Nyheder fra en varm fremtid

2

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Nyheder fra en varm fremtid

Indhold

Nyheder fra en varm fremtid - Forord ________________________________________________ 3

Vejr og klima - Lærervejledning ____________________________________________________ 4

Drivhusgasser - Lærervejledning ____________________________________________________ 7

Konsekvenser - Lærervejledning ___________________________________________________ 10

Løsninger - Lærervejledning ______________________________________________________ 13

Det politiske spil - Lærervejledning _______________________________________________ 17

Hvad kan du gøre? - Lærervejledning _______________________________________________ 21

Elevopgave 1 - Koldt og varmt vand i havene _________________________________________ 25

Elevopgave 2 - En på dåsen - underafkøling i sodavandsdåse ____________________________ 26

Elevopgave 3 - Afprøv drivhuseffekten _____________________________________________ 277

Elevopgave 4 - Hvad betyder klimaændringerne for mennesker og dyr? ____________________ 29

Elevopgave 5 - Befolkningen tærer på klimaet ________________________________________ 30

Elevopgave 6 - Opgave: Isen smelter – vandet stiger ___________________________________ 31

Elevopgave 7 - Mangel på mad ___________________________________________________ 333

Elevopgave 8 - Klimapolitik i vores kommune _________________________________________ 35

Elevopgave 9 - Klimaambassadør __________________________________________________ 35

Elevopgave 10 - Test dit eget forbrug - The Living Planet ________________________________ 38

Temaet Klimaændringer, dr.dk/skole/geografi/klima, er udviklet med støtte fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og udarbejdet af DR-Skole i samarbejde med NTS Centeret. Lærervejledning og elevopgaver er udarbejdet af NTS-Centeret. Nyheder fra en varm fremtid, NTSnet.dk/varmfremtid, er udarbejdet af NTS-Centeret.

Nyheder fra en varm fremtid kan frit benyttes til ethvert ikke kommercielt undervisningsformål.

Maj 2014

3

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Nyheder fra en varm fremtid Forord

Nyheder fra en varm fremtid er et supplerende undervisningsmateriale til undervisningen i

bæredygtighed og klimaproblematikker i primært naturfagene og samfundsfag i 7. – 10. klasse. Vi

lægger samtidig op til at inddrage danskfaget og lade eleverne arbejde som klimajournalister i det

tilknyttede journalistiske værksted. Undervisningsmaterialet arbejder målrettet med, at eleverne

opnår faglig viden, indsigt og handlekompetance i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger

vores tid. Hvordan ønsker vi at leve vores liv? Hvilke krav kan vi stille til politikerne? Hvilken indflydelse

har vi på fremtidens klima?

Undervisningsmaterialet tager fagligt udgangspunkt i Fælles Mål for naturfagene (geografi, biologi,

fysik/kemi og naturfag i 10. klasse) og for samfundsfag i 8. - 10. klasse. Her er bæredygtighed og

klimaproblematikker centralt placeret.

Undervisningsforløbet er udviklet som optakt til, at FN`s klimapanel (IPCC) afholder topmøde i

København i efteråret 2014. Ved mødet præsenterer klimapanelet en samlet, opdateret status på den

totale viden om klimaforandringer fra al relevant forskning gennem de senere år. Topmødet kan ses

som optakt til klimatopmødet COP21 i Paris i 2015. Her er en bindende klimaaftale til erstatning af

Kyotoaftalen fra 1992 det centrale omdrejningspunkt.

I undervisningsmaterialet Nyheder fra en varm fremtid arbejdes der med seks forskellige indgange til

klimaspørgsmål: Vejr og klima, Drivhusgasser, Konsekvenser, Løsninger, Det politiske spil og Hvad kan

du gøre?

Hver af de seks indgange indeholder en række korte tv-klip. Lærevejledningen indeholder et kort

resume af tv-klippene, oplæg til debat på klassen, arbejdsforslag med undersøgelser og forsøgsarbejde

mv. Lærervejledningen indeholder kun i begrænset omfang faglig baggrund, da denne er indeholdt i

lærebogssystemerne på de enkelte klassetrin. I klimaværkstedet skal eleverne opsnuse klimavenlige

initiativer på skolen og i lokalområdet og på den måde vise vejen til en bæredygtig fremtid.

Vi har i tekst og arbejdsforslag taget udgangspunkt i trinmålene for fagene til 8. og 9. klasse.

Undervisningsmaterialet kan fint benyttes i 7. og i 10. klasse blot der tages højde for det i udvælgelsen

og formidlingen. Nyheder fra en varm fremtid kan benyttes i sin helhed, eller man kan vælge af

fokusere på udvalgte elementer af undervisningsmateriale. I materialet lægger vi op til mange

forskellige arbejdsformer. Individuelt-, par-/gruppearbejde, klassediskussioner, forsøgsarbejde mv.

Temaet Klimaændringer, dr.dk/skole/geografi/klima, er udviklet med støtte fra Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og udarbejdet af DR-Skole i samarbejde med NTS Centeret. Lærervejledning og

elevopgaver er udarbejdet af NTS-Centeret. Nyheder fra en varm fremtid, NTSnet.dk/varmfremtid, er

udarbejdet af NTS-Centeret.

Nyheder fra en varm fremtid kan frit benyttes til ethvert ikke kommercielt undervisningsformål.

Maj 2014

4

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning - Vejr og klima

Klipsamlingen Vejr og klima indeholder en række klip om astronomiske faktorer, drivhuseffekt samt

højtryk og lavtryks indflydelse på Jordens klima.

Herunder en kort beskrivelse af de enkelte klip samt oplæg til debat på klassen.

Vejr og klima indeholder to elevopgaver.

Koldt og varmt vand i havene, hvor eleverne skal undersøge hvordan koldt og varmt vand vil

placere sig i forhold til hinanden i et akvarie.

Opgaven Afprøv drivhuseffekten illustrerer hvordan CO2 og andre drivhusgasser er med til at holde

på varmestrålingen fra Jorden.

1. Sådan styres jordens klima I klippet forklares, hvordan jordens klima er styret af astronomiske faktorer. (Viden Om 26.10.2004)

Jordens stilling i forhold til Solen har betydning for, om vi har istid eller en varmere mellemistid på Jorden.

Læreroplæg Vis med modeller af Jorden og Solen, deres placering i forhold til hinanden, hvornår vi har sommer og vinter i Danmark. Vis hvordan Jordens hældning har betydning for Jordens indstråling og dermed vejr og klima. Tal også med eleverne om forskellen på klima og vejr.

Brainstorm med eleverne om hvilke faktorer, der har betydning for klimaet. Hvad ved vi, og hvad har vi brug for at vide mere om?

2. Højtryk og lavtryk bestemmer vejret i Danmark I klippet fortælles om, hvordan vejret i Danmark er påvirket af lavtryk ved Island i det nordlige Atlanterhav og af højtryk ved Azorerne. (Viden om, 12-11-2002)

Der dannes lavtryk ved Island og højtryk ved Azorerne. Hvis der er stor forskel imellem disse høj og lavtryk, trækkes de vandrende lavtryk ind over Danmark og vi får milde våde vintre. Hvis trykforskellen er mindre, får vi lange kolde og tørre vintre. Her påvirkes vejret i højere grad af højtryk der kommer ind østfra. Læreroplæg Undersøg dagens vejrkort og fra forskellige årstider med eleverne. Tal med eleverne om, hvor vinden kommer fra, og hvordan det påvirker vejret. Se dagens vejrkort på dmi.dk

3. Højtryk og lavtryk Her får du en forklaring på, hvordan havene flytter rundt på varme og kulde, og hvordan Jordens rotation indvirker på vejret. (Viden om, 12-11-2002)

Klippet giver en god fagligt komprimeret forklaring på, hvordan havene flytter rundt på varme og kulde, så varme og kulde udbredes forskelligt ved ækvator og ved polerne.

5

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Vær opmærksom på, at klippet fagligt er meget komprimeret for aldersgruppen. Det kan derfor være nødvendigt at stoppe undervejs og uddybe forklaringerne i klippet. Inden klippet er det oplagt at gennemgå det primære vindsystem med eleverne. Brug klippet til af få visualiseret hvordan Jordens rotation har betydning for vandet og vindens afbøjning.

4. Havenes strømninger Se filmklippet, lad eleverne lave opgaven: Koldt og varmt vand og perspektiver derefter forsøgsresultaterne. (Viden om, 12.11.2002) Klippet fortæller om forskellige fysiske faktorer, der har betydning for forholdene i havene. Både luft og vand flytter sig fra højtryk til lavtryk. Trykforskellene i havet opstår pga. af det vejr som står oven over. Golfstrømmens varme vand ledes fra troperne mod nord pga. trykforskellene. Demonstrationsforsøget viser, hvordan koldt vand og saltvand skaber strømninger i havene. Elevopgave: Koldt og varmt vand i havene Elevforsøget viser, hvordan koldt og varmt vand placerer sig i akvariet. Det kolde vand synker ned på bunden, da massefylden er større end det lunkne vand. Det varme vand lægger sig i overfladen, da massefylden er større end det lunkne vand. Tal med eleverne om deres forsøgsresultater og perspektiver til verdenshavene.

5. Vejr og Klima - Nørd Akademiet Der er masser af energi i damp. I filmklippet opvarmer Nørderne Kåre og Emil en olietønde med lidt vand indtil olietønden kun indeholder vanddamp. Derefter vender de olietønden ned i en balje med iskoldt vand, hvorefter olietønden krøller sammen. Forsøget illustrerer med al tydelighed, at vanddamp indeholder meget store mængder energi. Elevforsøget kan med fordel gennemføres inden filmklippet ses. Elevopgave: En på dåsen – underafkøling i sodavandsdåse I elevforsøget skal eleverne gentage Nørdernes demonstrationsforsøg i mindre målestok. I forsøget vendes sodavandsdåsen med åbningen ned i det kolde vand. Derved trækker vanddampen sig meget hurtigt og kraftfuldt sammen. Med lidt øvelse kan dåsen blive så flad som 3-4 cm. Hav rigeligt med dåser klar. Forsøget er både sjovt og illustrativt. Husk beskyttelsesbriller.

6. Drivhuseffekt - hvad er det? I filmklippet fortælles, at når der kommer meget af luftarten CO2 ud i atmosfæren, skaber det en øget drivhuseffekt. Drivhuseffekten er en naturlig proces, som beskriver hvordan CO2 og andre gasarter i atmosfæren absorberer den varmestråling, som Jorden udsender. På samme måde som glasset i et drivhus sørger for at varmen ikke kan slippe ud. Drivhuseffekten er i sig selv ikke farlig, men er en forudsætning for at Jordens overfladetemperatur holder sig på et niveau, som passer til det dyre- og planteliv, vi i dag kender. Uden drivhuseffekten vil gennemsnitstemperaturen være ca. 30 grader

6

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

lavere. Forøges mængden af drivhusgasser i atmosfæren, vil det imidlertid føre til højere temperaturer Se filmklippet, lav elevopgaven ’Afprøv drivhuseffekten’ og perspektiverer forsøgsresultaterne. Elevopgave: Afprøv drivhuseffekten I forsøget skal eleverne sammenligne temperaturudviklingen i to små akvarier, et med CO2 og et uden. Benyt glødepærer til forsøget. Forsøget kan illustrere hvordan CO2 og andre drivhusgasser er med til at holde på varmestrålingen fra Jorden. Tal med eleverne om forsøget, og lad dem undersøge hvor drivhusgasserne vanddamp (H20), kuldioxid (CO2) og metan(CH4) stammer fra. Lad også eleverne undersøge hvordan vi mennesker, dyr og planter har indflydelse på mængden af drivhusgasser. Afslut evt. med at lade eleverne tegne en model, der viser hvordan drivhuseffekten fungerer. Tegningen kan fx vise, hvordan metan udledes fra vådområder og husdyrs prutter og bøvser, samt hvordan eleverne selv via deres mangeartede aktiviteter direkte eller indirekte bidrager til udledning af CO2.

7

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning - Drivhusgasser Klipsamlingen Drivhusgasser indeholder en række klip, om hvor udledningen af drivhusgasser stammer fra. Klippene giver et indblik i hvordan madspild, afbrænding af regnskov, samt en øget befolkningstilvækst og et stigende forbrug bidrager til en øget udledning af C02 og andre drivhusgasser.

Klippene lægger op til at diskutere de vestlige lande, herunder Danmarks, rolle som klimasyndere. Og hvordan kan eller vil vi takle udfordringen om øget velstand uden at tære på naturressourcerne?

1. Danmark får mest energi fra fossile brændstoffer På Dongs kraftværk i Advedøre producerer man strøm til 1,4 millioner husstande, og afbrænder 85 tons kul i timen. (Storm - i et glas vand 3:6, 26.02.2013)

I klippet gennemgås, hvordan man på et kraftvarmeværk laver strøm af fossile brændstoffer. Når olie, kul eller gas brænder, varmes vand op til det koger og bliver til damp. Dampen, som indeholder masser af energi, ledes ind i en turbine, som drejer rundt og laver strøm på samme måde som i en cykeldynamo. Uddyb evt. med klassens fysik/kemibogs afsnit om el-produktion. Læreroplæg Lad eleverne lave strøm med håndgeneratorer eller cykeldynamoer. Skil en cykeldynamo ad, og undersøg hvordan den virker. Fokuser på at strøm grundlæggende fremstilles på den samme måde. Der er blot forskel på, hvad der driver turbinen. Det kan være vand, vind, opvarmning fra fossile brændstoffer eller fx radioaktive kilder på et A-kraftværk.

2. Så meget CO2 udleder Danmark Stik imod den almindelige opfattelse af Danmark som det alternative vindmølleland, så ligger Danmark højt, når vi taler om klimasyndere. I klippet fortælles at USA udleder 20 tons CO2 pr år pr indbygger og Danmark udleder ca. 11 tons CO2 pr år pr indbygger. Det er pænt over EU-gennemsnittet på 8 tons, og verdensgennemsnittet på 4 ton. (Viden Om 02.10.2007)

Diskuter på klassen Hvad vil der ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2 udslip i løbet af de næste 10-15 år? Hvilke interessekonflikter er på spil, når man vil nedsætte forbruget af fossile brændstoffer? Hvilke energikilder bør Danmark satse på i fremtiden? Se også klippet Befolkningsvækst tærer på klimaet og lad eleverne arbejde med elevopgaven. Elevopgave: Befolkningen tærer på klimaet I elevopgaven skal eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkning i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de kan printe ud eller maile. Se vejledning på siden.

I opgaven skal eleverne undersøge sammenhænge mellem BNP (bruttonationalprodukt), fattigdom, CO2-udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande fx Malawi, Quatar, USA, Danmark, Rusland og Kina.

8

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

3. Klimaignoranternes CO2-aftryk Manne, Ina, Celina og Andy er vilde med shopping, gadges og rejser og har et stort forbrug af el og varme. De har også et stort CO2-aftryk på kloden. (Klimaignoranterne, 31.05.2012, 2:10) I klippet bliver de 4 klimaingnoranters forbrug af mad, el, varme, tøj og vand og gjort op i CO2 forbrug. De 4 klimaingnoranters forbruger pr år: Manne forbruger 13 ton CO2, Ina forbruger 13,5 ton CO2, Andy forbruger 16 ton CO2, Celine forbruger 24 ton CO2. Hver dansker udleder hvert år mere end 10 ton CO2. Vi skal ned på 1 ton, hvis naturen skal kunne optage den CO2 vi leder ud.

Læreroplæg På hvilke måder skal de 4 klimaignoranter ændre adfærd, hvis de skal sænke deres CO2-aftryk på Jorden? Hvad kan de ændre på uden at miste livskvalitet? Noter hver især forslag og udvælg sammen med din sidemand/i din gruppe og de bedste forslag. Fremlæg forslagene på klassen. Hvilke forslag er klassens bedste?

4. Madspild er verdens tredje største CO2-synder En tredjedel af al mad i verden går til spilde, viser FN i en ny rapport. I produktionen af mad, der går til spilde, bliver der udledt så meget CO2, at madspild er verdens tredjestørste CO2-synder - efter Kina og USA. (TVA, 11.09.2013) Læreoplæg I klippet fortælles, at man ikke kan udpege én skurk. Vi er alle sammen en del af problemet og derfor også alle sammen en del af løsningen. Madindustrien bidrager til problemet, men vi kan alle som forbruger gøre noget. Stil fx de ældste fødevarer forrest i køleskabet og de nyindkøbte varer bagerst i køleskabet. Kom med forslag til hvordan spildet kan reduceres.

Noter hver især så mange forslag I kan finde på ned på et stykke papir. Diskuter forslagene med din sidemand/i din gruppe og find de bedste.

Hvad kan vi gøres her på skolen? Hvad kan vi gøre i kantinen? Hvad kan vi gøre derhjemme? Hvad kan vi gøre i byen? Hvad kan politikerne gøre?

Fremlæg forslagene for klassen. Hvilke forslag er lige til at gå til?

5. Afbrænding af regnskoven udleder CO2 I Brasilien strømmer hundredetusinder af fattige til verdens største regnskov i håb om et bedre liv. Her er masser af land at få for de jordløse, men for at få gavn af jorden, må de først fjerne træene. Det er én af forklaringerne på at store områder i Amazonas brænder og dermed sender kollosale mængder CO2 ud i atmosfæren. (TVA, 26.08.2009)

9

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

6. Befolkningsvækst tærer på klimaet I løbet af det sidste århundrede er jordens befolkning vokset fra to til syv milliarder, og samtidig stiger levestandarten mange steder i verden. Det tærer på naturens ressourcer. (Energi for alle pengene 2011)

Læreroplæg Se samtidig klippet Så meget CO2 udleder Danmark. Elevopgave: Befolkningen tærer på klimaet I elevopgaven skal eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkning i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de kan printe ud eller maile. Se vejledning på siden.

I opgaven skal eleverne undersøge sammenhænge mellem BNP (bruttonationalprodukt), fattigdom, CO2-udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande fx Malawi, Quatar, USA, Danmark, Rusland og Kina.

10

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning – Konsekvenser

Klipsamlingen konsekvenser indeholder en række klip om, hvordan klimaændringerne kan medføre

både oversvømmelser og tørke, samt betydninger for dyrs og menneskers levevilkår.

Her en kort beskrivelse af de enkelte klip, samt oplæg til spørgsmål, man kan debattere.

I arbejdet med konsekvenser, kan eleverne arbejde med elevopgaven Klimaændringer og mangel

på mad, hvor eleverne skal undersøge, hvad der sker, når man udsætter en ”minimark” for

forskellige klimapåvirkninger.

1. FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt En klimarapport fra FN konkludere, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneske skabt. (Deadline, 27.09.2013)

Læreroplæg

Forklar hvilken betydning aftalen kan have for klimaet?

Hvad indeholder energiaftalen? Hvilke punkter i aftalen kan få størst betydning for klimaet?

Hvilke punkter kan blive sværest at gennemføre?

2. Isen på Arktis smelter I klippet fortælles om, hvordan isen i Polarhavet smelter i rekordfart i takt med, at temperaturen

stiger i de arktiske egne. (TVA, 28.08.2012)

Læreoplæg

Er det et problem at temperaturen stiger, og havisen ved nordpolen smelter?

Hvilke fordele og ulemper er der for Danmark, Grønland og Verden, hvis/når havisen ved polerne

smelter?

Elevopgave: Isen smelter – vandet stiger Forsøget illustrerer på enkel vis, at afsmeltning af is på land bidrager mere til vandstandsstigning end smeltning af havisen gør.

Tal med eleverne om, at afsmeltning af havisen accelerer, når processen først er kommet i gang, bl.a. pga. albedoeffekten (refleksion af sollys). Albedoeffekten kan forklare, hvordan det blotlagte mørke hav suger langt mere af solens energi til sig og derfor bliver hurtigere opvarmet. Det hænger sammen med, at sne og is reflekterer meget lys. Sne og lys har en høj albedoeffekt på ca. 60 procent, mens en mørk overflade kun reflekterer lidt lys tilbage og har en lav albedoeffekt, fx reflekterer asfalt kun 4 procent af lyset. Albedoeffekten kan nemt illustreres ved at lade en lampe lyse på henholdsvis en mørk og en lys overflade. Arbejd videre i opgaven med konsekvenser af vandstandsstigninger for det område, som eleverne selv bor i og for andre steder i verden.

11

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lad eleverne undersøge I hvilke områder, der er store mængder af is og sne, som vil kunne få vandstanden i verdenshavene til at stige, hvis det smelter. Brug verdensatlas til arbejdet

Lad eleverne afprøve demonstrationsværktøjet Vandet stiger på temaforsiden til Nyheder fra en

varm fremtid

Undersøg og tal med eleverne om, hvor meget vandstanden skal stige, for at oversvømme det

område, hvor I bor? Hvilke landområder i verden er i stor fare for at blive oversvømmet?

Hvilke konsekvenser kan det have for dyr og mennesker på kort og lang sigt? Inddrag evt. et eller

flere af de øvrige klip fra delemnet Konsekvenser.

Læreroplæg

Se klippene og tal om hvilke konsekvenser klimaændringer har for de familier, der fortælles om.

Hvad kan familierne gøre for at tilpasse sig klimaændringerne, så de ikke bliver nød til at forlade

deres hjem?

3. Oversvømmelser i Cambodja

I klippet fortælles om hvordan store dele af Sydøstasien er ramt af oversvømmelse, som i Cambodja, hvor børnene må sejle i skole, hvor de før kunne gå. (21 Søndag, 04.12.2011)

4. Tørken spreder sig syd for Sahara I klippet fortælles om, hvordan regnrytmen i store områder syd for Sahara har ændret sig, så det er vanskeligt at dyrke jorden. (TVA, 06.12.2011)

Elevopgave:

Klimaændringer og mangel på mad

Forsøg med ’minimark’

Forsøget illustrer hvordan tørke og oversvømmelse har betydning for dyrkning af afgrøder.

Eleverne skal udsætte en ”minmark” bestående af karse for forskellig klimapåvirkninger.

Sidste del af opgaven lægger op til at eleverne skal undersøge muligheder og risici ved brugen af

genmodificerede planter. Suppler med klassens læremidler til biologi eller nettet.

Øvrige filmklip under Konsekvenser

De øvrige klip i klipsamlingen Konsekvenser giver et overblik over klimaændringernes mange

konsekvenser for mennesker og dyr. Klippene kan også bruges som afsæt for elevopgaven: Hvad

betyder klimaændringerne for mennesker og dyr.

5. Flere skybrud i Danmark Klippet fortæller om, at skybrud tidligere var et sjældent vejrfænomen i Danmark. Stigende temperaturer betyder, at vi kommer til at opleve meget mere af den slags. (TVA, 04.07.2011)

12

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

6. Oversvømmelser i Cambodja I klippet fortælles om, hvordan store dele af Sydøstasien er ramt af oversvømmelse, som i Cambodja, hvor børnene må sejle i skole, hvor de før kunne gå. (21 Søndag, 04.12.2011)

7. Tørken spreder sig syd for Sahara I klippet fortælles om, hvordan regnrytmen i store områder syd for Sahara har ændret sig, så det er vanskeligt at dyrke jorden. (TVA, 06.12.2011)

8. 200 millioner klimaflygtninge Antallet af mennesker, der flygter fra klimafordringerne, kan stige til 200 millioner mennesker i 2050. Klimafordringerne rammer hårdest i den fattige del af verden, der samtidig er dem, der udleder mindst C02. (Klimaspillet og verdens fattige 1:4, 20.09.2009)

9. Klimaet påvirker dyrene i Arktis Når klimaet forandrer sig, er det ikke kun os mennesker, der må tilpasse os. Det påvirker også dyrene på godt og ondt. Der fortælles bl.a. om, hvordan hvalrosen, grønlandssælen og grønlandshvalen har fordele ved at isen smelter, mens narhvaler, ringsæler og pingviner ser ud til at blive de store tabere. (Viden Om, 03.11.2009)

10. Vandstigninger truer trækfuglene Vadehavet er en rasteplads og et spisekammer for millioner af trækfugle. Flere arter er truet, hvis vandet stiger og vadehavet bliver til et almindeligt hav. I klippet fortælles om, hvordan en vandstandsstigning på ½ meter gør det vanskeligt for mange vadefugle at finde føde. Deres ben og næb er ikke lange nok til at finde føde på bunden, hvis vadehavet bliver til hav. (Viden om. Vadehavet drukner, 19.09.2006)

11. Koralrev dør af varme En marinebiolog ved Bali i Indonesien viser, at koralrevene i havet risikerer at dø, når havtemperaturen stiger. Koralrev er base for fiskene. Hvis havtemperaturen stiger til over 30 grader dør korallerne og fiskene forsvinder. (TVA, 28.11.2011)

Elevopgave

Hvad betyder klimaændringerne for mennesker og dyr?

I denne opgave skal eleverne undersøge, hvilke konsekvenser af klimaforandringerne, vi kan

forvente i fremtiden. Eleverne skal også tage stilling til, hvordan man kan håndtere disse

konsekvenser.

Eleverne kan vælge at fordybe sig i klimændringernes konsekvenser. Enten levevilkår for

befolkningen i et bestemt land eller konsekvenserne for et bestemt dyr. Undersøg fx Cambodja,

Indonesien, Sudan, Bangladesh og Indien. Undersøg fx narhval, ringsæl, pingvin, grønlandshval, ryle

eller storspove.

Afhængig af hvilken opgave eleverne vælger, lægges der op til at diskutere begreberne klimaflygtninge og biodiversitet.

Opgaven kræver at eleverne søger viden på nettet og i klassens øvrige læremidler til biologi,

geografi eller samfundsfag. Find evt. inspiration på climateminds.dk

13

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning - Løsninger I klipsamlingen Løsninger er samlet en række klip, som handler om forskellige tiltag, som tilsammen

kan erstatte fossile brændstoffer. Klipsamlingen omhandler bl.a. solenergi, vindenergi, brint, Samsø

som fossilfrit samfund, biobrændstof, bølgeenergi og geotermisk energi.

1. Vindenergi er helt i top Vindenergi er en velkendt vedvarende energikilde, men vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os. Jo højere man kommer op, jo stærkere er vinden. Kunne vi fx indfange noget af den energi, der er i jetstrømmene, ville vi have nok energi til at dække hele klodens elektricitetsbehov. (De fire elementer, Cando Film 16.11.2011, Se hele filmen på www.de4elementer.dk) I 1970`erne opstod der mangel på energi i Danmark. Dengang fik vi al vores olie fra Mellemøsten til en meget lav pris. Prisen blev sat op, og vi kunne ikke købe al den olie, vi gerne ville. Det blev startskuddet til at lave moderne vindmøller. Vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os. De moderne vindmøller, man producerer i dag, kan levere strøm til flere tusinde husstande. Man er blevet bedre til at udnytte vinden. I dag bliver mere end 20 % af vores energi dækket af vindenergi. Det er Solens opvarmning, der skaber vindene. Så længe Solen skinner, vil der opstå vinde. Læreroplæg I forbindelse med visningen af de enkelte klip om Vedvarende energi er det oplagt at formidle: Hvad er forskellen på fossile brændstoffer og vedvarende energi? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige energiformer? Hvilke interesser styrer de energiformer, som vi benytter?

2. Den energiske ø På Samsø forsøger man at udleve drømmen om det fossilfrie samfund, og øen producerer allerede mere vedvarende energi, end indbyggerne forbruger. (DR2 Tema: Den energiske ø, 24.10.2009) I indslaget fortælles, at Samsø er 100 % CO2-neutral. På øen producerer de mere energi med vedvarende energikilder, end de selv forbruger. På Samsø forbruger hver beboer, hvad der svarer til 3,7 ton CO2 mindre end der bliver produceret på Samsø ved hjælp af vedvarende energikilder. Solceller og vindmøllerne producerer strøm, og rapsen på markerne bliver omdannet til rapsolie. Rapsolie kan bruges som brændstof til dieselbiler. På øens 4 fjernvarmeværkerne bruges halmen til fjernvarme. Indslaget slutter af med at fortælle, at man med fordel kan stoppe import af olie. Læreroplæg Hvad vil det sige at blive uafhængig af energiimport? På hvilken måde kan det være en fordel ikke at købe olie i udlandet? Hvilken betydning kan det have at købe olie i udlandet fx i Mellemøsten? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige energiformer? Hvilke ulemper kan der være ved at bruge fødevarer som rapsolie til brændstof i dieselbiler? Diskuter fordele og ulemper.

14

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

3. Brint som energilager Når vindmøller producerer mere energi, end vi forbruger, er en vigtig energikilde i fare for at forsvinde ud i den blå luft. Brint kan være løsningen på at lagre energien. (Danskernes Akademi: En by på brint, 11.09.2012)

Vindenergiens udfordring er at kunne lagre energien, til vi skal bruge den. I indslaget fortælles om forsøg på Lolland, hvor man vender en brændselscelle om og laver brint ved elektrolyse. Det er lige nu den eneste mulighed, vi har for at kunne opbevare energi fra vindmøller. Brint kan i Danmark distribueres gennem gasnettet. I indslaget fortælles også om forsøget ’Elektrolyse af vand’. Udfør evt. elevforsøg her. Tag udgangspunkt i klasens læremidler til fysik/kemi.

Læreroplæg Kom med ideer til, hvad man kan bruge energi fra vindmøller til, som man ikke kan gemme til senere brug. Fx opvarme vandet i svømmehallen, aircondition i skolerne, lys i drivhuse osv.

Noter hver især så mange forslag, I kan finde på. Diskuter forslagene med din sidemand/i din gruppe og find de bedste.

Fremlæg de forskellige forslag på klassen. Hvilke forslag er klassens bedste?

4. Solen er en evig energikilde På kun tre timer bliver jordens overflade bestrålet af solen i et omfang, der svarer til hele verdens årlige energiforbrug. (De Fire Elementer, Cando Film 16.11.2011. Se hele filmen på www.de4elementer.dk) Læreroplæg I indslaget fortælles om, hvordan Solens stråler kan udnyttes med solfangere og solceller. En solfanger virker ved, at solens stråler varmer vand eller luft op.

I en solcelle omsætter Solens stråler til elektricitet ved fotoelektrisk effekt. Når Solens stråler rammer solcellerne, som er lavet af grundstoffet silicium tilføres der energi til de elektroner, der er i materialet, og de begynder at bevæge sig. Jo hurtigere elektronerne bevæger sig, jo mere strøm skabes der. Solceller har den fordel, at der skabes elektricitet med det samme og er dermed gode til at lave elektricitet til ting, der bevæger sig. Fx Biler, skibe og fly.

Diskuter på klassen fordele og ulemper ved energi fra solvarme og solceller. Solvarme er mest effektiv i sommerhalvåret og solceller virker kun, hvis Solen skinner.

Suppler evt. ved at fremstille solfangere og undersøg, hvordan de kan optimeres. Find inspiration og forsøgsvejledninger på energitjenesten NTSnet.dk/sted/energitjenesten

5. Havene er Jordens største batteri Mere end 2/3 af vores klodes overflade er dækket af vand. Der er store mængder af energi lagret i såvel havene som de ferske vande. Alene den energi fra havene der rammer vores kyster i form af bølger svarer til 3-5 gange vores samlede elektricitetsforbrug. (De Fire Elementer, Cando Film 16.11.2011. Se hele filmen på www.de4elementer.dk)

15

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Havene kan betragtes som enorme batterier. De indeholder energi i form af tidevand, strøm og bølger. Lige nu har vi vandkraftværker ved floder, men jagten på bølgeenergi er gået ind.

6. Jordens indre radiator Vindenergi er en velkendt vedvarende energikilde, men vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os. Jo højere vi kommer op, jo stærkere er vinden. (De fire elementer – Energi for fremtiden – Vind, 16.11.2011, Se hele filmen på www.de4elementer.dk)

7. Halm i tanken AP Møller Mærsks mange containerskibe udleder, en stor del af Danmarks samlede udledning af CO2. Ny teknologi kan forandre dette. (TVA 21:30, 11.12.2012)

Læreoplæg A P Møllers containerskibe står for 60% af DK`s samlede CO2 udledning. Biobrændstof fra fx halm kan reducere udslippet med 80 – 90 %. Danmark er i front i den teknologiske udvikling. Lige nu er der slagsmål om, hvem der skal finansiere udviklingen.

Diskuter på klassen fordele og ulemper ved energioptimering. Er det rimeligt at vi i Danmark skal finansiere teknologier, der kan begrænse CO2 udledning på den anden side af Jorden? Eller omvendt – er det rimeligt, at danske skibe udleder CO2 på den anden side af Jorden, for at vi kan få fragtet varer til Danmark? Biobrændstof kan bruges til meget andet end skibsmotorer. Fx dieselbiler og fjernvarme. Hvad får vi i Danmark ud af at begrænse CO2 udledning andre steder på Jorden? Diskuter på klassen fordele og ulemper.

8. Verdens første soldrevne fly De fleste mennesker forbinder flyvning med tonsvis af brændstof og udledning af CO2. Her kan du se verdens første soldrevne fly lette udelukkende ved hjælp af solens stråler. (TVA, 07.07.2010)

9. Sæt strøm til din bil Danmark er forgangsland, når det kommer til de miljøvenlige el-biler. Men hvordan fungerer de egentlig, hvad er ulemperne - det kan du blive klogere på her. (DR2 Tema: Fremtiden er her, 10.09.2011)

10. Hybridbiler og brintbiler Et alternativ til el-biler er hybridbiler og brændselscellebiler som fx brintbiler. (DR2 Tema: Fremtiden er her, 10.09.2011)

11. Del bilen Delebilsordninger er ikke kun godt for pengepungen og trængslen på vejene, men også miljøet. (DR Update, 13.01.2012)

12. Gamle nyheder giver varme Gamle nyheder er sjældent noget værd, men aviser har faktisk en stor genbrugsværdi. 4000-5000 aviser kan isolere et helt hus. (Danmark ser grøn: Genbrug og genvinding, 04.09.2010)

16

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

13. Braklægning af markområder Regeringen lægger op til at omlægge landbrugsmarker til natur. De moseagtige områder i nærheden af åer og søer slipper store mængder ophobede gasarter ud, når de bliver pløjet. (14.08.2013)

14. Koprutter sætter gas på drivhuseffekten Ny teknologi kan også være at finde på en ny slags foder til køer. Se her hvorfor. (TVA, 10.03.2003)

15. Kondomer begrænser CO2 Klippet handler om sammenhængen mellem befolkningstilvækst og klimaforandring. En investering på syv dollars i kondomer er lige så effektiv som en investering på 15 dollar i vindmøller, når det handler om at begrænse CO2-udslippet (Deadline 22:30, den 18.11.2009).

Mange kvinder vil gerne bruge kondomer. Det er derfor en god ide at målrette u-landshjælpen mod prævention. Beregninger viser, at man på den måde kan begrænse befolkningstilvæksten med 0,5 mia. til 8.7 mia. i stedet for 9.2 mia. i 2050.

17

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning - Det politiske spil I klipsamlingen Klimapolitik er samlet en række klip som handler om, hvordan klimapolitik og strategier takles på landsplan og på verdensplan. Klippene giver bl.a. indblik i, at løsningen af klimaproblemer er præget af mange interessekonflikter og hensyn til miljø, økonomi, fattigdom og retfærdighed.

Herunder en kort beskrivelse af de enkelte klip samt oplæg til spørgsmål, man kan debattere i

klassen.

I arbejdet med klimapolitik kan elever arbejde med elevopgaven: Klimapolitik i vores kommune, der

lægger op til at undersøge klimastrategi og handleplan, i den kommune eleverne bor.

Elevopgave

Klimapolitik i vores kommune

De fleste kommuner har formuleret en lokal klimastrategi og handleplan, som kan findes på

kommunens hjemmeside. I denne opgave skal eleverne undersøge den lokale klimahandleplan.

Hvad gøres deres for at nedbringe CO2, og er der taget højde for særlige lokale forhold, der

klimamæssigt kan volde problemer. Fx steder der ligger lavt og har problemer ved højvande, eller

steder der ligger udsat under storme. Eleverne skal vurdere kommunens arbejde og komme med

forslag til, hvad kommunen i øvrigt kan gøre. Opgaven rummer desuden en valgfri del, hvor

eleverne kan vælge at skrive et læserbrev til lokalpolitikerne eller interviewe en politiker, en

naturvejleder eller en klimamedarbejder fra kommunen.

Brug evt. Det journalistiske værksted som oplæg til at skrive læserbrev og lave interview.

Inviter evt. dem, der har været med til at formulere kommunens klimastrategi og handleplan. Lad

dem fortælle om kommunens prioriteringer og evt. interessekonflikter.

1. Danmarks første nationale klimalov Regeringen har aftalt en klimalov for de kommende år sammen med Enhedslisten, SF og de Konservative. Klimaloven forpligter Danmark til at sænke udledningen af drivhusgasser med 40 procent inden 2020 sammenlignet med udledningen i 1990. (TVA, 06.02.2014)

Læreoplæg Hvad går klimaloven ud på? Hvilke elementer indeholder klimaloven? Hvilke fordele og ulemper er der i aftalen?

2. EU skal fortsat være klimaduks I januar 2014 fremlagde EU-kommissionen med danske Connie Hedegaard i spidsen nye klimamål for hele EU. Det blev en sejr for den danske klimakommissær. De nye mål er mere ambitiøse, end mange havde ventet. (TVA, 22.01.2014)

18

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Læreoplæg Hvilke klimamål indeholder den nye EU-aftale? Hvorfor er danske virksomheder glade for klimaaftalen? Hvem er aftalen en fordel for? Hvem er aftalen en ulempe for? Hvilke fordele og ulemper er der i aftalen? Hvem er modstander af aftalen? Hvorfor?

3. COP19 i Polen Klimatopmødet i Polen i 2013 blev åbnet i skyggen af den tyfon, der to dage forinden havde ramt Filippinerne og dræbt flere tusind mennesker. Netop støtte til at ulandene kan beskytte sig mod klimaforandringer, er et af punkterne på dagsordenen på mødet. (DR 2, november 2013)

Læreroplæg Hvorfor var støtten til ulandene et vigtigt punkt på klimatopmødet i 2013? Ulande ønsker økonomisk vækst, øget beskæftigelse og nedbringelse af fattigdom. De ønsker samme levestandard som i USA og Vesteuropa? Skal ulande have lov til at udlede lige så meget CO2 som os i Danmark for at få vækst?

Har de rige lande et ansvar i forhold til fattige lande, der er påvirkede af klimaforandringerne? Hvorfor/hvorfor ikke?

4. Klimatopmøde skuffer Både klimaforkæmpere og Dansk Industri er skuffede over resultatet ved klimatopmødet i Polen i 2013. Verdens lande kom ikke nærmere en global klimaaftale, der skal ligge klar i Paris i 2015. Når verdens lande ikke har en juridisk bindende aftale om at reducere CO2-udslippet, går det ikke kun ud over klimaet, men også de danske virksomheder, som omlægger til klimavenlig produktion. Dermed risikerer de at miste konkurrenceevne til udlandet. (DR 2 Dagen, 25.11.2013)

Læreroplæg

Hvorfor er det vigtigt med en global bindende klimaaftale? Hvorfor er mange lande bekymret for bindende klimamål? Hvilke lande er særligt imod bindende klimamål og hvorfor? Hvad skal der til, for at man kan få alle lande til at være med i den næste internationale klimaaftale?

5. Danmark laver grøn energiaftale Et bredt flertal i folketinget indgik i 2012 en grøn energiplan, som betyder langt mere vindenergi i Danmark. Samtidig skal CO2-udledningen reduceres med 34 procent. (TVA 18.30, 22.03.2012)

Energiplanen betyder langt mere vindenergi i Danmark. I 2020 skal 50 % af energien dækkes af vindenergi. Samtidig skal CO2-udledningen reduceres med 34 procent. Prisen bliver ca. 1300 kr. pr. husstand i Danmark. Der skal bygges nye havvindmølleparker og oliefyr skal udfases. Filosofien er, at det vil være langt dyrere ikke at investere i vindenergi, da energipriserne er stigende.

19

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Læreroplæg

Hvad går den grønne energiaftale ud på?

Hvorfor bakker de fleste partier op om aftalen?

Hvorfor bakkede Venstre i første omgang ikke op om den ny klimalov? Er deres frygt reel?

6. Polen afviser grøn energi Polen er økonomisk på vej frem, men er langt fra klar til at omlægge sin energiforsyning til vedvarende energi. (Energi alle pengene, 2011)

De kraftværker, der har det største CO2-udslip, er brunkulskraftværkerne i det tidligere Østtyskland og i Polen.

Læreroplæg

Hvorfor bruge mange penge på at energioptimere og CO2-rense røgen fra danske kulkraftværker,

når Polen blot kører videre med gammel teknologi i form af brunkulskraftværker?

Hvilke alternativer findes der?

7. Flere veje til at nå målet Klimaskeptikeren Bjørn Lomborg og professor ved Det Biologiske Institut på Københavns Universitet Catrine Richardson er enige om, at den globale opvarmning findes, og at den er menneskeskabt. (27.09.2013)

Læreoplæg

Vi kan kun løse fremtidens energiproblemer ved at forske og udvikle energiteknologoer og gøre

dem så billige, at alle på kloden vil benytte dem, siger Bjørn Lomborg.

Er Bjørn Lomborgs påstand rigtigt?

Hvilke andre veje kan man gå, hvis man vil have løst verdens energi- og klimaproblemer? Find

inspiration i klipsamlingerne Løsninger og Hvad kan du gøre?

8. Vækstlande udleder mest CO2 Kina, Brasilien, Indonesien og Indien står for 32 procent af verdens CO2-udledning. Til sammenlig ning står USA for 16 procent og EU-landene for 11 procent. (TVA, 24.11.2011)

Læreroplæg

Lad eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkningen i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de enten kan printe ud eller dele med andre. Lad eleverne undersøge sammenhænge mellem brutto nationalprodukt, fattigdom, CO2 udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande. Undersøg fx Malawi, Qatar, USA, Danmark, Rusland og Kina. Diskuter på klassen: Hvad tror I, der vil ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2 udslip i løbet af de næste 10-15 år? Hvilke interessekonflikter kan være på spil, når man vil nedsætte forbruget af fossile brændstoffer? Hvilke energikilder mener I Danmark bør satse på i fremtiden?

20

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

9. Megabyer vil bekæmpe klimaforandringer

Det største energiforbrug kommer fra verdens voksende storbyer. Det har fået borgmestrene fra verdens største byer til at gå sammen for at bremse den globale opvarmning. (TVA 21.00, 07.12.2011)

Tørke og oversvømmelser gør det svært at opretholde livet på landet. Derfor flytter flere og flere til storbyerne. I dag bor halvdelen (3½ mia.) af verdens befolkning i storbyer og 70 % af udledningen af drivhusgasser kommer herfra. Vi må derfor starte med at bekæmpe CO2-udledningen i storbyerne. 58 megabyer er gået sammen om at løse det, som verdens ledere ikke kan blive enige om.

21

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lærervejledning – Hvad kan du gøre?

Klipsamlingen Hvad kan du gøre? indeholder en række klip med konkrete ideer til, hvordan vi kan

bidrage til en mere bæredygtig verden alene og i fællesskab.

Eleverne kan arbejde med opgaven Test dit eget forbrug - The living planet.

Her skal eleverne teste deres eget økologiske fodaftryk.

I opgaven Klimaambassadør skal de agere klimaambassadører på deres egen skole.

1. Dansk cykelkultur Det er bedre for både miljø og helbred at tage cyklen i stedet for bilen. I Danmark er det mainstream at cykle til og fra arbejde. I mange andre lande er det en særlig identitet blot det at cykle. I København cykler ca. 50 % af indbyggerne til og fra arbejde. (DR2: Tema: Jeg er så glad for min cykel, 10.09.2011).

Læreroplæg

Hvorfor er der så mange, der cykler i Danmark i forhold til mange andre steder?

Diskuter fordele og ulemper for miljø og helbred ved at bruge cyklen frem for bil og bus. Lav lister med fordele og ulemper (fx Fordele: kondition, CO2-udledning, økonomi, frisk luft, P-fordele/problemer. Ulemper: besværligt, manglende bagageplads, gennemblødt i regnvejr osv.) og lav sammenligning.

Hvad skal der til, for at endnu flere tager cyklen i skole og på arbejde?

2. Klimavenlig kost Hvis alle spiser mere frugt og grønt, økologisk og lokalt og smider mindre ud, så kan vi spare 10 % af landets samlede CO2-udledning. (23.11.2012, Deadline)

En gennemsnitlig danskers madforbrug udleder 4,8 ton CO2 pr år. Det svarer til ca. ¼ af den samlede udledning af CO2. En kost baseret på ny nordisk hverdagsmad belaster CO2-regnskabet med 37 % mindre CO2. Hvis man vælger at spise vegetarisk, kommer man ned på en væsentligt lavere CO2-udledning på 1,5 ton CO2 pr år. Hvis man som vegetar samtidig dropper øl og vin kommer man ned på en udledning på 1 ton CO2 pr år.

Læreroplæg

I udsendelsen fortælles, at ’danskernes madforbrug er noget værre klimasvineri’.

Hvad mener de med det?

Hvilke madvarer er det især, som belaster CO2-regnskabet?

Hvad skal vi spise for at belaste CO2-regnskabet mindre?

Hvilke fordele er der ved ny nordisk hverdagsmad?

Hvad skal der til for, at du eller din familie kan leve efter anbefalingerne i videoklippet?

22

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

3. Spis skraldet Brødrene Price laver gourmetmad af råvarer, der ellers skulle være smidt ud, og Nanna lever af skrald fra supermarkedernes containere i en uge. (Tema: Spis skraldet 12.11.2011)

Læreroplæg Der er næsten 7 mia. mennesker på Jorden hvoraf 1 mia. sulter. Alligevel smider vi hvert år mad ud, der kunne brødføde 3 mia. mennesker. Nanna holder festmiddag for vennerne af skraldemad og lever en uge udelukkende af festmad. Hvor får Nanna skraldemaden fra? Hvad kan vi gøre, så der ikke smides så meget mad ud i butikker og på restauranter?

4. Danskerne er storforbrugere Hvis alle mennesker på Jorden levede som danskerne, ville vi have brug for fire jordkloder. (Penge: Guld i telefonen, 19.10.2011)

’The Living Planet’ er Verdensnaturfondets rapport over, hvad folk i forskellige lande forbruger. Danskerne er helt i top som storforbrugere ifølge rapporten. En måde at beskrive det på, er det såkaldte økologiske fodaftryk, som er et mål for, hvor meget vi hver især belaster kloden. Danmark er det land, hvor indbyggerne belaster kloden allermest i hele verden. Kun de to olielande Qatar og De arabiske Emirater overgår danskerne belastning af kloden. Vi belaster altså naturen mere end indbyggerne i USA, som mange sikkert tror er større miljøbelastere end danskerne. Hvis alle på Jorden forbrugte lige så meget som danskerne, skal der 4 jordkloder til at dække forbruget.

Elevopgave Test dit eget forbrug - The Living Planet I elevopgaven guides eleverne til at teste deres eget økologiske fodaftryk på Verdensnaturfondens engelske afdelings test. Se footprint.wwf.org.uk/

Testen er på engelsk og lavet af WWF (Verdensnaturfonden) i England. Testen kan ikke overføres

direkte til Danske forhold, men viser klart, hvilken betydning vores forbrug og vores handlinger har

på vores belastning af naturen.

Tal med eleverne om, hvad der især påvirker det økologiske fodaftryk i testen?

Tal med eleverne om, hvordan deres økologiske fodaftryk kan blive mere bæredygtigt?

Hvad kan du ændre på uden at miste livskvalitet?

Lad eleverne tage teste igen og undersøg, hvad der hjalp.

Foreningen Global Footprint Network i USA har lavet en lignende test. Se

footprintnetwork.org/en/index.php/GFN/page/calculators eller som kortlink kortlink.dk/dtgp

5. Genbrug er fremtiden Der bliver gjort op med køb og smid væk-kulturen, genbrug og byttebørser er nemlig den nye trend. (TVA 21:00, 21.06.2013) I gennemsnit skiller vi os af med 16 kg tøj om året. Det svarer til 16 par jeans, 62 T-shirts. 45% går til velgørenhed, mens resten smides væk og brændes i forbrændingsanlæg.

23

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

I fremtiden vil der være mangel på bomuld og polyester. I Resecond kan du for 100 kr. om måneden bytte dit tøj til andet brugt tøj. H&M har etableret tøjindsamling for at minimere tøjspildet. Størstedelen af det tøj, vi smider ud, har 75 % af sin levetid tilbage.

Læreroplæg Hvad skal det til for at du selv går i Second-Hand tøjbutikker for at købe eller bytte dig til nyt tøj?

Lav en bytte-tøj-dag på skolen. Diskuter med din sidemand/i gruppen hvordan vi kan gøre. Skal vi lave en tøjindsamling, eller skal vi lave en bytte-tøj-dag. Hvad og hvor skal vi samle ind, og hvem skal være med. Skal det være for klassen/årgangen/udskolingen/alle på skolen/forældrene/byen? Tal på klassen om, hvordan arrangementet skal være. Lav reklame for bytte-tøj-dagen, lav plakater, flyers, tv/radio-spot på skolen. Hvem skal have det overskydende tøj? Hvem skal have de penge, bytte-tøj-dagen giver i overskud?

6. Upcycling er ny trend Vi skal til at upcycle - altså ikke genbruge - men genanvende vores skrald. (TVA 28.06.2013)

Skrald kan forædles og bruges som byggematerialer. Fx Nyt hus med 86 % genanvendte byggematerialer. Fx flamingo der pulveriseres og genanvendes som isolering i nye støbte gulve.

Læreroplæg Tal om forskellen på genbrug og upcycling/genanvendelse. Lad eleverne finde eksempler på forskellen. Lad eleverne komme med ideer til materialer, der med fordel kan genanvendes. Hvad der skal til for at materialerne kan genanvendes?

7. Grøn skole På Anton og Valdemars skole, Lindebjerskolen ved Roskilde, venter de ikke på politikernes planer om at forbedre klimaet. De er allerede godt i gang med at spare på el, vand og varme, sortere affald og dyrke deres egne grøntsager. (Ultra Nyt, 14.08.2013) Anton og Valdemar cykler til skole for at passe på miljøet. Hvilke andre gode grunde er der ved at cykle til skole? Hvad vil det sige at være klimaskole? Hvilke fordele er der ved at være klimaskole?

Elevopgave: Klimaambassadør I elevopgaven skal eleverne arbejde med egen handlekompetence. Om hvordan de kan være med til at gøre en forskel og om, hvordan deres handlinger har betydning.

Vi har kun Jorden til låns, og vi skal derfor passe godt på den. Eleverne skal komme med ideer til bæredygtige handlinger og skal agere klimaambassadører på skolen. En Klimaambassadør passer på klimaet og bruger Jordens ressourcer med omtanke.

24

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Som inspiration vises youtubefilm, hvor Mutukwa Masinda fra Zambia fortæller om, hvorfor han gerne vil gøre en indsats for klima og bæredygtighed. Se filmen på youtube.com/watch?v=qpIvYW1xq64#t=23 eller kortlink.dk/du58 (2min 29) og bliv inspireret til, hvad vi kan gøre her på skolen for at passe bedst muligt på klimaet. I Zambia har de uddannet 800 unge til at være klimaambassadører.

Indled evt. med et gratis besøg fra Klimaambassaden. Klimaambassaden er et tværfagligt netværk af omkring 100 aktive unge klimainteresserede frivillige, primært studerende, tilknyttet Danmarks grønne tænketank, CONCITO. Klimaambassaden er klimaformidling fra ung til ung. Læs mere på concito.dk/klimaambassaden og book et besøg på klimaambassaden.dk/booking/sendmail.php

Find også inspiration til undervisningen i klima og bæredygtighed på NTSnet.dk

Temaet Klimaændringer, dr.dk/skole/geografi/klima, er udviklet med støtte fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og udarbejdet af DR-Skole i samarbejde med NTS Centeret. Lærervejledning og elevopgaver er udarbejdet af NTS-Centeret. Nyheder fra en varm fremtid, NTSnet.dk/varmfremtid, er udarbejdet af NTS-Centeret.

25

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 1

Koldt og varmt vand i havene

Undersøg hvor koldt og varmt vand vil lægge sig i et akvarie med lunkent vand.

I får brug for:

Lille plastakvarie

Iskoldt vand

Håndvarmt vand

Kogende vand

2 køkkenrulle paprør

Blå og rød frugtfarve

Sådan gør I:

Fyld håndvarmt vand i et akvarie, så vandet står i en højde på 6-7cm.

Sæt et køkkenrulle-paprør i vandet.

Hæld 1 dl blåfarvet iskoldt vand i røret. Lad vandet falde til ro og løft derefter røret langsomt op ad vandet.

Forudsig hvor det kolde vand vil lægge sig i akvariet?

Prøv efter. Passer jeres forudsigelse? Forklar hvad der sker:

Hæld nu 1 dl 70-80o varmt vand med rødt frugtfarve i akvariet. Hvor vil det varme røde vand lægge sig?

Passer jeres forudsigelse? Hvad viser forsøget?

26

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 2

En på dåsen - underafkøling i sodavandsdåse

Der er masser af energi i luften. Ikke mindst i damp fra kogende vand.

Det kan vi illustrere med et lille forsøg.

I får brug for:

Tom sodavandsdåse

2 cl. Vand

Gasblus

Stort vandfad med isvand

Stor pølsetang/klemmetang fra fysik

Sikkerhedsbriller

Sådan gør I:

Hæld en lille smule vand i sodavandsdåsen. Varm dåsen op over gasflammen. Husk

sikkerhedsbriller til alle.

Hold dåsen med en klemmetang. Fortsæt med at varme op til dåsen kun er fyldt med damp.

Vend hurtigt dåsen med toppen ned i isvandet.

Hvad sker med dåsen? Forklar hvorfor det sker.

27

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 3

Afprøv drivhuseffekten Drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og vanddamp (H20) i atmosfæren er med til at holde på

varmestrålingen fra Jorden. Det kan dette lille forsøg illustrere.

I får brug for:

2 små plastakvarier

2 termometre

2 elpærer/lamper i samme lysstyrke

Gasflaske med CO2

Stopur

Sådan gør I:

Placer et termometer i begge akvarier. Fyld CO2 i bunden i det ene akvarie i 30 sek.

Noter nu starttemperaturen i begge kar.

Tænd lamperne. Lamperne skal være placeret i samme afstand og lige over karrene.

Følg temperaturudvikling i 5 min. Noter temperaturen for hvert minut i 5 minutter.

Akvarie med C02 Akvarie uden C02

0. min 0C 0C

1. min 0C 0C

2. min 0C 0C

3. min 0C 0C

4. min 0C 0C

5. min 0C 0C

Temperaturstigning 0C - 0C = 0C 0C - 0C = 0C

28

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Forudsig hvor temperaturen vil stige mest: _____________________________________________

Hvilken forskel viste forsøget? _______________________________________________________

Forklar forskellen :_________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Mere om drivhusgasser

Undersøg i fagbøger og på nettet:

Hvor stammer drivhusgasserne vanddamp (H20), kuldioxid (CO2) og metan(CH4) fra.

Hvordan påvirker menneskes aktiviteter direkte og indirekte mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Tegn hvordan drivhuseffekten fungerer. Man skal man kunne se, hvordan vi mennesker, dyr og planter

påvirker drivhuseffekten.

29

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 4 Hvad betyder klimaændringerne for mennesker og dyr?

Undersøg konsekvenser af de klimaforandringer vi kan forvente i fremtiden.

Tag også stilling til, hvordan vi kan håndtere disse konsekvenser.

Gå i dybden med levevilkår for mennesker (A) eller for et udvalgt dyrs tilpasning til klimaet (B):

A. Levevilkår for mennesker i andre lande Undersøg fordele og ulemper for befolkningen, som følge af klimaændringerne. Hvad kan der gøres for at takle de negative konsekvenser af klimaændringer? Undersøg fx Cambodja, Indonesien, Sudan, Bangladesh eller Indien. Overvej konsekvenser af flere klimaflygtninge. Hvem har ansvaret for at tage sig af dem?

B. Dyrs tilpasning til klimaet

Undersøg hvordan dyr er tilpasset levested og klimabælte. Hvilke konsekvenser kan klimaændringer have? Tilpasninger handler bl.a. om camouflage, fødesøgning, formering, sanser, forsvar, signalfarver, kropsform og om dyret er planteæder eller rovdyr. Undersøg fx narhval, ringsæl, pingvin, grønlandshval, ryle eller storspove. Overvej hvorfor det er vigtigt med en stor biodiversitet. Hvad der kan gøres for at sikre en stor biodiversitet i fremtiden? Find inspiration i klipsamlingen Konsekvenser på DR temasiden Klimaændringer

Søg viden på nettet og i jeres læremidler til biologi, geografi eller samfundsfag.

30

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 5

Befolkningen tærer på klimaet

Se klippene Befolkningsvækst tærer på klimaet og Så meget CO2 udleder Danmark.

I skal undersøge sammenhænge mellem BNP (bruttonationalprodukt), fattigdom, CO2-udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande. Brug statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Værktøjet kan bruges til at undersøge statistik om klima og befolkning i 28 forskellige lande. I kan lave jeres egne grafer, som I kan printe ud eller maile til hinanden. Se vejledningen på siden. Undersøg fem forskellige lande fx Malawi, Qatar, USA, Danmark, Rusland og Kina. Beskriv og sammenlign sammenhængen mellem BNP (bruttonationalprodukt), fattigdom, CO2-

udledning og forbrug af fossile brændstoffer for de 5 lande.

Hvad vil ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2-udslip i de næste 10 - 15 år?

Når vi bliver rigere forbruger vi mere. Fx elektronik, tøj, ferierejser og transport. Hvad betyder det for CO2-udledningen?

Vi bliver 200.000 flere på Jorden hver eneste dag. Hvem skal have vores forbrugsniveau og hvem skal ikke? Hvorfor?

Hvordan skal vi takle udviklingen?

31

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 6

Opgave: Isen smelter – vandet stiger

Dette forsøg illustrerer, hvordan afsmeltning af is på landjorden og i havene påvirker vandstanden i havene forskelligt.

I får brug for: 2 stk. 100 ml måleglas 1 stor gulerod Vand 2 isterninger Hårtørrer

Sådan gør I:

Læg guleroden ned i det ene måleglas med spidsen nedad og hæld vand i glasset. Toppen af guleroden og

vandet skal stå i samme højde. Læg den ene isterning på toppen af guleroden.

Læg den anden isterning i det andet glas. Fyld vand i, så vandstanden er ens i de to glas.

Blæs på siden af glassene med en hårtørrer til isen smelter.

Forudsig vandstanden i de to glas:

Prøv efter. Passer jeres forudsigelse? Hvad viste forsøget?

32

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Mere om havstigning

I hvilke områder er der store mængder af is og sne, som vil kunne få vandstanden i verdenshavene til at

stige, hvis den smelter. Brug atlas eller nettet til hjælp:

Vandet stiger Brug demonstrationsværtøjet Vandet stiger på forsiden af Nyheder fra en varm fremtid.

Hvor meget skal vandstanden stige, for at oversvømme her hvor I bor? _____________________________

Find steder i Danmark og i resten af verden, som risikerer at blive oversvømmet ved havstigninger på: 1 m ____________________________________________________________________________________

8 m ____________________________________________________________________________________

20 m ___________________________________________________________________________________

Hvad kan man gøre for at forebygge oversvømmelser?

33

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 7

Mangel på mad

Klimaforandringerne medfører at nogle områder i verden bliver ramt af lange perioder med enten tørke

eller oversvømmelser. Det har store konsekvenser. Det gør det svært at dyrke afgrøder og kan skabe

mangel på mad.

Se eksempler på dette kan ses i klippene:

Oversvømmelser i Cambodja

Tørken spreder sig

Overvej hvad familierne kan gøre for at tilpasse sig klimaændringerne, så de ikke bliver nød til at forlade

deres hjem?

Forsøg med ’minimark’

Undersøg hvad der sker, når man udsætter en ’minimark’ for forskellige klimapåvirkninger.

I får brug for: 4 bakker med karse En stor balje med vand En stor tung sten til bakke 3 Et lille glas til at vande med (2 cl. ) 4 stykker papir og tape til nummerskilte 4 % saltvandsopløsning

Sådan gør I:

1. Marker de fire karsebakker med numrene 1, 2, 3 og 4

2. Mål karsens højde med en lineal, og noter i skemaet herunder

3. Udsæt karsebakkerne for klimaforandringer:

Bakke 1 udsættes for tørke. Dvs. den skal der ikke gøres noget ved.

Bakke 2 vandes med 2 cl. vand hver dag

Bakke 3 sættes ned i baljen. Baljen fyldes med vand, så karsen er dækket. Læg en sten på karsebakken, så

den holdes under vandet.

Bakke 4 vandes med 2 cl. 4 % saltvandsopløsning hver dag

34

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

4. Sæt bakkerne på et lyst sted, og notér karsens højde i skemaet de næste dage.

Højde - Dag 1 Højde - Dag 2 Højde - Dag 3 Højde - Dag 4 Højde - Dag 5

Bakke 1 Tørke

Bakke 2 2 cl vand

Bakke 3 Oversvømmelse

Bakke 4 Salt påvirkning

Hvad forventer I, der vil ske med karsen i løbet af forsøget?

Hvad skete der med karsen i de forskellige bakker?

Vis det i et koordinatsystem. Forklar hvorfor det skete.

Hvordan kan landbruget tilpasse sig ændringer i klimaet?

Landbruget kan tilpasse sig til klimaændringerne på mange måder. Fx ved at dyrke nye kornsoter eller

planter. Find eksempler på planter som er ’klimavenlige’ ved tørke eller oversvømmelse.

Nogle forskere arbejder også med at fremstille mere ’klimavenlige’ planter ved genmodifikation (kaldet

GMO). Hvilke muligheder og risici er der ved at bruge GMO-planter?

Find hjælp på nettet og i jeres læremidler til biologi.

35

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 8

Klimapolitik i vores kommune

I klipsamlingen Det politiske spil skal I se en række klip, der fortæller om, hvordan klimapolitik og strategier

takles på landsplan og på verdensplan. Men hvilke tiltag er der foretaget politisk her i kommunen?

De fleste kommuner har arbejdet aktivt med at lave en klimastrategi og handleplan.

Undersøg hvad man gør her i kommunen. Find jeres kommunes klimastrategi og handleplan på

kommunens hjemmeside.

Undersøg:

Hvad gør man for at nedbringe udledningen af CO2 og evt. andre drivhusgasser?

Hvad gør man for at takle konsekvenserne af klimaændringer?

Er der særlige forhold her i kommunen, der kan volde problemer?

Er der fx områder, der ligger lavt og har problemer ved højvande, eller er der steder, som ligger

særligt udsat ved storme.

Vurder kommunens klimastrategi og handleplan.

Hvordan kan kommunens indsats blive bedre til at forebygge og takle konsekvenserne af

klimaændringer?

Valgopgave. Vælg en af disse opgaver:

Skriv et læserbrev til politikerne her i kommunen.

Argumenterer for, hvilke tiltag de bør gøre i forhold til den globale opvarmning.

Find hjælp og inspiration i Det journalistiske værksted

eller

Lav et interview med en lokal politiker, en naturvejleder eller en klimamedarbejder fra kommunens

tekniske forvaltning om kommunens klimastrategi og handleplan.

Det er vigtigt at I på forhånd er omhyggelige med at formulere og udvælge spørgsmål, som I gerne

vil have svar på. Find hjælp og inspiration i Det journalistiske værksted .

Aftal med din lærer, hvordan interviewet skal formidles.

Elevopgave 9

36

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 9

Klimaambassadør Vi har kun Jorden til låns. Derfor skal vi passe godt på den. Der skal være godt at leve på den for alle på Jorden. Du kan gøre en forskel som Klimaambassadør. En Klimaambassadør passer på klimaet og bruger Jordens ressourcer med omtanke. Engang troede man, at det ikke betød noget for klimaet på Jorden, hvordan vi dyrkede Jorden og brugte producerede varer. Man troede, at der var uendelige ressourcer, der altid ville være nok af. Man regnede med, at man kunne hente uendelige mængder olie og kul op fra undergrunden og kunne ikke forestille sig, at brug af fossile brændstoffer havde nogen betydning for klimaet. Sådan er det desværre ikke.

Den måde vi forbruger, varmer vores huse op og transporterer os rundt har betydning for klimaet.

Bæredygtigt forbrug, bæredygtig energi og ressourceeffektivitet har stor betydning for klimaet. Og vi kan

alle gøre en forskel. I Zambia har de uddannet 800 unge til at være klimaamabssadører. På Youtube

kortlink.dk/du57 kan du høre om, hvorfor Mutukwa Masinda gerne vil gøre en indsats for klima og

bæredygtighed. Se filmen og bliv inspireret til, hvad vi kan gøre her på skolen for at passe bedst muligt på

klimaet. Se også klippet Grøn skole. På Lindebjerskolen ved Roskilde venter de ikke på politikernes planer

om at forbedre klimaet. De er allerede godt i gang med at spare på el, vand og varme, sortere affald og gro

deres egne grøntsager

Hvad kan vi gøre her på skolen?

Noter hver især så mange forslag I kan finde.

Diskuter forslagene med din sidemand/i din gruppe og find de bedste.

37

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Lav en kampagne på skolen.

Hvad kan vi gøre her på skolen?

Hvad kan vi gøre i kantinen?

Hvad kan vi gøre derhjemme?

Hvad kan vi gøre i byen?

Hvad kan politikerne gøre?

Fortæl andre på skolen om, hvad de kan gøre for klimaet. Lav fx en udstilling. Det kan være plancher med gode historier om klimaet. Hæng gode råd op på ved radiatoren, på toiletterne og ved bruserne (husk at laminere dem) eller hvad I finder på af ideer. Gå på jagt på skolen. Find ud af, om der fråses med energi på din skole. Gør opmærksom på fråseriet og giv de gode ideer videre til pedellen og skolebestyrelsen. Sådan hjælper rigtige klimaambassadører andre med at passe på vores fælles Jord. Vi har kun den ene og vi kan ikke købe en ny.

38

Maiken Rahbek Thyssen & Ole Haubo Christensen

Elevopgave 10

Test dit eget forbrug - The Living Planet Danmark er blandt de lande, hvor indbyggerne belaster kloden allermest i hele verden. Kun de to

olielande Qatar og De arabiske Emirater overgår danskerne i belastning af kloden. Vi belaster altså

naturen mere end indbyggerne i USA, som mange tror er større miljøbelastere end danskerne.

Hvis alle på Jorden forbrugte lige så meget som danskerne, skulle der fire jordkloder til at dække

forbruget.

Hvordan er dit økologiske fodaftryk? Verdensnaturfonden har lavet en test, som viser hvor meget vi

hver især belaster naturen gennem det, vi spiser, det tøj vi går i, hvor meget vi rejser og meget mere.

Du kan teste dig selv på footprint.wwf.org.uk

Testen er på engelsk og lavet af WWF (Verdensnaturfonden) i England.

Testen kan ikke overføres direkte til Danske forhold, men viser klart hvilken betydning vores forbrug

og vores handlinger har på vores belastning af naturen.

Hvor stort er dit økologiske fodaftryk ifølge testen?

Hvad skal der til, hvis dit økologiske fodaftryk skal blive mere bæredygtigt?

Hvad kan du ændre på uden at miste livskvalitet?

Prøv testen igen og undersøg, hvor meget det hjalp.