PATELLOFEMORALT SMERTESYNDROM ULTRALYDSKANNING€¦ · teren. Stof modtages på diskette vedlagt udskrift eller (efter aftale) i maskinskrevet form. Manuskriptvejledning kan rekvire-res

DAN

SK

SPO

RTS

MED

ICIN

faggruppenforidrætsfysioterapiSP

ORTS

MED

ICIN

DAN

SK

NR. 1, 2. årgang, FEBRUAR 1998ISSN 1397-4211

PATELLOFEMORALTSMERTESYNDROM

•ULTRALYDSKANNING

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 1, 2. årg., FEBRUAR 1998

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 1,2. årgang, februar 1998.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt – medio februar, maj, augustog november – til medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab ogFaggruppen for Idrætsfysioterapi.For ikke-medlemmer kan årsabon-nement tegnes for 250 kr. incl.moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, Viborg1. reservelæge Arne Gam, VanløseOverlæge Uffe Jørgensen, GentofteFysioterapilærer Nina Schriver,HøjbjergFysioterapeut John Verner, Frede-riksbergFysioterapilærer Leif Zebitz,OdenseAnsvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskette

vedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederLayout: Gorm Helleberg Rasmus-senForsidefotoPreben Søborg, Sports Foto Aps.

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Idrættens Forskningsråd.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Redaktionen ønsker godt nytår til læserne.

Patello-Femoral-Pain-Syndrome er hovedtema i dette nummer af Dansk Sportsmedicin. Hvad er egentligPFPS? Det antages, at næsten 10% af alle kvinder mellem 15 og 25 år plages af denne lidelse. Er det i det heletaget en patologisk tilstand, eller er det knæleddets naturlige reaktion på fysisk belastning/overbelastning? Erprognosen for spontan helbredelse så god, som der proklameres i mange artikler, og hvorfor foreligger der såfantastisk lidt videnskabelig dokumentation for det patofysiologiske og biomekaniske aspekt samt for anvendtbehandling af denne i omfang meget dominerende smertetilstand?

Der kunne stilles endnu flere spørgsmål. Bladet indeholder denne gang to artikler om emnet. Den ene er kli-nisk orienteret, og den anden fokuserer mere på fup eller fakta i den konservative behandling. Sidstnævnte ar-tikel vil i næste nummer af Dansk Sportsmedicin blive fulgt op med en foreløbig behandlingskoncensus, ogdenne vil ligeledes blive skrevet af fysioterapeut Mogens Dam.

I dette nummer indledes en række artikler om brugen af billeddiagnostiske redskaber i idrætsmedicinen. Vihar valgt at lægge ud med ultralydsscanning. I den første artikel indføres læserne i den lidt kedelige, men dognødvendige viden om de basale principper for anvendelse af ultralyddiagnostik. Denne viden formoder redak-tionen er kendt af læserne, når de efterfølgende artikler om specifik anvendelse af ultralyddiagnostik publice-res.

Redaktionen vil ønske Faggruppen for Idrætsfysioterapi et godt årsmøde den 27.-28. februar. Dansk Sports-medicin ser frem til at modtage et referat fra mødet. Det kan eventuelt formes på samme måde som referatetfra håndboldskadessymposiet ved DIMS´s årsmøde i dette nummer.

Redaktøren


3

Indhold

FORENINGSNYT

FAGLIGT

AKTUELT

ARBEJDSFORHOLD

KURSUS- OG MØDEREFERATER

FFI ÅRSMØDE 1998

INFORMATIONER, KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

4

6

10

13

18

21

22

24

25

26

28

34

Ledere

Patellofemoralt smertesyndromBent Wulff Jakobsen

Patellofemoral Pain SyndromeMogens Dam

Ultralyddiagnostik af bevægeapparatetArne N. Gam

Håndboldsymposiet, DIMS årsmødeSvend B Carstensen

3 nye pjecer$ Bente Andersen og Grethe Birkekær

Fysioterapi på LanzaroteCarsten Uth

DIMS trin 1 kursusMorten Blomgren Andersen

DIMS årsmødeSvend B. Carstensen

Program og abstracts


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Allan Buhl,formand

Deltagerne ved årsmødet i Aarhusmå stort set være enig med anmelde-ren i dette nummer af Dansk Sports-medicin: Årsmødet blev en succes!

Tværfaglighed prægede hele detvidenskabelige program, og dennestragegi blev meget positivt modta-get af deltagerne. Der var altid man-ge veloplagte tilhørere til stede vedde forskellige symposier og sektionermed frie foredrag. Det sociale pro-gram var ligeledes meget flot, og jegtror helt sikkert, at alle meget sent vilglemme de to underholdende aften-arrangementer, hvor lattermusklernefik en gang hård styrketræning.

På generalforsamlingen fik besty-relsen opbakning til at fortsætte sam-arbejdet med idrætsorganisationernei det Idrætsmedicinske Forum. Dervar ikke entydig stemning for, atDIMS på nuværende tidspunkt børgå mere aktivt ind for at påvirke ellerændre strukturen i de etablerede og

de kommende idrætsmedicinske kli-nikker i amterne, men Selskabet børfølge udviklingen tæt. Bestyrelsen blevfornyet på tre pladser efter kampvalg,og de nye medlemmer er overlægeBent Wulff Jakobsen, Århus, kursusre-servelæge Inge Lunding Kjær, Odenseog som suppleant overlæge SørenSkydt Kristensen, Odense. Bestyrelsenhar efter dette valg fået dominans afortopædkirurger, og tværfaglighedenkan man forsøge at få genoprettet påden næste generalforsamling. Nyekampvalg kan dog også i fremtidenføre til en skæv balance omkring fagre-præsentationen i bestyrelsen. Vi børdog altid bestræbe os på, at prioritereopgaverne i det kommende år således,at de enkelte fagområder indenforidrætsmedicinen bliver tilgodeset. Detglæder os, at vi igen har fået en kvindevalgt ind.

På det første bestyrelsesmøde i janu-ar konstituerede bestyrelsen sig. Nynæstformand blev Klaus Bak og kasse-rer blev Bent Wulff Jakobsen. Øvrigeposter blev fordelt således: Ny for-mand for uddannelsesudvalget blevFinn Johannsen, medlem af Team Dan-marks repræsentantskab blev KlausBak, bestyrelsesmedlemmer i Scandi-navian Foundation of Medicine andScience blev Allan Buhl og Klaus Bak,

medlemmer af Idrætsmedicinsk Fo-rum blev Jens Elers og Michael Kjærog repræsentant i North EuropeanChapter of Sports Medicine blev PerHølmich.

Derudover blev der på generalfor-samlingen indvalgt tre nye i uddan-nelsesudvalget: KursusreservelægeHenrik Aagaard, København, overlæ-ge Søren Skydt Kristensen, Odenseog afdelingslæge Andreas Hartkopp,København.

Mange nye og en del unge kræfterer herefter kommet ind i Selskabetsorganisationsarbejde. Bestyrelsenprøver samtidig at få afgåede besty-relsesmedlemmer placeret i vigtigeudvalg for skabe en god balance mel-lem erfarne og mindre erfarne perso-ner. Det burde give gode forudsæt-ninger for, at Selskabet fortsat kanpræge den igangværende udviklingindenfor uddannelse og forskning,samt komme til at få en større indfly-delse på de kommende organisatori-ske og politiske beslutninger, der vilberøre idrætsmedicinen.

De vigtigste udfordringer for be-styrelsen i de kommende månederbliver naturligvis planlægningen afde jubilæumsaktiviteter, der vil blivegennemført i forbindelse med efter-årets 40 års jubilæumsårsmøde.


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm HellebergRasmussen, formand

Foreningsnyt

Endnu et år er gået.1997 blev på mange måder et år,

der markerede sig for faggruppen.Efter en længere opstartsfase kom

dette blad på gaden med de to førstenumre – ja faktisk tre, da der alleredei januar udkom et prøvenummer tilbrug for en annonceoffensiv. Bladet erblevet godt modtaget af medlemmer-ne, og vi mangler nu kun af få flere tilat markere deres interesse for også atskrive til bladet. Bestyrelsen vil sam-men med kontaktpersonerne tage fat idenne problemstilling i '98. Økono-misk er bladet endnu ikke udgiftsneu-tralt – det ville være rart med endnuet par annoncører. Det luner imidler-tid meget, at Idrættens Forskningsrådigen i år har besluttet sig for at givebladet økonomisk støtte.

Tidsskriftservice kom i gang. Besty-relsens længe nærede ønske om atkunne formidle viden fra de internati-onale, idrætsvidenskabelige og

idrætsmedicinske tidsskrifter lykke-des ved at brede DIMS's eksisterendeordning ud til også at omfatte fag-gruppens medlemmer. Organisatio-nerne enedes om at dele udgiften fif-ty-fifty, hvilket ser ud til at passe medde respektive medlemsgruppers brugaf ordningen.

På medlemssiden har '97 markeretsig som et år med en markant med-lemsfremgang. Vi startede med atvære 763 medlemmer, og sluttede medat være præcis 900 – en stigning på137. Den store interesse for at væremedlem må nok tilskrives flere ting,men det er bestemt en markering af, atidrætten er et både interessant og ex-panderende arbejdsområde for fysio-terapeuter, og at mange forventer atudvikle sig fagligt og blive inspireret iarbejdet via medlemsskab af faggrup-pen. Det vil bestyrelsen selvfølgeligarbejde for, men der er også brug for,at det enkelte medlem udviser iderig-dom og initiativ til at komme videre –fx. ved at samarbejde med kontaktper-sonerne om øgede lokale aktiviteter.

I oktober afholdt vores kursusud-valg for første gang et kursus uden forlandets grænser. Der blev afholdt etkombineret kursus 1 og 2 med LaSanta Sport på Lanzarote som en ud-

mærket ramme. Kurset var en suc-ces, som det også kunne læses isidste nummer af Dansk Sportsme-dicin. På basis af den gode evalue-ring fra deltagerne og en ikke ube-tydelig efterspørgsel på en genta-gelse, har udvalget besluttet at af-holde at afholde kurset igen i år. Tilorientering er tilmeldingsfristen al-lerede overskredet, men man har joaltid lov til at kontakte kursusar-rangøren for at høre, om kurset erfuldtegnet .....

Det kommende årsmøde, den 27.og 28. februar afholdes igen i år påHotel Nyborg Strand. Programmetmåtte ændres i sidste øjeblik pågrund af afbud fra Halldor Skard,men med et godt stykke benarbej-de lykkedes at få Finn Bygballe ogRegitze Siggaard til at komme i ste-det. Programmet for årsmødet ogen beskrivelse af indholdet kan sespå siderne 26 og 27 her i bladet.

Husk, at faggruppens general-forsamling afholdes under årsmø-det, lørdag kl. 11.30. Alle medlem-mer kan møde op, uanset at manikke er tilmeldt årsmødet.

Vel mødt!


6 Fagligt

Patellofemoralt smertesyndromOverlœge Bent Wulff Jakobsen, Idrœtstraumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital

Resumé:Patellofemoral smertesyndrom er endårlig afgrœnset, klinisk diagnosticer-bar lidelse, karakteriseret ved retropa-tellare smerter og krepitation, specieltopstået ved fysisk aktivitet så som løb,spring og trappegang. Det er ofte led-saget af pseudoaflåsning og periodiskledansamling. Behandlingsstrategien erikke-operativ, og anamneseoptagelsesamt klinisk undersøgelse har til for-mål at udelukke differentialdiagnosermed anden behandlingsstrategi.

IndledningKœrt barn har mange navne. Således erdet også for det kliniske symptombille-de med karakteristiske smerter fortil iknœet, som i flœng kaldes retropatellarsmerte, anterior knee pain, patello-femoral artralgi, patellar chondropathieller chondromalaci. Den korrekte be-tegnelse bør vœre patellofemoraltsmertesyndrom, forkortet PFPS. PFPSer et klinisk symptomkompleks, karak-teriseret ved smerter fortil i knœet hosfysisk aktive personer, oftest relaterettil fysisk aktivitet. I modsœtning hertiler chondromalaci af patella en beskri-velse af påviste bruskforandringer påbagsiden af knœskallen uden relationtil symptombilledet. Typiske sympto-mer er smerter på bagsiden af knœ-skallen samt krepitation under aktivi-tet, f.eks. ved løb, spring, trappegangeller forsøg på at gå i hugsiddende stil-ling.

Ofte beskrives pseudoaflåsningstil-fœlde samt patellofemorale klik og pe-riodisk ansamling i knœet.

Anatomi/biomekanikKendskab til anatomien omkring detpatellofemorale led er essentiel for engod undersøgelse og planlœgning afbehandling. Lateralt fixerer det lateraleperipatellare retinaculum patella til detiliotibiale bånd, laterale femur samt ti-bia. Knœets laterale retinaculum består

Anatomi af de laterale strukturer specielt med orientering af vastus lateralis ogvastus lateralis obliquus. PL, patella ligament; VLO, vastus lateralis obliquus; P,patella; QT, quadricepssene; ITB, iliotibiale bånd; LR, laterale retinaculum

af et overfladisk lag, som er tynde pa-rallelle fibre, proximalt inkoopereret iquadricepssenen. Det tykkere dybekomponent insererer direkte på patellaog hœfter patella ud mod det iliotibialebånd samt ned mod Gerdy’s tuberkel.Vastus lateralis obliquus af musculusquadriceps er en gruppe af muskelfibrepå lateralsiden af knœskallen, som in-filtreres med det laterale intermu-skulœre septum og danner dynamisklaterale støtte til patella. Det er vigtigtat adskille vastus lateralis obliquus fravastus laterale senen, som insererer indi den proximale laterale del af knœ-skallen.

På medialsiden fikseres patella afdet mediale peripatellare retinaculum,der inkluderer det mediale patello-femorale ligament, som fixerer patellaind til mediale femurkondyl. Vastusmedialis obliquus af musculus quadri-ceps danner medial dynamisk støtte tilpatella og insererer i mediale del af pa-tella og mediale retinaculum. Muskula-turen, bestående af vastus lateralis,vastus intermedius, rectus femoris og

vastus medialis, insererer via quadri-cepssenen på patellas proximale pol.

Når knœet er strakt, er patella belig-gende ovenfor trochlea og under flexi-on trœder knœskallen ind i trochlea,hvorved den mest distale del af ledfla-den på knœskallen artikulerer medproximale del af den femorale trochlea.Ved ca. 45˚ flexion falder knœskallendybere ned i trochlea, hvorved kon-taktarealet centreres omkring lateraleog centrale del af knœskallen, for ved90˚ flexion hovedsagelig at artikuleremed proximale del af knœskallen. Vedyderligere flexion trœder knœskallenind i Notch-området og artikulerer ale-ne med mediale og laterale del af patel-la.

DefinitionPatellofemorale smerter er relateret tiltalrige lidelser, og i et forsøg på at af-grœnse populationen af patienter, viljeg advokere for følgende definition:Retropatellar smerte og krepitation, opståetved fysisk aktivitet, ekskluderet posttrau-matisk instabilitet eller paratendinit/


Fagligt 7

peritendinit sv.t. patellasene ellerquadricepssene. Undtaget fra definitio-nen er påvist patellofemoral artrose.

ÆtiologiÆtiologien til PFPS er ukendt og oftekan man ikke, til trods for grundiganamneseoptagelse og objektiv under-søgelse, finde oplagte årsager til denbeskrevne smerte. De mulige disponer-ende faktorer kan vœre overbelastning,familiœr disposition, patellar anomali-tet, uforklarlig synovit, ikke traumatiskmalalignment af patella (f.eks. valgus/varus knœ, extern tibial torsion, hyper-pronation, patella alta). I de tilfœlde,hvor patellofemorale smertesyndromeropstår efter traume, kan årsagen vœrebruskkontusion eller posttraumatisksynovit. Tilsvarende kan opstå patello-femorale smerter efter anterior/poste-rior-instabilitet og specielt efter forrestekorsbånds-rekonstruktion med anven-delse af patellasene, men der er ogsåbeskrevet patellofemorale smerter efteranvendelse af andre grafter.

Ved undersøgelse af personprofil forpatienter med patellofemoralt smerte-syndrom, relateret til kontrolgruppe,fandtes disse mere depressive, fjendtli-ge og med en passiv holdning til pro-blemet. Derudover er fundet tendenstil forsinket vastus lateralis obliquus-kontraktion, relateret til vastus media-lis obliquus-kontraktion.

UdredningFormålet med udredning er at udeluk-ke alle differentialdiagnoser, hvor an-den behandlingsstrategi vil vœlges.Det er derfor vigtigt nøje at gennemgåanamnesen. Det udredes, om generneer opstået atraumatisk eller som følgeaf fald på bøjet og strakt ben eller evt.forvridning med mulighed for disloka-tion af patella. Symptomernes opståeni forhold til sportsaktivitet, evt. nøjegennemgang af trœningsmønster ogovervejelse af muligheder for overbe-lastning. Smertekarakter og smerterela-tion til bevœgelse og aktivitet registre-res. Specielt registreres episoder af vœ-skeansamling og evt. aflåsning ellerpseudoaflåsning.

Der suppleres med en grundig ob-jektiv undersøgelse, igen vœsentligstfor at udelukke differentialdiagnosti-ske lidelser. Specielt bør udredningentage udgangspunkt i at diagnostisere

Røntgen er anvendelig for diagnosticeringaf fx. patellofemoral arthrose, men ikke på-krævet for diagnosticering af PFPS ellerstratificering af behandling

lidelser, som vil kunne bedres med enoperativ eller anden invasiv behand-lingsstrategi.

Det vil vœre naturligt at vurdere kli-niske tegn på patellofemoral malalign-ment ved klinisk undersøgelse, inklu-derende femurotibial vinkel, Q-vinkel,patellamobilitet, evt. hyperextension,benlœngdeforskel samt evt. patello-femoral krepitus og smerte. Dog er detendnu ikke muligt ved klinisk undersøgelseat udrede prœdictorer for resultatet af enikke-operativ behandling.

Tilsvarende er der ikke mulighed forved parakliniske undersøgelser, incl.røntgen, CT-scanning eller MR-scan-ning og deraf følgende udregning afsulcusvinkel, patellofemoral vinkel, pa-tellofemoral displacering eller patello-femoralt index at forudse resultatet afikke-operativ behandling. Derfor vilevt. røntgenundersøgelser alene havetil formål at udelukke differentialdiag-nostiske lidelser.

DifferentialdiagnoserPosttraumatisk instabilitet: Som ho-

vedregel vil patienten kunne beskrivetilfœlde, hvor patella er gået af led ogevt. smuttet på plads igen eller repone-ret i skadestuen. Flere undersøgelserhar dog tillige vist, at patienter, somhar beskrevet knœsvigt uden at beskri-ve patellaluksation men har haft efter-følgende hœmartron, ved artroskopi ogMR-scanning har fået diagnostiseret enpatellaluksation. Ofte er patellofemoraldislokation ledsaget af osteokontral lœ-sion af laterale femurkondyl eller pa-tellas bagflade. Som følge heraf vilkunne opstå patellofemorale smertereller patellofemoral instabilitet med

smerteangivelse fortil i leddet eller udmedialt. Oftest vil instabiliteten vœreledsaget af ømhed sv.t. det mediale pa-tellofemorale ligament. I disse tilfœldebør leddet undersøges mhp. evt. patel-lofemoral bruskskade, evt. løse mus ogevt. behandles med reinsertion af detmediale patellofemorale ligament.

Prœartrose/artrose patellofemoralt:Patellofemoral nedslidning eller brusk-skade, evt. som følge af kontusionsska-de, kan medføre patellofemoral smerte,som ikke naturligt falder ind under pa-tellofemoralt smertesyndrom. Som of-test vil man ved de anamnestiske op-lysninger samt ved klinisk undersøgel-se få mistanke om lidelsen. Bruskskadepatellofemoralt kan primœrt behandlesmed artroskopi og artroskopisk debri-dement med bedring af symptomerne iop til 70% af tilfœldene. Derudover måbehandlingen følge samme princippersom behandling af fuld tykkelse-brusk-skade på femurkondylen. Behandlin-gen af patellofemoral prœartrose ersymptomatisk, hvorimod svœr patello-femoral artrose behandles som stan-dard artrose.

Plicae syndrom: Plica synovialis me-dio patellaris påvises i autopsistudier i20-50% af tilfœldene. Ved direkte trau-me mod knœets forside eller ved an-den form for belastning eller overbe-lastning kan opstå irritation sv.t. plicaeeller fortykkelse af plica med deraf føl-gende symptomer i form af forresteknœsmerter samt pseudoaflåsning ogretropatellar ømhed og krepitation. An-befalet primœr behandling af inflam-meret bursa er binyrebarkhormonin-jektion i knœet og i kroniske tilfœldeartroskopisk resektion.

Ved flap læsioner af brusk på bagsi-de af knæskal kan som oftest opnåsbedring ved debridement.


8 Fagligt

Menisk- og ledbåndsskade i knœet:Forreste korsbåndsinstabilitet samt me-niskdegeneration eller meniskrupturvil udover de typiske diagnoseafhœn-gige symptomer kunne give forresteknœsmerter. Almindelig grundiganamnestisk optagelse og klinisk un-dersøgelse bør udelukke disse lidelser,og relevant behandling relateres hertil.

Patellasenetendinit/peritendinit:Patellasenetendinit (jumpers knee) ersom oftest lokaliseret sv.t. sene-knogle-overgang distalt for patella, som oftestopstået som en overbelastningsbetingetlidelse, karakteriseret ved kraftige di-stinkte smerter fortil i knœet, relaterettil fysisk aktivitet. Der beskrives sœd-vanligvis ikke aflåsning eller pseudoaf-låsning. Anamnesen er typisk, og ob-jektivt påvises distinkt ømhed sv.t.sene- og knogleovergang distalt for pa-tella samt evt. senefortykkelse. Diagno-sen kan bekrœftes ved ultralydunder-søgelse, alternativt MR-scanning, ogbehandlingsstrategien er sœdvanligviskonservativ med justering af trœning,aflastning og evt. binyrebarkhormon-blokade. I svœre kroniske tilfœlde kankirurgisk behandling komme på tale.

Behandlingsstrategi for patello-femoralt smertesyndromStrategien for behandling af patello-femoralt smertesyndrom er ikke-opera-tiv. En rœkke forskere har bidraget tildenne holdning via opfølgning påfunktionelle resultater samt fysiotera-peutiske behandlingstilbud (JennyMcConnell, Pekka Kannus, RolandThomeé, Susanne Werner). Behand-lingsstrategien består af:

• stretching og styrkeøgning afmusculus quadriceps• styrkeøgning af specielt vastus me-dialis obliquus og vastus lateralis ob-liquus• McConnel taping• EMG biofeedback trœning, specieltmhp. etablering af normal tricking afVLO i forhold til VMO• funktionel trœning under smerte-kontrol• proprioceptiv trœning

Spontanforløbet af lidelsen er god iop til 85% af tilfœldene.

Kontaktadresse:Bent Wulff JakobsenIdrœtstraumatologiskafdeling og idrœtskli-nikkenÅrhus amtssygehusTage Hansens Gade 28000 Århus C.telefon 89497415fax 89497429e-mail: [email protected]


9Fagligt

Supplerende lœsning:• Callaghan MJ, Oldham JA. The roleof quadriceps exercise in the treatmentof patellofemoral pain syndrome.Sports Med 1996 May; 21(5): 384-91.• Carlsson AM, Werner S, Mattlar CE,Edman G, Puukka P, Eriksson E. Perso-nality in patients with longterm patel-lofemoral pain syndrome. Knee SurgSports Traumatol Arthrosc. 1993; 1(3-4):178-83.• Kannus P et Niittymaki S. Which fac-tors predict outcome in the nonoperati-ve treatment of patellofemoral painsyndrome? Med Scienc in Sports aExerc 1994, 289-296• Karlsson J, Thomee R, Sward L. Ele-ven year follow-up of patellofemoralpain syndrome. Clin J Sport Med 1996Jan; 6(1): 22-6.• Kowall MG, Kolk G, Nuber GW, Cas-sisi JE, Stern SH. Patellar taping in thetreatment of patellofemoral pain. Am JSports Med. 1996 jan-feb; 24(1): 61-6.• McConnell J. The management ofchondromalacia patella: a long term so-lution. Aust J Physiother 1986; 32:215-23.• Thomee R, Grimby G, Svantesson U,Osterberg U. Quadriceps muscle per-formance in sitting and standing inyoung women with patellofemoralpain syndrome and young healthy wo-men. Scand J Med Sci Sports. 1996 Aug;6(4): 233-41.• Thomee R; Renstrom P, Karlsson J,Grimby G. Patellofemoral pain syndro-me in young women. Muscle functionin patiens and healthy controls. Scand JMed Sci Sports. 1995 Aug; 5(4): 245-51.• Werner S. An evaluation of the kneeextensro and knee flexor torques andEMGs in patients with patellofemoralpain syndrome in comparison withmatched controls. Knee Surg SportsTraumatol Arthrosc. 1995; 3(2): 89-94• Werner S, Eriksson E. Isokineticquadriceps training in patiens with pa-tellofemoral pain syndrome og: Wer-ner S, Knuttson E, Eriksson E. Effect oftaping the patella on concentric and ec-centric troque and EMG of the knee ex-tensor and flexor muscles in patienswith patellofemoral pain syndrome.Knee Surg Sports Traumtol Arthrosc1993; 1(3-4): 162-77.


10 Fagligt

Patellofemoral pain syndrome– en sammenfatningFysioterapeut Mogens Dam, Klinik for Fysioterapi, Frederiksberg

Både generelt og i idrætsverdenen erPatellofemoral Pain Syndrome (PFPS)et stort problem. Det ser ud til, at lidel-sen forekommer hyppigere blandtkvinder end blandt mænd. Andelen afPFPS ud af den totale mængde knæli-delser udgør 18,1% og 33,2% for hen-holdsvis mænd og kvinder. Behandlin-gen af PFPS har været præget af mang-lende kendskab til årsagssammen-hæng, men der hersker efterhåndenden udbredte holdning, at PFPS, forstørstedelens vedkommende, skal be-handles konservativt.

Mange differential-diagnoser kankomme på tale, og for at genkende pro-blemet som et PFPS, kan følgendesymptomer være vigtige at have for øje:Halten, generel smerte omkring patella,smerte ved løb, smerte ved trappegangog positiv moviesign (smerte ved læn-gerevarende, siddende stilling medknæet flekteret). Disse spørgsmål børderfor stilles ved undersøgelsen .Det eraf stor betydning for behandlingsresul-tatet, at en nøje udredning finder sted.

I slutningen af 80’erne lancerede J.McConnell et koncept til behandling afPFPS . Konceptet bygger på en årsags-sammenhæng mellem patella-malalign-ment og dysfunktion i patellofemoral-leddet. Thomeé har ikke fundet nogenkorrelation imellem malalignment ogPFPS, men finder at PFPS skyldes kro-nisk overbelastning. McConnell forsø-ger at korrigere patella-malalignmentbåde passivt, ved hjælp af tape, og ak-tivt, ved træning af specielt m.vastusmedialis obliquus (VMO).

På trods af mangelfuld dokumentati-on for denne behandling af PFPS, komkonceptet til at danne grundlag forhvordan PFPS skulle behandles, også iDanmark. Denne artikel skal forsøge atredegøre for, om J. McConnells konceptstadig holder, samt give en argumenta-tion for, hvordan PFPS skal behandles.

MalalignmentMcConnell redegør for forskellige for-mer for patella-malalignment, og hvor-ledes malalignment kan vurderes. An-dre har undersøgt malalignment pro-blematikken, og forsøgt at visualiseredenne.

Lateral displacering, patella-tilt, ve-rificeret radiologisk ved 30˚ flektions-optagelse og MRI-scanning med isome-trisk kontraktion af quadriceps medfuldt extenderet knæ, kan korreleres tilpatientens smertescore. CT-scanninghar vist, at patellar malalignment måvurderes med såvel quadriceps relak-seret som kontraheret, idet en normalsporet patella kan trækkes ind i mala-lignment ved quadriceps-kontraktionog visa versa . Klinisk vurdering af ma-lalignment synes dog vanskelig at fore-tage og har ikke større intra- og inter-tests observatørvaliditet . Til trods fordette indgår en vurdering af malalign-ment som grundlag for, hvordan entape skal appliceres.

Taping af patellaMange har stillet spørgsmålstegn ved,hvorvidt en tape appliceret over patellaskulle være i stand til at yde sufficientextern støtte af patella. En tape applice-ret på personer med PFPS, undersøgtradiologisk ved 45˚, med isometriskquadriceps kontraktion, uden vægtbæ-ring, ændrer ikke patellas lejring i for-hold til femur . En tape appliceret påraske personer undersøgt radiologiskved 40˚ med partiel vægtbæring viser,at patella medialiseres, men medialise-ringen opretholdes ikke efter 1 timesaktivitet .

Flere arbejder viser, at effekten eftertape-applicering er ganske radikal: fra50% til 96% reduktion på en VAS skala.S.Werner har vist, at tape-appliceringpå PFPS patienter kan øge spændings-udviklingen i quadriceps . Powers viste

desuden, at applicering af en tape påPFPS patienter medførte øget skridt-længde ved gang opad bakke, samt atde var villige til at belaste knæet i enstørre fleksiongrad. M.G. Kowall harundersøgt effekten af en tape kombine-ret med træning og sammenlignet meden ren træningsgruppe, hvorved hanikke finder nogen forskel på slutresul-tatet .

For at undgå hudgener fra den kraf-tige tape, og for at opnå en bedre com-pliance, har patellae-stabiliserende ort-oser været brugt. Patienter med PFPSopnår en øgning i quadriceps-styrkenefter applicering af ortose . Patella-tiltkan korrigeres med ortose, og denneeffekt kan opretholdes efter 1 times ak-tivitet . Endelig kan en smerteredukti-on ses i forbindelse med ortosebrug.

Patella korrektion ved hjælp af tape a.m.J. McConnell


11Fagligt

MuskelstyrkeStyrkereduktion i quadriceps ses i for-bindelse med PFPS. Specielt ses excen-trisk styrke reduceret, og emg aktiviteti VMO ses reduceret, mest udtalt i slut-extension . Den generelle holdning er,at der er tale om selektiv styrkeredukti-on i VMO kontra vastus lateralis(VL) ,om end nogle ikke finder nogen forskelmellem vasti.

Ved initial træning, eller ved træningaf en meget smertepræget patient, ind-går ofte elementer af strakt benløft.Strakt benløft sammenlignet medquadricepssetting (selvspænding/iso-metrisk kontraktion af quadriceps) vi-ser, at quadricepssetting giver et langtstørre EMG svar i VMO, gluteus medi-us samt biceps femoris . Både VMO ogVL ser ud til at præstere størst emg ak-tivitet ved 40˚-60˚, såvel excentrisk somkoncentrisk . Signorile viser, at VMOog VL har samme aktivitet, og de præ-sterer størst aktivitet ved 90˚, samt atVMO er aktiv i hele ROM (range ofmovement). Isometrisk quadricepstræ-ning udført i fleksion giver øget isome-trisk styrke i hele ROM. Den optimalevinkel synes at være 90˚.

Sczepanski foreslår isokinetiskquadriceps-træning ved 60˚-85˚ sommest fordelagtig i forhold til VMO, ger-ne ved høj hastighed. Træning af ad-duktion over hoften viser sig at giveøget emg aktivitet i VMO sammenlig-net med VL, og foreslås derfor at ingå itræning af patienter med PFPS.

S.Werner viser, at både excentrisktræning samt excentrisk kombineretmed koncentrisk giver øget quadri-ceps-styrke og reduktion af smerterne.

Det ser ud til, at patienter med PFPSbedre tolererer ”closed chain”-øvelser(øvelser i lukket ledkæde) end ”openchain”-øvelser (øvelser i åben ledkæ-de). Patella sporer ind i trochlea ved30˚-40˚ fleksion, og er således mest in-stabil tæt på fuld extension. Ved fleksi-on mindre end 20˚ er der langt størreledkongruens ved closed chain-øvelserend ved open chain-øvelser.

Kun efter closed chain-øvelser finderman øget styrke i en closed chain-test,ligesom kun disse øvelser medfører enforbedring i den funktionelle status.Øvelserne foreslås derfor at indgå i re-habiliteringen af patienter med PFPS.

Refleks inhiberingPatienter med PFPS kan præstere min-dre quadriceps spænding ved slutex-tension. Insall finder, at hævelse i knæ-led ikke ændrer VMO/VL ratio ved 30˚fleksion, men der ses en radikal reduk-tion i emg aktivitet i VMO ved fuld ex-tension. Ændringen kan skyldes refleksinhibering. Samme inhibering ses ogsåsom resultat af smerte, og det foreslåsat der tages højde for dette i træningen.

Funktionel el-stimulering, EMGbiofeedbackVed initial træning, eller træning af pa-tienter med udtalte smerter, kan funkti-onel el-stimulering (FES) anvendes.FES, uden voluntær kontraktion, med-fører signifikant øgning af quadriceps-styrken. S.Werner viser, at 10 ugers FESkombineret med stræk af tractus iliotia-lis medfører en stigning i VMO’s tvær-snits-areal samt en smertereduktion.

Træning med biofeedback kan giveøget patellofemoral ledkongruens, kanændre VMO/VL ratio samt reduceresmerten. Træning med EMG biofeed-back synes at være FES overlegen i for-hold til styrketilvækst.

Innervations hastighedForholdet mellem VMO og VL i inner-vationshastighed kan have betydningfor, hvorledes patella sporer, og derkan være en sammenhæng mellem re-fleks-responstid og PFPS. Hos patien-ter med PFPS har VL den hurtigste re-aktiontid i forhold til VMO, testet vedudløsning af patellar refleks. Hos enkontrolgruppe er VMO hurtigst reage-rende. Andre har undersøgt samme fæ-nomen uden at finde samme forskelmellem vasti.

Tibial rotationDer ses en sammenhæng mellemstramme, laterale strukturer, spec. trac-tus iliotibialis, og forekomsten af PFPS.Stræk af tractus, kombineret med VMOtræning, er vist at have effekt på patel-la-sporingen, samt give en reduktion afsmerten.

Tibial indadrotation forbedrer patel-lofemoral ledkongruens. Stram tractusiliotibialis medfører øgning af tibialudadrotation, og denne kan desudenvære en konsekvens af subtalar valg-isering. Medial subtalar korrektion

EMG Biofeedback på VMO under træning

øger således patellas medialisering.

Fejlslagen rehabiliteringPatienter med PFPS kan være vanskeli-ge at behandle, og succes-raten afhæn-ger i høj grad af, om det står patientenklart, at der er tale om et langt forløb.Skulle et konservativt forløb falde ne-gativt ud, kunne forskellige faktorerhave haft betydning. Det har væretforeslået, at der kunne være en sam-menhæng mellem psykisk habitus ogforekomsten af PFPS. S.Werner finder isit studie ingen psykiske dispositionertil PFPS.

Anatomiske variationer kan være år-sag til, at konservativ behandling fejler.Patellas form er vist at hænge sammenmed PFPS. Muneta fandt en sammen-hæng mellem PFPS og lateral rotationaf tuberositas tibia, hvilket medførerøget patellar tilt. Koskinen fandt ensammenhæng mellem VMO’s insertionpå patella og PFPS. Jo mere proksimalinsertion, desto større forekomst afPFPS.

ResuméDet er vist, at klinisk vurdering af pa-tella-malalignment ikke er mulig, lige-


12

Smith +NephewLeadership in Worldwide Healthcare

Fagligt

som tape appliceret over patella ikkeændrer patellas stilling. Da disse tokomponenter er basis i McConnell-konceptet, og taping af patella ikke in-fluerer på slutresultatet, må man derforsætte spørgsmålstegn ved konceptetsrelevans. Patella-taping kan dog giveradikal smertereduktion og give mulig-hed for større spændingsudvikling iquadriceps. Dertil gøres patientenmere villig til at belaste knæet. Tapenmå appliceres efter smertesymptomer-ne (stile efter smertefrihed) snarere endpå klinisk vurdering af patella-mala-lignment. Optræder der voldsom hud-irritation eller -skade kan patella-stabi-liserende ortose anvendes i stedet.

Quadricepsstyrke må trænes, og dermå fokuseres på selektiv træning afVMO. I VMO-træningen bør overve-jende vælges closed chain-øvelser i om-rådet fra fuld ekstension til 30˚ fleksioni knæet. Fokuseres på quadricepsstyr-ken trænes i området 40˚-90˚ fleksionfor at opnå størst spændingsudviklingog størst træningseffekt. Initialt kanfunktionel el-stimulering benyttes, menEMG biofeedback er overlegen, når in-nervation af VMO kan finde sted. Sub-talar valgisering må evt. korrigeresmed ortose, og tractus iliotibialis børudspændes. Endelig må der tages hen-syn til smerte og hævelse under og ef-ter træning.

KontaktadresseFysioterapeutMogens DamKlinik for FysioterapiBülowsvej 5 C1870 Frederiksberg

Referencer:På grund af det store antal referencer(52), er referencelisten ikke med her.Den kan rekvireres ved indsendelseaf adresseret og frankeret (5 kr.) A4kuvert til Dansk Sportsmedicinsadresse. Adressen findes bagest i bla-det.


13

Ultralyddiagnostik afbevægeapparatetArne N. Gam, afdelingslæge, fysiurgisk/reumatologisk afdeling, KAS Glostrup

Fagligt

I de sidste årtier er ultralydskanning itiltagende omfang blevet taget i anven-delse til diagnostik af lidelser i bevæ-geapparatet. Medvirkende til denneudvikling har været større tilgængelig-hed og bedre tekniske muligheder.Denne artikel er den første i en serie,der skal introducere metodens anven-delighed ved lidelser i bevægeappara-tet. I artiklen vil generelle forhold omultralydskanning blive gennemgået,mens det er meningen senere i andreartikler, at afdække mere specifik ultra-lyddiagnostik af skulder, albue, hæn-der, hofte, knæ, ankel og fødder.

Metodens nuværende indflydelse påbehandlingen og perspektiver for frem-tiden vil kort blive diskuteret med spe-ciel relation til idrætsskader.

IntroduktionUltralydskanning har længe været an-vendt ved lidelser i hjerte, maven, ny-rer og karlidelser, mens mulighedernefor anvendelse ved bevægeapparatsli-delser har været begrænset pga. util-fredsstillende opløselighed. Metodenvar for grov til at kunne anvendes, menmed den tekniske udvikling, som harfundet sted, er denne begrænsning idag minimal. Ultralyd drejer sig basaltom refleksion – lydbølger, som sendesind i vævet og reflekteres tilbage tiltransduceren. De reflekterede lydbøl-ger opfanges af transduceren, der fun-gerer både som sender og modtager,hvorefter de transformeres til en moni-tor som forskellige gråtoner, der frem-står forskelligt afhængig af strukturensreflektionsevne. Fortolkningen kanvære svær og kræver erfaring af under-søgeren. Opløseligheden af ultralyd erafhængig af den anvendte frekvens: Johøjere frekvens des bedre opløselighed,jo mindre frekvens des dybere penetra-

tions evne. I nogle tilfælde kan trans-ducere med forskellig frekvens anven-des, alt efter hvor dybt strukturen lig-ger. Refleksionen er meget afhængig afvinklen af lydbølgen på strukturen, ogskal optimalt være vinkelret på for atopnå en tilfredsstillende billeddannel-se.

FysikUdstyret til ultralydskanning består afskanneren, en eller flere transducere ogevt. et biopsisæt og en video. Ved diag-nostisk ultralyd anvendes i dag fre-kvenser mellem 2 og 15 MHz. Med 15MHz opnås mulighed for at vurderenerve- og hudnære strukturer megetdetaljeret.

Ultralyd dannes i transduceren, nåret piezoelektrisk krystal deformeresmed elektrisk strøm. Transduceren om-sætter således elektrisk energi til meka-nisk energi, når den fungerer som sen-der. Når den fungerer som modtagersker den modsatte proces. Refleksio-nerne fra vævet, ekkoinformationerne,modtages, systematiseres og vises 2-dimensionelt på en monitor i gråtoner.A-mode betyder at ultralydskannerenudsender en lydbølge og derefter af-venter ekkoet. På monitoren aftegnesdette så y-aksen er styrken, mens x-ak-sen er dybden af strukturen. I B-modegenerer transduceren parallelle eller ra-dierende skanningslinier. Ultralyd-skanneren omsætter signalerne til grå-toner. Styrken af det reflekterede ultra-lydsignal bestemmer gråtonen, hvordet menneskelige øje er istand til atskelne mellem 10 forskellige. Den an-vendte frekvens skal være højest mu-ligt i forhold til beliggenheden af struk-turen, hvorved opnås meget høj spa-tial- og kontrastopløselighed, som of-test højere end ved andre billeddiagno-

stiske modaliteter (CT- og MR-skan-ning). Frekvensen bør som regel være på7,5 MHz. Man kan vælge 5 MHz, hvisder skal opnås bedre penetration (adi-positas, muskuløs patient, menisk, lab-rum glenoidalis) eller omvendt 10MHz ved undersøgelse af hænder ellerfødder.

Indenfor ultralyddiagnostik af be-vægeapparatet er lineære transduceremest anvendt, fordi de giver et størresynsfelt i overfladen, men overblikketved ultralyd er ikke sammenligneligtmed CT- eller MR-skanning. En fordelved at anvende lineære transducere er,at ultralydbølgerne er parallelle, hvil-ket muliggør en vinkelret undersøgelseaf f.eks. sener over hele deres synligeforløb.

Flere tekniske finesser er installeret iultralydapparater. Focus-zonen kan ju-steres så bedre billeddannelse kan op-nås. Cine Loop eller Image Review gi-ver muligheder for at spole mellem bil-ledsekvenserne indenfor et givet tids-rum. Doppler registrerer bevægelse iforhold til transduceren, og omsættestil forskellige farvetoner, ofte blå ogrød. Farverne indikerer dermed intetom typen af f.eks. et kar, men kun ombevægelsen er væk fra eller imod trans-duceren. Ved hjælp af transformationkan hastigheden visualiseres med for-skellige farveskalaer. Man kan på denmåde måle strømningshastigheder,men det har indtil videre ingen pladsved ultralyddiagnostik af bevægeappa-ratet. Derimod vil det kunne give infor-mation om hyperæmi som tegn påf.eks. akut tendinit. Doppler (conti-nuous) opnås ved samtidigt at udsendeog modtage, mens Power-Doppler(pulsed wave) udsender et kort signalfor derefter at afvente at ekkoernekommer tilbage. Power-Doppler er næ-


14 Fagligt

sten uafhængig af insonationsvinklenog giver mulighed for en umiddelbarvurdering, mens Doppler optages. VedPower-Doppler kan kun vurderes, atder er øget gennemstrømning, menikke retningen. På nuværende tids-punkt tyder det på, at Power-Dopplervil være tilstrækkelig ved bevægeappa-ratslidelser.

ArtefakterHvis man fjernede alle artefakter fra ul-tralydbilledet, ville kun store struktu-rer generere ekkoer, og omrids står til-bage – ultralydbilledet ville næstenudelukkende bestå af interfaces (græn-seflader). Et interface har ideelt set næ-sten ingen udstrækning, idet det blot ergrænsefladen. Imidlertid har selve lyd-impulsen en tidsmæssig udstrækningog denne tidsmæssige udstrækning vilinfluere på interfacetykkelsen. Ved lav“gain-setting” (styrke) bliver interfacesmeget tynde og med højere gain-set-ting bliver alle interfaces tykkere, idetogså de svageste ekkoer forstærkes. Idet følgende gennemgås de alminde-ligste, interessante artefakter ved ultra-lydskanning af bevægeapparatet.

Speckle (eng. plette) er den bag-grund, som strukturen tegner i billedet.Det fremstår som små grå klatter omgi-vet af sorte streger. Det, der ses, er etinterferensmønster, som ændrer sigmed den anvendte frekvens. Der ingen“sand” information i speckle, men detgiver god mulighed for at vurdere for-skelle i vævskontrast.

Reverberation (eng. genlyd, ekko)optræder når et interface står 90˚ vink-let i forhold til lydstrålen. Der er mu-lighed for, at en impuls kan vandrefrem og tilbage imellem interfacet ogtransduceren. På billedet ses interfacetgentaget med samme mellemrum ned ibilledet med aftagende intensitet. I dis-se situationer er det nemt at genkendeartefaktet som værende reverberation.Det kan være vanskeligere at gennem-skue ved multiple interfaces, hvor ly-den vandrer frem og tilbage mellemtransduceren og hver enkelt interface,samtidig med at lyden vandrer frem ogtilbage mellem de enkelte interfaces. Etstykke tid efter, at lydimpulsen ervandret gennem et område med multi-ple interfaces, vil der stadigvæk kom-me ekkoer ud fra dette område. Impul-sen kan siges at have en hale af svage

ekkoer. Cyster har ofte reverberation iden del af væsken, der ligger nærmesttransduceren. Fænomenet kaldes ogsårainfall eller showering og undgås ved atændre skanningsvinklen.

Spejling er virkeligheden en totalreverberation, hvor hele lydimpulsenreflekteres. Den ses, når der er stor im-pedansforskel i et interface. Typisk dre-jer det sig om væv-luft interface. Mu-ligheden for spejling er tilstede, når derer et luftfyldt rum i billedet. Spejling erfor det meste nem at gennemskue, dastrukturen ikke kan genfindes i et an-det plan.

Skygge fremstår som en mørk banebag en struktur, og årsagen er som re-gel, at strukturen svækker (attenuerer)ultralyden. Den ultimative attenuationses ved knogle, som sender et kraftigtekko tilbage. Der vil være en kulsortskygge bagved knoglen og dermed kanindre strukturer i knoglevæv ikke vur-deres. For at skyggen kan optræde,skal strukturen fylde ultralydstrålen, såproblemet kan minimeres med dyna-misk fokusering. Når en struktur haren bagvedliggende skygge, er der taleom et fremmedlegeme eller en forkalk-ning. Uden skygge er en hvid strukturblot en god reflektor, og er et uspecifiktfund. Ultralyd kan derfor ikke i øje-blikket påvise mikro-forkalkninger.

Enhancement (eng. forøgelse) er detmodsatte af skygge. En cystisk strukturvil attenuere ultralyden i betydeliggrad, og ekkoer fra områder bag cysten(f.eks. Baker Cyste) vil derfor optrædekraftigere. Artefaktet benyttes til atsandsynliggøre, at der er tale om en cy-ste. Solide strukturer kan dog ogsåhave enhancement og er formentligtegn på, at en struktur har øget vand-indhold i forhold til omgivelserne.

Metalstrukturer i lydfeltet kan giveanledning til en hvid skygge, som kal-des komethale eller ringdannelse. Deter en reverberation mellem de forskel-lige lag (overflader) i metallet, der tilstadighed udgiver ekkoer. Komethalenopstår ved 90˚ vinkel mellem lydret-ningen og metaloverfladen.

Strukturer med en veldefineret indrearkitektur kan give anledning til aniso-tropi. Eksempelvis vil bicepssenenkunne bringes til at forsvinde i sulcusintertuberculum, afhængig af insonati-onsvinklen, hvilket kunne tolkes somen total bicepsruptur. Fibrene løber i en

bestemt retning i senen, hvilket giveranledning til kraftigere ekko, hvis derammes transverselt af lyden end hvisde rammes longitudinelt. Dette kangive anledning til ekkofattige eller ek-korige områder, som ikke har hold ivirkeligheden.

Ultralyden sendes ikke udelukkendelige frem fra krystallet som en tyndstråle, men også som svage lydstråler iretninger på ca. 45˚. Disse er ansvarligefor, at et interface kan få lagt et lille,tyndt, ekkosvagt lag på både forside ogbagside. Sidesløjfer ses tydeligt, nårder er meget kraftigt ekko-givendestrukturer som f.eks. metal eller luft ibilledet.

Hvordan udføres skanningenEn undersøgelse med ultralyd kræveringen forberedelser og der er ingenkendte kontraindikationer – f.eks. erosteosyntesemateriale ingen kontrain-dikation. Med små bevægelser (“ner-vøs tranducer-hånd”) justeres hele ti-den sonationsvinkler til optimal billed-dannelse af strukturen. Den frie hånd(“aktiv hjælper-hånd”) giver mulighe-der for at palpere strukturen og foreta-ge passiv bevægelse af ekstremiteten,samt at foretage justering via tastaturet– f.eks. gain- og zoom-funktion. Enfodpedal til at fryse billedet er uund-værlig. Lejringen af ekstremiteten ervigtig og afhænger af, hvad der skalundersøges. Liggende på ryggen un-dersøges f.eks. labrum glenoidalis,quadriceps, ligamentum patellae. Lig-gende på maven f.eks. fossa popliteaog med fødderne ud over lejet f.eks.achillessenen. Siddende undersøgesf.eks. rotatorcuffen. En pude kan place-res under knæet eller anklen for at ud-strække de store sener (ligamentumpatellae, achillessenen) og forbedre vi-sualiseringen af deres interne struktur.Supraspinatussenen kan trækkes udfra det subakromiale rum ved addukti-on af skulderen med armen bag ryg-gen.

Muskler, sener og ligamenter skal al-tid undersøges med ultralydbølgernevinkelret på fibrene for at opnå maksi-mal refleksion på de anatomiske struk-turer, som således bliver synlige. Detteer obligatorisk for at kunne adskille ek-kofattige områder fra anisotropi. Ensbekymring for at være vinkelret med-fører at man bevæger transduceren


Fagligt 15

konstant under hele undersøgelsen afstrukturen. Ved mindste tvivl, skannesden kontralaterale side til sammenlig-ning (normal-reference). Ultralydappa-rater har ofte en “split-screen” facilitetmed opdeling af skærmen i to, hvilketgør det lettere at iagttage mindre for-skelle mellem hø. og ve. side f.eks. omet mindre fokalt, ekkofattigt område ernormalt eller patologisk eller til be-dømmelse af muskelatrofi, som even-tuelt kan kvantiteres. Fortolkningen erderfor sværere ved bilaterale patologi-ske tilstande (f.eks. artrit). Kombinatio-nen af ultralydskanning og palpationer af stor betydning når det gælder“small part”-scanning. Det er en af un-dersøgelsens styrker at kunne blive di-rekte vejledt af klinikken, f.eks. at mankan visualisere et palpationsfund påskærmen. I den forbindelse kan detvære nyttigt, at den som henviser mar-kerer evt. palpationsfund på huden.

Dynamisk ultralydskanning foreta-ges ved mobilisering (passiv-aktiv) afekstremiteterne. De fysiologiske infor-mationer som opnås, gør det lettere atgenkende anatomiske strukturer, at be-

• Beliggenhed og relation:subkutansubfascial: loge, intramuskulær, intermuskulær, intrafascialintra- eller juxtaartikulær (sene, ligament, synovialis, menisk, brusk)vaskulær, neurogen, ossøs

• Form:aflang, rund etc.størrelse: angives med 3 mål (højde,bredde og længde) eller ved at sam-menligne med den modsatte side f.eks. 75%

• Afgrænsning:regelmæssig, skarp, uregelmæssig, skarp

• Ekkostruktur:ekkorig-hyperekkoisk: flere ekkoer end omgivelsenekkofattig-hypoekkoisk: færre ekkoer end omgivelsenhomogen-ensartet el. heterogen-uensartetisoekkoisk: samme antal ekkoer som omgivelsenAnekkoisk-ekkotom: ingen ekkoersolid: som regel med ekkoer og fast ved transducertrykvæskeagtig-Cystisk: som regel anekkoisk, med enhancement

• Attenuation:læses i området i billedet, som ligger bag de undersøgte strukturerhøj: skyggegivendelav: enhancementiso: ingen effekt

stemme beliggenhed, omfang og be-grænsning af patologiske forandringer.Direkte visualisering kan f.eks. opnåsaf impingement og instabilitet i skulde-ren, instabilitet i hoften eller pubissym-fysen og af seneluksation (biceps). Etpatologisk fund skal være tilstede imindst to planer f.eks. på langs og påtværs, ellers må det opfattes som et ar-tefakt. Normale og patologiske struktu-rer bør altid undersøges systematisk,hvor man anvender en den sammecheckliste hver gang (se senere).

En stand-off-pad (lille pude), somplaceres mellem huden og transducer,anvendes for at “placere” små overfla-diske strukturer dybere ned i billedetf.eks. fremmedlegeme eller bursit i sub-kutis. Således forbedres fokuseringen,og artefakter, som ofte findes i denøverste del af billedet, undgås. Denteknologiske udvikling har dog bety-det, at der med den nuværende stan-dard på moderne tranducere er så godopløselighed i denne zone, at stand-off-pad ikke er en nødvendighed. I stedetkan anvendes rigelige mængder af ul-tralydgel, så afstanden fra transducer

til hud forøges.Ultralydvejledt punktur er en inte-

greret del af ultralydundersøgelsen.Den foretages bedst med et punkturud-styr. Der vil bl.a. være følgende mulig-heder indenfor idrætsmedicinen: Ultra-lydvejledt tømning af ansamlinger i ledog bløddele, punktur og behandling afseneforkalkninger, preoperativ marke-ring af mindre forandringer i bløddel-ene.

Værdien af Color Doppler- eller Po-wer Doppler-undersøgelse ved mus-kuloskeletale lidelser er under evalue-ring. Doppler-undersøgelsen kan sup-plere den almindelige B-billede-under-søgelse for at skelne mellem solidt vævog væske, for at afsløre områder medhyperæmi og for at give supplerendeinformationer ved bløddelstumorer.

BeskrivelseNormale og patologiske strukturer

undersøges på en systematisk måde,og beskrives eventuelt med beliggen-hed, form, størrelse og ekkostruktur. Iskemaet er anført den anvendte termi-nologi.


16 Fagligt

Hvad ser man ?Ultralyd har mest været anvendt vedmuskellidelser, skulder- og knædiag-nostik, hvilket afspejler sig i, at doku-mentationen for anvendelighed findesindenfor disse områder, mens områdersom albue, lyske og ankel er mindregodt belyst. Mange af de billeddiagno-stiske fund er ens, mens fortolkningenbygger på viden om anatomiske ogbiomekaniske forhold samt opsamledeerfaringer, f.eks. at fund af Hill-Sachslæsion tyder på labrum læsion.

MusklerPå et længdesnit ses muskler som vel-afgrænsede, solide strukturer beståen-de af en -hypoekkoisk baggrund ogtynde, parallelle, ekkorige linier (intra-muskulære fibro-adipøse septa ellerperimysium). Disse septa ses, hvis ul-tralydbølgerne er vinkelret på dem.Selve muskelfibrene ses ikke. Ekkorigefascier afgrænser musklerne og sesogså inde i visse muskler. Man beskri-ver således flere typer af muskler –muskler med longitudinale fibre ogmuskler med skrå fibre (fjerlignende):unipennate, bipennate, circumpennate.Muskelkontraktionen foregår problem-frit og musklen bliver kortere og tykke-re, samt mere ekkofattig, idet ultralyd-bølgerne ikke længere er vinkelret påde fibro-adipøse septa. På et tværsniter den hypoekkoiske baggrund fyldtmed små ekkorige prikker (fibro-adi-pøse septa), samt eventuelle større ek-korige forgrenede linier (septa).

Større kar ses som ekkotomme, tu-bulære strukturer. Vener er kompressi-ble ved transducertryk og kan indehol-de tynde, ekkorige veneklapper. ColorDoppler- eller Power Doppler-under-søgelser kan afsløre mindre kar, somikke ses ved konventionel undersøgel-se.

Større nerver (f.eks. iskias) kan visu-aliseres som tubulære strukturer medtæt, fibrillært ekkorigt mønster (sene-lignende). Med 10-15 MHz transduce-re, ses et specifikt fascikulært mønster,med en blanding af aflangede ekkofat-tige områder (“neuronal fascicles”) ogekkorige linier.

SenerPå et længdesnit har sener en ekkorig,tæt fibrillær struktur, hvis ultralydbøl-gerne er vinkelret på dem. Dette er let-

Muskel og knogle. Septa i musklen ses ty-deligt i billedet. Den nederste hvide kantrepræsenterer grænsefladen til knogle. Sesnoget nedenfor, repræsenterer det spejling,da ultralyd ikke trænger gennem knogle.

Lyskekar og -nerver. De enkelte strukturerkan differentieres ved tryk med transduce-ren, hvor venen let komprimeres. N=nerve,V=vene, A=arterie.

tere at opnå med en lineær transducerpå en lineær sene som achillesenen, li-gamentum patellae eller bicepssenen. Isupraspinatussenen er fibrene imidler-tid bøjet og sværere at analysere. Herskal man vippe transduceren frem ogtilbage og følge den del af senen, somer vinkelret på ultralyden, med øjet.Ved Doppler eller Power Doppler sesintet flow i senerne, idet deres vaskula-risering er meget fattig. Senens tilhæft-ning til knoglen er avaskulær og ekko-fattig (fibrocartilago). Senerne bevægersig frit ved den dynamiske undersøgel-se.

På et tværsnit er senerne runde, ova-le eller affladede. Denne form kan æn-dre sig hos sportstrænede. Den interneekkostruktur er ekkorig med multiplesmå tætliggende ekkoer, hvis ultralyd-bølgerne er vinkelret på senen. Epiten-dineum er ekkorig. Normale seneske-der kan eventuelt ses som en tynd ek-kofattig bræmme omkring senen.

BursaerDe fleste normale subkutane eller dybesynoviale bursae ses som regel ikke.Bursa subakromialis ses imidlertid somen tynd, ekkofattig bræmme mellemmusculus deltoideus og supraspinatus-senen. I nogle tilfælde, og hvis manikke trykker for meget med transduce-ren, ses den dybe achillessenebursa el-ler den dybe patellasene bursa somsmå, flade eller trekantede, velafgræn-sede anekkoiske strukturer.

Tværsnit af achillessenen.Øverst hud somen meget smal bræmme med achilles somen oval struktur. Nedenfor ses Kagers tre-kant (fedtvæv).

LedLigamenter visualiseres bedst på langsog ses som ekkorige, fibrillære struktu-rer i tæt relation til led og knogle. Detmediale kollaterale ligament ved knæetmåler ca. 9 cm i længden og har en spe-ciel tredelt struktur. Et ekkorigt super-ficielt lag (tæt bindevæv), et tyndt ek-kofattigt midterste lag (løst bindevæv),et ekkorigt dybt lag (tæt bindevæv, me-niskofemoral- og meniskotibial-liga-ment). Det bageste korsbånd kan visu-aliseres på langs og er ekkofattigt, idet


17Fagligt

det er skråt i forhold til ultralydbølger-ne (anisotropi).

Kapslen kan ses som en tynd, ekko-rig linie. Synovialis er et meget tyndtlag, som i normal tilstand ikke ses medultralyd. Synoviale recesser ses imid-lertid ofte pga. minimale mængder væ-ske (ekkofattig). Brusk, eventuelt undermaksimal fleksion, ses i de områdersom er tilgængelige for ultralyd. Bruskdanner en meget ekkofattig (næstenekkotom) bræmme med en tynd, ekko-rig, uregelmæssig (glat) overflade. Me-nisker i knæet og labrum glenoidalis iskulderen ses som ekkorige, relativthomogene, trekantede strukturer (fi-brocartilago), hvis transduceren er vin-kelret på (longitudinalt ved knæet ogtransversalt ved skulderen. Stabiliteteni et led (hofte, skulder) kan bedømmesved at følge knoglernes stilling i for-hold til hinanden under stressmanøv-rer.

KnogleUltralyd kan ikke trænge ind i knogle,og intraossøse forandringer kan såle-des ikke bedømmes med ultralyd. Mankan dog analysere knoglens regelmæs-sige, stærkt ekkorige og skyggegivendeoverflade. Man skal huske, at der nor-malt findes sesamknogler ved knæet,fingre og tæer – det er ikke fremmedle-gemer. Hos børn ses epifyseskiven somet ekkofattigt bånd mellem epifysen ogmetafysen.

FedtFedt er ofte relativt ekkofattigt (storefedtceller), men kan også være relativtekkorigt (små fedtceller). Hoffa-fedtpu-den (bag ligamentum patellae) og Ka-gers trekant (foran achillessenen) erfedtrige områder, som er uensartedemed talrige tynde, ekkorige septa i alleretninger. Alt i alt er disse områder ek-kofattige (i forhold til senerne). Detsubkutane fedt er relativt ekkofattigtog indeholder tynde, ekkorige septa ogkar. Det subkutane fedt er desto mereekkofattigt, jo mere patienten er adi-pøs.

HudHuden ses som et homogent, ekkorigtlag, bedst set ved hjælp af en stand-offpad.

Centralt i billedet ses labrum glenoidalis.Mod højre er rundingen caput humeri.Den yderste kant viser et tydeligt spej-lingsfænomen.

Længdesnit af infrapatella senen. Fra ven-stre mod højre ses patella, sene og tuberosi-tas tibia. Hoffafedtpuden ses cwentralt ibilledet.

ImplementeringUltralydteknikken er lettilgængelig(billig), nem, skånsom, hurtig og erikke behæftet med komplikationer,kontraindikationer eller stråling.

Resultater er rimelige ved ydre sene-skader, men vurdering de intraartiku-lære forhold er behæftet med stor usik-kerhed. Ultralydskanning har doku-menteret stor sensivitet og specificitetved skulderlidelser, henholdsvis over90% ved rotatorcuff-læsioner og 75%ved labrum-læsioner, mens albue, hof-te, knæ, ankel og fødder er dårligerebelyst.

Ultralydscanning er således velegnettil opfølgning af idrætsskader (anato-misk og funktionelt). Den rette behand-

ling kan muligvis igangsættes på detoptimale tidspunkt og komplikationerundgås. Effekt af behandling kan vur-deres og evt. kan træningsintensitetdoseres – vejledt af skanningen. Mulig-vis vil ultralyd kunne tilføre undersø-gelser større styrke hvad angår inklusi-onskriterier og effektvurdering.

Billeddiagnostiske metoder anven-des i diagnostisk øjemed og dannersammen med annamnese og kliniskundersøgelse baggrunden for en diag-nose. Ultralyddiagnostik kan helt klartanvendes ved vurdering af behovet forkirurgisk intervention, men næstenuanset billeddiagnostiske fund, vil detkliniske billede i den sidste ende værealtafgørende for f.eks. invasiv diagno-stik (artroskopi). Interessen samler sigderfor om ultralyddiagnostik kan opti-mere anvendelsen af fysikalske (“kon-servative”) behandlingsmetoder. Ellerkort sagt: om syntesen af symptomer,klinik og ultralyddiagnostik forbedrerbehandlingen af skader på bevægeap-paratet, herunder idrætsskader.

Kontaktadresse:AfdelingslægeArne N. GamFysiurgisk/reuma-tologisk afdelingKAS Glostrup2600 Glostrup

Litteratur• Holsbeeck M, Introcaso JH.Musculoskeletal Ultrasound. MosbyYear Book. 1991.• Ludwig JF, Dieudonné M. Ultra-sonography of the shoulder. GeorgThieme Verlag. 1990.• Fornage BD. Musculoskeletal Ul-trasound. Churchill Livingstone Inc.1995.• Hodge JC. Musculoskeletal Ima-gining (231-40). Karger Landers Sy-stem. 1997.


18 Aktuelt

Symposium om profylakse mod skader vedhåndbold

“6 store og stærke mænd stiller sig nedi et hjørne af en lille bane. Her forsø-ger så 6 andre nogenlunde tilsvarendestore, stærke mænd med en bold at fåén mand forbi. Skulle dette lykkes,skal de førnævnte 6 nok sørge for, atham, som kom forbi, får en oplevelse,så han ikke har lyst til at prøve igen!”

Nogenlunde sådan karakteriserede enaf symposiets deltagere nutidens herre-håndbold under den efterfølgende dis-kussion, og stillede spørgsmålet, om detikke er selve spillet og dets regelsæt,der bør ses kritisk på!

Disse linier skrives under damernesVM i Tyskland, hvor jeg og sikkertmange flere endnu engang må begej-stres og medrives af pigernes eminentekunnen på håndboldbanen – og endnuengang er vi vidner til en række størreog mindre skader ved håndboldspillet.

Kan disse skader undgås, helt ellerdelvist, ved forebyggelse? Og givet fald,hvordan? Eller har håndboldspillet nufået en karakter, hvor skader i større el-ler mindre omfang er et nødvendigtonde, som vi er magtesløse overfor?

Som oplægsholdere præsenteredesymposiet tre meget kompetente ogiøvrigt meget forskellige personlighe-der: Professor, dr.med., Ph.D. Per Ren-ström fra Sverige; Fysioterapeut GretheMyklebust fra Norge; og håndboldtræ-ner Sven-Erik Høy fra Danmark.

“Intet eller kun lidt nyt under so-len!”Nogenlunde således kunne konklusio-nen godt have lydt fra den første op-lægsholder, Per Renström. Han konsta-terede i sin gennemgang af forskelligestudier og videnskabelige arbejder, atder fortsat er mange spørgsmål og løseender.

Indledningsvis gjorde Renström op-mærksom på, at der kun findes få epi-demiologiske studier, som udelukkende

DIMS årsmøde 1997

Refereret og kommenteret af Svend B. Carstensen. Best.medl. i Faggruppen for Idrætsfysioterapi.

beskæftiger sig med håndbold; og atdisse ikke umiddelbart er sammenlig-nelige på grund af forskelligartede de-finitioner og metoder. Et meget gene-relt problem vedrørende sammenlig-ninger og vurderinger af studier.

På den baggrund trak Renströmogså en række andre idrætsrelaterede,men ikke håndboldspeciffikke, under-søgelser ind i sit oplæg.

Selvom antallet af skader, skadefre-kvensen, svinger noget i de forskelligeundersøgelser, kan man vist med rime-lig fast grund under fødderne godtkonstatere, at håndbolden har mange

skader og ligger i den tunge ende, nårder foretages en sammenligning medøvrige boldspil.

Renström refererede et studie frasvensk håndbold, som bl.a. opgjordeantallet af akutte skader til 87%, og kun13% som overbelastningsskader. 68%af samtlige skader opstod under kamp.

Det sidste tal kommer ikke så megetbag på mig, men fordelingen mellemakutte og overbelastningsskader, over-rasker mig noget – og harmonerer retdårligt med mine egne erfaringer in-denfor elitehåndbolden gennem en år-række. Min erfaring siger dels, at over-belastningsskaderne fylder væsentligmere, og dels, at håndboldspillere hu-

sker påfaldende dårligt , når det drejersig om tidligere skader.

Renström gennemgik en række af detypiske områder for lokalisation afidrætsskader, og en lang række studierog undersøgelser blev fremdraget.

Ankeldistorsionen, en meget forekom-mende skade i håndbold, har ofte etlangvarigt forløb med nedsat bevæge-lighed, nedsat muskelstyrke og forrin-get balance. Ofte er skaden kombineretmed en større eller mindre brusklæsi-on. Renström nævnte et studie, hvorder var fundet bruskskader ved ikkemindre end 80% (!) af ankeldistorsio-nerne.

Profylaktisk tapening af anklen gavifølge et andet studie signifikant færreankelskader. Balancetræning havde til-svarende effekt på skadefrekvensen.

Med hensyn til knæ noterede Renströmen kraftig stigning i ACL skaderne opgennem 80´erne, uden at kunne sigeklart hvorfor. Måske er diagnostikkenblevet bedre og opmærksomhedenstørre på denne type af skader.

Her kunne man pege på håndbol-dens udvikling i samme periode, hvorjeg tror, der er enighed om, at fysikkenefterhånden begyndte at spille en stør-re og større rolle. Spillet blev hurtigereog mere kraftbetonet i forhold til tidli-gere.

Ifølge Renström er der fortsat enlang række spørgsmål til diskussion iACL- problematikken. Hvad er årsa-gerne? Her er det bl.a. bemærkelses-værdigt, at der i 2/3 af tilfældene ertale om ikke-kontaktskader.

Rekonstruktion eller ikke? Genop-træning, hvor hurtigt igang? hvor me-get? gennem lang tid? Hvad forventervi, at langtidsprognosen bliver? “Vived det ikke”, konstaterede Renström.

På positiv siden fremdrog Renström,at det ser ud til, at håndboldspillere


19Aktuelt

klarer sig bedre efter en ACL-skadeend fodboldspillere (hvilket selvfølge-lig ikke er så positivt for fodboldspil-lerne!)

Skulderskader ses ofte hos håndbold-spillere. Præcis hvilken type skade ellerhvilke strukturer, der giver problemer,er nok mere uklart. Renström referedeamerikanske studier vedr. kastere medalvorlige skulderskader. I disse studierdrejede det sig ofte om partielle rota-torcuff-rupturer med deraf følgendeimpingement-problematik, smerter ogmuskulær dysbalance.

Tydeligvis havde Renström en mere te-oretisk/videnskabelig end praktiskindgang til emnet håndbold, og var pådenne baggrund måske på en vanske-lig opgave – i særdeleshed med tankepå, at det videnskabelige fundamentm.h.t. håndboldskader må siges atvære spinkelt.

“Forebyggelse er mulig!”Den norske fysioterapeut Grethe Myk-lebust havde i sit oplæg en tættere ogvæsentlig mere praktisk indgang tilhåndboldspillet.

Myklebust startede med at redegørefor et studie, hvor hun sammen medandre havde undersøgt, hvordan detgik med korsbåndsskadede håndbold-spillere 6-8 år efter skaden.

78 korsbåndsskadede håndboldspil-lere var inkluderet. 59 fik en rekon-struktion og 19 konservativ behand-ling. Det fremgik ikke, hvor lang tid deså kunne holde sig på dette niveau,men 16 (27%) af de rekonstruerede på-drog sig en ny ACL-skade, alle i forbin-delse med håndbold.

Forfatterne kunne konkludere, atover halvdelen af spillerne med ACL-skader kom tilbage til samme niveausom før skaden, og at over halvdelen afde ACL-skadede havde problemer medsmerter, instabilitet eller nedsat bevæ-gelighed i knæet 6-8 år efter skaden.

Undersøgelsen rejser igen nogle afde samme problemstillinger, som PerRenström rejste, blandt andet med hen-syn til langtidsprognosen. Skal alle re-konstrueres? Hvis ikke, hvilke udvæl-gelseskriterier må så opstilles?

Igen sidder man tilbage med flerespørgsmål end præcise svar! Og jeg fri-stes til at tilføje nok et par: Har vi mon

i virkelighed at gøre med ACL overbe-lastningsskader, som først får et akutudtryk i det uheldige øjeblik, hvor denagoniske muskulatur svigter / er ble-vet udtrættet? Og hvorledes kan en så-dan overbelastning tænkes at opstå? Pågrund af overpronation med tvungenindadrotation af tibia og deraf følgendestress på ACL? Måske forstærket af enstørre eller mindre grad af valgus stil-ling i U.E.?

Myklebust kom ind på risikofaktorerog noterede sig, at der ser ud til atvære ca. 3 gange så mange skader un-der kamp som under træning. Intensi-teten spiller tilsyneladende en rolle.

Men det går jo ikke at tage intensite-ten ud af håndboldspillet! Kan det så idet hele taget lade sig gøre med fore-byggelse? Hertil var svaret fra Mykle-bust: Ja! Bl.a. med reference til det storeprojekt i Vejle Amt, “Sport uden ska-der”.

Myklebust referede et volleyball stu-die, hvor man havde reduceret antal afankelskader væsentlig ved hjælp af totiltag: Oplysning og balancetræning.

Herefter kom Myklebust med enrække konkrete bud på skadeforbyg-gende tiltag og træning. Det blev fulgtop med en video, der viste en rækkeøvelser i praksis, her kort refereret medstikord:

Ankel: Balance- og stabilitetstræning,balance-bræt, øvelser på “usikkert” un-derlag, étbens øvelser. Gode sko. Ikkeklister under sko. God rehabiliteringefter ankelskade. Ikke spil på nylakeretgulv p.g.a. for høj friktion mellem gulvog skosåler.Knæ/ACL: Teknisk træning, bl.a. lan-ding på begge fødder efter spring ogfinter. Gode sko, uden klister. Balance-og styrketræning.Ryg: Styrke- og stabilitetstræning afhele truncus, incl. bækken. Gode ud-spændingsvaner, bl.a. hofteflexorer oghaser. Undgå taklinger bagfra.Skulder: Megen træning af bagsiden.Interscapulært og scapulastabiliseren-de øvelser. Træning af skulderens rota-torer, specielt udadrotatorerne (“holde-muskulaturen”) i forskellige grader afabduktion. Stabilitetstræning af rota-torcuffen.Generelt: God almen træningstilstand,naturligvis.

For further information and second announce-ment, kindly contact the Congress Office:

The Finnish Society for Research inSport and Physical EducationStadion, eteläkaarreFIN-00250, Helsinki, FinlandTel: +358-9-444 582Fax: +358-9-407 341

Irma Karhu, Secretary of the Congress


20 Aktuelt

De fleste af de nævnte ting er nokkendte for læger og fysioterapeuter,som til daglig arbejder med håndbold-spillere. Til gengæld synes jeg, det varinspirerende at se nye nye variationer iøvelsesvalget, bl.a. fordi den skade-forebyggende træning meget let gårhen og bliver temmelig kedelig. Jegtror, der ligger en væsentlig pædago-gisk opgave i at udvikle træning ogøvelser, der både tilgodeser det fore-byggende, og samtidig er motiverendeog spilrelevante for den specifikkeidrætsgren.

Sluttelig nævnte Myklebust et andetvæsentligt problem for den forebyg-gende indsats, nemlig det, at ingen vilbetale for den! Et problem, jeg person-lig kan nikke genkendende til. Mangeklubber og forbund ofrer store beløb påbehandling af skadede spillere, oftemange tusinde kr. på en enkelt (god)spiller, men det kniber straks mere, nårdet gælder den forebyggende indsats.

“Tænk bredt”Det var både positivt og inspirerendeat lytte til symposiets sidste oplægshol-der, håndboldtræneren Sven-Erik Høy,som på sin såvel engagerede som jord-nære facon fortalte om trænerens over-vejelser omkring den skadede spillerog genoptagelse af håndbold efter enskade. Man fornemmede stor forståelseog indsigt.

Høy startede med at pointere, athåndbold er et kollektivt spil, hvorsamværet på og udenfor banen priori-teres højt, samt at lidenskaben til spilletog bolden er det centrale, hvorom alleandre aktiviteter kredser.

Med andre ord er kammeraterne ogsamværet en væsentlig motivations-faktor, og i træningen er det den tekni-ske træning og spillet, håndboldspiller-ne synes bedst om. Det er altså her denskadesforebyggende indsats i videstmulig opfang må placeres!

Høy´s opfattelse af en skadet hånd-boldspiller var langt bredere end om-fanget af den fysiske skade alene. Hanså også risiko for følger på:

- det tekniske: Små detaljer “glem-mes”.- det taktiske: Nye tiltag mistes. Ti-ming / forståelse “glemmes”.- det psykiske: Mister selvtillid. Frygt/ dumdristighed m.h.t. tilbagevenden.

- det sociale: Føle sig udenfor. “Ene-gænger - særlig”. Identitet.

Disse faktorers samspil og gensidigepåvirkning øger risiko for en “ond cir-kel”.

Omvendt åbner en sådan vurderingogså for at træne og styrke faktorerneunder en skadeperiode. Der kan opstil-les mål og opgaver indenfor de opliste-de risiko-kategorier. Høy viste en langrække eksempler:

- det fysiske: a) Genvinde og forbedrefysisk formåen i forbindelse med ska-den. b) Vedligeholde og forbedre fysiskformåen på ikke-skadede områder.- det tekniske: Vedligeholde, forbedreog beherske nye tekniske detaljer, fx.skud- og afleveringsvariationer.- det taktiske: Overtagelse af diversetræneropgaver. Skærpe den taktiskeforståelse gennem praktiske og konkre-te opgaver.- det psykiske: Lære at overvindefrygt, leve med en skade, tackle mod-gang. Lære autogen træning. Være“energi-giver” til holdet.- det sociale: a) Klub og hold: Hjælpe-holdleder. Hjælpetræner. Træner forandre hold. Initiativtager til sociale ar-rangementer. b) Privat: Opprioritereuddannelse. Samværet med familie /kæreste m.v. Nå diverse praktiske gø-remål.

Disse mål og opgaver lægger også optil et tæt samarbejde mellem træneren,det idrætsmedicinske personale, dermåtte være tilknyttet og den skadedespiller. Tillige udgør det et godt funda-ment for en sekundær profylakse på deforskellige planer.

Herefter gik Høy videre med noglebetragtninger om den skadede spillerstilbagevenden til spillet, hvornår kander klarmeldes? For spilleren kunneder på den ene side være et behov forfællesskabet, spillet og succes’en; påden anden side en frygt for at bliveskadet igen og / eller ikke at slå til.

Ifølge Høy´s iagttagelser var der ofteændret adfærd ved tilbagevenden fraen skadeperiode. Et udtryk for densvækkelse, som skaden og fraværethavde medført. Det kunne gælde et el-ler flere af de før nævnte områder imere eller mindre udpræget grad.

Generelt var det positivt at opleve

den bredde og dybde, der var i de tan-ker og betragtninger, som Høy gav ud-tryk for om håndbolden og håndbold-spillerne. Betragtninger, der med enbred opbakning i håndboldverdenenkan være et godt fundament for detidrætsmedicinske arbejde og denidrætsmedicinske udvikling. Det er dogsamtidig tanker,der på flere planer vilvære resourcekrævende, bl.a. med hen-syn tid og økonomi – og ikke mindstindlevelse og engagement.

“Det nytter noget !”På trods af de store og stærke mændsofte hårde kampe på håndboldbanen,og på trods af spillets intensitet og ind imellem brutale udtryk, synes jeg, der ergrund til at fastslå, at profylakse modskader i håndbold er mulig.

Vejle Amts projekt “Sport uden ska-der” viste, at det kan lade sig gøre in-denfor bredde-håndbold. En række an-dre studier har også indikeret, at fore-byggelse er mulig.

Der er åbenlyst et behov for yderlige-re forskning på det skadeprofylaktiskeområde, men også, efter min opfattelse,et behov for at få kommunikeret ud tilidrætsverdenen, at det nytter noget atgøre en indsats mod skaderne!

Svend B. Carstensen


21

Anmeldt af fysioterapilærerne Bente Andersen og Grethe Birkekær, Fysiotera-peutskolen i København.

Aktuelt

“Av! min fod”, “Av! mit knæ - det instabile knæ” og Av! minskulder” er 3 nye pjecer fra Danske Fysioterapeuter efteråret1997.Vi håber, mange fysioterapeuter allerede har fået øje på dissepjecer, der alle 3 er virkelig gode alternativer til og afløserefor diverse pjecer fra medicinalfirmaer, hospitaler,hjemmefabrikerede etc..Pjecerne bærer præg af at være godt gennemarbejdede medhensyn til det teoretiske, der måske er lidt for grafiskfremhævet. Efter at have afprøvet pjecerne påeliteidrætsudøvere, hvor teksten udførligt gennemgås ogøvelserne afprøves, er tilbagemeldingen, at teksten gerne måfremhæves mere – ligeledes fysioterapeutens rolle! Måske erdet baggrunden med fotografier, farver osv., der forvirrer ogtrækker opmærksomheden væk fra det skrevne ord. Detellers fantasifulde lay-out forstyrrer det virkelige budskab,ligesom tekst skrevet på skrå og på langs forstyrrer. Det er

3 nyepjecer ...

selvfølgelig en balancegang at finde et lay-out, der ikke erkedeligt og samtidig ikke tager opmærksomheden frabudskabet til de skadede idrætsudøvere. En stærkt farvetbaggrund ville nok have været at foretrække. Øvelserne ipjecerne kan i øvrigt bruges i den profylaktiske træning – ogbruges af trænere i klub- og holdtræningen. I tekstenhenstilles til, at udøverne venter til smertefrihed med atgenoptage træning og konkurrence. Dette lader sig nok ikkegøre i forbindelse med eliteidrætsudøvere.

Om pjecerne kan generelt siges: Brug dem med glæde, menhusk at gennemgå indholdet med patienten/klienten/idrætsudøveren – så er I sikre på, at budskabet er forstået.Lad os få flere pjecer af en kvalitet som disse!

Pjecerne udgives af: Danske Fysioterapeuter, Nørre Vold-gade 90, 1358 København K.


22 Arbejdsforhold

IndledningSom idrætsfysioterapeut er det en for-nøjelse at arbejde med sunde og moti-verede mennesker, der er interesseredei at kunne yde deres bedste. At promo-vere gode træningsvaner er indlysen-de, og derfra er der måske ikke så langttil at promovere sund livsstil med enbredere indgangsvinkel.

Der er tilsyneladende en konstantstigende interesse for sundhed og sundlivsstil i disse år, og som fysioterapeu-ter står vi som troværdige og tilgænge-lige autoriteter til formidling af videnherom til f.eks. sportsklubber, aftensko-ler og andre institutioner.

At formidle viden er ikke ensbety-dende med, at man skal vide det heleselv – at være koordinator for andresviden i sammensætningen af relevantekursusindhold er også vigtigt. Undermit arbejde på Club La Santa på Lanza-rote fik jeg muligheden for at sætte enrække kurser op ud fra emnet “sundlivsstil”. Det var en særdeles spænden-de opgave. Jeg vil i det følgende beskri-ve mit arbejde på Club La Santa og ar-bejdet med at sammensætte kursus-ugerne – det kan måske give inspirati-on til andre fysioterapeuter.

Club La SantaÅret rundt er der to fysioterapeuter an-sat til at stå for behandlingen af gæster-ne på CLS. Der kommer ca. 60.000 gæ-ster om året, hovedsageligt fra Eng-land, Tyskland og Danmark.

Alle gæster har mulighed for at be-nytte CLS’s mange sportsaktivitetergratis. Dertil er der mulighed for in-struktion i de forskellige sportsgrenefra absolut begynder- til avanceret ni-veau.

Derudover benyttes CLS af top-idrætsudøvere til træningslejr i en langrække sportsgrene. Geografisk er CLS idenne forbindelse optimalt placeret forvinterens forberedelser til OL, VM ogandre turneringer.

Det daglige arbejde for fysioterapeu-terne består for det meste af klinikbe-

handling af stedets gæster. De henven-der sig typisk med problemer i ryg, OEog UE, almindeligvis overbelastnings-skader som følge af arbejde eller idræt.Med andre ord ligner den del af arbej-det meget det, der normalt ses på enklinik i Danmark. Det, der kendetegnerpatienterne (gæsterne) her er, at det ermeget aktive mennesker, idrætsligtsom erhvervsmæssigt. Ca. 10% af pa-tienterne er topidrætsfolk, der kræveralt fra sportsmassage til behandling oggenoptræning af skader.

Holdundervisning og -træning bli-ver der brugt en del tid på. Der er ty-pisk tre hold: „Rygskole“, „Forebyggel-se af idrætsskader“ og „Vejledning istrækøvelser“. Undervisningen er gra-tis.

Tre gange om ugen står fysiotera-peuterne til rådighed for individuelrådgivning om fysioterapi. Gæsternekan møde op og spørge om deres lilleeller store problem, få et godt råd omselvbehandling og få afklaret, om pro-blemet er behandlingskrævende. Råd-givning er gratis, behandling betalespr. halvtime.

Fysioterapi på LanzaroteFysioterapeut Carsten Uth, stud.M.Sc. Manipulative Physiotherapy

Mit arbejdeI to vinterperioder (1996 og 1997) varjeg ansat som ledende fysioterapeut påClub La Santa. Fysioterapeutarbejdetbestod i klinikbehandling af gæster, le-derarbejdet i at styre en række projek-ter samt ansætte andre fysioterapeuter.

Som ledende fysioterapeut havdejeg også mindre projekter ud over detdaglige arbejde, som f.eks. at få anskaf-fet nye brikse mv. til klinikken, at ar-rangere kurser for idrætsinstruktørernepå stedet og at hjælpe Faggruppen forIdrætsfysioterapi med at få arrangeretkursus på CLS.

UgekurserneDet mest omfattende projekt – kurser-ne i sund livsstil – kom i stand efter ensamtale med direktøren på CLS. Vi varenige om det spændende i at lave kur-ser for dem, der synes de virker klod-sede i en aerobic lektion, føler sig fortunge eller bare føler sig ude af form.

Jeg fik frie hænder til at lave nogleugekurser. Det blev til en hel række.Ugerne blev planlagt den første vinter,jeg var der, og de blev afholdt vinterenefter.

Den største del af arbejdet var forbe-redelse. Jeg skulle tilrettelægge ugerne(hvor mange timer med hvilket ind-hold), finde de rette undervisere, lavereklamemateriale, samt informere ogkoordinere de forskellige afdelinger påCLS, så ugerne kunne forløbe glat. Jegstod også for kontakten til pressen, derviste sig at være ganske interesseret idenne kombination af at tage på ferieog lære noget om sund livsstil.

“Sund livsstil” dækkede her emnersom “Sund kost og motion”, “Yoga”,“Helle Gotved Gymnastik” og “Men-sendieck gymnastik” m.fl..

Underviserne var fagfolk på de en-kelte områder, eksempelvis undervisteen kok i madlavning og en Mensen-diecklærer i Mensendieck gymnastik(naturligvis). Min opgave var koordi-nerende: At få ugerne til at hænge sam-men praktisk, at få grupperne til atfungere med de særlige behov der måt-


23Arbejdsforhold

Kontaktadresse:Fysioterapeut,stud.M.Sc.Carsten UthKridthøjvej 10 C8270 Højbjerge-mail: [email protected]

te opstå, samt undervise i fysiologi,anatomi og ernæringslære - og i øvrigthjælpe med hvad der nu måtte værebrug for i løbet af ugen.

ErfaringerDer var en række forhold, der gjordedisse ugekurser specielle. Deltagernevar meget åbne for nye indtryk; de varrejst langt for at deltage i kurset, havdefri og var dermed topmotiverede for atlære mest muligt. Samtidig var de iomgivelser, der lagde kraftigt op til fy-sisk aktivitet.

Som underviser på kurserne havdeman således en enestående mulighedfor at vise i praksis, hvordan sund livs-stil kunne have en god effekt på denenkelte. Man kunne så bare håbe på atdeltagernes erfaringer blev overført tilhverdagen derhjemme.

Kurser som disse kan eventuelt væreen inspiration til fysioterapeuter, der erinteresserede i idræt og dermed i sund-hed. Jeg mener der i fremtiden vil væreet stort behov for at få formidlet videnom sund(-ere) livsstil. Alle har en idéom, hvad der skal til, men har sværtved konkret at få nye vaner indført idagligdagen. Her er spændende mulig-heder for arbejde med et område hvorvi kan stå som “sundhedsfremmere”.


24 Kursus- og mødereferater

DIMS trin 1 kursus blev afholdt påRyes kaserne i Fredericia 27.-30. okto-ber 1997.

For første gang blev kurset afholdtudenfor København, hvor det tidligerehar været henlagt til Jægersborg kaser-ne. At også dette kursus blev henlagttil en kaserne, skyldes kombinationenaf gode muligheder for idrætsaktivite-ter og samarbejde med kasernelægerneom patienter til demonstrationer ogøvelser.

KursusstedetRyes Kaserne er opkaldt efter Olaf Rye,der som dansk officer faldt ved Frede-ricia i 1849. Telegraftropperne har nu tilhuse på kasernen.

Indkvarteringen var af hotellignen-de standard med pæne værelser medeget bad og fjernsyn, men ellers udenunødig luksus.

Undervisningen foregik i et af kaser-nens auditorier, der med de nødvendi-ge AV-midler dannede en god rammefor undervisningen.

En del af kurset bestod af såkaldt“egenaktivitet”, der krævede brug afidrætstøj. Disse aktiviteter foregik i ka-sernens gymnastiksal. Desuden var derfodboldbane, militær forhindringsba-ne, mindre atletikbane og løberuter, såder var rige muligheder for at bliverørt.

Om aftenen kunne vi mødes i kon-stabelmessen til “mentalnedvarmning”i baren.

UnderviserneUnderviserne var læger og fysiotera-peuter fra idrætsklinikken ved OdenseUniversitets Hospital, forskere ved In-stitut for Idræt ved Odense Universitet,Ryes kasernes læge, idrætslæger medspecialviden og selvfølgelig biomeka-nikkens nestor, Finn Bojsen-Møller fraMedicinsk-anatomisk institut på Kø-benhavns Universitet. Generelt var un-dervisningen af høj kvalitet og kende-tegnet ved erfarne undervisere, godeklinikere og motiverede idrætslæger.

Universitetskursus i idrætsmedicinMorten Blomgren Andersen, afd T, Odense Universitets Hospital

Selv om der ofte var flere underviseretil hvert emneområde, var der sjældenttomgangslignende overlap, og under-viserne virkede vel instruerede af kur-susledelsen. Eneste uheld med under-viserne var enhver kursusleders mare-ridt – en sidste øjebliks sygemelding.Det betød, at et ellers vigtigt emne(muskelfysiologi) måtte aflyses. Denherved frigivne tid kunne have væretudnyttet til idrætsmedicinsk diskussi-on blandt kursisterne eller et andet“nødindlæg”.

KursusindholdetDen katedrale undervisning: Den ka-tedrale undervisning var bygget op ef-ter modellen: undervisning i basal vi-den den første dag, derefter regionalgennemgang af skader med patientde-monstrationer, undervisning i gymna-stiksalen og lettere emner sidst på da-gen.

Den første dag blev vi undervist ibiomekanik, knoglefysiologi, binde-væv, diagnostiske hjælpediscipliner(blokader anlagt under vejledning afultralyd bedrer effektiviteten væsent-ligt!), kredsløbsfysiologi og interventi-on for at forebygge idrætsskader. An-den dag drejede det sig om knæskaderog rehabilitering af knæpatienter. Sene-re på dagen doping og væske- og ener-giomsætning.

Tredje dag stod på fod- og ankelska-der og rehabilitering efter disse skader.Sidst på dagen lyskeskader samt idrætog børn. Dagen sluttede med en kuli-narisk oplevelse, der satte den øvrigeforplejning i relief.

På fjerde og sidste dag var der un-dervisning i skulderskader og genop-træning efter disse skader (koordinat-ions- og styrketræning af skulderbæl-tets muskler som behandling af kroniskoverbelastning er nok lige så vigtigsom ankeltræning efter distorsion). Un-dervisningsformen blev holdt passen-de uformel, så der var plads og tid tilspørgsmål og uddybende demonstrati-oner. Dette betød, såvidt tidsrammen

tillod det, en interaktiv undervisnings-stil, der passede fint til et så handling-skrævende emne som idrætsmedicin.Ofte var tiden dog knap til de mangespørgsmål.

Egen aktiviteten: At blive katedraltundervist fra morgen til aften er øde-læggende for både koncentration moti-vation og helbred. Derfor var egenakti-viteten et behageligt afbræk i de ellerslange undervisningsdage. Aktiviteter-ne startede første dag med “lidt letaerobic”, der dog fik de fleste kursus-deltagere til at tabe pusten.

På anden og tredje dag var egenakti-viteten tilrettelagt af fysioterapeuter fraidrætsklinikken for at give os et ind-tryk af, hvordan fysioterapeuter gen-optræner ankler og knæ efter skader.Disse timer gav et godt indblik i, hvor-ledes fysioterapeuterne genoptræner,og hvor hårdt der faktisk skal trænesfor at komme i gang efter f.eks. enkorsbåndsoperation.

Patient demonstrationerneEt nyt hold rekrutter var startet ca.3uger før kurset blev afholdt, og denhårde fysiske træning var begyndt atsætte sig spor hos flere. Det var derforintet problem at skaffe patienter til de-monstrationerne, der blev et festligtindslag i undervisningen. Rekrutternevar ligeså nysgerrige som os i diagno-ser, behandling og prognose. Patient-demonstrationerne fungerede godtsammen med aktiviteterne i gymna-stiksalen til at kæde teori og praksissammen til en helhed.

KonklusionDe fleste på kurset havde kun beske-den idrætsmedicinsk uddannelse ogniveauet i undervisningen var fint tildenne gruppe. Selv for de kursister,der havde en noget større idrætsmedi-cinsk erfaring, var der meget spænden-de nyt. Specielt var træningsprogram-merne lærerige, men også patientde-monstrationerne og fysioterapeuternesundervisning var spændende.


25Kursus- og mødereferater

Kurset virkede velforberedt ogsammenhængende, underviserne vargenerelt velvalgte, Ryes kaserne fun-gerede fint som kursussted og tids-forbruget stod godt mål med udbyt-tet.

Tak til Dorte Eriksen fra Searle forarobic-instruktionen og en uforglem-melig kursusmiddag.

Det var koldt og gråt udenfor dentorsdag eftermiddag i slutningen afnovember måned. Blæsten jog biden-de omkring hushjørnerne i Århus, ogkun få mennesker sås på gader ogstræder.

Men indenfor i det pompøse Scan-dinavian Congress Center herskedeen helt anden lys og forventningsfuldstemning. Her, hvor Dansk Idrætsme-dicinsk Selskab netop havde indledtsit årsmøde.

Flottere og mere luksuriøse rammeromkring et årsmøde end disse var næ-sten vanskeligt at forestille sig. Og etårsmødeprogram, som præsenteredesig med en lang række prominente oganerkendte oplægssholdere fra ind-og udland.

Der var virkelig “lagt i kakkelov-nen” til et flot og inspirerende årsmø-de fra arrangørgruppens side i Århus.

Lykkedes det så at indfri disse for-ventninger? Ja, det vil jeg i høj gradmene !

Et årsmøde, som emnemæssigtspændte bredt fra profylakse af hånd-boldskader over knogler og brusk tildoping - krydret med en lang rækkefrie foredrag. Der må næsten haveværet noget for enhver smag og inte-ressesfære.

Skal jeg putte lidt malurt i bægeret,kan man måske pege på, at der ikkevar så meget nyt under solen. Dognæppe et forhold, som årsmødearran-gementet specielt kan klandres for,men nok mere som en generel pro-blemstilling indenfor idrætsmedici-nen –“Det mangehovedede uhyre”,som Jens Elers udtrykte det.

Omend der ikke blev præsenteretepokegørende nyheder, var der dogen række små lysglimt i mørket, hertænker jeg bl.a. på de mange frie fore-drag, som dels viste høj standard formanges vedkommende, og dels viste,

DIMS årsmøde 1997- en succes !Svend B. Carstensen. Bestyrelsesmedlem i Faggruppen for Idrætsfysioterapi.

at der foregår mange spændende tingrundt omkring.

Netop omkring denne problemstil-ling slog Per Renström kraftigt til lydfor at styrke den idrætsmedicinskeforskning : “Skal vi videre, kommer viikke udenom denne forskning!” Vel atmærke mere kvalitetsforskning. Ogjeg noterede mig med glæde, at PerRenström også opfordrede fysiotera-peuter til at gå igang og være aktiveindenfor den idrætsmedicinske forsk-ning.

Omvendt kan der på et andet planogså være noget befriende i at hørenogle af de mest vidende og engagere-de folk indenfor forskellige grene afidrætsmedicinen sige: “Det ved vi in-genting eller meget lidt om!” Det sæt-ter ens egne kliniske overvejelser ogproblemer i dagligdagen lidt i relief.

Organisatorisk virkede årsmødevelforberedt. Tidsplanen blev over-holdt – næsten! Og de sociale arrange-menter, som jeg desværre ikke kunnedeltage i, har jeg fået refereret somværende af særdeles høj standard.

Der blev sagt mangt og meget , ud-vekslet erfaringer, snakket med spon-sorerne, stillet spørgsmål; og jeg tror,at alle tog hjem fra dette årsmøde lidtklogere end ved ankomsten – mulig-heden var der ihvertfald.

Og vejret blev bedre! Solen komfrem de dage i slutningen af novem-ber, hvor DIMS afholdte årsmøde i År-hus. Det er meget svært at kommeudenom ordet: Succes !

Der bliver noget at leve op til forSelskabets kommende årsmøder. Lo-vende for fremtiden.


26 FFI årsmøde

Program for FFI årsmøde 1998

MUSKEL- OG SENEOVERBELASTNINGMichael Kjær, reumatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Til trods for optimal behandling af muskelskader efter rup-tur er der ofte sequelae i senforløbet, specielt hos folk medkrav om stor ydeevne. Der findes i dag ingen gode model-ler til at studere eventuelle interventioner i humane model-ler. Overbelastning af sener er velkendte, men me-kanismerne bag dette er stort set uforklarede, og der bliverfokuseret på mulige mekanismer bag udvikling af sene-overbelastningsskader. Interaktionen mellem muskel ogsene/ligament vil også blive belyst i form af muskel-sene-stivhed samt neuromuskulært samspil mellem ligamenterog muskelstrukturer. Fremtidige forskningsmuligheder vilblive diskuteret.

Tid og sted:

Fredag/lørdag 27. og 28. februar 1998 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg.Tilmeldingsfristen er udløbet. Har du ikke fået meldt dig til, og meget gernevil med, prøv da at kontakte Marianne Thomsen på tlf. 75459596 (priv.). Un-der alle omstændigheder er alle medlemmer meget velkomne til generalfor-samlingen lørdag.

Fredag den 27. februar:

20.00 - 21.30 Muskel- og seneoverbelastning v/ overlæge Michael Kjær21.30 - ? Socialt samvær

Lørdag den 28. februar:

07.30 - 08.30 Løbetur og morgenmad08.30 - 09.30 Workshop 1: Inspiration til genoptræningsøvelser gernnem bevægelse. Strækøvelser.

(teori + praksis) v/ cand.mag. Finn BygballeWorkshop 2: Styrke- og funktionstræning af idrætsudøvere med lyskesmerte.

(teori + praksis) v/ fysioterapeut Pernille Uhrskou og fysioterapeut Lisbeth Ulnits09.30 - 10.00 Pause10.00 - 11.00 Workshop 1 og 2 gentages11.00 - 11.30 Kaffe11.30 - 13.00 Generalforsamling13.00 - 14.30 Frokost14.30 - 16.00 Kost og idræt v/ cand.brom. Regitze Siggård

INSPIRATION TIL GENOPTRÆNINGSØVELSER GENNEMBEVÆGELSE. STRÆKØVELSER.Finn Bygballe, Gerlev Idrætshøjskole

Der foreligger ikke en indholdsbeskrivelse for workshop'en,da Finn Bygballe på grund af afbud fra anden underviser ertreådt til med meget kort varsel. I stedet skal Finns baggrundbeskrives kort:Cand.mag. med idræt som bifag. Undervist på gymnasier,DHL og fysioterapeutskoler. Er p.t. optaget af at undervisegrupper, der ikke anser sig for at være specielt kropsligt orien-terede. Lærebogsforfatter – bøger om bevægelse. Underviserpå Gerlev Idrætshøjskole i dans og bevægelse samt kunst oglitteratur.

ABSTRACTS:


27FFI årsmøde

INTENSIV STYRKE- OG FUNKTIONSTRÆNING AFIDRÆTSUDØVERE MED LYSKESMERTEKlinisk prospektiv, kontrolleret, randomiseret, enkeltblindetundersøgelse.Per Hölmich, Pernille Uhrskou, Lisbeth Ulnits, Inge-Lis Kanstrup,Michael Bachmann Nielsen og Kim Krogsgaard.Fysioterapiafsnittet, Amtssygehuset i Herlev, Klinisk fysiologisk af-deling, Amtssygehuset i Herlev, Røntgenafdelingen, Amtssygehuseti Glostrup, Idrætsklinikken Amtssygehuset Skt. Elisabeth og Copen-hagen Trial Unit, Institut for sygdomsforebyggelse, HS Kommune-hospitalet, Danmark.

Formålet med undersøgelsen: At vurdere effekten af (A) in-tensiv styrke- og flinktionstræning af den bækkenrelateredemuskulatur, i særlig grad hofteadduktorerne, i forhold til (B)behandling med TNS, laser, tværmassage og udspænding,som traditionelt praktiseres til idrætsudøvere med lyskesmer-te.Materiale: 68 mandlige, heraf 54 fodboldspillere (median 30år, spændvidde 20-50 år) med lyskesmerte (median 39 uger,spændvidde 14-572 uger) indgik i undersøgelsen. De indgåe-de patienter havde smerte ved aktiv hofteadduktion medmodstand, smerte svarende til adduktormusklernes senetil-hæfining samt smerteoplevelse i forbindelse med sprint, hur-tige sidebevægelser og spark. 29 patienter gennemførte igruppe (A) og 30 i gruppe (B). 9 patienter udgik efter random-isering.Metode: Patienterne blev randomiseret til enten (A): holdbe-handling 3 gange ugentligt, 8 til 12 uger eller (B): individuelbehandling, 2 gange ugentligt, 8 til 12 uger. Herefter fik beggegrupper enslydende vejledning i den videre genoptræningmed henblik på genoptagelse af idræt. Smerte og idrætsrelate-ret funktionsniveau blev vurderet inden behandlingsstart, enmåned og fire måneder efter ophørt behandling. Data blev re-gistreret ved hjælp af en specifik udarbejdet rating scale.Resultater: I gruppe (A) var 79% af patienterne raske fire må-neder efter behandlingsophør, mens 13% var raske i gruppe(B), en statistisk signifikant forskel på P<0.0001.Konklusion: Resultatet fremhæver intensiv styrke- og funkti-onstræning af den bækkenrelaterede muskulatur, i særlig gradhofteadduktorerne, som effektiv behandling til idrætsudøveremed lyskesmerte.

KOST OG IDRÆT. UDEN MAD OG DRIKKE DU’R HEL-TE IKKE.Cand.brom. Regitze Siggaard

For en eliteidrætsudøver, der lever og ånder for sin idræt,er et af de vigtigste redskaber kroppen. Imidlertid kræverden hårde træning or konkurrence, at kroppen skal funge-re optimalt. Et af midlerne til at få et topresultat er kosten.Ikke kun for eliten har det betydning, hvad der indtages.Motionister vil i lige så høj grad have gavn af at tænke ove-wr kosten. Dette skyldes hovedsagelig, at det skal være engod oplevelse at motionere. For at have et godt velbefin-dendeer det afgørende, hvad man har spist og drukketumiddelbart før og under sine aktiviteter.Først i 30’erne viste danske forskere, at udholdenhedenkan øges ved at spise en kost, der er rig på kulhydrat mod-sat en kost, der indeholder meget fedt. Derefter er forsk-ningen indenfor idrætsernæring gået stærkt, og i dag be-tegnes kosten som et væsentligt middel til at være i ver-denseliten.

Kulhydrater frem for altNår musklerne arbejder, stammer en del af energien fra ne-edbrydningen af kulhydratlagrene, men fedtlagrene leve-rer ligeledes energi afhængig af træningsintensitet og træ-ningstilstand. Foruden musklerne er også hjernen megetafhængig af at få tilført kulhydrat. De fleste kender for-nemmelsen af at have “lavt blodsukker”, hvor man bliverdøsig og træt. Da hjernen er et livsvigtigt organ, prioritererkroppen altid at have kulhydrater tilbage, så kollaps und-gås.Imidlertid er kulhydratlagrene begrænsede. Afhængig af,hvor hård træningen er, tømmes kulhydratlagrene, så manbliver træt og ikke kan holde ud i længere tid. For elite-idrætsudøvere med store træningsmængder er det derforutroligt vigtigt at få fyldt kulhydratlagrene hurtigt op eftertræningen. Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvorfraog i hvilke mængder, man skal spise kulhydrater. Indlæg-get vil give praktiske fif og anvisninger til brug i den dagli-ge rådgivning.

Vand og vand og vandKroppen er ikke i stand til at opbygge et ekstra lager af væ-ske. Et væsketab på få procent vil forringe præstationenmed 20 %! Da evnen til at føle tørst ikke er tilstrækkelig, erdet derfor vigtigt at drikke, før man bliver tørstig. Hvadman skal drikke og hvor meget er meget individuelt. Ind-lægget vil belyse forhold, man skal være opmærksom på ivalget af væske.


28 Informationer

Idrættens Forskningsråd.

Det nye Idrættens Forskningsråd blevdannet 1.1.96 for en forsøgsperiode på3 år. Udpegningen af rådets medlem-mer og omlægningen af repræsentatio-nen fra forskellige institutioner adskil-ler det nye og det gamle Forsknings-råd. Det nye råd har desuden fået flererådgivningsfunktioner, og de uddeltemidler er placeret i 3 forskellige puljer,rådighedsbeløb pr. år er angivet i pa-rentes:• projekt (1.0 mill kr.)• formidling (0.5 mill kr.)• strategi (2.5 mill kr.).

I projektpuljen søger man støtte tilkortvarige og enkeltstående projekter.

Fra formidlingspuljen tildeles støttetil formidling af forskningsresultater.Fra denne pulje har Dansk Sportsmedi-cin modtaget et beløb til etableringsud-gifter i 1996 samt senest i november 97modtaget 25.000 kr til driftsudgifter

forbundet med bladets udgivelse i1998.

Endelig kan flerårige projekter,forskningsgrupper evt. institutionermodtage økonomisk støtte til projek-ter fra strategipuljen, der har den stør-ste bevilling til rådighed.

Dansk Sportsmedicin vil gøre med-lemmerne opmærksom på denne mu-lighed for økonomisk støtte til alleformer for idrætsmedicinske forsk-ningsprojekter.

Ansøgningsfristen er 1. maj og 1.oktober hvert år. Ansøgningsskemaog vejledning tilsendes ved henven-delse til Idrættens Forskningsråd,Jagtvej 155 B, 1.sal, 2200 KøbenhavnN. Telefon 35321743 og fax 35321747.

Rådet udsender information (“In-formationsnyt”) 2 gange årligt. Der-udover har Rådet udpeget enkeltetidsskrifter til publicering af relevantmateriale, herunder Dansk Sportsme-dicin.

Redaktøren

DIMS's Uddannelsesudvalg

Udvalget meddeler, at sekretariatetfra 1. januar 1998 har skiftet adressetil:

Sekretær Lissi PetersenPTU (Polio, trafik og Ulykkesramte)Tuborgvej 52900 HellerupTelefon: 39 62 90 00Fax: 39 62 54 39

Udvalget vil takke den tidligere se-kretær, Vibeke Hvass, Herlev, for etstort stykke arbejde de seneste 2 år.

Som meddelt i lederen er den nye for-mand for udvalget Finn Johannsen,der ligeledes har arbejdsadresse hosPTU.


29Informationer

Fellowship isportsmedicin/sportskirurgi

The Hospital For Special Surgery, NewYork

Til stillingen, som er 1-årig, er knyttetet legat på 60.000 kr, sponsoreret afBiomet A/S.

ArbejdsstedThe Hospital for Special Surgery liggerpå Manhattan, New York, og er en afde førende klinikker inden for sportski-rurgi. En lang række klassiske arbejderinden for artroskopisk kirurgi, sports-kirurgi, rehabilitering og sportsmediciner udgået fra sygehuset. Alle artrosko-piske procedurer i knæ, skulder, albueog ankler udføres rutinemæssigt på fle-re stuer dagligt.

ArbejdsområdeDen, der ansættes i stillingen, vil værefellow på lige fod med de amerikanskeortopædkirurgiske fellows, der er ansatpå sygehuset. Cirka halvdelen af ar-bejdstiden benyttes til klinisk arbejdeinden for sportsmedicin/-kirurgi, her-under operativ træning. Den andenhalvdel af arbejdstiden anvendes til kli-nisk eller basal forskning i det velud-viklede forskningsmiljø på sygehuset.Formålet med ansættelsen er såledesbåde at afpudse sine kirurgiske og kli-niske færdigheder, og at lære de viden-skabelige metoder og redskaber, sompraktiseres i et ekstremt aktivt og aner-kendt forskningsmiljø.

KvalifikationerNetop afsluttet fase 3 i den ortopædki-rurgiske uddannelse vil være optimaltfor et maksimalt udbytte af opholdet.Ansøgeren må dokumentere interessefor sportskirurgi/-medicin og forforskning. Håndelag for og en vis erfa-ring med artroskopisk kirurgi fordres,men en lang operationsliste er ikke enbetingelse. For at opnå licens til at ud-øve kirurgi i New York State skal ansø-geren inden ansættelsen tiltrædes tageECFMG eksamen.

TidsrumFellowshippet er 1-årigt med start 1.august 1999. Hvis der tidsmæssigt erproblemer med at nå at tage ECFMG

eksamen kan ansættelsestidspunktetevt. skydes til 1. august 2000.

AflønningUd over aflønningen fra hospitalet,som man kan leve af og bo for i NewYork City, ydes et legat på 5.000 DKKpr. måned (i alt 60.000 kr.).

AnsøgningInden 15. februar 1998 til DanskSportstraumatologisk Forening, over-læge Bent Wulff Jakobsen, Idrætstrau-matologisk afdeling, Århus Amtssy-gehus, Tage Hansensgade 2, 8000 År-hus C. Ansøgningen skal indeholdeoplysninger om idrætsmedicinsk/-kirurgisk aktivitet, om forskningsakti-vitet, samt om motivet til at søge stil-lingen. Desuden skal anføres, om an-søgeren allerede har ECFMG eksa-men. Ansøgningerne vil blive bedømtaf Dansk Sportstraumatologisk For-enings styregruppe, som vil indstilleen ansøger til The Hospital for SpecialSurgery.

Yderligere oplysningerIndhentes hos Michael Krogsgaard,Ortopædkirurgisk afdeling M, Bispe-bjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23,2400 Kbh. NV, tlf.: 35 31 35 31, person-søger 4333.

Idrætsmedicinske klinikker

Læserne gøres opmærksom på, at deri et af de kommende numre af DIF'smedlemsblad "Idrætsliv" vil kommeen detaljeret rapport om den aktuellestatus for de idrætsmedicinske klinik-kers funktion i alle landets amter.

I forbindelse med DGI’s store Lands-stævne 98 den 25.-28. juni 1998 i Silke-borg har Faggruppen for Idrætsfysio-terapi igen fået chancen for at deltageaktivt.

I tilknytning til en “fremskudt skade-stue” på landsstævneområdet, opstil-les der et telt til den idrætsfysiotera-peutiske funktion, der primært skalomfatte akut skadebehandling i sam-arbejde med skadestuen, opfølgningpå denne samt profylaktisk arbejde ogrådgivning. Vi skal helst have ca. 20aktive idrætsfysioterapeuter for at be-mande teltet i forhold til skadestuensåbningstider. Vi forventer en arbejds-indsats pr. fysioterapeut på 10 timerfordelt på 2 perioder.

Faggruppemedlemmer, primært fra10., 11. og 12. kreds, der har tid og lysttil at give en hånd med – og få en op-levelse – kan melde sig senest 9. marts1998 til nedenstående. “Først til mølleprincippet” er gældende og tilmeldin-gen er bindende. Skriv venligst hvilkedage, du bedst kan.

Du får honorar for din indsats samtdeltager- og madbilletter og en træ-ningsdragt.

Melder du dig, vil du i begyndelsenaf april blive indkaldt til et planlæg-ningsmøde, hvor arbejdsfordeling,faglig indsats m.m. vil blive diskute-ret og besluttet. Derefter må du påreg-ne deltagelse i 2 obligatoriske møder.Møderne honoreres ikke.

På faggruppens vegne

FysioterapeutAnne-Katrine Nielsen, Nygade 1 B,8600 Silkeborg

DGI Landsstævne 1998


30 Kurser og møder

29. april - 2. maj 1998, Frankrig8th Congress of the European Society ofSports Traumatology, Knee Surgery ansArthroscopy, Nice.Info: UZ Gent, Orthopedie Afdeling,De Pintelaan 185, B - 9000 Gent, Bel-gien. Tel: 0032 09 240 22 64, fax: 0032 09240 49 75.

22 .-24. maj 1998, Grækenland6th International Congress on PhysicalEducation & Sport.Info: Democritus University of Thrace,Department of Physical Education &Sport Science, Secretariat 6th I.C.P.E.S.,Komotini 69100, Greece. Tel: +30-531-31298, 21764, fax: +30-351-31298.

24 .-27. maj 1998, USAFIMS, 26th World Congress of SportsMedicine, Orlando, Florida.Info: American College of Sports Medi-cine, P.O. Box 1440, Indianapolis, IN46206 1440, USA. Tel: 001 317 637 9200,fax: 001 317 634 7817, internet:www.acsm.org/sportsmed.

3.-8. juni 1998, Danmark27th Scandinavian Congress of Rheu-matology, Århus.Info: Kongressekretariatet, Tourist År-hus Convention, Rådhuset, 8000 ÅrhusC. Tlf: 8612 1177, fax: 8612 0807.

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • MøderDIMS kurser 1998

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelsesud-valg, c/o Sekr. Lissi Petersen, PTU,Tuborgvej 5, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 9000, fax. 39 62 54 39.

Universitetskursus i Idrætsmedicin, Trin I

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab i sam-arbejde med Københavns Universitetog Forsvarets Sanitetsskole.

Formål og indhold: Forbedret diagno-stik og behandling af de hyppigsteakutte og overbelastningsudløsteidrætsskader, idrætsskadeprofylakse,almen sygdomsprofylakse i forbindelsemed idræt. Gennem undervisning i ar-bejdsfysiologi og biomekanik af betyd-ning for idrætsudøvelse øge forståelsefor idrætsskademekanismer og profy-laktiske muligheder. Opøvning af un-dersøgelsesteknik, tilrettelæggelse afudrednings- og behandlingsprogram-mer inkl. træning og genoptræning.Dopingregulativet og kontrolsystemetsfunktion. Kurset vil være første del afen planlagt kompetencegivende ud-dannelse i idrætsmedicin.

Målgruppe: Fortrinsvis yngre læger ogpraktiserende læger med idrætsmedi-cinsk interesse, som ønsker en basalindføring i emneområdet. Kurset hen-vender sig ikke til læger, som tidligerehar gennemgået det idrætsmedicinskekursus ved Forsvarets Sanitetsskole.Max. 33 elever.

Form: Eksternat, tilrettelagt som fore-læsninger, afvekslende med emneori-enterede praktiske kliniske øvelser og

3.-6. juni 1998, USAACSM, American College of SportsMedicine Annual Meeting, Orlando,Florida.Info: ACSM, Susan E. Johnson, Exh.Mgr., 401 W. Michigan Street, P.O. Box1440, Indianapolis, IN 46206-1440. Tel:001 317 637 9200, fax: 001 317 634 7817,internet: www.acsm.org/sportsmed.

15.-18. juli 1998, EnglandThe Third Annual Congress of theEuropean College of Sports Science,Manchester.Info: Conference Secretariat, HIT Con-ferences, Cavern Walks, 8 Mathew Stre-et, Liverpool L2 6RE, England. Tlf:0044 (0)151 2274423, fax: 0044 (0)1512364829, e-mail:[email protected].

20.-23. august 1998, DanmarkIdræt – børn og unge. Nordisk konfe-rence.Info: På internet www.dhl.dk og/ellerInstitut for Idræt, Københavns Univer-sitet, Nørre Allé 51, 2200 KøbenhavnN, att. Allis Skovbjerg Jepsen. Tlf:35320804, fax: 35320870, e-mail:[email protected].

5.-8. november 1998, FinlandThe 4th Scandinavian Congress of Me-dicine and Science in Sports, Lahti.Info: The Finnish Society for Researchin Sport and Physical Education, Stadi-on, Eteläkaarre, FIN-00250 Helsinki.Tlf: 00358 9 444582, fax: 00358 9 407341.

29. maj - 2. juni 1999, USAISAKOS Congress, Second BiennialCongress, Washington, DC.Info: ISAKOS Program Chair, 6300 N.River Road, Suite 727, Rosemont, IL60018-4226. Tel: 001 (847) 698-1632, fax:001 (847) 823-0536, e-mail:[email protected], web-site: http://www.isakos.com.


31Kurser og møder

patientdemonstrationer. Evt. Ønske ommilitær indkvartering aftales direktemed: Reservelægekursus, FSS, Jægers-borg Kaserne. Telefon 39 68 16 55.

Kursusledere: Jens Halkjær Kristensen.

Undervisere: Eksperter inden for deenkelte områder.

Tid: Mandag den 16. marts kl. 08.00 tilfredag den 20. marts 1998 kl. 16.00.

Sted: Forsvarets Sanitetsskole, Jægers-borg Kaserne, Gentofte.

Kursusafgift: 5.000 kr. for DIMS med-lemmer, 6.000 kr. for ikke-medlemmer.Ikke speciallæger, der er medlem afDIMS, kan efter ansøgning få yderlige-re refusion på 1.000 kr. Kursuspriseninkluderer frokost og kaffe.

Kursussekretær: Sekr. Lissi Petersen,PTU, Tuborgvej 5, 2900 Hellerup, tlf. 3962 90 00, fax. 39 62 54 39.

Tilmelding: Skriftlig, bindende vedsamtidig indbetaling af kursusafgiftentil: Idrætsmedicin trin I, c/o Sekr. LissiPetersen, PTU, Tuborgvej 5, 2900 Helle-rup, giro nr.: 160-23337. Seneste tilmel-dingsfrist: 16. februar 1998.Godkendt af Efteruddannelsesfondenfor 5 dage.

Universitetskursus i Idrætsmedicin, Trin II

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab i sam-arbejde med Københavns Universitet.

Formål og indhold: Kurset skal som enudbygning af idrætsmedicinsk kursusTrin I give en dyberegående indføring iområdet og formidle mere avanceretviden om idrætsmedicinske forhold.Lægen skal ved kursusafslutningenvære i stand til at være ansvarlig og ko-ordinerende for den idrætsmedicinskeservice for idrætsudøvere på alle ni-veauer.

Målgruppe: Læger beskæftiget med el-ler interesseret i idrætsmedicin, somønsker at opnå kompetence som“idrætslæge”, samt ph.d.-studerende.Kurset forudsætter gennemført Idræts-medicinsk Universitetskursus Trin I

(eller tilsvarende) og en vis klinisk er-faring svarende til “ret til selvstændigtvirke”. Åbent for alle medlemmer afP.L.O.

Form: Internat/eksternat, 2 intensiveweekender, (i alt ca.40 undervisningsti-mer) med 4 ugers interval til hjemme-arbejde. Undervisningen er tilrettelagtsom katedrale forelæsninger, suppleretmed plenumdiskussioner efter forelæg-gelse af deltagernes hjemmearbejde.

Kursusledere: Jens Halkjær Kristensenm.fl.

Undervisere: Eksperter inden for deenkelte områder.

Tid: Fredag den 2. okt. til søndag den4. okt. 1998 - samt fredag den 30. okt.til søndag den 1. nov. 1998.

Sted: Et sted i Storkøbenhavn.

Kursusafgift: Endnu ikke fastsat.

Kursussekretær: Sekretær VibekeHvass, Sennepshaven 14, 2.th., 2730Herlev. Telefon 44 53 53 00, lokal 3407.

Tilmelding: Skriftlig, bindende vedsamtidig indbetaling af depositum på2.000 kr. til: Idrætsmedicin trin II, c/oSekr. Lissi Petersen, PTU, Tuborgvej 5,2900 Hellerup, giro nr.: 160-23-337. Se-neste tilmeldingsfrist 1. september1998.Godkendt af Efteruddannelsesfondenfor 2 dage.

ANDRE KURSER

Muskuloskeletalt ultralydkursus

Tid: Tirsdag den 05.05.98 - Torsdagden 07.05.98

Sted - Form: Lille auditorium, KASHerlev. 3 dages eksternatkursus medforelæsninger, video-demonstrationer,praktiske øvelser og teknisk udstilling.

Målgruppe: Radiologer, Ortopædki-rurger, Reumatologer og andre interes-serede.

Indhold: Basale fysiske principper.Teknik og apparatur. Normal anatomi.Kliniske applikationer indenfor orto-pædkirurgi, reumatologi og idrætsme-dicin, herunder: Traumer, infektion ogabsces, bløddelstumorer, artrit, skulder(rotator cuff, instabilitet), hofte (ansam-ling, børnehofte), knæ (menisker, liga-menter. Baker cyste), ankel og håndled(sene, ligamenter), Doppler, interventi-onelle procedurer (biopsi, drænage).Deltagerne skal selv udføre ultralydun-dersøgelser af bevægeapparatet.Program kan rekvireres hos kursusse-kretæren.

Akkreditering: Kurset anbefales afDansk Radiologisk Selskab. Kursets vi-denskabelige indhold søges godkendtaf Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab,Dansk Ortopædkirurgisk Selskab ogDansk Idrætsmedicinsk Selskab.

Arrangør: Ultralydafdelingen, KASHerlev, i samarbejde med Ortopædki-rurgisk afdeling, Amager Hospital ogReumatologisk afdeling TA, Rigshospi-talet.

Kursusledere: Michel Court-Payen, 1.Reservelæge, Ultralydafdelingen, KASHerlev. Per Hölmich, Afdelingslæge,Ortopædkirurgisk afdeling, AmagerHospital. Pierre Schydlowsky, 1. Reser-velæge, Reumatologisk afdeling TA,Rigshospitalet.

Undervisere: Danske forelæsere mederfaring indenfor ultralyd. ortopædki-rurgi, Reumatologi og/eller idrætsme-dicin.Årets gæsteforelæser: Philippe Pe-etrons, Centre Hospitalier Moliére,Bruxelles.

Kursusafgift: 2.800 kr., som inkludererfrokostbuffet og kaffe. Kursusafgiftenfor medlemmer af de selskaber, somgodkender kurset, samt associeredeskandinaviske selskaber, er reducerettil 2.600 kr.

Tilmelding: Senest den 1. Marts 1998.Skriftligt til Kursussekretær Wicki Ro-senqvist, Ultralydafdelingen, KAS Her-lev, 2730 Herlev, tlf. 44883240, fax44948009.


Kurser og møder32

FFI kurser

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

Kursus 2 i Idrætsfysioterapi

Omfatter: Behandlingsprincipper og -metoder i den første del af rehabilite-ringen efter idrætsskade.

Formål:At kursisterne opdateres vedr.:• aktuel viden om effekten af forskelli-ge behandlingsmetoderAt kursisterne kan vurdere og anven-de:• relevante fysioterapeutiske behand-lingsprincipper• specifikke behandlingsstrategier i re-lation til vævsforandringer• rehabilitering efter principperne for“motorisk kontrol”• principper for progression i rehabili-teringenAt kursisterne gives ideer til at motive-re idrætsudøvere for rehabilitering

Følgende emner indgår:• Smerter, hævelse og inflammation,teori og behandling• Motorisk kontrol, baggrund, læringog træning• Vævsreaktioner på træning• Opbygning og pleje af netværk• Rehabilitering efter ledtraume• Rehabilitering ved malalignment• Rehabilitering ved funktionel instabi-litet• Rehabilitering efter muskelskader• Anvendelse og relevans af elektrote-rapi

Undervisere: Fysioterapeut John Ver-ner og fysioterapeut Peter Rheinlændersamt idrætsmedicinsk læge.

Tid: Lørdag, den 25. april kl. 9.30 tilsøndag, den 26. april kl. 17.00.

Sted: Fysioterapeutskolen, Munke-

DIMS møder, lokalforeninger

Idrætsmedicinsk aftenarrangementer, Køben-havn

Formål: At belyse et idrætsmedicinskrelevant emne ved hjælp af et bredtsammensat ekspertpanel.

Målgruppe: Læger og fysioterapeutermed interesse for idrætsmedicin.

Form: Forelæsninger, kliniske demon-strationer, gennemgang af cases samtdialog underviserne imellem og tilhø-rerne imellem.

Sted: Auditorium 2, Rigshospitalet.

Kursusafgift: For medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab 40 kr.,for ikke-medlemmer 100 kr. per arran-gement.

Tilmelding: Skriftlig, bindende vedsamtidig indbetaling af kursusafgift til:Idrætsmedicinsk uddannelsesudvalg,c/o Sekr. Lissi Petersen, PTU, Tuborg-vej 5, 2900 Hellerup. Giro nr.: 160-233-37. På girokortet skal tydeligt anføreshvilken dato man tilmelder sig.Seneste tilmeldingsfrist 3 uger før ar-rangementets afvikling.Der er ikke mulighed for tilbagebeta-ling af mødeafgiften ved evt. afmel-ding.

Sponsor: Nycomed DAK.

Træning af elite-idrætsfolk.

Tid: Tirsdag den 3. marts 1998 fra kl.17.00 - 20.00. Der vil være en pausehvor der vil blive serveret sandwich,sodavand, kaffe og the.

Indhold: Hvilke fysiske og psykiskekrav stilles der til danske top atletermed hensyn til træningsplanlægningog karriereplanlægning. Hvilke kravstiller danske topidrætsfolk til støtte-funktioner, herunder træningsmiljø,kostvejledning, idrætsmedicin og psy-kisk træning.

Undervisere: Andreas Hartkopp;landstræner for Dansk Svømmefor-bund Jens Glavind; svømmeren Mette

Idrætsmedicinsk aftenmøde, Fyn

Idrætsmedicinsk Klinik ved OdenseUniversitetshospital indbyder isamarbejde med Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab idrætsinteresseredelæger og fysioterapeuter på Fyn til af-tenmøde.

Emne: Løbets biomekanik - løbesko ogindlæg.

Mødeleder: 1. reservelæge Niels Mor-tensen.

Undervisere: Læge Finn Johannsen ogbandagist Jan Bang Andersen.

Tid og sted: Tirsdag den 31 marts 1998kl. 19.00-21.00. Hotel Scandic,Hvidkærvej 25, Odense SV. Efter mø-det serveres et mindre traktement.

Tilmelding: Sekretær Jane Post, orto-pædkirurgisk afd. O, OdenseUniversitetshospital, telefon 65 41 1830. Tilmelding senest fredag den 20.marts.

Sponsor: SEARLE.

1. Bispebjerg Symposium i Idrætsmedicin

i samarbejde med Dansk Sportstrau-matologisk Forening

Emne: Menisktransplantation

Tid og sted: Torsdag 03.09.98 - lørdag05.09.98 på Bispebjerg Hospital.

Program annonceres senere her i bla-det.

Jacobsen; Triathleten Morten Fenger;Træner fra Dansk Roforbund.

Kursusledere: Pierre Schydlowsky ogAndreas Hartkopp.


33

Kursusnavn og -dato:

Navn:

Adresse:

Postnummer/by:

Medlem af faggruppen (ja/nej):

Dato og underskrift:

Færdigudd. eller stud.:

Tlf. priv.:

Tlf. arb.:

KURSUS/MØDETILMELDING Udfyld venligst alle felter !

Kuponen må gerne kopieres, hvis du ikke vil klippe i bladetTilmeldingen sendes til kursuslederen. Den er kun gyldig, hvis der vedlægges crosset check på kursusbeløbet !

FFI Generalforsamling 98

Der afholdes

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGlørdag, den 28. februar 1998

KL. 11.30 - 13.00

på Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen

3. Fremlæggelse af det reviderede regn-skab for 1997

4. Fastsættelse af kontingent for 1999

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelseBirgith Andersen afgår efter tur og ervillig til genvalgSvend B. Carstensen afgår efter tur oger villig til genvalgVibeke Bechtold afgår efter tur og ervillig til genvalgsuppleant Marianne Thomsen afgår ef-ter tur og er villig til genvalgsuppleant Lone Kanstrup afgår eftertur og er villig til genvalg

7. Valg af 2 revisorerTyge Sigsgaard Larsen afgår efter turMarianne Mogensen afgår efter tur

8. Eventuelt

Kurser og møder

KLIP !

FFI lokale kurser

Idrætsfolk: pædagogik/ motivation.

Hvordan sikrer vi os bedst muligt atvores idrætsudøvere og patienter føl-ger vores råd og vejledninger i genop-træningen?

Underviser: Cand.pæd. Jørgen Eskild-sen.

Tid: Mandag den 2. marts 1998 kl.18:30-22:00.

bjergvænget 34, 5230 Odense M, tlf.66156505.

Pris: 1.800 kr., der dækker kursusaf-gift, frokost lørdag og søndag samt kaf-fe/the.

Kursusleder: Vibeke Bechtold

Deltagerantal: 20 fysioterapeuter,medlemmer af faggruppen har for-trinsret.

Tilmelding: Senest 20. marts 1998. Be-nyt DF's eller Dansk Sportsmedicinstilmeldingsblanket (skriv tydeligt!).Tilmeldingen er bindende og sendessammen med betaling på crossed checktil:Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260Odense S, tlf. priv. 65 91 66 93.

Sted: Fysioterapien, Kolding Sygehus.Indgang 6.

Pris: 100 kr. for medlemmer af FFI, 150kr. for ikke medlemmer.

Arrangør: Faggruppen for Idrætsfysio-terapi, 13. kreds

Tilmelding: Bindende tilmelding mednavn, adresse, telefonnumre og encrossed check sendes til: Jesper Frehr,Svalevej 16, 6000 Kolding.

Tilmeldingsfrist: Mandag den 23. fe-bruar 1998


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg8627 2875 (P)

Fysioterapeut John VernerGranstuevej 52840 Holte

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M6612 3220 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

1. reservelæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse3674 3021 (P)

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense C

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M

Suppleant Søren Skydt KristensenJørgasvej 87120 Vejle Ø

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Bestyrelse:

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Sekretær Birgith AndersenJyllandsgade 1206700 Esbjerg

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet

Vibeke BechtoldKærlandsvej 6 D5260 Odense S

SPORTSMEDICINDansk

Bestyrelse:

Formand Allan BuhlKraghøjen 5, 8800 Viborg8667 1196 (P)

Næstformand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 Beder

Jens ElersKløvervej 108722 Hedensted

Finn JohannsenEllebækvej 102820 Gentofte

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg

Suppleant Lone KanstrupAbildgårdsvej 28, st.tv.2830 Virum

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amts-kreds:Marie Thorsager, Virum Vandvej 32C, 2830 VIRUM, 44535300#3801(A)Louise Thule, Læssøesgade 1 C, 3.,2200 KØBENHAVN N, 31354101(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22,2200 KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26,2620 CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000ROSKILDE, 46322323(A)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B,st., 4200 SLAGELSE, 53534118(P),53521900#3048(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80,4200 SLAGELSE, 53527138(P),53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Jim Olsen-Kludt, Jernbanegade 2,4900 NAKSKOV, 53921411(A)

Kontaktpersoner 1998

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 59 59

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra Københavns amt kræveralle henvendelser henvisning fraegen læge eller speciallæge.

Åbningstider m.m. oplyses vedhenvendelse til de angivne telefon-numre.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 96 43 33

KAS GentofteTlf. 39 77 39 77

KAS HerlevTlf. 44 53 53 00

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75

Viborg amtViborg SygehusTlf. 86 61 30 00

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 98 13 11 11

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65

Gertjan Faas, Søndre Boulevard 78,4930 MARIBO, 54756957(P)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Grønnegade 21, 5000ODENSE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Grønnega-de 21, 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Aase Winther, Hobrovej 61, 1., 9000ÅLBORG, 98117125(P)Henrik Bøgvad Nielsen, HermanBangs Vej 2, 9200 ÅLBORG SV,98186055(P)

Viborg Amtskreds:Ib Damsgaard, Toften 4, 8800 VIBORG,86671918(P), 86680212(A)Peter Lasse Pedersen, Skrænten 3, 7800SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12,1.tv., 8000 ÅRHUS C, 86202555(P),86121070(A)Jens Bo Jørgensen, Nørrevangen 20,8382 HINNERUP, 86986567(P),86192511(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 -Tjørring, 7400 HERNING, 97268297(P),97223236(A)Bent Mikkelsen, Tjørnevej 111, 7500HOLSTEBRO, 97426856(P)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000KOLDING, 75539596(P),75533222#6067(A)William Sloth, Skovbrynet 16, 1.tv.,6000 KOLDING, 75527550(P),75533222#6067(A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96,6700 ESBJERG, 75459596(P)Marianne Mogensen, Tværsigvej 42,6740 BRAMMING, 75174051(P),75181900(A)

Sønderjyllands Amtskreds:Tyge Sigsgaard Larsen, Thorsvej 18,6400 SØNDERBORG, 74428672(P),74430311(A)

Postbesørget bladnr. 50754 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Documents

PATELLOFEMORALT SMERTESYNDROM ULTRALYDSKANNING€¦ · teren. Stof modtages på diskette vedlagt udskrift eller (efter aftale) i maskinskrevet form. Manuskriptvejledning kan rekvire-res