3/'84

'~'NI)I)I..I~.II~ & )111...10

ORIENTERING FRA HOVEDBESTYRELSEN

FORORD

Dette nummer af "Vandpleje- og Miljø" vi l indeholde forholdsvis meget om de såkaldte rodzoneanlæg. Miljøgruppen er af den opfattelse, at

MILJØTEKNIK

RODZONEANLÆG - ET BILLIGT OG EFFEKTIVT RENSNINGSANLÆG

emnet er så interessant og nyt, at det I de seneste år har man i stigende helt givet har mange af vore miljøfolks grad interesseret sig for den spredte bevågenhed. til ledning af organisk stof og nærings-Der stilles i øjeblikket meget store for- salte til vandløb og søer. ventninger til rodzonemetoden som alter- Denne interesse har bevirket, at mange nativ til konventionel spildevandsrens- kommuner er begyndt at forlange en bed-ning. Debatten har været ført på dette re rensning af spildevand. grundlag og den har i højere grad af- Dette har givet problemer for landmænd spejlet holdninger end facts. og mindre bysamfund, da traditionelle Specielt for rodzonemetoden henvises der tekniske rensningsanlæg i lille måle­som regel til et bestemt anlæg ved Ort- stok er dyre og svære at styre, hvilket fressen i Harzen. Dette anlæg har været resulterer i en dårlig rensning. i drift i snart 10 år og der refereres En ny type rensningsanlæg ser imidlertid ofte rensningseffekter på 98% for orga- ud til at kunne løse disse problemer ef­nisk stof (BI5)' 92% for kvælstof og 99% fektivt . for fosfor. Disse nye anlæg kaldes rodzoneanlæg og Forskellige geologiske og arealmæssige består principielt af en tagrørsskov. forhold gør imidlertid, at man ikke Tagrør har luftfyldte stængler og rødder. umiddelbart kan overføre dette på danske Dette bevirker at den vandfyldte jord forhold. nær rødderne får tilført ilt. Derved Rodzonemetoden har et stort potentiel. opstår en mosaik af jord, der får til-Isæt for de mange mindre kommuner i land- ført ilt, og jord, der ikke får tilført områder, hvor man i "§21-spildevands- ilt. planerne" opererer med centraliserede Spildevandet tilføres i den ene ende af løsninger. Rodzoneanlæggene behøver blot tagrørsskoven. Derefter løber det lang­at kunne leve op til en del af de aktuel- somt under jorden gennem hulrum dannet le forventninger for at der vil være tale af døde og nedbrudte planterødder. om en god og billig lokal rensning, som på siderne af disse hulrum sidder bak-både fjerner organisk stof og nærings- terier og andre microorganismer, og det salte. er dem der renser spildevandet. Mange kommuner foretager netop nu revi- Når spildevandet løber geru1em anlægget sion af §21-planerne og tager denned be- bliver det udsat for både il tfde og slutning om flere års rensningsstrategi. iltholdige forhold. Derfor bliver det For at kunne inddrage rodzoneanlæg som også renset under begge forhold, hvilket et realistisk alternativer der et akut resulterer i en hurtig og effektiv rens-dokumentationsbehov. ning. Det organiske stof i spildevandet De allerede igangsatte initiativer vil bliver nedbrudt til kuldioxid og frit afklare mange væsentlige spørgsmål, men kvælstof, der som luftbobler damper af langt fra alle og med en vis tidshorisont . og vand der løber i udløbet. De mængder Det er med spænding, vi afventer resulta- af fosfat og tungmetaller der findes, ter fra de første pilotanlæg, hvoraf et bindes til jordpartikler og sværtned­ligger i Ringsted kommune. Det støttes af brydelige organiske molekyler. Miljøstyrelsen og har VKI som konsulen- Et korrekt dimensioneret og konstrueret ter. rodzone anlægs rensningseffektivitet er KURT HAURBÆK op til 98% for organisk stof, 92% for

kvælstof, 99% for tilførte bakterier. NB! Se "Sportsfiskeren" nr. 5/84.

Denne effektivitet falder med 15-200/0 under stærk frost, hvilket der tages hensyn til ved dimensioneringen. Planternes rodnet er fuldt opbygget efer ca. 3 år, men omkring 75% af den før om­talte rensningseffektivitet forventes nået allerede efter det første år.

Foruden den overordentlig høje rensnings­grad, som ellers kun opnåes af tradition­elle rensningsanlæg med kemisk fældning, besidder rodzoneanlæggene flere andre stærke sider. Anlægget er overordentlig robust, idet det bl.a. kan omsætte ensi­lagesaft, gylle og afløb fra mødding. Ligeledes kan mindre mængder insektgift og plantemidler omsættes. Vedligeholdel­sen af anlægget indsknænker sig til at efterse at ind- og afløb ikke gror til. Luftgenerne er minimale, idet spildevan­det løber under jordoverfladen. Da der ikke fjernes organisk stof, hæver jord­overfladen sig med 1-2 mm om året, hvor­for levetiden anslåes til over 100 år. Med hensyn til den miljømæssige side af sagen ma man ikke glemme, at der er tale om et rensningsanlæg, og ikke nogen al­mindelige tagrørsskov. Derfor må det ik­ke betragtes som et reservat, og forsøg på at tiltnække f.eks. fugle og padder kan ikke tilrådes. Til gengæld må man se det som en fordel, at der er styr på tungmetallerne, og at de ikke spredes over et større areal via slam, hvor­efter de er uden for enhver kontrol. Arealbehovet er ringe, idet der er tale om 2-5 m2/person. Prisen for et rodzoneanlæg er meget af­hængig af de lokale fornold. Især har det betydning, om der findes et lerlag, der kan betegnes som tæt. Hvis dette ikke er tilfældet, er det nødvendigt at fore med plastmembran for at hindre util­stnækkeligt renset spildevand i at for -urene grundvand, åløb eller sø.

TAG RIJR ( r

~ )risen på et rodzone anlæg afhænger som før sagt af jordbunden, em et anlæg, der kan dække et enkelt landbrug med hushold­ning og gårdspladser tilkoblet, skal have et areal på omkring 150 m2 , og vil koste 25-30.000 kr., hvoraf omkring 7.000 kr. går til membran til bunden. Et anlæg til en by på 1000 personer vil koste 1-1,5 millo kr. Som det ses, er priserne små i forhold til traditionelle rensningsanlæg. I Danmark er der allerede bygget flere anlæg af forskellig størrelse, og en del er under projektering. Det største af disse skal rense spildevandet fra en by på 6000 personer. I Tyskland, Holland, Østrig, Frankrig og USA har der i en årnække fungeret en del rodzoneanlæg. Enkelte af disse har virket i over 10 år, og har i denne periode fremvist overordentlig gode rens­ningsresultater. Herhjemme håber vi på, at rodzoneprin­cippet vil få en stor udbredelse, da an­læggene er billige, særdeles effektive og desuden falder godt ind i det danske landskab. Sammenfaldende med den nye vandløbslov har firmaet engageret sig i vandløbsre­staurering. Derfor har vi kontaktet fl ere kommuner for at forsøge at få startet projekter dels under beskæftigelsesloven, og dels når projekterne kører, forsøge at få dem til at fortsætte fremover. Vi er derfor åbne for forespørgsler ang. projekter med miljøvenlige vandløbsved­ligeholdelse og egentlige restaureringer, ligesom vi også udarbejder nye regula­t i ver, idet vi med 13 afdelinger er landsdækkende.

Af biol og Ole Riger-Kusk, A/S Samfunds­t eknik, Rådg. ingeniører F.R.I., Skole­gade 7-9, 7400 Herning -(07) 22 45 44

PRINCIPSNIT ELLER PLAS T '1 S'-1 BRA N

Arhus-fi-rma hævder:

Ny rensemetode kan spare milliarder Men Miljøstyrelsen er endnu ikke overbevist

Af Kri$tian Lund

Det danske samfund har gennem de seneste IO år spildt henved 15 mia. kr. på renseanlæg og forureningsbekæm­pelse, mener et nyt fir­ma, der har specialise­ret sig i de såkaldte rod­zone-anlæg - biologisk rensning af spildevand efter nye omdiskutere­de metoder.

Systemet, der er udviklet i Vesttyskland, koster ikke end gang det halve, og effektivite­ten er langt højere, siger firma­et.

Ideen bygger på planternes evne til at optage organiske stoffer, og anvende dem til egen vækst. Pril)cippet har landbruget anvendt gennem årtusinder til at slippe af med dyrenes affald - det køres på marken.

Kan bruges til alle former for spildevand

Tyske forskere har udviklet princippet til raffinerede ren­se-systemer - rodzone-anlæg­der efter deres opfattelse kan anvendes til alle former for spildevand. Planterne kan kla­re det hele - uanset om vandet kommer fra husholdninger el­ler fra de mest forurenende in­dustrier.

Anlægget, som ligner rørsko­ven ved en mose, leder spilde­vandet fra render ind i et tæt rodnet fra høje plantet - f.eks. tagrør eller et blandet udvalg af rørplanter - det afhænger af opgaven. Rødderne optager de farlige stoffer, mens vandet lø­ber forbi, og det resterende -rensede - vand samles op i bas­siner I den anden ende.

Besparelse på 50-75 procent

-Metoden er langt billigere end konventionel rensning. Vi har beregnet besparelserne til 50-75 pct.«, siger direktør cand. agrar Jørgen Løgstrup fra det nye firma, Dansk Rodzone Teknik Aps, Århus, der har eneret på forhandlingen af sy­stemet i Danmark.

Tyskerne, der har etableret mindst 30 af disse anlæg, me­ner, at resultaterne bliver be­tydeligt bedre end ved de sæd­vanlige metoder. Rensningen

,

Mosaik af iltfattige og iltrige områder til nedbrydning af kvælstofforbindelser og organisk stof

Binding af nærin9sstoffer (f. eks. fosfatforblndelser) i jorden ved hjælp af kemisk­fysiske processer og mikro­organismer

bliver næsten total, og prisen pr. person i f.eks. en kommune eller en hustand ligger på 500-1500 kr. afhængig af vandets grad af forurening. De årlige driftudgifterne andrager ca. 20 kr. pr. person.

Konventionelle anlæg koster mindst det dobbelte at etable­re, og udgifterne til at drive sy­stemerne er 150-270 kr. pr. per­son - altså i gennemsnit 20 gan­ge så høje 'som ved rodzone­metoden. Alle beregningerne er foretaget i Vesttyskland af den tyske naturfredningsfor­ening, men det danske rodzo­ne-firma mener, at priserne også holder herhjemme.

Fuld garanti Dansk Rodzone Teknik mar­

kedsfører anlæggene med fuld garanti for effektiviteten.

-Store tyske forsikringssel­skaber har efter indgående analyser af systemet givet til­sagn om at garantere, at det virker. Vores kunder har altså intet at tabe«, siger direktøren fra Århus-firmaet.

50 kommuner har vist interesse

Skeptikere har været nervø­se for grundvandet - om det fo­rurenes af nedsivet spilde­vand. Dansk Rodzone Teknik mener ikke, at der grund til usikkerhed på det punkt. Med membraner af plastik eller ler

skulle spildevandet kunne hol­des helt adskilt fra jordlagene under anlægget.

Foreløbig har hellved 50 dan­ske kommuner vist interesse for at anskaffe et rodzone-an­læg - fire af dem vil etablere et indenfor kort tid. Samtidig har flere industri-virksomheder henvendt sig til firmaet for at købe et anlæg.

Tilslutningen kunne gå langt hurtigere, mener Dansk Rod­zone Teknik, som føler sig for­fulgt af Miljøstyrelsen, der i pjecer advarer kommunerne mod at indføre den nye meto­de.

Embedsmændene tager fejl

. Miljøstyrelsen hævder, at systemet ikke er undersøgt nok, men embedsmændene ta­ger fejl. Tyskerne har under­søgt anlæggene til bunds, og alle resultater viser, at rodzo­ne-anlæggene fungerer langt bedre og billigere end alle an­dre metoder«, siger ingeniør J. A. Pontoppidan, der i årevis har fulgt de tyske eksperimen­ter.

Jydsk Teknologisk Institut har ,præsenieret rensningssy­stemet ved en høring for næ­sten 100 danske eksperter fra kommuner, forskningsinstitu­tioner og erhvervsliv. Ved hø­ringen redegjorde rodzone­metodens fader, professor Rul-

dolph Kickurth fra universite­tet i Kassel, for principperne, der indtil videre er blevet modtaget med skepsis af især de offentlige forskningsinstitu­tioner.

Lektor ikke overbevist En af modstanderne af rod­

zone-anlæg, lektor Hans-Hen­rik Schierup fra Botanisk Insti­tut ved Århus Universitet, sag­de efter høringen, at han ikke var overbevist. Efter hans op­fattelse er princippet - mulig­vis - godt, men han frygter, at for mange inkompetente vil prøve at slå sig op på ideen, og det kan blive til ubodelig skade for naturen.

/8.oI.8~

KEMISK RENSNING. KVÆLSTOFFJERNELSE

Et af de væsentlige næringssalte for planter og alger er nitrat. Denne kvæl­stofforbindelse kan dannes i naturen ud fra alle kvælstofforbindelser og dermed også ud fra atmosfærens frie kvælstof. Den internationale betegnelse for kvæl­stof er nitrogen, hvoraf den kemiske betegnelse N udledes. I spildevand forekommer kvælstof i føl­gende forbindelser:

1. opløst frit kvælstof 2. arrmoniak 3. nitrit 4. nitrat 5. organisk bundet kvælstof

Fjernelsen sker i praksis enten ved ion­bytning, eller ved bakteriel denitrifi­kation, idet andre forsøgte metoder end­nu ikke har givet tilstækkeligt gode re­sultater til en rimelig pris. Ionbytning kan ske enten af arrmoniak el­ler af nitrat og nitrit, samtidig med at ionbytterne kan have en absorberings­evne overfor organisk bundet kvælstof. Metoden udemærker sig ved at være lidet pladsknævende og særdeles effektiv. Afblæsning sker ved at bringe spildevan­det i kontakt med store mængder luft, hvorved arrmoniakken går over i luftform. Metoden er betinget af, at spildevandets pH-værdi hæves til 10,5 - 11,5, og meto­den knæver derfor på det hårde østdanske vand enorme kalkmængder. Endvidere er de geografiske og klimatiske forhold her i landet således, at den afblæste arrmo­niak hurtigt regner tilbage til recipi­enten. Metoden anses derfor for mindre egnet i Danmark. Bakteriel denitrifikation er naturens egen metode og en anarob metode analog med biologisk rensning. Den er baseret på, at visse bakterier til deres livs­processer kan anvende ilt fra nitrat i stedet for fri ilt, når det mangler. I praksis lader man spildevand, som inde­holder nitrat, komme i kontakt med bak­terier uden adgang for fri ilt. Bakte­rierne vil så enten nedbryde tilsat næ­ringsstof eller reservenæringsstof under forbrug af nitratens ilt for at skaffe sig energi, hvorved kvælstoffet frigøres og bobler bort.

FORURENING

v/Kurt Haurbæk

NÆRINGSSALTENS BETYDNING FOR ALGEVÆKSTEN

s

I miljøer, hvor der er vand, kuldioxid og næringssalte, vil der foregå alge­vækst. I et vandområde. hvor der er lys nok. er det derfor mængden af næringssalte. derbestemmer antallet af alger. således at mangel på blot eet næringssalt begræn­ser væksten. Som regel vil det være nitrat eller fos­fat. Tilføres det manglende stof, vil begrænsningen ophøre og resultatet bli­ver en forøgelse af algemængden. (se fig)

\ , \

\

\ \

\ \

\ ,

1'1~6(}1! N;T~"I ~ OG. ~

" ------ ------ ..... '" , L

" ~ ... '" N"TI(~T

...... ~ ....... -~ __ ~~~~A ______________ ~ ___ ~~~~ __

//LJ ~ -L:r ---- 70!:Ft9T fi~~S

Sammenhængen mellem algevækst og mængden af fosfat og nitrat i vand. I det viste eksempel er fosfat den begrænsende faktor. (figuren viser kun princippet i den nævnte sammen­hæng - derfor er der ikke sat tal­værdier på akserne.)

Disse forhold er årsagen til, at man nu i flere og flere tilfælde stilles over­for krav om fjernelse af i det mindste det ene næringsalt ved revision af spil­devandsplanerne

Hvad sker der så med vore vådområder, så­fremt man undlader dette? Det ses tyde­ligt på vore søer.

Nedenstående 3 billeder viser skematisk en sø I s undergang.

• ~11M ",,::::J)

d ~ ~~.""""IIII""lIlIlIlIlIlIlIf ___ o Sekund .. , forurening, d.v.s. ~t algev.kst som f.lo_ af narings­uettilf.nel. 1: Ikke forurenet stil. 2: Udledning af biologisk renset spildevand, 3: Nedbrydning.f de d~. a .... r.

Efter situationen på det tredie billede er alt dødt, og nu forestår en kostbar retablering. Om dette kan læses i "PLEJEBOGEN" fra fredningsstyrelsen.

• • MILJ0FORBEDRINGER v/Jørgen Overgaard

PLANTNING AF TRÆER LANGS VORE VANDLØB

Træer langs vandløb er i dag de fleste steder et særsyn. Grunden til dette er nok de mange regu­leringer og udretninger samt vedlige­holdelse med maskiner, som vore vandløb har været udsat for gennem tiderne. Et vandløb, som er reguleret og uden bredvegetation - enten i form af urte­agtig eller tnæagtig vegetation, er et vandløb ude af balance. Vandplanterne formerer sig uhæmmet, med opstuvninger til følge.

•

Man er herefter nødt til at skære vand­planterne bort flere gange årligt. Det favoriserer visse arter af vandplanter, som f.eks. "pindsvineknop" , som gror end­nu mere uhæmmet jo tiere man grøde skære r (gnæsplæne-effekt).

Et vandløb __ L økologisk balance er et vandløb, hvor der også findes br~gvege­.tatiolli-_Qil-_hvQI'_~;;jgnnELJ2rec;iY~Rej;Sl~:l9D.Æ..::­J.æ.Len ca. 500& be~l1iD&..

Vandløb over 2 meter.

Her vil en vegetation af buske eller træer være nødvendig for at opnå den nød­vendige skyggevirkning.

Plantningen.

Plantningen bør så vidt muligt foretages på sydsiden. Det giver den bedste skyg­gevirkning. Der bør plantes gruppevis - 3-5-7-9 plan­ter. (se i øvrigt "Vedligeholdelse og restaurering af vandløb" udgivet af Mil­jøministeriets Ferskvandslaboratorium.)

Med hensyn til artsvalg er det meget vigtigt, at man anvender oprindelige danske plantearter. F.eks. rødel - pil - vintereg. Det er endvidere meget vigtigt, at skele til eventuel eksisterende bevoksning, således at beplantningen er i økologisk balance. Altså at samhørigheden er i orden. Det er jo ikke lige meget om man er i Vestjylland eller på Fyn. Det skal endvidere bemærkes, at inden man starter på en beplantning langs et offentligt vandløb, skal man have til­ladelse efter naturfredningsloven. Langt de fleste kommuner søger efter eg­nede opgaver til ledige. Der er endog oprettet naturplejehold mange steder, som hjælper landmændene med skovning, rydning og plantning. Vi tror, at plantning langs vandløbene er en af de første opgaver, man vil tage fat på i Dækken af restaurerings­arbejder, som kommer fremover. Det er derfor vigtigt, at foreninger har kendskab til disse ting.

-~

-- ·c ~ "':"- ... :~1; , ,~'- ",:

~ - - !;~ ~:~~<~~"r· Selvom det nu er sommer, så viser dette vinterbillede klart, at der mangler be.­'1;] antnir~~ .

I åen er der stor sandvandring, så en skånsom grødeskæring ville også hjælpe på dette forhold og samtidig bøde lidt på de "rette linier". Evt. spørgsmål om planlægning af beplant­ningsplaner kan besvares af miljøgruppen (Jørgen Overgaard - Mogens Nielsen) og vi kan kun anbefale, at man kommer i gang ude i landet. Evt. i samarbejde med jagtorganisationer eller jeres kommune

• LITTERATUR:

Afløbsanlæg på landbrugsejendomme

I et brev til samtlige kommunalbestyrel­ser præciserer Ministreriet for Offent­lige Arbejder at følgende arbejder kræ­ver autorisation af det udførende firma:

A. Afløb for møddingsvand Gulvafløb og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant på møddingsplads til og med rørledningens tilslutning til ajlebeholder.

B. Aj leafløb Gulvafløb, slambrønde og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant i greb­ning eller rensegang til og med rørled­ningens tilslutning til ajlebeholder.

C. Afløb for flydende gødning (gylle) Gulvafløb og rørledninger, herunder va­kuum-udslusning, fra og med gulvafløbetE eller rørledningens overkant i gødnings­kanaler eller gødningskældre til og med rørledningens tilslutning til gødnings­beholder.

D. Pumpebrønde Dersom rørledningen for ajle eller fly­dende gødning ledes til pumpebrønd, er også selve pumpebrønden omfattet af au­torisationskravet~

E. Almindelige sanitære afløbsinstalla­tioner - er naturligvis også omfattet af auto­risationskravet. Følgende arbejder knæver ikke autorisa­tion af det udførende firma:

- Møddingspladser - grebninger og rensegange - drænede gulve - gødningskanaler og gødningskældre - ajlebeholdere - gødningsbeholdere.

PLEJEBOGEN - en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskaber. Udgivet af Miljøministeriet, Frednings­styrelsen 1984. Pris 100,00 kr. Evt . henvendelse: Fredningsstyrelsen 01-11 95 65 Bogen indeholder korte redegørelser for pleje af de forskellige områder i dansk natur. Af interesse for os, er der især mate­riale om enge og moser, vandløb og søer . Specielt en kort anvisning om restaure­ring af søer. Desuden er der til hvert afsnit knyttet en veludbygget relevant li tteraturliste.

HAVET OlVlKRING DANMARK

Med et års forsinkelse har Danmarks Na­turfredningsforening (01-87 11 01), ud­sendt en rapport fra konferencen den 10. april 1983. Bogen indeholder indlæg fra kompetente personer om bl.a. iltsvind, sygelighed hos fisk, giftige alger m.v. Flere af indlæggene er meget sknæmmende og påbyde r helt klart samfundet at in­tensivere indsatsen på havområdet.

KOMMUNALE RENSNINGSANLÆG

Miljøstyrelsen har udsendt en rapport om kommunale rensningsanlæg. En lang række anlæg fungerer ikke godt nok og kan ikke overholde de gældende udledningstilladelser. Rapporten konstaterer også, at amterne registrerer overskridelserne, men i man­ge tilfælde undlader påbud om forbedring og fornyelser. 250 millo kr. ville gøre underv.ærker på de eksisterende anlæg, så de kom i over­ensstemmelse med gældende krav. Dette er jo i realiteten småpenge i for­hold til 1300 millo i årlige driftsud­gifter og en samlet investering på 12 milliarder, som er foretaget siden 1972

NOTER:

FISKERIMINISTERIETS RÅDGIVENDE MILJØ­UDVALG

J

I ovennævnte udvalg er DSF rep~senteret ved miljøkonsulent Børge Christensen. Stedfort~er er hovedbestyrelsesmedlem Mogens Nielsen. Der er rep~sentanter fra DF og H, Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskerfor­ening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Dambrugerforening m.fl.