Paartoq 1

PAARTOQNR. 6 • 2016

Uummannaq 2. April 2016

Paartoq_01.indd 1 26-04-2016 09:19:36

Paartoq 2

IMAI / INDHOLD

4 8 12 16 22

IMAI / INHOLDPatajaallisaaneq /Fundamentet i orden ..................................................................................... 3Namminerminnut unammillertut / De udfordrede sig selv ........................................................ 4Angusaqarumalluni sapiissuseqarneq / At turde være ambitiøs ............................................... 8Avannaata Qimussersua / Grønlandsmesteren i hundeslædekørsel ...................................... 12Pisisartunut qanillattorneq / Øget dialog med kunderne ....................................................... 14BMX-ertartoq Qaqortumeersoq / BMX-cyklisten fra Qaqortoq ............................................. 16Immikkut ittumik suliniuteqarneq / Den særlige indsats ......................................................... 18Kurt Lauritsenimut apeqqutit / Spørgsmål til Kurt Lauritsen ................................................... 20Misilittagaqarneq avaqqunneqarsinnaanngilaq / Erfaring er et must ..................................... 22M/T Oratank ............................................................................................................................ 24M/T Orasila ............................................................................................................................. 26Umiartortoq Frederiksberg-imiu / Sømanden fra Frederiksberg. ............................................ 28

Ilusilersuisoq / Layout.: Paarnaq Larsen / KNI MarketingNaqiterisoq / Tryk.: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassusaat / Oplag.: 1.000 ekspl.

KNI A/S - Postboks 319 • 3911 Sisimiut tel. 86 24 44 • E-mail.: info@kni.gl • www.kni.gl Facebook.: ”KNI A/S”

NAQITAQ PAARTOQ KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.Bladet Paartoq udgives af KNI A/S

Akeqanngitsumik pisartagaqarsukkuit info@kni.gl-mut allaannassaatit.Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl

Akisuss. aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.:Sofia Geisler, sge@kni.glAqqis. naammasivoq / Red. afsluttet.: April 2016

Paartoq_01.indd 2 26-04-2016 09:19:38

Paartoq 3

PATAJAALLISAANEQ

Ukiut ingerlanerini KNI pillugu piginnittut suliakkiissutigisarsimasaat, siulersuisut pisortaasarsimasullu nikerarneri apeqqu-taatillugit sammiviit periutsillu nikisinneqar-tarsimapput. Suliniuterpassuit periuserpas-suillu assigiinngitsut tamarmik ajunngitsunik siunertallit sulisunut qularnanngitsumik ilaatigut uippakajaarnartarsimasinnaapput, qitiusumillu kiffartuussinermi suliat qular-nanngitsumik aamma ilaruttoorfiusarsimas-sallutik.

Qujanartumik ukiut kingullerpaat marlussuit eqqarsaatigalugit KNI periarfissinneqarsi-mavoq sutigut tamatigut patajaallisarnissa-minut, tamannalu ullumikkut siulersuisuusut aqutsisullu sulisorpassuarnit tigulluarneqar-tumik aalajangiussimasimavaat. Suliniutit tamakku inerittui KNI-p naatsorsuutimigut angusaasigut uppernarsineqarsinnaappul-lusooq, kiisalu minnerunngitsumik sineriak tamakkerlugu sulisorpassuit eqinnaallutik suliaminnullu tunniusimallutik angusanut pitsaasumik sunniuteqaqataanerat qujassu-tigalugulu tulluusimaarutigaarput.

2016-ip kingorna KNI-p periusissiassatut najoqqutassaa Killingusaaq piareersarlugu aallartisarneqarpoq.

2016-imi upernaap ingerlanerani Killingu-saaq pillugu nunap immikkoortukkuu-taartumik sulisunit peqataaffigineqartunik isumasioqatigiissitsisoqaqattaartussaavoq, siunnerfik sumut sammisoq sunillu imaqar-tussatut KNI-mi aqutsisut tikkuartugaat sulisunit sunniuteqaqataaffigineqarnissaa qulakkeerumallugu.

KNI suliffeqarfittut suli ineriartorfissaqa-qaaq. Kiffartuussinerput suli pitsaaneruler-sissinnaavarput, pisisartutsinnillu qitiu-titsinerput oqaasiinnaatippallaartinnagu timitalersortariaqarparput.

KNI suliffeqarfittut kajungernartutut, nutaa-liaasutut ineriartornermillu malinnaasutut ilisimaneqalersittariaqarparput, ilinniarfigis-sallugu soqutigineqartoq, eqeersimaartunik aalajaatsunillu sulisoqartoq.

Taassuma angunissaata tungaanut anner-tuumik alloriareerpugut. Pisortaqatigiinni aammalu sulisuni tamani ittuni.

Gennem årene har kravene til KNI ændret sig fra ejernes side, og der er gennemført mange strategiskift i takt med, at der er blevet ændret på bestyrelsessammensæt-ningen og i ledelsesforholdene. Der har i udgangspunktet været positive intentioner bag de mange opgaver og strategier, ingen tvivl om det, men de har haft en tendens til at være ret stressende for medarbejderne, og til tider har de måske haft konsekvenser i form af et lavere serviceniveau fra hoved-kontoret over for divisionernes aktiviteter på kysten.

I de seneste par år har KNI haft mulighed for at rette op på mange ting internt for at bringe fundamentet i orden uden at blive distraheret af udefrakommende opgaver i tide og utide. Arbejdet med at bringe fun-damentet i orden er blevet vel modtaget af medarbejderne og ledelsen. De økono-

miske resultater taler for, at indsatsen har været en nyttig nødvendighed. Derfor skal der lyde en stor tak til alle de medarbejde-re, som loyalt har bidraget positivt til dette arbejde. I har grund til at være stolte af jeres indsats.

Efter 3 års strategiarbejde med titlen “KNI mod 2016” har vi rettet blikket mod tiden efter 2016, hvor vi allerede er i gang med en ny strategiudvikling. Denne gang kommer vores strategi til at hedde “Kil-lingusaaq”.

I løbet af foråret 2016 vil der i forbindel-se med udviklingen af Killingusaaq blive afholdt regionale strategiworkshops med deltagelse af medarbejderne, således at medarbejderne i videst muligt omfang får mulighed for at øve medindflydelse på strategiudviklingen i forhold til den kurs og

det indhold, ledelsen har udstukket.Der er fortsat mange muligheder for at trimme KNI. Vi kan blot tage vores kunde-serviceniveau, som vi bør bringe op på et endnu højere niveau. Det at "sætte kunden i centrum" skal ikke blot være et slogan eller noget, der står på en plakat – det skal udmøntes i praksis.

Vi bør gøre KNI til en attraktiv arbejds-plads, som følger med udviklingen og er kendt som en moderne servicevirksomhed. Et sted, hvor det er interessant at søge en elevplads, skabe sig en karriere og med dygtige og stabile medarbejdere.

Vi har taget det første skridt på vejen hos ledelsen og medarbejderne i alle afdelin-ger i koncernen.

Pisortaaneq / Administrerende direktørPeter Grønvold Samuelsen

KILLINGUSAAQ

FUNDAMENTET I ORDEN

Paartoq_01.indd 3 26-04-2016 09:19:39

Paartoq 4

Johannes Müller, 160 km, 21:39:48, nr. 79/106 angutit. 1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?Nunarsuarmi sisoraatinik unammersuarne-rit pikkunarnersaasa ilaat tusaannarlugu mersernaraluartoq 2015-mi misileeru-sutsitsilerpoq. Atortutigut atisatigullu piareersaaneq aallartippoq. Ujakkaarutinik sisorarneq misilittagaqarfigivallaanngikka-luarlugu timikkut tarnikkullu pisinnaasannik imminut unammillerusulerpunga.

2. Angorusutat anguviuk? Ingerlaaleruma imminut artukkernaveer-saarnissara anguniaannassallugu aalajan-gerpunga. Sapilissagukku 100 km-imut apparnissara periarfissaasoq nalunngilara, kisianni qinigassaq taanna kingullerpaar-paajussasoq aalajangiusimallugu.

3. Aqqutinni unammillernartumik misi-gisaqarpit? – Suna?Ulloq siulleq 56,6 km-it ingerlaarnerput uannut pikkunarnersaavoq. Campen-i qaangereerlugu imminut upperiunnaatal-lakkaluarpunga, labyrintimut aqqutissatta qummukajaartaa takullugu. Nalunagu 100 km-inik ingerlaartut ullormut apuuf-fissaminnut apuuffiat qaangereerlugu, aqqutissara 23 km-it suli ingerlaffigeq-qaartussaallugu merseritallakkaluarpara.

Angaama, toqukkut qimaguteqqammer-sup, oqariartaasia ’Jeg kan, jeg skal og jeg vil’ sisoraatinnut tuschimik allassimavara. Taassumallu isumaa nukittoqqutigeqaara, ullullu pingasut ingerlaarninni misigisima-vunga tunniutiinnarusunnginninnut assut iluaqutigisimallugu.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?ACR-imut peqataasimanera isumaqar-tupilussuuvoq. Paasivarami sunaluun-niit mersernartutut ajornarpasittutullu isigigaluaraanni imminut upperigaanni ilungersoraannilu anguneqarsinnaasoq. Taamaammat Arctic Circle Race tamaat naammassisimallugu angoreersimanera tulluusimaarutigalugu nuannersumik kin-gumut eqqaasassavara. Merete Clasen, 160 km, 19:30:21, nr. 19/53 arnat 1.Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqa-taarusussimavit?ACR-mut peqataaninnut siunertaqanngi-langa, siorna ilaseritikkama siullerpaamik 1998 mi ACR-mut peqataaqasigisima-sannik ukiut 20-nngortorsiutussammat, ilaserinnittorlu peqataanngitsoorluni.

2. Angorusutat anguviuk?Aap, peqataangaangama angorusuttuan-

NAMMINERMINNUT UNAMMILLERTUT

naarpara perlasinanga naammassinissaa, aqqutaanimi nalunartoqartuaannarpoq qanoq pisoqarsinnaanersoq.

3. Aqqutinni unammillernartumik misi-gisaqarpit? – Suna?Ukiormanna eqqissiivillunga aallartarama ilungersunartunik misigisaqanngilanga, ingerlaarneq sivitsoriartortillugu ingerlaar-nera nuannersingaluttuinnartorlu apuuttar-punga. Ukiut siuliini allaanerungaatsiartarsimavoq, qasulernerit, noqartoornerit, eqqarsaatit assigiinngitsorpassuit, ukiormanna taakkua misiginngilakka.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?Ukiuunerani unammissaqattaareerluni naggasiinertut, ammalu inuit ilisimasa-risat naapeqqillugit, inunnillu nutaanik ilisimasarisaqalerneq. Tupermilu sininneq nuannareqingakku, ingerlaarnissaq iriningi-vallaarnagu tupermi sininnissara eriningi-nerusarpara, sinilluartarama tupermi.

Heidi Ramsøe, 100 km, 16:06:56, nr. 21/44 arnat1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqa-taarusussimavit?160 km siunertaraara inuttullu piareer-sarfittut ukioq manna 100 km tiguara.

Ukiut 20-it matuma siorna pilersinneqartoq Arctic Circle Race aprili aallartit-toq Sisimiut timaanni ingerlanneqarmat suleqatigut arlallit peqataapput

Johannes Müller Merete Clasen

Paartoq_01.indd 4 26-04-2016 09:19:42

Paartoq 5

Siornatigut misilittareernikuugakku ilungersorfigerujussuanngikkaluarlugu ingerlaarfigaara.

2. Angorusutat anguviuk? Isumaqarpunga angorusutara angullugu tassalu ulluni pingasuni ingerlaareerlunga ajornanga apuuffissamut apuunneq.

3. Aqqutinni unammillernartumik misi-gisaqarpit? – Suna?Unammillernarnerpaajusimapput qaqqar-suit qummukarfigineri, ornitarli qimaaneq ajormat nammineerlungalunga peqataa-niarlunga aaliagigarinikuugakku naamma-gittaalliuteqarpallaarnanga ingerlaarfige-rusaartarsimavakka.

Imminut inuttut unammillerneruvunga, timip pisinnaasaanik misilittaanerullunga. Apuuffissannut apuukkaangama suli nukis-saqarluarlunga misigisarpunga, tassa nukiit atorsinnaasimasaraluakka atunngitsoortar-simavakka nukinnik sipaarpallaalaartarsi-magama.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?Isumalerujussuuvoq, uanga nammineq inuttut imminut unammillerninni sanngiif-fiikka nukittuffiikkalu ersarinnerusumik

takusinnaanerulerpakka malugisinnaane-rulerlugillu. 160 km-rit angunissaannut pit-sanngorsagassakka nukittorsagassakkalu suussusersivakka. Eqqarsartaatsikkut nukik annertoorujussuaq pingalugu paasivara, taamaalilluni timip nukittunerulersinnis-saanut naqissusiinerulluni. Ukioq ataaseq periarfissaraara timima nukittunerulersin-nissaanut. 160 km-it peqqissiminertaqan-ngitsumik nuannersumillu misigisaqarfiu-sumik naammassinissaanut piareersarfittut sakkusaanillu aallerfittut ukioq manna peqataanera atorpara.

Mikol Heilmann, 100 km, 18:31:14, nr. 33/44 arnat 1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?ACR-imut peqataaninnut siunertaraara imminut misilinnissara, qanoq sapinngitsi-ginerlunga, sumut killissinnaanerlunga.

2. Angorusutat anguviuk?Peqataaninni anguniarpara ulluni pin-gasuni tamatigut apuuttarnissara aamma tamanna anguara.

3. Aqqutinni unammillernartumik misi-gisaqarpit? – Suna?Aqqutaa tamarmi uannut unammillernar-poq, unammillernartui sakkortusisarput

Heidi Ramsøe Mikol Heilmann

qummukajaat sakkortuut takisuullu aq-qutigileraangakkit, asulumi qummukajaa-qarnermik. Unammillernartuuvoq aamma uannut ujakkaarneq sungiusimasarinngin-nakku, teknikkit assigiinngitsut ilisiman-nginnakkit, pitsaaqutigaarali ammuka-jaatigut sisusinnaanera, taamaalillunga ingerlasukaarnerulaarsinnaasarlunga.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?ACR-imut peqataanera timersornikkut imminut aammalu killissamik qaangiisin-naanermik misiliineruvoq. Allaanerulaamik misigisaqarneq, pinngortitap imaannaan-ngissinnaaneranik, nuannerluinnarsinnaa-neranik aammalu kusanarluinnarsinnaane-ranik misigisaqarfigaara, tamannalu inuttut pisuunnguutigaara nukittorsaatigalugulu. Kaammattoqatigiinneq ikioqatigiinnerlu annertuumik misigaakka, ilisarisimalikkallu nuannersumik eqqaasassaapput.

Tikikkiartornera immikkut eqqaamanar-poq, kunngissaq siulerilaarakku apuuffik inunnik ullikkaarpoq. Apuukkiartortunga anikka marluk kalaallit erfalasulerlutik saneqqanni arpallutik ingiaqatigaannga, tuppallernaqaat.

Arctic Circle Race-mut pingaar-nertut aningaasa-

leeqataasunut KNI A/S ilaavoq.

Paartoq_01.indd 5 26-04-2016 09:19:45

Paartoq 6

DE UDFORDREDE SIG SELV

Johannes Müller, 160 km, 21:39:48, nr. 79/106 mænd. 1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?Selvom løbet har ry for at være et af de hårdeste løb I verden, fik jeg I 2015 for alvor lyst til at gennemføre det. Jeg fik anskaffet ski og tøj. Jeg ville udfordre mig selv og se, hvor meget jeg kunne klare psy-kisk og fysisk, selvom jeg ikke har meget erfaring med at stå på langrendsski.

2. Nåede du dit mål?Mit mål var at gennemføre løbet uden at presse mig selv for meget. Jeg vidste, at jeg kunne skifte til 100 km-ruten, hvis 160 km blev for hårdt, men det skulle være det allersidste mulighed.

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?Den første dags 56,6 km var en udfordring for mig. Efter at være løbet forbi camp’en så jeg ruten på Labyrinten, og her blev min tro på mig selv noget mindre. 100 km-del-tagerne var nået frem til camp’en, og jeg selv skulle løbe yderligere 23 km. Men på mine ski stod der skrevet med tusch: ”Jeg kan, jeg skal og jeg vil”, min netop afdøde onkels motto. Det gav mig kræfter til at fortsætte de tre dage, løbet varede. 4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR?At have været med i ACR-løbet betyder meget for mig. Jeg fandt ud af, at hvis man tror på sig selv og giver alt, hvad man kan, så kan man nå sit mål, uanset hvor hårdt

og uoverkommeligt det kan virke. Jeg vil derfor se tilbage på dette løb med glæde og stolthed. Merete Clasen, 160 km, 19:30:21, nr. 19/53 kvinder1.Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?Jeg havde ikke som sådan noget mål. Jeg deltog første gang i 1998 sammen med en anden, og hun spurgte, om jeg ikke ville løbe sammen med hende i år i forbindel-se med ACR’s 20 års-jubilæum. Hun kom desværre ikke med.

2. Nåede du dit mål?Ja, det er altid mit mål at nå frem uden at komme ud for problemer, for man kan jo ikke altid garantere for et problemfrit løb.

Det er 20 år siden, det første ACR-løb blev gennemført. Til dette års løb var flere af vore kolleger med

Paartoq_01.indd 6 26-04-2016 09:19:48

Paartoq 7

3.Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?Dette års løb foregik uden forhindringer af nogen art. Jeg løb stille og roligt, og det blev bedre, jo længere jeg løb. Under tidligere års løb har jeg oplevet træthed, kramper, haft mange tanker osv., men ikke i år.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR?Det er en god afslutning på årets forskel-lige løb at møde nogen, man kender, at lære andre at kende og at sove i telt, hvil-ket jeg virkelig godt kan lide, for jeg sover virkelig godt i telt, og jeg ser mere frem til det end til at skulle løbe. Heidi Ramsøe, 100 km, 16:06:56, nr. 21/44 kvinder1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?Det er mit mål på et senere tidspunkt at løbe 160 km. Da jeg tidligere har løbet 100 km-ruten gik det stille og roligt.

2. Nåede du dit mål?Jeg føler, at jeg nåede mit mål, nemlig at nå frem efter tre dage uden at have været ude for nogen former for problemer.

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?Den største udfordring var de høje fjelde og at følge ruten op ad dem. Men målet

flytter sig jo ikke, og fordi jeg jo selv har valgt at løbe, bevægede jeg mig stille og roligt frem på ruten.

Løbet var en test på, hvor langt jeg kan løbe. Hver gang jeg nåede målet, følte jeg, at jeg havde kræfter til at fortsætte, og det betyder, at jeg har sparet for meget på mine kræfter – kræfter, som jeg kunne have brugt flere af.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR?Det betyder meget for mig. Det blev meget tydeligt, hvilke styrker og svaghe-der jeg har. Jeg kunne bedre se, hvilke svagheder jeg skal gøre noget ved, når jeg skal til at løbe 160 km-ruten. Jeg fandt ud af, at jeg er psykisk stærk, men at jeg skal tage hånd om det fysiske. Det har jeg så et år til at gøre noget ved. Dette års løb har derfor givet mig en god mulighed for at have fokus på 160 km-ruten.

Mikol Heilmann, 100 km, 18:31:14, nr. 33/44 kvinder1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?At afprøve mine egne grænser, hvor meget jeg kan klare.

2. Nåede du dit mål?Mit mål var at nå frem til camp’en hver af de tre dage, og det gjorde jeg.

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?Hele ruten var en udfordring for mig, især når det gik op ad lange og stejle bakker, og dem var der en del af. Det var også en udfordring for mig, at jeg ikke er vant til at stå på langrendsski og ikke kender til de forskellige teknikker, men jeg var god til de nedadgående bakker, og det sparede mig tid.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR?At være med i ACR var for mig en test på, hvor meget jeg kan præstere sportsligt, og en mulighed for at afprøve mine egne grænser. Jeg får prøvet noget andet og ser også en fantastisk flot natur, som også kan være barsk. Det har gjort mig rigere og stærkere som person. Jeg oplevede fællesskab og støtte sammen med de andre deltagere og fik lært nye mennesker at kende.

Jeg kan især huske ankomsten. Kronprin-sen løb lige foran mig, og derfor var der også masser af mennesker ved arenaen. Mine to brødre løb også ved siden af mig med det grønlandske flag, og det var rørende.

Heidi Johannes Merete Mikol

KNI A/S er blandt hovedsponso-

rerne bag Arctic Circle Race.

Paartoq_01.indd 7 26-04-2016 09:19:50

Paartoq 8

Nuuk, marsip aallartilaarnerani. Ulapaar-fiusorujussuusoq malunnarpoq, inuit pisarnermit 2000-nik amerlanerupput. Nu-natta oqaluttuarisaanerani aaqqissuussat anginersaat, Arctic Winter Games 2016, ingerlavoq. Unnuisarfiit, siniffiit, nerisarfiit, timersortarfiit kulturikkullu aaqqissuussi-viit tamarluinnangajammik atorneqarput. Nammineq kajumissutsiminnik sulisut 1500-it sinnerlugit amerlassusillit illo-qarfimmilu najugallit allat issittormiunik tikeraanik tikeraartitsisuupput. Ukiut marlussuit kingulliit AWG 2016-ip piler-saarusiorneqarnera naammassimanersoq misilinneqartussanngorpoq. Tassalu nuna-nit tamalaanit peqataaffigineqartoq AWG 2016 Nuummi kivinneqarsinnaanersoq uppernarsineqassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq, Nammi-nersorlutik Oqartussat aamma inuussu-tissarsiortut aningaasaliisuunermikkut AWG2016-imik piginnittuupput. Anin-gaasaliissutit akileraarutinit suliffeqarfiillu aningaasaliissutaannit pisut. Taamalu pingaarutilerujussuanngorpoq aaqqis-suussaanerup akisussaaffilersugaasumik suliffeqarfittut aaqqiissuunnissaa. Tassalu kikkut aningaasaqarnermut, nittarsaassi-nermut, sanaartukkanut il.il. tunngatillugu akisussaappaat. Suliassaq taanna Maliina Abelsenip, General Managerip allattoqar-fiup inerisarnissaanut akisussaasup atorfi-nitsinneqarnermini suliassarilerpaa.

Piffissaliussat aalajangersimasut aamma piginnaasatAWG2016-ip ulloq aallartiffissaa assor-tuussutaasinnaanngilaq. ”Aallaat ataasiin-narmik imassaqarpoq”, Maliina Abelsenip oqarneratuut.

- Periarfissaanngilaq oqassalluni: ”AWG2016 qaammatinik marlunnik kin-guartilaarparput”. Pisortatut aalajangersi-masorujuusariaqartarsimavunga, taamaat-tariaqarpungalu isumagisassagut tamarmik ulloq aalajangersimasoq naammassisussaa-gatsigit. Sumut ingerlanissarput anguni-akkallu qanoq anguniarnerat erseqqilluin-naqqissaartariaqarpoq taamaanngippat sattaaserluta ingerlalissagatta.

Ingerlataq aallaqqaammut marlunnik sulisoqartoq naggataatigullu 20-inik suliso-qalerpoq taakkulu saniatigut nammineq piumassutsimik ingerlasut komiteet siulittaasui ilaalerput. Erseqqilluinnartumik aqutsineq aatsaat taama pingaaruteqarti-gilerpoq.

- Komitet siulittaasuisa eqqortunik piginnaaneqarnissaat, kivitseqataarusus-seqarnissaat aammalu suliassap kivinne-qarnissaanut peqataanissamut kajumissu-seqarnissaat pingaaruteqaqaaq.

- Siulittaasut allagarsiinitsigut ujarpagut oqaloqatigalugit taamalu nassaaralu-tigit. Taakku suliassaraat namminneq kajumissutsiminnik suleqataasussanik soqutiginnilersitsinissaq, kajumitsitsiler-nissaq kivitseqataanissarlu. Namminnermi piumassutsiminnik suleqataasut tunngavili-issapput AWG2016-p iluatsinnissaanut.

Angusaqarumalluni sapiissuseqarneqUlluliussaq allanngortinneqarsinnaan-ngitsoq, nammineq kajumissutsiminnik sulisussanik 2000-ingajannik pisariaqartit-sineq, suliffeqarfinnik akuutitsineq, Issittoq tamakkerlugu aggertussat inuusuttut Nuummiinnerminni puiugassarinngisamin-nik misigisaqartinnissaannut pitsaanerpaa-nik atugassaqartitsinissamik siunnerfeqar-neq. Tamatumunnga suut pisariaqarpat?

Maliina Abelsen:- Pilersaarusiorneq, pilersaarusiorneq aam-malu pilersaarusiorneq. Ilisimareersinnaan-ngisatsinnut periataarsinnaasunut eqqar-

ANGUSAQARUMALLUNI SAPIISSUSEQARNEQ

Akimmiffiit qaangerneqaraangata ataqatigiinnerlu pilersinneqarluni

AWG2016 pillugu• Namminersorlutik Oqartussat, Kommuneqarfik Sermersooq aamma inuussutis- sarsiortut AWG2016-imut aningaasaliisuupput. • Issittormiut unammiuaarnerisa nalaanni Nuummi kajumissutsiminnik sulisut 1700-erluinnaat akuupput. • Hay River aamma Fort Smith Canada-mi North West Territories-ip kujasinne - ru sortaaniittut AWG2018-imi aaqqissuisuussapput.

Maliina Abelsen: Sumut ingerlanissarput anguniakkallu qanoq anguniarnerat erseqqilluin-naqqissaartariaqarpoq taamaanngippat sattaaserluta ingerlalissagatta./”Man skal være knivskarp på, hvor man skal hen og hvilke resultater man skal opnå, ellers styrer man bare i blinde”.

Paartoq_01.indd 8 26-04-2016 09:19:51

Paartoq 9

saasersorsinnaaneq. Kivitsisussanik inunnik eqqoqqissaartunik toqqaaneq, suliassarmi taama annertutigimmat nukittuujusariaqar-poq. Naggataatigut minnerunngitsumillu; angusaqarumalluta sapiissuseqassasugut.

Angusaqarumalluni sapiissuseqarneq ilin-nut qanoq isumaqarpa?- Sapinngisarput tamaat sulinissarput anguniassagipput. Suliarput nuannarilluin-nassagipput tulluusimaarutigissagippullu. Sapiissuseqassasugut. Inuiaqatigiinni sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu.

- Namminneq kajumissutsiminnik sulisunut tunngatillugu qularutiginngilluinnarpara suliffimminnut utissasut nutaanik pigin-naasaqalersimallutik. Komiteni taamalu

AWG2016-mi sulinerminni aaqqissuussaa-nermi ataqatigiissitsisinnaaneq paasisi-mavaat. Siusinnerusukkut misilittaqarfi-gisimanngisaminnut tunngatillugu ilaat akisussaafferujussuarmik tigusipput, inuillu naapinnikuunngisaannakkamik suleqatigi-nissaat ilikkarlugu.

- Akimmiffiit anigorneqarlutik ataqati-giinneq kikkunni tamani pilersinneqartoq malinnaaffigalugu tamanit nuannernerpaa-juvoq.

Suliassaq naammassineqarpoqPeqataasut nunanit allaneersut anger-larsimaffimminnut utikatareersimalerput. Nammineq kajumissutsiminnik sulisut suliffimminnut utersimalerlutik. AWG2016-

imik matusisussat ikittuinnanngorput. Maliina Abelsen 2016-imi septembarimi taamaatissaaq.

AWG2016 qaangiutereersimalermat maan-nakkut qanoq misigisimavit?

- Soorunami oqiliallappugut nuannaarlu-talu, illuatungaani qasulaarluta imaqan-ngitsutullu misigilaarluta. Tunniussinnaa-sagut tamaasa tunniuppagut, tamannalu iluarpoq qaangiutereersimalermalli aamma alianalaarluni. Angalaneq annertooq. Ilu-arsaassineq maanna suliaraarput, tassami suliniutip taamaattup naammassinerata kingorna naatsorsuutigisamiit annertune-rujussuarnik suliassaqarpoq.

Nammineq kajumissutsiminnik sulisut nasaat piumaneqarluartoq KNI A/S-p aningaasaliiffigisaa. / De blev billedmotiv til den populære hue til frivillige.

INGER ERIKSEN AWG2016-mut ukioq ataaseq suleqataasussatut KNI A/S-imiit atukkiun-neqarpoq.

- Peqqissiminngisaannassaanga maani suleqataanissamut periarfissamut akuersigama. Maani tamattaalluta kivitseqatigiilluta sulivugut, inuil-lu ataa siakkaat namminersuutigalugu sulinissaannut inissaqanngilaq. Suliagut tamarmik nalunaarsorneqassapput, nassuiarneqarlutik nunallu tamaalaat akornanni isumaqatigiissutaasut malinneqassapput. Peqataa-sussanut maanngaaniit nalunaaraangatta nalorninermik pilersitsinngilluin-nartussaavugut, tamannalu isumaqarpoq maani suleqatigiittugut paase-qatigiilluinnaqqissaartassasugut. Misigisaq imaannanngitsoq nuannersoq.

Inger Eriksen

Arctic Winter Games-imut pingaarnertut aningaasa-leeqataasunut KNI A/S

ilaavoq.

Paartoq_01.indd 9 26-04-2016 09:19:54

Paartoq 10

Det var den anden uge i marts. En intens atmosfære prægede Nuuk, hvis indbyg-gertal i denne uge voksede med ca. 2000 personer. Det største enkeltarrangement i landets historie, Arctic Winter Games 2016, var i gang. Overnatningssteder, senge, spisesteder og sports- og kulturarenaer var for længst taget i brug. Over 1500 frivillige og resten af byen var værter for gæster fra det øvrige Arktis. De seneste par års planlægning af og forberedelser til Arctic Winter Games 2016 skulle nu efterprøves i praksis, og nu ville det vise sig, om de har været fyldestgørende. Om en så stor inter-national opgave som AWG kunne løftes i Nuuk i 2016.

Kommuneqarfik Sermersooq, Namminer-sorlutik Oqartussat og Erhvervslivet var ejerne af AWG2016. De finansierede projektet. Med tre meget forskellige ejere af et projekt, der er baseret på såvel skattekroner som sponsormidler, var det fra starten vigtigt at få beskrevet organisa-tionen, og hvem der havde ansvar både i forhold til økonomi, branding, anlæg m.v. Det arbejde stod Maliina Abelsen, General Manager, for. Hun havde ansvaret for at bygge et sekretariat op fra bunden.

Faste deadlines og kompetencerDer var ingen diskussion om startdatoen for AWG2016. Den lå fast. ”Der er kun ét skud i bøssen”, som Maliina Abelsen udtrykker det.

- Der er ikke noget, der hedder: ”Vi skyder lige AWG2016 med et par måneder”. Som leder har det nogle gange betydet, at jeg har skullet være mere bestemt, end jeg ville have været, hvis det ikke var, fordi vi skulle nå deadlines uden mulighed for kompromiser hele tiden.

- Man skal være knivskarp på, hvor man skal hen, og hvilke resultater man skal opnå, ellers styrer man bare i blinde.

Nødvendigheden af at være knivskarp blev større og større i opbygningen af organisationen, der i begyndelsen bestod

af to medarbejdere, og som i slutfasen var vokset til 20 ansatte. For at løfte opgaven var det derudover nødvendigt med en gruppe komiteformænd, der stod i spidsen for frivilligkorpset.

- Det har været vigtigt for os, at komite-formændene havde de rette kompetencer, lysten og motivationen til at være med til at løfte opgaven. De blev fundet ved jobopslag og efterfølgende jobsamtale. Som komiteformænd havde de nemlig en stor og meget vigtig opgave med at skabe interesse, motivation og lyst blandt andre frivillige til at være med, når opgaven først skulle føres ud i livet. Succesen står og falder med de frivilliges indsats.

At turde være ambitiøsEn deadline, der ikke kan flyttes, et behov for knap 2000 frivillige, virksomheder, der inddrages, et mål om at skabe de bedste rammer for, at unge fra hele Arktis får en uforglemmelig oplevelse under deres ophold i Nuuk. Hvad kræver det?

Maliina Abelsen:- Planlægning, planlægning og atter planlægning. At vi forsøger at gøre os overvejelser omkring ubekendte faktorer, der kan dukke op undervejs. At vi vælger de rigtige personer til opgaven. For det er ikke for sarte sjæle, når så stor en opgave skal løses. Sidst, men ikke mindst, at vi tør at være ambitiøse.

Hvad betyder det at være ambitiøs for dig?- At vi stiler efter at gøre vores bedste. At vi brænder for det, vi gør. At vi er fagligt

stolte. At vi er modige. Uanset hvor i samfundet vi befinder os. I forhold til de frivillige er jeg ikke i tvivl om, at de vender tilbage til deres arbejdspladser med nye kompetencer. De har arbejdet i komiteer og på kryds og tværs af AWG2016, og de har forstået sammenhængen i at få det hele til at gå op i en højere enhed. Nogle har taget kæmpe ansvar i forhold til om-råder, som de slet ikke har arbejdet med tidligere, og de har lært at samarbejde med folk, de måske ellers aldrig møder.

- Og det er nok noget af det mest fede at overvære, at barrierer brydes, og sammen-hold skabes på tværs.

Opgaven afsluttesDeltagerne fra andre lande er for længst rejst hjem. De frivillige er mere eller mindre vendt tilbage til deres arbejdspladser. Tilbage vil der være en lille gruppe af medarbejdere, der skal lukke og slukke AWG2016. For Maliina Abelsens ved-kommende betyder det, at hun stopper i september 2016.

Hvilken følelse sidder du med nu, hvor AWG2016 er overstået?

- Selvfølgelig er vi lettede og glade, men vi er også en smule trætte og tomme. Vi har givet alt, hvad vi kunne, og det er jo både dejligt og lidt sørgmodigt, at det nu er ovre. Det var været en intens rejse. Lige nu er vi i gang med et sort oprydningsarbejde, for der er mere, end man tror, efter sådan et projekt.

AT TURDE VÆRE AMBITIØS

Når barrierer brydes og sammenhold skabes

Fakta om AWG2016• Namminersorlutik Oqartussat, Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet finansierede AWG2016.

• Der var involveret godt 1700 frivillige i Nuuk under de arktiske lege.

• Hay River og Fort Smith i den sydlige del af North West Territories i Canada vil være værter under AWG2018.

KNI A/S var en af hovedsponsorerne bag Arctic Winter Games

Paartoq_01.indd 10 26-04-2016 09:19:54

Paartoq 11

General ManagerMaliina Abelsen

Project ManagementAviâja Lyberth

Lennert

Medical Svend Sværd

Promotion Arnakkuluk Jo

Kleist

Logistics Line Frederiksen

Sponsor & Special Guests

Aviâja Lyberth Lennert

Iqaluit

Aviaq Brandt

Project Aviâja Lyberth

Lennert

FinanceMaliina Abelsen

Sport Svend Sværd

Culture Ruth Montgomery-

Andersen

Venue Aviaq Brandt

Communications/ITAnders Barslund

Internet & Telephony

Lars Nørby Olesen

Infrastructure & Information systems

Thomas Berner

Cultural Programmes

Inge Olsvig Brandt

Opening & Closing

CeremoniesNivi Christensen

GalaNauja Brøns

Social ProgramNuuna Papis

Chemnitz

ExhibitionsTina Kuitse

Workshops Hildebjørg Eigildottir

External TransportNiels Frederiksen

Intown transportMichael Driefer

Accommodation

WarehouseIvalu Kleist

Security

Infirmary Jesper Olesen

Ulu NewsPoul Krarup

Online Media Hans Henrik Lichtenberg

Publications & Marketing

Maren Sander Granlien

Signs & DecorationsAnn Katrine Olsen

Press RelationsAnders Stenbakken

Broadcasting & Video Production

Jakob Strøm

Events & MascotSebastian Koefoed

SponsorcareAnita Hoffer

Mission Services Arnannguaq Christiansen

VIP ServicesHenrik Skydsbjerg

Games Operation Center

Fundraising

Traffic (parking)Jakob Juul Møller

Accommodation

Volunteer Inger Eriksen

Foodplaces

Skill DevelopmentMalik H. Olsen

Volunteer ServicesAima Qujaukitsoq

Finance John Jakobsen

AlpineLars Falksen

BadmintonAnni Damgaard

Arctic SportsInooraq Brandt

Futsal Bo Naamansen

Biathlon/ SnowshoeAkannguaq Lennert

Dene GamesNukaaraq

Isbosethsen

VolleyballMorten Funch

Cross Country /Snowshoe

Flemming Enequist

Snowboard Morten Norild

WrestlingThomas “Tyt”

Mogensen

Table TennisDaniel Thorleifsen

BasketballGustav Brandt

OfficialsNike Lyberth-

Berthelsen

ResultsJesper S. Vinding

Call CenterDan Jepson

Awards &

CeremoniesNatasja Hvalsøe

Language Services

G. MorabitoM. Hansen

Sport venuesLene Kviesgaard

AdministrationArnakkuluk Jo Kleist

Arina Kleist Lene Kviesgaard

Ittukusuk Heilmann

Iqaluit (Nuuk)Margrethe Sørensen

First Aid

Culture venues

Sustainability

PhotographyBo Ø. Kristensen

Cultural program Kangerlussuaq

Kristian Mølgaard

Cultural program Iqaluit

Iqaluit StaffJosee TrembleyKerby Corcoran

Logistics

Public Relations

Volunteers

Icehockey Tournaments

Andrew Cox (IAHA)

Medical

Village Mayor

VolunteerRikke Andersen

GEMS WorkforceMichael Colin

GEMS

RecruitmentMette Steenholdt

CateringSúsanna Poulsen

Marlunnik sulisoqariarluni suliffeqartittut anginerujussuartut angissuseqalerpoq. Nammineq kajumissutsi-minnik sulisut taamatullu aalajangersimasumik atorfeqartinneqartut suliassamik kivitseqataapput./AWG2016 voksede fra 2 ansatte i starten til en langt større organisation. Frivillige som fastansatte var med til at løfte opgaven.

INGER ERIKSEN var udlånt til AWG2016 for en periode af 1 år.

- Jeg vil aldrig fortryde, at jeg sagde ja til muligheden for at komme hertil, og være en del af AWG2016, hvor vi løftede i flok. Her var det ikke en mulighed at gå enegang. Alt det vi gjorde skulle beskrives, og nedskrives, og vi skulle følge de var internationale regler. Der skulle ikke være tvivl når vi fra kontoret meldte noget ud til deltagerne, og det betød, at vi hos AWG2016 skulle have en fælles forståelse af det vi arbejdede med. Det var en fantastisk oplevelse.Futsat-imi pissartanngorniunneq naammassivoq, akissarsiassat tunniunneqartus-

sanngorput. Godthåb Hallen inuusuttunik nuannaartunik ulikkaarpoq. /Finale i futsat var overstået, og medaljerne skal overækkes. Godthåb Hallen summede af glade unge mennesker.

Inger Eriksen

Paartoq_01.indd 11 26-04-2016 09:19:56

Paartoq 12

Imminut angusassippoq, tassalu piffissaq 1:37 anguniassallugu. Piffissaq 1:39:53 ator-paa, minutsit marluk sinnitsiarlugit. Taman-nali ajunngilaq, sulimi nr. 1-voq. Aatsaallu taama sivikitsigisumik km-terit 40-it inger-lavigineqarput. Angusani nalunngikkaa angorusutanilu angugaa tikikkiartornerani takuneqarsinnaavoq malugineqarsinnaal-lunilu. Qamutimini issialluni talini qummut siaarmagu qanoq tulluussimaartiginera isiginnaartut 100-ikkaat tamarmik takusin-naavaat. Qamutaanik kivitsisussat angutit piareeqqapput, maani sikumi Uummannap Sulluani, ajugaasup suliffiani, seqinnariup ataani. Sisamassaa Avannaata Qimusser-suanngorpoq, pikkorinnerit pikkorinner-saattut taaneqarsinnaalluni.

Edvard Samuelsen, 1962-mi inuusoq, Uummannap Sulluani Nuugaatsiameersuu-voq. Ukiualuit matuma siorna Saattunut kangerlummi suli ilorpasinnerusumiittumut nuupput. Piniarneq aalisarnerlu Edvardip inuussutissarsiutigaa. Soorlumi ulloq una aprilip aappaanni unammeqataasussat 32-it amerlanerit taamaattut. 33-llutik sukkaniun-nissaminnut piareeqqasut, tamarmik aju-gaarusussusillit, taaguut ataqqinaatitaqarlu-artoq ”Avannaata Qimussersua” tamarmik angorusukkaat qularutissaanani.

AngusaqarusussuseqMeeraaneraniilli qimmit Edvardip inuu-neranut ilaalluinnarput. Qimmia siulleq unammissutaasarpoq. Qitermigut qilerlugu allunaasaq qimmini qimuttuliullugu meeq-qat allat peqatigalugit arpallutik sukkani-uuttarput siulliuniuullutik.

Edvardip aatakkuni peroriartorfigai. Aanaa-ta atuffattarpaa Ole Brandtip atuakkiaanik ”Qooqa”-mik. Oqaluttuaq tunniutiinnan-nginnissamik, nuannaartorinninnermik, sungiusartuarnermik, piukkunnarsarnermik ajugaanermillu imalik.

Edvard Samuelsen, qungujulanera nipaa-tigut tusaaneqarsinnaalluni:

- Ajugaarusussutsimik peqarnera meeraa n-ninneersoq qularutiginngilara. Nalunnagila-ra ajugaajuaannarsinnaananga ajorsarnerli nuannarisarinngilara. Ullut tamaasa imminut piumaffigiuartuarpunga, tamannalu amer-lasuutigut angusaqarnermik kinguneqar-tarpoq.

Siku, suliffiaInummut uunga ukiuunerani sikumi aa-lisarnermini qimussinik atuisuusoq qanoq sungiusartarnersoq apeqqutigissallugu eqqumiiginarsinnaagunaraluartoq apeqqu-tigilluaannarparput.

Edvard Samuelsen:- Ukiuunerani siku tassaavoq suliffiga. Snescootereqaraluarpunga qimussilli atorusunneruvakka. Periarfissaqarnera tamaat aalisariarninni qimussit atugaraakka. Taamaasillutik qimmit sungiusartuartarput. Qimmit qimussernerlu Edvardip inuunerani pingaarnerpaat ilagaat. Qimmiisa piginngit-tortik nalunngilaat, piginnittaatalu qimmini nalunngilai. Aprilip aappaanni ulloq inger-

AVANNAATA QIMUSSERSUA

laartillutik inuttamik naalakkiutaa paasivaat taamalu siulliulluni apuunnissaata tungaa-nut tamakkersorlutik.

Inuttaata oqarneratuut:- Qimmit suna tamaat paasisarpaat, oqa-lussinnaanngiinnarpulli. Pingaaruteqarpoq peqqissuunissaat taamaammat akiuussutis-sanik pisarialinnik kapineqartarput. Uagut inuit aamma akiuussutissamik perusuttarpu-gut, aamma qimmikka taamatut pineqas-sapput.

Tulliani Avannaata Qimussersuaqarnissaanut angorusutat sunaava?

- Piffissap takutikkumaarpaa. Ajugaanissara siunniteqanngilara siumooreerlunimi immi-nut ajugaatittoqarsinnaanngilaq. Ukiut siulii marluk qimmikka allallu qimmii imminnut ilattoorput, taamaammat unamminerup nalaani qanorluunniit pisoqarsinnaasarpoq. Uannut pingaarnersaavoq peqqissuunissaq, ullullu tamaasa qanorluunniit annikitsigiga-luartumik suliaqarsinnaanissaq.

- Ajugaajuaannarsinnaanani nalunngikkaluarlugu ajorsarnermik nuannarisaqanngitsoq

Minutsit marluk sinnilaarlugit nr. 2-miit siulliuvoq. Edvard Samuelsenip 40 km-terit ingerlavigai piffis-sami 1:39:53, aatsat taama sukkatigisumik aqqut ingerlaarfigineqarluni. / Hele to minutter foran nr. 2. Edvard Samuelsen gennemførte ruten på 40 km i tiden 1:39:53. Den hurtigste tid nogensinde.

Avannaata Qimussersua 2017 Aasianni ingerlanne-

qassaaq. Unammersuarnermut

aningaasaleeqataasunut pingaarnernut KNI A/S

ilaavoq.

Edvard Samuelsen: 1998-mi 34-nik ukioqarluni siullermik Avannaata Qimussersuanngortoq. /

Vandt første gang i 1998. Da var han 34 år.

Paartoq_01.indd 12 26-04-2016 09:19:56

Paartoq 13

Ajugaasoq apuuttoq. Sisamassaa Avannaata Qimussersuanngortoq Edvard Samuelsen. / Vinderen i mål. Det er for 4. gang det sker for Edvard Samuelsen.

Han stilede efter at nå tiden 1:37. Det blev til 1:39:53, godt to minutter længere, end han havde sat sig for. Men det var ok. For han var stadig nr. 1. Han slog rekorden, for ingen har tidligere kørt strækningen på 40 km på så kort tid. Han vidste det, da han var på vej ind mod mål. Efterhån-den som han kom tættere og tættere på målet, kunne vi fornemme og se det. Han nåede det, han havde sat sig for. Han var stolt, da han rakte armen op der på slæ-den, hvor han sad og blev taget imod af hundredvis af tilskuere. En gruppe mænd stod klar til at løfte hans slæde. På isen i Uummannaq-fjorden, hans arbejdsplads, i højt solskin. For fjerde gang kan han nu kalde sig for Avannaata Qimussersua, den bedste blandt de bedste hundeslædekø-rere i Grønland.

Edvard Samuelsen fra den gode årgang 1962 kom oprindelig fra Nuugaatsiaq i Uummannaq-fjorden. Familien flyttede for nogle år siden til Saattut længere inde i fjorden. Edvard lever af fangst og fiskeri ligesom mange af de andre 32, der denne lørdag den 2. april 2016 gjorde sig klar til at køre den 40 km lange strækning. Målet var at vinde, at opnå den ærefulde titel som ”Avannaata Qimussersua”.

UdholdenhedFra barnsben har slædehunde været en del af hans liv. Hans første hund blev brugt til at konkurrere med. Med en snor om-kring livet, så hunden kunne trække ham, løb han om kap med andre børn i forsøget på at komme først.

Edvard voksede op hos sine bedsteforæl-dre. Bedstemoderen fortalte historier, læ-ste op af Ole Brandts ”Qooqa”. Historien om at kunne holde ud, se op til andre og øve sig, så man bliver dygtigere, og om det at vinde.

Edvard Samuelsen med smil i stemmen:- Jeg er sikker på, at vindermentaliteten hos mig har rod i min opdragelse. Jeg ved godt, jeg ikke altid kan vinde, men jeg kan

ikke lide at tabe. Jeg er vant til at stille krav til mig selv hver dag, og det fører som regel til resultater.

Isen, hans arbejdspladsDet kan lyde spøjst at spørge en, der lever af fiskeri på isen om vinteren, og som bruger sin slæde til transport, hvordan han forbereder sig til den årlige konkurrence. Vi gør alligevel forsøget.

Edvard Samuelsen:- Om vinteren er isen min arbejdsplads. Jeg har en snescooter, men jeg foretræk-ker hundeslæden. Jeg kører med slæden hver gang, det er muligt, og jeg har lejlig-hed til det. Hundene bliver derfor trænet, hver gang jeg er ude på isen for at fiske.

For Edvard er hans hunde og det at kunne køre hundeslæde noget af det vigtigste i hans liv. Hans hunde kender ham, og han kender sine hunde. De gjorde det, som han gav ordre om, på isen denne lørdag den 2. april. De trak så meget, som de kunne, da det gjaldt, så han kom i mål som den første.

- Jeg kan ikke altid vinde, men jeg kan ikke lide at tabe

GRØNLANDSMESTEREN I HUNDESLÆDEKØRSEL

Som han siger:- Hunde forstår det hele. De kan bare ikke snakke. Det er vigtigt, at de skal have det godt, og derfor har de også fået de nød-vendige vacciner. Vi mennesker vil jo også gerne vaccineres mod forskellige sygdom-me, og det samme gælder mine hunde.

Hvad er dit mål for næste Avannaata Qi-mussersua?

- Det må tiden vise. Jeg går ikke efter at blive nr. 1, for man kan ikke på forhånd gøre sig selv til vinder. De to foregående år kom jeg ud for problemer, hvor mine og en andens slædehunde blev filtret ind i hinanden. Der kan altså ske uforudsete ting under løbet. Det vigtigste for mig er at være rask og præstere noget hver dag, uanset hvad det måtte være.

Avannaata Qimussersua 2017 bliver afholdt i

Aasiaat. KNI A/S er én af

hovedsponsorerne bag Avannaata Qimussersua.

Paartoq_01.indd 13 26-04-2016 09:19:56

Paartoq 14

KNI A/S pisisartuminut qanillattornerus-saaq. Pisiniartartutta nunatsinni sumi naju-gaqarnertik aallaavigalugu suut amigaati-gisarneraat inuuniarnerminnilu atugarisaat KNI A/S-ip ilisimasaqarfiginerulersariaqar-paa. Avannaani Tunumilu assersuutigalugu qamutit tassaapput inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi amerlasuunit pinngitsoor-neqarsinnaanngitsut. Qamutit piniartup/aalisartup nammineq sanasarpai, qamusior-nissaminullu atortussai sumiiffinni pisiniarfit-sinni pisiarineqarsinnaasariaqartussaallutik.

Pisisartut atorfissaqartitaasa sorpiaanerat suli ilisimasaqarfiginerulerumallugu pisor-taaneq nioqqutissanillu piniartarfimmeersut upernaap ingerlanerani Ilulissani Sisimiunilu sammisamut tunngatillugu soqutigisaqaqa-tigiinnik ataatsimeeqateqarput.

Qamutinik sanatitsinissaqPeter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq:

- Pingaartuuvoq nioqqutissanik piniartar-tutta qisuit allallu suut atorlugit qamutit sananeqartarneri pillugit paasinninnissaat, pisiniarfigut avannaani tunumilu atortussias-sanik tamakkuninnga amingaateqannginnis-saat pillugu. Ataatsimeeqatiginninnertigut pisisartut kissaataat suunersut ilisimasa-qarfiginerulerparput, aamma malunnarpoq qamutit sananeqariaasii inummiit inummut immikkooruteqartartut, soorlu nalunn-gikkipput nunap immikkoortuini assigiin-ngitsuni aamma qamutit qimusseriaaserlu assigiinngissuteqartartut.

- Qamutit angissutsit arlallit sananeqaq-qaavinik (prototype) KNI sanatitsissaaq piffissami aggersumi pisiniarfinni nioq-qutissanik amerlasuukkaanngorlugit sanaartortinneqarsinnaasussanik. Tamanna iluatsissinnaanersoq soorunami aningaa-satigut qanoq tunngavissaqarsinnaanerata aalajangissavaa.

KulturerputMarlunngorneq 8. marts, nunarsuaq tamak-kerlugu arnat ulluanni, KNI A/S-emeersut naapippaat Ilulissani arnat mersullaqqissut, Arnaq Peqatigiit sinniisaat. Naapinnermi si-vikikkaluartumi KNI-meersut mersornermut, ammerinermut, kalaallisuuliornermut, umiat qanoq amerneqartarneri il.il. pillugit anner-tuumik paasisaqartinneqarput, aammalu kulturitta ilaanik ingerlatitseqqinnissamut atortussat suut pisiniarfinni amingaatigisar-neraat oqaluttuarineqarpoq.

Silataanni, Ilulissat umiarsualivianni Royal Greenlandip eqqaani illuatungaanilu Ha-libut Greenlandip eqqaanniipput umiatsi-aararpassuit. Ilulissat ilisimaneqaatigivaat illoqarfiup avatinnguani sermip iigartartup eqqaani qaleralinniarfiunera.

PISISARTUNUT QANILLATTORNEQ

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq.:- Aalisartut ataatsimeeqatiginissaat uagut-sinnut aamma assut pingaaruteqarpoq. Ningittakkanut, ningittakkiornermi atortus-sanut, ningittakkanik piariikkanik atorfis-saqartitsineq il.il. ilisimasagut annertusi-tikkusuppagut. Aalisartunik pikkorissunik naapitsineq pitsaasumik KNI-meersunullu pissarsiaqarfiulluartumik ingerlanneqarpoq.

- Piniarnermi aalisarnermilu atortunik tuniniaanermut tunngatillugu KNI A/S-ip ersarinnerunissaa annertuumik kissaatigi-neqarpoq, soorlulu ningittakkat piariikkat pisiareriaannaat nioqqutigilerusutagut assut soqutigineqarput. Aalisarnermut tunnga-tillugu KNI A/S-ip atortussaarniarnermigut annerusumik ingerlatsilernissaa qilanaari-varput.

Ilulissani Arnat Peqatigiinnik naapitsineq. /Mødet med kvindeforeningen i Ilulissat. Saarliit saamerlermiit/ Forrest fra venstre: Magdaline Nielsen, Antonette Mathæussen, Amalie Hansen, Sara Eriksen. / Tunorliit saamerlermiit/Bagerst fra venstre: Peter Grønvold Samuelsen (CEO), Finn Fabricius, Kurt Lauritsen, Majaq Heilmann.

Ass./Foto: arcticfriend.dk

Paartoq_01.indd 14 26-04-2016 09:19:58

Paartoq 15

KNI A/S skal tættere på sine kunder .KNI A/S skal kende de behov og livsbetingel-ser, som kunderne har, afhængig af hvor i landet de bor. Og der er store forskelle i livsbetingelserne og de behov, disse afstedkommer. I den nordlige del af vest-kysten og på østkysten er slæden eksem-pelvis ofte en forudsætning for at udføre sit erhverv. Den enkelte fisker og/eller fanger laver selv sin slæde. Den lokale butik skal derfor som udgangspunkt kunne sælge lige præcis det, som fiskeren/fangeren skal bruge for at bygge en slæde.

For at øge kendskabet til forbrugernes generelle og specifikke behov har indkøbs-afdelingen med den administrerende direk-tør i spidsen i løbet af foråret gennemført flere møder med forskellige interessegrup-per i Ilulissat og Sisimiut.

Prototyper af slæderPeter Grønvold Samuelsen, adm. dir.:- Det er vigtigt, at vores indkøbsafdeling har en viden om, hvilke materialer ek-sempelvis en hundeslæde er bygget af, således at vi kan have disse materialer i vores butikker, især i de nordgrønlandske og østgrønlandske områder. Møderne med interessegrupper har givet os øget viden om forbrugernes ønsker, men også om, at hundeslæder bygges meget individuelt, samtidig med at der er forskelle mellem landsdelene.

- Tiden vil vise, hvornår vi kan få bygget naturtro prototyper af hundeslæder i flere

størrelser og med forskellig vægt, så vi på sigt kan finde et snedkerværksted, som kan masseproducere dem, gerne i forskellige materialer.

Grønlandsk kulturTirsdag den 8. marts, kvindernes internati-onale kampdag, mødtes KNI A/S’ repræ-sentanter med en gruppe kvinder, garvede syersker fra den lokale kvindeforening i Ilulissat. Her fik rejsedelegationen en større viden om skindbehandling, hvordan man syr konebåde og nationaldragter m.v., og hvilke materialer der skal være i butikkerne, så kvinderne kan videreføre den grønland-ske kultur.

Udenfor, nede ved havnen i Ilulissat, er der både fortøjet joller tæt ved Royal Green-

lands fabrik og på den anden side af kajen ved Halibut Greenlands anlæg. Massevis af joller. Ilulissat-området er kendt for sin hellefiskebanke lige ud for byen, tæt på isbræen.

Peter Grønvold Samuelsen, adm. dir.:- Det var vigtigt for os også at mødes med fiskerne. Vi ønsker at øge vores kendskab til langline, materialer til langline, behovet for færdige langliner osv.. Mødet med de driftige hellefiskefiskere blev meget positivt og givtigt for os. Der er et stort ønske om, at KNI A/S er mere aktiv indenfor jagt- og fiskeriudstyr, og vores ide om en komplet, færdig og brugsklar langline mødte stor interesse. Vi ser frem til øget aktivitet fra KNI A/S’s side indenfor fiskeriet.

ØGET DIALOG MED KUNDERNE

Sisimiuniit avannamut Siorapalummut Tunumilu tamarmi qimussit piniarnermi aalisarnermilu kiisalu sunngiffimmi sammisatut pingaarutilittut inissisimapput. /

Fra Sisimiut og nordpå til Siorapaluk og i hele Østgrønland er hundeslædekørsel en tradition både i forhold til fangst/fiskerierhvervet og i fritiden.

Ilulissani piniartut aalisartullu sinniisaannik naapitsinermit. / Fra mødet med fisker- og fangerforeningen i Ilulissat. / Saamerlermiit/Fra venstre: Johan Villadsen, Nikolaj Dalager, Peter Olsen. Inatsisartunut ilaasortaq/Medlem af Inatsisartut: Jens Emmanuelsen (S). Kurt Lauritsen, KNI.

Paartoq_01.indd 15 26-04-2016 09:19:59

Paartoq 16

Atuarfiup silataani orpik. Ukiut ingerlaneranni sungi-usaatit sikuut atornikut qilerlugit tassunga nivinn-garneqartarput. Nikki Nielsenip qamippai atornikut taakkua akornanni nivingapput./ Træet udenfor skolen, hvor eleverne hen over årene har hængt deres brugte træningssko op. Også Nikki Nielsens brugte sko hænger her.

Torp Brønderslevimeersoq Nikki Nielsenilu Qaqortumeersoq ikinngutigiillualersimap-put. Magnusip Nikkip BMX-imi piginnaasai nersorai qularnanngilluinnarpoq:

- Nikki BMX-ernermut assut pikkorippoq. Maanga tikikkattali ikinngutigiilerpugut. Oqaloqatigiilluartarpugut, aammalu alla-tulli Kalaallit Nunaanneersutut tamatigut inussiar nersuuvoq nuannerlunilu.

Aalborgimi ilinnialerniarlutik marluullutik kissaatigisaat piviusunngussappat, ikinngu-tigiinnertik ingerlatiinnassagaat ilimanar-luinnarpoq.

Tjele Efterskole BMX-ertarfini tusaamasaassutigai. / Tjele Efterskole er kendt for sine BMX-baner.

Biililerisunngorusuppoq. Siunnerfigaa Aalborgimi Auto Collegemi atualernissani. Akuerineqarnissaanullu karakterii apeqqu-taapput. Nikki Nielsen, 17, Qaqortumeer-soq, ukiup aappassaa Tjele Efterskolemi atuarpoq, ikinngutigilluakkani Magnus, Einar aamma Daniel ilaatigut atuaqatigalu-git. Angerlarsersimanerluni eqqaamanngi-laa, aammalu aasamut atuarfik qimakkuniuk maqaasissallugu qularinngilluinnarpaa. Pingaartumik ikinngutini aamma BMX-er-tarfiit, sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerpassuini, atortakkani pikkoriffigil-lualersimasanilu.

Sianeq sianerpoq, anitsiarput. Nikki Nielsen atuarfiit initaannit anivoq. Atuarfimmi takutinnissaanut qilanaartoq qularutissaan-ngilaq. Takornariartippaatigut pingaartu-millu illorsuaq illup iluani BMX-ertarfittut nutaaliaasutut sananeqarsimasoq, immikkut sammineqarpoq. Tassani niaquarnaveeq-qutini ativaa, BMX-it aavai, sikkililerpoq, maani inersuarmi oqaatsit jumpbox, speedwall, halfpipe, quaterpipe aamma rails atorneqartartarfianni. Sungiussisimal-luinnarpasippoq.

IkinngutaalluartutSunngiffimmi annertunersaa Nikki Niel-sen-ip sikkilerluni atortarpaa. Efterskolemut

tikikkami nerrivimmi arsaaraneq timersuu-tiginerusimavaa, passiminilli ajoquserami sikkilinut BMX-inut nuussimalluni. Suliassa-nut ilaapput ilinniagassat, atuartullu kalaallit allat assigalugit qallunaatut oqaatsinik paasinninnerunissaminut Arne Hermannip oqaloqatiginissaa Nikkip pisariaqartilersin-naasarpaa, qallunaammi oqaasii ataasiak-kaat nalornisitsisinnaasarmata. Ilinniagassat tamarmik qarasaasiami angallattakkami su-liarineqartussaapput. Tamanna efterskolemi uani piumasaqaataavoq. Suliassat tamarmik qarasaasiaq atorlugu tunniunneqartarput, ilinniartitsisuniillu karakteriliunneqarsimasut tamaasa tassani nassaarisinnaavaat.

Sooq efterskole-mi atuarusussimavit?

- Pissutigalugu Danmarkimi inuuneq, tas-sanilu ikinngutitaarneq misigerusukkakku. Maani ikinnguterpassuaqalerpunga, aam-malu ataatsimooqatigiilluarpugut. Nuan-nernerpaajuvoq ikinngutit peqatigalugit, torersaasussanngoraangattali nuanninngin-nerusinnaavoq. Aamma sapaatip akunne-ra tamaat igaffimmiilluni erruisuullunilu, aammalu nerisassiorluni, ilungersunarpoq, kisianni maannakkut ajunnginnerulerpoq. Inimi atuarfiusumi ikinngutaa Magnus (16) Nikki-mit ungasingani issiavoq. Magnus

BMX-TARTOQ QAQORTUMEERSOQ

...Tjele Efterskolemi ikinngutitaartortoq

Nikki Nielsenip ukiut aappassaanni efterskolemiinnera

ilaatigut KNI A/S-imit aningaasaliivigineqar-

poq.

Paartoq_01.indd 16 26-04-2016 09:20:03

Paartoq 17

Han vil gerne være bilmekaniker. Hans mål er at komme ind på Auto College i Aal-borg. Om han bliver optaget, afhænger af hans karakterer. Nikki Nielsen, 17, kommer fra Qaqortoq. Han går på Tjele Efterskole på andet år. Her går han sammen med blandt andre sine gode venner Magnus, Einar og Daniel. Han husker ikke, at han har haft hjemve, og han er rimelig sikker på, at han kommer til at savne skolen, når han forlader den til sommer. Ikke kun sine venner, men også BMX-banerne, som han bruger mange timer på hver uge, og som han er blevet rigtig god til.

Klokken ringer, det er frikvarter. Nikki Nielsen kommer ud af et af klasselokaler-ne. Ingen tvivl om, at han glæder sig til at vise skolen frem. Han guider os igennem alle lokaliteter, og især den store bygning, hvor der er bygget en moderne, indendørs BMX-bane, har særlig fokus. Her tager han sin hjelm på, henter en BMX-cykel og kører gennem hallen, hvor ordene jumpbox, speedwall, halfpipe, quaterpipe og rails er centrale begreber. Han er på hjemmebane.

Gode vennerEn stor del af fritiden bruger Nikki Nielsen på at cykle. Da han kom til efterskolen, var bordtennis hans foretrukne sport, men et skadet håndled førte ham videre til BMX-cyklen. Men lektierne skal også laves, og det sker, at Nikki, ligesom de andre

grønlandske elever, har brug for en snak med Arne Hermann om forståelsen, da enkelte danske ord kan drille. Alle lektier skal laves på en bærbar. Det er et krav for at kunne gå på denne efterskole. Alle opgaver bliver leveret via den bærbare, og her finder de også alle de karakterer, de har fået fra lærerne.

Hvorfor var det, du gerne ville på eftersko-le?

- Fordi jeg ville opleve det at leve i Dan-mark og få venner her. Jeg har fået mange venner her, og her er et godt fællesskab. Det bedste, jeg ved, er at være sammen med mine venner, men når vi skal rydde op, kan det være mindre sjovt. Det var også hårdt at være i køkkenet og vaske op hele ugen og lave mad, men det går bedre nu.

Tilbage i klasseværelset sidder vennen Magnus (16) ikke langt fra Nikki. Magnus Torp fra Brønderslev og Nikki Nielsen fra Nanortalik er blevet rigtig gode venner. Ingen tvivl om, at Magnus beundrer Nikkis evner på en BMX-cykel:

- Nikki kører rigtig godt på BMX. Vi har været venner, fra lige efter vi kom hertil. Vi snakker rigtig godt sammen, og ligesom de andre fra Grønland er han altid venlig og sjov.

BMX-CYKLISTEN FRA QAQORTOQ

… har fået gode venner på Tjele Efterskole

Nikki Nielsen timersortarfissuarmi. Nalunaaquttap akunnerpaalui tassaniittarpoq. / Nikki Nielsen i den store hal. Her bliver tilbragt en del timer.

Magnus Torp aamma Nikki Nielsen – ikinngutigiit. / Magnus Torp og Nikki Nielsen – gode venner.

Nikki Nielsens andet år på efterskolen er

delvist støttet af KNI A/S.

Arne Hermann aamma Nikki Nielsen Tjele Efter-skolep isertarfiani. Qamutit uku Arne Hermannip Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniarnermi nalaani sananermik atuarnermini sanaarivai. Ilinniartitsisoralugu Miilu Lund. /

Arne Hermann og Nikki Nielsen ved indgangen til Tjele Efterskole ved en slæde, som Arne Her-mann lavede i en sløjdtime under sit lærerstudie i Ilinniarfissuaq. Læreren var Miilu Lund.

Sikkert er det, at de fortsætter venskabet, hvis og såfremt begges ønske om den vide-re uddannelse i Aalborg går i opfyldelse.

Paartoq_01.indd 17 26-04-2016 09:20:06

Paartoq 18

Jyllandip qeqqaniippugut. Randersimiit kimmuinnaq nalunaaquttap akunnerata affaa bussertarialimmi. Nunaannarmi illoqarfinnguami Hammershøjimi. Bussit unittarfiannit minutsit marlussuit pisoreer-luta, Brugsen saneqqutereerlugu, qattor-ngup illuatungaani efterskole takusinnaa-lerparput. Tjele Efterskole. Atuartunut 120-inut inissalik. Efterskole inuusuttunit nunatsinneersunit pilerigineqartoq, ukiorlu atuarfiusoq 2015/2016 kalaallinit 12-inik ilinniartoqartoq. Piffissap ilaa amerlaner-paajugamik 30-iullutik. Efterskole kalaal-lisut oqalussinnaasumik ilinniartitsisulik, uani atuarfimmi nunarsuarmi qeqertat an-nersaaneersut tassaniitiinnarusunneqarput.

Københavnimiit Hammershøjimut ungasip-poq, sulilu nunatsinniit Hammershøjimut ungasinnerulluni. Taamatut misinnarpoq atuarfiup tungaanut ingerlalluni, siullermik nalunaaquttap akunnerpassui qimuttuit-sorluni kingornalu busserluni, ulloq una februarimi sila nillertorujussuussoq, pin-ngortitarlu sarsuasoq Kalaallit Nunaannut eqqaanartoqanngivissoq. Avungarsuaq isigisassaapput nunaatit, narsaamarnit orpiillu pilutaqan ngitsut. Ulloq una sila nillerpoq isugutallunilu, qiianianngikkaanni oqorsarluartariaqarluni. Efterskolemulli iseraanni kialaarsuaq, inuusuttut ukiukkut atuan ngiffeqareerlutik utertut qiimalluin-nartut nipaarissut nipaat kisimi tusaasas-saalluni.

Ilinniartitsisoq kalaallisut oqaluttoqTikilluaqqusivoq qallunaaq kalaallisut oqaasilik Arne Hermann, 57, Gladsa-xe-miu, ukiut 35-it Kalaallit Nunaanneeree-

rluni nunamut inunngorfimminut utersi-masoq. Maanga efterskole-mut, kalaallinik BMX-inik sikkilertartunik nerrivimmilu arsaarartartunik pikkorissunik arlalinnik piffissap ingerlanerani ineriartortitsisimasu-mut tikilluaqqusivoq.

Ukiut pingasut kingulliit maani ilinniartitsi-sutut sulivoq, kalaallisullu oqalussinnaane-ra iluaqutigineqarpoq.

- Pisortanut attaveqaataavunga, soorlu atuartoq napparsimavimmukassatillugu angajoqqaallu attavigineqassatillugit. Kikkut tamarmik qallunaatuullaqqissuun-ngillat kalaallisullu oqalukkusunnerusut arlaqarput. Atuartut Kalaallit Nunaannee-rsut angerlarsileraangamik, ilaqutaminnik toqusoqarsimatillugu isumagisassalluunniit allat pillugit oqaloqatigisarpaannga.

- Ilaqutariinnut attaveqaatinut, atuartunut ataasiakkaanut tunngatillugu annertuumik akisussaaffeqartunut aamma attaveqaa-taavunga. Qularutiginngilaralu atuarfiup massuma immikkut ittumik suliniuteqarsi-manerata kingunerisaanik atuartut kalaallit taamaatiinnartartut ikittuararsuanngorsi-mammata.

Inooqatigiinnermi piginnaasaqarfiitEfterskolemi uani immikkut atuartinneqart-sineq ingerlanneqanngilaq. Taamaammat kalaallit qinnuteqartut atuarfimmi aallar-tinnerminni qallunaatut oqalussinnaasa-riaqarput. Qinnuteqaat Kalaallit Nunaan-neersoq atuarfimmut apuukkaangat aalajangiisoqan nginnerani qinnuteqartut ataasiakkaat oqaatsitigut qanoq piginnaa-

neqarnerat Arne Hermannip isumagisas-saraa. Tamanna pisarpoq Skype atorlugu qinnuteqartut ataasiakkaat oqaloqatigine-risigut.

- Inuusuttut Kalaallit Nunaanneersut Dan-markimeersunut sanilliullutik qallunaatut oqalunnissamut piginnaaneqartigisinnaan-ngitsut nalunngereerparput. Taamaattumik nalilersugassatsinnut ilaalertarpoq allanik peqateqarsinnaanermut piginnaasat, aammalu timersornikkut soqutigisaat faginut piginnaasakiffiginerusaannut nukit-toqqutaasinnaanersut. Kalaalliunertimmi attatiinnassavaat illuatungaani nukittuffitik atorlugit akuussallutik.

Tjele Efterskolep siunertaraa kalaallit maaniinnerminni sakkussaminnik peqa-lissasut, kingorna ilinniaqqinnerminni iluaqutissaminnik, qallunaajaqqat peqa-tigalugit ataatsimooqatigiinneq ilinnias-sagaat, kiisalu namminersorsinnaaneq ilikkassagaat. Atuartut kalaallit akornanni taamaatittoqarpiartanngimmat immikkut ittumik suliniuteqarneq iluaqutaasimasoq isumaqarnarpoq. Pulaarnerput naammassivoq. Arne Hermann klassimukaqqittussanngorpoq, tassanimi matematikertut ilaasa kalaallit ataasiakkaat oqaatsinik qallunaatuunik ataasiakkaanik paatsuungassutaasin-naasunik paasinninnissamut Arne atorfissa-qartippaat. Silaterput nillerpallaarunnaar-simavoq seqinnerluni. Qularnanngilarlu upernarnerani pinngortitami nunaatit narsaamanerillu qorsooqqitsikkiartulereer-simassapput orpiit nutaanik pilutartaarlutik qorsooqqissillutillu.

IMMIKKUT ITTUMIK SULINIUTEQARNEQ

...Tjele efterskole-mi; kalaallinit pilerigineqartumi

Inersuarmi atuartut aamma ilinniartitsisut ullaakkut katersuut-tarfianni iigaq./ I samlingsrummet, hvor eleverne og lærerne samles om morgenen.

Julia Dahl Kreutzmannip, 16, Qaqortumeersup, ikinngutini, sunngiffimmi sammisani atuarfiullu eqqaani avatangiisit nu-annarai./ Julia Dahl Kreutzmann, 16, fra Qaqortoq er ligesom Nikki Nielsen glad for sine venner, fritidsaktiviteterne og miljøet omkring skolen.

Paartoq_01.indd 18 26-04-2016 09:20:09

Paartoq 19

DEN SÆRLIGE INDSATS

Vi er i Midtjylland. En halv times kørsel med bus vest for Randers. I landsbyen Hammershøj. Et par minutters gåtur fra busstoppestedet, forbi den lokale Brugsen, og bag en bakketop kommer efterskolen til syne. Tjele Efterskole. Med plads til 120 elever. En efterskole, der er eftertragtet blandt unge fra Grønland. I skoleåret 2015/2016 er her 12 grønlandske elever, men da der var flest, var her 30. En efter-skole, der har ansat en grønlandsktalende lærer, for her vil man gerne fastholde eleverne fra verdens største ø.

Der er langt fra København til Hammershøj – og endnu længere fra Grønland. Sådan føles det, når man kører med tog og siden med bus for at komme til skolen. Der er meget lidt Grønland i det landskab, der suser forbi denne råkolde dag i februar. Endeløse marker, enge, træer uden blade. Udenfor er det koldt og fugtigt denne vinterdag, og man pakker sig godt ind i det lune tøj. Anderledes varmt er der til gen-gæld, når man træder ind på efterskolen. Lyden af stemmer fra friske unge menne-sker, netop hjemvendt fra vinterferien.

Grønlandsktalende lærerHer møder vi også den grønlandsktalende Arne Hermann, 57, oprindeligt fra Glad-saxe, som efter 35 år i Grønland er vendt tilbage til sit fødeland. Han byder velkom-men her til efterskolen, der efterhånden

har fostret flere grønlandske stortalenter indenfor BMX-cykelsporten og bordtennis.

Arne Hermann har de seneste tre år været ansat som lærer, og her kommer hans grøn-landske sprogkundskaber skolen til gode.

- Jeg er kontaktled i forhold til det of-fentlige, når en elev for eksempel skal på sygehus og forældrene skal kontaktes, for det er ikke alle, der lige er gode til dansk, og derfor foretrækker mange at snakke grønlandsk. Det er mig, eleverne fra Grøn-land snakker med, når de har hjemve, når der har været dødsfald i familien eller om andre praktiske ting, der skal løses.

- Det er også mig, der har kontakten til kontaktfamilien, som også har et stort ansvar i forhold til den enkelte elev. Jeg er overbevist om, at skolens særlige indsats i efterhånden mange år er årsagen til, at der næsten ikke er noget frafald blandt de grønlandske elever længere.

Sociale kompetencerPå denne efterskole er der ikke specialklas-ser. Det betyder, at grønlandske ansøgere skal kunne begå sig på dansk, når de starter på skolen. Når en ansøgning fra Grønland lander på skolens bord, er det derfor Arne Hermanns opgave at vurdere, om den enkelte ansøger har de nødvendi-ge sprogkundskaber, inden der træffes en afgørelse om optagelse eller ej. Afklaring

sker igennem en telefonsamtale over Nordatlanten mellem ansøgeren og Arne Hermann.

- Efterskolen er klar over, at den unge fra Grønland i forhold til det danske sprog ikke kan være på samme niveau som den unge fra Danmark. Derfor lægger vi også vægt på deres sociale kompetencer og deres in-teresse for idræt, som kan kompensere for de mindre stærke faglige kundskaber. For de skal have lov til at være grønlændere, og de skal integrere sig ud fra de kompe-tencer, de har.

På Tjele Efterskole er målet, at de grøn-landske elever via deres ophold her skal få redskaber til at gå videre i uddannel-sessystemet, at de skal lære at begå sig i sociale relationer med de danske elever, og at de skal lære at være selvstændige. Det minimale frafald blandt grønlandske elever kan tyde på, at den særlige indsats har båret frugt.

Besøget er forbi. Arne Hermann skal tilbage til klassen, der er matematiktime, og der er enkelte grønlandske elever, der har brug for noget støtte. Udenfor er det blevet mindre koldt, solen skinner, og mon ikke det nu er ved at blive grønt ude på markerne og i engene ude i det danske landskab med nye og grønne blade på træerne.

… på Tjele efterskole, en eftertragtet efterskole blandt grønlandske elever

Efterskolemi atuartut nunatsinneersut 12-it ilaat pingasut. / Tre af de 12 efterskoleelever fra Grønland:; Kuno Mikaelsen, Einar Olsen, Reno Olsen.

Paartoq_01.indd 19 26-04-2016 09:20:10

Paartoq 20

1NIOQQUTISSANIK PINIARTARNERMUT NITTARSAASSINERMULLU PISORTAMUT KURT LAURITSENIMUT APEQQUTIT

2Unammilligassanngortut malitsigisaasa anni-kinnerpaanissaannut KNI A/S qanoq iliorpa?

Akissut: Taamatut ajornartoortoqarnerani suleqatigiisitaliaq KNI-mit pilersinneqarpoq, sulisut attuumassutillit tassaniillutik. Qanimut suleqatigineqarput Royal Arctic Line aamma Air Greenland, nioqqutissat suut pingaartumik timmisartukkut apuunneqarnissaannik kiisalu aningaasartuutip appasinnerpaaffianiitinniar-lugit piffissaq suna apuunneqarsinnaanerannik suleqatigiillutik iliuuseqartussat.

Dash 8 atorlugu nioqqutissarpassuit Aasianniit Upernavimmut apuunneqarput, tassanngaan-iillu Bell 212 atorlugu nunaqarfinnut ingerla-teqqinneqarlutik. Unammillernartoq anner-paaq tassaavoq Kullorsuarmut nioqqutissanik assartuineq.Kullorsuaq Upernavimmiit ungasinnerpaaju-voq, pitsaanerpaassallunilu S-61 atorlugu assartui neq. Taannali annaassiniarnermut atatillugu piareersimatinneqartussaammat Kangerlussuar miittussaammallu 1. januar 2016-p kingorna Kangerlussarmiit 1 timimik ungasinerusunut atorneqarsinnaajunnaarpoq. Air Greenlandili nutaamik S-61-mik peqaler-poq, taannalu majip qiteqqunnerata kingorna Kullorsuarmut assartuinissamut attartorneqas-saaq.

Uummannap Sulluani nunaqarfiit ilaannut assartuineq sikukkut qimussit atorlugit pivoq, aalisakkanik Uummannamut assartuisut utiler-neranni nioqqutissanik assartuisinneqarmata.

Immikkut taasariaqarpoq marsi naajartortoq kissatsimmat Uummannalu avataani, Uper-navimmi nunaqarfiillu ilaasa eqqaanni sikuer-luni. Taamaammat Royal Arctic Linep Pajut-taat angallassisussanngortippaa Aasianniit Upernavimmiillu nunaqarfinnut nioqqutissanik assartuitillugu.

Aprili qiteqquppoq. Ukiuunera qaangiukkiartulerpoq. Assartuussinermut tunngatillugu unammilligassaq anner-paaq ukioq 2015/2016 eqqarsaatigalugu sunaasimava?

Akissut: Sumiiffiit ilaannut umiarsuit pajuttut siulliit tikinnissaannut qaammatit marluk-pingasut suli utaqqisus-saagaluarluta ukioq qangiutilersoq siuliinut sanilliullugu immikkuullarinneruvoq. Unammisassaq annerpaajusimavoq Royal Arctic Linep imarpikkoortaatai 2015-p naanissaanut kingulliit tallimat ulikkaartut nalunaarutigineqarmat. Ta-amaammat nioqqutissat sikusartuniittunut ingerlatassat sapinngisamik Aasiannut apuunnissaat tassanngaaniillu sikutinnagu apuuffissaannut ingerlannissaat siunertaralugu immikkut qanoq iliuuseqarfigisariaqarsimavarput.

Taassumap saniatigut Royal Arctic Linep Qeqertarsuup Tunua ni assartuutaasa ilaat teknikkikkut ajornartorsiuteqar-simapput, taamalu nioqqutissat ilaat Aasianni uninngasuutit tassani qaleriiaatilersimallutik. Kingullertullu pisarnermit siusinnerusukkut sikuvoq, tamatuma malitsigalugu Uum-mannamut, Upernavimmut nunaqarfinnullu pajuttut inger-lasinnaajunnaarlutik taamalu nioqqutissat 1.000 kbm-terit apuutinngitsoorlutik.

3Sikueriasaartillugu Royal Arctic Linelu pajuttunik assar-tuisussanngoriataartillugu piffissaq qanoq sivisutigisoq sioqqullugu tamanna ilisimassavisiuk nioqqutissanik nutaanik pisiniarfinnut apuussissagussi?

Akissut: Nioqqutissanik nutaanik pisiniarfinnut apuussis-sagutta umiarsuaqarnissaanik Royal Arctic Linemiit sapaatip akunnerinik marlunnik-pingasunik sioqqutissumik ilisimatin-neqartariaqarpugut.

Nioqqutissat, apeqqutaalluni suunerat, Aalborgimut tunniunneqarsimassapput umiarsuup aallarnissaa sapaatip akunneranik ataatsimik sioqqullugu. Immikkut ittoqartillugu piffissaq sikivinnerulaarsinnaavoq.

Aalborgimiit Nuummut sapaatip akunnera ingerlasarput, Nuummi immikkoortiterneqariarlutik Aasiannut ullut 2-3-t assartorneqartarlutik. Aasianniit nunaqarfinnut assartuummik assartorneqaqqittarput.

Nioqqutissanik piniarfigisagut piniakkatsinnik piareersaaner-minnut sapaatip akunnera atortarpaat, tassunga ilaallutik pappiaqqat piareernissaat, umiarsuarmi inissamik innimin-niineq, biilinik assartuinissaq il.il.. Taamaammat nioqqutissat Aasiannut apuunnissaasa tungaannut pisussat naammassini-arnissaannut sapaatip akunneri marluk ataanneqarsinnaan-ngillat.

Nioqqutissanik piniartar-nermut nittarsaassinermullu pisortaq Kurt Lauritsen.

Paartoq_01.indd 20 26-04-2016 09:20:11

Paartoq 21

Vi er i midten af april. Vinteren er ved at være ovre. Hvad var den største udfordring dette år, 2015/2016, når vi snakker logistik?

Svar: Selvom der stadig er 2-3 måneder, til sæsonens første skib når frem til de sidste steder, har vinteren i år været noget mere speciel end tidligere. Den største ud-fordring har været, at Royal Arctic Line meldte de sidste fem atlantskibe i 2015 fuld booket. Vi var derfor nødt til at ombooke en del ordrer, således at varerne til lukketvands-området under alle omstændigheder kom frem specielt til Aasiaat og videre derfra med bygdeskibe til de destinatio-ner, som lukker til med is.

Dette sammenholdt med, at der var tekniske problemer med nogle af Royal Arctic Lines bygdeskibe i Disko-områ-det og Nordgrønland, gjorde, at der ophobede sig en hel del gods i Aasiaat. Endvidere kom vinterisen tidligere end normalt. Det resulterede i, at de sidste planlagte skibe til Uummannaq, Upernavik og bygderne i området ikke kom frem i tide, og der henstod over 1.000 kbm gods, som ikke kom frem til slutdestinationen.

Hvad gjorde KNI A/S for at minimere de negative følger af disse udfordringer?

Svar: KNI nedsatte en ”krisegruppe” af relevante med-arbejdere, der i tæt samarbejde med Royal Arctic Line og Air Greenland forsøgte at få overblik over, hvilke varer det var nødvendigt at få frem på alternativ måde (primært med fly) og på tidspunkter, hvor omkostninger-ne kunne holdes på et minimumsniveau.

Der blev fløjet mange varer med Dash 8 fra Aasiaat til Upernavik og videre med Bell 212 til bygder i området. Den største udfordring var og er Kullorsuaq, som ligger længst væk fra Upernavik. Den optimale løsning ville være at chartre en S-61-helikopter hertil. Men eftersom den S-61-helikopter, som Air Greenland råder over, skal være placeret i Kangerlussuaq i forbindelse med standby for SAR (kystredningstjeneste), måtte den efter 1. januar ikke chartres ud til områder, der ligger mere end 1 times flyvning fra Kangerlussuaq. Air Greenland har dog fået en ny S-61, som vi kan chartre fra medio maj til Kullorsuaq.

I Uummannaq-fjorden kunne vi forsyne nogle af byg-derne via kørsel med hundeslæde på isen. På den måde har slædekuskene fragtet fisk fra bygderne til Uumman-naq og varer med retur til bygderne.

Som noget helt ekstraordinært blev vinteren pludselig mild i slutningen af marts, og isen forsvandt ved Uum-mannaq og Upernavik og nogle bygder. Royal Arctic Line kunne derfor indsætte Pajuttaat på strækningen, og vi kunne få sejlet de manglede varer fra Aasiaat og Upernavik til nogle af bygderne.

Når isen pludselig forsvinder, og Royal Arctic Line ind-sætter et skib til transport, hvor lang tid forinden skal I da have besked, for at der kan komme friske varer til kunderne de steder, skibet skal til?

Svar: For at kunne nå at få varer op fra leverandørerne skal vi minimum have 2-3 ugers varsel fra Royal Arctic Line.

Afhængig af hvilke varer der er tale om, er indleverings-fristen i Aalborg op til en uge før skibsafgang. I specielle tilfælde kan vi betale ekstra for at indlevere med kortere varsel.

Det tager 1 uge at sejle fra Aalborg til Nuuk, og her skal va-rerne så omlades og sendes videre til Aasiaat, hvilket tager 2-3 dage. Fra Aasiaat skal varerne så videre med bygdeski-bet til slutdestinationen.

Normalt skal leverandørerne have 1 uge til at klargøre varerne, udfærdige papirerne og booke plads, kørsel osv. I de tilfælde, hvor der er ekstra anløb, kan de gøre det hurtigere. Men vi kommer ikke under 2 uger fra bestilling, til varerne kan være i Aasiaat.

SPØRGSMÅL TIL INDKØBS- OG MARKETINGSCHEF

2

3

1Indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen.

Paartoq_01.indd 21 26-04-2016 09:20:11

Paartoq 22

Umiarsuaatilik Lars Hjort Simonsen, ”Villa Svea”-mi

allaffimmini./ Skibsreder Lars Hjort Simonsen i sit

kontor i ”Villa Svea”.

Ikummatissaq imerpalasoq nunatsinni Kangerluarsorutsimut ilaatigut Nuummut apuunneqareeraangat illoqarfinnut nuna-qarfinnullu tamanut assartorneqarnissaa umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsen-ikkut umiarsuaataannit marlunnit, M/T Oratanki-mit M/T Orasilamillu isumagineqartarpoq.

Nunarsuarmi qeqertat annersaanni najuga-qartut ukioq kaajallallugu ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik pitsaassuseqar-tumik eqqortumillu annertussuseqartumik pilerneqarnissaannik Polaroilip siunertaanik umiarsuit taakku marluk qulakkeerinneqa-taasarput. Avannaani Siorapalummiuugalu-arpata, qeqqani Sisimiuniikkaluarpata, kuja-taani Qassiarsummiikkaluarpata imaluunniit Tunumi Tiniteqilaamiikkaluarpata.

Umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsen 1931-imi pilersinneqarpoq. Suliffeqarfik ilaqu-tariinnit pigineqartoq arfinilinnik uuliamik assartuutinik umiarsuaateqartoq 1998-imili Svendborg-imi ”Villa Svea”-mi, Svendborg-sundimut isikkiveqartumi allaffeqarpoq. Illup aallaqqaataaniilli isikkua allanngor-tinnaveersaarlugu kusanarluinnartumik peqqissaartumillu nutarterneqarsimavoq. Taamatut aamma peqqissaartigaluni umiar-suuaatit tamarmik init ilaanni ataatsimi malinnaaffigineqarput, tassani whiteboar-dimi tamarmik nalunaarsugaallutik uuliamik assartuutit sumiinnersut sunillu assartuiner-sut.

Misilittakkat pigineqartutUuliamik assartuutit umiarsuit sisamat allat nunarsuatsinni tamani assartuisartut, M/T Oratank aamma M/T Orasila ukioq kaa-jallallugu Kalaallit Nunaanniittarput. Ukiut qulingajalluinnaat ingerlaneranni umiar-suaatillit uku nunatsinni ikummatissamik imerpalasumik assartuinermik isumaginnip-put. Nunatta imartaata naqqa annertooq

sukumiissumik suli nalunaarsorneqarsiman-ngilaq, taamaattumik isumannaatsumik imaatigut angalaarnissamut avaqqunne-qarsinnaanngitsumik pingaaruteqarpoq misilittagaqarluarnissaq.

Lars Hjort Simonsen, umiarsuaatilik: - Ikummatissat imerpalasut tassaapput tunisassiat navianartut. Imerpalasut taakku navianartut umiarsuarmiit slanget aqqutiga-lugit nunamut nuunneqartarput.

- Ukiup annertunerpaartaa Kalaallit Nu-naata eqqaani imartami sikoqartarpoq. Sumiiffinni arlalinni immap naqqa uuttortar-neqarsimanngilaq. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni sulisorput pingaarneq tassaavoq umiarsuup naalagaa akisussaaffimminik ilisimaarinnittoq, akisussaaffiullu kivinnis-saanut misilittagaqarluartoq. Taamaattumik umiarsuarni naalagaatitavut umiarsuarmi aquttunngunnginnerminni ukiorpassuarni ilinniartinneqartarput. Paarlattuanik naalak-kat sisamat taakku, umiarsuami ataatsimi marluk, M/T Orasila-mi aamma M/T Ora-tank-imi umiarsuarmiinnerminni tamakkii-sumik akisussaasuusarput, uagullu maani Svendborgimiit ulluinnarni ingerlatsinermut akuliuttanngilagut.

MISILITTAGAQARNEQ AVAQQUNNEQARSINNAANNGILAQ

...Uulia inoqarfinnut tamanut apuunneqartussanngoraangat

Pilersaarusiorneq aammalu pilersaarusi-orneqIluatsittoqassappat suut pisariaqarpat?

- Kalaallit Nunaannut tunngatillugu nuna tamakkerlugu qularnaatsumik pilersuine-rup isumaginissaa pingaarnerpaajuvoq. Taamaammat pilersaarusiornissaq pingaa-ruteqarpoq. Suliassat isumaginissaannut eqqortunik piginnaasalinnik sulisoqarnissaq pingaaruteqarpoq, umiarsuillu eqqortut piginissaat pingaaruteqarpoq. Umiarsuit illoqarfinnut nunaqarfinnullu tamaginnut anngussinnaassappata pilersaarusiornissaq pingaaruteqarpoq. Taamaattumik umiarsuit aamma Polaroil-ip akornanni attaveqatigiil-luarneq pingaaruteqartorujussuuvoq.

- Suliassap naammassinissaanut qulakkeere-qataasarpugut, taamaalilluni qiiasoqassan-ngimmat angallallu orsussaqartuaannassal-luni. Tulluussimaarutigaarput sulisoqaratta ukiukkut taartorsuarmi aasakkullu seqinna-rissumi kiattumilu suliassanik assigiimmik suliarinnittartunik. Ukioq kaajallallugu. Nuannaarutigaarpullu sulisorivagut allan-ngueqataanissamut piareersimasuummata pisariaqalersitillugulu nammineerlutik aaqqiissutissanik nassaarsiorsinnaasuum-mata. Tamannami pisariaqalersinnaasarpoq nunami isorartuumiittunik inoqarfiusumi.

UMIARSUAATILEQATIGIITUmiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsenikkut Polaroil ukiuni 10-li sullitarivaat. M/T Orasila 2006-miit Kalaallit Nunaanni angalavoq, M/T Oratank 2007-imiilli. Umiarsuaatileqatigiit 1931-imi Martin Hjort Simonsenimit tunngavilerneqar-put, taassuma ernera Lars Hjort Simonsen maanna aqutsisuulluni. Piffissami 1931-1961usit panertut Danmarkimi assartorneqarnissaat pingaarnertut suliaasimavoq. Uuliamik assartuutip siulliup, MT Brotankip 1961-imi pisiarine-ratigut M.H.Simonsenikkut uuliamik assartuinermik ingerlataqalerput.

Paartoq_01.indd 22 26-04-2016 09:20:12

Paartoq 23

Rederiet M.H. Simonsens to skibe, M/T Oratank og M/T Orasila, står for transport af flydende brændstoffer fra importhavnen Kangerluarsoruseq og til dels fra tankan-lægget i Nuuk videre ud til alle beboede steder i Grønland. Begge skibe er med til at sikre Polaroils mål om, at indbyggerne på verdens største ø året rundt kan købe flydende brændstoffer i den rette kvalitet og de rette mængder. Uanset om de bor i Siorapaluk i nord, i Sisimiut i midten, i Qassiarsuk i syd eller i Tiniteqilaaq i øst.

Rederiet M.H. Simonsen blev etableret i 1931. En familieejet virksomhed med seks tankskibe, som siden 1998 har haft residens i Svendborg i ”Villa Svea” med udsigt over Svendborgssund. Det flotte hus er blevet ombygget med nøje øje for detaljer og ud fra et ønske om at bevare det originale ud-seende. Lige så nøje bliver alle aktiviteter fulgt i et af rummene, hvor et whiteboard viser, hvor i verden firmaets seks tankskibe befinder sig, og hvad de fragter.

ErfaringsballastMens de fire øvrige tankskibe sejler ver-denshavene tynde, befinder M/T Oratank og M/T Orasila sig ved Grønland hele året. I godt 10 år har rederiet været engageret i besejlingen af Grønland med flydende brændstoffer. Et sted, hvor store områder af havet endnu ikke er opmålt, og hvor en god ballast i form af erfaring derfor kan være alfa og omega for en sikker sejlads.Lars Hjort Simonsen, skibsreder:

- Med flydende brændstoffer har vi at gøre med farlige produkter. En flydeslange til farlige produkter skal forbindes med anlæg i land.

- En stor del af året er farvandet omkring Grønland isfyldt. Mange steder er havbun-den ikke opmålt. Vores vigtigste mand på stedet er derfor den skipper, der ved, hvad han har ansvar for, og som har det erfa-ringsgrundlag, der skal til for at kunne løfte ansvaret. Vores skippere er derfor i oplæ-ring i mange år, før de bliver skibsførere. De fire, to på hvert skib, har til gengæld det fulde ansvar, når de er ombord på M/T Orasila og M/T Oratank, og her fra Svend-borg blander vi os ikke i den daglige drift.

Planlægning og atter planlægningHvad er forudsætningen, når noget skal lykkes?

… når olien skal frem til alle beboede steder

- I forhold til Grønland har vi at gøre med et helt land, hvor forsyningssikkerheden er det vigtigste. Det er vigtigt med planlæg-ning. Det er vigtig at have de rigtige folk til at udføre opgaven, og det er vigtigt at have de rigtige skibe. Det er vigtigt med planlægning, når skibene skal ud til alle byer og bygder. Derfor er dialog mellem skibene og Polaroil meget vigtigt.

- Vi er med til at sikre, at opgaven løses, så ingen fryser og mangler brændstof til båden. Og vi er stolte over at have ansatte, der udfører opgaven i vinterens mulm og mørke og i sommerens sol og varme. Hele året. Vi er glade for vores ansatte, der er omstillingsparate, og som kan tænke i indi-viduelle løsninger, når det er nødvendigt. For det kan man ikke komme uden om i et land, hvor man sejler i farvande, hvor der er langt mellem beboede steder.

REDERIETRederiet M.H. Simonsen har sejlet for Polaroil i ca. 10 år. MT Orasila har sejlet ved Grønland siden 2006, mens MT Oratank har sejlet her siden 2007. Rederiet blev grundlagt i 1931 af Martin Hjort Simonsen og ledes i dag af hans søn Lars Hjort Simonsen. I perioden 1931-1961 var den primære opgave at fragte tør-last i Danmark. Siden 1961, hvor rederiet købte sin første tanker, MT Brotank, har rederiet transporteret forskellige typer af olie på verdenshavene.

Umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsenikkut Svendborgemi qullersaqarfiat./ Hovedkvarter for rederiet M.H. Simonsen i Svendborg.

ERFARING ER ET MUST

Christian Colstrup ukiut 20-it sinnerlugit Kalaallit Nunaan-nut tunngassuteqartunik suliaqarpoq, ukiut 10-it kingulliit M.H. Simonsen-imi, tassani Kalaallit Nunaannut attaveqar-neq akisussaaffigalugu./ Christian Colstrup har i over 20 år arbejdet med Grøn-landsrelaterede opgaver, de seneste 10 år hos Rederiet M.H. Simonsen, hvor han har ansvar for kontakten til Grønland.

Paartoq_01.indd 23 26-04-2016 09:20:14

Paartoq 24

Qangaammalli upernareerpoq, sila malun-nartumik isikinnerulerpoq, aasaq ornippar-put. Neriunarpoq qaammatini tulliuttuni sila imaatigut angallavissaqqissasoq, taamaa-lillluni umiarsuup uuma isumagisassani naammassilluarsinnaaqqullugit. Ullorli una, januaarip qiteqqunnerani, Sisimiuniippugut. Issippoq taarluni, talittarfimmi killermi M/T Oratank talinngavoq. Umiarsuq ikumma-tissamik imerpalasumik assartuut 106 me-terisut takitigisoq 16 meterisut silitsigisoq. Qaavani ruujorit takisuut sermersimapput, sermeq issulluni. Inuttat marlussuit kaata-mik angisuumik sakkulerlutik sermeq piiale-ruttorpaat. Sermeq umiarsuaq avataasiorlu-ni ingerlaartillugu, taamalu ikummatissamik imerpalasumik useqarluni qanittumiittunut ungasissumiittunullu pilersuitillugu, immap pilersittagaa.

M/T Oratank 2008-imi singinneqarpoq, ukiorlu taanna ukiakkut nunatsinni anga-lasarnini aallartillugit. 2010-imiit ukioq kaajallallugu tamaani angalasalerpoq. Immikkuullarissutigaa kilisaatit atugassaanik ikummatissamik imerpalasumik Islandimut

aaneqartartumik kilisaatinik pilersuisuu-nera. Tamanna pissutaavoq umiarsuup assartuutip uuma Kalaallit Nunaata eqqaani ukioq tamaat angalasarneranut. Tamatuma saniatigut umiarsuaq gasoliemik ukiukkut aasaaneranilu atugassamik, benziinamik kiisalu timmisartunut ikummatissamik assar-tuisarpoq.

Angallavik ilisimaneqartoq aqqutigine-qartarpoqSøren Eriksen (66), umiarsuup naalagaa, 2008-miilli M/T Oratank-imut inuttaavoq. Ukiulli 30-ngajaat Kalaallit Nunaata eqqaani imaatigut angalanermik misilittagaqarluni.

- Imaani sikut, umiarsuit sermertarnerat, umiarsuarnit Ækvatorip eqqaani angala-sartunit nalaanneqartanngillat. Tamatuma saniatigut Qeqertarsuup Tunuata avannaani immap naqqa tamakkiisumik uuttortar-neqarsimanngilaq. Taamaattumik aqqut tamatigut aqqutigisartagarput aqqutigisar-parput, tassami sumiiffinni allani ujaraqar-nersoq, ikkarlussuaqarnersoq allanilluunniit peqarnersoq ilisimanngilarput.

M/T ORATANK

...Umiarsuaq assartuut imartani sikoqartuni aammalu immap naqqanik tamakkiisumik uuttortortarneqarsimanngitsuni angalasussaagaangat

- Taamaattumik Kalaallit Nunaanni sumiiffiit inoqarfiusut imminnut ungasillutik inissisi-masut imartaani ikummatissamik imerpala-sunik ulorianartuusunillu assartuinermut mi-silittagaqarneq pingaarnerpaanut ilaavoq. Taassuma saniatigut umiarsuarmiit slangit 150 meterit sinnerlugit takissuseqartut 15 cm-sullu silitsigisut nunamukaattussaann-goraangatsigit misilittagaqarneq aalajangii-suulluinnartumik pisariaqarpoq.

Inuttat 12-it sumiiffinnut amerlanernut, M/T Orasilap tikittagai mikinerpaat eqqaassan-ngikkaanni, tikittarput. M/T Orasila-tuulli M/T Oratank sikusiutitut, klasse 1A, akueri-saavoq. Tamanna isumaqarpoq taakkua imartani sikoqartuni angalanissamut akueri-saasut. Taamaalillutik umiarsuit eqqortumik issussuseqarput eqqortumillu sakkortus-susilinnik motooreqarlutik, taamaalillutik ikummatissamik imerpalasumik assartuutit uku siku 30 cm-terit missaaannik issussuse-qartoq aqqutigalugu ingerlasinnaallutik.

Imartaq sikoqartoq sermernartorlu. Kalaallit Nunaata eqqaani immap naqqanik tamakkiisumik uuttortaavigineqarsimasanngitsuni ingerlaarnissamut misilittagaqarnissaq pisariaqarpoq. / Isfyldt farvand og overisning. Det kræver erfaring at manøvrere sig igennem et ikke altid opmålt farvand ved Grønland.

Paartoq_01.indd 24 26-04-2016 09:20:14

Paartoq 25

M/T ORATANK

Foråret har for længst meldt sin ankomst, det er blevet mærkbart lunere udenfor, og sommeren nærmer sig med raske skridt. Forhåbentlig vil de næste måneder bringe godt sejlvejr med sig og dermed give skibet gode arbejdsbetingelser. Men denne dag midt i januar, hvor det endnu var koldt og mørkt i den arktiske del af verden, lig-ger M/T Oratank til kajs i Sisimiut. De lange rør oppe på dækket på dette 106 meter lange og 16 meter brede tankskib er belagt med is, tyk is. Et par besætningsmedlem-mer er i gang med at fjerne isen med krafti-ge hammere. Isen bliver skabt af havvand, når skibet er ude på åbent hav og sejler flydende brændstoffer til nær og fjern.

M/T Oratank blev leveret i 2008 og begyndte sin sejlads ved Grønland om efteråret samme år. Siden 2010 har det sejlet her hele året. Det, der gør dette skib specielt, er, at det forsyner trawlerne med tungolie, som M/T Oratank henter i Island. Det er den primære årsag til, at dette tankskib sejler ved Grønland hele året. Derudover transporterer skibet gasolie til både vinter- og sommerbrug, benzin samt brændstof til fly.

Den kendte rute følgesSøren Eriksen (66), skipper, har sejlet med M/T Oratank siden 2008. Men han har godt 30 års erfaring i at sejle omkring Grønland.

- Is på havet og overisning på skibene er ikke en udfordring, som de skibe, der sejler omkring Ækvator, står over for. Derudover er havbunden nord for Diskoøen ikke opti-

malt opmålt. Vi følger derfor samme rute, som vi altid har fulgt, for vi ved ikke, om der er sten, store skær eller noget andet andre steder.

- Erfaring i at sejle i havet omkring Grønland er derfor noget af det vigtigste, når vi fragter farlige produkter i et land, hvor der er langt mellem beboede steder. Erfaring er ligeledes en afgørende forud-sætning, når vi skal forbinde de over 150 meter lange og ca. 15 cm tykke slanger fra skib til land.

Den 12 mand store besætning kommer stort set alle vegne med skibet bortset fra de helt små steder, som det andet skib, M/T Orasila, forsyner. Ligesom M/T Orasila er M/T Oratank i isklasse 1A, hvilket bety-der, at de er godkendt til at sejle i isfyldte farvande. Skibene har således den rette tykkelse samt maskinkraft, der tilsammen giver tankskibene mulighed for at sejle gennem ca. 30 cm tyk is.

… når tankskibet skal sejle i isfyldte farvande med en ikke optimalt opmålt havbund

Umiarsuup naalagaa Søren Eriksen, Sisimiuni talinnganermik nalaani. Umiarsuup naalagaata aappaa tassaavoq Henrik Snitker. Henrik aamma Søren qaammatit marlussuit allortarlugit naalakka-tut paarlaattarput. /

Skipper Søren Eriksen en stille stund, mens skibet lå til kajs i Sisimiut. Den anden skipper er Henrik Snitker. Henrik og Søren skiftes med et par måneders mellemrum til at stå ved roret.

Qaqutigoortuunngilaq mallit 12 - 20 meterisut portutigisut ingerlavigisarnerat. Søren Eriksen: “Aarlerinartorsi-orfiussappat angalasoqartanngilaq, kisianni kaffisorfik tigummisinnaatillutigu angalasinnaasarpugut. /Det hører ikke til sjældenhederne, at turen går gennem oprørt hav med 12 til 20 meter høje bølger. Skipper Søren Eriksen: ”Der bliver ikke løbet nogen risiko, men så længe, vi kan holde kaffekoppen i hånden, kan vi også sejle”.

Paartoq_01.indd 25 26-04-2016 09:20:15

Paartoq 26

Gustav Josefsen, Kujataani Tasiusap avatinnguani

sikutami. /På isen udfor Tasiusaq i syd.

M/T ORASILA

M/T Orasila 76 meterisut takissuseqartoq umiarsuit ikummatissamik imerpalasumik assartuutit amerlanngitsut pisinnaasaannik pisinnaasaqarpoq. Kalaallit Nunaanni su-miiffinnut tamanut tikissinnaavoq taamalu ikummatissamik imerpalasumik pilersuinis-samut eqqortumik angissuseqarpoq.

Taamaammat ilaatigut Tunumi Tiniteqilaa-mut, Aasiaat eqqaanni Kitsissuarsunnut aamma Nanortallip kujataani Aappilattu-mut tikissinnaavoq. Sumiiffiit pinngitsoorani ikummatissamik imerpalasumik pilersorne-qartussat, tikikkiartortarfiisali nerukinnerat imaluunniit immap naqqatata tamakkiisu-mik uuttortarneqarsimannginnerat pissu-taalluni umiarsuarnit anginerusunit tikikku-minaatsut. Umiarsuaq una nunatta eqqaani 2008-imili angalasoq eqqoqqissaartumik angissuseqarpoq, taamalu ikummatissap imerpalasup nunatsinnut eqqunneqartup uninngasuusivianiit toqqaannartumik pajut-tuisinnaalluni.

Februaarip qaammataani ulloq una se-qinnersoq ukiup siulianut naleqqiullugu isseqannginneruvoq. M/T Orasila Nuummi Polarioilip eqqaani tankersuarnut qanittumi talinngavoq. Umiarsuup naalagaa Tomas Aarestrup, inuttallu qulingiluat, angalaqqi-linnginnerminni annikitsunik iluarsaallutik allanillu inissinneqartussanik suliaqar-put. Nunatsinni sumiiffiit tamarluinnaasa assartuutip umma tikissimavai. 2015-imi ukioq angallafigisaa nunarsuaq 1,5-eriar-lugu kaajallanneqarsimaneratut isoqartuti-gaaq. Tikinneqarsimallutik avannersuarmi Siorapalummiit Tunumut Ittoqqortoormiit, taakkulu akornanniittut illoqarfiit nunaqar-fiillu tamarmik, Telep stationii tamarmik, savaateqarfiit 40-ingajaat tamarmik kiisalu Mittarfeqarfiit tamarmik, Nuuk eqqaassan-ngikkaanni.

Umiarsuup naalagaata akisussaaffiaTomas Aarestrup, 56, M/T Orasilami 2008-imiilli angalavoq, ukiut kingulliit pin-gasut umiarsuup naalagaatut:

- Sumiiffinnut tamaginnut ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik suussuseqar-tumik eqqortumillu annertussuseqartumik assartuinerup saniatigut suliassat allat allaanerulaartut aamma suliarisarpavut. Uuliakumik aallertarpugut, mausere (1000 l. fade) assartortarpagut, equutissianik assartuisarpugut il.il.. Umiarsuarmi maani kusanarniarnissaq inissaqartinneqanngi-laq. Peqataanissamut suleqataanissamullu piumassuseqartariaqarpoq, misilittakkat isumassarsiorsinnaanissarlu imminnut ataqatigiilluinnarput, pingaarnerpaavorli isumannaallisaanerup kalluarneqannginnis-saa.

Ikummatissaq imerpalasoq umiarsuarmit nunamut usigiarneqartussaanngoraangat, nunamiit umiarsuarmiillu ataqatigiissaa-rinerup qanoq pingaaruteqartigineranut Tiniteqilaaq assersuutissaavoq. Umiarsuaq assartuut nunamut sapinngisamik qanin-nerpaanngorluni talissinnaanani nunaqarfik inissisimavoq. Umiarsuaq assartuut nunamit 700 meterinik avasitsigisumut kisartariaqar-poq slangillu oqimaatsut nunamukaattaria-qarlutik. Tamaani sikoqarajuppoq puttaaqarlunilu taamaattumik mianersoqqissaarnissaq pingaaruteqartorujussuulluni.

- Isumannaallisaaneq qaffasinnerpaamiis-saaq. Tiniteqilaamiikkutta taamalu usinik umiarsuarmiit nunamut nuussiniartilluta, ukiukkut taartumi aqqummi immap naqqa-nik tamakkiisumik uuttortarneqarsimann-

gitsumiikkutta, umiarsuup qaavani sermer-simalluni quasattumiikkutta, imaluunniit qaarsummi quasattumiikkutta. Umiarsuup naalagaatut suliassaraarput akisussaaffiga-lugulu umiarsuarmut, inuttanut avatangiisi-nullu isumannaatsumik ingerlatsinissarput.

Misilittagaqalersimaneq Issittuni aammalu amerlanertigut imartani sikoqartuni imaani angalaneq kiattuni Mal-lorcamisut inngilaq. Pisariaqalersinnaasar-porlu suliassap suliarinissaanut isumassar-sisisinnaaneq. Tassami inoqarfiit imminnut ungasissorujussuupput.

Suliassiuna suna immikkuullarissutigigaa?

- Imartani sikoqartuni usinik navianartunik useqarluta assartuinermut misilittaga-qarlualersimavugut. Misilittagaqarneq ilaatigut takuneqarsinnaavoq umiarsuup qanoq ilusilimmik sananeqarsimanerani. Malitsigivaa maani ukiuunerani imaatigut angalasinnaanerput, kiisalu qatsungajuaan-nanngitsumi portusoorujussuusinnaasunillu mallertartumi angalasinnaanerput. Misilittagaqarneq aamma takuneqarsin-naavoq inuttani qanoq iliornissaminnik ilisimannittuni. Kalaallisut oqalussinnaasunik inuttaqarnerput ersarilluinnartumik iluaqu-taavoq, tassami sumiiffiit ilaanni innuttaasut qallunaatut oqalussinnaanngillat.

Ungasinngitsumi nunarsuarmi qeqertat annersaata sineriassuata annertunerpaar-taani sikuerutissaaq, taamalu M/T Orasila decembarip tungaanut angalassaaq, Kalaallit Nunaata avannarpasinnerpaaffianit Siorapalummiit Tunumi Ittoqqortoormiinut innuttaasut 2017-imi sikueruteqqinnissaata tungaanut ikummatissanik imerpalasunik naammattunik pilersussallugit.

Umiarsuaq ikummatissamik imerpalasumik assartuut, najugaqarfigineqartunut tamanut tikittartoq

Tomas Aarestrup, M/T Orasilap naalagaata aappa. / Den anden skipper for M/T Orasila.

Paartoq_01.indd 26 26-04-2016 09:20:17

Paartoq 27

Det 76 meter lange M/T Orasila kan noget, som ikke mange tankskibe kan. Det har nemlig den rette størrelse til at kunne levere flydende brændstoffer overalt i Grønland. Den maksimale størrelse betyder, at skibet blandt andet kan komme til Tiniteqilaaq i Østgrønland, Kitsissuarsuit ved Aasiaat og Aappilattoq syd for Nanortalik. Beboede områder, der skal forsynes med flydende brændstoffer uanset hvad, men som er typiske for steder med smal indsejling, eller som er svære at komme til for større skibe på grund af uopmålt farvand. Skibet, som har sejlet ved Grønland siden 2008, har lige præcis den størrelse, der fjerner behovet for et mellemled, fordi det kan bringe olien fra importhavnen og direkte til bygden/byen.

Denne februardag var en del lunere end året før. I solskinsvejret lå M/T Orasila ved kaj tæt på de store tanke ved Polaroil i Nuuk. Skipper Tomas Aarestrup og hans ni mand store besætning var i gang med små-reparationer og andre ting, der skal være på plads, inden næste tur gennemføres. Der er ikke det sted i Grønland, tankskibet ikke har været. I 2015 har dette gode tankskib sejlet så mange ture omkring Grønland, at det svarer til at sejle 1,5 gange rundt om jorden. Fra Siorapaluk i det nordligste Grønland til Ittoqqortoormiut i øst, alle byer og bygder, alle Teles stationer, alle knap 40 fåreholder-farme i Sydgrønland og alle Mittarfeqarfiit lige bortset fra Nuuk.

Skipperens ansvarTomas Aarestrup, 56, har sejlet med M/T Orasila siden 2008, de seneste tre år som skipper:

- Ud over at bringe de rette typer af flydende brændstoffer i rette mængder til alle steder udfører vi også andre opga-ver af en lidt anden karakter. Vi henter spildolie, flytter mausere (1000 l.-fade), leverer toiletpapir etc. Her om bord er der

Tankskibet, der kommer til alle beboede steder

ikke plads til fine fornemmelser. Her er det lysten til at være med, der driver os. Her går erfaringen og opfindsomheden hånd i hånd, men uden at det går ud over sikkerheden.

Tiniteqilaaq er et eksempel på, hvor vig-tigt det er at koordinere aktiviteterne på land og på skibet, når lasten af flydende brændstoffer skal losses. Bygden er place-ret således, at tankskibet ikke kan lægge til så tæt på land, som man egentlig gerne ville. Tankskibet er nødt til at kaste anker 700 meter fra land og trække de tunge slanger ind til land. Her er der is, drivis, og det er derfor vigtigt at holde tungen lige i munden.

- Sikkerheden skal derfor være i top, uanset om vi befinder os i Tiniteqilaaq og skal flytte lasten fra skib til land, sejler i vinterens mulm og mørke med dårligt sigt i dårligt opmålt farvand med isglat dæk el-ler står på glatte klipper. Det er mit ansvar som skipper, at vi udfører vores arbejde forsvarligt, både for skibet, de ansatte og for miljøet.

Opbygget erfaringDet er ikke Mallorca-temperaturer, der

præger sejlads i de arktiske og ofte isfyldte farvande. Det kan også blive nødvendigt med opfindsomhed for at udføre opgaven, for der er langt mellem de beboede steder.

Hvad er det der gør jeres arbejde så spe-cielt?

- Med tiden har vi opbygget erfaring i sejlads i isfyldte farvande med farlig last. Erfaringen kommer blandt andet til udtryk ved den måde, som skibet er bygget på. Det betyder f.eks., at vi kan sejle her i vinterperioden og sejle i et farvand, som ikke altid er i havblik, og hvor bølgerne kan være høje. Erfaringen kommer også til udtryk ved, at vi har ansatte ombord, der ved, hvad de har med at gøre. At vi har grønlandsktalende ansatte ombord er også klart en fordel, for der er steder, hvor indbyggerne ikke taler dansk.

Snart vil der være isfrit langs store dele af kysten omkring verdens største ø, og M/T Orasila vil frem til december være på togter og dermed sikre, at indbyggerne fra Siorapaluk i det nordligste Grønland til It-toqqortoormiut i Østgrønland får forsynin-ger, der rækker, til det igen er isfrit i 2017.

M/T ORASILA

M/T Orasila avani Kullorsuup avataani sikup sinaani 2013-imi juunimi ullut ilaanni. / M/T Orasila udfor Kullorsuaq en junidag i 2013.

M/T OrasilaM/T Orasila-mi umiarsuup naalagai marluupput, qaammatit marluk allortarlugit paarlakaallutik aquttuusartut. Aappaa tassaavoq Tomas Aarestrup, aappaalu tas-saavoq Per Pedersen. Kingulliullugu taaneqartoq Kalaallit Nunaanni 1989-imiilli angalasimavoq. Taakkua M/T Orasila-mut, umiarsuarmut, inuttanut aammalu umi-arsuaq Kalaallit Nunaanni sumiiffinnut najugaqarfigineqartunut tamaginnut ikum-matissamik imerpalasumik assartuussitillugu avatangiisinut akisussaasuupput.

Der er to skippere på M/T Orasila, der med to måneders mellemrum på skift står ved roret. Den ene er Tomas Aarestrup (billedet), mens den anden Per Pedersen. Sidstnævnte har sejlet ved Grønland siden 1989. De har ansvaret for M/T Orasila, for skibet, for besætningen og for miljøet, når skibet transporterer flydende brændstoffer til alle beboede steder i Grønland.

Paartoq_01.indd 27 26-04-2016 09:20:18

Paartoq 28

Inuunerata immikkoortuisa pingajuanni ukioq siulleq qaangiussimalerpoq. Auto-camperiminik Europami aqqusinersuartigut maanna ingerlaalereerpoq, qaammatinimi marlussunni ilaquttani Australiameersut peqatigalugit Europap kujataanut angalas-sagamik. Nuannarisani, tassalu kulturinik allanik pinngortitamillu allaanerusumik takusassarsiorneq kiisalu allamiut oqaasiinik atuineq, aqqusaassavai. Taakkorpiaappullu aamma ukiut 30-it matuma siorna nunatsin-nut, 2015-mi aatsaat qimataanut, pineranut pissutaasut.

Jens Henrik Bonfils, 67, 1948-imi Frederik-sbergimi inunngorpoq. Umiartortunngor-nissaq 14-inik ukioqaliinnarlunili sinnattori-lerpaa. 18-nilli ukioqalernissaata tungaanut angajoqqaat naalagaapput inuusuttullu inaat taamani atugaanngimmata innaalla-giisserinngornissami tungaanut angajoq-qaaminiippoq, tassunga ilaalluni sakkutuuni imarsiortuni sakkutuujusussaanerminik naammassinneqqaarnissa. Kingorna nunar-suarmut sumulluunniit angalasinnaalerpoq. Ukiut qulit umiarsuaatillit ”Ove Skou”-kkut umiarsuaataanni assartuutini inuttaavoq, ullutsinni umiarsuarnit containerersuutinit

UMIARTORTOQ FREDERIKSBERG-IMIU

...Inuunermini sulinermi annersaani nunatsinni angerlarsimaffeqartoq

allaanerulluinnartumi. Nunarsuaq tamaat angalaffigaa, Amerika Kujalleq, Amerika Avannarleq, Kangia il.il..

Kalaallit Nunaannut- Inuusuttuuvugut nutaanik aqqutissarsior-tut, biilinik attartorluta takornariartarluta. Utoqqaanerusortavut taliminni “anaana” kakiortissimasut saarlernilu kiguteqann-gitsut tikitatsinni imerniartarfiliartarput artulernissartik tikillugu imertarlutik. Umiartortuuvunga, eqqissiveerutiallunga. Nunannili niviarsiaq neriorsorsimavara 30-inik ukioqaleruma umiartorunnaarniarlunga. Taamaaliorpungalu.

Jens ataatanngorpoq, 8-16 suliffiusartumik suliffittaarluni, atortussanik tuniniaasar-tunngorluni, nunami inooqataalerluni. Umiartortut nunamiutanngortut malerua-gassarpassuillu malillugit inuunissamik sungiussiniartussanngortut misigisartagaat perullugu ilupaani ninnippallaalersutut misigilerpaa. Eqqarsaatit ungasissumut angalatitseqqilerput. Angalaqqilerporlu.

Jens 1985-imi nunatsinnut tikippoq. Ivit-tuuni Kangilinnguanilu innaallagisserisutut

sulivoq. Tikitaata tulleraa Narsaq, tassani Inuussutissalerinermut Ilinniarfik sanane-qaleruttorluni. Kingorna Nuummut pivoq, Fiskerbyen-imi Kongevej-imilu najugaqar-luni Carl Lynge-mi sulilluni, Nuussuarmi inissiat aammalu ikuallaasarfik nutaaq sanaqataaffigalugit.

DGO1990-ikkut aallartinnialersut Jens H Bonfils Det Grønlandsk Olieselskab-imiilerpoq. DGO Kangerluarsorutsimi ikummatissanik imerpalasunik uninngasuusiveqarpoq, tas-sanilu pisortaasumut 1990-imi tullersortin-ngorpoq, ukiullu marlussuit qaangiummata pisortanngorpoq.

Kangerluarsorutsimik ingerlatsineq tanke-qarfinnilu sulisut KNI-ip 1996-mi tigum-magit suliassaq alla ajornakusoornerusorlu Jensip tiguaa. Nunap immikkoortukkaarlu-git ikummatissamik imerpalasumik pilersui-neq taamani ingerlanneqarpoq. Pisariilli-saaneq suliassanngorpoq. Uninngasuutit sapinngisamik minnerpaaffilerneqassapput. Illoqarfiit nunaqarfiillu Kangerluarsorutsimit toqqaannartumik pilersorneqalissapput. Aaqqissuussineq sungiusimasaq allann-gortinneqassaaq. Umiarsuit usineqqortuut

Jens Henrik Bonfils

Jens Bonfils-ip Kangerlussuarmut umiarsuarmut assartuummut ilaalluni angalanerpassuisa ilaanneersoq. / Fra en af Jens Bonfils´ mange ture med importskibet til Kangerlussuaq.

Paartoq_01.indd 28 26-04-2016 09:20:21

Paartoq 29

Jens H. Bonfils´ udsigt fra hans tid i Kangerluarsoruseq.

aammali illoqarfinnut nunaqarfinnullu tamaginnut tikissinnaasut pisariaqartinne-qarput.

Taamaalilluni ullutsinni atorneqartoq periuseq tunngavilerneqarpoq, tassalu umiarsuarmik ikummatissamik imerpalasu-mik avataaniit nunatsinnut eqqussuineq, kingornalu assartuutit M/T Orasila aamma M/T Oratank atorlugit sinerissamik piler-suineq, ilusilerneqarput. Ukiorpassuarni 2015-imilu soraarninngornissani tikillugu nunatsinnut ikummatissamik imerpalasu-mik assartuussisartup Polaroil-illu akornan-ni Jens Bonfils attaveqaataavoq. Polaroili-milu sulisut tassaapput nunatsinniinnermini annerusumik minnerusumilluunniit Jens Bonfilsip qaniginerpaasarilersimasai.

Angerlarsimaffia - Kalaallit Nunaanni ukiut 30-it najuga-qarninni ilaquttannut ungasissumiillunga inuuvunga. 2011-2012-imi napparsimale-rama 20 kg-llu missaannik oqilillunga suleqatikka qanoq pingaaruteqartiginersut paasivara. Ajornerpaaffinni ikiorpaannga. Taakkoqanngippat qanoq iliorsimassagalu-arnerlunga takorloorsinnaanngilara.

Eqqortumik nakorsaasersorneqarluni peqqissipallappoq, naak puai piffissap

ingerlanerani ilaanneeriarlutik tamakker-sorsinnaanngikkaluartut. Ukiut marluu-niaralugit ukiut tallimat Sisimiuniippoq, 2015-imiillu Sjællandip kitaani Fårevejlemi najugaqalerluni.

Qallunaajullutit Kalaallit Nunaanniinnerit kingumut takorluuleraangakku, qanoq taava eqqarsartarpit?

- Nunami inunngorfiginngisanni najuga-qarpunga, tassanili ukiut 30-it najuga-qarsimallunga kalaalinngulaarsimallunga misigaanga. Nunani allani inuit qanoq inooriaaseqarnersut paasinarnerulerpoq. Ataatsimut isigalugu allaassuteqarpal-laanngikkaluaq, allaassutaa uaniippoq qasugaanni taava sinittoqartarpoq, kaa-leraanni nerisoqartarpoq, nerissagaannilu aallaaniartoqartarpoq. Danmarkimi suut tamarmik maleruagassaqarput.

- Qallunaat ilaasa sivikitsumik Kalaallit Nunaanniinniarlutik tikittut tassani ukiuni 30-ini najugaqarsimanera paasiuminaatsis-sinnaasarpaat. Ukiulli taakkua tamaasa an-gerlarsimaffiga tassaavoq Kalaallit Nunaat, tassungalu angerlarniarlunga oqartarpun-ga, qallunaat allat sulinngiffeqartussann-goraangamik Danmarkimut angerlalerlutik oqartartut.

Europap kujataanut angalaneq Jens Henrik Bonfilsip assani sarliaannar-tuunngilai. Autocamperip atulernissaa qilanaarisimavaa. Suliunnaarnerani ukioq siulleq taarsisalermat piffissaq pikkunartor-siorfigileraluagaa qaangiuppoq. Sisimiuni isikkivigisani eqqaallattaaleraluarlugu maanna nuannaarutigaa Europami auto-camperini iluaqutigalugu angalasinnaa-lerami, aamma napparsimalissagaluaruni aqqutaani napparsimavinnut nakorsanullu saaffiginninnissaminut atorsinnaasaminik korteqarami.

Umiartortup uuma uniffeerutiasup piler-saarusiorsinnaanermik suliaqarsimanini iluaqutigalugu ilaquttanilu Europami maan-na angalaalereerpoq. Qularnanngitsumik tikitamini pinngortitamik nuannerluinnartu-mik kusanarluinnartumillu, soorlu nunat-sinni najugaqarallarami isigisarsimasamitut ittunik naammattoorsinngitsoornaviarani.

- Isumaqarpunga amerlanerit, kalaallit qal-lunaallu “isikkivik” ilaannikkut alutorilluin-nartaraat. Isigisimasakka qaqugorsuarmut eqqaamajuaannartussaagikka qularnan-ngilaq.

Jens H Bonfils-ip Kangerluarsorutsimiinnermini isikkivia./ Jens H. Bonfils´ udsigt fra hans tid i Kangerluarsoruseq.

Paartoq_01.indd 29 26-04-2016 09:20:22

Paartoq 30

Det første år i hans tredje liv er ovre. Snart kører han på de europæiske motorveje med sin autocamper. Forude venter et par måneders rejse, hvor han sammen med familien fra Australien vil køre Sydeuropa tyndt. Snuse til andre kulturer, betragte anderledes landskaber og tale fremmede sprog. Lige præcis det, han altid har sat pris på, og som førte ham ud i verden dengang for godt 30 år siden – bl.a. til Grønland, som han først forlod i 2015.

Jens Henrik Bonfils, 67, kom til verden i 1948 på Frederiksberg. Allerede som 14-årig var det hans drøm at komme ud at sejle, at blive sømand. Indtil han fyldte 18, kunne han dog ikke selv bestemme, hvilken vej han ville gå, og da der ikke var ung-domsboliger på det tidspunkt, boede han hjemme, til han var færdiguddannet som elektriker og havde aftjent sin værnepligt i søværnet. Derefter lå verden til gengæld for hans fødder. De første 10 år på søen til-

bragte han om bord på forskellige fragtski-be fra rederiet ”Ove Skou”, en hel anden type skib end nutidens containerskibe. Det var dem, der bragte ham til eksotiske ste-der som Sydamerika, Nordamerika, Østen, ja, hele verden rundt.

Til Grønland- Vi var de unge, vi var hippier. Vi lejede en bil og tog ud for at se en masse steder, mens den ældre generation af sømænd, dem med “mor”-tatoveringer på armen og manglende fortænder, gik ned på det loka-le værtshus og drak, til de faldt i søvn. Jeg var sømand og havde altid været rastløs, men jeg havde lovet en pige derhjemme, at jeg ville stoppe med at sejle, når jeg blev 30. Som sagt, så gjort.

Den unge mand blev familiefar, fik et 8-16-job som sælger af emballagemaskiner og etablerede sig. Indtil skjorten begyndte at stramme, som det sker for sømænd, der

bliver landkrabber, og som skal vænne sig til at leve med mange regler. Tankerne tog på langfart igen. Han rejste ud igen.

Jens satte for alvor sin fod i Grønland i 1985. Det var i Ivittuut og Grønnedal, Jens havde sit virke som elektriker. Næste sted blev Narsaq, hvor Levnedsmiddelskolen var ved at blive bygget. Senere blev det Nuuk, hvor han boede i Fiskerbyen og på Kongevejen. Her arbejdede på boliger på Nuussuaq og den nye affaldsforbrænding for Carl Lynge.

DGO1990'erne var lige rundt om hjørnet, da Jens H. Bonfils trådte ind i Det Grønland-ske Olieselskab. DGO drev importlageret i Kangerluarsoruseq (tidl. Færingehavn), hvor han i 1990 blev stedfortræder for tankforvalteren og et par år senere selv blev tankforvalter.En anden og mere kompliceret opgave påtog han sig i 1996, da KNI overtog

SØMANDEN FRA FREDERIKSBERG

… der fandt et hjem i Grønland det meste af sit arbejdsliv

Sisimiuni Jens H Bonfils-ip inigisaanit isikkivik./ Udsigten fra Jens H. Bonfils’ lejlighed i Sisimiut.

Paartoq_01.indd 30 26-04-2016 09:20:24

Paartoq 31

driften og mandskabet på tankanlægget i Kangerluarsoruseq. På det tidspunkt var di-striktsforsyning måden at fordele de flyden-de brændstoffer på. Effektivisering var på dagsordenen. Lagrene skulle nedbringes så meget som muligt. Byerne og bygderne skulle forsynes direkte fra Kangerluarsoru-seq og de andre importanlæg. Den kendte struktur skulle laves om. Der var behov for skibe af maksimal størrelse, som kunne komme ind til alle byer og bygder.

Nutidens kendte struktur med et import-skib og transportskibene M/T Orasila og M/T Oratank opstod. I mange år herefter og frem til sin pension i 2015 var Jens Bonfils kontaktled mellem det firma, der transporterede de flydende brændstoffer til Grønland, og Polaroil, som mere eller mindre udgjorde hans familie – i Grønland.

Hjemmet - Jeg boede jo i et andet land end der, hvor min familie bor. Her boede jeg i godt 30 år. Hvor meget mine kollegaer betød for mig, blev tydeligt, da jeg blev syg i 2011-2012 og tabte mig omkring 20 kg. Mine kollegaer fra kontoret trådte til, da det var værst. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville have været uden dem.

Med rette den medicinering vendte den gode helbred tilbage, omend lungekapaci-teten kan drille fra tid til anden. De planlagte to år i Sisimiut blev til fem, men fra 2015 har adressen været i Fårevejle på Sjællands vestkyst.

Når du ser tilbage på din tid i Grønland som dansker, hvad tænker du da?

- Jeg boede i et land, hvor jeg ikke var født. Men man bliver jo lidt grønlænder, når man har boet der i 30 år. Man får i hvert fald en forståelse for, hvordan folk lever andre steder. I det store og hele er der jo ikke den store forskel, men forskellen er, at man i Grønland sover, når man er træt, man spiser, når man er sulten, og når der skal spises, så går man på jagt. I Danmark er alting skemalagt.

- Jeg har mødt danskere, der kom til Grøn-land på korte ophold, og som ved mødet med mig havde svært ved at forholde sig til, at jeg har boet i landet i 30 år. Men mit hjem var Grønland i alle de år, og det var her, jeg sagde, at jeg skulle hjem til, mens andre dan-skere snakkede om deres hjem i Danmark, når de skulle på ferie.

Turen til Sydeuropa Jens Henrik Bonfils sidder normalt ikke med hænderne på skødet, i hvert fald ikke i særlig lang tid ad gangen. Autocampe-ren har han set frem til at bruge, og selv om vinterens mørke gjorde det første år i den tredje alder “meget dødssygt” og fik savnet til udsigten i Sisimiut at vokse, er Jens i dag glad for, at han nu har mulighed for at rejse i Europa. Og for den tryghed, sygesikringen giver, hvis der nu skulle opstå behov for den.

Verden ligger for hans fødder. For denne rastløse sømand, hvis logistiske kompe-tencer nu kommer ham og hans familie til gode under deres kommende rejse på de europæiske motorveje. Mon ikke han også kommer til at se fantastisk og flot natur, der hvor han kommer hen, som den, han har taget en del billeder af, mens han boede i Grønland.

- Jeg tror, de fleste, såvel grønlændere som danskere, indimellem bliver betaget af “udsigten”. Det er i hvert fald noget, som for bestandigt vil være i min bevidsthed.

80-ikkunni Kangilinnguani isikkivik./ Udsigten fra Grønnedal i firserne.

Paartoq_01.indd 31 26-04-2016 09:20:24

Paartoq 32

KNI A/S-ip angallataatai Targat marluk angalaqqilerput, ukiornissaata tungaanut sineriassuatsinni suliffeqarfimmik kiffartuussissallutik. Una asseq Narsarmijit kujataatungaani Aappilattup tungaanut Torsukattakkut pulatinnani 2015-mi aggustimi.

Så er begge KNI A/S´ Targabåde atter i drift, og skal sejle kysten tyndt og servicere selskabet til det bliver vinter igen. Billedet her er fra august 2015 hvor vore kollegaer var på rejse ved Sydspidsen af Grønland. Her ved udmundingen af Torsukattak, lige syd for Narsarmijit.

Paartoq_01.indd 32 26-04-2016 09:20:26