Miljø- og vandpleje Orientering fra Landsudvalget for Miliø- og Vandpleie {·A~'·l

~~ . Nr. 14 • November 1995

Vandløbsregulativer sidste udkald Af Jørn Kristensen

Et gammelt ordsprog siger, som bekendt med status quo, holde dem? Det er almindelig- miljømæssige krav til vand-at en god gerning kan ikke men fristen for revision af vis de små vandløb, der søges løbskvaliteten er tilgodeset. gøres for tit. Jeg ved godt, at regulativerne blev udsat til l om eller nedklassificeret, men Det skal klart fremgå af der tidligere er skrevet om juli 1996. de er ofte de mest værdifulde regulativets konsekvens-udarbejdelsen af nye vandløbs- Mange kommuner er igang og mest sårbare. Derfor sikres vurdering, planredegørelse regulativer, både her i bladet med eller har fået udarbejdet de nok bedst, hvis de forbliver eller redegørelse, at regulativet og andre steder, men nu er nye regulativer, men det må offentlige, da der så skal laves lægger op til, at målsætningen det ved at være sidste udkald forventes, at der op til fristens regulativ for dem. kan opfyldes. Man bør også for kommuner og amter, og vi udløb vi l komme ekstra Kommunerne kan godt nok være opmærksom på, om må derfor regne med, at der i mange forslag til høring. udarbejde retningslinier for vandløbets faktiske tilstand de kommende måneder vil vedligeholdelsen af de private afviger fra den skikkelse, der komme mange forslag ud til Smyger sig udenom vandløb, men det er meget er fastlagt i det "gamle" høring. En del kommuner har søgt at sjældent de gør det. regulativ.

smyge sig udenom ved at om- Kravet om revision af regu-Status guo eller ned klassificere nogle af lativerne er blandt andet stillet, Hårdhændet Egentlig skulle alle regulativer deres vandløb til private, idet for at få administrationen af Mange af vore vandløb har på jo have været revideret inden l der ikke skal laves regulativer dem bragt i overensstemmelse grund af hårdhændet vedlige-januar 1993, men efter en del for disse, og derfor kan kom- med den fastsatte miljømæs- holdeise en tilstand med væ-politiske overvejelser, hvor der munen spare penge. sige målsætning for det enkel- sentlig overbredde og dybde i blev skabt tvivl om amterne Kommunen er dog fortsat te vandløb. forhold til , hvad det gældende skulle overtage administratio- vandløbsmyndighed og skal regulativ foreskriver. Det beret-nen af alle vandløb eller den derfor også føre tilsyn med de Nøje vurdering tiger imidlertid ikke til, at det hidtidige opdeling i amtslige, private vandløb, men i hvor høj Når der skal tages stilling til nye regulativ kan tage ud-kommunale og private vandløb grad vil de gøre det, når de regulativforslagene, bør det gangspunkt heri og gøre disse skulle bibeholdes, endte det ikke længere selv skal vedlige- nøje vurderes, om de forhold lovlige - det vil kræve

Sagsbehandling af vandløbsregulativer Ved udarbejdelsen af vandløbsregulativerne vil der først blive udarbejdet et forslag til regulativ som fremlægges til offentlig høring og annonceres i lokale aviser. Herefter er der indsigelsesfrist i mindst 8 uger. Det er ikke sikkert, at Danmarks Sportsfisker­forbund modtager regulativforslagene til udtalelse. Derfor er det op til de lokale foreninger og amtskredse at søge indsigt i planerne.

I denne fase er det altså op til foreninger og amtskredse, at få nærlæst regulativforslagene og lave eventu· elle indsigelser, som derefter sendes til vandløbsmyndighederne med kopi til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Efter amtets eller kommunens endelige vedtagelse af regulativet er der på ny en indsigelsesperiode, som regel af en varighed på 4 uger.

Hvis der skal klages over det endelig vedtagne regulativ, skal klagen rettes til Miljøstyrelsen gennem Dan· marks Sportsfiskerforbund. Det vil sige, at det kun er forbundet, der som klageberettiget hovedorganisation, kan gøre indsigelse i forhold til regulativet i denne fase.

Miljøstyrelsen vil ikke acceptere indsigelser sendt direkte fra lokale foreninger eller amtskredse.

Derfor - indsend eventuelle indsigelser vedrørende regulativforslag direkte til amt eller kommune og indsigelser vedrørende endelige regulativer til forbundet, hvor indsigelserne vil blive vurderet og eventuelt videresendt til Miljøstyrelsen.

MILJØ 1 VAND

en reguleringssag gennemført. Omvendt er der også vand løb eller vandløbsstrækninger, som i en årrække har været uberørte og herved opnået en slags naturtilstand, på trods af gældende regulativbestemmel­ser. Hvis de erfaringsmæssigt i den periode har fungeret til­fredsstillende både miljø- og afvandingsmæssigt, bør de i forbindelse med revision af regulativet, have denne praksis opretholdt.

For 10 år siden Princippet om strøm rende­skæring begyndte for cirka 10 år siden for alvor at vinde indpas, og i dag står det i næsten alle regulativer. Man skal bare være opmærksom på, at efter nogle år med total "barbering" af strømrenden, får man godt nok et smallere, dybere og mere snoet vand­løb, men det ender med at blive lige så goldt som det tidligere hårdt vedligeholdte vandløb, hvor al grøden blev fjernet. Specielt i de mindre vandløb med målsætning som gyde­og opvækstområde, er det vigtigt at bevare så stor variation i både dybde og bredde som muligt.

Ikke fiskevande Husk på, disse vandløb er ikke "fiskevande", som hele året skal holde en bestand af større fisk, de er gyde- og opvækst­vandløb for de fisk, vi senere skal fiske efter i de større

vand løb. Vedligeholdelsen og plejen af strømrenden i de små højt målsatte vandløb bør derfor ske på en sådan måde, at der sikres plads til at lade mindre grødebanker blive stående i selve strømrenden. Det er vigtigt, at få det med i regulativet.

Vigtigt at få med En anden og meget vigtig ting at få med i regulativet er et afsnit om "Fremtidige restau re ri ngsprojekter". Mange vandsystemer har stadig gamle opstemninger, "Hedeselskabsstyr t" , rørlæg­ninger og lignende, som gør, at vandløbene ikke kan opfylde deres målsætning. Hvis der i regulativet kommer til at stå, hvor disse ting befinder sig, og hvordan de kan udbedres, behøver vandløbsmyndigheden ikke, når de finder pengene til det og vil i gang med arbejdet, at køre en reguleringssag på dem.

Sparer tid og penge Det sparer altså både tid og penge, når der tages højde for restaureringsprojekterne i regulativet.

Det kan eksempelvis formu leres sådan:

4.2 Fremtidige restaureringsprojekter

For at opfylde målsætningen i vandløbet skal der udføres nedenstående tiltag. Kommu-

nalbestyrelsen fastsætter tidsplanen for udførelse af projekterne.

Styrtene på nedenstående stationer omdannes til stryg:

st. 2566 st. 3528 st. 4625 Rørlægningen st. 865 - 975

fjernes og ændres til en åben vandløbsstrækning.

Styrt i forbindelse med vejunderføring st. 1256 - 1266 udjævnes som stryg.

Hvis målrettet og skånsom grødeskæring på strækningen x - y ikke er tilstrækkelig til, at målsætningen kan opfyldes, kan der her udlægges sten og grus for at fremme den fysiske variation i vandløbet.

Under afsnittet om grøde­skæring bør det klart fremgå, hvordan grødeskæringen skal foretages. I de mindre, højt målsatte vandløb, bør grøde­skæringen kun foretages med le - aldrig med mejekurv. Anvendelse af mejekurv har vist sig at kunne medføre omfattende fiskedrab, idet fiskene søger skju l i grøden og derved fanges de af kurven og løftes med op på land . Jeg har ved selvsyn set de katastrofale følger heraf.

Derfor - nærlæs regulativ­forslagene - også for de små vandløb der ikke umiddelbart har fiskeriinteresser - de kan være "livsnerverne" for de større vandløb. D

Pas på med forsøg på tillægsregulativer Enkelte kommuner forsøger

at slippe "bil ligt" fra kravet om nye vandløbsregulativer ved at lave såkaldte tillægsregulativer. Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds mening ulovligt i henhold til Vandløbs­lovens bestemmelser.

i modsætning til det andet steds i bladet omtalte "møn­ster-regulativ" fra Sallingsund Kommune har nabokommu­nen Sundsøre forsøgt at slippe "bi lligere" om ved regulativ­fornyelserne ved at fremsende forslag til et tillægsregulativ for samtlige kommunens vand løb.

Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbunds mening ulovligt i henhold ti l Lov om

MILJØ 2 VAND

Vandløbs bestemmelse til paragraf 12 og forbundet opfordrer de lokale sports­fiskerforeninger til at være opmærksomme på dette forhold.

Eksemplet fra Sundsøre Kommune betyder, at man fastholder de oprindelige regulativer og blot supplerer dem med et tillægsregulativ, som er fælles for alle kommu­nens regulativbelagte vandløb.

Regulativkravene er nemlig individuelle bestemmelser i de gamle regulativer. Dem lader kommunen fortsat være gæl­dende for hvert enkelt vandløb. Det nye tillægsregulativ betyder reelt, at gældende

status for hvert enkelt vandløb ophæves. Det medfører, at brugergrupperne i kommunen ikke vi l være i stand til klart at kunne påpege hvilke regulativ­bestemmelser, der er gæl­dende for hvert enkelt vandløb.

Desuden indeholder det pågældende tillægsregulativ bestemmelser, der forsøger at lovliggøre forhold, der har været i strid med tidligere fastsatte bestemmelser.

Det pågældende tillægs­regulativ tager heller ikke højde for bestemmelserne i Vandløbslovens paragraf 12, pkt. 4, hvorefter alle vand løbs­regulativer skal indeholde bestemmelser om restau-

reringsforanstaltninger. Hen­sigten med disse bestemmel­ser er jo, at de kommunale myndigheder skal tage initiativ til at sætte ind med restaure­ring af nogle af de regulerede og udrettede naturlige vandløb.

På det mere konkrete plan kan det nævnes, at end ikke bestemmelserne i Vandløbs­lovens paragraf 69 om udlægning af 2 meter vandløbsbræmmer ved naturlige vandløb og vandløb, som er målsat i det overord­nede plangrundlag, er medtaget i tillægsregulativet.

D

Sådan kan et fornuftigt regulativ se ud Der kan være mange meninger om, hvordan et godt vandløbsregulativ kan se ud. Noget enty­

digt kan der næppe siges om det, da forskellene fra vandløb til vandløb er store. Som eksem­

pel på et godt vandløbsregulativ bringer vi her et uddrag fra Sallingsund Kommunes vandløbs­regulativ fra Harre Å og Harre-Vile Nors Landkanal.

Administrative ler sig ved bygværkene, jf. 3. Bygninger, bygværker, faste 8. Bredejerne kan uden til-bestemmelser vandløbslovens § 27, stk. 4. hegn, beplantninger, ud- ladeise oppumpe vand fra

Bygværker som ikke ved- gravninger og lignende vandløbene til kreatur-1. Vandløbene administreres ligeholdes forsvarligt og anlæg af blivende art må vanding med mulepumpe

af Kommunalbestyrelsen i som derfor kan være til ikke uden vandløbsmyndig- eiler evt. vindpumpe. Sallingsund Kommune som gene for vandløbets vand- hedens tilladelse anbringes Anlæggets vandindtag skal vandløbsmyndighed jvf. afledning, kan istandsættes vandløbsprofilets øverste afmærkes af hensyn til vandløbslovens § 7. eller fjernes ved vandløbs- kant nærmere end 8 m. vedligeholdelsesarbejdet.

myndighedens foranstalt- Undtaget herfor er den i Vandløbsmyndigheden kan 2. Vandløbene med bygvær- ning og på brugerens h.h.v. afsnit 5.6 anførte beplant- meddele tilladelse til ind-

ker m.v. skal vedligeholdes ejerens bekostning. ning. retning af egentlige vand-således, at den for vandlø- ingssteder. Anden vand-bene fastsatte vandførings- 5. Eksisterende beplantning 4. De til vandløbene grænsen- indtagning må ikke finde evne/skikkelse (jf. afs. 3.2) indenfor en afstand af 2 m de arealer må ikke uden sted uden tilladelse, jf. vand-ikke ændres og målsætnin- fra vandløbenes øverste vandløbsmyndighedens forsyningslovens bestem-gen for vandløbene jf. kant, skal søges bevaret af tilladelse benyttes til løsdrift melser. Viborg Amts "Recipients hensyn til dens grødebe- medmindre der sættes kvalitetsplan for vandløb" grænsende virkning. forsvarligt hegn langs med 9. Nye tilløb, og tilløb der opfyldes. På samme areal kan og mindst 1 m fra vand- reguleres, skal forsynes

vandløbsmyndigheden løbsprofilets øverste kant. med en overkørsel med et 3. Vandløbenes vedligeholdeI- beslutte at foretage be- Sådanne hegn er bredejer- 5 m bredt brodække ved

se påhviler vandløbmyndig- plantning jvf. vandløbs ne pligtige til at fjerne inden udløbet. Overkørslerne skal heden. lovens § 34. 2 uger efter tilsynets etableres med henblik på Ved rørlagte strækninger meddelelse om, at det er transport af materiel, der med brønde omfatter ved- nødvendigt af hensyn til anvendes til vandløbenes ligeholdeisen kun alminde- Bredejerforhold maskinel udførelse af vedligeholdelse. lig renholdelse, såsom vedligeholdelsesarbejdet. spuling og rensning af 1. På 2 m brede banketter iO.Den på vandløbenes arealer ledning og brønde. langs vandløbenes øverste 5. I henhold til vandløbslovens værende afmærkning med Vedligeholdelsen omfatter kant må der ikke jf. vand- § 6 må ingen bortlede kant pæle og skalapæle må altså ikke hel eller delvis løbsloven § 69 dyrkes, vandet fra vandløbene eller ikke beskadiges eller f jer-fornyelse, udskiftning foretages jordbehandling foranledige, at vandstanden nes. Sker dette, er den for eller omlægning af rørlagte eller terrænændring. i vandløbet forandres eller beskadigelsen eller fjernel-strakninger. På banketterne må der vandets frie løb hindres. sen ansvarlige pligtig til at Sådanne sager behandles ligeledes ikke foretages bekoste retableringen. af vandløbsmyndigheden andet, der kan hindre eller 6. Ingen må uden vandløbs-som reguleringssag jf. vanskeliggøre vedlige- myndighedens tilladelse II. Beskadiges vandløbene, vandløbsloven § 32. holdeisesarbejdet og foretage indgreb i eller ved diger, bygværker eller andre

tilsynets færdsel, samt kan vandløbene - f.eks. regule- anlæg ved vandløbene, eller 4. Bygværker - såsom styrt, forårsage sammenstyrtning ring og rørlægning - i strid foretages foranstaltninger i

stryg og skråningssikringer af brinker. med regulativets bestem- strid med vandløbsloven, - der er udført af hensyn til melser, vandløbsloven eller kan vandløbsmyndigheden vandløbene - vedligeholdes 2. De til vandløbene græn- anden lovgivning. meddele påbud om genop-som dele af vandløbene. sende ejendommes rettelse af den tidligere Vedligeholdelsen af Øvrige ejere og brugere er i øvrigt 7. Vandløbene må ikke tilføres tilstand. bygvarker - broer, stemme- pligtige til at tåle de for- faste stoffer, haveaffald, Er et påbud ikke efterkom-værker, overkørsler, vand- nødne vedligeholdelses- spildevand eller andre met inden udløbet af den ingsanlæg m.v. - påhviler de arbejders udførelse, her- væsker, der foranlediger fastsatte frist, kan vandløbs respektive ejere eller bru- u nder transport af materia- aflejringer i vandløbene myndigheden foretage det gere. Ejerne eller brugerne ler og maskiner og disses eller forurener vandet, jf. fornødne på den forpligte-har pligt til at optage den arbejde langs vandløbenes miljøbeskyttelseslovens des regning , jf. vandløbs-slam, grøde m.v., der sam- bredder. § 27. lovens § 54.

MILJØ 3 VAND

12. Er der fare for, at betydelig ikke over 10 cm tykt lag markeret, fjernes grøden ud muligt kun foretages i skade kan ske på grund af inden hvert års 1. maj. for disse. perioden juli - august. mangelfuld tilstand, usæd- Plastik og andet affald Grødeskæring foretages vanlige nedbørsforhold eller fjernes af brugerne. efter vandløbsmyndighed-andre udefra kommende ens skøn. Grødeskæring Afvandingsmæssige usædvanlige begivenheder, 5. Det påhviler den enkelte foretages normalt højst 2 forhold kan vandløbsmyndigheden ejer eller bruger selv at gange om året. foretage det fornødne uden undersøge, om der er Afskåret grøde skal Grundlaget for fastsættelse påbud og på den forpligte- oplagt fyld, som skal fjernes opsamles på hensigtsmæs- af dimensioner, bundkoter des regning, jf. vandløbs- eIler spredes. sigt placerede stationer og m.v. for vandløbet har lovens § 55. Undlader en ejer eller senest 48 timer efter været:

bruger at fjerne fylden, kan skæringen være fjernet fra 13. Vandløbet ligger i okker- vandløbsmyndigheden efter vandløbet og fra de - Tidligere regulativer og

potentielle områder. 2 ugers skriftlig varsel til vandløbsnære arealer. kendelser Dræning og udgrøftning ejeren eller brugeren lade Alternativt kan grøden - Detaljeret opmåling udført kræver derfor særlig til- arbejdet udføre på den fordeles ligeligt på bred- i 1993 lade Ise fra amtsrådet. pågældendes bekostning. derne. Brugerne af de - Besigtigelse og vurdering

tilstødende arealer er af fysiske forhold. 14. Udløb fra drænledninger herefter pligtige til at fjerne

skal udføres og vedligehol- Vedligeholdelsespraksis eller sprede grøden. For strækningerne st. O -des således, at de ikke gør 850 og st. 2174 - 4926 er skade på vandløbets skrå- Vedligeholdelsen i den dimensionerne i nærvæ-ninger. Udførelse af andre grødefri periode (1.11. - Strømbredde rende regulativ primært rørledninger må kun ske 30.4.) styres af vandførings- fastlagt ud fra de tidligere efter forud indhentet til- evnen, som er fastlagt ud Strømrenden i vandløbet regulativer. ladeise fra vandløbsmyndig- fra den geometriske skal i grødeperioden have For strækningen st. 850 -heden. skikkelse i kap. 3. følgende bredde: 2174 er dimensionerne i

I grødeperioden (1.5.-15.Anlæg af broer, overkørsler 31.10.) består vedligeholdel- Vandløbsstrækning Strømrendebredde

eller lignende, samt ned- sen i etablering og frihol- Meter Meter lægning af rørledninger, delse af en strømrende. kabler m.v. i vandløbene Harre å/Harre-Vile Nors Landkanal

kræver vandløbsmyndig- St. 0·850 0,4 hedens godkendelse. Grødeskæring St. 850 . 1400 0,8

16.0vertrædelse af bestem I perioden 1.5. - 31.10. St. 1400 . 2250 1,2

melserne i regulativet kan friholdes der en strøm rende St. 2250 • 4886 1,5

straffes med bøde, jf. § 85 i med strømrendebredder vandløbsloven. som angivet i efterfølgende Slåning af vegetation på nærværende regulativ

skema og vedligeholdelses- vandløbsskråning og fastlagt ud fra de faktiske instruks. banketter foretages kun forhold, idet koterne i

Vedligeholdelse Strømrenden friholdes ved hvis det er påkrævet for at tidligere regulativer angivet gennemførelse af grøde- sikre den nødvendige i relative koter, der ikke

1. Vandløbene herunder den skæring. vandføringsevne i den umiddelbart kan overføres efter § 34 angivne beplant- Grødeskæring foretages grødefri periode. Slåningen til DNN. ning (træer og buske), ved- med le, håndbåren motor- foretages om efteråret. Et tidligere styrt i st. 850, er ligeholdes af vandløbsmyn- redskab (eller rent undta- Kantafretning/skrånings- fjernet i regulativet, og digheden. gelsesvis ved hjælp af afretning foretages ikke. faldet er udjævnet over

mejekurv.) Opgravning af bund- strækningen. 2. Vedligeholdelsen skal Grødeskæringen foretages sediment må kun finde Generelt er vandløbet

udføres på en sådan måde, på en sådan måde, at den sted, såfremt det ved dybere og breddere end at vandløbets fysiske til- naturlige strøm rende i opmåling er konstateret en eksisterende regulativ stand bringes og herefter vandløbet udvides til de for forringet vandføringsevne foreskriver. holdes i overensstemmelse vandløbsstrækningen svarende til en hævning af Fra Dalmølle og ca. 1000 m med de krav, som målsæt- angivne bredder og vandlfbsbunden på mindst nedstrøms er vandløbet et ~\ ningen stiller. friholdes gennem grøde- 10 cm jf. de givne koter og fint lille vandløb med god

J perioden. Der efterlades dimensioner. fysisk variation og jævn til 3. Ved tilrettelæggelse af stedvis grødeklatter i Opgravning omfatter alene frisk strøm over skiftevis

vedligeholdelsesarbejdet strømrenden. fjernelsen af aflejringer af gruset og sandet bund. Ved skal ulemper, som ejere og På strækninger, hvor der sand og slam m.v. Opgrav- besigtigeise af vandløbet brugere skal tåle jf. vand- ikke er en tydelig strøm- ning foretages som blev der ud over vandranun-løbslovens § 28, søges for- rende, skal grøden slås i et hovedregel kun i strøm- kel dog også konstateret en delt ligeligt på begge sider snoet forløb efterladende renden. del trådalger på stræknin-af vandløbet. bræmmer af varierende Grus og sten bør lades gen.

bredde langs begge uberørte og skal lægges Den resterende del af 4. Den fyld der fremkommer brinker. tilbage i vandløbet, hvor de i vandløbet er en udpræget

ved vandløbenes vedlige- Grøden skæres så tæt ved forbindelse med arbejdet kanal med ringe fysisk holdeise, er brugerne af de bunden som muligt og alligevel kommer op fra variation . Faldet er meget tilstødende arealer pligtig til uden at rode op i denne. vandløbsbunden. moderat med sandi at fjerne eller sprede i et Såfremt drænudløb er Opgravning bør så vidt dyndbund.

MILJØ 4 VAND

På besigtigelsesdagen blev Med de nye bestemmelser har stor effekt på fisk og Ansøgning om direkte der konstateret trådalger på er der fastlagt en mere smådyr, men kun ringe vandindvinding fra vandlø-strækningen, samt en vis behovsorienteret grøde- effekt på vandstanden. bet til markvanding skal ske okkerpåvirkning af vandlø- skæring. Desuden vil der Det planmæssige grundlag ved Viborg amtsråd. bet. fremover blive efterladt for regulativet findes i Hele ådalen er klassificeret Nedenstående er de grødebræmmer og -partier "Regionplanen med tillæg" som okkerpotentielt beregnede vanddybder i vandløbet til gavn for fisk for Viborg amtskommune. område. Dræning og angivet for de i relation til og smådyr. Ifølge ,Miljøtilstanden i udgrøftning i såkaldte afstrømningen mest kritiske Kantvegetationen vil kun vandløbene iSallingsund okkerpotentielle områder strækninger. kommune, 1994", Viborg kræver særlig tilladelse fra

amt, har vandløbet amtsrådet.

Strækning Dybde forureningsgraden II - III på Opnåes tilladelse til

Meter Meter hele strækningen. Vandkva- dræning skal drænudløbet

J liteten er således ikke i ligge mindst 20 cm over

Harre å/Harre-Vile Nors Landkanal overensstemmelse med den fastsatte bundkote.

1200 - 1400 0,69 målsætningen. Den dårlige Vandløbet er registreret

1400 - 2250 1,12 vandkvalitet skyldes bl.a. efter Naturbeskyttelses-

2250 - 2531 1,30 udledning fra spredt lovens § 3. bebyggelse samt okker- I regulativforslaget er der i

2531 - 4886 1,29 påvirkningen. overensstemmelse med Ændring af vedligeholdelse- vandløbsloven § 69 anført

Sammenholdes vandspejls- blive slået, når der er behov spraksis vil ud over at banketbredder langs beregningeme med for det, og kun i det forbedre de fysiske forhold vandløbet på generelt 2 m. længdeprofilerne ses, at omfang, dette kan forøge bidrage til, at vandløbene På de friholdte bræmmer der ved stor afstrømning vandføringsevnen til med tiden får en bedre må der ikke foretages kan forekomme oversvøm- fastsatte krav. selvrensende effekt, hvilket dyrkning, jordbehandling, melse af de vandløbsnære Den ændrede vedligehol- vil medvirke til en bedre plantning, terrænregulering arealer. delse vil ikke påvirke vandkvalitet. eller foretages andet, der Oprensningen af vandløbet vandløbets vandføringsevne Jvf. Karup å sammenslut- kan hindre en opfyldelse af er hidtil foretaget til faste væsentligt. Forsøg har vist, ningens udsætningsplan fastsatte målsætninger. terminer og i hele vand- at grøde, der bevares uden udsættes der årligt 2.000 løbets bredde. for vandløbets strømrende, stk. yngel i Harre F. D

MILJØ 5 VAND

Målrettet miljøarbejde og meningsfuld beskæftigelse Et vandløbsprojekt var hovedbegrundelsen for tildeling af titlen

"Årets miljøkommune 1994" til Viborg kommune.

I 1994 blev det Viborg kommune, der fik titlen som årets miljøkommune. Årets tema for mijøprisen var "job og liv". Dommerkomiteen lagde derfor ved bedømmelsen af kommunernes miljøindsats specielt vægt på, om de havde iværksat perspektivrige mijø­projekter som led i beskæfti­gelsen af unge arbejdsløse.

Viborg kommune har iværk­sat flere projekter af den art, og i denne artikel beskrives et af disse: "Vandløbsvedlige­holdelse og -restaurering", som var det projekt, der var hovedbegrundelsen for tilde­ling af miljøprisen.

Handlingsplan Som andre kommuner havde Viborg kommune i 19?0'erne og 80'erne gjort en stor ind­sats for at forbedre rensningen af spildevand fra byerne.

I slutningen af 80'erne var der imidlertid fortsat - som i det øvrige land - ikke mange vandløb og søer, der levede op

MILJØ 6 VAND

til recipientmålsætningen. Viborg kommune påbegyndte derfor en målrettet indsats for forbedring af miljøtilstanden i kommunens vandløb og søer.

Følgende elementer måtte inddrages i en handl ingsplan for vand løbene:

• Spildevandsudledninger. • Vandløbsvedligeholdelse. • Restaureringsbehov.

Først måtte der imidlertid skabes overblik over de eksi­sterende forhold.

Udledningerne fra kloake­rede områder var der allerede gennem spi ldevandsplanlæg­ningen overblik over, og mange miljøforbedrende. ti ltag var sket på dette område.

Med hensyn til ikke-kloake­rede landsbyer og det åbne land var der imid lertid ingen sikre oplysninger om spilde­vandsafledningen.

Der blev derfor iværksat en kortlægning heraf ved besøg på samtl ige ejendomme i

disse områder. Viborg amt foretog i 1990 en miljømæssig gennemgang af samtlige vand løb i Viborg kommune, hvor foru ren ingstilstand, ved ligeholdelsespraksis og uheldige kulturmæssige indgreb i vandløbene - totale eller delvise spærringer for fisk og anden fauna - blev kortlagt.

Der var nu skabt et tilstræk­keligt overblik til at skride til handling.

Vandløbsvedligeholdelse Tidligere blev ved ligeholdelsen af de kommunale vand løb i Viborg kommune via offentlig licitation overdraget til forskel­lige entreprenører for et år ad gangen. Kommunen havde derfor hvert år ofte 5-6 forskel­lige entreprenører i gang med ved ligeholdelsen af de ca. 50 km. kommunale vandløb. Året efter kunne det være helt andre entreprenører. der udfør­te arbejdet.

Under disse omstændighe­der med skiftende entreprenø-

Af projektleder på "Cecilie-

lund" under beskæftigelses-

og ungdomssekretariatet

Niels Juul og fagleder for

miljøområdet i teknisk

forvaltning Henning ø_ Laursen, Viborg kommune.

rer og desuden med på for­hånd fastsatte terminer for grødeskæring og oprensning -typisk 2 gange om året - var det ikke muligt at gennemføre en effektiv miljøvenlig vedl ige­holdelse af yandløbene.

I 1991 opstod på en af kom­munens beskæftigelsesgårde, "Cecilielund", tanken om at lade vandløbsvedligeholdelsen udføre som beskæftigelse for unge arbejdsløse. Tanken var at finde meningsfuld, sam­fundsnyttig og lærerig beskæf­tigelse for de unge inden for et område, som ikke var i konflikt med det almindelige arbejds­marked. Man skulle nemlig ik­ke blot overtage arbejdet fra de private entreprenører, men man skulle gøre arbejdet på en anderledes måde efter mil­jørigtige principper.

Teknisk forvaltning og de 2 involverede politiske udvalg, udvalget for teknik og miljø og beskæftigelsesudvalget var med på ideen, og allerede samme år overtog "Cecilie­lund" vedligeholdelsen af et par af de kommunale vandløb. Siden har "Cecil ielund" overtaget vedligeholdelsen af en større og større del af vand­løbene og vedl igeholder i dag hovedparten af de kommunale vandløb.

Ledelsen af det praktiske arbejde varetages af projekt­lederen på "Cecilielund" samt 2 formænd ansat samme sted. De 2 formænd forestår den direkte ledelse af de unge i marken. Projektlederen og den. ledende formand er i deres fritid meget aktive medlemmer af sportsfisker- og natur­foreninger og har blandt andet derigennem stort engagement i - og viden om - vandmiljø.

Dette forhold har haft afgørende betydning for projoktets succes.

Den overordnede styring af projektet foregår i et tæt sam­arbejde mellem de ledende medarbejdere på "Cecilielund" og miljømedarbejderne i tek­nisk forvaltning.

Den ledende formand kon­trollerer grødevæksten og vandstanden i vandløbene og tilrettelægger vedligeholdelsen herefter. Vandløbsvedligehold­elsen foretages således efter behov til sikring af en tilstræk­kelig vandføringsevne for vand­løbene, så oversvømmelse af marker undgås.

Grødeskæringen foretages i slynget strømrende ved brug af le. Opgravning foretages i begrænset omfang med hånd­skovl. Bredden af strømrenden fastlægges under hensyntagen til gældende regulativer.

Som oftest vil bredvegeta­ionen i vandløbene kunne blive stående. I denne bredvegeta­tion vil blive aflejret en sand­pude, således at der efterhån­den bliver dannet et smallere vandløbsprofil med kraftigere strøm end tidligere. I dette strømløb vil sandaflejringer således ikke kunne finde sted, og vegetationen vil vanskeligt kunne etablere sig. Vandløbet kan således til en vis grad vedligeholde sig selv.

De unge gennemgår rele­vante kurser om vandmiljø, så­ledes at de kan se arbejdet i et større perspektiv, ligesom formanden under arbejdets udførelse forklarer nærmere om den dybere baggrund for de aktuelle arbejdsdispositi­oner, og der bliver talt om de naturoplevelser, arbejdsholdet beriges med undervejs.

Som det formelle grundlag for den ændrede vedligehold­elsespraksis er der udarbejdet et tillægsregulativ til de eksi­sterende vandløbsregulativer. Tillægsregulativet blev ved­taget med fuld opbakning fra såvel natur- og sportsfisker­foreninger som landboforenin­ger. Tillægsregulativet er gældende for samtlige kom­munale vandløb i Viborg kommune.

Fiskespærringer Ved amtets kortlægning i 1990 blev der registreret 30 totale eller delvise spærringer for fisk og anden fauna i kommunens

vandløb. Det var en oplagt mulighed også at lade nogle af disse spærringer restaurere som beskæftigelsesprojekter.

Beskæftigelsesgården "Cecilielund" har restaureret 10 af disse spærringer. Andre 4 restaureringer af spærringer - større an lægsopgaver - er ud­ført som entreprenørarbejde.

Resultater De vandløb, som i de senere år er vedligeholdt af beskæf­tigelsesgården "Cecilielund" er blevet et bedre levesteder for fisk og anden fauna samt flora, idet vandløbene har fået et snoet forløb med vegetation i siderne, hvor de tidligere hav­de karakter af snorlige, golde kanaler.

Det forventes endvidere, at vedligeholdelsen af disse vand­løb vil blive mindre arbejds­krævende i de kommende år, idet vandløbene vi l nærme sig en tilstand, hvor de mere eller mindre vedligeholder sig selv.

Der har kun i meget be­grænset omfang været klager over oversvømmelser af mar­ker som følge af den mere skånsomme vedl igeholdelse. Det ser således ud til, at miljø­venlig vedligeholdelse kan gennemføres uden den klas­siske konflikt mellem land­brugs- og naturinteresser.

De foretagne restaureringer af spærringer betyder, at fisk og anden fauna - herunder gydemodne ørreder - frit kan bevæge sig rundt på langt større vand løbsstrækninger end tidligere.

På "Cecilielund" er der skabt en kombineret "miljø­skole" og "miljø-entreprenør­afdeling", som kan træde til med kvalificeret arbejdskraft ved gennemførelse af vandmilj­øprojokter i Viborg kommune.

Videre arbejde Selvom der således allerede er opnået gode resultater i Viborg kommune, er der end­nu meget, der bør gøres, før vandløbene lever op til mål­sætningen. Kommunen er net­op ved af afslutte en ny gen­nemgang af vandløbene, hvor registreringen i forhold til tid­ligere er udvidet med blandt andet dyrkningsfrie bræmmer og uhensigtsmæssige kreatur­vandingssteder.

Kommunen er endvidere ved at lægge sidste hånd på

en revideret spildevandsplan, hvor der lægges op til forbed­ret rensning af spildevandet fra mindre bysamfund.

Indgreb over for spildevands­afledningen i det åbne land forventes at ske som led i handlingsplaner for den enkel­te recipient - vand løb og sø. Den første handlingsplan af den art, "Handlingsplan for forbedring af miljøtilstanden i Viborg søerne og Loldrup sø", er under udarbejdelse i et samarbejde mellem Viborg amt samt Tjele og Viborg kommuner.

Det forestående arbejde med vandløbene kan opsummeres således:

Nedbringelse af spilde­vandsbelastningen fra såvel byer som ejendomme i det åbne land. Indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse i de private vandløb. Restaurering af de resteren­de spærringer for fisk og anden fauna. Restaurering af rørlagte, dybtgravede eller udrettede vand løbsstrækninger.

.... og sådan kom der til at se ud efter.

Begrænsninger i okker udledninger. Håndhævelse af bræmme­og hegningsbestemmelser samt forbedret indretning af kreaturvandingssteder.

Flere af ovennævnte opgaver vil helt eller delvist kunne gennemføres som beskæftigelsesarbejder.

Afslutning Vandløbsprojektet i Viborg kommune har vist, at det kan lade sig gøre at kombinere målrettet miljøarbejde med meningsfuld beskæftigelse for unge ledige.

I de kommende år vil der­forhåbentlig - ikke være så mange unge ledige, men det må til gengæld vurderes, at der i mange år fremover vil være mange lidt ældre ledige, som har behov for et menings­fuldt arbejde.

Der vil derfor også i fremti­den kunne skabes miljøforbed­ringer gennem meningsfuld beskæftigelse, således at sam­fundet og de ledige kan få noget positivt ud af arbejdsløs­hedssituationen.

D

MILJØ 7 VAND

Danmarks Sportsfiskerforbund forsøger at holde Jer a'jour med lovgivningen .... Men for en sikkerheds skyld bør I anskaffe de love og bekendtgørelser, der vedrører vores interesseområde.

Miljøbeskyttelsesloven Generelt

0912.1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.061992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vej!. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

1710.1994: Vej!. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04.1995: Bek. nr., 261 om brugerbetaling for godkendelse

og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

Spildevand med videre

25.04.1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

3110.1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug.

Vandløbslov

19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vej!. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler

om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Miljø- og vandpleje

Erhverv, anlæg, stoffer med videre

03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1121 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.1995: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

Havmiljø

21.06.1992: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin-rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

30.06.1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Miljøstøtte

27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Fiskerilove 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

2212.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993:

07.07.1994:

0112.1994:

09.12.1993:

08.12.1994:

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

2212.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

06.11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01.1994: Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade l, 7100 Vejle

Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Tryk: Trekantens Lyntryk I/S, 75 72 73 33

Miljø- og vandpleje kan i begrænset oplag rekvireres fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat.

MILJØ 8 VAND