Miljø- og vandpleje ,. .. ~ .. ., T •

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje 00 Nr. 15· Juni 1996

Ørredens krav til de fysiske forhold i æg- og yngelstadiet Af Lars Bangsgaard og Finn Sive bæk

I vandløb er vandkvaliteten en stor risiko for, at æggene re, hvis man i højere grad end i overlevelsen hos ørred og laks forbedret betydeligt gennem kvæles. En vigtig del af amter- dag tager hensyn til både æg- i gydebanker herunder probIe-de senere år, men laks og ør- nes vandløbsrestaurering be- genes- og yngelens krav til en matikken omkring sediment-reder har stadig svært ved at står derfor i udlægning af gy- gydebanke. Begge livsstadier transport. Igennem yngelstadi-opretholde naturlige bestande. degrus, samt at reducere skal kunne gennemføres på en et blev det undersøgt, hvilke f y-Årsagen er ofte, at der er dår- mængden af sand og jord, gydebanke, for at den virker siske forhold ørredyngel fore-lige gyde- og opvækstforhold i som kan tildække gydeban- optimalt. Det nytter ikke noget, trækker på deres levesteder vandløbene, så fiskenes basale keme. Derved kan de fysiske at ørredens æg overlever, hvis det vil sige på gydebanker el-behov i deres første levemåne- forhold i vandløbene forbed- forholdene for den fremkomne ler opvækstområder. der ikke opfyldes. Laksefisk res. Mange af de kunstige gy- yngel er dårlige. Så går de til kræver blandt andet rent grus debanker producerer yngel. alligevel og dermed grundla- Lokali teter til at begrave deres æg i, men For eksempel anlagde Vejle get for fremtidige ørredbe- Der blev udvalgt tre vandløb til egnet grus er en mangelvare i Amt i 1986 gydebanker i Gu- stande. undersøgelsen, hvor der enten mange vandløb. denåens øvre løb med flotte var kunstige eller naturlige gy-

resultater. Problemstilling 1 debanker. Nogle af de udvalg-Trussel 1994 blev denne undersøgelse te gydebanker producerede En trussel mod gydebanker er Antallet steget påbegyndt i samarbejde med ikke yngel til trods for, at man-sand og jord fra marker og ve- Efter etableringen i 1987 af Vejle Amt for at belyse årsager- ge fisk benyttede disse gyde-je, som skyller ud i vandløbene gydebankerne er antallet af ne til gydebankernes forskel- banker til gydningen - Tabel 1. blandt andet på grund af man- ørred- og stallingyngel steget lige succes. Gydebankernes Gudenåen var specielt inte-gelfulde bræmmer. Sedimen- markant omkring- og ned- virkning blev undersøgt igen- ressant, idet der her var mulig-tet lægger sig som et låg på strøms gydebankerne (Nielsen nem ørredens æg- og yngel- hed for at følge det samme gydebankerne, og derved luk- 1994a). Flere anlagte gyde- stadie. I ægstadiet blev det vandløb over en længere ker de fine kanaler og hulrum i banker og naturlige opvækst- undersøgt, hvilke parametre strækning. Ved Hamrner Mølle gydegruset, hvilket medfører områder kunne dog være bed- der har indflydelse på æg- er der opstrøms de udlagte

Gudenåen o

Hansted Å Vandløb Vejle A Lokalitet Hammer Mølle Bolund Vilholt Tørskind Lundbæk

Gydebanke Kunstig Naturlig Naturlig Kunstig Kunstig Anlagt 1986 1991 1993 Sandfang Ja Nej Nej Nej Nej Bredde 3-4 m 12-16 m 18-20 m 8-10 m 3-4 m Dybde 20-100 cm 20-125 cm 20-125 cm 20-120 cm 15-60 cm Strømhastighed 0,4 mjsek 0,9 mjsek 0,7 mjsek 1,0 mjsek 0,8 mjsek Naturlig gydning Ja Få Få Ja Få Yngel om foråret Ja Få Ja Nej Nej Vandføring 254 Ijsek 6812 Ijsek 11048 Ijsek 4040 Ijsek 1411 Ijsek Max. vandføring 495 Ijsek 18900 Ijsek 36845 Ijsek 9497 Ijsek 3560 Ijsek Min. vandføring 181 Ijsek 1933 Ijsek 3905 Ijsek 2301 Ijsek 626 Ijsek Yngelundersøgelse Nej Ja Nej Ja Ja

Tabel 1 Oversigt over forholdene på de undersøgte lokaliteter. Naturlig gydning af ørreder blev vurderet under hele undersøgelsen ved tælling af gydegravninger. Den angivne strømhastighed er gennemsnitsmålinger målt i hele forsøgsperioden. Vandføringen er angivet som gennemsnit, max. og min. vandføring fra 1. december 1993 til 1. maj 1994.

MILJØ 1 VAND

gydebanker en møllesø. Den lave strøm hastighed i søen be­virker, at opslemmet sand aflej­res i søen og ikke på de ne­denfor liggende gydebanker. Søen må derfor periodevis tømmes for sand. Endvidere har man i området omkring Hammer Mølle forsøgt at be­grænse sandtransporten i ti l­løb til Gudenåen.

Ægstadiet Laks og ørred begraver deres æg i vandløbets grusbund. I grusbunden udvikles æggene til fiskelarver, hvi lket ofte tager cirka 3 mdr. I gruset ligger æg­gene godt beskyttet mod rov­fisk. De befrugtede æg er un­der hele udviklingen afhængig af konstant tilførsel af iltrigt vand. Ilttilførslen sikres ved en god vandgennemstrømning igennem grusets hulrum. Vandet er yderligere med til at fjerne affaldsprodukter, som udskilles fra æggene.

Gydegrusets sammensæt­ning er af afgørende betyd­ning for ilttilførslen ti l æggene. En porøs grusbund inde­holder mange hulrum, til stor gavn for en effektiv udskiftning af vand. I en kompakt bund vil vandudvekslingen derimod være meget ringe. Sedimentaf­lej ring på gydebanker reduce­rer antal og størrelse af gru­sets hulrum og derved også vandudvekslingen mellem porevand og de frie vandmas­ser.

Når yngelen er færdigudvik­let, driver su lten den op fra gy­degruset. Fremkomsten fra gruset besværliggøres, når grusets hulrum er udfyldt med sand. En del yngel dør derfor også, selvom selve klæknin-

MILJØ 2 VAND

gen har været succesfuld. Sand på gydebankerne ud­

gør derfor en betydelig trussel mod den naturlige bestand af laks og ørred. Herhjemme er antallet af egnede gydebanker reduceret kraftigt på grund af hårdhændet vand løbsved lige­holdelse og dyrkning tæt på vandløbsbrinkerne. Overhol­delse af den lovbefalede to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløbene kan forhin­dre en betydelig mængde se­diment i at skylle ud i vand løb. Undersøgelser har vist at den overholdes i meget ringe grad (Nielsen 1994b).

Metode Til ægundersøgelsen blev an­vendt gruskerner - Figur 1 -som skulle bruges til at belyse, hvor meget sediment der blev aflejret på gydebanken. Gruskernen blev nedsænket i en simuleret gydegrube og tildækket med rengjort grus.

Foran gruskernen blev der udformet en gydegrube tilsva­rende den, som fiskene skaber under naturlig gydning. Kurvene blev lavet af hønse­tråd og fyldt med renvasket gyde-substrat med en sten­diameter på 16-32 mm. Omkring gruskernens bund blev der nedru llet en presen­ningspose. Posen blev for­bundet med tre snore og un­der optagning af gruskernen blev der hevet i snorene, hvil­ket fik posen til at omslutte kernen, så indlejret sediment i gruskernen ikke skyllede ud. For at kunne følge iltkoncen­trationen i gydegruset blev der placeret to perforerede PVC­rør i gruskernen. Rørene blev lagt i 10 og 20 cm dybde i

I gydegruset får æggene tilført iltrigt vand gennem grusets hulrum.

kernen. Æg placeres naturligt i dette interval. Hvert rør var påhæftet en lang gummislan­ge, hvorfra der løbende kunne udtages porevand til blandt andet bestemmelse af ilt. Porevandet blev opsuget ved hjælp af en 200 ml. sprøjte, og et vandvolumen svarende til rørets og slangens rumfang blev fjernet, inden den ende­lige prøve blev udtaget. I hele forsøgsperioden som var cirka 3 måneder blev der hver uge udtaget iltprøver fra pore­vandet.

Æg i brudeslør Befrugtede ørred- og lakseæg blev indsyet i aflange poser lavet af brudeslør - fluenet. To poser blev forsigtigt placeret lodret i hver gruskerne. Efter opholdet i gydegruset kan man på ægstrengene registre­re, til hvilken dybde æggene kunne overleve ved de aktuel­le sedimentaflejringer.

Ægtyper. I denne undersøgelse blev der

Strømretning

Gruskeme ,

udlagt ørredæg på alle de un­dersøgte lokaliteter. Endvidere blev der på lokaliteterne i Gudenåen også anvendt lak­seæg - både grønæg og øjen­æg.

Grønæg er betegnelsen for æg som endnu ikke har udvik­let øjne. Efter befrugtningen skal æggene suge vand, og herefter er de meget sensitive overfor rystelser på grund af celledelings processer. Derfor sugede æggene først vand, når opstillingen blev nedsæn­ket i gydegruset.

øjenæg er betegnelsen for æg, der er cirka halvvejs i de­res udvikling, og man kan nu se fiskelarvens øjne. øjenæggene anvendt i denne undersøgelse blev hentet fra klækkerier anbefalet af Veteri­nærdirektoratet. I tidligere undersøgelser er der kun anvendt øjenæg, da disse er nemme at håndtere og ikke særlig følsomme over for rystelser. I naturen starter fiskeæggene deres tilværelse som grønæg, og derfor var det et klart mål for denne under­søgelse at udlægge æg i dette livsstadie. De udlagte grønæg udsættes for de samme for­hold som naturligt gydte æg, og giver derfor det mest sand­færdige billede af den naturli­ge ægoverlevelse. Endvidere blev der nedgravet æg i 160 stk. af de såkaldte Vibert­bokse (Vibert 1977). Det er en perforeret plastikboks, som yngelen kan forlade, når de har opbrugt blommesækken. Boksene blev gravet ned i si­mulerede gydegravninger lige­som gruskernerne. Både æg i gruskerner og Vibert-bokse blev placeret i gydebanken indtil forventet klækning.

focm

10

20

Porevandsrør

(V~~ Illustration af en gruskernes placering i gydebanken. I 10 og 20 cm dybde blev porevandsrørene placeret med tilhørende slanger til udtagning af porevand.

Klækningstidspunktet blev nøje udregnet ud fra vandtem­peraturen.

Resultater og diskussion Gruskernerne blev tildækket med rent grus, hvilket afspejles i, at selv en uge efter nedgrav­ningen var iltkoncentrationen den samme i vandfasen og ned til 20 cm dybde - figur I og figur 2. Generelt faldt iltkon­centrationen igennem hele in­kubationsperioden. Det vil sige at sed imentaflejringen på gy­debanken var en akkumuleren-

Figur 2 12

10

8

6

4

rige. Det afvigende punkt i figur 3 repræsenterer lokalite­ten Hammer Mølle, og her var middelstrømhastigheden 0,4 m/sek. Denne lave strømhas­tighed burde have medført en betydeligt højere sandaflejring sammenlignet med de øvrige lokaliteter.

Æggene kvæles Under hele udviklingen i gyde­gruset stiger iltbehovet hos æg fra laks og ørred. Undersø­gelser har vist, at succesfuld klækning kræver en iltkoncen­tration på 6-7 mg/I (Larsen &

2 Max vandføring

~ O~------,-------~-----r------,-----~

dee jan feb mar apr maj

Gudenåen ved Hammer Mølle: Iltkoncentrationen i vandfasen og i gruskemer (n=2).

Vandfasen: ~

10 cm dybde: --e-20 cm dybde: ___

de proces. Faldet i iltkoncentrationen

var ofte sammenfaldende med kraftig vandføring - figur 2. Denne sammenhæng mellem vandføring og iltkoncentration er ikke uventet, idet sediment­transporten forventes at være størst ved kraftig vandføring især om vinteren. Sedimentet kommer primært fra udyrkede marker, hvor snesmeltning og nedbør kan forårsage en be­tydelig erosion med efterføl­gende udvaskning af sed iment til vandløbene.

Effektivt sandfang Denne undersøgelse viste, at det ikke er strømhastigheden, der er afgørende for, om gyde­bankerne sander til, men der­imod mængden af sediment, der bliver transporteret i vand­løbet. Hammer Mølle var den eneste lokalitet med sandfang, og derfor er der i det følgende fokuseret på, om netop denne station var forskellig fra de øv-

Henriksen 1988). I denne undersøgelse faldt

iltkoncentrationen i gydegruset under hele inkubationsperio­den af æggene på grund af ophobning af sediment i gyde­gruset. Dette sammenfald er yderst uheldigt, da ægget har det største iltbehov omkring klækningstidspunktet.

Ægmateriale Ægstrengene blev nøje analy­seret efter optagning af tilhø­rende gruskerne. Dybden hvor­til der blev registreret ægover­leveise blev sammenholdt med mængden af indlejret sedi­ment i gruskernen. Der var ikke statistisk sammenhæng mellem disse to parametre, hvilket formentlig skyldes flere ting; blandt andet kan æg ud­sat for høj sedimentaflejring overleve, hvis blot vandstrøm­men omkring æggene er høj nok til sikre æggets basale ilt­behov. På de to mindste vand­løbslokaliteter, Hammer Mølle

og Hansted Å, var den gen­nemsnitlige overlevelsesdybde for udlagte øjenæg statistik højere end de øvrige - figur 4.

Lokaliteten Hammer Mølle havde tillige højere overlevelse for udlagte ørredgrønæg som nåede til øjenægsstadiet i Vibertboksene. For udlagte lakseæg havde Hammer Mølle en højere ægoverlevelse for grønæg som nåede til klæk­ning.

Kraftig strøm er skadelIg I projekteringer af nye gyde­banker har man hidtil tilstræbt en høj strømhastighed over gydebanken for at forhindre bundfældning af sediment. Høj strøm hastighed i vandløbet øger risikoen for, at æg kan bli­ve skyllet ud af gydebanken. I Vejle Å var der en gennemsnit­lig strømhastighed på 0,4 m/ sek. over gydebanken, og gen­tagne gange var der proble­mer med at holde opstillingen dækket med grus. Tilsvarende blev det observeret, at de na­turlige gydegravninger blev ud­jævnet med efterfølgende risi­ko for, at æggene skyllede væk. Den høje strømhastighed vil i øvrigt være særdeles ugunstig for den spæde yngel, som foretrækker en lavere strømhastighed (Bangsgaard 1996).

I afsnittet "yngelstadiet" vil dette forhold blive beskrevet nærmere. Dykning på lokalite­terne viste, at der konstant rul­lede bundmateriale indover gy­debankerne ved høje strøm-

25-

20-

c 15-f 3.

Q)

. ~ 'O Q) (JJ

~ 10-

'Ol D .~

<J2. 5-

hastigheder.

Yngelstadiet Om foråret klækker æggene, som voksne ørreder og laks har gydt om efteråret, men yngelen kommer først frem af gruset, når de har brugt deres blommesæk. I gruset ligger de beskyttet, hvorimod der oppe i vandet er mange farer, som lurer. Der er blandt andet rov­dyr og en kraftig strøm, der kan skylle dem væk. Efter fremkomsten er det der­for vigtig, at de finder passen­de territorier for at overleve. Da yngelen konkurrerer om terri­torier, er de aggressive overfor hinanden. De er aggressive, når de kan se hinanden. Derfor skal der være varierede forhold i vandløbene med mange skjulesteder, som ska­ber visuel isolering imellem yngelen. Så kan de have terri­torier tæt ved hinanden uden at se hinanden. Det er vigtig, at yngelen finder passende terri­torier med gode skjulesteder og meget føde, ellers vil de su lte og dø, og dermed fjernes grundlaget for fremtidige ør­redbestande i vandløb. Ved at kende yngels krav til deres le­vesteder kan forvaltningen af vandløb med gyde- og op­vækstområder for ørreder mål­rettes således, at man sørger for, at der også er passende levesteder for yngelen.

Metode Ørredyngels valg af levested blev undersøgt 2 gange; i juni og august 1994. Yngelens

Figur 3

+5.

+f4+ l.

Strømhastighed (m/s)

Strømhastighed korreleret med sedimentindlejring på 5 gydebanker. Hvert punkt repræsenterer en gennemsnitsværdi fra strømmålinger og sammenhørende mængde af aflejret sediment på cirka 16 gruskerner. Standard error af middelværdien er angivet.

MILJØ 3 VAND

Figur 4

Lokalitet

Overlevelsesdybde for ørredæg i gydebanken, Der er både vist resultater for grøn- og øjenæg,

præcise standplads eller leve­sted blev fundet ved direkte observationer med dykkerud­styr og ved elfiskning, Det er første gang dykning er brugt i fiskebiologiske undersøgelser i vand løb i Danmark, Metoden er præcis og brugt meget i ud­landet (Fausch 1993), Yngel­ens valg af levested blev sam­menlignet med de aktuelle for­hold (tilgængelighed) på gyde­bankerne, På yngelens fundne levesteder blev blandt andet. dybde, strømhastighed ved bund, afstand til bred og brug af grøde eller brink- eller bred­vegetation målt og vurderet.

Yderligere blev der udført be-standsberegninger af ørred­yngel i bred- og i midtzonerne for at se på betydningen af bredzonerne for ørredyngel. Bredzonen blev defineret som 0-0,5 meter fra bredderne og midtzonen var resten, Da der ikke naturligt fandtes ørred­yngel på gydebankerne, blev der til undersøgelsen udsat ørredyngel i apri l måned på alle undersøgelseslokaliteter, som blev fulgt over sommeren,

Resultater og diskussion Bredområdet; yngelen stod hovedsagelig langs bredderne

i juni, På gydebankerne ved Bolund i Gudenåen stod der mange flere ørredyngel langs bredderne end ude i vandløbet i juni. Der blev således fundet hele 194 yngel pr. 100 m2 ved den vestlige bred og kun 5 yngel pr. 100 m2 midt i vand­løbet (tabel 2), Over somme­ren bevægede mange yngel sig længere ud i vandløbet, men de fleste fisk stod dog stadig omkring bredderne,

Yngelens placering langs bredderne i juni og bevægel­sen ud i vandløbene over sommeren var et gennemgå­ende træk på alle lokaliteter (tabel 3), Bredzonerne har derfor stor betydning som opvækstområde for den spæ­de ørredyngel. Forholdene langs bredderne bør der foku­seres mere på, da det er yngelens opvækstområder, Bredarealet på kunstige gyde­banker er ofte begrænset, da gydebanker ofte bygges relative korte grundet omkost­ninger ved etablering, Det betyder, at der ofte kun er et yderst begrænset areal (bred­zone) til rådighed for yngel­opvækst. Det sænker gyde­bankernes produktion af ørredyngel til et absolut mini­mum til trods for en eventuelt

Udskylning af sand fra markeme medfører, at gydebankeme sander til.

MILJ0 4 VAND

b

stor ægoverlevelse, Yderligere er de fysiske forhold ofte ikke i orden langs bredderne op­strøms - og nedstrøms gyde­bankerne som følge af uddyb­ning og regulering, Det bety­der, at yngel, som eventuelt er migreret op- eller nedstrøms gydebankerne, ikke vil finde egnede opvækstområder der og vi l gå til grunde, Forholde­ne er ikke i orden,

Hvis antallet af overlevende yngel skal øges, er det nødvendigt at etablere egnede opvækstforhold langs brederne opstrøms- og ned­strøms kunstige gydebanker, så opvækstarealet øges, Det kan gøres ved at udlægge "håndsten" langs bredderne til at skabe visuel isolering imel­lem yngelen, så de kan have territorier tæt ved hinanden

Således var der ikke signifikant forskel mellem yngelens valgte dybde og de tilgængelige dyb­der på gydebanken i august (P>0,05), 1 august var gen­nemsnitsdybden valgt af ørred­yngel steget til 56,7 cm i Vejle Å, hvi lket var en signifikant større gennemsnitsdybde end i juni (P<0,001, se boks 2),

Strømhastigheden Strømhastigheden for ørred­yngel på gyde- og opvækst­områder er også vigtig, Spæd yngel svømmer ikke så godt og er ikke udholdende, Derfor valgte den spæde yngel ho­vedsagelig meget lave strøm­hastigheder, (figur 5 og tabel 3),

På blandt andet gydeban­kerne i Vejle Å var frekvensfor­delingen af de strømhastighe-

Vibert-boksene indeholder de befrugtede ørredæg og gydesubstrat.

uden at se hinanden, Tæthederne og antallet af yngel kan derved søges,

Dybder Yngelen var yderst selektive overfor små dybder i juni, se tabel 3, Gennemsnitsdybden valgt af yngel i blandt andet Vejle Å ved Tørskind lå på 31,5 cm i juni , De foretrak at stå på helt små dybder i forhold til de dybder, der fandtes (tilgænge­lige dybder), se figur 5, I Vejle Å brugte de kun 37% af de tilgængelige dybder. Der var således statistisk forskel imellem de dybder yngelen brugte og så de tilgængelige dybder på gydebankeme (P<0,001, se boks 2),

Således var gydebankerne i Vejle Å etableret med for store dybder, til at spæd yngel kan have mange levesteder der, I august havde yngelen bevæ­get sig ud på dybere vand, og nu stod de på næsten alle de tilgængelige dybder (figur 5),

der yngelen valgte statistisk la­vere end fordelingen af de strømhastigheder, der fandtes på gydebankeme, (P<0,001, se tabel 3 og figur 5), Således er gydebankerne i Vejle Å også etableret med for høje strøm­hastigheder for ørredyngel. Over sommeren forblev ynge­len på levesteder med lave strømhastigheder,

Skjul Grøde og bredvegetation har også en vigtig funktion for ør­redyngel. Næsten alle ørred­yngel stod ved grøde eller overhæng i både juni og au­gust. De brugte planterne som skjul eller til strømlæ, Det for­klarer, at ørredyngel er fu ndet ved lave strømhastigheder. I juni stod således hele 96% af de observerede yngel ved grø­de eller under udhængende bredvegetation på den under­søgte gydebanke i Gudenåen (figur 6), Fiskenes tilknytning til vegetationen var ens uanset

Tabel 2 Gudenåen Juni Naturlig gydebanke Yngel (0+)

Bredzone øst O-50 cm fra bred 148±18

Midtzone 5±6

Midtzone vest O-50 cm fra bred 194±20

Total areal 16±1

August Yngel (0+)

54±28

12±1

88±4

16±1

Boks 1 Boks 2 Statistisk behandling af data i yngelundersøgel­sen

Tæthed af ørredyngel med 95 % konfidensintervaller i juni og august i henholdsvis midt- og bredzoneme samt på hele arealet - beregnet antal pr. 100 m2.

Statistisk behandling af data i æg undersøgelsen I resultatbehandlingen er der brugt student t-test og ved multicomparison er der brugt Turkey-test som er den mest accepterede inden for denne analyseform. Turkey-testen blev kun anvendt, når kravene for normalfordeling og homogenitet var opfyldt. Vedrørende resultaterne i denne undersøgelse angav Turkey-testen hvilke lokaliteter, der var signifikant forskellige med hensyn til strøm hastighed, sedimentaflejring og ægoverlevelse.

De fysiske forhold på yngelens levesteder i juni og august blev sammenlignet med en two-samplet t-test. Sammenligning mellem yngelens valg af habitatkarakteristika og ./ hvad der fandtes på gydebankerne -tilgængelighed - bev testet med en kolmogorov-smirnov two-samplettest.

vandløbsstørrelse og lokalitet. Kun 4% af yngelen i Guden­åen stod ikke ved grøde eller overhæng.

Det er derfor vigtigt at bevare grøde og bredvege­tation i vandløb, hvis forholde­ne for ørredyngel skal være gode. Vandløbene bør plejes miljørigtig (miljøvenlig vedlige­holdelse). Ved miljøvenlig ved­ligeholdelse skal vandløbene bevares med en vis bredde, så der er plads til grøde i dem uden at forringe vandførings­evnen. Åmanden bør derfor skære grøde varierende i et netværk, så grødeøer bliver stående både ude i vandlø­bene og langs breddeme.

Derved undgår man, at bredområderne ikke groer til og med tiden bliver landfast. Det sker, hvis grøde kun skæres i strømrenden og alt grøde langs bredderne skånes (Madsen 1994). Så forsvinder levestederne for yngelen langs bredderne alligevel på trods af den miljørigtige pleje. Da ynge­len har fine levesteder ved brinkvegetation, bør åmanden også skåne det. Det har næsten ingen indflydelse på evnen til at føre vand væk.

Flere ørreder Ved miljøvenlig vedligeholdel­se bliver opvækstområderne perfekte for ørredyngel, da de hovedsagelig i denne undersø­gelse havde levesteder ved grøde eller ved bredvegetation i deres første levemåneder.

Det betyder, at der i vandløb med miljøvenlig vedligeholdel­se ofte er mange flere ørreder end i vandløb med hårdhænd­et vedligeholdelse (Madsen 1994).

Andre fordele, som man kan opnå ved miljøvenlig vedlige­holdelse er blandt andet, at bredvegetation som ikke skæ­res vil give skygge i vandløbe­ne og dermed sænke vand­temperaturen om sommeren til

gavn for fisk og smådyr. Yderligere vil en miljøvenlig

vedligeholdelse sænke sand­vandringen i vandløbene, så laksefiskenes gydebanker ikke sander til og ødelægges.

end i dag. Så bør man i stedet bruge andre metoder til at sænke sandaflejringen på som

Figur 5

for eksempel en mere ihærdig håndhævelse af reglerne om­kring de dyrkningsfrie bræm­mer langs med vandløbene. Sandaflejringen kan også sæn­kes ved at etablere sandfang opstrøms gydebanker.

Undersøgelsen viste videre,

Sammenfatning og konklusion. Undersøgelsen igennem æg­stadiet har således vist, at det primært er mængden af trans­porteret sediment, der er afgø­rende for om gydebanker til­sander og ikke strømhastighe­den. I øjeblikket fokuserer in­geniører og andre på en me­get høj strømhastighed for at reducere bundfældning af op­slemmet materiale. Det er i den forbindelse meget vigtigt at overveje ulemperne ved den høje strømhastighed. Flere undersøgelser har ligeledes vist, at mængden af transpor­teret materiale er mere afgø­rende for, om gydebanker san­der til, end en høj strømhastig­hed (Larsen & Henriksen 1988).

• Valg af levested i juni

il Tilgængelighed i juni D Valg af levested i august

!ililll Tilgængelighed i august

40

~30 .. ~20 at 10

o :7 o o ~ u;> ".

N V :o ;;; Dybde (cm)

50

40

~30 ~ 20 J:

10

~ ~ ~ ~ ~ N V <Cl (lO

Strømhastighed ved bund (cm/sek)

'" '"

'" '"

40

30

20

10

o

50

40

30

20

10

o ~ li? C>

~ ". § N v :o ;;; Dybde (cm)

~ ~ ~ ~ ~ Strømhastighed ved bund (cm/sek)

<> <>

Høje strømhastigheder hen over gydebanker medfører til­syneladende, at mængden af materiale, der ruller på bunden ind over gydebankerne øges og pakkes nede i gruset med dertil følgende kvælning af ør­redens æg. Således bør kun­stige gydebanker etableres med lavere strøm hastigheder

Vejle Å. Frekvensfordeling af dybder og strømhastigheder på ørredyngelens levesteder i forhold til hvad gydebanken har tilgængfelighed - i juni og august.

Tabel 3 Vandløb

Gudenå

Fysiske-parametre Gns. Dybde (cm) 32,7±2,4 Strøm bund (cm/s) 2 l ,8±3,4 Strøm overfl. (cm/s) 38,6±4,4 Afstand til brink (cm) 177+39, l

Juni (område) n (10-58) 93 (0-47,7) 91 (0-91,7) 90 (20-790) 94

Vejle A Dybde (cm) 3l,5±2,3 (9-81) 126 Strøm bund (cm/s) l4,4±2,3 (0-47 , 7) 116 Strøm overfl. (cm/s) 28,5±4,5 (0-95,1) l lO Afstand til brink (cm) 85,9±l2,7 (7-376) 126

HanstedA Dybde (cm) 2l,6±l,5 (8-35) 67 Strøm bund (cm/s) 25,4±4,0 (0-73, 1) 67 Strøm overfl. (ernis) 36,9±5,2 (0-88,4) 67 Afstand til brink 65,2±10,9 (0-250) 67

A~ust Gns. (område) 4 l ,9±2,4 (2 l -66) l8,2±2,8 (2,0-4,1) 43,4±6,0 (0-83,3) 297+54,7 (28-670)

56, 7±3, l (26-102) l7,7±2,0 (0-49,2) 5 l ,2±4,6 (5,4-98,5) l 50±l 7,3 (10-377)

32,0±l,6 (7-55) l 7,5±l,8 (0-76,5) 26,1±2,9 (0-91 , 7) 74,2±8,2 (10-213)

Statistik n t P 58 -5,23 <0,001 53 1,92 >0,057 54 1,31 >0, 194 58 -3,65 <0,001

111 - 13, l <0,001 102 2,03 <0,05 l lO -7,06 <0,001 111 6, 16 <0,001

150 -7,86 <0,001 152 4,09 <0,001 139 3,88 <0,001 150 -1,25 >0,2 13

Forhold på yngelens levesteder i juni og august. Gennemsnitsværdier med 95 % konfidensintervaller. Tallene i parantes er max-minværdier, og n er antal observationer.

MILJØ 5 VAND

at gydebanker virker optimalt, hvis der også er passende le­vesteder for ørredens yngel, når de kommer frem fra gru­set. Yngelens krav til de fysiske forhold var meget specifikke og er indenfor meget snævre rammer. Yngelen valgte leve­steder langs bredderne med ganske små strømhastigheder, små dybder og meget vegeta­tion i juni . At den spæde yngel stillede større specifikke krav til de fysiske forhold på deres levesteder i juni end i august, viser at månederne efter frem­komsten er kritiske for ørred­yngel. Det er nødvendigt, at yngelen hurtigt finder egnede levesteder i den kritiske perio­de efter fremkomst.

Det er kun fisk, der finder egnede levesteder, der vil overleve. En undersøgelse har blandt andet vist, at antallet af ørredyngel på en vandløbs­strækning var afhængig af arealet af de områder med små dybder. Tætheden af yngel faldt med stigende vanddybde (Kennedy & Strange 1982).

Gruskemer med porevandsrør til udtagning af vandprøver og nederst ses den nedru llede presenning.

Kan sænke udsætninger Således er det vigtigt at de blandt andet kan finde lav­vandede områder. Det er vig­tigt, at mange ørredyngel kan finde egnede levesteder og dermed overleve, da yngelen skal danne grundlaget for fremtidige ørredbestande i vandløbene. På længere sigt kan man sænke ørredudsæt­ningerne, hvis der er leveste­der for ørredyngelen. Fiskene kan derved klare sig selv.

Derfor bør kunstige gyde­banker etableres med forhold,

så spæd ørredyngel kan finde egnede levesteder. De fundne gennemsnitsværdier for ynge­lens valgte dybder, strøm has­tigheder og så videre bør såle­des indarbejdes i retningslinjer til eventuelt nye restaurering­stiltag, så man derved sørger for, at der er levesteder for ørredyngel.

Li tteraturliste Bangsgaard, L. 1995.

Habitatvalg hos ørredyngel (Salmo trutta L.) på kunstige og naturlige gydebanker. Specialerapport, Odense Universitet.

Fausch, K. D. 1993. Experimental analysis of microhabitat selection by juvenile steelhead

Figur 6 Ingen grøde eller overhæng

.juni

D august

Kun overhæng

Kun grøde

Både grøde og overhæng

o

(oncorhynchus mykiss) and coho salmon (O. kisutch) in a British Columbia stream. Can. J . Fish. Aquat. Sci. 50: 1198-1207.

Kennedy, G. J. A. & C. D. Strange. 1982. The distribution of salmonids in upland streams in relation to depth and gradient. J. Fish. Biol. 20: 579-591.

Larsen K. H. og P. W. Henriksen 1988. Sedimentations- og ilt­undersøgelser i kunstige gydebanker i Kalvemose å. Vand og miljø, 4: 150 - 160.

Madsen, B. L. 1994. Vandløbene - ti år med den nye vandløbslov. Miljøstyrelsen.

20 40 60

Miljønyt nr. 10. 216 sider.

Nielsen, J . 1994a. Lakse­fiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Amtsraport, Vejle Amt, Teknik og Miljø. 37 sider.

Nielsen, P. V. 1994b. Erosion ved fem vandløb i Vejle Amt 1994. Rapport udarbejdet af Hedeselskabet, Center for hydrobiologi til Vejle Amt. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø, 31 sider.

Vibert, R. 1977. Boites Vibert - Nouvelles precisions sur leur utilisation et leurs resultats. La pisciculture francaise no. 50, 13 annea, 2 trimestre. 24 - 32.

D

80 100 Frekvens af fisk (%)

Gudenå. 0rredyngelens brug af skju l i form af grøde eller overhæng i juni og august.

MILJØ 6 VAND

]

) l

Gydegravninger afslører meget Af Micheal Deacon

For mig startede optælling af gydegravninger efter diskussioner i foreningen om havørredbestandsstørrel­se i vores vandsystem, som er Kongeåen. Det er nu adskillige år siden, og hermed vil jeg gerne give mine erfaringer videre, da metoden er simpel og relativt nemt kan overføres til andre vandsystemer.

Udstyr Følgende udstyr skal som udgangspunkt anvendes:

Tommestok Til at måle slaghøllets størrelse med. Når du har fået noget erfaring, kan den undlades.

Polaroidbriller Er en stor hjælp især i større vandløb.

Vadestav Er nødvendig i større vandløb.

Waders Til større vandløb.

Kamera Til at forevige ulovligheder (opgravninger m.m. ) samt til billeder af andet interessant.

Optællingsskema Til data opsamling. Se Tabel 1.

Kort I målestok 1 :25.000. Fotoko-pier kan muligvis fås ved henvendelse til dit amt eller kommune.

Fremgangsmåde Før man starter, er det natur-ligvis vigtigt, at man indhenter eller har lodsejerens tilladelse.

Tidspunktet skal være janu-ar eller februar. Vandstanden skal være lav, og det skal helst være solskin. Klart vejr med frost byder på optimale for-hold. Man skal helst være mi-nimum to personer og have en bil til rådighed. En person sæt-tes af, den anden kører bilen et passende stykke ned-

kan gøres ved en subjektiv ind­deling med en skala gående fra 1 til 5. På dit kort markerer du gydeområder med et tal eI­ler bogstav således, at du kan finde dem igen ved en anden lejlighed. Det er derfor godt at opdele vandløbet i stræknin­ger for eksempel mellem bro­erne.

Første gang du er ude ved vandløbet for at opmåle gyde­gruber, er det en god ide at have en person med, der har set eller registreret gydeban­ker før. De fleste gydebanker er dog ganske tydelige og der­for nemme at registrere. For­rest kommer slaghøllet (be­nævnes også legegruben) og bagved grusbunken, hvori æg­gene ligger. Du skal måle eller skønne slaghøllets størrelse i diameter. Høllets størrelse er afhængigt af fiskens størrelse.

Oplysningernes anvendelses­muligheder Det må normalt antages, at de små slaghøller på 30 til 45 cm sandsynligvis er skabt af bæk­ørreder, mens høller fra 45 cm og opefter stammer fra havør­reder. I nogle vandløb kan de større høller dog også stamme fra laks.

Da det kun er hunhavørred­erne, der graver, er antallet af gydegravninger, som optælles

et udemærket udtryk for, hvor mange hunner, der har været på leg, idet det antages, at der er et høl for hver hun. I en havørredbestand beregnes han/hun-forholdet normalt til 30/70. Dette forhold kan na­turligvis variere fra vandløb til vandløb. Det bedste er natur­ligvis, hvis forholdet kan skaf­fes for hvert enkelt vandløb, for eksempel fra elfiskeri. Når dette forhold kendes, er det nemt at regne sig frem til antallet af hunner og hanner i vandløbet. For at få et estimat over det totale antal gydehav­ørreder som er vandret op i vandløbet, skal antallet af Iyst­fiskerfanget fisk samt fisk fan­get til avl selvfølgelig medreg­nes.

Man kan således følge be­standens størrelse år for år i hele vandsystemet eller i ud­valgte vandløb. Man kan se, hvor havørrederne har valgt at gyde år for år. Dette mønster kan variere alt efter vandstan­den. Det kan også afsløres, om havørrederne kan passerer opstæmninger og i hvilket an­tal, de passerer. Det kan ses, om menneskeskabte passage­muligheder fungerer optimalt.

Hvis man vil se, om gydnin­gen har båret frugt, kan man kontakte amtet og bede dem om at elfiske i vandløbet om­kring gydegruberne om foråret

omkring maj måned . Gydearealet kan ses i for­

holdet til gydefisk. Findes der uudnyttede are­

aler, eller er alt gennemrodet? Findes der mangel på gyde­

områder i nogle tilløb eller i dele af hovedløbet?

For at undgå den mulige fejlkilde der ligger i at regi­strere gydegruber fra foregå­ende sæsoner, skal man være opmærksom på, at de nye gydegruber fremtræder som lyse områder på vandløbets bund, idet det vendte grus endnu ikke er belagt med al­ger.

En anden mulig fejlkilde er, at fisken kan have lavet en "prøveslagning", som aldrig er fuldendt. Problemer kan også opstå i områder med intensive gydninger, hvor det er svært at skelne de enkelte gydegruber.

Metoden som, den er be­skrevet, er ganske enkel og lige til at gå til uden indkøb af dyrt udstyr, metoden kræver ikke besværlige tilladelser og sidst men ikke mindst er det ganske spændende at udføre optællingerne.

Hvem der talte de første gydegravninger, er der ingen der ved, men jeg håber flere vil benytte sig af den enkle me­tode og drage nytte af deres oplevelser.

D

strøms. Mens den første per- Tabel 1 Et eksempel på hvordan et skema til noter kan udformes. son går nedstrøms til bilen, går person to nedstrøms til et aftalt sted, hvor han samles op af den første person og så vi-dere.

Journalførerjøvrige personer: Dato: Vandløb:

Undervejs noteres eventuelle gydegravninger i skemaet. Desuden er det optimale at

Strækning Små Mellem Store Gydeareal i m2

30-45 cm 45-75 cm > 75 cm samt bemærkninger

gydeområdernes areal i m2

noteres sammen med områ-dets egnethed. Sidstnævnte

MILJØ 7 VAND

Etablering af gydepladser for laksefisk Af Niels Peter Arildskov

I løbet af de sidste 150 år er de danske vandløb, som op­rindelig var skovvandløb, ble­vet udsat for menneskelig på­virkning i et tidligere uset om­fang. Idag er omkring 98% af vore vandløb regulerede i stør­re eller mindre grad. Flere af disse reguleringsprojekter, der i næsten alle tilfælde har haft til formål at tilvejebringe øgede dyrkningsarealer for landbrug­et, har påvirket de berørte øko­systemer i en sådan grad, at dyrearter har været tæt på at uddø. Et for tiden meget aktu­elt eksempel er Skjernålaksen, der gik voldsomt tilbage efter den store regulering af Skjern­åens nedre løb i tredserne. Den meget omtalte og pris­værdige redningsaktion ser nu heldigvis ud til at være en suc­ces.

Sådan er det ulykkeligvis ik­ke gået alle steder. Mange vandløb har for altid mistet deres oprindelige og unikke stamme af optrækkende laks eller ørreder, og ved de reste­rende vandløb er det nødven­digt at foretage "kunstigt ånde­dræt". Hermed menes, at der opfiskes gydemodne havørre­der ved vintertide, hvorefter der foretages kunstig gydning i klækkerier og dambrug.

Da de danske vandløb som følge af de føromtalte regule­ringer lider under en udtalt mangel på egnede gydeplads­er, er sådanne tiltag nødvendi­ge. Min personlige mening er dog, at det i det lange løb er en utilfredsstillende lappeløs­ning og desuden et indgreb i naturens orden. Det vil derfor være ønskværdigt at få gen­etableret forgangne tiders gy­depladser. De fleste kommu­ner er idag positivt indstillede overfor slige tiltag. Samme kommuner lider imidlertid som oftest under vanskelige likvidi-

MILJØ 8 VAND

tetsproblemer, og det er utvivl­somt grunden til, at der ikke foretages flere restaureringstil­tag, end tilfældet er.

Det er derfor yderst vigtigt, at de alt for få projekter, som føres ud i livet, bliver vellykke­de. Jeg har i tidens løb set adskillige eksempler på, hvor­dan gydestryg ikke skal se ud. Før man går igang med an­læggelsen, er det derfor sær­deles fornuftigt at foretage et grundigt forarbejde, dels for at udvælge de bedst egnede lo­kaliteter og dels for at opnå den mest hensigtsmæssige udformning af gydebankerne. Den bedste forståelse for hvil­ke krav, der må stilles til en god gydelokalitet, opnås ved at betragte forløbet af ørred­ens gydning. Der fokuseres i det følgende specielt på havør­reden, der jo er langt mere al­mindelig i de danske vandløb end laksen og søørreden.

Havørredens gydning Havørreden trækker ofte alle­rede tidligt på sommeren op i vandløbene for at finde et skjulested i umiddelbar nær­hed af en velegnet gydeplads. Når gydeperioden nærmer sig, omstilles ørredens ædeinstinkt til gydeinstinkt, og den holder op med at indtage føde. Fedt­depoterne omdannes herefter til oplagsnæring for æggene. En kønsmoden ørred kan have op til 10.000 æg. Når hunnen har nået dette stadium, er hun klar til at gyde æggene. Tids­punktet er nu i reglen novem­ber, og gydningen, der kan va­re helt frem til januar, begyn­der.

Gydningen starter med, at hunnen finder et passende sted på gydepladsen. Her be­gynder hun at grave i bundma­terialet ved at pumpe med ha­len. Derved graves der en le-

gegrube i gydebanken, og samtidig sorteres bundmateri­alet, således at sand og even­tuelt slam frigøres og føres bort med strømmen. På bun­den af gruben, der nu er dæk­ket af grus og sten, gyder hun­nen herefter en portion æg, som med det samme bliver befrugtet af en ventende han­ørred. Befrugtningen er meget effektiv. Dette skyldes, at æg­gene er tungere end vand og derfor synker til bunds, mens sæden har ca. samme densi­tet som vand og derfor cirku­lerer rundt i gydegruben, hvor­ved der sikres en optimal be­frugtning. Hunnen dækker selv æggene med det opgravede materiale, hvorved der opstår en grusbunke af en højde på 25 - 50 cm afhængig af ørred­ens størrelse. Efter denne gyd­ning hviler hunørreden ud for derefter at lave en ny gyde­grube umiddelbart foran den første. Således fortsætter hun, til hun efter 1 - 2 uger er tom for æg.

Hydraulisk virker ørredens bygningsværk således, at den hævning af bunden, som gy­dehoben forårsager, medfører opstuvning foran hoben og sænkning bagved. Den herved opståede trykniveauforskel for­årsager en vandstrøm gennem grusbunken, der dels tilfører ilt til æggene og dels fjerner af­faldsstoffer fra æg/yngel.

Klækningen af æggene er meget afhængig af temperatu­ren i vandet. Æggene klækkes efter ca. 375 graddage, hvilket vil sige efter ca. 37,5 dage i 1Q°C varmt vand, men først ef­ter ca. 125 dage ved 3°C. Der­imod vil der ikke ske en klæk­ning af æggene, hvis tempera­turen er tæt på O°C eller over 13°C. I danske vandløb finder klækningen normalt sted sidst i februar. Førhen var man af den opfattelse, at kun en brøk­del af æggene overlevede. I dag ved man dog, at ca. 90% af æggene klækkes - naturlig­vis under den forudsætning at de rette forhold er til stede. Den store dødelighed, der er blandt ørredungerne, ligger derfor senere i deres livsforløb.

Ved klækningen fremkom­mer ørreden som blomme­sækyngel, der er karakterise­ret ved, at ynglen har en "mad­pose" på maven. Når blomme­sækken er opbrugt, kommer ynglen op gennem gydegruset

for at finde nyt føde. Ørred­ungen er nu ca. 3 cm lang.

Krav til gydevandløbet For at frembyde gydemulighe­der for ørreder, skal et vandløb kunne opfylde følgende be­tingelser:

a) Vandløbet må ikke være stærkt organisk belastet for­stået på den måde, at iltindhol­det skal være tilstrækkelig stort, til at ørreden kan trives der. I praksis vil dette sige sa­probieklasse II - III (kritisk foru­renet) eller bedre. På ganske korte strækninger kan sapro­bieklasse III (stærkt forurenet) dog tillades.

b) Der skal findes skjul (høller, overhængende brinker, grøde eller bredvegetation. Dette er en meget vigtig begrænsende faktor, hvilket vil sige, at op­gangen i stærkt regulerede og oprensede vandløb vil være minimal.

c) Der må naturligvis heller ikke være spærringer som f.eks opstemninger og styrt, der hindrer fiskenes passage undervejs til gydepladserne.

d) Endelig skal der - ikke overraskende - findes veleg­nede gydepladser i vandløbet. Kravene til disse lokaliteter er betydeligt større end til vand­løbet som sådan.

Krav til gydepladsen For at resultatet af ørredens gydning skal blive tilfredsstil­lende, skal følgende betingel­ser være opfyldt på gydeplad­sen :

a) Bundmaterialet skal inde­holde grus i tilpas stor mæng­de. Der må godt være sand i gruset, da dette bortskylles, når ørreden graver gydegru­ben. Det er desuden en fordel , hvis der er enkelte større sten i materialet, hvilket forbedrer vandgennemstrømningen.

b) Vanddybden må ikke være for stor, optimalt 10 - 30 cm alt efter ørredens størrelse, da den tidligere beskrevne tryk­ændring over gydehoben ei­lers bliver utilstrækkelig.

c) Vandhastigheden skal være tilstrækkelig til at friholde gy-

dehoben for aflejringer af se­diment, slam eller okker, der forhindrer ilttilførsel til ægge­ne. Den optimale vand hastig­hed er mellem 0,3 og 0,7 m/s.

d) I forbindelse med ovenstå­ende skal vandets indhold af såvel totaljern som organisk stof være lille. Specielt sidst­nævnte, da slam udover at til­stoppe porerne forbruger ilten i vandet, og desuden giver slam, der trænger ind mellem æggene, anledning til skim­melsvamp.

Hvad angår mere specifikke vandkemiske parametre, fin­des vejledende grænseværdier angivet af miljøstyrelsen. Disse er imidlertid meget omfatten­de, og kontrol vil kræve en dybtgående vandkemisk ana­lyse, der er både dyr og tids­krævende. Er vandet kun svagt organisk forurenet (saprobie­klasse II eller bedre), og er der ingen kemisk forurening (hvil­ket heldigvis i reglen er tilfæl­det), vil kritiske parametre nor­malt være indholdet af jern samt pH. Geertz-Hansen et al. (1984) angiver, at jern(II)-kon­centrationen i gydevand ikke bør overstige 0,5 mg/I. Indhold af opløst, uorganisk aluminium koblet med lav pH kan endvi­dere være problematisk (Geertz-Hansen et al., 1984). Det vil imidlertid normalt for­holde sig således, at høje kon­centrationer af jern(lI) og alu­minium samt lav pH "følges ad". Det kan derfor ikke anbe­fales at anlægge gydebanker i vandløb med pH mindre end 6. En sidste væsentlig parame­ter er vandløbets behov for gy­depladser. En håndregel er her, at et vandløb giver tilfreds­stillende gydemuligheder for laksefisk, når 2 - 5 % af bund­arealet udgøres af egnede gy­depladser (Kern-Hansen, 1983).

Opbygning af kunstIge gydebanker Undersøgelser har vist, at det hydraulisk og sedimentdyna­misk er mest hensigtsmæssigt at udlægge gydegruset som grustæpper i hele tværsnittets bredde (Græsbøl et al., 1988). Erosion af kanterne undgås ved dels at udlægge gruset uden sidehældning og dels at sikre brinkerne med større sten. Af hensyn til stabiliteten

foreslås det, at hver gydeban­ke påbegyndes og afsluttes med 1 m brede tværbånd af håndsten (6 - 12 cm). Herved opnås desuden den fordel, at det opstrøms liggende bånd letter vandudskiftningen i gy­degruset på grund af den store korndiameter.

Grustæppet bør udlægges i en tykkelse på mindst 20 cm (Græsbøl et al., 1988). Tabel 1 viser en grussammensætning, der har vist sig gydeegnet

Tabel 1 Kornstørrelse

[mm]

<2

2-4

4-8

8 - 16

16 - 32

32 - 64

(Christensen, 1988). For at minimere stuvningen

opstrøms gydebankerne ned­graves grustæpperne, så overfladen er i niveau med den eksisterende bund. Det kan foreslås at udlægge gydeban­kerne med en længde på ca. 10 m og en indbyrdes afstand på mindst 10 m. Eventuel blød­bund må enten bortgraves ei­ler stabiliseres inden anlæggel­se.

U dvælgelse af egnede strækmnger Er de tidligere omtalte vandke­miske krav overholdt, er de mest egnede strækninger sim­pelthen de, der har det største fald. Med "fald" menes hydrau­lisk set hældningen på vand­spejlet, men i praksis anven­des i reglen bundhældningen som tilnærmelse. Der findes

Figur 1

ofte opmålte bundkoter i regu­lativer for det aktuelle vandløb. Er dette ikke tilfældet, kan strækningerne udvælges ved en rent visuel vurdering.

Estimering af vandføringer Som udgangspunkt for den hydrauliske dimensionering af gydebankerne er det nødven­digt at have kendskab til mini­mums-, middel- og maksi­mumsvandføringer, i det føl-

Indhold i gydegrus

[%]

<2

5

35

55

>3

gende benævnt Qmin. Qmid og Qmax på de udvalgte stræknin­ger. Det er her anbefalelses­værdigt at foretage synkron­målinger, hvor der fastlægges forskellige vandføringer i det aktuelle vandløbssystem ved en bestemt afstrømningssitu­ation (d.v.s. alle målinger skal såvidt muligt foretages samme dag). Udover synkronmålinger skal der foreligge målinger af vandføringer på forskellige tidspunkter over en årrække for en af de stationer, hvor der foretages synkronmålinger. I de fleste større vandløbssyste­mer foretages der sådanne målinger, der publiceres gen­nem Hedeselskabet. Findes afstrømningsmålinger for det givne vandløbssystem ikke, må målinger fra en vandfø­ringsstation i et lignende, nær­liggende vandløbssystem an-

Vandspejl

vendes. Qmin. Qmid og Qmax beregnes

udfra de foreliggende afstrøm­ningsmålinger. Det kan f.eks vælges at anvende middelvær­dier af disse parametre for pe­rioden oktober til februar over en årrække, der i så fald vil overskrides hhv. underskrides ca. hvert andet år. Resultatet af synkronmålingen ved den aktuelle vandføringsstation, Qsyn, sammenlignes nu med de beregnede Qmin, Qmid og Qmax.

Estimater for minimums-, middel- og maksimumsvand­føringer for alle stationer, hvor der er foretaget synkron­målinger, i det følgende benævnt Q'min, Q'mid og Q'max kan nu beregnes.

F.eks beregnes Q'min af:

Q'min-Qmin

• Q'syn Qsyn

Hvor:

Q'min er den estimerede minimumsvandføring for en vilkårlig station i vandløbs­systemet, hvor der er foretaget synkronmåling.

Qmin er minimumsvand­føringen for en vandførings­station i vandløbssystemet, beregnet som gennemsnit af målinger over en årrække.

Q'syn er vandføringen bestemt ved en vilkårlig station i vandløbssystemet.

Qsyn er vandføringen bestemt ved synkronmåling ved vandføringsstationen.

Tilsvarende beregnes Q'mid og Q'max. De beregnede esti­mater forudsætter, at afstrøm­ningsmønsteret ved forskellige stationer i vandløbssystemet ikke ændrer sig ved varierende vandføring.

Hydraulisk radius er for et vilkårligt tværsnit det gennemstrømmede areal, A, divideret med den beskyllede omkreds, P.

MILJØ 9 VAND

Dimensionering af tværsnit Som dimensioneringsgrundlag anvendes ofte den såkaldte Manningformel, der kan udtrykkes således:

Q2 Io -

A2• M2

• R4/3

Hvor:

I er energiliniegradienten, der tilnærmes ved bund­hældningen (Io) [dim. løs].

Q er vandføringen [m3/s]. A er vandløbets tværsnits­

areal [m2].

M er Manningtallet (et modstandstal) [M

l/3/S].

R er hydraulisk radius, der er defineret som arealet af det gennemstrømmede tværsnit divideret med den beskyllede omkreds [m] (se fig. 1).

Manningformlen er en em­pirisk formel, der ikke er videre nøjagtig, og i mange tilfælde vil den strengt taget slet ikke være gyldig. Det er imidlertid min personlige mening, at der ved en dimensionering som den her skitserede indgår så mange usikkerheder, at det ekstra beregningsarbejde, som er forbundet med anven­delse af den mere komplice­rede energiligning, ikke er berettiget. Skal det være rigtig fint, anvendes impulsligningen, der dog kun er praktisk anven­delig i komplicerede EDB-mo­deller (som f.eks MIKE11). Jeg kan tilføje, at Manningformlen i stor udstrækning anvendes af rådgivende ingeniørfirmaer i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer.

Uanset hvilken formel der anvendes, er nøgleordet kali­brering. Selv de mest kompli­cerede EDB-modeller skal ha­ve oplysninger om modstands­tai for at kunne regne overho­vedet. Ved anvendelse af Man­ningformlen kan Manningtallet som et skøn sættes til 25 m l /3

Is. Det er dog langt bedre at beregne Manningtal udfra målinger på et eksisterende gydestryg af tilsvarende opbygning, hvis et sådant da findes. Udover vandføringsmå­ling skal også tværsnittet være opmålt, og bundhældningen på det aktuelle gydestryg skal være nivelleret. Er disse størrel­ser kendte, kan M isoleres og beregnes af (2). Det må under-

MILJØ 10 VAND

streges, at målingeme skal fo­regå i vinterperioden, da grø­devækst har stor indvirkning på Manningtallet.

Når Manningtallet er fast­lagt, kan relationen mellem bundhældning, Io, og bund­bredde, B [m], fastlægges. Som dimensionsgivende vand­føring anvendes tidligere nævnte Q'mid [m3/s ]. Anlæg­ges gydestrygene som fore­slået med et tilnærmelsesvis rektangulært tværsnit, og be­tegnes den ønskede vanddyb­de y [m], kan (2) omskrives til:

Q2

By ) 4/3 B + 2y

14 T 1 100 lis

12 t I

'ii 10 200 lis

= 'E Å 8 Cl .5 I: 'C

6 'I .z; 'C I: := al 4

2

O O 2 4

mille (= 0,01), er den samlede hældning på gydestryget 10 m . 0,01 = 0,1 m. I dette tilfæl­de vil hele gydestryget altså være mere eller mindre stuv­ningspåvirket. Sænkning fore­kommer tilsvarende, hvis vand­dybden opstrøms eller ned­strøms stryget er for lav. Hvis den tilsigtede vanddybde og -hastighed på gydestrygene skal opnås, skal vanddybden på både øverste og nederste del af mellemstrækningerne derfor være nogenlunde den samme som på selve stryget. Er dette ikke tilfældet, må tværsnittene udvides/indsnæv­res. Det skal dog bemærkes,

Figur 2

6 8 10

Bredde [ml

12

de er den kritiske kornstør­relse [m].

D er middeldybden, der for et rektangulært tværsnit er lig dybden, y [m].

Io er bundhældningen [dim. løs].

s er sedimentets relative densitet, der for kvartskorn er lig 2,65.

8 e er Shields parameter,

der, under forudsætning af turbulent strømning, hvilket næsten altid er tilfældet i vandløb, er lig 0,06.

Det kan vælges at anvende Q'min som dimensionsgivende vandføring. Dette indebærer,

Manningtal : 25 ml/3 / s Vanddybde: 0,2 m Vandhastighed : 0,3 - 0,7 m/s

14 16 18

Bundhældning som funktion af bundbredde ved forskellige vandføringer, der bevirker vandhastigheder mellem 0,3 og 0,7 m/s. Vanddybden , y, er 0,2 m og Manningtallet, M, er 25 mlj3/s .

Vand hastigheden på stryget kan beregnes af kontinuitets­ligningen:

v- Q'mid

By

Hvor V er vandhastigheden [m/s].

Det kan f.eks vælges at plot­te Io som funktion af B ved en fastlagt vanddybde og forskel­lige vandføringer, idet kun rela­tioner, der giver vandhastighe­der mellem 0,3 og 0,7 m/s, medtages. Et eksempel på et sådant plot ses på fig. 2.

Stuvning og sænkning Opstuvning forekommer, hvis f.eks vanddybden på den ned­strøms strækning er 0,3 m mod 0,2 m på gydestryget. Er gydestryget 10 m langt med en bundhældning på 10 pro-

at tværsnitsændringer skal foretages med så "bløde" over­gange som muligt. Bratte æn­dringer giver store energitab, som Manningformlen ikke ta­ger højde for. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at der ikke er væsentlig forskel på bund­hældningen for gydestryg og mellemstrækninger.

Sedimentaflejring For at vurdere risikoen for sedi­mentaflejring fastlægges den kritiske sedimentkornstørrelse, de' d.v.s. den kornstørrelse, hvor der netop er ligevægt mellem stabiliserende og de­stabiliserende kræfter. de be­stemmes af Shields formel, der kan udtrykkes ved:

d -e

Hvor:

at sedimentkorn mindre end de

stort set altid vil bortskylles i gydeperioden. D = y bestem­mes herefter af (3). Er dc min­dre end 0,002 m (= 2 mm), d .v.s. vi befinder os i sandfrak­tionen, bør bundbredden på det valgte tværsnit formind­skes, hvorved dybden og her­med de bliver større. Det må bemærkes, at ovenstående beregning forudsætter, at sedi­mentkornet er frit beliggende på en plan flade. Vellejret sand vil derfor ikke nødvendigvis bortskylles. Dette er imidlertid ligegyldigt, da sandet fjernes, når ørreden graver gydegru­ben. Er der væsentlige pro­blemer med udvaskning af se­diment fra omkringliggende marker (f.eks når den 2 m dyrkningsfri bræmme ikke overholdes), kan der tilføres så store mængder sediment, at

en stor del når at blive lejret og således ikke borttransporte­res. I sådanne tilfælde er et sandfang, der ganske simpelt er en væsentlig udvidelse af tværsnittet i såvel højde som bredde, en god løsning.

Stabilitet Ved beregning på stabilitet an­vendes igen Shields formel (S). En vellejret gydebanke anses normalt for at være stabil, når de < dso' (Christensen, 1988). dso for den anbefalede grus­blanding er 19,2 mm.

For at begrænse vanddyb­den ved store vandføringer er det hensigtsmæssigt at anlæg­ge gydestrygene i et dobbelt­profil. Det nedre profil anlæg­ges med et tilnærmelsesvis rektangulært tværsnit med en højde på ca. 0,1 - 0,3 m. Dette kan f.eks dimensioneres, så det er fuldtløbende ved mid­delvandføringen i gydeperio­den Q'mid. Ved større vandfø­ringer inddrages det øvre pro­fil . Det øvre profil kan dimen­sioneres med en samlet bund­bredde på S x bundbredden af det nedre profil. Anlægges brinkerne i det øvre profil som skråninger med anlæg 1

Figur 4: Gydestryg med små indlagte styrt, der giver både for lav strømhastighed og sedimentationsproblemer (Stensbæk syd for Sindal, efteråret 1992).

(d.v.s. vinklen mellem skrånin­gen og lodret er 4S0), fås et tværsnit som vist på fig. 3.

Ved anvendelse af et sådant dobbeltprofil vil den dimensi­onsgivende situation være et fuldtløbende nedre profil, da middeldybden formindskes, når hele profilet er i brug (bortset fra ved ekstremt høje vandføringer, en kontrol kan evt. foretages ved indsætning af Q'max i (2)). (S) kan derfor anvendes direkte, idet højden af nedre profil indsættes som middeldybden, D. Er de nu større end 19,2 mm, kan højden af nedre profil nedsæt­teS/ bundbredden øges.

Det kan stærkt anbefales at foretage en årlig omlejring af

Figur 3

[QiJ St".rre sten

BIl Gydegrus

gruset og udbedring af even­tuelle skader. Vedligeholdelse bør udføres i maj/juni.

Nogle gode råd Undgå at indlægge små styrt på gydestrygene. Disse tager popu lært sagt energien af van­det, hvilket giver for lav strøm­hastighed og sedimentproble­mer på selve stryget. Et af­skrækkende eksempel ses på fig. 4. Er faldet over en given strækning for stort, kan der istedet indlægges små styrt på strækningerne mellem gy­destrygene.

På mellemstrækninger bør der derimod tilstræbes så me­gen variation som overhovedet muligt, da det er essentielt med skjul for de nyudklække­de ørreder. Udlægning af stør­re sten er en god ting, mens voldsom grødeskæring eller slån ing af brinker er en døds­synd. Der skal ligeledes være skju l for de gydende ørreder i overkommelig afstand (max

""'-. Evt. opfyldning /

'" _.____---J "-Ø Tværsnit af gydestryg anlagt i dobbeltprofil.

SO - 100 m) fra gydestryget. Udover okker kan f.eks

kiselalger bevirke sammen­kitning af gydegruset, og da for megen grødevækst i øvrigt er af det onde, er det meget anbefalelsesværdigt at fore­tage beplantning af bredderne, f.eks med Rødel.

Ved dimensionering bør man ikke slavisk tilstræbe en vanddybde på 0,2 m ved mid­delvandføring. Det forholder sig sådan, at små ørreders gy­dehob fungerer bedst ved en dybde på ca. 0,1 m, mens sto­re ørreders gydehob fungerer bedst ved ca. 0,3 m. I dimen­sioneringen bør derfor indgå en vurdering af størrelsen af de gydende ørreder.

Sluttelig vil jeg gøre op­mærksom på, at en dimensio­nering som den skitserede indeholder så mange usikker­hedsmomenter, at der kun op­nås fingerpeg om fornuftige størrelsesordener for de for­skellige parametre. Ved anlæg­gelse må man endelig ikke gå for "matematisk" til værks, men derimod prioritere variation langt højere end om vanddybden nu ifølge udregningerne bliver 0,2 eller 0,22 m.

Referencer Christensen, L. B. (1988). Undersøgelser af naturlige og kunstige gydepladserfor laksefisk. Hedeselskabets Forsknings­virksomhed, beretning nr. 39, 10S s.

Geertz-Hansen, P. et al . (1984). Fiskebiologiske okkerundersøgelser.

Rapport til Miljøstyrelsen. Danmarks Fiskeri- og Hav­undersøgelser, Ferskvands­fiskerilaboratoriet, 164 s.

Græsbøl, P. et al. (1988). Etablering af gydepladser i vandløb. Teknisk rapport nr. 22 .

Miljøstyrelsens Ferskvands­laboratorium, 7S s.

Kern-Hansen, U. et al. (1983). Vedligeholdelse og restaurering af vandløb. Miljøstyrelsens Ferskvands­laboratorium, 44 s.

NIELS PETER ARILDSKOV er civilingeniør med speciale i geologi og grundvandskemi fra Danmarks Tekniske Universitet. Har tidligere arbejdet med vandløbs­restaurering ved Aalborg Universitet.

MILJØ 11 VAND

Miljøbeskyttelsesloven Generelt

09:12:1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06:1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04:1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05:1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06:1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09:1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

1710.1994: Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04:1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11:1995: Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen.

13:12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­

somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre

25.04:1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31:10:1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug

(med seneste ændringer).

Vandløbslov

19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10:1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler

om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre

03.01:1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

Miljø- og vandpleje

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15:12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02:1995: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

05.09:1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

06.09:1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø

21.06.1992: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin-rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

30.06:1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Miljøstøtte

27.04:1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06:1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02.96: Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22:12.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10:1993: Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.071994: Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01:12.1994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

09:12.1993: Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08:12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22:12.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

06:11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01:1994: Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08:12.1995: Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01:1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .

er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Tryk: Trekantens Lyntryk I/S

Miljø- og vandpleje kan i begrænset oplag rekvireres fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat.

MILJØ 12 VAND