nyborg-kp13.cowi.webhouse.dknyborg-kp13.cowi.webhouse.dk/download/pdf/hovedstrukt… · Translate this pagenyborg-kp13.cowi.webhouse.dk

Velkommen til Kommuneplan 2013Hvad er en kommuneplan?Det vil viNyborg i 2025 Byrådets visionNyborg og omverdenenHovedtemaerBymønster og byudvikling

RetningslinjerRedegørelse

Befolknings- og boligudviklingRetningslinjerRedegørelse

Rummelighed til byudviklingNyborg Slot og by

MålRetningslinjerRedegørelse

ErhvervsudviklingMålRetningslinjerRedegørelse

DetailhandelMålRetninglinjerRedegørelse

Det åbne landKlima og energi

RedegørelseBy og landNyborgSamlet udviklingsplan for Nyborg

MålRetningslinier:Redegørelse

Boligområder i NyborgMålRetningslinjer:RedegørelseBoligbebyggelse nord for Fynsvej:

Erhvervsområder i NyborgMålRetningslinjerRedegørelse

Detailhandel i NyborgMålRedegørelse

Bymidten og havnen i NyborgMål

Grønne områder i NyborgMålRetningslinjerRedegørelse

ØrbækSamlet udviklingsplan for Ørbæk


Boligområder i ØrbækMålRetningslinjerRedegørelse

Erhvervsområder i ØrbækMålRetningslinjerRedegørelse

Detailhandel i ØrbækMålRetningslinjerRedegørelse

Grønne områder i ØrbækMålRetningslinjerRedegørelse

UllerslevSamlet udviklingsplan for Ullerslev


5577911111213141414151617171718191919212122232425262729293030313131323333343435363737394141424343444445454546484848495050505152525253545454555656565758

Boligområder i UllerslevMålRedegørelse

Erhvervsområder i UllerslevMålRetningslinjerRedegørelse

Detailhandel i UllerslevMålRetningslinjerRedegørelse

Grønne områder i UllerslevMålRetningslinjerRedegørelse

Aunslev/HjulbyUdviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby


SkellerupUdviklingsplanlægning for Skellerup


Vindinge/RosildeUdviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde


RefsvindingeUdviklingsplanlægning for Refsvindinge

RetningslinjerFrørupUdviklingsplanlægning for Frørup


TårupUdviklingsplanlægning for Tårup


Herrested/MåreUdviklingsplanlægning for Herrested/Måre


EllingeUdviklingsplanlægning for Ellinge


LangtvedUdviklingsplanlægning for Langtved


Øvrige landsbyer og landdistrikterMålRetningslinierRedegørelse

Byggeri i det åbne landMålRetningslinierRedegørelse

Byfornyelse i Nyborg KommuneMålRetningslinjerRedegørelse

Natur og miljøLandskaber


595960616161626363636465656566676868686970717171727374747475767777808081818283848484858687878788909091919193949494959696969798989999100100101101102103103103104

2 / 205

Beskyttet naturRetningslinjer

Internationalt beskyttet naturRetningslinjerRedegørelse

NaturbeskyttelseMålRedegørelse

Økologiske forbindelserRedegørelse

Potentielle naturområderRetningslinjerRedegørelse

Potentielle økologiske forbindelserRetningslinjerRedegørelse

NaturforvaltningRedegørelse

FredningerBygge- og beskyttelseslinjerSkovrejsning


Lavbundsarealer og vådområderMålRetningslinjerRedegørelse

JordbrugMålRetningslinjerRedegørelse

Kulturarv og bevaringKulturmiljøer og fortidsminder


Bygningsbevaring og bevarende lokalplanerMålRetningslinjerRedegørelse

KystnærhedszonenMål

GeologiMålRetningslinierRedegørelse

Vandløb, søer og kystvandeMålRetningslinjerRedegørelse

Drikkevand og GrundvandGrundvandsbeskyttelse


VandforsyningRedegørelse

VandindvindingRetningslinjer

StøjMålRetningslinjerRedegørelse

RåstofferMålRedegørelse

Ferie og fritidFerie og Fritid Sammenhængende turistpolitiske overvejelserSommerhuse

MålRetningslinierRedegørelse

KolonihaverOvernatningstilbud

Retningslinjer

105105107107108109109109110111112112113114114114115115116117117118118119120120120121122123123123125126126127127130130130131132132134134134135136136136137139139140141142143144144145145145146148148149150151154154154155157159159

3 / 205

RedegørelseCampingpladser


FriluftslivMålRetningslinjerRedegørelse

GolfbanerMålRetningslinjerRedegørelse

LystbådehavneMålRetningslinierRedegørelse

Infrastruktur og teknikVeje

MålFremkommelighed


TilgængelighedRetningslinjerRedegørelse

TrafiksikkerhedRetningslinjerRedegørelse

TrafikstierMålRetningslinjerRedegørelse

Kollektiv trafikMålRetningslinierRedegørelse

HavneMålRetningslinjerRedegørelse

VindmøllerMålRetningslinjerRedegørelse

BiogasanlægMål

Andre tekniske anlægMålRetningslinjerRedegørelse

Den kommunale serviceBørn og unge


Skoler og uddannelseMålRetningslinjerRedegørelse

ÆldreMålRetningslinierRedegørelse

HandicapområdetMålRetningslinierRedegørelse

Kultur og fritidMålRedegørelse

MiljøvurderingMiljøvurdering af Kommuneplan 2013VVMMiljøvurderinger

160161161161162163163163164164165165165166167167167169170170171172173174174174175175176177177177178179179179179180180180181182182182185187187189189190190192192192193193194194194195196196196197198198198198199199200200201203204

4 / 205

Velkommen til Kommuneplan 2013

Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder byrådets mål, retningslinjer og rammer forNyborg Kommunes udvikling i perioden 2013-2025.

Kommuneplanen er et vigtigt element i bestræbelserne på at fastholde den gode udvikling i NyborgKommune med attraktive bymiljøer og boligområder, mangfoldige erhvervsmuligheder og rekreativeoplevelser. Kommuneplanen sikrer helhed og sammenhæng i udviklingen også når vi ser mange år fremi tiden.

Planen beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig og erhvervsområder,trafik, udviklingen i landsbyerne og det åbne land, osv. Den indeholder også mere detaljerede rammer,som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner i kommunens forskellige områder.

I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens forskellige elementer.

I kommuneplanens mange opslag kan du se de forskellige emner, der berøres, og hvilke retningslinjerbyrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig efter, primært i forhold til den fysiske planlægning

Nyt i Kommuneplan 2013

Slotsprojektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har Byrådet givet høj prioritet, og projektet vil havekonsekvenser for kommunens fysiske planlægning. Se nærmere herom i det nye opslag Nyborg Slot ogby.

Der er indarbejdet enkelte nye lovpligtige temaer i kommuneplanen, som du kan se via nedenståendelinks til de respektive opslag i planen.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Placering af fælles biogasanlæg

Potentielle naturområder

Potentielle økologiske forbindelser

Byudviklingsmulighederne i Ørbæk er angivet som perspektivarealer i byens østlige del, hvor der undersærlige vilkår kan planlægges for konkrete udlæg i form af kommuneplantillæg.

Nye perspektivarealer til byudvikling i Ørbæk

Der er fastlagt nogle generelle principper for den fremtidige administration af byggeri i kommunenssommerhusområder, se nærmere i opslaget: Generelle rammebestemmelser for sommerhuse.

Hent Kommuneplan 2013 som PDF:

Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

Kommuneplan 2013 - Generelle rammebestemmelser

Kommuneplan 2013 Rammebestemmelser for enkeltområder

Eller sæt din egen PDF sammen med PDF-generatoren.

Hvad er en kommuneplan?

Uddrag fra vejledning i kommuneplanlægningMiljøministeriet, maj 2008

Eksterne links

Vejledning omkommuneplanlægning.Miljøministeriet 2008

5 / 205

Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder,interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune oglokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal.

I planlovens formålsparagraf (§ 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener desamfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, såsamfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelseaf dyre og plantelivet. Loven skal særligt sikre:

at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur og landskabsresurse,at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, ogat offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde lovens formål.

Samspillet med landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning ermed til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnedeinteresser i arealanvendelsen.

Kommuneplanen skal vise byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejningeraf forskellige hensyn og de rammer for lokalplanlægningen, som i den forbindelse er fastlagt. Hvor derforetages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan deforskellige interesser er afvejet imod hinanden.

Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 årfastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel ibyerne som i det åbne land.

Planlægningen af det åbne land er en integreret del af kommuneplanen. Det forudsætter, at byrådetintegrerer natur og miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samledearealanvendelse.

Et af grundelementerne i planloven er, at offentligheden - enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. - skalhave mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne ogdet åbne land. Det indebærer, at befolkningen sikres information om byrådets overvejelser på et tidspunkt ogi en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningerne.

Kommuneplanens retsvirkninger

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør aflovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse,som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af endetaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelseeller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er istrid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når detpågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af enlokalplan eller en byplanvedtægt.

6 / 205

Det vil vi

Nyborg Byråd har som overordnet politisk ramme vedtaget Kommuneplanstrategi 2012.Kommuneplanstrategi 2012 er et politisk dokument, hvor Byrådet beskriver retning og overordnede mål forkommunens udvikling.Kommuneplanstrategien er Byrådets bud på, hvad der skal fokuseres på for at sikre enbæredygtig vækst og udvikling i kommunen i samarbejde og dialog med borgerne, erhvervslivet og andreinteressenter. Strategien er fundamentet for de mål og retningslinjer, der er indeholdt i denne kommuneplan.

Du kan se Kommuneplanstrategi 2012 ved at klikke på linket i boksen til højre.

Status

Kommuneplan 2013 ervedtaget endeligt af Nyborg

Byråd den 17. december 2013

Eksterne links

Kommuneplanstrategi 2012

Nyborg i 2025 Byrådets vision

Byrådets vision for Nyborg Kommune er et fremtidsbillede, der beskriver, hvordanbyrådet ønsker, at Nyborg Kommune ser ud i 2025. Visionen er formuleret i nutid,som om byrådet sidder i år 2025 og redegør for den udvikling, kommunen har væretigennem.

Nyborg Kommune år 2025Vi har udnyttet den gode beliggenhed optimalt og er blevet en endnu stærkere ogmere konkurrencedygtig aktør i landet. Det er sket på baggrund af en langsigtet og offensivvækststrategi i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn. Det er sket vedsynligt lederskab og klare politiske prioriteringer sammen med solide investeringer ogoffentlig-private samarbejder.Nyborg Kommune er kendt som en sund og bæredygtig kommune med en stærk fællesidentitet. Kommunen består af trygge, aktive og attraktive byer og lokalsamfund.Vi har opbygget en sund økonomi og har fået skabt en god balance i de sociale , dekulturelle og de natur og miljømæssige forhold i kommunen.Det er lykkedes os at fastholde og styrke serviceniveauet ved at udvide anvendelsenaf ny teknologi og skabe nødvendige ændringer i organiseringen af de kommunaleaktiviteter og med hjælp fra mange aktive frivillige og udvidede samarbejder påtværs af sektorer og kommunegrænser.Vi har satset målrettet på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtigeboligområder med høj kvalitet. Vi har samtidig forbedret pendlermulighederne ogfastholdt en stærk markedsføring af kommunen. Det har betydet, at den positive udvikling,vi har set på bosætningsområdet, er blevet efterfulgt af en tilsvarende positivudvikling på erhvervsområdet.Vi har været i stand til at tiltrække ressourcestærke og veluddannede bosættere. Vihar fastholdt en stigning i indbyggertallet og opnået en mere harmonisk og afbalanceretbefolkningssammensætning.

Status



7 / 205

Nyborg Slot og byNyborg Slot blev i 2017 optaget på UNESCOS' verdenskulturarvsliste, og ombygningenaf slottet til en trestjernet turistattraktion har gjor Nyborg kendt i både ind ogudland. Besøgstallet er mangedoblet og succesen har haft en afsmittende effekt påkvaliteten i hele bykernen, der har udviklet sig til et spændende handels og bymiljø,der understreger Nyborg naturlige rolle som hovedbyen på Østfyn.Nyborg bys generelle attraktionsværdi er hævet ved gennemførelse af større byomdannelsesprojekter,der har styrket detailhandelen og bylivet og gjort et besøg i bykernentil en oplevelse for hele familien.

Erhverv, beskæftigelse og uddannelseNyborg er blevet en afgørende aktør i den samlede udviklingsstrategi for Fyn. Detnye supersygehus i Odense og styrkelsen af Syddansk Universitet har medført mangenye tilflyttere og arbejdspladser i kommunen på grund af vores unikke beliggenhedpå strækningen mellem Odense og København.Det er lykkedes gennem et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner atøge uddannelsesniveauet. Det gælder både for de voksne, som er i beskæftigelse,og for de unge, der nu er langt mere indstillede på at tage en uddannelse.Erhvervslivet har oplevet en meget positiv udvikling, dels på baggrund af en fællesFynsk vækststrategi og dels en massiv branding og markedsføring af kommunen.Der er skabt arbejdspladser både i Nyborg by og i Ullerslev og Ørbæk.Specielt hotel og konferenceerhvervene har gennemgået en eksplosiv udvikling,hvor øget kapacitet og nye samarbejder har medvirket til at gøre Nyborg til "DanmarksCentrale Mødested.Også i landsbyerne og i det åbne land er det lykkedes at skabe en positiv erhvervsudvikling.Det brede samarbejde på Fyn har medført, at vi nu står i en stærk position med hensyn til blandt andetproduktion af fødevarer, og vores område er nu kendt vidtomkring for fødevarer af meget høj kvalitet.

LandsbyerneVi har satset målrettet på lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev, hvor indbyggertallet, denlokale dagligvarehandel og den offentlige service er fastholdt.Trods en generel negativ samfundsudvikling for landområderne, er det lykkedes atfastholde de største landsbyer som attraktive bosætningsbyer. De mest aktive landsbyerhar endog oplever en markant vækst af børnefamilier, der ønsker ren luft oggrønne omgivelser.

Natur, kultur og klimaDet har spillet en væsentlig rolle for både bosætningen og turismen, at det er lykkedesat bevare og endda styrke vores store velbevarede natur og kulturværdier oglandskaber.Vi har skabt gode og tidssvarende kulturelle tilbud for alle borgerne i hele kommunen.Det er lykkedes at opnå en god fordeling af tilbuddene i Nyborg by, Ullerslev ogØrbæk samt i landsbyerne. Vi har løbende støttet og styrket de lokale ildsjæle og deforskellige små og store lokale arrangementer.Vi har arbejdet målrettet med en sammenhængende grøn friluftsstrategi, der har vistsig at være en vigtig brik i bosætningspolitiken.Vores klimatilpasningsplan har sikret, at de store klimatiske ændringer er blevet håndteretuden store skader for befolkningen og på en måde, der har forbedret kvalitetenaf de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder.

Borgernes sundhedDen generelle sundhedstilstand for vores borgere er blevet væsentligt bedre. Vi harøget antallet af år med god livskvalitet for borgere i alle aldre, og samtidig er middellevetidensteget i forhold til 2012. Det er lykkedes os at reducere den sociale, sundhedsmæssigeulighed, og antallet af borgere, der rammes af de otte folkesygdomme,

8 / 205

er reduceret.Resultaterne bygger især på en aktiv forebyggende indsats ikke mindst i forholdtil børn og unge i kommunens daginstitutioner og skoler, men vi har også løbendeforbedret vores bynære rekreative områder og friluftsmulighederne i naturen til glædefor folkesundheden. Endelig er der skabt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i detre store byer.

Nyborg og omverdenen

Nyborg kommune er beliggende centralt i Danmark, i direkte kontakt med "det store H", der er denoverordnede trafikkorridor, der forbinder det østlige og vestlige Danmark, og som åbner rige muligheder foren aktiv bosætnings og erhvervsudvikling. Denne centrale beliggenhed ønsker byrådet at udnytte optimaltved at gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt både lokalt, regionalt og nationalt inden for rammerneaf de overordnede interesser i kommuneplanlægningen (statslige interesser og regionale interesser).

Den regionale udviklingsplan

Nyborg Kommune er, som de øvrige 22 kommuner i Region Syddanmark, omfattet af Den regionaleudviklingsplan. Visionen for Region Syddanmark er "Det gode liv som vækstskaber".

Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skalvære med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder.Muligheden for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse og fritidstilbud ibåde by og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for regionensborgere, og som skal skabe væksten i fremtiden. Visionen udtrykker en overbevisning om, at denøkonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats.

Der prioriteres 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark.Temaerne er: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & mobilitet samt Klima. Derudover indeholder planen også 4områdeinitiativer, herunder et for Fyn med fokus på udvikling af videnfundamentet for samarbejderne i"Udvikling Fyn" og den kommende fælles fynske planstrategi (Strategi Fyn 20142017)).

Byrådets mål og visioner for Nyborg Kommune, som det fremgår af Kommuneplanstrategi 2012 ogKommuneplan 2013, følger op og understøtter intentionerne i den regionale udviklingsplan.

Den regionale udviklingsplan kan ses via linket i boksen til højre.

Udvikling Fyn og Fælles fynsk planstregi

De byregioner, som vi sammenligner os med Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Aalborgområdet vækster mere end Fyn. For at undgå at sakke bagud i den nationale bykonkurrence, har ni fynske kommunerskærpet samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn.

Et konkret eksempel er etableringen af Udvikling Fyn, der skal skabe øget vækst og velstand gennem etstrategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs og turismeområdet på Fyn.

Status



Eksterne links

Den regionale udviklingsplan forRegion Syddanmark

Udvikling Fyn - Strategi ogHandlingsplan

Fynsprojektet / "Strategi Fyn"

9 / 205

Planlægningsområdet opprioriteres ligeledes, så Fyn kan spille en mere synlig og aktiv rolle ilandsplanlægningen og i forhold t il den landspolitiske vækstdagsorden. Det er derfor besluttet at udarbejdeen fælles fyns planstrategi, der forventes vedtaget i 2014, og som efterfølgende skal danne overordnetramme for revisionen af kommuneplanstrategien.

I den fælles fynske planstrategi peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkringerhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynskvækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen.

De ni fynske kommuner bag den fælles planstrategi har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab ogsamarbejde på Fyn. Strategien skal indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen afbyregionen Fyn og være den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Derskal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder og projekter, der med fordel kan sættes igang. For at styrke det politiske lederskab er der etableret et fynssekretariat, der skal sikre varetagelsen afde fælles fynske interesser.

Som byregion står Fyn overfor en række alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses ogindkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling m.m. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og medstørre effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner, fordi Fyn både funktionelt,geografisk og historisk udgør en naturlig enhed en byregion.

Den fælles planstrategi skal anvise, hvordan et øget plansamarbejde på Fyn kan understøtte og fremme denfynske vækst og udvikling og dermed tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer oginvesteringer til Fyn.

Der er udpeget fire overordnede temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende, tværgående tema bl.a.om det politiske lederskab ("Fyns fremtid / "Fyn samarbejder"), Planlægning for tilgængelighed ("Fyn påbanen"), Planlægning for erhvervsudvikling ("Fyn i vækst") og Planlægning for bosætning ("Attraktive Fyn").

Det politiske lederskab er en afgørende faktor for et succesfuldt samarbejde om at sikre udvikling på Fyn.Derfor lægges der op til en øget dialog, både på det politiske og det administrative niveau mellem de fynskekommuner. Den fælles fynske planstrategi skal fungere som fælles udmelding af politiske visioner ogstrategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal tegne en skarp profil af en stærk byregion Fyn, både indadtilpå Fyn og i forhold til omverdenen. Samtidig skal den fungere som aftale om, hvilke områder / projekter, defynske kommuner vil samarbejde om. Endelig vil strategien komme til at fungere som en fælles overordnetramme for de enkelte kommuners planstrategier og kommuneplaner.

Du kan få mere at vide om Udvikling Fyn og Strategi Fyn via links i boksen til højre.

10 / 205

Hovedtemaer

Kommuneplanens hovedtemaer er de elementer, som udgør grundlaget for kommunens fysiske udviklingfrem til 2025. Det handler om, hvordan vi udvikler kommunen med nye boligområder, erhvervsområder,områder til detailhandel, offentlige og kulturelle formål osv. Kommuneplanen handler også om, hvad dersker uden for byområderne i det åbne land. Hvordan ønsker vi at benytte og beskytte naturen oglandskaberne?

Hovedtemaerne kan findes i menuen til venstre. For hvert hovedtema er opstillet de politiske mål på området,de nærmere retningslinjer for, hvad kommuneplanen fastlægger for hovedtemaet og endelig en nærmereredegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne.

Endelig indgår hovedtemaerne på forskellig vis i Kommuneplan 2013's øvrige opslag om By og Land, Naturog Miljø, Ferie og Fritid, Infrastruktur og Teknik samt Service.

Status



Bymønster og byudvikling

Kommuneplan 2013 angiver den fremtidige struktur i Nyborg Kommune. Strukturen er baseret påretningslinjer for, hvordan de enkelte byer skal udvikle sig i samspil med hinanden. Dette såkaldte bymønsterer grundlaget for den samlede udvikling af hele kommunen.

Status



11 / 205

Mål

Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på varieretbosætning, erhvervsudvikling, attraktivt byliv og rekreation.

Ullerslev og Ørbæk skal forblive aktive lokalcentre, hvor den nødvendige offentlige og private service er tilstede.

De mellemstore og mindre landsbysamfund skal så vidt muligt fastholdes som levende, smukke og sundelokalmiljøer med udgangspunkt i de lokale ressourcer.

I forbindelse med udviklingen af byer og landsbyer i bymønstret skal det overvejes, hvordan de enkeltebysamfund kan styrkes gennem en målrettet fornyelse med udgangspunkt i bysamfundenes eksisterendekvaliteter og bevaringsværdige bebyggelse.

Uhensigtsmæssig byspredning skal undgås ved at samle byvæksten i det angivne bymønster.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø,hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende og klimatilpassede løsninger,sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

I forbindelse med byudviklingen skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper. Mulighederfor funktionsblanding skal ligeledes indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne.

Retningslinjer

1. Nyborg er hovedbyen, hvor der udlægges byzonearealer til hovedparten af det forventede antal nyeboliger i perioden 2013-25. Nyborg By rummer kommunens hovedcenter med funktioner, der omfatterhele kommunen. I Nyborg By udlægges desuden byzonearealer til detailhandel, kontorer,produktionsvirksomhed og større virksomheder inden for transport, en gros og lager m.v.

2. Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre, hvor der forudsættes opført ca. 20 pct. af det forventede antal nyeboliger. I begge byer gives muliges for udvikling af offentlig service, detailhandel, ligesom derudlægges byzonearealer til mindre erhvervsvirksomheder som håndværk, værksteder, lager, m.v.

3. Aunslev, Skellerup, Langtved, Ellinge, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested/Måre, Frørup ogTårup er alle fremtidige landsbyer i byzone med mulighed for udlæg af arealer til byvækst.

4. I de andre afgrænsede landsbyer kan der opføres enkelte boliger i landzone inden for rammer, der erafstukket i kommuneplanen.

5. Nye byudviklingsområder udlægges på baggrund af et forventet behov i planperioden og i relation tilden hidtidige udvikling.

6. Byudviklingsområderne skal etableres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende by (udvikles indefraog udefter), og rummeligheden i allerede udlagte byzonearealer skal så vidt muligt udnyttes, før derudlægges nye byzonearealer.

7. Byudviklingen skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed forkollektiv trafikbetjening.

8. I løbet af planperioden skal det vurderes, om der i kommuneplanen skal udpeges muligebyfornyelsesområder og eventuelle områder for byomdannelse.

9. Der skal fortsat udarbejdes konkrete udviklingsplaner for landsbyerne med hovedvægt på de nævntebyzonelandsbyer i bymønstret, i samarbejde med de berørte borgere, erhvervsliv oginteresseorganisationer.

Links

Det Fælles Landsbyråd i NyborgKommune

12 / 205

Redegørelse

Den fysiske udvikling af Nyborg Kommune bygges op omkring et bymønster med Nyborg som den naturligehovedby, Ullerslev og Ørbæk som to levende lokalcentre for henholdsvis kommunens nordlige og sydlige del,samt en række landsbyer, hvor der åbnes mulighed for en beskeden byudvikling. I de øvrige landsbyer vil derfortsat kunne etableres enkelte boliger efter anvisningerne i kommuneplanens rammer for de pågældendeområder.

Nyborg by er det centrale omdrejningspunkt på Østfyn, både geografisk og trafikalt. Mere end halvdelen afkommunens indbyggere bor i Nyborg by, og de fleste arbejdspladser, offentlige funktioner, butikker, kulturelleaktiviteter ligger her. Nyborg by er et trafikalt knudepunkt med motorvej, jernbane og dybvandshavn, og mereend 3.000 personer pendler hver dag fra Nyborg Station. - Som hovedby i Nyborg Kommune skal Nyborg bypå den ene side finde sin plads i det overordnede bymønster på hele Fyn, og på den anden side udgøre detnaturlige center for hele Nyborg Kommune med hensyn til offentlig- og privat service, kultur, detailhandel,erhvervsudvikling og bosætning.

I forbindelse med udviklingen af bymønstret vil der ske en løbende vurdering af behovet for byfornyelse i byerog landsbyer herunder støttemuligheder i henhold til lovgivningen. En egentlig udpegning afbyfornyelsesområder vil ske i form af kommuneplantillæg. Det samme gælder eventuel udpegning af muligebyomdannelsesområder, hvor områder, der i dag er miljøbelastede (erhvervsområder, havneområder m.v.),skifter status til f.eks. boligområder, rekreative formål eller anden ikkemiljøbelastende anvendelse.

Læs mere om Nyborg by her.

Ørbæk og Ullerslev er to velfungerende og velforsynede byer med den nødvendige offentlige og privateservice. De to byer har en væsentlig rolle at spille som bindeled mellem Nyborg by som kommunecenter oglandsbyerne og landdistrikterne.

Læs mere om Ørbæk her og om Ullerslev her.

Bymønsteret udtrykker en klar og entydig rollefordeling mellem kommunens forskellige byer. Bymønsteretskal danne rammen for en decentral udvikling, hvor der så vidt muligt skal kunne opretholdes gode ogkvalitative bosætningsmuligheder i de enkelte landsbyer. Hvis denne decentrale struktur skal fastholdes ogudvikles, er det afgørende, at der er fokus på Ørbæk og Ullerslev med hensyn til offentlig og privat service,kollektiv trafik, bymiljø samt kvalitet i bosætningen.

13 / 205

Befolknings- og boligudvikling

Kommuneplan 2013 er baseret på en forventning om omfanget af de kommende 12 års boligbyggeri. Underdette tema gøres der rede for, hvor mange boliger, der forventes opført i kommunen og for, hvordanbefolkningstallet og alderssammensætningen forventes at ville udvikle sig i planperioden.

Mål

Der skal ske en fortsat positiv udvikling i kommunens befolkningstal på baggrund af et varieret boligbyggeri.

Der skal tilstræbes en jævn og rolig befolkningsudvikling, så der kan sikres en fortsat god privat og offentligserviceforsyning.

Byrådet ønsker at tiltrække flere yngre og veluddannede indbyggere, så der opnås en mere ligelig ogafbalanceret aldersfordeling i kommunen.

Retningslinjer

1. Der skal sikres et varieret boligudbud, som kan imødekomme de forskellige ønsker om boligtyper ogstørrelser, der efterspørges af primært yngre og veluddannede.

2. Der skal sikres tilstrækkelige arealer, der kan imødekomme disse ønsker.3. Der skal udlægges arealer til både tætlav og åbenlav boligbebyggelse i Nyborg og i lokalcentrene og

de større landsbyer samt mulighed for et varieret etageboligbyggeri på de bynære havnearealer iNyborg.

4. Af hensyn til arealressoucen skal der opføres min. 810 boliger pr. ha.

Redegørelse

Nyborg Kommune har i en periode frem til 2008 været inde i en positiv udvikling med en stor og varieretbosætning, der har trukket mange nye indbyggere og arbejdskraft til kommunen.

Nyborg Kommune er i perioden 2002-2008 vokset med ca. 1.100 personer, svarende til ca. 180 personer pr.år. Stigningen i indbyggertallet er sket på baggrund af et stort boligbyggeri i denne periode, bl.a. på debynære havnearealer i Nyborg by. Der er således opført 1.519 boliger i perioden 19962008, svarende til etgennemsnitligt årligt boligbyggeri på 126 boliger. Som konsekvens af den globale økonomiske krise harboligbyggeriet efter 2008 været vigende med et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i perioden 20082011 påkun 45 boliger.

Status

Kommuneplan 2013 er vedtagetendeligt af Nyborg Byråd den

17. december 2013

Eksterne links

Befolkningsprognose_2014(1.1 MB)

14 / 205

Den gennemsnitlige aldersfordeling afviger fortsat en smule fra landsgennemsnittet. Aldersfordelingen ikommunen er præget af relativt mange ældre indbyggere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket isoleret setmedfører en negativ befolkningstilvækst (flere døde end fødte).

I kommunen er der færre borgere i aldersgruppen 2040 år end i landet som helhed, hvorimod vi i allealdersgrupper over 40 år ligger over landsgennemsnittet. Denne aldersfordeling ønskes udjævnet gennem enmålrettet bosætningspolitik og erhvervspolitik, der bl.a fokuserer på at tiltrække yngre veluddannedebørnefamilier.

Befolkningsprognose 2014

På grund af den skæve aldersfordeling i kommunen samt det generelt vigende boligbyggeri forventes der etfald i indbyggertallet på 2,4% frem til 2023. Konkret forventes befolkningstallet at falde fra 31.499 personer i2012 til 30.722 personer i 2023. Figuren viser befolkningsudviklingen i perioden 2002-2011 og denforventede udvikling i perioden 2012 til 2023.

Antallet af børn i førskolealderen forventes at falde med ca. 7%, og antallet af skolesøgende børn forventes atfalde markant med ca. 15%. Gruppen af uddannelsessøgende unge i alderen 1725 år forventes at stigemed 2%. Den store gruppe af personer i alderen 2664 år, der udgør arbejdsstyrken i kommunen, forventesat falde med ca. 10%. Endelig forventes en markant stigning på ca. 26% af antallet af personer over 65 år,hvilket er en landsdækkende tendens.

Du kan komme tættere på tallene i befolkningsprognosen ved at klikke på linket i boksen til højre.

Boligbyggeprogram

Tabellen viser, hvor mange boliger, der er opført i den nuværende kommune i perioden 2000 2011

Boligbyggeriet i Nyborg Kommune 2000-2011

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Åbenlav

19 46 49 35 90 55 55 49 72 32 30 20

Tætlav

18 66 49 38 55 87 35 2 0 0 5 5

Etage 18 33 34 55 76 65 98 94 7 8 0 0

I alt 55 145 132 128 221 207 188 145 79 40 35 25

Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet på baggrund af et boligbyggeprogram med et gennemsnitligt årligtbyggeri på 94 boliger i hele kommunen. Det er mindre end de foregående 12 års byggeri på gennemsnitligt126 boliger pr. år. Baggrunden for, at der er valgt en lavere udbygningstakt, er dels den markanteopbremsning i boligbyggeriet på landsplan, som følge af den globale økonomiske krise, og dels ønsket omat kunne følge med i forhold til den private og offentlige service til de kommende beboere. Der må dogforventes, at afmatningen i boligbyggeriet vil vare længere end først antaget på grund af den omfattendeøkonomiske krise, der har haft store konsekvenser for specielt byggebranchen. I de kommende prognoser vildet derfor være realistisk, at nedjustere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri yderligere.

Det gennemsnitlige årlige boligbyggeri forudsættes fordelt med ca. 75 % i Nyborg, 10 % i Ullerslev, 10 %iØrbæk samt 5 % i landsbyerne, hvilket skønnes at være realistisk set i relation til den generelle udvikling ogByrådets ønske om at sætte særlig fokus på udviklingen i Nyborg by, Boligbyggeriet forudsættes fordelt medca. 40 % åbenlav og 10% tæt lav samt ca. 50% etageboliger, der primært forventes opført på de bynærehavnearealer i Nyborg.

Se en detaljeret oversigt over rummelighed og forventet boligbyggeri samt nye arealudlæg i alle byerne her.

15 / 205

Rummelighed til byudvikling

Tabellen viser kommuneplanens rummelighed til byudvikling og en opgørelse af det forventede boligbyggeri iplanperioden, jf opslaget om. Befolknings-og boligudvikling.

Rummelighedboliger

Rummelighedareal

Forventetboligbyggeri

iplanperioden

NyborgÅbenlav og tætlav:

450

"Jagtenborg"(lokalplan)

180

"Telegrafvej" 150 18 ha

Syd for Hjulby Sø(Perspektivareal)

120 18 ha

Etageboliger: 350

Bynærehavnearealer

600

Offentlige områder 3 ha

ErhvervsområdeVest

12 ha

UllerslevÅbenlav og tætlav:

100

Øst forKertemindevej

60 9 ha

Vest forKertemindevej

60 9 ha

Erhverv 3 ha

Ørbæk Åbenlav og tætlav:

100

Ørbæk Øst(Perspektivareal)

60 8 ha

Eksisterendelokalplaner

40

Landsbyerne Åbenlav: 80

Aunslev (lokalplan) 20 2 ha

Refsvindinge(lokalplan)

20

Herrested(lokalplan)

20 2 ha

Vindinge(lokalplan)

35

Frørup 15 1 ha

Skellerup(lokalplan)

20

Tårup 15 2 ha

Ellinge (lokalplan) 15

Langtved 15 1 ha

Svindinge(lokalplan)

15

Langå (lokalplan) 10

Kogsbølle(rammelagt)

5

Bovense(rammelagt)

5

i alt 1.490 62 / 26 ha 1.080

Status



16 / 205

Nyborg Slot og by

Projektet "Nyborg Danmarks riges Hjerte" har til formål at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by somDanmarks middelalders hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil som attraktivt kulturmiljø ogvækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og bosætning på både lokalt, regionalt og nationalt samt somverdensarv.Projektets logo henviser både til byens hjerteformede grundplan, til det danske rigsvåben og tilNyborg som landets puls og knudepunkt.

Fortællingen om Nyborg Slot og by er enestående, og derfor har Byrådet, Østfyns Museer, Styrelsen forSlotte og Kulturejendomme i samarbejde med Kulturstyrelsen en vision om at udvikle Nyborg Slot, by ogopland til unik kulturarv og som en værdig kandidat til UNESCOs liste over verdens umistelige natur ogkulturarv, den såkaldte Verdensarvsliste.

Mål

På baggrund af en koordineret indsats med alle involverede parter og i dialog med kommunens borgere vilByrådet arbejde for, at Nyborg Slot og by, inden for planperioden, kan blive en værdig kandidat til UNESCO'sVerdensarvsliste.

Projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte skal være et "fyrtårn", der skal have afsmittende effekt påudviklingen i hele kommunen og resten af Fyn.

Retningslinjer

1. På baggrund af en arkitektkonkurrence skal der skabes mulighed for opførelse af ny bebyggelse påSlotsholmen med henblik på at formidle stedets historie. Planen omfatter en restaurering af Vestfløjen,en bearbejdning af Vagttårnet (Krudttårnet), afgrænsning af borggården samt opførelse af en nybebyggelse. Sidstnævnte skal blandt andet kunne rumme et besøgscenter af national og internationalformat. Projektet vil kunne øge slottets og byens samlede attraktionsværdi både for borgere, turister ogerhvervsliv.

2. Nyborg Kommune skal udarbejde en strategisk kulturarvsmasterplan, som skal synliggøre fortællingenom Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. Planlægning og realisering af projekter i Nyborg by og opland sidstnævnte afgrænset ved kommunegrænsen skal respektere de retningslinjer, der er givet imasterplanen. Masterplanen udarbejdes i samarbejde med de museale institutioner og Kulturstyrelsenog har en tidshorisont på 50100 år. Kulturarvsmasterplanen skal indgå i en ansøgning om optagelsepå UNESCOs verdensarvslisten.

Redegørelse

Nyborg har til alle tider været et knudepunkt et sted man passerede, når man rejste mellem landsdelene.Nyborg ligger med andre ord lige midt på "Rigets Hovedstrøg" og har fungeret som et infrastruktureltknudepunkt i 1000 år. Nyborg var landets politiske hovedstad i store dele af middelalderen, men det er enhistorie, der næsten er gået i glemmebogen. Det er derfor et hovedmål for projektet "Nyborg Danmarks

Status



Links

"Nyborg - Danmarks RigesHjerte"

17 / 205

Riges Hjerte" at trække Nyborg Slot og bys gemte og stort set glemte historie frem i lyset igen, og visesamspillet mellem slot, by og opland, som tilsammen udgør en unik helhed af stor national og internationalinteresse.

Nyborg Slot har gennem århundreder været det lovfæstede mødested for det danske parlament, Danehoffet,og rigets ældste grundlov, Erik Klippings håndfæstning fra 1282, blev underskrevet netop her. Det giverNyborg Slot status som en slags "Middelalderens Christiansborg". Den måske mest magtfulde kvinde idansk middelalder, Dronning Margrethe I, der samlede den nordiske union, Kalmarunionen, investeredemassivt i Nyborg Slot og by. Hun stod bag opførelsen af den imponerende Vor Frue Kirke og anlagde iforbindelse hermed en "Kirkeby". Det samlede byanlæg blev omkranset af en voldgrav, og der blev foretagetomfattende dæmnings og kanalanlæg for at sikre vandforsyning til byen. Christian III var den regent, som arbejdede mest målrettet på at gøre Nyborg til residensstad. Fra 1540erneinvesterede han usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne vision. Han foretog storstilede udvidelser afslottet, og massive befæstningsanlæg omkring slot og by, den eneste bybefæstning i Danmark af sin art fradenne tid. Samtidig blev byen udvidet og ombygget med et fornemt kvarter omkring slottet, en storturneringsplads lige overfor, nye kanal og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv. Alt sammenet spejl på den fyrstelige magt. Al trafik mellem Øst og Vestdanmark blev ledt igennem byen fra skibsbroenog videre forbi slottet og ud gennem den imponerende Landport, som også stammer fra Christian III´sprojekt. Nyborg Slot lå med andre ord lige midt på det, der med god grund kan kaldes "Rigets Hovedstrøg",og Nyborg var blevet rigets første reformationshovedstad.I 1560 var det slut. Den nye konge, Frederik II, flyttede hovedstaden til København, der nu blev fast sæde forkongemagten, administrationen og flåden.

Men på helt forunderlig vis er historien om Nyborg som Danmarks middelalderlige hovedstad stadig tydeligaflæselig i byens struktur, hvor det middelalderlige gadeforløb er bevaret. Både Dronning Margrethes"Kirkeby" og Christian IIIs "Slotsby" lader sig tydeligt aflæse i bystrukturen. Og på Nyborg Slot kan man stadigopleve de tre centrale faser fra henholdsvis Danehoftiden, Margrethetiden og Reformationstiden i slottes treriddersale lige på det autentiske sted. Historien om Nyborg Slot og by rummer derfor et meget stort potentiale.

Det er afgørende for projektets succes, at der er en bred politisk og folkelig opbakning til, at der sættes en nystrategisk kurs for udviklingen af Nyborg by. I "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" har projektets lokaleforankring og den levende kulturarv derfor meget høj prioritet: Nyborgenserne skal være stolte af deres slotog by. Det sker bl.a. gennem en række projekter med involvering af borgere og store events(Danehofmarked, Kampmarked, Jul i den gamle Kongeby mv.). Senest også et initiativ om "KongensFadebur", der involverer egnens fødevareproducenter, som kan blive leverandører til "Danehoffet". OgsåKulturarvsmasterplanen udarbejdes i dialog med de berørte interessenter med henblik på at synliggørefortællingen og beskytte og forstærke den stedlige kulturarv både historisk, arkitektonisk og æstetisk.

Vil du vide mere om projektet, kan du klikke på linket til højre om "Nyborg Danmarks Riges Hjerte"

Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen handler om virksomheder og arbejdspladser i kommunen med fokus på vækst,beskæftigelse og bosætning. Med udgangspunkt i det indgåede samarbejde i "Udvikling Fyn" ogkommunens erhvervspolitik opstilles der i Kommuneplan 2013 mål og retningslinjer for den fremtidigeerhvervsudvikling, Ud over et areal i Ørbæk udlægges der ikke nye erhvervsarealer i forhold til Kommuneplan2009.

Status



Eksterne links

18 / 205

Mål

Erhvervs og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde i "UdviklingFyn" og "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune" (se link i boksen til højre) .

Nyborg Kommune skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og være en af de bedste kommuner i landet atetablere, drive og udvikle virksomhed i.

Kommunens centrale beliggenhed i landet skal sammen med kommunens øvrige kvaliteter udnyttes ogmarkedsføres i erhvervsudviklingen.

Nyborg kommune skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkeltevirksomheds problemer.

En aktiv bosætningspolitik skal medvirke til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og højne det generelleuddannelsesniveau i kommunen.

Turisterhvervet skal udvikles med udgangspunkt i de naturgivne og historiske kvaliteter med Slotsprojektet"Danmarks Riges Hjerte" som "Fyrtårn".

Hotel og konferenceerhvervet skal styrkes med speciel fokus på Nyborg som internationalt mødested.

Retningslinjer

1. Der skal til enhver tid være ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord til rådighed i kommunen.2. Nye virksomheder med mange arbejdspladser og behov for tilgængelighed skal så vidt muligt placeres

i Nyborg by, så transportafstande minimeres.3. Erhvervsudviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret, dvs. primært i Nyborg og i

lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtteudviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder.

4. Til styrkelse af livet på landet åbnes der i enkelte landsbyer mulighed for etablering af lokale erhverv,der kan indpasses i landsbyen uden genevirkninger samt i overflødiggjorte landbrugsbygninger.

5. Ved udlæg af erhvervsarealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende ogplanlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde gældendestøjgrænser.

6. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under størst mulig hensyntagen til naturen ogmiljøet, og hvor klimatilpassede løsninger indtænkes..

Redegørelse

De 5 fynske kommuner, Odense -, Assens -, Svendborg, Faaborg-Midtfyn - og Nyborg Kommune, harindgået et samarbejde i "Udvikling Fyn", der skal udvikle og inspirere erhvervs og turistvirksomheder ogsamarbejdspartnere til vækst på Fyn

Nyborg Kommunes erhvervspolitik er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, ØstfynsErhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs, turist, og kulturliv . Klik på linket til højre for at se"Erhvervspolitik for Nyborg Kommune".

Erhvervspolitikken er en tredelt folder, der er opdelt i selve erhvervspolitikken med visioner og mål flankeretaf "Det gør kommunen" og "Det gør erhvervslivet". En opdeling der signalerer, at erhvervspolitikkenudmøntes i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Nyborg skal være kendt for et stærkterhvervsliv og en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Iværksættereskal tiltrækkes og understøttes ved at skabe optimale rammer, så de kan etablere sig og videreudvikle sig ikommunen.

Kommunen skal være kendt for en hurtig og smidig sagsbehandling. Vi har derfor en hotline, hvor nye ogeksisterende virksomheder kan få hurtig og situationsbestemt rådgivning med hensyn til planlægning,byggesagsbehandling, miljøforhold, trafik mm. Kommunen forpligter sig til altid at have tilstrækkeligbyggemodnet erhvervsjord til salg til lokalisering af en bred vifte af erhvervstyper. Endvider forpligterkommunen sig til at byggemodne byggegrunde i takt med behovet samt sikre god offentlig service.

I erhvervspolitikken sættes fokus på erhverv, vækst og beskæftigelse, herunder en stærk bosætningspolitik,der understøtter og tiltrækker velkvalificeret arbejdskraft. Vækst, beskæftigelse og bosætning er væsentligegrundstene til understøttelse af erhvervsudviklingen.

I erhvervspolitikken lægger der op til et gensidigt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet omkringstore events i byen samt deltagelse i formidling og markedsføring af kommunens mange kvaliteter.

Den eksisterende erhvervsudvikling

Nyborg KommunesErhvervspolitik.pdf (731.3 KB)

Udvikling Fyn

KONTUR 2012: Nøgletal forNyboerg Kommune


19 / 205

I perioden fra 1997, umiddelbart før åbningen af Storebæltsbroen, til 2007 er der sket et fald i antallet afarbejdspladser indenfor landbrug, industri og transport i Nyborg Kommune. I samme periode har antallet afarbejdspladser indenfor bygge og anlæg, handel og service været stigende.

Figur 1 viser den såkaldte dagbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der arbejder i kommunen men ikkenødvendigvis bor der. Det fremgår, at det samlede antal arbejdspladser i perioden 1997-2007 er faldet med5,6%. På landsplan er antallet af arbejdspladser i samme periode steget med 3,2%. Det er dog værd atbemærke, at der har været en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser inden for især "Handel, hotel ogrestauration" (turisme, konferencer m.v.) samt "Finansiering og forretningsservice" , dvs. de typiskevidenserhverv.

Figur 2 viser den såkaldte natbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der bor i kommunen men ikkenødvendigvis arbejder der. Det fremgår, at antallet af beskæftigede personer bosat i kommunen er stegetmed 4,6 % fra 1997 til 2007. Stigningen er sket inden for bygge og anlæg, handel og offentlig og privatservice. Der er markant tilbagegang i antallet af borgere ansat i landbrug, industri og transportfagene.

Figur 1. Udvikling i antal arbejdspladser i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i

perioden 1997-2011

1997 2007 2011 +/- *

Landbrug og fiskeri 1.006 679 683 0%

Industri 2.201 1.618 1.418-

12%

Bygge og anlæg 869 1.045 1.149 +6%

Handel, hotel og restauration 1.927 2.145 2.035 - 5%

Transport, post, tele 889 417 427+

2%

Financiering ogforretningsservice

883 1.201 1.100 - 8%

Offentlige og personligetjenester

5.041 5.026 5.045 0%

Øvrige erhverv 108 60 59 0%

i alt 12.924 12.191 11.916 - 2%

* udviklingen i pct fra 2007 til 2011

Figur 2. Beskæftigede personer bosat i Nyborg Kommune,

fordelt på brancher i perioden 19972011

1997 2007 2011 +/- *

Landbrug og fiskeri 1.037 722 527-

27%

Industri 3.006 2.432 1.745-

28%

Bygge og anlæg 1.044 1.289 958-

26%

Handel, hotel og restauration 2.333 2.653 2.557 - 4%

Transport, post, tele 1.107 910 990+

9%

Financiering ogforretningsservice

1.050 1.554 1.574+

1%

Offentlige ogpersonligetjenester

4.952 5.688 5.521 - 3%

Øvrige erhverv 129 83 102+

22%

i alt 14.658 15.331 13.974 - 9%

* udviklingen i pct fra 2007 til 2011

Pendlingen

Forskellen mellem Figur 1 og Figur 2 fortæller, at kommunen har et underskud af arbejdspladser og dermeden øget pendling ud af kommunen. Udpendlingen er en logisk konsekvens af bl.a. Storebæltsbroen, der gørdet muligt at bo i kommunen og arbejde i f.eks. hovedstadsområdet. Det er dog et vigtigt mål forerhvervsudviklingen at satse på flere attraktive arbejdspladser i kommunen dels for at fastholde de borgere,som i dag pendler ud af kommunen, og dels for at tiltrække nye borgere.

Pendlingen til Københavnsområdet er mere end fordoblet i perioden fra 1997 til 2007 . Udpendlingen i denneperiode er samlet steget fra 5.059 til 6.557, svarende til 30%, og indpendlingen er i samme periode stegetfra 3.050 til 3.417, svarende til 12%.

20 / 205

Den kommende erhvervsudvikling

God infrastruktur og veluddannet arbejdskraft er blandt de vigtigste parametre, når der skal tiltrækkes nyevirksomheder til kommunen, Hertil kommer attraktive bosætningsmuligheder, service og kulturtilbud af højkvalitet. Erhvervsudviklingens succes er således betinget af en række parametre, der tilsammen skal tegneet billede at Nyborg Kommune som et attraktivt sted at starte og drive erhvervsvirksomhed.

Nyborgs bys gode trafikale beliggenhed åbner muligheder for en bred erhvervsudvikling, hvor tilgængeligearealer i Erhvervsområde Vest, Hjulby, Lindholm Havn og langs Storebæltsvej kan imødekomme mangeforskellige erhvervstyper.

Den centrale placering i landet har sammen med de store naturværdier åbnet mulighed for en markantudvikling af hotel og konferenceerhvervet. Det er et område der fortsat skal satset på i fremtiden isammenhæng med andre initiativer indenfor turisme og oplevelsesøkonomien.

Generelt forventes erhvervsbyggeriet fortsat at være drevet af omstilling fra traditionel industri til videns ogoplevelsesbaserede virksomheder koncentreret om de store og mellemstore byer. Sammensætningen aferhvervsbyggeriet er gået mod en større andel af kontorbyggeri og mindre andel af byggeri tilproduktionsvirksomheder. Nyborg Kommune skal kunne tilpasse sig denne virkelighed.

Detailhandel

Detailhandel vedrører butikkerne, som en vigtig del af den private service i Nyborg Kommune. Kommuneplan2013 fastlægger vilkårene for detailhandelens udvikling, herunder placering og maksimal størrelse for deenkelte butikker. Butikker skal som hovedregel placeres i de afgrænsede bymidter i Nyborg, Ørbæk ogUllerslev.

Mål

Nyborg by har et unikt handelsmiljø i den historiske bykerne, som skal styrkes og fastholdes som hele Østfynshandels- og oplevelsescentrum. Byen er det naturlige kommunecenter, hvor et stort og varieret udbud afbutikker, serviceog kulturtilbud skal fastholdes og styrkes til gavn for kommunens borgere, pendlere ogturister.

I Ullerslev og Ørbæk skal udbudet af butiks og servicetilbud fastholdes og styrkes af hensyn til forsyningen aflokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder.

I de øvrige bysamfund skal der fortsat være mulighed for etablering af små dagligvarebutikker til betjening aflokalområdet og udvalgsvarebutikker i tilknytning til værksteder, gårdbutikker og lignende, som er naturligthjemmehørende i de mindre bysamfund.

Der skal sikres god tilgængelighed til indkøbsmulighederne for alle, herunder for de bløde trafikanter ogbrugere af den kollektive trafik.

Ved etablering af nye butikker i byerne skal der sikres tilstrækkelige og velbeliggende parkeringsarealer medgod og sikker forbindelse til det overordnede trafiknet.

Status



Eksterne links

Detailhandelsanalyse Nyborg

Kommune, april 2008.pdf

21 / 205

Retninglinjer

1. Detailhandelsstrukturen i Nyborg Kommune fastlægges efter principperne i bymønstret, dvs. medNyborg som hovedcentret og med lokalcentre i Ørbæk og Ullerslev.

2. Nyborg skal udvikles i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter, dogsåledes at vækstretningen skal ske fortrinsvis mod øst, så der skabes sammenhæng med de nyeområder på færgelejerne og byomdannelsesområderne ved Storebæltsvej.

3. I Ørbæk fastlægges bymidteafgrænsningen i overensstemmelse med principperne for statistiskafgrænsning af bymidter.

4. I Ullerslev fastlægges bymidteafgrænsningerne svarende til det eksisterende centerområde, da denstatistiske model for afgrænsning af bymidter ikke er anvendelig her.

5. Generelt kan der indenfor bymidteafgrænsningerne i Nyborg bymidte etableres dagligvarebutikker medet bruttobutiksareal på max. 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 2.000m2 for den enkelte butik (I Bykernen inden for voldene dog max. 1.000 m2). Indenforbymidteafgrænsningerne i Ullerslev og Ørbæk kan der etableres dagligvarebutikker med etbruttobutiksareal på max. 2.000 m2 for den enkelte butik og udvalgsvarebutikker med et max.bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik.

6. Uden for de afgrænsede bymidter må der etableres butikker til områdernes lokale forsyning med etmax. bruttoetageareal på 1.000 m2. Der skal dog være min. 500 m mellem de enkelte butikker ogområder udlagt til centerformål.

7. Der kan max. etableres et samlet bruttoetageareal på 20.000 m2 til nye butikker med særligtpladskrævende varegrupper (som vist i skema). Den enkelte butik må max. have et bruttobutiksareal på5.000 m2.

8. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk på henholdsvis 51.900m2, 7.000 m2 og 10.200 m2.

9. Eksisterende butiksarealer samt restrummelighed inden for udlagte områder fremgår af nedenståendeskema.

10. Der kan kun planlægges for nye butiksarealudlæg på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, derdokumenterer behovet. Der kan være behov for at udarbejde en ny detailhandelsanalyse, evt. isamarbejde med de øvrige fynske kommuner.

Eksisterendeantal butikker

Eksisterendebutiksareal(m2)

Restrummelighedbutiksareal tilDagligvarer (m2)

Restrummelighedbutikareal tilUdvalgsvarer(m2)

Restrummelighedbutiksareal tilPladskrævendevarergrupper (m2)

NyborgBymidte:"Bykernen"

89 22.000 3.500 12.500

NyborgBymidte"Nyborg Jern"

7 12.900 500 * 500 *

Nyborg"Storebæltsvej"

17.000

Ørbæk 23 9.200 1.000

Ullerslev 10 5.000 1.000 1.000

Kommunen iøvrigt

30 14.100 2.000

NyborgKommune i alt

159 63.200 7.000 15.000 17.000

* Nyborg Bymidte er delt i "Bykernen" og "Nyborg Jern". Eksisterende rummelighed ved Nyborg Jern på1.000 m2 fordeles ligeligt på dagligvarer og udvalgsvarer, uden at antallet af dagligvarebutikker øges.

22 / 205

Redegørelse

Nyborg by har med sin centrale beliggenhed i forhold til motorvej og jernbane alle forudsætninger for atimødekomme efterspørgslen på dagligvarer og udvalgsvarer i det Østfynske område. Det er derfor vigtigt, atde planlægningsmæssige forudsætninger er til stede, så Nyborg Kommune kan udvikle detailhandelen på enbæredygtig måde og styrke bosætningspolitikken og byens samlede attraktion.

Der er i 2008 udarbejdet en detailhandelsanalyse som opfølgning på arbejdet med at styrke og brandeNyborgs gode sider og attraktioner. I detailhandelsanalysen er livet og miljøet i den historiske bykernefremhævet som noget unikt og bevaringsværdigt. Samtidig peges på nogle bestemte butikstyper (størrekonceptbutikker med udvalgsvarer over 500 m2, som ikke kan placeres i bykernen), som mangler i byen,hvilket bevirker at en del handel flyttes til Odense. Disse butikstyper kan med hensyn til størrelse ogparkeringsbehov ikke indpasses i den bevaringsværdige bebyggelse i den historiske bykerne.

Nyborg har haft en vækst i bosætningen på især Vesterhavnen og de tidligere DSBarealer, som har betydetnye udfordringer med byomdannelse, ændret infrastruktur og muligheder for nye bymæssige funktionellesammenhænge. Detailhandelsanalysen har medvirket til at kortlægge behov og potentialer fordetailhandelsområdets fremtid set i lyset af befolkningsudviklingen og de arealmæssige muligheder. Ianalysens konklusion og anbefalinger vurderes, at der skal satses på bykernen som vækstområde fordetailhandlen. Den eksisterende sammensætning af mindre butikker i bykernen skal bevares og styrkes samttilføres de manglende elementer i form af større konceptbutikker med gode adgangs og parkeringsforhold.Hvis den fremtidige vækst skal give den tilstrækkelige effekt i forhold til at fastholde markedsandele i forholdtil Odense, skal denne vækst så vidt muligt samles. Der skal derfor arbejdes med en udvidelse af bykernen,hvor det er muligt indenfor bykernen og i sammenhæng med de tidligere bane og færgelejearealer.

Detailhandelsanalyse

Antallet af butikker i kommunen vurderes at være stort set uændret siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009.Detailhandelsanalysen er udarbejdet i 2008. Der er derfor behov for en revision af detailhandelsanalysen, seti lyset af den generelle samfundsudvikling og den globale økonomiske krise, og i en erkendelse af atdetailhandelsanalysen er udarbejdet under en højkonjunktur.

Da der ikke er udarbejdet en ny detailhandelsanalyse, ændres de i Kommuneplan 2009 fastlagte rammer fordetailhandelen ikke. Skal der ske ændringer i detailhandelsplanlægningen, kan dette kun ske på baggrund afen ny detailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet for arealer til detailhandelsformål.

23 / 205

I forhold til Kommuneplan 2009 har Byrådet dog besluttet at muliggøre enkelte dagligvarebutikker til forsyningaf lokalområder i Nyborg by. Derfor er der sket en omfordeling af rammen for udlæg til dagligvarebutikker,således at der flyttes 1.000 m2 bruttobutiksareal fra "Nyborg Bymidte" til "Kommunen i øvrigt", - jf. det visteskema.

Det samlede antal butikker og størrelser er fastholdt i de tre store byer, og der er ikke etableret nye butikker,der vurderes at have haft en væsentlig indflydelse på detailhandelsomsætningen i kommunen. Der eretableret en større udvalgsvarebutik i bykernen (H & M). Der planlægges for en dagligvarebutik vedEnghavevej i Nyborg, der skal udgøre første del af den østlige udvidelse af bymidten til detailhandel. Endeligplanlægges for en dagligvarebutik ved Frisengårdsvej til forsyning af lokalområdet.

Detailhandelstemaet er uddybet yderligere i Kommuneplan 2013 under de enkelte byer, Nyborg, Ørbæk ogUllerslev.

Det åbne land

Det åbne land er de landområder, der ligger uden for byerne og sommerhusområderne. Interesserne i detåbne land er mange og forskelligartede. Kommuneplan 2013 bidrager til prioriteringen mellem benyttelses-og beskyttelsesinteresser.

Mål

Byudviklingen skal ske med størst mulig hensyntagen til miljøet og kommunens store natur og kulturværdier.

De værdifulde landskaber og den biologiske mangfoldighed skal fastholdes og styrkes,herregårdslandskaberne skal bevares,og byggeri og anlæg i det åbne land skal ske med størst muligtilpasning til det omkringliggende landskab.

Mulighederne for at etablere, drive og udvide erhverv i det åbne land skal udnyttes bedst muligt, så derskabes flere lokale arbejdspladser, og overflødige bygninger får nyt liv, og forfald undgås.

Borgernes adgang til det åbne land skal forbedres og synliggøres.

Retningslinjer

1. Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse m.v., end den der ernødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Mere detaljerede retningslinjer findes i de enkelte opslag under "Natur og miljø".

Redegørelse

Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Den skal sikre den bedstmulige tilstand for landskab, natur, kulturarv og grundvandet samtidig med, at der stadig bliver mulighed forudvikling af byerne og de erhverv, der traditionelt er knyttet til det åbne land.

Det åbne land i Nyborg Kommune er et landskab formet af den sidste istid. Landskabet er, specielt i densydlige kystnære del, gennemskåret at tunneldale, der giver det karakteristiske bakkede landskab. Detbakkede terræn afløses mod nord og i den vestlige del af kommunen af større jævne moræneflader.

Status


17. december 2013

24 / 205

Herregårdslandskaberne med store åbne markflader, der veksler med små og middelstore landbrug, er etandet karakteristisk træk for oplevelsen af det åbne land i kommunen. Herregårdene, det bakkede landskabog den relativt tætte bebyggelse i det åbne land, rummer en bred vifte af naturarealer. Samlet set vurderesder at være gode muligheder for at forbedre levestederne for dyr og planter og forbedre de rekreativemuligheder i det åbne land.

Interesserne i det åbne landInteresserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget, råstofbranchen ogdele af turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Her er samtidig storebeskyttelsesinteresser i forhold til naturen, de kulturhistoriske og landskabelige værdier samt grundvandet.Endelig er adgangen til og anvendelsen af det åbne land også en vigtig forudsætning for friluftslivet.

Det åbne land i kommunen kan groft opdeles i to områdetyper; jordbrugsområder og naturområder. På tværsaf disse områder er der udpeget områder, hvor også andre interesser skal varetages. Det drejer sig ombeskyttelsen af værdifulde landskaber, kulturhistorien, geologien, drikkevandet og benyttelsesinteresserne,f.eks. landbrugsdrift, friluftsliv og turisme.

Den nye planlov af april 2013 åbner bredere mulighed for at anvende overflødiggjorte bygninger i landzonen.For at styrke livet i udkantsområderne er det vigtigt, at der kan etableres lokale arbejdspladser med rimeligeudvidelsesmuligheder i den overflødiggjorte bebyggelse. Planlovens muligheder skal tages i anvendelse, såtilbagegang og forfald undgås. Disse muligheder skal administreres med respekt for de natur oglandskabsmæssige kvaliteter i det åbne land.

Flersidig og bæredygtig anvendelseByrådet tilstræber en flersidig anvendelse af arealerne, hvor det er muligt. Store dele af det åbne land tjenerflere formål på samme tid, f.eks. skovbrug og rekreation. Det samme landskab kan efter tur anvendes tilforskellige formål, f.eks. først til råstofgravning og siden til jordbrug eller natur. Der vil ofte være flereinteresser, som arealmæssigt lapper ind over hinanden, f.eks. i jordbrugsområder, hvor der også er udpegetlandskabelige interesser. Her vil det ofte være således, at den jordbrugsmæssige dyrkning af arealerne er enforudsætning for bevarelsen af det værdifulde landskab.

Benyttelses og beskyttelsesinteresserne skal afvejes, og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttestil land og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, samtidig med at de landskabelige ogmiljømæssige interesser beskyttes.

Mere naturDet skal sikres, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene fastholdes og styrkes i det åbneland. Muligheden for realisering af dette kan ske ved en udpegning af områder, hvor etablering afnaturområder er realistisk. Disse områder kan f.eks. være jordbrugsområder af ringe bonitet og somgrænser op til eksisterende naturområder. Driften af disse områder bør ekstensiveres eller helt udgår aflandbrugsmæssig drift, så de medvirker til at skabe en sammenhængende grøn struktur til gavn for naturen.

Nye lovpligtige temaer i kommuneplanen vedr. Potentielle naturområder og Potentielle økologiskeforbindelser kan ses via de fremhævede links.

Klima og energi

Klimatemaet vil i de kommende år få en stadig større betydning. Klimaindsatsen har to vinkler. For det førsteskal energiforbrug og udledning af drivhusgasser (fx CO2) reduceres mærkbart. For det andet skalplanlægningen tage højde for de forventede virkninger af en øget global opvarmning. Med Kommuneplan2013 og det kommende kommuneplantillæg for klimatilpasning er kommunen kommet godt i gang med enstrategisk og målrettet indsats på klimaområdet.

Mål

Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser (fx CO2) i Nyborg Kommune skal reduceres mærkbart. Detbetyder, at væsentlige beslutninger, der berører kommunens sundhedsmæssige, miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold skal koordineres ud frabæredygtige principper.

Ny og eksisterende bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi ellerCO2neutral energi, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant.

Status



25 / 205

Der skal udarbejdes målsætninger og planer for reduktion af CO2udledningen fra kommunale bygninger ogkommunens egne biler.

Flere arealer skal udlægges til skovrejsning, så der kan bindes en større andel CO2.

Methanudslippet fra landbruget skal reduceres ved at anvende husdyrgødning i biogasanlæg.

Klimaindsatsen skal løses i dialog med borgerne, erhvervsliv og interesseorganisationer.

Retningslinjer

1. I forbindelse med planlægning og administration i Nyborg Kommune skal mulighederne for anvendelseaf vedvarende energi fremmes mest muligt.

2. Ved lokalplanlægning af nye boligområder skal der fastsættes bestemmelser om, at nyt byggeri skalopføres som lavenergihuse, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant, fx uden forvarmeforsyningsområder.

3. Planlægningen for områder til veje og parkeringspladser skal tilgodese muligheden for, at der på ettidspunkt kan etableres ladestationer for el-biler.

4. Ved planlægning af nye områder til byformål vil vi sikre, at afgrænsning og disponering af arealernetager højde for fremtidige havvandsstigninger samt oversvømmelsesrisici efter kraftige regnskyl.

5. Klimatilpasningen ska fremmes med flere grønne områder, færre befæstede arealer og en velovervejethåndtering af overfladevandet.

6. Klimatilpasningen skal så vidt muligt fremme rekreative og æstetiske værdier i forbindelse medindretning af grønne områder og byrum.

7. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO2.

Redegørelse

På den ene side skal vi iværksætte forebyggende aktiviteter, der kan mindske udledningen af CO2. Det kanf.eks. dreje sig om begrænsning af energiforbruget i bygninger, eller binding af CO2 i skovområder. På denanden side skal vi forberede os på en situation med stigende vandstand i havene, og hyppigereoversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Det betyder, at vi må vurdere, om nye byområder liggerhensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges areal til vådområder.

Reduktion af CO2-udslippet - klimaforebyggelse

Udbygningen med vedvarende energi er et vigtigt redskab ved reduktion af udledning af drivhusgasser, fxCO2. Miljørigtig energiproduktion kan bl.a. ske ved hjælp af vedvarende energikilder som vindmøller,solenergi og biomasse samt med overskudsvarme fra virksomheder.

Kommuneplanen fastlægger bymønstret i kommunen, herunder hvilke byer der kan vokse. Kommuneplanenfastlægger bl.a. placeringen, anvendelsen og afgrænsningen af nye byområder, samt kommunensinfrastruktur. Med andre ord er kommuneplanen afgørende for, hvordan kommunen kommer til at fungere ifremtiden i forhold til f.eks. trafik, bosætning, erhvervsudfoldelse og fritidsaktiviteter. Derfor erkommuneplanen også et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at reducere CO2udslippet. Nyborg Kommune ønsker at prioritere en øget indsats for at nedbringe energiforbruget og dermed CO2udslippet højt i de kommende år.

Nyborg Kommune vil i arbejdet med klima og bæredygtighed komme med konkrete løsninger på, hvordankommunen kan blive CO2-neutral i 2025, herunder at arbejde for at reducere CO2 og nedbringeenergiforbruget i kommunale ejendomme. Det kan bl.a. ske ved at igangsætte renovering af de kommunaleejendomme med det formål at investere i energibesparelser og ny teknologi på energiområdet. Ny ogeksisterende bygningsmasse i kommunen skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarendeenergi eller CO2neutral energi, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er relevant. Gennemformidling vil kommunen tilskynde boligejere og virksomheder til at nedbringe energiforbruget og etablerevedvarende energiløsninger.

26 / 205

En måde at nedbringe kommunens samlede CO2udslip på er gennem lokalplanlægning for nyebyudviklingsområder. Ved lokalplanlægning af nye boligområder skal der fassættes bestemmelser om, at nytbyggeri opføres som lavenergibygning Klasse 2015, hvor det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering errelevant, fx udenfor varmeforsyningsområder.

Kommunen vil arbejde for, at flere arealer udlægges til skovrejsning, så der kan bindes en større andel CO2.Der ønskes derfor udpeget områder, der er velegnet til skovrejsning. Se afsnittet om Skovrejsning her.

Oversvømmelsen af lavbundsarealer forventes at ske i takt med, at klimaforandringerne slår igennem. Medforøget vandstand i Storebælt og voldsomme regnskyl må det forventes, at lavbundsarealerne i perioder vilvære oversvømmet. Se afsnittet om Lavbundsarealer her.

Nyborg Kommune vil desuden vurdere muligheden for at udskifte dele af - eller hele - den kommunalevognpark med el-biler og gas-biler for at reducere CO2-udslippet. Et af problemerne omkring anvendelsen afel-biler er behovet for relativt hyppig opladning. Den nutidige teknologiske standard for el-biler bevirker, atdisse kun kan anvendes, hvor der er et begrænset kørselsbehov. Det må forventes, at batteriteknologienudvikles, så kørselsbehovet ikke er en barriere.

Håndtering af vandstandsstigninger klimatilpasning Forslag til klimatilpasningsplan forventes klar inden udgangen af 2013.

Klimatilpasningsplanen vil blive udarbejdet som tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skalkortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I planenskal der være fokus på både overfladevand og havvandsstigninger. Ud fra en kortanalyse kombineret med enafløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan,hvor der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af overfladevandet, så der skabes flere grønneområder, færre befæstede arealer og sikres en velovervejet håndtering af overfladevandet.

Klimatilpasningsplanen vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med NFS A/S. Andre interessenter somborgere, erhvervsliv og grønne organisationer vil blive inddraget i arbejdet.

I forbindelse med udpegning af arealer til byudvikling i kommune og lokalplanlægningen skal der tagesudgangspunkt i klimatilpasningsplanen. Afgrænsningen af nye byområder i forhold til landskabet oglavbundsarealerne skal foretages, så risikoen for oversvømmelse minimeres. For nye boligområder, derligger inden for de arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, kan der blive tale om at udtage områder.For andre områder vil etablering af diger kunne imødegå oversvømmelse.

Fremme af vedvarende energiErstatning af fossile brændsler med vedvarende energi er et vigtigt redskab for reduktion af udledning af drivhusgasser, fx CO2-

udledningen. Miljørigtig energiproduktion kan bl.a. ske ved anvendelse af vindmøller, solenergi (solceller eller solvarme) og biomasse

(fjernvarme og kraftvarme) samt overskudsvarme fra virksomheder.

Kommunen vil derfor fremme etableringen af miljørigtige energianlæg til forsyning af nye og eksisterende fjernvarmeområder samt ved

renovering af energianlæg på kommunens institutioner.

I kommunen udnyttes allerede en stor del af virksomheders overskudsvarme til produktion af fjernvarme. Der er potentiale for at øge

produktionen af fjernvarme fra overskudsvarme, hvilket dog nødvendiggør en ændring af skatteregler.

I kommunen er der endvidere et betydeligt potentiale for udnyttelse af biomasseaffald fra landbruget, fra industrien (f.eks.

levnedsmiddelvirksomheder og storkøkkener) og fra husholdningen (grønt affald) i biogasanlæg.

Kommunen er i færd med at kortlægge potentialet for biomasseaffaldet i samarbejde med nabokommunerne, samt at finde de mest

egnede placeringer for biogasanlæggene. Der ønskes i den forbindelse etableret et biogasanlæg i erhvervsområdet i Ørbæk. Anlægget

er lokalplanlagt. Undersøgelsen kan evt. vise, at det er hensigtsmæssigt at placere øvrige biogasanlæg i nabokommunerne, og at Nyborg

Kommune leverer biomasseaffald til anlægget.

Strategisk energiplan

Primo 2013 er arbejdet med kortlægning af energiforbruget i Nyborg Kommune igangsat. Den samledeanalyse bliver grundlaget for den strategiske energiplan. Formålet er at skabe overblik over energiforbruget iNyborg Kommune med henblik på at sikre omstillingen til en CO22neutral fremtid i 2025. Planen skal

redegøre for, hvor energien i kommunen kommer fra, og hvor den bliver brugt, redegøre for potentiellevedvarende energiressourcer samt sikre en lokal og en regional koordinering på hele Fyn afenergiforsyningen med en optimal indpasning af lokale vedvarende energikilder, herunder overskudsvarme.

I projektet samarbejdes med de fynske kommuner, Region Syddanmark og de aktuelle energi- ogforsyningsselskaber. Desuden vil relevante virksomheder blive inddraget.

By og landStatus


27 / 205

Nyborg Kommunes bysamfund er vigtige elementer i den samlede udvikling. Hovedparten af befolkningen,byggeriet, arbejdspladserne samt den private og offentlige service ligger i byerne, som kun udgør en lille delaf kommunens samlede areal.

Kommuneplan 2013 rummer mål og retningslinjer for, hvilken rolle, de enkelte bysamfund spiller i densamlede udvikling, hvordan og hvor meget de enkelte byer skal udvikles, samt spilleregler for, hvordanudviklingen af byernes mange aktiviteter kan ske så vidt muligt uden konflikter og med stor vægt påmiljømæssige og æstetiske principper.

Bymønster

Bymønstret angiver den sammenhæng, der er imellem kommunens forskellige små og større bysamfund. Detgiver samtidig nogle retningslinjer for, hvor meget - og hvordan - de enkelte byer skal udvikle sig.

Nyborg by er hovedbyen, og Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre. Aunslev/Hjulby, Skellerup, Langtved, Ellinge,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested, Frørup og Tårup er landsbyer med mulighed for byvækst. I demindre landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, skal der ligeledes være mulighed for opførelse afenkelte boliger som "huludfyldning" inden for landsbyafgrænsningen, hvor det kan indpasses i landsbyen.

Se mere om bymønstret her.

De enkelte byer

Nyborg Kommune rummer 15 bysamfund med ca. 200 indbyggere og mere. Heraf er hovedbyen Nyborglangt den største med ca. 16.500 indbyggere, dvs. mere end dobbelt så meget som de andre byertilsammen. Befolkningstallene i de enkelte byer fremgår af tabellen herunder.

Befolkningstallet er i perioden 20052013 steget i både Ullerslev og Ørbæk, og det samlede indbyggertal ikommunens 9 byvækstlandsbyer har stort set kunnet fastholdes i perioden.

2005 2009 2013

Nyborg 16.922 17.535 16.498

Ullerslev 2.627 2.752 2.721

Ørbæk 1.400 1.500 1.520

Aunslev 820 786 774

Refsvindinge 634 629 623

Herrested/Måre 560 580 585

Frørup 449 443 430

Vindinge/Rosilde 391 397 398

Skellerup 392 379 356

Tårup 290 288 282

Svindinge 298 304 282

Ellinge 253 277 265

Langtved 192 209 198

Kogsbølle 194 201 192

Langå 173 186 191

Kommuneplan 2013 lægger op til, at Nyborg fortsat skal være hovedbyen med en stor del af den forventedevækst i antallet af boliger, indbyggere og arbejdspladser. Men der lægges også vægt på en decentraludvikling med mulighed for byvækst i en række andre bysamfund. Det gælder især Ullerslev og Ørbæk, menogså en række af de større landsbyer med et vist udbud af offentlig og/eller privat service.

I menuen til venstre kan du få mere detaljerede oplysninger ved at klikke på de enkelte bysamfund .

De mindre landsbyer og det åbne land

Det vil også stadig være muligt at opføre enkeltstående boliger i de øvrige landsbyer inden for de vistelandsbyafgrænsninger. Disse afgrænsninger fremgår af kommuneplanens rammedel.

I det åbne land kan byggeri kun i særlige tilfælde finde sted, med mindre det knytter sig tiljordbrugserhvervene eller til andre planlagte aktiviteter, f.eks. inden for ferie og fritid.

Se mere om byggeri i det åbne land her.

Se mere om arealudlæg og planlagt udbygning i alle bysamfundene her.


28 / 205

Nyborg

Nyborg er med sine ca. 16.500 indbyggere den naturlige hovedby i det østfynske område. En købstad ogtidligere fæstningsby med en helstøbt historisk bykerne, der er præget af slottet og det intakte voldanlæg.Byens udvikling er ligeledes præget af tiden som færgeby, der har åbnet mulighed for en størrebyomdannelse efter nedlæggelse af færgetrafikken og åbningen af Storebæltsbyen.

I Nyborg by findes det store og varierede udbud af service og kulturtilbud, der kendertegner en større danskprovinsby, herunder sygehus, svømmehal, gymnasium, golfbane, turistkontor, biograf, teater og museum.Det gode service og kulturudbud i Nyborg by har stor betydning for at fastholde nuværende borgere ogtiltrække nye virksomheder og nye borgere og turister til kommunen.

Nyborgs styrke er den geografiske placering centralt i landet med nærhed til motorvej, jernbane ogdybvandshavn. Det har betydet en stigende bosætning både på de bynære havnearealer og i nyeboligområder. Denne positive udvikling skal viderføres gennem planlægning af nye attraktive boligområder,kvalitative løft af bykernen og forbedringer af erhvervs og handelslivet i byen.

Nyborg Slot og by var i middelalderen og frem til 1560 kongens opholdssted (Danehoffet). Fortællingen omNyborg Slot og by er enestående, og der arbejdes målrettet på at udvikle Nyborg Slot og by til en værdigkandidat til UNESCOs Verdensarvsliste. Projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet ogbetragtes som en væsentlig faktor for udviklingen og profileringen af Nyborg.

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række sider med kommuneplanens mål, retningslinjer ogredegørelser for udviklingen i Nyborg inden for en række centrale temaer.

Status



Samlet udviklingsplan for Nyborg

Udviklingsplanen beskriver, hvordan Nyborg By skal udvikle sig på lang sigt. Planen viser, hvor der skaludlægges nye arealer til byformål, dvs. først og fremmest boligområder og erhvervsområder.

Status



29 / 205

Mål

Nyborg skal være et godt og trygt sted at bo, og der skal tilbydes spændende og varierede bomuligheder iområder af høj kvalitet, tæt på natur, vand og rekreative områder.

Nyborg skal også kunne tilbyde velbeliggende og velplanlagte erhvervsområder med god trafikaltilgængelighed og uden miljmæssige gener for tilgrænsende områder.

Byudviklingen i Nyborg skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegnerrandzonen omkring byen, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Byudviklingen i Nyborg skal ske med hensyntagen til gennemførelsen af projekt "Nyborg Danmarks RigesHjerte" .

Den grønne struktur i udviklingsplanen skal være det styrende element i detailplanlægningen.

Retningslinier:

1. Byudviklingen i Nyborg by skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samledeudviklingsplan.

2. Byudviklingen skal ske under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed forkollektiv trafikbetjening

3. I forbindelse med byudvikling mod det åbne land og den grønne struktur skal der stilles krav til denlandskabelige bearbejdning af byområdet i form af beplantninger, arronderinger samt grønne rekreativebufferzoner.

4. Udviklingsplanen er en langsigtet perspektivskitse, der viser den fremtidige byudvikling til boliger ogerhverv, og hvordan denne forholder sig til den grønne struktur.

5. Arealerne til boligbebyggelse er beliggende nord for Fynsvej, og der er mulighed foretageboligbebyggelse på de bynære havnearealer

6. Arealer til erhvervsformål er beliggende syd for Fynsvej med mulighed for på længere sigt at afslutteområdet mod den grønne struktur vest for Hjulbyvej.

7. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudviklingen skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

8. Muligheden for en forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej fastholdes i kommuneplanen til aflastningaf den gennemkørende trafik på Frisengårdsvej.

30 / 205

Redegørelse

Byudviklingsmulighederne i randzonen omkring Nyborg by er begrænsede. De bevaringsværdigehovedgårdslandskaber omkring Juelsberg og Holckenhavn Fjord udgør en stor del af den grønne strukturomkring Nyborg i form af en nordlig og en sydlig grøn kile. Fra vest mod øst skærer endnu en grøn kile sighelt ind til bykernen langs Hjulby Sø og Ladegårds Å. Nyborgs udviklingsplan kan således karakteriseres somen pendant til hovedstadsområdets Fingerplan med grønne kiler hvorimellem byen udvikler sig.

Da Byrådet i den gamle Nyborg Kommune besluttede at opgive en byudvikling ved Skaboeshuse nord forbyen, indskrænkede mulighederne for byvækst sig til arealerne nord for Fynsvej, fra Hjulbyvej i vest tilLadegårdsvej i øst. Her kan der, over et længere perspektiv, planlægges en ny bydel med 6-700 boliger.Arealerne nord for fynsvej er omfattet af store drikkevandsinteresser, der skal respekteres i forbindelse medudviklingen af bydelen.

Af landskabelige årsager inddrages arealerne langs Odensevej ikke til byudvikling. Derved fastholdes denåbne karakter helt ind til bygrænsen ved Ladegårdsvej. Ligeledes friholdes arealerne syd for Gl. Vindingevejogså for byudvikling på grund af den langstrakte udsigt mod syd mod Vindinge Å og Holckenhavn Fjord.

Byvækstarealerne ligger i nær kontakt til overordnede veje. Det giver gode muligheder for en god kollektivtrafikbetjening. Områderne har direkte adgang til det rekreative stinet langs Ladegårds Å, og dermedstiadgang til centrum og til institutionsområdet ved Borgeskovskolen.

Erhvervsudviklingen sker som en videreførelse af eksisterende områder, der alle er trafikalt velbeliggende iforhold til overordnet vejnet via henholdsvis Hjulbyvej og motorvejsafkørsel Nyborg øst.

Af trafikale og byplanmæssige årsager skal der fortsat sikres mulighed for, at der kan etableres enforlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej. Ringvejen er aldrig blevet færdiggjort, men den er fortsat en vigtigbrik i den samlede byplanlægning, så der kan ske en aflastning af Frisengårdsvej, der i dag skal bærehovedparten af den kørende trafik til byens nordlige boligområder.

Boligområder i Nyborg

Det fremtidige boligbyggeri i Nyborg by skal ske på arealerne nord for Fynsvej, hvor der er mulighed foropførelse af ca. 600 boliger samt på de bynære havnearealer og tidligere sporarealer, hvor der kan opføresca. 600 etageboliger.

Mål

Det fremtidige boligbyggeri i Nyborg by skal opføres som en kombination af åbenlav, tætlav ogetageboligbebyggelse, så der sikres et varieret boligudbud, der kan tilfredsstille den til en hver tid værendeefterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø,klimatilpasning, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende løsninger,sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

Det er Byrådets mål, at boligområderne er unikke og udtrykker høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter delandskabelige muligheder.

Status



31 / 205

I forbindelse med detailplanlægning skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformerog tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper

I forbindelse med detailplanlægning skal muligheden for ikke miljøbelastende funktionsblanding indtænkes,så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne.

Retningslinjer:

1. Boligområderne til åbenlav og tætlav bebyggelse i Nyborg by skal udvikles i følgende rækkefølge:1."Jagtenborg" (lokalplan nr. 200), 2. "Telegrafvej", området kan ikke udvikles før ¾ af området ved"Jagtenborg" er etableret.

2. De på kortet viste perspektivarealer nord for Jagtenborg og syd for Hjulby Sø kan på længere sigtinddrages til byvækst indefra og ud. Arealerne kan først kommuneplanlægges og lokalplanlægges, nårde pågældende arealer er kortlagt, og der foreligger en tilstrækkelig redegørelse for både planbehovog grundvandsbeskyttelse.

3. På lang sigt kan bydelen afrundes og afsluttes mod vest som vist på den samlede udviklingsplan forNyborg, når de pågældende arealer er kortlagt, og der foreligger en tilstrækkelig redegørelse for bådeplanbehov og grundvandsbeskyttelse.

4. Inden det enkelte område kan lokalplanlægges, skal der udarbejdes en helhedsplan for området, derbeskriver sammenhængen med de tilgrænsende boligområder og den grønne struktur samt viserhvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtig måde.

5. De på kortet viste skraverede arealer er beliggende inden for sø og åbeskyttelseslinien ellerbeskytelseszonen omkring vandboringer. Disse områder skal friholdes for bebyggelse, men integreresi helhedsplanen for de kommende boligbebyggelser som en del af områdets fælles friarealer. Mindrearealer ligger i sammenhængende naturområder og må ikke indgå i byudviklingsområdet.

6. Større træer, levende hegn, vådområder og eksisterende biotoper skal bevares. Større fællesgræsarealer skal planlægges som naturgræs/blomstereng, og træer og buske skal væreegnskarakteristiske.

7. I forbindelse med byudviklingen nord for Fynsvej skal de tilgrænsende skovrejsningsområderindarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder.

8. Sundhed skal fremmes gennem udlæg af grønne områder, stier og aktivitetspladser, orientering afbebyggelsen i forhold til udsigtsforhold og lys og skyggepåvirkning, sikring af arkitektonisk kvalitet,reduktion af trafikstøj og etablering af funktioner til styrkelse af det sociale fællesskab.

9. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i det på kortet viste område 2."Telegrafvej" gælder følgende: * Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsenskal fastholdes i fremtiden.* Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden,* Beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes,* På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider,* Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider,* Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr ogolieoplag undgås.* Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed,* Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen,* Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender),* Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgåendeforbedret rensning,* Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord,* Skærpet overvågning af grundvandets kvalitet og strømningsretning i overensstemmelse medIndsatsplan Nyborg skal iværksættes med det samme. Før der lokalplanlægges, skal det vurderes, omder er behov for supplerende overvågningstiltag.Overvågningen skal ske for at kunne gribe ind, hvisstrømningsretningen ændres, eller hvis der sker forurening. Overvågningen fastholdes så længeboringerne anvendes i drikkevandsforsyningen.

10. Etageboligbebyggelserne i Nyborg by skal opføres på de tidligere DSBarealer i overensstemmelsemed helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn (Link til opslag Bymidten og Havnen)

11. Midterpieren og Yderpiererne skal udvikles på baggrund af lokalplaner indefra og ud, og således atMidterpieren så vidt muligt færdigbygges, før byggefelterne på Yderpiererne inddrages.

12. Herudover skal der være mulighed for at opføre mindre selvstændige byboliger i Havnegadekvarteretog etageboliger langs Banegårds Allé på baggrund af ny lokalplan.

13. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed,handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige og byøkologiske løsninger.

32 / 205

Redegørelse

Boligbebyggelse nord for Fynsvej:

Hele bydelen vil fuldt udbygget rumme 6700 boliger. I forbindelse med områdets udbygning vil der værebehov for at tilpasse daginstitutions og skolekapaciteten samt tilgodese efterspørgslen på omsorgstilbud forældre samt kultur og fritidsanlæg. Dette vurderes at kunne ske inden for området samt ved forbedringeromkring Borgeskov.

Byudvikling nord for Fynsvej har let adgang til det overordnede vejnet og motorvej og med gode mulighederfor kollektiv trafikforsyning. Der er stiforbindelser til Borgeskovskolen via Fynsvej/Ladegårdsvej, alternativtmed mulighed for en direkte og krydsningsfri stiforbindelser til skolen af den gamle banesti.

Områdets beliggenhed mellem den rekreative kile langs Ladegårds Å og med kommunensskovrejsningsområde centralt i bydelen er der sikret gode rammer for sundhed, oplevelser og nærrekreationsamt kvalitative stiforløb.

Hele bydelen nord for Fynsvej er beliggende indenfor kystnærhedszonen, hvor der ifølge planloven kun kaninddrages nye arealer i byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Som kystby harNyborg en særlig udfordring med hensyn til byudvikling, idet hele byen og omegn er beliggende indenforkystnærhedszonen. Byudvikling i Nyborg er derfor kun mulig indenfor kystnærhedszonen. Med bydelenplaceret væk fra kysten, bagved eksisterende by, vurderes disse forhold at være en særlig begrundelse forden kystnære lokalisering.

Grundvandsrisiko og byudvuíkling Fynsvej:Arealerne nord for Fynsvej ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indenforindvindingsoplandet til Hjulby Bro Vandværk. Kommunen har derfor foretaget en nærmere vurdering afgrundvandsrisikoen ved byudvikling på arealerne. Eventuel forurening som følge af byvækst i Delområde 2,ved Telegrafvej, skønnes at kunne udgøre en risiko for drikkevandsindvindingen på Hjulby Bro Vandværk. Tilimødegåelse af denne risiko, er der derfor fastlagt en række forholdsregler, der skal følges ved byudviklingpå arealerne jf. retningslinje herom.

Områderne nord for Jagtenborg og vest for Lindenborgvej udlægges som perspektivarealer, i det der pådisse arealer vurderes at være en dårlig beskyttelse af drikkevandet. Der kan først kommuneplanlægges og

33 / 205

lokalplanlægges på perspektivarealerne, når de pågældende arealer er kortlagt af staten i 2015, og derforeligger en tilstrækkelig redegørelse for både planbehov og grundvandsbeskyttelse.

Boligbebyggelse på de bynære havnearealer:

Etageboligbebyggelsen i kommunen skal ske på de bynære havnearealer i Nyborg (de tidligere DSBfærgelejearealer), hvor der er en stor rummelighed med mulighed for varierede boligstørrelser og boligtyper ioverensstemmelse med intentionen om at kunne imødekomme mange forskellige boligønsker.

Før åbningen af Storebæltsbroen var hele området anvendt som rangerområde og færgehavn. DSB har somgrundejer ryddet området, hvor det kun er den gamle banegård og de tidligere værksteder, der er tilbage. Derer i samarbejde med DSB udarbejdet en helhedsplan for udnyttelsen af arealerne, der blev godkendt afbyrådet i 2005. Helhedsplanen fastlægger bebyggelsens omfang og placering samt bestemmelser omoffentlighedens adgang langs vandet via et sammenhængende promenadeforløb. De tidligere værkstederskal integreres i området med mulighed for kulturelle aktiviteter, og der skal sikres et større offentligt grøntområde mellem værkstederne og Yderpiererne.

De første etaper på Dampskibsmolen og ved Kanalen er opført, og der er udarbejdet lokalplan for 1. etapepå Midterpieren. Helhedsplanen skal være styrende for den fremtidige forhandlingsplanlægning og denefterfølgende udarbejdelse af projektlokalplaner.

Du kan se helhedsplanen via kommuneplanens oplag om Bymidten og Havnen

Erhvervsområder i Nyborg

Kommuneplan 2013 lægger op til en lokalisering af lettere erhverv på de bynære arealer og med mulighed fortungere erhverv i det eksisterende Erhvervsområde Vest og ved Lindholm Havn. Hotel ogkonferenceerhvervet skal ligeledes tilgodeses med hensyn til attraktiv lokalisering og godeudvidelsesmuligheder.

Status



Eksternt link

34 / 205

Mål

Nyborg er kommunens naturlige centrum for erhverv, beskæftigelse, handel, turisme og infrastruktur, ogNyborg skal også fremover være lokomotiv for erhvervsudviklingen i kommunen.

Bosætning og erhvervsudvikling i Nyborg by skal understøtte hinanden og medvirke til at skabe flere og bedrearbejdspladser.

Byrådet ønsker, at der til enhver tid er ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord i Nyborg, hvor den godetilgængelighed og centrale beliggenhed i landet udnyttes.

Retningslinjer

1. Erhvervsområde Vest udbygges mod vest og afsluttes mod Hjulbyvej til erhvervsvirksomheder indenforafstandsklasse 1 til 5, hvor områdets yderkanter skal forbeholdes til erhvervsvirksomheder indenforafstandsklasse 1 til 2, primært facadeerhverv (salg, udstilling og administration mv).

2. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening i Erhvervsområde Vest gælder følgende:* Virksomheder der oplagre, anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter kan ikke etableresindenfor det udlagte areal* Beskyttelseszoner på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes.* På eventuelt kommunalt ejede arealer tinglyses forbud mod brug af pesticider.* Der gennemføres oplysningskampagner for grundejere mod brug af pesticider.* Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, så oliefyr og olieoplagundgås.* Området skal kloakeres med skærpede vilkår til tæthed.* Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden.* Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen.* Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender).* Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgåendeforbedret rensning.* Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord.* Skærpet overvågning af grundvandets kvalitet og strømningsretning i overensstemmelse medIndsatsplan Nyborg, skal iværksættes med det samme. Før der lokalplanlægges, skal det vurderes, omder er behov for supplerende overvågningstiltag (det kan eventuelt ske i fagligt samarbejde medNaturstyrelsen). Overvågningen skal ske for at kunne gribe ind, hvis strømningsretningen ændres, ellerhvis der sker forurening. Overvågningen fastholdes så længe boringerne anvendes idrikkevandsforsyningen.

3. Erhvervsområde ved motorvejen øst for Hjulbyvej skal udvikles inden for rammerne af lokalplan nr. 75med fokus på trafiktunge virksomheder med behov for synlighed indenfor afstandsklasse 1 til 6.

4. Erhvervsområde ved Lindholm Havn skal udvikles med fokus på erhvervstyper med behov forskibstransport.

5. Erhvervsområder nord for Storebæltsvej skal udvikles til erhvervstyper, der indgår i statistiskafgrænsning af bymidter undtagen detailhandel (dvs. hotel og konference, kontorerhverv, restauranter,persontransport, pengeinstitutter, forsikring forretningsservice, offentlig administration, sundhed ogkultur og lign.) indenfor afstandsklasse 1 til 2.

6. Nyborg Havn skal fastholdes som regional godstrafikhavn i overensstemmelse med gældendelokalplaner og mål og intentioner i "ADP Associated Danish Ports A/S"'s Masterplan for Nyborg Havn.Se opslag om havne her.

7. Hotel og konferenceerhvervene i Nyborg skal så vidt muligt sikres nødvendige muligheder for udvikling,så efterspørgslen inden for denne sektor kan imødekommes.

8. I forbindelse med erhvervsudvikling langs overordnede veje med stor synlighed skal der tilstræbes etordentligt helhedspræg på baggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet.

9. Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stillessærlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernesmiljøfølsomhed.

10. Der kan udlægges arealer i erhvervsområder for særligt vandforurenende erhverv, hvor spildevandet ividest muligt omfang skal tilsluttes Nyborg Centralrenseanlæg.

Nyborg Kommuneserhvervspolitik.pdf (731.3 KB)

Udvikling Fyn

35 / 205

Redegørelse

Nyborg by er kendetegnet ved et stærkt erhvervsliv, der spænder fra større industrivirksomheder til mindrefødevarevirksomheder. En stor del af virksomhederne ligger centralt placeret i Nyborg by tæt på motorvej ogStorebæltsbro.

Udviklingen i erhvervsstrukturen har betydet, at der er kommet flere små virksomheder til som følge aftilflytning og øget fokus på iværksætteri.

Der er gode muligheder for yderligere udvikling ved fortsat at fokusere på udviklingen i de eksisterendehandels- og servicevirksomheder og andre innovative virksomheder inden for videns- ogoplevelsesøkonomien samt ikke mindst ved at styrke iværksætterkulturen.

Byrådet har vedtaget en ny erhvervspolitik, se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune" ved at klikke pålinket i boksen til højre..

Erhvervsområde Vest

Erhvervsområde Vest ligger med god trafikal kontakt til det overordnede trafiknet. Der vil efter behov bliveudarbejdet lokalplaner for en udvidelse af Erhvervsområde Vest ud til Hjulbyvej. Den samlede rummelighed ikommuneplanen er på ca. 50 ha (inkl. restrummelighed i eksisterende rammelagte arealer og de visteperspektivarealer). På lang sigt ønskes Erhvervområde Vest afsluttet på et areal vest for Hjulbyvej som vistpå Den samlede udviklingsplan.

Området er beliggende i kystnærhedszonen samt indenfor sammenhængende landskabsområde. Delandskabelige interesser vurderes ikke at blive væsentligt påvirket. Med erhvervsarealet placeret væk frakysten samt bag eksisterende erhvervsarealer, vurderes dette at kunne ske uden negativ påvirkning afkystnærhedszonen.

Grundvandsrisiko og erhvervsudvikling:Erhvervsområde Vest ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og delvist indenforindvindingsopland til Hjulby Bro Vandværk. Kommunen har derfor foretaget en nærmere vurdering afgrundvandsrisikoen ved byudvikling på arealerne. Eventuel forurening som følge af erhverv på arealetskønnes at kunne udgøre en mindre risiko for drikkevandsindvindingen på Hjulby Bro Vandværk.Grundvandet og indvindingen i Nyborg skal sikres nu og i fremtiden. Derfor er der fastlagt en række vilkår forudbygning af området, herunder at virksomheder der anvender eller fremstiller olie og kemikalieprodukter,ikke kan etableres indenfor det udlagte areal.

Erhvervsområder ved motorvejen

36 / 205

Lokalpian nr. 75 for erhvervsarealet ved motorvejen øst for Hjulbyvej omfatter et ca. 27 ha stort areal, derendnu ikke er fuldt udviklet. I området kan opføres bebyggelse til transportorienterede formål, industri, lager,kontor og værkstedsvirksomheder. Endvidere kan der opføres bebyggelse til forretningsvirksomhed, der hartilknytning til de enkelte virksomheder. I områdets sydvestlige hjørne kan opføres et hotel.

Byrådet ønsker at åbne nye alternative muligheder for en erhvervsudvikling i Nyborg til sikring af nyearbejdspladser. I de seneste år har antallet af arbejdspladser i Nyborg Kommune været faldende modsatlandsgennemsnittet. Byrådet ønsker at vende denne negative udvikling ved at sikre optimale muligheder forlokalisering af nye virksomheder med en naturlig interesse i en central placering i landet med god kontakt tilden overordnede infrastruktur (bane, motorvej, dybvandshavn).

Byrådet ønsker derfor, at der kan ske en erhvervsudvikling langs motorvejen ved Hjulby, som en naturligforlængelse af det nuværende erhvervsområde. Byrådet betragter generelt en erhvervsudvikling omkringmotorvejen som en hensigtsmæssig løsning på både trafikale og miljømæssig problemer. I relation til enbæredygtig udvikling, hvor energiforbruget og CO2udslippet ønskes nedbragt, er det Byrådets klareopfattelse, at der kan opnås væsentlige samfundsmæssige gevinster ved at prioritere arealer langsmotorvejen til lokalisering af erhverv med et stort transportbehov. I den forbindelse er Nyborg velbeliggende med let adgang til både motorvej, jernbane og dybvandshavn.Byrådet vil fortløbende arbejde politisk for at fremme denne udvikling, der for øjeblikket ikke er mulig grundetde statslige interesser i kommuneplanlægningen, hvor udlæg af nye arealer til erhverv langs motorvejeneønskes begrænset.

Erhvervsområdet ved Storebæltsvej

De tidligere DSBarealer på begge sider af Storebæltsvej er forbeholdt facadeerhverv jf retningslinje 5(hoteller, kontorer, liberale erhverv samt detailhandel inden for et udpeget areal tættest på bykernen), så derkan sikres en urban byudvikling af høj arkitektonisk kvalitet, der bymæssigt er sammenbundet med bykernen.Se Kommuneplan 2013's afsnit om detailhandel i Nyborg her.

Erhvervsområdet ved Lindholm Havn

Området omfatter dybvandshavnen ved Lingholm Havn, der ejes af ADP (Associated Danish Ports A/S) samttilgrænsende erhverv ved Delfinvej og Lindholm Havnevej, bl.a. Nord A/S (tidligere Kommune Kemi).Havneområdet ønskes udviklet i overensstemmelse med gældende lokalplaner og ADP's masterplan forudviklingen af Nyborg Havn. - Se Kommuneplan 2013's afsnit om havne her.

Afstandszonering

Erhvervsområderne skal planlægges og udvikles efter principperne om afstandszonering ogvirksomhedsklassificering. Afstandszoneringen skal medvirke til at adskille forurenende og mindreforurenende aktiviteter og sikre erhvervsområdet mod nabokonflikter med tilstødende områder medmiljøfølsomme anvendelser, fx. boligområder.

Afstandszonering og virksomhedsklassificering - se her.

Detailhandel i Nyborg

Kommuneplan 2013 indeholder en plan for udviklingen af detailhandelen i Nyborg By. Det unikke handelsmiljø skalfastholdes og udbygges til glæde for byens og kommunens borgere og gæster. Bymidteafgrænsningen kan udvidesmod øst, så der bl.a. skabes bedre sammenhæng med de nye områder på færgelejerne.

Mål

Status

Kommuneplan 2013er vedtaget endeligt afNyborg Byråd den 17.

december 2013

Eksterne links

37 / 205

Nyborgs rolle som hele Østfyns handelscentrum skal løbende udvikles og forbedres. Det unikke handelsmiljø i denhistoriske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktiveoplevelser.

I Nyborg by skal der sikres et stort og varieret udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt serviceog kulturtilbud til gavn for kommunens borgere og besøgende. Der skal derfor udlægges et tilstrækkeligt areal tiludvikling af detailhandelen i bymidten, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses tilgavn for miljøet.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse af bykernens urbane og bymæssige struktur, så der sikressammenhæng og identitet i bymidten.

Arealerne på begge sider af Storebæltsvej skal udvikles med vægt på en høj arkitektonisk kvalitet og fremtoning iforhold til oplevelsen af ankomsten til byen.

Eksisterende lokale butikker til områdernes forsyning i Nyborg by skal så vidt muligt opretholdes, for at servicerebefolkningen i lokalområderne..

Retningslinjer

Bykernen

1. Nyborg bykerne defineres som området inden for voldene. Nyborg bykerne skal styrkes som det vigtigstedetailshandelscenter i kommunen og for hele Østfyn.

2. Det attraktive historiske bymiljø skal bevares og styrkes som ramme for kommunens væsentligstedetailhandelscenter med et bredt udsnit af detailhandelsbutikker.

3. Bymiljøet med gågader, indkøb, service og varierede oplevelsesmuligheder skal videreudvikles underhensyntagen til udviklingen af projekt "Nyborg - Danmarks riges Hjerte" (se link).

4. Butiksstørrelser under 500 m2 skal fortrinsvist placeres i den historiske bykerne inden for voldene for at styrkemiljøet her.

Bymidten

1. Nyborg bymidte defineres som det fremtidige område til detailhandel i bymidten (se kort).2. Butiksareal til detailhandel, der er beliggende i den del af Bymidten, som er selvstændigt afgrænset ved "Nyborg

Jern", kan ske i overensstemmelse med gældende lokalplan, og der kan herudover kun ske mindre udvidelser afeksisterende butikker inden for den fastlagte rummelighed.

3. Nyborg bymidte skal udvikles i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning af bymidter, dogsåledes at vækstretningen forudsættes at ske mod øst (indefra og ud), så der skabes sammenhæng med de nyeområder på færgelejerne og byomdannelsesområderne ved Storebæltsvej. Den statistiske bymidteafgrænsningudvides med ca. 28.000 m2 til etablering af butikker og centerfunktioner. Udvidelsen forudsættes at ske gennemen længere årrække. Udvidelsen skal fortrinsvis anvendes til etablering af butiksstørrelser over 500 m2bruttobutiksareal.

4. Inden for bymidteafgrænsningen kan der opføres et bruttobutiksareal på max 17.000 m2, fordelt på 4.000 m2dagligvarebutikker og 13.000 m2 udvalgsvarebutikker. Bruttobutiksarealet for den enkelte butik må være max3.500 m2 for dagligvarebutikker og max 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

5. Bymidten fra Nyborg bykerne ud langs Storebæltsvej skal planlægning ske på baggrund af en urbanbyudviklingsplan, der skal sikre den nødvendige byrumsmæssige og arkitektoniske sammenhæng og helhed ibymidten.

6. Udvidelsen af bymidten kan kun ske, hvis det kan dokumenteres, at planlovens principper om statistiskafgrænsning er opfyldt, og den ovennævnte byudviklingsplan kan dokumentere, at udvidelsen sker som en naturligvidereførelse af den bymæssige stuktur i bykernen. Byudviklingsplanen skal tillige danne grundlag for enrækkefølgeplanlægning til udbygning af området (indefra og ud).

7. Tilgængligheden i de nye områder skal sikres gennem en infrasturkturudvikling, der især tilgodeser de blødetrafikanter med sammenhængende stiforbindelser til stationen, busholdepladser og bykernen.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

1. Området syd for Storebæltsvej ("Lynfrosten") skal byomdannes til kulturelle-, administrative- ogserviceorienterede erhverv samt særligt pladskrævende udvalgsvarer, biler, lystbåde, campingvogne, planter,havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer.

Lokalbutikker i Nyborg

1. De eksisterende større og mindre butikker til lokalområdernes/bydelenes daglige forsyning skal så vidt muligtfastholdes.

2. Eksisterende og nye butikker kan etableres med max. 1.000 m2 butiksareal for den enkelte butik. Enkeltståendebutikker skal som udgangspunkt overholde en afstand på min. 500 m til andre butikker.

Detailhandel iNyborg efter brancher -kort

Detailhandel iNyborg efter brancher -liste

Detailhandelsanalyse2008.pdf (4.4 MB)

38 / 205

Redegørelse

Bymidteafgrænsningen

Der er udlagt et areal på ca. 28.000 m2 til udvidelse af bymidten. Den østligste del af den statistiske afgrænsningindeholder det fredede voldgravsområde og parkanlægget Chr. Hansens Have, der forudsættes bevaret, hvorfor detnye centerområde påbegyndes øst for Enghavevej. Her planlægges for en 1. etape bestående af en dagligvarebutikkombineret med andre byfunktioner, der kan begrunde en yderligere østlig udvikling i overensstemmelse med denstatistiske afgrænsning. Den fortsatte udvidelse mod øst skal ligeledes ske indefra og ud og i overensstemmelse medprincipperne for den statistiske afgrænsning af bymidter.

Udvidelsen af bymidteafgrænsningen (uden for bykernen) skal fortrinsvist anvendes til etablering af butiksstørrelser over500 m2 bruttobutiksareal. Butiksstørrelser under 500 m2 skal fortrinsvist placeres i bykernen eller i eksisterendelokalområder i byen.

Bykernen i Nyborg indenfor voldene udgør en fuldt udbygget bevaringsværdig helhed, der ikke åbner mulighed forudvidelser af detailhandelen. Af historiske og byplanmæssige årsager skal udvidelsen af bymidteafgrænsningen derforske udenfor voldene i tæt sammenhæng med bykernen. Byplanmæssigt kan dette naturligt ske i østlig retning i direktesammenhæng med udviklingen af de tidligere DSBarealer. Her kan der planlægges for centerfunktioner i området østfor Enghavevej, hvor stueetagerne forbeholdes detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser omafgrænsning af bymidter. På denne måde skabes en urban sammenhæng mellem bykernen og den nye bydel påDSBarealerne, hvor bymidteafgrænsningen vil medvirke til at sammenbinde Knudshovedvejkvarteret med bykernen,samt styrke kontakten mellem stationsområdet og bymidten. Dette skal ske på baggrund af en byudviklingsplan, dersikrer urbane byrum og intimitet, som en naturlig videreførelse af bykernen, hvor bløde trafikanter tilgodeses.

Indenfor den udvidede bymidte skal stueetagerne anvendes til detailhandel og med service-, kontor- og administrativeerhverv i øvrige etager. Ibrugtagning af området til detailhandel kan ske i overensstemmelse med en etapevis udvidelseaf den statistiske bymidteafgrænsning. Den udvidede bymidteafgrænsning mod øst skal planlægges på baggrund afden ovennævnte urbane byudviklingsplan, der tillige skal danne grundlag for en rækkefølgeplanlægning (indefra og ud).

Den urbane byudviklingsplan skal sikre, at byudviklingen kan udføres etapevis, indefra og ud, inden for en bymæssigbygningsstruktur med detailhandel i stueplan kombineret med andre centerfunktioner på de øvrige etager (irammedelen fastlægges bebyggelse i 3 etager), så der skabes varierede byrum med mulighed for byliv og oplevelser.Planen skal arbejde bevidst med en funktionel, visuel og æstetisk sammenhæng med den historiske bykerne på tværsaf voldgrav mv. Øst for Banegårdsalle ligger et eksisterende centerområde (StatOil, Lidl, McDonalds), der skaberovergang til en mere åben afslutning ved motorvejen.

39 / 205

Tilgængligheden til den udvidede bymidte er optimal med god forbindelse til station, busholdeplads, bykerne og medumiddelbar adgang til en af byens vigtigste indfaldsveje. Planlægningen skal sikre en infrasturktur, der især tilgodeserde bløde trafikanter med sammenhængende stiforbindelser.

Den historiske bykerne er ikke velegnet til stor trafikafvikling og etablering af parkering i tilknytning til butikkerne. Der erderfor væsentligt, at den østlige udvidelse af bymidten sker på en måde, der aflaster bykernen for biltrafik, sikrelettilgængelige velplanlagte parealer i periferien og forbedrer forholdene for den gående og cyklende trafik.

Udvidelse af den statistiske bymidteafgrænsning sker på baggrund af supplement til CVR. De enkelte forretningervises med cirkler med en 25 m radius. Sammenhængende cirkler skal for at danne en kerne rumme enheder fra 4forskellige hovedgrupper, - mindst 2 enheder fra hovedgruppe I og mindst 1 enhed fra hovedgruppe VI, VII eller VIII. Dukan via de viste links i boksen til højre se detailhandelen i Nyborg opgjort efter brancher på henholdvis kort og liste.

I følge detailhandelsanalysen fra 2008 efterspørges bestemte typer af udvalgsvareforretninger, som ikke findes ikommunen i dag. Det er især udvalgsvarer fra konceptbutikskæder, større udvalgsvarer som fordrer parkeringumiddelbart ved butikken m.fl. Det er sådanne udvalgsvarebutikker, som pga. butiksarealets størrelse ogparkeringskrav, er vanskelige at indpasse i den historiske bykerne. Denne type af udvalgsvarebutikker skal kunneplaceres i den østlige udvidelse af bymidten, hvis handelsbalancen i forhold til især Odense skal styrkes.

Der skal udarbejdes en ny detailhandelsanalyse, evt. i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn, så dertilvejebringes et opdateret plangrundlag. En ny detailhandelsanalyse er en forudsætning for at ændre den eksisterendedetailhandelsplanlægning.

Nyborg Station har udviklet sig til et centrum for pendlertrafikken i hele det syd og østfynske område. Ud fra etbæredygtigt synspunkt skal indkøbene foretages, hvor borgerne færdes, så unødig kørsel undgås. Dissse kriteriertilgodeses ved udvidelse af bymidten i østlig retning.

Centerområdet omkring Lidl ved Storebæltvej fastholdes med 2.700 m2 bruttobutiksareal.

Lokalbutikker i Nyborg by

Lokalbutikker i Nyborg by, udenfor bymidten, til områdernes lokale forsyning kan etableres med et max.bruttoetageareal på 1.000 m2. Alle lokalbutikker i Nyborg by ønskes så vidt muligt opretholdt, da de udgør en vigtig delaf den lokale service i de forskellige bydele og øger den samlede attrakionsværdi. Byrådet har besluttet at hævestørrelsen af disse butikker, så de tilpasses de dagligvarebutikstyper, der efterspørges og ønskes realiseret af deforskellige butikskæder.

Særligt pladskrævende udvalgsvarer

I tilknytning til bymidteafgrænsningen udlægges et område syd for Storebæltvej på 34.000 m2 til særligt pladskrævendeudvalgsvarer samt kulturelle-, administrative og serviceorienterede erhverv. Der skal her placeres detailhandel medsærligt pladskrævende udvalgsvarer i form af biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer ogbyggematerialer. Med en beliggenhed mod Storebæltsvej stilles der krav til det visuelle udtryk på udstilling ogarkitektur.

Eks. antalbutikker tilDagligvarer

Eks. antalbutikker tilUdvalgsvarerr

Eks.butiksarealDagligvarer(m2)

Eks.butiksarealUdvalgsvarer(m2)

Rest-rummelighedbutiksareal tilDagligvarer(m2)

Rest-rummelighedbutiksareal tilUdvalgsverer

(m2)

Res-trummelighedbutiksareal tilPladskrævendevaregrupper

(m2)

NyborgBymidte:"Bykernen"

23 66 7.800 14.800 3.500 12.500

NyborgBymidte"Nyborg Jern"

3 4 6.600 5.700 500 500

Nyborg"Storebæltsvej"

17.000

Kommunen iøvrigt

13 17 7.100 7.000 2.000

NyborgKommune i alt

39 87 21.500 27.500 6.000 13.000 17.000

Udgangspunktet for fastlæggelse og dimensionering af den fremtidige bymidteafgrænsning har være det forventedebehov for detailhandelsbyggeri på 18.000 m2 bruttobutiksareal, jf. Detailhandelsanalysen. Hvis det forventede behovfastlægges som etageareal i stueplan i en urban struktur med bebyggelse i gennemsnitligt 3 etager, er der i det udlagteareal til detailhandel nord for Storebæltsvej ikke tilstrækkelig rummelighed til at imødekomme dette behov. Der skalderfor udarbejdes en ny detailhandelsplan for Nyborg by, som sikrer, at det skitserede behov kan lokaliseres i Nyborgpå en byplanmæssig hensigtsmæssig måde, der tilgodeser borgernes og pendlernes behov på et bæredygtigtgrundlag. Planen vil blive udarbejdet som kommuneplantillæg, der efterfølgende vil blive integreret i kommuneplanen.Det overordnede mål med planen er at sikre, at Nyborg har arealmæssige ressourcer til at fastholde sin position som

40 / 205

det naturlige centrum for detailhandelen på Østfyn og undgår at tabe markedsandele til Odense til skade for miljøet ogdet lokale serviceniveau.

Du kan læse Detailhandelsanalysen for Nyborg kommune via linket i boksen til højre.

Bymidten og havnen i Nyborg

Bymidten og havnen er to af byens største attraktioner. I Kommuneplan 2013 sikres bymidtens historiskeegenart og de bynære og bymæssigt bebyggede havnearealer som en sammenhængende del af bymidten.

Mål

Nyborgs historiske egenart som købstad, konge og fæstningsby skal styrkes ved en bevidst og aktivplanlægning med udgangspunkt i projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte".

Bykernen, slottet og voldanlægget skal udvikles og styrkes med hensyn til aktiviteter, oplevelser og bymiljø afhøj kvalitet til glæde for både kommunens borgere og besøgende.

De bynære havnearealer skal udvikles som en sammenhængende og urban del af bymidten, der styrker densamlede oplevelsesværdi.

Retningslinjer

1. Det historiske bymiljø indenfor voldene skal bevares og styrkes med udgangspunkt i projekt "Nyborg -Danmarks Riges Hjerte" og lokalplan nr. 142 (se links i boksen til højre).

2. Bymiljøet og offentlige byrum skal løbende styrkes og forbedres, så der skabes rammer af høj kvalitetfor nye aktiviteter og oplevelser med respekt for det historiske udgangspunkt.

3. Nyborg Kommune skal udarbejde en Kulturarvsmasterplan, der skal sikre, at udviklingen i specielt denhistoriske bykerne respekterer intentionerne i projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" ogbestræbelserne på at opnå optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.

4. Bymidtens handelsliv skal opretholdes og styrkes i de primære strøggader.5. Udviklingen af detailhandelen skal ske i bykernen eller øst for Enghavevej på baggrund af en samlet

plan, der sikre en urban sammenhæng med den eksisterende bykerne inden for voldene (se opslag omDetailhandel i Nyborg).

6. De bynære havnearealer skal udvikles med bebyggelser og udearealer af høj arkitektonisk kvalitet, oghvor den offentlige tilgængelighed i form af sammenhængende promenadeforløb langs vandet,stiforbindelser, pladser og rekreative muligheder prioriteres højt.

7. Byudviklingen på de tidligere DSBarealer skal ske på baggrund af en helhedsplan, der skal sikrebebyggelser og byrum, der både underbygger de stedlige kvaliteter i området og formidler overgangenmellem byen og vandet. Helhedsplanen kan ses via link i boksen til højre.

8. De tidligere DSBværksteder mod Holmens Boulevard skal bevaret og anvendes til erhvervsformål(destilleri) samt kulturelle og oplevelsesmæssige formål og medvirke til at skabe sammenhæng mellembymidten og havnearealerne.

9. Sundhed, bæredygtighed og klimatilpasning skal fremmes og indtænkes i alle planløsninger, fx. vedindretning af offentlige friarealer, aktivitetspladser, anlæg af stier, orientering og udformning af

Status



Eksterne links

Lokalplan nr. 142 for Bykernen iNyborg

Helhedsplan DSB-arealerne

Helhedsplan DSB-arealerneBilag


41 / 205

bebyggelse, energibesparende foranstaltninger, handicapvenlige løsninger, reduktion af støj mv.

Redegørelse

Bymidten i Nyborg er præget af slottet og det historiske fæstningsanlæg med voldgrav, der omkranser denhistoriske bykerne. Området inden for voldene består af den historiske del omkring slottet og Slotsgade ogde primære forretningsgader Nørregade, Mellemgade og Kongegade. Området er unikt og bevaringsværdigtog udtrykker Nyborgs historie samtidig med det udgør et levende bymiljø med butikker, restauranter,kulturelle og offentlige funktioner.

Nyborgs historiske bykerne og slottet med det omkringliggende voldterræn er et vigtigt ogidentitetsskabende midtpunkt i Nyborg by. Der er et livligt og stemningsfuldt købstadsmiljø med mangebevaringsværdige huse og byrum. Det centrale detailhandelscenter er beliggende indenfor voldene med etbredt udvalg af specialbutikker.

Lokalplan nr. 142 er udarbejdet for at sikre de bevaringsværdige bygninger og miljøet i den historiskebykerne inden for voldene, primært med hensyn til facader og skilte. Byrådet er i gang med løbende atforbedre de offentlige byrum, bl.a. ved renovering af gågader og udskiftning af gadebelysningen isamarbejde med alle berørte parter.

Nyborg Slot rummer et stort udviklingspotentiale med mange muligheder for at styrke de eksisterende tilbud.Byrådet betragter slottet som et fyrtårn for markedsføringen af kommunen og udviklingen af turisterhvervet.Derfor har projekt "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" højeste prioritet, og den løbende udvikling af byen skalrespektere de historiske rammer for projektet, der skal sikres i en kulturarvsmasterplan, der udarbejdes iforbindelse med ansøgning om optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.

De bynære havnearealer er under omdannelse. Arealerne skal udvikles som en urban og sammenhængendedel af bymidten, hvor der åbnes mulighed for nye boligbebyggelser og udvidelse af den offentlig og privateservice, herunder detailhandelen.

Byomdannelsen på Vesterhavnen er gennemført i perioden 20022008 i form af forskellige boligbebyggelsermed ca. 300 nye boliger. De tidligere DSBfærgelejearealer er sammen med Vesterhavnen etbyomdannelsesområde med mulighed for opførelse af yderligere ca. 600 boliger. Der er vedtaget enhelhedslan for udviklingen af disse arealer, der skal sikrer en sammenhængende og urban udvikling, derskaber kontakt til vandet og Knudshovedvejskvarteret og med stor offentlig tilgængelighed. VedTømmergraven skal der integreres en lystbådehavn i forbindelse med udbygningen af Midterpieren.

Helhedsplanen kan ses via link i boksen til højre.

Grønne områder i Nyborg

De grønne områder er et vigtigt element i byen. Byens sammenhængende, grønne struktur spiller en storrekreativ rolle for borgerne og deres sundhed. Det er vigtigt at den grønne struktur udvikles og forbedres i taktmed byens udvikling.

De grønne områder omfatter bynære skove, parker, badestrande, voldanlæg, kirkegårde, lokale friarealer oglegepladser samt naturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Kommuneplan 2013 skal sikre og udvikle de

Status



42 / 205

grønne områder

Mål

De grønne områder i og omkring Nyborg by skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i detbynære friluftsliv og i forhold til borgernes og turisternes sundhed og trivsel.

De grønne områder må ikke inddrages til nogen form for byudvikling.

I forbindelse med Region Syddanmarks afvikling af institutionen "Strandvænget" på Skaboeshusevej skal dettilhørende parkområde som min. bevares for offentligheden i sin nuværende udformning og med detnuværende indhold og tilgængelighed.

I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive oglettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Det nuværende skovareal søges forøget ved ny skovplantning, bl.a. til beskyttelse af grundvandet og somrekreative oaser i byudviklingsområderne. Målet er, at skabe varierede blandingsskove med stortnaturindhold til gavn for borgernes sundhed og friluftsliv. Teglværksskoven og Christianslund Skov skal dogbevares som bøgeskove, hvor vækstforholdene er egnede til dette.

Retningslinjer

1. Offentlighedens adgang og udnyttelse af byens rekreative arealer skal løbende udbygges ogkvalitetsforbedres, herunder stiforbindelserne i og mellem områderne.

2. I forbindelse med byudvikling til boligformål nord for Fynsvej skal de grønne områder ved Pilsmosen ogLadegårds Å samt det kommunale skovrejsningsområde indgå i detailplanlægningen, så der sikresstore, sammenhængende og attraktive friarealer af høj kvalitet.

3. I forbindelse med erhvervsudviklingen i Erhvervsområde Vest skal der sikres en grøn forbindelsemellem de ovennævnte områder nord for Fynsvej og de grønne områder ved Ravnekærlund ogHolckenhavn Fjord, jf den grønne struktur (link til Nyborg Den samlede udviklingsplan).

4. Parken ved "Strandvænget" skal bevares for offentligheden i sin nuværende form og med detnuværende indhold og, og den fremtidige anvendelse af den bebyggede del af området skal tilpassesog integreres i den grønne struktur.

5. Skovene skal drives bæredygtigt efter principperne for naturnær skovdrift. Foryngelse skal ske løbendeved hugst og naturlig foryngelse hvor dette er muligt. Andelen af løvtræ skal som minimum fastholdes.

6. Mellem de tidligere DSBværksteder og vandet skal der anlægges en offentlig park ioverensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for færgelejearealerne.

43 / 205

Redegørelse

Nyborg by er præget af mange karakteristiske grønne områder, hvor det intakte voldanlæg udgør et bynærtrekreativt område af meget høj kvalitet, et sammenhængende område der følger det historiskefæstningsanlæg med gode forbindelser til de øvrige grønne områder i den grønne struktur.

De bynære skove Teglværksskoven, Christianslundskoven og Plantagen udgør store og unikke bynæregrønne områder af høj rekreativ værdi med direkte kontakt ti Storbælt. Skovene beslaglægger et areal påca.135 ha.

Den samlede udviklingsplan for Nyborg er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af deovennævnte områder samt de store grønne og rekreative naturområder i randzonen omkring byen.

En levende grøn struktur har flere formål. Den fungerer dels som spredningsveje for planter og dyr, men ogsåsom rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samt forbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderneumiddelbart udenfor byzonen ved Juelsberg, Holckenhavn og på Knudshovedhalvøen. Dette giver borgernemulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel og livskvalitet.

Region Syddanmark har besluttet at nedlægge den store institution "Strandvænget" på Skaboeshusevej ogafhænde området til anden anvendelse. Det er derfor afgørende, at det helt unikke og smukke parområdemod Storebælt opretholdes som en del af den den offentlige grønne struktur i byen. Der forventes indgået enaftale mellem kommunen og Region Sydanmark, der sikrer dette. Når regionen har afhændet den bebyggededel af området til anden anvendelse, skal der gennem planlægning sikres, at denne integreres i området medrespekt for den unikke beliggenhed og parkens kvaliteter.

Ørbæk

Ørbæk ligger 10 km syd for Nyborg, naturskønt og i landlige omgivelser. Byen udgør med sine ca. 1.500indbyggere sammen med Ullerslev kommunens to lokalcenre. Ørbæk var oprindelig en landsby med statussom trafikalt knudepunkt, hvor flere landeveje løber sammen. Byen udviklede sig til en lidt større stationsby påbaggrund af jernbanen Nyborg-Ringe.

Ørbæk er i Kommunens bymønster fastlagt som lokalcenter, hvor der ønskes opretholdt en rækkekommunale og private servicefaciliteter, som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter,bibliotek, læge, tandlæge mv. Ørbæk skal være bindeled mellem landsbyerne og Nyborg og dermed sikrebalancen mellem livet i byen og livet på landet. I Ørbæk er der inden for en kortere årrække foretagetinvesteringer i ny skole. I forbindelse med Ørbæk Hallen er der etableret en multihal ("Ørbæk Midtpunkt") tilglæde for idræts og kulturlivet i lokalområdet.

Ørbæks styrke er beliggenheden centralt i landet med kort afstand til motorvej og jernbane, i et naturskøntområde med mange rekreative muligheder i umiddelbar nærhed. Ørbæk ådal udgør sammen med åsmosen

Status



44 / 205

en grøn afgrænsning mod nordøst. Byen ligger omgivet af herregårdene Lykkesholm, Ravnholt ogØrbæklunde.

Befolkningsudviklingen i Ørbæk har været konstant stigende i de seneste 10 år. Inden for de seneste år erder gennemført et meget stort parcelhusbyggeri omkring Mejerivænget, hvilket har medvirket til den positiveudvikling.

Samlet udviklingsplan for Ørbæk

Den samlede udviklingsplan for Ørbæk indgår som en del af Kommuneplan 2013. Byudviklingen skal skeinden for rammerne af allerede udlagte områder, og der vil blive igangsat en planlægning for byudviklingen iform af et kommuneplantillæg, der giver mulighed for udlæg af areal til boligbebyggelse øst for byen, nårstatens kortlægning af grundvandsinteresserne i området foreligger.

Mål

Ørbæk skal tilpasses bymønsteret som et velfungerende lokalcenter med den nødvendige offentlige ogprivate service som et naturligt bindeled mellem Nyborg, landsbyerne og landdistriktet. Byen skalmarkedsføres som en attraktiv bosætningsby med fokus på varierede boligtyper og bynære friarealer af højkvalitet.

Ørbæk skal være et godt og trygt sted at bo, hvor der tilbydes spændende og varierede bomuligheder iområder af høj kvalitet tæt på natur og rekreative områder. Ørbæk skal også kunne tilbyde velbeliggende ogvelplanlagte erhvervsarealer med god trafikal tilgængelighed og uden miljmæssige gener for tilgrænsendeområder.

Byudviklingen i Ørbæk skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegnerådalen og randzonen omkring byen.

Den grønne struktur, skal være det styrende element i detailplanlægningen, og grundvandsbeskyttelsen skalprioriteres højt.

Retningslinjer

1. Byudviklingen skal gennemføres med helhedsorienteret planlægning, hvor der lægges vægt på natur ogmiljø, bæredygtighed, tilgængelighed og kvalitet.

2. Byudviklingen i Ørbæk skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samledeudviklingsplan.

3. Når staten i 2015 har kortlagt grundvandsforholdene i og omkring Ørbæk skal der kommuneplanlæggesfor de på kortet viste arealer til fremtidige boligområder (Perspektivarealer betegnet: "Fremtidigeboligområder").

4. Inden for eksisterende lokalplanlagte områder er der en rummelighed på ca. 30 boliger. Der skal

Status



45 / 205

udarbejdes et kommuneplantillæg, jf retningslinje 3, der fastlægger arealer med en rummelighed påyderligere 80 boliger, så det forventede behov for boligbyggeri i Ørbæk i planperioden kanimødekommes.

5. Byudviklingen skal ske i etaper (indefra og ud) på baggrund af en samlet helhedsplan for området, derskal definere en tydelig og permanent afgrænsning mod det åbne land.


7. Byudviklingen skal ske under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed forkollektiv trafikbetjening.

8. Der udlægges arealer til erhvervsformål inden for eksisterene erhvervsområde samt et tilgrænsendeareal i den nordlige del af byen med en samlet rummelighed på ca. 20 ha. Der skal udarbejdes nylokalplan for området.

9. I forbindelse med den grønne struktur skal der sikres et sammenhængende stisystem, der binder deneksisterende by sammen med de bynære rekreative områder og med mulighed for videre forbindelsetil Nyborg.

10. Arealreservation til omfartsvej vest om Ørbæk fastholdes.

Redegørelse

Den samlede udviklingsplan viser en overordnet struktur for Ørbæk by. Udviklingsplanen er præget af detgrønne forløb, der strækker sig igennem byen og følger ådalen. Den grønne struktur udgør et vigtigt biologiskinteresseområde som spredningskorridor for flora og fauna samt et unikt bynært rekreativt område med storekvaliteter for byliv og bosætning.

Nye boligområder

Byudviklingen i Ørbæk har i de seneste år været massiv med et stort parcelhusbyggeri mod vest vedMejerivænget og Spurvevej. Lokalbefolkningen og Byrådet er enige om, at en videreførelse af boligbyggerietmod vest ikke er hensigtsmæssig, da der skabes stor afstand til byens offentlige og privateservicefunktioner (Ørbæk Skole, Ørbæk Midtpunkt, idrætsfaciliteter, dagligvarebutikker, kirke mv.), Hvis

46 / 205

Ørbæk skal udvikles som et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier, er det afgørende, atbyplanlægningen sikrer god sammenhæng og trafiksikkerhed i forhold til byens primære servicefunktioner.Det viste perspektivareal (Benævnt: "Fremtidige boligområder") berører kun delvist de biologiskeinteresseområder omkring Ørbæk Ådal. Den del der berøres er i dag dyrket landbrugsjord. Området erscreenet med hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, landskab, geologi, kulturhistorie mv. Der skal udpegeserstatningsareale svarende til den del af det biologiske interesseområde, der inddrages til byudvikling. Området rummer ingen arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Med hensyn til potentiale for ny naturvurderes området som det fremstår i dag, kun at have et ringe/lavt potentiale for etablering af ny natur. Detvurderes samlet, at hensynet til naturbeskyttelsesinteresserne ikke er til hinder for at området kan udlæggestil byudvikling.Det skal fremhæves, at byudviklingsområdet ligger uden for selve ådalen, der vurderes at være meget sårbaroverfor etablering af bebyggelse og tekniske anlæg. Det vurderes, at bebyggelsen i det aktuelleoverfor etablering af bebyggelse og tekniske anlæg. Det vurderes, at bebyggelsen i det aktuellebyudviklingsområde kan indpasses i landskabet i forhold til de eksisterende terrænformer og kulturhistoriskelandskabselementer på stedet. På baggrund af dette vurderes det, at de viste perspektivarealer tilbyudvikling ikke tilsidesætter beskyttelsen knyttet til de landskabelige, geologiske og kulturhistoriskeinteresser.

Det er Byrådets langsigtede mål, at det mindre erhvervsområde, der er beliggende mellem Svendborgvej ogLangemosevej, skal kunne omdannes til en boligorienteret byudvikling, på grund af nærhed til faciliteterneomkring skole og Ørbæk Midtpunkt. Erhvervsudviklingen i Ørbæk skal tilstræbes samlet i erhvervsområdet iden nordlige del af byen.

Udbygningen af området skal følge de statslige interesser for byudvikling (indefra og ud), så der skabessammenhæng med den eksisterende by. Der er tale om lav bebyggelse, der skal tilpasses terrænet, ogområdet skal gives et grønt helhedspræg med klimatilpassede friarealer og en arrondering mod det åbneland i form af levende hegn og beplantninger.Samlet set vurderes det, at et velplanlagt boligområde med rekreative kvaliteter, i form af stier, søer,beplantninger og grønne områder, vil udgøre en natur og miljømæssig styrkelse i forhold til 0alternativet(intensivt dyrket landbrugsjord).Detaildisponeringen og driften af området skal ske med udgangspunkt i den statslige kortlægning afgrundvandsinteresserne og de deraf udmeldte krav og restriktioner.

Grundvand

Udlæg af areal til boligbebyggelse øst for byen vil omfatte området, hvor 2 af Ørbæk Vandværks 3 boringer erplaceret. Det kan derfor blive nødvendigt at finde en alternativ placering til etablering af 2 nye boringer.Statens kortlægning af drikkevandsinteresserne, der er tilgængelig i 2015, vil medvirke til at udpege egnedelokaliteter til nye boringer. Hvis boringerne ikke flyttes, skal de beskyttes ved udlægning af BNBO(boringsnære beskyttelsesområder), der medfører restriktioner i arealanvendelsen.

Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen skal ske mod nordvest af trafikale og miljømæssige årsager. Der skal udarbejdes en nylokalplan for erhvervsområdet, der udvides med ca. 20 ha, med mulighed for vejadgang fra Odensevej. Deretableres et biogasanlæg i området i 20132014.Vejdirektoratet har reserveret areal til en fremtidig omfartsvej, der skal åbne mulighed for at forlægge dengennemkørende trafik nordvest om byen. Byrådet har vurderet, at en omfartsvej ikke er aktuel indenfor dennærmeste fremtid, men Vejdirektoratet har besluttet at fastholde reservationen. Den forestående planlægningaf erhvervsområdet respekterer dette.

47 / 205

Boligområder i Ørbæk

Byudviklingen skal ske inden for rammerne af allerede udlagte områder, og der vil blive igangsat enplanlægning for byudviklingen på længere sigt i form af et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skaludarbejdes med baggrund i statens kortlægning af grundvandsinteresserne i området, der foreligger i 2015.

Mål

I Ørbæk skal der opføres både åbenlav og tætlav boligbyggeri, så der sikres et varieret boligudbud, der kantilfredsstille den til en hver tid værende efterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø,hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende løsninger, sundhedsfremmende tiltag samtløsninger til beskyttelse af grundvandet.

Nye boligområder skal fremstå som unikke og udtrykke høj arkitektonisk kvalitet, der samtidig udnytter delandskabelige muligheder.

Retningslinjer

1. Åbenlavt og tætlavt boligbyggeri skal opføres inden for den eksisterende rummelighed i Mejerivængetog ved Spurvevej. Der skal gennemføres en planlægning, der udlægger yderligere arealer tilboligbebyggelse til imødekommelse af efterspørgslen i form af kommuneplantillæg. Planlægningen skaltage udgangspunkt i de intentioner, der er beskrevet i opslaget Samlet udviklingsplan for Ørbæk.

2. Der skal udarbejdes en helhedsplan, der sikrer at byudviklingen kan ske i mindre etaper indefra deneksisterende by og ud af byen.

3. Helhedsplanen og de nødvendige lokalplaner skal beskrive sammenhængen med de tilgrænsendeboligområder og den grønne struktur, samt vise hvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtigmåde.

4. Overgangszonerne mellem boligområderne og de tilgrænsende naturområder skal indgå iplanlægningen, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land.


6. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed,handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige, klimatilpassede ogbyøkologiske løsninger

7. I forbindelse med byudviklingen skal der ske forbedringer af de eksisterende vejforhold, herunderadgang til skole, idrætsfaciliteter og centerfunktioner.

Status



48 / 205

Redegørelse

Boligbyggeriet i Ørbæk er gennem de senere år været markant, og er primært sket mod vest i Mejerivængetog ved Spurvevej, - altovervejende som fritliggende parcelhusbebyggelse. På baggrund af befolkningsprognose og boligbyggeprogram forventes et gennemsnitligt årligt boligbyggeri iØrbæk på 510 boliger, hvor der i de nærmeste år forventes et relativt beskedent boligbyggeri, der vil stigegradvist i takt med forbedrede konjunkturer i samfundet.

Den eksisterende restrummelighed i eksisterende kommunale udstykninger (Mejerivænget og Spurvevej) erpå ca. 30 grunde. Dette skønnes at være tilstrækkeligt i perioden frem til 2015, hvor den statslige kortlægningaf drikkevandsinteresserne foreligger. Alle bynære arealer omkring Ørbæk by er klassificeret som OSDområde (Område med særligedrikkevandsinteresser). I den statslige udmelding til vandplanerne i forhold til byudvikling og anden ændretarealanvendelse i OSDområder, er der åbnet op for, at kommunen fremover kan planlægge for placering afboliger i OSDområder og indvindingsoplande, hvis der for det pågældende område er foretaget enkortlægning og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse.Når den statslige kortlægning foreligger i 2015 vil der blive gennemført en planlægning (kommuneplantillæg),hvor der udlægges de nødvendige arealer til boligbyggeri i Ørbæk. Planlægningen skal ske i tæt samarbejdemed lokalbefolkningen og i tæt dialog med Naturstyrelsen, så de statslige interesser i byudviklingen (indefraog ud) og grundvandsinteresserne respekteres og tilgodeses i afgrænsningen af arealudlæggene og idetailplanlægningen.

Byrådet og lokalbefolkningen ønsker at der arbejdes for en østlig byudvikling, som beskrevet i opslaget"Samlet udviklingsplan for Ørbæk", hvor der peges på relevante perspektivarealer vedSentvedvej/Langemosevej. Byrådet mener, at der er tungtvejende byplanmæssige argumenter, der taler foren østlig byudvikling, da de nye boligområder får en beliggenhed tæt på skole og idrætsfaciliteter (ØrbækMidtpunkt) samt byens primære detailhandelsforsyning (østsiden af hovedgaden). Herved opnås nærhed ogen god trafiksikkerhed for børnene, hvilket er en vigtig parameter for Ørbæk som bosætningsby med fokus påbørnefamilier. Nye boligudlæg i den vestlige del af byen vil skævvride byen og ikke i samme grad væreattraktive for tilflyttere.

49 / 205

Erhvervsområder i Ørbæk

Ørbæk skal fortsat have mulighed for en erhvevsudvikling. Det eksisterende erhvervsområde i den nordligedel af byen skal forbedres med ny lokalplan, og der anvises mulighed for en senere planlægning af ettilgrænsende perspektivareal.

Mål

Der skal fortsat være mulighed for en erhvervsudvikling i Ørbæk i overensstemmelse med byens status somlokalcenter i bymønsteret.

De eksisterende virksomheder i byen skal tilgodeses, herunder de lokale fødevarevirksomheder.

Retningslinjer

1. Erhvervsudviklingen i Ørbæk er sket i den nordlige del af byen vest for Nyborgvej, hvor der fortsat skalsikres en tilstrækkelig rummelighed til lokalisering af nye virksomheder.

2. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området, der sikrer en rummelighed på min. 8 ha inden for deteksisterende udlagte erhvervsområde i Ørbæk.

3. Erhvervsvirksomheder kan lokaliseres indenfor afstandsklasse 2 til 6.4. Lokalplanen for området skal sikre, at virksomhederne inden for de enkelte afstandsklasser kan

lokaliseres uden væsentlige genevirkninger for de tilgrænsende boligområder.5. Der skal på baggrund af en samlet lokalplan sikres en grøn zone mellem erhvervsbebyggelsen og

Nyborgvej (A8).6. I forbindelse med lokalplan og erhvervsudvikling i området skal der sikres et tiltalende og grønt

helhedspræg på baggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet, så den nordligeindkørsel til Ørbæk ikke skæmmes i overgangen mellem land og by.

Status



Eksternt link

Erhvervspolitikken"Virksomhed i NyborgKommune".pdf (731.3 KB)

50 / 205

Redegørelse

For at sikre, at Ørbæk kan udvikle sig som stærkt og attraktivt lokalcenter, er det vigtigt, at der er godeudviklingsmuligheder for eksisterende erhvervsvirksomheder og nye virksomheder, der med fordel kanplaceres i en by af Ørbæks størrelse.

Erhvervsvirksomhederne i Ørbæk er primært beliggende i den nordlige del af byen vest for Nyborgvejindenfor lokalplanlagt erhvervsområde. Herudover ligger virksomhederne spredt i byen, overvejende langsHovedgaden og mod udfaldsvejene.

Landbrugserhvervet i Ørbækområdet er stadig udbredt i modsætning til Nyborg og Ullerslev.

Fødevaresektoren er stærkt repræsenteret med virksomheder som Ørbæk Mostfabrik, Danrice ogspecialbryggerierne i Refsvindinge og Ørbæk. Kommuneplanen sikrer, at Danrice har mulighed for udvidelsepå et tilgrænsende areal langs Odensevej.

Erhvervsstrukturen i Ørbæk er domineret af mindre og mellemstore virksomheder. Der er udarbejdetlokalplan for et biogasanlæg inden for det eksisterende erhvervsområde.

For på lang sigt at sikre enhvervsmæssige udviklingsmuligheder i Ørbæk er der peget på en yderligereudvidelse af af det eksisterende erhvervsområde (Perspektivareal, jf. Samlet udviklingsplan for Ørbæk).Dette for at skabe en samlet bymæssig arrondering af arealet mellem de to indfaldsveje (Odensevej ogNyborgvej) og den evt. fremtidige omfatsvej vest om Ørbæk. Der kan ikke planlgges for perspektivarealet førder foreligger en kortlægning af grundvandsforholdene, der kan sandsynliggøre, at erhvervsudvikling på detpågældende areal kan ske, uden at have en negativ påvirkning af grundvandsdannelsen. Vejadgangen til etpotentielt nyt erhvervsareal mellem eksisterende erhvervsområde og det reserverede areal til omfartsvej skalske af ny vejtilslutning til Odensevej, beliggende ca. 300 m fra krydset med Ringvej. Da en sådan vejtilslutningtil Odensevej ikke overholder de generelle retningslinjer i kommuneplanen, skal tilslutningen, af hensyn tiltrafiksikkerheden på Odensevej, ske via nyt kanaliseringsanlæg på stedet. Vejtilslutningen vil værebeliggende i kanten af vejarealreservationen og ca.300 m fra dennes centerlinje.

Ny erhvervspolitik

Nyborg Kommunes har vedtaget en ny erhvervspolitik. Erhvervspolitikken er blevet til i tæt samarbejdemellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs, turist, og kulturliv . Klik pålinket til højre for at se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune".

Afstandszonering

51 / 205


Omkring biogasanlægget er udlagt et konsekvensområde i en afstand af 200 m fra anlægget. Indenfor detteområde må der ikke inddrages nye arealer til miljøfølsomme anvendelser (fx fødevarevirksomheder). De 200meter har ikke relation til udledning af lugt, men til udledning af af stoffer fra biogassen, der kan have enuheldig indvirkning på fødevareproduktion. Afstanden er fastlagt ud fra et forsigtighedsprincip, men den vilkunne reduceres, hvis det kan sandsynliggøres, at konsekvensområdet kan have en mindre udstrækning. Der er mere end 200 m til boliger udenfor erhvervsområdet.

Afstandszonering for de enkelte virksomhedsklasser kan ses her.

Detailhandel i Ørbæk

Ørbæk har i bymønsteret status som lokalcenter, hvor det lægges stor vægt på, at den nødvendige privateog offentlige service er til stede, herunder et tilstrækkeligt butiksudbud. Ørbæks eksisterende centerområdeer Hovedgaden som er landvejen gennem byen. Hovedgaden trænger til et byrumsmæssigt løft, såattraktionsværdien og kvaliteten som centerområde højnes.

Mål

Ørbæks by har et velfungerende centerområde med et varieret butiksudbud, der løbende skal udvikles ogforbedres. Der skal udlægges et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernesefterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Udvidelsen af detailhandelen skal ske som en videreførelse og fornyelse af det eksisterende centerområde,så der sikres sammenhæng, identitet og en højnelse af bymiljøet.

Der skal arbejdes med en trafiksaneringsmodel som kan tilgodese bymiljøet i handelsstrøget ogHovedgadens funktion som landevej.

Retningslinjer

1. Bymidteafgrænsningen i Ørbæk omfatter det eksisterende centerområde i Hovedgaden.Bymidteafgrænsningen fastlægges i overensstemmelse med principperne for statistisk afgrænsning afbymidter.

2. Der skal i planperioden udarbejdes en samlet plan for centerområdet i Ørbæk i tæt samarbejde medlokalbefolkningen, der sikrer helhed og sammenhæng og forbedring af de byrumsmæssige kvaliteter.

3. Det meste af strækningen langs Hovedgaden fastlægges til blandet bolig og ervhvervsområdesvarende til den traditionelle sammensætning af bolig og erhverv, herunder butikker i større landsbyer.

Status


17. december 2013

Eksterne links

Detailhandelsanalyse_2008.pdf(4.4 MB)

52 / 205

4. Der kan indenfor bymidteafgrænsningen etableres dagligvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på2.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik.Uden for bymidteafgrænsningen kan eksisterende butikker til områdernes lokale forsyning udvides til etmax. bruttoetageareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Nye butikker kan kun etableres uden forbymidteafgrænsningen, hvis disse er beliggende min. 500 m fra bymidten.

5. Der kan kun planlægges for nye dagligvarebutikker på baggrund af en ny detailhandelsanalyse, derdokumenterer behovet herfor, da arealrammen til dagligvarer er opbrugt.

Redegørelse

I Ørbæk er bymidten afgrænset efter den statistiske metode, hvilket har muliggjort en mindre udvidelse afbymidten (se kort). Denne udvidelse har sikret, at der kan etableres en ny dagligvarebutik, hvor Ørbæk Kro erbeliggende. Inden for Bymidteafgrænsningen udlægges en sammenhængende planlægningsramme for ethandelscentrum i Ørbæk, hvor bymiljøet kan styrkes, herunder Ørbæks rolle som attraktiv bosætningsby oglokalcenter.

Der har i de seneste år været en positiv udvikling i dagligvareforsyningen i Ørbæk, hvorimod det ervanskeligt at fastholde udvalgsvarebutikkerne i byen. Den eksisterende Netto-butik er erstattet af en ny medet større salgsareal. Dækningsgraden for dagligvarer vurderes derfor at stige yderligere, så langtstørstedelen af dagligvarehandelen i Ørbækområdet foretages lokalt, hvilket styrker byens samledeattraktionsværdi som lokalcenter. Med etablering af en dagligvarebutik ved Ørbæk Kro errestrummeligheden for dagligvarebutikker opbrugt, og der kan ikke etableres nye dagligvarebutikker iØrbæk, før der er udarbejdet en detailhandelsanalyse, der dokumenterer et behov herfor.

Eksisterende detailhandel og andre bymæssige funktioner samt bymidteafgrænsningen kan ses pånedenstående figur.

Detailhandelsanalyse 2008 kan ses via link i boksen til højre.

53 / 205

Grønne områder i Ørbæk

De grønne områder omfatter bynære skove, grønne områder, lokale friarealer og legepladser samtnaturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Kommuneplan 2013 skal sikre og udvikle de grønne områder.

Mål

De grønne områder i og omkring Ørbæk skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i detbynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel. De grønne områder kan derfor ikke inddrages tilnogen form for byudvikling.

I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive oglettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Retningslinjer


2. I forbindelse med byudvikling til boligformål skal der i forbindelse med detailplanlægning af de grønnefriarealer sikres et sammenhængende stisystem, der giver let adgang til skole, idrætsfaciliteter ogcenterområde samt til de tilstødende rekreative områder i den grønne struktur.

3. I forbindelse med byudvikling af erhvervsområdet i den nordvestlige del af byen skal der etableres etgrønt rekreativt område mod Nyborvej af høj kvalitet, hvor overløbsbassin skal integreres som enrekreativ del af det grønne område.

4. Når der detailplanlægges skal større træer, levende hegn, vådområder mv. så vidt muligt bevares ogintegreres i nye grønne friarealer.

Status



54 / 205

Redegørelse

Den samlede udviklingsplan for Ørbæk er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget afnaturområderne langs Ørbæk Å, der fra skovene ved Lykkesholm løber ind i byen syd for Mejerivænget ogfortsætter langs Åsmosen og ud af byen mod nord. Ådalen gennem byen er et vigtigt identitetsskabendeelement i byen, som den fremtidige byudvikling skal respektere og udnytte.

En levende grøn struktur, herunder lokale friarealer, har flere formål. De fungerer dels som spredningsveje oglevesteder for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samtforbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderneudenfor byzonen ved Lykkesholm, Magelund Voldsted samt de gamle vandmøller nord for byen. Dette giverborgerne mulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel oglivskvalitet.

55 / 205

Ullerslev

Ullerslev ligger 10 km vest for Nyborg ved landevejen mellem Odense og Nyborg naturskønt og i landligeomgivelser. Byen udgør med sine ca. 2.700 indbyggere sammen med Ørbæk kommunens to lokalcentre.Byen har udviklet sig mellem den gamle hovedvej og jernbanen med nye store boligområder omkringBondemosen, der er et markant rekreativt grønt område i byen.

Ullerslevs funktion i Kommunens bymønster indebærer, at byen fastholdes med en række kommunaleservicefaciliteter som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlægemv. som bindeled mellem landsbyerne og Nyborg. Det medvirker til at sikre balancen mellem livet i byen oglivet på landet.

I Ullerslev er der umiddelbart før kommunesammelægningen etableret et kultur og fritidscenter i forbindelsemed byens idrætsfaciliteter og Ullerslev Skole.

Ullerslevs styrke er den centrale beliggenhed med umiddelbar nærhed til motorvej og jernbane, beliggende iet naturskønt område med mange rekreative muligheder i umiddelbar nærhed, Det gælder f.eks. de storegrønne områder ved Bondemosen og Kaliffenlund.

Befolkningstallet i Ullerslev har været jævnt stigende frem til 2008, hvor det har stabiliseret sig omkrig de2.700 indbyggere. I perioden frem til 2008 er der sket et omfattende parcelhusbyggeri og tætlavboligbebyggelse i Kirsebærhaven. Den fremtidige byudvikling skal ske mod nord på begge sider afKertemindevej.

Den gennemskærende jernbane udgør en markant barriere, der forhindrer en byudvikling mod syd.

Status



Samlet udviklingsplan for Ullerslev

Den samlede udviklingsplan for Ullerslev indgår som en del af Kommuneplan 2013. Ny boligbebyggelse skalopføres mod nord på begge sider af Kertemindevej, og erhvervsudbygningen skal ske i den østlige del afbyen syd for landevejen.

Mål

Ullerslev skal tilpasses bymønsteret som et velfungerende lokalcenter med den nødvendige offentlige ogprivate service og fungere som bindeled mellem Nyborg, landsbyerne og landdistriktet.

Ullerslev skal være et godt og trygt sted at bo, hvor der tilbydes spændende og varierede bomuligheder iområder af høj kvalitet tæt på natur og rekreative områder.

Status



56 / 205

Ullerslev skal kunne tilbyde velbeliggende og velplanlagte erhvervsarealer med god trafikal tilgængelighed oguden miljmæssige gener for tilgrænsende områder.

Byudviklingen i Ullerslev skal ske med hensyntagen til de store natur og miljøinteresser, der kendetegnerrandzonen omkring byen, og den grønne struktur skal være det styrende element i detailplanlægningen, oggrundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Retningslinjer

1. Ullerslev skal markedsføres som en attraktiv bosætningsby med fokus på varierede boligtyper ogbynære friarealer af høj kvalitet.

2. Der skal sættes fokus på arkitektur og byrumskvaliteter, herunder arbejdes for, at det eksisterendecenterområde gives et kvalitativt og byplanmæssigt løft på baggrund af en samlet plan.

3. Detailhandelen skal udvikles, og der skal sikres tilstrækkelige velbeliggende erhvervsarealer.4. Byudviklingen skal gennemføres med helhedsorienteret planlægning, hvor der lægges vægt på natur og

miljø, bæredygtighed, klimatilpasning, tilgængelighed og kvalitet5. Byudviklingen i Ullerslev skal ske i overensstemmelse med hovedprincipperne i den samlede

udviklingsplan og under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektivtrafikbetjening


7. Udviklingsplanen anviser nye arealer til boligbebyggelse på arealerne på begge sider af Kertemindevejmed en rummelighed på ca. 120 boliger.

8. Der anvises nye arealer til erhvervsformål syd for Nyborgvej med en samlet rummelighed på ca. 10 ha.9. Området langs hovedlandevejen fastlægges til blandet bolig og ervhvervsområde svarende til den

traditionelle sammensætning af bolig og erhverv i større landsbyer.10. I forbindelse med den grønne struktur skal der sikres et sammenhængende stisystem, der binder den

eksisterende by sammen med de bynære rekreative områder og med mulighed for forbindelse tilNyborg.

11. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

57 / 205

Redegørelse

Størstedelen af Ullerslev er beliggende mellem landevejen og jernbanen. Byen er udviklet sammen medjernbanen omkring Svendborgvej og omkring kirken ved landevejen. Stationen er nedlagt, og jernbanen udgøri dag en markant barriere, der lukker byen af mod syd. Byen er præget af den grønne struktur gennem byenmed Bondemosen som det centrale offentlige friareal. Den grønne struktur fortsætter nord for landevejen ogfrem til Flødstrup Sø.

Et stort boligbyggeri er opstået omkring Bondemosen. Centerområde og offentlige funktioner er beliggendecentralt i byen.

Den samlede udviklingsplan viser en overordnet struktur for Ullerslev by. Udviklingsplanen er præget afjernbanen, der udgør en massiv barriere mod syd, der forhindrer byudvikling i denne retning.

Den grønne struktur præges i altovervejende grad af det store grønne område Bondemosen. Den grønnestruktur med Bondemosen udgør et vigtigt biologisk interesseområde som spredningskorridor for flora ogfauna samt et unikt bynært rekreativt område med store kvaliteter for byliv og bosætning.

Byudviklingen i Ullerslev har i de seneste år været koncentreret omkring Kirsebærhaven og Kirkebakken, dernu er næsten fuldt udbygget. Det fremtidige boligbyggeri skal ske mod nord på begge sider afKertemindevej. Området ligger i indvindingsoplandet til Flødstrup og Ullerslev By's Vandværk og den sydligedel desuden i område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelsemed statens retningslinier herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrergrundvandsbeskyttelsen.

Erhvervsudviklingen i Ullerslev har været beskeden, og der er fortsat rummelighed i det eksisterendeerhvervsområde syd for Nyborgvej med god trafikal tilgængelighed. Arealet har en samlet rummelighed påca. 10 ha, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt i planperioden. Byudvikling skal foretages ioverensstemmelse med statens retningslinier for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser,ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Ikke alle typer aferhvervsvirksomheder kan tillades inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande uanset de krav, der kan stilles til virksomheden for beskyttelse af grundvandet.

Det eksisterende butikscenter består idag af 2 dagligvarebutikker samt et mindre antal udvalgsbutikker.Centeret bærer præg af forfald og trænger til et kvalitetsløft på baggrund af en samlet udviklingsplan forområdet, hvor det gamle rådhusområde med daginstitution integreres. Hvis Ullerslev skal hæve sinattraktionsværdi som bosætningsby, vil der være behov for nogle byplanmæssige forbedringer i og omkringbycenteret.

LAG Nyborg

Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter, har stor mulighed for selv at skabeudvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg, tage initiativ til nyeaktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter ilanddistrikterne, herunder i landsbyerne. LAGgruppen skal samtidig have fokus på at markedsføre landdistrikterne og gennem samarbejde medkommunen sikre sammenhæng i indsatsen.

58 / 205

Boligområder i Ullerslev

Kommuneplan 2013 udlægger de fremtidige boligområder i Ullerslev i byens nordlige del på begge sider afKertemindevej. Placeringen af det fremtidige boligbyggeri vil tage vidtstrakte hensyn til naturen og miljøet.

Mål

Det fremtidige boligbyggeri i Ullerslev skal opføres som en kombination af åbenlav og tætlavboligbebyggelse, så der sikres et varieret boligudbud, der kan tilfredsstille den til en hver tid værendeefterspørgsel.

Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø,hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende og klimatilpassede løsninger,sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

Det er Byrådets mål, at boligområderne er unikke og udtrykker høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter delandskabelige muligheder.

Retningslinjer

1. Boligområderne til åbenlav og tætlav bebyggelse i Ullerslev skal udvikles på baggrund af en samlethelhedsplan, der omfatter områderne på begge sider af Kertemindevej.

2. Helhedsplanen skal muliggøre, at byudviklingen kan ske i mindre etaper indefra den eksisterende by ogud af byen mod nord.

3. Helhedsplanen og de nødvendige lokalplaner skal beskrive sammenhængen med de tilgrænsendeboligområder og den grønne struktur, samt vise hvordan området kan trafikbetjenes på en bæredygtigmåde

4. På længere sigt skal byudviklingen videreføres mod øst i plantagen mod Postkrogen.5. De på kortet viste skraverede arealer er beliggende indenfor et sammenhængende naturområde.

Disse arealer skal friholdes for bebyggelse, men integreres i helhedsplanen for de kommendeboligbebyggelser. Denne overgangszone mellem boligområderne og de tilgrænsende naturområderskal indgå i planlægningen, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land.


7. Ved lokalplanlægning og godkendelse af enkeltprojekter skal der lægges vægt på tilgængelighed,handicapvenlige løsninger, gode og sunde friarealer samt energivenlige. klimatilpassede ogbyøkologiske løsninger.

8. I forbindelse med byudviklingen skal der etableres en sikker krydsning af landevejen for blødetrafikanter til skole, hal·og centerområde.

9. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i de udlagte områder på beggesider af Kertemindevej følges statens retningslinjer, der bl.a. indebærer:* Før der lokalplanlægges, skal kommunen fastlægge overvågningstiltag af grundvandet. Dette kaneventuelt ske i samarbejde med Naturstyrelsen Odense.* Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsenskal fastholdes i fremtiden.* Beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes.* På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider.* Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider.* Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr ogolieoplag undgås.* Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed.* Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden.* Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen.* Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender).* Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgåendeforbedret rensning.* Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord.

Status



59 / 205

Redegørelse

På baggrund af befolkningsprognosen og boligbyggeprogram forventes et gennemsnitligt årligt boligbyggeri iUllerslev på 510 boliger, hvor der i de nærmeste år forventes et relativt beskedent boligbyggeri, derforventes at stige gradvist i takt med forbedrede konjunkturer i samfundet. Der er derfor udlagt arealer meden samlet rummelighed på 120 boliger i planperioden.

Byudviklingsmulighederne i Ullerslev er begrænsede på grund af jernbanens gennemskæring, der forhindreren sydlig udvikling. For at minimere afstanden til centerområde, skole og fritidsformål er der valgt enboligudbygning nord for byen langs Kertemindevej.

Byudviklingen i Ullerslev har i de seneste år været koncentreret omkring Kirsebærhaven og Kirkebakken, dernu er næsten fuldt udbygget. Den tidligere Ullerslev Kommune havde taget initiativ til, at den fremtidigeboligudvikling skulle ske på arealerne øst for Kertemindevej. Arealerne øst for Postkrogen er dog omfattet afstore grundvandsinteresser. Der er derfor peget på arealer·på begge sider af·Kertemindevej, så der kansikres en arealmæssig rummelighed på 120 boliger, som estimeret i befolkningsprognosen.

Der skal i forbindelse med detailplanlægningen af de nye boligområder på begge sider af Kertemindevejtages højde for byudvikling på lang sigt, ved sikring af en hensigtsmæssig vejadgang til både en østlig og envestlig byudvikling i forhold til de udlagte områder.

Den nordlige del af byudviklingsområdet er endvidere beliggende i sammenhængende naturområde. Dissearealer friholdes for byggeri og vil danne overgangszone mellem boligområderne og de tilgrænsendenaturområder, så der sikres en klar afgrænsning mellem by og land.

Byudviklingsområdet øst og vest for Kertemindevej ligger indenfor indvindingsopland til Flødstrup og UllerslevBy Vandværker og den sydlige del derudover i et område med særlige drikkevandsinteresser. Desudenligger udlægget umiddelbart opstrøms og udenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer.Eventuel forurening som følge af byvækst er vurderet at kunne udgøre en risiko for nærliggendedrikkevandsindvinding. Til imødegåelse af denne risiko, er der derfor fastlagt en række forholdsregler, derskal følges ved byudvikling på arealerne jf. retningslinjen herom.

Et mindre areal i den sydvestlige del af boligudviklingsområdet vest for Kertemindevej i Ullerslev berøres afkirkebeskyttelseslinjen. Arealet er i forhold til Ullerslev Kirke beliggende bag den eksisterende størrebebyggelse mod Odensevej og afgrænset af et markant skelbeplantning. Da der i området skal opføres lavbebyggelse, vurderes det, at denne ikke vil forringe oplevelsen af Ullerslev Kirke. Forholdet tilkirkebeskyttelseslinjen vil indgå i detailplanlægningen af området.

60 / 205

Erhvervsområder i Ullerslev

Ullerslev skal fortsat have mulighed for erhvevsudvikling. I Kommuneplan 2013 er der udlagt erhvervsareal iden østlige del af byen, syd for Nyborgvej.

Mål

Der skal fortsat være mulighed for en erhvervsudvikling i Ullerslev i overensstemmelse med byens status somlokalcenter i bymønsteret. I den forbindelse skal de eksisterende virksomheder i byen tilgodeses.

Retningslinjer

1. Der er udlagt et område ved Nyborgvej/Damsgårdvej til erhvervsvirksomheder indenfor afstandsklasse2 til 6. (Afstandszonering og virksomhedsklassificering - se her).

2. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening i erhvervsområdet ved Nyborgvej/Damsgaardvejgælder følgende: * Før der lokalplanlægges, skal kommunen fastlægge overvågningstiltag af grundvandet. (Dette kaneventuelt ske i samarbejde med Naturstyrelsen Odense).* Virksomheder der oplagre, anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter kan ikke etableresindenfor det udlagte areal.* Beskyttelseszoner på 300 m omkring drikkevandsboringer skal overholdes.* På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider.* Der gennemføres oplysningskampagner for grundejere mod brug af pesticider.* Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr ogolieoplag undgås.* Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed.* Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden.* Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen.* Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender).* Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgåendeforbedret rensning.* Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord.

3. Omkring jernbanen på begge sider af Svendborgvej er der udlagt erhvervsområder indenforafstandsklasse 1 til 4.

4. Eksisterende områder langs landevejen og Svendborgvej er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvor deri tilknytning til bolig kan drives erhverv indenfor afstandsklasse 1 til 2 uden genevirkninger for detilgrænsende boligområder.

5. I forbindelse med erhvervsudvikling langs landevejen skal der tilstræbes et ordentligt helhedspræg påbaggrund af beplantning, tilpasset skiltning og arkitektonisk kvalitet.

6. I forbindelse med erhvervsudvikling inden for de udlagte områder i byområdet skal der ved valg afvirksomhedstype, placering og udformning af bebyggelse løbende ske en miljømæssig tilpasning ogforskønnelse i forhold til den eksisterende by.

Status



Eksterne links

Erhvervspolitikken -"Virksomhed i NyborgKommune".pdf (731.3 KB)

61 / 205

Redegørelse

For at sikre, at Ullerslev kan udvikle sig som stærkt og attraktivt lokalcenter, er det vigtigt, at der er godeudviklingsmuligheder for eksisterende erhvervsvirksomheder og nye virksomheder, der med fordel kanplaceres i en by af Ullerslevs størrelse (mindre erhverv med begrænset transportbehov).

Erhvervsudviklingen i Ullerslev er sket spredt i byområdet primært langs landevejen og Svendborgvej, der erpræget af blandet bolig og erhverv. Ved jernbanen og øst for byen umiddelbart syd for Nyborgvej vedDamsgårdvej er der udlagt egentlige erhvervsområder til lokale erhverv så som håndværksprægedevirksomheder, servicevirksomheder og mindre industrivirksomheder, der kan indpasses uden gener i forholdtil de tilgrænsende byområder. Kommuneplanen udlægger en rummelighed til erhvervsformål på ca. 10 ha.

Det udlagte areal ved Nyborgvej/Damsgaardvej ligger indenfor indvindingsoplandet til Ullerslev BysVandværk samt indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Eventuel forurening som følge aferhverv på arealet skønnes at kunne udgøre en mindre risiko for drikkevandsindvindingen. Derfor er derfastlagt en række vilkår for udbygning af området, herunder at virksomheder der anvender eller fremstillerolie- og kemikalieprodukter, ikke kan etableres indenfor det udlagte areal.

En lille del mod syd er omfattet af sammenhængende landskabsområde. Arealet er så begrænset, at deoverordnede landskabsinteresser ikke vurderes at blive tilsidesat.

Hvis eksisterende uhensigtsmæssigt beliggende erhvervsvirksomheder i byområdet afvikles, bør derovervejes, om områderne skal byomdannes til en mere boligorienteret anvendelse, der kan nuancere detsamlede udbud i bosætningspolitikken.

Nyborg Kommunes har vedtaget en ny erhvervspolitik. Erhvervspolitikken er blevet til i tæt samarbejdemellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs, turist, og kulturliv . Klik pålinket til højre for at se folderen "Virksomhed i Nyborg Kommune".

Afstandszonering


Afstandszoneringen i forhold til virksomhedsklasser kan ses her.

62 / 205

Detailhandel i Ullerslev

Ullerslev har i bymønsteret status som lokalcenter, hvor det lægges stor vægt på, at den nødvendige privateog offentlige service er til stede, herunder et tilstrækkeligt butiksudbud. Ullerslevs eksisterendecenterområde er velbeliggende centralt i byområdet, men trænger til et byrumsmæssigt løft, såattraktionsværdien og kvaliteten som byens centerområde og naturlige mødested højnes.

Mål

Ullerslev by har et velfungerende centerområde med et varieret butiksudbud, der løbende skal udvikles ogforbedres, og der skal udlægges et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernesefterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses til gavn for miljøet.

Udviklingen af detailhandelen skal ske som en videreførelse og fornyelse af det eksisterende centerområde,så der sikres sammenhæng, identitet og en højnelse af bymiljøet.

Langs Odensevej er der placeret diverse service og indkøbsfunktioner. En stor del af disse erhverv er i dagindrettet til mindre håndværk, udstillings og salgvirksomhed m.m. Disse funktioner, som traditionelt har liggetved hovedlandevejen, skal opretholdes og styrkes gennem en øget indsats til forbedring af områdets visuelleudtryk.

Retningslinjer

1. Bymidteafgrænsningen i Ullerslev omfatter det eksisterende centerområde samt arealet omkringUllerslevs gamle rådhus.

2. Der skal udarbejdes en samlet plan for det fremtidige centerområde i Ullerslev, der sikrer helhed ogsammenhæng og forbedring af de byrumsmæssige kvaliteter.

3. Der kan indenfor bymidteafgrænsningen etableres dagligvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på2.000 m2 og udvalgsvarebutikker med et max. bruttobutiksareal på 1.000 m2 for den enkelte butik.Uden for bymidteafgrænsningen kan eksisterende butikker til områdernes lokale forsyning udvides til etmax. bruttoetageareal på 1.000 m2 for den enkelte butik. Nye butikker kan kun etableres uden forbymidteafgrænsningen, hvis disse er beliggende min. 500 m fra bymidten.

4. Når arealrammen er opbrugt, kan der kun planlægges for nye dagligvarebutikker på baggrund af en nydetailhandelsanalyse, der dokumenterer behovet herfor.

Status


17. december 2013

Eksterne links

Detailhandelsanalyse_2008.pdf(4.4 MB)

63 / 205

Eks.antalbutikker-daglig-varer

Eks.antalbutikker-udvalgs-varer

Eks.

(m2)butiks-arealtildaglig-varer ialt

Eks.

(m2)butiks-areal tiludvalgs-varer ialt

Nytudlægafbutiks-arealtildaglig-varer

(m2)

Nytudlægafbutiks-arealtiludvalgs-varer

(m2)

Nyt udægaf butiks-areal tilbutikker,derforhandlersærligtplads-krævendevare-grupper

(m2)

Redegørelse

Model for statistisk afgrænsning af bymidter anvendes ikke ved afgrænsning af Ullerslev bymidte, dabutikstætheden ikke er tilstrækkeligt til at danne en afgrænsning, der opfylder betingelserne for statistiskafgrænsning. I stedet er det eksisterende centerområde afgrænset sammen med arealet omkring Ullerslevgamle rådhus, der idag anvendes til daginstitution. Ved at fastlægge denne bymidteafgrænsning sikres ensammenhængende planlægningsramme for et fremtidigt bycenter i Ullerslev, hvor bymiljøet kan styrkes,herunder Ullerslevs rolle som attraktiv bosætningsby og lokalcenter.

Ullerslev har i de seneste år kunnet fastholde sin dagligvareforsyning, hvorimod det er vanskeligt at fastholdeudvalgsvarebutikkerne i byen. Ifølge detailhandelsanalysen er dækningsgraden 64 på dagligvareområdet.Det vurderes således at være mulighed for at styrke og udvikle den lokale dagligvarehandel i Ullerslev by.

Detailhandelsanalyse 2008 kan ses via link i boksen til højre.

Eksisterende detailhandel i Ullerslev fremgår af kort med brancher og liste over detailhandel i Ullerslev ogØrbæk. Se links i boksen til højre.

Eksisterende butiksareal samt ramme for udlæg af nye bruttobutiksarealer i planperioden

64 / 205

Ullerslev 6 4 3.400 1.600 1.000 1.000 -

Grønne områder i Ullerslev

De grønne områder omfatter bynære skove, lokale friarealer og legepladser samt naturarealer i umiddelbartilknytning til byen. Kommuneplan 2013 bidrager til at sikre og udvikle de grønne områder i og omkringUllerslev.

Mål

De grønne områder i og omkring Ullerslev skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i detbynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel.

De grønne områder må ikke inddrages til nogen form for byudvikling. I forbindelse med planlægning af nyebyudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive og lettilgængelige grønne friarealer isammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Retningslinjer


2. I forbindelse med byudvikling til boligformål på begge sider af Kertemindvej skal der idetailplanlægningen sikres sammenhængende og attraktive friarealer af høj kvalitet, hvor der i dennordligste ende etableres grønne rekreative bufferzoner mod den grønne struktur som vist på densamlede udviklingsplan.

3. I forbindelse med byudvikling til boligformål på begge sider af Kertemindevej skal der veddetailplanlægning af de grønne friarealer sikres et sammenhængende grønt stisystem, der giver letadgang til skole og centerområde samt til de tilstødende rekreative områder ved Bondemosen, og pålængere sigt ved Flødstrup Sø, i princippet som vist på den samlede udviklingsplan.

4. Når der detailplanlægges skal større træer, levende hegn, vådområder mv. så vidt muligt bevares ogintegreres i nye grønne friarealer.

Status



65 / 205

Redegørelse

De grønne områder er et vigtigt element i byen. Derfor spiller byens sammenhængende, grønne struktur enstor rekreativ rolle for borgerne og deres sundhed. Det er vigtigt at den grønne struktur udvikles og forbedres itakt med byens udvikling.

Den samlede udviklingsplan for Ullerslev er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af det storerekreative område ved Bondemosen.

Bondemosen er et bynært grønt område, der er omkranset af boligbebyggelser, med store rekreative værdierfor byens borgere og fremtidige bosættere. Området er et identitetsskabende element i byen af høj kvalitet.Øst for Skellerupvej ligger det grønne aktivitetsområde Kaliffenlund med store rekreative værdier og offentligeinstitutioner, og hvor forskellige lokale foreninger har til huse.

En levende grøn struktur, herunder lokale friarealer, har flere formål. De fungerer dels som spredningsveje oglevesteder for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samtforbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til grønne områderumiddelbart udenfor byzonen ved fx Kaliffenlund.

66 / 205

Aunslev/Hjulby

Aunslev/Hjulby ligger ved den gamle hovedvej ca. 5 km vest for Nyborg By, hvor vejen går fra modKerteminde. Landsbyen er delt i Aunslev Overby nord for landevejen, Aunslev Nederby syd for landevejen ogHjulby syd for landevejen. Ved Åløkkevej og Pilevadvej er der sket en større spredt byudvikling i 60'erne.Disse boligbebyggelser betragtes som en del af Aunslev/Hjulby.

I Aunslev er der forsamlingshus, dagligvarebutik og en del mindre erhvervsvirksomheder. Skole, hal ogidrætsfaciliteter er beliggende nord for byen midt imellem Aunslev og Skalkendrup, som et karakteristiskeksempel på den tidligere centralskoletanke.

Aunslev Kirke er opført uden for byområdet og ligger for sig selv vest for landsbyen. Hjulby Kirke ligger i densydlige del af Hjulby.

Mod Odensevej og i Aunslev Nederby ligger der en del lokale erhverv.

Aunslev/Hjulby er kommunens største landsbysamfund med ca. 800 indbyggere. Indbyggertallet har siden2006 været svagt faldende fra 846 indbyggere i 2006 til 774 indbyggere i 2013. Den primære årsag hertil hardog været nedlæggelsen af Aunslev Plejehjem.

Kommuneplan 2013 giver Aunslev/Hjulby mulighed for egentlig byvækst.

Status



67 / 205

Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby

Aunslev/Hjulby indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. IKommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan forhele landsbyen.

Mål

Aunslev/Hjulby skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Aunslev/Hjulby - i samarbejdemed landsbyens beboere og landsbyrådet.

Udviklingen i Aunslev/Hjulby skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø ognaturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Alle fremtidige planer og initiativer i landsbyen skal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet oglandsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Aunslev/Hjulby skal ske inden for rammerne af de eksisterendelokalplaner ved Hylleager og Skovgyden, hvor der er en rummelighed på ca.12 boliger. Nyebyudviklingsområder i AunslevHjulby fastlægges i forbindelse med udviklingsplanen for landsbyen.

2. Der skal udarbejdes en lokalplan for hele landsbyen, der overfører det afgrænsede område fralandzone til byzone (ovennævnte lokalplaner er allerede beliggende i byzone).

3. Der kan,·hvor det falder naturligt i landsbymiljøet,·gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger som"huludfyldning" på særlige vilkår.

4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til deteksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur.

5. Områderne ved gadekæret og hjørnet Odensevej/Kertemindevej, hvor de to landeveje mødes, skalhave særlig fokus i udviklings og bevaringsplanen for Aunslev.

6. Fremtidige erhverv skal placeres inden for eksisterende lokalplan vest for Aunslev Skole.

7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudviklingi områder med særlige drikkevandsinteresser.

Status



68 / 205

Redegørelse

Boligbyggeriet i Aunslev har de seneste år været koncentreret om Bymosen og Hylleager, hvor der er opførten række traditionelle parcelhuse og dobbelthuse. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nyeboliger i landsbyen.

Enkelte steder vil byrummet dog kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der ertilpasset det eksisterende landsbymiljø.

Aunslev/Hjulby er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Skellerup,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed forbyvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.

Der er en rummelighed på 24 boliger i lokalplan nr. 129·ved Hylleager, og i lokalplan nr. 210 ved Skovgydenkan der opføres 10 boliger. Byudvikling på længere sigt fastlægges i forbindelse med udarbejdelse afudviklingsplanen for Aunslev-Hjulby i samarbejde med lokalbefolkningen.

Nyudlæg til boliger er af begrænset størrelse, beliggende som huludfyldning i indvindingsoplandet til AvnslevVandværk og i område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelsemed statens retningslinjer herom, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrergrundvandsbeskyttelsen.- Ifølge Indsatsplan Nyborg har grundvandet en middelgod beskyttelse. Udlæggetvurderes derfor ikke at udgøre en betydende risiko for grundvandsressourcen og vandindvindingen i området.

Bevaringsværdige bygninger

I Aunslev/Hjulby er der mange huse og bygninger, der·er udpeget som·bevaringsværdige. Bygningernerepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie. I Aunslev/Hjulby er det først og fremmest kirken og Avnslev Hospital, der ligger for sigselv vest for landsbyen, - samt· længehuse i gadelinje og en række oprindelige tre og firelængede gårde itilknytning til landsbymiljøet.

Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderet ogregistreret med hensyn til bevaringsværdi, herunder Aunslev/Hjulby. Afsnittet om bygningsbevaring ogbevarende lokalplaner kan ses her.

Bymiljø

Området ved gadekæret og hjørnearealet hvor Kertemindevej og Odensevej mødes, er centrale byrum, der

69 / 205

savner karakter og rumlig og arkitektonisk form. Udviklings og bevaringsplanen for Aunslev/Hjulby påregnesudarbejdet i planperioden, og der vil·i dette arbejde·bl.a. kunne fokuseres på de nævnte byrums muligheder isamarbejde med landsbyens beboere.

Huludfyldninger

Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i denkommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområder

For at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladseri landsbyerne, herunder Aunslev/Hjulby. Der er derfor lokalplanlagt et mindre erhvervsareal ved Kertemindevej- vest for Aunslev Skole. Byudvikling her skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer forbyudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, og tilladelser til byggeri vil blive givet på vilkår, dersikrer grundvandsbeskyttelsen.

Udviklingsplan

I erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, atder gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækstlandsbyerne, herunder for Aunslev/Hjulby.Udviklingsplanerne skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation ogdirekte forfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere·og og andreinteressenter i lokalområdet.

LAG Nyborg

Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til atskabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ tilnye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnedeprojekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.

LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsenmed kommunen.

SkellerupStatus

Kommuneplan 2013 er

70 / 205

Skellerup ligger 5 km syd for Ullerslev med kirke, idrætsplads og forsamlingshus. Indtil for få år siden var deren dagligvarebutik i landsbyen.

Afstanden til Nyborg er ca. 10 km. Ved anlæggelse af motorvejen over Fyn, blev Skellerup Byvej afbrudt sydfor herregården Hindemae, og den gennemgående trafik blev ledt uden om landsbyen.

Landsbyen har ca. 350 indbyggere. Skellerup opleves som en levedygtig landsby - dog med et svagt vigendeindbyggertal. I perioden fra 20042013 er indbyggertallet faldet fra 388 til 356. I de senere år er der bygget etmindre antal boliger nær skolen, der blev nedlagt som folkeskole i 2011 i forbindelse med gennemførelsen af

vedtaget endeligt af NyborgByråd den 17. december 2013

mindre antal boliger nær skolen, der blev nedlagt som folkeskole i 2011 i forbindelse med gennemførelsen afen ny skolestruktur i kommunen. Skolen anvendes i dag som specialskole (Nyborg Heldagsskole).

Kommuneplan 2013 giver Skellerup mulighed for egentlig byvækst. Boligbyggeriet i Skellerup har de senesteår været koncentreret ved Hovmarken, og det fremtidige boligbyggeri placeres på et nyt areal syd forHovmarken. Der er mulighed for byfortætning med indpasning af nye boliger i landsbyen syd for kirken vedSkellerup Byvej. Her vil byrummet kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der ertilpasset det eksisterende landsbymiljø.

Udviklingsplanlægning for Skellerup

Skellerup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Skellerup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Skellerup, i samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyrådet. Udviklingen i Skellerup skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø ognaturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.

Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige byudvikling skal ske syd for Hovmarken, som angivet på kortet, og i overensstemmelsemed principperne i eksisterende lokalplan nr. 47.

2. Byudvikling syd for Hovmarken skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land.

Status



71 / 205

3. Der kan placeres nye boliger som "huludfyldning" ved Skellerup Byvej, som angivet på kortet. Andresteder i Skellerup gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår.


5. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved SkellerupByvej, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende.Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Skellerup.

6. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres tilbyzone.

7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderSkellerup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed forbyvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.De nye boligområder udlægges på et areal syd for Hovmarken, inden for et lokalplanlagt område. Inden forområdet er der en rummelighed på ca. 20 boliger. Arealet ligger i et område med særligedrikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjer herfor, ogtilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Bevaringsværdige bygningerI Skellerup er der flere huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Skellerup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdigebygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gamle Nyborg Kommune,hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Afsnittet om bygningsbevaringog bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet ved den tidligere købmandsbutik og Skellerup Byvej er med til at give landsbyen karakter. Krydsetved den tidligere købmandbutik er et af de helt centrale byrum, som savner rumlig og arkitektonisk form ogbedre trafikløsning.

72 / 205

Udviklingsplanen for Skellerup påregnes udarbejdet i planperioden, herunder med løsninger for detbevaringsværdige bymiljø ved Skellerup Byvej.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i denkommende udviklingsplan for landsbyen.

UdviklingsplanI erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, atder gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækstlandsbyerne, herunder for Skellerup.Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation ogdirekte forfald. Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokaleinteressenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til atskabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ tilnye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnedeprojekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsenmed kommunen.

Vindinge/Rosilde

Vindinge/Rosilde er to sammengroede landsbyer umiddelbart syd for Nyborg med under 4 km til bykernen.Byudviklingen ved Ravnekærlund har medført, at der kun er få hundrede meter mellem Nyborgs bygrænse ogVindinge.

Landsbymiljøet er præget af den snoede hovedgade med mange bevaringsværdige bygninger, der giverlandsbyen karakter. På højdedraget centralt i landsbyen knejser Vindinge Kirke som et smukt og markantvartegn. Vindinge Å's karakteristiske forløb gennem landsbyen medvirker til et grønt og attraktivt miljø. IVindinge/Rosilde er der skole, plejecenter og forsamlingshus.

Ved Skolevej er der opført nyerer parcelhusbebyggelser ud mod Vindinge Skole, der ligger et stykke udenforbyområdet med tilhørende idrætsfacilieteter. I den nordlige del af Vindinge er der opført nyt plejehjem i 2001og et boligområde med almene boliger

Vindinge/Rosilde har ca. 400 indbyggere, et indbyggertal, der i de seneste ti år har ligget stabilt.Kommuneplan 2013 giver Vindinge/Rosilde mulighed for egentlig byvækst.

Status



73 / 205

Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde

Vindinge/Rosilde indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. IKommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan forhele landsbyen.

Mål

Vindinge/Rosilde skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Vindinge/Rosilde, i samarbejdemed landsbyens beboere og landsbyrådet. Udviklingen i Vindinge/Rosilde skal ske med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø ognaturværdier med fokus på områderne omkring Bøjdenvej, Vindinge Kirke og Vindinge Å.

Forholdene for de bløde trafikanter til Vindinge Skole skal forbedres.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Vindinge/Rosilde skal opføres inden for rammerne af deeksisterende lokalplaner ved Skolevej og Bøjdenvej, hvor der er en rummelighed på ca. 35 boliger.

2. Der skal udarbejdes en lokalplan for hele landsbyen, der overfører det afgrænsede område fralandzone til byzone.

3. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger somhuludfyldning på særlige vilkår.

4. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til deteksisterende bymiljø og tilpasses gaden og de tilgrænsende naturområder i skala og arkitektur.

5. Områderne omkring kirken, Bøjdenvej og Vindinge Å skal have særlig fokus i udviklingsplanen forVindinge/Rosilde.

6. Der udlægges ikke erhvervsområder til lokale erhverv i Vindinge/Rosilde.7. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til

byzone.

Status



74 / 205

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderVindinge/Rosilde er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup,Herrested/Måre, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed forbyvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.De nye boligområder udlægges ved Skolevej og Bøjdenvej inden for eksisterende lokalplaner med enrummelighed, der vurderes som tilstrækkelig i planperioden. Der er en rummelighed på ca. 30 boliger ilokalplan nr. 208 ved Skolevej, og i lokalplan nr. 128 ved Bøjdenvej kan der opføres 4 boliger.

Bevaringsværdige bygningerI Vindinge/Rosilde er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie. I Vindinge/Rosilde er det først og fremmest kirken, præstegården og det lille sprøjtehuspå Rosildevænget samt en række bevaringsværdige længehuse langs Bøjdenvejs slyngede forløb gennemlandsbyen. - Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderetog registreret med hensyn til bevaringsværdi, herunder Vindinge/Rosilde. Afsnittet om bygningsbevaring ogbevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøerLandsbyen har udviklet sig omkring Bøjdenvej og kirken, og strukturen er præget af Vindinge Å's forløbgennem byen. Disse træk udgør tilsammen et karakteristisk og bevaringsværdigt landsbymiljø.Udviklingsplanen for Vindinge/Rosilde påregnes udarbejdet i planperioden, hvor der bl.a. vil blive sat fokuspå de specielle kvaliteter, der kendetegner landsbyen. Planen skal udarbejdes i et samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyråd.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land og ådalen. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kanmedtages i den kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderPå grund af landsbyens særlige karakter og den umiddelbare nærhed til Erhvervsområde Vest udlægges derikke egentlige erhvervsområder til lokale erhverv i Vindinge/Rosilde.

Udviklingsplan

75 / 205

Udviklingen i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplan for byvækstlandsbyerne,herunder Vindinge/Rosilde.

Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation ogdirekte forfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.

Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd og beboere og andre lokaleinteressenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til atskabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ tilnye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnedeprojekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne.


Refsvindinge

Refsvindinge ligger ved landevejen mellem Nyborg og Fåborg, ca. 7 km syd for Nyborg. Nærmeste større byer Ørbæk, der er beliggende 3 km syd for landsbyen.

Refsvindinge opleves som en traditionel landsby med snoede gadeforløb. Refsvindinges udvikling er prægetaf den nu nedlagte jernbane mellem Nyborg og Ringe. Den sidste nærbutik lukkede for et par år siden.

Den sydlige og vestlige del af byen består af udbyggede parcelhusområder hovedsaglig bygget siden60'erne. Mod landevejen ligger en række lokale erhvervsvirksomheder.

Boligbyggeriet i Refsvindinge har de seneste år været koncentreret ved Møllehaven. Området omkring kirkenved Kirkevej og Longvej udgør et bymiljø, der er med til at give landsbyen karakter.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af en ny skolestruktur i kommunen at lukke Juuskovskolen i2011. Refsvindinge har en friskole.

Landsbyen har ca. 620 indbyggere, et indbyggertal der har ligget meget stabilt i de seneste ti år.Kommuneplan 2013 giver Refsvindinge mulighed for egentlig byvækst.

Status



76 / 205

Udviklingsplanlægning for Refsvindinge

Refsvindinge indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. IKommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan forhele landsbyen.

Mål

Refsvindinge skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Refsvindinge, i samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Refsvindinge Byvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterendelandsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Fremtidige boligområder skal placeres ved Refsvindinge Byvej som vist på kortet i overensstemmelsemed principperne i den kommende udviklingsplan, der skal udarbejdes i samarbejde med landsbyensbeboere og landsbyrådet.

2. Byudvikling ved Refsvindinge Byvej, skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbneland.

3. Til imødegåelse af eventuel grundvandsforurening som følge af byvækst i rammeområde 5.B.3 følgesstatens retningslinjer, der bl.a. indebærer følgende:* Før der lokalplanlægges, skal eksisterende drikkevandsboringer sløjfes og eventuel flyttes, så

Status



77 / 205

beskyttelseszonen på 300 m omkring drikkevandsboringer overholdes. Der kan dog placeres nyeboliger som huludfyldning ved Ellingevej.* Arealanvendelsen må alene være til boliger, institutioner eller administrativt erhverv; arealanvendelsenskal fastholdes i fremtiden.* På eventuelt kommunalt ejede arealer, tinglyses forbud mod brug af pesticider.* Der gennemføres oplysningskampagner for beboerne mod brug af pesticider.* Området forsynes med fjernvarme eller anden klimavenlig opvarmningsform, således at oliefyr ogolieoplag undgås.* Området skal kloakeres med skærpede vilkår til deres tæthed.* Regnvandsbassiner skal etableres med en tæt membran, godkendt af grundvandsmyndigheden.* Faskiner til nedsivning af tagvand etableres til sikring af grundvandsdannelsen.* Tagmaterialerne må ikke forurene tagvandet (undgå blyinddækning, tjære eller kobbertagrender).* Overfladevand fra veje og parkeringsarealer skal opsamles og afledes særskilt med forudgåendeforbedret rensning.* Eventuelle støjvolde skal etableres med rent jord.

4. Der kan placeres nye boliger som huludfyldning ved Ellingevej, som vist på kortet. Andre steder iRefsvindinge gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår.


6. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved Kirkevejog Longvej, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer oglignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Refsvindinge.

7. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres tilbyzone.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderRefsvindinge er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby,Skellerup, Vindinge/Rosilde, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst,da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.De nye boligområder udlægges ved Refsvindinge Byvej, hvor der i forlængelse af Møllehaven udlægges arealmed en rummelighed på 20 boliger. Byudlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i indvindingsopland til RefsvindingeVandværk. Derudover ligger arealet indenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring 3 indvindingsboringer.Drikkevandsmagasinet er generelt dårligt beskyttet, idet der er ingen eller tynde dækkende lerlag. Detvurderes at byudvikling på arealet på sigt vil udgøre en risiko for drikkevandsindvindingen. Der kan derforikke lokalplanlægges for byudvikling på arealet, før drikkevandsboringerne flyttes udenfor byområdet, eller

78 / 205

der er fundet alternativ drikkevandsforsyning. Indtil det sker, kan dr være behov for afbødendeforanstaltninger, der skal imødegå en eventuel forurening af grundvandet, fx forbud mod brug af pesticider,specielle krav til kloakering, regnvandsnedsivning og lign.

Bevaringsværdige bygningerI Refsvindinge er der flere huse og bygninger, som kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger, derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden og dermed fortællerlandsbyens historie. I Refsvindinge er det først og fremmest den tidligere stationsbygning, der med sinhistorie og arkitektur må betegnes som bevaringsværdig. Det påregnes, at der udarbejdes en samletregistrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder forRefsvindinge, således at der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdige bygninger i hele NyborgKommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle bygninger er vurderetog registreret med hensyn til bevaringsværdi. Se afsnit om Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet ved kirken og Longvej i Refsvindinge er præget af flere bevaringsværdige gårde og huse, der ermed til at give landsbyen karakter. Nogle af de eksisterende virksomheder på Longvej (fxvognmandsforretningens parkeringsareal), bør ved ønske om ombygning/nybyggeri sikres en rummelig ogarkitektonisk udformning, der er tilpasset gademiljøet og den stedlige byggeskik med hensyn til materialer ogfarver.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Der er mulighed for byfortætning med nye boliger i landsbyenved Ellingevej. Her vil byrummet kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der ertilpasset det eksisterende landsbymiljø. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i denkommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderFor at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladseri landsbyerne, herunder Refsvindinge. Der er derfor udlagt et mindre erhvervsareal ved Nyborgvej, hvor der iforvejen er erhvervsvirksomheder. - Udvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer forbyudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, og tilladelser til byggeri vilblive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

UdviklingsplanI erkendelse af, at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, atder gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækstlandsbyerne, herunder Refsvindinge.Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan. Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation ogdirekte forfald. Udviklingsplanen er samtidig grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner ilandsbyerne.Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokaleinteressenter.


79 / 205

Frørup

Frørup ligger ved den oprindelige landevej mellem Nyborg og Svendborg, ca. 10 km syd for Nyborg.Nærmeste større by er Ørbæk 4 km væk.

Frørup opleves som en hyggelig landsby med snoede gadeforløb og overvejende ældre ejendomme, der erkoncentreret omkring kirke og præstegård. Den østlige og nordlige del af byen består af udbyggedeparcelhusområder. Den gamle skole blev lukket i 1959, da der blev opført en ny centralskole ca. 1,5 km østfor byen, fælles for børnene i Frørup og Tårup ("4kløver Skolen"). I forbindelse med skolen blev der opførtlærerboliger og anlagt sportplads og senere etableret et klubhus for Tårup Idrætsforening.

Boligbyggeriet i Frørup har de seneste år været koncentreret ved Bjergbakken. Det fremtidige boligbyggeriplaceres mod nord i forlængelse af Bjergbakken ved Højbovej. Der er ikke de store muligheder forbyfortætning med nye boliger i landsbyen. Enkelte steder, fx ved Toftvej, vil der være mulighed for at lave enmindre udstykning med friarealer.

Frørup har et relativt stabilt indbyggertal på ca. 430 indbyggere. Landsbyen rummer de væsentligsteoffentlige og private funktioner: - skole, forsamlingshus, kirke, sparekasse. Kommuneplan 2013 giver derforFrørup mulighed for egentlig byvækst.

Status



80 / 205

Udviklingsplanlægning for Frørup

Frørup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udbygning og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Frørup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteterog sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Frørup, i samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Højbovej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø ognaturværdierne, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt.. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Fremtidige boligområder skal placeres nord for Frørup ved Højbovej som vist på kortet og ioverensstemmelse med principperne i den kommende udviklingsplan, der udarbejdes sammen medlandsbyrådet.

2. Byudvikling ved Højbovej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det åbne land.3. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det

eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur.4. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved

købmand, mindesten og kirke, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum,friarealer, træer og lignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Frørup.

5. Der kan, hvor det falder naturligt i landsbymiljøet, gives udstykningstilladelse til enkelte nye boliger, somhuldudfyldninger på særlige vilkår.

6. Lokale erhverv kan placeres som angivet på kortet ved Lundevænget.7. Der kan ikke planlægges for nye jordbrugsparceller i Frørup ud over de allerede planlagte ved Frørup

Skole.8. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til

byzone.9. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens

retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Status



81 / 205

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderFrørup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Skellerup,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, dabyen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.

De nye boligområder udlægges ved Højbovej, i forlængelse af det sidst udstykkede område ved Bjergbakkenmed en rummelighed på 15 boliger i planperioden. Herudover kan der på det fritlagte areal mellem Toftvej ogNytoften opføres en mindre bebyggelse. Området er lokalplanlagt.

Det er i den nordlige udkant af Frørup udlagt areal til boliger med en rummelighed på 15 boliger, medkarakter af huludfyldning. Arealet er beliggende i indvindingsoplandet til Frørup Vandværk og i et områdemed særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statensretningslinjer herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen.Det udlagte areal er beliggende udenfor 300 meter beskyttelseszonen. Grundvandet er beskyttet af ca. 20meter ler. På grund af udlæggets begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden, vurderes udlægget ikke atudgøre nogen betydende risiko for grundvandet.

Bevaringsværdige bygningerI Frørup er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie.

Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Frørup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdigebygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvoralle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Afsnittet om bygningsbevaring ogbevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøerDet centrale område med kirke og mindesten i Frørup er med til at give landsbyen karakter. Området savnerdog rumlig og arkitektonisk form samt plantning af træer, der vil kunne medvirke til at kvalitetsforbedre FrørupByvej.Den kommende udviklingsplan for Frørup påregnes udarbejdet i planperioden. Det bevaringsværdige bymiljøved Frørup Byvej skal indgå i planen.

Huludfyldninger

82 / 205

Huludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i denkommende Udviklings- og bevaringsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderFor at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet, ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladseri landsbyerne, herunder Frørup. Der er udlagt et mindre erhvervsareal ved Lundevænget, hvor der i forvejen ererhvervsvirksomheder. Byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjer for byudvikling iområder med særlige drikkevandsinteresser.

UdviklingsplanUdvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes en udviklingsplaner for byvækstlandsbyerne,herunder for Frørup.

Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer, og at stagnation og direkteforfald undgås.

Udviklingsplanen bliver grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.

Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokaleinteressenter.



Tårup

Tårup ligger ca. 11 km syd for Nyborg, og med ca. 4 km til Storebælt og offentlig badestrand.

Tårup opleves som en hyggelig landsby med kirke og forsamlingshus. Forsamlingshuset er en finrepræsentant for Bedre Byggeskikstilen.

Den gamle skole blev lukket i 1959, da der blev opført en ny centralskole ca. 1,5 km vest for byen. "FirkløverSkolen" er fælles for børnene i Frørup og Tårup. Der er cykelsti til skolen. Ved skolen er anlagt sportplads ogklubhus for Tårup Idrætsforening, der er en meget aktiv forening.

Status



83 / 205

Der har siden 1960'erne været en mindre byudvikling på ca. 30 boliger i den nordlige del af landsbyen. Defremtidige boligområder, er i samråd med landsbyrådet placeret i den nordlige del af Tårup ved Bækvej ogendvidere syd for Hørageren mellem Bækvej og Tårup Byvej. Der er ikke de store muligheder for byfortætning med nye boliger i landsbyen.

Tårup har et relativt stabilt indbyggertal på ca. 290 indbyggere. Kommuneplan 2013 giver Tårup mulighed foregentlig byvækst.

Der er udarbejdet en udviklingsplan for Tårup, der beskriver beboernes ønsker til forbedringer og udvikling aflandsbyen.

Udviklingsplanlægning for Tårup

Tårup indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling. Der er i 2012 udarbejdet en samlet udviklingsplan forTårup i samarbejde med lokalbefolkningen (se link i boksen til højre).

Mål

Tårup skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.Byudviklingen ved Bækvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø ognaturværdierne, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Tårup skal overføres fra landzone til byzone.2. Fremtidige boligområder skal placeres ved Bækvej, som angivet på kortet, og i overensstemmelse

med principperne i Udviklingsplan for Tårup, der er udarbejdet sammen med landsbyrådet (se link).3. Byudvikling ved den nordlige del af Bækvej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod det

åbne land.4. Der kan placeres enkelte nye boliger som huludfyldning mod Brandgaden. Andre steder i Tårup gives

der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår.5. Ny bebyggelse og ændringer i eksisterende bebyggelse i landsbyen skal ske med hensyntagen til det

eksisterende bymiljø og tilpasses gaden i skala og arkitektur.6. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved

forsamlingshus og kirke, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer,træer og lignende. Der er særlig fokus på dette område i udviklingsplanen for Tårup. Mulighederne foren kvalitetsforbedring af bymiljøet ved den tidligere købmandsbutik skal også vurderes.

Status



Links

Udviklingsplan for Tårup.pdf(24 MB)

84 / 205

7. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres tilbyzone.

8. Grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderTårup er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Herrested/Måre, Aunslev/Hjulby, Skellerup,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, dabyen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.De nye boligområder udlægges ved Bækvej med en rummelighed på 15 boliger, fordelt med ca. 10 boligersyd for Hørageren, og ca. 5 boliger i den nordlige del af Tårup ved Bækvej.

Den østlige del af byudviklingsområdet ved Tårup Byvej berøres af kirkebeskyttelseslinjen.Byudviklingsområdet er dog medtaget i kommuneplanen, da det vil bidrage til at "samle" byen og begrænseyderligere byspredning. Men det indebærer at områder i efterfølgende detailplanlægning respekterer at derkan sikres udsyn til kirken, og at området arkitektonisk i såvel højde som udformning, bidrager tilbyforskønnelse af området omkring kirken.

De 3 udlæg til byudvikling er alle beliggende i indvindingsoplandet til Tårup Vandværk og i område medsærlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske i overensstemmelse med statens retningslinjerherfor, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrer grundvandsbeskyttelsen. Udlægget i dennordlige del af Tårup ligger endvidere indenfor 300 meter beskyttelseszonen. Det omfatter imidlertid alene enrummelighed på 5 boliger og har karakter af huludfyldning. Grundvandet er beskyttet af ca. 20 meter ler. Pågrund af udlæggets begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden, vurderes udlægget ikke at udgøre nogenbetydende risiko for grundvandet.

Bevaringsværdige bygningerI Tårup er der flere huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie. I Tårup er det først og fremmest forsamlingshuset ved kirken som repræsenterer BedreByggeskik-stilen. Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Tårup, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdigebygninger i hele Nyborg Kommune, i overensstemmelse med de statslige udmeldinger tilkommuneplanlægningen. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvor alle

85 / 205

bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi. Se afsnittet om Bygningsbevaring ogbevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet ved kirke og forsamlingshus med det gamle egetræ bag forsamlingshuset er et bevaringsværdigbymiljø, der bør bevares og forbedres.Udviklingsplanen for Tårup forholder sig til disse bevaringsværdige elementer og kommer med bud på,hvordan disse kan styrkes og udvikles.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv. Det må ikke ske på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Enkelte steder, f.eks. ved den tidligere købmandsbutik, vilbyrummet kunne kvalitetsforbedres med træer og huludfyldning, som er tilpasset det eksisterendelandsbymiljø. Også ved Brandgaden er der mulighed for huludfyldning mod gaden.

JordbrugsparcellerLokalplanen ved Mosevej, der åbner mulighed for udstykning af jordbrugsparceller, blev vedtaget på ettidspunkt, da Tårup ikke havde status som byvækstby. Byrådet ønsker ikke at ændre på indholdet af eneksisterende lovlig lokalplan, selv om Tårup nu er opgraderet til byvækstby.

UdviklingsplanUdvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækstlandsbyerne,herunder for Tårup.Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og at stagnation og direkteforfald undgås. Udviklingsplan for Tårup bliver en del af grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyen,der skal overføres til byzone..Det er vigtigt at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, landsbyens beboere og andrelokale interessenter.

Der er i 2012 udarbejdet en samlet udviklingsplan for Tårup i samarbejde med lokalbefolkningen (se link iboksen til højre).

LAG NyborgBeboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter har stor mulighed for at medvirke til atskabe udvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg tage initiativ tilnye aktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnedeprojekter i landdistrikterne, herunder i landsbyerne. LAG Nyborg skal samtidig have fokus på, at markedsføre landdistrikterne og sikre sammenhæng i indsatsenmed kommunen.

Herrested/MåreStatus


86 / 205

Herrested/Måre består af de sammenvoksede landsbyer Herrested i nord og Måre i syd. Byerne adskilleskun af et snævert grønt bælte, men opleves alligevel som to forskellige bysamfund med ret forskelligartetkarakter.

Herrested er beliggende ved landevejen mellem Ørbæk og Odense. Der er ca. 20 km til Odense, og 14 km tilNyborg. Nærmeste større by er Ørbæk 5 km derfra.

Herrested/Måre er en landsby med snoede gadeforløb og overvejende ældre ejendomme. Området omkringgadekæret med de oprindelige bevaringsværdige gårde er med til at give landsbyen karakter.

Herrested/Måre har ca. 590 indbyggere. Landbyen har over en 10 årig periode oplevet en mindre vækst iindbyggertallet.

I landsbyen har der været en større byudvikling siden 60erne, med parcelhuskvarterer i den nordlige, østligeog vestlige del. Boligbyggeriet i Herrested/Måre har de seneste år været koncentreret ved Toften.

Herrested rummer de væsentligste offentlige funktioner, forsamlingshus, idrætsfaciliteter og kirke, mens deprivate erhverv og dagligvarebutikken findes i Måre. Herrested Skole blev nedlagt i 2011 i forbindelse meden ændring af skolestrukturen i kommunen. Skolen anvendes i dag til daginstitution og jobcenter.

Kommuneplan 2013 giver Herrested/Måre mulighed for egentlig byvækst.


Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre

Herrested/Måre indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. IKommuneplan 2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan forhele landsbyen.

Mål

Herrested/Måre skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for at leve et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Herrested/Måre, i samarbejdemed landsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Skovgyden og Ellestedvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterendelandsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal udarbejdes i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

Status



87 / 205

1. Fremtidige boligområder skal placeres syd for Måre ved Skovgyden, som vist på kortet, og ioverensstemmelse med principperne i den kommende udviklingsplan, der udarbejdes sammen medlandsbyens beboere og landsbyrådet.

2. Byudvikling ved Skovgyden og Ellestedvej skal afsluttes med en beplantet og klar overgang mod detåbne land.

3. Der kan placeres nye boliger som huludfyldning ved Ravnholtvej, som angivet på kortet. Andre steder iHerrested/Måre gives der kun undtagelsesvis udstykningstilladelse på særlige vilkår.


5. Ny bebyggelse, samt bygningsmæssige større ændringer i det bevaringsværdige bymiljø ved Brugsenog gadekæret, skal tage særlig hensyn til omkringliggende bygninger, gaderum, friarealer, træer oglignende. Området skal have særlig fokus i udviklingsplanen for Herrested/Måre.

6. Nyt erhvervsområde kan placeres som angivet på kortet ved Ellestedvej. Mellem de udlagteboligområder ved Skovgyden og det nye erhvervsområde skal der etableres et beplantningsbælte for atbegrænse eventuelle miljøgener.

7. Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i Herrested/Måre.8. Arealer inden for landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til

byzone.9. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens

retningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderHerrested/Måre er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup, Langtved og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed forbyvækst, da byen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del offentlige og private servicefaciliteter.De nye boligområder udlægges ved Skovgyden i Måre, i forlængelse af et lokalplanlagt område med enrummelighed på 10 boliger. Der udlægges yderligere et areal med en rummelighed på 10 boliger, så der i alter udlagt en rummelighed på 20 boliger i planperioden.

Der er tale om mindre nyudlæg til bolig og erhverv, beliggende indenfor indvindingsoplandet til HerrestedMåre Vandværk og i et område med særlige drikkevandsinteresser. Byudvikling skal derfor ske ioverensstemmelse med statens retningslinjer herom, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrergrundvandsbeskyttelsen. Det udlagte areal er beliggende på kanten af 300 meter beskyttelseszonen tilindvindingsboringerne. Grundvandet er generelt godt beskyttet af dækkende lerlag, men i boringerne er derfundet spor efter pesticider. Det skal dog understreges at HerrestedMåre Vandværk leverer vand, der

88 / 205

overholder gældende grænseværdier for drikkevand. På grund af udlæggenes begrænsede størrelse og beskyttelsesgraden i området vurderes udlæggene ikkeat udgøre nogen betydende risiko for grundvandet og indvindingen.

Bevaringsværdige bygningerI Herrested/Måre er der mange huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden, og dermed fortællerlandsbyens historie. I Herrested er det først og fremmest forsamlingshuset, kirken og skolen, samtpræstegårdens fine bygninger, som repræsenterer Bedre Byggeskikstilen. Herudover bidrager en række afde oprindelige tre og firelængede gårde til et fint bymiljø.Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Herrested/Måre, så der foreligger en samlet udpegning afbevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et kommuneatlas for den gl. NyborgKommune, hvor alle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner kan ses her.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet ved gadekæret og Brugsen i Herrested/Måre er præget af flere bevaringsværdige gårde, der medåbne arealer og dyrehold er med til at give landsbyen karakter. Brugsens parkeringsplads ved gadekæret eret centralt byrum, der dog savner rumlig og arkitektonisk form.Udviklingsplanen for Herrested/Måre påregnes udarbejdet i planperioden, herunder for det bevaringsværdigebymiljø ved Brugsen og gadekæret.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i denkommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderFor at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladseri landsbyerne, herunder Herrested/Måre. Der er derfor udlagt et mindre erhvervsareal ved Ellestedvej, hvorder i forvejen er erhvervsvirksomheder. - Byudvikling skal ske i overensstemmelse med statens retningslinjerfor byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, og tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår,der sikrer grundvandsbeskyttelsen.

UdviklingsplanI erkendelse af at udvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes, ønsker Byrådet, atder gennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækstlandsbyerne, herunder for Herrested/Måre.Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation og direkteforfald.

Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, landsbyens beboere og andrelokale interessenter.



89 / 205

Ellinge

Ellinge ligger ca. 11 km vest for Nyborg ved landevejen mellem Nyborg og Ferritslev. Der er ca. 6 km tilnærmeste større by, Ullerslev.

Ellinge er præget af et karakteristisk og bevaringsværdigt landsbymiljø i området ved kirken og detilgrænsende gårde. Langs landsbygaden ligger andre gårde og den tidligere skole, der blev lukket i 1979.Sportspladsen ligger centralt i landsbyen, der ligeledes er præget af virksomheden Ellinge Smedie, som hargennemført en større udvidelse mod øst.

Mellem kirken og landevejen er der opført en større koncentration af parcelhuse, og mod nord er derpåbegyndt en byudvikling ved Toftegårdsvej og Toftemarken. Der er ikke de store muligheder forbyfortætning med nye boliger i landsbyen.

Ellinge har ca. 270 indbyggere, et indbyggertal, der har ligget relativt konstant i de seneste ti år.

Byen rummer en del offentlige og private servicefunktioner, som dagpleje, forsamlingshus, idrætsfaciliteter,kirke samt en række mindre håndværksvirksomheder og lokale erhverv. Kommuneplan 2013 giver derforEllinge mulighed for egentlig byvækst.

Status



Udviklingsplanlægning for EllingeStatus

90 / 205

Ellinge indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Ellinge skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det sker ved at styrke landsbyens eksisterende kvaliteterog sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Ellinge, - i samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen ved Toftegårdsvej og Toftemarken skal foregå med størst mulig hensyntagen til deteksisterende landsbymiljø og naturværdier, og grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal udarbejdes i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Ellinge skal ske inden for rammerne af den eksisterende lokalplanved Toftemarken og Toftegårdsvej, hvor der er en rummelighed på ca. 12 boliger.



4. Områderne ved kirken, langs bygaden og ved forsamlingshuset skal have særlig fokus iudviklingsplanen for Ellinge.

5. Fremtidige erhverv skal placeres inden for eksisterende lokalplaner i landsbyens østlige del, hvorafgrænsningen mod det åbne land skal fastholdes.

6. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres tilbyzone.

7. Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling skal ske i overensstemmelse med statensretningslinjer for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.



91 / 205

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderEllinge er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Herrested/Måre,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup og Langtved i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, dabyen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del servicefunktioner som kirke, forsamlingshus,idrætsfaciliteter og lokale erhvervsvirksomheder.De nye boligområder udlægges ved Toftemarken inden for eksisterende lokalplan nr. 36 (Gl. UllerslevKommune) med en rummelighed på ca. 12 boliger. Der er tale om en kommunal parcelhusudstykning medmulighed for enkelte tætlav boliger. Området er beliggende i den nordlige del af landsbyen, hensigtsmæssigti forhold til skolevejen til Ullerslev og trafikken på landevejen fra Nyborg til Ferritslev. Herudover udlægges etareal ved bygrænsen ved Pårupvej til hulufyldning.

Nyudlægget omfatter et mindre areal med rummelighed på få boliger og har karakter af huludfyldning. Arealeter beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til EllingeVandværk og uden for 300 meter beskyttelseszonen til vandværksboringer. Udlægget vurderes derfor ikke atudgøre nogen betydende risiko for grundvandsressourcen. Byudvikling skal foretages i overensstemmelsemed statens retningslinjer herfor, ligesom tilladelse til byggeri vil blive givet på vilkår, der sikrergrundvandsbeskyttelsen.

Bevaringsværdige bygningerI Ellinge er der en del huse og bygninger, der kan betegnes som bevaringsværdige. Bygninger derrepræsenterer og afspejler det bedste håndværk og bygningskultur gennem tiden og medvirker til at fortællelandsbyens historie. I Ellinge er det fx kirke, præstegård og den gamle skole. Herudover bidrager deoprindelige tre og firelængede gårde til et fint bymiljø.Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Ellinge, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdigebygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvoralle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Se afsnittet om bygningsbevaring og bevarende lokalplaner her.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet ved kirken er bevaringsværdigt og vigtigt for landsbymiljøet og landsbyens identitet. Området vedden tidligere dagligvarebutik er et centralt byrum og mødested, der savner karakter og rumlig og arkitektoniskform. Udviklingsplanen for Aunslev påregnes udarbejdet i planperioden, og der vil i dette arbejde bl.a. kunnefokuseres på på de nævnte byrums muligheder i samarbejde med landsbyens beboere.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning,placering i forhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifuldeudsigtssteder fra landsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldninger kan medtages iden kommende udviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderFor at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladseri landsbyerne, herunder Ellinge. Der er et erhvervsareal ved Ferritslevvej, hvor der i forvejen ererhvervsvirksomheder.

UdviklingsplanUdvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for byvækstlandsbyerne,herunder for Ellinge.Udviklingsplanen skal sikre, at landsbyerne kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer og forhindre stagnation ogdirekte forfald. Udviklingsplanen er grundlaget for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokaleinteressenter.


92 / 205

Langtved

Langtved ligger ca. 11 km fra Nyborg, og den nærmeste større by er Ullerslev ca. 5 km væk. Langtved er enmindre landsby beliggende omkring vejkrydset Kissendrupvej og Langtvedvej.

Omkring år 1900 var der kun 6 gårde, 2 huse og en skole. Der er således tale om en nyere landsby, der ervokset op omkring skolen. En ny skole blev opført i 1966 ved siden af den gamle, og i samme periode er deropført en række parcelhuse ud langs vejen til Mullerup. Det nyere parcelhusboligbyggeri er opført omkringskolen med gode trafiksikre stiorbindelser til skolen.

Vest for Langtvedvej ligger et stort velindrettet idrætsområde med boldbaner og klubhus.

Vejkrydset er det naturlige centrum i landsbyen, hvor forsamlingshuset er placeret. Langtved beståraltovervejende af boliger, og der er kun få lokale erhverv, bl.a. i en af de tidligere gårde i landsbyen.

I 2011 besluttede Byrådet at nedlægge skolen i forbindelse med en ændring af skolestrukturen i kommunen.De tidligere skolebygninger anvendes i dag til jobcenter. Efterfølgende er der på lokalt initiativ oprettet enfriskole i Langtved i forbindelse med et firlænget gårdanlæg i den nordlige del af landsbyen.

Der er ca. 200 indbyggere i Langtved, et indbyggertal der har ligget relativt stabilt i de seneste ti år.

Kommuneplan 2013 giver Langtved mulighed for egentlig byvækst.

Status



93 / 205

Udviklingsplanlægning for Langtved

Langtved indgår i Nyborg Kommunes bymønster som en landsby med mulighed for byvækst. I Kommuneplan2013 opstilles retningslinjer for landsbyens udvikling og for en kommende udviklingsplan for hele landsbyen.

Mål

Langtved skal have de bedste udviklingsmuligheder. Det skal ske ved at styrke landsbyens eksisterendekvaliteter og sikre gode forudsætninger for et aktivt og sundt liv på landet.

Der skal udarbejdes en samlet udviklingsplan for landsbyerne, herunder for Langtved, i samarbejde medlandsbyens beboere og landsbyrådet. Byudviklingen nord og syd for Kissendrupvej skal foregå med størst mulig hensyntagen til det eksisterendelandsbymiljø og naturværdierne. Landsbyens bevaringsværdige bygninger skal registreres, og alle fremtidige planer og initiativer i landsbyenskal gennemføres i samarbejde med landsbyrådet og landsbyens beboere.

Retningslinjer

1. Den fremtidige boligbebyggelse i Langtved skal opføres inden for to afgrænsede arealer på beggesider af Kissendrupvej, hvor der er en samlet rummelighed på ca. 15 boliger.



4. Området omkring vejkrydset Langtvedvej/Kissendrupvej er det centrale område i landsbyen. Det skalhave særlig fokus i udviklings og bevaringsplanen for Langtved.

5. Der udlægges ikke erhvervsområder til lokale erhverv i Langtved.6. Arealer indenfor landsbyafgrænsningen, der er beliggende i landzone, skal ved lokalplan overføres til

byzone.

Status



94 / 205

Redegørelse

Bymønster og fremtidige boligområderLangtved er en af de landsbyer i kommunen, der sammen med Aunslev/Hjulby, Skellerup, Herrested/Måre,Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Frørup, Tårup og Ellinge i bymønsteret er tildelt mulighed for byvækst, dabyen har en vis størrelse og er i besiddelse af en del servicefunktioner som forsamlingshus, børnepasning,friskole og sports- og fritidsfaciliteter.

De nye boligområder udlægges mod øst i forlængelse af den nyere parcelhusbebyggelse med vejadgang fraKissendrupvej. Her kan der opføres 1012 parcelhuse. Nord for Kissendrupvej udlægges et mindre areal til 2nye boliger som en opstramning af bygaden. Inden for eksisterende lokalplan nr. 45 er der enrestrummelighed på 4 tætlav boliger.

Bevaringsværdige bygningerLangtved er en relativ ny landsby, der hovedsageligt består af boliger opført inden for de seneste 40 år.Bortset fra forsamlingshuset og de eksisterende gårde inden for landsbyafgrænsningen er der tale ombegrænsede bevaringsværdier i Langtved.

Det påregnes, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl. Ørbæk og gl.Ullerslev kommuner, herunder for Langtved, så der foreligger en samlet udpegning af bevaringsværdigebygninger i hele Nyborg Kommune. Der er udarbejdet et Kommuneatlas for den gl. Nyborg Kommune, hvoralle bygninger er vurderet og registreret med hensyn til bevaringsværdi.

Bevaringsværdige bymiljøerOmrådet omkring det centrale vejkryds Kissendrupvej/Langtvevej er vigtigt for landsbymiljøet og landsbyensidentitet. Langs Kissendrupvej er der i gl. Ullerslev kommune etableret en miljøprioriteret gennemfart medhastighedsdæmpende foranstaltninger. I forbindelse med udarbejdelse af en udviklingsplan for Langtved vilen styrkelse af området ved det centrale vejkryds og forsamlingshuset kunne indgå med det formål at øgeden samlede attraktionsværdi. Der er udarbejdet lokalplan for Langtved Friskole, der indrettes i Kertegården,Langtvedvej 19, der er et bevaringsværdigt gårdanlæg.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri bør tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, placering iforhold til bygaden, materialevalg mv., samt at det ikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fralandsbyen mod det åbne land. Nærmere retningslinjer for huludfyldning kan medtages i den kommendeudviklingsplan for landsbyen.

Fremtidige erhvervsområderFor at styrke bosætningen og et mangfoldigt liv i landsbyerne og på landet ønsker byrådet, at der så vidtmuligt skal være erhvervsarealer til lokale erhverv, så der kan fastholdes og tiltrækkes mindre arbejdspladsertil landsbyerne, herunder Langtved. Der er ikke udlagt erhvervsområder i Langtved, da der udpræget er taleom en bosætningsby. I nabolandsbyerne Flødstrup og Kissendrup er der udlagt mindre erhvervsarealer tillokale erhverv, da disse landsbyer i forvejen har en del lokale erhvervsvirksomheder.

UdviklingsplanUdvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem særlig fokus på landsbyer og landdistrikter udarbejdes udviklingsplaner for alle byvækstlandsbyerne, herunder Langtved.Udviklingsplanen skal sikre, at den enkelte landsby kan udvikle sig inden for rammerne af en overordnet plan.Udviklingsplanen skal medvirke til, at landsbyerne forbliver attraktive bomiljøer, og at stagnation og direkteforfald undgås. Udviklingsplanen er grundlag for udarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er vigtigt, at udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med landsbyråd, beboere og andre lokaleinteressenter.


95 / 205

Øvrige landsbyer og landdistrikter

Nyborg Kommune rummer en række mindre landsbyer og landdistrikter med store kvaliteter og mangeinteresser tilknyttet. Det er landsbyer som er afgrænset i kommuneplanen, men alle beliggende i landzonebortset fra Svindinge.

Det er landsbyerne: - Flødstrup, Kissendrup, Bovense, Skalkendrup, Nordenhuse, Såderup, Kullerup, Kogsbølle, Ellested, Svindinge (byzone), - Langå og Øksendrup.

De øvrige helt små landsbyer uden sammenhængende landsbykarakter, afgrænses ikke og betragtes somdet åbne land.

I kommuneplan 2013 åbnes mulighed for, at der i begrænset omfang kan opføres enkeltboliger i disselandsbyer, hvis det kan ske i overensstemmelse med de mange beskyttelsesinteresser, der knytter sig tildisse områder.

Mål

De mindre landsbyer skal have mulighed for byggeri af enkelte boliger med henblik på at styrkelandsbysamfundene som interessante og attraktive bomiljøer.

Naturen, landskaberne uden for landsbyafgrænsningerne og i det åbne land skal prioriteres højt.

De mindre landsbyers udviklingsmuligheder skal styrkes, og nye bygninger skal tilpasses de beståendelandsbymiljøer, og deres specielle særpræg.

Der kan udarbejdes udviklingsplaner for de mindre landsbyer i landzone, hvor der hos beboerne i landsbyener en bred aktiv medvirken. Byzonelandsbyerne skal dog prioriteres højest.

Der skal åbnes mulighed for at udnytte nedlagte og overflødiggjorte landbrugsbygninger til anden relevantanvendelse under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen.

Der skal foretages en registrering af bevaringsværdige bygninger i landsbyerne og det åbne land.

Retningslinier

1. Der kan i de mindre landsbyer inden for landsbyafgrænsningen opføres enkelte nye boliger som"huludfyldning", i overensstemmelse med med en gældende landzonelokalplan eller på baggrund af enlandzonetilladelse, hvor det naturligt kan indpasses i landsbymiljøet.

2. Ny bebyggelse, ændringer i eksisterende bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterendebebyggelse i de mindre landsbyer og landdistrikterne, herunder udpegning af huludfyldninger, skal skeunder hensyntagen til naturmæssige, miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreativeforhold samt grundvandsbeskyttelsen, og tilpasses den eksisterende, stedlige byggetradition med

Status



96 / 205

hensyn til skala, arkitektur og placering.3. I nedlagte landbrugsejendomme inden for landsbyafgrænsninger eller i det åbne land, kan de

eksisterende egnede bygninger anvendes til andet formål efter planlovens regler.

Redegørelse

Der knytter sig mange interesser til de mindre landsbyer og landdistrikter i Nyborg Kommune. Landsbyerneog landdistrikterne har kvaliteter som levesteder for borgere, der ønsker nærhed til naturen og et overskueligtnærmiljø. Det sociale liv i de små landsbysamfund er dog betinget af, at der eksisterer gode servicetilbud iform af nærliggende skoler og pasningsordninger. Hvis befolkningstallet skal fastholdes, skal landsbyerneskvaliteter sikres. Det er i den forbindelse vigtigt at tage højde for, at bevaringsværdige kultur og bymiljøerfastholdes og udvikles, for at sikre landsbyerne kvalitet som attraktive bosteder.

ByudviklingByudviklingen i Nyborg Kommune sker med udgangspunkt i det opstillede bymønster.Se afsnit om bymønster her.

Der udlægges ikke egentlige byvækstområder i de mindste landsbyer, da det er vigtigt, at det begrænsedeboligbyggeri primært sker i de mest bæredygtige landsbyer, hvor der i forvejen er en offentlig og privatserviceforsyning. De mindste landsbyer har karakter af små bebyggelser i det åbne land, og dette bør aflandskabelige årsager fastholdes. Derfor bør det kun tillades at opføre enkelte boliger i form af huludfyldning,så der undgås byspredning i det åbne land. Endelig bør uønsket byspredning undgås ud frasamfundsmæssige og økonomiske hensyn, f.eks. udbygning af infrastruktur, kollektiv trafikbetjening og dennødvendige offentlige service.

HuludfyldningerHuludfyldninger defineres som nyudstykning til byggeri af 1-2 boliger, typisk i forbindelse med enlandsbygade. Tilladelse til byggeri her er betinget af, at den nye bebyggelse tilpasses eksisterende forholdmed hensyn til udformning, placering med bygaden, materialevalg, som angivet i retningslinjerne, og at detikke sker på arealer, som er værdifulde udsigtssteder fra landsbyen.

Boliger i eksisterende bygningerI stedet for at opføre nye boliger er det hensigtsmæssigt at udnytte eksisterende bygningsværdier. Det kanvære tomme bygninger, som f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger og tidligere butikker. Samtidig sikresdet, at bygningerne ikke forfalder, og at landsbyens eksisterende kulturmiljø understøttes.

Bevaringsværdige bygningerBevaringsværdige bygninger er udpeget i tidligere gl. Nyborg kommune i Kommuneatlas Nyborg, 1994. Derhar ikke været udpeget bevaringsværdige bygninger i de to gamle landkommuner Ørbæk og Ullerslev. I

97 / 205

planperioden påregnes det, at der udarbejdes en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for gl.Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner, herunder i de mindre landsbyer og landdistrikterne, således at derforeligger et samlet atlas for bevaringsværdige bygninger i hele Nyborg Kommune.

Bevaringsværdige bymiljøer Landsbyerne er udtryk for en lang historisk udvikling, og de repræsenterer derfor nogle væsentlige,bevaringsværdige kultur og bymiljøer. Der tilstræbes i planperioden udarbejdet udviklingsplaner forlandsbyerne, hvor de 9 udpegede byvækstlandsbyer dog prioriteres højest. I den forbindelse vilbevaringsværdige bymiljøer også blive udpeget i de mindre landsbyer.

UdviklingsplanUdvikling i landdistrikterne kræver en vis vedholdenhed for at få succes. Derfor ønsker Byrådet, at dergennem en særlig fokus på landsbyer og landdistrikter, udarbejdes udviklingsplaner for landsbyerne. Derskal fortrinsvist laves udviklingsplaner for de 9 byvækstlandsbyer i byzone, men der kan også udarbejdesudviklingsplaner for de mindste landsbyer i landzone, hvis der er en aktiv opbakning og medvirken fra en breddel af landsbyens beboere.Udviklingsplanen for landsbyerne kan indeholde forslag til byforskønnelse for de enkelte landsbyer, sålandsbyerne på sigt kan udvikle sig inden for en overordnet plan, der sikrer, at landbyerne fremstår medattraktive bomiljøer,og at stagnation og direkte forfald undgås. Udviklingsplanen er grundlaget forudarbejdelse af kommende lokalplaner i landsbyerne.Det er i den forbindelse vigtigt, at udviklingsplanerne for landsbyerne gennemføres i samarbejde medlandsbyernes beboere og landsbyudvalg samt andre lokale interessenter.

LAG Nyborg Beboerne og erhvervslivet i kommunens landsbyer og landdistrikter, har stor mulighed for selv at skabeudvikling i deres eget lokalområde. Bl.a. skal den lokale aktionsgruppe LAG Nyborg, tage initiativ til nyeaktiviteter, støtte og rådgive om projekter, oplyse om tilskudsmuligheder og indstille støtteegnede projekter ilanddistrikterne, herunder i landsbyerne. LAGgruppen skal samtidig have fokus på at markedsføre landdistrikterne og gennem samarbejde medkommunen sikre sammenhæng i indsatsen.

Byggeri i det åbne land

Det åbne land, landområderne uden for byerne, er en væsentlig lokal ressource. Landzonen omfatter dendel af det åbne land, der ligger uden for bymæssig bebyggelse, og som enten er afgrænset fra byzone ellerfra sommerhusområde. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse m.v.bortset fra den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Mål

Landskabet uden for byerne og landsbyerne skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse, derikke har tilknytning til det primære jordbrugs, skovbrugs eller fiskerierhverv.

Nyborg Kommunes store grundvandsressource og natur og kulturværdier samt de værdifulde landskaberskal sikres og styrkes, således at anlæg og byggeri sker med størst mulig hensyntagen til grundvandet,

Status



98 / 205

landskabet og bygningsmæssige strukturer. Beskyttelse og benyttelse af grundvand og landskab skal gåhånd i hånd i et afbalanceret samspil.

Der skal ske udvikling i kommunens landområder. Der skal derfor udarbejdes udviklingsplaner forlandsbyerne, primært for de udpegede byvækstlandsbyer. Overflødiggjorte bygninger i landzonen skalgenanvendes til nye formål, der kan skabe liv og beskæftigelse i landområderne.

Retningslinier

Byggeri i det åbne land og ikke afgrænsede landsbyer

1. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri og etablering af anlæg, der ikkehar tilknytning til jordbrug, skovbrug og fiskeri, kan som udgangspunkt kun ske indenforlandsbyafgrænsninger.

2. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nybyggeri og etablering af anlæg udentilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan kun ske i forbindelse med virksomheder ellerandre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land.

3. Der kan normalt meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land.4. Byggeri og anlæg der kræver tilladelse, skal tilpasses det omgivende landskab og ske i respekt for

områdets eksisterende kulturværdier og bygningsmæssige strukturer. I landskabsområder medlandskabelige beskyttelsesinteresser, skal der udvises særlig agtpågivenhed med tilpasning af byggeriog anlæg til det omgivende landskab.

5. Ved planlægning og ændret anvendelse af arealer i det åbne land skal eventuelle råstofforekomster såvidt muligt udnyttes før arealerne beslaglægges.

6. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri og anlæg skal i områder medsærlige drikkevandsinteresser (OSDområder) ske i overensstemmelse med statens retningslinjer forgrundvandsbeskyttelse.

Anlæg i den kystnære zone

1. I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særligplanlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

2. Tilladelse efter Planlovens § 35 i den kystnære zone kan kun meddeles, såfremt det ansøgte har heltunderordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser.

Fælles retningslinjer for spildevands og affaldshåndtering

1. Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbneland, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkeligkapacitet, eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for denanvendte recipient.

2. Spildevandsforholdene skal enten løses ved afskæring af spildevandet til kommunaltcentralrenseanlæg med videregående rensning og næringssalt fjernelse, eller ved etablering afnedsivningsanlæg, minibiologisk rensning med den fornødne renseklasse, for at kunne imødekommemålopfyldelse af recipentkvalitetsplanen. Eller løses med samletank for bortkørsel til et kommunaltcentralrenseanlæg.

3. Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnedeaffaldshåndteringsforhold.

Fælles retningslinjer i forhold til vejinteresser

1. Planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje kan ikkefinde sted, før der er forhandlet med kommunens eller statens vejmyndighed, og det er godtgjort, ateventuelle problemer i forhold til vejinteresserne kan løses tilfredsstillende.

2. Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikaleproblemer på overordnede vejnet.

3. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før kommunens vejafdeling (Vejdirektoratet for statsveje) hargodtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet, herunder også vejreservationer som vistpå vejkort, kan løses tilfredstillende.

Støj

1. I forbindelse med landzonetilladelser skal det sikres at der ikke er støjmæssige problemer forbundethermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser,ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumention, når der er begrundet tvivl om overholdelse afstøjkrav.

Øvrige interesseområder

1. Landzoneplanlægningen og landzoneadministrationen skal ske i respekt for øvrige retningslinjer ikommuneplanen.

Redegørelse

99 / 205

Byggeri i det åbne landArealer i det åbne land skal i henhold til Planloven friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v., end dender er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ud over at værne om natur og landskab, erformålet med varetagelsen af landzonebestemmelser, at modvirke byspredning ved at hindre spredt oguplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, og samtidig sikre at egentlig byudvikling sker, hvor der eråbnet mulighed for det gennem kommuneplanens rammebestemmelser og lokalplanlægningen. Afgrænsningen mellem land og by medvirker til, at natur og kulturhistoriske værdier bevares, ogmiljøkonflikter undgås.

Landzoneadministrationen skal gøre det muligt at bevare kvaliteterne for byggeri og anvendelse af tommebygninger i det åbne land. Generelt kan der etableres erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger ilandzone med ret til at udvide med op til 500 m2.

I områder, hvor udviklingen viser tilbagegang, kan der dog etableres erhverv i alle overflødiggjorte bygninger ilandzonen, men hvor udvidelsens størrelse skal vurderes i forhold til påvirkningen af landskabet. Deoverflødiggjorte bygninger skal genanvendes, og de kan ikke forventes nedrevet og erstattet af nybyggeri.Endvidere kan der i områder med tilbagegang etableres erhverv og boliger i nedlagte mejerier og skoler oglignende overflødiggjorte bygninger.

Det er hensigten at udarbejde et sæt administrationsregler med principper for byggeri og anlæg i landsbyerog landzone, der følger op på mål og retningslinjer og udnytter planlovens muligheder.

Anlæg i den kystnære zoneDet fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlæggesfor anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse forkystnær lokalisering. Se afsnit om Kystnærhedszonen her.

Bortskaffelse af spildevand og affaldPlanloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder Byrådet detvæsentligt, at boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i landzone, før der er etableretforsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald.

Fremtidige vejeFor at sikre fremtidige vejanlæg/vejudvidelser er nogle veje pålagt byggelinier eller interessezoner forfremtidige anlæg, så disse kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. De enkelte vejesbyggelinier kan oplyses af kommunens vejafdeling.

RessourcebeskyttelseBestemmelserne om ressourcebeskyttelse har til formål at sikre en optimal udnyttelse af råstofferne ioverensstemmelse med regionens strategi for en bæredygtig råstofindvinding.

Byfornyelse i Nyborg Kommune

Status



100 / 205

Mål

Nyborg Kommune skal have tidsvarende boliger og kvarterer i både by og på land.

Bevaringsværdige erhvervsbygninger, der står tomme, kan omdannet til boligformål, såfremt de ikke merekan tjene som erhvervsejendomme.

Bevaringsværdige boligejendomme skal være i god vedligeholdsstand for ikke at miste bevaringsværdien.

Retningslinjer

1. Udlejningsejendomme med mere end 3 boliger skal være tidsvarende med hensyn til installationer ogadgang til lys og luft.

2. Såfremt byrådet ønsker at yde støtte efter byfornyelsesloven, skal bevaringsværdige bygningeristandsættes efter gamle håndværkstraditioner, så husets arkitektur og særpræg fastholdes.

3. Forladte bygninger i forfald skal søges nedrevet såfremt det ikke er muligt at istandsætte dem.4. Byomdannelse af eksisterende by og erhvervsområder skal medvirke til en revitalisering af byen.

Redegørelse

Byfornyelsesloven åbner mulighed for at yde støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsejendommeopført før 1950, som har tekniske mangler eller er væsentlig nedslidte.

Byfornyelsesloven giver mulighed for at træffe beslutning om at yde støtte til udvendige arbejder på både ejer, andels og udlejningsboliger, som er bevaringsværdige. Et redskab, der kan tages i anvendelse iforlængelse af beslutning om bevarende lokalplaner.

Byfornyelseslovens kapitel 1 giver mulighed for at etablere en tværfaglig indsats og udvikling i områder medforskellige typer af problemstillinger både af menneskelig, bygningsmæssig, infrastrukturel og kulturelkarakter.

Af indsatsområder kan nævnes nedlagte erhvervsområder, hvor der skal ske en byomdannelse til bolig ogopholdsområder (fx "Nyvirke" på Gasværksvej) og boligområder som trænger til en social indsats sammenmed en fysisk forbedring og forskønnelse. Kortet viser eksempler på områder i Nyborg by, hvorbyfornyelseslovens muligheder kan tages i anvendelse.

Byrådet vil undersøge, hvorvidt byfornyelseslovens muligheder ønskes inddraget som et instrument i

Eksterne links

Byfornyelsesloven

101 / 205

byomdannelsen og byudviklingen i hele kommunen.

Kondemnering:

Byrådet skal jf. byfornyelsesloven tage hånd om boliger og opholdsarealer med kondemnable forhold. Detbetyder, at der ikke må forefindes beboede boliger eller rum til ophold, der er sundheds eller brandfarlige.Kommunen har pligt til at genhuse beboere i ejendomme med eksempelvis skimmelsvamp eller andresundhedsskadelige forhold. Sådanne ejendommen skal enten kondemneres eller istandsættes.

Byrådet er forpligtet til at tilse, at boliger og opholdsrum ikke væsentligt afviger fra følgende mindstekrav:

at yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.at have fyldestgørende adgang til dagslys.at have adgang til luftfornyelse, i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til detfri.at have mulighed for tilstrækkelig opvarmning.at have tilfredsstillende indeklima.

.

Natur og miljø

I Nyborg Kommune skal naturen og miljøet vægtes højt. Dette hovedafsnit i kommuneplanen gennemgår,hvordan disse emner skal forvaltes i Nyborg Kommune. Retningslinjerne for de enkelte emner fastlæggerførst og fremmest anvendelsen af arealerne i det åbne land, herunder kommunens forvaltning af de enkeltearealtyper. En del afretningslinjerne vil også have betydning for arealerne i byzone.

De statslige Vandplaner

Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 gælder frem til Folketinget har vedtaget de statsligeVandplaner. Herefter gælder de nye målsætninger og retningslinjer i vandplanen, der vil være bindende forkommuneplanen og kommunens administration af hele vandkredsløbet.

Temaer på natur og miljøområdet

Kommuneplan 2013's hovedafsnit om Natur og miljø rummer følgende temaer: Landskaber, naturbeskyttelse,skovrejsning, lavbundsarealer, jordbrug, kulturarv og bevaring, kystnærhedszonen, geologi, vandløb, søer ogkystvande, drikkevand og grundvand, støj og råstoffer. For hvert af disse temaer er angivet mål, retningslinjerog en redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne.

Temaerne kan findes ved at klikke i menuen til venstre.

Status



102 / 205

Landskaber

De landskabelige værdier har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål. Samtidig erder et stort pres på landskabet fra udvikling i form af byggeri, større vejanlæg, telemaster, storelandbrugsbyggerier, vindmøller m.v. Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for benyttelsen ogbeskyttelsen af landskaberne i kommunen.

Mål

Landskabsværdierne skal fortsat beskyttes. Det sikres ved at skabe balance mellem benyttelse ogbeskyttelse af det åbne land. Landskabets tilstand skal styrkes og forbedres, hvor der er behov for det, ogoffentlighedens adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder skal sikres og forbedres.

Der skal udarbejdes en landskabsplan for hele Nyborg Kommune.

Retningslinjer

1. I de særlige landskabelige beskyttelsesområder kan der kun etableres bebyggelse eller andre anlæg iganske ubetydeligt omfang, og kun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes.

2. De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af større bebyggelse ogstørre tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løsestilfredsstillende. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til bebyggelse, herundertekniske anlæg, kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes.

3. I det åbne land i øvrigt kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, hvis det sikres atlandskabsinteresserne ikke tilsidesættes i væsentligt omfang.

4. Retningslinjer for landskabet i kystnærhedszonen samt i de særlige geologiske interesseområderfremgår af opslagene om Kystnærhedszonen og Geologi.

Status



103 / 205

Redegørelse

Retningslinjer og redegørelse er udarbejdet på baggrund af Fyns Amts kortlægning i forbindelse medRegionplan 2005. De landskabelige interesseområder fremgår af kortet.

Baggrunden for udpegning af de landskabelige beskyttelsesområder er, at det uforstyrrede landskab erunder pres. Det kan f.eks. være fra byudvikling, feriefritidsanlæg, større vejanlæg, råstofindvinding og størrelandbrugsbyggeri. Landskaber, der fremstår som uforstyrrede, rummer en væsentlig værdi i sig selv, ogmulighederne for at opleve disse landskaber er blevet mindre. Udpegningen og retningslinjerne skalmedvirke til at sikre, at det åbne land fortsat rummer karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, somblandt andet kan udnyttes aktivt til at tiltrække nye bosættere og turister til kommunen.

I Nyborg kommune har istiden efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber. Det kan være i form afdalstrøg med vandløb, og det kan være flotte åbne udsigter. Landskabet får ofte sin værdi gennem et samspilmellem de æstetiske forhold, naturen, kulturhistorien og geologien i landskabet.

De særlige landskabelige beskyttelsesområder

De særlige landskabelige beskyttelsesområder er de områder, der rummer de største landskabeligebeskyttelsesinteresser. De omfatter karakteristiske landskaber , der rummer særlige udsigtsforhold ogsærlige landskabsformer eller særlige landskabselementer. Det er typisk områder, som har særlig geologiskinteresse, og som indeholder markante natur og kulturelementer. Disse områder er særligt sårbare overforbyudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg,råstofindvinding og tilplantning.

I Nyborg Kommune er de særlige landskabelige beskyttelsesområder udpeget omkring herregårdeneHolckenhavn, Glorup, Rygård, Ravnholt, Juelsberg og Lykkesholm. Landskabet omkring disse herregårdeudgør typiske uforstyrrede herregårdslandskaber der er karakteriseret ved at være domineret af store åbnemarkflader uden bebyggelse. Sammen med deres landskabelige beliggenhed byder de på rige mulighederfor f.eks. visuelle oplevelser. Området omkring Lykkesholm er også udpeget på baggrund af beliggenheden iet karakteristisk tunneldallandskab. Andre udpegede områder er tunneldalen mellem Æble og Sulkendrup,der er en del af Ørbæk Tunneldal, samt tunneldalen ved Herbæk syd for Ørbæk Lunde og Holckenhavn Fjord.Området omkring Stevnshøj ved Kogsbølle, der bl.a. indeholder kommunens højeste punkt er ligeledesudpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde, da det byder på en helt unik udsigt over Nyborg ogdet omliggende landskab.

De større sammenhængende landskabsområder

104 / 205

De større sammenhængende landskabsområder omfatter noget større områder med betydeligelandskabelige værdier, herunder også de mest velbevarede hovedgårdslandskaber. De er sårbare overforetablering af større bebyggelse og større tekniske anlæg og bør derfor friholdes for sådanne anlæg, medmindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis. Disselandskabsområder kan også være sårbare overfor byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkretetilfælde ved de enkelte byer i bymønstret.

De større sammenhængende landskabsområder i Nyborg kommune er koncentreret omkring de størreåsystemer: Ørbæk Tunneldalsystem, Kongshøj Å Tunneldalsystem og Vindinge Å.

Tunneldalssystemerne består af et forgrenet system af tunneldale, med skiftevis markante og mindremarkante dyrkede dalsider og smalle dalbunde. Dalsiderne der overvejende er opdyrkede, danner deoverordnede landskabsrum, der igen underopdeles i mindre lukkede landskabsrum af krat, småbevoksningerog skovområder. Vandmøller med tilhørende mølledamme ligger jævnt fordelt langs åløbet i den snævretunneldal. Benyttelsen af vandløbet har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden inden udskiftningen, dvs. entidsdybde på over 200 år.

Kulturhistorisk afspejles relationen mellem naturgrundlaget og landbrugsproduktionen. Tunneldalssystemetbyder menge steder på gode visuelle oplevelsesmuligheder ved op og nedkørsel af tunneldalene.

Landskabet omkring Vindinge Å er karakteriseret ved at indeholde mange lavbundsarealer, mangeekstensivt dyrkede landbrugsflader og relativt få mindre gård og husmandsbebyggelser. Den ekstensivelandbrugsdrift og bebyggelsesmønsteret afspejler områdets kulturhistoriske oprindelse samt relationen tilnaturgrundlaget.

Det åbne land i øvrigt

Det åbne land i øvrigt er de landskabsområder, der ligger uden for de særlige landskabeligebeskyttelsesområder og de større sammenhængende landskabsområder. Det skal fremhæves, at der ogsåer landskabsinteresser og værdier knyttet til disse områder. For disse områder er det især væsentligt, atsikre at planlægningen for byudvikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn tillandskabets karakter og bæreevne.

Landskabsplan

I den kommende planperiode skal der sættes fokus på landskabet. Der skal derfor, på baggrund af enlandskabsanalyse foretaget efter landskabskaraktermetoden, udarbejdes en samlet landskabsplan for helekommunen. Landskabsanalysen opdeler kommunens areal i en række landskabsområder. De enkeltelandskabsområder vurderes i forhold til landskabskarakterens styrke, tilstand, sårbarhed og visuelleoplevelsesmuligheder. Ud fra denne vurdering fastlægges i hvilken kategori det enkelte landskabsområdeskal indplaceres. De indplaceres i følgende kategorier:

Områder, der skal beskyttes og bevares.Områder, der skal vedligeholdes og styrkes.Områder, der kan ændres eller nyskabes.

For hver beskyttelseskategori vil der blive udarbejdet retningslinjer, der skal sikre hensynet tillandskabsinteressen.

Beskyttet natur

Nyborg Kommune har beskyttede naturområder af høj biologisk værdi, men også meget beskyttet natur, hvisbiologiske værdi er lav. Kommuneplan 2013 opstiller retningslinjer for, hvordan naturområderne beskyttes.

Retningslinjer

1. Der må ikke ske ændring af tilstanden i de udpegede beskyttede vandløb, søer, moser, heder,overdrev, ferske enge og strandenge, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen kandog give dispensation til ændringer, hvis væsentlige samfundsmæssige interesser taler herfor, ellerhvis ændringen ikke medfører forringelse af naturværdierne. Ændring kan endvidere ske i de tilfælde,hvor kommunen vurderer, at den påtænkte ændring vil medføre en forbedring af naturværdierne, jf.

Status



Links

Naturmålsætninger.pdf (18.1KB)

105 / 205

naturkvalitetsmålene.2. Der kan ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, herunder vandindvinding, der kan påvirke naturområder i

et omfang, som kan hindre opfyldelse af de fastlagte naturkvalitetsmål (se link i boksen til højre).3. Mindre naturområder, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.4. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold vil kommunen vurdere, om det medfører

øget næringsstofpåvirkning af beskyttede naturtyper og arter, samt om der skal ske en tilpasning afprojektet for at overholde EU's habitat og vandrammedirektiver.

Redegørelse

Beskyttede naturområder er moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer, der er omfattetaf naturbeskyttelsesloven § 3. I kommunen er der ca. 1.422 hektar beskyttet natur, hvilket omfatter ca. 5,1 %af kommunes areal. Denne andel er blandt de laveste for de fynske kommuner. Kortet herover viserkommunens beskyttede natur og målsætning.

Naturarealerne er beskyttede mod indgreb, hvis de er over en vis størrelse. I særlige tilfælde er der dogmulighed for at give en dispensation til at foretage ændringer i de beskyttede naturområder. Ændringer itilstanden kan tillades, hvis væsentlige samfundsinteresser taler for det. Det er også muligt at givedispensationer til ændringer i naturområder, hvis ændringerne fører til forbedringer af naturværdierne.

Indvinding af vand kan blandt andet medføre at grundvandsspejlet lokalt sænkes og dermed føre til enforringelse af de naturligt vandpåvirkede naturtyper, som f.eks. i moser, enge, strandenge, søer, vandløb ogkildevæld. I udgangspunktet gives derfor ikke tilladelse til vandindvinding, der kan påvirke de højest målsattenaturområder eller de økologiske forbindelser.

Alle naturområder, der er registreret som beskyttet natur i Nyborg Kommune er blevet målsat efter en A, B,C og D målsætning. Fastlæggelse af naturs kvalitetsmål sker på baggrund af områdernes aktuellenaturindhold, historik, potentiale for naturgenopretning samt størrelse og sammenhæng til andre områder.Områder bliver tildelt en højere målsætning, hvis der f.eks. findes en ikke tidligere registreret sjældenplanteart. Omvendt vil et naturområde ikke blive lavere målsat, hvis en sjælden art fx. uddør i området. Imålsætningerne er anført hvilke parametre, der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne eropfyldte eller ej. Målsætningskategorierne ses via link i boksen til højre, mens målsætningen for de enkeltenaturområder fremgår af kortet. Naturkvalitetsmålene benyttes, når der skal planlægges og træffesafgørelser, samt når plejeindsatsen tilrettelægges for at bevare og styrke naturværdierne i kommunen.

Langt hovedparten af naturområderne er overført med samme målsætning, som i sidste kommuneplan. Hvorder er ændret på områdernes afgrænsning (på baggrund af almindelig forvaltning efternaturbeskyttelseslovens § 3), kommet ny natur til eller taget et tidligere registreret naturområde ud, er dette

106 / 205

tilrettet i naturkvalitetsmålsætningerne. Søerne er også blevet målsatte. Vandkvaliteten og potentialet er forde fleste søers vedkommende ikke registreret. Derfor har alle søerne fået en Cmålsætning, på nær søermed betydning for klokkefrø eller stor vandsalamander, som har fået en Amålsætning. I planperiodenforventes det, at en stor del af vandhullerne er registreret, så målsætningen kan differentieres. 31 % af debeskyttede naturarealer har højeste målsætning, mens de resterende 69 % fordeler sig nogenlunde jævntmellem B, C og D målsat natur.

Internationalt beskyttet natur

De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000områder, indeholder særligtværdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Kommuneplan 2013 fastlægger retningslinjer for beskyttelsen afdisse områder. Områderne er beliggende ved Storebæltskysten. Der er særlig fokus på at sikre en gunstigbevaringsstatus for de arter og naturtyper, der findes i områderne samt fokus på at sikre de internationaltbeskyttede dyre og plantearter, de såkaldte Bilag IVarter.

Retningslinjer

1. Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke gives tilladelse tilaktiviteter, der forringer forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen.

2. Fysisk planlægning, der omfatter områder af betydning for bilag IVarter, kan kun gennemføres, hvis derer foretaget en konsekvensvurdering, der har vist, at planlægningen ikke kan beskadige eller ødelæggeyngle eller rastepladser for dyr og planter omfattet af Habitatdirektivets bilag IVliste. Ligeledes måplanlægningen ikke medføre forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Status



107 / 205

Redegørelse

I Nyborg Kommune omfatter de internationale naturbeskyttelsesområder en række såkaldte EFHabitatområder, der sammen med Ramsarområder og EFfuglebeskyttelsesområder indgår i etsammenhængende europæisk økologisk netværk, som betegnes Natura 2000områder. De er udpeget for atbeskytte naturtyper samt plante og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU.

De 3 udpegede Natura2000områder er:

Habitatområde nr. 115: ØsterøSø på Knudshovedhalvøen.Habitatområde nr. 117: Kajbjerg SkovHabitatområde nr. 118: Søerne ved Tårup Strand og Klintholm.

Områderne udgør et samlet areal på 360 hektar.

Staten har efter bestemmelser i miljømålsloven udarbejdet Natura 2000planer, som fastlæggermålsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstigbevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op tilfuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigtopnår gunstig bevaringsstatus. Der er en langsigtet målsætning for de udpegede Natura 2000områder.Efterfølgende har kommunen udarbejdet Natura 2000handleplaner, som redegør for, hvordan Natura 2000planen med indsatsprogram vil blive gennemført i planperioden.

Planlægningen for Natura 2000områderne er bindende for kommunens øvrige planlægning. Det er sikret, atkommuneplanen ikke er i strid med statens Natura 2000-planer, og Natura 2000-handleplanerne, somkommunen vedtog i 2012. I udpegningen af naturnetværket indgår de landfaste dele af Natura 2000områderne som områder af højeste prioritet sammen med enkelte andre meget værdifulde naturområder.Dermed sikres, at områderne er koblet sammen med det øvrige netværk af korridorer og naturområder ikommunen.

Kommunens naturforvaltningsindsats, herunder etablering af nye levesteder for dyr og planter, vil bliveprioriteret i forhold til det udpegede naturnetværk og i forhold til udviklingen i de potentielle naturområder. Derskal lægges særlig vægt på at forbedre netværkets funktionalitet i og imellem de internationalenaturbeskyttelsesområder, og for de arter og naturtyper, disse er udpeget for.

Indenfor de udlagte Natura 2000områder må der ikke udlægges nye arealer til byzone ellersommerhusområde, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentligeudvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende eller udlægges nye områder tilråstofindvinding. Der må således ikke træffes dispositioner, der indebærer forringelser eller forstyrrelser afnaturtyperne eller arterne, som områderne er udpeget for. Dette kan have betydning for tilladelser, planer og

108 / 205

aktiviteter såvel inden for som uden for Natura 2000områderne, hvis aktiviteterne forventes at medføreuønsket påvirkning ind i områderne.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, somfremgår af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede både indenfor og udenfor de internationalenaturbeskyttelsesområder. Der betyder, at den planlæggende myndighed er forpligtet til at redegøre for,hvorvidt der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV indenfor de pågældende områder, somvil kunne påvirkes af planer og projekter.

Naturbeskyttelse

Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for naturbeskyttelsen i Nyborg Kommune. Det gælder forde eksisterende naturområder, de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000områder), degenerelle beskyttede naturområder (§3områder) og de naturfredede områder, men også for udviklingen afmere værdifulde og sammenhængende naturområder, til gavn for vilde dyr og planter.

Mål

Der skal sikres en høj biologisk mangfoldighed, beskyttelse af økosystemerne og standsning af tabet afbiodiversitet.Den eksisterende natur i kommunen skal bevares, plejes og forbedres. Den biologiske mangfoldighedskal styrkes ved at skabe nye, større og mere sammenhængende naturområder, med bedre levevilkårog spredningsmuligheder for vilde dyr og planter.De internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter skal sikres ioverensstemmelse med vore EU-forpligtelser.Hensynet til naturen skal styrkes i forbindelse med byudvikling og udvikling af infrastruktur.Borgernes muligheder for naturoplevelser skal øges ved at fremme oplevelsesmulighederne ogadgangen til relevante områder.

Redegørelse

Med sin beliggenhed ud til Storebælt, de mange skovområder, det kuperede terræn og de mange slots ogherregårdslandskaber, rummer Nyborg Kommune mange naturværdier, til stor glæde for kommunensborgere og besøgende. Der er god grund til at beskytte og pleje den eksisterende natur. Kommunen har i kraft afnaturbeskyttelsesloven en national forpligtigelse i forhold til de generelt beskyttede naturområder og denaturfredede arealer. Kommunen har også en international forpligtigelse til at beskytte og forbedreforholdene for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget i Natura 2000områderne. Ligesomkommunen er internationalt forpligtet til at sikre arter optaget på habitatdirektivets bilag IVliste.

For de eksisterende naturområder er der fastlagt naturkvalitetsmålsætninger, der skal danne grundlag foradministrationen af en række love og prioriteringen af naturforvaltsindsatsen.

Naturnetværk

For at sikre og styrke naturen og den biologiske mangfoldighed er der udpeget arealer, der kan danneøkologiske forbindelser mellem de eksisterende naturarealer. I kommuneplanen er dette naturnetværkudbygget med en udpegning af arealer for potentielle nye naturområder og tilsvarende for potentielle nye

Status



Eksterne links

109 / 205

økologiske forbindelser.

Mange arter af vilde dyr og planter er i tilbagegang. En af årsagerne er, at bestandene er blevet isolerede iforhold til hinanden på grund af menneskets udnyttelse af landskabet. Nyborg Kommune ønsker at standsetilbagegangen af arter. Kommuneplan 2013 rummer et naturnetværk, hvis formål er at sikre den nødvendigesammenhæng i naturen, på tværs af administrative grænser og koordineret med handleplanerne for Natura2000-planerne. Som en del af naturnetværket er der udpeget arealer for udlæg af potentielle naturområder. Det er arealer,som har stort potentiale for at udvikle sig til naturområder, og som derfor i fremtiden kan bruges til at øgenaturarealet i kommunen. Sammen med temaet "Økologiske forbindelser" (i det tidligere Fyns Amts Regionplan betegnet "Biologiskeinteresseområder" og i Kommuneplan 2009 betegnet "Sammenhængende naturområder"), er der også lavetet nyt tema betegnet "Potentielle økologiske forbindelser". Det er en udbygning af de økologiskeforbindelser, således at de potentielle naturområder og eksisterende naturområder, som ikke harsammenhæng med anden natur, gennem planlægning, også kan opnå denne forbindelse. Sammen med de eksisterende naturområder udgør de 3 temaer:

Økologiske forbindelserPotentielle naturområder,Potentielle økologiske forbindelser

et vejledende kortværktøj, der i planlægningen af kommunens fremtidige aktiviteter, skal styrke deeksisterende naturområder, ved at øge naturarealet og ved at skabe sammenhæng mellem naturområderne.På den måde øges arternes mulighed for at sprede sig og genindvandre, hvilket styrker populationerne ogderes genetiske variation.

Naturnetværket skal danne grundlag for den fremtidige udvikling i Nyborg Kommune, således at kommunensmål for naturbeskyttelse fastholdes. For at sikre dette, er der fastlagt retningslinjer, der beskytternaturnetværket mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre.

Økologiske forbindelser

Kommuneplanen skal virke for at sikre arealer, der kan danne sammenhængende naturområder og mulighedfor vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter. Derfor er der udpeget økologiske forbindelser, derforbinder eksisterende naturområder indbyrdes, hvor de kan indgå i netværket.

Retningslinjer

1. Inden for de udpegede økoligiske forbindelser kan der kun bebygges eller etableres anlæg i ganskeubetydeligt omfang. Tilladelse kan kun meddeles, hvis beskyttelsen og spredningsmulighederne for detvilde plante og dyreliv ikke forringes, herunder at muligheden for i fremtiden at gennemførenaturudviklingsprojekter ikke forringes.

2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser deøkologiske forbindelser, skal der indbygges afværgeforanstaltninger, fx faunapassager. Ved væsentligeeksisterende spærringer i spredningskorridorer bør passage søges sikret.

3. Kvaliteten af de økologiske forbindelser søges forbedret gennem privat og offentlig naturpleje ognaturgenopretning. Kommunen vil fremme projekter og tage initiativ til at skabe nye naturarealer, derkan forbedre dyr og planters mulighed for spredning mellem de eksisterende naturområder.

4. Uden for de udpegede økologiske forbindelser kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, hvis

Status



110 / 205

naturkvalitetsmålene og hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikketilsidesættes.

Redegørelse

Mange af de eksisterende naturområder i kommunen er små og fragmenterede. Små og isolerede bestandeaf planter og dyr er i større risiko for at uddø, end store og stabile bestande med god mulighed forudbredelse og spredning til andre naturområder. Derfor er større og mere sammenhængende naturområderen forudsætning for at bevare kommunens naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

De udpegede økologiske forbindelser danner rammerne for, at kommunen gennem planlægning kan udvideog skabe sammenhæng mellem de vigtigste eksisterende naturområder og de større skovområder.

De økologiske forbindelser består af:

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000områder)Kommunens vigtigste naturområder i øvrigt, dvs. områder, hvor der i dag er stor tæthed af vigtigenaturområder tilbage, samt de store skove.Økologiske forbindelser i landskabet, dvs. områder der kan eller bør tjene som gode spredningsvejemellem de vigtigste naturområder.Potentielle naturområder, dvs. områder hvor der er god mulighed for at udvikle betydende ellersammenhængende naturområder.

En stor del af de udpegede økologiske forbindelser findes i tilknytning til kommunens vandløb, da det er her,de fleste naturværdier er bevarede og der findes et stort potentiale for at udvikle ny natur. De vandløbsnæreområder udgør derfor rygraden i de sammenhængende naturområder.

Byrådet vil arbejde for, at der opretholdes og udlægges nye naturområder og skabes biologiske korridorerindenfor de økologiske forbindelser. Dette søges fremmet ved en restriktiv efterlevelse af retningslinjernesamt ved at fremme naturandelen i forbindelserne. Sidstnævnte kan ske ved at målrette kommunale ogstatslige midler til naturpleje og genopretning i disse områder.

Udpegningen af de økologiske forbindelser er uændrede i forhold til udpegningerne fra Fyns AmtsRegionplan 2005.

111 / 205

Potentielle naturområder

Kommuneplanen skal sikre arealer, der kan udvikle sig til nye naturområder. Derfor er der udpeget potentiellenaturområder. Disse områder er udvalgt ud fra, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende ellersammenhængende naturområder.

Retningslinjer

1. Indenfor de udpegede potentielle naturområder kan der som udgangspunkt ikke bebygges elleretableres anlæg. Tilladelse kan kun meddeles, hvis der udlægges et tilsvarende areal, der har lige såstort potentiale som naturområde, som dét areal, der tages ud.

2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser depotentielle naturområder, skal der indbygges afværgeforanstaltninger, fx faunapassager. Vedvæsentlige eksisterende spærringer bør passage søges sikret.

3. Indenfor de udpegede potentielle naturområder vil kommunen have fokus på at fremmenaturgenopretningsprojekter og tage initiativ til at skabe nye naturarealer.

4. Realisering af potentille naturområder vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med de berørtelodsejere.

Status



112 / 205

Redegørelse

Byrådet ønsker at styrke den biologiske mangfoldighed, ved at skabe nye, større og meresammenhængende naturområder. De potentielle naturområder er en arealudpegning af områder, der i fremtiden kan udvikle sig til nyenaturområder. Dette vil typisk kræve en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbningaf rørlagte strækninger), ophør af eller ændret drift og lignende. Størstedelen af de udpegede arealer erbeliggende indenfor de udpegede økologiske forbindelser.De udpegede potentielle naturområder omfatter alle kommunens lavbundsarealer, hvoraf hovedparten erbeliggende i forbindelse med de eksisterende vandløb, og hvor der tidligere, før opdyrkningen, varvådområder. Desuden rummer de potentielle naturområder arealer for udvidelse af eksisterendenaturområder og udlæg af nye naturområder, som er planlagte tiltag i forbindelse med Natura 2000handleplanerne.

De potentielle naturområder vil i de kommende planperioder blive revideret og udvidet, i takt med atlokalkendskabet øges, og i kraft af nye krav fra staten gennem fremtidige vand og Natura 2000planer og eneventuel national naturplan. Byrådet vil arbejde for at der udlægges nye naturområder indenfor de udpegede potentielle naturområder.Dette søges fremmet ved en restriktiv efterlevelse af retningslinjerne, og ved at målrette kommunale ogstatslige midler til naturpleje og genopretning i disse områder.

113 / 205

Potentielle økologiske forbindelser

Da kommuneplanen skal sikre arealer, der kan danne sammenhængende naturarealer (i højere grad end detidligere regionplaner foreskrev), er der med Kommuneplan 2013 udpeget yderligere arealer, der kan dannebiologiske korridorer.

Retningslinjer

1. Indenfor de potentielle økologiske forbindelser skal der ske en afvejning af de forskellige interesser,inden der planlægges eller gennemføres projekter, eller opføres ny bebyggelse eller anlæg, somforhindrer at området kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en biologisk spredningskorridor.

2. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser deøkologiske forbindelser, skal det grundigt overvejes at indbygge afværgeforanstaltninger, fxfaunapassager. Ved væsentlige eksisterende spærringer bør det overvejes at sikre passage.

3. Kvaliteten af de potentielle økologiske forbindelser søges forbedret gennem privat og offentlignaturpleje og naturgenopretning. Kommunen vil fremme projekter og tage initiativ til at skabe nyenaturarealer, der kan forbedre dyr og planters mulighed for spredning indenfor de potentielle økologiskeforbindelser.

4. Realisering af potentielle økologiske forbindelse vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde medberørte lodsejere.

Redegørelse

Der skal ske en styrkelse af naturnetværket ved udbygning af de økologiske forbindelser.De potentielle økologiske forbindelser er en udbygning af og et supplement til de økologiske forbindelser. Iudpegningen af de potentielle økologiske forbindelser indgår eksisterende naturområder, potentiellenaturområder og planlægning for tiltag til realisering af vand og Natura 2000handleplanerne. Ved atinddrage disse arealer i planlægningen sikres derfor yderligere sammenhæng imellem naturområderne,hvilket styrker naturen ved at øge vilde dyr og planters mulighed for at sprede sig i landskabet.

Status



114 / 205

De potentielle økologiske forbindelser vil i de kommende planperioder blive revideret og udvidet, i takt medat lokalkendskabet øges, og i kraft af nye krav fra staten gennem fremtidige vand og Natura 2000planer ogen eventuel national naturplan.

Naturandelen indenfor de potentielle økologiske forbindelser skal fremmes, ved at der opretholdes ogudlægges nye naturområder og skabes biologiske korridorer.

Naturforvaltning

Naturforvaltning omfatter blandt andet overvågning og tilsyn med naturen, naturpleje, naturgenopretning samtfremme af kendskabet til og muligheden for at færdes i naturen.

Retningslinjer

1. Naturforvaltningsindsatsen vil koncentrere sig om væsentlige naturmæssige og friluftsmæssigeinteresser. Det vil primært ske i Natura2000 områderne og i de beskyttede naturområder, indenfor detsamlede naturnetværk samt i bynær natur. Indsatsen skal bidrage til at forbedre og udbyggenaturgrundlaget og forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder.

Redegørelse

Naturforvaltning omfatter tilsyn med fredede arealer og beskyttede naturområder, naturpleje ognaturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen, samt formidling.Byrådet har ifølge naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med fredede arealer , beskyttede moser, engeoverdrev, heder, vandløb og søer samt jord og stendiger. Kommunen har plejepligt på de fortidsminder ogbeskyttede naturarealer, som kommunen ejer.

Prioriteringen af naturforvaltningen sker ud fra det udpegede naturnetværk, så indsatsen er samlet i særligeinteresseområder. Fx skal etablering af nye levesteder for dyre og planteliv især ske i områder, dergrænser op til eksisterende naturområder.

Kommunens naturplejeindsats skal aktivt medvirke til at opfylde de fastsatte naturkvalitetsmål og målet om atstandse tilbagegangen af biologisk diversitet. Naturplejen tager udgangspunkt i de enkelte naturområdersmålsætning, hvor de højest målsatte naturområder prioriteres frem for de lavest målsatte. Ligeledes tagesder udgangspunkt i udpegningen af arealer i naturnetværket, når der skal udvælges kommunaleplejeprojekter.

Grønt Råd inddrages i det overordnede og principielle arbejde med mål og handlingsplaner fornaturforvaltningen. Grønt Råd er et forum, hvor interesseforeninger og politikere mødes og drøfter miljø ogplanspørgsmål for landområdet.

Status



115 / 205

Fredninger

I Nyborg Kommune er der ca. 40 individuelle fredninger. Fredningsformålene spænder vidt, fxlandskabsfredninger, udsigtsfredninger, fredning af biologiske værdier, kulturminder, fortidsminder,stengærder, kirkefredninger, træer og alleer, ret til adgang og ophold, gamle driftsformer (stævningsskov)m.fl.

Nyborg Kommune skal som myndighed påse, at fredningsbestemmelser overholdes. Fredningsnævnet forFyn kan meddele dispensation til projekter, som ikke er i strid med fredningens formål.

På kortet kan du zoome ind, og med linket kan du se fredningsteksten.

Status



Links

116 / 205

Bygge- og beskyttelseslinjer

I forbindelse med kommuneplanlægningen, herunder ved udlæg af nye arealer til byudvikling ellersommerhusområde, skal der fortsat tages hensyn til Naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinjer,hvorfor de beskyttede arealer kun undtagelsesvist bør inddrages.

Beskyttelseslinjerne har udgangspunkt i naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16, 17, 18 og 19. se link i boksen tilhøjre.

Kommunen kan fravige lovens hovedprincip ved konkret dispensation (§ 15 vedr. strandbeskyttelseslinjenligger dispensations-kompetencen dog hos Naturstyrelsen).

I forbindelse med lokalplanlægning, hvor omfanget vil medføre en administrativ lettelse for kommunen, f.eks.hvor der er tale om lokalplaner med et større antal successive byggemuligheder, kan Naturstyrelsen søgesom, at linjen ophæves for et område.

Generelle beskyttelseslinjer:Kyster ( kan variere) : 300 meterStørre vandløb samt søer over 3 ha: 150 meter Offentlige skove samt private skove over 20 ha. : 300 meterFortidsminder : 100 meterKirker : 300 meter

Bygge- og beskyttelseslinjerne i kommunen kan ses via forsiden, hvor der er link til alle kommuneplanenskort. De enkelte linjer kan vælges nederst i listen under kortemaet: Beskyttelseslinjer.

Status


17. december 2013

Links

Naturbeskyttelsesloven

Status

117 / 205

Skovrejsning

Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for, hvor der kan plantes skov i Nyborg Kommune. Derudpeges områder, hvor skovrejsning er ønsket og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Mål

Kommunens skovarealer skal forøges med særlig vægt på bynær skovrejsning, som kan anvendes rekreativtaf borgerne til gavn for folkesundheden.

Skovrejsning vil også blive prioriteret højt i områder, hvor skovarealerne kan bidrage til at skabesammenhæng mellem eksisterende naturområder og derved bidrage til bedre spredningsmuligheder fordyre- og plantelivet.

Skovrejsning skal bidrage til at beskytte drikkevandsressourcerne og medvirke til at reducere CO2-udslippet.

Skovrejsning er uønsket, hvor det forringer naturværdierne, de landskabelige værdier, geologiske ogkulturhistoriske værdier, samt hvor der planlægges for infrastruktur og byudvikling.

Retningslinjer

1. Skovrejsning bør primært ske indenfor de udpegede skovrejsningsområder.2. Inden for udpegede områder med uønsket skovrejsning må der ikke plantes skov.3. I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der plantes skov. Disse områder har laveste prioritet ved

fordeling af statstilskud.4. Når der plantes skov, skal der tages hensyn til landskab, geologi, kulturhistorie, natur, friluftsliv og

grundvandsinteresser og eksisterende og planlagte statslige og kommunale anlæg.Skovrejsningsprojekter skal screenes i henhold til VVM-reglerne.

5. Skovrejsningsprojekter over 20 ha skal baseres på en landskabsanalyse med henblik på at sikrenaturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser.

6. Ved bynær skovrejsning skal friluftslivets interesser tilgodeses, og der skal primært plantes løvskov.7. I forbindelse med byudviklingen nord for Fynsvej skal de tilgrænsende skovrejsningsområder

indarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder.



Links

Naturstyrelsen - skove

indarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder.

118 / 205

Redegørelse

De statslige mål for skovrejsning er at forøge landets skovarealer fra ca. 11 % til 2025 % i løbet af 80100 år.Fyn er skovfattig i forhold til den resterende del af landet, med kun 9 10 % skov. I Nyborg Kommune udgørskovarealerne knap 11 % af kommunens samlede areal.

Udpegning af skovrejsningsområder danner grundlag for statslig og kommunal skovrejsning. Det er muligt atopnå offentlig støtte til skovrejsning indenfor disse områder. Se link til Naturstyrelsen i boksen til højre.

Grundvand under skove er beskyttet mod nedsivende sprøjtegifte og gødningsstoffer. Skove binder CO2 fraluften, når træerne vokser. En hektar skov binder årligt i gennemsnit 10 ton CO2. En hektar gammel løvskovoplagrer mellem 600 900 ton CO2 i ved, blade og skovbund. Produktionen af brænde og flis fra skovenegiver CO2neutral energi, som er mere miljøvenligt end afbrænding af olie, kul eller gas. Skovene bidragermed ca. 1/3, af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, men kan bidrage yderligere ved plantningaf ny skov.

Skovene har en stadig stigende betydning for befolkningens friluftsliv og sundhed. Skovene giver mangemennesker rige og varierede udfoldelsesmuligheder i fritiden og i dagliglivet til bl.a. vandreture, motionsløbog organiserede arrangementer. Skovene har derfor stor betydning for folkesundheden.

Derudover rummer skovene en række vigtige naturtyper som levested for skovens dyr og planter. Mere skovhar derfor stor betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed.

Skovrejsningsområder positiv områderOmråderne til skovrejsning er udpeget på baggrund af et ønske om bynærhed, beskyttelse afdrikkevandsressourcerne og fremme af den biologiske mangfoldighed, herunder forbedrespredningsmulighederne for dyr og planter.

Udpegning af et skovrejsningsområde indebærer ikke, at hele arealet skal tilplantes. Normalt vil en størreeller mindre del af arealet være utilplantet i form af lysninger, natur og vådområder, veje, Ppladser mm.Skovrejsning skal tilgodese eksisterende natur samt landskabelige og kulturhistoriske interesser. Derfor børder forud for en større skovrejsning gennemføres en landskabsanalyse, så skovrejsningen tager de fornødnehensyn til bestående natur, landskab og kulturhistorie.

Skovrejsning er frivillig, og i et skovrejsningsområde rejses der kun skov i det omfang lodsejeren ønsker det.

De største skovrejsningområder i Nyborg Kommune er beliggende nord og vest for Nyborg By omkringlandsbyerne Aunslev, Hjulby og Vindinge, samt landområderne omkring Refsvindinge.

Uønsket skovrejsning negative områderOmråder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af bl.a. biologiske, kulturhistoriske,geologiske og landskabelige interesser, råstof, vindmølle og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg,der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Forbuddet mod skovrejsning omfatter normalt ikke pyntegrønt og juletræer i kort omdrift, læplantninger,vildtremiser, kratbevoksninger, energiskov, frugtplantager m.v. Det forudsætter dog at de pågældendekulturer ikke får lov til at udvikle sig til skov.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det og efter en konkret ansøgning, meddele tilladelse tilskovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

De største områder, hvor skovrejsning er uønsket, er beliggende langs Vindinge Å mellem Nyborg og Ulleslevsamt langs Ørbæk Å . Disse områder friholdes for skovrejsning med henblik på eventuel udlægning tilvådområder.

Skovrejsning mulig neutrale områderDen største del af det åbne land udgør områder, hvor skovrejsning er mulig. Her opnås i reglen et mindrestatsligt tilskud end i skovrejsningsområderne.

I det åbne land kan der være arealer, der skal friholdes for skov, fordi de f.eks. er omfattet afnaturbeskyttelseslovens bestemmelser, uden at der er udpeget et område for uønsket skovrejsning.

119 / 205

Lavbundsarealer og vådområder

Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket. De udgør etvigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi og for at skabe sammenhænge mellemnaturområder. Genopretning af lavbundsområder til vådområder kan medvirke til at nedbringe landbrugetsudledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Kommuneplan 2013 indeholder mål og retningslinjer forfastholdelse og udvikling af lavbundsarealer i Nyborg Kommune..

Mål

Lavbundsarealerne i Nyborg Kommune skal udvikles til værdifulde natur og vådområder af hensyn tilvandmiljøet og naturen med henblik på at opfylde gældende miljømål.

Retningslinjer

1. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg mv. Eventuelle anlægpå lavbundsarealer bør udformes, så en fremtidig vandstandshævning og naturudvikling på arealerne ermulig.

2. Indenfor de udpegede potentielle vådområder må der ikke gives tilladelser til byggeri og anlæg mv.,som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.

3. Ved konkrete vådområdeprojekter skal der tages hensyn til skove, eksisterende og planlagte statsligeog kommunale anlæg samt arealer med væsentlige naturværdier og kulturhistoriske interesser.

4. Planlægning på lavbundsarealer og tilladelse til anlæg mm. bør ske under hensyntagen til risikoen forforhøjet vandstand.

5. Realisering af vådområdeprojekter vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørtelodsejere.

Status



120 / 205

Redegørelse

En stor del af Nyborg Kommunes enge, moser, lavvandede søer og strandenge er kunstigt afvandede ogefterfølgende opdyrket.

Der er to vigtige formål med at udpege lavbundsarealer. Det ene formål er hensynet til de statsligevandplaner, hvor vådområder kan genoprettes for at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet.(Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 er gældende, indtil de statslige vandplaner er endeligtgodkendt). - I Nyborg Kommune udgør de potentielle vådområder en mindre del af udpegedelavbundsarealer. Det andet formål er at sikre muligheden for, at arealerne kan genetableres somnaturområder i fremtiden.

Udpegningen af lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder, er uændret i forhold til Kommuneplan2009.

LavbundsarealerLavbundsarealerne er udpeget på baggrund af ældre kort fra sidste halvdel af 1800tallet. På kortene findesen signatur for fugtige naturarealer. Der er typisk tale om enge, moser, og strandenge. Disse arealer liggertypisk i tilknytning til vandløb eller ved kysten. En mindre del af de udpegede lavbundsarealer udgøres aftidligere lavvandede søer, som senere er tørlagte. Alle de tidligere fugtige naturarealer, der var større end 25hektar, er medtaget ved udpegningen. Hertil kommer udvalgte arealer under 25 hektar.

Når der pludseligt opstår store vandmængder i vandløbene, kan lavbundsarealerne oversvømmes og dermedfungere som naturlige magasiner. Derved kan oversvømmelser undgås eller minimeres i f.eks. byområder.Klimaændringerne betyder, at der i fremtiden kan forventes mere og voldsommere nedbør. For at beskytteejendomme, materielle værdier og infrastruktur stiller disse ændringer samfundet over for store krav tilhåndtering af overfladevandet. Vådområder, der etableres i tilknytning til kommunens vandløb, er en effektivog forholdsvis billig løsning.

Ved etablering af nye vådområder standser den løbende nedbrydning af organisk stof. Dermed ophører ogsåCO2 udledningen fra de drænede områder.

Vådområderne er derfor vigtige områder for miljømålene i vandplanerne og for sikring af den biologiskemangfoldighed. De er også vigtige til forebyggelse af oversvømmelser ved store nedbørsmængder og tilreduktion af CO2-udledningen.

En stor del af de udpegede lavbundsarealer ligger i overgangen mellem våde områder som søer, åer, fjordeog nor og de mere tørre landområder. De er derfor vigtige levesteder for en række karakteristiske planter ogdyr. Hovedparten af moserne, engene og strandengene i kommunen ligger indenfor de udpegedelavbundsarealer.

121 / 205

Der er gennem tiden sket en kunstig afvanding af en stor del af lavbundsarealerne. Afvandingen er sket vedudgrøftning, dræning og ved hjælp af pumper. De afvandede lavbundsarealer er typisk blevet inddraget ilandbrugsdriften. I en del af områderne er der sket en omsætning af humusholdig jord på grund af dræningen.Arealerne har derfor sat sig, og er igen blevet fugtige. Sådanne områder rummer et stort potentiale for igen atkunne udvikle sig til værdifulde naturområder.

Den del af de udpegede lavbundsarealer, der udnyttes landbrugsmæssigt, ligger ofte i tilknytning til - ellerimellem eksisterende naturarealer. En genskabelse af et vandspejl, der ligger tæt på jordoverfladen, vilsammen med en ekstensivering af arealernes drift have en positiv indflydelse på naturværdierne i kommunen.Det kan f.eks. være ved indførelse af afgræsning eller høslæt . Disse arealer skal derfor friholdes for anlægm.v., som kan forhindre, at der senere kan gennemføres naturudviklingsprojekter. Udpegningen har dog ingenbetydning for den eksisterende, lovlige landbrugsdrift.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt, at etablere anlæg eller byggeri inden for områder, der er udpegetsom lavbundsarealer. Et eksempel kan være etablering eller udvidelse af vejanlæg. I disse tilfælde børbyggeriet eller anlægget udformes, så en eventuel fremtidig hævning af vandstanden er mulig, og sådan atlavbundsarealet påvirkes mindst muligt.

De lavtliggende arealer vil blive særligt påvirkede af eventuelle vandstandsstigninger som følge afklimaændringer. Det vil også af den grund være hensigtsmæssigt at friholde arealerne for byggeri og anlæg.

Potentielle vådområderDe potentielle vådområder er de lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i devådområdeprojekter, der er en del af vandplanerne. Genopretning af vådområder kan medvirke til atnedbringe landbrugets udledning af især kvælstof, men også fosfor til vandmiljøet. Ved genopretning afvådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Detkan f.eks. være genslyngning af vandløb kombineret med at vandstanden generelt hæves. Herved skabesnaturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet.

Der er udpeget cirka 880 hektar lavbundsarealer som potentielle vådområder i Nyborg Kommune. Arealernefordeler sig på 7 områder. De største arealer ligger langs Vindinge Å og Ørbæk Å., som det fremgår afkortet.

Nyborg Kommune er som led i den kommunale vådområdeindsats (jf. aftale mellem KL og Miljøministeriet)involveret i etablering af vådområder, der skal tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet. Indsatsen ligger iforlængelse af vådområdeindsatsen i tidligere vandmiljøplaner, hvor der fx er genskabt et vådområde vedØrbæk Å.Den kommunale vådområdeindsats er beskrevet i de vandplaner kommunen berøres af. I henhold til Statensvandoplandsplaner skal Nyborg Kommune etablere to kvælstofomsættende vådområder på tilsammen ca. 57ha. Nyborg Kommune har i 2012 gennemført et vådområdeprojekt på ca. 28 ha langs Vindinge å, ved HjulbyMose. Herudover er det planen, at Nyborg Kommune skal etablere et vådområde ved Hindemae Enge på ca.29 ha for at forbedre vandkvaliteten i Holckenhavn Fjord med udløb i Storebælt.

Ved etablering af vådområder skal der tages en række hensyn. Dels kan områderne rumme storenaturværdier eller skove, som ikke tåler en oversvømmelse, og dels kan der findes bygninger eller anlæg m.v.indenfor områderne, som der skal tages hensyn til. Det er ofte muligt at tilrettelægge projekterne, så disseinteresser tilgodeses. Det kan dog ved en forundersøgelse vise sig, at området f.eks. rummer meget storenaturværdier, som ikke kan undgå at blive påvirket negativt af en forhøjet vandstand. I sådanne tilfælde måprojektet muligvis opgives.

Status

122 / 205

Jordbrug

Kommuneplanen skal virke for at sikre de jordbrugsmæssige interesser, særligt de værdifulde arealer tiljordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende udlæg. Kommuneplanen skal medvirke til atsikre, at etablering af nye husdyrproduktioner sker, så konflikter til naboer og natur og miljø minimeres. Detteopslag præciserer de hensyn, som kommunen vil tage for at økonomisere med værdifuld landbrugsjord og forat forebygge konflikter.

Mål

Jordbruget skal også i fremtiden udgøre et væsentligt erhverv i Nyborg Kommune. Det skal derfor sikres, atder i videst muligt omfang er tilstrækkelige og velegnede arealer til opretholdelse af levedygtigejordbrugsejendomme.

Jordbruget skal fortsat kunne tilbyde attraktive arbejdspladser.

Jordbruget skal bidrage til at bevare og styrke det åbne lands natur, kultur, frilufts og landskabsmæssigeværdier.

Jordbruget må ikke giver anledning til konflikter i forhold til naboer.

Retningslinjer

1. Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, skal landbrugsinteresserne generelt prioriteres højt.Kun samfundsmæssige vigtige hensyn kan tilsidesætte arealernes fortsatte anvendelse til jordbrug,herunder hensynet til byudvikling, infrastrukturelle anlæg, miljøet, vandmiljøet, naturgrundlaget ognaturgenopretning.

2. Ved inddragelse af landbrugsarealer til andre formål skal der i videst muligt omfang værnes om størrelevedygtige ejendomme, dvs. ejendomme som med deres bygningsmasse og/eller jordtilliggende ogsåfremover vil udgøre rentable produktionsmæssige enheder.

Redegørelse



Links

Jordbrugsanalyse (43.3 MB)

123 / 205

Kommunernes jordbrugsplanlægning omfatter udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder ogområder til placering af store husdyrbrug. Formålet med planlægningen er, at jordbrugets arealinteresserinddrages i kommuneplanen på linje med kommuneplanens traditionelle temaer, fx. skovrejsning,råstofgravning og byvækst. Det skal fremhæves, at alle konkrete hensyn fortsat varetages ienkeltsagsbehandlingen. Der er med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder oglokaliseringsområder til store husdyrbrug ikke på forhånd taget stilling til den lovbundne enkeltsagsbehandlingefter bl.a. miljø, natur og byggelovgivning.

Arealanvendelse

I Danmark er landbrugets dyrkningsarealer under pres fra arealanvendelse til andet formål, såsombyudvikling, infrastruktur og andre anlæg, rekreative formål, skovrejsning med videre. Dette gælder også iNyborg Kommune. Kommunens samlede areal er 27.680 ha. Af jordbrugsanalysen fremgår det, at detsamlede jordbrugsareal (inkl. skov) i kommunen er på 20.786 ha, svarende til ca. 75% af kommunenssamlede areal. Der er i kommunen registreret ca. 350 landbrugsbedrifter over 2 ha.

Landbrug

Udviklingen i jordbrugserhvervet har betydet, at antallet af bedrifter de seneste 20 år er halveret. På landsplaner det samlede dyrkede areal siden 1970`erne reduceret med 0,4% pr. år. En konsekvens af udviklingen er,at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen nu er 57,5 ha. Det er især de store bedrifter, der erblevet større. Ca. 55 af de 350 (16%) landbrugsbedrifter er på mere end 100 ha. Disse bedrifter udnytter ca.65% af det samlede jordbrugsareal. Samtidig med faldet i antallet af bedrifter ses en stærkt stigendespecialisering på de tilbageværende bedrifter. De alsidige landbrug med blandet animalsk og vegetabilskproduktion er i stigende grad afløst af specialiserede kvæg eller svinebedrifter eller bedrifter baseretudelukkende på planteavl. Specialiseringen inden for kvæg og svineproduktion ses specielt i den sydlige delaf kommunen og omkring Ullerslev. Disse områder rummer også den største husdyrtæthed (ca. 1,0 DE/ha).Nyborg Kommune rummer desuden en del minkfarme, hvilket er atypisk i forhold til resten af de fynskekommuner.

Særligt værdifulde landbrugsområder:

Al landbrugsjord er værdifuld. Men den kan være særligt værdifuldt til vidt forskellige landbrugsmæssigeformål. Hvor små sydvendte jordlodder, der ligger i læ, kan være særligt værdifulde for bæravleren, er storeflade og rektangulære marker særligt værdifulde for planteavleren. Med udpegningen af særligt værdifuldelandbrugsområder ønsker kommunen at favne alle de typer landbrug, der driver erhverv i kommunen.Udpegningen af særlig værdifulde landbrugsområder har taget afsæt i den jordbrugsanalyse, somStatsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet for Nyborg kommune. Analysen beskriver omfanget ogsammensætningen af jordbrugserhvervet. I udpegningen er indgået oplysninger fra analysen om, hvor der erden største husdyrtæthed, planteavl med arealer med særlige afgrøder m.v. Udpegningen har desudeninddraget viden om beliggenheden af områder, hvor natur og miljøbeskyttelseshensyn er fastlagt via andenlovgivning, eller områder hvor andre interesser vægter højt. Det er områder til fremtidig byudvikling, ferie- ogfritidsformål, infrastrukturanlæg, beskyttet natur, fredskov og skovrejsning, råstofgravning, vådområder,lavbundsarealer m.v. Desuden er der arealer som har potentialer for udlægning til ny natur og til økologiskeforbindelser.

Skovrejsningsområder og fredskovsarealer angiver interesseområder for skovbruget. Skovrejsningsområderkan dog samtidig være udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Når et område med denneoverlappende "dobbeltudpegning" overgår til skovrejsning, vil det ved først kommende lejlighed rettes, så detikke længere er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Der kan være gode landbrugsarealer, der ligger udenfor det udpegede særligt værdifulde landbrugsområde. Idisse tilfælde vil området være omfattet af andre interesser, der gør at skovbrug eller landbrug i fremtiden kanvære uforenelig med anvendelsen til landbrug, f.eks. ved at de er udpeget som potentiale for ny natur ellersom økologisk forbindelse. Ved inddragelse af disse parametre i grundlaget for udpegningen udgør desærligt værdifulde landbrugsområder i Nyborg Kommune 16.530 ha. Dette betyder at 60% af kommunensareal er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Det skal dog i den forbindelse gøres klart, at dermed kommuneplanen planlægges for en 12årig periode, og der sker en revision hver 4. år, hvor større ellermindre justeringer kan finde sted. Udpegningen hverken kan eller skal tilsidesætte hensynet til natur ogmiljøbeskyttelsen. Arealer er og kan fortsat blive omfattet af statslig miljøregulering, generel regulering ogplanlægning med henblik på at sikre klimatilpasning samt beskytte vandressourcer og omkringliggende natur,uanset om de er beliggende inden for de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder.

Områder til placering af store husdyrbrug:

Ca. 80 % af kommunens areal er klassificeret som OSDområde (område med særligedrikkevandsinteresser). I den statslige udmelding til vandplanerne i forhold til byudvikling og anden ændretarealanvendelse i OSDområder, er der åbnet op for, at kommunen kan planlægge for placering af boliger ogmindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSDområder og indvindingsoplande, hvis der erforetaget en kortlægning og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse.Kommunen har foretaget en analyse af mulige placeringer af store husdyrbrug uden for OSD. Analysen viser,at det på grund af stor befolkningstæthed, natur og landskabsinteresser, samt kystnærhedszone ikke ermuligt at finde egnede steder til lokalisering af store husdyrbrug.

De mulige områder til lokalisering af store husdyrbrug ligger således alle inden for område med særligedrikkevandsinteresser. Store husdyrbrug defineres som "mindre grundvandstruende virksomhed". Placering

124 / 205

inden for OSD kræver dog en konkret vurdering og supplerende redegørelse. Kommunen har endnu ikkeforetaget en sådan konkret vurdering og supplerende redegørelse i henhold til Naturstyrelsens notat: "Statsligudmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med SærligeDrikkevandsinteresser (OSD)". Der er derfor ikke udlagt områder til placering af store husdyrbrug.

Grunden til at kommunen ikke har fortaget en vurdering efter trinmodellen af de områder der er mulige tilplacering store husdyrbrug er, at kommunen af ressourcemæssige årsager venter med udpegningen tilkortlægningen foreligger i 2015. I denne situation vil vi få det bedste datagrundlag og dermed den bedstegrundvandsbeskyttelse. Kommunen kunne have valgt at betragte hele OSD som NFI, men kommunen ønskersom udgangspunkt at friholde NFI for aktiviteter, der udgør en risiko for grundvandet, og derfor afventes denstatslige udpegning af NFI.

Når den statslige kortlægning foreligger i 2015, vil kommunen på baggrund af en redegørelse i henhold tiltrinmodellen udarbejde et kommuneplantillæg, hvor der udlægges arealer til placering af store husdyrbrug idet åbne land.

Gartneri

På landsplan er udviklingen inden for væksthusbranchen gået i retning af færre, men større bedrifter. Antalletaf væksthusgartnerier på landsplan er i perioden 1999 2011 reduceret med 45%. Væksthusarealet er dogpå landsplan i samme periode kun reduceret med 10%. Med hensyn til frilandsgartneriproduktionen (inkl.frugt og bærproduktion) er arealet på landsplan øget med ca. 10% i perioden 2002 2010. Med hensyn tilgartneriproduktion er Nyborg kommune kendetegnet ved en relativt stor frugt og bærproduktion . Dengenerelle udvikling inden for væksthusbranchen har for Nyborg kommune medført, at der nu kun er registreretto væksthusproduktioner (potteplanter) i kommunen.

Skovbrug

I Nyborg Kommune svarer andelen af skov i forhold til det samlede areal til landsgennemsnittet på ca. 11%.Det skovdækkede areal udgør i kommunen i alt ca. 3100 ha. Ca. 62% af dette areal udgøres af løvtræer ogca. 34% af nåletræer. Pyntegrønt og juletræer udgør ca. 14% af nåletræsarealet. Se i øvrigt afsnittet omskovrejsning.

Beskæftigelse

Antallet af beskæftigede inden for jordbrugserhvervet er på grund af stadigt større og mere effektive bedrifteri perioden 2007 2012 faldet med ca. 15%. På landsplan er kun ca. 2,5% af arbejdsstyrken beskæftiget ijordbrugserhvervet mens der i Nyborg kommune er beskæftiget ca. 5% af arbejdsstyrken. Også i NyborgKommune er antallet af beskæftigede i jordbrugserhvervet faldende.

Økonomi

Jordbrugserhvervets samlede økonomiske betydning for Nyborg Kommune ligger lidt overlandsgennemsnittet. Dette rummer dog over store lokaløkonomiske forskelle, idet jordbrugets andel afkommunens samlede primære indkomst i området omkring Ørbæk er 4 gange højere endlandsgennemsnittet, i området omkring Ullerslev 2 gange højere og i området omkring Nyborg 0,5 gangemindre.

Kulturarv og bevaringStatus

125 / 205

Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for beskyttelse og bevarelse af kulturarven i NyborgKommune og omfatter fortidsminder, bygninger, kulturmiljøer og fredninger.

Kulturarven omfatter alle de fysiske levn af gårsdagens samfund i landskabet eller under jordoverfladen. Detvil sige stort set alt, hvad mennesket har efterladt sig af bebyggelse, anlæg og andre menneskeskabte spor ilandskabet. Kommuneplanen beskæftiger sig med den del af kulturarven, som vi ønsker at bevare oganvende som ressource i kommunens udvikling.

Eksempler på kulturarven er bopladser, gravhøje, gamle agersystemer, landsbystrukturer,udskiftningsmønstre, hegn og skel, herregårdsmiljøer, kirker og deres omgivelser, husmandskolonier,engvandingssystemer, kystkulturmiljøer, stationsbymiljøer, enkeltbygninger mv.

Alle steder i by og på land fortæller bygninger, anlæg og fysiske spor om vores foretagsomhed. Detafgørende og meningsfulde bliver at udpege det bevaringsmæssigt mest interessante, og det er afgørendeat afgrænsning og udpegning rummer en fortælling, der har værdi for mange mennesker i nutiden ogkommende generationer.

Planlægning i forhold til kulturarven handler ikke kun om at bevare, begrænse og beskytte, men i lige så højgrad om at indtænke disse som en lokal ressource, der kan forædles og formidles i forhold til bosætning,turisme og erhvervspolitik. De velbevarede og hyggelige landsby og bymiljøer, slotte og herregårde, kirkerog de mange oldtidsminder, er alt sammen med til at skabe de rigtige rammer for oplevelser i kommunen.

En del af vores kulturarv er underlagt egentlige fredninger, fordi de f.eks. vurderes at have en helt særligkulturhistorisk bevaringsværdi. Fredninger kan også have andre formål, som f.eks. bevaring af særligelandskaber eller bevaring af særlige naturværdier. Sammenfattende er fredninger uanset formålet med til atbevare nogle særligt betydningsfulde elementer.

Retningslinjer for kulturarv og bevaring findes under Kulturmiljøer og fortidsminder og Bygningsbevaring ogbevarende lokalplaner.



Kulturmiljøer og fortidsminder

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling ogmenneskelige aktiviteter i forbindelse med byggeri og anvendelse af arealerne. Et kulturmiljø udgør etvæsentligt bidrag til forståelsen af et lokalområdes identitet og historie. Fortidsminder udgør denarkæologiske kulturarv i form af gravhøje, bopladser, vejspor og lignende. Kommuneplan 2013 rummerretningslinjer, der skal sikre kulturmiljøer og fortidsminder for eftertiden og inddrage dem i kommunensudvikling.

Mål

Kulturarven i Nyborg Kommune skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt i kommunens erhvervs-, turisme-,formidlings og bosætningspolitik.

Status



Eksterne links

Fund og fortidsminder

126 / 205

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn, og de mange slotte og herregårde i kommunen søges isamarbejde og ønsker med ejeren anvendt aktivt i turistmæssig sammenhæng.

Der foretages en registrering af de bevaringsværdige kulturværdier i hele kommunen.

Retningslinjer

1. I alle relevante planer og projekter skal der arbejdes med at inddrage kommunens righoldige kulturarv,der bl.a. omfatter bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer på land og i by, fortidsminder samt slotteog herregårde

2. Indenfor udpegede særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav ("herregårdslandskaber") skal dertages særlige hensyn til kulturværdierne. I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nyedriftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri ogsåomfattet at retningslinjen.

3. Indenfor kirkebeskyttelseszoner kan der kun placeres bebyggelse, anlæg, beplantning m.m., hvis detikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt.

4. Indenfor de udpegede kulturmiljøer på landet, ved kysten og i byerne, kan der alene gives tilladelse tilbebyggelse, anlæg, terrænændringer, beplantning, vandindvinding m.m., hvis der er tale om aktiviteteraf ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis hensynet til beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes. I detomfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræverzonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinjen.For udpegede kulturmiljøer beliggende i byzone, skal der ved fornyet planlægning,byggesagsbehandling mv., tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Der skal såledesforetages en helhedsbetragtning, der tager hensyn til områdets eller stedets særlige karakter, og ividest mulig omfang indarbejder bevaringshensyn.

5. Kommunens fortidsminder skal respekteres og plejes, så de ikke gror til i buske og træer ellerbeskadiges af landbrug eller anden påvirkning.

Redegørelse

Kulturmiljøerne udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af kommunens historiske udvikling og egenart. Kendskabtil og bevaring af vores fælles historie er grundlaget for vores fælles identitet. Bevaringen af kulturmiljøerne i

127 / 205

det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Det erderfor vigtigt, at bygge og anlægsarbejder vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspilletmellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, som ved deres fremtræden viser væsentlige træk afsamfundets udvikling og menneskers aktiviteter i forbindelse med byggeri og arealanvendelse. Kulturmiljøerkan f.eks. være et befæstningsanlæg, en ådal med bevarede vandmøller, et herregårdsanlæg medbygninger, have, og dyrkningsarealer, en bevaringsværdig landsby, et tidstypisk boligkvarter, etfabrikskompleks osv.

Nyborg Kommune har mange store kulturværdier på land og i by, specielt kommunens mange smukke slotteog herregårde gør historien synlig i landskabet. Byrådet betragter kulturarven som en ressource, der aktivtbør indtænkes og bruges i kommunens erhvervs, turisme, formidlings og bosætningspolitik. . I NyborgKommune er der følgende slotte og herregårde: Hindemae, Rørbæk, Risinge, Juelsberg, Holckenhavn,Juulskov, Ørbæklunde, Ravnholt, Lykkesholm, Glorup, Rygård og Anhof. Beskrivelsen af herregårdenefokuserer på anlæg som mølletomter, teglværker, funktionær og arbejderboliger samt markinddelinger medsten og jorddiger, alléer m.m. Det tidligere Fyns Amt udgav i 1996 et materiale om 123 hovedgårde på Fyn. Se registreringen via link i boksen til højre.

Med retningslinjerne ønsker kommunen at sikre, at anvendelsen af de udpegede kulturmiljøer ikke ændres tilformål, som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder at en ændretanvendelse og ny bebyggelse tilpasses de kulturhistoriske interesser i den konkrete situation.

Med hensyn til de mange herregårde i kommunen, søges der i samarbejde med ejerne og, udviklet enegentlig herregårdsturisme med særlige tilbud

Nyborg Slots potentiale som et markant oplevelses og kulturcenter i Danmark søges udviklet og synliggjort se mere under opslaget "Nyborg Slot og by" og link til hjemmesiden "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" iboksen til højre.

I samarbejde med Østfyns Museum vil Nyborg Kommune foretage en samlet udpegning af bevaringsværdigekulturværdier (kulturmiljøguide), omfattende bl.a. en registrering af kommunens bevaringsværdigekulturmiljøer. Foruden at have betydning for administration af området, vil registreringen være vigtig iByrådets mål om at benytte og aktivt bruge kommunens kulturarv. I den forbindelse udarbejdes et forslag til enstørre samlet kulturmiljøsatsning, hvor der opnås de bedst mulige synergier og oplevelser i forhold til kultur,natur, landskab, formidling m.m. Et sådant arbejde kan omfatte en arbejdsgruppe omfattende relevanteinteressenter.

Alle tiltag i forbindelse med privatejede ejendomme skal ske i samarbejde med og efter ønske fra ejeren.

Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

Adskillige herregårdslandskaber med deres store jordtilliggende er et kulturtræk, som dominerer ikommunens landskaber. Herregårdslandskaberne omkring de 3 store hovedgårde Holckenhavn, Lykkesholmog Glorup, er udpeget som særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, indenfor hvilke desammenhængende hegnsstrukturer, alleer og andre karakterskabende træk bør bevares.

Kulturmiljøer ved kysten.De fynske kulturhistoriske museer og det tidligere Fyns Amt har i 20002001 udarbejdet en undersøgelse afkystkulturmiljøerne på Fyn. Undersøgelsen har vist, at sporene efter kystkulturmiljøer er under pres, og at derer behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer på rimelig vis. Følgendebevaringsværdige kystkulturmiljøer er udpeget som særlig bevaringsværdige i Nyborg Kommune (i paranteser anført de væsentligste årsager til udpegningen):

Østlige del af Knudshoved (isbådestation, ældste havnemole, fyr og knaldhytte)Slipshavn (skanser, bælttoldens gamle bygninger, lodsstation, havn og vandflyverhangar)Nyborg Købstad og gamle færgehavn (Nyborg inderhavn og gamle havnefront med toldbod, vejerbod

128 / 205

og pakhus. Jernbanefærgehavnens eneste bevarede leje)Tårup Strand stejleplads (Tidligere fiskerplads med stejleplads, redskabshuse og tjæregryde)Åhusene (Tidligere lille fiskeleje)

Nyborg Kommune vil løbende tage stilling til de nævne kystkulturmiljøers tilstand og eventuelle indsatser iforhold til dem.

Kulturmiljøer på landet særlige kulturhistoriske beskyttelsesområderI Nyborg Kommune er der udpeget tre særlige bevaringsværdige kulturhistoriske beskyttelsesområder (iparantes er anført de væsentligste årsager til udpegningen):

Ørbæk ådal, strækning ved Lillemølle og Sulkendrup Mølle (vandmøller, mølledam)Areal øst for Lykkesholm (vandmøller og mølledam)Kongshøj Mølle (tidlig industrialisering).

Inden for disse områder skal der gøres en særlig indsats for at bevare og beskytte de kulturhistoriskeværdier.

Kulturmiljøer i byenByrådet ønsker at bykvaliteter, der er med til at fortælle historien om kommunens byer skal beskyttes ogudvikles. I byerne kan kulturmiljøerne have en mere kompleks og sammensat karakter, end kulturmiljøer i detåbne land. Det kommer til udtryk ved, at der løbende er blevet bygget om og til gennem tiderne, og at derfortsat bygges nyt.

Kulturmiljøerne i byerne er områder, hvor der skal være særlig opmærksomhed på de historiske ogarkitektoniske forhold. Der skal sikres et arkitektonisk løft i forbindelse med byomdannelse og i det hele tageten arkitektonisk kvalitet når der skal vedligeholdes, bygges til og nybygges i udpegede kulturmiljøer i byerne.

Der er ikke foretaget en samlet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne. Nyborg Kommune hartil hensigt at foretage en sådan registrering i forbindelse med en udpegning af de generellebevaringsværdige kulturværdier i kommunen.

KirkerKirker udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange kirker er der bevaret åbne udsigtskiler tilog fra kirkerne. Med henblik på at beskytte disse, er der i kommuneplanen udpeget beskyttelseszoneromkring 18 kirker i det åbne land. Landsbykirkerne er desuden omfattet af en 300 m beskyttelseszone jf.Naturbeskyttelsesloven, som begrænser den omkransende bebyggelses højde, for at sikre kirken som etvartegn. De fleste kirkers næromgivelser er desuden fredet (de såkaldte "Provst Exner" fredninger).Fredningerne er tinglyste på arealerne, og alle ændringer og nybyggeri skal forelægges Fredningsnævnet.

FortidsminderI Nyborg Kommune har en rig forekomst på ca. 100 fredede fortidsminder, der er er synlige spor af fortiden ilandskabet såsom gravhøje, stendysser, milepæle, voldsteder m.v. Sædvanligvis er der en 100 meterbeskyttelseszone omkring fortidsminderne. Ændringer indenfor zonen kræver dispensation fra NyborgKommune, mens ændringer af fortidsminder kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Magelund Voldsted ogstendysserne ved Lindeskov er nogen af kommunens mest kendte fortidsminder.

Ud over de synlige fortidsminder findes der utallige kulturspor, som f.eks. bopladser og gravhøje, der måskeikke umiddelbart er synlige i terrænet, og som derfor kan være truet af f.eks. byggeri og landbrugsdrift. Statenog museerne har derfor foretaget en registrering af såkaldte kulturarvsarealer. Det er arealer hvor der ervished eller formodning om forekomst af værdifulde, men skjulte, forhistoriske levn. Kommunens udpegedekulturarvsarealer fremgår af ovenstående kort, og omfatter bl.a. et areal ved motorvejstilkørslen sydøst forHjulby og Nyborgs gamle bykerne omfattende slottet, voldanlæg mv. Samtlige kendte fortidsminder,kulturarvsarealer samt fund i Nyborg Kommune, kan findes via linket i boksen til højre Fund ogFortidsminder.

129 / 205

Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner

Bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie oghåndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler på god byggeskik eller fortæller en historie omtidens udvikling og forskellige tiders levevilkår.

Mål

Bygninger, der er unikke eksempler på forskellige perioders arkitektur eller på en særlig byggeskik, og sommå betegnes som uundværlige i gadebilledet, i landskabet eller for helheden, skal så vidt muligt sikres foreftertiden.

De mest bevaringsværdige bygninger i de tidligere gl. Ørbæk og gl. Ullerslev kommuner skal udpeges, såder foreligger et samlet Kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger i hele Kommunen.

Kendskabet til de bevaringsværdige bygninger i kommunen skal formidles til borgerne, foreninger m.v..

Den bevaringsværdige bygningskultur skal sikres. Det skal bl.a. ske ved hjælp af en en byrums ogarkitekturpolitik og gennem bevarende lokalplaner, der udarbejdes i tæt samarbejde med beboerne i deenkelte områder.

Retningslinjer

1. Bygninger, der er vist i kommuneatlas Nyborg fra 1994 med en bevaringsværdi på 1, 2, 3 og 4 efterSAVEmetoden, udpeges som bevaringsværdige. Disse bygninger må ikke nedrives uden Byrådetsgodkendelse.

2. Bygninger der i lokalplaner er omfattet af nedrivningsforbud er ligeledes bevaringsværdige.3. Der skal i de tidligere kommuner gl. Ørbæk og gl. Ullerslev foretages en registrering af

bevaringsværdige bygninger. De bygninger der efter SAVEmetoden kan tildeles en bevaringsværdisom 1, 2, 3 og 4 optages som bevaringsværdige på lige fod med de der allerede er udpeget i gammelNyborg kommune (se link i boksen til højre).

4. Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres blandt andet gennem planlægning ogbyggesagsadministration. Det skal følges op af vejledning og oplysning til ejerne.

5. Ombygning/tilbygning og restaurering af bevaringsværdige bygninger skal udføres i respekt forbygningens arkitektur, materialer og den helhed bygningen indgår i. Bygninger kan ved om ogtilbygninger miste bevaringsværdien, og dette bør undgås.

6. De bygninger der i kommuneatlasset er eller bliver udpeget som bevaringsværdige, må ikke nedrives,før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 46 uger, og byrådet har meddelt ejeren,om der nedlægges forbud mod nedrivningen efter Planloven. Et forbud mod nedrivning skal følges op afen lokalplan hvor ejendommen omfattes af nedrivningsforbud samt bestemmelser om hvorledesbygningen må om og tilbygges.

7. Bevarende lokalplaner skal udpege de mest bevaringsværdige bygninger og sikre dem mod nedrivning

Status



Eksterne links

Fredede bygninger i Nyborg

Bevaringsværdi for bygninger iNyborg

Gode råd til bygningsbevaring

Bygningskultur Danmark

130 / 205

og skæmmende ombygninger. Planerne skal åbne mulighed for og anvise, hvordan de mestbevaringsværdige bygninger, kan om eller tilbygges for til stadighed at være tidssvarende ogfunktionelle.

8. I de bevarende lokalplaner skal der lægges stor vægt på oplysning, inspiration og vejledning, så derskabes en gensidig forståelse for de krav der stilles til den bevaringsværdige bebyggelse

Redegørelse

Kommunen har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, mens Kulturarvstyrelsen har ansvaret for defredede bygninger. De fredede bygninger i Nyborg kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

Hensigten med at udpege de bevaringsværdige bebyggelser og bygninger i et kommuneatlas er at fåregistreret bevaringsværdierne i kommunen. Herefter optages de mest bevaringsværdige bygninger ikommuneplanen for at sikre disse mod nedrivning. Det vil være bevaringsværdige bygninger, der i kraft afderes arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deresslags, og hver især repræsenterer en historie om samfundsudviklingen og fortæller om tidligere tiderslevevilkår. Det er byrådets hensigt at samarbejde med beboere i områder med mange bevaringsværdier.Samarbejdet skal indebære oplysning om bevaringsværdierne og hvordan man bedst passer på dem ogudarbejdelse af lokalplaner, som kan sikre de bevaringsværdige bygninger mod nedrivning og skæmmendeombygninger. Det er vigtigt man ved udarbejdelsen af lokalplanerne ved fælles hjælp sikrer at bygningernefremtidssikres, uden at de dog mister deres bevaringsværdi.

I gamle Nyborg Kommune er der i 1994 udarbejdet kommuneatlas for alle bygninger opført før 1950.Bygninger med SAVEværdi 1, 2, 3, og 4 er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. Det er i alt1106 bygninger, hvoraf de 6 har SAVEværdi 1, 22 bygninger har SAVEværdi 2, 337bygninger har SAVE-værdi 3 og 741bygninger har SAVEværdi 4.Ørbæk og Ullerslev gl. kommuner har ikke fået udarbejdet kommuneatlas. Det er hensigten at få registreretde bevaringsværdige bygninger i de tidligere landkommuner, ligeledes efter SAVEmetoden, så derforeligger en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for hele Nyborg Kommune.De fleste bygninger i Nyborg bykerne er fredet eller har en middel eller høj bevaringsværdi og ønskes derforbevaret. De bevaringsværdige bygninger er omfattet af lokalplan nr. 142 fra 2006.

Link i boksen til højre kan bruges til at få udpeget de fredede og bevaringsværdige huse ved at søge påadresser og til at få gode råd om vedligeholdelsen.

SAVE-metoden

Vurderingen af bevaringsværdien efter SAVEmetoden bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitetog tilstand. Bevaringsværdien skal opfattes som en sammenfattende karakter, der bygger på konkretedelvurderinger af den enkelte bygning. Almindeligvis vil den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi dog vejetungest.For hvert vurderingsparametre giver en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, hvor 1 betegner den højesteværdi. D.v.s. at karaktererne 1 4 regnes for en høj værdi. I den kommende registrering af bevaringsværdigebygninger vil der kun blive medtaget bygninger i kommuneatlas, der har SAVEværdi fra 1 til 4 .Kommunen skal gå forrest med oplysning om bevaringsværdierne samt med oplysninger og vejledning om,hvordan man bedst passer på dem.

Bevarende lokalplaner

Lokalplanerne skal udpege de mest bevaringsværdige bygninger og sikre dem mod nedrivning ogskæmmende ombygninger. Planerne skal åbne mulighed for og anvise, hvordan de mest bevaringsværdige

131 / 205

bygninger, kan om eller tilbygges for til stadighed at være tidssvarende og funktionelle. Bygninger der ikkekan bruges til en nutidig anvendelse forfalder, hvilket ikke er byrådets ønske.Når der skal udarbejdes lokalplan for at sikre den bevaringsværdige bebyggelse i kommunen, skal derindledningsvis afholdes et møde, hvor berørte borgere kan inddrages for at høre det lokale syn på stedetsbevaringsværdier. Kommunen skal samtidig orientere om baggrunden for bevaringsønsket og hvorfor deenkelte bygninger kan karakteriseres som bevaringsværdige.

Hele lokalplanprocessen skal foregå med størst mulig åbenhed og gensidig orientering i forhold til de berørtelodsejere. Herved kan der opnås et lokalt medejerskab til planen, hvilket er en forudsætning for succes.

Kommuneplan 2013's rammebestemmelser for bevaringsværdige bygninger kan ses her.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en ca. 3 km. bred zone, der ligger langs med alle Danmarks kyster og er fastlagt iPlanloven. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven. Deter en national interesse at friholde de åbne,ubebyggede kyststrækninger for bebyggelse og anlæg. Formålet med kystnærhedszonen er, at de åbnekyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige naturog landskabstræk.

Mål

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering, ogderved beskytte kommunens værdifulde kystlandskaber mod unødige ændringer.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Retningslinjer

1. I den kystnære zone, inden for såvel de særlige landskabelige og særlige geologiske interesseområdersamt inden for større sammenhængende landskabsområder (se afsnittet Landskaber), kan der aleneske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt disse ikke forringerkystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi.

2. I den kystnære zone, uden for de under pkt. 1 nævnte områdetyper, skal hensynet til de landskabeligeinteresser prioriteres højt ved planlægning og administration.

3. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten sikres. Der erfokus på at opnå et sammenhængende stisystem langs kysten syd for Nyborg.

4. Der kan tillades jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg, hvor det ikke strider imod øvrigenatur- og landskabsinteresser.

5. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en jordbrugseller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhverv. jf. planloven, såfremt det opføres i tilknytningtil den hidtidige bebyggelse.

Status



132 / 205

Redegørelse

Det danske kystlandskabs udstrækning og variation er enestående i Europa og er endvidere mange stedernoget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Nyborg Kommune vil sikre, at udviklingen ikystnærhedszonen sker under hensyntagen til den særlige natur samt de landskabelige og rekreativeinteresser, der knytter sig til kystområdet.

Kystområderne udgør landskabelige helheder med væsentlige natur og landskabsværdier.Kystnærhedszonen dækker alle kyster og omfatter alle arealer i landzone og alle sommerhusområder indenfor en afstand på op til 3 km fra kysten. Byzoner er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men for de mestkystnære dele af byzonerne indgår en række krav til kommunens planlægning, herunder krav til den visuellepåvirkning.

De åbne kystlandskaber er attraktive i mange sammenhænge og er derfor under stadigt pres fra ønsker omkystnær placering af bebyggelse og anlæg. Det åbne kystlandskab kræver derfor en særlig opmærksomhedmed henblik på at friholde landskabet for bebyggelse og anlæg, der kan placeres længere inde i landet.

Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Udvikling er ikke udelukket, men kræveren grundig planlægning, hvor der sker en afvejning af hensynet til bevarelse af det åbne kystlandskab på denene side og sikring af en fortsat udvikling af kommunen på den anden side.

Kystlandskabet skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Det gælder byudvikling, tekniskeanlæg og ferie og fritidsanlæg i det åbne land. De funktioner, der er afhængige af kystnærhed, skal stadigkunne indpasses dog således at åbne kyststrækninger friholdes. I den konkrete sagsbehandling skal detvurderes, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i den kystlandskabelige helhed, herunder skal det ilokalplaner for byggeri i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, ligesombygningshøjder over 8,5 m skal begrundes særskilt.

Som kystby har Nyborg en særlig udfordring med hensyn til byudvikling i forhold til kystnærhedszonen. Ifølgeplanloven kan der kun inddrages nye arealer i byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse.

Den kystnære zone må ikke forveksles med den 300 m brede strandbeskyttelseslinje, hvis bestemmelserskal friholde dette kystlandskab for ændringer og bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er en forbudszonelangs kommunens kyster, hvor der ikke må ske bebyggelse, terrænreguleringer m.v. Bestemmelserne omstrandbeskyttelseslinjen administreres af staten.

Vedtagne og ikke udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen

Boligudvikling nord for Fynsvej:Områderne er beliggende i direkte forlængelse af det eksisterende boligområde ved Jagtenborg, så der kan

133 / 205

skabes en samlet ny bydel, der afsluttes mod Hjulbyvej. Områderne er beliggende vest for den eksisterendeby uden kontakt med kysten. Bebyggelsen vil blive åben/lav og tæt/lav bebyggelse, hvis bygningshøjder ikkevil påvirke oplevelsen af kystzonen.

Erhvervsområde Vest:Erhvervsudviklingen syd for Fynsvej afsluttes på lang sigt mod Hjulbyvej som en naturlig forlængelse af deteksisterende erhvervsområde. Området er beliggende vest for Nyborg by uden kontakt medkystnærhedszonen. Bebyggelsen vil højdemæssigt videreføre den eksisterende planlægning og vil ikke virkeskæmmende for oplevelsen af kystzonen.

Lystbådehavn ved Midtermolen i Nyborg og lystbådehavn:Der åbnes mulighed for etablering af ny lystbådehavn langs den vestlige kaj på Midtermolen ioverensstemmelse med masterplanen for udvikling af de tidligere DSB-arealer. Der er tale om en mindrelokal lystbådehavn med ca. 40 bådpladser til mindre både. Havnen skal udvikles sideløbende medboligudbygningen på Midtermolen, så der skabes rammer for et aktivt maritimt miljø på de bynærehavnearealer. Det er aktiviteter der naturligt hører til i bynære havneområder, og det vurderes ikke at væreskæmmende for oplevelsen af kystzonen, men medvirke til en revitalisering af de tidligere færgearealer meden stor offentlig tilgængelighed.

Lystbådehavn på Knudshoved:Der åbnes mulighed for etablering af en lystbådehavn for store både i den tidligere færgehavn påKnudshoved i overensstemmelse med fredningskendelsen. Der er tale om et eksisterende havneanlæg, derfinder en anden anvendelse end tidligere og med en unik trafikal beliggenhed. Da anlægget således erbeliggende umiddelbart mod motorvej, jernbane og Storebæltsbro i et meget teknificeret område, vurderespåvirkningen af kystzonen at være begrænset.

Redegørelse for Golfbane ved Kongshøj, Campingplads ved Tårup og Nyt sommerhusområde ved SludeStrand fremgår af notatet "Ferie og Fritid sammenhængende turistpolitiske overvejelser", der kan ses her

Geologi

Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for de geologiske interesseområder i Nyborg Kommune,herunder bakker, dale, strande, odder og klinter.

Mål

Nyborg Kommune støtter formidling af landskabets dannelseshistorie ved at udpege og beskytte lokalitetermed stor geologisk fortælleværdi.

Geologiske interesseområder som tunneldale, åse, israndsbakker m.fl. samt profiler (skrænter og klinter medsynlige jordlag) med særlige geologiske interesser skal beskyttes, bevares og synliggøres. Det skal sikres,at der tages hensyn til de særlige geologiske interesser ved planlægning af bygge og anlægsarbejder,skovrejsning, råstofindvinding, kystsikring m.v. i det åbne land.

Status



Eksterne links

Værdifulde geologiske områderpå Fyn

134 / 205

Retningslinier

1. De særlige geologiske interesseområder må ikke forringes ved sløring eller ødelæggelse af gravningeller ved etablering af bebyggelse, tekniske anlæg, skovrejsning m.v.

2. Lokaliteter med værdifulde geologiske profiler, herunder værdifulde kystprofiler, der særlig tydeligtafspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer, skal søgesbevaret og beskyttet.

Redegørelse

Geologien spiller en betydelig rolle i vores hverdag, selvom de fleste måske sjældent tænker over det.Udformningen af landskaber og jordbund er afgørende for plante og dyrelivet, for menneskets bosætninggennem tiderne og for udnyttelsen af de mineralske råstoffer. De geologiske lag afspejler desudenudviklingen i naturforholdene, herunder klimaet, op gennem Jordens historie. Det er derfor vigtigt, at man tilstadighed kan opleve, undersøge og formidle den geologiske historie, som landskabet er et resultat af.

Bakker, dale og andre landskabselementer fortæller om den sidste istids formning af det fynske landskab,mens kyststrækningen med strande, odder og klinter giver viden om de processer, som konstant forandrerkystlinjen.

Landskaber med varierende geologiske elementer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelsefor hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser har samtidig højlandskabelig og rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. Geologiske profiler kan blotlæggesved kysterosion eller ved råstofgravning og kan være af stor geologisk værdi, der samtidig fortæller omlandskabets opbygning.

I planperioden vil Nyborg Kommune arbejde for at udpege geologisk værdifulde lokaliteter og gennemføre enformidling af landskabets udviklingshistorie. For hver lokalitet vil der blive udarbejdet forslag til enforvaltningsplan.

Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over værdifulde geologiske områder i Danmark. I Nyborg kommuneer følgende særlige geologiske interesseområder udpeget:

Ørbæk, Kongshøj og Kastel Tunneldalene - Fyns store tunneldalssystem. Mod vest udmundertunneldalene i hedesletten ved Gislev. Dalene er dannet af smeltevand, der løb i tuneller under Storebæltsgletcheren. Hele strækningen er et meget klassisk forløb med tunneldale, smeltevandsdale og sletter.

Holckenhavn Fjord og Knudshoved halvøen. Holckenhavn Fjord udgør den nordlige, druknede

135 / 205

udmunding af Fyns store tunneldalsystem og er i kraft heraf et værdifuldt landskab. Knudshovedhalvøen er etillustrativt eksempel på et typisk østdansk kystlandskab, der stadig er dynamisk aktivt trods den nærliggendebroforbindelse.

Åhuse, udmundingen af Kongshøj tunneldal. Lokaliteten er primært værdifuld i kraft af dens egenskabsom Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning, men også i kraft af den landskabeligeskønhed.

Sludegård, kalkgrav i kildekalk. Ved en dalskrænt udspringer kildevæld, hvor der gennem årtusinder erudfældet tykke lag at stribet kildekalk tidligere kaldet frådsten med aftryk af blade, grene, ferskvandssnegleog muslinger. Kildekalk i tykkere lag findes kun få steder i Danmark.

Vandløb, søer og kystvande

Nyborg Kommune har en betydelig og varieret kystline med 2 fjorde samt en række mellemstore og mangesmå vandløb samt søer, alle med store natur og rekreative værdier. Flere af disse naturlokaliteter er påvirketaf menneskelig aktivitet, fx gamle spildevandsforureninger og eksisterende udledninger fra husstande i detåbne land samt fysiske spærringer, at fastsatte målsætninger for disse vandsystemer ikke er opfyldt. Enmålrettet indsat er iværksat og vil fortsætte de kommende år for at forbedre miljøtilstanden i kommunensvandsystemer.

Mål

Forureningen af vandløb, søer og den kystnære del af havet skal mindskes i overensstemmelse med dereduktions og kvalitetsmål samt tidsfrister, der fremgår af de statslige vandplaner og EUdirektiver.

Levevilkårene for dyre og plantelivet i vandmiljøet skal forbedres, fx. via restaureringsprojekter i vandløb ogforbedret rensning af spilde- og overfladevand.

Der skal arbejdes for at sikre rent overfladevand og forbedre borgernes rekreative muligheder langs vandløbog søer.

Det skal sikres, at den landbrugsmæssige og øvrige erhvervs og byudvikling sker på et bæredygtigtgrundlag med henblik på at minimere miljøbelastningen og i respekt for vandområdernes miljømålsætning.

Retningslinjer

1. Vandløb, søer og kystnære havområder, herunder fjorde, skal have et alsidigt dyre og planteliv, det vilsige at områderne skal bringes i en god økologisk tilstand, som kun i begrænset omfang udviserforringelser i forhold til uberørte forhold.

2. Der er i kommuneplanen målsætninger for de enkelte vandområder, som er fastlagt ud fra en afvejningaf naturinteresser mod andre interesser, fx spildevandsudledning, vand og råstofindvinding samtrekreative interesser. Gældende målsætninger for vandløb er vedtaget i den sidste regionplan 2005 fradet tidligere Fyns Amt. Kommunens administration tager udgangspunkt i denne, indtil nyt grundlag ervedtaget i form af de statslige vandplaner.

Status



Links

Badevandsprofiler i NyborgKommune

136 / 205

3. Det skal tilstræbes at forbedre forholdene for dyre og plantelivet i de mange vandløb i kommunen vedat gennemføre en så skånsom vandløbsvedligeholdelse som muligt under hensyntagen til natur ogdræninteresser, samt ved at gennemføre restaurerings og naturplejeprojekter, der sikrer bedre fysiskeforhold og reducere næringsstoftilførslen.

4. I kommunen findes kun 7 søer. For at opnå forbedrede forhold for dyre og plantelivet i søerne vilkommunen tilstræbe, at der udføres vedligeholdelsesopgaver under hensyntagen til naturinteresser,herunder at der gennemføres restaurerings og naturplejeprojekter, der sikrer bedre fysiske forholdsamt en reduktion af næringsstoftilførslen.

5. For kystvande gælder, at disse skal opfylde den generelle målsætning. Det betyder, at kystvande skalvære egnet som fiskevand til lyst og erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede somgyde og opvækstområder for fisk.

6. Store dele af kommunens kyststrækning er udpegede badevandsområder. I badevandsområderne skalvandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets skærpede krav, herunder hygiejnisk kvalitet. (Sekommunens badevandsprofiler via link i boksen til højre).

7. Der skal sikres gode fysiske forhold i de kystnære havområder, herunder at kvalitetskravene tilskaldyrsvand, jf. EUdirektiv, skal være opfyldt, hvor de naturlige betingelser er til stede.

8. Der skal ved målrettet indsats sikres, at der opnås et højt beskyttelsesniveau mod forekomst afuønskede miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

Redegørelse

Ny vandplan

Målene for kvaliteten af alt overfladevand fastsættes fremover i de statslige Vandplaner, jf. Miljømålsloven.Den nye Vandplan vil indeholde nye målsætninger for fjorde, søer og vandløb. Retningslinjer og målsætningeri Regionplan 2005 for det tidligere Fyns Amt er gældende, indtil målsætningerne i de statslige Vandplaner erkendt.

Vandløb

For størstedelen af vandløbene i Nyborg Kommune er målet, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre ogplanteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding ellerandre kulturbetingede påvirkninger (benævnt basismålsætningen). Nogle vandløbsstrækninger tillades dog ihøjere grad påvirket og har derfor lempet målsætning, hvor kravene er æstetisk tilfredsstillende og om muligt

137 / 205

fiskevand. Nogle vandløb har skærpet målsætning grundet et særligt værdifuldt dyre og planteliv. Store deleaf Kongshøj Å har en sådan skærpet målsætning, og det skal derfor sikres, at dette vandløb i størst muligtomfang ikke påvirkes af menneskeskabte forhold. Af kortet fremgår målsætningerne for de enkelte vandløb,og målsætningskategorierne kan ses her: Recipientmaal.pdf (25.2 KB). Disse målsætninger er gældende,indtil de statslige Vandplaner er endeligt godkendt.

De fleste vandløb er registreret efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløb kan dog vedligeholdes eftergældende regulativer, fx i form af grødeskæring og fjernelse af aflejringer. Dog er det ikke tilladt at gravevandløb dybere eller bredere.Mange vandløb i Nyborg Kommune har ikke en tilstrækkelig god tilstand. Det vurderes, at ca.70 % af demindre vandløb ikke lever op til målsætningerne. For de større vandløb opfylder godt 50 % afvandløbsstrækningerne de fastlagte målsætninger.De to væsentligste årsager til den manglende målopfyldelse i vandløbene er belastning med spildevand fraspredt bebyggelse i det åbne land og dårlige fysiske forhold i vandløbene. Herudover har hårdhændetvedligeholdelse, regnvandsbetingede udløb samt vandindvinding og udtørring en betydning i visse vandløb.

De vigtigste indsatsområder vil fortsat være at reducere udledningen af spildevand fra spredt bebyggelse ogen generel forbedring af de fysiske forhold ved åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, fjernelse afspærringer, gensnoning af vandløb, udlægning af sten og grus m.v.

Søer

Generelt gælder for målsatte søer, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre og planteliv. Tilstanden skalvære upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandstilledning, vandindvinding eller anden kulturbetingedepåvirkninger. Denne målsætning kaldes generel målsætning (Bmålsætning) og er gældende for alle søer iNyborg Kommune med et areal over 100 m2. - Af kortet fremgår målsætningerne for de enkelte vandløb, ogmålsætningskategorierne kan ses her: Recipientmaal.pdf (25.2 KB). Disse målsætninger er gældende,indtil de statslige Vandplaner er endeligt godkendt.

Søer påvirkes især af store tilførsler af næringssalte, hvilket i de fleste tilfælde er årsagen til at tilstanden erdårlig og ikke lever op til målsætningen. Især fosfor giver anledning til kraftig vækst af mikroalger, der gørvandet uklart og grønt. Frigivelse af næringssalte, især fosfor fra bundsediment samt vandstandssænkning ogstor bestand af fredfisk, medvirker tillige til den dårlige tilstand i søerne. Dambrug i søer forekommer ikke ikommunen og må ikke etableres, da fodring vil medføre forurening.

De vigtigste indsatsområder for kommunens søer vil fortsat være at reducere udledningen af spildevand fradet åbne land og forbedre rensningen inden udledning, reducering af næringssaltudvaskningen fraomgivelserne og sedimentet. Hvor situationen kræver øget indsats, fx ved fjernelse af næringsberiget søbund,vegetation m.v., kan egentlig sørestaurering komme på tale.

Kystvande

For kystvande gælder, at disse ikke opfylder den generelle målsætning. Det skyldes påvirkning afnæringssalte, som medfører algevækst, undervandsvegetation domineret af trådalger og søsalat samtartsfattig bundfauna. I Holckenhavn Fjord ses en sådan algevækst og artsfattig bundfauna. I den indre del afNyborg Fjord er niveauet af miljøfremmede stoffer så betydelig, at det påvirker dyrelivet, så målsætningerneaf denne grund ikke er opfyldt.

De vigtigste indsatsområder for kystvandene vil fortsat være at reducere forureningen fra punktkilder, derbelaster kystvandene via åudløb, regnvandsudløb, og spildevandsaflastninger fra overløbsbygværker. Hertilkommer indsats for at mindske udvaskningen fra landbrugsarealer via naturgenopretningsprojekter m.v.

138 / 205

Drikkevand og Grundvand

Kommuneplan 2013 opstiller mål og retningslinjer for grundvandsbeskyttelse, vandforsyning ogvandindvinding i Nyborg Kommune.

Mål

Grundvandet i Nyborg Kommune skal beskyttes bedst muligt.

Det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning tilborgere og erhvervsliv skal sikres ved en bæredygtig udnyttelse af grundvandet og med mindst muligt spild.

Drikkevandsforsyningen skal i videst muligt omfang baseres på rent grundvand, hvor der ikke er behov forvideregående vandrensning.

Redegørelse

En stor del af kommunen er udlagt som OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser), og kommunenvil arbejde aktivt på at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med vand af god kvalitet.Ved bl.a. at stille vilkår om grundvandsbeskyttelse i godkendelser og tilladelser til såvel private formål som tilerhvervsformål medvirker kommunen aktivt til beskyttelse af grundvandet. For at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med vand af tilfredsstillende kvalitet, vil kommunen indenbeslutning om byudvikling bl.a. vurdere, om en øget befæstelsesgrad vil have betydning forgrundvandsdannelsen. Kommunen vil ligeledes kun give lov til at indvinde den nødvendige mængde vand. Det er kommunens holdning, at videregående rensning af vandet bør undgås, da det er meget bekosteligt ogdesuden giver risiko for vækst af uønskede mikroorganismer.

Vandplan

Målene for kvaliteten af grundvandet samt omfanget af vandindvinding fastsættes i de statslige vandplaner jf.Miljømålsloven. Den nye vandplan indeholder nye målsætninger for fjorde, søer, vandløb og grundvand.

Retningslinjer og målsætninger i Regionplan 2005 er dog gældende, indtil de statslige vandplaner er endeligtgodkendt.

På de underliggende sider ligger retningslinjer og redegørelser for henholdsvis Grundvandsbeskyttelse,Vandforsyning og Vandindvinding.

Status



Grundvandsbeskyttelse

I Nyborg Kommune er der i øjeblikket tilstrækkeligt rent og godt grundvand, og det er vigtigt at fastholdedette også i fremtiden. Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvandet.

Status



139 / 205

Retningslinjer

1. Der skal etableres et beskyttelsesområde med en radius på mindst 300 meter omkringindvindingsboringer til almene vandforsyninger. Inden for dette område må der ikke indrettes anlæg, derved udledning af væsker kan forurene grundvandet, herunder nedsivningsanlæg til spildevand,nedgravede olie- og kemikalietanke, vaske- og fyldepladser mv. Det kan dog efter en konkret vurderingaf forureningsrisikoen tillades, at enkelte anlæg af ovennævnte type godkendes inden forbeskyttelsesområdet.

2. Der skal etableres boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkernesindvindingsboringer. Indenfor BNBO'erne skal arealet beskyttes mod forurening.

3. Der skal etableres beskyttelseszoner med en radius på 25 m omkring vandværkernesindvindingsboringer. Indenfor dette område må der ikke gødes, dyrkes eller bruges pesticider tilerhvervsmæssige eller offentlige formål.

4. Der skal etableres et fredningsbælte med en radius på mindst 10 meter omkring indvindingsboringer tilalmene vandforsyninger. Inden for dette område må der ikke drives virksomhed eller ske oplag ellerbrug af stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvandet. Fredningsbæltet skal normalttinglyses og indhegnes.

5. Nye by og erhvervsområder samt etablering af mulig forurenende aktiviteter og anlæg, såsom størrespildevandsanlæg, skal placeres udenfor 300 meter beskyttelseszonerne for vandværksboringer og børsom hovedregel placeres udenfor vandværkers indvindingsopland og områder med særligedrikkevandsinteresser. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelser til nyt byggeri ogetablering af anlæg skal i områder med særlige drikkevandsinteresser og i vandværkersindvindingsoplande ske i overensstemmelse med statens retningslinjer (se link i boksen til højre).

6. Placering af nye by og erhvervsområder samt aktiviteter og anlæg indenfor vandværkersindvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser kan dog accepteres, såfremt enkonkret vurdering af forureningsrisikoen godtgør, at placeringen af den pågældende aktivitet kan skeuden at tilsidesætte grundvands og vandforsyningsinteresserne.Såfremt det eksisterende datagrundlag er utilstrækkeligt for en konkret vurdering, skal der gennemføresen nærmere kortlægning af grundvandsforholdene.I forhold til nye by og erhvervsområder, foretages vurdering og kortlægning af grundvandsrisikoen forudfor eventuel udlægning af arealerne, herunder hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.Der skal etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssystemer, hvor der er risiko forgrundvandsforurening.

7. På ejendomme med indlagt vandværksvand skal brønde og boringer normalt sløjfes.

Regionplan 2005´s retningslinjer og målsætninger er gældende indtil Folketingets endelige vedtagelse af destatslige Vandplaner.

Links

Statens udmelding tilVandplanernes retningslinjervedr. byudvikling

140 / 205

Redegørelse

Grundvandet udgør en væsentlig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressourcer til drikkevand,markvanding, industriformål m.m. og dels som forudsætning for vigtige naturområder som enge, moser ogvandløb. Forudsætningen for rent og tilstrækkeligt grundvand er, at der fremover vedvarende dannes nytgrundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille det fremtidige behov for drikkevand. Derfor erdet vigtigt at forhindre eksisterende forureninger i at nå grundvandet og forebygge at der sker nyeforureninger. Nyborg Kommune vil derfor beskytte grundvandet mod såvel forurening som modoverudnyttelse.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor regnvandet siver ned og danner grundvand,der indvindes - eller kan indvindes i fremtiden - til større og mindre vandforsyninger af regional betydning.Størstedelen af drikkevandsforsyningen i Nyborg Kommune indvindes i områder med særligedrikkevandsinteresser, der dækker det meste af kommunen. Det er hér man finder de grundvandsmagasiner,der i dag og i fremtiden har størst betydning for drikkevandsforsyningen.

Disse områder skal derfor søges friholdt for aktiviteter, der kan medføre en forurening af grundvandet,medmindre det ud fra en vurdering og eventuelle konkrete undersøgelser af grundvandsrisikoen, kangodtgøres, at placeringen af den pågældende aktivitet kan ske uden at tilsidesætte grundvands ogvandforsyningsinteresserne. Vurderingen af grundvandsrisikoen i forhold til nye by- og erhvervsarealer iområder med særlige drikkevandsinteresser, udarbejdes forud for en eventuel udlægning af arealerne.

Indvindingsoplande

Et vandværks indvindingsopland er det område, hvor grundvandet strømmer mod vandværketsindvindingsboringer. Nedbør og forurening inden for et indvindingsopland vil derfor med tiden havne idrikkevandsboringerne. Grundvandsbeskyttelse bygger først og fremmest på forebyggelse. Det betyder bl.a.,at forurenende aktiviteter skal adskilles fra områder med drikkevandsindvinding. Vandværkernesindvindingsoplande og de områder, der omfatter arealet inden for en afstand af 300 m fravandværksboringer, skal derfor friholdes for aktiviteter, der kan medføre en forurening af grundvandet.

Beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer

I lovgivning, indvindingstilladelser mv. er der fastlagt forskellige zoner til beskyttelse af grundvandet (10 m, 25m, BNBO,300 m). Jo tættere man er på boringen, jo større beskyttelse er der behov for, da risiko forforurening af drikkevandet er størst, når forureningen er tæt på boringen. Restriktionerne indenfor de

forskellige zoner er beskrevet i de pågældende retningslinjer. BNBO'er varierer i størrelse og form bl.a.afhængig af vandets strømningsretning, og mængden af vand der pumpes fra boringen. Når de boringsnærebeskyttelsesområder er fastlagt, vil der blive foretaget en vurdering, som fastlægger den nødvendigebeskyttelse inden for BNBOområdet. Nyborg Kommune vil i den kommende planperiode arbejde for, atdenne beskyttelse opnås.

Brønde

Overflødige, gamle brønde og boringer skal sløjfes, idet de kan udgøre en risiko for forurening afgrundvandet. I den kommende planperiode vil kommunen sætte fokus på at finde og foranledige de gamleboringer og brønde sløjfet.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Tilrettelæggelse af den fremtidige drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet mod forurening skerbl.a. gennem udarbejdelse af indsatsplaner, dvs. planer, der på baggrund af en detaljeret kortlægning afgrundvand og forureningskilder, beskriver de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre godt drikkevand også ifremtiden. Staten er ansvarlig for kortlægningen af grundvandet, og på baggrund af denne kortlægning skalkommunen udarbejde og gennemføre en indsatsplan for grundvandets beskyttelse og udnyttelse.

En stor del af kommunen dækkes af tre indsatsområder, som det fremgår af kortet. For indsatsområdetNyborg er der i 2006 udarbejdet en indsatsplan, der sætter rammerne for lokalplanlægning ogsagsbehandling inden for området. I kortlægningsområde Nyborg Vest og ØrbækGudme har statenpåbegyndt en detailkortlægning. Kortlægningen forventes f ærdig i 2015, hvorefter kommunen udarbejder enindsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i disse 2 områder.

141 / 205

Vandforsyning

Forsyningen af drikkevand i Nyborg Kommune er baseret på grundvand af generelt høj kvalitet.Retningslinjerne i Kommuneplan 2013 skal bidrage til, at drikkevandsforsyningen kan fastholde sin højekvalitet.

Retningslinjer

1. Kommunens borgere og erhvervsliv skal nu og fremover sikres tilstrækkeligt og rent drikkevand udenbehov for rensning.

2. Vandspild skal minimeres bl.a. ved vandsparekampagner og ved at vedligeholde ledningsnettet.3. For at undgå at forureningsproblemer kan medføre akutte forsyningsproblemer for

drikkevandsforsyningen, vil Nyborg Kommune medvirke til at sikre, at vandværkerne har ekstra boringerog/eller har forbindelsesledning til andet vandværk.

Status



142 / 205

Redegørelse

Vandforsyningen i Nyborg Kommune varetages af 2 vandværker, der tilhører Nyborg Forsyning og Servicesamt 15 private vandværker. Desuden er der ca. 40 større enkeltanlæg, som især indvinder vand til vandingog industri. Endelig har ca. 250 ejendomme egen drikkevandsforsyning. Vandværkerne indvandt i 2012 i alt2,5 mil m3 vand, hvoraf Nyborg Forsyning og Service stod for 1,4 mil m3 og de øvrige 15 private vandværkerfor 1,1 mil m3.

Forsyningen af drikkevand i kommunen er baseret på grundvand af generelt høj kvalitet. På vandværkerneanvendes kun simpel vandbehandling i form af iltning og filtrering gennem sandfiltre, inden vandet ledes tilforbrugerne og det er kommunens holdning, at det skal den fremtidige drikkevandsforsyning også værebaseret på.

Vandforsyningen i kommunen er decentral, idet de 17 vandværkers boringer ligger spredt over helekommunen. Ved en decentral struktur undgås de forringelser af grundvandskvaliteten, der kan opstå somfølge af sænkninger af grundvandsstanden ved for kraftig oppumpning på få steder. Desuden undgås en altfor kraftig påvirkning af vandløb og vådområder med deraf følgende forringelser af naturkvaliteten.

Vandforsyningen fra de mindre vandværker i kommunen er generelt ikke indbyrdes forbundet. Dette giver enmindre robust forsyningssikkerhed, og det betyder, at disse vandværker er sårbare over for forurening. Det erkommunens holdning, at vandværkerne skal sørge for en god forsyningssikkerhed. Det kan ske ved at rådeover alternative kildepladser og/eller ved forbindelsesledninger til andre vandværker. Vandspild skalminimeres ved bl.a. vandsparekampagner og ved vedligeholdelse af ledningsnettet.

Byrådet er i færd med at samle og revidere de nuværende vandforsyningsplaner. Vandforsyningsplanen forhele kommunen vil få til formål at danne grundlag for en stabil og robust vandforsyning til forbrugerne i NyborgKommune.

I takt med at byudviklingsområderne i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev bebygges, vil der være et stigende behovfor drikkevandsforsyning. Der forventes generelt at være tilstrækkeligt grundvand, således der ikke vil opstået forsyningsproblem.

DrikkevandskontrolDer gennemføres løbende kontrol med alt drikkevand. Kontrollen på vandværkerne omfatter bl.a. bakterier og

143 / 205

miljøfremmede stoffer såsom sprøjtemidler, opløsningsmidler, oliestoffer m.fl. Fund af miljøfremmede stofferhar medført, at boringer er taget ud af drift. Dette har medført øget fokus på beskyttelse af arealerne omkringdrikkevandsboringerne.

Kontrol af vandkvaliteten i de ca. 250 private boringer og brønde har vist, at op mod halvdelen af disse harproblemer med at opylde kravene til drikkevand. De typiske overskridelser er nitrat og bakterier. I dissesituationer vælger ejerne oftest at få indlagt vandværksvand og i forlængelse heraf skal boringen ellerbrønden normalt sløjfes.

Vandindvinding

I visse områder af kommunen er der ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække alle behov. Flere steder eryderligere drikkevandsindvinding begrænset som følge af salt grundvand, forurening eller naturhensyn.Kommuneplan 2013 indeholder derfor en prioritering af grundvandsressourcens anvendelse.

Retningslinjer

1. I områder hvor der ikke er tilstrækkeligt grundvand til alle vandingsformål, skal anvendelsen prioriteressåledes: 1. Vanding i væksthuse, 2. Vanding af gartneriafgrøder på friland og 3. Vanding af almindeligelandbrugsafgrøder, samt vanding i skovbrug.

2. Eksisterende tilladelser til vanding kan inddrages, når de udløber, hvis vandet kan eller skal anvendestil behov, der er højere prioriteret. Hvor der er begrænsede vandmængder til rådighed, skal dereserveres til udvidelse af eksisterende tilladelser til vanding i væksthuse og gartneriafgrøder på friland.

3. Tilladelse til vandindvinding, der kan betyde væsentlige naturforringelser for de højest målsattenaturområder (A eller B) samt søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser bør undgås.

4. Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål må ikke virke begrænsende for eksisterende ellerfremtidige vandindvindinger og bør ikke være vandressourceforbrugende eller påvirke naturområder ogvandføringen i vandløb. Efter varmeudnyttelsen skal grundvandet normalt ledes tilbage til det jordlag,hvorfra det indvindes.

5. Grundvandskøleanlæg må normalt ikke etableres inden for områder med særlig drikkevandsinteressesamt indvindingsoplande til vandværker beliggende uden for område med særligedrikkevandsinteresser. Anlæg skal endvidere placeres, så der ikke sker en temperaturpåvirkning afindvindingsboringer.

6. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms byområder og andreforureningskilder.

7. Boringer og brønde til indvinding af grundvand må ikke uden forudgående myndighedsgodkendelse,placeres indenfor en afstand af 500 m fra forurenede grunde.

Redegørelse

Forsyningen med drikkevand og vand til produktionsformål er af afgørende betydning for samfundet. I NyborgKommune er vandindvindingen til såvel drikkevand som til vanding i jordbruget og til industri baseret pågrundvand. Det er derfor vigtigt at sikre grundvandet mod såvel forurening som overudnyttelse. Samtidig skaldet også sikres, at vandindvindingen ikke er i konflikt med vandløbs og naturinteresser.

I nogle områder af kommunen er der ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække alle behov. Byrådet har derforforetaget en prioritering af grundvandsressourcens anvendelse. Den almene drikkevandsforsyning inklusivedyrehold og mindre industri mv. prioriteres højest, og hensynet til naturinteresserne herunder vandføringen i

Status



144 / 205

vandløb, vandstanden i søer og vådområder næsthøjest. Når disse hensyn er tilgodeset kan der ske entildeling af den resterende ressource til vanding i jordbruget og vandforbrugende industri m.v. (jf. Retningslinje1-4).

For at undgå eventuel forureningsspredning i grundvandet og til indvindingsboringer, bør boringer og brøndenormalt ikke placeres inden for en afstand af 500 m fra forurenede grunde.

Et af de særlige problemer i kommunen er salt grundvand. Omkring Ullerslev og Nyborg samt langs kysten, erdrikkevandsindvindingen flere steder påvirket eller truet af saltvand, som derfor er en begrænsende faktor forindvindingen. I Nyborg kan vandindvindingen således ikke øges på de eksisterende lokaliteter meddrikkevandsboringer.

Støj

Støj er en af de forureningsformer, der kan have en sundhedsskadelig virkning på mennesker i form affysiske og psykiske skader. Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for, hvordan støjfølsomme områderkan sikres gennem planlægningen, og hvordan behovet for støjende aktiviteter kan tilgodeses uden atkomme i konflikt med de støjfølsomme områder.

Mål

Støj fra støjbelastede arealer må ikke påvirke støjfølsomme arealer. Det skal sikres, at ingen udsættes forvæsentlige negative sundhedspåvirkninger på grund af støj.

Områder i det åbne land, hvor det er muligt at opleve naturens stilhed, skal sikres. Det samme gælderrekreative områder som parker og grønne områder med en relativ stilhed i byerne. Disse områder benævnesstilleområder.

Støjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses. I den forbindelse skal der findes egnedeplaceringer, som imødekommer et voksende behov for støjende fritidsaktiviteter.

Antallet af boliger, der er belastet af støjgener fra trafik, og som ligger over gældende grænseværdier, skalmindskes. Planlægningen skal sikre, at nyt boligbyggeri ikke påføres trafikstøj over grænseværdierne.

Der skal, gennem oplysning og regulativer, sikres, at der ikke opstår konflikter mellem naboer på grund afstøj.

Retningslinjer

1. Ved udlæg af areal til håndværks og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed skal detsikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagt sammenhængendestøjfølsom bebyggelse, ikke overskrider de værdier, der fremgår af skemaet om virksomhedsstøj iredegørelsen.

2. Inden for eksisterende, støjbelastede områder i byzone kan der kun opføres nye boliger, hvis de erstøjisolerede, så miljøstyrelsens grænseværdier for støjniveau målt indendørs i sove og opholdsrum er

Status



Eksterne referencer

Hvad er støj

Vejledende grænseværdierfor virksomhedsstøj.pdf (62.3KB)

145 / 205

overholdt.3. Støjniveauet for vej og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse: bolig,

sommerhus og hotelformål må så vidt muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i skemaet omvej og jernbanestøj i redegørelsen.

4. Boligområder og andre støjfølsom anvendelse skal planlægges, så der er tilstrækkelig afstand mellemden støjfølsomme anvendelse og nye vejstrækninger, med mindre der er foranstaltninger, som sikreoverholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

5. Inden for støjbelastede områder i landzone kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål somboliger, rekreative formål og lign., medmindre der sikres overholdelse af grænseværdierne. Sammehensyn skal varetages i forbindelse med enkelt-tilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål.

6. Nye vindmøller i kommunen skal placeres, så der samtidig med overholdelse afvindmøllebekendtgørelsen tages videst muligt hensyn til beboere tæt på vindmøllen.

7. Ved placering af støjende fritidsanlæg og fritidsaktiviteter skal der tages hensyn til eksisterendestøjfølsomme områder. Ved fritidsanlæg og fritidsaktiviteter forstås bl.a. skydebaner, motorbaner,flyvepladser etc.

8. Der skal arbejdes videre med planlægning og udpegning af konkrete stilleområder.

Redegørelse

Støj fra det eksterne miljø er en af de forureningsformer, der kan have en sundhedsskadelig virkning påmennesker. Det gælder såvel fysisk som psykisk. Den eksterne støj kommer fra virksomheder herunderforlystelsesanlæg, restaurationer etc. trafikken, offentlige og private institutioner som f.eks. idrætsanlæg ogskoler, samt når private anvender støjende maskiner.

Gennem planlægningen vil kommunen forebygge og begrænse støjgener og vibrationer i boligområder. Detkan være fra eksisterende og nye veje, fra jernbaner og erhvervsområder. I eksisterende byområder vilkommunen dog åbne mulighed for at forny boligkvarterer, f.eks. ved huludfyldning, også når et kvarter ligger iet støjbelastet område. Det er samtidig kommunens hensigt at undgå, at støjbelastede arealer overgår tilstøjfølsom anvendelse.

Retningslinjerne sigter på at forebygge så brugerne af et område ikke generes af støj og at beskytteudøverne af støjende aktiviteter imod krav om støjdæmpning og indskrænkninger i aktiviteterne. Det sker vedat sikre et rimeligt støjniveau i overensstemmelse med gældende vejledninger fra miljøstyrelsen. De fastlagtestøjgrænser for erhverv vil typisk være overholdt, hvis skemaet om "Afstande mellem boliger og erhverv" eroverholdt.

146 / 205

Se skema her

Retningslinjerne er ikke til hinder for udlæg af arealer i overensstemmelse med den anvendelse, der alleredefinder sted. Det gælder f.eks. udarbejdelse af en lokalplan for et allerede udbygget område, hvor lokalplanensom væsentligste formål har at fastholde den bestående anvendelse.

Støjbelastede arealer kan inddrages til støjfølsom anvendelse, hvis det sikres, at der ved afskærmning,støjdæmpning eller lignende er tilvejebragt et tilfredsstillende støjniveau inden ibrugtagning. Krav omstøjdæmpning over for en virksomhed kræver langsigtet planlægning, da visse virksomheder erretsbeskyttede i en periode mod skærpede krav fra myndigheden.

Det er en forudsætning ved fornyelse af boligkvarterer, at der bliver gennemført støjisolerende tiltag på de nyeboliger samt støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer, så den fremtidige anvendelse og udviklingenaf det aktuelle område reelt kan gennemføres.

Problemer som følge af planlagte eller eksisterende støjende virksomhed eller lignende løses generelt eftermiljøbeskyttelseslovens regler. Problemer med trafikstøj fra veje, jernbaner o. lign. søges løst gennemplanlægningen.

Vej- og jernbanestøj

Som udgangspunkt skal støjgrænserne for vej og jernbanestøj overholdes i hele området. Der kan dog ilokalplaner fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, som eksempelvis parkerings ogfortovsarealer.

Støjen fra eksisterende veje kan reduceres ved afskærmning med støjskærme og støjvolde og støjen kanmindskes ved kilden ved at sænke hastigheden, reducere trafikmængde eller anvende støjsvagebelægningstyper. Reduktion af hastighed kan medføre kapacitetsproblemer på eksisterende vejstrækningerog må af og til kombineres med omlægning af trafik eller etablering af omfartsveje. En reduktion aftrafikmængden er altid i kombination med omlægning af trafik til andre egnede veje eller nye omfartsveje.Andre handlemuligheder til støjreduktion i den eksisterende boligmasse er bygningsmæssige ændringer påfacader, vinduer o.lign.

Følgende vejstrækninger i kommunen er de mest problematiske med hensyn til vejtrafikstøj på boligfacader:

Motorvej E20Hovedgaden i ØrbækSvendborgvej i SvindingeNyborgvej / Odensevej i UllerslevVindingevej - Strandvejen - HavnegadeVestergade - Ravelinsvej - Baggersgade- AdelgadeFrisengårdsvej fra Vestergade til HvedevejDyrehavevej, især nord for Fjordbakken VængetEnkelte gader i Nyborgs bykerne p.g.a. smalle gader, især Korsgade og del af Kongegade ogMellemgade samt Nørrevoldgade

Som hovedregel beregnes støj fra veje og jernbaner frem for at måle støjen. Der er en lang rækkeusikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for merepålideligt end et beregnet støjniveau. Desuden er det en kompliceret og forholdsvis omfattende opgave atfastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved målinger.

VirksomhedsstøjDe vejledende grænseværdier angiver det udendørs støjniveau, som en virksomhed må bidrage med i fx etnærliggende boligområder eller anden støjfølsomt område. Støjens spidsværdier bør om natten ikkeoverskride de i skemaet anførte maksimale støjniveauer med mere end 15 dB(A).

147 / 205

De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj kan ses via link i boksen til højre.

Kolonihaveområder betragtes som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende ibyområder med en del baggrundsstøj, er kravene afhængige af hvilken planlægningssituation, der er tale omog om der f.eks. er forbud mod overnatning. Kolonihaveområder i det åbne land sidestilles medsommerhusområder, hvorfor de samme krav vil være gældende. Hvis områderne udlægges i eller nærbyzoneområder, vil kravene for områdetype 4 eller 5 typisk være gældende.

Fritidsanlæg og fritidsaktiviteterDe støjende fritidsaktiviteter omfatter primært aktiviteter knyttet til skydebaner, motorbaneanlæg ogflyvepladser. Der findes kun to motorbaner og ingen flyvepladser i kommunen.

I kommunen eksisterer 6 udendørs skydebaner:

Aunslev-Bovense Skytteforening ved Aunslev - SkalkendrupNyborg Skytteforening i Nyborg byØstfynsjagtforening ved KissendrupKRIF Skytteafdeling ved RefsvindingeHerrested Skytteforening ved HerrestedSvindinge Jagtforening ved Lamdrup

StilleområderStilleområder er områder, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har ønske om at bevare området som stille. Idet åbne land er der tale om stille og uforstyrrede områder, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrendestøj fra f.eks. trafik og virksomheder. I byer og bynære områder er det let tilgængelige områder, hvor der errelativt stille, f.eks. parker, historiske områder, offentlige haver, etc.

Udpegede stilleområder skal opretholdes og bevares ved at undlade at placere nye større tekniske anlæg ogstøjbelastende områder, nær ved stilleområdet. Ved at udlægge og bevare stilleområder, sikres en rekreativkvalitet, som er efterspurgt af kommunens borgere.

Kommunen vil arbejde videre med udpegning af potentielle stilleområder. Det kunne eksempelvis handle om:

Den nordlige del af TeglværksskovenOmråde mellem Vindinge Ravnekær Holckenhavn FjordÅdal mellem Ørbæk by Langmose

Støj i landzoneDer er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjniveauet i det åbne land. Der skal foretages en konkret

Råstoffer

Råstoffer i kommunen omfatter sand, grus og sten, der typisk anvendes til byggeri og anlæg. RegionSyddanmark har fastlagt, hvor der må graves, mens Nyborg Kommune udsteder de konkrete gravetilladelser.I kommuneplan 2013 fastlægges retningslinjer for graveområdernes udformning og anvendelse, nårråstofgravningen afsluttes.

Mål

Råstofbranchen skal sikres de nødvendige rammer for indvindingen, og der skal tages hensyn til naboer,natur, drikkevand og landskabelige værdier i forbindelse med råstofindvinding og efterbehandling afråstofgrave.

Bæredygtigheden i råstofforsyningen skal fremmes ved at øge genanvendelse af bygge og anlægsaffald ogdermed mindske behovet for råstoffer.

Nyborg Kommune vil i sin egen virksomhed understøtte genanvendelse af bygge og anlægsaffald.

Retningslinier

1. Råstofgravning må normalt ikke finde sted nærmere end 150 meter til vandværksboringer og 75 m tilprivate brønde og boringer.

2. Inden for indvindingsoplandene til vandværker i Svindinge graveområde vil der kun blive givet tilladelsetil indvinding under grundvandsspejlet, såfremt vandindvindingsinteresserne ikke tilsidesættes.

3. Af hensyn til naturinteresser og risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer søgesefterbehandlet til naturformål, rekreative formål eller ekstensivt landbrugsdrift og skovbrug ud fra enkonkret afvejning i forhold til jordbrugsinteresserne.

4. Efter endt indvinding kan der i råstofgrave bevares geologisk interessante skrænter (profiler), ud fra en

Status



Eksterne links

Råstofplan 20082020 forRegion Syddanmark

148 / 205

konkret afvejning af interesserne og færdselssikkerheden.5. Udnyttelsen af graveområdet i Svindinge bør foregå fra øst mod vest, således at arealerne øst for

Regissevej søges færdigudgravet før der påbegyndes indvinding mellem Regissevej og Svendborgvej.6. For den nyudpegede del af graveområdet ved Svindinge (arealet mellem Regissevej og Svendborgvej)

skal der udarbejdes en lokalplan for området, inden råstofindvinding kan påbegyndes. I lokalplanenforetages bl.a. en afvejning af de fremtidige interesser i området efter endt gravning.

7. Generelle retningslinjer for resursebeskyttelse, indvindingstilladelse og efterbehandling er fastlagt igældende Råstofplan for Region Syddanmark.

Redegørelse

Råstofindvinding medfører store ændringer i landskab og natur og kan endvidere være en gene for naboer ogpåvirke grundvandet. Vi har imidlertid brug for sand og grus til boliger, veje og anlægsarbejder. Behovet forråstoffer kan mindskes ved genanvendelse af bygge og anlægsaffald.

Interesseområder og graveområder

Råstofinteresseområder er områder, hvor der er en vis sandsynlighed for at finde råstoffer, som det kanbetale sig at udnytte. Ved planlægning af byudvikling og anden lokalplanlagt arealanvendelse iinteresseområder, skal eventuelle råstofforekomster så vidt muligt udnyttes forinden. Region Syddanmarkundersøger interesseområderne nærmere, hvorefter det afgøres om det senere skal udlægges tilråstofgraveområde.

Råstofindvinding kan normalt kun finde sted inden for et udlagt graveområde. Graveområder skal somudgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan forhindre en råstofindvinding. Normalt kan der ikke gives afslagtil indvinding inden for et udlagt graveområde, men der stilles altid en lang række vilkår for indvinding ogefterbehandling i en tilladelse. For at beskytte grundvand og drikkevandsindvinding er der ved gravningafstandskrav til vandforsyningsboringer. Uden for graveområder kan der kun undtagelsesvis givesråstoftilladelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med kortvarig indvinding ved større vejprojekter. Tilladelsekan kun meddeles med Regionsrådets samtykke.

Aktive grusgrave spredt ud over et råstofgraveområde kan genere mange naboer med støj, støv og tungtrafik. Det er vigtigt, at færrest mulige naboer generes af råstofindvinding i en så kort årrække som muligt.Derfor skal udnyttelsen af Svindinge graveområdet søges afsluttet på arealerne øst for Regissevej, før derpåbegyndes gravning på de nyudpegede gravearealer mellem Svendborgvej og Regissevej.

Råstofplan 20082020

149 / 205

Region Syddanmark er ansvarlig myndighed for planlægning af råstofindvindingen og har udarbejdetRåstofplan 20082020. I råstofplanen er der udpeget dels regionale graveområder og interesseområdersamt en række retningslinjer for råstofindvindingen. Nyborg Kommune er myndighed for tilladelser tilråstofgravning og tilsyn med gravningen. Retningslinjerne i råstof og i kommuneplanen udtrykker rammernefor denne administration.

I råstofplanen er der i Nyborg Kommune udpeget èt råstofgraveområde ved Svindinge, hvor der graves sand,grus og sten. I takt med at andre graveområder på Østfyn er blevet udgravet, har området de seneste årudviklet sig til et regionalt vigtigt område. I tilknytning til graveområdet ved Svindinge er der endvidereudpeget et råstofinteresseområde for sand, grus og sten.

Efterbehandling af graveområder

Nyborg Kommune vil udarbejde en lokalplan for den nyudpegede del af graveområdet nord for Svindinge(arealet mellem Regissevej og Svendborgvej). I lokalplanen udarbejdes en naturog landskabsplan samtforetages en afvejning af de fremtidige interesser i området efter endt gravning. Herved kan der gennemføresen sammenhængende efterbehandling i området, idet bestemmelser i lokalplanen indarbejdes i de enkeltegravetilladelser.

Indenfor hele det udlagte graveområde ved Svindinge findes værdifulde, udpegede landskaber, som Byrådetgennem vilkår i gravetilladelse og efterbehandling vil tage størst mulig hensyn til.

Råstofgravning medfører markante ændringer i landskab og natur, men giver omvendt også mulighed for atskabe nye naturlokaliteter efter endt gravning. Byrådet har fokus på at styrke naturen i kommunen og ønskerderfor at fremme efterbehandling til nye naturområder. Efterbehandling til naturformål eller ekstensivt landbrugog skovbrug vil endvidere bidrage til en bedre beskyttelse grundvandet, der er mere udsat for pesticider ogandre forureninger, når eventuelle beskyttende lerlag er bortgravet.

De geologiske profiler, der opstår efter endt råstofgravning, er skrænter hvor jordlagene er synlige. Efterladteskrænter i udgravede områder kan være vigtige levesteder for truede planter og dyr, f.eks. digesvale.Derudover kan de geologiske profiler bidrage til forståelsen af landskabets opbygning og dannelse. Derfor vilder efter endt gravning blive taget stilling til, om disse profiler i større eller mindre omfang kan bevares iforbindelse med en efterbehandling af graveområderne.

Ferie og fritid

Ferie og fritid i kommuneplan 2013 omfatter aktiviteter og anlæg, som især retter sig imod borgernes fritidog mod turister og gæster fra ind og udland. Kommuneplan 2013 fastlægger de overordnede rammer forudviklingen i planperioden.

Turisme og oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomien og turismen forventes fremover at få stor betydning for jobskabelsen i kommunen i taktmed at traditionelle arbejdspladser indenfor industri og landbrug reduceres.

Nyborg Kommune har en rig kulturhistorie med mange smukke herregårde og slotte, der gør historien synlig ilandskabet. Nyborg by er kommunens kulturcentrum, der bl.a. rummer Nyborg Slot, som er et særligt stykkedansk kultur med en helt unik historie. Byrådet betragter Nyborg Slot som det kulturelle fyrtårn forturisterhvervet. Nyborg er endvidere kendt som et centralt beliggende hotel og konferencested i stærkudvikling, hvilket ønskes styrket.

Status



Eksterne links

Erhvervspolitikken"Virksomhed i NyborgKommune" (731.3 KB)


150 / 205

De rekreative naturområder omkring Ørbæk og Ullerslev er et stort aktiv for borgere og turister . Develbevarede og hyggelige landsbyer, slotte og herregårde, kirker og de mange oltidsminder er ligeledes medtil at skabe de rigtige rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen.

Mål for turisme og fritidsaktiviteter

Byrådet ønsker på det turistmæssige område at markedsføre kommunen bredt med udgangspunkt i detoverordnede slogan: "Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser".

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn, og udviklingen af det samlede kulturarvsprojekt "NyborgDanmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet.

Kommunens slotte og herregårde søges i samarbejde med ejerne anvendt aktivt i turistmæssigesammenhænge. Der skal bakkes op om slotskoncerter, Nyborg Voldspil og lignende kulturelle aktiviteter.

Initiativer for at etablere turisme i nedlagte landbrug skal understøttes.

Det skal sikres, at udviklingen af turismen i kommunen så vidt muligt tager udgangspunkt i eksisterendeanlæg, og at nye anlæg for turismen så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende byområder ogsommerhusområder til gensidig gavn for turister og lokalbefolkning.

Der er udarbejdet en ny erhvervspolitik - "Virksomhed i Nyborg Kommune". Erhvervspolitikken kan ses ved atklikke på link i boksen til højre.

Nyborg Kommune rummer gode muligheder for at tilgodese fritidsaktiviteterne for kommunens egenbefolkning. Det gælder i forhold til forskellige udendørs aktiviteter, koilonihaver osv. Disseaktivitetsmuligheder skal styrkes.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række forskellige temaer under Ferie og Fritid. For hvert temaopstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i den tilhørende redegørelse.

Som grundlag for kommuneplanens dispositioner er der udarbejdet en redegørelse om kommunenssammenhængende turispolitiske overvejelser. Du kan se redegørelsen ved at klikke på dette link : Ferie ogFritid Sammenhængende turistpolitiske overvejelser

Ferie og Fritid Sammenhængendeturistpolitiske overvejelser

Ferie og fritid i kommuneplan 2013 omfatter aktiviteter og anlæg, som især retter sig imod borgernes fritidog mod turister og gæster fra ind og udland. Kommuneplan 2013 afstikker de overordnede rammer forudviklingen de kommende 12 år.

Turisme og oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomien og turismen forventes at få betydning for jobskabelsen i kommunen set i lyset af

Status



Links

Udvikling Fyn

151 / 205

globaliseringen og ønsket om at øge Fyns attraktionsværdi som turistdestination. Nyborg Kommune har en rig kulturhistorie med mange smukke herregårde og slotte, der gør historien synlig ilandskabet. Nyborg by er kommunens kulturcentrum, der bl.a. rummer Nyborg Slot, som er et særligt stykkedansk kultur med en helt unik historie. Byrådet betragter Nyborg Slot som det kulturelle fyrtårn forturisterhvervet, og udviklingen af kulturarvsprojektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har højeste prioritet.Nyborg er endvidere kendt som et centralt beliggende hotel og konferencested i stærk udvikling, hvilketønskes styrket.De rekreative naturområder omkring Ørbæk og Ullerslev er et stort aktiv for borgere og turister. Develbevarede landsbyer, slotte, herregårde, kirker og de mange oltidsminder er ligeledes med til at skabe derigtige rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen.

Mål for turisme og fritidsaktiviteterNyborg Kommune skal markedsføres som en attraktiv destination for turister og erhvervsturister medudgangspunkt i det overordnede slogan: "Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser"

Kommunens hoteller og konferencesteder har gjort Nyborg kendt som en af landets bedste og mestvelbeliggende konferencebyer. Dette skal styrkes og videreudvikles.

Sammen med foreningslivet og kommunens øvrige aktører på kultur og turistområdet vil Nyborg Kommunesatse på oplevelsesøkonomi. Kommunen ønsker at sætte fokus på bløde værdier som sundhed, "det godeliv", skov, strand, helse, ro, velvære, motion, viden samt udbud og udvikling af kvalitetsfødevarer, fx iforbindelse med kulturarvsprojektet og udvikling af konceptet "Kongens Fadebur".

Nye attraktioner og oplevelser skal koordineres og udvikles i tæt samarbejde med hoteller, konferencesteder,campingpladser, slotte, herregårde, lystbådehavne m.fl., og med respekt for natur, miljø, bæredygtighed ogden private ejendomsret.

Nyborg Slot skal profileres som et kulturelt fyrtårn. og udviklingen af kulturarvsprojektet "Danmark RigesHjerte" og slotsprojektet "Kongen Kommer" har højeste prioritet.

Der skal udvikles særlige turist og oplevelsestilbud for kommunens herregårde og slotte, i samarbejde medejerne. Der skal bakkes op om slotskoncerter, Nyborg Voldspil, Danehofmarked og lignende kulturelleaktiviteter.

Der skal fokuseres på udnyttelsen af kyststrækningen til bæredygtige vandaktiviteter, og lystfiskerturismenskal udvikles med nye tiltag i samarbejde med Udvikling Fyn.

Pakkeløsninger og attraktive tilbud i overensstemmelse med intentionerne om "det gode liv" og "de godeoplevelser" til turister skal udvikles og understøttes.

Initiativer for turisme i nedlagte landbrug og landbrugsbygninger skal udvikles og understøttes, så detsamlede udbud øges, og livet i landområderne styrkes.

Frem for at planlægge for etablering af nye anlæg, skal de eksisterende ferie og fritidsanlæg have mulighedfor at udvide og kvalitetsforbedre, under hensyn til miljø og naturmæssige interesser.

Turistsæsonen skal forlænges, uden at højsæsonen påvirkes, så der opnås en bedre udnyttelse afeksisterende ferie og fritidsanlæg, og således at behov for arealudlæg til nye anlæg begrænses.

RedegørelseFerie og fritidsanlægTurismen i Nyborg Kommune er særligt knyttet til kystområderne, Nyborg by og de store natur, landskabs ogkulturværdier, der kendetegner kommunen. Disse aktiver vil også fremover være de bærende elementer iturismeudviklingen.Nyborg Kommune har en stor del af de tilbud, som lokalbefolkningen og fremtidens turister vil efterspørge.Det er dog Byrådets opfattelse, at der er et særligt behov for at kvalitetsforbedre de eksisterende tilbud oganlæg, herunder give mulighed for mindre nyanlæg og rimelige udvidelsesmuligheder for de eksisterendeovernatningserhverv. Samtidig skal der arbejdes for en forlængelse af turistsæsonen, dog ikke på bekostningaf højsæsonen.

Befolkningens øgede fritid medfører behov for flere friluftsaktiviteter. Et aktivt friluftsliv er med til at fremmesundhed og livskvalitet. Byrådet lægger derfor vægt på, at flere bliver fysisk aktive. Dette mål søges bl.a.opfyldt gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads tiludbygning af den infrastruktur der hører friluftslivet til (fx rekreative cykel, gang og ridestier).

Overnatningsmuligheder genereltDet et vigtigt for service og turisterhvervene, at turister, konferencedeltagere og erhvervsturister vælger atblive i området i flere dage. I kommunen skal der derfor kunne tilbydes en bred vifte af forskelligeovernatningsmuligheder, som fx hoteller, vandrerhjem, campingpladser, sommerhuse ogbondegårdsovernatning i form af "Bed & Breakfast". For at sikre dette skal eksisterende aktivitetsanlæg udvikles og kvalitetsforbedres, og nye overnatningstilbudog turistinitiativer støttes. Kun herved kan turismen i kommunen udvikles og vokse, også udenfor dentraditionelle sæson. Placering af overnatningsmuligheder og aktivitetsanlæg skal helst ligge i umiddelbar nærhed af hinanden forat give synergieffekt. Det er derfor vigtigt for turismeudviklingen og lokaliseringen af nye anlæg, som fx engolfbane ved Kongshøj, at placeringen sker i nærheden af de eksisterende overnatningsmuligheder. I forholdtil udlægget for en ny golfbane ved Kongshøj, er der en god fysisk sammenhæng med sommerhusområderne

"Nyborg- Danmarks RigesHjerte"

152 / 205

ved Tårup og Slude Strand samt de 2 campingpladser ved Kongshøj Strand og Tårup Strand. For at styrke kvaliteten af det samlede turist- og fritidstilbud er det ligeledes vigtigt, at der gives mulighed forat campingpladserne og sommerhusområderne kan kvalitetsforbedres, med stor respekt for natur og miljø ogden kystnære beliggenhed.

Statslige interesser i kystzonen Udvidelse og nyanlæg i kystzonen kan i henhold til de statslige interesser, kun lokaliseres, såfremt der er ensærlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, for kystnær placering. Det er Kommunens ønske atcampingpladserne ved Kongshøj og Tårup også skal have mulighed for at tilpasse sig fremtidens krav forarealudlæg til en campingplads. De arealer der udlægges i kystzonen skal udlægges gennem enplanlægning, hvor landskabs og naturhensyn har høj prioritet.

Kapaciteten i de eksisterende: hoteller, sommerhusområder, campingpladser og lystbådehavne skaludnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder. Dette skal ske gennem sæsonforlængelse,eksempelvis ved udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter, opstilling af flere hytter påcampingpladserne, og forbedring af lystbådehavnenes servicefaciliteter.Evt. behov for etablering af nye overnatningstilbud, som fx kroer, pensionater og vandrerhjem, skal ske itilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice, for at understøtte disse byers service ogbeskytte de åbne landskaber. For at nødvendig bebyggelse ikke skal blive for dominerende i forhold tilomgivelserne, skal omfang og placering tilpasses byernes størrelse.Nye overnatnings- og turistaktiviteter i tilknytning til de mindre landsbyer, vil medvirke til at fastholde serviceog liv i disse lokalsamfund, til glæde for lokalbefolkningen, beskæftigelsen og bosætningen i landområdet, ogi overensstemmelse med kommuneplanens bymønster og decentrale udviklingsstrategi.Placering af fremtidige helt nye anlæg, end de i Kommuneplan 2013 udlagte, skal ske udenfor de særligenatur, landskabs, råstof og jordbrugsområder samt udenfor kystnærhedszonen.

SommerhuseByrådet er enig i det landspolitiske mål om, at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes tilferieformål. Dette skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende stederud til hav og strand, og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo isommerhus. Der er flere steder behov for at forbedre sommerhusområderne I Nyborg Kommune, blandt andet medfællesfaciliteter og grønne områder, og forbedrede stiforbindelser, så offentligheden får bedre adgang tilkysten. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernespræg af naturområder styrkes. Byrådet ønsker at fastholde området ved Slude Strand, som i et landsplandirektiv fra 2005 er udlagt tilsommerhusområde med 3,8 ha, og med mulighed for opførelse af 27 nye sommerhuse. Området blevinddraget i gl. Ørbæk Kommune med et kommuneplantillæg i 2006. Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen af området, sikres en bedre infrastruktur og offentlige grønnefællesområder af høj kvalitet for hele sommerhusområdet ved Slude Strand. En væsentlig del af arealet eromfattet af strandbeskyttelse og skal friholdes for bebyggelse, og udlægges som fælles friareal, med offentligadgang. Arealet vil således være med til at forbedre leve og spredningsvilkår for sjældne paddearter iområdet, samtidig med at offentligheden sikres bedre adgang til friarealer, da det eksisterendesommerhusområde ikke er sikret dette.

I forbindelse med lokalplanlægningen, skal det endvidere sikres at området disponeres således, at nysommerhusbebyggelse ikke kan ses fra kysten. Kommunen har udarbejdet visualiseringer fra kysten, derviser at området ikke kan ses med en lav sommerhusbebyggelse.

Området skal anlægs og beplantningsmæssig indpasses i miljøet, således at den kommende bebyggelseafsluttes landskabsmæssig med grønne kiler og biologiske spredningskorridorer mod det åbne land.

Området ved Slude Strand er det eneste område der er udlagt til sommerhusformål i kommuneplanen, ogsom ikke er lokalplanlagt. Området vil være et led i kommunens turiststrategi for at skabe ensammenhængende vægtning mellem overnatningstilbud og ferie og fritidsmuligheder langs Storebælt, sombidrag til at skabe arbejdspladser i Kommunen. En samlet turistmæssig synergieffekt der har til formål atsikre arbejdelspladser.

CampingpladserByrådet ønsker at tilgodese mulighederne for, at de eksisterende campingpladser kan udvikle sig. Der erderfor udlagt udvidelsesarealer for campingpladserne ved Tårup Strand. Udvidelsen er vigtig for driften afcampingpladserne i området, og vil medvirke til opnåelse af en samlet synergieffekt for udvikling af turismenlangs hele Storebælt. En del af udvidelsesarealet for campingpladsen ved Tårup Strand er omfattet af Natura 2000 område.Arealet vil indgå som en del af campingpladsen, men skal henlægge som naturområde for fremme af sjældnepaddearter (fx klokkefrøer). Natura 2000området ønskes medtaget i kommuneplanens rammer, for at skabe sammenhæng med deneksisterende lokalplanlagte campingplads, og for ved frilægning for landbrugsmæssig dyrkning, at henliggesom naturområde, med gode betingelser for sjældne paddearter og som biologisk spredningskorridor.

Kommuneplanens udlæg af arealer til udvidelse af campingpladser vil ikke forringe oplevelsen afkystlandskabet, da udvidelsesarealerne ligger bag eksisterende camping-pladser i forhold til kysten, og ikkevisuelt ses fra kysten.

Golfbane ved Kongshøj:Der er i kommuneplanen udlagt et areal til en ny 18 hullers golfbane ved Kongshøj. Byrådet ønsker at

153 / 205

fastholde udlægget, da det vil medvirke til at sikre et større samlet fritids og turisttilbud ved Storebælt af højkvalitet.Udlæg af areal til en ny golfbane ved Kongshøj vil ikke påvirke oplevelsen af kystlandskabet, da der ikke eropføres nybyggeri og anlæg udenfor eksisterende bygninger. Oplevelsen af kystlandskabet må ikke forringesved lokalplanlægningen, og der skal stilles krav om landskabelig bearbejdning for at sikre dette. Endvidereskal offentligheden ved lokalplanlægningen sikres adgang til området og kysten.

Sommerhuse

Sommerhuse har en vigtig funktion som ramme for mange familiers fritidsliv, men sommerhusområdernebidrager også til kommunens turismepotentiale. Kommuneplan 2013 udlægger ikke nye sommerhusområder,men retningslinjerne bidrager til at fastholde og styrke de eksisterende områders sommerhuspræg.

Mål

Sommerhusområderne skal bevare deres særlige præg af sommerhusområde og ikke udvikle sig i retning aftraditionelle parcelhusområder.

Sommerhusområdet ved Slude Strand skal planlægges med størst mulig respekt for landskab, miljø og naturog sikres høj arkitektonisk værdi.

De eksisterende sommerhusområder skal bevares og styrkes med bedre fællesanlæg, grønne stier og områder, naturgenopretning og cykelstier.

Status



154 / 205

Retningslinier

1. Eksisterende sommerhusområder, som vist på kortet, skal fastholdes som sommerhusområder, ogplanlagte sommerhusområder skal overføres til sommerhusområde.

2. Sommerhusområder forbeholdes til ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse.Undtaget herfra er boliger der allerede har status som helårsboliger.

3. Ved ændret anvendelse fra helårsbolig til sommerhus, indenfor sommerhusområder, kan sommerhusetikke efterfølgende tilbageføres til helårsbolig.

4. Rammeområde 30.S.11 Slude Strand kan først lokalplanlægges, når områderne omfattet af lokalplannr. 205 (guldkysten) og S17.01.01 (Tårup Strand) som minimum er udbygget 75%.

5. Der udlægges ikke nye sommerhusområder i forhold til de områder, der allerede er udlagt ikommuneplanen.

6. Ved Slude Strand er kommuneplanlagt et areal på 3,8 ha til opførelse af maksimalt 27 nyesommerhuse. Arealet skal afgrænses som vist på kortet. Ved lokalplanlægningen skal det sikres, atanden lovgivning respekteres, og at området disponeres med størst mulig respekt for landskab ognatur. Det strandbeskyttede areal kan indgå i lokalplanen, men må ikke bebygges. Området kan indgåsom et rekreativt areal med offentlig adgang. Det er en forudsætning for udstykning af sommerhuse påarealet, at vejen Slude Strand forbedres, og at der anvises en stiadgang til stranden fra området. Iforbindelse med lokalplanlægningen skal der udarbejdes en samlet helhedsplan, der sikrer højarkitektonisk kvalitet, og at udstykning og byggeri gennemføres efter miljømæssige og bæredygtigeprincipper.

7. Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i sommerhusområder. Etablering af servicefunktionerbør kun tillades, såfremt servicebetjeningen ikke med rimelighed kan ske fra et nærliggendebysamfund. Dog kan eksisterende servicefunktioner udvides i begrænset omfang, når det kan ske udengene for omkringliggende sommerhuse.

8. Uden for den kystnære zone kan der ikke planlægges for udlæg af nye sommerhusområder.

Redegørelse

I Nyborg Kommune er der ca. 820 sommerhuse, der alle er lokalplanlagte med undtagelse af etsommerhusområde ved Slude Strand, hvor der maksimalt kan bygges 27 sommerhuse.

Alle kommunens sommerhusområder er gennemgået for at undersøge mulighederne for at tilpassesommerhusbebyggelsen til de generelle regler i bygningsreglementet BR10, hvor der bl.a. åbnes mulighedfor en bebyggelsesprocent på 15. Der er på baggrund heraf besluttet, at byggemuligheden i visse tilfældekan forøges. Hvordan dette håndteret, retsmæssigt og i forhold til eksisterende lokalplaner og praktisk, erbeskrevet nærmere under kommuneplanens generelle rammer. Generelle rammer for sommerhusområder

155 / 205

kan ses via dette link: Rammebestemmelser for sommerhuse.

Eksisterende lokalplanlagte sommerhusområderAlle allerede udlagte sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål (jf. planloven).Planloven fastlægger således at allerede eksisterende sommerhusområder ikke kan tilbageføres tillandzone. Dette for at sikre og fastholde befolkningens mulighed for tilgang til rekreative arealer. Der kan være behov for at lave ny planlægning for allerede eksisterende sommerhusområder, da mangeområder er udstykket som enkeltstående udstykningssager efter gamle sommerhusvedtægter, der ikke itilstrækkelig grad sikrede åbenhed og etablering af sammenhængende stinet, lege og opholdsarealer,beskyttelse af natur og landskabelige værdier, kystsikring, trafiksanering og forbedret stiadgang til stranden et eks. herpå er sommerhusvedtægten for Tårup Strand, der er fra 1966. For at muliggøre eventuelleændringer i forhold til byggemulighederne (jf. ovenstående vedr. BR10) kan det ligeledes være nødvendigt atudarbejde nye lokalplaner for de pågældende områder.

Helårshuse i sommerhusområderEn bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning iperioden fra 1. oktober til 31. marts, med mindre boligen blev anvendt til helårsbolig, før området blev udlagttil sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, (jf. planlovens § 40 og § 56.)Når helårsboliger har ændret status til sommerhuse, kan de ikke senere tilbageføres til helårsboliger. Dennebestemmelse har til formål at sikre, at sommehusområder på sigt udelukkende anvendes til fritidsformål.

Nye sommerhusområder i kystnærhedszonenDer kan jf. planlovens § 5b ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Ved etlandsplandirektiv af 15. juni 2004 blev der åbnet mulighed for at planlægge for op til 5.000 nye sommerhusepå landsplan. Gl. Ørbæk Kommune fik med landsplandirektivet mulighed for at planlægge for op til 119 nye sommerhuse.Heraf er der lokalplanlagt for 92 sommerhuse ved Tårup Strand. Der er stadig inden for denne lokalplan enstor rummelighed, der skal udnyttes, inden det kommuneplanlagte sommerhusområde ved Slude Strand kanudnyttes. Retningslinjen om at allerede lokalplanlagte nærliggende sommerhusområder skal være to tredjedeleudbygget, inden der tages nye arealer i anvendelse, skal ses ud fra et ønske om at begrænse arealudlæg idet åbne land, før der er brug for arealerne og ud fra hensyn til investeringer i infrastruktur.Ved Slude Strand er der udlagt et areal til 27 nye sommerhuse. Området er medtaget i kommuneplanen, menikke lokalplanlagt. En af forudsætningerne for udarbejdelse af en lokalplan er, at der kan anvises enstiadgang til stranden, og at vejadgangen fra den private fællesvej Slude Strand forbedres, da det vurderes,at den ikke i nuværende stand er egnet til en øget trafik. Afsnittet om kystnærhedszonen kan ses her.

Når der stilles krav om en helhedsplan, der sikrer høj arkitektonisk kvalitet for nye sommerhuse, er det for atundgå et sommerhusområde, som opstår ved enkeltstående udstykningssager uden en sammenhængendeplanlægning. Mange sommerhusområder optræder for tæt bebygget, ukoordineret, med uensartet arkitektur,forskelligartet beplantning, høje plankeværker og andre former for beskyttende hegn.

Nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonenDer udlægges ikke områder til nye sommerhuse uden for kystnærhedszonen, da rummeligheden i deallerede udlagte områder inden for kystnærhedszonen anses for at være tilstrækkelig til at dække behovet.

Erhvervsvirksomheder i sommerhusområderDer kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i sommerhusområder, da områderne skal fastholdes tilferie og fritidsformål. Dog kan de eksisterende servicefunktioner udvides det gælder f.eks. kiosker såfremtder ikke i de nærliggende bysamfund kan anvises disse servicefunktioner. Hensigten med dette er at sikreservicefunktioners overlevelse i de små, nærliggende bysamfund.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om deturistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

156 / 205

Kolonihaver

Ved kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet af lov omkolonihaver, dvs. overnatningshaver og nyttehaver, hvor der kan opføres lysthus, redskabsskur og lign.Kommuneplan 2013 udlægger ikke nye områder til kolonihaver.

Mål

Der skal ikke udpeges nye områder til kolonihaver, da behovet for yderligere udlæg ikke er aktuelt. Der erledige haver i de eksisterende kolonihaveforeninger og udlagte lodder, som ikke er sat i drift.

Skulle der i planperioden opstå behov for etablering af flere kolonihaver, vil de blive udlagt i tilknytning tilSkovly og Ravnekær i Nyborg eller Kaliffenlund i Ullerslev i form af et kommuneplantillæg.

Retningslinjer

1. Der kan kun etableres kolonihaver i de allerede udlagte kolonihaveområder.

Status



157 / 205

Redegørelse

Kolonihaverner udgør er en mulighed for frisk luft og havedyrkning for borgere, der bor i etageboliger og tætteboligområder uden egne haver. Ud over den rekreative værdi giver haveforeningerne et særligt socialtfællesskab.

Loven om kolonihaver skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningensmuligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.

I Nyborg Kommune er udlagt følgende kolonihaveområder:

SkovlyElefanthøjenGrejsdalenRavnekærHelgetoftenKaliffenlund

Kolonihaveområderne opdeles i varige og ikke varige kolonihaveområder. Ifølge kolinihaveloven kan varigekolonihaveområder kun nedlægges helt eller delvis, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør detnødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen.Desuden skal der, inden et område nedlægges, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde som erstatning. Depå kortet viste og de ovennævnte kolonihaveområder er varige.

I Nyborg nedlægges Haveforeningen Engen ved Storebæltsvej ifølge procedure i kolonihaveloven. Områdeter omfattet af en jordforurening, der stammer fra tidligere erhverv. Lodsejerne ønsker at afhænde arealet, derer udlagt til erhvervsformål (se opslag om erhvervsområder i Nyborg her). Der er tilstrækkelig kapacitet iHaveforeningen Skovly til eventuelle erstatningshaver.

Et antal kolonihaver i Skovly er ikke varige kolonihaver, da de ligger inden for interessezonen for denfremtidige forlængelse af Ringvej til Skaboeshusevej. Disse haver kan nedlægges, når ringvejsforlængelsenønskes etableret. Det har i flere år været vanskeligt at udleje alle haver i Skovly, så der er mulighed forerstatningshaver i området for de lejere, der måtte blive berørt af ringvejen.

På det fredede voldterræn og fæstningsanlægget ligger der i dag flere ældre haver ned til voldgravene. Hvishaverne forlades og forfalder, vil de blive nedlagt under hensyn til det samlede fysiske udtryk af det historiskefæstningsanlæg med de fritlagte skrænter mod voldgraven.

Haveforeningernes individuelle vedtægter regulerer bebyggelsesmuligheder, overnatning m.m. i de enkeltekolonihaveområder.

158 / 205

Overnatningstilbud

Overnatningstilbud er i denne sammenhæng hoteller/kroer, kursuscentre, kur og wellnesscentre, vandrehjemog Bed & Breakfast. I Kommuneplan 2013 opstilles retningslinjer, der åbner for supplerendeovernatningsmuligheder og fastholder Nyborg som "Hele Danmarks mødested"

Mål

Der skal fortsat arbejdes på at skabe en bred vifte af forskellige overnatningsmuligheder i Nyborg Kommune.

Der skal arbejdes målrettet på at styrke og videreudvikle hotel og konferenceerhvervet med det formål atfastholde Nyborg som "Hele Danmarks mødested".

Retningslinjer

1. Nye feriehoteller, kursuscentre, kur og wellnesscentre kan fortsat etableres i byområder, når detfremgår af kommuneplanens rammebestemmelser og vedtagne lokalplaner.

2. Eksisterende feriehoteller, kursuscentre, kur og wellnesscentre i byområder kan udvides, når detfremgår af kommuneplanens rammebestemmelser og vedtagne lokalplaner.

3. Eksisterende hoteller og kursusejendomme kan helt eller delvis omdannes til kur- og wellnesscentre.4. Eksisterende feriehoteller/kroer udenfor større byområder kan udvides i begrænset omfang, såfremt

beskyttelsesinteresser og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod. Anlæggene kan i givet fald,og efter en konkret vurdering i forhold til natur, trafik og miljøinteresser, udvides til en samlet kapacitetpå 50 sengepladser pr. anlæg.

5. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye hoteller, kursuscentre mv. i umiddelbartilknytning til de større byer og landsbyer med mulighed for særlig byvækst, såfremt deplanlægningsmæssige forhold ikke taler imod.

6. Der kan på Strandskovgård ved Nordenhuse etableres et kursuscenter med 24 enkeltværelser. Derkan ikke i den forbindelse ske bygningsmæssige udvidelser i forhold til eksisterende bygningsmasse.

7. Vandrerhjem kan etableres i byområder, såfremt det fremgår af kommuneplanensrammebestemmelser og vedtagne lokalplaner.

8. Vandrerhjem kan også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land, såfremt debeskyttelsesmæssige, miljømæssige og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette.

9. Der kan på baggrund af en konkret vurdering og under hensyntagen til beskyttelsesmæssige ogplanlægningsmæssige interesser, indrettes op til 10 ferielejligheder/værelser til erhvervsmæssigudlejning i overflødiggjorte driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, forudsatat ejeren bor på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved og herregårde til sådanne formålforudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes.

Status



Links

Erhvervspolitikken"Virksomhed i NyborgKommune" (731.3 KB)

159 / 205

Kortet viser beliggenheden af Strandskovgård, hvor der åbnes mulighed for etablering af kursuscenter

Redegørelse

Som led i en strategi, der skal sikre, at turister og gæster bliver flere dage i kommunen, er det vigtigt at der ervarierede og forskelligartede overnatningstilbud, der kan tilfredstille en bred målgruppe af turister.

For at fastholde Nyborg som en attraktiv turistdestination, er det vigtigt at kunne tilbyde en bred vifte afovernatningsmuligheder, fra hoteller af høj kvalitet til attraktive og velbeliggende campingpladser.

Byrådet finder, at de mindre kroer mv., der ligger udenfor de større byer, bør have mulighed for i et visomfang at kunne udvide deres overnatningskapacitet, hvis det kan ske uden at tilsidesætte miljø ogbeskyttelsesinteresser.

En udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i det åbne land, kan være et alternativ til etablering af nyeanlæg, og kan i modsætning til nyetablering være med til at bevare de karakteriske fynske landskabs ogbygningstræk, samtidig med at der er tale om et udvidet turisttilbud. Det drejer sig typisk om overflødiggjorte landbrugsbygninger, nedlagte skoler, tidligere majerier og lign. samthoved og herregårde. Bondegårsferie og mindre herregårsovernatninger vil dels kunne medvirke til styrkelseaf økonomien i landbrugserhvervet og kunne medvirke til at værne om de kulturhistoriske interesser, derknytter sig til bebyggelsen i det åbne land.

I forbindelse med etablering af nye overnatningsmuligheder skal man være opmærksom på, at der er fastsatsærlige adgangsbestemmelser til ændret eller udvidet benyttelse af adgangsveje til det overordnede vejnet.


160 / 205

Campingpladser

6 ud af hver 10 turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på campingpladserne, som derfor er etvigtigt element i den samlede turistpolitik. Kommuneplan 2013 giver udvidelsesmuligheder til deeksisterende campingpladser og muliggør etablering af nye campingpladser i byområder.

Mål

Det er Byrådets mål på baggrund af de samlede turistpolitiske overvejelser, at kommunens campingpladserkan udvikle sig og udvide deres arealer til udvikling af turismen i kommunen, hvis dette ikke strider modmiljømæssige, naturmæssige, landskabelige, og planlægningsmæsssige interesser.

Retningslinjer

1. Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenhedersige faciliteter, der alene henvender sig til de, der bor på pladsen. Det er: dagligvarebutik,parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerendeoplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter.

2. Udvidelsesområder for eksisterende campingpladser er angivet på kortet.3. Nye campingpladser kan etableres i byområder. Det forudsættes, at det ved lokalplanlægningen

dokumenteres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikketilsidesættes, samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på tilfredsstillende måde.

4. Uden for byområder kan nye campingpladser, herunder særlige campingpladser for autocampere, kunetableres uden for den kystnære zone, og kun i tilknytning til de større byer og landsbyer, såfremt detteikke strider mod miljømæssige, naturmæssige, og landskabsmæssige interesser.

5. Tårup Strand Camping kan udvide med ca. 100 enheder på det markerede udvidelsesareal og underforudsætning af, at beskyttelsesmæssige, miljømæssige, trafikmæssige, og planlægningsmæssigeforhold ikke taler imod. Arealet indenfor strandbenyttelseslinjen må kun anvendes som friareal forcampingpladsen.

6. Udlæg af arealer til campingpladsformål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse.7. Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og opførelse af hytter på eksisterende

campingpladser, såfremt beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette.8. Kapaciteten på campingpladserne, kan udnyttes til hytteformål efter Campingreglementets regelsæt.9. Vinteropbevaring af campingvogne på kommunens campingpladser skal så vidt muligt ske, så

landskabet skæmmes mindst muligt.10. I forbindelse med detailplanlægning for lokaliseringsmuligheder for campingpladser og udvidelser, skal

der foretages konsekvensvurdering for beliggenhed op til internationale naturbeskyttelsesinteresser.

Status



161 / 205

Redegørelse

Ca. 60 % af alle turistovernatninger i Nyborg Kommune finder sted på kommunens campingpladser. Dermedudgør campingturismen et vigtigt segment i kommunens turisme. I Nyborg Kommune er der 4 etableredecampingpladser: Nyborg Strand Camping, Grønnehave Camping, Tårup Strand Camping og KongshøjStrand Camping. For Tårup Strand Camping er der i kommuneplanen udlagt udvidelsesmuligheder.

Kommuneplanen rummer mulighed for en samlet kapacitetsudvidelse på 100 campingenheder. Udviklingeninden for campingsektoren er præget af, at konceptet for campingpladser udvikler sig i retning af væsentligestørre pladser, opbygget efter et helt andet og mere aktivitets og fritidspræget koncept end hidtil. Byrådetønsker, at kommunens campingpladser kan være en del af denne udvikling, hvorfor der i kommuneplanen erudlagt udvidelsesarealer for Tårup Strand Camping. Øvrige campingpladser har ikke mulighed for at udvidearealer på grund af naturmæssige forhold.

Det nye udlæg ved Tårup Strand Camping ligger indenfor kystnærhedszonen og indenfor en økologiskforbindelse. Endvidere ligger den østlige del indenfor et Natura 2000 område, hvor padder erudpegningsgrundlaget. På den del der er udpeget som Natura 2000 område, kan der ikke indrettescampingaktiviteter, der forringer leveforholdene m.m. for padderne. Arealet vil derfor ikke blive rammelagt tilcampingformål, men forblive i landzone.


162 / 205

Friluftsliv

Friluftslivet udgør et væsentlig element både for lokalbefolkning og turister. Friluftslivet rummer mulighed fornaturoplevelser og øget sundhed. Med kommuneplan 2013 ønsker byrådet at forbedre og styrke friluftslivet ikommunen på et bæredygtigt grundlag.

Mål

Såvel det uorganiserede som det organiserede friluftsliv sikres gode udviklingsmuligheder i både det åbneland og i byerne.

Friluftsaktiviteterne skal styrke folkesundheden.

Der skal være god adgang til landskab, skov og kyst, så borgere og turisters mulighed for naturoplevelserstyrkes.

Skovrejsning i nærheden af by og bosætningsmuligheder fremmes, så borgere kan benytte skoven idagligdagen til rekreation, motion og andre friluftsaktiviteter.

Der udarbejdes en samlet friluftsstrategi for hele kommunen. Evt. en fælles natur og friluftsstrategi isamarbejde med de andre kommuner på Fyn.

Retningslinjer

1. Adgang til væsentlige natur og kulturområder skal styrkes under hensyn til de berørte arealerssårbarhed overfor publikumsbesøg.

2. I planperioden udarbejdes en friluftsstrategi for hele kommunen, evt. i samarbejde med de øvrigefynske kommuner i Fynsprojektet.

3. Der skal løbende foretage en registrering af de eksisterende naturstier og øvrige adgangsmuligheder idet åbne land, og gennem formidling gøre opmærksom på eksisterende muligheder for adgang tilnaturen.

4. Kommune vil arbejde for, at der etableres et overordnet net af sammenhængende stier, der binder landog by sammen, og som giver mulighed for stier både bynært og med adgang til landskab, skov og kyst.Der skal være specielt fokus på at sikre og udbygge adgangen til kysten.

5. Udviklingen på friluftsområdet skal ske på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdierog interesser i byer, naturen og landskaberne i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivetmv.

6. Realisering af konkrete friluftsaktiviteter skal ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørtelodsejere.

Retningslinjer for cykelstier findes i hovedafsnittet Infrastruktur og Teknik i opslaget Trafikstier.

Status



Eksterne links

Nyborg KommunesSundhedspolitik

163 / 205

Redegørelse

Kommunen har gennem den fysiske planlægning mulighed for at fremme adgangen til det åbne land, tilkysten og til natur og rekreative områder i nærheden af byerne og sommerhusområderne.God adgang til natur og friluftsoplevelser er vigtig i konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye borgere tilkommunen samt skabe gode rammer for såvel kommunens borgere som for turisme og erhvervsudvikling.

Gode friluftsmuligheder er endvidere med til at styrke folkesundheden. Der er i dag stigende fokus på depositive sundhedsmæssige effekter af natur og grønne områder. Friluftslivet bidrager således positivt tilfolkesundheden og giver en øget livskvalitet og gode friluftsmuligheder betragtes som et væsentligt led iforebyggelsespolitikken på sundheds og socialområdet, jf. kommunens Sundhedspolitik "Sund i Nyborg",der kan ses via linket i boksen til højre.

Med den lange kyststrækning, de forskellige landskabstyper og natur samt de varierede kulturlandskaber, harNyborg Kommune et stort potentiale for friluftsliv. Nyborg Kommune har dog ingen længere ogsammenhængende naturstier, idet de eksisterende vandre og naturstier omfatter lokale rundstrækninger iskove eller naturområder. Nyborg Kommune vil løbende foretage en registrering af de eksisterende naturstierog øvrige adgangsmuligheder i det åbne land, og gennem formidling gøre mere opmærksom på deeksisterende muligheder for adgang i naturen.

På længere sigt ønsker byrådet et sammenhængende stisystem, der binder land og by sammen.Stisystemerne vil øge de bynære rekreative muligheder, kæde større og mindre byområder sammen, samtforbedre adgangen til og forbinde nogle af kommunens store natur og kulturmæssige værdier. Detteoverordnede stisystem kan suppleres med lokale kortere stisløjfer, shelters, opholdsarealer m.m.

Byrådet vil udarbejde en friluftsstrategi for kommunen eller i samarbejde med de øvrige fynske kommunerudarbejde en fælles Fynsk friluftsstrategi. I strategien fastlægges kommunens politik på området, og detkonkretiseres, hvordan mulighederne for friluftsliv kan forbedres, og i hvilken retning udviklingen skal gå. Derskal være plads til både ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin.

Hovedtemaer i strategien vil bl.a. være bynære rekreative arealer, formidling og adgangen til natur, landskabog kysten m.m. Strategien vil indeholde en række forslag til handlinger. Nogle vil være meget konkrete og kangennemføres umiddelbart, mens andre kræver afklaring og udvikling i dialog med berørte parter. Taktenhvormed forslagene kan gennemføres vil afspejle kommunens økonomi, muligheder for ekstern finansieringog medspilleres bidrag.

Nye rekreative aktiviteter i kommunen, herunder etablering af naturstier, skal så vidt muligt søges gennemførtaf frivillighedens vej og i dialog med berørte lodsejere.

Med hensyn til stilleområder henvises til opslag om Støj

Golfbaner

Golfbaner er et aktiv for befolkningens fritidsmuligheder og sundhed og kan have en positiv effekt på

Status



164 / 205

turismen. Kommuneplan 2013 sikrer, at der kan anlægges en ny golfbane ved Kongshøj, som respektererkravene til natur, landskab, miljø og offentlig adgang.

Mål

Inden for eksisterende og fremtidige golfområder skal der kunne tilbydes et varieret udbud af oplevelser tilborgere og turister på et bæredygtigt grundlag.

Sct. Knuds Golfbane skal kunne udvikle bane- og klubfaciliteter under hensyn til frednings- ognaturinteresserne i området.

Muligheden for at etablere en ny golfbane ved Kongshøj skal opretholdes, på baggrund af de samledeturistpolitiske overvejelser, og det skal sikres, at den anlægges med særligt hensyn til offentlig adgang,flersidig anvendelse, og med respekt for natur og kulturinteresserne i området.

Retningslinjer

1. Anlæg af nye golfbaner skal ske i henhold til de retningslinjer der er angivet i Miljøministeriet rapport "Lokalisering af golfbaner".

2. Anlæg af ny golfbane ved Kongshøj kan lokalplanlægges, såfremt dette ikke strider mod nationale ellerregionale interesser, samt internationale beskyttelsesinteresser, og hvis det ikke forringer oplevelsen afkystlandskabet. Der kan ikke etableres nye overnatningsanlæg i forbindelse med golfbanen.

3. Ved etablering af ny golfbane ved Kongshøj, og ved en evt. udvidelse, bør anlægget tilrettelægges påen sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Golfbanen bør endvidereudformes, så der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr.

4. Ved etablering af en ny golfbane ved Kongshøj skal der sikres gode adgangsforhold for offentlighedentil stranden.

5. Klubfaciliteter i forbindelse med golfbanen ved Kongshøj kan tillades indrettet i eksisterendebygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog også tillades opført, men kun i umiddelbar tilknytning tileksisterende bebyggelse (nedlagte landbrugsejendomme), indenfor golfbanens udlagte areal, ogforudsætter udarbejdelse af særskilt plangrundlag.

6. Der tillades ikke opstilling af egentlige hytter mm. i tilknytning til golfbaner.7. Planlægning for golfbaner skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Links

"Lokalisering af Golfbaner"

"Golf, natur og Friluftsliv"

165 / 205

Redegørelse

I Nyborg findes pt. en 18-hullers golfbane, - Sct. Knuds Golfklub. Der er i kommuneplanen udlagt areal til en ny18hullers golfbane i et naturskønt område ved Kongshøj med udsigt over Storebælt. Planen rummerudvidelsesmulighed for yderligere 9 huller. Golfbanen kan etableres indenfor kystnærhedszonen, hvis denikke forringer oplevelsen af kystlandskabet. Andre placeringsmuligheder er undersøgt og fundet uegnet.Golfbaner kan ifølge Statens udmelding placeres indenfor kystnærhedszonen, hvis baneanlægget ikkeforringer oplevelsen af kystlandskabet.

For at tilgodese en flersidig anvendelse af et arealet, offentlighedens adgang og naturog kulturinteresser iområdet, skal en evt. ny golfbane anlægges efter de retningslinjer, der er stillet i Miljøministeriets rapport"Lokalisering af golfbaner" og Dansk Golf Unions rapport "Golf, natur og friluftsliv". Herved søger kommunenat sikre, at den rekreative værdi af golfbanen kommer offentligheden og de lokale beboere i området til godehele året.

Af hensyn til et bæredygtigt miljø finder Byrådet, at golfbaner skal indrettes, så vandforbrug, gødskning ogbrug af pesticider minimeres, og der skabes gode levesteder for vilde planter og dyr. Området langs Storebælt ved Kongshøj rummer en sjælden bestand af Klokkefrø og Stor Vandsalamander.For at sikre arternes overlevelse er der etableret oaser og levesteder nord og syd for den planlagte golfbane.Anlæg af golfbanen vil medføre mulighed for at skabe nye yngle og levesteder og sikre bedrespredningskorridorer langs Storebæltskysten for arterne.

Det er en forudsætning for etablering af nye golfbaneanlæg, at der tages hensyn til de naturmæssige,kulturhistoriske, friluftsmæssige, grundvandsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Planlægning forgolfbaner skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelse.

Stort set hele det udlagte areal til golfbane ved Kongshøj består af landbrugsarealer. En del af området liggeri en økologisk forbindelse. Hele arealet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Derudover er der diger påhele arealet.

Ifølge den foreliggende landskabsanalyse vurderes landskabskarakteren ikke at ville blive påvirket, såfremtgolfbanen etableres under hensyntagen til de eksisterende terrænformer, samt at landskabet friholdes forhøje beplantninger og anlæg, jf. landsplansdirektivets retningsline herom.

Mod nord grænser arealet op til Natura 2000arealet ved Tårup Camping (padder) ogsommerhusudstykningen nord campingpladsen, hvor der i forbindelse med lokalplanen er lavet flerepaddevandhuller. Dermed er der skabt bedre spredningsmulighed for de beskyttede padder.

I det videre arbejde bør det i planområdet for golfbanen tilsvarende sikres, at der etableresspredningskorridorer/ trædesten for specielt padder. Hermed kan golfanlægget være med til at sikre enbetydende og generel forbedret biologisk spredningskorridor i området.

I forbindelse med nye turistpolitiske tiltag i kommuneplanen er der udarbejdet en redegørelse om desammenhængende turistpolitiske overvejelser, der kan ses her.

LystbådehavneStatus


166 / 205

Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde med hertil knyttede faciliteter herunderlandarealer til parkering, vinteroplægningsplads, skibsrelaterede aktiviteter samt badefaciliteter mv.Kommuneplanen åbner mulighed for etablering af en ny lystbådehavn i Knudshoveds gamle færgehavn.

Mål

Nyborg Lystbådehavn skal rumme de faciliteter, der kan forventes af et moderne havneanlæg, så de fastebrugere og gæstesejlere kan serviceres optimalt.

Øster og Vesterhavnen skal sammen med Fiskerihavnen, Kanalen og Midterpierens kajstrækning modTømmergraven indgå i et rekreativt havnemiljø for byens borgere, brugere og turister.

Sammen med lystbådehavnen skal de ovennævnte havneafsnit udvikles som en samlet helhed i harmoni medden løbende boligorienterede byomdannelse og medvirke til at sikre liv og aktivitet på de bynærehavnearealer i Nyborg by.

Knudshoved gamle færgehavn skal kunne udvikles som attraktiv lysbådehavn af regional og nationalbetydning med tilhørende faciliteter, der udnytter områdets gode trafikale beliggenhed.

Retningslinier

1. Etablering af nye lystbådehavne eller udvidelse af eksisterende kapacitet kan kun finde sted, såfremtregionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser eller andretungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes.

2. Der skal udarbejdes en helhedsplan for Nyborg Lystbådehavn og det øvrige kommunale havneområde,der fastlægger rammerne for vedligeholdelse og udvikling af en moderne lystbådehavn af høj kvalitet,der i videst mulig omfang kan tilfredsstille de værende behov hos både havnens brugere, gæstesejlereog lokalbefolkningen.

3. I forbindelse med udbygningen af Midterpieren på de tidligere færgelejearealer i Nyborg Havn skal derindpasses en ny lystbådehavn mod Tømmergarven bestående af ca. 40 bådepladser.

4. Der kan i byzone og inden for rammerne af fredningsbestemmelserne for Knudshoved gamlefærgehavn etableres en lystbådehavn i det eksisterende havnebasin med tilhørende faciliteter i form afadministration/kontor, udstyrsbutik, restauranter, cafeer, klubhuse og servicebygninger.


Eksterne links

Fredningskendelse

Knudshovedhalvøen

167 / 205

Redegørelse

I Nyborg Kommune findes en lystbådehavn, beliggende i Nyborg Havn. Nyborg Lystbådehavn råder over ca.600 bådepladser. Ved udmundingen af Holckenhavn Fjord er der endvidere beliggende en mindre bådehavnmed enkelte lystbåde og mindre både til jagt og fiskeri.

Nyborg Havn omfatter Nyborg Lystbådehavn, Fiskerihavn, Vester og Østerhavn samt Kanalen og Tyrmolen.Havnen drives fortrinsvis som rekreativ havn med en mindre fiskerihavn for erhvervs- og fritidsfiskere samthjemhavn for lystfiskerturskibe. Byomdannelsen på Vesterhavnen og færgelejerne har givet nye mulighederfor udvikling af havnens rekreative anvendelse (fx jollebassinet og kanalen og den kommende lystbådehavnved Tømmergraven).

Nyborg Lystbådehavn har gennem de seneste 89 år i gennemsnit haft besøg af ca. 5.500 gæstesejlere isæsonen fra april til september. Besøgstallet har siden 2009 været faldende, så der i 2009 var knap 4.700besøgende i lystbådehavnen.

I Nyborg Lystbådehavn er der ca. 600 bådepladser fordelt med ca. 500 pladser i Nyborg gamle lystbådehavnsamt ca. 80 gæstepladser i Vesterhavnen og Østerhavnen (inkl. Kanalen). Lystbådehavnen råder overfaciliteter som slæbested, mastekran, miljøstation, skibshandel samt mindre værksteder. I lystbådehavnenhar en række klubber og foreninger til huse, bl.a. sejlforeninger, motorbådsklubben, roklubben,dykkerklubben, småbådsklubben m.fl.

I tæt samarbejde med havnens brugere skal der udarbejdes en langsigtet vedligeholdelses ogudviklingsplan, der skal fastlægge rammerne for at lystbådehavnen og de øvrige kommunale havnearealerkan moderniseres og udvikles, så nutidige krav til en spændende og attraktiv lystbådehavn af høj kvalitet kanimødekommes. Nyborg Lystbådehavn består af en del nedslidt bebyggelse, og der er behov for et genereltkvalitetsløft til glæde for både brugere, gæstesejlere og lokalbefolkningen. Udviklingsplanen skal dannegrundlag for, at den negative udvikling med et faldende besøgstal vendes, så Nyborgs attraktionsværdi somsejlerdestination og turistby forbedres.

Knudshoved Færgehavn

I fredningskendelsen for Knudshovedhalvøen åbnes der mulighed for, at der kan etableres en rækkeforskellige rekreative tiltag i den gamle færgehavn på Knudshoved, fx lystbådehavn med tilhørendefacilitetete. Der åbnes mulighed for opførelse af 6.000 m2 bebyggelse til disse formål på baggrund af ensamlet planlægning, der skal godkendes af Fredningsnævnet. Fredningskendelsen for Knudshovedhalvøenkan ses ved at klikke på det eksterne link i boksen til højre.

I forbindelse med den endelige fredningskendelse, blev der på baggrund af en afgørelse i naturklagenævnetfastlagt, at bygningsmuligheden i området kan hæves fra 2.000 m2 bebyggelse til 6.000 m2. Denneudviddelse skulle sikre, at der var udviklingsmuligheder i områder til finansiering af en oprydning af detidligere opmarcharealer til færgerne mv., og som blev overflødige med nedlæggelsen af færgefarten ogåbningen af Storebæltsbroen.

Det område der kan anvendes til lystbådehavn er beliggende i byzone. Nyborg er i tidligere planlægningudpeget som turistcenter, hvor der åbnes mulighed for etablering af nye lystbådehavne. KnudhovedFærgehavn kan således anvendes til en stor lystbådehavn af national betydning på grund af den optimalebeliggenhed i forhold til det overordnede trafiknet i Danmark. i forbindelse med lystbådehavnen skal deråbnes mulighed for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med fredningskendelsensanvendelsesbestemmelser herunder, restauranter, cafeer, klubhuse samt andre funktioner, der er nødvendigefor driften af en moderne lystbådehavn.

Nedenstående kort vist et område i byzone ved den gamle færgehavn på Knudshoved, hvor der kanplanlægges for lystbådehavn, jf. fredningskendelsen

Alle planer i området kræver godkendelse af fredningsnævnet. Nedenstående kort viser det byzoneareal, derkan planlægges til lystbådehavn i Knudshoved gamle færgehavn.

168 / 205

Infrastruktur og teknik

Infrastruktur og teknik omfatter de dele af den kommunale virksomhed, der handler om veje, stier, kollektivtrafik, havne og andre tekniske anlæg f.eks. affald og varmeforsyning. Herudover berøres andre tekniskeanlæg så som vindmøller, biogasanlæg og lign.

Alle disse temaer er afgørende betingelser for borgeres og virksomheders daglige tilværelse, og de udgørdermed vigtige kommunale opgaver. I Kommuneplan 2013 gennengås de enkelte temaer i forhold til denplanlagte udvikling de næste 12 år.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på de forskellige temaer under Infrastruktur og teknik . For hverttema opstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i de tilhørenderedegørelser.

Status



169 / 205

Veje

Nyborg Kommune har sammen med staten ansvar for, at infrastrukturen opfylder borgernes, erhvervslivets ogturisters behov for transport og fremkommelighed. Kommunen har ansvaret for udbygning, vedligeholdelse ogtrafiksikkerhed på ca. 500 km. kommunale veje med tilhørende stianlæg, herunder nationale og regionalecykelruter. Staten har ansvaret for største delen af statsvejene og jernbanenettet. A/S Storebælt er vejbestyrerpå motorvejen fra Storebæltsvej mod øst udover Storebæltsbroen.

Nyborg Kommunes vejnet er delt op i et overordnet vejnet som består af motorvejen og landevejene, samt etlokalt vejnet som består af mindre kommuneveje og private fællesveje. Kommunen er trafikalt gennemskåretaf en motorvej som forbinder Sjælland med Fyn og Jylland. Det betyder, at trafik til den nordøstlige ogsydøstlige del af Fyn fordeles gennem kommunens vejnet.

Mål

Trafikplanlægningen og vejudbygningen skal fastholde og understøtte Nyborg Kommune som en dynamiskbosætnings og erhvervskommune.

Der skal gives plads til og muligheder for at alle kan bevæge sig rundt i kommunen, og vejnettet skal sikresden fornødne kapacitet.

Fremkommeligheden på trafikvejene skal prioriteres højt med en hurtig afvikling via brede veje medcykelstier. Lokalvejene skal opleves som trygge uden unødig gennemkørende trafik.

Der skal sikres gode parkeringsforhold i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev.

Trafiksikkerheden skal forbedres med udgangspunkt i de nationale mål for reduktion i personskaderne.

Cyklismen skal fremmes, og korte bilture søges overført til cykel.

Der skal udarbejdes en samlet trafikplan for hele kommunen.

Status



170 / 205

Henvisninger

I menuen til venstre henvises til mere detaljerede retningslinjer og redegørelse for temaernefremkommelighed, tilgængelighed og trafiksikkerhed.

Den kollektive trafik er behandlet i et særligt afsnit under Infrastruktur og teknik. Det kan findes her.

Hvad støj og trafik angår henvises til hovedafsnittet Natur og Miljø med et særligt afsnit om støj.

Hvad CO2 og trafik angår henvises fanebladet "Det vil Vi" med et særligt afsnit om Klima og energi som étaf hovedtemaerne.

Status

171 / 205

Fremkommelighed

Fremkommelighed handler om, at trafikken på det kommunale vejnet kan glide nogenlunde uhindret. Dethandler derfor om vejsystemets kapacitet og udformning. Til det formål opdeles det kommunale vejnet itrafikveje - til afvikling af trafikken mellem byerne, bydele, boligområder og erhvervsområder samt lokalveje til afvikling af den lokale trafik.

Kommuneplan 2013 skal medvirke til at sikre den bedst mulige fremkommelighed på Nyborg Kommunesvejnet.

Retningslinjer

1. Nyborg Kommunes vejnet skal sikres og udbygges med henblik på at sikre fremkommelighedenmellem byerne i bymønstret og internt i de enkelte byer.

2. Fremkommeligheden på trafikvejene skal prioriteres højt med en hurtig afvikling via brede veje medcykelstier og med få krydsninger

3. Det sikres at byudviklingen sker, så der så vidt muligt ikke skal etableres nye vejtilslutninger til deoverordnede veje, og således der ikke opstår problemer på de overordnede veje.

4. Tung trafik til erhvervs og industriområder skal sikres god fremkommelighed med passende hensyn tilden øvrige trafik.

5. På lokalveje med få gennemkørende bilister skal der sikres en lav hastighed.6. På det overordnede vejnet tilstræbes en afstand på min. 12 km mellem vejtilslutninger på frie

strækninger i det åbne land, og en afstand på min. 500m mellem vejtilslutninger på mindre veje oggennem byområder.

7. På dele af de overordnede veje er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at deralmindeligvis ikke vil kunne opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af eksisterendeadgange.

8. Det tilstræbes generelt at begrænse antal af adgange til vejene og at begrænse bredden af dissesåledes, at et enfamiliehus tillægges overkørsel i 4,0 m´s bredde, erhverv tillægges overkørsel i 7,0 m´sbredde og markoverkørsler anlægges i 7,0 m´s bredde.

9. Der udlægges arealreservationer til omfartsveje som vist på kortet.10. Ved anlæg af nye veje vil Vejreglerne i videst muligt omfang blive fulgt.



Links

Tungvognsvejnettet

172 / 205

Redegørelse

Trafikveje

Fremkommelighed på vejene prioriteres højest på trafikveje, der leder den regionale trafik. På trafikvejetilstræbes en hurtig afvikling via brede veje med god oversigt og få krydsende veje. Krydsninger af dissetilstræbes at forløbe via trafikreguleringer, rundkørsler samt trafiksikre krydsninger for de bløde trafikanter.

Mindre veje

På lokalveje i byområder tilstræbes lave hastigheder med få gennemkørende bilister. Det sker for attilgodese de svage trafikanter. Ved skoler, institutioner samt områder, hvor der er mange børn oggangbesværede tilstræbes ekstra sikkerhed via løbende vurderinger om sænkelse af hastighed via bump,indsnævringer af kørebanen eller andre tiltag.

Tung trafik

Tung trafik skal primært køre på det overordnede vejnet, og ruter fra det overordnede vejnet til industri ogerhvervsområderne skal udbygges, så der ikke opstår konflikter mellem den tunge trafik og de øvrigetrafikanter. Dette kan bl.a. sikres ved ombygning af kryds og anlæg af stier langs disse veje.

Det skal i videst muligt omfang undgås at få den tunge trafik ind gennem byerne, samt ud på de mindrekommuneveje.

Den tunge trafik vil såvidt muligt blive ledt gennem mindst forurenings og støjfølsomme områder. Vednyanlæg tænkes der både funktion og miljø, så etableringen af vejsystemet sker så naturligt og skånsomt formiljøet som muligt.

Nyborg Kommune har klassificeret en del af det kommunale vejsystem, så det indgår i tungvognsvejnettet.Tungvognsvejnettet giver Politiet mulighed for at tillade særligt tunge transporter på vejnettet udenforudgående tilladelse fra vejmyndigheden. Vejnettet kan ses via link i boksen til højre.

Kapacitet

Kapaciteten på det kommunale vejnet er med få undtagelser tilstrækkelig. I Nyborg by er der navnlig vedkrydsene på Strandvejen mindre problemer med kødannelser og tilbagestuvning i forbindelse med myldretidog særlige arrangementer.

Som grundlag for trafikplanlægningen foretages der løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger påvejnettet. Tællingerne viser den såkaldte årsdøgntrafik, dvs. det gennemsnitlige antal biler i døgnet målt overet år.Den største belastning har Nyborg by:

Strandvejen/Havnegade med en årsdøgnstrafik på over 10.000 bilerAdelgade/Baggesensgade/Vestergade med en årsdøgntrafik mellem 8.00010.000 bilerStorebæltsvej, Dyrehavevej og Ladegårdsvej med en årsdøgntrafik mellem 5.0007.000 biler.

Udenfor Nyborg by har strækningen Odensevej (NyborgOdense) en årsdøgntrafik mellem 5.0007.000 biler.

For Nyborg bymidte gælder, at selv om der er tale om relativt moderate trafiktal, er der tale om en væsentligtrafikbelastning, når den vurderes i forhold til vejnettets udformning og funktion.

Der arbejdes løbende med at forbedre de trafikale forhold. Hævningen af motorvejsbroerne i 2009 haraflastet byen for et stort antal høje køretøjer, der kan blive på motorvejen istedet for at benytte det kommunalevejnet.

Adgangsforhold

For overordnede veje, som skønnes af særlig betydning for den gennemgående færdsel, kan der efterreglerne i lov om offentlige veje træffes bestemmelse om, hvilke varige begrænsninger der skal gælde medhensyn til tilslutning af nye veje og stier samt anlæg af nye overkørsler og overgange.

På vejstrækninger med adgangsbegrænsning har vejmyndigheden mulighed for også at regulere brugen afoverkørslerne og derved sikre en større trafiksikkerhed. På vejstrækninger uden adgangsbegrænsning kanvejmyndigheden alene regulere antallet af overkørsler.

Større fremtidige vejprojekter og arealreservationer

I kommuneplan 2013 indgår følgende vejprojekter og reservationer:

173 / 205

Afslutning af ringvejen med tilslutning til Skaboeshusevej i Nyborg byArealudlæg ved Aunslev, Skalkendrup, Bovense, Herrested samt omfartsvej ved Ørbæk

Tilgængelighed

Tilgængeligheden handler om, at alle trafikanter også trafikanter i den kollektive trafik - kan komme frem tilderes bestemmelsessted i hele kommunen. Kommuneplan 2013 skaber vilkårene for den bedst muligetilgængelighed på det samlede vejnet i Nyborg Kommune.

Retningslinjer

1. Trafikplanlægningen, skal sikre god tilgængelighed til alle kommunens bysamfund, samt til væsentligetrafikmål som skoler, institutioner og sportsanlæg. Det gælder såvel vej og stistrukturen som denkollektive trafik.

2. Kommunens vejnet skal indrettes med belægninger på færdsels, fodgænger, og opholdsarealer, såtrafikken kan afvikles fornuftigt, trygt, sikkert og med god tilgængelighed for alle typer af trafikanter.

3. Der skal sikres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev, herundermuligheden for nye parkeringspladser i periferien af bykernen, såfremt antallet af parkeringspladser ibymidten reduceres.

4. Der skal sikres arealer til parkering af større køretøjer som lastbiler og sættevogne.5. Veje, der skal betjenes med kollektiv trafik skal i rimeligt omfang anlægges med stoppesteder, i

byområder for hver ca. 500 m. Det bør så vidt muligt undgås at etablere bump m.v. på veje medkollektiv trafik. Såfremt der alligevel etableres bump m.v., skal der ved udformningen heraf sikres envejledende hastighed på mindst 30 km/t for busser.

6. Fodgænger og opholdsarealer skal være jævne, faste og skridsikre, så fodgængere kan færdessikkert på fortove, pladser og gågader. Markeringer som f.eks. følbar belægning anvendes på nyebelægninger for at skabe velegnede krydsningsmuligheder af vejbaner for bevægelses ogsynshandicappede.

Redegørelse

Tilgængelighed for alle

At skabe tilgængelighed for alle indebærer, at færdselsarealer indrettes, så der opnås størst muligbevægelsesfrihed og sikkerhed for alle.

Vejprojekter skal udformes så de er tilgængelige for alle. Dette skal ske gennem omhyggelig planlægning,hvor der tages hensyn til at alle brugergrupper kan færdes mellem forskellige mål via et velordnet,sammenhængende trafiksystem.

Større tilgængelighed medfører øgede udfoldelsesmuligheder for mange borgere, som ellers ikke ville kunnedeltage som aktører på arbejdsmarkedet eller i fritids og kulturlivet. Gennem øget tilgængelighed kanmarginaliserede grupper komme til at yde værdifulde tilskud til samfundet.

Tilvejebringelse af tilgængelighed i vejprojekter kan i mange tilfælde ske uden store ekstraomkostninger.

Status



Eksterne links

Parkeringsfond.pdf (301.6

KB)

International traktat for

fodgaengere - underskrevetaftale.pdf (46.7 KB)

174 / 205

Etablering af større foranstaltninger, såsom elevatorer eller ramper ved store niveauforskelle, er selvfølgeligfordyrende elementer. Men ofte kan tilgængelighed indarbejdes ved valg af handicapegnede løsninger ogmaterialer samt ved korrekt planlægning.

Ved at indarbejde tilgængelighed som en integreret del af trafik og anlægsprojekter fra starten, på lige fodmed æstetik, trafikafvikling, trafiksikkerhed og miljøhensyn, undgår man at skabe nye barrierer forfærdselshandicappede i nye projekter. Samtidig undgår man vanskelige og uæstetiske ombygninger, nårprojektet er udført. Det skal understreges, at krav og hensyn til æstetik og tilgængelighed sagtens kanforenes og komplementere hinanden, hvis de samordnes rettidigt.

I Nyborg bymidte er en del af gaderne bygget om, så de kan anvendes til flere formål. I handelsgaderne erkantstenene fjernet, og der er skabt en gangzone inderst, efterfulgt af en mellemzone, som kan anvendes tiludstilling af varer og i midten af gaderummet en kørezone. Gaderne kan ved større begivenheder ændres tilgågade eller sivegader, så gaden kan benyttes fra facade til facade.

Nyborg Kommune har tiltrådt den International Traktat for Fodgængere Walk21.

Traktatens strategiske principper er:

Større mulighed for at bevæge sig trygt i det offentlige rum.Velanlagte og velholdte fællesområder for mennesker.Forbedret netværk af fodgængerruter.Fodgængerfremmende rumlig planlægning og anvendelse af landområder.Færre farer i vejtrafikken.Mindre kriminalitet og mindre frygt for kriminalitet.Større opbakning fra myndigheder.En fodgængerkultur.

Parkering

Generelt er parkeringsmulighederne i Nyborg Kommune gode.

Parkeringsproblemer knytter sig primært til Nyborg by, og specielt til forholdene i bykernen. Mange ønsker at parkere i nærheden af

handelsgaderne, hvor der samtidig er en del beboere, der har behov for at parkere. en stor del af parkeringspladserne i bymidten er

tidsbegrænsede.

Nyborg byråd vedtog i 2000 at etablere en parkeringsfond for Nyborg Bykerne. Formålet med parkeringsfonden er at sikre etablering af

offentlige parkeringspladser med en hensigtsmæssig placering i forhold til den bidragydende ejendom, hvor der ikke er muligt at placere

de nødvendige ppladser på egen grund. Parkeringsfonden sikrer, at der anlægges de pågældende ppladser indenfor en periode på 5

år.

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed handler om, at alle trafikanter skal kunne færdes trygt og sikkert på de offentligefærdselsarealer, herunder de kommunale veje og stier. Kommuneplan 2013 skaber sammen med dengældende trafiksikkerhedsplan grundlaget for en endnu mere sikker og tryg trafik i Nyborg Kommune.

Status



Eksterne links

175 / 205

Retningslinjer

1. Arbejdet med at øge trafiksikkerheden tager udgangspunkt i gældende handlingsplan i NyborgKommunes Trafiksikkerhedsplan.

2. Alle nye større vejprojekter skal trafiksikkerhedsrevideres.

Redegørelse

De nationale mål for trafiksikkerheden fra Færdselssikkerhedskommissionen revideres i 2013. Medbaggrund i den nye handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen forventes Nyborgs Kommunestrafiksikkerhedsplan revideret i 2013.

Målet i kommunens Trafiksikkerhedsplan 2009 er en reduktion i antallet af personskader pr. år fra 63 igennemsnit for 2004 − 2006 til højest 38 personer i 2012 på kommunens veje. Det svarer til 25 færretilskadekomne personer pr. år i 2012.

Færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan

Konkrete målsætninger:EU har en målsætning om at halvere antallet af trafikdræbte inden udgangen af 2020 med udgangspunkt itallene fra 2010. I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for 20132020 er det valgt at følge EU'smålsætning og derudover opstille yderligere mål om at halvere antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne itrafikken i 2020 ligeledes med udgangspunkt i tallene for 2010. Der ønskes en halvering i antallet af dræbte,alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til antallene i 2010.

Figuren viser målsætningen for antallet af personskader og de forventede antal sparede personskader i20132020 på landsplan.

Omkostninger ved trafikulykker

De samfundsøkonomiske omkostninger pr. personskade i vejtrafikken er opgjort til gennemsnitligt:

Personrelaterede omkostninger (behandling, pleje, m.v.): 632.336 kr.Materielskadeomkostninger: 1.371.772 kr.Velfærdstab: 1.762.599 kr.I alt (eksklusiv velfærdstab): 2.004.108 kr.I alt (inklusiv velfærdstab): 3.766.708 kr.

I den samlede 8års periode fra 2012 til 2020 vil gennemførelsen af Færdselssikkerhedskommissionensmålsætning betyde et fald på ca. 8.900 personskader. Faldet er illustreret på figuren nedenunder. Der er således mange penge at spare for samfundet ved at forbedre trafiksikkerheden. Hertil kommersparede lidelser, bekymringer og sorger hos dem det går ud over og deres pårørende.

Fokus på de ulykker, der er flest af

For at opnå målsætningerne for 2020 er der behov for, at der arbejdes samtidigt på flere områder for atforbedre trafiksikkerheden. For at opnå størst muligt effekt er indsatsen koncentreret om de nedenstående 10 fokusområder. Dissefokusområder omfatter næsten alle ulykker med dræbte og tilskadekomne på danske veje:

For høj hastighedSpiritus, narkotika og medicinUopmærksomhedManglende sele- og hjelmbrugFodgængereCyklister og knallertførere

Trafiksikkerhedsplan

2009.pdf (6.5 MB)

176 / 205

Unge bilister op til 24 årMødeulykkerEneulykkerUlykker i kryds i åbent land

Figuren viser årsagen til ulykkerne (kilde: Haverikommissionen for vejtrafikulykker 2009)

Trafikstier

Trafikstier er stier, der binder byområderne sammen. Inden for byzonen forbinder trafikstierne desudenboligområderne med skoler, institutioner, erhvervsområder og andre knudepunkter.

Mål

Der skal arbejdes for et sammenhængende trafikstinet, der forbinder kommunens bymæssige bebyggelser,større institutioner og idrætsanlæg.

Nettet af trafikstier skal fastholdes og udbygges langs de overordnede veje.

Udbygning af stinettet skal bidrage til at forbedre trafiksikkerheden.

Der skal udarbejdes en sammenhængende stiplan.

Retningslinjer

1. Ved nyudstykninger skal der indarbejdes transportmulighed via stisystem til knudepunkter oginstitutioner.

2. Nye stier skal etableres efter vejreglerne

Status



177 / 205

Redegørelse

I takt med den øgede trafik er cyklisterne blevet en mere udsat gruppe. Forældre synes det er farligt at sendebørnene ud på cykel med det resultat at mange børn køres i skole. Dette medvirker til, at der startes ennegativ spiral i forhold til trafiksikkerhed, folkesundhed osv.

Nyborg Kommune er i udstrækning ikke større, end at mange ture med stor fordel for miljø, folkesundhed ogprivatøkonomi kan gøres på cykel.

Det eksisterende stinet i Nyborg Kommune bærer præg af at være etableret på mindre ogusammenhængende strækninger. En stiplan vil afdække behovet for trafikstier mellem bysamfundene ogindenfor byzonen mellem bymæssige bebyggelser, større institutioner og idrætsanlæg. Der skal udarbejdesen sti og en trafikplan, så der skabes et samlet grundlag for en bæredygtig udbygning af etsammenhængende stinet.

Henvisninger

Ud over nettet af trafikstier findes en række stier, der i kraft af deres forløb og anvendelse betegnes somnaturstier. De er beskrevet i et særligt afsnit under hovedafsnittet Ferie og fritid. Afsnittet kan ses her.

178 / 205

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik i Nyborg Kommune omfatter togtrafik, regional bustrafik og lokal bustrafik samt telebus-og taxaordninger. Kommuneplan 2013 opstiller retningslinjer for, hvordan planlægningen af den kollektivetrafik skal indpasses i kommunens samlede udvikling.

Mål

Den kollektive trafik skal være et bedre alternativ til bilen, end den er i dag. Det gælder først og fremmest påde strækninger og tidspunkter, hvor transportbehovet er stort.

Den kollektive trafik skal medvirke til at minimere trafikkens miljøgener ved at understøtte byernes udviklingog evt. omdannelse.

Kommunens kollektive trafiksystem skal sikre skoleeleverne transport til og fra skole, og den skaltilrettelægges, så der opstår kortest mulige ventetider.

Byrådet vil arbejde for at alle tog standser i Nyborg, herunder alle lyntog.

Der skal arbejdes for gode og lettilgængelige kollektive transportmuligheder for handicappede og ældre.

Retningslinier

1. Den kollektive trafikplanlægning skal sikre god tilgængelighed til alle kommunens bysamfund, samt tilvæsentlige trafikmål som skoler, institutioner og sportsanlæg.

2. For kommunens byudviklingsområder skal der udarbejdes overordnede helhedsplaner, der viser,hvordan områderne kan betjenes med kollektiv trafik på en bæredygtig måde.

3. Den lokale bustrafik skal koordineres med den regionale bus og togtrafik, så der kan opnås enaflastning af lokaltrafikken internt i kommunen.

4. Den eksisterende telebus og teletaxakørsel i kommunen skal harmoniseres, så der opnås et ensartettilbud til kommunens borgere.

5. Der skal sikres gode muligheder for omstigning mellem forskellige befordringsmidler, f.eks. gennemanlæg af velplacerede samkørsels og omstigningspladser og tilpasning af ruteforløb og køretider.

6. I byområder skal der normalt være mulighed for at optage og afsætte passagerer for hver ca. 500 mlangs de veje, der betjenes af de regionale busruter.

7. Det skal så vidt muligt undgås at etablere bump og chikaner på veje, der betjenes af den regionalekollektive trafik. Hvis der alligevel etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, skal der vedudformningen sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/t.

Redegørelse

Det er vigtigt, at så stor en del af kommunens borgere som muligt har bekvem adgang til den kollektive trafik.Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i kommunen, både for virksomhedernes

Status



179 / 205

konkurrenceevne og for befolkningens adgang til arbejdspladser og den offentlige og private service.Hyppige og hurtige kollektive forbindelser er en vigtig faktor for en succesfuld bosætning i hele kommunen.Endelig skal den kollektive trafik styrkes for at tilgodese miljømæssige og klimamæssige hensyn.

Den kollektive trafikbetjening anses for en afgørende forudsætning for opretholdelse og udvikling aflandsbyerne og landområdet som velfungerende og attraktive bosætningsområder. I den forbindelse læggesder i bosætningspolitikken stor vægt på, at lokalcentrene Ullerslev og Ørbæk tilgodeses med nødvendigservice og kollektiv trafik, så de kan opretholdes og udvikles som attraktive bosætningsbyer.

Der er regional busforbindelse til Odense, Svendborg og Fåborg herudover er det kommunens lokalebusser, der løser opgaverne. Hovedjernbanen mellem landsdelene passerer igennem Nyborg, hvor alle togstandser, bortset fra nogle af lyntogene. Der pendler hver dag ca. 3.000 personer via Nyborg station tilarbejdspladser uden for kommunen. Nyborg Station har udviklet sig til et trafikalt knudepunkt for pendlere idet Øst og Sydfynske område, hvilket gør det naturligt, at alle tog mellem landsdelene stopper i Nyborg.

Der eksisterer to modeller for telekørsel i Nyborg Kommune, som stammer fra de gamle kommuner førkommunalreformen. Der skal ske en harmonisering til én fælles model for hele Nyborg Kommune.

Havne

Nyborgs gamle kommunale erhvervshavn, der er beliggende i den indre by, er i dag omdannet til bynæreboligområder. Industri og erhvervshavnen i Nyborg består i dag af Lindholm Terminalen (ADP) og AvernakkeTerminalen ved Kobbers Denmark A/S på Dyrehavevej. Kommuneplan 2013 fastholder erhvervshavnen ogsikrer adgangsforholdene til terminalerne.

Mål

Nyborg Havn skal udvikles til en dynamisk havn, der indgår som et aktivt element i Nyborg.

Havnen skal fastholdes som regional godstrafikhavn i overensstemmelse med mål og intentioner i "ADPAssociated Danish Ports A/S"'s Masterplan for Nyborg Havn (se link i boksen til højre).

Havneområderne skal udvikles med respekt for de omkringliggende by og skovområder.

Adgangen til havnen skal prioriteres højt ud fra en målsætning om, at gods på sø og bane skal styrkes for ataflaste vejnettet.

Infrastrukturen på både vand og landsiden skal optimeres, så der kan tilbydes fleksible og bæredygtigetransportløsninger.

Retningslinjer

1. Udvidelser af industri og erhvervshavnen i Nyborg kan ske, såfremt nationale eller regionale interessersamt internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes, og såfremt udvidelsen ikke

Status



Eksterne links

Lindholm TerminalenMasterplan_ADP A/S.pdf (6.1MB)

180 / 205

kræver et særskilt VVM tillæg.2. Lindholm Terminalen skal kunne drives, videreudvikles og udvides, så der sikres en effektiv og fleksibel

havnevirksomhed. Der skal sikres en god og attraktiv infrastruktur til og fra Lindholm Terminalen både tillands og til vands.

3. Der skal generelt sikres god trafikbetjening fra erhvervshavnen til det overordnede vejnet, deninternational dybvandsrute, jernbanen samt internt på områderne.

4. Lindholm Terminalen skal vejbetjenes via tre eksisterende vejtilslutninger til Slipshavnsvej (Lindholmvej,Delfinvej og Lindholm Havnevej), så der sikres en jævn fordeling af adgangsmulighederne tilhavneområdet.

5. Avernakke Terminalen skal vejbetjenes via Vindingevej og Dyrehavevej.6. De mest miljøbelastende aktiviteter skal så vidt muligt etableres centralt på havnen og

afgrænses/afskærmes af aktiviteter med mindre miljømæssig belastning.7. Harmonien mellem havnen og dens omgivelser skal forbedres med en øget rekreativ værdi.

Redegørelse

Lindholm Terminalen og Avernakke Terminalen ligger kun 9 sømil fra rute Tango (international dybvandsrute iStorebælt), som forbinder Nordsøen og Østersøen. Alle større skibe på vej til og fra Østersøen benytterdybvandsruten.

Lindholm Terminalen bruges i dag bl.a. til at samle og udskibe havvindmøller, losning af stålcolis samtråstoffer til bygge og anlægssektoren. Flere virksomheder er placeret i tilknytning til havneområdet vedLindholm Terminalen, men er ikke en del af Terminalen.

Lindholm Terminalen skal sikres adgang fra landsiden via motorvejsnettet og Slipshavnsvej.Tilslutningsanlæg skal dimensioneres til de store transporter.

Lindholm Terminalen er forbundet til Tungvogns-vejnettet. Der er planer om at skabe en Modulvognsrute fraMotorvej E20 til Lindholm Terminalen.

Avernakke Terminalen benyttes af Koppers Denmark A/S, og en stor del af godstransporten til og fraTerminalen sker via skib.Hovedadgangsforbindelsen fra landsiden er dels ad jernbanesporet til Avernakke Terminalen og dels adVindingevej og Dyrehavevej.

Henvisninger

Dybvandshavnene ved Lindholm drives af aktieselskabet ADP - Associated Danish Ports A/S.

181 / 205

Masterplanen for Nyborg Havn A/S kan findes på linket i boksen til højre.

Vindmøller

Danmark skal have mere vedvarende energi fra vindmøller, og det stiller store krav til at finde den retteplacering, som ikke forstyrrer mennesker og miljø mere end højest nødvendigt. Kommuneplan 2013 udpeger11 områder til opstilling af vindmøller og opstiller retningslimjer for, hvordan dette kan ske inden for detenekelte område.

Mål

En miljøvenlig energifyrsyning i Nyborg Kommune skal fremmes ved hjælp af vedvarende energi, herunderenergi fra vindmøller. Der skal derfor arbejdes for at øge energiproduktionen fra vindmøller, bl.a. vedudskiftning af forældede møller.

Der skal sikres en god landskabsmæssig indpasning af nye vindmøller. Større uforstyrrede landskaber,fredede områder, skove samt områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige ogrekreative værdier skal friholdes for opstilling af vindmøller.

Retningslinjer

Ved opstilling af vindmøller skal placering og udseende afpasses efter hinanden. Vindmøllerne skal opstilles iharmoni med landskabet og med videst muligt hensyn til omkringboende naboer. Arealer til vindmøller skaludnyttes bedst muligt, så opførelse af den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for deefterfølgende vindmøller i en gruppe.

1. Vindmøller over 25 meter kan kun opstilles i de på kortet viste områder.

Område 1. Svindinge: Der kan maksimalt opstilles 2 vindmøller.Område 2. Grimshavevej: Der er opstillet 3 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nyevindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.Område 3. Blæsenborg: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nyevindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.Område 4. Lamdrup: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller,når eksisterendemøller er nedtaget.Område 5. Slude: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, nåreksisterendemøller er nedtaget.Område 6. Sentved: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller,når eksisterende møller er nedtaget.Område 7. Refsvindinge: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nyevindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.Område 8. Biskoptorp: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nyevindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.

Status



Links

Energiaftalen af 22.3.2012

Bekendtgørelse om støj fravindmøller

182 / 205

Område 9. Malmose: Der er opstillet 3 møller a ? kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, nåreksisterende møller er nedtaget.Område 10. Ullerslev: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller,når eksisterende møller er nedtaget.Område 11. Frørup: Der er opstillet 2 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller,når eksisterende møller er nedtaget.

2. Husstandsmøller under 25 m i totalhøjdeI byzone kan som udgangspunkt ikke opstilles husstandsmøller.

Landzone:

Tilladelse til opstilling af husstandsmøller afgøres på baggrund af en konkret vurdering afbeskyttelsesinteresser, i forhold til støjpåvirkning og øvrige planmæssige overvejelser, herunderlandskabshensyn.Husstandsmøller vil kun undtagelsesvis kunne forventes tilladt opstillet i kystnærhedszonen og i særligelandskabsområder.På områder omfattet af kirkefredning og i kirkernes omgivelser tillades ikke husstandsmøller opstillet.Husstandsmøller skal opstilles i umiddelbar nærhed af bebyggelse på egen grund.Opstilling af husstandsmøller og udskiftning af eksisterende husstandsmøller kræver landzonetilladelse.

3. Udskiftning af eksisterende vindmøllerEksisterende vindmøller over 25 m, kan kun udskiftes, såfremt de er beliggende i et af retningslinje 1 angivnevindmølleområder, og såfremt øvrige retningslinjer er overholdt.Der er lokalplanpligt og VVMscreening for udskiftning af møller til nye andre typer/størrelser.

4. Vindmøllers afstand til overordnede vejePlaceringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje,således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1 x møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikkeplaceres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og densforløb.

5. Vindmøllers afstand til jernbanerVindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end vindmøllens totalhøjde x 1.

6. Vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserneVindmøller skal opstilles i overensstemmelse med de til enhver tids gældende støjbestemmelser.Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr 1284 af 15/12/2011 eller senere).

Kommunen kan ved støjklage fra naboer til vindmøller, lade måle om støjgrænser er overholdt efteribrugtagning af møllerne. Mølleejeren skal da lade et uvilligt anerkendt støjmålingsfirma foretagekontrolmålinger og afholde udgiften herfor. Evt. konstaterede støjgener skal efterfølgende nedbringes tilmaksium for støjgrænser jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr 1284 af 15/12/2011 ellersenere).

7. KonsekvensområderFor at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkringarealreservationer til vindmøller. Inden for konsekvensområder vil der ikke kunne etableresnye enkeltboliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fravindmøller.

8. Vindmøllers skyggekast på nabobebyggelseVed opsætning af vindmøller skal det sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timerom året , beregnet som reel skyggetid.

9. Vindmøller i grupper skal være ens i designVindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg,omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster medsamme indbyrdes afstand, og sådan at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet.Opstilling af en enkeltmølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men ud fra et areal og energiøkonomisksynspunkt anbefales det, at der opsættes minimum 2 møller ved førsteopstilling i et område.

10. Vindmøllers designVindmøllerne skal være trebladet, og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikkereflekterendeoverflade med glans på maksimalt 30. Bortset fra mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer påvindmøllerne. Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger skal vurderes af hensyn tilvindmøllens æstetik.

11. Vindmøller og lysafmærkningBelysning af og på vindmøllerne er ikke tilladt.

12. Vindmøllegruppers indbyrdes afstandAfstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som klartafsluttede enkeltanlæg i landskabet. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være mindst 28 gangevindmøllens totalhøjde til planlagte eller eksisterende vindmøllegrupper. En mindre afstand kan tillades, hvor

183 / 205

en VVMscreening godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig, og at den enkelte vindmøllegruppeopfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet.

13. Vindmøllers indbyrdes afstand i gruppeDen indbyrdes afstand mellem vindmøller i en gruppe skal være 34 gange rotordiameteren, med mindreVVMscreeningen godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig.

14. Vindmøller på lavbundsarealerAf hensyn til varetagelsen af natur og landskabsinteresserne kan der normalt ikke planlægges for vindmøllerpå lavbundsarealer. Der kan dog efter en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse ogvurdering, planlægges for vindmøller, hvis det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i området.I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder der ligger i jordbrugs ogbeskyttelsesområder eller på lavbundsarealer, skal beskyttelsesinteresserne belyses og varetages i en VVMscreening og lokalplan forinden.

15. Vindmøller opsættes i ubrudt rækkefølgeVed delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabessammenhængende og ensartet mønster.

16. Vindmøller og øvrige tekniske anlægVindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger ellerdeklarationsarealer for højspændingsledninger end samme afstand som møllens totalhøjde.

17. Vindmøller og radiokædeforbindelserI områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling, bero på en konkret vurdering afom møllerne kan forstyrre forbindelsen, normalt vil minimumsafstanden være 200 m til overordnederadiokædeforbindelser.

18. Vindmøller og byudviklingDer kan ikke planlægges for vindmøller, hvis der er disponeret til fremtidig byudvikling i kommuneplanen.

19. Vindmøller og kystnærhedszonenDer kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen, uden at der foreligger ensærlig planlægningsmæssig begrundelse herfor.

20. Vindmøller og kulturmiljøhensynOpstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering i forhold til kulturmiljø, hvor der skal tages væsentligekulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, historiske kulturværdier og mindesmærker mv..

21. MinivindmøllerMinivindmøller (møller med et rotorareal under 5 m2), kan normalt opstilles i landzone, hvor der foreligger engodkendt type og støjgodkendelse. Minivindmøller kræver landzonetilladelse.

22. Vindmøller der tages ud af driftVindmøller der har været ude af drift i et år, og som er ophørt med at producere, skal fjernes af vindmølleejeren. Der skal i forbindelse med landzonetilladelse eller lokalplan med bonusvirkning til opstilling, tinglysesen fjernelsesdeklaration, der sikrer dette.Det skal fremgå af henholdsvis landzonetilladelsen/lokalplanen, at der skal tinglyses en sådanfjernelsesdeklaration på vindmøllen.

23. Vindmøllers afstand til nabobeboelserVindmøller må ikke placeres eller planlægges for nærmere end 4 gange vindmøllers totalhøjde franabobeboelser, jf. Vindmøllecirkulæret nr. 9295 af 22/05/2009, men skal følge de til enhver tid gældendelovgivningsmæssig afstandsbestemmelser fra vindmøller til nabobeboelsesejendomme.

24. Vindmøller og råstofområdeVindmøller må der ikke placeres eller planlægges for i områder, der i Region Syddanmarks Råstofplan erudlagt til råstofgravning eller i interesseområde for råstofindvinding, idet dette vil være i strid medRåstofplanen se kommuneplanens opslag om Råstoffer.

25. Vindmøller og geologiske landskabselementerInden for områder udpeget som særlige geologiske interesseområder kan kun etableres vindmøller, såfremtder undersøges for, og tages hensyn til geologiske landskabselementer og udførligt redegøres for dette i denefterfølgende planlægning og VVMscreening.

Ved planlægning nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiskelandskabselementer, skal redegørelsen for lokalplanforslaget, så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning,herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement.

I særlige landskabelige beskyttelsesområder kan kun etableres vindmøller i ganske ubetydeligt omfang, ogkun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes.

De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af vindmøller, med mindre detkan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende.

Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller kan kun ske, hvis det er godtgjort, at delandskabelige interesser ikke tilsidesættes. se kommuneplanens opslag om Landskaber

184 / 205

26. Udbygningsrækkefølge vindmølleområderDer er ikke hjemmel i planloven til at fastlægge en bindende rækkefølge for vindmølleområdernes udbygning.Kommunen vil imidlertid sikre, at de områder, der ønskes udlagt til vindmøller udnyttes i en hensigtsmæssigrækkefølge, der evt. er koordineret med elselskaberne.

Redegørelse

Udskiftning af vindmøller

Mange af vindmøllerne i Kommunen er opstillet, inden der blev foretaget en egentlig vindmølleplanlægning,og har ikke en landskabelig optimal placering i landskabet. Mange af vindmøllerne har desuden ikke en optimal energiproduktion, hvorfor der kan opnås en væsentligbedre udnyttelse af vindenergien ved at muliggøre en udskiftning til mere effektive møller. Samtidig med atuheldigt landskabeligt placerede møller ikke tillades udskiftet.

Eksisterende vindmøller kan derfor udskiftes, såfremt de er beliggende inden for de i Retningslinje 1udpegede vindmølleområder, og der udskiftes med nye og mere effektfulde vindmøller, samt at det ikke er istrid med øvrige retningslinjer, herunder for støjkrav og minimumsafstande til nabobeboelse og egen boligbebyggelse m.v.

Ved udskiftning/etablering af vindmøller skal der altid udføres en VVMscreening og en vurdering af, om derskal udarbejdes en egentlig VVMredegørelse.

Der kræves altid lokalplan for nye vindmøller (også ved udskiftning) over 25 m. Husstandsmøller kræver altidlandzonetilladelse.

OpstillingVindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt mindst 2 3 møller opstillet i ét vindmølleområde. Opstilling af en enkelt mølle i et vindmølleområde er ikke udelukket,men det anbefales, at der opsættes minimum 2 møller ved første opstilling i et område. Opstilling afvindmøllerne skal ske, så anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder. Det er derfor vigtigt at stillekrav til ensartethed og opstillingsmønstre i vindmølleplanlægningen.

Planlægning

Opstilling for vindmøller skal altid ske på baggrund af en lokalplan og kræver iøvrigt landzonetilladelse.Lokalplanen kan dog udarbejdes med såkaldt bonusvirkning, der efterfølgende ikke kræverlandzonetilladelse. For husstandsmøller kræves dog alene landzonetilladelse. Lokalplanen skal indeholde envurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab og de kulturhistoriske værdier,

185 / 205

samt oplysning om støjkonsekvens og omfanget af skyggekast i forhold til nærmeste beboelse. Lokalplanenskal angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering afvindmøllerne indenfor lokalplanområdet, samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsommefunktioner.

StøjpåvirkningDen teknologiske udvikling samt møllernes højde, og dermed større afstandskrav til nabobeboelser, harmuliggjort en stadig lavere støjpåvirkning fra vindmøller. Derfor medfører nye vindmølleprojekter laverestøjpåvirkning ved nabobeboelser end ældre møller. Dette betyder, at jo større og nyere møller der opstilles,desto lavere støjpåvirkning i forhold til ældre møller. Emnet vil blive grundig vurderet i en lokalplan og evt.VVMscreening, efter ansøgning om konkret opstilling. Der henvises til kravene i vindmøllebekendtgørelsen.

Støjregler Støjreglerne for vindmøller står i vindmøllebekendtgørelsen (samlebekendtgørelsen). Før en vindmølle påland kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjgrænserneoverholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, så det kan ske at en ansøgningom en ny vindmølle må afvises, fordi der i forvejen er støj fra andre vindmøller i området. Der er ikke mulighedfor, at kommunen kan dispensere fra støjreglerne. Vindmøller må ikke støje mere end: I boligområder,sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s). Ved nabobeboelse i det åbne land: 44 dB(ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s). For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støjbåde ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.

Lavfrekvent støj fra vindmøllerStøj fra vindmøller indeholder både støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fravingernes rotation og er højfrekvent, men der er også støj ved lave frekvenser

Lave og høje frekvenser:Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både dybe og lyse lyde (støjved lave og høje frekvenser). Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og lyder som en susen, dervarierer i takt med de enkelte blades bevægelse. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men der erogså lidt støj fra vingerne ved lave frekvenser.Møllens maskinkomponenter (gear og generator m.v.) giver også støj, og den form for støj kan indeholdetoner. Der kan være tale om hyletoner (ved høje frekvenser) eller brummetoner (ved lave frekvenser). Støjenfra vindmøller indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end for eksempel støj fra vejtrafikken.

Infralyd er lyd ved særligt lave frekvenser:Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Modsat hvad der tidligere var den almindelige opfattelse,kan infralyd godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil dennormalt være generende. Infralyd, der er lavere end høre eller føletærsklen, opfattes ikke og kan ikke skadehelbredet.Vindmøller udsender også infralyd fra vingernes rotation. De vindmøller, vi kender i Danmark, harrotorbladene på vindsiden af møllens tårn, og de udsender så svag infralyd, at den selv tæt ved møllen ersvagere end høretærsklen.

Regler om lavfrekvent støj fra vindmøller:Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænserogså for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau,og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.

SkyggepåvirkningI forbindelse med kommunens sagsbehandling skal der, ud over støj og visuel påvirkning, tages hensyn tilskyggekastpåvirkninger. Miljøministeriet anbefaler, at der højest må forekomme 10 timers reelskyggekastpåvirkning om året. Det er for nyere møller teknisk muligt at regulere antallet af skyggekasttimerså kravene overholdes, idet møllerne kan programmeres til at standse på de kritiske tidspunkter.

186 / 205

Hensyn til andre tekniske anlægVindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, så signaletforringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunneplaceres indenfor 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. I tilfælde af tvivl i konkrete sager skalradiokædeoperatørerne høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse påradiokædestrækningen.

Det anbefales, at vindmøller placeres i en afstand af min. 2 x den maksimale møllehøjde franaturgastransmissionsledninger.

Biogasanlæg

Danmark ønsker at være fri for anvendelse af fossile brændsler (f.eks. kul og olie) fra år 2050. For at sikreopfyldelse af dette mål, er der bl.a. via "Grøn vækst" lavet aftale om at kommunerne skal planlægge forplacering af fælles biogasanlæg. Samtidig vil en øget produktion af biogas medvirke til at mindskenæringsstofpåvirkningen af naturen, herunder mindsket kvælstofudvaskning til vandmiljøet og reduceret udslipaf ammoniak og methan til luften.Kommuneplanen skal derfor udpege områder til placering af fælles biogasanlæg. Samtidig skalplanlægningen være med til at sikre at etablering af nye fælles biogasanlæg sker, så konflikter i forhold tilnaboer og natur og miljø minimeres. Kommmuneplanen præciserer de hensyn, kommunen vil tage for atforebygge disse konflikter. Der kan dog ikke udpeges konkrete områder, før der foreligger en kortlægning afgrundvandet i 2015.

Mål

Etablering af biogasanlæg skal medvirke til en mere miljø og energirigtig udnyttelse af husdyrgødningen ogbiomassen, fx. organisk industriaffald og grønt husholdningsaffald.

Retningslinjer

Ved behandling af ansøgning om lokalisering af et fælles biogasanlæg eller et gårdbiogasanlæg, skal dertages følgende hovedhensyn:

Gode vej og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for naboer og miljø.Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses.Hensigtsmæssig placering i forhold til biomassegrundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder, organiskindustriaffald m.v.).Hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, fjernvarmeforbrugerem.m.Hensigtsmæssig placering for begrænsning af lugtgener i forureningsfølsomme områder (f.eks.boligområder).Biogasanlæg må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Ved placering i områdermed særlige drikkevandsinteresser (OSD), skal der fastsættes skærpede krav til opbevaring oghåndtering af bl.a. biomassen, således at undergrunden er sikret mod forurening fra drift afbiogasanlægget.

Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om derkan gives tilladelse til opførelse af et biogasanlæg på den ansøgte lokalitet.

Status



187 / 205

Redegørelse

Kommunens biogasplanlægning omfatter udpegning af områder til placering af fælles biogasanlæg. Et fællesbiogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale bestående af biomasse, fxhusdyrgødning og organisk industriaffald. Fælles biogasanlæg er ejet og drevet af en selvstændig juridiskenhed. Der er således ikke tale om gårdbiogasanlæg, der placeres på et husdyrbrug, hvor det primært erhusdyrgødning fra egen produktion der behandles. I forbindelse med de fælles biogasanlæg henteshusdyrgødningen fra flere bedrifter, og herefter afleveres den afgassede biomasse til udspredning påmarkerne.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af det ansøgte projekt ved udarbejdelse af etkommuneplantillæg, lokalplan og evt. VVMredegørelse. Etablering af et biogasanlæg forudsætter enmiljøgodkendelse samt evt. en vurdering efter varmeforsyningsloven m.m.Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske med baggrund i en planlægningsmæssigbegrundelse. I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet tillandbrugsejendomme som leverer biomassen, omgivelserne, traceer til veje og aftager af energien, indgå.

Placering i et erhvervsområde er ligeledes en løsning, som Byrådet vil se positivt på. Allerede udpegedeerhvervsområder, hvor der hensigtsmæssigt kan etableres biogasanlæg er Erhvervsområde Vest samterhvervsområdet ved Hjulby. Dette vil også her kun kunne ske på baggrund af et kommuneplantillæg, nylokalplan og VVM.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driftenaf landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af fælles biogasanlæg er der flere forhold,der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, fx minimering af transport afbiomasse og hensyn til naboer. Der skal tages hensyn til eventuelle påvirkninger af nærtliggendenaturarealer, vandløb, søer mv. Anlæggets konkrete miljøpåvirkninger, herunder lugt, støj og emissioner, vilblive reguleret gennem en miljøgodkendelse.I forbindelse med den konkrete ansøgning og fastlæggelse af den endelige placering skal behovet forvisualiseringer af anlægget vurderes. Visualiseringerne skal indeholde en vurdering af påvirkningen pålandskabet, både i form af nær og fjernvirkningerne. Visualiseringerne skal udformes, så der gives ettilstrækkeligt grundlag for at vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser, beboelse,naturområder, landskaber, kulturmiljøer herunder kirker, infrastruktur som veje, højspændingsanlæg ogbygningsanlæg m.m.

188 / 205

Områder til placering af fælles biogasanlæg

Ca. 80 % af kommunens areal er klassificeret som OSDområde (område med særligedrikkevandsinteresser). I den statslige udmelding til vandplanerne i forhold til byudvikling og anden ændretdrikkevandsinteresser). I den statslige udmelding til vandplanerne i forhold til byudvikling og anden ændretarealanvendelse i OSDområder, er der åbnet op for, at kommunen fremover kan planlægge for placering afboliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSDområder og indvindingsoplande, hvisder for det pågældende område er foretaget en kortlægning og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov oggrundvandsbeskyttelse. Kommunen har foretaget en analyse af mulige placeringeraf fælles biogasanlæg uden for OSD og NFI. Analysen viser, at det på grund af stor befolkningstæthed, naturog landskabsinteresser, samt kystnærhedszone ikke er muligt at finde egnede steder til lokalisering af fællesbiogasanlæg.

De mulige områder til lokalisering af fælles biogasanlæg ligger således alle inden for områder med særligedrikkevandsinteresser. Biogasanlæg defineres som "potentielt grundvandstruende virksomhed", og placeringinden for OSDområde kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse i henhold til Naturstyrelsensnotat: "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder medSærlige Drikkevandsinteresser (OSD)".Kommunen har ikke foretaget en sådan konkret vurdering og supplerende redegørelse. Der vil derfor aleneblive planlagt for placering af fælles biogasanlæg inden for eksisterende erhvervsområder.

Grunden til at kommunen ikke har fortaget en vurdering efter trinmodellen af de områder der er mulige tilplacering fælles biogasanlæg er, at biogasanlæg optræder på opmærksomhedslisten "potentieltgrundvandstruende virksomheder og anlæg", og de kan derfor ikke placeres i NFI, dvs. til efter 2015. Idenne situation vil vi få det bedste datagrundlag og dermed den bedste grundvandsbeskyttelse.

Når den statslige kortlægning foreligger i 2015, vil kommunen på baggrund af en redegørelse i henhold tiltrinmodellen udarbejde et kommuneplantillæg, hvor der udlægges arealer til placering af fælles biogasanlæg.

Mulig placering af fælles biogasanlæg

Kommunen finder, at nye fælles biogasanlæg så vidt muligt bør placeres i erhvervsområde. Erhvervsområder,der både har gode tilkørselsforhold og afstandsforhold til forureningsfølsomme områder, er ErhvervsområdeVest i Nyborg og erhvervsområdet ved Hjulby nord for motorvejen. For begge områder gælder at de liggertæt på eksisterende naturgasledninger og dermed let kan afsætte opgraderet biogas. Evt placering af fællesbiogasanlæg i erhvervsområder vil forudsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg.Placering af et fælles biogasanlæg i landzone,kan hensigtsmæssigt ske ca. 800 meter syd for Svindinge by.Området har forholdsvis gode tilkørselsforhold og gode afstandsforhold til forureningsfølsomme områder.

Andre tekniske anlæg

Andre tekniske anlæg er f.eks. højspændingsanlæg/ledninger, naturgasledninger, kraftvarmeanlæg,affaldsbehandlingsanlæg, rensningsanlæg, oplagspladser, antenneanlæg, vandforsyning/vandværker m.v.Kommuneplan 2013 skal sikre, at tekniske anlæg, der er nødvendige for samfundets udvikling, kan etableresunder hensyntagen til andre samfundsrelevante interesser, såsom miljø, natur og landskabelige interesser.

Mål

Højspændingsanlæg bør såvidt muligt etableres som jordkabler, og hensynet til landskabs og naturværdierskal prioriteres højt ved udbygning og sanering af højspændingsnettet.

Status



189 / 205

Det skal sikres, at affaldsbehandlingen i kommunen sker gennem prioritering af genbrug, energiudnyttelse,mindst mulig deponering, samt samarbejde med nabokommunerne, så der også i fremtiden sikres størstmulig genbrug af genanvendelige affaldsprodukter.

Udbygningen af kommunikationsområder skal svare til standarden i den øvrige del af landet, men samtidigskal den tage videst muligt hensyn til landskabsværdierne, herunder de kulturhistoriske værdier. Etablering afantenner skal begrænses mest muligt.

Der skal arbejdes for udbredelse af fjernvarmeforsyningen i kommunen under anvendelse af vedvarendeenergi.

I forbindelse med drift og vedligeholdelse af spildevandsrensningsanlæggene skal der sikres storforsyningssikkerhed under størst mulig hensyntagen til miljø, sundhed og æstetik. Spildevandsrecipienterneskal påvirkes mindst muligt.

Retningslinjer

1. Ved fastlæggelse af linjeføring af højspændingsanlæg, placering af master og antenneanlæg skal dertages hensyn til landskabs- og naturinteresser.

2. Nye forbindelser skal så vidt muligt udføres som jordkabler, og kabellægning af eksisterendeforbindelser skal fremmes.

3. Ved deltagelse i det fælleskommunale affaldstekniske samarbejde vil kommunen sikre tilstrækkeligkapacitet på affaldsbehandlingsanlæggene.

4. Når der meddeles tilladelser til nye master, skal der altid stilles krav om at masten også stilles tilrådighed for andre selskabers antenner og at masten tages ned igen senest et år efter endt brug til detformål, der er givet tilladelse til.

5. Varmeforsyningen skal ske med den mest miljøvenlige energi under hensyntagen tilsamfundsøkonomien.

6. Spildevandsrensingsanlæggene skal indrettes og drives på en sådan måde at det udledte spildevandsom minimum overholder gældende udlederkrav og der vedvarende arbejdes mod at opnå etrenseniveau, der er blandt Fyns bedste renseanlæg.

7. Der skal udarbejdes en politik for udebelysningen i kommunen, så der sker en koordineret og ensartetrenovering og udbygning af udebelysningen ud fra trafiksikkerhedsmæssige, miljømæssige ogæstetiske principper

Redegørelse

Nyborg Kommune har - som resten af samfundet - behov for en stabil og miljørigtig energiforsyning,spildevandsrensning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald.

HøjspændingsanlægNår det overordnede transmissionsnet (400 kV) skal udbygges, skal der tages hensyn til både økonomiskeog landskabelige interesser. Økonomisk foretrækkes luftledninger. Da luftledninger skæmmer landskabet, vilkommunen arbejde på at disse transmissionsnet nedgraves. Nye 132/150 kV-forbindelser vil kommunen altidforsøge at få lagt som jordkabler. I kommunen findes pt. ingen 400 kVforbindelser eller 132/150 kVforbindelser. Derimod findes en del 60 kV-forbindelser.

AffaldsbehandlingsanlægNyborg Kommune deltager i et fælleskommunalt affaldsteknisk samarbejde med Kerteminde Kommune,Svendborg Kommune Langeland Kommune, Ærø Kommune og FaaborgMidtfyn Kommune. Brændbartaffald afhændes til forbrænding i Odense eller Svendborg, mens affald til deponering, afhændes til KlintholmLosseplads, placeret i Svendborg Kommune. Sikring af tilstrækkelig kapacitet på Klintholm Losseplads skergennem deltagelse i det fælleskommunale affaldstekniske samarbejde.

I kommunen er følgende større affaldsbehandlingsanlæg beliggende, som behandler affald fra virksomhederog husholdninger: Nord A/S (KommuneKemi), Reno Fyn I/S og NC Miljø A/S.

Nord A/S er et landsdækkende behandlingsanlæg for farligt affald. Der modtages også affald til behandlingfra det øvrige EU og Norge.

Reno Fyn I/S har Nyborg Kommune og Kerteminde Kommune som interessenter og er beliggende påLangelandsvej i Nyborg by sammen med kommunens genbrugsstation. Virksomheden forestår indsamling afog behandling af papir, pap, plast og glas til genbrug.NC Miljø A/S er en privat virksomheden, der er beliggende i Ørbæk by. Virksomheden foretager indsamlingog behandling af organisk affald fra virksomheder til genbrug i bl.a. biogasanlæg.

Kommunens fremtidige konkrete handlinger og initiativer til opnåelse af regeringens nationale affaldsplan, vilkomme til at fremgå af kommunens Affaldsplan 20132018, der er under udarbejdelse.

AntennerAntennemaster skal have landzonetilladelse, medmindre de i bygningsreglementet er fritaget for krav ombyggetilladelse og etableres til brug for offentlige trafik, forsynings eller varslingsanlæg eller radio og TV

190 / 205

modtagelse. Antenneudstyr omfatter det tekniske udstyr til mobiltelefoni og radiotransmission, der kanmonteres på en antennemast eller på eksisterende konstruktioner samt eventuelle kabineanlæg på jorden.

Med henblik på at varetage de landskabelige hensyn, er det væsentligt for kommunen, at der kommer færrestmulige anlæg i det åbne land, og at de anlæg der nødvendigvis skal placeres i det åbne land, placeres underhensyn til de landskabelige interesser.

Ved tilladelser kan der stilles vilkår om, at anlægget skal stilles til rådighed for andre, om dæmpede farver,om nedtagning efter endt brug og om radiokabinens udformning. Der kan også stilles krav om afskærmendebeplantning, hvis der placeres udstyr på jorden, som kan virke skæmmende.

Der kan kun undtagelsesvist opstilles antennemaster i de større uforstyrrede landskaber, og kun hvis det erbegrundet i en samfundsmæssig interesse, der ikke kan tilgodeses på anden måde.

Inden for boligområder kan der ikke tillades opstilling af individuelle udvendige antenner. Byrådet kan doggive dispensation til opstilling af antenner til erhvervsmæssige formål samt antenner tilradioamatørvirksomhed o. lign., når det efter byrådets skøn kan ske uden genevirkninger for deomkringboende.

Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning, såfremt disse ikke placeres højere end 1,80 mmålt fra overkanten af parabolen til terræn. I sommerhusområder dog ikke over 1,0 meter målt fra overkantenaf parabolen til terræn. Grundet deres markante udseende i etagebebyggelse, finder kommunen atparabolantenner kun kan placeres på altaner eller lign. hvor det er muligt at skjule anlægget.

Til en anden placering som f.eks. på bygning højere end ovenstående kan der gives dispensation, når detteefter byrådets skøn kan ske uden genevirkning for omgivelserne.

VarmeforsyningVarmeplanlægningen foregår ikke som en integreret del af kommuneplanlægningen, men sker som konkreteprojektforslag, der godkendes af kommunen. Der skal dog tages stilling til reservationer af areal tilfjernvarmeproducerende anlæg og større ledningsanlæg.

Et projektforslag udarbejdes enten af forsyningsselskaberne eller af private inden for rammerne afvarmeforsyningsloven samt bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektivevarmeforsyningsanlæg.

Den kollektive varmeforsyning i Nyborg Kommune sker i form af fjernvarme og naturgas. Fjernvarmen dækkernæsten hele Nyborg by og halvdelen af Ullerslev by. Naturgasforsyningen dækker resten af Ullerslev by, enlille del af Nyborg by og de større byer Aunslev, Frørup, HerrestedMåre, Refsvindinge, Skellerup, Vindinge,Ørbæk, samt en del mindre byer.

Fjernvarmen i Nyborg by er baseret på overskudsvarme fra virksomhederne NORD A/S og Koppers A/Ssamt fra biogas, produceret på byens spildevandsrensningsanlæg. Byens varmecentraler, der fungerer somspidslastanlæg og nødanlæg, anvender alle bioolie som brændsel på oliekedlerne. Opvarmningen af Nyborgby sker dermed samlet set med miljøvenlig energi.

Fjernvarmen i Ullerslev by er baseret på naturgas og overskudsvarme fra virksomheden Ulsa Pack. Nord A/Shar kapacitet til at levere mere overskudsvarme end der i øjeblikket aftages. Derfor har kommunen etablereten transmissionsledning, der forbinder Ullerslev by´s fjernvarmedel til Nyborg by. Transmissionsledningenfortrænger en stor mængde fossilt brændsel i form af naturgas fra Ullerslev varmecentral.

Idet kommunens fjernvarmeforsyning primært er produceret på vedvarende energi, ønsker kommunen atudvide fjernvarmeforsyningen til de områder hvor udvidelsen vil være naturlig. Dette vil primært være tilnaboområder liggende tæt til fjernvarmeforsynede områder.

Ud over transmissionsledningen mellem Nyborg by og Ullerslev by er der ikke planlagt større ledningsanlæg.Hverken som fjernvarmeforsyning eller naturgasforsyning.

RensningsanlægDer er i alt 5 kommunale spildevandsrensningsanlæg i Nyborg Kommune. De er fordelt med et stort centralanlæg i Nyborg, 2 mellemstore anlæg i henholdsvis Ørbæk og Ullerslev samt 2 små anlæg ved Kløverhageog Mullerup.

Alle 5 anlæg er velfungerende og overholder alle de nuværende krav til udledning. Der er i planperiodenplanlagt en større investering på Ørbæk Renseanlæg med henblik på en udvidelse af kapaciteten med ca. 50%. Udvidelsen vil primært ske ved driftsoptimering via nyt udstyr og forbedret processtyring. På de øvrigerenseanlæg foretages ingen større investeringer i planperioden, ud over reinvestering for vedligeholdelse ogoptimeringer af nedslidt og forældet udstyr.

En detaljeret gennemgang af målopfyldelse for rensning af spildevandet, både fra byerne og fra det åbneland, findes i Kommunens Spildevandsplan 2009-2016.

191 / 205

Den kommunale service

Den kommunale service omfatter de serviceområder, som kommunen stiller til rådighed for borgerne påsocial, uddannelses , kultur og sundhedsområderne. Disse områder er medtaget i Kommuneplan 2013med særlig fokus på de fysiske forhold, dvs. kapacitet, placering af institutioner og tilbud, samt mål og planerfor udvikling af de enkelte områder.

Henvisninger

I menuen til venstre kan du klikke dig ind på en række forskellige temaer under Service. For hvert temaopstiller kommuneplanen mål og retningslinjer, som er begrundet og uddybet i den tilhørende redegørelse.Under de enkelte temaer er der desuden mulighed for at se de bagvedliggende politikker og temaplaner viaeksterne links.

Status



Børn og unge

Servicetilbud over for børn og unge udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. IKommuneplan 2013 understreges det, at servicetilbuddene over for børn og unge skal ses i sammenhængmed kommunens samlede udvikling, herunder byudviklingen og det opstillede bymønster.

Mål

Status



Eksterne links

Børn og ungepolitikken "Gode

192 / 205

Nyborg Kommune skaber gode opvækstbetingelser for børn og unge.

Børn og unge oplever at være betydningsfulde og de indgår i meningsfulde relationer.

Børn og unge lever et aktivt og sundt liv og har en høj livskvalitet.

Retningslinjer

1. Gode og velbeliggende daginstitutioner skal være et væsentligt aktiv i Nyborg Kommunes bosætningsog udviklingsstrategi.

2. Der skal være sammenhæng mellem boligudbygningen og udbuddet af dagtilbud, så der kan tilbydesen børnepasning, der er tilpasset efterspørgslen.

3. Alle tiltag for børn og unge skal ske i overensstemmelse med Børn og ungepolitikken "Gode Kår".4. Nyborg Kommune har pasningsgaranti for alle børn fra de er 26 uger og indtil skolestart.

Pasningsgarantien er en sikkerhed for at barnet tilbydes plads i et dagtilbud. Det er ikke en garanti foren plads i en bestemt institution. Nyborg Kommune udgør et samlet distrikt med hensyn til optagelse idagtilbud.

5. Sundhed, livsmod og glæde er vigtige ressourcer i barnets og den unges evne til at mestre livet.

Redegørelse

Gode og velbeliggende daginstitutioner, der tilbyder børnepasning af høj kvalitet er vigtige forgennemførelsen af kommunens bosætnings og udviklingsstrategi.

Kommunen har 14 daginstitutioner. Heraf er 9 aldersintegrerede med vuggestueafdelinger, så der også kanmodtages børn i alderen 02 år. Den kommunale dagpleje omfatter 125 dagplejere, der passer ca. 460 børn.Der er etableret heldagslegestue i både Nyborg og Ullerslev samt et Gæstehus i Nyborg.

Nyborg Kommune kan tilbyde børn og unge en sundhedsfremmende og forebyggende indsats gennemsundhedsplejen og tandplejen. Der kan tilbydes pædagogisk, psykologisk rådgivning og vejledning, herundermålrettede tilbud til børn og unge med særlige behov.

Byrådet har vedtaget en Sammenhængende Børne og ungepolitik, Gode Kår, der har til formål at sikrehelhed og sammenhæng mellem de generelle tilbud til børn og den målrettede indsats over for børn medsærlige behov for støtte. Den Sammenhængende Børne og ungepolitik skal endvidere sikre:

Kår"

Dagtilbudspolitik

Sundhedspolitikken "Sund iNyborg"

193 / 205

Børn og unge skal være en del af et fællesskabFlere børn og unge skal være aktive i foreningslivetBredere samarbejde på tværsFlere skal gennemføre en ungdomsuddannelseBedre kriminalpræventiv forebyggelse

Den Sammenhængende børn og ungepolitik kan ses via linket i boksen til højre. Antallet af børn der har behov for et pasningstilbud i alderen 05 år er i 2013 på 1.957. Dette antal forventes ibefolkningsprognosen at falde frem til 2014, hvor der vil være 1.888 børn i denne aldersgruppen. Talletforventes også efter 2014 at falde jævnt i resten af planperioden til Der er derfor ikke behov for yderligereinstitutionsbyggeri i planperioden.

Skoler og uddannelse

Skoler og uddannelse udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. I Kommuneplan 2013understreges det, at servicetilbuddene på dette område skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling ikommunen.

Mål

Folkeskolerne og læring har allerhøjeste prioritet i Nyborg Kommune, og en mangfoldig og attraktivfolkeskole skal være et af de væsentligste aktiver i Nyborg Kommunes bosætnings og udviklingsstrategi.

Byrådet vil arbejde for at tiltrække nye uddannelser til kommunen og udvikle nye samarbejder med andreudannelsesinstitutioner og højere læreanstalter.

Folkeskolerne skal arbejde for til stadighed at skabe de bedst mulige betingelser for børn og ungesuddannelse og for deres livsduelighed i et moderne samfund.

Folkeskolerne skal skabe de bedst mulige betingelser for den social mobilitet, altså at skabe gode chancerfor alle uanset baggrund.

Børnene skal kunne færdes trygt til og fra skole.

Retningslinjer

1. Planlægning og udbygning af stinettet og den kollektive trafik skal målrettes mod at betjeneboligområder og skoler, så der sikres gode og trygge skoleveje.

2. I forbindelse med den kommende byudvikling nord for Fynsvej i Nyborg skal der sikres de nødvendigeudvidelsesmuligheder på Danehofskolen.

3. I forbindelse med planlægning af de fremtidige byudviklingsområder i Ørbæk og i Ullerslev skal deretableres trafiksikre stiforbindelser til skolen.

4. Bæredygtighed og sundhed skal indtænkes i det daglige liv i kommunens skoler, hvor natur, miljø,resourcebevidsthed og motion indgår som væsentlige elementer.

5. Alle tiltag for børn og unge skal ske i overensstemmelse med Den Sammenhængende Børne og

Status



Eksterne links

Nyborg KommunesSundhedspolitik

Nyborg KommunesSammenhængende Børne ogunge-politik

194 / 205

ungepolitik.6. Skolens fysiske rammer skal understøtte elevernes trivsel og læring, både ergonomisk,

sundhedsmæssigt og æstetisk.7. I folkeskolen skal helhed og sammenhæng vægtes højt i et forpligtende samarbejde mellem skole, SFO

og forældre.

Redegørelse

Skolestrukturen bygger på fire folkeskoler (Danehofskolen, Vibeskolen, 4Kløverskolen og Birkhovedskolen)og to specialskoler (Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole) alle med SFO. Desuden er der 4 friskoler(Nyborg Friskole, Refsvindinge Friskole, Svindinge Friskole og Langtved Friskole) og 1 privatskole (NyborgPrivate Realskole) i kommunen. Den kommunale 10. klasse er samlet i 10. Klassecenteret påBirkhovedskolen.

Folkeskolerne har en rationel størrelse, da klassestørrelserne i gennemsnit ligger på ca. 22 elever, ogskolernes størrelse giver rum og mulighed for pædagogisk udvikling.De to specialskoler har en betydelig rolle i dels at tilbyde specialtilbud til elever og dels at fungere somvidencentre, der medvirker til at folkeskolerne kan mindske eksklusionen af elever fra folkeskolen til andretilbud.

Hvert år udarbejdes en kvalitetsrapport, der redegør for skolernes økonomiske og pædagogiske forhold.Efter behov iværksættes handleplaner. Kommunen er hjemsted for en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig Nyborg Gymnasium, NyborgKerteminde Handelsskole, VUC og Efterskolen ved Nyborg. Uddannelse, viden og kreativitet er vigtige nøgler til fremtiden. Det generelle uddannelsesniveau i NyborgKommune ligger under landsgennemsnittet, og det er derfor afgørende at få hævet dette som enforudsætning for vækst og fremgang. Folkeskolerne og kommunens uddannelsesinstitutioner spiller i denforbindelse en vigtig rolle.

195 / 205

Ældre

Ældreområdet udgør en vigtig del af Nyborg Kommunes tilbud til borgerne. I Kommuneplan 2013understreges det, at servicetilbuddene på dette område skal ses i sammenhæng med den øvrige udvikling ikommunen. Service overfor ældre i kommunen varetages af Pleje og Omsorgsafdelingen.

Mål

På ældreområdet arbejdes ud fra visionen om, at ældre borgere får et aktivt og selvbestemmende liv.

Kommunen vil i samspil med borgeren skabe muligheder og rammer for en aktiv og tryg alderdom.

Der skal arbejdes ud fra fire mål:

at flere borgere bliver selvhjulpne.at tidspunktet for plejebehov udskydes.at opgaverne løses mere effektivt.at ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det betyder, at der skal arbejdes på en ny og anderledes måde end tidligere, og vaner og kulturer skalændres. Borgerne skal være i centrum, og der vil derfor være fokus på dialog, hjælp til selvhjælp, størrenærhed og gennemsigtighed for borgerne. Værdighed og respekt skal kendetegne mødet med borgeren.

Mange ældre ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt. Kommunen vil støtte op om dette. Nårborgeren ikke længere kan blive i eget hjem, er der plejeboliger til at dække behovet.

Retningslinier

1. Ældrepleje og omsorg skal udvikles i takt med den øvrige udvikling i kommunen og ioverensstemmelse med ældrepolitikken "Klar til fremtiden".

Status



Links

Ældrepolitikken "Klar tilfremtiden"

196 / 205

Redegørelse

Nyborg Kommunes 244 plejecenterboliger er fordelt på plejecentrene Svanedammen, Tårnparken ogEgeparken (Der er 26 plejecenterboliger, de resterende boliger bruges fleksibelt til både plejecenter ogældreboliger), beliggende i den centrale del af Nyborg by, og plejecentrene Rosengården og Egevangbeliggende i henholdsvis Ørbæk og Ullerslev samt Vindinge Landsbycenter. I juni 2012 besluttede Byrådet på baggrund af analysen af ældreområdet Klar til fremtiden, at PlejecenterJernbanebo i 2013 omdannes til Rehabiliteringscenter. Rehabiliteringscenteret vil haverehabiliteringspladser, turnusaflastning og demenspladser.

Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra kommunen: 851Borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra privat leverandør: 233Antal plejecenterpladser: 244Rehabiliteringscenterpladser: 30 (opdelt i 17 rehabiliteringspladser, 7 demens og 6 turnusaflastning).

Fremtidens ældreområdeI ældrepolitikken Klar til fremtiden er der redegjort for Nyborg Kommunes kommende udfordringer. NyborgKommune står som andre kommuner over for en stram økonomi begrundet i økonomisk krise og begrænsetvækst. Det betyder, at der skal løses flere opgaver med de samme ressourcer. Det skal ske samtidig med, atkvaliteten af den leverede service skal fastholdes. Der er udsigt til, at demografien ændrer sig. De storeårgange er på vej mod pensionsalderen, mens de små årgange skal overtage.

I henhold til den stigende antal ældre borgere har Nyborg Kommune valgt at tænke anderledes. I stedet for atbygge flere plejeboliger har vi valgt at sætte fokus på at støtte op om borgernes ønske om at forblive længstmuligt i eget hjem. Dette vil vi gøre ved at opprioritere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser,der kan være med til at fastholde den ældre i at være selvhjulpen.

197 / 205

Ældrepolitikken "Klar til fremtiden" kan ses vied at klikke på link i boksen til højre.

Handicapområdet

Nyborg Kommunes handicappolitik skal sikre, at den enkelte borger kompenseres så godt som muligt indenfor lovgivningens rammer uafhængig af, hvilken handicapgruppe, borgeren tilhører. Med udgangspunkt ihandicappolitikken bidrager Kommuneplan 2013 med retningslinjer for bl.a. tilgængelighed i bygninger og idet offentlige rum.

Mål

Støtte til handicappede medborgere skal så vidt muligt gives med udgangspunkt i borgerens eget hjem ioverensstemmelse med den enkeltes ønsker.

Alle med et handicap skal have samme muligheder som ikke handicappede borgere for at deltage i kultur-,idræts og fritidsaktiviteter.

Adgangsforhold og tilgængelighed skal optimeres mest muligt i forhold til handicappede såvel foreksisterende som planlagte fysiske omgivelser.

Retningslinier

1. Handicaprådet i Nyborg Kommune skal have alle sager og initiativer til høring, der kan have betydningfor handicappede borgere.

2. Handicaprådet kan behandle spørgsmål af generel karakter og stille forslag til både politiske ogadministrative initiativer.

3. Der skal sikres indgående og fortløbende rådgivning og vejledning til forældrene, for at sikre bedstmulige vilkår for familier med handicappede.

4. Der skal kompenseres for handicappet via hjælpemidler, hvad enten det drejer sig om det fysiskeog/eller det psykiske handicap.

5. Tilgængeligheden til det offentlige rum skal sikres for handicappede, bl.a. ved brug af DS Håndbogen"Udearealer for alle" ved nyanlæg og renovering.

6. I forbindelse med kommunalt byggeri skal tilgængeligheded for handicappede brugere og besøgendesikres bedst muligt.

7. Ved privat byggeri, som er åbent for offentligheden, skal Nyborg Kommune tilse om tilgængelighedenfor handicappede er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang.

8. Der skal arbejdes for tiltag, der sikrer en handicapvenlig adgang til liberale erhverv, især læger,speciallæger, tandlæger og apoteker.

Redegørelse

Status



Eksterne links

Nyborg Kommuneshandicappolitik

198 / 205

Nyborg Kommunes handicappolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem Handicaprådet og NyborgKommune. Handicappolitiken skal medvirke til at minimere hindringer for personer med handicap samtanvendes i bestræbelserne på at skabe et tilgængeligt samfund. Handicappolitikken går på tværs afafdelingerne og involverer hele kommunens ansvarsområde. Direktionen har det overordnede koordineringsog implementeringsansvar, og hver afdeling har ansvar inden for sit område for, at de handicappolitiskeintentioner udføres og at tiltag efter behov implementeres

Handicaprådet udarbejder for hver valgperiode en handlingsplan. Denne handlingsplan evalueres hvert år, ogbyrådet orienteres om årsberetningen.

For at alle med handicap har samme muligheder for at deltage i kultur, idræts og fritidsfaciliteter som ikkehandicappede, skal det sikres, at kulturinstitutioner, foreninger og kommunale afdelinger gør arrangementerhandicapvenlige uden at det koster ekstra at være handicappet gæst til arrangementer i Nyborg Kommune.

Tværfaglige samarbejder mellem kultur og fritidsfolk og personale på institutioner for børn og voksne medhandicap skal hjælpe til at kvalificere kultur og fritidstilbud til handicappede. Herunder er der særlig fokus påat øge ligestillingen og integrationen mellem handicappede og ikkehandicappede børn og unge.

For Nyborg Bykerne er der godkendt et regulativ for brug af gader og pladser. Tilgængeligheden forhandicappede skal sikres i størst muligt omfang. Af bevaringsmæssige årsager kan der i den historiskebykerne ikke i alle tilfælde sikres optimale adgangsforhold til alle ejendomme og butikker fra gadefacaden,hvor der er hævet stueplan og evt. med oprindelige trappestene og lign. I disse tilfælde skal der tilstræbes, atder sikres en alternativ adgangsmulighed for handicappede. I den forbindelse skal gaderegulativet dog sikre,at flytbare elementer og udstillingsgenstande ikke placeres uhensigtsmæssigt og forhindrer, athandicappede kan færdes i bykernen.

Kultur og fritid

Nyborg Kommune rummer et aktivt og bredt kultur og fritidsliv. Med udgangspunkt i byrådets Kultur, Fritidsog Idrætspolitik understøtter Kommuneplan 2013 en udvikling, hvor kultur og fritidslivet kan udvikles i forholdtil de organiserede aktiviteter og i forhold til fleksible og individuelle tilbud til borgere og gæster, som ikke eren del af det organisërede kultur og fritidsliv.

Mål

Kommunens kultur, fritids og idrætsliv skal være blandt de bedste i landet til folkeoplysning, foreningsliv ogkulturelt iværksætteri.

Kommunen skal sammen med foreninger og ildsjæle forny og fremtidssikre rammer, faciliteter og ordningerfor et stærkt kultur, fritids og idrætsliv, gerne i retning af et udvidet kulturbegreb og nye forståelser affritidsaktiviteter.

Samarbejde på tværs i kultur, fritids og idrætslivet skal øges og synliggøres.

Nyborg Slot og by skal fremstå som drivkraft for mange kulturelle initiativer med reference til historien.

Status



Links

Kultur-, Fritids- ogIdraetspolitik.pdf (91.7 KB)

199 / 205

Flere borgere og gæster skal deltage i kultur, fritids og idrætslivet med lyst til mere.

Nyborg Bibliotek og Nyborg Musikskole udgør et vigtigt grundlag for at understøtte, udvikle og synliggørekultur- og musiklivet i bred forstand

Redegørelse

Delmål samt konkrete handlinger i relation til Kultur, Fritids og Idrætspolitikken kan ses via link i boksen tilhøjre.

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og bidragetil at integrere miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planer. Det indebærer, atkommunen skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, hvis disse kan medføre en væsentligindvirkning på miljøet. Kommuneplan 2013 er omfattet af krav om miljøvurdering.

Status



Eksterne links

200 / 205

For Kommuneplan 2013 er det primært de dele, hvor der foretages indholdsmæssige eller geografiskeændringer, der miljøvurderes. Miljøvurderingen offentliggøres sammen med kommuneplanen. - Du kan semiljøvurderingen af Kommuneplan 2013 ved at klikke på fanebladet til venstre.

Miljøvurdering genereltKommuneplanen skal indeholde retningslinjer for at undgå konflikter ved planlægning af placeringen afsærligt forurenende virksomheder og anlæg.For at forebygge miljøkonflikter kan man med fordel gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af et projekt,en aktivitet eller en plan. Der foretages primært to forskellige typer af miljøvurderinger: Miljøvurdering afplaner og programmer (MV) samt Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Det er lovbestemt, hvornår dissemiljøvurderinger skal foretages. Miljøvurderingen er et redskab til at afveje positive og negative miljømæssige påvirkninger allerede iplanlægningsfasen. Herved får miljøhensyn og konsekvenser mulighed for at indgå på lige fod med øvrigehensyn, når der træffes beslutninger.Når der skal udpeges områder i kommunen til visse forurenende anlæg og aktiviteter, skal der foretages enmiljøkonsekvensvurdering af både området og anlægstypen. Dette er nødvendigt for at indpasse anlægget ilandskabet, så denne placering medfører mindst mulig belastning af miljøet.Visse store anlæg vil først og fremmest kunne belaste miljøet i form af støj, trafik og visuel fremtoning, menogså via luftforurening, lugtgener og nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

Lov om miljøvurdering af planerog programmer

Miljøvurdering af Kommuneplan 2013

Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at hensyn til miljøet i videst muligt omfang er indgået iudarbejdelsen af kommuneplanen.Miljøvurderingen er foretaget på det overordnede niveau som svarer til kommuneplanens udlæg ogretningslinjer. Det må derfor forventes, at der skal foretages yderligere miljøvurdering i forbindelse meddetailplanlægningen.Du kan her se et kort resumé af miljøvurderingens emner. Hele Miljøvurderingen kan ses ved at klikke på pdflinket nederst på dette opslag.

Potentielle områder til ny natur og potentielle økologiske forbindelserOmråderne er udpeget, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller sammenhængende natur.Disse nye områder danner sammen med de eksisterende naturområder et sammenhængende naturnetværk.De udpegede områder kan medvirke til en positiv udvikling af naturgrundlaget, landskabsoplevelsen ogmangfoldigheden af dyr og planter.

Særligt værdifulde landbrugsområderUdpegningen har til formål at sikre, at der er tilstrækkelige arealer til et levedygtigt landbrug.Udgangspunktet for udpegningen tilsidesætter ikke hensynet til natur og landskabsinteresserne. Der indgåringen områder med beskyttet natur og områder med potentiale for ny natur m.v., og udpegningen vurderesderfor ikke at have en væsentlig negativ påvirkning af disse. Da udpegningen ikke medfører en ændretarealanvendelse vurderes den heller ikke at have væsentlige negative konsekvenser forlandskabsinteresserne, kulturmiljøer og kulturarv.

Status



201 / 205

Placering af store husdyrbrugDer er ikke udpeget områder til placering af store husdyrbrug. Foranlediget af Naturstyrelsen på grund afmanglende kortlægning af grundvandsforholdene har det ikke været muligt at udpege konkrete områder tilplacering af store husdyrbrug. Når den statslige kortlægning er tilvejebragt kan planlægningen gennemføresog indarbejdes i kommuneplanen som kommuneplantillæg.

Placering af fælles biogasanlægKommunen finder, at nye fælles biogasanlæg så vidt muligt bør placeres i et af de eksisterendeerhvervsområder. Erhvervsområder, der har gode tilkørselsforhold og afstandsforhold til forureningsfølsommeområder, er erhvervsområde vest i Nyborg og erhvervsområdet ved Hjulby nord for motorvejen. For beggeområder gælder at de er lokalplanlagte erhvervsområder samt ligger tæt på eksisterende naturgasledningerog dermed let kan afsætte opgraderet biogas. Etablering af biogasanlæg i disse erhvervsområderforudsætter kommuneplantillæg.

Nyborg Kommune har allerede meddelt miljøgodkendelse til etablering af et biogasanlæg i tilknytning til eteksisterende erhvervsområde ved Ørbæk, og der er udarbejdet lokalplan og foretaget en særskiltmiljøvurdering af dette anlæg.

Der er herudover ikke udpeget områder til placering af fælles biogasanlæg. Foranlediget af Naturstyrelsenpå grund af manglende kortlægning af grundvandsforholdene har det ikke været muligt at udpege konkreteområder til placering af fælles biogasanlæg. Når den statslige kortlægning er tilvejebragt kan planlægningengennemføres og indarbejdes i kommuneplanen som kommuneplantillæg.

SkovrejsningsområderDer udtages et mindre areal øst for Ørbæk, da der her er byudviklingsinteresser, og der udlægges et nytområde vest for Ørbæk og et 5 ha stort areal ved Bovense. Der er samlet sket en forøgelse af arealet tilskovrejsning.Arealet ved Bovense ligger inden for et nitratfølsomt indvindingsopland til vandværk. Skovrejsning her vilmindske risikoen for forurening af grundvandet.Skovrejsning har en generel positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed og natur.Skovrejsningsområderne er overvejende afgrænset i de ikke beskyttede landskaber, og kulturarv ogkulturmiljøer berøres ikke.Samlet vurderes, at skovrejsningsområderne kun vil have positiv virkning på miljøet.

Du kan se hele miljøvurderingen her:

kommuneplan_2013_miljovurdering.pdf (460.9 KB)

202 / 205

VVM

VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet)

For de konkrete anlæg og projekter, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der foretages envurdering af denne miljøpåvirkning ifølge bekendtgørelse nr. 1510 af 15/122010 , se link i boksen til højre.

Anlæg og projekter omfattet af bekendtgørelsen fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Formålet med VVM er at sikre, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt formenneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. VVMreglerne fastlægger en procedure, hvorvirkningerne på miljøet fra et konkret anlæg eller projekt tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt sommuligt.VVMreglerne indeholder et meget bredt miljøbegreb, som skal indgå i arbejdet med screening såvel somVVMredegørelse.Miljøbegrebet omfatter mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder ogkulturarv. Placeringen af et konkret anlæg er, som det fremgår af miljøbegrebet, en vigtig faktor i VVM. Derforstilles der i VVMredegørelsen bl.a. krav om en beskrivelse af anlæggets fysiske udformning ogarealanvendelsesbehov samt en oversigt over alternative placeringer.

Som eksempler på anlæg og projekter fra bilag 1, der altid kræver udarbejdelse af VVMredegørelse, kannævnes større kraftværker, spildevandsanlæg, højspændingsledninger, vindmøller, råstofgrave, vejanlæg,ferieanlæg og butikscentre. Eksempler på anlæg og projekter fra bilag 2, som kan være omfattet af VVM, ermindre varmeværker, anlæg til bortskaffelse af affald, veje og campingpladser. En konkret vurdering udføressom en screening af disse projekters og anlægs karakteristika, placering samt potentielle miljøpåvirkning,afgør om et anlæg eller projekt er omfattet af krav om, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse.Der er opstillet en række krav til, hvad en VVMredegørelse skal indeholde. Den skal belyse samtligemiljømæssige konsekvenser af et anlæg eller projekt, herunder eventuelle relevante alternative udformningereller placeringer. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets eller projektetsvirkninger på miljøet, beskrives. I planlægningsprocessen indgår en høringsfase, hvor alle kan komme medbemærkninger til projektet inden det vedtages endeligt.

Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for at lave en miljøvurdering. Det erkommunens opgave at sikre, at alle konsekvenser er belyst tilstrækkeligt. På baggrund af VVMredegørelsenudarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen. Dette tillæg skal sammen med VVMredegørelsenvedtages af byrådet og offentliggøres, inden projektet kan sættes igang.

Status



Links

VVMbekendtgørelsen

203 / 205

Miljøvurderinger

Miljøvurdering af planer og programmer

Ifølge miljøvurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (se link iboksen til højre), skal planer og programmer, der udarbejdes af offentlige myndigheder og ligger til grund forkommunens administration, som udgangspunkt miljøvurderes inden vedtagelse, hvis de skønnes at fåvæsentlig virkning på miljøet.Formålet med miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen afmiljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer.Loven retter sig mod en lang række planer og programmer som udarbejdes i medfør af mange lovområder.Det gælder: Landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning,telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse.

Hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4 ellerhvis planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal de altid miljøvurderes.Planer som fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindreændringer i forhold til den gældende planlægning skal kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne fåvæsentlig indvirkning på miljøet.Screening af planer er grundlaget for at afgøre om en plan skal miljøvurderes og dermed om der skaludarbejdes en miljørapport.

En screening er en oversigtlig vurdering af, om et planforslag antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningens brede miljøbegreb, der omfatter: biologiskmangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer,materielle goder, landskab og kulturarv, herunder kirker, kirkeomgivelser, arkitektur, arkæologiske hensyn ogbevaringsværdier.Hvis kommunen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes, offentliggøres denne afgørelse inden planenvedtages endeligt. Miljøvurderingen skal bl.a. vise, hvordan planen eller programmet spiller sammen med omgivelserne,herunder andre planer og programmer og de kumulative effekter af planerne eller programmerne.Den ansvarlige myndighed skal tage hensyn til miljørapporten ved den endelige vedtagelse. Det er endvidereformålet med, at offentligheden bliver inddraget i beslutningsprocesserne.

Status



Links

Lov om miljøvurdering af planerog programmer

204 / 205

205 / 205

Documents

nyborg-kp13.cowi.webhouse.dknyborg-kp13.cowi.webhouse.dk/download/pdf/hovedstrukt… · Translate this pagenyborg-kp13.cowi.webhouse.dk