1

ORDET1/2014

Dansk-Svensk Forfatterselskab

Danskt-Svenskt Författarsällskap

Indhold:

Selskabets Årsmøde Restaurang Margaretha Paviljongen Malmö.

Offentligt møde om udstillingen Baltiskan 1914.

2

ORDET1/2014Dansk-Svensk ForfatterselskabDanskt-Svenskt Författarsällskap

Redaktion og fotos: per-olof johansson, DKTekst: Helge Krarup

Forsiden: Kunstneren E. Norlinds plakat for Baltiska Utställningen.Storkene flyver forbi udstillingens udsigtstårn.

Selskabets årsmøde 2014:

Efter generalforsamlingen ser selskabets styrelse ud som følger:

Helge Krarup, formand, Birgitte Livbjerg, Søren Sørensen,Ursula Baum Hansen, Bo Lille, Anne Marie Têtevide, Bo Gentili,Bengt Liljenberg, Thomas Grundberg.Suppleant: Per-Olof Johansson.

Der mangler bestyrelsesmedlemmer fra svensk side idet DodoParikas er udtrådt af bestyrelsen og Monica Braw ikke ønskedeat genopstille.

Kontingent blev fastsat uændret til kr. 200,- årligt.

Lørdag 12. April 2014i Restaurang Margaretha Paviljongen Malmö afholdt selskabet:

Selskabets Årsmøde : Detaljeret referat vil tilgå medlemmerne.

Offentligt møde om udstillingen Baltiskan 1914, som danner temafor dette nummer af ORDET.Søren Sørensens kronik var trykt i Frederiksborg Amts Avis 8.4.14,som optakt til mødet. Gengives her s. 10 - 13.

3

Baltiskan 1914

Arrangementet i Dansk-Svensk Forfatterselskab den12.4. gik over al forventning. Det fandt sted i forbind-else med DSFS´ årsmøde, hvor der i øvrigt ikkedukkede et eneste DSFS-medlem op. Der var tilgengæld stort besøg til arrangementet, vi var 65. Dethele foregik i Restaurant Margareta Paviljongen i Pil-dammsparken i Malmø, som led i DSFS´ deltagelse ifejringen af 100-året for Den baltiska Utställning i 1914.

Koret Romantikerne indledte med to sange fra 1914.

4

Stadsantikvarie Anders Reisnert talte om Baltiskan-udstil-lingen, som var en fantastisk stor begivenhed hen over som-meren 1914. Der var store udstillingsbygninger fra landeneomkring Det baltiske Hav. Udstillingen har været en kraft-præstation for Malmø. Der var industri og landbrug, musik,kunsthåndværk og kunst, heriblandt samtidens avantgardesom de tyske Die Brücke-folk og den russiske, bl.a. Kandin-sky. Malmø by købte en del af den russiske udstilling, somstrandede i Malmø på grund af krigen og revolutionen. Dettebetyder, at Malmø har en af de største samlinger af russiskkunst fra den epoke udenfor Rusland.

5

Forfatteren Søren Sørensen gav en dansk vinkel på peri-oden og tegnede linjerne fra 1800-tallet, hvor Danmarkblev et lilleputland, og frem, hvor man udviklede etavanceret landbrug og en moderne industri.

6

Skuespilleren Lennart Holmgren fortalte om en særligvals-form kaldet Boston og om valsen Russisk Boston,skrevet i 1914; den blev spillet af Ann-Christin HolstHyleborg, formodentlig for første gang siden da.

7

Bibliotekar Bo Gentili gav et indtryk af kulturlivet om-kring 1914 med teatergrupper, musiklivet, digtning,kunstmalere og biblioteksvæsenets start.

8

Entre kr. 60,- - og så kunne man købe selskabets og medlemmers udgiv-elser til en rimelig penge!

9

Entreafgiften dækker kaffe og kanelbulle!

10

Skræktallet -14

Årstal, der ender på 14, er fyldt med rædsler, i erindrin-gen, men mest i historiebøgerne. Skudene i Sarajevoden 28. juni 1914 mod det østrigske tronfølgerpar in-dledte den første verdenskrig. Månedsdagen dereftergik østrig-ungarske styrker til angreb på Serbien, ogden 3. august er Europa i krig, endeløse myrderier ogtotale sammenbrud i samfundene følger i hælene påstatsmændenes og de militære chefers stupiditet. 1814 var et rædselsår i Frankrig, prøjsiske tropperstormede Paris, og Napoleons magt blev brudt. Lige såelendigt stillede det sig for dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Russiske, tyske og svenske styrker invaderededen jyske halvø, Frederik VI måtte slutte fred og afståNorge. Det ville nordmændene ikke uden videre findesig, så den svenske kronprins skiftede slagmark fraHolsten til Norge. Denne halvering af Frederiks rige fikendnu mere katastrofale følger 50 år senere, ved Dybbølog på Als i 1864.

Detalje af mindesmonu-mentet i Pildammspark-en: Krigens ansigt!

11

Sortere og sørgeligere kan det næsten ikke være ogikke heller blive. Kun i Malmø ser det lysere og lykkeligere ud. Dér er1914 året for den store baltiske udstilling, ikke en ver-densudstilling som dem i London, Chicago og Paris iårtierne før, for det var kun Østersølandene, der blevinviteret, og dem var der kun fire af i 1914: Rusland,Tyskland, Sverige og Danmark, lilleputlandet, som detvar blevet i 1864.

Tyskland var på mange områder verdens førendeland, i industri, videnskab og kunst, netop de tre om-råder, man ville holde udstilling for. Sverige var ogsågodt med på alle tre felter, og specielt havde Malmøudviklet sig og var blevet en førende industri- og han-delsby.

Nok var Danmark det absolut mindste, politisk heltafhængigt af Ruslands støtte og Tysklands overbæren-hed, velvilje kan man ikke kalde det. Men i industri, vi-denskab og kunst klarede lilleputlandet sig helt godt.Det ville man vise omverdenen ved at deltage medfynd og klem i Baltiska Utställningen. Det lykkedes, detlykkedes særdeles godt. Man havde noget at vise fradansk side.

Af det, som digteren Herman Bang havde kaldt ”sår-feberen fra Dybbøl”, var der kommet en foretagsomhednæsten uden sidestykke i historien. Landbruget havdeomlagt produktionen til kvæg, svin og høns og forsyn-ede englænderne med morgenbordets smør, bacon ogæg. Det forudsatte en livfuld industri til forsyning og

12

videreforarbejdning ud over hele landet, og den opstod,både ved andelsforetagender og private virksomheder.

Det nødvendiggjorde også en effektiv indsats af vi-denskabsmændene, og det satte dybe spor i lægen NielsR. Finsens opdagelse af lysets virkning på helbredet, ifysikeren Niels Bohrs arbejde med atomfysikken ogmange andre fremskridt fra studerkamre, laboratorierog forsøgsværksteder på danske adresser. Den britiskesøfartsminister Winston Churchill blev godt sur, da hankonstaterede, at et dansk skibsværft havde bygget ver-dens første dieselmotordrevne handelsskib.

Tiden var næsten som en opfyldelse af H.C. Ander-sens trøsteord fra 1850:

Et lille land – og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag.På ét felt var Danmark ligefrem førende i verden: Ole

Olsens Nordisk Film var tidens største producent afspillefilm. Lilleputlandet var i rivende udvikling.

Det demonstrerede man også i Malmø på udstilling-sområdet. Som det eneste land byggede man udstilling-spavillonen i mursten. Arkitekten valgte en herregårdfra 1500-tallet som forbillede. Ved kunstudstillingenmed dens 354 malerier, med skulpturer, grafik ogporcelæns- og keramikfigurer viste man frodigheden,og med to store koncerter spillede man dansk musikmed stor succes.

I år markeres 100-året ivrigt i Malmø. Kommunen harudgivet et pompøst værk på knap 400 sider og med etutal af illustrationer til minde om Baltiska Utställningen.Malmö 1914 – en stad på spring ind i det moderne

13

(kunne man sige på dansk). Hvordan Malmø var for100 år siden – det er det, der fylder mest, men ka-pitlerne om udstillingen er måske det mest interessante.Dansk-Svensk Forfatterselskab markerer udgivelsen oghundredåret ved sit årsmøde lørdag den 12. april, oggør det på selve det sted hvor den baltiske udstillingfandt sted, i Pildammsparken, med foredrag af Malmøsstadsantikvar, en dansk og en svensk forfatter. Stadsan-tikvaren fortæller om udstillingen, danskeren om Dan-marks rolle på den og hans kollega om kulturlivet ibyen i 1914.

Søren SørensenForfatter,

formand i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark

Sehttp://malmotown.com/baltiska2014http://dansk-svensk.com

Mindesmonument i Pildammsparken for Baltiska Utställningen 1914

14

DSFS næste optræden i Malmø bliver i Margareta Pavil-jongen, den eneste tiloversblevne bygning fra Baltiskani Pildammsparken. Blomsteranlægget er blevet gen-skabt i overensstemmelse med det oprindelige, designetaf kronprinsesse Margaretha, Ingrids mor.

I pavillionen læser medlemmer af selskabet op hver dagkl. 16-17 fra den 19. til den 25. maj under temaet ‘Na-turen’