Økosamfund i DanmarkM e d l e m s b l a d f o r L a n d s f o re n i n g e n f o r Ø ko S a m f u n d • O k to b e r 2 0 13

• Nødvendigeomstillinger-nyebud

Fællesskaber–HerogNu

Arbejdsseminar-kommendeindsatsområder

Redaktionen:

Helle V. PetersenHenrik Camillo HalleLinda Kristiansen, SekretariatetLayout og DTP: Lars KaroliussenForsidefoto: Ditlev NissenTrykt på FSC certificeret papir af KLSTrykt hos KLS Grafisk Hus A/SIndlæg, arkiveret som tekst- eller word-filsendes til redaktøren (Husk billeder)info@okosamfund.dkTlf: 31143377Hjemmeside: www.okosamfund.dkLØS er støttet af KulturministerietsTips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand:

Ditlev NissenTlf: 3048 4941E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet:

Rubrik 200 kr. (ingen billeder)1/6 side 340 kr.1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr.2/3 side 1000 kr.1/1 side 1600 kr.Bagside 1400 kr.Alle priser er vejledende og ekskl. moms.Se krav til materiale mm. på www.okosam-fund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2013:

* Enkeltperson: 250 kr.* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:

125 kr.* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 610 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 970 kr. Over 50 deltagere: 1460 kr.* Virksomheder i fællesskaber: 310 kr.* Virksomheder: 610 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Økosamfund i DanmarkEr medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfarings-udveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirere det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Økosamfund og fællesskaber:

A70 Toustrup Mark, SporupAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Baungården, VejleAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederBirkegården - Økosamfund på vejChristiania, KøbenhavnCittabo, SvendborgDen Selvforsynende Landsby, SydfynDet ny samfund, ThyDuemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, OdsherredFriland, Feldballe v. RøndeHallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, BlommenslystKarise Permatopia – Økosamfund på vejKollektivet Maos Lyst, HellerupMunksøgård, RoskildeResendal Mølle, SilkeborgSvanholm, SkibbyTornsbjerggård, HundslundMarkforeningen v. Tigerens Rede, GedvedØkosamfundet Dyssekilde, TorupÅbakkehuse, Mern

Virksomheder:

Andelskassen JAK, SlagelseBirgitte Brøbech Advokatfirma, ÅrhusBrugzen, BjedstrupDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Landbrugsskole, KaløGAIA Trust, Duemosegård Birkerød/Farum

Grøn Omsorg, NyrupInvolvering Nu, København K.Kilian Water, VradsKlima og Beskæftigelse, Nykøbing SjællandKøbmandsgården (Stiftelsen), BrovstMerkur, Den almennyttige andelskasse,

ÅlborgNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Hurup, ThyOdsherred Kommune, HøjbyRåd og Dåd Butikken, BrovstTaraxacum, HundestedVestjyllands Højskole, Ringkøbing

30

IndholdsfortegnelseHer og Nu 4

Toustrup Mark 5 Hertha Levefællesskab 6 Tigernes Rede 2013 8 Hvor er Hesbjerg lige nu 9 Når drøm bliver til virkelighed 10 Himmelstrom festival 11 Friland ved Feldballe på Djursland 12

Det bæredygtige liv 13

Nyt fra bestyrelsen 14

Uddannelse i LØS 15

Internationalt udvalg i LØS 15

Fællesskabet i Odsherred 16

Lille EDE-økologi i Den Selvforsynende Landsby 18

LØS på Bornholm 20

En bedre verden er mulig og nødvendig 22

Livstilsforandringer som klimastrategi 25

LØS´ 20. årsmøde i glimt 26

Earth Day 22.4.2014 27

Ledige på kursus i omstilling 28

Lækre opskrifter fra kodfrifredag.dk 30

5

10

25

26

13

30

B ortset fra det uacceptable og ødelæggende pres som men-neskeheden, specielt vi dan-sker, lægger på Jordens miljø

og ressourcer, er der meget at glæde sig over. Foreningen sprudler og der er en sund vækst blandt vores medlemmer og samarbejdspartnere samt i de utallige grønne projekter der vokser frem i det ganske land. Artiklerne i magasinets tema, ”Her og Nu”, viser blot en flig af de mange ting der sker i og omkring LØS.Mens politikerne tilsyneladende kun har motorveje i hovederne, så er tusinder af mælkebøtter på vej op gennem asfalten. Vi udgør et sandt eksperimentarium i skabelsen af en ny og bæredygtig kultur. Dette ses blandt andet i Information og DR P4’s kampagne Vores Omstilling, der løb af stablen i september måned. LØS kan byde velkommen til fem nye medlemmer: Bosætning i Odsherred, der er det første kommune-relaterede med-lem af LØS. Maos Lyst, et af Danmarks æld-ste kollektiver. Klima & Beskæftigelse der

laver omstillingsagent-kurser for ledige. Birkegården og Karise Permatopia, to ini-tiativgrupper der søger at virkeliggøre to nye økosamfund på Sjælland. Velkommen! Specielt på Sjælland er flere nye øko-samfundslignende bofællesskaber og initiativgrupper kommet til i de sidste år. Hvis I medlemmer møder dem, må I gerne invitere dem – og andre potentielle fæl-lesskaber, til at blive medlem af forenin-gen! Uanset om de bliver medlem af LØS eller ej, så lyser disse fællesskaber op og er med til at virkeliggøre LØS’s bidrag til Vores Omstilling. Budskabet er kort fortalt: Økosamfund er eksperimentarier, hvor det gode liv og bæredygtig omstilling går hånd i hånd. Alle kommuner har mindst et økosamfund i 2020.LØS er en del af den globale økosamfunds-bevægelse, samlet i Global Ecovillage Network. I kraft af det samspil foreningen og de enkelte medlemmer har med det globale netværk, har vi et stort poten-tiale der ligger og venter på os inden for uddannelse, lokalsamfunds-økonomi

og i udbygningen af relationerne til de mange økosamfund og nationale net-værk over hele Jorden. Billedligt er dette potentiale som et hav fuld af fisk. Vi selv er fiskerne der endnu ikke har udviklet de fangstredskaber der gør, at vi kan få glæde af den overflod af muligheder som havet byder på.Det samme gælder det potentiale der ligger i et dynamisk og udvekslende samarbejde mellem fællesskaber, netværk, virksomheder og foreninger der virker for en omstilling af det danske samfund. Den dag samarbejdet for alvor begynder at virke går Danmark en lysere fremtid i møde. Det lys har vi så sandelig også brug for, når man tænker på de mørke skygger som de blårøde og rødblå politikere kaster over Danmark. Hvor er modet til det ¬grønne, om-sorgsfulde og bæredygtige i dagens politiske partier? Jeg ser frem til den dag befolkningen sætter Christiansborg på grøntsagskur.

Her og Nu

Af: Ditlev Nissen, formand Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Af: Anton Johannes Hejl

T oustrup Marks bygninger er byg-get af Låsby Svendsen. Området var i en periode en livlig markeds-plads, café, autoværksted, en le-

vende løve i bur og produktion af mursten og sildeensilage. Området endte som konkursbo og blev annonceret som: ”Landsby til salg” i lokala-visen. Denne annonce så Johs Lassen, der havde meldt sig ind i Andelsforeningen af 1970, hvis mål var at starte storkollektiver over hele landet. Andelsforeningen A-70 blev dannet på Thy Sommerlejr. Der var både en Sjællands- og en Jyllands-fraktion. Planerne om storkol-lektiver voksede ud af en tro på vigtig-heden af fællesskabet - for den enkeltes udfoldelse og frihed.

Her og nu

At bo på Toustrup Mark er at bo på lan-det. Ens base bliver her: et byggeri med lejligheder og fælleshuse på en 50.000 kvadratmeter grund. Vi vedligeholder området i fællesskab og har en indkøbs- og madordning. Naboskab med indhold i trygge fysiske rammer giver liv og fungerer som en god base for børn og voksne i alle aldre.Faciliteter er bl.a. sauna, billard-rum, bord-tennis-rum, festsal, loppen, fodboldbane og musikrum. Af dyrehold er der pt. gri-sesti og hesteklub. Der er værksteder til træarbejde, metal, elektronik, autograve,

keramik og andet kreativt arbejde.Der er 25 lejligheder alle i forskellige stør-relser og med forskellig indretning. Der er fællesspisning på hverdage. Mad-penge betales over huslejen.Alle voksne og børn i skolealder deltager på madhold (kl. 16-18) eller opvaskehold (kl. 18.45-færdig) én fast dag om ugen. På madholdene skiftes man til at være kok. De mindste børn deltager ofte af lyst.

Fællesindkøb af økologiske basis madvarer (alt undtagen kød, kaffe og chokolade), som frit kan hentes på fællesdepot efter behov (også til privat brug). Frysere med økologisk kød og fisk er til brug for madholdene.Det fælles pillefyr suppleres af solvarmean-læg. Som backup er der et rapsoliefyr, som anvendes i sommerperioder, da det selv tænder og slukker efter behov.Fællesopgaver bliver fordelt til beboerne som personlige ansvarsområder. Det kan f.eks. være rengøring af et fællesområde, at sætte varer fra Solhjulet på plads eller at køre sammenpresset pap til genbrugsstationen.Der afholdes fællesmøde hver 14. dag hvor der gives meddelelser - bl.a. en ”siden sidst runde”. Ellers kan beboernes forslag disku-teres og stemmes om. Forslag der angår økonomi, ændret brug af fællesområder og indstemning af nye beboere kræver 2/3

flertal. Ellers er det almindeligt flertal.Mange beslutninger foregår i mindre udvalg med et afsat budget - f.eks. VU (vedligeholdelses udvalg), M&P (mark og park), EU (energiudvalg) og B&U (børne og ungeudvalg).Lejligheder kan ændre indretning efter de aktuelle beboeres behov. Det er ikke usædvanligt at nye skillevæge sættes op eller gamle fjernes for at opnå en indret-

ning, der passer til beboernes behov. Pro-jekter godkendes først på Fællesmødet, men grundlæggende har vi vide mulighe-der for at ændre og præge vores boliger. En andel koster 40.000 kr. pr. voksen. Når en husstand opsiger deres andel med 3 måneders varsel, sættes deres lejlighed på omrokering. De, der ønsker at bo på Toustrup Mark, kommer til samtale og deltager herefter i vores indstemning.

”Her og nu”, anno 2013Af : Vianna Tendji

Alle de små, mellemstore og store økolandsbyer spredt ud over det ganske land, har hver deres historie og

hverdag. Denne opfordring til at skrive lidt om jeres sted, er et forsøg på skabe et overblik.

Vi er spændte på at se om der er nogle gennemgående temaer eller om det bliver en bred vifte af ide- rigdom,

udlevet i det virkelige liv.

Samtidig med Jeres historier, er det også en opdatering af i hvert fald nogle af økosamfundene.

En vigtig forudsætning for, at være en samlet flok, er at vi kender hinanden. Vi håber at disse små stemningsbil-

leder kan medvirke til større indsigt i, hvad der rører sig i økosamfundene her og nu.

Toustrup Mark

Navn: Toustrup Mark - Andelsforening

af 1970

Beligenhed: Østjylland. Midt mellem

Århus og Silkeborg.

Antal voksne beboere: 35 (19 kvinder og

16 mænd.) Antal børn: 28

Opstarts år: 1971

“Planerne om storkollektiver voksede ud af en tro på vigtigheden af fællesskabet

5

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Ole Uggerby

H ertha er et levefællesskab med ca. 130 indbyggere beliggende 20 km vest for Århus. 20 af beboerne er

udviklingshæmmede. De har på en måde startet det hele – for det begyndte, da de var små og gik på en helsepædagogisk skole ved Odder. Da begyndte et visions-arbejde om, hvordan det gode liv for disse børn kunne se ud, når de blev voksne. Et liv i trygge sociale rammer, et meningsfyldt arbejde og samtidig være en del af det om-givende samfund.Begrebet omvendt integration begyndte at få indhold: almindelige borgere skulle inviteres til at slå sig ned som naboer til det liv, de hæmmede levede.Nu 16-20 år senere er visionen realiseret - og i fortsat udvikling. To bofællesskaber og 3 selvstændige lejligheder rummer 20 personer, der har brug for særlig omsorg. Andre 40 boliger rummer de familier, som har valgt at flytte ind som naboer. Sam-mensætningen svarer til den på landsplan – en blanding af børn, unge og gamle, enlige, par og børnefamilier. Halvdelen af disse familier har købt en byggegrund og opført deres eget hus. De øvrige sidder til leje i en bolig opført af den Landsbyfond, der blev etableret helt fra starten i 1992 og som skulle stå med ejerskab og ansvar for de fysiske rammer.

En anden selvejende institution tager sig af det daglige arbejde, som består i at yde støtte til de hæmmede i deres egen bolig (selvstændig lejeaftale med Landsbyfon-den) samt skabe og drive beskyttede ar-bejdspladser. Der er 30 medarbejdere til at varetage disse opgaver. 8 af dem bor i levefællesskabet.Køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri, gartneri – det er de helt basale behov, ”fra jord til bord” – og det giver me-ningsfyldt arbejde. Det giver også en god balance og variation at noget er udearbejde og noget er indearbejde; noget er produkti-on og andet er lidt mere terapi (vævestuen). Efterhånden som ”naboerne” flyttede ind

opstod nye konstruktioner, hvor de blev inkluderet: en grønsags-abonnementsord-ning, hvor man indbetaler et fast måned-ligt beløb. Til gengæld sørger gartneriet så for at der er grønsager året rundt – enten ude på marken, hvor man selv henter og høster, når det røde flag er sat op – eller i jordkælderen om vinteren, hvor gartneren supplerer egenproduktionen med indkøb hos lokale producenter.

Landbrugsprodukter: Mælk, kød og mel, kan købes i butikken, som ikke er nogen butik, men en indkøbsforening for medlemmer. Som medlem får man en nøgle, en opgave og et kontonummer. Hver måned forudbe-taler man, hvad man forventer at handle ind for. De praktiske opgaver fordeles på medlemmerne: varebestilling, sætte varer på plads, holde rent, holde regnskab…En lille landsby ved siden af og en del af den oprindelige landsby. Det kulturelle liv med skuespil, koncerter, foredrag, fe-ster, fugleture, rundvisninger, forårs- og høstmarkeder inkluderer også naboerne i den videre omkreds.Nogle hæmmede har arbejde andre ste-

der og tager af sted med bussen hver morgen. To gange dagligt kører et par biler ud for at hente og bringe de 10 ”eks-terne” værkstedsbrugere, som har deres daglige arbejde i Hertha.I den lokale børnehave på kommunesko-len bliver der hver dag lavet mad til ca. 60 børn. Det er ”mad med perspektiver”, som en lokal ildsjæl har døbt dette beskyttede værksted. Da det for nogle år siden blev

“Også børnene inddrages som hjælpere og får på den måde et basalt forhold til,

hvordan råvarer forvandles til madretter

Hertha Levefællesskab

politisk besluttet at alle børnehaver skulle have en madordning blev Hertha spurgt om de ville påtage sig opgaven. Efter et års planlægning (med forældre, kommu-ne, skole, pædagoger og landsbyråd) blev ordningen sat i værk – baseret på økologi-ske råvarer og fremstillet lokalt af 2 Hert-ha-medarbejdere og 2-3 hjælpere. Også børnene inddrages som hjælpere og får på den måde et basalt forhold til, hvordan råvarer forvandles til madretter. Ca. 5000 gæster besøger hvert år dette ’sted’. Der er en lang venteliste af borgere, som ønsker at flytte ind – både af de, der har særlige behov og af dem, der måske ikke har, men som ser livet i levefællesska-bet, som et attraktivt alternativ til livet i det store samfund.Fra start har Hertha været planlagt til ca. 150 personer – heraf 30 udviklingshæm-mede. For at nå dette mål er der planlagt et tredje bofællesskab, men finansieringen volder problemer. Kreditforeningerne vil ikke låne ud til byggeri i ’udkantsdanmark’. Et argument er, at bygningerne og deres placering gør, at der ikke vil kunne findes alternativ anvendelse. Driften er ellers ga-ranteret, idet de 7-10 personer, der skal bo i huset allerede er visiteret dertil. Der er afta-ler med de pågældendes hjemkommuner, hvorfra pengene skal komme.En udstykning på tre byggegrunde til boliger

er gennemført og grundene er solgt. En ny værkstedsbygning er på ønskelisten til mere kreative aktiviteter og en plan for renovering af de eksterne bofællesskaber er klar.

Behovet for en samlingssal, som kan rumme alle, har længe trængt sig på. Et kul-tur- og formidlingscenter, som kan dække både lokale behov for fællesrum og samti-dig være et vindue udadtil. Historien om Hertha Levefællesskab er et eksempel på forbilledligt sektorielt sam-arbejde. Lokale politikere, embedsmænd, ildsjæle, en positivt indstillet bank og en kreds af imødekommende og medhjælpen-de naboer, forældre og venner har været nødvendige forudsætning, da dette socia-le initiativ skulle realiseres. Ved årsskiftet 2012/2013 ophørte driftsoverenskomsten mellem Skanderborg kommune og Hertha. 16 år som kommunal institution bliver nu afløst af et liv som privat aktør (stadig som almennyttig selvejende institution).På 16 år er der skabt 50-60 arbejdspladser, opført bygninger til en værdi af ca. 100 millioner kroner og en anslået årlig penge-strøm på 50 mio. En beboertilgang til områ-det på 130 fastboende og ca. 30 personer, der har deres daglige arbejde i området.

“ For hver 1 krone samfundet investerer i projektet får samfundet 3,39 kroner retur!

Lokalsamfundet fremstår i dag som et attraktivt sted at flytte til. Der er 4 nyud-stykninger, hvor der sælges byggegrunde og opføres boliger.

Det er således muligt at løse en social op-gave og samtidig bidrage til positiv udvik-ling af det store samfund.En gruppe studerende fra CBS har ”målt” værdiskabelsen af den madordning, der gennem et bredt lokalt samarbejde er kom-met i stand i den lokale børnehave. For hver 1 krone samfundet investerer i projektet får samfundet 3,39 kroner retur!Det er et ønske at kunne dokumentere denne værdiskabelse i en form for bæ-redygtigt årsregnskab med 4 bundlinjer: pengekapital, social kapital, kulturel kapi-tal og miljø-kapital. At det faktisk er muligt gennem samarbejde mellem det offent-lige, det private erhvervsliv og civilsam-fundet at organisere værdiskabelse og samtidig løse en social opgave, etablere meningsfyldte arbejdspladser, inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæs-sig udgift til at være en ressource.

7

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Jan Hugo Schmidt

T igerens Rede er et center for meditation og spirituel under-visning, grundlagt i 1988.Centret er beliggende i den øst-

jyske by Gedved, og danner rammen om et spirituelt fællesskab, hvoraf cirka 70 voksne og 20 børn er bosat i Gedved.Anne Sophie Jørgensen er stedets spiritu-elle lærer. Hun underviser i meditation og tantra, og undervisningen foregår i den smukke 12 kantede DugDråbeSal, som blev opført i forbindelse med en større udbygning i 2009-10. I den forbindelse blev Tigerens Rede udstyret med solfang-ere og brændefyr, og vi kan i dag glæde os over, at al opvarmning på den måde sker CO2 neutralt.I fællesskab driver vi en stor økologisk urte-have, samt en økologisk indkøbsforening, der fungerer som en selvbetjeningsbutik, hvor man låser sig ind og handler fra va-rerne på hylderne.

Arbejdsdage med glæde og libido

Et meditativt nærvær trænes ikke kun på meditationspuden,

men bringes ind i hverdagens gøremål og menneskelige relationer. Dette gør sig også gældende på de to årlige arbejdsweeken-der og sommerarbejdsdagene, hvor vi va-retager vedligeholdelsen af Tigerens Redes bygninger og udearealer. Her kan alle, som har lyst, deltage, og når 50-60 personer løf-ter i flok over nogle dage, kan der udrettes en del. Arbejdsdagene er forbundet med fællesskab, glæde og libido. Det summer af aktivitet, der snakkes, grines eller arbejdes i stilhed. I år deltog børnene sammen med de voksne om formiddagen i stedet for som tidligere at blive passet sammen i den loka-le stordagpleje. På den måde kunne børn og voksne nyde hinanden, og der blev bagt kage, snittet grøntsager, luget ukrudt og leget.Børnenes tilstedeværelse bidrog til en stemning af frodighed og overskud.

Årets rejse til Bhutan

Den helt store begivenhed i år var en stør-re rejse til Bhutan. 14 elever fra Tigerens Rede besøgte sammen med Anne Sophie og hendes mand det bjergrige konge-dømme med Lama Tshewang Rinzin som

vært og rejseleder. Anne Sophie og Lama Tshewang

Tigerens Rede 2013Tigerens Rede, Taktsang Denmark kunne i år fejre sin 25 års fødselsdag. Det er i dag et stort fælleskab

med spirituel undervisning og ikke mindst en spændende kontakt til kongedømmet Bhutan.

Rinzin mødtes første gang på Anne Sophies første rejse til Bhutan i 2007, og i kølvandet af dette møde er der fulgt en inspirerende udveksling og flere rejser.Gruppen var inviteret til at deltage i den årlige festival på Lamas kloster. Det blev en intens og uforglemmelig oplevelse for de rejsende, som tilbragte 5 dage i 3800 meters højde med meditation til musik fra trommer, konkylier og lange horn.

Taktsang Denmark

Rejsegruppen oplevede også Bhutans mest berømte kloster, Taktsang. Navnet betyder netop Tigerens Rede - et sammenfald, som vi ikke kendte til, da Tigerens Rede fik sit navn i 2001. Lama Tshewang Rinzin har udtrykt sin glæde over, at der også findes et Taktsang Denmark. Der er på mange måder langt mellem Bhutan og Danmark i kultur og religion, men det er lærerigt at opleve, hvordan bhutanesere formår at se muligheden for samarbejde i stedet for at fokusere på forskelle. Vi glæder os over den berigende kontakt til Bhutan og håber, at der i de kommende år vil opstå flere mulig-heder for spirituelle samarbejder på tværs

af kultur og religion.

B lomsterne pryder øjet, nogle stængler ved siden af, vidner om at noget af blomsten er luk-ket ned for i år, den har været

der og bidraget til vores skønne landsby.Vi bor 30 voksne og 10 børn og hver anden weekend 10 børn flere.Vi er fælles om at vi har en skøn natur, med en larmende ro og begyndende fælles inte-resse for at bruge vores plantager, solbær, nødder, æbler, skvalderkål osv. Der er yoga og meditations gruppe.Afvikling af kursus i åndedræt og medita-tion, en gøglertræfs weekend der strækker sig over en måned.Og så har vi Hesbjerg tiden, tidslommen som glider gennem byen og sender ro til alle.

Tidslommen skaber også ofte spontane hyggelige samværsrum ved sandkassen eller under det gamle lindetræ.

Et frø i fællesskabet her og nu.

Ved fællesspisningen i går blev det første udkast til julemarkedet sagt højt og vi er nogle der allerede ser frem til denne fælles oplevelse hvor hyggen breder sig og kunsthåndværkere herfra og udefra deltagere med boder.Det er et stort arbejde at få på benene, men

har stor effekt på det fælles og det sociale vil igen blomstre de par uger, op til den første weekend i december, godt for fæl-lesskabet i den kolde tid. Flere har meldt sig på banen med at de gerne vil lave lysfest, musik workshops og arrangementer.Et frø der blev sat for et par år siden og som nu blomstrer smukt er vores lille madklub med fællesspisning 3 dage ugentligt. Her er der plads til løs snak om livet og hinanden mellem de lækre retter som der bliver lavet og nydt af børn og voksne.Det er snart 2 år siden, at vi fik en fortløben-de 30 års lejekontrakt etableret med Hes-bjerg Fonden der ejer jorden. Det har gjort at vi igen tør investere og bygge. Og det har vi gjort her i sommer, hvor vi har fået

sat isolering og loft på vores store fælleshus i daglig tale kaldet „Den Gule Svale”. Vi ind-kaldte til workcamp og der kom lidt udefra og hjalp til men ellers var det vores egne kræfter der blev brugt. Nu er vi igang med at købe brædder så vi også kan få lagt gulv og senere skal vi have lavet et storkøkken. Første weekend i august er der gøglertræf på Hesbjerg og stedet fyldes med sjove gøglere, musikere, en masse medhjælpe-re, glade unger og gæster der kommer og nyder den suveræne dejlige og kærlige

stemning. I år fik vi nye farver på vores fredstang og nu står den og udstråler håb og glæde i regnbuens farver. En masse små og store projekter skyder op på tegnebrættet og i støbeskeen. Vi skal have lavet et sundhedshus med forskellige klinik funktioner og forskellige små grup-per er igang med at tænke på bæredygtige projekter som Bed’n’breakfast, værksteder, permakultur, skolehaver, skoler, unge om-sorgsretræter, sundhedsworkshop, Earth-ships og meget mere.Vores gamle fælleshus har fået nyt look indenfor og i det hele taget er der en god og frisk energi på Hesbjerg, som også skal til for at finde sig selv og nye visioner for det fremtidige. Der har i de sidste par år været mange udskiftninger og nye friske kræfter er kommet til.Hesbjerg har, tør vi godt sige landets smuk-keste rensningsanlæg som ligger midt i landsbyen overfor fælleshuset. Det ligner et grønt havebassin med smukke blomster og planter over det hele. Det er lavet under kyndig vejledning fra Plocher et tysk firma som har udviklet konceptet og som har projekter i alle dele af verden. For mere info tjek www.plocher.comHesbjerg er et dejligt og magisk sted, ens-retning er forbudt, kærlighed er velkom-men, og Hesbjerg er her og nu i en face af spiring og blomstring.

Hvor er Hesbjerg lige nu

“Tidslommen som glider gennem byen sender ro til alle

Af: Henrik Camillo Halle og Klaus Winther

9

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Når drøm bliver til virkelighed

Af: Viana Tendji

I nspireret af nogle meget smukke jordkældre, jeg havde set i Polen, an-søgte jeg i 1993 medlemsmødet om tilladelse til at etablerer en sådan, her

i vores økoby. På det tidspunkt var vi godt i gang med fælles dyrkning af grøntsager og mange manglede ordentlige opbeva-ringsmuligheder. Dengang var der ingen murer der ville påtage sig opgaven og der var rigtig mange andre opgaver der kom før. Så i år, 20 år senere kom tegningerne frem i lyset igen. Nu var der en murer, som elsker at bygge andet end lige vægge, fak-

tisk havde han bygget flere jordkældre før.Denne gang godkendte medlemsmødet ansøgningen. En rundspørge viste at der var ca. 22 personer der var interesserede og vi havde behov for ca. 16 m3.Byggeriet gik i gang. Vi havde i forvejen etableret en høj - med overskudsjord fra byggeriet - som den kunne graves ind i. Som I kan se på billederne, er det efter alle kunstens regler. Kold luft indtag i siderne og udluftning i toppen. Nu mangler vi bare en dør. Vi glæder os til at opbevare vores hjemmedyrkede rødder i sikkerhed for

frosten og er spændte på at måle tempe-ratur og fugtighed. Hvis nogle skulle blive inspireret til at kopiere denne fantastiske installation, så kan I få flere detaljer om byggeriet hos Vianna.

Økosamfundet Dyssekilde

113 voksne (alder fra 2 mdr. til 96 år)

62 børn

Opstart 1989

http://www.dyssekilde.dk/

Af: Jakob Feilberg Olsen

D et økologiske landsbysamfund Dyssekilde, i landsbyen Torup i Nord-sjælland har efterhånden 25 år på bagen. Samfundet er vokset støt og roligt og alle nybyggerne er efterhånden ved at være færdige med at bygge. Landsbyen og organisationen der driver landsbyen fungerer

godt, græsset på de gamle kartoffelmarker er blevet tæt og træerne høje. Men i takt med at landsbyen er blevet mere og mere konsolideret og ”projektet” med at bygge en landsby er udtømt er der opstået nogle tomrum. Ud af de tomrum voksede for 3 år siden musikfestivalen Himmelstorm. Et forsøg på at skabe et nyt fælles projekt for landsbyens beboere, et projekt der inviterer folk indenfor i den økologiske landsby og et projekt der skaber en kulturel og kommerciel værdi for hele kommunen.

Festivalen er placeret i landsbyens store fælles pilerensningsanlæg. Imellem pilebas-sinerne finder man, i de grønne rum, 3 scener, hvor publikum de seneste 3 somre i den sidste weekend i juli, har kunnet opleve et væld at spændende musik, gøgl, og teater fra både Danmark og det store udland.

Det er landsbyens beboere der arrangerer festivalen. I ugen op til festivalen samles børn, unge og gamle mellem piletræerne for at hjælpe hinanden med at bygge boder, sætte scener op, rejse telte, trække strøm, male skilte og meget mere. Og i 3 dage fester landsbyens beboere med de ca. 1400 gæster og kunstnere, der hvert år deltager i festivalen. En ny tradition er skabt, som samler landsbyen og dens beboere i nye konstellationer og samtidig bliver et bæredygtigt ansigt til omverdenen.

Se mere om Himmelstorm festivalen på www.himmelstorm.dk

Himmelstorm festivalenØkosamfundet Dyssekildes bæredygtige musik - med mere - festival

11

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Jørgen G. Hansen

F riland fik en flyvende start i 2002, hvor et samarbejde med DR satte gang i processen og 12 familier gik i gang med at plan-

lægge deres husbyggeri. I 2007 voksede Friland til godt det dobbelte, og i 2011 åbnede Friland sin Fase 3 og voksede til 10 ha og i alt 40 husstande med ca.70 voksne og 30 børn.Friland er beboet af en bred skare af men-nesker, der på hver sin måde skaber liv her. Man har i udvælgelsen af Frilændinge tilstræbt at skabe balance mellem hoved, hånd og hjerte. For nogle er principperne om bæredygtighed og affaldsfrihed meget vigtige, hvor andre måske lægger mere vægt på gældfrihed eller selvstændigt er-hverv. En af grundtankerne med Friland er et åbent samfund, der giver videre af sine erfaringer, sådan at det kan inspirere og være til gavn for det større samfund. Det bæredygtige byggeri er grundlæggende for Friland. Utallige danske og udenland-

ske interesserede kommer til Friland og får inspiration til naturvenligt byggeri, blandt andet gennem deltagelse i workshops, som WWOOFere (arbejde for kost og logi) eller på en rundvisning. Fællesgrøntsagshaven er i år startet op ud fra permakulturelle principper. En gruppe interesserede mødes mindst en gang om ugen og arbejder sam-men i haven. I det forløbne år har der 6 gange været fællesspisning i fælleshuset ”Ravnen” med efterfølgende fælles aktivi-teter for børn og voksne (sang, leg, musik, gåture…). Derefter medlemsmøde for de voksne, hvor indmeldte punkter til dagsor-denen er til debat. En bestyrelse har ansva-ret for den daglige drift i foreningen ud fra vedtægterne. Generalforsamlingen er høje-ste myndighed. I løbet af sommerhalvåret afholdes der arbejdsdage, hvor så mange som muligt møder op og i fællesskab ordner fællesarealerne. Kan man ikke komme, er der tradition for at bidrage med boller eller kage til hyggeligt samvær efter arbejdet.

I vinter blev saunaen for alvor taget i brug en række lørdage, hvor deltagerne på skift har tændt op. Af spændende initiativer på Friland erhverv kan nævnes IA Udvikling, der i fremtiden vil kunne masseproducere halm/ler elementer til husbyggeri. Opfindelser fra samme firma gør det muligt at genbruge sit spildevand og at varme op med en brændeovn uden partikeludledning. Et andet eksempel er Iduns Æbler, et fremtidigt restaurant pro-jekt, der vil implementere alle disse teknik-ker og dertil producere sine egne råvarer.En nydannet forening med folk fra Friland og lokalsamfundet, ”Feldballe Pomets venner”, går i gang med at projektere be-plantning med træer og buske (nødder, bær og frugt) i et område ved indkørselen til Friland. Et område som skal være offent-ligt tilgængeligt og i sammenhæng med et skateboard projekt ved sportshallen.

Formålet med Friland er overordnet:

• At udvise en bæredygtig praksis for byggeri

og adfærd og undgå at skabe unødvendigt

affald.

• At udvikle en livsstil med balance mellem

hånd, hoved og hjerte og oplyse om denne.

• At skabe gode muligheder for etablering og

drift af selvstændig virksomhed. Hensigten er

at mindst et medlem pr. lod er selvstændig

erhvervsdrivende, og at virksomheden drives

på lodden.

• At etablere et bolig- og erhvervsområde, der

ikke er baseret på gæld og tilskud.

• At udvikle det enkle og gennemskuelige,

samtidig med at vi vælger de teknologier,

som understøtter foreningens formål.

Friland ved Feldballe på Djursland

Det bæredygtige liv

B æredygtig levevis er ofte noget af det, man søger ved at opbyg-ge eller flytte ind i et økosam-fund. Fokus kan være på det

sociale, det spirituelle, det økonomiske eller det miljømæssige aspekt. Det miljø-mæssige er en af de store udfordringer, som man ikke kan komme uden om, når man tager betegnelsen økosamfund i sin mund. Det betyder ikke at denne dimensi-on nødvendigvis er et levende udviklende felt i alle økosamfund. Det kan nogle gange være et tabu, da nogle oplever snakken om mål og visioner som restriktioner og tvang. Da vi for otte et halvt år siden flyttede fra Vesterbro til Egebjerg, var det med drømmen og forventningen om, at vores nye økosamfund Fri og Fro skulle være et væksthus af grønne ideer, hvor synergief-fekten af de enkelte medlemmers engage-ment ville skabe masser af innovation og nye veje at gå. I stedet oplevede vi at mil-jøspørgsmål blev en varm kartoffel, ingen havde lyst til at gnave i! Sætninger som, ”man behøver ikke være fanatisk” eller ”der er ingen grund til at være hellig” blev jævnligt sagt ved vores fællesmøder og fællesspisninger når snakken faldt på at s k a b e

konsensus om miljømæssige tiltag, f.eks. en bestræbelse på at lave 100 % økolo-gisk spiseordning. Det er tydeligt, at der kan være mange grunde til at flytte ind og bygge i et økosamfund og for nogle har miljøperspektivet mildt sagt meget begrænset interesse. Vores naive drømme brast og banede i stedet vej for en lang pe-riode fuld af refleksion og selvransagelse.

For hvordan kan det være, at vi mennesker tilsyneladende er så modvillige til at ændre handlemønstre og leve mere bæredygtigt? Og har vi netop i økosamfund ikke en særlig forpligtelse til at danne fortrop?I vores selvvalgte tænkepause faldt projek-tøren på egen jordlod. Når nu synergien ikke var der, kunne vi passende starte med os selv. Selvforsyning var en drøm fra be-gyndelsen. Det handler jo dybest set om at vende betragtninger. Der skal ske en mental omstilling, hvor man er indstillet på at bruge tid på økologisk dyrkning af egne grønsa-ger og frugter og opdræt af husdyr, bedre transport og CO2-neutral opvarmning og

elektricitet. En vej frem er at høste de lavt hængende frugter først og skabe

afstressende oaser omkring de ting, man så sæt-ter i værk. Vi har egne husdyr, i før-

ste omgang får og

snart høns og er dermed så småt hoppet ud i selvforsyningen. Vi har sammen med andre udenfor økosamfundet opbygget en lokal køkkenhave, der både producerer grøn-sager og et fællesskab. Man samles om et konkret stykke arbejde, der skaber et socialt nærvær og læring. Der skal laves jordforbed-ring, plantes, fjernes ukrudt og vandes.

Begrebet bæredygtig levevis er ikke en-tydigt. Dermed ikke sagt, at man ikke kan prøve at konkretisere, hvad bære-dygtighed er og sætte mål for sig selv og sammen i økosamfundene. Vi lever i en tid med store klimaudfordringer, og her kan økosamfundene vise vejen frem og sætte barren højt. I Fri og Fro er der en del, der laver individuelle miljøløsninger og tiltag – men som økosamfund har vi ikke en fælles forpligtende målsætning. Det positive ved fælles målsætninger er muligheden for at stille sig på skuldrene af hinanden, så vi udvikler og opdrager hinanden, og så de højt hængende frug-ter også bliver plukket.Så når klimakommisær Connie Hede-gaard opfordrer til, at vi som borgere påvirker vores politikere til handling på miljøområdet, kan Landsforeningen af økosamfund passende tage opgaven på sig og på fredelig fanatisk vis påvirke sine medlemmer til konkret bære-dygtig levevis.

Af: Helle V. Petersen og Lars Levin Andersen

13

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Frem mod generalforsamlingen i 2014 arbejder bestyrelsen på følgende fronter

Kontakten til økosamfundene: Bestyrelsen er opsøgende med henblik på at forbedre kontakten så LØS

bliver et emne på fællesmøderne. En repræsentant fra hvert økosamfund og alle udvalgsmedlemmer

inviteres til seminar i Hjortshøj den 16-17. november.

Magasinet: Det har lettet foreningens arbejdsbyrde at gå fra fire til to blade om året. Temaet for nummer

75 er Erhverv og Økonomi i Økosamfundene. Temaet for nr. 76 besluttes på seminaret til november. Helle

fra Fri og Fro og Henrik fra Hesbjerg er nyt redaktør-team – godt støttet af Lindas systematik.

Økonomi: Vi arbejder på at lave sponsoraftaler med større grønne virksomheder. Økonomi er hoved-

punkt på næste b-møde. Generalforsamlingen i 2013 anbefalede at kontingentet hæves i 2014. Vianna

fra Dyssekilde er ny kasserer.

Oplysningsmaterialer: Det elektroniske nyhedsbrev er velfungerende. Tilmeld dig på www.okosamfund.

dk. Henrik fra Hesbjerg arbejder på et ”gennemgående” layout der kan bruges til foldere kurser og andre

materialer. Vi drømmer om at lave et udstillingsmateriale der kan bruges til åbent hus, høstmarkeder,

festivaller m.m. Tidligere numre af LØS-NET lægges på hjemmesiden.

Samarbejde med kommunerne: For første gange nogen sinde havde vi, på b-mødet, besøg af en kom-

mune, Bofællesskabskontoret i Odsherred. Vianna deltager i deres bosætningsseminar til oktober.

Projekter i økosamfundene: Niels fra Hjortshøj researcher med henblik på at sætte sine erfaringer med

projektansøgninger i spil i LØS. Spil med på seminaret til november!

Samarbejdet med andre organisationer: Generalforsamlingens beslutningen fra 2011 om at undersøge

samarbejdsmulighederne har ført til, at fem organisationer holder fælles årsmøde på Samsø i 2014. Jeg

er LØS’s mand i dette arbejde.

Uddannelsesudvalg: Er nu formelt nedsat . Griber vi fornuftigt an ligger der mange muligheder – og jobs,

i de mangfoldige undervisningsaktiviteter økosamfundene har at byde på. Se Camillas artikel her i bladet.

En dansk oversættelse af Ecovillage Design Education kompendiet er på vej takket være en ihærdig indsats

fra Troels, tidligere sekretær i LØS, og Hildur fra Gaia Trust. Jeg er bestyrelsens repræsentant i udvalget.

Internationalt udvalg: Er godt på vej, men ikke formelt nedsat. LØS har meldt sig ind i CISU – Civilsamfund

i Udvikling. Vi søger om 200.000 kr. til et partnerskabsprojekt med GEN-Ghana. Der er et tæt samspil mellem

uddannelse og det internationale arbejde Thorkild fra Samsø er bestyrelsens repræsentant i udvalget.

Internet: Hjemmesiden bliver ofte rost. Fællesskaberne bedes tjekke at det er de rette oplysninger der

står om dem på www.okosamfund.dk/medlemmer/. LØS’s side på facebook får hele tiden nye ’likes’. Vi

har lavet Økosamfund på Vej på facebook. E-mail baserede nyheder fra ind- og udland formidles på LØS’

Google Gruppe. Tilmeld dig på www.groups.google.com/forum/#!forum/losmail

Tak til alle der er engageret i vores skønne økosamfundsbevægelse. Alt tyder på at 2014 bliver et godt år

for omstillingsbevægelsen!

Af: Ditlev Nissen, formand LØS

S idst bestyrelsen mødtes var i Fri og Fro 23.-24. august. Det var det hidtil bedste bestyrelsesmøde jeg har oplevet i de år jeg har været

formand. Det skyldes både personerne i be-styrelsen, punkterne på dagsordenen og at foreningen med Linda Kristiansen har fået en fantastisk sekretær. Det virker til at LØS er på vej ind i en ny fase præget af vækst, passion, engagement, lyst til og længsel efter samarbejde og omstilling.

Nyt fra bestyrelsen

Af: Camila Nielsen-Englyst

Så er tiden kommet, hvor LØS vælger at lade det internationale arbejde finde sit leje, i et egentligt udvalg, hvor globalt interesserede medlemmer kan mødes og udforme en strategi for LØS’ arbejde, der går ud over landets grænser. Det er en mulighed for at være aktiv i LØS ud fra en interesse for et internationalt perspektiv i LØS arbejdet – og spørgsmålene og mulig-hederne er ganske mangfoldige:

• Hvordan skal LØS bruge sit medlemskab af Global Ecovillage Network (GEN)?

• Vil LØS deltage i europæiske lærings-partnerskaber eller andre projekter med EU støtte? Kan LØS selv stå for et sådant projekt, som ansøger?

• Hvad med f.eks. at få EU midler til at afhol-de et ungdomstræf med unge fra Europa, der bor i økosamfund?

• Der er netop søgt Danida midler til et partnerskab med Ghana, om på samme tid at opbygge Ghana’s og Danmark’s økobevægelse og i processen lære af hin-anden, bl.a. gennem en Ecovillage Design Education i Ghana i 2014. Hvem vil være med til det?

• Kan varer fra udenlandske økosamfund på fornuftig vis distribueres videre?

• Kan vi oprette en ’ecovillage swopping service’, hvor man kan tage på ferie i et andet økosamfund?

• Kan/vil vi i LØS modtage internationale gæster, som vi sender på rundtur i det

danske økomiljø, som frivillige, woofers, praktikanter?

Der er mange opgaver for et internati-onalt udvalg i LØS. Men kun så mange, som der er aktive medlemmer til at hitte på og til at udføre. Måske mødes vi to gange årligt og klarer resten over mail og Skype? Vi sætter selv niveauet. Så følg denne opfordring og meld dig under de internationale faner! Du kan starte med at kontakte tovholder Camilla Englyst fra Halllingelille på tlf.: 29723145 eller e-mail: cenglyst@gmail.com - og delta-ge i en gruppe på LØS’ arbejdsweekend i november. Vi ses!

Af: Camila Nielsen-Englyst

Efter at have afholdt Lille EDE kursusræk-ken ”fire weekender - fire dimensioner - fire økosamfund” med stor succes skal vi finde ud af, om der er mod på at fortsætte arbej-det med at arrangere uddannelsesaktivite-ter som en integreret del af LØS’ aktiviteter – ved at oprette et egentligt uddannelses-udvalg, der sætter strategien og samler trådene. Altså en oplagt mulighed for at være aktiv i LØS! En VISION for uddannelsesudvalget kunne være at den løbende kapacitetsopbygning af medlemmer i danske økosamfund er en

integreret og prioriteret del af aktiviteterne i LØS og dermed formår at samle, styrke og kvalificere den danske økobevægelse. En MISSION for uddannelsesudvalget kunne være at kvalificere danske fællesska-ber, økosamfund og andre interesserede ved at indføre en fælles referenceramme gennem Gaia Education’s 4 dimensioner, ved afholdelse af fire weekendkurser, fordelt over året og ved at organisere, markedsføre og implementere andre ud-dannelsesaktiviteter i LØS. Vil du være med til det? Så meld dig under

de uddannelsesivrige faner. Vi skal være mindst tre personer, der står for dette udvalg, men gerne flere. Møder afholdes med kørselsgodtgørelse og oplægget er, at man som medlem af udvalget kan del-tage for beskeden betaling på kurserne. Vær med på LØS’ arbejdsweekend i no-vember, hvor vi nedsætter udvalget.Du kan også starte med at kontakte tov-holder Camilla Englyst fra Halllingelille på tlf.: 29723145 eller e-mail: cenglyst@gmail.com

KOM MED I INTERNATIONALT UDVALG

UDDANNELSE i LØS? Vil vi? Skal vi gøre det?

15

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

O dsherred er som kommune atypisk ved ikke at have en egentlig hovedby. Vi har i stedet flere driftige, fæl-

lesskabsorienterede lokalsamfund som samarbejder og udvikler på tværs af lands-bynavne, bakketoppe, skove og vanddæm-ninger. Et af de lokalsamfund er Egebjerg. En landsby med smuk placering ved den inddæmmede Sidinge Fjord tæt på Vig og Nykøbing Sj. i Odsherred. Egebjergs smukke beliggenhed og de initiativrige Egebjergborgere var udslagsgivende for at Økosamfundet ’Fri og Fro’ valgte at bosætte sig netop her. I Odsherred Kommune har der længe være talt om ’hvad Fri og Fro har gjort for Ege-bjerg’ når der skulle fremhæves, hvad en bosætning af initiativrige udviklings – og tilføje af liv, vækst og initiativ til et lokal-samfund. Og lad mig her så tilføje – hvor

Det hele startede med et Økosamfund, en lokaldemokratiproces og et ønske om mere fællesskab og vækst. Og en god begyndelse er som bekendt halvt fuldendt.

er det heldigt at der findes så mange ini-tiativrige udviklings - og fællesskabsori-enterede Odsinge, både i Egebjerg og i vores andre lokalsamfund, som står klar til at byde velkommen, støtte og rumme nye tilflyttere i Odsherred. Egebjergs mange sprudlende initiativer er ikke født af ’Fri og Fro’, men af koblingen mellem økosamfund og landsby – og det er det sammenspil vi som kommune gerne vil støtte op om at få endnu mere af.

Det nære lokaldemokrati

Politikerne i Odsherred har støttet godt op om udviklingen af gode lokaldemokrati-processer og har taget flere initiativer som sikrer borgerne i Odsherred medindflydelse og adgang til udvikling. Der har blandt andet været arrangeret lo-kaldemokratiprocesser i alle Odsherreds 12 lokalsamfund, hvor borgere, politikere og

embedsmænd har været, og fortsat er, i god og tæt dialog om det fælles ansvar det er at sikre den fortsatte udvikling af Odsherred Kommune. Flere lokaldemokratier har i denne proces givet udtryk for at de også ønskede økosam-fund, eller andre former for bofællesskaber, tilknyttet deres landsby. Med dannelsen af ’Fri og Fro’ har man fået en god erfaring med koblingen mellem økosamfund og eksiste-rende landsbyer. Og det er noget de mange ildsjæle i Odsherred gerne vil have mere af. Derfor er der nu skabt af en bred og god vej for etablering af bofællesskaber, gerne i form af økosamfund, i Odsherred Kommune, med både politisk opbakning, administra-tivt fokus og dedikerede borgere parate til at komme videre. Det er også bare sjovere at arbejde med bosætning, når det ikke alt sammen handler om parcelhusudstykninger og typehuse, men i højere grad handler om

Fællesskabet i Odsherred

Af: Mette Mathiasen, projektleder for ’Bosætning i Odsherred’

Hvis du vil vide mere:

Bo i Odsherred – http://boiodsherred.word-

press.com/

Oplev, bo og arbejd i Odsherred - http://vejen-

tilodsherred.dk/

Økosamfundet Fri & Fro, Egebjerg i Odsherred

- http://www.friogfro.dk/

Artikel fra Danske Kommuner - http://www.

danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2013/Ma-

gasin-06/Nar-fallesskabet-kysser-froen/

Helge Pyramidesenere Tolvkant, fra Christiania døde den 20. juni, en smuk sommerdag,

imens han stod og sleb på sin seneste båd. Han blev 68 år.

Helge var blandt andet kendt for sine spændende bygningsværker, som oftest var opført i genbrugs- og bæredygtige materialer.

Han var et eksempel på et menneske som nægtede at følge den gængse vej, og han værdsatte høj kvalitet, skønhed og nærvær frem for hurtighed.

Han var tro imod sin egen indre lyst igennem hele sit liv.

I 80’erne og 90’erne var Helge med-organisator i Ø-lejr bevægelsen på Avernakø, og indførte mange alternative tiltag.

Han arbejdede sammen med en gruppe på at købe Vejrø og starte et økolo-gisk grønt fællesskab, som dog ikke blev realiseret.

Han var en meget værdsat borger på Christiania, og vil blive savnet af mange.

Hvil i fred fra venner og familie

skabe mangfoldige veje og muligheder for ’det gode liv’.

Hvad er meningen med ’Bosætning i Odsherred?’

’Bosætning i Odsherred’ (BiO) ønsker at til-trække borgere til Odsherred, som vil være med til at styrke det vi står for – fællesskab, natur og kultur. Vi har først og fremmest, under ledelse af den daværende projektle-der Paya Hauch Fenger, undersøgt interes-sen for at tilflytte og etablere fællesskaber i Odsherred. Det har resulteret i en fortsat stigende interesse for at komme hertil. Flere grupper er nu nået så langt, at vi arbejder med at kunne nikke til konkrete byggeprojekter ved Rørvig, Asnæs og i Nykøbing Sj. Her er det min opgave som projektleder forsat at yde den håndholdte service der skal til i forhold til borgernes ønsker og kommunens forskellige centre og myndighedsopgaver. Her skal man ikke rende fra Herodes til Pilates – man henven-der sig til mig, så ved jeg hvem der kan give de nødvendige svar på diverse tekni-kaliteter og udfordringer.

Siden min overtagelse af projektet ved årsskiftet har jeg fokuseret på at vi i admi-nistrationen er klædt på til opgaven – og nu er vi bare SÅ klar. Jeg har valgt at pro-jektgøre indsatsen, sådan at vi har både dir-ketører, chefer og medarbejdere med viden og fokus på opgaven, og de specielle krav der kan være i etableringen af for eksempel økosamfund. Det politiske lag har løbende været orienteret. Efter kommunalvalget er der planlagt en udarbejdelse af en egentlig politisk strategi på området, som jeg for-venter mig meget af.

Hvor kan du henvende dig?

Du kan læse meget mere om vores initiativ på www.odsherred.dk/bo, hvor du også vil kunne finde vores kontaktinformationer. Her er der også links til 9 kommunale bolig-grunde til salg, som alle er særligt egnede til etablering af bofællesskaber. Samme sted vil der snart komme links til eksem-pelvis nedlagte landejendomme og andre bygninger, som vil kunne istandsættes til en mere bæredygtig bygningsmasse, som den gode ramme om et fællesskab.

17

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af : Tor og Sofie Jordbo

Lille EDE med fokus på økologi kom til Den Selvforsynende Landsby i begyndelsen af maj 2013. Der var 14 kursister og tre oplægsholdere

(Tor Jordbo, Martin Ploug, Kai Glad) på kurset. Hvad er kursisternes baggrund og hvor skal man begynde? I planlægningen af kurset havde jeg lagt følelse af at indgå i naturlige stoflige sam-menhænge. Noget andet jeg også tumlede med i planlægningen af kurset, er hvilket niveau af forståelse man skal arbejde ud fra.

Jeg valgte at lægge niveauet højt og reg-nede med, at deltagerne havde en del for-forståelse, eller at vi sammen talte en eller flere forforståelser frem. Der er jo mange sandheder om økologi!

Kursets tilrettelæggelse

Jeg valgte at tage afsæt i min geografiske/geologiske baggrund og trække på mine undervisningstemaer fra gymnasiet. Kurset vekslede mellem teoretiske oplæg og prak-tiske opgaver og tænkeopgaver, for på den måde at skabe en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Bæredygtighed er på et teoretisk plan lige så abstrakt som f.eks. teoretisk partikelfy-sik og kemifysik, og det er først når man oplever bæredygtighed i praksis, at feltet relateres til verdens konkrete og oplevel-sesmæssige sammenhænge. Dette betyder også at det er klart muligt at udføre en række bæredygtige praksis-ser, uden at kende til den mangfoldige og svære teori der ligger bag. OG det betyder også at man kan have den mest solide teo-retiske baggrund uden at det smitter af på

ens bæredygtige praksisser. Dette er dog først noget jeg er kommet i tanker om se-nere, og denne erkendelse ville også skabe et andet udgangspunkt for planlægningen af fremtidens oplæg til bæredygtighed...

Kursets teoretiske indhold

Kursets indhold var tilrettelagt således at vi kom gennem en række økologiske og bæredygtige problemstillinger. Herunder:

• Jordbund, landbrug og landbrugskultu-rens udvikling og konsekvenser.

• Stofkredsløb: næringsstoffer og kulstoffer.

• Energi, landbrug og peakoil. • Klimaforandringer, klimatilpasning og kul-

stofsdræn på kort skala og lang. • Mikroorganismer og kompost, og hvordan

forskellige typer af komposter sættes op og vedligeholdes.

Et eksempel på en opgave: Fødevarer-nes dobbelthed

En opgave vi arbejdede med på kurset, illu-strerer den dobbelthed der ligger i fødeva-reproduktionen: På den ene side er måden vi producerer og behandler og forbruger vores fødevarer på i dag, kimen til mange negative konsekvenser. Samtidig er det også landbruget, fødevareproduktionen og konsum, der skal være nøglen til tilpas-ningen til en fremtid der forbruger færre resurser, mindre energi og tilpasser sig en skrumpende økonomi og stigende ener-gipriser. Fødevareproduktion, landbrug, forarbejdning, transport og konsum er sam-men, eller hver for sig medansvarlige for en række bæredygtighedsproblematikker, samtidig er vores fødevarer også løsningen på samme problemer. Problemstillingerne er talrige, her nævnes blot nogle:

a) På den ene side er fødevareproduktion i dag modtagelig og sårbar over for olie-

Lille EDE-økologi i Den Selvforsynende Landsby

“Der er jo mange sandheder om økologi

prisstigninger og prisstigninger på resur-ser, gennem stor grad af mekanisering, centralisering og globale produktions trends. På den anden side er fødevare-produktion og konsum den letteste vej til at reducere energi- og ressourcefor-brug ved at reducerer madspild, spise vegetarisk osv.

b) I dag er fødevareproduktion og -forbrug en økonomisk byrde – specielt hvis man ser det fra producenternes side, men på den anden side kan fødevareproduktion og -forbrug også være basis i en bære-dygtig økonomi.

c) På den ene side er fødevarer den største bidragsyder til udled ningen af drivhus-gasser, men på den anden side er land-bruget og fødevareproduktionen også det bedste redskab til imødekommelsen af forandringerne, ved at ændre dyrk-ningspraksisser, reducere udledningen af drivhusgasser eller ligefrem skabe syste-mer der dræner atmosfæren for kulstof.

d) Fødevareproduktion er i dag med til at ødelægge miljøet og biodiversiteten,

men fødevareproduktion og forbrug kan også være med til at genopbygge miljøet og biodiversiteten.

e) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag (og i hele landbrugets historie) med til at mindske mineral- og muld-ressourcer, men man kan også forestille sig at landbrug og fødevarer kan være med til at opbygge mineraler og muld-ressourcer.

f ) Fødevareproduktion og- forbrug i dag er en grundlæggende beskidt industri, men man kan også forestille sig det som en ren industri.

g) Fødevareforbrug og -produktion er i dag med til at bidrage til dårligt hel-bred og livsstilssygdomme, men føde-varer er også vejen til at sikre et godt helbred og forebygge sygdom.

h) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag med til at degenerere lokalsam-fund, men fødevareproduktion og -for-brug kan også bruges til at opbygge samfund.

i) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag afhængig af en kompleks infrastruktur, men fødevarer kan også bruges til at re-ducere infrastrukturel kompleksitet.

j) Fødevareproduktion i dag er biologisk simpel, men kan også være biologisk kompleks: Monokulturer, pesticider og kunstgødning over for skovhaver og flerårige planter.

k) Fødevareproduktion i dag er kilde til overgødning og overforbrug, men kan også være kimen til at lønsom omgang med næringsstoffer og kulstoffer.

l) Fødevareproduktion og -forbrug er i dag primært drevet af et lineært stofkredsløb, men fødevareproduktion og -forbrug kan også være cirkulær.

Kursets praktiske dele

Kursets praktiske dele omhandlede op-sætning af komposter (varmekompost baseret på køkkenaffald og halm), etable-ring af et højbed samt rundtur til forskel-lige huse, hvor vi talte om bæredygtige løsninger i opførelse og brug af en række huse her i landsbyen. Strukturen med et lille EDE er god og har mange fordele. Det var en stor fornøjelse at møde de mange deltagere og høre om deres baggrund og drømme. OG så er det jo dejligt at opleve den økologiske bevæ-gelse og dens bærere. Kursets størrelse og længde passede godt til vores landsby og det var dejligt at mødes.

19

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Anker Tolum, Grøn Ø Agent på Bornholm

I forlængelse af 70’ernes kollektiv bølge blev der lige som andre ste-der i Danmark etableret kollektiver, bofællesskaber og små fællesgårde

på Bornholm. Dette miljø skubbede gang i nogle mindre økologisk jordbrug med fokus på lokal fødevareforsyning. I 80’erne førte det til indkøbsforeningen Muld og Klippe, som, på trods af den geografisk spredte bosætning, var kittet i et grønt ø-fællesskab. I den forbindelse blev der udviklet kurser for arbejdsløse, hvor forskel-lige gårdprojekter avlede økologiske grønt-sager. Dette blev til ØKO-SAM som leverede produkter til restauranter og institutioner. I 90’erne stiftede man Bornholms Miljø- og Energikontor. Her var der bl.a. stor interesse for kurser om hjemmelavede solfangere.

Kommunen

I 80’erne udvirkede et par politikere tesen om Bornholm som GRØN Ø. Denne tese har den senere Bornholms Regions Kom-mune (BRK) i samarbejde med erhvervsfolk og andre driftige personer omformuleret til Bright Green Island, der er målsat til at markedsføre Bornholm som en grøn ø. Denne markedsføring var, og er stadig, meget adskilt fra de lokale græsrødder og iværksættere. På det sidste er der kommet signaler fra BRK og andre om, at det måske ville gavne visionen, at man får lokalbefolk-ningen engageret i konkrete initiativer. Vi der bevæger os blandt græsrødderne glæ-

der os til samarbejdet, da vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab vil gavne visionen.

Mange spredte kundskaber

Gennem årene har der været mange grøn-ne initiativer. Uanset om de er lykkedes eller ej, har de været med til at generere megen kundskab og viden der er spredt rundt på øen, og som er værd at få aktiveret når vi for alvor skal til at omstille Bornholm til en grøn ø. Den største udfordring, før som nu, er at få top og bund til at samarbejde om kundskaber, erfaringsformidling og skabe fælles projekter der har et bredt ejerskab blandt øens borgere. I slutningen af 00’erne var vi en gruppe der forsøgte at etablere Bornholms Økosam-fund. Vi var dybt inspireret af det der skete i LØS; det være sig bladet, årsmøder og ikke

mindst et kursus i ’økosamfund’ på Munk-søgård v. Roskilde. Selv om økosamfundet ikke blev til noget, havde LØS bidt sig fast som en af de visionære grønne organisati-oner i Danmark.

Nyt ØKO-netværk

Klippeøens spredte grønne fægtning førte til, at man i 2009 dannede ØKO-netværket. Ønsket var at skabe fælles fodslag i forhold til nye og kommende bæredygtige initiati-ver. Da der var behov for en fælles forståelse af hvad bæredygtighed er for en størrelse, valgt vi at satse på uddannelse. Da flere havde et godt øje til økosamfundsbevæ-gelsen valgte vi at lave et kursus inspireret af Ecovillage Design Education. I samarbej-de med LØS’s formand, Ditlev Nissen, de-signede og gennemførte vi kurset Grøn Ø

LØS på Bornholm

Agent, hvor 16 gæve bornholmere mødtes i seks weekender fra fredag aften til søndag eftermiddag i vinterhalvåret 2011-2012. Det var en kæmpe oplevelse at møde undervisere der har hjerte og viden om økosamfund og permakultur. Resultatet har været positivt. Ud over kundskaber og viden skabte kurset rammer for et stærkt socialt netværk som er fortsat med at mødes og tage nye initiativer. "Praktisk Permakultur Bornholm", som har en god og bred opbakning, er et eksempel på dette.

Økosamfund er en inspirationskilde

LØS’s rolle har helt klart været at videre-give og formidle de mange erfaringer og den viden der ligger fra de vidt forskellige økosamfund i Danmark og i hele verden. Med en undervisning der er struktureret omkring bæredygtighedshjulets fire di-mensioner, ligger LØS inde med en unik "guldgruppe" af kundskab og erfaringer omkring en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Læren om de ”fire dimensioner”, helheden og det hele menneske har givet os kund-skaber og overblik, så vi har nemmere ved at se på de udfordringer vi står over for i

arbejdet med at omstille til en bæredyg-tig ø. Det er blevet nemmere for os jævne borgere, at forholde os til kommunens mål om at Bornholm skal være selvforsynende med vindstrøm i 2020. Vi kan nemmere se CO2 effekten af at 500.000 bornholmske svin årligt opfedes med soja fra Brasilien. Og dilemmaet med øens fly og katamaran-færge der bruger uanede mængder af CO2 forurenende brændstoffer. Transporten af Bornholms 600.000 turister og 40.000 fast-boende dækker 50% af øens samlede CO2 udslip. Gad vide hvordan den bæredygtige transport vil være når vi har realiseret visio-nen om Bright Green Island?

Nyt samarbejde lover godt

Bornholms Grøn Ø Agent netværk ser frem til at deltage i de samskabende initiativer som LØS i samarbejde med Praktisk Øko-logi, Økologisk Byggeri, Permakultur- Om-stillingsbevægelsen er ved at sætte i søen. Jeg er overbeviste om, at denne nye kultur vil give os en større løftekraft og inddrage flere i den grønne omstilling. Tak for adgan-gen til "guldgrupperne".

Efterårsseminar i LØS16.-17. november 2013 i Andelssamfundet Hjortshøj

Generalforsamlingen besluttede at afholde et arbejdsseminar i dette efteråret. I be-

styrelsen håber vi, at mindst et person fra hvert økosamfund deltager i seminaret.

Desuden er alle der har lyst til at være aktive i nuværende eller kommende udvalg

velkommen! LØS betaler forplejning og den billigste transport/samkørsel.

Lørdag kl. 10

• Hvad arbejder bestyrelsen med i denne periode?

• Hvad sker der i økosamfundene i denne periode?

• Hvordan skaber vi bro mellem aktiviteterne? Er der initiativer der skal tages? Eller

forslag til generalforsamling eller til samarbejdet med de organisationer LØS holder

årsmøde med i 2014?

• Kulturaften med beboerne i Hjortshøj.

Søndag

• Møder i udvalg og arbejdsgrupper: Uddannelse og internationalt udvalg og evt.

om Earth Day, projekter i økosamfundene m.m.

• Vi slutter senest kl. 15

Praktiske oplysninger: Det er gratis at deltage. Dem der kommer langvejs fra er

velkommen fredag fra kl. 21. Der arrangeres samkørsel.

Tilmelding: Til Linda i sekretariatet på e-mail: sekretariatet@okosamfund.dk

Hilsen Bestyrelsen

21

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Jesper Jespersen, Professor, Roskilde Universitet, jesperj@ruc.dk

R oss Jackson minder på mange måder om den internatio-nalt kendte finansmand og mæcen George Soros. Han

har tjent godt på at forstå og arbejde i den finansielle sektor. De har derigen-nem begge demonstreret, at de har en god indsigt i ikke mindst det internatio-nale finansielle system, hvor de har tjent deres mange penge ved at være (mindst) et hestehoved foran koblet af ordinære spekulanter. Jeg lytter af oplagte årsager hellere til personer, der i praksis har vist, at de forstår sig på, hvordan verdensøko-nomien fungerer i praksis.Dernæst har jeg respekt for personer, der ikke udnytter denne indsigt udelukkende til egen vinding; tværtimod gælder det for både Soros og for Jackson, at de med rund hånd deler ud af deres viden og af deres penge i et oprigtigt ønske om at gøre livs-

Idéen er, at hele Gaia-systemet: menne-skene, naturen og atmosfæren udgør en helhed, der gensidigt påvirker hinanden. Forhåbentligt på en sådan måde, at ulige-vægte korrigeres tilstrækkeligt hurtigt, så ikke hele systemet kæntrer. Lovelock har ligefrem udviklet den hypotese, at ’hvis Gaia er et selvregulerende system, der kan beskrives ved homeostase (selvreguleren-de livsbetingelser), så må det spørgsmål stilles, om Jorden som en helhed er et le-vende system?’ s. 193. Det er helt åbenbart, at Jackson føler sig tiltrukket af Gaia-paradigmet, hvilke er baggrunden for den optimistiske tone, der anslås i bogens konklusion. En optimisme, som læsning af de første 8 kapitler bestemt ikke kan give megen anledning til. Tværti-mod, heri opregnes og belyses den stribe af ubalancer, som ikke mindst den befolknings-mæssige og økonomiske vækst igennem de seneste to hundrede år har forårsaget.

Det ligner mest af alt en massiv rovdrift på moder Jords natur og ligeså massiv for-urening af atmosfæren. Dreven frem af en menneskelig grådighed og af maksimalt mis-forståede økonomiske teorier med hensyn til bæredygtig udvikling. Dette synderegister er allerede velkendt. I Jacksons beskrivelse af, at klodens udvikling tilsyneladende har retning mod et direkte sammenbrud både økonomisk og økologisk minder bogen om

En bedre verden er mulig og nødvendig!

Anmeldelse af Ross Jackson, Occupy World

Street: vejen til en værdig fremtid,

Forlaget Hovedland, 2013, 345 s.

vilkårene for hele klodens be-folkning mere retfærdige og tålelige – ikke mindst for de

milliarder af mennesker, der stadig går sultne i seng hver dag.Men så skilles deres

veje også, hvilket er ho-vedtemaet i bogen. Ross er optaget af

at forklare Gaia-paradigmet, som en mulig forståelsesramme for Jordens (Gaia’s) ud-vikling – i betydningen hele kloden. Men-neskehedens livsvilkår kan i hans optik ikke forstås isoleret fra Jorden i al dens fysiske og biologiske mangfoldighed. Gaia-paradigmet visualiseres af det ofte reproducerede foto af Jorden taget fra en rumsonde, hvor kloden tydeligt fremstår som en helhed i form af den ’blå planet’. Det er Gaia-paradigmets idémæssige afsæt, at alt på Jorden (menneskene og naturen) og omkring Jorden (atmosfæren) hænger

organisk sammen. Ross henter inspirati-on til sit Gaia-paradigme fra den britiske atmosfærekemiker James Lovelock, der i 1970erne udviklede sin Gaia-teori, hvori det begrundes, at Jordens udvikling skal analyseres som ’et selvregulerende kom-plekst system, der søger imod en fysisk og kemisk balance, der er optimalt for liv. Reguleringen finder sted igennem mange komplekse feedbackmekanismer’, s. 191.

“Det ligner mest af alt en massiv rovdrift på moder Jords natur

bl.a. Rom-klubbens bog ’Grænser for vækst’ fra 1970 med løbende opdateringer af, at det truende sammenbrud rykker nærmere. Jackson lægger hertil en beskrivelse af ban-kernes og de finansielle markeders usta-bilitet, der fremskynder det traditionelle økonomiske systems sammenbrud. I dette afsnit introduceres et nyt analytisk begreb ’korporatokratiet’ (ikke ligefrem et mundret begreb). Jackson trækker her på sit man-geårige kendskab til det økonomiske og ikke mindst det internationale finansielle systems funktioner. Han ved af egen erfa-ring, hvordan ’big business’ og ’big finance’ tænker og agerer i en verdensøkonomi, der i stigende grad er præget af en nyliberal dagsorden. Grådigheden, uligheden og jagten på en ekstra profit kender ingen moralske grænser. I dag er det ’korporato-kratiet’ (en mindre kreds af erhvervsledere, bl.a. organiseret i European Round-table og i de største banker, der tæller medlem-mer af den amerikanske regering, samt EU-kommissærer), der, ifølge Jackson, do-minerer den politiske proces i Washington og i Bruxelles. I dag er det blevet så dyrt at føre en succesfuld valgkamp i USA, at de såkaldt folkevalgte medlemmer af Kongres-sen er så forgældede, at de bliver nødt til at rette deres stemmeafgivning ind efter kreditorernes ønsker. Herved bliver det po-litiske system til en samling marionetter for korporatokratiet, (der også omfatter dele af den internationale og nationale admini-stration f.eks. WTO, IMF, World Bank, Nato og CIA) s. 181.Nået hertil i bogen er pessimismen mo-numental. Det økonomiske og økologi-ske sammenbrud synes uundgåeligt. Det økonomiske system må bryde sammen. Manglen på ressourcer og forurening af atmosfæren sætter simpelthen en fysisk grænse, der bliver snævre og snævre, og som løbende bekræftes af FNs Klimapanel. Ingen kan af gode grunde vide noget med sikkerhed, hvilken form og hvor omfatten-de dette sammenbrud vil blive; men det må komme.Så er det befriende, at Jackson med afsæt i Gaia-teorien insisterer på at være optimist. Og han har også noget at have sin opti-misme i; for der er allerede i dag et væld af idéer, som ville kunne transformere dette korpo-økonomiske system i en bæredygtig retning, uden at nogen af den grund ville

23

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

komme til at lide nød - tværtimod. Hvis bare lokalsamfundene ville begynde at udbygge de mere (jord)nære sociale og økonomiske relationer, så ville indflydelsen fra big busi-ness og de centrale politiske myndigheder reduceres. Lokalsamfundene både kan og mange vil heldigvis allerede i dag helst selv (i demokratiet navn!). Eksemplerne er utalli-ge, og de vinder frem i form af økologiske og sociale produktionsprocesser, hvor fælles-skabets velfærd går forud for egennytte og profit. Lokale penge kan bidrage til denne

proces; for derigennem at bryde finanska-pitalens magt. Så længe den politiske magt er i lommen på det (som Jackson er tæt på at kalde ’kleptokratiet’), må ’revolutionen’ vokse op nedefra fra lokalsamfundene. Det er naivt at forvente nogle afgørende politi-ske initiativer fra Washington, Bruxelles eller for den sags skyld Christiansborg, så længe konkurrencestaten er det alt-dominerende paradigme. Derfor må det blive på folkets initiativ at korporatokratiets magt brydes, hvilket for alle vil være bedre end at vente på, at korpo-økonomien helt ukontrollabelt bryder sammen på et senere tidspunkt.For det andet fastholder Jackson, at ’for-nuften’ må sejre over dette korporatekniske snæversyn. Flere og flere undersøgelser viser, at den øgede ulighed både nationalt og internationalt forringer livsvilkårene ikke alene for almindelige mennesker, men også for den økonomiske overklasse, der bliver mere og mere isoleret (og frygtsom). Bogens afsluttende tredjedel beskriver en ’gaiansk verdensorden’ efterfulgt af en række eksempler på lande, institutioner og initiativer, der allerede i dag peger mod en ændret verdensorden. Gaia-paradigmet bygger som nævnt på en holistisk tænk-ning. De institutioner, som Gaia-samfunde-ne skal organiseres efter, skal være designet ud fra et ønske om ’seriøs bæredygtighed’, hvor mennesker, naturen og atmosfæren indgår i en dynamisk, men stabil gensidig-hed. Mange af de institutioner, der eksi-sterer i FN-regi, men også regionalt, f.eks. EU kan fortsat udgøre vigtige elementer i den nye gaianske verdensorden. Deres ’formålsparagraffer’ skal blot respecifice-res. International handel organiseret inden

for WTO må ikke længere udgøre en miljø-belastning eller bidrage til at øge fattigdom i noget medlemsland. IMF skal sikre at in-ternational kapital gør mest mulig gavn, at den flyder derhen, hvor der er mest gaiansk brug for dem – ikke der hvor profitten er højest. Øko-samfund skal styrkes på lokalt plan – hvilket i første omgang må ske på privat basis, indtil korporatokratiets politi-ske dominans er brudt.Hvis Gaia-teorien er korrekt, så skal kloden – set under ét – nok overleve, selv om den

menneskelige ufornuft fortsætter i adskil-lige årtier. Men jeg forstår godt, at Jackson med sin bog og gennem sine personlige Gaia-initiativer ønsker at fremskynde overgangen fra det eksisterende økono-miske paradigme, der overgangsvist vil destabilisere Gaia. Fokus skal flyttes fra det økonomiske hensyn til det økologiske per-

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred

I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber.

Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabs-kontoret på 59 66 68 29.

Vi hjælper dig gennem hele processen.

*Annonce

spektiv. Jo længere det varer inden denne transformation helhjertet indledes (og for-stås), desto hårde bliver sammenbruddet, navnlig for de i forvejen mest udsatte men-nesker og miljøer. Men ingen vil kunne sige sig fri for at blive berørt af dette kollaps.For mig at se er det egentlige problem, at den samfundsmæssige ’fornuft’, der i dag dikteres af den korporatokratiet elite, i vir-keligheden skader et stort flertal af befolk-ningen, men alligevel er de demokratiske institutioner nationalt og internationalt for svage til at ændre på dette forhold.Jeg kan derfor varmt anbefale bogen; for uanset om man er optimist eller pessimist, så vil initiativer, der trækker den økonomi-ske udvikling (og den politiske beslutnings-struktur) i en mere demokratisk retning, som Jackson beskriver, være en absolut fordel for alle, også for korporatokratiet – det magter blot ikke selv at ændre denne for alle fatale udvikling.

“Det økonomiske og økologiske sammen-brud synes uundgåeligt

Af: Ditlev Nissen, formand LØS

M ed kåringen af de ni vindere nåede Vores Omstilling i går sit før-ste højdepunkt. Tillykke

til vinderne! Og tak til Information, DR P4 og Velux Fonden, der står bag kampagnen ”Den store omstilling – hvad gør vi nu?” LØS og dets medlemmer bød ind med 16 af de i alt 380 forslag. Tre af dem var blandt de 27 finalister. De 16 forslag er et godt billede på den konkrete omstilling der foregår i den danske økosamfundsbevægelse!Tak til alle jer der bød ind! Og til alle jer der kunne have budt ind med de mange andre omstillingsaktiviteter der sker blandt LØS’s medlemmer! Selv om økosamfundene oftest er under mediernes og politikernes radar, er LØS og dets medlemmer blandt frontløbere inden for bæredygtig omstilling! Dem der ikke er klar over det, kan starte med at se de 16 forslag til Vores Omstilling.Med ønsker om en fortsat god og dyna-misk omstilling.

Livstilsforandringer som klimastrategiØkosamfund er eksperimentarier, hvor det gode liv og bæredygtig omstilling går hånd i hånd. Alle kommuner har mindst et økosamfund i 2020. (Landsforeningen for Økosamfund)Se mere på http://voresomstilling.dk/projekt/livsstilsforandringer-som-klimastrategi/394

MunksøgårdMunksøgård er et økologisk bofællesskab. Ideen er at skabe et boligområde med ud-strakte miljøhensyn og nære fællesskaber. (Munksøgård)

Fællesgrønt Duemosegård Femten familier dyrker grøntsager efter økologiske principper på 1 ha jord. Man yder en arbejdsindsats og får grøntsager til gengæld.Selvforvaltning, økologiske landsbyer og lokale væsener

På 30 år har vi skabt en økologisk og delvist selvforvaltende landsby i Torup. Metoden er enkel og kan bruges i andre lokale sam-menhænge. (Økosamfundet Dyssekilde)

LevefællesskabHertha Levefællesskab – et selvgroet so-cial-økonomisk og socialpolitisk initiativ, der har eksisteret i 16 år. Bæredygtighed og inklusion! (Hertha Levefællesskab)

Et bæredygtigt regnskab med 4 bundlinjerDokumentation af den værdiskabelse, der opstår, ved at integrere en gruppe margi-naliserede borgere i det almindelige sam-fundsliv. (Hertha Levefællesskab)

Delebil i boligforeningenAndelsboligforeningen Baungaard har stor succes med deres egen delelbilsordning. (Baungaard)

Lokale økologiske fødevarer Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH) vil ud-vikle sit økologiske landbrug. Bageri, høn-sehold m.m. skaber arbejdspladser til 16 udviklingshæmmede. (Andelssamfundet i Hjortshøj).

Fossilfri bogruppe bestående af 6 mini-landbrug Model for en kulstof-lagrende livsstil. 6 lav-økonomiske permakultur smålandbrug, der sammen er selvforsynende med mad og drevet fossilfrit. (Initiativgruppen for permakultur bogruppen på Svanholm). Foreningen Gaia TrustForeningen Gaia Trust har i 26 år støttet over 400 omstillingprojekter i mere end 40 lande med ca. 155 millioner kroner til dato. (Gaia Trust).

Grøn Omsorg er grøn omstilling indefra Lad os løfte virksomheden Grøn Omsorg ind i Fonden ”Videns Center for Grøn

Omsorg” Grøn Omsorg er en grøn videns og formidlings virksomhed. (Grøn Omsorg).

Grøn dannelse På Vestjyllands Højskole forsøger vi at røre mennesker i hjertet og bruge kreativiteten for at vise vejen mod et mere bæredygtigt samfund. (Vestjyllands Højskole).

Karise PermatopiaModerne og helhedstænkende, økologisk, fossilfrit og selvforsynende jordbrugs- og rækkehus-fællesskab for 60 familier i Karise nær København. (Permatopia).

Nyt økosamfund på BirkegårdenVores vision er at skabe en bæredygtig selvforsynende landsby på 10-15 husstan-de på vores 11 ha økologiske gård 8 km vest for Hvalsø.

OMSTILLINGSAGENT - Kurser for ledigeGiver ledige et grønt kompetenceløft og lærer dem at skabe omstillingsdesigns, der virker for bæredygtig omstilling og grøn jobskabelse. (Omstillingsagent). Klima & BeskæftigelseBeskæftigelsesindsatser der giver ledige kompetencer og netværk så de kan bidra-ge til lokale omstillings initiativer og skabe grønne jobs. (Klima & Beskæftigelse).

Livstilsforandringer som klimastrategi

25

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

G odt 40 medlemmer mødte op. Debatten var god og der var stor opbakning til bestyrelsens arbejde. To be-

slutninger var betydningsfulde: 1) Der afholdes et arbejdsseminar for be-

styrelsen, arbejdsudvalg og LØS kontakt-personerne i fællesskaberne den 16.-17. november.

2) Årsmøde 2014 afholdes den 4.-6. april sammen med Praktisk Økologi, Lands-foreningen for Økologisk Byggeri og Permakultur Danmark.

Referat, beretning, regnskab m.m. findes på http://okosamfund.dk/referat-general-forsamling-2013/

Cafédialog fredag aften ”Godt at der var så mange fra forskellige økosamfund der deltog. Det var en beri-

LØS’s 20. årsmøde i glimt

gende udveksling mellem fællesskaberne.” Lone, Munksøgård.

Indiansk ritual lørdag morgen Lørdag morgen mødtes vi i Urtehaven før morgenmaden. ”LØS har gode tradi-tioner! Men det skal være kortere næste år ” Vianna, Dysse kilde.

Lørdag formiddagMere end 75 tilmeldte til 10 workshops der spændte fra den globale økosam-fundsbevægelse v. Kosha Joubert, præ-sident, Global Ecovillage Network, over Demokratiske Strukturer v. Leif Hierwa-gen til Qi Qong og Lydmeditation v. Ellen Berring, begge fra Dyssekilde.

Børnevenlig lørdagHistoriefortælling, gøgler workshop og

Dyssekildes legeplads gav aktivitet til alle aldre. Børnene - og de voksne, var vilde med Ballon Johns show foran fælleshuset.

Lørdag eftermiddag Fortællinger fra økosamfundene. På trods af en intens eftermiddag med mange ord var den fyldte sal begejstret for at høre om de mange spændende ting der sker i øko-samfundene.

Fest med middag og dans Jytte Abildstrøm og Niels Bandholm, fra Hjortshøj, talte til smil og hjertevarme. Bandet fik dansegulvet til at syde. En her-lig jubilæumsfest! Tak til Dyssekilde for et fantastisk værtsskab.

Årsmøde 2014Næste årsmøde holder vi på Samsø den 4.-6. april sammen med Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark og Omstilling Danmark. Der er plads til 200 deltagere. LØS har budt ind på 45 af pladserne.

ProgramFredag Økologisk Samsø fortæller om det nye projekt for Samsø Søren Hermansen om Fælledskab Dialog på tværs af foreningerne

Lørdag Workshops om formiddagen Generalforsamlinger om eftermiddagen Fest om aftenen – medbring festlige indslag!!!

Søndag Ture ud på øenSæt i kalenderen

Af: Matawan Baio

B egrebet Jordens Dag blev ud-tænkt af USA senator Gaylord Nelson, der organiserede den første fest i 1970, med over 20

millioner deltagere. I 2009 besluttede FN med en konsensus resolution at udpege 22. april som International Mother Earth Day i er-kendelse af at Jorden og dens økosystemer er vores fælles hjem. I dag er Jordens Dag fejret af over en milliard mennesker i næsten 200 lande i hele verden.Jordens Dag er fejringen af den enhed, vi er, ud over alle de mulige adskillelser mellem in-divider, grupper, nationer og arter. Det er fej-ringen af denne vidunderlige levende planet, som vi er. Earth Day er også en god lejlighed til at forny vores forpligtigelse til at holde det og os selv sunde, stærke og i balance.Hvordan kan vi fejre Jordens Dag? Vi kan gøre det gennem kreative meningsfulde begivenheder og happenings. Du kan se

eksempler på hjemmesiden for Jordens Dag bevægelse: www.earthday.org. På års-mødet 2013 var der flere som ytrede ønsket om at LØS og økosamfundene deltager i Jordens Dag. Vi kunne for eksempel invite-re alle medlemmer til at deltage i fejringen med en kæde af begivenheder, som vi kan udføre den dag i hele landet, sammen med andre danske organisationer, grupper, en-keltpersoner og den verdensomspænden-de økologiske bevægelse. Global Ecovillage Network og økosamfund over hele kloden er med til at fejre dagen. Den virkelige for-beredelse vil starte ved begyndelsen af det nye år, men hver enkelt er velkommen til at sende kontakter fra nu af. Skriv venligst til: matawanb@gmail.com

Mere om Moder Jord

De indfødte folk har altid betragtet Jor-den med stor ærbødighed og kærlighed.

Især en tekst fra denne kilde er blevet en klassiker, og antaget af FN som manifesto for afbalanceret miljø. Den blev inspireret af en tale af Chief Seattle, fra Suquamish indfødte stamme, i 1854. Jeg citerer en lille del af det:”Vil du lære dine børn, hvad vi har lært vore børn? At jorden er vores mor? Hvad der overgår jorden tilstøder alle sønner af jorden. Det ved vi: Jorden tilhører ikke mennesket, mennesket hører til jorden. Alle ting er forbundet som det blod, der forener os alle. Mennesker har ikke vævet livets net, de er blot en streng i det.”Lad os gå sammen og gøre Jordens Dag til et wake-up call hvor vi viser borgerne og beslutningstagerne lokalt og globalt hvad det er for en stor forandring, som verden har brug for!

Earth Day 22.4.2014

27

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Sasja Iza Christensen

S olen skinner venligt på Lejres kul-turhus Felix denne tirsdag morgen lige efter pinse. Der dufter af kaffe og te, og cirklen af stole bliver en

efter en besat af 11 spændte kursister og tre mindst ligeså spændte undervisere. Forårs-blomsterne i midten og fraværet af borde vidner allerede om kursets pædagogik og menneskesyn. Syv kvinder og fire mænd i alderen 26 til 71 har valgt at bruge seks uger på at lære om et helhedsorienteret syn på bæredygtighed, og om hvordan de kan være med til at skubbe på den grønne omstilling og grønne jobs. Og hvem er de så, disse kommende agenter? Hurtigt viser de sig at være en mangfoldig og lærelysten gruppe, der fagligt inkluderer en astrofysiker, en jordemoder, lærere og pædagoger, en agronom, en antropolog, en afspændings-pædagog og flere til. Nogle har været meget aktive i forskellige omstillingsbevægelser og for andre er det en spirende nysgerrighed der har bragt dem til kurset.

Programmet

Inden kursusstart har vi lagt puslespil. Et af dem med 1000 brikker hvor der er

noget grønt på de fleste og man prøver at finde ud af om det skal ligge i toppen, i midten eller i bunden. Dette puslespil er gjort af dage der skal fyldes ud med oplæg, oplevelser, øvelser, ekskursioner og projektarbejde plus det løse. Der teg-ner sig et nogenlunde harmonisk billede efter at vi har taget livet af flere ’darlings’ og udøvet begrænsningens svære kunst. Jeg skulle egentlig kun undervise 2-3 dage om ugen, men programmet er fyldt

til bristepunktet med inspirerende aktivi-teter som jeg også må have med, så jeg tager næsten det hele med.Hver morgen starter vi med ’krop og sind’ i 30 min. Her mediterer vi, visualiserer, tegner, danser, lytter til Mads’ sjove og kloge historier eller til Niels-Simons vio-lin. Hensigten er at bruge morgenstunden på at bringe sin bevidsthed tilstede og skabe kontakt indadtil, som en praksis i bæredygtighedshjulets dimension om verdenssyn. Denne dimension løber som

en næsten usynlig tråd igennem kurset og sørger for at der bliver tid til at reflek-tere, fordybe sig og integrere alle sanser i undervisningen. Det virker. ”God start på dagen! Det skaber både fokus og samhø-righed”, skriver en deltager i sin evalue-ring af kurset. En anden skriver ”Krop og Sind som opstart var fantastisk!”. Et omdrejningspunkt i pædagogikken på ”Omstillingsagent” er praksis. Prak-sis, praksis, praksis! Det er klart at der

er behov for intellektuel viden og at der gives masser af plads til inspireren-de oplæg om f.eks. økologisk fodaftryk, Cradle2Cradle, permakultur, iværksætteri, økonomi, ledelse og konfliktløsning. Det der i vores erfaring virkelig giver læring, er at møde det i praksis. Derfor gør vi meget ud af at skabe oplevelser, at møde prak-tikere og selv praktisere. ”En anderledes måde at undervise på end jeg er vant til”, udtrykker en deltager og fortsætter: ”Kombinationen af oplæg, ’learning by

I forårets udgivelse bragte bladet en fortællingen om det nye kursus for ledige, Omstillingsagent, som skulle løbe af stablen i maj-juni 2013. Nu fortæller en underviser om erfaringerne.

Ledige på kursus i omstilling – og hvordan gik det så?

“Det der i vores erfaring virkelig giver læring, er at møde det i praksis

“Ildsjælenes energi smitter

doing’ og refleksioner er en god måde at involvere studerende på”.

Mødet med ildsjælene

I deltagernes evalueringer var det helt ty-deligt at det at få lejlighed til at møde så mange ildsjæle og praktikere i løbet af kur-set, var et højdepunkt. At se hvordan der rent faktisk arbejdes med omstilling ude i lokalsamfundet er en utroligt motiveren-de faktor for ledige, der selv leder efter en måde at gøre en forskel. Praktikere der viser deres arbejde frem og med engagement fortæller om udfordringer og gevinster er med til at puste til deltagernes egen glød. På kurset i forsommeren mødte kursisterne Tina Unger, klima- og bæredygtighedsko-ordinator i Lejre Kommune og en biolog og en indkøbschef fra samme sted. De gav et godt indblik i hvordan det er at arbejde på at gøre en kommune grønnere, hvordan EU-lovgivninger og regulativer kommer i vejen, og hvordan borgeres egne initiativer søges hjulpet frem. Ekskursioner til Skovlygården der dyrker grøntsager efter permakulturelle prin-cipper, til Hallingelille, Hesselbjerggård,

Svanholm m.m. gav på samme måde mulighed for at kursisterne kunne møde praktikernes arbejde med omstilling. Som økosamfundsbeboer bliver det hur-tigt hverdagskost at befinde sig sammen med praktikere, men når man ikke bor i et økosamfund og måske mest møder den grønne omstilling i medierne og på hyl-derne i supermarkedet, så gør det indtryk

når idealerne bliver til virkelighed ude i lokalsamfundet. Det giver håb, mod, idéer og initiativlyst. ”Ildsjælenes energi smitter” var en reaktion fra en kursist.

Omstillingsdesign

Et af formålene med ”Omstillingsagent” er at give kursisterne erfaringer med konkrete omstillingsprocesser i samfundet. Derfor arbejder de en del af tiden i projektgrup-per med et omstillingsdesign udbudt af en virksomhed, institution, kommune el. lign. På dette kursus blev der arbejdet med at videreudvikle Hallingelilles muligheder for

selvforsyning, grøn cykelturisme i Lejre, et Økocenter i Lejre, økologi i børnehøjde, en jordskulptur i Lejre og en vision for et fremtidigt økosamfund. For flere gav det de forventede oplevelser af frustration, sam-menstød og besværligheder, som i enhver omstilling. Men det gav også erfaringer af samarbejde, kreativitet, meningsfuldhed og empowerment.

Alle projekter blev præsenteret ved et åbent Dialogmøde hvor projektudbydere, borgere i Lejre og samarbejdspartnere var inviteret. Eftermiddagen blev godt be-søgt og i en world café blev spørgsmålet ”hvordan kan arbejdsløshed blive brugt som en ressource i den grønne omstilling” undersøgt og udforsket. De seks omstil-lingsdesigns blev overrakt til Tina Unger, klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre kommune. I den forbindelse sagde hun: ”Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktiviteter. Kursi-sterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder som økologien giver for Lejre. Derfor er projekterne til god in-spiration for os her i Lejre”.

At opbygge et læringsfællesskab

Ikke nok med at vi underviser i grøn omstil-ling, men vi forsøger også at leve op til et alternativt læringsparadigme, hvor vi be-væger os i øjenhøjde med kursisterne og opmuntrer dem til at tage medansvar for vores fælles trivsel og læring. En lærings-form hvor kursisten kan byde ind med sig selv, sine kompetencer, passioner og erfa-ringer så det bliver til alles glæde og læring. Hvor hver enkelt spiller en rolle og har en betydning for gruppen, og hvor det gør noget om man deltager eller ej. I løbet af disse 6 uger ønskede vi at give kursisterne en oplevelse af at være del af noget større og at deres bidrag tæller. To ud af tre høj-depunkter på kurset, var ifølge en deltager: ”Det fantastiske og varme sammenhold der er opstået mellem os. Styrken og kraften i vores fælles projekt – proces – produkt”. Nogle af de måder vi gerne ville hjælpe denne oplevelse frem på, var bl.a. ved bevidst at arbejde med den personlige udvikling i forhold til at indgå i en gruppe.

29

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Lækre opskrifter fra kodfrifredag.dkMadskribenten Kirsten Skaarup har været vegetar i mere end 40 år og skrevet mere

end 20 kogebøger om den grønne mad.De seneste udgivelser er tre små bøger om hhv. Kartofler, Tomater og Squash.

Opskrifterne her er fra Kirstens blog www.kodfrifredag.dk, hvor du kan finde mere end 700 lækre opskrifter på grøn og lækker mad.

Af: Kirsten Skaarup

1 selleri, ca. 1200 gcitronsaft100 g parmesanost

æble/valnøddesalat:2-3 æbler, ca. 300 g, gerne et rødt og et grønt1 dl mayonnaise¾ dl sojafløde eller yoghurt3 spsk finthakkede kapers1-2 spsk grov sennep25 g valnødder1 bdt persille

Lav først æblesalaten: skær æblerne i tynde både og vend dem i lidt citronsaft.Rør mayonnaisen med fløde eller yoghurt samt kapers. Smag til med citronsaft, sen-nep, salt og peber.Hak valnødderne og persillen og rør dem i dressingen. Tilsæt æblebådene.Skær sellerien i ca. 1 cm tykke skiver og skræl dem.Bring en gryde vand tilsat 2-3 spsk citron-saft og et drys salt i kog. Kom selleriskiver-ne i og kog dem 3 minutter. Afdryp dem.Læg selleriskiverne på en bageplade og drys med lidt salt og peber.Riv osten og drys den på. Sæt pladen under grillen, til overfladen er gylden.Servér selleriskiverne med æblesalaten på toppen.Servér en salat til med fx perlebyg eller kogt quinoa.

Parmesangrillet selleri med æble/valnøddesalat i mayo

Vi bærer alle rundt på nogle erfaringer som er med til at forme den måde vi indgår i fællesskaber, og hvis vi er i stand til at blive bevidste om dem og tale højt om dem med andre, er der en chance for at bliver bedre i stand til at være os selv og samtidig styrke fællesskabet. Øvelser der fremmer kom-munikation, leg, grin og kontakt kan øge glæden ved samværet og samtidig lære os noget om os selv og hinanden. ”Omstilling/bæredygtighed handler ikke kun om miljø, men også om en selv. Jeg har lært en del socialt. Både ift. gruppen og mig selv. Men også om miljø: Cradle 2 Cradle, permakultur, matrix landbrug m.m. Når man løfter i flok/har et stærk fæl-lesskab kan man sgu’ (undskyld!) meget!” .

Vejen videre

To omstillingsagenter har i skrivende stund fået decideret grønne jobs i kraft af deres deltagelse på kurset. Andre har fået mod på selv at sætte noget i værk. Det er vores am-bition at ”Omstillingsagent” skal føre til grøn jobskabelse, men der må gå nogle kurser før vi kan se resultaterne af den ambition. Indtil videre holder kursisterne kontakten og har planlagt gensynsfrokost for os alle . Vejen videre for omstillingsagentkurset er endnu usikker og afhængig af om vi får nok kursister så kurserne kan løbe rundt. Den politiske debat om beskæftigelsesindsat-sen kan hurtigt få en betydning for dette initiativ, men det kan det seneste medie-fokus på omstilling ligeledes. ”Klima & Be-

skæftigelse” har generelt mødt opbakning fra mange fronter og vi arbejder videre på mulighederne for at udbrede konceptet. Du kære læser, kan give os en stor hånd, ved at nævne kurset i din omgangskreds.

Omstillingsagent udbydes af foreningen Klima

& Beskæftigelse i samarbejde med University

College Syddanmark.

Kursets daglige leder er LØS’ formand Ditlev

Nissen og det faste lærerteam består af ham

selv, Mette Petersen fra Fri & Fro og Sasja Iza

Christensen fra Hallingelille.

Næste kursus starter 4. november 2013.

På www.omstillingsagent.dk kan man læse

mere om kurset.

Spinatlasagne med svampe

4 skalotteløg4 fed hvidløg250 g champignonolivenoliecitronsaft250 g frossen spinat (eller 1/2 kg frisk)3 tsk tørret timian200 g hytteost 4%ca. 16 lasagneplader100 g mozzarellaost Tomatsovs:400 g tomater (evt. 1 dåse økologiske)1 håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk tørret)evt. 1 dl tomatpuré Bechamelsovs:30 g smør3 spsk mel2-3 dl mælk eller sojamælkreven muskatnød

Hak løg og hvidløg. Skær svampene i skiver. Svits halvdelen (gem resten til tomatsovsen) af løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt svampene og et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter.Tilsæt spinaten og tø den op eller - hvis spinaten er frisk – svits til bladene er bløde. Tilsæt timian og et drys salt og peber. Smag til og lad det afkøle.

Tomatsovs:Svits det resterende løg og hvidløg i 1 spsk olie og tilsæt hakkede friske

tomater eller en dåse tomater. Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre 5-8 minutter.Hvis du bruger friske tomater, kan du tilsætte 1 dl tomatpuré.Tilsæt oregano og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Bechamelsovs:Smelt smørret til bechamelsovsen og rør melet i. Tilsæt mælken (evt. også lidt vand) lidt ad gangen. Pisk godt i sovsen til den er helt glat. Sovsen skal være tem-melig tyk. Lad den simre 8-10 minutter.Smag til med salt, peber og reven mus-katnød.

Samling af lasagnen:Læg først et lag lasagneplader i et ovn-fast fad. Læg derefter lag af tomatsovs, svampe og spinat samt hytteost og be-chamelsovs. Fortsæt med nye lag, til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være bechamelsovs.Skær mozzarellaosten i skiver og læg dem på sovsen.Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er smukt gylden, ca. 20 minutter.Servér gerne en stor skål hel enkel ice-bergsalat til med hvidløgsdressing.

TipDu behøver ikke at bruge to

slags sovs. Udelad evt. tomatsovsen

og læg blot lasagnen sammen

med den hvide sovs.

Hvis du ikke spiser mælkeprodukter,

så brug blot tomatsovs og erstat

osten med vegansk ost.

31

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Modtager:

Kalender 2013/14– se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

November

15. november – Bestyrelsesmøde, Andelssamfundet Hjortshøj

16.-17. november – Efterårsseminar, Andelssamfundet Hjortshøj

Januar

10.-11. januar – Bestyrelsesmøde, Hallingelille

15. januar – Deadline Økosamfund i Danmark #75

Marts

21.-23. marts – Forbundenhed – verdensbillede dimen-sionen. Kursusrække i økosamfundenes fire dimensioner, Økosamfundet Dyssekilde

April

4.-6. april – Generalforsamling og fælles årsmøde med Praktisk Økologi, Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark og Omstilling Danmark, Samsø.

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmesi-de: http://okosamfund.dk/kalender/. Har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så skriv til webmaster@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.

Afsender: Sekretariatet LØSHareskovvej 19C4400 Kalundborg