NR. 2 - 2016 - AAU Match...NR. 2 - 2016 TEKNOLOGI FRA JAGERFLY SKAL FORHINDRE HØJRESVINGSULYKKER ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT ER ”MADE AT AAU” TEMA TRAFIK FORSKER MED FOKUS

NR. 2 - 2016

T E K N O L O G I F R A J A G E R F LY

S K A L F O R H I N D R E H Ø J R E S V I N G S U LY K K E R

Å R E T S D A N S K E F O R S K N I N G S R E S U LT A T

E R ” M A D E A T A A U ”

TEMATRAFIK

FORSKER MED FOKUS PÅ SIKKERHED OG MILJØ 4

KAMERARER FORHINDRER FREMTIDENS TRAFIKUHELD6

FORSKER EFTERLYSER NATIONAL STRATEGI FOR LUFTFARTEN8

TEKNOLOGI FRA JAGERFLY SKAL FORHINDRE HØJRESVINGSULYKKER10

TRAFIK-SAMARBEJDE SKABER OVERBLIK OG OMSÆTNING 12

10

K O M M E D D I N H I S T O R I EHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 10. august 2016.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

designwerke / [email protected]

Faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Frank Jensen / [email protected]

Susanne H. Knudsen / [email protected]

Julie Fjeldgaard / [email protected]

Fotos

Colourbox.com / AAU

Mark Thyrring

Søren Kjeldgaard

Abonnementskontakt

[email protected]

I N D H O L D

6TRAFIK- DET GAMLE SORT MED DEN RIVENDE UDVIKLING 14

VRAA DAMPVÆVERI FÅR BAROMETER FOR BÆREDYGTIGHED16

ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT ER ”MADE AT AAU”18

SPORTSEVENT SKABER VÆRDI FOR GRØNLAND20

ULLA ESSENDROP – TV-VÆRT22

FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING24

MARIA ARBEJDER MED AT FORBEDRE KEMOBEHANDLINGEN TIL KRÆFTPATIENTER25

DANIEL HJÆLPER MED AT FINDE BEDRE LØSNINGER FOR DIABETIKERE25

NYT LIV TIL SLAGTERIGRUND26

FLYDENDE ARKITEKTUR KAN SIKRE VÆRFT MOD OVERSVØM-MELSER27

KALENDER28

22

Når jeg sidder helt stille i køen på motorvejen, er det et godt eksempel på,

hvor afgørende trafik er for os, både som samfund og som individ. Jeg bliver

naturligvis frustreret og synes, at jeg spilder min tid, når jeg ikke kan komme

videre med mine gøremål. Tusindvis af andre mennesker har det ligesom mig.

Fælles for os alle er, at vi tit er på vej til at dele vores viden med andre. Derfor

er det både individet og samfundet, der taber værdi som konsekvens af den

manglende trafik.

Mennesker i bevægelse er den oprindelige betydning af trafik, og mængden af

trafik er en vigtig markør af, hvor meget et samfund er i udvikling!

I disse digitale tider er også trafik af data blevet et begreb. Datatrafik er på lige

fod med mennesker i bevægelse blevet afgørende for fremdriften i samfundet.

For trafik af mennesker og data er lig med trafik af viden.

Derfor beskæftiger Aalborg Universitet sig også med trafikforskning. Fordi det

er vigtigt for samfundet.

AAU har en stærk tradition for samarbejde med private og offentlige virksom-

heder om samfundets og virksomhedernes centrale udfordringer og for at

udvikle værdiskabende løsninger hertil. AAU samarbejder med både større,

videnstunge virksomheder og offentlige myndigheder og med små og mel-

lemstore virksomheder, der ikke i lige så høj grad har en tradition for at sam-

arbejde med universitetet.

Som det fremgår af Aalborg Universitets strategi ”Viden for verden” frem til

2012,har vi bl.a fokus på, at forskningen er helhedsorienteret. Uan-

set endemålet vil et fokus på at adressere samfundsmæssige

udfordringer ofte kræve, at vi evner at gå tværs af de tra-

ditionelle faggrænser.

Sådan er det også indenfor trafikforskningen,

hvor bl.a. arkitekter, by-designere og ingeniører

sætter sig sammen for at optimere infrastruk-

turen i byerne – så vi mennesker kan bevæge os

og skabe fremdrift, og så jeg ikke skal holde i kø.

God læselyst.

PER MICHAEL JOHANSEN

REKTOR

AALBORG UNIVERSITET

T R A F I K E R A F G Ø R E N D E F O R U D V I K L I N G

OM AAU MATCHMAKING

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

TEMA: TRAFIK 3 AAU MATCHMAKER

TEMATRAFIK

- Det, der har drevet mig, siden jeg begyndte, og som stadig driver mig, er

ambitionen om at kunne få nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne i

trafikken, siger lektor Harry Lahrmann, der kom til AAU i 1987 efter knap

ti år i Vejdirektoratet. Sammenlagt har han arbejdet med trafiksikkerhed i

næsten 40 år i en tid, hvor biler og trafikforhold har ændret sig voldsomt.

- Da jeg startede var der over 800 dræbte i trafikken hvert år. Nu er vi nede

på under en femtedel, så vi er kommet et langt stykke vej.

Ifølge Harry Lahrmann er der en klar sammenhæng mellem hastighed og

antallet af trafikdræbte, men hvis man skal have de sidste fartsyndere til at

sætte hastigheden ned, skal man tage ny teknologi i anvendelse.

TÆTTERE PÅ CHAUFFØRERNE

- Vi har lavet fartbump, rundkørsler og andre installationer ude på vejene,

der skulle få folk til at køre efter fartgrænserne, og vi er kommet meget

langt ad den vej. Men hvis vi skal have de sidste med, vil det for eksempel

kunne være med GPS-registrering af, hvor hurtigt folk kører og gøre dem

opmærksom på, at de overtræder hastigheden, forklarer han.

Han henviser til forskningsprojektet ”Spar på farten”, som han gennem-

førte for nogle år tilbage. Her fik unge bilister installeret en GPS-logger i

bilen, som holdt øje med, hvor hurtigt de kørte og på hvilke strækninger.

Bilisterne havde fået en rabat på 30 procent af deres forsikringsselskab

4TEMA: TRAFIK AAU MATCHMAKER

FORSKER MED FOKUSPÅ SIKKERHED OG MILJØ

A F J A K O B B R O D E R S E N

HARRY LAHRMANN ER EN AF AAU’S STÆRKE PROFILER INDEN FOR TRAFIKFORSKNING OG ER BLANDT ANDET KENDT FRA MEDIERNE, HVOR HAN HYPPIGT OPTRÆDER SOM EKSPERT INDEN

FOR TRANSPORTOMRÅDET. AAU MATCHMAKER HAR MØDT LEKTOREN, DER BRÆNDER FOR BEDRE OG MERE SIKKER TRAFIK. STÅR DET TIL HAM, SKAL TRAFIKKEN REGULERES OG OVER-

VÅGES I LANGT HØJERE GRAD END I DAG – TIL GAVN FOR MILJØET OG FOR SIKKERHEDEN.

FAKTA

Harry Lahrmann har stået bag en lang række større forskningspro-

jekter omkring intelligente transportsystemer – senest et EU-projekt

om banebrydende teknikker til forbedring af bløde trafikanters sik-

kerhed. Han deltager desuden i DiCyPS – Center for Data-Intensive

Cyber-Physical Systems – som arbejder med at kombinere data,

software og IT-styring til at skabe smartere og mere brugervenlige

løsninger.

for at deltage i forsøget, og hver gang de kørte for hurtigt, blev der skåret

lidt af rabatten.

- Dem, der havde meldt sig til at deltage, var selvfølgelig i store træk dem,

der i forvejen kørte pænt. Alligevel var 14 procent af de kilometer, der blev

kørt, på den forkerte side af hastighedsgrænsen, siger Harry Lahrmann.

- Vores GPS-logger var indrettet, så den viste hastighedsgrænsen og adva-

rede bilisterne, når de kørte mere end 5 km/t hurtigere end tilladt. Så snart

loggeren blev tændt, faldt overtrædelserne helt ned til fire procent, men

det var ikke en varig adfærdsændring, siger han.

- Så snart vi slog loggeren fra igen, steg tallet tilbage til 14 procent. Folk er

nødt til at blive mindet om det hele tiden.

TRAFIKSIKKERHEDSPARADOKSET

En af grundene til, at det er svært at få politikerne til at gennemføre radi-

kale ændringer i trafikken, er det, Harry Lahrmann kalder for trafiksikker-

hedsparadokset: Vi ved godt, at det er farten, der dræber, men risikoen for

den enkelte bilist opleves meget lille.

- Man kan køre 18.000 kilometer om året i 700 år, før man gennemsnitligt

er involveret i en ulykke med personskade. Så den enkelte oplever ikke

risikoen. Man kan overtræde hastighedsgrænserne år ud og år ind, uden at

der sker noget, så læren for den enkelte er, at der ikke sker noget. Det er

sådan noget, der sker for de andre – dem, der kører helt vanvittigt. Det er

først, når vi som samfund begynder at tælle antallet af dræbte og kvæste-

de op, at antallet bliver uacceptabelt, og så bliver det hurtigt lidt abstrakt.

Det er nok også derfor, det stadig i vidt omfang er langt mere socialt ac-

ceptabelt at få en fartbøde end en dom for spritkørsel.

GRØN TRAFIK

Siden Brundtlandrapporten i 1987 gjorde hele verden opmærksom på,

hvor slemt det stod til med miljøet, har ambitionen om at nedbringe for-

urening fra trafik været en anden af Harry Lahrmanns mærkesager. Han

har siddet i et utal af udvalg og kommissioner, hvor han har plæderet for

roadpricing, der kunne regulere vores adfærd i trafikken, så den bliver

mere hensigtsmæssig, end den er i dag.

- Jeg mener, at man bør forsøge at løse udfordringerne med trængsel på

vejene med en riffel snarere end med at haglgevær, siger han. Hvis man

tog nogle af de afgifter, der i dag er forbundet med at købe og eje en bil, og

lavede dem om til afgifter på at køre på vejene, ville du have et langt mere

effektivt redskab til at kontrollere trafikken.

Han foreslår, at man i byer og andre tæt trafikerede områder skulle kunne

købe en plads på vejen på det tidspunkt, man skal af sted. På den måde ville

man kunne undgå køer, fordi bilerne kun ville være på vejene i den periode,

de havde købt plads til. Samtidig ville man kunne gøre det billigere at køre i

bil på landet, hvor adgangen til offentlig transport er mere begrænset.

- Forskningen viser, at det ville have en meget god effekt, siger han. Men

politikerne er for bange for deres vælgere til, at de tør lave den slags tiltag.

FAKTA

TRAFIKDAGE

22.-23. AUGUST 2016

Siden 1994 har Harry Lahrmann været en af drivkræfterne bag

den årlige konference Trafikdage på Aalborg Universitet, der har

medvirket til at give trafik- og transportforskningen i Danmark et

markant løft. Trafikdage samler hvert år 300 deltagere, som præ-

senterer og debatterer forskningsresultater, analyser og praktiske

erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.

Læs mere om Trafikdage: www.trafikdage.dk



K A M E R A E R F O R H I N D R E R F R E M T I D E N S T R A F I K U H E L D

A F J A K O B B R O D E R S E N

TEMATRAFIK

COMPUTERANALYSE AF VIDEOOPTAGELSER KAN FORHINDRE FREMTIDIGE ULYKKER I TRAFIKKEN VED AT AUTOMATISERE REGISTRERINGEN AF POTENTIELT FARLIGE STEDER OG SITUATIONER. TRAFIK- OG VIDEOFORSKERE SAMARBEJDER OM AT UDVIKLE SYSTE-

MET, SOM PÅ SIGT KAN SPARE DEM FOR HUNDREDEVIS AF TIMERS TV-KIGGERI.



RUBA – Road User Behaviour Analysis – er et avanceret system, der kan ana-

lysere trafikken med videokameraer. Det er udviklet i samarbejde mellem

ph.d.-studerende i Trafikforskningsgruppen og Visual Analysis of People Lab.

På computerskærmen kan man se et vejkryds lidt fra oven. Billedet kom-

mer fra et af de mange kameraer, der hele tiden overvåger trafikale knude-

punkter i byerne. Men der er også noget andet på skærmen: en blå firkant

er tegnet ind foran højre svingbane, cykelstien er markeret med rødt og i

den ene side af fodgængerfeltet er der lagt et lysegrønt rektangel ned over

billedet. Ved første øjekast ser det lidt pudsigt ud, men så snart trafikken

begynder at bevæge sig, giver det mening.

Hver gang en bil kører ind i svingbanen, bliver den registreret; antallet af

cyklister, der kører gennem krydset, bliver noteret, og det gør fodgængere,

der venter ved fodgængerfeltet, også. Systemet kan endda registrere, hvor

mange der cykler den forkerte vej på cykelstien, afstanden mellem bilerne

og hvor tæt de forskellige trafikanter kommer på hinanden.

HUNDREDEVIS AF TIMER SPARET

Systemet hedder RUBA og er udviklet i samarbejde mellem Trafikforsk-

ningsgruppen og Visual Analysis of People på AAU og kan effektivisere vo-

res viden om trafikken på en helt ny måde.

- Det sparer os for hundredevis af timer, hvor vi ellers skulle sidde med

pen og papir og tælle fx højresvingende biler, siger Tanja Kidholm Osmann

Madsen, der er ph.d.-stipendiat i Trafikforskningsgruppen.

Samtidig kan programmet registrere mange forskellige opgaver på samme tid.

- Jeg skal bare angive, hvilke områder jeg er interesseret i, og hvilke trafikan-

ter, der skal tælles, så får jeg tallene, siger Tanja Kidholm Osmann Madsen.

DET BEDSTE FRA BEGGE VERDENER

Teknologien med at registrere bevægelse på videoovervågning er ikke ny

for de studerende på Computer Vision-studiet, der tidligere blandt andet har

været med til at registrere antallet af deltagere til Aalborg Karneval ved hjælp

af videokameraer.

- Det er en rimeligt anerkendt og velafprøvet teknologi, men her bliver den brugt

til at bygge bro mellem to verdener, forklarer ph.d.-stipendiat Chris Bahnsen fra

Institut for Arkitektur og Medieteknologi.

- Vi kan ret nemt registrere, om der er noget, der bevæger sig i et felt, og i

hvilken vej det bevæger sig, men den måde, vi sætter tingene sammen på, har

gjort det her interessant. Vi har skullet lave et system, så trafikforskerne får

lettere adgang til valid data, som de kan bruge til deres analysearbejde. Det har

vi skræddersyet programmet til. Vi sidder på noget specialviden på Computer

Vision-studiet, og trafikforskerne sidder på noget specialviden. Det er kombina-

tionen af den viden, der ligger til grund for RUBA, siger ph.d.-stipendiat Morten

Bornø Jensen.

HUMAN IN THE LOOP

Fremtidens trafikforskning kommer dog ikke til at foregå udelukkende ved

hjælp af computerovervågning, for selv om systemet fungerer godt, er der

stadig behov for at have et ægte menneske med i processen.

- Vores analyser kræver, at der er et menneske, der skal forholde sig til det,

der sker, forklarer Tanja Kidholm Osmann Madsen.

- Trafikanters adfærd er, som den er, og det er ikke noget, man kan sætte

på en formel og forvente, at det fungerer 100 procent. Til gengæld er tek-

nologien her en stor hjælp. Vores mål er selvfølgelig at lave et system, der

er hundrede procent automatisk, siger Morten Bornø Jensen.

- Men man kan sammenligne det lidt med selvkørende biler: det er målet,

at de skal kunne køre helt af sig selv på et tidspunkt, men der er en lang

række spændende udfordringer, der skal løses først, siger han.

EN SIKRERE FREMTID

For trafikforsker Tanja Kidholm Osmann Madsen er en af de mest indlysende

fordele ved RUBA, at det kan være med til at højne sikkerheden på vejene ved

at forebygge uheld på steder, hvor der er høj risiko for at de kommer til at ske.

- Vi får nogle flere oplysninger, og det kan bruges til alt, hvad man kan forestille

sig. Lige nu ser vi meget på det, vi kalder nær-uheld. I stedet for at se på politi-

ets statistikker over de uheld der sker, kan vi med kameraerne og RUBA meget

nemt registrere alle de gange, hvor to trafikanter er meget tæt på at støde sam-

men og på den måde arbejde med at forebygge, at uheldene kommer til at ske.

FAKTA

Se eksempler på, hvordan RUBA fungerer her: bit.ly/1Um3xl7

F O R S K E R E F T E R LYS E R N AT I O N A L ST R AT E G I

F O R LU F T FA R T E NA F C A R S T E N N I E L S E N

FLYSELSKABER OG LUFTHAVNE KONKURRERER PÅ LIVET LØS, OG DE FRIE MARKEDSKRÆFTER SIKRER, AT DER KONSTANT BLIVER ETABLERET NYE RUTER UD I VERDEN, MENS DE URENTABLE NEDLÆGGES. MEN DANSKE ERHVERVSINTERESSER

LIDER UNDER MANGLEN PÅ EN NATIONAL LUFTFARTSSTRATEGI, SOM KAN STØTTE OG STYRE UDVIKLINGEN, ADVARER MOBILITETSFORSKER FRA AALBORG UNIVERSITET.

- Vi går glip af nogle muligheder, fordi vi ikke er tilstrækkeligt opmærksom-

me på, at de findes. Det er påfaldende, så lidt fokus der er på luftfartens og

lufthavnenes betydning, sammenlignet med hvor meget opmærksomhed

der er på trafikken på vejene, siger lektor og centerleder Claus Lassen

fra Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) på Aalborg Universitet.

Centret arbejder tæt sammen med lufthavnene i både København og Aal-

borg. I Aalborg er forskerne ved at afslutte et projekt om, hvordan strøm-

men af internationale rejsende til Nordjylland kan styrkes. I København

er Claus Lassen for nylig kommet med i Københavns Lufthavnes særlige

Vækstkomité, som skal sikre fortsat rutevækst og forbedring af den inter-

nationale tilgængelighed. Sammen med Københavns Lufthavne og Region

Hovedstaden kører Aalborg Universitet et ErhvervsPhD-forskningsprojekt

med støtte fra Innovationsfonden. Formålet er netop at undersøge, hvad

der skaber knudepunktslufthavne internationalt, og hvordan den viden kan

udnyttes i Danmark.

8TEMA: TRAFIK AAU MATCHMAKER8 AAU MATCHMAKER

TEMATRAFIK

SUCCES SOM KNUDEPUNKT

- Vi kan se, at et samspil mellem mange aktører er vigtigt, for at

såkaldte hub-lufthavne eller knudepunktslufthavne får succes. Det

understreger behovet for en strategi, som forholder sig til, hvordan

lufthavne og myndigheder politisk og planlægningsmæssigt kan in-

vestere i udvikling, siger Claus Lassen.

Center for Mobilitet og Urbane Studier beskæftiger sig med mobi-

litet og tilgængelighed i bred forstand. Cykler, biler, busser og tog

tager det store slæb ved almindelig daglig pendling, mens flytrafik-

ken begynder at spille en rolle ved mødeaktivitet på tværs af landet.

Udenrigstrafikken er til gengæld vigtig for danske virksomheder

med internationale relationer og internationale virksomheder med

danske interesser:

- Global tilgængelighed er helt afgørende for danske virksomhe-

ders forretningsmuligheder. Men der mangler helhedsorienteret

viden om, hvordan flytilgængeligheden i Danmark kan styrkes, og

om hvilke konkrete løsninger, der kan udvikles for at opnå det, siger

Claus Lassen.

LÆREN FRA GODE OG DÅRLIGE EKSEMPLER

Mobilitetscentret arbejder derfor på at styrke forskningen på området

sammen med lufthavne og flyselskaber i både ind- og udland. Ifølge

Claus Lassen er der nyttig inspiration at hente i andre europæiske

byer, hvor det er lykkedes at gøre nationale lufthavne til knudepunkt

for mere trafik.

- Erfaringer fra Amsterdam viser eksempelvis, at et tæt samarbejde

mellem lufthavnen, et knudepunkt-flyselskab og myndighederne har

været en meget vigtig motor i den udvikling, som Schiphol-lufthavnen

har oplevet de seneste årtier. I 1980 var den på størrelse med Køben-

havns Lufthavn – i dag er den mere end dobbelt så stor som CPH.

Amsterdam er det gode eksempel til efterfølgelse. I den modsatte

grøft nævner Claus Lassen eksempelvis Budapest, hvor mobilitetsmu-

lighederne ændrede sig brat, fordi et stort knudepunktsselskab op-

hørte med at flyve:

- Ungarerne kan stadig flyve til en række lande, men nu er det mest

med lavprisselskaber til turiststeder, og det løser ikke erhvervsli-

vets behov.



FAKTA

Forskerne har modtaget støtte fra TrygFonden til de indledende

undersøgelser.

TEMATRAFIK


T E K N O L O G I F R A J A G E R F LY S K A L F O R H I N D R E

HØJRESVINGSULYKKER A F J O N A S S A L O M O N S E N , V I D E N S K A B . D K

LASTBILCHAUFFØRERS SYNSSANS ER OVERBELASTET VED HØJRESVING. DERFOR SKAL DE HAVE HJÆLP AF ET AVANCERET 3D-LYDSYSTEM, SÅ DE KAN HØRE, HVOR CYKLISTERNE ER,

MENER FORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET.

Når et missil eller et fjendtligt fly nærmer sig et dansk F-16-jagerfly, kan

en jagerpilot i sine høretelefoner blive advaret med lyde, der fortæller

om, hvor faren kommer fra. Det gør piloten i stand til at reagere hurtigere

på angreb. Nu vil forskere fra Aalborg Universitet have et lignende 3D-

lydsystem installeret i lastbiler, så chauffører kan høre cyklister i nærhe-

den. Det skal hjælpe med til at undgå sammenstød mellem cyklister og

højresvingende lastbiler, der de seneste 10 år har kostet 50 cyklister livet

og kvæstet yderligere 149 på de danske veje.

- Vi er vant til at bruge vores høresans, når vi orienterer os og navigerer.

Derfor tænker vi, at der kan være fordele ved at sørge for, at chaufføren

hele tiden har en intuitiv oplevelse af, om han bag sin højre eller venstre

skulder har en cyklist, som han skal passe på, siger Dorte Hammershøi,

professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

SYNSSANS ER OVERBELASTET

Idéen er, at lastbilchaufførens høresans kan aflaste synssansen. Som det er

nu, er høresansen nemlig sat helt ud af spil i den lukkede kabine, mens syns-

sansen kommer på overarbejde, når chaufføren skal orientere sig gennem

ruder, fire spejle og eventuelle optagelser fra et videokamera, inden han kan

dreje til højre.

- Chaufføren sidder i en helt ekstrem situation. For det første skal han have

tid til at kigge på alle spejlene. Og når han ser en cykel i spejlet, er det jo en

projektion, så han skal have flere kognitive kræfter i gang for at omsætte

spejlbilledet til, hvor cyklen er i virkeligheden, siger Dorte Hammershøi.

Hun har indgående kendskab til lastbilchaufførernes udfordringer, fordi hun

sammen med en gruppe studerende på Aalborg Universitet har undersøgt,

hvordan chaufførerne agerer under højresving. De installerede eyetrack-

udstyr i lastbilers kabiner, så de kunne måle, hvor længe lastbilchauffører

orienterer sig i de forskellige spejle.

- Analysen viser, at nogle chauffører faktisk kigger så kort på det enkelte

spejl, at de simpelthen ikke har tid nok til at se, hvad der optræder i spej-

let, siger Dorte Hammershøi. I de situationer ville lyde, der alarmerer om

cyklister i nærheden, kunne få chaufføren til at kaste et ekstra grundigt

blik på spejlet.

TRÅDLØSE CYKEL-SIGNALER

Hvis chaufførerne tager positivt imod konceptet, håber forskerne på at

få finansiering til at udvikle selve systemet. Det kræver først og frem-

mest en teknologi, der kan registrere cyklister og deres position i for-

hold til lastbilen.

En del firmaer har allerede udviklet systemer, der opfanger cyklister ved

brug af videokameraer og radar. Forskerne fra Aalborg Universitet har

tænkt sig at supplere disse sensorer med radiosendere placeret på cyk-

lerne, så cyklerne via trådløs kommunikation kan informere lastbilerne

om deres position.

- Hvis man ikke har en ting, som sidder på den bløde trafikant, som man

har tænkt sig at passe på, så får man falske alarmer, og det har været det

primære problem ved stort set alle sensorløsninger hidtil. Der har været

mange forsøg med at bruge radar i lastbiler, men man detekterer ikke

kun cyklisterne – man detekterer jo også skraldespande, lygtepæle og

andre objekter, der er i nærheden, siger Dorte Hammershøi.

VOGNMÆND: ALLE SKAL MED

Ifølge forskerne har en lang række organisationer udtrykt støtte til ud-

viklingen af lydsystemet, herunder Havarikommissionen for Vejtrafik-

ulykker, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, Danske Fragtmænd

og Trafik- og Byggestyrelsen. Det gælder også brancheforeningen DTL

– Danske Vognmænd. Men selvom idéen er god, skal systemet installeres

på samtlige lastbiler og cykler for at virke effektivt, mener branchefor-

eningens underdirektør, Frank Davidsen.

- Hvis kun halvdelen af cyklerne har det installeret, så hjælper det kun i

halvdelen af tilfældene. Hvis chaufførerne ikke kan stole på, at det virker

hver gang, så vil de ikke synes, at det er noget værd, siger Frank Davidsen.

Dorte Hammershøi understreger, at lydsystemet skal ses som et sup-

plement til spejlene. Chaufførerne vil fortsat have vigepligten, og de vil

fortsat skulle orientere sig i spejlene ved højresving, uanset om de hører

lyde eller ej. Derfor mener hun, at systemet godt kan fungere, selvom

lydsystemet ikke registrerer samtlige cyklister.

PLANLÆGNING AF DET OFFENTLIGES FLEXKØRSEL OG STYRING AF FIRMAERS FLÅDE AF KØRETØJER ER EKSEMPLER PÅ TRAFIKUDFORDRINGER, SOM FORSKERE FRA

AALBORG UNIVERSITET HAR SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDER OM.

FLEXDANMARK

Driftsselskabet FlexDanmark tilrettelægger sygetransporter, skolekørsel

og anden flextrafik for regionale trafikselskaber. Samarbejdet med AAU

bruger GPS-registreringer og databaseteknologi til at kortlægge det fak-

tiske tids- og brændstofforbrug ved valg af bestemte ruter på forskellige

tidspunkter af døgnet og ugen, fortæller afdelingschef for produkter Niels

Tvilling Larsen:

- Det har skabt et solidt og objektivt fundament for vores automatiske plan-

lægningssystem. Vores data er blevet mere korrekte, så vi opnår en fælles

sandhed mellem alle vores leverandører og kunder om, hvor lang tid det

tager at køre fra a til b. Det har været meget tillidsskabende. De teoreti-

ske og videnskabelige begrundelser har samtidig hjulpet os til at forstå

sammenhænge, vi ellers ikke var opmærksomme på. Det har gjort vores

arbejde betydeligt mere kvalificeret og lettere at automatisere.

De gode erfaringer har fået FlexDanmark til at gå et skridt videre:

- Vi har valgt at ansætte en ErhvervsPhD, fordi vi kan se, at den her vi-

densopbygning er uvurderlig for os. Det er en videnskabelig opgave at få

bygget modeller op om trafiktal, som holder i virkeligheden, siger Niels

Tvilling Larsen.

FlexDanmark deltager i EU-projekter med AAU som partner, og senest har

selskabet involveret sig i trafik-satsningen i det forholdsvis nye Center for

Data-Intensive Cyber-Physical Systems (DiCyPS).

- Vi har lært, at vores data kan få endnu større værdi ved at blive lagt sam-

men med andres data, og det har givet os en mere åben tilgang. For os

fungerer universitetet også meget som facilitator til at få forbindelse til

andre relevante samarbejdspartnere og vidensfællesskaber, som vi ellers

ikke ville være kommet i kontakt med, siger Niels Tvilling Larsen.

TRACKUNIT

Trackunit i Pandrup producerer hardware og software til flådestyring

i transportsektoren og andre brancher. Siden starten i 2003 har virk-

somheden samarbejdet flittigt med AAU-forskere om trafik og tekno-

logi, fortæller direktør Jørgen Raguse, som selv er ingeniøruddannet

fra Aalborg Universitet:

- Især tidligere har vi haft en del samarbejder med trafikforskerne om EU-

støttede projekter som ”Spar på farten” og den slags. Sammen udviklede vi

noget teknologi, som på det tidpunkt var en vigtig del af vores indtjenings-

grundlag og teknologitilførsel. Så det har absolut været med til at starte

det, som Trackunit er i dag. Vi er blevet et fyrtårn i regionen, fordi vi driver

en sund og god forretning med udgangspunkt i de teknologier, som vi al-

lerede fik udarbejdet og forbedret dengang. På den måde har det betydet

meget, siger Jørgen Raguse.

Han mener også, at der har været gevinst den anden vej:

- Der er lavet meget forskning i de projekter, vi har været en del af, så vi

har bidraget til forståelse af teknologien og til brugen af den. Det har en del

forskere og studerende haft konkret glæde af.

Ud over forskningsprojekterne har Trackunit en række andre forbindelser

til universitetet:

- Vi har studerende, som arbejder for os og indgår i vores team i forhold til

produkttest, og vi bruger også universitetet ved designopgaver i produk-

terne. Vi samarbejder ikke kun med dem, der har med trafikforskning at

gøre, men fx også med folk inden for elektroniske systemer. I det hele taget

giver det god mening at have en tæt tilknytning til universitetet, hvor der er

en masse krøllede hjerner og masser af inspiration, som man kan bruge i

sin egen virksomhed, siger Jørgen Raguse.

T R A F I K- S A M A R B E J D E S K A B E R O V E R B L I K O G O M S Æ T N I N G

A F C A R S T E N N I E L S E N

TEMATRAFIK



S T Y R K D I N K A R R I E R E

B E S T I LB R O C H U R E N

- S E F I L M E N -B L I V K L O G E R E

www.ma.aau.dk

Viden bliver slidt – ikke af at blive brugt, men fordi

verden forandrer sig. Nye krav betyder, at både virk-

somheder og medarbejdere må udvikle sig og tænke

nyt. Uanset hvilken uddannelse du har, vil du af og til

opleve, at din viden og erfaring ikke rækker – simpelt-

hen fordi forudsætningerne ændrer sig hele tiden.

BEDRE KOMPETENCER OG NYE KARRIEREMULIGHEDERMasteruddannelserne på AAU kombinerer teori på

højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne,

der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde

med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står

stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger

til medarbejderkompetencer.

AAU TILBYDER MASTERUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE:- Ledelse, organisation og innovation

- Teknologi arkitektur og matematik

- Energi og miljø

- Sundhed og socialvæsen

- Læring og didaktik

- IT

Herudover tilbyder vi også HD uddannelsen, kurser

og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og

videreuddannelsesmuligheder.

Tlf. 9940 9408, [email protected]

Læs mere på www.evu.aau.dk

A4_StyrkKarrieren.indd 3 12/02/16 09.42

S I K K E R T R A F I K I N O R DJ Y L L A N D

- KOMMUNER SØGES TIL UDVIKLINGS-SAMARBEJDE

Hvis bilister informeres om hastighedsgrænser og om,

hvornår de kører for hurtigt, reduceres hastighedsover-

trædelserne markant – og trafiksikkerheden forbedres. Det

viser forskning fra AAU.

Lige nu søger trafikforskningsgruppen nordjyske kommu-

ner, der vil være med til at udvikle en trafiksikkerheds-app.

Brugerne indstiller selv, hvordan app’en skal informere om

trafiksikkerheden, idet den kan give følgende informationer:

- Info om hastighedsgrænser

- Info om arbejdende skolepatruljer

- Info om skolebørn på vejen

- Info om uheldsbelastede strækninger og kryds

- Info om for høj hastighed i forhold til anbefalet hastighed

- Info om for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen

- Info om vejarbejder og hastighedsgrænser ved vejarbejder

- Info om særlige begivenheder der påvirker trafikafviklingen

INTERESSEREDE KOMMUNER BEDES HENVENDE SIG TIL:Lektor Harry Lahrmann, [email protected], tlf. 40560375

TRAFIKULYKKERKOSTER

I 2014 blev knap 6.000 personer behandlet på de nordjyske hospitaler efter en trafikulykke.

Det kostede de nordjyske kommuner 650 mio. kr. i direkte udgifter til sygehus, pleje og indkomst- overførsler. Tilsvarende havde Regionen dette år

60 mio. og Staten 110 mio. kr. i direkte udgifter til trafikofre på de nordjyske veje.

Dertil kommer de mange menneskelige omkostninger ved trafikulykker.


SYNS-PUNKT

BROBYGGERE MELLEM FORSKNING OG PRAKSIS

Den viden, vi leverer til vores kunder, skal være relevant i alle hen-

seender – vi skal uvildigt levere de rette analyser og løsninger, der

forener teknik og økonomi og svarer til kundernes behov. Det gælder,

hvad enten det er politiske eller private mål, der skal indfries. Og det

er ikke nok blot at give svar på kundens behov her og nu. Det har længe

været normen, at vi som rådgivere inspirerer ved at fortolke tidens

megatrends og udfolde morgendagens muligheder for at løse aktuelle

og kommende problemstillinger. Det kan vi kun gøre ved at holde os på

forkant med teknisk og økonomisk forståelse og have indsigt i vores

kunders ønsker og bekymringer. Særligt her læner vi os kraftigt op

ad universiteternes evne til at innovere og finde nye veje at gå. Vi har

således en vigtig rolle som brobyggere mellem forskning og praksis.

DISRUPTION I SLOWMOTION

I mit hjørne af COWI arbejder vi med by- og trafikplanlægning. Det

handler om at undersøge og beskrive, hvordan vores byer bliver ved

med at være attraktive at leve og opholde sig i, og hvordan trafikken

afvikles effektivt og sikkert for alle trafikanter, hvad enten de er til

fods, på cykel, i bil, med bus eller med tog. Her har samfundet og trafi-

kanterne grundlæggende haft de samme vaner og præferencer i mere

end 50 år.

Både i og uden for branchen breder der sig for tiden en fortolkning af,

at selvkørende biler og ’smarte byer’ inden længe vil stå bag en radikal

forandring af måden, vi færdes på. I har sikkert hørt ordet disruption,

som af mange skribenter benyttes i flæng om den varslede digitale

revolution på blandt andet transportområdet. Budskabet er, at lige om

lidt er alting anderledes indrettet. Pas på med at ride ukritisk med på

hypen! Mit bedste bud er, at hvis der sker en disruption, så bliver det i

slowmotion. Måske endda så langsomt, at kun seniorerne for alvor får

øje på den. De unge vil synes, at det er en naturlig udvikling.

På sigt kommer bilerne til at støtte vores mobilitet endnu kraftigere.

En høj mobilitet er lig med muligheden for at have stærke økonomiske

og sociale relationer. Virksomheder handler med hinanden og leverer

varer og tjenesteydelser til forbrugere, som pendler til arbejde og sø-

ger at mødes i fritiden. Det giver transport – masser af transport. Et

skud fra min hofte er, at den nuværende generation af planlæggere

skal overlevere byer og transportinfrastruktur, der kan håndtere op til

50 procent mere aktivitet, end hvad vi ser i dag. Og den digitale glasur

på toppen fungerer kun, hvis der neden under findes en sund og vel-

fungerende infrastruktur, som dygtige planlæggere og projekterende

ingeniører hjælper med at udvikle og holde ved lige.

BEHOV FOR NY VIDEN OG NYSGERRIGHED

Fra COWI’s side er vi dybt engagerede i at hjælpe vores kunder med at

finde svar i den stigende kompleksitet. Det er i den grad udfordrende

– og det er spændende. Og så er det en ligning, der kun går op, når

der er adgang til ny viden og friske bud på, hvad fremtiden bringer, og

hvordan vi ruster os til den. Der er behov for universiteternes forsk-

ning – meget gerne i samarbejde med os praktikere. Og så er der brug

for dygtige og nysgerrige unge kandidater til at afkode, hvordan vi

bedst muligt får taget den nye teknologi til os som samfund, så vi kan

opretholde en høj mobilitet, mens vi knækker koden til trængslen og

transportens negative konsekvenser for miljø og klima.

Det vigtigste vil fortsat være at træffe gode investeringsbeslutninger

til udvikling af infrastrukturen – at udbygge og effektivisere klogt, så

infrastrukturen og transportmulighederne støtter samfundets tekni-

ske og økonomiske udvikling. Vores fælles udfordring er at støbe den

viden og de nye unge kandidater, der kan hjælpe med at definere, hvor-

dan transportsektoren bedst udvikles – og hvordan den samlede pakke

med anlæg, vedligehold og ny teknologi skal sammensættes, så den

bedst muligt understøtter en gunstig langsigtet udvikling.

TRAFIK - DET GAMLE SORT MED DEN RIVENDE UDVIKLING

AF MICHAEL KNØRR SKOV, AFDELINGSCHEF PLAN OG TRAFIK, COWI A/S

HOS COWI LEVER VI AF AT LEVERE VIDEN, DER SKABER SAMMENHÆNG I MORGENDAGENS BÆREDYGTIGE SAMFUND. VORES MEDARBEJDERE ER VORES ABSOLUT VIGTIGSTE RESSOURCE.

DET GÆLDER I SAGENS NATUR VORES NUVÆRENDE MEDARBEJDERE - OG I HØJ GRAD OGSÅ VORES KOMMENDE MEDARBEJDERE. VI LEVER I SYMBIOSE MED UNIVERSITETERNE OG DERMED OGSÅ DE STUDERENDES ENGAGEMENT I AT DYGTIGGØRE SIG, SÅ VI EN DAG

HAR MULIGHED FOR AT TALE SAMMEN OM ET JOB I COWI.


V R A A D A M P V A S K E R I F Å R B A R O M E T E R F O R B Æ R E D Y G T I G H E D

A F A N N E B L O K S G A A R D

Vraa dampvaskeri er med ca. 100 medarbejdere et af Danmarks stør-

ste erhvervsvaskerier og en af landets største leverandører af beklæd-

ning til bl.a. fødevareindustrien, plejesektoren, detailbranchen, hotel-

ler og restauranter.

- Vi tænker meget i bæredygtighed internt, men vi vil gerne hjælpe vores

kunder til også at træffe det miljørigtige valg, når de vælger beklædning.

Der er stor miljømæssig forskel på at vælge et par denimbukser, der ho-

vedsageligt består af bomuld frem for bukser, hvor metervaren er et blan-

dingsprodukt, eller at ønske T-shirts i tre farver frem for én. Der er mange

parametre, som spiller ind, når et produkts bæredygtighed skal vurderes,

og det kan være svært for kunderne at gennemskue, fortæller CSR mana-

ger hos Vraa dampvaskeri Stina Nordmand Rasmussen.

HJÆLP FRA DET GRØNNE REJSEHOLD

Virksomheden stod derfor med en udfordring: Hvordan gør vi det konkret

og synligt for vores kunder, hvor bæredygtigt et produkt er – og hvordan

gør vi det nemt for dem at sammenligne forskellige produkter?

Gennem Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

(NBE(N)) fik de i 2015 kontakt til Sebastien Bouchara, som var en del af

NBE(N)’s ”Grønne Rejsehold”, der består af kandidatstuderende og nyud-

dannede fra forskellige uddannelser på AAU, som alle har fokus på grønne

omstillingsprocesser. Han søgte på daværende tidspunkt praktikplads til

sit 9. semester på kandidatuddannelsen Anvendt Filosofi, hvor han specia-

liserede sig inden for Bæredygtighedsfilosofi.

BAROMETER MED MANGE FACETTER

Fra start havde virksomheden forestillet sig, at produkternes bæredyg-

tighed skulle udtrykkes ved blot ét tal, men det stod hurtigt klart for Se-

bastien Bouchara, at det ikke ville være tilstrækkeligt:

- I løbet af min uddannelse er jeg blevet trænet i at reflektere over de

problemstillinger, vi har arbejdet med – både i forhold til at kunne se og

vurdere mange forskellige aspekter af problemstillingen og konsekven-

serne af de mulige løsninger, men også i forhold til at være skeptisk over

for gældende praksis for, hvordan man gør tingene. Der er mange para-

metre, der spiller ind, når man taler om bæredygtigheden af et produkt,

bl.a. CO2-udslip i produktionen, miljøvenlighed i vaskeprocessen, produk-

tets levetid og mulighed for genanvendelse, så derfor ville det ikke give et

retvisende billede blot at anvende ét tal, fortæller han.

Han udvalgte herefter, på baggrund af interviews med virksomhedens

medarbejdere, sælgere, kunder og potentielle kunder, fem kategorier for

bæredygtighed, som hvert beklædningsprodukt bliver vurderet indenfor.

Herefter udviklede han et ikon, som gør det nemt med et enkelt øjekast

at sammenligne to produkters bæredygtighed og foretage et kvalificeret

valg af det mest miljørigtige.

RESULTAT MED POTENTIALE

Hos Vraa dampvaskeri er man yderst positiv over praktiksamarbejdet.

- Vi er overordentligt tilfredse! Vi har fået en grundmodel, som vi kan udvi-

de til at omfatte alle vores gængse modeller af beklædning, og som kan an-

vendes i en indledende dialog med især offentlige kunder, der står overfor

at skulle have deres arbejdsbeklædning i udbud. Med det her letforståelige,

vidensbaserede udtryk for produkternes bæredygtighed håber vi at kunne

nudge vores kunder i en grønnere retning, fortæller Stina Nordmand Ras-

mussen og tilføjer:

- Det har været meget inspirerende at have Sebastien i praktik. Han har

set på virksomheden med helt friske øjne, og som filosofistuderende har

han en anden tilgang, end vi har som produktionsvirksomhed, eller som en

ingeniørstuderende ville kunne byde ind med. Han har ud over sit arbejde

med projektet også reflekteret over vores hverdag og har bidraget med

nye idéer om en række ting, som vi vil kunne tage op og arbejde videre med

senere hen.

VRAA DAMPVASKERI HAR STORT FOKUS PÅ CSR OG MILJØBEVIDSTHED I ALLE VIRKSOMHEDENS PROCESSER OG UDVALG AF PRODUKTER. DENNE GRØNNE PROFIL SKAL NU MED HJÆLP FRA

EN STUDERENDE FRA AAU’S UDDANNELSE ANVENDT FILOSOFI UDBREDES TIL OGSÅ AT OMFATTE VIRKSOMHEDENS KUNDER.

FAKTA

Uddannelsen i Anvendt Filosofi giver de studerende en omfattende

filosofifaglig indsigt. Fokus på både bachelor- og kandidatuddan-

nelsen er på filosofiens anvendelsesmuligheder i praksis, og de

studerende lærer at bruge filosofien aktivt i løsningen af virkelige

problemstillinger. De studerende arbejder med analyse af fx politi-

ske, etiske, pædagogiske, samfundsmæssige, kulturelle, organisa-

toriske og miljømæssige spørgsmål.


FAKTA

DET GRØNNE REJSEHOLD

Virksomheder med en konkret udfordring inden for bæredygtighed, kan

få hjælp af Det Grønne Rejsehold, fx med at omsætte affald til ressour-

cer, optimere energiforbrug, kommunikere virksomhedens grønne tiltag

eller beregne miljømæssige og økonomiske fordele ved en omstillings-

proces. Det Grønne Rejsehold består af studerende og nyuddannede fra

Aalborg Universitet.

Læs mere: bit.ly/1UeHoJv


18TEMA: TRAFIK AAU MATCHMAKER18 AAU MATCHMAKER


Ved hjælp af avancerede DNA-metoder har postdoc Mads Albertsen,

professor Per Halkjær Nielsen og ph.d.-stipendiat Rasmus H. Kirke-

gaard fra Institut for Kemi og Biovidenskab været med til at vise, at en

enkelt bakterieart kan varetage hele den vigtige proces, hvor ammo-

nium omdannes til nitrat. I mere end 100 år har man ellers troet, at den

nødvendigvis bliver udført af forskellige grupper af mikroorganismer,

så én gruppe bakterier først omsætter ammonium til nitrit, inden en

anden gruppe bakterier tager over og omdanner nitrit til nitrat.

Prisen blev overrakt af forskningsminister Ulla Tørnæs ved åbningen

af Forskningens Døgn, hvor Kronprinsesse Mary også deltog. Ulla Tør-

næs understregede, at der bag de tekniske termer ligger ny viden, som

får betydning for vores forståelse af kvælstofkredsløbet i vores natur

og inden for landbrug. Dermed vil det også påvirke den videre forsk-

ning i klima, drikkevand og spildevandsrensning.

DELER ÆREN MED RENSEANLÆG

De prisvindende forskere deler ikke blot æren med udenlandske kolle-

ger. Danske renseanlæg har også bidraget, siger professor Per Halkjær

Nielsen, som er leder af Center for Mikrobielle Samfund (CMC):

- Vi laver meget af det her sammen med de danske renseanlæg. De

støtter os på alle leder og kanter, og nu kan de også få konkret udbytte

af den opdagelse, vi har gjort. Renseanlæg herhjemme er blandt de

mest avancerede i verden, men de er samtidig ved at blive opgraderet

med specielt fokus på kvælstofbalancen. Den viden, vi har fået om nye

bakterier, kan bruges i optimeringen af anlæggene. På den måde har

vores grundforskning en helt konkret anvendelse tæt på deres hverdag.

Bakterieopdagelsen blev først offentliggjort af det ansete videnska-

belige tidsskrift Nature, og det skabte stor opmærksomhed inden for

mikrobiologien. Men postdoc Mads Albertsen er stolt over den bredere

anerkendelse, som Videnskab.dk’s pris er udtryk for:

- Det er et stort og mere populistisk klap på skulderen, end da de vi-

denskabelige artikler kom ud og vi fik anerkendelse fra vores faglige

kolleger rundt omkring. Æren ligger dog først og fremmest i at blive

nomineret, for til sidst sammenligner man jo æbler og pærer - eller mi-

krobiologi med atomfysik og arkæologi. Man kan ikke sige, hvad der er

det bedste forskningsresultat. Men det er selvfølgelig fantastisk for os

at blive præmieret, og det viser måske bare, at mange i vores netværk

synes, at det her er superspændende også for dem, og at de har været

inde og stemme af den grund.

DANSK DNA-SPECIALITET

Forskerne understreger, at deres bidrag har været del af et internatio-

nalt forskningssamarbejde. Ifølge Per Halkjær Nielsen er den danske

specialitet i den sammenhæng at bruge helt nye DNA-metoder til at se

på bakterier, som ikke bare kan dyrkes på plader i et laboratorie. Det

kræver både specielt udstyr og de rigtige folk:

- Det er vores specielle ekspertise at se på alle de bakterier, som man

ikke kan dyrke i laboratoriet, ved hjælp af nye DNA-metoder og en

masse andre teknologier. 99,99 procent af alle de bakteriearter, der

findes i verden, kan man ikke dyrke i laboratoriet. Så de nye metoder er

årsagen til, at vi kunne finde den her nye bakterie. Det var vores sam-

arbejdspartnere, der fandt de reaktorer, hvor der tilsyneladende var

nogle mærkelige processer. Vi kunne så hive DNA ud og kigge på det på

den rigtige måde og dermed bekræfte teorierne om, hvad der foregik.

Sammen har vi så lavet en række supplerende forsøg, der viste, at den

var god nok.

BAKTERIEFORSKERE FRA AALBORG UNIVERSITET HAR FÅET PRISEN FOR ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT 2015 AF VIDENSKAB.DK. SAMMEN MED INTERNATIONALE KOLLEGER HAR DE VENDT OP OG NED PÅ FORSTÅELSEN AF JORDENS VIGTIGE KVÆLSTOFKREDSLØB, SÅ

LÆREBØGERNE SKAL SKRIVES OM.

Å R E T S D A N S K E F O R S K N I N G S R E S U LT A T E R ”MADE AT AAU”

A F C A R S T E N N I E L S E N ∙ F O T O G R A F : S Ø R E N K J E L D G A A R D

20TEMA: TRAFIK AAU MATCHMAKER20TEMA: TRAFIK AAU MATCHMAKER

S P O R T S E V E N T S K A B E R VÆ R D I F O R G R Ø N L A N D

A F S U S A N N E H . K N U D S E N

AAU-FORSKER CARINA REN ER IKKE I TVIVL OM, AT VÆRTSKABET FOR SPORTS- OG KULTUR-EVENTEN ARCTIC WINTER GAMES HAR HAFT STOR VÆRDI FOR GRØNLAND. OGSÅ SELVOM

EVENTEN PÅ PAPIRET VAR EN DÅRLIG FORRETNING.


I marts afholdt Grønland den 17. udgave af Arctic Winter Games, som

er en sports- og kulturevent for hele det arktiske område. Det var før-

ste gang, Grønland alene stod med ansvaret for eventen, og der var

tale om det største arrangement i landets historie. Bag hele projektet

stod et sekretariat med deltagere fra Nuuk Kommune, Grønlands Selv-

styre og erhvervslivet i Grønland. Deres udfordring var, at eventen ville

blive dyr, og samtidig var det ikke en begivenhed, der ville tiltrække

folk langvejsfra, som OL gør. På papiret var Arctic Winter Games altså

en dårlig forretning.

EN BREDERE VÆRDIDEFINITION

Men målet med værtsskabet for Arctic Winter Games var imidlertid

heller ikke at skabe en økonomisk gevinst. I stedet ønskede sekretaria-

tet for Arctic Winter Games at undersøge, om det på anden vis kunne

skabe værdi for Grønland. I den forbindelse indledte man et samarbej-

de med Carina Ren, som er lektor på Institut for Kultur og Globale Stu-

dier i København. Hun har tidligere undersøgt værdiskabelse i forbin-

delse med store events som bl.a. Eurovision Song Contest i København.

- Jeg synes generelt, at det er for smalt, når man undersøger værdi-

skabelse. Typisk handler det om medieomtale og antallet af efterføl-

gende turistbesøg, men jeg mener, at værdien skal ses i en bredere

sammenhæng, siger hun og peger på, at frivilligheden i Grønland er

blevet styrket som følge af Arctic Winter Games.

- Grønland lider lidt under en postkolonial byrde. Hvis der skal udføres

et job, henter man ofte danskere op for at gøre det. Men her var ingen

penge, så det kunne man ikke gøre. I stedet var man nødt til selv at løfte

opgaven. Samtidig er der ikke tradition for frivilligt arbejde i Grønland,

men nu har man pludselig en stor database med mailadresser på men-

nesker, som faktisk har arbejdet som frivillige. Det kan hjælpe Nuuk

Kommune, for de står overfor en velfærdsudfordring. Frivilligdataba-

sen kan måske benyttes i denne sammenhæng til at finde frivillige til fx

at gå tur med de ældre eller servere mad i varmestuen.

LUFTBRO FIK ALLE FREM

Men også for erhvervslivet har Arctic Winter Games ifølge AAU-forskeren

haft en betydning. Under arrangementet uddelte Royal Greenland små

poser med tørret torsk, som er en delikatesse i Grønland. Med de mange

unge mennesker samlet i Nuuk, var der således en mulighed for at under-

søge, om snacken også kunne sælges til unge på et større arktisk marked.

Samtidig benyttede Air Greenland også muligheden for at vise selskabets

styrker til omverdenen. Voldsomt vejr var nemlig skyld i, at 1.250 delta-

gere og gæster – herunder H.K.H. Kronprins Frederik - strandede i Søndre

Strømfjord umiddelbart inden åbningsceremonien.

- Det lykkedes alligevel at få alle frem, for det endte med, at flyselskabet på

én dag fløj 32 gange frem og tilbage mellem Søndre Strømfjord og Nuuk.

Det kan man bruge til at vise mineselskaber, der skal have arbejdere trans-

porteret til Grønland, at man faktisk er i stand til at løfte en sådan opgave

– selv under vanskelige forhold, forklarer Carina Ren, som også mener, at

Arctic Winter Games har haft en betydning for Grønlands selvforståelse.

- I Danmark hænger vi fast i nogle kedelige ting om Grønland som alko-

holmisbrug og sociale svigt, og i udlandet forbinder man Grønland med

isbjørne og en flot natur. Arctic Winter Games har på den måde været med

til at vise Grønland som en stærk og selvstændig nation befolket af kom-

petente borgere, der kan afholde en event som denne og mestre det. Jeg

håber, at det er et skridt på vejen til at skabe nye fortællinger om Grønland.

FAKTA

Arctic Winter Games finder sted hvert andet år.

I år deltog unge atleter fra arktiske områder i USA, Canada, Rus-

land, Sverige, Norge og Finland samt fra Grønland.

Carina Ren præsenterede sine endelige resultater på et todages

seminar i Nuuk den 24. og 25. maj.

A LU M N E P O R T R Æ T : T V-VÆ R T U L L A E S S E N D R O P

A F H A N N E G J E S I N G L A U R S E N . F O T O M A R K T H Y R R I N G

HUN HAR VÆRET EN DEL AF DANSKERNES BEVIDSTHED I EN ÅRRÆKKE, ULLA ESSENDROP– FØRST SOM SPORTSVÆRT OG NU SOM VÆRT BL.A. PÅ DET POPULÆRE PROGRAM AFTEN-SHOWET PÅ DR1. ULLAS KARRIEREVEJ LÅ BESTEMT IKKE TIL HØJREBENET I FORHOLD TIL HENDES UDDANNELSE, CAND.MAG. I KOMMUNIKATION OG MEDIEVIDENSKAB – MEN MED EN

HØJ ARBEJDSDISCIPLIN KAN MANGE TING LADE SIG GØRE.

FAKTA

BLÅ BOG FOR ULLA ESSENDROP:

Job: Vært på DR1

Uddannelse på AAU: Bachelor i Kommunikation (Hum.inf)

Dimissionsår: 1999

Fødeår: 1976

Fødeby: Calcutta, Indien


HUM.INF’ERE ARBEJDER IKKE MED JOURNALISTIK

Da Ulla Essendrop i sin tid valgte at læse Kommunikation på AAU, skete

det bl.a. på baggrund af en enorm interesse for TV. Hun slugte fag-

litteraturen i løbet af sommeren op til studiestart, simpelthen fordi hun

fandt det så spændende, at hun ikke kunne lade være.

Studietiden begyndte, og det var en god tid, men der er alligevel et

minde om den første tid på AAU, der står klarere end alt andet i Ulla

Essendrops hukommelse.

- Underviserne især på de første 2 semestre gjorde enormt meget

ud af hele tiden at understrege, at dette ikke var en uddannelse for

dem, der ville være journalister. Ingen fortalte de studerende, hvad

den uddannelse, de var i gang med, så kunne bruges til, fortæller hun.

VIDENSKABELIGHED SOM EN FORDEL

Ulla Essendrop har imidlertid gjort undervisernes ord til skamme, ef-

tersom hun udelukkende har arbejdet med journalistik, siden hun di-

mitterede i 1999. Hun har dækket et utal af store sportsbegivenheder,

stået i spidsen for sit eget program ”Essendrop & Eliten”, været vært på

adskillige programmer og interviewet kendte og ukendte om alverdens

emner – og hun har ofte høstet stor anerkendelse for det.

I modsætning til en del af sine kolleger har Ulla Essendrop ikke en

journalistisk baggrund, men det ser hun kun som en fordel:

- Jeg kommer med en helt anden videnskabelighed og metodisk til-

gang. Til gengæld havde jeg slet ikke samme praktiske færdigheder

som mine kolleger, da jeg startede i mediebranchen. Det måtte jeg så

knokle lidt ekstra for at indhente.

Hun har derimod haft stor glæde af de kompetencer med problem-

baseret læring (PBL), hun tog med sig fra AAU, ligesom evnen til at

overskue store mængder information og røntgenblikket for, hvordan

materiale kan struktureres, vinkles og styres, er kompetencer, hun

bruger hver eneste dag.

SNUDEN I SPORET

At knokle lidt ekstra er Ulla Essendrop vant til fra studietiden. Hun ar-

bejdede ved siden af studierne, optog ikke studielån og opnåede endda

gode karakterer, fx et 13-tal i det afsluttende bachelorprojekt. Hendes

arbejdsdisciplin er høj, og hun er sikker på, at ihærdighed lønner sig.

- Det er min erfaring, at hvis man stikker snuden i sporet og bruger

sin energi på at opbygge sin viden og sine kompetencer i stedet for at

klynke over alt det, man ikke kan få eller nå e ler gøre, så sætter man

selv i en gunstig position, fortæller hun.

LANG ARBEJDSDAG MED MANGE ELEMENTER

Netop arbejdsdisciplinen tilskriver Ulla Essendrop en del af æren for,

at hun er nået dertil, hvor hun er i dag.

Hun er glad for sit job, og hun fortæller, at en arbejdsdag med for-

beredelse til Aftenshowet begynder allerede klokken lidt i 10 om

formiddagen. Dagen er en lang og afvekslende proces med redak-

tionsmøder med idéudveksling, diskussion af vinklinger og ræk-

kefølge på historierne samt overvejelser om rekvisitter, ansøgning

om rettigheder samt prøver, finpudsning af manus osv. Fra kl. 19.04

afvikles programmet live, og derefter er der debrief og efterkritik,

inden hun kan tage hjem efter det, hun betegner som ”En lang, ind-

holdsrig, travl og spændende arbejdsdag”. Ulla Essendrop er uden

tvivl landet på den rette hylde.

BEGEJSTRING, NYSGERRIGHED OG ÆGTE INDLEVELSE

I hendes tidligere rolle som sportsvært og den nuværende som aktuali-

tetsvært er det de samme elementer, hun trækker på, nemlig begejstring,

nysgerrighed og ægte indlevelse i det menneske, hun interviewer.

Når hun sidder over for en person, anvender hun nogle af de kompe-

tencer, hun fik på Kommunikationsstudiet på AAU.

- Jeg har en værdifuld fingerspitzgefühl for målgrupper og demografi,

som altid skal tænkes ind. Og så er der hele grundindstillingen til kom-

munikation, og en forståelse af at kommunikation er afsenderes an-

svar. Det giver mig god føling med, hvordan, hvor lidt, hvor meget, og

med hvilke ord, greb og virkemidler man åbner vidt forskellige inter-

viewpersoner, og får tag i forskellige modtagere/brugere, fortæller hun.

INPUT TIL DE STUDERENDE

Ulla Essendrop synes således, at hun gør stor brug af de kompetencer,

hun opnåede i sin studietid, men hun synes samtidig, at hun i studieti-

den manglede input fra mennesker fra ”den virkelige verden”, folk der

gjorde karriere, og som kunne fortælle, hvad de brede kompetencer

kunne bruges til. Det er en af bevæggrundene for, at hun netop er ind-

trådt i AAU Alumnis Advisory Board.

- Jeg har engageret mig i Advisory Board for at bidrage til den forskel,

jeg selv savnede som studerende. Jeg er ikke med for mit eget person-

lige udbyttes skyld. Jeg er der, fordi jeg i al ubeskedenhed mener, at jeg

har noget at bidrage med, som jeg gerne deler ud af. Jeg håber at kunne

give de studerende nogle input til, hvad deres videnskabelighed kan bru-

ges til, og hvilke kompetencer den problemorienterede gruppearbejds-

model tilfører dem, siger hun.

FAKTA

AAU Alumni er et gratis netværk for alle, der har en uddannelse fra AAU.

Som medlem af AAU Alumni har du mulighed for at holde kontakten til

AAU og dit gamle studie, deltage i eksklusive arrangementer, stille dig til

rådighed som mentor og meget mere.

Artiklen om Ulla Essendrop er en af en række artikler om AAU-alumners

karriereveje, som er publiceret på alumnenetværkets hjemmeside.

Læs mere om AAU Alumni på alumni.aau.dk



Under bacheloruddannelsen i MedIS samlæses mange fag med bache-

loruddannelsen i Medicin. Det betyder dog ikke at de studerende skal

kunne det samme, men samlæsningen giver de MedIS-studerende et

unikt indblik i, hvordan læger arbejder med behandlingen af patienter.

Netop dét indblik giver de MedIS-studerende en fordel, da de kan ud-

vikle lægemidler specifikt rettet mod lægernes behov.

På kandidatuddannelsen har de studerende mulighed for at vælge mel-

lem tre retninger: Biomedicine, Translational Medicine og Medical Market

Access, hvilket ifølge Mette Dencker Johansen, lektor ved Institut for Me-

dicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, resulterer i mange

forskellige slutkompetencer og profiler efter endt kandidatuddannelse.

Uanset hvilken retning, de studerende vælger, er projektarbejde og

mulighed for tæt samarbejde med virksomheder i centrum. Under hele

uddannelsen kommer de studerende også på klinikbesøg, hvor de har

kontakt med patienter og læger.

- Gennem arbejdet på klinikker får de studerende en unik indsigt og

personlige erfaringer med lægernes arbejdsform. Dén indsigt skal

de studerende bruge, når de udvikler nye lægemidler og metoder til

diagnosticering og behandling. Erfaringerne koblet med grundig teori

og laboratoriearbejde giver de færdiguddannede en helt speciel profil,

som virksomheder såvel som forskningsmiljøer kan drage nytte af,

siger Mette Dencker Johansen.

F O K U S P Å E N U D D A N N E L S E : M E D I C I N M E D I N D U S T R I E L S P E C I A L I S E R I N G

A F J U L I E FJ E L D G A A R D

PÅ UDDANNELSEN MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) LÆRER DE STUDERENDE AT UDVIKLE NYE LÆGEMIDLER OG METODER TIL DIAGNOSTICERING IGENNEM

LABORATORIEARBEJDE, ARBEJDE MED CASES, KLINIKBESØG, DATABEHANDLING OG ANALYSE. DET BETYDER, AT DE FÆRDIGUDDANNEDE KAN TAGE UD I VERDEN OG

SKABE NY VIDEN OM BEHANDLING OG UDVIKLE LÆGEMIDLER.



Når man studerer Medicin med Industriel Specialisering, er det en

integreret del af studiet at samarbejde med virksomheder. Daniel

Andreas Vestergaard, der læser MedIS på 10. semester, har igen-

nem sin studietid flere gange samarbejdet med små som store

virksomheder. Hans speciale er også skrevet i samarbejde med en

virksomhed, hvor Daniel har hjulpet dem med at finde forbedrede

behandlingsmuligheder for diabetikere.

- Det er fuldstændig essentielt for uddannelsen, at man får afprøvet

sin teori i praksis igennem samarbejde med virksomheder. Det nære

og konstante samarbejde gør, at man får erfaring med de virkelige ud-

fordringer og en masse erhvervserfaring, man ellers først ville have

fået efter endt uddannelse.

Sådan siger Daniel Andreas Vestergaard om sit studie, Medicin med

Industriel Specialisering. Daniel studerer på 10. semester og er i øje-

blikket ved at skrive speciale i samarbejde med den schweiziske virk-

somhed Roches afdeling i Danmark, der blandt andet beskæftiger sig

med kræftmedicin og behandling af diabetes.

I arbejdet med specialet har Daniel foretaget en analyse af barriererne

i sundhedssystemet og undersøgt, hvad forskellige aktører opfatter

som værdi i forbindelse med behandling af diabetes.

- Roche kan bruge de værdimæssige holdninger til at vurdere, hvordan

man udvælger den rigtige kundegruppe. Det vil hjælpe dem med at finde

bedre løsninger til behandling af diabetikere i fremtiden, siger Daniel.

Den største bonus på studiet er, ifølge Daniel, de studerende konstant

bliver udfordret på nye måder. De bliver tvunget til at arbejde selv-

stændigt og fagligheden bliver hele tiden udfordret. Det får dem til at

udvikle de rigtige redskaber til at identificere problemer og løse dem

effektivt.

- Dét, kombineret med min praktiske erfaring,

gør også, at jeg er afslappet i forhold til den

kommende jobsøgning. Jeg ved, hvad jeg

kan, og jeg har et ’drive’ der gør, at jeg kan

løse problemer hurtigt. Jeg har tilegnet

mig en række evner, som er unikke for

MedIS, og som gør, at jeg bare glæder mig

til at komme i gang.

Som ph.d.-studerende på Bispebjerg hospital arbejder Maria

Jeppesen med at målrette kemoterapien til den enkelte patient.

Hun fik sin kandidat i Medicin med Industriel Specialisering i 2011,

og forsker i dag i et større tværfagligt forskningsprojekt og samar-

bejder med læger og folk fra erhvervslivet.

- Hver tredje dansker rammes i løbet af deres liv af kræft, og når man

skal behandle dem med kemoterapi, prøver man sig ofte frem, til man

finder et lægemiddel, der virker. I min ph.d. arbejder jeg på at udvikle

en metode til at målrette kemobehandlingen til den enkelte patient,

siger 28-årige Maria Jeppesen.

Hun er ansat som ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital, hvor hun

arbejder på en ph.d. inden for kræftforskning. Maria blev færdiguddan-

net fra Aalborg Universitet i 2011, hvor hun tog en kandidat i Medicin

med Industriel Specialisering. Både den helt tekniske laboratorieerfa-

ring og samarbejdet med virksomheder er kompetencer, hun er glad

for i dag. Også erfaringen med patienthåndteringen har været nyttig:

- Jeg havde lidt svært ved at se, hvorfor vi skulle på klinisk ophold, når

vi nu ikke skulle behandle patienter direkte. Efterfølgende har jeg erfa-

ret, hvor vigtigt det er at forstå mennesket bag sygdommen og den kli-

niske hverdag, som det produkt, jeg arbejder på at udvikle, skal indgå

i, siger Maria Jeppesen.

Maria påpeger også, at den problembaserede læring,

der er grundkernen i Aalborg Universitets under-

visningsmodel, har givet hende en stor øvelse i at

formidle information til forskellige modtagere,

eftersom hun agerer bindeled mellem klini-

kere og industrielle partnere.

CASE

MARIA ARBEJDER MED AT FORBEDRE KEMOBEHANDLINGEN TIL KRÆFTPATIENTER

CASE DANIEL HJÆLPER MED AT FINDE BEDRE LØSNINGER FOR DIABETIKERE

MARIA JEPPESEN - SKRIVER PH.D.

DANIEL ANDREAS VESTERGAARD

- LÆSER MEDIS


I N S P I R A T I O N F R A A F G A N G S S T U D E R E N D E :

NYT LIV TIL GAMMEL SLAGTERIGRUND

Forslaget kommer fra Marc Vestergård Kristiansen, der selv stam-mer fra Skive, og studiekammeraterne Lennart Loth og Allan Vi-renfeldt Hansen. De tre har taget fat i den 43.000 kvadratmeter store slagterigrund, der før i tiden har huset Danish Crown i Skive. Efter slagteriet nedbrændte i 2008, var skaderne så store, at Da-nish Crown var nødsaget til at lukke grunden helt ned. I flere om-gange har det været på tale at omdanne grunden til industri- eller boligområde, så området atter bliver et aktiv for Skives befolk-ning, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed. Projektet tager dermed afsæt i en efterhånden mangeårig konflikt mellem Danish Crown og Skive Kommune.

- Det kan ses som et forsøg på at bygge bro mellem parterne ved at vise, hvordan en decideret udnyttelse af grunden kan tage form, forklarer Marc Vestergård Kristiansen.

Og Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard er umiddelbart positiv: - Det er et meget spændende emne som kandidatafhand-ling med boligbebyggelse på den gamle slagterigrund og med vægt på bæredygtigt byggeri.

DET SOCIALE I HØJSÆDET

Projektet har særligt fokus på det at bo sammen. Det sociale er derfor i højsædet i klyngerne og gårdrummet, som er udstyret med nyttehaver og fælleshuse med diverse aktiviteter, som bringer be-boerne tættere sammen. Derudover er naturen brugt som et nøg-leelement til at binde projektet sammen med Skives øvrige natur.

De tre studerende har designet fleksible boligtyper med mulighed for at ændre indretning og fjerne eller tilføje rum med skillevæg-ge, når familien fx udvides eller ”børnene” flytter hjemmefra. Som et markant og genkendeligt element er der også placeret tre be-boelsestårne i elleve etager, som skal give mulighed for attraktive kig ud over Karup Å og Skive Fjord og by.

- Transformationen af grunden har til formål at udnytte de alle-rede eksisterende grønne områder og blå elementer, hvor bolig-projektet atter skal tilføre nyt liv på slagterigrunden, siger Marc Vestergård Kristiansen.

TRE ARKITEKTINGENIØRSTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET FORESLÅR I ET NYT AF-GANGSPROJEKT AT BRUGE SKIVES GAMLE SLAGTERIGRUND TIL ET SOCIALT BÆREDYGTIGT

BOLIGBYGGERI, SOM KAN TILTRÆKKE BEBOERE I ALLE ALDRE. BORGMESTEREN ROSER FOR-SLAGET, SOM VIL BRINGE LIV TILBAGE PÅ GRUNDEN, EFTER AT SLAGTERIET BRÆNDTE I 2008.


Den studerende Julie Klok er datter af værftets ejere, Helle og Lars Klok. Familien har på nærmeste hold oplevet de mange storm-flods-oversvømmelser, der jævnligt rammer havneområdet ved Skive, og som ved flere lejligheder også er gået hårdt ud over værf-tet. Det har inspireret Julie Klok til at give et bud på, hvordan man kan tackle problemet. Når vandstanden stiger, er hendes løsning at lade de bygninger flyde, der ikke kan tåle at få ”våde fødder.”

- Der er en vis ironi i, at oversvømmelser giver problemer for et bådebyggeri. Det har jeg taget afsæt i, og så har motivationen væ-ret at løse problemet med vand som ven og ikke som fjende. For problemet med stormflodsskader bliver ikke mindre i fremtiden, understreger Julie Klok.

Hendes research til afgangsspecialet har vist, at et tilsvarende koncept med flydende arkitektur tidligere blandt andet er benyttet i England i flodområder med store tidevandsforskelle.

Julie Kloks projekt består af tre hovedbygninger til bådebygge-riet, bådudstyrsbutikken og kontor og sejlmager. Desuden er der fire større vinteropbevaringshaller, ti bådehuse til enkelte både og ti bryggehuse i havnebassinet. Selve bådebyggeriet er forbundet med en kanal, der fører ud i havnebassinet. Bygningen hviler i en base under vandoverfladen. En sluseport gør det muligt at lukke vand ind i bygningen og lade en båd sejle ind. Når porten lukkes, kan vandet pumpes ud, og der kan arbejdes.

I tider med høj vandstand tømmes to store vandtanke, der befin-der sig i bygningen. Det gør det muligt for bygningen at flyde. På den måde undgår man oversvømmelse og besvær med at holde vandet ude. Bådudstyrsbutik, kontor, sejlmager og bryggehuse er placeret på et flydende underlag, der følger tidevandet og ligger ude i havnebassinet.

Forældrene, der ejer værftet, vil nu gennemgå projektet for at vur-dere hvilke elementer, det vil være økonomisk muligt at gennemføre.

I N S P I R A T I O N F R A S T U D E R E N D E :

FLYDENDE ARKITEKTUR KAN SIKRE VÆRFT

MOD OVERSVØMMELSER

MED INSPIRATION FRA DYR, DER BÅDE LEVER PÅ LAND OG I VAND, HAR EN AFGANGSSTUDE-RENDE FRA AALBORG UNIVERSITET DESIGNET ET NYT FLYDENDE VÆRFT I SKIVE. LØSNINGEN

KAN GØRE VÆRFTET FUNKTIONSDYGTIGT BÅDE VED NORMAL VANDSTAND OG HØJVANDE.


TRAFIKDAGE

Hør ikke mindre end 90 spændende indlæg om forskningsresulta-ter, analyser samt praktiske erfaringer fra projekter inden for trans-portsektoren. Programmet byder blandt andet på åbningsforedrag v./ transportminister Hans Chr. Schmidt med efterfølgende diskus-sion og indlæg om mobilitet, der handler om alt lige fra internatio-nale rejsende i Aalborg Lufthavn til pendlingens sociale geografi. Konferencen henvender sig både til forskere og praktikere.Dato: 22.-23. august 2016Sted: Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg ØstProgram og tilmelding: www.trafikdage.dkPris: Fra 2.650 kr. (prisen stiger ved tilmelding efter 1. juli)

BIG DATA!

Bliv up to date på den nyeste udvikling indenfor Big Data. Konferencen er tilrettelagt i to dele og vil starte med en fælles indføring i begreberne og nyeste viden på området, samt konkrete eksempler på nordjyske virksomheder som arbejder med Big Data. Anden del af konferencen vil være opdelt i tre tema-spor inden for Big Data, hvor det er muligt for deltagerne at følge det, der er mest relevant og værdiskabende for netop dem, og hvor de kan networke med andre deltagere med sam-me interesse. De tre tema-spor vil byde på cases fra virksomheder og offentlige institutioner, der arbejder med Big Data samt keynotes fra forskere på området.Dato: 13. september 2016, kl. 12.30-17.00Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis. Ved udeblivelse opkræves et no show gebyr på 500 kr. ex moms.

DSE MESSE, AALBORG

DSE organiserer hvert efterår en messe i Gigantium, der strækker sig over to dage. I 2015 lagde mere end 3.000 studerende vejen forbi mes-sen, hvilket gør DSE Messe Aalborg til Jyllands største ingeniørmesse. Messen giver en unik mulighed for at snakke med ingeniørstuderende og nyuddannede ingeniører, og på den måde informere dem om jeres virksomhed. Der er desuden god mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente studerende til at deltage i projekter i samarbejde med je-res virksomhed.Dato: 12.-13. oktober 2016Sted: Gigantium, AalborgProgram og tilmelding: http://produkter.studerende.dk Pris: Prisen for en messestand starter fra kr. 20.000 + moms.

ERHVERVSFORSKER

Er du i en virksomhed og har ideen til et forskningsprojekt, som kan skabe kommerciel værdi for virksomheden, kan du søge midler hos In-novationsfonden til erhvervsrettede ph.d. eller postdoc-forløb. I begge forløb ansættes kandidaten i en privat virksomhed og indskrives på eller arbejder sammen med en offentlig forskningsinstitution. Kandi-daten arbejder på det samme forskningsprojekt begge steder.Ansøgningsfrist: 19. september 2016, kl. 12.00Yderligere info: www.innovationsfonden.dk eller www.erhvervsphd.aau.dk

KALENDERJuni - September 2016

Documents

NR. 2 - 2016 - AAU Match...NR. 2 - 2016 TEKNOLOGI FRA JAGERFLY SKAL FORHINDRE HØJRESVINGSULYKKER ÅRETS DANSKE FORSKNINGSRESULTAT ER ”MADE AT AAU” TEMA TRAFIK FORSKER MED FOKUS