Embed Size (px)
Citation preview
Hvordan
Hverdagslivet
opleves af mennesker der har
Stress
Ditte Emtkjær Henriette Liengård
Mette Lindhardtsen
Cecilie Marx
Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress
Bachelorprojekt JCVU, Ergoterapeutuddannelsen
Januar 2008
Udarbejdet af Ditte Emtkjær
Henriette Liengård
Mette Lindhardtsen
Cecilie Marx
Metodevejleder
Pia Even Hansen
Faglig konsulent Lise Nevstrup Andersen
Søgeord Stress, hverdagsliv, aktivitet og håndtering.
Anslag 83.943
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved
JCVU, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et
uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret
fra uddannelsens side, og er således et udtryk for
forfatternes egne synspunkter.
Dette projekt – eller dele heraf – må kun
offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør
cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om
ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel
Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress
Formål
Formålet med projektet var at undersøge, om mennesker der har stress oplevede, at deres
hverdagsliv blev påvirket. Herunder om der skete en ændring i udøvelsen af hverdagens
aktiviteter. Ligeledes var formålet at undersøge, hvordan mennesker der har stress håndterede
eventuelle ændringer i hverdagslivet.
Materiale og metode
Undersøgelsen var et kvalitativt studie. Vi udførte fem individuelle halvstrukturerede
interview samt ét pilotinterview med mennesker, der var eller havde været sygemeldt grundet
stress.
De indsamlede data blev analyseret efter Kirsti Malteruds fortolkning af Giorgis
fænomenologiske analyse og derefter fortolket ud fra Canadian Model of Occupational
Performance, Hverdagslivsteorien af Birte Bech-Jørgensen og Sence of Coherence af Aaron
Antonovsky.
Resultater
Undersøgelsen viste at informanterne oplevede, at der skete en påvirkning af hverdagen
indenfor områderne arbejde, egen-omsorg, fritid og planlægning af hverdagen grundet stress
og udøvelsen af hverdagens aktiviteter blev ændrede. Alle informanter oplevede
følgevirkninger af fysisk, affektiv eller kognitiv karakter. Ligeledes udtrykte de, i større eller
mindre grad, at føle sig påvirkede som menneske grundet stress.
Endvidere viste undersøgelsen, at informanterne håndterede nogle af de ændringer, de
oplevede i hverdagen.
Konklusion
Overordnet kan vi konkludere, at hverdagslivet bliver påvirket efter at have fået stress, hvilket
ændrer udøvelsen af hverdagens aktiviteter. Ligeledes kan vi konkludere, at mennesker der
har stress håndterer de ændringer, der opstår, dog på hver deres måde.
Søgeord
Stress, hverdagsliv, aktivitet, håndtering.
Abstract Title
How people with stress experience everyday life.
Purpose
One purpose of this study was to examine if people with stress experienced that their
everyday life were influenced by stress, and if a change occurred on the performance of
everyday activities. Another purpose was to examine how people with stress handled possible
changes, in their everyday life.
Material and method
The survey was a qualitative study. We did five individually semi-structured interviews and
one pilot-interview with people who were or had been reported sick from stress.
The collected data material was processed according to Kirsti Malteruds interpretation of the
phenomenological analysis of Giorgi, and interpreted in accordance to Canadian Model of
Occupational Performance, Theory of everyday life by Birte Bech-Jørgensen and Sence of
Coherence by Aaron Antonovsky.
Results
Our survey showed that all informants experienced, that their everyday life were influenced
by stress, within the areas of productivity, self-care, leisure and planning of the day as a result
of stress, and a change had occurred on the performance of everyday activities.
All informants experienced physical, affective and cognitive after effects due to stress.
The informants also expressed that they felt that stress influenced them as persons. Some
more than the other.
Furthermore, the survey showed that the informants handled some of the changes, which they
experienced in their everyday life.
Conclusion
We can conclude that the everyday life is affected by stress, which also change the
performance of the everyday activities. We can also conclude that people with stress handle
the changes that occur in their own manner.
Mesh terms
Stress, everyday life, activity, handling
Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund ....................................................................................................................1
1.1 Præsentation .....................................................................................................................1
1.2 Stressepidemiologi ...........................................................................................................1
1.2.1 Stress..........................................................................................................................2
1.3 Stressforskning .................................................................................................................3
1.4 Ergoterapeutisk relevans...................................................................................................4
2 Formål......................................................................................................................................6
3 Problemstilling ........................................................................................................................6
3.1 Begrebsafklaring...............................................................................................................6
4 Teori ........................................................................................................................................8
4.1 Canadian Model of Occupational Performance ...............................................................8
4.2 Hverdagslivsteori af sociolog Birte Bech-Jørgensen......................................................10
4.3 Sence of Coherence af Aaron Antonovsky.....................................................................11
5 Design, materiale og metode .................................................................................................13
5.1 Design.............................................................................................................................13
5.2 Materiale.........................................................................................................................13
5.2.1 Inklusions- og eksklusionskriterier..........................................................................13
5.2.2 Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier ...............................................14
5.3 Metode............................................................................................................................14
5.3.1 Videnskabsteoretisk grundlag .................................................................................14
5.3.2 For-forståelse ...........................................................................................................15
5.3.3 Procedure for søgning af informanter......................................................................15
5.3.4 Udformning af interviewguide ................................................................................16
5.3.4.1 Pilotinterview ...................................................................................................16
5.3.5 Dataindsamling........................................................................................................17
5.3.6 Metode til databearbejdning ....................................................................................18
5.3.6.1 Transskription...................................................................................................18
5.3.6.2 Analysemetode .................................................................................................18
5.3.7 Etik ..........................................................................................................................19
6 Resultatafsnit .........................................................................................................................20
6.1 Præsentation af informanter............................................................................................20
6.2 Hvordan stress har påvirket hverdagen ..........................................................................21
6.2.1 Arbejde ....................................................................................................................21
6.2.2 Egen-omsorg............................................................................................................22
6.2.3 Fritid ........................................................................................................................23
6.2.4 Planlægning af hverdagen .......................................................................................25
6.3 Oplevede følgevirkninger på grund af stress..................................................................26
6.3.1 Fysiske følgevirkninger ...........................................................................................26
6.3.2 Affektive følgevirkninger ........................................................................................27
6.3.3 Kognitive følgevirkninger .......................................................................................28
6.4 Omgivelsernes ressourcer og begrænsninger .................................................................28
6.4.1 Ressourcer ...............................................................................................................28
6.4.2 Begrænsninger .........................................................................................................30
6.5 Håndtering af de ændringer stress har givet i hverdagen ...............................................31
6.5.1 Arbejde ....................................................................................................................31
6.5.2 Fritid ........................................................................................................................31
6.5.3 Planlægning af hverdagen .......................................................................................32
6.6 Hvordan stress har påvirket mennesket ..........................................................................33
7 Diskussion .............................................................................................................................36
7.1 Diskussion af resultater ..................................................................................................36
7.1.1 Hvordan stress har påvirket hverdagen ...................................................................36
7.1.2 Håndtering af de ændringer stress giver i hverdagen ..............................................39
7.1.3 Omgivelsernes betydning for aktivitetsudøvelse.....................................................41
7.1.4 Hvordan stress har påvirket mennesket ...................................................................43
7.2 Diskussion af materiale og metode.................................................................................47
7.2.1 Validitet ...................................................................................................................47
7.2.2 Reliabilitet ...............................................................................................................49
7.2.3 Generaliserbarhed....................................................................................................49
7.3 Diskussion af teori ..........................................................................................................50
8 Konklusion ............................................................................................................................52
9 Perspektivering ......................................................................................................................54
10 Litteraturliste .......................................................................................................................56
Bilagsoversigt ...........................................................................................................................59
Antal anslag: 83.943
1
1 Problembaggrund I dette afsnit vil vi lave en præsentation af fænomenet stress. Derefter vil vi komme ind på
epidemiologien og herunder beskrive, hvad stress er.
Vi vil desuden belyse den forskning vi har fundet på området og afslutningsvis se på den
ergoterapeutiske relevans på området.
1.1 Præsentation
Stress er et fænomen, der optræder hyppigere og hyppigere i den danske befolkning.
Fænomenet bliver ligeledes ofte debatteret i medierne og er i dag så udbredt, at blandt andet
WHO betegner stress som en folkesygdom (1).
Betegnelsen stress er ikke entydigt defineret og kan dække over flere forskellige tilpasnings-
og belastningsreaktioner (2). Det debatteres af stressforskere verden over, hvordan stress skal
defineres. Der er bred enighed om, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men en tilstand- eller
følelse- der opstår over en periode med længerevarende belastning. Derfor findes der ikke en
decideret diagnose, som betegnes: ”stress” (1;3).
Den øgede opmærksomhed på stress har medført en stigning i stressbehandlingstilbud, både i
offentlig og privat regi. På grund af den manglende evidens på forebyggelses- og
behandlingsområdet findes der i Danmark endnu ikke en national strategi for forebyggelse og
behandling af stress (4).
1.2 Stressepidemiologi Antallet af mennesker der føler sig stressede er steget betydeligt de sidste 20 år.
Statens Institut for Folkesundhed har lavet fire nationale undersøgelser vedrørende sundhed
og sygelighed, den første i 1987. Tallene fra 1987 viser, at der var 5,9 % der ofte følte sig
stressede og 29,4 % som af og til følte sig stressede (5).
I den seneste undersøgelse fra 2005 rapporterede 8,7 % af de adspurgte, at de ofte følte sig
stressede og 33,5 % at de af og til følte sig stressede (6). Der er dermed en stigning i andelen
af mennesker, der føler sig stressede. Selvom man føler sig stresset, er det ikke ensbetydende
med, at man bliver syg af dette. Disse tal fortæller derfor ikke noget om, hvor mange der er
2
blevet sygemeldt på grund af stress, men om en stigning i andelen af mennesker, der føler sig
stressede i Danmark.
Vores målgruppe er mennesker der er, eller har været, sygemeldt med stress. Da der ikke
findes nogen statistik på, hvor mange der tilhører denne kategori, bruger vi tallene fra de
nationale undersøgelser til at vise den stigende tendens i følelsen af stress i samfundet.
Det følgende er statistik over mennesker, der har været indlagt eller tilknyttet et somatisk
sygehus med diagnosen: DZ733 Stress- ikke klassificeret andetsteds. Dog dækker denne
statistik kun over én af de mange belastnings- og tilpasningsreaktioner, og viser derfor ikke et
fuldstændig billede af, hvor mange mennesker der har stress.
Antallet af mennesker, der har været indlagt på somatiske sygehuse på grund af diagnosen:
DZ733 Stress- ikke klassificeret andetsteds, er steget fra 12 personer i 1997, til 36 personer i
2004. Antallet af mennesker, der har været tilknyttet somatiske sygehuse ambulant med
samme diagnose, er ligeledes steget fra 10 personer i 1997 til 77 personer i 2004 (Bilag 1).
Mennesker i alderen 16-64 år føler sig oftest stressede. Undersøgelsen viser også, at kvinder
føler sig mere stressede end mænd (6).
I en undersøgelse lavet af Arbejdsmarkedsinstituttet i 2005, vises det at mellem 30 og 40 % af
sygefraværet på det danske arbejdsmarked, skyldes stress (7).
En undersøgelse fra 2005, lavet af forsikringsselskabet PFA, viser at 20 % af alle ansøgninger
om førtidspension, skyldes stress (7).
Sundhedsstyrelsen har i december 2007, lavet en ny pjece, der sætter fokus på stress, hvordan
man kan kende symptomerne, og hvordan man selv kan gøre noget ved disse (8).
1.2.1 Stress
Der findes mange forskellige symptomer på stress. De er individuelle og kan afhænge af, hvor
lang tids belastning man har været udsat for. Der er både fysiske, psykiske og
adfærdsmæssige symptomer såsom træthed, hovedpine, angst, koncentrationsbesvær,
hukommelsesbesvær og ubeslutsomhed (9).
Stress er, som nævnt, ikke en sygdom i sig selv, men man kan blive syg af stress, hvis man
udsættes for en længerevarende belastning. Belastningerne kan vise sig i form af forskellige
stressorer. Disse kan være højt tempo i arbejdet, uforudsigelighed, lav indflydelse på egen
hverdag og skilsmisse. Stressorerne er ikke skadelige for vores helbred, hvis man kan handle
på dem eller fjerne sig fra dem. Hvis man derimod er udsat for en stressorer i længere tid, som
3
man ikke formår at håndtere, bliver det skadeligt og man kan opleve ovenstående fysiske,
psykiske og adfærdsmæssige symptomer. I værste fald kan det medføre sygdomme som
forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og depression (9).
Der er ingen tidsbestemt grænse for, hvor længe folk er syge på grund af symptomerne på
stress, påpeger psykolog Morten Willert. Det er afhængigt af hvilke og hvor mange
symptomer man har1.
1.3 Stressforskning Vi har i vores litteratursøgning og -gennemgang vurderet de fundne tekster ud fra kritisk
litteraturlæsning (10).
I vores litteratursøgning vedrørende forskning omkring stress (Bilag 2), fandt vi ingen
undersøgelser, der handlede om, hvorvidt der opstår aktivitetsproblematikker, og i så fald
hvilke, hos mennesker der har stress.
Derimod fandt vi undersøgelser lavet af udenlandske ergoterapeuter, der beskriver, hvad der
sker med ens hverdagsaktiviteter og identitet, når man er svækket af sygdom eller alderdom
(11;12). En norsk tværsnitsundersøgelse, foretaget af ergoterapeut Eva Magnus, viser således,
hvordan hverdagens aktiviteter er nedsatte eller ændrede, grundet sygdom eller følger efter en
ulykke. Deltagerne var påvirkede i deres interaktion med andre og i deres selvopfattelse,
hvilket havde konsekvenser for deres identitet (11). En canadisk metaanalyse af Debbie
Laliberte-Rudman belyser også dette fund, og beskriver forskellige temaer, som er væsentlige
for at skabe forbindelse mellem hverdagens aktiviteter og identiteten (12).
Vi fandt to kvantitative studier, der sammenholder forskellige behandlingsformer til
mennesker der har stress. I den ene undersøgelse, som er en hollandsk metaanalyse af Jac J.L.
van der Klink, forsøger man at finde effekten af stressreducerende interventioner.
Undersøgelsen konkluderer, at der ses en effekt ved brug af stress-intervention, og at den
største effekt ses ved kognitiv og adfærdsmæssig intervention (13). Dog beskriver
undersøgelsen ikke, hvor stor effekten er, ved de forskellige behandlinger.
I den danske undersøgelse af Bo Netterstrøm konkluderes det, at et flerstrenget
stresshåndteringsprogram i form af stresshåndteringssamtaler, afslapningsøvelser og
arbejdspladskontakt er mere effektivt end traditionel behandling. En kritik af undersøgelsen
1 Oplysninger stammer fra interview med psykolog Morten Willert fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus.
4
er, at det er svært at sammenligne forsøgspersonerne med kontrolgruppen, da nogle fra
kontrolgruppen søgte anden behandling i opfølgningsperioden (14). Herudover svarede
kontrolpersonernes karakteristika ikke overens med forsøgspersonerne, og kontrolgruppen var
lille i forhold til forsøgspersonsgruppen. Endvidere var det ikke beskrevet, hvad en traditionel
behandling bestod af.
Statens Institut for Folkesundhed har lavet en undersøgelse, som skaber et overblik over de
danske indsatser, der rettes mod stress. Det er gjort, da de finder der er et behov for øget
forskning, hvad angår behandling af stress i Danmark. Målet er således, at lave en national
strategi for behandling af stress (4).
Da der er et øget behov for forskning indenfor behandling af stress, finder vi det altså relevant
at undersøge, om der opstår ergoterapeutiske relevante problemstillinger, når man har stress,
og om ergoterapeuter derved kan blive en del af behandlingstilbuddet.
1.4 Ergoterapeutisk relevans Der findes som sagt begrænset evidens for, hvordan stress påvirker hverdagslivet, og hvordan
behandling af stress kan tilrettelægges, til trods for at der er en stigende forekomst af stress i
befolkningen.
I vores undersøgelse af hvorvidt ergoterapeuter arbejder med mennesker, der har stress, har vi
haft kontakt til Karin Bloch Nielsen fra Ergoterapeutforeningen. Hun kunne oplyse om, at
man indenfor ergoterapi primært arbejder med forebyggelse af stress på arbejdspladsen, med
fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hun havde intet kendskab til, om der findes
ergoterapeuter, der arbejder med behandling af mennesker der har stress2.
I Sverige er ergoterapeuter derimod en del af det tværfaglige behandlingsteam, som arbejder
med behandling af mennesker, der har stress. Således er der ved Alnarps
Rehabiliteringsträdgårdar og ved Göteborg Botaniska Trädgård, ansat ergoterapeuter. (15;16).
I Sverige findes diagnosen ”Utmattningssyndrom”, hvilket er det tætteste man kommer på en
decideret stress diagnose. Utmattningssyndromet dækker blandt andet over et bredt felt af
stressrelaterede sygdomstilstande, samt diagnoser som fibromyalgi og kronisk
2 Oplysningerne stammer fra en telefonsamtale med Karin Bloch Nielsen fra Ergoterapeutforeningen.
5
træthedssyndrom. Som ordet utmattning udtrykker, handler det om mennesker, der er
udmattede- ofte i en sådan grad, at de har det dårligt både fysisk og psykisk (17).
Det kunne, ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, være interessant at undersøge, hvordan
mennesker, der har stress oplever deres hverdagsliv.
På baggrund af de fysiske, psykiske og kognitive symptomer mennesker der har stress
oplever, har vi en formodning om, at de oplever en påvirkning i deres hverdag og i udøvelsen
af daglige aktiviteter. Er dette tilfældet, kan vi som ergoterapeuter være en relevant del af den
tværfaglige behandling, da ergoterapeuter har fokus på det enkelte menneskes hverdagsliv,
samt udøvelse af meningsfulde aktiviteter (18).
6
2 Formål Formålet med projektet er at undersøge om mennesker der har stress oplever at deres
hverdagsliv påvirkes, og herunder om der sker en ændring i udøvelsen af hverdagens
aktiviteter. Ligeledes er formålet at undersøge, hvordan mennesker der har stress håndterer
eventuelle ændringer i hverdagslivet.
3 Problemstilling Hvordan oplever mennesker der har stress, at deres hverdagsliv påvirkes?
- Hvis der sker en påvirkning hvordan ændrer det da hverdagens aktiviteter?
- I så fald. Hvordan håndterer mennesker der har stress disse ændringer i hverdagslivet?
3.1 Begrebsafklaring I det følgende udarbejdes en begrebsafklaring på nøgleordene i problemstillingen, for at
definere hvorledes begreberne skal forstås i denne opgave.
Oplever:
Menneskers subjektive opfattelser.
Mennesker der har stress:
Mennesker der ikke har kunnet håndtere stressorer og derfor oplever stress symptomer i sådan
en grad, at de har været eller er sygemeldt med stress.
Hverdagsliv:
Hverdagslivet er det liv mennesket lever hver dag, hvori mennesket udfører aktiviteter (19).
7
Påvirkes:
Med påvirke menes her, alt hvad der virker på en person, eller dennes organisme og som
bevirker at tanker, følelser eller adfærd derefter er anderledes (20).
Ændring:
Blive anderledes end før.
Hverdagens aktiviteter:
Alle de handlinger og opgaver man udfører i løbet af et døgn. Det kan deles ind i emnerne
egen-omsorg, arbejde og fritid. Herunder er det også i hverdagslivet, at de meningsfulde
aktiviteter udføres (18).
Håndtere:
Hvordan man reagerer og handler på en given situation, som stress har frembragt.
8
4 Teori I dette afsnit beskriver vi de teorier, vi finder mest relevante i forhold til vores
problemstilling. De teorier vi gennemgår, er: Canadian Model of Occupational Performance
(18), Hverdagslivsteori af Birte Beck-Jørgensen (21) og Sence of Coherense af Aaron
Antonovsky (22).
4.1 Canadian Model of Occupational Performance Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) er en ergoterapeutisk model udviklet
af ergoterapeuter i Canada. CMOP’en er en model af aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse
dækker over evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på en
tilfredsstillende måde.
Resultatet af aktivitetsudøvelse ses som et dynamisk sammenspil mellem aspekterne
mennesket, omgivelserne og aktivitet (Bilag 3).
Det dynamiske sammenspil gør, at enhver ændring i ét af aspekterne vil påvirke de to andre.
Mennesket er forbundet med omgivelserne, og aktivitet fremkommer i en interaktion mellem
mennesket og omgivelserne. Hvis der eksempelvis sker en ændring i omgivelserne, vil dette
påvirke både mennesket og aktiviteterne (18).
I modellen findes tre nøglebegreber aktivitet, mennesket og omgivelser. Nedenfor gør vi rede
for disse og deres betydning. Efterfølgende vil vi gøre rede for begrebet meningsfulde
aktiviteter, da dette er et centralt nøgleord i CMOP’en (18).
Aktivitet
Aktivitet karakteriseres som et basalt menneskeligt behov og er derfor livsvigtigt ligesom mad
og drikke. Aktivitet dækker over alle de handlinger og opgaver man som menneske udfører i
hverdagen. De fordeler sig indenfor områderne egen-omsorg, arbejde og fritid, og kan således
beskrive den menneskelige adfærd. Egen-omsorg dækker over aktiviteter, der omhandler dét
at klare sig selv såsom personlig hygiejne og ernæring. Arbejde dækker over aktiviteter såsom
huslige pligter, lønnet og ulønnet arbejde. Fritid dækker over aktiviteter såsom socialt samvær
og diverse hobbyer, som man udfører for fornøjelsens skyld.
9
Aktivitet kan også karakteriseres ved at være kilde til balance og tilfredsstillelse. Det er
forskelligt fra menneske til menneske, hvilke aktiviteter der giver balance og tilfredsstillelse,
alt efter hvilket stadie af livet man er i, og hvilken kultur man lever i (18).
Ved hjælp af aktiviteter strukturerer man sin tid, så man får dannet mønstre, vaner og roller.
Aktivitet kan opfylde konkrete formål og kan derved give tilværelsen mening for det enkelte
menneske (18).
Mennesket
Mennesket ses som en unik skabning, der er værdifuldt uanset alder og fysisk eller psykisk
funktionsevne. Menneskets ånd placeres som en central kerne i den canadiske model og
opfattes som menneskets mest sande selv. Ånden forsøges udtrykt i alle ens handlinger.
Åndeligheden er udtryk for menneskets vilje, energi og motivation og giver selvbestemmelse
og personlig kontrol.
Det er individuelt, hvad åndelighed er for det enkelte menneske. For nogle består det af en
religiøsitet, mens det for andre er en følelse eller, en fornemmelse, af en oplevet mening.
Åndeligheden opfattes som den personlige oplevelse af mening i hverdagen og er dermed
også dét, der skaber en god livskvalitet.
Ifølge teorien ser man på tre elementer i mennesket, nemlig de affektive, kognitive og fysiske
elementer. Det affektive element handler om følelser, hvor det kognitive element knytter sig
til informationsbearbejdende og tænkende processer. Det sidste element, det fysiske, knytter
sig til de kropslige processer. Alle tre elementer indgår i aktivitetsudøvelsen.
Aktivitetsudøvelsen foregår i samspil med omgivelserne (18).
Omgivelser
Omgivelser er alt det, der findes udenfor mennesket, og som påvirker dette. Det er igennem
omgivelserne at aktivitetsudøvelse finder sted. Omgivelserne deles op i fire elementer:
kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale.
Omgivelserne ses som dynamiske og kan fremme eller hæmme aktivitetsudøvelse (18).
Meningsfulde aktiviteter
Når aktiviteter opfylder et mål eller et formål, er de meningsfulde. Målet- eller formålet- med
aktiviteterne skal være personligt eller kulturelt vigtigt for mennesket. Det er individuelt og
10
kulturelt bestemt om- og hvorledes- en aktivitet er meningsfuld. Derfor kan en bestemt
aktivitet være meningsfuld for én person, men ikke for en anden (18).
4.2 Hverdagslivsteori af sociolog Birte Bech-Jørgensen Hverdagslivsteorien har fokus på, hvordan livet leves hver dag. Teorien ser på de betingelser
hverdagslivet giver os, samt hvordan vi håndterer disse betingelser (21).
Hverdagslivet: Er det liv, der leves hver dag. Det skabes gennem den måde, hvorpå vi
håndterer vores betingelser. Det tager udgangspunkt i alle de aktiviteter, vi foretager os i løbet
af en dag- lige fra at børste tænder, til at arbejde og handle ind. Hverdagslivet er i stadig
udvikling, hvori det genskabes og fornys. I takt med at vi ældes sker der hele tiden ændringer
og udviklinger i vores liv, hvilket også gør at hverdagslivet ændres og udvikles (21).
Betingelser: En grundlæggende betingelse i hverdagslivet er selvfølgeligheder. Med
selvfølgeligheder menes alle de ting, vi tager for givet i omverdenen, og hvor vi tænker at
”sådan er tingene bare” og ”det kan ikke være anderledes”. Selvfølgeligheder skabes gennem
fælles erfaringer, de bygger på fortiden, og vi har dem med os ind i fremtiden. De beror
desuden på, hvilken kultur man lever i- i form af hvilke normer og regler man har været vant
til (21). Udover denne grundlæggende betingelse, findes også tre andre betingelser i
hverdagslivet. De samfundsskabte betingelser, som kan være arbejdsløshed, de
mellemmenneskelige betingelser som omhandler daglig interaktion, og individuelle
betingelser der omhandler, hvorledes man har psykisk betingede muligheder for at forholde
sig til omverdenen (23).
Håndteringer: Når man håndterer betingelserne i hverdagen, skabes hverdagslivskræfter.
Hverdagslivskræfterne kan forandre hverdagslivet, og tilstræber at gøre det meningsfyldt.
Hverdagslivskræfter kommer indefra og gør mennesket i stand til at handle. De kommer til
udtryk gennem kroppens bevægelser. Hverdagslivskræfterne skabes for at frembringe og
vedligeholde selvfølgeligheder i hverdagslivet. Derudover er de også til for at håndtere de
ikke-selvfølgeligheder, der kan true selvfølgelighederne (21).
11
Aktiviteter: De aktiviteter, der skaber vores hverdagsliv, inddeles af Birte Bech-Jørgensen i
tre typer:
- Upåagtede aktiviteter: Aktiviteter vi udfører hver dag, men som vi ikke ligger mærke til
at vi gør. Det betyder dog ikke, at vi ikke er bevidste om, at vi udfører dem, men det kan
være os ubevidst, på hvilket grundlag vi vælger at udføre dem. De upåagtede aktiviteter
bliver indlært gennem vores tidligere erfaringer, gennem den kultur vi lever i samt
gennem det sociale netværk.
- Strategiske aktiviteter: Aktiviteter der udføres for at opnå et bestemt mål, for hvilket det
kræver ressourcer at opnå.
- Symbolske aktiviteter: Aktiviteter der giver hverdagslivet mening. De udføres for at
give hverdagen mening i uoverskuelige situationer, og herved udtrykker de ikke bare,
men frembringer også mening. De symbolske aktiviteter er individuelle, og det ændrer
sig over tid, hvad der er en symbolsk aktivitet for den enkelte (21).
De tre elementer hverdagsliv, betingelser og håndteringer påvirker hinanden. De betingelser
mennesket oplever hænger sammen med, hvordan mennesket håndterer betingelserne.
Betingelserne og håndteringen af disse påvirker derved hverdagslivet (Bilag 4) (21).
4.3 Sence of Coherence af Aaron Antonovsky Teorien beskriver at menneskets tilværelse er fyldt med stressorer. Nogle mennesker kan dog
bedre tåle stress end andre, og derved er de også bedre til at håndtere stressorerne. Selvom
mennesker oplever samme stressorer, er det forskelligt, hvorvidt de påvirkes af disse.
Antonovsky taler om kroniske stressorer, som blandt andet er knyttet til vores personlighed,
dét at leve op til en bestemt rolle og anstrengelser for at leve op til bestemte forventninger
(22).
Antonovsky bruger begrebet Sence of Coherence (SOC), i forklaringen på hvordan
mennesker mestrer sygdom og opretholder sundhed. En oplevelse af en høj grad af SOC vil
være en ressource i forhold til at opretholde sundhed og mestre sygdom. Modsat vil en lav
grad af SOC betyde øget risiko for sygdom (22).
I SOC indgår tre kernekomponenter, som er forbundet og afhængige af hinanden.
12
Begribelighed handler om, hvordan mennesket opfatter de stimuli man møder fra det indre
eller det ydre miljø. Disse stimuli kan enten opfattes som forklarlige og forståelige eller som
kaotiske og uforståelige. Hvis man har en høj grad af begribelighed, vil man møde stimuli fra
omverdenen og fra én selv med en forventning om, at man forstår dem, kan forklare dem og at
de passer ind i en sammenhæng. Hvis man modsat har en lav grad af begribelighed, vil man
møde stimuliene med en forventning om, at de er kaotiske og uforklarlige og dermed ikke
passer ind i en sammenhæng (22).
Håndterbarhed er oplevelsen af at have ressourcer til rådighed, som man kan bruge til at
håndtere krav fra de stimuli, man møder fra det indre og ydre miljø. Ressourcerne kan stamme
fra én selv, eller fra én i omgivelserne man har tillid til. Hvis man har en høj grad af
håndterbarhed, føler man sig ikke sat uden for indflydelse på eget liv, men føler at man har
kontrol over sin livssituation (22).
Meningsfuldhed er oplevelsen af, hvorvidt livet er forståeligt og giver følelsesmæssig
mening. Herudover er meningsfuldhed, hvorvidt man føler, at de problemer og udfordringer
man møder er værd at bruge energi på, eller om man opfatter dem som byrder, man helst vil
undgå. Hvis man har en høj grad af meningsfuldhed, vil man prøve at finde en mening med de
udfordringer, man møder i livet og forsøge at klare sig igennem dem på bedst mulig måde
(22).
13
5 Design, materiale og metode I dette afsnit beskrives hvilket design vi anvender, samt kriterier for udvælgelse af
informanter. Til sidst beskrives metoden som ligger til grund for interviewguide,
dataindsamling og analyse.
5.1 Design Vi valgte at udføre en kvalitativ undersøgelse i form af fem individuelle halvstrukturerede
interview, samt ét pilotinterview. Vi valgte den kvalitative tilgang, da vi var interesserede i at
få indblik i informanternes subjektive oplevelse af, hvordan dét at have stress påvirker
hverdagslivet.
5.2 Materiale
5.2.1 Inklusions- og eksklusionskriterier
Vi valgte at opstille følgende inklusions- og eksklusionskriterier for vores informanter:
Inklusionskriterier
• Mænd og kvinder i aldersgruppen 16-64 år.
• Diagnosticerede med stress eller stressrelateret sygdom hos lægen.
• Sygemeldte på grund af stress, eller tidligere sygemeldt på grund af stress.
Eksklusionskriterier
• Personer der ikke kan gøre sig forståelige på dansk.
• Må ikke have en svær psykiatrisk diagnose som hoveddiagnose, hvor denne
overskygger de begrænsninger i hverdagen, som man kan få på grund af stress.
• Må ikke have en fysisk lidelse eller anden form for fysisk handicap som
hovedsygdom, som begrænser personen i sit hverdagsliv.
14
5.2.2 Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier
Som nævnt i problembaggrunden er der ingen statistik der viser, hvor mange der er syge på
grund af stress. Ud fra undersøgelser kan vi dog se, at det er personer indenfor aldersgruppen
16-64 år, der oftest føler sig stressede (6). Vi valgte derfor, at vores informanter skulle ligge
indenfor denne aldersgruppe.
Der er en lille overvægt af kvinder, der føler sig stressede, men stress forekommer hos begge
køn (6). Derfor valgte vi at inkludere både mænd og kvinder i ovenstående aldersgruppe.
Informanterne skulle være diagnosticeret med stress eller stressrelateret sygdom hos lægen,
og skulle ligeledes være sygemeldt eller have været sygemeldt på grund af stress. Disse
kriterier skulle sikre, at informanter havde lægens ord på, at de var syge på grund af stress, og
at det ikke var selvoplevet stress de følte.
På baggrund af udgifter til tolk og for at sikre, at vi kunne forstå informanternes svar, valgte
vi at udelukke personer, der ikke kunne gøre sig forståelige på dansk.
Vi valgte også, at udelukke personer med anden overordnet psykisk eller fysisk diagnose. Det
gjorde vi, fordi vi ville udelukke at disse diagnosers symptomer påvirkede hverdagslivet i
sådan en grad, at de overskyggede, hvordan stress påvirker hverdagslivet.
5.3 Metode
5.3.1 Videnskabsteoretisk grundlag
Vi valgte en fænomenologisk tilgang, da man her belyser, hvordan det enkelte individ oplever
dets verden, hvad dets bevidsthed indeholder og hvordan bevidstheden er struktureret (24).
Gennem interviews søgte vi at undersøge informanternes egen opfattelse af dét at være
stresset - og hvordan de oplevede deres livsverden som følge af stress.
Med livsverdenen menes den verden man lever i, og som er udgangspunkt for al aktivitet (25).
Under fortolkningen af interviewene og senere i diskussionsafsnittet anvendte vi en
hermeneutisk tilgang. Med hermeneutikken prøver man at komme frem til en forståelse af
tekstens betydning (24).
I udarbejdelsen af vores projekt valgte vi at anvende en deduktiv tilgang. At bruge en
deduktiv tilgang vil sige, at man prøver at undersøge kendsgerninger på baggrund af teoretisk
viden. Dermed kommer man frem til nye erkendelser, men danner ikke nogen grundlæggende
ny viden i form af ny teori (25).
15
5.3.2 For-forståelse
Når man prøver at forstå en tekst, vil man altid fortolke ud fra sin egen for-forståelse. For-
forståelse er de forventninger, meninger og fordomme man har om emnet, før man går i gang
med det. Man har derved en horisont, man fortolker verden ud fra, og som danner grundlag
for den måde man forstår og fortolker teksten på (25).
I den indledende fase til bachelorprojektet forsøgte vi at gøre os klart, hvad vi tænkte omkring
emnet stress og hvordan hverdagen påvirkes, når man er ramt af sygdom eller på anden måde
er svækket. Vi talte om de individuelle erfaringer, vi hver især havde på området. Disse
erfaringer kom fra læst litteratur om emnet, teoretisk viden og egne erfaringer fra den kliniske
undervisning. På denne måde kom vi frem til en fælles for-forståelse. En for-forståelse om, at
hverdagen påvirkes, når man bliver sygemeldt på grund af stress, da der kan opstå fysiske,
psykiske og adfærdsmæssige symptomer. En for-forståelse der også indebar, at når hverdagen
påvirkes, ændres udøvelsen af daglige aktiviteter. Desuden mente vi også, ud fra teoretisk
viden, at sker der en ændring i et af aspekterne: mennesket, omgivelserne eller aktiviteten, vil
det medføre en ændring i de andre aspekter.
5.3.3 Procedure for søgning af informanter
For at finde mennesker, der var sygemeldt eller havde været sygemeldt på grund af stress,
kontaktede vi forskellige læger i Region Midtjylland, da det er dem der vurderer, hvorvidt der
skal træde en sygemelding i kraft.
Herudover kontaktede vi:
• Forskellige arbejdsmedicinske klinikker.
• Stressklinikken i Hillerød.
• Arbejdsmarkeds Centre.
• Mariendals Haver.
• Arbejdspladser.
• Fagforeninger.
Vi kontaktede alle stederne per brev med information om projektets formål (Bilag 5).
16
Resultatet af disse kontakter var desværre sparsomt. Fra de forskellige fagforeninger og
arbejdspladser fik vi slet ingen tilbagemelding. Fra de resterende fik vi kun afslag.
Begrundelsen for disse afslag var, at de forskellige faggrupper vurderede, at de mennesker
med stress som de var i kontakt med, var for skrøbelige til at kunne deltage i en sådan
undersøgelse (Bilag 6).
Vi fik dog to positive tilbagemeldinger fra to lægehuse, med hver én mulig informant. Den
ene informant valgte dog ikke at deltage.
På grund af det sparsomme udbytte, fandt vi det nødvendigt at gøre brug af eget netværk. Vi
fandt derved frem til fem informanter, hvoraf vi valgte at bruge en til pilotinterviewet. Således
havde vi som udgangspunkt seks informanter.
5.3.4 Udformning af interviewguide
Vi dannede vores interviewguide på baggrund af teorierne, Canadian Model of Occupational
Performance (18) og Hverdagslivsteori af Birte Bech-Jørgensen (21), og med inspiration i
Steinar Kvales’ forslag til udformning af det halvstrukturerede interview (24) (Bilag 7). Da
interviewguiden blev dannet med udgangspunkt i teori, arbejdede vi med en deduktiv tilgang.
Med baggrund i vores problemstilling dannede vi forskningsspørgsmål ud fra teorierne. Vi
havde nogle temaer, vi ønskede belyst, og herudfra dannede vi interviewspørgsmålene.
Herudover lavede vi uddybende noter til de spørgsmål, der kunne være grund til at uddybe
yderligere (24).
Interviewguiden blev udformet med henblik på at afdække, hvordan hverdagen så ud under
informanternes sygemeldingsperiode.
I starten af interviewet, orienterede vi informanten om, hvad vi ville komme ind på i
interviewet, i form af en briefing. Derefter stillede vi tre for-spørgsmål med det formål at få
en kort baggrundsinformation omkring personen. Interviewet blev afrundet med en
debriefing.
5.3.4.1 Pilotinterview
Vi valgte at udføre et pilotinterview, for at teste om interviewguiden var brugbar til at få
belyst de data, vi ønskede svar på.
17
Vi vurderede efterfølgende, at én af de valgte teorier ikke skinnede tydeligt nok igennem både
angående forskningsspørgsmålene, samt interviewspørgsmålene. Det medførte enkelte
tilføjelser og rettelser i interviewguiden.
Vi måtte undlade at bruge ét af interviewene, da informanten opfyldte ét af vores
eksklusionskriterier. I stedet valgte vi at medtage pilotinterviewet, da der ikke var lavet
radikale ændringer i interviewguiden, og da hun kunne erindre sin sygemeldingsperiode bedre
end forventet.
5.3.5 Dataindsamling
Interviewene blev optaget på mp3-afspiller, og vi var to tilstede under hvert interview.
Til interviewet var der én hovedinterviewer og én medinterviewer. Hovedintervieweren stod
for selve interviewet. Medintervieweren sørgede for, at det tekniske fungerede, var
opmærksom på, om interviewguiden blev fulgt, samt stillede eventuelle uddybende
spørgsmål.
Vi var på skift hoved- og medinterviewer. Da der var seks informanter betød det, at der var to
fra gruppen der skulle være hovedinterviewer to gange. Ved at skifte mellem hvem der var
hoved- og medinterviewer kunne vi være mere fleksible i forhold til aftaler med
informanterne.
Vi valgte at give informanterne mulighed for selv at bestemme, om interviewene skulle foregå
i deres eget hjem eller på vores skole, alt efter hvad de havde det bedst med.
18
5.3.6 Metode til databearbejdning
5.3.6.1 Transskription
Transskriptionen blev i fire af interviewene foretaget af medintervieweren. For at fordele
arbejdsbyrden ligeligt blev det sidste interview fordelt mellem hoved- og medinterviewer.
Gennemlæsningen og retningen af transskriberingen blev foretaget af de resterende to
gruppemedlemmer, der ikke deltog i interviewet. Ligeledes opstillede vi regler for
transskribering, for at sikre ensartethed (24) (Bilag 8).
Ved transskriberingen satte vi linjenumre på interviewene for at lette overskueligheden ved
brug af citater i opgaven.
5.3.6.2 Analysemetode
Vi valgte at analysere de transskriberede interview ud fra Kirsti Malteruds fortolkning af
Giorgis fænomenologiske analyse, der deler analysen op i fire trin (26).
I trin et læste vi hver især de transskriberede interview igennem, for at danne os et
helhedsbillede. Under gennemlæsningen forsøgte vi at lægge vores for-forståelse og teoretiske
referenceramme til side. Vi tog notater undervejs, og da alt var læst igennem, skrev vi de
midlertidige temaer, som vi hæftede os ved, ned. Vi diskuterede herefter hvad vi hver især var
kommet frem til, og blev enige om gennemgående temaer.
Under trin to gennemgik vi materialet grundigt for at finde de meningsbærende enheder, som
indeholdte viden om temaerne fra trin et. Bagefter systematiserede vi de meningsbærende
enheder, hvilket kaldes kodning. For at få overblik over de meningsbærende enheder
udformede vi en matrice (Bilag 9).
I trin tre delte vi de meningsbærende enheder ind i subgrupper. Vi kondenserede indholdet i
de enkelte subgrupper, og lavede derved kunstige citater.
I trin fire anvendte vi de kunstige citater som arbejdsredskab til at udvikle en
indholdsbeskrivelse for hver subgruppe. Indholdsbeskrivelserne indeholdte en sammenfatning
af hvad informanterne beskrev indenfor hver subgruppe. Disse indholdsbeskrivelser blev
brugt til at præsentere resultater i resultatafsnittet, og blev underbygget af rigtige citater (26).
19
5.3.7 Etik
I vores etiske overvejelser over hvilken benævnelse vi skulle bruge i omtalen af målgruppen,
faldt valget på: ”mennesker der har stress”. Det i forhold til eksempelvis at være udsat for
stress eller syg af stress. Det begrundes med, at stress ikke er en sygdom i sig selv, men en
tilstand (9).
Vores overvejelser omkring hvor informanterne skulle befinde sig helbredsmæssigt, i forhold
til hvornår de blev sygemeldt af stress, tog udgangspunkt i en formodning om, at jo tættere på
starten af sygemeldingen man er, jo mere kan man huske om hvordan stress påvirker ens
hverdag. Denne opfattelse reviderede vi af etiske grunde, efter at havde haft kontakt med
forskellige instanser, som arbejdede med mennesker der havde stress. Instanserne påpegede at
mennesker, der lige er blevet syge af stress, ofte befinder sig i en krisetilstand og derfor er for
sårbare til at kunne tale om, hvad de har svært ved i hverdagen (Bilag 6).
Mennesker der har fået stress kan have tendens til at overse egne behov for at tilfredsstille
andres behov (27). Det var derfor vigtigt for os, at informanterne ikke overskred deres egne
grænser og tilsidesatte egne behov for at tilfredsstille vores.
I henhold til Helsinki-deklarationen udformede vi en samtykkeerklæring (Bilag 10), som
informerede informanterne om deres rettigheder i forhold til deltagelse i undersøgelsen (28).
Herudover udformede vi et brev med information om formål og rettigheder (Bilag 11).
For at overholde persondataloven søgte vi og fik tilladelse fra Datatilsynet til indhentning og
behandling af personoplysninger (Bilag 12). Derved forpligtigede vi os til at behandle alle
data fortroligt ved blandt andet at anonymisere data, og vi sørgede for at alle data ved
projektets afslutning blev destrueret.
20
6 Resultatafsnit I dette afsnit præsenteres resultaterne af vores undersøgelse. Først præsenteres informanterne
og dernæst følger fem hovedafsnit, der er opdelt i følgende temaer:
• Hvordan stress har påvirket hverdagen
• Oplevede følgevirkninger på grund af stress
• Omgivelsernes ressourcer og begrænsninger
• Håndtering af de ændringer stress har givet i hverdagen
• Hvordan stress har påvirket mennesket
De enkelte hovedafsnit er opdelt i underafsnit. Der er benyttet fodnoter med angivelse af
informantnummer og linienummer. Disse angiver hvor i interviewene den enkelte informant
udtaler sig om det pågældende emne.
6.1 Præsentation af informanter Informant 1 (I 1) er en 50-årig kvinde, der første gang blev sygemeldt på grund af stress for
seks år siden. Hun er nu førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før i
undervisningssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand og ét af sine to børn.
Informant 2 (I 2) er en 33-årig kvinde, som blev sygemeldt i år på grund af stress. Hun er
deltidssygemeldt, men det er planlagt, at hun skal tilbage på fuld tid igen i starten af 2008 i
arbejdet indenfor sundhedssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand og deres to små
børn.
Informant 3 (I 3) er en 56-årig kvinde, som blev sygemeldt for fire år siden på grund af stress.
Hun er nu førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før indenfor sundhedssektoren.
Hun bor i hus sammen med sin mand og ét af sine to børn.
Informant 4 (I 4) er en 54-årig kvinde, som blev sygemeldt på grund af stress for første gang
for cirka to år siden. Hun er førtidspensionist på grund af stress, men arbejdede før indenfor
undervisningssektoren. Hun bor i hus sammen med sin mand, og har to udeboende børn.
21
Informant 5 (I 5) er en 54-årig mand, som blev sygemeldt for to år siden på grund af stress.
Han er nu førtidspensionist grundet stress, men arbejdede før indenfor undervisningssektoren.
Han bor i hus sammen med sin kone og ét af sine to børn.
Data er indhentet fra informanternes sygemeldingsperiode. Udtalelser hvor informanterne
henviser til før og efter deres sygemeldingsperiode, er ikke medtaget i resultatafsnittet. Dette
er gjort for at sikre, at informationerne omhandler perioden, hvor informanterne har stress og
er sygemeldt på grund af stress. Resultaterne skulle derfor afspejle stress påvirkningen af
hverdagen med mere.
6.2 Hvordan stress har påvirket hverdagen Det følgende afsnit omhandler de påvirkninger stress har givet i hverdagen. Det er delt ind i
områderne: arbejde, egen-omsorg, fritid og planlægning af hverdagen.
6.2.1 Arbejde
Alle informanterne fortalte, at de havde problemer i forbindelse med daglige indkøb3. Flere af
dem nævnte, at indkøbene var svære, fordi de ikke kunne huske hvad der skulle købes4.
Informant 2 fortalte, hvordan dét at handle kunne strække sig over flere gange på en dag. Hun
glemte flere ting, hvilket hun ikke før havde gjort:
”Hvis jeg skulle om og handle ind og jeg ikke havde en indkøbsseddel med,
jamen så skulle jeg måske have fem ting, så kom jeg hjem med én eller to af de
ting, så i løbet af en dag kunne jeg nå at købe ind tre gange.” (I 2: 48-50).
Informant 5 oplevede, at stress påvirkede hans hverdag i en sådan grad, at han slet ikke kunne
handle:
3 I 1: 170-72. I 2: 15-16, 48-50, 491-96. I 3: 142-46. I 4: 139-40. I 5: 121. 4 I 1: 170-72. I 2: 15-16, 48-50. I 3: 142-46. I 4: 139-40.
22
”Alt var en kamp. Jamen handle, det kunne jeg slet ikke.” (I 5: 121).
Huslige pligter såsom rengøring, oprydning og tøjvask blev af to af informanterne beskrevet
som et område i hverdagen, som stressen havde påvirket. Begge informanter beskrev, hvordan
det manglende overskud og den manglende energi gjorde, at de ikke kunne overskue at udføre
de huslige pligter som tidligere5, og Informant 2 beskrev det som følgende:
”… jeg plejede bare at gå meget op i mit hjem og sådan noget førhen, og at der
bare slet ikke var den der gejst til det.”(I 2: 139-40).
”…jeg kunne tage en hel dag om at rydde op herhjemme, og så har jeg ikke
engang ryddet op alligevel, fordi det sejlede stadig rundt omkring.” (I 2: 153-
54).
Madlavning blev af én informant beskrevet som problematisk:
”Jeg kunne ikke engang skrælle kartofler, jeg kunne slet ikke huske hvad
rækkefølge.” (I 3: 56)
6.2.2 Egen-omsorg
Flere af informanterne fortalte, at det var blevet et problem at få deres nattesøvn. De fortalte
hvordan de vågnede og var ude af sengen flere gange om natten6.
”Det der med hvor man går op og i sin seng mange gange.” (I 1: 472-73).
”…jeg har bare ikke har sovet,(…) … jamen jeg roterede jo rundt i den
seng….” (I 3: 410-11).
5 I 2: 29-30, 103-4, 139-40, 153-54, 160-64. I 3: 205-6, 546, 549-50. 6 I 1: 472-73. I 3: 66-67, 410-12. I 4: 33-34, 65, 132-33. I 5: 107-9.
23
I forhold til personlig hygiejne såsom bad, tandbørstning, redde hår og påklædning udtrykte
tre informanter, at dette var blevet svært at udføre, i forbindelse med at de havde fået stress7.
Som Informant 2 udtrykte, var det dét at komme ind under bruseren, der var et problem:
”… Og det er bare så dejligt når det er gjort, men det er lige om at sparke sig
derind under, ja det var simpelthen det værste. (…) …men når jeg så følte at
man var ved at lugte tilstrækkeligt, så kunne man godt sådan begynde at skubbe
sig derind under, men det var rigtig svært.” (I 2: 223-27).
Som Informant 3 fortalte, var det et problem at vaske hår:
”…”Åh, du orker ingenting”. Bare det at få vasket hår til sidst, det var næsten
et stykke arbejde i sig selv.” (I 3: 203-4).
6.2.3 Fritid
Alle fem informanter fortalte, at de førhen havde været socialt anlagte. Efter at have fået
stress havde de måttet melde fra i forhold til at tage i byen og besøge venner, og ligeledes at
få besøg8:
”…der måtte ikke komme nogen mennesker og jeg kunne ikke tage ud til nogen
mennesker. Jeg sagde altid nej til at komme nogen steder hen.” (I 5: 116-17).
”…jeg er ellers ret social anlagt, men jeg begyndte at trække mig fra alt muligt,
fordi jeg kunne ligesom ikke være i det.” (I 4: 23-24).
7 I 1: 473-75, 478-80. I 2: 220-34. I 3: 199-204. 8 I 1: 120-22, 140-42, 374-76. I 2: 112-17, 181-87. I 3: 116-19, 140-42, 578-80. I 4: 23-24, 249-50, 286-87. I 5:
115-18, 121-24.
24
Tre af informanterne fortalte, hvordan de begyndte at isolere sig og bare havde lyst til at være
derhjemme9. Som Informant 5 udtrykte:
”… bare skulle ha så meget ro som muligt. Bare skulle lukke mig væk fra
virkeligheden. Altså bare væk fra mennesker. Isolere mig selv.” (I 5: 99-101).
Informant 3 og 4 beskrev, at det var svært at indgå i sociale sammenhænge. Det var for
eksempel, de mange indtryk og flere folk der snakkede på én gang:
”Altså hvis der er for meget uro, for mange indtryk, støj, mange der snakker
sammen, så kører det fuldstændigt i ged for mig igen.” (I 3: 586-87).
”Så bare tanken om at sidde der, og det summede i ørerne og man skulle hele
tiden henvende sig til den side, og til den side, og man skulle gerne være lidt
frisk og sådan, det ku jeg slet ikke.” (I 4: 27-28)
Hobbyaktiviteter såsom at læse, strikke, spille musik, være handymand eller gå i haven var
nogle af de aktiviteter, som fire af informanterne udtrykte, at have svært ved at udføre efter de
havde fået stress10. Informant 1, 3 og 4 fortalte, at de ikke kunne læse på grund af eksempelvis
manglende koncentration, flimren for øjnene og manglende evne til at samle bogstaverne til
ord11.
9 I 1: 127, 411-13. I 3: 117-19. I 5: 99-101, 115-17. 10 I 1: 96-98, 520. I 3: 86, 156-59. I 4: 95-98. I 5: 209-12, 241-44, 254-57, 284-92. 11 I 1: 520-28. I 3: 86-87. I 4: 95-98.
25
Informant 5 fortalte, at han førhen nød at spille musik, både i orkester og på klaver for sig
selv, men at han blev nødt til at stoppe med det, fordi musikken ikke lød som førhen12:
” Du sidder og trykker på klaveret ik, og så lyder det som sådan en rigtig, rigtig
dårlig pladespiller, hvor nålen den er sleben flad eller et eller andet, sådan
rigtig gusten lyd, sådan forvrænget lyd.” (I 5: 223-25).
Samme informant havde førhen været handymand og kunne lide at lave forskellige ting
hjemme, men fortalte, at han ikke havde haft selvtilliden til det efterfølgende. Dét at male
gjorde han slet ikke mere, hvilket han havde gjort før13:
”Altså bare at kaste sig ud med en malerpensel ikk´, det gør jeg ikke – det gør
jeg ikke, jeg gør det ikke! (…) Det dúr slet ikke. Og mig og maling, det har bare
været det mest naturlige i verden!” (I 5: 287-92).
6.2.4 Planlægning af hverdagen
Alle informanter fortalte, at stressen havde ændret deres hverdag, sådan at de ikke længere
kunne lave flere ting på én gang, og at der ikke måtte være planer to dage i træk14.
”Jeg havde det i hvert fald sådan, at jeg skulle passe på med, at der måtte ikke
være to dage i træk hvor jeg skulle noget. Der måtte helst ikke være flere ting på
én dag.” (I 1: 197-98).
”Så skal jeg i den grad passe på ikke at få for mange indtryk blandet sammen.
Jeg kan ikke både have vaskemaskine og bage og … så brænder det fuldstændigt
sammen.” (I 3: 567-69).
Informant 2 og 4 udtrykte, at det var nødvendigt for dem at få deres nattesøvn, da det ellers
kunne være ødelæggende for dem15. 12 I 5: 209-18, 223-25, 229-32. 13 I 5: 241-44, 287-93. 14 I 1: 197-98, 365-67, 455-60. I 2: 109-11. I 3: 566-69, 586-87. I 4: 150-52. I 5: 126-28.
26
Ydermere beskrev Informant 4, hvorledes hun, for at få sin søvn, ikke måtte lave noget om
aftenen, for at få en chance for at falde i søvn:
”Altså faktisk fra klokken seks om aftenen, der skulle jeg ikke være på, på nogen
måder…(…)…jeg skulle nærmest kede mig ad helvedes til (griner), for at jeg
havde en nogenlunde chance for at falde i søvn og for at få et par timer.” (I 4:
125-30).
Som det fremgår af ovenstående, oplevede alle fem informanter, at der skete en påvirkning af
hverdagen indenfor områderne arbejde, egenomsorg, fritid og planlægning, som følge af
stress. Det var dog forskelligt, hvor mange påvirkninger den enkelte informant oplevede
indenfor de forskellige områder.
6.3 Oplevede følgevirkninger på grund af stress Dette afsnit omhandler de følgevirkninger informanterne har oplevet på grund af stress, som
har påvirket hverdagen.
6.3.1 Fysiske følgevirkninger
Fire af informanterne fortalte, at de havde oplevet fysiske følgevirkninger af stress. Det gav
sig til kende på forskellige måder, i form af synsforstyrrelser16, høre forstyrrelser17 og
hovedpine18. Én anden informant fortalte, hvordan han havde oplevet en voldsom smerte i
ørene og i hovedet:
”…jeg havde ondt, ondt, ondt, ondt, ondt. Hele tiden. I ørene og i hovedet. Altså
ikke ondt i hovedet på den måde som man har hovedpine, men – det stak! Det
stak i ørene.” (I5: 97-99).
15 I 2: 45-47. I 4: 267-68. 16 I 1: 203-5. I 3 151. I 4: 19, 21-22, 95-96. 17 I 1: 203-5. I 4: 27. I 5 27, 35-36, 44, 67, 414-15. 18 I 3: 53. I 5: 23-25.
27
Informanten fortalte endvidere, hvordan kvalme påvirkede ham i en grad, så han ikke kunne
fortage sig noget:
”Jeg lå bare og kastede op og jeg kunne ingenting.” (I 5: 115).
6.3.2 Affektive følgevirkninger
Tre informanter beskrev, at de oplevede at stress havde gjort, at de græd i deres hverdag19.
”…grådlabil konstant altså…” (I 2: 96).
”… altså det mindste de sagde i radioen eller i fjernsynet af ting var en lille
smule sørgelige, så hylede jeg bare, og nogle gange så hylede jeg også bare…”
(I 4: 74-75).
Én af informanterne fortalte, hvordan det manglende overskud til veninderne, påvirkede
hende. På spørgsmålet om, hvilke følelser det frembragte i hende, svarede hun:
” Jamen nederlag, helt klart. Det var et knæk i min stolthed…”( I 2: 138).
På spørgsmålet om der var ting i hendes liv, der var vigtige, men hvor stress havde haft
indflydelse på udførelsen, fortalte én af informanterne hvordan selvtilliden var påvirket:
”…jeg har godt kunnet lide at lave forskellige ting derhjemme og, sløjdmæssige
ting og sådan, forskellige ting ik´, men jeg har slet ikke haft selvtillid. Altså
selvtilliden er pillet ud af mig i den grad, det er nok én af de største
omkostninger det har….” (I 5: 242-45).
19 I 3: 247-53. I 4: 74 -75. I 5: 31.
28
6.3.3 Kognitive følgevirkninger
Tre af informanterne fortalte, at de oplevede øget trætbarhed som følge af stressen20. En af
informanterne fortalte, hvordan hun før havde haft mere overskud til nogle forskellige ting.
Efter hun fik stress, kunne hun kun hænge i en sofa, fordi hun var så træt og samtidigt se, at
det hele sejlede omkring hende21.
Samtlige af informanterne fortalte desuden, at de havde svært ved at huske, og de var mere
glemsomme22. For eksempel fortalte én af informanterne, at hun kunne glemme hvad hun
havde af varer hjemme:
”…sommetider så kan jeg ikke huske, rent faktisk, at jeg har faktisk købt
spaghetti, så står man jo der med en dobbelt portion! (latter).” (I 1: 171-72).
Som det fremgår af ovenstående oplevede alle informanterne følgevirkninger på grund af
stress. Det var dog forskelligt om følgevirkningerne var indenfor det fysiske, affektive eller
kognitive område.
6.4 Omgivelsernes ressourcer og begrænsninger I dette afsnit beskrives hvilke ressourcer og begrænsninger informanterne oplevede fra
omgivelserne.
6.4.1 Ressourcer
Alle informanterne nævnte, at deres familie havde været en stor ressource23. Én af
informanterne fortalte, hvordan hendes mor besøgte hende næsten hver dag, for at se om der
var noget hun kunne hjælpe med:
” I starten kiggede hun herover næsten også hver dag, for at se om der var et
eller andet hun lige skulle hjælpe med at tænde for en maskinfuld eller et eller 20 I 1: 127, 409-10. I 2: 10-11, 81-83, 104, 157-58, 192-94, 268-69, 599-601. I 5: 178. 21 I 2: 103-4. 22 I 1: 171-72, 479. I 2: 15. I 3: 55-56, 143-46. I 4: 139-41. I 5: 172-73,175-76. 23 I 1: 43-46. I 2: 212-15, 328-29, 339-40, 342-44. I 3: 278-79, 619-20. I 4: 99-101. I 5: 143-44, 443-45.
29
andet. Eller hun snakkede med mig i telefon, og så knækkede stemmen, og så sad
man der og hylede, og ”ah men jeg kommer lige”, og så kom hun flyvende, ja.”
(I 2: 212-215).
Flere nævnte direkte, at der specielt fra ægtefællen havde været en stor opbakning24.
Fire af informanterne fortalte, at de oplevede at behandlingssystemet som en ressource25
”Alle de andre, det har været helt fantastisk. Min egen læge, det sociale system,
det offentlige, ja.” (I 3: 343-44).
”Ham (psykiater red.), det er fantastisk. Jeg vil sige det er alt, det er det hele
værd.” (I 5: 536).
Fire af informanterne beskrev, at deres arbejdskollegaer og venner var ressourcepersoner26
Blandt andet nævnte Informant 3 at hendes arbejdskollegaer ringede flere gange:
”Mine kollegaer, jamen, de ringede bare. Jamen jeg har en liste så lang
derhjemme, over dem alle sammen der har ringet rigtigt mange gange.”
(I 3: 336-37).
Én af informanterne beskrev, hvordan personer i hans omgivelser havde været en stor støtte:
”…jeg må sige at jeg har mødt utrolig kæmpe støtte i alle de personer der har
omgivet mig, deroppe på xxx og ledelsen og sådan noget, - det må jeg sige.” (I
5: 142-43).
24 I 1: 43-46, 236-37. I 3: 278-79. I 5: 142-44. 25 I 2: 354-62. I 3: 74-75, 283-84, 343-44, 386-91, 404-5, 451-57, 464-68, I 4: 425-26, 459-60. I 5: 533-36. 26 I 2: 349-51, 365-66, 490-91. I 3: 336-37. I 4: 324-26. I 5: 142-43, 339-42.
30
6.4.2 Begrænsninger
Tre af informanterne fortalte, at de oplevede begrænsninger i omgivelserne i forbindelse med
det at have stress27. To af informanterne oplevede begrænsninger fra de institutionelle
omgivelser, i form af de kommunale krav28 og tilbud29. Informant 4 fortalte således om
indkaldelserne til møder på kommunen:
”…man blev jo kaldt på kommunen hele tiden når man er sygemeldt. Og det var
om noget stress vedligeholdende, vil jeg sige.”( I 4: 349-51).
Informant 1 fortalte, at flex-jobbet var så anstrengende, at hun ikke fik lavet noget
derhjemme, når hun skulle på arbejde dagen efter:
”…at jeg faktisk ikke fik lavet noget derhjemme, fordi jeg skulle på arbejde
næste dag. Da jeg så endeligt fik fri for at jeg ikke kom på arbejde næste dag, så
kunne jeg midt om natten begynde at sylte rødbeder, for så havde jeg energien.”
(I 1: 458-60).
Informant 2 syntes, dét at have syge børn derhjemme, var meget opslidende:
”Jamen det var jo, at jeg blev ved med at have syge børn (…) det syntes jeg var
virkeligt opslidende, ja det synes jeg.” (I 2: 388-89).
Som det ses af ovenstående oplevede alle informanter at have ressourcer til rådighed i deres
omgivelser. Tre udtrykte at have begrænsninger.
27 I 1: 456-59. I 2: 351-53, 388-89. I 4: 295, 349-51, 353-55. 28 I 4: 349-51. 29 I 1: 456-59.
31
6.5 Håndtering af de ændringer stress har givet i hverdagen Det følgende omhandler, hvordan informanterne håndterede den ændring stressen har givet i
hverdagen indenfor områderne arbejde, fritid og planlægning af hverdagen.
6.5.1 Arbejde
Fire af informanterne beskrev, hvordan de håndterede nogle af de ændringer, der var sket i
deres hverdag indenfor området arbejde30. Informant 2 fortalte, at hun begyndte at sove
middagslur inden hun hentede sine børn om eftermiddagen:
”Der var jeg hjemme lige og få noget frokost og så lå jeg lige og hvilede mig en
time, halvanden time og så kunne jeg hente børnene bagefter.” (I 2: 277-79).
6.5.2 Fritid
Indenfor området fritid var det især de sociale aktiviteter, som fire af informanterne berettede
om. De fortalte om hvordan de håndterede de ændringer, der var opstået på grund af stress31.
Tre af informanterne fortalte, hvordan de isolerede sig og fandt på undskyldninger for ikke at
komme med til ting32:
”…så er det jo noget med at finde på nogle undskyldninger, også fordi man kan
jo ikke blive ved med at melde fra. Det virker så underligt. Men jeg kan huske, at
xxx (hendes mand, red.) tit er taget af sted alene.” (I 4: 251-53).
Informant 5 fortalte, at han blev nød til at sætte sit klaver væk:
”Ja, jeg gik bare hen forbi det (klaveret, red.) hele tiden, - jeg gik bare og
kikkede på det. Jeg satte det ind i et værelse – fordi det ku jeg bare ikke holde ud
til.” (I 5: 231-32). 30 I 2: 42-44, 50-51, 277-79, 580-85, 605-10, 615-17. I 3: 227-31, 532-34. I 4: 167-74, 178-80. I 5: 157-60, 350-
52, 364-79. 31 I 1: 120-22, 127. I 2: 192-95. I 4: 23-31, 251-53. I 5: 99-101, 116-18, 398-99. 32 I 1: 127. I 4: 249-53. I 5: 99-101, 116-18.
32
Informant 1 fortalte endvidere, at hun udover at isolere sig også gik hen og fik et
alkoholproblem, for at kunne være selskabelig:
”Jeg gik faktisk også hen og fik lidt et alkohol problem, fordi at jeg prøvede
sådan på at mande mig lidt op. Så kunne jeg godt finde på at tage et glas vin
eller et eller andet, når det så skulle være, for så troede jeg, at jeg kunne holde
ud at være selskabelig.” (I 1: 120-22).
6.5.3 Planlægning af hverdagen
Tre af informanterne fortalte, hvordan de håndterede den ændring det var ikke at kunne
koncentrere sig om flere ting på én gang. Eksempelvis ved at prøve at gøre én ting af gangen,
undgå at have børn med ud at handle, bede om ikke at blive talt til når de lavede andre
opgaver33.
”… jeg kunne ikke tage nogle børn med ud og handle, for jeg kunne ikke både
koncentrere mig om en indkøbsseddel og så børnene stod og råbte og spurgte
mig om alverdens ting og sager.” (I 2: 607-08).
”Jeg må prøve at se, om jeg kan koncentrere mig om én ting af gangen, fordi så
kan jeg da gøre en ting ordentlig måske, og så må jeg tage det andet bagefter.”
(I 4: 154-55).
Informant 1 fortalte, at der ligeledes ikke måtte være noget to dage i træk, og Informant 2
beskrev, at en arbejdsweekend kun var til at arbejde i, og at de i friweekenderne kun tog af
sted enten lørdag eller søndag34:
”… de weekender hvor jeg skal på arbejde, det er kun en
arbejdsweekend”(…)…så kigger vi også meget på det ikke er en friweekend, så
33 I 1: 189-93. I 2: 606-08. I 4: 150-55. 34 I 1: 197-98. I 2: 300-2, 309-11.
33
det ikke både er en lørdag og en søndag vi skal af sted. Så siger vi det er kun én
af dagene så vi tager i byen…” (I 2: 301-11).
Som det overstående viser, var det især situationer indenfor områderne fritid og planlægning
af hverdagen, som informanterne beskrev hvordan de håndterede. I forhold til afsnittet om,
hvordan stress havde påvirket hverdagen, var det ikke alle disse ændringer, informanterne
videre beskrev hvordan de håndterede.
6.6 Hvordan stress har påvirket mennesket I det følgende vil vi se på, hvordan stress har påvirket informanterne som mennesker.
Alle informanterne gav udtryk for, at de før havde været sociale mennesker35. To af
informanterne gav endvidere udtryk for, at de havde en lyst til at være ude blandt andre
mennesker, men ikke kunne det:
”…det er svært det der med, at man gerne vil være ude mellem andre
mennesker, og ikke kunne det.” (I 1: 417-18).
”…det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til at snakke med mennesker –
overhovedet ikke (…) jeg havde faktisk, efter sådan forholdsvis kort tid lyst,
meget lyst til at have kontakt med andre mennesker, men kunne slet ikke.” (I 5:
121-24).
Fire af informanterne fortalte, hvordan de oplevede at stress havde påvirket dem på en måde,
så det også havde indvirkning på deres familieliv36.
”…jeg var ikke blevet blidere da (…) jeg blev mere og mere indelukket, jeg
sagde faktisk ingenting til dem. Hvis de spurgte mig, så svarede jeg bare med 35 I 1: 417-18, 140, 465-67. I 2: 112-14. I 3: 108-9, 96-99, 101-3. I 4: 23-24. I 5: 123-24, 130-31, 164-65. 36 I 1: 61-64. I 2: 95-97. I 3: 96-103. I 5: 261-64.
34
enstavelses ord. (…) …det var da svært for dem at vide når jeg egentligt sådan
lukkede af. Hvad var det egentligt de skulle gøre ved mig?” (I 3: 96-101).
Flere af informanterne nævnte, at de savnede at kunne udføre nogle aktiviteter, som de før
havde syntes godt om at gøre37. Én af informanterne fortalte således om, hvordan hun før
havde elsket sin have, men under stressperioden oplevede slet ikke at få ordnet den38. En
anden af informanterne udtrykker det således:
”Jeg har en brændende lyst til at lave noget, jeg har et brændende ønske for at
være med i de der ting jeg engang har været med i, - men jeg kan bare ikke.” (I
5: 165-66).
Samme informant udtrykte, hvordan dét at han ikke kunne udføre de aktiviteter som han før
kunne, havde påvirket ham som menneske i en sådan grad, at det fik vidtrækkende
konsekvenser. Det var både i forhold til hans arbejde og i forhold til at være en god mand og
far:
”Altså i og med at jeg ikke tror på at jeg kan undervise, jeg kan ikke bestride mit
arbejde, - det er ligesom om at det breder sig som ringe i vandet. Så kan jeg ikke
være en god mand – eller en god far måske, eller også det at – god nok til at
lave mad, god nok til at, ja alt muligt. Det får virkeligt vidtrækkende
konsekvenser. Selvtilliden er pillet meget fra hinanden! ” (I 5: 246-49).
En anden informant gav udtryk for, hvor meget det havde påvirket hende, ikke at kunne
udføre den samme aktivitet som tidligere:
”…det er et stort savn, en stor sorg at man ikke kan læse, ikke kan koncentrere
sig om, det har næsten været det værste synes jeg.” (I 4: 97-98).
37 I 3: 159. I 4: 97-98. I 5: 165-66. 38 I 3: 159.
35
To af informanterne talte om, at de fra kommunens side ikke blev set som de mennesker, de
følte de var. Informant 4 fortalte om, at hun følte sig mistænkeliggjort39, og Informant 1 følte,
at man negligerede hendes kvalifikationer:
”…jeg syntes faktisk alligevel, at jeg var xxx, jeg havde faktisk utroligt meget
kompetence i min kuffert, og den skulle da helst kunne bruges på en ordentlig
måde. Jeg syntes faktisk, at man et eller andet sted fuldstændigt negligerede
mine kvalifikationer. Den havde jeg det lidt svært ved.” (I 1: 401-4).
Flere af informanterne gav udtryk for, hvordan de følte, at de havde ændret sig på grund af
stress40.
Én af informanterne udtrykte således fortvivlet, at hun prøvede at være som før, hvor hun
havde været meget udadvendt, og beskrev hvordan hun efterfølgende havde svært ved at være
social.41:
”…hvordan jeg altid førhen havde været meget udadvendt…Altså det var svært
at bare komme ud og sætte sig ned i et hjørne, og i grunden ikke have så meget
energi, fordi det er jo ens…sådan er man jo. Man prøver jo på at holde det i det
gamle, går rundt og ved at man skal være noget andet.” (I 1: 140-43).
På spørgsmålet om, hvad det har gjort ved en informant, at hun ikke havde kunnet være så
social, som hun havde været før i tiden, svarede hun:
” Men jeg synes det var forbundet med sorg. Det er sorg og tab, sådan nogle ting
når man mister, det er det. Jeg synes, jeg kunne ikke kende mig selv som det
menneske, jeg synes jeg var.” (I 4: 244-46).
Ovenstående, viser at alle informanterne beskriver, at de på grund af stress føler sig påvirkede
i større eller mindre grad som menneske.
39 I 4: 351-53. 40 I 1: 140-43. I 4: 242-46. I 5: 130-31. 41 I 1: 140-47.
36
7 Diskussion
I det følgende afsnit diskuteres resultaterne af vores undersøgelse sammenholdt med teori og
anden litteratur. Først diskuteres, hvordan stress har påvirket informanternes hverdag, hvordan
de har håndteret de ændringer, stress giver i hverdagen, omgivelsernes betydning for
aktivitetsudøvelse og til sidst hvordan stress har påvirket dem som menneske.
Dernæst følger en diskussion af materiale, metode og teori.
7.1 Diskussion af resultater
7.1.1 Hvordan stress har påvirket hverdagen
Som det fremgik af vores resultatafsnit, oplevede alle fem informanter, at der skete en
påvirkning af hverdagen indenfor områderne: arbejde, egen-omsorg, fritid og planlægning af
hverdagen. Igennem interviewene var det især tydeligt, at det var aktiviteter indenfor området
fritid, der havde ændret sig. Her gav alle fem informanter udtryk for, at der var sket en
ændring. Det var især dét at indgå i sociale sammenhænge, der havde ændret sig; flere af
informanterne isolerede sig og måtte melde fra til sociale aktiviteter.
Dét at der er sket en ændring i hverdagen, kan forklares ud fra den ergoterapeutiske teori
Canadian Model of Occupational Performance (CMOP). Som nævnt i teoriafsnittet, ses
aktivitetsudøvelse i CMOP’en som et dynamisk sammenspil mellem menneske, omgivelser
og aktivitet. En ændring i ét aspekt, vil påvirke de andre. I mennesket findes affektive,
kognitive og fysiske elementer, som indgår i aktivitetsudøvelse (18).
Når man har stress, sker der en påvirkning af mennesket på grund af forskellige
stresssymptomer. Disse kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, men det
er forskelligt fra person til person hvilke symptomer man oplever (9).
Informanterne gav i undersøgelsen udtryk for, at de oplevede affektive, kognitive og fysiske
følgevirkninger af stress, som ændrede deres hverdag. De nævnte alle forskellige
følgevirkninger såsom synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme, grådlabilitet, manglende
overskud, lav selvtillid, glemsomhed med mere. Disse følgevirkninger kan ses som en
påvirkning af de affektive, fysiske og kognitive elementer.
37
Én informant fortalte, hvordan det manglende overskud gjorde, at hun ikke kunne indgå i
sociale aktiviteter med veninderne. Én anden informant fortalte, at han oplevede en affektiv
følgevirkning i form af nedsat selvtillid, som gjorde det svært for ham at udføre de
hobbyaktiviteter, han godt kunne lide at lave.
Endvidere var det for flere af informanterne træthed og glemsomhed, der gjorde det svært at
udføre andre af hverdagens aktiviteter.
Én fjerde informant fortalte, at hun havde svært ved at rydde op. Hun var, på grund af stress,
meget træt og havde manglende overskud, hvilket vi ser som udtryk for en ændring i
komponenterne i mennesket. Ud fra CMOP’en mener vi, at denne ændring i mennesket
påvirkede hende i en sådan grad, at hun havde svært ved at udføre aktiviteten at rydde op. Det
ændrede således også hendes aktivitetsudøvelse, så hun ikke fik gjort rent i hjemmet på
samme måde som før. Vi mener, at det samme er gældende for de ovenstående eksempler,
hvor der også er sket en ændring i mennesket; og derved også en ændring i aktivitetsudøvelse.
I overensstemmelse med at der sker en ændring af aktivitetsudøvelsen, påpeger en norsk
undersøgelse lavet af E. Magnus, at der sker tab af aktiviteter, når man rammes af en
svækkende sygdom eller følge efter en ulykke.
Undersøgelsen viste, at det blev svært for personerne at udføre de aktiviteter, de normalt tog
for givet. Tabet af aktiviteter betød også et tab af mening (11).
På trods af at stress ikke er defineret som en sygdom, mener vi, at den, på grund af
symptomerne, virker svækkende på de mennesker der har stress.
For at belyse hvordan informanternes hverdagsliv så ud, da de var sygemeldte på grund af
stress, spurgte vi til de aktiviteter informanterne udførte i løbet af en dag.
Ser man på hverdagslivet ud fra B. Bech-Jørgensens Hverdagslivsteori, tager hverdagslivet
udgangspunkt i alle de aktiviteter, vi foretager os i løbet af en dag. Disse aktiviteter opdeles i
upåagtede, strategiske og symbolske (21).
Flere af informanterne fortalte, at de prøvede at udføre aktiviteten: at sove. Denne aktivitet ser
vi, som en upåagtet aktivitet.
Upåagtede aktiviteter er, ifølge Hverdagslivsteorien, aktiviteter man udfører hver dag, men
som man ikke ligger mærke til at man gør (21). Informanterne fortalte at det var blevet et
problem at sove. Én informant beskrev, at hun blev nødt til at være opmærksom på ikke at
skulle lave noget efter klokken seks om aftenen, da hun ellers ikke kunne sove. Det virker
38
som om, det, der før var en upåagtet aktivitet for denne informant, pludselig havde fået en ny
betydning. Nu var det ikke længere noget, hun bare gjorde uden at lægge mærke til det.
Alle informanter beskrev det at handle. Som én informant fortalte, kunne det at handle nu
strække sig over flere gange på én dag, i og med hun glemte flere ting. Denne aktivitet ser vi
som en strategisk aktivitet, idet målet er at få mad på bordet. For at opnå det mål, kræver det
ressourcer. For eksempel i form af, at man kan transportere sig ned til butikken, huske hvad
man skal købe, have penge til betaling samt have sociale kompetencer.
Strategiske aktiviteter er netop, ifølge hverdagslivsteorien, nogle man udfører for at opnå
bestemte mål, hvilket kræver ressourcer (21).
Alle informanter beskrev, at de førhen havde været meget socialt anlagte, men at de i deres
sygemeldingsperiode meldte fra til sociale aktiviteter. Tre af dem beskrev yderligere, hvordan
de isolerede sig. Dét at indgå i sociale aktiviteter, ser vi som symbolske aktiviteter.
Ifølge hverdagslivsteorien er symbolske aktiviteter, nogle man udfører for at give hverdagen
mening i uoverskuelige situationer (21). Aktiviteten at indgå i sociale sammenhænge var før
en symbolsk aktivitet for informanterne, men blev under deres sygemelding ændret, så den
ikke længere gav hverdagen mening i den uoverskuelige situation de var i fordi de havde fået
stress.
Ifølge CMOP’en er aktiviteter meningsfulde, hvis de opfylder et mål eller et formål, som er
vigtigt for den enkelte (18).
Én informant beskrev, hvordan hun under sygemeldingen ikke kunne læse. Hun fortalte, at det
var et stort savn og en stor sorg for hende, ikke at kunne udføre denne aktivitet. I henhold til
CMOP’en mener vi, at dette er en meningsfuld aktivitet for informanten, da den opfylder et
mål der er vigtigt for hende. Ud fra hverdagslivsteorien mener vi dog, at det kan diskuteres,
om denne aktivitet under hendes sygemelding stadig var en symbolsk aktivitet. Det var ikke
en aktivitet, hun udførte for at give hverdagen mening, i den uoverskuelige situation hun var
kommet i på grund af stress. Da hun ikke længere læste, kan det ses, som et tab af mening i
hverdagen.
Dette stemmer overens med resultaterne af førnævnte norske undersøgelse af E. Magnus, som
viser, at tab af aktivitet, giver tab af mening i hverdagen (11). I vores undersøgelse, har vi
ikke direkte spurgt, om informanterne på grund af tab af aktiviteter, også havde oplevet tab af
mening i hverdagen. Dog mener vi i henhold til den norske undersøgelse af E. Magnus, at
39
informanterne på grund af tabet af aktiviteterne også kan have oplevet tabet af mening i
hverdagen.
Sammenfattende kan vi ud fra vores resultater og teori sige, at det at have stress påvirker
hverdagen. Meget tyder på, at det er de symptomer fra stress, informanterne oplevede, som
påvirkede dem som menneske. Det gik derved ind og påvirkede deres hverdag og udøvelse af
daglige aktiviteter. Ligeledes gav nogle af de aktiviteter informanterne før havde udført, ikke
længere hverdagen mening på samme måde som før.
7.1.2 Håndtering af de ændringer stress giver i hverdagen
Som ovenstående afsnit viste, havde hverdagslivet på flere områder ændret sig efter
informanterne havde fået stress. I undersøgelsen spurgte vi informanterne om, hvad de havde
gjort for at håndtere de ændringer, som stress havde givet i hverdagen.
Ifølge hverdagslivsteorien er den grundlæggende betingelse i hverdagslivet selvfølgeligheder,
som er alle de ting, vi tager for givet. Udover selvfølgelighederne findes også individuelle
betingelser (23).
Alle informanter oplevede at områder i deres hverdagsliv og udøvelse af daglige aktiviteter
blev ændret i kraft af, at de havde fået stress. Stress havde i kraft af dens symptomer ændret
informanternes individuelle betingelser, da den havde ændret måden de forholdte sig til deres
omverden på. Dette ses for eksempel ved, at de oplevede, det var blevet svært at udføre
aktiviteter såsom personlig hygiejne, indkøb, sociale besøg med mere. Disse aktiviteter var
nogle, informanterne før tog for givet at kunne udføre, men grundet følgevirkninger af stress
havde de svært ved at udføre dem. Dette kan ses som, at den grundlæggende betingelse
selvfølgeligheder også er blevet ændret, da informanterne ikke længere tog det at udføre
aktiviteterne for givet.
Det at betingelserne er ændret kræver, at informanterne skal håndtere de nye betingelser, de
står overfor.
Når man håndterer betingelser i hverdagen, skabes hverdagslivskræfter. Disse kræfter kan
forandre hverdagslivet, sigter mod at gøre det meningsfuldt og gør mennesket i stand til at
handle (21).
Informanterne fortalte hver især, hvordan de håndterede de ændringer, som stress havde givet
dem i hverdagen. Én informant fortalte, hvordan hun håndterede vanskelighederne ved at
40
købe ind. Hun skrev en indkøbsseddel, hvilket hun ikke havde været vant til at gøre. Ved at
skrive en indkøbsseddel, mener vi, at hun skabte hverdagslivskræfter, som gør hende, i stand
til at handle. Dermed vil hun kunne udføre aktiviteten at købe ind, hvilket hun ellers ikke ville
have været i stand til, og det kan gøre hverdagslivet meningsfuldt.
En anden informant beskrev, hvordan hun håndterede ikke at kunne være selskabelig, ved at
begynde at drikke alkohol. Informanten beskrev, at det at være social var meningsfuldt for
hende. For at opretholde den meningsfuldhed begyndte hun at drikke alkohol, hvilket kunne
skabe hverdagslivskræfter. Hverdagslivet blev så ved med at være meningsfuldt for hende, da
hun stadig kunne indgå i sociale sammenhænge.
At håndtere de ændringer stress har givet i hverdagen kan også ses som en måde at mestre en
situation på.
Ifølge Richard S. Lazarus mestringsteori laver mennesket mestringsstrategier afhængig af, om
man subjektivt vurderer om en situation er relevant eller ej, og om den har betydning for ens
velbefindende. Dernæst vurderer man, om der kan gøres noget ved situationen. Er dette
tilfældet, vil man mestre situationen enten emotionsfokuseret ved at regulere sine følelser,
som ofte sker ubevidst eller problemfokuseret ved aktivt at handle for at løse den belastende
situation (29).
Ændringerne informanterne havde oplevet i deres hverdag, og som de havde mestret, ser vi ud
fra denne teori som situationer, de subjektivt oplevede som relevante. De havde mestret, de
ændringer de følte de kunnet gøre noget ved. De to foregående eksempler viser, hvordan
informanterne mestrede på en problemfokuseret måde, henholdsvis ved at skrive
indkøbsseddel og begynde at drikke alkohol. Dette er en problemfokuseret mestring, da de
ved en aktiv handling forsøger at gøre noget ved situationerne: at købe ind og være
selskabelig.
Ud fra vores resultater, kan vi ikke tydeligt se, at informanterne har gjort brug af emotionel
mestring. Det kan skyldes, at emotionel mestring ofte er ubevidst, og informanterne derfor
ikke selv har været bevidste om, at de har mestret på en emotionel måde.
I en svensk undersøgelse af Carita Håkansson med flere, blev det vist, at personer med
stressrelaterede lidelser, udviklede strategier til at håndtere og kontrollere hverdagen. De
gjorde brug af fire strategier: at tillade dem selv at være til stede i nuet, ændre
ambitionsniveau, prioritere gensidige sociale relationer og ved at skrive dagbog opnå struktur
i hverdagen (27).
41
De måder informanterne håndterede ændringerne i hverdagen, kan minde om strategierne den
svenske undersøgelse beskriver. Én af vores informanter beskrev, at hun førhen havde gået
meget op i, hvordan huset så ud. Efter hun havde fået stress, gjorde hun det ikke længere i
samme grad. Det stemmer overens med strategien at ændre ambitionsniveau, som den svenske
undersøgelse beskriver.
Flere informanter beskrev, hvordan de prøvede at planlægge hverdagen, så de ikke skulle gøre
flere ting på én gang, og ikke skulle noget flere dage i træk. Informanterne prøvede således at
strukturere deres hverdag, så de kunne tilpasse sig de ændringer, stress havde givet dem i
hverdagen.
I den svenske undersøgelse gjorde personerne brug af strategien at prioritere gensidige sociale
relationer. De prioriterede relationer, hvor de ikke følte sig udnyttede (27). I vores
undersøgelse fortalte flere informanter, at de også håndterede sociale relationer, dog på en
anden måde end i den svenske undersøgelse. For vores informanter bestod håndteringen i at
isolere sig og melde fra til sociale aktiviteter.
Ifølge R. Lazarus er det individuelt, hvordan man mestrer den enkelte situation. Det er
forskelligt i forhold til hvilken person man er, og hvilken situation man skal mestre (29). Ud
fra dette mener vi, at det er naturligt, at informanterne mestrer samme situation på forskellige
måder. Der vil dog også kunne findes lighedspunkter i den måde, hvorpå de mestrer en
situation. Det kan også forklare de ligheder og forskelle der ses i de benyttede
mestringsstrategier mellem den svenske og vores undersøgelse.
Sammenfattende kan vi, se at alle informanterne håndterede de ændringer, stress havde givet i
hverdagen. Det var dog forskellige håndteringer og mestringsstrategier, de benyttede sig af,
alt efter hvilken situation ændringerne var opståede i.
7.1.3 Omgivelsernes betydning for aktivitetsudøvelse
Ressourcer i omgivelserne
I vores undersøgelse fortalte alle informanterne, hvordan deres familie, havde været en
ressource under perioden med stress. Eksempelvis nævnte én informant, hvordan han og
datteren tog på ferie sammen. Andre informanter nævnte, at deres ægtefælle havde givet stor
opbakning, for eksempel i arbejdet med at klare de huslige pligter.
42
Set i forhold til CMOP’en er omgivelserne den kontekst, mennesket befinder sig i og agerer
ud fra, og kan være fremmende eller hæmmende på menneskets aktivitetsudøvelse (18).
I vores undersøgelse oplevede informanterne at få tilført ressourcer fra deres omgivelser.
Blandt andet nævnte én informant, hvordan hendes mor hjalp med huslige pligter, og at hun
oplevede, at moderen kom, når informanten gav udtryk for at være ked af det.
Andre nævnte, at de havde oplevet behandlingssystemet, kollegaer og venner som en
ressource. Én informant nævnte, hvordan venner var kommet med forslag til at lave
forskellige aktiviteter sammen, hvilket havde medført at han nu gik til korsang. Dog gav ikke
alle informanter i vores undersøgelse udtryk for, at de kunne overkomme flere aktiviteter,
grundet de nævnte ressourcer.
A. Antonovsky taler om begrebet håndterbarhed, hvor dét at have ressourcer, er
betydningsfuldt for at håndtere de krav, man møder i sin hverdag. Det kan være ressourcer i
sig selv, eller fra mennesker i omgivelserne, man har tillid til (22). I dette tilfælde
familiemedlemmer til informanterne.
Modsat vil det være en begrænsning, hvis man ikke oplever at have disse ressourcer. Som
omtalt i teoriafsnittet, taler A. Antonovsky om SOC, og hvordan de tre kernekomponenter:
håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed er forbundet og afhængige af hinanden. En
svækkelse af én af komponenterne vil betyde, at SOC bliver påvirket i en negativ retning. Det
kan betyde, at man har større risiko for sygdom og for at forblive syg (22).
Ser vi på vores resultater i forhold til A. Antonovskys teori, har informanterne ressourcer fra
mennesker, de har tillid til, hvilket kan øge deres grad af håndterbarhed. Jo flere ressourcer
man får tilført fra sine omgivelser, jo højere indflydelse vil man få på sit eget liv. Dermed får
man også en højere oplevelse af kontrol over sin livssituation og hverdag.
På baggrund af de to omtalte teorier, CMOP’en og SOC, mener vi, at jo flere ressourcer
mennesker med stress oplever, i form af for eksempel støtte fra familie og venner, jo større er
mulighederne for aktivitets udøvelse i hverdagen. Udover det vil de opleve en højere grad af
SOC, og have større mulighed for at mestre sygdom.
Det kan dog være vanskeligt at slå fast, at man ved at få tilført ressourcer i omgivelserne, får
en optimal aktivitetsudøvelse, da mennesker med stress stadig vil opleve mange
begrænsninger grundet stress tilstanden. Vi mener dog, at deres muligheder for
aktivitetsudøvelse vil øges ved at få tilført ressourcer.
43
Begrænsninger i omgivelserne
Ifølge CMOP’en vil en begrænsning i omgivelserne kunne mindske indflydelsen og
kontrollen over eget liv (18). To af informanterne fortalte således, hvordan kravene fra de
institutionelle omgivelser, i form af krav og tilbud fra kommunen, af dem blev oplevet som en
begrænsning, da det fastholdt dem i deres stress tilstand.
I forhold til A. Antonovsky´s begreb om håndterbarhed, mener vi, at disse informanter ikke
oplevede at have ressourcer til rådighed. Dermed havde de sværere ved at håndtere
hverdagen, da deres SOC var påvirket. Det kunne medføre at stresspåvirkningen forværredes
yderligere.
Vi mener, set ud fra CMOP’en, at disse informanter ikke får tilført nogle ressourcer fra de
institutionelle omgivelser men snarere oplevede begrænsninger. Vi mener derfor, at en sådan
påvirkning indvirker på mulighederne for aktivitetsudøvelse i en negativ retning.
Sammenfattende mener vi, at dét at få tilført ressourcer, blandt andet i form af støtte fra
omgivelserne, kan have en positiv effekt på aktivitetsudøvelse og SOC. Modsat vil oplevelsen
af begrænsninger i omgivelserne kunne bevirke, at stresspåvirkningen forværres, og
aktivitetsudøvelsen dermed besværliggøres.
7.1.4 Hvordan stress har påvirket mennesket
Alle informanter talte meget, om hvad stresspåvirkningen havde gjort ved dem som
mennesker.
CMOP’en beskriver ånden som menneskets mest centrale kerne. Menneskets ånd skal ligge til
grund for valg af aktivitet, for at aktiviteten kan være meningsfuld (18).
Som nævnt i resultatafsnittet talte informanterne en del om, hvad stresspåvirkningen havde
gjort ved dem som mennesker. Derfor fandt vi, at vi havde brug for at supplere CMOP’ens
definition af menneskets ånd, med en definition af identitet. Det gjorde vi, fordi vi havde brug
for en bredere definition af begrebet ånd, som både afspejlede menneskets inderste kerne, og
yderligere også afspejlede, hvordan omgivelserne, herunder andre mennesker, er med til at
påvirke bevidste handlinger og dermed også eget selvbillede.
Sociologen Erving Goffmann taler om identitet, som de aktiviteter et menneske vælger ud fra
sin egen selvopfattelse, og ud fra en forventning og et håb om hvordan andre opfatter én.
Oplevelsen af identitet kan påvirkes ved at sygdom eller begrænsninger i omgivelserne
44
forhindrer én i at udføre de aktiviteter, man før forbandt med sin identitet. Dette kan medføre,
at mennesket oplever sit selvværd svækket (30). Selvom CMOP’en opererer med begrebet
ånd, og ikke identitet, er der mange paralleller i E. Goffmann’s definition af identitet og
CMOP’ens definition af ånd, i form af at man vælger aktiviteter ud fra sin egen
overbevisning, hvorfor vi finder det forsvarligt at koble dem sammen.
Én af informanterne gav udtryk for, at have svært ved, at kommunen satte hende i gang med
et arbejde, som negligerede hendes kompetence og faglige kvalifikationer. I forhold til E.
Goffmann’s definition af identitet mener vi, at informanten ikke har kunnet udtrykke sin
identitet, hverken i forhold til sig selv eller til andre, igennem det arbejde hun blev sat til. Ud
fra CMOP’en, mener vi, at hendes vilje og personlige kontrol er blevet tilsidesat, da hun ikke
føler, at hun kan udtrykke sit sande selv i denne handling, og arbejdet kan derved have mistet
mening for hende.
Flere af informanterne nævnte, at de oplevede sig selv som ændrede, efter de havde fået
stress. Blandt andet nævnte en informant, at hun ikke var så udadvendt, som hun førhen havde
været. Det havde hun svært ved at acceptere, og hun afholdt sig derfor i et vist omfang fra
sociale sammenhænge. En anden nævnte, at hun ikke oplevede sig selv, som et så muntert
væsen som tidligere og ikke kunne kende sig selv mere, som det menneske hun syntes, hun
var, da hun kunne deltage i sociale aktiviteter.
Hvis man ser på disse problematikker ud fra CMOP’en, mener vi, at informanterne har svært
ved at forene, hvad de opfatter som deres inderste kerne med deres handlinger, og at de
dermed oplever deres identitet som ændret. I begge ovenstående tilfælde kommer det til
udtryk ved, at de afholder sig fra sociale aktiviteter, som de ellers forbandt med at være
meningsfulde.
I den norske undersøgelsen af E. Magnus beskriver hun, hvordan mennesker, der ikke længere
kan indgå i sociale situationer, laver strategier for, hvordan de kan bibeholde deres
identitetsfølelse, på trods af, ikke at kunne deltage i disse aktiviteter mere. Strategierne bestod
i, at de undgik de sociale situationer, hvor de kunne blive konfronteret med deres egen følelse
af utilstrækkelighed, samt følelser forbundet med, at skulle konfrontere andre med deres
ændrede identitet. På den måde kunne de fastholde en følelse af, stadig at være den samme
person som før (11).
45
Set i forhold til de to tidligere nævnte informanter, kunne det samme gøre sig gældende, da de
i et stort omfang afholdte sig fra at indgå i sociale situationer.
En canadisk undersøgelse, lavet af ergoterapeut D. Laliberte-Rudmann, ser også på
sammenhængen mellem identitet og aktiviteter. I hendes gennemgang af tre undersøgelser,
kommer hun frem til forskellige temaer, som er væsentlige for at skabe forbindelse mellem
aktivitet og identitet. Ét af temaerne omhandler, hvordan mennesker vælger aktiviteter, hvor
igennem man kan udtrykke sin identitet. Et andet tema omhandler, hvordan man har brug for
at udføre de samme aktiviteter, på trods af sygdom eller andet, som kan forhindre ens
aktivitetsudøvelse, på samme måde som man kunne, inden man blev syg (12).
D. Laliberte-Rudmann beskriver identitet som en aktiv proces, der skabes i interaktion
mellem personen og dennes omgivelser. Endvidere påpeger hun, ligesom E. Goffmann, at
identiteten er sammensat af ens selvopfattelse og måden man gerne vil opfattes på af andre
(12;30).
Vi mener, på baggrund af de førnævnte informanters udtalelser om deres jævnlige fravalgt af
sociale aktiviteter, at de ikke på samme måde som før, oplevede at kunne udtrykke deres
identitet. Det mener vi, da informanterne oplevede, at deres måde at være på i sociale
sammenhænge var ændret i forhold til tidligere. Det fund er i overensstemmelse med
føromtalte strategi, vedrørende det at undgå sociale situationer, som den norske undersøgelse
af E. Magnus beskriver (11).
Flere af informanterne gav udtryk for, at der var aktiviteter i deres hverdag, som de før satte
pris på, men nu savnede at kunne udføre.
Blandt andet udtrykte én informant, hvordan det at male førhen havde været betydningsfuldt
for ham. Informanten beskrev, at han nu ikke turde, at gå i gang med at male, da han havde en
forventning om, at det ville mislykkes på grund af nedsat selvtillid. Da han ikke kunne udføre
aktiviteten, mener vi at han blev påvirket som menneske.
Da der er sket en ændring i aspektet aktivitet, går det på grund af det dynamiske sammenspil,
ind og påvirker mennesket (18).
A. Antonovsky’s teori om SOC, beskriver begribelighed som et komponent, der kan forklare
hvordan mennesket opfatter de stimuli, det møder fra enten det indre eller ydre miljø (22). Ud
fra teorien, mener vi, at informanten oplevede stimuli fra det indre miljø i form af nedsat
selvtillid. Det gav ham en lav grad af begribelighed i forhold til at male. På grund af nedsat
selvtillid, havde han en forventning om, at aktiviteten ville mislykkes, og han afholdte sig
46
dermed fra den. Det påvirkede igen hans håndterbarhed, da han ikke følte, han havde de indre
ressourcer til at håndtere den nedsatte selvtillid, hvilket gjorde ham ude af stand til at male.
Da det at male nu var en aktivitet, som var blevet problematisk, og som han derfor valgte ikke
at bruge energi på, mener vi, at hans meningsfuldhed er påvirket.
Man kan således sige, at han får en lav SOC ved at have en lav grad af begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed i forbindelse med at male. Det kan betyde, at han har
sværere ved at mestre stresstilstanden og derved komme ud af den.
Vi kan sammenfattende konkludere, at mennesker, der har stress tilsyneladende bliver ramt på
deres ånd og dermed også identitet. Det kan have indflydelse på udførelse af aktivitet i
hverdagen. Ligeledes kan mennesker med stress have begrænsede muligheder for at udtrykke
deres identitet gennem aktivitet.
Deres SOC kan være nedsat, hvilket kan resultere i, at de har sværere ved at mestre stress, og
derved bliver fastholdt i deres stresstilstand.
47
7.2 Diskussion af materiale og metode
7.2.1 Validitet
Validiteten af vores undersøgelse beskriver sandheden af de resultater, vi er kommet frem til,
og om vi undersøger det, vi har til formål at undersøge (24).
Det var for fire af informanterne flere år siden at de var blevet sygemeldte på grund af stress. I
interviewet spurgte vi til situationer fra deres sygemeldingsperiode, for at få afdækket den
påvirkning stress havde haft på deres hverdagsliv i denne periode. I kraft af at sygemeldingen
for fire af informanterne lå flere år tilbage, betød det, at de kunne have svært ved at huske
disse situationer. Der kan derfor være tvivl om informanternes svar dækker over den
påvirkning stress havde givet deres hverdagsliv i sygemeldingsperioden, eller om der er tale
om situationer fra før eller efter sygemeldingsperioden, som ikke tydeligt skyldes stress.
Dermed kan der være opstået informationsbias, da vi havde fokus på perioden under deres
sygemelding (31). Undersøgelsens validitet kan dermed svækkes. Vi kunne muligvis have
undgået dette informationsbias, ved at have lavet et andet inklusionskriterie. Det skulle have
sat en tidsgrænse for hvor lang tid, der måtte være gået, fra de havde været sygemeldt, da det
så var mere sandsynligt at de kunne huske tilbage på denne periode. Vi kan dog se at der er
ligheder mellem svarene fra de fire ovenstående personer sammenlignet med svarene fra den
ene person, som stadig var deltidssygemeldt, hvilket tyder på at de kan huske
sygemeldingsperioden.
Interviewene blev på skift foretaget af gruppens medlemmer. For at sikre validiteten af
interviewene, havde dét gruppemedlem, der foretog interviewet, på nær i pilotinterviewet,
været med som medinterviewer i et foregående interview, for at få erfaring, viden og gode råd
til interviewet. For at sikre at alle spørgsmål i interviewguiden blev stillet og besvaret, og at
informanten holdte sig inden for emnet, var der en medinterviewer til hvert interview.
Under interviewet forsøgte vi at stille åbne spørgsmål, forfølge emner som informanten tog op
og spørge uddybende til de svar, de kom med. Grundet vores manglende erfaring i
interviewteknik, lykkedes dette dog ikke i alle situationer. Det resulterede i at vi til tider fik
informationer, som lå for langt væk fra vores emne, og hvor vi ikke var sikre på, at
informationerne omhandlede det rigtige emne. Det kan svække validiteten.
48
Transskription af interviewene blev foretaget efter de skrevne retningslinier (Bilag 8) af ét af
de gruppemedlemmer, der havde været til stede under interviewet. Derefter blev det
transskriberede kontrolleret for at bekræfte at indholdet stemte overens med lydoptagelsen.
Det blev først gjort af den, der havde transskriberet, og derefter af ét af de andre
gruppemedlemmer, som ikke havde været med til interviewet. Dette styrker validiteten.
Validiteten blev styrket idet vi brugte teoritriangulering, ved at anvende flere teorier til at
belyse vores problemstilling (32).
Vi fravalgte én af vores informanter, da det under interviewet viste sig, at hun havde en anden
psykisk diagnose, depression, som var opstået før at hun havde fået stress. Dermed opfyldte
hun ét af vores eksklusionskriterier. At vi fravalgte informanten kan styrke validiteten, da
hendes svar, som kan skyldes depressionen, ikke påvirkede de resultater vi kom frem til.
I analysen af vores interviews valgte vi at arbejde systematisk efter K. Malteruds fortolkning
af Giorgis fænomenologiske analyse. Vi arbejdede datastyret ud fra de temaer informanterne
kom ind på. Vi var åbne overfor nye vinkler og forsøgte at lægge vores for-forståelse til side
(26). Under analysen benyttede vi os af forskertriangulering, da vi hver især læste
datamaterialet og fandt temaer i det. Derefter gennemgik vi vores resultater sammen. Hvis der
var uenigheder, blev disse diskuteret til vi nåede til enighed (33). Ved at prøve at ligge egen
for-forståelse til side og arbejde ud fra de data, informanterne gav os, styrkede vi validiteten.
I udvælgelsen af informanter kan der være opstået selektionsbias, idet vi ikke kunne få
tilstrækkelig med informanter fra de steder vi kontaktede (31). Derfor var vi i søgningen nødt
til at benytte egne kontakter. Dette kan svække validiteten, da vi kun har fire informanters ord
på at de har været diagnostiserede med stress, og ikke lægens ord for det. Vi mener dog at
kunne forsvare at bruge personer fundet via eget netværk, da det ikke var personer vi selv
kendte, og deres svar ikke var påvirkede af at kende os.
49
7.2.2 Reliabilitet
Reliabiliteten af vores undersøgelse beskriver, i hvor høj grad man kan regne med de
resultater, vi i undersøgelsen er kommet frem til (24).
Vi valgte, at udføre et pilotinterview med én informant, for at undersøge hvorvidt vores
interviewguide var brugbar til, at dække de data vi ønskede oplyst. Da det var seks år siden,
informanten første gang blev sygemeldt grundet stress, udgjorde det en risiko for
informationsbias, da hun enkelte gange havde svært ved at huske denne periode (31). Dog
vurderede vi, at hun havde en god erindring omkring sin hverdag, og at hun svarede relevant
på vores spørgsmål, hvorfor vi meddrog interviewet i vores undersøgelse. Der var der enkelte
rettelser i interviewguiden, men ingen radikale ændringer. Vi brugte herefter den samme
interviewguide til de alle vores informanter. Sammen med pilotinterviewet styrkede det
reliabiliteten af undersøgelsens resultater.
Grundet vores manglende erfaring indenfor interviewteknik, kunne vi efterfølgende se, at vi
af og til havde stillet ledende spørgsmål, med dét for øje at indhente information om de data,
vi ønskede belyst. Det kan give anledning til informationsbias, da vi kan have ledt
informanterne hen mod et svar, hvilket kan svækker reliabiliteten (31).
Da det ikke var den samme person, der transskriberede alle interviewene, var der en risiko for,
at vi tolkede det sagte forskelligt. Et eksempel på dette var, at enkelte interview var delt op i
flere afsnit end andre. Det kunne give forskellige indtryk af, hvad informanterne mente, og
give anledning til informationsbias. Det kan dog forsvares ved, at det var de samme, der
transskriberede interviewene, som havde været til stede under interviewet. De havde dermed
både observeret informantens kropssprog, samt havde det sagte i en frisk erindring. Desuden
styrkedes reliabiliteten ved, at vi havde udformet klare instruktioner vedrørende
transskriptionsproceduren.
7.2.3 Generaliserbarhed
Vurderingen af generaliserbarhed kan give et billede af, i hvilken grad resultaterne fra vores
undersøgelse kan overføres til andre indenfor samme målgruppe (24).
Af tidsmæssige årsager valgte vi kun at medtage fem informanter i undersøgelsen. Det
betyder at vi ikke kan være sikre på at have opnået datamætning, hvilket kan svække
generaliserbarheden.
50
På nogle områder mener vi dog at have opnået en vis grad af datamætning, da alle informanter
kunne fortælle, at stress havde vanskeliggjort indkøb og sociale aktiviteter.
Undersøgelsens øvrige resultater stemmer dog overens med anvendt litteratur, de havde dog
nogle lidt anderledes målgrupper, og kan derfor være med til at give et realistisk billede af,
hvordan mennesker med stress oplever at blive påvirket i hverdagen, og hvordan de håndterer
disse påvirkninger.
Informanterne bestod af én mand og fire kvinder. Det stemmer dermed overens med den
nationale undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som viser, at der er flere kvinder
der føler sig stressede end mænd (6). På den måde bliver gruppen af informanter til en vis
grad generaliserbar til målgruppen generelt. Vi kan dog ikke sige, at de fem informanter, der
indgik i undersøgelsen repræsenterer et bredt udvalg af befolkningen, da de kun
repræsenterede to forskellige faggrupper. Dette betyder, at der kan være en lav grad af
generaliserbarhed til målgruppen generelt.
7.3 Diskussion af teori For at belyse vores problemstilling, tog vi udgangspunkt i den ergoterapeutiske teori
Canadian Model of Occupational Performance. Vi fandt det naturligt at anvende denne teori
da et centrale tema igennem projektet var at belyse, hvordan stress påvirkede ens hverdag og
udøvelse af daglige aktiviteter.
Da et centralt tema var hverdagen, var det ligeledes naturligt at inddrage B. Bech-Jørgensens
Hverdagslivsteori. Denne tager udgangspunkt i alle de aktiviteter vi foretager os i løbet af en
dag og hvorledes man håndterer sine betingelser. Derudfra kunne vi belyse informanternes
hverdagsliv.
I diskussionsafsnittet inddrog vi R. Lazerus teori om mestring, da vi fandt at denne kunne
være med til at beskrive de måder hvorpå informanterne håndterede de ændringer stressen
havde givet i hverdagen. Vi inddrog også E. Goffmann for at få en bredere definition på
mennesket, herunder dets identitet.
Vi fandt A. Antonovsky´s teori om Sence of Coherence relevant, da teorien belyser, hvordan
mennesker mestrer sygdom og opretholder sundhed. Vi fandt dog efterfølgende i diskussionen
af vores resultater, at vi ikke havde inddraget teorien i tilstrækkelig grad i interviewguiden. Vi
51
kunne dog alligevel gøre brug af SOC i diskussionsafsnittet, da teorien har flere fællestræk
med CMOP’en og Hverdagslivsteorien, og dermed kunne belyse nogle af de samme emner.
Det kunne herudover have været relevant at inddrage Model Of Human Occupation af Gary
Kielhofner, da den blandt andet har fokus på menneskers roller og vaner (34). I forhold til
vores undersøgelse fandt vi ud af at stress påvirkningen også havde indflydelse på
informanternes roller og vaner. Det i kraft af at de ikke kunne udføre de samme aktiviteter og
i et vist omfang følte sig ændrede i forhold til før. Yderligere kunne vi have inddraget
Sorgmodellen af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick (35), til at belyse hvordan tab af
aktiviteter kan medføre en sorg og en krise.
52
8 Konklusion Formålet med vores bachelorprojekt var at undersøge, om mennesker der har stress, oplever at
deres hverdagsliv påvirkes. Herunder om der sker en ændring i udøvelsen af hverdagens
aktiviteter. Ligeledes var formålet at undersøge, hvordan mennesker, der har stress håndterer
eventuelle ændringer.
Vi valgte, at lave en kvalitativ undersøgelse, idet vi gennemførte seks halvstrukturerede
interview, med mennesker, der havde været eller var sygemeldte på grund af stress.
Da de to første problemstillinger er tæt forbundne, ved at hverdagslivet indeholder aktiviteter
og udøvelse af disse, vælger vi at konkludere samlet på disse to problemstillinger.
Vi kan konkludere, at alle informanter oplevede, at deres hverdagsliv blev påvirket efter at
have fået stress, hvilket også ændrede udøvelsen af hverdagens aktiviteter. Ligeledes kan vi
konkludere, at alle informanter håndterede ændringerne; dog på hver deres måde.
Vores undersøgelse viste, at informanternes hverdagsliv var påvirket, i form af at hverdagens
aktiviteter var ændrede. Det så vi ved, at alle informanterne gav udtryk for, at have
vanskeligheder ved at udføre aktiviteter inden for flere af områderne: arbejde, egen-omsorg,
fritid og planlægning af hverdagen. Vi kan derfor konkludere, at informanterne havde sværere
ved at udføre visse aktiviteter.
Informanterne oplevede alle, at have følgevirkninger i form af fysiske, affektive og kognitive
karakter. Disse følgevirkninger havde stor indflydelse på deres hverdag og udøvelse af
aktiviteter.
Fraværet af aktiviteter og de oplevede følgevirkninger, påvirkede dem som mennesker og
havde derfor indflydelse på deres identitet, og deres ånd.
Informanterne kunne fortælle at have oplevet ressourcer og begrænsninger i omgivelserne. I
forhold til teorien om SOC, vil ressourcer fra omgivelser øge ens håndterbarhed og dermed
øge ens mulighed for aktivitetsudøvelse. Med baggrund i det, kan vi sige, at informanternes
mulighed for aktivitetsudøvelse er øget ved at få tilføjet ressourcer.
Vi kan dog ikke konkludere, at de får en optimal aktivitetsudøvelse på grund af ressourcerne,
men deres mulighed for aktivitetsudøvelse er større.
53
Som nævnt er informanterne både påvirkede som mennesker, fra deres omgivelserne og i
deres aktiviteter. Det medfører, at deres aktivitetsudøvelse er ændret. Det stemmer overens
med CMOP’ens beskrivelse af aktivitetsudøvelsen, som netop består af dette dynamiske
sammenspil mellem de tre aspekter.
Ifølge hverdagslivsteorien tager hverdagslivet udgangspunkt i de aktiviteter, vi foretager os i
løbet af en dag. Som nævnt, var informanternes aktiviteter påvirkede.
På den baggrund kan vi konkludere, at deres hverdagsliv ligeledes er påvirket.
Vores undersøgelse viste, at informanterne oplevede ændringer grundet stress, hvilket de
håndterede på hver deres måde. Ændringerne af aktiviteterne blev blandt andet håndteret ved
at undlade at udføre dem, eller udføre dem i mindre grad end før.
Med baggrund i hverdagslivsteorien, som taler om skabelsen af hverdagslivskræfterne, kan vi
konkludere at informanterne ved at håndtere ændringer i hverdagslivet, gør hverdagslivet
mere meningsfuldt. Det gør dem bedre i stand til at handle i hverdagen.
Vi kan konkludere, at alle informanterne håndterede ændringerne i hverdagen, på hver deres
måde. Det var ligeledes forskellige ændringer, de valgte at håndtere. Det finder vi naturligt, da
R. Lazarus netop pointerer, at det er en subjektiv vurdering, hvilke situationer man anser for
at være så relevante at man prøver at mestre dem.
Vi fandt, at den kvalitative metode var velegnet til at undersøge, hvordan hverdagslivet kan
være påvirket, når man har stress. Det på grund af, at vi fik indblik i informanternes
subjektive oplevelser af hverdagslivet med stress. Vi har igennem projektet forsøgt at være tro
mod metoder og indsamlede data. På trods af metodiske svagheder vurderer vi dog, at
validiteten af vores fund er god. Ligeledes er reliabiliteten god, da vi udførte et pilotinterview
og derefter brugte den samme interviewguide til alle interviewene. Trods det lille antal
informanter, mener vi, at generaliserbarheden er god, da svar og anvendt litteratur stemmer
overens, og kan belyse problemstillingen. Desuden kan vi på nogle områder have opnået
datamætning. Alt i alt mener vi, at have fået et realistisk billede af, hvordan mennesker med
stress oplever deres hverdag.
54
9 Perspektivering I Danmark er antallet af mennesker, der føler sig stressede steget betydeligt gennem de sidste
20 år (6). Som følge deraf skyldes en stor del af sygefraværet på det danske arbejdsmarked
stress og 20 % af alle ansøgninger om førtidspension har baggrund i stress (7).
Som nævnt i problembaggrunden er der et behov for øget forskning, hvad angår behandlingen
af stress i Danmark. Vi har ikke fundet, at der er lavet undersøgelser om, hvorvidt stress kan
påvirke hverdagen og aktivitetsudøvelse. Ligeledes har vi ikke fundet, at der er
ergoterapeuter, der arbejder med behandlingen af mennesker med stress. Derfor mener vi, at
vores undersøgelse har sin berettigelse, da den kan bidrage til at sætte fokus på området.
Under interviewene af vores informanter, afsluttede vi hvert interview med at spørge, om
informanterne havde gode råd til os som ergoterapeuter, hvis vi kom til at arbejde indenfor
dette område. Her kom de blandt andet ind på vigtigheden af, at blive set som de mennesker
de var, og finde aktiviteter, som kunne virke motiverende og som gav mening for dem. Det
stemmer overens med udtalelsen af psykolog Morten Willert, som havde erfaret, at det ikke
var hensigtsmæssigt med psykologsamtaler i starten af stress fasen, men at der netop
manglede et andet tilbud i denne fase. Han påpegede vigtigheden af, at finde ting, der kunne
virke motiverende for den enkelte i denne fase 42. For os at se stemmer både Morten Willerts
og informanternes udtalelser overens med det ergoterapeutiske begreb om klientcentrering. Vi
finder det derfor meget relevant, at ergoterapeuter kunne være en del af behandlingstilbudet til
mennesker med stress.
Gennem vores bearbejdning af data har det overrasket os, hvor invaliderende stress kan være
for det enkelte menneske. Vi blev klar over, hvor alvorlige konsekvenser, det kan have for
hele ens dagligdag og aktivitetsudøvelse. Ligeledes kunne vi konstatere, hvor stor en
indflydelse, stress havde haft på informanternes identitet. At mennesker med stress bliver
ramt så meget på identiteten, bekræfter os yderligere i vigtigheden af at bruge
klientcentrering.
42 Oplysninger stammer fra interview med psykolog Morten Willert fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus.
55
Vores undersøgelse har haft fokus på, hvordan stress har påvirket hverdagen og ændret
aktivitetsudøvelse. På baggrund af vores nuværende viden, kunne det være interessant at lave
en opfølgende undersøgelse, hvor identiteten kommer mere i fokus, og dermed kunne bidrage
til en større forståelse af vigtigheden af meningsfulde aktiviteter. En sådan undersøgelse ville
dermed være mere målrettet et behandlingstilbud, som kunne være brugbart i den fremtidige
behandling af mennesker med stress.
56
10 Litteraturliste
(1) Stress og trivsel, Baggrund. [hentet 24.10.2006]. Fra National Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen http://www.ncsa.dk/index.php?id=126
(2) Bertelsen A. WHO - ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Munksgaard Danmark; 2006.
(3) van der Klink J, van Dijk F. Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care. Scandinavian Journal Work Environ Health 2003;29(6):478-87.
(4) Statens institut for Folkesundhed. Forebyggelse og behandling af stress i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2007.
(5) Rasmussen NK, Groth MV, Bredkjær SR, Madsen M, Kamper-Jørgensen F. Sundhed og sygelighed i Danmark 1987 en rapport fra DIKEs undersøgelse. København: DIKE; 1988.
(6) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og sygelig i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2006.
(7) Forebyggelse og behandling af stress.[hentet 29.12.2007]. Fra Forsknings- og innovationsstyrrelsen Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling http://fi.dk/site/forsk-2015/samfundsudfordringer/laes-andres-bidrag/laes-bidrag-321-til-340/forebyggelse-og-behandling-af-stress
(8) Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007. [hentet 28.12.2007]. Fra Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/stress_kenderdudet.pdf
(9) Netterstrøm B. Stresshåndtering erfaringer fra en stressklinik. København: Hans Reitzels Forlag; 2007.
(10) Jørgensen T, Mainz J, Willaing I. Litteratursøgning og vurdering af litteraturen. I: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; 2001:80-92.
(11) Magnus E. Everyday Occupations and the Process of Redefinition: A Study of How Meaning in Occupation Influences Redefinition of Identity in Women with a Disability. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2001;8:115-24.
(12) Laliberte-Rudman D. Linking Occupation and Identity: Lessons Learned Through Qualitative Exploration. Journal of Occupational Science 2002;9(1):12-9.
(13) van der Klink J, Blonk R, Schene A, van Dijk F. The benefits of Interventions for Work-Related Stress. American Journal of Public Health 2001;91(2):270-6.
57
(14) Netterstrøm B, Beck P, Eller NH. Erfaringer fra en stressklinik et pilotstudium. Ugeskrift for læger 2007;169(2):132-7.
(15) Personal. [hentet 15.11.2007]. Fra Landskapsplanering Alnarp http://www.lpal.slu.se/ShowPage.cfm?OrgenhetSida_ID=4278
(16) Gröna Rehab – rehabilitering för anställda i Västra Götalandsregionen. [hentet 27.11.2007]. Fra Göteborgs Botaniska Trädgård http://w3.goteborg.se/botaniska/GronaRehab.html
(17) Glise K, Björkman Å. Utmattningssyndromet -klinisk bild och terapi. Läkartidningen 2004;101(13):1202-6.
(18) Townsend E, Stanton S, Law M, Polatajko H, Baptiste S, Thompson-Franson T, et al. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi i canadisk perspektiv. København: FADLs Forlag; 2002.
(19) Borg T. Begreber om hverdagsliv. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.København: Munksgaard Danmark; 2007:66-91.
(20) Abrahamowitz F. Psykologi Leksikon - Fra angst til ånd. København: Høst og søn; 1999.
(21) Bech-Jørgensen B. Når hver dag bliver hverdag. København: Akademisk Forlag; 1994.
(22) Antonovsky A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag a/s; 2000.
(23) Bech-Jørgensen B. Det kvalificerede hverdagsliv. Ålborg: Forskningsgruppen Arbeids- og Levemiljøer; 2000.
(24) Kvale S. InterView en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag a/s; 1997.
(25) Birkler J. Videnskabsteori en grundbog. København: Munksgaard Danmark; 2005.
(26) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget; 2003.
(27) Håkansson C, Dahlin-Ivanoff S, Sonn U. Achieving Balance In Everyday Life. Journal of Occupational Science 2006;13(1):74-82.
(28) World medical association declaration of Helsinki- Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. [hentet 31.10.2007]. Fra The World Medical Association http://www.wma.net/e/policy/b3.htm
(29) Albertsen K, Stokkebæk A. Mestring. I: Stokkebæk A. Psykologi 2 - Sundhedspsykologi.København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2002:98-111.
58
(30) Hare H, Jacobsen A, Mathiasson G. At muliggøre aktivitet og deltagelse: arbejdsfastholdelse, erhversrettet rehabilitering og revalidering. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark; 2007:379-409.
(31) Brandt Å, Winding K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark; 2007:754-83.
(32) Holstein B. Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument. I: Lunde I, Ramhøj P. Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; 2003:329-38.
(33) Dehlholm- Lambertsen B, Maunsbach M. Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning - fem artikler fra Nordisk medicin 1997. Århus: Århus Universitet, Forskningsenheden for Almen medicin; 1998.
(34) Bendixen H, Madsen A, Tjørnov J. Begreber og referencerammer i ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen A. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark; 2007:190-238.
(35) Leick N, Davidsen-Nielsen M. Den nødvendige smerte. København: Munksgaard Danmark; 1992.
59
Bilagsoversigt
Bilag 1: Statistik fra landspatientregistret
Bilag 2: Søgehistorie
Bilag 3: Model af aktivitetsudøvelse
Bilag 4: Hverdagslivet i relation til betingelser og håndteringer af Birte Beck-Jørgensen
Bilag 5: Brev sendt til lægen
Bilag 6: Mail fra Arbejdsmedicinsk klinik i Odense
Bilag 7: Interviewguide
Bilag 8: Regler for transskription
Bilag 9: Matrice
Bilag 10: Samtykkeerklæring
Bilag 11: Brev til informanter
Bilag 12: Tilladelse fra Datatilsynet
Bilagsoversigt Bilag 1: Statistik fra landspatientregistret Bilag 2: Søgehistorie Bilag 3: Model af aktivitetsudøvelse Bilag 4: Hverdagslivet i relation til betingelser og håndteringer af Birte Beck-Jørgensen Bilag 5: Brev sendt til lægen Bilag 6: Mail fra Arbejdsmedicinsk klinik i Odense Bilag 7: Interviewguide Bilag 8: Regler for transskription Bilag 9: Matrice Bilag 10: Samtykkeerklæring Bilag 11: Brev til informanter Bilag 12: Tilladelse fra Datatilsynet
Bilag 1 – Statistik fra landspatientregistret
Bilag 2 - Søgehistorie
Søgehistorie Søgested Søgeord Antal hits Artikler
Cochrane Stress
Stress occupation
Stress adl
Stress, Psychological
Stress, Psychological
occupation
12507
15
7
21157
60
OT-seeker Stress
Stress occupation
Stress adl
Stress, Psychological
Stress, Psychological
occupation
256
1
1
66
0
van der Klink J, Blonk
R, Schene AH, van Dijk
F. The benefits of
interventions for work-
related stress.
American Journal of
Public Health 2001;
91[2]: 270-276.
Pubmed Stress
Stress occupation
Stress adl
Stress, Psychological
Stress, Psychological
occupation
Van der klink
335478
1543
103
60752
924
18
van der Klink J, van Dijk
FJ. Dutch practice
guidelines for managing
adjustment disorders in
Bilag 2 - Søgehistorie
occupational and
primary health care.
Scand J Work Environ
Health. 2003;29(6):478-
87.
Ugeskrift for læger Stress
487 Kristensen TS. Kan - og
skal - stress behandles?
Ugeskrift for Læger
2006;168(47):4077
Netterstrøm B, Bech P,
Eller NH. Erfaringer fra
en stressklinik
Ugeskrift for Læger
2007;169(2):132
Lander F, Friche C,
Knudsen H.
Stressbehandling,
sygefravær og
arbejdsfastholdelse
Ugeskrift for Læger
2006;168(47):4091
Stressmottagningen Perski A, Grossi G.
Behandling av
långtidssjukskrivna
patienter med
stressdiagnoser
Resultat från en
interventionsstudie.
Bilag 2 - Søgehistorie
Läkartidningen
2004;101(14):1295-98
Perski A.
Rehabilitering av
stressjukdomar sker i
olika faser och blir ofta
lång.
Läkartidningen
2004;101(14):1292-94
Läkartidningen Stress
Utmattningssyndrom
321
5
Glise K, Björkman Å.
Utmattningssyndromet–
klinisk bild och terapi
Läkartidningen
2004;101(13):1202-6
Forbundet Sveriges
arbetsterapeuter
stress 3 Håkansson C, Dahlin-
Ivanoff S, Sonn U.
Achieving balance in
everyday life. J Occup
Sci 2006;13(1):74-82.
Ergoterapeutforeningen Stress 1166 Ergoterapi mod stress
Bachelor opgave
Udgivet: Jan 05
Forfatter(e): Anne
Nedergaard Enevoldsen,
Rikke Thinggaard,
Kjersti Orven, Katrine
Bilag 2 - Søgehistorie
Majgaard Nielsen og
Stine Nissen
Sted/Skole: Cvu vita
Ergoterapeutuddannelsen
Holstebro
Vi lavede efterfølgende kædesøgning ud fra de artikler vi havde fundet, og fandt yderligere 2
artikler
Magnus E. Everyday Occupations and the Process of Redefinition: A Study of How Meaning in
Occupation Influences Redefinition of Identity in Women with a Disability. Scandinavian Journal
of Occupational Therapy 2001;8:115-124.
Laliberte-Rudman D. Linking Occupation and Identity: Lessons Learned Through Qualitative
Exploration. Journal of Occupational Science 2002;9[1]:12-19.
Bilag 3 Model af aktivitetsudøvelse
Model af aktivitetsudøvelse
Townsend, E, Stanton S, Law M, Polatajko H, Baptiste S, Thompson-Franson T, et al. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi i canadisk perspektiv. København: FADLs Forlag; 2002.
Bilag 4 Hverdagslivet i relation til betingelser og håndteringer af Birte Beck-Jørgensen
Hverdagslivet i relation til betingelser og håndteringer Beck-Jørgensen, B. Når hver dag bliver hverdag. København: Akademisk Forlag; 1994.
Bilag 5 – Brev til læge Århus den 23.10.2007
Projektbeskrivelse
Præsentation Vi er 4 kvindelige ergoterapeutstuderende fra Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus, som er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Vi har valgt at beskæftige os med emnet stress, da dette er meget aktuelt og ofte bliver debatteret i medierne. Vi skriver til jer, fordi vi gerne vil lave en kvalitativ undersøgelse, og derfor har brug for interviewpersoner, som ér eller har været sygemeldt pga. stress. I den forbindelse håber vi, at I vil være behjælpelige med at videregive vores oplysninger til de patienter I mener, kunne være relevante til en sådan undersøgelse. Vi finder emnet spændende, da vi som ergoterapeuter har fokus på den enkeltes hverdagsliv og daglige gøremål. Når man er ramt af stress kan man opleve forskellige symptomer, som kan have stor indvirkning på hverdagen, og hvorvidt man kan udføre de daglige vante opgaver. Det er her vi mener, at vi med vores faglighed, kan bidrage i arbejdet med personer ramt af stress. Baggrunden Der er flere og flere mennesker der ofte oplever at være stressede, og stadig flere sygemelder sig pga. stress. Når mennesker rammes af stress, kan de opleve forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer såsom: træthed, hovedpine, muskelspændinger, angst, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, ubeslutsomhed og sløvhed. Disse symptomer har effekt på håndtering af hverdagens daglige gøremål, f.eks. det at overskue et fuldtidsjob og samtidig deltage i sociale aktiviteter. Det er begrænset hvad der er lavet af undersøgelser, som har fokus på de vanskeligheder man kan have i dagligdagen, når man bliver syg af stress. Der er ligeledes få ergoterapeuter, der arbejder indenfor området: stress. Vi mener det er vigtigt at ergoterapi bliver en del af behandlingstilbuddet til personer ramt af stress, da vi som ergoterapeuter har særligt fokus på, hvordan den enkeltes dagligdag håndteres. Formålet med projektet Formålet med vores bachelorprojekt er, via interviews, at undersøge hvorledes mennesker der er ramt af stress oplever ændringer i deres hverdagsliv og udførsel af deres daglige gøremål. Ligeledes er vores formål at undersøge, hvordan vores kompetencer som ergoterapeuter kan være relevante i forhold til rehabiliteringen af personer ramt af stress. Hvis I mener at kunne være behjælpelige med at finde interviewpersoner, må I gerne kontakte os, da vi så vil sende yderligere materiale. Vi gør opmærksom på, at alle data bliver behandlet anonymt jvf. persondatalovens paragraf 50, stk.1 nr. 1. Vi forventer, at interviewene finder sted i uge 46 og 47, og vi beder jer derfor give hurtig tilbagemelding, hvis I kan være behjælpelige. Vi kan kontaktes på: [email protected] eller 26 36 24 27 (Ditte Emtkjær) [email protected] eller 21 28 42 15 (Cecilie Marx)
Bilag 5 – Brev til læge Århus den 23.10.2007
Med Venlig hilsen Ditte Emtkjær, Cecilie Marx, Henriette Liengård og Mette Cecilie Lindhardtsen Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Århus
Yderligere information vedrørende bachelorprojekt
Som aftalt sender vi yderligere information vedrørende vores bachelor projekt.
Vi medsender et følgebrev, som I kan give til de patienter I vurdere opfylder nedenstående krav.
Brevet beskriver projektet og indeholder generelle informationer om interviewformen og
rettigheder. Det indeholder bl.a. de informationer, som vi har skrevet til jer senere her i brevet.
Vi har følgende inklusions- og eksklusionskriterier.
Inklusionskriterier:
• Personer i aldersgruppen 16-64 år.
• Diagnosticeret med stress eller stress relateret sygdom hos lægen.
• Sygemeldt pga. stress, eller tidligere sygemeldt pga. stress.
Eksklusionskriterier:
• Personer der ikke kan gøre sig forståelige på dansk.
• Må ikke have en svær psykiatrisk diagnose som hoveddiagnose, hvor denne overskygger de
begrænsninger i hverdagen, som man kan få pga. stress.
• Må ikke have en fysisk lidelse eller anden form for fysisk handicap som hovedsygdom, som
begrænser personen i sin dagligdag.
Nedenstående har vi skrevet lidt uddybende information til Jer, som I kan videregive til
patienterne, hvis de skulle have spørgsmål.
Bilag 5 – Brev til læge Århus den 23.10.2007
Interviewform
Under interviewet vil der være to personer til stede, en primær interviewer og en medinterviewer,
og interviewet vil vare ca. 1 time.
Sted
Alt efter patientens ønske, kan interviewet foregå enten i deres eget hjem eller lokaler vi stiller til
rådighed på Ergoterapeut skolen i Århus. Hvis interviewet foregår på skolen, dækker vi
selvfølgelig udgifter i forbindelse med transport.
Rettigheder
Vi er underlagt tavshedspligt, og alle data vil blive behandlet anonymt.
Patienterne forpligter sig ikke bindende ved at sige ja til interviewet, men kan springe fra
undervejs.
Databehandling
Interviewet vil blive optaget på mp3 afspiller og efterfølgende skrevet ud.
Data vil udelukkende være tilgængelig for os, eksaminator og censor.
Alle data vil blive slettet ved projektets afslutning i januar 2008.
På forhånd tak for Jeres hjælp.
Med venlig hilsen
Cecilie Marx, Henriette Liengård, Ditte Emtkjær og Mette Cecilie Lindhardtsen
Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus
Vi kan kontaktes på:
[email protected] eller 26 36 24 27 (Ditte Emtkjær)
[email protected] eller 21 28 42 15 (Cecilie Marx)
Bilag 6 – Mail fra Arbejdsmedicinsk klinik i Odense
Videres.: Sødt afslag From:Simon Grandjean Bamberger ([email protected]) Sent: Tuesday, October 30, 2007 11:17:59 AM To: [email protected]; [email protected]
Cc: Helle Vestergaard Beder ([email protected]); Lars Brandt ([email protected])
Kære Ditte, Cecilie, Henriette og Mette Cecilie Tak for jeres henvendelse vedrørende jeres bachelor-projekt. Det lyder som et spændende projekt, og vi kan kun bekræfte jer i, at det er vigtigt, at der bliver udbredt viden om stress også blandt ergoterapeuter. Vi har imidlertid diskuteret jeres forespørgsel vedrørende interview personer, og må desværre meddele, at vi ikke kan være behjælpelige. Dette vil vi gerne uddybe. Her på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ser vi patienter, som på den ene eller den anden måde er blevet belastet i forbindelse med deres arbejde. Vi yder ikke behandling men udelukkende udredning, hvilket betyder, at vores kontakt og"kontrakt" til patienterne begrænser sig til en enkelt samtale eller to. Når patienterne kommer til os, er de i langt de fleste tilfælde i en tilstand af krise, hvilket indebærer, at de ikke har overskud og ressourcer til meget andet end de daglige nødvendigheder. Ofte er selve samtalen her hos os meget energikrævende og til tider uoverskuelig for den enkelte patient, og vi vurderer derfor, at det ikke er i patientens bedste interesse, i den periode af deres liv, hvor vi har kontakt til dem, at bede dem fortælle deres historie en gang til. Der er desuden sjældent tale om rene "stresstilfælde", ofte er der andre diagnoser og problemstillinger indblandet. Da vi ikke yder behandling, har vi meget sjældent kontakt med patienterne ud over den ene eller de to udredningssamtaler, og vi mener derfor, at det ville falde udenfor den aftale, vi har med patienterne, at tage kontakt til dem, i dette henseende. Hvis I mangler frivillige kan I eventuelt prøve at kontakte fagforeninger såsom BUPL, FOA, 3F og lignende, da de ofte vil have kontakt til deres stressede og belastede medlemmer i længere tid end os. Hvis I har en flyer/brochure eller liggende vil vi også gerne hænge den op ved vores patientindgang, som reklame for jeres projekt. Vi vil dog gerne ønske jer rigtig meget held og lykke med projektet. De bedste hilsner Helle Beder & Simon Bamberger ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Simon Grandjean Bamberger Psykolog Odense Universitetshospital Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik/Klinisk Psykologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Tlf. 65 41 49 90 www.ouh.dk
Bilag 7 - Interviewguide
Interviewguide Briefing
- Formål: hvordan stress har indflydelse på hverdagslivet og udøvelse af daglige gøremål
- I løbet af interviewet vil vi komme ind på følgende:
hvordan stress’en startede hvordan hverdagen var anderledes efter du fik stress hvordan stress’en påvirkede din hverdag hvordan omgivelserne, i form af familie og venner, arbejde etc. Reagerede hvordan du selv har oplevet det hvilken behandling du er blevet tilbudt
- Mp3 afspiller, anonymitet
- Tilgængelig for eksaminator og censor
- Slettes i januar 2008. Dog vil citater være tilgængelige i opgaven
- Hovedinterviewer og medinterviewer
- 1 times varighed
- Evt. udskrift af interviewet + en elektronisk kopi af opgaven
- Nogen spørgsmål inden interview
For-spørgsmål: - Hvor gammel er du? - Hvornår blev du sygemeldt? - Hvilket arbejde har/havde du?
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Egne noter
Hvordan opleves hverdagslivet, når man har stress? Aktivitetsproblemer og komponenter hos personen i aktivitetsudøvelsen
• Kan du fortælle om,
første gang du oplevede stress? - Hvad skete der?
• Kan du beskrive en
hverdag efter du var blevet sygemeldt med stress. Hvad du laver fra morgen til aften? - Hvordan så det ud
familiemæssigt?
- Var der nogle
Oplevelser, tanker, følelser, konkret hændelse
- Familie
Bilag 7 - Interviewguide
opgaver i forbindelse med familien, der var svære at udføre?
- I fald der var nogle
opgaver der var svære at udføre, på hvilken måde var de svære?
- Hvad lavede du i fritiden?
- Er der noget i din fritid, der har ændret sig?
- I fald der er noget der har ændret sig, hvad var da grunden til dette?
- Var du meget social, altså brugte du meget tid med familie, venner og kolleger?
- Har det ændret sig? Hvordan?
- I så fald det har ændret sig, hvad var så grunden til dette?
Affektive (Selvtillid, ansvarlighed, angst, depression, fortvivlelse) Kognitive (Hukommelse, opmærksomhed, træthed, initiativ) Fysiske (Smerte, hovedpine, lyd/lysfølsomhed)
- Fritid
Affektive (Selvtillid, ansvarlighed, angst, depression, fortvivlelse) Kognitive (Hukommelse, opmærksomhed, træthed, initiativ) Fysiske (Smerte, hovedpine, lyd/lysfølsomhed)
- Sociale relationer Affektive (Selvtillid, ansvarlighed, angst, depression, fortvivlelse)
Bilag 7 - Interviewguide
- Havde du nogle opgaver og pligter i hverdagen, f.eks. huslige pligter.
- Har det ændret sig?
- I fald det har ændret sig, hvad tror du grunden er til dette?
- Folk der er stressede, kan nogle gange opleve, at det kan være svært at overskue personlig pleje, pga. f.eks. træthed. Har du oplevet noget lignende?
- I fald noget havde ændret sig, hvad er da grunden til dette?
Kognitive (Hukommelse, opmærksomhed, træthed, initiativ) Fysiske (Smerte, hovedpine, lyd/lysfølsomhed)
- Pligter
Affektive (Selvtillid, ansvarlighed, angst, depression, fortvivlelse) Kognitive (Hukommelse, opmærksomhed, træthed, initiativ) Fysiske (Smerte, hovedpine, lyd/lysfølsomhed)
- Egen omsorg Affektive (Selvtillid, ansvarlighed, angst, depression, fortvivlelse) Kognitive (Hukommelse, opmærksomhed, træthed,
Bilag 7 - Interviewguide
Hverdagslivskræfter Omgivelsernes betydning for aktivitetsudøvelse og hverdagslivets betingelse Håndtering af hverdagslivets betingelser
- Er der noget du savner at kunne gøre nu, som du normalt plejede at gøre?
• Hvad gjorde du for at få
hverdagen til at hænge sammen?
• Hvordan så det ud med dine omgivelser?
- Så du noget i omgivelserne som en ressource?
- Så du noget i omgivelserne som en belastning?
- Hvordan reagerede dine omgivelser på at du havde fået stress?
• Hvordan håndterede du førnævnte ting i omgivelserne, såsom…
initiativ) Fysiske (Smerte, hovedpine, lyd/lysfølsomhed)
- Løbe en tur - Skrive huskesedler - Sove til middag
Kulturelle: Arbejdsplads, sygemelding Institutionelle Økonomi Fysiske Afstande, transportmidler Sociale Netværk, familie, kolleger Stempling/opbakning
STIKORD: -arbejdsplads -sygemelding -afstande
Bilag 7 - Interviewguide
Hvordan ens indre overbevisning har indflydelse på valg i hverdagen (åndelighed)
• Hvor lang tid gik der fra du oplevede symptomer på stress, til du gik til lægen? - Hvor længe gik der til
du blev sygemeldt?
- Var det din egen beslutning at blive sygemeldt?
- Hvordan kom du frem til den erkendelse, at du skulle sygemeldes?
• Hvilke følelser havde du, da du fandt ud af at du skulle sygemeldes som følge af stress? - Og hvad gjorde de følelser ved dig?
-netværk/stempling - Lægen - Andre Egne holdninger Værdier
- Dårlig samvittighed - Skyld - Skam
Hvorledes opleves der et behov for intervention i forbindelse med eventuelle aktivitetsproblemer i hverdagslivet?
• Har du fået nogle
behandlingstilbud? - Hvilke?
• Hvem har du fået behandlingstilbud af?
• Oplever du, at behandlingstilbuddene har været brugbare?
- Hvis NEJ, hvordan har
du oplevet ikke at få nogle behandlingstilbud?
- Psykolog - Læge - Arbejdsplads - Arbejdsmarkedscenter
- Hvorfor / hvorfor ikke?
Bilag 7 - Interviewguide
• Hvilke faggrupper har du været i kontakt med?
• Er der nogle behandlingstilbud, du har savnet? - Hvilke?
Tidligere fortalte du, at der var nogle gøremål i hverdagen, som var svære at udføre, såsom……
• I forhold til disse ting, har du så et behov for at de problemer bliver løst ved at der bliver arbejdet med dem?
- I så fald, hvilke problemer er for dig vigtigst der bliver arbejdet med?
Som det sidste...
• Har du et godt råd til os som ergoterapeuter, hvis vi skal arbejde med mennesker der har stress?
- Ergoterapeut,
fysioterapeut, læge, sygeplejerske mm.
- Psykologsamtaler - Medicin
Debriefing
- Eventuel opsummering
- Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du noget du gerne vil sige, spørge om eller have uddybet
før vi slutter?
Bilag 8 – Regler for transskription
Regler for transskription
- ”Øhh” og ”hmm” undlod vi for at gøre det mere læsevenligt.
- Hver gang hovedintervieweren gav udtryk for anerkendende og forstående kommentarer
såsom ”ja” undlod vi disse, da de kunne være forstyrrende for helheden.
- Hvis informanten skriftede emne midt i en sætning, skrev vi dette med: … for overblikket
skyld.
- Hyppige gentagelser såsom ”jamen jeg mener, jamen jeg mener”, skrev vi kun en enkelt
gang, for at lette læsevenligheden.
- Navne og steder som kunne føre til genkendelse af personer blev skrevet som: xxx.
- Hvis der var passager i interviewet der var svære at høre, blev det skrevet som følgende: (lyd
utydelig).
- Hovedinterviewer blev benævnt: HI, medinterviewer blev benævnt: MI, og informanten
blev benævnt som I.
Bilag 9 - Matrice
Informant → Tema↓
Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4 Informant 5
Stress påvirkning af hverdags- livet
Ændring af hverdag: 49, 70-75, 93-95, 97-98, 101-103, 106-109, 120-122, 127, 140-142, 170-172, 173-174, 177, 179-180, 190-191, 197-198, 252-253, 365-367, 370-373, 375-376, 408-409, 411-413, 414-418, 436-437, 455-460, 461-462, 464-465, 465-467, 472-475, 478-480, 485-488, 495, 520-521, 546-548, 550-551
Ændring af hverdag: 15-16, 29-32, 35, 37-39, 42-52, 48-50, 51-52, 73-76, 100-104, 106-111, 116-117, 123-124, 138-140, 152-154, 160-164, 178-187, 220, 202-204, 229-230, 232-234, 267-269, 275-277, 309-312, 582-584, 615-617
Ændring af hverdag: 55-57, 62-63, 66-67, 82-85, 86,116-117, 136-137, 140-146, 156-157, 159, 161-164, 177-179, 199-200, 203-206, 214-221, 227-229, 410-412, 480-482, 493-495, 504-505, 545-550, 553-559,566-569, 578-580, 586-587, 662-664
Ændring af hverdag: 23, 25-28, 33-36, 52-56, 65, 66, 73-75, 95-96, 97-98, 125-127, 128-130, 132-133, 139-143, 150-152, 191-192, 242-243, 249-250, 261-264, 267-269, 286-287, 485-486
Ændring af hverdag: 99-101, 107-109, 115-118, 121-124, 126-128, 135-136, 150, 201-202, 204-205, 210-212, 223-225, 231-232, 242-244, 244-249, 256-258, 260-264, 264-267, 287-288, 291-292, 300-302, 392-394, 406-408, 420-421, 505-506, 536-538
Kompo- nenter
Fysiske: 203-205 Affektive: 147-149, 183-187, 368, 374-377, 482 Kognitive: 32, 49, 105, 127, 171, 174, 178, 180, 200-201, 212-213, 253, 323-325, 367, 410, 412,
Fysiske: Affektive: 47, 75, 96, 117, 123, 138, 142, 177, 186-187 Kognitive: 10-11, 15-16, 30-31, 76, 81-83, 85, 104, 105, 154-155, 157-158, 163-164, 174, 192-
Fysiske: 23, 38, 53, 58, 151,553 Affektive: 38, 57, 59, 62, 150,207-208 Kognitive: 54, 56, 87, 143-146, 149,161-163,203-204, 220,223,579-580
Fysiske: 19, 21, 22, 24, 27, 33-36, 53-55, 71, 95-96, 217-218, 261-262, 487, 532 Affektive: 71, 74-75, 263, 487 Kognitive: 98, 139, 287, 487-488
Fysiske: 24, 25, 27, 35-36, 44, 67-68, 97-98, 115, 212, 225, 415, 431-432 Affektive: 30, 31, 124, 181-183, 244, 246, 252, 289, 480, 481 Kognitive: 173, 176, 178, 405
Bilag 9 - Matrice
479, 485, 528-529, 547
194, 204, 224, 238, 268-269, 599-602
Omgivelser Ressourcer: 43-46, 57, 236-237, 359-361, 403-404, 502-504 Begrænsning: 378-385, 387-388, 439-443, 456-459
Ressourcer: 36-37, 43, 166-169, 210-215, 292-293, 328-329, 331-334, 339-341, 343-344, 349-351, 354-356, 365-366, 482-484, 490-491, 519-520 Begrænsning: 58-63, 76-78, 204-205, 351-353, 388-389
Ressourcer: 74-75,278-279, 283-284, 333-336, 343-344,389-391, 404-405, 451-454,464-466, 619-623 Begrænsning:
Ressourcer: 100-101, 174, 298, 318-320, 325-326, 327, 339-342, 346-347, 385-387, 431-432, 459-460, 511 Begrænsning: 295, 349-351, 353-355, 527-529
Ressourcer: 54-55, 142-143, 143-144, 339, 399, 443-445, 453-454, 518-520, 536 Begrænsning:
Håndtering
76-78, 120-122, 127,190, 192-193, 197-198, 216-217, 219-220, 244-245, 249-250, 355-357, 393-396, 414-416, 445-446, 450-452, 501-502, 521, 552-554
35-36, 37-39, 43, 50-51, 194-195, 276-279, 289-293, 300-302, 309-314, 357-358, 367-369, 580-584, 605-610, 615-617
79-80,220-221, 229-231, 242-244,256-257, 262-266, 277-278, 527-529, 532-534, 557-559, 609-610
24-25, 29-30, 30-31, 60-61, 66, 67-68, 69-70, 80-81, 123-124, 125, 129-130, 154-155, 169, 174, 178-180, 187, 191-192, 249, 251-252, 264, 291-292, 294, 508-509, 510-511
99-101, 103-104, 105-107, 116-117, 139-140, 159-160, 214-215, 231-232, 254-255, 340-342, 350-352, 358-359, 359-360, 376-377, 378-379, 387-390, 392, 398-399, 408-409, 413-414, 415-419, 419-420, 472-474, 494-495, 501-503
Bilag 9 - Matrice
Identitet/ Ånd
19-20, 23-24, 39-41, 53, 61-65, 67-68, 91-95, 104-105, 135-136, 140, 142-143, 147-150, 183-186, 242, 249-250, 271-273, 328-329, 334, 335-337, 339-340, 355-357, 359-361, 365-366, 370-371, 374-377, 390-392, 400-404, 414-418, 426-429, 450-451, 465-467, 524-525
91-92, 95, 96-97, 101-102, 114-115, 124-132, 138-145, 170-173, 177-179, 181-183, 238-242, 293-297, 304-306, 308, 314-317, 358-362, 370-373, 402-403, 416-420, 426-429,444-446, 465-469, 471-475, 492-496, 497-500, 501-502, 504-506, 538-539, 547-551, 567-570, 584-585, 612-615
12-14, 24, 27-28, 48-50, 53-54, 72-74, 76-78, 82-85, 93, 96-99, 101-103, 108-109, 123-125, 130-132, 133-134, 136-137, 159, 183, 187-188, 200-202, 206-210, 224-226, 232-233, 241-244, 250-251, 252-253, 262, 269-270, 279-280, 303-305, 369-371, 378-379, 383-385, 386-387, 433-435, 437-438, 440-441, 442-443, 446, 466-468, 590-591, 599-600, 602-605, 617-619, 662-663
8-10, 23, 28, 41-42, 67, 89-90, 97-98, 103-104, 108, 109-111, 114-115, 116-119, 134, 156-159, 170-171, 173, 181-182, 183-185, 187-188, 204, 206-207, 216, 238-239, 242-243, 244-246, 284-285, 321-322, 348, 351-353, 361-363, 364-365, 372-374, 417, 444-445, 454-457, 482-483, 502-503, 507, 529-530, 536-537
47-49, 90-92, 123-124, 130-131, 146-147, 160-161, 162-166, 214-216, 217-218, 241-242, 244-249, 257-258, 281-282, 291, 301-302, 305-306, 317-318, 321-324, 334, 344-347, 348-349, 359-360, 396, 398-399, 413-414, 435-439, 468, 471-472, 474-478, 480-482, 496-497, 499-503, 505, 546
Behandling 37-38, 342-345
354-356, 513-571, 519-520, 525
283-284, 451-453, 470, 488-490, 515-516
425, 428, 472, 477, 484-485, 508-509
186-187, 508, 513, 517, 520, 536, 539-541
Savn og behov under sygdoms-perioden
534-540, 545-548, 557-558
535-539, 564-565, 567-568, 571-572, 601-604
613-615, 633-640, 644-646, 649-650
454-456, 461-462, 463-464, 474-477, 499-503, 520-523, 527-528, 535-537
536-538, 548-551, 558-561
Bilag 10 - Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring
Århus, den 7. november 2007 Vedrørende interview om hvordan mennesker der har stress, oplever deres hverdagsliv og udførsel af daglige gøremål. Formålet med interviewet er at undersøge hvorledes mennesker, der har stress, oplever deres hverdagsliv og udførsel af deres daglige gøremål. Ved at underskrive denne samtykkeerklæring, gives der tilladelse til, at interviewet bliver optaget på Mp3 afspiller. Data fra interviewet må videre benyttes til bearbejdning i dette projekt. Det er frivilligt at deltage, og det er til hver en tid muligt at trække sine oplysninger tilbage. Alle oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med Persondataloven, og alle data vil blive behandlet anonymt og fortroligt. Endvidere vil alle data blive destrueret ved udgangen af januar 2008. Interviewet vil, i anonymiseret form, være tilgængeligt for eksaminator og censor. Med venlig hilsen Ergoterapeutstuderende Mette Lindhardtsen
Ditte Emtkjær
Henriette Liengård
Cecilie Marx
Jeg giver med denne underskrift tilladelse til, at overstående må optage interviewet på Mp3
afspiller, for derefter at anvende data til bearbejdning i deres bachelorprojekt. Jeg kan, til hver en
tid, trække mine oplysninger og min deltagelse ud af projektet.
Underskrift:_____________________________________ Dato:_____________________
Bilag 11 – Brev til informanter Århus, oktober 2007
Information om projekt og interview Vi er 4 kvindelige ergoterapeutstuderende fra Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus, som er
i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt.
Vi har valgt at beskæftige os med emnet stress, da dette er meget aktuelt og ofte bliver debatteret i
medierne.
Vi finder emnet spændende, da vi som profession har fokus på den enkeltes hverdagsliv og daglige
gøremål.
Formålet med projektet
Formålet med vores bachelorprojekt er, via interviews at undersøge, hvorledes mennesker, der er
ramt af stress oplever deres hverdagsliv og udførsel af deres daglige gøremål.
Disse interviews vil kunne hjælpe os til at belyse, om der sker en ændring i udførelsen af de daglige
gøremål, som er et område ergoterapeuter beskæftiger sig med. Derved kan der måske skabes et
behov for ergoterapeutisk behandling.
Det er begrænset, hvad der er lavet af undersøgelser, som har fokus på hverdagen, når man bliver
ramt af stress. Ved at lave undersøgelser der afdækker de betydninger stress har for hverdagen, kan
man i en ergoterapeutisk behandling sætte ind over for netop de problemområder, der måtte findes
og dermed sikre en optimal behandling.
I interviewet vil vi overordnet komme ind på dit hverdagsliv under stress perioden.
Interviewform
Under interviewet vil der være to personer til stede, en primær interviewer og en medinterviewer,
og interviewet vil vare ca. 1 time.
Sted
Alt efter dit ønske kan interviewet foregå enten i dit eget hjem, eller i lokaler vi stiller til rådighed
på Ergoterapeut skolen i Århus. Hvis interviewet finder sted på skolen, dækker vi selvfølgelig
udgifter i forbindelse med transport.
Rettigheder
Bilag 11 – Brev til informanter Århus, oktober 2007
Vi er underlagt tavshedspligt, og alle data vil blive behandlet anonymt.
Du forpligter dig ikke bindende ved at sige ja til interviewet, men du kan springe fra undervejs.
Databehandling
Interviewet vil blive optaget på mp3 afspiller og efterfølgende skrevet ud.
Data vil udelukkende være tilgængelig for os, eksaminator og censor.
Dog vil der forekomme korte citater i opgaven, som bliver offentligt tilgængelige stadig med
anonymitet.
De udskrevne interviews vil blive slettet ved projektets afslutning i januar 2008.
Vi ville blive glade for, hvis du har lyst og tid til at deltage i vores undersøgelse.
Hvis du ønsker at deltage, skal du kontakte os på en af nedenstående adresser. Du vil herefter
modtage et personligt brev med yderligere information.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Cecilie Marx, Henriette Liengård, Ditte Emtkjær og Mette Lindhardtsen
Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen Århus.
Vi kan kontaktes på:
Ditte Emtkjær
Bissensgade 11, 3.tv. 8000 Århus C
Tlf.nr. 26 36 24 27
Cecilie Marx
Rudolph Wulffs Gade 15, 2.tv. 8000 Århus C
Tlf.nr. 21 28 42
