Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Nyhedsøkologien i forandring Nyhedslandskabet i de sociale mediers tidsalder Europanævnets konference 14. september 2016
Kim Schrøder Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet
”What’s on Smart tonight?”
Hvordan forandrer nyhedsøkologien sig? Nye medieteknologier, nye nyhedslandskaber - nye muligheder?
• Brugernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: hvem dominerer? Hvem overlever? Hvilke forretningsmodeller er levedygtige?
• Nyhedslandskabets udseende afhænger af, hvilke teknologier/softwares/platforme, brugerne tager til sig – Hvordan bruges smartphones og tablets til nyheder? – Overlever papiravisen? Tekst-TV? – Beholder TV-nyheder en dominerende rolle? – Hvor magtfulde bliver globale spillere som Facebook, Google, Apple?
• Politikernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: – Hvordan skal public service-nyheder og private mediers nyheder
komplementere hinanden? – Hvem skal have mediestøtte?
Vi kortlægger: Danskernes færden i nyhedsmedielandskabet
• Tværmedialt fokus – brugerne er tværmediale! – Hvordan navigerer folk i dagens medialiserede nyhedslandskab? – Hvordan skaber folk mening i ”nyhedernes supermarked”?
• Deskriptivt forskningsformål
– At bygge en fakta-bank – kortlægge danskernes nyhedsbrug • To forsknings-optikker
– Nyhedslandskabet set fra stor højde: The Reuters Digital News Survey 2013-2016
– Nyhedslandskabet i øjenhøjde: • Hvordan bygger folk ‘nyhedsrepertoirer’?
4
Nyhedsbrug – set fra stor højde
Hovedmedietyper: nyhedsbrug i Danmark 2015 Alder
67%
58%
43%
47%
Television news bulletins orprogrammes
Websites/apps of newspapers
Websites/apps of TV and radiocompanies
Social media
77%
75%
63%
52%
52%
55+
45-54
35-44
25-34
18-24
55%
59%
61%
64%
56%
55+
45-54
35-44
25-34
18-24
38%
48%
52%
46%
35%
55+
45-54
35-44
25-34
18-24
36%
45%
48%
52%
65%
55+
45-54
35-44
25-34
18-24
Top nyheds-brands traditionelle platforme – ugentlig rækkevidde
13%
13%
16%
16%
17%
19%
20%
20%
21%
25%
26%
36%
37%
57%
58%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Berlingske
P1 (DR)
BT
Jyllands-Posten
Politiken
Ekstra Bladet
P4 (DR)
MetroXpress
A local newspaper
P3 (DR)
A free city paper
Regionalnyheder på TV 2
TV 2 News
TV 2 Nyhederne (fx 19 -Nyhederne)
DR Nyheder (fx TV Avisen)
Virkeligheden bag tallene
• Hvordan ser den virkelighed ud, hvor disse statistiske tal bliver
til? – I danskernes hverdag, hvor mange enkeltindividers brug af
nyhedsmedier aggregerer til de viste brugstal – Magtbalancen mellem nyhedsplatforme og –formater er et
produkt af de mange enkelthandlinger i hverdagen • Hvordan ser disse hverdagspraksisser så ud?
• Kvalitativ undersøgelse med 36 deltagere og 36
nyhedsmedieplatforme og –formater • Samarbejde med Christian Kobbernagel, Roskilde Universitet
Danskeres brug af 36 nyhedsplatforme og –formater
• TV nyheder og aktualitet/debat (på TV-apparat eller en anden teknologi) – 8 nyhedsmedier
• Radionyheder og aktualitet/debat (på en radio eller en anden teknologi) – 3 nyhedsmedier
• Trykte aviser – 6 avistyper (kvalitet, tabloid, regional, lokal)
• Avisers og public servicemediers nyhedshjemmesider (på computer eller et mobilmedie) – 9 nyhedsmedietyper
• Nyheder på sociale medier (på computer eller et mobilmedie) – 5 typer
• Andre nyhedsmedier – 5 typer
Danskerne danner 6 nyhedsmedie-repertoirer
16
R1: Ivrig online-
nyhedsbruger
R2: Public-service nyheds-elsker
R4: Den konventionelle
netværker
R5: Den professionelle/ intellektuelle
netværker
R6: Den traditionelle
aviselsker
R3: Den tværmediale overblikker
36 nyhedsplat-
forme og formater
Repertoire 1: Ivrig online-nyhedsbruger
Top 2: – Landsdækkende online-
kvalitetsavis – Født-online nyhedsmedier
Top 3-5:
– Public service-nyheder online – YouTube – Internationale online
nyhedsmedier
Repertoire 2: Public-service nyhedselsker
Top 2: – Public service-radio – Online public service-nyheder
Top 3-5:
– Landsdækkende online kvalitetsavis
– Public-serviceTV-nyheder – Public service tekst-TV
Repertoire 3: Den tværmediale ”overblikker”
Top 2: – Tabloidavis online – 24-timers TV-nyhedskanal
Top 3-5: – Public-service TV-nyheder – Facebook-nyheder – Tekst-TV
Repertoire 4: Den konventionelle ”Netværker”
Top 2: – Landsdækkende trykt
kvalitetsavis – Andre sociale medier (end
Facebook og Twitter)
Top 3-5: – Internationale TV-nyheder – Public-service TV-nyheder – Facebook-nyheder
Repertoire 5: Den professionelle/intellektuelle “netværker”
Top 2: – Nyheder på Facebook – Radio aktualitetsprogrammer
Top 3-5:
– Fagblade – TV-debat og aktualitet
(seriøs) – Nyheder på Twitter
Repertoire 6: Traditionel aviselsker
• Top 2: – Trykt gratisavis – Landsdækkende trykt
kvalitetsavis
• Top 3-5:
– Lokal trykt ugeavis – Lokalt dagblad – Public-service TV-nyheder
Hvad siger nyhedsbrugen om medierne som demokratiske ressourcer?
• Public-service nyhedsmedier
– Lande med højt forbrug af public-service nyhedsmedier har et højere vidensniveau for samfundsmæssige spørgsmål (Curran et al. 2009)
• Sociale medier til nyheder
– Folk der bruger sociale medier til nyheder kommer i berøring med en større mangfoldighed af nyhedsmedier end de ellers ville have gjort
– Frygten for ‘Ekko-kammer’-effekten er formentlig ubegrundet
Næste skridt i Reuters-analysen: Ikke-nyhedsbrugere
Et fåtal bruger ikke/sjældent nyheder! (DK: 3%-7%) – er de hægtet af samfundsdebatten?
• ”Even when young adults are not really motivated to use the news, it seems that they get informed anyway” (Rouw & Hermans, 2015)
• Utilsigtet nyhedsbrug: – Hører radio med nyhedsindslag – Zapper forbi nyheder på TV – Følger links på sociale medier – Gratisaviser i tog/bus
• Fokus på ikke-nyhedsbrugere i Reuters 2016
Og hvad kan man så lære af det?
• De fleste danskere bruger en meget sammensat palet af nyhedsmedier og –platforme
• Danskernes nyhedspaletter blander gamle og nye medier • De fleste danskere har lyst til at orientere sig bredt i
nyhedsbilledet • Unge er mindre tilbøjelige til at dele og kommentere nyheder
på sociale medier • Der er ikke noget ”quick fix” for at nå sin målgruppe
Kilder til viden om brug af nyhedsmedier
Reuters Digital News Report 2016 Danskernes brug af nyhedsmedier 2015 (Roskilde Universitet)
Kulturstyrelsen (2016), Sociale medier: brug, interesseområder og debatlyst Stig Hjarvard (2015), ”Sociale medier er ikke danskernes politiske forsamlingshus: Politik er farlig på Facebook”, Kommunikationsforum, 14. december 2015.
Tak for opmærksomheden!