1 #71

Økosamfund i DanmarkM e d l e m s b l a d fo r La n d s fo re n i n g e n fo r Ø ko S a m f u n d • Ap r i l 2 0 12

L ØS Version 2

Generalforsamling

Uddannelse og globalisering

Redaktionen:

Carsten Ørting Andersen Linda Kristiansen, VisueLayout og DTP: Kasper K.Forsidefoto: Ditlev NissenBagsidefoto: Ditlev Nissen

Formand:

Ditlev NissenTlf: 3048 4921E-mail: ditlev@losnet.dk

Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-filsendes til redaktøren. (Husk billeder)

Mail: info@losnet.dkTlf.: 5055 7212

LØS er støttet af KulturministerietsTips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Trykt på FSC certificeret papir af: KLSTrykt hos KLS Grafisk Hus A/S

Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584ISSN 1395-1270

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)Henv. sekretariatet.

Økosamfund i DanmarkEr medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig ud-vikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Medlemskab pr. år i 2012:

• Enkeltperson: 220 kr.

• Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr.

• Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr.

• Virksomheder i fællesskaber: 275 kr.

• Ekstra blade koster 110 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Hjemmeside: www.økosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7. marts 1993, og blandt medlemmerne er følgende:

Økosamfund og fællesskaber:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelsforeningen Friland, FeldballeAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgChristiania, KøbenhavnDen Selvforsynende Landsby, SydfynDet ny samfund, ThyDuemosegård, Birkerød/FarumFri & Fro, OdsherredFjordvang, Snedsted i ThyKragebjerg Levefællesskab, NyrupHallingelille, ValsømagleHertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, BlommenslystKøbmandsgården, BrovstMakvärket, RegstrupMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, ThySolheimar, IslandSvanholm, SkibbyTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede, GedvedUdgården, LadingØkosamfundet Dyssekilde, TorupÅbakkehuse, Mern

Virksomheder:Andelskassen JAK, SlagelseBrugzen, BjedstrupDen Grønne Genbrugshal, Christiania

Den Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, KaløDet Økologiske Inspirationshus, FrederiksbergEgen Vinding og Datter APS, RingstedFornyet Energi, StenlilleGAIA Trust, Birkerød/FarumInvolvering Nu (Før Utopiske Horisonter)Kilian Water, VradsMarievej 19, SvendborgMerkur, Den almennyttige andelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, Brovst

Foreninger, fællesskaber under etablering:Klodshanskaravanen, DanmarkNABU - Norske Arkitekters LandsforbundVester Gror, København V

Indholdsfortegnelse

18

23

7

14

3

Leder 4

Ledige jobs i LØS 6

Årsmøde på Hesbjerg 7

Tuning in and tuning out 9

Lær faget: At designe og dyrke samfund 14

Ecovillage Design Education 16

Panamerikansk træf 18

Var Gaia Trust en god ide? 23

Åbakkehuse – starten på fremtiden 28

Kalender 31

16

LØS går ind i sit 20. årAf Ditlev Nissen, formand for LØS

2012 tegner til at blive et godt år for økosam-fundsbevægelsen. Hallingelille arrangerer den førte Ecovillage Design Education i Danmark og fire økosamfund er gået sammen om at lave en kursusrække med udgangspunkt i bæredygtighedshjulets fire dimensioner. Det er et godt tegn at økosamfund påtager sig rollen som læringsrum for bæredygtig omstilling. Og på Sjælland er fire nye bo-fællesskaber, der alle har en bæredygtig profil, undervejs. Ingen af dem har meldt sig ind i LØS, men lysten til at leve og bo bæredygtigt er det afgørende!

Lysten til at leve og bo bæredygtigt bliver udgangspunktet for det næste nummer af Økosamfund i Danmark, der har temaet ”Økosamfund som inspiration for fremtidens velfærdssamfund”. Vi håber I vil begynde at tænke tanker, så vi får et nummer der kan inspirerer vidt omkring.

Tak og tillykke!

Gaia Trust fejrer sit 25 års jubilæum i år. Igennem årene har Gaia Trust givet 20 mil-lioner til LØS, Global Ecovillage Network og Gaia Education. Mange lykønskninger kom i den forbindelse forbi min mailboks.

Giovanni Ciarlo, tidl. præsident for Global Ecovilllage Network, skrev følgende til Ross og Hildur Jackson:

What Gaia Trust set in motion changed many lives everywhere, including my own, and gave a focus for our activism and inner light. I feel extremely lucky to have joined the ecovil-lage activists you gathered under the tent of sustainability through your generosity and spirit of cooperation, but most importantly your clear and expanding vision for a better world. The Earth is a little better for this. You showed us the way, and the courage to walk together, on this long and broad path of love and the renewal of nature.

Hildurs artikel om Gaia Trusts, EDE i Hallinge-lille, GEN-Europe konferencen i Ungarn og beretningerne fra EDE på Findhorn og det Panamerikanske økosamfundstræf i Colum-bia viser den forbundenhed der er mellem økosamfund på tværs kontinenterne. Det er et unikt fællesskab vi er en del af. Jeg har i de seneste år besøgt økosamfund og deltaget i konferencer og uddannelser rundt omkring i verden. Jeg kan varmt anbefale at benytte mulighederne for inspiration og udveksling.

LØS Version 2LØS går i 2013 ind i sit 3. årti. Økosamfundene er gået fra at være nogle underlige og lidt besværlige størrelser til at være noget, som kommuner med økosamfund er stolte af. Tak for, at I med jeres liv viser, at høj livskvalitet og bæredygtig livsstil kan gå hånd i hånd! Samtidig må I være klar over, at LØS ikke kan fortsætte som vi har gjort de sidste år. Ressourcerne, aktive medlemmer såvel som de økonomiske, er for få.

Skal LØS have en rolle i fremtiden skal vi i det kommende år skabe LØS Version 2. LØS og økosamfundene har potentialer og udvik-lingsmuligheder som gør, at vi sammen kan skabe en forening der støtter udviklingen i de enkelte samfund samtidig med, at vi fortsat giver bæredygtige impulser til de omgivende samfund. Men det kræver at vi gør noget nyt. Det er mit håb at alle økosamfund vil bruge nogle timer på at tale om deres relationer til LØS og sende deltagere af sted til årsmødet på Hesbjerg på Store Bededag.

Fortid og fremtid2011 var et godt år - meget kan blive bedre

Et hav af bofællesskaber, andelsbolig-foreninger, spirituelle fællesskaber og virksomheder kunne være medlem af LØS. Og jer der bor i et medlemsfælles-skab kan for 110 kr. melde jer ind som enkeltpersoner bosat i et fællesskab. Til gengæld får I bladet tilsendt og I hjæl-per til at forbedre økonomien og øge foreningens gennemslagskraft.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Gå ind på www.økosamfund.dk og læs hele formandens beretning, samt visionerne for fremtiden.

5

Af Ditlev Nissen, formand for LØS

I 2011 deltog 25 personer fra tre konti-nenter på Gaia Educations Training of Trainers (ToT) på Duemosegård i juni. Ni af dem har fødderne dybt plantet

i fire danske økosamfund. Det har ført til, at Hallinglille i august 2012 udbyder den første Ecovillage Design Education (EDE) i Danmark. Samtidig udbyder Dyssekilde, Friland, Den Selvforsynende Landsby og Hal-lingelille en Lille EDE: Fire dimensioner - Fire weekender - Fire økosamfund. Se bagsiden.

Første EDE i Danmark

Vi har besøgt Åbakkehuse, Hallingelille, Svanholm, Den Selvforsynende Landsby, Dyssekilde, Toustrup Mark og Hjortshøj + Fri og Fro i januar ’12. Alle steder har vi oplevet en gensidig inspirerende dialog og en lyst til at række ud og blive inspireret af andres erfaringer. Selv om der er en del uformel personbåren udveksling mellem enkelte fællesskaber, er det vores fornem-melse, at mange kunne have glæde af en mere systematisk udveksling på tværs af fællesskaberne.

I fortsættelse af LØS årsmødet på Svanholm, besluttede bestyrelsen at bakke et initiativ op om genskabelse af den grønne fond eller også benævnt som ”Civilsamfundets fond for bæredygtig omstilling”. Der blev afholdt 2 møder; det første i midten af juni på Svanholm og det næste i oktober på den økologiske landbrugsskole i Kalø. Begge gange deltog omkring 20 interesserede personer.

En arbejdsgruppe har efterfølgende fortsat arbejdet med baggrund i de anbefalinger deltagerne på de to møder har vedtaget.

Også samarbejdet med ”Græsrøddernes Net-værk for Bæredygtig Omstilling”, GNBO, har båret frugt. Her er oplægget ”100.000 nye jobs ved bæredygtig omstilling” blevet udarbejdet og forelagt politikere på Christiansborg, med forventning om at blive fulgt op af konkrete politiske initiativer.

Derudover har vi etableret nyt sekretariat. Givet bladet nyt navn. Henvendt os til den nye regering. Deltaget i det internationale netværk. Og måttet konstaterer at det nye sekretariat ikke var en succes.

LØS Version2

Hvordan kan LØS støtte udviklingen i øko-samfundene? Hvordan bliver LØS bedre til at komme ud med sine budskaber? Skal LØS være en spiller i det politiske landskab? Hvad tænker du er opgaverne, når LØS i 2013 går ind i sit 3. årti?

Folk der studerer samfund og bæredygtig dvikling kalder sådan nogen som os for first movers. Et kompliment der er god grund til at give jer der bor i økosamfund. I er specialister i bæredygtig levevis og i det gode liv. Jeres daglige praksis er en stærk impuls når Danmark i de kommende år skal nytænke fremtidens velfærdssamfund. Tak for det gode arbejde i bidrager med!

Samtidig viser klimaets og miljøets situation med alt tydelighed, at økosamfundene ikke er i mål – vi er blot på vej. For at pejlemær-kerne skal blive tydeligere har vi udarbejdet et spørgeskema, så vi kan blive klogere på hvad der sker lige nu, hvor vi gerne vil hen og hvordan LØS kan være med til at virkeliggøre jeres visioner. Gå ind på vores hjemmeside, www.økosamfund.dk, hvor du også kan finde formandens beretning og visionerne for fremtiden.

LØS har de sidste år haft en bestyrelse på 5 medlemmer. Det er for lidt hvis vi skal udvikle foreningen! Derfor er der her en stor, varm og hjertelig opfordring til, at komme til årsmødet, og til at engagere jer i foreningens arbejde. LØS har brug for medlemmer der har tid og lyst til at gøre LØS Version2 til virkelighed. Gå med i bestyrelsen eller påtag jer et af de ledige jobs på næste side!

Fondsmidler til forskning I januar måned var LØS til møde i en større fond med det formål, at afsøge mulighederne for at finde penge til forskning i økosamfundenes resultater og støtte til udvikling af en dansk Økosamfunds Design Uddannelse. Fonden mener at økosamfundene har noget at byde på og vil se positivt på at støtte forskning i økosamfund! De var begejstrede for Øko-samfund – bidrag til en ny velfærdsmodel og positive over for Livsstilsforandringer som klimastrategi, en undersøgelse af økosamfunds CO2 udslip og økologisk fodaftryk. Vi skal finde forskerne, der skal formulerer og søge midler til forskningsprojekterne. Har I bud på nogen forskere?

LØS søger folk med hjerte for økosamfund. LØS har uløste opgaver og få økonomiske midler. Derfor er alle job, på nær jobbet som web-master, slået op som frivilligt arbejde. LØS dækker eventuelle rejseomkostninger i forbindelse med det enkelte job.

Fundraiser: Brug din viden om fondsmidler og offent-lige tilskud til at gøre projektideer i LØS og økosamfundene til virkelighed. Der laves en gruppe. Troels Dilling-Hansen har tilbudt sig som tovholder.

Sociale medier: Få LØS på Facebook og andre sociale medier. Tænk hvis vi kan få unge, der bor i økosam-fund, multtoilet-byggerne m.fl. til at mødes i interessegrupper.

Oversættere: Du har lyst til at oversætte artikler om øko-samfund til og fra dansk. Specielt har vi en masse fantastiskt undervisningsmateriale fra Ecovillage Design Education, som det vil være guld værd at få oversat fra engelsk!

Web-master: Du får ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af LØS’ nye hjemmeside. Honorar efter aftale (dette er den eneste lønnede jobfunktion).

Debatredaktør: Det vil være skønt hvis vi kan følge de to årlige temanumre op med debat på hjemmesiden.

Meddeler: Du leverer stof fra dit økosamfund til blad og hjemmeside:

• Korte nyheder (ny boliggruppe, butik, jubilæum m.m.)

• Begivenheder til kalenderen (høst og julemarked, køernes dag m.m.)

• Fotos der kan bruges i blad og på hjem-meside.

• Annoncer fra leverandører og lokale virksomheder.

• Omtale fra lokalavisen og kommunens hjemmeside.

Kursusarrangør: Du brænder for at lave netværksgrupper og erfaringsudveksling på tværs af økosamfundene.

Erfaringsdeler:Viden om grøntsagslaug, multtoiletter, vand-rensning, beslutningsprocesser, fællesøkonomi m.m. til gensidig inspiration.

Redaktør til bladet: Resten af året har Carsten Ørting Andersen etableret et samarbejde med Linda Kristiansen, Visue, der hjælper ham med bladet. Derefter ligger landet åbent. Måske har du ressourcer og gode ideer?

Annoncesælger: Kontakt til virksomheder og arrangementer der kan have glæde af, at annoncere i Øko-samfund i Danmark. Der burde være basis for provisionsløn?

Er du tiltalt af et eller flere job i LØS vil vi gerne høre fra dig. Send en mail til ditlev@losnet.dk og lad os sammen finde ud af hvordan vi griber opgaverne an.

På vegne af bestyrelsenDitlev Nissen

Følgende ideer er gået igen på flere af møderne: • Boligbytte mellem beboere i danske (og

europæiske økosamfund), f.eks i påske- og sommerferien.

• Inspirere og lære af hinanden. f.eks. hvor-dan forskellige økosamfund arbejder med bæredygtighedscirklens fire dimensioner.

• Vidensbank der samler erfaringerne inden for energi, vandrensning, beslut-ningsprocesser og konflikthåndtering, lokale fødevareforsyning, udvikling af arbejdspladser organisation m.m.

Stor interesse for økosamfund Flere fortæller, at de får mage henvendelser fra folk der gerne vil flytte i fællesskab. Og at et utal af skoler kommer på besøg og studerende laver rapporter om økosamfund. Spørgsmålet er om vi kan skabe et netværk eller fysiske/digitale mødesteder, hvor folk der vil bo i et økosamfund kan finde hinanden?

Uddrag af Beretning 2011. Læs mere på: http://www.økosamfund.dk/arsmøde-2012

Ledige jobs i LØS

I dagene 4.- 6. maj

PROGRAM:

FREDAG 4. majKl. 16.00 Ankomst og indkvarteringKl. 18.00 MiddagKl. 19.30 Erfaringsudveksling: Hvor er dit økosamfund på vej hen?

LØRDAG 5. maj Kl. 9.00 MorgenmadKl. 10.00 WorkshopKl. 14.00 Frokost Kl. 15.00 GeneralforsamlingKl. 19.00 Middag og festligt samvær

SØNDAG 6. majKl. 9.30 MorgenmadKl. 10.30 Rundvisning på HesbjergKl. 12.00 Oprydning, frokost og hjemrejse

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

LØRDAGENS WORKSHOPS:

• ”Lokalfødevareproduktion”v.AnjaDalby og Lena Bach Dalgaard, Grøntsagslauget i Andelssamfundet Hjortshøj

• "Samarbejde mellem økobevægelser i nord og syd” v. Camilla Nielsen-Englyst, Hallingelille

• ”Rent liv til cellerne – festlig rawfood til mange mennesker” v. Ida Kirk Foged, www.rawfood-livsstil.dk

• ”Årstidsmandala - Et arbejde hvor man i fællesskaber kan arbejde bevidst med natur, årstider og selvfølgelig fester” v. Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab

• ” Aktiv Lokaløkonomi - metoder til udvik-ling af bæredygtige lokaløkonomier og udforskning af mulighederne for økonomisk samarbejde mellem forskellige fællesskaber” v. Ditlev Nissen, formand for LØS

Hesbjerg Landsby og deres skønne nyudsprungne bøgeskov danner rammen for årsmødet i 2012. Med en bred vifte af aktiviteter håber bestyrelsen, at mange af foreningens medlemmer har lyst til at mødes, udveksle erfaringer og bidrage til at LØS kommer godt ind i sit 20. år.

7

Årsmøde på HesbjergI dagene 4.- 6. maj

Tuning in and tuning out

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Beretning fra arbejdsudvalgene

4. Fastsættelse af kontingent

5. Indkomne forslag

6. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 7. Fremlæggelse af budget for det kom-

mende år 8. Valg af formand (ikke på valg i år) 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og sup-

pleanter

10. Valg af autoriseret og intern revisor

11. Eventuelt

Tilmelding: info@losnet.dk, senest d. 20. april

Uddybende beskrivelse af lørdagens workshops og materiale til generalforsamlingen findes på www.økosamfund.dk

BO I HALLINGELILLE ET LEVENDE ØKOFæLLESSKAB I STADIG UDVIKLING, 6 KM UDENFOR RINGSTED.

BYGGEGRUNDE: De sidste to grunde på hver på 300 m2 udbydes nu til salg.

Beliggenhed meget centralt ved fælleshus, boldbane, sø og legeplads.

KOLLEKTIV: På økorenoveret gård. Vi skal være 8 voksne og har pt. 2 børn - vi søger 2 voksne mere!

Kontakt Camilla Englyst på tlf.: 2972 3145 eller mail: cenglyst@gmail.com www.hallingelille.dk

Hvad koster det?Mad og overnatning i telt eller sovesal: 350 kr.Privat indkvartering: + 100 kr.Deltagelse kun lørdag: 250 kr.

Tuning in and tuning out - om ’Ecovillage Design Education’ på Findhorn 2011

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

9

Af: Camilla Nielsen-Englyst, Økosamfundet Hallingelille

D en dag jeg modtog positivt svar på min Grundtvig ansøgning fra Styrelsen for International Uddannelse, stod det virkeligt

for mig: Jeg skulle 4 uger til det unikke Find-horn i Skotland, på EU-støttet EDE kursus.

Findhorn står for mig som et økosamfund, der virkelig har taget formidling og ud-dannelse til sig som en primær aktivitet, og som hovedsæde for GAIA Education og EDE var Findhorn et naturligt valg for mig, som dedikeret uddannelsesmenneske. Des-uden var Findhorns værdigrundlag en del

af den oprindelige inspiration for mit eget økosamfund, Hallingelille. En stor portion nysgerrighed var derfor med mig i bagagen, da jeg en tidlig lørdag morgen i oktober ankom til Findhorn.

Tuning in

Jeg er ikke så nem at imponere. Har prøvet en masse, tænker og agerer hurtigt, føler mig både ret vidende og kompetent. Men er derudover lige så nysgerrig som Peter Pedal og bevæger mig i livet med en anerkendende, reflekterende og sund kritisk tilgang. At ’tune

in’ til Findhorn og EDE var en proces, der fik mig til både at sluge nogle kameler og øve mig i både at give slip og holde fast. Jeg husker, da vi 38 nye EDE kursister den første lørdag sad i cirklen i det magiske ’nature sanctuary’ og hver trak et englekort. ’Sur-render’, trak jeg. Måtte modstå en impulsiv trang til at lægge kortet tilbage og trække et nyt, som jeg bedre kunne forholde mig til. Men tror min første attunement til Findhorn handlede om det at overgive mig, ved at lade min danske pædagogiske dannelse, uimponerethed og skepsis træde en smule i baggrunden og meget mere åbent suge til mig – og leve og lære. EDE er bestemt et kursus om at undervise i og designe bæredygtighedsinitiativer. Men det er så meget mere end det; bare det at være på Findhorn var i sig selv en personlig og spirituel dannelsesrejse, der gør, at verden ikke helt er den samme igen bagefter. Vi gik som deltagergruppe alle igennem transformationer af forskellige slags, det være sig professionelle, person-lige eller mere eksistentielle/spirituelle af slagsen.

Det dagligt at ’tune in’ til både Findhorn, EDE og gruppen i 4 uger var for mig tre forskellige og dog sammenhængende processer. EDE har sit curriculum og sine moduler indenfor de fire dimensioner, den sociale, økonomiske, økologiske og verdenssyn, gennemlevet i den rækkefølge – suppleret med den gen-nemgående Training of Trainers-del om eftermiddagen, Transition-træningen og så tid i designgrupper, hvor vi udtænkte vores økoprojekter. Plus det løse.

Gruppen – EDE Findhorn 2011 - en broget flok af økoentusiaster i alle aldre, nogle fra økosamfund, nogle i gang med at etablere sig, besættere, studerende, voksenunder-visere og andet godtfolk. En mosaik af erfaringer, forventninger og bidrag til det fælles læringsrum. Venner for livet, fordi vi har delt en ramme om vores forskellige rejser, gennem EDE på Findhorn.

En ganske særlig jargon

EDE har som formål at designe bæredygtige løsninger på fremtiden, i en transitionsproces, hvor vi kan ty til forskellige mere eller mindre

ubevidste strategier – som at lukke øjnene, være bekymrede eller bevidst at designe fremtiden. Uagtet at der måtte være meget store udfordringer for alt levendes fremtid på jord og al mulig grund til at være bekymret, skal vi kunne fyldes af håb, innovation og lyst til at designe noget andet, end hvad øjet og hjernen kan rumme, i dag. Dette et ret fast EDE curriculum til trods. Et curriculum, der nemt kan opfattes som en værktøjskasse af gennemprøvede elementer, der kan implementeres med bæredygtighed som formål. Det er her, at skeptikeren i mig ville indvende, hvordan man gennem EDE finder den rigtige balance mellem gode, afprøvede eksempler og kontinuerlig opfordring til nytænkning og samskabelse.

Ordene der flød mellem os på kurset hand-lede meget om at kunne opnå 'resilience', at lytte med 'compassion' og at give tid til 'contemplation'. Jeg holder særligt af begreberne 'manifestation' og 'attunement', indbegrebet af Findhorn! Vi skulle som sagt 'tune ind', hele tiden – ved start på dagen, ved hver gruppesession, ved hver

køkkentjans, når man som Findhorner skal finde sin bolig, sin plads på arbejdsholdet mm. Og det her med at manifestere sine intentioner – er der noget der mangler, har vi energien til at bringe det frem, som vi ønsker. Det er ikke som sådan noget nyt, men bare meget brugt, på Findhorn. Dejligt at være omgivet af, i praksis og tale.

Findhorn – den fælles ramme

Kurset var mit fokus, men jeg tog bestemt også af sted for at opleve livet på Find-horn som ’intentionel community’, for på samme tid at blive inspireret til vores eget økolandsbyliv i Hallingelille. Kan det overhovedet sammenlignes, til trods for det økologiske islæt?

Er man med i Findhorn Foundation, arbejder man i en af de mange arbejdsgrupper og får sin mad, en bolig samt 200 pund om måneden. Gennemsnitsalderen er ret høj og par med børn vil have svært ved at kunne blive optaget, til dels pga. boligsituationen og fordi det kræver rigtig meget at være her. Tid, fordybelse, engagement. Interessant, om en stor gruppe singler på den måde virkelig er med til at højne det spirituelle niveau, mens børnefamilierne er optagede af yngelpleje og parforhold?

Foundation-husene svinger lige fra de charmerende whiskytøndehuse til gamle 'mobile homes', der ikke er særlig økologiske, men er hvad Foundation har til rådighed. Uddannelsesafdelingen lader til at tjene den store del af pengene ind og der er ustandselig folk på 'experience week', 'spirituel practise', 'living in community', 'guest programme' etc., hvor folk fra hele verden betaler godt og strømmer til, for oplevelsen. For at blive optaget som medlem af Foundation skal man deltage i den slags betalte programmer i næsten to år.

På 'Field of Dreams' bor så de folk, der ikke er med i Foundation, men har bygget fine økohuse som vi kender det, ala Hallingelille. Så ja, en indre kerne af dedikerede, fattige på penge - men rige på så meget andet - Foundation staff og så en del andre, der har stiftet 'New Findhorn Foundation'. Lidt rodet for en udefrakommende og ikke uden komplikationer, kunne jeg forstå.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

11

Jeg gjorde hvad jeg kunne for at være med i det hele på Findhorn. Sugede til mig! Vi måtte være fraværende fra kurset én for-middag og én eftermiddag om ugen, som jeg afpassede lige så nøje, som da jeg sidst deltog i fraværsopgjort uddannelsesaktivitet, nemlig HF. var ofte i Universal Hall, hvor der var arrangementer mange aftener, til Findhorn meditationer, afsluttede aftenen i den udendørs bath tub, til Five Rhythms, på besøg hos min mentor, ude at ride på de permakulturelle heste og selv en ekstra køkkentjans tog jeg med glæde, for de gode snakke, man der kunne have med Findhor-nerne. En køkkentjans var desuden en fest i sig selv, med attunement og god musik – et ’Kitchen Party’, der passede godt ind i ’work is love in action’ logikken.

Hestene var et kapitel for sig – vi skulle 'at-tunes' med dem i en times tid inden vi måtte ride og skulle ride 'by intention', uden sadel og hovedtøj, ud over bugtens sandstrand, mod solnedgangen. Helt fantastisk oplevelse! Det permakulturelle handlede i øvrigt også om, at hestene gik på omgang i alle haverne,

for at afgræsse dem naturligt. De blev også brugt til at flytte ting rundt med. Min tjans i bytte for at ride (en del af LETS systemet - Local Exchange Trading Systems) var bl.a. at skovle hestepærer og flytte hegn og heste.

Tuning out – and tuning in…

Min EDE på Findhorn var slut efter 4 travle uger, men lever videre i mig, mine GEESE EDE venner og forhåbentlig også i de facilitatorer, der havde fornøjelsen af at håndtere vores efter sigende ret krævende gruppe. Som det siges, vil Findhorn EDE 2012 bestå af det bedste af Findhorn EDE 2011, hvis ar-rangørerne formår at integrere kritikken fra evalueringerne og foretage de justeringer, som en velreflekteret og metodisk stærk deltagergruppe spillede ind med.

“ Ordene der flød mellem os på kurset handlede meget om at kunne opnå ‘resilience’, at lytte med ‘compassion’

og at give tid til ‘contemplation’.

tage en 4 ugers EDE vil være en oplevelse. Er du interesseret i bæredygtighed, læring og udvikling, kan forventningen udtrykkes i stil med dette: ”this course is like having all my favorite soul food on one plate” (lånt af EDE deltager i Thailand 2012).

Kom i gang – lad os få opbygget en dansk ressourcebase af GEESE (Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth), så vi også kan gøre os indenfor bæredygtighedsud-dannelse, i LØS regi. Det handler om vores fælles jord og fremtid.

”May the circle be open, but unbroken”

www.findhorn.org/www.gaiaeducation.org/www.mi-mundo.org

Søndage kl. 21 dansk tid mødes vi i Find-horn EDE 2011 gruppen i fælles meditation - og i den fysiske verden fungerer vi som gruppe på GEESE, Facebook, Dropbox og Springnote. Vi følger, støtter og sparrer på hinandens projekter og når vi i Hallingelille slår dørene op for vores egen EDE til august, er en af mine medkursister med på holdet som facilitator - og flere lægger vejen forbi.

Gennem GAIA Education og EDE fællesska-bet i GEESE skabes et stærkt netværk, der er nødvendigt for sammen at kunne skabe alle de transitionstiltag, der skal til.

Som underviser, træner, facilitator eller på anden vis engageret i formidling af bære-dygtighed er EDE helt sikkert en god måde at få nogle grundbegreber på plads, at skabe et mere sikkert fundament. Desuden er metodikken fornuftigt nok baseret på participatoriske metoder og aktionslæring, igennem gruppearbejde omkring virkelige cases, i design studios. Hertil skal siges, at vores danske voksenuddannelsestraditioner er så dybt præget af den slags elementer, at det ikke vil virke særlig nyskabende for danske voksenundervisere, men at vi måske på den læringsmæssige side faktisk har noget at komme med.

Men EDE er for mig at se ikke en afsluttet proces, snarere et skridt på rejsen. Efter at have ’tunet ud’ af EDE Findhorn er der mas-ser af tilstødende tiltag, der kan ’tunes in’ til, i direkte sammenhæng – GAIA Education, Transition Town og Be the Change bevæ-gelserne etc. Jeg kan kun anbefale det: at

13

Lær faget: At designeog dyrke samfund

At designe og dyrke samfund er en virksomhed, som netop i disse år er ved at udvikle en egentlig faglighed.

Af Frands Frydendal, på vegne af initiativgruppen

E n lille håndfuld danske økosam-fund lancerer nu, sammen med LØS, to danske indgange til at lære faget ”økosamfundsdesign”.

Uddannelse i økosamfundsdesign hedder på engelsk Ecovillage Design Education (EDE), og her breder begrebet design sig ud i 4 dimensioner.

I den sociale dimension undersøger vi, hvor-dan folk finder sammen og bliver sammen i samfund. Dygtighed omfatter kommu-nikationsfærdigheder, at kunne inkludere forskelligheder og at kunne og ville håndtere konflikter. Vi må kunne orientere os i alle

medlemmernes visioner og have kendskab til beslutningsprocesser, organisation, grup-pepsykologi, systemer, tid og rum.

I de øvrige 3 dimensioner beskriver vi det, folk finder sammen om, i forhold til både natur, økonomi og kultur. Økosamfunds-designerens højeste ambition er at designe og støtte samfund med potentiale som model for verden, og de skal kunne møde alle de forskellige udfordringer, som verden har og kommer til at byde på.

Den mest indlysende udfordring er den økologi-ske: Klimakrise, ressourcemisbrug og forurening.

Vi er allerede langt fremme med økologisk faglighed og folks respekt for økologisk pro-duktion af forbrugsvarer til alle formål; mad, klæder, byggematerialer etc.

Men de økonomiske udfordringer er lige så vigtige. Økonomi er meget mere end penge, og vi kan dele ressourcer uden brug af penge gennem eksempelvis gaveøkonomi og selvfor-syning. Men penge er også et praktisk, moderne værktøj, som kan lette handel. Desværre er de fleste blot helt hypnotiseret af pengene. En dygtig samfundsdesigner forstår pengenes natur så godt, at han kan hæve trancen og selv designe pengesystemer, med alt hvad der hører

Lær faget: At designeog dyrke samfund

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

15

til: Valutaer, banker og forsikringssystemer. Endelig skal økosamfundsdesigneren for-midle samarbejde mellem mennesker af forskellige verdensanskuelser under et nyt, universelt paradigme. Ordet ”verdensan-skuelser” omfatter alle slags kulturer, både sekulære, religiøse og spirituelle og afspejler den enhed, som verden er, og undersøger gamle og nye redskaber til at fordybe sig og suge kræfter og inspiration til at bygge broer, hvor det behøves.

Ofte står synspunktet, at ”det er samfundets skyld” hårdt over for påstanden om, at ”det er den enkeltes ansvar”. Ved at lære vejledning i samfundsdesign kan vi overskride og rumme denne modsætning. Som designer påtager vi vores ansvar for strukturer i samfundet, som igen hjælper medlemmerne, så de

kan tage deres personlige ansvar. Fællesskab er som alt andet liv; det kan ikke skabes ud af intet. Vi forstår de basale menneskelige fællesskaber der altid eksisterer, og giver dem gode vækstbetingelser gennem de fysiske omgivelser (bygninger, veje, vandløb, haver, marker og legepladser) og de sociale betingelser (som anbefalet praksis, normer og spilleregler) i en kultur, hvor både individ og samfund kan fordybes og udfoldes, så folk tilslutter sig dem frivilligt og med glæde.

EDE-uddannelsen i Gaia Education er begyndt at give denne virksomhed en faglig kerne, som forbinder mange allerede kendte fag i faget ”økosamfundsdesign”. LØS og en lille håndfuld økosamfund åbner nu mulighe-den for at du kan få del i den, allerede i det kommende forår.

“ Som designere påtager vi vores ansvar for strukturer i samfundet, som igen hjælper

medlemmerne, så de kan tage deres personlige ansvar. Fællesskab er som alt andet liv; det kan ikke skabes ud af intet.

Af Bjørn Uldall, EDE organisatorgruppen i Hallingelille

I august 2012 inviterer Hallingelille Økolandsby en gruppe internationale deltagere til en 4 uger lang lærings-rejse ind i spørgsmålet: Hvordan kan

vi leve mere sundt, bæredygtigt, medmen-neskeligt, og meningsfuldt sammen?

Gaia Educations internationalt udbredte og anerkendte uddannelse i bæredygtig levevis, EDE, er blevet skabt ved, at repræsentanter fra en hel række succesfulde økosamfund verden over, er gået sammen om at bruge deres praktiske erfaringer og teoretiske viden, til at skabe en fælles ’læringsagenda’. Denne læringsagenda retter sig især imod spørgs-målet om, hvordan økologiske, økonomiske og sociale dimensioner af vores levevis alle indeholder aspekter af bæredygtighed, som hænger indbyrdes sammen og præges af vores grundlæggende verdenssyn og op-levelse af ’væren i verden’ (som for nogle har en spirituel karakter). Præmissen er, at vi bliver nødt til bedre at forstå de muligheder og begrænsninger, der ligger i hver af disse dimensioner, og ikke mindst deres indbyrdes sammenhæng, for sammen at kunne finde de praktiske veje, der fører frem mod en fuldt ud sund, bæredygtig, medmenneskelig og meningsfuld levevis.

Idéen om en international uddannelse med rødder i økosamfundsbevægelsen blev faktisk født i Danmark i 1998 med hjælp fra bl.a. Hildur og Ross Jackson, men hidtil

har det ikke været muligt at afholde en EDE i Danmark. Efter at have deltaget i en ToT på Duemosegård i juni 2011, var vi fire fra Hal-lingelille (Jonas Binladen, Camilla Nielsen Englyst, Sasja Iza Christen og undertegnede) som synes det var oplagt og på høje tid, at tilbyde en dansk udgave af EDE, som kunne nyde godt af nogle af de særligt stærke dan-ske traditioner og kompetencer vi har her i landet. Vi er i Danmark med helt fremme, når det kommer til miljøteknologi og økologisk produktion og fødevareforbrug. Hvad angår det sociale og økonomiske aspekt har vi stærke traditioner med dannelse af frie men forpligtigende fællesskaber, som har givet os et rigt foreningsliv, hele andelsbevægelsen,

og en kultur præget af demokratisk organi-sering, evne til dialog og lav magtdistance i ledelsesforhold. I forhold til uddannelse, har ’livslang læring’ med højskoletraditionen dybe rødder, og vores undervisning og pædagogiske stil længe været fokuseret på en tilgang som er involverende, ansvarliggørende, og orienteret mod kreativ samskabelse.

Den uddannelse vi afholder i Hallingelille vil være præget af disse kvaliteter som en underliggende kulturel ballast sammen

med et stærkt fokus på ’læring gennem udforskning af egen og fælles praksis’. For deltagerne bliver det formentlig mindre en oplevelse af ’uddannelse’ i konventionel forstand og snarere en lærerig oplevelse af at indgå i et fællesskab, som bevidst søger mod en mere sund, bæredygtig, medmen-neskelig og meningsfuld levevis. Vi kalder derfor programmet for ’Learning Lab for Sustainable Living”.

Vi ser afholdelsen af en EDE i Hallingelille som et skridt på vejen mod en større vision for vores landsby om at tage ideen om økosamfund som ’laboratorier for udforskning og inspiration til morgendagens bæredygtige levevis’ alvorligt.

Vi har til dette formål oprettet en forening, MiMundo, www.mi-mundo.org, som holder til i Hallingelille, men som alle interesserede kan melde sig ind i. Vi håber, sammen med andre økosamfund og organisationer der arbejder for udforskning og udbredelse af viden om bæredygtighed, at skabe mange flere tilbud om lærerige oplevelser til alle, der er interesserede i bedre at forstå hvilke muligheder vi hver især og sammen har, hvad de indebærer, og hvordan hver enkelt kan være med til at realisere dem.

“ Vi er i Danmark med helt fremme, når det kommer til miljøteknologi og økologisk

produktion og fødevareforbrug.

Endelig kan vi tilbyde den internationalt anerkendte ”Ecovillage Design Education” i en dansk udgave

17

Forskningsprojekt: Økologisk bæredygtig livsstil, trivsel og værdierEr det muligt at skabe et godt fælles-skab med sine medmennesker og leve et godt liv uden at ødelægge verden for fremtidige generationer?

Af Simon Elsborg Nygaard

Ovenstående spørgsmål er kernen i et ph.d.-projekt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Projektet skal undersøge, hvordan mennesker i øko-samfund formår at leve (relativt) økologisk bæredygtigt og samtidigt skabe gode liv som individer og i fællesskab. Dette gøres med særligt fokus på forholdet mellem værdier, trivsel og økologisk bæredygtig livsstil. Herefter undersøger projektet, om denne viden kan generaliseres til det omgivende samfund, således at der skabes

en højere grad af økologisk bæredygtig livstil og trivsel.

Med andre ord går projektet ud på at undersøge, hvad vi (jeg bor selv på Stjer-nepladsen i Aarhus) i den konventionelle del af samfundet kan lære af beboerne i økosamfund og deres måde at leve på.

Hvorfor forske i økosamfund?

Min motivation for projektet er et kritisk og psykologfagligt velunderbygget syn på materialistiske forbrugsværdiers ind-flydelse på vores samfund.

I forlængelse af dette kritiske perspektiv mener jeg, at der er behov for at udvikle og udbrede kendskabet til alternative, sundere og mere økologisk bæredygtige måder at leve og indrette fællesskaber på.

Vil du være en del af forskningsprojektet? Hvis du bor i et økosamfund og har lyst

til at deltage i projektet, er du meget velkommen. Du skal bo i et økosamfund nær Aarhus. Ring på 50592455 eller skriv til simon.elsborg.nygaard@gmail.com med dine kontaktoplysninger. Så kontakter jeg dig når fasen for dataindsamling starter om ca. et halvt år.

”Projektet skal undersøge, hvordan mennesker i økosamfund formår at leve (relativt) økologisk bæredygtigt og samtidigt skabe gode liv som individer og i fællesskab.”

Hvis du er interesseret, så send en e-mail eller ring til:

Marianne Mark, Naturvejleder, Det Grønne Hus, Vestergade 3c, 4600 Køge

Email: marianne@detgroennehus.dk Tlf: 2933 9978 eller: 5667 6075

Jeg sender gerne flere oplysninger eller booker en plads til dig. Pladserne bliver fordelt sådan, at der kommer størst spredning i repræsentationen af øko-landsbyer i DK.

Lær hvordan din økolandsby bliver vært for unge frivillige (18-30 år) fra hele Europa. Hvis du gerne vil etablere frivilligt arbejde i din økolandsby, så er chancen nu for at få kendskab til, hvordan andre økolandsbyer gør, og hvordan man bliver en del af EVS-European Voluntary Service.

Kurset hedder: ”EcoVillageHost - European Voluntary Service host training”.

Det Grønne Hus har adgang til 4 pladser på kurset i permakultur landsbyen Syderbyn i Gotland.

Dato: d. 26-29. juli eller d. 3-6. august. ( kurserne er ens )

Pris: Alt er betalt - bortset fra 30 % af transport udgifterne, som man selv skal betale.

Krav til deltageren: 1. Skal tale flydende engelsk, da kurset foregår på engelsk 2. Skal komme fra en økolandsby el. lign eller have speciel tæt

formidlingskontakt til økolandsbyer i DK.

Kom på kursus i en permakultur-landsby på Gotland

•Annonce

Af: Marie Holt Richter

Det er fredag d. 6. januar, høj sol og 25 grader, og jeg er på vej til El Llamado de la Montaña, det 6. Colombianske, og første

Panamerikanske, træf for økolandsbyer og intentionelle fællesskaber.

Efter at være kommet på plads i min hytte går jeg gennem økolandsbyen Atlantida, som skal være rammen for den kommende uges 470 deltagere i arbejdsgrupper, workshops, foredrag, dans, cirkus, gøgl og fest. Jeg ender oppe ved en stor, rund bygning – eller rettere sagt et stort rundt tag spidset til i midten på tykke pæle. Jeg er kommet til La Maloka, den indianske pendant til et forsamlingshus, som er blevet rejst netop til lejligheden – det er her, de store fællessamlinger og cirkeldanse og det store afsluttende ’bytte-marked’ kommer til at foregå. Som jeg står dér på den store runde plads under taget og ser ud på bjergene, mærker jeg klart, at dette bliver et af mit livs store oplevelser.

Fællesskab og cirkeldanse

I løbet af fredagen og lørdagen kommer flere og flere deltagere, og snart genlyder

Panamerikansk træf for økolandsbyer og intentionelle fællesskaber

hele området af summen og latter fra 470 mennesker i færd med at sætte telt op, gense gamle venner og indregistrere sig. Lørdag eftermiddag åbnes arrangementet med en kraftfuld og inspirerende tale af El Coyote (aka Alberto Buenfil) kendt fra både ENA [Red de Ecoaldeas de las Americas], GEN [Global Ecovillage Network] og Caravana Cultura Viva samt en af hovedarrangørerne, El Mono, fra Atlantida. Resten af dagen og aftenen fyldes af en lang åbningsceremoni og ’dans for universel fred’, som bliver et fast punkt på programmet alle aftener.

Alle deltagere er forsamlet i La Maloka, ilden i midten er tændt og spirituelle mestre og repræsentanter fra indianske grupper sid-der i den inderste cirkel. Alle vender sig og hilser mod de fire verdenshjørner, et efter et, alle elementer bliver påberåbt – jorden, vandet, luften og ilden, og til sidst løfter alle hovedet mod Malokaens midte og hilser universet. Så begynder cirkeldansene. Vi er så mange, at vi kan lave fire cirkler inden i hinanden, og forskellige instruktører leder de enkelte danse. Det er korte sekvenser af trin og bevægelser fulgt af sange fra mange

forskellige sprog og kulturer, der gentager sig igen og igen – nogle gange synger kun kvinderne, andre gange mændene. Vi fort-sætter aftenen ud, og dansene bliver mere og mere nuancerede.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og i starten føles det, som om jeg befinder mig et sted i 70’erne… Men snart opsluges jeg som alle de andre i cirkelsangen og de organiske former, og på et tidspunkt bliver vi ét. Dette er netop cirkeldansenes funktion og grunden til, at de har en daglig plads i pro-grammet. Dansene er smukke at se på og deltage i, og det er forfriskende at synge og bevæge sig efter en dag med koncentreret arbejde og megen snak. Men den vigtigste funktion i dansene er, at de, som man udtrykker det her, ’harmoniserer deltagernes energier’ og fremkalder en følelse af samhørighed. Dette giver en enorm styrke og energi til fællesskabet, de forestående opgaver og den fælles mission.

Visioner og Pacha Mama

To ting, der slår mig på dette træf, og som kan siges at være to af hjørnestenene, er

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

den stærke vision og en tydelig, fælles spi-ritualitet centreret omkring naturen og de indianske forfædre.

Dette er ikke bare et træf for økofolk for at udveksle viden og erfaringer og være fælles om dét. Dette er en samling af mennesker fra vidt forskellige grupper og sfærer af sam-fundet, der har den klare vision og mission at skabe en ny fremtid for verden. Intet mindre. Dette var klart i El Coyotes tale, og jeg kan se det blive artikuleret og konkretiseret i de forskellige arbejdsgrupper i løbet af ugen. Derfor har det sociale og elementer som cirkeldansene fået så stor plads i program-met, forstår jeg. For som altid er det vig-tigste, for at en mission kan lykkes, et rigt og velfungerende fællesskab og en stærk fællesskabsfølelse.

Fællesskabet styrkes af den stærke fælles spiritualitet, som ses ikke bare til dette træf men i alle de Colombianske økofællesskaber, jeg har besøgt og hørt om. Fællesskaberne her har især en styrke i de indianske rødder og en reel og nutidig tilstedeværelse af kultur og visdom fra forfædrene – en ressource,

vi i Europa kun kan misunde dem. For disse latinamerikanske samfund er naturen, Pa-cha Mama en helligdom, og Los Ancestros [forfædrene] er et levende forbillede med viden indenfor stort set alle aspekter af det bæredygtige liv i harmoni med naturen.

Især på det spirituelle område har de nye fællesskaber taget forfædrenes visdom til sig, og det har givet en helt anden nær relation til naturen, end den vi har i Europa. ”Vi har lært”, fortæller en kvinde mig, ”at se alting i naturen som noget helligt – som noget vi kan gøre brug af, men med respekt og taknemmelighed.”

Åndelighed i postmoderniteten?

Denne spiritualitet har som sagt en stor plads i begivenheder som dette træf, hvor den ses i f.eks. sangene og ritualer som ilden i mid-ten af Maloka’en og påberåbelsen af de fire elementer. Lige her kan jeg se et potentiale for misforståelser i mødet mellem denne nye økokultur fra ’Syd’ og os i Europa. Men på en måde er det meget klart, når man er her, at det ikke skal ses som en ny religion eller en eller anden eksotisme for ny-hippier, der leger indianere. Ritualerne og sangene er handlinger af og med betydning, vi udfører dem for at huske, skabe og vedligeholde relationen til hinanden, naturen og forfædrene, og så er de som ”symboler ladet med intention” direkte med til at skabe virkeligheden.

En hver kultur har sine ritualer og mantraer, og det er tydeligt, at mange her er velud-dannede folk fra byerne, der har valgt at tage de indianske traditioner til sig i deres opgør med modernitetens egne mantraer. Og således kan man sige, at der er sket et møde mellem de gamle kulturer og det postmoderne menneske.

Koncentreret arbejde og læring

Men ikke alt er cirkelsang og ritualer. Hver dag er første punkt på programmet en ”forelæsning” af en fremtrædende person

inden for forskellige områder – spiritualitet, organisation, perma-kultur etc., og resten af formiddagen er afsat til arbejde i consejos [råd, arbejdsgrupper]. Der er 10 consejos, der arbejder med alt indenfor spiritualitet og traditioner, kunst og kultur, uddannelse,

solidarisk økonomi, økolandsbyer, sundhed og helbredelse, Den Ny Tid og så selve net-værket for iberoamerikanske økosamfund. Jeg bider især mærke i, at der også er afsat et consejo specifikt for unge, hvilket jo helt eksplicit artikulerer en klarhed omkring, at det er i vores hænder at skabe fremtiden, og at vi derfor skal have de unge med fra starten. Desuden er der en særskilt arbejdsgruppe, Consejo de Redes y Movimientos Sociales [”rådet” for netværk og sociale bevægelser] der har til opgave at facilitere kontakter på selve træffet og skabe broer mellem de forskellige arbejdsgrupper, og mellem indi-vider og de fællesskaber og organisationer, der er til stede.

Eftermiddagene giver plads til et væld af workshops fra de forskellige consejos, og det største problem er at vælge ud.

Jeg er dybt imponeret over, hvor godt or-ganiseret alting er, og det fungerer perfekt, selvom arrangørerne af og til må kæmpe for at få samlet folk fordybet i samtale, nye ven-skaber og arbejdsrelationer. Disciplinen er til tider ret striks, som når der skal langes mad ud til de 470 deltagere på en gang. ”Mucha disciplina. Det virker mere som Tyskland end Latinamerika.” Kommentaren kommer med et smil fra Arnold Ricalde der er fra Mexico og har været i Europa flere gange til træf og kurser. Arnold er repræsentant for Red de Ecoaldeas de Mexico, og er bl.a. kommet for at deltage i arbejdet med at skabe et nyt initiativ CASA, som skal udvide konceptet om ”økofællesskaber”.

Det bæredygtige borgerskab

Netop denne udvidelse er noget af det centrale i El Llamado – en udvidelse, eller

“ Den vigtigste funktion i dansene er, at de, som man udtrykker det her, ’harmoniserer

deltagernes energier’ og fremkalder en følelse af samhørighed.

19

udvikling, af selve ideen om ’det bæredygtige borgerskab’. Her er begrebet om ’intende-rede fællesskaber’ centralt, for i miljøet her, i Latinamerika, omfatter begrebet ’ecoal-deanos’ alle mennesker og fællesskaber, der søger at skabe et bæredygtigt liv på forskellige planer. Som Arnold siger, i tråd med det generelle budskab på træffet, ”at være ecoaldeano [økobo] er en indstilling. Det er ønsket om at skabe et liv og en verden med nære fællesskaber, ikke-hierarkiske beslutningsprocesser, åndelig velfærd, en bæredygtig økonomi som harmonerer med naturen.” Grundlaget er tanken om, at de fleste mennesker på jorden ønsker dette, og at jorden og naturen har brug for, at vi antager denne indstilling. ”Og her har økofællesskaberne en opgave” siger Arnold. ”De skal ikke bare være små øer i samfundet, men interagere, bygge broer og eksportere vores viden og den bæredygtige livsstil til resten af samfundet.”

Og dette er netop visionen med CASA, en af de centrale opgaver og resultater til El Lamado. CASA står for Consejo de Asen-tamientos Sustentable de America [Rådet for bæredygtige bosteder i Amerika], og

har netop som mission at samle og skabe ”en nation af personer, der tenderer mod et ’bæredygtigt liv’”. Ambitionen er, at rumme hele spektret af fællesskaber og initiativer, der arbejder mod dette. Det ligger netop i valget af ordet ’Asentamientos’ til forskel for f.eks. ’Ecoaldeas’ [økolandsbyer], og pointen er at skabe et bredere og mere rummeligt forum, hvor alle kan være medlem og have adgang til den viden, der f.eks. er samlet i økolandsbyerne, men som også kunne komme fra permakultur, spirituelle fælles-skaber, alternativ medicin etc.

Udfordringer

Som kollektivbo kender jeg selv til både res-sourcerne og udfordringerne ved diversitet i et fællesskab, og jeg spørger Arnold, hvordan han mener, at den følgende store diversitet kan administreres. ”Ved at basere arbejdet på en fælles identitet, en fælles vision” sva-rer han. I dette tilfælde ønsket om at leve mere bæredygtigt miljømæssigt, socialt og åndeligt. Men, indvender jeg, måske er målet det samme, men problemet opstår med de forskellige meninger om midlet. Men Arnold synes ikke at se dette som noget stort problem. ”Det er et spørgsmål om at

afprøve de forskellige midler” er svaret. Og måske har han ret, for i sidste ende er ”øko-attituden”, som jo netop rummer alle livets dimensioner, også en særlig indstilling til diversitet og det anderledes; åbenhed, vilje til kompromis og mod til at afprøve.

I snakken om de særlige udfordringer for økofællesskaber i Latinamerika peger Arnold igen på det, at fællesskaberne og miljøet ikke må forblive som små isolerede enkla-ver i majoritetssamfundet. I Netværket for Økolandsbyer i Mexico har man taget kon-sekvensen og har startet samarbejde med fagforeninger og andre store organisationer, og man arbejder med grupper så forskellige som punkere/bz’ere, Socialt Forum, indianske grupper, staten etc.

På den anden side har jeg observeret, at økolandsbyer her har som et ideal at blive fuldstændigt selvforsynende, dvs. lukkede økonomiske systemer. ’Evitar fugas’ hedder det her, og forbilledet er igen de traditionelle indianske samfund. Tanken om selvforsyning er ikke fremmed for mig, men idealet om et helt lukket økonomisk system har jeg som europæer lidt svært ved. Især hvis vi

også gerne vil påvirke det omkringliggende samfund. Men måske kan det kombineres.

Pilene fra Syd

Endelig mener Arnold Ricalde, at fællesska-berne her har en udfordring i ikke at blive en kopi af Nord. ”Vi har lært meget af Nord og er blevet godt hjulpet af viden og teknologier fra USA og Europa” siger Arnold. ”Men nu kommer pilene fra Syd. Vi har fundet vores egne former og vores særlige redskaber, som f.eks. en stærk åndelighed i relation med naturen, og så har vi en enorm ressource i kontinentets naturrigdom.”

Som sagt har Arnold arbejdet meget med fællesskaber fra Europa og USA, og han har selv oplevet mødet mellem det europæiske og det latinamerikanske, da hans mor er fra Holland. ”I Europa” siger han, ”har I teknologier og organisationsformer, som vi godt kunne implementere mere her. Men I er også mere afhængige af og inkorporerede i systemet, og på nogle områder skal I arbejde hårdere, især på det spirituelle område og det nære forhold til naturen. Indenfor økobevægelsen ved vi, at et samfunds velfærd beror på de fire dimensioner – det økonomiske, det

sociale, miljøet og det spirituelle, og at der skal være balance mellem disse. Som jeg ser det, har de europæiske samfund brug for at være mere åbne overfor de spiritu-elle værktøjer. Dem har vi til overflod her – måske i overvægt. Derfor siger jeg, at de forskellige zoner har noget særligt at byde på, og at vi kan berige hinanden gensidigt.” Og CASA er et initiativ i den retning. Nu skal CASA præsenteres for ENA og GEN, og Arnold Ricalde håber, at det vil blive taget godt imod. Uanset hvad er CASA en realitet, og man vil arbejde videre på projektet, som også afspejler den latinamerikanske realitet – at der er mange andre fællesska-ber end økolandsbyer, som f.eks. indianske folk og små landsamfund, som længe har levet et ”økolandsby-liv”, og som har både brug for støtte og noget at byde på. ”Syd har en masse at byde på” pointerer Arnold igen ”Det er på tide, at vi kommer på banen som et fællesskab.”

Og det er tydeligt det, jeg har set denne uge: Et stærkt og rigt fællesskab af fælles-skaber, der er født og nurset af initiativer i Nord, og som nu har fundet deres egen

identitet, og som ikke bare kan tilføje nye dimensioner, som f.eks. den stærke fælles åndelighed, men som også kan fostre stærke visioner som CASA.

På gensyn

Jeg forlader Atlantida med hoved og hjerte fyldt med inspiration til den næste lange tid. I Atlantida fortsætter en gruppe nogle dage endnu i La incubadora de ecoaldeas – et tilbud for folk, der er i færd med at opstarte nye økolandsbyer og lignende tiltag - med flere konkrete workshops og et panel af erfarne økoboer. Resten af os går tilbage ud i verden med en indre mission om at ”forurene” verden med attitude, livsstil og visioner – denne artikel er et af mine første bidrag.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Jeg blev færdig på Filosofi og Kulturmøde-studier på RUC og tog denne chance for at rejse til Colombia, hvor jeg var som udvekslingsstudent i gymnasiet og 8 år senere på back pack rejse. Colombia er kulturelt og naturmæssigt et utroligt rigt og interessant land, og er i rivende udvikling - også indenfor økologi og miljøbevidsthed og åndelighed. Det var en af de ting jeg satte mig for at udforske

Om Marie Holt Richterpå denne rejse. Det interesserer mig, da jeg selv bor i kollektivet Maos Lyst og regner med en dag selv at befinde mig i en økolandsby - eller også deltage i arbejdet med at transformere alminde-lige boligområder til bæredygtighed og gradvis selvforsyning - netop en af de vigtige visioner på træffet, hvor jeg fik mere end rigeligt af inspiration og ideer til at gå i gang derhjemme.

21

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Af: Hildur Jackson

Gaia Trust blev 25 år i januar måned og fejrer det på Jordens Dag søndag den 22. april med seminar, prisuddeling, plantning og fest på Duemosegård.

Baggrunden for Gaia Trust

I 1980erne arbejdede jeg med Nordisk Alternativ-kampagne, en samling af 100 græsrodsorganisationer indenfor miljø-kvinde- solidaritets- og fredsbevægelserne med det formål at skabe en vision hvor de globale, sociale og økologiske probemer var løst og hvor vi kunne vise vejen til et bedre globalt samfund i samarbejde med en række lande i Afrika. Initiativet kom fra Norge fra Erik Damman som havde skrevet Fremtiden i Vore Hænder, der skabte en stor bevægelse og fik Niels Meyer sammen med ”Unge Helveg” og Villy Sørensen til at skrive Oprør fra Midten, som blev et dansk modstykke. Vi var en fast gruppe af græsrød-der og forskere der arbejdede på projektet i næsten 10 år og lavede semninarer, idedyst, forprojekter m.v. I Norge fik de hurtigt penge fra Stortinget (100 mill. kr) og vi deltog fra Danmark i deres møder. Vi lavede en ansøg-ning til Folketinget på 100 mill. kr, som vi i flere år forsøgte at få igennem, men vi var een person fra at få pengene. Det var Niels Helveg, der sagde at de lige havde bevilget 9 mill. kr til kvindeforskning (som hovedsagelig var beskrivelse af elendigheden) så vi kunne ikke også få penge.

I 1981 fik Ross efter en større Indienstur med en spirituel opvågnen ideen, at han ville bruge sin viden og tjene en masse penge til at forbedre verden. Han havde en god

ide til hvordan. Han havde set hvordan NAK forgæves havde søgt penge i Folketinget.

Jeg havde siddet i Freja Fonden og delt penge ud i mange år og synes det var svært og at der kom meget lidt ud af at give folk penge. Og den Grønne Fond var jo kommet til med statslige penge. Jeg havde også oplevet, at det arbejde vi lavede i Danmark med NAK uden penge var bedre end det de lavede med 100 mill. kr i Norge. Når der var penge på bordet skulle de bruges til dem med fine titler og lange CV’s og ikke til græsrødderne. Det skabte splittelse. Så jeg var nået til, at det gjaldt om at komme i gang med de midler vi nu havde og skabe et spirituelt center. Penge var bare et problem. Der stod vi så.

Jeg tryglede Ross om at opgive sin ide om at lave en fond og tjene penge til den. Jeg ville i gang og var bange for hvad de mange penge- hvis han virkelig kunne tjene dem- ville gøre ved os. Jeg kan huske jeg gik så langt som at overveje skilsmisse men med et lille barn og to teenagere var det ikke noget godt alternativ. Så den 7. januar holdt vi stiftende generalforsamling af Foreningen Gaia Trust med 8 gode venner: Flemming og Ginnie Jensen, Peter Pruzan, Anne Ørum Nielsen (fra Freja Fonden) og hendes mand Jørn, Åge og Ingelise Dissing fra den Økologiske Jordbrugsskole; Lars Kjeldsen som juristen og mig og Ross. Det var i stalden i Gl. Holte i vores bofællesskab. Ross, Lars og Flemming blev bestyrelsen, noget der ærgrede mig (med 3 mænd og så Gaia navnet!!) men Ross sagde det var nødvendigt, fordi de skulle have forstand på finanser. Gaia Trust ejede

Var Gaia Trust en god ide? Vi fejrer Gaia Trust’s 25 år

nemlig Gaiacorp, som skulle tjene de mange pernge. Det var Ross’ ide. De sad så også i Gaiacorp, som tjente pengene. Der har de 3 så siddet i alle 25 år og haft et fint og konfliktløst samarbejde.

Jeg blev altså tvunget til at påtage mig Gaia Trust, men våndede mig. Ross ledte efter folk der skulle hjælpe ham med at tjene de mange penge. En gang da jeg kom hjem fra kursus hos Jes Bertelsen havde han besøg af en belgier, der havde været bankmand og været med til at skabe ecu’en. Han var taget til Indien og havde siddet og mediteret og bedt om at han måtte få vist et job hvor han kunne gøre nytte, men også tjene godt. En ven ringede til Ross, der netop søgte en valuta-handler med en spirituel for-ståelse og Ross aftalte et møde hos os.

23

Da jeg kom træt ind ad døren og så ham fik jeg et slags chock: jeg vidste at Bernard Lietaer var den rigtige til jobbet og at jeg nu troede at projektet ville lykkes. Der var en stærk genkendelse. Efter han rejste sendte han mig The Phonix Fire Mystery Book on Reincarnation og en Bruno bog.

Når han kom på besøg mediterede vi sammen og jeg fik en klar oplevelse af at have kendt ham tidligere. Det var meget overvældende at meditere sammen for os begge. Jeg kunne se tidligere inkarnationer rundt om ham og fik klare beskeder om tidligere liv sammen med ham.

Gaia Trust’s yin/ yang strategi

Datterselskabet Gaiacorp begyndte, at tjene store penge til Gaia Trust. 5 år efter dens start havde det faktisk tjent 160 mil kr ind til netop de formål, vi i årevis havde søgt om penge til. Det føltes overvældende. Er det sådan universet arbejder? Var ønsket om at få midler til at forandre verden så stærkt, at det måtte materialisere sig. Det føltes- og føles stadig som et enormt ansvar og en enorm byrde. Og spændende og dejligt.

Vi brugte megen tid på at finde en egnet struktur for fonden og formålsparagraf. Arbejdet med Alternativ Fremtid var her en enorm fordel. Jeg stod jo ikke alene med mine ideer, men havde en stor gruppe folk bag mig. Samarbejdet med Bernard blev også vigtigt i denne sammenhæng. Ross, Bernard og jeg var enige om, at pengene ikke skulle gå til rapporter og papirarbejde.

I vores arbejde med Alternativ Fremtid ønskede vi fra dansk side at sætte halvdelen af de søgte midler af til samfundseksperimenter (som det kan ses i vores ansøgning til folketinget). Vi manglede nogle fuldskala forsøg, der viste at en anden livsform kunne lade sig gøre. Det gør vi faktisk stadig!! Nogle forsøg, der samlede alt det, de forskellige folkelige bevægelser havde samlet sammen i eet projekt: økologisk jordbrug, skovlandbrug,

vedvarende energi og integrerede energisy-stemer, økologisk byggeri, bofællesskabets viden om fællesskab og social organisation, grøn økonomi, spiritualitet. Vi kaldte det yin/yang strategien. Det er på tide at vi som mennesker beslutter hvordan vi vil leve med hinanden og naturen (yin) og så skal vi udvikle teknologi og økonomi, så at det støtter op om denne vision (yang). For mig har det altid

været fortsættlesen af en kvindestrategi efter rødstrømper, økofeminister og ”Flyvende Koner”. Gaia Trust kom altså efter flere store internationale møder i Thy, på Findhorn og Habitat II i Istanbul til at støtte økosamfund. Gaia Technologies skulle så bakke om om det, investere i egnede virksomheder så at pengene kunne arbejde for økosamfundene og skabe jobs der.

“ Ideen var, at de mange penge skulle arbejde for sagen ved at skabe teknologier og jobs

der kunne understøtte økosamfund. Det viste sig at være vanskeligt.

GEN, Global Ecovillage Network og LØS, Landsforeningen af Økosamfund

Vi flyttede i 1991 til Thy for selv at realisere ideen om et spirituelt økofællesskab, Ver-densuniversitetet, som vi omdøbte til det oprindelige navn, Fjordvang. Vi håbede at bygge et fællesskab sammen med en række gode venner. Her inviterede vi til møder i 1991 og 1993 og formulerede hvordan vi villle støtte økosamfundene.

Det var ved at lave netværk mellem de bedste eksisterende projekter. Deres behov for penge til byggeri var så store at vi på ingen måde kunne hjælpe dem med det. Det ville også skabe misundelse. I 1993 var vi initiativtager til et møde om at stifte LØS, Landsforeningen af Økosamfund på Dujrsland. I 1995 blev ideen lanceret på det største møde Findhorn havde haft indtil da og året efter var vi massivt til stede på Habitat II i Istanbul med stor udstilling, 40 seminarer m.m. og dannede GEN formelt med 3 regionale kontorer, et i Europa/Afrika, et i Amerika (nord og syd) og et i Oceanien. Tilstede var bl a. Boligminister Ole Løvig og Wangari Matthai, den senere nobelprismodtager. Samtidig gav vi støtte til det første permakulturkursus i et ny land og nåede at sætte mange ting i værk. De blev koordineret fra Danmark først

Thy senere Holte. I løbet af få år blev der etableret netværk i rigtig mange lande jorden over af de ”4 musketerer.” Og der blev lavet hjemmesider m.m.

Gaia Technologies

Ideen var, at de mange penge skulle arbejde for sagen ved at skabe teknologier og jobs der kunne understøtte økosamfund. Det viste sig at være vanskeligt. Der blev investeret i de bedste vi kunne finde og der blev tabt rigtig mange penge. Desværre. Det er en lang og kedelig historie. Det bedste er at flere gode firmaer overlevede ved at få indsprøjtning fra Gaia Techno-logies: Hanegal, Gaia Wind, Gaia Solar og Merkur Andelskasse. Urtekram er stadig delvis ejet af Gaia Trust og bliver ved med at skabe grundlag for uddelinger.

Vi har foreløbig to uddannelser: EDE, Ecovillage Design Education som er et 4 ugers kursus. Første danske kursus løber af stabelen til august på Hallingelille. Der har været over 100 kursusforløb i 25 lande. Som det ses af billedet fordeler det sig forbavsende jævnt

jorden over. Vi har kunnet bruge et fælles curriculum jorden over og har ikke haft samarbejdsvanskeligheder. Tværtimod. Det har været mange dejlige år med kærligt og lige samarbejde landene imellem.

Udover curriculet har vi lige lagt sidste hånd på det sidste ud af Four Keys to Sustainable Development - 4 lærerbøger som skal hjælpe lærere og elever med de bedste artikler fra hele jorden for at de slipper for at skulle købe

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Gaia Education

I 2004 var tiden kommet til at samle nogle af de mange erfaringer i økosamfundene globalt i en ny uddannelse. Permakultur ville vi ikke bruge som grundlag selv om den er en vigtig del af vores grundlag. Vi har fra starten defineret økosamfund på en måde, så at de bygger på et nyt holistisk verdensbillede og det ønskede vi ingen tvivl om. Samtidig ville vi, at det sociale skulle have en ligeværdig plads. Sammen med Karen Svensson skrev jeg i 2000-2002 bogen: Ecovillage Living, Restoring the Earth and Her People og strukturen i denne kom til at danne grundlaget for Gaia Education. Vi inviterede nok engang til et stort globalt møde på Findhorn, fordi mange skulle dertil i andet ærinde (det gælder om at spare flybilletter). 4 arbejds-grupper skrev hver sin del af curriculet og Chris Mare fra USA sammenskrev det til et smukt dokument.

Her i 2012 har vi lige opdateret curriculet, som kan downloades gratis fra www.Gaiaeducation.net. Det findes på 9 sprog. May East har i alle årene været en energisk og fantasirig Mother GOOSE for alle os gæslinge. GEESE = Global Ecovillage Education for a Sustainable Earth.

en masse bøger de alligevel ikke kan få fat i. De kan downloades gratis men kan også købes gennem Permanent Publication, UK.Herudover har vi i 4 år nu tilbudt GEDS, Gaia Education design for Sustainability fra UOC, Open University of Catalonia (Spa-nien). Det varer 8 måneder og findes på spansk og engelsk. En del danskere har taget kurset. Ross og jeg skrev teksten til Verdensbillede-delen af kurset. Det var en udfordrende opgave.

En økosamfundsøkonomi

At skabe en økonomi der støtter op om øko-samfundet har hele vejen igennem været i centrum. En af de 4 Key’s handler derom. Og lige nu har Ross udgivet en bog, han har arbejdet på i 8 år: Occupy World Street, som er et større samlende værk om alle de nødevendige ændringer der skal til for at løse de mange slags problemer vi står midt i.

25

har samlet og som alle snart får brug for for at kunne leve bæredygtigt på alle planer. Det virkelige arbejde er selvfølgelig lavet af alle folkene i øko-samfundene, som har satset deres liv på at skabe noget nyt. Der ligger en masse materiale parat i uddannelserne, curriculum, artikelsamlinger, på inter-nettet som alle kan bruge, herunder ideer til en ny økonomi.

3.

Der er etableret et globalt samarbejde om en fælles vision. Den har vi kunnet enes om og vi har en udbytterigt ud-veksling. Det giver håb for et fredeligt globalt samarbejde.

Var Gaia Trust en god ide?

Fra starten af regnede vi med at bruge pengene op indenfor en overskuelig tid. Men Ross har hele tiden investeret optimalt, så der er endnu 13 millioner tilbage. Her til sommer tager vi til Rio med en større gruppe - ligesom vi har deltaget i andre store møder (COP 15, State of the World Forum, World Social Forum i flere lande osv).

1.

Samfundsudviklingen er gået som vi forventede det og vi føler at der er brug for konceptet om økosamfundet selv om det nu skal spredes ud i alle lokalsamfund. ”Ecovillages” er kendt jorden over.

2.

Gaia Trust har bidraget med at samle og formidle den viden økosamfundene

4. Vi bor ikke selv i et økosamfund, desværre. Vores fællesskab er spredt jorden over. Men det har været og er meningsfuldt for os - uden tvivl. Jeg tog fejl.

Kærlig hilsen Hildur Jackson

Rettelse til bladet november 2011 #69-70I sidste nummer har vi desværre bragt

logoet Certificeret by Gaia Education til

artiklen ”Grøn Ø Agent” på side 37. Det var

et forkert logo. Det korrekte er Inspired By

Gaia Education, som kan ses her.

Vi beklager fejlen.

Det handler om mere end penge

Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk

27

½ liter koldt vand5 gram økologisk gær 1 tsk. rørsukker1 tsk. saltca. 600 gram økologisk groft dalarhvedemel

Vand, gær, salt, sukker og mel røres sammen til en blød dej. Den sættes i køleskabet i en skål med låg natten over.

Bollerne sættes på en smurt bageplade med hænderne, der er dyppet i vand. Du kan også bruge to skeer.

Pladen sættes i ovnen med det samme ved 230° C i ca. 25 minutter.

Bollerne skal bages godt gyldne og faste over det hele for at være ordentligt gennembagte.

En blød dej giver flade, men saf-tige boller. Er dejen fastere, bliver bollerne højere, men knap så saf-tige. Boller af en blød dej bages godt igennem, da de ellers kan blive klæge.

God fornøjelse!

© Aurion 2012

Boller med dalarhvedemel(ca. 12 stk.)

Med en kombination af solvarme og et biobrændselanlæg får man et driftsmæssigt set meget billigt og miljøvenligt varmeanlæg. Man kan komme ned på en samlet varmeudgift på 2-3.000 kr./år.

SOLVARME &BIOBRÆNDSEL

Vejle VVS & ØkobygHover Kirkevej 49 • 7100 Vejlevejlebyg@worldonline.dk

Tlf.: 7585 3865 / 2033 3865

SOLVARMEEr vedvarende forureningsfri energi, som er fantastisk god at kombinere

med et biobrændselanlæg.

Af Rune Meijer og Tine Schmidt.

Hvordan finder man et navn til et nyt lands-byprojekt? Skal det kunne fange alle de mange drømme, ideer, ønsker og visioner, som igennem mange år har taget form?

Byggeforening Åbakkehuse blev stiftet i 2004 for at realisere drømmene, og i 2006 fik en kerne af trofaste pionerer mulighed for at erhverve 50.000m2 jord af Langebæk (nu Vordingborg) kommune. Drømmene er

store og rummer alt fra fælleshus og work-shopfaciliteter til specielle haver, hospice, badesø, særlige faciliteter for børn og unge samt gæstehuse.

I løbet af anden halvdel af 2006 flyttede de første 4 familier ud på, hvad der dengang ikke var mere end en mark i det åbne syd-sjællandske landskab. Alt skulle etableres fra bunden; vej, huse, stier, beplantning og et fælleshus.

De naturlige rammer omkring det nye lands-byprojekt har netop dannet grundlag for navnet til projektet. Grunden grænser ned til ådalen ved Mern Å. Det endnu ubebyg-gede stykke jord består af en bakke, som giver åben udsigt over landskabet, og til at starte med vil vi bygge nogle huse der. Åbakkehuse. En bekræftelse af det meget grundlæggende, som har vist sig at være karakteristisk for processerne i Åbakkehuse;

at arbejde med det fundamentale, principielle og etablerende med et øje på de drømme, som fik os til at tage det store skridt fra idé til handling.

I dag bor der 8 familier i Åbakkehuse. 15 voksne og 9 børn.

Der er en vej, nogle træer og buske, som blomstrer og bærer frugt, en bålhytte, et midlertidigt fælleshus til vores mange for-

skellige møder, en skurvogn til overnattende gæster. På mange måder en stor forandring fra den oprindelige mark, men set med andre øjne kun en begyndelse på en lang rejse ind i det ukendte i etableringen af et nyt landsbysamfund.

Inden for vores netværk af venner og bekendte blev det hurtigt kendt, at Åbakkehuses fysi-ske rammer gav nogle unikke muligheder. I sommermånederne har vi været vært for en hel række forskellige begivenheder. Blandt andet den internationale ungdomslejr One World Youth Gathering 2010, hvor 53 unge mennesker fra Italien, England, Israel og Danmark mødtes i mere end en uge omkring en fælles udforskning af, hvad det betyder at være verdensborger. Lejren var støttet af EU-programmet Aktive Unge og er blevet udtaget til dansk projekteksempel af Styrel-sen for International Uddannelse. Det giver rige muligheder for udveksling og for vores landsbyprojekt at vokse med den rigdom, erfaring og det samarbejde, som gør sådan en begivenhed mulig.

Sidste sommer havde vi inviteret 2 eksperter inden for økologi og permakultur fra Israel til Åbakkehuse til en 7 dages proces om økologi. Ugen bød på mange oplevelser og

Åbakkehuse– starten på fremtiden

“ På mange måder en stor forandring fra den oprindelige mark, men set med andre

øjne kun en begyndelse på en lang rejse ind i det ukendte i etableringen af et nyt landsbysamfund.

indsigter om naturen og vores plads deri og ikke mindst om, hvordan vi som mennesker er i stand til at bidrage og skabe en men-neskelig økologi, som kan gavne og fordybe vores processer. Noget, som er helt centralt i et projekt som vores.

I 2011 har vi indledt et spændende projekt sammen med Mern og Øster Egesborg lokal-råd om at udvikle Mern by og ådal, hvor vi samarbejder med blandt andet Vordingborg Forsyning omkring etablering af et natur- og vandområde ved Mern Å.

I støbeskeen er også et seminar i maj måned for godt 35 ledere af internationale ungdoms-aktiviteter fra otte forskellige lande, som sammen arbejder på at udvikle et globalt netværk for unge og søger at udvikle nye fremtidsorienterede programmer for uformel læring baseret på menneskelige værdier.

At bo i Åbakkehuse er en spændende proces, fordi vi ikke arbejder ud fra en færdig skabelon. Vi søger at skabe plads til, at fremtiden kan forme os, og at landsbyens udtryk vil vokse og forvandle sig eftersom vi vokser.

Se mere på: www.aabakkehuse.dk

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

29

Gaia Trust fylder 25 år og det fejrer vi med et spændende

seminar, prisuddeling, musik og sang.

10.00 - 13.00 Seminar

13.00 -14.00 Enkel frokost

14.00 -14.30 Uddeling af Gaia Pris

14.30 -15.30 Musik og sang

15.30 Vi planter frugttræer

Se det fulde program på www.økosamfund.dk

Deltagelse i frokost kræver tilmelding på:

Tlf.: 4542 5511 eller Mail: hildurjackson@gaia.org

JORDENS DAG22. april 2012På Duemosegård

Arkitektarbejde•Konsulentbistand•Økologiskehuse•MasseovneKomposttoiletter•Produktion&salg•Workshops•Foredrag FornyetEnergiAps•Øbrovej9•4295Stenlille•Tlf.:57804522•www.fornyetenergi.dk

LÆR COB MED LER, SAND OG HALM2 WORKSHOPS I SOMMEREN 2012I 4 intense dage arbejder vi med fundamenter, COB-byggeri, lerpuds og kalkpuds &

overdækninger. Du lærer grundlæggende COB teknik ”med gode støvler og tæt hat”.

Ler- og kalkpuds – hvornår skal du bruge hvad? Du lærer konstruktion af fundament,

opbygning af COB-vægge, design, dekorative detaljer mm.

94m2 brugsareal, 15m2 drivhus/udestue. Køkken-alrum m. hems, 3 vær. Egen have ned til lille sø. Bæredygtigt: Strøm fra husstandsvindmølle + solceller, fleksovn, passiv solvarme, komposttoilet & svaleskab. Energiklasse A2.

I Den Selvforsynende Landsby på Sydfyn bor 60 voksne og børn. Her er en fælles selvforsyning, fællesspisning mv.

levbæredygtigt.dk • mirailleris@gmail.com • Tlf.: 40434332

HalmHus til salgI Økosamfundet Den Selvforsynende Landsby

Pris: før 840.000 – nu 728.000 kr

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

31

30.-31. marts 2012 Bestyrelsesmøde på Hesbjerg_________________________________________________

21. april 2012 Generalforsamling i Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling www.gnbo.klimaforum.org_________________________________________________

4.-6. maj 2012 LØS årsmøde på Hesbjergwww.økosamfund.dk/arsmøde-2012_________________________________________________

8.-10. juni 2012 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Sociale dimension i Hallingelille www.økosamfund.dk/kurser_________________________________________________

9.-10. juni 2012 Transition Training på Frederiksberg v. Lars Keller, Friland og Erik Lemcke, Omstilling Danmark http://transitiondenmark.ning.com/events_________________________________________________

24. juni 2012 Frilandsmesse www.friland.org _________________________________________________

8.-10. juli 2012 Generalforsamling GEN-Europe

Kalender 2012-2013

10.-13. juli 2012 GEN-Europe conference: Connecting Communities for a Sustainable World. Se annonce i bladet._________________________________________________

1.-5. august 2012 European Permaculture Convergence 2012@gASTWERKe in Escherode/Kassel – Germany eupc2012.wordpress.com_________________________________________________

5. august - 1. september 2012 Ecovillage Design Education i Hallingelille Økolandsby www.mi-mundo.org & www.hallingelille.dk_________________________________________________

5.-7. oktober 2012 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Verdenssyn dimension i Dyssekilde_________________________________________________

18.-20. januar 2013 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Økonomisk dimension på Friland_________________________________________________

3.-5. maj 2013 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Økologiske dimension i Den Selvforsynende Landsby

Afsender:LØS, Svanholm Alle 24050 Skibby

Modtager:

Et EDE-inspireret årskursus for økosamfund og andet godtfolk. Kurset har fokus på undervisning i design af økosamfund, udveksling af erfaringer, udforskning af handlemuligheder, udvikling og samarbejde.

DIMENSION ØKOSAMFUND WEEKEND

SOCIAL HALLINGELILLE 8.-10. JUNI 2012

VERDENSSYN DYSSEKILDE 5.-7. OKTOBER 2012

ØKONOMISK FRILAND 18.-20. JANUAR 2013

ØKOLOGISK DEN SELVFORSYNENDE LANDSBY 3.-5. MAJ 2013

www.økosamfund.dk/kurser

4 Weekender Dimensioner Økosamfund

Pris: 800,-pr. weekend

Inkl. undervisning, kost,

logi og transport (billigste)