-

- _. - ---I "!' I __ ... . - . . . ... .. ,. . . - - .. . ..-- - ......... ---- . IIIII ... -- - ........ - .. -.. .... - -...-----~~ ~

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

Nr.8/0ktober 1988

Start dit eget klækkeri! Egon Knudsen er biolog og har været ansat ved Vesteregnens Naturfaglige Produktionshøjskole ved Skær­bæk i Sønderjylland.

Han har skrevet om klækkerier og arbejdet med opdræt affisk.

U dsætningspolitik/ opdræt. af Egon Knudsen

I mange a f vore vandløbssystemer er vandløbskvaliteten så dårlig, at der ikke er tilstrækkeligt med velegnede gy­debanker til, at der kan ske en selvreproduktion af (hav)ørreder. Derfor benytter man sig mange steder af udsætninger af fisk, ifølge en af eksperter udarbejdet ud­sæ tningsplan .

r mange år var det op til de enkelte foreninger hvor man­ge fisk der blev udsat, idet det var den enkelte forenings økonomi, der var afgørende for mængden af ørreder. Ofte var det en side af foreningsarbejdet, der blev for­sømt, idet først yngelkvoten skulle opfyldes, derefter halvårs osv., derfor kunne der ikke spores en umiddelbar effekt. Mange gange var det svært at rejse de nødvendige midler i foreningskasserne, og der blev ofte fokuseret på prisen, og set mindre på kvaliteten. Derfor ses der mange steder at selv massive udsætninger har givet et meget rin­ge resultat.

I dag er økonomien lettet noget (statstilskud) og dermed er det måske på tide at de enkelte foreningerlkredse bli­ver mere bevidste omkring kvaliteten af de udsatte fisk . Her må man i første omgang tænke på, om der ønskes en stor bestand af »standfisk«, bækørreder, eller ønskes der en bestand af vandrefisk, havørreder.

Ønsker man at de udsatte fisk skal blive i åen, kan man udmærket fortsætte med at købe udsætningsfisk, der er baseret på dambrugenes ferskvandsopdrættede moder­fi sk, med stabil produktion.

Ønsker man en havørredbestand er problematikken en / anden , idet nogle hævder, at udsætningsørreder produ­

ceret på baggrund af ferskvandsopdrættede moder fisk smolti ficerer og vandrer til havs, men der er set eksempler på, at denne type udsatte smoltificerende hav­ørreder forbliver i åen i måneder, hvor der er stor chance for, at mange bliver fanget - og dermed skadet med dø­den til følge.

Ønsker foreningerne en havørredbestand, der er tilpasset netop deres vandløb, er der kun en sikker vej, nemlig at basere den fremtidige produktion på de moderfisk der al­lerede findes i vandløbssystemet.

Der ligger nogle store udfordringer for foreningerne, idet det vil være en fornuftig disposition hvis alle med interes­se i det enkelte vandløbssystem går sammen og opbygger klækkerier og opdrætssystemer, der er dimensioneret til netop den kapacitet, som kræves for at opfylde den aktu­elle udsætningsplan .

Dette opdræt kan eventuelt foregå i bygninger i umiddel­bar nærhed af vandløbssystemet, så der sker en direkte udnyttelse af vandløbets vand. Dermed er prægningen til det oprindelige vandsystem sikret. MEN vandløbskvali­teten må være god nok.

Er der ikke adgang til de nødvendige faciliteter ved vand­løbet, er der mulighed for at opbygge et recirkuleret an­læg. Der er i dag udviklet systemer, der fungerer udmær­ket, og det giver mulighed for opdræt overalt, hvor der er lokaler. De recirkulerede anlæg er nok at foretrække, idet de giver langt større kontrol- og styringsmuligheder .

Har foreningerne først opbygget klække- og opdrætsfa­ciliteter , og har de samtidig mulighed for at styre opfisk­ningen af moderfisk, kan der ad åre opbygges den havør­redbestand der ønskes i det pågældende vandløbssystem.

Forinden foreningerne nu kaster sig ud i opdrætseventyr må det sikres, at den nødvendige arbejdskraft er tilstede. r perioder er det en ret arbejdskrævende proces at op­drætte ørreder, og det stiller store krav til viden om hav­ørredens biologi m.m.

Der er i perioder også problemer med sygdomme, dette skyldes måske at kvaliteten af moderfisk og dermed æg­kvaliteten er meget svingende fra år til år, men også fra individ til individ.

Har foreningerne først besluttet at tage denne udfordring op, kan jeg love, at der venter en meget interessant og spændende opgave med mange glæder, men, vær også forberedt på skuffelser. •

Udsætningsplaneme skal følges! Udsætningsplanerne skal følges - ikke kun fordi det er nedfældet i loven (lov omjerskvandsjiske­ri) at man skal - men også fordi, det er sund fornuft.

Det kan man overbevise sig om ved at studere nedenstående figur, der er fra en artikel i Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratoriums årsrapport 1986, »Hvor mange ørreder kan der produceres i et vandløb?«

Figur A: Tætheden af yngel afgør dødeligheden.

al .... ~ <Il

15

12

-g 9 o

6

3 80·

75

78

2 5 10 20

Fig. A: Starttætheden af yngel og yngelens daglige dødsrate fra klækning til juli/august i Bisballe bæk 1974-86.

Man ser af figuren at tætheden af nyklækket yngel afgør dødeligheden de enkelte år (tallene i figurene henviser til de enkelte årstal).

Det hænger sammen med, at ørreden er et territorialt dyr. Når ørrederne ser hinanden kæmper de om pladsen. De fisk, der ikke har et territorium, jages fra sted til sted og dør tilsidst af stress.

Flg. B: Fordeling og tæthed af lakseyngel i to strømakvarier med forskellige bundforhold. I det øverste akvarium med en ensartet grusbund er territorierne i gennemsnit 9,2 dm 2, hvori· mod de kun er ca. halvt så store (4,5 dm2) i det nederste akvari·

. um, hvor bunden ved hjælp af sten er gjort mere varieret (fra Kalleberg, 1958).

2

Figur B: Ørredyngel på forskelligt substrat.

Det betaler sig - igen begrundet i ørredens territoriale ad­færd - at sprede yngelen ved udsætningen, idet udsat yn­gel kun i ringe grad fjerner sig fra udsætningslokaliteten, og da hovedsagelig i nedstrøms retning.

;; 0.35 -77 -82 E

-S1 m 0.30 2 a. ro c 0.25

-74 ro

0.20 Q -S4 1 E -S3 rJJ 0.15 !\! -75 a. 0.10 Ol ~

-ro 0.05 N

3 6 9 12 15 18 Yngel (antal per m 2 )

Fig. C: Starttætheden af årets yngel og det resulterende antal af to-årige præsmalt i Bisballe bæk 1974-84.

Figur C: Er fra samme artikel i Ferskvandslaboratoriets årsskrift.

Man ser, at den tæthedsafhængige dødelighed iBisballe bæk, hvor de refererede undersøgelser er foretaget, re­sulterer i en maksimal rekrutering på ca. 0,3 præsmolt pr. m2 ved starttætheder på 7-9 stk. yngel pr. m2

, og at der ved større tætheder ikke sker nogen stigning i antallet af præsmolt.

Ferskvandsfiskerilaboratoriets udsætningsplaner er ud­arbejdet efter en forudgående bonitering af vandløbene -flere ørreder opnås ikke ved at overskride planerne, men ved at sørge for en ordentlig vandløbskvalitet med opti­male livsbetingelser for fiskene!

Oversigt over Klækkerier

Herefter følger en oversigt over klækkerier og opdræts­anlæg. Hvis man har fået blod på tanden, bør man træk­ke på de erfaringer, der allerede er indhøstet.

Esrum Å-Laug

kontakt: Erik Thorsen Hillerødvej 87 3480 Fredensborg 02283220

Recirkuleret anlæg med totalrensning og biogasanlæg. Under udbygning.

Producerer havørred og sø-ørred baseret på vildfisk.

Kapacitet: 2 tons pr. år.

Tuse å sammenslutningen

kontakt: Peter W. Henriksen Minkemarkvej 18 4300 Holbæk 03 46 1485

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Prøver at etablere egen vandløbsstamme. Selektiv avl på sene gydere.

Kapacitet: 100.000 stk. æg og yngel.

Miljø- og Naturskolen

kontakt: Finn Colmorn Miljø- og Naturskolen Hyldegårdsvej Il 4100 Ringsted 03619545

Recirkuleret anlæg. Under oprettelse. I samarbejde med Suså-fonden udvælges moderfisk fra Susåen med hen­blik på at opformere en »Suså-stamme« af havørred.

Kapacitet: 20.000 stk yngel.

Odense Laksefisk

kontakt: Ole Mathiassen Odense Produktionsskole Sanderum vej 117, Sanderum 5250 Odense SV 09 170843

Recirkuleret anlæg. Havørred til udsætning i Fyns amt. Avl baseret på stammer af ørred fra Morrums åen. Klækning af materiale fra fynske åer. Opformering af en hovedstamme fra Stamperenden.

Kapacitet: 1 million æg. l ton fisk - efter endt udbygning 4 ton.

Vestegnens Naturfaglige Produktionshøjskole,Skærbæk

kontakt: Åbenråvej 147 øster-Gasse 6780 Skærbæk 04752600

Recirkuleret anlæg. Kommunalt beskæftigelsesprojekt. Stalling, Snæbel, Ørred, Guldfisk og Karper.

3

Kongeå klækkeriet

kontakt: Erik Herlev Hostrupvej 13 6600 Vejen 05 363985

Klækkeriet ved Drostrup traditionelt gennemstrømnings­anlæg baseret på indvinding af vand fra artetisk boring. Desuden klækkeri på Vest kraft baseret på gennemstrøm­mende vandværksvand.

Laks af norsk afstamning. Stalling. Havørred; avler på fisk med tidlig opgang. Udsætning af fisk på stryg i ho­vedløbet og de store tilløb.

Kapacitet: 60.000 laks, 60.000 havørred, 50.000 stalling.

Vejle Sportsfiskerforenings klækkeri

kontakt: Kurt Jørgensen Ømkulevej 33 7100 Vejle 05 8244 08

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Havørred. Laks på forsøgsbasis. Planlægger opdræt af l-års havørred i jorddam.

Kapacitet: 70 - 80.000 stk. havørred, 10 - 12.000 stk. laks.

Brusgård lakseri

kontakt: Fiskernester Gert Holdengaard Brusgård produktionshøjskole Brusgårdvej 25 8900 Randers 06447288

Recirkuleret anlæg. Retablering af en laksestamme i Gudenå. Klækning af æg importeret fra egnede uden­landske laksestammer. Massiv udsætning af smolt. Ud­vælgelse af moderfisk af »Gudenå-type« når de udsatte fisk vender tilbage.

Kapacitet: 250.000 stk. smolt.

»Skibelund« - Gudenå-ørredfondens klækkeri

kontakt: Niels Kjeldsen Linåbakken 7, Linå 8600 Silkeborg 0684 15 60

Traditionelt gennemstrømningsanlæg. Helt nyt klække­hus på 200 m' er taget i brug, forberedt for recirkulering. Produktion af havørred til opfyldelse af udsætningspla­nerne for Gudenå.

Kapacitet: 700.000 stk. yngel + Y2 års, l års og 2 års fisk.

Vestjysk fiskepark

kontakt: Bjarne Dyrberg Drosselvej 30 6880 Tarm 07 37 1878

Erhvervsdrivende fond der på non-profit basis arbejder for ophjælpning af vildfiskebestanden i Skjern å - vand­systemet.

Traditionelt gennemstrømsanlæg miljøgodkendt til 20 ton. Nuværende produktion: 5 mil!. æg, 350.000 stk. yn­gel, 50.000 stk. Y2 års, 50.000 stk. lårs, 200.000 stk. smolt og ca. 5 ton 2-4 års.

Produktionen af laks, havørred og bækørred er baseret på Skjern å - vandsystemets vildfisk.

Salg af æg og fisk til lystfiskerforeninger og -sammenslutninger fortrinsvis ved Skjern å - vandsyste­met m.v .

Kapacitet: 500.000 stk. smolt.

Frøjk fiskepark

kontakt: Fiskemester Niels Jørgen Sørensen Frøjk fiskepark Banetoften 74 7500 Holstebro 07 41 38 51

Selvejende institution. Recirkuleret anlæg. Helt, bækør­red, havørred, laks . Kun til udsætning i Storå-systemet. Arbejder på genetablering af en Storå laks.

Kapacitet:

»Klækkehuset« -Lystfiskerforeningen f.Skive og Omegn

kontakt: Børge Quist Olesen Grønningen 16 7800 Skive 07520134

Recirkuleret anlæg. Havørred fra Karup å. Stryger kun fisk på 60 cm eller derover. Planlægger at lave l års fisk i jorddamme.

Kapacitet: 70.000 stk. yngel, 23.000 stk. Yz års.

Lystfiskerforeningen f.Frederikshavn og Omegns klæk­keri

kontakt: Bjarne B. Pedersen Saltebakken 34 9900 Frederikshavn 08428689

Recirkuleret anlæg. Havørred. Avlsfisk udvælges efter forudgående analyse af skælprøver. Til avl udvælges fisk med l år i åen inden udvandring og mindst l år + en sommer i havet inden gydevandring.

Kapacitet: 40.000 stk . yngel, 13.000 stk. Y2 års og 5-10.000 stk . smolt.

Limfjordscentret

kontakt: Limfjordscentret Postbox 83 Teglgårdsvej 28 7900 Nykøbing Mors 0772 22 66

Oprettet af amter og kommuner omkring Limfjorden med henblik på ophjælpning af Limfjordens fiskebe­stand. Recirkuleret ferskvand til klækkeri. Opdræt i re­cirkuleret saltvand. Forsøgs- og udviklingsprojekter. Laks, ørred, helt, gedder, ål og fladfisk.

Salg af udsætningsfisk baseret på vildfiskestammer af de nævnte fiskearter. Rådgivning vedrørende klækning og opdræt og oprettelse af klækkerier.

Kapacitet meget stor, mange forskellige opgaver kan lø­ses.

Gode resultater med selektiv avl Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn har igennem snart 10 år drevet et klækker;' Fra starten har man kørt efter den målsætning, at kun fisk med kort ophold i åen inden smoltificering og mindst l år og l sommer i havet inden gyde vandringen kommer til at indgå i avlsmaterialet.

4

Foreningens vandplejeudvalgsformand Bjarne Madsen har ført statistik over fisk indfanget ved elektrofiskeri.

Man ser tydeligt på figurene, at der sker en forskydning mod typer med kort ferskvandsophold og længere hav­ophold, og at vandløbenes ørreder generelt er blevet stør­re.

Avlsfiskenes ferskvandsophold inden første udvandring i 1981-1985

• 1 år pct.

ri 2 år 69 71

70 64 n 3 år 60 57 Il! 4 år 50 4848

~ ? 40

I~ 30 29 25

20 %,: 19 19

~ I . 10 6 9 ~ 89 I 37

E 3 ~~ I~~ • t~~ 1981 1982 1983 1984 1985 Fangstår

Fig. 1:Baseret på skælanalyser fra alle fisk fanget ved elektro­fiskeri. Ørred med 4 år i ferskvand elimineres efter 1982. Fisk med 3 år i åen spiller efter de første 2 år kun en underordnet rol­le, medens fisk med kort ferskvands ophold inden udvandringen udgør en større og større del af materialet.

I Fig. 2:Skælanalyserne viser her, at havørred med længere hav­ophold inden gydevandring efterhånden fortrænger dem med kun en sommer i havet inden gydning.

Det hurtige resultat er opnået ved en konsekvent gen­nemført analysering af avlsfiskenes vandringsmønster ved aflæsning af skælprøver inden strygningen.

Livshistorien for en »0nskefisk«, der får lov til at indgå som avlsfisk efter foreningens kriterium, er nedenfor sammenlignet med en, der ikke »Kommer gennem nåle­øjet« .

Eksempel: Uønsket

Årstal Måned Alder Betegnelse Længde

1980 december æg 5 mm 1981 maj l md. yngel 3 cm

oktober 1/2 år 1/2 års fisk 6-10 cm 1982 april l år l års fisk 10-15 cm 1983 april 2 år smolt 15-22 cm

dee-april »grønlændr.« 35-43 cm 1984 aug-dee 31/2 år opgangs fisk 47-55 cm

dee-april nedgænger 47-55 cm 1985 aug-dee 4 1/2 år opgangs fisk 52-60 cm

dee-april nedgænger 52-60 cm 1986 aug-dee 51/2 år opgangs fisk 57-65 cm

Eksempel: Ønsket

Årstal Måned Alder Betegnelse Længde

1980 december æg 5 mm 1981 maj l md . yngel 3 cm

oktober 1/2 år 1/2 års fisk Il cm 1982 april l år smolt 17 cm 1984 aug-dee 3 1/2 år opgangs fisk 65-70 cm

dee-april nedgænger 65-70 cm 1985 aug-dee 4 1/2 år opgangs fisk 70-75 cm

Fig. 3:Det fremgår, at de ørreder, der fanges under elektrofiske­riet, generelt er blevet større frem gennem perioden - både de mindste og de største fisk - men også beregnet som gennem­snit.

Pas på indavl! Det følgende er sammenskrevet fra - og er oversatte uddrag af det svenske lakseforskn ingsinstitu t 's med­delelser nr. 4, 1987:

»Genetiska aspekter på odling af lax og havsoring for utplantering: Riktslinjer for avelsmetodik och fiske­vård« af Lennart Nymann og Lars Normann.

Først et uddrag med nogle principielle betragtninger:

»Generelle forslag til metodik ved opformering af laks og havørred Indenfor den relativt nye videnskab bevaringsbiologi ar­bejdes ofte med målsætninger som gælder bevarelse af udrydningstruede arter i zoologiske haver.

Man anlægger ofte det ambitionsniveau, at mindst 90(),1o af den genetiske variation i udgangspopulationen lang-

5

sigtet må opretholdes i et 200 årigt perspektiv . For at kunne opfylde dette mål må der være flere end 6 indivi­der i den effektive population.

Når man vil undgå alt for store indavlsproblemer i en po­pulation foreslår man hårdere krav, enten til niveau 2(),1o, eller l (),1o når det gælder den maximalt tilladelige ind­avlsforøgelse pr. generation .

Det sidstnævnte niveau har fået stor gennemslagskraft internationalt. Det opfyldes, hvis man går ud fra en ef­fektiv population på mindst 50 individer.

Dette anses for at være et minimumsniveau for en kort­sigtet bevarelse, men kan bruges indenfor avlsarbejdet også i et langsigtet perspektiv, eftersom vi antagelig kan regne med indkrydsning af naturligt reproduceret fisk i de vandløb hvor udsætningen sker, eller gennem fejl­vandrende fisk fra nærtbeliggende elve .... «

Rapportens anbefalinger til en udsætningspolitik, der ta­ger hensyn til grundlæggende genetiske forhold er opstil­let i følgende 12 punkter, der yderligere forudsætter, at der indfanges avlsfisk hvert år, dvs . at moderfiskene hen­tes fra havselekteret materiale (selektion == naturlig ud­vælgelse).

l. Brug vandløbssystemernes egne stammer. 2. Moderfiskene bør omfatte hele den naturli­

ge gydevandringsperiode. 3. Mindst 25 par forældredyr, tilfældigt ud­

valgt, benyttes ved hver opformering. 4. Hvis, der ikke kan skaffes 25 af hvert køn,

bør man overrepræsentere det, der findes i størst antal.

,5. l fisk af anden herkomst bør, i visse tilfæl­de, indkrydses når der bruges mindst 50 forældredyr.

6. Der bør ske en udligning af avlsmaterialet, så alle par bidrager lige meget hvis der er 25 eller færre forældrepar.

7. Afkommet fra samtlige par blandes. 8. Spred udsætningerne over flere år af hver

årsklasses smolt. 9.' Mærk alle udsatte smolt med et vandløbs­

specifikt mærke.

JO. I u-udbyggede vandløb (vandløb der ikke udnyttes til vandkraft) bør der ikke foreta­ges udsætninger.

ll. Potentielt lakse- eller havørredførende vandløb bør bruges som gen-banker.

12. Ved kontrol af tilhørsforhold til vandløbs­stammer og evaluering af avlsmetodik bør der bruges populationsgenetiske markører (måles ved elektroforese - genetiske for­skelle kommer til udtryk ved blodprøvers forskellige evne til at vandre gennem et sub­strat i et elektrisk spændingsfelt) .

Blandt begrundelserne for de 12 rekomendationer næv­ner den svenske rapport blandt andet:

at- der er risiko for bestandsudslettelse hvis gydevandringen koncentreres i tiden - alt for lille risikospredning.

at- det er vigtigt at undgå indavl, dels for at mindske risikoen for uønskede genetiske forandringer af populationen, dels for at sikre den arvelige tilpasningsevne til det na­turlige miljø. l mange vandløb kan det væ­re nødvendigt at afvige fra princippet om det tilfældige udvalg af moderfisk, da fisk med et uheldigt vandringsmønster er over­repræsenterede som følge af hårdt fiske­tryk i kombination med de gældende mind­stemål.

6

at- forøge den genetiske vanatIon indenfor stammen ved - i overensstemmelse med den vilde laks og ørreds komplekse livscyklus -at lade generationerne overlappe hinanden også hos de fisk, man opformerer til kom­penserende udsætninger.

at- sikre de enkelte stammers særkender gen­nem vandløbsspecifik mærkning af udsæt­ningssmolten. Dette punkt kan synes mod­stridende mod bestræbelserne iøvrigt på at sprede avlsmaterialet genetisk set. Prob­lemstillingen er dog nærmest modsat - de øvrige tiltag skal sikre vandløbstilpassede stammer tilstrækkelig genetisk spredning til , at de også fremover kan bestå som sær­lige enheder.

Situationen i danske vandløb vil vel ofte være den, at ør­redbestanden er mere eller mindre præ get af mange års udsætninger, hvor genetiske hensyn har været lavt prio­riteret - dambrugstilpassede bæ kørreder udgjorde man­ge steder udsætningsmaterialet.

Efterhånden som tilstanden i vore vandløb gennem ny vedligeholdelsespraksis og ved egentlige vandløbsrestau­reringer gøres egnede dertil, kan egentlige havørredstam­mer med karaktaristika tilpasset det enkelte vandløbssy­stem opbygges efter retningslinier svarende til de be­skrevne 12 punkter i den svenske rapport og følgende oversatte afsnit:

»Etablering af avlsstammer

Mange stammer af først og fremmest laks har gennem årtierne været næsten helt henvist til kunstig opforme­ring for at overleve. Forskellige derivater (afledninger) kan findes spredte til flere kulturer, men visse selvrepro­ducerende rester kan også forekomme i oprindelsesvand­løbet.

For at en sådan stamme skal kunne op formeres i større skala og endog reddes for efterverdenen som selvrepro­ducerende enhed, er der i princippet kun en vej at gå. Hensigten må være at bibeholde størst mulig genetisk va­riation for stammen som helhed, og fra denne basis så hurtigt som muligt forøge stammen til et stort antal for­ældredyr, som kan udgøre basen for både avl og gen­etablering inaturmiljøet.

Dette er dog ikke så enkelt som det kan lyde. Det er givet­vis yderst vigtigt, at det avlsmateriale som benyttes bevi­seligt stammer fra den urpopulation som skal bevares og op formeres - indblanding med fremmed materiale kan ikke tillades. Det samme gælder de eventuelle naturpro­ducerede rester som kan forekomme .. . . «

»Den optimale metode indebærer, at samtlige kendte de­rivater af stammen krydses sammen, så at hele den gene­tiske variabilitet som endnu er tilbage i stammen bibehol­des. Deres afkom bør siden fordeles på flere opdræt for at forøge risikospredningen, og hovedmålet med stam­mens fortsatte anvendelse må være, at mindst en selvre­producerende bestand etableres med så stor fremtidig gy­depopulation som muligt«. •

Udgivelser fra Miljøstyrelsen De publikationer, der omta­les her, kan købes hos Sta­tens Informationstjeneste (01 92 92..21l ml. 10-14)

Badevand (Badevandskort 1988) Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1988 40,00 kr.

En oversigt udarbejdet af Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra amtskom­munerne/Hovedstadsrådet. Badevandstallene er analyse­resultater fra 1987. Vedr. baggrunden for kvalitetsvur­deringen henvises til: Vej­ledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 1985, Kontrol med badevand.

Kontrol med badevand Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1985 38 s. - 38,00 kr.

Vejledningen indeholder metoder til statistisk be­handling af de badevandsda­ta, der indsamles landet over igennem hele badesæ­sonen. Hermed sikres en entydig vurdering af de ind­samlede data samt metode til fastsættelse af det fremti­dige prøveantal. Endvidere gives en anvisning på, hvor-

ledes løbende tilsyn i bade­sæsonen kan foretages ud fra de statistisk bearbejdede analyseresultater.

Flyvepladser og lufthavne Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1988 52 s. - 45 kr.

Den kan være god læsning for naboer til flyvepladser og lufthavne, flyvepladser, flyveklubber - og andre, der interesserer sig for stø j (flystøj) .

Foruden at fortælle om de vejledende støjgrænser, op­lyser vejledningen om,

hvordan flyvepladser og lufthavne godkendes, og hvordan miljømyndigheder skal føre tilsyn. Man kan læse, hvordan man klager -og læse om de mange sær­regler, der er for almenflyv­ning, faldskærmsudspring, svæveflyvning, skoleflyvning osv. osv.

Selve beregningen af støj fra flyvepladser er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1982.

CFCforbrugsmønster i Danmark Miljøprojekt nr. 92 1988 110,00 kr.

Brugen af chlorfluorcarbo­ner (CFC) og beslægtede stoffer (haloner) udgør en risiko for atmosfærens be­skyttende ozonlag.

CFC og haloner bruges til:

- fremstilling af skumgum-mi

- fremstilling af visse for­mer for hård skumplast

- kølemiddel.i køleskabe og frysere samt andre køle- og klimaanlæg

- rensemiddel til textilrens­mng

- affedtning af elektronik - drivgas i spraydåser og

tågehorn - brandslukningsmiddel i

kontor- og industribyg­ninger

Nærværende rapport giver en oversigt over brugen af CFC og haloner i Dan­mark.

7

Affaldsudvalgets betænkning &tænkning fra Miljøstyrelsen Nr. 11988 117 s. - 90,00 kr.

mark deltager. Fo r de enkel­te samarbejdsorganer, aftaler eller ko nventioner gennem­gås : fo rmål, virkemåde, re-

Udvalget foreslår bl.a. en sultater og den danske poli-ændring af lov nr. 262 af 8. . . 982 k ·k l· f tik. I et særligt kapitel dis-Jum 1 om eml a lea - k I' h f ldsd H d h kuteres Danmar s mu Ig e-ad l epoter·

d eru ove dr ar der og begrænsninger i dette

u va get vur eret, om en ' b 'd k . d l· l samar ej e. e slsteren e ret Ige regu e-

ring af affaldsbortskaffelsen er tilstrækkelig og hensigts-mæsslg.

Betalingsvedtægter for spildevandsanlæg Lovinformation fra Miljøstyrelsen. Nr. 1 1988 25 s. - 40 kr.

Publikationen indeholder lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljø­styrelsens vejledning nr ?? af 30. juni 1988 om udform­ning af betalingsregler for spildevandsanlæg samt Mil­jøstyrelsens standardvedtæg­ter for kommunale beta­Iingsordninger.

Vejledningen uddyber og eksemplificerer lovens be­stemmelser om, hvordan kommunerne fremover skal opkræve betaling for spilde­vandsanlæg. Standardvedtæg­ten er et konkret eksempel på, hvordan en vedtægt kan udformes.

Loven bygger på et prin­cip om 100% brugerfinansie­ring. Opkrævning foretages som et engangsbidrag for tilslutning til den offentlige kloakforsyning samt dårlige bidrag til anlæg og drift. Loven indeholder regler om opkrævning fra såvel boliger som erhvervsejendomme.

Det europæiske miljø­samarbejde Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. l 1988 97 s. - 90 kr.

Redegørelsen indeho lder en o versigt og en gennemgang af det o rganiserede europæi­ske samarbejde om bekæm­pelse af grænseoverskriden­de fo rurening, hvo ri Dan-

Bundfaunaundersøgelser som redskab til overvågning Miljøprojekt Nr. 95 1988 117 s. - 11 O kr.

Bundfaunaundersøgelser ind­går regelmæssigt i overvåg­ningen af tilstanden i mari­ne områder.

Formålet med den forelig­gende undersøgelse har væ­ret at vurdere de eksisteren­de metoder til tolkning af disse, og specielt at udpege metoder, hvormed resulta­terne kan sammenfattes på biologisk grundlag, og her­med øge den information, der kan uddrages af disse undersøgelser. Det er rap­portens hovedkonklusion, at faktoranalyse er en velegnet metode til systematisk og overskueligt at behandle og tolke bundfaunaundersøgel­ser på grundlag af viden om bunddyrenes biologi.

Fælleskommunale affalds­selskaber Orientenng fra Miljøstyrelsen Nr. 3 1988 41s. -45kr.

Flere og flere kommuner samarbejder om affaldsbe­handling, og landet over dannes fælleskommunale af­faldsselskaber, hvor kommu­ner i fælleskab driver los­sepladser, forbrændings­anlæg og indsamler til gen­anvendelse.

"Fælleskommunale af­faldsselskaber" giver en oversigt over igangværende og planlagte aktiviteter i sel­skaberne og en gennemgang af de fo rhold, man skal tage højde for ved dannelse af et selskab. Desuden behandles selskabernes muligheder for selv at sælge, oparbejde og producere genbrugsvarer.

Mikrobiel nedbrydning af miljøfremmede stoffer i grundvandet Miljøprojekt Nr. 93 1988 61 s. - 85 kr.

Rapporten formidler en del af den viden, man i dag har om mikroorganismerne i den uforurenede grund­vandszone, og behandler to

problemstillinger: - lave stofkoncentrationers indflydelse på nedbrydning­gen . - iltforholdenes betydning for samme.

Den sidsnævnte problem­stilling belyses med kortkæ­dede, klorerede alifater og klorerede monoaromater som eksemp'el. I denne for­bindelse fremhæves specielt forsøg, som er udført med grundvands bakterier.

Genanvendelse af madaffald fra storkøkkener i Køben· havn Miljøprojekt Nr. 94 1988 51 s. - 50 kr.

Som led i etablering af en indsamlingsordning for madaffald fra storkøkkener i Københavns og Frederiks­berg kommuer er der gen­nemført en potentialeunder­søgelse.

Undersøgelsen er foretaget ved interview- og spørgeske­mabesvarelser fra 143 køk­kener inden for institution­sområdet og restaurations­sektoren.

Der er beregnet enheds­mængder for de forskellige køkkemyper. Undersøgelsen viste, at der er ret stor spredning på enhedsmæng­derne . Komrolvejninger an­befales.

»Miljø- & Vandpleje«

Genanvendelsesrådets årsberetning 1987 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1988 64 5. - 40 kr.

Gl:n:tnvendclsesrådet har i 1987 beh andlet 128 ansøg­ninger om tilskud til genan­ve ndelsesprojektn. Heraf er 81 ansøge re til sa mmen be­vil get t il skud på ca. 63 mio. kr.

l bcrctninbcn o mtales nohk af dl' støttede projck­ter, informationsprojekter og etablering af indsamlings­ordninger og oparbejdnings­anlæg.

Desuden omtales udvik­lingsprogrammet for renere teknologi, hvor der er bevi­liget ca. 22 mio. kr. til pro­jekter inden for udvalgte brancher.

Endelig indeholder beret­ningen datablade over af­sluttede projekter.

internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver_o Danmarks Sportsfiskerforbund

Worsåesgade J, 7100 Vejle

Redaktion:

T/f- 05 82 06 99

Jens Hadrup, Miljøafdelingen Landsudvalget f Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen Niels Erik Espersen

Love Cirkulærer Bekendtgørelser

LOV-, BEKENDTGØRELSE- OG CIRKULÆREHENVISNING

Miljøministeriet:

§

§

Miljøbeskyttelsesloven (generelt) samt lov om milj ø og genteknologi:

• 05.04.88 Bek. nr. 119 om ÆNDRING AJo' BEKENDTGØ­

RELSE AF REGLEMENT OM MILJØBE­

SKYTTELSE (se bekendtgørelse nr, 664 af

16.2.82 af reglement om mi/jøbeskYllelse)

Miljøbeskyttelsesloven (særligt om beskylleise af overfladevand):

• 10.12.87 Bek. nr. 784 om BEGRÆNSNING AF UDLED­

NING AF KV ÆLSTOF OG FOSFOR TIL

VANDLØB, SØER OG HAVET MED SPILDE­

VAND FRA INDUSTRIELLE VIRKSOMHE­

DER M.V .

• 10.12.87 Bek. nr . 928 om GRÆNSEVÆRDIER FOR UD­

LEDNING AF VISSE FARLIGE STOFFER I

VANDMILJØET.

• 23.12.87 Lov nr. 863 om BETALINGSREGLER FOR

SPILDEVANDSANLÆG.

• 11.01.88 Vejledning om GRÆNSEVÆRDIER FOR VIS­

SE STOFFER VED UDLEDNINGER TIL

V ANDLØB, SØER ELLER HAVET FOR

KOMMUNALE SPILDEVANDSANLÆG.

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet. DSF - oktober 1988

Tryk og sats: Dalum Offset, 09 12 77 12