Miljøstyrelsens nye struktur Af direktør Erik Lindegaard, Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen skal i de kommende år dels løse nye opgaver, dels løse en række af sine nuværende opgaver på en anden måde.

De vigtigste nye opgaver for styrel­sen er internationale.

Danmarks bistand til udlandet øges inden for Den internationale Miljø- og Katastroferamme. Styrelsen får inden for rammen fra i år ansvaret for to nye miljøbistandsordninger - en for visse udviklingslande og en for det arktiske område. Hertil kommer, at bistands­ordningen for øst- og Centraleuropa, der allerede administreres i styrelsen, fortsætter og udvides.

Allerede i 1994 vil de samlede bi­standsmidler under disse tre ordnin­ger nå et niveau på 500 millioner kro­ner. Og det beløb forventes at vokse i de følgende år.

Miljøstyrelsens eksportaktiviteter må samtidig forventes at vokse i de kommende år.

Miljøstyrelsen får også nye nationa­le opgaver. Folketinget har besluttet, at vi i Danmark skal gennemføre en strategisk planlægning med henblik på at sikre, at miljøpolitikken bliver mere helhedsorienteret og fremadret­tet. Miljøministeriet, og herunder Mil­jøstyrelsen, vil få en væsentlig opgave i denne forbindelse.

Statsministeriet har besluttet, at miljøkonsekvenserne af lovforsla o an re regeringsforslag skal vurderes. Medfører lovforslag m.v. væsentlige miljøkonsekvenser skal de beskrives i bemærkningerne. Det er fagministeri­erne, der er ansvarlige herfor, men Miljøministenet, og herunder Mil­jøstyrelsen, bistår aktivt.

Endelig er rollefordelingen mellem Miljøministeriets departement og sty­relser ændret.

Ændringen indebærer, at Miljøsty­relsen fremover har ansvaret for, at

Organisationsplan for Miljøstyrelsen

Direktion

sager, styrelsen skal forelægge mil­jøministeren, er helt færdige.

For bl.a. at kunne løse disse nye op­gaver er styrelsen blevet omorganise­ret.

Direktionen, der hidtil har bestået af direktør Erik Lindegaard og under­direktør Hans Henrik Christensen, er blevet udvidet med underdirektør Ni­els Juul Jensen og underdirektør Leo Larsen.

Styrelsen er samtidig blevet opdelt i tre afdelinger. 1. afdeling, der" ledes af underdirektør Leo Larsen, tager sig af industri, infrastruktur og miljøstøt­te til udlandet. 2. afdeling, der ledes af underdirektør Niels Juul Jensen, tager sig af kemiske stoffer og pro­dukter samt affald. 3. afdeling, der le­des af underdirektør Hans Henrik Christensen, tager sig af vand og landbrug. (Se også hosstående organi­sationsdiagram).

1. afdeling

Energi og bioteknologi Industri Renere teknologi og produkter Transport Miljøbistand til Ost- og Centraleuropa Miljøbistand til udviklingslande og Arktis

2" afdeling

Husholdningsaffald Erhvervsaffald Bekæmpelsesmidler Kemikalier Forskning og udvikling Information og data

3. afdeling

Ferskvand og landbrug Depoter og grundvand Hav- og spildevand Internationale opgaver Tilsyn og lovgivning MIljøeksport

•

Stads- og havneingeniøren 9 . 1994

M i Ijøhand I i ngsplaner - hvorfor og hvordan? Af cand. scient. Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen.

Hvorfor miljøhandlingsplan? Flere og flere kommuner ser det som en fordel at fastlægge kommunens samlede miljøindsats i en miljøhand­lingsplan. Miljøhandlingsplanen giver Ilverblik over miljøets tilstand og de k ·rnmunale miljøopgaver, og det gør ~amtidig planen velegnet som politisk prioriteringsværktøj for optimal an­vendelse af ressourcerne til miljø­området. Når politikerne har priorite­ret planen og besluttet den gennem­ført, har forvaltningen en fast rette­snor at tilrettelægge miljøarbejdet efter.

For kommunens borgere er miljø­handlingsplanen en overskuelig infor­mationskilde om lokale miljøforhold. For politikerne, forvaltningschefen og miljørnedarbejderne er planen foruden at være et godt arbejdsredskab en oplagt måde at synliggøre kommunens miljøarbejde på.

\>Sjælen«, det lokale særpræg Kommunen definerer selv, hvad miljø­handlingsplanen skal indeholde af mål og arbejdsopgaver. Selvom man­ge opgaver er bestemt af lovgivningen, f.eks. affaldsbortskaffelse, spilde­vandsrensning eller miljøtilsyn med virksomheder, er der ikke fastlagt krav til den måde, opgaverne løses på. Sammen med eventuelle ikke lovbe­stemte opgaver, som kommunen Øn­sker at gennemføre, er dette et rent kommunalt anliggende og udgør der­for det lokale særpræg, »sjælen«, i mil­jøhandlingsplanen. Kommunens bor­gere, lokalpolitikerne og den kommu­nale forvaltning skal kunne identifice­re sig med miljøhandlingsplanen. Det er »vores kommune det handler om her«, ikke blot en plan, skåret over en standardlæst, og til forveksling lig­nende tilsvarende planer fra andre kommuner.

31 Stads- og havneingeniøren 1 1994

Vejledning fra Miljøstyrelsen ;\ir.61993

Miljøstyrelsen har netop ud­sendt en vejledning om ud­arbejdelse af kommunale mil­jøhandlingsplaner.

Der er dog ikke tale om end­nu en plan, som kommunerne tvinges til at udarbejde!

Der er derimod tale om en vej­ledning i, hvordan kommunen kan udarbejde en plan, så bor­gerne opfatter den som )>vores plan c!.

En plan hvori der opstilles klare og opnåelige mål, og hvori der sker en påkrævet prioritering af kommunernes indsats på miljøområdet.

2

Overvejelser før planarbejdet Erfaringerne viser, at nogle forud­gående overvejelser er et godt ud­gangspunkt for en succesfuld miljø­handlingsplan.

For det første bør kommunen defi­nere sine overordnede behov og mål med planen. Det kan f.eks. være øn­sket om at synliggøre miljøarbejdet eller et ønske om politisk prioritering af miljøopgaverne eller en bedre sty­ring af ressourcerne til miljøområdet. For det andet bør kommunen vælge et realistisk ambitionsniveau. Planens levedygtighed afhænger af, at der er politisk vilje til at afsætte de nødven­dige administrative og økonomiske ressourcer både til at gennemføre og efterfølgende vedligeholde planen. Det er vigtigt, at planens temaer og om­fang afgrænses til de områder, som kommunen med sig selv ved, at den kan magte. Hellere starte med en be­skeden miljøhandlingsplan med et enkelt eller få temaer, som til gengæld gennemføres som planlagt, end en ambitiøs men urealistisk plan, som ikke kan bæres igennem i det lange løb og derfor lider skibbrud. Sidst men ikke mindst skal det sikres, at de af­delinger i forvaltningen, der berøres af planen, er indstillet på at samarbejde om at udarbejde og gennemføre pla­nen. En sådan holdning betinger naturligvis, at der hos de pågældende medarbejderne skabes stor forståelse for planarbejdet.

Miljøplanprocessen Selvom miljøhandlingsplanen er et individuelt anliggende for den enkelte kommune, er en tredelt faseopdeling af miljøplanprocessen et karakteri­stisk fællestræk i mest operationelle planer.

De tre faser omfatter for hvert enkelt tema en statusbeskrivelse, en

1- - - - - - - - - - - - -

1 Revision

~ ~, ~ ~ ----------~ L I

Årlig miljø-Målsætning Status- Handlings- beretning

& konse-Arbejdsgrundlag

Lovgrundlag

Kommune/lokalplan

Regionalplaner

beskrivelse kvenser

- Oversigt over

plan - Evaluering

- Indberetning til miljøstyrelsen

~"> Vandforsynings- , spildevands-, af­faldsplaner etc, miljøtilstanden i

kommunen - Miljøpolitiske - Pro~ram for Miljø-arbeJdsplan for handlings-Miljøtilstand målsætninger de nærmeste års ~ ~ M plan - Oversigt over miljøarbejde og

~ - Prioritering af ~ Erhvervsstruktur

kommunens nu- dets tilreHelæg- r-----v værende og miljøindsafsen gelse Fælles kommunale selskaber kommende op-

gaver på miljø- - Redegørelse - Konsekvenser - status området for økonomi og for kommunens - Målsætning og ressourcer Ressourceanvendelse

- Oversigt over budget og res-sourceforbrug konsekvenser

ressourceforbrug

Figur 1.

målsætning inklusive konsekvensvur­dering samt den egentlige handlings­plan. De fleste planer følges op årligt med en beretning om arbejdet i det forgangne år. Beretningen anvendes ved revision af planen.

Figur 1 viser planprocessens forløb.

Statusbeskrivelse Status udarbejdes på baggrund af arbejdsgrundlaget, som udgør præ­misserne for de temaer, der vælges medtaget i miljøhandlingsplanen.

Temaerne kan være lovbundne op­gaver som affaldsbortskaffelse, miljø­tilsyn, spildevandsplanlægning osv.

Arbejdsgrundlaget er i så fald de gældende miljøbestemmeIser for om­råderne, suppleret med de lokale for­hold, f.eks. zoneforhold, arealanvendel­se, erhvervsstruktur, forureningskilder osv.

Temaerne kan også være frivillige opgaver som f. eks. naturbeskyttelse og naturpleje, miljøinformation til bor­gerne, miljørevision og miljøstyring af kommunens egne virksomheder osv. Arbejdsgrundlaget er her lokale miljø­interesser.

Hvprt enkelt tema beskrives, f.eks. i skemaform, og der anføres de ressour­cer, som kommunen p.t. ofrer på om­rådet.

Målsætning og konsekvenser Målsætninger for miljøindsatsen er de politiske ønsker for udviklingen inden for de valgte temaer.

Det er af helt afgørende betydning for miljøhandlingsplanens virkeliggø­relse, at målene er operationelle og ikke blot hensigtserklæringer om at ville »arbejde for et bedre miljø«, »prio­ritere miljøindsatsen« eller lignende. Operationelle mål er fastsættelse af tilsynsfrekvenser og tilsynskvalitet, fastlæggelse af tilsyns- eller informa­tionskampagner om særlige miljø­spørgsmål, etablering af indsamlings­ordninger og tømningsordninger, kva­litetsmål for vandforsyning eller for kommunale vandløb, udbygning af spildevandsanlæg osv.

Typisk udarbejder forvaltningen på baggrund af statusbeskrivelsen en skitse til målsætning for hvert aktuelt tema, ledsaget af en redegørelse for konsekvenserne mht. økonomi og res­sourcer. Herefter foretager det politi­ske fagudvalg en prioritering af opga­verne og fastlægger målene endeligt. Ved valget af temaer, som medtages i miljøhandlingsplanen, fastlægges samtidigt planens ambitionsniveau.

Borgerne, virksomhederne, lokale foreninger, grønne organisationer mv. kan med forde1 inddrages i målsæt­ningsdebatten, f.eks . i form af borger­møder med udgangspunkt i statusde­lens temaer.

3

- Handlingsplan

Handlingsplan Den politiske målsætning og priorite­ring omsættes af forvaltningen til et arbejdsprogram og en arbejdplan for hvert tema. Arbejdsprogrammet bør indeholde en detaljeret beskrivelse af opgaven med tilhørende ressourcer for det kommende år. Herved fås både et redskab til tilrettelæggelse og forde­ling af arbejdet og et redskab til opti­mal ressourcestyring. Af hensyn til den kommunale budgetlægning bør de budgetrnæssige konsekvenser også for de følgende to år skitseres. I øvrigt er udarbejdelse af arbejdsprogrammet el god anledning til at drøfte og evt. revi­dere kompetencefordelingen mellem forvaltningen og fagudvalget mhp. størst mulig smidighed og ensartethed i den daglige sagsbehandling.

Arbejdsplanen angiver arbejdets tidsmæssige forløb, som det er plan­lagt for det kommende år, evt. med angivelse af navnet på den eller de involverede medarbejdere.

Årlig miljøberetning For at få størst mulig glæde af mil­jøhandlingsplanen er det vigtigt, at planen jævnligt revideres, f.eks . i form af et årlig tillæg. Tillægget bør inde­holde en beretning om det forgangne års arbejde , sammenholdt med pla­nens målsætninger. Om nødvendigt kan målsætningerne herefter tilpasses

32 Stads- og havneingenioren 1 1994

1993 1994 1995 "-

ITillægl I Tillæg I

I' , Plan Plan Plan

, /

/ ----1/ :/

1. april 1. april

I I Indberetning Indberetning

MST MST

Budgetforslag Budgetforslag

Figur 2.

et mere realistisk ambitionsniveau. Også nogle temaer kan over tiden have ændret sig så meget, at der lige­ledes bør ske en justering af statusde­len.

Miljøberetningen bør desuden inde­holde programmet og arbejdsplanen tOr det kommende års arbejde, og - til brug for kommunens budgetlægning -et bud på det forventede ressourcefor­brug i de efterfølgende to år. M hen­syn til starten på den kommunale budgetlægning vil det være hensigts­mæssigt, at tillægget med miljøberet­ningen er færdigt senest 1. april hvert år. Hvis tilsynsområdet indgår som tema i miljøhandlingsplanen, vil mil­jøberetningen samtidigt kunne anven­des som tekstdelen i den årlige til­synsindberetning til Miljøstyrelsen.

Tidsforløbet vil i så fald tage sig ud som vist på figur 2.

Vejledning fra Miljøstyrelsen Miljøst.yrelsen har med interesse fulgt kommunernes arbejde med miljøhand­lingsplanerne og har gerne villet støt­te dette arbejde i miljøets tjeneste i form af en vejledning, »Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner« (udsendt i december 1993, red.), uan­set sådanne planer naturligvis er en frivillig sag.

De gode erfaringer fra de mest ope­rationelle miljøhandlingsplaner har været lagt til grund for vejledningen, som er blevet til i et samarbejde mel­lem Miljøstyrelsen og Kjellerup, Pan­drup, Sakskøbing og Slangerup kom­muner og med Enviroplan AIS som konsulent. Tilblivelsen blev fulgt med råd og dåd af en række kommunale tekniske chefer samt repræsentanter for Foreningen af Miljørnedarbejdere i Kommunerne og Kommunernes Landsforening.

33 . Stads- og havnemgeniøren 1 . 1994

1995 1996

Vejledningen er opbygget med en generel del, hvori planprocessens ovennævnte faser gennemgås, og en temadel, indeholdende de 4 deltager­kommuners beskrivelser af og erfarin­ger med egne miljøhandlingsplaner. Det skulle således ved hjælp af vejled­ningens generelle del med tilhørende skemaer være muligt også for de mindste kommuner selv at udarbejde sin egen miljøhandlingsplan. Inspira­tion og gode råd på vejen kan hentes i temadelen, som indeholder essensen af fire velfungerende og gennemprøve­de planer.

4

Miljøstyrelsen håber med vejlednin­gen at udbrede kendskabet til miljø­handlingplanen og dens mange fordele både for kommunen og for miljøet. I det omfang de årlige miljøberetninger indsendes som tekstdel til tilsynsind -beretningerne, vil Miljøstyrelsen til orientering og inspiration publicere et katalog over de temaer, der efterhån­den medtages i miljøhandlingsplaner­ne.

Rent vand - ikke bare en døgnflue?

I rækken af solskinshistorier fra miljøfronten fortælles her om vandløbs­

insekter, som har fremgang på Fyn. Deres fremgang viser, at vandløbene er

blevet renere. Desværre har de små "kræ" samtidig truslen fra udledte

sprøjtegifte hængende over hovedet. Fremgangen kan derfor meget let blive

til en ny tilbagegang.

PETER WIBERG-LARSEN

FRANK G. LARSEN

JØRN KNUDSEN

NIELS B. ADAMSEN

Indledning Fynske vandløb er blevet væsentlig renere inden for de seneste ca. 10 år /l/. Helt overbevisende har udviklin­gen været i de større vandløb, amts­vandløbene. Baggrunden er en effektiv behandling af spildevandet fra de fyn­ske byer. Rensningen af spildevandet er samlet på relativt få, men velfunge­rende anlæg. Samtidig er skadelige ulovlige udledninger af "landbrugssaf­ter" stort set ophørt.

Forureningsgrader i kød og blod Bedømmelsen af et vandløbs "renhed" bygger især på, hvilke smådyr der fin­des ved en undersøgelse af udvalgte stationer i vandløbet.

De forskellige smådyr stiller meget varierende krav til miljøet. De er derfor gode til at "fortælle", når tilledt spilde­vand fra fx renseanlæg påvirker vand­løbene. Det er påvirkningen fra spilde­vandets indhold af iltforbrugende stof­fer (især forskellige organiske stoffer), som kan bruges til målingen. Når stof- . ferne nedbrydes i vandløbet, forbruges der ilt, s<;>m smådyrene ellers skulle have haft gavn af. Det kan også ses på dyrelivet, om vandløbet har været udsat for forgiftning /2/.

vands svampe (primitive dyr) som leve­sted. Endelig lever de fleste smådyr kun i vandløbet i deres ungdom. Som voksne flyver mange insekter således omkring og stiller her helt andre krav for at kunne parre sig og lægge æg.

Den "oprindelige" fynske vandløbsfauna Det er svært at forestiIIe sig, hvordan et fynsk vandløb har været '''befolket'' med smådyr, før mennesket for alvor ændrede Fyn. De "miljøfølsomme" ar­ter findes nu meget spredt, hvorimod mere robuste arter dominerer. Det gør det svært at afgøre, om de følsomme arter har levet i langt flere vandløb, men er blevet udryddet herfra. En anden mulighed er nemlig, at deres indvandring efter istiden langt fra er

fuldendt. Dyrelivet har dog uden tvivl været rigere på arter. Det viser under­søgelser af enkelte fynske vandløb i perioden 1915-1961 /3,4,5,6,7/. Her var eksempelvis Fyns største vandløb, Odense Å, levested for et stort antal for­skellige smådyr. Åen var i artsrigdom at sammenligne med de bedste jyske vandløb.

Døgnflue i fremgang Et af Odense Å's karakterdyr i 1940erne og 50erne var døgnfluen Heptagenia sulphurea (figur l og 2), der levede side om side med to andre Heptagenia arter. Langt størstedelen af åen var da ureguleret med varierede fysiske for­hold. Der var talrige lavvandede stryg med hurtig strøm og sten-/grusbund, som netop opfyldte de fysiske krav Heptagenia sulphurea stiller til miljøet /8/. Samtidig var dens krav om rent vand og en vandløbsbund uden større mængder aflejret finkornet materiale opfyldt.

Imidlertid blev åen reguleret i to omgange (1944-52 og 1958-62). Tilba­ge blev tilsammen mindre end 30% ure­guleret vandløb, der efterfølgende blev udsat for en omfattende materialetrans­port (sand, silt og ler) fra de opstrøms liggende regulerede strækninger. Det var formodentlig reguleringen og mate­rialetransporten, som førte til udryd­delse af de mange "miljøfølsomme" arter, heriblandt Heptagenia arterne. Det er også muligt, at åen i perioder var forurenet med ensilagesaft. Sådanne

Bortset fra disse "miljøfremmede" påvirkninger, er smådyrene afhængige af bestemte strøm- og bundforhold, afstrømningsmønstre, lys- og tempera­turforhold samt fødemuligheder. Nogle dyr er desuden afhængige af vandplan­ter, træstykker, trærødder eller fersk-

Figur 1. Døgnfluen Heptagenia sulphurea's historiske udbredelse på øen Fyn. Pilene viser artens spredning. Det ældste fund er fra 1915, hvor den såkaldte "å-undersøgelse" blev foretaget under ledelse af professor C. Wesenberg-Lund.

62. Valid {- Jord

5

udledninger var en plage i de fynske vandløb i 1950erne, 60erne og 70erne /1,9/.

Imidlertid har vandkvaliteten i Oden­se Å i 1980erne været så god, at Hepta­genia sulphurea har påbegyndt tilbage­erobringen af vandløbet, som stadig rummer fysisk egnede levesteder. Det er sket fra dens sidste bastion i Silke Å, øverst i vandsystemet (figur l). Gen­nem 80erne er den trængt ned gennem Odense Å, og i 1990-91 nået forbi det store velfungerende renseanlæg, Ejby Mølle i Odense By. Spredningen er nok især sket ved, at de vand­levende nymfer er båret afsted med strømmen, men det er også muligt, at en del af de ægbærende hunner er fløjet nedstrøms. I tilgift har H. sulphurea spredt sig op i 4 tilløb, bl.a. Sallinge Å, ved ægbærende hunners op­strømsflugt. Endelig er æg­bærende H. sulphureahun­ner fløjet tværs over Odense og har koloniseret tilløbet Lindved Å, en strækning på 4-5 km. Her fandtes arten iøvrigt frem til 1955, hvor den blev totalt udryddet af udledt ensilagesaft /IOl

lene" og er fundet i 7 "nye" vandløb. Heraf var de 5 i 3 "nye" vandsystemer. Vore hyppige undersøgelser gør, at vi er rimelig sikre p å, at den reelt er ind­vandret, ikke bare overset. Derimod ved vi ikke præcist, hvorfra den er ind­vandret. Den er dog fløjet langt , idet der er op til 5-10 km til de nærmeste kendte levesteder. I et af vandløbene er den virkelig slået an, idet den i 1992 pludselig var talrig over en strækning

Rent vand

strøms, når dyrene driver med strøm­men. Men flere arter kravler også aktivt mod strømmen. Hurtigere spredning opstrøms sker imidlertid hos insektar­ter, hvis hunner aktivt flyver mod strømmen for at lægge æg højere oppe i vandløbet. Nogle forhold hæmmer dog spredningen. Neddrivende dyr, som kræver strøm for at leve, går for­modentlig til grunde i indskudte møl­ledamme, og opstrømsflugt generes

eksempelvis af rør-lagte strækninger /12/.

I 1991 er H. sulphurea ind­vandret til Vindinge Å syste­met: Først til Kastel Å og siden til hovedløbet Vindin­ge Å. Formodentlig er den fløjet til fra det nærmeste levested i Ørbæk Å 5-6 km derfra. Her har arten bredt sig voldsomt i slutningen af 1980erne efter udbygningen af Ørbæk Renseanlæg. En lig­nende nedstrøms spredning er sket i 2 andre østfynske vandløb efter afskæring af spildevand fra mindre byer.

Større problemer er der med spredning mellem vand­systemerne indbyrdes. Her har de vingede insekter størst chance. Men deres evne til spredning er meget forskellig. Nogle holder sig tæt (få meter!) til det vand­løb, hvori de er vokset op (flere slørvinger og vårfluer) /13 ,16/. Andre foretager læn­gere flyvninger, der kan brin­ge dem langt omkring (visse døgnfluer, kvægmyg og dan­semyg): de indvandrer hur­tigt i fx sommerudtørrende vandløb eller kunstigt anlag­te vandsystemer /17/. Der kan dog være store artsfor­skelle inden for samme in­sektgruppe. Mulighederne for spredning afhænger af artens flyvestyrke, dens ad­færd, afstanden mellem eg­nede levesteder, forhindrin­ger i landskabet, vind- og vejrforhold i flyve perioden og så heldet. Dertil kommer, at spredningen grundlæggen­de afhænger af dyrenes ud­bredelse. Arter med få, meget spredte bestande har det sværest.

Figur 2. Til venstre den vandlevende nymfe af Heptagenia sulphu­rea. Bemærk dens brede, flade krop, som den trykker tæt til de stenoverflader, hvorpå den lever. Til højre nymfen af slørvingen Leuctra fusca , der med sin slanke krop er egnet til at leve i spræk­ker mellem sten og grus. De voksne L.fusca er fremme i august/september og fjerner sig ofte ret langt fra vandløbet. Beg­ge arter sværmer, undertiden ret højt oppe i luften. De kan da føres af sted med vinden. Tegninger fra /12/. For nogen arter betyder

det, at naturlig tilbageven­den til deres oprindelige

levesteder kræver flere årtier. Måske kan det slet ikke lade sig gøre, når nær­meste levested er op til 100 km borte. Det gælder bl.a. de 2 Heptagenia-arter, som helt forsvandt efter de store regu­leringer af Odense Å, for ikke at dukke

Heptagenia sulphurea er altså i fremgang. Det er specielt glæde­ligt, fordi den står på den såkaldt "røde liste" over særligt beskyttelseskræven­de danske planter og dyr /lll

Slørvinge i fremgang Leuctra fusca (figur 2) er en rentvands­krævende slørvinge, som især lever på stenet og gruset bund /12/. Der findes mange egnede levesteder for den i fyn­ske vandløb. Alligevel har den ikke været særlig udbredt i 1980erne (fand­tes i 9 vandsystemer). I 1991-92 har den imidlertid pludselig fået "vind i sej-

på ca. 12 km. Muligvis har opstrøms­flugt ved ægbærende hunner bidraget til at sprede arten i vandløbet. Spred­ning af arten til et af de andre vandløb er sandsynligvis sket netop på denne måde. Lignende adfærd er iøvrigt på­vist hos enkelte andre danske slørvin­ger /13 ,14,15/.

Spredningsmuligheder Inden for det enkelte vandløb eller sammenhængende vandsystem har smådyrene normalt gode muligheder for at spredes. Lettest går det ned-

6

op igen.

Hjælp til spredning? Når nu visse arter åbenlyst har proble­mer med at genindvandre til deres tid­ligere levesteder, bør vi så ikke hjælpe dem? Det sker i forvejen i rigt mål med fisk , som endda udsættes på steder,

/ . årgang, Nr. 2 , ajJril/994 • 63

hvor de aldrig har levet før. Der vil være mange holdninger til dette spørgsmål/se fx 18/. Vores er, at det kan forsvares i særlige tilfælde, men at det kræver nøje overvejelser og doku­mentation.

Er vandløbene renere end vi tror? Det tankevækkende ved dyrenes spred­ningsbiologi er, at først når rentvands­krævende arter indvandrer til et vand­løb, ved vi reelt, hvor rent det er. Det har særlig betydning i de vandløb, der hverken bedømmes som rigtig rene eller rigtig beskidte (forureningsgrad II-III).

Træerne vokser ikke ind i himlen Vandløbsdyrene kan altså have "med­fødte" problemer med at spredes til "gamle" eller "nye" levesteder. Hertil kommer hyppige udledninger af sprøj­tegift, som nu hærger de fynske vand­løb /2/. Sjældne, miljøfølsomme arter kan blive udryddet på deres sidste få levesteder. Der er også risiko for, at arter, som med held havde spredt sig til et nyt egnet levested, hurtigt igen bli­ver udryddet ved forgiftning. Det er også sandsynligt, at insektbekæmpelse på markerne langs vandløbene dræber en væsentlig del af de voksne vandløbs­insekter, når de bevæger sig ved og bort fra vandløbene.

Bevar optimismen Alt i alt må man glæde sig over naturens forsøg på at dække over menneskets dumhed og tankeløshed. De små vand­løbsdyr gør virkelig deres bedste, og historien om døgnfluen og slørvingen er langt fra enestående. Håbet må være at befolkningen i bredeste forstand ønsker at bevare og øge den "biologis­ke mangfoldighed", også blandt de små "kryb" i vore vandløb.

Referencer /1/ Wiberg-Larsen, p , Petersen,S.E., Mad­

sen,H.B., Larsen,FG, KnudsenJ.& Adamsen,N.B.,1994: Renere fynske vandløb. Vand & Jord 1/1994,: 10-13

/2/ Wiberg-Larsen, p , Adamsen,N.B. , Knud­senJ.& Larsen, FG. ,1991 : Sprøjtegifte truer fynske vandløb. Vand og Miljø 7/1991: :'71-374 .

/3/ Kaiser, E.W ,194:': Odense Aa's forure­ning fra Bellinge til Seden, maj, august og november 1942. Rapport til Stads­ingeniøren i Odense.

/-V Kaiser, E.W,l950: Odense Aa 's forure­ning fra Bellinge til Seden, november 1947 og maj og august 1948. Rapport

64 . Valid [, Jord

til Stadsingeniøren i Odense. /5/ Kaiser, E.W ,195l: Odense Aa's forure­

ning fra Bellinge til Seden, august 1950. Rapport til Stadsingeniøren i Odense.

/6/ Kaiser, E.W ,1957: Odense Aa 's forure­ning fra Bellinge til Seden, august 1955. Rapport til Stadsingeniøren i Odense.

!7 / Kaiser, E. W , 1963: Odense Aa's forure­ning fra Lundegaard til Kertemindevejs­broen (ine!. Borreby Møllebæk og Hol­mehave Bæk), august 1961. Rapport til Stadsingeniøren i Odense.

/8/ Madsen, B.L., 1968: A eomperative eeo­logi cal investigation of two related may­fly nymphs. Hydrobiologia 31: 337-349.

/9/ Larsen, K.,1967: En moderne ørredud­sætningspian for de fynske vandløb. Sportsfiskeren 8/1967: 275-279.

/10/ Kaiser, E.W ,1957: Lindved Aa 1955. Rapport til Stadsingeniøren i Odense.

/11/ Jensen, F & ]ensen,C.F,l99l: Døgnflu­er, slørvinger. lAsbirk, S. & S. Søgaard (red.). , "Rødliste 90" - særligt beskyttel­seskrævende planter og dyr i Danmark. Miljøminsteriet , Skov- og NaturstyreI­sen: 84-88.

/12/ Wiberg-Larsen, P ,1984: Slørvinger og døgnfluer. Miljøstyrelsen.

/13/ Kjeldsen, L.,1991: Flying pattern of stoneflies (Pleeoptera) at eulverts and eoncrete pipes. Natura ]utlandica 23: 45-56

/14/ Madsen, B.L. & Butz,I. ,1976: Popula­tion movements of adult Braehyptera risi (Pieeoptera). Oikos 27: 273-280.

/15/ Grøn, P ,1980: Økologiske undersøgel­ser af slørvinger (Pieeoptera) med særlig henblik på opstrøms flugt. Spe­cialerapport, Zoologisk Laboratorium, Århus Universitet.

7

/16/ Sode, A. & Wiberg-Larsen, P,1993: Dispersal of adult Triehoptera at a Danish forest brook. Freshwater Biolo­gy 30, 439-446

/17/ Malmqvist,B.,Rundie,S., Bronmark C.& Erlandsson,A. , 1991: Invertebrate eoloni­zation of a new, man-made stream in southern Sweden. Freshwater Biology 26: 307-324.

/18/ Stoltze, M.& Wiberg-Larsen,P, 1993: Om gen udsætning af insekter. Biadlop­pen 10: 6-8.

PETER WIBERG-LARSEN. Ferskvandsbiolog fra København Universitet, 1976. Ansat som biolog ved Fyns Amt 1978-85, ved Ribe Amt 1985-1988, og siden 1988 som leder af Fersk· vandsbiologisektionen ved Fyns Amt, Natur og Vandmiljøafdelingen.

FRANK. G. LARSEN. Miljøtekniker fra Slagelse Tekniske Skole, 1985. Ansat ved Fyns Amt siden 1986, Natur og vandmiljøafdelingen. Arbejder med biologiske undersøgelser i vandløb og akutte forureninger.

]ØRN KNUDSEN. Byggetekniker. Ansat ved Fyns Amt siden 1974, Natur- og vandmiljøaf­delingen. Arbejder især med biologiske undersøgelser i vandløb.

NIELS B. ADAMSEN. Teknikumingeniør fra Odense Teknikum. Ansat ved Svendborg Amt, 1969-1972 og siden 1972 ved Fyns Amt, Natur og vandmiljøafdelingen. Arbejder med biologiske undersøgelser i vandløb, akutte forureninger og vandløbsregulativer.

Faunapassage ved større vejanlæg Skov- og NaturstyreIsen har udgivet informationshæftet "Faunapassager i forbindelse med større vej anlæg - en vejledningll.

Hæftet er resultatet af et flerårigt samarbejde mellem Skov- og Naturstyreisen og Danmarks Miljøundersøgel­ser. Det blev første gang præsenteret ved Trafikministeri­ets seminar om fauna- og menneskepassager, 31.10.1994. Trykningen er støttet af Friluftrådets tipsmidler og Fore­ningen til Dyrernes beskyttelse.

Formålet med hæftet er på en overskuelig måde at gøre opmærksom på, at der findes praktiske muligheder for at bistå den lokale dyreverden, når der anlægges veje eller jernbaner. Hæftet er beregnet på at bruges både i forbin-

MILJØBESKYTTELSESLOVEN: Generelt: 09.12.1991 24.06.1992

08.02.1994 08.02.1994 06.04.1994 27.04.1994 25.05.1994

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder. Bek. nr. 584 om miljøgodkendelse m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om plan-lægning (WM). Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner. Cirk. nr. 300m erhvervszoner. Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader. Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger. Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994 Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys-ninger, der er til rådighed i andet end skåftUg form.

27.06.1994 Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse. 30.06.1994 Cirk. nr. 123, vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøop­

lysninger. 30.09.1994 Bek. nr. 847 om supplerende regler i medfør af lov

om planlægning (Samlebek.). 30.09.1994 Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er

omfattet af af miljøvurdering iht. lov om planlæg­ning(WM).

17.10.1994 Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Spildevand m.v.: 25.04.1994 Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Vandlobslov: 19.05.1992 Lov nr. 404 om vandløb.

1992 Vejl. nr. 10 om ændring afvandløbslovens § 69 om bræmmer.

delse med debat og orientering om anlæg og under udar­bejdelse af planer. I hæftet findes henvisninger til de detailjerede faglige baggrundsrapporter.

Flere hæfter kan rekvireres enten i

Skov- og Naturstyreisen eller hos

Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Flora og Fauna, Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde.

Erhverv, anlæg, stoffer m.v.: 03.01.1992 Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme. 16.01.1992 Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt

dyrehold. 15.12.1992 Bek. nr. 1121 om erhvervsmæssigt dyrehold,husdyr­

gødning, ensilage m.v. Havmiljø: 21.06.1992 Bek. nr. 535 om udtømning af oUe fra maskinrums-

rendestene på skibe i særlige havområder. 30.06.1993 Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet. Miljostotte: 27.04.1994 Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND. 27.06.1994 Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE

FONDs anvendelse samt regler for dens virksom­hed.

FISKERILOVE: 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn. 22.12.1992: Bekendtg. nr. 1220 om administration og erhvervelse

af fisketegn . 14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri. 05.10.1993: Bekendtg. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand. 07.07.1994: Bekendtg. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt

afgitringer i ferske vande. 01.12.1994: Bekendtg. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande. 09.12.1993: Bekendtg. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Ran­

ders fjord m.m. 08.12.1994: Bekendtg. nr. 1000 om mindstemål og fredningsti-

der for fisk og krebsdyr i ferskvand. 04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri. 22.12.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri. 06.11.1992: Bekendtg. nr. 895 om fredningstider for fisk og

krebsdyr i saltvand. 19.01.1994: Bekendtg. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om

mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

»Miljø-og Vandpleje « er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgiver:

Redaktion:

Tryk og sats:

Danmarks 5portsjiskerforbund, Worsåesgade 1, 7100 Vej/e, Telefon 75820699 Landsudva/get for Mi/jff- Vandp/eje.

Trekantens Lyn t ryk I/S, 75 72 73 33

.. MII/"-Oll Vandple/e .. kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet.