1

AALBORG UNIVERSITET

EKSAMEN

NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I

MedIS/Medicin 3. semester

Torsdag den 8. januar 2015

4 timer skriftlig eksamen

Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur

Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Opgave 1-10: 80 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver

Opgave 11: 20 % fordelt på denne ene opgave

Opgavesættet består af 21 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det

udleverede opgavesæt.

Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler.

Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål

SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE!

BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og

fyldestgørende som muligt på den afsatte plads!

2

Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen:

Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord – fx angiv en muskels virkning.

Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere

1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge

2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske

forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion.

Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord

(telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger – fx

beskriv hjernens overflade.

Beskriv kort: Detaljer udelades.

Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk

– fx definér et perifert ganglion.

Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter

struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag-

/virkningssammenhænge – fx gør rede for strækreflexen.

Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning – fx markér nc. lentiformis.

Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne – fx nævn hvirvellegemerne

Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er

anatomisk navngivne – fx inddel basalganglierne.

Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb

med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse,

eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre

strukturer.

3

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 1

De kutane sansereceptorer og de centrale projektioner

Angiv forekomsten af hudens sensoriske receptorer og beskriv deres funktion.

4

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 1 (fortsat)

De kutane sansereceptorer og de centrale projektioner

Beskriv det anatomiske grundlag for hvordan stimuli i hudens sensoriske receptorer

bevidstgøres.

5

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 2

Led

Beskriv opbygningen af ægte og uægte led, gerne illustreret af tegninger. Angiv også

eksempler på hvor disse ledtyper forekommer.

6

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 3

Den motoriske forhornscelle

a. Beskriv hvordan det motoriske forhornsneuron er opbygget, gerne illustreret af en

tegning.

b. Angiv innervationsområdet for det motoriske forhornsneuron

c. Angiv mindst tre eksempler på neuroner der har projektion til /innervation af det

motoriske forhornsneuron

7

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 4

De neuronale hvile- og aktionspotentialer

A Beskriv hvordan neuronet kan opbygge og opretholde sit hvilepotentiale. Illustrer

gerne din beskrivelse.

8

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 4 (fortsat)

De neuronale hvile- og aktionspotentialer

B Beskriv hvorledes aktionspotentialets genereres og udbredes henover neuronet.

Illustrer gerne din beskrivelse.

9

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 5

Columna vertebralis: Anatomi og klinik

A Beskriv de anatomiske karakteristika der indbyrdes adskiller de forskellige typer af

hvirvellegemer i columna vertebralis.

B Beskriv hvordan de cervikale, thorakale og lumbale dele af hvirvelsøjlen afviger med

hensyn til bevægelsesmuligheder.

10

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 6

Medulla spinalis

A Beskriv den makroskopiske anatomi af medulla spinalis

B Beskriv columna vertebralis med indhold, som det præsenterer sig på et tværsnit

gennem den lumbale del af rygmarven.

C Encephalons- og rygmarvens hinder

Angiv hvorledes hinderne omkring encephalon adskiller sig fra medulla spinalis

med hensyn til knoglekontakt

11

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 7

Hjernestammen og hjernenervekerner

A. Benævn hjernenerverne og angiv deres tilhørende kerner. Angiv hvor de angivne kerner

forekommer i hjernestammen

12

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 7 (fortsat)

Hjernestammen og hjernenervekerner

B. Angiv på mindst tre vellignende tværsnit de tre dele af hjernestammen og den omtrentlige

lokalisation af hjernenervernes kerner

13

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 8

Øjets anatomi

A. Beskriv den makroskopiske opbygning af øjet

14

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 8 (fortsat)

Øjets anatomi

B. Angiv baneforløbet for de centrale projektioner i synsbanen, som er ansvarlig for

billeddannelse

C. Angiv mindst 2 andre centrale projektioner fra øje til hjerne/hjernestamme

15

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 9

Neurotransmittere og farmakologi

A Angiv mindst 3 neurotransmittere i formatio reticularis

B Angiv nogle sygdomme hvor medicinsk interaktion af disse neurotransmitteres virkning

i hjernen er terapeutisk.

C Angiv lokalisationen af substantia gelatinosa og angiv hvordan påvirkning af

neurotransmissionen i dette område har stor terapeutisk betydning.

16

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 10

Cortex cerebri

A. Angiv en inddeling af cortex cerebri ud fra påviselige gyri og sulci.

B. Angiv eksempler på funktioner der kan henføres til de forskellige områder af cortex

cerebri.

C. Beskriv den histologiske opbygning af cortex cerebri med angivelse af lagene. Inddrag

regionale forskelle i beskrivelsen.

17

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 10

Motoriske symptomer

A. Angiv kort eksempler på hvor i CNS eller PNS man kan have læsioner/patolologi som

kan føre til motoriske symptomer i en underekstremitet

B. En patient har nedsat funktion af sin højre underekstremitet. Beskriv hvordan du vil

undersøge denne patient for at opnå en vurdering af om patienten har en lidelse i det

øvre eller nedre motoriske neuron.

18

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 11

Klinisk casus

En 22-årig mand henvises med symptomer på tiltagende lammelse af højre ben og sensoriske

forstyrrelser svarende til venstre ben og sædepartiet indenfor den sidste måned. Gennem det

sidste års tid har han haft smerter helt opadtil i ryggen, som radierede ud i højre arm og hånd,

og som forværredes ved hoste. Han har modtaget behandling af rygsøjlen med nogen effekt,

men der var forsat en let smerte højt i ryggen.

Den neurologiske undersøgelse viser:

a. Let nedsat muskelkraft på højre arm, især svarende til håndleddet, og med let svind af højre

arms muskelmasse.

b. Let nedsættelse af biceps- og tricepsrefleksen på højre arm i forhold til normale forhold på

venstre side.

c. Næsten lammelse af højre ben.

d. Forøgede achilleus- og patellarreflekser på højre ben med forøget modstand med passiv

bevægelse af leddene sammenlignet med venstre side, samt positiv Babinski’s refleks på

højre side.

e. Nedsat smerte- og temperatursans på venstre underekstremitet og sædeparti.

f. Ingen påvirkning ved undersøgelse for tryk og berøring på højre og venstre side.

g. Undersøgelsen af hjernenerverne viste normale forhold.

A. For hvert af punkterne a.– g. ønskes en redegørelse for, hvilke strukturer (nerver, nerve-

baner m.v.) der sandsynligvis er berørt.

B. Baseret på ovennævnte ønskes en begrundet redegørelse for den sandsynlige placering og

afgrænsning af den skadevoldende proces.

19

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 11 (fortsat)

Klinisk casus

20

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 11 (fortsat)

Klinisk casus

21

EKSAMENSNUMMER:

Opgave 11 (fortsat)

Klinisk casus