PARTNERSKABER FOR BÆREDYGTIG

VÆKST ERHVERVSPL AN FOR AARHUS 2020-2023

INDHOLD

Forord 31. Pejlemærker, partnerskaber, vækstskabere og klynger 62. Uddannelse og arbejdskraft 113. Infrastruktur 204. Byudvikling 325. Startups, scaleups, virksomheder og investorer 386. Smart City: Aarhus som udviklings-, test- og demonstrationspartner 447. Byprofileringogomdømme 498. Energi,klima,vandogmiljø 559. Tech-branchen i Aarhus og omegn 6310. Kreative Erhverv 6911. Turisme og detailhandel 7612. Fødevareroggastronomi 8413. Sundhed 9314. Produktion og Bygge & Anlæg 100

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3P

AR

TN

ER

SK

AB

ER

FO

R B

ÆR

ED

YG

TIG

VÆ

KS

T –

FORORD

Verden står i disse år overfor en række store udfordringer. Vi oplever omfat-tende klimaforandringer og tiltagende knaphed på ressourcer som energi, fødevarerogrentdrikkevand.Enstigendeurbaniseringbetyder,atbyerover-altiverdennuogifremtidenkommertilatfåendnustørreindflydelsepåogansvarfor,hvordanblandtandetklima-ogenergiudfordringerneskalløses.I2050 forventes hele 70 % af verdens befolkning at leve i byer. En bæredygtig verden starter altså med bæredygtige byer.

MedFN´sverdensmålfikvii2015enfællesrammefor,hvordanvikanarbejdemålrettet med bæredygtighed. Aarhus har både muligheden og forpligtelsen til at spille en aktiv rolle i forhold til realiseringen af verdensmålene. Indbyg-germæssigt er vi små sammenlignet med andre byer rundt om i verden, men Aarhus står i international sammenhæng stærkt inden for vedvarende energi, energi-optimering og CO2-bevidsthed. Aarhus skal derfor sammen med andre danske byer fungere som bæredygtige forbilleder for resten af den urbane ver-den.Voresstyrkepositionerindenforfødevarer,sundhed,energi/klima/miljøogtechskalligeledesværemedtilatudviklenyeløsninger,somkanimøde-komme de globale udfordringer.

I2017vedtogDanmarkennationalhandlingsplanforverdensmålene.IAarhusønskerviatgåviderevedatbrugeverdensmålenesomanledningtilatløfteogformidlebæredygtighedsinitiativeroggørevoresbyendnubedre.Detkræverstærke partnerskaber og tæt samarbejde mellem kommune, borgere, virksom-heder, uddannelsesinstitutioner og samfundsorganisationer for at indfri de ambitiøsemål.Omstillingenkommertilatkostepenge,ogdereriforbindelsemed budgetaftalen 2020 enighed om at etablere en klimafond, som skal bidra-getilfinansieringafdenødvendigeinitiativeridekommendeår. Alle17FN-måleraktuelleforAarhus,ogmedmål#11ombæredygtigebyerog lokalsamfund har vi en særlig opgave. Flere af verdensmålene indeholder samtidigt et stort vækst- og eksportpotentiale for erhvervslivet i Aarhus, f.eks.:

- Mål#6:Rent vand og sanitet: Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt

- Mål#7:Bæredygtig energi: Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

- Mål#9:Industri, innovation og infrastruktur: Bygge robust infrastruktur, frem-meinklusivogbæredygtigindustrialiseringogunderstøtteinnovation

- Mål#12: Ansvarligt forbrug og produktion: Sikre bæredygtigt forbrug og pro-duktionsformer

- Mål#13:Klimaindsats: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

– F

OR

OR

DP

AR

TN

ER

SK

AB

ER

FO

R B

ÆR

ED

YG

TIG

VÆ

KS

T –

/ 3

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3

En bæredygtig by er attraktiv som bosætningssted, og det skal fortsat være godt at bo, leve og arbejde i Aarhus. Erhvervslivet skal ligeledes have gode rammerforatskabevækstogudviklingtilgavnforheleDanmark.Detforven-tes, at Aarhus vokser til 450.000 indbyggere og 250.000 arbejdspladser i 2050, mendetskerkun,hvisviiendnuhøjeregradformåratstyrkeogudbyggebyens rammebetingelser og internationale kompetencer.

En ny lov om erhvervsfremme har markant ændret landskabet for erhvervs-fremmeiDanmark.Erhvervsområdeterblevetomorganiseretmedhenblikpå centralisering, forenkling og besparelser. Strukturændringerne har blandt andet omdannet de kommunale væksthuse til erhvervshuse, der skal være stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virk-somhedsdrift og -udvikling, som skal være tilgængelige for alle virksomheder i hele landet.

Detændredeerhvervsfremmesystemskærperkravenetilfokusogprioriteringaf de konkrete initiativer, der skal kunne indfri vækstambitionerne. Business RegionAarhussamarbejdet,hvor12østjyskekommunerarbejderforatbindeområdettætteresammensomenstærkbyregion,erafgørendefor,atviudnyt-ter de synergimuligheder, der er på tværs af kommunegrænserne.

Med Partnerskaber for bæredygtig vækst lancerer Aarhus en erhvervsplan, som skal bidrage til at styrke dansk erhvervsliv. Planen adresserer de erhvervsmæs-sige udfordringer, som Aarhus står overfor, så vi også fremover har et velfunge-rende og konkurrencedygtigt vækstcenter i Vestdanmark.

Planen er udarbejdet med involvering af en lang række interne og eksterne aktører–delsviaarbejdsgrupperindenforsærligesporsamtveddialogmøderafsåvelgenerelkaraktersomindenforspecifikkeområder.

Partnerskaber for bæredygtig vækst har særlig fokus på fem centrale udfordrin-ger: 1. Hvordan skaber vi internationalt konkurrencedygtige rammer for virk-

somheder og videninstitutioner, så Aarhus fortsat kan være en af de mest attraktive storbyer i Nordeuropa at investere og drive virksomhed i?

2. Hvordan udbygger vi Aarhus som en aktiv, attraktiv og bæredygtig by i Nordeuropa,dergiverhøjlivskvalitettilborgerneogbegejstrerdemangebesøgende?

3. Hvordan sætter vi hele Aarhus Kommune mere i spil som udviklings-, test- ogdemonstrationspartnerforsmartebæredygtigeløsninger?

4. Hvordan skaber vi plads til 450.000 borgere og 250.000 arbejdspladser i Aarhusi2050,oghvordansikrervibalancemellemudbudogefterspørgselaf boliger og erhvervsarealer?

5. Hvordanhåndterervi,atflereborgereogstørreerhvervsaktivitetførertiløgettrængsel?

Partnerskaber for bæredygtig vækst sætter retningen og rammerne for Aarhus’erhvervs-ogbypolitiskeindsats.Planensinitiativererambitiøseog ressourcekrævende og kræver en ihærdig indsats med vilje og evne til samarbejdehosalleaktører.Dekonkreteinitiativerskalgennemføresiettæt

– F

OR

OR

DP

AR

TN

ER

SK

AB

ER

FO

R B

ÆR

ED

YG

TIG

VÆ

KS

T –

/ 4

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3

samarbejdemeddeøvrigeBusinessRegionAarhuskommuner,virksomheder,organisationer,videninstitutionerm.v.Foratlykkeserdetnødvendigtathavestærkepartnerskaber–lokalt,regionalt,nationaltoginternationalt.

En forudsætning for fortsat vækst med stadig eksportfremgang og tiltrækning afinvesteringererisærliggradadgangentilkvalificeretarbejdskraft.Viskalstyrkeuddannelsesindsatsenpåalleniveauer.Dererbehovfor,atlangtflereungevælgerenerhvervsuddannelseoggennemførerden.SamtidigskalAarhusværeenbymedetinternationalt”mindset”,dergørdetnemtforinternatio-nalemedarbejdereatflytteogfaldetilibyen.ViskalbyggeviderepåAarhus’imagefraKulturhovedstad2017sominternationalkulturbyogbrugesuccesenmed VM i Sejlads, Volvo Ocean Race og Tall Ship Race til at styrke byens inter-nationaleprofilogkompetencer.Viskalfortsatleveafvoresvidenogdygtig-hed,ogvikanikkenøjesmedatsatsepåenkelte,udvalgtevidensområder;viernødttilathavealleområdermed.Fordeforskelligefagogvidenskaberspillersammen og er hinandens forudsætning.

DanmarkerifølgeinternationaleranglisterfraWorldBank,WorldEconomicForumm.fl.etafverdensbedstelandeatdrivevirksomhedi.Somdetstør-stevækstcenteriDanmarkudenforhovedstadsområdetharAarhussåledesiinternationalmålestoketattraktivterhvervsklima.Detteharbidragettilvæk-sten,ogindenfordesenestetreårharAarhusfåetflereend14.000nyeprivatearbejdspladser, og mange nye virksomheder er kommet til. Til trods for denne positive udvikling og Aarhus’ attraktivitet som lokaliseringssted bliver Aarhus ofteplaceretlavtideårligeerhvervsklimamålinger(vedDIogDanskByggeri).Dettagervialvorligt–ogdetskalforbedres!Viskalfremadrettetarbejdepåatstyrke rammebetingelserne for erhvervslivet, men parallelt hermed skal vi styr-kemarkedsføringenogsynliggørelsenafdetpositiveerhvervsklimaiAarhus.Dereralmuliggrundtil,atAarhusoplevesattraktivforbådeeksisterendeognyevirksomheder.Derforskalvihaveøgetkendskabettilarbejdetmedstyr-kelsenafbyensrammebetingelser–ikkemindstblandtdesmåogmellemstorevirksomheder.

Erhvervskontaktudvalget glæder sig til i tæt samarbejde med byens, oplandets, regionaleognationaleaktøreratfåomsatPartnerskaber for bæredygtig vækst til handling.

Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg

– F

OR

OR

DP

AR

TN

ER

SK

AB

ER

FO

R B

ÆR

ED

YG

TIG

VÆ

KS

T –

/ 5

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3

PEJLEMÆRKER, PARTNERSKABER,

VÆKSTSKABERE OG KLYNGER

1

/ 7

PEJLEMÆRKER, PARTNERSKABER, VÆKSTSKABERE OG KLYNGER

PejlemærkerAarhus skal fortsat udvikle sig som et nationalt vækstcenter med internatio-nalgennemslagskraft–somenførendeviden-,uddannelses-ogkulturbyogattraktivjob-ogkarrieredestination.SamtidigskalAarhusværeenøkonomiskog bæredygtig by. Ambitionerne kan sammenfattes i en række pejlemærker for den erhvervs- og bypolitiske indsats. Pejlemærkerne fra Erhvervsplanen 2018-2019videreføresforatfastholdelangsigtedeudvikling,ogdertilføjesetpejlemærke omkring vores ansvar for at drive væksten i hele Business Region Aarhusogetomkringvækstieksportafgrønneløsninger:

450.000 indbyggere i Aarhus Kommune i 2050Aarhusskalbefæstesinpositionsomdenstørstebyudenforhovedstadengennemenstabilvækstiantalletafindbyggerefra350.000idagtil450.000indbyggerei2050.Viadenfysiskeplanlægning(planstrategiogkommuneplan)skal de fysiske rammer for Aarhus Kommunes fremtidige vækst og udvikling sikres i form af et bredt udbud af arealer til bl.a. erhvervs- og boligformål.

Fortsat BNP- vækst i Business Region AarhusBNPiBusinessRegionAarhusstegmed11%iperioden2010-2017.Denøgedeglobaliseringogbyernesvoksenderollemedfører,atdeninternationalekon-kurrencemellembyregionerskærpes.Detnødvendiggør,atdenkritiskemassemedhensyntilbefolkningogarbejdspladserskaløges.Områdetskalfortsættesin positive vækst og udvikle sig til et nært forbundet arbejdskraft- og bosæt-ningsområde.

250.000 arbejdspladser i 2050Sometførendevækstcentererdergrundlagogbehovforatskabeflerearbejdspladserenddemereend196.000idag.Aarhusharenmangfoldigerhvervsstruktur og der skal skabes og fastholdes arbejdspladser.

Eksport af grønne løsningerDengrønneomstillingøgerdenglobaleefterspørgselefterenergi-ogmiljøtek-nologiogbæredygtigeløsninger,hvorAarhusharunikkekompetencer.Inno-vationpåområdetskalunderstøttes,ogstyrkepositionenskaludviklestilatskabeøgeteksportafbæredygtigteknologiogprodukter.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 7

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PE

JL

EM

ÆR

KE

R, P

AR

TN

ER

SK

AB

ER

, VÆ

KS

TS

KA

BE

RE

OG

KLY

NG

ER

/ 8

Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i Aarhus Kommune på 45 % i 2030Adgangentilhøjtuddannetarbejdskrafterenafgørenderammebetingelseforvækstienlangrækkebrancher.DerforskalAarhusudviklesogmarkedsføressomuddannelses-,job-ogkarrieredestinationmedhenblikpåatøgeandelenafindbyggeremedenvideregåendeuddannelsetil45%i2030.

Gennemsnitlig årlig stigning på 1 %-point frem mod 2030 i andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelseAdgangen til faglært arbejdskraft vil også i de kommende år være under vold-somtpres.Derforskalandelenafunge,dervælgerenerhvervsuddannelse,øgesmarkant.

Udbygning af E45 til 6 spor fra Vejle i syd til Randers i nordNårderforeliggerVVM-undersøgelserafderesterendedelstrækningerafE45skaldetsikres,atderafsættesmidlertilanlægafdissestrækningerpåfinans-loven med henblik på at undgå trængselsproblemer, der betyder forsinkelser og øgedeomkostningerikkemindstfordetøstjyskeerhvervsliv,hvilketbegrænserkonkurrenceevnen.

Kendskabsgrad til Aarhus i udlandet skal øgesEnhøjkendskabsgradiudlandeterenforudsætningforAarhus’positionsomet nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft.

PartnerskaberPartnerskaber for bæredygtig vækst sætter rammerne for den erhvervs- og bypolitiske udvikling i Aarhusområdet. Erhvervspolitikken udvikles og gennemføresiettætogforpligtendesamarbejdemellemrelevantepartnerefra erhvervslivet, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og myndigheder–bådeiogudenforAarhus.

Aarhus Kommune skal fortsat arbejde på at udvikle gode lokale erhvervsmæs-sigerammebetingelser.Detkræverenløbendetilpasningaf,hvadderopfattessom og indgår i de kommunale kerneopgaver. Aarhus skal blive mere internati-onal. Tætte relationer og netværk med andre byer i Europa og resten af verden gørosklogerepå,hvordanviløbendekanoptimerevoresopgaveløsning.Detskal blandt andet afspejles på borgerserviceområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet.

Internationalisering er både et mål og et middel. Et mål fordi et stærkt inter-nationaltudsynogbevidsthedbidragertilstørreåbenhedogmellemfolkeligforståelse i bysamfundet, og et middel fordi stærke internationale kompeten-cer og viden bidrager til innovation og vækst.

DeninternationalestrategiforvækstiAarhussætterretningfor,hvordanAar-hus Kommune styrker sin internationale parathed og i samarbejde med regio-nens virksomheder, videns- og kulturinstitutioner og andre lokale og nationale aktørerskalarbejdemedattiltrække,modtageogfastholdeinternationaletalenter,styrkebyensimødekommenhedsamtsikre,atområdetsvirksomheder

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 8

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PE

JL

EM

ÆR

KE

R, P

AR

TN

ER

SK

AB

ER

, VÆ

KS

TS

KA

BE

RE

OG

KLY

NG

ER

/ 9

fårgavnafdenøgedeglobaliseringiformaføgeteksportoginternationaleinvesteringer.Dereri2017og2019udarbejdetenopfølgningpåfremdriftenistrategien.Opfølgningenfra2019viser,atAarhusKommuneofteisamarbej-demedeksterneaktørerikraftafforskelligeindsatserihøjgradbidragertilimplementeringen af strategiens mange initiativer

Aarhus Kommune skal også yde en kundeorienteret myndighedsbetjening med højtfagligtogservicemæssigtniveauoverforbyensvirksomheder.AarhusKommuneskaludnyttesinstorekøbekrafterhvervsmæssigtvedattænkeinnovation,bæredygtighedogindkøbsammen.Foratskabevækstogerhvervs-udviklingskalnyeprodukterogserviceydelserkunneafsættesistorskala.Detsker ved at gå i markedsdialog med relevante erhvervsvirksomheder og andre aktører,somkanbidragetilenbæredygtig,innovativudviklingafAarhusKommune.Detervigtigt,atogsåudbudspolitikkenunderstøtterdenerhvervs-mæssige udvikling.

StrukturErhvervsplanen er struktureret efter seks vækstskabere og syv klynger, som hver for sig indeholder en række initiativer. Erfaringen fra tidligere erhvervs-planergør,atderiperioden2020-2023forventesatbliveigangsatinitiativer,derikkeindgåriplanen,mensomvisersighensigtsmæssigeognødvendigeiløbetafperioden.

VÆKSTSKABERE KLYNGER

Talenter – uddannelse og arbejdsk raf t

Inf ras truktur

Byudvikl ing

Startups, s caleups, v i rksomheder og inves torer

Smart Ci ty

Byprof i ler ing og omdømme

Tech

Kre

ativ

e E

rhve

rv

Turi

sme

og H

and

el

Fød

evar

er o

g G

ast

ron

omi

En

erg

i, K

lim

a o

g M

iljø

Su

nd

hed

Pro

du

ktio

n o

g B

yg

ge

& A

nlæ

g

Vækstskabere og klyngerDenerhvervsmæssigeudviklingunderstøttesierhvervsplanenafindsatserindenforvækstskabereogklynger.Hvorvækstskaberneudgørdegenerelleerhvervsmæssige rammebetingelser og afspejler det tværgående erhvervs-politiskeperspektiv,harklyngerneetmerespecifiktbranchefokus.Enklyngebestår af en gruppe virksomheder på tværs af værdikæden, der samarbejder indbyrdes på strategisk niveau og med videninstitutioner og myndigheder, fordi de kan se, at det giver konkurrencemæssige fordele, som den enkel-te virksomhed ikke vil kunne opnå alene. Virksomhederne deltager aktivt i klyngesamarbejde og netværk, fordi de herigennem får adgang til ny viden, nye samarbejdspartnere og andre fordele, der kan styrke deres innovation, salg og eksport mv.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 9

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PE

JL

EM

ÆR

KE

R, P

AR

TN

ER

SK

AB

ER

, VÆ

KS

TS

KA

BE

RE

OG

KLY

NG

ER

/ 10

Deenkelteklyngerbørikkeanskuesuafhængigtafhinanden.F.eks.erfødeva-reområdet tæt forbundet med it og sundhedsområdet. Øget global konkurrence medfører,atvirksomhederneheletidenskalkunnefornyprodukter,service-ydelser og produktionsmetoder. For at opnå succes i denne vedvarende innova-tionsproceservirksomhederneafhængigeafatfåtilførtvidenudefra,f.eks.fraandre virksomheder både inden for og uden for samme branche, videninstituti-onerogbrugere/kunder.

Enklyngesgeografiskeudstrækningersituationsbestemt.IetlillelandsomDanmarkgiverdetoftekunmeningatsepånationaleklyngermedmulighedforregionaleoglokaleaktiviteter.DanmarksErhvervsfremmebestyrelseharderfor igangsat en proces, der skal fremme en konsolidering og dermed styrkel-seafdedanskeerhvervsklynger.EnprocessomAarhusogdeøvrigekommuneriBusinessRegionAarhusvilfølgeogtageaktivdeli.

En klynges konkurrencedygtighed skabes ikke alene af koncentrationen afvirksomheder,underleverandørerogserviceudbydere,menogsåafdeerhvervsmæssige rammebetingelser fra institutioner, der kan sikre arbejdskraft ogtalenter,adgangtilnyteknologi,finansiering,avanceretkommunikation,fysisk infrastruktur, attraktiv regulering og erhvervsklima samt generelt gode levevilkår. Byer og regioner med succesfulde erhvervsklynger har derfor ofte visionære og erhvervsorienterede offentlige institutioner og myndigheder, som forstår klyngernes behov.

I erhvervsplanen er der ikke foretaget en egentlig prioritering af de enkelte initiativer, men der vil naturligvis være fokus på helt basale rammebetingelser forerhvervslivet,dvs.adgangtilkvalificeretarbejdskraft,infrastrukturogmyn-dighedsbetjening.Ligeledesvilderværefokuspåbæredygtighedoggrønneløsninger.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 10

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PE

JL

EM

ÆR

KE

R, P

AR

TN

ER

SK

AB

ER

, VÆ

KS

TS

KA

BE

RE

OG

KLY

NG

ER

UDDANNELSE OG ARBEJDSKRAFT

2

/ 12

UDDANNELSE OG ARBEJDSKRAFT

Danmarkopleveridisseåretopsving,somharførttilenstigendemangelpåikkemindstfaglærtarbejdskraft.Beskæftigelsenvarmedknap3mio.beskæfti-gederekordhøjvedindgangentil2019,mensledighedenfalderogerpåvejnedpåetniveaufraførfinanskrisen.Denstigendemangelpåkvalificeretarbejds-kraft er imidlertid en trussel for væksten på både kort og længere sigt samtidig med,atdenudgørenhistoriskmulighedfor,atfleremenneskerfåradgangtilarbejdsmarkedet, såfremt vi formår at sikre det rette match. Uddannelse og arbejdskrafteretafgørendebrændstofforerhvervslivetsvækst.Derforerdethelt centralt, at vi giver de bedste rammebetingelser for udviklingen og til-trækningenafarbejdskraftiDanmark.

Med et bredt uddannelsestilbud på alle niveauer og over 50.000 studerende på videregående uddannelser står Aarhus i en særdeles gunstig position. Aar-huserenafDanmarksabsolutstørsteuddannelsesbyerogstorleverandørafarbejdskrafttilerhvervslivetibådebyen,regionenoghelelandet–ligefrafag-lærtetilPh.d.er–ogharderforensærligopgaveogforpligtelsetilatbidragetil den fortsatte vækst ikke kun lokalt og regionalt men også nationalt.

Desværreoplevererhvervsskolerneidisseår,atdepåenrækkeuddannelserikke har elever nok til at dække erhvervslivets behov for lærlinge og elever. Analyser viser, at dette mismatch formentlig kun vil blive værre i de kommen-de år, hvor der vil opstå decideret mangel på faglærte. Samtidig kan det konsta-teres, at den store produktion af dimittender på de videregående uddannelser i Aarhus ikke på kort sigt kan absorberes af det lokale erhvervsliv. Aarhus har derforløbendeover2.000ledigeakademikere,ogsåselvomflereend7.500ledi-geakademikerekommerijobiløbetafetår.Ialterderløbendeomkring6.500ledige i Aarhus, hvilket står i kontrast til den stigende mangel på arbejdskraft.

ErhvervsplanenbakkeropomFN’sVerdensmål4.4.omatøgeantalletafborgere,derkanforsørgesigselv,ogverdensmål8.6.omathjælpeflereungeiuddannelse,arbejdeogpraktik.Derforvilvianvendedegodekonjunkturertil,atlangtfleremenneskermeduddannelsesbaggrundpåalleniveauerfårfodenindenforpåarbejdsmarkedet–tilgavnforvækstenivirksomhederne,sommangler arbejdskraft, og til gavn for det enkelte menneskes muligheder for at udfoldesigogskabeetindholdsrigtliv.Encentralnøgletilsucceseratopnåetbedrematchmellemudbuddetogefterspørgslenefterkompetencer.

Deterderforerhvervsplanensvisionforuddannelseogarbejdskraft,atalle 25-årige enten skal være i arbejde eller uddannelse.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 12

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 13

Dennevisionliggeriforlængelseafmåleti”FællesUngehandlingsplanforunges overgang til uddannelse og job” vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune. Visionenskalindfriesgennemkonkreteinitiativerindenforfølgendefireselv-stændige initiativområder, som supplerer hinanden:• Flere unge på erhvervsuddannelserne• Bedre rammer for international arbejdskraft• Færrehøjtuddannedeledige• En styrkelse af efter- og videreuddannelse

Allefireområderbidragersåledessamletsettiletbedrematchmellemvirk-somhedernesbehovforkvalificeretarbejdskraftogudbuddetafkompetencer.Somsupplementtildissefirekonkreteinitiativerskaldetiløbetaf2020undersøges,omdererbehovogmulighedforatigangsætteetinitiativ,somkanstyrkeudbuddetafuddannelser,derkanstøtteopomudviklingafforret-ningogvækstbaseretpådengrønneomstillingogbæredygtighed.Iforvejenarbejder Aarhus Universitet på at skabe overblik over og styrke udbuddet af uddannelsestilbudvedr.bæredygtighed.DettearbejdeønskerAarhusKommu-neatsupplereogudbredemedundersøgelsen,hvordernedsættesenhurtigtarbejdende arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitu-tioner, studerende, erhvervsliv, organisationer og Aarhus Kommune.

INITIATIVER

Flere unge på erhvervsuddannelserne- Aarhus som foregangsby for indsatsen for flere unge på erhvervs­

uddannelserne

Iefteråret2018indgiketbredtflertaliFolketingetenaftaleomerhvervsud-dannelserne,somskaløgebådesøgningentiloggennemførelseaferhvervs-uddannelser blandt unge, da der er udsigt til mangel på faglært arbejdskraft –bådeidenprivateogdenoffentligesektor.Aftalenindeholderblandtandetmerepraksisfaglighedifolkeskolen,indsatserforatøgeungevoksnessøgningtil erhvervsuddannelser, samt konkrete initiativer til fremme af fastholdelse oggennemførelsepåerhvervsuddannelserne.Kommunerneforpligtesihøjeregradtilatbidragetilatfåflereungetilattageenerhvervsuddannelseblandtandet gennem krav om lokale målsætninger på området.

DendemografiskesammensætningiAarhusogkonkurrencenfraandreuddan-nelserharhistorisksetbetydet,atAarhus–sammenlignetmedlandsgennem-snittet–harhaftenlavereandelafunge,dersøgermoderhvervsuddannelser-ne, både efter afslutning af grundskolen og senere i livet som ”unge voksne”.

Aarhus Kommune har et godt kendskab til uddannelsesvalget blandt de unge, der forlader grundskolen. Her har andelen, der vælger en erhvervsuddannelse

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 13

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 14

væretstøtfaldendesiden2000fragodt25%tilomkring11%i2016,hvorefterderersketenstigning.I2019valgtesåledesgodt14%afdeunge,derafslutte-degrundskolen,enerhvervsuddannelse,mensknap78%valgteengymnasialuddannelse,ogderesterendeknap8%valgteSTU,FGUellerandreungdoms-uddannelser.

Til gengæld er der ikke noget konkret overblik over, hvilke ungdomsuddan-nelser gruppen af unge voksne vælger eller har afsluttet. En del af dem vælger f.eks.attageenerhvervsuddannelseovenpåengymnasialuddannelse.Detkonkretedatagrundlag,inkl.historiskedata,erimidlertidførsttilgængeligtfraefteråret2019hosUndervisningsministeriet.Dissetalbørdannegrundlagforden konkrete indsats for de unge voksne.

HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommunes ”Fælles ungehandlingsplan for unges overgangtiluddannelseogjob”omfatterungeoptil25år–altsåbådedeunge,der forlader grundskolen og de såkaldt unge voksne, der skal vejledes i uddan-nelsesvalget. Ungehandleplanen indebærer blandt andet en styrkelse af valg-kompetencerne hos de unge, og at alle elever i udskolingen i Aarhus skal have ettilbudomerhvervspraktik.Detbetyder,aterhvervslivetaktivtskalbidragetil at stille praktikpladser til rådighed for erhvervspraktikken i udskolingen. Virksomhederne skal desuden være langt mere synlige i undervisningen i grundskolen f.eks. gennem adoption af skoleklasser og involvering i undervis-ningen,ligesomvirksomhedsledereskalinviterestilatindgåietambassadør-korps,somkansynliggøreperspektiverneierhvervsuddannelserneoverfordeunge og deres forældre. Ungehandleplanen forudsætter, at der skal opstilles konkrete, lokale målsætninger for unges valg af uddannelse gennem gensidigt forpligtende aftaler med erhvervslivet og ungdomsuddannelserne.

Erhvervsplanen bakker op om disse målsætninger og vil med udgangspunkt i en styrkelse i både dybden og bredden af det i forvejen tætte og velfungeren-de samarbejde mellem erhvervslivet, erhvervsskolerne og Aarhus Kommune bidragetil,atdisseambitiøsemålsætningerbliverindfriet.Detstyrkedesam-arbejde, hvor også de unge, Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejled-ning skal indgå, skal kunne fungere som forbillede for andre byer og bygge på konkreteindsatser.DerudoverskalAarhusSKILLSfastholdessometkoncept,hvor unge og deres forældre kan få et håndgribeligt indtryk af erhvervsuddan-nelserne.Endeligskalderfokuserespåatfåflerevoksnetilatgåfraufaglærttil faglært som voksenlærlinge og -elever.

HVORFOR/HVORHEN: For at sikre, at der også i en by som Aarhus er adgang tilkvalificeretfaglærtarbejdskraft,erderbehovfor,atlangtflereungevælgerenerhvervsuddannelseoggennemførerden.Detkræveretnytænktogforbil-ledligt samarbejde både i bredden og dybden på tværs af parterne, som omfat-ter både erhvervslivet, organisationer, erhvervsskolerne og Aarhus Kommune. ErhvervsplanenskalunderstøtteogsupplereAarhusKommunes”Fællesunge-handlingsplan for unges overgang til uddannelse og job” med konkrete initi-ativer,derskalsynliggøre,uddybeogudnyttedetunikkesamarbejdemellemaktørerne.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 14

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 15

HVEM: Aarhus Kommune, Region Midtjylland, erhvervsskolerne, erhvervsli-vetsamtlønmodtager-ogarbejdsgiverorganisationeriettætogforpligtendesamarbejde.

RESSOURCER:Afklaresløbende.

Bedre rammer for international arbejdskraft- Fastholdelse af international arbejdskraft og internationale studerende

gennem bedre trivsel

VirksomhederiDanmarkerafhængigeafenløbendetilførselafkvalificeretarbejdskraftpåalleniveauer.Dettebehovkandækkesafbådedanskeoginter-nationalestuderende,dimittenderogmedarbejdere,herunderogsårepats–dvs.danskere,dervendertilbagetilDanmarkefteretarbejdsopholdiudlandet.Herudover vil der være virksomheder, som i særlig grad har brug for internati-onalespidskompetencer.DerfindesiDanmarkgodt200.000udenlandskeløn-modtagere. Analyser1 viser, at international arbejdskraft giver adgang til kom-petencer,somvirksomhederharsværtvedatrekruttereiDanmark,ligesominternationalarbejdskraftøgerdensamledebeskæftigelseivirksomhederne.Andre analyser2 har vist, at de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund-lag,samtindpendlingafudenlandskarbejdskrafttilDanmarkbidragermedca.19,5mia.kr.tildeoffentligefinanseri2025.MedandreorderinternationalarbejdskraftengodognødvendigforretningforDanmark.

AarhusKommunenedsattei2016-2017etinternationaliseringsudvalg,somblandt andet fokuserede på international arbejdskraft og deres trivsel i byen. Udvalget udarbejdede en international strategi, som blev vedtaget af byrådet og som i disse år implementeres både internt i Aarhus Kommune og blandt samarbejdspartnere i erhvervslivet og blandt uddannelsesinstitutionerne. Somtillæghertilharudviklingenaferhvervsplanenidentificeretetbehovfor,at initiativer til tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft også målrettes startup- og scaleup-segmentet.

HVAD/HVORDAN: Behovet for tiltrækning af international arbejdskraft dæk-kes primært af Business Region Aarhus’3 store satsning på området. Herudover skalinternationalemedarbejdere,deresmedfølgendepartneresamtinternati-onalestuderendeihøjeregradfastholdes,endtilfældeteridag,ligesomviskalsikre en god modtagelse af repats. Virksomhedernes omkostninger til rekrutte-ring kan reduceres ved at styrke modtagelse og fastholdelse af internationale medarbejdereogderesfamiliergennemøgettrivsel.Idenforbindelseerenstyrkelseafjobskabelsentilmedfølgendepartneremegetcentral.Ligeledes

1 Damvad 2018.2 DI 2018 https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/5/raaderummet-i-dansk-oekonomi-

afhaenger-af-udenlandsk-arbejdskraft/3 Erhvervssamarbejdet Business Region Aarhus består af de 12 østjyske kommuner Favrskov,

Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg, Randers, Viborg og Aarhus.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 15

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 16

skal internationale studerende, som allerede har tilvalgt Aarhus, sikres bedre muligheder for at opnå beskæftigelse og dermed blive i byen. I den interna-tionale strategi for vækst i Aarhus er der oplistet en række tiltag, herunder etableringenafetinternationalthuspåDOKK1,somvilbidragepositivttilerhvervsplanens ambition om at fastholde internationale medarbejdere og studerende.DerudoverstøtterAarhusKommunefortsatenforenklingafmod-tageapparatet, herunder en overdragelse af ansvaret for International Citizen Service(ICS)tilkommunerne,ligesomAarhusKommune–afhensyntilmåletomenmarkantserviceforbedringforinternationaleborgere–fortsatarbejderfor,atderskerensamlokaliseringafBorgerserviceogICS’enpåDOKK1.

Endelig vil det være værdifuldt, hvis ”alle huse” i bred forstand er internatio-nale–bådeuddannelses-ogkulturinstitutioner,offentligekontorer,virksom-hederogbutikker.Derbørisærfokuserespåmedrejsendefamilierstrivseliform af adgang til ægtefællejobs og videreudvikling af internationale undervis-ningstilbud på grundskoleniveauet på N. Kochs Skole og Aarhus International School.Særligtskalmulighederneforatfinansiereenvidereudviklingogfrem-tidssikringafAarhusInternationalSchoolafsøgesisamarbejdemedrelevanteaktøreribyen.Herudoverskalmatchmakingmelleminternationalestuderendeog virksomheder styrkes.

HVORFOR/HVORHEN: Væksten i Aarhus er blandt andet afhængig af byens evnetilatagereinternationalt.Internationaletalenter–detværesigmedar-bejdereellerstuderendeogdimittender–bidrageristortomfangtilvækstenogjobskabelseniAarhus.Øgetglobaliseringmeddenmedfølgendeinternati-onaliseringogøgedemobilitetstillerstorekravtilbyersevnetilatagereieninternationalhverdagforatudnytteglobaliseringensmulighederogafbødedeværste udfordringer ved den. Som sådan er internationalisering både et mål isigselv,somkanøgeåbenhedogmellemfolkelighed,ogetmiddel,somkanbidrage til fremtidens vækst og velfærd.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med International Community, Busi-ness Region Aarhus og nabokommunerne, Region Midtjylland, erhvervslivet, samtlønmodtager-ogarbejdsgiverorganisationer,uddannelsesinstitutionerne,Studenterhusetogandrerelevanteaktører.

RESSOURCER:Afklaresløbende.

Nedbringelse af ledighed blandt højtuddannede- Studiejobs, SMV­kampagne og innovationsprojekt til brobygning mellem

studerende og erhvervslivet

PåtrodsafdenstoreefterspørgselefterkvalificeretarbejdskraftstårAarhusidenparadoksalesituation,atviharenrelativthøjdimittendledighed.Endelaf forklaringen er, at selvom den private sektor i Aarhus absorberer en stor del afdenyuddannedeakademikereogandrehøjtuddannede,såvilmangeledigedimittenderbliveboendeiAarhusogførstflyttefrabyen,nårdeharfåetarbej-deienandenkommune.Desudenharvirksomheder,uddannelsesinstitutioner

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 16

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 17

ogstuderendebehovforetlangtstørrekendskabtilhinanden,oghvaddekantilbyde hinanden. Samtidig skal åbenhed over for alternative matches mellem virksomheder og dimittender fremmes.

AarhusKommuneharmedbudgettetfor2019ogfremforstærketbeskæftigel-sesindsatsenmedhenblikpåatfå3.000ledigeijoboverento-årigperiodei2019og2020.Reduktionenafantalletafledigeakademikereerenvæsentligdelheraf,ogerhvervsplanenstiltagfornedbringelseafledighedblandthøjtud-dannedeskalsesidensammenhæng.Denforstærkedebeskæftigelsesindsatsbetaler sig både for virksomhederne, som får adgang til arbejdskraft via Jobcen-tret, for den enkelte ledige, som får en fod inden for på arbejdsmarkedet, og for AarhusKommune,somkanreduceresineudgiftertiloffentligforsørgelse.

HVAD/HVORDAN: Som supplement til og i koordinering med den forstærke-de beskæftigelsesindsats skal der iværksættes tre indsatser, der kan fremme mødetmellemvirksomhederogstuderende.Fordetførsteigangsættesenstu-diejobssatsning,somskalgivedestuderende,derønskerdet,bedremulighederfor at få et studierelevant studiejob gennem blandt andet brobygningsarran-gementer,virksomhedsbesøg,vejledningiopsætningafstudiejobs,hjælptilatbeskrive deres realkompetencer, samt andre tiltag der kan bidrage til at synlig-gørestuderendeogvirksomhederoverforhinanden.Studiejobssatsningenskalsuppleresmedetfokuspåmulighederforpraktik(projektorienteredeforløb)ogspecialerisamarbejdemedvirksomheder(erhvervsspecialer).FordetandetskalderigangsættesenSMV-kampagne,somsynliggørfordelenvedatansætte nyuddannede evt. gennem studiejobs, samtidig med at potentialerne vedansættelseiSMV’ernemarkedsføresoverforstuderendeognyuddannede.Erfaringerne fra Studenterhusets ”Meet’n’Match” kan anvendes i den forbin-delse.Deretableresetkorpsafambassadørerfraerhvervslivetogrollemodellerbeståendeafungedimittender,somsynliggørarbejdsmarkedspotentialerneiuddannelserne.Etableringenafetambassadørkorpsskalkoordineresmedlig-nende eksisterende initiativer. For det tredje igangsættes et innovationsprojekt i samarbejde med Erhverv Aarhus, som skal se på nye veje for match mellem virksomheder og ledige dimittender og AC’ere, således at erhvervslivet kom-mer til at spille en langt mere aktiv rolle i nedbringelsen af dimittendledighed, samtidig med at virksomheder får dækket deres kompetencebehov. For alle tre indsatser gælder, at målgruppen er både danske og internationale studerende, og at et styrket samarbejde med nabokommunerne kan bidrage til at udnytte arbejdskraftressourcerne mere optimalt.

HVORFOR/HVORHEN: Formålet med en studiejobindsats, en SMV-kampagne ogetinnovationsprojektisamarbejdemedErhvervAarhuseratfremmemødetmellemvirksomhederogstuderende/nyuddannedeogderigennemnedbringeledighedenblandthøjtuddannede.Pådenmådeskaldetreindsatserbakkeopom og koordineres med den forstærkede beskæftigelsesindsats, som er indledt istartenaf2019.

HVEM:AarhusKommune,ErhvervAarhus,erhvervslivet,lønmodtager-ogarbejdsgiverorganisationer samt uddannelsesinstitutionerne og deres karrie-recentre,studenterorganisationer,Studenterhusetogandrerelevanteaktører,herunder de omkringliggende kommuner og deres erhvervsråd.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 17

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 18

RESSOURCER:Afklaresløbende.Dogvilderbliveafsatmidlerfra”Fællesomnyeløsninger”tilinnovationsprojektetisamarbejdemedErhvervAarhus.

Løft af efter- og videreuddannelse- én samlet indgang og Udays for voksne

Arbejdsmarkedet er i forandring blandt andet på grund af stigende automa-tisering og digitalisering, og dermed forandres også virksomhedernes behov forbestemtekompetencer.Foratimødekommeudviklingenkræverdetenarbejdsstyrke,derløbendeopkvalificeres.Efter-ogvidereuddannelserforegårpå mange forskellige uddannelsesinstitutioner og private kursusudbydere, på mangeforskelligeniveauerogimangekombinationer.Detkanderforværesværtatoverskue,hvilkemulighederderer.Undersøgelser4 viser, at hver tredje dansker mener, at vedkommende ikke har behov for efter- og videreuddannel-se,hvilketståriskærendekontrasttilarbejdsmarkedetsbehov.Derforerderikkekuntaleometbehovformereoverskuelighedafdeeksisterendetilbud–derkrævesogsåenindsatsforatudbredebudskabetomnødvendighedenafogudbyttet ved livslang læring.

HVAD/HVORDAN: På baggrund af anbefalinger fra ekspertgruppen om efter- ogvidereuddannelserne(nedsatsomdelaftrepartsaftaleni2016),erderi2018lanceretennationaldigitalplatform5 med overblik over alle efter- og videreuddannelser. Platformen suppleres af en hotline, hvor interesserede kan fåvejledningialt,derrelaterersigtilefter-ogvidereuddannelser.Dissenyemulighederforoverblikogvejledningbørudnyttesoptimalt,ogderforbørAarhussøgeindflydelsepådenationaleindsatser–bådedeigangsatteogdefremtidige.DerudovervilAarhusKommuneisamarbejdemedarbejdsmarke-detsparteroguddannelsesinstitutionernegøreopmærksompåogmotiveretil,at både den enkelte medarbejder samt virksomhederne benytter sig af de nye ogforbedredevejledningsmulighedersamtdemangetilbud,derfindesindenfor efter- og videreuddannelse.

Foratskabesynlighedogsomsupplementtiluddannelsesinstitutionersbesøgpåvirksomhederskaldetundersøges,omderkanarrangeresenslags”U-days”for efter- og videreuddannelse, hvor udbydere af efter- og videreuddannelse præsenterer deres tilbud over for virksomheder og evt. ansatte enten i form af en messe eller som et åbent hus-arrangement. U-days for efter- og videreud-dannelse skal skabe overblik og kendskab til de mange muligheder for opkva-lificeringsamtmuliggøreetpositivt,fysiskmødemellemvirksomhederoguddannelsesinstitutioner.

HVORFOR/HVORHEN:ArbejdsstyrkeniAarhusKommuneskalopkvalificeres.Bådeforatstyrkedenenkeltemedarbejdersarbejdslivogforatimødekommevirksomhedernes behov, der konstant er i forandring blandt andet som konsekvensafdenøgededigitaliseringogautomatisering.Deterderfor

4 ”Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse”, Epinion 20175 www.voksenuddannelse.dk

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 18

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

/ 19

nødvendigtmedenindsatspåbådelokaltognationaltniveau,derikkekunskaber overblik over tilbuddene, men også motiverer til at benytte sig af dem. Indsatsen skal involvere arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne og Aarhus Kommune.

HVEM: Aarhus Kommune, Region Midtjylland, relevante uddannelsesinsti-tutioner,folkeoplysningensamtlønmodtager-ogarbejdsgiverorganisationer.Eventuelt nedsættelse af arbejdsgruppe med ansvar for videre udvikling af kampagne og U-days for voksne.

RESSOURCER:Afklaresløbende.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 19

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

UD

DA

NN

EL

SE

OG

AR

BE

JD

SK

RA

FT

INFRASTRUKTUR3

/ 21

INFRASTRUKTUR

Aarhusvoksermedhastigeskridt.Deterpositivtogettydeligtbevispå,atAarhus er et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed. Men med væk-stenibådeantalletafindbyggereogarbejdspladser,følgerogsåetøgetprespå infrastrukturen i, til og fra Aarhus, og det betyder, at fremkommeligheden forringes.

Detskyldesdels,atderbliverflereomatbrugeinfrastrukturen,byenogbyom-rådet,delsatdergenereltoplevesetøgettransportbehovogetøgetbilejer-skab.F.eks.ertrafikkenpådetdanskemotorvejsnetiløbetafdetsidsteårtivoksetmed33%.IløbetafdetsidsteårtierantalletafpersonbileriDanmarksteget med 22 %.

Enfremskrivningafdenaarhusiansketrafikfremmod2035viser,atderfor-ventes35%flerebilerpåRingvejen,40%flerebilerpåRandersvejsamtenvæsentligvækstitrafikkenpåøvrigeindfaldsveje.Fremskrivningenerlavetpåbaggrund af de transportvaner, vi kender i dag, den forventede byvækst i Aar-hus og Østjylland samt de forventede udbygninger af infrastrukturen.IAarhusogdetøstjyskebybånderderenhøjgradafpendlingpåtværsafkommunegrænsernemellembopælogarbejdsplads.Hverdagpendler64.002tilarbejdeiAarhus,mens37.702pendlerfraAarhustilarbejdspladserheleDanmark–herafskerdenstørsteind-ogudpendlingtilogfradenøstjyskemillionby(2017-tal).SærligtlangdistancependlingentilAahus–dvs.pendlingover20km–erstegetmed25-30%iperioden2008-2017.

Denneudviklingindenfortransportområdetkalderpåhandling–bådeifor-hold til at sikre fremkommeligheden fremadrettet, og i forhold til at fremme en bæredygtig omstilling af vores samfund og vores by.

FN’sVerdensmål#9omindustri,innovationoginfrastrukturomhandlerblandtandet et delmål om behovet for udvikling af infrastruktur af god kvalitet, som er pålidelig, bæredygtig og robust, og både regional og grænseoverskridende, medhenblikpåatstøttedenøkonomiskeudviklingogmenneskeligtrivselmedfokus på fornuftig og lige adgang for alle.

DesudenrummerVerdensmål#9enmålsætningom,atinfrastruktureninden2030skalopgraderesforatgøredenbæredygtigmedmereeffektivudnyttelseafressourcerogøgetbrugafreneogmiljøvenligeteknologierogindustrielleprocesser.

En velfungerende infrastruktur er en af de vigtigste rammebetingelser for vækstogudviklingiAarhusogAarhusområdetserhvervsliv.Detskalbådefraind-ogudlandværeletatkommetilogfraAarhus–ogsåAarhusMidtby–samtrundt i Aarhus, uanset om det drejer sig om transport af personer eller gods.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 21

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 22

Derforerderbehovfor,atviharetkonstantfokuspå,hvordanvibedstmuligtindretter og udnytter vores infrastruktur og vores by, samt hvilke tiltag der er nødvendigefor,atvibådesikrergodfremkommelighedmenogsåsikreretgodtbymiljøogikkemindstenbæredygtigudvikling,somspillersammenmedFN’sVerdensmål.

Vi kan ikke alene bygge os ud af de fremkommelighedsproblemer, vi i Aarhus-områdetståroverfor,menerogsånødttilatsepå,hvilkealternativevirkemid-lervikangørebrugafsomsupplementtiludbygningerognyanlæg.Detdrejersig f.eks. om at ændre adfærd i forhold til, hvornår og hvordan vi transporterer os og om at anvende intelligente og teknologiske virkemidler.

I den forbindelse er der behov for en anerkendelse af, at individuel og kollektiv transport ikke er konkurrenter, men et supplement til hinanden for at skabe velfungerende mobilitetstilbud i Aarhus, som tilgodeser forskellige behov.

Aarhus Kommune har en ambition om at være CO2neutrali2030oghariløbetaf de sidste ti år markant reduceret CO2-udledningen. Transportområdet står for en væsentlig andel af CO2-udledningen, men udledningen inden for trans-portområdetharimidlertidværetmereellermindrestagnerende.Detudfor-drer mulighederne for at nå målsætningen om CO2-neutralitet.

Deterderforheltafgørende,atviharfokuspå,hvordanviudviklervoresinfrastruktur i en mere bæredygtig retning. I den sammenhæng er regeringens målsætninger, blandt andet i forhold omstilling af bilparken til fossilfrie driv-midlervedstopforsalgafnyebenzin-ogdieselbilerfra2030,særdelesinte-ressante. Elbiler og lignende vinder stadig mere frem og vil have en væsentlig effektiforholdtilatfremmedengrønneomstillingogvilreducereCO2-ud-ledningenfratransportsektorenpålængeresigt,nårheleellerstørstedelenafbilparken er udskiftet.

AarhusKommuneharidensammenhængigangsatarbejdetmedengrøntransportplan, som blandt andet sætter retningen for, hvordan Aarhus Kom-mune som virksomhed selv bidrager til at reducere klimapåvirkningen fra kom-munensegentransport.Pådenkortebaneerderimidlertidingenoplagteløs-ninger, som reducerer CO2-udledningenmarkant.Derforerderbehovforatsepå, hvordan vi kan reducere klimapåvirkningen fra transportområdet på anden vis,blandtandetvedhjælpafadfærdsændringerogteknologiskeløsninger.Detgælder både for gods- og persontransporten. Vores opgave fremadrettet bliver derforatfågrøntransportogvæksttilatgåhåndihånd.

Et andet fokusområde er, hvordan vi henholdsvis får aktiveret byens borgere mereiforholdtilcyklingoggang/løb,samthvordanvibyggerstieroggrønneområder,somgørdettemestmuligtattraktivt.Dettebidragerbådetilsundereborgere og til en bæredygtig omstilling af transporten.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 22

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 23

INITIATIVER

E45

HVAD/HVORDAN: InteressevaretagelsemedhenblikpågennemførselafenudvidelseafdenøstjyskemotorvejE45frafiretilsekssporpåhelestræknin-gen fra Vejle til Randers. I den forbindelse også udbygning af motorvejstilslut-ningerne, således at der ikke opstår kapacitetsproblemer til og fra E45.

HVORFOR/HVORHEN:DenøstjyskemotorvejE45spillerenheltafgørenderolle for mobiliteten i Østjylland, både hvad angår transport af personer og gods.TrafikmængdenpåE45erstigende,ogstoredeleafstrækningenmellemVejleogRanderserprægetaftrængsel.Detforårsagerdagligtstoreforsinkel-sertilgeneforbådependlereogerhvervslivogmedførerøgedeomkostningerfor virksomhederne og dermed forringet konkurrenceevne. - DereralleredegennemførtenudvidelseafstrækningenmellemAarhusSogSkanderborgS,somharværethårdestbelastet.EnopgørelsefraVejdirektora-tet viser, at udvidelsen har haft en markant effekt, og at rejsehastigheden i de mesttrængselsplagedetidsrummorgenogeftermiddagerøgetfra70/80km/tførudvidelsentil115km/tefterudvidelsen.Detbetyder,atenpendler,derdagligtkørermellemSkanderborgogAarhussparersamletomkring24timerom året efter udbygningen af E45. DererigangsatVVM-undersøgelserafdelstrækningerneRandersN–AarhusN,AarhusN–AarhusSogSkanderborgS–VejleN.Disseanalyserventesfær-digei2020,menderskalparallelthermed,løbendearbejdesforatsikrepolitiskopbakningtilprojektet,nårVVM-undersøgelserneerfærdige,ogderskaltagesstillingtilanlægogfinansieringafprojekterne.Idensammenhængerderogsåbehov for at sikre tilstrækkelig kapacitet på motorvejstilslutningerne til og fra E45.

HVEM: BusinessRegionAarhusisamarbejdemedrelevanteaktørerfraerhvervslivogorganisationerm.fl.

RESSOURCER: Medgået tid.

Fast Kattegatforbindelse

HVAD/HVORDAN: Derskalløbendearbejdesforatsikrepolitiskopbakningpå Christiansborg til en fast Kattegatforbindelse, samt via Kattegatkomitéen at bidragetilatkvalificereforundersøgelsernemedhenblikpåatsikredetbedstmulige beslutningsgrundlag.

HVORFOR/HVORHEN: En fast Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjæl-landviaSamsøvilskabeheltnyemulighederforatbindeDanmarkstostore

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 23

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 24

vækstcentre–HovedstadsområdetogØstjylland–tætteresammentilétsam-menhængendevækstområdemedtilstrækkeligkritiskmasse.DetvilforbedreDanmarksinternationalekonkurrenceevnemarkant.

Dereriforbindelsemedfinanslovenfor2019afsat60mio.kr.tilatgennemfø-retoforanalyserafenfastKattegatforbindelse;enforundersøgelseafenrenvejforbindelse,ogenforundersøgelseafenkombineretvej-ogbaneforbindel-se. Hvis der kan opnås politisk opbakning, kan der på baggrund af forunder-søgelserneigangsættesenVVM-undersøgelseogefterfølgendevedtagesenanlægslov, således at projektet kan sættes i gang. En fast Kattegatforbindelse forventesatkunneværefærdigi2035.

HVEM:KattegatkomitéensomsekretariatsbetjenesafAarhusKommunem.fl.

RESSOURCER: Medgået tid.

Marselistunnel

HVAD/HVORDAN: En tunnel under Marselis Boulevard skal bidrage til at fremtidssikre infrastrukturen til og fra Aarhus Havn samt sikre rammerne for den fortsatte udvikling af Aarhus og Østjylland.

HVORFOR/HVORHEN: Planerne om en tunnel under Marselis Boulevard omfatter en ca. to kilometer lang tunnel under den nuværende Marselis Boule-vard i Aarhus C, som vil forbinde Aarhus Syd-motorvejen med Aarhus Havn.

Projektet er imidlertid udfordret af, at det kommunale anlægsloft spænder ben for,atprojektetkanrealiseres.Derforarbejdesderløbendeforatfindeenløs-ning på, hvordan projektet kan realiseres udenom det kommunale anlægsloft f.eks. via et fælles kommunalt-statsligt selskab.

DesudenarbejdesderpåatsikrebedstmuligfremkommelighedpåMarselisBoulevard i anlægsperioden. I den forbindelse vurderes potentialet i en forlæn-gelse af Værkmestergade.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Havn og evt. andre rele-vanteaktører.

RESSOURCER: AarhusKommuneisamarbejdemedAarhusHavnm.fl.

Aarhus Havn

HVAD/HVORDAN: Derskalløbendearbejdesforatsikregoderammebetin-gelser og international tilgængelighed til Aarhus Havn med henblik på at sikre havnens internationale konkurrenceevne, herunder Aarhus Havns bidrag til dengrønneomstilling.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 24

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 25

HVORFOR/HVORHEN:AarhusHavnerDanmarksførendeerhvervshavn–herunderlandetsstørstecontainerhavnogoffentligebulkhavn.AarhusHavn er desuden udpeget som en af to danske havne i det europæiske TEN-T core-networkafhavne.DerforspillerAarhusHavnensærdelesvigtigrolleikkebareforAarhus,menogsåforDanmarksomhelhed,blandtandetfordienstordel af al import og eksport sker via Aarhus Havn.DenfortsatpositiveudviklingafAarhusHavnbetyder,atdererstorefter-spørgselefterarealer.AarhusHavnplanlæggerderforenmarkantudvidelseiformafennyyderhavn,somvilforøgehavnensarealerbetydeligt.

Dertilkommer,atMolslinjeni2020flyttersineaktivitetertilØsthavnen.Detvilmedføre,atca.1mio.bilerårligtflyttestilØsthavnen.

DereretøgetfokuspåAarhusHavnsarbejdemedbæredygtighedogvirk-somhedensbidragtildengrønneomstillingherunderblandtandetreduktionaf udledningen af CO2,NOxogpartiklerfradeanløbendeskibe,ikkemindstkrydstogtskibene. På baggrund af en analyse af mulighederne for etablering afetlandstrømanlægtilkrydstogtskibeharAarhusHavnlagtoptil,atmanvilarbejdepåatetablereetlandstrømanlæg,derfårleveret100%grønenergiproduceretafsolcellerogvindmøllerpåAarhusHavn.Etsådantlandstrøm-anlægvilkunneanvendesafalledeca.7.000skibe,derårligtanløberAarhusHavn, og vil således ikke kun være begrænset til krydstogtskibe, samtidig med at det vil bidrage til at nå målsætningen om at være C02-neutrali2030.

HVEM: Aarhus Havn i samarbejde med Aarhus Kommune, evt. med inddragel-seafandrerelevanteaktører.

RESSOURCER: Medgået tid.

Aarhus Lufthavn A/S, herunder understøttelse af transporten til og fra lufthavnen

HVAD/HVORDAN: Fastholdelseogunderstøttelseafenfortsatpositivudvik-lingafAarhusLufthavnA/Siformafvækstiruterogpassagerer,samtunder-støttelseaftransporttilogfralufthavnenitaktmedpassagerantalletilufthav-nen stiger.

HVORFOR/HVORHEN:AarhusLufthavnA/Sgennemgårenpositivudviklingiformafvækstibåderuterogpassagerer.Denneudviklingskalfastholdesogudviklesmedhenblikpåatsikre,atAarhusLufthavnA/Sogsåfremadrettetkantilbyde Østjylland en velfungerende og attraktiv lufthavn, som kan bidrage til at sikre international tilgængelighed til og fra Aarhus og Østjylland.

Derforskalderfortsatværefokuspåatunderstøtte,atlufthavnenudviklersigtilatværeøkonomiskogkommercieltbæredygtigogudviklersigienretning,somisærtilgodeserdetøstjyskeerhvervslivsbehovforengodlufthavnsbe-tjening.Derskaldesudenløbendeværefokuspå,hvordanAarhusLufthavnudviklersigienmiljømæssigbæredygtigretning,afhensyntiletoverordnet

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 25

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 26

målomværekommercieltogøkonomiskbæredygtig.Derskalsomsupplementhertilløbendearbejdesforatsikre,attilgængelighe-dentilogfralufthavnenervelfungerendeogleveroptildenøgedeaktivitetilufthavnen, blandt andet i form af velfungerende og hyppige busforbindelser.

HVEM: AarhusLufthavnisamarbejdemedAarhusKommuneogdenøvrigeejerkreds.

RESSOURCER: Medgået tid. Hertil kommer, at Aarhus Kommune har ydet økonomisketilskudtiludviklingenafAarhusLufthavnA/S.

Udbygning af letbanenettet evt. i form af BRT

HVAD/HVORDAN: Derskalløbendearbejdesforatrealisereletbanensetape2medhenblikpåatunderstøtteenmoderneogeffektivkollektivtransportiAarhus.IdenforbindelseerderlagtoptilenprincipieldrøftelseiAarhusByrådafblandtandetteknologiskeløsninger,herunderBRT.

HVORFOR/HVORHEN:I2017åbnedeDanmarksførsteletbaneiAarhus.Let-banen bidrager til at sikre en moderne og effektiv kollektiv transport i Aarhus. ForudendenførsteetapeerderderforigangsatforundersøgelserogVVM-un-dersøgelserafdestrækninger,derindgåriletbanensetape2.DererlagtoptilenprincipieldrøftelseiAarhusByrådafenrækkealternativerbådemedhensyntillinjeføringogteknologier,idetBRT–enhøjklassetbusforbindelseiegettrace–kanværeetalternativtilenletbane.

Letbanensetape2omfatterfølgendestrækninger:• En letbanelinje til Aarhus Ø• En letbanelinje mellem baneterrænet bag Spanien i Aarhus C og Brabrand• En letbanelinje mellem Lisbjergskolen og Hinnerup. Her er der også planer

ometParkér&Rejs-anlægligeopadE45vedSøften

HVEM: AarhusKommuneisamarbejdemeddeøvrigeaktøreriLetbanesamar-bejdet.

RESSOURCER: Medgåettid,samtmedfinansieringafVVM-analyserogkom-mende etaper af letbanen.

Elektrificering af den østjyske længdebane

HVAD/HVORDAN: Løbendeinteressevaretagelsemedhenblikpåatsikregen-nemførselafelektrificeringafdetøstjyskehovedbanenetmellemFredericiaogAarhus/Aalborgogundgåyderligereforsinkelserafprojektet.

HVORFOR/HVORHEN:Elektrificeringafdetdanskehovedbanenethartilfor-mål at skabe rammerne for en langt mere moderne og fremtidssikret jernbane

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 26

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 27

medeldrevnetog.Elektrificeringafjernbanenshovednetvilværeetvæsentligtskridt i retning mod at fremme bæredygtig kollektiv transport og reducere C02

-udledningen, idet de nuværende dieseltog erstattes af eldrevne tog, som bela-stermiljøetmindre.Dertilkommer,atelektrificeringenogsåvilmedføreenbil-ligereogmerestabildrift,herunderhøjerehastigheder,hurtigereacceleration,mindrestøjmv.Elektrificeringafbanenettetvildesudenbetyde,atDanmarkfår et overordnet banenet svarende til det meste af Europa. Alt sammen fakto-rer,somstyrkerdenkollektivetransportogbidragertilatgøredenkollektivetransport et attraktivt alternativ.

EndelafhovedbanenettetiDanmarkerelektrificeret,menikkedenøstjyskelængdebane mellem Fredericia og Aalborg, hvilket betyder at banenettet i Øst-jylland ikke er tilstrækkeligt rustet til fremtiden.

Enforudsætningfor,atbanenettetkanelektrificeres,er,atdetnyesignalpro-gramERTMSerudrullet.Iøjeblikketersituationenimidlertidden,atudrulnin-genafsignalprogrammeterforsinket,ogdetmedfører,atogsåelektrificerin-gen forsinkes betydeligt.

Dererderforbehovfor,atdervedvarendebevaresetpolitiskpresmedhenblikpå at sikre, at projektet realiseres og ikke forsinkes yderligere.

HVEM: AarhusKommuneisamarbejdemedrelevanteaktører,herunderdeberørtekommunerpåstrækningen

RESSOURCER: Medgået tid.

Sikre fremkommelighed via et effektivt, sikkert og klimavenligt kommunalt mobilitetssystem

HVAD/HVORDAN: Sikring af fremkommeligheden i, til og fra Aarhus via et effektivt, sikkert og klimavenligt kommunalt mobilitetssystem ved hjælp af adfærdsregulerende incitamenter og reguleringer, anvendelse af nye og intelli-gente teknologier, som supplement til udvidelser af eksisterende infrastruktur og nyanlæg.

HVORFOR/HVORHEN: I takt med byens vækst og dermed også presset på infrastruktureni,tilogfraAarhusøges,erderbehovforetvedvarendefokuspåatsikretilstrækkeligkapacitettilogfraAarhus–herunderogsåmidtbyen–ogrundtiAarhus.Dethandleromatforbedreogfremtidssikredetoverord-nede kommunale vejnet, så særligt byens indfaldsveje er gearet til at håndtere trafikkentilogfrabyen,ogmodvirke,atderopstårflaskehalsevedopkoblin-gentildetnationalevejnet.Detdrejersigf.eks.omudvidelseafViborgvejogetablering af Beder-Beringvejen. Samtidig handler det også om at sikre gode adgangsforhold til særligt de store erhvervsområder, f.eks. i Skejby og Viby Syd og til Aarhus Havn.

Sikring af fremkommeligheden kan ske ved brug af forskellige virkemidler,

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 27

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 28

herunder både intelligente teknologier, adfærdsregulerende incitamenter og reguleringer og udvidelser. Samtidig handler det om at få de forskellige ind-satsområder–vejnettet,ITS,denkollektivetrafikogcyklingoggang–tilatspille sammen.

En række af de udfordringer, der opleves ved infrastrukturen i, til og fra Aarhus ogAarhusområdet,hængersammenmeddenmåde,vifærdesitrafikkenpå.Dethandlerf.eks.om,hvornårvitransportereros,oghvordanvitransportereros.Idensammenhængkandermedfordelsættesøgetfokuspåsamkørselogde både trængselsmæssige og klimamæssige gevinster, der opnås ved, at med-arbejdereibyensoffentligeogprivatevirksomhederkørerfleresammen.

Aarhus er i dag langt fremme i forhold til at udnytte teknologiske og intelli-genteløsningeritrafikafviklingen.Intelligenttrafikstyring(ITS)gørdetblandtandet muligt at regulere kryds og give bestemte transportformer prioritet på forskelligetidspunkter,sikregrønbølgeoganvise,hvilkenvejdererhurtigstfraAtilB.DennepositionbørAarhusfastholdeogsætteyderligerefartpåvedatudnyttedemuligheder,deralleredefindesellererunderudvikling.

I forhold til at sikre fremkommeligheden i, til og fra Aarhus, kanfølgendekonkreteindsatserundersøgesnærmere:• Se på mulighederne for neddrosling af udvalgte sideveje til indfaldsvejene,

medhenblikpåatgiveprioritetogsikreflowpådeoverordnedeveje• Afsøgemulighederneforetableringafpark’n’rideanlæg,medhenblikpå

at fremme brugen af den kollektive transport i den centrale del af byen og forbedre forholdene for pendlere til Aarhus

• Kortlæggemulighederneforatetablerevendbare2+1veje,somkanvendetrafikkeniforholdtil,ihvilkenretningbehoveterstørst

HVEM: Aarhus Kommune, evt. i samarbejde med erhvervsliv og andre relevan-teaktører.

RESSOURCER:Afklaresløbende.Dereriforbindelsemedbudgetforligetfor2020afsat2,5mio.kr.ihhv.2022og2023tilanalyse,skitseprojekteringogVVM mhp. forbedring af fremkommeligheden på Ringvejen.

Godstransport i midtbyen

HVAD/HVORDAN: AflastningaffremkommelighedsudfordringerneiAarhusMidtby ved at se på mulighederne for at distribuere gods til midtbyen på nye tidspunkter og evt. på nye måder.

HVORFOR/HVORHEN: Fremkommelighedsudfordringerne i, til og fra Aarhus Midtbyforværresaf,atderforudenpersontrafikken,ogsåskalleveresgodstilmidtbyenidagtimerne,hvortrafikkenerhårdestbelastet.Detmedførerøgettransporttidogdermedøgedeomkostningerforfragtmændene,hvilketogsåertilgenefordeøvrigetrafikanterimidtbyen,dadetersværereatkommefrem.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 28

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 29

Enmådeatafhjælpedettepåkanværevedatflyttedistributionenafgodstilmidtbyen til andre tidspunkter f.eks. om natten, hvor lastbilerne ikke er til genefordenøvrigetrafik.Detkræverimidlertid,atderkandispenseresfradegældende regler i forhold til levering af gods, renovation mv. samt en accept frabeboereimidtbyenafmuligestøjgener.Foratmindskestøjgenerkanderf.eks.etableresenforsøgsordningtiletbegrænsetantalkøretøjersamtstilleskrav om, at der i videst mulige omfang tages hensyn til beboere ved f.eks. at anvendestøjdæmpendeforanstaltningerogkøretøjer.

Desudenopfordrestilløbendedialogmellembyensfragtmænd,byensaktø-rerogAarhusKommune,medhenblikpåatafsøgemulighederneforfællesdistribution af gods til midtbyen og derved reducere antallet af lastbiler til midtbyen.

HVEM: AarhusKommuneisamarbejdemedfragtmændeneogbyensaktører,f.eks.AarhusCityforeningogStrøgforeningen.

RESSOURCER: Medgået tid.

Grøn Transportplan

HVAD/HVORDAN: Omstilling af Aarhus Kommunes egen transport således atdenerfossilfrii2030,sombidragtilatopfyldemålsætningenomatAarhusKommune skal være C02-neutrali2030.

HVORFOR/HVORHEN: Aarhus Byråd besluttede i forbindelse med vedtagel-senafKlimaplan2016-2020,atderskaludarbejdesenplanfor,hvordanAarhusKommunesegentransportbliverfossilfrii2030.Planeneropdeltitoetaper,hvoraffase1ervedtageti2019ogomhandleropstillingafenfællesrammeogsyvstraks-tiltag,mensfase2omhandlerudarbejdelsenafGrønTransportplan2030ogskalvedtagesi2020.

AarhusKommunesegentransportharenbeskedenstørrelseiforholdtildensamlede bilpark i Aarhus, men omstillingen af Aarhus Kommunes egen trans-port til at være fossilfri, vurderes alligevel at have en indirekte effekt ud i det omgivendesamfund,nårkommunensomenafdestørstevirksomhederikom-munenstillerkravtilsigselvogsineleverandører.

OmstillingenafAarhusKommunestransporteropdeltifølgendetreselvstæn-dige indsatsområder, hvor der med forskellige virkemidler igangsættes nye tiltagtilgrønomstillingbådepådenkortebaneogovertid:• Egenflådeogkørsel• Befordring af borgere• Levering af varer og tjenesteydelser

Aarhus Kommunes CO2-udledning fra transport kan reduceres ved hjælp af ini-tiativer, som virker ved enten at begrænse transporten eller ved brug af fossil-friedrivmidlerogtransportformer.Desyvstraks-tiltag,somindgårifase1,

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 29

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 30

vedrørersåledesbådekoordineretflådestyring,nyegrønnebiler,øgetbrugafcykler, markedsdialoger mv. Medfase1igangsættesenrækkevigtigeprocedureændringer,derskalpåbe-gyndesnu,foratorganisationenerrustettilløbendeatfølgemarkedsudviklin-genogdegrønneskift,derkommeriethastigttempoidekommendeår.Dertagesdesudenhulpåmarkedsdialogermedbådeoperatørerindenforbefor-dringafborgere(specialkørsel)ogleverandørerafvarerogtjenesteydelser,ogidenforbindelsedrøftesblandtandetkrav,teknologierogkonkreteforholdindenfordenspecifikkebranche.Fremadrettetvilklimavenligtransportogflådeogsåindgåsomettildelingskriterieiforbindelsemedkommunensudbudvedr. befordring og levering af varer og tjenesteydelser.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante parter.

RESSOURCER: Afklaresløbende.

Mobilitet som en Service (MaaS)

HVAD/HVORDAN: Projektet”MobilitetsomenService”(MaaS)eretinitiativi regi af Business Region Aarhus, som handler om at se på det samlede mobili-tetssystem, således at det for borgerne bliver et sammenhængende system på tværsafindividuelogkollektivtrafiksamtdele-ogflowordninger.Helt konkret skal projektet ved hjælp af ny teknologi tilbyde borgerne i Øst-jylland én samlet platform i form af en app, hvor borgerne kan se mulige transportmuligheder for en rejse fra A til B, samt pris og rejsetid. Appen kan somsupplementtildenkollektivetrafikogsåvisemulighedforsamkørsel,ogderved får borgerne forbedrede muligheder for at danne sig et samlet overblik og vælge den rejseform, der passer bedst, herunder forbedrede muligheder forfleksibelsamkørsel.Vedatforbedrerammerneforsamkørselkanprojektetendvidere bidrage til at reducere CO2-udledningen fra transporten, idet antallet af biler på vejene reduceres.

HVORFOR/HVORHEN: Itaktmedatbefolkningstilvækstenmedføreretøgetpres på infrastrukturen, forringes mobiliteten, med mindre der sker markante udbygningerafinfrastrukturen.Derforerderbehovforatsepå,ominfrastruk-turenkanudnyttespåensmarteremådesomsupplementtildenødvendigeudbygninger af infrastrukturen.

Formålet med projektet ”Mobilitet som en Service” er tosidigt med henblik på• dels at skabe bedre mobilitet i Business Region Aarhus kommunerne ved at

samleallemobilitetstilbudogudbydesamkørselpåensmartplatform.Detviløgerejseudbuddetforfolkudenbil.

• delsatøgebrugenafsamkørselogkollektivtransportpåruterneindtilAarhus, så trængslen reduceres, og parkeringspresset begrænses.

Hvis man kan opnå, at blot en del af bilisterne vil tage andre med på deres tur, så vil det give en bedre mobilitet uden for bykernerne. Samtidigt vil der kunne komme det samme antal personer til centrum og erhvervsområder i

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 30

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

/ 31

byerne med færre biler og dermed betyde mindre trængsel og færre parkerede biler.HvisetMaaSsystemkunnefåfleretilatkøresammen,villedetværeengevinst for alle, herunder også reduktionen af CO2-udledningen fra transpor-ten.Dergennemføresiøjeblikkettestsafprojektetfremtilforsommeren2020.

HVEM: BusinessRegionAarhus–herunderAarhusKommune–isamarbejdemedFDM,Gomore,Midttrafik,Rejseplanen,VOI,DonkeyRepublic,AarhusUniversitet, samt virksomhederne Fluidtime og Zify.

RESSOURCER: ProjekteterfinansieretafBusinessRegionAarhusogFDM.Projektkoordination er medgået tid fra Aarhus Kommune.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 31

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

INF

RA

ST

RU

KT

UR

BYUDVIKL ING4

/ 33

BYUDVIKL ING

Aarhus er en attraktiv by. Hvert år vokser Aarhus med ca. 5.000 indbyggere, og dermed er vi hastigt på vej til at indfri ambitionen om, at vi i 2050 skal være 450.000 indbyggere i Aarhus Kommune. Samtidig stiger antallet af arbejds-pladserårligtmedca.4.000iAarhus.EnlignendepositivudviklinggørsiggældendeiBusinessRegionAarhus,ogdetermedvirkendetil,atflereogflerependler på tværs af kommunegrænserne i Østjylland.

Udviklingiindbyggereogarbejdspladsererpositiv,menmedvækstenfølgerimidlertidogsåetøgetbehovforatudviklebyensfysiskerammer.

Denfortsatteurbaniseringstendens,samttendenseriforholdtiløgetdigi-taliseringoge-handelogetøgetfokuspåklimaogbæredygtighed,skaberetændretbilledeafbylivetognødvendiggør,atvoresbyogbyudviklinggearestilfremtiden.

Vores by skal være gearet til at kunne håndtere de ambitioner, der er til både vækstogbæredygtighed–bådemiljømæssig,socialogøkonomiskbæredyg-tighed, men også gearet til at håndtere de muligheder og udfordringer, der kan følgemedForatvikanudbyggeogfastholdeAarhus’positionsomenattraktiv,levende og international by at bo og arbejde i, skal byen udvikles sådan, at vi påbedstmuligvishåndtererdebehov,derfølgermedatbliveflereindbyggereog en ændret brug af byen, og det skal ske på en bæredygtig måde.

FN’sVerdensmål#11omhandlerbæredygtigebyeroglokalsamfund,ogetafdelmåleneherundergårpå,atbyudviklinginden2030skalgøresmereinklude-rendeogbæredygtig,samtatkapacitetenskaløgestileninddragende,inte-greretogbæredygtigboligplanlægningogstyringiallelande.Detmålskalvinaturligvis også arbejde efter i Aarhus.

Helt overordnet skal byudviklingen bidrage til at• Sikrerammerforøkonomiskvækstogetattraktivthverdagsliv• Sikre en by i social balance• Spare på ressourcerne• Sikre en robust by

Planstrategien og kommuneplanen for Aarhus Kommune sætter retningen for, hvordan Aarhus skal udvikle sig og sikre de fysiske rammer til at kunne udleve visionerne.

Detgælderblandtandetomatsikretilstrækkeligearealertilbosætningogerhvervsamtoffentligeformål.TildetformålharAarhusByrådiefteråret2019vedtagetenstrategiforopkøbogsalgafarealertilbyudvikling.Strategienskalbidrage til, at der er både tilstrækkelig og relevante arealer til rådighed for

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 33

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

UD

VIK

LIN

G

/ 34

byudvikling,påkortoglangtsigt.AarhusKommuneønskeratudøveenopsø-gende og aktiv arealudviklingsindsats, så det sikres, at kommunens politikker og mål kan realiseres.

Men det gælder også om at få byudvikling, infrastrukturudvikling, bæredygtig-hed mv. til at spille sammen, så vi samtidigt både sikrer plads til nye indbyg-gere, virksomheder mv., sikrer god fremkommelighed og aktivt arbejder for at kunne indfri ambitionen om at være CO2-neutralei2030ogleveroptilmåletom at være en god by for alle.

MedkommuneplanenforAarhusKommune,somblevvedtageti2017,erderlagt op til, at byudviklingen i Aarhus baseres på en tostrenget strategi, som fokusererpåløbendeomdannelseafdeneksisterendebymhp.størregradaflivability i de enkelte bydele, samt byvækst i nye byer på bar mark.

Formålet hermed er at udnytte arealressourcerne mest effektivt, med henblik på at sikre de fysiske rammer for den forventede vækst samt skabe potentiale for endnu klogere vækst.

Helt konkret betyder det, at byvæksten koncentreres dels i en række akser, hvor de eksisterende byområder kittes bedre sammen med ny bebyggelse ind imellemdeneksisterendeby,delsinyebyer–specieltLisbjergogNye.

En række af de bynære områder i Aarhus, der i disse år gennemgår en markanttransformation, skal bl.a. bidrage til at sikre, at byen fastholder sin positionsomenlevendeogattraktivby.Detdrejersigbl.a.omdettidligereGodsbanea-real, Sydhavnskvarteret, det tidligere Amtssygehus og det tidligere Kommune-hospitalpåNørrebrogade,ligesomogsåAarhusØfortsaterunderudvikling.

INITIATIVER

Opfølgning på Kommuneplan og Planstrategi

HVAD: DerskalløbendearbejdesforudmøntningenafKommuneplan2017ogPlanstrategi2020-2023,herunderrelevantetemaplaner,medhenblikpåatrealisere byrådets erhvervsmæssige vækstmål.

HVORFOR: Planstrategien og kommuneplanen udstikker rammerne for Aar-hus Kommunes udvikling. Aarhus gennemgår i disse år en markant vækst og udvikling, og ambitionen er, at vi i 2050 skal være 450.000 indbyggere i Aarhus Kommune. Med planstrategien og kommuneplanen opstilles rammerne for den fysiske vækst- og udvikling, som skal bidrage til, at disse vækstmål kan indfri-es.Derskalidenforbindelseløbendefølgesoppåudmøntningenafkommu-neplanen og planstrategien, herunder også temaplanen om detailhandel, samt

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 34

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

UD

VIK

LIN

G

/ 35

samspillet med erhvervsudviklingen og den fysiske udvikling, og om de under-støtterhinanden.

HVEM: Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Medgået tid.

Bidrag til udarbejdelsen af Kommuneplan 2021-2024

HVAD: Dennuværendekommuneplangælderforperioden2017-2020,ogderskalderforudarbejdesennykommuneplanforperioden2021-2024.

HVORFOR: DerskaliforbindelsemedudarbejdelsenogimplementeringenafKommuneplan2021-2024løbendebidragestilogarbejdesforatsikrerammer-ne for at kunne indfri Aarhus Kommunes ambition om at være 450,000 indbyg-gere i 2050. I den sammenhæng skal der bidrages til at sikre samspil mellem erhvervsudviklingenogdenfysiskeudvikling,ogatdisseunderstøtterhinan-den i den kommende kommuneplan.

HVEM: Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Medgået tid.

Strategi for udvikling af erhvervsarealerne i Aarhus

HVAD/HVORDAN: Derskal skabes bedre rammevilkår for erhvervslivet i Aarhus gennem en optimering af byens erhvervsarealer, så der også fremover erpladsogattraktivelokaliseringsmulighederforvirksomheder,derønskeratudvide og for nye virksomheder, der vil bosætte sig i Aarhus

HVORFOR/HVORHEN: Antallet af arbejdspladser i Aarhus vokser. En stor del afdetstigendeantalarbejdspladserkanetableresiområder,hvorderogsåfin-des boliger, dvs. i det der i kommuneplanen kaldes ”den blandede by”. Men, der er samtidig brug for deciderede erhvervsområder med plads til virksomheder, derkanpåvirkeomgivelsernemiljømæssigt,somharbrugforgodpladsellersomønskeratliggehelttætpåmotorvejene.Deterdenfremtidigeudviklingidisse områder, der vil være fokus på i temaplanlægningen for erhvervsarealer, derudgørencentraldelafdensamledestrategiforudviklingaferhvervsarea-lerne i Aarhus.

Plads til eksisterende og nye virksomheder i erhvervsområder kan skabes på tre måder:• Udvikling og fortætning af de eksisterende, udbyggede erhvervsområderv • Udvikling og ibrugtagning af de ubebyggede arealer udlagt til er erhverv• Udpegning af perspektivarealer til fremtidig byvækst, hvis det viser sig, at

de nuværende arealudlæg ikke kan opfylde alle behov

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 35

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

UD

VIK

LIN

G

/ 36

DerforarbejdesdermedudarbejdelsenafenstrategiforudviklingenafAarhusKommunes erhvervsarealer, herunder en temaplan for den fysiske udvikling af erhvervsarealerne.

HVEM: Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Afklaresefterfølgende.

Udvikling af nye og eksisterende bydele

HVAD/HVORDAN: Aarhus gennemgår en markant udvikling, som bl.a. bety-der, at en række bydele transformeres som led i, at byen også fremadrettet er et attraktivtstedatboogdrivevirksomhedsamtunderstøtterbyensvisioner. Idenforbindelseskaludviklingenafnyeogeksisterendebydeleunderstøttes.

HVORFOR/HVORHEN: DetenesporiAarhusKommunesbyudviklingsstrate-giomhandlerløbendeomdannelseafdeneksisterendebymhp.størregradaflivability.

Detgælderbl.a.Sydhavnskvarteret,somidekommendeåromdannestiletattraktivt erhvervsområde, som udover veletablerede virksomheder også rummer kreative iværksættere, samtidig med at der skabes plads til rekreative områderogbyenssocialtudsatte.OgsåGodsbanearealetereteksempelpå,hvordanderskabesetnytbrokvarteridetidligereDSB-ejedearealeriAarhusMidtbyen.GodsbanearealetbliverAarhus’nyekreativebydel,somrummerbl.a. ny arkitektskole, boliger og erhverv, og hvor byrummene er indrettet til atunderstøttebyliv,møderogaktiviteterforalle.Påarealet,somtidligereharhuset Kommunehospitalet, vil Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus kommuneogenrækkeandreaktørerudvikleennycampusundernavnetUni-versitetsbyen, som i tæt sammenhæng med den eksisterende Universitetspark vil fremstå som en ny bydel.

Udviklingen på Katrinebjerg er desuden et godt eksempel på, hvordan man via byomdannelse kan transformere et område til en attraktiv bydel, der under-støtterbyensvisionerindenforerhverv,forskningoguddannelse.Dennebyomdannelseskalunderstøttes,såledesatderkanskabesgodeogattraktive bydele med stor grad af livability, samtidig med at vi på bedst mulig visudnytterbyensarealerogskaberderetterammerforatimødekommebyensvækst.

HVEM: AarhusKommuneisamarbejdemedrelevanteaktører.

RESSOURCER: Afklaresløbende.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 36

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

UD

VIK

LIN

G

/ 37

Implementering af Opkøbs- og Grundsalgsstrategi

HVAD/HVORDAN: AarhusByrådhariseptember2019vedtagetstrategiforopkøbogsalgafarealertilbyudvikling.Derskalløbendebidragestilimple-menteringen heraf med henblik på at sikre, at der er både tilstrækkelige og relevantearealertilrådighedforbyudvikling–herundererhvervsarealer–påbåde kort og langt sigt.

HVORFOR/HVORHEN: AarhusKommuneskalmedenopsøgendeareal-udviklingsindsats spille en aktiv rolle som grundejer og udvikler af arealer. Strategien skal bidrage til, at der er relevante arealer til rådighed for by- og erhvervsudvikling på både kort og langt sigt. I den sammenhæng skal der aktivt arbejdes for samspil mellem erhvervslivets behov og Aarhus Kommunes arealudviklingsindsats.

HVEM: Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Afklaresløbende.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 37

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

UD

VIK

LIN

G

STARTUPS, SCALEUPS,

VIRKSOMHEDER OG INVESTORER

5

/ 39

STARTUPS, SCALEUPS, VIRKSOMHEDER OG INVESTORER

Med14.000nyeprivatearbejdspladserdeseneste3år,etstigendeantalstar-tupsogethistoriskhøjtinvesteringsniveauerderi2019etmegethøjtaktivi-tetsniveauhosvirksomheder,startup-,scaleup-oginvestor-miljøetiAarhus.

Virksomheder,startups,scaleupsoginvestorerernøglentilinnovation,vækstogjobskabelse.Ietglobaltmarkedmedhøjgradafomskiftelighedogkonkur-rencestillesderstadigtstørrekravtilfremtidensvirksomhederomatværeomstillingsparate og innovative. Levetiden og omskifteligheden i eksisterende virksomhederændrersigmedstørreogstørrehastighed.I1958varlevetidenpåenFortune500-virksomhed61år,mensdeni2015varreducerettilkun25år.Samtidigerflereogflerevirksomhederendelafenglobalvirkelighediglobale værdikæder, hvor usikkerhed i omverdenen, beslutningskompetencer i virksomhederne og konkurrencen om investeringerne håndteres andre steder end i Aarhus.

Startup-,scaleup-oginvestor-miljøeterligeledesunderstorforandring.Deretableresårligtca.1.200nyeiværksættervirksomhederiAarhus,ogdevirk-somheder, der er etableret indenfor de seneste 5 år, har allerede nu bidraget medmereend8.500nyearbejdspladser.Danskeoginternationaleanalyserpegerpå,atAarhusharetuforløstpotentialemedmulighedforatnåetniveaupå1.800iværksættereomåretog14.500nyearbejdspladserfraiværksættere,someretableretindenfordesenestefemår.MiljøetiAarhushardesudenetudpræget behov for langt bedre relationer til hinanden, til relevante investorer, tiltalentogtilpartnere.DerforharPartnerskaber for bæredygtig vækst fokus på atvidereudviklestartup-,scaleup-oginvestor-miljøet.

Aarhus har i de senere år fået mange nye virksomheder og arbejdspladser, somharflyttettil,udvidetog/ellerflyttetrundtiAarhus.Derskalfortsatværefokus på at være tæt på de virksomheder, som har et særligt behov, når de skal etablere sig eller udvide i Aarhus og på investeringsfremme med salg og mar-kedsføringafAarhussamtpåatservicerevirksomheder,somskaberarbejds-pladseriAarhus.DeetableredevirksomhederskalpåsammevisløbendeplejesogopsøgesforderigennematfåvigtigeinputtiludviklingenafAarhussomenerhvervsvenlig og attraktiv by.

På myndighedssiden er den kommunale sagsbehandling blevet forbedret de senesteår.VæksteniAarhusbetyder,atbyggeaktivitetenidisseårerhøjog

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 39

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

ST

AR

TU

PS

, SC

AL

EU

PS

, VIR

KS

OM

HE

DE

R O

G IN

VE

ST

OR

ER

/ 40

øgerantalletafsager. Erhvervslivets tilfredshed med sagsbehandlingen er ste-get, men der er fortsat et behov for at forbedre sagsbehandlingstiderne, så de erpåniveaumeddenationalemålsætninger.Derforerderbehovforkontinu-erligt at sikre en god, dialogbaseret og serviceorienteret myndighedsbetjening.

SomfølgeafLovomerhvervsfremmeskalregionerneikkelængeredriveselvstændigregionalerhvervs-ogvækstpolitik.IstedeterDanmarksErhvervs-fremmebestyrelse etableret som et nyt nationalt niveau i erhvervsfremmesy-stemet,derskaligangsætteogfinansieredecentraleerhvervsfremmeindsatser,somtidligereblevigangsatogfinansieretafregionerne.Derudoverudgørkommunerne sammen med de tværkommunale erhvervshuse og den digitale erhvervsfremmeplatform ” Virksomhedsguiden.dk” kernen i den decentrale erhvervsindsats. Aarhus Kommune vil derfor i tæt samspil og i dialog med blandtandetDanmarksErhvervsfremmebestyrelse,ErhvervshusMidtjylland,innovationsnetværkene, Vækstfonden og Innovationsfonden mv. arbejde for, atdeaarhusianskevirksomhederfårstørstmuligtudbytteafdeeksisterendetilbud.

INITIATIVER

Let adgang for iværksættere og virksomheder i Aarhus til vejledning om drift og udvikling af deres virksomheder

HVAD/HVORDAN: Iværksættere og SMV’ere har primært tre indgange til offentligfinansiereterhvervsservice.FordetførstetilbyderAarhusKommunei regi af StartVækst Aarhus personlig vejledning og sparring til iværksættere ogvirksomhederiforholdtilopstartogdriftafderesvirksomhed.Desudenarrangerer StartVækst Aarhus en række events, som bl.a. kan give indblik i iværksætterlivet. For det andet tilbyder Erhvervshus Midtjylland mere specialiseret erhvervsser-vice,dvs.merespecifikvejledningomdriftogudviklingafderesvirksomheder.Erhvervshuset er desuden den lokale indgang til statens ordninger inden for eksport,internationalisering,finansieringoginnovation.

FordettredjeerderiforbindelsemedLovomerhvervsfremme2018etable-ret en national digital platform med navnet ”Virksomhedsguiden.dk”, hvor formålet er at give virksomheder digital adgang til vejledning og informati-on om opstart, drift og udvikling af virksomhed. Virksomhedsguiden, der er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, henvender sig navnlig til iværksættere og små og mellemstore virksomheder, og skal bl.a. give et overblik over de tilbud, der udbydespåtværsafdenoffentligeerhvervsfremmeindsats–ligefradenlokaleerhvervsservice til statens ordninger.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 40

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

ST

AR

TU

PS

, SC

AL

EU

PS

, VIR

KS

OM

HE

DE

R O

G IN

VE

ST

OR

ER

/ 41

HVORFOR/HVORHEN: Detervigtigt,atdeaarhusianskeiværksættereogSMV’ere ved, at der er gratis hjælp at hente om opstart, drift og udvikling af deres virksomheder, og at de benytter tilbuddene, når de har behovet. Aarhus Kommune vil derfor i tæt samarbejde med StartVækst Aarhus, Erhvervshus MidtjyllandogErhvervsstyrelsenfølgebrugenafdeforskelligeerhvervsser-vicetilbudogløbendearbejdefor,atderskerenkoordineringaftilbuddene,ogat de matcher virksomhedernes behov.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde Erhvervshus Midtjylland og Erhvervs-styrelsen.

RESSOURCER: Dererfremtilogmed2020afsat1,8mio.kr.årligttilfinansie-ringafStartVækstAarhus,desudenbidragerAarhusKommuneårligtmed8,9mio.tilmedfinansieringafErhvervshusMidtjylland.

Udløs potentialet i startup-, scaleup- og investor- miljøet i Aarhus

HVAD/HVORDAN: I1.halvåraf2019harAarhusKommunehaftnedsatentaskforcemedfokuspåatudviklestartup,scaleup-oginvestormiljøetiAarhus.Taskforcen,somersammensatpåtværsafrelevantepartnereiøkosystemetudfraenquadruplehelixtankegang,harpegetpå10pejlemærkertilatudviklemiljøetiAarhus:• Fastholde og udvikle succesfulde scaleups• Flere og endnu mere aktive investorer• Flere og endnu bedre startup houses, incubators og co-working spaces• Flere partnerskaber med eksisterende virksomheder og organisationer• Understøtteuddannelsesinstitutionernesstrategierogplaner• Skarpt fokus på industrier og sub-sectors med særligt potentiale• Udvikle, fastholde og tiltrække talent, specialister og ledere• Flere events og muligheder for gode råd på vejen• TellthestoryogmanifestérAarhus’position–førstiDKogefterfølgende

internationalt• Tættereogbedresamarbejdeiøkosystemetogmedendnubedrelinktil

relevantepartnere,økosystemerogbeslutningstagereandresteder

HVORFOR/HVORHEN:Dersynesatværeetuforløstpotentialeistartup-,scaleup-oginvestormiljøetiAarhus-området.Detskalblandtandetogsåsesisammenhængmed,atAarhusideseneste10årikkeharhaftsammeposi-tiveudviklingsomf.eks.iKøbenhavn,hvordererudvikletmangenyetiltagiiværksætter-miljøet.Enudviklingsomafspejlesibeskæftigelsestallene.Iværk-sætternesjobskabelsefaldtkraftigtiforbindelsemedfinanskrisen.IKøben-havnerjobskabelseniperiodendogreetableretogvoksetmed10%,mensdeniAarhusharstabiliseretsigpåetniveau,someretfaldpå27%siden2008.

Derforhartaskforcenpegetpå,atstartup-ogscaleupmiljøetharmulighedforat realisere et potentiale, få langt bedre relationer til hinanden, til relevante investoreroginvestormiljøet,tilrekrutteringsmulighedersamttilrelevante

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 41

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

ST

AR

TU

PS

, SC

AL

EU

PS

, VIR

KS

OM

HE

DE

R O

G IN

VE

ST

OR

ER

/ 42

nationale og internationale partnere. Som strategisk ambition i et 2025-sigte pegedetaskforcenpåetpotentialeforatgåfra1.200til1.800nyeiværksæt-tereomåretogenvækstijobskabelsenfra8.500til14.500arbejdspladserhosiværksættervirksomheder,somerstartetindenfordeseneste5år.Dvs.etpotentialepå600nyeiværksættereog6.000flerearbejdspladser.

Hovedformålet er, at startups og scaleups skal opleve, at det er nemmere at komme i kontakt med potentielle investorer, at rekruttere gode medarbejdere, ledere og specialister, at få markedsadgang via samarbejder samt at få adgang tilfacilitetertilR&Dogprototyping.

HVEM:Derskaludfraenquadruplehelixtankegangsammensættesenansvarlig partnerkreds til prioriterede initiativer.

RESSOURCER:Udviklingsmidlerogmedgåettidfrapartnerkredsen–samtevt.suppleretafopnåetstøtteoglign.

MIT REAP

HVAD/HVORDAN:AarhusUniversitet,RegionMidtjylland,Grundfos,startup-virksomheden UNSILO, Færchfonden, Incuba og Aarhus Kommune deltager iperiodenmedio2018–medio2020idetprestigefyldteRegionalEntrepre-neurshipAccelerationProgram(REAP),somledesafdetamerikanskeeliteu-niversitetMassachusettsInstituteofTechnology(MIT).Deterførstegang,atDanmarkdeltagermedenregioniprogrammet.

Formåletmeddet2-årigeprogramer,ataktørerneiREAP-gruppenskalarbej-detætsammenomatfåetstærktøkosystemopatståmedfokuspåatstøtteopstartogvækstafinnovationsdrevnevirksomheder.Iløbetafde2år,pro-grammetkører,vilderblandtandetskullelavesenundersøgelseafregionensstyrker og svagheder inden for innovation og iværksætteri, og på baggrund af denne vil der blive udformet en strategi og handleplan med henblik på at forbedre rammerne for de innovationsdrevne virksomheder.

HVORFOR/HVORHEN:DeltagelseniREAPskalstyrkeinnovation,iværk-sætteriogvækstiregionensåvelsomrestenafDanmark.Detprimærefokuseratfårelevanteaktørertilatarbejdesammenomøkosystemetforatstyrkeinnovationsdrevne virksomheder og hjælpe dem med vækst.

Projektet vil munde ud i en strategi indeholdende en række konkrete initiativer baseretpådelokalebehov,deridentificeres,ogdervilværeetmegetstærktfokus på implementeringen for at realisere potentialet i regionen i tæt samar-bejdemedrelevantenøgleaktører.

BaseretpåførstehalvdelafREAP-programmettegnerdersigfølgendemerekonkrete indsatsområder og initiativforslag:• Enstyrkelseafsamarbejdetmellemderegionaleiværksætter/inkubator-

miljøerogetableringafen”iværksætterfabrik”påAarhusUniversitet

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 42

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

ST

AR

TU

PS

, SC

AL

EU

PS

, VIR

KS

OM

HE

DE

R O

G IN

VE

ST

OR

ER

/ 43

• Etableringafenevt.flereambitiøs(e)accelerator(er),derkanunderstøt-teinkubatormiljøerneogscaleupafvirksomhederogsåledesskabefleresynlige muligheder for investeringer, også for investorer på nationalt og internationalt plan

• Etableringafenambitiøsregionalfond,dervilkunneløfteinvesteringerud over det niveau, vi kender i dag

• Etableringafeneco-systemhub,etfysiskmødestedforinvestorerogvirk-somhederm.fl.

HVEM:AarhusUniversitet,RegionMidtjylland,AarhusKommune,Grundfos,startupvirksomhedenUNSILO,FærchfondenogIncubaerdirekteaktørerbaginitiativet.Flereaktørervilbliveinvolveretiforbindelsemedimplementerin-gen af den strategi og handleplan, der udvikles som led i initiativet.

RESSOURCER:Udviklingsmidlerogmedgåettidfrapartnerkredsen–samtsuppleretafevt.opnåetstøttefrarelevantefondeoglign.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 43

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

ST

AR

TU

PS

, SC

AL

EU

PS

, VIR

KS

OM

HE

DE

R O

G IN

VE

ST

OR

ER

SMART CITY: AARHUS SOM

UDVIKL INGS-, TEST- OG

DEMONSTRATIONS- PARTNER

6

/ 4 5

SMART CITY: AARHUS SOM UDVIKL INGS-, TEST- OG DEMONSTRATIONS-PARTNER

Aarhusvoksermedca.5.000nyeborgereomåret.Detteafspejlerengenereltendens;atflereogfleremenneskervælgeratbosættesigibyerne.I2050forudserFN,at6,5milliardermennesker–svarendetil70%afjordensbefolk-ning- vil bo i byerne. Bæredygtig udvikling kan derfor ikke opnås, hvis vi ikke ændrerdenmåde,vibyggerogstyrervoresbyrum.DerforarbejderAarhusKommunepåFN’smål#11:Bæredygtigebyeroglokalsamfund,menudfraenbredforståelseafbæredygtighedsombådemiljømæssig,socialogøkonomisk.

HvorSmartCity-udviklingenindtilnuprimærtharskabtløsningerindenfortransport, klima, vand, energi, og sundhed, vurderes det, at der fremadrettet er etendnustørrepotentialeiudviklingafløsninger,derkaneffektivisereker-nevelfærdensamtunderstøtteenbæredygtigudviklingidenoffentligesektor.Deterblandtandetløsningerindenforbeskæftigelse-,social-,sundheds-oguddannelsesområdet. Aarhus Kommune skal være CO2-neutrali2030,hvilketalle kommunens forretningsområder skal bidrage til, og hvortil digitalisering ogsmartcity-indsatserkanværeendelafløsningen.SmartAarhusstartedei2012ogharsidendaledttilmangespændendeogsuccesfuldeprojekter.Aar-husharsåledesværetfirstmoveriretningmodsmarteløsninger,ogderharværetstorbevågenhedomsatsningen–ogsåiinternationaltperspektiv.Derersåledes et stærkt fundament at bygge videre på både organisatorisk og kom-petencemæssigt.AarhusKommuneharvægtetogønskerfortsat,atarbejdeti Smart Aarhus skal ske i et partnerskab på tværs af offentlige myndigheder, private virksomheder, videninstitutioner og borgerne. Smart Aarhus vil handle hurtigt,løberisici,justereundervejsogbliveklogere.

Ambitionen i næste generation af Smart Aarhus er at bringe Aarhus Kommune somvirksomhedispililangthøjeregradendtidligere.Måleteratskabebedre,billigereogbæredygtigeløsningermedudgangspunktidekommunalekerne-opgaver. Udgangspunktet for anvendelsen af ny teknologi skal således være kommunens behov og udfordringer, ikke hvad der tilbydes på markedet. Hvis Aarhus Kommune skal mere i spil som virksomhed, kræver det, at kommunen bliverbedretilatefterspørgedigitaleløsningerogserdetsomenintegreretdelafopgaveløsningen.SmartAarhusskalbidragetilatskabeetforretnings-orienteret digitaliseringsfokus på det væsentligste udfordringer i kommunens opgaveløsning.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 4 5

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SM

AR

T C

ITY

: AA

RH

US

SO

M U

DV

IKL

ING

S-, T

ES

T- O

G D

EM

ON

ST

RA

TIO

NS

PA

RT

NE

R

/ 46

Hertil trækkes på Aarhus-områdets stærke it-klynge, som har kritisk masse, hvadangårtechvirksomheder,forskningoguddannelse.Derergennemdeseneste15åropbyggeterhvervs-ogforskningsmæssigestyrkepositionerindenforfølgendeområder:Bigdataogdatascience,InternetofThings(IoT),cybersecurity, brugerdreven design, sundheds-it, it til forsvars- og sikkerhedsindu-strien,ittilfødevareerhvervetogdenbiobaseredeøkonomi,spilindustrioganimation, digitalt design og Fintech6.

Denstærkeaarhusianskeogmidtjyskepositionerfunderetienlangtraditionfor privat-offentligt samarbejde. Et samspil, der blandt andet har resulteret i opbygningenafetaflandetsstørsteit-viden-oginnovationsmiljøer–it-byenKatrinebjergiAarhus.Detstærkesamarbejdemellemdetoffentligeogprivateharogsåmedvirkettil,atAarhusharplaceretsigiførerfeltetblandtdanskeognordiske”SmartCities”–etbegreb,derdækkeroverbyer,hvordenprivatesektor, den offentlige sektor, videninstitutioner og borgerne samarbejder om byudvikling.Enbyudvikling,hvoraktørernessamlederessourcerkanbrugesbedreogmerebæredygtigtbådeiøkonomisk,socialogmiljømæssigforstand.

UdviklingogkommercialiseringafSmartCity-løsningerrummeretmegetstortvækstpotentialeforDanmark–ogBusinessRegionAarhuseretideeltstedfor både danske og udenlandske virksomheder samt videninstitutioner til at udvikleogtesteSmartCity-løsninger.Aarhus-områdetsstyrkeogattraktivitetpå it og Smart City-området illustreres blandt andet også af tilstedeværelsen af udenlandskeit-virksomhedersomApple,Google,WMware,Ebay,Netflix,IBM,Airbnb,TradeshiftogUber–samtetstadigstigendeantaludenlandskevirk-somhedersogkapitalfondesinvesteringeri/opkøbafaarhusianskeogmidtjy-ske it-virksomheder. Ligesom Aarhus Universitets forskningsmæssige styrke-position og forskningscenter inden for smart city vidner herom.

DanmarkeralleredekåretsomverdensmesterioffentligdigitaliseringafFN,deri2018undersøgtemedlemslandenesbedrifterindenforoffentligdigitali-sering.Deterisærdetstoreudbudafoffentligedigitaliseringsløsninger,ogdetfaktumatborgereogvirksomhederhartagetdemtilsig,derhargivetDan-markentopplacering.Danmarkharramtdenrettebalancemellemeneffektivoffentlig digitalisering og muligheden for at hjælpe den enkelte borger, frem-hæverFNiundersøgelsen.

Ifølge”TheDigitalEconomyandSocietyIndex”(DESI)erDanmarkénafEuro-pasmestavancerededigitaleøkonomier.DESImålerpåenlangrækkefaktorerogvurderer,atDanmarksammenmedandrenordiskelandeharavancerededigitaleøkonomierogdermedgodeforudsætningerforvækst.Danmarkharsåledesetgodtudgangspunktforatudnyttedendigitaleførerpositiontilatskabeendnubedreogmereeffektiveløsningertildenoffentligesektorogsam-tidigtskabeeksportafdanskeløsningerogknowhowindenfordigitalisering.DetteønskerAarhusKommuneatvidereføreogyderligereskalere.

6 ”Analyse til prioritering af indsatser og virkemidler til udbygning af styrkepositionen inden for tech i Region Midtjylland”, Oxford Research A/S for Region Midtjylland, september 2016.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 46

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SM

AR

T C

ITY

: AA

RH

US

SO

M U

DV

IKL

ING

S-, T

ES

T- O

G D

EM

ON

ST

RA

TIO

NS

PA

RT

NE

R

/ 47

SomledheriharAarhusKommuneisamarbejdemedStyrelsenforDataforsy-ningogEffektiviseringogDTUSpaceigangsatetprojektmedpræcisionspo-sitioneringsometforsøgsprojektunderudrulningenaf5G7.Dettevilkunneanvendesindenforf.eks.præcisionslandbrug,førerløsekøretøjeroganven-delseafdroner.5Gerdenfemtegenerationafdenforbindelsetilinternettet,somvifårviamobilmasterne.Ligenuharvi4.generation(4G)afmastebaseretdatateknologi.Denstoreforskelpå4Gog5Gerhastighedensamtatlangtflerebrugerekanværepånettetsamtidigt.Udbredelsenaf5Gvilbl.a.ogsåkunnestyrkeudviklingenafInternetofThings(IoT),somforeksempelerrelevantfor robotter til sundhed og omsorg for byens borgere, hvor robotterne selv vil kunnekørerundtmedf.eks.udstyr.AarhusKommunevilfortsatbidragestærkttilforberedelserneaf5G,somligeledeserhøjtprioriteretiFolketinget8.

INITIATIVER

Smart Aarhus næste generation

HVAD/HVORDAN: I næste generation af Smart Aarhus udpeges seks for-retningskritiskeudfordringerforAarhusKommune,somkanløses/forbed-res gennem digitalisering og ændret adfærd. Som led i strategien udforskes metodertilatudstilleudfordringerogtilatinvolvereerhvervslivogøvrigeinteressenteriløsningenafudfordringerne.Metoderkunnef.eks.værenyetyperindkøbs-ogudbudsmodeller,derunderstøtterinnovativogbæredygtigeservicesikommunen,deltagelseiregeringensGovtech-programellernogethelt tredje. Aarhus Kommune vil tage rollen som udviklings-, test- og demon-strationspartner for at bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for udvik-lingen af et dansk smart city-marked. Arbejdet med Smart Aarhus skal ende ienrækkedemonstrationsprojekter,hvorgrønomstillingogbæredygtighedvil have et centralt fokus jf. byrådets beslutning om, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutrali2030.

HVORFOR/HVORHEN: Målet er at skabe bedre, billigere og bæredygtige løsningermedudgangspunktidekommunalekerneopgaver.Udgangspunktetfor anvendelsen af ny teknologi skal således være Aarhus Kommunes behov og udfordringer, ikke hvad der tilbydes på markedet. Ved at bruge Aarhus Kommu-ne som udviklings-, test- og demonstrationspartner vil vi samtidigt bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af et Smart City-marked med udgangspunktiAarhusogDanmark.InitiativetskalogsåbidragetilatsætteretningforudvalgteområderafSmartCity-udviklingensamttilatkvalificere

7 Energistyrelsen: ”5G-handlingsplan for Danmark”, udgivet februar 2019.8 ”Aftale om Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik for hele Danmark”,

indgået d. 17. maj 2018 af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socia-listisk Folkeparti om den fremadrettede telepolitik i Danmark med grundlag i principperne om markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 47

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SM

AR

T C

ITY

: AA

RH

US

SO

M U

DV

IKL

ING

S-, T

ES

T- O

G D

EM

ON

ST

RA

TIO

NS

PA

RT

NE

R

/ 48

de nationale rammer for Smart City-udviklingen gennem interessevaretagelse og synlighed.

InitiativerneskalbidragetilatmarkedsføreogfastholdeDanmarkspositionsomførendeSmartCitylandogdermedskabebedrerammerforeksport.Yder-mereskalprojekterneskabekonkretestorskalaløsninger,derbidragertilbedreog mere effektiv service i kommunen.

Itaktmedatdigitaliseringsløsningerog-kompetencerbliverenmereogmerevæsentligdelafsamfundetogkommunernesdrift,erdetnødvendigtatskabeet mere målrettet og velorganiseret bud på en Smart City-indsats. Hvis Smart City-indsatsenskalbidragetilatskabevækstogeksport,erdetnødvendigtatlavestorskalaprojekter.Derforvilprojekterneformentligskulleløsesistørrekonsortierellerpartnerskaberoginvolvereeksternfinansieringoginternati-onaleprojekter.Deterdestorevelfærdsområder,dergørAarhusKommunetilattraktivsamarbejdspartner–netopfordiprojekterherkantestesogimple-menteresistorskala.Itaktmed,atdenyeSmartAarhus-projekteridentifice-res, skal der opstilles konkrete succeskriterier.

HVEM: Primært Aarhus Kommune, men i samarbejde med alle relevante offentligeogprivateaktører.

RESSOURCER: Endnu ikke afklaret, men forventes at afhænge af de enkelte projekter,derkanhaveforskelligefinansieringsmodeller,derinvolvererbådeinternogeksternfinansiering.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 48

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SM

AR

T C

ITY

: AA

RH

US

SO

M U

DV

IKL

ING

S-, T

ES

T- O

G D

EM

ON

ST

RA

TIO

NS

PA

RT

NE

R

BYPROFILERING OG OMDØMME

7

/ 50

BYPROFILERING OG OMDØMME

Øget international konkurrence om virksomheder, talenter, investorer og turistersopmærksomhedøgerbetydningenafogkravenetilbyensprofilogomdømme.Derforskalbådetalenter,studerende,turisteroggæstersamtvirksomhederoginvestorerkendeAarhusogAarhusområdet–ogopfatteogopleve byen og byregionen positivt. Ellers vælges andre destinationer til og Aarhusfra.DetersåledesfortsatvigtigtatprofilereAarhusinternationalt.

For Aarhus ligger ”reason to go” i de tilbud, rammer og muligheder, som byen og byregionen tilbyder. Uddannelsesinstitutionerne og bylivet er drivkraft for tilflytningafstuderende.Virksomhederogarbejdsforholdharbetydningfortiltrækning af arbejdskraft. Attraktioner, kunstneriske oplevelser, events og shopping er ofte drivkraft for gæster og turister. Talent, klynger og erhvervs-forholderdrivkraftforvirksomhedsetableringer.Derforgiverdetstorværdiatsamarbejdeoglaveco-brandingpåtværsafaktører,nårAarhusskalprofile-res. Styrket sammenhængskraft i Business Region Aarhus bidrager også til at manifestere området som en funktionel byregion til gavn for erhvervslivet og borgerne i de deltagende kommuner. Aarhus-områdets stærke kompetencer indenfor bl.a. vind- og vandteknologi er internationalt efterspurgt og bidrager positivttilatprofilereAarhussomklimavenligby.

Byprofileringenskalunderstøtte,bidragetilogprioriteresihenholdtiløvrigevisioner, strategier og planer for Aarhus. VisitAarhus’ og Aarhus Universitets indsats for at tiltrække internationale erhvervsturister og talenter til byen er etgodteksempelpåetsamarbejde,derharstyrketbyenssamledeprofil.Påuddannelsesområdet samarbejder de forskellige parter, f.eks. gennem ind-satser som Udays, kampagner om studieboliggaranti og studiestartsarrange-menter,hvorAarhusprofileressomenattraktivstudiebyatlæseoglevei.Påkulturområdet er der indgået et partnerskab mellem kultur-, erhvervsliv og byrådiformafdetnyeKultur/ErhvervKontaktudvalg.Udvalgetskaludvikleogfaciliterenyepartnerskabermellemkulturogerhvervogafsøgenyefællespejlemærker til gavn for byens udvikling.

Ogsåpåerhvervsområdeterbrandingenfra2019styrketmedetsamarbejdemellem Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune. Parallelt med, at Aarhus Kom-mune også fremadrettet skal arbejde for at styrke rammebetingelserne for erhvervslivet, skal den positive udvikling og de faktuelle forhold også formidles til erhvervslivet, så der bliver en bedre balance mellem image og virkelighed.

Aarhusstårstærkereendnogensindefør,nårmanserpåinternationalaner-kendelse, hvilket blandt andet kan ses i en stigning i international presseom-taleogenøgetkendskabsgradtilAarhusiflerelandef.eks.+18%iTyskland

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 50

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

PR

OF

ILE

RIN

G O

G O

MD

ØM

ME

/ 51

+10%iStorbritannien(London)–oginternationaliseringskalfortsatværeetvæsentligtfokusområde.Internationaliseringenskalunderstøttesgennembyensprofil–bådemedeninternationalpositioneringogmeddekontakt-punkter, som internationale målgrupper rammer og kommer i kontakt med i Aarhus.AarhusarbejdermedinternationalprofileringafbyenblandtandetmedfokuspåAarhussomturismedestinationogattraktivsecondcity.Detarbejdeskalvidereføres,såAarhusfortsatkendesoganerkendessomDan-marksmestforetruknebysammenmedKøbenhavn–delspåturismeområdetmen også som en god by at bo og arbejde i for danske såvel som internationale borgere.

For at opretholde momentum skal de gode takter fortsætte. Vi skal skabe kendskab til og kundskab om Aarhus samt byregionen ved at fortælle de mest rammende fortællinger og ved at skabe den bedst mulige oplevelse af området. Borgere,virksomhederoginternationalemedarbejdereerambassadører,ogdereserfaringerskalopdagesogvidereformidles.Demangeaktører,sompro-filererAarhus,skalfortsatsamarbejdeogskabenyesynergier,sådensamledebranding skærpes, og den positive oplevelse af Aarhus og det omkringliggende område styrkes.

INITIATIVER

Profilering af Aarhus overfor internationale virksomheder og investorer – tiltrækning og fastholdelse af investeringer til Aarhus

HVAD/HVORDAN: Aarhusskalvidereudviklesinproaktiveprofileringoverforinternationalt orienterede virksomheder og investorer. Strategien går både på fastholdelseafvirksomhederogarbejdspladseriAarhusogAarhusområdet–og på at styrke den internationale kendskabs- og kundskabsgrad, så Aarhus bli-vertilvalgtafvirksomhederoginvestorer.Dervilherværefokuspåspecifikkeområder, hvor Aarhus har international gennemslagskraft, bl.a. byens indsats indenforbæredygtighed.GoGreenDelegationServicefungerersomendele-gationsservice, der har fokus på at vise Aarhus’ bæredygtige initiativer frem både inden for det private erhvervsliv og det offentlige. Her er et potentiale, der skal udforskes yderligere med henblik på matchmaking og tiltrækning af investeringer og virksomheder samt at styrke det generelle kendskab til Aarhus somengrønby.

HVORFOR/HVORHEN: Virksomheders loyalitet i forhold til fysisk placering forventes at blive mindre i fremtiden, og konkurrencen om virksomheder, arbejdspladseroginvesteringererstigende.Derforerdetafgørendeatværeproaktiv, når muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejds-pladser byder sig. Lokaliseringer og fastholdelse af virksomheder sker også på

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 51

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

PR

OF

ILE

RIN

G O

G O

MD

ØM

ME

/ 52

baggrund af, om internationale virksomheder og investorer kan se sig selv i envisionogplansamtdemuligheder,somAarhuskantilbyde.Derforerdetvigtigt,atdekendertildisse.Aarhusskalprofileressomenattraktivbyatinvesterei.Indsatsenjusteresløbendeeftermulighederogbehovmedetmålom mere opmærksomhed fra både nationale og internationale investorer samt flereinvesteringeriaarhusianskevirksomheder.

HVEM: InvestinDenmark,ErhvervAarhus,AarhusKommunesamtandreaktører.

RESSOURCER: Medgåettidogøkonomiblandtdeltagendeparter.

Tiltrækning af international talent til den Østjyske Byregion

HVAD/HVORDAN: VirksomhederiAarhusogMidtjyllandskalunderstøttesirekrutteringenafspecialiseretarbejdskraftfraudlandet.DerforsamarbejderBusiness Region Aarhus, Business Region MidtVest og Copenhagen Capacity iprojektetHEADSTARTomenbranding-ogmarkedsføringsindsatsforattil-trækkevelkvalificeretinternationalarbejdskrafttilMidtjylland.

Deretableresetemployeeadvocacykorpspåtværsafmidtjyskevirksomhederfor,gennemdetteambassadørnetværkafherboendeinternationalemedarbej-dere, at udbrede kendskabet til Midtjylland som attraktiv karrieredestination i relevante nicher.

Dettearbejdeforankresivirksomhedergennemredaktionsgrupperogsupple-resmedmeretraditionellemarkedsføringsinitiativer.Desudentilbydesinter-nationale specialister og studerende at deltage i skræddersyede onboarding forløb.

HVORFOR/HVORHEN: Flere virksomheder i Aarhus og Midtjylland oplever mangelpåvelkvalificeretarbejdskraft,hvilketerhæmmendeforvirksomhe-dernes udviklingsmuligheder og vækst, og samtidig svækker det muligheden for at tiltrække investeringer og virksomheder. Alene i Aarhus oplevede hver 4.virksomhedi2018ikkeatkunnebesætteledigestillingermedkvalificeredemedarbejdere. Derersåledesbehovforatfåkoordinereteksisterendeindsatserformodta-gelseogfastholdelseafinternationalarbejdskraftogforatøgeerhvervslivetkendskab til disse indsatser.

Et af succeskriterierne for initiativet er, at regionens virksomheder oplever, at deterlettereatrekrutterevelkvalificeretarbejdskraft.Denkonkretemålsæt-ninger,atderiMidtjyllandskalansættesmindst160velkvalificerede,interna-tionalekandidater,samt60internationaledimittenderiordinærbeskæftigelsei byregionens virksomheder.

Tiltrækning af internationale medarbejdere til Midtjylland kan med fordel ses i

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 52

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

PR

OF

ILE

RIN

G O

G O

MD

ØM

ME

/ 53

ennationalkontekst.HEADSTARTfungererderforogsåsometmidtjyskankerinationaletiltrækningsaktiviteter.Derforventesigangsatennationalindsats(TalenttilDK)iforåret2020ietkonsortium,hvorAarhusogMidtjyllanderstærkt repræsenteret.

HVEM: BusinessRegionAarhus(herunderAarhusKommune),BusinessRegi-onMidtVestogCopenhagenCapacitysamtandrerelevanteaktører.

RESSOURCER:Dererafsatetbudgetpå20millionerkroner.tilindsatsenien3-årigperiode(2019-2021).MidlernekommerfraRegionMidtjylland,EU’ssocialfondsamtBusinessRegionAarhus.Derudoverforventesdet,atdeltagel-sen i Talent til DK bidragermedyderligere3millionerkronertilforankringafTalent til DK-indsatsen i Aarhus og Østjylland.

Aarhus’ samlede indsats i forhold til byprofilering og storytelling

HVAD/HVORDAN: Enstærkprofileringsindsatsskalsikre,atderpræsentereset mere aktuelt og attraktivt billede af Aarhus til relevante målgrupper. På city-brandaarhus.dkstillesenværktøjskassetilrådighedforalle,derarbejdermedatprofilereogmarkedsføreAarhus.Formåleteratgøredetlettereatintegreremateriale om byen i eksisterende kommunikation og skabe synergi mellem samarbejdspartnerne.Ligeledeskoordinererbyensvigtigsteaktører-indenforturisme, erhverv, uddannelse, kunst og kultur - indsatsen med fokus på viden-delingogafstemningaf,hvilkeaktiviteterderskaligangsættes,ogenløbendekoordineringmellemcitybrand-aktørerneogAarhusEventsikrermaksimaltbrandingudbytteafbyensmangeevents.DerudovervilderafledtafVisitAar-hus’fusioneringmedDestinationDjurslandsamtønsketomatstyrkeBusinessRegionAarhusværeetfokuspåikkekunatprofilereAarhusmenogsåladeAarhus-regionenindgåifortællingen.Aarhus’omdømmemonitoreresløbendeforatse,hvilkeeffekterdensamledebyprofileringharhaftogforatidentifice-re uudnyttede udviklingspotentialer.

HVORFOR/HVORHEN: Målet er at skabe en mere koordineret indsats af den profilering,sombyensaktørerudviklertilforskelligemålgrupperbådenati-onaltoginternationalt.Dettevilogsåbevirke,atderskabesensynergieffekt,nårfleregårsammenomenfællesstorytelling.Detgiverenstærkerebranding,såendnuflerevælgerAarhustil.Succeskriterieter,atbyensaktøreroplever,atdeterlettereatprofilerebyenvedhjælpafdetrelevantemateriale,somstillestil rådighed, og at der skabes et stærkere forpligtende samarbejde til den fælles opgaveatprofilerebyen.

Hvem: VisitAarhus, Aarhus Kommune, kulturinstitutioner, hotelkæder, uddan-nelsesinstitutioner,erhvervsorganisationersamtandreaktører.

RESSOURCER: Medgået tid blandt deltagende parter.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 53

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

PR

OF

ILE

RIN

G O

G O

MD

ØM

ME

/ 54

Profilering af Aarhus som erhvervsbyHVAD/HVORDAN: Aarhus har gode erfaringer med den nuværende citybran-dingkoordinering–ogdenblivernusuppleretafetøgetfokuspåsammenatforbedre Aarhus’ image som job- og erhvervsby.

Parallelt med, at Aarhus Kommune arbejder for at styrke rammebetingelser-neforerhvervslivet,skaldenpositiveudviklingihøjeregradformidlestilerhvervslivet.Derforskalmarkedsføringenogsynliggørelsenafdetpositiveerhvervsklima i Aarhus styrkes, så Aarhus opleves attraktiv for både eksiste-rendeognyevirksomhederatstarte,driveogudviklevirksomhedi.Detteudmøntesblandtandetietøgetfokuspåatfåkommunikeretdemuligheder,detgiveratdrivevirksomhediAarhus–ikkemindstblandtdesmåogmellem-store virksomheder samt at få udbredt viden om, hvordan Aarhus arbejder for en konstant forbedring af erhvervslivets rammebetingelser.

HVORFOR/HVORHEN: DanmarkerifølgeinternationalerankingsfraWorldBank,WorldEconomicForumm.fl.etafverdensbedstelandeatdrivevirksom-hedi.SomdetstørstevækstcenteriDanmarkudenforhovedstadsområdetharAarhussåledesiinternationalmålestoketattraktivterhvervsklima.Detteharværetmedvirkendetilhøjvækstiarbejdspladser,ogmangenyevirksomhederer kommet til. Til trods for ovenstående positive udvikling og Aarhus’ attrak-tivitet som lokaliseringssted for virksomheder bliver Aarhus ofte placeret lavt ideårligeerhvervsklimamålinger(vedDIogDanskByggeri).9Derliggerderforetstortpotentialei,atdetpositiveerhvervsklimailangthøjeregradafspejlesidet image, Aarhus har hos beslutningstagere i virksomheder og hos investorer.

HVEM: Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune i samarbejde med relevante parter.

RESSOURCER:Afklaresløbende.

9 Seneste placeringer: DI 2018: 77. Dansk Byggeri 2019: 74.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 54

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

BY

PR

OF

ILE

RIN

G O

G O

MD

ØM

ME

ENERGI, KL IMA, VAND OG MILJØ

8

/ 56

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

ENERGI, KL IMA, VAND OG MILJØ

Virksomhederindenforgrønenergi-ogmiljøteknologibidragermarkanttildendanskeøkonomi.Brancheneropgjorttili2016athaveomsatforca.236mia.kr.Desudenharvækstenindenforgrønenergi-ogmiljøteknologiværetmarkantstørreendidetøvrigeerhvervsliv.Virksomhederneindenforgrønenergi-ogmiljøteknologibeskæftigerknap71.000medarbejdereiDanmarkogbeskæftigelsesudviklingenoverstigerogsåudviklingenidetøvrigeerhvervsliv.

Eksportenafgrønnevarerudgjordei201764,7mia.kr.DetsvarerifølgeVækstteametforgrønenergi-ogmiljøteknologitilgodt11%afdensamlededanskevareeksport.DetgørDanmarktildetlandiEU,somhardenhøjesteeksportandelafgrønnevarer.Danmarkharsåledesensærligstyrkepositionpådetgrønneområde.Meneksportenharværetfaldendedesenereår,hvilketudfordrer denne position.

Globaltsetforventesdengrønneomstillingatøgeefterspørgslenefterener-gi-ogmiljøteknologi.F.eks.ventesdenfuldeimplementeringafParis-aftalenforklimaatindebæreinvesteringerfor$13.500mia.verdenover,ligesomFN’sverdensmålforventesatbidragetilenøgetefterspørgseleftergrønneløsnin-ger.Løsninger,derpotentieltkanleveresafdanskeenergi-ogmiljøteknologi-ske virksomheder. Flere af de toneangivende virksomheder inden for energi- og miljøteknologierplaceretiAarhusogdenmidtjyskeregion.F.eks.vardermereendmere12.000beskæftigedeindenforvindmølleindustrieniRegionMidtjyl-landi2017oghele34%afdedanskearbejdspladserindenforgrønnevarerogtjenester er pt. placeret i Region Midtjylland.

Dengrønneomstillingafsamfundeterikkekunhøjtpådagsordenenhosvirksomhederindenforenergi-ogmiljøteknologi-branchen.IfølgeenglobalundersøgelsefraDeloitteerderstigendeopmærksomhedpåbæredygtighedierhvervslivet generelt. Primært fordi både investorer, medarbejdere og forbru-gere i stigende omfang kræver, at bæredygtighed er tænkt ind i virksomheder-nesforretningsmodel,værdierogprodukter.Grønomstillingerdermedbleveten væsentlig konkurrenceparameter i forhold til tiltrækning af kapital, talenter og kunder for mange virksomheder.

IAarhusarbejdesderintensivtmeddengrønneomstillingpåflereniveauer.Byrådets overordnede vision er, at Aarhus bliver CO2-neutrali2030.Enambi-tion,derifølgeAarhusKommunesklimaplankunkanindfries,hvisderudvik-lesnyegrønneprodukterogservicesiettætsamspilmedvirksomhederogvidens-oginnovationsmiljøerne.Vedatsættebyensudfordringeriforholdtildengrønneomstillingispil,kanderskabesnyemulighederforvirksomheder-neiforholdtiludvikling,test-ogdemonstrationaffremtidensløsninger,som

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 56

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 57

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

vil blive efterspurgt på globalt plan. Omstillingen kommer til at koste penge, og der er forbindelse med budgetaftalen 2020 bl.a. enighed om at etablere en klimafond,somskalbidragetilfinansieringafdenødvendigeinitiativeridekommende år.

Klimadagsordenen skal også tænkes ind i forhold til Aarhus Kommune som arbejdsplads.Detkanbl.a.skevedatarbejdemedincitamenter,konkurrencerog kampagner fx i forhold til transportvaner til og fra arbejde, affaldssortering, maden i kantinerne, genanvendelse og fremme af mere cirkulær tænkning. MedKlimaalliancenAarhusskalandreafbyensstørsteprivateogoffentligearbejdspladserinviterestilendrøftelseaf,hvordanensådanindsatskantilret-telægges.

INITIATIVER

Ny klimaplan 2021-25

HVAD/HVORDAN: Opfyldelsen af Aarhus Byråds mål om CO2 neutralitet i 2030eromdrejningspunktetforudarbejdelseafdenkommendeklimaplanforperioden2021-25.Dennyeklimaplanvilbyggeviderepådespor,dererlagti den nuværende klimaplan, og som har vist sig at være væsentlige i arbej-detmedattransformereAarhustiletfossilfritsamfund.Detvilsige’Energi’,’Transport’, ’Industri’, ’Bygninger’, ’Lokalt Engagement og Vækst’ samt ’Vores Arbejdsplads’.

Ca. 75 % af byens samlede CO2 udledning ligger uden for kommunens direkte indflydelse.Deterderforafgørende,atborgere,virksomheder,organisationerog videninstitutioner inddrages i udarbejdelsen af en forpligtende klimaplan, der viser vejen til at Aarhus får reduceret sit CO2 -udslip. Erhvervslivet invite-res til at deltage i udviklingen af klimaplanens konkrete initiativer, hvilket vil fremme videndeling og fælles udviklings- test- og demonstrationsprojekter til gavnforbyensgrønneomstilling. HVORFOR/HVORHEN: Når virksomheder, kommune, forsyningsselskaber ogvideninstitutionersamarbejdermålrettetomatindfriAarhus’ambitiøseklimamål,udviklesnyekompetencer,konkreteløsningerogdemonstrations-projektersomefterfølgendekaneksporterestilandrebyerverden.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med forsyninger, virksomheder organi-sationer og videninstitutioner. RESSOURCER:Afklaresefterfølgende.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 57

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 58

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

Specialiseret erhvervsservice til midtjyske virksomheder, der vil i gang med den grønne omstilling

HVAD/HVORDAN: AarhusianskeogmidtjyskeSMV’ere,derefterspørgerhjælptilatkommeigangmeddengrønneomstilling,skalopleve,atdeternemtogoverskueligt at indhente viden om og få hjælp til processen blandt andet gen-nemdestøtte-programmer,derfindespånationalt,regionaltoglokaltniveau.Derfindesalleredeforskelligeprogrammerindenforf.eks.cirkulærøkonomiog energieffektivisering, hvor virksomhederne tilbydes professionel rådgivning iforholdtil,hvilkemulighederdererforgrønomstilling.Dissemulighederskalmarkedsføresgennemenopsøgendeindsats.

HVORFOR/HVORHEN: På samme måde som digitaliseringen har været katalysator for udviklingen af nye virksomheder og brancher og samtidig har fjernetgrundlagetforandrevirksomheder/brancher,forventesdet,atstigendebæredygtighedskrav fra blandt andet myndigheder, medarbejdere og kunder kanfåtilsvarendekonsekvenser.Nyevirksomhedereroftefødtbæredygtigeistifternes ”mindset” og forretningsmodel, mens ældre mindre og mellemstore virksomhederistigendeomfangernødttilatgentænkederesforretningsmo-deller, hvis de skal blive i stand til at klare sig i den fremtidige konkurrence.

Virksomhederne skal derfor kende og gerne bruge de tilbud om hjælp til den grønneudvikling,somfindes.IAarhusskalviderforiendnuhøjeregradeffek-tivisere og koordinere vores dialog med virksomhederne i forhold til at infor-mere om de muligheder, virksomhederne har for at få hjælp til nye tiltag inden forcirkulærøkonomi,energieffektivitetmv.Detkræverofteen”håndholdt”indsats at få de relevante virksomheder i tale, idet kommunikation via nyheds-breve, sociale medier ofte ikke er tilstrækkelig. Succeskriterieteratkontakteoginformereetstørreantalrelevantevirksom-heder–minimum200–fraAarhus-områdetfra2020-2023ommulighederne.Herafskalminimum50-75virksomhederigangsætteforløboginitiativeriforholdtilgrønomstilling.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med andre midtjyske kommuner, ErhvervshusMidtjylland,ErhvervAarhus,innovationsmiljøerne,nationaleinnovationsnetværk, klyngeorganisationer mv.

RESSOURCER: Eksisterende programmer og medarbejderressourcer.

Udvikling af et klynge-distrikt for vandteknologi i Aarhus

HVAD/HVORDAN: Derarbejdesforatetablereoggradvistudvikleetfysisk”innovationsdistrikt”forvandklyngeaktøreriAarhus,derskalfungeresometmarkantnationaltsamlingsstedforetøgetsamarbejdemellemmyndigheder,forsyninger,forskning/uddannelse,virksomhederogstartupsindenfordigitalvandteknologi. Området skal være kendt for udvikling, test- og demonstration af bæredygtige vand-digitaleløsningeriverdensklasse.

Myndigheder og forsyningsselskaber har stor viden om både de aktuelle og kommende drifts-, anlægs-og forretningsmæssige udfordringer og reguleringer

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 58

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 59

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

påsåvelvand-somspildevandsområdet.Denvidenervigtigatfåformidlettilbåde forskningsinstitutionerne og virksomhederne i den danske vandsektor, derskaludvikle,testeogsælgenyeløsningertildetglobalemarked.

Dererderforbrugforet”innovationsdistrikt”,hvoraktørernekansamlesforat udvikle fælles scenarier for fremtiden og roadmaps for forskning, uddannel-se, udvikling, test, demonstration og kommercialisering på en række faglige aktivitetsområder.

HVORFOR/HVORHEN: Globaltsetbliver80procentafspildevandetudledttilmiljøetudenatbliverenset.Halvdelenafdrikkevandetbliverspildt,førdetnårfremtilbrugerne,oggrundvandsudtømningkanblivedenmestalvorligetrusselmodlandbrugogurbanvandforsyningindenfordenæstetoårtier.Denglobale udvikling og de globale udfordringer skaber et unikt potentiale for den danske vandbranche. En branche, der allerede i dag har styrkepositioner inden for vandrensning, ressourceudnyttelse og -genvinding, energieffektivitet, digi-talisering, samt i at skaffe og rense vand i udfordrede internationale områder.

Formåletmedinitiativeteratsikre,ataktørerneidetdanskeøkosystemindenfor vandteknologi får mulighed for at arbejde tættere sammen og skabe en bedrerammeforskabelsenafnyedanskeløsninger.Ambitionener,atderinden2023–itilknytningtilAarhusVand´snyedomiciliAarhusSyd–erbygget5.000-10.000m2,derhuserstartups,filialerafstørrevandteknologivirk-somheder og videninstitutioner. Aarhus Vand står ligeledes overfor at etablere etnytressourceanlæg–ReWater-somogsåertiltænktatskullebidragetiludvikling, test og demonstration af ny vandteknologi. HVEM: Aarhus Vand og Aarhus Kommune i samarbejde med virksomheder inden for vandteknologi og digitalisering med inddragelse af forskningsinstitu-tioner–herunderAarhusUniversitet.

RESSOURCER: Aarhus Vand, Aarhus Kommune og virksomheder.

Aarhus-området som udviklings-, test- og demonstrationssite for storskala-projekter

HVAD/HVORDAN:Dererbehovfor,atisærdestorebyeriDanmarkstillersigtil rådighed som udviklings-, test- og demonstrationssted for storskala smart city-projekterindenforenergi,klimaogmiljøitætkombinationmeddigitali-sering.Dendanskeforsyningssektorerleveringsdygtigiforbrugsdata,oggiverderforetgodtgrundlagforatudvikle,testeogvaliderenyedanskeløsningeriverdensklasse. Projekterne kan samtidig fungere som et internationalt udstil-lingsvindueforgrønneløsninger.Fremtidigeprojekttemaerkunnef.eks.væreinden for omstilling af produktion af el og varme til vedvarende energikilder, CO2-lagring, bæredygtig mobilitet mv.

HVORFOR/HVORHEN: Formålet med at iværksætte storskalaprojekter er at give virksomheder mulighed for at komme hurtigere på markedet med nye

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 59

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 60

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

produkter og services, der har et globalt vækstpotentiale. Samtidig kan imple-menteringafnyegrønneløsningerbidragetilataccelerereAarhus’grønneomstillingogsynliggøreområdetinternationalt.

Aarhus Kommune har gode muligheder for i samarbejde med universiteter, innovationsmiljøer,klyngeorganisationer,virksomhederogiværksættereatskabe nye innovations- og testplatforme, der tager udgangspunkt i en lokal udfordring,somsamtidigharenglobalrelevans,såløsningerneerbrugbareandrestederiverden.Udgangspunkteterenquatro-helixtilgang,hvorløsnin-ger udvikles i fællesskab baseret på stærke partnerskaber. Succeskriteriet er at fåigangsatoggennemførtetbetydeligtantalstorskala-projekter,deradres-serer byens udfordringer, jf. initiativet om næste generation af Smart Aarhus, hvorvirksomheder,videninstitutionerm.fl.kanudvikle,testogdemonstrereløsninger,somvirksomhederneefterfølgendekanafsættepåmarkedsvilkår.

Flere virksomheder har udtrykt behov for, som en vigtig salgsparameter, at kunnefremvisestorskalaprojekterienbyafAarhus’størrelse.READY-projek-teteretkonkreteksempelpåetstorskalaprojekt,derikraftafsinstørrelsehargivetenbatterivirksomhed(LithiumBalance)mulighedfordelsproduktud-vikling og dels for at demonstrere overfor internationale kunder, hvad de kan tilbyde.

HVEM:AarhusKommuneogAarhusUniversitetisamarbejdemedøvrigedanskeoginternationaleuniversiteter,videnmiljøer,klyngeorganisationersomf.eks. CLEAN og EIC, relevante danske virksomheder og iværksættere.

RESSOURCER: Midler til igangsættelse af storskalaprojekter skal primært søgesgennemnationaleoginternationalefonde,derunderstøtterdengrønneomstilling,herunderEU´sprogrammer.Ligesommedfinansieringfraprivateaktørervilværeafgørende.

Myndighedssamarbejder – mere Aarhus i verden

HVAD/HVORDAN: Myndighedssamarbejderne skal fremme en mere bære-dygtig vækst og udvikling i strategisk vigtige udviklings- og vækstlande og samtidig styrke eksportmulighederne. Samarbejdet er målrettet sektorer, hvordanskemyndighederharerfaringmedregulering,samfundsløsningerogoffentligt-privatepartnerskaber,derkanbidragetilatløseudfordringermedf.eks.vand-ogenergiforsyning,miljøvenligaffaldshåndtering,troværdigføde-varekontrol, bedre adgang til sundhed, klimavenlig urbanisering mv.

HVORFOR/HVORHEN: Formålet med myndighedssamarbejderne er, inden for rammerne af Verdensmålene, at fremme bæredygtig udvikling, at styrke de bilateralerelationerogatåbnedørefordanskerhvervsliv.AarhusKommuneharpåopfordringafambassaderneiIndien,SydafrikaogGhanabesluttetatindgå strategiske sektorsamarbejde med myndigheder fra byer i de tre lande. Dendirektekontaktogdialogmellemlokalemyndigheder(bystyrer)ihen-holdsvisUdaipuriIndien,Tshwane(Pretoria)iSydafrikasamtTemaiGhanaskalbrugestil–påentroværdig,professionelogligeværdigmåde–atfremme

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 60

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 61

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

vækstogudviklingidepågældendebyer.IUdaipurharmyndighedernespecifikønsketsamarbejdepåvandområdet.DetsammegælderTema,hvorbystyretharønsketatindgåetsamarbejdemedAarhusKommuneogAarhusVandomprojekt, der både skal reducere vandtabet af rent drikkevand og opbygge en effektivspildevandshåndtering.ITshwane,(Pretoria)handlersamarbejdetpri-mærtomfortætningafTshwanesbymidtemeden”blandetby”-strategi,grønmobilitet med bedre sammenhæng i den offentlige transport og en satsning på fodgængere og cyklisme som alternativ transportform. Succeskriterietformyndighedssamarbejderneersamtidigatforløseforret-ningspotentialet for de involverede danske virksomheder, når de indledende projektererafsluttetogståroverforatskulleimplementeres–tilgavnforvækst i eksporten af dansk teknologi og produkter.

HVEM:InitiativetscentraleaktørererUdenrigsministeriet(herunderdetreambassader),AarhusKommune,AarhusVand,involveredevirksomhedersamtbyråd/lokalregeringeridetrebyer.

RESSOURCER:Myndighedssamarbejdernefinansieresafudviklingsbistanden(Udenrigsministeriet).Initiativetindebærerfællesansættelseafsektorråd-givere(tidligerebenævntvækstrådgivere)mellemAarhusKommuneogdenpågældendedanskeambassadesamtfrikøbafkommunaleeksperterogfagfolkindenfor især vand- og planlægningsområdet. Hver af myndighedssamarbej-dernebestårafet1-årigtforprojekt(medenbevillingpåop1,25mio.kr.)oget3-årigthovedprojektmedetbudgetpå6-8mio.kr.ialt.

Cirkulær Økonomi

HVAD/HVORDAN: Kommunen kan via sin rolle som tilsynsmyndighed og sit lokalkendskabtilerhvervslivethjælpevirksomhedertilengrønomstilling.Vedat omstille til cirkulære forretningsmodeller vil virksomheder blandt andet kunne opnå besparelser på råstoffer og vil kunne bruge bæredygtighed som konkurrenceparameter.Hervedskabesgrønvækstlokalt,regionalt,nationaltog internationalt.

Byrådet i Aarhus har vedtaget Bæredygtighedsudvalgets anbefalinger, som omfatter en række strategiske indsatsområder:• Mereformindre–totaløkonomiintegreretibudgetlægningen• Smartekommunaleindkøb–mereforpengeneilængeretid• Aarhussomfrontløberiudviklingenafcirkulærtbyggeri• Cirkulære forretningsmodeller som vækstmotor for erhvervslivet • Inddragende, cirkulær byudvikling• Fraaffaldtilressourcer–cirkulærøkonomiiaffaldshåndteringen

HVORFOR/HVORHEN: Efterspørgslenpåkvalitetogbæredygtigeløsningerer stigende. Mange virksomheder arbejder nu med FN’s Verdensmål, cirkulær økonomi,klimaogbæredygtighed,menderspildesstadigmangeressourceri produktionen og distributionen af varer. Mange varer ender som affald, på tidspunkter hvor stadig kunne opgraderes til værdifulde produkter eller kunne indgåinyeprodukter.Idencirkulæreøkonomitænkesiværdicirklerogfor-syningskæder. Her er den enes affald den andens guld, og der er både arbejds-

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 61

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

/ 62

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

pladserogskatteindtægteriatunderstøttedencirkulæretankegangoghjælpeerhvervslivetiomstillingentilcirkulærøkonomi.

Derkanværeopstartsvirksomheder,dersermulighederiatbrugeetaffaldsma-teriale til at skabe et helt nyt produkt med eller ser muligheder i at reparere defekteprodukter,sådekanbrugesigen.DerkanværeSMV’erellerstorevirksomheder,somønskeratomstillederesproduktiontilattageegneellerlignendebrugteprodukterreturoggenbrugedeminyeprodukter.Derkanværevirksomheder,derønskeratfyldehullerneiværdicirklenudvedatsamle,udbyde og distribuere brugte materialer i fornuftige mængder, så de kan indgå i en cirkulær forsyningskæde.

Vækst-ogudviklingspotentialernekoblettilcirkulærøkonomiermange.Belønningenforatinvestereide,derharmodtilattænkecirkulært,kommeriformaflavereomkostninger,bedreløsninger,nyemarkederoginnovation–kortsagtkonkurrencefordele.Menogsåmiljømæssigeresultateriformafbæredygtige produkter, et ansvarligt forbrug af råstoffer og mindre affald.

HVEM: Aarhus Kommune i samarbejde med relevante parter.

RESSOURCER:Afklaresløbende.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 62

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

EN

ER

GI, K

LIM

A, V

AN

D O

G M

ILJ

Ø

TECH-BRANCHEN I AARHUS OG

OMEGN

9

/ 64

TECH-BRANCHEN I AARHUS OG OMEGN

Dendansketech-sektorharstorbetydningfordensamledevækstogjob-skabelseiDanmark.Sektorenrummerisigselvover12.500virksomhederogrepræsentererensamletomsætningpåover220mia.kr.ogover94.000ansat-te10.Sektorenblevhårdtramtaffinanskrisenognåedejobmæssigtbundeni2013medgodt84.000beskæftigede,menharherefteroplevetenmarkantvækstmedhhv.KøbenhavnogBusinessRegionAarhussomstærkevækstom-råder. Herudover spiller sektoren en stadig vigtigere rolle i udviklingen af stort setalleøvrigebrancherogsektorergrundetbetydningenafogpotentialetiatfåprodukter,services,produktionsprocesser,markedsføringogsalgtilførtintelligens og digitalisering.

Aarhus og Business Region Aarhus er således begunstiget af en meget stærk tech-klynge,dergennemdeseneste5-6årharskabtmangenyejobsindenfor tech-branchen, såvel som inden for forskning og uddannelse11. Klyngen repræsenterersamlet–påtværsaferhvervsliv,offentligogprivatforskning/udvikling–enmegetstærkkompetencebasemedenekspertvidenindenforområder som blandt andet Internet of Things (IoT), Big Data, Kunstig Intelligens/Machine Learning, Blockchain, Augmented Reality (AR), Virtual Reality, IT-sikker-hed, Mobile løsninger, Interaktionsdesign12,mm.Deterenkompetencebase,derer suppleret af, at uddannelsesinstitutionerne i Aarhus hvert år leverer et stort antal nye tech-talenter13,samttilførerafgørendeteknologibaseretinnovati-ons-ogkonkurrencekrafttilandrenøglesektoreriAarhus,herunderfødevarer,sundhed,energi/klima/miljø,transport,produktionogkreativeerhverv.

Hertilkommer,atAarhusmedKatrinebjergharetaflandetsstørsteviden-oginnovationsmiljøerindenfortech–etmiljø,deridekommendeårvilblivekraftigtstyrketogudbygget.AarhusUniversitetgørKatrinebjergtiluniver-sitetets centrum for digitalisering, digitalt design, informationsvidenskab og ingeniøraktiviteter.DesudenbliverDanmarksMedie-ogJournalisthøjskolefra2020endelafKatrinebjerg-miljøet.Yderligeretilføresområdetidekommendeårflereboliger,herunderungdomsboliger,ogderforetagesenmarkantopgra-deringafdegrønnearealerogbyrum.

10 Danmarks Statistik og eStatistik– 2016/2017 tal for antal virksomheder og omsætning og 2018 tal for antal beskæftigede

11 eStatistik – analyse, sept. 2018 – https://estatistik.dk/nyheder/12 ”Analyse til prioritering af indsatser og virkemidler til udbygning af styrkepositionen inden for ikt i

Region Midtjylland”, Oxford Research A/S for Region Midtjylland, September 2016.13 Alene Science & Technology/Aarhus Universitet havde i 2017 en bachelor- og kandidatproduktion

på 980 og 738 (http://scitech.au.dk)

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 64

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TE

CH

-BR

AN

CH

EN

I AA

RH

US

OG

OM

EG

N

/ 65

Med henblik på at få realiseret yderligere tech-baseret udvikling og vækst vil der fremadrettet være fokus på:• at få den aarhusianske og midtjyske tech-klynge positioneret som en bety-

dende del af en samlet national tech-klynge• atfortsætteudviklingogmarkedsføringafAarhus/Katrinebjergsomen

stærkt dansk tech-hub, herunder også med henblik på at tiltrække nye virksomheder, investeringer, eksperter, forskere og studerende til Aar-hus-området

• atstyrkeindsatsenift.atfåøgetdigitaliseringeniandresektor.DetteskalkoordineresogsammentænkesmedInternetWeekDenmark,såledesatdeforskelligeinitiativerogkonferencerstøtteropomogliggerinaturligforlængelse af hinanden

• atøgeantalletafstuderendemedSTEM-uddannelser(Science,technology,engineering,math)mhp.atreduceremanglenpåtech-arbejdskraft.Initiativeri relation til dette vil ligge under forskellige indsatsområder i erhvervsplanen

I forlængelse af ovenstående vil Aarhus Kommune arbejde for, at denne styrke-positionbidragertildengrønnetransformation.Vivilværedetsted,hvormanfinderpåfremtidensbæredygtigeløsningertilgavnforDanmarkogrestenafverden.Derforvilvigåforansomaftagerafnyteknologi,derpåbæredygtigviskanhjælpemedatimødekommedeudfordringer,viståroverforf.eks.indenforenergi,sundhed,klimaogfødevarer,ogsomefterfølgendekaneksporterestilandrebyer/lande.

INITIATIVER

Tech-miljøet i Aarhus – en del af en national klynge

HVAD/HVORDAN:DereriAarhusetgodtsamspilpåtværsafaktørerift.udviklingenaftech-klyngeniAarhus/Midtjylland,herundermedAarhusUni-versitet, Alexandra Instituttet og it-forum som centrale organisationer. DerlæggesoptiletbredereogtætteresamarbejdemedaktøreridetøvrigeDanmark–blandtandetBrainsBusinessogInfinIT14, i forhold til at lykkes med atfådenaarhusianskeogmidtjyskeklynge/klyngeorganiseringgjorttilenstærk og vigtig del af en fremtidig national klynge på området.

DetervigtigtforJyllandogjyskevirksomheder,atikkeallenationaleaktivi-teter sker med udgangspunkt i hovedstaden, hvor der i forvejen er mange ind-satser inden for det digitale område, som har svært ved at trænge igennem til jyskevirksomheder.DeterlettereatfåadgangtilhovedstadensvirksomhederfraJylland.Deteridensammenhængambitionen,atdenfremtidigenationaleklyngeindsats på området bliver en ”superklynge”, der skal bidrage til digita-

14 InfinITeretpartnerskabmellemalledanskeuniversiteter,AlexandraInstituttet,Forceogfra2019også BrainsBusiness og it-forum

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 65

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TE

CH

-BR

AN

CH

EN

I AA

RH

US

OG

OM

EG

N

/ 66

liseringiøvrigebranchersamtidenoffentligesektor.Iforlængelseherafkanogsånævnes,atDanmarksledendedigitalefestival,InternetWeekDenmark,hvert år i maj måned foregår i og omkring Aarhus, hvor interessenter på tværs afbranchenmødesforatdiskuteredennesudvikling.

HVORFOR/HVORHEN:Digitaliseringerdenmåskevigtigstevækstskaberforallebranchernetopnu–ogdereringentvivlom,atennationaltech-klyngevil komme til at spille en vigtig rolle ift. realiseringen af de betydelige inve-steringer,somDanmarksErhvervsfremmebestyrelseforventesatplacerepådetteområdedekommendeår.Detbetydersamtidigt,atdetblivervigtigtatfåkobletdenaarhusianskeogmidtjyskeklynge/klyngeorganiseringtilenfrem-tidig national tech-klynge for, at klyngen er optimalt placeret i forhold til den fremtidigestrategi,indsats,organiseringsamtstøtte-ogbevillingsstrukturpåerhvervsfremmeområdet.

Desudenkantech-branchenleverenogleafdebæredygtigeløsninger,derskaltilforatAarhusKommunekanbliveCO2-neutrali2030,somvedtagetafbyrådet,samtbidragetilatnåmåliParis-aftalenogFNs17verdensmål.Someksempelkannævnes,atderforbarefåårsidenblevproduceretfleremillionertelefonbøger.Disseeridagvækogerstattetafinternettet.Etandeteksempelerdenspirendeteknologiblockchain,dermuliggørudvekslingafinformatio-nerudenkopierogmanipulation,ogsomderforkanbrugestilatøgetilliden,sikre transparens og åbenhed. Således kan nye teknologier direkte bidrage til indfrielseafverdensmålenef.eks.gennemmindskelseafkorruption(mål16)ellervidenoginformationtilalle(mål9).

Visionenfordetviderearbejdeer,attech-klyngeniAarhus/Jyllandbliverdelafen landsdækkende superklyngeorganisation på området, der i samarbejde med deøvrigeklyngerarbejdermeddigitaliseringiandrebrancher.Klyngenskalkarakteriseres ved at være: • Denmestbetydendebrobyggermellemerhvervogvideninstitutionerinden

forITogdigitaliseringiDanmark• Operatørogansvarligforblandtandet:• Faglige programmer for tech-virksomheder og for virksomheder, der arbej-

der med digitalisering i egne virksomheder• Udviklingsprojektermhp.atskabeflerevækstvirksomhederindenfor

tech-området• Elite skaleringsprogrammer for virksomheder med globalt potentiale• Sparringpartnertiløvrigeklynger/klyngeorganisationeriforholdtildigita-

lisering, herunder også offentlig digitalisering• Danmarksstørsteklyngeorganisationmåltpåantalmedlemmeroghave

mindst1000betalendemedlemmerindenudgangenaf2022• Understøttebæredygtigedigitaleløsningertilandrebranchersåvelsomtil

det offentlige

Succeskriteriernefortech-klyngeniAarhus/Jyllander:• Tiltrækningafinternationalevirksomheder:IsamarbejdemedDigitalHub

Denmark,InvestinDenmarkogDanmarksTech-ambassadeatpromovereDanmarksomførendeindenfortech-områdetsamttiltrækkeudenlandsketech-virksomheder fra alle dele af verdenen til Aarhus

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 66

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TE

CH

-BR

AN

CH

EN

I AA

RH

US

OG

OM

EG

N

/ 67

• Tiltrækningafarbejdskraft–oghervedbidragetilreduktionafmanglenpåtech-arbejdskraft:MålrettetatarbejdemedprofileringafDanmarkogde danske regioner internationalt gennem afholdelse af internationale konferencerogviadeltagelsemedstande,atøgetilflytningafarbejdskraftfraandrelande.Måleterattiltrækkemindst100IT-specialisterårligttilBusiness Region Aarhus

• Flerevækstiværksættereindenfortech:Aarhus/BusinessRegionAarhuserkendetegnet ved at have et meget stort antal tech-iværksættere og antallet afde,derblivervækstiværksættere,skaløgesmed25%iforholdtilnuvæ-rendeniveau,hvilketskalgenereremindst100nyearbejdspladserperår

• Internationaletech-konferencertilAarhus(somf.eks.IoTWeek2019):DerbyggesviderepåerfaringerfraIoTWeek2019.Måleterathavemindstenstorhøjtprofileretinternationaltech-konferenceiAarhushvertår–medtilhørendemålom,atderalleredei2022erskabtenkonferencemedmin.hhv.500internationaleog500danskedeltagere–ogatdeltagerantalletvoksermed20%perår.DetteskalkoordineresogsammentænkesmedInternetWeekDenmark,såledesatdeforskelligeinitiativerogkonferencerstøtteropomogliggerinaturligforlængelseafhinanden

• StyrkelseafAU’ssatsningpåScience&Technology(S&T):Klyngenskalaktivt arbejde med rekruttering fra grundskole og ungdomsuddannelser til S&T’suddannelserogpådenmådeværemedtilatsikre,atAUnårønsket/max optag

• At sætte Aarhus ikke bare på det nationale landkort men også det interna-tionalekort,somhubforudviklingafITogteknologiskeløsninger

• At skabe en tech-superklynge, som servicerer andre erhverv

HVEM: Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet, it-forum, BrainsBusiness, AalborgUniversitetogøvrigeaktøreriInfinIT–ogmedopbakningfraAarhusKommune,BusinessRegionAarhus,AalborgKommune,m.fl.It-forum, Alexandra instituttet og Aarhus Universitet arbejder allerede konkret sammenomkringdetnationaltdækkendeInnovationsnetværkInfinIT.

RESSOURCER:Ovennævnteaktørkredsfinansiererindsatsen.

IWDK (Internet Week Denmark)

HVAD/HVORDAN: InternetWeekDenmarkerenugelangfestival,derfin-der sted hvert år i og omkring Aarhus. Festivalen fejrer internettets succes og teknologiens betydning for innovation, vækst og almindelige menneskers hverdag.Festivalenblevi2019afholdtfor6.gangmednæsten11.000delta-gereogover140events.Festivalenerbaseretpåcrowdsourcedearrangemen-ter, hvilket betyder, at virksomheder, uddannelsesinstitutioner, netværk og individerbidragervedatværeværterforarrangementeriløbetaffestivalen.Detresultererienugemedvidendeling,læring,socialearrangementerognyeprofessionelle bekendtskaber. Arbejdet med skalering og internationalisering af festivalen fortsætter i de kommende år, hvor festivalen i stigende grad for-ventes at blive en national og international begivenhed, der sætter den digitale udvikling på dagsordenen.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 67

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TE

CH

-BR

AN

CH

EN

I AA

RH

US

OG

OM

EG

N

/ 68

HVORFOR/HVORHEN: IWDKerenplatformfordendigitaleudviklingsamtetvinduetiludstillingafdanskekompetencerogløsningerindenforitogtech.Ved at være rammen for en række faglige og sociale arrangementer med fokus pådendigitaleudviklingerIWDKmedtilatbrandeAarhus-området/DanmarksomTechHub.Derforarbejdesderbl.a.påatsikreenstærkereforankringafIWDKiBusinessRegionAarhuskommunerne,sombidragermedmangegodeeventsunderIWDKidestørrebyerudenforAarhusogdermedogsåunderstøt-ter, at der er events for et bredere publikum af både virksomheder og borgere. IWDKeretevent,derermedtilatsamleogengagereit-ogtechbranchensamtskabenyekontakterpåtværsafvirksomhederogorganisationer.IWDKerogsåmed til at sætte dagsordenen ift. den digitale udvikling nationalt blandt andet gennemdebatformatermedpolitiskdeltagelse.IWDKerprimærtenfagligfestival, men der er også borgerrettede arrangementer, der har fokus på at ska-bestørreindsigtidigitalisering,således,atdenenkeltefølersigbedrerustettilat træffe bevidste valg i en tid, hvor tingene forandrer sig hastigt.

VisionenforIWDKerathavestørreimpactvedgenereltatskabestørrevidenomdetdigitale;omdeterforretningsmodeller,nyetech-trends,datasikker-hed,digitaldannelseellernogetheltfemte.Medandreorderønsketathævedet generelle vidensniveau blandt byens og landets virksomheden inden for detdigitaleområde.VedatengagerebredtskalIWDKværemedtilatbevareDanmarksførerpositionindenforoffentligedigitaliseringogdigitaliseringafsamfundet som helhed.

Succeskriterierne er:• IWDK-festivalen,derafholdeshvertårimajmåned,skalvoksetilistigen-

de grad at blive en national og international event, der kan bidrage til at markedsføreAarhus-områdetsomTechHub,dertiltrækkervirksomhederog talent

• IWDKskalværemedtilsættedagsordenenfordendigitaleudviklingiDanmark

• VækstiantalletafdeltagerefraheleDanmark,sådetsamledeantaldelta-gerekommeroppå15.000iperioden2020-2023

• Vækstiandelenafinternationaledeltagerefra11%til20%iperioden2020-2023

HVEM: Aarhus Kommune, Business Region Aarhus, Region Midtjylland i sam-arbejdemedenoperatør.ErhvervAarhuseroperatøri2020.

RESSOURCER: AarhusKommune(primærbidragsyder)isamarbejdemedInternetWeekDenmarkspartnerefrabådedenoffentligesåvelsomprivatesektor.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 68

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TE

CH

-BR

AN

CH

EN

I AA

RH

US

OG

OM

EG

N

KREATIVE ERHVERV

10

/ 70

KREATIVE ERHVERV

KreativeerhververvigtigeforDanmark.DelspågrundafstorytellingenomDanmarksominternationalspydspidsindenforisærdesign,arkitektur,filmogTVsamtøkonomisk,hvordebidragermed93mia.kronertilBNPoggene-rerereneksportpå92mia.kr.15Delsfordidekreativeerhvervogdekreativekompetencer vil i fremtiden kun blive vigtigere, da arbejdsmarkedet automa-tiseresvedøgetbrugafrobotter,kunstigintelligensetc..Denneudviklingviløgefokuspåkompetencer,derkansupplereogbidragemeddetmenneskelige,kreativeaspektiopgaveløsninger16.

Kreativeerhvervhørermedblandtandetarkitektur,design,mode,film,musikog reklame under de såkaldte oplevelseserhverv, der også rummer erhverv som turisme,gastronomi,museer,scenekunst,sportogfritid.Dadererenrækkeforskelle på de kreative erhverv og de traditionelle oplevelseserhverv, er de iErhvervsplanen2020-23opdeltitosærskilteafsnit.Dekreativeerhververligeledesendelafdenkreativeøkonomi,somoverordnetskalforståssomdelsen række kreative erhverv, men også de kreative ressourcer og kompetencer, derfindesiandretraditionelleerhverv.Trodsdenneadskillelseerdermasserafsynergiathenteisamspilletmellemkulturogkreativeerhverv.DerforerderogsåøgetfokuspåsamarbejdemedKulturforvaltningenmedhenblikpåatstyrkebl.a.fastholdelseogopdyrkningaftalent,entreprenørskabmv.

I dag ligger kreativitet på top tre over de mest efterspurgte kompetencer. Årsa-genfindesidenstoreforandring,somarbejdsmarkedetståroverforblandtandet som konsekvens af automatisering og digitalisering af arbejdsfunktio-nerne. Kreative kompetencer er ikke længere forbeholdt kunsten og kulturen –deerdrivereforforretningsudviklingoginnovationbådeidenoffentligeogprivatesektorogerihøjgradresistenteoverforautomatisering17.Dekreativekompetencerbøraltsåsessometværdiskabendeelement,derogsåbenyttesienlangrækketraditionelleerhverv.Deterikkelængeremuligtattaleomværdienafdekreativeerhvervsomenafgrænsetstørrelse.

Aarhusskalværeklartildenneomstilling,såvierparatetilatimødekommevirksomhedernesbehovogrustebyentilfremtidensarbejdspladser–bådepånationalt og internationalt plan. Aarhus kommune oplever i disse år en styrkelse af de kreative erhverv og miljøer.Byenertraditioneltkendtforsitbidragindenforarkitekturogdesign,

15 Talleneerfra2016oginkludererafledteeffekteriandreerhverv.Kilde:Erhvervsministeriet,Vækst-plan for de kreative erhverv, 2019.

16 Kilde: Seismonaut, Hvorfor soft skills er vigtige på fremtidens arbejdsmarked, 201717 Kilde: Seismonaut, Vækst og nye forretningsmodeller i de kreative erhverv, 2017.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 70

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

/ 71

men mode, digitale visuelle medier samt musik og lyd er også nogle af Aar-hus’ styrkepositioner. Modeindustrien markerer sig med store virksomheder somblandtandreBestsellerogHummelsamtmedinkubatormiljøetHeadstartFashion(HSF),hvisformåleratfåSMV’ernetilatvokse.FilmbyAarhusermedsine80+medievirksomheder,studieroginkubations-oguddannelsesmiljøetvestdanskepicenterfordigitalevisuellemedierogmedGamehubDenmark,derliggeriViborgogGrenaasamtArsenalet,derogsåliggeriViborg,harvisamletsetetvestdanskpowerhub,derbredtdækkerfødekædenoggenreneindenfordevisuelle,digitalemedier.Meddetplanlagtelydmiljø”Lydbyen”,vil musik og lyd få en pendant til Filmby Aarhus med plads til både produkti-on, iværksætteri og et spillested, hvilket ydermere styrker de mulige synergier påtværsafbrancher.Deovennævntemiljøerliggeralleibyenshavnenærebyområde,ogiårene2020-23erambitionen,atSydhavnskvarteretudviklestilet powerhub, hvor kreative erhverv samles med potentiale for nye synergier ogsamarbejder.Dettesammenmedetøgetsamarbejdepåtværsafkommu-negrænserne vil skabe værdi ikke blot for de kreative erhverv men også for Aarhussamtheleområdetsøvrigeerhvervsliv.

INITIATIVER

Filmby Aarhus - den digitale visuelle industri

HVAD/HVORDAN: The Big Picture er Filmby Aarhus’ strategi for udviklingen afdedigitalevisuellebrancher.Digitalevisuellebranchererfilm,spil,anima-tion,nyemedieformer(XR)ogkreativapp-udvikling.Strategienindebærerblandtandetfølgendehovedprojekter:1. Udvidelse af Filmby Aarhus med 4.400 m2, som forventes færdig 2020, samt

videreførelseaferhvervspark,filmstudieroguddannelserindenfordigita-le, visuelle industrier.

2. SekretariatforDenVestdanskeFilmpulje,derstyrkerfilmproduktion,udviklingafderegionaleproduktionsmiljøerogarbejderforetfortsatstærkt statsligt engagement i området.

3. SikreAarhus’deltagelseiklyngeorganisationenVisionDenmark,dergen-nem midler fra det private erhverv, erhvervsfremmebestyresen mv. forven-tesatbliveencentralaktøriudviklingafdendigitalevisuelleindustriihele landet.

4. InkubatormiljøetIdeasLab,derskalgiveiværksættereindenfordedigitalevisuelle medier ideelle betingelser i den tidlige virksomhedsopstart.

5. Videreudvikling af festivalkonceptet ”this.”, som har til formål at sætte fokus på digitale visuelle brancher i Aarhus og have både en erhvervs- og publikumsdel.

HVORFOR/HVORHEN:Dendigitalevisuelleindustri(DVI)repræsentereretstortpotentialeforvækstiDanmark.Produktionafdigitaltvisueltindholderikkelængereenniche,menenløftestangforforretningsudviklingoginno-

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 71

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

/ 72

vationbådeidenoffentligeogprivatesektor,ogDVI-kompetencerbrugesihøjgradogsåiandrebrancher–ogmedgodgrund.IRegionMidtjyllandstegeksportenmed209%ogværditilvækstenmed57%fra2010til2015ivirksom-heder,derbeskæftigerDVI’ere18.

AmbitionenmedFilmbyAarhuseratskaberammer,såflerevirksomhederfastholder produktion inden for det digitale visuelle felt i Jylland. Filmby Aarhus’målgårpåekspansionogøgetkapital,ogflereproduktionerskalliggeiAarhuselleridetmidtjyske.IdeasLabsinkubationsmiljøstårsometmodel-initiativiDanmarkogharfåettilopgaveatformedennationaleinku-bationsindsatpåDVI-områdetunderklyngen’VisionDenmark’.this.-festivalskal videreudvikles både konceptuelt og i praksis med det formål at skabe en tværfaglig festival inden for den digitale visuelle industri samt sætte fokus på Aarhus-områdets styrkeposition inden for den digitale visuelle industri.Virksomheder og organisationer skal fortsat styrkes gennem internationale netværk og udviklingsprojekter, der styrker kompetencer, netværk og viden indenforDVI-sektoreniØstersø-ogNordsøregionen.

HVEM:FilmbyAarhus,DenVestdanskeFilmpulje,VisionDenmark(DVI-klyn-gen,herunderInteractiveDenmarkVestitætsamspilmedAarhusKommuneog interessenter inden for både erhverv, uddannelse og forskning.

RESSOURCER: For at Filmby Aarhus med dets initiativer opnår det fulde potentiale,forudsætterdetenmedfinansieringfrarelevanteparter,dadetteudoveratudgøreenstøtteisigselvogsåudløserafgørendepuljerfradenVest-danske Filmpulje.

Music City Aarhus

HVAD/HVORDAN: ProduktionscentretforRytmiskMusikiAarhus(Promus)arbejder på at samle innovation, viden og netværks- og vækstlagsarbejde inden fordetaarhusianskemusikmiljø.I2016oprettedePromusnetværketMusicCityAarhus,someretinitiativ,derskalkobleaktørernetætteresammenmederhvervslivetiAarhus.I2018-2019blevderpåbaggrundafenafdækningafmiljøet,høringsamtenworkshopmedrelevanteaktørerfrabyenudarbejdetenrækkeerhvervspolitiskeanbefalinger.Disseskaludforskesvideremedfokuspå muligheder for vækst og udvikling i den aarhusianske musikbranche og potentielt danne baggrund for en eventuel indsats på området.

EnfortsatudviklingafAarhussommusikbykræverblandtandetdenødven-dige rammer og tiltag for at kunne udvikle og realisere byens store talentmas-se. En anerkendelse og integration af den brede musik- og lydbranche i det øvrigeerhvervsliv,hvilketpotentieltkanskabenyeforretningssamarbejderoginvesteringer.Pålængeresigterderpotentialeforetstørremusik-oglydhubbeståendeafPromus/MusicCityAarhus,LydbyAarhus,DetJyskeMusikkon-

18 Kilde: Seismonaut, Omfanget og betydningen af den kreative økonomi i Region Midtjylland og Danmark, 2017.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 72

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

/ 73

servatoriumsamtpotentiellekommercielleaktører.Hervilmansomsamletmiljøudgøreetkompletøkosystem,somvilstyrkedenaarhusianskemusik-oglydbranche både kreativt og forretningsmæssigt samt brande byen nationalt som internationalt.

HVORFOR/HVORHEN: Aarhus er en musikby, hvilket blandt andet betyder, at byen har en stærk talentmasse, et engageret publikum, en aktiv live-scene og enomkringliggendeindustri–herunderetprofessioneltproducerendemil-jø.Dissefaktorerermedvirkendetil,atAarhusfortsatharstorindflydelsepådansk musik og er kendt på internationalt plan. Byen har en lang tradition for tætsamarbejdemellemdeforskelligeaktørerindenformusikbranchen.

I en årrække har branchen har været udfordret af blandt andet digitalisering, vanskeligheder med fastholdelse af talent, samt udfordringer med at skaffe kapitaltilnyeiværksættereogmusikeremedkommercieltfokus.Flereaktø-rerimusikmiljøetpegerpåudviklings-ogvækstpotentialernevedetendnutætteresamarbejdepåtværsafdekreativebrancherogdetøvrigeerhvervsliv,øgetadgangtilrisikovilligkapitalsamtvedstyrkelsenafAarhus’imagesommusikby.

Målet er at styrke Aarhus’ position som musikby med en bred indsats, der skaber muligheder for både den eksperimenterende kunst samt den potentielt kommercielle musik. Konkret skal dette udmunde i en målbar vækst inden for branchen og en styrket position internationalt.

HVEM: Promus i samarbejde med relevante parter.

RESSOURCER: Promusm.fl.

Lydbyen

HVAD/HVORDAN: Lydby-projektet arbejder på et produktionsfællesskab indenformusikoglyd.Ethus,derkanstyrkebyensøkosystembådekreativtogforretningsmæssigtgennemdenøgedesynergi,derliggeriatdeleadresseog netværk. Sammen med SMV’ere, producere, sangskrivere og musikere vil huset også rumme spillestedet Train, hvilket vil være medvirkende til, at stedet ogsåvilværeborgernært.Derskalskabesetmiljø,somvækkerinternationalgenklang, og som potentielt kan suppleres af andre typer virksomheder inden forlyd–f.eks.ingeniør-ogtech-fokuseredestart-upsogudviklingsafdelinger.

HVORFOR/HVORHEN: MusikmiljøetiAarhuserenkreativbranche,deromsætterfor1,8mia.kr.omåretmedca.2.500musikereogover1.000fuld-tidsansatte19.Branchenerderudoverogsåsammensatafenrækkeafledtevirk-somheder, som f.eks. produktion af lydudstyr, merchandise og app-udvikling, som alle er med til at skabe yderligere omsætning, eksport og arbejdspladser.

19 Kilde: Epinion, Aarhus Music City – Music in Numbers, 2016

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 73

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

/ 74

Byenharaltsåihøjgradkritiskmassepådetteområde,ogLydbyenervisionenomatsamleenstorandelaføkosystemetiéthus,somvilfungeresombasefornyesamarbejderogøgetsynergi.DerudoverskaberLydbyensplaceringiSyd-havnskvarteretoplagtemulighederforsamspilmeddeandrekreativemiljøer,der bor i området.Visionen med Lydbyen er derfor at styrke Aarhus’ musik- og lydbranche ved at skaberammer,derlæggeroptilhøjkvalitet,synergiogsynlighed.Lydbyeneren del af udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret, og dermed vil Lydbyen kom-me til at indgå i det kreative powerhub, som er visionen for området. Lydbyen vildermedogsåindgåietstørreøkosystemafkreativeinkubatormiljøer,somliggerihavneområdet/Mellemarmenf.eks.FilmbyenogHeadstartFashion.Måleter,atoprettelsenafLydbyen–blandtandetisamspilmedPromusogandrevæsentligeaktører–vilfremmemusik-oglydbranchensforretningsud-vikling, kreative udvikling samt brande byen både nationalt og internationalt som musikby.

HVEM: LydbyenspartneresamtAarhusKommuneogandrerelevanteaktører.

RESSOURCER: Medgået tid.

Headstart Fashion

HVAD/HVORDAN: Denerhvervsdrivendefond HeadstartFashion(HSF),somer en del af innovationsnetværket Lifestyle and Design Cluster, skal bidragetil fortsat vækst og udvikling i modebranchen i Region Midtjylland. Headstart Fashioneretmiljø,hvorsmåogmellemstoremodevirksomhederkanvokse–blandt andet med afsæt i de muligheder, som HSF tilbyder som f.eks. netværk, sparring og uddannelse, hvilket understøttes afAarhusKommune.HeadstartFashionsvisioneratudvikleinkubationsmiljøetitretrin–fraendemopå300m2tilethuspåopmod10.000m2 med virksomheder og uddannelse.

HVORFOR/HVORHEN: Region Midtjylland står stærkt inden for livsstilser-hvervenemøbler,beklædning(mode)ogdesign,oghele26%afmode-årsvær-kenepålandsplanbefindersigiRegionMidtjylland20.HeadstartFashionønskeratstyrkeMidtjyllandogDanmarksomkraftcenterformodeogsamtidigværeetknudepunkt, der binder modebranchen i regionen sammen og skaber relationer tilrestenafDanmarkogudlandet.

Detfysiskeinkubationsmiljøformode-ogdesignrelateredevirksomhederskalvidereudvikles med fokus på vækst og sparring i et moderne kontorfællesskab, som kan fremme vækstlaget og skabe nye arbejdspladser til gavn for hele regi-onen.

MåletmedHeadstartFashionerikkekunatunderstøttedekreativeprocesser,menogsådepraktiskeogøkonomiskeaspekteriatdrivevirksomhed.Enstor

20 Kilde: Seismonaut, Omfanget og betydningen af den kreative økonomi i Region Midtjylland og Danmark, 2017.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 74

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

/ 75

andelafde småmodevirksomhederoverlever ikkede førsteår,ofte fordiderikkeertraditionforatsøgenetværkogpartnerskab,ogogsåhersøgerHSFatstyrke branchen.

HVEM: DenerhvervsdrivendefondHeadstartFashionisamarbejdemedrele-vante parter, herunder Aarhus Kommune, relevante uddannelsesinstitutioner, virksomhederindenformodeområdetsamtbrancheorganisationenDanskmodeogtekstiloginnovationsnetværketLifestyleogDesign.

RESSOURCER:Relevanteaktører.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 75

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

KR

EA

TIV

E E

RH

VE

RV

TURISME OG DETAILHANDEL

11

/ 77

TURISME OG DETAILHANDEL

TurismenharidesenereårskabtflerejobsogmerevæksttilAarhusområdetendnogensindefør.Med4,9mia.kr.udgjordeAarhusKommune4,5%afdensamledeturismeomsætningiDanmarki2016,somdenstørsteturismekommu-neefterKøbenhavn.Turismenskaberjobs–hvermillionkr.iturismeomsæt-ningskaber1,26job.

Siden2010erantalletafhotelovernatningeriAarhusvoksetmed86%ognåedei2018oppåknap900.000,heraf270.000internationalehotelovernat-ninger.21

Denpositiveudviklingerdrevetafsåvelferie-somerhvervsturister,oghotel-kapaciteteneriperiodenøgetmedhele68%ienbranche,hvorbeskæftigelsenaleneideseneste5årerfordoblet,sådernuarbejderflereend6.000menne-sker indenfor turisme i Aarhus.

Foruden hotelovernatningen er der i Aarhus yderligere ca. 500.000 årlige over-natninger fordelt på camping, Airbnb, vandrerhjem og lign.

PåturismeområdetskalviogsåståsammeniØstjyllandforatsikredennød-vendige kritiske masse for at opnå synlighed og international gennemslags-kraft. Efter en konsolidering i turismesektoren dækker destinationsselskabet VisitAarhus ved indgangen til 2020 såvel Aarhus, Silkeborg, Randers, Viborg, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. VisitAarhus vare-tagerdesudenenfællesmarkedsføringsindsatsforkommunerneiBusinessRegion Aarhus rettet mod det norske og tyske marked.

Denstørregeografiskespændviddegør,atselskabethartrebenatståpå; storbyturisme, erhvervsturisme samt kyst- og naturturisme. Med sammenlæg-ningerne har den lokale turismeindsats opnået en kritisk masse i overnat-ningskapacitetsamtiudbuddetafoplevelsesmuligheder–heleåret.DennyestrukturgørsamtidigAarhusmererobustiforholdtilatudnyttedenvækst,deridekommendeårforventesatprægerejsemarkedet–bådeherhjemmeogi udlandet og til at matche den stigende konkurrence om at tiltrække ikke bare rejsendemenogsåinvesteringeriovernatningskapacitet,flyruteroginternati-onale kongresser.

IfølgeVisitAarhus’strategierderbehovforatstyrkemarkedsføringsindsat-sen,atløfteerhvervsturismen(kongresserogmøder)ogikkemindstatlaveen digital transformation af hele turismeindsatsen for at fortsætte væksten.

21 Kilde: VisitAarhus.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 77

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 78

DerkanmedfordelarbejdesendnutætteresammeniBusinessRegionAarhus.Vedatudnyttesynergimulighedernekanmanifællesskabgøreområdetendnumere attraktivt for gæster til Aarhus og Østjylland.

Bæredygtig turismeVisitAarhus arbejder sammen med turisterhvervet, Aarhus Kommune og Aar-husUniversitetomenbæredygtigudviklingituristerhvervet.Dererstigendefokuspåbæredygtighed,og73%afallehotelværelsericentrumafbyenerofficieltmiljøcertificerede.Mangeafbyensandremødestederogrestauranterertildeltcertificeringerogendnuflerearbejdermiljøvenligtogharbæredyg-tighed tænkt naturligt ind i driften.

Siden2016harVisitAarhusværetpartneriGlobalDestinationSustainabilityIndex. Et internationalt index, der promoverer og sammenligner destinationer iverdensamtopfordrerogmotiverertil,atbyenogbyenserhvervløbendearbejder med at skabe bæredygtig udvikling.

VisitAarhus har i samarbejde med Aarhus Events samt Aarhus Universitet EventsogKommunikationsstøtteudarbejdeten”Grønkonference-ogevent-håndbog”. Med håndbogen og især samarbejdet, der ligger bag, styrkes Aar-hus’ position som bæredygtig kongresby både nationalt og internationalt og opfordrersamtidigmødearrangørerogturismeindustrientilatståsammenogbidragetildenbæredygtigeudviklingafbyentilgavnfordegæster,derbesø-ger vores by.

DetailhandelEn mangfoldig og interessant detailhandel er en forudsætning for den moder-ne,innovativekultur-,erhvervs-ogturistby.Dererstorsynergiiforholdtilbyenskulturliv,restauranter,nårdetailhandlentrivesogudvikles.Deterderformeget vigtigt med gunstige betingelser for etablerede og nye detailbutikker og oplevelseskoncepter i Aarhus, så det også fremadrettet er interessant for inve-storerogpotentiellebrands/koncepteratetableresigiAarhus.

INITIATIVER

Styrket internationalt markedsføringssamarbejde med VisitDenmark

HVAD/HVORDAN: Detskaludnyttes,atAarhussombrandistigendegrader endt og anerkendt i Nordeuropa som en attraktiv og bæredygtig byregion. Enbyregionhvormenneskerkanbliveinspireret,tankeop,dygtiggøresig,netværkeogskabeforretning.Deterderlagtetsolidtfundamentfor–blandtandet med kulturhovedstadsåret, men nu er opgaven at konsolidere fundamen-tetoggøredettiletaktivforheleAarhusområdet.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 78

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 79

GennemVisitDenmarkstillerstatenressourcerogplatformetilrådighedformarkedsføringenafDanmark.VedatgearemidlermedVisitDenmarkskalAar-husogØstjyllandopnåmereslagkraftforpengene.Derforskalderarbejdesfor,atVisitDenmarkidekommendeårfastholderogudbyggersineinvesteringerimarkedsføringenafAarhusdestinationenpådeinternationalemarkeder.

HVORFOR/HVORHEN: VisitAarhusogDestinationDjurslandharsammenmedmangepartnereoverdesenereårsatformogfaconpåmarkedsføringenafAarhusogDjurslandindenforkerneforretningerne;storbyferie,internati-onalemøderogkongressersamtkyst-ognaturferie.Detharbetydet,atmar-kedsføringenerblevetmeresammenhængendeogharfåetmerekraft,vedatflerebakkerop.Fordeenkeltevirksomhedererdetengodmådeatoptimereressourcerneogvedfælleskræftergøreenstørreforskelimarkedet.

Djurslanderpåfleremarkederetkendtoganerkendtbrand.Detskaludnyttesogbyggesviderepåivoresdestinationsmarkedsføring.Densammebetragt-ning skal anvendes på andre samarbejder i hele Aarhusområdet. Eksisterende styrkepositioner i markederne skal udbygges således, at kendskabsgraden til Aarhus-regionensomdestinationbliverøget,ogvækstpotentialetudnyttes.Succesen skal måles på, om det lykkes Aarhus at vækste mere på internatio-naleovernatningerenddetreøvrigedanskestorbyer(København,AalborgogOdense).

HVEM: VisitAarhus,VisitDenmark,turisterhvervetiAarhusogpåDjurslandm.fl.

RESSOURCER: VisitDenmarkogturisterhvervet,evt.m.fl.

Aarhus som international kongresby

HVAD/HVORDAN: Aarhus destinationen har unikke muligheder for at realise-reetstørrepotentialesominternationalkongresby–ogdetskalifølgeVisitA-arhus strategi 2025 udnyttes ved en fordobling af kongresindsatsen. En central del af indsatsen er at realisere potentialet yderligere inden for de vidensmæssi-gestyrkepositioneriregionensåsomsundhed,fødevarer,tech,kreativeerhvervsamtenergi,klimaogmiljø.Deninternationaleanerkendelseafvidensmiljø-ernegivermulighedforattiltrækkeflerekongresser,ogsamtidigstyrkerflerekongresser den internationale synlighed af regionens’ styrkepositioner, der kan tiltrækkeflereinvesteringerogtalentertil.Især tre faktorer giver nye muligheder:• Øget kapacitet: Aarhus får i kraft af mere hotel- og kongreskapacitet

mulighedforatværeværtforflereogstørremøderogkongresserogforatrummeflerestørrearrangementerpåsammetid

• Investeringerividen:DerinvesteresidisseårbetydeligemidlerpåatopbyggestærkefagligekompetenceriAarhusregionen.DetgælderAar-hus Universitet, det nye Aarhus Universitetshospital samt forsknings- og udviklingscentreblandtflereprivatevirksomheder.Opbygningenafstærke

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 79

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 80

fagligekompetencervilværemedtilatøgeAarhusregionensfagligetyng-de og anseelse inden for en række faglige områder i forhold til udenlandske samarbejdspartnere.Detgivermulighedforattiltrækkefleremøderogkongressertilbyen.Omvendtvilflerekongresserogsåbidragetilatskabeinternational synlighed om byens og regionens kompetencer til gavn for at tiltrække investeringer og talenter fra hele verden inden for disse områder

• Stærkerebrand:Aarhushar–blandtandetmedkulturhovedstadsåretopnået en stigende international opmærksomhed som en attraktiv destina-tionforinspiration,forretningogrelationer.Deterennyfortælling,dererved at blive skrevet. Med blik for målgruppens digitale adfærd skal fortæl-lingenbrugestilattiltrækkevigtigeinternationalemøderogkongresser

HVORFOR/HVORHEN: Med det nye kongrescenter og væksten i hotel- og mødefaciliteterersucceskriterietifølgeVisitAarhus’strategiatkunneøgekongresforretningenmed1mia.kr.fremmod2025gennemdenøgedekapa-citetkombineretmedenstyrketkongresindsats.Densamledeomsætningpåerhvervsturismeområdetvilsåledeskunnevoksetil3,4mia.kr.i2025.Vækstenikongresforretningenvilsamtidigbidragevedatskabeværdiforviden-økono-mien i hele regionen. HVEM: VisitAarhus,AarhusKommune,AarhusUniversitet,MeetDenmark,VisitDenmarkogturisterhvervetiAarhus. RESSOURCER: MeetDenmark,DanmarksErhvervsfremmebestyrelse,Visit-Denmarkogturisterhvervm.fl.

DigitalEX – EXPANDING the digital destination

HVAD/HVORDAN: DigitalExprojektetskalgentænkeAarhus-destinationensrolleogværktøjskasseogbidrageproaktivttilendigitaltransformationafturismeniAarhusområdet.Projektetsikrerenøgetinteraktionogengage-mentmedgæsternefør,underogefterbesøgetviabedreudnyttelseafdigi-tale muligheder og teknologi og ved at sikre en langt mere resultatorienteret tilgangtilarbejdetmedlead-generering,mersalgoggenbesøg.

HVORFOR/HVORHEN: VisitAarhusersomenafdefådestinationeriDan-mark karakteriseret ved at have både kyst-, erhvervs- og storbyturismen som stærkeforretningsområder.Dererstortpotentialeiatudnyttesynergierpåtværs af de tre områder, men der er behov for, at turismeindsatsen styrkes digitalt.

MåletmedDigitalExerdelsatkonsolidereVisitAarhusdigitalt,delsatetab-lere ny praksis og sætte nye standarder for arbejdet med digital performance på destinationsniveau. I forlængelse heraf er det ambitionen, at VisitAarhus indtagerenpositionsomførendedigitaldestinationogleverandørafrelevanteognærværendeløsningerogredskabertilgæsterogkunder,nårdeopdager,oplever og anbefaler destinationen.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 80

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 81

HVEM: VisitAarhus,DanskKyst-ogNaturturisme,VisitDenmarkogturister-hvervetiAarhusogpåDjurslandm.fl.

RESSOURCER: Samletbudgetpå10mio.kr.foret3-årigtprojekt,hvorafDanmarksErhvervsfremmebestyrelsemedfinansierermed5mio.kr.Deøvrige5mio.kr.finansieresaferhvervspartnereogVisitAarhusindenfordenøkono-miske ramme, som kommunerne allerede har bevilget til VisitAarhus.

Aarhus regionen som en samlet markedsplads

HVAD/HVORDAN: Aarhus vil arbejde for at styrke turismesamarbejdet i den østjyskebyregion.AarhusvilgennemVisitAarhusværedrivkraftogplat-form for dette samarbejde. Modeller for samarbejde kan tilpasses de konkrete situationer og lokale vilkår. VisitAarhus vil derfor være åben overfor, at andre kommuner kan blive en del af VisitAarhus22. I de senere år er der skabt en fælles platform for brandingen af den internati-onaleturismeiregiafBusinessRegionAarhus.Denneplatformskalkonsoli-deresogrullesudpåfleremarkeder.Samtidigvilsynergimuligheder,herundermulighed for krydssalg inden for andre dele af turismen i Business Region Aarhus–f.eks.viafællesdigitaleplatformeoggæsteservice–bliveundersøgt.

HVORFOR/HVORHEN: DererstortpotentialeiatudvikleØstjyllandsoménstor markedsplads med turismen i Aarhus som en vital værdiskaber for hele landsdelen.HervedøgesdenkritiskemasseafAarhus-destinationenyderligere.

DenfællesindsatsvilgivevirksomhederogområderiØstjyllandadgangtilinternational turisme. At stå på en bredere platform vil også give Aarhus’ inter-nationalebrandstørrekritiskmasse,ogsamletvildetstyrketurismensværdi-skabelse i hele Østjylland.

HVEM: VisitAarhus.

RESSOURCER: Relevantekommunerm.fl.

Events som redskab for erhvervsudvikling, profilering og PR

HVAD/HVORDAN: Derskalbyggesovenpådetmomentum,dererskabtmedAarhus som kulturhovedstad og som vært for blandt andet VM i sejlsport, Vol-voOceanRaceFlyByogMadeinDenmarkGolf.MedkapsejladsenTheOceanRace2022fårAarhusdetnæstestoreevent.Detkræverentætogtidligdialogmedfokuspåmuligeprofilerings-ogPR-aktiviteter,sådissekanintegreresmest hensigtsmæssigt i eventen.

22 Destination Djursland og VisitSilkeborg fusionerede ind i VisitAarhus henholdsvis d. 1/1-2019 og 1/7-2019. Pr. 1/1-2020 indtræder Skanderborg Kommune turismesamarbejde med VisitAarhus, samtidig med at VisitSkanderborg nedlægges.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 81

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 82

Events kan med fordel bruges til at styrke partnerskaber på tværs af traditi-onelleskel(kultur,sport,erhverv,uddannelseogturismemv.)ogtilatdan-nenetværk,somkanbidragetilvækstiformafflereturister,investeringer,arbejdspladser og indbyggere.

Vedstoreprofileredeby-eventsskabesdesudenoplevelseribyrummet,hvorforeninger, kommercielle partnere og organisationer sammen skaber oplevel-serforborgereogbesøgende.Derforskalmulighederneforatbrugearrange-menter som udstillingsvindue for erhvervsmæssige styrker eller byens strategi-er udnyttes optimalt.

HVORFOR/HVORHEN: NårAarhustiltrækker,udvikleroggennemførerstoreevents, er det oplagt at bruge dem som udstillingsvindue for erhvervsmæssige styrker eller strategier, tiltrækning af arbejdskraft, ligesom tilstedeværelsen af et stort antal udenlandske journalister og medier kan udnyttes til at skabe internationalsynlighed.Hervedopnåsethøjereerhvervsmæssigtogbymæs-sigt udbytte af byens investeringer i store events. Alt sammen tiltag, som har til formål at skabe positiv synlighed omkring Aarhus som event- og oplevelses-by og Aarhus som et attraktivt sted at bo og arbejde.

HVEM: Aarhus Kommune, Visit Aarhus, Erhverv Aarhus, Business Region Aarhus.

RESSOURCER:AarhusKommune,VisitAarhus,ErhvervAarhus,DanmarksErhvervsfremmebestyrelsem.fl.

Forbedrede rammebetingelser for detailhandel

HVAD/HVORDAN:Detskalundersøges,omderervilkår,derkanforbedresmed henblik på at styrke detailhandlen i Aarhus. En række lempelser af plan-lovens detailhandelsbestemmelser åbner op for ændringer, og en ny temaplan for detailhandel i Aarhus fokuserer på de centrale rammebetingelser:• MulighedforstørredagligvarebutikkeriAarhusKommune• MulighedforstørreudvalgsvarebutikkeriAarhusKommune

Parallelt med udarbejdelsen af temaplanen har Aarhus Cityforening, Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune fået udarbejdet to analyser, som viser udviklingen i hhv. detail- og udvalgsvarebutikkerne. Analyserne viser, at der er udfordrin-ger for erhvervene pga. udviklingen i e-handelen. Analyserne peger også på, at detprimærtererhverveneselv,derskalbidragetilatløseudfordringerneogudvikle fremtidens spændende butikker samt eventuelt tilknyttede faciliteter, menatandreaktørerogsåkanbidrage,f.eks.AarhusKommune.Idensammen-hæng peges på generelle rammebetingelser.Detskalundersøges,omdererbasisforatstyrkedetailhandlensrammebetin-gelser,blandtandetvedatgøredetcentraleAarhusmereattraktivforhand-lende,eksempelvisvedetableringafgrønneområderiMidtbyen.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 82

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

/ 83

HVORFOR/HVORHEN: En væsentlig forudsætning for en moderne handels- og studieby samt turist- og karrieredestination er en dynamisk og mangfoldig detailhandel. I Aarhus Kommune omsættes der årligt for ca. 20 milliarder kro-nerindenfordetailhandel.Dererstorsynergitilbyenskulturliv,gastronomiog shopping, når detailhandlen trives og udvikles.

DetailhandleniAarhusklarersiggodtsammenlignetmedandrestørrehan-delsbyer,menbranchenergenereltudfordret.Ændredeforbrugsvanerogøgete-handel har været stærkt medvirkende til, at også væksten i detailhandlen i Aarhus Midtby er stagnerende.

Deterderforvigtigtmedgunstigebetingelserfordetailhandlenbådeiforholdtil eksisterende butikker og etablering af nye, således at det er interessant for investorerogpotentiellerbrands/koncepteratetableresigiAarhus.Succeskriterietforinitiativeterenforøgelseafantalletafregionaleognatio-naleshoppingturister/handlende.

HVEM: Aarhus Kommune, Erhverv Aarhus og Aarhus Cityforening i samarbej-de med andre relevante parter.

RESSOURCER:Afklaresefterfølgende.

Grøn varelevering med elbiler til Midtbyen

HVAD/HVORDAN: Mulighederneforgrønvareleveringmedelbilerimidtbyenskalundersøges.Derkanarbejdesmedændringerikommunensindkøbsaf-taler, så de tilgodeser en mere koordineret levering end den nuværende, hvor denovervejendehovedregeler,atderleveresdirektefraleverandørentildenbestillendearbejdsplads/institution.Istedetforatmangeleverandørerhartransporterindogudafkommunenhverdag–ogoftemedmegettungeogforurenendekøretøjer–kandertænkesensamordnetvaredistribution,hvorleverandørerfremoverlevererderesvarerpåetellerflerecentralevaremodta-gelsescentre. Herfra kan der ske en koordineret videre distribution.

HVORFOR/HVORHEN: TransportenerdenstørstekildetilCO2-udledningiAarhusKommune,ogdererbrugforatfindealternativer.Samletkanderspares mange kilometer transport, og hvis der desuden stilles krav til anven-delseafeldrevnefragtbiler,erderendnustørrepotentialetillavereklima-ogmiljøbelastning.

HVEM: Aarhus Kommune.

RESSOURCER: Derafsættesetbeløbpå0,6mio.kr.i2021tilenanalyseafpotentialet.Beløbetfinansieresafklimafonden.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 83

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

TU

RIS

ME

OG

DE

TA

ILH

AN

DE

L

FØDEVARER OG GASTRONOMI

12

/ 85

FØDEVARER OG GASTRONOMI

Fødevareroggastronomiercentraleområderforatsikrebæredygtigudviklingjf.FN’sverdensmål#2,deranbefaleratstoppesult,opnåfødevaresikkerhedogforbedreternæringsamt#12,deranbefaleratfremmebæredygtigtlandbrug,reduceremadspildogsikrestørreressourceproduktivitet.

DanmarkeralleredeifrontpåfødevareinnovationsområdetiEuropa.Denglobaleefterspørgseleftersunde,økologiskeogbæredygtigtfremstilledefødevarerstigermarkant.Tilsvarendevoksermarkedetforavanceretudstyrogteknologitildyrkning,produktionogforarbejdningaffødevarer.Efterspørgs-len efter nye ingredienser samt behovet for viden og kompetencer til sikker, effektivogbæredygtigfødevareproduktionerligeledesstigende.

Dendanskefødevareklyngeeriinternationaltperspektivenafdestørsteføde-vareklyngermedca.190.000ansatte.Danskefødevareproducentereksportererforca.166mia.kr.svarendetilenfjerdedelafdensamlededanskevareeks-port23.Dendanskefødevareklyngeerviden-ogproduktionsmæssigtstærkestforankretogtilstedeiMidtjylland–blandtandetrepræsenteretvedstorevirk-somhedersomDanishCrown,ArlaogDupontogvedetstærktuddannelses-ogforskningsmiljøogetinnovationsmiljøivækstvedAgroFoodPark.

GastronomierogsåvigtigforAarhus.Godemadoplevelsereretvigtigtaktivfor byens turisme, hvor Aarhus og Midtjylland har titlen som Europæisk Gastronomiregion.Aarhus-regionenudmærkersigsærligtveddettættesam-arbejdemellemtopkokkeoglokalefødevareproducenter.FoodFestival,somerenafNordensstørstemadevents,erdagsordenssættendevedatkrævenyeprodukter fra de deltagende producenter.

Partnerskaber for bæredygtig vækst skal bidrage til at videreudvikle Aarhus-re-gionensomfødevarecentrumoggastronomidestinationitrådmedFN’sverdensmål.Konkreteinitiativeradressererenstigendemangelpåkvalificeretarbejdskraftvedstyrketmarkedsføringafdendanskefødevare-oggastronomi-position,somskaltiltrækkeflerevirksomheder,investeringer,medarbejdereogstuderende.Desudenskalsamarbejdetmellemvirksomhederogvideninstituti-onerløftesmedspecielfokuspådesmåogmellemstorevirksomheder.Aarhus Kommune vil som led i Partnerskaber for bæredygtig vækst engagere sig meget aktivt i indsatsen med at sikre mere klimavenlige måltider i det offentlige.Detskermedafsætienrækkekonkrete2024-målift.kommunensmad-ogmåltidsproduktion–25procentsreduktionafklimaaftrykketpådefødevarerkommunenkøberind,33procentsreduktionafmadspildetikommu-

23 Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2017.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 85

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 86

nensproduktions-køkkener–samtatøgeantalletafklimavenligefødevarerikommunensfødevareaftalermederhvervslivet.Indsatsenvilskeitætsamspilerhvervslivet,forskningsinstitutionerogandreoffentligeaktører.

INITIATIVER

Udvikling af internationalt brand for den østjyske fødevare-styrkeposition24

HVAD/HVORDAN:Internationaltkonkurrerendeøstjyskevirksomhederogvideninstitutioner fastlægger i samarbejde med et kommunikationsbureau enfællesidentitetmedettilhørendebrandnavnfordenøstjyskefødevare-styrkeposition.Detomfatterenstrategifor,hvordanøkosystemettroværdigtpromoveres, og hvorledes der skabes bredt ejerskab til den fælles identitet og brandnavnetblandtøstjyskevirksomhederogvideninstitutioner.Foratøgetroværdigheden omkring den fælles identitet og brandet er det væsentligt at styrkeogformidlefaktabaseretvidenomkringøkosystemetsudvikling.Derskal udvikles samlende aktiviteter, der underbygger den internationale positio-nering i tilknytning til brandet.

HVORFOR/ HVORHEN: Et fælles brand for den internationalt set unikke kon-centrationafheleværdikædenaffødevareaktøreriØstjyllandvilhaveværdibåde eksternt og internt. Eksternt vil potentielle internationale investorer og samarbejdspartnerenemmerekunnefåøjepåensamletsynliggørelseafdetkompletteøstjyskeøkosystemogitalesættedetomkringenfællesbrandidenti-tetbl.a.idialogmedøstjyskeaktører.Interntviludviklingenafetbrandbidra-getilfællesskabsfølelse(manerendelafnogetstørre)ogøgetopmærksomhedpådemangeøvrigerelevantefødevarekompetencerogsamarbejdspartnere,derfindesindenforentimeskørseliØstjylland.

Sigtet med udvikling af et troværdigt brand er:• enmærkbarforøgelseafdetinternationalekendskabtil–oganerkendelse

af-detøstjyskefødevareøkosystem• tiltrækningafinternationalefødevarerelateredevirksomheder• at virksomhederne oplever, at det bliver lettere at rekruttere international

arbejdskraft

HVEM: Business Region Aarhus faciliterer processen i samarbejde med internationalt konkurrerende virksomheder og videninstitutioner i Østjylland. SamarbejdeompromoveringmedInvestinDenmark,FoodNation,FoodOrga-nisationofDenmark,interesseorganisationersamtdenkommendenationaleklyngeorganisationforfødevarerogbioressourcer.

24 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 86

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 87

RESSOURCER: Business Region Aarhus i samarbejde med internationalt kon-kurrerende virksomheder og videninstitutioner i Østjylland.

Etablering af Food Nation Visitor Center25

HVAD/HVORDAN: Food Nation Visitor Center skal give virksomheder, viden-institutionerogoffentligeaktørermulighedforatgiveinternationalebesø-gendeenpræsentationafdendanskefødevareklyngemedanvendelseafdenyeste teknologiske virkemidler. Food Nation Visitor Centre i Agro Food Park etableres i 2020 med det samme indhold som Food Nation Visitor Centre på Axelborg.FoodNationstårforløbendeatopdatereogvidereudvikleindholdet.

HVORFOR/ HVORHEN: Food Nation arbejder på at fremme positioneringen afdendanskefødevarestyrkepositioninternationaltmedafsætienfællesfortælling.Imarts2018åbnedeFoodNationetVisitorCentrepåAxelborgiKøbenhavn.FoodNationVisitorCentreskalgiveinternationaledelegationerenoverordnetindføringidendanskefødevarestyrkeposition.Påbaggrundafefterspørgselfraøstjyskefødevarevirksomhederoginnovationsmiljøeretable-resetFoodNationVisitorCenteriDanmarksstørsteviden-oginnovationshubpåfødevareområdetAgroFoodPark,derharover100delegationsbesøgårligt.Et visitor center har en række kommunikative virkemidler, der er placeret i en fast fysisk lokation. InvestinDenmarksenestefødevarerådgivermedbaseiDanmarkerlokalise-ret i Agro Food Park, og Udenrigsministeriet har derfor udtrykt interesse i at der bliver etableret et Food Nation Visitor Center her, da det vil styrke deres arbejde med at tiltrække internationale virksomheder. Food Nation har H.K.H. Kronprins Frederik som protektor.

HVEM: Food Nation etablerer Food Nation Visitor Centre i samarbejde med Business Region Aarhus, Agro Food Park og Agro Business Park. Med henblik påatsikregrundlagforpermanentvidereførelseafFoodNationVisitorCenteriØstjyllanderdetvæsentligt,atdergennemførestiltag,derihøjgradfårvirk-somheder,videninstitutionerogoffentligeaktørertilatbenyttevisitorcentreti Østjylland, når de har internationale gæster.

RESSOURCER: BusinessRegionAarhusmedfinansiereretableringafFoodNationVisitorCenteriØstjyllandienførstefasefremtiludgangenaf2020.

25 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 87

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 88

Strategisk samarbejde med Food Valley i Holland26

HVAD/HVORDAN: DererindgåetenpartnerskabsaftaleimellemRegionFoodValley og Business Region Aarhus som et afsæt til at fremme frugtbart sam-arbejdeimellemfødevarerelateredeaktørerpåtværsafdetointernationalefødevarehubs.Samarbejdetomfatterfællesmålsætningeromatfremmebære-dygtigeløsningerigennemforsknings-ogudviklingsaktiviteter.Derudviklesenårliginternationalkonference,somfra2021afholdespåskiftiRegionFoodValley og Østjylland.

HVORFOR/ HVORHEN: Region Food Valley i Holland har en meget stærk fødevareklyngemedbl.a.WageningenUniversitetogForskningscenter,derliggernr.1iverdeniinternationalerankingsindenforlandbrugs-ogføde-vareforskning.Deharidentificeretdetøstjyskefødevarehubsomenattraktivsamarbejds-partner. Samarbejdet skal styrke positioneringen af de to business regionssomtoafEuropasførendefødevarehubs,derbidragertilløsningenafdeglobaleudfordringerindenforklima,miljø,fødevarerogsundhed.

HVEM: Med afsæt i partnerskabsaftalen skal der udvikles aktiviteter i samar-bejde med en bred kreds af videninstitutioner og virksomheder på tværs af de tointernationalefødevarehubs.

RESSOURCER: Partnerskabsaftalen omfatter en fælles tilkendegivelse om, atpartnerneafsættermidlertilfællesprojekter,herunderløbendeafafsøgemulighederforatvidereudviklesamarbejdetigennemdeltagelseiEU-medfi-nansierede projekter.

Fødevareinkubator med accelerator27

HVAD/HVORDAN:DetermåletatskabeDanmarksstørsteogbedsteinkuba-torogstartupacceleratorpåfødevareområdet.Denuværendeinkubatormil-jøerog–aktiviteternytænkesogudbygges.Inkubatormiljøetetableresmedtohovedelementer: 1. EnIdé-inkubator/accelerator–hvorderarbejdesmedgenereringog

modningafidéer,derkanføretiletableringafstartups–ellersomviaenidébørskanovertages/”købes”afeksisterendevirksomheder.

2. En opgraderet version af den nuværende Agro Food Park startup inkubator medenacceleratorinkl.fysiskefacilitetermedadgangtillabs/researchinfrastrukturogadgangtilviden/rådgivning/m.v.Determålet,atenreali-sering kan påbegyndes medio 2020.

HVORFOR/HVORHEN: Detprimæreformåleratstyrkevækstlaget,ogdermedøgeantalletafstartupsogscaleups,herunderskabeflerenyevirksomhedermedafsætiforskningsresultaterinkl.atfåflereforskereogstuderendetilatstartevirksomhed.Detteskalskesomledijobskabelsesåvelsomatstyrke

26 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.27 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 88

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 89

innovationskrafteniØstjyllandogDanmark.Sidstnævntebl.a.setudfra,atdeterværdifuldtfordestore/eksisterendedanskefødevarevirksomhederathaveen stærk underskov af innovative startups, som de kan etablere samarbejde medideresløbendeudviklingafnyeløsninger(produkter/processer/forret-ningsmodeller/m.v).

Resultat- og effektmål for en ny koncept- og partnermæssigt bredere Agro Food Park inkubator 2.0 er for perioden 2020-2025: • 180startupseretableret• 350prestartupsogstartupsharværetigennemetmodnings-/udviklings-

forløb• 90startups/scaleupservoksetudAFPinkubatoren• Kapitaltilførselfrainvestorerpåsamlet125mio.kr.• Tilførselafsoftfundingpåialt100mio.kr.• 300nyearbejdspladsereretableret

HVEM: Aarhus Universitet, VIA University College, Erhvervsakademiet i Aar-hus,AgroBusinessParkogAgroFoodParkvilværedeudførendeaktører.

RESSOURCER: Deterforventningen,atdervilskullehentesetstørremio-be-løbimedfinansieringfrarelevantefondeogpuljer.Deropereresaktueltmedetsamletbudgetpå30mio.kr.over5år(2020–2025).Eventuelmedfinansieringfra Business Region Aarhus skal afklares.

Internationale Venture Forums28

HVAD/HVORDAN: Aarhus har gennem en årrække været værtsby for Euro-peanFoodVentureForum–ogtilsvarendeharViborggennemetparårværetværtsby for European Bioeconomy Venture Forum. Begge venture events handler om at koble udvalgte lovende nyere europæiske virksomheder med internationaleinvestorer.Beggeeventserblevetgennemførtmedstorsucces.Detskalbelyses,ombeggeeventsskalvidereføreshverforsig,ellerslåssam-mentiletstørrearrangement.Detoventurearrangementerindenforfødevarerogbioøkonomiertemamæssigtitrådmedtildenkommendenationaleklyngeindenforfødevarerogbioressourcer.Detoeventserpt.placeretihhv.juni(Viborg)ogseptember(Aarhus).

HVORFOR/HVORHEN: Internationale kapitalfremskaffelsesarrangementer iØstjyllandermedtilatsynliggøreØstjyllandsomeninternationalhubforfødevarerogbioressourcer.Deteretsucceskriterium,atdisseventureforumsidekommendeårermedtilatsikrekapitaltilførseltillovendenyerevirksom-hederfraØstjyllandogDanmark.

HVEM: Begge nuværende venture forums arrangeres af organisationen Tech Tourisamarbejdemedlokaleaktører,herunderAgroBusinessPark,Aarhus

28 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 89

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 90

Kommune,ViborgKommuneogenrækkesponsorer.Fremadrettetbøreventenellerdetoeventsmarkedsføressomendelafdetbrand,derudvikles.

RESSOURCER: Hver af de to nuværende events har et samlet budget på ca. 300.000kr.Detskalundersøgesomdetoeventsellerensamleteventkangen-nemføresmedmedfinansieringfraenkommendenationalklyngeorganisationog/ellerøvrigenationalemidler.Derforskaldetafsøges,omeventsenesamletellerhverforsigfremadrettetkangennemføresudenkommunalmedfinansie-ring.

Udvikling af det østjyske økosystem med Synergizer-funktion29

HVAD/HVORDAN:DeretableresenSynergizer-funktion,derskalfacilitereog sikre igangsættelsen af udviklingsaktiviteter i forhold til virksomhedernes løbendeudfordringerogmulighederigennemsamarbejdemedandreøstjyskeaktører.Detskalafsøges,omdererbasisforatetablereendigitalportalmedkategoriseretoversigtogkortoverdentilgængeligeekspertiseblandtøstjyskeaktører.Synergizer-initiativetetableresogudviklesmedøjeforatgøreinitia-tivet landsdækkende som en del af den kommende nationale klyngeorganisati-ons aktiviteter.

HVORFOR/HVORHEN: Synergizer-initiativetskalbidragetilatfødevareaktø-rernemmerekanfindefremtilinteressantesamarbejdspartnereidetøstjyskefødevareøkosystemogderveddragefordelafatværeendelaføkosystemet.Detskalbidragetilatskabetransparensiøkosystemet,ogfremmeøgetsamarbejdedelsimellemøkosystemetsaktørerogdelsmedaktørerudenforøkosystemet.Samarbejder, der kan bidrage til innovation, vækst og jobskabelse. Målgruppen er SMV’ere og store virksomheder, da de ofte ikke har overblikket over, hvor de kanfinderelevantekspertiseogsamarbejdspartnereiøkosystemet.

HVEM: Enoperatørfinansierestilatrealiseresynergizer-initiativet.Alterna-tivt kan det være en anbefaling til den kommende nationale klyngeorganisa-tion.Operatørenskalsamarbejdetætmeddeorganisationer,derarbejderpåatfremmefødevareaktørerskonkurrencedygtighed.DesudenskaloperatørenbidragetilatderudviklesprojektersommedfinansieresafDanmarksErhvervs-fremmebestyrelse og fonde.

RESSOURCER:MedfinansieringfraBusinessRegionAarhusskalafklares.

29 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 90

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 91

Afholdelse af temaseminarer og netværksmøder30

HVAD/HVORDAN:Temaseminarerognetværksmødertematiseresefterdeaktuelle ”drivere” for innovation og vækst: sundhed, klima og bæredygtighed samtnyeteknologier–herunderautomatisering,anvendelseafrobotter,3Dprint,blockchain,m.v.Udgangspunkteter,atseminarerneerefterspørgsels-drevne.Dvs.attema/indholdogformattilrettelæggesmeddirekteafsætidenøstjyskefødevareklyngesønskerogbehov.Temaseminarerneskalpræsenteredensenestenyevidenogdebedstecases.Dererstortfokuspåmulighedernefor networking og debat, og sproget er som udgangspunkt engelsk. Seminarer-ne placeres hos virksomheder og videninstitutioner i Østjylland.

HVORFOR/HVORHEN: Temaseminarer/netværksmødereretvelafprøvetfor-mat til at præsentere ny viden, stimulere nytænkning og innovation og styr-kenetværk/kendskabettilhinandenmedhenblikpåøgetsamarbejde.Måletermindst80tilmeldtedeltagerepr.temanetværksarrangement–herundermindst 50 % fra virksomheder.

HVEM: ArrangørenerBusinessRegionAarhusitætsamarbejdemedden/deorganisationer,derfåropgavenmedatudføresynergizerfunktionerne.Deenkeltearrangementergennemføresitætsamarbejdemedrelevantevidenak-tører.

RESSOURCER: Detanslås,atopgavenvilkosteca.kr.100.000pr.år–ialtkr.300.000.Detskalundersøges,omderkanopnåsmedfinansieringfraErhvervs-husMidtjyllandog/ellerDanmarksErhvervsfremmebestyrelse.Detvildesudenbliveundersøgt,omsponsorerevt.vilmedfinansiereseminarerne.

Flere unge beskæftigede i det Grønne Danmark

HVAD/HVORDAN:Initiativetbeståraffireudviklingsspor:1. Vækkenysgerrighedenifolkeskolerneogungdomsuddannelserne–for

rekruttering af fremtidens medarbejdere.2. Øget samarbejde mellem landbrugsskoler, erhvervsakademier og andre

uddannelser. 3. Fødevareklyngensefteruddannelseogkurser.4. Inkubationsmiljøoghub,derkanbringetalent,iværksætteriogforskning

sammen.

Initiativetbyggerpåværdieromsammenholdmellemcentraleinstitutioner–ogsynliggørelseafØstjyllandogAgroFoodParksomcentrumforudviklingafDetGrønneDanmark.

HVORHEN/HVORFOR: Visionener:”Flereungebeskæftigedei”DetGrønneDanmark”ogethøjereuddannelsesniveau”.Baggrundenforinitiativeter,at

30 Forventes endeligt godkendt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus d. 17/12-2019.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 91

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

/ 92

fødevareklyngen–DetGrønneDanmark–stårmidtienomstilling,hvorderefterspørgesinnovationskraftiheleværdikæden.Pådenenesiderepræsente-rerDetGrønneDanmarki189.000jobs,5,5%afDanmarksBNP,75%afpro-duktioneneksporteressvarendetilennetto-eksportpå92mia.kr.,ogklyngenbidragermed2mia.kr.tildanskfødevareforskning31. På den anden side står sektoren overfor store udfordringer i form af, at mere end hver femte af de danske landmænd ser manglen på arbejdskraft som en barriere for fremtidig vækst. Hver tredje virksomhed i agroindustrien ser manglende arbejdskraft somenbegrænsning.Uddannelsesniveauetifødevareindustrienerlangtlavereendiøvrigebrancher,landbrugetsimageerudfordret,aldersgennemsnitteterstigende, og elevoptaget falder på landbrugsskolerne.

Initiativetskalopnåfølgenderesultater:• Øgetoptagafelever/studerendepåuddannelserrettetmodDetGrønne

Danmark(påalleniveauer)• Etableringafnyeefteruddannelsestilbudogøgettilgangtilefteruddannel-

serne på området• Øgetinnovationskraftogtilvækstiantalletafetableredestartupspå5-10

nyestartupspr.år,samtenjobskabelseiinkubatormiljøetiAgroFoodParkpå20-30nyearbejdspladser

HVEM:Partnerskabetbeståraffølgendeaktører:AgroFoodPark,SEGES,Jordbrugets Uddannelsescenter, Erhvervsakademiet, Aarhus Universitet, VIA UniversityCollege,repræsentanterfrafødevareerhvervet,AgroBusinessParkog Aarhus Kommune. RESSOURCER:Medgåettidogudviklingsmidlerfradeinvolveredeaktører–samtopnåetstøttefrarelevantefonde,puljer,mv.iind-ogudland.

31 2017/2018 tal. Kilder: SEGES’ Landmandsbarometer, Økonomisk analyse L&F, Dansk Industri, Fakta om erhvervet L&F

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 92

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

FØ

DE

VA

RE

R O

G G

AS

TR

ON

OM

I

SUNDHED13

/ 94

SUNDHED

Denstigendenationaleogglobaleefterspørgselefternyeinnovativeprodukterog services på sundhedsområdet rummer spændende vækstperspektiver for DanmarkogAarhus.

Aarhus og Midtjylland har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for sund-heds-it,hjælpemidlerogvelfærdsteknologi–blandtandetillustreretvedvirksomheder som Systematic, Pressalit Care, CGI, CSC Scandihealth, Qiagen, Siemens Healthcare, Guldmann, Enversion, Linak, NRT X-RAY og Cetrea.

Hertil kommer en stigende bestand af spændende nye startups og scaleups inden forlifescienceområdet–blandtandet Arcedi Biotech, BiomCare, BioXpedia, Cer-care Medical, Draupnir Bio, Initiator Pharma, NMD Pharma og STipe Therapeutics.

Påforsknings-oguddannelsesområdetstårAarhussammenmedKøbenhavnmeddetostørsteogstærkestemiljøerilandetindenforsundhedsvidenskabogsundhedsteknologi.PådenoffentligesideudgørAarhusUniversitetshospitalogAarhusKommunesammenmedøvrigehospitalerogkommuneriregionenstærkesamarbejdspartneretildenprivatesektor.Delsiforholdtiludvikling,test, demonstration og som aftagerled for nye produkter og services, hvilket samtidigudgørenstærktrædestenforafsætningafprodukterogservicespådetøvrigedanskesamtpådetglobalemarked.

Denmegetstærkesamledekompetencebasepåtværsaferhverv,uddannelse,forskningogoffentligesundhedsaktørerskalværefundamentetforenmarkantudviklingogjobskabelse–ogtilligeudgøregrundlagetforatdenunikkeforsk-nings-oguddannelsesposition,somfindesiAarhusogRegionMidtjylland,fastholdes og udbygges.

Dervilværefokuspåenindsats,dersamler,koordinererogsikrersynergimellemogpåtværsafalleaktøreroginteressenter–enindsats,derudvik-lerogforstærkerdetsamledeøkosystem.Detgælderblandtandetdestærkeplatforme for privat-offentlig dialog, vidensudveksling og konkret udvik-lingssamarbejde, der allerede eksisterer i form af CareWare/CareWare Nordic/CareWare-Japan, DokkX, MedTech Innovation Consortium og Aarhus Kommu-nes velfærdsteknologiskeudviklingspulje.MedtildettehørerogsåenstyrketindsatsirelationtilatfåøgetAarhusområdetsegenproduktionafstartupsogscaleupspådettefelt–blandtandetmedafsætideområder,hvorAarhusforskningsmæssigteriverdensklasse.Detskalunderstøttes,atflerestuderen-de og forskere bliver iværksættere. Skejbyområdet skal som et markant dansk lifescienceinnovationdistrictilangthøjeregrad,endtilfældeteridag,brin-ges i spil i forhold til tiltrækning af udenlandske virk-somheder, investeringer, medarbejdere, studerende mm.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 94

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

/ 95

Indsatsen på dette område skal også ses som et bidrag til at realisere FN’s verdensmål#3omsundhedogtrivsel–ogsikringafetsundtlivforalleogfremme trivsel for alle aldersgrupper.

INITIATIVER

Skejby – et Life Science District

HVAD/HVORDAN:SkejbyområdetfremståridagsometafDanmarksstørsteviden-oginnovationsmiljøer,deromfatternordensstørsteuniversitetshospi-tal, to privathospitaler, forsknings- og uddannelsescampusser for AU, VIA og SOSU-Østjylland-Aarhus,inkubator-ogvirksomhedsmiljøer,mv.Flereend15.000forskere,sundhedsfagligemedarbejdere,virksomhedsfolk,rådgivere,studerende,mm.harderesdagligevirkeiområdet.Detteforholdvilpartner-kredsen bag initiativet udnytte til at tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer, medarbejdere og studerende og på den måde skabe et både fagligtogaktørmæssigtstørreogstærkeremiljøogøkosystem.

HVORFOR/HVORHEN:VisionenforLifeScienceDistrict’eteratskabefrem-tidensrammeroginnovativeløsningerpånationaleoginternationaleudfor-dringer i sundhedssektoren og sygdomme i en global verden. Formålet med DanishLifeScienceDistricteratbidragetil,atdensamledesundhedsforsk-ning,sundhedsinnovationogforskningsmiljøetiområdetstyrkesvæsentligt.En styrket sundhedsforskning og sundhedsinnovation vil bidrage betydeligt til at skabe vækst og fremdrift både lokalt og nationalt og vil være til gavn for både patienter og borgere i hele landet.

Detprimæremålerattiltrækkeudenlandskelifesciencevirksomhederogdenjobskabelse,dervilfølgeherved.Detunderliggendemålerenstyrketsund-hedsforskning og sundhedsinnovation samt forbedrede behandlingsmetoder koblettiltilstedeværelsenafogsamspilletmedR&D/salg/uddannelsesafde-linger af store internationale life science virksomheder. Et samspil, der ud over partnerkredsen også vil involvere og skabe forretningsmuligheder for eksiste-rendevirksomhederiAarhusogDanmark.

Måleter,atinitiativetresultereriendirektejobskabelsepå50-100nyejobsindenforen4-årighorisont,somenkonsekvensaf,atenellerflereudenland-skelifesciencevirksomhederplacererenenhed/afdelingiAarhusogetablererforsknings-/udviklingssamarbejdemedaktøreriAarhus.Hertilkommereffek-terneafenstyrketmarkedsføringiformaføgetkendskabnationaltoginterna-tionalttilAarhus/LifeScienceDistrict.Etelementiinitiativeterudviklingogtiltrækning af internationale life science events til afholdelse i Aarhus.

HVEM:InitiativetsprimæreaktørererAarhusUniversitet,AarhusUniver-sitetshospital,RegionMidtjylland,INCUBA,InvestinDenmarkogAarhusKommune.Flerepartnerekankommetil–ogdeudviklings-ogmarkedsfø-ringsaktiviteter,dergennemføressomendelafiinitiativet,vilskeisamspil

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 95

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

/ 96

medeksisterendevirksomhederiAarhus/Danmark.

RESSOURCER:Udviklingsmidlerogmedgåettidfrapartnerkredsen–samtsuppleretafevt.opnåetstøttefrarelevantefondeoglignende.

MedTech Innovation Consortium (MTIC)

HVAD/HVORDAN: MTIC er en udviklings- og innovationsplatform mellem AU, VIA, sygehusene og kommunerne i Region Midtjylland. Platformen arbejder foratfåskabtinnovationssamarbejderpåtværsafvirksomheder/kommerciellekompetencer og den offentlige sektor, samt at udveksle og opbygge viden og praktiskeinnovationskompetencerhosaktørerneindenforsundhedsområdet.

MTICerencentralaktørietableringenafenlandsdækkendeklyngepåområ-detogarbejdertætsammenmedaktøreriregionernenord,sydoghovedsta-den. Formålet er at skabe et nationalt samarbejde, der kan byde på det nationa-le udbud på styrkepositionen ”sundhed”, der forventes at komme i forbindelse medudmøntningenafdennationaleErhvervsfremmestrategi.

HVORFOR/HVORHEN: MTIC er sat i verden for at indfri erhvervslivet vækst-potentiale samt bidrage til en modernisering og effektivisering af den offent-lige sundhedssektor. Målet skal nås gennem et tæt og udviklingsorienteret samarbejdemellemderelevanteaktørerpåområdet.Samarbejder,dersikrerudvikling og implementering af sundheds- og velfærdsteknologiske produkter ogløsninger.Detskalgivevækstivirksomhederneoggøregavnforborgereogpatienter på hospitaler og i kommuner.

Vækst og jobskabelse skal ske gennem en effektkæde: Innovationssamarbej-dermellemoffentligeogprivateaktørersikrervirksomhedernetilgangafnyeinnovativeprodukterogservices,somgiverøgetomsætningviasalgafnyeløsningerpåpotentieltsåvelhjemme-someksportmarkedet.

Fordenoffentligesundhedssektorsikrerimplementeringafnyeløsningerenoptimeretserviceproduktion.Iperioden2016-2021etableresminimum18innovationssamarbejder. Hertil kommer en indsats i forhold til udviklingen af et nationalt dækkende klyngefundament, der kan accelerere udviklingen af nye perspektivrige produkter, processer og services til sundhedssektoren.

HVEM: DecentraleaktørererMTIC, kommuner, hospitalsenheder og prak-sislæger i Region Midt, Aarhus Universitet, VIA University College, private virksomheder fra hele landet.

RESSOURCER:MTICharetårligtbasisbudget(2019tal)påca.5.5mio.kr.viabidrag fra kommuner med 2 kr. pr. borger, Region Midtjylland 2 mio. årligt, AarhusUniversitet1mio.kr.,ogVIAUniversityCollege0,5mio.kr.DertilerMTICoperatørpåetregionalfondsprogramCircular Co-Creation, der løberiperioden2016-2021ogmedetsamletbudgetpåca.30mio.kr.–samt

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 96

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

/ 97

projektleder på to store Innovationsfondsprojekter på sundhedsdataområdet –Clinical Decision Support System(15,8mio.kr.)og360Dhealth (38mio.kr.).Ligeledes er MTIC partner i det nationale innovationsnetværk Danish Health-tech (2019-2020).

CareWare og DokkX

HVAD/HVORDAN: CareWare og DokkXudgørtilsammenenplatformforbedreogøgetdialog,videnudvekslingogudviklingssamarbejdemellemdenoffentli-gesundhedssektor,erhvervslivetogviden-oguddannelsesinstitutioner–ogudfraetfællesmålomøgetimplementering/kommercialiseringafnyeinnovativesundheds-ogvelfærdsteknologiskeløsninger.Aktiviteterne,derårligtinvolve-rer over 500 virksomheder fra både ind og udland, omfatter blandt andet:• CareWare Events: Egne konferencer og udstillinger i Aarhus, konferencer og

expo-aktiviteterisamspilmeddanskeoginternationaleaktører,produkt-præsentationsdage, masterclass’, mm. Fratidligereårkannævnessamarbejdemed/CareWaredeltagelsei:Reha-biliteringsforumDanmark2018ogfrem,IoTweeki2019,AALForum2019,RehabilitationInternationalWorldCongress2020,samspilmedHCR(HomeCare&RehabilitationExhibition)iJapanomCareWareJapanaktivitetiTokyomedstarti2019,produktpræsentationsdage,masterclass’,mm.

• CareWare Business:Innovationsforløb,springboardsogCareWareAdvicemed gratis sparring og vejledning rettet mod speciel startups og SMV’ere

• CareWare Education:UddannelsesaktivitetersomlediCareWareNordicsamarbejdet

• CareWare Policy: Aktiviteter og interessevaretagelse i forhold til påvirkning aflovgivningognationalestrategier–herunderårligmasterclass’isamspilmedNordiskRåd/NordicWelfareCentre

• DokkX: Aarhus Kommunes permanente udstillingsplatform for velfærds-teknologipåDokk1–medetårligtbesøgstalpåca.30.000–fordeltpåfagprofessionelle fra sundhedssektoren, forskere, undervisere og studeren-de,repræsentanterfraborger/patientorganisationer,borgere,politikereogembedsmænd,personerfraerhvervslivet,m.fl.

HVORFOR/HVORHEN:MissionenmedCareWareogDokkXer:• atbidragetil,atderudviklesogimplementeresnyeteknologiskeløsnin-

gerindenfordenoffentligesektor–lokalt,regionalt,nationalt,nordisk,internationalt

• ativærksættereogvirksomhederfårenplatformforstøttetiludviklingogafsætningafderesløsninger

• atkommunerogregionerfårkendskabtilnyeteknologiskeløsninger,derkanbidragetiløgetkvalitetogeffektivitet

• at medarbejdere får kompetence til at inddrage relevante teknologiske løsninger

• atunderstøtteforsknings-oguddannelsesmæssiginteresseforteknologirettet mod sundhedssektoren

• at fremme interessen for sundheds- og velfærdsteknologi blandt studerende

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 97

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

/ 98

• at borgere uanset alder eller funktionsniveau får kendskab og adgang til de bedsteteknologiskeløsninger,derkanfremmeborgernesmulighedforatudnytte deres fulde potentiale

Erfaringerfratidligereårviser,atvirksomheder,derhardeltagetiCareWareaktiviteterog/ellerudstilletpåDokkX,haropnåetenellerflereaffølgendeeffekter:• Mersalgafløsninger–herunderdirektetilborgerne• InputfradeltagerepåCareWare/besøgendepåDokkXspændendefra

forslagknyttettiludviklingafvirksomhedensløsninger(funktionalitet,design,materialevalg,mv)tiludviklingafforretningsmodel

• Indgåelseafsamarbejdsaftalermedoffentligeaktøreromkringtestogudviklingafvirksomhedensløsninger–ogseneresalgafløsningentildenoffentligeaktør

• Etablering af samarbejdsprojekter med uddannelses- og videninstitutioner –herundersamspilmedstuderendeomkringblandtandetstudieprojekter,praktikophold,studiejobs–oghvornoglesamarbejderharførttilansæt-telse af den studerende efter endt studie

• Etableringafsamarbejdemedandreprivatevirksomheder/kollegaeribran-chenf.eks.omproduktudvikling,markedsføringogsalg

• Genereltøgetkendskabtiloginteresseforvirksomhedenfrakommuner/regioner/fagprofessionelle,uddannelsesinstitutioner/studerende,borgere,borger/patientorganisationer,andrevirksomheder/kollegaeribranchenm.fl.

Ovennævnteeffekterunderstøtterogbidrageralletildenenkeltevirksomhedsudviklingogvækst–ogmeddetdenoverordnedekonkurrenceevneogjobska-belseiDanmarkogAarhus.

DenøgedenationaleoginternationaleeksponeringafAarhusogRegionMidt-jylland,derfølgerafCareWareogDokkXaktiviteterne,bidragerendvideretiltiltrækkevirksomheder,eksperter/forskere,investeringer,kapital,studerendemv.–ogerhervedmedtilatboostedestærkeviden-oginnovationsmiljøer,dererunderudviklingiSkejby(lifescience)ogpåKatrinebjerg(techogingeni-ørområdet),samtbidragertilatreduceredenrekrutteringsudfordring,sometstigende antal aarhusianske og midtjyske sundhedstech-virksomheder oplever.

HVEM:PartnerkredsenbagCareWarebestårafMTIC,MarselisborgCentretogAarhusKommune.DennekredssuppleresirelationtilCareWareNordicafViborgKommune,CenterforIndustri(CFI),SOSU-ØstjyllandsamtVarbergKommuneogHälsoteknikcentrumHalland/HalmstadUniversitetiSverige.

RESSOURCER:Detsamledeårligebudgetliggerpå3-4mio.kr.Finansieringskerviabidragfrapartnerkredsen,veddeltagerbetaling,opnåetstøttefraEU/danskeprogrammerogpuljersamtbidrag/medfinansieringfrasamarbejdspart-nereiøvrigeDanmarkogudlandet.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 98

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

/ 99

Aarhus Kommunes Velfærdsteknologiske Udviklingspulje

HVAD/HVORDAN: Aarhus Kommune har en velfærdsteknologisk udviklings-pulje(VTU-pulje),hvorfraderårligtinvesteresca.6mio.kr.iprojektermedfokuspåudvikling,testogdemonstrationafnyevelfærdsteknologiskeløs-ninger.Deterprojekter,dergennemføresisamspilogsamfinansieringmel-lem Aarhus Kommune og virksomheder, videninstitutioner, andre offentlige aktører,fonde,m.fl.

HVORFOR/HVORHEN: Aarhus Kommune ser velfærdsteknologi som én af løsningernepåvelfærdssamfundetsudfordringerogharsiden2007haftstortfokus på arbejdet med velfærdsteknologi.

Succes-ogprioriteringskriterierforprojekter/løsninger,derinvesteresVTU-midleri,er:Fremmeafborgerenslivskvalitet;fremmeafetsundtoggodtarbejdsmiljøforkommunensmedarbejdere;mulighedforeffektiviseringafkommunensdrift;potentialetilatskabeerhvervsudvikling.

VTU-puljensprojekterskalledetiludviklingafnyeløsninger,derpåvirk-somhedssidenvilresultereipotentielsalg/omsætningpåsåvelhjemme-ogeksportmarkedetogafledteffektpåjobskabelse/jobfastholdelse.ForAarhusKommune/denoffentligesektoriDanmarkvileffektensomfølgeafimple-menteringafnyeVT-løsningerværeiformafbedreservicetilborgerne,mereeffektive og optimale arbejdsprocesser til gavn for medarbejdere og arbejds-miljøog/ellerøkonomiskegevinster.

HVEM:AarhusKommune–meddeltagelseafallemagistratsafdelingersamtsamspilmederhvervslivet,videninstitutioner,andreoffentligeaktører,fondem.fl.

RESSOURCER:VTU-puljenudgørårligt6mio.kr.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 99

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

SU

ND

HE

D

PRODUKTION OG BYGGE &

ANL ÆG

14

/ 101

PRODUKTION OG BYGGE & ANL ÆG

Industrien og Bygge & Anlæg er begge sektorer, der har oplevet vækst de senesteår.DetgælderpålandsplansamtisærdeleshedogsåiBusinessRegionAarhusogAarhus.Dertilkommer,atvækstudsigternefordekommendeårserlovendeud,omendprognosernefordenglobaleøkonomiforudserenmeredæmpet vækst.

Årsagerne til fremgangen for industrien i Business Region Aarhus og landet somhelhederflere.Deforbedredeglobalekonjunkturerspillerselvsagtdenvæsentligsterolle.Menderingentvivlom,atdeøstjyskeogdanskeindustri-virksomheders evne til produkt- og procesinnovation, herunder evne til at styrke konkurrenceevnen via blandt andet ny produktionsteknologi, avancere-de materialer, automatisering og digitalisering også er en stærk medvirkende årsag.

Sektorens stærke vækst kommer Business Region Aarhus ekstra til gode, efter-somindustrienfylderrelativtmegetiBusinessRegionAarhusmedgodt13%afsamledebeskæftigelsemod12%pålandsplan.AarhusKommuneerdenkommuneiDanmark,somharflestindustriarbejdspladser(ca.13.500i201832).Hertilskallægges,atindustrivirksomhederneiØstjyllanddeseneste2-3årharformåetatskabeenhøjerevækstibeskæftigelsenendgennemsnittetforsektoren som helhed33.

Overordnet set skiller Østjylland sig sammen med hovedstadsområdet også ud somDanmarksmestbetydendeområde,hvadangårindustrieksportmedhen-holdsvis23,0%og36,6%afDanmarkssamledeindustrieksport34.

For Bygge & Anlæg trækkes væksten i Business Region Aarhus og Aarhus i højgradafdendemografiskeudviklingmedstorbefolkningstilgangsamtdenstærke vækst og jobskabelse generelt hos erhvervslivet herunder tilgang af nye virksomheder.Detafføderetmarkantbehovforopførelseafnyeogudbygning/ændringafeksisterendeboligerogerhvervsbyggerier.Detharligeledesresul-teretienbetydeligvækstindenfordegrønnebyggerier.DetsesblandtandetienrækkeDGNB35-byggerier i form af Pakhusene, Risskov Brynet og i Katrine-

32 Kilde: Danmarks Statistik 33 Kilde: Danmarks Statistik – procentvis vækst i antal fuldtidsbeskæftigede i perioden 2016K3 –

2018K3: BRAA 4,5 % og Hele landet 2,9 %34 Kilde: Danmarks Statistik – 2016 tal35 DGNBerenbæredygtigtcertificeringafbygninger.Ordningenvægtermiljø,økonomiogsociale-

forhold ligeværdigt.

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 101

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PR

OD

UK

TIO

N O

G B

YG

GE

& A

NL

ÆG

/ 102

bjerg samt andre cirkulære og bæredygtige byggerier i Lisbjerg med Alto bolig, det pågående Circle House og renoveringer af almene boliger som eksempler herpå.

VækstmulighederneforIndustrienogBygge&Anlægstøderimidlertidogsåpåenrækkeudfordringer.Talfra2018visersåledes,atandelenafvirksomheder,deropleverproduktionsbegrænsningersomfølgeafmangelpåarbejdskraft,erstegetfrastortsetingeni2014til24%indenforbygge-oganlægog13%iindustrien.Ifireunderbrancheriindustrienerdetmereend20%afvirksom-hederne,dermåafviseordrersomfølgeafmangelpåkvalificeretarbejdskraft36.

Desudenviserflereanalyser,atdendigitaleomstillinggårlangsomt.Desmåogmellemstorevirksomheder(SMV’er)haltereftermeddigitaliseringen.SMV’erebrugervæsentligtfærrepengepåITenddestørrevirksomheder,ogSMV’ernetror mindre på, at digitalisering vil kunne skabe vækst og job i de kommende år37.

Disseudfordringervilværeifokusiindsatsenpådetteområde.

INITIATIVER

I regi af Business Region Aarhus vil der efterfølgende komme konkrete forslag til initiativer, som der løbende skal tages stilling til.

36 Kilde: Danmarks Statistiks konjunkturbarometre37 Kilde: DI Analyse ” SMV’er halter efter med digitaliseringen” (feb. 2017) og kortlægning af udfor-

dringer i den midtjyske erhvervsfremmeindsats (april 2019)

PA

RT

NE

RS

KA

BE

R F

OR

BÆ

RE

DY

GT

IG V

ÆK

ST

–

/ 102

ER

HV

ER

VS

PL

AN

FO

R A

AR

HU

S 2

02

0-2

02

3–

PR

OD

UK

TIO

N O

G B

YG

GE

& A

NL

ÆG

KONTAKT INFO:ERHVERV OG BÆREDYGTIG UDVIKL INGBORGMESTERENS AFDEL INGRÅDHUSET8000 AARHUS C

T: 8940 2200@: BUSINESS@AARHUS.DK

BUSINESSAARHUS.DK