SECTIO ANTEA 2013

Arbejdsgruppens medlemmer: Janne Foss Berlac (RH), Morten Hedegaard (RH), Rikke B. Helmig (Skejby), Lene D. Madsen (Skejby), , Nini Møller (Hillerød), Ole B. Rasmussen (Herning) , Kristina Renault (Hvidovre), Heidi Sharif (RH) og Tovholder: Birgitte Østberg (Herlev) Ordstyrer ved fremlægning på guideline møde 2013: Niels Uldbjerg Definitioner, forkortelser og nøgleord: Sectio antea: tidligere kejsersnit (angiver ikke antal) VBAC: Vaginal Birth After Caesarean (bruges ikke kun om gennemførte vaginale fødsler efter sectio) TOL: Trial Of Labour (bruges i nogle artikler om at forsøge vaginal fødsel efter sectio) TOLAC: Trial Of Labour After Caesarean (bruges i nogle artikler om at forsøge vaginal fødsel efter sectio) IOL: Induction Of Labour ERCS: Elective Repeat Caesarean Section Uterusruptur, ruptura uteri: uklart defineret, i visse arbejder ruptur af myometriet, men ikke nødvendigvis af peritoneum viscerale, ikke nødvendigvis ruptur af amnion Uterusruptur i UKOSS: komplet deling af uterinvæggen ud i myometriet udfor det tidligere ar og medførende fare for mor eller foster. Asymptomatisk palpabel eller visualiserbar defekt, tilfældigt påvist ved sectio, for eksempel, var ekskluderet.(8) Partiel uterusruptur: Kodes ved defekter i myometriet, hvor peritoneum er intakt. Total uterusruptur: Kodes ved defekt i myometriet, hvor peritoneum også er bristet. Kompliceret uterusruptur: ruptur m følger for mor og/eller barn Dehiscense: ruptur af myometriet men peritoneum viscerale holder Der henvises i øvrigt til koder, som skal bruges i forbindelse med sectio på indikation uterusruptur, hvor der både er indikationskoder og resultatkoder (sectio på mistanke om uterusruptur, der enten findes at være partiel eller total eller ikke kan påvises), se koder side……… Tidligere arbejdsgrupper om samme emne

2006: R. B. Helmig. J. Legarth, K. Renault, B. Andersen, H. Sharif, M. Ring, N. Møller og B. Østberg

Guideline: VBAC Kontraindikationer:

• Tidligere klassisk sectio • Tidligere uterusruptur • Absolutte indikationer for sectio (placenta prævia, tværleje etc.)

Relative kontraindikationer:

• Tidligere uterotomi andetsteds end nedre tværsnit, f.eks. myomektomi, hvor man har været i uterinkaviteten, afhængigt af om indgreb har været foretaget laparoskopisk uden suturering af myomektomistedet, eller ved laparotomi med suturering.

• Indikation for pp.med efter tidligere sectio, hvis der kræves opmodning af cervix

• ≥3 tidligere sectio

1. Forudsætninger der skal være opfyldt:

• Pt. skal tilbydes lægesamtale. • Der skal journalføres en plan for den kommende fødsel. • Det skal ligeledes journalføres, at kvinden er informeret om mulige

komplikationer til VBAC og til et evt. elektivt sectio i henhold til afdelingens informationsskrivelse.

• Afdelingerne bør have skriftlig information om emnet, der skal udleveres til patienten inden den endelige plan lægges.

• Vaginal fødsel efter tidligere sectio skal foregå på specialafdeling under overvågning af mor og foster

• Fagperson på stuen under fødslen • Kontinuerlig CTG overvågning • Partogramoptegnelse når kvinden skønnes i aktiv fødsel

• Overvågning af maters tilstand mhp at fange evt. kliniske tegn på begyndende ruptur

2. Generelle anbefalinger:

• Hvis der ikke er kontraindikationer for vaginal fødsel, skal kvinder med et tidligere sectio ved lavt tværsnit tilbydes forsøg på vaginal fødsel.

• Kvinder som ønsker TOLAC efter to tidligere sectio kan forsøge vaginal fødsel under samme overvågning som ved 1 tidligere sectio. Kvinden skal orienteres om succesrate på 71,7% for fødsel, en risiko for uterus ruptur på 1,36% og sammenlignelig maternel morbiditet i forhold til et gentaget 3. sectio.

• I rådgivningen forud for TOLAC skal faktorer som anamnese/indikation for tidligere sectio, evt tidligere vaginal fødsel og andre faktorer som BMI indgå. B

• Gestationsalder ved det forudgående sectio (prætermt udført) ændre ikke på rekommandationen om at tilråde vaginal fødsel. B

• Højt BMI er associeret med lavere succesrate ved VBAC og højere risiko for uterus ruptur. Dette bør indgå i overvejelserne ved planlægning af forløsningsmåde. B

• Formodet høj fødselsvægt er ikke en kontraindikation for at forsøge vaginal fødsel. Fostervægt over 4000 g mindsker dog chancen for succesfuld vaginal fødsel. B

• Tvillingefødsel efter tidligere sectio er kan anbefales efter samme retningslinier som for singletons. B

• Ved interfødsel interval under 18 måneder er risikoen for ruptur øget og øges jo kortere intervallet er. B

• Det er ikke kontraindiceret at foretage ekstern vending fra UK til hovedstilling hos kvinder som tidligere har fået foretaget sectio. B/C

• Ultralydsundersøgelser med scanning for vægtykkelse af uterus over gamle cicatrice i graviditeten kan ikke anbefales som screening. B

• Ved lav forvægsplacenta er der indikation for udredning for accret/percret placenta

• Som smertelindring kan benyttes epidural kateter. B 3. Overvågning under fødslen ved VBAC Kvinden anbefales at opholde sig på fødestedet fra vandafgang og/eller veer. Smertelindring bør kun tilbydes under indlæggelse.

• Overvågning af maters tilstand mhp at fange evt. kliniske tegn på begyndende ruptur

Symptomer og kliniske fund: o Smerter o Blødning o Ændring af fosterets stand, således at ledende fosterdel forsvinder opad o Forekomst af en ”tredje fosterpol” o Bandl’s kontraktionsring

• CTG forandringerne er det hyppigste og ofte eneste symptom på

uterusruptur: B/C. o Veer der forsvinder o Hypertoni o Pludselig indsættende bradycardi, der ikke ændres o Nedsat variabilitet o Tilbagevendende komplicerede variable decelerationer o Takycardi i udvidningsperioden

• Ved patologisk CTG må akut sectio nøje overvejes, da hverken STAN eller

skalp-pH kan hjælpe med at afkræfte mistanken om truende ruptur.

• Ved uterusruptur udføres sectio umiddelbart, da forsinkelse ud over 18 min fra CTG forandringers indtræden (langvarig bradycardi), til barnet er forløst, har vist sig associeret til alvorlig neonatal morbiditet. B.

4. Dystoci og VBAC

• Oxytocin brugt som vestimulation og/eller igangsættelse øger risiko for ruptur efter tidligere sectio. B

• Oxytocin stimulation er ikke kontraindiceret under forsøg på vaginal fødsel. B • Lægelig vurdering skal indgå når dystoci påvises. Lægen skal således involveres

inden der startes evt. syntocinon stimulation. • Maximal samlet stimulationstid 2 timer før status og plan (progression

forventes inden for 2 timer)

5. Pp. med og VBAC

• Igangsættelse kan tilbydes med oxytocin (PROM OG PPROM) under nøje observation i afdelingen.

• Igangsættelse med prostaglandin anbefales kun ved specielle tilfælde under nøje overvågning og da i form af PGE2 (dinoproston (Minprostin)

• Opmodning af cervix kan forsøges med intrauterint ballonkateter

6) Gentagen sectio og operationsteknik

• Sectio udføres også ved ≥4 indgreb ved lavt tværsnit og sædvanlig adgang til peritoneum

• Ved tyndt fibrotisk væv svarende til tidligere sectiocicatrice fjernes dette før uterotomien lukkes

• Kvinden tilbydes sterilisation ved ≥3 sectio

Baggrund

1) Indledning Sectiofrekvensen i Danmark har været støt stigende frem til 2009, og var iflg LPR’s senest validerede tal for 2010 på 21,6%, svarende til mere end en femtedel af alle fødende (1). I årene 2000, 2005 og 2010 steg andelen af fødende med tidligere sectio (Robsongruppe 5) og udgjorde hhv 7,3%, 9,4% og 9,9% af totale antal fødende i Danmark. Andelen er forskellig mellem afdelinger, fex udgjorde gruppe 5 i Region Hovedstaden i 2010 mellem 8,7% og 12,4 % af et hospitals fødende(1). En del af disse kvinder vil have gennemgået mere end et sectio og har derfor ikke været tilbudt vaginal fødsel som en mulighed. Det er dog næppe alene forklaringen på, at andelen af kvinder med tidligere sectio, der har intenderet vaginal fødsel (hvordan er denne egentlig defineret i LPR?), er faldet fra 72,4% i 2000 til 59,1% i 2005 og 53,9% i 2010. Forklaringen omfatter også kvindens ønske og en ændring i den lægelige anbefaling, idet risici ved kejsersnit er reduceret i samme periode. Succesraten for vaginal fødsel efter tidligere sectio skal beregnes ud fra andelen, der gennemfører vaginal fødsel af dem, der har intenderet vaginal fødsel. Dette tal skulle kunne beregnes groft ud fra LPR-data som den andel, der ikke får akut sectio af dem, der har intenderet vaginal fødsel. For årene 2000, 2005 og 2010 var dette tal i DK hhv 76,2%, 67,8% og 64,3%. Ifølge tallene har der således ikke været højere succesrate trods en skrappere selektion. I USA er der sket en reduktion i vaginal fødsel efter tidligere sectio (VBAC) fra 28,3% i 1996 til 12,7% i 2002 og 8,3% i 2007. I samme periode steg sectioraten i USA generelt til 32,3% i 2008 (2). Ifølge en undersøgelse fra 2009 blandt amerikanske obstetrikere var 25,9% ophørt med at tilbyde forsøg på vaginal fødsel (TOLAC) inden for de seneste 3 år(3). VBAC raten er i USA højst variabel med betydelig variation mellem institutioner, og en del af forklaringen er de medikolegale aspekter. Bonanno et al har i 2011 udformet udkast til grundigt informeret samtykke. Hun anbefaler brug af dette samt individuel vurdering af den enkelte kvindes chancer for

at gennemføre vaginal fødsel, før en lægelig anbefaling om fødemåde, frem for helt at opgive forsøg på vaginal fødsel efter kejsersnit (TOLAC)(4). I 2011 pegede James Scott på en række indsatsområder for at styrke den vaginale fødsel efter tidligere sectio. Han kommenterede det uheldige i truslen om ”malpractice”, der fører til defensiv medicin i form af flere primære kejsersnit, og også det, at lægebetaling for sectio er den samme eller højere end for vaginal fødsel. Hvis det skal være muligt og ønskeligt for kvinder at stile mod vaginal fødsel efter sectio, skal der etableres særlige forholdsregler mod uterusruptur (handleplaner, checklister, vagtdækning og simulatortræning). James Scott konkluderede, at tilbud om VBAC kræver samarbejde mellem patienter, læger og hospitaler(5). I DK har vi organiseret fødselshjælpen således, at et fagligt team er tilgængeligt døgnet rundt. Vi måles på, om vi kan foretage akut sectio inden for planlagt tid (NIP), ligesom det er hospitalet og ikke den enkelte læge, der er økonomisk ansvarlig. I DK vælger kvinden fødemåde ud fra informeret samtykke, herunder med lægelig anbefaling af overvågning af kvinden og fosteret under fødslen, og med information om rupturrisiko. Kvinden har således mulighed for at fravælge vaginal fødsel efter sectio, hvis hun vægter rupturrisikoen for høj (6). Som James Scott siger det: ”VBAC is essentially a uterine rupture issue.”(7) Som det fremgår af definitioner, er der imidlertid ikke entydig definition på uterusruptur efter tidligere sectio, og dermed kun groft sammenlignelige tal. I det seneste studie af komplicerede uterusrupturer (UKOSS) hvor alle journaler blev omhyggeligt gennemgået, var forekomsten af total ruptur mindre end forventet, 2,1/1000 fødsler hos kvinder, der stilede mod vaginal fødsel efter tidligere sectio. I et aktuelt dansk studie af uterusrupturer, hvor man ikke kun har set på journaler med kodet ruptur men også på asfyktiske børn (hvor ruptur var befundet men ikke kodet) er forekomsten af total uterusruptur på 8/1000 (0,8%) (personlig meddelelse), hvilket bekræfter også tidligere trukket danske tal på frekvensen af ruptur. Patientinformation bør omfatte såvel risiko for den alvorlige, komplette ruptur (af hele uterinvæggen og amnion, med betydelig risiko for mor og barn) som risiko for akutte indgreb som følge af mistanke om ruptur. Kvinden skal i tilfælde af befundet ruptur informeres om graden af denne, og den skal dokumenteres i journalen. .

2) Kvindens alder

Faktorer associeret til VBAC (favorable forhold: +; ufavorable forhold: -) ++ Tidligere VBAC / tidligere vaginal fødsel / aktuel spontan fødsel + Tidligere indikation for kejsersnit ikke tilstede aktuelt (UK / FMI) + Moden cervix ved ankomst (Bishop ≥ 6) - Alder > 40 år / BMI > 35 / behov for vestimulation / tid mellem fødsler < 18 mdr /

gestationsalder > 41 uger -- Tidligere indikation for kejsersnit tilstede aktuelt (dystoci) Makrosomi (> 4000 g samtidig med lav højde)

3) Vægtestimat hos fosteret Høj fødselsvægt er associeret med øget risiko for sectio, uterusruptur, skulderdystoci og grad IV perinealruptur ved TOLAC (1). Flere studier har set på risiko for uterusruptur ved TOLAC i relation til barnets størrelse, og i studier, der har styrke nok, findes en let forhøjet risiko. Et studie af Jastrow N et al.(1) med 2.586 gravide med intenderet fødsel efter tidligere sectio så på fødselsvægtens betydning for hhv sectio, uterusruptur, skulderdystoci og grad III og IV bristning ved VBAC. Risiko for uterusruptur ved fødselsvægt på hhv. 4000 g var 0,9%, 1,8% og 2,6%. Sectio raten ved hhv 4000 g var 19%, 28% og 38%. Ved korrigering for andre faktorer fandt man ved fødselsvægt > 4000 g en adjusted odds ratio på 2,62; CI (1,0001-6,85) for sectio og 2.47; CI (1,82-3.34) for uterusruptur. Der er en stærk association mellem prægravid BMI og risiko for makrosomi (FV>4000g) (2). I ovennævnte studie er der ikke justeret for BMI. I overvejelserne om valg af forløsningsmåde bør vurdering af fosterstørrelse indgå. 4) Interfødsel interval Et retrospektivt cohortestudie af Bujold et al (1) omfattende kun singletons, kun et tidligere sectio og hvor sectioet var foretaget i den sidste fødsel inden aktuelle VBAC. Gennemgang af 1768 cases. Uterusruptur under efterfølgende VBAC: 74,8 % >24 mdr. mellem de to fødsler og en beregnet risiko for ruptur på 1,3 % 14,5 % 18-23 mdr. interval , risiko¨1,9 % 10,6 % < 18 mdr. interval , risiko 4,8 %

Efter justering for confoundere konkluderes, at et interval på < 18 mdr. er associeret med en signifikant øget risiko for ruptur i en efterfølgende fødsel, men interval på 18-24 mdr ikke viste signifikant øget risiko OR 1,1; CI (0,4-3,2) Et andet retrospektivt cohortestudie af Stanilo et al (2) omfattende 13331 gravide med mindst et tidligere sectio, som forsøgte VBAC i perioden 1995-2000. Her så man følgende tre outcomes:

1. Uterusruptur 2. Blærelæsion, tarmperforation og laceration af a. uterina 3. Blodtransfusion.

Man definerede interval som tid fra sidste fødsel til conception og inddelte i følgende grupper:

cervikale forhold og amniotomi og 55,7 % i gruppen med ugunstige cervikale forhold, som blev sat i gang med Foley kateter (p

4000)

Diverse risiko-estimater for akut kejsersnit i fødsel i relation til TOLAC (12) Chance for VBAC Tidligere VBAC generelt 94 % (cirka som andre

fleregangsfødende) Tidligere vaginal fødsel 83 % (cirka som

førstegangsfødende) Tidligere kejsersnit uden vaginal fødsel 65 %

Tidligere kejsersnit pga UK 75-80 % Tidligere kejsersnit pga FMI 60-70 % Tidligere kejsersnit pga dystoci 50-60 % OR´er for VBAC

Alder > 40 år x ½ Igangsættelse af fødslen x 0,5 – 0,6 Vestimulation x 0,6 Moden cervix ved ankomst i spontan fødsel x 2 Hypertension x 0,7 GDM / DM x 0,4 Astma, nyresygdom, tyroidea sygdom, kollagen sygdom

x 0,8

I (13) angives, at i en retrospektiv undersøgelse med 16.218 fødende med ét tidligere kejsersnit fik 42,1 % TOLAC (6,832). Ud af 5.027 kvinder med spontan fødsel fik 86 % succesfuld VBAC, mens 66 % af 1806 kvinder med igangsættelse af fødslen fik succesfuld VBAC (p < 0,001) – man anvendte Minprostin til igangsættelse ved umoden cervix – der blev ikke anvendt ballon. Gestationsalderen tenderede til at være forskellig, idet den var 39,4 i gruppen med spontant startende fødsel og 40,4 i gruppen med igangsættelse af fødslen (p = 0,12). Man ekskluderede flerfold, misdannede børn, polyhydramnios, UK m.fl. – men det er oplagt, at indikationen for igangsættelse kan have haft en stor betydning: fx GDM eller mistanke om stort barn. Det fremgår i hvert fald ikke, om disse tilfælde også blev ekskluderede. I (14) (retrospektivt studie hvor man sammenlignede igangsættelse med dinoproston vagitorie hhv oxytocin) fandt man kejsersnitrater på hhv 35,6% og 34,1% - dvs at lige knap 2/3 fødte vaginalt i begge grupper. I (15) angives lidt bredt: øget chance for VBAC: tidligere vaginal fødsel og aktuel spontan fødsel. Nedsat chance for at VBAC lykkes: gentagen indikation for oprindelige kejsersnit (dystoci i fødsel specielt), højere maternel alder, ikke-hvid etnicitet, gestationsalder større end 40 uger, maternel overvægt, præeklampsi, kort interpregnancy interval, øget neonatal fødselsvægt.

I (16) undersøgtes en kohorte på 11.778 kvinder med et tidligere sectio, hvoraf 52 % ikke havde født vaginalt og 48 % havde født vaginalt tidligere. I begge disse grupper fik 28 % foretaget IOL. Som forventet var der færre der fødte vaginalt i de to grupper med IOL sammenlignet med den respektive gruppe i spontan fødsel: 51 % vs 64,7 % hos kvinder uden tidligere vaginal fødsel (p

Tidligere kejsersnit < 2 år siden ift > 2 år

OR = 0,70 (0,64-0,76)

BMI > 30 ift < 30 OR = 0,55 (0,51-0,60) PP ift spontan fødsel OR = 0,50 (0,45-0,55) Vestimulation ift spontan fødsel uden

OR = 0,68 (0,62-0,75)

Cervix < 4 cm ved ankomst ift mere

OR = 0,39 (0,36-0,42)

Ikke-epidural ift epidural OR = 0,37 (0,33-0,41) (epi øgede chancen for VBAC)

Gestationsalder 41+ ift tidligere OR = 0,61 (0,55-0,68) De vigtigste forhold som reducerer chancen for VBAC var BMI>30, igangsættelse, ikke tidligere vaginal fødsel. Når alle tre forhold var til stede samtidig, var chancen for VBAC 44,2 %. På den anden side bemærkes, at hvis indikationen for det tidligere kejsersnit var malpræsentation (fx UK), så fandt man at chancen for VBAC var 59 % ! I nedenstående tabel er fremhævet de grupper hvor chancen var under 50 % - men bemærk dog, at alle grupper havde en chance for VBAC på mindst 40 %. Kombinerede faktorer:

Total Tidligere dystoci

Tidligere FMI Tidligere malpræs

Spontan fødsel 80 % 72 % 81 % 87 % Igangsættelse 67 % 58 % 65 % 81 % Spontan fødsel + tidligere vaginal fødsel

91 % 88 % 90 % 93 %

Igangsættelse + ikke tidligere vaginal fødsel

52 % 45 % 49 % 70 %

Spontan fødsel + tidligere vaginal fødsel + BMI 30

44 % 40 % 43 % 59 %

I (21) er resultaterne for 167 igangsættelser hos kvinder med tidligere kejsersnit gjort op. 60,5 % fødte ved ERCS og 39,5 % fødte vaginalt. Der blev anvendt ballon og efterfølgende HSP og evt Syntocinondrop ved umoden cervix (Bishop < 6). Risikofaktorer for akut kejsersnit var ikke tidligere vaginal fødsel (OR 3,7), varighed af latensfasen > 2 timer (OR 4,3), gestationsalder > 40 uger (OR 2,2).

I (22) 11.587 kvinders fødsler med tidligere kejsersnit blev retrospektivt analyseret. Risikoen for akut kejsersnit var øget hos kvinderne der forsøgte TOLAC efter terminsdatoen ift dem der fødte før (31,3 % vs 22,2 %, OR 1,36; 1,24-1,50). Ved sammenligning mellem før og efter 41 ugers gestationsalder var forskellen fortsat signifikant (35,4 % vs 24,3 %; OR 1,35; 1,20-1,53). Der var signifikant flere i gruppen efter 40 uger som fik fødslen sat i gang i ft gruppen før terminsdagen (28,9 % vs 32,7 %; p

(%) VBAC-2 4565 3276

(71,7) 69 (1,59)

41 (1,99)

8 (0,56)

3 (0,09)

75 (11,2)

VBAC-1 50685 38814 (76,5)

327 (0,72)

358 (1,21)

42 (0,19)

17 (0,05)

1321 (9)

(Ref: 2,3,4,5,6,7) Succesraten ved VBAC-2 er mindre end ved VBAC-1 (p

7) har vist det samme – ingen øget maternel eller neonatal morbiditet eller uterusruptur. Varner et al (5) sammenligner VBAC med elektivt sectio i tvillingegraviditeter med sectio antea og finder ingen øget risiko for transfusion, endometritis, ITA-indlæggelser eller uterusruptur. Et studie af Ford et al (2) viser større risiko for uterusruptur i VBAC-gruppen sammenlignet med elektivt sectio (!) ellers ingen forskelle i maternel morbiditet. Risikoen for uterusruptur opgøres til 0,9% for gemelli og 0,8% for singletons i samme undersøgelse. 8) Underkropspræsentation. Der foreligger ingen studier vedrørende UK-fødsler og tidligere sectio. To små studier, et fransk med 38 indgående kvinder (5) samt et amerikansk med 56 indgående kvinder (6), undersøger om det er sikkert at foretage ekstern vending fra UK til hovedstilling hos kvinder som tidligere har fået foretaget sectio. Ingen af disse finder maternelle eller neonatale komplikationer. 9) Overvægt hos den fødende Der er evidens for at højt BMI øger risiko for sectio(1-4). Hibbarrd JU et al.(3) sammenlignede 14.000 gravide som fik foretaget elektivt sectio efter tidligere sectio med 14.000 gravide som forsøgte TOLAC. Deltagerne stratificeredes efter pregravid BMI, og det konkluderedes at højt pregarvid BMI er associeret med øget risiko for uterus ruptur og for akut sectio i forbindelse med TOLAC. Kominiarek MA et al.(4) opgjorde forløsningsmåde i et kohortestudie af 124.389 singleton-gravide med foster i hovedstilling, GA >37 uger og intenderet vaginal fødsel (pp. med. eller spontant indsættende fødsel). Forløsningsmåde blev opgjort efter at der var stratificeret for paritet og tidligere sectio. BMI var signifikant associeret med risiko for sectio og paritet samt tidligere sectio var andre vigtige prædiktorer. I dette studie fandt man at sectio frekvenserne ved TOLAC ved BMI 30-34.9, 35-39.9 og >40 var hhv. 38,8%, 43,7% og 52,8%. I overvejelserne ved valg af forløsningsmåde bør vurdering pregravid BMI indgå. 11) Vestimulation til kvinder med tidligere kejsersnit og dystoci under den nuværende fødsel På baggrund af den evidens, der forelå i 2006, anbefalede arbejdsgruppen, at der ved handlingsplan for dystoci skulle tages særlige hensyn, hvis kvinden havde tidligere sectio. Således foreslog vi differentieret partogram for disse kvinder, som i tilfælde af diagnosticeret dystoci maximalt skulle stimuleres 2 timer før progression (i modsætning til 4 timer hos førstegangsfødende), og vi foreslog national stillingtagen til fødeafdelingernes mulighed for observation af mor og barn. Vi anbefalede kontinuerlig overvågning med jordemoder på stuen. En national rundspørgen på afdelingerne viste dengang, at det ikke var generel praksis, men vi foreslog, at det

kunne være en national indikator, at der var en fagperson på fødestuen ved stimulation, som kunne reagere straks på hhv hyperstimulation (andetsteds defineret som enten mere end 5 veer/10 minutter eller patologisk CTG), og (hermed) også rupturmistanke. Vi foreslog, at beslutning om akut sectio skulle føre til akut indgreb, idet der var sammenhæng mellem kompliceret ruptur og tidsinterval fra beslutning om (ordination) til udførelse af sectio. Endvidere foreslog vi, at kvinderne blev taget med på råd med informeret samtykke til vestimulation med oxytocin og alternativt sectio, hvis de ikke ønskede stimulation. Disse ønsker er i vidt omfang imødekommet. Fødestederne måler til det Nationale Indikator Projekt (NIP)(1) tilstedeværelse af fagperson på stuen, overvåger m kontinuerligt CTG de kvinder, der har tidligere sectio, og der er nationalt fremlagt og foreslået en guideline for hurtigere indgriben ved dystoci hos kvinder med tidligere sectio (Dystoci 2011, statusdokument (2). Fødestederne måler graden af opfyldelse af de indikatorer, der vedrører tidsinterval mellem ordination af sectio og barnets fødsel ved akut sectio grad 1 og 2. Den generelle information til kvinderne er også optimeret således, at der skal være informeret samtykke til indgreb, herunder vestimulation. Nyere undersøgelser bekræfter sammenhæng mellem vestimulation med oxytocin og kompliceret ruptur. I et nyere engelsk materiale er den komplicerede ruptur relativt sjælden, 2,1/1000 hos kvinder, der planlagde vaginal fødsel (3). Der var øget risiko for ruptur ved igangsættelse og vestimulation, både hvis brugt sammen eller hver for sig. Således var den justerede risiko (aOR) ved brug af oxytocin under fødslen (uden igangsættelse) 2,72 (1.39-5.33), p=0,0036 (3). Fødesteder i DK har nu tilstedeværende speciallæger eller næsten-speciallæger i vagt døgnet rundt, og det måles og tilstræbes, jvf NIP, at der er ressourcer til at foretage akut sectio inden for 15 min. Regionerne sikrer mulighed for akut hjælp til den nyfødte. Med de nuværende organisatoriske forhold finder arbejdsgruppen det forsvarligt at tilbyde TOLAC (trial of labor after cesarean), hvis kvinden giver informeret samtykke dertil og til de indgreb, der måtte foreslås under fødslen, herunder vestimulation. I informationen bør indgå overvejelser over kvindens risici i øvrigt, særligt indikation for tidligere sectio og interval mellem sidste og nuværende fødsel. 11) Overvågning af fødsel efter tidligere sectio Uterus ruptur optræder med en incidens på 0,2 % - 1.5 % hos kvinder der gennemgår forsøg på vaginal fødsel efter tidligere sectio (VBAC) ved lavt tværsnit. (1). Om end sjældent er ruptur af uterus forbundet med alvorlige komplikationer for såvel mor som barn. Herunder permanent føtal skade, alvorlig blødning, hysterektomi samt både perinatal og endda maternel død. En række kasuistiske meddelelser beskriver symptomer og tegn, der alle er relateret til uterus ruptur, herunder vaginal blødning, abdominalsmerter, ændring af fosterets stand, samt defekt med palpable fosterdele gennem abdomen.

Ved gennemgang af litteraturen findes kun få kontrollerede studier, der forsøger at identificere tegn og symptomer på begyndende og fuldstændig uterus ruptur. I opdatereret søgning i 2012 foreligger ingen ny evidens på området Mest opmærksomhed har været rettet mod fosterets hjerterytme (FHR) og ændringer i denne. I en case-kontrol undersøgelse af 45.113 fødsler på to fødesteder gennemgår Rigdeway et. al. (2) 48 uterus rupturer, herunder CTG udskrifter for 36 uterusrupturer efter VBAC og 100 kontroller (VBAC uden ruptur). Fosteret hjerte frekvens (FHR) blev gennemgået og som eneste signifikante ændring fandtes bradycardi med FHR < 110 slag/min i > 10 min. Der fandtes hyppigere angivelse af svære abdominalsmerter (p < 0,01), øget vaginal blødning (p

tale om et prospektivt studie af kvinder med tidligere sectio, der hhv. har født ved elektivt sectio og ved VBAC (8). Der findes ikke sikre prædiktorer for hvem, der får uterus ruptur, ej heller entydige symptomer for forestående ruptur. Dog bør dystoci hos kvinder med tidligere sectio vække mistanken og derfor ikke behandles over lige så lang tid som hos kvinder uden tidligere sectio. Tidligere sectio bør altid give anledning til største opmærksomhed på ændringer i CTG, såsom indskrænket variabilitet, variable decelerationer, takycardi samt svær bradycardi og på tocokurven fravær af veer. Udover ændringer i FHR, skal abdominale smerter, pludselig retrahering af ledende fosterdel og synlige ændringer på maveskindet føre til mistanken og umiddelbar intervention. Såfremt der gribes øjeblikkeligt ind synes i flere af de rapporterede tilfælde at gå børnene godt trods svær acidose på fødselstidspunktet. Ved VBAC må det anbefales, at der under hele fødslen er jordemoder tilstede på stuen, at der køres kontinuerlig CTG fra start af fødslens aktive fase, samt at øvrige vagthold er orienteret, således at der ved symptomer på ruptur umiddelbart kan gribes ind. Ved Sandbjergmøde 2012 var der forslag om skærpelse af forløsningsindikation afhængig af CTG-mønster og uafhængigt fødslens progression. Oplægget blev nedstemt. Nedenstående opgørelser viser CTG-mønstre ved succesfuld VBAC ( børn født vaginalt uden tegn på asfyksi – normal NS-pH og Apgarscore). Pga den høje forekomst af patologisk CTG i både udvidelsesfasen (30%) og uddrivningsfasen (62%) med normalt outcome for mor og barn bør patologisk CTG ikke automatisk føre til forløsning, men til som minimum lægelig vurdering af CTG, progression og kvindens tilstand. Der skal fortsat være skærpet opmærksomhed ved CTG-ændringer ved VBAC. Opgørelse over CTGmønstre ved 92 succesfuld VBAC i en 6 mdr’s periode på RH 2012 CTG klassificeret iht STAN-kriterier

Udvidelsesfasen Uddrivningsfasen

Normal 55/92= 60% 27/92= 29%

Afvigende 10/92= 11% 8/92= 9%

Patologisk 27/92= 30% 57/92= 62%

12) Operationskomplikationer ved gentagne sectio. Problemstilling: Sectioraten er af mange forskellige årsager steget igennem de sidste mange år. Idet der samtidigt er færre kvinder, som forsøger vaginal fødsel efter sectio (TOLAC), ses der også en stigning i antallet, der får foretaget gentaget sectio. I Danmark udgjorde kvinder med tidligere sectio (Robsongruppe 5) 10% af samtlige fødende i 2010 (6115/61455). Ifølge de nyeste danske tal forsøger 71,4 % af disse kvinder at føde vaginalt i en efterfølgende graviditet (TOLAC= Trial of Labour after Cesarean). Af de kvinder, der forsøger at føde vaginalt, lykkedes det for 75,5 % (VBAC=vaginal birth after cesarean). I modsætning til dette ses i USA at >90 % af kvinder med sectio føder ved gentaget sectio, bla fordi at mere end 30% af hospitaler i USA har forbudt VBAC (1). De problemer, der oftest beskrives i forbindelse med gentagne sectio er adhærencer til peritoneum, perioperative infektioner eller sår komplikationer, blødning, organskade på blære eller tarm og risikoen for sectio hysterektomi. På længere sigt er det risikoen for abnorm placentation (placenta prævia, placenta accreta) i kommende graviditeter, der bekymrer. Resumè af evidens: Adhærencer. Adhærencer kan opstå efter infektion, operation og kemisk irritation. Ved operationer er det vist, at visse faktorer øger adhærencedannelse, bla. talkum fra handsker, suturer, fibre fra servietter. Incidensen af adhærencer efter primært sectio er i forbindelse med 2. sectio angivet imellem 46 og 65%. Mange af disse adhærencer er lette at bryde. I flere retrospektive studier (2,3)angives, at adhærencerne bliver tykkere og stærkere med stigende antal tidligere sectio. Nisenblat (4) viste, at tykke adhærencer var signifikant hyppigere ved det 3. eller senere sectio, sammenlignet med det 2. sectio (46.1%>30.000 kvinder, som fik lavet elektivt sectio, var endometritis raten højere ved første gangs sectio end ved gentagne sectio (7). Blødning.

Blødning defineres forskelligt efter sectio. I nogle referencer er det angivelse af blødningsmængde >500 ml, andre >1000 ml og endeligt i andre ud fra behovet for transfusion efter sectio. Risikoen for transfusion øges med antallet af sectio, således i en større opgørelse angivet til 1,8%, 2,6%, 4,3%, 4,6%, 14,6% efter 1., 2., 3., 4. og 5 sectio (p7700 sectio i Saudi Arabien. Overordnet incidens af blære læsion var 0,44%, incidens ved 1. sectio var 0,27%, ved gentaget sectio 0,87% (p=0.0014). Der var adhærencer hos alle, som fik blærelæsion ved gentaget sectio (9). Fra opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen angående kejsersnit i perioden 1973-2005 var incidensen af blærelæsioner ved gentaget elektivt sectio 0,13 %. Her skal tages forbehold for evt. underrapportering, så det er minimumstal. Til sammenligning er incidensen af blærelæsion ved planlagt førstegangssectio i Danmark 0,05 %. Tarmlæsioner. I Silvers prospektive observationelle kohorte af 30.132 kvinder, som havde fået foretaget elektivt sectio over en 4 års periode, fandt man tarm læsion hos 30. Der var øget risiko for tarmlæsion med stigende antal tidligere sectio, således 0,11 % ved 1 sectio og 1,12% ved ≥ 5 sectio (P=0.02). Tarmobstruktion kan ses som følge af adhærencer, men ses meget hyppigere efter gynækologisk indgreb end efter sectio (163:10000 efter hysterektomi, 5:10.000 efter sectio). Årsagen til fundet i den Canadiske kohorte undersøgelse er ikke kendt, men kan skyldes forskellige operationsrelaterede faktor, samt mindre manipulation af tarmen under sectio indgreb. Hysterektomi. Uplanlagt peripartum hysterektomi udføres sjældent og oftest for at redde kvindens liv pga ukontrollerbar blødning. Incidensen i et nationsbaseret studie fra USA var 0.56:1000 fødsler (10). I et nationalt, populationsbaseret studie fra England beregnede man risikoen for peripartum hysterektomi for forskellige grupper af fødende, 1:30.000 ved vaginal fødsel , 1: 1700 for sectio, men højere ved flere sectio 1:1300 efter 1 tidligere sectio, 1:220 ved ≥ 2 sectio (11). Silver viste at risikoen for hysterektomi hos kvinder forløst ved elektivt sectio var 1:159 (0,65%)ved 1. , 1:238 ved 2. , 1:111 ved 3., 1:41 ved 4 (3,49%)., 1: 29 ved 5. , 1:11 ved ≥6 sectio. Operations og indlæggelsestid. I Silvers kohorte (7) dokumenteres forlænget operationstid ved fleregangs scetio. Idet risikoen for komplikationer stiger med antallet af tidligere sectio, er det ikke overraskende, at disse patienter har længere indlæggelsestid efter indgrebet. Komplikationer på længere sigt. Øget risiko for abnorm placentation.

Der er ikke påvist øget risiko for dyb venetrombose eller lungeemboli ved fleregangs sectio i forhold til førstegangs sectio. I en kohorte af kvinder (n=574)(12) som fik foretaget laparoskopisk hysterektomi var risikoen for blærelæsion 21,1% hos kvinder med ≥ 3 tidligere sectio i forhold til 1,2% hos kvinder uden tidligere sectio . Tilsvarende er fundet øget risiko for blærelæsion ved såvel abdominal som vaginal hysterektomi, hos kvinder med sectio anamnese. Kliniske rekommandationer angående håndtering af gentagne sectio Sectio udføres også ved ≥4 indgreb ved lavt tværsnit og sædvanlig adgang til peritoneum Ved tyndt fibrotisk væv svarende til tidligere sectiocicatrice fjernes dette før uterotomien lukkes Kvinden tilbydes sterilisation ved ≥3 sectio 13) UL af sectiocicatrice I et systematisk review af Jastrow at al fra 2010 har de gennemgået litteraturen omkring ULS af uterus nedre segment i 3. Trimester og risikoen for uterus ruptur/dehiscencen ved VBAC. Diagnosen blev stillet ved sectio fraset i et studie hvor diagnosen blev stillet ved transvaginal manuel undersøgelse. ULS forgik enten transvaginal med måling af myometrie tykkelsen over arret eller transabdominal med måling af fuld-vægs tykkelsen. 12 artikler blev accepteret og gennemgået med i alt 1834 gravide heraf blev diagnosen uterus defekt stillet i 121 cases (6,6%). Alle studier fandt en signifikant sammenhæng imellem tykkelsen af uterus over sectio arret og risikoen for uterus defekt. Man fandt i studierne en forskel på ca. 1mm i tykkelsen imellem casene og kontrollerne. Ved forsøg på at finde cut-off værdi som prædiktor for ar defekt, fandt forfatterne desværre ikke noget klart resultat. Bl.a. På grund af forskellig målemetode varrierede cut-off værdien fra 1,4 til 3,5 mm, men ved disse værdier var sensitiviteten og især specificiteten ikke høj. Kvaliteten af studierne som Jastrow et al bygger på er svingende. Bl.a. er definitionen uterusdefekt ikke altid klar og det drejer sig ikke altid om blindede undersøgelser, hvilket kan forringe kvaliteten af studierne. Et andet meget vigtigt problem som reviewet gør opmærksom på er at der ikke findes mange studier som tester reproducerbarheden af målemetoderne. I et engelsk studie fra 2012 af Naji et al undersøger de inter- og intraobservatør sikkerheden af transvaginale ULS af sectio ar på 320 gravide. 2 observatører scannede kvinderne i 1. 2. Og 3. Trimester og beskrev arene og uterus’ placering. De fandt at sectio ar er synlige i 89% af tilfældende. I tilfældende hvor arret ikke sås var uterus retroverteret i de fleste af tilfældende. Intraobservatør sikkerheden var generelt god hvad angår målet residual myometrial tykkelsen (RMT) hvor forskellene var

Interobservatør sikkerheden fandtes god med

DO711B: ruptura uteri post partum DO758A: Truende uterusruptur ej befundet

Referencer 1) Baggrund:

1. www.sst.dk 2. Menacker NCHS Data Brief 2010:35(35):1-8. 3. ACOG Survey on Professional Liability 4. Bonanno C et al. Clin Perinatol 38(2011)217-225. 5. Scott J et al. Obstet Gynecol 2011;118:342-50. 6. http://www.dsog.dk/sandbjerg/sectio%20antea.pdf 7. Scott J et al. 8. Fitzpatrick K et al. Uterine Rupture by Intended Mode of Delivery in the UK:A

National Case-Control Study.PloS Med 9(3);e1001184

2) Kvindens alder 3) Vægtestimat hos fosteret:

1. Jastrow N, Roberge S, Gauthier RJ, Laroche L, Duperron L, Brassard N, et al.

Effect of birth weight on adverse obstetric outcomes in vaginal birth after cesarean delivery. Obstet Gynecol 2010 Feb;115(2 Pt 1):338-43.

2. Hull HR, Thornton JC, Ji Y, Paley C, Rosenn B, Mathews P, et al. Higher infant body fat with excessive gestational weight gain in overweight women. Am J Obstet Gynecol 2011 Sep;205(3):211-7.

4. Interfødsel interval

1. E. Bujold, R. Gauthir ; Obstetricks and Gynecology 2010: vol 115, no 5, side 1003- 06.

2. D. M. Stanilo et al : Obstetricks and Gynecology 2007 vol 110, no 5, side 1075-82

5) Igangsættelse og VBAC

1. George A. Macones. Clinical outcomes in VBAC attempts: what to say to patients? Editorial. AJOG July 2008, 1-2.

2. James R. Scott. Solving the Vaginal birth After Cesarean Dilemma. Editorial.

Obstet Gynecol 2010; 115 (6): 1112-3.

http://www.sst.dk/http://www.dsog.dk/sandbjerg/sectio%20antea.pdf

3. James R. Scott. Vaginal Birth After Cesarean Delivery. A Common-Sense Approach. Obstet & Gynecol 2011;118:342-50.

4. Yogev Y et al. Induction of labour with prostaglandin E2 in women with

previous caesarean section and unfavourable cervix. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2004;116:173-76.

5. Delaney T, Young D. Spontaneous versus induced labor after a previous

caesarean delivery. Obstet Gynecol 2003;102:39-44.

6. Grindstead J, Grobman AW. Induction of labor after one prior cesarean: Predictors of vaginal delivery 2004;103:534-8.

7. Bujold E, Blackwell SC, Hendler I et al. Modified Bishop’s score and induction of

labour in patients with a previous caesarean delivery. Am J Obstet Gynecol 2004;191:1644-8.

8. Bujold E, Blackwell SC, Gauthier RJ. Cervical Ripening With Transcervical Foley

Catheter and the Risk of Uterine Rupture. Obstet Gynecol 2004;103:18-23.

9. Systematic Review. The benefits and risks of inducing labour in patients with prior caesarean delivery. BJOG 2005;112:1007-15.

10. Usha Kiran, Chui, Bethel, Bahl. Is gestational age an independent variable

affecting uterine scar rupture rates? Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2006; 126:68-71.

11. NIH Consensus Development Conference: Vaginal birth after cesarean: new

insigths. Consensus Development conference Statement. Obstet Gynecol 2010; 115 (6): 1279-1295.

12. Yvonne W. Cheng, Karen B. Eden, Nicole Marshall, Leonardo Pereira, Aaron B.

Caughey, Jeanne-Marie Guise. Delivery After Prior Cesarean: Maternal Morbidity and Mortality. Clin Perinatol 38 (2011) 297-309.

13. Joseph G. Ouzounian, David A. Miller, Christy J. Hiebert, Leah R. Battista,

Richard H. Lee. Vaginal Birth after Cesarean Section: Risk of Uterine Rupture with Labor Induction. Am J Perinatol 2011;28:593-596.

14. Gómez LR, Burgos J, Cobos P, Melchor JC, Osuna C, Centeno M, Larrieta R,

Fernández-Llebrez L, Martínez-Astorquiza T. Oxytocin versus dinoprostone

vaginal insert for induction of labor after previous cesarean section: a retrospective comparative study. J Perinat Med 39 (2011) 397-402.

15. Vaginal Birth After Previous Cesarean Delivery. Practice Bulletin, No 115,

August 2010. Obstet Gynecol, Vol 116, No 2, part 1, August 2010, 450-463.

16. Grobman, Gilbert, Landon, Spong, Leveno, Rouse, Varner et al for NICHHD. Outcomes of Induction of Labor After One Prior Cesarean. Obstet Gynecol 2007;109:262-9.

17. Gregory KD, Korst LM, Fridman M, Shihady I, Broussard P, Fink A, Bolton LB.

Vaginal Birth after cesarean: clinical risk factors associated with adverse outcome. Am J Obstet Gynecol 2008;198:452.e1-452.e12.

18. Landon MB et al. The MFMU Cesarean Registry: Factors affecting the success

of trial of labor after previous cesarean delivery. Am J Obstet Gynecol (2005) 193,1016-23.

19. Madaan M et al. Trial of labour after previous caesarean section: The

predictive factors affecting outcome. J Obstet Gynaecology, April 2011;31(3):224-228.

21.Olagbuji, Okonofua, Ande. Uterine rupture and risk factors for caesarean delivery following induced labour in women with one previous lower segment caesarean section. J Maternal-Fetal and Neonatal Medicine 2012;25(10):1970-1974.

20. Guise J-M, Eden K, Emeis C, Denman MA, Marshall N, Fu R, Janik R, Nygren P,

Walker M, McDonagh M. Vaginal Birth After Cesarean: New Insights. Evidence Report/Technology Assessment No.191.

21. Goodall, Ahn, Chapa, Hibbard. Obesity as a risk factor for failed trial of labor in

patients with previous cesarean delivery. AJOG 2005;192:1423-6.

22. Grobman et al, NICHHD. Development of a Nomogram for Prediction of Vaginal Birth After Cesarean Delivery. Obstet Gynecol 2007 109 (4) 806-12.

23. Huang, Nakashima, Rumney, Keegan, Chan. Interdelivery Interval and the

Success of Vaginal Birth After Cesarean Delivery. Obstet Gynecol 2002;99:41-44.

24. Lydon-Rochelle M, Holt VL, Easterling TR et al. Risk of uterine rupture during labor among women with a prior Cesarean delivery. N Engl L Med 2001;345:3-7.

25. Hoffman MK, Sciscione A, Srinivasana M. Uterine rupture in patients with a

prior caesarean delivery: the impact of cervical ripening. Am J Perinatol 2004;21:217-21.

26. Landon MB et al. Maternal and perinatal outcomes associated with a trial of

labor after prior caesarean delivery. N Eng J M 2004;351: 2581-89.

27. Guise JM et al. Systematic review of the incidence and consequences of uterine rupture in women with previous caesarean section. BMJ 2004;329:19-25.

28. (31) Lin C, Raynor BD. Risk of uterine rupture in labor induction of patients

with a prior caesarean section. Am J Obstet Gynecol 2004;190:1476-8.

29. SOGC Clicial practice guidelines. Guidelines for vaginal birth after previous caesarean birth. Int J GO 2005;89:319-31.

30. Hammoud, Hendler, Gauthier. The effect of gestational age on trial of labour

after caesarean section. Matern Fetal Neonatal Med 2004;15:202-206.

31. Locatelli, Ghidini, Ciriello, Incerti, Bonardi, Regalia. Induction of labor: Comparison of a cohort with uterine scar from previous caesarean section vs. a cohort with intact uterus. J Mat-Fet Neonat Med 2006;19(8):471-475.

32. Hofmeyr GJ, Say L, Gülmezoglu AM. WHO systematic review of maternal

mortality and morbidity: the prevalence of uterine rupture. BJOG: an International Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2005, Vol 112, 1221-1228.

33. Spong CY, Queenan JT. Uterine Scar Assessment. How Should It Be Done

Before Trial of Labor After Cesarean Delivery? Editorial. Obstet Gynecol (2011) vol 117, no 3, 521-2.

34. Harper, Alison, Cahill, Boslaugh, Odibo, Stamilio, Roehl, Macones. Association

of induction of labor and uterine rupture in women attempting vaginal birth after caesarean: a survival analysis. AJOG 2012;206:51.e1-5.

35. Guise, Denman, Emeis, Marshall, Walker, Fu, Janik, Nygren, Eden, McDonagh. Vaginal Birth After Cesarean. New Insights on Maternal and Neonatal Outcomes. Obstet Gynecol 2010;115:1267-78.

6) Vaginal fødsel efter 2 tidligere sectio (VBAC2):

1. Tahseen S, Griffiths M. Vaginal birth after two cesarean sections (VBAC2) - a systematic review with meta-analysis of succes rate and adverse outcome of VBAC-2 versus VBAC-1 and repeat (third) caesarean sections. BJOG 2010; Jan 117(1):5-19.

2. Macones GA, Cahill A, Pare E, Stamilio DM, Ratcliffe S, Stevens E, Sammel M, Peipert J. Obstetric outcomes in women with two prior cesarean deliveries: Is vaginal birth after cesarean delivery a viable option? American Journal of Obstetrics and Gynecology (2005) 192, 1223–9.

3. Landon MB, Spong CY, Thom E, Hauth JC, Bloom SL, Varner MW, Moawad AH, Caritis SN, Harper M, Wapner RJ,Sorokin Y, Miodovnik M, Carpenter M, Peaceman AM, O’Sullivan MJ, Sibai BM, Langer O, Thorp JM, Ramin SM, Mercer BM, Gabbe SG, for the National Institute of Child Health and Human Development Maternal-Fetal Medicine Units Network. Risk of Uterine Rupture With a Trial of Labor in Women With Multiple and Single Prior Cesarean Delivery. Obstet Gynecol 2006;108:12–20.

4. Miller D, Diaz F, Paul R. Vaginal birth after caesarean: a 10 years experience. Obstet Gynecol 1994;84:255-8.

5. Caughey AB, Shipp TD, Repke JT, Zelop CM, Cohen A, Lieberman E. Rate of uterine rupture during a trial of labor in women with one or two prior caesarean deliveries. Am J Obstet Gynecol 1999;181:872-6.

6. Asakura H, Myers SA. More than one previous caesarean deliveries: a 5 years experience with 435 patients. Obstet Gynecol 1995;85:924-9.

7. Flamm BL, Newman LA, Thomas SJ, Fallon D, Yoshida MM. Vaginal birth after caesarean delivery: results of 15-year multicentre study. Obstet Gynecol 1990;76:750-4.

0. 8.Spaans WA, van der Vliet LME, Röell-Schorer EAM, Bleker OP, van Roosmalen J. Trial of labour after two or three previous caesarean sections. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2003;110:16-9.

8. Chattopadhyay SK, Sherbeni MM, Anokute CC. Planned vaginal delivery after two previous caesarean sections. Br J Obstet Gynecol 1994;101:498-500.

9. Granovsky-Grisarau S, Shaya M, Diamant YZ. The management of labor in women with more than one uterine scar: is repeat caesarean delivery really the only safe solution ? J Perinat Med 1994;22:13-7.

10. Hansell RS, McMurray KB, Huey GR. Vaginal birth after two or more cesarean sections: a five-year experience Birth 1990;17:146-50.

11. Novas J, Myers SA, Gleicher N. Obstetric outcome of patients with more than one previous caesarean section. Am J Obstet Gynecol 1989;160:364-7.

12. Phelan JP, Ahn MO, Diaz F, Brar HS, Rodriquez MH. Twice a caesarean, always a caesarean ? Obstet Gynecol 1989;73:161-5.

Flerfoldsgraviditeter

1. Aaronson D, Harlev A, Sheiner E, Levy A. Trial of labor after cesarean section in twin pregnancies: maternal and neonatal safety. J Matern Fetal Neonatal Med. 2010 Jun;23(6):550-4. PubMed PMID: 19658041.

2. Ford AA, Bateman BT, Simpson LL. Vaginal birth after cesarean delivery in twin gestations: a large, nationwide sample of deliveries. Am J Obstet Gynecol. 2006 Oct;195(4):1138-42. PubMed PMID: 17000246.

3. Cahill A, Stamilio DM, Paré E, Peipert JP, Stevens EJ, Nelson DB, Macones GA. Vaginal birth after cesarean (VBAC) attempt in twin pregnancies: is it safe? Am J Obstet Gynecol. 2005 Sep;193(3 Pt 2):1050-5. PubMed PMID: 16157110.

4. Sansregret A, Bujold E, Gauthier RJ. Twin delivery after a previous caesarean: a twelve-year experience. J Obstet Gynaecol Can. 2003 Apr;25(4):294-8. PubMed PMID: 12679821.

5. Varner MW, Leindecker S, Spong CY, Moawad AH, Hauth JC, Landon MB, Leveno KJ, Caritis SN, Harper M, Wapner RJ, Sorokin Y, Miodovnik M, Carpenter M, Peaceman A, O'Sullivan MJ, Sibai BM, Langer O, Thorp JM, Ramin SM, Mercer BM, Gabbe SG; National Institute of Child Health and Human Development Maternal-Fetal Medicine Units Network. The Maternal-Fetal Medicine Unit cesarean registry: trial of labor with a twin gestation. Am J Obstet Gynecol. 2005 Jul;193(1):135-40. PubMed PMID: 16021071.

6. Delaney T, Young DC. Trial of labour compared to elective Caesarean in twin gestations with a previous Caesarean delivery. J Obstet Gynaecol Can. 2003 Apr;25(4):289-92. PubMed PMID: 12679820.

7. Myles T. Vaginal birth of twins after a previous Cesarean section. J Matern Fetal Med. 2001 Jun;10(3):171-4. PubMed PMID: 11444785.

8) Underkropspræsentation. Der foreligger ingen studier vedrørende UK-fødsler og tidligere sectio.

9) Overvægt hos den fødende:

1. Barau G, Robillard PY, Hulsey TC, Dedecker F, Laffite A, Gerardin P, et al. Linear association between maternal pre-pregnancy body mass index and risk of caesarean section in term deliveries. BJOG 2006 Oct;113(10):1173-7.

2. Bergholt T, Lim LK, Jorgensen JS, Robson MS. Maternal body mass index in the first trimester and risk of cesarean delivery in nulliparous women in spontaneous labor. Am J Obstet Gynecol 2007 Feb;196(2):163-5.

3. Hibbard JU, Gilbert S, Landon MB, Hauth JC, Leveno KJ, Spong CY, et al. Trial of labor or repeat cesarean delivery in women with morbid obesity and previous cesarean delivery. Obstet Gynecol 2006 Jul;108(1):125-33.

4. Kominiarek MA, Vanveldhuisen P, Hibbard J, Landy H, Haberman S, Learman L, et al. The maternal body mass index: a strong association with delivery route. Am J Obstet Gynecol 2010 Sep;203(3):264-7.

10) Vestimulation til kvinder med tidligere section og dystoci under nuværende fødsel.

1. http://www.nip.dk/forside/aktuelt/fødsler 2. www.dsog.dk dokumentet ligger i programmet 2011 og lægges på

hjemmesiden for vejledninger, men som statusdokument 3. Fitzpatrick K et al. Uterine Rupture by Intended Mode of Delivery in the UK:A

National Case-Control Study.PloS Med 9(3);e1001184 11) Overvågning af fødsel efter tidligere sectio

1. American College of Obstetrician and Gynecologist. Vaginal birth after previous cesarean delivery. ACOG Practice Bulletin 5. Washington DC; 1999.

2. Rigdeway JJ, Weyrich DL, Benedetti TJ. Fetal heart rate changes associated with uterine rupture. Obstet Gynecol 2004;103(3):506-12.

3. Ayres AW, Johnson TRB, Hayashi R. Characteristics of fetal heart rate tracing prior to uterine rupture. Int. J of Gyn & Obstet 2001;74:235-240.

4. Hamilton EF, Bujold E, McNamara H et al. Dystocia among women with symptomatic uterine rupture. Am J Obstet Gynecol 2001;184(4):620-4.

5. P.Rozenberg et al [Echographic measurremet of the inferior uterine segment for assesing the risk of uterine rupture] J Gynecol obstet biol reprod 1997;26:513-9

6. Sheiner E, Levy A, Ofir K et al. Changes in fetal heart rate and uterine patterns associated with uterine rupture. J Reprod Med 2004 May;49(5):373-8.

7. Menihan CA. The effect of uterine rupture on fetal heart rate patterns. J Nurse-Midwifery 1999;44(1):40-46

8. Leung AS, Leung EK, Paul RH. Uterine rupture after previous cesaerean delivery; maternal and fetal consequenses. Am J Obstet Gynecol. 1993;169:945-50.

http://www.nip.dk/forside/aktuelt/fødslerhttp://www.dsog.dk/

9. Landon MB, Hauth JC, Leveno KJ. Maternal and perinatal outcomes associated with trial of labor after prior caesarean delivery. N Engl Med 2004 Dec;351:2581-9.

12) Gentagen sectio, komplikationer:

1. Marshall NE, Fu R, Guise JM. Impact of multiple cesarean deliveries on maternal morbidity: a systematic review. Am J Obstet Gynecol 2011;205:262.e1-8.

2. Morales KJ, Gordon MC, Bates GW Jr. Postcesarean delivery adhesions associated with delayed delivery of infant. Am J Obstet Gynecol 2007;196:461-6.

3. Tulandi T, Agdi M, Zarei A, Miner L, Sikirica V. Adhesion development and morbidity after repeat cesarean delivery. Am J Obstet Gynecol 2009;201:56.e1-6.

4. Nisenblat V, Barak S, Griness OB, Degani S, Ohel G, Gonen R. Maternal complications associated with multiple cesarean deliveries. Obstet Gynecol 2006;108:21-6.

1. 5.Lower AM, Hawthorn RJ, Ellis H, O’Brien F, Buchan S, Crowe AM. The impact of adhesions on hospital readmissions over ten years after 8849 open gynaecological operations: an assessment from the Surgical and Clinical Adhesions Research Study. BJOG 2000;107:855-62.

2. 6.Lynch CM, Kearney R, Turner MJ. Maternal morbidity after elective repeat caesarean section after two or more previous procedures. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2003;106:10-3.

3. 7.Silver RM, Landon MB, Rouse DJ, et al. Maternal morbidity associated with multiple repeat cesarean deliveries. Obstet Gynecol 2006;107:1226-32.

4. 8.Rouse DJ, MacPherson C, Landon M, et al. Blood transfusion and cesarean delivery. Obstet Gynecol 2006;108:891-7.

5. 9.Rahman MS, Gasem T, Al Suleiman SA, Al Jama FE, Burshaid S, Rahman J. Bladder injuries during cesarean section in a University Hospital:a 25-year review. Arch Gynecol Obstet 2009;279:349-52.

10. Bodelon C, Bernabe-Ortiz A, Schiff MA, Reed SD. Factors associated with peripartum hysterectomy. Obstet Gynecol 2009;114: 115-23.

11. Knight M, Kurinczuk JJ, Spark P, Brocklehurst P. Cesarean delivery and peripartum hysterectomy. Obstet Gynecol 2008;111:97-105.

12. Wang L, Merkur H, Hardas G, Soo S, Lujic S. Laparoscopic hysterectomy in the presence of previous Caesarean section: a review of one hundred forty-one cases in the Sydney West. Advanced Pelvic Surgery Unit. J Minim Invasive Gynecol 2010;17:186-91

13) UL af sectiocicatrice

1. The visibility and measurment of Caesarean section in pregnancy: an interobserver variability study af Naji O et al 2012

2. Prediction of clomplete uterine rupture by sonographic evaluation of the lower uterine segment af Bujold E et al 2009

3. Sonographic lower uterine segment thickness and risk of uterine scar defect: a systematic review af Jastrow N et al. 2010

14) Risiko for intrauterine fosterdød I efterfølgende graviditet blandt mødre med tidliger sectio

1. Smith GC, Pell JP, Dobbie R. Caesarean section and risk of unexplained

stillbirth in subsequent pregnancy. Lancet. 2003 Nov 29;362(9398);1779-84 2. Wood SL, Chen S, Ross S, Sauve R. The risk of unexplained stillbirth in second

pregnancies following caesarean section in the first pregnancy. BJOG. 2008 May;115(6);726-31.

3. Taylor LK, Simpson JM, Roberts CL, Olive EC, Henderson-Smart DJ. Risk of complications in a second pregnancy following caesarean sectio in the first pregnancy: a population-based study. Med J Aust. 2005 Nov21;183(10);515-9.

4. Franz MB, Lack N, Schiessl B, Friese K, Kainer F. Stillbirth following previous caesarean section in Bavaria/Germany 1987-2005. Arch Gynecol Obstet. 2009 Jan;279(1);29-36.