02fokusnyt

ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

hvorfor?

2

fokusnyt

Hvis jeg kom ind i min bank og så en maskeret person rette sin pi-stol mod damen ved kassen, ville jeg ikke være i tvivl om, at mine og andres værdier var under angreb. Ej heller hvis jeg så en flok bøller smadre ruder i gågaden, mens de råbte ukvemsord efter politiet. – Vi forsikrer os mod tabet af materielle værdier og kalder ordensmagten til hjælp for at stille gerningsmændene til ansvar. Der er dog andre og vigtigere værdier, som langsomt undergraves eller eroderes, ved at kun få tør sige fra, og passivitet og flokmentalitet vinder overhånd.

De moralske værdier, som giver tryghed og sikkerhed og højner den en-kelte og samfundet, er under stærkt pres i dag. Det kristne menneskesyn, som vores kultur har bygget på gennem århundreder, er ved at skride. Et aktuelt eksempel er nedgørelsen af det traditionelle familieliv og forherli-gelsen af det abnorme. Og mange rider med på bølgen for ikke at stikke ud eller være politisk ukorrekt. Man kunne jo blive beskyldt for at være snæ-versynet eller miste stemmer. Et andet eksempel er den ublu indtrængen i kendte personers privatliv ved tvivlsomme metoder (jf. Se og Hør sagen) drevet frem af profit og et marked af sensationshungrende læsere. Almin-delige anstændighedsbegreber og respekt for andre menneskers religiøse og menneskelige værdier kompromitteres dagligt i ytringsfrihedens navn. Den kolde egoisme og forlystelsessygen vinder frem på bekostning af næ-stekærlighed, ligeværd og omsorg for de svagere i samfundet.

Gode værdier er værd at værne om. I denne udgave vil vi bl.a. se på, hvorfor så meget er kørt af sporet, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis der ikke skiftes kurs. Ansvarlighed er et kerneord. Og håb er ikke udeluk-ket. Men presset på samfundets bærende værdier er stort.

Glem ikke at læse familieartiklerne, som giver praktiske råd i hverdags-situationer, som du sikkert kan nikke genkendende til. Jeg håber, at dette nummer vil give anledning til eftertanke og få nogle af os op af stolen, når vores bærende værdier er under angreb.

Værdier under angrebEt blad om kristne værdier og

håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)Tlf. 5130 3633nytfokus@adventist.dk

RedaktionSven Hagen JensenWalder HartmannBent Nielsen

Udgiver:Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 162850 Nærumadventist.dk

ISSN:2246-6053

Layout:Birgitte BohsenAdventistkirkens Mediecenter

Tryk:Øko-tryk

Illustrationer i bladet:istockphoto.com

Forside foto:dr.dk

af Sven Hagen Jensen

02

3

Martin Luther Kings tale ”Jeg har en drøm“ (I have a dream) er gået over i historien som en af de bedst kendte og vigtigste taler, der nogen sinde er ble-vet holdt. I talen, der blev leveret foran 200.000 tilhørere den 28. august 1963 i Washington DC i USA, redegjorde han for sine drømme og visioner om en fremtid, hvor alle uanset race, kan leve sammen som ligeværdige borgere. Det er en tale, der rører ved fundamentale værdier hos mennesket. Det er en tale, der har givet inspiration til mange an-dre værdibaserede drømme.

Vi har sikkert alle vores drømme om en bedre verden. Jeg drømmer også. Jeg drømmer om en verden uden lidelse og fortræd. En verden, hvor der er nok til os alle. Hvor ingen skal gå sultne i seng eller frygte for deres sikkerhed. En verden, hvor ens værdi ikke bedømmes ud fra kaste, ku-lør, stamme, nationalitet eller religiøse til-hørsforhold. En drømmeverden, hvor der ikke hersker vold, had, grådighed, men i stedet fred, kærlighed og harmoni. En ver-den, hvor penge ikke er magt, og magt ikke betyder udnyttelse af andre. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi kan stole på hinan-den, tager hensyn til hinanden og har om-sorg for hinanden. Et retfærdigt samfund. Et samfund, hvor ingen føler sig ensom eller svigtet eller glemt. Et samfund, hvor vi hjælper hinanden, uanset vores opvækst og baggrund. Et samfund, hvor friheden ikke benyttes til at hævde sig selv og ned-gøre andre og andres værdier. Et samfund, hvor vi værdsætter og respekterer hinan-den. En verden, der ikke er styret af drif-ter, men af kærlighed. Med andre ord, jeg drømmer om en verden, der er bygget på kristne værdier med udgangspunkt i bud-det om at ”elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv.“

Når jeg ser på verden omkring mig, sy-nes min drøm at være utopi – en drøm, som aldrig kan realiseres. Hvorfor al den ond-skab og lidelse? Hvorfor denne gennem-gribende korruption og udnyttelse af de svage i samfundet? Hvorfor den udbredte magtsyge og grådighed? Hvorfor mangel på anstændighed og respekt for det helli-ge? Hvorfor trangen til at moppe, ødelæg-ge og vandalisere? Hvorfor brutalitet og råhed? Hvorfor denne forherligelse af det obskøne i medieverdenen og underhold-ningsbranchen? Hvorfor snavs i stedet for sund fornuft?

Og dog er jeg ikke holdt op med at drømme om en bedre verden. For alle positive ændringer starter med drømme. Tænk blot på, hvad Martin Luther Kings drømmetale har gjort for det amerikan-ske samfund på det racemæssige område. – Ja, der er stadigvæk store problemer, jf. skud episoden i Ferguson, Missouri, august 2014 – men alligevel. Der har også været holdningsændringer til det bedre. Ligesom Martin Luther Kings tale udsprang af hans kristne livssyn (hans tale var jo fyldt med hentydninger til tekster i Bibelen), således bygger min drøm på en fast tro på, at der er en Gud i himmelen, der ud af lidelse, uret-færdigheder og det almindelige forfald vil skabe en vej til en bedre og harmonisk ver-den.

Min drømmeverdenaf Sven Hagen Jensen

Sven Hagen JensenPræst og redaktør

4

Når børn og voksne, der alle har for-skellige behov, interesser, alder og personligheder, skal leve sammen, vil der opstå gnidninger. Så hvor-dan får man dagligdagen til at fun-gere, hvordan ser og udvikler man hvert barns unikke talenter og per-sonlighed? Jo mere forskellig man er, jo vanskeligere kan det se ud til at være. Men sådan behøver det ikke være. For det giver unægtelig nogle vigtige kompetencer at være vant til at håndtere forskelligheder og sætte andres behov først en gang imellem.

VÆR NYSGERRIGLad være med at irritere dig over, at din partner og dine børn ikke er som dig, og ikke gider læse de samme bø-ger, som du læste i den alder. Vær i ste-det nysgerrig på, hvem de er som indi-vider. Sæt dig ind i og vær åben over for, hvad der giver dem glæde, hvilke fritidsinteresser de kunne tænke sig at have (og lad være med at gå ud fra, at

sønnike vil spille fodbold, bare fordi han er dreng).

Lær også de andre i familien at være nysgerrige på hinandens person-ligheder og interesser. Jo bredere for-ståelse børn får af forskellige tilgange, personligheder og interesser, jo mere rummelige og empatiske vil de også blive.

FOKUSER PÅ STYRKERNEVælg at se det som en styrke, at I er for-skellige – der er brug for forskellighed for at kunne få et samfund og en fami-lie til at fungere. Se det positive i, at du kan få udvidet din egen horisont ved at skulle leve med en introvert, selvom du er ekstrovert. Se det som et aktiv, at du får mulighed for at få indblik i den kreative og skabende verden, selv om du slet ikke er til det. Udnyt styrken i, at der både er en læsehest og en bul-derbasse i familien.

RESPEKTER FORSKELLIGHEDENDet er hårdt, hvis man føler sig som

Plads til os alleaf Anne-May Müller

Anne-May Müller er mor til fire drenge med hver deres personlighed og interesser,

og lever hver dag med udfordringen om at rumme dem alle som de fantastiske

skabninger de er.

5

outsideren i familien. Hvis hele fami-lien interesserer sig for sejlads i alle former, og man selv er vandskræk, så kan man nemt føle sig forkert og udenfor. Så hvis dit barn (eller din æg-tefælle) ikke deler din passion, så prøv ikke hele tiden på at omvende dem. Og er dit barn en genert, indadvendt bogorm, der trives bedst i sit eget og eventyrets selskab, så respekter det. Det kan faktisk føles som et overgreb, hvis man hele tiden presses ud i situ-ationer, hvor man er utryg og sårbar, og hvis man hele tiden føler det, som om man skal laves om og ikke er god nok, som den man er. Barnet kan jo ikke gøre for, at det kun arvede dine ører og din hårfarve, men ikke din per-sonlighed.

At lære den respekt for andres for-skellighed vil være en kæmpe styrke for dine børn, både nu, men også sene-re, når de skal begå sig i voksenlivet.

Men der er jo også situationer, hvor vi ikke kan tilgodese alle. F.eks. når der skal besluttes, hvordan weekender og ferier skal foregå. Der er situationer, hvor hele familien skal lave noget samlet, for ellers bliver det jo en mær-kelig opstykket parallelverden vi lever i, og det er ikke befordrende for har-monien, trivslen og intimiteten.

FERIERNår ferien skal planlægges, så tag alle med på råd (i det omfang som børne-nes alder tillader). Det er stadig de voksne, der bestemmer, men lyt godt efter, hvad alle brug for. Hjemme hos os har vi meget forskellige måder vi lader op på. Så det betyder mange samtaler inden vi beslutter, hvad vi vil gøre. Og ofte ender det med, at no-get af ferien bliver holdt på en måde, som jeg har brug for, og noget af ferien på en måde, som min mand lader op

ved. Og jeg nyder begge dele – for jeg nyder, når jeg kan se, at han også får opfyldt sine behov.

Har man større børn eller teenage-re, så kan man give dem en dag hver, som de skal planlægge. På den måde kan de hjemmefra sætte sig ind i om-rådet og dets aktivitets- og kulturtil-bud. Med den løsning, så lærer vi også nyt om hinanden, fordi vi bliver taget med ind i de andres verden og interes-ser, og det giver barnet erfaringen ved både at skulle organisere og planlæg-ge, men også glæden over, at vi andre vil lave det, som de har lyst til.

TRADITIONERSørg for at have faste traditioner i familien, som er med til at binde jer sammen. Traditioner kan også give rum for de forskelliges individuelle behov. Så find ud af, hvordan I fejrer højtider, fødselsdage eller andre ting, som betyder noget for jer. Skab nog-le rutiner, som I er enige om, og som I kan komme tilbage til mange gange og glædes over.

DAGLIGDAGENNår der er pres på dagligdagen, ulve-timen nærmer sig, ungerne skændes, man er selv træt og tvær, og ingen i fa-milien har overskud til at se de andres behov, vise respekt eller tage hensyn, så er det svært! Derfor er det vigtigt, at I sørger for at planlægge små ånde-huller. Sørg for at tage tid til at slappe af og lade op. Fyld ikke kalenderen så hårdt ud, at I ikke har plads til at rumme hinanden også. Det tager tid at skabe plads til alles behov.

Når vi lærer at se hinanden som unik-ke mennesker, der er skabt med hver vores personlighed, og vi lærer at se hinanden med kærlighedens øjne, så vokser vi i fællesskab og enhed.

6

Lidelsens og ondskabens tilstede-værelse i verden har til alle tider været ét af kristendommens stør-ste problemer. Forholdet mellem Guds godhed og almagt – menne-skers nød og elendighed kan ikke forklares med letkøbte svar. Derfor hævder én af Danmarks kendte en-tertainere, at tro er retten til ikke at forstå.

Inden for de første seks kapitler i Bibe-len kan enhver læse to udtalelser, der sætter fokus på én af de kendsgernin-ger, som har undret tænkere og filosof-fer lige siden mennesker begyndte at lede efter svar på tilværelsens to store spørgsmål: Hvor kom jeg fra? Hvad er meningen med mit liv?

Den første bibeltekst fortæller, at Gud betragtede alt det, han havde skabt – og se, det var særdeles godt (1 Mos 1,31); men allerede kort tid efter måtte Skaberen indse, at menne-skenes ondskab på jorden var blevet meget stor (1 Mos 6,3).

Når Bibelen præsenterer en så deli-kat sammenfletning af det onde og det gode, af det frygtelige og det fantas-tiske, kan man godt forstå, at der hos nogle mennesker opstår et forvrænget billede af det hele. Andre har valgt én af to yderligheder: Enten kan man lov-prise det skabte så højt, at man ikke rigtig tager syndens tragiske følger al-vorligt, eller også bliver man så grebet af sorg og tragedie, at selv skønheden i en smuk solnedgang her i verden kan kvæle længslen efter en bedre verden.

Det er sikkert den kendsgerning, der får entertaineren Jacob Haugaard til over for Kristeligt Dagblade at er-klære: ”Jeg opfatter mig selv som tro-ende, og det indebærer grundlæggen-de to ting: Den ene er retten til ikke at forstå, alt hvad der sker. Det andet ind-kapsles i anekdoten om manden, der spørger: ‘Hvordan tror man på Gud?’ Hvortil svaret lyder: ‘Du kan lægge ud med at vedtage, at det ikke er dig selv, der er Gud. Så er du nået meget langt.’

De, der siger, at de ikke tror på Gud, mener, at de har styr på hele livet selv. Men for mig giver det en utrolig ro, at det hele er overladt til en højere magt. Det giver ro, når ens egen natur for-tæller en, at man ikke har evner til at klare det, man skal klare“.

DET ONDES PROBLEM BESKÆFTIGER OS STADIGVi forstår ikke helt, at en kærlig Gud tillader ondskab og lidelse at florere; men vi har for længst indset, at det onde er en grum realitet. Den dagli-ge dosis af nyheder om borgerkrige og ondskabsfuld vold er blot med til at understrege, at det ondes problem

En menneskeret ikke at forstå

af Walder Hartmann

Walder HartmannSeniormedarbej-der v. Adventist-kirken Danmark

7

ikke blot florerer i historiebøgerne, men stadig spreder sig som en smit-som sygdom på trods af, at bønnen: ”Fri os fra det onde“ hver dag bedes af både børn og voksne, der har bevaret troen på, at der findes en Gud i Him-len, som hører bøn.

Gud ville gerne besvare denne bøn positivt; men han er forhindret i at gøre det, så længe vi er underkastet den nuværende verdens orden. Hvor-for han ikke griber ind, kan vi kun gis-ne om. Bibelens Job kunne heller ikke forstå, hvorfor han skulle udsættes for så mange lidelser. Til sidst beklager han sig til Gud, der underfundigt sva-rer: ”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Hvem bestemte dens mål? Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte“?

Stillet over for disse spørgsmål bli-ver Job stille og erkender sin afmagt. Han indser, at der foregår en universel kamp mellem godt og ondt, som på én eller anden måde kommer til at berø-re alle mennesker. Livet består af både bittert og sødt, godt og ondt – og det er en livskunst at nyde denne verden samtidig med, at man længes efter noget bedre. For den kristne er det af-gørende at have et balanceret syn på tilværelsen, tornene skal ikke have lov til at ødelægge roserne, men roserne skal heller ikke skjule tornene.

OPRINDELIGT VILLE GUD DET ANDERLEDESJesus understregede Guds hensigt ved at fortælle en historie om sædeman-den, der såede god sæd, men en ond fjende kom om natten og såede ugræs. Sædemanden lod sæden vokse op side om side med ugræsset.

Det er ikke særligt opløftende at tænke på, at kampen mellem det onde og det gode foregår i vort eget sind, hos os selv; men vi har fået en fri vilje til at vælge, hvad der skal få lov til at gro og blive væsentligt i netop vor per-sonlige tilværelse.

Tænk på at:· Gud skabte en fuldkommen ver-

den og kaldte den god (1 Mos 1,1).· Menneskene brugte deres frie vilje

til at handle imod Gud (1 Mos 2-3).· Efter ”faldet“ blev Guds smukke

verden hærget af gentagne tilfælde af synd og tragedie:a. Kain slog sin broder ihjel

(1 Mos 4).b. Kains efterkommere udviklede

sig til en fjendtlig og hadet slægt.

c. Noa’s slægt gjorde oprør, hvilket medførte en syndflod (1 Mos 6-8).

d. Babelstårnet var resultatet af menneskers fortsatte oprør (1 Mos 11).

e. Abrahams egen familie begyndte at tilbede afguder (Josva 24,2).

· Med Abraham begyndte Gud et nyt forsøg på at åbenbare sig for mennesker, der nu vidste meget lidt om Guds oprindelige plan (1 Mos 12).

Alt det, der ligger imellem Abraham og os, bærer præg af de samme kræf-ter. Nogen påstår endda, at ondskab som en modpol til godhed kan være en nødvendig og uundgåelig del af men-neskers tilværelse; men vi bliver nødt til at indse, at Guds retfærdighed langt overgår, hvad vi mennesker forstår. Der er problemer, som videnskaben ikke kan forklare og vor forstand ikke fatte, og der bliver ved med at være uforståelige gåder.

Paulus indså dette og skrev til menig-heden i Korinth: ” For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre. Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder?“ (1 Kor 1,18-21).

8

Reiner Goldau kom fra et hjem med en alkoholiseret og voldelig far og blev sammen med sine søskende tvangsfjernet af myndighederne. Livet har ikke været let, og i mange år måtte han kæmpe med sin bitter-hed og vrede. Forleden dag mødte jeg Reiner i Hurup, Thy, hvor han bor. Han fortalte mig sin historie.

Reiner er fra Flensborg, hvor han le-vede sammen med sin polske far, sin danske mor fra Tinglev og sine 10 søskende. Faderens drikkeri og volde-lige adfærd udartede sig efterhånden så meget, at myndighederne måtte tvangsfjerne børnene fra hjemmet. Reiner var 10-11 år, da han blev sat i pleje hos en familie i det sydvestlige Fyn. Her følte han sig tryg. Plejefor-ældrene tilhørte Indre Mission og tog ham med i kirke og søndagsskole. Og som han voksede til, blev han glad for at komme i KFUM og K og opleve det kristne fælleskab der. Men han kæm-pede stadigvæk med et lavt selvværd og sin indestængte vrede mod fade-ren. Den brutalitet og nedgørelse, som han og hans søskende havde været ud-sat for, havde sat sig dybe spor i Rei-ners sind. Og han syntes ikke rigtig at kunne komme over det.

I 16-17 års alderen blev han land-brugsmedhjælper på en gård ikke så langt fra hjemmet. Han fik også be-gyndt på et brevskolekursus fra Korre-spondanceskolen, som gav ham svar på nogle af de svære spørgsmål, han sad med. Reiner Goldau fortæller, at han flyttede meget og prøvede mange ting lige fra at være ‘pige i huset’ på en præstegård på Sjælland, som han ud-trykker det, til at lære oksekødopskæ-ring på Tulip slagteriet i Grindsted

og uddanne sig til socialpædagog et tredje sted. Det var et rastløst liv uden retning og livsglæde.

ET VENDEPUNKTDa Reiner var 20 år var han til en guds-tjeneste i Jerne Kirke i Esbjerg, som fik en afgørende betydning for hans liv. En frikirkepræst fra Aalborg var på besøg og talte om syndsforladelse og tilgivel-se. Præsten fortalte om gamle dage og bodsøvelser i menighedens påsyn for at kunne modtage tilgivelse for sine synder, men at Bibelen åbenbarede en bedre vej. Faktisk kunne man komme som man var og favne Jesu kærlighed. Reiner fortæller, at det var da, han blev en kristen. Han tog imod Guds kærlig-hed for ham personligt og var i stand til at slippe den bitterhed og vrede, som havde hængt som en mørk sky over hans liv. Han kunne tilgive sin voldeli-ge far og lægge de dårlige følelser bag sig. ”Det var en stor lettelse at tilgive min far. Jeg følte som om en tung byrde blev taget fra mig.“

Reiner har forsøgt at kontakte sine søskende, som kom i pleje andre ste-der og for de flestes vedkommende bor i Tyskland. Men de har ikke været interesseret i at opretholde forbindel-sen og slet ikke at høre om tilgivelse. ”Hvordan kan vi tilgive en, der har været så ond imod os?“ sagde hans tvillingesøster til ham. Reiner bærer ikke nag til sine søskende. Han for-står, hvad de føler. Han tænker også meget på de mange rundt i verden og herhjemme, der må lide på grund af andres grusomheder og omsorgssvigt. Han er taknemmelig, fordi han fandt fred i troen på Jesus og ikke længere behøver at trækkes med dårlige min-der fra barndommen.

Jeg tilgav min farom Reiner Goldau

9

DIGTE OM KÆRLIGHED”Reiner, hvordan har du det i dag?“, spørger jeg ham. Der har været andre knubs på vej gennem livet, men han finder de positive ting frem. ”Jeg har det godt nu!“ Han skriver digte og har for nylig udgivet digtsamlingen ”Mit elskede barn…“, som er tilegnet hans tre døtre. Gennem digtene kan han udtrykke sine inderste følelser og den omsorg, han har for sine nærmeste. En omsorg, han savnede, da han vok-sede op. Men en kærlighed, som fylder hans liv nu og må deles. Han er også i gang med andre skriverier om Jesus og troen.

Det er i Bibelen, at Reiner nu fin-der sin inspiration til at møde livets udfordringer og finde svar på de meningsløse ting, der sker omkring

os. Hos Korrespondanceskolen (se kskolen.dk) har han fundet nogle kurser, som har hjulpet ham at få et klarere syn på nogle af disse temaer.

Inden vi slutter samtalen, spørger jeg til pigerne. Hans ansigt lyser op, ”Min mellemste pige var her i week-enden. Da hun skulle af sted, sagde hun: Farvel Far, jeg elsker dig – husk at bede!“

MIT ELSKEDE BARN!

Mit elskede barn,jeg elsker dig mere end mange ord kan sige,min kærlighed til dig er så stor,fuld af glæde,fuld af lykke,fuld af savnog fuld af gråd og smerte,mit barn,jeg elsker dig over alt på denne jord!Hvem forstår mon kærligheden bedre,end den der mistede denog fik den en sjælden weekendfor så igen at give den fra sig?Min elskede lille pige,din far elsker dig så højt,og takker Gud for dig!

10

Det kan godt være lidt angstprovo-kerende at stå over for et ordentlig brød af en 14-årig og blive udfor-dret på sine værdier og holdninger, og få smidt en masse ukvemsord i hovedet, når man samtidig husker ham som en lille blød 2-årig, der stolprede rundt i huset med ble og sut og var evigt glad og elskede sin mor over alt på jorden.

Der sker noget i vores børn, når de rammer puberteten og teenagealde-ren. Og den lange proces med at kappe den holdningsmæssige og følelses-mæssige navlestreng går for alvor i gang. Selvstændighedsprocessen, der begyndte fra den dag de selv trak vej-ret går nu ind i en helt ny fase, og vi som forældre står på sidelinjen og ser dem slå den ene kolbøtte efter den an-den, mens vi holder vejret og håber, at de lander på benene igen.

EN GOD BALLAST SOM GRUNDLAGImens kører tankerne rundt i hovedet på os: Fik vi givet dem kærlighed nok? Fik vi set dem og anerkendt dem, som vi havde intentioner om? Fik vi givet dem nogle gode værdier, som kan hol-de, når de selv skal ud og prøve dem af? Fik vi lært dem nok om livet og de ting, som er vigtige for os? Træffer de nogle fornuftige og gennemtænkte valg, eller ligger de under for gruppepres, dårlige venner eller destruktiv adfærd?

Spørgsmålene hober sig op og kan give søvnløse nætter og endnu flere grå hår og rynker.

Nogle teenagere klarer skiftet fra barn til voksen uden de store krum-spring, og andre skal igennem den helt store tur, før de selv finder deres egne ben at stå på.

VÆRDIERVi bygger alle vores liv på nogle vær-dier – bevidste eller ej. Vores livssyn og erfaring er med til at beslutte vores værdier. Vores værdier er det, som hjælper os med at prioritere, at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, hvilke ting der er vigtige i livet for os, og hvordan vi indretter vores hverdag.

Og hvilke værdier er det så, vores afkom vælger at tage med sig fra barn-dommen ind i ungdommen og med i voksenlivet?

Selv om vi har præsenteret vores værdier på en positiv måde, så er det ikke sikkert at de vælger netop dem, og det kan være hårdt og gøre ondt på os, når det, som vi har kæmpet for, bli-ver vraget.

Her kommer nogle gode råd til, hvor-dan du har større chance for, at dine børn vælger de gode værdier, som du står for:

1. Gør værdierne indbydende: I ste-det for at fokusere på ”du-må-ikke“, så forklar de positive virkninger af at følge de værdier. Vis dem, at du er glad for at følge de værdier, og se det ikke som en sur pligt at bidra-ge til fællesskabet, hvis fællesskab er en af dine værdier – den hopper børn ikke på!

2. Oprethold gode relationer: Selv-om teenagetiden kan byde på man-ge konflikter og konfrontationer, så sørg for, at dit barn aldrig er i tvivl om din kærlighed, din beskyttelse og din fortrolighed. Udnyt de åb-ninger der er, og gør alt for at jeres relation ikke skades af jeres uenig-heder.

Kan man arve værdier?af Anne-May Müller

Anne-May Müller er mor til fire drenge

med hver deres per-sonlighed og interes-

ser, og lever hver dag med udfordringen om

at rumme dem alle som de fantastiske

skabninger de er.

11

3. Lev det ud: Hvis du vil have, at dit barn skal tage f.eks. gavmildhed til sig, så skal du ikke kun tale om vigtigheden af at give – så må du også med et smil på læben og uden mukken åbne døren hver gang det ringer på med en indsamling, og gladelig stikke noget ned i indsam-lingsbøtten. Børn og unge har en medfødt ”hykler-radar“, der med det samme opfatter, hvis det du siger, ikke følges op af handling. Børn lærer ikke værdier – de efter-ligner mennesker!

4. Opdrag kærligt og fast: Det bety-der, at barnet ikke skal være i tvivl om, hvor dine grænser går, men heller aldrig i tvivl om din loyalitet, kærlighed og beskyttelse. Når du opdrager, så brug ikke frygt, trus-ler eller psykisk eller fysisk vold/overgreb. Det får det stik modsatte resultat. Vis din kærlighed ved at give barnet en varm, tryg opvækst med passende grænser.

5. Stimuler moralsk tænkning: sto-re børn og teenagere kan sagtens udfordres til at tænke etisk og mo-ralsk. Tal sammen om det, der fore-går i samfundet omkring jer. Dis-kuter, hvad jeres synspunkter er på aktuelle temaer, og hjælp dem til at danne deres egne værdier bygget på en bevidst stillingtagen.

6. Involver dem i tjeneste for an-dre. Et barn, der får lov til at hjæl-pe andre, opdager vigtigheden af det, men endnu mere vigtigt: Op-dager sin egen værdi! Når man har prøvet at have en opgave, når man har set, at man har hjulpet andre, så får man en større forståelse af fællesskabet og af sin egen vigtig-hed for at fællesskabet fungerer. Det er en vigtig lektie at lære, og den hjælper barnet med at skabe sine egne værdier.

Jeg kan godt lide at tænke på overfør-sel af værdier som en kæmpe buffet, hvor alle de fristende retter til et kom-plet værdisæt står. Her kommer den unge uvilkårligt til at vælge de retter, som ser mest indbydende ud for dem.

Og hvilke vil de vælge? Dem, der er mest farverige og tiltrækkende, mest lækre, mest smagfulde! Det er ikke vo-res ansvar at nedtvinge vores værdier over unge mennesker. Det er vores ansvar at vise, at vores værdier er så attraktive, at disse unge ikke kan lade være med at se dem som overmåde overlegne i forhold til andre værdier, så de frit vælger dem.

Når vi voksne lever ærlige, auten-tiske liv og fremholder de værdier, som betyder noget for os, så har vi gjort, hvad vi kunne, for at give dem videre til vores børn. Hvad de så vælger at tage med i de-res voksenliv er deres valg og deres ansvar. Vi følger dem på vejen og giver mere og mere slip i re-spekt for deres frie valg, mens vi håber på og beder til, at de må finde det, som er vigtigt i deres liv, og at de må leve deres liv til Guds ære og til menneskers glæde.

Børn lærer ikke værdier – de efterligner mennesker!

Kan man arve værdier?

12

Mette i 8. klasse skrev i sin danske stil ‘En ven i nøden’: ”Jeg tror, at en ven i nøden for os mennesker bety-der, at vi har en person, der er der, lige når vi har brug for det.“ Det kan være noget så banalt, som at have en ven at betro sig til eller læsse af på – eller en, der griber ind, når man har rodet sig ud i problemer.

Der er selvfølgelig også tilfælde, hvor man reddes ud af en livstruende situ-ation. Det skete da den amerikanske guvernør, John Kitzhaber, i 2010 un-der en valgdebat pludselig sprang ned fra podiet, da en tilhører var kollapset med et hjerteanfald foran de chokere-de tilskuere. Han skyndte sig at yde førstehjælp og sørgede for, at manden trak vejret, indtil paramedicinerne

ankom og overtog. I maj 2014 fik den 76 årige politiker igen anledning til at hjælpe et menneske i nød. Under over-skriften ”Førstehjælps-guvernøren fra Oregon slog til igen“ rapporterede tv-stationen CNN, at han på vej hjem fra et middagsarrangement bemær-kede, at en kvinde lå livløs på gaden. Han beordrede straks sin chauffør til at holde ind til siden, så han kunne yde førstehjælp. Han foretog genop-livning ved mund til mund metoden kombineret med hjertemassage og holdt derved kvinden i live til ambu-lancen ankom. For de to, der reddede livet, blev guvernør Kitzhaber en ven i nøden, men uden at de selv havde kunnet bede om hjælp.

I betragtning af, at de fleste ny-hedsrapportager handler om verdens

En ven i nødenaf Sven Hagen Jensen

13

og menneskers ulykker, problemer og elendigheder og ikke om helteger-ninger, kan man undres over, om det gamle ord, ”Når nøden er størst, er hjælpen nærmest“, stadigvæk gælder. Det gjorde det for manden, der hav-de ligget syg i 38 år og havde opgivet alt håb om at blive rask. Han kunne ikke gå og måtte bæres omkring. Da var det, at en kom forbi og stillede spørgsmålet, ”Vil du være rask?“ – Sik-ke et spørgsmål. Det kunne være ble-vet opfattet som en provokation eller en hån. Men det gjorde det ikke. Der må have været noget i stemmen eller blikket, der udtrykte venlighed og om-sorg. For den syge reagerede positivt på den fremmede mands opmuntring til at rejse sig op og tage sin madras og gå. Ja, han rejste sig og var pludselig rask. Han mødte sin ven i nøden. Vi er 2.000 år tilbage i tiden i Jerusalem ved Betesda Dam, som ligger ved Få-reporten. Og det var Jesus, der kom forbi ifølge den bibelske beretning. Det bringer os tilbage til spørgsmå-let: gælder det gamle ord ”Når nøden er størst, er hjælpen nærmest“, også i dag? Det gælder, hvis Jesus er den samme i dag, som han var for 2.000 år siden. Og det kristne budskab lyder: Jamen, det er han. ”Jesus Kristus er den sammen i går og i dag og til evig tid“ (Hebræerbrevet 13,8).

Lad mig forklare lidt nærmere. Vi er en del af en verden, hvor vi ople-ver eller hører om en masse onde og forfærdelige ting. Det skaber ængstel-se, smerte, frygt og for nogens ved-kommende en opgivende indstilling. Når tingene sker på den anden side

af kloden, kan vi holde en sikker di-stance. Men kommer det tæt på, er det sværere. Sygdom er ingen und-tagelse. – Findes der en ven i nøden, som kan redde os ud af dette? Ja, det er det Jesus handler om. Han er der, når vi har mest brug for det. Ligesom guvernøren fra Oregon fik tilnavnet ”førstehjælps-guvernøren“, har Jesus fået navnet Frelseren. Det er det, hans navn betyder. ”Du skal give ham nav-net Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder“ (Matthæus 1,21). Synd er en anden betegnelse for egoismen, der får mennesker til at behandle hin-anden dårligt. Men synd er også alt det, som forårsager ondskab, lidelse og fortræd.

Ifølge Bibelen og den kristne for-ståelse kom Jesus fra himlen for at træde ind i denne verden som en ven og redde os ud af den nød, der findes. Han kom fra Gud med kærlighed og omsorg og hjælp. Han kom for at ofre sig selv bogstavelig talt, for at vi kun-ne få et bedre liv. Han kom for at brin-ge håb, hvor der mismod, han kom for at bringe forståelse og omsorg, hvor der er fortræd, han kom for at bringe retfærdighed, hvor der er overgreb og magtmisbrug. Han kom ikke for at holde fine taler, give luftige løfter og holde os hen med snak. Nej, han kom for at ændre alt til det bedre. Og han har magten til det og vil gøre det efter den plan, som han har åbenbaret i Bi-belen. En sand ven er en, man kan sto-le på. En sand ven er en, der er der, når vi mest har brug for det. Jesus er så-dan en ven, som du kan læse mere om i de kommende numre af dette blad.

En ven i nødenSven Hagen Jensen

Præst og redaktør

14

”I dag er det jeres sidste chance for a prøve at slå skolernes rekord i tov-klat-ring.“ sagde gymnastiklæ-rer Sørensen til de store drenge. ”Og jeg håber, at et par af jer vil klare det. I har alle sammen været tæt på, men alligevel ikke tæt nok. I dag må I tage jer ekstra sammen.“

Drengene vidste godt, hvad Sørensen mente. De så på de lange tove, der hang ned fra gymnastiksalens loft. Rekor-den for alle skolerne i byen for at klatre fem meter op i et af tovene og røre ved en lille træplade, der sad fast på rebet, var 10,1 sek. Joakims bedste tid var 10,6 sek. Den-nis´ tid var 10,3, Nicklas´ var 10,2 og Peters var 10,5. Ingen havde klatret de fem meter på 10,1 sek.

”Klar!“ sagde Sørensen og holdt stopuret i sin højre hånd: ”Jo-akim, du kan være den første til at gøre et forsøg. En…to…tre...NU!“ Joa-kim hoppede så højt, han kunne, greb tovet med begge hænder og klatrede op så hurtigt, som om han havde væ-ret en abe. Han rørte ved træpladen, gled langsomt ned igen og vendte sig spændt mod læreren for at høre resultatet. ”Du klarede det på 10,6 sekunder. Det var et godt forsøg, men ikke helt godt nok. Så er det din tur, Dennis.“ Dennis hoppede op, greb torvet, klatrede op, rørte ved træpla-den og var nede igen på et øjeblik. ”Præcis 10,3 sek,“ sagde Sørensen.

”Så er det Peters tur.“ Peter gjorde sit bedste, men resultatet blev alligevel kun 10,5 sek.

”Nu afhænger det hele af dig, Nicklas!“ sagde Sørensen. ”Du er den eneste, der er tilbage, som har en chance for at forbedre rekorden.“ Drengene samlede sig omkring Nick-las. Nu blev det spændende. Nicklas lukkede øjnene et øjeblik for at kon-centrere sig. Han ville så gerne vinde. Han ønskede det mere end nogen anede. Han var ikke så dygtig i sko-len, men han var dygtig til at klatre i tov. Hvis han kunne slå skolerekor-den, kunne han på den måde være med til at redde skolens ære.

”Er du klar, Nicklas!“ spurgte læ-reren.

”Klar!“ svarede Nicklas.”En…to…tre… NU!!“Nicklas pressede læberne sam-

men, hoppede, greb tovet og klatrede op ved at flytte den ene hånd forbi den anden. Et øjeblik efter var han nede.

”Ti sekunder,“ råbte læreren. ”Det kan man kalde en præstation. Det var flot klaret, min dreng, virkelig flot. Du var så hurtig, at jeg slet ikke fik tid til at se, om du rørte ved træpla-den. Men det går jeg ud fra, at du gjorde?“

”Nej!“ svarede Nicklas. ”Jeg rørte ikke ved træpladen. Jeg var nok 1 cm. fra den. ”

Kun én centimeter fra pladen, og ingen havde lagt mærke til det – ikke engang Sørensen. Det ville have væ-ret meget let for Nicklas at have sagt ja, men han gjorde det ikke. Selv om det betød, at han alligevel ikke havde slået rekorden, ville han ikke lyve.

Børnenes sideaf Birthe Kendel

15

Sørensen tog hans hånd og så ham lige ind i øjnene. ”Jeg er stolt af dig, Nicklas,“ sagde han. ”Jeg er mere stolt af dig, end du kan forestille dig. Du har bragt mere ære til skolen på grund af din ærlighed, end du ville have gjort ved at sætte en ny skolere-kord. På grund af omstændigheder-ne, har jeg bestemt, at du skal få et forsøg mere. Er du klar?“

Nicklas satte af og klatrede op ad tovet hurtigere, end han nogensin-

de havde klatret før. Han rørte ved træpladen og var nede igen som et lyn. ”Du klarede det på 9,9 sek. Du har sat ny skolerekord,“ Nicklas smi-lede. Han var super glad. Han var glad, fordi han havde sat en ny re-kord, men han var endnu mere glad, fordi Sørensen havde sagt, at han havde bragt mere ære til skolen på grund af sin ærlighed, end han nogen sinde kunne gøre ved at klatre i tov.

Find de to mus der er ens…

Birthe KendelTidligere missionær,

nu studievejleder og sekretær

Giv troen en chance…

Kurset kan tages online eller pr. brev.

20 studiehæfter åbner op for tro-ens fascinerende og tillidsska-bende muligheder og udforsker de gamle tekster i bogen, som stadigvæk er verdens bestseller.

KORRESPONDANCE SKOLEN

KORRESPONDANCE SKOLEN

GIV TROEN EN CHANCEBogen for moderne mennesker

[ s t u d i e h æ f t e 1 ]

For vanskelig

En oldsag

Kun noget for de helt fromme

Bibelen gør op med den slags

fordommeTILMELD dig allerede i dag på

www.kskolen.dkeller ring på tlf. (+45) 4558 7770

Danske Salmer 12 studiehæfter

KORRESPONDANCE SKOLEN

[ s t u d i e b r e v 7 ]

N.F.S. GRUNDTVIG · DEL 1Danske salmer

Sandheden om døden

10 studiehæfter

Paulus – teltmageren fra Tarsus

11 studiehæfter

Fokus på Jesus10 studiehæfter

Fire andre relevante kurser fra KORRESPONDANCEKOLEN: