NR. 5 · 2015

VI ER OVERALT IGRØNLAND

NUNATSINNI INOQARFINNI

TAMANI IPPUGUT

2

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: November 2015

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk

Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset

Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.glFacebook: ”Kalaallit Niuerfiat – KNI – Grønlands Handel”

Iluatsikkiartuaarneq ............................................................3

Nunaqarfiit inuerukkiartorneri KNI A/S-imullu sunniutaa ..4

Arnaq suliarpassualik ..........................................................6

Nunasiaanermiit namminersulernermut ...........................9

Niuertunngortut ................................................................10

Pilersuisoq ........................................................................14

Finn Fabricius ....................................................................20

Nunaqarfimmi sulineq ......................................................22

Savaaqqat ikinnerusut tunineqarput ...............................24

Savaaqqat New Zealandimiit ...........................................26

Ukiornissaanut pilersuineq inatsisillu ..............................28

Ikummatissaasiviit .............................................................32

Det går i den rigtige retning ..............................................3

Fraflytning og dens indflydelse på KNI A/S .....................5

En dame med mange jern i ilden ......................................8

Fra kolonitid til selvstyre.....................................................9

De blev købmænd ............................................................12

Pilersuisoq ........................................................................18

Finn Fabricius ....................................................................21

At arbejde i en bygd .......................................................23

Færre lam blev indhandlet ...............................................25

Lam fra New Zealand .......................................................27

Om vinterforsyning og lovgivning ...................................30

Tankanlæg .........................................................................32

Imai Indhold

Junip aallartinnerani Nuummi kateripput Pilersuisup niuertui, Polaroilip tankeqarfiini aqutsisut, Neqi A/S-imeersut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut. Katerinneq suliffeqarfitsinnut tamarmut, peqataasunut suleqatitsinnullu katerinnermut peqataanngitsunut aamma, aqut-sisunullu iluaqutissarsiviulluarsimassasoq unammilligassanullu naapittakkatsinnut nukissaqartitsilersimassasoq KNI A/S-ip aqutsisuisa qularu-tiginngilaat.I starten af juni måned mødtes Pilersuisoq´s købmænd, Polaroil´s tankforvaltere, Neqi A/S´ medarbejdere samt kolleger fra servicecenteret i Nuuk. KNI A/S´ ledelse er ikke i tvivl om, at samlingen har tilført hele KNI, de deltagende medarbejdere, også dem der ikke kunne være med, samt ledelsen fornyede kræfter, mod og motivation til de kommende udfordringer, der venter os forude.

3

IluatsikkiartuaarneqAll./Af Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq/CEO

Iluatsikkiartuaarneq malunnarpoq. Iluatsiffiusinnaasut tamangajam-mik ukiuni kingullerni marlussunni KNI-mi iluatsipput. Periusissiami KNI 2016-ip tungaanut anguniagarpassuit piviusunngortiterneqar-put. Aqutsisut nutaat aningaasartuutinik sukumiisumik aqutsinerat KNI-mi ingerlatsinermut aningaasartuutinik millionerpassuarnik iki-lisitsisimapput.

KNI-mi nutarterinermi nioqqutissanik pilersuineq qitiutinneqarpoq. Nioqqutissanik pilersuineq maanna misinnartumik sinneqartoorfiu-nerulerluni ingerlanneqarpoq. Imminut ataqatigiissumik nassiussa-nik sukumiisumik nakkutilliineq, nioqqutissat pisariaqarneri sippor-na git amerlassusillit sulisorisallu piginnaa saqqortuut tamatumani pissutaaqataapput.

Taamaattumik KNI-mi sulisut tamarmik qutsavissaapput. Sulisut pisooqataaner-paapput KNI maanna nalitsinnut siunis-samullu naapertuunnerulersutut immat, pisisartunik qitiutitsinerulerluni kiffartuus-sinissamillu pingaartitsinerulerluni. Suli-sorpassuit KNI-p iluani immikkoortuni kif-fartuussivinnilu assigiinngitsuni suliamin-nut tunniusimalluinnarlutik sulisimaqaat.

Nuannernerulersitsivorli nioqqutissanik pilersuinermi immikkoortoq, kiisalu pisi-niarfeqarnermi immikkoortortami aqut-sisut, piffissap sivikikkaluartup ingerlane-rinnaani Pilersuisoq ilorraap tungaanut saatissimammassuk.

Kiffartuussinerput pisisartunillu qitiutit-sinerput suli pitsaanerulersikkumallugu

pisiniarfitsigut, peqqumaasivitsigut su-lisorisallu ineqarniarnerisa tungaasigut nalitsinnut naleqquttunngorsaanissarput maanna tullinnguuppoq. Aamma su-li KNI-mi suleqataasut tamarmik pigin-naanngorsarnissaat aaqqissuussaasumik aallartisaleruttorparput.

Pisortanit pigineqarnerput sinnassaatigi-nagu, sumiiffinnilu niuernerpalaartumik tamakkiisumik ingerlatsiviusinnaanngit-suniinnaq niuernermik ingerlatseqqusaa-nerput apeqqutaatinnagu, KNI-mi ukiu-ni aggersuni “ajugaarusussuseqarneq” qi tiu tillugu suleriuseqaleriartornissarput aallutissavarput – pisisartugut pillugit.

Det går i den rigtige retningDet går i den rigtige retning. Næsten alt, hvad der kan lykkes, er lykkedes i KNI i de seneste par år. Rigtigt mange strategipunkter i KNI mod 2016 er nu implementeret i den måde, KNI drives på i dag. Den nye ledelse har derudover indført en stram omkostningsstyring, som har sænket KNI´s driftsud-gifter markant. Bag bestræbelserne for et mere moderne KNI har omdrejningspunktet været varefor-syningsdelen. Vareforsyningen giver nu samlet set et pænt overskud. Bedre fokus på logistik, katego-ristyring og højere kompetencer i organisationen har gjort dette muligt.

Derfor skal der lyde en stor tak til al-le medarbejdere for deres indsats for at gøre KNI til en mere tidssvarende og fremtidssikret, kundefokuseret service-virksomhed. Der er mange dygtige med-arbejdere fra stabs- og støttefunktioner-ne, som virkelig dedikeret er gået ind med alle deres kræfter for, at dette her skal lykkes. Det er dog specielt glæde-ligt at se, at vareforsyningsdelen, herun-der kædens ledelse, på kort tid har sat en positiv udvikling i gang i Pilersuisoq.

Vi skal stadig forbedre vores service og kundefokus yderligere. Det kræver, at vi i den næstkommende tid sætter fokus på at sætte vores butikker, lagerfaciliteter og købmandsboliger i en tidssvarende stand. Vi er også i færd med at iværksæt-te en målrettet kompetenceudvikling for alle medarbejdere i KNI.

Vi vil ikke bruge vores ejerforhold som en sovepude. Vi ønsker heller ikke at stoppe omkring det forhold, at vi kun må

agere der, hvor andre betragter det som kommercielt uinteressant. Tværtimod vil vi i den kommende tid satse på at højne vindermentaliteten i hele KNI – til gavn for vores kunder.

4

Nunaqarfiit inuerukkiartornerat

KNI A/S-imullu sunniutaa

Ukiut tamaasa inuit 2-300 akornanniittut nunaqarfinniit Nunatsinni illoqarfinnut inuttunerusunut nuut-tarput. Ineriartorneq tamanna ukiuni arlalinni ingerlasimavoq, Pilersuisumullu unammillernartuulluni

KNI A/S-ip aningaasaqarnermut pisortaa, Jan H. Lynge-Pedersen:

1. Inuit nutsernerat KNI Pilersuisumut qanoq sunniuteqassava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Siullermik, kaa-viiaartitat appassapput sinneqartoorutaa-sinnaasorlu appassaaq. Ukiumut inuit 2-300 akornanniittut inoqarfinnit Pilersui-sup pisiniarfeqarfigisaaniit nuuttarnerat KNI Pilersuisup ukiumut 10 mio. kr. tu-ngaa nut kaaviiaartitakinnerulersitsisarpoq, 2-3 mio. kr.-illu akornanni sinneqartooruti-kinnerulersitsisarluni. Tamanna Pilersuisup aningaasaqarneranut assorsuaq unammil-lernartuuvoq. Ataasiakkaannguit eqqaas-sanngikkaanni nunaqarfiit illoqarfiillu Piler-suisup pisiniarfeqarfigisai inuerukkiartor-put. Nunaqarfik qanorluunniit inukitsigi-leraluarpat kiffartuussisussaatitaaneq pil-lugu Naalakkersuisunik isumaqatigiissute-qarsimanerput naapertorlugu nioqqutissa-nik pilersuisussaatitaavugut. Taamaalilluni KNI Pilersuisoq isertitakinnerulernini illua-tungilerniarlugu pisiniarfimmik matusiin-narsinnaatitaanngilaq.

2. Pilersuisumi pisiniarfiit peqqumaasi-viillu aserfallatsaalineqarnissaannut nutarterneqarnissaannullu inueruk-kiartorneq qanoq sunniuteqassava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Ilaatigut inuit nut sernerannit pissuteqartumik ukiorpas-suarni KNI Pilersuisoq isertitakissimavoq, taamaattumillu pisiniarfinnik, peqqumaasi-vinnik niuertullu illuinik aserfallatsaaliuinis-saminut nutarterinissaminullu akissaqarsi-manani. Sanaartukkat tamakku ingerlaa-vartumik aserfallatsaalineqarsimannginner-mikkut ullumikkut aserfallassimaqaat. Ta-makku tungaasigut ukiumut 25-30 mio. kr.-it atortarpagut, naammaqqajanngillalli.

Teknikkikkut siunnersortitta paasitippaati-gut KNI Pilersuisumi sanaartukkat tungaa-sigut aserfallatsaaliuinermi kinguaattoo-ru tit 300 mio. kr.-nik naleqartut. Ukiullu

ataatsip ingerlanerinnaani suliassat taama naleqartigisut akissaqartinngilagut. Taa-maattumik maanna pilersaarusiorluta aal-lartippugut ukiut 15-it ingerlanerini aser-fallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isu-magineqarnissaat siunertaralugu. Naatsor-suutigaarput ukiuni tulliuttuni marlussunni KNI Pilersuisumi ingerlatsinikkut pitsan-ngor saasoqarneratigut sanaartugassati-gut isumagisassagut akissaqartissinnaale-rumaarlutigit. Inuilli nutsernerat ukiuni kingullernisut annertussuseqarluni inger-laannassappat kiffartuussisussaatitaanit-sinnut akiliutigineqartartoq qaffattariaqa-lissaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisu-nut isumaqatiginninniarpugut isumaqati-giissutip 1. januar 2017-mi nutarterneqar-nissaa siunertaralugu. Isumaqatigiissute-qarutta nalunannginnerulissaaq qanoq sukkatigisumik aserfallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isumagineqarsinnaanis-saat.

3. Nunaqarfimmi pisisartut ikippallaa-lerpata KNI A/S pisiniarfimmik ma-tusisinnaava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Naagga, KNI A/S taamaaliorsinnaanngilaq. Kiffartuussisus-saatitaaneq pillugu Naalakkersuisullu isu-maqatigiissuteqarnerput tunngavigalugu nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni pinngit-soorata pisiniarfeqartitsisussaatitaavugut. Nunaqarfik inukippallaalernini pissutiga lu-gu matuneqartariaqalissappat, tamatuma-ni Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangii-sussaapput. Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangiinerat tunngavigalugu nunaqarfik matuneqartoq kingulleq tassa Moriusaq, taanna 2009-mi matuneqarpoq ukiuni ki-ngullerni pingasuinnarnik inoqalersimane-ra taamanikkut patsisaalluni.

Nunaqarfimmulli inuerukkaluttuinnartumut pisiniarfiit ammasarfia sivikillineqarsinnaa-voq nioqqutissallu assigiinngitsut pigine-qartussaatitaasut ikilisinneqarsinnaallutik. Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu isuma-qatigiissummi nunaqarfiit inuttussusii aal-

laavigalugit ammasarfitsigut nioqqutissati-gullu pilersuisussaatitaanerup ammut killi-lersorneqarsimaneri imatut takussutissior-neqarsimapput.

Taamaalilluni assersuutigalugu nunaqarfik 30 ataallugit inoqalersimappat pisiniarfik kioskitut taaguuteqarsimariarluni depoti-tut taaguuserneqarsinnaavoq, taamaalillu-nilu pisiniarfiup ammasarfia sivikillineqarlu-nilu nioqqutissat pigineqartussaatitaasutut taaneqartut ikilisinneqarsinnaapput.

Ammasarfiit nioqqutissallu pigineqartus-saatitaasutut taaneqartut amerlassusii pin-ngitsoorata ammut killiliussassaraagut. Taak kuninngali ammasarfiit sivisunerit nioq qutissallu assigiinngitsut amerlanerit nioq qutigineqarput.

INNUTTAASUT PISINIARFIK AMMASARFIIT/SAP.AK. NIOQQUTISSAT ANTAL INDBYGGERE BUTIK ÅBNINGSTID/UGE VAREUDBUD1-29 Depot Min. 2 timer Min. 146 varenumre

30-75 Kiosk Min. 10 timer Min. 236 varenumre

76-120 Servicebutik Min. 20 timer Min 294 varenumre

121-600 Nunaqarfik/Bygdebutik Min. 20 timer Min. 341 varenumre

601- Unammillerfiusoq/ Killeqanngilaq/Fri Killeqanngilaq/Fri Kommerciel

Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand.merc., 2013-miit KNI A/S-mi aningaasaqarner-mut pisortaq. 2009-2013: Aningaasa-qarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq. 2005-2009: Nunaoil A/S-imi økonom.

5

Pisisartut nutaat,

nioqqutissiat nutaatFraflytning og dens

indflydelse på KNI A/S

Hvert år flytter 2-300 indbyggere fra de mindre steder til de større byer i Grønland. Dette har været tendensen gennem mange år, og er en udfordring for især KNI Pilersuisoq

Jan H. Lynge-Pedersen, CFO, KNI A/S:

1. Hvilken betydning har fraflytningen for KNI Pilersuisoq?

Jan H. Lynge-Pedersen: Det betyder først og fremmest en mindre omsætning og dermed mindre indtjening. Som en tom-melfingerregel regner vi med, at den nu-værende fraflytning af 2-300 indbyggere årligt betyder, at KNI Pilersuisoq mister ca. 10 mio. kr. i omsætning og mellem 2 og 3 mio. kr. i indtjening. Dette er en stor udfordring for KNI Pilersuisoqs økonomi. Med ganske få undtagelser sker fraflyt nin-gen fra stort set alle bygder og små by-er. Uanset hvor få indbyggere der er i en bygd, skal vi i henhold til servicekontrak-ten med Naalakkersuisut holde vores bu-

tikker åbne. Derfor kan KNI Pilersuisoq ikke kompensere for den manglende ind-tjening ved at spare et tilsvarende beløb gennem lukning af en butik.

2. Hvilken betydning har fraflytningen for Pilersuisoq vedr. vedligeholdelse og renovering af bygninger som butik og lager?

Jan H. Lynge Pedersen: Blandt andet som følge af fraflytningen har KNI Pilersuisoq i mange år haft en svag indtjening og har derfor ikke haft råd til at foretage de nød-vendige investeringer i vedligeholdelse og renovering af vores butikker, lagre og købmandsboliger. Gennem årene er vores bygningsmasse derfor blevet ret slidt og trænger til en gennemgående renovering. Vi investerer i dag ca. 25-30 mio. kr. årligt, men dette er ikke tilstrækkeligt.

Vores tekniske rådgivere har opgjort, at KNI Pilersuisoq har et renoveringsefter-slæb på ca. 300 mio. kr. Dette efterslæb kan vi ikke indhente i løbet af et år. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en plan, hvor vi vil indhente dette over 15 år ved at øge vores årlige investeringer. Det er vores forventning, at vi i de næste par år gen-nem forskellige forbedringer i KNI Pilersu-isoq kan forøge vores indtjening tilstræk-keligt til selv at finansiere disse investe-ringer. Men hvis fraflytningen fortsætter i det tempo, som vi har set de sidste par år, vil det allerede om ganske få år være nødvendigt, at vi får en højere servicekon-traktbetaling. Dette er vi i øjeblikket i dia-log med Naalakkersuisut om i forbindel-se med forhandlingerne om den nye ser-vicekontrakt, som skal gælde fra 1. januar 2017. Når vi har afsluttet disse forhandlin-ger, vil vi have et billede af, hvor hurtigt vi kan nedbringe vores renoveringsefteslæb.

3. Kan KNI A/S beslutte at lukke en butik, hvis der er for få kunder tilbage i bygden?

Jan H. Lynge-Pedersen: Nej, det kan KNI A/S ikke. Vi er forpligtede til at opretholde butikker i de bygder og byer, som er om-fattet af den servicekontrakt, vi har indgå-et med Naalakkersuisut. Hvis en butik skal lukkes som følge af for få indbyggere, er det en beslutning, som Naalakkersuisut og Inatsisartut træffer. Den seneste bygd, hvor Naalakkersuisut og Inatsisartut be-sluttede at lukke butikken, var Moriusaq. Den blev lukket i 2009, og de sidste år bo-ede der 3 indbyggere i denne bygd.

Det faldende indbyggertal kan dog have en betydning for butikkernes åbningsti-der og vareudbud. I servicekontrakten er bygderne inddelt i forskellige butikstyper med varierende åbningstider og vareud-bud afhængigt af indbyggertallet.

Hvis indbyggertallet i en bygd falder til under 30 indbyggere, kan butikken derfor overgå fra kiosk til depot med en redukti-on af åbningstiden og vareudbuddet som konsekvens.

Åbningstiderne og antallet af varenum-re er det minimum, vi er forpligtede til. I praksis har vi et større udvalg af varer, end servicekontrakten foreskriver.

INNUTTAASUT PISINIARFIK AMMASARFIIT/SAP.AK. NIOQQUTISSAT ANTAL INDBYGGERE BUTIK ÅBNINGSTID/UGE VAREUDBUD1-29 Depot Min. 2 timer Min. 146 varenumre

30-75 Kiosk Min. 10 timer Min. 236 varenumre

76-120 Servicebutik Min. 20 timer Min 294 varenumre

121-600 Nunaqarfik/Bygdebutik Min. 20 timer Min. 341 varenumre

601- Unammillerfiusoq/ Killeqanngilaq/Fri Killeqanngilaq/Fri Kommerciel

Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand.merc., CFO i KNI A/S fra 2013. 2009-2013: Departementschef, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. 2005-2009: Økonom, Nunaoil A/S.

Arnaq suliarpassualik

Avannaani ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik aqutsineq

All. Juana Petrussen

Illoqarfimmi minnerumaami Qeqertar-suar tut ittumi pisiniarfiup pisortaatut atorfik akisussaaffeqarfiuvoq siammasis-sunik. Pisiniarfimmik taassumalu immik-koortaanik ingerlatsinerup saniatigut aningaaseriveqarneq, assartuineq umiar-sualiveqarnermillu nakkutilliineq isumagi-neqartarput.

Pisisartut qitiupputAne Brobergip ileqqoraa ullaakkut suliar-tornerit tamaasa pisiniarfiup silataanik mi sissuisarluni suna tamarmi ajunngin-ner soq paasiniarlugu. Taamatullu aamma pi ngaartitarivaa suliartorluni isernermi ilassisarnissaq, ajornanngippallu nuan-naarluni suliartortarnissaq. Ane nammi-neq arnaq uummaarissuuvoq sunnertin-nartumik nukilik, taamaammat tupaallan-nanngilaq oqarmat suliffimminut apuuk-kaangami ilassisaatigigini ‘Juhhuu!’

- Uatsinnut pisisartut qitiupput. Taak-kuupput pitsaasumik kiffartuussassa-gut. Inuiaqatigiinni atorfissaqartinne-qartunik tamaginnik nioqquteqaratta ullut tamaasa inuppassuit naapittar-pagut, taakkulu naatsorsuutigisarpaat pitsaasumik kiffartuutissagit sik. Niuer-tuuvugut atisanik, inuussu tissanik, ator-tussanik, kiisalu aalisar nermut piniarner-mullu atortunik tu ni niaasut. Tamatumalu saniatigut Nam minersorlutik Oqartussa-nut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ingerlataraagut, aningaaseriveqarnikkut sullissineq umiarsualiveqarnermillu nak-kutilliineq, kiisalu Royal Arctic Linemik kif-

fartuussinissamik isumaqatigiissutit inger-latarlutigit.

SikuusarneraQeqertarsuup inissisimanera pissutaal-luni ukiuunerani tikikkuminaattarpoq, nalinginnaasumik sikuusarmat. Taa-maat tumik ukiumut peq qumaatissanik inniminnii soqartariaqarpoq, maajip tun-gaanut piu sussanik. Aggusti-Septem-ber-ikkunnili peqqumaatissanik nalunaar-suineq aallartinneqartarpoq, nalunaar-sukkat kingulliit Sullissivimmi nioqqutissa-nik piniartartuneeriissammata November ingerlatilaarnerani.

- Ukioq 2014-15 ukiooqaagut, ilisiviil-lu piu nikitsunik imallit imaarutaasavissut umiarsuaq sikumik aserorterut marlo riar-luni misiliivoq, aat saallu aappas saa nik iluatsit silluni.

Siullermeermat nioqqutissat sikup sinaa-niit usingiarneqarput snescooterimillu as-sartorneqarlutik. Aappassaaneerami qu-janartumik talippoq.

- Inuussutissat killilimmik piusinnaasut nungoqqaartuusarput inuillu nutaartu-gassaminnik amigaateqalersarlutik. Tim-misartukkut nioqqutissanik annikittuin-narnik inniminniisarpugut, annertuunim-mi tikisitsisinnaanngilagut timmisar tuaq-qat inissakeqimmata, aammalu ilaasut nassiussallu pingaarnerutinneqartarmata. Namminersorlutik Oqartussanut kiffar-tuus sinissamik isumaqatigiis summi nioq-qutissat nu ngoqqusaanngitsut al lat tor-simapput. Nu ngus sagaluarpata taakku piaartumik qullersarisatsinnut nalunaaru-tiginissaat pisussaaffigaarput.

Kommuunimik suleqateqarneqQeqertarsuarmi KNI suliffeqarfiit anner-paat ilagaat. Taamaattumik, niuernermut tunngasut saniatigut illoqarfimmi isuma-ginninnikkut suliassatigut ineriartortitse-qa taasussatut pisussaaffeqarpoq. Tassa kommuni suleqatigineqartarpoq pigin-naan ngorsagassap piginnaasai aallaavi-ga lugit isumaqatigiissusiortoqartarluni. Anep nassuerutigaa pingaartumik inuit sivisuumik suliffeqarsimanngikkaangata

nukinnik atuiffiulaartariaqartartut, ilit-sersorneqartariaqartarmata

mianerisassaqartar-lutillu.

6

Ane Broberg, pisiniarfiup pisortaa/butikchef

7

- Suleriaatsitsinnilli sungiussigaangata iluaqutigilersarpagut, ilaallu suliinnaler-sar put, soorlu ullumikkut suli suleqateqar-tugut taamatut aallartissimasunik. Aam-mattaaq innarluutilimmik sulisoqarpugut, pisinnaasaanik suliaqartitatsinnik.

- Pisiniarfimmi aamma pingasunik ilinniar-toqarsinnaavugut quersuarmilu marlun-nik. Taakkuttaaq atorluarneqartaqaat, aamma nuannertarpoq pitsaasumik angu sa qarlutik ilinniarnertik naammassi-gaa ngassuk.

Qeqertarsuarmi pisiniarfimmi sulisut 24-it Ane Brobergip akisussaaffigai.Ane Broberg er personaleansvarlig for 24 ansatte.

Ane Broberg KNI-imilu suleqatit Nuummi 2015-ip aasaanerani naapisimaarnermi issiaannan-ngillat. Ane Broberg og kolleger fra kysten i forbindelse med samlingen i Nuuk sommeren 2015.

8

En dame med mange jern i ilden

At være butikschef i Nordgrønland hvor havet fryser til is om vinteren

Af Juana Petrussen

Stillingen som butikschef i en mindre by som Qeqertarsuaq indebærer et an-svarsområde, der rækker vidt. Fra driften af butikken med alle dens afdelinger til bankvirksomhed og fragt- og havneser-vice.

Kunderne i centrumDet er en fast rutine for Ane Broberg at tjekke, om alt er i orden ude i butikken hver morgen, når hun møder op på ar-bejde. Så lægger hun vægt på, at man hilser, når man møder op, og meget ger-ne møder glade op på arbejde. Hun selv er en energisk dame med et smittende drive, derfor overrasker det ikke, da hun fortæller, at hun markerer sin ankomst med et ‘Juhhuu’.

- For os er det kunderne, der er i cen-trum. Det er dem, vi skal betjene, og det skal vi gøre på en ordentlig måde. Når vi handler med så godt som alt, hvad et samfund som vores har brug for, mø-der vi mange mennesker hver eneste dag, og de forventer at vi yder dem en god service. Vi er købmænd, der sælger beklædning, fødevarer samt fiskeri- og fangstudstyr.

- Desuden har vi serviceaftaler med Grønlands Selvstyre om bankbetjening af kunderne og at tage os af havnean-læggene, ligesom vi har serviceaftale med Royal Arctic Line. Ud over butikken skal også hovedlageret og driften af det varetages, fortæller Ane Broberg.

Islæg om vinterenQeqertarsuaq’s beliggenhed gør det vanskeligt at sejle til byen om vinteren, hvor havet normalt fryser til. Derfor skal der bestilles forsyninger, der kan hol-de til engang i maj måned. Allerede i august-september starter man med regi-streringslisten for vinterforsyningen, der skal være afsendt til indkøberne i ser-vicecenteret i Sisimiut ved udgangen af oktober.

- Vinteren i 2014-15 har været hård, så hylderne med varer med begrænset holdbarhed var mere eller mindre tom-me, da en isbryder forsøgte at bryde isen første gang. Det endte med, at det måtte losses ved iskanten, og varerne blev transporteret med snescootere. An-den gang lykkedes det at lægge til ved havnen.

- Fødevarer med begrænset holdbarhed er dem, der bliver udsolgt først, og kun-derne begynder at efterspørge friske for-syninger. Vi har mulighed for at bestille varer med fly i begrænset mængde, da pladsen er trang i de små helikoptere, og passagerer og post har første priori-tet. I henhold til servicekontrakten med Selvstyret har vi en liste over varer, der ik-ke må udgå. Hvis de udgår, er vi forplig-tede til at give vores nærmeste overord-nede besked hurtigst muligt.

Samarbejdet med kommunenKNI er en af de største arbejdspladser i Qeqertarsuaq. Derfor har koncernen og-så en forpligtelse til at engagere sig i by-ens sociale udfordringer udover sine for-

retningsmæssige opgaver. Det sker ved at indgå en aftale med kommunen om at hjælpe ledige borgere med passen-de beskæftigelse. Ane erkender også, at det kan være lidt ressourcekrævende for de ansatte, når det drejer sig om lang-tidsledige, der skal oplæres i at arbejde.

Ane Broberg:- Men når de vænner sig til vores rytme, har vi glæde af deres arbejdsindsats, og nogle er faktisk blevet og arbejder her den dag i dag. Vi har også en handicap-pet medarbejder, som får lov at lave ting, der passer til hans evner.

- Der er desuden tre elevpladser i butik-ken og to på lageret. Også de bliver godt udnyttet, og det er rigtig dejligt, når de færdiggør deres uddannelse med gode resultater.

2015-p upernaavani Pajuttaat sikup sinaavanut usingiartoq.Forsyningsskibet Pajuttaat loser ved iskanten foråret 2015.

9

Nunasiaanermiit namminersulernermut

Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani nuna-

siaa nermiit namminersulernissamut ikaarsaar-

fimmik malittarinnillutik atorfimminni qaffakkiar-

torsimasut Ane Broberg ilagaat. Sulileqqaar-

poq 1983-imi allaffim miutut ilinniartuulluni Qe-

qer tarsuarmi KGH-mi, ukioq ataaseq Ikast

Handelsskolemi atuareerluni, soorluli nalimini

inuusuttoqaterpassui aamma tassani atuarsima-

sut. 1985-imilu allaffimmiutut naammassivoq.

Ane Broberg:

- Taamanikkut ilinniartitaanerit imarisaat siam-

masissorujussuupput, uangalu isuma qarpunga

taamaannera nunatsinnut ange qisumut siam-

masissunillu inoqarfilimmut tulluartuusoq.

KGH-p suliassaqarfiinut tun ngasut tamaasa ilin-

niartussaavakka, billetilerineq, aningaasarsiale-

rineq, naatsorsueqqissaarneq allatsitullu suli-

neq. Ilikkarnaqaat inuttut suliatullu ineriartor-

narlutik.

Namminersornerullutik Oqartussat 1986-imi

niuer neq tigummassuk KNI-qalermallu allan-

ngortiterisarnerit misinnartut aallartipput. Ta-

matuma kingorna Ane Broberg aperineqarpoq

misiligummik allaffimmi pisortatut atorfik tigu-

sinnaaneraa.

- Ilinniarfigerusukkakku tunniussaqarsinnaasori-

gamalu akuersaarpara.

Taamanili Ane atorfimmini qaffakkiartuaartuar-

poq. Aallarniutitut pisortani soraarnin ngortoq

taarserlugu allaffimmi pisortaagallartutut ator-

finippoq, taavalu pisiniarfimmi pisortap tullin-

ngorpoq quersuarmi pisortanngornissami tu-

ngaanut. Naggataatigullu pisiniarfimmi pisor-

tanngorpoq 2011-mi, tassani pisortaasoq qitiu-

sumik kiffartuussivimmi atorfinittussanngormat.

Ukiuni 32-ni KNI-mi atorfeqarsimanerani suliffe-

qarfissuaq arlaleriaqaluni aaqqissuuteqqinne-

qartarpoq, sulisunik pikkorissaanernik kingune-

qarajuttartunik.

- KNI-p pikkorissartitsinerpassuini peqataa-

sar punga, suliamut tunngasuni aammalu inut-

tut inerisaataasuni. Taakku arlaannaal luun niit

pinngitsoorsinnaasimanngilak ka. Ilami pe riar-

fis sanut takkuttunut tunuarsi maan ngi saan nar si-

mavunga, nutaanik ilin niarfissattut isigiuaan nar-

pakka tunniussa qar sin naa gumalu tunniussaqar-

figalugit.

Fra kolonitid til selvstyreAne Broberg er en af mange, der har fulgt en pe-riode i Grønlands historie fra kolonitid til selvstyre og er vokset professionelt med den. Hun starte-de sin karriere i 1983 som kontorelevpraktikant i datidens Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i Qeqertarsuaq efter at have gået et år i Ikast Han-delsskole, hvor mange andre grønlandske unge fra hendes samtid også har gået. I 1985 blev hun færdiguddannet som kontorassistent.

- Dengang var uddannelserne meget bredspek-trede generelt set, og jeg synes, det passer godt til et samfund som vores med store afstande og en spredt befolkning. Jeg skulle lære at arbejde med alle de opgaver, KGH havde, billettering, lønberegning, statistikker og at være sekretær. Det var lærerigt, og man voksede med opgaver-ne.

Da Hjemmestyret overtog handelen i 1986, hvor KNI blev til, startede de mange og krævende omstruktureringer. På et tidspunkt herefter blev Ane Broberg spurgt om hun kunne tage jobbet som fungerende kontorchef.

- Det sagde jeg ja til, fordi jeg så det som en mu-lighed for at lære nyt og mente jeg havde noget at give.

Derefter gik det slag i slag for Anes karriere. Fra sin konstituerede stilling på kontoret blev hun souschef i butikken, indtil hun blev lagerchef og sluttede af med at overtage stillingen som butik-schef i 2011, da chefen blev pensioneret. I løbet af de 32 år, hun har været ansat i KNI, har orga-nisationen som nævnt gennemgået mange om-struktureringer, som regel efterfulgt af kurser for personalet.

- Jeg har deltaget i utallige kurser i KNI-regi, så-vel professionsrettede som mere personligt ud-viklende kurser. Jeg ville absolut ikke have været dem foruden. I det hele taget har jeg aldrig holdt mig tilbage, når mulighederne har budt sig. De giver netop mulighed for at lære nyt, og man skal gribe dem, når de kommer, og give, hvad man kan.

Nuummi junimi naapinnermi

niuertut saqqummiiffigine-

qar nerisa ilaanni. Ved købmændenes møde i

juni i Nuuk.

Niuertunngortut

Naak piniartussatut perorsagaagaluarlutik

Issiavigisatta angerlarsimaffiisalu akor-nannippoq sermersuaq. Nuummiippu-gut, upernarniaaluusaarluni sila suli nil-lasuttoq, junip ulluisa ilaanni, Sømands-hjemip cafeteriaani sumiorpaluutit as-sigiinngiiaaqisut tusaasinnaallutigit, kaf fisorujuutaa. Niuertut, tankeqarfinni sulisut Sisimiunilu qitiusumik sullissivim-meersut naapisimaarnerat naammasseq-qammerpoq. Angerlamut saattussan-ngor pugut. Uku Tunumi niuertut Bend-tip, Ottop Gertillu tunumiutut oqaasii sa-pinngisannguamik paasiniagassaapput, paatsuugassaanngilarli niuertutut suliler-nissaat angajoqqaavisa perorsaanermin-ni takorluugaannit allaanerusimammat. Taamani angutit piniartussatut arnallu piniartut nuliaattut perorsarneqartaral-larmata.

Gert Ignatiussen Tiniteqilaami (Tiileri-laaq) niuertuuvoq, Bendt Abelsen Ku-lusummi, Otto J Umerineq Kuum miuni. Taakku pingasuullutik immikkut mi-sigisimasaat assigiittoq tassaavoq anga joqqaavisa perorsaanerminni siunertarisiman ngimmassuk ilinnia-gaqarnissaat, aker lia nilli piniartutut inuussutissarsiuteqalerlutik piler-

sueqataanissaat. Taakku pingasuullutik maannamut ukiorpaalunni niuertutut sulisimalerput, sun ngiffimminnilu piffis-saq piniarnermut atortarpaat. Pingasuul-lutik pingaartippaat erseqqissassallugu niuer tutut sulineq sunngiffimmilu piniar-tuuneq imminnut ataqatigiissinneqarsin-naammata. Tassalu ilinniagaqarneq tas-saanngimmat piniartuunermik tunutsi-neq.

OttoOtto Umerineq (53), Kuummiut:- Taamani angajoqqaat naalagaagallar-mata atuarneq ingerlannagu piniartutut inuussutissarsiuteqalernissaq siunertaa-voq. Pissutsit taamani taamaapput.

- Tiniteqilaamiit Kuummiunut nuukkama ukioq ataaseq qaangiuttoq 1982-mi ape-rineqarpunga taamani KGH-mi sulileru-sunnerlunga. Itigartitseqqaaraluarpu nga kingornali akuersillunga. Pisiniarfimmi sulinermik taamani sianigisaqanngilanga. Pisiniarfiup iluani suliassat nalulluinnar-pakka, karsi qanoq kisinneqartarnersoq naluara. Naqqarpiaaniit aallartippunga.

- Suleqatima ikiorpaannga pisiniarfiup iluani suliassat ilinniarneranni. Ilikkarakkit karsimut nuuppunga. Taanna ilikkarakku allaffimmi suliassanut nuuppunga. Taa-mani suna tamarmi assaannarmik allan-neqartarpoq, eqqaamalluarparalu assak-ka assut qasusarmata.

Ottop Gert nerriviup illuatungaani issia-soq qiviarpaa. Taannaavormi taamani Kuum miuni niuertorutsitut (niuertoq) suli-soq Ottomullu ilinniartitsisuusoq.

GertGert Ignatiussen (60) Isortup eqqaani Nassuimmi issunik ujaqqanillu qammak-kami illumi inunngorpoq. Siunissaa qanoq ittuujumaarnersoq aala-jangerneqareerpoq. Piniartuussaaq. Atuar fiup innersuussutigaa Gert Dan-mark imut aallassasoq ilinniariartorlu-ni. Angajoqqaalli aalajangiipput, tas-salu Gert piniartuussasoq. Niuertoru siu-simasorli Ole Sivertsen aamma allatut isumaqarsimavoq, tassalu Gert KGH-mi sulisussatut piukkuppaa, tamannalu anga joqqaat akuerivaat, Gertilu 14-nik ukioqarluni 1969-mi KGH-mi sulilerpoq silami aputaajaaneq ikummatissanillu

aattuineq suliarilerlugit.

Ukiut 10-it sulereerluni Otto Umerineq niuertorutsimut (niuertumut) tullersortin-ngorpoq. 1996-mi Otto Umerineq Kuum-miuni niuertutut sulilerpoq.

Efter godt 10 års arbejde i butikken blev Ot-to Umerineq stedfortræder for handelsforval-teren. I 1996 blev Otto købmand i butikken i Kuummiut.

10

1982-mi Gert Kulusummi KGH-jusimasu-mi niuertussatut ilinniarluni sulilerpoq. Tassani niuertorusiuvoq Jaffet Boassen, pisiniarfimmi sulinermik Gertip ilinniar-titsisorisaa KGH-jusimami kingornalu KNI Pilersuisumi sulineranut annertuu-mik sunniuteqartoq. Silap anorillu qanoq ilinerat piniartutut inuussutissarsiuteqar-mut aalajangiisuulluinnartut taarserne-qarput ullut tamaasa piffissamut aalaja-ngersimasumut suliartortarnermik, niuer-torutsillu suliassaanik aalajangersimal-luinnaqqissaartunik isumaginninnermut. Gert Ignatiussen 1985-mi niertutut suli-lerpoq.

- Niuertup inuiaqatigiinni najuuffigisa-minut akuunissaa pingaaruteqarluinnar-poq, tamannalu aamma uanga atorniar-tarpara soorlu peqatigiiffilerinermut eri-narsoqatigiinnullu akuunikkut. Aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfik pillugu siun nersuisoqatigiit aqqutigalugit pisi-sartut akuutinnissaat, suleqatigiin-nermummi pisinianullu amma-suunitsigut suna tamarmi oqin-nerulertarpoq.

- Pingaartumik sumiiffinni mi-kinerusuni niuertutut sulilluni unamminartortaqarsinnaavoq. Taa maattumik pingaaruteqar-poq eqqaamasassallugu pisi-nianit aamma nersualaarneqar-tarnerput.

Bendt- Ilimagisimanngisaannaraluarpara niuer-tunngornissara, akinni issiasoq Bendt (53) oqarpoq.

Eqqarsaateqarpasilluni sivisuumik issia-voq, piffissamullu kingumut eqqarsaatai ingerlasut nalunanngilaq. Apeqqusigas-saasimanngilaq, tassalu allatuulli peror-sarneqarpoq. Piniartunngortussatut.

Bendtilli KGH-jusimasullu aqqutaat im-minnut naapipput. 1979-imi 17-nik ukio-qarluni Bendt sulilerpoq, ukiullu qulit matuma siorna niuertutut sulilerluni.

- Sumiiffinni minnerusuni allanisuulli niuer tutut sulineq inuttut nukittuffiusus-saasarpoq. Pisisartunik oqaloqateqarsin-naaneq, aamma pisiniarfimmut imminer-mut tunnganngikkaluartunik, piareersi-maf figisassaavoq. Inuttummi ajornartor-siutit nassarlugit inuit isersinnaasarput, pisariaqarsinnaasarporlu allaffimmi matu matullugu kaffisuutigaluni oqaloqateqar-nissaq.

Niuertutut sulinerminut piniartuunermik ingerlatsisinnaaneq Bendt Abelsenimut ajornartorsiutaanngilaq.

- Qassutit atorlugit ukiuunerani puisin-niar tarpunga, ilaatigullu piniartutut inuus sutissarsiuteqavissut pisarisarta-gaan nit amerlanerusunik angerlaassisar-lunga.

Kingulleq oqaatigisaa kakkanniaalunner-mik nipeqanngilaq, taamaattoqarsin naa-neranilli uppernarsaatitut nipeqarnerul-luni. Tassalu niuertuuneq piniartuunerlu tamarmik ingerlanneqarsinnaasut.

Gertimut annertuumik pingaaruteqarsima-voq qitornami ilinniagaqarnissaat, taakkulu amerlanerit maanna ilinniagaqarsimalerput.

For Gert Ignatiussen har det betydet meget, at hans børn fik en uddannelse, og det har

de fleste af dem fået.

11

De blev købmænd

Selvom de blev opdraget til at være fangere

Med indlandsis imellem os og deres hjem, i Sømandshjemmets kantine i stor-byen Nuuk og med mange andre dia-lekter summende omkring os mødtes vi over en kop kaffe. De havde netop del-taget i stormødet med andre købmand, tankforvaltere samt kolleger fra Service-centeret i Sisimiut. Rundt om bordet sid-der Bendt, Gert og Otto, alle fra Tasiilaq området. Det kræver koncentration hos den vestgrønlandske lytter at forstå den østgrønlandske dialekt, men det er ik-ke svært at forstå, at de i løbet af deres liv har valgt en anden levevej end det, forældrene ellers havde besluttet. Den-gang drengene blev opdraget til at væ-re fangere og kvinderne til at være fan-gerkoner.

Gert Ignatiussen er købmand i Tinite-qilaaq (Tiilerilaaq), Bendt Abelsen i Ku-lusuk, og Otto J Umerineq i Kuummiut. Fælles for de tre er, at forældrene i sin tid besluttede, at de ikke skulle vide-re i uddannelsessystemet, men ud og tjene penge ved at være fan-gere. I dag har de tre været an-

sat som købmand i en årrække, og friti-den bliver flittigt brugt til fangstture. Det betyder meget for dem, at understrege, at det er muligt at kombinere virket som købmand med fangererhvervet i fritiden. At uddannelse ikke er ensbetydende med fravalg af fangererhvervet.

OttoOtto Umerineq (53), Kuummiut:- Dengang forældrene havde magten, skulle vi ud i en tidlig alder og tjene penge. Sådan var det dengang. I 1982, året efter at jeg var flyttet til Kuummiut fra Tiniteqilaaq, blev jeg spurgt, om jeg ville arbejde i det daværende KGH. I før-ste omgang ville jeg ikke, men jeg endte med at sige ja. På det tidspunkt anede

jeg ingenting om det at drive en butik. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle hånd-tere de forskellige opgaver. Jeg anede ikke, hvordan man talte kassen op. Jeg begyndte helt fra bunden.

- Med hjalp fra kollegerne lærte jeg først at håndtere opgaverne i butikslokalet. Da jeg havde lært det, gik jeg videre til kassen. Da jeg havde fundet ud af, hvad det vil sige at stå ved kassen, var næste skridt kontoret. På det tidspunkt skul-le alt nedfældes med kuglepen, og jeg husker tydeligt, hvor trætte mine hæn-der blev.

Otto kigger over på Gert på den anden side af bordet. For det var ham, der var handelsforvalter (købmand) i Kuummiut på det tidspunkt og stod for oplæring af Otto.

GertGert Ignatiussen (60) kom til verden i en jordhytte i Nassuitsoq ved Isortoq. Der var ingen tvivl hos hans forældre. Dren-gen skulle være fanger. Senere anbe-falede skolen, at den unge Gert tog til Danmark for at dygtiggøre sig. Men for-ældrenes svar var udslagsgivende. Det var fanger, Gert skulle være. Handelsfor-valter Ole Sivertsen havde dog også en anden holdning, og han så også mulig-heder hos den unge mand. Det kunne forældrene ikke sige nej til, og 14-årige Gert begyndte så i 1969 i KGH og hav-de ansvaret for at rydde sne udenfor og bringe flydende brændstoffer til private hjem.

Bendt Abelsenip niuertunngornis-sani takorluunngisaannarsimavaa. Maanna niuertuunerminut sun-ngiffimmini piniartutut ingerlatsisin-naanini ajornartorsiutiginngilaa.

Bendt Abelsen havde aldrig troet, at han skulle blive købmand. I dag kombi-nerer han købmandstil lingen med fangererhvervet – i sin fritid.

12

13

Senere, i 1982, kom Gert til KGH i Kulu-suk som handelsforvalterassisten. På dette tidspunkt var Jaffet Boassen han-delsforvalter på stedet, og han kom til at spille en stor rolle i Gert Ignatiussens senere arbejdsliv i KGH og senere i KNI Pilersuisoq. Fangerens arbejdsbetingel-ser, hvor vejr og vind havde stor indfly-delse, skulle erstattes med faste møde-tidspunkter alle hverdage, ligesom han-delsforvaltererens opgaver ikke var til diskussion.

Gert Ignatiussen blev købmand i 1985. - Det betyder meget, at købmanden in-volverer sig i lokalsamfundet, hvilket jeg selv forsøger at leve op til ved at involve-re mig i foreningsarbejdet samt i sangko-ret. Det er også vigtigt, at kunderne bli-ver involveret via butiksrådet, for når vi er åbne for samarbejde og over for kunder-ne, bliver det lettere for alle parter.

- Der kan være mange udfordringer i at

arbejde som købmand på mindre steder. Derfor er det rigtig vigtigt at huske på, at vi også modtager megen ros fra kun-derne.

Bendt- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bli-ve købmand, kom det fra Bendt (53) der sad overfor, og som et stykke tid havde set meget tankefuld ud.

Det var tydeligt, at hans tanker gik til-bage i tiden. Der var ikke så meget at diskutere dengang. Lige som alle de an-dre drenge blev han opdraget til at væ-re fanger.

Men hans og daværende KGH´s veje krydsede hinanden, det var her, han blev ansat i 1979 som 17 årig. I dag har han været købmand i 10 år.

- Ligesom alle andre mindre steder be-tydet det ekstra meget, at man er ro-

bust som person. Det skal man være for at kunne arbejde som købmand. For en del af arbejdet indebærer også at kunne snakke med kunderne om alt andet end butikken. For det kan meget vel ske, at kunderne tager deres personlige proble-mer med til butikken, og der kan være behov for en snak over en kop kaffe på kontoret.

Arbejdet som købmand forhindrer ikke Bendt Abelsen i at være fanger – i friti-den.

- Jeg fanger sæler ved brug af garn om vinteren, og hiver faktisk tit flere sæler hjem end dem, der er fangere på fuld tid.

Det lyder ikke som pral, men mere som en konstatering af, at det kan lade sig gøre. At være fanger og købmand. Eller omvendt.

Tiniteqilaami Gert Ignatiussenip niuertuuffigisaani pisiniarfik.Butikken i Tiniteqilaaq hvor Gert Ignatiussen er købmand.

14

Pilersuisoq

Kalaallit Nunaanni pisiniarfinnik ingerlataqarfiit anginersaat pisiniarfinnik 66-nik 500-llu sinnerlugit suli-so qartunik ingerlatsiffiusoq

Pilersuisoq 66-nik pisiniarfiuteqarnermi-gut Nunatsinni pisiniarfinnik ingerlatsi su-ni anginersaanermigut Kalaallit Nunaat imminut ataqatigiissippaa. Avannaani Siorapalummiit Kujataani Aappilattumut Tunumullu Ittoqqor toor miinut. Pilersui-sup inoqarfippassuar niinnermigut pisi-niar finni ulluinnarni inuussutissanik ator-tussanillu nioqqutissaqarniarneq qulak-keerpaa. Pisiniarfinni nioqqutissat ilaasa aalajangersimasut pinngitsooratik pigi-neqarnissaat KNI A/S-ip Namminersor-lutillu Oqartussat akornanni kiffartuus-

sinissaq pillugu isumaqatigiissutaanni aalajangersagaavoq.

Kiffartuussinissamik isumaqatigiissut taan na naapertorlugu KNI A/S nunaqar-finni illoqarfinnilu 62-ini minnerpaamik nioqqutissat suut pigineqarnissaat aala-jangersarneqarsimavoq. Tamatuma sa-niatigut pisiniarfiit amerlanerusunik nioq qutissaateqarput pisisartut pisaria-qartitsinerat naapertorlugu.

Pisiniarfiit aqutsisulluPilersuisup pisiniarfii 66-iusut nunap im-mikkoortuinut sisamanut aggulunneqar-simapput. Avannaani pisiniarfiit 20-iup-put. Qeqqani 19-iullutik. Kujataani 20-iul-lutik Tunumilu 7-iullutik. Nunaqarfinni pi siniarfiit niuertunit aqunneqarput. Illo-qarfinni pisiniarfiit ittuinit aqunneqarput. Niuertut pisiniarfiillu ittui nunap immik-koortuini tuniniaanermut pisortanut atta-veqarput.

Nunap immikkoortuini sisamaasuni tuni-

Qasigiannguit

15

niaanermut pisortat qulakkeerniagas sa-raat pisiniarfiit ingerlalluarnissaat, ilua-naarutissat missingersersuusiorneqa-reersimasut anguneqarnissaat, kiisalu anguniakkat siunniunneqareersimasut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat. Piler-suisumi tamarmi pisortaavoq Finn Fabri-cius. Taas suma qulakkeerniartussaavaa pisiniarfiit anguniakkaminnik angusiniar-nerminni sinaakkutissai pisiniarfinnilu su-lisunut atugassarititaasut naammaginar-tuunissaat, Pilersuisullu sinneqartoorute-qarluni ingerlanneqarnissaa.

Pilersuisup pisiniarfii sisamat KNI A/S-ip Namminersorlutillu Oqartussat akor-

nanni kiffartuussinissaq pillugu isumaqa-tigiissummi taaneqanngillat. Pisiniarfiit taakku Nanortalimmi, Narsami, Paamiu-ni Aasiannilu ingerlanneqarput. Taakku niuer nerpalaartumik illoqarfinni pineqar-tuni pisiniarfinnut allanut unammillerlu tik ingerlapput.

Tamakku saniatigut Pilersuisoq aamma Kangerlussuarmi akitsuutitaqanngitsu-nik pisiniarfimmik Duty Free-mik ingerlat-sisuuvoq.

Pilersuisoq suliffeqarfiillu allatPilersuisoq taamaallaat pisiniarfinnik inger latsinngilaq. Aammattaarli suliffe-

qarfiit allat nunaqarfinni suliassaataan-nik isumaginnittuuvoq. Pilersuisoq sulif-feqarfinnik makkuninnga isumaqatigiis-suteqarpoq: Polaroil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, kiisalu umiarsualivinni nakkutilliisut.

Taamaalillutik niuertut pisiniarfiillu ittuisa ilaat pisiniarfinnik ingerlatsinermik sania-tigut suliffeqarfiit taaneqartut sinnerlugit kiffartuutassanut isumaginnittuupput Pi-lersuisup pisiniarfeqarfiini tamani.

Narsaq

16

Avannaani Region Nord

Qeqqani Region Midt

Kujataani Region Syd

Pilersuisup pisortaa Kædedirektør Finn Fabricius

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Ole Løvstrøm

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Bent Rosing- Zethsen

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Arne Lyberth Petersen

Saaninnguaq Ulloriaq, Siorapaluk

Jensigne Olsen, Kangerluk

Ulloriaq Kristiansen, Kangaamiut

Justus L Josvassen, Upernavik Kujalleq

Peter Alaufesen, Attu

Thomas Kristoffersen, Narsaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Helene Ivik Eliassen, Savissivik

Ane Broberg, Qeqertarsuaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Nielsine Johnsen, Napasoq

Erik Immanuelsen, UpernavikPisiniarfiup pisortaa Butikchef

Kristian “Liilu” Lyberth, Kangaatsiaq

Frederik Josvasen, Alluitsup Paa

Nukagpianguaq Jerimiassen, Qeqertat

Jane Villadsen, Ilimanaq

Anthonette Jakobsen, Atammik

Marie T Møller, Nuugaatsiaq

Nanna Larsen, Kitsissuarsuit

Aqissiaq Berthelsen, Ammassivik

Niels Jakob Skade, Qaanaaq

Kathrine P. Mølgård, Saqqaq

Augo Josefsen, Kapisillit

Lea Korneliussen, Illorsuit

Julianne Olsen, Akunnaaq

Sørine Isaksen Qassimiut

Mette Kristiansen, Innaarsuit

Mikael K. Nielsen, Qeqertaq

Birgithe Boye, Qeqertarsuatsiaat

Oline Berthelsen, Ukkusissat

Marie Gerda Petersen, Ikerasaarsuk

Jakobine Nielsen, Eqalugaarsuit

Magnus Danielsen, Kullorsuaq

Anine Olsen, Oqaatsut

Hanne Jakobsen, Arsuk

Edvard Frederiksen, Saattut

René Heilmann, Aasiaat Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

NN, Saarloq

Pernille F Karlsen, Nuussuaq

Marie T. Larsen, Qa-sigiannguit Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Jørgen Mørch, PaamiutPisiniarfiup pisortaa Butikchef

Birthe Eriksen, Ikerasak

Chris Sørensen, Kangerlussuaq

Boa Geråe, Tasiusaq

Susanne Kristiansen, Tasiusaq

Cecilie L. Abelsen, Ikamiut

Kristine Poulsen, Narsarsuaq

Ane Louise Jensen, Qaarsut

Piitaaraq Fleischer, Sarfannguit

Otto Ugpernángitsoq, Narsarmijit

Niuertut – Købmænd

Niuertut – Købmænd

Niuertut – Købmænd

VI ER OVERALT IGRØNLAND

NUNATSINNI INOQARFINNI

TAMANI IPPUGUT

17

TunuRegion Øst

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Martha Mikaelsen

Anders Kuko, Ittoqqortoormiit

Gert Ignatiussen, Tiilerilaaq

Peter Ignatiussen, Isortoq

Martha Mikaelsen, Tasiilaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Otto J. Umerineq, Kuummiut

Bendt Abelsen, Kulusuk

Josva Arqe, Sermiligaaq

Simon Petersen, Aappilattoq

Sørine Steenholdt, Niaqornaarsuk

Otto Larsen, Qassiarsuk

Susanne Emanuelsen, Niaqornat

Hans Enoksen, Itilleq

Isakke Benjaminsen, Aappilattoq

Jan Christiansen, Kangersuatsiaq

Kiistaaraq Larsen, Iginniarfik

Asa Egede, Igaliko

Elise Petersen, UummannaqPisiniarfiup pisortaa Butikchef

Hans-Erik Enoksen NanortalikPisiniarfiup pisortaa Butikchef

Niuertut – Købmænd

18

Pilersuisoq

Den største detailkæde i Grønland med godt 500 ansatte i 66 butikker i hele landet

Med deres 66 butikker binder Pilersui-soq Grønland sammen med livsvigti-ge forsyninger. Fra Siorapaluk i Nord til Aappilattoq i Syd og videre til Ittoqqor-toormiit i Øst. Via deres tilstedeværelse sikrer Pilersuisoq, at der er dagligvarer og andre forbrugsartikler at købe i de-res butikker. Hvilke varer, der skal sæl-ges, er for en dels vedkommende be-stemt af Servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret.

I henhold til denne kontrakt er KNI A/S som udgangspunkt forpligtet til at føre et minimumssortiment i 62 bygder og byer. Ud over det i servicekontrakten aftalte minimumssortiment fører butik-kerne et ekstra og større sortiment, der tilgodeser kundernes behov for et alsi-digt vareudbud.

Butikkerne og ledelsenPilersuisoq´s 66 butikker er delt op i fire regioner; 20 butikker i region nord, 19 butikker i region midt, 20 butikker i re-gion syd, og syv butikker i region øst. Den lokale daglige ledelse varetages af købmænd i bygderne, mens en butiks-chef står i spidsen for de større butikker i byerne. Købmændene samt butiks-cheferne refererer til deres respektive salgschef.

Arsuk

19

Salgscheferne for de fire regioner skal sikre, at butikkerne kører optimalt, at indtjeningen følger budgettet, og at der er en rød tråd mellem den overord-nede strategi og det, som sker i butik-kerne. Den øverst ansvarlige i Pilersui-soq er kædens direktør Finn Fabricius. Hans opgave er at skabe rammer og trivsel i butikkerne og at sikre indtjenin-gen i hele Pilersuisoq.

Fire af Pilersuisoq butikkerne står uden for servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret. Det drejer sig om konkur-

rencebyerne Nanortalik, Narsaq, Paa-miut og Aasiaat. Disse butikker drives 100 procent kommercielt og er i kon-kurrence med de øvrige detailbutikker i disse byer.

Derudover er Pilersuisoq ansvarlig for driften af Duty Free butikken i Kanger-lussuaq.

Pilersuisoq og andre virksomhederPilersuisoq har aftaler med en række virksomheder og varetager på vegne af dem den daglige kontakt med kunder-

ne. Det drejer sig om for eks. Polar oil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, og Havnemyndighederne.

Udover at drive en butik er købmæn-dene og nogle af butikscheferne derfor også de nævnte virksomheders forlæn-gede arm stort set alle de steder, hvor Pilersuisoq har deres butikker.

Tasiilaq

20

Finn Fabricius

Pilersuisup pisortaa

Nunatsinni tamarmi Pilersuisup pisiniar-fiini 66-iusuni sulisunut 500-it sinneqartu-nut akisussaasuuvoq. Akisussaaffigisaa ingerlatsiviuvoq ukiumut 800 mio. kr.-nik kaaviiaartitaqarfiusoq. Pilersuisumi inger-latsinermut missingersersuusiornermul-lu akisussaasuuvoq. Finn Fabricius 51-nik ukioqarpoq, 2010-mi KNI A/S-imi suliler-simalluni 2014-imilu ukiarnerata tungaa-nut Pilersuisumi tuniniaanermi pisor taal-luni Pilersuisumut tamarmut pisor tan-ngor nissi tikillugu. Pisiniarfiutilittut al la-tul li suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissaq pisiarissallugu, sapinngisa-millu anginerpaamik iluanaarutigalugu tunissallugu. Niuertutut taama periuse-qassagaanni inuttut unammillerumassu-seqartuusariaqarpoq, tassalu Sisimiuni KNI-p qitiusumik Kiffartuussiviani tuni-niaanermut pisortat sisamaasut suleqa-tigalugit niuertut pisiniarfinnilu ittut sa-pinngisaminnik angusaqarniartinnissaat ullut tamaasa suliarivaat – sinneqartooru-teqarnerulerumalluni.

Ulapaartuungaluarluni ullullu tamaasa pisiniarfiit qanoq ingerlanerinik nakkuti-ginnikkaluarluni, missingersersersuutinik siunnerfinnillu piviusunngortitsiniaatigi-galuarluni, Finn Fabricius-ip ilisarnaati-gaa oqaloqatigineqarnissamut piffissa-qartuaannarami. Unikaallannerisa ilaanni ima aperivarput:

1. Pilersuisoq eqqarsaatigalugu ukiuni tulliuttuni marlunni sunik anguniaga-qarpit?

Ukiuni marlunni tulliuttuni anguniakkakka amerlaqaat, marluinnaalli matumani im-mikkut taarusuppakka. Kaaviiaartitagut qaffariartittariaqarpagut sinneqartooru-terpullu qaffariartillugu, taamaaliornitsi-gut akissaqalerumalluta pisiniarfiutitta, quiutitta niuertunullu illuutitta nutarter-neqarnissaannut. Sullivimmi isumannaal-lisaaneq peqqissuunissarlu pillugit paa-sinninneq qaffariartikkusupparput, suliso-risatta sullivimminni isumannaallisaaneq eqqarsaatiginerulerniassammassuk, taa-maaliornitsigullu sullivipput isumannaan-

nerulersillugu.

Sulisut tamaasa piginnaasaqarnerulersit-tariaqarpagut. Pingaarutilerujussuuvoq sulisut suliassatik pillugit sukumiisumik ilitsersorneqartarnissaat – tamanna atuu-tissaaq pisortat sulisuinnaalluunniit pine-qaraluarpata.

Pilersuisumi sulinermi tulluusimaarneq qiimanerlu qaffariartittariaqarpagut. Ul-laakkut makikkaagatta suliartornissarput kajugerisariaqarparput. Ulloq pissanga-nartoq qilanaarisariaqarparput, suleqa-tivut peqatigalugit ullormi unammisassa-risatta naammassinninniarnissatsinnut.

2. Suna ilinni sulininni angusaqarusun-nermut kajungilersitsinerpaasarpa?

Sorpassuusinnaapput. Nalunngilara sine-riammi pisiniarfinni tamaginni suleqate-qarluta ullut tamaasa Pilersuisoq pillugu tamaviaartuartunik – tamanna ullut ta-maasa uannut suli angusaqarneruleru-massuseqalersitsisarpoq. Angusat – inut-tut aningaasarsiornerulluunniit tungaati-gut – tamakku kajungilersittarpaan nga. Tamanna periutsinniippoq. Ajugaallaq-qissuuvunga – ajorsarnerluttuullungali

3. Pisortaalluartup ilisarnaatai?

Pisortaq pitsaasoq piginnaaneqqortuuju-sariaqarpoq, soorlu makkunuunatigut: • Pisortatsialaassagaanni sulisunik

angusaqarluarfiusumik sulisitsisinnaas-suseqartariaqarpoq.

• Pisortatsialaassagaanni suliassat im-minnut ataqatigiinnerannik takunnis-

sinnaassuseqartariaqarpoq, tassan-ngaaniillu ilisimasaminik avitseqatigin-nillunilu suliassanik sulisuminut ag-guaasinnaassuseqartariaqarpoq.

• Pisortatsialaassagaanni aallussinermik annertuumik takutitsisinnaasariaqar-poq, piginnaaneqarnerminik upperin-nittuusariaqarluni sulisorisanilu taama-tut iliortissinnaasariaqarlugit.

• Pisortatsialaassagaanni sulisorisat ine-riartortissinnaasariaqarlugillu pigin-naan ngorsarsinnaasariaqarput.

• Pisortatsialaassagaanni siunnerfik nalorninaatsumik sammivississinaasa-riaqarpoq sulisorisat nalorninatik siun-nerfigisinnaasaannik.

Pisortaalluartoq tassa inuk siuttoq illiner-siuinissaminullu talorutinngitsoq.

4. Suup nuannaalersittarpaatit?

Nuannaalertarpunga suliniutit peqa-taaf figisimasakka angusaqaataasut takule raagakkit. Pilersuisoq ullumik-kut kusa nartumik angusaqarpoq ta-matta tulluusimaarutigisariaqakkat-sinnik – tamanna nuannaarutigaara. Suleqatit piginnaasaqarluartut sine-riammi maaniluunniit Kiffartuussivim-mi ullut tamaasa tama viaartut, tamakku nuannaalersittar paannga. Ataaserli tama-nit uannut nuannaarnerulersitsi sartoq tassa: ilaquttakka. Ilaqutaqan-ngikkuma uannik suliffinnullu paasinnilluarsiman ngitsunik, atasinnaassanngikkaluar-mat.

Finn Fabricius (talerperleq), Eqalugaarsunni niuertoq Jakobine Nielsen aamma Kujataanut tun-iniaanermut pisortaq Arne Lyberth Petersen. Finn Fabricius (t.h.), købmanden i Eqalugaarsuit Jakobine Nielsen samt salgschef for Syd, Arne Lyberth Petersen.

21

Finn Fabricius

Direktøren for butikskæden Pilersuisoq

Han er ansvarlig for godt 500 ansatte i Pilersuisoq´s 66 butikker i hele Grønland. Hans ansvarsområde omsætter for om-kring 800 mio. kroner. Han er drifts- og budgetansvarlig for Pilersuisoq. Finn Fabricius, 51, kom til KNI A/S i 2010, og frem til efteråret 2014 var han salgschef, indtil han blev kædedirektør for butiks-kæden. Som enhver anden chef for en butikskæde er det hans fornemmeste opgave er at indkøbe varen, sælge va-ren, og med den højest mulige avance. Det appellerer til mennesker med kon-kurrence-gen, og det er her i Sisimiut, i KNI A/S´ Servicecenter, at han sammen med sine fire salgschefer netop motive-rer deres købmand og butikschefer til at yde deres bedste – med henblik på at øge indtjeningen.

Det er kendetegnende for Finn Fabricius, at han trods

sin travle hverdag med at hol-

de øje med

butikker, budgetter, strategier etc., altid har tid til en snak. Ved en af disse pauser stillede vi ham følgende spørgsmål:

1. Hvad er dit mål for de næste to år i forhold til Pilersuisoq?

Mine mål for de næste 2 år er mange, men der er specielt nogle mål, som jeg vil nævne her. Vi skal øge vores omsæt-ning og dermed indtjening, således at vi kan investere i modernisering af bu-tikker, lagre og personaleboliger. Vi skal øge forståelsen for sikkerheds- og sund-hedsarbejdet, sådan at alle medarbejde-re tænker sikkerhed, og vi dermed får en arbejdsplads, hvor alle er trygge.

Vi skal øge kompetencerne hos alle medarbejdere. Det er af stor betydning, at alle bliver klart instrueret i det arbej-de, de skal udføre – det gælder både le-dere og alle andre ansatte.

Vi skal øge stoltheden og glæden ved at arbejde i Pilersuisoq. Når vi står op om morgenen, skal vi glæde os til at kom-me på arbejde. Vi skal glæde os til den spændende dag, der kommer, når vi sammen med vores kolleger skal løse de udfordringer, der kommer i løbet af da-gen.

2. Hvad er den største motivationsfak-tor for dig?

Der er mange ting, der motiverer mig. Jeg ved, at der i alle butikker på kysten er medarbejdere, der hver enenste dag giver alt, hvad de har i sig, for Pilersui-soq – det motiverer mig til at gøre noget

ekstra hver dag.

Resultater – om det er menneskelige el-ler økonomiske – vil altid motivere mig. Det ligger i mig som et gen. Jeg er rig-tigt god til at vinde – men knapt så god til at tabe.

3. Hvad er en god leder?

En god leder er god til rigtig mange ting, her er nogle eksempler: • En god leder skal kunne motivere sine

mmedarbejdere til at yde det bedste.• En god leder skal kunne se sammen-

hængen i opgaverne og derfra kunne fordele sin viden og fordele arbejdet mellen sine medarbejdere.

• En god leder skal kunne udvise et en-gagement og en tro på sine egne ev-ner og dermed få sine medarbejdere til at gøre det samme.

• En god leder skal udvikle sine medar-bejdere og øge deres kompetencer.

• En god leder skal kunne opstille klare mål, sådan at ingen medarbejdere er i tvivl om, hvilken vej de skal gå.

Men en god leder er først og fremmest den person, der går forrest og viser ve-jen til målet.

4. Hvad gør dig glad?

Jeg bliver meget glad, når jeg kan se resultater af det arbejde, jeg har væ-ret med til at udføre. Pilersuisoq leverer i dag resultater, som vi kan være stol-te af alle sammen – det gør mig glad. Kompetente kolleger på kysten eller på Servicecenteret, der hver dag yder de-res bedste, gør mig glad. Dog er der én ting, der gør mig mere glad end noget andet, og det er min familie. Uden min familie og deres store forståelse for mig og det arbejde, jeg har, ville det ikke gå.

Finn Fabricius 2010-miit KNI A/S-mi sulivoq, 2014-milu ukiakkut Pilersui-sumut pisortanngorluni.

Finn Fabricius har været ansat i KNI A/S siden 2010, og blev kæde-direktør for Pilersuisoq efteråret 2014.

22

Nunaqarfimmisulineq

Tuniniaanermi pisortaq nunaqarfimmi pisiniarfimmi suliamik misiliivoq

Kujataani tuniniaanermut pisortaq, Arne Lyberth Petersen, 28, pisiniarfeqarnerup iluani sulilerpoq 2007-mi Pisiffimmi salgs-assistentinngorami, kingornalu tuninia-anermi pisortamut qaffakkiartorsimalluni. 1. april 2015 Pilersuisumi, kujataani tuni-niaa nermi pisortatut atorfinippoq. Pisi-niar fiit ittuinut pingasunut nunaqarfinni lu niuertunut 17-inut akisussaasuuvoq. Qu-lak keerniagassaraa pisiniarfiit ingerlal luar-nissaat, iluanaarutissat missingersersuu-siorneqareersimasut anguneqarnissaat, kiisalu anguniakkat siunniunneqareersi-masut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat.

Pisiffimmi suligallarami illoqarfiit kisiisa suliffigisimavai, maannakkulli atorfeqar-nermini akisussaaffiinut nunaqarfiit ilaap-put. Oktoberillu naalernerani nammi-neq piumassutsi aallaavigalugu sapaatip akunnerani Arsummi sulilluni misiliivoq.

Sooruna sapaatip akunnera suliamik misiliisutit Arsummi?

Arsummi sapaatip akunnera suliamik mi-siliininnut pissutigaara nunaqarfimmi suli-neq paasisaqarfigerusukkakku. Aammat-taaq taamaaliornikkut suleqatinnut qa-ninnerusumik suleqateqalersinnaagama, ulluinnarnimi immitsinnut ungasittorujus-suulluta suleqatigiittariaqartarpugut.

Ataatsimut isigalugu, nunaqarfimmiin-nerit ilinnut qanoq ippa?

Arsummiinnera pissarsiaqarfigeqaara, assigiinngitsorpassuarnillu misilittagaqa-lerlunga. Arsummukarninni siunertarisi-

manngilara sumiiffimmi aalajangiisuuju-mallunga allanngortitsiumallungaluun-niit, kisiannili pissutsit qanoq ittuuneri aallaavigalugit misigisaqarumallunga, nunaqarfimmi inooriaaseq paasisaqarfi-giumanerullugu. Karsimiillunga niuertit-sivunga, akiligassat allagartaanik suliaqar-lunga, ilisivinnut nioqqutissanik ilioraal-lunga, nioqqutissanik aserortigassanik eqqaavimmukaassillunga, ikummatissa-millu angerlarsimaffinnut pajuttorlunga. Pajuttat-ip usingiarneqarnerani aamma peqataavunga. Allallu pisiniarfimmi su-liassaasinnaasut peqataaffigalugit.

Sapaatip akunnerani nunaqarfinniinnin-ni suna ilinnut misinnarnerpaasimava?

Nunaqarfimmiinninni uannut paasisaqar-fiunerpaajuvoq nunaqarfimmi niuertutut suliassat suuneri, ullup ataatsip ingerla-ne rinnaani suliassat qanoq assigiin-ngiiaar tigisinnaaneri. Oqarsinnaavunga, suliassaaleqinngillat.

Suna misinnartumik paasisaqarfigiviuk?

Nunaqarfimmiuuneq nunaqarfimmilu sulineq pillugu paasinninnerulerpunga. Imaaliallaanneq tassunnarsinnaanngilatit, tassuunakkullu paasisimasaqarnerulerne-ra siunissami sulinissanni iluaqutigisus-saassavara.

Arsummi niuertoq Hanne Jakobsen 2015-p ukiaanerani pisortaminik qaninnermik prak-tikkertuuteqarpoq. Købmanden i Arsuk, Hanne Jakobsen, havde efteråret 2015 sin nærmeste chef som prak-tikant.

23

At arbejde ien bygd

En salgschef på praktikophold i en bygdebutik

Salgschef for region syd, Arne Lyberth Pedersen, 28, begyndte sin karriere in-den for butiksbranchen i 2007 i Pisiffik som salgsassistent, og han avancerede siden til salgschef. 1. april 2015 begynd-te han i KNI Pilersuisoq som salgschef for region syd. Han har ansvar for tre bu-tikschefer og 17 købmand. Han skal sik-re, at butikkerne kører optimalt, at ind-tjeningen følger budgettet, og at der er sammenhæng mellem den overordnede strategi og det, der sker i butikken.

Hans tidligere arbejde i Pisiffik betød, at han primært har arbejdet i byer, mens hans nuværende ansvarsområde inklude-rer en del bygder. I slutningen af oktober tog han på en uges selvvalgt ophold i Ar-suk, bygden mellem Paamiut og Narsaq.

Hvad er baggrunden for, at du tog på en uges praktikophold i Arsuk?

Baggrunden for, at jeg tog på en uges ophold i Arsuk, var at jeg ville sætte mig

ind i det at arbejde i en bygd. Samtidig også for at opleve et tættere samarbejde med mine kollegaer, fordi vi plejer at væ-re så langt væk fra hinanden til daglig.

Hvordan var opholdet for dig overord-net set?

Jeg har fået rigtig meget ud opholdet i Arsuk, hvor jeg fik prøvet en hel masse ting. Mit mål var ikke at komme til Arsuk for at bestemme eller lave om på tinge-ne, men at opleve tingene som de er, hvordan livet er som bygdekøbmand, og prøve alle de ting, de oplever. Jeg sad i kassen, skrev fakturaer, fyldte varer op, tog til lossepladsen med varer, der skulle destrueres, og hjalp til med påfyldning af flydende brændstoffer i private hjem. Jeg hjalp også til i forbindelse med los-ningen af Pajuttaat. Der var også an-det forefaldende arbejde i butikken, jeg hjalp til med.

Hvad betød mest for dig ved at være i en bygd i en uge?

Det der betød mest for mig under op-holdet var, at jeg bedre kunne forstå, hvordan livet som bygdekøbmand er, samtidig fandt jeg også ud af, hvor man-ge forskellige opgaver de plejer at have om dagen, hvor der sker mange forskel-lige ting. Man kan i hvert fald sige, at de bestemt ikke keder sig.

Hvad gjorde størst indtryk på dig?

At jeg har fået meget mere forståelse for, hvordan det er at bo og arbejde i en bygd, hvor det ikke er helt nemt at kom-me til, og det er noget, der kommer til at hjælpe mig meget i mit fremtidige ar-bejde.

Praktikkertup suliassat assigiinngitsut misilippai, uani nioqqutissanik assartuineq.Praktikanten løste forskellige opgaver, heriblandt at bringe varer til butikken.

Arsummi Pilersuisumi sulisoq Susanne Mikaelsen praktikker-tuutaallu Arne Lyberth Petersen.Susanne Mikaelsen fra butikken i Arsuk sammen med praktikanten Arne Lyberth Peter sen.

24

Pissutsit ilorraap tungaanut saannissaat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pisinnaassasoq naatsorsuuti-gineqarpoq

Ukiut siuliinut sanilliullugu savat savaaq-qallu uumasunik toqoraavimmut 2015-mi tunineqartussat ikinnerunissaat ilimagine-qareersimavoq. Aasaq naallugu Kujataani savaatilinnut 42-nut unammilligassaq an-nertooq tassaasimavoq panernersuaqar-nera, tamanillu neriuutigineqarsimavoq savat savaaqqallu amerlassusaannut oqi-maassusaannullu sunniutaasussaq min-ner paaffimminiikkumaartoq.

Savaaqqanik savanillu tunisineq toqoraa-nerlu naammassimmat tamarmik ernum-matigisimasaat uppernarsineqarpoq. 2014-mut sanilliullugu savaaqqat sa val lu 2.392-nik ikinnerusut ukiormanna to qo-raa vimmut tunineqarput, ukiullu siulianut sanilliullugu savaaqqat 1,3 kg-mik oqinne-rupput. Katillugit 19.938-it toqorarneqar-put; savaaqqat 18.425-it savallu 1.513-it.

Kaaviiaartitat ikileriaataatSavaaqqat tunineqartut ikinnerunerat kaaviiaartitanit 2 mio. kronit missaannik Neqi A/S-imut naleqarpoq.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S:- Siunissami allaanngortoqanngippat kaa-viiaartitatigut annaasaq taamatut ittoq Neqi A/S-imut annertuumik kinguneqar-sinnaavoq. Uumasunik toqoraavimmi uuma sut 33.000-it nioqqutissiarineqarsin-naapput, taamalu nioqqutissiorsinnaassu-

seq atorneqanngitsoq savaaqqallu tuni-sat ikiliartortut suliffeqarfimmut pitsaan-ngitsumik kinguneqarsinnaavoq, tassami aningaasatigut imminut napatisinnaasu-mik ingerlatsinissaq angujuminaallisin-naammat.

- Ukiut siuliinut sanilliullugu savaaqqat savallu tunisat ikinnerulernissaannik ili-masunnerput ajoraluartumik ukiormanna uppernarsivarput. Aamma ilimagivarput pissutsit ilorraap tungaanut ingerlalernis-saat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pi-sinnaassasoq. Taamaattumik savaatilinnut uumasunillu toqoraavimmut iluaqutaasus-samik aaqqiissutissamik nassaarniarnitsin-ni Namminersorlutik Oqartussat peqataa-nissaat pingaaruteqarluinnarpoq aalaja-ngiisooqataassallunilu.

Nersutit pillugitSavaaqqat savallu tunineqartut ikinneru-ga luartut illuatungaani nersutaatit tuni ne-qar tut ukiup siulianut sanilliullugu amer-lanerupput. Igaliko-mi, Qanisartuuni Nar-sal lu Iluaniit tunineqartut ukiormanna 46-uupput, 2014-mut sanilliullugu 17-nik amerlanerusut, tassa siorna tunineqartut 29-llutik. Nersussuit tunineqartut saniati-gut Narsap eqqaani Tuttutuumi tuttuutillit ilaqutariit Janussenikkut tuttut 87-it Neqi A/S-imut tunivaat.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S:- Nersutaatit tuttullu uumasunik toqoraavimmut tunineqartut amerlinerat toqoraavimmik atorluaanissamut periar-fis siivoq suliffissanillu pilersitsilluni. Tama-tuma saniatigut nioqqutissiat nutaat ine-riar tortinnissaannut periarfissat nutaat piulerput.

SiunissaqNeqi A/S-ip pisortaa Per Jensen:- Uumasunik toqoraaviup nutarterneqar-nera 60 mio. kroninik naleqarsimavoq, nioqqutissiarisinnavaalu uumasut 33.000-it. Toqoraavimmi maanna sulisorilersima-vagut sulisut pikkorissut misilittagaqar-luartullu. Uumasunillu toqoraaviup siunis-sami tamakkiisumik atorneqarsinnaane-ranut aalajangiisuussaaq ikinnerpaamik 33.000-nik savaaqqanik, umimmannik tut-tunillu pilersorneqarnissaa.

- Nioqqutissiorsinnaassutsimik tamakkii-sumik atuinissaq imminut akilersinnaasu-mik ingerlatsinissamut isaatitsinissamul-lu pingaartumillu suliffinnik ataavartunik amerlanernik pilersitsinissamut tunngavi-liissaaq. Nioqqutissiorsinnaassuseq ta-makkiisoq angusinnaanngikkutsigu angu-sat suliffissallu pitsaanngitsumik sunner-neqassapput.

Savaaqqat ikinnerusut

tunineqarput

Kujataani savaatillit tunisassaannik savaaqqan-ik savanillu Narsamut assartuisartoq “Usisoq”. “Usisoq” transporter lam og får fra de syd-grønlandske fåreholdere til Narsaq.

25

Færre lam blev

indhandletDer kan gå flere år inden tendensen vender

Det var på forhånd forventet, at der i 2015 ville blive indhandlet færre lam og får til Neqi A/S end i de tidligere år. Tør-ken i Sydgrønland har været en stor ud-fordring for de 42 fåreholdersteder i Syd-grønland hele sommeren, og alle har krydset fingrer for, at konsekvenserne for antal og vægt af lam og får ville blive minimale.

Da indhandlingen og slagtningen var overstået, viste tallene det, som alle hav-de forventet eller frygtet: Der blev ind-handlet 2.392 færre lam og får end i 2014, ligesom lammene vejede 1,3 kg mindre end året før. Der blev slagtet i alt 19.938 stk. dyr, svarende til 18.425 lam og 1.513 får.

OmsætningstabDe økonomiske konsekvenser af ind-handlingen af færre lam svarer til et om-sætningstab for Neqi i størrelsesorden 2 mio. kroner.

Per Jensen, direktør, Neqi A/S: - Et omsætningstab i den størrelse kan få store konsekvenser for Neqi A/S, hvis tendensen fortsætter. Produktionskapa-citeten i slagteriet er på niveauet 33.000 dyr. En uudnyttet kapacitet samt et fal-dende antal lam og får er en ugunstig situation for selskabet, idet dette skaber meget vanskelige betingelser for at ska-be en økonomisk bæredygtig aktivitet.

- Desværre bekræftede årets indhand-ling vores negative forventning om en nedgang i antallet af indhandlede lam og får i forhold til tidligere år. Det er og-så vores forventning, at der vil gå flere år, inden denne tendens vil vende og bli-ve positiv igen. Det er derfor af afgøren-de betydning, at Selvstyret går aktivt ind og er med til at finde en fælles løsning til gavn for både fåreavlerne og slagteriet.

Flere kreaturerMens der blev indhandlet færre lam og får, var der til gengæld flere indhandle-de kreaturer. Fåreholdersteder i Igaliko,

Qanisartuut og Narsap Ilua har indhand-let 46 kreaturer i 2015, 17 flere i forhold til 2014, hvor der blev indhandlet 29. Ud-over køer er der ligeledes indhandlet rensdyr fra Tuttutooq i Narsaq-fjorden, hvor Janussen-familien har indhandlet 87 rensdyr til slagtning i Neqi A/S.

Direktør Per Jensen, Neqi A/S: - Flere kreaturer og rensdyr til indhand-ling giver slagteriet en mulighed for yderligere at udnytte produktionskapa-citeten samt fastholde arbejdspladser. Herudover skabes der ligeledes mulig-hed for eventuel produktion/forædling af nye produkttyper.

FremtidenDirektør Per Jensen, Neqi A/S:- Der er investeret 60 mio. kroner i mo-derniseringen af slagteriet. Dets produk-tionskapacitet er på 33.000 dyr. Vi har nu gode og erfarne slagterimedarbejdere i Narsaq. Forudsætningen for at drive et rentabelt slagteri vil være en fremadret-tet optimal situation, der indbefatter, at Neqi A/S kan tilføre fabrikken minimum omkring 30.000 stk. lam suppleret med slagtning af moskus og rensdyr.

- Denne kapacitetstilgang vil i høj grad kunne skabe forbedret rentabilitet og indtjening samt ikke mindst væsentligt flere permanente arbejdspladser end til-fældet er på nuværende tidspunkt. Så-fremt dette scenario ikke kan etableres, vil det have direkte negative konsekven-ser for resultatet og jobmulighederne i selskabet.

PIVIUSUT2015-mi savanik, savaaqqanik nersutaatinillu tu-nisinermi taakkuninngalu toqoraanermi sulisut 80-upput, 2014-mut sanilliullugu 15-nik amerla-nerullutik. Aamma akuupput uumasunut nakor-saqarfimmiut. Naatsiaanik poortuineq uumasullu iloqutaannik qimminut nerisassanik nioqqutissior-neq sulisut amerlanerunerannik malitseqarput.

FAKTAÅrets indhandling og slagtning af lam, får og kreaturer har involveret 80 slagterimedarbejde-re, 15 flere end i 2014, samt herudover repræ-sentanter fra dyrlægeembedet. Pakning af kar-tofler og biproduktion af indmad fra lam og får til hundefoder var med til at øge antallet af medarbejdere.

Savat savaaqqallu Neqi A/S-imut tunineqartut naatsorsuutigineqareersutut ukiormanna ikin-nerupput. Som forventet blev der i år indhandlet færre lam og får til Neqi A/S.

26

Savaaqqat

New ZealandimiitNew Zealandimiit savaaqqat Narsami suliffissanik 12-nik pilersitsisut

Piffissami junip naaneraniit septembe-rip aallartinnerata tungaanut Narsami Neqi A/S-imi savaaqqanik 3.000-nik New Zealandimiit tikisitanik nioqqutissiorneq inger lanneqarpoq. Qaammatit pingasut ingerlaneranni suliffissat 12-it pilersinne-qarput, nioqqutissiassaaleqinerlu pissuti-galugu matoqqanissaq taamalu sulisunik angerlartitsiinnarnissaq pinngitsoorne-qarpoq.

Neqi A/S 2013-mi nutarterneqarpoq. Tamatuma kingorna ukiumut nioqqutis-siarineqarsinnaalerput uumasut 33.000-it. Kujataani savaatillit 2014-mi savat sa-vaaqqallu 22.000-it toqoraavimmut tuni-vaat. Taakku tamarmik nioqqutissiarine-qarlutik nunatsinni pisiniarfinnut tunine-qarput junimi.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S:- New Zealandimiit savaaqqat neqaan-nik pisiniarnissatsinnut patsisaavoq sa-vaaqqat neqaannik nunatsinni pisisartut

noqqaassuteqarnerisa annertusiartuin-narnera minnerunngitsumillu fabrikkimi sulisut sulisoriinnarnissaannik kissaate-qarnerput. Pingaaruteqarpoq oqaatigis-sallugu New Zealandimiit savanik pisi-niarnerput malunnaatilimmik iluanaaru-tiginnginnatsigu tassami nioqqutissias-sat taakku nunatsinnut eqqunneranni akitsuut akilertussaagatsigu.

Neqi A/S-ip New Zealandimiit savaaq-qap neqaanik pisiniartigani qulakkeeq-qaarpaa Pilersuisup Pisiffiullu nioqqutis-siassanik taakkuninnga pisiumanissaa. Nioqqutissat nalunaarsorneqartarneran-nut inatsit naapertorlugu nioqqutissiari-neqartut New Zealandimeersuunerannik nalunaaqutserneqarput.

Savaatillit toqoraavinnut apuuttagaat ukiut ingerlaneranni amerliartorsimapput – ukioq manna tikillugu. 2015-p ukiaa-ni toqoraavimmi nioqqutissiarineqarput 19.328-it; tassalu savaaqqat 18.425-it sa-

vallu 1.513-it. Tassalu 2014-mut sanilliul-lugu 2.392-nik ikinnerusut savaaqqat sa-vallu tunineqarput.

Per Jensen:- Pissutsit taama inissisimanerat ilor-raap tungaanut saanngippat tamanna Neqi A/S-imut siunissami unammiler-nartuussaaq annertooq. Savaatilinniit toqoraavimmut apuunneqartartut amer-linngippata illuatungaanilu pisisartut piu-masaat annertusiartortoq naammassine-qassappat kiisalu suliffissat naleqaqisut pingaaruteqaqisullu pigiinnarneqassap-pata periarfissaq ataasituaassaaq, tassalu savaaqqat neqaannik nioqqutissiassanik avataaniit tikisitsineq.

Neqi A/S-ip qulakkeerpaa savaaqqat nunatsinneersut nioqqutissiarineqarne-rat tuniniarneqarnerallu pitsaanerpaaq. Neqi A/S-ip aamma qulakkeerpaa sa-vaaqqat assigiinngitsunngorlugit nioq-qutissiarineqartut pitsaanerpaaq, aamma savaaqqat avataaneersuuppata.

Vedr. New Zealandimiit savaaqqat Neqi A/S-imi nioqqutissiarineqarnerat 2015-p aasaagaa suliffinnik 12-nik pilersitsivoq.Produktion af lam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Neqi A/S sommeren 2015.

27

Lam fra

New ZealandLam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Narsaq

I perioden fra sidst i juni og frem til be-gyndelsen af september 2015 har Neqi A/S i Narsaq produceret 3.000 stk. lam importeret fra New Zealand. Dette har skabt 12 arbejdspladser i tre måneder - i en tid, hvor slagteriet ellers ville have været lukket på grund af mangel på rå-varer, og medarbejderne havde været sendt hjem.

Neqi A/S blev moderniseret i 2013. Det betød en forøgelse af produktionska-paciteten op til 33.000. dyr på årsbasis. 2014 efterår leverede fåreholderne i Syd-grønland ca. 22.000 lam og får. I juni i 2015 var alle disse produceret og solgt til butikker i Grønland.

Per Jensen, direktør, Neqi A/S:- Vi valgte at importere lam fra New Zea-land for at dække den stigende efter-spørgsel på lammeprodukter og ikke mindst for at fastholde beskæftigelse på fabrikken. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har tjent ekstraordinært på de indkøbte lam fra New Zealand, idet vi som udgangspunkt skal betale import-afgift.

Neqi A/S havde på forhånd sikret, at hverken Pilersuisoq eller Pisiffik havde noget problem med at aftage forædlede varer, der var baseret på import af lam

fra New Zealand. Produkterne er i hen-hold til mærkningsloven markeret med, at råvarens oprindelsessted er New Zea-land.

Fåreholdernes levering af lam og får til slagteriet har været støt stigende – ind-til i år. I efteråret 2015 blev der slagtet 19.328 dyr, svarende til 18.425 lam og 1.513 får. Det var 2.392 færre lam og får i forhold til 2014.

Per Jensen: - Fortsætter denne tendens, vil ovenstå-ende situation fremadrettet blive en stor udfordring for Neqi A/S. Stiger leve ran-cerne fra landbruget i Grønland ikke, vil det eneste alternativ for at dække den stigende efterspørgsel på lammekød samt fastholde værdifulde og vigtige ar-bejdspladser være at importere lamme-kød.

Neqi A/S er garant for produktion og le-vering af grønlandsk lammekød af høj kvalitet. Neqi A/S er ligeledes garant for levering af forædlede lammeprodukter, også af importerede lam.

PIVIUSUTNeqi A/S suliffeqarfissuup KNI-p pigisa-raa. Neqi A/S-ip pisiarisarpai savat sa-vaaqqallu Kujataani savaatilinneersut – annerusumik uani paasissutissat pisin-naavatit http://www.kni.gl/kl/vores-virk-somheder/om-neqi/.

FAKTANeqi A/S er datterselskab til KNI kon-cernen. Neqi A/S aftager lam og får fra de sydgrønlandske fåreholdere – læs mere på siden http://www.kni.gl/da/vo-res-virksomheder/om-neqi/.

Per Jensen, Neqi A/S-ip pisortaa - direktør for Neqi A/S.

Ukiornissaanut

pilersuineq inatsisilluNioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat

1. Inoqarfiit sikusartumiittut ukiuune-rani umiarsuaqartanngitsut: Tamak-ku eqqarsaatigalugit soorlu qummo-roor taatit orpiliallu qanoq isumagi-neqartarpat?

Qummoroortartunik nassiussineq ajor-naatsuinnaanngilaq, tassami timmisar-tumik nassiunneqarsinnaanatillu paaq-qutarineqarnissaat sukangasuumik piu-masaqaatitaqarpoq, paassanik sanane-qaateqarnertik ulorianaqutigimmassuk.

Taamaattumik januari qaammataaginna-lertorli qummoroortartunik inniminnii sar-pugut, Kina-mi sananeqarnissaat Dan-mark imullu nassiunneqarnissaat piffissaa-gallartillugu qulakkeerumallugu, tas san-ngaaniillu umiarsuarmik sikusartut siul-liullugit, soorlu Qaanaaq Ittoqqortoor-miillu nassiussivigisarlugit. Sumiiffiillu allat aamma sikusartumiittut umiarsuaq kingulleq aqqutigalugu qummoroortar-tunik nassitsivigineqartarput.

Orpiliat timmisartumik assartussagaan-ni akisoorujussuussapput, taamaattumik inoqarfiit sikusartumiittut umiarsuaqar-nissaannut kingullermut ilaatillugit orpi-liat nassiunneqartarput. Orpiliat taava nillertumiitinneqartarput, ajornanngippat qerititsivimmiitinneqarlutik, taamaalilluni orpiup killorneqarnermini issera qerinias-sammat. Taamaalilluni orpik attartunerus-sammat ajornanngippat juullimi paner-pallaassanani.

2. Nioqqutissat ullussaminnik qaa-ngiut tuunnginnissaat ukiuuneranut pilersuinermi qanoq qulakkeerniar-neqartarpa?

Nioqqutissanik ukiussamut pilersuinermi nassiussuunneqartussanut atatillugu pi-lersaarusiornermi sikusartumiittut qanoq sivisutigisumik ukiuunerani umiarsuaqar-tussaannginnerat nioqqutissallu qanoq sivisutigisumik piusinnaanera aallaavigi-neqartarpoq. Sumiiffik qaammatini ar fi-neq pingasuni umiarsuaqanngittus saap-pat, nioqqutissarlu qaammatini tallimaan-narni piusinnaalluni, taava qaammatinut tallimaannarnut nioqqutissat naammattut pajugutigineqassapput, ulloq killigititaa-soq qaangiuppat nioq qutissat igiinnarne-qartussat ikilisarumallugit.

Nioqqutissat ilaat ullussaminnik allassi-masumit sivisunerusumik atasinnaap-put ajortinnatik. Taamaattumik periarfis-saqartitaavugut immikkut akuerineqar-luta nioq qutissat taama ittut ullorminnik qaangiussisimagaluarpataluunniit tuni-niarnissaannut. Nioqqutissat taamatut immikkut akuerineqarsinnaanerinut piu-masaqaataavoq, nioqqutissiortup qular-naarsinnaassagaa ullormit nioqqutis-sap allagartaani tagginneqarsimasumit qaammatini qassini nioqqutissaq ajortis-sannginnersoq.

Taava aamma nioqqutissat ilaat ullussa-minnik qaangiisimasut immikkulli akuer-

sissummik piffigisimasagut umiarsuulli siulliup tikinneranit ullut arfineq pingasut qaangiunnerini tunisaajunnaartussaasut eqqarsaatigisussaavagut, asuli nioqqutis-sat igiinnarneqartartut sapinngisamik iki-lisaanissaq qulakkeertariaqaratsigu.

Pisiniartartutut nioqqutissat sapinngisa-mik sivisuumik piusinnaassusillit pissar-sia riniartarpagut sikusartumiittunut piler-suisussaatitaanerput qulakkeerumallugu.

3. Taamaallaat Danmarkimit nioqqutis-sanik piniartoqartarpa?

Nioqqutissat nunanit assigiinngitsorpas-suarneersut pisiarisarpagut. Assersuuti-galugu nioqqutissat “Pitsaasut”-nik na lu-naaqutsigaasut nunanit assigiinngitsunit 14-neersuupput, nioqqutissallu inuussu-tissaanngitsut “Pitsaasut”-nik taaguuser-simasaguttaaq qinnutissaatitsinnilu nalu-naarsorsimasagut nunanit assigiinngit-su nit 19-nineersuupput. Nunarpassuit Europamiittut avataaniittullu.

Arlallit isumaqartarput nioqqutissaati-gut tamarmik Danmarkiminngaaneer-suusut, tassa nioqqutissat imarpikkut Nunatsinnut nassiunneqannginnermin-ni Aalborgimut katersorneqartarne-ri pissutaasimagunarluni. Nioqqutissat USA-miit Canadamiillu tikisitagut Island aqqusaaqqaartarpaat.

28

Narsarmijit 2015

Ataqatigiissaariniartarnerput (logistik) annertoorujussuuvoq suliassarujussuu-juaannarlunilu, nioqqutissanik piniartar-nitsinni. Nioqqutissat pisisartunut 23.000-inut sumiiffinnut 66-inut siammar-simasut pilersornissaat isumagisussaavar-put. Takorloorneqarsinnaavorlu pisiniar-tarfitsinniit toqqaannartumik inoqarfinnut inukittunnguanut allaat nioqqutissat nas-siunneqartartut poortorneqartassaga-luar pata nassiussat qanoq annikittuk-kuutaartigisut nassiussuunneqartassa-galuartut. Taamaattumik pisiagut grossis-tit aqqutigalugit pisiarisarpagut, tamak-kunani katersorneqartarput nassiussuun-neqarnissaannullu piareerneqartarlutik pisiniarfinnut ataasiakkaanut.

4. Nioqqutissanik piniartarnermi inatsi-sitigut piumasaqaatit suusinnaasar-pat?

Nioqqutissanut suut ikineqarsinnaane-ri pillugit qanorlu allagartalersorneqar-simanissaat pillugit malittarisassarpas-suaqarpoq. Assersuutigalugu pinngus-sat sakkortoorujussuarnik piumasaqaati-taqarput, atortussianit sunit sananeqaa-teqarsimannginnissaat pillugu, soorlu napparsimalersitsisinnaasut meeqqat qa-nerminnit attoraluarunikkit il.il.

Inuussutissani akuutissat aalajangersi-masut atorneqarsimannginnissaat piu-masaqaataavoq, aamma inuussutis-sat pinngoqqaataanik allanngortiteril-luni akoorisoqarsimannginnissaa piu-masaqaataalluni.

Nioqqutissat allagartaasa kalaallisut, qal-lunaatut qallunaalluunniit oqaasiinut sa-nilliunneqarsinnaasut atorlugit allassima-neqarnissaat piumasaqaataavoq. (norskit svenskillu oqaasii akuerineqarlutik).

Nioqqutissat sunik sananeqaateqarnis-saat pillugu Nunatsinni maleruagas-sat amerlanerpaatigut Danmarkimi EU-milu maleruagassanut assigusuup-put. Taamaalilluni nioqqutissat nunanni EU-mut ilaasortaanngersuneersuugunik EU-mi maleruagassanik naammassinnis-simasuunissaat piumasaqaataavoq EU-mut eqquteriarlugit anninneqaqqittus-saagaluarpataluunniit.

Uagut suliffeqarfittut ima piginnaasa-qan ngilagut nioqqutissat tamakku tu-ngaatigut tamakkerlugit isumannaatsu-mik misissorsinnaallutigit, taamaattumillu nioqqutissat piumasaqaatinik naammas-sinnissinnaasooreersut grossistinit pisiari-neqarnissaat uagutsinnut oqinnerpaaju-voq. Kukkusoqarsinnaavoq, taamaattu-millu aamma Danmark imi Inuussutissale-rinermi oqartussaasut nalunaarutinik pi-sartagaqarnermut ilaavugut, taamaalillu-ni piaartumik nioq qutissanik peqqinnis-samut akornutaasinnaasumik nassaarfi-gineqartut piaarnerpaamik pisiniarfinniit peerneqarsinnaa nissaat siunertaralugu. Imaassinnaavoq nioqqutissiortut nam-minneq atuisartulluunniit akornutaasoq paasisimagaat, taa maattoqartillugulu nioq qutissat pisiniarfimmiit peerneqa-pallattarput.

Nioqqutissanik piniartarfigut tamarmik isumaqatigiissummik atsiornikuusarput, uppernarsarlugu nioqqutissat uagutsin-nut tunisatik inatsisitigut piumasaqaatinik naammassinnittuusut, imarisai allagar ta-ler sorneqarnerilu eqqarsaatigalugit:

• EU-mi avatangiisit pillugit piu ma sa-qaa tinik atuuttunik naammassinnissi-manersut.

• Tunisassiarineqarnerini nunat tama-laat akornanni isumaqatigiissutinik meeqqanik sulisoqannginnissamut piumasaqaatitalinnik unioqqutit sin-nginnersut.

• Nioqqutissiornermi sulisartoqarner-mi ileqqoreqqusanik naliginnaasunik najoqqutaqarluni suliarineqarsimanis-saan nut.

29

Kurt LauritsenNioqqutissanik piniartarnermut

nittarsaassinermullu pisortaq.Indkøbs- og marketingschef

30

Om vinterforsyning

og lovgivningFire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen

1. Vedr. Islægsbyer, der ikke anløbes med skib om vinteren: Hvilke spe-cielle forholdsregler skal der træffes ved eksempelvis bestilling af fyr-værkeri og juletræer?

Levering af fyrværkeri er en udfordring, da dette ikke må fremsendes med fly, og der ligeledes er strenge krav til opbeva-ring, da det reelt er krudt, vi har med at gøre her.

Derfor afgiver vi altid vores bestillinger af fyrværkeri i januar måned, således at det kan nå at blive produceret i Kina og komme til Danmark og derfra med skib til de steder, der lukkes først af vinteris, eksempelvis Qaanaaq og Ittoqqortoor-miit. Til de øvrige steder, der lukkes med is, sendes fyrværkeri normalt med det sidst planlagte skib til stederne.

Hvad angår juletræer, er det en vare, der er dyr at transportere med fly, derfor fæl-des juletræer til de steder, der lukkes af is, umiddelbart før sidste skibsanløb. Træerne opbevares så koldt som muligt, gerne på frost, således den væde, der er i træerne ved fældning, indfryses. Når ju-

len nærmer sig, tages træet ind og tøes op, og væden i træet smelter, hvorfor det kan holde sig julen over.

2. Er der specielle forhold der skal ta-ges højde for med hensyn til hold-barhedsdatoer, når der skal vinter-forsynes?

I vores disponeringsforslag til vinterfor-syning tages der højde for både vinter-forsyningsperiodens længde og varens holdbarhed. Skal der eksempelvis vinter-forsynes til 8 måneder, og varen kun har en holdbarhed på 5 måneder, dispone-res der kun til de første 5 måneder af vin-terforsyningsperioden, så vi så vidt mu-ligt undgår, at varerne skal kasseres.

Det er sådan, at mange varer rent fak-tisk kan holde sig længere end den hold-barhed, der står på varen, uden at pro-duktet bliver dårligt. Derfor har vi mulig-hed for at søge om dispensation til salg ud over sidste salgsdato. En forudsæt-ning for at kunne få dispensation er, at producentent af varen bekræfter, at den nævnte vare kan holde sig i x-antal må-neder ud over den påtrykte sidste salgs-

dato, uden at blive dårlig eller miste de egenskaber produktet angiveligt har.

Der tages også i disponeringen højde for de varer, vi har dispensation for. Varer, som vi har fået dispensation for, må kun sælges frem til dispensationsperiodens udløb eller til 8 dage efter første skibsan-løb, så det er også her vigtigt, at dispo-neringen sker så korrekt som muligt, så-ledes at kassationer undgås.

Vi forsøger ved indkøbet at finde varer med lang holdbarhed, så vi kan sikre for-syningerne til steder med lange islæg-ningsperioder.

3. Er det kun fra Danmark, man køber varer?

Vi køber rent faktisk varer fra mange lan-de. Eksempelvis får vi vores “Pitsaa sut”-produkter fra 14 forskellige lande, og de non-food-varer, vi køber ind gennem “Pitsaasut” selskabet, og som er i vores katalog, kommer fra 19 forskellige lande.Lande både i og uden for Europa.

Kullorsuaq 2015

31

Mange tror dog, at alle varerne kommer fra Danmark, da forsyningsskibene sej-ler ud fra Aalborg, og derfor er vi nødt til at have alle varerne til Danmark først, før de kan komme videre til Grønland (Via Island er det muligt at få varer fra eks. USA og Canada).

Logistik er en vigtig faktor, som vi er nødt til at tage højde for, når vi køber va-rer ind. Vi køber ind til ca. 23.000 poten-tielle kunder, som er spredt på 66 loka-tioner, og mange ordrer vil blive små, hvis de skal pakkes direkte fra producent til butik. Derfor er det som oftest en for-del for os at købe ind via grossist, som samler varer fra mange forskellige leve-randører og sampakker disse varer til den enkelte butik.

(Eventuel kan du bruge noget af presse-meddelelsen, du lavede som svar på Per Rosning Petersens indlæg)

4. Er der specielle ting, man rent lov-givningsmæssigt skal tage højde for ved indkøb?

Der er rigtigt mange regler omkring, hvad man må putte i varerne, hvordan det skal være deklareret, og teksten på

produktet. Eksempelvis er der omkring legetøj strenge regler om, hvad produk-terne ikke må indeholde, idet nogle pro-dukter kan være sygdomsfremkaldende, hvis for eksempel børn og eller andre “sutter” på produktet.

I fødevarer er der en række tilsætnings-stoffer, som ikke må benyttes, ligesom salg af gensplejsede varer ikke er tilladt.

Varedeklaration og tekster på varen skal være på grønlandsk, dansk eller dansk-lignende sprog (her accepteres norsk og svensk).

Reglerne her i Grønland omkring, hvad varer må fremstilles af, er som oftest de samme som i Danmark og EU. De pro-dukter, vi eksempelvis køber uden for EU, skal leve op til EU-lovgivningen for at kunne importeres til EU og videresæl-ges.

Da vi ikke selv har en organisation og kompetencer til at udersøge, om samtli-ge vores produkter lever op til lovgivnin-gen, er det også her en fordel at købe ind via grossist, som sikrer, at denne del overholdes. Der kan ske fejl, og derfor er vi knyttet til Fødevarestyrelsen i Danmark

og deres ordning med informationer om tilbagetrækninger af fødevarer, som en-ten producenten eller andre har opdaget ikke lever kvalitetsmæssigt op til lovgiv-ningen – det kan være af årsager, der er af vital betydning men også af årsager, der er næsten betydningsløse, men i alle tilfælde trækkes produktet tilbage.

Leverandører, som vi har indgået aftale med, skriver alle under på en erklæring om, at produkterne ud over den gæl-dende lovgivning om indhold og dekla-ration også:

• Overholder gældende EU-miljøkrav• Er fremstillet under iagttagelse af in-

ternationale konventioner om børne-arbejde

• Er fremstillet under overholdelse af al-mindelig arbejdsretslige regler.

IkummatissaasiviitTankanlæg

QAANAAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneriProdukter Antal tanke Tankkapacitet

Arktisk gasolie 4 napasut / opretstående 2.810 m3 (2.810.000 liter) 1 matoorussaq / nedgravet

Jet A-1 (Petroleum) 1 napasoq / opretstående 110 m3 (110.000 liter) 1 matoorussaq / nedgravet

Benzin 3 matoorussat / nedgravede 206 m3 (206.000 liter)

KANGERLUARSORUSEQ - IMARPIKKUT PAJUTTUP MAQITSISARFIA / IMPORT TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneriProdukter Antal tanke Tankkapacitet

Arktisk gasolie 4 napasut / opretstående 36.500 m3 (36.500.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum) 2 napasut / opretstående 4.500 m3 (4.500.000 liter)

Benzin 3 napasut / opretstående 2.700 m3 (2.700.000 liter)

QAQORTOQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneriProdukter Antal tanke Tankkapacitet

Arktisk gasolie /Motorgasolie (MGO-20) 4 napasut / opretstående 21.000 m3 (21.000.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum) 4 napasut / opretstående 1.130 m3 (1.130.000 liter)

Benzin 2 napasut / opretstående 2.600 m3 (2.600.000 liter)

TASIILAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneriProdukter Antal tanke Tankkapacitet

Arktisk gasolie 4 napasut + 1 matuugaq 5.962 m3 (5.962.000 liter) 4 opretstående + 1 nedgravet

Jet A-1 (Petroleum) 2 napasut / opretstående 550 m3 (550.000 liter)

Benzin 2 napasut + 1 matuugaq 562 m3 (562.000 liter) 2 opretstående + 1 nedgravet