bruger de blandt andet billeder til at gøre børnene mere bevidste om, hvad de kan lære af legen. Her er det leder Stefan Kristensen, som viser tavlen med billeder frem.
I Bording SFO er de også meget bevidste om, hvordan indretningen af rum og miljøer kan hjælpe børnene til at lære gennem legen. Her er det et rum, hvor eleverne kan sidde skærmet af, hvis de har brug for at koncentrere sig.
I form til reformVi er i Ikast-Brande Kommune godt med, når det handler om at komme i form til Folkeskolereformen. Det startede med 14 idékoncepter, som blev til i forbindelse med Mental Frikommune-temaet ”20 procent mere læring i undervisning og fritid”. Dem var der allerede fokus på, da Folkeskolereformen blev vedtaget. De 14 idéer blev kogt ned til de 6 temaet, som kan være med til at forberede skoler og SFO´er på den nye reform.
Alle kommunens skoler og SFO´er anbefales at vælge 2 indsatsområder, der igangsættes i skoleåret 2013-2014. Her er temaerne:
1. Undervisnings- og fritidsdelen arbejder efter fælles læringsplaner
2. Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger
3. Pædagog som social faglærer i indskolingen
4. Bevidstgørelse af legen5. Udendørspædagogik6. Entreprenant SFO
– Vi skal nok nå målet, smiler han skævt og fortsætter:– Der er heldigvis mange, der gerne vil bidrage til den gode forretning, som det er for hele samfundet, at disse mennesker får en plads på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder drives på markedsvilkår og helt uden offentlige tilskud. Alene for Ikast-Brande Kommune vil 100 socialøkonomiske arbejdspladser betyde flere millioner mere til velfærd om året.
Social-økonomiske virksomheder (SØV)• Har et socialt, sundheds- eller
miljømæssigt formål• Overskud skal geninvesteres i
virksomheden eller formålet• Sælger ydelser eller produkter
på markedsvilkår• Har eget CVR-nummer og er uaf-
hængig af den offentlige sektor og af tilskud fra det offentlige
• Ansætter udsatte ledige i fleks-job, praktik eller forløb, f.eks. afklaring, mentorordninger osv.
• Betaler løn og feriepenge efter overenskomst til medarbejderen alene for effektiv arbejdstidKontakt John Kvistgaard, Ikast- Brande Kommune: Tlf. 2183 7005 – E-mail: [email protected]
Vision VestergadeVil du vide mere om planerne for Vision Vestergade, så gå ind på: www.ikast-brande.dk og skriv ’Vision Vestergade ’ i søgefeltet.
Udsatte ledige:• Førtidspensionister• Borgere til fleksjob• De svageste grupper af
kontanthjælpsmodtagere• Personer i praktik, forskellige
forløb, mentorordninger mm.• Socialt udsatte som f.eks.
hjemløse, misbrugere og prostituerede
4 MuligHeden 5MuligHeden
Til foråret 2014 hyrder Anne Marie Pedersen og hendes medarbejdere kvier i enge og overdrev rundt omkring i kommunen. ”Hyrdinden og Studene” er en socialøkonomisk arbejdsplads med base på hendes og mandens kvæggård nord for Brande. Her vil Anne Marie Pedersen beskæftige personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet af den ene eller den anden årsag.
Skabe en god historieAnne Marie Pedersen har tidligere været salgsleder i COOP, hvor hun gennem flere år havde kontakten til medarbejdere, der var ansat på særlige vilkår. Nogle var i fleksjob og havde blot brug for hensyn til deres fysiske formåen, mens andre havde brug for en mentor til i det hele taget at finde ud af, hvordan man begår sig i et job og på en arbejdsplads.– Når jeg vil have den slags medarbejdere i ”Hyrdinden og Studene”, handler det ikke alene om at give dem noget. Det er faktisk også givende for mig at hjælpe mennesker til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Være med til at skabe en god historie om, at det kan lade sig gøre at få et menneske på fode igen, så de kan komme til at klare sig. Derfor kostede det mig ikke mange overvejelser at beslutte, at min
Det former både din og min identitet, at vi ved, at vi kan noget, og at vi bidrager med noget på arbejdsmarkedet. Det styrker den enkeltes selvværd og livskvalitet, og det skal endnu flere have lov at opleve. Om de så bare kan arbejde få timer om ugen. Det er en af grundtankerne bag projektet ”Vild Vision”, som i de kommende år skyder op i Vestergade i Ikast.Projektmedarbejder John Kvistgaard, Arbejdsmarkedsafdelingen i Ikast-Brande Kommune, er ansat til at sætte skub i oprettelsen af 100 nye socialøkonomiske arbejdspladser frem til 2017 i og omkring de nye fysiske rammer i Vestergade. Målet er forsigtigt sat én virksomhed med den slags arbejdspladser om året. – Men vi tænkte, hvorfor egentlig vente på, at de kan rykke ind i Vestergade? Vi kan ligeså godt starte, for der er også behov for socialøkonomiske arbejdspladser nu, fortæller John Kvistgaard.To nye socialøkonomiske virksomheder – ”Blåhøj Multiservice ApS” og ”Hyrdinden og Studene” – har allerede set dagens lys. Yderligere to er langt fremme i processen på vej mod etablering, og der udover har John Kvistgaard kontakt til fem andre interesserede.
Samfundsansvar under åben himmelvirksomhed udover naturplejen også skal tage den form for samfundsansvar, siger Anne Marie Pedersen.Jobbet som salgsleder og butikschef var ikke foreneligt med at få hverdagen med to små piger og mandens landbrug til at gå op. Efter en tid som hjemmegående trængte Anne Marie Pedersen til, at der skulle ske noget:
Job for kvinder på landet– Jeg havde brug for at skabe mit ’eget’, og samtidig stod min mand med et konkret behov for at få sine kvier på græs, og det øjnede jeg muligheder i. Et af de overordnede mål med virksomheden er at skabe arbejdspladser for kvinder i landbruget. Jeg har fået tilskud fra de lokale LAG-midler til at komme i gang. Men virksomheden kører på markedsvilkår, fortæller hun.Anne Marie Pedersen forventer ikke, at hun ligefrem kommer til at spinde guld på ”Hyrdinden og Studene”, selvom det ikke skorter på idéer til udviklingsmuligheder. Hun er i første omgang godt tilfreds med, at hun selv har et job og kan tilbyde et mindre antal socialøkonomiske arbejdspladser:– Jeg vil helst ansætte kvinder. De har en helt særlig sans
Socialt ansvar er en god forretning
I marts 2012 blev tøjfirmaet Handy Wear koblet på et EU-projekt, hvor missionen var at udvikle støttestrømper, som brugeren selv kan tage af og på. Selv om det ikke var et ønskeprojekt, indvilligede Handy Wear i at deltage i samarbejdet med forskere fra England, Finland, Schweiz og Danmark. Handy Wear, der producerer tøj til kørestolsbrugere, skulle få projektet ned på jorden og sikre, at det ikke blot blev skrivebordsforskning, men at produktet fik hold i virkeligheden. – Vi har altid udviklet vores tøj i tæt samarbejde med brugerne. Derfor ønskede vi at snakke med dem, der skulle have støttestrømperne af og på, og personalet der hjælper dem. Vi henvendte os til Ikast-Brande Kommune og var med rundt for at tage støttestrømper af og på i et par dage, fortæller direktør for Handy Wear, Claus Carstensen og fortsætter:– Det gav os en ballast til at gå ind i projektet. Det var dejligt, at kommunen ville gå ind i den kreative proces, og at der ikke var alle de krav. Vi ringede til kommunen mandag og fik lov til at tage med rundt om torsdagen. Hvis der er for langt mellem fra tanke og handling, fungerer det ikke i vores virkelighed.
Rundt omkring på kommunens skoler og SFO´er prøves nye tiltag af, inden Folkeskolereform træder i kraft til næste år.
– Folkeskolereformen skal skabe et nyt læringshus for børnene, hvor vi ikke tænker på, om de er i skole eller SFO. Vi skal tænke det som en helhed for børnene. Disse tiltag er en del af vejen til at skabe en masterplan for det nye læringshus, forklarer konsulent Anna Margrethe Landbo.Tiltagene, hun hentyder til, er seks temaer. Kommunens skoler og SFO´er skal vælge to ud af disse temaer, som de så skal arbejde videre med det næste halve års tid.– Det her er små forsøg for at blive klogere. Ude på skolerne og i SFO´erne er de i gang med forskellige forsøg, og til foråret skal vi så dele den viden, som der er opnået de forskellige steder, fortæller Anna Margrethe Landbo.I Bording SFO har de valgt at sætte fokus på temaerne: bevidstgørelse af legen og udendørspædagogik. I første omgang er det SFO´en selv, som arbejder med det, men lærerne er velkommen til at være med. – Vi er ved at forme indholdet af ”bevidstgørelse af legen”. Vi skal arbejde med nogle af de faglige kompetencer, og hvordan vi får det implementeret gennem legen, fortæller leder Stefan Kristensen.Udfordringen handler om at få tænkt fagundervisning ind over
På med støttestrømpenEt stort potentialeDer er et stort potentiale i at udvikle støttestrømper, som brugerne selv kan håndtere – både på et økonomisk og menneskeligt plan. Og selv om Handy Wear var skeptisk over for projektet fra starten, har det været fascinerende at være med.– Der ligger muligheder gemt i nytænkningen. Og besparelser er ikke altid af det onde. Som det er nu, er der mange mænd, der ikke går med støttestrømper, fordi de skal have hjælp til at tage dem af og på. Den nye støttestrømpe kan være med til at give mænd med behov for støttestrømper et længere liv, da der er større chance for, at de vil gå med dem. Der er også et
Bevidst leg i Bordinglegen, hvordan man for eksempel får matematik og stavning med, når der leges.Stefan Kristensen peger på, at personalet har fået mere fokus på at dokumentere legen gennem fotos og på skrift og på den måde gøre både elever og lærere mere bevidste om, hvad der kommer ud af legen. Der er også kommet mere fokus på, hvad de enkelte medarbejdere har at byde ind med, så eleverne oplever noget forskelligt i legen, som de også kan lære noget af.Pædagog Anne-Mette Kruse tilføjer: – Vi er også meget bevidste om vores legemiljøer. For eksempel: at dette miljø skal vi bevare, for her leger drengene rigtig godt, og det giver de her drenge nogle relationer. I hele vores indretning og tanker om indretning, er der også en bevidstgørelse af legen, siger hun.I Bording SFO er der allerede fokus på udeliv, og derfor var det oplagt også at se nærmere på udendørspædagogik. Både Anne-Mette Kruse og Stefan Kristensen mener, at det har været en god proces i SFO´en at prøve at tænke anderledes for at komme i form til Folkeskolereformen.– Det her er en god øvebane, så på den måde er det et godt tidspunkt, at det kommer på. Vi glæder os til et fortsat frugtbart samarbejde med elever, lærere og forældre, siger Stefan Kristensen.
Claus Carstensen er direktør for Handy Wear, der producerer tøj til kørestolsbrugere
stort økonomisk potentiale i den nye støttestrømpe, da der bruges i nærheden af 50 milliarder kroner på EU-plan om året til at servicere processen med at få støttestrømper af og på, forklarer direktør Claus Carstensen og slutter:– Vi leder efter en kommerciel partner, der kan gå ind i projektet og være med til at løfte det. Det er fint med de tre, vi er i firmaet, men det kræver noget mere man-power at løfte projektideen til et færdigt produkt. Målet for projektet er, at en god del af de eksisterende brugere af støttestrømper selv kan stå for at tage støttestrømper af og på.
Det gælder ikke bare om at gøre en kreativ proces så avanceret som mulig.
Det er altid godt at tage to skrift frem og et tilbage, men det kan være svært at gå tilbage, når man er vant til at gå fremad.
Direktør for Handy Wear, Claus Carstensen
”Hyrdinden og Studene”:• Ejes af Anne Marie Pedersen og er stiftet
1. november 2012.• Uanset virksomhedens navn er servicen indtil
videre koncentreret om kvier.• 2-3 socialøkonomiske arbejdspladser fra
1. april 2014.• Serviceproduktet er at forene interesser mellem
lodsejere, der har behov for at få plejet naturarealer som enge og overdrev, og landmænd, der mangler græsning til deres kreaturer og samtidig udføre opsynet med dyr og arealer.
• Naturpleje: Kreaturer æder urter, græsser og nye skud af træer. De holder selvsåede træer og buske nede, så naturarealerne ikke gror til og bliver til uigennemtrængelige krat. Når arealerne er åbne, for at lyset kan trænge ned til jorden, giver det grobund for et rigere plante- og dyreliv.
• Kontakt: Tlf. 41 82 17 05 eller mail: [email protected] og hør mere.
John Kvistgaard har blandt andet været salgs- og marketingschef i virksomheder ejet af ARLA, team-manager i Royal Greenland og andre store virksomheder med tilknytning til Dansk Dagligvarehandel, så han forstår og taler virksomhedernes eget sprog.
for at fornemme, hvordan dyrene trives. Og så er det da sundt for netop de kvinder, som jeg vil beskæftige, at være ude i naturen, få frisk luft og omgås dyrene, understreger Anne Marie Pedersen.
Ansvaret– Min eneste bekymring er, om jeg vil komme i en situation med en medarbejder, hvor det ikke lykkes at få hende til at trives i arbejdet. Det vil være ulykkeligt for begge parter. Man kan ikke bare ansætte medarbejdere på de vilkår og så tro, at de kan passe sig selv. Især når man har en mentor-rolle, skal man indstille sig på at være nærværende og bruge meget af sig selv. Det ansvar skal man som virksomhedsejer gøre sig helt klart, inden man starter socialøkonomisk virksomhed. Men det er et ansvar, som det ligger mig naturligt at tage, siger Anne Marie Pedersen.Kvierne lukkes på græs 1. maj 2014. Inden da skal Anne Marie Pedersen have ansat sine medarbejdere, og de skal sammen gøre klar til sæsonen. De skal blandt andet sætte hegn omkring de arealer, hvor kundernes kvier skal gå i sæsonen til udgangen af september.
Hos Bording SFO er de – ligesom resten af kommunens skoler og SFO´er – ved at træne til Folkeskolereformen. Her bruger de blandt andet billeder til at gøre børnene mere bevidste om, hvad de kan lære af legen. Her er det leder Stefan Kristensen, som viser tavlen med billeder frem.
I Bording SFO er de også meget bevidste om, hvordan indretningen af rum og miljøer kan hjælpe børnene til at lære gennem legen. Her er det et rum, hvor eleverne kan sidde skærmet af, hvis de har brug for at koncentrere sig.
I form til reformVi er i Ikast-Brande Kommune godt med, når det handler om at komme i form til Folkeskolereformen. Det startede med 14 idékoncepter, som blev til i forbindelse med Mental Frikommune-temaet ”20 procent mere læring i undervisning og fritid”. Dem var der allerede fokus på, da Folkeskolereformen blev vedtaget. De 14 idéer blev kogt ned til de 6 temaet, som kan være med til at forberede skoler og SFO´er på den nye reform.
Alle kommunens skoler og SFO´er anbefales at vælge 2 indsatsområder, der igangsættes i skoleåret 2013-2014. Her er temaerne:
1. Undervisnings- og fritidsdelen arbejder efter fælles læringsplaner
2. Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger
3. Pædagog som social faglærer i indskolingen
4. Bevidstgørelse af legen5. Udendørspædagogik6. Entreprenant SFO
– Vi skal nok nå målet, smiler han skævt og fortsætter:– Der er heldigvis mange, der gerne vil bidrage til den gode forretning, som det er for hele samfundet, at disse mennesker får en plads på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder drives på markedsvilkår og helt uden offentlige tilskud. Alene for Ikast-Brande Kommune vil 100 socialøkonomiske arbejdspladser betyde flere millioner mere til velfærd om året.
Sådan lyder spørgsmålet til stafetten denne gang. Her kommer et svar fra fabrikschef Preben Funch fra virksomheden OK Snacks A/S i Ejstrupholm:
Væksten på OK Snacks har sikret, at danske arbejdspladser er bevaret. En stor investering har i løbet af de seneste fem år femdoblet omsætningen og fordoblet volumen. – Vi har investeret omkring 100 millioner kroner inden for de
Det er svært at huske aftaler, når tankerne flyver kaotisk
rundt. Hos kursuscentret Focus i Ikast fik de den idé, at
de ledige borgere med ADHD kunne bruge mobilen eller
computeren til at blive mindet om alle de ting, der skal
huskes på en dag – en god hjælp på vejen til at blive klar til at
passe et arbejde. Problemet var bare, at der ikke fandtes et
program, eller en app, som kunne det, man havde brug for.
– Vi så, at der manglede noget til vores brugere, der kunne
skabe noget struktur i hverdagen. Det her er
smart, fordi de altid har en telefon på sig
eller en tab. Det kan hjælpe
brugerne til at få struktur
på hverdagen og gøre dem mere selvstændige, fortæller
jobkonsulent Nils Pedersen fra Focus.
Kursuscentret har fået 20.000 kroner fra kommunens idépulje
til at udvikle sådan en app.
Under eftersøgningen på en app, der kunne hjælpe brugerne,
kom man i kontakt med en app-udvikler på Sjælland. Det er
blevet til et frugtbart samarbejde, hvor viden og teknologi er
smeltet sammen til en app, som er klar til at blive testet af to
personer med ADHD.
Giver tryghed og motiverer
– Det giver tryghed for brugerne at få et værktøj, så de ikke
skal være bange for at glemme ting. Når de får at vide, at
de skal møde kl. 10 i morgen, kan de blot plotte det ind i
Husketavlen og tage et billede af busplanen, så det er
lettere at overskue, siger Nils Pedersen.
Vejleder Elsebeth Damgaard understreger, at der er
mange af borgerne med ADHD, som gerne vil huske
de mange ting i hverdagen, og når de så glemmer
tingene, er det som at få et bank i hovedet. Hun tror,
at Husketavlen kan gavne brugerne og styrke deres
selvtillid.
– Bare det at leve op til aftaler med sig selv og andre
mennesker kan faktisk også på længere sigt blive en
motivation i forhold til at komme videre i sit liv – f.eks. i
uddannelse, for nu gør man faktisk det, som man gerne vil,
forklarer Elsebeth Damgaard.
I den kommende tid vil app´en blive testet og rettet til.
Herefter vil den blive udbredt til flere brugere, når man er
klar til det. I fremtiden kan alle få mulighed for at købe
Husketavlen.
06.00-06.30 Bad Det der var brug for fandtes ikke. Derfor gik kursuscentret Focus selv i gang med at
se på mulighederne. De er nu med til at udvikle app´en Husketavlen, som kan hjælpe
ledige med ADHD med at holde styr på hverdagens mange opgaver.
stafettenHvordan fastholder erhvervslivet lokale arbejdspladser?
Flere beboere på Brande Åcenter ville ikke spise aftensmad. Det var dengang, maden blev bragt i varmekasser. I august blev den opvarmede mad skiftet ud med nedkølet og sundere mad fra køkkenet på Ørbæklund. Farvestrålende mad som personalet varmer op og tilbereder lige inden spisetid. Det har vækket sanserne og appetitten på Brande Åcenter.- Det betyder rigtig meget, at beboerne kan dufte, når kartofler og grøntsager bliver kogt, kødet tilberedt og sovsen varmet. Maden skal være farverig og lækker. Jeg er meget optaget af, hvad kosten betyder for kroppen og for vores velbefindende generelt. Naturen er et helt medicinskab, som vi vil gå på opdagelse i. For hvorfor nøjes hvis vi kan få mad,
Hjernemad på menuender både stimulerer krop og hjerne, fortæller leder af Brande Åcenter, Claus Elsborg.
Kostens små miraklerSamarbejdet med køkkenet på Ørbæklund er første skridt på vejen til et bedre og sundere liv for beboerne på Brande Åcenter.
Efter nytår bliver naturopaten Kirsten Hartvig koblet på projektet, og sammen med kokkene, Martin Würtz og Rebekka Klyver, skal hun integrere naturens egne råvarer i kosten. Kirsten Hartvig skal med sin veldokumenterede viden om planter, urter og bær inspirere de to kokke til at udvikle nye retter, der kan styrke de 32
Få 20.000 kr.til at realiseredin idé.Læs mere påwww.ikast-brande.dk/ideer
Kommunen har en af verdens førende producenter af flæskesvær. Her er det fabrikschef Preben Funch fra OK Snacks, som kigger på en kasse med knas. Virksomheden har på det seneste investeret cirka 100 millioner kroner. Det har skabt vækst og fastholdelse af medarbejdere.
seneste fem år, dels på at automatisere virksomheden og dels på opkøb. Det er jo ikke nødvendigvis dét, man forbinder med at fastholde arbejdspladser, men det er dét, der har betydet, at vi har en konkurrenceevne, så vi kan være på markedet, og ud over det har vi udvidet vores sortiment med en produktion af popcorn og nødder, fortæller Preben Funch.Da virksomhederne OK Snacks og Lyka blev slået sammen i 2009 var der 69 medarbejdere, og der er flere i dag.
Arbejdsopgaverne er blevet mere tekniske de seneste år, og der er ikke længere så meget manuelt arbejde. Det stiller større krav til medarbejdernes uddannelse. – Vi har en bredere platform i dag, men det stiller faktisk større krav til vores medarbejdere, så vi har brug for en mere højtkvalificeret arbejdsstyrke. En af vores udfordringer i øjeblikket er, hvad der er en uddannet medarbejder hos os: er det
en trænet medarbejder, eller kunne det være en akademiker udefra, spørger Preben Funch og understreger, at der kun er en fabrik i Danmark, som ser ud som den her – som producerer snacks og flæskesvær til discountmarkedet. Derfor er den speciel – især når det kommer til at få uddannet medarbejderne.– Jeg mener, arbejdspladsen her er det bedste sted at uddanne vores medarbejdere. Men vi er også nødt til at have en råmasse, som kan udvikles. Vores projekt med at uddanne vores folk kalder vi ”fra hænder til hoved”. Man tager folk, der er gode og kompetente med hænderne og putter viden oven på, forklarer han.Som platform til at få nye medarbejdere har OK Snacks valgt kun at samarbejde med Jobcenter Ikast-Brande.– Det er vigtigt for os at udvikle enten vores egne medarbejdere, eller dem der kommer ind i huset. Vi har sat et uddannelsesprogram i gang for vores ledere internt, så vi bliver bedre til at udvikle vores medarbejdere i fremtiden, forklarer Preben FunchI dag eksporterer snacks-producenten til 18 lande og står stærkt rustet til fremtiden. Virksomheden har ingen planer om at flytte produktionen til udlandet.
App’en ”Husketavlen”
Kort fortalt er app´en ”Husketavlen”
en slags kalender, hvor der er en
alarm, der kan minde om ting og
tidspunkter. Videoer og billeder af,
hvad man f.eks. skal huske til en
jobsamtale, kan også vedhæftes.
Der er også en funktion, hvor
vejlederen kan hjælpe med at
sætte ting ind i kalenderen og
holde øje med, at aftalerne bliver
overholdt.
idebanken
6 MuligHeden
Den nye app Husketavlen er en form for kalender, som kan blive
en stor hjælp i det daglige for borgere med ADHD.
Her viser vejleder Nils Pedersen fra Focus
en testmodel på mobil og tab.
Hver dag leverer køkkenet på Ørbæklund 19 kilo grønt og kartofler til Brande Åcenters 32 beboere.
Tilkaldevikar Gamze Akar laver maden færdig på Brande Åcenter
Rebekka Klyver er i gang med at tilberede maden til de 32 udviklingshæmmede voksne, der bor på Brande Åcenter.
udviklingshæmmede voksne, der bor på Brande Åcenter. - Vi kan ikke ændre maden radikalt fra den ene dag til den anden, da vi vælger på beboernes vegne. Vi er nødt til at tage små skridt ad gangen. Men tænk nu, hvis vi ved at lægge kosten om kan være med til at mindske behovet for medicin? Eller forestil dig, at vi gennem kosten kan være med til at
styrke nogle af de ressourcer, beboere har mistet. Jeg er overbevist om, at vi kan ændre meget i positiv retning gennem kosten og er spændt på, hvor vi ender. Hjernemad er vejen frem, og vi er allerede godt på vej, understreger Claus Elsborg.
Brande Åcenter har haft fire medarbejdere på diplomuddannelse i evaluering og dokumentation. I starten af 2014 bliver ressourcer fra denne gruppe koblet på projektet for at evaluere og undersøge, hvilken effekt kostomlægningen har for beboerne på Brande Åcenter.
7MuligHeden
Sådan lyder spørgsmålet til stafetten denne gang. Her kommer et svar fra fabrikschef Preben Funch fra virksomheden OK Snacks A/S i Ejstrupholm:
Væksten på OK Snacks har sikret, at danske arbejdspladser er bevaret. En stor investering har i løbet af de seneste fem år femdoblet omsætningen og fordoblet volumen. – Vi har investeret omkring 100 millioner kroner inden for de
Det er svært at huske aftaler, når tankerne flyver kaotisk
rundt. Hos kursuscentret Focus i Ikast fik de den idé, at
de ledige borgere med ADHD kunne bruge mobilen eller
computeren til at blive mindet om alle de ting, der skal
huskes på en dag – en god hjælp på vejen til at blive klar til at
passe et arbejde. Problemet var bare, at der ikke fandtes et
program, eller en app, som kunne det, man havde brug for.
– Vi så, at der manglede noget til vores brugere, der kunne
skabe noget struktur i hverdagen. Det her er
smart, fordi de altid har en telefon på sig
eller en tab. Det kan hjælpe
brugerne til at få struktur
på hverdagen og gøre dem mere selvstændige, fortæller
jobkonsulent Nils Pedersen fra Focus.
Kursuscentret har fået 20.000 kroner fra kommunens idépulje
til at udvikle sådan en app.
Under eftersøgningen på en app, der kunne hjælpe brugerne,
kom man i kontakt med en app-udvikler på Sjælland. Det er
blevet til et frugtbart samarbejde, hvor viden og teknologi er
smeltet sammen til en app, som er klar til at blive testet af to
personer med ADHD.
Giver tryghed og motiverer
– Det giver tryghed for brugerne at få et værktøj, så de ikke
skal være bange for at glemme ting. Når de får at vide, at
de skal møde kl. 10 i morgen, kan de blot plotte det ind i
Husketavlen og tage et billede af busplanen, så det er
lettere at overskue, siger Nils Pedersen.
Vejleder Elsebeth Damgaard understreger, at der er
mange af borgerne med ADHD, som gerne vil huske
de mange ting i hverdagen, og når de så glemmer
tingene, er det som at få et bank i hovedet. Hun tror,
at Husketavlen kan gavne brugerne og styrke deres
selvtillid.
– Bare det at leve op til aftaler med sig selv og andre
mennesker kan faktisk også på længere sigt blive en
motivation i forhold til at komme videre i sit liv – f.eks. i
uddannelse, for nu gør man faktisk det, som man gerne vil,
forklarer Elsebeth Damgaard.
I den kommende tid vil app´en blive testet og rettet til.
Herefter vil den blive udbredt til flere brugere, når man er
klar til det. I fremtiden kan alle få mulighed for at købe
Husketavlen.
06.00-06.30 Bad Det der var brug for fandtes ikke. Derfor gik kursuscentret Focus selv i gang med at
se på mulighederne. De er nu med til at udvikle app´en Husketavlen, som kan hjælpe
ledige med ADHD med at holde styr på hverdagens mange opgaver.
stafettenHvordan fastholder erhvervslivet lokale arbejdspladser?
Flere beboere på Brande Åcenter ville ikke spise aftensmad. Det var dengang, maden blev bragt i varmekasser. I august blev den opvarmede mad skiftet ud med nedkølet og sundere mad fra køkkenet på Ørbæklund. Farvestrålende mad som personalet varmer op og tilbereder lige inden spisetid. Det har vækket sanserne og appetitten på Brande Åcenter.- Det betyder rigtig meget, at beboerne kan dufte, når kartofler og grøntsager bliver kogt, kødet tilberedt og sovsen varmet. Maden skal være farverig og lækker. Jeg er meget optaget af, hvad kosten betyder for kroppen og for vores velbefindende generelt. Naturen er et helt medicinskab, som vi vil gå på opdagelse i. For hvorfor nøjes hvis vi kan få mad,
Hjernemad på menuender både stimulerer krop og hjerne, fortæller leder af Brande Åcenter, Claus Elsborg.
Kostens små miraklerSamarbejdet med køkkenet på Ørbæklund er første skridt på vejen til et bedre og sundere liv for beboerne på Brande Åcenter.
Efter nytår bliver naturopaten Kirsten Hartvig koblet på projektet, og sammen med kokkene, Martin Würtz og Rebekka Klyver, skal hun integrere naturens egne råvarer i kosten. Kirsten Hartvig skal med sin veldokumenterede viden om planter, urter og bær inspirere de to kokke til at udvikle nye retter, der kan styrke de 32
Få 20.000 kr.til at realiseredin idé.Læs mere påwww.ikast-brande.dk/ideer
Kommunen har en af verdens førende producenter af flæskesvær. Her er det fabrikschef Preben Funch fra OK Snacks, som kigger på en kasse med knas. Virksomheden har på det seneste investeret cirka 100 millioner kroner. Det har skabt vækst og fastholdelse af medarbejdere.
seneste fem år, dels på at automatisere virksomheden og dels på opkøb. Det er jo ikke nødvendigvis dét, man forbinder med at fastholde arbejdspladser, men det er dét, der har betydet, at vi har en konkurrenceevne, så vi kan være på markedet, og ud over det har vi udvidet vores sortiment med en produktion af popcorn og nødder, fortæller Preben Funch.Da virksomhederne OK Snacks og Lyka blev slået sammen i 2009 var der 69 medarbejdere, og der er flere i dag.
Arbejdsopgaverne er blevet mere tekniske de seneste år, og der er ikke længere så meget manuelt arbejde. Det stiller større krav til medarbejdernes uddannelse. – Vi har en bredere platform i dag, men det stiller faktisk større krav til vores medarbejdere, så vi har brug for en mere højtkvalificeret arbejdsstyrke. En af vores udfordringer i øjeblikket er, hvad der er en uddannet medarbejder hos os: er det
en trænet medarbejder, eller kunne det være en akademiker udefra, spørger Preben Funch og understreger, at der kun er en fabrik i Danmark, som ser ud som den her – som producerer snacks og flæskesvær til discountmarkedet. Derfor er den speciel – især når det kommer til at få uddannet medarbejderne.– Jeg mener, arbejdspladsen her er det bedste sted at uddanne vores medarbejdere. Men vi er også nødt til at have en råmasse, som kan udvikles. Vores projekt med at uddanne vores folk kalder vi ”fra hænder til hoved”. Man tager folk, der er gode og kompetente med hænderne og putter viden oven på, forklarer han.Som platform til at få nye medarbejdere har OK Snacks valgt kun at samarbejde med Jobcenter Ikast-Brande.– Det er vigtigt for os at udvikle enten vores egne medarbejdere, eller dem der kommer ind i huset. Vi har sat et uddannelsesprogram i gang for vores ledere internt, så vi bliver bedre til at udvikle vores medarbejdere i fremtiden, forklarer Preben FunchI dag eksporterer snacks-producenten til 18 lande og står stærkt rustet til fremtiden. Virksomheden har ingen planer om at flytte produktionen til udlandet.
App’en ”Husketavlen”
Kort fortalt er app´en ”Husketavlen”
en slags kalender, hvor der er en
alarm, der kan minde om ting og
tidspunkter. Videoer og billeder af,
hvad man f.eks. skal huske til en
jobsamtale, kan også vedhæftes.
Der er også en funktion, hvor
vejlederen kan hjælpe med at
sætte ting ind i kalenderen og
holde øje med, at aftalerne bliver
overholdt.
idebanken
6 MuligHeden
Den nye app Husketavlen er en form for kalender, som kan blive
en stor hjælp i det daglige for borgere med ADHD.
Her viser vejleder Nils Pedersen fra Focus
en testmodel på mobil og tab.
Hver dag leverer køkkenet på Ørbæklund 19 kilo grønt og kartofler til Brande Åcenters 32 beboere.
Tilkaldevikar Gamze Akar laver maden færdig på Brande Åcenter
Rebekka Klyver er i gang med at tilberede maden til de 32 udviklingshæmmede voksne, der bor på Brande Åcenter.
udviklingshæmmede voksne, der bor på Brande Åcenter. - Vi kan ikke ændre maden radikalt fra den ene dag til den anden, da vi vælger på beboernes vegne. Vi er nødt til at tage små skridt ad gangen. Men tænk nu, hvis vi ved at lægge kosten om kan være med til at mindske behovet for medicin? Eller forestil dig, at vi gennem kosten kan være med til at
styrke nogle af de ressourcer, beboere har mistet. Jeg er overbevist om, at vi kan ændre meget i positiv retning gennem kosten og er spændt på, hvor vi ender. Hjernemad er vejen frem, og vi er allerede godt på vej, understreger Claus Elsborg.
Brande Åcenter har haft fire medarbejdere på diplomuddannelse i evaluering og dokumentation. I starten af 2014 bliver ressourcer fra denne gruppe koblet på projektet for at evaluere og undersøge, hvilken effekt kostomlægningen har for beboerne på Brande Åcenter.
7MuligHeden
8 MuligHeden
Foto Konkurrence
”En aftentur gennem Brande ved solnedgang
er en god ide” – Hanne Murray
Thea, Martin og Christina Sig Nørbjerg blev
udtrukket som vinder af en iPad blandt årets
indsendte fotos til MuligHeden. Tillykke!1Vinder af iPad
Denne
kæmpe
solsikke
på ca. 3
meter har
prydet haven
i sommeren.
Nu skal den
fældes og
tørres, så vi
kan plante
en masse
solsikker
næste sommer.
– Camilla
Steen Nørgaard
En tur på Harrild Hede er en god idé til at få en på opleveren – Niels Peter Brøgger
”En dag i sommer sad jeg lige så stille og nød stilheden på Harrild Hede. Pludselig kom et krondyr tæt på”
Det er en super god idé, at finde en ”motivator” når dårlige vaner skal ændres. ”Vi er en lille familie på 3, som for et par år siden besluttede at ændre den dårlige vane med (næsten) altid at tage bilen, selvom vi bor meget tæt på skole, job, indkøbsmuligheder mv. Derfor indførte vi en cykel-sparegris, hvori vi putter 10 kroner i, hver gang vi vælger at lade bilen stå. Cykel-sparegrisens indhold bruges med jævne mellemrum til ”noget fælles”
