Miljø-og vandp/~je Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje (~

Nr. 17· Juni 1997

Fisk og fiskebestande i danske søer Af Jens Peter Muller

Baggrund Sportsfiskere er et engageret fol­

kefærd, og når det kommer til diskussioner om fi sk og fiskebe­

stande i vore søer, er der gerne lige så mange meninger, som

der er sportsfiskere. Myter om

søernes gedde- og sandartbe­stande trives fint, og historieme

om søernes store rovfisk er hel­digvis utallige.

Indenfor de seneste ti år er der

blandt andet i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanen sket

en systematisk undersøgelse af

fiskebestandenes størrelse og sammensætn ing i de fl est lidt

større danske søer. Undersøgel­

serne er i modsætning til tid lige­re fo retaget med et standardi­

seret underS-øgelsesprogram, det såkaldte normalprogram, som primært er baseret på et

systematisk fiskeri med biologi­

ske oversigtsgarn, som er 42 m lange og 1,5 m høje gællegarn

sammensat af 14 forskellige maskevidder - fra 6,25 mm til 75

mm. Den høje grad af standardi­

sering har gjort det muligt at

sammenligne resultaterne fra for­skellige søer, hvilket har medført

en markant forøg E3 lse i vores vi­

den om søernes fi skebestande. /' Da den øvrige del af overvåg­

ningssøernes økologi desuden

er blevet fulgt tæt, er viden om fiskenes samspil med søernes

øvrige dyre- og planteliv øget

væsentligt. Nærværende artikel er således

et forsøg på at delagtiggøre en

større kreds i den seneste viden

om fiskebestandene i vore s~er, både hvad angår samspil let fi­skene imellem og samspillet

mellem fisk og de øvrige orga­nismer. Mange af de konklusio­

ner, der er draget fra de mange

fiskeundersøgelser, har dog sta­dig karakter af hypoteser, da de

faktiske forhold kan være van­

skelige af fastslå bl.a. på grund af metodiske usikkerheder og

fejl , og der er stadigt et stort be­hov for yderl igere at få belyst fi­

skenes økologi i vore søer.

Artsrigdom Danske søer er relativt artsfatti­

ge hvad angår fisk. Der er regi­streret ca. 50 forskellige fi skear­

ter i vore søer, hvoraf en del er

fisk ti lknyttet vandløb eller brak­vand eller er arter, som kun lej­

lighedsvist findes i søerne på

grund af gydetræk. Artsindhold­et i de enkelte søer varierer fra 3 arter til 16-20 arter med et mid­

delartsindhold på 9-10 arter. Flest arter findes i de store, dy­

be søer placeret i forbindelse

med betydelige vandløb som for eksempel Mossø i Gudenå-sy­

stemet og Tystrup Sø i Suså­

systemet, mens de mest artsfat­t ige søer' ofte er isolerede søer,

som har været udsat for fiske­

død . Noget overraskende er de

uklare søer ofte mere artsrige end tilsvarende klarvandede sø­er, hvilket bl.a. skyldes de man­

ge repræsentanter for karpefi­skefamilien i den danske fiske­

fauna, som foret rækker nærings­

rige, lavvandede søer. Kun få arter optræder alminde­

ligvis i betydelige bestande. Rov­

fiskene er oftest hovedsageligt repræsenteret af gedde, sandart

eller aborre, og blandt fredfiske­

ne er det oftest skalle og/el ler

brasen som dominerer, men og­

så arter som karusse, rudskalle og suder kan lejlighedsvist op­

træde i betydel ige bestande.

Fiskebestandenes størrelse Søer kan inddeles efter flere ka­

rakteristika, men især søernes næringsniveau.og dybc;Jeforhold

har vist sig .at være bestemmen­de for plante- og d.yrelivet, her­

under ikke mindst for størrelsen og sammensætningen af søer­

nes fiskebestande. De seneste

10 års systematiske undersøgel­ser af fiskebestandene i vore sø­

er har således vist en god sam­menhæng mellem søernes dyb­

de- og næringsforhold og fiske­

bestandenes størrelse og karak­ter. Søernes næringstilstand be­

tegnes oftest gennem søvandets

Fangst pr. garn (gram)

sommergennemsnitlige indhold af næringssalte, hvoraf fosfor

som regel er det begrænsende

plantenæringsstof i søer. I de næringsbegrænsede søer, hvor

fosforkoncent rationen gennem sommeren er lav, er fiskebestan­

dens tæthed oftest lav, men ved

stigende næringsniveau øges fi­

skebestandens tæthed. Dette fremgår af figur 1, som viser fi­

sketætheden målt som den gen­nemsnitlige garnfangst i gram

pr. garn sammenholdt med det

sommergennemsnitlige fosfor­indhold i søvandet i en række

undersøgte danske søer.

Fiskebestandens tæthed øges således normalt op til en total­

fosforkoncentration på ca. 400

~ g/I, hvorefter biomassen gene­relt aftager, antageligt forårsaget

af de ekstreme vandkem iske for-

20,000 -,--------------,------,

o o D

15,000 o

o o o

00 o o

'C 10,000

~ 00'0

sog 'bo ,p o o Cb 8::>0 o

J<$ o o

o o o

5 ,000 }~8a o o

S o

o

<9

o 200 400 600 800 1,000 1,200 1,400

Total P (ug/I)

Figur 1. Den gennemsnitlige garnfangst i vægt i en række søer med forskellige sommergennemsnitlige totalfosforkoncentrationer.

MILJØ 1 VAND

Rovfisk i % af fiskebiomasse

100 o + Dominans af sandart O Dominans af aborre

• Dominans af gedde 80 o X Søer uden funktionelle rovfisk

o

60 o o

o

o 200 400 600 800

Total P (ug/I) 1,000 1,200

Figur 2. Rovfiskenes dominansforhold og andel af fiskebiomassen i søer med forskellige sommergennemsnitlige totalfosforkoncentrationer.

hold, som lejlighedsvist vil bevir­ke fiskedød eller rekrutterings­problemer i meget næringsrige søer. Ved omregning af garn­fangster til biomasse pr. ha efter erfaringstal har det vist sig, at fi­skebestandenes biomasse i næ­ringsrige danske søer typisk er i størrelsesordenen 500-1000 kg/ ha.

Fiskeb estanden es sannnensætning Samtidigt med at fiskebestand­enes tæthed øges ved stigende næringsniveau sker der væsent­lige ændringer i fiskebestandens sammensætning.

I de næringsbegrænsede søer, hvor vandet oftest er klart gen­nem sommeren, er rovfiskebe­standen som regel domineret af store aborrer, men i de rnere næringsrige søer falder rovfisk­enes betydning sarntid igt med at gedder eller sandarter erstat­ter aborren som væsentligste

Antal karpefisk pr. garn

rovfisk. Dette er illustreret i figur . 2, som viser rovfiskebestandens dorninansforhold og betydning i en række danske søer med for­skel ligt fosfori ndhold i søvandet.

Aborrerne er effektive rovfisk overfor årsyngel og etårsfisk, og kun få fisk overlever derfor de første leveår i de klarvandede søer. Den ringe overlevelse hos søens småfisk bevirker, at fredfi­skebestanden bliver forholdsvis fåtallig,hvilket skaber gode vækstforhold på grund af en ringe fødekonkurrenee. Efter de første leveår forårsager en god overlevelse og tilvækst, at man­ge af søens fredfisk når en bety­delig størrelse, og det karakteri, stiske billede af fredfiskebe­standene i klarvandede søer er en bestand bestående af for­holdsvis få, men store fisk.

Skalleri er godt tilpasset vi lkå­rene i den klarvandede sø, idet de i modsætning tiloe fleste af de øvrige fredfisk gyder tidligt

400 ,-------------------------------------~

• 300 o

O Dominans af skalle • Dominans af brasen

~ o

o 20 40 60 80 100 Aborre> 10 cm i % af fiskebiomasse

Figur 3. Fangsten af karpefisk pr. garn og fredfiskenes dominansforhold i søer, hvor bestanden af aborrer større end 10 cm udgør forskellige andele af fiskebiomassen.

J1ILJ0 2 VAND

på sæsonen og kønsmodnes hurtigt, hvi lket sikrer en ofte sta­bil rekruttering på trods af abor­rernes rov på årsynglen. Andre af vore almindelige karpefisk som brasen, karusse, suder og rudskalle gyder væsentligt sene­re og kønsrnodnes langsomme­re. Dette er uheldigt i søer med mange rovlevende aborrer, idet den spæde årsyngel hos disse arter ikke blot må konkurrere med den tidligere klækkede skalleyngel om føden, men sam­tidigt ædes de på grund af de­res ringe størrelse over sornme­ren i et betydeligt omfang af sø­ens rovlevende aborrer. Resultatet er derfor, at fredfiske­bestanden i de klarvandede sø­er som regel overvejende består af store skaller.

Disse forhold fremgår af figur 3, som" viser det gennemsnitlige antal karpefisk pr. garn med angivelse af den dominerende fredfisk og af figur 4, som viser skallernes middelvægt i garn­fangsten i søer med forskellige bestande af store aborrer.

Geddebestandene i de klar­vandede søer er antageligt ofte

Middelvægt af skaller i gram

i deres første par leveår, men opnår gedderne først den nød­vendige størrelse, har de et godt fødegrundlag i de mange store skaller, sorn ofte findes i klar­vandede søer. Resultatet er sorn regel en geddebestand bestå­ende af en del tynde smågedder og et begrænset antal meget store gedder.

Hovedparten af vore søer har været udsat for store mængder husspildevand og gødskn ing fra landbrugsområder i den seneste halvdel af vort århundrede. Den markante næringsberigelse af søvandet har medført store strukturelle ændringer i søernes biologi. Planteplanktonvæksten øges som følge af den større t il­gængelighed af plantenærings­stoffer og vandet bliver derfor uklart. Dyreplankton lever af planteplankton og den større føderessuree medfører en for­øgelse i dyreplanktonproduk­tionen til glæde for fisk, sorn le­ver af dyreplankton, hvilket især er de yngre årgange af fredfiske­ne.

Aborrerne, sorn tidligere kunne holde rnængden af småfisk ne-

200 ~--------------------------------

150

100

50

o 0-5 5-10 10-20 20-40 > 40

Figur 4. Middelvægten af skaller i garnene i søer, hvor bestanden afaborrer større end 10 cm udgør forskellige andele af fiskebio­massen. Aborre> 10 cm i % af fiskebiomasse

af forholdsvis begrænset stør­relse. Gedder er især i de unge år territoriehævdende, og de få byttefisk sammenholdt med det klare vand er antageligt rnedvir­kende til, at gedderne behøver et forholdsvist stort revir med gode muligheder for skjul i forrn af undervandsvegetation eller rørskov. Især i de forholdsvis store, dybe og klarvandede søer har gedderne tilsyneladende problemer rned at rekruttere sto­re årgange, idet de lavvandede, brednære vegetationsrige områ­der, som gedoen kræver under opvæksten, kun udgør en me­get begrænset del af vand mas- .

serne i disse søer. Byttefiskenes størrelse kan

ligeledes være et problem i de klarvandede søer, idet den over­vejende del af fredfiskene er for store for de opvoksende gedder

de, formår ikke længere at be­grænse antallet af småfisk, anta­geligt både som følge af store årgange af fredfisk og som følge af en begrænsning i jagtsue­eesen i det uklare vand. Dyreplanktonædende fisk fore­trækker de største former, og den forøgede rnængde srnåfisk medfører derfor, at de store daf­nier bliver erstattet af små for­mer. De fleste fredfisk foretræk­ker med alderen bunddyr som myggelarver, vandbænkebidere, snegle og lignende, og den til­tagende mængde større fredfisk bevirker derfor efterhånden en stor fødekonkurrenee om søens bunddyr.

Aborrer er afhængige af for­skellige fødeemner under'op­væksten. I det første leveår fore­trækker aborrer store dyreplank­tonformer. men senere er de af-

Gram Procent 400 ,------------------------------------, 100

o o Middelvægt af aborrer> 10 cm

• • Aborrer> 10 cm i % af fiskebiomasse

o 20 40 60 80 100 120 140

Gedder og sandart kg/ha

Figur 5. Fangsten af gedder pr. garn vist som en funktion af rørskovens andel af søarealet og A) søernes gennemsnitsdybde og B) det sommergennemsnitlige totalfosforindhold i søvandet. Numrneret øverst i hver kasse angiver antallet af søer som bidrager til middelværdien.

hængige af større fødeemner som vandbænkebidere, myg­gelarver og lignende, og først ved en størrelse på omkring 15 cm indgår småfisk i stigende grad i diæten. Efterhånden som mængden af store dafnier og bu nddyr aftager, får aborrerne i stigende grad problemer med at vokse op til en størrelse, hvor de kan leve af rov. Herved øges småfiskenes overlevelse, hvilket yderligere forværrer udviklingen.

Forholdene for gedderne æn­dres markant, idet den rigelige mængde.føde i form af småfisk giver gedderne gode vækstbe­tingelser, og i det uklare vand er gedderne formodentligt ikke i samme omfang begrænset af mængden af egnede skjul. I de lavvandede søer, hvor gedderne jager over hele søen, optræder gedderne efterhånden i tætte bestande. Dette er især tilfældet i de mindre søer, hvor rørsum­pen ofte udgør en væsentlig del af søarealet, da netop rørskoven giver gedderne ideelle opvækst­muligheder i det første leveår. Resultaterne fra fiskeundersøgel­serne har således vist, at gedde­bestandene er størst i lavvande­de, næringsrige søer, hvor rør­skoven udgør en ikke uvæsent­lig andel af søarealet (fig .5).

Da hovedparten af gedderne foretrækker byttefisk i størrelser. omkring 10-20 cm, forringes overlevelsen hos de større ek­semplarer af bl.a. skaller og aborrer markant, hvorimod ged­derne ikke i væsentligt omfang formår at regulere mængden af småfisk. I denne sammenhæng er en langsom opvækst fatal, og aborrerne, som lider under en hård fødekonkurrence under op­væksten, opnår under disse for-

hold sjældent en størrelse, hvor de kan leve af rov. Fiskeundersø­gelserne har således vist, at aborrerne i søer med betydelige bestande af gedder eller sand­arter som regel er små og at de sjældent udgør en væsentlig an­del af fiskebestanden i disse sø­er (fig.6). Hovedparten af de større skaller bliver ligeledes ædt inden de når størrelser over ca. 15 cm, hvorimod brasener på grund af en hurtig tilvækst og en høj kropsform hurtigt op­når en størrelse, hvor de i min­dre grad er udsat for geddernes rov.

I de dybere søer er det oftest sandarten som erstatter aborren som den vigtigste rovfisk, når søvandet bliver uklart. Sandar­ten er godt tilpasset et liv i de frie vand masser, og i modsæt­ning til aborren hæmmes sand­arten ikke af det uklare vand, hvor den tvært imod er en effek­tiv rovfisk. Ligesom gedder vok­ser sandarter hurtigt op til en størrelse, hvor de foretrækker byttefisk større end ca. 8-10 cm, men på grund af et snævert svælg har sandarter især proble­mer med at sluge de lidt større brasener. Resultatet af sandart­ens rover derfor ofte,. at brase­ner i udstrakt grad bliver den do­minerende fredfisk. . Efterhånden som vandet bliver

tiltagende uklart, udskygges undervandsvegetationen, som i de klarvandede søer har funge­ret som refugium for dyreplank­tonet. Planternes rodnet har des­uden stabiliseret sedimentet (sø­bunden), og uden undervands­planter øges resuspensionen (ophvirvlningen af bundslam) fra de lavvandede områder. De små aborrer er skaller overlegne i

konkurrencen om føden i vege­tationsrige områder, men på åbent vand er det omvendt. Undervandsplanternes forsvin­den giver derfor småaborrerne et yderligere handicap i deres opvækst.

Fosfor, som tidligere blev bun­det i vandplanter, frigøres nu til en yderligere vækst hos plante­planktonet, som i fravær af store dyreplanktonformer får mulig­hed for at opbygge store bio­masser. Da planteplanktonet ik­ke græsses effektivt, synker sto­re mængder døde alger ned på bunden, og med tiden ophobes store mængder fosfor i sedimen­tet.

Når planteplanktonet synker ned på bunden og henfalder, forbruges store mængder ilt, og iltforholdene over bunden kan derfor blive ringe over somme­ren især i søer med temperatur­springlag. Dette vil ofte medføre en frigivelse af fosfor fra sedi­mentet, som mister sin fosfor­bindingskapacitet ved lave ilt­spændinger. Denne interne be­lastning kan især i sommermå­nederne udgøre den væsentlig­ste tilførsel af fosfor.

De tiltagende mængder brase­ner i de belastede søer er med­virkende til at forstærke denne proces. De lidt større braseners foretrukne føde er bunddyr som dansemyggelarver og lignende, som de graver op af bunden med deres udskydelige mund. Store mundfulde af mudder bli-

I Lavt nærings indhold I Sparsom

rørskov i søvandet

. ~

I Ringe ' r Få alger sedimentation klart vand

'-1 Ringe intern

belastningt I t

Mange vandplanter

I Gode iltforhold i I bundvandet

I

ver således hvirvlet op i vandet, og er brasenbestanden stor, kan brasenernes roden op i bunden bringe betydelige mængder i resuspension.

Tilstandsskift Den ovenfor skitserede proces, som ofte benævnes eutrofiering, medfører således et tilstands­skift fra en klarvandet tilstand til en tilstand med uklart vand. Udviklingen forløber ikke grad­vist, men' sker snarere i et spring, hvilket skyldes, at der bå­de i den klarvandede sø og i den uklare sø er en række for­hold, som medvirker til at opret­holde den aktuelle tilstand.

Som illustreret i figur 7 vil en beskeden mængde plantenæ­ringsstoffer og tilstedeværelsen af effektivt græssende dyre­plankton begrænse plante­planktonvæksten i den klar­vandede sø. Det biologiske sy­stem i disse søer vil opretholde den klarvandede tilstand op til en vis belastning, idet rov­levende aborrer effektivt vil be­grænse mængden af dyreplank­tonædende fisk, og en udbredt undervandsvegefation vil stabili­sere sedimentet på de lavvande­de områder, skabe refugier for dyreplanktonet og give de små aborrer en konkurrencemæssig fordel under opvæksten. De få fredfisk vil bevirke en ringe føde­konkurrence, som vil formidle en hurtig opvækst af aborrer til en rovlevende størrelse.

. I Få store gedder I , H Store I Få, men store

dafnier fredfisk. Dominans af skaller

~t Mange rovaborrer -:1 Mange ~ I bunddyr

Figur 6. Den klarvandede sø. Middelvægten af aborrer større end 10 cm og aborrernes andel af fiskebiomassen i søer med forskellige tætheder gedder og sandarter.

I H_jH nærings indhold I Veludviklet I . Mange gedder

rørskov eJler sandater i søvandet

~ H

Mange Mange I Stor r--= alger 1 Små dafniar 1_ sedimentation uklart vand og hjuldyr småskaller

t og brasener.

.I~atydalig Intern I t L~ belastning

i Få vandplanter /' Få store

-:1 Få ~ aborrer

I Ringe iltforhold i I bundvandet

bunddyr

Figur 7. Den uklare sø. Væsentlige reguleringsforhold i den klarvandede sø. Betydelige grupper for opretholdelse af tilstanden er fremhævet på figuren.

I

MILJØ 3 VAND.

Fangst af gedde pr. garn Fangst af gedde pr. garn ~--------------,

en halv meter over sommeren. I 1992 iværksattes et omfattende fiskeri efter "skidtfisk", men på trods af opfiskningen af knap 14 tons i 1992-1993 var vandkvalite­ten vedvarende ringe. I foråret 1994 blev der fjernet yderligere ca. 5,5 tons hovedsageligt bra­sener, og sommeren 1994 kla­rede vandet op til en middelsigt­dybde på 1,6 m over sommeren. Siden er vandet yderligere klaret op til omkring 2 meters sigt. Fiskebestanden blev fulgt tæt under forløbet, og en ekstrem vækst- og konditionsforbedring hos søens fredfisk, og en nær­mest eksplosiv udvikling i abor­rebestanden viste samstemmen­de en markant nedgang i føde­konkurrencen ho:;; fiskebe­standen. I løbet af et par år skif­tede fiskebestanden således ka­rakter, sideløbende med at van­det klarede op, fra en fiskebe­stand typisk for en uklar sø til en fiskebestand typisk for en klar­vandet Sø med en dominerende bestand af aborrer og store skal­ler. Denne udvikling i fiskebe­standen understøtter således. hypoteserne om fiskebestand­enes regu lering gennem føde­konkurrence og prædation.

700

600

500

400

300

200

100

A 13

O-"'--=,...==----'r==--::::;==-.J 1.9 3.3 16.7

Gennemsnitsdybde (m)

17.4

600

500

400

300

200

100

O-"'--,~--,-~--,--/

80 190

Total-P (ugll) 1280

10

Figur 8. Væsentlige reguleringsforhold i den uklare sø. Betydelige grupper for opretholdelse af tilstanden er fremhævet på figuren.

Overskrides tærskelværdien for næringsstofbelastning i de klar­vandede søer skifter søerne ka­rakter: Vandet bliver uklart, vandplanterne forsvinder og ' fiskebestanden vil ændres fra en dorninans af store aborrer og skaller til en dominans af gedder eller sandarter og srnåskaller og brasener (fig.8). Dette skyldes primært, at dyreplanktonet ikke længere formår at kontrollere planteplanktonvæksten, som ac­celereres af den øgede mæng­de plantenæringsstof. Småfiske­ne fjerner således effektivt de store, effektivt græssende dyre­planktonformer, og efter opvæk­sten påfører fredfiskene de op­voksende aborrer en alvorlig fødekonkurrence om søens bunddyr. En langsom opvækst kombineret med en stor gedde­eiler sandartbestancj forhindrer således aborrerne i at nå en rov­levende størrelse. Gedder og sandarter, som favoriseres af den rigelige mængde af bytte­fisk, formår ikke at regulere mængden af småfisk, som i fra­vær af store aborrer rekrutteres i store mængder. Samtidigt bevir­ker rovfiskenes byttevalg, at bra­senerne opbygger en stor be­stand, hvilket forøger resuspen­sionen af bundmateriale og den interne belastning med fosfor.

Som Get fremgår af ovenstå­ende har gødskningen af vore søer således startet en række selvforstærkende processer, som har karakter af en ond cir­kel, og på trods af en reduktion i tilførslen af næringssalte er man­ge søer fastlåst i en ringe til­stand, hvor ikke mindst fiskebe­standens størrelse og sammen­sætning ofte er kraftigt medvir­kende til den ringe tilstand. Fiskenes rolle for søernes til­stand er antydet i figur 9, som viser den gennemsnitlige som­mersigtdybde i søer med forskel-

MILJØ 4 VAND

lige tætheder af skaller og brase­ner og med forskelligt fosforind­hold i søvandet. Som vist i figu­ren er vandet uklart i søer selv med lave fosforkoncentrationer såfremt skalle- og brasenbe­standen er tæt, hvorimod næ­ringsrige søer kan have forholds­vis klartvand, hvis mængden af skaller og brasener er beskeden.

Biomanipulation Den stigende erkendelse af fi­skenes negative betydning for vandkvaliteten i mange søer har siden 1986, men især indenfor de seneste 5 år inspireret til en række biomanipulationsforsøg, som har været ,baseret på en gennemgribende regulering af fredfiskebestanden. Ideen er en­kel: Fjernes de dyreplankton­ædende fisk og brasener, som roder op i bunden, øges mængden af store, effektivt græssende former af pyre­plankton, som kan kontrollere algevæksten, og samtidigt redu­ceres den interne belastning, når brasenerne fjernes. Vandet klarer op, og tilstedeværelsen af store dyreplanktonformer og

Sigtdybde (m)

den kraftigt reducerede føde­konkurrence om søens bund dyr vil medføre en massiv opvækst af store aborrer. Med tiden gen­indvandrer undervandsplanter­ne, hvilket vil stabilisere sedi­mentet, og både gavne de store dyreplanktonformer og små­aborrernes opvækst.

Til den praktiske del af regu­leringen af fiskebestanden har der været anvendt en lang ræk­ke traditionelle redskaber, hvoraf især store landdragningsvod har vist sig at være effektive. Ud over en massiv brug af traditio­nelle opfiskningsmetoder har udsætninger af geddeyngel des­uden været anvendt for at kon­trollere mængden af årsyngel.

Erfaringerne fra de efterhån­den mange biomanipulations­projekter er blandede, men i de fleste tilfælde har effekten været overraskende god. Engelsholm Sø ved Jelling er et godt eksem­pel på en vellykket restaurering. Søen, som har et areal på 42 ha og en middeldybde på 2,6 m, rummede en stor og domineren­de bestand af skaller og brase­ner, og sigtdybden var omkring

Sigtdybde (m)

Et af de mere bemærkelses­værdige resultater af biomanipu­lationsforsøgene har været en ofte overraskende markant ned­gang i søvandets indhold af fos­for efter opfiskning af søernes fredfiskebestand, antageligt for­årsaget af en væsentlig reduk­tion i den interne belastning. Dette bringer nye aspekter ind i forståelsen af søernes dynamik, idet det biologiske system tidli­gere i højere grad blev anset som værende et produkt af mor­fometriske og vand kemiske for­hold, hvor ikke mindst tilgænge­ligheden af fosfor blev regnet for en afgørende faktor. Selvom

~----------------~ ~----------~

3 3

2.5 2.5

2 2

1.5 1.5

0.5 0.5

O O 1.2 18 93.1 41 97 311

Brasen pr. garn Skalle pr. garn

Figur 9. Den gennemsnitfige sommersigtdybde i søer med forskellige tætheder af skaller og brasener og med forskelligt fosforindhold i søvandet. Nummeret øverst i hver kasse angiver antallet af søer som bidrager til middelværdien.

fosfor stadig er af vital betydning for forståelsen af søernes øko­logi, er det bemærkelsesvær­digt, at fosforkoncentrationen i søvandet tilsyneladende er en meget variabel størrelse, som indgår i et dynamisk samspil ' med det biologiske system,

F,)rvaltningsmæssige aspekter Forståelsen for forudsætnin­gerne for fiskebestandenes regulering har en række for­valtningsmæssige implikationer.

, Resultaterne fra de mange fiske­undersøgelser tyder således på, at ma;ngden og arten af fisk i vores søer er nøje afstemt efter søernes morfometri, nærings­forhold og det øvrige dyre- og planteliv. Med mindre nye arter introduceres vil udsætninger af f.eks. gedder og sandarter med henblik på at forbedre fiskeriet derfor som regel ikke på læn­gere sigt ændre forholdene, med mindre forhold vedrørende fiskenes levevilkår samtidigt æn-

dres. Både hollandske undersø­gelser og undersøgelser fra mange danske søer tyder således på, at udsætninger af geddeyngel som regel ikke med­fører en forøgelse af geddebe­standen, såfremt gedden findes i forvejen.

Et alternativ til udsætninger kunne derfor være en forbed­ring af livsvilkårene for de på­gældende fisk. Eksempelvis kunne midler til udsætninger af gedder i stedet anvendes på at etablere større lavvandede om­råder, som ville kunne øge den

,naturlige bestand af gedder gen­nem en større rekruttering. I an­dre tilfælde ville en sørestaure­ring gennem biomanipulation kunne skabe større rekreative værdier bl.a. gennem et mere interessant sportsfiskeri, end det der idag ofte kendetegner vore sommeruklare søer.

Supplerende litteratur Mortensen, E., H.J. Jensen,

J.P. MiJller & M. Timmer-

Drænrøret løber direkte ud i vandløbet.

(

man n (1990). Fiskeundersøgel­ser i søer. Undersøgelsespro­gram, fiskeredskaber og meto­der.

- Danmarks Miljøundersøgel­ser. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3.

Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved ind­greb i fiskebestanden. Del I & II: status for igangværende under­søgelser.

- Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium.

Jacobsen, L. & S. Berg (1994). Samspil mellem vegetation og fisk i en lavvandet sø.

- Miljøforskning, nyhedsbrev for det Strategiske Miljø­forskningsprogram nr. 12, 35-39.

Grimm, M.P. (1989). Northern Pike (Esox lucius L.) and aquatic vegetation, tools in the manage­ment of fisheries and water quality in shallow waters.

- Hydrobiol. Bull. 23, 11-18.

Lammens, E.H.R.R. (1989). Causes and consequences of the succes of bream in dutch eutrophic lakes.

- Hydrobiol . Bull. 23, 11-18.

Windolf, J., Jeppesen, E., Søndergaard, M., Jensen, J.P., & Sortkjær, L. (1993). Ferske vandområder - søer. Vandmiljø­planens Overvågningsprogram 1992.

- Danmarks Miljø­undersøgelser. 130 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 90.

Andersson,G., W. Graneli & J. Stenson (1988). The influence of animais on phosphorus cycfing in lake' ecosystems.

- Hydrobiologia 107, 267-284.

Sonesten, L. (1991). Gasens biologi - en litteratur­sammanstallning.

-Information från Satvattenslaboratoriet Drotfningholm 1, 1991. 89 pp.

D

Drænrøret skæres over, før det når åen, og vandet løber via en fordelerrende ud på engen, hvor kvælstof omsættes.

Naturen skal selv rense vandet for kvælstof EU-støtte til kompensation til lodsejere - af Ivan Cordes, kilde: JyllandsPosten

Forsøg med at lade vådområder­ne ned til vandløb selv foretage rensning for kvælstof får støtte fra EU. 120 millioner kroner er der afsat til den slags projekter i Danmark.

Et af de første gennemføres nu ved 13 kilometer å-strækning ved Hundstrup på Sydfyn. Her lader'lllan40 hektar eng langs åen fungere som et naturligt rensningsanlæg for det vand, som kommer fra markerne udenom. Ved at afbryde dræn­rørene det sidste stykke ned til åen og i stedet lade vandet sive

ud på engen, renses vandet naturligt for den kvælstof, som ellers løber med vandet ud i åen. Man regner med, at projek­tet vil forhindre 16 tons kvælstof i at nå vandløbet om året.

Flere amter i Danmark forven­tes at begynde lignende projek­ter i de kommende år.

Kompenation Udgifterne til projektet på Fyn deles mellem EU og Fyns Amt. De betaler hver især halvdelen af godtgørelsen til de i alt 30 lodsejere, som har ladet deres

jord indgå i projektet. I alt belø­ber det sig årligt til omkring 80.000 kr.

"Vi har i mange år ønsket at lave sådanne projekter, men det er strandet på, at der ikke har været råd til at betale lodsejerne en rimelig kompensation. Den mulighed har vi fået med EU­støtten", siger formand for miljø­udvalget i Fyns Amt, Carsten Abild (V).

Sammenlagt har EU bevilget 120 mio. kr. til den slags miljø­fremmende projekter herhjem­me. Flere amter er i øjeblikket i

fuld gang med forberedelserne til lignende drænprojekter - det næste i rækken ventes at blive sat i gang i Nordjylland.

I løbet af de kommende år er det planen, at 2 procent af den samlede fynske landbrugsjord, det vil sige omkring 4000 hektar jord, skal indgå i tilsv,arende drænvandsprojekter. Dermed vil mængden af kvælstof i fynske åløb blive reduceret med 25 procent.

D

MILJØ 5 VAND

Biomanipulation som sørestaureringsmetode

en status Af Erik Jeppesen og Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Sø- og Fjordøkologi.

Indledning De fleste danske søer er i dag meget næringsrige og uklare som følg!" af en alt for stor tilled­ning af næringsstoffer fra by­samfund, landbrug og industri. I de senere år er der dog foreta­get indgreb over for nærings­stofferne til mange af søerne. Dels er en del spi ldevand afskå­ret fra søerne, og dels er der foretaget en fosforrensning på de større spildevandsanlæg. Desuden arbejdes der på at mindske bidraget fra diffuse kil­der ved at etablere bræmrner, mindske ved ligeholdelsen af vandløbene og øge antallet af vådområder. Dette har medført en betydelig formindskelse i fos­fortilførsien til søerne. Irnidlertid er effekten af disse tiltag ofte udeblevet.

Årsagen kan være en "kemisk træghed" betinget af, at fosfor­koncentrationen i en længere periode forbliver høj, fordi der fri­gives fosfor fra den pulje i sø­bunden, som blev ophobet, mens tilførslen var stor. En må­de at fremskynde forbedringen på er at fjeme de øverste, næ­ringsrige bundlag. Dette sker ek­sempelvis i øjeblikket i Brabrand Sø ved Århus, og der er planer

Fugle

Planteæoere Smådyrsædere :Flskeædere

om et tilsvarende indgreb i Gundsømag.le Sø på Sjælland.

Biologisk træghed Der kan også være tale om en biologisk træghed, sorn især er relateret til fisk og planteædende fugle. For at forstå dette må vi først give en en beskrivelse af, hvordan de biologiske samfund og deres indbyrdes samspil æn­dres, når en sø forurenes med næringsstoffer (Fig. 1). Den rene sø er klarvandet med rnange bundplanter. Rovfisk (som abor­re oggedde), byttefisk (som skal le og brasen), dyreplankton (dafnier) og planteplankton (mi­kroskopiske alger) er i balance -de holder hinanden i skak, så ingen kommer til at dominere. Desuden er der mange plante­og insektædende vandfugle så sorn blishøns, knopsvane og dykænder. øges næringsstof­tilførslen, øges produktionen på alle niveauer. Sammensætnin­gen af organismer ændres i ret­ning af rnere hurtigtvoksende ar­ter, men der er fortsat god ba­lance i søen især på grund af bundplanternes, aborrens og geddens stabiliserende virkning.

Der er altså en indbygget træg­hed mod forandringer. øges

Fugle

Planteædere SmådyrsæClere Fiskeædere

Små Sktd t llsk ~

~ Insekter Q-C Snegle Muslinger

~ Uod,,,,,d' ,,,,, .. Plameplankton

næringsstof tilførslen yderligere, kan balancen gradvist - men of­te pludseligt - forrykkes i retning af flere byttefisk og færre vand­planter, og dermed igangsættes en selvforstærkende proces. Den uklare sø med algeblomst og mange skidtfisk bliver resul­tatet.

Reduceres næringsstoftilfør­slen så igen, er der på ny tale om en træghed mod forandring (Fig. 2). Søen har svært ved at skifte til den klarvandede til­stand. Skalle og brasen fastlåser den uklare tilstand ved at op­hvirvle bundmateriale, n.år de søger føde på bunden og ved at holde dyreplanktonet og sneglebestanden nede. Der er derfor ingen til at græsse på de mikroskopiske alger i vandfasen og til at rense planteoverflader­ne. Bundplanterne har følgelig svært ved et etablere sig, fordi der ikke bliver lys nok til deres fotosyntese. Dermed udebliver også de mange positive virk­ninger af planterne på hele øko­systemet. Dette forstærkes yder­ligere af, at planteædende fugle som f.eks. blishøns og svaner kan forsinke kolonisationen, fordi de æder de spæde skud af bundplanterne.

NæringSstoffer>

Fugle

Planteædere Smådyrsæoere FIskeædere

Fig. 1 Skitse af hvordan den biologiske struktur og betydning af nogle procesveje ændres, når tilførslen af næringsstof øges (fra venstre mod højre). Delvis efter Andersson m.fl. - Anser 29: 53-62, 1990).

MILJØ 6 VAND

Fiskeindgreb som restauretingsmetode Med henblik på at hjælpe disse søer på vej er der nu udviklet og ved at blive udviklet biologiske restaureringsmetoder. En meto­de går ud på at reducere rnængden af skalle og brasen for derved indirekte via foran­dringer i fødekæden (rnere dyreplankton, mindre plante­plankton) at skabe forbedrede lysforhold i søvandet og således bane vejen for vækst af bund­planter.

En alternativ - eller supple~ rende - rnetode er at udsætte geddeyngel i stort antal (1.600-2.000 pr. hektar). Søren Berg vil andetsteds i bladet omtale ged­deudsætning, hvorfor vi her vil koncentrere os om opfiskning som sørestaureringsmetode.

Opfiskningsmetoder Valget af metode afhænger af søens størrelse. I store søer an­vendes næsten udelukkende trawlfiskeri fra båd, evt. som i Finjasjbn i Sverige trawling mel­lem to både. I middelstore søer kan trawl suppleres med land­dragningsvod og evt. ruser, mens et stort antal teknikker har været taget i brug i mindre søer. Foruden landdragningsvod og alm. håndvod, som kan være probl'ematiske i denne type søer, fordi de ofte sætter sig i grene m.v. i søbunden, har man i små søer anvendt ruser, bundgarn, elektrofiskeri i bredzonen og i enkelte tilfælde også gællenet.

Restaurering af Væng Sø De første forsøg med fiskemani­pulation herhjemme blev igang­sat i 1986, og siden er yderligere 14 forsøg kommet til. Væng Sø er et eksempel på en succesfuld restaurering (F.ig. 3). Søen har en middeldybde på 1,2 m og et overfladeareal på 16 ha. Den var i en længere årrække belastet med husholdningsspildevand, som blev afskåret i 1981. I de efterfølgende fem år skete der irnidlertid ingen ændringer i de biologiske samfund og i miljø­tilstanden. Søen var fortsat do­mineret af blågrønalger, fiske­bestanden af skalle og brasen, og vandets gennemsigtighed (sigtdybden) var lav.

Massebalancebetragtninger viste, at den fremtidige lige­vægtskoncentration vil være 60 rng fosfor pr. liter søvand. Ifølge vores erfaringer skulle man der­for forvente, at søen i ligevægt ville være klarvandet med man­ge undervandsplanter og rov-

I I

I l

t I

Næringsfattig

Næringsrig

Klarvandet .............. ---11. Uklar

Fig. 2. Illustration af hvordan lavvandede søer reagerer på ændringer i næringsstofbelast­ningen. Ved lav næringsstoftil­førsel er søerne altid klarvande­de; øges næringsstof tilførslen er to tilstande mulige, men der skal et større udsving til for at bringe søerne over i den uklarE! tilstand. Ved fortsat stigning i tilførslen bringes søerne lettere over i den uklare tilstand, mens det bliver sværere at bringe dem tilbage til den klarvande­de tilstand. Til sidst findes der kun Em stabil tilstand - den uklare. Tilbageturen efter en formindskelse i næringsstof­tilførslen viser tilsvarende træghed (fra Scheffer. -Hydrobiologia 200/201: 475-486,1990).

fisk. Det var derfor nærliggende at antage, at et fiskeindgreb kun­ne accelerere' processen m.od den klarvandede tilstand. I et samarbejde med Vejle amtskom­mune opfiskede vi fra efteråret 1986 til foråret 1988 ca. 50% af biomassen af skalle og brasen, el ler ca. 180.000 fisk (2,2 tons).

Indgrebet havde en betydelig effekt. Mængden af dyreplank­ton øgedes markant, og følgelig aftog mængden af planteplank­ton . Vandets gennemsigtighed blev større, så bunden blev syn­lig hele sommeren igennem. Rovfiskenes andel af fiskebio­massen steg og er siden for­blevet høj. Dette har øget rov­fiskenes mulighed for at kontrol­lere skalle og brasen. Specielt er mængden af aborre steget, og der forekommer efterhånden mange store aborrer i søen. Desuden faldt kvælstofniveauet og i de fleste år også fosfor-

Spildevand afskåret

~

koncentrationen, så der er altså tale om virkninger af fiskeindgre­bet helt ned til næringsstofnivea­uet.

Få år efter indgrebet kolonise­redes store arealer af Væn g Sø af I(andpest. Siden har dæk­ningsgraden varieret en del. Med etable~ingen af under­vandsplanter steg antallet af vandfugle, specielt planteæden, de arter som blishøns og knop­svane, og planterneforsvandt næsten helt, men midlertidigt, fra søen i 1991. På trods af dette fald skete der kun kortvarigt et skift til en uklar tilstand, hvilket formentlig skyldes, at forholdet mellem rovfisk og byttefisk for­blev højt, således at dyreplank­tonet kunne fastholde et højt græsningstryk på planteplank­tonet.

Væn g Sø er således et illustra­tivt eksempel på, at en opfisk­nin.g af skalle og brasen i for-

Fiskeindgreb

H~H 78 81 84 86878889909192939495

O

I 0.4

al

~ 'O 0.8 .o >. 'O

Middeldybde . - -- - -- - -- - ------------------------------------

o, U5 1.2

1.6

2.0

Fig. 3a. Udviklingen i sommermiddelsigtdybden i Væng Sø, efter at spildevandstilledningen ophørte i 1981 og efter fiskeindgrebet i 1986-1988, hvor 50% af biomassen af dyreplanktonædende fisk blev ljernet. Pilene indikerer, at sigtdybden nåede bunden på nogle af prøvetagnings­datoerne, middelværdierne er derfor højere (DMU og Vej/e Amt).

længeise af en formindskelse i den eksterne næringsstoftilførsel kan betyde et skift fra den ukla­re til den klarvandede tilstand.

Andre eksempler I Engelsholm Sø har Vejle Amt i 1991'1993 opfisket i alt 19 ton karpefisk, og søen er siden skif­tet til en klarvandet tilstand, og som i Væng Sø er både fosfor­og kvælstofniveauet faldet mar­kant, mens undervandsplanter endnu ikke er indvandret. I Arre­skov sø (3 km2) på Fyn har en markant tilbagegang i antallet af store brasen ligeledes resulteret i et skift til en klarvandet til­stand. Undervandsplanter har koloniseret større arealer, og næringsstoiniveauet og mæng­den af suspenderet stof er faldet betydeligt. Samme effekt har man opnået i den 11 km 2 store Finjasjbn i Sverige efter opfisk­ning af 430 tons! karpefisk i perioden 199~1994(H.Ann~ dotter, pers. komm.).

Her dækkes 2 km2 af arealet nu af undervandsplanter. Så det kan lade sig gøre at behandle store søer også. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Der er fle­re eksempler på, at en opfisk­ning ikke har haft den ønskede virkning. Den' næringsrige Frede­riksborg Slotssø er et eksempel. På trods af at 80% af besta.nden af karpefisk blev fjernet, og der desuden blev udsat rovaborre, var der kun en kortvarig og min­dre forbedring af srens tilstand. To år efter var søen tilbage i ud­gangssituationen.

Vi er i øjeblikket i gang med en tværgående analyse af de 17 for­søg, som er gennemført i Dan­mark. De hidtidige resultater ty­der på, at metoden virker i lav­vandede søer, hvis næringsstof­belastningen er bragt så langt ned, at fosforkoncentrationen i den fremtidige ligevægtstilstand ligger under 50-100 mg fosfor pr. liter søvand, hvilket stemmer

Fig • . 3b. Udviklingen i biomassen af fisk (CPUE, fangst pr. net i biologiske

oversigtsgarn) af de dominerende fiskearter i Væng Sø efter fiskeindgreb. Desuden

er vist somrneriniddelværdien af antallet af dafnier og andre

krebsdyr samt koncentrationen af planteplanktonpigment

(klorofyl a), total-fosfor og total­kvæstof i søvandet samt den maksimale dækningsgrad af undervandsplanter(DMU og

Vej/e Amt).

godt med vores tidligere anbefa­linger. Hvis man er tæt på de 100 mg fosfor pr. liter søvand, vil succesen være størst, hvis 80-90% af biomassen af dyreplank­tonædende fisk fjernes, og der i tilgift udsættes geddeyngel til bekæmpelse af yngelen af kar­pefiskene.·

Karpefiskynglen vil i fravær af større fisk ellers kunne få sær­deles gode vækstbetingelser, og det vil kunne føre søen tilbage til den uklare tilstand, medmindre man vedvarende foretager op­fiskning. Er man over 100-200 mg fosfor pr. liter søvand, kan der kun opnås midlertidige effekter af selv omfattende ind­greb. Systemet vil hurtigt vende tilbage til den uklare tilstand. Dog kan der muligvis også op­nås et positivt resultat ved høje­re fosforkoncentrationer, hvis kvælstof tilførslen er meget lav. Der er i dag kun ringe viden om langtidsvirkningerne af biomani­pulation i dybe søer, hvor under­vandsplanterne kun kan opnå at dække en lille del af søarealet.

Fiskemanipulationsmetoderne er stadig under udvikling, men der er næppe tvivl om, at de vil blive et vigtigt redskab i restau­reringen af vore søer, når det nødvendige forarbejde med reduktionen inæringsstoftilførs­len er gjort. De er et billigt alter­nativ til de fysisk-kemiske meto­der, men metoden kommer til kort i stærkt forurenede søer. D

Fisk fjernet 200 IHHI

200

E150

1'9100 .:i 50

O~~~~~~~~ 800

'0:'600

]9"400

.:i! 200

:. 75

~ 50 g: 25

MILJØ 7 VAND

U dsætning af gedder anvendelse og effekter

Af Søren Berg, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri

800

.-O O O ...... 600 ($, o::: o« o::: a.. 400 ; ~ Cl) Cl :::::> ....J 200 ~ Z <t:

O 1988 89 90 . 91 92 93 94 95 96 97

Opdræt før og nu Udsætning af geddeyngel er en af de ældste former for fiskeple­

je der er udført i Danmark. Så tidligt som i 1892 blev landets

første geddeklækkeri etableret

ved Tissø. Her var geddebe­standen gået tilbage på grund

af en kunstig sænkning af vand­standen i søen i 1883 og man

søgte at rette bestanden op ved

udsætning af geddeyngel. I åre­ne efter blev der lavet gedde­

klækkerier ved flere andre søer,

ligesom der fra Tissø-klækkeriet blev solgt gedder til udsætning i

mange søer landet over. Med den faldende betydning af det

erhvervsmæssige fiskeri i vore

søer efter 2. verdenskrig, for­svandt klækkerierne efterhån­

den. Klækkeriet ved Tissø blev

som det sidste af "de gamle" lukket i 1991 efter at have eksi­

steret i næsten 100 år. Figur 1. Årlig udsætning af geddeyngel finansieret af fiskeplejemidleme de sidste 10 år. Tallet for 1997 angiver det forventede udsætningstal.

Det er ikke muligt at sige i dag præcis hvilken effekt udsætning­

erne dengang havde. Der blev udsat nyklækket blommesæk­

yngel, som har en lav overlevelse

og egentlige undersøgelser over effekten kendes ikke. I søer,

som eksempelvis Tissø, hvor gy­

demulighederne var blevet for­ringet væsentligt på grund af menneskeskabte forhold, har

udsætningerne sandsynligvis kunnet medvirke til, at oprethol­

de en bestand i en overgangs­periode, mens en ny bredzone

med rørsump blev dannet.

I løbet af de sidste 10 år har udsætning af geddeyngel vun­

det indpas som en fast del af

den fiskepleje, der udføres i Dan­mark. I dag udsættes der 2 - 3

6 ,--------------------------------,

o 1989

1677 'V

1121 'V

515 'V

3616 'V

Figur 2. Relative tæthed af gedder i bredzonen i Lyngsø sidst på sommeren. Der var ingen gedder i søen i 1989. I årene 1990 - 93 blev der udsat geddeyngel hvert forår (markeret med og udsætningstætheden i antal/ha). I 1994 var tætheden af geddeyngel fra naturlig gydning lige så stor som i udsætningsårene.

MILJØ 8 VAND

cm store geddeyngel, som er klar til at æde fiskeyngel umid­

delbart efter udsætning. Geddeyngel i den størrelse er

robuste overfor håndteringen

under transport og udsætning, og overlevelsen efter udsætning

er meget højere end for blom­

mesækyngel. Det er imidlertid forbundet med store vanskelig­

heder at opdrætte gedder til

den størrelse. Den mindste

mangel på føde i et opdrætskar medfører øjeblikkelig udbredt

kannibalisme, hvor nogle bliver

ædt, mens andre, der undslip­per angrebet fra deres arts­

fæller, har dødelige sår. På den

måde kan antallet af geddeyngel i et opdrætskar halveres dagligt i

de sidste par uger af opdrætsti­

den. Det kræver med andre ord meget dygtige og påpasselige

opdrættere, at få et stabilt op­

dræt til at fungere. Opdræts­perioden efter klækning er kort,

5 - 8 uger, men meget intensiv

og arbejdskrævende. De dygtige

opdrættere eksisterede ikke i Danmark for 10 år siden, men

forsyningssituationen for gedde­

yngel til udsætning er forbedret meget siden og især indenfor

de sidste ~ - 4 år (Figur 1). Det

har dog endnu ikke været muligt

at opfylde behovet. 1997 tegner til at blive det bedste år hidtil,

med forventet udsætning bety­

deligt over Y2 million stykker geddeyngel.

Der anvendes i Danmark både

intensive og ekstensive opdræts­systemer. Intensivt opdræt sker indendøre i kar eller bassiner

som tilføres levende foder. Ekstensivt opdræt foregår i store

lavvandede yngeldamme, hvor

ynglen lever af dammens natur­lige dyreplankton og vandinsek­

ter. I det intensive opdræt an­

vendes der altidkunstig befrugt­

ning, hvorimod man i ekstensivt opdræt enten kan lade moder­

fiskene gyde selv i dammen, ud­

lægge befrugtede æg eller ud­sætte blommesækyngel. Hidtil

har det mere arbejdskrævende

intensive opdræt givet de bedste

resultater. Der anvendes udeluk­kende vilde moderfisk til afstryg­

ning, der findes altså ingen dam­

brugsstammer af gedder. Udsætning af geddeyngel kan

kun ske om foråret når gedde­dambrugerne kan levere nyop­

drættet yngel. Afhængig af vej­ret svinger udsætningstidspunk­tet fra midt i maj til midt i juni.

Hvordan kan udsætning af geddeyngel anvendes? Grundlæggende kan udsætning af geddeyngel anvendes til 3 formål: 1) at etablere en bestand, 2) at styrke en svag bestand og 3) som restaureringsværktøj ved bioman ipulation . •

Etablering af en bestand I søer hvor der ingen bestand af gedder findes, el ler hvor be­standen er forsvundet efter fiske­død, kan det af miljømæssige årsager være nødvendigt at etablere en bestand. Manglen på gedder som rovfisk kan med­virke til forringet miljøtilstand, grundet manglende prædation på skaller m.m. Der kan også være tale om at skabe en ged­debestand for at forbedre mulig­hederne for rekreativt fiskeri.

Udsætning af gedder med det formål at skabe en bestand kan ske med en lav udsætningstæt­hed. Det antal, der skal udsæt­tes, skal især sikre, at den gene­tiske bredde i bestanden tilgode­ses. Det er derfor meget vigtigt, at det opdræt ynglen kommer fra, er baseret på tilstrækkeligt mange moderfisk.En tommelfin­gerregel siger at man, for at und­gå indavl og tab af genetisk va­riation,. skal anvende mindst 25 hanner og 25 hunner som mo­der fisk og meget gerne flere. Det er naturligvis også vigtigt at der udsættes afkom fraalle de anvendte moderfisk. Generelt bør moderfiskene aldrig gen­bruges flere år i træk.

Det er naturligvis også muligt at undgå opdrætsfasen ved etablering af en bestand og i stedet udsætte sættefisk eller kønsmodne moderfisk direkte i søen. Antallet bør da være no­get større end 25 stk af hver t køn, og fiskene bør være fredet indtil de har reproduceret sig tilstrækkeligt (mindst 2 - 3 g.an­

gel·

Supplere~de bestands­ophJælpnmg I søer med forringede gydemu­ligheder kan man, for at forbed­re mulighederne for fiskeri, sup­plere den naturlige bestand med udsætninger. Klækkeriet ved Tissø er et eksempel herpå. Et andet eksempel er Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, der fungerer som drikkevandsreservoir for København. Det betyder at vandstanden varierer betydeligt mere end normalt, og om foråret kan rørzonen, hvor gedderne gy­der, være tørlagt. I de til fælde

300

5250 O -r-

V 200 .....J

lli 150 Z >- 100 W :::> 50 a.. ()

O 1989 1990 1991 1992 1993 1994

Figur 3. Fangst af fiskeyngel under 10 cm i Lyngsø i biologiske oversigtsgarn ved de årlige fiskeundersøgelser i august-september. Gennemsnitlig fangst per garn.

kan udsætning af geddeyngel medvirke til, at et fiskeri efter gedder kan opretholdes.

Imidlertid er Tissø blevet 100 ha mindre på grund af flere vandstandssænkninger begynd­ende i 1883, altsammen bred­zoneareal mellem O og 1 meters dybde. De arealer var ideelle op­vækst- og standpladser for ged­der, og det antal gedder, der var plads til der; 'kommer aldrig igen ved hjælp af udsætning, men

kun hvis vandstanden atter øges.

I mange andre tilfælde vil det imid lertid være sådan, at en svag ·bestand af gedder skyldes miljøtilstanden. Der kan eksem­pelvis være tale om manglende standpladser hvor undervands­vegetationen er forsvundet eller forringede jagtmuligheder på grund af uklart vand. Gydemu­lighederne kan være udmærke­de, men det er arealet af egne-

250 . ~89 Abentvand p>O.4 r 2= 0.21 E o

~ 200 v

cd 150 Cl Z >;- 100 W :::> a.. 50 ()

O O

250 .~ 89 E o 0200 ..-v

cd 150 Cl z >;- 100 w :::> ~ 50

. 92 . 90

. 91

1000 2000

Bredzonen

. 93

3000 4000

p < 0.05 r 2= 0.85

O f--+-----If-----1---+---+---+----+---------1 O 1000 2000 3000 4000

UDSÆTNINGSTÆTHED - GEDDER (antal ha-l)

Figur 4. Der var tydelig sammenhæng mellem udsætningstætheden af geddeyngel i L:yngsø i forhold til CPUE for yngel af alle arter i bredzonen. I det åbne vand var korrelationen meget dårligere. Året 1994 er udeladt i databehandlingen fordi der var et ukendt antal naturligt gydt geddeyngel i søen.

de standpladser, der bliver den begrænsende faktor. I den situa­tion kan man ikke øge bestands­tætheden af gedder ved udsæt­ning. Udsætninger i sådanne sø­er vil kun medvirke til en øget kannibalisme blandt de yngste årgange. Danmarks Fiskeriun­dersøgelser udførte i årene 1989 - 94 et forskningsprojekt med udsætning af geddeyngel i den eutrofe Lyngsø i udkanten af Si lkeborg. Her fandt man sidst på sommeren samme tæthed af gedder i bredzonen i år med ud­sætning af yngel om foråret som i år uden (Figur 2). Den naturlige gydning var altså tristrækkelig til at forsyne søen med det antal gedder, der var plads til ved af­slutningen af deres første vækst­sæson. Det antal er jo bestem­mende for, hvor mange større gedder, der kan komme i søen.

Supplerende bestandsop­hjælpning bør så vidt muligt kun foretages med yngel af lokal avl. Herved sikres det, at den op­rindelige genetiske sammensæt­ning i bestanden ikke ændres. Klækkeriet ved Tissø opfyldte det krav for sit eget vedkom­mende, hvorimod salg af yngel derfra t il andre søer må betrag­tes som uheldig med nutidens øjne. Ligeledes foretages udsæt­ningerne i Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø med yngel fra en lokal produktionsskole, som henter sine moder fisk i Harald­sted Sø.

Biomanipulation Udsætning af rovfisk som et blandt flere mulige redskaber ved restaureringsprojekter i søer, har vundet udbredelse i flere europæiske lande de sidste år. Det er også med det formål , at størstedelen af udsætningerne i

MILJØ 9 VAND

35

25 1990 1991 1992 1993 1994

•

indsamlet oplysninger om fiskenes alder, længde/vægt, vækst m.m.

Som eksempel på resultatet af den årlige fiskeundersøgelse er der i figur 3 vist tætheden af yngel af alle arter i søen. Der var ikke umiddelbart nogen klar ændring af forJloldene; tæthe­den faldt fra 1989 til 1991, steg igen i 1992 osv. Derimod var der tydelig forskel mellem de enkelte atter. Antallet af aborreyngel

Figur 5. Længden af de 5-6 år gamle aborrer i Lyngsø steg markantgennem årene 1990 - 1994.

blev ikke reduceret, hvorimod antallet af yngel for både skaller, rudskaller og hork blev reduce­ret med mere end 95 % fra 1989 til 1991. I 1994, hvor der ikke blev udsat geddeyngel, be­gyndte antallet af skalleyngel at stige igen, hvorimod der ikke blev fundet flere rudskaller eller hork. Overordnet skete der altså et markant skift i søen fra dominans af skalleyngel før udsætningerne til dominans af aborreyngel. Som forventet foretrak gedderne altså at æde skaller frem for aborrer.

Danmark finder sted. Det er en forholdsvis ny teknik som endnu ikke er færdigudviklet. De første regulære kontrollerede undersø­gelser med udsætning af geddeyngel er det ovenfor nævnte forsøg i Lyngsø her i Danmark, samt et forsøg udført i Polen, hvor man fandt resultater svarende til Lyngsøforsøget.

Udsætningsforsøg i Lyngsø 1989 - 94 Gedden blev valgt som rovfisk til forsøget i Lyngsø, fordi det er en meget effektiv rovfisk, som allerede fra en længde på 2-3 cm stort set udelukkende lever af fisk, hvis der er tilgængeligt bytte at æde. På grund af deres store gab er geddeyngel i stand t il at æde byttefisk som er næsten lige så store som dem selv. Det er velkendt, at gedder foretrækker byttefisk med bløde finner (f.eks. skaller), frem for fisk som aborrer med pigge på. Mange geddeyngel blev derfor betragtet som oplagte kandida­ter til rollen som skraldemænd for søens alt for mange fre"dfisk eller skidtfisk.

Lyngsø, som er ca. 10 ha stor, blev i mange år belastet med store mængder spildevand fra Silkeborg by, bl.a. fra et slagteri. S.elv om afskæring af spildevan­det skete så tidligt som i 1956 var søen fortsat stærkt næringsstofbelastet i 1980'erne, med årlig opblomstring af blågrøn-alger og iltsvind ved bunden hver sommer; i 1989 blev der således målt 790 1-1 g fosfor/log en sigtdybde på 0,72 m som gennemsnit for :sommer­perioden. Undervandsplanterne forsvandt. for mange år siden og

MILJØ 10 VAND

fiskebestanden var ved undersø­gelsens start totalt domineret af skaller og små langsomt­voksende aborrer. Derudover var der små bestande af rudskalle og hork. I maj 1990 beregnede vi ved mærkning-genfangst, at der i alt levede ca. 200.000 fisk med en samlet vægt på knap 5 tons i søen, svarende til 2 fisk per m' overflade. Søens fiskebestand var på den måde typisk foi næringsstofbelastede søer, hvilket vil sige høj fiske­biomasse totalt og dominans af zooplanktonædende arter. Gedder, som Uden tvivl oprindeligt har levet i søen; var der ingen af.

I 1989 blev søens tilstand forud for udsætningerne beskrevet. Fra 1990 - 93 udsatte vi hvert forår geddeyngel i størrelsen 2,5 - 6,0 cm i tætheder varierende fra 500 til 3600 stk. per ha. Geddeynglen

blev udsat i bredzonen, som er deres naturlige levested. De blev spredt så meget som muligt i dette område, for at undgå at de åd hinanden straks efter udsætningen.

Hvert år i august/september blev fiskebestanden i søen

. undersøgt med biologiske oversigtsgarn. Det er 42 meter lange ned- eller gællegarn med 14 forskellige maskestørrelser i hvert garn, som kan fange alle størrelser af fisk. Garnene blev sat i søen på de samme steder hvert år, nogle i bredzonen og andrepå åbent vand. Der blev fisket på samme årstid og i samme tidsrum hvert år. Herved blev der skabt et årligt indeks for fiskebestandens tilstand ud fra fangsten pr. indsatsenhed, CPU E (CatchPer Unit Effort). CPUE er på den måde kun et relativt mål for antallet af fisk i søen. Samtidig blev der

60 VÆKST HOS GEDDER

.-E ~40 UJ O (!)

Z 20 ~

Ved at se på garnfangster i bredzonen i forhold til garn­fangster på åbent vand under­søgte vi, hvor geddernes

. påvirkning var størst. Det samlede. antal yngel blev sammenlignet med udsætnings­tætheden af geddeyngel, og der viste sig en tydelig negativ korrelation i bredzonen, hvor gedderne var sat ud og efterfølgende opholdt sig, hvorimod der ingen sammen­hæng var i det åbne vand (Figur 4). Overordnet var der dog sket et fald i tætheden af yngel i det åbne vand, men det kunne altså ikke forklares med udsætningen af geddeyngel alene. Vi uhdersøgte derfor, hvordan det var gået med de store rov-

O~-------r------~-------+-------+~

O 1 2 ALDER (år)

3 4

Figur 6. Vækst var meget høj hos de udsatte gedder i Lyngsø, sammenlignet med et gennemsnit af 14 danske søer.

aborrer, som modsat gedderne foretrækker at jage i det åbne vand. Her fandt vi, at der var sket en signifikant øgn ing af rovaborrernes væksthastighed (Figur 5), hvilket tyder på at deres foretrukne bytte, nemlig fiskeyngel, var blevet mere ti lgængeligt for dem. Vi mener derfor, at undersøgelsen i Lyngsø peger på, at der har været en kombineret effekt af de to forskellige rovfisk, som bebor hver sin habitat i søen. Før udsætn ingerne af gedde­yngel kunne yng len undslippe rovaborrerne ved at skjule sig inde langs bredden, hvor aborrern~s jagtevne er ringe. Efter at gedderne kom til, steg prædationen på ynglen i bredzonen, og derfor prøvede skalleynglen muligvis at undslippe den ny fare ved at trække ud i det åbne vand, blot for at møde en anden rovfisk der.

Ved specielt at øge præda­tionen på skalleyngel, som har stor betydning for tætheden af zooplankton i søer, har udsæt­ninger af gedder vist sig at være et effektivt restaureringsredskab. Dog skal succesen gentages flere år i træk, da de store skal ler kan blive ved med at formere sig i flere år. Eventuelt skal udsætning af gedder suppleres med opfiskn ing af de voksne skidtfisk.

Tilstanden i Lyngsø blev markant forbedret i forsøgsperio­den, idet sigtdybden steg til over 2 m, og fosforindholdet i søvandet blev halveret til omkring 400 IJ g per liter. Søen bevægede altså i retning af en tydeligt forbedret miljøtilstand, selvom flere af de faktorer, der kan sikre en stabil klartvands­tilstand ikke var ti l stede, bl.a. er fosforindholdet stadig for højt og der mangler fortsat undervands­planter i søen.

De udsatte gedder havde en meget fin vækst set i forhold til hvad man gennemsnitligt ser i danske søer (Figur 6). Som tidligere nævnt var det imidlertid

ikke muligt at øge tætheden af gedder sidst på sommeren op over søen bærekapacitet, uanset hvor mange vi udsatte (Figur 2). Efterhånden.som de udsatte gedder voksede i løbet af sommeren, krævede de et større og større territorium hver, med det resultat at de åd hinanden i stort tal. Men vurderet ud fra den effekt de havde i søen, blev kannibalismen først omfattende efter at gedderne havde reduceret antallet af skalleyngel.

Der udviklede sig hurtigt et godt fiskeri efter gedder i Lyngsø, til glæde for mange lokale lystfiskere. I en sø domineret af skaller, er det nødvendigt med mange geddeyngel ti l at æde skal le­yngel. Da de større gedder også . er kannibaler på deres mindre

. artsfæller, er det faktisk kun en fordel, at de større gedder (dvs. over mindstemålet) fjernes el ler fanges ved fiskeri, mens udsætningerne foregår. Der var derfor ingen konfl ikt mellem fiskeriet efter gedder og restaureringsprojektet.

Som nævnt tidligere blev væksten hos søens bestand af aborrer forbedret betydeligt gennem årene med udsætning af geddeyngel. Det betød flere store aborrer og fisk i bedr.e kondition . Ved siden af det gode fiskeri efter gedder blev fiskeriet efter aborre altså også forbed­ret.

Set ud fra et genetisk syns­punkt vi l de udsatte fisk sandsyn ligvis komme til at dominere bestanden af gedder i en sø, efter massive udsætnin­ger med restaurering som formål. De positive effekter på miljøet i søen vu rderes dog som så betydningsfulde, at man må acceptere tabet af en, i genetisk forstand, upåvirket gedde­bestand . Der kan også i mange tilfælde være sket skader på bestanden, som følge af den eutrofiering der harfundet sted, eksempelvis ved fiskedød som følge af iltsvind. Overlever kun få individer f iskedøden, går

bestanden gennem en genetisk flaskehals (bestanden viderefø­res af de få individer), med tab af genetisk variation til fø lge. I t ilfældet Lyngsø var der ingen oprindelig bestand at bevare.

Put and take udsætninger Udsætning af store fang bare gedder kan kaldes for put and take udsætninger. Begrebet kendes bl.a. fra tilladelser t il opfiskning af gedder i vandløb, hvortil der i dag altid er knyttet et krav om, at udsætte de opfiskede gedder et sted hvor de kan komme fiskeriet til glæde. Som beskrevet ovenfor vil der kun sjældent være en egentlig posit iv effekt på miljøet ved udsætning af store gedder i en sø, hvorimod det kan være en god måde at supplere bestanden på i søer med et meget højt fisketryk. Ligeledes

kan sådanne gedder anvendes t il etablering af en bestand i søer uden gedder. Af genetiske årsager bør genudsætningen ske lokalt.

Litteratur Hansen, M.M, 1996. Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU - rapport nr. 28 - 96. 59 pp.

Høy, T. & J. Dahl, 1993. Danmarks søer - bind 2, Søerne i Vestsjællands Amt. Strandbergs Forlag. 184 pp.

Prejs, A, A Martyniak, S. Boron, P. Hliwa & P. Koperski, 1994. Food web manipulation in a small, eutrophic Lake Wirbel, Poland: elfect of stocking with pike on planktivorous fish. Hydrobiologia 275/276: 65 - 70.

Søndergaard, M., S. Berg & E. Jeppesen, 1996. Sørestaurering ved udsætn ing af geddeyngel. Vand & Jord 2, 1996: 74 - 77.

Rettelse til Miljø- og vandpleje nr. 16

I Miljø- og vandpleje nr. 16, 1996 blev der desværre byttet om på angivelserne af forekomst af VHS i Danmark på kortet side 7. Her er de rigtige angivelser:

EU-godkendt VHS-fri zone

• Undersøgelseszone for opnåelse af status som EU· godkendt zone

• VHS-inficerede

Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Tryk: Nordvestgrafik

Miljø- og vandpleje kan i be,grænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 11 VAND

Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Generelt

09.12:1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06:1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m,v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08,02.1994: Bek. nr. 93 ,om miljøregulering i erhvervszoner,

08.02:1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04:1994 : Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04:1994: Lov nr, 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05:1994: Bek, nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06:1994: B~k. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06:1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06:1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i mi ljøoplysninger.

30.09:1994: Bek, nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09:1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

17.10:1994: Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04:1995: Bek. nr. 261 om brugerbetal ing for godkendelse og t ilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven,

14.11:1995: Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen.

13.12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige -virk­som heders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre

25.04:1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31:10:1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96: Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spi ldevand".

Vandløbslov

19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17:10:1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler

om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre

03.01:1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01:1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15:12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02:1995: Vejledning nr, 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

MILJØ 12 VAND

30.06:1996: Bek. nr, 557 om ændriog af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10:1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09:1995: Bek. nr. 730 om aovendelse af affaldsprodukter til

06.09:1995

Havmiljø

21.06:1992:

30.06:1993:

jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse . af jord og grundvand.

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde,

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

28.05.96: Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte ,27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06:1994: Bek. nr. 566 om retn ingslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt reg ler for dens virkomhed.

02.02.96: Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08.04:1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

' 22.12:1992: Bek, nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14,05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

14.05.1997:

- 05:10:1993:

07.07:1994:

01.12.1994 :

09:12.1993:

08.12.1994:

Lov nr. 322 om ændring af lov om ferskvandsfiskeri -.forlængelse af regulativer m.v.

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande,

Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m,

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04.06:1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22.12.1993 :

06.11.1992:

Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19,01:1994: Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

16.01.1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .

08.07.96: Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96: Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fred­ningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

03.07.96: Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske-regier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

15,08:1997: Bek. nr. ??? "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum fjord".

15.08.1997: Bek. nr. ??? "Bekendtgørelse om særlige fiskeri­regier for visse tilløb til Nissum fjord",