1

Om mit indlæg i PDF-format.• Genresourseudvalget har bedt mig lægge hele indlægget

ud, da mange af mine kommentarer ikke kom med ved selve præsentationen.

• Disse er nu tilføjet, dels som uddybende tekst, dels for at kæde en mundtlig præsentation sammen i skriftlig form.

• Jeg håber at læseren vil tilgive mig, at det stadig kan være svært at følge en rød tråd fra start til mål. Men derimod er der en blå – endog meget tydelig blå tråd – havet!

• Fårene følges fra naturgræsning ved havet til markedsføring på havet!

• I øvrigt også velkommen til Sheep-Isle. Her kan du finde næsten alt om Nordens Oprindelige Får – Også her, er den blå tråd tydelig.

2

Får i helårs-udedriftOm fordele og ulemper ved markeds-føring af kød, skind og uld fra udedrift.

Et indlæg i tekst og billeder uden enkle løsninger, men forhåbentlig - til

inspiration!

Et indlæg af Kjeld Malthe-Bruun, sheep-Isle

Fåreholderens stærke og svage sider

• Fåreholder

• Adfærd• Flokinstinkt• Lederfår• Udedrift• Skind• Uld• Korte haler

• Fåreavler

• Avl• Produktion• Indvoldssnyltere• Staldsystemer• Foder• lange haler

3

Min baggrund

Foto herover:I midten min kone og til venstre min ”lærermester” Ottar Hagen, som har lært mig alt om får og hyrder i i fjeldet idag og i gamle dage.Ryfylkeheiene er en sydvestlig udløber af Hardangervidda. I klart vejr kan man skimte Norskehavet længst ude i horisonten mod vest.

Foto herunder:Ca. 80% af alle får i Norge er i dag”slået sammen” under navnet ”Norsk Kvit Sau” NKS. Dette er stort set alle langhalede racer. De resterende er korthalede racer som gammalnorsk sau (villsau) og spælsau, samt nogle få procent importerede langhalede som f. eks blackface m. fl.I gode ”fjellbeiter” er NKS den mest produktive, medens spælsauen og villsauen klarer sig forholdsvis bedst under dårlige forhold.

4

Norsk fjellbeite

Ettersanking i heiene

5

Foto heroverHer en lille flok ”moderne spælsau” som ikke er kommet med ved hovedsankingen. De er på vej mod vest, og vil selv kunne finde hjem efterhånden som efterårets første sne lægger sig ( 600 moh.)95 Procent af spælsauen i Norge er såkaldt ”moderne spælsau”. Flere importer fra Island (1971 og 2001) har medført en større, hvid og mere kødfuld spælsau, men også med tab af gamle værdifulde egenskaber som god uld og flokinstinkt.En lille gruppe fåreholdere har holdt fast ved den gamle farvede type fra før 1971 ofte med horn. Denne nu ”historiske type” er under NGH’s (Nordisk Genbank, Husdyr) liste over truede fåreracer. Der findes i dag små 1000 moderfår. Den kaldes officielt: Gamalnorsk Spælsau.De fleste spælsau i Danmark er af gamalnorsk type, dog opblandet med 5-10 % islandsk blod. En del heraf helt tilbage fra 1928!!

Foto herunderAlle får som tilhører sankelaget jages ned i Krokeholet, og derefter går turen igen opover fjeldet langs driftevejen til den første hytte hvor vi overnatter med 4-500 får.Læs historien om ”Driftevegen” på www.sheep-isle.dk

Krokeholet med ”Danskestrædet”

6

Villsau

Foto heroverDette foto er som skabt til at”skabe forvirring”!!

Officielt findes ikke noget som hedder ”villsau” Villsau er en driftsform som er klassisk på den Norske vestkyst. Fårene lever ”vildt” hele året. Racen hedder Gammel Norsk Sau. I århundreder, muligvis endnu længere tilbage i tiden, har gammel Norsk Sau tilpasset sig barske norske forhold langs kysten med lyng og tang på hovedmenuen.Villsaudrift findes også på store dele af Færøerne, samt på North Ronaldsay, på Orkney-øerne. (North Ronaldsay Native Sheep)

Spælsauen er en blanding af tamsau og villsau fra omkring 1912. Det er ganske tankevækkende at spælsauen i løbet af små 100 år har tabt en hel del vigtige egenskaber i hænderne på fåreavlere. Den vil ikke længere kunne overleve den norske vestkyst uden en ny tilpasning.

På fotoet ses Gamalnorsk Spælsau fra øen Hjelm i Kattegat til venstre, og til højre Gammel Norsk Sau fra Sør-Trøndelag kysten.

7

Om Gamalnorsk Sau (Villsau)

• For at sælge lam som villsau skal en lang række krav være opfyldt f. eks:

• Lammet skal have levet ude hele livet, dvs. i villsaudrift. Det vil i praksis sige på hede og strandarealer langs den norske vestkyst.

• Norsk villsaulag varetager villsauholdernes interesser.

• F. eks kan kun lam under 14 kg slagtevægt sælges som villsau og dermed opnå ca. 30-50% højere pris.

8

Gudmund H. K. Niclasen, Færøerne.

• Citat:”Grunden til, at der kun er et lam på fåret, er uden tvivl, at vi fodrer dem

så lidt som muligt. At vi fodrer dem så lidt, er til dels for at hærde bestanden, så den klarer sig bedre om vinteren.

Det viser sig nemlig, at hvis man er nødt til at tage et får hjem om vinteren, har det svært med at klare sig ude næste vinter. Det er måske kommet alt for let til føden.

En anden grund til at fårene bliver fodret så lidt, er for at de ikke skal ligge i underhaugen ved fårehusene, men skal op i fjeldet så vidt muligt for at finde føde.”

Gudmund er fåreholder på Færøerne og skribent på Sheep-Isle.

North Ronaldsay Native Sheep

9

Naturgræsning på Lilla KarlsöDenne ø ved Gotlands sydvestkyst er et af de bedste eksempler på naturgræsning vi har i Norden.Græsningen af øen fortaber sig i tidernes tåge – måske helt tilbage til bronsealderen.Lilla Karlsö rummer i dag ca. 350 autotrofer, hvoraf de fleste er afhængige af afgræsning.Generation efter generation af fåreholdere har været ”naturnære”, og erfaring og udmyghed må have været ledetrådene i den altid vanskelige balance der råder på ”naturarealer”, hvor vi mennesker har et eller andet mål!I dag udføre familien Hjernquist denne svære balance med meget varsom hånd. Rent teknisk er det en stor flok gutefår som udføre græsningen.Læs mere om ”Naturbete med gutefår” af Björn Hjernquist.

-eller besøg Lilla Karlsö på nettet: www.snf.se/lillakarlso

10

Hvad er ”ren” naturgræsning?• En driftsform, hvor fårene går ude hele livet.

• En driftsform som giver får ”fri adfærd”.

• En driftsform, hvor fårene finder al føden, år efter år, incl. mineraler på det samme areal.

• En driftsform uden brug af ormemidler.

• En driftsform hvor traditionel fåreavl ikke er mulig.

Naturgræsning eller naturpleje?

• Naturgræsning er et neutralt udtryk.

• Får græsser natur-arealer, ikke som et redskab, men som et dyr med egen værdiskabning.

• Naturpleje udtrykker, at får er et redskab. Dette er under vanskelige forhold umuligt. (Den Jyske hede, indlandsklitter).

• Dagens danske får kan vanskeligt overleve ved ren hedepleje.

11

Ormemidler• Ved helårs naturgræsning er ormemidler ikke acceptabelt.• Ved akut angreb af parasitter må hele flokken behandles på

stald og ikke genudsættes før efter min. 3 uger.

• Fårenes parasittryk kan nedsættes ved:

• A. Lavt antal dyr pr.ha, særlig ved ”monotone områder”

• B. Stor variation i ”vild flora”

• C. Får der græsser ”højt” (Brændenælde, tidsler, buske)

Naturgræsning på Arnakke• Etableret 2001, 22 ha.• Samarbejde mellem

lodsejer, amt og fåreholder.

• Fårene: Største plus er kystnærhed, med salt, tang, mineraler og rigeligt vinterfoder.

• Ca. 30-40 vinterfår.

12

Nordic Native Sheep

Vinterbeite

13

Vintergræsning

• Sommergræsning har lav effekt på ”pleje af naturen”.

• Vintergræsning har god effekt. Fårene er presset til bark, knopper, bær, lyng, buske m. m.

• Danske får er generelt dårligt tilpasset til vintergræsning, og kødet er overhovedet ikke tilpasset moderne standardisering.

Driftsformens +’er og ÷’er

• Får i ”vilddrift” eller på store indhegnede områder etablerer sig i en stor flok med lederfår, og får alle adfærdsmæssige hensyn tilgodeset.

• Dermed bliver de lette at håndterer.

• Ingen mulighed for tilpasning til moderne standardisering. Skind uld og kød fra naturnær produktion har meget svingende ”kvalitet”

• Løsning: ”Klokkeklar” baggrundshistorie med lokal afsætning.

14

Lammeproduksjon i forhold til kroppsvekt hos sau.

Mastergradsoppgave av Marie Lillehammer, NLH 2004

• Forord, citat:• Jeg har valgt å konsentrere meg om produksjonseffektivitet som mål

på sauenes lønnsomhet. Dette har sin basis i ressursøkonomi.

• Konklusion, citat:• Spælsauen er i dag den mest produksjonseffektive sauen i Norge. Dette

skyldes først og fremst at den er lettere enn NKS.• Den beste løsningen kan være å bruke spælsauer, siden disse allerede

er lettere enn NKS, og er de mest effektive målt i kg. avvendt lam pr. kg. metabolsk søyevekt.

• Oppgaven kan læses i sin helhed på: www.sheep-isle.dk

15

Her har vi et problem!

16

Foto herover og herunder.De ofte betydelige problemer som opstår i Danmark omkring naturgræsning med får kan skyldes manglende fornemmelse og hensyntagen til fårs egenart.I nogle nordiske nabolande som f.eks Færøerne, har man desuden 1000-årigtradition for får uden hegn. Et klassisk mønster er ”inmark og udmark”Fårene er som oftest hele året i udmarken, hvor der normalt råder ”organiserede forhold” flokkene i mellem, således at det er ret enkelt for fåreholderen at checke hvis får er hvis. (Som i Ryfylkeheiene!)

Får, og da især det oprindelige nordiske får (korthalefåret) synes at have behov for at finde føden over store afstande, og især en meget varieret føde.I Danmark er får næsten altid forment adgang til strandarealer pga. andre hensyn som f.eks turister, fiskere osv.Fårene her ”luftes” en gang eller to om ugen. De kan stort set finde alt hvad de har behov for på stranden. Vil man undgå forskellige sygdommeer”Artificielle tilskud” med mineraler, sliksten og lignende en dårlig løsning.

Nationalparker, som omtales senere, kan være en mulighed, hvis man vil undgå en lang række klassiske og menneskeskabte problemer med fårehold.

Tang og saltvand

17

Markedsføring for viderekomne!

18

Råvaren til gourmet-tallerkenen

Dyrevelfærd ved transport

• Får og lam fra udedrift er ikke vant til at blive håndteret. Derfor rummer konceptet helt specielle hensyn.

• Alle får/lam ankommer til slagteriet i Knebel i en særlig bygget trailer med 3 bokse, for ikke at sammenblande flokkene. (I alt ca. 25-30 dyr)

• Normaltid for transporten er ca. 30 min. Max ca. 1 time 30 min.• Dyrlæge er varskoet på forhånd.• Umiddelbart efter dyrlæge-check starter slagtningen.• Traileren er beregnet til at stå ude i indhegningerne. Fårene vænnes til

traileren ved fodring med hø de sidste 14 dage.

19

Dyreétik ved slagtningen• Traileren har en nedfældbar bagplatform som

”passer sammen” med slagteriet.• Fårene bedøves med el eller boldtpistol på

platformen, og hejses herefter med travers for afblødning.

• Dette moment er et ”ingenmandsland”. Ingen med kendskab til aflivning af får har hidtil kunnet komme med en ”patentløsning” som kan nedsætte dyrenes stress til noget som ligner 0!

Nøglepersonen

• Chefkok Søren Jensen:

• Råvaren skal i fokus. Kun får fra naturgræsning.

• Det må gerne smage får.• Det skal stå på menuen, at det

er får.• Personalet ombord i færgerne

skal være positive og velinformeret.

• Bedst mulige dyreétik under transport og slagtning.

• Samlenavn: Nordens Oprindelige Får fra farvandet.

20

Krydderurtefarseret Fårebryst

• Gourmetgæst sidste år ved påsketid:

• ”Dette er jo bare almindelig rullepølse!”

• Problem: Hyrdens fejl! Dårlig kommunikation mellem slagter og kok.

• Fårebrystet forsvandt med det samme fra menuen!

Nogle +’er ved nicheproduktion

• Fåreholderne

• Afsætning af fårekød som gourmet-produkt.

• Direkte kontakt med forbrugeren.

• Sæson-produkt (vinterhalvåret)• Høj pris i forhold til traditionel

marked.

• Mols-Linien

• Gennemskuelighed• Nærhed (får fra farvandet)• Kan påvirke råvarens

fremstilling.• PR-back-up.• God og enkel historie til

passagererne.

21

Fra Kattegat til Nordsøen

22

”Nationalparker”

• Oplagte områder for fremtidens naturgræsning med får.

• Det vil kræve får med ”gamle dyder” som lederfår, flokinstinkt, moderegenskaber m. m.

• Det vil kræve en helt anden markedsføring af kød, uld og skind.

• Det vil kræve en helt ny uddannelse: ”Til Fårehyrde”

23

Gæst i fremtidens Nationalpark

• Hvad vil han/hun opleve?• Uspoleret natur (kultur) uden hegn. • Se en stor samlet flok får græsse på vidderne.• Møde fårehyrden og hundene i arbejde.• Opleve hvordan fårenes uld plukkes i forsommeren.• Se hvordan ulden bearbejdes til væv, filt m. m.• Opleve fåret som bærer af Nordisk Kulturarv.• Gourmet-middag, med Nationalpark delikatesser.• Sove ude under åben himmel på et fåreskind.

Forslag til Nationalpark menu!

24

American Grassfed Association

• Better for the Animals ...... eating (in the pasture)what nature intended.

• Better for the Environment ...... harmony between the land and the animals.

• Better for the Farmer/Rancher..... living andworking in a healthy sustainable atmosphere.

• Better Food ...... grassfed foods are lower insaturated fats and higher in essential nutrients.

• Better for You ...... nutritious grassfed foodssupport better overall health.

Største trussel for nicheproduktion: Udbrud af scrapie i Danmark!

25

Nordens Oprindelige Får og scrapie

• Scrapie er en såkaldt prionsygdom.• Om smittestoffets (agens) ved man endnu ikke ret meget. Det synes

dog klart, at et fårs genotype er afgørende for hvor hurtigt et får angribes af scrapie.

• Nordens Oprindelige Får (Nordic Native Sheep) har af endnu ukendte grunde genotyper som antagelig indikerer lav resistens mod scrapie.

• Skulle et udbrud af scrapie eller BSE finde sted i Danmark, vil dette som en konsekvens af EU’s ”veterinær-politiske regler” på området, betyde en øjeblikkelig afslutning af fårekød markedsført på Mols-linien, idet kød fra Nordens Oprindelige Får i så fald vil være såkaldt ”risikomateriale”, dvs. at det skal destrueres.

• Man ved heller ikke om såkaldte resistente genotyper (ARR/ARR) kan være ”sunde smittebærere”.

• Den største trussel for dette koncept – et naturnært koncept, kommer altså fra regler baseret på problemer i intensiv fåreavl. Scrapie har aldrig været konstanteret i villsaudrift!

Uld og pels i naturgræsning• Pels og uld fra får som lever ude året rundt er betydelig mere

glansfuld, stærk og tæt.• Gamle nordiske racer har mange naturfarver og aftegn.• Pels og uld forekommer i længder ofte over 30 cm, og i meget varieret

fibertykkelse ( fra ca. 20 – 150 my!)• Vegetabilier, torne, burre, m. m. forurener pels og uld og giver store

problemer ved fremstillingen af skind og garn.• Udegangsfår udvikler normalt mere strid uld med dødhår,stikkelhår

(kemp)• Ved udegang må der tages hensyn til årstiden når uld og pels skal

”høstes”.

26

Mod nye nicher: Skind og uld

• Koncept på bedding

• Med baggrund i det nordiske fårs 1000-årige tradition som bærer af vor kulturarv – at indgå i et samarbejde med en moderne designer, om at udvikle ultra-moderne design, baseret på naturnær drift.

”Nordens egna får måste marknadsföras bättre”citat: Juha Kantanen, Bestyrelsesmedlem i Nordisk Genbank, Husdyr.

Men hur!! Dette indlæg var et lille eksempel på, hvordan man kan gøre med fårekød, uden at indsnævre fårenes genetiske variation. Får fra naturgræsning udnyttes fuldt ud uanset alder – om det så er ”fåreleverpaté med tyttebær” fra dyr over 10 år – kan det bruges!!Vil det være muligt at gentage noget lignende omkring skind og uld – at undgå indsnævring – standardisering, - at undgå, at vigtige egenskaber går tabt for at tilfredsstille øjeblikkets marked??Vil det i stedet for være muligt, at markedsføre variation, oven i købet variation baseret på en naturnær produktion, hvor råvaren er tæt forbundet med fårenes livsvilkår og det enkelte års muligheder? Overalt i Norden går betydelige mængder skind og uld tabt, fordi der ikke findes et marked for ”variation”Dette vil en ung designer, Malan á Lofti fra Færøerne forsøge at ændre på. I øjeblikket indsamles skind fra 5 nordiske lande for at finde ét design i 5 nordiske varianter – et ultramoderne design, skabt til vor tids mennesker.På fotoet en variant fra Færøerne – design LOFTI .

27

Uvidenskabeligt efterskrift• Den kvikke læser vil have bemærket, at der i dette indlæg ikke skelnes

væsentlig mellem forskellige racer. Dette er helt tilsigtet. Min verden består af observationer inden for gruppen af Nordens Oprindelige Får. Det er dette indlægs udgangspunkt. Mine konklusioner underbyggerblot Marie Lillehammers, nemlig, at forholdsvis små moderfår, er bedre egnet til at afgræsse dårlige naturarealer – uanset race.

• Når man kritisk skal vurderer mit koncept, er det enkelt at konstatere, at vejen fra naturgræsning til gourmet-tallerkenen på Kattegat, trods alt har været enkel – et spørgsmål om at overbevise Mols-Linien om, at de så at sige sejler rundt imellem en verden af gourmet-oplevelser, samlet under logoet: Nordens Oprindelige Får. Denne gruppe får og dereslevevis har været meget let at specificere –også over for passagerene.

• Min svære opgave har i samarbejde med Mols-Linien chefkok været, at tilpasse smagsoplevelsen af får, til danske smagsløg. En færing på vej over Kattegat ville udbryde: ”Dette smager jo slet ikke som hjemme på Færøerne!”