N O T A T

EU-Kommissionens grønbog om modernisering af EU’s politik for of-

fentlige indkøb

Dette notat er Danske Regioners svar på EU-Kommissionens grønbog om

modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb. Høringen afsluttes den

18. april 2011. EU-Kommissionen vil senest i begyndelsen af 2012 frem-

sætte lovgivningsforslag med det formål at forenkle og modernisere EU-

reglerne for offentlige indkøb, for bl.a. at gøre tildelingen af kontrakter me-

re smidig.

Danske Regioner er de fem danske regioners interesseorganisation. Regio-

nerne køber samlet set ind for ca. 36 milliarder kroner og udbuddene er

primært over tærskelværdierne.

Svaret er udarbejdet i tæt samarbejde med regionale indkøbschefer, og af-

spejler derfor holdning og ønsker hos praktikere, der arbejder aktivt med

reglerne på daglig basis.

Spørgsmål 1:

Mener De at anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb skal

begrænses til indkøbsaktiviteter? Bør en sådan begrænsning blot kodificere

kriteriet om umiddelbar økonomisk fordel som udviklet af Domstolen, eller

bør den medføre yderligere/alternative betingelser og begreber?

Ja, Danske Regioner mener, at anvendelsesområdet skal begrænses til ind-

købsaktiviteter i overensstemmelse med kriteriet om umiddelbar økonomisk

fordel som udviklet af Domstolen.

Spørgsmål 2:

13-04-2011

Sag nr. 11/385

Dokumentnr. 15390/11

Jens Peter Bjerg/

Marie Bodenhoff

Tel. 35298268

E-mail: Jpb@regioner.dk

Side 2

Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur med en opdeling i

bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter

er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ struktur foreslår De da?

Hvis opdelingen mellem bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og

tjenesteydelseskontrakter fjernes, vil der opstå mange problematikker om-

kring ansættelsen af tærskelværdien, bl.a. spørgsmålet om der skal være én

tærskelværdi for alle kontrakter og i givet fald, hvor høj/lav skal denne

værdi være. Danske Regioner mener, at opdelingen skal bibeholdes, da det

er vigtigt med en høj tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter. Dog

skal der være en klar afgrænsning mellem bygge- og anlægskontrakter

contra tjenesteydelseskontrakter både af hensyn til de ordregivende myn-

digheder og de økonomiske aktører. Se nærmere herom i svar til spørgsmål.

3.

Spørgsmål 3:

Mener De, at definitionen af ”bygge- og anlægskontrakter” bør revideres

og forenkles? Vil De i givet fald foreslå at undlade henvisningen til en sær-

lig liste i et bilag til direktivet? Hvilke elementer vil De foreslå, at definiti-

onen skal indeholde?

Såfremt den liste der henvises til i et bilag til direktivet er klar og tydelig og

ikke efterlader tvivl om, hvorvidt en given opgave henhører under bygge-

og anlægskontrakter bør henvisningen til en sådan liste bevares i definitio-

nen. De nuværende lister (bilag I, bilag IIA og bilag IIB) er desværre ikke

på alle punkter så klare og entydige som det kunne ønskes.

Det gældende direktivs definitioner af bygge- og anlæg, indkøb og tjeneste-

ydelser er bygget op med udgangspunkt i en positiv definition af bygge- og

anlæg, hvorefter indkøb af varer og tjenesteydelser er det, der ikke er om-

fattet af bygge- og anlægsbestemmelsen. Den positive definition af bygge-

og anlæg findes i udbudsdirektivets Artikel 1, stk. 2, nr. b, hvori der henvi-

ses til listen i bilag I.

Heraf kan udledes, at det ikke er en forudsætning for, at der er tale om byg-

ge- og anlægsaktiviteter, at aktiviteterne munder ud i et samlet resultat som

f.eks. en færdig bygning. Udførelse af de enkeltstående aktiviteter vedrø-

rende maling, gulve, vvs etc. er således også bygge- og anlægsarbejder,

herunder også i henseende til beregning af tærskelværdi.

Side 3

Om en konkret aktivitet kan karakteriseres som bygge- og anlægsaktivitet,

skal vurderes på grundlag af de i Udbudsdirektivets bilag I opførte typer af

aktiviteter.

Det er imidlertid ikke til at læse klart ud af bilagene til Udbudsdirektivet,

hvorvidt reparation og vedligeholdelse inden for de nævnte aktiviteter er

bygge- og anlægsarbejder, eller om det kun gælder for selve grundydelsen,

altså om kun nymalingen af et rum er omfattet, eller om det også gælder for

ommalingen, når malingen er slidt ned.

Den danske Konkurrencestyrelse antager i vejledningen til udbudsdirektivet

s. 69 og 71, at reparation og vedligeholdelse er bygge- og anlægsarbejder

uden at underbygge dette yderligere.

Bilag I oplister de aktiviteter, der klassificeres som bygge- og anlægsarbej-

der.

Under visse af aktiviteterne er det positivt fastlagt at reparation og vedlige-

holdelse er omfattet af disse bygge- og anlægsaktiviteter, mens der for an-

dre aktiviteter ikke er nævnt noget om hvorvidt reparation og vedligehol-

delse er omfattet.

I indledningen til Bilag I er dog anført at restaurering og almindelige repa-

rationer er bygge- og anlægsaktiviteter. I supplerende glossar i forordnin-

gen er mulige præciseringer for bygge- og anlægsarbejder anført. Her kan

bl.a. nævnes: modernisering, ombygning, genopbygning, renovering og ud-

videlse, udskiftning, fornyelse eller reparation af overflader, ombygning til

andet formål, renovering og restaurering m.fl.

Som følge heraf vil reparationer og vedligeholdelse inden for alle aktivite-

ter højest sandsynligt være omfattet af bygge- og anlægsaktiviteter.

Der er dog i Udbudsdirektivet visse undtagelser til det generelle princip. I

Bilag IIA i Udbudsdirektivet omfatter kategori 1 – reparation og vedlige-

holdelse, specifik nævnte aktiviteter, der skal kategoriseres som tjeneste-

ydelser i udbudsdirektivets forstand, også i henseende til beregning af tær-

skelværdi. Kategori 1 omhandler bl.a.:

reparation og vedligeholde af pumper, ventiler, haner, metalbeholdere og

maskiner (cpv-kode 50500000 med underkategorier) og

reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger (cpv-kode

50700000 med underkategorier).

Side 4

I sidstnævnte er der i underkategorierne specificeret

reparation og vedligeholdelse af elektriske og mekaniske installationer i

bygninger,

reparation og vedligeholdelse af centralvarmeanlæg,

reparation og vedligeholdelse af køleanlæg,

reparation og vedligeholdelse af rulletrapper,

vedligeholdelse af elevatorer samt

reparation og vedligeholdelse af offentlige toiletter

Konkrete aktiviteter, der kan henføres under ovenstående, falder således ind

under bilag II A kategori 1 og er dermed udbudspligtige som tjenesteydel-

ser efter udbudsdirektivets regler herom.

Et forhold som det skitserede gør det vanskelig for både ordregiver og leve-

randør at være sikker på karakteriseringen af indkøbet, hvorfor Danske Re-

gioner foreslår en revidering af bilag I, der indebærer, at samtlige reparatio-

ner og vedligeholdelsesarbejder, der vedrører bygninger/bygningsmasser

(stationære elementer) medtages som bygge- og anlægsarbejder, og de

nævnte vedligeholdelsesarbejder fra bilag IIA indarbejdes i bilag 1. Herved

er der en klar og logisk skillelinjen mellem bygge- og anlægskontrakter

contra tjenesteydelseskontrakter for både de ordregivende myndigheder og

de økonomiske aktører inden for dette område. I forhold til sidstnævnte vil

en revidering som foreslået yderligere medføre, at der inden for bygnings-

området kun skal ageres efter ét sæt regler modsat nu til gavn for begge

parter.

Spørgsmål 4:

Mener De, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser bør revideres?

Indgår i besvarelsen til spørgsmål 5.

Spørgsmål 5:

Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal gælde for alle tjeneste-

ydelser, eventuelt på grundlag af en mere fleksibel standardordning? Hvis

ikke, angiv da venligst de tjenesteydelser, som fortsat bør følge den aktuelle

ordning for B-tjenesteydelser, og begrundelsen herfor.

Danske Regioner foreslår, at der sker en revidering af sondringen mellem

A- og B-tjenesteydelser med henblik på at indsnævre bilag IIA således at

Side 5

det kun er tjenesteydelser hvor det i praksis giver mening med grænseover-

skridende aktiviteter, der medtages på listen.

I fodnote 9 på side 4 i Grønbogen er oplyst, at der kun tildeles kontrakter på

baggrund af udbud til udenlandske aktører i 1,6 % af samtlige offentlige

kontrakter i EU (11 % hvis der er tale om en indirekte grænseoverskridende

tildeling).

Det er generelt regionernes erfaring, at ved store bygge- og anlægskontrak-

ter, hvor entreprenøren forestår den direkte kommunikation med sine med-

arbejdere under opgaveudførelsen, og der derfor kun er en lav grad af direk-

te kommunikation mellem de udøvende medarbejdere og den ordregivende

myndighed, spiller sprogforskelle og kulturforskelle ikke den store rolle for

samhandlen og dermed heller ikke i konkurrencesituationen. For disse typer

af offentlige opgaver er der en klar grænseoverskridende interesse.

Ved tjenesteydelser, hvor ydelsen skal leveres direkte hos den ordregivende

myndighed blandt dennes øvrige ansatte, borgere eller patienter, fx rengø-

ring, hvor de udøvende medarbejdere har en stor daglig kontakt med den

ordregivende myndighed, og hvor fx brugsanvisninger for rengøringsmidler

m.v., hygiejneforskrifter på hospitaler, m.v. kun forekommer på national-

sproget, spiller både sprog og kulturforskelle modsat ovenfor en særlig vig-

tig rolle i opgaveudførelsen, kommunikationen og for den enkelte medar-

bejders sikkerhed. Her synes den grænseoverskridende interesse at mangle.

En revision af listen i bilag IIA og IIB bør ske ud fra en vurdering af om der

foreligger en grænseoverskridende interesse i praksis.

Som følge af regionernes erfaringer med udbud af tjenesteydelser foreslås

det at der foretages en revidering af følgende kategorier i bilag IIA, hvor

der efter regionernes opfattelse mangler grænseoverskridende interesse eller

hvor den fulde udbudspligt ikke er egnet ved udbud af den pågældende

ydelse grundet andre årsager:

Kategori 1 – vedligeholdelse og reparation. Se svar på spørgsmål 3 for re-

videring af denne kategori.

Kategori 3 – Lufttransport: Transport af personer og gods, undtagen postbe-

sørgelse. Denne kategori er problematisk, da der ikke med de nuværende

udbudsregler er taget højde for udviklingen indenfor denne branche. Hidtil

har udbud inden for lufttransport af personer været destinationsbestemt,

Side 6

men grundet den pressede konkurrencesituation i markedet ændrer både le-

verandører, ruter og priser sig så hurtigt at hverken udbud eller kontrakter

kan følge med. Det foreslås på baggrund heraf at kategori 3 overgår til en

bilag IIB ydelse.

Kategori 7 – Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser.

Det synes som om den IT-mæssige udvikling har overhalet kategorien. Det

foreslås at kategorien gennemgås med henblik på opdatering, der svarer til

markedet og tager højde for udviklingshastigheden indenfor IT-området.

Ligeledes er det vigtigt, at et nyt kommende udbudsdirektiv tager højde for,

at der kan udbydes ydelser/indkøb, hvor den innovative udvikling kan til-

godeses både i udbudsfasen (hurtigere udbudsfase således at kravene til

ydelsen/indkøbet ikke er forældet allerede på udbudstidspunktet, færre for-

melle krav til beskrivelsen af ydelsen/indkøbet m.v.) og i kontraktfasen

(udskiftning af sortiment/udvidelse af sortiment ved nye innovative produk-

ter på området uden at dette medfører fornyet udbudspligt m.v.).

Kategori 11 – Managementkonsulentvirksomhed og hermed beslægtede

tjenesteydelser.

Anvendelse af managementkonsulentydelse er kendetegnet ved, at der skal

ske en hurtig levering af ydelsen grundet et opstået behov, der skal dækkes

her og nu. En ledelse i en offentlig institution har på tilsvarende vis som en

ledelse i en privat organisation brug for hurtigt at kunne effektuere tiltag,

herunder inddrage konsulentydelser, uden først at skulle gennem en lang

udbudsproces efter nugældende frister. Situationen minder meget om an-

vendelse af juridisk rådgivning (kategori 21 – bilag IIB). Det foreslås på

baggrund heraf at kategorien overgår til en bilag IIB ydelse.

Kategori 14 – Bygningsrengøring og ejendomsadministration.

Danske Regioners erfaring viser, at udenlandske aktører ikke byder ind på

opgaver inden for denne kategori hvorfor den grænseoverskridende interes-

se synes at mangle. Det foreslås på baggrund heraf, at kategorien overgår til

en bilag IIB ydelse, subsidiært at bygningsrengøring overgår til en bilag IIB

ydelse.

For så vidt angår de øvrige kategorier i bilag IIA har Danske Regioner in-

gen bemærkninger til at de bibeholdes som bilag IIA ydelser. Der ønskes

ingen indsnævring af de nuværende ydelser nævnt i bilag IIB.

Spørgsmål 6:

Side 7

Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU´s direktiver hæves til

trods for, at dette på internationalt plan vil medføre manglende adgang på

andre markeder i tilsvarende omfang for EU virksomheder samt omfattende

erstatningskrav fra EU´s samarbejdspartnere?

Ja, hævelse af tærskelværdien for indkøb af varer og tjenesteydelser anbefa-

les. Det foreslås at tærskelværdien hæves til 1 mio. Euro.

Som undersøgelsen i fodnote 9 side 4 viser er der ikke mange kontrakter

der i dag tildeles udenlandske aktører. For eksempel har Region Hovedsta-

den udarbejdet statistik for de ca. 100 udbud regionen gennemfører årligt,

herunder hvor mange tilbud der indkommer fra udenlandske aktører (ud af

422 afgivne tilbud i alt 2009 var 3 tilbud fra udenlandske aktører. Region

Hovedstaden har ligeledes kun et fåtal af udenlandske kontraktparter og

disse kontrakter er som regel indgået på baggrund af en art. 31 procedure),

og på trods af at Region Hovedstaden er én af de største offentlige myndig-

heder i Danmark, viser statistikken og erfaringen, at med den nuværende

tærskelværdi for indkøb af varer og tjenesteydelser, er det ikke interessant

for udenlandske aktører at byde ind på danske opgaver. Kontrakterne er

ganske enkelt for små i forhold til at foretage løbende daglige leverancer af

forbrugsvarer, som mange offentlige kontrakter jo vedrører. Den nuværen-

de tærskelværdi for indkøb af varer og tjenesteydelser resulterer dermed i

praksis i mere bureaukrati og manglende konkurrence i form af, at mange

små og mellemstore virksomheder enten undlader at byde på opgaverne el-

ler bliver afvist som ukonditionsmæssige af formelle årsager, der kunne væ-

re undgået ved udbud efter nationale regler.

Fordelen ved at hæve tærskelværdien for indkøb af varer og tjenesteydelser

vil være at skabe mere international/europæisk konkurrence om de største

kontrakter, mens indkøb under tærskelværdien vil være reguleret af den me-

re fleksible nationale lovgivning for det offentliges indkøb (i Danmark re-

guleret af Tilbudsloven). Hermed vil det være muligt at fremme innovation

og udvikling i små og mellemstore virksomheder, der har lettere ved at by-

de ind på opgaver efter national lovgivning.

Spørgsmål 7:

Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kontrakter, der ikke er om-

fattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Mener De, at det relevante afsnit (i

udbudsdirektivet) bør omstruktureres, eller at individuelle udelukkelser skal

præciseres?

Side 8

Det er efter Danske Regioners opfattelse hensigtsmæssigt at de nævnte for-

hold ikke er omfattet af direktivet.

Spørgsmål 9:

Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at definere offentlige

indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig, at begrebet ”offentligret-

lige organer” bør præciseres og opdateres i lyset af Domstolens retsprak-

sis? Hvis ja, hvilken type opdatering ville De mene var hensigtsmæssig?

Definitionerne synes hensigtsmæssige – særligt synes ”Regionale myndig-

heder” at være defineret tilstrækkeligt klart.

Spørgsmål 14:

Mener De, at det nuværende detaljeringsniveau i EU´s regler om offentlige

indkøb er hensigtsmæssigt? Hvis ikke, er reglerne da for detaljerede, eller

ikke tilstrækkeligt definerede?

Der er visse bestemmelser i direktivet der er så detaljerede at det er uhen-

sigtsmæssigt for ordregivers tilrettelæggelse af det mest optimale udbud.

Her skal nævnes art. 48 i direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) vedrøren-

de teknisk og/eller faglig formåen. Denne bestemmelse angiver absolut

hvilke oplysninger den ordregivende myndighed kan og må efterspørge.

Modsat art. 47 giver art. 48 således ikke ordregiver mulighed for at tilpasse

udvælgelseskriterierne specifikt til det konkrete udbud, hvilket kan resultere

i en uhensigtsmæssig konkurrencesituation.

Desuden foreslås:

Beregning af tærskelværdien af kontrakter, der indgås med regelmæssige

mellemrum: Der foreslås præcisering af, hvornår kontrakter falder ind un-

der denne bestemmelse. Hvad er regelmæssig mellemrum, og hvordan skal

sammenhængen mellem kontrakterne være? Region Hovedstaden foretog i

foråret 2009 et køb af et udstyr grundet nedbrud. Senere på året købte regi-

onen yderligere et udstyr af samme slags1. Den danske Konkurrencestyrelse

påtalte, at sådanne indkøb skulle akkumuleres inden for samme kalenderår,

selv om der ikke var sammenhæng mellem købene ud over, at det var sam-

me type udstyr. Dette ønskes elimineret, idet det er en tung administrativ

opgave at skulle akkumulere alle køb på den måde (vedr. Art. 9 – nr. 7).

1 sagen fra Region Hovedstaden som den danske Konkurrencestyrelse behandlede i 2009

Side 9

Tekniske specifikationer – ”eller tilsvarende”: det virker meget formalistisk

at ordregivende myndigheder dømmes for fejl, hvis tilføjelsen er glemt.

Art. 23, stk. 4 tilsiger jo, at ordregiver skal acceptere tilbud, der godtgør at

leve op til kravene på tilsvarende måde. Kravet om ”eller tilsvarende” bør

derfor udgå. (vedr. Art. 23).

Udbud med forhandling – art. 30 og art. 31: Klarhed over om samtlige til-

bud skal være ukonditionsmæssige – ikke egnede for, at undtagelsesbe-

stemmelserne kan anvendes. (vedr. art. 30 og 31).

Rammeaftaler vedr. art. 32:

a) ”Oprindelige parter”, her ønskes en præcisering af, hvem der kan henfø-

res dertil, samt en så bred skare som muligt.

b) Løbetid – ”særlige tilfælde” berettiger til længere løbetid end 4 år, her

ønskes en præcisering men med et bredt spekter af tilfælde2.

c) parallelle rammeaftaler med flere leverandører: af hensyn til ordregivers

mulighed for løbende i hele aftaleperioden ønskes størst mulig fleksibilitet

med hensyn til aftræk på aftalerne, dvs. der ønskes mulighed for såvel di-

rekte aftræk uden yderligere betingelser for valg af leverandør i den givne

situation, som mulighed for miniudbud uden nødvendigvis at have oplyst

dette forlods, idet der i løbet af den (normalt) 4-årige kontraktperiode ofte

kan være sket ændringer hos ordregiver, hvor det valg, der blev foretaget

initialt, på ingen måde er det optimale for ordregiver

d) ”de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver,

der har afgivet det bedste tilbud på baggrund af tildelingskriterier, der er

fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen (art. 32, stk. 4, litra d)”: Tilde-

lingskriterier = laveste pris eller økonomisk. mest fordelagtige, derfor øn-

skes præciseret, at ordregiver efter udbudsdirektivet ikke er forpligtet til at

oplyse om underkriterier til tildelingskriteriet ”det økonomisk. mest fordel-

agtige tilbud” (fx pris, kvalitet, service), men kan nøjes med det overordne-

de niveau.

Betingelser for anvendelse af hasteprocedure er ikke indføjet i loven, men

følger af præcedens, at forholdet, der gør det nødvendigt at anvende haste-

proceduren, ikke må kunne tilskrives den ordregivende myndighed. Det øn-

skes præciseret, at der også kan være saglige grunde hos ordregiver, der

kræver hasteudbud, fx nedbrud, eller at en udbudsprocedure må afbrydes,

og området genudbydes. Indføjelse af dette i en ny udbudslov vil skabe

2 Fx udbydes et udstyr med proprietære forbrugsartikler, som skal anvendes i hele udstyrets levetid og kun kan indkøbes

hos sælgeren af udstyret. Her er der brug for en løbetid på 8-10 år til forbrugsvarerne. Rammeaftaler, hvor der er tale om

store investeringer, skal ligeledes kvalificere som værende ”særlige tilfælde”.

Side 10

klarhed, hvis det samtidig eksemplificeres hvilke situationer der kan være

tale om, eks. at der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud ik-

ke er indkommet egnede bud/ansøgninger, hvilket forlænger udbudsproces-

sen, og dermed kan gøre det nødvendigt for ordregiver at anvende haste-

proceduren og at kunne opfylde sit behov rettidigt. (vedr. Art. 38, stk. 8).

Art. 41, stk. 2´s relevans efter indførelsen af lov om håndhævelse af ud-

budsreglerne mv. Bestemmelsen bør udgå, eller det bør præciseres, at be-

stemmelsen stadig har et selvstændigt indhold.

Definition af ansøger/tilbudsgiver bør tydeliggøres og kredsen bør holdes så

snæver som muligt med hensyn til, hvem skal have meddelelse. Det virker

især bureaukratisk – og for den private tilbudsgiver uforståeligt, at der gives

meddelelse i en sag, hvor firmaet blot rekvirerede materialet, men valgte

ikke at afgive tilbud, og så flere måneder senere får tilsendt tildelingsmed-

delelse. Der ønskes derfor klarhed over om virksomheder, der har anmodet

om materialet, men som afstår fra at give bud/anmode om prækvalifikation

enten forlods eller ved fristtidspunktet, er berettiget til at få meddelelse om

de afgørelser, der træffes i udbudssagen, herunder om hvorledes en klage-

frist skal tolkes ift. denne gruppe (vedr. Art. 41).

Supplerende dokumenter og oplysninger: det forslås, at denne bestemmelse

skal tolkes i overensstemmelse med de grundlæggende tanker om størst

mulig konkurrence i EU (Art. 51).

Spørgsmål 15:

Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver giver de ordregivende

myndigheder mulighed for at skabe det bedst mulige indkøbsresultat? Hvis

ikke: Hvordan bør procedurerne forbedres for at lette den administrative

byrde/reducere transaktionsomkostningerne og varigheden af procedurerne

og samtidig garantere, at de ordregivende myndigheder får mest valuta for

pengene?

Nej, de nugældende procedurer i udbudsdirektivet giver ikke de ordregi-

vende myndigheder tilstrækkelig mulighed for at skabe det bedst mulige

indkøbsresultat. Kun i det sjældne tilfælde, hvor den ordregivende myndig-

hed har et 100 % kendskab til samtlige aktører i markedet, gør de nugæl-

dende procedurer det muligt at skabe det bedste indkøbsresultat.

For at forbedre de ordregivende myndigheders muligheder for at tilrette-

lægge og gennemføre et udbud, der giver det bedst mulige indkøbsresultat,

Side 11

foreslår Danske Regioner at:

- ændre på de formelle krav vedr. efter indhentelse af dokumenter og oplys-

ninger, der ikke ændrer på det reelle indhold af et tilbud (offentligt udbud).

Som reglerne er i dag er det f.eks Region Hovedstadens erfaring, at de i 80

% af udbuddene er nødt til at afvise minimum én tilbudsgiver på baggrund

af manglende mulighed for indhentelse af oplysninger/dokumenter, der ikke

påvirker indholdet af tilbuddet. Herved mistes en stor del af konkurrencen i

udbuddene. I 2009 afviste Region Hovedstaden 104 tilbud ud af 422 tilbud.

- bibeholde muligheden for at underkriterier til tildelingskriteriet ”det øko-

nomisk mest fordelagtige tilbud” stadig kan angives i spænd, men at fleksi-

biliteten i bestemmelsen øges ved, at der ikke indføres bestemmelser om, at

spændene ikke må overlappe hinanden. Offentliggørelsen af spændene op-

fylder stadig ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet trods det for-

hold, at underkriterierne kan skifte plads, og muligheden for overlappende

spænd vil give de ordregivende myndigheder bedre muligheder (større flek-

sibilitet)for at gennemføre udbud, hvor der trods markedsundersøgelser

kommer tilbud med meget lave priser (0-priser) eller tilbud med meget høje

priser. Hvis spændene er mere fleksible, vil den ordregivende myndighed

have bedre muligheder for at skabe det bedst mulige indkøbsresultat (det

korrekte indkøbsresultat) efter det igangværende udbud og dermed ikke væ-

re tvunget til at annullere et udbud og starte forfra med ressourcespild for

både den ordregivende myndighed og den bydende til følge.

- der ikke indføres pligt til for ordregivende myndigheder at offentliggøre

evalueringsmodeller i forbindelse med fremsendelse af udbudsmateria-

let/offentliggørelsen af udbuddet. Præcedens og erfaringer viser, at der er

stor risiko for at offentliggjorte evalueringsmodeller ikke er egnede til at

identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, fordi ordregiver i langt

de fleste tilfælde ikke kan kende markedet 100%, og ikke kender de enkelte

tilbudsgiveres tilbudsstrategi. Ved en eventuel indførelse af pligt til at of-

fentliggøre evalueringsmodellen, ville de ordregivende myndigheder være

forpligtede til at anvende den offentliggjorte evalueringsmodel, som måske

førte til et kommercielt forkert resultat, og ordregiver måtte aflyse udbuddet

og genudbyde kontrakten. Herved vil der være et stort ressourcespild for

både ordregivende myndigheder og de bydende.

- indførelsen af pligt for angivelse af saglige og objektive kriterier ved be-

grænsningen af antal økonomiske aktører ved begrænset udbud fører tit til

udelukkelse af de små og mellemstore virksomheder, da det er yderst svært

Side 12

at indføre saglige og objektive kriterier, som dækker både disse virksomhe-

der og store internationale virksomheder, uden at give sidstnævnte en stor

fordel i forhold til begrænsningen. Hermed går ordregivende myndigheder

glip af konkurrence og muligheden for det innovative aspekt fremadrettet.

Der ønskes således mulighed for bedre at kunne tilrettelægge en prækvali-

fikation med begrænset antal aktører, der giver ”den efter ordregivers vur-

dering bedst mulige konkurrence” i det konkrete udbud for den ordregiven-

de myndighed, dvs. bedre muligheder for at få en bredt repræsenteret leve-

randørskare ved tilbudsafgivelsen.

- det bliver muligt at inddrage ordregivers skifteomkostninger i tilbudseva-

lueringen. Særligt henset til at en udbudt kontrakt ofte kun varer 4 år, har

ordregivende myndigheder behov for at kunne inddrage dette forhold i be-

regningen af laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der

jo gerne skulle afspejle realiteten af den økonomiske omkostning for den

ordregivende myndighed i kontraktens løbetid. Ved ikke at inddrage skifte-

omkostninger får de ordregivende myndigheder netop ikke fuld valuta for

pengene, når omkostninger til f.eks. validering af maskiner til nye produk-

ter, uddannelse af brugere/personale i nye produkter eller udskiftning af ek-

sisterende accessoriske produkter som f.eks. sæbedispense-

re/håndklædeholdere, og omkostninger til denne udskiftning ikke medtages

i den økonomiske vurdering af tilbuddene. Herudover mister de ordregi-

vende myndigheder også den effektivitetsbesparelse, som en effektiv pro-

duktionsafvikling uden for hyppige produktskift eller anvendelse af ens

produkter/udstyr på tværs af organisationen, kunne medføre.

Spørgsmål 16:

Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som ikke findes i de gæl-

dende direktiver, og som efter Deres mening kan øge omkostningseffektivi-

teten af offentlige indkøbsprocedurer?

Indførelsen af muligheden for forhandlingsprocedure i udbudsdirektivet,

som svarer til forhandlingsproceduren i forsyningsvirksomhedsdirektivet,

vil kunne øge omkostningseffektiviteten.

Spørgsmål 17:

Mener De, at de procedurer og redskaber, som er indeholdt i direktiverne

til opfyldelse af særlige behov og til fremme af privat deltagelse i offentlige

investeringer gennem offentlig-private partnerskaber (f.eks. dynamiske ind-

købssystemer, konkurrencepræget dialog, elektroniske auktioner, projekt-

Side 13

konkurrencer), bør bevares i deres nuværende form, ændres (hvis ja, hvor-

dan) eller afskaffes?

Anvendelsesområdet for procedureformen konkurrencepræget dialog fore-

slås udvidet. Dette vil fremme innovation og udvikling generelt i Europa

samt være til gavn for små og mellemstore virksomheder. Herudover øn-

skes en mere operationel beskrivelse af anvendelsen af det dynamiske ind-

købssystem, således at det bliver tydeliggjort, hvornår og hvordan udbuds-

proceduren anvendes.

Spørgsmål 18:

På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af hasteproceduren i 2009

og 2010 ville De da anbefale en generalisering af muligheden for at afkorte

tidsfristerne under visse omstændigheder? Ville dette efter Deres mening

være muligt uden at sætte kvaliteten af tilbuddene over styr?

Ja, det bør være muligt med en afkortelse af tidsfristerne for alle procedure-

former under visse omstændigheder. Kvaliteten af tilbuddene vil stadig væ-

re til stede, da ordregivende myndighed vil tage hensyn til kontraktens gen-

stand og krævede dokumenter/oplysninger (proportionalitetsprincippet) ved

fastlæggelsen af tidsfristen, da gode, gennemarbejdede tilbud altid er i or-

dregivers interesse.

Spørgsmål 19:

Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige indkøbsprocedurer og/eller

en generalisering af anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgå-

ende udbudsbekendtgørelse?

Ja, jf. besvarelsen af spørgsmål. 16 og 17.

Spørgsmål 20:

Mener De i sidstnævnte tilfælde, at dette bør være en mulighed for alle ty-

per af kontrakter/alle typer af ordregivende myndigheder eller kun under

visse omstændigheder?

Muligheden for flere forhandlinger bør være gældende for alle typer af kon-

trakter/alle typer af ordregivende myndigheder.

Spørgsmål 21:

Er De enig i, at generaliseret anvendelse af udbud med forhandling kan in-

debære en risiko for misbrug/forskelsbehandling? Ud over de beskyttelses-

Side 14

foranstaltninger, som allerede findes i direktiverne for udbud med forhand-

ling, ville det da være nødvendigt med yderligere beskyttelsesforanstaltnin-

ger vedrørende gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling for at kompen-

sere for et højere niveau af skønsbeføjelser? Hvis ja, hvilke yderligere be-

skyttelsesforanstaltninger kunne De da forestille Dem?

De offentlige myndigheder i Danmark er for tiden under stærkt økonomisk

pres, hvorfor det ikke skønnes, at en mere generel anvendelse af en for-

handlingsprocedure medfører en øget risiko for mis-

brug/forskelsbehandling.

Anvendelsen af en forhandlingsprocedure vil, ifølge Danske Regioner, væ-

re selvregulerende, da en sådan procedure tager tid (og dermed ikke er en

hurtigere procedureform end f.eks. offentligt udbud) og koster ressourcer

for alle parter. En forhandlingsprocedure vil derfor efter Danske Regioners

opfattelse kun blive anvendt hvor den ordregivende myndighed skønner, at

forhandlingsproceduren vil medføre et bedre indkøbsresultat end ved den

hidtil normale procedure, fx offentligt udbud.

Danske Regioner mener derfor, at der ikke er behov for yderligere beskyt-

telsesforanstaltninger.

Spørgsmål 22:

Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende forenklede proce-

durer til indkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser3? Hvis ja, hvilken

form for forenkling vil De da foreslå?

Såfremt der menes varer som olie, el og lign., som købes på spotmarkedet,

mener Danske Regioner, at sådanne køb helt skal undtages for udbud, hvil-

ket da også as per efteråret 2010 er den danske konkurrencestyrelses opfat-

telse.

Spørgsmål 23:

Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse og rækkefølge af

undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier som led i indkøbspro-

ceduren? Mener De i givet fald, at det bør være muligt at undersøge tilde-

lingskriterierne inden udvælgelseskriterierne?

3 Spørgsmålet er, hvad de reelt refererer til inden for GTA med kommercielle varer og tjenesteydelser.

Side 15

Ja, der ønskes en mere fleksibel proces. For så vidt angår offentlige udbud

ville det være hensigtsmæssigt og ressourcebesparende for den ordregiven-

de myndighed, såfremt udvælgelseskriterierne kun blev undersøgt for det

vindende tilbud – uanset om der er tale om et udbud med ”lette ” eller

”komplekse” underkriterier til tildelingskriteriet.

Spørgsmål 24:

Mener De, at det i undtagelsestilfælde kan være berettiget at tillade ordre-

givende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører tilbudsgive-

ren selv, i tildelingsfasen? Hvis ja, i hvilke tilfælde, og hvilke yderligere be-

skyttelsesforanstaltninger ville efter Deres mening være nødvendige for at

sikre retfærdighed og objektivitet i beslutningen om tildeling i et sådant sy-

stem?

Ja af hensyn til det bedst mulige indkøbsresultat kan det i visse tilfælde væ-

re hensigtsmæssigt at tage højde for kriterier vedrørende egnethed i tilde-

lingsfasen. Dette gælder især for visse tjenesteydelser så som management

konsulenter, IT ydelser, ledelsesaspekter i særligt store tjenesteydelseskon-

trakter m.v., da selve kontraktudmøntningen kan være meget afhængig af

tilstedeværelsen af specifikke kompetencer.

Spørgsmål 25:

Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at der tages højde for tid-

ligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere? Hvis ja, hvilke beskyttelses-

foranstaltninger er der da behov for, for at forebygge forskelsbehandling?

Det er Danske Regioners holdning at de gældende direktiver ikke rummer

tilstrækkelige muligheder for at tillægge tidligere erfaringer med tilbudsgi-

verne vægt. Det er endvidere Danske Regioners holdning, at det ville være

en lettelse af ordregivers arbejde, såfremt direktivet udtrykkeligt tillader or-

dregiver at tage højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere.

Derudover vil det understøtte ordregivers effektive indkøb, såfremt ordre-

giver også måtte tage højde for andre ordregiveres erfaringer med tilbuds-

givere i sammenlignelige udbud.

I dag udarbejdes ganske detaljerede kravspecifikationer for at få belyst alle

aspekter af et indkøb, herunder særligt de aspekter hvor ordregiver på for-

hånd kender til udfordringer/problemer hos en, flere eller alle potentielle

tilbudsgivere. Såfremt ordregiver var berettiget til at tage højde for tidligere

resultater direkte hos ordregiver selv og andre ordregivere, ville kravspeci-

fikationerne efter Danske Regioners mening kunne simplificeres.

Side 16

Den offentlige forvaltning i Danmark har generelt et højt sagligheds og ik-

ke-diskriminerings niveau. Danske Regioner ser derfor ikke noget behov

for yderligere beskyttelsesforanstaltninger i forhold til at forebygge for-

skelsbehandling. De danske retstraditioner/retsmidler vil alt rigeligt kunne

give den fornødne beskyttelse af tilbudsgiverne.

Spørgsmål 26:

Mener De, at der er behov for særlige regler for forsyningsvirksomheder-

nes indkøb? Bliver der i de forskellige regler for forsyningsvirksomheder

og offentlige virksomheder taget tilstrækkeligt højde for forsyningsvirksom-

hedernes særlige indkøb?

Danske Regioner ser ingen grund til særlige regler for forsyningsvirksom-

hedernes indkøb, da markedsstrukturerne i dag bliver mere og mere kom-

plekse og grænserne for hvilket direktiv der skal anvendes udviskes. Med

baggrund i en mere effektiv indkøbsproces bør det tværtimod overvejes

hvorvidt de lempeligere regler i forsyningsvirksomhedsdirektivet (udbud

med forhandling) skal gøres til en direkte tilgængelig udbudsform for alle.

Spørgsmål 27 og 28:

Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passende eller omvendt ikke

passer til små ordregivende myndigheders behov? Begrund venligst Deres

svar.

Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure for relativt små

kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndigheder? Hvad karakteri-

serer efter Deres mening sådanne forenklede regler?

Principielt mener Danske Regioner, at fokus på små ordregivende myndig-

heder er forkert, da det ikke er ordregivers størrelse, der er afgørende for en

effektiv indkøbsproces, men værdien/størrelsesordenen af selve or-

dren/udbuddet. Lettere procedureformer generelt vil kunne effektivisere

indkøb på alle niveauer - både hos små og store ordregivere.

Den skitserede frygt for manglende købermagt/teknisk ekspertise hos små

ordregivere formodes at være reel, hvorfor Danske Regioner generelt støtter

en forenkling af procedurerne. Det er i dag praksis at lave detaljerede krav-

specifikationer, med mange afklarende punkter, når der er manglende tek-

nisk ekspertise hos ordregiver. En ordregiver der ikke mener at være i be-

siddelse af den fornødne tekniske ekspertise vil – som det også er tilfældet i

dag – kunne købe denne viden på konsulentbasis. Det er ofte en større ud-

Side 17

fordring at der ikke mulighed for dialog/forhandling mellem ordregivere og

tilbudsgivere.

Det vil være en stor lettelse for både ordregivere og tilbudsgivere såfremt

f.eks. udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse blev

udgangspunktet - således at ordregivere generelt kan drive indkøb på en

smidigere måde, der svarer til hvorledes markedet generelt handler.

Danske Regioner finder det paradoksalt, at udbudsdirektivet der reelt er

gennemført for at tvinge offentlige myndigheder til at handle markedsorien-

teret, reelt fratager den offentlige myndighed muligheden for at handle så-

ledes som private aktører ville gøre på et frit marked.

Spørgsmål 29:

Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i Kommissionens for-

tolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildeling af

kontrakter under direktivernes tærskelværdier? Eller mener De, at der kan

være behov for yderligere vejledning, f.eks om tilkendegivelser af en even-

tuel grænseoverskridende interesse eller et andet EU-initiativ? På hvilke

punkter ville De skønne dette relevant eller nødvendigt?

Det er Danske Regioners opfattelse at Kommissionens fortolkningsmedde-

lelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildeling af kontrakter under

direktivernes tærskelværdier. Proceduren bør dog forenkles.

Det er vigtigt at den forenklede procedure for offentliggørelse af indkøbet

er simpel og gennemskuelig for alle, således at risikoen for at begå proce-

durefejl, grundet komplekse lovregler, minimeres. Grundlæggende bør kra-

vet om offentliggørelse alene være et krav om en kort beskrivelse af indkø-

bet som offentliggøres på internettet uden yderligere procedurekrav.

Spørgsmål 30-33: Mener De i lyset af ovenstående, at det er en god idé at etablere retsregler

på EU-plan vedrørende anvendelsesområdet og kriterierne for samarbejde

mellem offentlige organisationer?

Er De enig i, at konceptet med visse fælles kriterier for fritagne former for

samarbejde mellem offentlige organisationer bør udvikles? Hvilke elemen-

ter vil efter Deres mening være de vigtigste i et sådant koncept?

Eller foretrækker De særlige regler for forskellige former for samarbejde i

overensstemmelse med Domstolens retspraksis (f.eks. internt og horison-

talt samarbejde)? Hvis ja, forklar da venligst hvorfor, og hvilke regler.

Side 18

Bør EU's regler ligeledes omfatte overførsel af kompetencer? Begrund ven-

ligst Deres svar.

Danske Regioner mener, det er ganske hensigtsmæssigt at etablere klare

retsregler for kriterierne for samarbejde mellem offentlige organisationer,

således at der skal opnås en bedre anvendelse af offentlige midler generelt.

Reglerne/retspraksis i dag er så komplicerede at et sådant samarbejde ikke

etableres, da risikoen for at begå fejl ofte vurderes for stor.

Det ønskes også at det lovliggøres at lave offentligt samarbejde, således at

en ordregiver vil kunne tilslutte sig en andens ordregivers indkøbsaftaler, i

tilfælde hvor det er sagligt at anvende samme udbudsgenstand.

Samarbejde på det medicinske område udgør en særlig kompleks udfor-

dring i forhold til udbudsreglerne. Af hensyn til patientsikkerheden kan det

ofte være nødvendigt at anvende samme udstyr til patienten, også når pati-

enten flyttes mellem flere regioners (ordregiveres) sygehuse. Ligeledes er

det nødvendigt for mindre specialiserede sygehuse i en region, at benytte

samme udstyr som ved det højt specialiserede sygehus i en anden region,

for at kunne sikre den bedste behandling af patienten.

Hvis ordregiver ikke er ”oprindelig part” i en udbudsaftale, er det imidlertid

praktisk set umuligt at etablere et samarbejde efterfølgende. Ligeledes er

udbud svære at gennemføre på en del områder da allerede indkøbt materiel

i høj grad dikterer hvad der efterfølgende kan købes ind for at sikre kompa-

tibilitet.

Danske Regioner ønsker, at kravene til in-house produktion udvides kraftigt

og at finansiering ved delvis privat deltagelse tillades ved varekøb.

Hvis overførsel af kompetence forstås som overførsel af opgaver som én

region har til en anden - således at den anden region varetager denne opga-

ve, så hilses denne nytænkning velkommen, såfremt det vil give klare regler

for overførelse af kompetence og yderligere fleksibilitet for ordregiver.

Spørgsmål 34:

Støtter De generelt en større koncentration af efterspørgslen/mere fælles

indkøb? Hvilke fordele/ulemper kan De se?

Side 19

En større koncentration af efterspørgslen er generelt et vigtigt instrument i

ordregivers optimering af indkøb og effektiv ressourceanvendelse i ind-

købsprocesserne. Endvidere kan meget store kontrakter (fordelt på mange

delaftaler) anspore til at nye aktører indtræder på markedet i langt højere

grad end i dag (grænseoverskridende interesse).

Spørgsmål 35:

Findes der efter Deres mening hindringer for en effektiv koncentration af

efterspørgslen/fælles indkøb? Mener De, at de instrumenter, som disse di-

rektiver tilvejebringer for koncentration af efterspørgslen (indkøbscentra-

ler, rammekontrakter), fungerer godt og er tilstrækkelige? Hvis ikke, hvor-

dan bør disse instrumenter da ændres? Hvilke andre instrumenter eller be-

stemmelser er nødvendige efter Deres mening?

Kravet om at alle parter er med i et udbud fra starten (oprindelige parter)

forhindrer i meget stor grad at ordregiver kan agere effektivt og innovativt.

Det er et stort ønske at der skabes smidigere regler således at det er muligt

for ordregiver at agere på almindelige markedsvilkår.

Særligt bør tidsbegrænsningen på rammeaftaler på 4 år fjernes, således at

kontraktgenstanden dikterer hvornår det er økonomisk hensigtsmæssigt at

genudbyde genstanden igen og ikke rigide udbudsregler. Det vil eksempel-

vis betyde at kontrakter der har meget store initialomkostninger kan gøres

mere interessante for alle potentielle bydere også i indenfor et rammekon-

trakt paradigme.

Derudover er det Danske Regioners vurdering, at kravet om at der skal væ-

re enten én eller mindst tre leverandører på en rammeaftale er uhensigts-

mæssigt i relation til effektive indkøb. Denne begrænsning bør ophæves og

antallet af leverandører på en rammeaftale bør være et valg som det er or-

dregiver frit at træffe, herunder at ordregiver f.eks. kan vælge kun at entrere

med to leverandører, såfremt der sagligt set ikke er behov for flere.

Spørgsmål 36:

Mener De, at en større koncentration af efterspørgslen/fælles indkøb kan

medføre en risiko med hensyn til at begrænse konkurrencen og hindre

SMV'ers adgang til offentlige kontrakter? Hvis ja, hvordan kan en eventuel

risiko så mindskes?

Det er ikke tydeligt for Danske Regioner hvorledes en ændring/lempelse af

reglerne for fælles indkøb skulle gøre det sværere for SMV’er at få adgang

Side 20

til ordrer. Allerede i dag praktiseres det at opdele store ordrer i delaftaler el-

ler rammeaftaler med flere leverandører, således at ordren kan håndteres af

SMV. Store ordrer kræver en almindelig gearing af produktionsapparatet

eller opjustering i antal ansatte. Såfremt man som ordregiver tillader lidt tid

til tilpasning inden kontraktstart, vil de fleste SMV kunne håndtere kontrak-

ten. Dvs. barrieren er ikke primært ordrens samlede størrelse, men derimod

de komplicerede procedureregler.

Selv små fejl, som f.eks. manglende dokument eller underskrift, betyder

med de nuværende regler at et tilbud erklæres for ukonditionsmæssigt - på

trods af at tilbudsgiver har afgivet et på alle andre måder godt tilbud.

Spørgsmål 37:

Mener De, at fælles offentlige indkøb vil være mere velegnet for bestemte

produktområder end andre? Hvis ja, angiv da venligst nogle af disse områ-

der og årsagerne dertil.

Danske Regioner finder det ikke hensigtsmæssigt at udpege specifikke om-

råder der kunne være genstand for en ”velegnetheds-vurdering”, da beho-

vene er meget forskellige. Det bør være et frit område, således at alt kan

omfattes af et fælles indkøb, hvis det vurderes hensigtsmæssigt eller alt kan

indkøbes enkeltvis - med respekt for tærskelværdierne - såfremt dette vur-

deres bedst. I øvrigt bør tærskelværdien for fællesindkøb beregnes for den

enkelte ordregiver således at det forhold at ordregivere vælger at købe ind

fælles og dermed evt. overskrider tærskelværdierne ikke sig selv bør med-

føre at kontrakten bliver EU-udbudspligtig såfremt de enkelte ordregivere

hver for sig kan indgå kontrakt under tærskelværdien uden EU-udbud.

Spørgsmål 38:

Er der efter Deres mening specifikke problemer i forbindelse med grænse-

overskridende fælles indkøb (f.eks. med hensyn til gældende lovgivning og

klageprocedurer)? Mener De specifikt, at Deres nationale lovgivning tilla-

der, at en ordregivende myndighed bliver underkastet en klageprocedure i

andre medlemsstater?

Grænseoverskridende fællesindkøb er efter Danske Regioners mening ge-

nerelt sjældent forekommende. Det er Danske Regioners opfattelse at så-

fremt der etableres et sådant udbud, så vil ordregiver bruge mange ressour-

cer på at håndtere udfordring med f.eks. lovvalg og værneting.

Side 21

Et tænkt eksempel er et i samarbejde med en svensk myndighed. Svensk

udbudsret er efter det oplyste mere restriktiv end dansk udbudsret. Således

ville en dansk ordregiver kunne gennemføre et udbud som følger alle dan-

ske regler, men ikke nødvendigvis alle svenske. Dette vil kunne medføre

usikkerhed om retstilstanden og mange klagesager.

Det er uhensigtsmæssigt og opleves som en stor forhindring for grænse-

overskridende udbudssamarbejder at de nationale regler på udbudsområdet

ikke er ens. En løsning kunne være at der i udbudsdirektivet indskrives en

hjemstedsregel for den myndighed, der forestår udbuddet - således at dansk

ret ville være gældende for udbudssamarbejdet som ovenfor beskrevet.

Spørgsmål 39 og 40:

Bør direktiverne om offentlige indkøb regulere spørgsmålet om omfattende

ændringer af en kontrakt, mens den stadig er i kraft? Hvis ja, hvilken form

for præcisering vil De da foreslå?

Hvis der skal tilrettelægges et nyt udbud efter en ændring af en eller flere

vigtige betingelser, vil det da være på sin plads at anvende en mere fleksi-

bel procedure? Hvilken procedure kunne det være?

Det kunne være hensigtsmæssigt med klare retningslinjer for hvorledes or-

dregiver skal forholde sig i relation til omfattende ændringer af en kontrakt.

Det er en svær vurdering i dag og risikoen for følgerne såfremt ordregivers

vurdering bliver tilsidesat af en domstol gør, at der er en tilbageholdenhed

mht. at ændre i eksisterende kontrakter, uanset det ville være økonomisk ef-

fektivt/fordelagtigt at foretage ændringerne.

Det er meget vigtigt for ordregiver, at det er muligt at ændre i kontrakten

(også uden at det eksplicit skrives i kontrakten - som retstilstanden er i dag)

således at det er muligt for ordregiver at agere som naturlig spiller på mar-

kedet. Det er også vigtigt at evt. regler ikke er unødig indgriben i ordregi-

vers handlefrihed. Det er generelt Danske Regioners opfattelse at der skal

være en vidtgående adgang til at ændre i indgåede kontrakter, og eventuelle

begrænsninger bør fastsættes udtømmende i direktivet, men det foretrækkes

at begrænsninger helt undlades, da dette sikrer ordregiver muligheden for at

gennemføre de bedste og mest værdiskabende indkøb i en stadigt forander-

lig verden.

Såfremt det vurderes at der skal indføres begrænsninger i væsentlige æn-

dringer af kontrakterne vil Danske Regioner foreslå, at der fastsættes en ka-

rensperiode for hvornår man må ændre væsentligt i en kontrakt, på f.eks. et

Side 22

år eller en tidsmæssig procentdel af kontraktens længde, og at det derefter

er givet frit at ændre i kontrakten.

Såfremt ændringerne i en kontrakt er så væsentlige, at der skal gennemføres

et nyt udbud ville det være ganske hensigtsmæssigt med en mere fleksibel

procedure, især i form af kortere frister. F.eks. kunne det lovhjemles at or-

dregiver har lov til at omgøre tildelingsbeslutningen. Hvis ordregiver f.eks.

et halvt år inde i kontraktperioden finder at det er nødvendigt at lave æn-

dringer som i dag udløser annullation af kontrakten og et helt nyt udbud i

stedet kunne genåbne den oprindelige konkurrence og lave en ny tilbuds-

evaluering, evt. med mindre korrektioner, der tager højde for de ønskede

ændringer i kontrakten.

Spørgsmål 41:

Mener De, at EU-regler om ændringer i forbindelse med kontraktens udfø-

relse ville have en merværdi? Hvis ja, hvad ville merværdien af regler på

EU-plan da være? Bør EU's regler især indeholde bestemmelser om de or-

dregivende myndigheders udtrykkelige forpligtelse eller ret til at ændre le-

verandør/ophæve kontrakten under visse omstændigheder? Hvis ja, under

hvilke omstændigheder? Bør EU endvidere fastlægge specifikke procedurer

for, hvordan den nye leverandør skal/kan udvælges?

Generelt bør det fastholdes at der skal være partsautonomi, hvorfor udbuds-

reglerne generelt ikke bør regulere indholdet af kontrakterne.

Spørgsmål 42:

Er De enig i, at der i EU's direktiver om offentlige indkøb bør stilles krav

om, at medlemsstaternes nationale lovgivning skal give ret til at annullere

kontrakter, som er tildelt i strid med lovgivningen om offentlige indkøb?

Ja, ordregiver burde have mulighed for at kunne ophæve kontrakter i for-

hold til aftaleloven, i den udstrækning at aftalerne er indgået i strid med

EU-udbudsregler. Sanktioner for overtrædelse af lovgivningen omkring of-

fentlige indkøb er allerede omfattende og byrdefuld for ordregiver.

Spørgsmål 43:

Mener De, at visse aspekter af kontraktens udførelse – og hvilke – bør re-

guleres på EU-niveau. Begrund venligst Deres svar.

Danske Regioner mener ikke, at der skal være regler der regulerer aspekter

af kontraktens udførelse, da dette er omfattet af en ganske velfungerende

Side 23

partsautonomi, således at ordregiver og leverandører selv kan aftale om de

vil afslutte en kontrakt, og hvilket indhold kontrakten skal have. Yderligere

regulering vil opleves som en begrænsning af ordregivers fleksibilitet i for-

hold til at foretage effektive indkøb, og i sidste instans forøge ordregivers

omkostninger ved indkøbene.

Spørgsmål 44:

Mener De, at ordregivende myndigheder bør have større mulighed for at

øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers underentreprise? Hvis ja, hvilke

instrumenter foreslår De da?

Ja, ordregiver skal have mulighed for at begrænse anvendelsen af underle-

verandører. Ordregiver kunne f.eks. tilkendegive dette i forbindelse med of-

fentliggørelse af prækvalifikation ved begrænset udbud og anføre det i ud-

budsmaterialet ved offentligt udbud.

Spørgsmål 45:

Mener De, at de gældende direktiver gør det muligt for økonomiske aktører

at benytte sig fuldt ud af indkøbsmulighederne i det indre marked? Hvis ik-

ke: Hvilke bestemmelser er efter Deres mening ikke korrekt tilpasset de

økonomiske aktørers behov og hvorfor?

Danske Regioner er af den opfattelse at de nugældende direktiver ikke gør

det muligt for økonomiske aktører at benytte sig fuldt ud af indkøbsmulig-

hederne i det indre marked. Manglen på mulighed for dialog og forhandling

gør processen til en stor barriere for at indtræde på nye markeder for de

økonomiske aktører, særligt SMV. Med de mange procedurekrav som di-

rektiverne og retspraksis opstiller er det svært for ikke-trænede bydere at

afgive et konditionsmæssigt tilbud, trods at ordregiver forsøger at hjælpe så

meget som det er tilladt.

Derfor foreslås der indført mulighed for forhandlingsrunder efter en offent-

liggørelse af udbudsbekendtgørelse, for at skabe friere rammer for alminde-

lig forhandling og afklaring af usikkerheden i forbindelse med tilbudsafgiv-

ning.

Spørgsmål 46:

Mener De, at EU's regler om og politik for offentlige indkøb allerede er til-

strækkeligt SMV-venlige? Eller mener De omvendt, at visse af direktivets

regler bør revideres, eller at der bør indføres yderligere foranstaltninger

Side 24

for at fremme SMV'ers deltagelse i offentlige indkøb? Begrund venligst De-

res valg.

Indførelsen af udvælgelseskrav baseret på minimumskrav i 2004 har efter

Danske Regioners mening gjort det sværere for SMV’er at indtræde på et

marked og/eller vinde kontrakter fra det offentlige.

Det er ganske svært og behæftet med betydelig risiko at undlade at sætte

klare minimumskrav til udvælgelse. Disse krav udmøntes ofte i krav til

størrelse, omsætning og økonomisk sundhed. Derved bliver de små ofte

sorteret fra - idet modellen alt andet lige, favoriserer ”størst og bedst” - på

trods af at ordregiver ikke nødvendigvis ønsker dette. Direktiverne bør re-

videres således det igen er muligt for ordregiver at lave en helhedsbetragt-

ning for udvælgelse og endda med fokus på tildeling også, såfremt en of-

fentlig udbudsprocedure anvendes. Det kan ofte forekomme, at nystartede

SMV har svært ved at fremvise økonomisk robusthed - men de kan præsen-

tere et rigtig godt produkt som er innovativt, nytænkende og effektivt. Så-

fremt det blev lovligt at lave en helhedsbetragtning, ville denne nystartede

virksomhed ganske givet vinde ordren. Men som reglerne er i dag, vil det

nye gode produkt slet ikke nå i spil, da tilbudsgiveren sorteres fra ved ud-

vælgelsen. Med andre ord var vedtagelsen af det nuværende direktiv et til-

bageskridt for SMV’erne mulighed for at vinde offentlige kontrakter.

Spørgsmål 47:

Mener De, at visse af de foranstaltninger, som er fastlagt i kodeksen for

bedste praksis, bør gøres obligatoriske for ordregivende myndigheder, som

f.eks. opdeling i partier (med visse forbehold)?

De foranstaltninger, som er fastlagt i kodeksen for bedste praksis bør ikke

gøres obligatoriske i forhold til opdeling af partier. Det er vigtigt at der bi-

beholdes partsautonomi på dette område, således at ordregiver og leveran-

dører kan agere frit og fleksibelt.

Spørgsmål 48-49:

Mener De, at reglerne vedrørende valg af tilbudsgiver medfører en ufor-

holdsmæssig stor byrde for SMV'er? Hvis ja, hvordan kan disse regler lem-

pes uden at sætte garantier for gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling

og kvalitetsgennemførelse af kontrakter over styr? Vil De tilslutte Dem en

løsning, hvor det kun er udvalgte kandidater/den valgte tilbudsgiver, der

skal indsende og verificere dokumentation?

Side 25

Det er Danske Regioners klare opfattelse, at reglerne vedrørende valg af til-

budsgiver medfører en uforholdsmæssig stor byrde for SMV’er og nystar-

tede virksomheder, da strenge procedurekrav og den forholdsvis lette mu-

lighed for at begå procedurefejl meget nemt gør et tilbud ukonditionsmæs-

sigt og den generelle tvivl om ’hvordan gør jeg det rigtigt’ er en hindring

for mange tilbudsgivere. En løsning ville være at tillade mere dialog, som

nævnt ovenfor.

Danske Regioner kan godt tilslutte sig en model hvor det kun er udvalgte

kandidater, der skal indsende og verificere specifik dokumentation, forstået

på den måde at man skal have lov til at eftersende på forhånd defineret ma-

teriale. Det bør derfor være ordregiver der afgør om noget kan indsendes ef-

ter tilbudsfristen, da det ellers kan være meget byrdefuldt for ordregiver

hvis information først kan verificeres efter valget af tilbudsgiver (bl.a. af

hensyn til ordregivers egne tidsplaner). Ligeledes bør der være en udvidet

mulighed for at rette ikke-afgørende procedurefejl i et tilbud, således at et

ellers godt tilbud ikke SKAL erklæres ukonditionsmæssigt. Dette vil gøre

det lettere for SMV’er og nystartede virksomheder at komme i betragtning.

Det er dog væsentligt at det er ordregiver der skal fastlægge rammerne for

hvordan tilbudsgiver skal agere, herunder om de skal have lov til at verifi-

cere manglende fremsendt dokumentation.

Samtidig bør mulighederne for teknisk afklaring udvides, betragteligt så det

er muligt at afklare en lang række spørgsmål uden risiko for at hele udbud-

det skal gå om - selvfølgelig med stor respekt for gennemsigtighed, ligebe-

handling og ikke-forskelsbehandling.

Spørgsmål 50:

Mener De, at egenerklæringer er en hensigtsmæssig måde at lette den ad-

ministrative byrde på, hvad angår beviser på udvælgelseskriterier, eller er

de ikke pålidelige nok til at erstatte attester? Hvor kunne egenerklæringer

være nyttige (navnlig i forbindelse med selve virksomheden), og hvor ikke?

Danske Regioner ser egenerklæringer/ tro/love erklæringer som et ganske

effektivt middel til at afdække en lang række oplysninger i udvælgelsen.

Tro/love-erklæringer skal kunne afgives under strafansvar, så er attester fra

uvildige, statslige organer ikke nødvendige.

Der skal være mulighed for at indhente officielle erklæringer, når der er

tvivl om en tro/love-erklærings rigtighed - så ordregiver let kan afdække

Side 26

denne tvivl. Samtidig skal det fastholdes at en efterprøvning er en ret, men

ikke en pligt for ordregiver.

Spørgsmål 51:

Er De enig i, at alt for strenge omsætningskrav som dokumentation for

økonomisk formåen er problematisk for SMV'er? Bør EU-lovgivningen in-

deholde en øvre grænse for at sikre proportionalitet i udvælgelseskriterier-

ne (f.eks.: den maksimale krævede omsætning må ikke overstige et vist mul-

tiplum af kontraktværdien)? Vil De foreslå andre instrumenter for at sikre,

at udvælgelseskriterierne står i forhold til kontraktens værdi og genstand?

EU-lovgivningen bør bestemt ikke indeholde øvre grænser for omsætnings-

krav, for at lette adgangen for smv’er. Det vurderes ikke at kunne være et

effektivt middel, men tværtimod bare endnu en procesregel, som ordregiver

skal tage højde for i udbudsfasen. Ordregiver har brug for at kunne sikre

robuste leverandører, da et genudbud ved evt. varige leverancesvigt eller

konkurs er meget byrdefulde for ordregiver og kan være livstruende, f.eks.

svigt at medicin, medicinske utensilier, implantater, rengøring m.v.. Et an-

det instrument ville være muligheden for ’helhedsbetragtning’ som omtalt

under spørgsmål 46.

Spørgsmål 52:

Hvad er fordele og ulemper ved, at medlemsstaterne får mulighed for at til-

lade eller kræve af deres ordregivende myndigheder, at de forpligter den

valgte tilbudsgiver til at give en vis del af hovedkontrakten i underentrepri-

se til tredjeparter?

Danske Regioner mener, at det vil være en fordel at ordregiver får mulighed

for at kræve at den valgte tilbudsgiver skal give en del af kontrakten i un-

derentreprise. Men det er vigtigt at det kun er en mulighed og derved ikke

et krav. Bliver det et krav vil det blive til ulempe for ordregiver, da en be-

slutning om opdeling og anvendelse af underleverandører ofte baseres på

det givne marked, kontraktgenstanden og balancen for hvornår det er gavn-

ligt med et sådant krav - alle tre faktorer der er i konstant forandring. En ri-

gid lovregel som skitseret vil oftere spænde ben for det effektive og innova-

tive indkøb end fremme det.

Spørgsmål 53:

Er De enig i, at offentlige indkøb kan have en betydelig virkning på marke-

dets struktur, og at indkøbere, hvor det er muligt, bør søge at tilpasse deres

indkøbsstrategier for at bekæmpe konkurrencebegrænsende strukturer?

Side 27

Offentlige indkøb kan på visse markeder, hvor konkurrencen ikke er effek-

tiv, have negativ virkning på markedsstrukturen, f.eks. i form af monopol-

dannelse. Negative virkninger af indkøb bør naturligvis undgås, hvorfor

indkøbere bør søge at tilpasse deres indkøbsstrategier for at bekæmpe kon-

kurrencebegrænsende strukturer.

Spørgsmål 54:

Mener De, at de europæiske regler om og den europæiske politik for offent-

lige indkøb bør omfatte (valgfrie) instrumenter for at fremme sådanne kon-

kurrencebefordrende indkøbsstrategier? Hvis ja, hvilke instrumenter fore-

slår De da?

De europæiske regler om og den europæiske politik for offentlige indkøb

bør omfatte (valgfrie) instrumenter i det omfang sådanne instrumenter ikke

blot medfører nye administrative byrder for de ordregivende myndigheder.

Overordnet bør eventuelle nye instrumenter således bidrage til at fjerne bar-

rierer for konkurrenceudsættelse, hvilket blandt andet kunne ske ved hjælp

til analyser af markedsstrukturer, som de enkelte ordregivende myndighe-

der ikke har praktisk og økonomisk mulighed for at gennemføre selv.

Spørgsmål 55:

Mener De i denne henseende, at der er behov for mere specifikke instru-

menter for at tilskynde tilbudsgivere fra andre medlemsstater til at deltage?

Hvis ja, beskriv dem venligst.

Mere specifikke instrumenter for at tilskynde tilbudsgivere fra andre med-

lemsstater til at deltage kunne være positivt, medmindre sådanne instru-

menter medfører nye administrative byrder for de ordregivende myndighe-

der. Overordnet bør eventuelle nye instrumenter således bidrage til at fjerne

barrierer for konkurrenceudsættelse.

Spørgsmål 56:

Mener De, at den gensidige anerkendelse af attester skal forbedres? Vil De

støtte oprettelsen af et prækvalifikationssystem for hele Europa?

Det ville være en stor hjælp, hvis der kunne skabes overblik over de atte-

ster, som udstedes i de enkelte medlemslande. Det vurderes, at dette ville

lette de administrative byrder ved EU-udbud. Overordnet bør eventuelle

nye instrumenter bidrage til at fjerne barrierer for konkurrenceudsættelse og

ikke medføre nye administrative byrder for de ordregivende myndigheder.

Side 28

Spørgsmål 57:

Hvordan foreslår de, at spørgsmålet om sprogbarrierer håndteres? Mener

De, at ordregivende myndigheder bør forpligtes til at udarbejde udbuds-

specifikationer for kontrakter med en høj værdi på et andet sprog eller ac-

ceptere tilbud på andre sprog?

Overordnet bør eventuelle nye instrumenter bidrage til at fjerne barrierer

for konkurrenceudsættelse og ikke medføre nye administrative byrder for

de ordregivende myndigheder. Derfor bør der ikke være pligt til at udarbej-

de udbudsspecifikationer på et andet sprog. Det må være et grundlægende

princip, at ordregivende myndigheder kan udarbejde kontrakter på eget

lands sprog, ligesom det også vil være eget lands lovgivning, som vil regu-

lere kontrakten. Det bør derfor være ordregivers beslutning om udbuddet

udarbejdes på andre sprog end eget lands og om tilbud tilsvarende skal ac-

cepteres på andre sprog.

Spørgsmål 58:

Hvilke instrumenter kan regler om offentlige indkøb omfatte for at forebyg-

ge forekomsten af dominerende leverandører? Hvordan kan ordregivende

myndigheder beskyttes bedre mod dominerende leverandørers magt?

Opdeling af den udbudte opgave i delentrepriser, således at også mindre ak-

tører har mulighed for at byde ind kan anvendes i dag, og skal fortsat være

muligt. Mulighed for at begrænse den andel, som en dominerende leveran-

dør kan tildeles, uden at ordregiver kan blive klandret for manglende lige-

behandling. Det vil sige i visse tilfælde kunne det betyde, at næstbilligste

tilbud antages, selv om tildelingskriteriet er laveste pris, hvis tilbudsgiver

med laveste prise, allerede er tildelt x% af den samlede ordre.

Brug af parallelle rammeaftaler hvor der åbnes op for en anden type direkte

tildeling end vandfaldsmetoden. Den pågældende ordregiver får formentlig

brug for den dominerende virksomhed, men kan og er også interesseret i at

anvende andre leverandører uden at vide i hvor stort omfang. Det forhold,

at der i henhold til udbudsvilkårene kan vælges mere end én leverandør vil

kunne lægge pres på den dominerende leverandør.

Det er dog vanskeligt at pege på specifikke instrumenter idet det ikke er en-

tydigt hvilke markedskræfter der fordrer dominerende leverandører. En

øget konkurrenceudsættelse kan både hindre at der opstår dominerende le-

verandører, men samtidigt også medvirke til dannelsen af dominerende le-

verandører. Uddannelse og opbygning af kompetencer i indkøbsorganisati-

Side 29

onerne, således at forudsætningerne for at definere den optimale udbuds-

strategi i de enkelte tilfælde optimeres, kan være medvirkende til sikring af

større konkurrence.

Spørgsmål 59:

Mener De, at der bør indføres stærkere beskyttelsesforanstaltninger mod

konkurrencebegrænsende adfærd i udbudsprocedurer i EU’s regler om of-

fentlige indkøb? Hvis ja, hvilke nye instrumenter/bestemmelser foreslår De

da?

Ordregiver modtager typisk ikke tilbud fra andre EU-lande, end hvor en gi-

ven producent har etableret datterselskab/agentur i et givent land. Og ordre-

giver vil typisk ikke modtage tilbud ved direkte henvendelse hos søsteror-

ganisationer i andre EU-lande, med henvisning til at X har agentu-

ret/forhandlingsretten i pågældende land. Der bør derfor fra EU’s side ske

en stærkere håndhævelse af nuværende beskyttelsesforanstaltninger.

Spørgsmål 60:

Mener De, at tildelingen af eksklusive rettigheder kan udgøre en risiko for

fair konkurrence på indkøbsmarkederne?

Principielt ja, men eksklusiviteten kan være teknisk betinget, for at kan stå

inde for evt. måleresultater, fx ved indkøb af udstyr med proprietære for-

brugsvarer. Her skal ordregiver ved førstegangskøb være bevidst om denne

eksklusivitet, således at konkurrencen reelt afgøres en gang for alle der.

Dette gælder, når eksklusiviteten vedrører en privat aktør.

Et andet område, hvor eksklusiviteten bør være berettiget, er den eksklusi-

vitet, som kan være formålsbestemt gennem national lovgivning, fx hospi-

talsvæsnet. Her bør det fastholdes, at sådanne offentlige myndigheder gen-

sidigt kan købe offentlige tjenesteydelser hos hinanden direkte og uden

konkurrenceudsættelse af nogen art.

Spørgsmål 61:

Hvilke instrumenter vil De i så fald foreslå for at mindske denne risi-

ko/sikre fair konkurrence? Mener De, at EU's indkøbsregler bør gøre det

muligt at tildele kontrakter uden indkøbsprocedure på grundlag af eksklusi-

ve rettigheder, udelukkende på den betingelse, at den pågældende eksklusi-

ve rettighed selv er tildelt i et gennemsigtigt udbud?

Side 30

Overordnet bør eventuelle nye instrumenter bidrage til at fjerne barrierer

for konkurrenceudsættelse og ikke medføre nye administrative byrder for

de ordregivende myndigheder. Hvis det findes formålstjenligt med nye in-

strumenter på dette område, bør det som minimum være muligt at tildele

kontrakter uden indkøbsprocedure på grundlag af eksklusive rettigheder,

udelukkende på den betingelse, at den pågældende eksklusive rettighed selv

er tildelt i et gennemsigtigt udbud.

Spørgsmål 62:

Mener De, at reglerne om tekniske specifikationer i tilstrækkelig grad åb-

ner op for overvejelser vedrørende andre politikmål?

Nej. Reglerne om tekniske specifikationer muliggør ikke i tilstrækkelig

grad overvejelser vedrørende andre politikmål. Der bør derfor gives videre

adgang til at fastsætte tekniske specifikationer, som ikke hænger sammen

med fremstillingen af produktet og/eller bidrager til produktets karakteristi-

ka, når dette kan begrundes i relevante politikmål. Risici for forskelsbe-

handling og betydelig begrænsning af konkurrencen kan imødegås ved at

pålægge den ordregivende myndighed i udbudsmaterialet at redegøre for,

hvorfor der opstilles krav, der rækker ud over kontraktens genstand.

Spørgsmål 63:

Er De enig i, at muligheden for at definere tekniske specifikationer som en

angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav bedre vil sætte de

ordregivende myndigheder i stand til at opfylde deres politiske behov i for-

hold til at definere dem som strenge tekniske krav? Hvis det er tilfældet,

mener De så, at definitionen af funktionsdygtighed eller funktionelle krav

skal være obligatorisk under visse omstændigheder?

Det kan ikke afvises, at muligheden for at definere tekniske specifikationer

som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav bedre vil

sætte de ordregivende myndigheder i stand til at opfylde deres politiske be-

hov i forhold til at definere dem som strenge tekniske krav. Dette bør dog i

givet fald følges op af praktiske vejledninger til de ordregivende myndig-

heder. Det bør ikke gøres obligatorisk at gøre brug af funktionsdygtig-

hed/funktionelle krav end ikke på udvalgte områder. Samtidig er det vigtigt,

at eventuelle nye instrumenter bidrager til at fjerne barrierer for konkurren-

ceudsættelse og ikke medfører nye administrative byrder for de ordregiven-

de myndigheder.

Spørgsmål 64:

Side 31

Mener De f.eks., at ordregivende myndigheder i tilstrækkelig grad udnytter

mulighederne i artikel 23 i direktiv 2004/18/EF vedrørende kriterier om

adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere?

Hvis nej, hvad skal der så gøres?

Så vidt vides udnyttes disse muligheder uproblematisk i Danmark, hvor så-

danne muligheder tillige bl.a. er indbygget i sektorlovgivningen for bygge-

ri.

Spørgsmål 65:

Mener De, at nogle af procedurerne i de gældende direktiver (som f.eks.

konkurrencepræget dialog, projektkonkurrencer) er særligt hensigtsmæssi-

ge, når der skal tages højde for miljø-, social-, adgangs- og innovationspo-

litikker?

Muligvis giver de eksisterende udbudsformer (som f.eks. konkurrencepræ-

get dialog, projektkonkurrencer) muligheder for i højere grad at tage højde

for andre politikmål. I Danmark fortolkes reglerne om konkurrencepræget

dialog imidlertid således, at denne udbudsform kun yderst sjældent vil kun-

ne anvendes (kun for så vidt angår endog meget store infrastrukturprojekter

og lignende meget sjældent forekommende kontraktformer). Hertil kommer

at udbudsformen projektkonkurrence er begrænset i sit anvendelsesområde.

I praksis giver disse udbudsformer derfor (i Danmark) ikke mulighed for

hensigtsmæssige løsninger i forhold til indkøb med henblik på at forfølge

andre politikmål. Derfor bør der eksplicit åbnes op for sådanne muligheder

og i det hele taget eksplicit lovliggøre brugen af konkurrencepræget dialog

og projektkonkurrence til et brede formål.

Spørgsmål 66:

Hvilke ændringer af procedurerne vil De foreslå i forhold til de gældende

direktiver med henblik på at sikre størst muligt hensyntagen til ovennævnte

politikmål, samtidig med at princippet om ikke-forskelsbehandling og gen-

nemsigtighed respekteres, så der sikres ensartede vilkår for alle europæiske

virksomheder? Kan brugen af innovative informations- og kommunikations-

teknologier hjælpe indkøbere med at opfylde Europa 2020 målene?

Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog bør være en ordinær

udbudsform i det klassiske direktiv, på samme måde som det er tilfældet i

forsyningsvirksomhedsdirektivet. Dette vil bevirke langt større smidighed i

udbudsreglerne, og i øvrigt vil det også medvirke til større europæisk ret-

senhed på udbudsområdet, hvor lande som for eksempel England allerede i

Side 32

langt videre omfang end de øvrige lande anvender denne mulighed. Samti-

dig er det vigtigt, at eventuelle nye instrumenter bidrager til at fjerne barrie-

rer for konkurrenceudsættelse og ikke medfører nye administrative byrder

for de ordregivende myndigheder. Dette overordnede mål vil være opfyldt

ved at lade udbud med forhandling blive en ordinær og valgfri udbudsform.

Det er muligt, at brugen af innovative informations- og kommunikations-

teknologier kan hjælpe indkøbere med at opfylde Europa 2020 målene. Det-

te bør dog i givet fald følges op af praktiske vejledninger til de ordregiven-

de myndigheder. Samtidig er det vigtigt, at eventuelle nye instrumenter bi-

drager til at fjerne barrierer for konkurrenceudsættelse og ikke medfører

nye administrative byrder for de ordregivende myndigheder.

Spørgsmål 67:

Kender De til sager, hvor en begrænsning over for lokale eller regionale

leverandører kan berettiges af lovlige og objektive årsager, som ikke er ba-

seret på rent økonomiske hensyn?

I Danmark begrænses det geografiske område for levering af sundhedsydel-

ser i form af operationer og andre lægelige behandlinger af og til i forhold

til de ordregivende myndigheders skøn over, hvor langt patienter er villige

til at rejse for at få de udbudte behandlinger. Her er det således hensynet til

patienterne, som vejer tungere end rent økonomiske overvejelser.

Spørgsmål 68:

Mener De, at politikrelaterede hensyn, som f.eks. miljø-, social- og innova-

tionspolitikker, bedre kunne imødekommes, hvis brugen af udbud efter for-

handling efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse blev tilladt som

standardprocedure? Eller ville risikoen for forskelsbehandling og konkur-

rencebegrænsning være for stor?

Ja. Se svar ovenfor vedrørende spørgsmål 66. Udbud med forhandling kan

udføres uden unødig risiko for forskelsbehandling og konkurrencebegræns-

ning. Denne udbudsform anvendes også allerede i visse medlemsstater uden

væsentlige problemer, ligesom dette er tilfældet for så vidt angår forsy-

ningsvirksomhedernes udbud i henhold til denne udbudsform.

Spørgsmål 69:

Hvilke nyttige eksempler på tekniske kompetencer eller andre udvælgelses-

kriterier vil De foreslå med henblik på at styrke opnåelsen af mål, som

Side 33

f.eks. miljøbeskyttelse, fremme af social inddragelse, bedre tilgængelighed

for handicappede og styrkelse af innovation?

Det foreslås, at artikel 48 lempes, så der åbnes for andre udvælgelseskriteri-

er end de i bestemmelsen udtrykkeligt anførte, ligesom det er tilfældet i

henhold til artikel 47 for så vidt angår økonomisk og finansiel formåen.

Valget af kriterier bør alene være begrænset af sædvanlige krav om saglig-

hed og proportionalitet. Vejledninger til de ordregivende myndigheder med

forslag til valgfrie, relevante udvælgelseskriterier, ville også være til hjælp.

Spørgsmål 70:

Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud synes at være mest vel-

egnet til opfyldelse af andre politikmål. Mener De, at det for at tage højde

for sådanne politikmål ville være mest hensigtsmæssigt at ændre de eksiste-

rende regler (for visse typer kontrakter/visse specifikke sektorer/under visse

omstændigheder):

70.1.1. kun at afskaffe kriteriet om den laveste pris

70.1.2. at begrænse brugen af priskriteriet eller den vægt, de ordregivende

myndigheder kan tildele prisen

70.1.3. at indføre en tredje mulighed for tildelingskriterier ud over den la-

veste pris og det økonomisk mest fordelagtige tilbud? Hvis ja, hvilket alter-

nativt kriterium vil De så foreslå, som kan sikre en mere effektiv opfyldelse

af andre politikmål og garantere lige vilkår og fair konkurrence mellem eu-

ropæiske virksomheder?

70.1.1: Danske Regioner er enige i, at det økonomisk mest fordelagtige til-

delingskriterium er mest hensigtsmæssigt for at tilgodese disse forhold.

Dog bør tildelingskriteriet Laveste pris på ingen måde afskaffes, da der

fortsat kontraktuelt kan stilles krav angående eventuelle politikermål.

70.1.2: Det må kraftigt frarådes at begrænse ordregivers ret til selvstændigt

at fastlægge prisparameterets vægtning.

70.1.3. Det er muligt, at indførelsen af en tredje mulighed for tildelingskri-

terier vil have positiv effekt i forhold til opfyldelse af andre politik mål.

Dette bør dog i givet fald følges op af praktiske vejledninger til de ordregi-

vende myndigheder. Se endvidere svar på spørgsmål 65. Samtidig er det

vigtigt, at eventuelle nye instrumenter bidrager til at fjerne barrierer for

konkurrenceudsættelse og ikke medfører nye administrative byrder for de

ordregivende myndigheder.

Side 34

Spørgsmål 71:

Mener De, den score, der kan tildeles f.eks. miljømæssige, sociale eller in-

novative kriterier, under alle omstændigheder skal begrænses til et angivet

maksimum, så dette kriterium ikke bliver vigtigere end effektivitets- eller

omkostningskriteriet?

Nej, det bør være op til de enkelte medlemsstater og den enkelte ordregiver

at beslutte, hvordan kriterierne bør vægtes. Der kan være markeder, hvor

der er ringe priskonkurrence, og her kan det give mening at konkurrere på

andre krav. Valget af vægtning bør alene være begrænset af sædvanlige

krav om saglighed og proportionalitet.

Spørgsmål 72:

Mener De, at muligheden for at lade tildelingsfasen omfatte miljømæssige

og sociale kriterier er forstået og anvendes? Mener De, at denne mulighed

skal tydeliggøres i direktivet?

Baseret på erfaring vurderes det, at der sker begrænset anvendelse af mil-

jømæssige og sociale kriterier i tildelingsfasen. Med henblik på at fjerne

barrierer for konkurrenceudsættelse er det vigtigt, at reglerne er klare med

tydelig afgrænsning af anvendelsesområde m.v. På denne baggrund vil det

være positivt med en tydeliggørelse af mulighederne for anvendelse af mil-

jømæssige og sociale kriterier i tildelingsfasen.

Spørgsmål 73:

Skal det efter Deres mening være obligatorisk at tage hensyn til livscyklus-

omkostninger ved konstatering af, hvad der er det økonomisk mest fordel-

agtige tilbud, navnlig i tilfælde af store projekter? Er det i dette tilfælde

nødvendigt/passende, at Kommissionens tjenestegrene udvikler en metode

til livscyklusbaseret omkostningsberegning?

Det vil være administrativt byrdefuldt at opfylde en pligt til beregning af

livscyklusomkostninger, hvorfor det ikke vil være acceptabelt at gøre noget

sådant obligatorisk, men være overladt til ordregivers egen vurdering af re-

levansen heraf. Der bør under alle omstændigheder tilvejebringes en meto-

de til disse beregninger, således at de ordregivende myndigheder ikke vil

kunne risikere klagesager vedrørende berettigelsen og validiteten af sådan-

ne beregninger, givet at ordregiver ønsker at medtage en livscyklusbetragt-

ning. Dette bør i givet fald følges op af praktiske vejledninger til de ordre-

givende myndigheder. Samtidig er det vigtigt, at eventuelle nye instrumen-

Side 35

ter bidrager til at fjerne barrierer for konkurrenceudsættelse og ikke medfø-

rer nye administrative byrder for de ordregivende myndigheder.

Spørgsmål 74:

Bestemmelser om kontraktens udførelse er den mest velegnede fase til at

inddrage sociale hensyn vedrørende beskæftigelses- og arbejdsforholdene

for de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af kontrakten. Er

De enig i det? Hvis ikke, bedes De angive den bedste alternative løsning.

Enig.

Spørgsmål 75:

Hvilken form for bestemmelser om kontraktens udførelse ville efter Deres

mening være særlig passende, hvad angår hensyn til sociale og miljømæs-

sige forhold samt energieffektivitet?

Det beror på den konkrete vurdering af den konkrete sag, det findes således

ikke hensigtsmæssigt at lovgive herom, men overlade det til ordregivers

vurdering, og de politiske målsætninger, der gælder for ordregiver.

Spørgsmål 76:

Bør visse generelle bestemmelser om kontraktens udførelse, navnlig be-

stemmelser vedrørende beskæftigelses- og arbejdsforholdene for de ar-

bejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af kontrakten, allerede an-

gives på EU-plan?

Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der på EU-plan blev udarbejdet for-

slag til bestemmelser vedrørende beskæftigelses- og arbejdsforholdene for

de arbejdstagere, der er involveret i gennemførelsen af kontrakten, f.eks.

såkaldte arbejdsklausuler. Derved kunne risikoen for klager over berettigel-

sen af sådanne klausuler i kontrakten mindskes og der ville samtidig skabes

grundlag for ensretning af praksis medlemsstaterne i mellem.

I givet fald understreges vigtigheden af samordning med direktivet om ar-

bejdskraftens frie bevægelighed inden for EU.

Spørgsmål 77:

Mener De, at den gældende ramme for offentlige indkøb i EU skal tillade,

at specifikke løsninger omhandler undersøgelsen af kravene i hele forsy-

ningskæden? Hvis ja, hvilke løsninger vil De så foreslå i den forbindelse?

Side 36

Nej, vi mener ansvaret bør være tilbudsgivers. Det vil være administrativt

byrdefuldt for ordregiver at skulle følge op på om de afgivne oplysninger er

korrekte.

Spørgsmål 78:

Hvad er den bedste måde, hvorpå ordregivende myndigheder kan hjælpes

med at verificere kravene? Vil udviklingen af "standardiserede" overens-

stemmelses-vurderinger og dokumentation samt mærkning lette deres ar-

bejde? Hvis denne fremgangsmåde vedtages, hvad kan der så gøres for at

minimere den administrative byrde?

Det vil lette ordregivers og tilbudsgivers administrative byrde, hvis man

som ordregiver kan opstille krav om, at en bestemt standard skal være op-

fyldt. Uden at man derefter behøver at opliste kravene.

Det skal medinddrages i en udmøntning heraf, at opgaven ikke bliver for

ressourcetung hos tilbudsgiver, her især SMV’er, da det i givet fald vil be-

tyde, at konkurrencen begrænses, og at det ikke kommer til at virke som en

handelsbarriere for lande uden for EU.

Spørgsmål 79:

Nogle interessenter foreslår at slække eller endda helt fjerne betingelsen

om, at ordregivende myndigheders krav skal være knyttet til kontraktens

genstand (der kan f.eks. stilles krav om, at tilbudsgiverne har indført en li-

gestillingspolitik eller ansætter en bestemt procentdel af bestemte kategori-

er af mennesker, som f.eks. jobsøgende, handicappede osv.). Er De enig i

dette forslag? Hvilke fordele eller ulemper ville der efter Deres mening væ-

re ved at fjerne eller slække tilknytningen til kontraktens genstand?

Danske Regioner er som udgangspunkt ikke enige i dette forslag. Som ho-

vedregel mener giver det bedst mening, at de krav som ordregiver opstiller,

er knyttet til kontraktens genstand.

Fordele ved forslaget: Øget fleksibilitet og frihedsmoment for ordregiver.

Ulemper ved forslaget: Manglende gennemsigtighed i forbindelse med op-

stillingen af krav og tilhørende evalueringsmodel. Indebærer risiko for for-

skelsbehandling.

Ved udlicitering, innovation o.l. er det måske mere relevant at have mulig-

hed for også at kunne inddrage yderligere aspekter omkring selve virksom-

heden, som ikke er knyttet direkte til kontraktens genstand.

Side 37

Spørgsmål 80:

Hvis tilknytningen til kontraktens genstand skal slækkes, hvilke korrigeren-

de foranstaltninger skal der evt. indføres med henblik på at mindske risici-

ene for forskelsbehandling og betydelig begrænsning af konkurrencen?

Man kan pålægge ordregiver i udbudsmaterialet at redegøre for, hvorfor der

opstilles krav, som rækker ud over kontraktens genstand.

Spørgsmål 81:

Mener De, at små og mellemstore virksomheder kan have problemer med at

overholde de forskellige krav? Hvis ja, hvordan skal disse problemer så lø-

ses efter Deres mening?

Ja, men det er jo en generel problemstilling – gælder jo f.eks. også i forhold

til krav om en bestemt omsætning inden for det udbudte område.

Spørgsmål 82:

Hvis De mener, at tilknytningen til kontraktens genstand skal fjer-

nes/slækkes, i hvilke faser i indkøbsprocessen skal det så ske?

Svaret på spørgsmål 79 er et nej. Men hvis kravet om tilknytning til kon-

traktens genstand skal fjernes/slækkes bør det indgå i forbindelse med tilde-

lingen.

82.1. Bør kravet om, at specifikationer vedrørende proces- og produkti-

onsmetoder skal være knyttet til produktets karakteristika ved definitionen

af tekniske specifikationer, lempes, så det bliver muligt at medtage elemen-

ter, der ikke afspejles i produktets karakteristika (ved indkøb af kaffe kan

det f.eks. være krav om, at leverandøren betaler producenterne en præmie,

der investeres i aktiviteter, der bidrager til den socialøkonomiske udvikling

i lokalsamfundet)?

Se svar på spørgsmål 79.

82.2. Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade, at de or-

dregivende myndigheder anvender udvælgelseskriterier baseret på virk-

somhedsmæssige karakteristika, der ikke er knyttet til kontraktens genstand

(f.eks. krav om, at tilbudsgiverne har indført en ligestillingspolitik eller an-

sætter en bestemt procentdel af bestemte kategorier af mennesker, som

f.eks. jobsøgende, handicappede osv.)?

Side 38

Ja.

82.3. Mener De, at tilknytningen til kontraktens genstand skal fjer-

nes/slækkes i tildelingsfasen med henblik på at inddrage andre politiske

hensyn (f.eks. ekstra point til tilbudsgivere, der ansætter jobsøgende eller

handicappede)?

Nej, jf. i øvrigt svaret under spørgsmål 79.

Svært at inddrage i tildelingen, fordi det aldrig kan blive andet end hen-

sigtserklæringer / politikker fra tilbudsgivernes side.

82.3.1. Andre tildelingskriterier end den laveste pris/det økonomisk mest

fordelagtige tilbud eller kriterier, der ikke er knyttet til kontraktens gen-

stand, kan skabe yderligere forskel mellem anvendelsen af EU's regler for

offentlige indkøb og EU's

statsstøtteregler, så kontrakter, der tildeles på grundlag af andre kriterier

end økonomiske kriterier, kan resultere i tildelingen af statsstøtte, som kan

være problematisk i henhold til EU's statsstøtteregler. Er De enig i dette?

Hvis ja, hvordan skal dette problem så løses?

Danske Regioner mener, at tildelingskriterierne fungerer hensigtsmæssigt,

som de er i dag. Økonomi bør altid være en faktor, som indgår. Fleksibilite-

ten for ordregiver ligger i at man kan udforme underkriterier i henhold til

artikel 53 stk. 1, litra a), som ikke er udtømmende. Dog kunne bestemmel-

sen udvides til også at omfatte eksempelvis ”erfaring med den udbudte op-

gave”.

82.4. Mener De, at EU's regler for offentlige indkøb skal tillade de ordregi-

vende myndigheder at pålægge bestemmelser om kontraktens udførelse,

som ikke er direkte knyttet til leveringen af de pågældende varer eller tjene-

steydelser (f.eks. krav om, at ordregiveren tilbyder børnepasningsfaciliteter

til de ansatte, eller at de tildeler en vis del af betalingen til sociale projek-

ter)?

Nej.

Spørgsmål 83:

Mener De, at krav på EU-plan med hensyn til, hvad der skal indkøbes, er

en god metode til at opnå andre politikmål? Hvilke primære fordele og

ulemper er der ved en sådan tilgang? For hvilke specifikke produktområ-

Side 39

der, tjenesteydelser eller specifikke politikker kan krav med hensyn til, hvad

der skal indkøbes, være nyttige? Begrund venligst Deres valg. Nævn nogle

eksempler på medlemsstaters indkøbspraksis, der vil kunne genbruges på

EU-niveau.

Nej.

Fordele: Det bliver nemmere for EU at gennemføre andre politikmål

Ulemper: Vanskeligt at opstille ensartede mål, som tilgodeser forskellighe-

derne i medlemslandene. Vil give en enorm opfølgningsopgave, og hvordan

sikrer man så, at der er ressourcer til at indkøbe de ting, som der rent faktisk

er behov for? Initialt vil det desuden være konkurrencebegrænsende, da ik-

ke alle kan opfylde kravet. Endvidere kan man komme i den situation som

ordregiver ikke at kunne købe det produkt, man rent faktisk har behov for

ud fra eksempelvis et lægefagligt synspunkt. Eksempel: Hvis man skal væl-

ge et hjertekirurgisk produkt, hvor valget står imellem et produkt som ikke

opfylder miljømæssige forskrifter fuldt ud, men som beviseligt redder liv

og et produkt som opfylder alle miljøforskrifter, men som har en høj fejlrate

og dermed kompromitterer patientsikkerheden.

Spørgsmål 84:

Mener De, at yderligere krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, på

EU-plan skal integreres i politikspecifik lovgivning (miljømæssig, energire-

lateret, social osv.) eller i stedet skal indføres via EU's generelle regler for

offentlige indkøb?

Det bør, i givet fald, integreres i den politikspecifikke lovgivning, så det ik-

ke rammer bredere end tilsigtet. Og så der samtidig tages stilling til eventu-

elle følgeomkostninger for både medlemsstater og ordregivere. Se endvide-

re svar på spørgsmål 83.

Spørgsmål 85:

Mener De, at krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, skal indføres på

nationalt plan? Mener De, at sådanne nationale krav kan resultere i en po-

tentiel fragmentering af det indre marked? Hvis ja, hvordan kan denne risi-

ko så bedst begrænses?

Hvis de skal indføres bør det ske på nationalt plan, jf. svarene til spørgsmål

83 og 84. Ja, der vil være en risiko for potentiel fragmentering af det indre

marked. En sådan fragmentering imødekommes bedst ved at udpege særli-

ge områder, hvor medlemsstaterne kan fastsætte sådanne krav.

Side 40

Spørgsmål 86:

Mener De, at krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, skal omhandle

krav til de ordregivende myndigheder vedrørende optagelsesniveauet (f.eks.

for grønne offentlige indkøb), karakteristika for de varer, tjenesteydelser el-

ler bygge- og anlægsprojekter, de bør indkøbe, eller særlige krav, som der

skal tages højde for som et af elementerne i tilbuddet?

Nej.

86.1. Hvilke manøvremuligheder skal de ordregivende myndigheder have,

når de træffer indkøbsbeslutninger?

De skal have størst mulig manøvremuligheder for at få opfyldt det aktuelle

behov bedst muligst.

86.2. Bør obligatoriske krav kun omfatte minimumsniveauet, så de enkelte

ordregivende myndigheder kan fastlægge mere ambitiøse krav?

Ja, sådan bør det generelt være.

Spørgsmål 87:

Hvilket instrument kan efter Deres mening bedst tage højde for den tekno-

logiske udvikling, hvad angår den mest avancerede teknologi (f.eks. udde-

legering af opgaven med at overvåge, hvilken teknologi der er blevet udvik-

let til den mest avancerede fase, eller krav til de ordregivende myndigheder

om, at anvendelsen af den mest avancerede teknologi skal være et af tilde-

lingskriterierne, osv.)?

Det mest avancerede teknologiniveau er en relativ størrelse, som ikke er en-

tydig, idet det kommer an på, hvilket behov et givet produkt skal løse.

Krav om ordregivers anvendelse af bestemte teknologiniveauer er ikke hen-

sigtsmæssigt, da der vil være risiko for overopfyldelse af ordregivers behov

med unødig merudgift til følge. Desuden kan dette være til ulempe for

SMV’er, som måske ikke har kapital til hele tiden at være i forreste front.

Til gengæld ønskes nuværende begrænsning i tilpasning til det til enhver tid

aktuelle teknologiniveau hos leverandøren i kontraktperioden lempet, såle-

des at det giver ordregiver en bedre teknologisk løsning og befordrer leve-

randørens lyst til at videreudvikle, da leverandøren allerede har en kunde

dertil.

Spørgsmål 88:

Side 41

Indførelsen af obligatoriske kriterier eller obligatoriske mål med hensyn til,

hvad der skal indkøbes, må ikke resultere i elimineringen af konkurrence på

Indkøbs-markederne. Hvordan kan der tages hensyn til målet om ikke at

eliminere Konkurrencen ved fastlæggelsen af disse kriterier eller mål?

Det vil være en politisk afvejning om man vil opstille obligatoriske mål.

Det er klart at sådanne obligatoriske mål, vil binde ordregiverne og påvirke

konkurrencen på indkøbsmarkederne. Der vil være risiko for, at der så vil

være områder, der ikke bliver konkurrenceudsat – risiko for at markederne

vil blive ensrettet.

I givet fald ville der skulle være en overgangsperiode, hvor markederne

kunne gøre sig klar. Under alle omstændigheder ville man miste en del af

det østasiatiske leverandørmarked, idet ekstra fx CSR krav let vil kunne be-

tyde, at man i højere grad vender sig mod det indiske og kinesiske marked,

som fremover må forventes at skabe stor ekstra efterspørgsel. Det vil i gi-

vet fald betyde øget prisniveau i EU.

Spørgsmål 89:

Mener De, at den administrative byrde vil blive øget, hvis der indføres krav

med hensyn til, hvad der skal indkøbes, navnlig for små virksomheder?

Hvis ja, hvordan kan denne risiko så mindskes? Hvilke gennemførelsesfor-

anstaltninger og/eller hvilken vejledning skal ledsage sådanne krav?

Ja den administrative byrde vil uden tvivl blive øget, fordi der naturligt vil

følge dokumentationskrav og opfølgning med.

Spørgsmål 90:

Hvis De ikke er tilhænger af krav med hensyn til, hvad der skal indkøbes, er

der så andre instrumenter (f.eks. anbefalinger eller andre incitamenter),

som kan være passende?

Uanset hvilke løsning man vælger, vil der være en meget stor risiko for, at

det medfører en tung administrativ byrde. Uanset om man vælger ”pisken

eller guleroden”.

Spørgsmål 91:

Mener De, at der er behov for at fremme og stimulere innovation yderligere

gennem offentlige indkøb? Hvilke incitamenter/foranstaltninger ville støtte

og fremskynde offentlige myndigheders inddragelse af innovation?

Side 42

Ja. Mindre restriktive procedureregler tilpasset denne form for indkøb. Ge-

nerelt bør der laves en fleksibel udbudsform, der sikrer innovation og

iværksætteri. I forbindelse med innovation bør der i visse tilfælde åbnes op

for brug af artikel 31, f.eks. når en virksomhed har lavet et forsknings- og

udviklingsprojekt med f.eks. en afdeling på et hospital. I sådanne tilfælde

vil det være hensigtsmæssigt, at der åbnes op for, at det herefter er muligt at

anskaffe udstyret eller varen (som er udviklet under det fra udbud fritagne

projekt), uden at der skal ske konkurrenceudsættelse.

Spørgsmål 92:

Mener De, at konkurrencepræget dialog i tilstrækkelig grad beskytter intel-

lektuelle ejendomsrettigheder og innovative løsninger, så det sikres, at til-

budsgiverne ikke fratages fordelene ved deres innovative idéer?

Ud fra den begrænsede erfaring, der er med konkurrencepræget dialog

(henset den restriktive tolkning af anvendelsesmuligheden) og innovation i

indkøbssammenhæng, er vurderingen, at tilbudsgiver ikke fratages fordele.

Spørgsmål 93:

Mener De, at andre procedurer bedre kunne opfylde kravet om styrket in-

novation gennem beskyttelse af originale løsninger? Hvis ja, hvilken form

for procedurer ville så være mest velegnet?

Direkte tildeling efter forhandling uden forudgående bekendtgørelse og

uden PCP (precommercial procurement) procedure vil styre innovation og

beskytte originale løsninger.

Spørgsmål 94:

Kan prækommercielle indkøb, hvor de ordregivende myndigheder indkøber

forsknings- og udviklingstjenesteydelser til udvikling af produkter, der end-

nu ikke findes på markedet, bruges som tilgang til at stimulere innovation?

Er der behov for yderligere deling af bedste praksis og/eller benchmarking

af praksisser for indkøb af F&U på tværs af medlemsstater med henblik på

at fremme bredere anvendelse af prækommercielle indkøb? Kan der være

andre måder, der ikke udtrykkeligt er omfattet af de eksisterende lovram-

mer, hvorpå ordregivende myndigheder kan anmode om udvikling af pro-

dukter eller tjenesteydelser, der endnu ikke er tilgængelige på markedet?

Kan De se nogen specifikke måder, hvorpå ordregivende myndigheder kan

tilskynde SMV'er og nystartede virksomheder til at deltage i prækommerci-

elle indkøb?

Side 43

1. PCP (prækommercielle indkøb) er en alt for økonomisk usikker og ad-

ministrativ tung procedure, hvor både mindre offentlige og SMV’er trækker

sig. Derudover er problemet, at man alene sikrer udvikling, men ikke af-

sætning for den private part og heller ikke nødvendigvis den ønskede be-

hovsdækning hos ordregiver, idet det udviklede produkt/koncept jo efter-

følgende skal konkurrenceudsættes og her må ordregiver kun anvende en

generisk kravspecifikation. Andre knap så gode løsninger kan således by-

des ind og kan få tildelt kontrakten, såfremt samvejning af økonomi og kva-

litet tilsiger dette. Og andre vil have fordelen ved allerede at have sit pro-

dukt/koncept i masseproduktion. Og ordregiver har ikke opnået den skræd-

dersyede behovsdækning, som var målet.

2. Der er brug for lempelse af krav om PCP-procedure for at befordre inno-

vationen..

3. Jf. svaret under spørgsmål 91 og 93.

4. Ja, direkte forhandling med efterfølgende sikring af afsætningen i en be-

grænset periode.

Spørgsmål 95:

Er der behov for andre foranstaltninger med henblik på at fremme små og

mellemstore virksomheders innovationskapacitet? Hvis ja, hvilke konkrete

foranstaltninger vil De så foreslå?

Se svaret under spørgsmål 94. (mulighed for direkte forhandling, aflønning

og til sikring af afsætning).

Medlemsstaterne bør desuden tilbyde rådgivning og vejledning til virksom-

hederne.

Spørgsmål 96:

Hvilke former for præstationsforanstaltninger vil De foreslå med henblik på

at overvåge udviklingen og virkningen af innovative offentlige indkøb?

Hvilke oplysninger ville være nødvendige med henblik på disse præstations-

foranstaltninger, og hvordan kan de indsamles, uden at de ordregivende

myndigheder/ økonomiske operatører bliver pålagt en ekstra byrde?

Man kunne kræve, at ordregiver bekendtgjorde, når man gik over i fase 2,

det vil sige når man påbegyndte den efter udviklingsfasen indgåede kon-

trakt om levering af produktet/tjenesteydelsen. Det skulle blot være en

meddelelse om direkte tildeling på baggrund af en forudgående udviklings-

kontrakt. Det ville være en let måde at overvåge innovationstiltag på.

Spørgsmål 97:

Side 44

Mener De, at der i højere grad skal tages hensyn til de særlige forhold i

forbindelse med sociale tjenesteydelser i EU's regler om offentlige indkøb?

Hvis ja, hvordan skal dette så ske?

Nej, der er taget tilstrækkeligt hensyn hertil ved at de sociale tjenesteydel-

ser er placeret i bilag II b til direktiv 2004/18/EF.

97.1. Mener De, at visse aspekter vedrørende indkøb af sociale tjeneste-

ydelser i højere

grad bør reguleres på EU-plan med det formål at forbedre kvaliteten af dis-

se tjenesteydelser yderligere?

Nej, ordregiver har brug for at kunne stille krav i forhold til den kontekst,

som det enkelte medlemsland tilsiger på området., det vil sige bør overlades

til national lovgivning eller ordregivers egen vurdering.

Overvej navnlig følgende:

97.1.1. Bør direktiverne forbyde kriteriet om laveste pris for tildeling af

kontrakter/begrænse anvendelsen af priskriteriet/begrænse den vægt, som

ordregivende myndigheder kan tillægge prisen/indføre en tredje mulighed

for tildelingskriterier ud over laveste pris og økonomisk mest fordelagtige

tilbud?

Nej, anvendelse af tildelingskriteriet laveste pris er i flere sammenhænge

relevant ved sociale tjenesteydelser, hvor kvaliteten af ydelsen kan beskri-

ves alene ved anvendelse af mindstekrav.

97.1.2. Bør direktiverne tillade, at kontrakter vedrørende sociale tjeneste-

ydelser reserveres til almennyttige organisationer/bør sådanne organisati-

oner nyde andre privilegier i forbindelse med tildelingen af sociale tjene-

steydelseskontrakter?

Nej, sociale tjenesteydelser leveres i visse sammenhænge også af private

aktører, og konkurrencen om de sociale tjenesteydelser der udbydes, bør

derfor ikke mindskes ved at kontrakter reserves til særlige aktører.

97.1.3. En lempelse af tildelingskriterierne eller forbeholdelse af kontrakter

til visse typer organisationer vil kunne hæmme indkøbsprocedurernes evne

til at sikre, at disse tjenesteydelser indkøbes "til de laveste omkostninger for

samfundet" og kan således udgøre en risiko for, at de respektive kontrakter

omfatter statsstøtte. Er De enig i disse indvendinger?

Side 45

Ja.

97.2. Mener De, at andre aspekter af indkøb af sociale tjenesteydelser skal

reguleres mindre (f.eks. gennem højere grænser og de minimums-regler for

sådanne tjenesteydelser)? Hvad er begrundelsen for en sådan særbehand-

ling af sociale tjenesteydelser?

Ja, mindre regulering er ønskværdig. Tærskelværdien bør sættes op til 1

millioner euro.

Spørgsmål 98:

Vil De støtte indførelsen af en EU-definition af interessekonflikter i forbin-

delse med offentlige indkøb? Hvilke aktiviteter/situationer, som indeholder

en potentiel risiko, bør omfattes (personlige forhold, forretningsinteresser,

såsom aktiebeholdninger, uforenelighed med eksterne aktiviteter mv.)?

Nej, dette bør reguleres i national ret eller gennem retspraksis. Der ønskes

ikke yderligere belastende administrative procedurer.

Spørgsmål 99:

Mener De, at der er behov for beskyttelsesforanstaltninger for at forebygge,

identificere og løse situationer med interessekonflikter effektivt på EU-

plan? Hvis ja, hvilken type beskyttelsesforanstaltninger vil De mene er hen-

sigtsmæssige?

Nej. Se svaret på spørgsmål 98.

Spørgsmål 100:

Er De enig i, at indkøbsmarkederne har en risiko for korruption og favori-

sering? Mener De, at der er behov for EU-foranstaltninger på dette områ-

de, eller bør det være op til de enkelte medlemsstater?

Ja, der er en risiko, men eksempelvis art. 2 og 23 i udbudsdirektivet giver

en overordnet regulering af problemerne med korruption og favorisering.

Der er derfor ikke behov for EU regulering i forhold til korruption og favo-

risering på indkøbsområdet, blot håndhævelse i alle europæiske lande.

Spørgsmål 101:

Hvad er efter Deres mening den største risiko for integriteten på de enkelte

stadier af den offentlige indkøbsproces (definition af kontraktens genstand,

Side 46

udarbejdelse af udbuddet, udvælgelsesstadiet, tildelingsstadiet, kontraktens

udførelse)?

Definition af kontraktens genstand

Relationen til eksisterende leverandører, der betyder at visse produkter kan

favoriseres gennem mindstekrav, eller anden beskrivelse af kontrakten.

Udarbejdelse af udbuddet

Politisk påvirkning af embedsmænd eller påvirkning fra leverandører gen-

nem det politiske system (lobbyisme).

Kontraktens udførelse

Der er umiddelbart ikke eksterne trusler mod integriteten under kontraktens

udførelse.

Spørgsmål 102:

Hvilke af de identificerede risici bør efter Deres mening håndteres ved at

indføre mere specifikke/supplerende regler i EU's direktiver om offentlige

indkøb og hvordan (hvilke regler/beskyttelsesforanstaltninger)?

Ingen.

Spørgsmål 103:

Hvilke supplerende instrumenter kan indarbejdes i direktiverne for at tackle

organiseret kriminalitet i forbindelse med offentlige indkøb? Vil De f.eks.

støtte indførelse af forudgående kontrol ved underentrepriser?

Ja, det vil være hensigtsmæssigt, hvis ordregiver har mulighed for at kræve

dokumentation efter udbudsdirektivets art. 45 for underleverandører, enten i

forbindelse med udvælgelsesprocessen eller forud for ikrafttræden af kon-

trakten.

Spørgsmål 104:

Mener De, at artikel 45 i direktiv 2004/18/EF vedrørende udelukkelse af

tilbudsgivere er et nyttigt instrument, hvad angår sanktionering af usund

forretningspraksis? Hvilke forbedringer foreslår De til denne mekanisme

og/eller alternative mekanismer?

Art. 45 anses som et nyttigt instrument. Det bør overvejes om art. 45 stk. 2

litra D kan ændres således, at myndigheder har nemmere ved at føre bevis

Side 47

for alvorlige fejl begået i forbindelse med en tilbudsgivers erhverv, eksem-

pelvis ved en nærmere definition af begrebet ”alvorlig fejl”.

Spørgsmål 105:

Hvordan kan samarbejdet blandt ordregivende myndigheder med hensyn til

at tilvejebringe personlige oplysninger om kandidater og tilbudsgivere styr-

kes?

Samarbejdet mellem ordregivende myndigheder bør ikke formaliseres, ud-

over de regler for tavshedspligt der findes i national lovgivning.

Spørgsmål 106:

Mener De, at spørgsmålet om "selvrensende foranstaltninger" udtrykkeligt

bør indgå i artikel 45, eller bør det kun reguleres på nationalt plan?

Ja, i det omfang der gives ordregivende myndigheder et frit valg om i hvil-

ket omfang den ordregivende myndighed i konkrete udbud vil tillade selv-

rensende foranstaltninger.

Spørgsmål 107:

Er en begrundet beslutning om at afvise et tilbud eller en ansøgning en pas-

sende sanktion med hensyn til at sikre en bedre overholdelse af princippet

om ligebehandling?

Ja.

Spørgsmål 108:

Mener De, at der i lyset af Lissabontraktaten under visse omstændigheder

bør udformes minimumsstandarder for strafferetlige sanktioner på EU-

niveau, f.eks. i tilfælde af korruption eller uanmeldte interessekonflikter?

Ja. Undgåelse af urimelige fordele.

Spørgsmål 109:

Bør der på EU-plan være særlige regler vedrørende spørgsmålet om visse

tilbudsgiveres fordele som følge af tidligere tilknytning til udformningen af

genstanden for udbudsprojektet? Hvilke beskyttelsesforanstaltninger fore-

slår De?

Nej, art. 2 giver et tilstrækkeligt værn mod urimelige fordele. Det vurderes,

at være uhensigtsmæssigt at udforme regler om udelukkelse af tidligere el-

Side 48

ler eksisterende leverandører, da ordregiver i høj grad har brug for tidligere

leverandører for at opnå maksimal konkurrence.

Der bør derimod medtages regler om, at ordregiver kan indregne skifteom-

kostninger i et vist omfang, således at de offentlige midler anvendes bedst

muligt.

Spørgsmål 110:

Mener De, at problemet med mulige fordele for siddende tilbudsgivere skal

behandles på EU-plan, og hvis ja, hvordan?

Se svaret på spørgsmål 109.

Spørgsmål 113:

Er der andre spørgsmål, som De mener, bør behandles i en fremtidig re-

form af EU's direktiver om offentlige indkøb? Hvilke spørgsmål er det,

hvilke problemer skal efter Deres mening behandles, og hvordan kan en

mulig løsning på disse problemer se ud?

Danske Regioner ønsker at Kommissionen, i forbindelse med revidering af

udbudsreglerne, behandler hele spørgsmålet om klager og aktindsigt.

Danske Regioner anser et voldsomt stigende antal uberettigede klagesager

og aktindsigtsbegæringer, som nogle af de største barrierer for mere kon-

kurrenceudsættelse. Det koster de offentlige myndigheder meget store res-

sourcer hvert år. Ressourcer der burde bruges på at lave flere udbud.

Vedr. sortiment så har regionerne/ordregivende myndigheder generelt be-

hov for kunne ajourføre sortimentet med nye produkter i eksisterende kon-

trakter, der har været udbudt, - særligt inden for de segmenter hvor der sker

stor innovation inden for kontraktperioden på normalt 4 år – uden at der

dermed sker en så væsentlig ændring af kontrakten at den dermed er ud-

budspligtig igen.

Vedr. tildeling. Af ressourcemæssige årsager og af hensynet til afbureau-

kratisering ønskes det at være muligt for ordregivende myndigheder at und-

lade den kvalitative evaluering af tilbud, hvor prisevalueringen har vist at

tilbuddet end ikke teoretisk har en mulighed for at blive det økonomisk

mest fordelagtige tilbud i henhold til de offentliggjorte underkriterier.

Vedr. art. 23. Der ønskes mulighed for at udbyde bestemte mær-

ker/fabrikater i de tilfælde hvor ordregivende myndighed af en saglig grund

Side 49

har behov for det pågældende fabrikat/mærke, og hvor der i markedet enten

er et de facto monopol (Microsoft eller Coca Cola4) eller hvor flere distribu-

tører kan levere det pågældende fabrikat/den pågældende mærkevare (eks.

Ifø håndvaske), dvs. der er konkurrence om det konkrete produkt.

Det bemærkes, uden at dette synes være inkluderet i Grønbogens direkte

spørgsmål, at produkter, som udvikles under direktivet for Pre Commercial

Procurement, og dermed har været underlagt en konkurrence i udviklings-

fasen, eksplicit undtages for udbud i forbindelse med førstegangssalg for de

efterfølgende leverancer af det udviklede produkt. Det hæmmer i høj grad

lysten hos private aktører at indgå i sådanne konkurrencer, når de ved, at de

ikke efterfølgende er sikret blot én kontraktperiode for det udviklede pro-

dukt, men skal vinde endnu en udbudsrunde.

Det vil især ramme de små og mellemstore virksomheders mulighed for at

gå ind i udviklingskontrakter. Det hæmmer ligeledes lysten hos de offentli-

ge institutioner, at der skal gennemføres dobbelt udbudsprocedure, idet det

tager tid, og at udfaldet af anden udbudsrunde enten vil være, at man får det

produkt, som er blevet udviklet, og som man jo stræbte efter, eller man ”må

nøjes med” et andet lignende produkt, som ikke har lige netop den egen-

skab, man havde brugt kræfter på at udvikle, men hvor det lignende produkt

ved en samvejning mellem pris og kvalitet blev det vindende bud. I første

tilfælde er der tale om spild af tid og ressourcer hos begge parter, i andet til-

fælde er der tale om, at den offentlige part ikke får opfyldt sit behov på

bedste vis, og den private (udviklende) part ikke har en afsætningskanal og

dermed en førstegangsreference til ulempe for produktets overlevelsesmu-

lighed. En sådan undtagelse vil givetvis befordre brugen af Pre Commer-

ciel Procurement udbud til gavn for udvikling og innovation – også hos små

og mellemstore virksomheder.

4 Eksempelvis vil en kantines omsætning på drikkevarer falde drastisk, hvis man ikke kan sælge mærkevarer som Coca

Cola og vedligeholdelsesomkostningerne til håndvaske vil være højere, hvis man i driftsfasen er nødt til at affinde sig

med forskellige typer håndvaske for hver gang, man udbyder disse, selv om der er fortsat vil være konkurrence om leve-

ring af netop Ifø-håndvaske. Dertil kommer det æstetiske ved, at en offentlig institution hermed kan risikere, at der er 10

forskellige umage håndvaske inden for samme institution.