1

Partnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand

CISUs Rulleplan 2015-2018 til Udenrigsministeriet

1 Resumé: CISU - partnerskaber i centrum - ny strategi og nye initiativer i

en bevægelig kontekst Den omgivende kontekst for CISU og CISUs partneres indsatser er i stærk bevægelse både globalt og

nationalt. CISUs helt nye strategi giver klare retninger for at agere i den kontekst. Der er samtidig brug for at

kunne navigere særdeles dynamisk og fleksibelt, når konteksten ændrer sig.

CISU vil sætte samarbejde, partnerskaber og netværk på alle niveauer og under alle former i centrum. Vi vil

med udgangspunkt i vores solidt forankrede puljeforvaltning og kapacitetsopbygning fremme fokus på en

række temaer som mangfoldighed og differentiering, innovative partnerskaber, skrøbelige situationer,

danske organisationers rolle i partnerskaber, Sydfunding og kapacitetsopbygning i Syd, Theory of Change og

kommunikation af resultater, kommunikation i partnerskabet og sidst men ikke mindst oplysning og folkelig

forankring.

CISU ønsker at videreudvikle og dokumentere sin rolle som hovedaktør på puljeforvaltning og

kapacitetsopbygning inden for civilsamfundsindsatser og udviklingssamarbejde i Danmark. CISU er en

organisation i konstant udvikling. Det bidrager denne rulleplan til.

CISU arbejder som en lærende organisation, der bygger sine indsatser på et stærkt samspil imellem praksis,

videndeling, kontekstforståelse og teori - koblet med systematisk og dokumenteret erfaringsopsamling og

tværgående 'kalibrering'. Vi ser samspillet imellem stringent puljeforvaltning og differentieret

kapacitetsudvikling, der er målrettet vores forskellige medlemmers og brugeres behov, som helt centralt i

vores kvalitetsprægede faglige virke og udvikling.

Vi ser frem til at kunne videreudvikle et stærkt monitorerings- og læringssystem i det kommende år.

Systemet bidrager til at styrke vores høje ambitioner for kvalitet, effektivitet og sammenhæng i vores

ydelser. Det bidrager samtidig til at styrke kommunikationen af vores resultater.

CISU vil være en dynamisk og troværdig partner for medlemsorganisationer, deres partnere, ansøgere,

brugere, Udenrigsministeriet og udviklingsmiljøet. Vi arbejder løbende med at forbedre vores i forvejen

anerkendte legitimitet, transparens og "accountability". Vi vil styrke den direkte brugerindflydelse. Vi vil bl.a.

gennemføre en stor medlems- og brugerundersøgelse samt lette og effektivisere ansøgningsprocessen og

forvaltningen i puljerne gennem en rolig indførelse af fuldt digitaliserede processer.

Vi vil desuden styrke fokus på egne og andres samarbejder, alliancer og netværk samt kontekstforståelse og

donordiversificering i Nord og Syd.

”Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med

civilsamfundsorganisationer i Syd” er som aftalt integreret i denne plan.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Udenrigsministeriet på alle niveauer, ikke mindst med

HCP og GRV. God læselyst.

2

Indhold 1 Resumé: CISU - partnerskaber i centrum - ny strategi og nye initiativer i en bevægelig kontekst ............. 1

2 Indledning .................................................................................................................................................... 3

3 Strategiudvikling og -implementering ......................................................................................................... 3

3.1 Kontekstuelle pejlinger ........................................................................................................................ 3

3.2 CISUs strategi 2014-17 ........................................................................................................................ 4

3.3 Monitorering, læring og dokumentation ............................................................................................ 5

4 CISUs indsats- og udviklingsområder .......................................................................................................... 7

4.1 Partnerskaber i centrum ...................................................................................................................... 7

4.2 Kapacitetsudvikling 2.0 - under fortsat udvikling ................................................................................ 9

4.3 Puljeforvaltning - serviceeftersyn og nye tendenser ......................................................................... 10

4.4 Nyt fokus og nye veje i samarbejdet med Syd .................................................................................. 11

4.5 Styrket kommunikation, oplysning og folkelig forankring................................................................. 12

5 Organisatorisk udvikling ............................................................................................................................ 14

5.1 Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU ......................................................................................... 14

5.2 Kvalitetssikring ................................................................................................................................... 16

5.3 Korruptionsforebyggelse ................................................................................................................... 17

6 Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og kapacitetsundersøgelser ............................. 17

7 Bilagsoversigt ............................................................................................................................................. 18

3

2 Indledning I udformningen af dette oplæg har CISU som udgangspunkt fulgt ”Administrative retningslinjer for

forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til puljeordninger – Juli 2011 (under revision)”. Vi har

ikke fulgt den præcise disposition i retningslinjerne, men dækker alle de ønskede områder. Vi har udskilt den

generelle organisatoriske beskrivelse af CISU i et bilag.

Ud over, hvad retningslinjerne foreskriver, medfølger der et fuldgyldigt monitoreringssystem. Det er baseret

på CISUs (nu reviderede) strategi og den deraf afledte forandringsfortælling/ Theory of Change. Det sker side

om side med de tre udvalgte mål til særlig rapportering, som de administrative retningslinjer foreskriver.

Vi har efter aftale med HCP og GRV fortsat integreret "Puljen for Klima og Miljø til danske

civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd” (PKM) i

rulleplanen hvor relevant. Der medsendes et særligt budget for PKM for 2015-2017, som er i

overensstemmelse med det tidligere fremsendte til GRV.

Vi forventer fortsat, at de administrative retningslinjer vil blive moderniseret og revideret i

overensstemmelse med, hvad Udenrigsministeriet har tilkendegivet.

3 Strategiudvikling og -implementering

3.1 Kontekstuelle pejlinger

2015 bliver et skelsættende år for udviklingsbistanden og udviklingssamarbejdet. Med udløbet af 2015-

målene forventes det internationale fokus at skifte til globale løsninger frem for udviklingsbistand. Det giver

grund til at udvikle civilsamfundsorganisationernes rolle og indsatser, så samarbejde imellem danske

organisationer og deres partnere ude i verden forbliver relevant i kampen for blandt andet CISUs nyligt

vedtagne vision:

Stærke folkelige organiseringer og fællesskaber, der arbejder for at sikre menneskers rettigheder, fremme

global retfærdighed og modvirke årsagerne til fattigdom.

CISUs indsatser 2015-2018 skal således ses i en kontekst der på mange områder er i stærk bevægelse.

Internationalt er der i mange lande et stigende pres på civilsamfundets råderum. Der er en lang række lande

og områder, hvor skrøbeligheden forstærkes, og der er samtidig en række andre udviklingslande med

betydelig økonomisk vækst, men med stigende ulighed. Vi ser et stigende fokus på kapacitetsopbygning i og

fra Syd selv, flere Sydfonde og andre former for finansiering af udvikling. Det fremmer et forstærket fokus på

globale løsninger og samarbejde, frem for overførsel af ressourcer, viden og kapacitet fra Nord til Syd. Det

fører til et øget behov for at civilsamfundsorganisationernes rolle i Nord såvel som partnerskabet mellem

civilsamfundsorganisationerne i Syd og i Nord udvikles og udfoldes.

På europæisk plan lægger Danida sig i højere grad op ad en fælles EU front i støtten til

civilsamfundsudvikling. EU's arbejde med 'road-maps' for inddragelse af civilsamfundet er positive. Vores

erfaringer fra 'development education'-området er dog, at EU i stigende grad støtter de største, stærkeste og

mest professionelle organisationer og forbyder 'subgranting’ i større stil. Det er bekymrende for den

diversificering og folkelige forankring af civilsamfundsstøtten, som den danske civilsamfundspolitik forsøger

at understøtte.

4

I Danmark er nye rammebetingelser for den danske civilsamfundsstøtte under implementering (flere

rammeaftaler, resten ansøges fra puljeordninger) med de nye udfordringer, der følger heraf (nye projekt- og

programtyper, RAM-systemet etc.). Der er vedtaget en stærkt rettighedsbaseret udviklingspolitisk strategi,

fulgt af en ny civilsamfundspolitik, som begge udgør et opdateret grundlag for CISUs arbejde. Der er også i

Danmark fokus på at kunne tilbyde nye former for finansiel støtte og kapacitetsopbygning til

civilsamfundsorganisationer i Syd. Der er klare politiske og forvaltningsmæssige signaler om, at danske

organisationer skal blive bedre til at dokumentere og udvikle deres indholdsmæssige bidrag til

udviklingssamarbejdet og partnerskaberne på civilsamfundsområdet. Der stilles herunder stærkere krav til

dokumentation af resultater. Der er i det seneste år startet en stærk politisk debat om folkelig forankring af

den danske bistand, hvilket blandt andet har ført til mere fokus på oplysningsarbejdet. Det er fulgt op af, at

der i finansloven for 2015 afsættes flere midler til oplysning samt midler til at understøtte udsendelse af

frivillige for at styrke oplysningsindsatsen.

CISU har selv bidraget til at påvirke konteksten ved at rejse væsentlige faglige debatter, der er nået langt ud

over egen kreds. Det gælder eksempelvis i forhold til oplysning, gensidighed i partnerskaber, Sydfunding, nye

planlægnings- og monitoreringsformer (ToC), råderum for civilsamfundsorganisationer, betydningen af

strategisk service og udviklingstrekanten og LTA (Legitimitet, Transparens, Accountability) under nye former.

De kontekstuelle pejlinger sætter en ramme for Rulleplan 2015-2018. Den betyder, at vi skal have sikre og

klare retninger og mål i forhold til de udfordringer, vi ser. Samtidig er det nødvendigt med en stor portion

fleksibilitet og mulighed for løbende at tilpasse indholdet til de kontekstuelle bevægelser, vi ser.

3.2 CISUs strategi 2014-17

Der er et særdeles konstruktivt samspil imellem den politiske ramme udstukket af Udenrigsministeriet og

CISUs egne mål og rammer:

I Civilsamfundspolitikken er den særlige rolle for puljeordninger defineret således:

Via disse typer støtte søger Danmark at bidrage til udviklingsresultater og fremme en bred og forskelligartet

vifte af civilsamfundsstøtte og koblinger mellem Danmark og lande i det globale syd. Det skaber solidaritet

mellem civilsamfundsaktører samt opmærksomhed omkring og støtte til udvikling i den danske befolkning.

Bevilgede puljemidler allokeres til udvalgte paraplyorganisationer med det formål at øge kapaciteten blandt

danske civilsamfundsorganisationer til at skabe større interesse for og viden om udviklingsforhold samt til at

indgå i udviklingssamarbejdsaktiviteter med deres partnere i det globale syd.

CISU har på sin generalforsamling i april 2014 vedtaget en ny mission:

CISU understøtter danske organisationers nationale og globale arbejde for en retfærdig og bæredygtig

verden. CISU er platform for erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi opbygger kapacitet, fremmer gensidig

læring og nytænkning og styrker folkelig deltagelse i udviklingsarbejde. Vi forvalter offentlige puljer og

arbejder for, at der er ressourcer til en mangfoldighed af organisationer og indsatser. CISU fremmer

medlemsorganisationernes fælles interesser og råderummet for civilsamfundsarbejdet.

Dertil knyttes den samtidigt vedtagne strategi 2014-2017. Den har tre strategiske mål, der spiller sammen og

understøtter hinanden (se den fulde strategi her).

5

1. EVNE: Stærke danske organisationer der kan gøre en forskel i partnerskaber og netværk

Strategisk mål: Et stort antal forskelligartede, dansk baserede, folkelige organisationer er i stand til at indgå

i gensidigt forpligtende partnerskaber og netværk med civilsamfundsorganisationer i fattige lande, og at de

evner at være synlige og samarbejdende aktører i Danmark

2. MULIGHEDER: Fokus på civilsamfunds mangfoldighed, roller, ansvar og rammer

Strategisk mål: Beslutningstagere, fagpersoner og den danske befolkning bakker op om det danske

engagement i udviklingssamarbejdet og anerkender, at stærke og folkeligt forankrede civilsamfund har en

mangfoldighed af roller og ansvar i udviklingssamarbejde, både lokalt, nationalt og globalt

3. INDSATSER: Forstærket bekæmpelse af fattigdom og dens årsager

Strategisk mål: Danske organisationer og deres partnere arbejder aktivt for udvikling, der sikrer menneskers

rettigheder, fremmer global retfærdighed og modvirker årsagerne til fattigdom både på lokalt, nationalt og

globalt niveau

I CISU bruger vi vores strategi meget aktivt. De strategiske mål afspejler sig bl.a. i årlige 'Rammer og

prioriteringer', som godkendes af Generalforsamlingen. De danner også grundlag for CISUs

forandringsfortælling med et tilknyttet monitoreringssystem, som sammen med nærværende Rulleplan

guider CISUs arbejde. For hvert strategisk mål beskriver strategien og forandringsfortællingen en række

konkrete indsatsområder for CISU. Disse er afspejlet i et sæt teambaserede og individuelle handlingsplaner.

Tilsammen udgør det et ”hierarki” af redskaber, der sikrer, at alle niveauer i vores arbejde er strategisk

orienteret.

Med udgangspunkt i strategien har CISU som forening også en opgave med at varetage interesser på vegne

af medlemmerne og civilsamfundet. En opgave der kort er beskrevet i det organisatoriske bilag.

3.3 Monitorering, læring og dokumentation

3.3.1 Udvikling af forandringsfortælling og monitoreringssystem

I forlængelse af anbefalinger fra Danidas review af CISU i december 2012 har vi videreudviklet vores

monitoreringssystem. Det understøtter læring og udvikling af organisation og ydelser og sikrer

dokumentation til diverse former for rapportering. Vores monitoreringssystem er baseret på vores

forandringsfortælling.

Første udgave af denne fortælling blev udviklet i 2012 med udgangspunkt i outcome mapping metoden og

dannede baggrund for udvikling af monitoreringssystemet, som tidligere er fremsendt til Danida. Fordi

systemet blev udviklet i 2013, anvendes det til rapportering for 2013 vedrørende indikatorer med baselines i

det år. Andre indikatorer krævede etablering af nye baselines i 2014, og disse kan vi først rapportere på for

2014.

Udviklingen af en ny CISU strategi 2014-17 har medført et behov for at udarbejde anden udgave af vores

forandringsfortælling i form af en kort narrativ fortælling, en visualisering, en outcome mapping samt et

tilknyttet monitoreringssystem. Dette arbejde pågår i efteråret 2014 og vil blive sendt særskilt til Danida

forud for dialogmødet mellem Danida og CISU. Der skal derfor her blot kort opsummeres, at hvor narrativ og

visualisering forklarer vores overordnede tilgang til at skabe forandringer, udgør en række outcomes

(forstået som beskrivende ændringer i adfærd hos vore boundary partners) grundlaget for udformning af

6

specifikke indikatorer for resultater såvel som antagelser på både outcome og output (service) niveau.

Dermed danner det samlede kompleks af narrativ, visualisering, outcome mapping og monitoreringssystem

grundlaget for løbende indsamlinger af information, som vi kan bruge til fortsat læring og dokumentation fx

ved afrapportering for 2014-17 til Danida. Vi kan desuden bruge det som grundlag for kommunikation af

resultater.

3.3.2 Brug af monitoreringssystem til dokumentation og rapportering

Den fremtidige rapportering vil ske på baggrund af monitorering af CISUs arbejde på flere niveauer:

Outcome niveau

Vi vil monitorere, om vores forandringsfortælling er korrekt og gyldig, og dermed at vi kan sige hvordan og

hvor meget vores tre strategiske mål opfyldes. Det vil fremover være det væsentligste grundlag for læring og

dokumentation i CISU. Da CISU er en sammenslutning og ikke selv udfører projekter i udviklingslande, vil

ændringer på outcome niveau for hovedpartens vedkommende ske hos andre, såsom CISUs medlemmer og

deres partnere. Dette giver en udfordring i forhold til måling. CISU ønsker derfor at bruge reviews inden for

udvalgte temaer, hvortil vi vil skulle anvende yderligere ressourcer.

Serviceniveau – outputs Med hensyn til CISUs hovedindsatsområder har vi udarbejdet følgende monitoreringspraksis:

1) Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø monitoreres gennem et rapporteringssystem, hvor der

udføres kontrol af regnskaber samt kontrol og fast kommentering af status- og afsluttende

projektrapporter. Alt dette indgår i en organisations 'track-record' i vores database og er til rådighed for

vores bevillingssystem. Desuden afholdes obligatoriske erfaringsudvekslingsworkshops for

bevillingshavere samt et årligt møde for brugere af puljerne. Samtidig følger vi en særlig

indberetningsprocedure udstukket af Udenrigsministeriet ved C-sager. For at kunne vurdere

Civilsamfundspuljens bidrag til Civilsamfundspolitikken, vil vi i samspil med ovennævnte

forandringsfortælling udvikle en tværgående metode. Det erstatter de tidligere visionsstudier og

bidrager til stærk kommunikation af bevillingshavernes resultater og grundige analyser af risici og

antagelser.

2) Kapacitetsudvikling monitoreres gennem feedback på kurser og rådgivninger samt måling af anvendelse

af faglige materialer på vores hjemmeside.

3) Kommunikation og oplysningsarbejde monitoreres gennem løbende opfølgning og rapportering

vedrørende anvendelsen af Oplysningspuljen. Fremover vil dette blive styrket ved at inkludere relevante

indikatorer fra EU-projektet.

4) Understøttelse af medlemsorganisationer og deres partneres bidrag til udvikling af civilsamfund i Syd

monitoreres gennem analyser af medlemsorganisationers og deres partneres arbejde på baggrund af

indsendte oplysninger samt CISUs rejser til Syd.

Til understøttelse af ovenstående har CISU en omfattende database, som indeholder informationer om

ovenstående punkter.

Procesniveau

Der udvikles årligt arbejdsplaner, som suppleres med semesterspecifikke implementeringsplaner på teamniveau samt funktionsbeskrivelser for hver enkelt ansat. Disse danner sammen med månedlig budgetkontrol, baseret på et system udviklet i 2013 af CISUs controller, baggrund for effektiv anvendelse og koordinering af ressourcer.

7

3.3.3 Brug af monitoreringssystem til fortsat læring

Som en lærende organisation vil vi i CISU bruge monitoreringssystemet til evidensbaseret udvikling af såvel

organisation som ydelser. Vi har i 2014 udviklet et årshjul for vores hovedaktiviteter, hvor uddragelse af

læring udgør et centralt element. Vi har desuden afholdt den første læringsworkshop for at uddrage læring

fra monitorering i forbindelse med afrapportering af 2013. Målet er ligeledes fremover at have specifikke

læringsworkshops for at forbinde læring med planlægning og budgetudarbejdelse. For at sikre transparens

og medlemsinddragelse vil hovedpunkterne for læring endvidere blive fremlagt og diskuteret på de årlige

Status & Dialog møder med medlemmer og brugere.

3.3.4 Udvalgte udviklingsmål

Modsat andre puljeordninger har UM ønsket årlige forhandlinger med og afrapportering fra CISU. Som en

del af den årlige rapportering skal der rapporteres på 3 udvalgte udviklingsmål. Nærværende rulleplan

omhandler baseret på CISUs nye strategi 2014-17 og fokus i vores udvalgte mål være på 2015

implementering af tre nøgleprocesser inden for den eksisterende strategiske ramme og nærværende

rulleplan.

OBS Nedenstående udfyldes samtidig med indsendelse af revideret ToC/ Monitoreringssystem i god tid inden

årets dialogmøde. Det skal sikre sammenhæng imellem de 3 udvalgte mål os det samlede system. De i

skemaet angivne områder indikerer inden for hvilke temaer vi forventer at gennemføre den særlige

rapportering.

Mål til rapportering Baggrund Indikatorer for 2014

1. Anvendelse af organisationen som 'indgang' til både puljer og kapacitetsopbygning (EVNE i CISUs strategi)

2. Anvendelse af CISU indenfor oplysning og kommunikation i partnerskabet (MULIGHEDER i CISUs strategi)

3. Anvendelse af viden opsamlet fra og samen med Syd fode og netværk (INDSATSER i CISUs strategi)

4 CISUs indsats- og udviklingsområder

4.1 Partnerskaber i centrum

Vi vil på baggrund af vores strategis tre prioriteter, EVNE, MULIGHED OG INDSATSER, sætte partnerskabet i

centrum. Herved vil vi arbejde for de to mål for puljeordninger i Civilsamfundspolitikken: resultater i Syd og

folkelig forankring og solidaritet i Danmark. Vores tilgang er, at danske civilsamfundsorganisationer med

deres partnere i Syd indgår innovative, fleksible partnerskaber, som er baseret på gensidige bidrag, gensidige

forpligtelser og gensidigt udbytte. Vi vil ligeledes understøtte, at danske civilsamfundsorganisationer baserer

deres arbejde på LTA/PANT principper.

8

Ved at møde vore medlemmer, hvor de er, understøtte vi bredde og mangfoldighed, også blandt frivillige og

mindre organisationer, samtidig med at vi blandt andet gennem kapacitetsudvikling understøtter dybden i

deres arbejde.

Nedenfor har vi illustreret, hvordan vi vil arbejde med partnerskaber i centrum. Gennem kapacitetsudvikling

og puljestøtte vil vi understøtte vores medlemmers evner. Gennem oplysning og formidling vil vi skabe

bedre muligheder for civilsamfundets virke. Gennem fokus på Syd vil vi understøtte resultatorienterede

civilsamfundsindsatser. Alle disse aspekter er beskrevet i de fire følgende afsnit og kort visualiseret i

nedenstående figur.

EVNE: Puljeforvaltning -

serviceeftersyn og nye

tendenser

Organisationerne i centrum

Digitalisering af ansøgning og bevilling

Nye muligheder i partnerskaber

Maks. grænse på 6 mio. bør øges

Nye retningslinier fra 2016

EVNE: Kapacitetsudvikling 2.0 - under

fortsat udvikling

Fortsat differentiering og organisatorisk

forankring af kapacitetsydelser til

medlemmer

Styrket samarbejde med andre aktører

som Globalt Fokus, DMR-U, DH og DUF

Tværgående temaer f x organisatorisk

udvikling, ToC, måling, innovative

partnerskaber, skrøbelighed, DK

organisationers rolle i partnerskabet og

kommunikation i partnerskabet

MULIGHEDER: Mod styrket

kommunikation, oplysning og folkelig

forankring

Momentum for styrket oplysning men

udløb af 'Reframing the Message'

Samarbejde med oplysningsudvalget

formidling af resultater

Frivilligprogram - en mulighed?

PRO fra 2-3%

Kommunikation i partnerskabet

INDSATSER: Nyt fokus og nye veje i

samarbejdet med Syd

Øget adgang til information om

Sydfonde og -netværk

Øget dokumentation og

kommunikation af resultater i Syd

Yderligt udforske samarbejde med

internationale, regionale og nationale

aktører i Syd

Partnerskab i centrum

Mål om resultater i Syd og

folkelig forankring og

solidaritet i Danmark opnået

gennem innovative, fleksible

partnerskaber baseret på

gensidige bidrag, forpligtelser

og udbytte

9

4.2 Kapacitetsudvikling 2.0 - under fortsat udvikling

4.2.1 Ny- og videreudvikling af kapacitetsydelser

Konteksten for danske civilsamfundsorganisationer er i hastig bevægelse. Det betyder stigende fokus på nye

temaer for kapacitetsudvikling samtidig med, at der er stort behov for de grundlæggende ydelser. Dette

afspejles i CISUs kapacitetsydelser.

CISU monitorerer løbende ændringer i konteksten og nye behov hos medlemmer. På den baggrund udvikler

og justerer vi vores kapacitetsydelser. Vi vil i 2015 have fortsat fokus på dels at differentiere vores ydelser, så

de matcher forskellige behov hos medlemmerne, og dels at øge organisatorisk frem for individuel læring hos

vore medlemmer. Som følge af dette er vi i gang med at udvikle en tilgang og redskaber til læring, der

dækker både kurser, rådgivning og formidling - med fokus på organisatorisk læring.

CISUs kapacitetsydelser dækker gennem kurser, rådgivning, faglig formidling og understøttelse af

samarbejde, netværksopbygning og vidensudveksling medlemsorganisationerne imellem og til andre faglige

netværk følgende hovedområder:

1) Introducerende kapacitetsudvikling

2) Projekt- og programrelaterede ydelser

3) Strategisk organisatorisk udvikling

4) Tværgående temaer, herunder særligt civilsamfundspolitikken, partnerskaber, LTA1, sydfunding og

oplysnings- og kommunikationsarbejde

5) Aktuelle temaer såsom ændringer i dansk udviklings- og civilsamfundspolitik og internationale

tendenser

Af disse områder vil vi i have stigende fokus på organisatorisk udvikling i form af strategiske udviklingsforløb

for en eller flere organisationer sammen samt netværksdannelse mellem medlemmer. Dette vil ske ved at

have organisationerne - og ikke individerne - som omdrejningspunkt for vores ydelser, bl.a. med tilbud om

rådgivning om organisationens behov for kapacitetsudvikling. Dette er yderligere beskrevet i bilag 3: CISUs

tilgang til kapacitetsopbygning og læring.

I det kommende år vil vi fokusere på temaer som organisatorisk udvikling, forandringsteori, måling,

innovative partnerskaber, civilsamfundsorganisationers rolle i skrøbelige situationer, danske organisationer

rolle og kommunikation i partnerskabet. Der vil blandt andet blive udarbejdet faglige positionspapirer, som

minimum to om skrøbelige situationer og om danske organisationers rolle.

Konteksten for vore ydelser udvikler sig hastigt, og vi vil derfor i 2015 søge at sikre flere inputs fra Syd, hvor

det er relevant og muligt. Vi vil identificere relevante kapacitetsnetværk og ressourcepersoner der i

forbindelse med besøg til Danmark eller via skype kan give inputs til vore kapacitetsydelser. Derudover vil vi i

særlige tilfælde invitere personer til Danmark for at bidrage til udvikling og levering af ydelser. Det vil kræve

en mindre tilførsel af ressourcer.

CISU vil fortsætte sit samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om puljen til diasporaorganisationer. Vi vil

desuden stadig have særlig opmærksomhed på rådgivning af diasporaorganisationer ved at forankre

rådgivningen i en intern task-force af rådgivere.

1 Legitimitet, Transparens og Accountabiity

10

4.2.2 Samarbejdsrelationer, partner og kontaktflader

CISU vil fortsat koordinere udbuddet af ydelser med andre aktører på området, herunder Globalt Fokus, DH,

DMR-U og DUF. I Danmark er CISU i øvrigt tæt involveret i etableringen af Globalt Fokus, og vi har bakket

aktivt op om udvikling af nære samarbejdsflader fx gennem indsatsen i Fagligt Fokus. Gennem dette arbejde

er der foretaget en koordinering af ydelser udbudt af CISU og fremover af Globalt Fokus. Når Globalt Fokus

ved udgangen af 2014 har færdigudviklet sit samlede udbud af kapacitetsydelser, vil denne koordinering

fortsætte. CISU er en central aktør i kapacitetsudvikling i Danmark. Vi leverer i mindre omfang

kapacitetsydelser til civilsamfundsaktører i Genbrug til Syd for DMR-U, kurser for KVINFO og Diakonhøjskolen

samt til andre danske aktører involveret i udviklingsarbejdet som fx til Aarhus Universitet og DFCs kurser om

CSO kapacitetsudvikling, Gender mainstreaming og 2015 Millennium Development Goals. Alt sammen som

indtægtsdækket virksomhed. I Norden arbejder vi sammen med Bistandstorget, KEPA og Forum Syd om

erfaringsudveksling og udvikling af kapacitetsydelser. På europæisk plan samarbejder vi med repræsentanter

fra det tidligere PSO i Holland samt organisationer som Bond og INTRAC med henblik på at udvikle vores

ydelser. Internationalt har CISU - som beskrevet i afsnit 4.4.2 nedenfor - tæt samarbejde med CIVICUS og

fonde og netværk i Afrika og Asien. I 2014 har vi endvidere kontakt med CDRA i Sydafrika og vil følge op på

dette.

4.3 Puljeforvaltning - serviceeftersyn og nye tendenser

4.3.1 Et solidt fundament

CISU har forvaltet og udbygget Civilsamfundspuljen siden 2002. Puljen udgør med alle dens tilknyttede

systemer, rammer, retningslinjer, procedurer mv. et solidt fundament for CISUs puljeforvaltning og har i de

senere år været model for en række puljeordninger i andre organisationer. Retningslinjerne blev sidst

revideret i 2013 og suppleres af særlige retningslinjer og procedurer for programbevillinger, hvor der er tale

om særlige forhold for disse. CISUs Oplysningspulje er knyttet til Civilsamfundspuljen og indgår nu fuldt og

helt i det forvaltningsmæssige set-up - dog med et særskilt og mindre bevillingssystem.

”Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med

civilsamfundsorganisationer i Syd” er ligeledes integreret i nærværende rulleplan og for en stor dels

vedkommende i det samme forvaltningsmæssige set-up - men med særskilte retningslinjer.

Der er i foråret 2014 gennemført et serviceeftersyn af bevillingssystemet - se mere under 6.2.

4.3.2 Organisationerne i centrum, digitalisering og nye muligheder

Med udgangspunkt i kontekstanalysen, strategierne og serviceeftersynet er der tre primære

udviklingsområder for puljerne i 2015:

1) At bringe organisationerne og partnerskaberne mere i centrum i bevillingssammenhæng, i særlig grad

når der er tale om organisationer med en større projektportefølje

2) At skabe mulighed for fuldt digitaliserede ansøgnings- og bevillingsprocesser (fra 2016)

3) At tilpasse krav og vurderingskriterier til den nye kontekst, eksempelvis hvad angår fleksible og

innovative partnerskaber, fokus på gensidighed, kommunikation i partnerskabet og ikke mindst

partnerskaber og projekter i skrøbelige situationer. Der vil samtidig i løbet af 2015 blive foretaget en

opsamling af erfaringer fra de første to år med CISUs forvaltning af programmodaliteten.

11

Vi forventer at udvikle reviderede retningslinjer for Civilsamfundspuljen, inklusive programmodaliteten, i

løbet af 2015 med virkning fra 2016.

For Puljen for Klima- og Miljø skal der bl.a. på baggrund af statusrapporter, som indsendes 1. marts 2015,

umiddelbart efterfølgende foretages en opsamling på 2014-runden i samarbejde med

GRV/Udenrigsministeriet, ifølge aftale med GRV. Herefter aftales eventuelle justeringer af puljen for 2015-

runden.

Oplysningspuljen vil løbende blive justeret og videreudviklet i samspil med initiativerne beskrevet i afsnit 4.5.

4.3.3 Finansiering, maksgrænser og et 'gap'

I 2013 (og efter alt at dømme også i 2014) har den eksisterende bevillingsramme vist sig at være dækkende,

hvilket er ganske tilfredsstillende. Det skyldes dog i høj grad den forudsætning, at vi har valgt at fastlægge en

maksimal ramme på 6 mio. kr. for en organisations årlige omsætning (program og/eller projekter) for

bevillinger fra CISU (og øvrige puljeordninger). Der er et stigende behov for at kunne opjustere denne

grænse. Der er allerede en gruppe af højt kvalificerede organisationer, der 'rammer loftet'. De fleste har

både gode strategiske rammer, partnerskaber og kapacitet til kvalitativt at øge deres indsatser. Denne

gruppe må forventes at blive større i de kommende år. Da det samtidig er en gruppe, der kan aspirere til at

blive rammeorganisationer over tid, er der for langt fra den maksimale omsætning i CISU regi (6 mio. kr./år)

til de mindste rammeorganisationers ditto (11 mio. kr./år). CISU vil derfor opfordre til, at der fra 2016 og

fremefter sker en forøgelse af CISUs samlede bevilling med henblik på at skabe rum for at videreudvikle de

pågældende organisationers muligheder - og samtidig fastholde den bredde og mangfoldighed, der er helt

central for CISUs mål og virke.

4.3.4 Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader

I puljesammenhæng er de primære samarbejdspartnere de øvrige puljeordninger DMR-U, DH og DUF, som vi

løbende koordinerer og udveksler viden og erfaringer med. Desuden opsøges CISU af flere myndigheder og

organisationer, der ønsker at blive informeret om vores puljeforvaltning. For Puljen for Klima og Miljø

gælder det, at vi løbende konsulterer og inddrager 92-gruppen i udviklingen af puljen.

4.4 Nyt fokus og nye veje i samarbejdet med Syd

4.4.1 Syd som ressource

I lyset af den nye Civilsamfundspolitiks øgede fokus på Syd, som også er reflekteret i det tredje ben af CISUs

strategi vedrørende 'Indsatser', vil vi fortsætte vores arbejde med at inddrage Syd i vores arbejde. Det

stærke fokus på funding og kapacitetsopbygning i Syd betyder, at vi skal have særlig opmærksomhed på, at

medlemsorganisationerne og deres partnere understøttet af CISU:

- videreudvikler danske organisationers bidrag sammen med deres partnere til opbygning af uafhængige, repræsentative og mangfoldige civilsamfund - og til fattigdomsbekæmpelse

- udvikler og kvalificerer deres indsats til at modvirke lokale, nationale og globale årsager til fattigdom - har øget adgang til viden om kontekst, netværk samt kapacitetsopbygnings- og støttemuligheder i de

lande, de arbejder i - dokumenterer og kommunikerer udviklingseffekterne af både partnerskaber og indsatser

12

Dette vil bl.a. ske ved at: 1) Intensivere at vores medlemmer får adgang til informationer om Sydnetværk og -fonde, som de kan

bruge i deres partnerskaber 2) Etablere flere kontakter til relevante Sydnetværk og -fonde for at kunne vurdere deres kapacitet til at

levere ydelser til potentiel gavn for vore medlemmers partnere - samt for at CISU kan udvikle aktuelle og relevante tilgange til funding og kapacitetsudvikling - og gerne udveksle med egne erfaringer

3) Planlægge og gennemføre kapacitetsydelser i Danmark for vore medlemmer som direkte inkluderer inputs, perspektiver og erfaringer fra Syd

4) Styrke at formidling af konkrete resultater fra partnerskaber og program- og projektarbejde CISU vil i 2015 undersøge mulighederne for at bringe vores viden i spil ved på strategisk niveau at indgå i

samarbejder om udvikling af Sydfonde og -netværk, så de kan bidrage til at opfylde både de danske

udviklingspolitiske målsætninger, rettighedstilgangen og Civilsamfundspolitikkens kriterier for god

Sydfunding. CISU vil søge samarbejde med andre aktører for at få inspiration til, hvordan vi kan indsamle og

formidle dokumentation af medlemmernes og deres partneres arbejde i Syd. Endvidere vil CISU undersøge

mulighederne for at gennemføre tematiske reviews til dokumentation af danske organisationers betydning

for effekter af partnerskaber og indsatser. Det vil kræve både omlægning af eksisterende ressourcer og

ekstra ressourcer til ekstern deltagelse i fx reviews.

4.4.2 Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader

Internationalt vil CISU fortsætte det mangeårige samarbejde med CIVICUS - på et lavere niveau - hvor fokus

er på civilsamfundsorganisationers 'Rights’ i forhold til råderum og 'Responsibilities' i forhold til deres

Legitimitet, Transparens og Accountability samt på at følge trends gennem aktive bidrag og deltagelse i Civil

Society Week i Johannesburg. Vi vil således inddrage andre partnere. Et eksempel på det er, at vi sammen

med Sydfonde fra Tanzania, Ghana og Bangladesh afholder en workshop om Good Granting Practices for

multidonor joint funds under Civil Society Week i november 2014. På nationalt og regionalt plan vil vi

intensivere samarbejdet med netop Sydfonde og kapacitetsnetværk i en række lande i det globale Syd. Vi er i

færd med at kortlægge disse organisationer, og indsamle viden til gavn for vore medlemmer og deres

partnere. Vi vil endvidere intensivere kommunikation med danske ambassader ved at sende oplysninger om

godkendte og eksisterende projekter efter hver ansøgningsrunde i puljerne samt ved at sende kortlægning

over aktive Sydfonde og kapacitetsnetværk i deres lande og gerne opnå en dialog herom.

4.5 Styrket kommunikation, oplysning og folkelig forankring

4.5.1 Reframing the Message og konteksten - et momentum er bygget op

Det EU-finansierede projekt 'Reframing the Message' har været succesfuldt. En enorm brugerdeltagelse,

flere og bedre ansøgninger til vores Oplysningspulje, eksempler på nye formater for oplysningsvirksomhed,

mere fokus på kommunikation i partnerskaber, nye samarbejdsrelationer og et overvældende engagement

hos både nye og gamle aktører samt en stærk debat om oplysningens karakter og rolle i den folkelige

forankring. Alle er de eksempler på det, projektet har ledt til.

Der var tydeligvis et fagligt tomrum, der skulle udfyldes. Det, kombineret med en stærk politisk og faglig

debat om den folkelige forankring af det danske udviklingssamarbejde, har skabt et potentiale for at booste

de danske foreningers oplysningsindsatser. Det bestyrkes kun af, at der i Finanslovforslag 2015 forventes

13

tilført flere midler til området, og PRO-midlerne kan forøges fra 2 til 3 %. Det må derfor antages, at der er

stor politisk bevågenhed på området i det kommende år.

4.5.2 CISU vil følge op

Desværre ophører aktiviteterne i 'Reframing the Message' stort set ved indgangen til 2015. Det har ikke

været muligt at søge en fase 2 af projektet med EU's sidenhen stærkt skærpede regler for ansøgninger til

Development Education (mindst ti lande involveret mm.).

CISU ser et stort potentiale i vores mangfoldighed af danske foreninger for at blive en stærk brik i det

politiske ønske om et folkeligt stærkt engagement i det ganske land. Men det vil kræve bedre muligheder for

støtte og kapacitetsopbygning. CISU vil derfor, på trods af ophør af 'Reframing the Message', følge op på det

stærke momentum igennem en række tiltag:

1) Vi ønsker at gå videre med det allerede etablerede samarbejde med DANIDAs oplysningsudvalg, bl.a.

med henblik på at skabe bedre tilgængelighed til Oplysningsbevillingen for en bredere gruppe af danske

foreninger. Både ift. bevillingens rammer og retningslinjer, muligheder for at søge samlet og med CISU

som støtte og endelig i forhold til muligheder for at inkludere kapacitetsopbygning som et mindre

element i bevillingerne. Samarbejdet er etableret igennem Udviklingsministeren.

2) CISU har (for egne midler) igangsat et pilotprojekt om formidling af resultater, der også vil danne

baggrund for et samarbejde med både medlemsorganisationer og Oplysningsbevillingen.

3) Fortsættelse af aktiviteter inden for kapacitetsudvikling (kurser, workshops og rådgivning) på samme

faglige grundlag som i 'Reframing the Message' - men i en væsentlig reduceret udgave, der modsvarer de

ressourcer, der er til rådighed.

4) Deltagelse i implementering af det forventede frivilligprogram (fra Finanslov 2015), herunder

kapacitetsopbygning og understøttelse af de frivillige og deres oplysningsindsats i det omfang, det er

ressourcemæssigt muligt.

5) Aktiv deltagelse i udviklingen af Globalt Fokus’ Forum for oplysning og kampagner, herunder det

internationale samarbejde i Concorde Europe's DARE Forum bl.a. om EU's DEAR indsatser (Development

Education and Awareness Raising).

6) Indførsel af stigning i maksimum for PRO-midler fra 2 % til 3 % fra og med aprilrunden i

Civilsamfundspuljen 2015. Det vil blive overvejet, hvorvidt og i hvilket omfang stigningen skal føre til

ændringer i kravene til anvendelsen af midlerne i de enkelte bevillinger. Ikke anvendte PRO-midler i

bevillingerne vil som hidtil blive opsamlet i CISUs Oplysningspulje til anvendelse i det efterfølgende år.

7) 'Reframing the Message' har desuden medført et stærkt medlemsdrevet fokus på den samlede

kommunikation i partnerskabet, et tema som CISU er i færd med at udvikle videre på. Det gør vi med

henblik på at integrere kommunikation i vores generelle tilgang til partnerskabet på alle niveauer.

Herunder at Sydpartnere selv opbygger kommunikationskompetencer og kanaler i overensstemmelse

med deres behov. Kapacitet der i givet fald også kan anvendes af den danske organisation eller bruges

direkte i det danske oplysningsarbejde, som en del af de gensidige bidrag i partnerskabet.

4.5.3 Finansiering

Inden for denne ramme forventes der primært anvendt eksisterende midler i rulleplanbudgettet

(PRO/kommunikation/kursus) samt fra egne midler. Vi fremlægger desuden en beskeden forøgelse af det

fakturerede timetal til kommunikation/oplysning i nærværende plan. Konkret vil vi i muligt omfang forlænge

ansættelsen af projektlederen på 'Reframing the Message' (ophører pr. 30.4.2015). Det sker for at kunne

etablere den ønskede kapacitetsopbygning samt for (også for egne midler) at kunne foretage den fornødne

14

opfølgning på eksternt samarbejde og afsøgning og opbygning af et muligt langsigtet fundament for CISUs

oplysnings- og kommunikationsindsatser, herunder finansieringen (inkl. EU-muligheder). CISU er nu

godkendt som praktikvirksomhed for journaliststuderende, og vi arbejder frem imod at modtage en

fuldtidspraktikant i 2015 (inden for eksisterende budgetlinjer, herunder en delvis finansiering af egne

midler). Vi forventer en stærkt positiv 'value for money’ på begge ansættelser.

4.5.4 Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader

CISUs primære samarbejdspartnere inden for dette tema er DANIDAs Oplysningsudvalg og Globalt Fokus’

Forum for oplysning og kampagner. Mere perifert samarbejder vi med udvalgte danske og internationale

forskere og faglige kapaciteter på området. Pt. er det en CISU-medarbejder, der repræsenterer Globalt Fokus

i CONCORD Europas DARE Forum. CONCORD Europa har desuden 'overtaget' reframingprojektets

internationale hjemmeside. Vi er desuden repræsenteret i PDK/UM's koordinerende udvalg for oplysning

(med repræsentanter fra HCP/oplysningsudvalg/PDK/Globalt Fokus). Endelig har vi netop etableret kontakt

til de ni internationale vejledere, der skal give folkeskolerne inspiration til global undervisning. CISU har

inviteret vejlederne for at klæde dem på om de seneste tendenser inden for civilsamfunds- og

oplysningsområdet.

5 Organisatorisk udvikling For en uddybende beskrivelse af CISUs organisation henvises der til Bilag 1.

5.1 Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU

Økonomistyring

Som opfølgning på Udenrigsministeriets review af CISU i 2012 blev der i foråret 2013 ansat en controller, der

bl.a. skulle styrke CISUs finansielle styring. Det er til fulde lykkes. Da en del er implementeret i 2014, og

afrapporteringen, der følger denne plan alene, er for 2013, redegør vi for status her:

1) CISU har nu gennemført alle de planlagte tiltag for styrkelse af vores egen finansielle styring. Vi har

implementeret et fuldt udbygget budgetlægnings-, styrings og opfølgningssystem, hvortil også

regnskabsaflæggelsen er knyttet. Systemet sikrer involvering af og ansvar hos de relevante

medarbejdere og organisatorisk forankring.

2) Vi har opgraderet vores timeregistreringssystem i forhold til brugervenlighed og for at sikre klarere

kategorier for registrering.

3) Vi har udviklet - og via 12 tilsynsbesøg gennemprøvet - nye retningslinjer for tilsynsbesøg i Syd, som

tidligere er gennemgået på et møde med HCP og KVA. De indeholder bl.a. nye dialogredskaber, trin for

trin finansiel gennemgang, processer for involvering af parterne og klare opfølgningsmekanismer. Med

udspring i drøftelser ved Udenrigsministeriets tilsyn hos CISU i februar 2013 er det desuden besluttet

også at indlede og afprøve tilsyn fra CISU hos danske organisationer. Der er nu udarbejdet retningslinjer

herfor, og de første besøg vil blive foretaget i efteråret 2014.

4) Vi har færdiggjort en ny ramme for finansielle minimumsstandarder, som skal vejlede bevillingsshaverne.

Vi har på samme tid betydeligt forøget både mængden og kvaliteten i den kapacitetsopbygning (primært

kurser) af CISUs medlemmer, der vedrører finansiel styring.

5) Vi arbejder løbende med at opgradere vores likviditetsstyring og sikkerhed for placering af likvider og har

bl.a. etableret en konto i en anden bank end vores primære.

Det vil sige, at vi i 2015 primært vil kunne arbejde med at forankre, konsolidere og optimere systemerne.

15

IT

CISUs særdeles omfattende database er et vigtigt redskab i bl.a. forvaltningen af puljebevillinger og for vores

monitoreringssystem. Vedligeholdelse af databasen var en større og større udgift, hvilket mindskede

muligheden for at igangsætte udviklingstiltag med henblik på optimering. CISU har nu ansat en højt

kvalificeret studentermedhjælper, der varetager en del af drifts- og udviklingsopgaverne i databasen. Det

frigør midler til, at flere komplekse opgaver kan sættes i gang. Eksempler på opgaver er etablering af et

verdenskort som indgang til både de landeprofiler, CISU udvikler, og til oversigter over projekter og partnere,

videreudvikling af medlems- og brugerunivers, brug af databasen i forbindelse med vores monitorering etc.

Som beskrevet i afsnit 4.3. har vi sat et større digitaliseringsprojekt for puljeansøgninger i gang. Det vil stille

krav til en fortsat udvikling af vores database og ikke mindst til samspillet med den eksterne brugerflade og

medlems-/brugerlogin.

Implementering af programmodalitet

Der etablerede en ’task force’ af rådgivere og forvaltningsmedarbejdere fortsætter. Den vil løbende følge

implementeringen af den nye programmodalitet for at sikre kvalitet og lige behandling og gennemføre

justeringer af implementeringen.

Puljen for Klima og Miljø

CISU har i 2013 overtaget ”Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i

partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd”. I den forbindelse ansatte vi en forvaltningskonsulent,

som primært varetager arbejdet med denne pulje, og som derudover skal understøtte forvaltningen af

Civilsamfundspuljen, og herunder CISUs Oplysningspulje. Civilsamfundspuljen er vokset støt siden

ansættelsen af den første forvaltningskonsulent i 2005, og oprettelsen af den nye forvaltningsstilling var

derfor en stærkt tiltrængt støtte hertil.

Puljens første ansøgningsrunde var en pilotrunde. Erfaringerne herfra er samlet op og har ført til flere

justeringer i puljens fortsættelse i 2014-2017. En endelig beslutning om puljens fortsættelse er i skrivende

stund på vej i GRV/Udenrigsministeriet og den eksterne bevillingskomité. Beslutningen finder blandt andet

sted på baggrund af et desk-studie af puljen og pilotfasen fra UFT. Det indeholder anbefalinger, som i

skrivende stund følges i GRV. Herefter opstilles der i samarbejde imellem CISU og GRV/Udenrigsministeriet

mål og indikatorer samt en risikovurdering for indsatsen, der som udgangspunkt inkluderes i CISUs generelle

monitoreringssystem.

Fagligt Fokus

CISU har i 2012-14 gennemført initiativet Fagligt Fokus under NGO FORUM (nu Globalt Fokus). Initiativet

omhandler organisering og facilitering af tværgående metodeudvikling og læring. For CISUs rådgivergruppe

og dele af medlemsgruppen giver Fagligt Fokus mulighed for at beskæftige sig med metodeudvikling i

dybden inden for en række aktuelle faglige områder (Theory of Change, måling af advocacy, Sydfunding

etc.). Den opbyggede kapacitet hos rådgiverne er til gavn for den løbende udvikling af CISUs øvrige faglige

ydelser. Fagligt Fokus forventes fortsat at være forankret hos CISU i første halvår af 2015.

Indtægtsdifferentierende virksomhed

Bestyrelsen har vedtaget retningslinjer for CISUs indtægtsdifferentierende virksomhed, hvor der fastholdes

et strategisk fokus på udvikling af egen kapacitet samt af nye samarbejdsrelationer med henblik på bedre at

kunne servicere medlemsorganisationer og andre interessenter. CISU har samtidig styrket relationerne til

DMR-U ved at gennemføre kurser i forbindelse med Genbrug til Syd og til KVINFO ved at udføre rådgivning af

16

ansøgere til MENA puljen. Desuden har CISU gennemført kurser i samarbejde med Aarhus Universitet

involverende praktikophold af studerende hos nogle af vore medlemsorganisationer samt undervist på CSO,

MDG og Gender kurser for Danida Fellowship Centre.

Foreningsstruktur

CISUs kreds af medlemsorganisationer og deres karakter og roller er vokset støt i en årrække. Samtidig har

ændringer i Udenrigsministeriets støttemodaliteter udfordret CISUs vedtægter. CISUs generalforsamling

vedtog i april 2014 et forslag om en ændret foreningsstruktur, herunder en vedtægtsændring om, at også

organisationer med rammeaftaler kan forblive/optages som medlemmer. Formålet er at sikre

overensstemmelse imellem den nye strategi og den politisk-organisatoriske struktur. Der er fokus på CISUs

legitimitet, medlemsorganisationernes ejerskab til foreningen, den fornødne kapacitet i bestyrelsen samt at

bestyrelsens sammensætning afspejler den stadig bredere kreds af medlemsorganisationer.

Ledelse

Den ledelsesproces, som blev omtalt i rulleplanen for 2014-17, er mundet ud i en klarere fordeling og

tilrettelæggelse af de ledelsesmæssige opgaver samt en beslutning om at arbejde os frem mod en

ledelsesmodel med mulighed for en sidestillet ledelsesstruktur mellem sekretariatslederen og den faglige

leder.

Personale

Efter et betydeligt antal ny- og genbesættelse af stillinger i 2013, er CISU i 2014 konsolideret med en stabil

medarbejdergruppe. Der arbejdes fortsat med at udvikle den interne faglige udvikling og efteruddannelse -

og systematisk at omsætte personlig viden til organisatorisk viden. Vi udvikler løbende mere

hensigtsmæssige og effektive arbejdsformer og -rutiner, fx mere effektive møder og mødestrukturer. Der er

gennemført en ny APV. Den viser et tilfredsstillende resultat, men også at der i det kommende år er behov

for at følge op på områder som stressforebyggelse og planlægnings-, prioriterings- og styringsredskaber.

Værdier

Vi er i fuld gang med at integrere CISUs nyligt vedtagne værdier, som det er beskrevet i vedtagelsen af dem:

'Værdierne er grundlag for vores daglige arbejde. De udgør rammen for vores måde at se på verden og indgå

i relationer. Vores troværdighed afhænger af, at vi synligt følger vores værdier'.

5.2 Kvalitetssikring

Bruger / medlemsundersøgelse

CISU vil i 2014-2015 gennemføre en større bruger- og medlemsundersøgelse for at styrke vores viden og

beslutningsgrundlag. Den forventes at omhandle behov for, udbud og anvendelse af faglige ydelser og

puljer, viden til brug for dokumentation og kommunikation, viden om medlemskarens sammensætning og

dens folkelige forankring etc. Undersøgelsen vil samtidig udgøre en baseline for opfølgende undersøgelser i

de kommende år eksempelvis i forbindelse med et review.

Eftersyn af bevillingssystemet

CISU har i 2014 gennemført et ’serviceeftersyn’ af bevillingssystemet i lighed med, hvad vi gennemførte i

2008. Med de mere differentierede og nye støttemodaliteter, forvaltningen af Puljen for Klima- og Miljø

samt en generelt større belastning af det eksisterende system var der behov for at tilpasse

bevillingssystemet. Det skal fortsat kunne fungere både uafhængigt, effektivt og transparent samt holde det

17

hidtidigt høje kvalitative niveau. Det skal også fortsat kunne indgå aktivt i de nødvendige kalibrerings- og

læringsprocesser med det øvrige CISU.

Der er udformet en respons- og opfølgningsmatrix, der sikrer, at vi følger op på eftersynets mange

anbefalinger. Opfølgning på serviceeftersynet på de to mere principielle områder (organisationen som

indgang og digitalisering) er omtalt i afsnit 4.3. Matricen kan rekvireres af Udenrigsministeriet.

Kvalitetssikring i forhold til relevans af faglige ydelser

CISU gennemfører løbende monitorering af sine faglige ydelser baseret på brugerfeedback fra deltagere i

kurser og rådgivninger. For at sikre relevans af ydelserne i forhold til brugernes behov og ændringer i den

politiske kontekst har CISU iværksat en proces rettet mod at udvikle en samlet læringstilgang for kurser,

rådgivninger og formidling til understøttelse af organisatorisk læring blandt medlemmerne. Denne

udviklingsproces vil sammen med relevante inputs fra Syd danne ramme for videre udvikling af de faglige

ydelser i 2015. I 2014 blev der ligeledes iværksat en proces for at opkvalificere medarbejdere til at kunne

levere differentierede ydelser om organisationsudvikling. Dette vil blive forsat i 2015.

Kvalitetssikring af tjenesterejser

Som en del af sin tilsynsforpligtelse gennemfører CISU årligt en række tilsynsrejser. For at understøtte den

løbende faglige udvikling med det mål at sikre, at kapacitetsydelserne svarer til medlemsorganisationernes

og deres partneres interesser og behov, gennemfører CISU desuden tematiske og kontekstorienterede

rejser. Som en del af sin løbende kvalitetssikring har CISU i 2014 udviklet et sæt retningslinjer for

planlægning, gennemførelse, rapportering og anvendelse af læring fra rejser. Disse retningslinjer er nu fuldt

opdaterede og følges. Der arbejdes nu primært med at forbedre den løbende planlægning og sikre, at der

systematisk opsamles viden fra rejserne.

5.3 Korruptionsforebyggelse

CISUs indsatser på korruptionsforebyggelsesområdet er - udover den tidligere udviklede internationale

webside - fuldt integreret i både puljeforvaltning, tilsyn og kapacitetsopbygning. Der arbejdes med

forebyggelse igennem anvendelse af en række redskaber (MANGO, 'accountability dialogue tool' osv.)

ligesom det nye positionspapir om LTA (legitimitet, transparens og accountability) indgår som et væsentligt

element heri. De gældende krav fra Udenrigsministeriet om klausuler mv. er opfyldt.

Vi har for nylig gendrøftet samarbejde og processer i sager om uregelmæssigheder med KVA og

HCP/Udenrigsministeriet og vil fortsat arbejde med at styrke vores forvaltningsmæssige procedurer herfor.

6 Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og

kapacitetsundersøgelser Tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet februar 2013

Tilsynet i 2013 konkluderede at: ’Det vurderes, at den generelle forvaltning er tilfredsstillende, og at

ansættelsen af en controller er en hensigtsmæssig styrkelse af organisationens kapacitet. CISU bør styrke og

systematisere dets tilsynsvirksomhed for at imødekomme de behov den øgede bevilling og bevillingsgrænse

stiller’. Som det ses tidligere i denne rulleplan har vi til fulde gennemført de anbefalinger, som tilsynet førte

med sig.

Eksternt review 2012

Udenrigsministeriet gennemførte i november-december 2012 et UFT ledet review af CISU. Det ledte allerede

under gennemførelsen til en række gode refleksioner. Hovedbudskabet var stor tilfredshed med CISUs virke,

18

herunder at man har noteret sig, at CISU har fulgt op på anbefalinger i tidligere reviews og fra tilsynsbesøg.

HCP og CISU udarbejdede et fælles responsum og opfølgningsmatrix, der i forbindelse med årsdrøftelserne

om rulleplan 2014 blev erklæret for gennemført.

Serviceeftersyn af bevillingssystemet 2014.

CISU initierede selv et eksternt serviceeftersyn af bevillingssystemet i foråret 2014, hvoraf opfølgningen er

anført i flere tidligere afsnit. Der foreligger en matrix for den igangværende opfølgning på eftersynets

anbefalinger, som kan rekvireres af UM.

7 Bilagsoversigt 1. Beskrivelse af CISUs organisation og virke

2. CISUs tilgang til kapacitetsopbygning og læring

3. Noter til budget 2015 (overslagsbudget 2016-2018)

4. Budget 2015 med overslagsbudget 2016-2018

5. Budgetbilag 2015 detaljeret timeopstilling til HCP

6. Budget PKM 2014-16

7. Plan for tilsynsbesøg i Danmark i 2015

8. Særskilt resultatrapportering for 2013 jf. de administrative retningslinjer

9. Bilag om CISUs forandringsfortælling og monitoreringssystem.

10. Aktualiserede statistikker i sædvanligt format

Derudover henvises til den betydelige mængde af informative dokumenter der findes på cisu.dk.

Skulle I ønske andre øvrige bilag fremsendes de gerne på anmodning.