Pædagogiske Pædagogiske læreplaner i dagtilbudlæreplaner i dagtilbud

OMEP2. Medlemsmøde om

pædagogiske læreplanerTirsdag den 8. Juni 2004

Stig BroströmDanmarks Pædagogiske Universitet

Daginstitutionens Daginstitutionens funktionerfunktioner

• Et sted med egenværdi, modvirke skolificering

• En kulturel mødeplads

• Et sted der bidrager til børns trivsel, læring og udvikling

• En integreret del af uddannelsessystemet

Pædagogiske Pædagogiske læreplanerlæreplaner

MÅL OG INDHOLD

• Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)

• Sociale kompetencer• Sproglige kompetencer• Krop og bevægelse• Naturen og naturfænomener• Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske Pædagogiske læreplanerlæreplaner

-børnehavens tradition-børnehavens tradition• Børn er unikke• Børn har en aktiv rolle i egen

læring og udvikling• Et enhedssyn på børns udvikling• De nære relationer prioriteres• Mange aktiviteter på samme tid• Børn med særlige behov får stor

opmærksomhed

Pædagogiske Pædagogiske læreplanerlæreplaner

TO TENDENSER I LÆREPLANSUDVIKLINGEN

• Udviklingspsykologisk funderet, Howard Gardners 7 intelligenser, fx Billund, Ishøj og Søllerød

• Didaktisk funderet med vægt på indhold, fx Gladsaxe

LæreplanLæreplan• Et pædagogisk dokument der

formidler de essentielle principper og træk ved et pædagogisk udkast i en sådan form, at der er åbnet for en kritisk gransken og har sådanne kvaliteter, at det kan omsættes til praksis (Stenhouse, 1975)

• En læreplan er et politisk redskab, et kulturelt værktøj, der angiver en vision om fremtiden, samt et sæt procedurer for realisering af målene (Hamilton, 1990)

Didaktikkens Didaktikkens problemfelterproblemfelter

• Spørgsmålet om målet (hvorhen)• Spørgsmålet om indhold (hvad)• Spørgsmålet om principper,

organiseringsformer, metoder (hvordan)

• Spørgsmålet om medier, fx legepladsen, bøger

• Spørgsmålet om at vurdere pædagogikken og børnenes læring (evaluering, ”test”)

Rationel-objektiv,Rationel-objektiv,mål-middel modelmål-middel model

Samfund- og Overordnet målMenneskesyn FormålVærdigrundlag Dannelsesideal Levekår MålDeltagerforudsætninger Pædagogikkens indhold Samfundsanalyser Pædagogiske

principperpædagogisk- og psykologisk VirksomhedsformerTeori Organiseringsformer  Institutionens materielle Praksisbetingelser Evaluering

En dynamisk En dynamisk pædagogisk pædagogisk

modelmodel

SITUATIONS-ANALYSE

Formulering af mål

Valg af indhold

Analyse og fortolkning

Udformning af metoder

Gennemførelse

Evaluering

Rekonstruktion af pædagogikken

Print, M. (1993). Curriculum development and design. Sydney: Allen & Unwin

Læreplanens niveauerLæreplanens niveauer

• Det internationale niveau (FN: protection & participation)

• Det nationale niveau• Det kommunale niveau• Det institutionelle niveau• Den enkelte pædagog• Det enkelte barn

Enhed af omsorg, Enhed af omsorg, opdragelse og opdragelse og undervisningundervisning

Omsorg, opdragelse og undervisning

(indkulturering)

Via barnets egen virksomhed skaber det

Trivsel, læring, udvikling og

dannelse

OmsorgOmsorg-filosofisk-filosofisk

Nogle kendetegn ved omsorg:

• Føle, drage og tænke omsorg• En social relation med fokus på

kommunikation og solidaritet• Forståelse af den anden• En attitude der anerkender den anden på

egne præmisser

Nel Noddings, 1984; Kari Martinsen, 1989

UndervisningUndervisning• Undervisning er ikke kun

’instruction’ men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler (Stenhouse, 1975, s. 24)

• Undervisning bygger på en social relation, hvor der ydes støtte til elevers læring (V.R. H. i: Birkkjær m.fl., 2001)

Undervisning-Undervisning-opdragelseopdragelse

UNDERVISNING• Kundskaber og færdigheder• Vise undere (Kjeld Fredens)OPDRAGELSE• Normer, holdninger, handlinger• Inddragelse, indvielseOPDRAGENDE UNDERVISNING(J.F. Herbart)

TrivselTrivsel

• Man kan antage, at god trivsel opstår, når individet selv og i samarbejde med andre er kulturskabende, skaber mening

• Følelsen af trivsel opstår i feltet mellem udfordringer og sikkerhed Flow, involveringZonen for nærmeste udvikling

Csikszentmihaly; Laevers; Vygotsky; Broström & Thyssen

Læring - udviklingLæring - udvikling

• Læring er at mestre nyt: vedr. identitet, eksistens, vaner, viden

• Uformel-formel læring, ikke bevidst og bevidst læring (læremotiv)

• Læring: hvad og hvordan• Læring løber forud for udvikling• Summen af læring fører til

udvikling, kvalitativ ny struktur

LæringLæringMAN HAR LÆRT NOGET, NÅR MAN• kan noget nyt, færdigheder (via

øvelse og instruktion)• ved noget nyt, kundskaber/viden (via

information eller erfaring)• forstår, begriber noget nyt • gør noget nyt, handlemåder, vaner • oplever eller opfatter noget nyt • har lært noget at kende (erkendelse)

Grue-Sørensen, 1979

Læring - hvordanLæring - hvordan

• Læring via transformation• Læring via praksisfællesskab• Læring via vejledt deltagelse• Læring via deltagende

tilegnelse

• Vygotsky, Bruner, Rogoff

Valg af indholdValg af indholdKRAV TIL INDHOLDSVALGET• Indholdet skal skabe undren• Indholdet skal have en subjektiv og

objektiv polFORMER FOR INDHOLD• Epoketypisk indhold• Kerneindhold, ’fag’• Selvvalgt indhold• Hverdagslivet inspirerer• Pædagogen bringer indhold ind• Læreplansbestemt indhold

LEGENS LEGENS KARAKTERISTIKAKARAKTERISTIKA

• Fantasi og fiktion• Frihed, spontanitet glæde• Kreative forandringer• Kommunikation• Flow: koncentration, stærk

motivation, meningsfuldhed, fordybelse, seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs højdepunktsoplevelse

ROLLELEGROLLELEG• Vælger legetema• Fordeler roller• Definerer situationen indenfor

hvilken rollerne realiseres• Udtænker legehandlinger, der

realiseres ved hjælp af genstande

• Formulerer et plot

LÆRING OG UDVIKLING LÆRING OG UDVIKLING I LEGI LEG

• Overvindelse af egocentricitet• Fra billede- til begrebsmæssig

tænkning• Fra umiddelbar handlen til bevidst

handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling

• Fantasi• Social kompetence• Selvstændighed• Kommunikationskompetence

LÆRING AF LÆRING AF SKRIFTSPROG VIA LEGSKRIFTSPROG VIA LEG

EKSEMPLER• Piger leger i købmandsforretningen (åben-

lukket skilt; pakker varer ind)• Købmandsforretning (drenge laver egne

penge) • Drenge spiller «kryds og bolle» (pointliste)• Drenge laver skattekort• Frie leg med funktionelle skrive- og

læsematerialer (togbiletter, bøder)• Rammeleg med inddragelse af skriftlighed

(menukort, skilte, m.v.)

Zonen for nærmeste Zonen for nærmeste udviklingudvikling

• I ZNU kan barnet klare aktiviteten med støtte fra mere udviklede personer

• Læring forudsætter at barnet gør noget unikt på grund af information der kommer fra en mere udviklet person (kreativ imitation og fuldførelse)

• Pædagogen indgår aktivt støttende i barnets virksomhed (stillads, Bruner)

• En kollektiv aktivitet, fra det interpersonelle til det intrapersonelle

Pædagogiske Pædagogiske konsekvenser af konsekvenser af

legekritikkenlegekritikken• Rammeleg (Broström)• Play-drama (Baumer & Nilsson)• Æstetisk leg (Lindqvist)• Dansk udkast: Oplæsning,

litteratursamtale, leg, fremlæggelse og læringssamtale

LitteratursamtaleLitteratursamtale

• Var der noget i historien, som du godt kunne lide?

• Var der noget, som du ikke kunne lide?• Var der noget, som du undrede dig

over?• Var der noget i historien som du kunne

genkende fra andre historier?

Chambers, 1994

Børnenes udtalelser om Børnenes udtalelser om Miss IgnoraMiss Ignora

LIDE• Det var sjovt, da Miss Ignora eksploderede • Jeg kunne lide, da deres hjerter var vævede

sammen• Da Miss Ignora sagde undskyld til læreren• Da hun var sød ved katteneIKKE LIDE• Da hun stjal fra fiskehandleren• Da hun eksploderede• Der var ikke noget, som vi ikke kunne lide

Var der noget du Var der noget du undrede dig over?undrede dig over?

• Hvorfor havde hun ingen mor?• Hvorfor eksploderede hun?• Hvorfor bor hun i det mærkelige

hus?• Hvorfor beder hun ikke

fiskehandleren om hjælp?• Hvorfor døde Miss Ignoras far i en

trafikulykke, “de plejer ikke at dø i bøgerne”

Miss Ignora Georg Miss Ignora Georg sætter præg på deres sætter præg på deres

verdenverdenRESUMÉ AF PLOTTET I BOGEN• Georg besøger Miss Ignora• De sidder på toppen af vandtårnet• De tale om at sætte præg på verdenen• De befrir hunden• Den sure mand skælder dem ud• De tale med fiskehandleren• De sover på hand sofa

LEGEN: LEGEN: Miss Ignora og Miss Ignora og Georg sætter præg på Georg sætter præg på

deres verdenderes verdenPLOTTET I LEGEN• Georg besøger Miss Ignora, og de sæter

præg på deres verden ved at hjælpe hunden

• Miss Ignora løser også problem vedr. Nina der blev ked af det

De reproducerer elementer fra bogen, men de skaber også helt nye dimensioner,

- expanding play

Konklusion•Der er vanskeligheder forbundet med at udfordre den fri leg og gøre brug af tesen om “kreative imitationer og gennemførelse”•Børnene havde manglende erfaringer med leg som en del af pædagogikken•Der er afgørende forskelle mellem en historie og børns leg•Men det må antage, at børnene i projektet fik mulighed for at reflektere over visse eksistentielle temaer

BØRNS EGNE BØRNS EGNE FORTÆLLINGERFORTÆLLINGER

• Nordisk projekt SagofärdenSagofärden• Børnekultur som kultur afaf børn,

børn som subjekter• Pædagogisk projekt, børn bliver

sprogproducenter, - både det talte og det skriftlige

• Broström, S. (red.). (1999). Jeg vil li’ fortælle en historie. DLH.

SagofärdenSagofärden

• Der var engang en ulv

• Som boede langt væk fra sin mor

• Så kom faren• Og så gik de hjem

til moren• Så er den bare

slut

Freja 4,5 år

• Ro og balance

• Roen afbrydes, kaos

• Uroen ophører• Harmoni

• Afslutning

DilemmaerDilemmaer

• Der kan opstå afstand mellem læreplanens tekst og den faktiske praksis (”et er teori et andet praksis”)

• Læreplanen kan blive et udvendigt dokument, der skaber dårlig samvittighed og frustration eller det kan blive pædagogernes tænke- og planlægningsværktøj

• Eksistensen af en læreplan kan fejlagtigt give indtryk af, at pædagogerne ikke behøver at tænke selv; læreplanen er kun et signal om selv at tænke videre

• Hvis pædagogerne ikke fortolker og personliggør læreplanens tekst er der risiko for, at den omsættes mekanisk, hvormed praksis stivner

• Læreplanens tekst rummer kun få pædagogiske mål- og indholdskategorier; pædagogikken bliver fattig, hvis pædagogerne ikke skaber mulighed for mere og andet

• Risiko for at læreplanens mål operationaliseres og gøres målbare, fx indførelse af trinmål, hvormed pædagogikkens kompleksitet reduceres

• Forlagene ser et marked og feltet bliver oversvømmet af kedsommeligt materiale

•Broström, S. (red) (2004) Pædagogiske læreplaner – at arbejde med didaktik i børnehaven. Århus: Systime.

•Ellegaard, T. & Hvidfeldt Stanek, A. (red.) (2004) Læreplaner i børnehaven. Krogs forlag.

•Broström, S. (2004) Signalement af den danske daginstitution. Undersøgelser, resultater og refleksioner. DPU. www.dpu.dk/om/stbr

•Broström, S. (2004) Børnehavepædagogik eller børnehaveddaktik – er der fag i børnehaven? I: Schnack. K. (red). Didaktik på kryds og tværs. Danmarks Pædagogiske Universitet.

•Broström, S. (2002) Målrettet pædagogik i børnehaven. I: Andersson, M., m.fl. (2002). Kvalitet i specialpædagogisk bistand til småbørn. Forlaget skolepsykologi.•Broström, S & M. Hansen (2001). Didaktik, læring og dannelse. I: F. Held & F. Olsen (red.). Introduktion til pædagogik. Opdragelse, dannelse, socialisering. Frydenlund.

•Broström, S., N. Erslev & T. Frøkjær (2001) Daginstitutionen i forandring. Dafolo.

•Broström, S., Ingrid Pramling-Samuelsson, Dag Tangen, Sven Ove Olsen. (2001) Læreplaner - i et internationalt perspektiv. Dafolo.

•Broström, S. (1998) Virksomhedsplaner i daginstitutionen, - didaktik og dannelse. Århus: Systime. 2. Udgave.