NOVEMBER 19. ÅRGANG · tisk skal målehullet stå tilproppet i fem døgn, før fugten i hullet og i betonen er kommet i ligevægt. Ved at måle tidlige-re får man nemt en for høj

4 ♦ 2002NOVEMBER

19. ÅRGANG

ISSN

010

9-75

8X

Beton består i store træk af cement, vand samt sten og grus.

Det lyder enkelt, og måske er det denne enkelhed, der engang imellem forleder byggebranchen til at tro, at betonogså er et enkelt materiale, som man mere eller mindre kan

behandle, som man vil.

Bladets tema er denne gang fugt og udtørring. Vand er nødvendigt for, atbetonen kan binde af og få sine gode konstruktive egenskaber, og i begyn-delsen må betonen endog ofte beskyttes mod udtørring. Men senere ervand i den færdige betonkonstruktion nogle gange også en kilde til pro-blemer, når gulvbelægningen ikke kan limes på, eller når udtørringen afråhuset koster betydelige summer.

Artiklerne tegner et entydigt billede af, at man mange steder i byggebran-chen må tage sig selv alvorligt i nakken. Ikke mindst i forbindelse medterrændæk af beton.

Betonleverandørerne kan designe betoner, der tørrer hurtigt. Men bygge-branchen udnytter kun i begrænset omfang denne mulighed for at afkortebyggetiden og spare omkostninger til aktiv udtørring.

Hos Unicon, en af Danmarks store producenter af fabriksbeton, udgør salgetaf såkaldt selvudtørrende beton mindre end fem procent af salget af almin-delig gulvbeton.

Meget tyder på, at denne andel burde være en del større, også selv om denhurtigttørrende beton er dyrere. Tilsyneladende vil rådgivere og bygherrerimidlertid hellere bruge penge på varmekanoner og strøm end planlæggebetonens udtørring og vælge den rigtige beton til opgaven. Typisk købes ogleveres betonen direkte efter projektbeskrivelsen, som fokuserer på brugse-genskaberne i den færdige konstruktion – ikke på udtørringen.

Hertil kommer, at byggebranchen ofte baserer sig på fugtmålinger, dernotorisk er en vanskelig disciplin, som man faktisk i Sverige skal være auto-riseret til. Blandt andet på grund af usikre målinger går det for ofte galtmed gulvbelægninger i Danmark.

Men det tager ingen sig tilsyneladende videre af. I det mindste konkludereren af temaets artikler, at de samme fejl sker om og om igen til skade forbyggeriets omkostninger og betons image. Det er helt unødvendigt.

jbn

Byggebranchen tagerunødvendigt let på fugt i beton

Nr. 4 · 19. årgang · November 2002

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle ud-vikling i Danmark. Bladet har som formål atsikre, at betonkonstruktioner, bygninger og produkter får et godt omdømme i offent-ligheden, og at beton udnyttes teknisk ogøkonomisk optimalt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)e-mail: [email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

TegningerBirgitte Ahlmann

Produktion og annoncer Bjørn Quistgaarde-mail: [email protected] Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

AbonnementsprisIndland kr. 170,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 51,50 excl. moms

IndholdDe samme fejl sker om og om igen . . . . . . . 5Kun beskeden interesse… . . . . . . . . . . . . . . . . 7Grønne betoner skal beskyttes… . . . . . . . . . 8Fugtmåling i beton kræver omhu . . . . . . . 10Dyrk mos i fugerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Betondag med bid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Danmarksmester… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Brandforsøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Hurtig rengøring af blandere… . . . . . . . . . . 19Glimt fra Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Beton skal have hjertet med . . . . . . . . . . . . 22Dansk Grus Certificering . . . . . . . . . . . . . . . 24Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Interaktivt showroom… . . . . . . . . . . . . . . . . 26Nu certificerer Dansk Standard… . . . . . . . . 27Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 28Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39

ForsidenPlanetariet

Foto: Ole Christiansen · Billedhuset

FUGT & UDTØRRING

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44P. O. Box 165DK-9100 Aalborg

Phone: +45 98 16 77 77Fax: +45 98 10 11 86E-mail: [email protected]: www.AalborgWhite.com

think ...

think again ...

www.AalborgWhite.com

The real voyage of discovery consists not in seeking new landscapes,but in seeing with new eyes

Marcel Proust

AALBORG WHITE® is white cement – a product of nature's own raw materials, refinedwith unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism.AALBORG WHITE® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S.

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

– Det kommer jo altidsom en stor overras-kelse, når det endnuen gang går galt med

fugten i et betongulv.Det hårde budskab lanceres med et

skævt smil af sektionsleder Tommy B.Jacobsen fra Betoncentret på Teknolo-gisk Institut; en mand, der har set stortset alt, som kan gå skævt med beton-gulve.

– Der er ingen enkle løsninger i for-bindelse med udtørring af betongulve.Den optimale løsning afhænger af denkonkrete situation. Det bedste råd, jegkan give, er omtanke og grundig planlæg-ning. Men desværre er der alt for lidt fo-kus på, at planlægning er vejen til at und-gå problemer, siger Tommy B. Jacobsen.

Vintervejr udtørrer ikke

Tidspunktet for støbningen er en tilsy-neladende banal kendsgerning, sommange alligevel glemmer at tage hensyn

til. Støber man fx et terrændæk i de-cember, sker der i realiteten ingen ud-tørring i de næste tre måneder, medmindre man gør noget særligt for det.Dansk vintervejr er simpelthen forkoldt og fugtigt.

En anden klassisk fejl er at lave fugt-målinger på en måde, så resultaterneikke er meget bevendt.

– Ofte bliver der gjort for lidt ud afat finde de rigtige steder at måle, så må-leresultaterne kan give et ordentlig bil-lede af fugten i gulvet. Mange målingerbliver også gennemført for hurtigt. Fak-tisk skal målehullet stå tilproppet i femdøgn, før fugten i hullet og i betonen erkommet i ligevægt. Ved at måle tidlige-re får man nemt en for høj værdi, for-klarer Tommy B. Jacobsen. Og sådankan han blive ved.

I de senere år er selvkompakterendebetoner blevet moderne, fordi de ernemme at arbejde med. Til gengæld erder en tendens til, at entreprenørerneoverser, at betonen ikke tørrer hurtigere

ud, blot fordi støbningen går hurtigere.Faktisk kan de superplastificerendestoffer i den selvkompakterende betonholde på fugtigheden, så udtørringengår lidt langsommere.

Våd eller tør beton?

Et andet spørgsmål er valget af beton.Skal man vælge en sædvanlig og for-holdsvis våd beton eller en af de beto-ner, der omtales som selvudtørrende,fordi den ikke indeholder overskuds-vand?

Valget afhænger af situationen. Denhurtigttørrende beton har måske denhalve udtørringstid. Til gengæld er dendyrere end den sædvanlige beton, hvil-ket dog i mange tilfælde modvirkes af,at aktiv udtørring koster mange penge.

– I de fleste tilfælde er hurtigttør-rende beton nok den billigste løsningsammenlagt, men det gælder ikke altid,fastslår Tommy B. Jacobsen, der i øvrigtfinder udtrykket selvudtørrende misvi-

TRÆGULVE ER SMUKKE. MEN BETONEN

NEDEN UNDER SKAL VÆRE MEGET TØR,

ELLERS SLÅR GULVET SIG NEMT.

De samme fejl skerom og om igen

PLANLÆGNING OG OMTANKE ER VEJEN TIL AT UNDGÅ

FUGTPROBLEMER I BETONGULVE. MEN DET GLEMMER

BYGGEBRANCHEN, OG SÅ GÅR DET GALT IGEN.

FUGT & UDTØRRING

6 Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gulvlæggeren står og tripper, men fugtighe-den i betongulvet er stadigvæk alt for høj tilat lægge vinylbelægningen på. Så der er in-gen vej uden om, bygherren eller entrepre-nøren må til lommerne og bekoste en aktivaffugtning.

Det kan blive en dyr affære. Typisk kosterdet mellem 80 og 200 kroner i ekstra om-kostninger pr. kvadratmeter vådt betongulv,når man regner affugtning, omkostninger tilmaskiner og huslejetab med. Til sammenlig-ning er den ekstra materialepris ved en hur-tigttørrende beton typisk mellem 40 og 80kroner pr. kvadratmeter gulv.

– Udtørringen kan imidlertid gøres billi-gere, hvis man tænker sig om, siger sektions-leder Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret påTeknologisk Institut.

Først og fremmest er det dyrt at varme alrumluften i en bygning op. Betoncentret harderfor gode erfaringer med at lægge et mid-lertidigt gulv på lægter oven på betongulvet,og så blæse varm luft ind i mellemrummet.

– Det sparer ikke alene på energiregnin-gen, det sætter også udtørringstiden drama-tisk ned. Vi har en gang udtørret et beton-gulv på tre uger fra midt i december til ligeefter nytår på denne måde, siger Tommy B.Jacobsen.

Metoden kan også anvendes udendørs,hvis man dækker gulvet af med presenningerpå lægter, og så blæser tør luft ind under.

jbn

MIKROFOTO AF EN DAMPBULE SOM FØLGE AF FUGT I EPOXYBELÆGNING.

AFSKALNING SOM FØLGE AF FUGT I GULV.

Ekstra gulv sparer penge til affugtning

sende og foretrækker at tale om tørbeton eller hurtigttørrende beton.

Desuden kræver den hurtigt-tørrende beton mere planlægningog bedre styr på processerne for atfungere optimalt. Fx kan man veden efterfølgende glitning forholdsvisnemt komme til at lave en så tætoverflade på den kompakte beton,at det forlænger udtørringstiden.

– Det gælder om at optimere he-le forløbet både økonomisk og tek-nisk, siger Tommy B. Jacobsen.

Det bedste råd, han kan give, erderfor at tage udgangspunkt i enrække spørgsmål som disse:

• Hvad er den ønskede restfugtig-hed?

• Hvornår bliver råhuset lukket?• Skal gulvet glittes? • Skal der bruges aktiv udtørring? • Kan bygningens ventilations-

anlæg bruges ved udtørringen? • Hvordan skal fugtmålingerne

gennemføres? • Hvornår skal der støbes og med

hvilken beton? • Hvornår skal afdækningen af?

Så kan man tillade sig at blive over-rasket, hvis det går galt – i stedet forsom i dag nærmest at undre sig, nårdet ind i mellem går godt.

jbn

UDGIFTERNE TIL UDTØRRING AF ET GULV KAN

REDUCERES MEGET VED AT BLÆSE TØR LUFT IND

UNDER EN PRESENNING, DER LIGGER PÅ LÆGTER.


Selv om udtørring af beton er noget afdet mest drilagtige i byggebranchen, erder kun beskeden interesse for de så-kaldte selvudtørrende betoner, som kannedsætte udtørringstiden betragteligt.

Terrændæk og gulve skal ofte tørreud i adskillige måneder, før det er mu-ligt at arbejde videre med gulvbelæg-ningen uden at risikere dårlige limnin-ger eller trægulve, der slår sig.

Kombineres denne ventetid med, ataktiv affugtning får elmåleren til at lavepiruetter i rasende fart, skulle man tro,at byggebranchen nærmest ville stå i køfor at købe selvudtørrende betoner.

Men nej. Hos Unicon, en af Dan-

marks store producenter af fabriksbe-ton, udgør salget af selvudtørrende be-toner mindre end fem procent af salgetaf almindelig gulvbeton.

Benyttes kun af få

– Selvudtørrende beton er ikke verdensstørste produkt. Vi kan designe betoner,der har gode udtørringsegenskaber til engiven opgave. Men bortset fra et par afde store entreprenørkoncerner og enkel-te gulvspecialister er der meget få, sombenytter sig af muligheden, siger pro-duktchef Ib Jensen fra Unicon.

En selvudtørrende beton er som ud-

gangspunkt en ganske almindelig beton,blot med et forholdsvis lille indhold afvand og dermed et passende lavt v/c.

Jo lavere v/c, desto mindre bliver deluftfyldte kapillarporer, og jo større bli-ver den resulterende damptrykssænk-ning. Hvis betonen således kun indehol-der den mængde vand, der bindes til ce-menten ved hærdningen, er der ikkenoget overskudsvand, som skal fordam-pe. Det gælder ved v/c på omkring 0,4eller lavere.

Hertil kommer, at tilsætning af micro-silica fremmer udtørringen. Unicon harerfaring for, at luftindblanding også fårudtørringen til at gå hurtigere. Det er

Kun beskeden interesse for selvudtørrende betoner

SALGET AF SELVUDTØRRENDE

BETON ER BESKEDENT,

SIGER PRODUKTCHEF

IB. B. JENSEN FRA UNICON.

FUGT & UDTØRRING

BETONLEVERANDØRERNE KAN DESIGNE BETONER,

DER TØRRER HURTIGT. MEN BYGGEBRANCHEN UDNYTTER

KUN I BEGRÆNSET OMFANG DENNE MULIGHED.

De grønne betoner stiller andre krav end tra-ditionel beton til udtørringsbeskyttelse i denførste levetid for at udgå revner på grund afplastisk svind.

Det fremgår af et projekt i centerkontrak-ten Ressourcebesparende Betonkonstruktio-ner, hvor der er blevet set nærmere på grøn-ne betoners hærdeforløb og følsomhed overfor udtørringssvind.

Ni betoner undersøgt

Grøn beton er beton med reducerede mil-jøbelastninger. Projektet har undersøgt niforskellige betoner – heriblandt to reference-betoner som er typisk anvendte betontypertil hhv. passiv og aggressiv miljøklasse.

Generelt er de grønne betoners følsomhedoverfor svindrevner på linie med referencebe-tonerne – men alligevel er en entydig konklu-sion ikke mulig. Forsøgsprogrammet har ikkeværet så omfattende og dybtgående, at detkan bruges som grundlag for at udstikke ret-ningslinier for de forskellige betontyper.

Således er beton med slamaske, et rest-produkt fra rensningsanlæg, i passiv mil-jøklasse mere følsom overfor svindrevner pågrund af udtørring end den tilsvarende refe-rencebeton. Men i aggressiv miljøklasse erdette tilsyneladende ikke tilfældet. Der erdog også anvendt slamaske fra forskelligerenseanlæg i de to betoner.

Beton med stenmel, som er et restpro-dukt fra knusning af granittilslag, har også enforøget risiko for revnedannelse, hvorimodbeton med et højt indhold af flyveaske tilsy-neladende er mindre sårbar overfor plastisk

8 Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

CENTERKONTRAKTEN RESSOURCEBESPARENDE

BETONKONSTRUKTIONER HAR SET NÆRMERE

PÅ RISIKOEN FOR PLASTISKE SVINDREVNER

I GRØN BETON. DER TEGNER SIG ET MEGET

KOMPLEKST BILLEDE.

Grønne betoner skal mod udtørring med

uvist hvorfor, og der er der flere bud påteorien bag.

Afkorter udtørring

Resultatet bliver en beton, der tørrer udtil de 90 % RH, som ofte er målet, påunder en måned, hvor sædvanlige beto-ner måske kræver 6 måneder. Beggedele under gunstige klimatiske forhold,vel at mærke. Tilsvarende reduktionerkan opnås ved udtørring til 85 % RH,hvor traditionelle betoner ofte skal bru-ge halve eller hele år.

– Vi har en gang designet en gulvbe-ton til en større renovering af en rækkeandelsboliger, hvor tiden var altafgøren-de, fordi beboerne skulle genhuses. v/c-tallet var helt nede på 0,29. Til gengældvar gulvet klar til belægning efter blot14 dage, oplyser Ib B. Jensen.

Rådgiveren tænker sjældent på udtørring

Der er flere grunde til, at kunderne somregel køber en almindelig beton i stedetfor en selvudtørrende.

For det første er langt fra alle op-mærksomme på muligheden for atplanlægge udtørringen. Udtørringsfor-løbet er ikke en parameter, som rådgi-veren eller bygherren tænker på i pro-jektbeskrivelsen. Typisk købes og leve-res betonen direkte efter projektbeskri-velsen, som fokuserer på brugsegenska-berne i den færdige konstruktion.

For det andet kan der være brist idialogen mellem hovedentreprenøren,underentreprenørerne og leverandører-ne. Og endelig er prisen cirka 30 pro-cent højere.

– Med hensyn til prisen skal manhuske, at det ofte kan være dyrt at købebilligt. Merprisen for betonen skal hol-des op mod den sparede ventetid. I denforbindelse hjælper vi gerne kundernemed enten et kvalificeret skøn over densparede ventetid eller en eksakt teore-tisk beregning over udtørringsforløbet –helt parallelt til de beregninger, som vilaver for estimerede temperaturforløb ide hærdnende betonkonstruktioner,slutter Ib B. Jensen.

jbn

FUGT & UDTØRRING

Broen er opført med flere forskellige ty-per grøn beton. Betoncentret har simu-leret betonens udvikling i de førstedøgn på baggrund af broens geometri,den friske betons temperatur og varme-


– DE NYE GRØNNE BETONER SKABER BEHOV FOR NY VIDEN

OM, HVORDAN UDSTØBT BETON SKAL EFTERBEHANDLES,

SIGER SENIORKONSULENT ANETTE BERRIG FRA BETONCENTRET.

Store forskelle i modenhedDET KOMPLEKSE BILLEDE AF GRØN BETONS TIDLIGE EGENSKABER

BEKRÆFTES AF SIMULERINGER, SOM BETONCENTRET PÅ

TEKNOLOGISK INSTITUT HAR UDFØRT VED OPFØRELSEN AF

PROJEKTETS DEMONSTRATIONSBRO VED TØRRING.

beskyttesomtanke

svind. Og beton med rapidcement ermere følsom end beton med lavalkali,sulfatbestandig cement.

– Overordnet må konklusionen dogvære, at med fornøden omtanke ogplanlægning af udførelsesfasen samteventuelt supplerende undersøgelserkan grønne betoner anvendes på ligefod med almindelige betoner, siger sen-iorkonsulent Anette Berrig fra Beton-centret på Teknologisk Institut, der hargennemført projektet.

DS 482 og grøn beton

Muligvis får projektet også indflydelse påden danske standard for udførelse af be-tonkonstruktioner, DS 482. Standardenskrav tager ikke højde for de særlige for-hold i forbindelse med grønne betoner.

– DS 482 stiller fx ikke tilstrækkeligt re-striktive krav til udtørringsbeskyttelseaf beton med stenmel, oplyser AnetteBerrig.

Desuden viser forsøgene, at risikoenfor svindrevner tilsyneladende ikkevokser, når der tilsættes meget flyve-aske til betonen. Dette er faktisk detmodsatte af standardens lærdom, idetDS 482 indeholder krav om, at man skal

tage højde for, at flyveaske øger risikoenfor plastiske svindrevner.

De ni betoners plastiske svind er un-dersøgt i en vindtunnel, der er anbragt iet klimakammer. Derved er det muligtat styre de parametre, der har størst be-tydning for udtørringen: temperaturen,den relative luftfugtighed og vindha-stigheden omkring betonen.

jbn

udvikling, udtørringbeskyttelsen ogskøn over udetemperatur og vindfor-hold.

DS 482 foreskriver, at udtørringsbe-skyttelsen ved konstruktioner i aggres-

siv miljøklasse mindst skal bevares ind-til, at 85 procent af cementen er hy-dratiseret.

Denne hydratiseringsgrad af beto-nen opnås med vidt forskellig moden-hedsalder, afhængigt af recepten.

Den beton, hvor 40 procent af ce-menten var erstattet af flyveaske, varsåledes 187 modenhedstimer om at nåden ønskede hydratiseringsgrad. En be-ton med en ny type rapidcement(NRC) nåede 85 procents hydratiseringpå bare 87 modenhedstimer.

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Overbevisende ser detud, når fugtighedsmå-leren leverer tal eftertal, der dokumentererbetonens fugtighed.

Men vær på vagt, lyder rådet fra bygge-forskerne på Danmarks Tekniske Uni-versitet: Fugtighedsmåling i beton er enaf de sværeste discipliner på byggeområ-det, og uden indgående kendskab til må-leudstyr og procedurer bliver usikkerhe-den på målingen nemt meget stor.

Lektor Kurt Kielsgaard Hansen fraBYG•DTU har i en årrække arbejdetmed principperne for at måle fugt i be-

ton. Gennem forsøg har instituttet do-kumenteret, at der kan være betydeligeforskelle på resultaterne fra forskelligemåleinstrumenter.

Forskellige måleprincipper

De undersøgte fugtmålere anvenderforskellige måleprincipper så som elek-trisk ledningsevne, dugpunktsbestem-melse eller en kapacitiv sensor.

Alle principperne kan anvendes tilfugtmålinger, idet det enkelte instru-ment leverer konsistente resultater.Men brugeren skal vide og tage højde

for, hvordan instrumentet afviger fra desande værdier, og hvordan instrumen-tets målinger ændrer sig med tiden.

– Den danske byggebranche er ikkenær opmærksom nok på, at fugtmålin-ger er vanskelige. Derfor går det alt forofte galt med gulvbelægninger, sigerKurt Kielsgaard Hansen.

Ved måling af den relative fugtighedi et betongulv før pålægning af gulvbe-lægning skal man ud over måleusikker-heden på instrumentet være opmærk-som på en lang række usikkerheder påfx måledybden, placeringen af borehul-ler, dækkets tykkelse og meget mere.

50 60 70 80 90 100% RF

0,4H

H

ab c

DE TRE KURVER VISER FUGTENS FORDELING I ET TERRÆNDÆK PÅ TRE

FORSKELLIGE TIDSPUNKTER. TERRÆNDÆKKET ER UDFØRT MED

UNDERLIGGENDE ISOLERING. DERFOR ER DER TALE OM ENSIDIG

UDTØRRING.

A. FUGTFORDELINGEN UMIDDELBART EFTER UDSTØBNING. DEN

RELATIVE LUFTFUGTIGHED I BETONENS PORER ER HØJ, NÆSTEN

100 %.

B. FUGTFORDELINGEN EFTER UDTØRRING I EN PERIODE. BETONEN

ER TØR NÆR OVERFLADEN, MEN FUGTEN STIGER NED GENNEM

DÆKKET.

C. FUGTFORDELINGEN EFTER GULVET ER BELAGT MED FX VINYL.

FUGTEN HAR OMFORDELT SIG I BETONEN, OG DEN RELATIVE

LUFTFUGTIGHED NÆR OVERFLADEN BLIVER HØJERE END I

SITUATION B.

KURVERNE B OG C KRYDSER HINANDEN I EN DYBDE, DER SVARER TIL

40 PROCENT AF DÆKKETS TYKKELSE. DERFOR ANBEFALER LEKTOR

KURT KIELSGAARD HANSEN FRA BYG•SDTU, AT MAN FORETAGER SINE

FUGTMÅLINGER I NETOP DENNE DYBDE, FORDI DET SÅ IKKE ER

NØDVENDIGT AT TAGE HENSYN TIL FUGTENS OMFORDELING.

Fugtmåling i beton kræver omhuDEN DANSKE BYGGEBRANCHE ER IKKE NOK OPMÆRKSOM PÅ, AT

DET LANGT FRA ER LIGETIL AT LAVE FUGTMÅLINGER, MAN KAN

STOLE PÅ. I SVERIGE VED MAN DET DERIMOD GODT.

FIGUR A

FUGT & UDTØRRING

Sådan fordeler fugten sig i beton


0 50 60 70 80 90 100% RH

0,2H

H

ab

c

– Pålidelige fugtmålinger kræver storomhyggelighed, gode rutiner og udstyrmed kalibreringen i orden, fastslår KurtKielsgaard Hansen.

Sverige har autorisation

I Sverige har man en meget omfattendemanual for fugtmålinger i beton og enautorisationsordning for fugtkontrol-lører. Manualen er udgivet af Rådet förByggkompetens.

Mange af dens anvisninger og proce-durer kunne sagtens anvendes i Dan-mark.

– Vi burde have et tilsvarende sy-stem i Danmark. Vi kunne sagtens bru-ge den svenske manual, blot vi tagerhøjde for de forskelle, der er på sam-mensætningen af svensk og dansk be-ton, siger Kurt Kielsgaard Hansen.

Nem, men konservativhurtigmetode

Et andet eksempel på det svenske arbej-de med fugt i beton er, at Svenska Byg-gbranschens Utvecklingsfond har ud-

viklet en hurtigmetode, der regner ud-tørringstiden for betondæk ud. Det skerpå baggrund af den ønskede relativefugtighed i betonens porer, v/c-tallet,dækkets tykkelse, enkelt- eller dobbelt-sidig udtørring, luftens temperatur ogfugtighed samt vejrliget.

Metoden kan anvendes, mener KurtKielsgaard Hansen. Men den giver kunet overslag, som heldigvis er forholdsviskonservativt, så entreprenøren ikke fri-stes til anvende for korte udtørringsti-der i planlægningen.

Et andet svensk værktøj, der giverkonservative resultater, er simulerings-programmet TorkaS, som BYG•DTUogså har undersøgt.

– TorkaS er et godt og gennemarbej-det program, hvis resultater passer godtmed virkeligheden i Sverige. Men brugtpå danske betoner går udtørringen ipraksis væsentligt hurtigere end simule-ringen, siger Kurt Kielsgaard Hansen.

Dette resultat blev fremlagt på det18. nordiske betonforskningsmøde iHelsingør lige før sommerferien.

jbn

Svenska Byggbranschens Utveck-lingsfond har udviklet en hurtig-metode, der regner udtørringstidenud på baggrund af den ønskederelative luftfugtighed i betonensporer, v/c-tallet, dækkets tykkelse,enkelt- eller dobbeltsidig udtør-ring, luftens temperatur og fugtig-hed samt vejrliget.

Hvor lang tid tror du, det ifølgehurtigmetoden tager at udtørre enbeton til 85 % RF ved følgendebetingelser:

• v/c: 0,7• Dæktykkelse: 20 cm• Enkeltsidet udtørring• Lufttemperatur: 10 grader C• Relativ luftfugtighed over

betonen: 60 %• Regnvejr de første fire uger

efter støbningen

Resultatet finder du andetsteds på siden.

DE TRE KURVER VISER FUGTENS FORDELING I ET BETONDÆK

PÅ TRE FORSKELLIGE TIDSPUNKTER. DER ER TALE OM ET DÆK,

DER KAN TØRRE UD FRA BEGGE SIDER.

A. FUGTFORDELINGEN UMIDDELBART EFTER UDSTØBNING.

DEN RELATIVE LUFTFUGTIGHED I BETONENS PORER ER HØJ,

NÆSTEN 100%.

B. FUGTFORDELINGEN EFTER UDTØRRING I EN PERIODE.

BETONEN ER TØR NÆR DE TO OVERFLADER. FUGTEN

VOKSER IND MOD MIDTEN AF DÆKKET.

C. FUGTFORDELINGEN EFTER GULVET ER BELAGT MED FX

VINYL. FUGTEN HAR OMFORDELT SIG I BETONEN.

KURVERNE B OG C KRYDSER VED DOBBELTSIDIG UDTØRRING

HINANDEN I EN DYBDE PÅ 0,2 GANGE DÆKKETS TYKKELSE.

DERFOR ER DET DEN OPTIMALE MÅLEDYBDE I DETTE

TILFÆLDE.

FIGUR B

Svaret på udtørringstiden er 1.258 døgn – eller cirka 3,5 år! Med et v/c-tal på 0,4 bliver resultatet i stedet 200 døgn.

Kan du gætteudtørringstiden?


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kan man bruge mos, lav, alger eller an-dre lave vækster til at holde ukrudtborte fra fugerne mellem belægnings-sten.

Det spørgsmål kunne landskabsarki-tekt Niels Junggreen Have godt tænkesig at få svar på. Han fik ideen for nogleår siden, og har siden spurgt en rækkefagfolk, hvad de synes om den.

– De fleste er positivt interesserede.Men nogle er skeptiske overfor, om folkvil acceptere selv meget lav bevoksningi fugerne, siger han.

Sprøjtning forbudt

Græs og andet ukrudt giver anledningtil mange besværligheder, når det etab-lerer sig i fugerne mellem belægnings-sten. De uønskede vækster er næstenikke til at få bugt med, nu hvor det ikke

længere er tilladt at bruge sprøjtemidlerpå belægninger.

Gasbrændere, dampapparater ogmekaniske børster er de redskaber, derer til rådighed. Ingen af dem er 100 pro-cent effektive, og de koster både en be-tydelig indsats og energi.

– Så hvorfor ikke arbejde med natu-ren i stedet for imod den. Hvis man kanfå fx en ganske lav mos til at etableres sigi fugerne, kan det måske holde andetukrudt væk. I bedste fald er problemetså langt mindre end før, siger Niels Jung-green Have.

Styr de ønskede vækster

Princippet er i virkeligheden det sam-me, som mange bruger i deres haver.Undgå jord, der ligger nøgen hen. Fornaturen er det bare en invitation til spi-

Dyrk mos

CHAUSSESTEN MELLEM BETONFLISER,

50 ÅR GAMLE. FUGER MED LILLE KLØVER.

25 FODGÆNGERE DAGLIGT PÅ FORTOV

LANGS STØRRE VILLAVEJ.

BETONFLISER, 40 ÅR GAMLE. FUGER MED

MOS, ENÅRIG RAPGRÆS, FIRLING. 5 BILER

DAGLIGT PÅ PARKERINGSPLADS.

GRANITMOSAIKSTEN, 25 ÅR GAMLE. FUGER

MED MOS OG FIRLING. 5 FODGÆNGERE

DAGLIGT VED SEKUNDÆR INDGANG TIL

KONTORHUS. SPRØJTET MED UKRUDTS-

MIDDEL.

FOTOS: NIELS JUNGGREEN HAVE


i fugerne

LAD NATUREN SELV KLARE UKRUDTET MELLEM FLISER OG

BELÆGNINGSSTEN, FORESLÅR LANDSKABSARKITEKT. SÅ

BLIVER GASBRÆNDEREN MÅSKE OVERFLØDIG.

BETONBELÆGNING, 1 ÅR GAMMEL. FUGER

MED MOS. 25 FODGÆNGERE FLERE GANGE

UGENTLIGT PÅ PLADS FORAN KULTUR-

CENTER.

GRANITBROSTEN, 100 ÅR GAMLE. FUGER

MED MOS, FIRLING, ENÅRIG RAPGRÆS.

TRAFIK 50 BILER DAGLIGT PÅ EN VEJ MED

PARKERING INDE I BYEN.

SF STEN, 20 ÅR GAMLE. FUGER MED MOS

OG FIRLING. 2 BILER OM DAGEN I

HJULSPORET I PRIVAT CARPORT. SPRØJTET

MED UKRUDTSMIDDEL.

ring og vækst. I stedet gælder det om atstyre væksterne, så de ønskede planterholder de uønskede borte.

Niels Junggreen Have nævner mos-arten Horntand som et eksempel. Menogså andre vækster kan måske vise sigvelegnede.

– Væksterne skal generelt være lave,etablere sig hurtigt og dækkende, kun-ne gro under barske forhold og kunneklare sig i konkurrencen med det uøn-skede ukrudt, siger han.

Desuden skal væksterne være billi-ge, lette at formere og nemme at ud-bringe. Det gælder om at kunne etable-re en bestand af vækster i fugerne meden forholdsvis beskeden arbejdsindsats.Derefter skal væksterne gøre vedlige-holdelsen af et belægningsareal megetmere overkommelig i tid og pris.

Hedeselskabet finder ideen god

Salgs- og produktchef Carsten Dam-gaard fra Hedeselskabet med en stor an-lægsgartnerafdeling finder tanken ommosgroede fuger spændende.

– Vi har brug for en vifte af metodertil at holde ukrudt væk. Niels JunggreenHaves ide kan meget vel blive til en nymetode, der kan indgå i viften. Eftermin mening er der nu brug for forsk-ning på området og afprøvning af prin-cippet. Det kan fx ske hos Forsknings-center for Skov & Landskab, siger han.

Betonfolk: Meget interessant

Belægningsfraktionen i Dansk Beton In-dustriforening arbejder med forskelligemåder til at holde ukrudt væk fra fuger.

Det sker blandt andet sammen medSBH-Consult A/S og Forskningscentretfor Skov & Landskab i projektet ”Mini-mering af ukrudtsvækst i fuger mellembetonbelægningssten og –fliser”, som erstøttet af Miljøstyrelsens program forrenere produkter.

Belægningsfraktionen har hørt omNiels Junggreen Haves ide og fundetden så interessant, at parterne har haftkontakt med hinanden om et eventueltvidere forløb.

– Jeg finder ideen med mos i fugernemeget interessant. Skal branchen fasthol-de markedet for betonbelægninger, måman finde nye veje for at profilere et“grønt image”. Mos i fugerne skal vurde-res og afprøves i samarbejde med bru-gerne af vores produkter, siger fraktio-nens formand, adm. direktør Erik Voldbyfra Spedalsø Betonvarefabrik i Horsens.

Før mosgroede fuger kan blive enkommerciel succes, er der således ogsåbrug for at undersøge, hvad brugerne afarealerne mener. Det er en forudsæt-ning, at brugerne opfatter væksternesom en positiv, miljørigtig ting, der eracceptabel på baggrund af de mindremiljøvenlige alternativer.

Interesserede kan kontakte NielsJunggreen Have på telefon 74 61 74 17eller [email protected].

jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Optimalt og holdbart design – hvor hårdtkan vi presse citronen. Det var overskrif-ten for Dansk Betondag den 29. og 30.august 2002 i Århus, hvor deltagerneblandt andet kunne høre Rambølls kom-petencechef for Byggeri & Industri, BentFeddersen, rette de store kanoner modbyggemyndighederne, Dansk Standardog ingeniørskolerne.

– Der er et snigende fagligt forfald igang, primært indenfor den offentligesektor. Dette gælder bl.a. Dansk Stan-dard, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Inge-niørskolerne og bygningsmyndigheder-ne, sagde Bent Feddersen, som gavDansk Standard disse hårde ord med påvejen.

– Dansk Standard styrer norm- og stan-dardiseringsarbejdet via medarbejdere,der ikke ved, hvorledes byggebranchenfungerer, og hvad en norm er. DanskStandard bestemmer desuden alene,hvorledes økonomiske midler skal prio-riteres, og det tilses ikke, at udvalgsar-bejdet foregår med tilstrækkelig fagligtniveau og uafhængig af særinteresser,sagde han og fortsatte med en kritik afingeniørskolerne:

– Der er for mange ingeniørskoler iDanmark til opretholdelse af forsvarligefaglige miljøer, såvel undervisnings-mæssigt som forskningsmæssigt.

– Hertil kommer, at visse ingeniør-skoler styres af ”matematikere”, hvis

kendskab til byggebranchen er megetringe. Desuden er nogle ingeniørskolerpræget af selvtilstrækkelighed og mang-lende kontakt til praksis. Konsekvensener, at ingeniørskolerne har store rekrut-teringsproblemer, at byggebranchenikke virker attraktiv for begavede ungemennesker og at der kan stilles spørgs-målstegn ved kandidaternes faglige kva-lifikationer.

Bent Feddersen fandt, at de enestelyspunkter er de tiltag, som byggebran-chen selv forestår. Det gælder fx BPS’ nybeskrivelsesværktøj, fælles tegnings-standarder, Dansk Konstruktions- ogBetoninstituts virke og fælles ydelsesbe-skrivelser for betonelementer.

DANSK BETONDAG BØD BLANDT MEGET ANDET PÅ SKARPE

UDFALD, LANGTIDSHOLDBAR HØJSTYRKEBETON OG

AVANCEREDE ANALYSEMETODER, DER SPARER MILLIONBELØB.

Betondag med bid


Også mere tekniske emner var på dags-ordenen på Dansk Betondag.

Højstyrkebeton med fortsat høj styrkeAkademiingeniør Birit Buhr fra COWIfortalte således om erfaringerne medkonstruktioner udført af højstyrke- oghøjkvalitetsbeton med udgangspunkt iGadholtvejbroen i Nordjylland.

Broen er opført i beton med en de-signmæssig karakteristisk styrke på 75MPa beton, og den blev indviet i 1995.Betonens tekniske egenskaber bliverjævnligt undersøgt i et langtidsforsøg,der blandt andet følger trykstyrken,kloridindtrængning og mikrorevner.

– Konklusionen efter de første syv årer, at betonen bevarer sine materialee-genskaber. Der er fortsat tale om enstærk og tæt beton, overfor såvel klori-der som fugt, sagde hun. – På mikroni-veau ses et øget antal mikrorevner medtiden, som dog til dato ikke har haft be-tydning for betonens holdbarhedsmæs-sige egenskaber.

Skjulte reserver sparer penge

Også afdelingsleder Ib Enevoldsen fraRambøll havde broer på programmet.Hans budskab var, at der ofte er mulig-hed for at spare millioner af kroner, nårbetonkonstruktioner skal forstærkes el-ler repareres, fordi de traditionelle bereg-ninger har vist, at bæreevnen er for lav.

– I mange tilfælde findes der imid-lertid skjulte bæreevnereserver, der kanafdækkes med fx plastiske analyser ogen sikkerhedsvurdering af den specifik-ke konstruktion med sandsynlighedsba-serede, såkaldt probabilistiske metoder,forklarede Ib Enevoldsen.

De sædvanlige beregninger ”overser”disse reserverne, fordi metoderne er ge-nerelle og dækker en lang række kon-struktioner. Derfor risikerer bygherrenat forstærke en konstruktion, selv omdet ikke er nødvendigt.

De mere avancerede analyser kan imange tilfælde dokumentere, at repara-tion eller forstærkning ikke er nødven-dig endnu. Derfor kan der være mangepenge at spare for bygherren.

Rambøll kan dokumentere besparel-serne, som fx på Vilsundbroen beløb sigtil cirka 20 mio. kr., fordi bæreevnenprobabilistisk vurderet var 100 ton modcirka 40 ton med den traditionelle me-tode. Ved Skovdiget-broen var besparel-sen på over 75 mio. kr., fordi broensrestlevetid viste sig at være 15 år i ste-det for 0.

Hvor bliver entreprenørerne af

I alt var der 140 deltagere på Dansk Be-tondag. Ifølge formanden for arrange-mentskomiteen, Carsten F. Henriksenfra Vejdirektoratet, er det et tilfredsstil-lende antal på niveau med tidligere år

– Jeg synes dog, at vi mangler 40-50deltagere fra entreprenørvirksomheder-ne, siger han.

Ud over 12 faglige indlæg var dertraditionen tro også en udstilling, hvor12 virksomheder præsenterede dereskompetencer.

jbn

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER

Bro bliver svensk

DEN SVENSKE RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED SWECO

HAR UNDERSKREVET ET LETTER OF INTENT OM AT

KØBE CARL BRO GRUPPEN. DEN SAMMENLAGTE

VIRKSOMHED BLIVER SKANDINAVIENS STØRSTE

RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED OG NUMMER FEM

I EUROPA MED CA. 5.400 ANSATTE OG EN OMSÆT-

NING PÅ CA. 5 MIA. SEK.

Betonelementer til Syddansk Universitet

I SEPTEMBER 2002 BLEV BETONELEMENTERNE

MONTERET, OG DER BLEV LAGT TAG PÅ TILBYGNIN-

GERNE TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG, DER

OPFØRES AF NCC CONSTRUCTION DANMARK A/S

I TOTALENTREPRISE.

TILBYGNINGERNE PÅ I ALT 2.700 KVADRATMETER

STÅR FÆRDIGE I MIDTEN AF MARTS 2003. DERMED VIL

SYDDANSK UNIVERSITET ESBJERG VÆRE UDVIDET TIL

DET DOBBELTE.

TILBYGNINGERNE OPFØRES I FORLÆNGELSE AF

UNIVERSITETS NUVÆRENDE BYGNINGER OG VIL

HARMONERE ARKITEKTONISK MED DET EKSISTEREN-

DE. ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLERS TEGNESTUE

STÅR FOR TEGNINGERNE TIL BYGGERIET.

DE NYE LOKALER KOMMER TIL AT INDEHOLDE

AUDITORIUM, UNDERVISNINGSLOKALER, GRUPPERUM

OG KONTORER TIL UNDERVISERNE. DERUDOVER FÅR

DEN SELVEJENDE INSTITUTION HISTORISK SAMLING

FRA BESÆTTELSESTIDEN TIL HUSE I NYBYGGERIET.

Beton Cup i Odense

DEN 12. OG 13. APRIL 2003 INVITERER ODENSE

MINIGOLF CLUB TIL BETON CUP, EN INTERNATIONAL

TURNERING PÅ KLUBBENS SMUKKE BETONBANER.

SPILLERNE DELTAGER I KATEGORI A, B OG C EFTER

STYRKE. FOR AT DELTAGE I KATEGORI A, SKAL

SPILLEREN HAVE ET BETONSNIT PÅ MINDRE END 33,0.

SÅFREMT EN SPILLER IKKE HAR ET BETONSNIT, VIL

DENNE BLIVE SAT I EN PASSENDE GRUPPE UD FRA SIT

ETERNITSNIT.

ODENSE MINIGOLF CLUB BLEV STIFTET I 1956 OG ER

EN AF DANMARKS ÆLDSTE KLUBBER. I 1996 GIK

KLUBBERN VÆK FRA ETERNITBANERNE OG ETABLE-

REDE DANMARKS ENESTE INTERNATIONALE,

GODKENDTE BETONANLÆG, KLAR TIL AT TAGE IMOD

SPILLERE FRA HELE EUROPA.

LÆS MERE OM TURNERINGEN PÅ

WWW.OMC.MINIGOLF.DK


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efter indledende dyster rundt om i landet på de tekniske sko-ler deltog de seks bedste lærlinge i finalen. Her var opgavenvar at udføre en betonbjælke, støbt på søjle og væg.

For Rune Nielsen var struktøruddannelsen et naturligtvalg:

– Dels arbejder min far i et betonsjak, dels har jeg selvværet jord- og betonarbejder i to år, inden jeg gik i gang meduddannelsen, siger han og fortsætter:

– Det er en god uddannelse med mange udfordringer,hvor der ikke er to dage, som er ens. Samtidig fører den tilmange spændende jobmuligheder. Der er rift om folk meduddannelsen, og arbejdsløshed er et næsten ukendt begrebinden for faget, fortsætter han.

Rune Nielsen gennemfører sin uddannelse på EUC Sjæl-land i Haslev. Praktikken sker hos MT Højgaard i Søborg. Udover pokal og diplom vandt han en studierejse til det uoffici-elle verdensmesterskab for håndværkerlærlinge i Schweiz2003.

jbn

Danmarksmester med nedarvetbetonglædePÅ HI-MESSEN I SEPTEMBER 2002 BLEV

DEN 22-ÅRIGE RUNE NIELSEN FRA

SVEBØLLE KÅRET SOM VINDER AF

DANMARKSMESTERSKABET FOR

KOMMENDE BYGNINGSSTRUKTØRER.


Dansk Betonindustriforenings element-fraktion (BIH) og blokfraktion (BIB) hargennem et mangeårigt samarbejde medDTU opstillet et beregningsgrundlag forbestemmelse af bæreevnen af brand-påvirkede konstruktioner af letklinker-beton, såvel blokke som elementer. Se-nest er beregningsgrundlaget blevet ve-rificeret ved gennemførelse af to serieraf fuldskalaforsøg, begge omfattendedækelementer, helvægge og blokvægge.

Formålet med arbejdet var at udvikle etoperationelt grundlag for eftervisning afbrandkravene ved design af konstruk-tioner i letklinkerbeton, som kunne for-midles ved undervisning og gennemproducenternes salgsmateriale samt evt.via brandafsnit i konstruktionsnormer-ne.

Metoderne er verificeret ved fulds-kalaforsøg med standardbrandkurven,men er tillige forberedt for anvendelser,

Brandforsøg verificererberegningsgrundlag – for brandpåvirkede dækelementer af letklinkerbeton

AF CIVILINGENIØR, LIC.TECHN.

KRISTIAN HERTZ, LEKTOR VED BYG•DTU

MASSIVT DÆK EFTER 80 MINUTTERS

BRANDPÅVIRKNING. BEMÆRK DEN

MEGET STORE NEDBØJNING.

TESTRESULTATERNE OG BEREGNINGSMETODERNE DANNER GRUNDLAG

FOR UDARBEJDELSE AF ET DOKUMENTATIONSMATERIALE, SOM

FABRIKANTERNE KAN STILLE TIL RÅDIGHED FOR DE PROJEKTERENDE.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

hvor mere nuancerede brandforløb an-vendes bl.a. i forbindelse med en total-dimensionering med funktionsbaseredebrandkrav.

Materialerne, som blev anvendt vedprøvningerne, var letbeton med tilslagaf letklinker tilvirket i overensstemmel-se med kravene i DS 414 og DS 420.

Det drejer sig i hovedsagen om kva-liteter med densiteter på 1800, 1200 og600 kg/m3.

Repræsentativt for storeanvendelsesområder

De testede elementer og blokvægge varvalgt, så de så vidt muligt var repræsen-tative for store anvendelsesområder, så-ledes at testresultaterne vil kunne an-vendes som en direkte dokumentationfor de testede konstruktioners egenska-ber.

Materialeegenskaberne, som blevanvendt i beregningerne, var middel-værdier, for mest sikkert at kunne fore-tage en direkte sammenligning med for-søgsresultaterne bortset fra de forskelle,som kan tilskrives usikkerhederne vedforsøgene og konservative valg af bereg-ningsmodeller.

Ved dimensionering skal anvendeskarakteristiske styrker, hvorfor bereg-nede resultater nødvendigvis vil liggenoget på den sikre side i forhold til test-resultaterne. Dette forhold er imidlertiddet samme for lasttilfældet brand, somfor al anden dimensionering.

Beregningsmetoderne svarer til sim-ple metoder, som jeg tidligere har op-stillet for de tungere beton kvaliteter,og som er optaget i den danske beton-norm DS 411 og i CEN normenENV 1992-01-02.

Dog anvendes materialeegenskaberfor letbeton med tilslag af letklinker, ogi særdeleshed anvendes der mere nuan-

cerede udtryk for den termiske udvidel-se, end det stærkt forenklede udtryk,som findes i DS 411.

Fuldskalaforsøgene kan dog siges atverificere at beregningsmetodikken frabetonnormen kan anvendes ud overbetonnormens normale anvendelses-område.

Temperaturberegningerne er efter-vist separat ved gennemførelse af må-linger af temperaturprofiler på væggebestående af blokke af de varierendematerialer.

To typer elementer

Der blev testet to typer dækelementer.Dels 240 mm sandwich elementer ogdels 200 mm massive dækelementer.

For begge typer omfatter bereg-ningsmetoderne såvel en eftervisning afbøjning og af forskydningstrækbrud ogdermed forankringen af armeringen.

Forankringensbæreevnen er forudfor forsøgene beregningsmæssigt efter-vist at være tilstrækkelig med den nor-malt anvendte vederlagsdybde på 70mm.

Dækelementerne svigtede da ogsåved bøjningsbrud efter 70 og 80 minut-ter, uden at der var noget tegn på for-ankringssvigt eller deraf følgende for-skydningstrækbrud.

Beregningsmæssigt var bøjningsbrud-det forudset til at ske efter 61 og 69 mi-nutter.

Armeringen var et slapt armeretkamstål, hvis vedhæftningsstyrke kanbestemmes beregningsmæssigt, og for-ankringsstyrken findes da som mini-mum af en flækningsstyrke og en ved-hæftningsstyrke.

Den her omtalte beregningsmetodeer udviklet for 20 år siden, men blev isin tid desværre ikke optaget i betonn-

ormen, da der dengang ikke fandtes ettilstrækkeligt antal fuldskalaforsøg, somkunne tjene til verifikation deraf.

De her omtalte forsøg kan dog bi-drage til dokumentation for metodensammen med andre nyere forsøg, hvorregulære forskydningstrækbrud i pla-der og bjælkekroppe kunne forudsigesved beregning.

Testresultaterne og beregningsmeto-derne danner herefter grundlag for ud-arbejdelse af et dokumentationsmateri-ale, som fabrikanterne kan stille tilrådighed for de projekterende.

jbn

BETON OG BRAND

BETONBYGNINGER SKAL – LIGE

SOM ANDRE BYGNINGER

– KUNNE MODSTÅ BRAND I ET

VIST TIDSRUM, SÅ DET DELS ER

MULIGT AT EVAKUERE BYGNIN-

GEN, DELS FORHÅBENTLIGT

AT SLUKKE BRANDEN, FØR KON-

STRUKTIONEN SVIGTER. DET

FORLANGER MYNDIGHEDERNE.

MEN HVORDAN EFTERVISER MAN,

AT KONSTRUKTIONEN LEVER OP

TIL KRAVENE?

EN MULIGHED ER BRANDFOR-

SØG, DER ER DYRE. EN ANDEN –

OG BILLIGERE – MULIGHED

LIGGER I BEREGNING OG SIMULE-

RING. MEN DET KRÆVER TILLID

TIL BEREGNINGSMETODEN.

EN RÆKKE ARTIKLER I DANSK

BETON HAR BELYST DISSE VÆS-

ENTLIGE PROBLEMSTILLINGER

I DE SENESTE ÅR.

Brandforsøg verificerer beregningsgrundlag – for brandpåvirkede dækelementer af letklinkerbeton

FORTSAT FRA SIDE 17

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER Elementviden på nettet

BETONELEMENT FORENINGEN STILLER NU DEN

OMFATTENDE VIDEN I DE FIRE BETONELEMENTHÅND-

BØGER GRATIS TIL RÅDIGHED PÅ NETTET.

DERMED KAN FX RÅDGIVENDE INGENIØRER OG

STUDERENDE PÅ BYGGEUDDANNELSERNE FÅ HURTIG

ADGANG TIL INFORMATION, DER GØR DET NEMT AT

PROJEKTERE MED BETONELEMENTER ELLER AT FÅ

OVERBLIK OVER UDFØRELSE OG MONTAGE.

DIGITALISERINGEN AF DE FIRE HÅNDBØGER ER

FØRSTE DEL AF EN HANDLEPLAN. NÆSTE SKRIDT ER

AT LÆGGE ET BEREGNINGSPROGRAM FOR BETONELE-

MENTBYGNINGERS TOTALSTABILITET PÅ NETTET.

DERNÆST FØLGER MERE DETALJEREDE DIMENSIONE-

RINGSPROGRAMMER.

FIND INFORMATIONERNE PÅ WWW.BETONPORTAL.DK

ELLER WWW.BEF.DK

DTU uddanner byggeledere

FØRSTE HOLD PÅ DEN NYE MASTERUDDANNELSE

I BYGGELEDELSE PÅ DTU BEGYNDER I JANUAR 2003.

EN GRUPPE MED REPRÆSENTANTER FOR HELE

BYGGEERHVERVET HAR DELTAGET I UDVIKLINGEN AF

DEN NYE UDDANNELSE.

“VI TROR, DER ER ET MEGET STORT BEHOV FOR

MASTERUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE”, SIGER

KRISTIAN KRISTIANSEN, DER HAR VÆRET SEKRETA-

RIATSLEDER FOR BYGGERIETS UDVIKLINGSRÅD OG

NU ER KOORDINATOR PÅ DEN NYE UDDANNELSE.

UDDANNELSEN ER NORMERET TIL ET ÅRS FULDTIDS-

STUDIUM. DEN KAN TAGES OVER TO ELLER FLERE ÅR

SOM ET DELTIDSSTUDIUM. HELE UDDANNELSEN

KOSTER 74.000 KRONER.

Sort beton til kok og jomfru

MT HØJGAARD ER I FÆRD MED AT OPFØRE EN

AFDELING FOR DINER TRANSPORTABLE-KÆDEN KOK-

KEN & JOMFRUEN I SLAGELSE.

BYGNINGERNES UDSEENDE SVARER TIL KOKKEN &

JOMFRUENS BYGNINGER I KOLDING OG ÅRHUS MED

EN KOMBINATION AF SORT BETON OG CEDERTRÆ.

PRODUKTIONSOMRÅDERNE ER OPFØRT I SORTE

BETONELEMENTER. VED GAVLEN ER PLACERET EN

ADMINISTRATIONSBYGNING MED EN BUET FACADE

BEKLÆDT MED CEDERTRÆ.

MT HØJGAARD I KALUNDBORG BYGGER RÅHUSET;

SVEND AAGE NIELSEN & BRANDT UDFØRER JORD,

KLOAK, BELÆGNING OG MURERARBEJDE; MT HØJ-

GAARD INSTALLATION I FREDERICIA OG KALUND-

BORG SAMARBEJDER OM EL-ARBEJDET; BETON-

ELEMENT I ESBJERG LEVERER ELEMENTERNE, OG

SVEODAN-VILLJEN UDFØRER BELÆGNINGEN PÅ

GULVENE.


Manuel rengøring af blandere kræver store mængder vand,mange mandetimer og afbrydelser i produktionen. I dag erdet ofte nødvendigt at rengøre blanderen flere gange om da-gen, fordi der i stadig stigende grad bruges farvestoffer i be-tonen samt forskellige typer beton.

Det nye system består af en højtrykspumpe og en spule-enhed, der består af et roterende spulehoved med to dyser.Enheden er monteret på en vendeplade, der vendes nedadunder spuling. Når spulingen ophører, vendes pladen og spu-leenheden opad, og pladen dækker åbningen til centerhulletigen.

En automatisk standardrengøring tager 5 minutter og bru-ger et sted mellem 300 og 350 liter vand.

Den nye rengøringssystem forhindrer desuden, at størk-net materiale sætter sig fast i blanderen og danner aflejrin-ger. Det betyder, at skovle og skrabere holder længere.

jbn

Hurtig rengøring afblandere med nyt system

BLANDEREN KAN GØRES REN PÅ FEM

MINUTTER MED DET NYE SYSTEM.

20 Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Glimt fra BETON VAR UNDER OVERSK

DANMARKS NATIONALE PRO

PÅ ÅRETS HI-MESSE DEN 10.

Betonindustriens Fællesråd deltog med lighed for at se et varieret udbud af betegenskaber.

På siderne her bringer Dansk Beton b

HØRT PÅ MESSEN

”Beton kan bruges til meget mere,end vi gør. Derfor er det godt meden fællesstand på messen”.

Adm. direktør August H. Petersen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

”Vi benytter messen til at præsen-tere vores nye film om Vibreton”.

Public Relations Manager Henning Ahrens,Unicon A/S

”I BIF er vi naturligvis særligtglade for, at vores stand varudvalgt til et besøg af H.K.H. PrinsJoachim, og at vores initiativ blevomtalt i Børsen og andre aviser”.

Afdelingschef Kjeld Almer Nielsen, Danske Entreprenører.

”Jeg elsker beton, fordi beton kanså meget. Brugt på en rette mådeer det flot og lækkert.

Arkitekt Johs Møller, formand for danskepraktiserende arkitekter


HerningKRIFTEN ”BETON –

ODUKT” ET HOVEDTEMA

. TIL 14. SEPTEMBER 2002.

en stor fælles stand, hvor der bliver mu-tonprodukter, som viser materialets gode

billeder og udsagn fra messen.

HØRT PÅ MESSEN

”Der er stor interesse på messenfor vores runde brusenicher aflecabeton”.

Adm. direktør Willy Foldager, Sunds-Alfa Betonvarefabrik A/S

”Her møder vi mange andre end dekunder, vi kender i forvejen. Påden måde kan udbrede kendskabettil, hvad vi laver”.

Akademiingeniør Dorthe Mathiesen, Betoncentret på teknologisk Institut

”Vi har fået professionel hjælp tilat opbygge vores stand, som ermålrettet mod at gøre indtryk påarkitekter. Og det virker”.

Salgsingeniør Niels Worm, DALTON Betonelementer A/S


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Luk et øjeblik øjnene, læn dig tilbage i sto-len og glem alt om betons trykstyrke ogholdbarhed. Lad i stedet tankerne kredseom følelser og gode betonhistorier.

Så er du godt på vej til at forstå, hvadder fremover bliver de vigtigste salgsar-gumenter for beton.

Vi er på vej ind i drømmesamfundet,hvor hjertet styrer mindst lige så megetsom hjernen; hvor følelser, historier ogidentitet har større betydning somsalgsargumenter end hårde, tekniskekendsgerninger.

Sådan lød budskabet fra fremtidsfor-sker Anders Bjerre fra Instituttet forfremtidsforskning på Dansk Betonrådsworkshop om Betonvision 2025 i sep-tember 2002. I fremtidens byggeri bli-ver form og følelser sat over funktion.

– Forbrugerne søger oplevelser,

Beton sk

Impulser

Identitet

Folelser


DRØMMESAMFUNDET ER PÅ VEJ, OG SÅ TÆLLER BLØDE

FØLELSER MERE END BENHÅRDE FACTS. DET VAR ET AF

BUDSKABERNE PÅ DANSK BETONRÅDS WORKSHOP OM

BETONVISION 2025.

al have hjertet med

identitet, æstetik, impulser og følelser istedet for rationelle, fornuftige, prakti-ske og komfortable produkter, lød detfra Anders Bjerre.

Materiale med muligheder

Beton har gode muligheder i drømme-samfundet, hvis branchen tager udfor-dringen op. Beton er miljøvenligt, form-bart og kan bruges til elegante løsnin-ger. På den måde kan beton udtrykkeværdier og drømme – og oven i købetpermanent på grund af den gode hold-barhed.

Formålet med Betonvision 2025 varat sætte gang i en diskussion af, hvor-dan samfundet og byggeriet udvikler sigde næste 25 år – og hvordan det påvir-ker betonbranchen.

Derefter vil Dansk Betonråd formu-lere en vision for den danske beton-branche med henblik på at definere enrække pejlemærker at arbejde efterfremover.

– Rådet begynder arbejdet med at nåfrem til visionen på sit møde i novem-ber, oplyser Dansk Betonråds sekretær,akademiingeniør Dorthe Mathiesen fraBetoncentret på Teknologisk Institut.

Alle branchens parter

Ud over Anders Bjerres indlæg var derindledende præsentationer fra ErvinPoulsen og adm. direktør Curt Liliegre-en fra Byggeriets Evalueringscenter, føret panel sammensat af alle branchensparter gav deres bud på visionen.

Panelet bestod af: Knud Erik Busk,

formand for Bygherreforeningen , JohnBjerrum fra Vejdirektoratet, SørenThomsen fra Spæncom, Steen Rostamfra Cowi, Kaj Lund, Skanska Danmark,Bo Boje Larsen, Henning Larsens Tegne-stue, Freddie Larsen, Unicon Beton ogChristian Munch-Petersen, formand forDansk Betonforening.

Workshoppen havde cirka 60 delta-gere.

jbn

Oplevelser

Identitet

Æstetik

Dancert

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7012

DANAK

Teknologisk Institut

Dancert

GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail [email protected]

MILJØLEDELSE2 certifikatindehavere

ISO 9001 CERTIFIKATER13 certifikatindehavere

ISO 9002 CERTIFIKATER69 certifikatindehavere

KVALITETSSTYRING82 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON78 certifikatindehavere

BETONELEMENTER33 certifikatindehavere

BLOKKE5 certifikatindehavere

BETONVARER16 certifikatindehavere

LETBETON7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING5 certifikatindehaver

SVEJSNING AF ARMERING

CEMENT2 certifikatindehavere

FLYVEASKE1 certifikatindehaver

MIKROSILICA3 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON3 certifikatindehavere

VARMEISOLERINGSPRODUKTER1 certifikatindehaver

LIMTRÆ7 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER2 certifikatindehavere

Dancert er Teknologisk Instituts paraplyorganisation for certificerings-organer.

Dancert er dannet ved at samle Teknologisk Instituts kompetencer fracertificeringsorganerne og omfatter foreløbig følgende områder: beton,delmaterialer til beton, træ og varmeisoleringsprodukter.

Under denne proces har Dansk Beton Certificering og Dansk TræCertificering besluttet at lade sig fusionere ind i Dancert.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertifi-cering efter ISO 9000-serien og miljøcertificering. Desuden er Dancertnotificeret, således at virksomheder der certificeres efter harmoniseredestandarder kan anvende CE-mærket på deres produkter.

De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer indenfor betonområdet:

BETONELEMENTER:

System- og produktcertificeret iht. ISO9001:2000 og DS 482:

• Betonelement A/S:Lærkevej 7, 6705 Esbjerg ØKarlbyvej 2, 9500 HobroStålværksvej 10, 6800 VardeVestergade 25, 4130 Viby Sj.Kirkeskovvej 1, 4700 NæstvedFredensvej 40, 4100 Ringsted

Produktcertificeret iht. DS 482:

• C.C. Brun Betonelementer A/S:Lille Skullerupgård, 4160 Herlufmagle

RETNING AF ARMERING:Produktcertificeret iht. DS 13080:2001,inklusive DS 13080/Ret.1:2002:

• Betonelement A/S:Lærkevej 7, 6705 Esbjerg ØKarlbyvej 2, 9500 HobroStålværksvej 10, 6800 VardeVestergade 25, 4130 Viby Sj.

FÆRDIGBLANDET BETON:Systemcertificeret iht. ISO 9001:2000 ogproduktcertificeret iht. DS 481:

• Betonelement A/S:Kirkeskovvej 1, 4700 Næstved

LETBETONELEMENTER:Produktcertificeret iht. DS 420

• Yxhult A/S:Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd

BLOKKEProduktcertificeret iht. DS 414

• Yxhult A/S:Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, dubliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysningerom det sidste nye og gode råd og tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder og produktionssteder.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mindeord

PER FREIESLEBEN HANSEN

11.12.1936-25.8.2002

Den 25. august om natten sovFreiesleben stille ind. Til det sidstevar Freiesleben fuld af energi ogflittigt beskæftiget med sine man-ge gøremål.

Han voksede op på en gårdnær Kolding, og den jyske ro, be-sindighed og stædighed sad dybt iham. Efter realeksamen i 1954havde Freiesleben svært ved atfinde sit ståsted – skulle han blivefotograf eller måske gartner? Detendte med en bygningsingeniør-uddannelse fra Danmarks Ingeni-ørakademi i 1966. Efter en periodesom undervisningsassistent sam-me sted blev han ansat ved Beton-forskningslaboratoriet i Karlstrupunder Gunnar Morten Idorns en-tusiastiske ledelse. Det var en tidsom Freiesleben altid mindedesmed glæde, fagligt og kollegialt. I1976 blev Betonforskningslabora-toriet lukket, og han blev ansatsom seniorforsker ved Beton- ogKonstruktionsinstituttet i Lyngby.


I 1985 startede en videnskabeligt sær-deles velfunderet Freiesleben som inge-niørdocent i byggematerialer ved Dan-marks Ingeniørakademi. Kontaktenmed de studerende var formidabel, ognære kolleger som f.eks. Anders Nielsenkunne han altid glæde sig med. Des-værre oplevede han her en tid fyldt aftiltagende frustrationer over Ingeniør-akademiets faglige opløsning, som i1993 kulminerede i at han forlod stedetog startede som professor i betontekno-logi og materialefysik ved Instituttet forBygningsteknik, Aalborg Universitet.

Både menneskeligt og fagligt varFreiesleben et usædvanligt harmoniskog helstøbt menneske. Han var dybthæderlig, retlinet, loyal og tillidvækken-de, venlig og omgængelig, og hans be-skedenhed kunne undertiden nærmesig det selvudslettende. Men Freiesleben,og det han stod for, forsvandt på intettidspunkt af syne, tværtimod var hansærdeles samarbejds- og resultatsøgen-de. Han havde en sjælden evne til at for-midle samarbejde i en kultiveret atmos-

fære. Selv barske og selvpromoverendepersoner blev over for Freiesleben for-vandlet til venlige, omgængelige ogsympatiske mennesker. Freiesleben fikdet bedste frem i sine medmennesker.Freieslebens stille humor og selvironivar elsket af alle.

Freiesleben modtog et væld af priserfor sit arbejde. Mest rørt blev han overvalget som årets underviser – fire gange– ved Danmarks Ingeniørakademi ogdet teknisk-naturvidenskabelige fakul-tet, Aalborg Universitet. OstenfeldtsGuldmedalje for teknisk-videnskabeligforskning modtog han to gange, senestfor sin banebrydende fornyelse af byg-ningsmateriallæren i form af lærebogenMaterialefysik for bygningsingeniører –Beregningsgrundlag. Dette arbejde sompibler af entusiasme og bundsolid vi-den, er internationalt enestående – detgiver bygningsmateriallæren et samletvidenskabeligt fundament. ”De skal ik-ke have madpakke med – de skal læreat smøre madpakke” var Freieslebenstanke.

På sit arbejde og i et væld af eksternekontakter var Freiesleben kendt som ensærdeles seriøs og kompetent fagper-son, og for eksamensprojekt- og Ph.d.-studerende var han en solid og nær-værende støtte. Studerende og kollegerelskede ham for hans faglige dygtighedog hans menneskelige egenskaber, ogblandt administratorer og politikere varhan både respekteret og afholdt.

Privat efterlader Freiesleben sin ko-ne, Kirsten, to døtre, Anne og Birgitte ogfire børnebørn. Det var hans kære – al-tid i tankerne.

Næppe nogen, der har kendt Freies-leben, har kunnet undgå at blive posi-tivt påvirket af ham. Freiesleben levervidere i alle os, der har haft det privile-gium at arbejde og leve sammen medham. Et trøstende ord kunne fra hamvære: ”Det er de første 100 år, der er deværste”.

Ole Mejlhede Jensen

PER FREIESLEBEN HANSEN VED SIT ARBEJDS-

BORD I OKTOBER 2001, FULD AF ENERGI,

KREATIVITET OG VARME. DER VAR ORDEN

I RODET, OG BØGERNE PÅ REOLERNE BLEV

IKKE LÆST – DE BLEV ABSORBERET.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Her kan bygherrer og arkitekter kombinere fireforskellige bærende facadesystemer med forskelligeoverflader, vinduesfarver mv. Den valgte bygningkan vendes og drejes i 3D.

Desuden er der mulighed for at klikke sig ind på en typisk elementtegning og udvalgte samlings-detaljer for det enkelte system.

– Vi vil gerne ind i et tættere samarbejde og enbedre dialog med arkitekter og designere, så vi ermed i designprocessen og ikke blot leverandør afelementerne. Bygherrerne kan spare mange penge,hvis vi kan hjælpe designerne med at vælgehensigtsmæssige løsninger, siger salgsingeniør NielsWorm fra DALTON Betonelementer.

Det 3-dimensionellle rum forudsætter hjælpe-programmet Turn-tool, der frit kan hentes via hjem-mesiden.

Showroom’et findes på www.dalton.dk under menu-punktet byggesystemer.

jbn

DALTON BETONELEMENTER HAR PÅ

SIN HJEMMESIDE ÅBNET ET INTERAKTIVT

SHOWROOM FOR ETAGEBYGGERI.

DEN NYE HJEMMESIDE BLEV PRÆSENTERET

PÅ DALTONS STAND PÅ HI-MESSEN.

EKAERTBAlgade 26, 4000 Roskilde,

tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73

-betonbranchens fiberleverandør

Dramix®

■ industrigulve■ selvkomprimerende beton■ afretningslag/slidlag■ betonelementer■ belægninger■ sprøjtebeton

Stålfibre til ethvert formål:

Interaktivtshowroom skalskabe dialog


– Den nye certificering af producen-ter af fabriksbeton eller betonele-menter er udtryk for, at DS ønsker atopretholde sin position som førendeinden for produktcertificering af byg-gevarer, siger afdelingschef Carl-OttoRachlitz fra DS Certificering.

DS Certificering samarbejder medspecialister fra FORCE Technologyom betoncertificering i lighed meddet tilsvarende, mangeårige samar-

bejde om akkrediteret produktcertifi-cering af cementprodukter, arme-ringsstål og plastrør.

Både DS 481 og DS 482 blev præ-ciseret i foråret 2002, så producenter-nes muligheder for at vælge mellem fle-re attestationsmetoder klart fremgår.

– Vi forventer imidlertid, at de fle-ste virksomheder vil foretrække pro-duktcertificering, siger Carl-Otto Ra-chlitz.

DS Certificering tilbyder producen-terne certificering i overensstemmelsemed Metode S, Metode A eller Meto-de B.

Centrum Pæle A/S i Vejle er iføl-ge www.ds.dk den første virksomhedpå betonområdet, der er blevetproduktcertificeret af DS Certifice-ring. Certificeringen er sket i henholdtil både DS 481 og DS 482.

jbn

Nu certificerer Dansk Standardogså på betonområdetSOM ET NYT ARBEJDSOMRÅDE HAR DS CERTIFICERING

TAGET FAT PÅ BETON, SÅ DER NU BLIVER KONKUR-

RENCE INDENFOR PRODUKTCERTIFICERING AF SÅVEL

MATERIALET BETON (DS 481) SOM UDFØRELSE AF

BETONKONSTRUKTIONER (DS 482) I DANMARK.C E R T I F I C E R E T

Hvorfor NBK?NATIONAL KOMPETENCE - over 40 år i den danske byggebranche medudvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utalaf andre byggeprodukter.

INTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW-MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspæn-dende og markedsledende inden for byggekemikalier og byggepro-dukter.

KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunderbegge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen.

KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 9001 kvalitetssikring og produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice.

DERFOR NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremti-dens betonteknologi.

Building Tomorrow Together

NORDISK BYGGE KEMI A/SHallandsvej 1DK-6230 RødekroTelefon +45 74 66 15 11 www.nbk.dk

BETONELEMENT-FORENINGEN

OPPE PÅ AALBORGKANTEN ER DER PLACERET OP TIL FLERE

ELEMENTFABRIKKER PÅ LANDKORTET. EN AF DISSE ER

BETON-TEGL A/S. VIRKSOMHEDEN BESKÆFTIGER CIRKA 60

MEDARBEJDERE, OG MAN PRODUCERER ALLE TYPER AF

ELEMENTER MED UNDTAGELSE AF FORSPÆNDTE PRODUKTER.

I DE SENERE ÅR HAR MAN MERE OG MERE KONCENTRERET SIG

OM NOGLE SPECIELLE NICHER, DET DREJER SIG OM TRAPPE-

ELEMENTER, FÆRDIGAPTEREDE BADKABINER OG PRODUKTER

AF HØJSTYRKEBETON.

MandenSteen Jensen er direktør og jyde. Man si-ger jo som bekendt “at jyden, han erstærk og sej” og at blandt jyder er “enmand en mand og et ord er et ord”. Dis-se karakteristika passe fint på SteenJensen, det vil både kolleger og kunderkunne bekræfte. Han er aalborgdrengog 53 år gammel. Umiddelbart efter athan blev færdig som bygningsingeniørfra Aalborg Teknikum (som det heddengang) kom han til A. E.-Beton i Sven-strup, hvor han arbejdede i 10 år. I 1985fik han tilbudt jobbet som direktør påBeton-Tegl A/S, og firmaet har været istøt og rolig udvikling lige siden underSteens ledelse. I 1998 blev Steen Jensenvalgt ind i Betonelement-Foreningensbestyrelse og i 2002 blev han valgt tilformand for bestyrelsen.

VisionenDet var manden. Nu til visionen, ellerrettere visionerne, for han har flere.Steen siger, at vi skal som fag, som bran-che i clinch med arkitekterne. Det skaligen være “in” at bruge betonelementersynligt på husenes facader. Det skal ikkevære stål og glas alt sammen. Vi skal

henvende os til de unge, vordende arki-tekter og fortælle dem noget om beto-nens mange fortrinlige muligheder ogegenskaber. Jeg spørger: “Hvordan vil dubære dig ad med det”. Steen fortæller:

Vi søsætter nu i Betonelement-Fore-ningen en idékonkurrence blandt destuderende på landets to arkitektskoler.Formålet hermed er at opnå større an-vendelse af betonelementer i byggeriet.Vi ønsker at opnå en mere synlig ogutraditionel brug af betonelementer

gennem en kreativ og visionær udnyt-telse af elementernes muligheder. Detoverordnede mål er at forbedre betone-lementernes image. Opgaven lyder på,at give forslag til et markant, multian-vendeligt kulturhus opbygget af beto-nelementer og placeret i et lokalsam-fund et eller andet sted i Danmark.

Forslagene skal være indsendt medudgangen af februar måned næste år,og bedømmelsen af de indsendte forslagforventes afsluttet til april næste år.Den samlede præmiesum udgør kr.70.000 og vil blive uddelt i form af rejs-elegater.

Der er et andet emne, der ligger for-manden for Betonelement-Foreningenmeget på sinde. Man kunne kalde detformandens anden vision. Han vil til-trække friske, unge medarbejdere afalle kategorier til vore virksomheder. Vimangler nyt blod i faget, branchensimage er måske blevet en smule støvet.De unge mennesker skal have øjneneop for, at beton er et fantastisk spænd-ende materiale at arbejde med slutterSteen Jensen.

En Mand – en Vision

A F S V E N D R Ö T T I G


. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

STEEN JENSEN

IDEKONKURRENCEN

FOR ARKITEKTSTUDERENDE


Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002 29. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bevæggrunden til at sætte arbejdet igang var alvorlig nok, idet der var sketnogle meget alvorlige ulykker på flerebyggepladser, hvor man monterede be-tonelementer. Disse ulykker fik stormediebevågenhed. Elementbranchenindså meget hurtigt, at det skulle gøresnoget, hurtigt og effektivt. Man indsåogså, at det ikke var lange teoretiske ud-

redninger, der var brug for, men enkort, enkel og overskuelig anvisningsom alle kunne forstå. Resultatet bleven såkaldt checkliste. Denne checklisteskulle tjene som en rettesnor for og an-visning i, hvorledes man planlægger enelementmontage.

Nu er det vigtigste ved et sådant ar-bejde i virkeligheden selve tilblivelses-


Sikkerhed ved elementmontageFOR ET PAR ÅR SIDEN BLEV DER, SOM EN FÆLLESINDSATS

MELLEM BETONINDUSTRIENS BRANCHEORGANISATIONER OG

MOBILKRANGRUPPEN, IVÆRKSAT ET ARBEJDE MED DET FORMÅL

AT FORBEDRE SIKKERHEDEN VED MONTAGEARBEJDER AF

BETONELEMENTER. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTILSYNET

DELTOG I ARBEJDET.

processen. Det, at man i fællesskab, sy-stematisk gennemgår problemstillinger-ne og anviser konkrete løsninger herpå.Om man så detaljeret følger den omtal-te checkliste eller ej, er ikke det vigtigste.Blot dette, at byggepladserne konkret ogomhyggelig arbejder med sikkerheds-problematikken på arbejdspladsen og atfirmaernes ledelser tager arbejdet alvor-ligt. Det er det, der er vigtigt.

Hvordan er det så gået ude i “det vir-kelige liv”. Er sikkerheden forbedret påbyggepladserne, hvor man montererbetonelementer? Foregår der et bevidstog systematisk arbejde for at undgåulykker? Den eneste måde at finde svarpå disse spørgsmål er, at besøge et parbyggearbejdspladser, hvor der monteresbetonelementer. Det gør jeg så i de føl-gende artikler.

Bruuns Galleri i Århus“LAD OS GØRE DENNE STORE BYGGEPLADS I ÅRHUS TIL EN TRYG

ARBEJDSPLADS FOR ALLE SOM HAR DERES DAGLIGE GANG HER”

“PAS GODT PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER.

DET ER VEL IKKE DEN SIDSTE BYGGEPLADS, DU SKAL VÆRE PÅ?”


Man mærker straks, at han går ind forsit job med engagement og interesse.“Her på pladsen taler vi ikke om ethændeligt uheld”, siger han, “det er derbare ikke noget der hedder. Et uheldhar altid en årsag, der er altid et forløbop til, at uheldet sker. Det kan skyldes

dårlig planlægning,dårligt materiel ogværktøj, men detkan bestemt ogsåskyldes sjusk, sløserieller ligegyldighedmed sit eget og an-dres ve og vel”.

Manden, der siger dette er Lars Ver-ner, der er sikkerhedskoordinator påbyggepladsen. Lars Verner var murer-svend indtil 1989, hvor han blev ansat iArbejdstilsynet. Der virkede han i 12 årindtil han for godt et år siden fik sit nu-værende job.

Stedet er en meget stor byggepladslige i hjertet af Århus. Lige bag ved ba-negården opføres et megacenter,“Bruuns Galleri” med et samlet etagea-real på 90.000 m2. I centret bliver derindrettet over 70 butikker, kontorer, re-stauranter og lejligheder. Endvidere etstort biografcenter med 8 biografsale.

Der indrettes en kæmpe parkerings-kælder i 3 etager under jorden og et af-snit af komplekset vil række 17 etagerop. Man regner med, at der i hele cen-tret, når det står færdigt, vil være be-skæftiget cirka 900 personer i alt.

Her er der tale om en stor bygge-plads, hvor der er styr på tingene. Derer ordentligt og ryddeligt overalt. Der ersikkerhedsrækværker langs alle kanter.Stilladser og adgangsforhold er i orden.Det er NCC Danmark A/S, der er total-entreprenør på sagen, så har man sombekendt også lov til at forvente, at detbare forholder sig sådan, hvis firmaet vilLARS VERNER



. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

leve op til sit eget slogan. NCC er i øv-rigt nu blevet certificeret i miljø og ar-bejdsmiljø hos BVQI.

Betonelementerne kommer, for deflestes vedkommende, fra Betonelementa/s. Blandt mange elementtyper kan detnævnes, at virksomhedens fabrik i Hobrohar leveret nogle meget store dækele-menter til parkeringsdækkene. Et enkeltaf disse elementer vejer cirka 17 tons.

Lars Verner fortæller, at det som be-kendt er bygherren der i dag har ansva-ret for:• at byggesagen anmeldes til Arbejds-

tilsynet • at der skal udarbejdes en Plan for

Sikkerhed og Sundhed. (PSS) og • at bygherren koordinere sikkerheds-

arbejdet og skriver referater fra sik-kerhedsmøderne. Dette arbejde kan bygherren udde-

legere til entreprenøren, men ansvaretkan han ikke fraskrive sig.

Entreprenøren, på sin side, skal in-struere sine folk og “sørge for, at allekommer hele og raske hjem til fyraften”,som Lars Verner udtrykker det.

For at sætte handling bag gennem-

fører man flere tiltag. Der afholdes etopstartsmøde, hvor alle nye på pladsenhar mødepligt. Her præsenteres NCC’smeninger og holdninger til sikkerheds-arbejdet, Planen for sikkerhed og sund-hed gennemgås og der vælges en sik-kerhedsgruppe. Man arbejder med kon-trolskemaer indeholdende en rækkekontrolpunkter, der kontrolleres engang om ugen.

Når det specifikt drejer sig om ele-mentmontagen gennemgås arbejdet medsjakket og der udarbejdes en Arbejds-pladsvurdering (APV). I denne vurderingbliver alle arbejdsprocesser beskrevet.Det kan som eksempel være adgangsveje,løft under kraner o.s.v. Problemerne be-skrives og der vælges en løsningsmodel.

Endvidere får hver eneste mand enkort og klar checkliste til personlig brugudleveret, lige til at have i brystlommenpå arbejdstøjet.

Den daglige ledelse holder endvide-re et kort, uformelt morgenmøde påkanten af skrivebordet. Her bliver da-gens opgaver og problemstillinger kortridset op. Så er alle klar over, hvad det idag handler om.

Jeg taler også med Bo Guldbæk. Bo,der er en ung, nyuddannet ingeniør, år-gang 2000 fra Ingeniørhøjskolen i År-hus, siger til mig, at der for hver ny byg-geetape holdes et møde om element-montagen. I mødet deltager folk fra ele-mentleverandøren, fra de projekteren-de med ansvaret for råhuset og plads-formændene på byggepladsen. Emner-ne, man tager op, er emner som:• gennemgang af montagen• montagerækkefølge• montage af specielle og vanskelige

elementer• elementplaner med særlige noter,

der tydeliggør vigtige detaljer• Specielle beslag eller lignende, der

skal indstøbes

Jeg forlader pladsen med det klare ind-tryk, at her er en byggeplads, hvor alletager sikkerhedsarbejdet alvorligt. Kon-cernen har sendt et klart budskab, manvil simpelthen ikke acceptere rod ogslendrian. Sikkerhedsarbejdet skal tagesalvorligt, og det virker, hvad besøgetogså viser.

Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 106. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 33 747 747. Fax 33 747 700

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66

Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


Men hvad så med sikkerheden og stabi-liteten af bygværket under hele opførel-sesfasen? Skal den ikke også være i or-den? Jo, naturligvis, det turde også væreelementært. Stabiliteten af bygværketskal naturligvis også være sikret fra detførste element bliver monteret, og tilhele huset står fuldt færdigt, hvor alleelementer er rejst og sammenstøbt, oghvor al fugearmering og alle indstøb-ningsbeslag er placeret. Men hvordanplanlægger og gennemfører så monta-gen i praksis?

Her følger så historien om en lidtspeciel elementmontage. Det drejer sig

om montagen af en administrationsbyg-ning for DFDS-Transport A/S i Lundved Horsens. Råhuset der består af be-tonelementer, er tre etager højt og haren bredde på 24 meter. Dækskivernebestår af forspændte dækelementer.Dækelementerne er oplagt i to fag vin-kelret på betonelementfacaderne. Dehviler af på begge facader og på enlangsgående søjle-bjælkerække nedlangs med midten af huset.

Ved den ene gavl er huset interes-sant derved at stueetagen, populærtsagt, er fjernet. I gavllinien står der i stu-eetagen kun tilbage en række søjler.


NÅR ET BYGVÆRK STÅR FIKST OG FÆRDIGT, SKAL DET

NATURLIGVIS KUNNE STÅ TRYGT OG SIKKERT I MANGE ÅR. DET

SKAL KUNNE OPTAGE DE

BELASTNINGER,

BYGHERREN OG HANS RÅD-

GIVER ANGIVER, OG SOM DE

ER FORESKREVET

I BELASTNINGSFORSKRIF-

TERNE. “DET ER ELEMENTÆRT,

DOKTOR WATTSON”, SOM

DEN GAMLE BRITISKE MESTER-

DETEKTIV VILLE UDBRYDE.

De to beskrevne eksempler fra bygge-pladser, hvor der monteres betonele-menter viser, at sikkerheden ved ele-mentmontagen tages alvorligt. Ledelser-ne i virksomhederne har klart signale-ret, at de mener det alvorligt, det med

sikkerheden på byggepladsen. – Og derer, som bekendt et gammelt ord, der si-ger, “som mester – så hans svende”. Ellersom NCC skriver i sin folder til alle påbyggepladserne:

“Sikkerhed, det gælder også dig! Du

skulle jo gerne se huset færdigt.” Jo,budskabet er ved at sive ind hos alle.

Administrationsbygning for DFDS-Transport A/S

Bæreretningen for dækkene er her vedgavlen vendt 90 grader og hviler ind påsøjlerækken i gavllinien og på en tvær-væg godt 14 meter væk fra gavlen. Hu-sets facader, for de to overliggende eta-ger, er i den ende båret af to kraftigeKBE-bjælker, der er placeret i facadeli-nierne. Arkitektonisk opfattes husetsom om de to øverste etager af byg-ningskroppen svæver frit med et spændpå godt 14 meter, kun understøttet af etrække spinkle søjler i gavlplanen.

Elementerne er leveret af Betonele-ment a/s og ingeniørfirmaet Hamicon-sult A/S, Herning, har forestået de stati-ske beregninger og har herunder ogsåleveret de beregninger og anvisningerder sikrede en sikker montage af huset.PH Montage a/s, Hvidbjerg har fores-tået elementmontagen.

Hardy Mikkelsen fortæller, at derunder hele sagsforløbet havde været etforbilledligt samarbejde med bygher-rens repræsentanter, elementleveran-døren, montageentreprenøren og hanseget firma, Hamiconsult. På en rækkeprojekteringsmøder, der blev afholdt førman gik i gang med byggeriet, blev allede deltagende parter enige om, hvorle-des man ville gribesagen an. Resulta-tet blev også, atbyggeriet blev gen-nemført uden pro-blemer. HARDY MIKKELSEN

Konklusion

NYT FRA BETONCENTRET

AKKREDITERET PRØVNING AF ARMERINGTIL EN KONKURRENCEDYGTIG PRIS


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FROSTSKADER I BETON – ET SAMSPIL MELLEMTRANSPORT OG ISDANNELSE

Tid Onsdag den 18. december kl. 15-17

StedTeknologisk Institut,Gregersensvej, Høje Taastrup,lokale 80-81 (indgang 8)

TilmeldingSidste tilmeldingsfrist er man-dag den 16. december til Anita Christensen på telefon 72 20 22 27 eller e-mail:[email protected]

Betoncentret kan nu, i samarbejdemed Center for Materialeprøvning,tilbyde al nødvendig akkrediteretprøvning af armering til en konkur-rencedygtig pris.

Tidligere har prøvning af armeringsforankringsfaktor efter DS 2082 ikkekunnet gennemføres som akkredite-ret prøvning på Teknologisk Institut,men nu er Betoncentret blevet akkre-diteret til denne prøvning.

Betoncentret har i mange år væretakkrediteret til en lang række forskel-lige prøvemetoder vedrørende bådebeton og de fleste af de delmaterialer,der indgår i betonen.

Akkrediteringen omfatter nu prøvning af:• Frisk og hærdnet beton• Sand og sten• Cement, mikrosilica og flyveaske• Tilsætningsstoffer til beton• Armering

Yderligere information fås hos Jens Ole FrederiksenDirekte telefon: 72 20 22 18E-mail:[email protected]

I EN KOLD TID…Inden længe vil vi atter begynde atse, hvordan dansk vintervejr kom-bineret med tøsalt kan føre tilalvorlige skader på betonkonstruk-tioner. Det gør dette arrangementhøjaktuelt:

Rustfri armering til søjler

Ved arrangementet vil Betoncen-trets Erhvervsforsker MarianneTange Hasholt fremlægge resulta-terne af sit Ph.D.-projekt. Projektetfokuserer primært på overfladeska-der i form af afskalning.

Hvad har de to ting egentlig at gøremed hinanden?

Jo, på Danmarks største byggemesse,der blev afholdt i Herning mellem 10.og 14. oktober, havde de besøgendemulighed for at deltage i en lille kon-kurrence. Mere præcist havde Beton-centret på Teknologisk Institut på sinstand arrangeret en lille gættekonkur-rence, hvor de besøgende skulle gættepå bæreevnen af tre små bjælkeele-menter med varierende armering.De bedste gæt blev så præmieret medægte fransk champagne. Præmierneer nu forlængst tilsendt de heldige(dygtige) vindere.

Vi bød, ud over ovennævnte gætte-konkurrence, på demonstrationer af

forskelligt måleudstyr og en udstillingaf brochurer og produktblade. Der varstor interesse omkring vores stand ogmange mennesker ville tale med os.Der var således omkring 300 interes-serede, der deltog i vores lille leg medbetonbjælkerne, men helt generelt varder mange messegæster, der spurgtetil Betoncentrets virkeområde, hvilkekompetencer vi har, og hvorledes mankan komme i kontakt med os.

Du kan se de præsentationer, vi vistepå adressen www.teknologisk.dk/7075

Hvis du vil vide mere om Betoncen-tret, træffes vi på hjemmesidenwww.teknologisk.dk. Her kan du fåen detaljeret oversigt over, hvad vikan tilbyde.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej · Postboks 141

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/betonDansk Beton · Nr. 4 · November · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

CHAMPAGNE OG BETONBJÆLKERS BÆREEVNE

Marianne Tange HasholtErhvervsforsker, Betoncentret

Betoncentrets stand på HI BYGGERI & HÅNDVÆRK, Herning

I forbindelse med projektet er derbl.a. indsamlet resultater for et stortantal betoner fra flere nordiskeprojekter. Disse resultater er analy-seret vha. neurale netværk for bl.a.at klarlægge, hvordan receptoplys-ninger kan benyttes til at forudsigebetonens frostbestandighed. Desu-den er der foretaget forskellige eks-perimenter for at belyse vandoptagog isdannelse i frostpåvirket beton.

Efter fremlæggelsen vil der væremulighed for at diskutere projek-tets resultater. På baggrund af pro-jektet vil det bl.a. være oplagt atstille følgende spørgsmål:

• Er kravene i DS 481 gode nok?• Hvordan kan vi bruge den nu-

værende viden til at fremstillebeton med (endnu) bedre hold-barhed?

Betoncentret vil gerne varme del-tagerne op til diskussion ved at ser-vere en kop glögg. Deltagelse ergratis, men tilmelding er nødvendig.

Fra CtO’s arbejdsmark

AF: THORKILD RASMUSSEN · AALBORG PORTLAND · CTO

VED BYGGERIER, HVORI DER INDGÅR BETONGULVE MED

FUGTFØLSOMME BELÆGNINGER, ER UDTØRRINGSTID

OG MÅLING AF RESTFUGT TILBAGEVENDENDE TEMAER FOR

DISKUSSIONER MELLEM ENTREPRENØR OG BYGHERRE

Udtørring af betongulve medfugtfølsomme belægninger


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udtørring af hærdnet beton er en lang-som og vanskelig forudsigelig proces.

Udtørringsprocessen kan godt for-muleres rent matematisk, men kend-skabet til den aktuelle beton er som re-gel utilstrækkelig til at forudsige rest-fugten eller den relative fugtighed medsærlig god nøjagtighed.

Transportkoefficienter og sorptions-kurver udviser stor afhængighed af be-tonens sammensætning, alder og fugtig-hed, og det er i praksis uoverkommeligt(kostbart), at fastlægge dem for den en-kelte beton.

De ældre værktøjer, som f.eks. meto-den side 197 i BetonBogen [1], kan der-for ofte give ligeså gode resultater tilplanlægningsfasen, og i praksis kan do-kumentation kun baseres på målinger.

Metoden findes nu også som et Excelregneark, jf. figur 1. Det kan rekvirerespå tlf. 99 33 77 54 eller bestilles på:www.aalborg-portland.dk

Metoden stammer fra 1977, og om-fatter ikke selvudtørrende betoner, somomtalt efterfølgende.

Måling af restfugt

Rent måleteknisk er det vanskeligt atmåle den relative fugtighed i betonen –ikke mindst i praksis.

Med de fleste udstyr på markedet,placeres en føler i et boret hul eller i etindstøbt rør i betonen, og efter nogen tidopnår føleren fugtligevægt med beto-nen, og betonens relative fugtighed kanaflæses/beregnes.

Ikke alle fabrikater er lige robuste,og giver heller ikke altid samstemmen-de resultater, hvilket af og til kan giveanledning til diskussion mellem bygge-riets parter.

Temperaturen har f.eks. stor betyd-ning for den relative fugtighed i beto-nen, og i praksis er det sjældent muligtat måle ved f.eks. 20°C, som ofte er re-ferencetemperaturen.

Ved 10°C vil man således måle enhøjere relativ fugtighed end ved 20°C,dog ikke helt i den udstrækning, somIx-diagrammet forudsiger, og det skyl-des, at “fordampligheden” af det fysiskadsorberede vand stiger med tempera-turen.



Under alle omstændigheder skal manvære omhyggelig med forberedelsernetil målingen, herunder kalibrering afudstyret.

Restfugt og betonkvalitet

Stærke betoner er meget tætte, og ud-tørringen af det overskydende vand(restfugt) sker derfor kun langsomt. Sva-gere betoner er mindre tætte, men in-deholder til gengæld mere overskyden-de vand, så selv om fugten har lettereved at undslippe, tager det lang tid pga.den større vandmængde.

Meget svage og porøse betoner vilsjældent være løsningen, da der af enrække andre årsager ønskes gode ogholdbare betoner. Det er derfor merenærliggende, at interessere sig for denanden ende af skalaen, og tilstræbemindst mulig eller slet ingen restfugt iden hærdnede beton. Selvudtørrendebetoner har, som det fremgår af artikelandet sted i dette nummer, været påmarkedet i nogle år, uden dog at få denstore udbredelse.

Betydningen af betonsammensæt-ningen – især vand/cement-forholdet –er illustreret i det efterfølgende eksem-pel, idet vandets forskellige faser i beto-nen indledningsvis omtales.

Cementen binder under hydratise-ringen ca. 25 % af sin vægt som kemiskbundet vand i hydratiseringsprodukter-ne. Dette vand er ikke-fordampligt vedtemperaturer under 100°C.

Herudover adsorberes der på hydra-tiseringsprodukternes overflader envandmængde svarende til ca. 15% af ce-mentens vægt. Dette vand er principielt

fordampligt, men først ved lave damp-tryk i betonens poresystem, eller vedstigende temperatur – op til ca. 100°C.

Den samlede tilsatte vandmængdeminus det vand, der kemisk og fysiskbindes af cementen (ca. 40%), vil findessom kapillarvand, og vil opføre sig somvand normalt gør. Det vil således opret-holde en relativ luftfugtighed i betonensporesystem på tæt ved 100%, indtil deter udtørret til omgivelserne.

Selv det frie vand vil dog i praksisikke opretholde en relativ fugtighed heltpå 100%. Det skyldes, at vandet optræ-der i menisker, og at ligevægtsdamptryk-ket over en krum vandoverflade er min-dre end mætningsdamptrykket ved denaktuelle temperatur.

Eksempel

En beton med 150 l vand og 215 kgcement pr. m3 (v/c 0,70) vil således ef-ter et par måneder indeholde (150-215✕0,40=) 64 liter frit vand pr. m3.Tilsvarende vil en beton med 150 l vand

og 333 kg cement pr. m3 (v/c=0,45) in-deholde (150-333 ✕ 0,40=) 17 literfrit vand pr. m3.Det absorberede vand i tilslaget vil ogsåvære relativt let fordampligt, og en for-skel i absorption på klasse A materialerog klasse P materialer på 2%, er ikkeualmindeligt.Dette betyder, at der med ca. 1800 kgtilslag pr. m3 kan være en forskel på 36kg vand, som skal transporteres ud af be-tonen før fugtigheden falder væsentligtunder 100%.

Absorptionsvandet kan altså udgøre etvæsentligt bidrag til den restfugt, derskal udtørre til omgivelserne.

For konstruktioner, hvor lav restfugter afgørende, bør man, jf. eksemplet an-vende tilslag med lav absorption – ty-pisk klasse A materialer.

Endelig skal man være opmærksompå risikoen for at der kan tilføres fugtudefra i byggeperioden. Det kan “koste”mange uger senere i byggeriet, hvis manoverser dette.

FIGUR 1. EXCEL PROGRAM TIL

VURDERING AF NØDVENDIG

UDTØRRINGSTID



. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Selvudtørring

Ved at sænke v/c-forholdet yderligere –til under 0,40, kan tilstedeværelsen affrit vand helt elimineres – betonen erselvudtørrende. Jo lavere v/c-forhold, johurtigere vil det frie vand være opbrugt,og jo lavere fugtighed vil der blive i be-tonen.

Tilsætning af mikrosilica har ved defleste undersøgelser vist sig at have engunstig indflydelse på dette forløb. Forbeton med mikrosilica og lavt v/c-tal (<0,35-0,40), vil man som følge af selvud-tørring kunne nå helt ned på 80-85%RF i betonen.

I modsætning til udtørring til omgi-velserne af overskydende vand, kanselvudtørringsforløbet forudsiges medstørre sikkerhed. Fugttransporten, somer det altdominerende bidrag til usik-kerheden, er uden betydning ved selv-udtørring.

Ved udtørring til omgivelserne kanman ved opvarmning og affugtning på-virke omgivelserne, men ved betontyk-

kelser på 10-15 cm, er der en meget“lang” transportvej til overfladen. Selv-udtørring sker derimod overalt i beto-nen, og afhænger for en given beton kunaf modenheden – altså tid og tempera-tur.

På grund af de måletekniske bes-værligheder, bør resultater fra forskelli-ge undersøgelser sammenlignes medvarsomhed, men den relative fugtighedi betonen kunne f.eks. afhænge af v/c-tallet og tiden, som vist i figur 2, fra [2].

Med mere erfaring og tillid til prin-cippet, behøver man måske slet ikkevente til der opnås en relativ fugtighedpå f.eks. 85%. Hvis man på traditionelvis udtørrer de øverste par cm af beto-nen, kan belægningen muligvis godtpåføres efter 14 dage, naturligvis medvished om at fugtigheden som følge afselvudtørring vil nå ned på 85% i løbetaf et par måneder, og at belægningenikke vil tage skade i løbet af den tid.

Et andet plus ved de selvudtørrendeog meget tætte betoner er, at en evt. rest-fugt vil afgives så langsomt, at det vil

kræve minimal ventilation eller permea-bilitet i belægningen for at den afgivnefugt kan slippe væk uden at fugten op-hobes i belægningen. Dette kunne f.eks.udnyttes ved trægulve, hvor der stillesmeget skrappe krav til betonens restfugt.

Selvudtørrende betoner vil rent ma-terialemæssigt være lidt dyrere end“traditionelle” betoner, men i forhold tilde forsinkelser af byggeprocessen, somman dermed undgår, er denne merud-gift i de fleste tilfælde pebernødder –apropos den stundende højtid.

[1] BetonBogen, Aalborg Portland 1989.

[2] Effect of Age, Cementtype,Moderate Shift in Temperatureand Water-cement Ratio onSelf-desiccation in Silica FumeConcrete

Persson, Bertil, Div. Building Materials, Lund University

FIGUR 2. EKSEMPEL PÅ RESULTATER VED SELVUDTØRRING, FRA [2]

Selvudtørring

Tid – måneder

Rel

ativ

fu

gti

gh

ed

Teknologisk Institut

Dansk Grus Certificering

Gregersensvej, Postboks 141DK-2630 TaastrupTlf. 72 20 21 60 · Fax 72 20 21 91e-mail [email protected]

Dansk Grus Certificering(DGC) er en certificeringsordning for grusindustrien.DGC er oprettet af Teknologisk Institut.DGC er akkrediteret af Dansk Akkreditering(DANAK), der er den officielle danske godkendelses-ordning for certificeringsorganer. DANAK overvågerløbende DGC’s arbejde, herunder DGC’s certifice-ring af virksomheder og kontrol af allerede certifice-rede virksomheder.DGC er akkrediteret til udstedelse af produktcerti-fikater, der er en dokumentation for, at det af enuvildig instans er vurderet, at en produktstandardoverholdes.Desuden kan DGC udstede certifikater, der viseroverensstemmelse med projektspecifikke kundekrav,hvilket giver mulighed for at udstede certifikater iforbindelse med typisk større anlægsarbejder ellerspecielle anvendelser.

DANAKReg.nr. 7003DANAK

Klik ind på vores hjemmesidewww.teknologisk.dk/dgc

Her finder du bl.a. oplysninger om hvordan du blivercertificeret og en liste over samtlige certificeredevirksomheder, produktionssteder og produkter.

DGC er et uvildigt organ, der certificerer:

BETONTILSLAGSMATERIALERNovember 2002: 74 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNINGNovember 2002: 4 certifikatindehavere

De seneste ændringer og nycertificeringer:

BETONTILSLAGSMATERIALERProduktcertificeret iht. DS 481:

Franzefoss as• Andholm Grusgrav, Rødekro

Jydsk Stenindustri A/S• Sepstrupvej, Them

– det stærkealternativ

Jellingvej 1B

9230 Svenstrup J

Telefon 98 38 94 00

Telefax 98 38 33 60

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TAGPLADERKiphøjde 60, 72, 90 og 102 cm

TT Dæk

• Ribbe tagplader• SIB bjælker

• IB og RB bjælker• KB og KBE bjælker

• Blødtarmerede bjælker• Søjler

• Sandwich facader• Massive vægge

• Altan og altangange• Specialelementer

beton A/SBETONELEMENTFABRIKØster LøgumvejGenner • 6230 RødekroTlf. +45 74 69 89 84Fax +45 74 69 89 94

M Ø D E K A L E N D E R

Efterår 2002 – Forår 2003

K Ø B E N H A V N.........................................

Onsdag den 11. december, kl. 15 - 18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Ph.D.- og Eksamensprojekterinden for betonBeton, ung forskning og varm glögg

Se programmet på www.dbf.ida.dk (Møder i DBF)Gratis-møde.

Onsdag den 29. januar 2003, kl. 09.00 - 16.30Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Grøn Beton

I 1998 gik en række førende virksomheder og videncentresammen for at arbejde med en fælles udfordring: At giveden danske cement- og betonindustri en international kon-kurrencefordel med en ny teknologi om miljørigtig beton-produktion og anvendelse. Det førte til et 4-årigt projektmed titlen Center for Ressourcebesparende Betonkonstruk-tioner – i daglig tale Center for Grøn Beton.

I perioden 1998-2002 er der arbejdet med at skabe ny videnom grønne betoner og at udvikle teknologiske løsninger, sågrønne betoner kan finde anvendelse i moderne byggeri.

Centret blev finansieret af de deltagende parter samt Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med et samletbudget på 22,5 mio. kr.

P R O V I N S E N

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i derespektive områder.

Der forventes afholdt møder i Aalborg, Herning, Århus,Trekantområdet, Esbjerg, og Odense.

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres.

...............................................

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på Møder i DBF) eller tlf. 33 18 48 18 .Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected]

Dansk Betonforening

På mødet vil mange af de spændende resultater blive præsen-teret af Centrets parter, blandt andet Vejdirektoratets op-førelse af en grøn bro samt de kommende krav til grønne be-toner.

Dokumentationsmateriale vil blive udleveret til alle møde-deltagere.

Se detaljeret program primo december på www.dbf.ida.dk(Møder i DBF)

Betalingsmøde. Se pris primo december på www.dbf.ida.dk (Møder i DBF)

Yderligere mødedatoer i Ingeniørhuset:Onsdagene 26. februar, 19. marts og 30. april 2003

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres.

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyhed!“Vil du have e-mail, når der er møde i DBF”?• Gå ind på www.dbf.ida.dk • Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail• Tilmeld dig (hav dit medlemsnummer parat)

og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Nyhed!

Website:

www.danskbetonforening.dk

Reserve- og sliddeletil betonblandere ogbetonblandeanlæg

Høj kvalitet …til lavere priser

Reservedele og Sliddele til BetonindustrienSpare Parts and Wear Parts for Concrete Industries

CONPARTS ApS · Telemarken 4 · DK 5600 Faaborg · Tel: (+45) 6261 1111 · Fax: (+45) 6261 5011 · www.conparts.dk · Mail: [email protected]

Skovle ▼ Arme ▼ Div. monteringsbeslag ▼Sideskrabere ▼ Blanderstjerner ▼ Slidpladerbund og svøb ▼ Slidplader i stål 52.3 – Hard-ox 400, 500 og 600 ▼ Drivtromler ▼ Vende-tromler ▼ Styreruller ▼ Øverste bånd-ruller ▼Returruller ▼ Båndskrabere ▼ Om-drejnings-vagter/nødstopsudstyr ▼ Båndgear ▼ El-motorer ▼ Transportbånd med og uden med-bringere

Anlægskomponenter- pulversiloer, doserings- og vejesystemer

Sneglediameter 114 – 457 mm ▼ Kapacitet 7– 140 m3/H ▼ 1 og 2 hastigheds snegle ▼Snegle med underliggende findoseringssnegl▼ Snegle styret via VLT ▼ Komplet programaf skydespjæld fra 100 - 400 mm ▼ Kompletprogram af luftstyrede butterfly spjæld 100 –400 mm ▼ Silofilter 9 – 39 m2 filterareal ▼Specialsnegle ▼ Komplet program af siloerfra 30 - 200 t.

CONPARTS er leveringsdygtig i alle typer reserve- og sliddeletil alle gængse anlægstyper ogmaskinfabrikater.

www.conparts.dk

CONPARTS’ styrke er vores mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid,professionel vejledning oven i købet.

Processtyring til be-tonblandeanlæg

Styring af indtransport, dosering, blanding og betontransport ▼ Kundetilpasset følge-seddel ▼ Kan tilsluttes eksisterende netværk▼ Standardrapporter ▼ Kundedefinerederapporter ▼ Tilpasset netop Jeres behov ▼Alle produktionsdata gemmes automatisk ▼ On-line hjælp via modem ▼ Windows-ba-seret styresystem

Documents

NOVEMBER 19. ÅRGANG · tisk skal målehullet stå tilproppet i fem døgn, før fugten i hullet og i betonen er kommet i ligevægt. Ved at måle tidlige-re får man nemt en for høj