Hårup Børnegård

Salonikivej 26, Hårup

8530 Hjortshøj

Pædagogik i vuggestuen

1

Indholdsfortegnelse

Indhold Side

Baggrund til denne folder 2

Anerkendende relationer 2

Selvhjulpethed 2

Se og bekræfte barnet 3

Sæt ord på barnets følelser 3

Turtagning – at vente på andre 3

Sæt ord på barnets og egne (voksnes) initiativer 3

De voksnes lederskab 4

Leg i vuggestuen 4

Udeliv i vuggestuen 5

Tumlelege i vuggestuen 5

Nærvær i vuggestuen 6

Barnets søvnrytme 7

Barnets sprogudvikling i vuggestuen 8

Samarbejde med tværfaglige instanser 11

Afrunding 11

2

Baggrund til denne folder

Vi har med denne folder ønsket at give en baggrund til vores pædagogik i vuggestuen i

Hårup Børnegård. Vi tilstræber en høj pædagogisk faglighed i vores vuggestue. Vi har

nogle holdninger til hvad vi mener der er vigtigt for børn i vuggestuealderen og

hvordan vi skaber det gode ”børneliv” for børn i den alder. Det vil vi gerne fortælle

mere om i denne folder.

Anerkendende relationer

Vi arbejder ud fra den pædagogiske retning om anerkendende relationer, der er et

væsentligt grundlag for vores daglige pædagogiske arbejde. Anerkendende relationer

handler om flg.:

I det daglige samspil med barnet tilstræber vi at være ligeværdige med barnet

Vi forsøger at sætte os i barnets sted for at forstå barnets handlinger.

Vi er anerkendende i samspillet med barnet, dvs. positiv, indlevende og

respektfuld.

Vi tilstræber at være tydelig og forudsigelig overfor barnet.

Vi går ud fra tesen om, at barnet altid har en grund til at gøre som det gør.

Vi hjælper og opmuntrer barnet til selv at finde løsninger.

Vi er opmærksomme på at vi som rollemodeller overfører holdninger og værdier

til barnet.

Barnet udvikler derved:

Selvværd, barnet kommer til at tro på sig selv og opleve at have betydning for

sine omgivelser.

Selvrespekt, barnet lærer hvad det står for og får derved selvindsigt.

Respekt for andre, ved at holde af sig selv udvikler barnet empati og sociale

kompetencer.

Selvstændighed, når barnet oplever at blive set i sine handlinger opbygger det

erfaringsgrundlag for at handle og finde løsninger.

Selvhjulpethed

At udvikle barnets selvstændige kompetencer er med til at udvikle barnets ”jeg kan

selv” – følelse. I daglig tale bruger vi i vuggestuen ofte begrebet ”selvhjulpethed”. Vi

oplever, at når barnet får lov til at prøve selv, øges deres selvværd, selvstændighed

og selvfølelse, og det giver barnet succesoplevelser i hverdagen. Det gør vi konkret

ved, at børnene inddrages i forskellige gøremål i hverdagen, hvor de opmuntres til at

kunne selv. Det indbefatter bl.a. selv at kravle på TripTrap stol og taburet, at kravle

på stigen op i barnevognen, at pakke sin mad ud fra madkassen, af og påklædning, at

rydde legetøj op og meget meget andet.

3

Vores mål er at barnet lærer at mestre forskellige krav og udfordringer i hverdagen,

og de derved udvikler lysten til at kunne og ville selv. Barnet vil

altid opleve, at vi voksne hjælper, støtter og guider, og at vi

imødekommer barnet, hvis opgaven er for svær. Vi voksne er

meget opmærksomme på, om vi skal ”gå bag”, ”gå ved siden af”

eller ”gå foran” barnet – også kaldet barnets nærmeste

udviklingszone. Det er den voksnes opgave at være opmærksom

på at støtte det enkelte barns potentialer. Vi ønsker at følge,

forstå og inddrage barnets perspektiv, og vi er meget

opmærksomme på at gribe barnets initiativ

Se og bekræfte barnet

Når barnet har gjort noget som vi gerne vil have det til, så er det vigtig at vi

bekræfter barnet. Det vil sige at vi giver barnet anerkendelse/ros. I vuggestuen går

anerkendelse i sin enkelhed ud på, kort og i en positiv tone at sætte ord på hvad

barnet har gjort. Fx: ”Så fik du dine sko på/nu fik du dine bukser af/nu kom du op at stå igen”. Derved får barnet en fornemmelse af at have gjort noget godt, og barnet

får et erfaringsgrundlag for positive handlinger/initiativer. Bekræftelsen hjælper

også barnet til at afslutte en handling, og det opbygger selvværd og spreder glæde.

Sæt ord på barnets følelser

Vi er opmærksomme på at forklare og hjælpe barnet til at forstå egne og andre børns

handlinger og følelser. Det gør vi ved at sætte ord på når barnet bliver frustreret og

ked af det og er i en konflikt med et andet barn. Fx ved at sige til barnet, at jeg kan

se du bliver sur, og at Peter bliver ked af det osv. Dermed hjælper vi børnene med at

anvende sproget til regulering af egen og andres adfærd, og dermed til at få en

forståelse af sproget som redskab til kommunikation i forskellige situationer. Målet

er samtidigt også, at barnet lærer at mærke sig selv og andre og hermed føle empati.

Turtagning – at vente på andre

Børn i vuggestuealderen er meget styret af egne behov og lyster. Det er en vigtig

social kompetence, at lære at kunne udskyde egne behov og indgå i det sociale

fællesskab. Derfor øver vi i vuggestuen at tage tur og skiftes. Det vil i praksis

betyde, at vi øver os i at lytte mens ens kammerater taler, vi står i kø og tager tur på

rutsjebanen, øver os i at dele tingene i vuggestuen osv.

Sæt ord på barnets og egne (voksnes) initiativer

Vi arbejder i vuggestuen med at se barnets initiativer og sætte ord på dem. Vi ønsker

barnet skal føle sig set og forstået. Dette støtter barnets selvværd og sproglige

kompetencer. Dette giver os voksne en forståelse af hvad der optager barnet og

hvilke kompetencer barnet besidder. Desuden arbejder vi som voksne med at sætte

4

ord på vores egne initiativer overfor barnet for derved at gøre barnets hverdag

forudsigelig. Vi fortæller barnet hvad vi gør, vi forbereder dem på hvad der skal ske

om lidt, og vi hjælper dem med at afslutte, det vi er i gang med. Dette giver barnet

en forståelse af hverdagen og giver det mulighed for at være aktiv. Vi mener, barnet

lærer sproget ved at få sat ord på verdenen omkring dem og det er samtidig med til

at give dem selvforståelse og forståelse af den verden der omgiver dem.

De voksnes lederskab

Lederskab i vuggestuen er måden hvorpå den voksne organiserer samspillet, så

arbejdet med børnene altid er udviklingsstøttende og konstruktivt. Selv om vi i

vuggestuen arbejder med at se og følge barnets initiativer, er vi

meget bevidste om, at det er vi voksne, som har ansvaret for

samspillet med børnene og at skabe en udviklende hverdag.

Derfor arbejder vi ud fra en tydelig struktur, hvor vi guider

barnet i stedet for at korrigere det. Vi sørger altid for at der er

en omsorgsfuld tilgang og en god stemning tilstede i vuggestuen.

Leg i vuggestuen

Vi forsøger at skabe en god balance mellem den frie leg og de voksenstyrede

aktiviteter. Vi arbejder ofte i mindre grupper, så der bliver mulighed for mere ro og

fordybelse i legene/aktiviteterne. Alle børn får ikke nødvendigvis tilbud om samme

aktiviteter. Vi eksperimenterer og er nysgerrige og undersøgende sammen med

børnene, for derigennem at styrke deres kreativitet og forudsætning for læring. De

voksenstyrede aktiviteter tager udspring i børnenes udvikling og interesser, de

pædagogiske læreplaner og årstidernes naturlige muligheder. Men de udspringer også

meget af børnegruppen her og nu, og at vi griber nuet og de muligheder der er på

dagen.

Vi lægger særlig vægt på børnenes frie leg, fordi der her er mange muligheder for

læring, Vi voksne skaber tid, plads og rum til at lege kan opstå og vi er med på

sidelinjen som iagttagere eller igangsættere. Vi leger med og andre gange trækker vi

os og observerer på afstand. Vi er parate til at gribe ind, hvis legen udvikler sig i en

uheldig retning og kan hjælpe til med at give legen næring eller

ny retning. I mange situationer må vi voksne prøve at aflæse

børnenes intentioner og hjælpe dem med at komme ind i legen og

inddrage hinanden. Det handler om at følge, forstå og inddrage

barnets perspektiv. Tid og nærvær er det vigtigste, vi kan

tilbyde i børnenes lege.

Den sociale udvikling bliver gennem den frie leg styrket og stimuleret. Børnene lærer

at passe på sig selv ved at sige STOP, hvis andre overskrider deres grænser, ligesom

5

de lærer at hjælpe hinanden og tage hensyn til andres grænser og følelser. Vi øver

meget turtagning i legenes univers og i fællesskabet med hinanden, hvor børnene øver

sig i at forstå hinandens behov.

Udeliv i vuggestuen

Legen får også gode muligheder i de rammer der er på vores legeplads. Vi lægger stor

vægt på at være meget ude hele året rundt. Vi bruger dagligt naturen og ser den som

et lærings- og udviklingsrum for børnene i vuggestuen. Naturens rammer kan være

mere alsidige og fleksible end rammerne indendørs. Naturen giver gode muligheder

for at udvikle sig motorisk, sprogligt og socialt. Vi oplever også at børnene udvikler

sig i forhold til sanserne og deres følelsesmæssige/erkendelsesmæssige udvikling.

Vi tror på at udeliv giver sunde og raske børn. Udelivet skaber gode muligheder for at

børnene får brugt deres krop på en god og naturlig måde. Naturen er grobund for

mange oplevelser og børnene får en god forståelse og respekt for naturen. Børnene

får spirende kendskab til årets gang i naturen og oplever på egen krop at der bl.a. er

forskel på vinter og sommer og sol og regn. De oplever en glæde ved at lege i en

vandpyt og bemærke en mariehøne eller regnorm. Vi samler blade og pinde at lege

med og vi leger med sand.

Vi har en dejlig legeplads afgrænset fra den store legeplads, hvor børnehavebørnene

leger. Vores legeplads er derfor tryg og overskuelig, når man er et lille

vuggestuebarn. Det gør også, at vi nemt kan gå på legepladsen selvom vi en dag ikke er

mange voksne, fordi vi nemt kan have overblik over børnenes leg og færden. Vi har

legehus, sandkasse, balancegang, en lille rutsjebane og klatretårn og en lille bålplads.

Vi har buske og træer plantet, således at vi har små huler rundt omkring. Vi kører

både på små cykler, scootere og løbecykler. Indimellem tager vi på oplevelser på den

store legeplads. Her kan vuggestuebørnene opleve ”suset” fra de

store børnehavebørn og udfordre sig selv i skoven, de store gynger

og på mooncars. Det er også hyggeligt at se de store børn og få lov at

lege med dem. I nærmiljøet har vi skolens boldbaner, de små

stisystemer, ”skibet” som en legeplads vi besøger, mosen og skoven

tæt omkring os. Alt det benytter vi, når vi går en lille tur rundt i

området tæt på Hårup Børnegård.

Tumlelege i vuggestuen

For os er det vigtigt, at børn oplever glæden ved at bruge kroppen. Leg og læring

hænger tæt sammen, og vuggestuebarnet udvikler sig og lærer sig selv at kende ved

at bevæge sig rundt hele tiden. Det lille barn sidder ikke stille ret længe af gangen og

meget læring sker gennem det kropslige. Børn lærer verdenen at kende ved at bruge

deres krop og sanser. De motoriske grundfærdigheder er ofte i spil for

6

vuggestuebarnet. At kravle, klatre, at gå, at løbe, at hoppe, at danse, at balancere –

at ”mærke på verdenen” er til stor morskab for vuggestuebarnet. Derfor er der

dagligt tumlelege inde i vores lille stue på den store madras, her kan børnene på deres

egne initiativer få plads til at røre sig.

De små ”ikke gående” børn giver vi ofte plads til at bevæge sig mere

frit i middagsstunden, hvor de større børn sover. De små får mere

plads til at bevæge sig frit rundt uden at skulle tage sig i agt for de

store børn. Her kan de øve sig i at trille, kravle og krybe i deres

tempo. De får trænet balance og krydsbevægelser, så de, når tiden

er inde, bliver i stand til at øve sig i at gå. De har ro og mulighed for

at undersøge rummet og legetøjet uden forstyrrelser fra de store

børn. De får mulighed for øje/hånd koordination og de smager og

føler på legetøjet så sanserne stimuleres.

I Hårup Børnegård har vi et kælderrum, der benyttes til motorisk udvikling. I

vuggestuen tilstræber vi at benytte det rum en dag ugentlig med en gruppe børn, hvor

vi har gode rammer til fysisk udfoldelse. Her laver vi både fri leg og voksenstyret

aktiviteter med fokus på børnenes motoriske udvikling. Balance og den glade

bevægelse i hverdagen er vigtig for barnets udvikling. Musklerne og koordination

trænes, men barnet lærer også at styre alle kroppens små og store bevægelser per

refleks. Er barnet tryg ved sin krop og kender dens styrke og muligheder har man et

godt fundament at gribe verdenen ud fra. Det er dog også vigtigt, at barnet lærer at

forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet.

Nærvær i vuggestuen

Børn er igennem de senere år blevet mere urolige. Det kan der ifølge

samfundsforskerne være flere samfundsmæssige grunde til. Nutidens børnefamilier

har rigeligt at se til og konsekvensen kan være en til tider fortravlet hverdag, hvor

det kniber med tiden til at rette fokus indad mod sig selv. Det kan betyde mere

stress for børnene og derfor synes vi det er oplagt i vuggestuen at arbejde meget

bevidst med nærvær i forhold til børnene, at skabe de rolige rammer hvor fokus

rettes indad mod dem selv.

I vuggestuen arbejder vi derfor på at skabe et lærings- og udviklings miljø med tid og

ro til nærvær og rum til fordybelse. Det er vigtigt at barnet får erfaring i at være til

stede i sig selv og hvor det oplever ro til at være og til at lære. Nærvær og

fordybelse kommer ikke nødvendigvis af sig selv i en vuggestue, hvor barnet bliver

påvirket af mange ydre stimuli. For at opnå dette arbejder vi struktureret med

nærvær, langsomhed og ro, hvilket igen skaber rammer der inviterer til fordybelse,

trivsel og udvikling.

7

Vi arbejder meget bevidst med begrebet " den langsomme voksne" - hvor vi bruger

langsomheden, både med vores kropsbevægelser ( bevæger os langsomt) og med vores

stemmeføring ( taler stille og langsomt ). Dette skaber ro, da børnene automatisk

bliver interesseret og opmærksomheden skærpes. Samtidig "smitter" den voksnes

rolige adfærd i samspillet af på børnene. Det kræver så også at der ikke er så meget

voksensnak imellem os ansatte og imellem os ansatte og jer forældre, når I afleverer

og henter børnene. Opmærksomheden og nærværet omkring børnene påvirkes og

afbrydes, når de voksne taler sammen og uro opstår hurtigt.

Vi er i vuggestuen bevidste om at være psykisk nærværende tilstede i

samspillet/relationen til barnet, så det oplever og mærker at vi vil det. Vi tilstræber

at der er tid/plads til at sidde hos en voksen og herigennem hjælpes med/øve sig i at

slappe af, at mærke og finde roen. Jo mere nærvær barnet har, jo mere er det også i

stand til at kunne aflæse sine omgivelser. Når et barn er i stand til at mærke sig selv

og egne behov, kan det hermed bedre mærke andre.

I det omfang der er mulighed for det samler vi de børn der sover indenfor i en lille

gruppe, hvor vi slapper af med musik, før de skal sove. Samtidig øver vi os flere gange

i løbet af dagen i at "stoppe op" og tage små pauser, for lige at trække vejret dybt

ned i maven og mærke sig selv og hvordan vi har det. Formålet med øvelserne er at

styrke og centrere barnets opmærksomhed, indre ro, koncentration og væren i nu'et.

Ved at opnå et centreret og balanceret indre forebygges stress og indre uro. Målet

er at flere og flere børn vil opleve det som helt naturligt og selvfølgeligt at stoppe op

midt i strømmen af ydre støj og uro, udefrakommende forstyrrelser og hyppige skift

i aktiviteter og indimellem blot opleve at være tilstede her og nu og bare være.

Barnets søvnrytme

Som beskrevet i vores folder ”Velkommen i vuggestue” prioriterer vi at barnet ikke

vækkes, når det sover i vuggestuen og vigtigheden i at barnets egen søvnrytme

tilgodeses. Grunden til vi synes dette er vigtigt er at søvn er et basalt behov på lige

8

fod med mad, drikke og fysisk kontakt. Det er dermed et af de helt basale behov,

som skal være opfyldt for at opnå optimal udvikling. Under en længerevarende søvn

sker der det, at kroppen opbygges både mentalt og fysisk. I søvnen gennemgås

forskellige stadier. Hver stadie har hver deres funktion. Første del af søvnen

tilgodeser kroppens opbygning, anden del af søvnen tilgodeser intellektets opbygning.

Det vil sige den fulde restituering opnås kun, hvis barnet får lov at have en

længerevarende sammenhængende søvn, hvor stadierne nås flere gange efter

hinanden uden afbrydelse. Alle søvnstadierne gennemgås på ca. 45 min. for et barn i

op til 3 års alderen.

Nedenstående søvnskema viser børns søvnbehov alt efter alder:

Søvnskema

Alder Søvnbehov 0-2 mdr. 16 - 20 timers søvn ud af 24 timer 2-12 mdr. 9 - 12 timer nattesøvn, 2-4,5 timers dagssøvn 1-3 år 12 - 13 timers nattesøvn, heraf ca. 2 timers

dagssøvn 3-5 år 11 - 12 timers nattesøvn, heraf måske ca. 1 time

dagssøvn

Børn, der sover godt, udvikler sig godt. Børn sover ikke for meget. Hvis de sover

meget længe til middag er det højest sandsynligt, fordi de kompenserer for for lidt

nattesøvn.

Barnets sprogudvikling i vuggestuen

Ligesom i resten af Hårup Børnegård har vi i vuggestuen gjort sprogarbejdet til en

integreret del af vores hverdag. Vi arbejder bevidst med sproget i alle rutiner og

aktiviteter, hvilket bidrager til en naturlig løbende udvikling af sproget hos det

enkelte barn i vuggestuen.

Børn lærer sproget ved at høre, bruge og lege med sproget. Vi arbejder hen imod at

gøre "De 10 understøttende sprog strategier" til en integreret del af

hverdagssproget i vuggestuen:

o Brug åbnende spørgsmål

o Følg barnets interesse

o Fortolk og udvid hvad barnet siger

o Hjælp barnet med at sætte ord på

9

o Vent på barnets svar (mindst 3 sek.)

o Relater til noget barnet kender

o Forklar ord barnet ikke kender i forvejen

o Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen

o Leg med sproget, når det er muligt

o Ret ikke barnets fejl direkte

I vores arbejde med de 0-3 årlige børn benytter vi os af nogle overordnede metoder i

forhold til vores kommunikation og i forhold til de aktiviteter vi vælger i det konkrete

sprogarbejde. De overordnede metoder er flg.:

o Gentagelse, gentagelse, gentagelse. Vi arbejder meget med at gentage os selv og at gentage barnets ord,

sætninger, lyde og mimik.

o Opmærksomhed på barnet Vi tager øjenkontakt til barnet og taler tydeligt, måske også langsomt til det

lille barn. Vi udnytter bl.a. den praktiske situation ved puslebordet, hvor

muligheden for at have en kommunikation en-til-en er tilstede.

o Mindre grupper Vi bestræber os på at dele børnene i mindre grupper, hvor de er sammen med

en voksen. Det kunne være en aldersopdeling, hvor vi giver de små og store

forskellige oplevelser og plads til at lege i eget tempo.

o Dialogisk oplæsning/sprogkuffert Dialogisk læsning er en måde at styrke barnets sproglige udvikling på og er en

metode vi anvender i vores pædagogiske arbejde med børnene her i vuggestuen.

Dialogisk læsning indeholder nærværet fra en voksen, som læser, som stopper

op og stiller spørgsmål og lytter til de spørgsmål eller ord barnet bidrager med.

Derved åbnes der op for en dialog med barnet og gør barnet aktivt og det er

det dialogisk læsning handler om – det at være aktiv med sproget sammen med

andre.

o Sprogkuffert I perioder har vi en pædagogisk aktivitet en gang om ugen med en lille gruppe

børn, hvor vi arbejder med vores sprogkuffert. Sprogkufferten indeholder en

bog til dialogisk oplæsning samt konkreter - ting eller legetøj som relaterer til

det bogen handler om, så som dyr, dukker, legetøjsmad osv. Sprogkufferter

giver børnene mulighed for at fordybe sig i et emne, hvor de samme ord bliver

brugt i forskellige sammenhænge. Ligeledes er der mulighed for at have en

10

særlig opmærksomhed på de "stille" børn, som ikke umiddelbart bryder ind.

Gennem gentagelser af forløbet med sprogkufferten skabes der

forudsigelighed og tryghed, hvilket gør at disse børn ofte får mod på at byde

ind.

o Opmærksomhed i den daglige samtale Vi samtaler med børnene og giver børnene mulighed for at lytte til de andre

børn og den voksne. Men de får også selv lov til at fortælle om kæledyret, om

bedsteforældrene, om mor og far, om dyr de har set osv. Vi ved, at børn

imiterer hinanden og de voksne. Denne viden bruger vi aktivt i forhold til vores

arbejde med sproget. Vi voksne er bevidste om vores ansigtsudtryk og vores

stemmeføring. Vi bruger sproget i hverdagen ved at sætte ord på det vi gør,

det barnet gør, samt ting og situationer barnet oplever. Når vi leger med i

børnenes leg, sætter vi ord og begreber på vores og børnenes handlinger.

Samtidig giver vi plads til at følge de enkelte børns ideer, som de tager

initiativ til. Vi har fokus på kvaliteten af hverdagens samtaler med børnene og

dermed at vi - det pædagogiske personale - er gode sproglige rollemodeller.

o Sange b. la ved samling Hver dag holder vi en samling om formiddagen inden frugt. Vi synger og bruger

visuelle redskaber til at understøtte medbestemmelse hos de børn, der enten

ikke har sprog endnu eller er usikre på at bruge

sproget. Vi har en kurv med små legesager i, som

hver især repræsenterer en sang. Børnene skiftes

efter tur til at vælge en sang. Alle sangene sætter

vi fagter til. Herved kan alle børn - også de helt

små - synge med. Og de er gode til at huske

fagterne og ikke mindst rækkefølgen på dem.

Desuden har vi i vores indretning prioriteret at have bøger stående på

bogreolen i børnehøjde, så børnene selv kan komme til bøgerne. Vi håber

derved at børnene får interesse for bøger og også selv vil læse.

Iflg. forskning på sprogområdet har en tidlig forståelse af sammenhængen mellem

det talte og det skrevne, vist sig at være positivt i forhold til barnets videre

sprogudvikling. Vi oplever at børnene i perioder har yndlingsbøger. Disse bøger bliver

læst højt mange gange i løbet af en uge. Og børnene læser dem også selv.

Sammen med jer forældre laver vi "familiefotobøger" til barnet, dels for at

understøtte identitetsudviklingen og dels fordi det skaber sproglig udvikling, når

barnet får hjælp til at sætte ord på dets omverden.

11

Samarbejde med tværfaglige instanser

Børn er forskellige og børn udvikler sig i forskellige tempi. Det er i den daglige

vuggestuedag I forældre snakker med personalet i vuggestuen om den udvikling jeres

barn går igennem i vuggestuen. I få tilfælde kan der være behov for at inddrage

tværfaglige instanser, hvis barnet har nogle vanskeligheder, som vi sammen med jer

forældre vurderer vil give god mening at få sparring omkring. Det kunne fx være

indenfor barnets trivsel, sociale samspil med de andre børn, følelsesmæssige

udvikling, sprogudvikling osv. I de tilfælde trækker vi på Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR har psykologer og talepædagoger tilknyttet, som

står til rådighed i forhold til sparring med daginstitutioner omkring børn med

vanskeligheder. Dette vil selvfølgelig kun ske efter aftale med jer som forældre.

Afrunding

Vi håber denne folder har gjort jer klogere på pædagogikken i vores vuggestue og

hvad vi gerne vil for at skabe det gode ”børneliv” i vores vuggestue i Hårup

Børnegård. Pædagogikken omkring jeres barn i vuggestuen vil vi selvfølgelig altid ske i

dialog med jer som forældre. Vi vil gerne slutte med at opfordre jer til at læse den

anden folder vi har udarbejdet i vuggestuen: ”Velkommen i vuggestue”.