At efterabe

Det er ikke vel anset - og i og for sigheller ikke særligt opfindsomt - at ef­terabe andre. At efterabe vil sige at ef­terligne andre kritikløst. Det er derforrimeligt, at der almindeligvis ses nedpå en sådan adfærd.

Alligevel har en bestemt gruppe menne­sker gennem mange år søgt at efterabe ensærlig person. Den gruppe kaldes kristne,og den de søger at efterabe hedder Kris­tus. I dette tilfælde er det noget posi­tivt at abe efter. HVer gang det lykkesat efterabe Kristus, er resultatet bedre,end når der forsøges på egen hånd. Dadet at efterabe her er noget positivthar fænomenet da også fået et andet navn:det kaldes efterfølgelse.

Hvorledes vi som kristne følger efter Je­sus Kristus. har altid været et spørgs­mål af afgørende betydning. Det ses alle­rede i Det-nye Testamente, og op igennemkirkens historie er der fremkommet mangeforskellige løsningsforsøg.

For disciplene var Jesus ikke "kun" ver­dens frelser. Jesu livsførsel - hans ordog hans gerninger - var også et forbille­de for disciplenes efterfølgelse. Deresefterfølgelse bestod i, at indholdet afJesu budskab konkretiseredes i deres e­get livsmønster og livsholdning.

At efterabe bliver anset for at være ennem løsning. Kan man ikke selv finde pånoget, kan man "bare" efterligne andre.At efterfølge Kristus er imidlertidlangt fra nemt. For det første er Jesusmeget radikal i sine fordringer og i sinlivsførsel. For det andet bliver vi somkristne idag stillet overfor spørgsmål,

l

der ikke blev rejst. da Jesus gik her påjorden.

At efterabe er altså i dette tilfælde ik­ke den nemmeste løsning. Jesu livsførselher på jorden var så enestående, at vorefterfølgelse altid er et dårligt plagi­at. Der vil derfor altid være behov for,at vi dygtiggør os i at abe efter, og vivil altid ønske, at det i os der lignerKristus må vokse.

Det er for alle kristne et vedvarende ar­bejde at søge at efterfølge Jesus ret,også i den hverdag der rejser problemer.der ikke eksisterede på Jesu tid. Vi målære Jesus så godt at kende, at vi for­nemmer, hvad han ville have gjort i desituationer, vi nu oplever. Dette skerkun, hvis vi lever nært hos ham i bøn. ikonfrontation med hans ord, i det krist­ne fællesskab.

Jesus danner et forbillede for os i vo­res konkrete liv i dag. Men det er ikkedet eneste Jesus er for os! Han møder osførst og fremmest med et kald til - oget tilsagn om - delagtighed i sit rige ­sin tilgivelse og frelse. Grundlaget ogønsket om at efterfølge Jesus skabes iJesu kald til efterfølgelse. Og når Je­sus kalder os til efterfølgelse. dragerhan os samtidig ind i Guds tilgivelse. Iog med dette kald skænkes vi et nyt for­hold til - og fællesskab med Gud.

Efterfølgelse - at efterabe - bliver re­aktionen på Jesu tilsagn om frelse ogdelagtighed i Guds rige.

Heinrich W. Pedersen

2

Leder:

Nye studenter - ny struktur

Et ugdannelsessted som MF ændrer sig he­le tiden i og med, at det foruden en byg­ning består af l~vende mennesker.

Det er således dejligt at opleve, hvor_dan der blandt de sidste års rusårgangepå MF er flere, som ikke kommer fra MFstraditionelle bagland. Det er en glæde­lig udvikling, og det kan få en positivindvirkning på det daglige MF-miljØ.

Med en mere forskelligartet studenter­flok bliver der rejst nye spØrgsmål ogproblemstillinger, der kræver nye over­vejelser, og gamle svar afkræves genover­vejelse.

Det kræver åbenhed og respekt, samtidigmed at konfrøntationen, mellem forskelli­ge synspunkter og meninger ikke vil bli­ve mindre. I:

Og det er noget af det vigtigste vedmiljøet på MF for en stud. mag. elleren stud. theol: At man i sine uforblom­mede meninger får stillet spørgsmål til- og bliver anfægtet i disse, så at mankommer i kamp med sig selvom ens hold­ninger og meninger. For hvis en stude­rende ikke kommer igennem en sådan pro­ces i sin studietid, bliver det yderstvanskeligt at klare sig som undervisereller præst i dagens samfund.

Iler er det altafgørende for MF-miljøetat alle føler tryghed til at lade siganfægte i sine meninger og holdninger- og at det, som er grundlæggende for·MF - bibeltilliden - er grundtonen.

Denne proces er selvfØlgelig afhængigaf, at den enkelte åbner munden-og si­ger sin mening. Men for at det sker,

må de fleste føle sig trygge og hjemmei MF-miljøet.så langt, ,så godt.

Med flere forskellige synspunkter repr~

senteret i studenterflokken rejses spØrgs­målet om, hvordan denne åbenhed og tryg­hed bevares.

Det er selvfølgelig afhængig af den en­kelte students"holdning- til at vise re­spekt og åbenhed - hvad der skal appel­leres til. Men det er også afhængig afMFs struktur - om den kan rumme alle de­le af studenterflokken.Er MFs struktur 031s egnet til at sikreog styrke de sidste års positive udvik­ling blandt rusårgangene, dels givegrundlag for et åbent og trygt miljØ?

Som det er nu, giver bestyrelsen stu­denterrådet ansvaret for det dagligemiljø på MF.

Da studenterrådet er selvsupplerende ogforpligtet på MFs grundlag og formål,kan det udelukke visse dele af studenter­flokken fra at blive medlemmer af stu­denterrådet.

Nok hedder det, at -alle er velkomne tilat være på MF og gøre brug af dets faci­liteter. Men for at bruge et miljØ ogføle sig tryg der, må man også have mu­lighed for at arbejde og bære med påmiljøet og gøre det så godt som muligt ­og det ikke blot som menigt medlem.

Det kan derfor i længden blive uholdbart,at visse dele af studenterflokken hind~

res i at have indflydelse på det studie­miljø de befinder sig i.

Nye studentel' - 11Y struktur?

For at undgå, at dette bliver et problemvil en eller anden form for demokratise­ring af studenterrådet være nØdvendig.

En demokratisering kan få nogle konse­kvenser, for de opgaver studenterrådethar i dag.

I "gamle dage" (på Barthsgade) havde stu­denterrådet en afgørende og central rolleinternt og externt på MF.

Studenterrådet har altid dels været be~

styrelsens forlængede arm til varetagel­se ,<af praktiske forhold på MF og kontak­ten til studenter, dels et råd for MPsstudenter.

Studenterrådet har stadig en stor kompe­tance og frihed med hensyn til, hvad derforegår på MF - incl. nye initiativer.

I parantes bemærket må studenterrådet og­så opmuntres til at bruge og ikke glemmedenne kompetance og frihed.

I dag har studenterrådet gennemgående lil­le indflydelse på-- og indsigt i -. besty­relsens arbejde, så selvom formanden foret valgt studenterråd ikke kan deltage ibestyrelsens arbejde - som nu - vil det

TAK TIL KURT LARSEN

I anledning af din fratræden som MF'slandssekretær vil vi gerne udtrykke enstor og hjertelig tak for den tid, duhar været ansat her. Du skal vide, atvi har været glade for at have dig somvor landssekretær! Blandt dine mangegøremål er der nogle, som i særlig grader kommet os studenter til gode. Det gæl­der din undervisning i nyere dansk kirke­historie, som mange har fået gavn af, ognogle har bestået delprøve på. Og det

3

ikke ændre meget, når han alligevel fårmundkurv på (hvilket ofte er tilfældet).

Et valgt studenterråd vil måske i højeregrad være og give udtryk for studenterflok­kens meninger og ønsker overfor bestyrel­sen.

Hvis den nuværende positive udviklingskal bevares, uden at vi risikerer atvisse dele af studenterflokken forsvin­der fra MF eller kommer til at leve somen subkultur på HF, så må der startes endebat om MFs struktur, så den kan tilpas­ses de nuværende· forhold.

Et valgt studenterråd ville give alle,der vil og har lyst til at bruge HF, li­ge vilkår - uanset hvilken del af stu­denterflokken de kommer fra - til at fø­le sig hjemme i ot trygt og sundt HF­miljø.

Skal udviklingen i studenterflokken påMF fortsætte og et åbent øg trygt miljøbevares, så er det vigtigt at få starteten debat om studenterrådets demokratise­ring, inden det hele kØrer af sporet.

Paul Friis.

gælder din næsten ugentlige andagt, hvordu hver gang kort og klart har haft no­get aktuelt at sige os. Tak for dette ­og for, at du som landssekretær iderigthar arbejdet målbevidst frem mod det,som er målet for MF, nemlig at bliveden troende menigheds præsteuddannelse.

Tak for god inspiration og godt samarbej­de!

Studenterrådet

,

Formaningens motivogfunktion

PEDER-HENNING KRISTENSEN, STUD, THEOL. ARHUS

1. INDLEDNING l)

Den meget skarpe opdeling af bimotiver­ne under henholdsvis dåben og parusiener en forenkling og en skematisering,som vi vil benytte os af i artiklen forat kunne disponere stoffet på en over­skuelig måde.

Det sidste afsnit er en undersøgelseaf, hvad parænesen skal tjene til.Det skal dermed vise dens nødvendig­hed i undervisningen af menigheden.

Baggrunden for denne artikel er en for­modning om en udbredt uoverensstemmelsemellem forkyndelse og undervisning idansk kirkeliv på den ene side og i NTpå den anden side. Denne uoverensstem­melse skulle bestå i, at parænesen fåren uforholdsmæssig lille plads.

hrsagen til denne manglende balance ogtilbageholdenhed med at formane menig­heden i en evangelisk-luthersk kirkekan være angsten for at forkynde lov­gerninger og gøre kristendommen legalis­tisk, da de, som "er unden lov, menunder nåde" (Rom. 6,14). igen føres indpå lovens vej. I bestræbelserne på atundgå at begå en fejl begår man måskederved en anden, som kan være lige såfatal.

2.2.1.

HVAD ER PARÆNESE ?

DEFINITION

Vi vil derfor i denne artikel ud fraPaulus' menighedsbreve undersøge, hvor~

dan forbindelsen er mellem den læremæs­sige og den parænetiske del for at findeud af, hvordan Paulus motiverer sineformaninger og for at finde ud af deresbetydning (funktion).

I fØrste hovedafsnit vil vi forsøgeat karakterisere formaningen ved atundersøge betydningen af napaxaAgLV.Dernæst ser vi på, hvordan parænesenforholder sig til lov og evangelium.

I næste hovedafsnit kan vi så gå overtil at underSØge motivationerne forparænesen. Det vil vi gøre ud fra, hvadvi anser for at være to hovedmotiver,dåben og parusien.

I forbindelse med disse knytter signogle bimotiver, dvs. motiver, somgår ud fra dåben eller motiver, somviser hen til parusien.

En ordanalyse af nopauaAfLV viser os,at begrebet "formaning" (parænese, para­klese) har flere forskellige betydninger:a) formane (1.Tess. 2,11), og b) bede(Filem. 9-10), c) opmuntre (2.Kor. 2,6-7)og d) tale venligt til (l.Kor. 4,13). 2)

paraklesen gives ikke kun en gang. Paulusvender her tilbage til, hvad han alleredesagde til menigheden, dengang den blevgrundlagt og fik sin første oplæring.Det er de samme bud (TIPPQWYEÅla I:Tess.4,2), som de engang har modtaget (nap­EAdaE.€ 1.Tess. 4,1), og som de nu bli­ver mindet om igen.

Formaningen er således en gentagen be­læring i menigheden om de troens frug­ter, som behager Gud (QD€oxtLV ~,v.l), og som må (CEt) høre med til detnye liv, som begyndte i dåben (jvf.3.1.).

Fonnaningens motiv og funktion 5

Som rettesnor for de kristne anfØrerPaulus i stedet for nogle "bud" (1.Tess.4,2), der gives som formaninger. Paræ­nesen er altså noget nyt i forhold tilloven, idet den, som vi skal se, har enanden baggrund (kap. 3) og en anden funk­tion (kap. 4).

2. Loven kan ikke bringe frugt i denkristnes liv. Den hører til den gamleæon, som de døbte er lØst fra (Rom. 7,6).Det betyder, at de ikke længere er under­kastet lovens vej til retfærdighed. Menloven udtrykker Guds vilje (Rom. 2,17­18), og opfyldelsen af loven er Gudsvilje (Rom. 8,3f.).

Denne lovopfyldelse sker gennem et livi kærlighed (Rom. 13,10). Udtrykket"~ oUv v6}.tou -n &yårrrj" forstårA. Nygren på den måde, at kærlighedenikke vil tillade noget, som loven forby~

der. Der, hvor kærligheden er, har lovenikke længere noget at vende sig imod. 4)

Dette er en negativ forståelse af lovensfunktion. Men udtrykkene "6Lxal~ "'["00v6~" (Rom. 8,4) og "11Å~ oUv v6lJ:OUn åvåro1" (Rom. 13,10) taler ikke kun om,hvad loven er imod, men også positivt om,hvad loven er for. Positivt viser loven,hvad kærlighed er. Kærligheden træderderfor ikke i stedet for loven, men eren sammenfatning af denne. Loven og kær-

De spørgsmål, vi vil søge at besvare,er, (l) om parænesen er en ny lov forden kristne, og (2) om parænesen kan si­destilles med lovens tredje brug.

l. Lov som bogstavens lov døder (2.Kor.3,6), den kan ikke levendegøre (Gal.3,21). Denne lover den kristne færdigmed da han ikke både. kan være under lovog under nåde (Rom. 6,14).Når loven taler, er det ikke til den iKristus frigjorte, men til den, somvandrer "}(QTCt 00pxn" (Rom. 8,5).EåpKa er under lovens dom, men den,som er "tv Xpl.aTO)" (Rom. 6,1) er"Uno XdpLV" (Rom. 6,14) og rammesikke af Guds dom.

Når Paulus taler om loven i forbindelsemed den kristne, er det altså en ny lov,som ikke dØmmer. N6~ som den dømmendelov bruger han kun overfor kristne, nårhan skal vise, hvad de er frigjortefra. 3)

2.2. PARÆNESE OG LOV ligheden,står ikke i modsætning til hin­anden. Kærligheden erstatter eller over­flØddiggør ikke loven, men opfylder den.Kærligheden er det, som loven kræver, ogsom den kristne altid er skyldig at visenæsten (Rom. 13,8).

Den lov, som den kristne er forpligtigetpå, er Kristi lov (Gal. 6,2), som Kristusmed sit eget liv står inde for og harvideregivet til de kristne. "Christusrepråsentiert suo modo das Gesetz Got­tes. Er bindet durch seinem Geist dieGlaubende erneut an das Gesetz". 5)Derved bekræfter han, at loven har enblivende betydning ved selv at opfyldeden og ved at binde de troende til den(jvf. Mt. 5,17; 1.Kor. 9,21). Men netopfordi de troende bindes ved Anden bliverdet et liv "Kam TtV€OlU" dvs. ikke "Unov6lPv", men fTK/::na. vOlDV".

Den nye lov, som de kristne skal vandreefter, og som de kan begynde at vandreefter, fordi de i Kristus er nye skabnin­ger (Gal. 6,15), gives dem gennem forma­ningerne. Der er altså on overensstemmel­se mellem parænesen og lovens tredjebrug, når det gælder am--essat og indhold.

Parænesen forkyndes ikke som en frelses­betingelse, men som et imperativ, som.skal fØre med sig gode gerninger, som ik­ke er forud for formaningerne, men netoplokkes og drives frem gennem disse. For­maningen forstået som et evangelisk im­pel'ativ beskriver, hvad evangelietskaber. Denne funktion har den netop,når den gives på baggrund af evangeliet.

2.3. PARÆNESE OG EVANGELIUM

Vi vil nu undersøge, om parænesen er endel af evangeliet selv.Denne opfattelse har Grabner-Haider. 6)Han begrunder det bl.a. ud fra l.Tess.l,S, hvor der tales om, at evangelietikke kom "i ord alene, men i kraft ogi Helligånd og fuld vished".Guds frelsesskabende magt tilegnes ikkealene i tilsagnet, men Guds handlentvinger mennesket til at handle med,og når det sker, har man tilegnet sigGuds handlen og Guds frelsesskabendemagt.

Spørgsmålet er om I.Tess. 1,5 skal for­stås således. Den virkning, evangeliet

6

har, kan forstås på den måde, at de hed­ninger, som har fået det forkyndt, erblevet omvendt ellet sagt på en anden

- måde: De, som før var dØde, er blevetlevende (jvf. Kol. 2,13; Ef. 2,1).Der er ikke bare tale om en teoretisktilegnelse af ordet, men om en dyna­misk virkning.

Dernæst kan man spØrge, om paraklesenbehøver at være en del af evangeliet,selvom det er rigtigt, at Guds hand­ling med mennesket gennem evangeliet harsom mål, at mennesket svarer med en ger­ning, som er i overensstemmelse hermed.

Grabner-Haider henter støtte for sinforståelse i I.Tess. 2,9-12, hvor hanmener, at Paulus forkyndte evangeliet"iodem er ermahnt, aUfgemuntert und be­schworen hat". 7)Det betyder, at han knytter participi­erne i v. 12 til" tK1'1PUEOUEV" i v.9,hvilket giver nogle vanskeligheder, idetder er to vers imellem hovedverbet ogparticipierne, og disse to vers kan ikkebare forstås som et indskud mellem v.9og v. 12, da de hænger naturligt sammenmed v. 12.

Fastholder vi sammenhængen mellem v 9 ogv. 12 overser vi brugen af "O'l.fu:T:E"·(v. 11, jvf. 1,5 og 2,1), eller også måvi underordne dette verbum under"uvnllOVEUE-rE" i v.9. Hvis vi derimod side­ordner de to verber, hvilket er det mestnaturlige, betyder det, at Paulus vilminde dem om to forskellige, men megetnært sammenhængende elementer i sin for­kyndelse og undervisning, evangeliet ogparaklesen. Evangeliet forkynder Gudsfrelsesværk i Jesus (I.Tess. 1,9-10).Paraklesen underviser i det nye liv, somfølger efter (4,lffJ. Evangeliet forkyn­der ikke den nye vandring, men forkyndertit en ny vandring, som er Gud værdig(2,12}. Denne forståelse af strukturenbetyder, at der begynder noget nyt i v.10 i forhold til v. 9.

Derfor konkluderer vi, at paraklesen ikkeer en del af evangeliet, men er noget nyt,som er nært forbundet med det første.

Vi må skelne mellem evangelium og parænese,som vi skelner mellem tro og liv ellermellem Kristi gave og Kristi eksempel.Evangeliet er noget, man hører og modtager.Kristi eksempel er noget, man opfordrestil at gøre efter.

Pedep-Henning KPistensen

2.4, KONKLUSIONpå baggrund af denne undersøgelse kan vibestemme parænesen. Den er en opmuntrendetiltale i menigheden, en hjerteligt vinden­de bøn, en tilrettevisning, hvor situatio­nen kræver det og en eftertrykkelig opfor­dring. Den hører med til undervisningenom det nye liv, som begyndte i dåben.

Parænesen adskiller sig fra evangeliet ved,at den taler om en opgave, medens evange­liet taler om en gave. De to dele hængersammen på den måde, at parænesen følgerlogisk efter evangeliet og viser, hvadmålet med det nye liver. Parænesen er enudfoldelse af evangeliet, en usus practi­cus evangelii og kan betegnes som et evan­gelisk imperativ.

Når det gjaldt forholdet til loven, så vi,at parænesen hentede sit indhold fra denneog på den måde belærer om, hvad Guds viljeer. Parænesen kan betegnes som en-ny lov,men den adskiller sig fra den gamle lovved, at den gives sammen med Guds dynamisog driver til gode gerninger. Den er altsåmere end en kundskabsmeddelende lov.

3, MOTIVER FOR PARÆNESENVi skal nu se på, hvordan Paulus gribertilbage til det, som er sket i dåben (3.1.)eller peger frem mod det, som skal ske vedparusien(3.2.) og v.h.a. disse to polermotiverer de kristne til at leve i overens­stemmelse med deres kald (I.Tess.2,12).

3.1,· DÅBEN SOM MOTIVATION

3,1,1, DØD OG OPSTANDENDåb til Kristus betyder for det førsteen dåb til død og til opstandelse sam­Men med Kristus.Fordi der er sket en foreningmellem Kristus og den døbte, betyderdåben en forudgriben af døden som en vir­kelig indtruffen begivenhed (Rom.G,2;Kol.3,3).

Døden er en følge af korsfæstelsen(OUV€OTauoWan, aor. passiv, (Rom.6,G) ogdens realitet understreges af, at dendØbte er begravet med Kristus(OUVE~JlEV, Rom.G,4).

Denne forudgribelse af døden betyder fordet fØrste, at den døbte er retfærdig­gjort (C€6~Ha~Ta~, pf. passiv v. 7) fra

FOPmaningens motiv og fUnktion

synden og dermed gjort fri for synden.fordi han er død for synden (v.lO).

For det andet betyder den, at han er dødfor loven (Rom.7,4) og dermed lØst fraloven (v.G) og dens forbandelse (Gal.3,13).At det skete i dåben bekræftes af. atPaulus bruger samme vending, som da hantalte om at dø for synden. Desuden viserverbets form (aor.7,4) , at der er taleom en punktuel handling. Endelig fordet tredje betyder den, at den døbte erdød for denne verden og dens ~dogmerR

(KaI. 2,20; Gal.G,14).

At dØ med Kristus betegner altså et fuld­stændigt brud med synden. loven og verdensom de magter, der dominerer et menneskesliv.

Den. som er død er også vakt til livemed Kristus "for at ••• vandre i ly­sets nyhed" (Rom.. 6. 4). Dåben giver del­agtighed i et nyt liv og i en fremtidigopstandelse (v.S), der allerede nu be­stemmer vores liv som et nyt liv medKristus (Rom. 14, 7-8; 2.Kor.S,14-lS).Dette liv "gains a new centre, whichalthough less manifest b~an the old isnevertheless more real".

3.1.2. HERRESKIFTEMennesket er en tjener "enten under syndentil død eller under lydigheden til ret­færdighed". siger Paulus (Rom.6,lG).FØr dåben hepskede synden over menne­sket og bragte døden med sig (Rom.S,21).Mennesket stillede sig til rådighed forsynden som en lydig træl (6.16), menne­sket tjente med sine lemmer urenheden oglovlØsheden, fordi han var~iil~buaP~~ (v.l9-20); han handlede i over­ensstemmelse med (Ka~) kødets begær(8,5: Ef.2,1-3). Han var bundet i et~-forhold til synden og derfor udeaf stand til at vise lydighed mod Gud.

7

Friheden mistes, når den døbte stillersig til rådighed for synden (v.16),fordi friheden er forbundet med Kristusog tjenesten for ham. Ligesom Kristusved sin død er fri over for synden ogdøden (v.9), sådan er den døbte, når hanlever for Gud (v. IO) fri over for syndenpga. skæbnefællesskabet med Kristus idåben. Derfor "skal synden ikke få herre­dØmme over ham", med mindre han igenstiller sig til rådighed for den (v.16)og vandrer i den (Kol.3.7).

Den døbte har mulighed for at vælge. omhan vil tilhøre (dvs. tilhøre som træl)Kristus eller synden. men den, han vælger.må han adlyde.

Det afgØrende for den nye l~dighed mod Gudsvilje er, at den er EK KQPåtQ& (Rom.6,17,se også Ef. 6,6). Den døbte tjener sin nyeherre af hjertet. Hermed understreges dennære sammenhæng mellem troen, som er entro med hjertet (Rom. 10,10) og lydigheden(jvf. også tmaxOl1 mOT~. Rom. l,S; lG,26).

3.1.3, AFLAGT OG IFØRT (NYE SKAP-NINGER)

I det foregående var der tale om. at detgamle menneske var korsfæstet og død medKristus og om, at det nye liv måtte begyn­de. Paulus kan også tale om, at den døbteer en ny skabning (2.Kor.5,17; Gal.6.1S).som har aflagt det gamle menneske (KaI. 3,9)og iført sig det nye (Ko1.3,10) eller harifØrt sig Kristus (Gal.3,27) i dåben.

Det nye, som er blevet til, er en ny gud­billedlighed, der er skabt (Ef 4,24) etnyt menneske. som fOl"?lyes til sand erken­delse efter hans billede, der skabte det(KaI 3,10).

For at finde ud af. hvilken betydning det­te har som motiv for det nye liv, må viundersøge, hvad det nye menneske er. Detkan enten være Kristus eller et billedeaf Kristus.

Det har dåben gjort en ende på. Den, som Imod en identifikation mellem det nye men-var syndens træl, blev i dåben neske og Kristus kan for det fØrste ind-(jvf. VUVL ae. Rom.6,22 ) Guds træl. Fordi vendes, at det nye skal fornyeshan er død, er han retfærdiggjort fra syn- (å\)a){cll.~vo'IJ) og "von Christus kannden (v.7), han er [pi til at tjene retfær- man nicht sagen, dass er standig erneu­digheden(v.l8). Friheden ligger implicit i ert wird oder erneuert werden muss".9)dåben til dØden. Den magt (synden som magt, For.det andet siges der om det nye, atjvf. 5,21), som den døbte er død for (v.2), det er skabt (KTtaaE:\11U Ef.4,24) oger ?an fri over f?r (v.22). Dåb "til hans Kristus er ikke skabt. Når Kristusdød' betyder altsa, at den døbte sættes ind kaldes EtHWv '~Ou aEoO, betyder detunder Jesu død, som en magt, der frigør altså ikke, at Kristus er skabt,fra synd.

8

men at der er tale om en lighed mel­lem Gud og Kristus (jvf. også Kol,2,9).

_Det nye menneske er ikke Guds "pri­mare Ebenbild" I ILen noget nyskabt,som er et billede af Guds første billede,et billede af Kristus. Den døbte harfaet del i gudbilledligheden, men dennegudbil1edlighed må stadig fornyes tilsand (etisk) erkendelse. Det betyder,at vi også i qudbilledligheden har spæn­dingen mellem ind. og imp.

Vi kan nu konkludere, at det ny liv føl­ger af, at det kødelige legeme blev af­lagt i dåben (Kol.2,11 og 3,9), og detnye blev iført. Det gamle menneske, detkødelige legeme, som er den syndigemenneskenatur {Rom,8,3ff.8ffjGal.5,13.16f.} kunne ikke fornyes og måtte der-for aflægges. "Aflagt" betyder ikke, atsynden er død, men at den døbte er dØdfor synden (Rom.6,ll). Det betyder hellerikke, at kØdets begær er ophØrt, men atkødet er afvæbnet (jvf. Kol.2,15: dnExOu­o&~~ ) så den kristne ikke længere be­høver at fuldbyrde kødets begær. Han kanleve det nye liv, som den nye gudbilled­lighed virker i ham.

3.1,4. LEM pA LEGEMETDe motiver, som vi har set på indtil nu,har fØrst og fremmest drejet sig om, hvadGud har gjort med den enkelte i dåben, ogde har vist, hvordan dan enkeltes stillinger over for Gud. Det næste motiv gælderdesuden den enkez.tes foY'hold til menig­heden, som han er blevet en del af idåben.

Vi vil se på Rom. og I.Kor., hvor Paulusbetoner lemmernes indbyrdes afhængighedaf hinanden: "Således udgør vi mange etlegeme i Kristus, men hver for sig er vihverandres lemmer" (Rom.12,5). Menighe­den udgør altså en enhed i kro.ft af etfælles tilhørsforhold til Kristus. Detbetyder, at det ikke er enheden mellemde døbte, som skaber Kristi legeme, menKristi legeme er der forud og skaber en­heden mellem de døbte. Kristus konstitu­erer enheden.

Denne forståelse bekræftes af udtryk­ket Sart-rL!:e:LV Ek. Dette kan formeltset godt have konsekutiv betydning,men det giver ikke mening hverken iRom.6,3-4 eller i Gal.3,27. Beggedisse steder må det have final betyd-

Pedev-Henning K2"istensl3n

ning og det er derfor nærliggende atantage, at udtrykket også har dennebetydning i 1.Kor. 12,13.

3,1,5, HELLIGÅNDENAnden blev givet den enkelte som gavei dåben, og den har medkonstitueroendebetydning for menigheden som en enhed(1.Kor.12,13a).

Den døbtes eksistens er kvalitativtforskelligt fra det tidligere liv,idet det er kendetegnet ved et livxam nve:u).ll (ROlD.B,Sff.) i modsætningtil et liv HaTU~. Den døbte ernu i Ånden og vandrer i Ånden elleri kraft af Ånden (Rom.B,9; Gal.5,25).

Den troende lever altså i et dynamiskvirkefelt, hvor Anden er virksom gen­nem ord og gerninger og gennem evange­liet og formaningen.

Denne Guds virke i mennesket giver an­ledning til spØrgsmålet, om hvorvidtmennesket er selvstændigt, når det dre­jer sig om at ville og handle. Hvis sub­jektet for menneskets handlinger erKristus eller Anden, og mennesket kuner skueplads for en guddommelig magt,og dets eget ansvar kun består i atlade Guds vilje ske, dvs. ikke sættesig imod den, sA er mennesket et uselv­stændigt væsen. Denne tolkning kunnegodt forenes med udsagnene i Rom.B,14og Gal. 5,lB. Men overfor disse stårudsagnene om at vandre i overensste~~l­

se med Anden (Rom.B,4~ Gal.S,IG,"W::PLnaU;l.V"). Menneskets vandring ersom tidligere nævnt karakteriseret veden vandring ~~ TIV€Uua, hvilket bety­der en radikal ændring i livsfØrelsen.

Men denne ændring sker ikke imod menne­skets vilje. Den døbte ledes ikke afAnden imod sin egen vilje. Derfor for­manes han til at vandre i Anden (EV),hvilket forudsætter lydighed mod Andenog det, som den vil virke. Denne lydig­hed vanskeliggøres ved, at kødet stadig­væk kæmper for, at den troende skal ladesig friste og begynde at leve l«ltUaioxa (Gal. 5,16ff.).

Den, som lever Ham nve:lnn, er derforikke an~va~sløs, ligesom den, der le­ver Ham CJO.PH(l heller ikke er det. Dentroende har ikke mistet sit ansvar, menhan har fået en ny herre, en ny viljeog en ny norm at leve efter. Han er ikke

Formaningens motiv og funktion

fritaget fra sit ansvar, men frigjorttil at følge Anden. Anden tvinger ikke,men forvandler den troende til at forståog gøre Guds vilje (jvf. Rom.12.2; Fil.2,13), når han lader sig forvandle, såhan vil Guds vilje (Gal.5,17). DettemedfØrer, at kØdets gerninger blivertilintetgjort (Gal.5 , 1G). Anden er ikkesubjekt for denne tilintetgørelse, mendet "rum" og det "instrument" (jvf.Rom.B,13: nveuuaTL, inst. dat.), som mulig­gør, at kødets gerninger kan aflægges.Subjektet er den kristne, som skal dØdelegemets gerninger (jvf. 8avaToUTe,ind.akt.). Det er en appel til den krist­ne og dermed til dennes ansvar, hvil­ket betyder, at den troende ikke barekan reduceres til skueplads for kampenmellem And og kØd, men selv er aktivtog ansvarligt impliceret.

3.2. PARUSIEN SOM MOTIVATIONParusimotivet understreger den eskato­logiske spænding, som den døbte leveri. Den er en spænding mellem et "alle­rede" og et "endnu ikke". "Allerede­aspektet udtrykker, at den døbte harforudgT'ebet Guds rige. "Endnu-ikke"aspektet viser hen til den endeligefuldbyrdelse .. som sker på ''.,Tesu Kristidag" (Fil.I,G). Den præsentiske frelseer altså en forudgriben af den fuldko~

ne frelse.

3.2.1. DOMSMOTIVETDomsmotivet finder vi bl.a. it.Tess.5.. Z-tl. Efter at Paulus i v.2 har ad­varet om, at Herrens dag kommer somen tyv om natten, dvs. pludselig oguventet, følger i v.3 en advarsel modd~n endegyldige dom og undergang(6Ae8pJG). Dette resultat er efteret liv i mØrket (v.7) lige så uundgåeligtsom en gravid kvindes veer (v.3).

De dØbte er lysets og dagens børn (v.5)og skulle derfor ik~ leve i mørket, såd.agen kunne overraske dem som en tyv,men leve med Herrens komme for øje.

Hvilken betydning har dommen for denkristne? , 'Ifølge 2.Kor.5,10 skal alle (Toug nav~nJ.itc), hvilket her betyder alle de tro­ende (jvf. v.5 Og 7), på Herrens dag mø­d~ Kristus som dommer, og hver enkelt

9

(~OG) skal dømmes efter sine ger­ninger. Dommen OVer alle kristne skeraltså individuelt (jvf. også Rom.14,12),og dommens udfald er afhængig af, hvor­dan man har handlet her i livet, godteller ondt.

Rom. 14,10 viser, at den endelige domikke er afsagt over den kristne, men atder kommer en jUtupisk-eskatologisk dom(jvf. ~&:t, fut.).

I Gal. 3,7-9 bliver sammenhængen mellemgerningerne og dommen endnu tydeligere,idet dommens udfald opfattes som en høstaf det, som man har sået (v.7b.).Den "jordbund", som et menneske sår i,er enten oåpE eller nveu~. på Herrensdag åbenbares (jvf. qnv€~\JO.L,2.Kor. 5,10) delt holdning og den norm..som den enkelte har levet efter. Den,som lever efter aipf-nonnen vil høsteendegyldig tilintetgørelse (q&:lpi), ogden, som lever efter nvg~-normen vilhøste evigt liv. "Die Ernte wird durchsein Tun vorbereitet. "10) Motivationen forat så i Anden (jvf. "leve i Anden",Gal. 5,22) er altså advarslen mod denkommende dom og henvisningen til lØnnen,som er en frugt (Rom. 6,21f.) af gernin­gerne.

3.2.2. FRYGTSMOTIVDen retfærdiggjorte lever med parusienfor øje i håbet (Gal. 5,51 Rom. 8,24)og i frygt for at falde og blive vraget(Rom. 11,20; 1.Kor.lO,12). Advarslenimod frafald skal hindre den dØbte i atbygge på en falsk sikkerhed, hvor han ikkeregner med betydningen af den moralskeadfærd. Paulus advarer om, at den, derlever i synden, vil dø (Rom 8,13).Faldets mulighed hænger sammen med, atden kristne er en "Versuchlicher" og "Ver­suchter" ,Il) Derfor er faren for at fal­de ud af nåden til enhver tid til stede.Den, der er døbt, er ikke sikker på frel­sen (jvf. 1.Kor.lO,1-12), men kan modtageGuds nåde forgæves (jvf. advarslerne f.eks.2.Kor. G,lfi Ef. 4,30). Dette er muligt,fordi frelsen ikke el' habituel.. men envirkelighed, som kun er virkeliggjort itroens gerninger. Den, der lever i kØdetbedrager altså sig selv (~,Gal.G,7) og skal ikke arve Guds rige(jvf. Gal. 5,19-21; l. Kor. G.9f.;Ef. 5,5).

10

3,3, SAMMENFATNINGVi har set, at dåben har stor betydningfor det kristne liv, fordi der her sketeen radikal ændring. Den døbte er død ogopstanden med Kristus: han har aflagtdet gamle og ifØrt sig det nye menneske,og han har fået en ny herre. Desuden erhan blevet et lem på Kristi legeme og harfaet del i Helligånden. Alt dette er sketi dåben til Kristus, og det betyder, atden troende har fået del i alt det, somhan behøver for at virkeliggøre det nyeliv.

Dernæst så vi, at dette liv fuldendes vedparusien, og at den dom, som skal findested der, både er en advarsel mod at levei kØdet og et motiv til at leve det nyeliv.

Endelig så vi, at dåbs- og parusimotiverflere steder er tæt forbundet. med hinan­den. Dette gælder i Gat.E-6. Efter enlængere dåbsparænese, hvori de troendebelæres om den frihed, de har fået(Gal.S,13a), og om, at de skal hØste,hvad de har sået. I Rom. 12-13 ser vi etlignende mønster. Afsnittet begynder meden dåbsformaning {v. l-B) og slutter meden parusiforventning.Vi har altså fået bekræftet vores antagelseom, at dåben og parusien er to hovedmotiverfor parænesen, og at de er to poler, somdet kristne liv udfoldes imellem.

lI. PARÆNESENS FUNKTI ONER

4.1, DABSPARÆNESENS FUNKTIONERVi skal nu se på, hvilke konsekvenser då­ben bør (å€L, 1.Tess.4,l) få. Den døbtebør leve et liv, som behager Gud(6p€oxE~V 8EW) og stadig gøre fremgang(TOCPl.ClO€UnTE·~). Hensigten med detteafsnit er at udfolde, hvad det vil sige.

4.1,1. HELLIGGØRELSEDen kendsgerning, at den døbte er død ogopstanden med Kristus og dermed frigjortfra de magter, der bandt, må få nogle kon­sekvenser. De, der før stillede sig tilrådighed for urenheden og lovløsheden,formanes nu til at stille sig til rådig­hed for retfærdigheden, så det fører tilhelliggørelse (Rom.6,l9). Netop fordi deep hellige kan de blive helliggjopte.De, som er kaldede til at være hellige,

Peder-Henning KPiste/1sen

formanes til at fremstille deres lege­mer som "levende, hellige, Gud velbeha­gelige ofre" (Rom.12,l), ikke for at

_blive hellige, men fordi de hm' del ihelligheden.

Den grundlæggende helliggørelse er sketi dåben (I.Kor.6,ll), men derefter føl­ger et~liv i helliggørelse (I.Tess.4,7:av l.CJtJ).JO!;) •

Den kristne er kaldet til at underordnesig Guds vilje gennem lydighed mod bude­ne (jvf. I.Tess. 4,2-3) for at opnå enulastelig hellighed ved parusien(3,13}.Målet for helliggørelsen er altså gennemtjenesten for Gud at blive helliggjortog nå det endelige mål, det evige liv(jvf. Rom. 6,22: ....EN:>!;; Ctiiv atWvl.O'v).At helliggøreisens subjekt er Gud, be­tyder ikke, at mennesket er fratagetsit ansvar, men menneskets funktion .erunderordnet Guds. Derfor lyder formanin­gen til helliggørelse (Rom. 12,lf) påbaggrund af Guds barmhjertighed, som erhelliggørelsens kilde og mulighed.

4,1.2. TJENE RETFÆRDIGHEDENSom vi så ovenfor (3.2.2.), kan paulusmotivere det nye liv med, at der er sketet herreskifte. FØr dåben var synden ogdøden herre (Rom. 6,7.9), men efterdåben er retfærdigheden blevet herre 0­

,ver den troende (v. IB) .Både:~synden og retfærdigheden regnessom magter, der må adlydes, ligesom entræl lyder sin herre.

Den døbte skal være~ for retfær­digheden, og det er han netop ved atvære lydig (jvf. Unoxon, v.16 ogOroaxo6oo, v.17). Den, som er blevettn:el fop retfævdigheden kan vise lydig­hed, hvilket fører til helliggø~lse

og evigt liv. (v.l6.IB.19.22). Den, somigen bliver tn:el for synden viser ulydig­hed, hvilket fØrer til synd, urenhedog lovløshed, som ender· med død(5,l9~ 6,16. 19.21).Formaningens sigte, at tjene retfærdig­heden og bevare friheden, opnår dentroende altså kun ved at fremstille sinelemmer som træl for retfærdigheden hhv.Gud (v.l9.22).

For bedre at forstå, hvad det vil sigeat tjene retfærdigheden, vil vi se påbetydningen af 6~xa~ooUvn. Dette begrebkan have sin baggrund både i det foren-

Formaningens motiv og funktion

siske retfærdighedsbegreb og i det ~lige npl~ eller plV.

Den forensiske retfærdighed tilsigesaf nåde. Hvor denne hersker, giver denkraft til det nye liv (Rom.5,21; 8,lO)og er altså forudsætning for, at dentroende.kan formanes til lydighed.lU.l«tLCOUVfl kan der betegne både den til­regnede retfærdighed og den levende magt,som bryder syndens bånd. Den Gt-ligenp':i eller .. ,,~ betegner det, som er Gudvelbehageligt, opfyldelse af hans vilje,overholdelse af pagten og lydighed ogtroskab mod Gud, det er altså et reli­giøst-etisk begreb.

Hvis 6LKaLooUvn i Rom. 6., 19 forstås i ly­set af CoUA.c>!;:-begrebet, må det tolkes somen magt: Hvis,det fOfstås f lY7et a~ detsmodsætnlnger~La og U\!OULU, Illa dettolkes som et religiøst-etisk begreb. Dennærmeste kontekst (v.18-20) bruger bille­det med at være træl eller fri (~>æ-Uae(.X)!;)over for retfærdigheden (jvf. også v.22).Derfor må det fØrst og fremmest forståssom en magt, som den døbte underordnersig (v.16f..), men i forb. m. v.l3 og 19må vi for det andet forstå det på denmåde, at det har etiske konsekvenser ogderfor forpligter til et nyt liv. Attjene retfærdigheden er at følge denmagt og den norm, som begrebet indehol­der.

4.1.3. AFLÆGGE DET GAMLE OG IF~RE

DET NYEVi så ovenfor (3.2.), at der i dåben blevskabt en ny gudbilledlighed, ved at dedØbte blev undervist om og tog imodKristus (Ef. 4,20Li Kol.2,6). Da de nuhar lært sandheden at kende gennem Kris­tus, kan de ikke leve som hedningerne(d.v.s. i uvidenhed, Ef.4,17ff.), men måleve et liv, som er kaldelsen værdig (4,1).Dette liv beskrives som en aflæggelse afdet gamle og en iførelse af det nye menne­ske.

Den dØbte formanes for det første til sta­dLg at aflægge det tidligere syndige liv(v.22). Det gamle menneskes gerninger

J;ører fflr!iden til (jvf .•KOl.3,7: noTE,OTE O EenTE, ipf.) og ma aflægges nu(v. 8: VlNL fi). Hvis den døbte fortsæt­ter med at leve som fØr, går han m::>d sinlUldergang (Ef. 4,22: ~Lp6~).

Aflæggelsen sker ved~ at det gamle rnen-

11

neskes "praksis" (np,iELl;) dødes vedAnden (nveUUUTL, lnst. dat., Rom.a;13),altså ved at den døbte aktivt ved Andenskraft og Andens ledelse (v.14) dØder(3:XVO:toUTE, akt.) legemets gerninger.

Gennem denne dØdeise viser lydighedensig mod den i dåben trufne afgørelse Omat følge kaldet.

For det andet formanes den troende til atlade sig forny (passivfonn) i sit sindsånd (Ef. 4,23; Rom.l2",2), hvilket vilsige,at han lader sig korrigere af sandheden.Det må han gøre, fordi sandheden (v.24)og ikke kødets begær er nonn og retningfor det nye liv. Ved denne indre (jvf.udtrykket rrvEU~~ ~dO voOG, v.23) for­nyelse skal det nye vokse frem, og degode gerninger vise sig (jvf.2,IO).

4.1.Q. OPBYGGE LEGEMETAlle døbte er indkorpereret på Kristi le­gene, SOlll er konstituerende for enhedenmellem disse. Dennp. enhed medfØrer, atde har et specielt ansvar og en specielforpligtelse over for hinanden.

Dette udtrykkes negativt ved, at menighedenadvares mod at ringeagte (Rom.14,3) ellerdømme brØdre, og pOsitivt ved, at de skalformane og opbygge hinanden.

Formaning til at opbygge legemet er en op­fordring til at opbygge {medJ-ler.mel'l1e.Dette ansvar har hvert enkelt lem overfor de andre (1.Tess.5,11). Når den enkel­te giver videre og selv modtager fra andre,opbygges og vokser hele legemet i de retteproportioner (Ef. 4,15-16). Til denne tje­neste har den enkelte fået sin særlige nåde­gave til menighedens fælles gavn (l.Y~r.

12,7). Derfor opbygges legemet, når denenkelte bruger sin nådegave i tjenestefor menigheden.

4.1.5. VANDRE I ANDENDen, der har del i Anden, skal leve KClTUTIVf;UlU (Rom.8,4f.). Det betyder, at Andenikke bare er det "rum", hvori dette livleves, men også normen, hvorefter detskal leves. Den, der ikke lever J«:rtUTIVf;U!.n lever xa-m dxpxa (Rom.8,5ff.;Gal. 5, IGf) fordi disse magter kæmper imodhinanden (&v~LXEL~L). Da den døbte harfået Anden, har han mulighed for at vælgedenne som norm, dvs. lade sig lede af den­ne og på den måde leve et liv, som er ka-

12

rakteriseret af Anden i modsætning til etliv, som er karakteriseret af kødet(Gal. 5,19-23) •

Den dØbte lever ~ en ~t~d}9 kæpp melle~

Anden og kØdet "UlU lJTl o. Ea\) &Ann:: .auraltOl.lrre ti Gal, 5,17). Denne konstruktion(tva med konjunktiv) udtrykker normalt enhensigt, men kan også udtrykke en følgef.eks. 1.Tess.5,4). Problemet i denne sæt­ning drejer sig om, hvem subjektet er. En­ten er (1) både Anden og kødet subjekt,eller (2) kødet eller (3) Anden.

"Hvis I.VU angiver hensigt og begge er subj.opstår den logiske ~anskelighed, at to mag­ter bekæmper hinanden med den fælles hen­sigt at hindre hinanden i at gøre det,som de begge vil, og den troende bliveren viljesløs slagmark.

Hvis Anden er subjekt, betyder denne sæt­ning, at kødet bekæmper Ånden for at hind­re den i at fuldbyrde sine Ønsker, mendette kan ikke forenes med, at Anden erstærkere end kødet. Hvis kØdet er subjektbetyder det, at den troendes vilje ude­lukkende er ond, hvilket ikke stemmeroverens med, at han har fået Anden.

Vi vælger derfor at oversætte ~va.sætnin­gen som en følgesætning, der angiver etresultat af kampen mellem Anden og kødet.Denne konflikt betyder, at den troendeikke altid gør, hvad han vil, men han erselv ansvarlig for, om han vælger at ladesig lede af kødet, eller han vælger atlade sig lede af Anden. vælger han detsidste, er han fri til at leve Ka~nve:u}.O..Derfor kan Paulus formane den, der le­ver i Anden til at lad~ sig lede af An­den, dvs. tyde Anden.

Det er ifØlge Gal.S,lB det modsatte af etliv tm.o vOl-OVl men det betyder ikke, atloven og dens anvisninger er afskaffeteller er overflødige for den, der leveri Anden. Pneumatikeren ved ikke af sigselv, hvad han skal gøre i de konkretesituationer. Derfor formaner Paulus den­ne til at lade sin fornuft forny (Rom.12,2) og til stadig at søge Guds vilje(jvf. Fil.l,9i,: Kol.I,9f)

De mange formaninger er i sig selv ogsået vidnesbyrd om, at pneumatikeren harbrug for. almene og konkrete anvisnin­ger og ikke kan "nøjes" med at ladesig belære af Anden og kærligheden.

Peder-Henning Kvi8ten8en

4,2, PARUSIPARÆNESENS FUNKTIONERDe funktioner, vi skal undersØge i detteafsnit, er ikke ensidigt motiveret medparusien, men de er taget med under det­te afsnit, fordi vægten er lagt på paru­sien. Formaningerne peger frem mod, hvadder skal ske ved parusien.

4.2.1, BEVARE TROEN (OM KAMPEN)De troende lever i den eskatologiske spæn­ding mellem retfærdiggørelsen, der alle­rede har fundet sted (l. Kor. 6,11), ogfuldendelsen, som endnu ikke har fundetsted (jvf. Fil.3,12-14).

Fordi de hører lyset og dagen til (l. Tess.5,5), skal de ikke leve som de, der hØ­rer natten eller mørket til (v.G), der­for formanes de til at våge (~~v/v.B)og til at iføre sig militærudrustning tilkampen.

Kampens karakter bestemmes ved at se påudrustningen. E. Best mener, at der iI.Tess.S kun er tale om en defensiv ud­rustning (~, TI€P~K€~(a). De troe­ndes kamp er derfor defensiv, de forma"::'nes til at være på vagt, så de ikke bli­ver o~rrasket af parusien (v.3). Denneårvågenhed er nødvendig, fordi frelsenkan mistes, ved at de sover (Ka8€UQg~vJ,hvilket i denne sammenhæng må forståssom et billede på den falske sikkerhed,som kendetegner den husholder, der tror,at hans hus er ukrænkeligt.

I Ef. 6,13-17 bliver den rustning, som dentroende skal iføre sig, mere detaljeretbeskrevet. De formanes bl.a. til at ifØresig "villighed" til at forkynde fredensevangelium, ligesom de ifører sig sko(v.IS), og de formanes til at ifØre sigAndens sværd (v.17). Disse "våben" er ikkebare defensive. De skal også bruges offen­sivt i kampen for at forkynde fredensevangelium, så flere ~å høre dets hemme­lighed (v.1BfL). I denne kamp har de brugfor Guds fulde rustning (v.II.13), forat kunne holde stand mod fjenderne. Denene af disse er ifølge Rom.13,12-14 kØdet,som hverken kan eller vil bøje sig underGuds lov, (Rom.B,7). KØdets begær erfjendskab (~x8pa) imod Gud, derfor skaldet dØdes (v.13). Kampen gælder altså enind!'e fjende.

r Ef. 6 omtales de troendes øvrige mod­standere. Disse er ikke blod og kØd, dvs.

Ponnaningens motiv og funktion

mennesker (jvf. Gal.1,16; Mt.16,1?),men magter og myndigheder, dette mØrkesverdensherskere og ondskabens åndemagteri himmelrummet (v.12) og først og frem­mest Djævelen (v. Il), som også kaldes"den Onde" (v.16). Der er altså også taleom ydre fjender.

4.2,2. TRØSTEFormaningen til de troende om ikke at vi­de sig for sikre er en advarsel til den,som mener ( b 5oKWv) at stå (I.Kor.lO,12).Han kan falde (v.6ff.), selvom han er døbt(v.2; 1,13; 12,13). Det er en advarseltil den hellige (1,2). Han kan fare vild(6,9). Domsparænesens advarsel har tilhensigt at fjerne den falske sikkerhed,dvs. den falske tro, der bygger på en ha­bituel hellighed.

Formaningen slutter dog ikke med en advar­sel; det kunne medfØre usikkerhed og an­fægtelse.

Domsparænesen slutter med et lØfte omGuds trofasthed (10,13; se ogsål.Tess. 5(24).

nomsparænesens første hensigt er at fjer­ne det, som kunne blive et falsk grundlagfor frelsen. Dette grundlag er alene Gudsgerning i Kristus, som de fik del i vedditben (6,11). Derefter får den troendeat vide, at Gud er trofast (10,13);han vil føre dem ud af fristelserne ogblive ved med dette "indtil Jesu Kristidag" (Fil. 1,6; l.Tess. 5,23-24). FordiGud er trofast mod sit kald, kan dåben ~re grundlag for trøst, og fordi Guds tro­fasthed varer ved indtil parusien og det,som begyndte i dåben, fuldendes ved paru­sien kan denne også trøste de anfægtede.(Se også I.Tess.4,13-18 og 5,1-11).

4.3, SAMMENFATNINGVi har nu undersøgt nogle af de centralesteder i corpus paulinum, hvor der talesom målet for parænesen. I denne forbin­delse har vi set, at dåben fØrer ind i et"nyt etisk rum". "Mit det Taufe auf Chris­tus und den Leib Christi 1st der Christnicht nur in der Klrche der eschatologis­chen Heils teilhaftig geworden, er istdamit aueh in ihr Ethos hineingetauftworden, das dem einzelnen immer schonvorgegeben ist.'1I 12)

13

Parænesens funktion har altså sin fo~d­

sætning i det, Som blev givet i dåben.Paulus formaner ikke om at lægge nogetnyt til, men om at stille det frem forGud, som de har fået (Rom'9,13; 12,1), sådet nye liv kan blive synlig virkelighed.Vi har set, at det nye liv virkeliggøresi tjeneste for retfærdigheden, som er herre,og ved lydighed mod Anden, som er norm ogvirkefelt (Rom.B; Gal.5). Dette liver to­talt forskelligt fra det gamle, fordi dethar et nyt udgangspunkt og et nyt mål.

Dernæst har undersøgelsen vist, at parusi­parænesen også spiller en afgØrende rol-le for det nye livs udfoldelse. Dens Vig­tigste funktion er at fastholde de troende,den enkelte og menigheden, i dåbens liv ogdermed bevare det evige liv. Parusiparæne­sen har derfor sin forudsætning i dåben.

5. SAMMENFATNINGHensigten med opgaven har været at under­søge sammenhængen mellem den læremæssigeog den parænetiske del specielt med detformål at finde ud af, hvordan Paulusmotiverer sine formaninger, og hvilkenfunktion disse har.

Vi fandt ud af, at parænesen ikke er enform (en del) af evangeliet, men etevangelisk imperativ forstået på den måde,at den gives på baggrund af evangeliet.Parænesen er heller ikke en ny lov, hvor­ved retfærdighed kan opnås, men en dyna­rrrisk tov forstået på den måde, at den vedGuds And driver til gode gerninger, hvil­ket er noget andet end lovgerninger.

I næste kapitel undersØgte vi, hvad detvar, der gjorde parænesen evangelisk ogdynamisk.Dåbens ind. viste, at den dØbte er dødog opstanden med Kristus. Han har aflagtdet gamle menneske og ifØrt sig det nye,og han har fået en ny herre. Desuden erhan blevet et lem på legemet og har fåetdel i Anden. Alt dette beskriver den dØb­tes nye virkelighed, og det er både for­udsætning og motivation for.at leve ogrealisere det nye eskatol~giske liv.

Papusiens ind. pegede frem mod det eska­tologiske livs afslutning og det, som skalske på Herrens dag. Det viste, at paræne­sen også kan være en domsparænese forstå­et på den måde, at den advarer om en kom­mende dom.

14 Pedev-Heml'lng matetlsen

Paraklese und eschato­lagie bei Paulus,MOnskter Westfalen,1968.

Taufe und Ethos,Freiburg, 1977.Hande1n aus Glauben,Marburg, 1968.Romarbrevet, Lund,1947.

Paulus. Ein Entwurfseiner Theologie.Wuppertal, 1970.New Testament Theology,1111nois, 1981.

Se W. Bauer, sp. 1223ff.•Den påstand bygger på, at \IOj.j:lG hver-

keh bruges i 2. Kor.; KoL ; l og 2. Tess.Filem. eller i formaningsafsnittenei Ef. og Fil. I formaningsafsnittenebruges den kun i Rom. 13,8-10 og iGal.5,14 og 6,2. I 1.Kor. bruges det5 gange om Moseloven (9,8.9.20i 14,21.34) •

A. Nygren, p. 434.H. Ridderbos, p. 200.Grabner-Haider, p.36f.Ibid p. 38.D. Guthrie, p. 647.O. Merk, p. 206.

Ibid. p. 79.H. Halter, p. ]7:3.Ibid. p. 438.

l) Denne artikel er en redigering af minemnekreds "En formal undersøgelse afparænesen hos Paulus med særlig hen­blik på motiv og funktion".

Ridderbos, H.:

Noter:

Guthrie, D.:

Nygren, A.:

4)

5)

6)7)8)

9)10)

11)12)

Vi har i flere af de tekster, som vi harundersØgt, set, at dåben og parusien fin­des side og side som motiv (1.Kor.6,9-11~

Kol.3,lll, og i andre tekster har vi set,at parusimotivet følger efter dåbsmotivet(Rom 12-13; Gal.5-6~ 1.Tess.4-S). Derforog fordi parusiparænesen også er talt tilden døbte, kunne vi spØrge, om det ikkevar mere korrekt kun at tale om dåbsparæ­nese? Når vi alligevel har valgt at fast­holde denne opdeling, skyldes det dels, atdet kristne liv forstås bedst, når vibe­tragter det i lyset af både dets begyndel­se og dets afslutning, og dels, at vi mener,at denne opdeling bedst tilgodeser den Litteratur:eskatologiske sP3lnding mellem et "allerede" Grabner-Haider, A.:og et "endnu ikke", som vi finder hosPaulus. Med dåb-parusi-strukturen kan vibåde fastholde, at det nye liv har en for-udsætning, 'at det er noget foreløbigt, atdet kan mistes, og at det fuldendes en dag. Halter, H.:

Vi mener hermed at have set tilstrækkeligt Merk, O.:til at kunne sige, at parænesen ikke be-høver at føre ind under loven, og at denhar en naturlig plads i den kristne for­kyndelse og undervisning.

Endelig så vi, at det nye liv skulle rea­liseres ved hjælp af parænesen. Dåbsparæ­nesens funktioner var at virkeli9gøre det,

. som var sket i dåben, så dette blev synligvirkelighed. Det~e kunne vi sammenfatte iordet helliggØrelse.

parusiparænesens funktion var dels at hjæl- 2)pe den døbte til at bevare dåbs livet ved 3)at kæmpe og dels at trøste den kæmpendeved at henvise til, at det foreløbigefuldendes en dag.

15

Gymnasieelevers holdningtil livsspørgsmål, delt

AGNES FÆReH NIELSEN, CAND. PHIL. ÅRHUS

Nærværende artikel bygger på et specialeudarbejdet ved Institut for Kristendoms­kundskab/Religion, Århus Universitet1984 - med titlen "Gymnasieelevers hold­ning til "livsspørgsmål ti - en kvalitativreligionspsykologisk undersøgelse". ogarbejdet har været under vejledning af K.E. Bugge, Danmarks Lærerhøjskole.

Som angivet i titlen ligger der tilgrund for specialet en empirisk kvalita­tiv reliqionspsykologisk undersøgelse.Det er imidlertid umuligt i en artikelsom denne at referere denne undersøgel­ses indhold i hovedtræk - først og frem­mest fordi hoveddelen i specialet udgø­res af en udførlig, kommenterende og ana­lyserende gennemgang af to af undersøgel­sens interviews, og ikke så let ladersig referere. Jeg vil i stedet i artik­lens første del med udgangspunkt i speci­alet redegøre for nogle synspunkter, sommåske kan have interesse for dette tids­skrifts læsere. Disse synspunkter er in~

spirerede af norsk religionspsykologisk/religionspædagogisk forskning, der ikkeer så kendt herhjemme. I artiklens andendel (bringes i IXGYC nr. 2, 1985) viljeg give eksempler på de interviewedegymnasieelevers holdning til "livsspørgs­mål Ø og forsøge at sammenfatte nogle ten­denser i materialet.

For at give et indtryk af sammenhængen idet samlede materiale, skal afhandlin­gens disposition kort skitseres.

Efter en kortfattet indledning redegøresi kap. I for nogle "præliminære overve­jelser" angående a) Bekendtgørelsen vedr.faget religion i gymnasieskolen b) detmenneskesyn, der ligger til grund for af-

handlingen c) religionspsykologiens vi­denskabelige locus samt dl definitionen

. af begreberne "religion': og "livsfrågorn•

Kap. II indeholder en oversigt over endel af den hidtidige skandinaviske forsk­ning på området. Kap. III redegør for un­dersøgelsens praktiske gennemførelse.Kap. IV uddyber kap. III ved.nær~ere atbeskrive processerne identitetsudviklingog socialisering. Kap. V indeholder enkvalitativ bearbejdelse af to af undersø­

:gelsens interviews. Endelig gøres i kap.VI rede for nogle tendenser i det samle­de materiale, og i opsummering og afslut­ning antydes nogle konsekvenser for gym~

nasieskolens undervisning i faget religi­on.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Mit udgangspunkt for at foretage en reli­gionspsykologisk undersøgelse var overve­jelser over forudsætningsproblematikkeni kommunikationsteoretisk perspektiv;nærmere bestemt udsprang min interessefor emnet af overvejelser over forudsæt­ningsproblematikken i forbindelse medformidling af religiøs kundskab. Disse o­vervejelser skal kort skitseres.

I kommunikationssammenhæng er kundskabom og indsigt i det stof, man ønsker atformidle, vigtlgt,"men ikke tilstrække­ligt - en adækvat formidling afhænger og­så af kundskab om og forståelse af modta­geren; dette er der vel ikke så stor ue­nighed o~, men ikke desto mindre er dertale om et forsømt område. Og her kan re­ligionspsykologien give os kundskab, somgør os i stand til bedre at leve os ind

16

i modtagerens livsvirkelighed, kundskab,som gør os i stand til bedre at forståhans/hendes forudsætninger.

Denne indlevelse og forståelse menerjeg, er nødvendig for at kunne formidlekundskaben på en sådan måde, at modta­geren opfatter det formidlede rigtigtog ser relevansen af det i sin egen livs­situation. Ganske vist giver psykologienikke patentløsninger på kommunikations­problemerne, men den kan belyse dennemangesidede og sammensatte situation, såvi får et bedre forståelsesgrundlag vedtilrettelæggelsen af formidlingen.

DEFINITIO~ AF BEGREBET 'LIVS­SPØRGSMÅL

Et 'liv8spørgsmå"t I er et probLem. derrejser spørgsmålet om livets mening, tilforskel fra det af Goldman inspireredebegreb 'livsemne " der er et fænomen.hvorigennem man kan se en dybere, eventu­elt religiøs dimension.

FORUDFORSTAEtSE OG KOMMUNIKATIONS­PROBLEMER

At jeg har valgt at beskæftige mig medbegrebet "livsspørgsmål" som et megetcentralt begreb i mit speciale, skal sespå baggrund af de foregående overvejel­ser over forudsætningsproblematikken.Jeg kan ikke gå ind for en ensidig elev­orienteret undervisning, men jeg mener,det er vigtigt i religionsundervisningenat tage hensyn til elevernes nutidige i­dentitetssituation - deres behov og de­res forudsætninger - deres eksistentiel­le situation - og dermed også deres hold­ning til "livsspørgsmål". Dette menerjeg, er en forudsætning for en adækvatformidling.

Vi har ikke her i landet indhentet kundskabi form af undersøgelser, der kan give oset klart billede af religionsundervisnin­gens situation, men jeg tror ikke, derkan være så meget tvivl om, at der ihvert fald i mange qymnasieklasser vilvære kommunikationsproblemer, og dettebetyder ikke absolut, at det er fagetsom sådan eller fænomenet religion, derer problemet. Det kunne også have sam­menhæng med, at man forudsætter, at ele-

Agnes PæPoh Nietsen

verne har en forud forståelse, de reeltikke har. Det kunne f.eks. have sammen­hæng med, at man arbejder med et sprogog en begrebsverden, som eleverne ikkehar erfaringsbaggrund for at forstå ogproblemstillinger, som de ikke kan iden­tificere sig med.

Går vi til de øvrige skandinaviske lande,finder vi, at specielt svenskerne i for­bindelse med udviklingen af religionspæ­dagogisk materiale har fremskaffet et be­tydeligt materiale om børns og unges op­fattelser af religiøse spørgsmål - ellerrettere om deres forhold til "livsfrå­gor". Disse undersøgelser viser for deunges vedkommende en stor interesse foralmenreligiøse og etiske spørgsmål og enforholdsvis mindre optagethed af de ek­sistentielle spørgsmål som mere specifik­ke tros- og lærespørgsmål. De unge synesi det hele taget ikke at se en sammen­hæng mellem deres egne eksistentiellespørgmål og de svar, som religiøse og ik­ke-religiøse livsopfattelser intendererat give på spørgsmålene. F.eks. viser ensvensk undersøgelse, at oplevelsen af u­tilstrækkelighed og skyld over for sig,selv og andre - selviskhed, ukammeratlig­hed, falskhed og fejhed betegnes som vig­tige eller meget vigtige spørgsmål af 70\ af eleverne, mens kun ]2 \ betegnerspørgsmålet om, hvad frelse indebærersom et vigtigt eller meget vigtigtspørgsmål.

Ser vi på holdningen til religionsunder­visningen synes både norske og svenskeundersøgelser at vise, at kristendomsun­dervisningen/religionsundervisningen gen­nemgående ikke har særlig interesse, ogdet generelle billede er til trods forvisse nuancer at den negative holdningtiltager med alderen.

Noget lignende vil man formodentlig fin­de i danske gymnasieklasser, selvom manselvfølgelig ikke uden videre kan overfø­re disse undersøgelsers resultater tildanske forhold. Billedet bekræftes ihvert fald dels af Ellen Tandrups under­søgelse af, hvor modne elever i ]. G. erblevet i forhold til og forståelse af re­ligion, dels af min egen undersøgelse afgymnasieelevers holdning til "livsspørgs­mål".

De fleste af de interviewede personer imin undersøgelse præges af fremmedgjort­hed over for kristendommen som kirkelig-

Gymnasieelevers holdning tit Uvsspøl'(Jsm1l

institutionel religion; de ved megetlidt om, hvad kristendom egentlig er,de forkaster hurtigt kristendommen. nårintellektuelle vanskeligheder melder sig,det bibelske stof keder dem osv. på denanden side viser undersøgelsen en vis op­tagethed af meningsspørgsmål, og når un­dervisningsstoffet i religionsundervis­ningen har relation til deres egen livs­virkelighed, deres egne spørgsmål og pro­blemer, så er de både interesserede ogengagerede i stoffet.

Det vil være naturligt i forlængelse afdet foregående at stille sig spørgsmålet,hvad grunden kan være til elevernes for­udforståelse, men det får vi ikke svarpå i,holdnings- og interesseundersøgel­serne. De kan bidrage til at give os etbillede af elevernes forudforståelse,men de giver ikke noget svar på, hvorforeleverne har den forudforståelse, de har.Vil vi have svar på dette. må vi søge an­dre steder.

En mulighed er det at betragte den almen­kulturelle og almenreligiøse situation,idet samfundsmæssige tendenser i udpræ­get grad kan antages at påvirke den en­keltes identitetsdannelse og erfarings­bag9rund, også når det gælder forståel­se af religiøs kundskab og religiøs ad­færd. Enkelte aspekter, som gør det for­ståeligt, at eleverne har den forudfor­ståelse, de har, skal nævnes.

Det vil være nærliggende her at pege på,at tidligere tiders forholdsvis selvind­lysende trosholdninger og værdier ikkelængere godtages som indlysende, og atder som følge af pluralismen hersker envis orienteringsløshed og værdiforvir­ring. Konsekvensen af dette ser ud tilat være, at mange - måske de fleste - mø­der kristendommen som kirkelig-institu­tionel religion med ligegyldighed, denhar subjektivt forstået mistet sin rele­vans og sin troværdighed. og den er ble­vet uinteressant og til dels irrelevanti forhold til det hverdagsliv, menneskerlever. Religion bredt forstået derimod ­og som noget for den enkelte personligtog individuelt og uforpligtende - er dertilsyneladende stor interesse for. Detviser sig bl.a. ved interessen for nyre­ligiøse bevægelser.

Det kan vel ikke undre nogen, at dette,at vi ikke lever i et samfund med en al­ment godtaget religiøst begrundet hel-

17

hedsforståelse, der på afgørende mådepræger vor forståelse af os selv og der­med vor holdning til verden omkring os ­på afgørende måde vil præge den forud­forstaelse, eleverne møder religionsun­dervisningen med. Det kan vel heller ik­ke undre nogen, at denne forud forståelsekan give anledning til kommunikationspro­blemer. Forudforståelsen vil fungere somen slags filter for det, der formidles ireligionsundervisningen.

Konsekvensen af dette må ikke blive. atman bare beskæftiger sig med det, der in­teresserer eleverne, men ind i denne si­tuation vil begrebet "livsspørgsmål " må­ske være et godt udgangspunkt. fordi detvil kunne opleves lige motiverende foralle elever uanset deres forudsætninger.

Jeg mener ikke dermed. at alle kommunika­tionsproblemer uden videre løses. bareman tager udgangspunkt i elevernes livs­spørgsmål. F.eks. vil der sandsynligvisvære visse barrierer mod at beskæftigesig med menneskelivets dyb~ste livs-­spørgsmål og spørgsmål, som går på eksi­stensforståelse - både blandt elever oglærere. Maske fordi der er en samfunds­mæssig tendens til at forholde sIg "ob­jektivt" og distancerende til virkelig­heden, inklusive eksistensforståelser.Noget, der vel ofte korresponderer meden vis relativisme og indifferentisme.

Men jeg tror. der er store muligheder ogudfordringer for religionsundervisningen,hvis religions læreren magter at arbejdelivsnært med elevernes livsspørgsmål.Det mener jeg også er en forudsætningfor virkelig forståelse af religiøsetekster. Det skal i det følgende uddybesnærmere.

3 TYPER KUNDSKABEt mål med religionsundervisningen må væ­re at skabe fOFståelse, og jeg mener, atdet er en forudsætning for virkelig for­ståelse af en religiøs tekst, at der eren vekselvirkning mellem en "historisktolkning" og "en applikation af tekstenind i min egen erfaringshorisont" . Virke­lig forståelse bliver ikke til på grund­lag af neutral observation og reproduk­tion - men ved at jeg selV lader mig en­gagere og-udfordre af teksten. Jeg er idenne sammenhæng inspireret af eksisten-

,.tia i hermeneutik og filosofisk hermeneu­tik.

Eksistential he~neutik tager sit ud­gangspunkt i de spørgsmål mennesket stil­ler l sin søgen' ef ter at forstå sin egeneksistens og i sin søgen efter at kommetil rette med de spørgsmål og problemer,tilværelsenrejser~ Den grundlæggendeantropologiske forudsætning er, at dethører med til at være menneske at søgeefter mål og mening med livet.

Det kundskabsbegreb. der korresponderermed dette hermeneutiske udgangspunkt, ertredelt og inspireret af Gadamers filoso­fiske hermeneutik.' Kundskaben vil fordet første implicere subjektiv kundskabforstået på den måde. at den knytter tilved elevernes egne oplevelser og erfarin­ger - deres forudforståelse af sig selvog deres tilværelse med grundlag i egneerfaringer. Denne subjektive kundskabvil måske være uklar og forel~big, men~en vil alligevel være et vigtigt grund­lag for forståelse.

Kundskaben vil for det andet implicereobjektiv kundskab. Denne objektive kund­skab vil være knyttet til en historiskoverlevering-fortrinsvis i form af teks­ter, og dette vil være den grundlæggendekundskab, fordi disse tekster både i for­tid og nutid er fundament for menneskersselvforståelse og tilværelsesforståelse.Men en forudsætning er det, at teksternelæses som trosvidnesbyrd, der af noglemennesker afvises og forkastes og af an­dre findes troværdige og meningsskabende.Denne objektive kundskab vil imidlertidogså være knyttet til "virkningshistori­en", som denne kommer til udtryk i bil­ledkunst, musik, litteratur osv. og forkristendommens vedkommende f.eks. også ikirkens trosbekendelse og forkyndelse bå­de i fortid og i nutid.

For det tredje vil kundskab implicereden 'llonson.tsanmensme Uning' , der eren forudsætning for forståelse. I mødetmed en tekst står jeg i min historiskesammenhæng med mine subjektive erfarin­ger, bestemt af min samtids ideer og for­hold, og ud fra denne forståelseshori­sont nærmer jeg mig teksten. Teksten for­holder sig imidlertid til en anden histo­risk sammenhæng og til andre menneskerserfaringer. Jeg må derfor forsøge at for­stå, hvad teksten talte til menneskerdengang den blev til, hvad den dengang

Agnes F~ch Nietsen

udtrykte, og hvad den talte og taler tilandre mennesker op gennem tiderne, samti­dig med at jeg også må forsøge at appli- .cere teksten ind i min egen erfaringsho­risont, så jeg selv bliver dens addres­sat. Hvis ikke teksten korresponderermed noget i min egen eksistens, så bli­ver den mig dybest set fremmed, hvor dyg­tig en historiker jeg end er. Dermed e­tableres en hermeneutisk cirkel: man for­står det "fremmede" ud fra sin egen situ­ation, og samtidig modificeres opfattel­sen af ens egen situation ud fra tolknin~

gen af det "fremmede". Fbrståelseshori­sonterne smelter altså sammen. Kun pådenne måde kan jeg få virkelig kundskabom den historiske overlevering. Kun pådenne måde kan jeg få en fordybet for­ståelse af mig selv og min eksistens.

Disse to sider af den hermeneutiske pro­ces må ikke forstås som to trin i entidsfølge (først historisk. så aktuel),forståelsen bliver til i en stadig bevæ­gelse mellem subjekt og objekt, mellemlæserens forudforståelse og tekstens ord­lyd, mellem dengang og nu. Der er altsåikke tale om en "lukket horisont", ogder er heller ikke tale Om en form forsammensmeltning. der opsluger kritisk di­stance og spænding.

EN 'BRO' MELLEM TEKSTERNE OGELEVERNE

Tager man m.h.p. gymnasiets religionsun­dervisning udgangspunkt, i eksistentialhermeneutik, vil kundskabsformidlingenstadig stå centralt, men den vil ikke væ­re et mål i sig selv, opgaven vil ikkebare være at sigte mod at give en neu­tral og distancerende indsigt. Opgavenvil derimod være at "slå bro" mellemteksterne og eleverne med det mål, atteksterne skal være dem til hjælp i de­res søgen efter selvforståelse og eksi­stensforståelse, og gøre dem bevidste o­ver for de muligheder, som deres egen ek­sistens giver dem.

I religiøse tekster finder vi de spørgs­mål, mennesker gennem tiderne har tumletmed og de svar, de har kæmpet sig fremtil. Teksterne indeholder dermed en ud­fordring til nutidens mennesker - en ud­fordring, som kan give eleverne mulighedog baggrund for at drøfte og tage stil-

Gym»asieetev8Ps hoLdning tit tivsspøPgsmåt

ling til eksistentielle livsanskuelses­spørgsmål og etiske spørgsmål, der ervigtige for deres personlige vækst og ud­vikling og for det samfund, de er en delaf. Endvidere kan teksterne give en stør­re forståelse af den historiske sammen­hæng, de lever i, og eleverne vil måskefå en bedre mulighed for at finde sammen­hæng og mening i sit møde med virkelighe­den. Men en forudsætning er det sam sagt,at både elever Og Lærer engagerer sig iforståelsesprocessen - at de ikke sætterderes egen persOn og deres egne forudsæt­ninger til side.

Vi kan måske her lade os inspirere afkonfiuent pædagogik (kp). Der peges ikp på vigtige perspektiver m.h.p. at gø­re undervisningen meningsfuld for elever­ne, og der lægges stor vægt på det per­sonlige engagement og den personlige ud­fordring til selv at tænke og til selvat tage standpunkt. Da der er tale om etforholdsvis nyt og mig bekendt ikke sær­lig påagtet begreb i pædagogikken, skalenkelte aspekter nævnes.

Centret for forskning omkring og udvik­lingen af konfluent pædagogik (kp) er U­niversity of California, Santa Barbara,og arbejdet ledes af prof. G. I. Brown.Det teoretiske grundlag for kp finder viindenfor humanistisk psykologi - størstindflydelse har F. Perls og hans qe~talt­

terapi haft.

I kp vil man integrere det emotionelleog det intellektuelle aspekt i undervis­ning og indlæring, idet kp tager udgangs­punkt i elevens totale personlighed oghar som mål personlighedens totale vækst.Noget forenklet kan man sige, at ind læ­ringsprocessen har to mål: 1. At elevenskal lære og tilegne sig det aktuellestof og de aktuelle færdigheder. 2. Atknytte dette stOf til den enkelte elevstotale eksistentielle situation. r oggennem hele undervisningen går som enrød tråd, at hvert menneske, hver enkeltelever noget ganske særegent, også op­dragelse til ansvar står centralt. Kpbygger på principper: At lære er at opda­ge; derfor lægges der i arbejdsmåderne iundervisningssituationen vægt på bl.a.følgende: 1. Undren. 2. Fantasi. 3. Eksi­stentiel tilknytning. 4. Generalisering/tilknytningspunkter (støder vi på tilsva­rende forhold/problemer/principper andresteder? Iså fald hvor og hvordan er debehandlet/fremstillet her?). 5. Konse-

19

kvenser (anledning eller udfordring tilrefleksiOlj.

Der ligger i kp en udfordring til at ta­ge det alvorligt, at vi i skolen har medhele og tevende mennesker at gøre - ik­ke bare undervisningsobjekter, men en­keltpersoner med hver deres egenskaberog erfaringer.

FORMIDLING OG ERFARING

Med baggrund i de foregående synspunktermener jeg, at der er en sammenhæng - el­ler rettere et "interaktionistisk n for­hold - mellem forståelsen af religiøskundskab, oplevelsen af dagligqlivets er~

faringer og personens identitet. Forstå­elsen af det religiøse stof vil være nø­je kædet sammen med oplevelsen af stof­fet som meningsgivende ind i den dagligeverden. Dvs. mødet mellem den foreliggen­de religion og individet selv sker indenfor den reference- og forståelsesramme.som individets samlede e~faringsverden

og erfaringsbaggrund repræsenterer. Sam­tidig er forholdet det, at der i "erfa­rings"-materialet ikke bare indgår renerfaring men også tradition, fordi refe­rencerammen er kulturelt betinget.

M.h.p. formidlingen af religiøs kundskabbetyder dette, at man måske i form id­lingssituationen burde tage mere hensyntil de affektive sider i forståelsespro­cessen og i højere grad lægge vægt på atgennemarbejde erfaringer. Man burde medandre ord måske mere stille spørgsmålene:Hvad er menneskelivets grunderfaringerog dagliglivets erfaringer, og hvordanforholder det staf, jeg vil formidle,sig til menneskets erfaring? Dog skaldette ikke forstås på den måde. at man ikommunikationssammenhæng udelukkende kangå ud fra en analyse af den nutidige vir­kelighed; et vigtigt aspekt at få med er,at stoffets selvforståelse må respekte­res. Religion forholder sig til indstil­linger, erfaringer og dagliglivets situa­tioner som en bes temt indstilling, erfa­ring og forståelSe af situationen. Der­med vil den religiøse kundskab også kun­ne sprænge og gå på tværs afalmenmenne­skelig forståelse af situationen - reli­gion vil med andre ord kunne rumme en ud­fordring til eleven.

. I det materiale jeg har fremlagt fremgårklart. at der hos de pågældende elever

20

foregår en virkningsfuld interaktion mel­lem oplevelse og identitetsdannelse.Kundskabens - her religionskundskabens ­rolle er derimod begrænset og tilsynela­dende af ret tilfældig karakter. Detkunne imidlertid tænkes at have sammen­hæng med, at man i religionsundervisnin­gen ikke i tilstrækkelig grad tager hen­syn til elevernes livserfaringer.oq ek­sistensproblemer. Jeg mener, at der herer vigtige spørgsmål at arbejde videremed.

RELIGIONSUNDERVISNINGENS OPGAVE

Nu kan man måske på baggrund af det fore­gående få den opfattelse, at jeg mere el­ler mindre vil sætte lighedstegn mellemreligion og en "spørgsmålsholdning overfor tilværelsen", dvs., at jeg vil ladelivsspørgsmålene blive mere eller mindreidentiske med relig1øse spørgsmål m.h.p.at centrere religionsundervisningen om­kring livsspørgsmålene.

Det er ikke min intention. Det er etspørgsmål, om ikke dette ville betyde,at faget ville udvikle sig til almenlivslære bas'eret på uklare filosofiskeforudsætninger alt efter elevernes ogikke mindst lærernes ønsker og holdnin­ger. Jeg mener heller ikke, at der er no­get grundlag for, at "ideologisere" ele­vernes (eller lærerens) egen opfattelseaf, hvad der er deres livsspørgsmål. Deter ikke sikkert, at eleverne er i standtil selv at gennemskue og formulere, de­res livsspørgsmål; selvom de så også eri stand til at formulere, hvad de mener,der er deres eksistentielle spørgsmål,er det langt fra sikkert, at elevernessubjektive følelse af, hvad der er dereseksistentielle spørgsmål, svarer til det,der er deres faktiske eksistentiellespørgsmål.

I den svenske målsætning for faget reli­gion mener jeg, at man i alt for højgrad har søgt at centrere alting omkringlivsspørgsmålene - man får næsten ind­tryk af, at alt stof egentlig bare eksi­sterer for at belyse "livsfrågor". I dennorske plan har. man derimod for mig atse fundet en meget god balance mellemhensynet til både eleven og stoffet, ogformålet skulle principielt - så vidtjeg kan se - kunne overføres på danskeforhold, da faget religion i den videre-

Agnes Fæ1'oh Nielsen

gående skole i Norge ikke er bundet kon­fessionelt til Den norske Kirke, men erbegrundet ud fra skolens behov og opga­ver. Faget er et orienteringsfag, derpræsenterer religioner. livsanskuelserog etiske problemer uden at tage stil­ling til sandhedsværdien i de fremlagteanskuelser.

Jeg vil citere fra målsætningen:

Gjennom arbeidet med faget skal elevane

- få auka kjennskap til og bet re innsikti det religiøse livet i verda i dag.tileigne seg ei djupare forståing avkristendommen.

- lære å kjenne nokre av dei konfesjonel­le utformingane av kristendommen.

- utvikla evna til å leve seg inn i, for- ~

stå og respektere religiøse og etiskeverdiar.

- bl! konfronterte med rådande problem­stillingar i dagenS moral- og livssyns­debatt.

- få drøft og kasta lys over sine eignefundamentale livssynsproblem.

- bli stimulerte til varig interesse forog aktiv holdning til livsspørgsmål ogsamfundsproblem.

Religionsfaget indeholder altså et vidtspekter af "retninger" - både religiøseog ikke-religiøse og vil kunne hjælpe e­leven med at få oversigt over sammenhæn­ge og modsætninger blandt religioner oglivsanskuelser, og overblik over, hvor­dan disse er flettet ind i "samfundsvir­keligheden ".

Samtidig understreges det, at elevens e­gen eksistentielle situation og hans/hen­des livsspørgsmål er af betydning, ogder lægges vægt på religionerne/livsan­skuelserne som svar på grundlæggendelivsspørgsmåli religionsfaget kan der­med hjælpe eleven til at se de forskel­lige "retninger" som noget, der udfyl­der vigtige funktioner i et menneskeliv,noget, der giver en helhedsoplevelse afvirkeligheden, noget, der bidrager tilat skabe personlig identitet.

Hvis man i undervisningen arbejder udfra denne målsætning, vil religionsunder­visningen kunne have en vigtig funktion;

l. Som hjælp til personlighedsudvikling.2. Som hjælp til bevidstgørelse omkring

indstillinger og holdninger, der moti­verer for ansvarsfuld handling.

GYmna8ieetevev8 holdning t-it UV88pøvg8J1l&l

3. Som hjælp til forståelse af betydnin-gen af kultur og tradition.

Disse opgaver, mener jeg, er vigtige iskolen idag.

Jeg er fuldt ud klar over, at når jegher taler om religionsundervisningensopgave i dagens gymnasium, så bevægerjeg mig ind på et kontroversielt områ-de med mange og vanskelige problemer attage stilling til. Det kan jeg ikke hergå nærmere ind på, blot skal føjes til,at dette er, hvad jeg mener må være reli­qionsundervisningens opgave i dagens sam­fund, og disse synspunkter mener jeg kanforsvares og rummes inden for de rammer,betænkningen angiver. Mht. værdiproblema­tikken, så er en 'pluralistisk neutra l i­tetspædagogik' efter min mening en umu­lighed - og ikke mindst på livsanskuel­sesområdet vil det være uredeligt at gi­ve indtryk af, at det er muligt at for­holde sig neutral. Neutralitet vil ihvert fald i denne sammenhæng være ensbe­tydende med at betragte livet på afstand.så længe det er umuligt at enes om fællesværdier som grundlag for skolens under­visning, må konsekvensen af dette blive,at den enkelte lærer selv må tage stil­ling til de grundlæggende værdi- og prin­cipspørgsmåL Dette er en forudsætningfor engagement. Det udelukker imidlertidikke tolerance, saglighed og alsidighed.

21

L I T T E R A T U R TIL GRUNDIGERE STUDIUM

Gardamar, H. G.:warh~i~ und Metode, TUbingen 1975.

Hauge, T. E.:Ungdom, religion og identitet, Univ.forl.Oslo 1983.

Ifasselroth, T. og Lernberq, C.(red):Tonåringen ock livet. Undersokning kringtonåringen ock livsfrågorna, Skolover­styr. Stockholm 1980.

Winsnes, O. G.: 'Familie og religiøs 50­sialisering'. Rapport nr. l i projektet'Religion og sosialisering'. Rel.vit.inst.Universitetet i Trondheim 1981. Nyt op­tryk 1983.

Winsnes, _~: Kunnskap - forutforståel­se kommunikasjon. Artikel i:

Hognestad, O. og Winsnes, O. G. (red.l:Kunnskap og forståelse. Noen fagdidaktis­ke problemstillinger innenfor faget kris­tendomskunnskapjrp.ligion.

Konfluent pædagogik præsenteres bl.a. i:

Larsen, Rolf-Petter: En presentationavka1­fluent pedagcgik, Norsk Pedagogisk Tids­skrift 1977,

Phillips, Mark: Anvendelse av gestaltprin­cipper i undervisningen(Stencil fra Norsk læreradademi, Bergenl.

I artiklens anden del er nævnt en engelsk undersøgelse. Rapporten om den engelske reli­gionssociologiske undersøgelse 'Young people"S: Beliefs' fra 1977 foreligger stencile­ret, udsendt af General Synod Board of Education, London 1977. Et kortere uddrag afrapporten er offentliggjort som trykt pjece: 'A Kind af Believing' udg. af Michael HareDuke & Eric Witton, London 1977. Undersøgelsen er gennemført af Bernice Martin ogRonald Pluck.

22

Sangtradition i LM

LEA KJELDSEN, CAND. MAG. ÅRHUS

INDLEDENDE OVERVEJELSERDenne artikel er skrevet på baggrund af enspecialeopgave ved Musiklnstituttet. In­spirationen ti! at arbejde med emnet fikjeg fra et seminar på Instituttet, hvorder blev redegjort for forskellige meto­der, som kunne anvendes i analyser afsange. Der blev blandt andet omtalt enmetode, som i sit udgangspunkt havde sel­ve sangsituationen. Andre analyser afsange koncentrerer sig kun om melodierog tekster. Et udgangspunkt i brugssitua­tionen overflødiggør ikke en melodi- ogtekstanalyse. fordi det stadig vil værevæsentligt at kende indholdet af det,dersynges. Men inddragelsen af sangsituatio­nerne betyder at materialet i undersøgel­sen er udvidet til at omfatte: Tekst-Me­lodi og Bruger.

I denne sammenhæng betyder det, at Lu­thersk Missionsforening (LM) opfattessom brugere af sange. Og som alle ved,er det kun en af mange aktiviteter i enmissionsforening. Det er spørgsmål som:hvilken funktion (betydning) har det atsynge? hvad og hvornår synges der? i UH,jeg har forsøgt at besvare. Det har des­uden'interesseret mig at finde ud af, omman kan sige at fællessangens funktionhar ændret sig fra IJoI' s første tid tili dag. Hvis den har, så hvorfor?

At sangens funktio~ blev til fælles san­sangens funktion skyldes den enkle kends­gerning, at i enhver aktivitet i en mis­sionsforening indgår fællessang som etled. For LM gør det sig gældende, at fæl­lessangens historie fra begyndelsen erknyttet til Oscar Ahnfeldts "Andelige

sångar". Han kan således tale om, at LHhar en sangtradition. Selvfølgelig kanden ikke udelukkende siges at indeholdede 200 sange fra "Andeliga Sånger"; Menforeningens opfattelse af disse sangesom "kernen" i foreningens repertoirehar fået mig til at koncentrere mig om"Andeliga Sånger". Dermed ikke sagt, atalle de øvrige sange er uvæsentlige, mende indtager en sekundær plads i forenin­gens holdning til sine sange. Hvorforhar Ahnfeldts sange denne betydning? Hvor­ledes kommer denne holdning til udtryk ibrugen af sange i LM?

Jeg vil her indskyde, at disse problem­stillinger skal opfattes som generelle,i den forstand at de gælder for allegrupper, der synger. Forskelle mellemgrupper består således ikke i, at dersynges,;men hvad der synges.

Disse overvejelser danner baggrund for,at artiklens'disposition er blevet såle­des: Først en beskrivelse af arbejdet iLM og dens udvikling i dette århundrede.Dernæst en behandling af "Andelige Sån­ger" og dens baggrund. Det tredje og sid­ste afsnit er så et forsøg på udfra detforegående at behandle anvendelsen af"Andeliga Sånger" i Danmark, specielt iLM.

LUTHERSK MISSIONSFORENINGJeg antager, at læseren af denne artikelhar et kendskab til Danmarks kirkehisto­rie, som gør en detaljeret redegørelsefor de gudelige vækkelsers opståen og ud­bredelse i Danmark overflødig. Hen der

Sangtradition. i LM

skal her nævnes, at mens den gudeligevækkelse bredte sig over det meste afDanmark i 1830'erne, kom den først tilBornholm i 1850'erne. Den nok mest be­tydningsfulde person for den bornholmskevækkelse var præsten P. C. Trandberg.Han var, efter i kortere tid at have væ­ret kapellan i Viborg Stift, rejst hjemtil sin fødeø Bornholm, hvor det varhans mening at ville rejse rundt o~ præ­dike i kirker og på gårde. I begyndelsengik samarbejdet med præsterne godt, mendet blev det ikke ved med. I 1862 blevhan udelukket fra at prædike i kirkerneaf biskoppen, som havde taget sin beslut­ning på baggrund af klager fra øens præs­ter.

Trandbergs udelukkelse_fra at tale frakirkens prædikestol, og præsternes mod­stand fik betydning for vækkelsens vide­re forløb, og for de deraf udsprungnemissionsforeningers forhold til kirken.

Trandberg valgte i sit arbejde nogle med­arbejdere til at hjælpe sig med at prædi­ke i de forskellige små forsamlinger.Blandt disse første medarbejdere varsmed Chr. Møller fra Nexø, senere stif~

ter af LM.

Trandberg brød i 1863 med folkekirken ogdannede en frikirke som i løbet af detførste år fik 1000 medlemmer. Også Chr.Møller meldte sig ud af folkekirken.

Når DM alligevel blev missionsforeningindenfor folkekirken skyldtes det bl.a.den svenske vækkelsesprædikant C. O. Ro­senius fra Stockholm. Chr. Møller havdeved et besøg i København fået kendskabtil Rosenius' månedsskrift "Pietisten".Artiklerne i dette blad fik stor betyd­ning for Møllers gudsforhold og dermedogså for han~ forkyndelse. Han kom såle­des til at stå i modsætningsforhold tilTrandberg. Trandberg forkyndte omvendel­se og bod, hvor Chr. Møller inspireretaf Rosenius' artikler forkyndte, at frel­sen er givet af Gud til mennesker udenbetingelser.

Møller blev afsat som prædikant i frikir­ken i 1866. Samme år rejste han tilStockholm for at besøge Rosenius. Roseni­us rådede ham til at melde sig ind i fol­kekirken igen, og dette råd fulgte han.l. marts 1868 dannedes "Bornholms fore­ning til Evangeliets fremme". Af fore_ningens love fremgår, at man opfattedesig som en missionsforening og ikke Som

23

et menighedssamfund. I 1869 sluttedeforsamlinger i Nordsjælland og Køben­havn sig til foreningen, og den ændre­de navn til "Luthersk Missionsforeningtil Evangeliets fremmeR.

Selvom foreningen var med i folkekir_ken, blev forholdet til kirken ved medat være køligt. Præsternes holdning tilmissionsfolkene var heller ikke positiv,de så dem jo sjældent i kirken. Også Dan­marks største missionsforening (IM) togafstand fra LH. Lokalt kom LH og IM fle­re steder til at stå hårdt mod hinanden.Hed til at uddybe forskellene var ogsåLM's kontakt med Sverige, som bestod iudveksling af prædikanter, udgivelser afRosenius'skrifter, og sidst men ikkemindst sangene fra Ahnfeldts "AndeligaSångern•

EVANGELISK LUTHERSK MISSIONS­FORENING

LH skulle kun eksifitere i godt 20 år førinterne uoverensstemmelser betød at fore­

'tingen deltes. Den nye forening kom tilat hedde "Evangelisk Luthersk Missions­forening" (ELMl. Navnet antyder årsagentil bruddet. Man mente i ELM, at Møllerhavde fjernet sig fra den oprindelige ro­senianske forkyndelse. Dette og noglepersonstridigheder var årsagen til split­telsen, som startede i København i 1889.

w'S ARBEJDE

I UH's love kan man læse, at et af formå­lene for foreningens arbejde var at styr­ke det kristne liv, hvor det fandtes ogvække det, hvor det ikke fandtes. Oghvorledes blev dette formål udfoldet ipraksis? Man startede i hjemmene med læ­semøder, hvor man læste en prædiken ogsang sange fra RAndelige SångerR, da mande første år ikke havde prædikanter noktil alle mødepladserne. Samlingspunktetfor møderne var således Rosenius' skrif­ter og også i nogen grad Luthers skrif­ter, og altid sang man Ahnfeldts sange.

Efterhånden som man blev flere opstod be­hovet for større samlingssteder. O. 1900var der 28 missionshuse rundt i landet,deraf 10 på Bornholm. Ligesom samlings~

stedet ændredes gjorde også mødeformen.

24

Det blev nu en undtagelse med læsemøder,målet var at hvert møde skulle have entaler. på Bornholm var det ikke ualmin­deligt, at en pr~ikant talte to forskel­lige steder i løbet af en søndag.

Børnearbejdet startede i Rønne i 1869,og i 1876 var der mere end 500 børn iLM's søndagsskoler på Bornholm. At LMstartede børnearbejde var ikke nogetspecielt i tiden. Man havde i alle ånde­lige og folkelige bevægelser et tilsva­rende arbejde.

Med et børnearbejde opstod også behovetfor børnesange og børnelitteratur. Chr.Møller, som var engageret i arbejdet iRønne. udgav i 1876 et hæfte med uAande­lige sange for Søndagsskole og Hjem".Han udgav det sammen med Chr. Wolffsen,den første formand i ELM. Samtidigt medteksthæfte t udkom melodierne, ligeledesi hæfter.

Børnesangbogen er præget af, at Møllerog Wolffsen kendte til svenske sange.Mange af de svenske sange var oversættel­ser fra engelsk, bl.a. "Her en kilde rin­der" og "Klippe du som brast for mig".Det er den svenske oversættelse, som erbleVet oversat til dansk af Møller.

Men Møller og "ulffsen var ikke de ene­ste, der arbejdede med at finde børne­sange. Også L. P. Elleby fra østermarieudgaven børnesangbog. Han udgav den i1878, kun to år efter Møllers Børnesang­bog. I forordet til det første hæfteskriver han, at han havde tænkt sig sang­bogen anvedt blandt de "ældre børn".Det er et af de første tegn på, at en nyarbejdsgren i missionsforeningen var vedat opstå, og med den et behov for nyesange. Ligesom Børnesangbogen indeholdtEllebys sangbog oversatte og bearbejdedesange. Den nok mest kendte af disse er"Ingen er så tryg i fare". Desuden havdehan også selv skrevet en del af dissesange. Melodierne fandtes i et håndskre­vet eksemplar, som kunne lånes hos Elle­by. Dette er måske en af forklaringernepå, at sangbogen hovedsageligt er an~

vendt på Bornholm. Den blev brugt som e­neste sangbog i en friskole i østermarieindtilo. 1930. Desuden brugte man den iSøndagsskolen 1 østermarie sammen medMøllers Børnesangbog.

DEN VIDERE UDVIKLING I ARBEJDET

- Lea Kjeldsen

på de mødepladser, hvor der var mis­sionshuse, blev der mulighed for at star­te endnu flere arbejdsgrene op. Man dis­kuterede berettigelsen af et ungdomsar~

bejde. Man var flere steder betænkeligeved at skulle dele arbejdet op i for man­ge aldersgrupper. Der hentydes til, atdet havde man set fra andre foreningerkunne føre til problemer. Disse overve~

jelser foregik i begyndelsen af dette år­hundrede, og det er måske KFUM Og K,manhentyder til. Men resultatet blev, atder i 1920 blev dannet en landsdækkende"Ungdomsafdeling" og ikke en Ungdomsfor­ening. Inden dette havde man forsøgt atimødekomme de unges ønsker om sange vedat udgive et tillæg til "Andeliga sånger"i 1910. Indtil da havde den været enestesangbog!

Missionshuset blev rammen om de flesteaktiviteter i foreningen. Lejre og bibel­camping. teltmøder og genoptagelsen afden gamle kolportørvirksomhed er nogleaf de aktiviteter som foregik udenfor mis­sionshuset. Teltmøder og bibelcampingsmed friere mødeformer fik specielle sang­bøger, som dog ikke adskiller sig fraLM's sangbog i andet end,at de indehol~

der færre sange.

FÆLLESSANG

Alle aktiviteter i LM kan siges at beståi 3 led, nemlig studium af Bibelen f.eks.i form af prædiken, bøn og fællessang. Iforeningens mindeskrifter og blade fin~

der man fællessangen som den mindst om­talte af disse tre led. Det nævnes deri­mod, hvis et sangkor medvirkede ved mø­derne. At fællessangen ikke er nævntskyldes den selvfølgelighed hvormed denbetragtes. De få steder, den omtales, un­derstreges det, at den betyder at forsam­lingen forenes til en enhed og forbere~

des til prædikenen. Når fællessang påtrods af intentionerne ikke opleves somf.eks. enhedsskabende. hvad er der dagalt? Er det sangene der synges, er detmåden der synges på, er det melodierne,som er årsagen?

Man kunne også spørge, om der er foregå­et en udvikling på andre områder, somkan have haft indflydelse på deltagernesoplevelse af situationen. En ændret mørle­form kan betyde, at sangen ændrer betyd~

ning eller funktion i mødet. Fra at have

Sangtradition i IJ.f

fungeret som et fælles udtryk for forkyn­delsen kan sangen være blevet til et 0­vergangsled fra et punkt i programmettil det næste. Det er blevet til en artbeskæftigelsesterapi "mens kaffen bæresind". Jo mere organiseret en gruppes ak­tiviteter kan siges at være, jo ofterevil disse fællessangssituationer opstå.Den enhedsskabende effekt af sangen kanbetragtes på to måder. FOr det første op­leves den positivt"indad i gruppen. Menudad mod "omgivelserne" kan den samme ef­fekt opleves som grænsedragende. Hvisgruppens sang adskiller sig meget frasange udenfor gruppen vil den grænsedra­gende effekt selvfølgelig være stærk.Samtidig kan det delvist udviske eksiste­rende modsætninger indenfor gruppen.

Den svenske sangtradition i LM kan sigesat være meget forskellig fra det sangre­pertoire, som man f.eks. havde i IH og ikirken. Dette særpræg har uden tvivl be­tydet meget for oplevelsen af at være"lli'er". Hed de senere tillæg til "Ande­liga Sånger" og den sidste reviderede ud­gave fra 1968 har man tilnærmet sig bådeIM's og kirkens sangrepertoire, men manopfatter Ahnfelts sange som "kernen" isangrepertoiret.

OSCAR AHNFELT OG 'ANDELIGA SANGER'

"Andelige Sånger" blev udgivet af Os- -=car Ahnfelt i 12 hæfter fra 1850-77 medialt 200 sange. Udgivelsen blev mulig­gjort af en pengegave fra sangerindenJenny Lind.

Ahnfelt arbejdede sammen med C. O. Rose­nius i den svenske vækkelsesbevægelse,som senere blev til bl.a. "EvangeliskaFasterlandsstiftelse" (EFS).

Ahnfelt kom til Stockholm for at studeremusik, og han skaffede sig sit levebrødved at undervise i guitarspil. Han varselvlært guitarspiller, da det på dennetid var vanskeligt at finde lærere, derkunne undervise. Dette var ingen hin~

dring for at guitaren var et uhyre popu­lært instrument; der fulgte som oftestnogle lektioner med ved køb af en guitar.Ahnfelt og en sanglærer J. P. Cronhamnoprettede Sveriges første guitarskole.Man kunne også her få undervisning isang. Ahnfelt arrangerede desuden flere

25

koncerter, hvor han også selv medvirkede.,

Ahnfelt havde været med i vækkelsen iStockholm nogle år, inden han blevspurgt om at være rejseprædikant. Denkonkrete anledning var, at Rosenius varblevet forhindret i at rejse på grund afmeget arbejde i Stockholm. Både Roseniusog Ahnfelt blev lønnet af et amerikanskmissionsselskab. Ahnfelt kom til at rej­se meget, og til sine møder, som oftevar meget lange, sang han til eget gui­tarakkompagnement. Dette var med til atgøre ham kendt ud over de egentlige væk­kelseskredse •

Nogen stor og flot stemme skal han ikkehave haft, men han omtales som en, derkunne forkynde gennem sine sange.

Sangene i de første hæfter af "AndeligaSånger" var fra Rosenius' blad "Pietis­ten". Rosenius havde skrevet eller over­sat dem, og Ahnfelt havde komponeret me­lodierne. Efter gentagne gange at væretblevet bedt om afskrifter af sangene, be­sluttede Ahnfelt og Rosenius at udgivede første 12 sange i et hæfte. Det erdet eneste af de 12 hæfter, hvor samtli­ge melodier er af Ahnfelt. Hæftet blevhurtigt spredt ud over hele Sverige. Detfik også stor udbredelse i Finland ogNorge, og også i Helsingør og senere Kø­benhavn fik man kendskab til det. Ahn­felt besøgte Helsingør i 1849, men komtilbage flere gange. Han besøgte desudenKøbenhavn og Bornholm.

SANGTEKSTERNERosenius' tekster centrerer sig om frel­sen i Jesus, som er uafhængig af, hvadmennesker kan gøre. Følelsernes vurde­ring af om man har fred med Gud er ikketil at stole på. Han finder også i hanssange en himmel længsel, som både indehol­der sorgen over lidelserne nu og glædenover at kunne tænke fremad til at skullemødes med Gud i Himlen. Også Lina San­dells sange (hun har skrevet næsten halv­delen af de 200 sange) kan Omfattes afdenne beskrivelse. Hendes sange er desu­den kendetegnet ved et enkelt og lige­fremt sprog.

"Andeliga Sånger" er på udgivelses-tids­punktet en ny og anderledes sangbog ivækkelseskredsene. Hen den adskiller sigikke så meget fra samtidens verdslige

26

sangbøger. En dengang velkendt folkevise"Om dagen vid mit arbete" har Lina San­dell omdigtet til en sang med samme før­ste linje. Også de populære nationalro­mantiske sange har dannet forbillede forbåde Lina Sandel l og Rosenius. Sangen "Ojag vet ett land lAngt från sorg ogstrid" er en omskrevet tysk fædrelands""!sang. Man kan også se en tydelig sammen­hæng mellem romantikkens: forherligelseaf fædrelandet og vækkelsessangenes:tiltider stærke udtryk for Himmellængsel.

Også sangenes beskrivelser af åndelige·oplevelser er inspireret af samtiden.Det, at en lægmand kunne have et person­ligt forhold til Gud, og at han kunneudtrykke det, var noget af det nye ivækkelsen. Et eksempel på en sådan ån­delig oplevelse er Lina Sandelis sang"Se ej på mig, se ej på mig", Hun skri­ver: "Val ar det svårt att se det så,

men ordet ljuger ejlOch om an kånsla och fornuft be­standigt roper nej.Det står ju doch i ordet så,jaq litar deruppå.

på trods af det subjektive i hendes teks­ter bliver hun ikke sentimental. Konklu­derende om teksterne kan siges, at dehar et. indhold, der helt svarer til ogudtrykker den rosenianske forkyndelse.Dette fik logisk nok betydning for, hvorsangene blev brugt. Sangene er desudenpåvirket af den romantiske tankegang. Ro­mantikerne lovpriste fædrelandets herlig­heder, de religiøse digtere lovpristeHimlen.

"Andeliga Sånger" "er således ikke bane~

brydende i tidshistorisk sammenhæng. Mensammenlignes den med kirkens salmer ogde gamle åndelige sang~ fremtræder densom ny og anderledes.

MELODIERNEOgså i melodivalget kan man se, at Ahn­felt kendte sin samtids sange. Han kend~

te også til den i borgerlige kredse me­get yndede beskæftigelse at synge sel­skabsviser. Disse viser udgjorde en me­get blandet gruppe. Nogle var kunstsange,andre :skillingsviser og syngespil. No­get af det mest kendte i dag er G. Wen­nerbergs "Gluntarne" ag Bellmans viser.

Ahnfelts melodier har mange fælles stil-

Lea Kjeldsen

træk med syngespilsviserne. Når Ahnfeltvalgte denne melodiform, kan det skylde~

at den var udbredt og populær og ogsålet at lære.

Også i valget af folkemelodier fulgteAhnfelt, hvad han kendte fra musikliveti Stocholm.

Der er 130 melodier til de 200 sange, ogheraf har Ahnfelt komponeret 53. Udgivel­sen af hæfterne forløb over 17 år, og an­tallet af Ahnfelt-meladier aftager forhvert hæfte. De øvrige melodier er kompo­neret af samtidige komponister, hvorafflere var hans venner. Komponisten J. L.Hoijer hjalp Ahnfelt med at redigere ogarrangere hæfterne. Hans indflydelse sestydeligst i de sidste hæfter.

Mange af Ahnfelts melodier er marchagti­ge, de fleste står i dur, og knap halv­delen i samme toneart - C dur. Desudener de harmonisk stilleståe~de; det vilsige, at de bevæger sig indenfor noglefå akkorder. Melodiforløbene er prægetaf akkordtonerne, hvilket betyder, atder forekommer en del store spring i me­lodierne.

"Kun en dag et øjeblik ad gangen" er enenkel meiodi, som dog ikke er ensformig.I første verslinie præsenteres det motiv­stof, som resten af melodien er byggetop af, og der er otte verslinier! Melodi­en er sammen med Lina Sandelis inderligeog enkle tekst den nok mest kendte ånde­lige sang. Den er at finde i de flestenordiske åndelige sangbøger. Ahnfelt kom­ponerede ujævnt, det vil sige, -at nogleer gode at synge, andre umulige. Det ertydeligt, at Ahnfelt i sit arbejde harlagt stor vægt på at få melodien til atfremhæve tekstens indhold, Når det ikkealtid virker vellykket, skyldes det, athøjdepunktet i tekstens første vers ikkenødvendigvis ligger samme sted i f.eks.fjerde vers.

De øvrige 77 melodier til "Andeliga Sån­ger" kan give et billede af, hvad derblandt andet har været af melodier i væk­kelseskredsene i midten af 1800-tallet.Der er ca. 9 enqelske og amerikanske me­lodier. Disse melodier fik sit qennem~·

brud i Sverige med G. P. Palmquists "Pil­grimssånger" fra 1859.

Blandt de tyske melodier kan man bådefinde korallignende melodier og mere vi­seprægede melodier. Også nogle få danske

SangtNdition i Ul

melodier er med i "Andeliga Sånger",blandt disse er A. P. Berggreens melo­dier til "Lyksaling, lyksalig" og "A­men siger nu tilsammen". Begge melodi­er et komponeret o. 1850. Ahnfelt be­nyttede sig hovedsageligt af nyere me­lodier.

En speciel bemærkning fortjener melodi­erne til de 13 tekster fra "Troens RareKlenodie" udgivet af Brorson. Nogle fåBrorsontekster kendte Ahnfelt fra etsvensk sanghæfte fra 1848 af J. H. Lind­blad. Hen de fleste Brorsontekster i"Andeliga sånger" blev oversat og bear­bejdet af Lina Sandeli, og ofte på op­foDdring af Ahnfelt. Det forholder sigsåledes. at han selv komponerede 3 melo­dier, derudover valgte han 6 melodier afukendt oprindelse til teksterne. "O Hel­ligånd mit hjerte" er den eneste af dis-

27

se "ukendte". der er kommet i brug i Dan­mark. om denne melodi ved man kun, atden er svensk. Han kan gætte på. at detkan være på sine møderejser i Norge ogDanmark, at Ahnfelt har fået kendskabtil "Troens Rare Klenodie". Måske harhan også her lært nogle af melodierne.

"Andeliga Sånger" fik som allerede nævntstor udbredelse i Sverige. Og det påtrods af, at den ikke var nogen let an­vendelig sangbog, da den indeholdt mangeforskellige melodier. Ahnfelt forsøgteat lette indlæringen af de nye melodierved at udgive dem i cifferskrift, ogselvfølgelig også i noder. Cifferskrifter et.talsystem, som er enkelt at spil­le efter. Systemet blev brugt på lærer­seminarierne o. 1830, og var derved ble­vet spredt ud over det meste af landet.

"Det skete for mig", fra "Sions nya Sånger" 1718

G .. 2 .. 3 .. 6 .. 7 (G-dur)

4{4 Is - - Oih 7~5 si .,5 3 4 5 2

Det skete for mig, at Gud selv i kød åbenbarede sig

(eks. Il

Tekst og melodi til "Det skete for mig havde Ahnfelt taget. fra den gamle sangbog "Si­ans nya Sanger". Melodierne til sangbogen findes i cifferskrift (eks. l).

Ved at sammenligne den gamle· udgave og Ahnfelts udgave af melodien, kan man se et ek­sempel på, hvorledes han bearbejdede de gamle melodier (eks. 2l.

I~-

(eks. 2)

28

Melodibevægelsen i "Det skete for mig"har i Ahnfelts udgave fået det typiskromantiske stiltræk: kromatik.

Når Ahnfelt udgav "Andeliga SAnger" i enmusikudgave med guitar og pianoakkompag­nement, viser dette, at han havde en am­bition om at tilføre det borgerlige mu­sikliv åndelige sange. En korudgave blevudarbejdet efter hans ded (1882) af A. E.Lindstrom.

ANVENDELSEN AF 'ANDELIGA SANGAR'

Som vi har set i afsnittet om Ahnfelt og"Andeliga Sanger" kom sangene i brug iden del af den svenske vækkelse, hvor Ro­senius stod som den åndelige leder. Den­ne sammenhæng mellem forkyndelse og san­ge viser - ikke særligt overraskende -at kunne forklare årsagen tiL at "Ande­liga Sanger" kom til at blive sangbogeni LM og ELM i Danmark.

Man kan i arbejdet med at afdække ensangtraditions historie se. at de enkel­te sange opfattes på forskellig måde.For nogle sange opfattes tekst og musiksom en uadskillelig enhed. som f.ekS."Kun en dag et øjeblik". Helt anderledeser det for sange som "Jeg behøver dig o,Jesus", og "Just som jeg er - ej med etstrå". De har hver mindst 10 forskelligemelodier. Man finder også eksempler på,at en melodi aldrig bliver brugt til denoprindelige tekst. P.eks. er Ahnfelts me­lodi til "r en skov så dyb og stor" idag kun brugt i børnesangbøger til teks­ter som "Jesus atter denne gang" og "Jeger lille, men jeg vil".

Men sange kan også være andagtslittera­tur. Melodien er her uden betydning.EFS's sangbog "Sionstoner" 1972 har etafsnit med "Sånger at liisas". Det er san­ge af Rosenius, som oprindeligt havde me­lodi af Ahnfelt. der står i dette afsnit.Det er almindelig kendt, at salmebøgerog sangbøger altid har været brugt somandagtslitteratur. Hen det er nyt, at ensangbog har specielle sange beregnet tilat læse. r "Sionstoner" er det sange som"på nåden i Guds hjerte", "Du kan ikketro. o, men kære så hør", -"Vig ej framit hjerte". En sang er altså ikke kuntekst og melodi. Nogle gange er det kuntekst, andre gange er det tekst ogmelodi. Der kan således være flere grun­de til, at en sang "overlever" fra en ge-

. Lea Kje !dsen

neration til den næste.

r UH var Ahnfelts sange foreninges sang­bog fra 1868 til 1910. Man har nok kendtog anvendt andre sange. men dette spore­des ikke før i 1910. 1882 var "AndeligaSånger" blevet oversat til dansk, og tit­len blev selvfølgelig "Åndelige Sange".Et nyt Og revideret tillæg blev udgiveti 1927, og den samlede sangbog kom tilat hedde "Åndelige Sange og øalmell". Tit­len antyder, at man nu havde fundet detnødvendigt at optage salmer. Endnu funge­rede ~. E. Lindstroms korudgave som melo­dibag, og melodier til tillægget blev ud­givet separat. Først i 1949, da man ud­gav et tillæg på 14 missionssange, blevder udgivet en egentlig melodibog bereg­net til akkompagnement til fællessang.Denne udgivelse er interessant. fordiden er det første forsøg på revision afAhnfelts melodivalg til "Andeliga Sån­ger". Melodibogs-redaktionen bestod bl.a. af Th. Evald og Helge Herlufsen. Re­sultatet af deres arbejde fremtræder somet kompromis mellem at ville bevare Ahn­felttraditionen og en nødvendig hensynta­gen til egnetheden til forsamlingssang.Man lod nogle melodier glide ud. og ind­satte i stedet nogle nye, for det mestekomponerede af et af redaktionens medlem­mer. Redaktionen løste problemet med nog­le gamle melodier ved at sætte en alter­nativ melodi ved siden af. Disse alterna­tiver var ofte salmemelodier.

100 år efter foreningens start udkom engennemrevideret sangbog. Ahnfelts 200sange stod nu ikke længere samlet forani sangbogen, Og samtidig udelod man ca.55 af dem. Den reviderede sangbog inde­holder ca. 200 salmer. Af de øvrige san­ge viser en del sig at være fra tillæqge­ne fra 1927 og 1949. Den indeholder ogsånorske sange, som sandsynligvis er ble­vet indsunget på Luthersk Hlssionsfore­nings Højskoles kursus og stævner. Veddisse stævner havde'man ofte besøg afprædikanter fra Norge. Helodibogen tilsangbogen udkom 1970. og er en grundigrevidering af 1949-udgaven. på trods afpersonsammenfald fra 1949-redaktionentil 1970-redaktionen er kun få ændrin­ger fra 1949 godtaget i 1970. De flestetekster med ny melodi fra 1949 er gledetud. Det vil sige, at en ny melodi ikkehjalp til at få disse sange indsunget.

Forordet til Nodebagen fra 1970 er in­teressant, da det gør rede for overve-

Sangtradition i LM

jelser i udvalget angående udvælgelsenog bearbejdningen af melodierne. Detvirker måske overflødigt at nævne, menintentionen med arbejdet var at styrkefællessangen, og at man også ønskede atbringe fornyelse i sangen. Fællessangenskulle styrkes ved, at der nu kun varen melodi ved hver tekst. Det fremgår og­så at Ahnfelts sange fremholdes som spe­cielle i forhold til de øvrige melodier.Man ønskede, at de skulle være "kerne" isangbog og melodibog. Sangene fremtræderderved som målestok for alle de øvrige isamlingen.

En af de iøjnefaldende forskelle mellem"Andelige Sange og Salmer" og "AndeligaSånger" er forskel i brug af tidens melo­dier. Ahnfelt var som før nævnt ikke fo­regangsmand, men han brugte det kendteog i nogen grad populære. I 1M's sang­bog er næsten samtlige sange og salmerfra før 1949. Måske kunne man sige 1910uden at overdrive. Men det er tydeligt,at hverken melodibogen fra 1949 eller1970 har et samtidspræg, som kan sammen­lignes med "Andeliga Sånger". Dette erikke nævnt, fordi der nødvendigvis ernoget galt .i det, men i forordet til me­lodibogen fra 1970 henviser man til "be­grebet Ahnfelts sange", som anvendt må­lestok og inspiration i redaktionsarbej­det. Min bemærkning går således på dennoget snævre opfattelse af, hvad Ahn­felts sange egentlig er.

ELM's senest publicerede sangbog viseret lidt anderledes billede. Man har hernæsten samtlige sange fra "Andeliqa Sån­ger" med, og desuden har man mange sven­ske sange. Indtil melodibogen udkom i1972 anvendte man 1 ELM "BibeltrognaVanners" melodibog fra 1939. Det er der­for ikke overraskende, når ELM's melodi­bog er meget inspireret af den svenskemelodibog. En bemærkning i forordet tilELM'S melodibog viser, at man er sig be­vidst, at et brud på tradition kan bety­de, at melodibogen ikke vil blive an­vendt. Man undskylder således sine revi­deringer for derved at håbe på, at denværste kritik vil lægge sig.

Som vi før har set betragtede 1M i forri­ge århundrede 1M med skepsis. Rosenius'skrifter blev dog i nogen grad læst i IH,men kom Ahnfelts sange i brug i,IH?

IH havde de første 30 til 40 år ikke ensangsamling, men flere forskellige. De

29

blev udgivet enten som selvstændige sang­bøger eller som tillæg til salmebogen.Nogle af de første sange fra det førstehæfte af "Andeliga Sånger" var med i ensangbog udgivet af indremissionær JensLarsen fra 1856. Også "Pilgrimsharpen"fra 1862 udgivet af Anders Nielsen inde­holder sange af Ahnfelt. "Hjemlands toner"fra 1895 var en sangbog, som skulle sam­le de mange sange, som blev brugt rundt ilandet i 1M. Den indeholdt også nogle"af Ahnfelts friske sange", som der stodi sangbogens forord. Det var hensigten,at sangbogen skulle bruges sammen medsalmebogen. Valget. af melodier til Ahn­feltsangene er fastholdt fra "Hjemlands­toner" 1895 til 1953!

Konkluderende kan siges, at indsyngnin­gen af Ahnfeltsangene foregik på linjemed alle de øvrige sange brugt i 1M, ogdesuden på samme tid - i slutningen afforrige århundrede og i begyndelsen afdette. Sangene fredtræder ikke som nogenspeciel del af IM's sangrepertoire.

Det ser ud til, at der har været en be­grænset udveksling af sange fra LH til1M. Mens der er kommet en del flere san­ge fra IH ind i UH's sangbøger.

Fælles for IH; LM, ELM og folkekirkenssalmebog er, at produktionen af nye san­ge er standset omkring århundredskiftet.Det skal nævnes, at det at digte var al­mindeligt eller populært på denne tid.Det er karakteristisk for perioden, atdigtet var den foretrukne udtryksform,både i den religiøse og verdslige litte­ratur. Efter 2. verdenskrig har littera­turen derimod været præget af prosa. Ogdet har haft betydning for den religiøsedigtning.

Den "ydre" årsagsforklaring kan med rime­lighed suppleres med spørgsmål som: Erde manglende nye sange et udtryk for, atder ikke opleves at være et behov fordem? Eller er det fordi, man ikke har no­get at skrive om?

Det er karakteristisk for nye bevægelser,politiske eller religiøse, at de skabersine egne sange. Man kan finde forklarin­ger som, at man må have sange, som givergruppen et særpræg, for derved at gøreden stærkere. Men det kan vel ikke værehe}e forklaringen? Det er vel lige så me­get et engagement i budskabet, som ska­ber de nye sange?

30

MUSIKBEKENDELSE - SANGTRADITION

Jeg vil til slut kort ridse nogle aspek­ter op af en musikdiskussion, som harfundet sted i iR indenfor det sidste år.

Når UH fastholder en opfattelse af Ahn­felts sang som den væsentlige del afLM'S sangbog, så skyldes det, at Roseni­us har en betydelig plads i LM's forkyn­delse, og Ahnfelts sange kommer såledestil at stå som en slags garant for dette.Ligesom man ønsker at fastholde en be­stemt lære, kan man opfatte LM's musikde­batter som et forsøg på at finde en be­stemt musik, som ~å skal være den "rigti­ge". Nogle argumenterer for at indtil ogmed Ahnfelts melodier kan man tale om enkristen musik med rod i en oprindelig jø­disk synagogegudstjeneste. En fejlagtigopfattelse af bl.a. Ahnfelts melodierligger til grund for denne antagelse.Kun ganske få af de af Ahnfelt valgte me­lodier kan siges at høre til en oprinde­lig religiøs musiktradition. Ahnfelt varjo i høj grad inspireret af sin samtidsverdslige musik. Selvom så Ahnfelts mu­sik skulle være den rigtige musik, hvadville da konsekvenserne være for fremti­den?

Man har også diskuteret musikkens virk­ninger. Er disse virkninger afhængige aftid, sted og lytternes associationer?Kan musik skabe godt eller ondt? Hvil­ken musik kan formidle mit budskab netoptil disse mennesker? Kan musik overtale?Det er nogle af spørgsmålene. som manhar stillet. Hvilken musik kan formidlevores budskab? Reklamebranchen og filmmu­sikkomponisten har hver på sit felt gan­ske nøje overvejet disse spørgsmål. Re­klamebranchen har en ting for øje - viskal føle os godt tilpas, fordi vi skalKØBE, altså overtales. Mange gange op~

når de enddoq at få os overtalt til no­get, vi egentlig ikke vil. Måske kunnederes iagttagelser og undersøgelser bru­ges til andet end udnyttelsen"af andremenneskers svage sider.

LM har en sangtradition, som bestemt erværd at holde fast ved. Men skulle dettei sig selv forhindre, at der kan væreplads til nye" sange?

Lea Kjeldsen

LITTERATUR OM EMNET

Bolander, Nils: Samfund och sångbok.Stock. 1954.

Clausen, Karl: Dansk Folksanq gennem 150år. Kbh. 1975.

Esmarch-Jensen, Johs.: P. C. Trandbergog den bornholmske vækkelse indtil1869. Emnekreds i kirkehistorie.1978 (Står på MF).

Jensen, Th. Borup/K. E. Bugge: Salmersom lovsang og litteratur. Bind 1og 2. Kbh. 1972.

Kristen Sang og Musik. Bind l og 2. Os­lo 1962 og 65 (lexikon).

Liedqren, Emil: Svensk Psalm och AndligVisa. Stock. 1926.

Ling, Jan: Kyrkomusiken i ett sociolo­giskt perspektiv. svenskt guds~

tjanstliv. 1974/75. (s ..40-59).LOvgren, Oscar: Oscar Ahnfelt. Stock.

1966.Nielsen, TUrben: vækkelsernes åndelige

sangtraditioner i Danmark i det 19.århundrede, specielt den indre mis­sions retning. Utrykt speciale 'vedMusikinstituttet i Århus. 1980."

Rauff, Christian Wiwe: Den indre mission­ske vækkelses sange ca. 1860-1910.Ernnekreds i kirkehistorie. 1981(står på HF).

Selander, Inger: O hur saligt at få van­dra. Motiv och symboler i den fri­kyrkliga Sången. Stock. 1980.

Selander, Sven Åke: Den nya sången. Lund1973.

Strandsjo, Gate: Andlig Nutidsvisa.Stod. 1970.

Suojanen, Paivikki: Den religiosa mOtes­sångens gruppdynamik. En etnomusiko­logisk undersokning av religios mo­tessång. Sumlen. Årsbok for Vis oahFolkmusikforskning. 1981, (s. 94-105).

Thorsen, Stig-Magnus: Ande skon kom tillmej. En musiksociologisk ana lys _avmusiken i G5tene Filadelfia fOrsam­ling. G5teborg.1980.

Relevante lexika: Sohlmanns Musiklexikonog Svensk Biografisk lexikon.

Sjælesorgen ogdens udfordringerELIN SKOVEN, STUD. THEOL. ÅRHUS

"Sjælesorg er en personlig samtale medsigte på at hjælpe mennesker ind i etret forhold - til Gud

- medmennesket- sig selv"

- sådan lyder Johan Arnt Wenaas' (hoved-taler på Teolkursus-85) definition på be­grebet sjæle:sorg.

"Et ret forhold til Gud": at sjiflesorghar med menneskets forhold til Gud at gø­re, kommmer næppe bag på nogen. Sjælesor­gens centrale forankring er simpelthenKristus. Og forudsætningen for sjælesorger, at Gud er til og hjælper. Det betyderikke, at sjælesorgens ramme er indskræn­ket til at handle om åndelige problemer- om det, der direkte har med troen påGud at gøre.

Sjælen er det menneskelige individ somhelhed, og sjælesorg drejer sig derforogså om den enkelte i atte hans livsre­lationer.

Hovedparten af sjæleSØrgeriske samtalerhandler da også om konflikter mellemmennesker. Om konflikt mellem mand ogkone, forældre og børn, mennesker, somskal arbejde i samme menighed osv.osv.

Sjælesorg er ikke terapi - eh slags ånde­lig konkurrent til f. eks. psykoterapi.på den anden side har sjælesorgen godeog nødvendige terapeutiske virkninger.

Uanset konfliktsituationens art er sjæ­lesørgerens eget forhold til Gud og tilsig selv utrolig vigtigt.

Sjælesørgeren må have sit eget gudsfor"':hold og sine egne åndelige erfaringer.

Samtidig skal han vise respekt f<lir' an­dres erfaringer, selvom de er fremmede

3l

for ham, og ikke gøre sin egen oplevel­sesra.tlllOO til "den normale n.

Her, som i enhver sjælesørgerisk situa­tion, gælder det om ikke at generalisere,men at interessere sig for hvordan detenkelte menneske har det. Medmenneskermå ikke gøres til objekter.

Sjælesørgeren må kende sig selv - sineegne stærke og svage sider. - Ellerskan han ikke tåle at blive konfronteretmed andres styrke og svaghed, og vilbruge for megen energi på at overføredet aktuelle problem på sig selv.

Står en sjælesør§er overfor et menneskei lidelse, er det vigtigtjat han selvhar et forhold til lidelsen.-Er sig be­vidst, at lidelse hører med til vor vir­kelighed - og aldrig søger at forklareden.

Sjælesorger i det hele taget andet endforklaringer. Drejer det sig om lidelse,er den vigtigste opgave at give nærvær.TrØsten består her i, at et menneske tØrstå ansigt til ansigt med s~rten - ogikke bare flygter. For os ligger farenmåske i at bruge åndelige midler og for­klaringer for at slippe for at være sam­men med et menneske, som lider. Nærværetgiver håb -. Når sjælesørgeren vover atvære i-lidelsen, giver han af Guds nær­vær. Gud er tilbage, når sjælesørgerengår.

Dette var blot et spinkelt "udkog" affire enormt spændende dage, hvor teo­l,ogi helt konkrf;tt.. fik noqet med "'detvirkelige menneskeliv" at gøre.

Bogen "Mod til modløse" af J. A. We­naas kan i øvrigt anbefales.

Elin Skoven

32

Synspunkt

Allerede fra begyndelsen, da jeg fik etpersonligt forhold til Jesus, blev jegvant tU at gå til ,en sjælesørger, nardet brændte på - når problemer og syndlagde sin klamme hånd over mit kristen­liv: Derfor var det måske heller ikkeså stort et skridt for mig at tage, dajeg blev opfordret til at gå til skrif­temål - og dog!

Min stolthed og det ydmygende i det atfortælle et ~det menneske om min synd:et nederlag: Da jeg tog mig sammen oggik til en, jeg havde tillid til og badom at få lov til at skrifte, fandt jegud af, at nederlaget nok var størst forgamle Adam - den eneste, der er undtagetDe internationale Menneskeretti9hedsbe~

stemmeiser !

I skriftemålet fandt jeg et våben af u­vurderlig betydning i kampen mod synden,for, hvor synden fØr lammede kristenli- !vet, der lammede nu skriftemålet syn­den gennem det åbne opgør med den - ogi de sidste år har jeg skriftet regel­mæssigt: Og det har betydet mere formig end det at gå til alters:

Skriftemålet har blandt andet lært migat sætte navn på min synd - som Wenaassagde det på Teolkurset - konkret be­kendelse og derefter tilgivelse for kon­kret synd:

MEN - jeg har erfaret, at skriftemåletbliver brugt meget lidt. Til dels for­står jeg, at kristne "i almindelighed"står tØvende og usikre over for det ­hvad er det egentlig for noget? - ogPeterskirken og vokslys rumsterer i bag­hovedet: Men teologerne, som "ved bedre"og har læst Luther og ved, at de måskeselv engang skal fungere som skriftefa­der - hvad med dem?

Og - kan man bebrejde lægfolket, at deikke har syn for skriftemålets velsig­nelse, når deres "åndelige vejledere"ikke selv har det?

Skriftemål!

"Jeg vil egentlig gerne skrifte og har'tænkt på det mange gange, men har aldrigfået taget mig sammen - og hvem skullejeg i øvrigt gå til?" Genkender du Ilar_gumentationen" •

Hensigten med dette indlæg er at imØde­gå denne indvending - ikke at komme meden teoretisk-teologisk rede~Ørelse for"Skriftemålet idag" eller lignende. Herkunne jeg jo blot henvise til emnekred­se, Luther-skrifter, Vennebladet og Te­olkurset ~stedet:: For skriftemålet erjo godt nok de fleste bekendt - men kunfå har alligevel stiftet bekendtskab meddet i praksis II

Stolthed må ikke afholde dig fra skrifte­målets velsignelse - gør det dig merefrom, at du ikke har brug for at skrifte?Eller er det mon muligt, at der ingen­ting e2' at skrifte?

For dig, der har holdt dig tilbage, for­di du ikke har fundet en egnet skrifte­fader - måske fordi du ikke ønsker atomgåes ham,til daglig - for dig byder dersig et par oplagte muligheder i forårs­semesteret :

Karl Robert Hansen, som allerede i efter­årssemesteret fungerede som sjælesørgerpå MF, stiller sig også i foråret til rå­dighed - også til skriftemål, hvis du Øn­sker det. (Se opslag for hans ugentligetræffetid: )

En anden mulighed er måske at gøre brugaf Tbr Johan SØrensen også, hvis hansi forvejen tætbesatte skema giver rumfor detl

Dette lille vidnesbyrd er ment som enopfordring og en opmuntring til at gørebrug af mulighederne for at prøve skrif­temålet i praksis fra een, hvis kristen­liver blevet stadig fornyet - takketvære skriftemålet!

B. Filip Chri~tensen

33_.~,--------------------------------

Lærebogsintroduktion

.....

PA SKABERENS JORD, EN INDFØRINGI KRISTEN ETIK

AXEL SMITH (RED,)

LUTHER FORLAG, OSLO 1984PRIS: CA, KR, 300,­SIDER: 315

INNFØRING I KRISTEN ETIKK,

AKSEL VALEN-SENDSTAD

LUTHER FORLAG

PRIS' CA, KR. 450,­SIDER: 500

(

Det er både glæde11gt og bemærkelses­værdigt, at der med få måneders mellem­rum udkommer to ettklærebØger fra norskkonservativt hold, endda på samme forlag.Dette indbyder til en sammenlignende præ­sentation og vurdering af de to lærebø­ge~. Og i den forbindelse må det straksfremhæves, at selvom de begge repræsen­terer enbibelnormeret grundholdningtil etikken, er de på ingen måde ens iopbygning og heller ikke udelt enige isynspunkter.

Vi har valgt at foretage præsentationenog vurderingen i tre punkter:l. Oversigt over opbygning og indhold.2. RedegØrelse for den principielle del.3. Præsentation af et materialetisk emne:

synet på ægteskab, skilsmisse, gen­gift-problematikken.

I, AxEL SMITH (RED,): PA SKABERENSJORD

l, OvERSIGT OVER OPBYGNING OGINDHOLD

"på skaperens jordn er udarbejdet af 7personer, som i 1981 var lærere i etikved Menighedsfakultetet i Oslo, for atimødekomme behovet for en elementærgrundbog i etik for teologi- og kristen­domsstuderende. Man kunne godt have fryg­tet, at antallet af forfattere kunne havegået udover sammenhængen, men dette fore­kommer ikke at være tilfældet. Tværtimodfremtræder bogen i hØj grad som en en­hed. Sproget er klart og kortfattet.

Karakteristisk for bogens opbygning erbIa. a., at en del af de grundlags- ogmetodespørgsmål, som kortfattet præsen­teres i den principielle del senere iden materielle del bliver udfoldet i forbindeise med et specielt emneområde. Det­te tjener til forklaring på, at den prin­cipielle del er bemærkelsesværdig kort­fattet, kun ca. 1/7 af bogens omfang.

FØlgende emner behandles i den materiel­le del: Menneskesyn og menneskeværd.Liv og død. Familien. Ekteskap og sek­sualliv. Naturen. Kulturen. Arbeid og yr­ke. Økonomi. Politikk. Dette er alle y­derst aktuelle emner og viser, at forfat­terne ønsker at vejlede på nogle af deområder, hvor moderne mennesker mest harbehov for etisk vejledning. Dette emne­valg giver "på skaperens jord" et aktueltog indbydende ansigt. Samtidig er detteemnevalg udtryk for at man bevidst harvalgt at koncentrere sig om skabelses­etikken, hvilket bIa. a. medfører, atproblemer i forbindelse med efterfØl­gelsesetikken overlades til dogmatikken.I den forbindelse må det også nævnes, atselvom der til en vis grad opereres med

34

en forståelse af soc"jaletik som inklude­rer individuAletiske problemstillinger,så fornemmes det som et savn, at der ik­ke gives en tematisk behandling af tra­ditionelle individualetiske temaer.

2, REDEGØRELSE FOR DEN PRINCI~IEL­LE DEL.

Som nævnt er den principielle del: "100­1ed01095- og grundlagsspØrgsmål" i "påskaperens jord", skrevet af Ivar Asheim,yderst kortfattet og man kunne godt haveønsket sig en behandling af temaer somf. eks. erkendelsens antropologiske red­skaber: fornuft og samvittighed. Ligele­des kan det fornemmes som en mangel, atder ikke diskuteres med repræsentanterfor andre etikkonceptioner. Alligevel skalder ikke herske tvivl om, at dette ka­pitel rummer endog meget store kvalite­ter. Asheim gør sig til talsmand for enkristen, normativ etik. Begrebet "etik"definerer han (s.13) som: "lære omhvordan våre samfunnsordninger, handlin­ger, innstillinger, målsettinger og mo­tiver bør være for å kunne kalles 'gode'eller 'riktige'.· Asheim hævder endvidere,at etikken kan belyse typiske situatio­ner og forhold, men ikke alle forhold ertypiske. Med kristen etik forstår hankort og godt etik, som bygger på etkristent grundlag. Dette betyder ikke,at kristen etik blot er for troendekristne. I virkeligheden har kristen eti~

hævder Asheim, langt på vej almenmen­neskelig karakter (s.l?). At kristenetik bygger på et kristent grundlag be­tyder ifØlge Asheim, at den må hente si­ne normer fra den hellige skrift og u­delukkende derfra. Det reformatoriskeprincip "Skriften alene" gælder for e­tikken ligeså vel som for dogmatikken.Men når man undersøger de bibelskeskrifter - og altså først derfor - vi-ser det sig, at den kristne etiks norm­grundlag også i visse henseender er al­menmenneskeligt. Med denne eksklusivtbibelske grundlæggelse af etikken pla­cerer Asheim sig langt til højre i denetiske geografi, men det er værd at no­tere sig, at hans position ikke måforveksles med barthianernes, thi imodsætning til dem tager Asheim ikkeudgangspunktet i Ktistusåbenbaringenalene, ~€n i de bibelske skrifter somhelhed.

La2~bog8introduktion

Normproblematikken udgør hovedproblem­stillingen i Asheims kapitel og det vilfor hans vedkommende sige, at problemetkoncentreres om, hvordan man på en_an­svarlig måde kan anvende det bibelskemateriale i etikken~ Dermed følger As­heimen tendens, som er blevet stadig me~

re udpræget i norsk konservativ etik,en tendens, hvormed den udgør et klartbrud med den fremherskende danske etik.Den bibelske forankring af etikken fø­rer hos Asheim ikke til biblicisme. Mendet lader sig ifølge Asheim gøre at fore­tage en afskrælning af den historiskbestemte dragt omkring et bud og allige­vel fastholde den dybere mening (s.53).Denne egentlige mening må så applicerespå, omplantes til nye socialhistoriskeforhold.

Som et andet aspekt ved en ansvarlig an­vendelse af det bibelske stof indfØrerAsheim (s.46ff) en skelnen mellem treanvendelsesplaner: det grundlæggendeskabelsesplan, et mere kompromisprægetlovgivningsplan "for de hårde~,V-Jerters

skyld", og endelig efterfølgelsesplanet,som kan medføre kaldet til at give af­kald på skabelsens goder. Denne skelnenvirker principielt rigtig, man rejserikke desto mindre nogle spørgsmål i enfolkekirkelig situation, hvor flertalletaf medlemmerne synes at ville trækkekirkens forkyndelse i etiske spørgsmålned på lovgivningsplanet.

I forbindelse med en redegørelse forforskellige etiske teori typer (s. 24ff.):pligtetik, formålsetik, konsekvensetikog sindelagsetik, går Asheim ind foren kombination af disse, dog således,at pligtetikken får en fortrinsstilling,et synspunkt, som deles af de øvrigeforfattere og praktiseres i forbindelsemed bogens materialetiske kapitler.

Spørgsmålet om hvordan man når frem ti~

en forsvarlig etisk konklusion, der ta­ger de relevante hensyn, bliver behand­let side 3lff., og i den forbindelsefremlægges en udvidet udgave af det re~

sonnementskema, som vi tidligere harmødt i norsk etik (Aukrust og Austad) ,og som forekommer at være yderst anven­deligt.

Alt i alt er Asheims overvejelser ved­rørende "Innlednings- og grumUagsspørgs­mål" yderst informative og anvendelige.

LæTebogsintroduktion

3. rRÆS~NTATION AF ET MATERIALE­TISK EMNE: SYNET PÅ ÆGTESKA­BET, SKILSMISSE, GENGIFTE,

I kapitlet "Bkteskap og seksualliv"(s.143ff), skrevet af Gunnar Heiene,(GH) forstås ægteskabet som en relati­on mellem personer og som en instituti­on i samfundet. GR vil ikke påstå, atdagens ægteskabslovgivning er den ene­ste kristelige, men fastslår, at det,som konstituerer ægteskabet, er det gen­sidige løfte om livsvarig troskab og denoffentlige bekræftelse. Sammen med detseksuelle samliv danner disse momenteren ubrydelig enhed. på denne baggrundafvises samliv uden vielse, ikke mindstfordi det overser, at ægteskab er ensamfundsmæssig institution.

Kapitlet "Ekteskap og seksualliv" erendvidere bestemt til at skulle belyseden principielle problematik vedrørendebrug af bibelsk materiale i etikken ogforholdet mellem en almen og en specifikteologisk begrundelse. Med hensyn tilbrugen af bibelmaterialet synes GB atvære af den opfattelse, at den kristneetik idag er bundet af de nytestament­lige udsagn, og dermed også af det g~meltestamentlige materiale, som er be­kræftet i NT (f. eks. l. Mos. 1,27 og2,24 og det sjette bud). GT har imidler­tid også i.øvrigt en funktion derved,at det giver et levende billede af æg7teskabet og udgør en tematisk udfyldelseaf NT. GH sammenfatter sit syn for ægte­skabets vedkommende således: "Det somtil alle tider vil være normative ele­menter i Bibelens ekteskapssyn, er detperspektiv som tegnes op av ek-teskapetsom en eksklusiv, livsvarig enhet mellemeen mann og een kvinrie" (s.1491.

GH spØrger s. 151: "Kan det papirløsesamliv forstås som en refleks av nega­tive erfaringer fra kjærlighetsløseekteskap der 'papirene' er det enestesom er i orden? Hvordan har samfunns­utviklingen påvirket ekteskapsinsti­tutionen? Har kravet om mobilitet,isoleringen af kjernefamilien og destore vansker for nye ektepar i etable­ringsfasen satt det traditionelle ekte­skap t en vanskelig stilling?" Dennespørgen er i høj grad repræsentativfor alle de materialetiske kapitlersforSØg på at kombinere en bibelsk norme­ring af etikken med en åbenhed for d~t mo-

35

derne menneskes. problemer og en indtræ~­

gen i baggrunden for disse.

Med hensyn til skilsmisse og gengiftefremhæver GB, at den grundlæggende hold­ning hos Jesus og Paulus er en understreg­ning af den fundamentale enhed mellem æg_tefællerne begrundet i Guds skaberviljeog dermed et nea til skilsmisse. DettebetYder -imidlertid ikke, at skilsmisse o­verhovedet ikke kan finde sted, hvilketviser sig derved, at NT i to tilfældetillader skilsmisse, nemlig i tilfælde afhor (porneis) og hvor den ikke-kristneægtefælle tager initiativ til skilsmisse.Og GH vil ikke afvise, at man også i andretilfælde må opfatte skilsmisse som detmindste onde.

Vedrørende gengifte konstaterer GH, atder i NT,hyarkeQ gives en klar tilladelsetil gengifte eller sættes en definitivbom for den. Alligevel mener han ikke,at den kristne etik kan afvise gengiftesom en sidste udvej i visse tilfælde. Omen sådan vielse kan foretages i kirkensrum, principielt, berøres ikke, selvomdet ville være oplagt at forsøge at appli­cere den principielle skelnen mellem lov­givningsplan, skabelsesplan og efterføl­gelsesplan på dette SpØrgsmål.

II, AKSEL VALEN-SENDSTAD, iNNFØ­RING I KRISTEN ETIKK.l. OVERSIGT OVER OPBYGNING OG IND­

HOLD.

"Innføring i kristen etikk" er en lærebogskrevet på stud. theol/stud. mag.-niveau.Indholdsfortegnelse, navne-, sags-, ogbibelhenvisnings-registre samt en litte­raturliste efter hvert enkelt afsnit ermed til at give den gode anvendelsesmu­ligheder som opslagsbog. Alligevel opnåsdet største udbytte ved at læse hele bogen(eller i hvert fald et af de tre hovedaf­snit) i sammenhæng. Sproget er letlæstnorsk uden små tætte noter. Bogen er op­delt i tre hovedafsnit: den historiskedel, den principielle del og den speciel­le del. De to første behandler jeg underpunkt 2, mens punkt 3 dykker ned i etenkelt afsnit af tredie del. Det mest be­mærkelsesværdige ved bogen er nok, at heleden specielle del er disponeret udfra deka­logen, således at hele etikkens konkreteemneområde fordeles på lo afsnit, hver

36

svarende til eet bud. Dette eY en gammelinddeling (jvnf. Luthers katekismer), derikke har været "på mode" i lang tid, mensom Aksel Valen-Sendstad (AVS) altså vilgive en renæssance. Pædagogisk set hardet sine fordele, men metoden lægger optil to checkspørgsmål: "får han det helemed?" og "virker nogle af Indrubricerin­gerne kunstige/anstrengte?" Det førstespørgsmål må efter min mening besvaresmed: "1 det store og hele - og eventuel­le huller skyldes mere AVSs prioriteringend hans dekalogopdeling. Svaret på detandet spØrgsmål vil altid have med enspersonlige smag at gøre. Hans udgangs­punkt er, at hvert af de ti bud repræ­senterer et helt område af livet, ogdet vil jeg da være enig med ham i. Menselvom han udfolder disse områder meddygtighed og systematik, føler jeg en­kelte steder, at han kommer udenfor detpågældende buds område. Det skyldes nokfor en stor del hans temperament, der pået givet stikord kan foranledige etkraftigt udfald mod aktuelle meninger ogstrØmninger. Et træk ved bogen, der gørden spændende, men som altså nok indi­mellem fØrer ud på et (dog altid rele­vant) sidespor.

Et andet bemærkelsesværdigt træk er hansstillingtagen til "socialetik." GunnarHeiene (medforfatter til "på skaperensjord") bruger 2/3 af sin anmeldelse af"Innføring i kristen etikk" (LutherskKirketidende nr. 19, 84, s. 505f) pådette emne! Gunnar Heienes anklage modAVS går i korte træk ud på, at han re­præsenterer en rendyrket individualetik(angår kun det enkelte menneske) og to­talt afviser en socialetik (her forstå­et som en etik, der også gælder for sam­fundet som kollektiv størrelse, med detsinstitutioner og strukturer). Hermedhar AVS ifØlge Gunnar Heiene udelukketenhver form for systemkritik på kristentgrundlag. Politik, arbejdsliv, økonomi,naturforvaltning osv, overlades helt tilfornuften.

Det er et klassisk spørgsmål Gunnar Hei­ene her tager frem - og et spørgsmål,som AVS selv svarer på i sin bog, derutallige gange behandler effiflerne "soci­aletik" og "socialetisk engangement. "

Jeg vil dele mit ultrakorte referat afAVSs syn på socialetikken op i tre de­le:

l. Toregimentelæren. (se især s. 205-223)

Lærebogsintroduktion

Toregimentelæren indtager en f9ndamen~dl

plads i AVSs etik. Udfra toregimentelæ­ren (der ifølge AVS støttes af NT) skalkil'ken (normalt) ikke blande sig i detverdslige styre - hvad den eukette kT'ist­ue derimod skal i kraft af sin verdsligestilling. Dog skal kirken "påpeke ogfarkynne sterkt både når staten fopsø~ep

det Gud har satt den til, og når statenhandler ~~t det Guds Ord sier er densplikt" (s. 220). Men dette kirkens so­cialetiske ansvar må (som det altid skeri NT, jvnf.s.193) altid ske ved at tilta­

. le enkeltpePBonel'. Man kan hverken for-kynde lov eller evangelium til et "system"men kun til de pepsmlep, der er ansvar­lige for systemet. Og (for nu at illus­trere AVSs ordvalg) "en slik forkynnelsemot systernene, mot politkken, IIDt ord­ningene freumer ikke noe annet enn fari­seisrne, lukkede Ører, forherdelse, over­føring af skyld til andre for det som ergalt, og til hjertets forstokkeise" (s.221). En af farerne er, at man omadreB­serep Guds bud, så det rammer "systemet"i stedet for personer - bIa. a. i stedetfor mg selv. (jvnf. s. 409 og 421).

AVS afviser tre anklager mod toregimen­telæren:a. Den passiviserer ikke i forholdet tilstaten - den enkelte kristne Øver jo sinkritik.b. Den gør ikke forholdet mellem stat ogkirke mere idyllisk end det er - men eropmærksom på, at skellet mellem godt ogondt ikke går mellem stat og kirke--men går tværs gennem menneskehjerter:c. Den skiller ikke individualetik ogsocialetik på en måde, der medfører toforskellige sæt normer (Guds bud) - menkun enLdel kan og skål staten forvalte.Således " •••. er det rett å sondre mellomdet enkelte menneske under loven og detansvar det har for Gud, og øVY'ighewnunder loven og det ansvar den har for Gud.Det er den sammen lov, men forskjelligkall, myndighet og forvaltning" (P. 219).Som eksempel angiver AVS retten til atslå ihjel, der kun tilkommer øvrigheden.

Allerede udfra dette vil jeg prøve atvurdere Gunnar Heienes kritik. Jeg haraf gode grunde ikke prøvet at bruge "1nn­føring i kristen etikk" i praksis, menudfra min gennemlæning vil jeg vove føl­gende påstand: hvis man tolker AVS "rig""tigt" og lægger vægt på de ganske vistfå steder, der implicit støtter denne

_t~lkning, udelukker bogen ikke en system-

Læ:rebogsintroduktion

- kritik. For det fØxste giver jeg AVS reti - og er meget glad for at møde det sagtså tydeligt - at en kritik ud fra Gudsbud altid må have konkvete pel'sonel' somendemål, jvnf. for eksempel GT-profeter­nes "systemkritik" af uretfærdige, øko­nomiske forhold. Ellers sker den ufor­p~ig~ende omadressering let og forkyn-delsen bliver et skud udei en navnløståge. Men - hvis enkeltpersoner skalkritiseres for deres andel i et ondtsystem, må der i denne kritik natur­nØdvendigt også ligge en kritik af sel­ve systemet, man stopper bare ikke der.

Jeg vil give Gunnar Heiene ret så langtat AVS kunne have sagt dette mere tyde­ligt - men det ligger dog som en - såvidt jeg kan se - integreret del af

"InnfØring i kristen etikk" • '.

2. Gunnar Heienes kritik går også påAVS[; "åbne områder", dvs. forhold, somGuds ord ikke udtaler sig direkte om.Dette gælder ofte " ••• seder, skikker,politiske og kulturelle SpØrgsmål, na­turvernsspørgsmål osv." (p. 194). Herer der ingen specielle kristne løsnin-­ger, men f02>nuften må bruges (dog altidi bundethed til den kristnes trO ogsamvittighed). Gunnar Heiene mener, atAVS overlader alt for meget til de"åbne områder" og så alligevel (i in­konsekvens), når han behandler de en­kelte spørgsmål lader generelle bibel­ske principper vejlede på disse områder.Jeg mener (hvad Gunnar Heiene sikkertogså gør), at der findes disse "åbne om­råder", og at det er af afgørende vigtig­hed at være sig det bevidst og handlederefter. Men jeg finder også, at AVSer for hurtig til at få bIa. a. politikanbragt i disse områder. Jeg> synes ikke,han bliver inkonsekvent - han indfører,så vidt jeg kan se, kun argumenter, hanprincipielt har givet sig selv lov til.Men han burde i flere tilfælde (f. eks.angående naturen p. 239) have givet degenerelle bibelske principper" et støreebrohoved i dette "ingenmandsland."

3. så vidt jeg kan se, ser AVS det somen væsentlig opgave i "InnførintJ" ikristen etikk" at give begrebet "so­cialetik" sin - for ham - fulde breddeog rette prioritering, hvilket betyderen forskydning af tyngdepunktet langt vækfra det af Gunnar Heiene ønskede. ForAVS er socialetik fØrst og frelIlIl1esthvad jeg vil kalde et "åndeligt ansvars-

37

område":"En del af kirkens ånde lige socialetis­ke engasjement" er således at brydeden ikke-kristnes lukkede virkeligheds­forståelse (p. 249). Kirkens "fØrste ogvigtigste socialetiske ansvar" er at hol­de øvrigheden fast på/at den ikke måblande sig i åndelige SpØrgsmål (p.254).Den "vel viktigste -opgaven for en kristensocialetikk" er at Øve kri tik mod syste­met (for eksempelorganisationsapparatetog dets ansatte) i kll'ken (p. 292 f.) • "Denkristnes fremste sosialetiske oppgave erå ta vare på sitt eget hjem og foreldre­standens pUkter og oppgaver•• " (p.302)osv. AVS vender sig altså imod at "508i­aletikk" bare drejer sig om materielleværdier - det angår endda først og frem­mest de wIdeUge værdier. Selvom detmåske bare er en strid om ord, kan det væ­re en fin tankevækker tilos midt i vores"kun de problemer, verden vil kendes ved,skriver vores dagsorden"-tid.

2. REDEGØRELSE FOR DEN PRINCIPIELLEDEL.

Den principielle del er som sagt delt opi to dele:Del l: den historisek del (ca. 60 s.), AVSbeskriver her kort etikkens idehistorieindenfor vor egen kulturkreds, begyndendemed Sokrates og afsluttende med de aktuel­le nordiske etikbidrag. Som han selv ind­leder afsnittet med at sige, kan gennem­gangen kun_ blive "en fragmentarisk over­sikt". Formålet er at "åpne øynene forden etiske tenkning som gjennomgangstema(fenomen) i idehistorien og antyde fop-­bindelsen meUom ide/normgPW1nlag ogetiSk tenkning" (p.31) .så vidt min be­grænsede indsigt tillader mig at vurder~

er afsnittet fint til at få et stort o­verblik over dette vigtige tema.

Del 2: den principielle del (ca. 140 s).Dette afsnit udgør det principiellegrundlag for del 3. AVS belyser grund­spørgsmålene for den kristne etik ved atsætte den i relief i forhold til den sto­re gruppe af filosofisk/human/almenreligi­Øs etik. Dette er som bekendt et af demest brugte steder tii at tage etikerestemperatur på (aflæses på en skala, dergår fra Barths totale afvisning af nogen"naturlig åbenbaring"s bidrag til denkristne etik og til folk som Løgstrup,der vil fundere hele etikken på filoso-

38

fiske/humane præmisser). Hvor skal AVSså indplaceres - ja, i hvert fald hennei Barth-enden af skalaen, omend ikke

~ helt ude. IfØlge AVS findes der nemligganske vist en-naturlig moralerkendelse(Rom. 2,14; Matt. 7,11) - men dels erden forvrænget på grund af syndefaldet,dels duer den kWI i forholdet til men­nesker, ikke til Gud. Derfor har den in­tet med ,kristen etik at gøre, da forhol­det til Gud og.bil næsten ikke kan skil­les ad. Den filosofiske/humane etik kantjene Guds vilje i verden (for eksempelved at opretholde skaberordningerne) oger i så fald "et ~ttryk for Guds makt,plan og oppholdende og styrende gjer­olng ved sin lov gjennom menneskets for­nuft, ikke et yttryk for at det syndigemenneske erkjenner Guds vilje og der­med Ønsker å følge den" {p. liG) (tyglidt på det citat - det er en megetmarkant holdning). Kristen etik er deri­mod I~n bibelsk åpenbaringsetikk hvorde t åpenbal,te Guds Chvi (den specielleåpenbaPing) el' eneste kilde og norm fOl'

kwmskapen om Guds vi lje og meningen medden, og kilden til den kraft som Gudalene kan gi til å ettel'leve Guds viljepå l'ett måte" (p. 113). Kan det undre,at N. H. SØe - lige efter Luther ogAVS selv - er den mest citerede og ilitteraturlisten anfØrte forfatter?

Del 2 (der med sit apologetiske tilsnitog radikale udtalelser rummer megetspændende debatstof samt en del factsom filosofisk/human etik) tager også om­råder som "samvittighed", ~'den frie vil­je, "nonngrundlaget" (GT, NT, "den gyldneregel") og "lovens tre brug" op. Men plads­mangel forhindrer en nærmere udfoldelseaf AVS's markante meninger.

3. PRÆSENTATION AF ET MATERIALETISKEMNE: SYNET PÅ ÆGTESKAB, SKILS­MISSE, GENG!FTE,

For nu ikke at bruge plads på gentagelservil jeg nøjes med at referere AVS på depunkter, hvor han i afsnittet "Det sjettebud om forholdet mellom mann og kvinne, iog utenfor ekteskapet" adskiller sig fradet af Kurt refererede fra Gunnar Heienesafsnit i "på skaperens jord".

AVS orienterer sig udfra det sjette budog konstaterer, at det vender sig "matall misbl'1.V< av seksuaUteten ll (p. 361) .

Lærebogsintroduktion

Da vi nu har begrænset emnet, skal jegikke sammenligne de tos generelle be­tragtninger angående seksualitet, menholde mig til ægteskabet. Trods stor e­nighed er der visse forskelle:

AVS mangler i det store og hele GunnarHeienes forsØg på at indleve sig i detmoderne menneskes problemstilling.

Mens Gunnar Heiene åbner en (lille) mu­lighed for gengifte , mener AVS: "Det sy­nes ikke å være nae grunnlag for gjen­gifte i Jesu og apostlenes ord uten vedden ene ektefelles død" (p.377). Der ersituationer, som ingen kan se til bundsi og som tilhører den enkeltes samvit­tighed (især angående skyldsspØrgsmålet) •M~n en kirkelig vielse af skilte kan derikke blive tale om 7 kun en borqer1iq,hvorved den kirkelige legitimering affODholdet undgåes, og ansvaret i for­hold til Gud ligger hos den enkelte ogikke også hos præsten. Folk med oplØste"papirløse ægteskaber" bag sig kan godtvies i kirken, da de ikke har brudt et

lØfte afgivet til Gud. Hermed oprethol­des forskellen på ægteskabet og alle deandre samlivsformer. Afsnittet sluttermed en bemærkning, der måske (?l?l al­ligevel åbner en dør på klem?: "Nårdenne regel er utledet av Guds Ord, vilde mulige usedvanlige forh61d som kanmelde seg t ti lhØre de åpne omroder i denkristne etikk •••• Her må den enkeltehandle etter beste overbevisning, ettersamvittigheden og i 1ydigheu mat troen"(p.3al) .

I I I. KONKLUS ION ,

I og med, at begge sigter på at blivebrugt som lærebØger for teologiske stu­dent~r med flere, må det være relevantat afslutte med en vurdering med hen­blik på dette.

Begge bØger synes deres forskellighedtil trods at være velegnede som lære­bøger: OM man vælger den ene eller denanden vil ikke mindst være afhængig af,hvad man forventer af en teologisk etik.Dog må det nævnes, at "på skaperens jord"ikke kan stå alene som lærebog for teo­logiske studenter, men må suppleres medlæsning af en fremstilling af etikkenshistorie og af forholdet mellem teolo­giskog filosofisk etik.

lær>ebogsintvoduktion

Vælger man A. Valen-Sendstads bØg fårman en etik med en relativ grundig ind­føræng i etikkens historie og i forhol­det mellem teologisk og filosofisk etik,en etik med en klar opbygning udfra deti bud og med en meget bibelcentreretlØsningsmodel, hvilket giver den et so­lidt men lidt gammeldags præg.

Vælger man "på skaperens jord", får manet ypperligt principielt indledningsaf­snit, en etik orienteret udfra konkretenutidige problemstillinger og en lØs~

ningsmodel der forsØger at applicere debibelske normer på disse.

Sammenligner man bibelbrugen i de to bø­ger rejser det principielle-spØrgsmålsig, om en kristen etik kun kan udtalesig, hvor man har klart og direkte bi­belsk belæg og så må henvise alle andrespørgsmål til fornuften, eller om det

39

er forsvarligt på grundlag af klar~ bi­belske retningslinier også at udarbejde"sekundære normer" med henblik på pro­blemstillinger, som bibelen ikke direk­te har udtalt sig om. Valen-Sendstadtilslutter sig hovedsageligt det fØrstesynspunkt og "på skaperens jord" det an­det. Dette sidste synspunkt rummer selv­følgelig den fordel, at den kristne e­tik kan udtale sig om en større del afvirkeligheden, men samtidig den fare, atman udgiver egne synspunkter for at væ­re Guds vilje. En overvejelse over den­ne problematik kunne med fordel væreindføjet i "på skaperens jord."

Indledning og konklusion er udarbejdeti fællesskab. Anmeldelsen af A. Valen~

Sendstads bog er foretaget af C. Kors­hblm-Poulsen, og anmeldelsen af "påskaperens jord" af Kurt Christensen.

Bøger tilsendt redaktionen.

J~n 111Jens Lund Andersen: HØr og lev!

Lunde Forlag N.kr. 98,-K. Robert Hansen: Men det skete

Lohses Forlag kr. 98,-J. Glenthøj: på kirkevagt. Kirkelig

Samling om Bibel og Bekendelsekr. 152,50

B. Dahl og H. Nissen: Ud med sprogetScandinavia kr. 69,50

B. Lindars: Jesus Son af Man. Eerd­mans $ 9,95

H. Thurian: The Hystery of the Eu­charist. Eerdmans $ 4,95

Tidens tegn 1984 Katolsk Forlagkr. 36,-

P. Ulsdal: Guds og de fattiges venAros.

D. Tutu: Hope and Suffering. Eerd­mans $ 10,95

P. Lapide / P. stuhlmacher: PaulRabbi and Apostle. Augsburg$ 5,95

J. Jervell: The unknown Paul. Augs­burg $ 9,95

G. Goldsworthy: The Gospel in Reve­lation. Paternoster Press E 3,95

W.J. Dumbrell: Covenant and CreationPaternoster press E 6,95

F.F.Bruce: The Epistels to Colassi­ans to Philemon and to the Ephe­sians. Eerdmans $ +7,95

R.P. Martin: Teh Spirit and theCongregation. Eer~ans

40

Boganmeldelser

HANDHOG I VEHDENS RELIGIONER.

REDIGERET AF JOHS. AAGAARD

POLITIKENS FORLAG

PRIS: 168,00 KR.

SIDER: 420

Som titlen lader ane er der tale om enhåndbog - altså et opslagsværk. Følgen­de har som forfattere af artikler bidra­get til værkets tilblivelse: Johs. Aa­gaard, Anna Marie Aagaard, Oluf Boho,Rafael Edelmann, J. Vikjær, Erik Haahr,Kaj Barr, Margit warburg, Jørgen S. Niel­sen, Holger Benettsson, SØren Egerod ogKaj BaagØ. Efter titlerne at bedømme(dr. theo!. f dr. phiL etc) et kompe­tent forfatterpanel. I sit forord skri­ver Johs. Aagaard, at disse er mennesker,der både arbejder teoretisk og praktiskmed emnerne. "Religionerne er ikke neu­trale fænomener, men levende og udfor­drende realiteter" , skriver Aagaardvidere. Det er derfor også ganske natur­ligt, at værket ikke er nøgne objektivefacts og informationer om, hvad der erat få på det varierede religiøse marked.Det er formodentlig også det, Aagaardantyder i sin betoning af værkets sam­tidighed.

Når dette er sagt vil jeg gerne under­strege, at forfatterne med tilsyneladen­de stort held alligevel har formået enrække artikler af stor informativ vær­di. Bogen spænder vidt og dækker stortset hele det religiøse spektrum fra kris­tendom i forskelliqe former over okkul-

tisrne, øst-religioner, kinesiske ogjapanske religioner til Islam og afri­kanske religioner. Et værk af dennestØrrelse kan naturligvis ikke have altmed.

Bogens iøjnefaldende force som opslags­værk er den overskuelige og detaljeredeindholdsoversigt på 8 sider og et alfa­betisk stikordsregister, som gør detmuligt og hurtigt at finde de oplys­ninge~ man søger. I stikordsregistereter opfØrt religioner, bevægelser, perso­ner, begreber og udtryk.

Enhver stud. (og for den sags skyld cand.:theol. bør> efter min mening have rimeliglet adgang til et opslagsværk af denneatt. "Verden har aldrig været mere reli.­giØs end i disse år", hævder Johs. Aa­gaard, og ingen fØler formodentligtrang til at modsige ham. Derfor må den­ne opslagsbog eller lignende være mini­mum for den, som er i færd med at dyg­tiggøre sig til at være Sandhedens vid-ne.

Som stud. theol. skal man ikke købe bp­gen med det primære sigte at få en kort­fattet kirkehistorie og konfessionskund­skab • Det er noget man får oven i købet(med tryk på kortfattet). Det er natur­ligt,at afsnittet "Kristne kirker" erdet,jeg har størst mulighed for at vur­dere. Jeg vil gerne nævne et par negati­ve tendenser, som understreger, at manikke skal købe bogen for at få en over­skuelig kirkehistorie, men for at fåkorte og klare oplysninger om fænomenerman er uvidende om.

At afsnittet om de kristne kirker er altfor kortfattet, med en vis tendens tilat give et skævt billede af virkelighe-

Boganmetde tse2'

den, kan illustreres ved at fortælle, atorganisationerne DBI, KFS, LM og 1M lev­nes de sidste 14 linier i afsnittet underoverskriften "Den fundamentalistiske be­vægelse. ti For DBI er det den eneste omha­le i hele værket, mens KFS og MF andet­steds nævnes i 4 linier:

Som eksempel på at omtalen af enkelte be­vægelser og retninger kan blive så kortog unuanceret, at resultatet er i direktestrid med sandheden, vil jeg nævne Youthfor Christ. Bevægelsen nævnes under ho­vedafsnittet"Nyreligiøse grupper med envis kirkelig baggrund". Den betegnes somen hippie-præget Jesus-gruppe og sættespå linie med Guds børn og Tongilfamilien:Mens Youth for Christ kun nævnes i en bi­sætning levnes de to sidstnævnte nyreli­giøse grupper en fyldigere omtale, da dehar gjort sig særlig gældende internatio­nalt, som det siges.

Bogen må altså læses med en kritisk dis­tance. Men, dette til trods, mener jegden på visse områder kan være god at fåforstand af.

Hvad ved du for eksempel om Sikherne ogden religiøse baggrund for situationen idagens Indien?Eller hvad ved du om antroposofien og RU­dolf Steiners livssyn og religion, somher i Arhus dyrkes aktivt i den forholds­vis store kirke "'Ktistensamfundet"?Eller hvad ved du om din tyrkiske naboslivssyn og religiøse bagland?Her og langt rundt i den religiøse verdentror jeg dette opslagsværk kan tjene someh nyttig inforrnationskilde.

Peter Nord Hansen

THE SER!'10N UlmER ATTACK,

KLAAS RUNIA

PATERNOSTER PRESS 1983

PRIS: f 3,20

SIDER: 108

Runia har været professor i praktiskteologi i mange år, både i Australienog Holland. Nærværende bog blev oprin­delig holdt som foredrag ved MooreTheological College i Sydney i" 1980,

"med et tilføjet appendiks om kvindeligeprædikanter.

FØrste kapitel viser med al tydelighed,at prædikenen er i krise i vor modernetid, ikke blot hvad indhold angår, menogså mere eksistentielt. Sociologer,kommunikationseksperter, teologer oglægfolk udgør tilsammen et fir-stemmigtkor, der synger om prædikenen som etutidssvarende fænomen i en kultur medtovejskommunikation på alle livets om­råder. Det moderne menneske er skabt tildiskussion og dialog. Prædikenen er etineffektivt redskab. Få vil lytte og kunlidet huskes. Fra lægfolkets side går ho­vedkritikken ikke på prædikenen som fæno­mon, men på dens indholdsmæssige kedsom~

melighed!Efter dette fØ~ste kapitel kunne man Øn­ske sig en håndtering af disse angreb,en for en. I stedet gives en indirektebesvarelse gennem resten af bogen, somomhandler prædikenens væsen (kap.Z),prædikenens ellipsekarakter, dvs. at præ­dikenen står på to ben, det ene planteti bibelen (kap.3), det andet i tilhørenenssituation (kap. 4) og endelig ellipsens'tocentri set under et i et forsØg på bådeat være bibeltro og "tilhøl!crtro" (kap.S),med en relevant prædiken som slutprodukt.

Runia er ikke afvisende overfor den his­torisk-kritiske metode i sig selv, ogforsØger at forklare hvorfor mange kon­servative og evangelikale teologer i desenere år har fået et mere positivt synpå den historisk-kritiske metode.

r øvrigt kommer Runia ind på mange inter­essante problemstillinger, f. eks. i hvil­ken forstand prædikenen ep Guds ord (op­gør med Barth) •

Hovedtesen for Runia er, at et objektivt,tidløst evangelium ikke findes. Alle bi­belens skrifter (incl. GTs historiebøger,synoptikerne og Romerbrevet) er (re)aktua­liseret og (re)interpreteret prædiken afGuds sandhed ind i helt specifikke histo­riske situationer. Derfor afvises Barthstese om prædikenen som en gentagelse af"old-time-religion". Forfatteren giversidst i bogen en femtrinsraket til præ­dikenudarbejgelse. Hermed forkastes dentraditionelle envejsmetode (fra tekst tiltilhører). FØrst grundig eksegese, førstmå" tekstens budskab findes, derefter kom­mer applikationen ••• sådan er vi vant tilat tænke. Men Runia påstår, at den metodeikke tager nok hensyn til tilhØrerens si~

42

tuation. Prædikenen bør være en dialogmellem tekst og tilhørerens kontekst.lsandhed at få prædikenen gjort relevwlver ifølge Runia vejen frem til prædike~

nens overlevelse.

Forfatteren, skal have tak for en megetvelskrevet, veldisponeret bog, hvor delette løsninger ikke undes megen plads.Problem~tillingerneer yderst relevantefor snhver forkynder. Derimod skal for­faeteren have utak for at være ukritiskoverfor bibelkritikken (f. eks. er hanåben for en Deutero-Es). Ej heller vir­ker accepten af kvindelige præster ogargumentationen herfor overbevisende.Alt for postulerende og uanfægtet menerRunia sig i stand til at udtale, hvordanen nutidig Paulus ville have argumente­ret.

Tilbage står dog kæmpeudfordringen forenhver forkynder: er vi for "gode" tilat gentage en tidløs og for folk ked­sorrmelig dogmatik, og for dårlige tilat {re)aktualisere Guds frelsesbudskabtil BOernes homosapiens?

Morten Munch

MOD TIL MODLØSE.

JOHAN ARNT WENAAS

DANSK LUTHERS FORLAG 1984PRIS: KR. 65.00.SIDER: 119

Johan Arnt Wenaas har været menigheds­ag sygehuspræst i 12 år og er nu for­stander for diakontssehuset. Han harskrevet denne bog på baggrund af erfa­ringer og oplevelser, han har gjort sompræst.

Bogen er ikke tænkt som mønster elleropskrift (sjælesorg foregår ikke efteret bestemt mønster, jvnf, s. 108), mensom inspiration til at arbejde med fri­modighed på at være sjælesørger.

I indledningsafsnittet, som har givetbogen sin titel, siger Johan Arnt We­naas, at vores samfund i særlig grader præget af modløshed, og han giver

Boganme lde tasr

nogle grunde til dette. Derefter følgeret kapitel, hvor han definerer sjælesorg:Det har med Gud at gøre. Det er omsorgfor et individ. Det er en personlig sam­tale.

så følger 15 korte kapitler, hvor JohanArnt Wenaas viser, at det er vigtigt, atSjælesørgeren kender sig selv med bådesine positive og negative sider.

Det andet, han kommer ind på, er de farerder er ved at være sjælesørger, og han

. nævner mange af de almindelige fejl, somkan undgås, når man er bevidst om dem ogarbejder med dem. Det tredie, som går i­gen i disse kapitler, er, at sjælesørgerener Guds medarbejder, der har som mål at"binde mennesker til Jesus" (s. 111).

Bogen er en hjælp til enhver kristen, somønsker at være sjælesørger i hverdagen,ikke professionel, men som den person,man er, læg eller lærd. Den handler omsjælesorg i hverdagen (bogens undertitelburde have været overtitel) , om det atvære hos og lytte til et andet menneske,og det at tie e~ler finde de rigtige ordog så evt. tilsige syndernes forladelse.Den er let at læse og samtidig en inspi­rationskiJ.del

Peder-Henning Kristensen

FORTOLKNING TIL GALATERBREVET,

L, J. KOCH

LOHSES FORLAG 3, OPLAG 1984PRIS: 88.00SIDER: 179

Bogen, der er et genoptryk af første­udgaven, har været udsolgt længe, sådet er godt, den er kommet igen.

Fortolkningen er stort set en forelæs­ning, som forfatteren holdt over Ga­laterbrevet på Københavns Universitet.

Koch går lige til brevet med det samme.Isagogikken inddrager han ved de rele­vante steder. Her viser det sig, at hangår ind for landskabshypotesen, at Ga­laUen altså betyder landskabet Gala­tien og ikke provinsen af samme navn.

Boganme tde leep

Desuden mener han, at brevet er affat­tet nogenlunde samtidig med Romerbrevetog l. og 2. Korintierbrev. Herfor talerligheden med specielt Romerbrevet, samtat disse er affattet under den 3. mis­sionsrejse, hvad landskabshypotesen for­udsætter. Koch diskuterer dOg de andregrundigt, så man selv har mulighed forat vurdere.

Selve fortolkningen er bygget op, såman får et godt overblik over brevetsindhold. De forskellige hovedafsnit,større afsnit og underafsnit får deresoverskrifter. F. eks. kan nævnes "FØR_STE HOVEDAFSNIT Paulus' hævdelse af sitapostolat og evangelium Kap. 1,11 - 2,21", hvorefter følger en kort indholds­oversigt. Dernæst "Afsnittets emne, l,11 - 12" hvorefter følger en parafrasemed efterfølgende vers for vers gennem­gang (p. 24). P. 28 kommer overskriften"Første bevis 1,13 -14", p. 29 "Andetbevis 1,15 -17" og så fremdeles. Detteer virkelig en stor hjælp til at læreat inddele en tekst og få overblik overden. De nye afsnit side 29 begynderefter parafrasen med "et overblik overtankerne i det lille afsnit, sådan somvi forstår dem". Det er nyttigt. Ogsået· af bogens plusser.

I vers for vers gennemgangen diskutererforfatteren de forskellige betydninge~

som et ord eller et udtryk kan have. Herviser han stor trofasthed mod teksten.Han retter ikke, men forsØger at for-stå teksten, som den foreligger. Karak­teristisk er også hans henvisninger tilresten af NT, dvs. teksternes relevanSfor NT-teologien berøres kort.

Forholdet til Acta behandles flere ste­der. Her når Koch frem til følgende re­sultat: "Derimod lader Actas fortællingom, at Paulus blev 'fØrt til apostlene'og 'gik ind og ud hos dem' sig ikke for­ene med Galaterbrevets ord og må derfor,da Galaterbrevet er den primære kilde,betragtes som urigtigt" (p. 40, ad 1,22f).Ligeledes p. 43 ad 2,1: "Det simplesteer måske at antage, at Barnabas var a­lene om Jerusalemsrejsen i Act. 11, ogat Lukas eller hans kilde ved en fejl­tagelse har fået Paulus med." Forindenhar Koch diskuteret de forskellige har­moniseringsforsøg. Han tilføjer dog:"Fuldt opklaret bliver forholdet dognæppe" (ibi).

Kendst er også Kochs fortolkning, at

43

"Det samme som her (ad 2,15 - 16) ud­trykkes med 6L~LoOv, kan også kaldesat Gud tilregner retfærdighed, altsåregner synderen, som om han var ret­færdig" (p. 68). Sammenlign til tankenp. 81. Denne forståelse af retfærdig­gørelsen afvises af mange, f. eks. P.Legarth (i et tidligere nummer af dette~blad) og Guthrie i sin"New TestamentTheology" •

Kommentaren indeholder to ekskurser.Den fØrste findes p. 57ft~og handlerom "Forholdet mellem GaL 2,1-10 ogAet. 15." Den anden findes pp. l20fEog handler om "Loven og Paulus' fortid"hvor han diskuterer, hvor personligtdet, Paulus siger om tilstanden underLoven, har været for ham selv. Konklu­sionen, efter at have gennemgået de re­levante tekster i NT, bliver, at ordene:It loven er blevet os en tugtemester tilKristus" var dybt personlige for Paulus(p. 125). Af og til henvises til analy­ser og ekskurser i L. J. Koeh: "Fortolk­nig til 2. Kor." 2. udgave. Disse vilvære nyttige at følge.

Endelig skal nævnes, at Koch i sin kom­mentar ad 5,17 finder, at der er "enmalende skildring af en indre farefuldspænding under kristenlivet~ Han tilfØ­jer, at "den minder stærkt om skildringeni Rom 7,15.19.22-23. Heri ligger en afde grunde, som taler for, at Paulus iRom. 7,14 flg. i hvert faU ikke udeluk­kende tænker på tiden før anvendelsen,men også på oplevelser under kristenli­vet" (min fremhævelse) (p. 151f .) •

Som konklusion vil jeg citere forfatte­rens egen slutbemærkning p. 176: "Gen­nem studiet af Galaterbrevet åbner dersig en rig verden. Vi føres ind i Pau­lus' livshistorie og i aposteltidenskirkehistorie med de kampe, der afgjordeom kristendommen skulle være en jødisksekt eller en verdensreligion. Vi føresind i apostelens syn på frelsen - hansdogmatik, kan man sige: forsoningen, ret­færdiggørelsen, andsgaven - og tillige ihans etik. Vi stilles ansigt til ansigtmed hans mægtige personlighed: den storetænker med klarheden og konsekvensen ­stridsmanden med den flammende nidkærhedtil livet, til tider med en vrede ogvoldsomhed, der her næsten kan fØlesvild, - missionæren med den Ømme kær­lighed til sine menigheder - et forun~

derligt levende menneske, frem for alt

Georg Stubkjær Adamsen

44

bundet til Kristus i dyb inderlighed."Kochs kommentar har virkelig også for­

,mået at lukke op for dette,

Bogen er altså. velegnet til ~I-studlet,

men som antydet heller ikke irrelevantfor NT-teologien. Desuden er den jobillig.

MANNISKA OCH KRISTEN, EN BOK OMIRENAEUS,

GUSTAV ilI NGREN

VERBUM FORLAG 1983PRIS: SV, KR, 84,25,S!DER: 143

Gustav wingren er professor i systematisk'teologi ved Lunds Universitet. Han har enstørre boglig produktion bag sig, bl.a.et større arbejde om Irenaeus og gnosti­cismen.

Forfatteren er meget inspireret af Grundt­vig og for en del også af LØgstrup.

Det åndelige klima 1dag har store lighedermed det, der var på lrenaeus' tid (130-200)på flere punkter, hævder forfatteren. Lige­som dengang er de kristne i Vesten nu vedat være en minoritet. Man forstår heller~kke verden som Guds skabelse (Gud har in­tet med disse jordiske ting at gøre), lige­som man på Irenaeus' tid afviste enhverforbindelse mellem Gud og materien/detkropslige. Derfor afviste man GT, som manogså på mange måder i realiteten gør deti dag.

, Hoganme tde lBel'

Wingren vil derfor med denne bog trækkeafgørende teologiske tanker hos Irenaeusfrem og vise deres anvendelighed i vortid. Dette sker under fØlgende overskri-f­terrGamla och nya testamentet.Skapelse och evangelium.Månniska och kristen.Manskligheten och kyrkan.Jord och himmel.

Jeg synes Wingrens formål med bogen erlykkedes ganske godt, ikke mindst nårdet gælder om at give skabelsestankenen plads i teologi og forkyndelse. Hanfår nogle aspekter med, som man sjæl­dent hØrer noget til.

For at forstå bogens titel ret kan føl­gende resume være nyttigt: "Manniskan

. ar skapad till Guds avbild. Han forverk­ligar inte vad hon ~r skapad till. Detliv hon lever ar icke manskligt. JesusKristus forverkligar ett manskligt livenligt Guds skapelsesbeslut. Da vistår infor honom ar det han som repre­senterer det manskliga. Vi daremot arånnu inte månskliga" ($. 82).

En mangel ved bogen er, at der er megetfå henvisninger til Irenaeus' egne skrif­ter. Det gør det vanskeligt at efterprØ­ve, om bogens udsagn om Irenaeus' teo­logi er dækkende og alsidige.

på trods af dette og selvom jeg ikke erenig med alt, hvad der står i bogen (f.eks. mener jeg,at der er en forenklingat"sige, at GTs funktion for kristneer at fastholde skabelsen (s. 18»),synes geg alligevel, det er en bog, derer værd at bruge tid på. Man kan få etstort udbytte af den. Den være hermedanbefalet.

Keld skovgård Pedersen

IXGYC, Menighedsfakultetets Studenterblad, er et bibeltro teologisk tids­skrift, der udko~~r fire gange årligt. IXGYC henvender sig primært tilstudenterne på Menighedsfakultetet og tager emner op, som har betydningfor studenten i hans studium med henblik på en senere tjeneste i kirken.IXGYC lægger hovedvægten på teologiske artikler, boganmeldelser og infor­mationer af interesse for Menighedsfakultetets studenter. Enhver, der kangå ind for Menighedsfakultetets grundsyn er velkommen til at indsende ar­tikler for optagelse i bladet - Menighedsfakultetets egne studenters ind­læg har dog altid prioritet, ligesom redaktionen ikke er forpligtet tilat optage alle indsendte artikler.

"

',.

00.15.3l 04.

SruOIEVEJLEOERE VED HF,

Stud. 1:1"''1' Gerda Vibe SlDidt, Jordbrovej 21,1t.tv, 8200 ArhuI ti. 167l 19.Stud, theo l. Peter !lord Hanlt:!n, SQlowsqade SS,J., 8000 Arhul C. 12 81 OJ.

ror~nd: Xurt Kriltensen, Kuevlqovej 16,4.tv, 6210 Arhul V. IO 56 58.Imders DAlqand, Skllnderborgvej 19,et.tv, 9000 Arhus C. 11 22 95.Koltl\rlne fiodbez:q ,",'ejle, Randerlvej 1,st.th, 8200 Arhus tI. 105231.He1nrlch Pedersen, Helqe Rhodosvej 11,2.. 9210 Arhue V. 16 86 34.Bent Oluf oac::a, 8u:mers9111de 11,1., 8000 Arhus C. 19 04 42.Ellen HesseUund, FlIslIInvej 8, 8210 Arhue V.Bjarne Houqllard-Sørenlen, Hyringen 31, 8240 Rilskov. 21 SO 13.Jorgen P. Kadsen, HlIr. Rln<)qitde lOO,3.th, 8200 ArhuI N. 10 )4 J8.~ld Skovq!rd Pedersen, Niell Juellgade 9l.lt.tv, 8200 Arhue H. 10 41 76.

STUDDIl'ERRAoET VED Kf' I

SiUODtrERJ/ES 'tELEFONI (06) 16 61 43.

Formand, albelllkolel~rer. cand. theol. Ertk BlInq, Børkop. (05) 86 86 61,tl,utformllnd: Soqnopr.st IUeh Jørqen Kobbeuoed-ll1elsen, Redsted H. (07) 76 21 11.

lO:rt'OJtET l

HenlCjhedsfllkultetels kontorl katrinebjerqve' 75, 8200 Arhus Il, (OG) 16 6]Forntningsførerl Jens Olesen, Carit Etlauvoj 25,t.tv, 8230 Abvhilj. (06)Assistent' Bodil L.uson.

Opxald tU studenter badel di vidt lI.ul1qt Ike mellem k1. 12 og 13la:Jt efter k1. IS.

MF' li. BESTYRELSE,

Kr' li. REPRLSUlrNlfSKA81

rOnl.od: Poul Lar.9iUJerqllard, Prllngervej 140,2. 1000 Fredericia. (05) 92 45 45.tlutfonøand, F'ul~t19 S_u.l Roav..U, Hillertkl. (02) 28 63 23.

Henvendelse til forretnlnq.f.rer Jens 01.len.

Fo~.n~: Cand. theol. Kurt Christensen, KAnto~rken L4.lt.th. 8240 Ri ••kov.21 28 la.

"neol, dr. Y.... l !".j.r-H"n$~n. El1ebzkvej S, 8520 Ly.trup. 22 64 10.Cand. the:)!. As~er Chr. H~jlund, Boqfinll;evej 59,1oth, 8210 Arhul V. 16 78 20.Cand. theol. Peter V. Leqarth, Vorregård••ll' 77, 8200 Arhue H. 16 18 18.Cand. theol. carsten Vang, Max "Oller.qade J,J.tv, 8000 Arhue C. 19 86 19.

Adresser

4

l

2

3

s 15s 22

s 31s 32

s 33

s 39

s 40

Issn 0105-4191

lIøilll'ioll Pedal'sB'I: At efterabe ................•.... S

Leder: Nye studenter - ny, struktur? .....•.•..•.. ; s

Tak. tiL KlfJ't Lal'8BtI •.••.••••••••..••••••••••••.•••• sPedsp-Henllillg K,·iøte.18Bfl: Fonnaningens motiv og

funktion ..•••.•..•.•••.••. s

Agnes FlJ!1"oll flieloen: Gymnasieelevers holdning til

11vsspørsmAl, del I 0.00.0 •••••

lAa KjøLdslm: Sangtradition 1 LM .

Eli,1 Skown: Sjælesorgen og dens udfordringer .•...

S",lspwlkt: Skriftemål l .

Uz1'ebogsLlltJ'Ofiuktion •••••••••••••••••••••.•••.••••.

8,gB)' tils8ndt Nciaktiomm o •••••••••••••••••••••••••

Boga:nmsldsLs61' ••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Indhold:

Ct:AuslNoffMt_.11"t'05~69IO.