Opsporing og behandling af vordende fædre og ...nfsu.org/.../2018/11/NFSU-2018-Svend-Aage-Madsen.pdf · Svend Aage Madsen Fædre og fødselsdepression –opsporing og behandling

Svend Aage Madsen Fædre og fødselsdepression – opsporing og behandling

1

Tlf: 26212851 ‐ E‐mail: [email protected] – Web: www.svendaagemadsen.com

Opsporing og behandling af vordende fædre og spædbarnsfædre med fødselsdepressioner

V/ SVEND AAGE MADSEN

SVEND AAGE MADSEN

Psykologistudiet 1973 i Århus

Per Olav Tiller: ‘Når far er borte’

SVEND AAGE MADSEN


2


2002

Her beskrev vi, hvordan ogsåmænd kan fåfødselsdepression

SVEND AAGE MADSEN

Første danske undersøgelse af forekomst 2007607 mænd rekrutteret via svangrekonsultationer og fødselsforberedelse – svarpct.: 91.

Spørgeskema 6 uger efter fødslen undersøger for:◦ traditionelle (EPDS) depressionssymptomer

◦ og ‘mandlige’ (GPDS) depressionssymptomer

Finansieret af EU‐kommissionen

SVEND AAGE MADSEN


3


Undersøgelsens tal

SVEND AAGE MADSEN

607 spørgeskemaer, 544 svar (90%):______________________________________________EPDS‐skalaen(traditionelle depressionssymptomer) 27 (5,0 %)

Gotland‐skalaen (mandlige depressionssymptomer) 18 (3,4 %)

Fødselsdepression inklusiv EPDS + Gotland 34 (6,5 %)

Resultater

SVEND AAGE MADSEN


4


Forekomst

Omkring 7 pct. (lavt sat) fædre får en fødselsdepression indenfor 6 uger efter fødslen af deres barn

På landsplan vil omkring 4.500 fædre årligt få enfødselsdepression. Med ca 60‐65.000 fødsler om året i DK

SVEND AAGE MADSEN

Den danske stats vejledning indtil2009"partner"

"kvinden og familien"'

"kvinden, barnet og den øvrige familie"

"kvinden/forældrene"

"hendes nære familie"

"mødre og forældre"

"den gravide og hendes familie"

"uformelle netværk er familier, venner, naboer…"

"støtteperson”

"Der bør endvidere være mulighed for at tilbyde rygeafvænning for den gravide og hendes partner” (side 20)

SVEND AAGE MADSEN


5


SVEND AAGE MADSEN

2017?

?

De nyeste svangre‐anbefalinger

Meget fokus på den psykologiskeproces

Familien

Manden/faderen

Tilknytning

Fødselsdepression

SVEND AAGE MADSEN


6


Patologiske psykiske reaktioner1. Angstreaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel

2. Belastningsreaktioner

3. Fødselsdepression

Edinburgh‐skalaen

De ikke så nye anbefalinger: Psykiskereaktioner

SVEND AAGE MADSEN

Psykiske reaktioner på forældreskab‐ en relationel problematik

Fødselsdepression

Efterfødselsreaktioner

Post partum depression

Post natal depression

Mood disorders related to parenthood

….

SVEND AAGE MADSEN

Perinatal depression


7


Fødselsdepression ændrer begge forældres omsorgs‐adfærdBåde mødre og fædres engagement og adfærd

SVEND AAGE MADSEN

Langtidseffekter

Både mødres og fædres fødselsdepressioner har langtidseffekter på barnet.

SVEND AAGE MADSEN


8


1. Screening i kommunerne

• Screening for Fødselsdepression i kommunen• ‘Nørrebro‐projektet’• ‘Bedre screening for fødselsdepression hos mødre og fædre’• Over 30 kommuner landet over har vist interesse for at screene med skemaet

• 26 Kommuner har fået tilsendt skemaet til brug

SVEND AAGE MADSEN

Sundhedsplejen ‐ Screening efter fødslen

• 22 kommuner har indsendt 6.551 skemaer

• 59 pct. kvinder og 41 pct. mænd

SVEND AAGE MADSEN


9


2. Screening i lægepraksis før fødslen

30 praktiserende læger i Indre By København:Screenet både den vordende mor og far i 24. graviditetsuge (Andet graviditetsbesøg)

SVEND AAGE MADSEN

Praktiserende læger –Screening før fødsel

• Der blev gennemført og indsendt 1206 screeninger

• 677 kvinder og 529 mænd

• 56 % kvinder og 44 % mænd

SVEND AAGE MADSEN


10


Samlet antal screeninger og sundhedspleje og blandt læger

Hos praktiserende læge:

1.206

Ved sundhedsplejen:

6.551

I alt:

7.757

SVEND AAGE MADSEN

Fødselsdepression som en dobbelt smerte – der udfoldes i relationer og har ophav i relationer

Smerten over ikke at kunne ‐ eller ikke kunne klare ‐ at udvikle tilknytning til barnet

Smerten over forladthed, svigt og savn, der kommer op igen ‐ konfrontationen med barndommens følelser

SVEND AAGE MADSEN


11


Udad Tilbagetræk

Indad

Fødselsdepressionensreaktionsmønstre

SVEND AAGE MADSEN

EPDS ‐ ”Traditionel”1. Har kunnet at le og se tingene fra humoristisk side

2. Jeg har med glæde set frem til forskellige ting

3. Unødvendigt bebrejdet mig selv ting der er gået galt

4. Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund

5. Jeg har været angst og panikslagen uden god grund

6. Jeg har haft svært ved at overskue min situation

7. Været å ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove

8. Jeg har været ked af det og ulykkelig

9. Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt

10. Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig

SVEND AAGE MADSEN


12


Tilbagetræk

Indad


SVEND AAGE MADSEN

Udad

SVEND AAGE MADSEN

Gotland‐erfaringen 1


13


Gotland‐erfaringen 2

Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske

Mænds brug af hjælp

Vanskeligheder ved opdagelse af psykiske problemer hos mænd

Særlige karakteristika ved mænds psykiske tilstande

SVEND AAGE MADSEN

’Mandlige’ reaktioner 1

Vredesudbrud

Aggressivitet

Svag impulskontrol

Irritabilitet

Destruktiv tankegang

Lav stresstærskel

Rastløshed

Misbrug

SVEND AAGE MADSEN


14


Gotland‐skala – “Mandlig”1. Lavere stresstærskel/mere stresset

2. Aggressiv, udadreagerende, svag selvkontrol

3. Følelse af udbrændthed og tomhed

4. Uforklarlig træthed

5. Irritabel, rastløs og frustreret

6. Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen

7. Sover for meget/for lidt/uroligt/besvær med at falde i søvn/vågner tidligt

8. Følelse af uro/ængstelse/ubehag

9. Overforbrug af alkohol og piller – Overaktiv, arbejder/jogger hårdt og rastløst

10. Opførsel ændret: du er svær at have med at gøre

11. Følt dig/andre opfattet dig som dyster, negativ

12. Følt dig/andre set dig som selvmedlidende, klagende

13. Familiedisposition til misbrug etc.

SVEND AAGE MADSEN

Udad

Indad


SVEND AAGE MADSEN

Tilbagetræk


15


Tilbagetrækning fra relationer – benægtes eventuelt

Overworking – besættelse

Benægtelse af smerte◦ Bl.a. sorg og savn

Rigide krav om autonomi

Ser relationer som en del af problemet i stedet for en ressource

Afvisning af hjælp

Voldsom selvkritik

‘Mandlige’ reaktioner 2

SVEND AAGE MADSEN

Tilbagetrækningsreaktioner• Jeg føler mig låst fast

• Jeg trækker mig fra min familie

• Jeg vil helst være alene

• Det er nemmest klare situationen ved at kaste sig over noget arbejde

• Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det

• Jeg synes at jeg må klare mine problemer selv

SVEND AAGE MADSEN


16


Udad Tilbagetræk

Indad

Fødselsdepressionen‐ En relationel forstyrrelse

SVEND AAGE MADSEN

Relationelle reaktioner

SVEND AAGE MADSEN

• Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar

• Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie

• Jeg synes mit barn er/tror det vil blive meget krævende

• Jeg har / tror jeg får svært ved trøste mit barn

• Jeg tænker indimellem at jeg har fortrudt at få barn

• Jeg har/tror jeg får rigtig god kontakt med mit barn


17


SVEND AAGE MADSEN

Opsporing via screening før og efter fødsel

Skalaer

SVEND AAGE MADSEN


18


Det relationelle

SVEND AAGE MADSEN

Sundhedsplejen

Over 30 kommuner landet over screener med skemaet

Screening i 5‐8 uger efter fødslen

Indsamles til databearbejdning ca 7.000 screeningsresultater

SVEND AAGE MADSEN


19


Hvor mange kan vi opspore med skemaet?‐ efter fødsel

Efter fødsel hos sundhedsplejen i gennemsnit af 22 kommuner (6.082 screeninger):

• I alt over cut off = 7 %

• Kvinder = 8 %

• Mænd = 6 %

SVEND AAGE MADSEN

Hvad vi kan regne med?

Omkring 7 pct. fædre og 10 pct. mødre får årligt en fødselsdepression

Med 62.000 fødsler er det ca. 4.500 fædre og ca. 6.500 mødre = 11.000 forældre

Antal familier ca. 10.000

Antal børn ca. 10.000 (+ søskende)

SVEND AAGE MADSEN


20


Screening for fødselsdepression hos vordende mødre og fædre

SVEND AAGE MADSEN

Skemaet

SVEND AAGE MADSEN


21


Skalaerne

SVEND AAGE MADSEN

Hos praktiserende læge

30 praktiserende læger i Indre By København

Screener båden den vordende mor og far i 24. graviditetsuge (Andet graviditetsbesøg)

Omfatter ca. 1.200 screeninger

SVEND AAGE MADSEN


22


Tal fra 1206 screeninger

Henviste til behandling/over cut off:

I alt henviste = 10 %

Kvinder = 11 %

Mænd = 8 %

SVEND AAGE MADSEN

Opsamling 1 – Hvad finder skemaet i daglig praksis?

Under graviditet: I alt 10 %

• Kvinder = 11 %• Mænd = 8 %

Efter fødsel: I alt 7 %

• Kvinder = 8 %

• Mænd = 6 %

SVEND AAGE MADSEN


23


Har forskellene mellem de to skalaer betydning for opsporing af fødselsdepression?

Og er der grund til at bruge mere end en skala?

Er Gotland‐skalaen nødvendig?

SVEND AAGE MADSEN

Altså:

De fleste – både mænd og kvinder ‐ finder vi med EPDS

Og vil du kun bruge én skala, så er det EPDS!

Og brug lavere cut off for mænd: 10≤.

Men:

SVEND AAGE MADSEN


24


Er Gotland skalaen nødvendig?MÆND KVINDER

SVEND AAGE MADSEN

Så mange finder vi kun med Gotland skalaenFør fødsel:

Ca. 20 pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen

‐ og ca. 14 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen

Efter fødsel:

Ca. 24 pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen

‐ og ca. 15 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen

SVEND AAGE MADSEN


25


Er Gotland skalaen nødvendig for mænd?Før fødsel:Hver femte mand findes kun med Gotland skalaen – eller 1 ud af 5:

Efter fødsel:Hver fjerde mand findes kun med Gotland skalaen – eller 1 ud 4:

SVEND AAGE MADSEN

SVEND AAGE MADSEN

Før fødsel:

1.000 fædre ville årligt ikke blive opdaget

Efter fødsel:

Ca. 1.000 fædre ville årligt ikke blive opdaget

Eller ved 75.000 fødsler = ca.75.000 fædre

Eller ved 62.000 fødsler = 62.000 mænd:


26


Er Gotland skalaen nødvendig for kvinder?Før og efter fødsel:Hver syvende kvinde findes kun med Gotland skalaen:

SVEND AAGE MADSEN

Eller ved 62.000 fødsler = 62.000 kvinder:

Før fødsel:

1.000 kvinder ville ikke blive opdaget

Efter fødsel:

800 kvinder ville ikke blive opdaget

SVEND AAGE MADSEN


27


Eller

Ca. 2.000 familier

og

Ca. 2.000 børn (og deres søskende)

årligt

SVEND AAGE MADSEN

Opsamling 2 – Er begge skalaer nødvendige?• De fleste – både mænd og kvinder ‐ finder vi med EPDS

• Hvis kun én skala, så er det EPDS! Lavere cut off for mænd

Men:

• 20‐24 pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen

• 15 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen

SVEND AAGE MADSEN


28


Tilbagetrækningsreaktioner der forudsiger fødselsdepression hos mænd• Jeg føler mig låst fast

• Jeg trækker mig fra min familie

• Jeg vil helst være alene

• Det er nemmest klare situationen ved at kaste sig over noget arbejde

• Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det

SVEND AAGE MADSEN

Relationelle spørgsmål der forudsiger Fødselsdepression hos mænd

SVEND AAGE MADSEN

• Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar

• Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie

• Jeg tænker indimellem at jeg har fortrudt at få barn

• Jeg har rigtig god kontakt med mit barn *

* Omvendt værdi


29


InterventionsmodelRigshospitalets mentaliseringsbaserede psykologiske intervention

ved forstyrrelser under graviditet og i spædbarnstiden:

’Minding the parent‐baby relationship’

Dobbelt‐fokusering på:

• Mentalisering af barnet og sig selv som forældre

• Egne erfaringer med tilknytning

SVEND AAGE MADSEN

BehandlingsresultaterFør‐efter målinger af behandlingsforløb for 69 kvinder og mænd

SVEND AAGE MADSEN

87 pct. har bedring i tilstand

65 % er kommet under risikoniveau

74 pct. (51) er kommet under EPDS cut off

71 pct. (49) er kommet under Gotland cut off

80 pct. (55) er kommet under en eller begge skalaers cut off


30


FIT‐bedømmelse

• 69 % patienter har oplevet en signifikant forbedring af deres velbefindende / funktionsniveau ved endt behandling.

• Effektstørrelse ligger i mellem medium til stor effekt af behandlingen

• Behandling på niveau med normen i FIT‐databasen.

SVEND AAGE MADSEN

SVEND AAGE MADSEN


76% er kommet under risikoniveau

84 pct. er kommet under EPDS cut off

82 pct. er kommet under Gotland cut off

Før‐efter målte behandlingsforløb på køn


50% er kommet under risikoniveau

60 pct. er kommet under EPDS cut off

55 pct. er kommet under Gotland cut off

47 KVINDER 22 MÆND


31


FIT‐resultater for mændene i behandlingMænd

Reaching Target (%): 58,8% har oplevet en significant bedring

Effekt størrelse: 0,63 = Kunne være bedre

Relativ effektstørrelse: ‐0.13 = Ikke høj nok

SVEND AAGE MADSEN

Hvor står vi med mændene og behandlingen?•De har udbytte af behandlingen

•Det store flertal får det bedre og næsten 60 pct. får det signifikant bedre

•Så mændene har også udbytte af vores behandlingsmodel

•MEN: Det skal blive bedre

SVEND AAGE MADSEN


32


SVEND AAGE MADSEN

En mand skrev:Som aftalt i telefonen i morges sender jeg dig en lille mail..det drejer sig om at jeg i for 3 måneder siden blev far til en lille dreng, han var nok det man vil kalde et ønskebarn..men næsten fra dag et følte jeg en form for ubehag når jeg sad med ham i mine arme. Med tiden er kommet en følelse af fortrydelse, det skal siges at moren og jeg ikke har kendt hinanden mere end ca.2 år men på det tidspunkt følte vi begge det var det rigtige. Jeg har den seneste tid haft mange bekymringer om fremtiden, og tanken om at stikke af fra det hele kommer ofte op til overvejelse, lige som fortidens "spøgelser" begynder at poppe op i underbevidstheden..men som adoptivbarn er det jo også lidt en kujon agtig handling...håber virkelig du kan hjælpe mig, selv om det nok bliver lidt af en mundfuld.

SVEND AAGE MADSEN


33


Forslag til arbejdsområder

Tilbagetrækningen fra nære relationer

At skynde sig væk fra smerte

Tendens til udadreageren

At have overvældende følelser

Omdrejningspunkt:

Ambivalens imellem tilknytning og autonomi

SVEND AAGE MADSEN

Tilbagetrækning fra relationer

Mange mænd med fødselsdepression har en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, især de nære relationer ‐ spædbarn og partner

’Hvis jeg bare kunne være i fred …’

Mange mænd har forestilling om en løsning på den psykiske smerte i en distancering fra andre mennesker – især deres nærmeste

”Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare”

SVEND AAGE MADSEN


34


Arbejde med trang til tilbagetrækning fra relationer

Arbejde med: Hvornår især de nære relationer bliver for anmassende

Hvad der kendetegner dem

Hvornår de er rare

Hvornår han savner dem

Hvad der ligger i tilstanden: ’hvis jeg bare kunne være i fred…’

Smerten i en distancering fra andre mennesker

Hvad han tænker de andre vil have fra ham

Og hvad de tænker om ham

SVEND AAGE MADSEN

Hurtigt væk fra smerte og svaghed!

Mange mænd har mindre tendens til at dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande.

Forestilling om, at problemer går over af sig selv

– og hvis ikke: Tendens til at handle sig hurtigt ud af disse følelser ved hjælp af: ◦ Benægtelse,

◦ Dulme igennem bedøvelse

◦ Bagatellisering af problemer og modstand imod at ’overreagere’.

At ’have problemer’ fylder mange mænd med en følelse af lammelse, som kan give en følelse af kaos, som igen kan føre til meget irrationelle handlinger.

SVEND AAGE MADSEN


35


Arbejde med trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed

Arbejde med at kunne dvæle ved problemer og udforske smertefulde tilstande

Bl.a. ved at gå ud og ind af dem og ikke dvæle for længe ved dem uden bagkant

Samtidig med ærlig støtte til optimistiske forestillinger

Tackling af reaktionsmønstre som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse,

bagatellisering af problemer og modstand imod at ’overreagere’.

Udforskning af at det, at ’have problemer’ og modtræk imod kaos og lammelse ‐

som fx sortering, afvejning og afgrænsning.

SVEND AAGE MADSEN

Tendenser til at udadreagere

Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerendetilstande◦ Fx vredesudbrud – mod barn, partner, ham selv

◦ Desperation over ikke at kunne trøste, ikke kunne få kontakt,

◦ Tanker om vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken

◦ Vil skride fra det hele…

SVEND AAGE MADSEN


36


Reagerer indad

Reagererudad

Går over stregenSelvskade, vold..

Flygter fra ‘det’Flugtmanøvrer som fx utroskab, skride fra det hele…

Undgår ‘det’Undgåelseshandlinger, fx drukne sig i arbejde, i fitness…

Bedøver ‘det’‘Selvmedicinering’, alkohol, stoffer…

Hader mig selv, skader digVrede, aggression mod sig selv og andre

Eskalationen i mænds psykiske reaktioner

SVEND AAGE MADSEN

Arbejde med tendens til udadreageren Undersøge hvad der udløser vrede, irritation – det er ofte kaos og lammelse.

Det er ofte mangel på en bagkant

Forbinde tilstande og vredesfølelser med situationer ‐ fx oplevelsen af ikke at

kunne trøste eller ikke magte gråden

Arbejde med ‘nanosekundet’ før vreden bryder ud

Foreslå øvelser i at sige til sig selv: ”Hvad mon hun er ked af” – at flytte

følelsesfokus fra sig selv til barnet

SVEND AAGE MADSEN


37


Overvældende følelserDet er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget.

Men somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem.

SVEND AAGE MADSEN

Arbejde med de overvældende følelser

Hjælpe med at overskue og håndtere ved at sætte ord på de forskellige følelser af: Ked af det

Angst

Sorg

Forladthed

At blive svigtet

Vrede

Fortvivlelse

Skam

Og gør dem legale så det ikke bliver til total opgiven, kaos, flugt og/eller angreb

Ofte med rationelle metoder i mellem behandler og klient

SVEND AAGE MADSEN


38


Målet for behandlingen er også styrkelse af forældre‐barn‐relationen

Fødselsdepressionen betyder ofte mentaliserings‐nedbrud

Derfor er indeholder behandlingen også:

At styrke faderes mentalisering af sig selv og barnet

At styrke faderens evne til at være en tryg base for barnet

SVEND AAGE MADSEN

Særlige temaer 1: Kontakt med barnet

Mænd oplever generelt, at det er langt sværere end de troede at have god kontakt.

Tag de alvorligt og lyt

Forsøg at hjælpe i praksis med far‐barn‐samspils‐behandling

SVEND AAGE MADSEN


39


Særlige temaer 2: Barnet som krævende

Langt flere mænd r med fødselsdepression oplever barnet som krævende

Tag alvorligt, hvad det er der opleves krævende, og lyt

Arbejd psykoedukativt med normalisering og sammenlignende viden

SVEND AAGE MADSEN

Særlige temaer 3: Trøst

For mænd med Fødselsdepression sker der en 10‐dobling fra før til efter fødsel af mænd der oplever det svært at trøste deres barn.

Et forhold der plager mænd rigtig meget – tag det alvorligt

Forsøg at hjælpe i praksis med far‐barn‐samspils‐behandling

SVEND AAGE MADSEN


40


Særlige temaer 4: Svært at snakke med andre

Omkring halvdelen af alle mænd med fødselsdepression svarer at de synes, at det er ’Svært at fortælle hvordan jeg har det’.

Tal med ham om, hvad, hvordan og til hvem han kan fortælle om sine tanker og følelser.

Det er ok at der er noget han kun vil dele med den professionelle

SVEND AAGE MADSEN

Særlige temaer 5: Fortryde

Før og efter fødsel tænker omkring 14 % mænd med fødselsdepression sommetider, at de fortryder at få barn.

Tal åbent, neutralt og ufordømmende om det og om mulighederne for at realisere det.

SVEND AAGE MADSEN


41


Ambivalens mellem autonomi og tilknytning

Livslangt tema hos – skærpes ofte ved krise og depression hos mænd

Nærhed, Tilknytning, Omsorg

Frihed, Autonomi,Kontrol

Ofte en essentiel problemstilling i psykoterapi med mænd med fødselsdepression

SVEND AAGE MADSEN

SLUT!Læs gerne mere:

SVEND AAGE MADSEN

Documents

Opsporing og behandling af vordende fædre og ...nfsu.org/.../2018/11/NFSU-2018-Svend-Aage-Madsen.pdf · Svend Aage Madsen Fædre og fødselsdepression –opsporing og behandling