1

Vesterbro N

y Skole

H

VA

D E

R M

OB

NIN

G?

Mobning er system

atiske udstødelseshandlinger, som typisk opstår i fæ

llesskaber, hvor der mangler

samm

enhold, eller hvor der er lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fæ

llesskabet.

Mobning er resultatet af en uhensigtsm

æssig gruppedynam

ik. Det handler om

onde mønstre – ikke om

onde børn.

Årsagerne til m

obning kan være m

ange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fæ

llesskaber med plads til alle.

HV

AD

ER

DIG

ITA

L M

OB

NIN

G?

Begrebet digital m

obning dækker over kræ

nkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som

børn og unge udsæ

ttes for gennem sociale m

edier. Digital m

obning adskiller sig fra traditionel mobning på følgende punkter:

- D

er er en vis anonymitet ved de sociale m

edier, som skaber stor usikkerhed blandt børn og unge, idet m

an ofte ikke kender afsenderen. 
 -

Den digitale m

obning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begræ

nset til kun at forekomm

e i skoletiden. 
 -

Eksponeringen af den digitale mobning er sæ

rlig problematisk, fordi m

an ikke ved, hvor mange der har set de kræ

nkende komm

entarer eller billeder, og fordi m

an ikke altid kan slette dem igen. 


- For at undgå digital m

obning skal vi arbejde med børnenes forståelse af digital m

obnings alvor, gennem dialog og social træ

ning i klasserne.

2

M

ÅLET M

ED V

OR

ES AN

TIMO

BBESTR

ATE

GI ER

AT:

A

lle børn har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsm

iljø. 


A

lle børn skal have en hverdag med sam

menhold, fæ

llesskab og respekt. 


A

lle handler, når de er vidne til mobning. 


M

obning forebygges og håndteres i fællesskab. 


PÅ V

EST

ER

BR

O N

Y SK

OLE

AR

BE

JDE

R V

I DER

FOR

ME

D:

At opbygge trygge og tolerante børnefæ

llesskaber, hvor man ser hinanden, og hvor det at væ

re

forskellige anses som en styrke for fæ

llesskabet og vores læring. 


A

t tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som

et godt sted at være, det bedste sted at læ

re, og

hvor vi hjælper hinanden til at blive en del af fæ

llesskabet, så ingen oplever, at de står udenfor.

A

t både børn og voksne anerkender og respekterer hinanden og tager affære, hvis m

an oplever eller

erfarer, at nogen bliver mobbet.

A

t beskytte børn, der er udsatte og tage os af de bagvedliggende problematikker. 


D

igital dannelse på et alderssvarende niveau for at sikre, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal

agere på de digitale medier.

3

SÅ

DA

N F

OR

EB

YGG

ER VI M

OB

NIN

G

DE

LTAG

ERE

AN

SVAR

LIG

Gennem

undervisning

Vesterbro N

y Skole har fokus på faglig og social læring og trivsel m

ed afsæ

t i tillid, tryghed, respekt og fællesskab.

Vi sørger for at have viden om

forskning, værktøjer og erfaringer m

v. om

mobning, og hvordan denne forebygges.

Vi lytter som

udgangspunkt til den enkelte elevs oplevelse og er opm

ærksom

me på forskellige børns m

åder og muligheder for at ytre sig.

På årets første trivselsdag udarbejder klasserne et værdisæ

t. Dette kan

tage afsæt i den enkelte årgangs trivselshandleplan og kan bl.a.

omhandle, hvad en god klasse er, og hvordan vi ønsker at væ

re overfor hinanden. D

isse hænger synligt i alle klasser, og der arbejdes løbende

med dem

. V

i komm

unikerer løbende med både børn og foræ

ldre om klassens trivsel

og vægter det gode sam

arbejde med foræ

ldrene højt. V

i arbejder med at frem

me elevernes trivsel og det gode fæ

llesskab; både som

et led i den almene undervisning, m

en også som strukturerede

forløb. Her ud over bliver der via Pæ

dagogisk læringscenter gennem

ført en sæ

rlig trivselsindsats på 2.-3. årgang samt 5.-6. årgang hvert år. H

ertil bliver der bl.a. hentet inspiration og m

aterialer fra Mary Fonden, Fri for

Mobberi, D

estination Trivsel fra Sex & Sam

fund, Red B

arnet og Børns

Vilkår.

Vi henter viden og ideer fra relevant forskning og hos forskere på

området, som

fx lektor Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen, som

skolen har haft ude at holde foredrag for personalet. H

un har ligeledes været inviteret til

forældrem

øder. V

i benytter os desuden af ekstern sparring, fælles nationale tilbud og

arrangementer om

trivsel og digital dannelse mm

. som fx

”U

ge sex” og skolernes motionsdag.

R

ed Barnets D

ropMob.

R

ed Barnets: M

obningens AB

C.

SSP-initiativer om

digital dannelse fx ”Det gode valg”.

M

ary Fondens ’Fri for Mobberi’.

Lærere, pæ

dagoger, skolens ledelse og elever

Ledelse, lærere og

pædagoger

4

”En teenager i fam

ilien”.

Inklusionskonsulent Lotte Georg, der hvert år kom

mer og holder

oplæg for kom

mende 0.kl. foræ

ldre. H

un er ligeledes brugt i andre sparringssamm

enhænge.

C

lass Building via klubben

C

lass Building via fritidshjem

met

Foræ

ldretelefonen

Børns V

ilkår – børnetelefonen.

Red B

arnet – sikker chat.

Børns V

ilkår – Bag for en sag.

V

i overvejer løbende, hvordan relevante temaer kan indtæ

nkes i fagene og i den understøttende undervisning. Læ

rere og pædagoger videndeler om

gode materialer og forløb, der

fremm

er elevernes trivsel og digital dannelse.

I frikvarterer

Vi har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de yngre elever

altid har nogle at lege med, fx m

ed hjælp fra skolens legepatrulje.

Legepatruljen bærer gule veste, så de er synlige i gården.

Vi har opprioriteret antallet af gårdvagter, som

alle bærer gule veste,

således at børnene ved, hvem de kan gå til, hvis de har brug for en

voksen. M

ed udgangspunkt i den enkelte klasse/årgang arbejder vi med at støtte

børnene i frikvartererne bl.a. gennem legegrupper og aftalte ram

mer for

frikvartererne både i, men også på tvæ

rs af klasserne. I flere gårde er der ligeledes en fast voksen i de store frikvarterer, som

er m

ed til at skabe en rød tråd samt tryghed for børnene.

Vi har fokus på at skabe en god overgang/m

odtagelse, når de nye 2. klasser og 5. klasser skifter gård.

Lærere, pæ

dagoger og elever

Lærere og pæ

dagoger

5

Ligeledes inddrager vi fritidshjemm

et i arbejdet med alternative

frikvartersformer; jf. nedenstående.

Sam

arbejde ml. skole og

fritidsinstitution

Der er et tæ

t samarbejde m

ellem V

esterbro Ny Skole og

fritidshjemm

et/klubben omkring børnenes trivsel, trivselsm

æssige

udfordringer og samarbejde om

løsninger. H

ver klasse i indskolingen har via stærkt sam

arbejde tilknyttet en pæ

dagog fra fritidshjemm

et, som er m

ed på skolen i nogle timer hver

uge. Det er i sam

arbejdet mellem

fritidshjemm

et og det enkelte årgangsteam

, at timerne bliver placeret, så det giver bedst m

ulig mening

for den enkelte klasse.

Lærere, pæ

dagoger og øvrigt personale på skolen, fritidshjem

mene

samt klubberne

Lærere, pæ

dagoger og øvrigt personale på skolen, fritidshjem

mene

samt klubberne

Eleverne

Vi inddrager og opfordrer eleverne til, fx igennem

elevrådet, at arbejde m

ed klassernes trivsel. V

i inddrager eleverne i planlægningen af skolens trivselsfrem

mende

aktiviteter og indsatser og dermed indsatser m

od mobning.

Vi opfordrer til lege/aktivitetsgrupper, så alle elever får besøg og selv

besøger andre klassekamm

erater ud fra tanken om, at kendskab giver

venskab. En gang om

året laves der en trivselsundersøgelse på alle årgange, med

fokus på at belyse, hvad eleverne evt. finder svært, og hvad de ønsker

lærernes/pæ

dagogernes hjælp til. D

er er herefter afsat mødetid, hvor der

planlægges trivselsfrem

mende aktiviteter, som

tager udgangspunkt i trivselsundersøgelserne på de enkelte årgange. V

i arbejder løbende med digital dannelse for at styrke vores elever i at

agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.

Ledere, personale og elever

Personale, ledere og elevrådsrepræ

sentanter

På digitale medier

A

rbejdet med digitale m

edier er tilpasset den enkelte klasse og årgang og arbejdes m

ed, når det giver mening.

Lærere og

pædagoger

Lærere og pæ

dagoger

6

På Vesterbro N

y Skole arbejder vi bl.a. med:

D

igital dannelse/forståelse med udgangspunkt i børnenes aktuelle

brug af nettet.

Webetik.

B

ørn og unges rettigheder på de sociale medier.

K

ildekritik.

Hvordan vi kom

munikerer, når vi ikke kan se hinanden.

H

vilke konsekvenser det, vi lægger ud/skriver på nettet, kan have for

os selv og andre.

At skelne m

ellem hvad der er for børn, og hvad der er for voksne.

Vi anvender bl.a. m

ateriale fra sex og samfund, dokum

entarer, film,

YouTubeklip m

m.

Vi er i dialog m

ed forældrene om

kring digitale medier, herunder aftaler

omkring m

obiltelefoner, og vi skaber rum for at foræ

ldrene får talt sam

men om

kring deres børns brug af digitale medier, når det er relevant.

Sam

arbejde med foræ

ldre

Vi væ

gter et gensidigt samarbejde sam

t åbenhed omkring udfordringer.

Vi behandler sager fortroligt og m

ed respekt for det enkelte barn og fam

ilien. V

i arbejder i samarbejde m

ed kontaktforældrene m

ed, hvordan foræ

ldrene kan bidrage til at styrke klassens trivsel. V

i opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollem

odeller og taler positivt om

klassernes børn, forældre, læ

rere og pædagoger.

Vi opfordrer til, at m

an møder hinanden m

ed nysgerrighed; både foræ

ldrene imellem

samt læ

rere/pædagoger og foræ

ldre, og at man har

blik for, at modparten kan have en anden oplevelse af en given situation.

Lærere, pæ

dagoger, skolebestyrelse og foræ

ldre

Lærere, pæ

dagoger, skolebestyrelse og foræ

ldre

7

Vi opfordrer foræ

ldrene til at støtte op om klassens trivsel ved at deltage,

når skolen inviterer til bl.a. forældrem

øder, skole/hjem-sam

taler, fæ

llesspisning for klassens elever og forældre og andre

trivselsfremm

ende arrangementer.

Vi opfordrer foræ

ldrene til at bakke op og tage imod en legeinvitation

samt selv at invitere, således at der skabes en inviterende klassekultur.

Yderm

ere er det vigtigt at være opm

ærksom

på, at der ikke opstår lukkede grupperinger. V

i er i dialog med foræ

ldrene omkring digitale m

edier, herunder aftaler om

kring mobiltelefoner, og vi skaber rum

for at forældrene får talt

samm

en omkring deres børns brug af digitale m

edier, når det er relevant. H

vor det er aktuelt, inviterer vi til temabestem

te forældrem

øder, hvor bl.a. eksterne konsulenter deltager, som

et bidrag til arbejdet med trivsel

og mobning; herunder digital m

obning. I forbindelse m

ed fødselsdage og andre sociale arrangementer, opfordrer

vi til, at alle drenge/piger eller hele klassen bliver inviteret og deltager. V

i opfordrer og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet m

ed trivslen på skolen. Sæ

rlige arrangementer

V

i vægter en god m

odtagelse af vores komm

ende 0. klasser, og de bliver derfor taget im

od af 1.-3. klasserne, som står m

ed flag og synger venskabssang, når de m

øder ind første skoledag. De større elever synger

med oppe fra vinduerne.

Vi afholder hvert år skolens fødselsdag, som

alle klasser er med til at

forberede og afvikle, således at det er et fælles projekt, som

munder ud i

en fest for børnene. Y

derligere vægter vi, at klasserne m

ødes på tværs af årgangene i løbet af

året. Dette sker bl.a. ved at

5. klasserne har inviteret 0. og 1. klasserne til

Ledelse og personale

Ledelse og personale

8

musikkoncert/juleforestilling sam

t idrætsforestilling.

m

odtagelsesklasserne holder Tour de Cham

bre på tværs af klasserne

til fastelavn.

vi i samarbejde m

ed fritidshjemm

et holder fælles fastelavn for

indskolingen.

vi hvert år afholder høvdingeboldturnering for 1.-6. klasse, hvor klasserne m

øder hinanden på tværs af årgangene.

9. klasserne planlæ

gger og står for et stjerneløb for den øvrige udskoling.

have tem

auge på tværs.

3. klasserne hvert år går Lucia for hele skolen.

Vi har i løbet af skoleåret indsat fordybelsesdage; herunder

trivsel/demokratidage, skolen m

otionsdag og Uge sex, som

begge er landsdæ

kkende arrangementer sam

t julehyggedag. V

i har særligt fokus på at støtte klassernes fæ

llesskab i forbindelse med

modtagelse af nye elever.

Her ud over opfordrer vi kontaktforæ

ldrene til at tage kontakt til de nye foræ

ldre, således at de også bliver en del af forældregruppen og der

igennem kan bidrage til klassens trivsel.

I udskolingen arbejdes der med ungem

iljø i samarbejde m

ed eleverne, og der er et tæ

t samarbejde på tvæ

rs af klasserne via valgfag på tværs,

fællesspisning i kantinen, traditioner m

m.

Vi afholder hvert år 9. klassernes sidste skoledag, og der tales m

ed eleverne om

kring ramm

esætningen, således at alle skolens børn har en

god dag og kan føle sig trygge.

9

SÅ

DA

N H

ÅN

DTE

RER VI M

OB

NIN

G

DE

LTAG

ERE

AN

SVAR

LIG

Tilskuer til mobning

Såfrem

t man hører om

eller ser mobning, skal m

an henvende sig til klassens kontaktlæ

rer eller til en anden lærer/pæ

dagog, som har pligt til

at give beskeden videre til denne. Dette gæ

lder både for børn, skolens personale, foræ

ldre, fritidshjemm

et og klubben. D

et er vigtigt, at man er opm

ærksom

på, at et tavst vidne også bidrager til en uhensigtsm

æssig (klasse)kultur.

Ledelse, lærere, pæ

dagoger, foræ

ldre, børn, fritidshjem og

klub

Ledelse, lærere,

pædagoger,

forældre, børn,

fritidshjem og klub

Klassen/børnegruppen

D

et aftales i samarbejde m

ellem næ

rmeste leder, team

et og inklusionspæ

dagog, hvilke tiltag der skal iværksæ

ttes i den konkrete situation. M

ulige tiltag: G

ruppemøder for klassens elever m

ed henblik på identificering af problem

stillingen samt at skabe et rum

, hvor alles oplevelse bliver bragt i spil. R

efleksionsdagbog, hvor der tages afsæt i en situation på skolen i den

forgangne uge, som børnene enten selv har deltaget i eller væ

ret vidne til. D

er arbejdes med forskellige m

etoder i forhold til at skabe en kulturæ

ndring. B

ørnene informeres om

, at de altid trygt kan henvende sig til deres lærer,

pædagog, inklusionspæ

dagog, forældre m

v., da de bliver taget alvorligt, og der bliver handlet på henvendelsen, uden at de behøver blive tilkendegivet for klassen.

Ledelse, team og

inklusionspædagog

Ledelse, team og

inklusionspædagog

De involverede børn

D

er bliver taget kontakt til de direkte involverede børns forældre,

herunder de involverede, for at informere om

situationen samt den

efterfølgende proces. D

er bliver inden for 10 arbejdsdage udarbejdet en konkret handleplan, som

tager udgangspunkt i både den enkelte elev samt hele klassen.

De direkte involverede børns foræ

ldre bliver indkaldt til møde, hvor de

bliver informeret om

indholdet af handleplanen.

Ledelse og team

Ledelse og team

10

Foræ

ldre og årgangsteam

De direkte involverede børns foræ

ldre bliver kontaktet af skolen samt

indkaldt til individuelle møder.

Den øvrige foræ

ldregruppe bliver informeret om

situationen via et foræ

ldrebrev, hvor der bl.a. beskrives, hvordan mobning skal forstås; den

skal ikke forstås ud fra et individperspektiv, men som

en destruktiv kultur i klassen: V

i placerer ikke skyld. H

er ud over komm

es der med konkrete bud på, hvordan foræ

ldregruppen kan bidrage til en fæ

lles indsats.

Ledelse og team

Ledelse og team

11

FOR

AN

KR

ING

Ledelsen prioriterer ressourcer og kom

munikerer tydeligt skolens forventninger til et trygt og rum

meligt børneliv m

ed det formål at styrke elevernes

trivsel, læringsm

iljø, inklusion og reducere omfanget af elevernes fravæ

r på skolen. Et stabilt fremm

øde er således med til at underbygge elevtrivslen og

de sociale gode relationer eleverne imellem

.

Lærerne har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og

vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at indgå i klassefællesskabet. samarbejde.

Elevrådet er m

ed til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolen antim

obbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver m

obbet.

Eleverne inddrages løbende i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet m

ed antimobbestrategien, så eleverne føler ejerskab til strategien og

indsatserne mod m

odning.

Eleverne gennemfører den årlige nationale trivselsundersøgelse. Ledelsen, årgangsteam

ene og skolebestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og im

od mobning.

Skolebestyrelsen sikrer revision af antim

obbestrategien, følger op på den og sørger for at bruge det som et aktivt dokum

ent.

Alle klasser har trivselsaftaler, som løbende opdateres.

H

AN

DL

EPL

AN

Foræ

ldrene til direkte involverede børn kontaktes med henblik på at inform

ere om situationen, hvorefter de indkaldes til

orienteringsmøder.

H

erefter bliver der udarbejdet en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, der er konstateret problemer m

ed det psykiske undervisningsm

iljø, herunder tilfælde af m

obning. Handleplanen bliver udarbejdet i sam

arbejde mellem

nærm

este leder, team og

inklusionspædagog.

I udarbejdelsen af handleplanen skal der være fokus på, om

man risikerer at udstille allerede udsatte elever yderligere.

Foræ

ldrene til de direkte involverede børn indkaldes til individuelle handleplansmøder, hvor der spares om

løsninger og aftales og ivæ

rksættes tiltag.

H

andleplanen indeholder konkrete tiltag om, hvordan problem

erne effektivt bliver stoppet, og den forholder sig både til hele børnegruppen og til de direkte involverede parter, da m

obning skal ses som en destruktiv klassekultur, som

kræver en kulturæ

ndring for hele klassen: V

i placerer ikke skyld.

Børnegruppens rum

melighed og sam

menhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af m

obning og trivsel skal inddrages; herunder foræ

ldre, AK

T-vejleder, inklusionspædagog og/eller SSP-m

edarbejdere.

12

D

er findes ikke én rigtig måde at håndtere m

obning på, og det vurderes derfor i samarbejde m

ellem næ

rmeste leder, team

og inklusionspæ

dagog, hvad der igangsættes i forhold til den konkrete situation og børnegruppe. På baggrund heraf udarbejdes den

konkrete handleplan, som løbende bliver evalueret i sam

arbejde mellem

nærm

este leder, team og inklusionspæ

dagog.

Når de direkte involverede børns foræ

ldre er blevet orienteret om tiltagene til et handleplansm

øde, informeres den øvrige foræ

ldregruppe via et foræ

ldrebrev, hvor der bl.a. beskrives, hvordan mobning skal forstås. H

er ud over komm

es der med konkrete bud på, hvordan foræ

ldregruppen kan bidrage til og støtte op om

en fælles indsats.

Mulige foranstaltninger kan væ

re

Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.

Skæ

rpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.

Synlig klasseledelse m

ed fokus på relationskompetence og inkluderende fæ

llesskaber tilrettelægges, således at det bliver en del af hverdagen.

A

fholdelse af en temauge om

trivsel/mobning på årgangen.

Indsæ

ttelse af en ekstra lærer/pæ

dagog i udvalgte timer

Inddrage børnene i identificeringen af problem

stillingen og refleksion over løsningsmuligheder.

Lade klassen udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at væ

re en god kamm

erat/adfærd på de sociale m

edier eller det, eleverne selv finder aktuelt.

Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opm

ærksom

hedspunkter der kan opstå, når man

komm

unikerer på nettet.

Igangsættelse af forskellige fæ

llesskabsfremm

ende aktiviteter i klassen.

Sætte m

obning og klassens trivsel på dagsordenen til forældrem

øder.

Afholdelse af trivselsm

øder med hver enkelt elev.

KL

AG

EA

DG

AN

G

13

Er man utilfreds m

ed håndteringen af en given sag vedr. elevtrivsel, kan der klages til skoleledelsen. Er man ligeledes utilfreds m

ed skoleledelsens håndtering, kan der rettes henvendelse til C

enter for Policy. Skolen videreformidler kontaktoplysninger til C

enter for policy, såfremt behovet skulle opstå.

NY

TT

IGE

LIN

KS

Links til inspiration:

Undervisningsm

inisteriets aktionsplan: ”Alle for en m

od mobning”.

Materialer og væ

rktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse.

http://ww

w.alleforenm

odmobning.dk

Red B

arnet

Organisationens arbejde på om

rådet, herunder gode råd og materialer.

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/

Red B

arnet: Drop M

ob

Skabelon og gode råd til antimobbestrategier

http://megafonen.redbarnet.dk/D

ropMob.aspx?ID

=4615

Børns V

ilkår

Organisationens arbejde på om

rådet, herunder gode råd og materialer

https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/m

obning

Sex & Sam

fund: Destination Trivsel

Gode råd og m

ateriale til forældre og gratis m

aterialer til skoler

14

http://ww

w.sexogsam

fund.dk/sex-samfund/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning/sex-sam

fund-styrke-boerns-trivsel-og-laering-samm

en-med-skoler-og-

foraeldre.aspx?Action=1&

PID=153829

UN

ICE

F Rettighedsskoler

En UNIC

EF Rettighedsskole forener elever, forældre, læ

rere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode væ

rdier, der står i FN´s

Børnekonvention.

https://ww

w.unicef.dk/rettighedsskoler

Stine Kaplan

Adjunkt ph.d. fra DPU

, Aarhus Universitet fra 2016 m

ed fokus på mobning og interventioner

https://ww

w.phm

etropol.dk/kontaktos/medarbejdere/j/joergensen+stine+kaplan

Helle R

abøl Hansen

Ph.d., underviser og forsker i mobning, D

PU

http://pure.au.dk/portal/da/hrh@dpu.dk

Heidi Spring

Foredragsholder og forfatter til fagbøger og artikler inden for inklusion, adfærd, læ

ring og trivsel

http://heidispring.dk/