Nummer 4 • December 200330. årgang

------.---------------- >=-IX0YEMenighcdsfakultctcts studenterblad. Udgives af Studenterrådet ved MF

RedaktionenStud.theol. Jeppe Bach Nikolajsen (ansv. red.), Dybedalen I, 6.1V., 8210 Aarhus V, 86.192434, jeppebach@studleo.au.dk

Stud.lheol. Sorcn O. Christensen, Willemoesgade 82, Sf.mf., 8200 Århus N, 86-166327,soc@stud.mcnighedsfakultctet.dk

Stnd.theol. Jacob Dank Møller, Kalendervej 28, 8210 Arhus V, 86-153402,jacobbankm@get2nct.dk

Lay~out og satsSoren Gverby Christensen

AdresseIX0Y};, Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Arhus N, 86-166300ichthys@mcnighedsfakultetct.dk (Dcmærk: Ny mailadresse)

www.tcologLdk(Herfindesenartikeldatabaseoverdesidsteti år.)

TrykSvend Age Tolstmp, Frihedsvej 60, 6700 Esbjerg, 75~ 133182

Oplag: 365

Deadlinel. februar; 15. april; l. september; I. november

IX0YE, Menighedsfakultetets studenterblad, ønsker at være et bibeltro teologisk tidsskrift, der udkommer fire gan­ge årligt, og som primært henvender sig til teologiske studenter.

Enhver er velkommen til at indsende artikler og debatindlæg for optagelse i bladet, dog er redaktionen ikke forplig­tet til at bringe alt, ligesom den forbeholder sig relten til at forkorte. Anonyme og pseudonyme artikler og indlæg

kan bringes, dog skal redaktionen have navn og adresse. Artikler og indlæg fra Menighedsfakultetets studenter pri­

oriteres.Artikler tilsigtes en længde på ca. IO A4-sider, debatindlæg 3-5 A4-sider (3200 anslag (ine!. mellemrum) pr. side).Det foretrækkes at artikler foreligger i Microsoft Word format. Andet er også velkomment.

Redaktionen er ikke ansvarlig for de i artikler og debatindlæggene anførte synspunkter, ligesom de ikke nødven­

digvis er udtryk for redaktionens mening, Relevante artikler optages i Og. indeks: Elenehus Bibliographieus Bibli~

eus; Internationale Zeitsehriftcnshcau fOr Dibelwisscnschaft und Grenzgebiete; New Testament Abslracts og Did

Te-stament Abstracts. Endvidere oploades artiklerne på intemettet på vores webside (se adresse ovenfor).

OmslagHenrik Wortz (grafisk designer)

CopyrightIX0YE 2003

1X0YE nr. -4, 2003

Leder

- =< --------------------

Kirke mellem isolation og assimilation

Når forandringens vinde blæser,

vil nogle bygge læhegn,

mens andre bygger vindmøller

(Kinesisk ordsprog)

Det er for tiden højeste mode at være de­primeret på menneskehedens vegne. Der ertilsyneladende ingen grænser for, hvad detmoderne menneske er prisgivet. Sekularise­ring, urbanisering, globalisering, bureaukra­tisering, depersonalisering, afideologisering,victimisering osv. osv. Hvis Moses havdelevet i moderne tid, havde han næppe fundetdet værd at skrive hjem om de ti plager.

På grund af den infame modernisering stårdet angiveligt slemt til ifølge en række dan­ske forfattere: I kunsten if. Leo Tandrup, ifolkekirken if. Svend Bjerg, i demokratiet if.Kresten Schulz Jørgensen, i hverdagen if.Johannes Andersen, ja snart sagt overalt if.Henrik Jensen. Fra mere kirkelig side harman heller ikke holdt sig tilbage. MagnusMalm, Mikkel \Vold, Jan Lindhardt ogmange andre har flere gange været på krigs­stien.

Man har i almindelighed og i kirken i særde­leshed alt for ofte råbt vagt i gevær og frem­turet med tanker om dommedag og tusind­årsrige. En flere årtusind gammel assyriskstentavle fortæller os om den stadige for~

nemmeIse af forfald: "I disse sene dage erjorden degenereret, bestikkelse og korrupti­on er almindelig, børn adlyder ikke længerederes forældre; enhver ønsker at skrive enbog og verdens ende er tydeligvis nær". Detlader til, at vi ligger under for en psykolo­gisk mekanisme, som David Hume spottede

IX0YE nr. 4, 2003

allerede i 1754. Han skriver, at ))tendensenmod at bebrejde nutiden og beundre fortidensynes at være stærkt rodfæstet i menneskef'.

Midt i dette morads udgiver Mads StorgaardJensen - forfatter og Ph.d. i filosofi og se·miotik - sin bog Dommedags/estell. Han ertræt af den megen kulturpessimisme. Vi børikke kun se forfaldtegn i tiden, men ogsåanerkende vor kulturs mange fremskridtDet har han så ganske ret i efter min me­ning. På det miljømæssige område har BjørnLomborg i øvrigt samme ærinde. Det gårslet ikke så ringe endda.

Det er også mit ærinde. Det står slet ikke såringe til. Det virker til, at vi i vor forståelseaf nutidig kultur har anerkendt to ting: At vioplever et kulturelt skift, og at skiftet måtolkes negativt. Jeg er enig i den første anta­gelse og uenig i den sidste. Postll1odernis~

men er et kulturelt skift. Men at betegnepostmodernismen som et stort sammenbruder en halv sandhed. Det er en kristen for­dom. Den er et sammenbrud, men den erogså en ny spændende kulturs frembrud. Atbetegne postmodernismen som et skift, deropløser alle værdier er ligeledes en halvsandhed. Det er også en kristen fordom. Jeger overbevist om, at vi har oplevet et tab afværdier. Men nye er kommet til. Vor tid erikke uden værdier, men er tværtimod fYldtmed værdier såsom tolerance, fleksibilitetog autenticitet

153

Leder

--------------------->c>-Kirker har verden over responderet vidt for­skelligt på tidens knlturelle udfordringer.Man kan fremdrage eksempler lige fra kir­kelig isolation til kulturel' assimilation.Nemt er det ikke. Kristendom og kultur erikke to homogene størrelser. Spændingenligger i, at kristendommen på en gang er endel af og samtidig konfronteret med kultu­ren. Det kristne evangelium indebærer altidbåde et ja og nej til enhver kultur.

Kirkelig isolation og konsekvent kulturfor­nægtelse er for mig at se en teologisk umuw

lighed. Der gives ikke et kulturfrit evaugeli­um. Kristne er udlændige og fremmede ienhver kultur, nien det dur ikke, at evange­liet indhegnes i et kirkeligt reservat. Aner­kender vi ikke dette, mister vi evangeliet.Vil vi beholde det for os selv, glider det osafhænde. Det dur ikke, at vi gør kirken til etlukket se1vreferentielt system. Så bliver det

154

ikke til andet end lukket selvrepetition afvor teologiske tradition. Så er der ingen,som forstår vore historier, billeder, symbo­ler og vor musik, poesi og tale. Så reduceresal innovation og dynamik. Det dur ikke, atvi resignerer og re-traditionaliserer. Vikommer ikke bag om det postmoderne syn­defald igen. Vi kan lige så godt indse det.Det dur ikke, at vi ensidigt fokuserer påkulturens farer. Vi må også glæde os overog benytte os af dens muligheder.

Jeg mener, at vi med vovemod må åbne osfor kulturen. Det er farefuldt. Det gør ossårbare. Det giver ikke den ro og tryghed,som vi kunne ønske os i vore kirkeligecirkler. Men det er et evangelisk imperativ.Vi må vove det for vore medmenneskersskyld.

Glædelig jul!

Stud. theol. Jeppe B. Nikolajsen (Ans\'. red.)

IX0YI: nr. 4, 2003

Du skEll ikke ha andre guder enn meg

-=<--------------------Du skal i1<ke ha andre guder enn meg

Af Aksel Valen-Sendstad .

En ny situasjollDen kristne tro er idag ikke lenger enerå­dende i landet vårt. I løpet av en generasjonhar forholdene endTet seg totalt. Nå lever vii et land hvor mange frcPlIucde kulturer ogreligioner gjør sin innflytelse stcrkt gjelden­de. Fremmede religioner driver misjon herhjemme og man gjør demokratisk krav påIikestilling med den kristne tro.

Disse forholdene kaller på vår oppmerk­sornhet og til bevisstgjøring på vår kristnetro. Den nye situasjon med de mange religi­oner og religiøse oppfatninger er en fornyetutfordring og et ansvar for sannheten ogmenneskers frelse SOI11 Gud legger hm oveross i dag. Før måtte vi ut i verden for å nåde fremmede reJigioncllc med evangeliet.Nå har Gud også sendt de fremmede hjemtil oss.

Men denne nye situasjon er også en åndeligfare. Den fører ofte til at bevistheten om denkristne tros sannhet brytes ned både hos lekog lærd, og så ender det med religions­blander! og falsk religiøsitet. De kristne or­dene beholdes gjerne; men innholdet i orde­ne blir forandret.

Bibelen blir hos mange idag ofte sett på somen religiøs bok ved siden av andre religiøseboker og skrifter. Den gir ett bilde av Gudog sannheten, mens andre religioner gir an­dre bilder av den ene og sanune Gud og denene og samme sannhet, sier man. Det enebehøver ikke være så meget bedre enn detandre. Et ord som 'avgudsdyrkelse' er så åsi forsvunnet ut av språket. Det brukes tilnød om den primitive religiøsitet i gammeltid.

lX0Y~ nr. 4. 2003

Om dette forhold taler Bibelen alvorlig fraførste til siste blad. Og det angår oss somkristne til alle tider.

Falsk religiøsitet er den opprinneligesyndApostelen Paulus sier med henvisning tilmenneskeslektens historie fra Det gamle te­stamentet, at mennesket fra første stund harbyttet Guds herlighet og sannhet bort motavguder og løgn, og dyrket skapningen iste­detfor skaperen (Rom 1,23-25). Det var denfalske gudsdyrkelse og avgudsdyrkelsen alleHerrens profeter uten unntak kjempet matgjenllom hele Israels historie i gammel tid.Avgudene som man tilba, hadde på overfla­ten noe guddommelig og oversanselig vedseg som virket tiltrekkende.

Vi husker Moses. Han fikk Guds bud direk­te. Og det første og grunnleggende bud somalle de andre budene bygget på, lød slik:"Du skal ikke ha andre guder enn meg. Duskal ikke tilbe dem og ikke tjene dem; forjeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud somhjemsøker fedres misgjerninger på barn inn­til tredje og fjerde ledd, på dem som hatermeg, og som gjør miskunnhet mot tusenledd, mat dem som elsker meg og holdermine bud" (2 Mos 20,3 Ug).

Her var ikke noe mellomstandpunkt ellerkompromiss! For Gud er en nidkjær Gudsom verner om sin herlighet og ære. Hanalene er Gud og Herre. Han alene er vårskaper og vår frelser.

Etter den tid husker vi Moses' kamp mat denfalske folkereligiøsiteten og avgudsdyrkel­sen i sitt folk, Guds eget folk. Moses utleg­ger og forklarer selv innholdet i det førstebud og sier et sted til folket: "Hør Israel!

155

Aksel Valcll-Scndstad

--------------------->=-Herren vår Gud, Herren er en. Og du skalelske Herren din Gud av alt dilt I*rte og avall din sjel og av all din makt. Og disse ordsom jeg byder deg idag, skal du gjemme idill hjerte" (5 Mos 6,4-6).

Vi husker også profeten Elias på Karmelfjell. Han sa til del religiøse folket: "Hvorlenge vil dere halte til begge sider? DersomHerren er Gud, så følg ham, Og dersom Baal(d.e. avguden) er det, så følg ham!" (l Kgb18,21). Her var ingen mellomvei mellomsallnhet og løgn, ikke Iloe mellomstand­punkt eller kompromiss mellom sannhetsGud og avgudene. Det ble en kamp på liv ogdød: Herren eller Såal. Og avguds-dyrkernemåtte bøte med livet.

Denne kamp på liv og død som Elias førtemot avgudsdyrkerne øg den falske religiøsi­tet, er et konkret og synlig bilde som Gudselv har gitt oss, en åpenbaring av det ånde­lige alvor som religionsblanding og avguds­dyrkelse innebærer. Det medfører død ogfortapeise. Herren sa til sin profet Jesajas:"Før meg er ingen gud blitt til, og efter megskal det ingen komme. Jeg, Jeg er Herren,og fomten meg er det ingen frelserIt(Jes.43,1 O-II).

Det samme som profetene ble pålagt av Gudå si, sier også Jesus. Både han og hans pro­fet, Johaimes døperen, kalte dem som prak­tiserte den falske religiøsitet for ormeyngel,dvs. det mest giftige og dødelige av all ten­kelig (Mali 3,7; 12,24; 23,33).

Jesus knyttet den sanne gudsdyrkelse til sinperson og sa: "Den som tror på meg, blir ik­ke dømt; den som ikke tror, er allerededomt, fordi han ikke har trodd på Guds en­bårne Sønns navn" (Joh 3,18). Og han sa:Itutell meg kan dere intet gjøre" (Joh 15,5).Jesus sier også selv at det første bud er detstørste. Han bekrefter det Moses sa om dettebudet: Det største og første bud i loven er å

156

elske Gud av hele sitt hjerte, av all sin sjelog all sin hu (Matt. 22,37). Og det er Jesusselv som er Gud og som budet gjelder.

Det er intet rom for avgudsdyrkelse i denkrisine tro. Gud krever all ære og kjærlighelfra oss. Derfor sa Jesus også: ilDen som ikkeer med meg, han er imot meg, og den somikke samler med meg, han spreder" (Matt12,30). Og om dem som førte falsk religiøslære om Gud, sa han: tiDen som forfører enav disse små som tror på meg, for ham vardet bedre at det ble hengt en kvernsten omhans hals og han var nedsenket på havetsdyp" (Mali 18,6).

Alvorligere enn dette kan det ikke sies. Herer ingen mellomvei eller delt sannhet. Det erenten sannhets Gud, han som har åpenbartseg, eller så er det avgudene, mennesketsegenproduserie guder. Og slik taler også alleJesu apostler. De advarte også mot falsk re­ligiøsitet og avgudsdyrkelse i den kristnemenighet. For avgudsdyrkelse og falsk reli­giøsitet ødelegger Guds menighet.

Apostelen Johannes avslutter sitt brev tilmenigheten med å si: "Mine barn! Vakt derefor avgudene!" (I Joh 5,21). Og apostelenPaulus sier til menigheten i Korinth: "Der­for, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!"(l Kor 10,14). Om vårl forhold til avguds­dyrkerne sier han: "Hva samfullll har lysmed mørke?"; "Hva samklang er der mel­lom Kristus og avgudell?U; "Hva ellighet erdet mellom Guds tempel og avguder? Vi erjo den levende Guds tempel"; "Gå ut fradem og skil! dere fra dem, sier Herren, såskal jeg ta imot dere" (2 Kor 6,14.16.17.).

FaJsl< religiøsitet i våre dage!"I våre dager er spørsmålet om falsk religiø­sitet og avgudsdyrkelse kanskje mer påtren­gende enn noen gang tidligere, For neppesiden kristendommen kom til vårt land, harpresset og trusselen fra den falske gudsdyr-

lX8Y.E nr. 4, 2003

Du skal ikke ha andre guder cnn meg

-=<--------------------kelse, avguderiet og hendenskapet vært stør­re. Det er en åndelig sannhet. Den er bådefarligere og mer maktfnll en i tidligere tiderfordi den er så godt kamnflert og virker såtiltrekkende i sin emhalasje. I løpet av en li­ten generasjon er det skjedd gjennomgri­pende forandringer i vårt folks åndelige si­tllasjon:

Danmark var for en liten generasjon sidenen skrøpelig, men Iikevel sterk og entydigkristen tIasjon i skoleverk, kirkeliv og sam­funnsliv. Det var våre fed res verk og det varden arven de etterlot seg. Guds Ord var ar­vegodset som de holdt høyt i ære, Men vihar ikke taU vare på verdiene, Vi har skus­slet dem bort. Nå er Danmark blitt et multi­religiøst, kristelig utvannet og gjennomverdsliggjort samfllnn.

Denne nye situasjon som er oppstått mednyhedenskapets tiltagende sterke innflytelsei landet vårt, har over tid påvirket folk ogkirke på skjebnesvanger måte:

Sann gudsdyrkelse og kristen undervisning,forkynnelse og tenkning er i sterkere ogsterkere grad blilt presset ut, til fordel forutvannet religiøsitet og antikristelig virk­somhet. Vårt land er blilt en misjonsmarkfor fremmede religioner, og avgudenes navnrapes nå hoylydt ut over by og bygd.

Nyhedenskapet hlir mer og mer aggressivt ito!eransen og nestekjærlighetens navn, Ogikke minst slår det igjennom i vår kirke ­hos kirkelige ledere, hos mange prester ogved våre teologiske læreanstalter. Resultatetutehlir ikke. Teologien mister sin Herre ogforkynnelsen blir utvannet og tom på kriste­lig innhold.

De ord som presten i kirken før alltid avslut­tet sin preken med: nÆre være Faderen ogSønnen og Den hellige And, som var, er ogblir en sann Gud fra evighet og til evighet lt

,

er i ferd med å miste sin mening og sitt dype

lX0Y.E nr. 4, 2003

alvor blant kristne. Gudsfrykten er ikke len­ger tilstede. Og der hvor kunnskapen om vårkristne tro forsvinner, der er det åpent forandre gudfiendtlige åndsmakter.

l denne åndelige nødsituasjon er det viktigat vi hører og lærer Guds ord og rustes til åstå fast ved sannheten. For Guds ord opp­bygger og gjør oss sterke. Guds ord er somet skarpt tveegget sverd, sier Skriften (Hebr4,12), Og det er som en rustning som fien­dens piler preller av på, sier apostelen Pau­lus (Ef6,11).

Og våre våpen i kampen for sannheten ogmat løgnen er ikke kjødelige, sier apostelen.De er derimot åndelige, d.e. fra Gud selv, og"mektige for Gud til å omstyrte fest­ningsverker, idet vi omstyrter tankebygnin~

ger og enhver høyde som reiser seg motkunnskapen om Gud'\ sier han, "og tar en­hver tanke til fange under Iydigheten motKristns, og er rede til å straffe all ulydighet"(2 Kor IO,H) .

Når vi som kristne har fålt kunnskapen fraden eneste sanne Gud innebygget i oss oghans ord får lyde utilsløret, da avsløres ogknuses all falsk religiøsitet og avgudsdyr­kelse som løgn og faller til jorden somubrukelig støv og dømt til evig undergang.Likesom avgudsdyrkerne på Karmelfjelletden ganget},

Derfor skal vi være våkne og høre det Gudsord sier om hva den falske gudsdyrkelse ogavgudsdyrkelses vesen er og om den for~

bannelse den fører med seg. Og så skal vi tatil vårt hjerte det Guds ord sier 0111 den san­ne gudsdyrkelse og den velsignelse som lig­ger i den.

Det forste bud og avgudenes skikl«lseNår Gud har gitt oss det første bud og knyt­tet så alvorlige ord til det om vrede og straffover det menneske som ikke tar det alvorlig,

157

Aksel Valen-Sendstnd

og gitt så store velsignelsesløfter til detmenneske som følger dette bud l så viser detat budet rommer alt grunnleggende i denkristne tra.

Når budet taler om at vi skal elske og æreHerren vår Gudl gjelder det han som harskapt oss, gitt oss livet og oppholder det,Faderen. Det gjelder han som er kommet tiloss og har gitt sitt liv til vår frelsel JesusKristus. Og det gjelder han som opplyseross og gir oss troen på evangeliet til frelselDen hellige And.

Derfor sier vår lærefader Martin Luther iDen store katekismen: 110m hjertet levergodt med Gud og holder det første bud, såholder han siden alle de andre bud". Og vikan tilføye: Det er forakten for det førstebud som er raten og opphavet til all ondgjerning.

Og slik taler JeSlfs og apostlene om forhol­det til det første bud. Forholdet til den enesanne Gud i ærefrykt og Iydighet er forut­setIlingen for vår frelse og all god gjerning.Derfor kommer forholdet til den ene sanneGud først - og dernest alle de andre budsom angår vårt forhold til vår neste.

Av Bibelen går det frem at synd mot detførste bud er en grunnleggende og ødeleg­gende synd hos oss mennesker fra førstestund. Disse avgudene som vår syndige na~

tur helst vil holde seg til og stole på, kanvære en almen levende eksistens enn Gudog som har stor makt. Det kan være djeveM

len, onde ånder, engler eller mennesker somvi frykter og setter vår lit til mer enn Gudlsier Bibelen (Matt 4,8-10; I Kor 10,20; Kol2,18).

Men avgudene kan like gjerne være en ikke­levende realitet som vi selv lager assI somdjevelell bruker og som tar makten over oss.Det kan være selvproduserte avguder sommennesket i sin religiøse fantasi ved djeve-

158

lens hjelp plasserer i det hinsidige, eller detkan være pengerl makt og karriære (1 Kor8,4-6; Salme 115,3·4; Matt 6,24).

Avgudene og avgudsdyrkelsen skifter gjerneskikkelse med tidene. Uke fullt taler Bibe­len om avgudenes og den falske religiøsitetsfare for alle mennesker til alle tider. Og vivet i lys av Guds ordl ja vi kan se det, at ivår tid er synden 1110t det første bud vold­som og faretruende for land og folk om vibare har opplyste øyne fra Guds ord - så vikan se det.

ViIIfareIsenDen vanlige oppfatning synes idag å være atavgndsdyrkelsen helst hører fortiden til.Avgudsdyrkelsen er Iloe vi finner i det an­tikke hedenskap med sine mange guder og inaturreligionene. I toleransens navn forbyrman nærmest å tale om avgudsdyrkelse i destore fremmede religionenel f.eks. i Islamog hinduismen l fordi man mener det liggernoe nedverdigende i en slik uttalelse.

Istedet kan man høre, og til og med frakristne lederel at vi egentlig tilber den eneog samme Gud, men at vi bare opfatter hamforskjellig. Vi har "et forskjellig bilde" avham. Men som kristne har vi Jesus Kristus itillegg og som den avgjørende forskjell. Vitror at Bibelen gir "et godt uttrykk" forhvorledes denne Gud er, sier man.

Disse uklare og villedende svar på et avgjø­rende kristelig spørsmål sier noe om tidenog hvor vi står åndelig talt idag. A tale omat kristnel muslimer, hinduer, nyreligiøsite­ten og eventuelt andre hedenske religioner,henvender seg til den samme Gud, er guds­bespottelig. For denne tale forkludrer at utentroen på Jesus Kristus som Gud og verdensfrelser, er det tale om avgudsdyrkelse. Ogdet betyr ifølge Bibelen henvendelse til enhelt annen, fremmed og ond åndsmakt.

1X0YE nr. 4, 2003

-=<Slik tale tilslører åpenbaringens nødven­dighet og avgudenes grelle åndelige realitet.Den forvrellger det Bibelen sier disse avgu­der representerer av løgn, forførelse og ondånclsmakt, at avgudcnc er vind og tomhet(Jes 41,29), vederstyggelige og vemmelige,for å bruke Iloen av de uttrykk profetenebruker om dem (Jer 32,34; Ez 14,3). Her eraltså intet ja og nei, intet både og. Derimater det tale om åndelig lys eller mørke, 5a11l1­

het eller løgn, sannhets Gud eller avgudenc.

En saun Gud fra evighet og til evighetI Bibelen er Jesus Kristus den eneste sanneGud og kjennetegnet på den sanne gudsdyr­kelse. Den som ikke har ham, har heller ikkesannhets Gud, han kjenner verken Faderen,Sønnen eller Ånden. Han har ikke bare etgalt bilde av Gud, men en annen gud, en av­gud. Han trellcr under guder som ikke erguder'\ som apostelen Paulus sier til gala~

terne (Gal 4,8). Og apostelen Johannes sier:liMen vi vet at Guds Sønn er kommet, oghan har gitt oss skjønn til å kjenne den San­ne, og vi er i den Sanne, i hans Sønn JesusKristus. Denne er den sanne Gud og detevige liv" (I Joh 5,20).

Og Jesus sier om sanlIlle sak: tIKjente deremeg, kjente dere også min Fader ll (Joh8,19), og han sier: "Og dette er det evige li­vet at de kjenner deg, den eneste sanne Gud,og ham du utsendte Jesus Kristus!l (Joh17,3). Apostelen Johannes sier: "Hver densom nekter Sønnen, har heller ikke Faderen,den som bekjenner Sønnen, har og Faderen"(I Joh 2,23).

Avgudenes kjennetegn er at de fornekter Je­sus Kristus som Guds evige Sønn og enestefrelser kommet i kjød. Ved å fomekte Jesuguddomsherlighet og soning for våre syn­der, fornekter de den sannhet som giør Gudtil Gud og kristendom til kristendom. Detteblir også klart i alle de hedenske religione-

IX0YI: nr. 4, 2003

Du skal ikke ha andre guder cnn meg

ne, i islam, i hinduismen og i nyreligiøsite­ten: Jesus er ikke den Guds ord sier han er.Han er ikke verdens frelser og forsoner. Haner ikke Guds evige sønn og Gud selv i vårmidte.

Derfor blir og all hedensk religiøsitet pregetav dette avguderi. Fordi denne religiøsitetikke kjenner Jesus som Guds Sønn, kjennerden heller ikke Guds hjerte og meningenmed Guds bud.

Derfor henvender hedenskapet seg til en an­nen gud, til en ond åndsmakt som kjempermat Jesus Kristus. Og derfor er hedenskapeti trelldom og åndelig mørke til undergang.Paulus sier at hedningene står utenfor Kri­stus, ute lukket fra Israels borgerskap ogfremmed for paktene med deres løfte, utenhåp og uten Gud i verden" (Ef 2, 12). Så al­vorlig er det.

Den som sier noe annet enn dette, forvren­ger Bibelens Gud og åpenbaringen av ham.Han gjør den falske gudsdyrkelse, avguds­dyrkelsen, om til et slags trappetrinn på veitil sannheten. Men det er løgn og forførelse.Apostelen sier at i hedenskapet er det taleom en annen gud, en avgud. Den religioneller religiøsitet som ikke har Jesus Kristusslik Bibelen åpenbarer ham, er en avguds­dyrker og under Guds dom.

Avgudene i kirl{ens romAv denne grunn avslører avgudsdyrkelsensin realitet og makt også i kirkens teologi ogforkynnelse. For det sikre kjennetegn på atdjevelen og avgudene har rått innflytelse ogmakt i tenkningen, viser seg i at teologienikke lenger følger Guds ord og at forkynnel­sen blir almennreligiøs og kristelig utvannet.

Teologien blir opptatt av den menneskeligereligiøsitet og tenkningens mangfoldighet,og forkYl1l1elsen kretser om de menneskeli­ge følelser og reaksjoner. Men kraften fra

159

Aksel Valen-Sendstad

-------------------->c:>-den levende Gud i hans lov og evangeliummangler. Og kirkens ansvarshavende uttalerseg med fromme politisk orienterte slagordom saker som er aktuelle i tiden.

Avgudene har stor makt i sine kamu­flasjedrakter. Guds ord sier avgudene er vir­kelige, reelle åndsmakter, onde ånder somtar makten over et menneske og kjempermat det Guds ord sier og at Jesus Kristusskal bli Herre i livet vårt. Avgudsdyrkelsener derfor et åndelig spørsmål. Avgudenefornekter Guds tale om syndens alvor, omJesu guddomsherlighet og hans soningsdødpå korset. Og de gjør det godt kamuflert ­med tilsynelatende fromme miner.

Derfor er kampen mot avgudene en kamp påliv og død, mat lI mørkets makt" som bareJesus Kristus kan fri oss fra, som apostelenPaulus sier (Kai 1,13). Han sier at vi ikkehar "kamp mat kjøtt og blod, men mat mak­ter og myndigheter, mat verdens herrer idette mørke, mat ondskapens åndehær ihimmelrommet" (Ef6,12).

DjevelenDen farligste og best kamuflerte av alle le­vende avguder og som er all avgudsdyrkel­ses far, er djevelen. Han fristet også Jesus(Matt 4). Han er en morder og løgnens far,sier Jesus om ham (Joh 8,44). Han kler seg ien engels skikkelse og lal' løgnen fremståsom sannhet, sier apostelen Paulus (2 Kor11,14). Derfor er han forførerrisk og envedvarende trussel mat den kristne me­nighet. Han er føreren av ondskapens ånde­hær og forsøker å ødelegge Jesu Kristi frel­sesverk og vår tillit til det. Og han arbeidergjerne godt kamufler! på det åndelige plan.

Særlig aktiver djevelen i det å så tvil og op­pror mat det første bud, den eneste sanneGud og evangeliet. Og til det brnker han allemidler. Han skjuler seg ofte i en eller annenfremmed skikkelse som sår tvil om Guds

160

klare ord, Iikesom han gjorde det i Paradisetførste gangen. !l1-lar Gud virkelig sagt?lI, erhans klassiske spørsmål. Eller djevelen skju­ler seg i et bestemt tilsynelatende åndelig ogfromt menneske, men som er svikefullt nårdet gjelder Jesu Kristi herlighet, Iikesomhan brukte Judas den gang.

Helst og mest skjuler han seg i alle slagssurrogatguder som han bruker for å ødeleg­ge vårt åndelige liv og ta fra oss troen. Hanutnytter og forsterkel' våre laster, vårt egetEgo, imponerer oss med andre menneskersfalske religiøsitet og åndelige ideer, og fri­ster oss med popularitet, karriære og penger.

Og dette djevelens arbeid og fristelse i ossgiør at disse avgudene tal' makt over oss.Tilsynelatende er avgudene ofte døde tingog uten åndelig liv, men i virkeligheten erde redskaper for en ond åndsmakt som dje­velen står bak og som kjemper mat Gud. Ogdette djevelens arbeide fører til at menne­sket blir fiendtlig innstilt til sannhets Gudog hans vilje. For avgudsdyrkelsen som for­"renger sannheten, virker mel' synd. Denøker synden til forherdelse dersom menne­sket ikke omvender seg.

Djevelens virkemidlerI vår tid er ikke stokk og stein lenger djeve­lens avguder og fristelser. Nå har djevelenandre virkemidler. Nå arbeider han for å fåfrem i vår bevissthet at det ikke er noe somkan sies å være sant eller falskt, løgn ellersannhet. Nei, alt er egentlig like sant. Vi mårespektere andre menneskers krav på sann­hetenr heter det. l vår moderne tids religiøsi­tet og filosofi er trenden at man forsøker åfinne en fellesnevner for all menneskeligsøken og religiøsitet.

Det skjer ved at man vil fastholde en enesteguddommelig virkelighet over alle ting ogsom alle religiøse mennesker forholder segtil direkte og indirekte. Alle mennesker sø~

lX0YE nr. 4, 2003

Oll skal ikke ha andre guder emt meg

-q--------------------ker egentlig den samme, cnc, sanne Gud.Men vi oppfatter ham forskjellig, sier man,og våre religiøse uttrykk er forskjellige.Men ingen erkjennelse av den ene, sammeog sanne Gud er mer høyverdig, verdifulleller sannere cnn en almen. Derfor må dettoleranse og dialog til som kan skape religi­øs enhet. Så aksepteres både islam, hindu­sime og all slags moderne og frittcnkendenyreligiøsitet som delaktige i sannheten påen eller annen måte.

I denne virkelighet står vi som kristne. Ogvi kjenncr djevelens og avguderiets fasillc­rende fristelse i vår sjel og på vårl legemehver dag - om vi bare er åndelig våkne ogoppmerksomme på det. Det høres jo bådefrom.t og medmenneskelig uL Og slagordeter jo kjærlighet og toleranse, medfølelse,innlevelse og sans for medmenneskets sår­barhet.

Det som skjer er at man med denne tenk­ning, 50111 djevelen selv står bak, forvrengerBibelens Gud, vår Gud, til en avgud 50111 eranllcrledes cnn han som har åpenbart seg.Man fornekter Bibelens treenige og person­lige hellige Gud så han blir en upersonliggjennomstrømmende kraft, makt, ånd,ener­gi som binder all naturen og alle menneskersammen. Han krever ikke lenger et menne­ske til ansvar for synd. Han er kjærlighet ogufarlig. Det har han vist i Jesus, sier man.Og så kommer alvoret i Jesu offerdød forvåre synder, slik Bibelen taler om den, helt ibakgnnmen.

Man taler gjerne om det åndelige samfunnmed denne Gud på en helt almen måte ennBibelen gjør. Gud taler ikke til oss med sineegne ord, men bare i menneskers ord omhvordan de forstår Gud. Og måten vi kom­mer i kontakt med denne kraft i tilværelsenpå, er helst gjennom det estetiske, naturen,stillheten, meditasjanen og den religiøse et-

IX0YZ nr. 4, 2003

tertanke. ForkYllIlelsen av Guds ord fortren­ges delvis eller helt i sin betydning. Det ersom Bibelen sier: UMennesket bytter sann­heten ut mat løgn og ærer og dyrker skap­ningen frem for skaperen, han som er vel­signet i eviget" (Rom 1,25).

Denne forføreriske vranglære høres intellek­tuelt høyverdig ut, virkelig åndelig, vil noensi. Den virker åndelig tiltrekkende. Og den­ne form for nyreligiøsitet er blitt en reel ltrussel mot den kristne tro og sanne guds­dyrkelse fordi den også har filtt innflytelse iteologien og kirkens forkynnelse. Der dennetankegang får innflytelse, mister teologiensin substans og forkynnelsen blir utvannetog almenreligiøs. Og mennesket vet til sluttikke forskjell på rett og galt. Alt som kanbegrunnes i det man kaIler kjærlighet og to­Ieranse, er tillatt.

Når Gud har gitt oss det første budet, er detfordi vi skal være oppmerksomme på dendødelige faren som ligger i religionsblande­riet og avgudsdyrkelsen. Det er uforenligmed en sann gudsdyrkelse slik Jesus har vistoss den. Den fører til åndelig død.

Avguden mammonEn annen avgud som djevelen bruker til å fiimakt over oss, er den Jesus også uttrykkeligtaler om og advarer mat. Det er mammon,som han kaller den. Med mammon menesikke bare rede penger, men alt som har enverdi her i denne verden og er av en slik ka~

rakte r at det kan omsettes i penger eller føretil posisjoner som har samme makt og inn­fly telse som penger.

Når mammon ifølge Jesus selv, er en så storavgud som kan holde et menneske nede iåndelig mørke og har så stor makt over oss(Matt 6,24; Luk 16,13), så er det av to grun­ner:

161

Aksel Valen-Sendstad

----------------------- >c> -

For det første fordi mammon er en vanligkamuflasje for den farligste av alle avguderog som er alle avguders far: djevelen. Ogdenned blir ikke mammonavguden bare enallminnelig menneskelig last som kan gå utover andre mennesker, men den blir enåndsmakt av dimensjoner som inntar plas­sen for den ene sanne Gud. Og så er av­gudsdyrkelsen et faktum.

Den andre grunnen til at Jesus spesielt nev­ner mammon som avgud, er vår syndige na­tur. I vår natur er det et skjult begjær etteralt annet enn Gud og hans vilje og herre­dønune over oss. "Vår onde natur står medsitt begjær Anden imot. .. ", sier apostelenPaulus (Gal 5,17). Vår kirkes bekjennelsesier at vi er født til verden med dette begjær.Så alvorlig er dette begjær at Gud har gittoss hele to bud som omhandler det, det ni­ende og det tiende bud. Der omtales detsyndige begjær:

Vi tåler etter vår syndige natur svært dårligat vi ikke har mer cnn det vi har, at andrehar mer enn oss eller at de har Iloe av det vihar lyst på. Uansett hvor godt et menneskehar det, virker begjæret at det alilid er mereller mindre misfornøyd og klager over detman ikke har eller kan få. Det får aldri nok.

Derfor er den makt mammon representerer,uhyrlig. For mammon kan jo, dersom vi fårtak i den, skaffe oss det vi begjærer. Og dermammon ikke kan nåes direkte i klingendemynt, der begjærer vi yndest hos andremennesker, karriære og til og med fusk ogfanteri for å oppnå det vi vil. Eller vi turerfrem i selvsikkerhet, forfengelighet og ære­syke som drivkrefter i livet.

Så er disse ikke-levende og selvprodusertebegjæringer blitt avgudssmakter i livet vårtsom djevelen bruker for å gjøre oss ufrie ogholde oss fanget. Og så ødelegger avgudenmammon kjærligheten til både Gud og

162

mennesker. For denne avgud kan ikkeforene sine interesser med omsorg fornesten. Avguden mammon er de onde ån­ders verk.

Og slik kan avguden mammon også kommeinn i Guds menighet og herje. Personer, stil­linger, karriære, maktjag, forfengelighet ogprestisje preger ofte livet i kirken i Iike høygrad som ellers i verden. Og så lider Gudsmenighet. Kjærligheten fordunster, forkyn­nelsen av Guds hellige lov og evangelietblekner og vranglæren far spillerom.

Mot ail dette djevelske verk som avguds­dyrkelsen og den falske religiøsitet repre­senterer, står det første budet: )'Du skal ikkeha andre guder enn meg!". Under dette bu­det kalles vi til regnskap og til omvendelse.

Det første budet henviser til Jesus Kristus.Det er han som skal ha all vår hu, hele vårthjerte og hele vår sjel i kjærlighet ogtroskap. For han er vår frelser. Han alene,ingen andre. Og han har for vår skyld ogsom eksempel for oss, overvunnet avgudeneog djevelen (Matt 4; Kol 2,15).

Så er det bare tilliten til evangeliet, ufortjentav Guds nåde og samfunllet med Jesus Kri­stus som kan avvæpne djevelen og hindre atvi blir avgndsdyrkere.

Jesus har avslørt avgudenes ondskap og deonde ånder. Han har seiret over djevelen.Han har åpenbart oss hvilken velsignelse fraGud det er å bli frigjort fra deres trellekår ogha Gud alene som Herre. Det skjer når visetter vår lit til ham, er rettferdigjort vedtroen og har syndeIles forlatelse.

lX8YE nr. 4, 2003

Du skal ikke ha andre guder enn meg- <::>< ----------------------AI{sel Valen-SendstadStilling: Professor, dr. theo I.KaricrreforJøb:Født den 7/51932 i Norge. Cand. theo I.1959, Oslo. Dr. theo I. 1969, Oslo. Lektorved Aars og voss høyere skole i Oslø 1960­64. Lektor ved Nøtødden officielle Lærer­skole 1964-67. Lektor i systematisk teølogived Misjonsskolen Stavanger 1971-77. Pro­fessor i systematisk teologi og religionsfilo­søfi ved Misjønshøgskolen Stavanger 1977­87. Professor i systematisk teologi og religi­onsfilosofi ved Menighedsfakultetet i Århusfra 1987.

Publikationer:"Eksistensialftlosofien som fundamentalon­tologi for åpenbaringsteologien ll

, doktoraf­handling, Oslo 1969, Universitetsforlaget."Til frelse for den som tror", Oslo: VårtLands Forlag, 1971. "Så har Gud elsket ver­den", Stavanger: Nomi Forlag, 1973. IlFilo_safl til kristentroen II, Stavanger: Nomi For­lag, 1973. lIKristen kunnskap og kristen troll,Stavanger: Nomi Forlag, 1974. "På to­mannshånd med Matteusevangeliet ll

, Sta­vanger: Nomi Forlag, 1974. "Kristen dog­matikk", Oslo: Luther Forlag, 1979. Finsk

L"X0Y.E nr. 4, 2003

udgave 1985. "Tom grav", Oslo: LutherForlag, 1984. Dansk udgave ved Dansk Lu­thersk Forlag, Hillerød 1989. Svensk udga­ve ved EFS-f6rlaget, Uppsala 1985. "Innfø­ring i Kristen etikk", Oslo: Luther Forlag,]984. "Farvel til religionenU, Oslo: LundeForlag, 1987. Dansk udgave ved Dansk Lu­thersk Forlag, Hillerød 1988. "Skilsmisse ognyt ægteskab belyst ud fra forholdet mellem110rm og situation", Århus 1987. "Fra predi­kantens studiekamIlleru, Århus; Oslo: LundeForlag, 1990. "Israel, profetien og landløf­teel, Århus: Hinnerup: Ordet og Israels For­lag, 1990. "Kristen troslære", Fredericia:Lohses Forlag, 1990. llKristen etikII, Frede­ricia: Lohses Forlag, 1991. UReligionsfiloso~

fi", Århus: 1992. 'Troens fundamenter",Århus: 1996. "Guds Ånd og mennesketsånd", Lohses Forlag Fredericia, 1997.'Tenkningens Fundamenter", Århus: 2003.

Adresse:Rosenberg Ringgate 28 N-4790 Lillesand,Tlf. 0047-372-73242

163

John T. Pless

-----------------p-Ceremonier for søgere:

Katekese - en fundamental forudsætningfor tilbedelse i de lutherske bekendelsesskrifter:

Af Prof. John T. Pless

Det forventes, at talere fra, Minnesota be~

gynder deres oplæg med en henvisning tilLake Wobegon eHer et citat fra GarrisonKeillor. I overensstemmelse med den æredeforventning er her nogle ord fra GarrisonKeillor: Jeg mener, at kirkens forsøg på atmodernisere sit budskab og på at se moderM

ne ud og lyde moderne næsten altid er tåbe­lige og har den stik modsatte virkning af dentilsigtede. Kirken er et stort mysterium, ogdet kun for så vidt man kan udtale dens my­sterium i begreber, der ikke benægter detsmystik'" ikke dårligt.

Læg mærke til at det emne jeg har fået til­delt er: Ceremonier for søgere: katekesesom en fundamental forudsætning for tilbe­delse i de lutherske bekendelsesskrifter" Ka­tekese er en fundamental forudsætning, ikkeden eneste, i de lutherske bekendelsesskrif­ter. Det er i den kontekst, artikel XXIV iAugustana siger: HNæsten alle de sædvanli­ge skikke beholdes også, undtagen at mannogle steder ind mellem de latinske sangeblander tyske, som er føjede' til for at belærefolket. For kirkeskikkene er især nødvendi­ge til dette ene at belære de ukyndige."Apologien klargør dette punkt yderligere,når den siger: "Men ceremonierne bør hol­des sådan, at de underviser mennesker iSkriften, så de ved ordet bliver ført til tro og

l Citeret af Paul Westermeyer, "Music: poured out forthe World"i "in Inside out: Worship in an age af mis·sion"redigeret af Thomas N, Sehaltauer (Minneapolis:Fortress Press, 1999), p. 135

Gudsfrygt, og også til at bede. For det er ce­remoniernes mål." Her er det også essentieltat lægge mærke til, at apologien skelnermellem ceremonier: sakramente og sacrifi­cium:

"Et sakramente er en ceremoni eller hand­ling, hval' Gud giver os det, del' tilbydes idet lofte, der er knyttet sammen med hand­lingen. Således er dåben en handling, hvorvi ikke ofrer- Glid noget, men hvor Gud daMbel' os gennem tjeneren, del' el' Guds sted­fortræder. Her skænker og giver Gud syn­dernes forladelse osv., i overensstemmelsemed loflet: "Den, del' tror og bliver dobt,skal blil'efi"elst. "(Mark 16,16). Modsat er etoffer en ceremoni eller en handling, hvor vigiver noget til Gudfol' at vise ham ære."(ApXXIV: 18)

Liturgien har en didaktisk og kateketiskfunktion, men liturgien er grundlæggendemere end en didaktisk anordning. Liturgiener et instrument, igennem hvilket Kristuskommer til os med sit ord og sine gaver ogmeddeler os syndernes forladelse. I mod­sætning til både den middelalderlige romer­ske mening om at messen er kirkens offerog til den moderne liturgiske bevægelsesslogan: "Liturgy is the work ofthe people"2

,

2 Se Charles Evansan, "Evangelkalism and the Liturgi­cal Movement and tl1cir Eft'eels on Luthemn \Vor·ship"(Fort Wayne: Concorcia Theological Semina!)'Printshop, 1989) for en allaylse af de teologiske fo·rudsætninger bag sætningen: "Liturgy is Ihe work ofthepeople".

164 IX0Y1: nr. 4, 2003

Ceremonier for søgere

- =< --------------------forstår bekendelserne liturgien som Gudsgerning, Gottesdienst, Gudstjeneste.

De lutherske bekendelser opererer med enevangelisk snarere end en antropocentriskdefinition af det Hellige embede og af litur­gien, som har sine husholdere og uddelere(Ap XXIV; 2 Kor 5,20), de som er ordinerettil det embede. Bestemte former og skikkeer adiafora3

• Men det er Guds ord og sakra­menterne ikke. Selve Guds gavers natur somord og sakrament former og definerer udde­lingens form i gudstjenesten. Menighedensoffentlige gudstjeneste vil altid enten be­kende eller benægte Kristus og hans ord.Hvad Werner Elert sagde om Luther gælderogså bekendelserne: H Lige meget hvorstærkt Luther betoner den kristne frihed medhensyn til dette rituals form(Alterets sakra­mente), lige meget hvor meget han afvigerfra den form, han fik overgivet i slutningenaf middelalderen, lige meget hvor megethan advarer mod den tro, at ydre skikke kangøre os velbehagelige Izas Gud, er der sta­dig ceremonielle elementer, han ser somuundværlige.,,4

Bekendelserne laver en klar skelnen mellemtilbedelse, der strømmer ud af evangeliet ogtilbedelse, der fordunkler eller benægterKristi gerning. Artikel IV i apologien be-

J For en behandling af Konkordieformlens artikel X ogdens forhold til den nuværende konfessionelt·liturgiskekrise inden for lutherdommen se John T. Pless, "Therelationship of Adiaphora and Liturg)' in the LutheranConfessions" i "And Every Tongue Confess: Essays inIfonor of Nonnan Nagel Oll the Occasion of his Sixty­fofth Birthday" redigeret af Gerald S. Krispin og Jon D.Vieker (Dcarborn. Michigan: nagel FestschrinComimiltee, 1990), pp 195-210. For den historiske bag­gmnd for artikel X se: Robert Kolb, "Confessing theFaith: Reformers Define the Church 1530·1580" (SI.Louis: Concordia Publishing House, 1991), pp. 63-81.

4 \Verner Elert, "The Stnlclure ofLutheranism" by Wal­ter Hanson (Se Louis: Concordia Publishing House,1962). p.325.

IX0YE nr. 4, 2003

skriver evangelisk tilbedelse som tro: "Troer den gudrtjeneste, hvor vi modtager vel­gerninger, som Gud tilbyder. Lovens ret­færdighed er en gudstjeneste, hvor vi tilby­der Gud vores fortjenester. Ved troen vilGud dyrkes således, at vi af ham modtagerdet, som han lover og tilbyder."(Ap IV 49,se også Ap IV: 57, 59-60, 154, 228, 309­310).

Den tro, apologien taler om, gives gennemydre midler, ordet og sakramenterne. ArtikelV i Al/gustana demonstrerer hvor tæt, litur­gien er knyttet til det hellige embede.

"For gennem ordet og sakramentertIe sommidler skænkes Helligånden, der virker tro,hvor og når det behager Gud, hos dem, somhorer evangeliet. "(Ae V:2)

Ordet og sakramenterne er i selve deres na­tur liturgi; de eksisterer ikke i en abstrakti­on, men alene i kraft af Kristi indstiftelse ogi deres forvaltning af hans kaldede og ordi­nerede tjenere i hans kirke. Her må vi læggemærke til at Augustanas artikel VII fasthol­der, at Ordet og sakramenterne ikke blot påen eller anden måde må være til stede i kir­ken, men at "evangeliet forkyndes overens~

stemmeise med en ret forståelse af det, og atsakramenterne forvaltes i overensstemmelsemed Guds ord"(CA VII:2) Vi må ikke bliveliturgiske nestorianere, som opfører sig somom ordets og sakramenternes "substans" ik­ke former den måde, hvorpå de bliver ud­delt. Den Augsburgske bekendelse definererkirken liturgisk (John Kleinig), dvs. kirkenstedfæstes i liturgien, hvor ordet bliver præ­diket rent og sakramenterne forvaltes ret.

Mennesket vil gerne tilbede uden for dettrosskabende evangelium, som gives i ordetog sakramenterne, men denne tilbedelse vilvære afgudsdyrkelse. Derfor skriver Luthersåledes i Den Store Katekismus:

165

John T. Pless

-------------------->c>-"Det er alene hjertets tillid og tro, der af­gal', både hvad der er Gud og afgud, somjeg ofte har sagt. Er troen og tilliden ret, erogså din Gud ret. Og omvendt, hvor tillidenerfalsk og urigtig, er den rette Gud der helMler ikke. "(Store Katekismus I: 12-3)

Vantro er ikke blol ateisme i ordets gængsebetydning, men falsk tro, at tro på en løgnom Gud. Luther ville være enig medChesterton, som sagde, at når mennesketholder op med at tro på Gud, vil det tro påhvad som helst. Vantro er ikke blot et pas­sivt fravær af tro. Denne vantro er energisk,når den ombytter sandheden om Gud meden løgn og tilbeder i overensstemmelsehermed. Luther skriver:

"Se, nu ved du, hvad der er den rette æreM

flygt og gudstjeneste, del' behager Gud, ogsom han påbyder os med trussel om evigvrede. Nemlig at hjertet ikke har nogen anM

den trøst og tillid end til ham og ikke ladersig rive derfra, men gerne risikerer og forMsager alt i verden af denne grund På denanden side kan du let se og forstå, hvordanverden udelukkende bedriver falsk gudsljeM

neste og afguderi. For der har aldrig væretet folk så amoralsk, at det ikke har indrettetog holdt en gudstjeneste. -Men hver har tilsin særlige gud ophøjet det, som han vente­de sig noget godt af og Iljælp og trosl. "(SK1,16-17)

Mennesket er af natur en tilbeder. Problemeter, at den tilbedelse, vi udøver, af naturen erafgudsdyrkelse. Denne afgudsdyrkelse for­synes med brændsel fra opinio legis, lovensmening, nemlig at vi kan gøre noget for atfrelse os selv fra Guds vrede og dom. Det erderfor, Luther identificerer afgudsdyrkelsesom det fundament, den romerske messebygger på (se SK 1:22, når den sammen­blander Guds beneficium med mennesketssacrijicium.

166

Luthers behandling af dette tema under detførste buds krav, om at "vi skal over alleting frygte og elske Gud og stole på ham",gennemtrænger også hans forklaring til detandet og det tredje bud. 1 sin forklaring tildet andet bud, bliver misbrug af Guds navnsat i modsætning til troens brug af Herrensnavn i bøn, pris og taksigelse. Det andet budforholder sig til det tredje som Gud til sitord. Bindeleddet mellem det andet og dettredje bud er forklaringen til den første bøn ifadervor, hvor vi far at vide at Guds navnbliver helliget, "når Guds ord bliver prædi­ket klart og rent, og vi som Guds børn leverhellige liv efter det"

Set i det lys har det tredje bud ikke sit fokuspå en specifik dag (hvilket er opfyldt afKri­stus ifølge Kai 2,16-17), men på den reneforkyndelse af evangeliet og den trofastelytten til det selvsamme. Vilmas Vatja for­klarer:

"Denne tro er på ingen måde et forbel'edel­sesstadie, som troen ultimativt kan læggebag sig. Snarere må troen defineres som enpassiv dyrkelse (cultus passivIIs) fordi denaltid i dette liv vil være afhængig af den til­bedelse, gennem hvilken Gud meddeler sigselv - en gave skænket til den troende me­nighed.

Dette bliver bekræftet i Luthers forklaringiii det tredje bud. Fol' ham betyder sabbats­hvilen mere end blot at holde/ri fra arbejde.Det skulle være en mulighed for Gud til atgøre sit arbejde på mennesket. Gud vil ajle­de mennesket fra det daglige slid og såledesåbne ham for Guds gaver. At holde sabbat­ten er ikke en god gerning, som mennesketkan give Gud. Derimod er det en pause fraalt vores arbejde, hvor vi lader Gud gøre sitarbejde i os ogfor os...

Delfor er Lllthers billede af sabbatten ken­detegnet ved menneskets passivitet og Guds

IX0YE nr. 4. 2003

aktivitet. Og delle gælder ikke blot nogle be­stemte helligdage i kalenderen, men detkristne lil' i det hele taget, idet det vidner ommenneskets eksistens som en Guds skabning,der ved troen venter på det kommende liv.Gennem Guds gerning i Kristus bliver men­nesket draget ind i løskøberens død og op~

standeIse og bliver således genskabt som etnyt menneske i Kristus. Det tredje bud læg­ger ikke nogle fOlpligteIser på os om be­stemte gerninger (ikke engang åndelige eI­ler kultiske gerningeJ~, men leder os hen tilGuds gerning. Og vi kommer ikke i kontaktmed den sidstnævnte undtagen i Gudstjene­sten, hvor Kristus model' os i nådemidler­ne.,,5

Derfor bemærker Luther i sin forelæsningover Deuteronomium fra 1525: "Herrenhvor Gud skal anses som en Gud; dvs, hanskal ikke tilbedes ved den ene eller andenceremoni. som vi selv har udtænkt, menalene ved den ceremoni, han selv har etable­ret".

Da det er Kristus, som samler sin menighedi sit navn omkring sit ord og sine sakramen­ter. er de lutherske bekendelser involveret ipolemik mod alle selvvalgte6 tilbedelses­former, som tilslører Kristi herlighed ogstjæler tilgivelsens sikre trøst fra syndere.Apologiens arlikel XV siger: "For Skrifiellkalder overleveringer fol' dæmonernes lære,når der læres, at de udgør en gudsdyrkelse,der er nyttig til at fortjene syndernes forla-

.<; Vilmos Vatja, Luther on Worship, oversat af U.S: Le­upold, (Philadelphia: Muhlenberg Press, 1958), p. 130

6 George Wollenburg har identificeret ordinationen afkvinder til hyrdeembedet som en af disse fomler for"selvvalgt" tilbedelse. Se George Wollenburg, The Of­fice of tile Holy Ministry and the Ordination ofWomen(Minneapolis: University of Lutheran Chapel,1990), p. 25. Et tilsvarende eksempel på en sådan af·gudsdyrkelse kunne være den liturgiske og sakramentalebntg affeminimnns-ord for gudddommeJl.

IX0YE nr. 4, 2003

Ceremonier for søgere

delse og nåde (I Tim 4,1-3). De lildækker daevangeliet, Kristi velgerning og troens ret­færdighed. Evangeliet lærer os, at \'i modta~gel' syndernes forladelse af nåde og bliverforsonet med Gud ved troen for Kristi skyld.Alodstanderne har derimod oprettet en an­den mellemmand, nemlig disse overleverin­ger. For disse overle\'eringers skyld vil demodtage syndernes forladelse, og ved demvil de stille Guds vrede."

Det er klart, at denne polemik ikke er modtraditioner per se) men mod at bruge traditi­oner til at opnå syndernes forladelse. ArtikelXV fortsætter: "Fol' selvom de helligefæd­re også selv havde kirkeskikke og overleve­ringer, mente de alligevel ikke, at disse val'nyttige eller nodvendige til retfærdiggørel­se. De dækkede ikke for Kristi ære og værk,men lærte, at vi bliver retfærdiggjort ved trofor Kristi skyld, ikke for disse menneskeligeskikkes skyld. De overholdt derimod demenneskelige skikke for den ydre nytfesskyld, for at folk kunne vide, til hvilken tidde skIlIle samles, fol' al all, for eksemplelsskyld, skulle foregå ordentligt og værdigt ikirkerne, og dernæsl også fol' ol folkel påden måde skulle opdrages. For forskel pålider og forskellige kirkeskikke Iljælper Iiiopdragelse af folkel. Disse gl'1lnde havdefædrene for al oprelholde kirkeskikkene, ogvi mener, at også vi retmæssig kan beholdeoverleveringerne af samme grund "(ApXV:20)

Apologien bemærker, at traditioner. der for­tolkes på evangelisk måde. er brugbare tilkatekese og forkyndelse. "Vi overholder vi­dere gerne de gamle overleveringer, der ertil nyffe forfredens skyld, og vi forstår dem ibedste mening. Den mening, at de gør ret­færdig, afviser vi. Og vores j)ender anklageros fejlaglig for, al vi afskaffer gode ordnin­ger som kirketugten. For vi kunne i sandhedproklamere, at menighedernes ydre orden er

167

John T. Pless

-------------------->c>-holdt højere i ære hos os end hos modstan­derne. Og hvis nogen vil foretage en nojeundersogeIse, vil han finde, at vi også over­holder kirkelovene mere nojagtig end mod~

standerne. At/odvillige ogfor betaling holderoffelpræsterne messer hos modstanderne,og mange gor det kun for betalingens skyld.De synger salmer, ikke for at lære nogen el­ler for at bede, men for at forrette gudstje­neste, som om denne gerning skulle være engudsdyrkelse eller en sikker grund for Ion.Hos os bruger mange nadveren hver son­dag. A1en først efter at de er blevet under­vist, har været til samtale og er tilsagt abso­lutionen Børnene synger salmer fol' at lære.Folk synger også, entenfor at lære ellerforat bede. Hos mocl'ltanderne forekommer derikke nogen katekismeundervisning for bor­nene, noget kirkelovene foreskriver. Hos oshal' hyrder og præster pligt til at underviseog høre ungdommen ojlentlig. Og denneskik har båret de bedste frugter. I mangeområder hos modstanderne bliver der heleåret ikke holdt nogen prædikener, med und­tagelse af fastetiden Alen det er den for­nemste gudstjeneste at forkynde evangeli­el"(Ap XV: 38-42)

De lutherske bekendelser overtager medglæde den katolske liturgiske arv, men ren~

ser den .fra gerningsretfærdighedens virus.Derved fastholder bekendelserne messen"med større andagt og med mere ærbødig­hed end blandt vore m6dstandere."(CAXXIV)

For de lutherske bekendelser står "åndeligtilbedelse'\ dvs. troens tilbedelse ikke imodsætning til den ydre forkyndelse af or~

det og forvaltningen af sakramenterne. Ivirkeligheden er bekendelsernes angreb påspiritualisternes entusiasme særdeles skarp:

"Det handler nemlig her om virkningen afdel ydre, lalte ord. Vi fastholder da, at Gud

168

ikke giver nogen sin Ånd eller nåde undta­gen gennem eller med det forudgående, ydreord. Dermed kan vi holde stand over forsværmerne, der praler med, at de har fåetÅnden uden ordet og forud for det. Dereftersætter de sig til doms over Skriften og detydre ord, tolker og vrider det, som de vil."(Schmalkaldiske artikler lII.VIII)

Da Gud kommer nådigt til os alene ved detydre ord som middel, er det det ord, som gi­ver indhold til og former Gudstjenesten. Or­det giver indhold og form til Gudstjenesten,ikke i en biblicistisk betydning, men påevangeliets måde som viva vox evangeli,evangeliets levende stemme. Ligesom denklare proklamation og bekendelse af detfrelsende evangelium ikke er uden betyd­ning, er liturgiens form og indhold det næp­pe heller. Under "evangeliets indflydelse"genoprettede de lutherske bekendelser litur­gien som Kristi for sit folk, for at det skullemodtages i tro. Liturgien er det ydre ord iaktion, idet det giver Guds gaver og åbnerhans folks læber, så de priser hans navn ibekendelse og lovprisning.

Hvad betyder det for lutherauereskateketiske praksis i dag?

Liturgien er i sig selv katcl{ctisl{.Dvs. den tilvejebringer fortsat katekese iden kristne tros dogmatiske indhold. I sinbog Augustine and the cathechumenate, harWilliam Hannless vist, hvordan liturgienvar oprindelsen til katekesen i kirken påAugustins tid. Han skriver:

"Augustin tænkte om liturgien som en række'synlige ord'. Og det val' indenfor liturgienssynlige ord, at hans synlige ord, hans kate­kese fortrinsvis befandt sig. De to fleffedessammen. Den ene nærede og formede denanden. På den ene side bevægede Augustinskatekese sig efter liturgiske lytmel': hansklasseværelse var hans basilika; hans fore-

IX0YI: nr. 4. 2003

læsninger \'ar hans prædikener; hansgmndbog var 5'kr{fien, proklameret af læse­re og sunget af kantoren og menigheden.;og hans u/lderl'isning trak o.fie på repe,.toi~

ret fra liturgiens gestik, bevægelser og ord.På den anden side brugte han katekesen tilat redde ritualerne fra ureflekteret ritualis­me. i\led katekesen uddrog han, hvordan li­turgien mmmede skjulte teologiske betyd­ninger og skærende moralske imperativer. Isin katekese undersagte han liturgien forekkoer fra frelseshistoriel1 eller genlyde fraendetiden. I sin katekese e.fiersporede hall,hvordan ritens form ville forme friertet, ellerhvordan ritualets skikke ville stade sammenmed kulturelle. ,,7

Denne arv gav form til den måde, hvorpåLuther og de lutherske bekendelser ville fo­restille sig liturgiens skæringspunkt med ka­tekesen.

Længe før søndagsskolernes tid, undervistekirken sit folk - både unge og gamle - i li­turgien. De evangelium~ladede led i litllrgi~

en som Gloria in E\'celsis og Agllus Deiforkyndte Kristi inkarnation og forsoninguge efter uge. Lektionariet drog menighedenind i skriftens dybder uge efter uge. Troenblev bekendt som en sammenfatning af tro­en, som en gang blev overgivet de hellige.Hymnerne gav lovprisende udtryk for kir­kens lære. De tidlige lutheranere ville ikkeopgive noget af dette. Det var afgørende,ikke kun for at bevare god orden og en for~

nemmeIse af sommelighed, men for deresskyld, som blev katekiseret i evangeliet.

Inden for liturgiens kontekst er der kateke­tisk prædiken. Apologien bemærker: "Hosos (jener præsterne derimod ordets embedeved Guds nåde. De lærer evangeliet om Kri~

7 W.HlInnless, Augustinc and the Catechumenate (Col.legeville: Lilurgical Press, 1995), p.359

IX0YE nr. 4, 2003

Ccremonier for sogere

sti velgerninger, viser at syndernes forladel~se fås af nåde for Kristi skyld. Denne læregiver samvillig!tederne en sikker trost. Detilfojer også læren om de gode gerninge/~

som Gud befaleJ'. DeJ' bliveJ' talt om sakra­menternes værdighed og bJ'ug.... Og kirker~

nes sande pryd er en god, nyllig og klaJ' læ­re, en ret brug af sakramenteme, en bræn~

dende bon og lignende. Lys, guldkar og lig~

nende udsmykning horer sig til, men eJ' ikkekirkens egentlige PIJld. !Ivis modstandernesamler gudstjenesten om sådanne ting, menikke om forkyndelsen af evangeliet, om t1'O~

en og troens kamp, så skal de regnes blandtdem, Daniel beskriver, som dem, deJ' dYJ'kerderes Gud med guld og solI' (Dall 11,38)."(ApXXIV:48,51)

Selvom disse ord klart var rettet mod denromerske kirke, må vi spørge, om de ikkehenvender sig mindst lige så meget til dem,som vil forsøge at gøre kirken mere tiltræk­kende for vores forbruger-kultur. For ek~

sempel beskriver Cornelius Plantinga Jr., ellprofessor ved Calvin Seminary, hvad dersker med den kateketiske klarhed, når kir­kens guds~eneste tvinges ind i underhold~

ningens form:

"Naturligvis giver gudstjenester afden slagsindtfyk af en J'eligion, som er noget forske/~lig fra histoJ'isk kristendom. lvfan kunne fo­restille sig, at en besogende gik/ra sådan engudstjeneste og sagde ved sig selv: "Jeg toghelt fejl. Jeg troede kristendom indeholdt enskyggeside - bekendelse, sehfornægtelse,irellesællelse qf synd, bekymJ'ing om vrang­lære, villighed iii at miste livet for Kristiskyld. J\1en sådan er det åbenbart ikke. Denkristne religion handler ikke om klage elleromvendelse eller om ydmygelse af sig selvO\'er for Gud for at få hans nåde. Det harikke noget at gøre med dogmer og kampenfor at bevare sandheden. Det handleJ' ikkeom et hårdt disciplineret arbejde for at dade

169

John T. Pless

----------------------- k>-

vores syndige selv og lære al gøre Gudsformål Iii vores. Del handler ikke om deuundgåelige fejl i delle forsog og Jesu Krisli\'ed\'arende nåde, der kommet så vi kan be~

gynde igen. Overhovedel ikke! Jeg log heilfejl! Den krisine Ira handler mesl om lov~

prisl1ing, sjov og personlig vækslog femmåder Iii al oge mil selvværd. Og så haJ1d~

ler del især om underholdning. ,,8

Da talsmændene for såkaldte "søgergudstje­nester" ofte er det under påberåbelse af, atdisse vil give os et middel til at nå den mo~

derne hedning, som er uvidende om evangeMliet, må vi spørge: "Hvor er evangeliet i ensådan gudstjeneste? Hvad er det for en slagskatekese, som videregives ved denne slagsgudstjeneste? Er det en katekese ind i omMvendeise, tro og et helligt liv? Eller er det enkatekese, søm er et ekko af den slags opfyl­delse, som søgeren allerede har besluttet, athan eller hun ønsker". En sådan liturgi forMtæller os mere om de ønsker og længsler, deformodede behov og lyster som vort egetsærlige udtryk for den adamitiske kultur er,end det gør om Kristus og de gaver, han harerhvervet for verden i sin forsoning.

Kate!<esen underviser i liturgiens sprogdvs. troens sprog.Mange af vore samtidige begynder med denformodning, at ord må være umiddelbartforståelige, hvis ikke de skal være menings­løse. Se en hvilken som helst kristen under~

visnings~plan, som har en eller anden erfaM

ring eller begivenhed i elevens liv som ud~

gangspunkt (Hvis jeg skulle følge dennemodel skulle jeg havde opdelt jer i små­grupper, udpeget en ... ved at finde ud af,hvis fødselsdag, der lå tættest på påske i årog så givet jer 15 minutter til indbyrdes at

8 C. PJ[llltinga, Jr., "Not tlle way It's Supposed to Be: ABrevial)' of Original Sin" (Grand Rapius: Eerumanns,1995), p.193.

170

diskutere, hvordan I har erfaret forholdetmellem liturgi og katekese}. Dette gøresmed den formodning, at Skriftens og kate­kismens tekster i sig selv er livløse og kunkommer til live, hvis de bliver forbundetmed en eller anden eksistentiel mening.

Luthers fortale til Den Lille Katekismusfi'emkalder sukke af skræk fra moderne udMdannelsesteoretikere. Han starter med tek­sten! Han trækker tre punkter frem: (I) Værikke så hurtig til at anvende nye og forbed Mrede versioner. Luther skriver: "For det før­ste. Den, der underviser, skal for alt i verdenundgå at bruge flere eller forskellige metoMder og tekster om De Ti Bud, Fadervor,Trosbekendelsen, sakramenterne og så vide­re. Han skal vælge en metode og så holdefast i den og bruge den år efter år. Ungemennesker og jævne folk skal man underviMse med en bestemt tekst og metode,"(LK 'sforord). (2) Efter selve teksten er lært uden­ad, kan kateketen lærer katekumenerne densmening. "For det andet. Når de først kanteksten godt, så lær dem derefter også be­tydningen,". (3) Gå meget i dybden med dedele af katekismen, som kræver større OpMmærksomhed ved at bruge Den Store Kate­kismus. "For det tredje, Når du nu har lærtdem denne korte katekismus, så kan du tagefat på Den Store Katekismus og således givedem en større og bredere forståelse."

For Luther og bekendelserne var evangeliskkatekese en forudsætning for liturgien, I sinfortale til den tyske messe fra 1526 bemær­ker Luther behovet for en katekismus: "Fordel forsle er der ved den lyske gudrljeneslebrug fol' en cenlral, le(forslåelig, enkel oggod kalekismus. Kalekismus er den l/llder­visning, som man bruger blandl hedninger,der Dnskel' al blive krisine. Den omhandler,hvad de skal 11'0, gore, undlade og vide ikrislendommen. De, der var i gang med ensådan undervisning og lærle lroen, fOl' man

IX0YE nr. 4, 2003

Ceremonier for søgere- <:>< ----------------------dobte dem, kaldte lJlan delfor også for kate­kumener. Denne undervisning eller belæ­ring vedjeg ikke al indrette værre eller bed­re, end den allerede har været il1dreltel si­den kristendommens begyndelse og endnueksisterer, nemlig omfattende disse tre stykø

ker: De Ti Bud, Trosbekendelsen og Fader­vor. l disse tre stykker står enkelt og kortnæsten alt, hvad en kristen behover at vide.Da man endnu ikke har nogen særlig meØ

nighed, må denne ulldervisning nu foregåpå folgende måde: På bestemte dage ellerdaglig, hvis forholdene kræver det, forkyn­des disse stykker fra prædikestolen og frem­siges eller læses hjemme i /lUsene for bor­Ilene og ens husstand, hvis man vil gare dem/il kris/ne." (AE 53:64-65)

Der gik tre år før Luther udgav sin lille ogstore katekismus, men her i 1526 kan vi seLuthers ønske om en Ucentral, letforståelig,enkel og god katekismus", som kunne fun­gere liturgisk.

Luther så katekesen både SOIll en optakt tildeltagelse i menighedens liturgiske liv. Bru­no Jordahn foreslår at en rigtig forståelse afLuthers katekismer må tage lOudgangspunkti, at katekismen primært havde en liturgiskfunktion,,9.

Rødderne til Luthers katekismer og deresforhold til liturgien kan ses i Luthers kateke~

tiske prædikener, 50111 begyndte i Juni 1516med en serie regelmæssige prædikener overde ti bud. Disse prædikener kom til at formegrundlaget for Den Store Katekismus. Hein­rich Bornkamm skriver: l>Uden den forbere­dende fortætning af de kateketiske prædike­ner til Den Store Katekismus, ville der ikkehave været nogen krystallisering af hele

Q C. Arand, "Catechismal Services: A Bridge BetweenEvungelism and Assimilation" in Concordiu Jour­nal(July 1999),p.181.

IX0Y.E nr. 4, 2003

indholdet til Den lilJe Katekismus"lo. Medandre ord: Katekismerne var udledt af LUMthers prædikener. Luthers egne kateketiskeprædikener ville guide fremtidige generatio­ner af lutherske pastorer i prædikenenspraksis, ligesom hans katekismer skulle for­syne lægfolke! med et skellet til at forståpræsternes prædiken.

Luthers kateketiske saltner betoner ogsåforbindelsen mellem gudstjeneste og kate­kese. A f de seks salmer om katekismensseks hoveddele, blev kun to CVor Fa­der ... "i 1539 og "Til Jordan kom Kristusvor Herre" i 1541) skrevet efter katekismer­ne var kommet frem. De andre fire blevskrevet i midt-tyverne og giver et lovprise11M

de udtryk for de læremæssige temaer, somLuther ville flette ind i sin fremstilling afkatekismens hoveddele. Parallelismen mel­lem Luthers salme om de ti bud (skrevet i1524) og hans behandling af dekalogen iDen Lille Katekismus er meget slående.

Luthersl{ lmtekese vil si{elne mellemGuds beneficium og menneskets sacl'ifiMcium.At forveksle disse to er at forkludre lov ogevangelium, Beneficium er fra Gud. SacrifiMcium er fra mennesket. Kritikken af den rOMmerske messe i artikel XXIV i den AugsM

hurgske bekendelse og dens apologi kon­centrerer sig om Roms forsømmelse af atforetage denne grundlæggende skelnen, ogderfor gjorde de messen til en forMljenestefuld gerning, et stedfortrædende of­fer. Luther og de lutherske bekendelser for­stod, at liturgien ikke er en gerning gjort afenten præsten eller folket, men alene erGuds egen gerning, som kommer og tjenersin kirke med gaverne: tilgivelse, liv og 5a·

IO H.Bomkamm, "Luther in Mid-Career" Trans. By E.Theodorc Buchmann (PhitadeJphia: Fortress Press,t983), p.601.

171

John T. Plcss

-------------------->c>-lighed, vundet på korset og nu uddelt i præ­dikenen og sakramentet. I luthersk liturgiskteologi er Gud liturgiens subjekt snarere enddens objekt. Her guider katekismen os i for­ståelsen af, hvad der sker i liturgien, når ka­tekismen bekender, at nadveren er Herrensnadver. Her er Kristus velgøreren og give­ren. Han giver sit sande legeme og blod tilde kristne til at spise og drikke til syndernesforladelse.

Rom havde vendt strømmen, når de gjordenadveren til et offer, der skulle gives, snare~

re end en gave, der skulle modtages i tro.Katekesen, som den er udtrykt i Den LilleKatekismus, sigter ikke kun på at definere,hvad det er Kristus giver os i sakramentet,men også på at lære kristne, hvordan de skalbruge sakramentet på en gavnlig og velsig­net måde. Her ser vi også hvordan Luthersprædiken løber sammen med katekismen,idet den drager tilhøreren ind i gudstjene­stell. Et eksempel på en sådan prædiken kanvi finde i Luthers skærtorsdagsprædiken fra1529, hvor hau tilskynder menigheden til atbruge sakramentet som Guds eget lægemid­del mod verden, kødet og djævelen:

"Afden grund. fordi KrislllS så all delle, be­falede han os al bede og indsfiftede sakra­menlel sådan al vi skulleforvalle del ofte, såvi er beskyllede mod djævelen, verden ogkodel. Når djævelen angriber, kom så efterslyrke Iii ordel, hvori du Irerer Krisflts alkende og længes efter sakramenlel! En sol­dal har sine r{llionel' og må have mad ogdrikke for al være slærk. På smnme mådeher: de salli vil være kristne skal ikke ladehånlom sakramenlel, som om de ikke beho­vede del. 1'11

Il 1\1. Luther, "Muundy Thursday Moming, March 25,1529: An Exhortatioll to Receivc {he Lord's Supper" inThe 1529 Holy Week & Easter SCnllOnS or Dr. MartinLuther. Trans. by L Sandberg, annotuted by T. Wengert

172

Trosbekendelsens anden artikel er katekis­mens hjerte. Fra den anden artikel bliver vikatekiseret i inkarnationens og forsoningenskendsgerninger. Men Luther slutter ikke vedden kendsgerning, at løskøbelsen skete påkorset. I sin forklaring til den tredje artikel iDen Store Katekismus, forbinder Lutherfuldendelsen af frelsen i Kristus med udde­lingen af frelsen i forkyndelsen af evangeli­et:

"For hverken du eller jeg kunne nogensindevide Hogel om Krislus eller Iro på ham ellerfå ham fil Herre. hvis del ikke ved eval1geli­els prædiken blev tilbudlog skænket os i vo­res indre af Helligånden. Frelseværkel eruc{{orlogfuldbragl. For Kristus har erhver­vel og vundel skaffen lil os ved sin lidelse,dod og opslandelse. Alen hvis hans gerningforblev skjull, så ingen vidsle del, var del joforgæres og spildl. For al nu en sådan skalikke skal ligge begravel, men tværlimod ta~

ges i anvendelse og blive lil gawl, har Gudladelordel udgå og forkynde. Derved bliverHelligånden gh'el, der bringer og lilegneros denne skat og befrielse. "(Le 1l:38)

Alt dette, både fuldendelsen af løskøbelsen iKristi død og uddelingen i nådemidlerne erbeneficium. Troen klynger sig til gaven ogdrager sit liv fra Kristi velgerninger skænketi ordet og sakramenterne.

,')'acr{flcium eller offer vokser ud af bene.fl~

cium eller gaven. Apologien kalder dette of­fer et eukaristisk offer, et taksigelsesoffer,som omfatter læbernes pris såvel som kær­lighedens gerninger gjort med hænderne.Dette er ikke et offer, som gives til Gud somsoning for synden, men et lovprisningsoffersom gives af dem, som allerede er forsonet.Luther og bekendelserne fjernede offeret frakoret og flyttede det ind i verden, så hele

(Sf. Louis: Concordia Acadernic Press, a division orCPH. 1999). p.78

IX0YE nr. 4, 2003

Ceremonier tor sogere

- =< --------------------den troendes liv bliver et levende offer(Rom 12,1). Dette er "Iiturgien efter liturgi­en" for at låne en sætning fra Carter Lind­berg." Efter at være blevet betjent med Kri­sti gaver i gudstjenesten leves offer-livet udde konkrete steder, hvor vores kald er, i me~nigheden, familien, samfundet og arbejds­pladsen. Luther illustrerer dette i sin afhand­ling fra 1526: "Herrens legemes og blodssakramente - mod fanatikerne": "SOI11 Kri·stus giVC.T sig selv for os med sit legeme ogblod for at løskøbe os fra elendighed, sådanskal vi også give os selv af alle kræfter forvores næste."(AE 36:352)

I katekismens struktur demonstreres forhol­det mellem beneficium og sacrijicilllJ1 vedplaceringen af den daglige bøn og hustav­lerne efter de seks hovedstykker. Katekis­mens anatomi er struktureret omkring 0111­

vendelse (dekalogen), tro (trosbekendelsen,Fadervor, sakramenterne) og et helligt liv(daglig bøn og hustavlerne). Denne kateke­tiske struktur falder sammen med gudstiene­stens anatomi, hvor vi modtager Kristi gaveri omvendelse og tro og lever dem ud i sacri­fielel kærlighed over for næsten.

Den kendte kollekt efter kommunionen eren fin sammenfatning af Luthers liturgisketeologi. Den er også en god refteksion aftroens og kærlighedens rytme i hans katete­kese. I denne kollekt fra Luthers Tyske mes­se fra 1526, takker vi den almægtige Gud,fordi han har styrket os med sine gode ga­ver, Jesu legeme og blod, og vi beder, atdenne gave vil styrke os i troen på Gud og ibrændende indbyrdes kærlighed. Troen gri­ber Kristi gaver, og efterhånden som de fårderes vilje, ender de med kærlighed til næ­sten. Dette er liturgiens fremgangsmåde.Det er også kateketens fremgangsmåde.

12 C.Undberg, "Beyond Charity" (Minneapolis: For­tress Press 1993), p.169

IX8YE nr. 4, 2003

Katekese er den nødvendige forbindelsemellem evangelisation og Gudstjenesten.Den Saksiske Visitatsbog fra 1528 åbenba­rede hvor meget, præsterne og folket behø­vede katekese. Luther alluderer til dette ifortalen til Den Lille Katekismus:

"Du milde Ouc/, hvor megen jammer harjegikke set. Almindelige mennesker kender jointet til den kristne lære, især ikke på landet.Og desværre er mange sognepræster heltuden evner og indsigt i at undervise. Allige~

vel vil alle kaldes kristne, døbes og gå tilnadver, selvom de hverken kan Fadervor,Troen eller De Ti Bud. De lever som sorglo­se dyr og ufornuftige svill. j\len nu hvorevangeliet er kommet, har de alligevel hur­tig lært, at misbruge alle frihederne mester­ligt. "

1528 lyder ikke så meget anderledes end2000! Katekesen, som Luther forudså iSachsen, er der stadig behov for.

Inden for de to sidste årtier er "evangelism"blevet et slogan blandt lutheranere. Vi harværet vidne til det ene evangeIisations­program efter det andet. Synode- og di­strikstskonvelltioller vedtager stort opslåederesolutioner, som tilskynder til evangelisa­tion. Præster og menigheder skammer sigover, at de ikke er mere motiverede til at nåde fortabte for Kristus. Vi bliver regelmæs­sigt skældt ud for at bekymre os mere omlære og liturgi end om at frelse sjæle. Dogmed al den overdrevne reklame for evange­lisatioll og bekymring for kirkens vækst, bli­ver selve de midler, som Kristus bruger til atbringe syndere til sig, ofte reduceret, og dergives ikke meget opmærksomhed til ka­rakteren af det samfund, ind i hvilket vievangeliserer. Luther og bekendelserne gi­ver et nødvendigt korrektiv i deres under­visning om katekese og liturgi.

173

John T. Pless

--------------------p-Hele den kristne menigheds liv strømmer udfra gudstjenesten og leder tilbage til detlevende og livgivende centrum. Når ikke~

troende hører evangeliet, som bliver båretud i verden fra gudstjenesten, vil de bliveledt tilbage til gudstjenesten ved hjælp afkatekesen. Ja, gudstjenesten vil selv kateki­sere, men liturgien forudsætter katekese, derforbereder den, der skal døbes eller den ny­døbte til det, de skal modtage, og hvordande skal leve inden for Kristi kirke. En sådankatekese er absolut essentiel. Det betyder, atluthersk katekese involverer tre bøger: Bibe­len, Den Lille Katekismus og Salmebogen.Læren uddrages af skriften, bekendes i ka­tekismen og udtrykkes doksologisk i liturgiog salmer.

Robert Jensen har indsigtsfuldt bemærket:"Katekesen blev født, da det blev nødvendigtat bringe folk fra deres normale religiøsesamfund ind i et unormalt.,,13 De normalereligiøse samfund i vores verden er antropo­centriske - de er centreret om mennesket ogdets erkendelse af, hvem Gud er, og hvor~

dan Gud bor opføre sig. Eller for at brugeLuthers sprogbrug: disse normale religiøsesamfund kører på herlighedsteologiens(Theologia Gloria) præmisser. Vi katekise­rer ind i et unormalt samfund, som er cen­treret om en korsfæstet Messias. Det erkorsteologien reflekteret i en kors-ekkles­iologi. Vi bringer folk ind i et verdensbille­de, om man vil, SOI11 er bestemt af det førstebud. Katekese nedriver falske guder og er­statter dem med den hellige treenighed. Vo­res liturgi er unormal i verdens øjne, fordievangeliet er unormalt i verdens øjne.

Lutherdommens konfessionelle, sakramen­tale og liturgiske etos er fremmede for

13 R. Jensen> "Catechesis for Dur Time" in "Marks ofthe Body of Christ" edited by Carl Braaten and RobertJensen(Grnnd Rapids: Eerdmalll1S, 1999), p.140.

174

Nordamerika, ikke kun på grund af voresgermanske og skandinaviske baggrund, menfordi vores teologi ikke passer til en religiøskultur, der er formet af amerikansk evange~

Iikalisme. For en analyse af hvor gennem­trængende denne kultur er, refererer jeg tilNathan Hatcll's bog, The Democratizatiollaf American Christiananity. Luthersk kate­kese skærer i kernen af denne kultur. Defolk, vi katekiserer (selv livslange Lutherskdagskole-uddannede lutheranere), er ned­sænket i denne kultur og tænker i dens kate­gorier. Katekese må træne katekumenernetil at tænke som lutheranere, at tænke i lu­therske kategorier, ellers vil vi ende med atøse luthersk læremæssigt korrekte data ind isind, der næsten automatisk vil omarbejdedem i evangelikalismens tankeformer.

Vi har ikke en liturgi, som passer til den ik­ke-troendes verden. Snarere bringes den ik­ke-troende gennem katekese ind i den virke­lige verden, verden som den virkelig er,skabt og genløst af den treenige Gud. Lu­thersk katekese søger ikke at tilfredsstillesøgerens følte behov, og den forsøger hellerikke at finde noget i Skriften, som den vilbedømme som relevant eller meningsfuldt.William Willimon skriver:

"Da jeg gik på senttnariet, val' del' en påprædiken-holdet, som fortalte os at evange­liet må oversættes til den modente verdenstanke/ormer - ellers vil/e vi ikke blive hørl.Prædikanten er broen mellem Bibelens ver­den og det tyvende århundredes \'erden. Jeghar indset, at trafikken kun går en vej påden bro. Vores opgave som prædikanter el'ikke den hermeneutiske at gøre evangelietegnet til at blive hort af modente menne~

sker, men den pastoral-politiske opgave, at

IX0YE nr. 4, 2003

Ceremonier for sogerc

-=<--------------------gøre mennesker egnet til at !tore evangeli-

t,,14e.

Jeg anser det som et godt råd også for os,når vi gelluemtænker implikationerne forkatekese relateret ti/liturgi.

John T. Pless: MDiv.Field Educatiou Su­pervisor, Assoc. Professor Pastoral Ministry& Missions.

Kariel'l'eforløb: John T. Pless was bom anFebruary IO, 1953. He graduated fromTexas Lutheran College in 1975 with a B.A.in Theology and Philosophy. In 1979 hecompleted his MDiv. at Trinity LutheranSeminary in Columbus, Ohio. While atTrinity, he also took graduate classes at thePontificai College Josephenium and theMethodist School ofTheology.

14 Citeret af Philip D. KClmeson og James L. Slreet i"Sellillg Out the Church: The Dangers af Church Mar~

keling" (Nashville: Abingdon Press, 1997), p.159.

IXBY.E nr. 4, 2003

From 1979 to 1983 Prof. Pless served as as­sistant to the dean of the chapel at Valpara­sia University. Atter completing colloquycourses at COllcordia Theological Semillary,Fort Wayne in 1983 he was called to serveas campus pastor at University LutheranChapel (Univers ity of Minnesota­Minneapolis). an JalllJary 21, 2000 he wascalled to serve as assistant professor af pas­toral ministryand missions at ConcordiaTheological Seminary, Fort Wayne. He isalso the supervisor of the Field EducationProgram.

Publikatione..: Se www.ctsfw.edu

Adresse: plessjt@lllail.ctsfw.edu

175

Halvar Sandel!

------------------->=-luthers lara om nådemedlen reflekterad i Tom

G.A. Hardts skriftliga produktion

Af kaplan Halvar Sandell:

Alt nådemedlen RI' rRlta oeh grnndade påSkriften RI' det fdrstaGenomgående har Tom Hardt i sinproduktion, som sårskilt agnats amnenanattvard oeh sakrament, pekat på hurLuthers skriftprineip, den noggrannaobservansen av vad orden i den heliga Skriftutsager, ar reglerande oeh grundande fårvarje ,"roulsaga. Et! av de allra frRmsla på­pekanden i detta sammanhang ar hamtat urLuthers avvisande av den reformerta bro­dershanden i Marburg 1529, vHken rRcktestill Luther fåregivallde att man var ense omdet viktiga i fralsningslRran. Luthers fO­resHHlnillg om realpresensen saknade enligthans motståndare systematiskt stOd i rattflir­diggorelselRran. Denna var, alltså enligt dereformertas fåretradare vid samtalen i Mar­burg, en extra aeh relativ Iaroutsaga, sominte hRrleddes från den central. frRlsnings,"­ran. Foljaktligen behovde Luthers IRra omrealpresensen inte vara en kyrkoskiljandefråga. Luther Rr som kRnt inte mot!aglig fdrfrieriet ntan avvisar detta med storsta emfasmed orden: "Varje artikel ar sin egen prin~

cip oeh behover inte stod av någon annan.,,1

Av vikt i utgångslRget då det gRller Luthersfdrståelse av sakramentet och dess påbjudnabruk, ar att det inte regleras av fromhetens"snedblickar" på vad som kan vara till per­sonlig trost oeh vad som kan tankas svara

l Hardt 1973, 13; rer till Kohler 1929, 34 fiven rertil!Sas.ses sammanstfillning av Marburg-samta1et i Sasse1959,215-272

176

mat fraisningsbehovet. Gud beståmmer hmmaOlliskans skall fraisas inte manniskan.

Vi befinner oss i et! kyrkligt-religiost kli­mat, dar nåd oeh fraisning aeh Guds barm­hRrtighet bjudes ut mekaniskt, utan at! detklargors på vHken grund nåden gRller. Frå­gor om sakramentens validitet oeh ratta brukmåste i ett sådant sammanhang bH mer ellermindre ointressanta frågor som overlamnastill teologiska experter med specialintressen.Sådana frågor anses då fort sakna en allde­les omedelbar relevans får prasten oeh demhan beijanar i den konkreta gudstjansten oehlokalf6rsamlingen.

Hardt framhåller Lulhers mening att det SjR­lamordande kiitteriet aldrig kan begransaslill famekelse av de centraia frRlsningssat­serna. "Enveten fdrnekelse av sakramentetsunder efter meddelad undervisning for tillfOrdåmelse: 'Den som går Gud till en lOgna­re i ett enda ord oelt hadar eller sager, att detar oviktigt, alt han smadas oeh gårs till IOg­nare, han smadar Gud i hans helhet oeh ak­tar ringa all gudsilirsmadelse".2

Inledningsvis har vi inte utveeklat något omAltarets sakrament som nådemedel, men harhar understrukits vilken avgårande vikt dethar at! nådemedIe! som fOrmedlar nåden Rrrtitt oeh inte strider mot vad Kristus har fo~

rordnat aelt sagt i sin instiftelse. Nåden arGuds och ges såsom Gud har bestRmt. Nå­den ar inte en mtinsklig uppfinning fOr aUsvara mat behov som manniskor kanner.

2Hardt 1973, 15; rertil! WA 23, 85, 1fT

lX8YE nr. 4, 2003

Luthers lfirn om nådemedlen ..- =< --------------------Salu'amcntens kal'aktar av nådemedel al'den stOrsta oclI mest avgorande punkteninolll sal<ramentsteologinDå Tom Hardt i sin bak Om altarets sakra­ment i slutet kommer fram till rubriken;"Sakramentet ar ctt nådemedeP', återknyterhan illledningsvis till det han sagt strax iborjan av bokcn. Dvs aH "de olika frågor,som ar fdrknippade med realpresensen, kanIOsas - och måste kunna losas - ntall ett till~

bakablickande på rtittfaroiggorelsen genomtron." Samtidigt galler aft sakramentet SOI11

nådemedel kan beroras endast SOI11 en del avden centraia fralsllingsUiran. Vi står dtinnedinfdr en uppgift, som i allvar vida overstigersakramentsteologins ovriga problem.,,)

På elenna punkt skal! vi fortsatta att eiteradirekt: "Sjalva ordet 'nådemedel' ar som SåMdant allt for oklart for att kunna brukas somuttommande beskrivning. Det finns i religi­OlIens varld mycken 'nåd' oeh många 'nåMdemedel' , som saknar biblisk halt. Den i nu­tida sjalavård ofta brukade, nastan automa­tiska hanvisningen till att bruka Ord oeh saMkrament rymmer ibland en fara: Illan vet in­te hur de skall brukas. Blott tron på realpre­sensen hjalper inte på denna punkt. OeksåhedeIldomen kallller den stora kultfestensgHidje kring gudomen, som uppenbarar sig.De Ilutida spekulationerna kring liturgi oehsakrament, som inspirerat den mItida s.k.gudstjanstliga fOrnyelsen och till ovennåttburit hand på de kristna gudstjansthusen oehden traditionella gudstjansten, anknytermestadels till religiollspsykologiska iaklta­gejser, som i Jika hag grad galler hedniskariter. Gudstjanst och kollektiv kansia, ut­tryckt i måltidsgemellskap med rituel!a forMmer, hjålper ingen i djllpare mening, iekeens om 'Kristus' sags vara centrum.""Over en teologi, som fdrnekar vasentliga

3 Hard! [973.82

IX0YE nr. 4, 2003

styeken av den kristna uppenbarelsen oehfOrkunnar en FaderMModer-gud, sprider denroda sanktllarielampan sitt varma sken, ochnattvardsfrekvensen år hog oelt god. PåsanlIlla satt kunde en gång de gnostiska kul­terna vid tiden for kristendomens framtrå­daude i Medelhavsområdet imponera påmassorna genom sina många nådemedel,praktfulla gudstjallster och skont utstoffera­de prastinnor. Man kan hår också erima omatt myeket av den 'sakramentala' våckelseninom de protestantiska folkkyrkorna återgårpå marburgteologen Friedrich Heiler, sommed stOrsta karlek oeh nit återupplivademånga av lutherdomens traditionella skonaformer f6r att stalla dem i tjanst hos en syn­kretistisk teologi ... ,,4

"Den evangeliskMlutherska kyrkans lara omnådemedlen ar inte att se som en del av ettdylikt nådemedelsbegrepp. Det llirhindrarden reformatoriska laran om nåden och dessinnebord. Medan en viss forbindelse på­tag ligt existerar mellan den lutherska laranom realpresensen oeh medeltidsteologien,uttryckt bl.a. i Luthers generosa referensertill den heliga kyrkan under påvedomet pådenna punkt, år den lutherska laran om nå­demedien omojligen att se som en f6rlangM

ning av skolastiken. For Luther var det hårnodvandigt att markera ett avgorande brott ikontinuiteten. Oekså om Luther påtagligtraknade med att nådemedlen fUllgerat hos demånga, som fOrts till salighet under påveM

domet, kallller han bara avstånd oehfiendskap infdr den perversion av nåden,SOI11 regerat i laran om nådemedlen. ,,5

4 H[lrdt 1973, 82.83. Denna text llurycker centralt vadHardt vil! Stlga. Se inJedningen av foredraget Nåde­middlerne 1974, som ar mycket likalydandc.5 Hardt 1973. 84-85

177

Halvar Sandel!

-------------------->=-Den egentliga sl<iljelinjen mellan denmedeltida rromheten och luthersl<reformatorisk troHar lar så Hardl upp vad den egentliga skil­jelinjen mellan den medeltida fromheteneeh luthersk-refonnatorisk tro innebar."Oekså kyrksamma protestanter ansluter sigtill den gangse fOresUiIlningen, att reforma~

tionen uppluekrade bandet mellan yttre nå~

demedel oeh il1l'e fOrlåtelse, oeh att tronskulle innebara, alt den enskilde i betydelsetrader i stallet fOr prast eeh nådemedel.Danned har den viktigaste skiIlnaden mel­lan Rom oeh lutherdom så vanstallts, att destridande parterna konuuit alt byta plats.Om det overhuvudtaget ar mojligt att ge enenkel oeh summarisk framsHillning av dettasporsmål, ar det att reformationen - val attmarka den evangelisk~lutherska! - tillverklig syndarurlålelse i nådemedlen inbjådmanniskor som hela sitt liv dessfOrinnanbrukat dem i ovel1ygelsen, aH det inIe sakeltgav syndaf6r1åtelsen. Så beskaffad var juden medeltida teologiens 'monstrum ineerti~

tudinis', den andliga ovisshetens monster,som bjod oeh fortfaratlde bjuder, att ingenfor sig personligen får med full visshet ap~

plicera evangeliets lofte i Ord oeh sakra~

ment. "

Efter detta kommer så Hardt in på fråganom vad som egentligen var den [råga somgav upphov till den lutherska reformationen.Det som utlOste reformatiorien var ju kam~

pen kring avlOsningen med frågan om avla­ten SOI11 den egentliga stubintråden. Hlirkommer Hardt sedan fram till Leo X:s bullaeeh vad den sager. Hanvisningen sker medorden i de lutherska bekannelseskrifterna:"Ty Leo X:s bulla f6rkastar den ylterslnåd­vandiga trosaltikel, som alia sant kristIla trooeh bevara, namligen att vi icke skola forlitaoss på att vi fa avlOsning for vår ångersskuli, ulan rur delta Kristi ords skuli: Allt

178

vad du binder på jorden osv.". l denna bulla,konstaterar Hardt, vilken ar den romerskaslolens fakliska kaltarf6rklaring av delutherska forsamlingarna, oppnar sig denavgrund, sem enligt den lutherska bekannel­sen skiljer tro oeh otro ål. Har fdrklaras, aftden romerska ltiran Iiiggel' tonvikten på denmlinskliga aktiviteten i bikten, nanlligen ån~

gem, medan for lutheranerna all vikt liggervid tron på sakramentets instiftelse genomoverlanmandet av nyekehnakten till apost­larna. I sanuna bulla fordoms också denlutherska satsen, aU det ar ovardig nat­tvardsgång att forlita sig på rannsakall omsynderna, på boner oeh allehanda forbere­delser medan de daremot undfår nåd, som"fdrtrostar aH de dar (i sakramentet) får nå­den. ,,6

Sedan påpekar Hardt atl Lulher går upp medden romerska villolåra, som endast kan hån~

visa tiH individens forberedelse oeh disposi~

tion. Allt sådant romerskt tånkande gor allsyndafdrlålelse osaker. Med sanuna greppavvisas sålunda den romerska viIlolarallsom den protestantiska nyss tidigare namn­da, vilken går ut på att den våsentlign nåde­fOrmedlillgen al' något som sker i den troen­de individens inre, enligt vilken fdrestall­ning den troende sjalv ech dennes sjalsrorel~

ser tråder i stallet for åmbete och yttre nå~

demedel.

Den romerska villolaran ar forodande eme~

dan "den kulIstOrtaI' den kristna kyrkansfundament". Den utslacker tron, som alltidmed gladje oeh visshet tillgodogor sig evan~

geliet i nådens mede!. Det, som Rom ickefOrstått - oeh fortfarande icke fOrstår - ar attevangelium i alia dess former 'ar en Gudskraft till fralsning fOr var oeh en som tror,fOrst och framst fOr juden, så ock for greken.Råttfårdighet från Gud uppenbaras namligen

6 H<lrdI1973, 84-85, Ref till SKB !73; WA 7, 122,21f

IX0YE nr. 4, 2003

Lulhers lara om nådcmedlcll ..

- ~ -----------------------dari, av tro till tro; så ar ock skrivet: 'Denråltfardige skalIIeva av tro'." (Rom I: 16f)

Hardt utvecklar delta och skriver: "1 detfullbordade offret, som evangelium fdrkun­nar, ar en gång fdr alia en evig rattfårdighetframskaffad, oelt nar i sakramentet ~ ellereljest i nådens medeI - evangelium narmarsig, kraver det blott ach bart tro. Detta draruppmarksamhetcn till det ord, som prastentar i sin 1l1111l, aeh till det offer, 50111 han hari sina hailder, ach skjuter undan alia tankarpå beredelsens effektivitet, på ångerns djupach på en 'god kommunion'. I stallet fården 'goda kommunionen', 'den goda bik­ten', som alltid låter den enskilde svavamellan hopp ach fruktan, trader det fastaOrdet, den sakra avlOsningcn, det åvertlo­dande fdrsollingsoffret."7

Det rattA bruket si{cr i ffirtrostan Deltsl{anl{cr ffirtrostanI dessa vagaf1(le passager skall vi fortsattaatt direkt citera Tom Hardt. "Den tro, somkråvs for nådell1edlcts bruk, år alltsåfOrtrostan på instifielseordens evangelium,då de kallar hela vårlden till den fOr alia gål-

7 Hardt 1973, 85-86, Hardt har på delta sHIIle 86 n 3 enlång not i vilken han redogor fOr den diskussion somtorcvnrit inoHl lutherforskningcn angående vad den rc­fOnllatoriska upptfiekten egentligen innebar oeh nar denskedde. Hardt ansIIlter sig till de forskare som på denrlapunkt inte foljcr lutherrentlssansens torståelse oeh date·ringar, utan talar bestamt fOr en återgång till tidigarctraditionel! kyrklig uppfattning om det refOnlHltoriskagenombroltet. Lutherrenassansen har inte gjort upp medden fOrreformatoriske Luther, lItan framstaller Luthersi\skådning som i hllvlldsak en jtlmn ut\'eckling dfir baraen viss oll1stuvning av konceptionen sker. Lutherrenas­sansen inklusive sen are lutherforskning, delvis hll1da­teologin (i den mån den anslutit sig till den lOr;<;tnamn­da) oeh Mannemlaa-skolan i Finland har berett jordll1å­nen for aH aeceptera en ny konception av luthersk rtitt­rtlrdiggorelselam, vilken i sin tur gjort det mOjligt tors.k. luthcrska kyrkor all acceptera dokumentet JointDeclaration on Justifieation. Utgångspunkt for tematavid NELAS torsta symposiulll i GOteborg 1998.

lX8Y~ nr. 4, 2003

lande rattfcirdigheten. Tron riktar sig har påOrdet, Iiksom också det kraftiga Ordet riktarsig mot tron, skapar, uppvacker och under­håller den.... Evangelium ar ju aldrig enf6rklaring 0111 Guds nåd utan en predikan0111 denna nåds f6rverkligande i Guds Iyd­nad, lidande ech dod."

Nattvarden som f6rmedlare av Guds sakranåd havdar Hardt genom det direkta Luther­citatet:

"Nu gives fOrlåtelsen ech blir vår egendomendast ech allenast genom de orden 'f6reder utgiven ach utgjutet'. Ty i dem har dubåda delarna, både atl det år Kristi lekamenoch blod, ach att det ar din egendom såsomen dig given skatt och skank. Nu kan ju Kri­sti lekamen icke vara något ofruktbart ochonyttigt, som ingenting utrattar eller gagnar.Dock, huru skatten an i ach fOr sig må varamåste den omslutas av ordets halje, nar denrackes åt oss; eljest skulle vi ingenting vetadarom, ej heller soka densamma.,,8

Apropå detla påpekar Tom Hardt att vi hårhar en punkt som bryter med gangse åskåd­ning i samtiden. Ordet fdrmedlar till tronKristi kropps och blods sonande ach hel­gande makt, men detta ar en kraft somverkligen utgår från Kristi gudomliga krapp.Detta var fOr medeltiden en ogenomforbartanke.9

Med stilistisk briljans och med upp­mUlltrallde ord for sjålen skriver Hardt har islutet av boken, som samtidigt praglas avvetenskaplig stringens:

8 Hardt 1973, 86. Luthercitatet WA 30:1, 225, 29tT.SKB 487

9 Hardt 1973, 86, Jfimforande ref E Jane DempseyDouglass: "Justificlltion in late Mediev1l1 I'reaching, ASltldy ol' John Geiler ol' Keisersberg", Leiden 1966,188.

179

H<lIV<lr Srmdell

--------------------->c>-"Det ar om denna gåva, som framraeks avprastens hand oeh tolkas av Ordet fdr tron,som det heter: 'Denna fOda fOrvandlar den,som ater den, till sig oeh gor honom lik sigsjalv, and lig, levande oeh evig.' Att inte troså, att tro aH Kristi lekamen inte ar ett så­dant underbart ting ar aU falla i de gllostiskakaUeriernas viIIfareiser, att blir marcionitoch manike."1O

"Dellna Kristi lekamens .kraft begransasdjupast seU ieke till sjtilen, som i tro på Or­det uppbyggs av vad munnen moUar. Oekså'munnen, halsen och kroppen' skall med ti­den få bevittna, att den anammade fOdanupphaver forgangeisens faktum: ' sjalenfOrstår val, aU kroppen måste leva evigt,emedan den tar till sig en evig spis, som intelamnar honom i graven."ll Hardt kommen­terar detta citat: "Sådana ord ar inga excen­triciteter, som tillfålligtvis loper Luther ipennan. Det ar absoluta sjalvklarheter, omsakramentet verkligen ar Guds egen lekaø

men oeh Guds eget blod. Luther vet, aHhans lara har overenssUil11mer med kyrko:&iø

dernas lara om sakramentet som ododligheø

tens låkemedel, oeh han skyggar på ingetsaH får sådana kraftiga ord, som tj11nar tillaU uppmuntra tron och aU skanka den någotannat an det svavande mellan hopp oehfruktan, som traditionen bjudit LIllder medel­tiden.>l12

Vidare: "Darfår inneb11r reformationen denstora inbjudan till flitigt bruk av golga­taoffrets måltid: 'Det går ju dock inte an aUanse sakramentet såsom eU skadligt ting, va­rifrån man helst bor hålla sig borta, då detfashner ar eU alltigenom halsosamt oeh

IO Hardt 1973, 86, rcfWA 23, 201, 31. Det dirckta cita­tet har strax innan: WA 23, 203, 27f.Il Hardt 1973, 86-87. Det senastc Luther-citatet från"sjlllcll ... " från WA 23, 191,25ff12 Hardt 1973,87. Rcf \VA 23, 233, 23ft'

180

trostligt Hikemedel, som hjalper dig och gi­ver dig liv til! både kropp oeh sjål. Ty dårsjålen år frisk, dår har oekså kroppen råuhjalp. VarfOr fOrhålla vi oss då gentemotdetsamma, som vore det ett gift, varigenomman åte sig doden?' AH inte tro så om sa­kramentet med andå j otro oeh fruktan ta dettill sig år dock eU verkligt gift: 'ty sådantlånder ingenting till gagn oel! hålsa, alldelessåsom det ar med en sjuk, som på trots ateroeh dricker vad lakaren forbjudit honom.' 13

Det såkra 16ftesordet SOI11 jnte behovermanniskans disposition eller inre ingjutnanådesrorelse som vag bekraftelse ar det ut­markande for Luthers reformatoriska ge­nombrott och det han sager om de olika nå­demedlen. Detta har det teologiska fOrfat­tarskap SOI11 vi just nu betraktal' sarskilt Iyftfram.

Någl'll allmaIlIla synpunlderl eU foredrag om Nådemedlen, tryekt 1974på danska, framkommer en del allmannasynpunkter på luthersk nådemedeisforståel­se som gårna bor tas fram. Har påpekas aHdet visar sig i uppgorelsen med den ro~

mersk-katolska medeltida laran om nåden,aU mycket av den uppfaUningen går igen iprotestantisk pietism. Det gåller from tradjøtionell pietism som omedvetet har återup~

plivat romerskt arvegods oeh samtidigt kanman från detta pietistiska håll ha starka an­tikatolska affekter i låromåssigt likgiltigafrågor. 14

Den romerskøkatolska Iaran på reforma­tionstiden innebar en bekråftelse på Kristiforsoning. rvlan kunde enligt Hardt prinei­pieIlt tom. gå med på aU fOrsoningen var ettfullbordat faktum. Till synes i likhet med

13 Hardt 1973, 87. ReffOr de två citaten: WA 30: 1,230,37 ff SKB 492; WA 30: 1, 231, 4ft: SKil 493.14 Hardt 1974, IO-Il

IX0YE nr. 4, 2003

Luthers lfira om nådemedlen ..

- =< --------------------lutheranerna talade man om forsoningensfrukt som fdrmedlades av nådens mede!. Forett antal år sedan, kOllstaterar han kundeman i romersk-katolska bildframsUillningarse den på korset lidande Jesus Kristus, frånvilken det utgick kraft till de sju sakrall1ell~

ten. Trets en viss yttre Iikhet återspeglar an­då detta både en romersk-katolsk oeh en re­formert-pietistisk syn på forsoningen: den arvillkorlig. Hur? Man utgår fråu två fakta,vilka aven lutheranerna accepterar: den full·bordade f6rsoningsgarningcIl oeh den annu isynd vilande manskligheten. Med luthera­nerna avvisar man en ali-fOrsoning somskulle innebiira att aila blir friilsta. SOI11losning på problemet Hinker man sig aU nå­got sarskilt skall goras. Sjiilvfallet kan detinte giilla en yttre handling, vilken då skullegora fOrsoningen icke-nodvandig. Daremotar det rimligt att se ett visst mått av religi6sdisposition, av ånger oeh vilja tiIl battringsåsom villkor for nåden. Till sådana fårmed­lar Gud sin nåd genom sakramenten. Efter­som den andliga dispostionen alItid måstevara osaker ar sakramentens verkan det oek­så. Forsoningskraften finns isakramentenmen jag ar alltid osaker på om jag mottagitden.

Hela systemet kan med Luthers ord enligtHardt beskrivas med ett ord CONDlTIO.Luthers dom ar: llConditio riehtet alles Un­gHiek an",15

Det går inte att tro forsoningen oeh nådensåsom man hor den i predikan. Gud ger inteforsoningen genom predikan. Gud har vis­serIigen tagit emat Kristi fårsoning, menvillkoret finns nu vid nådemedlen, oelt dekraver ratt beredelse, brannpunkten flyttastill frågan om beredelse. Enligt romersk­katolsk uppfattning ger Ordet ingen forlåtel­se. Signifikativt ar art man bland romersk-

15 Hardt 1974,12

IX0YE nr. 4, 2003

katolska bilder inte ser någOll bild av predi­kanten eller Predikan.

Hardt ser fOrvirringen fulIbordad då prote­stanter ansluter sig till den mening med vil­ken Leo X en gång anathematiserade heladen lutherska åskådningen: Bannet talade0111 oeh larde att vi får avlOsning fOr vår ån­gers skulI oeh iugahll1da for detta KristiOrds skulI: "AIIt vad du binder på jordenOSV.

16

Biktcns eller AvIOsningens sakramcntVi overgår nu till att se hur kOlllmentarernatill det Luther sagt om Bikten eller Botenssakrament ser ut.

Tom Hardt holl 27.10 1988 ett viktigt fO­redrag angående Luther oeh bikten Tysk­land, Falkensteins slott. Artikeln tryektessedennera i Homiletiseh~Liturgisehes Kor~

respondenzblatt-Neue Folge. 17 Det tryektessedan i svensk språkdriikt i Nya Viiktaren1989, nr 9 oelt 10.

l artikeln framhåIls huru biktens avlosningsom nådemedel ar ifrågasatt med samma ef­tertryck oeh samma motiv 50m motte Kri­stus sjiilv då han forliit synder. Anklageisenlydde: "Denne hadar" (Matt 9:3). Då nådenskonkretion, handgriplighet oeh till­ganglighet enligt texterna framhavs kommerdet som vållar den stora ansWten. Hardt på­pekar: "Nar denna protest hojs, har vi i varjefall trosten att ha artikulerat det riitta ansWt­liga evangeliet." Vi befinner oss sålunda iteologins mitt oelt beror inte några adiaforautan de mest eentrala oeh avgorande frågor­na. ls

16 Hardt 1974, 12-1317 HLBK, 1988/89, Jhrg 6, Nr 23, 296·306. I svensk~Fråkdrakt i Nya Yaktaren nr 10/1989, 132-138

NY, 1989, nr IO, 132

181

Halvar Sandcll

--------------------p-Framstållningen borjar med en tillbakablickpå Luthers f6rhållningssålt till bikten underforreformatorisk tid. Åven har som i sam­band med diskussionen om loftesordets upp­Hickt i det foregående om nattvarden gallerhar att skiljelinjen mellan den forreformato­riske och den reformatoriske Luther inte kandras rått.

For alt underbygga sin position går Hardtigenom det som ror bikten på ett teologi­historiskt satt. Han tar fdrst upp ett stallesom torde vara bekant bland dem som i nå­gon mån last Luthers skrifter. Det galler re­formatoms framstaltning i Stora gala­terbrevskommentaren av hm mycket hanbiktnde sig SOI11 munk. "Jag forsokte myek­et, jag biktade dagligen etc." men jag komingenting åstad.,,19 Artikelfdrfattaren erinraratt Iiknande vittnesbord aven står eljest attfinna liksom det att reformatorn tom. fleragållger avlade en generalbikt over hela sittliv. Apropå delta påpekas alt aila sådanafromhetsovningar står i den senare Luthersogon under Lagens fdrbannelse, och manskulle alllså med en ytlig och snabb slutsatskunna anta, att bikten skulle ha spelat en be­tydligt mindre roll fOr den reformatoriskeLuther an den fdrreformatoriske Luther.Den som vet något om Luther vet att någotsådant in~e ståmmer.

Efter konstateranden idellIm riktning sagsnågot hogst intressant, nall1ligen att avenden fdrreformatoriske Luther kritiserar sigsjalv, och menar Hardt, just i denna kritikfinns det stOrsta avståndet till den evange­liska biktf6rståelsen. Hår skall vi fOlja tex­ten i direkt citat:

"I de s.k. randanmarkningarna till Taulerspredikningar20 avrådes från flitigt biktande,

19 NV 189, nr 10,132, W 21X, 687

20 WA9, 104, 12ejiW2

182

då harigenom en falsk fortrostan på synda­fOrlåtelsell befordras, utan allvarlig foresatsalt båltra sig. Hår hårskar elt andligt allvar,som tar sig sjalv ytterst allvarligt oeh ickeviII mojliggora någon billig nåd. Hår såltsoekså Andens yttre medel, de allllU beståen­de nådemedlen, i fråga. Vad som vål docksynts den ivrige brodern med de många ge­neralbikterna och dagliga syndabekånnel­serna infOr sina overordnade som en moj­Iighet att nå syndaforlåtelsen, ersattes nu avatt denne vander sig til! den inre botfår­digheten, SOI11 blir det absoluta villkoret forfortrostan på Gud." Så rustad, eller snarareså berovad alh skydd mot tvivlet, moter Lu­ther avlatsstriclen." 21

Vi skall alltså notera enligt denna framståll­ning aH bikten inte ar något medel SOI11 fdr­medlar nåden till den troende utan i bastafall en mojlighet och elt hjålpmedel fOr and­ligt f6rdjupande.

Den sjålte tesen av de 95 lyder: "Påven kanicke fOrlåta någon skuld utan endast såtilIvi­da alt han f6rklarar och bekråftar det Gudhar f6r1åtit"n Hardt påpekar omedelbart ef­ter hanvisningen att har inte talar någon re­formatorisk påvekritik utan snarare det klartfdrreformatoriska, klart påvliga 'Denne ha­dar'." Hardt kan lålt bekråfta sill påståendemed att hanvisa till de generaliserande språkLuther har i resolutionen till sin tes. "Denforsta delen ar så uppenbar, att många sjaIvahar medgivit, alt det år ell oegentligt tale­sått, aU påven fOrlanar forlåtelse av skul­den... Men alia bekånner, all skulden f6rlå­tes allenast av Gud enligt ordet i Jes. 43:"Jag, jag ar den som utplånar dina overtra­delser' ...." 23 Hardt påpekar om detta: "Hårtalar Luther på alias vågnar, dvs fOr den

21 NV 189, nr 10,132-133

22 NV 1989,nr 10, 133. W2XVIII, 72

23 NV 1989, lU 10, 133. W 2 XVIII,! 17

IX0Y.E nr. 4, 2003

Luthers lara om nådcmedIen ..

- C>( --------------------

medeltida kyrkan: absolutionen ar endast ioegentlig mening Guds forlåtelse. Forlåtel­sen forblir alltid Guds sak, icke kyrkans sak.Anspråket atl fOrlåla i Guds namn ar alltsåhadeise mot Gud."

Luthers sjunde tes lyder: "Gud fOrlåter ickenågon skulden, som inte samtidigt, helt ochhållet fOrodmjukad, underkastar sig prasten,sin stallf6retradare.,,24

I resolutionerna åter: "har verkar Gud ettframmande verk fOr att verka sitt verk, detar hjårtats sanna f6rkrosselse Delt andens fd­rodmjukelse, det Guds angenamaste offret,har ar slaktotrret, skuret i stycken och medhuden avdragen, anHint till ett brånnoffer.Och haT ar nåden (som man utsager) ingju~

ten ... Men då vet månniskan så Iitet om sinrattfårdiggorelse, aU hon snarare tror sig heltIlara sin tOrdomelse och anser iute detta fårett nådens ingjutande utan for ett Guds vre­des utgjutande 6ver henne. Salig år hondock, om hon lider anfliktelsen, ty sedanhon ansetl sig fOrtard, skall hon haja sigS0l11111orgonstjarnan,H25

AI1ikelforfattarens kommentarer ar har var­da atl ta del av: "Manmåste vara helt på detklara med aU hår ingalunda overvinnandetav den medeltida teologien trader i dagenutan just dennas hogsta tillspetsning i ettforskrackande allvar. Har torkunnas, aH nå­den ingjutes 'under vredens gestalt', att to­rutsattllingen fdr fraisningen ar den s.k. 'go­da bikten'. om också 'b~ittre an vanligt.Man skall inte låta bedraga sig genom atlbiktbarnet har hanvisas tiH absolutionen 'fdrKristi ords skuli, han som inte kan Ijuga, dåhan sager: AIIt vad ni IOser påjorden,' Den­na avlosning ar bara bekråftelse av ett tidi­gare gudomligt handiande, ar bara deklara-

24 NV 1989, nr IO, 133. W 2 XVIII, 72

2S NV 1989. nr IO, 133. W 2 XVIII, 119f

lXeY}; nr. 4, 2003

tion, månskligt handiande, som på sin hojdoegentligt ar forlåtelse. Den kan vidare barautdelas, då prasten som rannsakare av hjar­tan ' ser en sådan f6rodmjukelse oehfdrkrosselse', och nar biktbarnet år medve­ten om sin djupa ånger, vilken år ... denverkliga nåden i furkladnad,"

Detta år en absolution "som inte i sig kanstalla anspråk på alt f6rmedla Guds nåd utanblot! ar bekraftelsen på etl tidigare Guds in­gripande."

Efter alt ha sagt allt det!a påpekar Hardt at!det finns teologer, som menar att just dettanamnda, som han sjalv eftertryckligt hanfOrtill den fOrreformatoriske Luthers teologi, arreformationens karnpunkt sjalva hojdpunk­ten i Luthers teologi.26

Exkurs om hul' man enligt luthel'sl{ troskall uppfatta den kristnes fdrdtimelse­medvctandePå det!a område galler det at! vara så nog­graml som mojligt i begreppell. Det finns enlinje som går ut på at! gora det inom viss typav medeltida fromhet fOrekom mande idealetresignatio ad infernum (aktiv villighet attIåla sig fordomas anda till helvetet om Gudville), aven till ett ut!ryck for lutherskåskådning. Alt idealisera ovisshet och viljatHI fårdomelse år inte luthersk-reformatoriskteologi. Dock skall vi minnas at! den refor­matoriske Luther aven talar om hur t.ex.den råtta och n6dvåndiga laran om viljanstralbundenhet ar den hårdaste f6r kot!et, ochsom dock måste utsagas utan hånsyn tiHfoljderna. Gud handlar suverant med densom han fraiser. Detta kan synas vara ensvår våg. Gud handlar ju genom motsatser:då han fur till himlen fOr han ned till dMsri­ket. En avgorande punkt som avgor att ru­resttillningen ar reformatorisk och inte forre-

26NVI989,nrIO,133

183

Halv3r SandelI:.:.:-..:.=_---------------><::>-formatorisk finns i det att individens erfa w

renhet av ovisshet oeh ilirdomelse inte ef·terstr~vas som ideal oeh legitimation, menv~1 kan konstateras bli h6gst' aktuell i dentroendes liv. Den bttrande grunden SOI11 gerden kristna legitimationen åt ltiran tir detsakra Ordet, som aktivt i realtid formediasmed nådens mede!. På tal om aU den kristnedrabbas av bitlra erfarenheter i fdljd av sinumg~ngelse med nådemedlen, må påpekashur Luther uppmanar de kristna alt gissia sigsj~lv och tukta k6t1et med de tio budorden,"

Å andra sidan skall framhållas alt den vis­shet oeh stikerhet som individen sjalv mobi­liserar oelt dar nådens medeI inte ses somnågot effektivt medel, vilket uppr~t1ar ochfdrmedlar någonting, utan blotl ses som nå­got som bekrtiftar det manniskan redan ifdrv~g vet pga av att hon ~r d6pt och kaniaktta tron som en funktion hos sig, - detbor inses: detta ar en irrvag bort från lu­thersk-reformatorisk kristendom. Detta skallvi nedan återkomma till då vi tar upp be­handlingen av Ordets nådemedel i Luthersteologi. Nu fdrst ett tag tillbaka till fråganom bikten

Råttfårdiggorelsen genom tron ar svaretpå frågan hUl' jag bik!ar riittHardt visar på den reformatoriska synensom hos Luther h~rvidlag kommer till ut­tryck i Acta Augustana. Fr~lsningsfrågan

upptas har, val att marka, i det allra ntir­maste sammanhang med bikten, oeh mankan sålunda s~ga enligt artikelfdrfattaren altrattHirdiggorelsen genom tron ingenting an w

nat ar ~n svaret på frågan: "hm biktar jagr~tt?" Ingen enda manniska ~r rtittfårdigutom den som enligt Rom I: 17 och Hab 2:4tror på Gud. "Endast inom detta samman-

27 NV 1989, nr IO, 135. SKB 371-372

184

hang låter sig alltså frågan om absolutionens28ratta mottagande besvaras.

Att mtirka i sammanhanget ar då att absolu­tionen inte ar dedueerad m evangeliet, ~ven

om absolutionen innehållsligt sammanfallermed evangelium, utan h~r ar ett fOrordnan­de,' en instiftelse av ett nådemedel. Absolu­tionen i bikten ar, skriver Hardt: "ett sarskiltfdrmedlande av evangelium, beroende avKristi instiftelse. Bikten ar ett sarskilt nå­denl.edel ej fdrordnat i GT. Profeten Natansabsolution av David var blott ett undantags­fall. Det instiftade nådemediet privatbiktenfaller tillbaka på Kristi instruktion i Matt 16och 18 och Joh 20.

"Ty Iikaså har de heliga från varldens be­gynnelse till Kristi tid inte haft privatabsolu­tionen, utan de har måst trosta sig med detallm~nna Wftet och bygga sin tro d~rpå. Dchtiven om David i ett fall fiek en privatabso w

lutiOIl, så har han vid andra synder, fore oehefter, måst hålla sig vid den gemenSanl.lllaabsolutionen oeh predikan, Iiksom aven Je­saja oeh andra. Men nu nar evangelium up­penbarats, fdrkunnar det syndernas forlåtel­se både i allmanhet oeh i synnerhet. ,,29

-Två olika absolutioner som gel' sammanådDet insktirpes genom detta aU den allmannaabsolutionen oeh predikan ger syndaforlå­telse.

Luther: "Den allmtinna predikan av evangeø

lium har den uppgiftell., att den verkar syn­dernas fOrlåtelse i hjartat hos dem, somtrostar oeh upprattar sina fdrskraekta samve­ten darigenom fOrmedelst tron, såsom Set.Paulus sager: 'evangelium ar en Guds krafttill fraisning fdr var oeh en som tror. '" Ab w

28NVI989,nrIO,134

29W2XXlb, 1848. NV 1989,nr IO, 135

IX0YE nr. 4, 2003

Luthers lara om nådemedlen ..

-<:>{--------------------solutionen tar alltså ingenting från predikan,tika Iitet som dop oeh altarsakrament gOfOrdet mindre viktigt.30

Hardt kommenterar en romersk~katolsk teo­log som k0l1l111it med anmarkningen aU "Lu­ther aldrig forklarar i sin biktlara, vad denvasentliga skilinaden ar mellan det allmannaabsolutiollsallspråket i predikan oeh det spe~

ciella j bikten." Denn3 anklageise. sagerHardt, år oberattigad. liDen vasentliga skiB·lladCIl" ar, att absolutionen genom den gud­domliga instifteisen i Nya testamentet ar justprivatabsolutioll, hanvandning till denenskilde. Men den, som s6ker en iune­hållslig skillnad i nådebegreppet mellan deolika nådemedlen i Luthers teologi, kommergivetvis att soka fdrgaves.JI

Predil<al1s nådemedel som ett avHisnill­gens medel av annat slag, som doel<- fdr­medlal' samma nådLuther anvander, påpekar Hardt, begreppetllhimmelrikets nycklar" såval ilir predikansom likaså fOr absolntionen med åtskillna­den (claves scientiae), klmskapens nycklar,fOr predikan och losenyckel for absolntio­nen. "Kunskapens nycklar kallas gamlanycklar, som hade givits också åt fariseernaach de skriftlarde i Gamla testamentets heli~

ga skrift, också om de hade forfalskat dem.Dessa nycklar ar 'predikande och larande','låroambete, predikaambete, prastambete',varigenol11 man skal! fOra manniskorna tillkunskap, så att de lara sig och vet, hur deskaU tjana Gud och bH saliga". Denna sa­lighet kunde ackså nås, "innan Kristus hadeoppnat himmelen, innan Nya testamentetfan ns, dtirfor uttalas detta om det allm~nna

predikoMmbetet, vilket skall oppna och fOr-

30 NV 1989, nr IO. 137. \V 2 XXlb, 1849

31 NV 1989. nr IO, 137, hanv. till verket Vercmysses:"Leben und Werke Martin Luthers VOIl 1526 bis 1546.

}X0YE nr. 4, 2003

kunna himmelen for allt folket." Till dettafogas dock nu: 'Men S:t Petri nycklar galleralIenast sYlldarna, darfor skaB vi inte blandaihap nycklarna, som de oskickliga teologer~

na gor, utan val och skickligt skilja dem åt,så att vi kan fOrbli vid den rena och fastasallllingell och undvika allt missfOrstånd.",)2"Har uppratthålles alltså en allvarlig, teolo­gisk åtskillnad med omsorg och klart med­vetande, samtidigt som dack predikans krafttill fraisning bevaras. Del1lta hållning kom­mer flera gånger til! uttryck i samma skrift,tex: 'Ty den som inte syndar (men vem syn­dar inte?) eller vari han icke syndar, han harutover evangeliet också nycklarna.' Nar detnu står fast att man kan saga utover evange­liet också nycklarna, och att andock evange~

liet ar och forblir evangeliet, består dock Yt­terligare en relation mellan kunskapensnycklar och I6senyckeln, mellan predikanoch absolution. Den formuleras på dettasatt: 'att har tron på nyckelns (dvs I6senyck­elns) ntslag med stor kraft måste drivas avpredikanter, kyrkoherdar och andra kristna.Om denna tro har man inte hort ett ord un­der påvedomet' Det ar alltså predikans ochdet kristna vittnesbordets uppgift attframstalla biktens harlighet infOr åhorarna.Så har Luther också sjalv handial. Den somnågot Iitet kanner till Luthers predikningaroch alldra framstiillningar av Guds Ord, vet,hur han verkligen 'med stor kraft' drivitdenna lara inte bara i predikan.u33

Nar tillflille bjuds, talar Luther om dettaamne påpekas i artikeln. "Ja tom. i sina fOre­lasningar om l Mosebak kan han inte berorapatriarkernas historia utan att dåri infoganågot om dop, altarsakrament och absoluti­on; vilka staller oss hogre an fåderna, då vinamligen stalIs så ofta infOr Guds uppenba-

)2 NV 1989, nr 10,137. W2 XIX, 936·937.

33 NV 1989, nr IO, 137. \V 2 XIX, 953-954.

185

Halvar Sandel!

--------------------p-relse på jorden med fåderna bara undantags­vis. Så har Luther i sin pastoraia praxis en­ligt Hardt sttillt sig under apologiens ord, dådet heter: "Kant ar, att vi fårklarat oeh f6r~

hartigat avWsningens valgarning oehnycklarnas makt på sådant satt, att mångaangslade samveten hamtat tr5st av denna vårltira, då de hOrt, att det tir Guds befallning,ja, evangeliets egen rost, att vi må tro av­losningen oeh vara fast fOrvissade om attsyndernas forlåtelse gives oss av nåd forKristi skulI oeh att vi genom denna tro isamling bliva fOrsonade med Gud." J4

Vi har vid behandlingen av nådemedlen nuett tag uppehållit oss Yid Avlosningen ochdet tir ay behoyet påkallat i så måtto attHardt stirskilt talade mr, - om han tin med delutherska bekannelseskrifterna lat forstå attdet kan vara likgiltigt hur många sakramenttil! antalet man raknade med, blott definitio­nerna stod klara, - att taIa om tre sakramentDopet, AvlOsningen och Nattvarden. Nam­nes dessa tre ar motiveringen att de aila harKristi sårskilda instiftelse. Namnes endastDopet och Nattvarden år motiveringen defysiska elementen, Då fOrsvinnel' i praktikenlatt AvlOsningens dys Biktens nådemedelsom dock har Kristi sårskilda instiftelse,Tom Hardt ville tyd ligt framfora den enskil­da Avlos.ningen som en lika sjålvklar ochnaturlig del i en eyangelisk-Iuthersk kyrkligexistens som Dopet oeh Nattvarden,J5 (Jfrunderrubrik i artikel). Biktells avWsning hortill det normala evangelisk-Iutherska kyrko­livet och tir alltså ingalunda mrbehållen pa­storalpatologien (vården av sjalar medsMrskilda svårigheter) eller det psykologiskabehovet att terapeutiskt avlasta sig.

34 SKB, 186f.,BS249, 14 ff. NV 1989,nrI0, 138

JS lfr undermbrik i artikeln: "Bikten som nonnalfall iden kristnes existens" NV 1989, IH IO, 134-136

186

DopetDopet avhandlas bl.a. i ett sarskilt foredragsom tryekts både på danska och svenska.

F5rst ber5rs htir den markliga omsHindighe­ten att dopritualet i Sverige i Svenska kyr­kan Mr unikt avskalat sedan 1800-talets bor­jan, Detta galler också Finland, måjag såga,fasttin det hos oss skedde 7 decennier sena­re, Det som saknas i dessa dopritual ar tros­frågorna oeh djavulsavsagelserna. Det kraf~

tiga och stora som sker i Dopet har på ettodesdigert sMtt fordunklats och rubbat denlutherska uppfattningen av Dopet.36

Liksom i fråga om Nattvarden havdas ifrågaom Dopet aH det reglerande fOr den yttreordningen och Iaran på enskiIda punkter inteskal1 deduceras utifrån "evangeliets cen­trum",

Kommentar: "Evangeliets centrum ar fdr­visso klart oeh entydigt, men det ger intesvar på andm n'ågor an fralsningsfrå­gan". bam de enskilda skriftordell, ..kansvara på enskilda fråger. Att vi skall dopamed vatten låter sig inte besvaras av nådenaliena; om Yi skall utdela bamdopet med ei­ler utan granskning av m5jlighet till kristenfos tran blir inte klargjort genom enkla refe­renser till Guds karlek"n.

Detta foredrag Mr skrivet i en tid då det hadefdrevarit en allman diskussion 0111 det krtiv­des en mera Iloggrann provnillg av forut­sattningarna for barndopets utdelande.

Klok oeh klar til' kommentaren på dellllapunkt att uteslutandet från den sakramentalagemenskapen i evangelisk-Iutherskt sam­manhang, alltid måste gtilla det att otron av­visas från alia kyrkans saera, "Endast punk­tueIla reaktioner talar inte om en levande

36 Hardt 1975, 3

37 Hardt 1975,4

IX0YE nr, 4, 2003

Luthers [fim om nådemedieIl"

- <::>< --------------------kyrkogemenskap. l de lutherska bektinnel­seskrifterna taIas allmant om den andligamakten aft 'genom Ordet utesluta från kyr~

kans gemenskap sådana, vi Ikas ogudak­tighet tir allmtint ktind.'''' ett fall ntimnssarskilt nattvarden: 'Krysostomos sager, aHprasten varje dag står vid altaret oelt inbju~

der somliga till sakramentet oelt avvisar all w

dra. ,,,J9

I det fdljande påpekas hur fdretalet i Lillakatekesen sager att de som inte viII lara sigkatekesen inte heller skall få tilltrtide tillIlattvarden eller vara faddrar,40

En betydelsefull anmtirkning fOljer så: "Denrestriktivitet som Mir talar, ar inget arv frånmedeltiden. Bekannelseskrifterna understrywker tvartom, att reformationen satter stoppfdr den medeltida folkkyrkliga slappheten:'Men andå skela aila kallas kristna, varadopta oeh undfll det heliga sakramentet,ehuru de varken kunna Fader Vår eller troneller de Tia buden ...0' biskopar, hur viljenI stå till svars infor Kristus, tor att I såskandligt haven låtit folket vara oeh ieke eUogonblick vårdat eder om edert ambete?,41Så avvisar man det marker, som tidigarehtirskat, oeh så tilltigger man: "Vårt timbetehar nu blivit något annat, an det var underpåven'42 Hpå många stallen ger Luther utw

tryck fOr denna skillnad mellan medeltidenslaxhet och sin egen månhet om den sakraw

mentaia tukten, så i skriften om 'Sakramenw

tets tillbedjan" dar den urskillningsWsa mew

del tida påskkommunionen stålIs mot mass8ndar endast ratta kristna finns"yn HI sin law

tillska 'Formula missae' f6rsvarar Luther

38 Hordt 1975, 6 SKB 84, CA XXVIII39 Hardt 1975, 6 SKB 72, CA XXIV40 Hardt 1975, 6 SKB 360

41 Hardt 1975, 7 SKB 359

42 Hardt 1975, 7 SKB 362

43 Hordt 1975,7 WA 11,445, 6f

lX0Y~nr, 4, 2003

det noggranna nattvardsf6rhBret sålunda:'Genom delllla rit vilja vi undvika, att vardiw

ga oeh ovardiga bege sig tilt nattvarden, såwsom vi hittills sett under den romerska kyrø

kan, dar det inte ar fråga om annat an attkommunicera",44

"I TaufbUehlein varnar Luther inte prastenfOr ItiUfardiga lekmtin, ulan lekmtinnen fdrItiUfardiga prtister eeh faddrar. Det gtiller aUha sådana ilirvaltare av denna hemlighet, såatt det hBga sakramentet inte prisges åt dja~

vulen oeh vanhedrar Gud.u45

For luthersk oeh allmtin katolsk praxis hardet varit kal1netecknande att dopritualet serlika ut rur barn oeh vuxna. Bara vissa nordw

europeiska lutherska kyrkor Iiksom den 1"0­

mersk-katolska kyrkan efter 2. Vatikankon­ciliet har stirskilda barndopsliturgier. Hardtciterar Hermann Sasse som 1949 skrev ilil­jande: "Bara de nestoriallska och reformertakyrkorna har frambragt stirskiIda barn­dopsliturgier."46

FBr kaivinismen och de barndBpande sam~

fund som har sitt ursprung i den traditionenskall f6ljande noteras: Hos dem "med derasdopgudstjtinst fanns inget noddop, inget pd­vatdep, dtirfdr aU dopet inte ltingre fOrståsSOI11 ett skapande nådemedel utan som enforkunIleise for så många som I11Bjligt".47

Ordets fOl'kunllelsc

Den lutherska reformationen uppriilladePredikan al' evangelium, vi/ket dii,jorinnaninIe hade betraktaIs som ell nådemede/,Det eentrala Ordet fOr den lutherska refor­matiollen Deh ilirståelsen av kristen tro

44 Hardt 1975,7 Cl 2,436, 13ft" WA 12,215, 31ff

45 Hardt 1975, II, BS 537, 31 ff

46 Hardt 1975, II, Sasse: Briefe an lutherisehen Pasto­renNr4, Mllrz 194947 Hardt 1975, 12

187

Halvar Sandell

-------------------->c>-(Rom l: 16-17 ) "Den rattflirdige skall levaav tron, har som sin kontrast den uppenba­relse av vrede som skal! komma over densom fornekar den naturliga g'udskunskapenoeh den naturliga lagen oeh over judarnasom inte holl den genom Moses uppenbara­de lagen. Som en hjalp bort från den kom­mande vredesuppenbarelsen skankes nu ennådesuppenbarelse i deu apostoliska fOr­kunneisen. Denna nådesuppenbarelse blirdesto mer vard att aga, som den heligaSkrift låter vredesdomen drabba allt skapatsom icke har upp!yllt lagen. "Vi vet att alltvad lagen sager, det talar den till dem somtir under lagen, for att var mun skal! bHtillstoppad oeh hela varlden stå med skuldinfor Gud ... men nu har utan lag en rattfiir­dighet från Gud blivit uppenbarad" (Rom3: 19ft)

"Harmed har vi redan givit en beskrivningav nådens medei," sager Hardt, nådensmedel tir evangeliet. Oeh det mottas avmanniskor som tror på det. Detta ar i strangtpregnant mening fraisningshistoriens måloeh mening: syndaforlåtelsen, denverksUillda ilirsoningen.4S

"Tron tir aliena tron på Kristi fortjanst oehevangeliet ar ilirkunnelsen av Kristifdrtjanst. Det som gor tron fralsande ar ieketron sjalv, utan dess innehåll, att den leverav Kristi forsoning. Det som gor evangelietfralsande, ar oekså dettas innehåll: rattfår­dighet från GUd. H49

Har utilir Hardt ett resonemang dar han pe­kar på att det att evangeliet ar en Guds krafttill fraisning ~ inte bara ar någonting aU horaoeh ta emot i vanlig mening alltså som enmansklig garning. Det skulle inte stammamed mtinniskans egentliga situation. Man-

48 Hardf1974, 7

49 Hardt 1974, g

188

niskan formår inte i egen kraft trada i for­bindelse med Gud. HDet finns ingenforståndig, det finns ingen som stiker Gud"(Rom 3:11; Ps 14) Darfdr ar den uppenba­rade frammande rattfårdighetells predi­koambete i fOljd av Skriften oekså "Andensambete". Det ger ytterligare kraft oeh inne~

håll i orden om evangeliet som en Gudskraft till fraisning. Evangeliet skapar sjalvsin åh6rarkrets oeh ager i sig sjalv Andenskraft. 50

Hardt fdljer strukturen i Augsburgska be­kannelsen som ar den bibliskt logiska.

AIli ifrån begynnelsen har detta nådemedeldvs Ordets fOrkunneise haft en hogst per­sonlig form: predikoambetet. Det faktum,att vi tiger Ordet i skriven form oeh att dettaord an idag ar overordnat aila predikanter,så att deras lara skall provas efter det skriv­na Ordet, utesluter inte, att Andens ambetear ett ambete, som ar givet till beståmdamallniskor. "Den heliga Skrift ar egentligenen enda stor ambetsskrivelse, forfattad avapostlar oeh profeter, oeh nutidens predi­koambete hamtar sin instruktion oeh sitt in­nehåll från det apostoliska ambetet genomUisnillg av dess ambetsskrivelse. Så foljer enhanvisning till Apol. Xlll; predikoambetethar många harliga loften, Rom l; Jes 55.Ordet skall inte vanda tillbaka raflingt."

Nådemedlens fdl'hållande lill denenskildes trosuppvackelseEfter detta ar det lampligt att ta upp TomHardts hantering i doktorsavhandlingen avCA V i fOrhållande till en mening som variti svang inol11 lutherforskningen oeh somdrabbat nådemedelsfdrståelsen. Enligtbarthianskt Illtinster har man kopplat lossorden "ubi & quando visum est dea", "var

50 Hardt 1974, 8

51 Hardt 1974, 8-9

IX0YE nr. 4. 2003

Lulhers l:ira om nådemedJen ..

- =< --------------------och når det behagar Gud" från dess råUaplats i CA V dår helheten på svenska lyder:"For aU vi skela få denna tro, har evangeli­fdrkunnelsens Dch sakramentsfOrvaltningcllsambete inrattats. Ty genom Ordet Dch sa­kramentet såsom medel skankes den heligeAnde, vilken hos dem som hor evangelium,frambringar tron, var Delt nar det behagarGud. Det viII såga, aU det icke år fdr vårf6rtjansts skuli, utan for Kristi skuli somGud råUfårdiggor dem, som tro, aU de fdrKristi skuli upptas i nåden. Gal 3: For aU vigenom tron skulle undfå den utlovade An~

den.

De fOrdoma vederdoparna Deh alldra, sommcna, aU den helige Ande kommer till mtill­niskorna utan det utvartes ordets fOnnedlinggenom deras egna fOrberedelser Dch gamin­gar .,,52

Det uppenbart oratta som skett ar aU manutbrutit orden var Deh nar det behagar Gud[rån sitt sammanhang, såsom skett i den rc­formerte Karl Barths dogmatik, I sin av­handling, sin stora bok om Nattvarden, kriti­serar Tom Hardt Vilmas Vajta som viii sedet så, att ratta Ilådemedlen år andeburnaendast var och når det behagar Gud. Hardtkommenterar detta och hå.vdar att orden årutbrutna från sitt sammanhang. llVar ochnå.r" syftar på att sakra aU trosuppvå.ckelsenhos individen hå.vdas monergistiskt (Gudverkar den var och nar det behagar honom).Riitta nådemedel år daremot alltid andebur­na. Att de inte alltid och over allt vaeker troar en annan problematik. Det galler att sehur satsen i CA V ar strukturerad. 53 Textci­tat ur avhandlingen: "Darmed ar Luthers la­ra om den sakramentala narvaron fOrvand­lad till sin motsats. Luther bemtldar sig omaU skilja på ord av Kristus, som forutsatta

52 SKB 58

53 Hardt 1971, 87 n 63

IX8YE nr. 4, 2003

tron fOr att fårverkligas, oeh sådan somverkligen fa fdljder 'abgesehen vom glau­benden Gebrauch'. Till de senare htlr sa~

kramentsorden, oeh kampen fOr deras obe­roende av kommunikantens tro ar kampenfor sakramentets verklighet i Luthers teolo­gi."S4

Hardt avvisar hår, i ett resonemang som gal­ler det nådemedel han sjålv mest har kan­centrerat sig på att behandla, eU allvarligtmissfårstånd av vad evangelisk-luthersk laraom nådemedlen ar. Detta barthianskt betin­gande missilirstånd ar ju något som i prakti­ken mycket drabbat fdrståelsen av Ordetsforkunneise som nådemedel.

Eftersom vi til' i Arhus oeh det oeksåforekommer fOredrag om PrentersnådemedelsuppfaUning kan det vara på sinplats - att fora resonemangen vidare, genomatt ta upp Prenters syn på denna punkt. Dennamnda fOrfattaren har i sin bok SpiritusCreator mycket starkt oeh ensidigt tagitfasta på sådana Luther-texter som talar omAndens suveranitet tlver Ordet och anvantdem fdr aU låta fOrstå aU Ordet inte alltid årandeburet. Prenter talar med sWd av ett brettLuther-material om Andens verkan medOrdet. Prenter beaktar på eU ensidigt såttblon trosnppvåckelseaspekten och hardårvid dragit alltfOr långt gående slutsatser.Konsekvenserna av Prenters resonemangblir hår aU Ordet år levande bloU i den måndet ger utslag ur trosuppvackelseaspekten.(Ex på detta år Prenter 1944, 283 n 7 medLuther-hallvisningar.) Det fOrst nåmndastållet WA 14, 681 syftar uUryckligen påtrosuppvackelsen genom horalldet och tal'inte stållning till om nådemediet årandeburet. En omfattaIlde text presenterasfdr aU visa att Ordet inte alItid år andeburet128-158 sårsk. 129.

54 Hardt 1971, 87

189

Halvar SandelI

-------------------->c>-Det angivna \VA-stallet anvander Prenteraven då han drar slutsatserna av sin under­stikning 329. Oberg 1970, 114 n 8 har rea­ge'rat mot Prenters tolkning och havdat attLuther-materialet omojligen kan infogas iPrenters barthianska monster. Prenter harenligt Oberg i en oratt mening drivit tesen"var och nar Gud viII". "En helt annan, iGuds vilja fOrdold fråga ar, varfor inte aliamanniskor kan gripa den i ett riktigt evange­lium alltid verkande Kristus. ll

Nådemediet ar andehuret och effektivt irealtid, inte blott en deklaration till dentroende om det den redan vetol festskriften till Robert Preus A Lively Le­gaey (1985) har Tom Hardt behandlat frå­gan om subjektiv oeh objektiv ratWirdiggti­relse enligt luthersk teologi.

Har analyserar han bl.a. det vans!lillande avluthersk nådemedelslara som Samuel Huber(1547-1624) s!lillt till med i tiden efter Lu­ther. Huber åberopade sig standigt på Lu­ther. Huber fOrnekade den enskilda synda­fOrlåtelsen oeh hanvisade endast till det somallmant gallde i foljd av Kristi dtid. Huberlarde att alia har mottagit syndaforlåtelse, desom går fdrlorade går endast fOrlorade fOrsin egen fdrsummelses skulI. Med ratta sa­des det i samtidenatt Hubers ltira ser ut sompelagianism.

Hardt sammanfattar oeh sager: "Ehuru Hu­ber upprepade gånger hanvisar till LutherSOI11 stOdet llir sin teologi, tir det alltfår up­penbart, att han fdrvranger vad Luther sager.Det ar oekså slående, att Kristi uppståndelsealdrig ens namns. Givetvis foruts1itter HuberKristi forsoning som det ntidvandiga viIIko­ret llir den allmanna rattfiirdiggorelsen, mentron riktas mat Gud 'i sig sjtilv" inte matFaderns handling iSonens uppvaekelse.Genom att forbigå påsken forbigår Huberfraisningen som en handling vand mat varl-

190

den och fdljaktligen också evangeliet somen plats, dar påsken utOvar sin verkan påden troende. Evangelium i Hubers teologipekar på fra Isningen oeh lir inte l11er detverksalllma Ordet, som rattfårdiggor troendei Guds kraft. Det fdrlorar också Lagen sommotstycke, ty det formedlar blott sanningenom den enkle oeh fullandande Gudens all­manna rattfårdiggorelse.,,55

I detta sammanhang kommer Hardt in påfrågan om nådemediets effekt i realtid. I kri­tik mat en bestamd teologis lliretradare sa­ges på denna pnnkt bl.a. foljande:

llAbsolutionens och ovriga nådemedel ned­varderas till kunskapsmedel och berovas sineffektiva verkan. S, Becker (en Wisconsinteolog) tolkar Joh 20:23 "så aro de honomfOrlåtna ll som en hanvisning till vad som re­dan skett på Golgata, pp56: "Meningen ardenna: 'De har blivit fdrlåtna helt oeh fullt idet forf1utna och de ar fortfaraIlde fdrlåtnanu.' Detta betyder aH nar vi forkunnar evan­gelium åstadkommer vi inte ilirlåtelsen ge­ham vår predikan,..56

Den allmanna rtitttardiggorelsen sages varainnehållet i predikan till hedningarna utannågon foregående hanvisning till Lagen.Denna slående likhet med Hubers pastoraIaråd, återfinns enligt Hardt hos Becker."Nå­demedien har berovats sin kraft och effekt inuet, manniskor kommer och hor for att fåveta det de redan vet, blott nu SOI11 bekraf­telse."

Slutmeningen hos Hardt lyder: "Genom år­hundradena ekar Hubers missionspredikan:'Habetis gratiam Dei', 'Ni har Gudsnåd' "." Hos Huber verkade inte nådemed­len enligt Hardt ratWirdiggtirelsen utan deendast hanvisade till den

55 NV 1986, IH IO, 13956 NV 1987, IH l, 7

IX0YE nr. 4, 2003

Luthers 13m om n~demed[en ..

- =< --------------------I det senast ntimncta har vi kunnat fa del aven fdrestallning, en oratt avlednillg av 11IM

thersk nådemedelsfOrståelse, som på nyttstiillt brannpunkten visavi nådens mottagan­de i manniskan sjiilv. Har som en intellektu­alistisk hållning, med uppmobilisering avegen frålsllingsvisshet Delt - sakerllet avenoberoellde av nådemedelsbruket.

I btirjan av detta fOredrag mti(te vi Hardtsbehandling av den osakerhet om nådemed­lens reeJla effekt som praglade senmedelti­den. Den lutherska reformatoriska kyrkanhavdade de ratta nådemedlen som andeba­rande och med sakerhet nådefOrmedlande.Tom Hardt har på ett gott satt med av­gransningar mat olika oratta avledningar ivår samtid havdat och klart fOrt fram dengenuina lutherska nådemedelsfOrståelsen.

IX0YZ nr. 4, 2003

Litteratur:Hard!. 197 I: Vernerabilis & adorabiJis eu­charistia. En studie i den lutherska natM

tvardslaran under 1500-talet, Upsaia. Hardt1973: Om altarets sakrament, Upsaia. Hardt1974: Nådemiddlerne i fOlge den evangelis­lutherska bekendelse, Hygum. Hardt 1975.Dopet i dagens diskussion, Upsaia. Hardt1986: Artikelserie i tidskriften Nya Vakta­ren: Rattfårdiggtirelse och påsk. Hardt 1987:Artikel i Nya Vaktaren: Rattllirdiggtirelseoch påsk. Hardt 1989: Artikel i Nya Vakta­ren: Luther om bikten. OVl'igt: Prenter, Re­gin: Spiritus Creator, studier i Luthers teo­logi, Aarhus-Ktibenhavn 1944. Oberg, In­gemar: Himmelrikets nycklar och kyrkligbat i Luthers teologi 1517-1537, Upsaia1970. Festskrift: A Lively Legacy, Essaysin honer af Robert Preus, Co-editors:Marquart-Stephellson-Teigen. Fort Wayne,In, 1985.

191

------~------

Boganmeldelser

Pædagogik i kristent perspektivCarsten Hjorth PedersenCredo Forlag i samarbejde med Kristent Pædagogisk Forlag,2002292 siderKr. 295,-

Carsten Hjort Pedersen, uddannet lærer,exam.pæd. og cand.polIt. i pædagogik ogkristendom, ansat som pædagogisk konsu­lent i Kristent Pædagogisk Institut (pædago­gikkens MF/DBI) har skrevet denne bog ompædagogik og kristendom.

Bogen er vedkommende, relevant, og kOll1 w

petent skrevet. Umiddelbart kan Credo For­lags hvordan-skal-jeg-som-kristen-forholde­mig-til-mit-fag-bøger jo godt virke lidt ste­reotype og forudsigelige med deres klassi­ske todelte opbygning: l. Fremstilling af enklassisk bibelsk teologi og hvad det betyderfor faget (menneske- og natursyn, gudsbil­lede mv.); 2. Kritik af den sekulare viden­skab, der har en anden tilgang end den bi­belske. Og selvom Carsten Hjorth Pedersen(CHP) da også følger dette skema, så erkonklusionerne ganske interessante og nu­ancerede. Når forfatteren går i dialog medden moderne sekulare pædagogik, finderhan masser af frugtbar inspiration. Oven ikøbet hævdes det, at meget af det opbrudmed den klassiske, llkristne l1 pædagogik, derhar kendetegnet den almene pædagogik si­den 60'erne, har været helt berettiget. I heledenne periode er der, som forfatteren ogsåselv gør opmærksom på, ikke skrevet nogetaf bet~dlling om mødet mellem teologi og

192

pædagogik. Såalene af dengrund er det enrelevant og i høj grad nødvendig bog.

Bogen er delt i tre hoveddele. Første del be­handler det kristne grundlag for pædagogik­ken. Her behandles det kristne Iivs- og men­neskesyn og ikke mindst den lutherske tore­gimelltelære fremhæves som et godt ud­gangspunkt for pædagogikken. Bogens ka­pitler indledes med en lille "case", der skalbidrage til at vise, hvordan teori og praksishænger sammen. Jeg forestiller mig, at for­laget har bedt forfatteren om at konkretiseresine teorier lidt mere, og så har CHP fundetpå disse indledninger, der efter min meningvirker noget påklistrede og unødvendige.

I anden del fremsætter forfatteren så sit egetbud på en pædagogisk praksis på kristengrund. Den bygges op omkring det, CHPkalder den komplementære pædagogiskestruktur. Den kristne forkyndelse af menne­sket som faldet, men også (stadig) skabt iGuds billede, rummer mu lighed for et nuan­ceret pædagogisk udgangspunkt, som denmoderne humanistiske pædagogik savner.Men forfatteren vender også sin kritik modden klassiske kristne (pietistiske) pædago­giks ensidige vægtlægning på mennesketssyndighed, hvor pædagogikkens fornemste

IX0YE nr. 4, 2003

~ Boganmeldelser

-~-------------opgave var at knække det onde i barnet. Detkristne udgangspunkt for pædagogikken månetop være det komplementære billede afmennesket. Pædagogikkens historie er fuldaf pendulsvillg, hævder forfatteren, hvilketvidner 0111, at der er brug for at finde en"gylden middelvej", Den komplementærepædagogiske struktur er netop et bud på ensådan, der tager højde for begge poler.Komplementariteten gør sig gældende indenfor en lang række områder i det pædagogi­ske univers. Ud over den komplementæreforståelse af mennesket som faldet og gud ø

billedligt, fremhæves blandt andet komple­mentære ordpar som tanke - tro, mulighed ­afinagt, arv - miljø, objektivitet - subjektivi­tet, individ - fællesskab, lyst - pligt, frihed ­autoritet, formal dannelse - ll1aterial dannel­se.

Tredje hovedafsnit er en introduktion til ogen kritisk behandling af de væsentligste ret~

ninger inden for den moderne almene pædaø

gogik. Hver retning indledes med en intro~

duktion til den enkelte retning. Disse foreøkommer (mig) noget vanskeligt tilgængeli­ge, når man ikke kender retningerne i forveøjen. Der gives flere steder et par lange citaøter som introduktion til den enkelte retning,frem for at forfatteren med sine egne ordformulerede, hvad der er essensen i den enØkelte retning. Som nævnt er det en særdelesnuanceret kritik, der gives af de enkelte ret~

ninger, der alle har noget at bidrage med tilden pædagogiske værktøjskasse.

IX0YE nr. 4, 2003

Særligt grundigt behandles den konstrukti­vistiske strømning, der er den altdominerenøde i seminarieverdenen i dag. Selvom forfatøteren påviser, at en konstruktivistisk grundøopfattelse er umulig at forene med en kri­sten, så fremhæves også flere berettigede­ting ved denne tilgang. Fx gor CHP op­mærksom på, at konstruktivismen indebæreret opgør med modernismens utopiske fremø

skridtstro og overvurdering af videnskabensobjektivitet; og den peger på, at man sompædagog må have den ydmyge erkendelse,at man ikke altid er i stand til at give ellervideregive et aldeles dækkende billede afvirkeligheden.

I tredje hovedafsnit savner jeg en præsenta­tion af den pædagogiske strømning, der bl.a.går under betegnelsen mesterlære. Det ermin opfattelse, at denne retning, der i danskpædagogisk sammenhæng er trængt i bagø

grunden af netop den konstruktivistiskestrømning, giver et konkret pædagogisk al­ternativ til denne. Fx fastholdes i denne retøning det asymmetriske forhold mellem lærerog elev, som konstruktivismen opløser.

Er bogen relevant for teologer? Pædagogisklitteratur og teoretiske overvejelser om læ­ringssyn og undervisning er en nødvendig­hed for alle, som skal arbejde med formid­ling. Her er denne bog en glimrende intro­duktion og bogen er hermed varmt anbefaø

let!

AfCand.theol. Daniel D. Kristiansen

193

------§3------Flyvefisken

Vished om nadverens gyldighed

Jeg har i flere årtier været en flittig læser afIX0YE og er blevet klogere på mange tingundervejs. Jeg er også blevet klogere af atlæse Hans-Ole Bækgaards artikel: OmEvangelisk Luthersk Nadverforvaltning (m3.2003). Samtidig vil jeg godt tillade mig atgå i rette med en af hans konklusioner, fordijeg mener, at han helt i strid med sin egenog Luthers ærinde er med til at sprede usik­kerhed og uvished i en sammenhæng, hvorvi ud fra Guds ord og Luthers hovedskrifterburde formidle vished.

Først er par overordnede markeringer: Lu­thers hovedskrifter og i hans offentlige præ­dikener om nadveren kan Luther ikke blivefærdig med at forholde sig til centrum inadveren, som er: Hvad nadveren el' ud fraJesu indstiftelse, nemlig Jesu reelle nærvær ibrødet og vinen, hvad nadveren giver gen~

nem ordets løfte og det at spise og drikke,nemlig syndernes forladelse og dermed livog salighed og alle andre frelsesgoder for tidog evighed, 0111 nadverens modtagelse, atkun den, der tror, ffir frelsende gavn af nad­verens gave og endelig nadverens brug ~

hvordan en kristen flittigt skal bruge nadve­ren som det måltid, der hjælper i kampenmod synden og styrker fællesskabet medGud og mennesker i vandringen mod evig~

heden.

Hans-Ole Bækgaard vil næppe være uenig idenne præcisering, men jeg savner i hansartikel et tydeligere afsæt i dette centrum.

194

For det andet: Den nye pagt adskiller sig fraden gamle pagt ved at være yderst sparsom ikonkrete formaninger til, hvordan pagtsteg­nene skal forvaltes. Jesus kunne have sparetkirken for meget bøvl ved at sige, at spæd­børn bør døbes, eller at kristne bør gå til al­ters x antal gange årligt. I forbindelse mednadverindstifielsen siger han: Gør dette medhenvisning t,il at spise brødet og drikke vi­nen. Hverken mere eller mindre. Han brugerfor eksempel ikke det tekniske udtryk fordet usyrede brød, men det generelle ord forbrød. Han nævner i forbindelse med helepåskemåltidet vintræets/rugt, men har ingenyderligere præciseringer angående vinen idet bæger, han løfter, om det er speciel på­skevin, vin blandet med vand 0.1. Der stårblot, at han loftede bægeret.

Det er muligt ved hjælp af en række uden­ombibelske kilder et stykke hen ad vejen atsandsynliggøre, hvilken slags brød Jesus harbrugt og hvilken slags påskevin, Jesus hen­viste til med ordene vintræets frugt. Detændrer blot ikke en tøddel ved, at Jesus i sinbefaling "Gor dette", eller i sit løfte om atgive sig selv til den, der spiser og drikker,ikke gør nadverens virkning afhængig af enbestemt brødopskrift eller vinmærke.

Jeg savner i Hans~Ole Bækgaards artikeldenne enkle sondring mellem, hvad Jesushar befalet (og som dermed er absolut for­pligtende), og hvad der blot er kirkelig skikog brug og måske har gode sjælesørgeriskegrunde for sig (men som nadverens gyldig­hed dog ikke står og falder med).

IX0YE nr. 4, 2003

_ §3 F_ly_v_er._ls_ke_"

Fordi Hans-Ole Bækgaard ikke sondrer pådette punkt, bliver hans konklusion: Hvisman deltager ved en nadver, hvoJ' alkoholfrivin eller lignende anvendes, vil jeg ikke fra­tage den kristne bror eller søster troen på,at det har modtaget Kristi legeme og blod,men vi kan ikke sige det med sikkerhed! (s.130). M.a.o. i mindst tyve år har menighe­den ved Emdrup Kirke troet naivt på, at defejrede nadver ved højmessen, men hvorvidtdet faktisk har været nadver eller blot enforfriskning før kirkekaffen, det er usikkert.

Da Hans-Ole Bækgaard for et par år sidenvar prædikant ved plejehjemsgudstjenesten iEmdrup, fejrede vi nadver, selvom denportvin, vi brugte, efter al sandsynlighedhavde flere procenter end påskevinen på Je­su tid. Men da han prædikede i kirken ogindstiftelsesordene efterfølgende lød, var detkun måske et måltid, fordi vintræets frugthavde filet fjernet nogle procenter alkohol.

Kære Olsen - jeg vil give dig f\lld frihed filat fejre nadveren med hele registreret afhøjkirkelige traditioner. Jeg vil også givedig fuld frihed til at argumentere for det itale og skrift. Men du har ingen ret til at aow

fægte nadverens gyldighed hos os andre el­ler skabe usikkerhed om, hvorvidt den, derspiser brødet og drikker vinen i EmdrupKirke, vitterligt modtager Herrens legemeog blod.

l forbindelse med alkoholikeren nævnerHans-Ole Bækgaard den mulighed, at denneblot diskret kan lægge hånden over bægeretog modtage nadveren under en skikkelse.Begrundelsen er: Alan skal i denne sam~

menhæng huske på, at nadvergæsten harmodtaget det fulde og gyldige sakramenteunder blot en af skikke/seme (s. 131).M.a.o. Søren i Kolding, som ikke kan tålealkohol, og derfor blot modtager brødet,skal have vished om, at han har modtaget

JX0YE nr. 4, 2003

Kristus, og at han har deltaget i en fuldgyl­dig nadver. Men om Sørine i Emdrup, somefter at have modtaget brødet også drikkervinen (som er uden alkohol), er til nadvereller blot deltager i et måltid, det kan vi ikkesige med sikkerhed. Jeg forstår hverken deteologiske eller sjælesørgeriske grunde til, atSøren kan have vished, men ikke Sørine.

Derfor forstår jeg heller ikke Hans-Ole pådette punkt. Han kunne jo vælge at sige: IEmdrup har de valgt en anden altervin endden, jeg ville bruge i forbindelse med nad­veren. Men ingen nadvergæst ved EmdrupKirke behøver at være i tvivl om, hvorvidtnadveren er gyldig, for indstifielsesordenehar jo lydt, og allerede den, der modtagerbrødet, modtager Kristus med alt, hvad hanrunlIner - også selvom anden del af ele­mentet, vintræets frugt, smager og lugter lidtanderledes end på Jesu tid.

Når jeg selv indtil videre har fastholdt atbruge vin uden alkohol, så er det ikke afhensyn til den åbenlyse alkoholiker. Her kanman nemlig 50111 regel kunne finde forskel­lige praktiske løsninger. Men fordi der er såforfærdelig mange anonyme alkoholikere,ikke mindst i periferien af mange storbyme­nigheder, vil jeg gerne have et nadverbord,som er åbent også for dem. At det juridisk ermll1igt i vores kirke, er ikke det afgørendeargument for mig. Det afgørende argumenter, at det ikke er i strid med Jesu indstiftelse.

At jeg derved kommer på kant med mangeaf mine gode højkirkelige venner og tilsyne­ladende også med en del lige så gode MF­teologvenner, er jeg meget ked af. Men I måfinde jer i et genmæle fra mig, så længe I of­fentligt sår tvivl om noget af livsnerven vedgudstjenesten i Emdrup Kirke, nemlig gyl­digheden af den nadverfejring, jeg medregnskabsdagen for øje, forvalter. Så megetdesto mere, som at vi jo de facto med vores

195

_F_ly_ve_fi_sk_'e_n &]_

forskellige praksis kunne kæmpe skulderved skulder for de bibelske og lutherskemærkesager i forbindelse med nadverfejrin­gen,

Børge Haahr Andersen, sagnepræst Em­drup,

196 IX0YE nr. 4, 2003

<:>{--------------------Kon1:oretMenighcdsfakultelels kontor: Katrinebjergvej 75, 8200 Arhus N, 86·166300

Forcln, i ngsforer: Walther Plauborg Hansen, Islandsgade I, 8370 Hadsten, 86-982317, (lok tie. IO), wph@menighedsfakultetel.dk

Sekret.~r: Kit J. Hvergel, Rugvængel3, 8600 Silkeborg, 8714 4116, (loknr. Il), kj@menighedsfakultetel.dk

Lillen~b.mekrelær: Karin Christensen, Eckersbergsgade 29, st., 8000 Århus C, 86-760041, (loknr. 15), kc@menighedsfakultetet.dk

Lands s ekretær: Nils Andersen, Munkemose\-cj 9, 8210 Arhus V., 86-750757, (lok.nr. 24), IS@')Jl\enighedsfakultetctdk

lokalr~umre: Ring 86-166666 + lokalnummere! i parentes

Stllderiltertelefon: 86-166143

Fak ..... ltet'lederCand. thco1.lngolfHenoch Pedersen, Takslunden 22, RomaIl, 8900 Randers, 86-403855. (loknr_ 12), ihp@menighedsfakulteteLdk

Formand for MF's repræsentantskabArne N orgaard, Kong Georgs Vej 8, sI. 2000 Frederiksberg C, 3886 8231, antorp@wannadoo.dk

LærErrådet ved MFFom18nd: [);)cent, prof. dr.theo!. Peter v, Legarth, Vorregardsalle 77, 8200 Arhus N, 86-161818, (loknr. 22),

pvl@frlenighedsfakulteteLdk

Lærer-rådssekretær: Stud.lheol. Frede Ruby østergaard, Runevej 131,8210 Arhus V, 8625 4773, (loknr. 18), ruby@coo!.dk

Lektor ~ theol.dr. AsgerChr. Hojlund, Mollevangsalle 172, 8200 Århus N, 86-105092, (loknr. 14), ach:[bnenighedsfakultelet.dk

Professor, Agne Nordlander, Sverige

Lektol~~ cand.theol. Carsten Vang, Elmsager 62, 8240 Risskov, 86·215404, (loknr. 20), c\'@menighedsfakulteleLdk

Profes sar, dr.theol. Aksel Valen·Sendstad, Rosenberg Ringgatc 28, N·4790 Lillesand. Norge, 0047-37273242

DOCcn"1::~ dr.theo!. Kurt Christensen, Enemærket 19, 8240 Risskov, 86·212810, (loknr. 19), kch@menighedsfakultctet.dk

Teolo g isk lærer, cand. theo!. Leif Andersen, I.C. Lembrechts Alle 30, 2650 Hvidovre, 36-776535, la@menighedsfakulletet.dk

Lektor ~ phD. Kurt E. Larsen, Majvej 32, 8210 Arhus V, 86·751504, (lok.nr. 23), kl@menighedsfakultetet.dk

Leklor~ dr.theol. Georg S. Adamsen, Februarvej 28, 8210 Arhus V, 86·156828, (loknr. 17), gsa@menighedsfakulfctct.dk

Studl enterrådet ved MFForma:r-.d; Karsten Game, Vestre Ringgade 116 1 th_, 8(){){l Arhus C, 86·752516, gamek@liscali.dk

Andel-s Moberg, Willemocsgade 80, l. tv., 8200 Arhus N, 86·102413, arn@stud.menighedsfakulteteLdk

Christi an Rasmussen, Fuglesangsalle 61, 8210 Arhus V, 86·107915, rasmussen@isracl.dk

Maike~ Eriksen, Stennehoj Alle 56, 1,8270 Hojbjerg, .21136857, mae@stud.menighedsfakultetel.dk

Stud ienævnet ved MFFormaF-Yd; Torben Jensen, Næringen 13, 8240 Risskov, 86-211427.torlcne@teliamail.dk

Peter '-""". tegarth, Vorregårdsalle 77, 8200 Arhus N, 86·161818, pvl@menighcdsfalwltelef.dk(LR.fonnand)

Erik J--I <ougaard, Vestennarks\'ej 4, 7300 Jelling, 76·801209, ehougaard@hotmail.com(studievejlederteologi)

Lene J =l1sen, Mollevangs Alle 149, 2.mf., 8210 Arhus v, 86·164540, lenej@get2neLdk(studievejlederreligion)

Kami l l a. tundager t-aursen, Kamnebjerg\-ej 140, 1-2, 8200 Aarhus N, 28940710, kamilla@8900.dk(studievejlederteologi)

IXØV~ nr. 4. 2003

InonOlo

Leder:

Kirke mellem isolation og assimilation

Vnleu-Selldsfad, Aksel

Du skal ikke ha andre guder cnn Illeg

PIen, JO/III T.Ceremonier for søgere

Samlell, flafvarLulhel's l~ra 0111 nådclllcdlen refleklcrad

i Tom. G. Hardts skrifiliga produktion

Bogaumelrlelser:Pædagogik i kristent perspektiv

FIY'Jejiskell:Vished 0111 nadverens gyldighed

)0

153

155

164

176

192

194

ISSN 0105·4791