l æ s i n d e i b l a d e t

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R w w w.dyr laegemagasinet .dk

N r. 3 maj 2014

11. årgang

ISSN N r. 1603-8002

Besparelser i kødkontrollenaf journalist (Dj) Charlotte rafn

Ophtalmologiske fund i linse og fundus hos varmblodshesteaf fagDyrlæge, sygDomme hos hest

ginnie hørning

Prævalensundersøgelse af pituitary pars intermedia dysfunktion blandt heste i alderen 15 år og opefteraf Dyrlæge sabine nielsen

Krybskytteri af næsehorn i Sydafrikaaf Dyrlæge henrik hagbarD

Dyrlæge magasinet 3 3

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte Rafncharlotte@horisont.dk

Ansvarshavende fagredaktør:Fagdyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på cd i wordPerfect eller på e-mail: tbv@scan-publisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelses-tidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk

Annoncer:Adriana Radaicar@scanpublisher.dk

Abonnement:6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dkVed henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:SCAnPuBLISHeR A/SForlaget John Vabø A/Semiliekildevej 35,2930 KlampenborgTlf.: 39 90 80 00Fax: 39 90 82 80www. scanpublisher.dkISSn nr. 1603-8002

Layout og tryk: Scanprint a|s

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2700I perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012

INDHOLD 3/14

Besparelser i kødkontrollenaf journalist (Dj) Charlotte rafn 4Ophtalmologiske fund i linse og fundus hos varmblodsheste på Syd- og Vestsjællandaf fagDyrlæge, sygDomme hos hest ginnie hørning, hesteDoktoren 6Søger fakta om hundeaflivningeraf journalist (Dj) Charlotte rafn 10Prævalensundersøgelse af pituitary pars intermedia dysfunktion blandt heste i alderen 15 år og opefter i Danmarkaf Dyrlæge sabine nielsen 12Software skal stoppe halebidaf journalist (Dj) Charlotte rafn 20Udnytter du de sociale mediers fulde potentiale?af Caroline jevring-bäCk, mrCvs 22Krybskytteri af næsehorn i Sydafrikaaf Dyrlæge henrik hagbarD, gørlev Dyreklinik 24Hvilke håndinstrumenter til tandbehandling skal jeg vælge?af speCialDyrlæge jens ruhnau, Dipl. evDC. 28Skuffer ud og skuffer ind 30

af journalist (Dj)

Charlotte rafn

BespareLser I køDkONtrOLLeN

Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening, er bekymret for dyrevelfærden og fødevaresikkerheden efter, at fødevareminister Dan Jørgensen har meldt ud, at der kan spares 25 millioner kroner på slagterikontrollen over de næste fire år.

– Fødevareminister Dan Jørgensen vil spare yderligere 25 millioner kroner på kontrollen af danske slagtesvin. Det kan ikke gennemføres uden at gå på kompromis med dyrevelfærd og fødeva-resikkerhed, siger Carsten Jensen, for-mand for Den Danske Dyrlægeforening.

Kødkontrollen har siden 2008 været udsat for en gennemgribende omlæg-ning med omfattende besparelser på kontrolomkostningerne.

– De kontrolmæssige konsekvenser af dette har man endnu ikke set resulta-terne af i praksis. Hvis der nu skal spares yderligere, kan konsekvensen meget vel blive mistede eksportmuligheder og dermed tab af de arbejdspladser, der med god grund ligger regeringen meget på sinde, siger formanden.

GlaD FOr BeSParelSer

Ministeren bestilte i efteråret en rap-port hos Pa Consulting Group. rap-porten har sammenlignet kontrollen på en række eksportslagterier og kommer med ti anbefalinger, der kan være med til at effektivisere kontrollen. For eksem-pel peges der i rapporten på, at dyrlæ-gernes kontrol af både de levende grise og kontrollen af de slagtede dyr kan gennemføres på en mere hensigtsmæs-sig måde.

– Slagteriernes konkurrenceevne er under hårdt pres, og derfor er jeg glad for, at vi kan spare slagterierne for op til 25 millioner kroner i kødkontrollen. effektiviseringerne skal ske, mens vi fastholder det høje niveau for fødevare-sikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd i Danmark, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Fødevareministeren har samtidig taget initiativ til et såkaldt nabotjek, der skal sammenligne kødkontrollen

i Danmark set i forhold til kontrollen i vores nabolande. Sammenligningen skal se på implementering af eU-regler, eksportkrav og kontrolomkostninger for ad den vej at pege på muligheder for, at kontrollen kan blive endnu bedre og billigere.

– Vores vigtige danske slagteriar-bejdspladser skal ikke ende i Polen eller Ukraine. Derfor har jeg sat gang i et na-botjek af reglerne for vores slagterier, så vi kan få fjernet unødvendige krav, mens vi fastholder en fødevaresikkerhed i ver-densklasse, siger Dan Jørgensen.

11 KrOner Pr. GriS

Kontrollen koster hvert år svine-, krea-tur- og fjerkræslagterierne samlet op mod 250 mio. kr. Set pr. slagtesvin er kontroludgiften gennem de sidste fem

år reduceret med 39 procent og svarede i 2013 til cirka 11 kroner eller en procent af svinets slagteværdi.

– Men man kan ikke bryste sig af at have et af verdens højeste veterinære stader, hvis ikke man vil indse, at sådan noget også har sin pris, siger Carsten Jensen.

Carsten Jensen mener, at den danske kontrol er ved at give køb på netop de værdier, der placerer det danske svine-kød i særklasse.

– indtil nu har vi dyrlæger været stolte af at kunne gøre vores til at sikre slag-tedyrene den bedst mulige behandling til det sidste, stolte af at være med til at begrænse følgerne af alvorlige syg-domsudbrud og stolte af at være garan-ter for et produkt, forbrugeren trygt kan sætte tænderne i. Dette ønsker vi skal forsætte, påpeger Carsten Jensen.

– Men man kan ikke bryste sig af at have et af verdens højeste veterinære stader, hvis ikke man vil indse, at sådan noget også har sin pris, siger Carsten Jensen til fødevareministerens forslag om at spare yderligere på slagteriernes kødkontrol. Privatfoto.

ophtalmologiske funD I L INse Og fuNDus HOs varmBLODsHeste på syD- Og vestsjæLLaND

af fagDyrlæge, sygDomme hos hest

ginnie hørning, hesteDoktoren

Prævalensen af lidelser i hestens linse og fundus er i vidt omfang ukendt eller baseret på et selekteret hestemateri-ale(1,2,3). Som hovedopgave i forbindelse med fagdyrlæge uddannelsen under-søgtes linsen for katarakt og fundus for chorioretinitis og retinaløsning hos 73 varmblodsheste på Syd- og Vestsjæl-land. inklusionskriterierne var heste i alderen 2-18 år som ikke tidligere havde været diagnosticeret med lidelser i linse og fundus. De fundne forandringer blev karakteriseret i forhold til deres anato-miske placering, ætiologi og kliniske betydning.

Den ophtalmologiske undersøgelse indbefattede begge øjne. initialt blev øjnenes og pupillernes størrelse samt hestens trusselsrespons vurderet sub-jektivt. Den efterfølgende undersøgelse blev fortaget i en mørk stald 20 min efter pupildilatation med tropicamid 1% (My-driacyl, alcon). linsen blev undersøgt ved hjælp af et fokalt lys fra en spalte-lampe (Portable Slit lamp Sl-15, Kowa) der samtidig kunne hjælpe til at afgøre den anatomiske placering af de fundne katarakter. Fundus blev undersøgt ved hjælp af et Panoptic Opthalmoskop fra Welch allyn. På indikation blev fundus ydermere undersøgt med et indirekte opthalmoskop (Omega 500, Heine) og en 2,2 Pan retinal linse. ligeledes på indikation blev øjet scannet med en 8 MHz microconveks probe transcornealt. alle heste med katarakt fik ydermere målt det intraoculære tryk med en Tono-Vet (iCare®).

KaTaraKT

Katarakt defineres som en uklarhed i linsen(4,5,6). Patofysiologisk er katarakt forbundet med en stigning i høj mole-kylære uopløselige proteiner og et fald i den relative mængde af de opløselige proteiner kaldet crystaliner(5). Katarakter kan klassificeres efter deres anatomiske placering i linsen, deres ophtalmo-logiske udseende, deres formodede ætiologi samt progressionsstadie. Place-

ringen i linsen kan være i kapslen, cortex eller i nucleus(4). Traditionelt skelnes mellem kapsulolentikulære katarakter (involvere kapslen og underliggende cortex) og lentikulære (involvere cortex og nukleus)(4,7). For en yderligere præ-cisering af placeringen kan termerne ækvatorial, sutural, aksial, anterior eller posterior anvendes. Kataraktens udse-ende kan beskrives efter formen f.eks. som stjerneformet, kileformet eller punktformet(5). Overordnet skelnes mel-lem primære og sekundære katarakter hvoraf de første er langt de hyppigste hos hesten(2,8,9). De sekundære katarak-ter skyldes en udefra kommende på-virkning af linsen. Den langt hyppigste årsag til de sekundære katarakter hos hest er uveitis. et studie har vist, at den relative risiko for at udvikle katarakt hos heste med uveitis er 42,5 sammenholdt med heste uden uveitis(3). Hos hunde er kataraktens progressionsstadie en vigtig faktor i klassifikationen(5). Hos heste er flertallet af katarakterne nonprogres-sive(7) hvilket er væsentligt i vurdering af betydningen af katarakten f.eks. i en handelssituation. Der er dog enighed om, at sekundære katarakter kan pro-grediere såfremt den udløsende årsag persisterer eller recidiverer.

i dette studie havde 14 af 73 heste katarakt hvilket giver en prævalens på 19 %. Tre heste (21 %) havde bilateral katarakt. Knap halvdelen (41%) var lentikulære. Den hyppigst forekom-mende anatomiske placering var den posteriore Y sutur (41 %), dernæst fulgte den anteriore kapsel (23 %). Såfremt hesten havde katarakt på den ene øje fandtes en statistisk signifikant øget risiko for at hesten også havde katarakt på det andet øje. Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem alder og katarakt ej heller mellem køn og ka-tarakt. alle øjne med katarakt havde et normalt intraokulært tryk og der fandtes ingen andre linse abnormaliteter som linseluksation eller subluksation. Hos 2 af 14 heste (14%) var katarakten højst sandsynlig sekundær idet der var tegn

Figur 1. Multifokal punktat katarakt knyttet til anteriore kapsel.

Dyrlæge magasinet 3 7

på kronisk uveitis, for disse heste er der en risiko for katarakt progression. For de resterende 12 heste med katarakt var der ingen indikation for at disse var sekundære. Ydermere var katarakt-placeringerne hos 10 af de 12 typiske for primære katarakter. For disse heste vurderedes det, at sandsynligheden for progression var meget lille. Grundet størrelsen og placeringen af to af ka-tarakterne (21%) hvoraf den ene også havde en partiel retinaløsning, vurde-redes det dog, at disse havde en klinisk betydning. Ved handler af heste med katarakt vil spørgsmålet om den kliniske betydning på undersøgelsestidspunktet og risikoen for progression opstå. Her bør kataraktens størrelse og placering, foruden ætiologien, influere på vurde-ringen.

CHOriOreTiniTiS

Chorioretinitis er sandsynligvis den hyppigste abnormalitet i den equine fundus(10). læsioner involverer sjældent retina uden også at involvere choroidea grundet deres tætte fysiske, funktionelle og fysiologiske forhold. Uveitis formo-des at være en hyppig årsag. infektio-ner med eHV-1(11) eller Streptococcus equi(12) kan ligeledes udløse tilstanden. endvidere er traume, hypovolæmi og N. opticus atrofi beskrevet som mulige årsager(10). Der skelnes overordnet mel-lem en peripapillær chorioretinitis og en fokal chorioretinitis som begge findes i en aktiv og inaktiv form. De inaktive for-mer, der oftest ses, opfattes som ar(13). Grundet manglende pigment i retinas epithel vil scleras refleks kunne skinne gennem. Den peripapillære chorioretini-tis kan antage et karakteristisk udseende af en sommerfugl hvor læsionerne fin-des i nær kontakt med papillen og even-tuelt omgiver hele papillen. Peripapillær chorioretinitis er oftest unilateral. Ved den fokale chorioretinitis kan der er-kendes enkelte eller multiple cirkulære foci der, i deres inaktive form, kan ligne skudhuller i retina. Fokal chorioretnintis

er oftest bilateral men kan variere i antal-let i foci i det enkelte øje. Den kliniske betydning af chorioretinitis afhænger af antallet, størrelsen og placeringen af for-andringerne samt om der er tegn på en aktiv eller inaktiv uveitis i den øvrige del af øjet. Det vurderes at heste med 20 eller flere fokale chorioretinitis læsioner kan have en nedsat pupilrefleks samt varierende grader af synsnedsættelse(12). Generelt antages læsioner tæt på pupil-len at have en større betydning for synet grundet højere koncentration af retina ganglion celler her(13). Såfremt de peri-papilære læsioner er over en fjerdedel af papillens størrelse vurderes det, at disse kan være signifikante for synet (10).

i dette studie fandtes en choriore-tinitis prævalens på 8,2 %. De fundne tilfælde havde unilateral chorioretinitis i den inaktive form. Fundene fordelte sig ligeligt mellem den peripapillære form og den fokale form. ingen af hestene havde tegn på uveitis eller andre indika-tioner af den udløsende årsag hvorfor ætiologien ikke kunne bestemmes. Der var ingen heste der både havde katarakt og chorioretinitis. Der var ingen statisk-tisk signifikant sammenhæng mellem køn og chorioretinitis. Ved aldersgrup-pering fandtes statistisk signifikant flere heste i aldersgruppen 6-10 år med cho-rioretinitis end i yngre og ældre alders-grupper. ingen heste med chorioretinitis havde forandringer af et antal, størrelse eller placering, at de vurderedes at have nogen klinisk betydning for hesten.

reTinaløSninG

retinaløsning opstår når de 9 neuro-sensoriske lag separeres fra laget af pi-gementeret epithel i retina(10,14). Denne separation kan være komplet eller partiel. Der skelnes mellem to typer af retninaløsning. akkumulation af subre-tinalt transudat eller eksudat kaldes en bulløs retinaløsning. Såfremt vitreous akkumuleres i det subretinale rum som følge af en revne i retina, kaldes dette for en rhegmatogenøs retinaløsning(10).

Figur 3. Retinaløning. Linsen er su­blukseret og har katarakt. Fra Scotty et al. 2004

Figur 2. Peripapillær chorioretinitis. Fra Cutler et al. 2000

Histologisk fører retinaløsning til atrofi af retinas fotoreceptorer(15). i et studie af 40 heste med retinaløsning fandtes erU at være årsagen hos 67,5 % og traume hos 25 % af hestene. alle havde retina-løsning af den bulløse type(14). Heste med komplet retinaløsning har intet syn på det pågældende øje. Partiel retinaløs-ning medfører tab af dele af synsfeltet, hvor partielle løsninger tæt på papillen vurderes at have størst betydning(12).

i dette studie fandtes én hest (1,4 %) med en unilateral partiel retinaløsning. Ved scanning verificeres denne at være knyttet til den temperale del af retina. Hestens pupil og afværgereflekser var normale. Samme hest havde samtidig en posteriør pol katarakt.

Sammenligning af katarakt prævalens i dette studie med prævalensen fundet ved handelsundersøgelserHandelsundersøgelser i Danmark inde-holder en undersøgelse af øjet hvor der rutinemæssigt anvendes fokalt lys og ingen pupildilatation. Ofte kan det være en udfordring at finde egnede mørke omgivelser til denne undersøgelse. Som et tillæg til ovenstående studie sam-menlignedes den fundne katarakt præ-valens retrospektivt med prævalensen af katarakt fundet ved 73 almindelige handelsundersøgelser udført af tre for-

skellige dyrlæger på heste der opfyldte de samme inklussionskriterier og som blev udført uden pupildilatation. Kata-rakt prævalensen ved disse handelsun-dersøgelser var 4,1% hvilket er statistisk signifikant færre end de 19% der fandtes ved hovedstudiet.

Hvilken klinisk relevans har dette studie i vores hverdag som hestedyrlæger?Den statistisk signifikante forskel i katarakt prævalensen i hovedstudiet sammenlignet med fund gjort ved han-delsundersøgelser indikerer, at der er en risiko for at overse katarakt i forbindelse med rutinemæssige handelsundersøgel-ser. risikoen for dette kan nedbringes ved at anvende et godt fokalt lys, mørke omgivelser samt at pupillen dilateres såfremt der er usikkerhed om hvor vidt hesten har en katarakt idet en komplet evaluering af linsen kræver en pupildi-latation.

Fund af katarakt hos godt 1 ud af 5 heste overrasker mange dyrlæger. Det er imidlertid vigtigt at hæfte sig ved, at langt flertallet er primære katarakter med intet eller meget begrænset pro-gressionspotentiale. langt flertallet af de fundne katarakter i dette studie havde ydermere så begrænset en størrelse at de vurderedes at være uden betydning for hestens visuelle evner.

liTTeraTUrliSTe

1. Grahn, B.H. Pinard, C. archer, S. Bellone, r. Forsyth, G. Sandmeyer, l.S. Congenital ocular anomalies in purebred and crossbred rocky mountain horses in Canada. Canadian Veterinary Journal. 2008. 49. 675-681.

2. roberts, S.M. Congenital ocular anomalies. Veterinary clinics of north america: equine practice. 1992. 8. 3. 459-477.3. Mclaughlin, S.a. Whitley, r.D, Gilger, B.C. Diagnosis and treatment of lens diseases. Veterinary clinics of north america: equine practice. 1992. 8.

3. 575-585.4. Matthews, a. G. The lens and cataracts. Veterinary clinics. equine practice. 2004. 20. 393-415.5. Davidson, M.G. Helms, S.r. Disease in the canine lens and cataract formation. in: Gelatt, K.n. ed. Veterinary ophthalmology. 4th ed. iowa. Black-

well publishing. 2007.6. Mclaughlin, S.a. Whitley, r.D. Gilger, B.C. Diagnosis and treatment of lens diseases. Veterinary clinics of north america: equine practice. 1992. 8.

3. 575-583.7. Brooks, D.e. Matthews, a.G. equine ophthalmology. The lens.in: Gelatt, K.n. ed. Veterinary ophthalmology. 4th ed. iowa. Blackwell publishing.

2007.8. Matthews, a.G. lens opacities in the horse: a clinical classification. Veterinary ophthalmology. 2000. 3. 65-71.9. Hurn, S.D. Turner, a.G. Ophthalmic examination findings of thoroughbred racehorses in australia. Veterinary ophthalmology. 2006. 9. 2. 95-100.10. Cutler, T.J. Brooks, D.e, andrew, S.e. Denis, H.M. Biros, D.J. Gelat, K.n. Komaromy, a.M. Kallberg, M. Disease of the equine posterior segment.

Veterinary ophthalmology. 2000. 3. 73-82.11. Slater, J.D. Gibson, J.S. Barnett, K.C. Field, H.J. Chorioretinopathy associated with neuropathology following infection with equine herpesvirus-1.

The veterinary record. 1992. 131. 237-239.12. rebhurn, W.C. retinal and optic nerve diseases. Veterinary clinics of north america: equine practice. 1992. 8. 3. 587-60713. Matthews, a.G. The equine fundus iii: pathological variants. equine veterinary journal. 1990. Supple. 10. 55-61.14. Strobel, B. W. Wilkie, D.a. Gilger, B.C. retinal detachment in horses: 40 cases (1998-2005). Veterinary ophthalmology. 2007. 10. 6. 380-385.15. Mätz-rensing, K. Drommer, W. Kaup,F.J. Gerhards,H. retinal detachment in horses. equine veterinary journal. 1996. 28. 2. 111-116

belønning til forskerMindefonden for grundlæggeren af Statens Veterinære Serumla-boratorium har tildelt Susanne elisabeth Pors en belønning for sit arbejde med eksperimentelle infektionsmodeller.

Susanne elisabeth Pors er postdoc ved institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, og hun er blevet til-delt en belønning på 6.000 kr. for sit arbejde med eksperimentelle infektionsmodeller med særligt henblik på salpingitis hos høns for-årsaget af Gallibacterium anatis.

Fonden er oprettet i 1937 til minde om professor Carl Oluf Jen-sen, der er grundlægger af Statens Veterinære Serumlaboratorium – i dag DTU Veterinærinstituttet.

(Kilde: DTU Veterinær­instituttet)

af journalist (Dj)

Charlotte rafn

Den Danske Dyrlægeforening er i gang med at undersøge, hvor mange hunde der bliver aflivet i Danmark, og hvad der er årsag til aflivningerne. Baggrunden er, at det ofte bliver nævnt, at der hvert år bliver aflivet 12-15.000 raske hunde i Danmark, men den information stiller foreningen spørgsmålstegn ved.

aflivet. Men er en hund med adfærds-problemer rask? Vi kan ikke stille en fysisk diagnose, men i min optik er en hund med adfærdsproblemer ikke det samme som en rask hund. Problemet er derfor ikke, at vi afliver for mange ”raske” hunde, men at nogle hunde af mange forskellige årsager udvikler ad-færdsproblemer, som bliver så alvorlige, at aflivning er eneste udvej. nogle af disse adfærdsproblemer kunne forment-lig være undgået, siger niels Filtenborg-Barnkob.

netop uenighed om definitionen på hvad en rask og en syg hund er, er ifølge niels Filtenborg-Barnkob den væsent-ligste årsag til, at diskussionen om tallets rimelighed opstår. Det er også årsagen til, at diskussionen kommer til at foregå på et useriøst grundlag.

– når man hører, at raske hunde bliver aflivet, lyder det som om, at hundeejeren bare kasserer hunden og slet ikke forsø-ger eller ønsker at gøre noget for den. Den type aflivninger ser vi reelt meget sjældent. ejerne er som regel ulykkelige, men de ser aflivning som eneste mulig-hed, når de står med en hund, de ikke kan magte. Og ofte er aflivning også for hunden den eneste rigtige løsning, siger niels Filtenborg-Barnkob.

BeDre FOreBYGGelSe

i Danmark findes ikke et central register med diagnoser og behandlinger foreta-get af dyrlægerne. Derfor er det heller ikke en samlet registrering af, hvad der ligger bag adfærdsproblemerne.

– i nogle tilfælde kan det være en fysisk sygdom som tumor i hjernen el-ler en nyresygdom. i andre tilfælde er det et spørgsmål om opdragelse og dermed adfærd. Vi håber, at vi med un-

dersøgelsen kan få større klarhed over årsagerne. Målet med undersøgelsen er i sidste ende at undgå aflivninger ved at forebygge gennem vejledning af hunde-ejerne, siger niels Filtenborg-Barnkob.

Der er ikke en statistisk valid undersø-gelse dyrlægeforeningen er i gang med. resultaterne skal blot give et fingerpeg om, hvorvidt de tal, der bliver nævnt i medierne stemmer overens med dyrlæ-gernes oplevelser af tingene.

Dyrlægeforeningen har indbudt en stor gruppe af praktiserende dyrlæger og dyrehospitaler til at deltage i un-dersøgelsen. Deltagerne skal herefter dagligt udfylde et spørgeskema med informationer om, hvor mange aflivnin-ger de har foretaget, og hvad årsagen er til aflivningerne. Tallene indrapporteres en gang om ugen til dyrlægeforeningen. Undersøgelsen løber frem til mandag den 4. november.

– Målet med undersøgelsen er i sidste ende at undgå aflivninger ved at fore­bygge gennem vejledning af hunde­ejerne, siger Niels Filtenborg­Barnkob, bestyrelsesmedlem i Sektion vedrø­rende Hund, Kat og Smådyr under Den Danske Dyrlægeforening, der står bag undersøgelsen af aflivninger af hunde. Foto: Privatfoto.

Flere medier har den seneste tid bragt historier om, at der hvert år bliver aflivet 12-15.000 raske hunde i Danmark, og at det er uetisk og alt for mange. Samme synspunkt giver fødevareminister Dan Jørgensen udtryk for. Blandt andet der-for har han igangsat en kampagne, ”et bedre hundeliv”, der skal få flere til at tænke sig grundigt om, inden de anskaf-fer sig en hund, så hundeejeren ikke hurtigt bliver træt af hunden og vælger at få den aflivet.

i Den Danske Dyrlægeforening har man svært ved at genkende billedet af, at hunde aflives nærmest i flæng.

– Vores oplevelse er, at ingen har interesse i at aflive deres hund, hvis det kan undgås, derfor har vi svært ved at genkende de tal og de historier, vi ser i medierne. nu beder vi vores medlem-mer om at indrapportere, hvor mange hunde de afliver, og hvad årsagen er til aflivningerne. Forhåbentlig kan det give et indblik i de faktiske forhold, si-ger dyrlæge niels Filtenborg-Barnkob, bestyrelsesmedlem i Sektion vedrø-rende Hund, Kat og Smådyr under Den Danske Dyrlægeforening, der står bag undersøgelsen.

SYG eller raSK

Senest i 2007 blev det undersøgt, hvor mange hunde der blev aflivet i Danmark. Tallet var 50.000. Heraf blev størstedelen aflivet på grund af alder. Den næst hyppigste årsag var adfærds-problemer, som blev nævnt som årsag i forbindelse med 21,4 procent af af-livningerne. Det svarer til cirka 12.000 hunde.

– Det er formentlig dette tal, der henvises til, når det bliver nævnt, at 12-15.000 raske hunde hvert år bliver

søger fakta Om hunDeaflivninger

prævaLeNsuNDersøgeLse af pituitary pars intermeDia Dysfunktion BLaNDt Heste I aLDereN 15 år Og Opefter I DaNmark

Cv

•SabineNielsen•Udannetcand.med.vet.ifebruarmåned2014

•25år•Praktiskerfaringfradyrlægepraksis

•Medejerafkødkvægsbesætningbeståendeaf100dyraflimou-sineracen

•Rideridetdagligeogharkon-kurreretispring,jagtogmilitary

•Påbarselfrasommertilvinter2014

ønsket med specialet er at få sat øget fokus på sygdommen PPiD, da den kan medføre sekundære tilstande som kroniske infektioner og laminitis, med eventuel euthanasi til følge. Desuden nedsætter sygdommen velfærden blandt de ramte heste, hvilket bekræftes i specialet hvor 90% af hesteejerne til de heste som fik stillet diagnosen PPiD, fø-ler at hesten er hæmmet pga. alderen.

PPiD rammer en alderskategori af heste som kan blive overset, da nogle anser dem for værende gamle. ønsket med specialet er at rykke ved denne holdning og bevise at de ”ældre” heste har en masse potentiale, hvis blot de passes korrekt og ikke bliver uhelbrede-ligt syge. Hestene i specialet har en al-der som strækker sig fra 15 til 58 år, med 9% liggende i alderen 25 år og opefter.

Det er målet med specialet at få sat fokus på sygdommen, da den kan hol-des nede med korrekt management og den medicin som er godkendt i Danmark. Specialet foregik i perioden august 2013 til februar 2014. Det består af data samlet fra 819 heste, fordelt i hele Danmark. Der er undersøgt både heste, ponyer og islandske heste, hvil-ket samlet vil blive betegnet som heste. Specialet viser at hver 5. hest (20%) i Danmark over 14 år har sygdommen, men at det kun er hver 100. hest (1%) som har fået stillet diagnosen. Det kan derved konkluderes at PPiD er under-diagnosticeret i Danmark.

PiTUiTarY ParS inTerMeDia DYSFUnKTiOn

Pituitary Pars intermedia Dysfunktion (PPiD) er en aldersbetinget sygdom som oftest rammer heste i alderen 15 år og opefter, men der er set eksempler hvor heste helt ned til 7 års alderen har fået sygdommen (1).

Det menes at skyldes en degenera-tion af de dopaminerge neuroner, hvil-ket gør at der er for lidt dopamin i hy-

pofysen (2). Dopamin er hos raske heste med til at lave en beskyttende barriere, som kontrollerer mængden af hormoner som sendes videre ud i hestens kreds-løb. Da PPiD heste producerer for lidt dopamin virker barrieren ikke optimalt, medførende en manglende regulering af hormoner i hesten. Det medfører at hestens hormon koncentration i blodet kan blive voldsomt forøget, medførende en del symptomer (3): • Hirsutisme, som menes at være pa-

tognomonisk for sygdommen (4) (Bil-lede 2 og 3).

•Tab af muskelmasse.•Vægttab.• Ændret fedtdeponering, for eksempel

over øjnene (Billede 4).• Hyperhidrosis, også selvom hesten er

klippet.•Træthed og nedstemthed.•Polydipsi og polyuri.• Kroniske infektioner, som følge af et

nedsat immunforsvar. især bronchop-neumoni er hyppig (2).

• laminitis, hvilket er det mest alvorlige symptom, hvor op mod 50% af alle PPiD heste har eller har haft tilfælde med laminitis.

PPiD er en sygdom som udvikler sig over tid, derfor kan symptomerne komme sni-gende (5). Billede 5 og 6 viser den samme hest men på to forskellige tidspunkter. Tiden imellem billede 5 og 6 vil bestå af en del forskellige stadier, hvor der evt. kun ses små ændringer i starten. Det er vigtigt at opdage sygdommen så tidligt i forløbet som muligt, da hurtig reaktion kan betyde forskellen mellem opretning af symptomer og evt. euthanasi.

Ved fremskredne tilfælde (Billede 6) kan diagnosen stilles ud fra den kliniske undersøgelse af hesten. enkelte symp-tomer på PPiD kan dog forveksles med symptomer på tilstanden equine Meta-bolisk Syndrom (eMS), hvor der også ses laminitis og unormal fedtdepone-ring, dog oftest på halsen (6) (Billede 7).

af Dyrlæge sabine nielsen

Dyrlæge magasinet 3 13

Diagnosen PPiD kan stilles ved brug af forskellige analysemetoder ud fra blodprøvetagning (7). i specialet er der benyttet den anbefalede risikofri og enkle undersøgelse, hvor der i plasma måles på adrenokortikotropt hormon (aCTH), som hos heste med PPiD vil være forøget (8). aCTH undersøgelsen er vurderet til at have god specifitet og sensitivitet (9). Ved mistanke om både PPiD og eMS, kan det anbefales at un-dersøge for begge i blodprøven.

PPiD er en livsvarig sygdom som ikke kan kureres, men som kan holdes nede med korrekt management og medicinsk behandling. På nuværende tidspunkt er Prascend®, et pergolidmesilat, det eneste tilgængelige medicin i Danmark godkendt til heste.

MaTerialer OG MeTODer

Det er ønsket med specialet at inddrage hesteejerne, og på den måde være den første som sammenholder PPiD diag-nosticeret i praksis, med ejers vurdering af hesten, sammenholdt med en reel prævalens fundet ved blodprøveunder-søgelsen.

SpørgeskemaFørste del består af en tværsnitsunder-søgelse i form af en spørgeskemaun-dersøgelse. Spørgeskemaet er udført på lægmandssprog og er spredt ud over hele Danmark. Ved ikke at sende det via dyrlæger men i stedet kontakte hesteejere direkte, undgås at få et for-vrænget billede af prævalensen blandt

heste og ponyer. Spørgeskemaet var online fra d. 3.-18. september 2013, hvor der blev opnået en svarrate på 81,9% (819/1.000). Spørgeskemaet in-deholder med vilje ikke information om PPiD, da det ikke er ønsket at påvirke hesteejerne, til at se falske symptomer hos deres heste.

Klinisk undersøgelseanden del består af en klinisk under-søgelse udført d. 7.-14. oktober 2013. Studiepopulationen består af 62 heste, som er statistisk repræsentativ for den samlede målpopulation. Hesteejerne er tilfældigt udvalgt ud fra spørgeskema-undersøgelsen. Heste og ponyer i stu-diepopulationen var fordelt på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Ved den kliniske undersøgelse er der benyttet den kvantitative observations-metode, hvor der indsamles data, der kan sættes på talform og udelukkende registrerer ydre symptomer. Samt den kvalitative observationsmetode, hvor observationerne er kombineret med in-terview med hesteejer.

BlodprøverBlodprøvetagningen forløb fra d. 11.-14. november 2013. Blodprøverne blev udtaget af 60 heste, da 2 heste var blevet aflivet som følge af henholdsvis kronisk laminitis og kolik. Blodet blev udtaget fra vena jugularis med vacutai-ner® nål og eDTa-rør (Billede 8). Der-efter blev blodprøven centrifugeret i 8 min, hvorefter plasma blev afpippeteret og puttet i et kryo-rør og lagt på tøris for

Billede 2. En pony vallak med hirsutisme i form af langt og krøllet hårlag på bug, ben og bagpart.

Billede 3. En Dansk Varmblod hoppe med hirutisme.

Billede 4. Fedtdeponering over øjnene hos en 18­årig connemara vallak.

hurtig nedkøling. alle aCTH-værdierne blev dobbeltbestemt på en immulite® 2000.

reSUlTaTer

SpørgeskemaUd af de 819 heste, var der 19,4% af hestene som havde tegn på hirsutisme ud fra hesteejernes svar. De 3 hyppigste tegn på PPiD som ejerne har observeret er ”Forlænget eller forsinket fældning” (15,0%), ”Tab af muskler, for eksempel på bagparten” (14,8%) og ”Ændringer i pels (farve og længde)” (12,1%). Ved at beregne cohens kappa (10), blev der kun fundet en moderat overensstemmelse (kappa 0,53) mellem hesteejer og dyrlæ-ges vurdering af hestens tegn på hirsu-tisme, hvilket kan skyldes at hesteejeren ikke har opdaget symptomerne, eller at den kliniske undersøgelse blev udført af dyrlægen om efteråret hvor det kan være svært at vurdere hårlaget, især hvis hesten er blevet klippet.

Ud af de 819 heste og ponyer, har 244 (29,8%) fået stillet en diagnose. Kun 1,2% (10/819) af hestene har fået stillet diagnosen PPiD og 4% har fået stillet diagnosen laminitis ifølge ejeren.

Klinisk undersøgelseDet blev vurderet at 12 (19,4%) (95% konfidensinterval: 10,4% ; 31,4%) ud af de undersøgte 62 heste har PPiD, ud fra den kliniske undersøgelse. Det er baseret på alle tegn på hirsutisme, sam-men med ingen eller andre symptomer på PPiD. Ud af de 12 heste, var der kun

1 som havde fået diagnosen PPiD i prak-sis, inden mine undersøgelser startede, svarende til 1,6%.

Ved at beregne cohens kappa (10), blev der fundet en næsten perfekt (kappa 0,84) overensstemmelse mellem dyrlægens vurdering af PPiD ved den kliniske undersøgelse og aCTH målin-gerne.

Blodprøveaf de resterende 60 heste som fik taget blodprøve, var der 17 heste med en aCTH værdi over 50 pg/ml (Figur 1 – lyserød streg), hvoraf 8 af dem havde en aCTH værdi over 100 pg/ml (Figur 1 – rød streg), som efter de nyeste anbe-falinger vurderes at være syge (11). af de resterende 9 heste med aCTH værdier liggende imellem 50 pg/ml og 100pg/ml, var der 4 som havde symptomer på PPiD ved den kliniske undersøgelse. efter de seneste anbefalinger, vurderes heste i intervallet 50-100 pg/ml at være syge, hvis der samtidig ses symptomer på sygdommen (11). i specialet vurderes prævalensen af PPiD blandt heste og ponyer ≥15 år i Danmark, til 20% (95% konfidensinterval: 10,8% ; 32,3%) ud fra aCTH målingerne. Hvoraf der kun var 1 som havde fået stillet diagnosen inden undersøgelserne startede. altså er PPiD underdiagnosticeret.

Da PPiD er en neurodegenerativ lidelse i hjernens hypofyse, burde alle heste have lige stor risiko for at få den. Hvilket også bekræftes af specialet, hvor der ikke kan findes en statistisk forskel i hestekøn (p=0,48) eller hestetype

Billede 5. Dansk Varmblod hoppe på 10 år. Inden symptomerne på PPID. He­stens hårlag er blankt og kort og der ses god muskelmasse.

Billede 8. Udtagning af blod til videre undersøgelse for sygdommen PPID. Blodet udtages fra vena jugularis, på en rolig hest da ophidselse kan forstyrre resultatet.

Billede 7. En pony vallak med en klas­sisk spækkam (øget fedtdeponering) på halsen. Ponyen har fået stillet diagno­sen EMS.

Billede 6. Samme hest som den blev præsenteret ved den kliniske undersøgelse. Hesten er nu 17 år og har tydelige symptomer på PPID. Der ses hirsutisme, fedtde­ponering over øjnene og tab af muskler.

Dyrlæge magasinet 3 15

(p=0,47) og risiko for PPiD. Hvilket stemmer overens med tidligere studier (4, 12).

i specialet var hestene med PPiD i gennemsnit 24 år, sammenlignet med 20 år blandt de raske heste, hvilket stem-mer godt overens med tidligere studier (1,4,13).

DiSKUSSiOn

Tolkning af hestens symptomerat diagnosen ikke bliver stillet blandt flere heste kan skyldes forskellige ting, for eksempel at nogle hesteejere kan mistolke symptomerne som tegn på alderdom. Det bekræftes i specialet ved analysen af svar på spørgeskemaet, hvor der blandt hesteejerne er givet følgende svar på spørgsmål 20 (efter din mening, hvad er den mest betydningsfulde syg-dom blandt ældre heste og ponyer?): ”Så er det hyppigste vel at de får sværre ved at holde huld, og nogle kan få kulle i pæls sætningen og fældningen! Men Dette er vel blot alderdoms tegn” og ”Det kommer an på hesten! Nogen æl­dre heste (20+) får sværere ved at holde huld, mens andre får svært ved at smide vinterpelsen selv”.

en del hesteejere kender ikke til syg-dommen PPiD, hvilket delvis bekræftes af svar på det åbne spørgsmål 20, hvor kun 10,7% (81/755) har svaret PPiD. Det er dog ikke ensbetydende med at kun 10,7% kender til sygdommen, da spørgsmålet lyder hvad der er den mest betydningsfulde, og derved ikke åbner op for alle sygdomme ejeren kender til.

Men en så lille andel som svarer PPiD tyder ikke på at det er en udbredt kendt sygdom blandt hesteejere. For at få spredt viden om PPiD, blev der i forbin-delse med specialet udarbejdet en pjece (Billede 9) med billeder og tekst, som blev udleveret til enkelte af hesteejerne. På den måde har de noget håndgribeligt at slå op i, så symptomerne forhåbentlig kan opdages i tide.

Samtidig viser specialet at denne al-dersgruppe af heste ikke alle tilses årligt af dyrlægen, da 23% ikke vaccinerer deres hest, hvilket betyder at dyrlægen kun ser hesten i de akutte tilfælde, hvor der ikke altid er tid eller ressourcer til at opdage sygdommen.

Klinik og blodprøveGenerelt giver aCTH værdierne 50-100 pg/ml en del problemer, da der er risiko for både at over- eller underfortolke data. i det samlede hele gør det ikke den store forskel for prævalensen i dette speciale, men ude i praksis har det stor betydning for den enkelte hest om den vurderes som rask eller syg. Det er fornuftigt at sammenholde de kliniske symptomer med aCTH værdierne, som det anbefales af Frank (11). Men hvis McFarlane (5) har ret i at PPiD opstår i en tidligere alder, men at de kliniske symp-tomer først opdages senere i forløbet, så vil heste uden kliniske symptomer risikere at blive fejldiagnosticeret som raske. Der mangler endnu, til trods for flere studier, en mere præcis referen-ceværdi for aCTH blodprøvesvarene blandt heste som undersøges for PPiD.

0  

100  

200  

300  

400  

500  

600  

700  

800  

1   2   3   4   5   6   7   8   9   10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  33  34  35  36  37  38  39  40  41  42  43  44  45  46  47  48  49  50  51  52  53  54  55  56  57  58  59  60  

ACTH

 pg/mL  

Hestenummer  

Blodprøvesvar  

Gennemsnit  af  de  to  ACTH  målinger  

Figur 1. Blodprøvesvar fra de 60 heste. Værdierne er gennemsnit at de 2 ACTH målinger som alle heste fik foretaget. Den lyserøde linje indikerer hvor 50 pg/ml er og den røde indikerer hvor 100 pg/ml er. Alle heste med værdier over 100 pg/ml vur­deres at have PPID uanset om de har kliniske tegn eller ej. Alle heste med værdier mellem 50 og 100 pg/ml bliver vurderet som syge, hvis de samtidig har symptomer på PPID. Heste med værdier under 50 pg/ml bliver vurderet som raske (11).

Billede 9. Forside af pjece

at stille diagnosen PPiD inden symp-tomerne rigtig er kommet til udtryk, kan være svært. Det kan være en ide at få ejeren til at vise et gammelt billede af hesten, som i eksemplet med hesten på billede 5 og 6. eller at se hesten på det tidspunkt hvor ejeren syntes der er størst ændring. Hvis blot man som dyr-læge har PPiD i tankerne, er det muligt at opnå en næsten perfekt overensstem-melse (kappa 0,84) mellem dyrlægens opdagelse af PPiD ude i praksis og aCTH måling.

Kommunikationi forbindelse med specialet er der igen-nem samtalerne med hesteejerne fundet enkelte brist i kommunikationen mellem dyrlæge og hesteejer. Som eksempel kan nævnes en hest som havde fået stillet diagnosen PPiD. På undersøgel-sestidspunktet har hesten fået medicin imod PPiD i 6 mdr., men ejer syntes kun der er sket en lille forbedring, men der har ikke været snakket med dyrlæge om en evt. ændring af dosis. Ved aCTH målingen lå hestens niveau på 115 og 118 pg/ml, hvilket stadig er for højt. Det indikerer at hestens dosis skal øges, hvilket ikke er unormalt. Men ejer har ikke af dyrlægen fået en opfølgende snak, eller en plan for hvad de skal gøre fremadrettet.

Ved specialet blev det oplyst at 4% af hestene har fået stillet diagnosen lamini-tis. Men det er vigtigt at notere sig at la-minitis ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på noget bagvedliggende. i 90% af tilfældene skyldes forfangenhed en bagvedliggende endokrinologisk sygdom, som for eksempel PPiD eller equine Metabolisk Syndrom (eMS) (14). i andre tilfælde kan det blandt andet skyldes en systemisk infektion eller overbelastning. Det er derfor relevant at finde den bagvedliggende årsag da det er muligt i nogle tilfælde, som med PPiD, medicinsk at forebygge tilfælde af laminitis.

Det handler i ligeså høj grad om kommunikation imellem dyrlæger, og mellem dyrlæge og hesteejere, som det handler om viden.

KOnKlUSiOn

Prævalensen af PPiD blandt heste på 15 år og opefter i Danmark er 20%, ud fra en aCTH måling i plasma. Prævalensen i specialet adskiller sig derved ikke, sam-menlignet med tidligere udenlandske studier. Det er vist der er signifikant forskel mellem gennemsnitsalderen for heste med PPiD og heste uden PPiD, hvor heste med PPiD er ældst.

Ved spørgeskemaundersøgelsen var

der kun 1,2% (10/819) af hestene som havde fået stillet diagnosen PPiD. Dog er der flere hesteejere som har noteret symptomer på sygdommen PPiD hos deres heste, hvilket tyder på at en del af ejerne er opmærksomme på symptomer hos deres hest, men enten fejltolker symptomerne eller ikke ved at sygdom-men PPiD eksisterer.

Det konkluderes at PPiD er under-diagnosticeret blandt heste i alderen 15 år og opefter i Danmark. Det anbefales at dyrlæger og hesteejere bliver gjort opmærksomme på sygdommen PPiD, da hurtig reaktion ved symptomer kan få stor betydning for mange hestes helbredstilstand ved sygdommen. Videreformidling og kommunikation dyrlæger imellem, samt mellem dyrlæge og hesteejer er af vigtig betydning, hvis diagnosen PPiD skal stilles blandt flere heste i Danmark.

Min vejleder Professor Dan Arne Klærke, skal have en særlig tak for at have støttet op økonomisk omkring mine forslag og idéer. Min medvejleder Klinikveterinær Lisbeth Boel Brandborg, skal have en tak for hendes hjælpsom­hed.

reFerenCeliSTe

1. Heinrichs, M., W. Baumgärtner & C.C. Capen (1990): immunocytochemical Demonstration of Proopiomelanocortin-derived Peptides in Pituitary adenomas of the Pars intermedia in Horses. Veterinary Pathology 27, 419­425.

2. McFarlane, D. (2009): endocrine and Metabolic Diseases. i B.P. Smith, Large Animal Internal Medicine (s. 1339-1387, kapitel 41, 4. udgave). Mosby elsevier.

3. McFarlane, D. (2011): equine Pituitary Pars intermedia Dysfunction. Veterinary Clinics Equine 27, 93-113.4. Brosnahan, M.M. & M.r. Paradis (2003b): Demographic and clinical characteristics of geriatric horses: 467 cases (1989-1999). JAVMA, Vol 223,

No. 1, July 1. Scientific Reports: Retrospective Study.5. McFarlane, D. (2011b): Pathophysiology of Pituitary Pars Intermedia Dysfunction in 2011 [online]. Fundet 18-11-2013. Tilgængelig på internet.6. Frank, n., r.J. Geor, S.r. Bailey, a.e. Durham & P.J. Johnson (2010a): equine Metabolic Syndrome. Journal Veterinary Internal Medicine, 24:467­

475.7. Frank, n., F. andrews, B. Buchanan, a. Durham, J. Kritchevsky, D. McFarlane & H. Schott (2011): Diagnosis of Pituitary Pars Intermedia Dysfunc­

tion (PPID) [online]. Tilgængelig på internettet8. Orth, D.n., M.a. Holscher, M.G. Wilson, W.e. nicholson, r.e. Plue & C.D. Mount (1982): equine Cushing’s Disease: Plasma immunoreactive

Proopiolipomelanocortin Peptide and Cortisol levels Basally and in response to Diagnostic Tests. Endocrinology 110:1430­1441.9. McGowan, T.W., G.P. Pinchbeck & C.M. McGowan (2013a): evaluation of basal plasma α-melanocyte-stimulating hormone and adrenocorti-

cotrophic hormone concentrations for the diagnosis of pituitary pars intermedia dysfunction from a population of aged horses. Equine Veterinary Journal 45:66­73.

10. landis, J.r. & G.G. Koch (1977): The Measurement of Observer agreement for Categorical Data. Biometrics, vol 33, nr. 1.11. Frank, n. (2013): Diagnosis and Medical Management of endocrine Disorders in aged Horses. AAEP proceedings, vol 59, 302­309.12. Couëtil, l., M.r. Paradis & J. Knoll (1996): Plasma adrenocorticotropin Concentration in Healthy Horses and in Horses With Clinical Signs of Hype-

radrenocorticism. Journal of Veterinary Internal Medicin 10, 1­6.13. Schott, H.C., C.l. Coursen, S.W. eberhart, r.J. nachreiner, K.r. refsal, S.l. ewart & J.V. Marteniuk (2001): The Michigan Cushing’s Project. AAEP

Proceedings, vol 47.14. Karikoskia, n.P., i. Horn, T.W. McGowan & C.M. McGowan (2011): The prevalence of endocrinopathic laminitis among horses presented for lami-

nitis at a first-opinion/referral equine hospital. Science Direct, Domestic Animal Endocrinology 41, 111­117.

Caroline jevring-bäCk, mrCvs WinD of Change Consulting

hjælperlederemedatfådetbedstefremidem selvogderesmedarbejdere.

Workshopper og seminarer• Lederskabogmedarbejderstyring• Ledelseogforandringsstyring• Coachingifærdighedsudviklingpåarbejdspladsen• Forhandlingogpåvirkningaffærdigheder• Kvalitetikundeservice• Salgafservicesogprodukter• ”Mysteryshopping”:hvordandugørenhenvendelsetilenkundeaftale

• Præsentationsfærdigheder:fraforberedelsetilpræsentation

metoder og værktøjerInteraktiveworkshopperunderanvendelseafenblandingafteori,læringsøvelser,diskussionogrefleksion,derudfordrerforslidteparadigmerogskabervalidenyevalg.

udfordringenForandringerenkonstant.Menitaktmed,atderopstårforandringer,blivermenneskeroftebegrænsetaftidligeretidersparadigmerellermåderatgøretingpå,derikkelængerefungerer.Deterikkealtidletatnåfremtildenerkendelse,atvoresparadigmererforældede.Øgetindflydelsefrigiverenergiogkreativitethosmenneskervedatudfordredemtilattageansvarforatgennemføredisseforandringerognåderesfuldepotentiale.

baggrundEruddannetdyrlæge,erfarenerhvervslederogmotiverendeworkshopledermedfokuspådyrlæger.Harimereend20årtilrettelagtsuccesrigeogpopulæreworkshopperoguddannel-sesprogrammerpåbådeengelskogsvensk.• Workshopper/seminareroverheleEuropa,iJapan,Austra-lienogUSA

• over10årserfaringilederskabogledelse• coachingpåhospitalerogklinikker• publiceretforfatterskabomforretningsledelse• uddannetigruppe-ogpsykodynamik,personligheds-ogarbejdsvurdering,coachingogfeedback.

www.windofchangeconsulting.com caroline_back@telia.com

+46 (0)702 650 173

PrOFil

sOftware skaL stoppe halebiDForskere skal i gang med at udvikle et program til computeren, som kan reducere antallet af halebid og halekuperinger i grisestaldene. Programmet skal analysere forholdene i den enkelte besætning og komme med konkrete forslag til forebyggende foranstaltninger. Målet er at undgå ni ud af ti halekuperinger i fremtiden.

af journalist (Dj)

Charlotte rafn

rutinemæssig halekupering af grise har ikke været tilladt siden 2001. alligevel mister 95 procent af alle nyfødte danske smågrise halerne inden for de første par døgn.

Halekuperingen sker forebyggende for at undgå halebid, der er et problem både for dyrevelfærden og for landman-dens økonomi.

Der produceres årligt 20 millioner grise i Danmark, og 10 procent af be-sætninger antages at have alvorlige pro-blemer med halebid.

naturerhvervsstyrelsen har nu be-villiget 6,4 millioner kroner til et nyt forskningsprojekt, HeleHaler, der skal reducere antallet af halebid og give landmanden et sikkert grundlag for at beslutte at undlade halekuperinger.

– De fleste tidligere undersøgelser har kigget mere generelt på årsagerne til halebid. Projektet her adskiller sig ved, at vi arbejder helt konkret med forholdene i den enkelte besætning. Vi indsamler en masse data om forholdene i staldene. Det kan for eksempel være om klimaforhold, grisenes adfærd el-ler beskæftigelsesmuligheder. Disse data bliver holdt op mod ti kendte ri-sikofaktorer, og derved kan vi udpege problemområderne i den enkelte stald, siger lene Juul Pedersen, seniorforsker, institut for Husdyrvidenskab, aarhus Universitet.

en Del aF KenDT SYSTeM

Det nye softwareprogram bliver udviklet, så det kan integreres med Winsvin, som er det program, de fleste landmænd bruger til daglig styring og registrering af produktionen. Data til programmet skal komme fra en manuel indsamling af data i den enkelte besæt-ning, for eksempel foretaget af en eks-tern konsulent eventuelt senere kombi-

neret med sensorer og video opsat i den enkelte sti.

Programmet kan på basis af de ind-samlede data identificere de mest sand-synlige risikofaktorer i besætningen, der udløser halebid, og komme med forslag til ændringer i stalden.

– Det kan være både tidsmæssigt og økonomisk belastende at ændre for eksempel antallet af foderautomater. Programmet kommer derfor med forslag til, hvordan landmanden selv kan prøve at gennemføre valide tests af effekten af en given ændring i et mindre antal stier, og dermed få svar på, om ændringen vil give den ønskede effekt, siger lene Juul Pedersen.

På baggrund af minitestene vil pro-grammet komme med dokumentation for både de økonomiske og velfærds-mæssige konsekvenser ved at ændre forholdene i hele stalden.

– Det er vigtigt, at landmanden får et mere sikkert grundlag at tage sine beslutninger på. ellers kan man risikere, at landmanden ikke tør at gå i gang med justeringerne. landmanden kan også bruge værktøjet til at teste risikoen for udbrud af halebid i stalden, hvis land-manden ophører med at halekupere grisene. er den tilstrækkelig lav i mini-testene, har landmanden et mere sikkert grundlag for at ophøre med halekupe-ring, siger lene Juul Pedersen.

SiDSTe UDVeJ

i dag er det i følge lovgivningen kun til-ladt at halekupere grisene som sidste udvej. Det vil sige, at landmanden skal have prøvet at ændre på andre forhold omkring dyrenes velfærd for at komme problemet til livs. alligevel bliver næsten alle smågrise halekuperet rutinemæs-sigt, og det har medført voldsom kritik fra både forbrugere og politikere.

Dyrlæge magasinet 3 21

Der produceres årligt 20 millioner grise i Danmark, og 10 procent af besætninger antages at have alvorlige problemer med halebid. Et nyt softwareprogram skal hjælpe landmanden med at komme problemet til livs.

– Forventningen er, at programmet bliver standard i landmandens daglige styringssystem. i princippet kunne man også gøre det lovpligtigt at imple-mentere softwaren. Det ville sikre, at landmanden bliver gjort opmærksom på det, hvis der opstår risiko for halebid, og at der samtidig bliver givet løsningsfor-slag. Samtidig kan landmanden bruge værktøjet til at dokumentere, at alt er prøvet, men at det trods ændringerne ikke er muligt at komme halebiddene til livs. i de tilfælde kan landmanden uden at komme i karambolage med lovgivnin-gen halekupere sine grise, siger lene Juul Pedersen.

en obligatorisk indføring af systemet vil være en politisk beslutning.

PrOTOTYPe i 2017

Projektet er støttet med såkaldte GUDP-midler, Grønt Udviklings- og Demon-strationsProgram. Foruden aarhus Universitet deltager Københavns Uni-versitet, SUnD, Videncenter for Svine-produktion og agrosoft a/S i projektet.

– Vi har tidligere gennemført pro-jekter, som indikerer, at den her frem-gangsmåde virker. Målet er at undgå halebid, og forventningen er, at det vil

blive muligt at undlade halekupering i minimum 90 procent af de danske svi-nebesætninger. Med færre halebid vil landmanden være tilskyndet til at und-lade den regelmæssige halekupering, siger lene Juul Pedersen.

Hun forudser også, at færre halebid vil betyde mindre forbrug af antibiotika

i staldene og lavere dødelighed blandt grisene. Begge dele er med til at øge landmandens indtjening. Desuden vil landmandens image blive forbedret, idet der har været kritik at halekuperingerne, der foregår uden bedøvelse.

en prototype på den nye software ventes at være klar i sommeren 2017.

af Caroline jevring-bäCk,

mrCvs

uDNytter Du De soCiale meDiers fulDe potentiale ?Del 2:Så hvorfor er der ikke flere dyrlægeklinikker, der bruger internettet og de sociale medier til at promovere deres praksis og kommunikere med deres kunder?

du får ”en, der er god til matematik” til at tage sig af din praksis’ skatteregnskaber, og der er dømt fiasko på forhånd. Det betaler sig at få professionel hjælp til at etablere en professionel grænseflade mellem din praksis og dine kunder.

Mennesker bag en computerskærm udtrykker sig ofte mere frit, end de ville gøre i en situation med direkte kontakt, og det indebærer en risiko for, at so-ciale netværk kan være åbne for alle og enhver. Faktisk er det mest almindelige spørgsmål, som dyrlæger stiller til op-rettelse og brug af deres egne sociale sider: ”Hvad nu, hvis der er nogen, der siger noget grimt om os i det offentlige rum?”

Selvfølgelig kommer du ud for nega-tive kommentarer, kritisk feedback og klager, der bliver lagt ud på de sociale medier, men det kan håndteres på flere måder. Der kan anvendes filtre, der registrerer ekstrem eller stødende sprog-brug, og som kan forhindre de mest eks-treme holdninger i at blive offentliggjort online. i mange tilfælde er det brugerne af Facebook selv, der styrer og nedtoner en negativ bemærkning. Det gælder især for populære praksisser med mange føl-gere på Facebook. Men nu som før skal dyrlæger altid håndtere klager eller ne-gativ feedback på en korrekt og fornuftig måde. Og husk på to ting:• klager kan være en gylden mulighed

for at rette op på forhold i din praksis, som ikke virker, og som du måske ikke har gjort dig klart

• det er kun ganske få mennesker, der klager, sammenlignet med dem, der synes, at du har gjort et godt stykke arbejde

et website skal som minimum opdateres én gang om måneden, og en Facebook-side skal tjekkes dagligt og opdateres to gange om ugen. Opdateringer af web-sites kunne være ændringer i de eksi-sterende sæsonafhængige oplysninger, tilføjelser til fotogalleriet over kunders

kæledyr; opdateringer af Facebooksi-den kunne være svar på kommentarer, oplysninger om et nyt produkt eller service, eller en informativ blog. Husk, at folk vil have nyheder og små ”bid-der” information. Det, der er vigtigt, er, at dine brugere opfatter websites som levende og dynamiske. Se Boks 3 for nogle gode tips til, hvordan man udar-bejder sider på sociale medier.

HVaD MeD OnlineKøB?

Vores kunder lever, som vi også selv gør det, et mere og mere fortravlet liv, og de bruger internettet til at gøre deres liv mere bekvemt, f.eks. ved at købe uhåndterbare varer som foder til kæ-ledyr over nettet til levering i hjemmet eller til at finde billige tilbud. i stedet for at kæmpe mod denne udvikling, så find måder at håndtere det på. F.eks. er ét af problemerne at overvåge kvaliteten af den medicin, der bestilles online. For at sikre, at der kun bestilles og bruges den korrekte medicin, tilbyder praksisser i stigende omfang deres egne internet-baserede apotekssalg, hvor kunderne kan forudbestille medicin og få recepter til fornyelse, og hvor selve medicinen udleveres ved personlig henvendelse på klinikken.

For at håndtere salg via internettet effektivt er det nødvendigt med en velfungerende ordreside og et sikkert onlinebetalingssystem, som er nemme for brugerne at browse i og anvende. i stedet for at bruge penge på at udvikle dit eget onlineordresystem kan du f.eks. bruge et ‘skinned site’, som linker til en velrenommeret grossist. Derved har kunden mulighed for at logge på dit website og blive ført videre til ordre-siden, men samtidig ser det ud, som om hele transaktionen foregår med din praksis.

Husk, at det ikke altid er den smarte-ste løsning for din praksis at oprette din egen onlineshop. i stedet kan du prøve

Der er fire hovedårsager til, at dyrlæger ikke udnytter internettets muligheder mere:• Undervurdering af internettets magt

til at nå ud til kunder og potentielle kunder

• Manglende forståelse af, hvordan de forskellige internetløsninger fungerer

• Frygt for offentlige angreb• Manglende tid til at håndtere deres

hjemmeside

De fleste dyreejere bruger rigtig meget længere tid på sociale websites, end dyrlæger gør. Hvor husdyrejere kan tilbringe hundredvis af timer om måne-den på nettet og tjekke deres kontakter, bruger dyrlæger typisk mellem 10 til 15 timer om måneden primært på praktiske aktiviteter, såsom at betale regninger og udføre andre bankforretninger. Som følge heraf ser mange dyrlæger ikke mulighederne ved social networking til at fremme og skabe vækst for deres virksomhed.

et stærkt, aktivt og opdateret website, understøttet af en veldrevet og aktiv Facebookside, markedsfører de services og produkter, som praksissen tilbyder. Det er imidlertid på grund af mange dyrlægers indgroede teknologiaversion imidlertid ikke ualmindeligt at opleve, at chefens teenagesøn eller -datter er blevet sat til at oprette et websted eller åbne en Facebookside. Det svarer til, at

at finde andre måder, du kan tilføje merværdi på, hvis dine kunder fortsæt-ter med at foretage indkøb hos dig. De bedste muligheder, du har for at skabe omsætning ud fra dine specifikke fær-digheder og viden, er gennem direkte kontakt med dine kunder. Tal med dine medicin- og produktserviceleverandører og find ud af, hvordan de kan hjælpe dig med at skabe vækst for din virksomhed og få flere kunder i klinikken. F.eks. kunne man finde frem til ejerne af alle de hunde, der er på nSaiD for at afhjælpe ledsmerter og -stivhed, og tilbyde dem særlig levering af mobilitetsfremmende kvalitetsdiætfoder, hvor fornyelser af be-stillinger tilpasses til dyrets spiseadfærd; eller sørge for, at alle katte ned nyresyg-dom ikke bare æder passende diætfoder, men også at al nødvendig medicin bestil-les til afhentning på klinikken, hvor der sendes automatiske påmindelser ud til ejeren pr. e-mail eller SMS. Betalingssy-stemer, som f.eks. PayPal, gør det muligt for kunderne at bestille og betale på for-hånd via nettet for produkter fra deres praksis med mulighed for at indbygge en loyalitetsrabat. i sådanne aftaler er der kun vindere: praksissen får pengene på forhånd, og kunden får en rabat og modtager en konkret bestilling uden at skulle have besværet med at huske på at bestille eller købe. Hvis du arrangerer afhentning af produkterne fra din klinik, har du mulighed for ægte menneskelig interaktion, så du kan tjekke tilstanden hos dine kunders kæledyr og diskutere eventuelle problemer, som ejeren måtte have.

KOnKlUSiOn

Sociale netværk er kommet for at blive! Facebook, Tweets, og Blogs er den

moderne måde at komme i kontakt på og interagere med dine stadigt mere pressede og videnshungrende kunder blandt husdyrejere. Gå ikke glip af denne gyldne mulighed!

CJ­B, 18.03.14Dette er en forkortet version af en læn­gere artikel offentliggjort i JSAP Online, 2013.www.windofchangeconsulting.com

tekstboks 3: tips til , hvorDan Du får Det beDste uD af Dine siDer på De soCiale meDier

sådan skal du gøre:•Fåprofessionelhjælptilatoprettedinesiderpådesocialemedier

•Værdedikeret!Sørgfor,atderermindsténmedarbejderidinpraksis,derspecifikteransvarligforopdateringenogvedligeholdelsenafsiderne–ogsørgfor,atdennefunktionudføresafenandenvedferieellersygdom

•Værengageretogpersonligtinter-essereti,atsidenbliverensucces.

• Læginteressantinformationopmindsttogangeomugen.Detkanværealtfranuttedeellersjovebil-lederafkæledyr,tilvideomaterialeometusædvanligttilfældeellerinteressantoperation,tillinkstilwebsitesmedinformationafhøjkvalitet,ellerdineegneblogsmednyttigeopdateringer

•TjekdinFacebooksidehverdag.• Svarpromptepåspørgsmål/Twitters

•Håndtérklagerprofessionelt• Sørgfor,atsøgemaskinersomGoogleletkanlinketildinside

•Måldinsuccesratevedf.eks.attælleantalletafnyekunder,derharvalgtdigpågrundafditwebsite,ellernuværendekunder,derharfundetnyttiginformationpådinFacebook-side.

sådan skal du ikke gøre•Duskalikkegøredetselv–hyrenprofessionelmedinteressefordehusdyrejere,somdugernevilnåudtil,ogsomkanopretteprofessio-nellesidermedenklarbranding

•Duskalikkesættedinværdioverstyrvedatlæggematerialeopafdårligkvalitet–f.eks.blogsmedstavefejlellergrammatiskefejl,ellerlinkstilinformationafdårligkvalitet

•Dumåikkeignorereklager/kritik,derbliverlagtoppådinside.Ud-formenpolitikfordinpraksismedhensyntil,hvordandureagererherpå,ogsørgforatsvareretti-digt–determedtilatunderbyggeægthedenafdindialog

•Dumåikkeundervurderedentid,duskalbrugepåatholdedinesiderpådesocialemedierløbendeopdateret,interaktiveogfriske,ogduskalsørgefor,atduharafsatderessourceridinpraksis,derernødvendigeforathåndteredenneopgave.

Dyrlægeforeningen Deltager i folkemøDet på bornholmDen 12.-14. juni er der folkemøde på Bornholm. Folkemødet i allinge er et arrangement med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle for-mer på Bornholm.

Dyrlægeforeningen er i år medarran-gør på to arrangementer, hvor Carsten Jensen indgår i aktiv debat om relevante emner.

Torsdag den 12. juni er Dyrlægefor-eningen sammen med Dyrenes Beskyt-telse arrangør på et arrangement, der skal sætte fokus på kæledyrenes socio-

økonomiske effekt. arrangement tager udgangspunkt i »det gode i at have dyr« med undertitlen »Dyr på recept«.

Den positive effekt er i forvejen kendt og veldokumenteret i forhold til terapi-dyr, besøgshunde og heste brugt i fysio-terapien. Dyrenes Beskyttelse og Dyr-lægeforeningen samler informationerne under overskriften »Dyr på recept«.

Fredag den 13. juni står Dyrlægefor-eningen sammen med lægeforeningen, etisk råd, Forbrugerrådet Tænk og apo-tekerforeningen bag et arrangement, der sætter fokus på antibiotikaresistens.

arrangementet indledes med et over-ordnet billede af truslen fra resistente bakterier (hvor kommer de fra, hvor udbredte er de i Danmark og i europa, hvorfor er det gået galt i for eksempel Grækenland og andre lande.)

Derefter vil der være debat med ud-gangspunkt i tre cases, hvor publikum stilles overfor typiske dilemmaer i for-bindelse med behandling med antibio-tika. Dilemmaerne tager udgangspunkt både i humane og veterinære situatio-ner.

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

Dyrlæge magasinet 3 23

krybskytteri af næsehorn I syDafrIka

af Dyrlæge henrik hagbarD,

gørlev Dyreklinik

foto: kathrine binDer, iDa binDer

og anna binDer

nÆSeHOrneT

Der er i alt 5 arter af næsehorn. De fleste ved at der er næsehorn i afrika, men der findes også 3 asiatiske arter. De er mindre end de afrikanske, og de lever i indien, på Sumatra og på Java. De afrikanske næsehorn deles op i 2 lidt forskellige arter, det sorte og det hvide næsehorn. Det hvide er med en vægt på op til 2300 kg og en højde på 1,8 meter næsten dobbelt så stor som det sorte næsehorn. For det professionelle øje kan man også skelne mellem hvide og sorte næsehorn ved at se på ørernes form, overlæben eller ryggen. Hvad det sorte næsehorn ikke har i størrelse har det i stedet i temperament. Det er meget mere temperamentsfuldt end det hvide næsehorn.

leVeSTeDer

Det 2 afrikanske næsehorn har lidt forskellige levesteder, og de udfylder forskellige opgaver i det afrikanske øko-system. Det hvide næsehorn er primært græs-æder, og de er med til at holde

savannerne åbne, så de ikke vokser til. De holder græsset nede, hvilket gavner andre planteædere som gnuer og bøfler, der ikke kan leve af langt, vildtvoksende græs. Det sorte næsehorn lever af bu-ske og småtræer, så de er ofte med til at holde væksten af buske og træer nede. De kan også åbne tætte buskadser op for de andre dyr, da de ofte laver nye stier ind gennem tæt bevoksning, når de leder efter føde.

BeVarinGSarBeJDeT i SYDaFriKa

Sydafrika har afrikas største bestand af næsehorn. landet har haft stor succes med at bevare og opformere bestanden af både det sorte og det hvide næse-horn. Omkring år 1900 var der kun få hvide næsehorn tilbage enkelte steder i Sydafrika. i 1960 var bestanden steget til omkring 700 dyr. Man igangsatte ”Ope-ration næsehorn” der fordelte nogle af de tilbageværende næsehorn til natio-nalparker og zoologiske haver rundt om i verden, og alle der modtog næsehorn forpligtede sig til at samarbejde om, Når der kommer anmeldelse om et an­

skudt næsehorn rykker et hold af dyr­læger og rangere ud for at opspore det. Det bedøves med en pil og undersøges for at fastslå hvor omfattende skaderne er (1). Dette næsehorn havde en bræk­ket skulder med en slem infektion for­årsaget af den kugle, krybskytten havde affyret. Næsehornet var meget afkræf­tet og blev derfor aflivet på stedet. Under den efterfølgende obduktion blev kuglen fundet og brugt som bevis i retssagen med krybskytten. Han var anholdt med 4 næsehornshorn på sig få dage forinden. Kuglen i næsehornet (2) kunne spores tilbage til hans våben.

1

2

Dyrlæge magasinet 3 25

Krybskytteri af næsehorn er et kraftigt tiltagende problem i Sydafrika. Antal skudte næsehorn er steget eksplosivt de seneste år. Antal arrestationer er også steget, men ikke i nær samme grad.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014*

Hele Sydafrika 24 13 83 122 333 448 668 1004 86

Kruger national Park 17 10 36 50 146 252 425 606 63

arresterede krybskytter - - - - 165 232 267 343 21

Opgørelsen er lavet af Department of Environmental Affairs (DEA), Republic of South Africa. Der er ikke tilgængelige oplysnin­ger om anholdelser før 2010. *Tallene for 2014 er kun frem til 23. februar

at bevare det truede dyr. i dag findes den største bestand af Sydafrikanske næsehorn i Kruger nationalpark i det nordøstlige hjørne af landet. Det første hvide næsehorn kom til nationalparken i 1961. Over en periode på 12 år blev yderligere 345 hvide næsehorn flyttet til Kruger, og i 2010 var bestanden oppe på godt 10.000 dyr fordelt på parkens godt 20.000 km2, hvilket svarer til cirka halvdelen af Danmarks areal. efter at bestanden havde været udryddet i 35 år, blev det første af i alt 78 sorte næse-horn genudsat i Kruger i 1971. i dag er bestanden vokset til omkring 750 sorte næsehorn.

naTUrliGe FJenDer

et voksent næsehorn har kun få natur-lige fjender udover krybskytter. Un-gerne, især de nyfødte, kan blive bytte for løver eller en flok hyæner. Ungerne bliver hos deres mor, indtil de er 3 år gamle. Hun kan forsvare dem mod an-greb fra rovdyr. Hvis moderen får færten af fare, udstøder hun et alarm-fnys. Som regel vil næsehornene vælge at flygte fra det, der er farligt. De hvide næse-horn lever på græs-sletter, som er meget åbne områder, og de lader altid ungen løbe forrest, så den er beskyttet mod angreb bagfra. De sorte næsehorn deri-mod lever i tættere bevoksede områder, så her løber moderen forrest for at bane vej for ungen, der så er mere udsat for angreb bagfra, hvis den ikke kan følge med i morens tempo. Selvom næsehorn er store, tunge dyr kan de løbe op til 50 km/timen over korte afstande. Hvis flugt ikke er en mulighed, er det ikke unor-malt at næsehorn går til angreb i stedet.

leT BYTTe

For krybskytterne er næsehornet et let bytte. De ser meget dårligt, så man kan komme helt tæt på, hvis vinden er rigtig. De har meget vanskeligt ved at se ting, der ikke bevæger sig – selv på få meters afstand. Til gengæld har de en god lugtesans og høresans. De kan

opfange lugten af menneske på 200 me-ters afstand, hvis vinden er den rigtige vej. Til sammenligning er elefanterne ikke så hårdt ramt af krybskytteriet, fordi de er meget vanskeligere at komme på skudhold af. De er også meget mere aggressive end næsehornene, de ser bedre og de går ofte sammen i familier, hvor de kan beskytte hinanden. en ele-fant der føler sig truet vil ikke tøve med at angribe.

MeDiCin OG SMYKKer

Horn fra næsehorn har været meget ef-terspurgt til brug som traditionel medi-cin. Det er lavet af keratin – det samme som en fingernegl. Hornet vokser kun 6-10 cm om året. Pulveriseret næsehorn har haft ry for at have både helbredende effekt overfor mange forskellige syg-domme og som effektivt potensmiddel. Oplysningskampagner har haft held med at begrænse efterspørgslen til medicinsk brug, efterhånden som det er gået op for folk at næsehornspulver har samme helbredende effekt som at spise en fingernegl. i de senere år er der i stedet for kommet en øget efterspørg-sel på hele horn, der skal bruges som

Hver gang et næsehorn bedøves bliver det samtidigt tilset af et

hold af dyrlæger og hjælpere. Der udtages blod­ og DNA­prøver der gemmes. Prøverne bruges

til sygdomsovervågning og til en DNA­bank, der bruges til at kæde

anholdte krybskytter sammen med anskudte næsehorn.

statussymboler hos folk, der har råd til at betale for et helt horn til dagligstuen eller et horn til brug i smykker. Prisen for at næsehornshorn kan på det sorte marked løbe op i 50.000 US$, svarende til 250.000 kroner pr kg.

TO SlaGS KrYBSKYTTer

Der findes groft sagt 2 typer af krybskyt-ter. en gruppe af krybskytter er dårligt udrustede jægere, der arbejder til fods og alene. De er ofte drevet af sult og fattigdom, og de løber en stor risiko. De har en riffel med stor kaliber, som de bruger til at anskyde og svække næse-hornet. De følger det anskudte dyr på afstand, indtil det er svækket nok til, at de kan komme tæt på og aflive det. Hor-net bliver ofte afsat til en professionel handelsmand for en billig penge. Den store fortjeneste ligger hos dem, der videreformidler hornet.

efterhånden som efterspørgslen efter næsehorn og dermed indtjeningen er steget, blev det også attraktivt for mere professionelle krybskytter. De har ofte militær træning, og de har investeret i bedre udstyr. Mange af de krybskytter, der bliver anholdt i dag har både natkik-kert, lyddæmper og andet meget avan-ceret militært udstyr. i nogle tilfælde er der også brugt både helikoptere og be-døvelsesgeværer til at nedlægge næse-hornet. Bedøvelsesgeværer er lydløse, og der er god og hurtig effekt uanset hvor på dyret du rammer. Helikopteren sikrer at krybskytterne kan komme hur-tigt væk igen uden at blive opsnuset af sporhunde. Der er opstået syndikater, der på en meget professionel måde le-ver af at nedlægge næsehorn for at vide-resælge hornene til priser, der kan svare

til prisen for heroin. risikoen for at blive pågrebet er lille, indtjeningen er stor, og skulle man alligevel være så uheldig at blive anholdt, er straffen ofte minimal sammenlignet med straffen for narko-tikaforbrydelser. Det er desværre heller ikke unormalt, at den store indtjening på illegale horn kan lokke både ansatte i nationalparkerne og embedsmænd til at tage del i den illegale handel.

KaMPen MOD KrYBSKYTTer

Det sker ofte at det kommer til ildkamp med de professionelle krybskytter, når de bliver opdaget af hæren, politiet eller nationalparkernes rangers. Ofte er krybskytternes udstyr bedre end or-densmagtens, og i de senere år er kam-pene med krybskytterne blevet stadig voldsommere. Begge parter opruster og anskaffer sig mere og mere sofisti-keret hjælpeudstyr og bedre våben. nu er den sydafrikanske hær også blevet sat ind i de hårdest ramte områder af Kruger national Park i håb om at kunne dæmme op for det tiltagende krybskyt-teri.

nÆSeHOrn UDen HOrn

igennem årene har man også forsøgt at forhindre krybskytteri ved at tage mere fredsommelige, alternative mid-ler i brug. Man har nogle steder savet hornene af næsehornene for at gøre det uinteressant for krybskytterne at skyde dem. Det gav imidlertid problemer for næsehornene, der var afhængige af de-res horn for at kunne forsvare sig selv og deres kalve mod rovdyr og andre næ-sehorn. i nogle tilfælde førte det til, at krybskytterne skød næsehornene uden

horn, for at de ikke skulle tage pladsen op for dyr med horn – og så gik ideen med hornløse næsehorn i vasken. i dag forsøger man sig med et Dna-register over næsehorn og en mikrochip skjult i hornene. Det hjælper ikke det enkelte næsehorn, men det gør det lettere at spore, hvor hornene kommer fra, hvis de bliver taget i tolden.

OPSPOrinG aF KrYBSKYTTer

alene i Kruger nationalpark mister man i gennemsnit 2 næsehorn hver uge til krybskytternes kugler, og antallet stiger støt og hurtigt. når man finder et dødt næsehorn, går et hold af specialister i gang med at obducere næsehornet og lede efter spor, der kan føre til krybskyt-ten. at obducere et næsehorn er et hårdt arbejde, der foregår ude i bushen i en kamp mod tiden. Varmen, rovdyr og ådselsædere vil gøre hvad de kan for hurtigt at slette sporene. Det er derfor vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt. Der gennemføres altid en fuld obduktion, men der er især fokus på at indsamle Dna-materiale og eventuelle kugler, der kan spores tilbage til det våben, der blev anvendt. På den måde er krybskytter blevet dømt for forhold, der er fundet sted langt tilbage i tiden – fordi det gevær, de havde på sig ved anholdelsen, kunne spores tilbage til kugler fundet i andre ulovligt nedlagte næsehorn.

FlYTninG aF nÆSeHOrn

Kruger national Park ligger helt op til grænsen mod nabolandene Mozam-bique og Zimbabwe. Det er to af afrikas fattigste lande med en stor befolkning,

Det hvide næsehorn er det største næsehorn. Det lever på de åbne savanner hvor de er med til at holde vegetationen nede til gavn for andre græsædere.

Det sorte næsehorn er mindre end det hvide men meget mere aggressivt. Det lever i tæt bevoksning hvor de trods deres størrelse kan være vanskelige at få øje på.

Når et næsehorn flyttes bliver det bedøvet med en pil affyret fra en helikopter. Når næsehornet sover får det bind for øjnene for at undgå at stresse den.

der let kan fristes af den store indtjening ved at blive krybskytte. et andet stort problem for natio-nalparken er, at der ikke er nogen lov, der forbyder krybskytteri i Mozambique. Krybskytterne kan flygte i sikkerhed over grænsen, og det er derfor i grænseområdet, at problemet med krybskytteri er størst. For at sikre bestanden af næsehorn forsøger man derfor at indfange næsehornene, der lever i de områder, der er hårdest ramt af krybskytteri og flytte dem til andre områder. næsehornene opspores og bedøves fra en helikopter. når bedøvelsen virker, holder en kortege af hjælpere klar til at undersøge om næsehornet er rask nok til at klare flytningen samt udtage blod- og Dna-prøver. når prøverne er taget, vækkes næsehornet igen med modgift der ophæver bedøvelsen, og det bugseres ved hjælp af reb ind i en transportkasse. Kassen med næsehorn læsses på en lastbil og køres til en karantænestald. Her bor næsehornet indtil alle blodprøverne viser, at det ikke bærer på smitsomme sygdomme, og indtil der er fundet et nyt levested i fred for krybskytter.

Har nÆSeHOrneT en FreMTiD?

næsehornet har i mange år været truet af udryd-delse. efter en stor indsats gennem mange år var bestanden igen blevet stabil og endda i fremgang i Sydafrika. i de senere år er der igen sket en stor stig-ning i antallet af næsehorn, der dræbes af krybskyt-ter. Omfanget er nu så stort, at de mest pessimistiske forudsigelser spår, at bestanden igen vil gå tilbage fra 2016.

indsatsen for at redde næsehornet skal rettes mod mange forskellige fokuspunkter. Bekæmpelsen af krybskytterne er kun en meget lille del af løsnin-gen. Det vigtigste er at bekæmpe handelen med hornene, dels gennem uddannelse og oplysning så der ikke længere er afsætningsmuligheder, dels ved at styrke kontrollen ved grænserne og dels ved at hæve levestandarden i de fattige afrikanske lande, så der kommer andre veje ud af fattigdom end ved at vove liv og lemmer for at nedlægge et næsehorn.

proDuktinformation

HvILke hånDinstrumenter til tanDbehanDling skaL jeg væLge?Det er et spørgsmål jeg hyppigt møder. Derfor nedenstående, korte vejledning til korrekt valg af udstyr.

af speCialDyrlæge jens ruhnau, Dipl. evDC.

HånDSCaleren

De fleste dyrlæger, der udfører tand-rensning, har i dag en ultralydsscaler, som foretager den egentlige supragingi-vale depuration. Håndscaleren bruges til at ”gå efter” i fissurer, interdentalrum og blottede furkaturer. Derfor vil de fleste have glæde af en lille scaler og jeg kan derfor anbefale en såkaldt mikro Sickle scaler. Det er en slank scaler som kan komme ind i snævre rum og har en lille arbejdsdel så den også er anvendelig til små hunde og katte.

SUBGinGiVale CUreTTer

af curetter til at rense op i tandkøds-lommerne, er det vigtigt at vælge en type, der er lille i arbejdsdelen, så den kan komme ned i dybden. Der vælges mellem en universal curette, som har to skærende sider og en vinkel på 90 gra-der mellem skæret og skaftet og Gracey curetter, der kun har én skærende side og en vinkel på 70 grader. For mange, der ikke laver regelmæssig oprensning af pocher, kan Gracey curetten være vanskelig at anvende da man hele tiden skal være opmærksom på hvilken side,

der er den skærende. Universal curetten er derfor lettere at anvende, men kan have vanskeligere ved at komme til i de dybe pocher på grund af vinklen. en Syntette er et instrument, der forsøger at kombinere universal- og Graceycuret-ten ved at have to skærende sider og vinklen i skaftet i stedet for i arbejds-delen. Syntetten findes som en mini-Syntette, der har en så lille arbejdsdel, at den kan komme ned i pocherne ved tænder på selv små hunde og katte.

lUxaTOrer

luxatoren bruges ved ekstraktioner og er for mange det vigtigste håndinstrument. luxatorer er slanke og skarpe, så spidsen kan presses ned i periodontalspalten mellem tand og alveole, hvor den skærer det periodontale ligament over.

Mange luxatorer laves nu i udgaver med et mindre/kortere skaft, så den kan ligge inden i hånden ved anvendelse af nævegreb, selvom om man har en lille hånd. Det er nemlig vigtigt i brugen, at kunne bevare en kontrolfinger (pege-fingeren) helt ude ved det yderste af arbejdsdelen – cirka 10 mm fra spidsen.

luxatorerne skal være slanke og skarpe, men også være af en legering, der både er holdbar, kan slibes skarp og samtidig bevarer en god taktil for-

nemmelse når den anvendes. nogle finder luxatorer med ”vinger” på den arbejdende del lettere at anvende mens andre foretrækker dem uden. Vigtigt er det, at man har forskellige bredder på den arbejdende del, så både tykke og tynde rødder kan luxeres og extrahe-res, uden de frakturerer og med så lidt traume på alveolen som muligt.

luxatoren presses ned i periodon-talspalten. Der kan vibreres ganske let fra side til side omkring skaftets længde-akse, men ikke så meget at arbejdsdelen deformeres. luxatoren arbejder således hele tiden parallelt med tandens akse. Der startes normalt med en ganske tynd luxator og arbejdes så op til bredere og bredere modeller. Dog ikke bredere end selve roden på den tand der ekstrahe-res. På katte anvendes derfor sjældent luxatorer bredere end 2 mm og på hunde op til 5 mm på hjørnetænderne og 3 mm på de øvrige tænder.

Det betyder også, at de tynde luxa-torer bruges hyppigst og derfor slides mest og skal slibes oftere og følgelig også skiftes hyppigere.

Fejlagtig teknik ved brugen af luxa-torerne er den hyppigste årsag til at de bliver uanvendelige. enten vrides luxa-toren for meget omkring sin egen akse når den sidder i spalten, hvorved ar-bejdsdelen bliver snoet, eller luxatoren vrides ud fra tanden og arbejdsdelen bøjes og risikerer at knække.

når luxatorerne slibes, skal der ikke slibes meget af spidsen. Formålet er kun lige at rette æggen op og fjerne eventu-elle grater. Ved korrekt anvendelse af en luxator og ved regelmæssig vedligehold, har den en lang levetid. en standard luxator vil således normalt kunne klare omkring 500 ekstraktioner.

nogle luxatorer kan fås i praktiske sæt med de relevante størrelser pakket i en autoklavérbar kassette.

eKSTraKTiOnSTÆnGer

af ekstraktionstænger er det vigtigst at have en pædiatrisk tang. Den har en

Korrekt anvendelse af luxatoren. Kon­trolfinger tæt ved spidsen og bevægelse parallelt med tandens akse

Ukorrekt anvendelse af luxatoren. Spid­sen vrides lateralt væk fra tandens akse.

dyrlæge magasinet 3 29

let fjedervirkning og giver en god taktil fornemmelse.

Efter løsning af det periodontale liga-ment med luxatoren kan der med eks-traktionstangen gribes om tanden, der

presses omkring sin egen længdeakse. Spændingen holdes fast og efter cirka 10 sekunder vil man opleve, at det peri-odontale ligament giver efter og tanden løsnes og kan løftes op fra alveolen.

Endelig bør man anskaffe sig en rod-spidstang til at få fat i eventuelle rods-tumper dybt i alveolen.

Håndtag i forskellig størrelse. Lang eller kort, så det er muligt at have en kon-trolfinger helt fremme ved spidsen og samtidig have hele håndtaget placeret i håndfladen.

Syntette med to skærende sider og 90 graders vinkel til den nederste del af skaftet.

Sæt med luxatorer i forskellige bredder. Håndtaget er kort og de er pakket i en autoklavérbar æske.

Juni

6.-7. jun Equine Hindlimb Lameness Diagnostics & Therapy, Hevosklinikka Equivet Oy. Område: Ortopedi, Kirurgi, Diagnostik, Ultralyd

6.-13. jun Tandkursus La Santa, Club La Santa Område: Odontologi

12. jun Dyrkning og resistensbestemmelse af bakterier, HANSENBERG Organia Område: Intern medicin, Diagnostik, Praksisrelevant

12.-15. jun EVECCS Congress 2014, Prag Område: Akut medicin, Praksisrelevant

14.-15. jun Ultralydskursus i kardiologi, Fredrikstad Dyrehospital Område: Cardiologi, Ultralyd

19. jun Dyrkning og resistensbestemmelse af bakterier, HANSENBERG Organia Område: Intern medicin, Diagnostik, Praksisrelevant

Juli

3.-5. jul ECVS konference, Bella Sky Område: Kirurgi, Praksisrelevant

August

2.-3. aug Ultralydskursus, abdomen, Askøy Dyreklinikk, Bergen Område: Diagnostik

proDuktinformation

skuffer uD Og skuffer inDDyrehospital valgte tryghed og langtidsholdbart inventar i ny klinik, selvom løsningen er dyrere her og nu.

”Skuffer ud og skuffer ind. Sådan er hverdagen på en klinik, og vi ved alle sammen, at det er irriterende og grimt at se på, når inventaret begynder at se slidt ud og går lidt trægt.”

Dyrlæge Torben lindbjerg fra Fami-liedyrlægerne har selv prøvet at træffe et valg, som han kom til at fortryde efter nogle år. Firmaet råder over flere klinik-ker i nordjylland, og der er købt meget inventar gennem årene.

”På en af klinikkerne købte vi nogle pæne hylder og skabe, men nu er der gået ti år, og så ser melaminlågerne ikke godt ud længere. De er simpelthen slidte,” siger Torben lindbjerg, dyrlæge, direktør og medejer af Familiedyrlæ-gerne.

inventaret skulle kunne holde til no-get, da dyrehospitalet indrettede helt ny, stor klinik i Svenstrup syd for aal-borg. Kravet var, at låger og skuffer også skulle kunne gå lydeløst og komfortabelt efter ti år.

Torben lindbjerg og hans kolleger forhørte sig hos flere firmaer før den store investering.

”et køkkenfirma kunne sagtens sætte en masse flotte elementer op, men vi mærkede hurtigt, at de ikke havde for-stand på os – på det, der forgår i en dyr-lægeklinik hver dag og hver time,” siger Torben lindbjerg.

Familiedyrlægerne fik kontakt til in-form og endte med at få installeret kom-plet inventar med skabe, skuffer, borde, hylder og skranke i det nye dyrehospital i aalborg-klinikken.

”Vi havde nogle ønsker omkring ind-retningen, men vi havde for eksempel ikke selv på forhånd tænkt på, hvor der skulle placeres stik til vand, el og andre forsyninger. Det var inventar-folkene, der sagde til os: husk nu at tænke på, om i har brug for et udtag der eller der.”

”Det var en kæmpe hjælp. et helt nyt dyrehospital er et stort projekt, og vi fik taget noget af byrden af vores egne skuldre i den proces. Vi taler om inventar i i alt 16 lokaler, operationsrum, røntgenrum, aflivningsrum, konsulta-tions- og administrationslokaler, mod-

tagelsesskranke og så videre,” siger Torben lindbjerg.

Han er overbevist om, at det ville have krævet ekstra mange mandetimer og hjælp udefra, hvis de havde brugt et almindeligt inventarfirma.

”Der skulle mange ressourcer til, for vi skulle selv have vidst nøjagtigt, hvor vi for eksempel har brug for bestemte udtag. Her fornemmede vi virkelig, at inform havde stor erfaring fra andre klinikker. Deres indblik i vores praktiske hverdag var tydelig. en detalje som ren-gøring af instrumenter er der også taget højde for. Det kan lyde som en mindre, ubetydelig del, men i dagligdagen er det vigtigt, hvordan instrumenterne står i forhold til hinanden,” siger Torben lindbjerg.

Dyrlægen fremhæver opbevarings-systemet for medicin som særligt gen-nemtænkt.

”Og hele apoteksdelen er en fiks detalje. Vores modtagelsesrum med skranken, der kan hæves og sænkes de rigtige steder, er også meget gennem-tænkt.”

når laVPriSinVenTar FriSTer

Torben lindbjerg kan godt forstå, at lav-prisinventar ligger lige for, når der skal indrettes ny klinik.

”Jeg kan nemt forstå fristelsen til at købe noget pænt inventar i en lavpris-kæde. Men man skal selv samle det, og detaljerne bliver ikke gennemtænkt for en. Desuden skal inventar i veterinær-branchen kunne holde til et voldsomt slid. inform har ikke ligefrem oversolgt deres produkter til mig. Faktisk op-dagede vi først efter købet, at nogle klinikker har 20 år gammelt inventar fra firmaet stående endnu – uden at det er slidt. Det er tegn på gode og gedigne produkter. Jeg er ret sikker på, at sådan en løsning er billigere i længden,” siger Torben lindbjerg

inform har netop indgået samarbejds-aftale med Jørgen Kruuse a/S, en af ve-terinærbranchens største på markedet.

”Vi er ikke bare producenter, men i høj grad også rådgivere. Vi insisterer på, at kvaliteten altid skal være i den høje ende af skalaen. Selvfølgelig har jeg ind imellem overvejet tanken om at have flere prisniveauer, men der bliver ikke noget billig-koncept hos os. et skab er jo ikke bare et skab. Vi vil da gerne sælge ti skabe, men vi sælger kun to, hvis vi kan se, at kunden ikke har brug for mere,” siger Mia Glad Thomsen, administre-rende direktør i inform.

Funktionalitet og de oversete detaljer er et af informs vigtige fokusområder.

”Vi spørger altid kunden: ’hvad er dit arbejde, dine funktioner, og hvad har du brug for?’. Detaljerne og det uforudsete er sjældent med i de første tanker, når der skal sættes nyt inventar op. Det kan jo også tænkes, at klinikkens arbejdspro-cesser bliver anderledes hen ad vejen. Hvad nu hvis der kommer to ekstra medarbejdere til? eller hvis der pludse-lig skal være færre medarbejdere? Så skal vi stå parat med tilpasning og råd-givning,” siger Mia Glad Thomsen.

inform er et 100 procent dansk firma med eget møbelsnedkeri.

Iben Thybo, veterinærsygeplejerske ved medicinskabet. ”Hele apoteksdelen er en fiks og meget gennemtænkt detalje fra Inform, ” siger Torben Lindbjerg, dyrlæge, direktør og medejer af Familie­dyrlægerne.

Nyt dentaludstyr fra KRUUSE

Normalt og kort håndtag i eksklusivt design

Omfattende sortimentVores instrumenter omfatter ofte flere størrelser til både hund og kat.Til hurtigere identifikation har vi laserprint på skaftet: Canine

FelineC

F

Hurtig identifikation

Hvad er elevator og luxator?

Laserprint på håndtaget:

E Elevator

L Luxator

KvalitetFremstillet i den højeste kvalitet af stål af en fremtrædende producent med over 100 års erfaring på markedet.

DesignEnkelt, eksklusivt og gennemtænkt design med vigtige detaljer, bl.a. ergonomisk greb.Laserprint på skaftet for hurtig identifikation af instrumentet.

SortimentFuldt dækkende sortiment med specifikke instrumenter til både smådyr, kaniner og gnavere.Omfattende sortiment af tilhørende forbrugsvarer.Løbende innovation og udvikling.

God ergonomiBredt greb modvirker

træthed i fingrene

Ultra skarpeLetter

tandbehandlingen

HoldbarhedGod økonomi

- også på langt sigt

Perfekt grebLetter

ekstraktion

www.kruuse.com

10 mm

11545_add_dental_Dyrlægemagasinet_DK_2014.indd 1 01/05/14 13.50

Al h

enve

ndel

se t

il: Sc

An

publ

iSh

er |

Forla

get

John

Vab

ø A

/S e

milie

kild

evej

35,

293

0 Kl

ampe

nbor

g | w

ww

.scan

publ

isher

.dk

Magasinpost MMp iD-nr. 46714