1

Nuunu Bergmann MEDIEGRAFIKER

PortfolioPortfolio

2 3

Aalborg Lufthavn - PiktogrammerUdarbejdelse af piktogrammer til Aalborg Lufthavns Instagram og generel markedsføring.

Derudover også deres “Bæredygtigheds logo”

Aalborg Lufthavn - Generelt materialeUdsnit af det generelle grafiske arbejde jeg har udarbejdet.

Øverst ses et bande til Lerum Bakkens Stadion - både grafik og tekst.Nederst til venstre; Forskelligt info til forskellige steder i lufthavnen.

Nederst til højre; Mockup af en roll-up til messe i Herning 2020

www.aal.dk

Direkte premium-adgang til Jyllands-Postens E-avis via

Aalborg Lufthavns gratis WiFi

WiFi: AALFreewww.aal.dk/wifi

Obs. for adgang på mobil og tablet, kan du hente den gratis app “Jyllands-Posten” på

App Store eller Google Play

w

Vær opmærksom!Tag børnene i

hånden, når I brugerrulletrappen

Take care! Hold your child’shand when using

the escalator

Premier Leagueeller La Liga?Flyv direkte fra Aalborg

4 5

Svendeprøve 2019 - Web produktHjemmeside produceret til min svendeprøve.

Formålet er at folk kan indhente priser og info ang. artikler i infligth magasinet Suluk. Opbygget i html 5.

SulukMAJ/JUNI 2019

Nikolaj Inuit Nunaanni angalasoq Nikolaj på rejse i menneskenes land

Nikolaj travelling in the land of the people

Qulimiguulimmik qaqqasiorneq Bjergbestigning med helikopter Mountain climbing by helicopter

Iffiorneq nuannarilluinnagaraara Jeg elsker at bage

I love to bake

13Suluk #03 2018Air Greenland12 Suluk #03 2018

Air Greenland

Timersortartut kusanartunik atisallitKAL Atisat inunnik pilersitsisarput – aamma timer-

sortartunik!

Team Greenland atisanik kusanartunik takutitsivoq

ukioq manna Issittumi timersornikkut unammiuaa-

rnersuaq marsimi ingerlanneqarmat. Kalaallit 169-

it Canadami South Slavemi Arctic Winter Games-

imut peqataasut ilusilersuisartup Bibi Chemnitzip

atisaliaanik atisaqarput, Akunnaamilu atuaqatigiit

siorna saqqarmiuarassanik titartaanermik unammis-

itsinermut peqataasut kusanarluinnartumik taku-

titsinissamut ikiortigalugit: Kavaajat iloqutaat, tu-

juuluk qungasequllu atuartut pilersitaannik allaler-

sorneqarsimapput. Kalaallit Nunaanni Timersoqa-

tigiit Kattuffiata siulittaasua, Carsten Olsen, atisanik

alutorinnilluinnarpoq ilusilersuisartumillu Bibi Chem-

nitzimik aningaasaliisumillu pingaarnermik Air Green-

landimik suleqateqarsimanermik nuannaarutiginnill.

Taanna unammiuaarnerit pillugit ima nassuiaavo:

– Arctic Winter Games ukioq allortarlugu ingerlan-

neqartarpoq. 2014-imi Fairbanksimiippugut 2016-

imilu Nuummiilluta – OL-iaq qamullu eqqaanartuull-

uni. Ukiuunerani unammiuaarnerit inuu-

suttunut sammisuunerupput, kissaati-

gaarpullu peqataasunit inuusuttunillu

allanit Arctic Winter Games takorluuk-

kat malersoriarnissaannut aallariarfis-

satut isigineqassasut, pikkorinnerpaat

akornanni timersortartutut, timersor-

tartutut peqqissutut, timersornermullu

sinniisutsialattut ilinniagaqarnissamillu

anguniagaqartutut.

Smart tøj til paraden

DK Klæder skaber folk – og også atleter!

Team Greenland viste sig smukt frem, da dette

års store arktiske sportsbegivenhed blev afviklet

i marts. De 169 grønlandske deltagere i Arctic

Winter Games i canadiske South Slave var klædt i

en kollektion af designeren Bibi Chemnitz, som fik

hjælp til at skabe det perfekte udtryk fra en skole-

klasse fra Akunnaaq, der vandt den store pinteg-

nekonkurrence sidste år: Jakkens inderside, trøjen

og halsedissen er med mønstre skabt af eleverne.

Formand for Grønlands Idrætsforbund, Carsten

Olsen, var begejstret for tøjet og glad for samarbej-

det med designer Bibi Chemnitz og hovedsponso-

ren Air Greenland.

Han forklarer om legene:

– Arctic Winter Games afholdes hvert andet år. I

2014 var vi i Fairbanks og i 2016 i Nuuk – og minder

om et lille OL.

Vinterlegene er primært for unge, og vi ønsker,

at alle deltagere og andre unge ser Arctic Winter

Games som et springbræt til at forfølge deres

drømme, enten som eliteudøvere, sunde idrætsfolk,

gode ambassadører for idrætten og med mål om at

tage en uddannelse.

Smart clothing for the paradeGB What you wear, shows who you are - this also

applies to athletes! Team Greenland looked good at

this year’s great Arctic sports event in March. The

169 Greenlandic contestants in Arctic Winter Games

in South Slave, Canada, were dressed in a collection

designed by Bibi Chemnitz. She got help to create the

perfect expression from a school class from Akun-

naaq, which won the big competition for design of

the pin for AWG last year: the inside of the jackets,

the sweaters and the neck warmers had patterns

designed by the pupils. The president of the Sports

Federation of Greenland, Carsten Olsen, was deligh-

ted with the clothing and pleased with the

collaboration with designer Bibi Chemnitz

and main sponsor Air Greenland. He said

the following about the games:

– Arctic Winter Games is held every other

year. In 2014, we were in Fairbanks and in

2016 in Nuuk – and it resembles a small

Olympic Games.

The Winter Games are mainly for youn-

ger people and we want all participants

and other youngsters to see Arctic Win-

ter Games as a springboard to realising

their dreams as elite athletes, to being

healthy sportsmen and to being good am-

bassadors for sports and who are focused

on getting a good education.

Ph

oto

by

Em

il St

ach

- A

ir G

reen

lan

d

72 Suluk #03 2018Air Greenland 73Suluk #03 2018

Air Greenland

Iffiorneq nuannarilluinnagaraara

Kaagit nassaarsiorpalaartumik kusanartumil-lu pinnersarlugit suliarineqarsimasut Helle Pedersenimut ilaquttanilu kaffilleraangamik

pingaarnerpaanut ilaasarput

Allattoq: Inge S. Rasmussen

Helle Pedersenip, Air Greenlandimi sullitanut pisortatut ulluin-

narni atorfeqartup, iggaviani ulluni kaffillernissap tungaanut

tamatigut ulappunnersuaqartarpoq. Kaagillu pingaartilluinnar-

neqartarput. – Iffiorneq nuannarilluinnagaraara, 35-nik ukiulik,

Nanortalimmit kingoqqisoq maannalu uini meeqqatillu pingasut

peqatigalugit Nuummi najugaqartoq, oqarpoq.

Ilaquttat, ikinngutit suleqatillu akornanni kaaginik kusanartunik

tv-iikkut aallakaatitassiami ‘Bagedysten’-imi takuneqartartunut

eqqaanartunik angakkuarnikkullusooq sanasartutut tusaama-

neqalersimavoq. Oqariartaatsit ‘mirror glaze’ , ‘piping gel’ aamma

‘fondant’ ajornartorsiutiginngivillugit oqaatigisarpai.

Sulummit Helle Pedersen Nuummi Nuussuarmi illunnguami uigu-

leriiaaniittumi alianaatsumi naapisimaaratsigu kaffillingaatsiar-

nissaq sioqqullugu kaagit pingasut suliarineqaleruttorput: Paniat

akulleq Krista atualeqqaartussaavoq, angajullerlu Liv Nuunu

qulinik ukioqalertussaalluni.

Taakkua tamarmik sisamanngornermi pissapput, tamannalu

unammilligassanngorsinnaavoq.

– Ulluinnarniugaangat unammilligassaqartarpoq, kaffisoriat

amerlanerpaartaat nalunaaquttap sisamat arferngullu akornanni

takkuttarmata. Taava kaffisoriarpassuit ulapititserujussuarsin-

naasarput, Helle Pedersen oqarpoq.

Meeqqat atuarneranni meeqqerivimmiinnerannilu kaagilior-

nissani isumagisarpaa, akornusersorneqaranilu sulianilu kisiisa

aallulllugit sulisinnaaniassagami.

– Meeqqat angerlarsimatillugit kaagiliorsinnaanngilanga.

Tamanna namminissarsiorpalulaarsinanavoq, kisianni kaagiliakka

kisiisa isiginiaqqissaartarpakka. Suut tamarmik ataqatigiilluas-

sapput, isumaqarpungalu iluatsinngitsoorpat tamanna kipilut-

tunarlunilu uggornassasoq, Helle Pedersen oqarpoq.

Inuttaa nammineq isumaqarpoq iffiornermut soqutiginninni

meeraanerminit pisimalllugu, ataatani Nanortalimmi iffiortuum-

mat ilinniarsimasoq.

– Qatanngutigalu marluulluta ataatarput ikiortarparput,

Helle, ikinngutiminut ilaquttaminullu kaagiliuussiuartarsimasoq,

oqaluttuarpoq.

Mirror glaze unammillernartoq

Suluup pulaarnissaa ullormik ataatsimik sioqqullugu Hellep

kaagiliassani piareersarsimavaa, taassumalu akui tassaapput

flødemik mousse, skovbær aamma vanillesukker, qerititsi-

vimmullu ikineqarsimallluni. Tamatuma kingorna glazemik

qallerneqassaaq, ‘mirror glaze’-mik taaneqartumik, tarrarsorfigi-

neqarsinnaapajaarluni qillissuseqartumik, taamaattumillu taama

taaguuteqartumik.

Unammilligassarlu glazemiippoq: Kaagimmi qerisup qaavanut

kuineqartussanngoruni nillerpallaarnanilu kissarpallaassanngi-

laq.

– Iluatsissaguni iluatsissaaq, iluatsissanngikkuni iluatsissanngi-

laq. Kissassuseq mianersuuttariaqarpoq, aamma akuugaq aalate

rummik stavblenderimik aalateraanni pullartaararpassuaqanng-

innissaa, Helle oqaluttuarpoq.

Glucosesirup imermik sukkunillu akuugaq qalariartinneqa-

ssaaq. Tamatuma peqatigisaanik issorsaatit husblasit kinin-

neqassapput sukkulaatillu qaqortut attataasat immummut

aatsittarlugit. Husblasit sukkumik akuukkamut kuineqassapput

taamaalineranilu Hellep kissassuseq kissassutsimut uuttuummik

atortulerluni alaatsinaaqqissaalertarpaa, 35 aamma 35 gradit

akornanni kissassuseqartussaamma.

Kissassusissaq

Anguneqarmat Hellep peqqissaarluinnarluni glazeliani tun-

guusaq qaamasoq kusartoq kaagimut, glaze sinnerussaq

kuunniassammat iffiorfiup ristitaaniittumut, kuivaa. Glaze kaavi-

iaartitsilluni kuerarpaa, kaagilu tamakkerlugu assigiiaanngorlugu

kuerarnera iluatsillugu. Iggavimmi nipaalluinnarpoq pissangaqa-

lutalu anersaartornaveersaarpugut. Taamatut suliaqarnermini

meeqqaminik eqqaminiititserusuttannginnera paasinarpoq.

– Nukappiaqqamik anaanaguttumik ataatsimik ukiulimmik

qalliutissallu kissasusaanik ataatsikkut alaatsinaanneq ingerlall-

uarsinnaanngilaq, Helle oqarpoq. Suliaali iluatsippoq, kaagillu

pinnersarnissaa tullinnguulluni. Tamanna periutsit aalajangersi-

maqqissaartut najoqqutaralugit aamma pisarpoq. Helle Peder-

senip kigutaarnat, ribsit, mynte aamma skovsyret pilutaat sorliit

pinnersaataassanersut peqqissaarluinnarluni toqqartortarpai.

– Ataasiaannarlunga misiliisinnaavunga. Paarnat eqqortumik

angissuseqanngippata piiginnarsinnaanngilakka, ininitsitsereer-

tarmata, nassuiaavoq.

Ilungersuanartumik suliaqarnerup inerneri maanna nerriviup

qaani takuneqarsinnaalerput. Takorannerluinnarpoq. Qularnan-

ngitsumillu aamma mamarluinnassallluni, naak avissiffiginissaa

uggornangajakkaluartoq.

Ph

oto

by Nu

un

u B

ergman

n

66 Suluk #03 2018Air Greenland 67Suluk #03 2018

Air Greenland

Greenland is the ground zero of climate change. The most drastic

changes are occurring here at the moment and scientists come from

all over the world to record and report.

But what do the real experts say - the locals who live in the eye

of the storm? Are they experiencing changes in their daily lives

and are they concerned about the future? To find the answers to

these questions, scientists from Copenhagen University went

on an expedition to 13 selected towns and villages and put the

questions to 606 citizens. The inescapable conclusion is that

animal behaviour and the character of the landscape are chang-

ing before the very eyes of the local population!

Almost 80 per cent answer that they have personally felt the

impact. Most of those who have experienced this live in North

and East Greenland (85 per cent) while the physical changes are

not felt quite so much in the Sermersooq region. Here, only 69

per cent experience concrete effects. Nuuk, on the other hand,

has the greatest number of people who are concerned about

unpredictable, violent and suddenly-changing weather in the

future.

Advantages?

Among the people, it is difficult to find the optimism that is some-

times expressed by the politicians, who speak of the potential for

more tourism and new species of fish. Only nine per cent believe

that climate change will benefit Greenland.

But they are out there – the climate optimists; particularly

in the North. During their expedition, scientists spoke to the

fishermen, who are now able to fish all year round, something

they could not previously do when the sea ice was too thick to

break in the winter. At, for example, Uummannaq it used to be

up to one metre thick. Now it is almost half that in the winter, say

the fishermen.

One of the places which is experiencing positive effects is

the village of Saattut near Uummannaq. Here, the glaciers have

retreated towards the ice sheet and fishing has changed charac-

ter.

– There are more cod and even in winter we can catch cod on

long lines in deep water, says fisherman Apollo Mathiassen to

Sermitsiaq.AG.

In the majority of places, optimism is overshadowed by pessi-

mism. Most people have a bleak outlook with regard to a future

‘Costa del Greenland’.

Half of the country’s population estimates that if the climate

runs amuck, it will be detrimental to them and their families and

there is particular concern for the sled dogs. 65 per cent believe

that the dogs will suffer from the changes.

Crazy whales

It is not the first time that expeditions have gone out to speak

with the inhabitants about climate changes in the Arctic.

In 2016, the Inuit organization ICC appointed a commission to

bring recommendations regarding sustainable management of

the unique ocean site called North Water and in connection with

this, the commission travelled to remote villages on both sides of

Baffin Bay by helicopter and ship and spoke to many people on

their travels.

Hunters told that whales were beginning to act ‘crazy’ as a

consequence of the soaring activity in the area. The melting ice

had set off an acceleration of shipping traffic and more intensive

mineral exploration and the hunters believed that the seismic

surveys (causing shock waves in the ground and water) made the

whales crazy.

They swam around in a strange way and were no longer scared

off by the big cruise ships, said the hunters.

Costa del

GreenlandThe climate is changing. How are the locals coping with the conse-quences and what was it actually like with cold and warm weather

periods in the old days?

Tekst: Niels Ole Qvist

Ph

oto

by An

ne M

ette Ch

ristiansen

- Visit G

reenlan

d

Ilisimasariaqartut Værd at vide Good to know

8 Suluk #03 2018Air Greenland

Ilisimasariaqartut Værd at vide Good to know

S A M L E

M Æ R K E RMEQQIT KATERSUGASSAT

75 %SIPAARUT ANNERPAAQ

SPAR OP TIL

Igaatit suli mamarnerulissappat?Kalaallit Nunaanni Brugsenini Peugeot-mit tunisassianut qinikkanut meqqinik katersisinnaavutit marsip sisamaat 2018-i tungaanut.

Skal din gode mad smage endnu bedre?Du kan samle mærker til udvalgte Peugeot-produkter i Kalaallit Nunaanni Brugseni helt frem til 4. marts 2018.

suluk-nr6-2017-brugseni-fuldsides-210x280mm.indd 12 18/09/2017 09.30

KAL Arpattartut nunaat: Kalaallit Nunaat

arpannermik pimoorussamik ingerlat-

siviulersimavoq. Arpannermik timersuut

inunnit amerlanerujartuinnartunit

aallunneqalersimavoq. Illoqarfi up iluani

nunaannakkullu. Ukioq manna DHL-

imi arpatsitsineq nutaamik rekordilii

ffi uvoq, aamma Kunngissap Frederiup

50-iliineranut atatillugu Royal Run aasaq

sioqqutitsiarlugu ingerlanneqarmat,

Nuummi peqataasut 700-t angullu-

git amerlassuseqarput. Taamaalilluni

Nuummi arpatsitsineq Naalagaaff eqa-

tigiinnermi illoqarfi nni arpatsitsinerni

inuttussuseq aallaavigalugu amerlaner-

paanit peqataa ffi gineqarpoq.

DK Løbelandet: Grønland er for alvor

trukket i løbesko. Stadig flere dyrker

sporten. Både i by og på fjeld. Årets

DHL-løb slog ny rekord, og da der før

sommer blev afviklet Royal Run (i

forbindelse med kronprins Frederiks 50

års fødselsdag) troppede op mod 700

deltagere frem i Nuuk. Dermed blev

Nuuk-løbet dét byløb i Rigsfællesskabet

der – relativt set – tiltrak flest deltagere.

GB Land of runners: Greenland loves its

running shoes. More people are prac-

tising the sport, both in towns and in

the fells. This year’s DHL race set a new

record and when the Royal Run was held

before the summer (in connection with

Crown Prince Frederik’s 50th birthday)

there were 700 participants in Nuuk so,

relatively speaking, the Nuuk race was

the town-race in the Realm that attracted

most participants.

KAL Takornariaqarneq: Ilulissat

takornarianit ornigassat nuannar-

ineqarnerpaartaraat, Kangerlussuarli

nuannarineqarnerpaat pingajuttut inissi-

simavoq. Tamanna inuit ilaannut immaqa

tupallannartuusinnaavoq. Nunaqarfik

mittarfeqarfi usoq kisitsisit suliaqarfi

mmeersut naapertorlugit takornariaqa-

rnikkut isertitanik ukiumut 100 millioner

koruunit missaanniittunik pilersitsisar-

poq. Inunnullu 180-it missaanniittunut

suli ffi ssaqartitsisarluni.

DK Turisme: Ilulissat er den mest popu-

lære turistdestination, men allerede på

tredjepladsen kommer Kangerlussuaq.

Måske overraskende for nogle. Ifølge tal

fra branchen genererer lufthavnsbygden

cirka 100 millioner kroner om året i turis-

meindtægter. Og giver beskæftigelse til

180 personer.

GB Tourism: Ilulissat is the most popular

tourist destination, but Kangerlussuaq

holds a third place. This may be a surprise

for some people. According to figures

from the industry, the airport village

generates approx. DKK 100 million in

tourist revenue each year and provides

employment for 180 people.

KAL Innuttaasut digitaliusut: Kalaallit

Nunaat nunarsuaq tamakkerlugu it-mik

atuinermut pimoorullugu ilaalersimavoq.

Innuttaasut 83 procentii ukiut nikinner-

anni angerlarsimaffimminni internet-

teqarput, innuttaasullu quliugaangata

qulingiluat smartphoneqalersimallutik.

Angutit arnanit amerlanerulaartut.

Oqarasuaatit angallattakkat Kalaallit

Nunaanni innuttaasut amerlassusaannit

amerlanerulaarput.

DK Den digitale borger: Grønland er for

alvor med på den globale it-bølge. Ved

årsskiftet havde 83 procent af befolk-

ningen internet i hjemmet, og ni ud af 10

borgere havde en smartphone. Lidt flere

mænd end kvinder. Antallet af mobiltele-

foner er højere end antallet af borgere i

Grønland.

GB The digital citizen: Greenland is

following the global IT trend in a big way.

At the turn of the year, 83 percent of the

population had home internet and nine

out of ten people (slightly more men than

women) had a smartphone. The number

of mobile phones is higher than the

number of people in Greenland.

Ph

oto

by

Reb

ecca

Gu

staf

sso

n -

Vis

it G

reen

lan

d

Ph

oto

by

Vis

it G

reen

lan

d

Ph

oto

by

Mad

s P

ihl -

Vis

it G

reen

lan

d

Eksisterende reklameIkke udarbejdet af Nuunu Bergmann

6 Suluk #03 2018Air Greenland 7Suluk #03 2018

Air Greenland

Timmisartumut tikilluaritsi Ilaasuvut tamaasa angalalluar nissaannik

kissaappavut!

Velkommen ombord Vi ønsker alle vores passagerer

en rigtig god rejse!

Welcome on board We wish you a pleasant journey

with Air Greenland!

Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards

— Jacob Nitter Sørensen, CEO

Suluk

Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S

sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.

SULUK produceres af Sermitsiaq.

AG for Air Greenland A/S.

Suluk is produced for Air Greenland Inc.

by Sermitsiaq. AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.

Aaqqissuisuuneq/Ansvarshavende

chefredaktør/Editor in chief

Christian Schultz-Lorentzen

Aaqqissuisut/redaktion/editing

Niels Ole Qvist (akisuss./red./ed.)

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/

redaktionsudvalg/editorial board

Christian Schultz-Lorentzen

Niels Ole Qvist

Katrine Hjelholt Nathanielsen

Nutserisut/oversættelse/translation

Gabannguaq Johansen & Maria Holm

Ussassaarutit/ Annoncer/

Advertising Salgskonsulent

Hans Pavia Petersen

E-mail: annoncer@sermitsiaq.

AG P.O. Box 150, 3900 Nuuk

Tlf. + 299 55 05 40

Ilusilersorneqarfia/grafisk

tilrettelægning/layout

Nuunu Katrine Bergmann

Saqqaa/forside/cover picture

Photo - Stacy William Head

Naqiterneqarfia/tryk/printing

Lynge Olsen Group A/S

ISNN 0904-7409

32

44

12

12Timersortartut kusanartunik atisallitSmart tøj til paradenSmart clothing for the parade

15Taartuarsaalernerata nalaani misigisassarsiorneqTusmørkets eventyrTwilight adventure

18Nuuk illoqarfik isumaqatigiinngissutaasoqNuuk – en by der deler vandeneNuuk a town that parts the waters

27Kalaallit atisaliaat - Maanna aamma meeqqanutGrønlandsk mode – nu også til børnGreenlandic fashion – for children too

30Nanoq nerisassaminik narrutuujunngilaqIsbjørnen er ikke kræsenPolar bears aren’t picky eaters

32Nikolaj Inuit Nunaanni angalasoqNikolaj på rejse i menneskenes landNikolaj travelling in the land of the people

44Nuummi umiarsuarnik takornariat amerleriarujussuartutKrydstogt-boom i NuukCruise boom in Nuuk

48Kalaallit taama ateqarputDet hedder grønlændereNames in Greenland

50Misigisassarsiorlutik takornariartartut pinn-gortitamik paarsilluartutEventyrturister passer på naturenAdventure tourists take care of nature

52Kulturikkut pisuussutitKulturskattenCulture treasure

56Qulimiguulimmik qaqqasiorneqBjergbestigning med helikopterMountain climbing by helicopter

60Arnat sulullitKvinder med vingerWomen with wings

63Costa del Kalaallit NunaatCosta del GrønlandCosta del Greenland

68Nuummi akunnittarfinnik sanaartorneqHotel boom i NuukHotel boom in Nuuk

71Takornariaqarnermi suliniut nutaaq Ny turist-satsningNew tourist initiative

73Iffiorneq nuannarilluinnagaraaraJeg elsker at bageI love to bake

78Nunarsuarmi tamalaanit Nuuliaapput Verden kommer til Nuuk The world is coming to Nuuk

81Kujataani takornarianut ornigassaqqissoqTuristmagneten i sydSouthern touristattraction

82Illoqarfik inuerunnikoq salinneqassasoqSpøgelsesby skal ryddesGhost town to be demolished

86Ilagiinni pissutsit nutaatNye tider i kirkenNew times in the church

89Googlemut pilerinassuseqarluartoqGuf for GoogleGoodies for Google

90Oqalualaat sulunipputMyter får vingerMyths gain wings

Svendeprøve 2019 - Offline produkt100 siders inflight magasin, på 3 sprog.

6 7

Kalaallit Nunaat tikikkuminartuutipparputVi gør Grønland tilgængeligt

We make Greenland accessible

www.airgreenland.gl

Kalaallit Nunaat tikikkuminartuutipparputVi gør Grønland tilgængeligt

We make Greenland accessible

www.airgreenland.gl

Kalaallit Nunaat tikikkuminartuutipparputVi gør Grønland tilgængeligt

We make Greenland accessible

www.airgreenland.gl

Suluk - Annonce 2018/2019Nederste til venstre er ikke blevet udgivet

Kalaallit Nunaat tikikkuminartuutipparputVi gør Grønland tilgængeligt

We make Greenland accessible

www.airgreenland.gl

MerchandiseTaske - Slikpose - Popsocket - Salve - Pin

8 9

Ilinniartuutissatta tulleraatsit?

Er du vores næste elev?

Air Greenland inuusuttunik ukiuni aggersuni suliffeqarfitsinnut sunniuteqaqataasussanik

pissarsiorpoq.

Air Greenland-imi ilinniartitaaneq suliffimmi eqeersi-maartumi, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni

pingaarutilittut inissisimasumi, ulluinnarnut pissa- nganartunut tamatigoortunut periarfissiissaaq.

Air Greenland-imi ilinniartitaanerit arlaat pimooruk-kusukkukku – paasissutissat sukumiinerusut

nittartakkatsinni: www.airgreenland.gl-imi

pissarsiarisinnaavatit.

Air Greenland søger unge mennesker, der vil være med til at præge vores virksomhed i de kommende år.

Et uddannelsesforløb hos Air Greenland giver adgang til en spændende og alsidig hverdag i en dynamisk

virksomhed, der spiller en væsentlig rolle i det grønlandske samfund.

Brænder du for en uddannelse i Air Greenland, kan du læse mere på:

www.airgreenland.gl

Annonce / Sermitsiaq 2018 Illustrator tegninger af Air Greenlands flåde

10 11

Grønland i Tivoli - Flyer

HANGAR 1

HANGAR 2

HANGAR 2+

UD

IND

Kantine (1.sal)

1

2

3

4

5

6

7

Kort

Vi støtter…Tapesersorpagut…

DK Air Greenland er stolt sponsor af Fonden For Entreprenørskab (FFE). Fonden tilbyder undervisning, der hjælper til med at øjne erhvervsmæssige muligheder og giver redskaber til at følge dem.

Fonden for Entreprenørskab ønsker at redskaber og metoder til entreprenørskab skal indgå i det normale pensum, i folkeskolen, så man allerede tidligt bliver introduceret for det. Der er allerede undervist lærere i faget, og der er planer om at stadig flere lærer skal undervises i entreprenørskab.

Én gang om året afholdes en der så en idekonkurrence for alle elever, der har fået undervisning i entreprenør-skab Arsarnerit Inuusuttai, Young Northen Lights - Greenlands Student Entrepreneurship Fair, hvor det han-dler om at skabe muligheder indenfor et bestemt emne. Vinderne avancerer efterfølgende til det årlige Danish Entrepreneurship Award, og rejser til Danmark for at deltage.

Det er her Air Greenland kommer ind i billedet. Vi har lavet en 2 årig sponsoraftale med FFE om at transport-ere vinderne og deres undervisere til Danmark, så de kan deltage ved konkurrencen og repræsentere Grøn-lands ungdoms innovation og entreprenørskabs kunnen. Entreprenørskab handler om at finde eller skabe muligheder og udnytte dem. Innovation og entreprenørskab hænger ofte sammen og handler om at finde eller skabe muligheder og udnytte dem med det formål at skabe værdi på en ny måde. Entreprenørskab består i at der skabes en virksomhed eller en organisation.

Air Greenland har skrevet under på en 2-årig sponsoraftale med FFE, fordi vi gerne vil støtte og bakke op omkring, tiltag der kan være med til at forny og udvikle folkeskolen, så det til sidst gavner børnene i Grønland. Vi ser en masse værdi i at børnene i en tidlig alder lære om entreprenørskab og innovation.

KAL Air Greenland-ip Aallarnisaasinnaanermut Aningaasaateqarfimmut (FFE)-imut aningaasatigut tapersi-ineq (sponsoriuneq) tulluusimaarutiaa. Aningaasaateqarfiup ilinniartitsineq inuussutissarsiornermi periarfis-sarsisinnaanermut taakkunanngalu malittarinnissinnaanermut sakkussanik tunisisussamut iluaqutaasussaq neqeroorutigaa.

Aallarnisaasinnaanermi sakkussat periutsillu meeqqat atuafianni ilinniagassanut nalinginnaasunut ilaatinnis-saat, taamaaliornikkut siusissukkut paasissutissiissutaanissaat Aallarnisaasinnaanermut Aningaasaateqarfiup kissaatigaa. Ilinniartitsisut fagimut tamatumunnga ilinniartinneqareerput, sulilu amerlanerit aallarnisaasin-naaneq pillugu ilinniartinneqarnissaat pilersaarutaavoq.

Isumassarsianik atuartuni tamani aallarnisaaneq pillugu ilinniartinneqarsimasuni Arsarnerit Inuusuttai, Young Northen Lights - Greenlands Student Entrepreneurship Fair, sammisami aalajangersimasumi periarfissiinissaq siunertaralugu ukiumut ataasiarluni unammisitsisoqartarpoq. Ajugaasut kingorna ukiumoortumik pisartumut Danish Entrepreneurship Award-imut ingerlaqqittarput, Danmarkimullu peqataajartortarlutik.

Tassalu tamatumani Air Greenland peqataavoq. Unammisitsinermi peqataasinnaanissaannut, Kalaallillu Nunaanni inuusuttunut nutaaliornikkut aallarnisaasin-naanermilu piginnaasatigut sinniisuunissamut, ukiuni marlunni atuuttussamik, ajugaasunik ilinniartitsisuinillu Danmarkimut angallassinissamik FFE-mut sponsoriunissamut isumaqatigiissusiorpugut.

Aallarnisaasinnaaneq tassaavoq nassaarniarneq imal. periarfissanik pilersitsineq atuinerlu. Nutaaliorneq aallarnisaasinnaanerlu ataqatigiikkajupput, tassaallutillu periarfissanik nassaarniarneq pilersitsinerluunniit, periuserlu nutaaq atorlugu nalilimmik pilersitsinissaq siunertaralugu atuineq. Aallarnisaasinnaaneq suliffim-mik imal. suliffeqarfimmik pilersitsisoqarnissaanik isumaqarpoq.

Iliuusissanik Kalaallit Nunaanni meeqqanut iluaqutaajumaartussanik, meeqqat atuarfiannik nutartereqataas-innaasunik inerisaaqataasinnaasunillu tapersersuinissaq ikorfartuinissarlu kissaatigigatsigu, Air Greenlandi ukiuni marlunni FFE-mut sponsoritut isumaqatigiissummik atsiorpoq. Meeqqat ukiukitsillugit aallarnisaasin-naanermik nutaaliorsinnaanermillu ilinniartinnerisa naleqassusaa annertooq takusinnaavarput.

“...fordi vi gerne vil støtte og bakke op omkring, tiltag der kan være med til at forny og udvikle

folkeskolen ”

“...Iliuusissanik Kalaallit Nunaanni meeqqanut iluaqutaa-jumaartussanik, meeqqat atuar-fiannik nutartereqataasinnaas-unik inerisaaqataasinnaasunillu tapersersuinissaq ikorfartuinis-

sarlu kissaatigigatsigu ”

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKABKALAALLIT NUNAAT

Bell 212

Ikkunneqartoq: BELL 212

Motoorit Air Greenlandimit pigineqartut amerlassusaat:

18

Motoori: Free Turbine

Mootoorip oqimaassusaa: 676 lbs. / 307 kg.

Motooriisa nukittussusaat:1800 hestekræfter. (TAKE-OFF)

Orsussamik atuinera: 395 liter i timen (B212)

Kompressorip kaavissinnaas-sussa:

39400

Motoorip kissannerpaaffigi-sinnaasaa:

980° Celsius

Monteret på: BELL 212

Antal motorer som Air Greenland ejer:

18

Motor type: Free Turbine

Motorens vægt: 676 lbs. / 307 kg.

Power: 1800 hestekræfter. (TAKE-OFF)

Brændstof forbrug: 395 liter i timen (B212)

Max. omdrejninger på com-pressoren:

39400

Højeste temperatur i motoren:

980° Celsius

KAL Bell 212 Kalaallit Nunaanni timmisuni nalinginnaasuuvoq, aatsitassarsi-ornermi inoqarfinnullu avinngarusimanerpaanut kiffartuussisuulluni.

DK Bell 212 er en klassiker på himlen over Grønland, hvor den servicerer både mineralefterforskningen såvel som de mest afsidesliggende bosættelser i Grønland.

PT6T3B

Kulturnat 2018 Lille uddrag af den grafiske produktion - øverst ses

flyer med kort bagpå samt avisannonce, nederst 2 plakater ud af flere serier.

18:00 Dørene åbnes / Matut ammassapput18:30 Myteoplæsning (Hangar 2) / Oqaluttuamik atuffassineq19:00 Ramasjang mysteriet (Hangar 1)19:30 Myteoplæsning (Hangar 2)20:00 Ramasjang mysteriet (Hangar 1)20:00 Malu, livemusik (Kantinen)20:30 Myteoplæsning (Hangar 2)21:00 Malu, livemusik (Kantinen)22:00 Dørene lukkes / Matut matuneqassapput

Program

Kulturnat 2018

Malu

UddannelseVirtuel Reality Give away

MytefortællingMalu, livemusik Kage

28 Røde etagehuse 17:35 17:55 18:15 18:35 18:55 19:15 19:35 19:55 20:15 20:35 20:55 21:15 21:35 21:5527 Tuujuk 17:36 17:56 18:16 18:36 18:56 19:16 19:36 19:56 20:16 20:36 20:56 21:16 21:36 21:56

Hans Egede kirken v. Forsamlingshuset 17:40 18:00 18:20 18:40 19:00 19:20 19:40 20:00 20:20 20:40 21:00 21:20 21:40 22:0062 Kommuneqarfik 17:43 18:03 18:23 18:43 19:03 19:23 19:43 20:03 20:23 20:43 21:03 21:23 21:43 22:0358 Nuuk Center 17:45 18:05 18:25 18:45 19:05 19:25 19:45 20:05 20:25 20:45 21:05 21:25 21:45 22:0524 Narsarsuaq 17:48 18:08 18:28 18:48 19:08 19:28 19:48 20:08 20:28 20:48 21:08 21:28 21:48 22:0818 Akunnerit 17:50 18:10 18:30 18:50 19:10 19:30 19:50 20:10 20:30 20:50 21:10 21:30 21:50 22:101 Eqalugalinnguit 17:51 18:11 18:31 18:51 19:11 19:31 19:51 20:11 20:31 20:51 21:11 21:31 21:51 22:11

36 Atertaq 17:53 18:13 18:33 18:53 19:13 19:33 19:53 20:13 20:33 20:53 21:13 21:33 21:53 22:1337 Ilimmarfik 17:54 18:14 18:34 18:54 19:14 19:34 19:54 20:14 20:34 20:54 21:14 21:34 21:54 22:14

Mittarfeqarfiit 17:57 18:17 18:37 18:57 19:17 19:37 19:57 20:17 20:37 20:57 21:17 21:37 21:57 22:1740 Air Greenland 18:00 18:20 18:40 19:00 19:20 19:40 20:00 20:20 20:40 21:00 21:20 21:40 22:00 22:2048 Ilimmarfik 18:06 18:26 18:46 19:06 19:26 19:46 20:06 20:26 20:46 21:06 21:26 21:46 22:06 22:2649 Manguaraq 18:07 18:27 18:47 19:07 19:27 19:47 20:07 20:27 20:47 21:07 21:27 21:47 22:07 22:278 Paarnat 18:11 18:31 18:51 19:11 19:31 19:51 20:11 20:31 20:51 21:11 21:31 21:51 22:11 22:319 Eqalugalinnguit Tasiat 18:12 18:32 18:52 19:12 19:32 19:52 20:12 20:32 20:52 21:12 21:32 21:52 22:12 22:32

52 400-rtalik 18:13 18:33 18:53 19:13 19:33 19:53 20:13 20:33 20:53 21:13 21:33 21:53 22:13 22:33

Air Greenlandimi – Unnuk kulturisiorfik 201820. januar 2018, nal. 18.00 – 22.00

Unnuk kulturisiorfik nallilerpat nittartagarput www.airgreenland.gl imal. facebook-imi quppernerput alakkaruk.

Makku annertunerusumik paasisaqarfigikkit• Air Greenland-ip timmisartuutai taakkulu piginnaasaat• Air Greenland-ip nammineq iluarsaasarfii – timmisartup motoo-

ria nammineq takuuk• Air Greenland-ip peqqinnissaqarfimmik suleqateqarnera – tim-

misartoq napparsimasunik pinasuartumik angallassissut takuuk ingerlatitsisuilu oqaluullugit

• Air Greenland-imi ilinniartitaanermut periarfissat, inuiaqatigiin-ni akisussaaqataaneq/CSR aningaasaliissuteqartarnerlu

Nutaamik saqqummiussineq• Norsap initaani nutaamik iliusiliineq takuuk kalaallillu oqaluttua-

toqqaannit upperisatoqqaanillu isumassarsiorsimaneq tusarfi- giuk

Isaarissatta tungaanut bussimik angallanneqarnissat Air Grenland-ip Mittarfeqarfiillu isumagissavaat

Takunissarsi qilanaaraarput!

Sammisassat• nal. 19.00 aamma 20.00 Kristian Ramasjang Mysteriami

takukkit • Meeqqat teqeqquat kalaallit oqaluttuatoqannik upperisatoqaan-

nillu oqaluttuartulik, qilaatersortunik kiinarpalerlutillu qitittunik takutitsiviusoq pulaaruk

• Inuit pinnguaataannik misiliigit• Qulimiguulimmi piviusuusaartitsissut atorlugu timmigit• Nalorsitsaarineq – angalanissamut uppernarsaammik 5.000

koruuninik nalilimmik eqqugassartalik• Kaffisorniarfimmi alianaatsumi kaagit, kaffi, Malu nipilersortuliu-

llugit

Air Greenland peqatigalugu paasisaqarfiulluartumik unnussiorit. Kikkut tamarmik meeraagunik inersimasuugunik nutaanik ilikkagaqarsinnaapput.

12 13

CSR Rapport 2017Læg mærke til at der ikke er forskel på den

grønlandske og danske udgave, sideantalsmæssigt.

AIR GREENLAND FN Global Compact CSR rapport - 2017

- 19 -

Uddannelsestype Startet i 2017 Færdiggjort i 2017 Afbrudt i 2017

Pilot 1 4 0

Flymekaniker 4 0 0

Automekaniker 0 0 0

Trafik assistenter 5 5 0

Fragtassistenter 1 1 0

Terminalarbejder 3 2 1

IT-Supporter 0 0 0

Akademi uddannelsen (International handel)

2 3 1

Akademi uddannelsen (økonomi og ressourcestyring)

2 3 1

Kantine- og catering-assistent

1 0 1

Stewardesse og steward 28 28 0

Andre uddannelsestyper 2 1 0

Total 49 47 4

Oversigt over startede, færdiggjorte og afbrudt uddannelser hos Air Greenland i 2017

- 19 -

Ilinniagaq 2017-imi aallartittut

2017-imi naammassisut

2017-imi taamaatit-sisut

Pilotit 1 4 0

Timmisartuni mekanikerit 4 0 0

Automekanikerit 0 0 0

Trafikassistentit 5 5 0

Nassiussalerinermi assistentit 1 1 0

Terminalarbejdit 3 2 1

IT-Supporterit 0 0 0

Ilinniagartuututut ilinniartut (Nunani tamalaani niueqatigiinneq)

2 3 1

Ilinniagartuututut ilinniartitaaneq (aningaasaqarnermik isumalluutinillu aqutsineq)

2 3 1

Kantiinani nerisassiornermilu assistentit 1 0 1

Saqutit arnat/angutit 28 28 0

Ilinniakkat allat 2 1 0

Katillugit 49 47 4

2017-imi Air Greenlandimi ilinniartut aallartittut, naammassisut ilinniakkaminnillu taamaatitsisut takussutissiornerat

CSR Rapport 2017Udsnit af nogle af siderne.

Rapporterne kan findes på www.airgreenland.gl

- 4 -

Grønlands nationale luftfartsselskab Grønlandsfly blev etableret i 1960. Selskabet skiftede i 2002 navn til Air Greenland, og har i løbet af 50 år gennemgået en rivende udvikling. Fra vandfly til jetfly, fra helikop-terservice til ruteflyvning med fastvingede fly. Dengang, som nu, varetager Air Greenland beflyv-ningen i et arktisk luftrum, der byder på helt særlige udfordringer.

Air Greenland spiller en afgørende rolle i et land, der er dybt afhængigt af flytransport som katalysator for udvikling. Det er et ansvar vi kontinuerligt arbejder for at leve op til. Således er Air Greenland en kommerciel virksomhed med fokus på at sikre et fundament for samfundet. Derfor servicerer vi hele Grønland, og står for en vig-tig del af forsyningssikkerheden, når vi transporterer passagerer, fragt og post.

Vores langsigtede mål er at stimulere vækstskabende aktiviteter til gavn for hele samfundet.Derfor håndterer vi alt fra oplevelsesturisme til ser-vice-, charter- og ambulanceflyvning.Vores mangeartede operationer gør Air Greenland unik, og internationalt er der ikke andre selskaber med en så diversificeret flåde bestående af flere helikop- tertyper, samt både små og store fastvingede fly.

Air Greenland har gennem 57 år opbygget en virksom-hed med dels driftsfaciliteter som hangarer, værkste-

der, materiel, og udstyr og højtuddannede medarbej-dere. Alt sammen ressourcer, der sammen med vores erfaring skaber leverancesikkerhed og tager hånd om kunderne – også når vejret driller.

I et lille marked som det grønlandske kan selv små fald i passagermængder og andre transportopgaver få stor betydning. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at optimere driften af hvert enkelt forretnings- område, bl.a. ved at udnytte flykapaciteten effektivt og levere gode oplevelser og samlede løsninger til kunderne.

Vi har stor respekt for de udfordringer, der er forbun-det med at drive luftfart i arktiske egne. Derfor stiller selskabet højere sikkerhedsmæssige krav til interne procedurer, end dem lovgivningen foreskriver. Dette fokus er blevet skærpet yderligere efter, at et fly skred af landingsbanen i Ilulissat i januar 2014, det var selskabets første havari med fastvinget fly, lykkeligvis uden personskader.

Air Greenland tilsluttede sig FN Global Compact i sep-tember 2010 som den første grønlandske virksomhed. For Air Greenland handler samfundsansvar – eller Corporate Social Responsibility - om at skabe fælles værdi for selskabet og for det omgivende samfund. Det sikres ved at skabe en stærk og konkurrencedyg-tig virksomhed, der samtidig understøtter en positiv udvikling i Grønland.

Kort om Air Greenland

De otte temaer er fundamentet for Air Greenlands strategi for samfundsansvar.

◦ Adgang til transport ◦ Involvering i lokalsamfundet ◦ Kompetenceudvikling og uddannelse ◦ Klimaforandring og miljø ◦ Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder ◦ Arbejdsmiljø og sikkerhed ◦ Antikorruption og forretningsetik ◦ Ansvarlig leverandørstyring

Ud af de 8 temaer vi arbejder med, har vi valgt at sætte særligt strategisk fokus på tre temaer, nemlig adgang til transport, involvering i lokalsamfundet samt kom-petenceudvikling og uddannelse. Disse temaer støtter i særlig grad op om vores forretningsstrategi, samti-digt med, at vi kan gøre en markant forskel i samfundet på disse områder.

Vi vil gennem de næste sider redegøre for hvilke akti-viteter der har været i 2017, og hvilke planer der ligger for 2018 indenfor de 8 temaer.

Air Greenlands strategi for samfundsansvar – 2017 rapportering

- 4 -

Kalaallit Nunaata silaannakkut angallasseqatigiiffia Grøn-landsfly 1960-imi pilersinneqarpoq. Ingerlatseqatigiiffiup atia 2002-mi Air Greenlandimik taarserneqarpoq, ukiullu 50-it ingerlanerini ineriartupiloorsimalluni.

Timmisartunit immamut mittartuniit timmisartunut sukkua-suulianut, qulimiguullit atorlugit sullissinermiit timmisartut suluusallit atorlugit angallavinni timmisartuussinermut. Taamani maannatulli Air Greenlandip Issittup silaannartaani timmisartuussineq, immikkorluinnaq ittunik unammilligas-saqarfiusoq isumagisaraa.

Air Greenland nunami timmisartumik assartuussinermik ineriartornermut aallarsaataasumik pinngitsuuisinnaann-gilluinaartumi pingaarutilittut inissisimavoq.

Akisussaaffik taanna naammassiniarlugu suliuarpugut. Tassalu Air Greenland suliffeqarfiuvoq, niuernermik tunn-gaveqarluni inuiaqatigiinnut tunngaviusut ilaannik qulakke-erinissamik aallussisuusoq. Taamaattumik Kalaallit Nunaat tamakkerlugu sullipparput, aammalu ilaasunik, nassiussanik allakkanillu assartuussinitsinni pilersuinermik isumannaalli-saanermi suliassat pingaarutillit ilaannik suliaqarluta.

Sulianut ineriartortitsinermut pilersitsiviusunut, inuiaqati-giinnut tamarmiusunut iluaqutaasunut kaammattuisarnis-sarput siunissamut ungasissumut anguniagaraarput. Taamaattumik misigisassarsiortitsilluni takornariartitsiner-miit kiffartuussinermut, attartortitsinermut napparsimasu-nillu timmisartuussinermut tamaasa isumagisaraagut.

Assigiinngitsorpassuarnik sullissisarnerput peqqutaalluni Air Greenland asseqanngitsuuvoq, nunarsuarmilu inger-latsigiiffinnik allanik, taama assigiinngitsigisunik, aammalu timmisartunik suluusalinnik mikisunik angisuunillu timmis-artuutilinnik peqanngilaq.

Air Greenlandip ukiut 57-it ingerlanerini suliffeqarfik, ilaati-gut ingerlatsinermik atortunik, soorlu hangarinik, sannavin-nik, atortunik sakkunillu pigisaqartoq, kiisalu ilinniarluar-simasunik sulisulik ineriartortissimavaa. Taakku tamarmik isumalluutaapput, misilittakkavut ilanngullugit pilersuinermi isumannaassutsimik pilersitsiviusut sullitanillu isumaginniffi-usut – aamma sila uumisaarigaluaraangalluunniit.

Kalaallit niuerfiattut mikitigisumi ilaasut assartuussinermilu suliat allat ikiliallannginnguiluunniit annertoorsuarmik isu-maqartinnaapput. Taamaattumik niuerfinni tamani ataasiak-kaani ingerlatsinermik, ilaatigut timmisartut pisinnaa saannik pitsaanerpaamik atorluaasarnikkut aammalu angalasunut migisisassanik pitsaasunik tamakkiisunillu pilersuinikkut pitsanngorsaajuarluta sulivugut.

Issittumi silaannakkut angallassinermut atatillugu unammil-ligassat annertuumik ataqqivagut.Taamaattumik ingerlatseqatigiiffik suliffeqarfimmi isuman-naallisaanermi suleriaatsinut, inatsimmi piumasarisaasunit annertunerusunik piumasaqaateqartarpoq. 2014-imi janu-aarimi Ilulissani mittarfimmi timmisartup sisoornerata, inger-latseqatigiiffiup timmisartunik suluusalinnik ajutoorutaata siulliup kingorna tamatuma eqqumaffigineqarnera anner-tuseqqinneqarpoq, tassanilu qujanartumik inunnik ajoqu-sertoqanngilaq.

Air Greenlandip 2010-mi septembarimi kalaallit suliffe-qarfiinit siullersaalluni FN Global Compact akuuffigilerpaa. Air Greenlandimut inuiaqatigiinnut akisussaaffeqarneq – imaluunniit Corporate Social Responsibility – ingerlatseqati-giiffimmut ataatsimut naleqartitsinermut pingaaruteqarpoq. Tamanna suliffeqarfiup nukittuup unammillersinnaasullu, tamatumalu peqatigisaanik Kalaallit Nunaata ineriartorne-ranut tapertaasinnaasup pilersinneqarneratigut qulakkeer-neqarpoq.

Air Greenland pillugu naatsumik

Qulequttat arfineq pingasut uku Air Greenlandip inuiaqati-giinnut akisussaaffeeqarnermi tunngavigineqarput.

◦ Assartuussinermik atuisinnaaneq ◦ Najukkani inuiaqatigiinnut akuuneq ◦ Pisinnaasanik ineriartortitsineq ilinniartitaanerlu ◦ Silap pissusiata allannguutai avatangiisillu ◦ Inuit pisinnaatitaaffii sulisartullu pisinnaatitaaffii ◦ Sullivimmi avatangiisit isumannaallisaanerlu ◦ Pinerlunnaveersaartitsineq niuernermilu ileqqorissaar-

neq ◦ Akisussaassusilimmik pilersuinissamik aqutsineq

Qulequttanit arfineq pingasuusunit taakkunannga qule-quttat pingasut immikkut ittumik eqqumaffiginiarlugit aalajangerpugut, tassalu assartuussinermik atuisinnaaneq, najukkani inuiaqatigiinnut akuuneq kiisalu pisinnaasanik ineriartortitsineq ilinniartitsinerlu. Qulequttani taakkunani pingaartumik niuernermi suliniutigut tapersersorneqarput, tamatumalu peqatigisaanik suliassaqarfinni taakkunani inu-iaqatigiinnut annertuunik allannguisinnaavugut.

Quppernerni tullerni qulequttat arfineq pingasuusut taakku iluanni 2017-imi suliniutit suut ingerlanneqarsimanersut, aammalu suut 2018-imi pilersaarutigineqarnersut nas-suiaatigissavagut.

Air Greenlandip inuiaqatigiinnut akisussaaffeqarnermi suliniutai – 2017-imut nalunaarusiaq