Embed Size (px)
Citation preview
12 TRAFIK & VEJE • 2013 OKTOBER
Broen er en 1652 m2 stor motorvejsbro, som fører M3 over Holbækmotorvejen ved afkørslen mod Hvidovre. Opgaven var at omisolere den. Kort sagt: Belægningen på to spor og en svingbane skulle brydes op, beton på oversiden af brodækket skulle repareres og have ny fugtisolering i form af epoxy og membran, hvortil kom asfalt og afstribning. Arbejdet skulle foregå i to etaper. Normalt regner vi med, at et arbejde som det tager tyve uger.
Men vi – bygherre, bygherrerådgiver og totalentreprenør – satte os for at udfordre os selv og hinanden for at finde ud af, hvor hurtigt det kunne gøres. Vel at mærke uden at give køb på kvalitet og sikkerhed og uden
at eksperimentere med metoder og materia-ler. Vores udgangspunkt var, at vi har en fæl-les interesse i at genere trafikanterne mindst muligt og dermed nedsætte de omkostnin-ger for samfundet, som følger med, når bi-listerne bruger tid på at holde i kø. Derfor gjaldt det om at have fokus på det fælles og glemme alle særinteresser.
Efter det første fælles møde mellem byg-herre, bygherrerådgiver, totalentreprenør og alle underentreprenører skønnede vi, at vi kunne gøre det på syv uger. Efter de næste to planlægningsmøder gav vi hinanden hånd-slag på, at vi kunne gøre det på fem uger. Da arbejdet var færdigt, havde vi kun brugt fire uger.
Der blev arbejdet i døgndrift. Arbejds-holdene afløste hinanden, nogle overlap-pede hinanden, og da membranen skulle svejses på, overtog den ene svejser brænde-ren fra den anden. I de dage blev brænderen aldrig slukket.
Plan for hver timeNår det lod sig gøre at komme fra tyve til fire uger, skyldtes det grundig og detaljeret forberedelse og planlægning. Hvor vi plejer at have ét opstartsmøde mellem bygherre, rådgiver og hovedentreprenører, havde vi først et stormøde og siden to planlægnings-møder mellem bygherre, bygherrerådgiver, totalentreprenør og alle underentreprenø-rer, inden vi gik i gang. Normalt plejer vi at holde koordinerende møder undervejs og afklare, hvad der skal ske, og hvilke mate-rialer der skal bruges. Her var alt aftalt og indkøbt på forhånd.
Det første store møde brugte vi til en brainstorm, hvor alle bød ind med den me-tode, som de mente var hurtigst. Og alle udfordrede hinanden: Hvis du kan gøre det på to et halvt døgn, hvorfor så ikke på to? Og hvorfor kan flere hold ikke arbejde sam-tidigt?
Vi organiserede arbejdet i tre sjak, der
hver arbejdede i otte timer. Nedbrydere og svejsere arbejdede i korte perioder i 12 ti-mer. Arbejdet var i gang 24 timer alle ugens syv dage. Vi udarbejdede en stram tidsplan, der omfattede hver enkelt time på døgnet, så alt var planlagt i detaljer på forhånd. Der var hele døgnet en byggeleder til stede på broen, så der altid var en, som kendte pla-nen i alle detaljer og kunne fokusere totalt på udførelsen. Samtidig stod bygherre og tilsynet hele tiden stand by til at tage hurtige beslutninger.
Telt med varmeblæsereDet hører med, at alle underentreprenører blev bedt om at have ekstra materiel med, så der ikke skulle spildes tid på at hente for eksempel en anden boremaskine eller en brænder, hvis en gik i stykker. Alt var ind-købt og klart.
Desuden valgte vi at sætte et telt op over broen og havde varmeblæsere i gang om natten for at kunne holde temperaturen på konstant 20 grader af hensyn til epoxy-udlægningen, da den hærder bedst ved 20 grader. Med en konstant temperatur kunne vi udlægge epoxyen på alle tider af døgnet.
Det skal også tilføjes, at det viste sig at være en uproblematisk bro. Når vi åbner en bro, er det aldrig muligt at vide, præcis hvor skadet den er. Det er derfor ikke til at for-udse, hvor omfattende reparationsarbejdet bliver. Denne bro viste sig at være nogen-lunde, som vi havde forberedt os på. Der var ingen store overraskelser. Vi havde en plan b, hvis for eksempel betonreparationerne var blevet mere omfattende end forventet, men den fik vi ikke brug for.
At gennemføre et arbejde som dette på så kort tid kræver ildsjæle, som kan holde ud at arbejde i 12 timer og er klar til at tage telefonen i 24 timer.
Vi holdt gejsten oppe med en sms til alle hver morgen klokken otte med besked om status, oftest hvor meget foran vi var. Op
Omisolering på rekordtid
Med omhyggelig forberedelse, detaljeret planlægning, tæt samarbejde, 8 og 12 timers arbejdshold og ildhu lykkedes det at reparere en motorvejsbro på fire uger. Normalt regner vi med tyve uger.
Vibeke Wegan, Vejdirektoratet
Henrik Bak Pedersen, COWI
Karsten Normand,
Christiansen & Essenbæk
TRAFIK & VEJE • 2013 OKTOBER 13
ad formiddagen fulgte vi op med en uddy-bende mail. Mange var trætte, og alle pu-stede lettet ud, da vi var færdige og så frem til at skulle arbejde normalt igen. Men alle var stolte over at have været med til at få det til at lykkes.
20-25 procent dyrereVi havde ikke forventet at kunne komme ned på fire uger, og det er ikke noget vi skal gøre hver gang. Vi sparede trafikanterne og samfundet for meget besvær og mange om-kostninger, både i form af tid og penge. Men også i form af sikkerhed. Jo kortere tid, vi er på vejen, og jo kortere tid der er afspær-ringer, jo mindre er risikoen for, at der sker ulykker.
Men det korte forløb er både hårdt for dem, der skal udføre det rent fysisk, bela-stende for hele organisationen, og 20-25 procent dyrere for bygherren. Dels fordi mange skal have overarbejdsbetaling. Og i dette tilfælde dels fordi vi valgte at sætte telt og varmeblæsere op. Som bygherre har Vej-direktoratet med de nuværende bevillinger ikke råd til at gennemføre alle broreparatio-ner på så kort tid, men kan vælge at gøre
Figur 1. Når arbejdet kunne klares på så kort tid, skyldtes det blandt andet, at broen blev dækket af et telt med varmeblæsere, så arbejdet med at svejse membranen kunne foregå både dag og nat.
Figur 2. Udlægning af asfalt blev også udført i telt og var således vejruafhængig.
14 TRAFIK & VEJE • 2013 OKTOBER
mænd, som afløser hinanden, og at der døg-net rundt er en byggeleder, som alle kan få fat i, og som kan følge op på aftaler, finde løsninger på uforudsete ting og sørge for, at planerne holder.
Forventet tid sættes nedVi fik det problem, at arbejdet gik så hur-tigt, at det gik ud over nogle medarbejderes planer for fritiden, fordi de pludselig skulle arbejde andre dage, end de havde regnet med. Det er selvfølgelig ikke godt for fa-milielivet, hvis det sker for mange gange. Derfor er det bedre at holde planen inden for det aftalte.
Vi har fået nogle erfaringer, som vi kan bruge i lignende projekter fremover. Vi skønner, at vi kan sætte den forventede tid ned fra tyve til atten uger for lignende reparationer af broer. På broer i stærkt tra-fikerede områder vil vi gennemføre omiso-leringer med en komprimeret tidsplan, hvis forholdene er de samme som i pilotprojek-tet på M3.
Foreløbig har erfaringerne haft betyd-ning for det udbud af broarbejde for perio-den 2014-2017, som Vejdirektoratet netop har offentliggjort. I ti af 50 udbud er det et krav, at arbejdet med at omisolere broer på strækninger, der er meget trafikbelastede, skal udføres på otte uger.
<
sikkerhed, materialer og kvalitet blev over-holdt. Måske medfører det øget fokus på arbejdet og dermed kvaliteten, når arbejds-tiden bliver så komprimeret.
I alt fald blev der sparet tid ved, at der ikke hver dag skulle ryddes op efter arbejds-tid og startes forfra. Og alle var gode til at tilrettelægge arbejdet, så de kunne afløse og overlappe hinanden. Vi har lært, at det bedste i så kort et forløb er, at der er to for-
Figur 4. Da arbejdet var slut, var alle lettede og stolte. Og Vejdirektoratet bød på pølser og sodavand for at fejre det flotte resultat.
det på udvalgte broer på de mest trafikerede veje.
Meget kunne være gået galt undervejs. Folk kunne have sagt nej til at arbejde så mange timer. De kunne være gået hjem eller ikke været villige til at ændre arbejds-tidspunkt, da tidsplanen kom forud for det planlagte. Kvaliteten kunne være dalet ud på natten, sikkerheden kunne være nedsat. Men intet af det skete. Alle regler og krav til
Figur 3. Arbejdet fulgte en tidsplan, der omfattede hver eneste time i døgnet. Etape II startede 10 juni, afspærringen blev fjernet søndag den 23 juli.
