Netværk dig til succes!

**Tag magten over...FINAL 20/11/09 12:17 Side 2

Soulaima Gourani

TAG MAGTEN OVERDIN KARRIERE

10 trin til et succesfuldt

arbejdsliv

POLITIKENS FORLAG


TakTak til min tålmodige mand og mine kloge indsigtsfulde venner ogmentor, tak til mit inspirerende netværk, mine loyale forretnings-forbindelser og alle jer, som i øvrigt inspirerer og støttermig.

Tag magten over din karriere

af Soulaima Gourani

© Politikens ForlagJP/Politikens Forlagshus A/S 20091. udgave, 1. oplag

Omslag og grafisk form: Henriette Mørk/ImperietGrafisk tilrettelægning: Carvi-SatsRedaktion: Lis Lyngbjerg SteffensenForlagsredaktion: Karen Høyrup WiddingFoto til omslag: Per Morten Abrahamsen

Bogen er trykt hos: ScangraphicPrinted in Denmark 2010

ISBN 978-87-567-9380-3

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

POLITIKENS FORLAGJP/Politikens Forlagshus A/SVestergade 261456 København KTlf: 33 47 07 07Fax: 33 47 07 08www.politikensforlag.dk


INDHOLD

Glæd dig over dine muligheder 6

Slut med dårlige undskyldninger 7

Kapitel 1 Vær autentisk 13

Kapitel 2 Vær strategisk 37

Kapitel 3 Afklar dit bagland 49

Kapitel 4 Brænd igennem 71

Kapitel 5 Netværk dig til succes 81

Kapitel 6 Cast din arbejdsplads 107

Kapitel 7 Undgå showstoppere 125

Kapitel 8 Søg støtte og rådgivning 155

Kapitel 9 Sæt mål og nå dem 167

Kapitel 10 Kom i mål og fejr succesen 175

Tak 183


GLÆD DIG OVER DINEMULIGHEDER

Vil du skifte job? Vil du have et job i en anden branche? Vil du væreleder? Vil du være selvstændig? Vil du forfremmes? Lave noget sjo-vere? Tjene flere penge? Have mere tid til rådighed? Være gladere?Det er spørgsmål, som alle sammen handler om din karriere. Karrie-re er ikke kun et spørgsmål om penge, magt og forfremmelser. Kar-riere handler i høj grad om, hvad du gerne vil med dit arbejdsliv.

Om du vil være kartoffelavler på Samsø, direktør i en interna-tional virksomhed eller gå fra at være lønmodtager til at væreselvstændig, er alt sammen et spørgsmål om at vælge det, som duvil trives med, og det, der vil passe til dit liv. Karriere er nogetpositivt, som indebærer indflydelse, magt, glæde, tilfredshed ogpersonlig udvikling og ikke kun mange arbejdstimer, dårlige che-fer, svigt og afsavn over for dine omgivelser.

Jeg har haft en vane med at påtage mig delvist umulige arbejds-opgaver – bare for at udfordre mig selv maksimalt. Det betyder, atikke alt, hvad jeg har gjort, har været en ubetinget succes. Lære-pengene er derimod guld værd.

Jeg har taget det mest essentielle fra mine oplevelser og over-bringer dig hermed den akkumulerede viden. Resultatet er 10essentielle karriereråd og teknikker. De handler ganske enkelt omat turde tage magten og gribe karrieren. Du kan ikke undgå mod-gang. Det afgørende er, hvordan du takler modgangen og ser mulig-heder frem for begrænsninger.

Jeg håber, du lader dig inspirere af mine holdninger og erfarin-ger og dermed føler dig motiveret til at tage det fulde ansvar fordin egen karriere og motivere andre til at gøre det samme.

Rigtig god fornøjelse!

Soulaima Gourani

Tag magten over d in ka r r i e re6


Netværk d ig t i l succes

KAPITEL 5

I kapitlet får du en kvik guide til at komme i gang med atnetværke strategisk, målrettet og professionelt, så dukan kortlægge, pleje og udvide dine relationer til de rig-tige og vigtige personer. Du får helt konkrete hjælpemid-ler, der gør dig i stand til at bygge, pleje og udvide dinenetværk. At netværke er et stort og komplekst emne,men her er det kogt ned til kun at handle om de allervig-tigste og mest effektive metoder og redskaber.

At netværke handler om at bygge tillidsfulde relationer til andremennesker, noget som alle, uanset alder og position, bør forhol-de sig til. At netværke er den aktivitet og de handlinger, du fore-tager for at opbygge en relation til et andet menneske. Hvis duhar et stærkt netværk, har du adgang til mennesker og viden, ogdet styrker den platform, du selv står på. Det handler derfor ikkeom at eje viden, men at have adgang til ressourcer og kompeten-cer. At netværke handler først og fremmest om at hjælpe andre ien personlig relation. Netværk er drevet af gensidig tillid, og der-for skal to mennesker kende hinanden til en vis grad for at haveen relation. At nogen giver dig et visitkort, og at I drikker kaffesammen et par gange betyder ikke, nødvendigvis, at I nu har enrelation.

Din tid er din kostbare ressource, og du har ikke tid til ellermulighed for at bygge relationer til alle, du møder på din vej. Duer nødt til at have kriterier for, hvem du skal netværke med. Stra-

Netværk dig til succes

81



tegisk relationsopbygning er en systematisk metode til at optime-re, effektivisere og prioritere dit udbytte af din omgang medmennesker.

Manglende prioritering og fokus er den største hindring fornetværk. Det tager tid at etablere kontakt og komme i gang, førdu kan begynde at høste frugterne af din indsats. De fleste harstærke relationer med færre, end de tror. Du kan som tommelfin-gerregel måle graden af tillid i en relation ved at se tilbage på,hvor mange overholdte aftaler og forpligtelser I har haft med hin-anden, samt hvor meget personen har fortalt om sig selv til dig. Iskal have en form for fortrolighed, før der er tale om en stærkrelation. At din relation bliver professionel og strategisk, kræveren yderligere bearbejdning af relationen.

De fleste af os netværker. Vi ved bare ikke, hvad vi gør, og der-for kan vi ikke forklare, hvorfor det går godt eller dårligt, når vinetværker, vi kan ikke lære andre det eller systematisk gentageen relationssucces, fordi vi ikke ved, hvad vi gjorde rigtigt. Ofteved vi heller ikke, hvordan vi skal håndtere en relation, der erkørt af sporet, eller som skal udvikles i en anden retning. Vi net-værker ofte lidt tilfældigt og retningsløst.

Netværk til gensidig gavnSiden 2001 har jeg undervist virksomheder i ind- og udland i,hvordan man optimerer brugen af netværk og relationer. Alle, derhar booket mig, har ønsket at høre, hvordan de på en effektiv og

The investment in time and energy creating a networkwill only be worthwhile, if you are genuinely interested inthe people in it. Sustaining it for purely selfish reasonswon’t work.”

Angela Abell, netværksekspert.


Netværk d ig t i l succes 83

praktisk måde kan netværke mere målrettet. I dag uddanner jegnogle af de største, mest komplekse og ambitiøse virksomhederi, hvordan de som organisation drager nytte af medarbejderes ogsamarbejdspartneres netværk.

Jeg underviser deres ledere, talenter og nøglemedarbejdere iat blive dygtige brobyggere, relationsskabere, netværkere og vi-densarbejdere. Deres menneskelige ideal har ofte bygget på, atderes evne til at gøre karriere primært handlede om, at de komfrem på deres faglige kvalifikationer alene. I dag ser de networ-king og gode relationer som det primære, der understøtter ogfremmer både deres egen karriere og den virksomhed, de eransat i og har ansvar over for. De lærer at støtte, fremme og bru-ge hinandens succes til gensidig fordel. De lærer, at der skal ska-bes en form for balance i anvendelsen af netværk for at undgåmisbrug og udnyttelse. Begge parter skal opleve, at de hver isærfår noget ud af det. Jeg hjælper også virksomhederne med at fin-de inspiration til eller konkret at designe, implementere og facili-tere faglige og professionelle netværksgrupper. Mange virksom-heder ønsker en tættere vidensdeling og tættere kundekontakt.Dette kan sikres igennem etablering af såkaldte netværksgrupper.

Netværk i en fartTilbage i år 2000-2001 skabte jeg stærke reaktioner hos folk, for-di det dengang var grænseoverskridende, at jeg stillede mig opog sagde, at folk skulle lære at netværke. Dengang talte stort setingen om det. Alle vidste, at vi lever i et samfund, der er domine-ret af mennesker, der kender hinanden. Det, folk reagerede på,var især min holdning til, at vi ikke burde nøjes med at deltage ihierarki-, køns- eller brancheopdelte netværk. Jeg talte også omat gøre de såkaldte “Old Boys Networks” gennemsigtige, og i dagfinder du op til flere af disses medlemslister tilgængelige på net-tet.

Dengang var det at netværke en evne, man enten havde ellerikke havde. Man kunne ikke, som i dag, blive uddannet i at net-værke. Min daværende forretningspartner Susanne Justesen(ph.d., innovationsrådgiver og erhvervsforsker) og jeg etablerede



en forretning sammen – et succesfuldt erhvervsnetværk, QM-Net,hvor vi i to år forskede i folks evner til at netværke, og vi intro-ducerede mange nye discipliner på det danske erhvervsmarked.Vores erfaringer, observationer og forskning fra QM-Net dannergrundlaget for meget af den viden, jeg stadig den dag i dagberetter om, herunder særligt den del der handler om, at vi skalomgås mennesker der er forskellige fra os selv.

Vi introducerede eller udviklede en del nye værktøjer. Bedstkendt er nok speednetworking, som er en øvelse, hvor deltagernelærer at beskrive sig selv og lade sig introducere til en anden påblot to minutter for så at skifte plads for at tale med en ny. Øvel-sen fik sat skub i folks evne til at præsentere sig kort og præcistog til at øve sig i at kortlægge den person, de talte med, på korttid. Hvert menneske kender omkring 250 personer, så det er vig-tigt at kunne gennemskue, hvilket netværk du taler med, når dustår foran en person.

Vi lærte også deltagerne at “need-networke”, som handler om,at folk lærer at give udtryk for, hvad de står og har brug for, her-af ordet need. Det var slående at se, hvor svært folk generelt hardet med at bede om hjælp.

Efter i snart 10 år at have arbejdet i krydsfeltet mellemforskning, rådgivning og innovation i praksis er jeg kunblevet yderligere bekræftet i at forskellighed og mang-foldighed (viden-diversitet) er en af de absolut vigtigsteforudsætninger for innovation og nytænkning. Den typi-ske, homogene medarbejderstab skaber nemlig alt formeget gruppetænkning, konsensussøgning og selvbe-kræftelse, og alt for lidt innovation og nyskabelse.”

Susanne Justesen, ph.d. og innovationsrådgiver,INNOVERSITY Copenhagen



Vi introducerede også disciplinen netværksmikser, som hand-ler om at lære folk at etablere en kontakt med mennesker, de nor-malt ikke ville netværke med. En rigtig god øvelse hvis du skalmingle blandt mange mennesker du ikke kender.

Hvis du søger på ordet networking i Danmark, får du flestartikler skrevet efter år 2002-2003. Jeg følte mig dengang derforlidt alene om budskabet og oplevede også, at folk syntes det varnoget pjat. I dag taler alle om det, og de fleste har erkendt vigtig-heden af at kunne bygge tillidsfulde strategiske relationer.

10 års arbejde med netværkDa jeg begyndte at tale om netværk, fik jeg reaktioner fra ledereog eksklusive lukkede loger og netværk. Man bad mig overvejeikke at tale om emnet. Man var bange for en diskussion om, hvor-vidt de ledte og fordelte poster på baggrund af relationer, og ikkepå baggrund af kompetencer.

Men at have et professionelt netværk bør ikke være forbeholdtde få, så jeg fortsatte mit arbejde. Siden har mit arbejde udvikletsig, og jeg kan nu se tilbage på 10 års arbejde med emnet. Jeg erheldig, at jeg får lov at dele ud af mine holdninger og redskaber ibøger, artikler, tv og radioprogrammer i Danmark og i udlandet.Jeg nyder især det arbejde, jeg udfører, når jeg holder foredrag,for dér får jeg umiddelbar respons fra folk. Jeg har for eksempelværet konferencier og talte om netværk på en konference forover 2.200 mennesker fordelt på 14 nationaliteter i Bella Cente-ret. Men uanset nationalitet, alder og tilhørsforhold oplever jeg,at alle har et stigende behov for en retning at netværke i. Deoplever, at tiderne har ændret sig, og nu kræver deres arbejds-plads, at de konstant kan navigere i forandring, hvilket betyder,at de hele tiden skal finde ny viden og inspiration. Her er netvær-ket netop den hurtigste kilde til ny inspiration og viden. I dag er networking noget, rigtig mange taler om og bruger tidpå. De melder sig ind i det ene fysiske netværk efter det andet.De går til netværksarrangementer, spiser frokoster og drikkerkaffe med folk i en lind strøm. Få er dog så dygtige til det, at derent faktisk får noget ud af deres bestræbelser. Få ser det som



regulær livsstil og måde at arbejde og tænke på. Mange netværkerakut, når de har brug for noget, og ikke, som man bør, præven-tivt. De fleste er bedst til at etablere en relation, få er dygtige tilat optimere og udvikle en relation. De er derfor i en situation,hvor deres motiv er at få noget ud af relationen her og nu, ogikke at skabe langsigtede relationer med gensidig værdi.

Mange er derfor i en situation, hvor de enten giver og giver,eller i en situation, hvor de kun tager og tager. De færreste for-mår at både give og tage i en relation, og det er nødvendigt for atgøre en relation stærk. Hvis du aldrig tager noget i en relation,

Både professionelt og privat har jeg meget kontakt medpersoner, hvis profil og livssituation minder meget om minegen. Det er næsten et vilkår for en erhvervsleder, og dethar da også givet mig mulighed for at prøve synspunkteraf og modtage gode råd fra kompetente folk. Det har jeghaft megen glæde af, men jeg har også været glad for atomgås mennesker med en helt anden baggrund end minegen. Jeg har flere gange været mentor for unge menne-sker, men har efterfølgende erkendt, at jeg har lærtmindst lige så meget af dem, som de af mig. Min kontaktmed unge på vej fremad har ofte givet inspiration til nyeideer og anderledes løsninger. Også min kontakt medkunstnere har været medvirkende til, at jeg har kunnetanskue problemstillinger fra en helt ny og overraskendevinkel. Det har nu aldrig været nyttemotivet, der har fåetmig til at opsøge personer uden for mine egne cirkler. Jegsynes bare, at det er så spændende, og at det sommetider giver tanker, som jeg kan bruge er en kærkommenekstragevinst oven i nogle dejlige oplevelser.”

Niels Boserup, bestyrelsesformand,

Oticon Fonden, William Demant Holding.



føler den anden part, at du ikke finder ham eller hende kompe-tent og relevant. Modsat, hvis du kun tager i en relation, fremstårdu som en udnytter, og du vil opleve, over tid, at blive eksklude-ret fra dine relationer.

Gør det du allerede gør – men bedreMange, jeg møder, søger rådgivning, fordi de i stigende grad bli-ver bedt om at arbejde i grupper og på projekter på tværs af kul-turer og landegrænser og derfor oplever, at deres sociale kompe-tencer bliver afgørende for, om de oplever succes på jobbet. Man-ge af dem har indset, at deres faglige kompetencer bliver ansetfor at være en forudsætning for at arbejde i virksomheden, mensde sociale egenskaber er dem, der sikrer dem karrieren. De søgerderfor konkret rådgivning om, hvordan de kan skabe og udviklekontakter internt i deres organisation. Andre klienter oplever, atde er stressede og uden viden om, hvordan de skal sortere ideres relationer. De har netværksstress, kalder jeg det.

Du kan undgå begge scenarier ved at tænke, at netværk ikke ernoget, du skal tilføje som en ekstra opgave eller byrde i dit liv,men se på det som en måde, hvorpå du optimerer den måde, duallerede arbejder på.

At netværke er at gøre det, du allerede gør, bedre og meremålrettet. Effekten, hvis du netværker korrekt, er, at du kan løsedine opgaver hurtigere og i en bedre kvalitet, end hvis du ikkenetværker. Hvis du er i stand til at dele din viden med andre oger god til at søge hjælp hos kompetente relationer, er du mereværd for din virksomhed, end hvis du kun har din egen viden ogegne ressourcer at gøre godt med. Det gælder også, når du ska-ber relationer uden for virksomheden, da det betyder ny forret-ning og stærkere samarbejdsrelationer for din virksomhed. Somen aktiv netværker får du værdifuld sparring på specifikke oggenerelle ting omkring dit arbejdsliv og liv, når du for eksempelvil skifte job, karrierespor eller har en faglig eller personligudfordring.

Et godt netværksklima er kendetegnet ved, at du har motiva-tion til at dele din viden med andre, og at du oplever, at du kan



trække på andres viden og kompetencer. At netværke er derfor endisciplin, der kan sidestilles med al anden kompetence- og kar-riereudvikling.

Hvorfor nu det?”Hvorfor skal jeg netværke?” spørger mange. Det oplagte svar er,at det siges at over 70 procent af alle job findes gennem netværk.Men at netværke er meget mere end at finde dit næste job. Duskal netværke, fordi det udvikler dig at kortlægge, pleje og udviderelationer. Du udvikler dig igennem andre, og derfor er det nød-vendigt at have fokus på din evne til at tiltrække viden og kompe-tencer, der er forskellige fra dine egne.

Spørgsmålet om, hvorfor man skal netværke, får jeg typisk fraisær indadvendte personer, fra folk, der har nok i sig selv, speci-alister, eller fra folk hvor det går meget godt lige nu. Jeg plejer atfortælle dem, at meget indadvendte personer tenderer til at stag-nere i deres job. De kan arbejde hårdt og levere det, som forven-tes, men det ser ikke ud, som om at de i samme grad som de, dernetværker, bliver belønnet med forfremmelser, højere lønningerog mere ansvar. Undtagelsen er, hvis du har en eller anden heltbrillant, unik kompetence.

Virksomheder erkender i stigende omfang konsekvensen af, atde må gøre noget aktivt for at forbedre deres måde at udviklevirksomheden på igennem rekruttering og udvikling af medarbej-dere. Flere er blevet bevidste om, at de tiltrækker og ofte endermed at ansætte samme type medarbejdere, som de allerede haransat. De udvælger nemlig dem, der minder mest muligt om demselv. Det påvirker den måde, virksomheden løser problemer ogtænker på, og det kan have en negativ indflydelse på deres evnetil at være kreative og nyskabende.

Virksomheder ønsker ledere og ledende medarbejdere, somkan samle folk og overskue komplekse, uformelle relationer i enorganisation. Ser du på topledere, har de alle det til fælles, at dekan skabe resultater, og at de har et professionelt loyalt netværkbag dem. Ingen kommer til tops, uden at andre hjælper dem der-op. Er du en af dem, for hvem det hele går meget godt, er det



netop nu, du har mentalt overskud til at etablere, pleje og udvidedit netværk, da din tiltrækningskraft og udstråling er mere posi-tiv. Er du ovenpå i dit liv, vil du virke mindre aggressiv, og det eren fordel, for så har du tiden med dig og kan tænke langsigtet.

Hvis du kan dokumentere, at du kan opbygge, vedligeholde ogpleje en relation til andre mennesker, bygger du dig med tiden etnetværk og den sjældne og efterspurgte kompetence, som erevnen til at forstå og aktivt indgå i mangfoldige sammenhænge,som store dele af erhvervslivet efterspørger.

Vi har altid netværket. Men tidligere var du afhængig af, omdin familie havde eksisterende relationer, som du kunne byggevidere på. Sådan er det ikke længere. I dag er det tilladt på tværsaf omgangskreds, cirkler, rang og status at bygge relationer medhinanden.

Relationer kan ikke kopieresJeg vil vove at påstå, at du ikke længere kan fravælge at netvær-ke professionelt. “Not networking” bliver lig med “not working”.Erhvervslivet forventer og vil fortsætte med at forvente, at dukan det i en eller anden udstrækning. Flere steder anser man detsom en kompetence på lige fod med det at kunne regne og sta-ve. Årsagen er, at vi står midt i en overgang fra at være et indu-strisamfund, som tænker i ejerskab af viden og kassetænkning,til i langt højere grad at være drevet at viden, der siver ud gen-nem alle sprækker. Vi bliver et netværks- og vidensamfund, hvil-ket udfordrer vores måde at arbejde sammen på. Vores arbejdeændres fra at være noget fysisk synligt og målbart til noget mereabstrakt og usynligt (tanke)arbejde. Dine kompetencer og evnertil godt tankearbejde opgraderes, præges og styrkes af kvalitetenaf dine relationer.

Virksomheder er begyndt at spørge mere konkret ind til, omdu kan netværke. Det er, fordi de ved, at deres pris og deres pro-dukter kan kopieres, men det kan relationer ikke. De vil derforgerne, at du etablerer stærke relationer med for eksempel kun-der. På den måde sikrer de sig loyale kunder. Virksomheder inter-esserer sig for, om du kan bygge relationer, og om du har opbyg-



get relationer, du kan bruge til noget. De vil gerne vide, hvordandu netværker, hvem du kender, hvor godt du kender dem, oghvordan du kan drage nytte af dem i dit arbejde. Kravet til etstærkt netværk optræder også som parameter i jobsamtaler, fordivirksomhederne ønsker sig medarbejdere, der kan trække nyerelevante kontakter med sig. De har indset, at medarbejdernesforskellige netværk påvirker virksomheders bundlinje.

Dit netværk er også din sociale kapital, som sikrer din succesog fremtid. Dit netværk er den bedste pension og forsikring, dukan tegne. Din investerede tid i netværk er den bedst forrentedeinvestering, du på nogen måde kan foretage. Det er den bedstemåde at brande og markedsføre dig selv, din viden og dine even-tuelle produkter på.

Vi har så travlt, når der skal træffes beslutninger, så det at fåen anbefaling bliver taget seriøst af de fleste af os. Det er derforvigtigt at blive anbefalet. En personlig anbefaling er langt bedreend en købt reklame eller en skrevet ansøgning. Tænk bare på,hvordan det påvirker dig, hvis en ven anbefaler dig et ellerandet. Det virker som regel mere troværdigt, og hans eller hen-des anbefaling vil ofte præge dit valg.

Har du et netværk?Hvem kender du? Hvor godt kender du dem? Hvor godt kender dedig? De fleste vil svare: “Ork ja, jeg kender en masse, og vi kenderhinanden rigtig godt.” Men det er dog forbavsende få, som kankortlægge deres netværk, hvis de får en blyant og et stykke papir ihånden. De fleste menneskers netværk består typisk af 80 procentpersonlige relationer, 15 procent faglige og 5 procent professio-nelle relationer. Årsagen er, at de fleste af os anser vores netværkfor at være vores familie eller nærmeste venner.

Jeg siger, at dine netværk kan deles op i tre typer netværk, ogdu bør have en fod i hver:

� Det private netværk� Det faglige netværk� Det professionelle netværk



Dit private netværkI det private netværk kender vi hinanden godt. Der er tale omfamilie og nære venner. De er vigtige, når du skal bruge støtte,men de er ikke nødvendigvis kompetente eller i stand til at hjæl-pe dig med andet end anerkendelse og opbakning. En gammelbarndomsven har ofte ikke lyst til at såre dig og vil til tider skå-ne dig for kritik.

I nogle tilfælde kan især familie være direkte skadelig at brugesom rådgivere. De vil typisk holde for meget af dig, være for præ-get af deres egne forventninger til dig, eller for påvirket af dinversion af en historie til at kunne give dig helt ærlig og konstruk-tiv feedback. Selv om det private netværk er opbygget efter etfælles sæt holdninger og værdisæt, er de ikke den optimale inspi-rationskilde.

Dine inspirationskilder bør være udvalgt på baggrund af for-trin, viden og kompetencer. Det er min personlige erfaring, at deter bekendte og ikke familie, som udvikler mig professionelt, ogsom anbefaler mig til forretning. Det kan være svært for familieeller nære venner at anbefale dig til for eksempel et job. De fær-reste går til deres egen chef og beder vedkommende ansætte dig,og de fleste arbejdspladser vil gerne undgå medarbejdere medtætte familiære relationer. En anbefaling og en dør, der er blevetåbnet for dig fra en bekendt, kan derfor være langt mere værd fordig. Bekendte har lettere ved at bruge hinanden til at få kontakterog kontrakter.

Dit faglige og professionelle netværkDet faglige netværk er typisk dem, du deler dine faglige overve-jelser med, og som du typisk vil have en uddannelse eller etarbejdsområde til fælles med. I arbejder måske i den sammeafdeling i den samme virksomhed. Faglige netværk kan du ogsåvære medlem af. Det er ofte organiserede netværk med faglighe-den i centrum. I mødes bevidst for at dele viden og få sparring.Eksempler kan være tænketanke, eksterne kurser, seminarer, erfa-grupper og lignende. Mit faglige netværk er gamle kolleger, andrekonsulenter som arbejder i samme felt som jeg, min MBA-klasse



og netværksgrupper, som typisk har en kompetenceudviklendeeffekt på mig.

Det professionelle netværk er folk, som kommer fra mangeandre dele af erhvervslivet. Ideelt set har de ikke den samme fag-lige kompetence som dig, men repræsenterer andre kompetence-områder, som du kan lære af. Dem møder du typisk på konferen-cer, messer, forretningsmiddage, forretningsrejser og andre ste-der, hvor folk er uafhængige af branche, job, position etc. Mitprofessionelle netværk består af gamle kunder, gamle samar-bejdspartnere, nye kunder osv.

Alle kan opbygge et netværk, også selv om du normalt ikke erspecielt socialt engageret, hvis blot du holder fast i de menne-sker, du møder gennem dit arbejde, på kurser og rejser. Allemennesker rummer altså potentiale til at udvikle bedre netværks-ressourcer, og til at yde flotte præstationer på området. En hæm-sko er ofte mangel på tid. For det tager tid at pleje sit netværk(gå til receptioner, spise frokoster, spille golf sammen, tage påkursus, seminarer, messer osv.).

Døgnet har kun 24 timer, hvorfor du må netværke målrettet ogplanlægge, hvornår du gør hvad med hvem, og hvilken effekt, duforventer at få. Jeg oplever, at de, som bruger mindst tid på atnetværke, er de, som burde bruge mest. Mellemledere netværkertypisk ikke så meget som andre. Det kan være på grund af, atmellemledere ofte er pressede rent arbejds- og tidsmæssigt. Ellerogså prioriterer hverken virksomheden eller mellemlederen net-værket højt nok. Konsekvensen er stressede mellemledere, derikke bringer ny inspiration og viden til deres job.

Kortlæg dit netværk Det er en stor fordel at kortlægge dit professionelle og fagligenetværk, så du ved, hvem du kender, og finder ud af, hvor godtdu kender dem. Det at kortlægge dit netværk tager en del tid ibegyndelsen, men efterfølgende er det nemt at opdatere, så dualtid har det nødvendige overblik.



� Din indercirkel: Tag et stykke papir, skriv navnene ned pådem, som er de vigtigste for dig, for at du kan opnå dine karrie-remål. Din indercirkel vil typisk være på 10-12 personer, og deskal udvælges nøje. Skriver du dem ind som en del af din inder-cirkel, siger du samtidig, at det er dem, du skal bruge over 60procent af din tid til netværk på. Din indercirkel rummer foreksempel din mentor, hvis du har en sådan. Din indercirkel ersom en lille bestyrelse, der skal komplementere dig i dit liv ogkarriere. Personerne bør være anderledes og dygtigere end dig.De har kun fortjent at være i din indercirkel, hvis de kan udvikleog udfordre dig. Det er vigtigt, at de kender til dine ønsker tilfremtiden og dine vigtigste behov lige nu. Det samme skal du

Indercirklen

Selve netværket

Ydercirklen

Når du kortlægger, bør du dele dit netværk ind i tre netværkscirkler,indercirklen, selve netværket og ydercirklen.



vide om dem. Men du behøver ikke være en af de vigtigste perso-ner for dem. Dit private netværk hører ikke til her.

Der kan heller ikke være personer i din indercirkel, som duendnu ikke kender, men du kan godt have en plan for, hvem dupå længere sigt gerne vil have ind i din indercirkel. Så skal du udog rekruttere dem og bygge relationen op, så de en dag står somen af de få vigtigste i dit netværk. Din indercirkel udvikler sighele tiden, i takt med at du udvikler dig, og det betyder, at detkan ændre sig, hvem du har brug for i dit inderste netværk.

� Selve netværket: Består af de mennesker, du kan ringe til,og som ved, hvem du er, når de hører dit navn, og som har lysttil at ringe tilbage, hvis du beder dem om det. Folk i netværket erdu ikke lige så fortrolig med, som du er med dem i din indercir-kel. Der vil typisk være 50 mennesker i selve netværket. De ervigtige relationer, men ikke lige så vigtige som dem i den inder-ste cirkel. I selve netværket finder du alle dem, som hører underkategorien bekendte.

� Ydercirklen: Består af rigtig mange mennesker. Her kan duhave flere hundrede personer. Det er alle de folk, du møder i dinhverdag. Du kender eventuelt kun fornavnet på vedkommende.Du ved typisk ikke så meget om hver enkelt. Denne cirkel bør duogså kortlægge, fordi den kan være en inspirationsliste til, hvemdu skal pleje lidt mere, og dermed invitere længere ind i foreksempel selve netværket eller endog i din indercirkel. Du kankortlægge den store ydercirkel ved at gennemgå dit liv kronolo-gisk. Du har gamle venner, sportsklubber, kammerater, dit barnsnetværk, gamle kolleger, gamle kunder, tidligere skolekamme-rater osv. Kig i adressebøger, visitkortholdere, kontaktlister, gam-le e-mails, Facebook, LinkedIn, samt alle andre steder, hvor duhar kontakter skrevet op. Saml dem et sted, så du har et overblikover din ydercirkel. Nogle foretrækker at starte med denne del,for siden at dele navnene videre op i de to andre cirkler.

Overvej, om der er nogle i dit netværk, der skal flyttes tættere på,som du gerne vil lære nærmere at kende, eller omvendt nogle der



skal flyttes længere væk. Du vil måske opdage, når du kortlægger ditnetværk, at du bruger tid på personer, som du ikke burde bruge heltså megen tid på, fordi de ikke strategisk har en funktion, der gavnerdin retning. Måske oplever du, at nogen i dit netværk ikke lever optil dine forventninger. Jeg plejer også at anbefale helt at fjerne dem,som skuffer dig, som ikke lever op til dine værdier, eller som ikkelængere bidrager positivt. Du er ene og alene ansvarlig for, hvem dunetværker med.

Jeg foretrækker at skrue ned for en relation, så jeg kan skrue opigen, hvis det viser sig at blive aktuelt. Du kan holde en relation påvågeblus ved løbende at sende en kort mail, sende en uventet sms,invitere på en hurtig kop kaffe hvert halve år osv. Kun få blivertaget direkte ud af mit netværk. Skal personen ekskluderes, fore-trækker jeg at tale med personen direkte. Andre foretrækker at ladetingene glide ud af sig selv.

Fordomme om netværkDet at netværke er omgivet af masser af fordomme og mystik.Nogle af de mest gængse fordomme er:

� Netværk er kun for ekstroverte menneskerDet er ikke rigtigt. Det handler for alle om at finde en balancemellem det udfarende og det indadvendte. Det handler ikke omat styrte rundt i store forsamlinger og tale med mange menne-sker. Når du taler med én person, taler du i teorien med 250mennesker, så du skal yde en rigtig god indsats over for lige net-op den person, du taler med lige nu. Kast dig ud i at tale medmennesker, du ikke kender, og lær at tale med dem, du i forvejenkender, på et dybere plan. Lær dem godt at kende. Find gerne enperson, du kan lure gode netværksvaner af fra. Netværk målret-tet, og hav fokus på, hvad du vil have ud af det, og hvad du kangive i en relation.

� Det er ufint at netværkeFordommen handler ofte om, at “du skal klare dig selv og ikkeskylde nogen noget”, og “der er ingen, der skal komme og sige, at



jeg har fusket mig til mit job”. Eller: “Det er kynisk at netværke,for det er at misbruge andre” eller klassikeren: “Jeg gider ikke spi-se frokost med gud og hver- mand.” Det er vigtigt at gøre sigklart, at netværk aldrig kan blive ufint, misbrug eller spild af tid,så længe du overholder to simple regler:

� 1: at du overvejer, hvad du kan tilbyde, og hvad dine behov er,og

� 2: at du ved, at forholdet er baseret på en ligelig udvekslingmellem det at give og det at modtage.

� Folk bør netværke med folk med samme uddannelse Hvis du gør det, er der en stor chance for, at du reproducerergammel viden frem for at skabe ny viden. Det forekommer ofteblandt specialister eller fagligt stolte personer, som mener, at detat netværke under deres faglige niveau er en falliterklæring. Degår efter dybde i deres netværk og ikke bredde. De bør gå efterbegge dele. Årsagen er, at folk der er ens, sjældent udfordrer deteksisterende i tilstrækkelig grad.

� Faglighed er vigtigst, når man netværker Det er vigtigt, at du kan noget, men det er min opfattelse, at de,der både har noget fagligt at tilbyde, og samtidig har udstråling,verbale evner og lysten til at møde folk, opfattes som mere til-lidsvækkende end de, som kun er fagligt dygtige.

� Det er ikke vigtigt at netværke internt i min organisation

Du gør klogest i at netværke både internt og eksternt. Dit internenetværk sikrer dig muligheder i din interne karriere, men hjælperdig sjældent, hvis du vil skifte erhverv, fagområde eller vil skiftearbejdsplads. Arbejder du i en stor organisation, er relationermeget vigtige, fordi en meget stor del af din succes bestemmes afdine personlige relationer. Jeg underviste for nogen tid siden enrække forskere i, hvordan de kan sælge en god ide. De havde enoplevelse af, at mange gode ideer blev skudt ned af kolleger og deforstod ikke hvorfor. Årsagen var, at de ikke brugte tid på at præ-



sentere ideen ordentligt for de mennesker, som skulle involveres iprocessen for at få deres ide realiseret. De havde udelukkendefokus på opgaven og den formelle proces. Konsekvensen var enstribe kuldsejlede projekter. Så det er vigtigt, at du bruger tid påat lære folk at kende på andre niveauer i andre afdelinger. Tagjeres organisationsdiagram. Sæt en cirkel om de personer, som duskal have en relation til, for at du og din opgave lykkes. Så er dugodt i gang med at netværke strategisk i din organisation.

� Du skal mødes fysisk med alle, som vil mødes med digUd over, at du gerne må blive smigret over, at folk gerne vilmødes med dig, typisk til en kop kaffe, bør du stoppe og tænkeover, om det nu også er tiden værd. Du har ikke tid til at netvær-ke med alle. Du bliver nødt til at sortere. Personligt kunne jeghave fem-otte kaffemøder hver eneste dag, hvis jeg tog imod deinvitationer, jeg fik. Jeg synes, mennesker er spændende, men jegskal også levere noget helt konkret på mit arbejde, og jeg vilogså gerne have fritid. For ikke at komme til at sortere aftalerfra, som jeg rent faktisk burde takke ja tak til, har jeg udviklet enhurtig scanningsmetode. Når folk henvender sig, spørger jeg,hvorfor de synes, vi skal mødes. Jeg beder dem om en dagsordeneller agenda. Så kan jeg lettere vurdere, om det er mig, de børmødes med, eller om jeg skal henvise dem til en anden. Desværreoplever jeg ofte, at folk er ret uforberedte på spørgsmålet.

� Jeg skal ikke dele min dyrebare viden med andre Det hjælper ikke noget at være verdens bedste, hvis ingen ved,hvad du kan. I dag bliver du belønnet, hvis du deler din videnmed andre. Der er dog stadig mennesker, som ikke vil dele ud afderes viden, fordi de er bange for at blive kopieret og for at tabemarkedsværdi.

� Jeg bør ikke anbefale andre, fordi det kan skade mig, hvis ikke de lykkes

At netværke handler om at hjælpe hinanden, og herunder anbefa-le hinanden rundt i netværket. Det er voksne mennesker, og deter ikke dit ansvar, hvis en relation imellem to personer, du ken-



der, ikke lykkes. Du har formidlet en kontakt, men det er altid optil de to parter at bestemme sig for et samarbejde. Det er minklare opfattelse, at kvinder kun sjældent anbefaler hinanden.Også selv om de kender kompetente kvinder, de kunne pege på.Kvinder anbefaler faktisk oftere mænd end kvinder. Mænd deri-mod anbefaler i langt højere grad andre og især hinanden.

� Mænd og kvinder netværker ens Tværtimod, mænd kan lære af kvinder, og omvendt. Jeg hader attale om, hvad hvert enkelt køn gør, kan eller ikke kan. Jeg villangt hellere tale om kompetencer frem for køn. Men jeg må dogindrømme, at der er nogle få, men ret tydelige forskellighederkønnene imellem i forhold til det at netværke. De fleste kvinderbruger meget af deres tid på det private netværk (nære venner ogfamiliemedlemmer), mens mange mænd bruger meget af derestid på professionelt netværk. Det får betydning for kvinderneskarriere. Virksomheder kigger ofte efter folk, som er bredt rela-tionsorienterede, og som derigennem skaber en dynamik i virk-somheden.

� Man kan ikke være venner med sit netværk Jo, det kan man godt. Jeg lader mine relationer udvikle sig. Enrelation er en organisk og dynamisk størrelse, som du ikke altider herre over. Mange af mine professionelle kontakter er i dagmeget nære og gode relationer, enkelte er blevet til personligevenner. Det må gerne ske, men du skal blot være opmærksom på,at hvis I bliver meget fortrolige og nære venner, kan I gensidigtmiste evnen til at være konstruktivt ærlige over for hinanden.

Udvid netværketDu kan udvide dit netværk igennem dit eksisterende netværk,eller igennem andres netværk. Du kan udvide ved at være mereopsøgende internt og eksternt, og du kan gå på fagligt orientere-de konferencer og messer, arrangementer i dit lokalmiljø. Du skalkort sagt ud og møde folk, hvor de er. Når du er ude, er det vig-tigt at du møder folk, præsenterer dig selv og taler med andre på



en måde, så du ved, om det er en relation, du skal udbygge. Hvisdu oplever en gensidighed imellem jer, så tag imod vedkommen-des visitkort, og følg op på kontakten. Sørg for, inden I skilles,kort at drøfte, hvad I kan hjælpe hinanden med, så relationen bli-ver gensidig og ikke blot tilfældig. Se på hvert menneske, dumøder, som en potentiel ny relation. Scan vedkommende ud fradine målsætninger her i livet, og identificer dem, der kan hjælpedig med at nå dine karrieremål og din karrierevision, og hvor dukan bidrage med noget.

Mangler du nogle bestemte personer eller kompetencer i ditnetværk, der er svære at komme i kontakt med, kan det værenødvendigt at tænke kreativt. Et helt konkret eksempel er en ungkokkeelev, der gerne ville i lære hos kokken Nikolaj Kirk. Men istedet for bare at forsøge at ringe til ham, fandt eleven ud af, athan skulle deltage i et arrangement, hvor kokken ville deltagesom frivillig. Så eleven meldte sig til det samme arrangement, også kom han til at stå og skære kød ud ved siden af Nikolaj Kirk.

Det gælder om at finde ud af, hvor du kan møde personen, sådu får en mulighed for at skille dig ud fra mængden. Det tagertid at udvide dit netværk. Vent med at begynde at trække på ditnetværk og bede dem om at præsentere dig for deres netværk, tildu føler, det er stærkt nok. Det er fint at være fremme i skoene,men pas på, at dine netværksforbindelser ikke føler, at du pres-ser for hårdt på.

Du kan overveje, om du kan udvide dit netværk igennem atdeltage i etablerede fysisk netværk. Jeg vil ikke pege på et net-værk frem for et andet. Nogle etablerede netværk koster penge atvære medlem af, andre er gratis eller blot svære at blive optageti. Find et netværk, hvor der er aftalte spilleregler, og hvor der eraktive medlemmer, der giver det liv, yder og sparrer med hinan-den i et fortroligt forum. I nogle netværksklubber gælder forskel-lige regler for mænd og kvinder. I andre tilfælde gælder de sam-me regler. Du må selv vurdere gruppen, og det output du kan fåud af den tid du investerer. Gå til møder, og lyt til de tilstedevæ-rende. Tiltaler de dig? Kan du se dig selv tale med dem i timevis?Kan du lære noget af dem? Kan du give dem noget? Vælger du atmelde dig ind i netværksgrupper, så bør du altid analysere grup-



pen nøje. Se på, hvem der er medlemmer. Er de din målgruppe?Er netværket professionelt i både indhold og form? Er der fagligbredde i gruppen, eller er de alle som dig, eller er der forskelle ikøn, alder, nationalitet, faglig baggrund osv.

Hver enkelt relation er som et stykke værktøj, som skal kom-plementere det, du i forvejen har i din værktøjskasse i kraft afdine egne kompetencer og dem, du i forvejen netværker med. Dubør vælge at have så mange typer relationer som muligt i dinværktøjskasse, så du kan løse mange forskellige typer opgaver.

Brug ikke dine kræfter på at netværke med flere og flere. Brugdin tid på at netværke med dem, der er rigtige for dig. Netværker et middel, og det må ikke være et mål i sig selv at bygge etnetværk, for så ender det med, at det vokser sig så stort, at duikke kan overskue det og bruger for meget tid på det. Her gælderdet om kvalitet frem for kvantitet.

Tænk over, hvilke kompetencer du gerne vil have i dit net-værk, og søg dem, frem for personer ved navn. Mit personligeidol og verdensmesteren i udvidelse af magtfuldt netværk er ide-mageren bag den internationale fredsdag (Peace One Day) JeremyGilley. Jeremy udvidede sit netværk fra cirka 144 mennesker tiladskillige millioner bestående af verdens mest kendte og magt-fulde mennesker på blot 10 år.

Plej dit netværk At netværke handler i høj grad om at pleje de relationer, du allere-de har. Et sundt og velplejet netværk er et godt grundlag for atkunne udvide det. Hvis du ikke tager dig godt af dem, du alleredehar, rygtes det og forhindrer dig i at få nye kontakter. At pleje rela-tioner glemmes ofte i vores travle hverdag, hvor alt går så stærkt.

Du bør vide, hvordan hver enkelt relation ønsker at blive “vedli-geholdt”. For nogle er en sms af og til nok, andre foretrækker enmiddag hvert halve år. Når du har en relation til en person, skal denplejes for at kunne udvikles. Cirklen herunder viser, hvordan et årkan forløbe i forhold til pleje af dit netværk.

Du kan nå at pleje mange, hvis du systematisk planlægger dinindsats. Vil du have tid til at sende to-tre proaktive e-mails hver



uge? Vil du kunne foretage to-tre proaktive telefonopkald hveruge? Vil du have mulighed for en frokostaftale hver uge ellerhver 14. dag? Kan du deltage i en netværksgruppe en gang ommåneden? Tænk over, hvor mange mennesker du kan pleje veden relativt lille indsats.

I mange år har jeg beskrevet netværk som en urtehave, hvordu sår, vander og til sidst en dag høster fra. Med det mener jeg,at du skal bygge og pleje dine relationer, før du får brug for dem.Hvis du synes, det lyder tidskrævende at pleje en relation, har duhelt ret. Derfor anbefaler jeg heller ikke, at du netværker med fle-re, end du kan overskue at pleje.

Kontaktetableres

Relationen evalueres

enten fortsætterkontakten eller også udskiftes

den

Relationenudvikles

igennem kontakt,for eksempel via

samtaler ogmøder

Relationenplejes

igennem løbendeopfølgning via

mails, telefonsam-taler og møder

Relationenvedligeholdesigennem sms, mails,

samtaler, nyheds-brev, åbent hus

og den slags



De sociale medierFlere og flere anvender internettet, når de skal pleje en relation.Jeg kan anbefale:

� Facebook, hvor 1,8 millioner danskere i januar 2009 havdeen profil.

� Twitter, et mikrobloggingværktøj, som er vokset med 1.000procent det seneste år, og som p.t. får et par millioner nyebrugere hver måned.

� LinkedIn, hvor der i maj 2009 var mere end 40 millioner regi-strerede brugere i 170 forskellige industrier. LinkedIn betragter jeg som den mest professionelle platform.De to øvrige er derimod glimrende til at vise den personligeside af dig selv.

De sociale medier folder sig i denne tid ud som kommunikations-værktøjer, der fra et strategisk perspektiv kan bruges til adskilligeproduktive formål, når du skal pleje dine relationer. Det er ikketeknologien, der er interessant, men hvad du bruger den til. Påmin Iphone har jeg direkte adgang til eksempelvis LinkedIn ogkan derfor hele tiden holde min ajour med, hvem der skifter job,får nye relationer og den slags viden. Gør dig gerne strategiskeovervejelser om, hvilken kommunikation du gerne vil have meddine relationer igennem disse medier. Personligt bruger jeg demtil at kommunikere nyheder, som vedkommer mange i mit net-værk. Jeg bruger dem også, hvis jeg skal henvende mig til enmeget specifik del af mit netværk.

Alle tre medier har løbende opdateringer om “Hvad du laver ligenu”. Folk læser dem rent faktisk, så sørg for at skrive det, der ervæsentligt for dig, ikke blot, at du nu skal ned at handle.

Du kan også bruge mediet til at udvide dit netværk med etstørre antal kontakter. Jo flere personer, du har i dit virtuelle net-værk, jo flere kan du markedsføre dig til. Men tro ikke, at fordidu kender 500 eller mere, har du et stort stærkt netværk. Du kanikke have en stærk professionel relation til folk, du ikke harmødt, og ikke kender. Nogle kender alle, de har i deres virtuellenetværk, det gør jeg ikke nødvendigvis.



Er du interessant som person, vil du blive overrasket over,hvor mange, der gerne vil være venner med dig, eller som følgerdig. Jo mere interessant, du er, jo flere invitationer vil du få. Dukan overveje, om du vil være restriktiv eller large i forhold til atacceptere invitationer fra folk.

Succesfulde netværkere Succesfulde netværkere er kendetegnet ved at besidde en evnetil at tage initiativ, disciplin til at vælge og fravælge kontakt,arbejde efter en strategi og har et professionelt kortlagt net-værk.

Hvis du skal være en succesfuld netværker, skal du vide,hvem du skal netværke med nu, og hvem du skal netværke medom blot et par år. De fleste dygtige netværkere har ikke minu-tiøst planlagt, hvem de skal netværke med, men de har et klartbillede af, hvem de kender, de kender deres og andres missionog motiver, og et billede af, hvem de gerne vil kende om et parår. De kan derfor let spotte muligheder, der dukker op, fordi dekan se, hvornår den gode chance er der.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har gjort rigtigt i min måde atnetværke, har jeg været:

� Strategisk, selektiv og kritisk med, hvem jeg netværker med.� God til at stille hv-spørgsmål, der afdækker personen, jeg taler

med.� Klar om mine behov, så andre forstår mig og det, jeg søger.� God til at sige tak, hvis folk hjælper, og til at hjælpe andre, hvis

jeg kan. � God til at sige nej, hvis ikke jeg kan hjælpe, men altid givet per-

sonen et andet alternativ, for eksempel en anden person at hen-vende sig til.

� Til at stole på, og kan holde på hemmeligheder.� Forberedt mig inden jeg deltager i arrangementer, så jeg opti-

merer min anvendte tid. � God til at skabe kontakt, og til at holde samtalen i gang.� God til at stoppe en samtale på en god og respektfuld måde.



For nogen tid siden mødte jeg en projektleder fra en stor danskvirksomhed. Bjarke fortalte, at han havde hørt mit foredrag omstrategisk networking, og at han havde fortrudt sin måde at anven-de sin tid på. Han forklarede, at han i mange år havde arbejdet påen del projekter som projektleder med interne kolleger og medkunder. Ofte var han blevet inviteret ud efter arbejde. Og havdealtid takket pænt nej tak, fordi han ikke nød socialt samvær medkolleger og kunder efter en lang og trættende arbejdsdag. I dagfortryder han sine valg om altid at vælge tiden alene. Han und-skyldte det for over for sig selv med, at han var træt, uoplagt, ikkedrikker og havde brug for nok søvn for at kunne præstere det fag-ligt optimale næste dag. Det pudsige er, at han nu kan se, at han ergået glip af en utrolig masse muligheder. Han kan se, at de af hansprojektlederkolleger, der har valgt at bruge lidt af deres fritid på atnetværke med kolleger og kunder, har en mere lukrativ karriereend han selv – på trods af at Bjarke er blandt de 10 dygtigste ivirksomheden.

Vi talte om, at han stadig kan nå at gøre det godt igen, men athan må være indstillet på, at det kommer til at tage tid. For detførste skal han til at indstille sig på at opsøge og gennemføresociale arrangementer. Det er ikke en rutine for ham, og vil derforkræve lidt ekstra. Endvidere har han ikke et fundament at byggepå, da han har fravalgt relationer uden for jobbet. De langsigtederelationer har han altså ingen af. Vi aftaler, han laver en plan for,hvordan han kan komme i gang ud fra dem, han kender i dag.

Vi aftaler, at opgaven lyder på:

� Han begynder at kortlægge sine tre netværk.� Han laver sin karrierestrategi og -vision. � Han planlægger, hvordan han skal udvide og pleje sine for-

skellige netværk. � Han øver sin netværksprofil (at præsentere sig selv kort og

præcist).� Han øver sig i at gå til receptioner, konferencer, at udveksle

visitkort, starte og afslutte samtaler mv. � Han kortlægger, hvordan han kan positionere sig bedre, så

folk ser ham som en netværksressource.



DR 1 Magasinet Penge gav mig i 2009 en udfordring, hvor enarbejdssøgende håndværker søgte en læreplads midt den hektiskefinanskrise. Hans chancer for at få en plads var små, og han havdesøgt rigtigt mange lærepladser. Ved at følge mine metoder og rådhavde han efter blot et par uger to lærepladser på hånden. Dem,han talte med, vidste ikke, at han blev optaget til et tv-program.

Huskelisten

Tre gode råd:

1: Kortlæg dit netværk.

2: Husk, at det handler om langsigtede relationer, hvor I begge får noget ud af det.

3: Du skal ikke netværke med alle,men med de rigtige.



TakTak til min tålmodige mand og mine kloge indsigtsfulde venner og mentor, tak til mit inspirerende netværk, mine loyale forretningsforbindelser og alle jer, som i øvrigt inspirerer og støtter mig.


Documents

Netværk dig til succes!