Opl%c3%a6g fra forsker niels ebbeh%c3%b8j

Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital

• Informationsmøde januar 2013

• Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012

Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Disposition

• Kræftfremkaldende stoffer i brandrøg

• Brandmænds eksponering

• Undersøgelser af kræftforekomst

• IARC’s vurdering

• Ny dansk undersøgelse?

• Helbredscheck?

• Hvordan beskytte sig


Kærftfremkaldende kemiske stoffer påvist i brandrøg (IARC gruppe 1)

Stof Kræftform

Arsenik Hud, lunge, lever

Asbest Lunge, mesotheliom, strube

Benzen Leukæmi

Benzo(a)pyren Lunge, blære, hud

1,3-butadien Lymfe-knoglemarv

Cadmium Lunger

Formaldehyd Næse- og bihule

Kvarts Lunger

Svovlsyre Lunger

Dioxin (TCDD) Lunge, non-Hodgkin lymfom, sarkom


http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol98/mono98-7.pdf

Hvor lang tid er en brandmand aktivt udsat for røg ved brandslukning?

• Amerikanske nationale data (IARC):

• Små brandstationer 1%

• Mellemstore brandstationer 2%

• Store brandstationer 5%

af den samlede arbejdstid.

Modsvarer det forholdene i Københavns

brandvæsen?


Målinger af udsættelse for kemiske stoffer i brandrøg (IARC)


Målinger af stoffer i urin hos brandmænd 20 dage efter 11.9.2001, New York


Undersøgelser af kræftforekomst blandt brandmænd

• I alt 42 undersøgelser til dato

• 19 brandmands-undersøgelser (mange typer kræft)

• 11 kræft patient undersøgelser (én type kræft)

• 14 andre typer undersøgelse

• Udført i perioden1956-2006, flest studier i 1990-

erne

• 1000-5000 brandmænd, enkelte færre henholdsvis

flere (studie med 35.000 brandmænd Florida)

• De fleste udført i USA, Canada og Australien


Sammenfattende analyser (meta-analyse)

• Lemasters 2006 finder statistisk overhyppighed

blandt brandfolk for 10 af 21 kræftformer, men

mener kun at 4 kræftformer ses ‘konsistent’ på

tværs af studierne

• Testikelkræft

• Prostatakræft

• Knoglemarvskræft (multipelt myelom)

• Lymfekræft (Non-Hodgkin lymfom)

• Risikoen moderat øget RR 1.2-1.5, fraset

testikelkræft 2.0


IARC: International Agency Research on Cancer. WHO kræftforskningsinstitut

• Laver systematiske vurderinger af den samlede

videnskabelige viden og kræft for kemiske stoffer og

fag - Eksponering

- Dyrestudier

- Biologisk mekanisme

- Befolkningsundersøgelser

• Klassifikation:

• 1: Kræftfremkaldende for mennesker

• 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende

• 2B Muligvis kræftfremkaldende

• 3 Utilstrækkelige data


IARC’s konklusion


Danske brandmænd?

1. Der er ingen overbevisende dokumentation for, at

danske brandmænd har en overdødelighed af

kræftsygdomme

2. Dansk undersøgelse af dødelighed blandt

brandmænd 1990 rejser mistanke om øget risiko

for lungekræft, men talmaterialet er beskedent

3. Bekræftes ikke i en opgørelse af kræftsygelighed

blandt danske lønmodtagere i perioden 1970-

1997 udført af Kræftens Bekæmpelse • Støttrup Hansen E: A Cohort study on the mortalilty of firefigthers, British Journal of

International Medicine 1990;47:805-809

• Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-1997) fordelt på Arbejdstilsynets

branchegrupper. AT Rapport Nr. 1, 2003, ISBN 87-7534-102-6


Vurdering

• Brandrøg indeholder kræftfremkaldende stoffer

• Høje spidsbelastninger

• Udsat tid beskeden

• Ingen dyrestudier

• Mange befolkningsstudier med vekslende resultater,

dog statistisk overhyppighed for nogle kræftformer

• Ingen overrisiko for de mest sandsynlige

kræftformer (luftveje, blære, leukæmi)

• Testikel og prostatakræft sættes ikke i forbindelse

med brandrøgskemikalier – forskellige og særlige

kræftformer Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Ny dansk kræft undersøgelse?

• Teknisk mulig (cancer registeret)

• Chancen for ny viden er nok beskeden i betragtning

af de mange tidligere studier

• Arbejdsskadeerstatning er mulig på basis af en

konkret vurdering

• Effektiv beskyttelse er mulig


Helbredscheck

• De relevante kræftformer (luftveje, blære og

leukæmi) kan opspores i tidligt stadium med kendt

teknologi

• … men der er mange falsk positive

• Helbredscheck med henblik på kræft har ingen

forebyggende værdi

• … men skaber også mange ”falsk positive”

• Andre grupper:

• Tidligere udsættelse for asbest – kræftrisiko er sikker

men ulemperne er store

• Ansatte i lufthavnen udsatte for partikler – kræftrisiko er

sandsynlig men ulemperne er meget store


Oktober 2007 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital

Lungekræft • Spiral CT scanning er bedste

bud

• Undersøgt på højrisikogrupper

(storrygere)

• 17% falsk positive:

• Fundet syge, men er raske

• Få falsk negative

• Fundet raske, men er syge

• ………

Oktober 2007 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital

Andre helbredsundersøgelser

• Kræft i urinveje

• Cystoskopi

• Hjertesygdom

• KAG

Beskyttelse (AT: arbejdsmiljøvejviser 21)

• Friskluftforsynet åndedrætsværn

• Yder tilstrækkelig beskyttelse mod både akut forgiftning

(kulilte, hydrogencyanid, nitrøse gasser) og

kræftfremkaldende stoffer

• Kulfiltermaske ved kortvarende mindre massiv

eksponering

• Øjenværn, strålevarme, forbrænding

• Ulykker

• Psykiske traumer


Konklusion

• Kræftfremkaldende stoffer i brandrøg √

• Brandmænds eksponering √

• Undersøgelser af kræftforekomst √

• IARC’s vurdering (√)

• Ny dansk undersøgelse? (√)

• Helbredscheck? Nej

• Hvordan beskytte sig AT


Documents

Opl%c3%a6g fra forsker niels ebbeh%c3%b8j