9
Nyt fra VU Viborg Maj 2012

Nyt fra VU Viborg 5/2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs i dette nummer bl.a. om den røde regerings manglende respekt for retsstatens grundlæggende principper, Kristian Pihls kamp for unges bevægelsesfrihed - og ikke mindst om opstillingsmødet på lørdag kl. 16:30, hvor du som medlem af VU Viborg kan være med til at vælge, hvem der skal være vores kandidat til Viborg byråd på Venstres liste i 2013.

Citation preview

Page 1: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Nyt fra

VU Viborg

Maj 2012

Page 2: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 1 af 8

Maj 2012

Nyt fra VU Viborg

I dette nummer

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

Side 8

Indlæg af

Formandens replik

Hvad er fødevareministerens dagsorden?

Til kamp mod rødt trafikformynderi

Læserbrev: Farvel til retsstaten

Arrangementer

Kontakt

Isak Krab Koed, Claus Bitsch, Kristian Pihl

Lorentzen

Formandens replik

Valget nærmer sig. Jamen, har vi ikke lige haft valg, tænker du måske.

Og jo, vi har næsten lige haft valg - til Folketinget. Men selv om

folketingspolitikerne har meget at skulle have sagt, er der også andre

beslutningstagere, der påvirker din hverdag.

Her til lands har vi nemlig tre niveauer af folkevalgte. Tre niveauer

med ansvar for hver deres del af det danske samfund. Jeg tænker

selvfølgelig på Folketinget, regionsrådene og byrådene. De sidste to

er der igen valg til i november 2013 – og det betyder noget.

Tag nu byrådet. Viborg Byråd tager beslutninger, der er tæt på dig.

Hvilke tilbud for unge skal Viborg byde på? Skal Paletten have støtte?

Skal den lokale skole bestå? Hvornår har biblioteket åbent? Hvordan passer vi på ældre og børn?

Og kan du komme frem på vejene, når der har været snestorm? Spørgsmål, som du er med til at

svare på, når du stemmer. Faktisk kan du allerede gøre din indflydelse gældende, når kandidaterne

skal stilles op. VU Viborg stiller i år med nr. 9 på Venstres liste. Hvem skal det være? Kom til

opstillingsmøde lørdag d. 16/6 kl. 16:30 i VU Viborgs lokaler og vær med til at træffe valget!

Isak Krab Koed

Formand for VU Viborg

Page 3: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 2 af 8

Hvad er fødevareministerens dagsorden?

Af Claus Bitsch, kasserer for VU Viborg

Fødevareminister Mette Gjerskov arbejder

fortiden ihærdigt på at argumentere for

hendes lovforslag om ændring af ”lov om

randzoner.” Ikke overfor Folketinget, hvor hun

har flertallet i hus, men overfor landbruget og

dets organisationer. Lovforslaget vil indebære,

at jord i op til 10 meters afstand til åer,

vandløb samt søer af en vis størrelse ikke

længere vil kunne dyrkes. Samtidig skal

offentligheden have adgang til de udyrkede

arealer uden at spørge lodsejeren.

Og det haster åbenbart. Det haster så meget, at der kun kunne blive plads til en ganske kort

høringsfrist trods et ellers ret vigtigt emne, der vil berøre både de mange landmænd, der mister

indtægter, og i det hele taget alle de grundejere, der nu må finde sig i, at enhver i princippet har

adgang til dele af deres ejendom uden respekt for den private ejendomsret.

Et ordentligt gennemarbejdet kortmateriale, der kan præcisere helt nøjagtigt, hvor de berørte

områder befinder sig, kunne der heller ikke blive tid til. Dog har fødevareministeren lovet et såkaldt

”fjumreår”, som hun så smukt kalder det, hvor landmændene kan få opklaret, om det er deres

landbrug, der må vinke farvel til i enkelte tilfælde over 100.000 kr. i driftsresultat. Et beløb, der knap

svarer til en elevstilling. Herefter vil de naturligvis blive straffet, hvis de ikke efterlever de nye regler.

Det nye regelsæt skal sikre, at der bl.a. udvaskes færre næringsstoffer til åer og vandløb, hvilket i

sig selv bestemt er et anerkendelsesværdigt mål. Men vil 10 meters randzoner hjælpe? Det er der

delte meninger om. Forskere hos Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning

sår bl.a. tvivl om randzonernes virkning på fosfor, idet de påpeger, at der skal plantes træer,

eksempelvis energipil, hvis fosforen skal opsamles. Det ønsker fødevaremisteren dog ikke; det vil jo

ødelægge udsigten og hindre offentlighedens adgang. Randzonerne burde dog virke på N-

udvaskningen, men kun fordi arealet ligger brak. Det gør nemlig ingen forskel, om arealet ligger op

ad et vandløb eller et hvilket som helst andet sted.

Der er også delte meninger om, hvorvidt tiltaget gør en forskel i alle områder. Nogle eksperter

mener, at det ville være bedre at se på de lokale forhold og derudfra afgøre hvor store bræmmer,

der er brug for.

Page 4: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 3 af 8

Fødevareminister Mette Gjerskov erkender da også, at der mangler viden på området, men et

ordentligt beslutningsgrundlag er tilsyneladende alligevel ikke nødvendigt for at gøre ca. 50.000 ha

landbrugsjord til en anslået markedsværdi på 7,5 milliard kr. værdiløs. Hun lover dog de berørte

lodsejere en kompensation til gengæld. Skade er blot, at hendes ministerium endnu ikke har haft

tid til at beregne, hvor stor den bliver.

Men hvorfor haster det så meget? Hvad er fødevareministerens egentlige dagsorden? Selv kritiske

røster fra miljøforkæmpernes lejr påpeger, at 10 meter randzoner er spild af penge sat i forhold til

den gevinst, naturen opnår ved det.

Randzoneloven er kort sagt politisk hastværk uden respekt for den private ejendomsret. Hvorfor

ikke i stedet bruge ressourcerne på at undersøge mere virksomme løsninger, der tilgodeser både

natur og landbrug? Har den siddende fødevareminister virkelig ingen interesse i at skabe holdbare

løsninger?

Til kamp mod rødt trafikformynderi

Af Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketinget for Venstre

Venstre mener, at flere unge skal have mulighed for at få gavn af den mobilitet, som lovlig kørsel

på knallert kan give dem. Samtidig skal hensynet til trafiksikkerheden tilgodeses. Derfor støttede

Venstre i 2011 den lovændring, der gjorde det muligt for unge - med virkning fra januar 2013 – at

køre på lille knallert fra 15-årsalderen. Denne

lovændring, der var et stort skridt i retning af bedre

mobilitet og mere frihed under ansvar for de unge

samtidig med, at hensynet til trafiksikkerheden blev

tilgodeset.

Specielt for unge, der bor og færdes uden for de

større bysamfund – i landdistrikterne - med langt

mellem busser og tog, er knallerten med til at give

mobilitet og frihed indtil det tidspunkt, hvor de

unge kan køre i bil eller på motorcykel til

uddannelse eller fritidsaktiviteter.

Omvendt erkender Venstre, at knallerten er et forholdsvis udsat transportmiddel, der må og skal

omgæres med ansvarlighed og omtanke for at undgå trafikulykker. Derfor blev der med

lovændringen i 2011 lagt stor vægt på en grundig køreuddannelse og en skrappere køreprøve som

forudsætning for, at de unge må køre på knallert fra 15 år. Desuden blev der vedtaget skærpede

sanktioner for de knallertkørere, som begår ulovligheder til skade for trafiksikkerheden. Med

Page 5: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 4 af 8

lovændringen fandt vi således den rette balance mellem, på den ene side, frihed og mobilitet for

flere unge – og på den anden side, hensynet til trafiksikkerheden og forebyggelse af ulykker med

knallert. Desuden kom Danmark på linje med resten af Europa, hvor unge må køre på knallert fra

14 eller 15 år.

På denne baggrund kan Venstre ikke støtte den røde regerings lovforslag L 117, der indebærer en

tilbagerulning, så danske unge fortsat skal være 16 år for at køre lovligt på lille knallert. Venstre er

ikke enig i regeringens argumentation om, at denne svækkelse af de unge mobilitet og frihed er

nødvendig af hensyn til trafiksikkerheden. Fakta er, at i 2010 var blot 3 unge under 18 år impliceret

ud af 10 dødsulykker med knallert. I 2011 var der blot 2 unge under 18 år ud af 14 dræbte

knallertkørere. Og når der sker alvorlige ulykker med knallert, så skyldes det i 70 pct. af tilfældene

kørsel i beruset tilstand eller andre lovbrud såsom tuning af knallerten eller kørsel uden hjelm.

Venstre har ikke forståelse for, at disse lovbrud skal gå ud over den brede skare af lovlydige unge,

der har brug for den øgede mobilitet og frihed, som knallerten kan give dem. Der er reelt tale om

kollektiv afstraffelse og formynderi af værste skuffe.

Det er Venstres mål, at fremtidens aldersgrænser bliver 15 år for lille knallert og 16 år for stor

knallert, så Danmark kommer mere på linje med resten af Europa. En sådan trinvis overgang for de

unge, fra cyklen over lille knallert til stor knallert, vil efter Venstres opfattelse styrke

trafiksikkerheden i kraft af en mere sikker og logisk tilvænning frem mod de 18 år, hvor de unge

lovligt kan køre bil og motorcykel.

Læserbrev: Farvel til retsstaten

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 14/6 –

2012.

Et flertal af Folketingets partier bestående af

regeringen og Enhedslisten har 13. juni vedtaget en

lov, der giver SKAT mulighed for uden

dommerkendelse at trænge ind på privat ejendom for

at undersøge forhold, der efter deres vurdering er

tilstrækkelig mistænkelige til at give anledning til at

tro, at der foregår skattesnyd.

Beføjelsen til at trænge ind på og overvåge privat ejendom uden dommerkendelse har tidligere

været forbeholdt terrorbekæmpelsesindsatsen, som fik denne mulighed, da antiterrorlovgivningen

Page 6: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 5 af 8

i sin tid under massiv mediebevågenhed og akkompagneret af adskillige eksperters advarsler blev

vedtaget. Ikke engang politiet har i øvrigt – ud over i terrorbekæmpelsesøjemed - adgang til dette

værktøj.

Vi lever nemlig - eller levede i det mindste engang - i en retsstat. En statsform, der bl.a. er

karakteriseret ved, at man som borger er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og at staten kun i

meget specielle og fåtallige tilfælde kan kompromittere individets frihedsrettigheder, herunder

eksempelvis den private ejendomsret.

Da man i 2007 strammede antiterrorlovgivningen, sagde juraprofessor Eva Smith fra Københavns

Universitet til Information 25. juli, at der med den nye lovgivning ikke var »meget tilbage af de

hæderkronede principper, som det danske retssamfund bygger på.« Med det nys vedtagne

lovforslag er retsstaten desværre et skridt nærmere graven.

Arrangementer

Valg af VU-kandidat til KV13

Lørdag d. 16/6 – 2012 kl. 16:30

Venstre i Viborg Kommune har givet VU Viborg plads

nummer 9 på opstillingslisten til kommunalvalget i

2013.

Derfor indbyder Venstres Ungdom i Viborg hermed

alle medlemmer af foreningen til opstillingsmøde,

hvor vi vælger den kandidat, vi skal kæmpe for at få i

Viborg byråd under valgkampen i november 2013.

Dagsordenen er som følger:

1) Velkomst

2) Valg af stemmetællere

3) Valg af dirigent

4) Forslag indhentes

5) Valg af kandidat

6) Evt.

Opstillingsmødet efterfølges af årets grillfest i VU Viborg (se nedenfor).Tilmeld dig

opstillingsmødet på Facebook.

Page 7: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 6 af 8

Årets grillfest i Viborg

Lørdag d. 16/6 – 2012 kl. 18:00

Kunne du tænke dig at deltage i en fed grillfest? Kunne du

tænke dig at drikke kolde øl til liberale priser? Kunne du

tænke dig at spise alt det, du kan? Kunne du tænke dig at få

en sludder (og en sjus) med Viborgs borgerlige ungdom? Så

kom til VU Viborgs lokaler på St. Sct. Hans Gade 11A d. 16.

juni kl. 18:00!

Vi arrangerer en grillfest med saftige bøffer, sprøde hotwings, hjemmelavet kartoffelsalat og alle de

pølser, du kan rumme! Alt dette for kun 100 kr.! Vegetarer er velkomne, vi skal nok sørge for mad!

Tilmeldingen er desværre lukket, men tilmeld dig på Facebook, hvis du er en af de heldige købere.

Vi ses!

Sommerseminar 2012: EU, nationalisme og ulighed

Tirsdag d. 17/7 til torsdag d. 19/7

Igen i år afholder Venstres Ungdom et sommerseminar fra d. 17.-19. juli på det lækre Vingsted

Center i Vejle. Oplægsholdere vil starte diskussionerne, Politisk Udvalg vil sikre gode workshops, og

I vil føle jer nødsaget til at kaste jer ud i den ene debat efter den anden, når 50 VU’ere skal

undervises i og diskutere en lang række følsomme emner under temaer som EU, nationalisme og

lighed. Selvfølgelig skal vi også både hygge og feste. For kun 150 kr. bliver sommeren 2012 helt

sikkert DIN sommer!

POLITISK INDHOLD

Arrangementet handler om

politik, politik og mere politik,

og emnerne er:

Kan nationalisme og

liberalisme hænge

sammen?

Kan ulighed være

retfærdig i Danmark og

på tværs af Europa?

Afhænger Danmarks

fremtid af Grækenlands

reformer?

Page 8: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 7 af 8

Undervisningsformerne bliver eksterne og interne oplægsholdere, debat i plenum og i grupper,

diskussioner og arbejdsopgaver i workshops.

VALUTA FOR PENGENE

Grundet fundraising bliver kurset eksklusivt, men billigt. For en sum af 150 kr. får hver deltager – ud

over det politiske program – overnatning på pæne firemandsværelser, alle måltider fra aftensmad

tirsdag til og med morgenmad torsdag, mulighed for benyttelse af alle faciliteter på Vingsted

Centeret og selvfølgelig en lidt mere eksklusiv fest onsdag aften og bar til langt ud på natten.

SOCIALT – STILLETTER OG RUNDBOLD

Rent socialt er der mange muligheder – onsdag aften vil byde på en lidt mere formel fest, men

tirsdag aften er der fri leg og fri adgang til de mange muligheder på Vingsted Centeret: Baren er

åben, svømmehallen er åben til 21:00, der er indendørs og udendørs sportsbaner, hvor vi vil

afholde en rundboldturnering, og du kan se de mange flere muligheder på Vingsted Centerets

hjemmeside.

SKYND DIG IND PÅ WEBSHOPPEN

Der er et deltagermaksimum på 50 personer, så skynd dig at reservere en plads til årets billigste,

men fedeste politiske sommerseminar. Seminaret kan allerede nu købes på webshoppen.

Der er ikke rejserefusion til kurset, så selv om det er billigdage med WildCard, kan man med fordel

finde noget fælleskørsel. Alle spørgsmål kan henvendes til formand for Politisk Udvalg, Nanna

Østergaard, på [email protected] eller 28 18 86 19, eller formand for Kursusudvalget, Morten Ravn, på

[email protected] eller 25 67 26 22. Vi glæder os til at se dig!

Venstres Ungdoms Landsstævne 2012

Fredag d. 14/9 til søndag d. 16/4

Venstres Ungdoms

Landsstævne

afholdes i år i et

samarbejde mellem

VU i Aarhus,

Randers og Viborg.

Viborg Gymnasium

lægger lokaler til.

Skriv datoen i

kalenderen. Det bliver årets VU-begivenhed! Få seneste nyt på Landsstævnets Facebookside og

hjemmeside.

Page 9: Nyt fra VU Viborg 5/2012

Side 8 af 8

Kontakt

Venstres Ungdom i Viborg

St. Sct. Hans Gade 11A

8800 Viborg

http://vuviborg.dk/

VU Viborg er medlemmernes forening, og vi

modtager hellere end gerne forslag til

arrangementer, ideer til fremtidige politiske

initiativer, debatoplæg osv. Du kan kontakte

os på [email protected], skrive til os på

adressen eller rette henvendelse til de enkelte

medlemmer af bestyrelsen.

Formand

Isak Krab Koed*

Medlem af landsstyrelsen

Webredaktør

Tlf.: 26 46 80 54

E-post: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer

Rikke Skovgård

Næstformand

Medlemsansvarlig

Tlf.: 60 18 35 03

E-post: [email protected]

Claus Bitsch

Kasserer

Tlf.: 23 72 85 13

E-post: [email protected]

Anders Skafte***

Aktivitetsansvarlig

Tlf. 40 86 05 52

E-post: [email protected]

Morten Mellbak

Socialt ansvarlig

Tlf.: 61 46 52 14

E-post: [email protected]

Mathias Wingaa**

Sekretær

Tlf.: 51 24 70 03

E-post: [email protected]

Jakob H. Harritz*

Bestyrelsesmedlem

Tlf. 40 57 11 22

E-post: [email protected]

Mads Knudsen**

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 25 12 10 21

E-post: [email protected]

Ida Marie Østergaard

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 53 30 05 78

E-post: [email protected]

*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommune (ViVK), **Repræsenterer VU Viborg

i Venstre i Viborg (ViV), ***Repræsenterer VU

Viborg i Venstre i Vestjyllands EU-udvalg

Følg VU Viborg