nyTIDUdgivet af 3F Sømændene

nr. 1 - årgang 108 - Marts 2014

Bestyrelsesvalg 2014

Social dumping igen - igen14 Tillidsfolk rystet Børnecheck, søfart og slavevilkår!

SIDE 8

2

nyTid - Marts 2014

Anders P. MadsenLobbæk Hovedgade 5, Lobbæk3720 Aakirkebya_m@mail.dkMobil: 23 80 25 17

Stig A. RasmussenTornskadevej 228400 Ebeltoft srsar58@gmail.comMobil: 21 56 81 41

Peter VillumsenChristiansh.Kanal 8,1 1406 København Kpvil@mail.dkMobil: 31 22 99 02

Christian K. JohansenMøllebjergvej 19,1.4220 Korsørportadk@gmail.comMobil: 23 80 05 43

Per DybroSønderengen 426700 Esbjergdybro1@gmail.comMobil: 21 45 27 71

KøbenhavnDortheavej 39A2400 København NV

Tlf. 70 300 838Fax 70 300 839Mail: seaman@3f.dkwww.3f.dk/seamanGiro konto: 305-9901

ÅbningstiderMandag – Tirsdag 09.00 – 16.00Onsdag – Fredag 09.00 – 12.00

A-kassenPeter Ipsens Allé 27, stuen2400 København NV

Tlf. 70 300 999Fax: 70 300 998Mail: akassen-kbh@3f.dk

ÅbningstiderMandag 09.00-15.00Tirsdag 09.00-17.00Onsdag 09.00-15.00Torsdag 09.00-17.00Fredag 09.00-14.00

ÅrhusSommervej 58210 Århus V.3F TransportIndlevering af A-kassepapirer.

AalborgHadsundvej 1849000 AalborgIndlevering af A-kassepapirer.

EsbjergØstergade 266700 EsbjergTlf. 75 12 48 86Fax. 75 12 22 61

Åbningstider:Tirsdag og torsdag 10.00-12.00

Svendborg Østre Havnevej 235700 SvendborgTlf. 88 92 31 90Fax. 88 92 31 91

Åbningstider:Mandag og fredag9.00 - 12.00

Fagbladet Ny Tid. Nr. 1, Marts 2014, årgang 108. Udgiver: 3F Sømændene. Redaktion: Gert Christensen, faglig sekretær og Poul Erik Jensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør. Layout/produktion: HJ Grafisk. Oplag: 2.000 eks. Redaktionen sluttet den 19/3. Afleveret til postvæsenet uge 13. Indlæg til Ny Tid: Indlæg og læserbreve til NyTid modtages gerne på e-mail: nytid@3f.dk.

DAGLIG LEDELSE

FormandSøren SørensenJægersborg Alle 29A, 4.th.2920 Charlottenlundsoren.s@3f.dkMobil: 51 51 88 70

KassererKurt FrederiksenNyvang 75700 Svendborgkurt.frederiksen@3f.dkMobil: 21 37 10 67

Faglig sekretærPoul Erik JensenHavnegade 4, 1. 00063790 Haslepoul.jensen@3f.dkMobil: 29 26 70 87

Faglig sekretærGert ChristensenSundvej 4, 4 th.2900 Hellerupgert.christensen@3f.dkMobil: 29 46 61 26

NYTTIGE ADRESSER

3F - Fagligt Fælles ForbundKampmannsgade 41790 København VTlf. 70 300 3003f@3f.dkwww.3f.dk

3F TransportgruppenForhandlingssekretærHenrik BerlauTlf. 70 300 300berlau@3f.dk

ITF InspektørMorten BachKampmannsgade 4, 3. sal1790 København VMobil: 21 64 95 62morten.bach@3f.dk

Alka forsikringEngelholm Alle 12630 TåstrupTlf. 70 12 14 16fbs@alka.dkwww.alka.dk

Handelsflådens VelfærdsrådHejrevej 39, 2.2400 København NVTlf. 35 43 31 11info@hfv.dkwww.hfv.dk

Hotel MaritimePeder Skrams Gade 191054 København KTlf. 33 13 48 82hotel@maritime.dkwww.hotel-maritime.dk

Pension DanmarkKundeservice-medlemmerKongens Vænge 83400 HillerødTlf. 70 12 13 30hts@pension.dkwww.pension.dk

Prinsesse Marie StiftelsenWildersgade 70, st.1408 København KTlf. 32 57 52 03Fax 32 57 33 58sailors@tiscali.dkwww.smf1856.dk

SøfartsstyrelsenCarl Jacobsens Vej 312500 ValbyTelefon: 91 37 60 00sfs@dma.dkwww.sofartsstyrelsen.dk

UdligningskontoretAmaliegade 33, opg. B.1256 København KTlf. 33 11 64 32postmester@udligningskontoret.dkwww.udligningskontoret.dk

3F SØMÆNDENES KONTOR EDISDLOHDNI

SUPPLEANTER

Bjørn Weber AndersenNiels Ebbesens Vej 21 7100 Vejlebjoernweber@hotmail.comMobil: 21 73 14 53

Sune H. AndersenØstergyden 28, 5600 Faaborgtantesune@yahoo.dkMobil: 41 10 98 76

Morten BachVestre Strandvej 362650 Hvidovremorten.bach@3f.dkMobil: 21 64 95 62

Leif O. MadsenExnersgade 71 C, 1. 6700 Esbjergleifottomadsen@hotmail.comMobil: 28 60 65 43

Flemming ThiesenVestervejen 50, Nordby6720 Fanøfl.thiesen@fanonet.dkMobil: 23 43 80 56

Jan SaksaaSkovparken 2184220 Korsørsaksaa@mail.dkMobil: 61 66 09 09

Georg SchusterÆblehaven 268543 Hornsletschuster1@os.dkMobil: 21 80 34 18

Thomas JohansenKruusesvej 31 B4220 Korsørtho_jo@live.dkMobil: 20 87 73 29

Bjarni S. JensenWildersgade, 4 th.1408 København Kbjarnisjensen@gmail.comMobil: 21 60 50 69

BESTYRELSESMEDLEMMER

Pressemeddelelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Medlemsmøder i provinsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43F Sømændenes love . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Monsterbøde på 780.000 for illegale sømænd . . . . . . . . . . . . . . .6Nyt fra havnefronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Maritimt topmøde i Danmark 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Til folketinget og regeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Katastrofe kurs mod folketingsvalget! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Kampagne mod Enhedslisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11Hvor meget kan man få i kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Den 1. januar 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Hjælp til Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14Hvad er der sket efter Danica White og Leopard . . . . . . . . . . . .15NemKonto og NemID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16-17Uddannelse og hyremuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18AMU Center Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Overenskomst 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Social dumping igen - igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Hvad har I tænkt jer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5EU Valg og folkeafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Bestyrelsesvalg 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-14OK at særbehandle 3F’ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Helle er en demokratisk EU-marionet . . . . . . . . . . . . 16Tillidsfolk rystet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17-18Social dumping i søfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Børnecheck, søfart og slavevilkår! . . . . . . . . . . . . . . . 20Ingen papiranmeldelse ved konkurs . . . . . . . . . . . . . 21640 anmeldt til politiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Digital postkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 maj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Forliget med Danmarks Rederi-forening indgår, som de øvrige indgåede forlig på arbejdsmarkedet i et samlet mæglingsforslag, dette vil blive udsendt til afstemning blandt de medlemmer der arbejder på de respektive overenskomster, der indgår i mæglingsforslaget .Stemmematerialet vil blive ud-sendt centralt fra 3F den 23 . marts til midnat . Der vil herefter kunne afstemmes frem til og med den 8 . april . Det vil i det skriftlige ma-teriale der bliver udsendt, samt på 3F´s hjemmeside fremgå på hvilken måde, det er muligt at deltage i afstemningen .

De elementer der indgik i over- enskomstforhandlingerne med Danmarks Rederiforening var 3F Sømændenes krav, som grundet forhandlingssystemet var begræn-set til rammen, der var lagt i kraft af normallønsforliget .

Der kunne opnås enighed om følgende:

•Hyreforhøjelse pr . 1 marts hvert år i de 3 år bruttotimelønnen stiger kr . 2,10/kr . 2,25/kr . 2,40 . Overtid/merarbejdstimer/fridagstimer og øvrige satser stiger hvert år med 1,5 %, 1,6 % og 1,7 % .

•Særlig opsparing som i dag er 1 % stiger hvert år med 0,3 %, 0,4 % og 0,3 % til i alt 2 %

•Barsel og forældreorlov forlænges med 2 uger og ekstra pensions-bidrag under barsel .

•Der er ligeledes aftalt stigning af den pensionsgivende hyre .•Som noget nyt er der indført sundhedsordning for ubefarne med under

12 måneders sejltid .•Anciennitetskravet for efteruddannelse er ændret fra 9 til 6 måneder .•Kompetencefonden tilføres yderligere midler til styrkelse af uddan-

nelse .

Efter afstemningen vil det faglige arbejde med at få resultatet indskrevet i eksisterende overenskomster, særoverenskomsterne begynde .

Det lykkedes 3F Sømændene at få indfriet de økonomiske krav, som det øvrige arbejdsmarked er blevet imødekommet med .

Du og dine kollegaer opfordres til at stemme om mæglingsforslaget .

3F Sømændene har indgået forlig med Danmarks Rederi-forening vedrørende overenskomstfornyelsen for 2014 . Det blev som det øvrige arbejdsmarked en 3 årig aftale .

3

nyTid - Marts 2014

Overenskomst 2014

TORAf Søren Sørensen, formand

3FSømændeneharanmeldtflererederier for brud på opholds- og arbejdstilladelser gennem årene men få er blevet dømt . Lovgivnin-gen er ellers tydelig for brug af ikke EU borgere i danske skibe . Skibe der sejler fast på danske havne skal bruge EU borgere også taget i betragtning at en undtagelsesregel tillader op til 25 anløb i løbet af 12 måneder på danske havne, hvis det er sporadisk .

Da anmeldelserne skal være i de politikredse, hvor skibene er hjem-hørende, er det meget forskelligt hvorledes disse anmeldelser bliver behandlet, undersøgt, efterforsket og for endeligt at udfærdige et anklageskrift, hvor bøden nogle gange betales uden domfældelse og i andre tilfælde efter egentlig domfældelse .

Nørresundby Shipping har udtalt til Nordjyske Stiftstidende, at de havdebesværmedatfindedanskesøfolk til deres skibe, hvilket virker underligt, da 3F Sømændene på intet tidspunkt har haft færre end 50 ledige skibsassistenter nogensinde eller er blevet kontaktet af rederiet for at anvise hyrer til ledige skibsas-sistentermedderigtigekvalifika-tioner .

3F Sømændene er af den mening, at rederiet udelukkende har gjort dette og dermed brudt loven, som en økonomisk disponering med henblik på at spare penge på besætningsomkostningerne og hermed bevidst eller ubevidst krimi- naliseredefilippinskesøfolk,forindrejse og opholde sig i Danmark lovmæssigt ukorrekt .

Dette er i modsætning til hvad det offentlige Danmark og lovpris-ningen af kvalitetssøfart i ”Det blå Danmark” ønsker at signalere udadtil .

Regering, justitsministeren og ministeriet bør tage disse kontinu-erlige lovbrud alvorligt, for at vinde respekt fra danske søfolk og organ-isationer samt beskyttelse af illegalt importerede udenlandske søfolk .

Det nordjyske rederi Nørresundby Shipping er i marts måned blevet idømt en bødepåkr.120.000,00forathavebrugtfilippinskesøfolkpådanskflagetskib.

4

nyTid - Marts 2014

Social dumping igen – igen?

Poul Erik Jensen, faglig sekretær, 3F Sømændene

De gjorde det langt sværere at genoptjene dagpengeret . Fagbe- vægelsen protesterede og demon-strerede . S, SF og Enhedslisten stemte imod, men de Radikale stemte for . Dengang forventede VK-regeringen at ca . 2-4000 ville miste dagpengeretten på den bag-grund, resten ville komme i arbejde, fordetgørdeifinansministerietsregneark . Men 33 .900 mistede dag-pengeretten i 2013 . Fremover vil yderligere ca . 14 .000 ryge samme vej – hvert år! Da den nye regering kom til i september 2011 håbede mange, at nu skulle der gøres op meddet,mennej.DeRadikalefikderes vilje . Dagpenge- og efter-lønsreformen blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, sammen med en målsætning om at ”videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand” . S og SF havde bundet sig selv på hænder og fød-der . Det lykkedes dog Enhedslisten, støttet af fagbevægelsen, at presse regeringen til i første omgang et halvt års forlængelse af dagpenge-perioden, dernæst til et halvt års ”uddannelsesydelse” der sikrede forsørgelse på kontanthjælpsniveau for dem, som mistede dagpengeret som følge af 2 års reglen .

I Pinsen 2013 lykkedes det at presse regeringen til endnu en lap-peløsning, den ”midlertidige arbejdsmarkedsydelse”, som også sikrer forsørgelse på kontant- hjælpsniveau til dem, der mister dagpengeretten som følge af 2 års reglen . Men den ordning udløber i 2016, så falder folk ud af dag-pengesystemet til en helt igennem usikker tilværelse, der skyldes den kontanthjælpsreform, som R, S og SF har gennemført sammen med højrefløjenmedvirkningpr.1. januar 2014 . Her er sanktionerne strammet . Ægtefælleafhæn-gigheden er udvidet til gensidig forsørgerpligt også for samlevende . Ægtefællens eller samleverens ind-tægt modregnes i kontanthjælpen, med det resultat, at mange får nul . Hvis du er under 30 og vurderes at være job- eller uddannelsesparat, er der kun halv kontanthjælp . Så er det jeg spørger regeringen og SF:

Hvad har I tænkt jer? Har I virkelig tænkt jer at gå til folketingsvalg, uden at have en varig løsning på det problem? Et problem, der kun kan betegnes som en social katastrofe, som førertilflerefattigeogulykkelige

mennesker, helt i strid regerings-grundlagets målsætning om at ”mindske ulighed og fattigdom”? Hvad er jeres svar til alle de mange tusinde arbejdsløse, der stemte på jer i håb om, at en ny regering kunne rette op på de skader som VK og Dansk Folkeparti havde forvoldt? Og hvad er egentlig begrundelsen for at afvise varige forbedringer af dagpenge- og kon- tanthjæpsreglerne? Undskyldningen for alle disse nedskæringer – også reformerne af førtidspension og fleksjobordningen–er,atfolkbliverraske og kommer i arbejde, hvis vi forringer disse ordninger . De 34 .000 der mistede dagpengeretten og de 14 .000 der mister den i år er levende beviser på, at det er en hul løgn . Så hvad venter I på? Hvis I vil gøre jer den mindste forhåbning om at vinde næste folketingsvalg, så må I samarbejde med Enhedslis-ten om at sikre job og tryghed til de mange arbejdsløse . Vi er parat!

I 2010 skar VK-regeringen, sammen med DF, dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år (det var faktisk Dansk Folkepartis ide!) .

5

nyTid - Marts 2014

Af Finn Sørensen, MF EnhedslistenSocial- og kommunalordfører

Hvad har I tænkt jer?

Det er måske ikke det mest sinds- oprivende og politiske skelsæt-tende valg – og dog .

Regeringen kunne ikke skaffe nødvendigt5/6delsflertalforatafgive mere suverænitet til EU – det blokkerede Enhedslisten og Dansk Folkeparti for, derfor folkeaf-stemningen .

EU’s patentdomstolEU’s patentmyndighed og domstol er endnu et kæmpe bureaukrati somflyttersåvelpolitisksom juridiskmagtogindflydelsefraDanmark til EU´s administration

Det betyder, at vi i Danmark mister demokratiskogjuridiskindflydelsepå, hvad og hvordan patentsys-temet skal fungere .

Ønsker du at: -merepolitiskmagtflyttesfra Danmark til EU?- større magt til de multinationale selskabers kontrol med patenter?

Hvis du svarer nej til disse spørgs- mål – så mød op til folkeafstemnin-gen og sæt kryds ved NEJ!

Valg til EU parlamentetDen 25 . maj skal vi også vælge 13 medlemmer til EU parlamentet . Hovedparten af de kandidater der stiller op til at få posten i EU parlamentet er tilhænger af EU og mange går ind for EU som en øko- nomisk, social og politisk union .

Gennem årtier har vi til søs, i land og i luften mærket og set hvad arbejdskraftens frie bevægelighed har været medvirkende til . Massiv indvandring og løntryk fra en række nye EU–lande, og der er planer om, atflereskalværemedlemafEU.

- det er jo ingen hemmelighed, at EU´s økonomisk politik over hele EU har medført generel lønnedgang, nedskæring af velfærdsydelser og skabt større fattigdom og ulighed fordemangeogenormeprofitterfor de få .

Hvem skal der stemmes på?Går du ind for EU og det vi kender – så er der mange muligheder . Fra SF over Socialdemokraterne til alle de borgerlige partier – de støtter den udvikling som vi kender . Skær ned på lønnen og sociale ydelser, forbedre konkurrenceevnen og

overlade denne verden til de multi-nationale selskaber? - sådan syntes melodien at være .

EU modstander – og DIS.Dansk Folkeparti er kendt for delvis at være mod EU og meget af det som EU står for . DF har gennem åerne ydet stærk støtte for DIS loven – og dermed legalisering af, at søfolk på danske overenskomster er udskiftet med søfolk på DIScount overenskomster .

Eneste modstander af DIS loven som er tilbage i Folketinget er En-hedslisten . Enhedslisten stiller ikke selvstændig op til EU-parlaments valget – men er en del af Folkebev-ægelsen mod EU Unionen . Skal vi ha en lille stemme dernede i EU parlamentet?

Den 25 . maj 2014 skal vi i Danmark vælge medlemmer til EU parlamentet og der skal være folkeafstemning om vi skal tilslutte Danmark til EU´s patentdomstol .

6

nyTid - Marts 2014

Af Gert Christensen, faglig sekretær 3F Sømændene

EU Valg og folkeafstemning

7

nyTid - Marts 2014

Europa-Parlamentet EU-Parlamentet består af politikere fra alle

medlemslandene . Der er i øjeblikket 766 medlemmer af EU-Parlamentet .

Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse . Danmark har 13 repræsentanter i

EU-Parlamentet .

I Europa-Parlamentet organiserer de valgte politikere sig ikke efter nationalitet, men efter deres politiske tilhørsforhold .

Derfor er Europa-Parlamentet delt ind i forskellige grupper . I alt er der otte forskellige grupper . Syv af dem er en

slags politiske partier, og i den sidste sidder løsgængerne . Medlemmernes arbejde foregår først og fremmest i

Bruxelles, men ca . en uge hver måned er de til plenarforsamling i Strasbourg .

Bestyrelsesvalg 2014

8

nyTid - Marts 2014

Præsentation af kandidater:

I henhold til 3F Sømændenes love skal der i år afholdes valg til bestyrelsen . Derskalvælges4bestyrelsesmedlemmerforenfireårigperiode.Dekandidaterder opnår det højeste stemmetal vælges til bestyrelsen, og de øvrige indgår i suppleantrækken efter stemmetal for en periode på 2 år .Stemmesedler skal være indleveret senest fredag d . 30 maj kl . 12 .00

Der stemmes om 4 bestyrelsesmedlemmer og 8 suppleanter, da nr . 8 på listen Palle Poulsen har trukket sit kandidatur .

Der kan sættes op til 12 krydser på stemmesedlen.

Bestyrelsesvalg 2014

Bestyrelsesvalg 2014

Vi skal modstå presset udefra og holde på vores arbejde

Den særlige klemme, arbejdsgiverne har på sømændene med DIS-lovgivningen, har i årevis be-tydet færre og færre sømænd på langfart . De danske politikere har i samme periode siddet kritikken af DIS overhørig .- ILO (den internationale fagbevægelse, red .) har

fordømt, at den danske stat har indført DIS-loven, som betyder, at man må ansætte folk efter de vilkår, der gælder i de lande, de kommer fra, oplyser Christian Johansen . Sømændene har kæmpet imod den regel i 25 år, og den er stadig uretfærdig .

Bestyrelsesarbejdetskaldenæstefireårfokuserepå,hvordan danske arbejdspladser fastholdes .

- Jeg synes, det mest interessante for sømændene er

at forsøge at holde udefrakommende påvirkninger væk, siger Christian Johansen . Det er en vanskelig opgave, men fagforeningens arbejde gør en forskel:

- Det havde set meget ringere ud, hvis vi ikke havde gjort noget, erklærer Christian Johansen .

Men presset på arbejdspladserne kommer også fra udviklingen af nye skibe, hvor langt mere er automatiseret . Han har som så mange andre været vidne til en udvikling, hvor antallet af skibsassistenter er blevet dramatisk reduceret . På Spodsbjerg-Tårs hardeværetmereendfiregangesåmange.

Christian Johansen ønsker at fortsætte i bestyrelsen for at varetage kollegernes interesser og viderebringe deres ideer og kommentarer .

- Hovedsagen er, at jeg ønsker at beskytte mine kolleger, erklærer han .

9

nyTid - Marts 2014

Christian K. Johansen, 47 år.Skibsassistent på Spodsbjerg-Tårs-overfarten i samlet mere end 20 år .Tillidsrepræsentant for 14 skibsassistenter .Suppleant i 3F Sømændenes bestyrelse siden begyndelsen af nullerne .

Christian Johansen erkender, at det kan være op ad bakke at beskytte danske arbejdspladser med det pres, sømændene oplever fra mange sider. Ikke desto mindre er det opgaven de kommende år.

Morten Bach. Skibsinspektør i Det Internationale Transportarbejder Forbund, ITFTidligere afdelingsrepræsentant og faglig sekretær i Sømændenes Forbund og 3F Sømændene .

3F Sømændene skal være mere effektiv og pågående overfor de åbenlyse lovbrud og overenskomstbrud danske rederier laver .

Blandt andet når rederiforeningernes medlemmer ulov-ligt importerer illegalt underbetalt arbejdskraft til skibe i fart på danske havne . Dette på bekostning af danske søfolk og vore medlemmer . Dette svineri skal stoppes med alle til rådighed stående midler! Vi bør samtidig være mere synlige i dagligdagen på

skibene og hvor ellers vore medlemmer færdes .Vore satellitkontorer og mødesteder i provinsen skal fastholdes og helst udbygges . Desuden bør vi konstruktiv arbejde for at øge og styrke og udbygge det tværfaglige samarbejde med søfarts-grupper og organisationer, både i og uden for 3F til gavn for vores organisation og for vore medlemmer som helhed .

Bestyrelsesvalg 2014Bestyrelsesvalg 2014

nyTid - Marts 2014

Egon Schultz, 40 årSkibsassistent på Fjord LineTillidsrepræsentant for seks-syv kollegerDe øvrige kolleger er enten uorganiserede eller medlemmer af Dansk Metal

Stig A. Rasmussen

”Er det mon om 25 år de danske sømænd, der er de billige,” funderer Egon Schultz

Fortæl de unge, hvorfor fællesskabet er vigtigtDeungeskalhaveflereoplysningeromfordelenevedat være i en fagforening, mener Egon Schultz . Først og fremmest kan et stort fællesskab lægge pres på både arbejdsgivere og politikere og på den måde få ind-flydelse.De unge skal også have mere information om livet til søs .- Lad os lave mere opsøgende arbejde på

søfartsskolerne . Vi skal fortælle de unge, hvad det vil sige at stå til søs . Personligt nyder jeg friheden ved livet på havet . Hvis man er en familie, så er man godt nok væk i perioder, men når man er hjemme, så har man tid til at hente børnene tidligt i børnehaven og være sammen med dem . Man har en masse kvalitetstid, som man ikke har, når man går påarbejdehverdagfraottetilfire,forklarerEgonSchultz .

Synes det er dyrtSamtidigskalderværefleretilbudtildeunge.Heltkonkret foreslår Egon Schultz at sætte kontingentet ned for de unge .

- Hvis man tjener 10 .000 kr . om måneden, så kan jeg godt forstå, at man synes, det er dyrt at være medlem, anfører Egon Schultz .

Deungeskalogsåhavefleretilbudomuddannelseog kurser .

- Alt, hvad der kan dygtiggøre dem, erklærer Egon Schultz .

Der er arbejdspladserI mange år har rederne fravalgt dansk arbejdskraft til fordel for udlændinge .- Jeg forstår dem ikke . Eksempelvis vil de i Norge ikke

have noget at gøre med skibene fra Mærsk Supply, fordi det er én dansker og ellers udlændinge . Der er ikke styr på tingene på de skibe, siger Egon Schultz .

I mange tilfælde vælger de unge så at blive navigatører eller maskinmestre, og det kan Egon Schultz godt forstå .

Men der er også arbejde for danskere, eksempelvis off shore i Norge eller på supply-skibene til vindmøllerne .

- A2SEA søgte besætninger til 11 crew-både . Men det gider de unge ikke . Så skal de være lang tid væk hjemmefra . Men det er netop et argument for at være medlem af 3F Sømændene, for dermed kan du nedbringe tiden til søs, forklarer Egon Schultz .

Godt nok er der mangel på navigatører . Men søfarten har også behov for et snarligt vitamintilskud af nye ubefarne .

Jeg hedder Stig A . Rasmussen og har sejlet siden 1981, jeg har fra 1986 sejlet i Mærsk Supply .

Jeg har været suppleant i en periode, og håber på at blive valgt ind igen . En af grundene til jeg stiller op er, at jeg mener der stadig er for megen fokus på færgerne . En anden ting er også, at vi skal blive ved med at have vores egne meninger, selv om vi er blevet en del af 3F .

Det er en svær tid vi går i møde, da selv den røde regering har svigtet os . Så vi må bakke op om vores lille Forbund, hvis det skal fortsætte .

10

Bestyrelsesvalg 2014Bestyrelsesvalg 2014

11

nyTid - Marts 2014

Jan Saksaa, 57 årSkibsassistent, selskabstjenestemand, Scandlines Gedser-RostockTillidsrepræsentant for skibsassistenterne .Harsiddetfireårisømændenesbestyrelse.

Sune Hasager Andersen, 56 årLangfart 1975 - 1989Siden 1991 skibsassistent, Bøjden-FynshavTillidsrepræsentant siden 1995Nuværende bestyrelsesmedlem

Vi er snart oppe i den alder alle sammen, siger Jan Saksaa, der er 57 år. Så der er behov for yngre kræfter på skibene.

Flere ubefarne skal ind på skibene,mere uddannelse til de gamle på søen

Selvom der måske ikke bliver så mange stillinger som skibsassistent i fremtiden, så skal der jo være nogen til at tage over, når de gamle går hjem . Og de gamle er der jo en del af . -Viharbrugforflereubefarnepåskibene.Viskalhave

dem ind, mens der stadig er nogle af os gamle om bord, så vi kan videreføre traditionerne og fortælle fagets historier videre til de nye . På et tidspunkt er derikkeflereafostilbage.Dererikkesåmangeår til at føre nye ind på skibene, siger Jan Saksaa, som også på mange andre områder end ubefarne og uddannelse deler interesser med resten af bestyrelsen.Eksempelvis:UdflagningafskibeogDIS-problemet .

Lad os samarbejde på tværs af faggrænser

Det bedste ville måske nok være et fælles, slagkraf- tigt transportarbejderforbund sammen med lastbil-chaufførerne og andre i transportbranchen, men da det ikke ligger lige om hjørnet, er det næstbedste at samarbejde med kollegerne i andre fagforbund .- Jeg tror, vi vil være bedre stillet, hvis vi kan skabe et

godt samarbejde med de andre organisationer . Lad

os holde op med at rasle med de skeletter, vi har i skabene . Lad os smide dem ud og komme videre, erklærer Sune Andersen .

Som han siger, så er der ingen problemer faggrup-perne imellem, når de sidder i messen . Sammenhold er der nok af . Men når der går politik i den højere oppe i systemerne mellem organisationerne, kommer der knas i solidariteten . Og dét er stik imod Sune Andersens ønsker:- Det handler om at bevare solidariteten mellem

søfolk, både nationalt og internationalt – og på tværs af faggrænser, understreger han .

UddannelseSom tjenestemand er Jan Saksaa dyr at sende på rådighedsløn,dogerdetsketforflereafhanskol-leger . Men risikoen for at måtte ernære sig ved andet end søfart er jo til stede for mange i branchen . Derfor er det en god ide at tilbyde mandskaberne uddan-nelse, så den enkelte står bedre rustet, hvis han en dagikkelængerekanfindehyretilsøs.- Jeg må indrømme, at det at tage en uddannelse,

når man er 57, ikke trækker ret meget i mig . Det er jeg ikke ene om . Vi har ret til elleve dages uddannelse hvert år i overenskomst perioden . Det er ikke mange af dem, der bliver brugt . Så rederne scorer kassen på de dage som ikke bliver anvendt, bemærker Jan Saksaa .

Men på den anden side: 57 er ingen alder i dag, så længe skiftende regeringer bliver ved at udskyde pen-sionen . Så en uddannelse til et job på land er måske meget god at have i baghånden .

Bestyrelsesvalg 2014Bestyrelsesvalg 2014

nyTid - Marts 2014

Per Dybro, 44 årArbejder for DOF på en anchor handler

Politisk indflydelsemod social dumping

Per Dybro, 44, har efter søfartsskole sejlet siden 1985 og har alle årene levet med social dumping, der desværre er en del af hverdagen til søs for danske sø-folk . Der er ikke stor politisk opmærksomhed om emnet pådeflydendedanskearbejdspladser,mensdetfyldermere og mere i den offentlige debat på landjorden .”Jeg har et ønske om at skabe større opmærksomhed om social dumping i søfart . Det er en vigtig opgave for bestyrelsen . Samtidig er det et led i bestræbelserne på

at skabe bedre arbejdsforhold for danske søfolk .””Rederne påstår godt nok, at social dumping – de kalder det noget andet – er nødvendigt for at sikre en konkurrencedygtigdanskhandelsflåde.Meddesmåbesætninger, der sejles med i dag, udgør lønnen til skibsassistenterne formentlig en forsvindende lille del af det samlede budget . Det vil næppe vælte læsset at bruge danske søfolk fremfor udenlandske,” siger Per Dybro, der har været fagligt aktiv og tidligere medlem af bestyrelsen . Han er i dag suppleant til bestyrelsen . .Bliver han valgt, vil han tillige arbejde for et tættere samarbejde med 3F Transport, da det vil åbne bedre mulighederforindflydelseatværeflere,derargumen-terer i samme retning .Per arbejder i dag i det norske rederi DOF på en anchor handler, men har tidligere sejlet langfart og på danske færgerederier . Per er gift og bor i Esbjerg .

12

Thomas P. Christensen, 33 årSkibsassistent på Bøjden-Fynshav

Brug for de unge

Thomas P . Christensen, 33 år, stiller op til bestyrelsen for at imødekomme den efterlysning, der har lydt på de seneste generalforsamlinger efter unge, fagligt interesserede søfarende, der kunne tænke sig at yde en faglig indsats til gavn for fællesskabet .”Det er jo mennesker med en vis erfaring og dermed lidt oppe i årene, der tegner bestyrelsen . Der vil ske et generationsskifte i løbet af få år, og så er det vigtigt, at der kommer nogle nye, yngre kræfter til allerede nu, så vi kan få lidt erfaring, inden vi skal stå på egne ben .

Da min tillidsmand samtidig har opfordret mig til at stille op, så gør jeg det . Vi unge må også påtage os et ansvar .””Det er ikke kun bestyrelsen, der mangler unge . Det gør 3F Sømændene i det hele taget,” mener han .Thomas vil derfor gerne yde en indsats for at få unge søfolk til at melde sig ind i fagforeningen og få dem til at indse nødvendigheden af at stå sammen .Samtidig ser han et behov for, at de danske rederier åbnerdøreneogansætterlidtflereubefarne,danskeskibsassistenter, så de får en chance for at blive be-farne .

”Det er lidt ”fattigt”, at vi kalder os en søfartsnation og så undlader at tage ansvar for at uddanne fremtidens søfarende på dækket,” påpeger han .Thomas har sejlet siden 1999 hvor han tørnede ud på Skoleskibet Danmark og sejler nu som befaren skibsas-sistent på Bøjden-Fynshav .Thomas bor på Langeland med sin kæreste .

Bestyrelsesvalg 2014Bestyrelsesvalg 2014

13

nyTid - Marts 2014

Camilla Baun Christensen, 33 årSkibsassistent på Fanø-overfarten

Brian Schmidt, 34 år

Camilla Baun Christensen vil arbejde for at få flere unge uddannet – og at få dem til at indse værdien af fagforeningen.

Mere fokus påde ubefarne

Camilla Baun Christensen, 33, befaren skibsassistent på Fanø-overfarten, stiller på opfordring op til bestyrelsen, fordi hun synes, der er for lidt opmærksomhed om de ubefarne skibsassistenter og deres dårlige muligheder for at blive erfarne .”Der er jo masser af unge, der gerne vil uddannes indenfor skibsfart . Rederierne er bare alt for tilbage-holdne med at oprette praktikpladser, og så kan de unge tilbringe år som ubefarne . Det er synd for de

Søfolk diskrimineres

Brian Schmidt, 34 år, undrer sig over, at danske søfolk diskrimineres i forhold til de ansatte på land .”Vi skal f .eks . betale grønne afgifter i lighed med land-ansatte,menvifikikkenedsatindkomstskatten.Detgjorde landansatte . Det er blot ét eksempel på, at vi søfolk behandles anderledes og dårligere . Søfolk skal have samme rettigheder, som dem på land . Det bør vi kæmpe for,” understreger Brian Schmidt som en af begrundelserne for at stille op til bestyrelsen .En anden er, at han som tillidsmand gennem de se-

unge . Og det er beklageligt for dansk skibsfart på sigt . Vi kommer til at mangle den befarne, danske skibsas-sistent, hvis vi ikke får uddannet dem nu,” forudser Camilla .”Jeg oplever i stigende omfang, at de unge er opgiv-endeogfinderdethåbløstatkommevidere,ogsådropper de ud af erhvervet, selv om de både har lysten og evnerne,” påpeger hun .Camilla har en anden kæphest, og det er de unges manglende vilje til at organisere sig i en fagforening .”Vi bør som faglig organisation gøre meget mere for at hverve de unge . De aner ikke, hvad de går glip af, og hvad de kan få af hjælp og vejledning i fagforenin-gen . De tænker kun på, at det koster penge . Ikke hvad de får til gengæld . Det vil jeg gerne være med til at fortælle,” siger Camilla som en anden begrundelse for at være fagligt aktiv .Camilla er sikkerhedsrepræsentant for sine kollegaer på arbejdspladsen . Et tillidshverv hun også havde, da hun en årrække arbejde på platform i Nordsøen .

neste to år for kollegaerne på Esvagt gerne vil et fagligt skridt videre og bruge den viden og erfaring, han har fået som tillidsmand .”Viskalstyrkeindsatsenforatfåflereorganiseret.Alleer interesserede i gode løn- og arbejdsvilkår . Mange vil imidlertid ikke bidrage og melder sig ikke i fagforening, men de vil gerne nyde goderne . Jeg forstår ikke, de vil være sig selv bekendt .”

”Jeg tror, der en klar sammenhæng mellem, at dan-ske søfolk er ved at forsvinde fra skibene og så den kendsgerning, at alt for mange ikke er med i fagfore-ningen . De unge betragter fagforeningen som noget gammeldags, men pengene er givet godt ud . Det skal vi lære de unge . Ellers bevarer vi ingen danske arbejds- pladser,” frygter Brian .

Brian bor på Fanø og arbejder i Esvagt på 11 . år . Han er oprindelig uddannet som kleinsmed .

Bestyrelsesvalg 2014Bestyrelsesvalg 2014

Anders P. Madsen, 42 årSkibsassistent hos Færgen, sejler på Bornholmerfærgen Leonora ChristinaFællestillidsrepræsentant,fireårsombestyrelsessuppleant

Peter Villumsen, 56 årUddannet matros og skibsmekaniker . Han har sejlet siden 1975, og arbejder i dag med opsætning af havvindmøller hos A2SEATidligere tillidsrepræsentantNuværende suppleant til bestyrelsen

Når direktøren ikke længere er til at tale med, så bliver fagfore-ningen uundværlig, mener Anders Madsen

I en tid med forringelser af sociale og faglige rettighed-er er fagforeningen uundværlig for at modvirke denne udvikling, siger Anders Madsen

Fremtidens arbejdspladserDer er opstået mange nye arbejdspladser ikke mindst inden for vindmølle industrien . Mange forsynings- og vedligeholdelsesskibe, der sejler på offshore-vindmølle parkerne . - Her er der i fremtiden en stor udfordring for at sikre gode arbejdsforhold for de mange søfolk beskæftiget i disse speciale skibe, siger Anders Madsen

Derfor er det en af de vigtige opgaver for sømændenes bestyrelsedekommendefireåratsikrearbejdspladserer dækket af danske overenskomster .

En anden opgave er generelt at skaffe rigeligt med pladser til ubefarne søfolk .- Det er vigtigt at skabe stillinger til de unge, så de

Beskæftigelse, uddannelse, samarbejde og tryghed

Peter Villumsen har pga . sygdom midlertidigt mistet stemmen, og har derfor ikke kunnet lade sig interviewe . Men han har ikke tabt viljen til at kæmpe for bedre forhold for de danske sømænd . Derfor stiller han op til bestyrelsen hos 3F Sømændene .

kan komme videre med deres uddannelse og karriere mener Anders Madsen .

Styrkelse af det faglige arbejdeEn af fremtidens store udfordringer er styrkelse af det faglige arbejde . Gennem bedre og mere efteruddan-nelse inden for det faglige område .

Dette en nødvendighed, da vi ser at mange af red-eriernes og skibs ledelser til stadighed forsøger at tilret-telægge arbejde som presser den enkelte til at arbejde på en måde der skaber dårligere arbejdsforhold – men også er i strid med gældende lovgivning og aftaler .

Samtidig er der en tendens til at rederiledelsen ikke vil uddelegere meget kompetence til skibsledelserne – hvilke igen betyder at det er meget vanskelig at løse faglige problemer på den enkelte arbejdsplads – men at det skal gennem fagforening, rederi og rederiforen-ing . Ikke just en god udvikling siger Anders Madsen .

God faglig kursAnders Madsen lægger ikke skjul på at det er nødven-digtatvisomfagligeaktivestadigskalsøgeindflydelseog indsigt . Den bedste måde er at sikre at vi også i fremtiden har en stærk faglig organisation i 3F Sømændene – derfor genopstiller jeg til 3F Sømændenes bestyrelse, slutter Anders Madsen

Peter Villumsens vigtigste mærkesager er•Bedre beskæftigelse for danske sømænd ved at

ændre DIS-lovgivningen•Rederne har alt for favorable vilkår uden

forpligtelse over for samfundet•Bedre uddannelsesmuligheder for den menige

sømand•Fortsat bredt, internationalt samarbejde•Fuldt samarbejde nationalt og internationalt

mod social dumping•Bedre tryghed i ansættelsen – alle sømænd skal

organiseres samlet i 3F Sømændene .

nyTid - Marts 2014

14

Det er i orden, at medlemmer af Det Faglige Hus og uorganiserede ikke får lige så mange penge udbetalt som 3F’ere, når de er sygemeldt . Kolleger med samme arbejdsgiver og job kan altså ikke forvente at have ens rettigheder, hvis de er organiseret i forskel-lige fagforeninger .

Det slår en dom i Vestre Landsret nu fast .

- Vi er meget tilfredse med dommen fra Landsretten . Det kommer ikke bag på os, at det er fuldt ud lovligt, at der er visse bestemmelser i overenskomsten, som kun vores medlemmer har glæde af, siger Peter An-dersen, forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe .

Dommen i Landsretten kommer i kølvandet på en lignendesag,hvorfagbevægelsenogsåfikmedhold.Her handlede det om tilskud til kurser og fuld løn un-der barsel . Goder som kun 3F’erne havde krav på .

Sejr til DI og 3FDen aktuelle sag drejer sig som om to medlemmer af Det Faglige Hus, der tidligere var ansat i emballagev-irksomheden DS Smith Packaging i Vejle .

De blev pålagt at tilbagebetale noget af den løn, de havde fået udbetalt under en sygemelding . Arbejds-giveren henviste til, at kun medlemmer hos 3F og HK/Privat havde krav på at få supplerende sygehjælp udoversygedagpenge.DetfikDetFagligeHustilattrække DI i retten .

3F trådte også ind i sagen på DI’s side som biintervi-ent og afgav vidneforklaring .

Ifølge Det Faglige Hus var de to tidligere ansatte dækket af områdeoverenskomsten . Den sikrer ens ret-tigheder for alle i emballagebranchen . Uanset hvilken fagforening de måtte være organiseret i . Samtidig ville de økonomiske fordele ved sygdom reelt binde de ansatte til de røde fagforeninger . Og det er i strid med Foreningsfrihedsloven, lød anklagen .

Vestre Landsret afviste anklagerne . De to ansatte var ikke berettigede til supplerende hjælp, ligesom overenskomsten ikke strider mod lovgivningen . Virk-somhedens krav om tilbagebetaling fandt retten dog urimelig .

Videre til HøjesteretChefadvokaten i Det Faglige Hus, Mikael Marstal, har svært ved at se rimeligheden i dommen .

- Vi er bestemt ikke tilfredse med afgørelsen . Lands-retten glider alt for let hen over de principielle spørg-smål i sagen, siger han og fortsætter:

- Efter vores opfattelse øger det bare behovet for, at man ændrer lovgivningen . Jeg tror, vi tager den videre til Højesteret .

Landsretten: 3F har nu Vestre Landsrets ord for, at deres medlemmer gerne må have rettigheder på jobbet, som de gule foreninger ikke kan tilbyde .

15

nyTid - Marts 2014

DOM:OK at særbehandle 3F’ere

Af Kristian Holgersen, 3F Fagbladet

Johnny Nim og Det Faglige Hus har tabt en sag mod 3F i Landsretten.

I februar fremsatte regeringen et lovforslag, som skal tilpasse danske regler om børnechecken til EU’s regler, der giver andre EU-borgere ret til børnechecken . Selv til deres børn i andre EU-lande .

EtflertaliFolketinget–deborgerligepartierogEnheds- listen – afviste forslaget, hvorpå EU-Kommissionen meldte direkte ud, at de forventer, at de regeringen ”får det ændret” .

I dag sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Folketingetstalerstol,athunikkevillelyttetilflertalletisalen:”Hvisderikkekansamlesflertalforenmådeatløse denne her ting på, jamen, så bliver vi nødt til fortsat at administrere efter EU-retten . Det her område er omfat-tet af en EU-forordning, og den har direkte retsvirkning i medlemslandene . Så vi er nødt til at administrere efter det” .

Statsministeren har formelt og juridisk ret . Men når der ikkeerflertaliFolketingetfordette,burderegeringenvælge at udfordre EU i sagen . I stedet vælger den åbenlyst at sparke til demokratiet i Danmark på diktat fra Bruxelles, udtaler Rina Ronja Kari, som er MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU .

Helle er en udemokratisk EU-marionet!

Regeringen tager ikke social dumping alvorligt

Danmark burde tage kampen imod EU for at sikre velfærd og ordentlige arbejdsfor-hold for alle . I stedet klapper de hælene sammen og parerer ordre fra Bruxelles, siger MEP Rina Ronja Kari fra Folkebe- vægelsen efter sammenbruddet i forhan-dlingerne om børnechecken

Af Rina Ronja Kari, MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU beklager, at forhandlingerne om effektive tiltag mod social dumping og loven om børnechecken er brudt sammen .

- Regeringen kunne have brugt lejligheden til at vise karakter overfor den sociale dump-ing, som EU har banet vejen for på det danske arbejdsmarked og indenfor vores velfærdssystem . Fagbevægelsen har brug for indførelse af kædeansvar og sociale klausuler . Men regeringen er bange for EU og tager ikke problemet alvorligt, konstater-er Riua Ronja Kari, der er MEP for Folkebe- vægelsen mod EU .

- Det er tydeligst vigtigere for regeringen, atparereordrefraBruxellesendfindeflertali Folketinget for demokratisk vedtagne love, som regeringen forsvare .

Regeringen sparker demokratiet i stykker på diktat fra Bruxelles i sagen om børnechecken, udtaler MEP Rina Ronja Kari fra Folkebev-ægelsen mod EU

Rina Ronja Kari , 28 år, Kandidat til EU-parlamentsvalget i både 2004 og 2009. Nuværende 2. suppleant til EU-parlamentet for Søren Søndergaard. Foto: Bjarne Speth Hansen.

16

nyTid - Marts 2014

Helle er en demokratisk EU-marionet

Chokeret er måske et for voldsomt udtryk, men Georg Schuster er i hvert fald godt rystet, efter han på et tillidsmandskursus kom i nærkon-takt med det lovforslag, regeringen har lagt frem for at reformere loven om sygedagpenge . Et forslag der bakkes bredt op i folketinget minus Enhedslisten .”Det, der især stikker i øjnene, er, at refusionen til arbejdsgiverne sættes ned fra 17 .500 kr . til 10 .500 kr . om måneden . Mon ikke en del arbejds-givere af den grund vil forsøge at slippe af med en langtidssygemeldt medarbejder . Det kan jeg godt frygte .””Det virker også skræmmende, at man allerede efter fem måneders sygdom kan blive frataget sygedag-pengene og ryge over på kontant- hjælp .””Jeg tror, vi kommer til at opleve,

atendnuflereendidagmeldersigraske, selv om de er syge, af frygt for at miste deres forsørgelses- grundlag,” vurderer Georg Schuster . En vurdering som Leif Haugaard, der også deltog i kurset, er enig i .”Det er noget værre lort . Vi bliver banket tilbage til 30’erne,” lyder Leif Haugaards bramfrie kommentar til lovforslaget .

Ingen skånejobs i søfartGeorg og Leif er henholdsvis tillids-mand og sikkerhedsrepræsentant på Molslinjen .De er også enige om, at der ligger en del gode tiltag i reformen . Fx at sygemeldte hurtigere kontak-tes med henblik på at undersøge mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet .”Det er meget godt, men mange af

de tiltag, der skitseres, kan vi ikke bruge i søfart . Vi har ikke de lette job,” påpeger Leif, og han sup-pleres af Georg:”Min erfaring siger mig bare, at det er de få arbejdspladser, der er gearet til at tage skånehensyn . Der er naturligvis undtagelser, men mit generelle indtryk af lovgivningen, som den kommer til at se ud, er, at der tilsyneladende ikke er plads til syge mennesker i vores samfund .””Det bliver uendelig svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis man mister sit arbejde og ikke er i stand til at genoptage det for fuld styrke .””I søfart er der i hvert fald ikke plads til medarbejdere, som ikke er i stand til at udfylde jobbet fuldt ud . Den slags ”skånejobs” er forsvun-det for længe siden,” vurderer Georg og Leif .

”Danmark har tilsyneladende udviklet sig til et samfund uden plads til syge,” vurderer to tillidsfolk

17

nyTid - Marts 2014

Tillidsfolk rystet - efter nærkontakt med reform af sygedagpenge

Bliver endnu vigtigere når sygedagpengereform træder i kraft

Vi har i overenskomstperioden ret til 22 betalte kursusdage . Alt for få af os bruger den rettighed .Det bør vi gøre, opfordrer Georg Schuster og Leif Haugaard efter at have deltaget i et kursus på LO-skolen, hvor der bl .a . blev sat fokus på den kommende sygedagpengelov .

”Vi er nødt til at erhverve os ny viden og nye kompetencer . Rammes vi som søfolk af en lang-varig sygdom eller en arbejdsulykke, der lægger begrænsninger på vores arbejdsmuligheder, så må vi se i øjnene, at vi må forlade erhvervet .”

”Derfor er det piskende nødvendigt, at vi bruger uddannelsesmulighederne i vores overenskomst, så vi kan være forberedt til at gå i gang i et nyt erhverv, hvis uheldet skulle være ude . Det nytter ikke at vente til den dag, hvor skaden er sket,” påpeger de .

”Det handler om at gøre sig så dygtig, at man kanfindeetandetjob.”

Bliver du ramt af langvarig sygdom eller en arbejds- skade, som på sigt kan være en blokering for, at du vender tilbage til din vante arbejdsplads, kan du fx af din arbejdsgiver eller jobcentret blive indkaldt til en såkaldt rundbordssamtale . Tanken med rundbords-samtalen er – i samarbejde med diverse fagpersoner – at få afdækket dine muligheder for at vende tilbage til arbejdspladsen, eventuelt i en anden funktion end hidtil . Og at få lagt en handlingsplan for det videre forløb .

”Tag din tillidsmand med til sådan en samtale,” lød rådet fra en overlæge i arbejdsmedicin på det tvær-faglige kursus på LO-skolen .

”Tillidsmanden er den, der ved mest om, hvad der sker på arbejdspladsen og de belastninger, som arbejdet giver . Han er derfor en vigtig person i den samtale,” lød rådet fra arbejdsmedicineren .

18

nyTid - Marts 2014

- er en hjælp til - så tidligt som muligt - at afdække en medarbejders sygdomsproblem i forhold til den konkrete arbejdssituation .

Ved rundbordssamtalen samles alle relevante personer (fx . medarbejder, tillidsrepræsentant, konsulent fra fagforening, konsulent fra job-centret, arbejdsgiver og evt . egen læge) med hver sin faglige kompetence . Målet er at skabe holdbare løsninger, der kan fastholde medarbej- deren i virksomheden samt undgå eller afkorte en sygemelding .

Alle kan tage initiativ til en rundbordssamtale, som typisk forløber sådan, at medarbejderen med egne ord beskriver sin situation, hvorefter der på baggrund af fagpersonernes uddy-bende spørgsmål og forslag lægges en konkret handlingsplan for medarbejderens fremtidige arbejdssituation .

Rundbordssamtaler skal være frivillige og er underlagt tavshedspligt .

Kilde: www.info.jobnet.dk

Tillidsfolk rystet ... fortsat

Tillidsfolk opfordrer:

Arbejdsmediciner opfordrer:

Brug jeres ret til efteruddannelse

Rundbordssamtalen

Tag din tillidsmand medtil rundbordssamtalen

LizetteRisgaard,næstformandiLO,fiksig en lille overraskelse . Sådan så hun i hvert fald ud, da Georg Schuster på LO-kurset konfronterede hende med en oplysning om, at 7-9 .000 danske arbejdspladser på danske skibe er besat af udlændinge, fordi social dumping er en barsk realitet for danske søfolk .

Debatten om social dumping fylder meget i den indenlandske debat men ingenting, når det gælder søfart .

Den danske sømand er på vej fra borde i danske skibe . Ubefarne og befarne danskesøfolkeriflokkevisforsvundetfradendanskehandelsflåde.Nuviserdet sig, at maskinmestrene og navi-gatørerne har fået samme retning, i følge de seneste statistikker .

Ironisk nok som en konsekvens af DIS, der i sin tid blev vedtaget bl .a . med den begrundelse, at den var nødvendig for at bevare danske arbejdspladser, forklarer Georg Schuster, tillidsmand på Molslinjen .

”Selv om der reelt er tale om danske arbejdspladser – danske skibe under danskflag–såkanvisombekendtikkekræve, at udenlandske søfolk skal arbe-jde under dansk overenskomst . Det følte jeg behov for at præcisere overfor Lizette Risgaard, som jo er med til at aftale hovedaftale på det danske arbejdsmarked . Og derfor er gået med til at undtage søfolk fra bestemmelserne om social dumping,” forklarer Georg .

”Når vi fortæller danske politikere om de kolde facts, så spiller de uvidende . Vi er ved at blive som i Norge: En stor søfartsnation uden en eneste nordmand om bord,” tilføjer Leif Haugaard .

19

nyTid - Marts 2014

Social dumping i søfart- en overraskelse i LO

De betaler ikke skat af deres ind- tægt til den danske stat!De arbejder ikke på danske over- enskomster!Dansk lovgivning forbyder danske fagforeninger at forhandle deres løn og arbejdsforhold.

Arbejdsbetingelserne og hyren dikteres og bestemmes af Dan-marks Rederiforening.

Lønnen og forholdene polakkerne på danske skibe arbejder under, ligger derfor langt under den dan-ske mindsteløn og normal dansk standart! Det socialdemokratiske forslag om at EU borgere kan modtage børnechecken fra dag ét vil sikkert blive hilst velkommen af de danske rederiorganisationer.Forslaget vil blive endnu et incita-ment til kassetænkning og løn-dumpning.

Beløbet på børnechecken vil kunne bruges til besparelse på hyren og reduktion i lønnen og dermed som endnu en direkte økonomisk statsstøtte til skibsredere, danske såvel som udenlandske, der har deres skibe flaget ind under dansk flag i Dansk internationalt Skibs-register.(DIS)

Mange danske skibsredere har også skibe som sejler under andre flag.

De såkaldte Bekvemmelighedsflag som Panama, Bahamas, Liberia og mange flere.Også om bord på disse skibe arbejder der mange østeuropæiske sømænd fra EU-lande.

Nu melder spørgsmålet sig så om også EU-søfolkene på disse skibe skal have udbetalt børnechecks? Deres arbejdsgiver er jo trods alt dansk!

Det bliver interessant at se hvordan spekulationerne for at få del i de danske velfærdsmidler for brug til løndumpning nu skal gribes an af Rederiforeningerne.

Men også her vil de sikkert som sædvanlig få støtte og vejledning af Erhvervsministeriet og Sø-fartsstyrelsen.

Selv børnechecken vil kunne brug-es som et kærkomment bidrag til det såkaldte ”Blå Danmark”, hvor danske søfolk i skibene for længst er en ”saga blot”.

I hundredevis af polske, litauiske og andre østeuropæiske søfolk arbejder som sømænd på danske skibe.

20

nyTid - Marts 2014

Af Morten Bach, bestyrelsesmedlem i 3F Sømændene.

Børnecheck, søfart og slavevilkår!

Når en arbejdsgiver går konkurs og løn og feriepenge skal hentes i Lønmodtagernes Garantifond – LG – så er der fra 1 . marts 2014 nye regler .

Fra 1 . marts skal anmeldelser om krav til LG ske via e-anmeldelser på www .borger .dk . Her skal bruges NemID for at kunne anmelde .

Der er dog tre situationer, hvor papiranmeldelser sta-dig kan bruges . Det gælder, når lønmodtageren: •er under 15 år og derfor ikke kan få NemID •har arbejdet for en grønlandsk virksomhed uden

dansk CVR-nr .•er udenlandsk statsborger og uden dansk

CPR-nummer .

E-anmeldelsen er allerede den fortrukne adgang til at anmelde krav og er med til at støtte op om en hurtige- re sagsbehandling .

Læs mere www .lg .dk – men husk også – kontakt 3F Sømændene for bistand og hjælp .

Er du klar til Digital Post?Fra 1 . november 2014 skal alle borgere, der kan, modtage Digital Post fra det offentlige .Du kan modtage digital post fra det offentlige på borger .dk eller e-Boks .dk, alt efter hvad du foretrækker .Du skal bruge dit NemID, når du opretter post-kassen og læser post .

Få NemID via borgerserviceDu kan få NemID med det samme ved person-lige henvendelse på et borgerservicecenter i en kommune . Husk gyldig legitimation .

Få NemID via netbankenHvis du laver en netbankaftale med din bank, får du NemID via banken . Kontakt din bankrådgiver for at høre mere .

Bestil NemId online : www .nemid .nu21

nyTid - Marts 2014

Ingen papiranmeldelse ved konkurs

Annie Møller, Sekretær hos 3F Sømændene

Jeg er tilbage i 1984 uddannet som allround kontorassistent i LO, og det blev begyndelsen på en lang rejse i fagbevægelsen .

Rejsen startede i FIU-centret, hvor jeg beskæftigede mig med kursus- administration, tillidsmandsuddan-nelser samt udfærdigelse af under-visningsmateriale .

Derefter kom jeg i 1994 til SiD, her startede jeg i SiD´s sommerlejr og da den lukkede, søgte jeg nye

udfordringer i it-afdelingen, og der var jeg så i 17 år .

I It-afdelingen arbejdede jeg som it-supporter, underviser og it projektleder, hvorfor jeg har stort kendskab til 3F´s it-systemer .

Nu har rejsen ført mig til 3F Sømændene, hvor jeg håber jeg kan gøre en forskel, og jeg ser frem til et langt og godt samarbejde .

Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er en glad, udadvendt og imødekommende person, som får energi af at arbejde sammen med andre, og som er vant til at have mange bolde i luften .

Annie Møller Sekretær

Indkomstregistret skal bl .a . være med til at sikre, at der ikke bliver fejl i udbetalingerne fra det Offentlige .

Det betyder, at det er meget vigtigt, at oplysninger om løn og arbejdsperioder er korrekte på din lønseddel, samt at ferieperioden for

Ifølge A-kassernes Samvirke er det samkøring af registre i indkomstregistret, der er årsagen til den store stigning i anmeldelser for uberettigede udbe- taling af arbejdsløshedsdagpenge .

Anmeldelserne til politiet som A-kasserne ifølge loven skal foretage, når der er udbetalt uberettigede beløb på kr . 20 .000,- .

Der er derfor god grund til at sikre de rigtige data bli-ver indberettet, og ikke mindst sikre at der bliver meldt fra Jobcentret i A-kassen, når man mønstre ud til et nyt job . På den måde undgår man både at de ”røde” og ”blå” lamper tændes .

udbetaling af feriepenge er rigtigt registreret .

Der er ligeledes vigtigt, at oplys-ninger om ledighedsperioder og sygeperioder er rigtigt registreret såvel hos A-kassen, i Jobcenter og til kommunen .

Er der fejl, ja så kan det betyde ”røde lamper” og måske også ”blå lamper” der lyser .

22

nyTid - Marts 2014

Understøttelse og arbejde en dårlig cocktail

=

640 anmeldte til politietIfølge A-kassernes Samvirke måtte A-kassen i 2013 foretage 640 anmeldelser for overtrædelse af A-kasse reglerne om uberettiget udbetaling af dagpenge . Dette er en fordobling på 5 år .

Det gør du her på www.borger.dk eller på www.e-Boks.dk

•Herefter skal du huske at tjekke din digitale post-kasse, ligesom du også tømmer din fysiske post-kasse .

•Med Digital Post kan du få post fra alle offentlige myndigheder, fx kommunen . Du kan også skrive til det offentlige og sende et svar på din digitale post fra det offentlige .

• I e-Boks kan du få post fra private virksomheder, fx din bank og dit forsikringsselskab . E-Boks er i modsætning til Digital Post frivillig at anvende .

Du kan søge om fritagelse fra Digital Post fra 1 . marts 2014 . Du skal gå i Borgerservice i den kommune, du bor i, hvor du skal udfylde og underskrive en blanket på tro og love .

Sådan logger du på din digitale postkasse •Sådan logger du på din digitale •postkasse på borger .dk:•Klik på “Digital Post” øverst på siden, eller ved at

taste www .borger .dk/post direkte i din browser•Du ledes til log-in med din NemID, hvor du skal

taste de oplysninger, som angives på skærmen - først dit cpr-nummer og din selvvalgte kode og herefter nøglen/talkoden fra dit NemID nøglekort .

•Du er nu logget på din digitale postkasse og kan se din digitale post i indbakken .

NemID?NemID er en nem og sikker måde at få adgang til din bank, det offentlige og private virksomheder på nettet . NemID er ikke bundet til en enkelt pc . Du kan logge på med NemID fra alle computere, i Danmark og i udlandet .

23

nyTid - Marts 2014

Digital postkasse

Fødselsdage, jubilæum og døde

50 ÅRS JUBILÆUM

Gustav B . SetnikIndmeldt 14 .04 .64

Warny Erik PedersenIndmeldt 08 .05 .64

Jens A . KnopIndmeldt 27 .05 .64

60 ÅRS JUBILÆUM

Otto Carl AndersenIndmeldt 01 .04 .54

70 ÅRS JUBILÆUM

Jørgen V . ErnstsenIndmeldt 01 .05 .44

70 ÅRS FØDSELSDAG

Hans O . HansenF .d . 06 .04 .44

Steen ReidlF .d . 21 .04 .44

Frank LarsenF .d . 15 .05 .44

Arne MadsenF .d . 17 .05 .44

Manuel A .Q . CifuentesF .d . 30 .05 .44

Manuel H .R . HerreraF .d . 05 .06 .44

Kristian R . JensenF .d . 08 .06 .44

Dennis Christian AndersenF .d . 09 .06 .44

Alf Mathias BechF .d . 23 .06 .44

Erling B . RasmussenF .d . 24 .06 .44

80 ÅRS FØDSELSDAG

Ib NielsenF .d . 18 .05 .34

Hans Egon MadsenF .d . 24 .05 .34

90 ÅRS FØDSELSDAG

Anton Bak-SørensenF .d . 19 .05 .24

DØDE

Pall JensenF .d . 05 .04 .46

Jens JensenF .d . 03 .06 .70

Villy LarsenF .d . 24 .04 .32

John JensenF .d . 04 .05 .45

Niels SkallerupF .d . 29 .04 .43

Fra 1 . november 2014 skal alle have en digital postkasse til digital post fra det offentlige . Du kan oprette postkassen allerede i dag .

Afsender:

3F Sømæ

ndeneD

ortheavej 39A2400 K

øbenhavn NV

B

Kransenedlæggelse 24. december kl. 13.00Alle er velkommen til deltagelse i

Kransenedlæggelse ved Mindeankeret

1 Maj

Den 1. maj 2014

København:3F Sømændene afholder i fællesskab med 3F København 1 . maj på Dortheavej med morgenmad i gården kl . 8 .00 . Efter taler og musik går vi fællesskab sammen i demonstration med faner til Fælledparken .

Rønne:Remisevej 6, Rønne . Program kan ses på 3F Sømændenes webside .

Svendborg3F Svendborg . Program kan ses på 3F Sømændenes webside .

Aalborg:3F Aalborg . Program kan ses på 3F Sømændenes webside .

Århus:3F Sommervej 5, Århus . Program m .v . kan ses på 3F kontoret i Århus og 3F Sømændenes webside .

Esbjerg:3F Sømændene, Østergade 26, Esbjerg . Se opslag på kontoret i Esbjerg .

I løbet af april vil der blive udsendt nyhedsbrev til alle med e-mail adresser om lokale møder og aktiviteter . Eventuelle spørgsmål kan sendes til seaman@3f .dk eller du kan ringe på tlf.: 70 300 838.