Embed Size (px)
Citation preview
Tekniske baggrundsnotater til sagsbehandling
Terrænreguleringer i landzone
Landzone- og jordforureningsnetværket – kommunerne i Region Sjælland Oktober 2017
Dette materiale omfatter følgende tekniske baggrundsnotater til behandling af sager om terrænreguleringer i landzone:
Bilag A: Skabelon for accept – ikke tilladelse – af terrænregulering Bilag B: Skabelon for landzonetilladelse til terrænregulering Bilag C: Baggrundsnotat vedr. krav ift. jordforurening og analysefrekvens Bilag D: Baggrundsnotat vedr. landbrugsmæssig gavn Bilag E: Juridisk notat vedr. hvilke krav der kan stilles
Endvidere henvises til projektet ”Bæredygtig jordhåndtering”, som Region Hovedstaden, Realdania og bygherrefonden har udarbejdet. Materiale fra projektet kan ses her: http://www.jordhaandtering.dk/. I særlig grad anbefales det at læse delprojekt 6: ”Anvendelse af overskudsmuld på landbrugsarealer”, hvor erfaringer med gavn af den jord som udlægges er sammenfattet.
Kommunerne i Region Sjælland
Bilag A. Skabelon for accept – ikke tilladelse – af terrænregulering
Kommunerne i Region Sjælland
Ansøgers navn, adresse, mail
Accept af terrænregulering med op til XX m3 på ejendommen adresse, matr. nr. ejerlav Afgørelse XX Kommune vurderer, at din/jeres ansøgning/anmeldelse af terrænregulering med XX m3 uforurenet jord på xx adresse ikke kræver tilladelse efter Planlovens § 35. Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i jeres ansøgning modtaget den XX. XX XXXX Bemærk, at hvis der sker ændringer i forhold til det ansøgte, skal det godkendes af kommunen inden ændringen foretages. Godkendelsen forudsætter, at:
• Jorden udlægges for at forbedre landbrugsudbyttet på den pågældende mark • Der kun anvendes uforurenet jord (klasse 0) jf. ”Vejledning i håndtering af forurenet jord
på Sjælland”. Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, at jorden er ren samt hvor den kommer fra
• Jorden ikke indeholder andet affald, herunder byggeaffald • Jorden udlægges som beskrevet i ansøgningen • Eksisterende terræn ikke hæves med mere end beskrevet • Der ikke terrænreguleres nærmere end 2,5 m fra skel • Jordudlægningen afsluttes med en skråning med max hældning 1:4 • Terrænreguleringen ikke ændrer på afstrømningsforholdene for overfladevand eller for
regnvand fra eller til naboejendomme, veje mv. • Evt. beskadigede eller afbrudte dræn omlægges • Det oplyses kommunen hvornår terrænreguleringen starter og hvornår den
afsluttes/arbejdet skal være afsluttet inden den xx.xx.xxxx, • Jordarbejdet kun foregår i hverdage mellem kl. 7 og 18 og lørdage 7-14. • Der ikke terrænreguleres nærmere end 5 m fra beskyttet dige • Vedr. arkæologiske interesser: Såfremt arbejdet indebærer afrømning af eksisterende
muldlag, skal XX Museum kontaktes i god tid inden anlægsstart med henblik på at afklare på hvilken måde museet eventuelt skal inddrages i processen.
• Til- og frakørselsveje fejes rene dagligt ved arbejdets ophør • Senest 4 uger efter arbejdet er afsluttet, skal du indsende dokumentation for at jorden er
uforurenet klasse 0 jord samt for den tilkørte mængde jord i m3
Kommunerne i Region Sjælland
Begrundelse for afgørelsen Baggrund Beskriv ansøgningen, samt evt. dokumentation for vandlidende områder (web-gis) Kommunens vurdering af sagen Kommunen vurderer, at terrænreguleringen ikke kræver tilladelse efter § 35 stk. 1 fordi: XXXX. Tilladelser efter anden lovgivning Du skal være opmærksom på, at terrænreguleringen kan kræve tilladelser efter anden lovgivning:
• Vejloven (overkørsler, ruter, fejning) • Vandløbsloven (dræn og afvanding) • Fortidsmindebeskyttelse/naturbeskyttelse (fortidsminder/beskyttede naturområder) • Museumsloven (ved fund af fortidsminder) • Miljøbeskyttelsesloven (ved krav til miljøgodkendelse)
Ejendommen skal oprettes i jordweb/Flytjord/Geoenviron inden der kan anvises jord til projektet. Indsæt link til hjemmeside. Offentliggørelse og Klagefrist Enten: Afgørelsen er ikke annonceret. Du skal derfor være opmærksom på, at naboer og andre, der føler sig berørt af terrænreguleringen kan påklage sagen til Planklagenævnet op til 4 uger efter, at de er blevet opmærksomme på, at terrænreguleringen foregår. Eller: Afgørelsen bliver annonceret på XX Kommunes hjemmeside www.xxx.dk den xx.xx.xxxx. Der kan klages over afgørelsen som beskrevet i vedlagte klagevejledning. Klagefristen er 4 uger efter annoncering – dvs. den xx.xx.xxxx. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet jf. Planlovens § 60, stk. 4. Du/I får besked, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Rettidig klage har opsættende virkning, dvs. Planklagenævnet bestemmer andet, jf. Planlovens § 60, stk. 4
Venlig hilsen Navn / titel Kopi til:
• Evt. naboer, der vurderes klageberettigede • Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] • Dansk Ornitologisk lokale Forening • Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] • DN lokal • Friluftsrådet • Kulturhistorisk museum
Bilag:
• Klagevejledning • kort / luftfoto / kotekort
Kommunerne i Region Sjælland Bilag B - Skabelon for landzonetilladelse til terrænregulering
Kommunerne i Region Sjælland
Ansøgers navn, adresse, mail
Landzonetilladelse til terrænregulering med op til XX m3 på ejendommen adresse, matr. nr. ejerlav Afgørelse XX Kommune giver hermed landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, til terrænregulering med xx m3 jord i op til xx m med en udbredelse på XX m2 på ejendommen xx. Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i jeres ansøgning modtaget den xx.xx.xxxx med supplerende oplysninger modtaget den xx.xx.xxxx, samt bemærkninger fra (naboer, DN, andre). Du må ikke udnytte denne landzonetilladelse, før klagefristen er udløbet den xx.xx.xxxx, eller hvis landzonetilladelsen bliver påklaget.
Tilladelsen er givet på betingelse af, at:
• Der kun modtages dokumenteret uforurenet jord, klasse 0 jord jf. ”Vejledning i håndtering af forurenet
jord på Sjælland”. Jorden skal som minimum være analyseret for tungmetaller, kulbrinter og PAH’er (Jordpakken) og må ikke stamme fra forureningskortlagte ejendomme eller fra vejarealer.
• Såfremt jorden kan være påvirket af øvrige miljøfremmede stoffer, skal jorden endvidere analyseres for supplerende parametre, jf. Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001.
• Jorden ikke indeholder andre mobile stoffer udover dem, som indgår i ”Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord”.
• Jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen som minimum er dokumenteret med antal analyser og analyseparametre jf. ”bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord”
• Jord, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen og hvor der ikke er oplysninger om mulig forureningskilde1, som minimum er dokumenteret med følgende antal analyser og analyseparametre:
o Såfremt de tilførte jordmængder er mindre end 2000 tons analyseres en prøve pr. 300 tons, dog mindst tre prøver. Der skal analyseres for parametrene i ’jordpakken’.
o Såfremt de tilførte jordmængder er større end 2000 tons vurderes prøvetagningsfrekvensen konkret. Analyseprogram som ovenfor.
1 et område, hvor der tidligere har været industri eller losseplads, et byområde, som ikke er omfattet af områdeklassifikation, et privat parkerings eller vejareal et område, hvor der vides at have foregået en mulig forurenende aktivitet
Kommunerne i Region Sjælland
• Det skal registreres hvilke ejendomme jorden stammer fra.
• Jorden ikke indeholder andet affald, herunder byggeaffald
• Jorden udlægges som beskrevet i ansøgningen
• Der ikke terrænreguleres nærmere end 2,5 m fra skel
• Jordudlægningen afsluttes med en skråning med max hældning 1:4
• Det oplyses kommunen hvornår terrænreguleringen starter og hvornår den afsluttes/arbejdet skal være afsluttet inden den xx.xx.xxxx, hvilket skal dokumenteres, fx med fotos af området.
• Det ved opmåling før og efter terrænregulering dokumenteres, at arbejdet er udført i henhold til ansøgningen
• Terrænreguleringen kun foregår i hverdage mellem kl. 7 og 18 og lørdage 7-14.
• Der ikke terrænreguleres nærmere end 5 m fra beskyttet dige
• Vedr. arkæologiske interesser: Såfremt arbejdet indebærer afrømning af eksisterende muldlag, skal XX Museum kontaktes i god tid inden anlægsstart med henblik på at afklare på hvilken måde museet eventuelt skal inddrages i processen.
• Til- og frakørselsveje fejes rene dagligt ved arbejdets ophør
• Senest 4 uger efter arbejdet er afsluttet, skal du indsende dokumentation for at jorden er uforurenet klasse 0 jord, for den tilkørte mængde jord i m3, terrænopmålinger før og efter samt fotodokumentation
Vær desuden opmærksom på Vandløbslovens bestemmelser om, at: • Terrænreguleringen ikke må ændre på afstrømningsforholdene for overfladevand eller for regnvand
fra eller til naboejendomme, veje mv. og at
• Evt. beskadigede eller afbrudte dræn skal omlægges/udbedres. Betingelsen/erne vil blive tinglyst på ejendommen for din regning, jf. Planlovens § 55. Begrundelse for afgørelsen Baggrund Beskrivelse af ansøgningen – hvad og hvorfor Indsæt evt. oversigtskort Hensyn til naboejendomme Beskriv hvilke særlige hensyn, der tages Eksisterende terrænkoter Beskriv områdets eksisterende terræn Kommunens vurdering af sagen Begrundelse for tilladelsen, herunder hvordan sagen påvirker udpegninger i kommuneplanen og fingerplanen. Husk konkret begrundelse af krav til klasse 0, og eventuel afvigelse på baggrund af konkret risikovurdering for grundvand, recipienter og afgrøder.
Kommunerne i Region Sjælland
Naboorientering og partshøring Inden tilladelsen er givet, har kommunen sendt sagen i naboorientering. Beskriv evt. bemærkninger fra naboorienteringen samt kommunens kommentarer Offentliggørelse og klagefrist Tilladelsen bliver annonceret på XX Kommunes hjemmeside www.XXX.dk den xx.xx.xxxx. Der kan klages over afgørelsen som beskrevet i vedlagte klagevejledning. Klagefristen er 4 uger efter annoncering – dvs. den xx.xx.xxxx. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet jf. Planlovens § 60, stk. 4. Du/I får besked, hvis der klages over afgørelsen. Rettidig klage har opsættende virkning, dvs. Planklagenævnetbestemmer andet, jf. Planlovens § 60, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter den er meddelt, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Tilladelser efter anden lovgivning Det er ansøgers ansvar, at indhente de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning:
• Vejloven (overkørsler, kørselsruter, fejning) • Vandløbsloven (dræn og afvanding) • Fortidsmindebeskyttelse og beskyttede naturområder • Museumsloven (ved fund af fortidsminder) • Miljøbeskyttelsesloven (ved miljøgodkendelse)
Ejendommen skal oprettes i jordweb/Flytjord/Geoenviron inden der kan anvises jord til projektet. Indsæt link til hjemmeside. Venlig hilsen Navn Titel Kopi til:
• Evt. naboer, der vurderes klageberettigede • Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] • Dansk Ornitologisk lokale Forening • Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] • DN lokal • Friluftsrådet • Kulturhistorisk museum
Bilag:
• Klagevejledning • kort / luftfoto / kotekort • Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001
Kommunerne i Region Sjælland
Bilag 3 Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001
Kommunerne i Region Sjælland Bilag C - Baggrundsnotat vedr. krav ift. jordforurening og analysefrekvens
Kommunerne i Region Sjælland
Side 1 / 8
Krav til forureningsniveau ved terrænregulering på landbrugsjord
Formål og baggrund Formålet er at tilvejebringe et fælles grundlag blandt kommunerne på Sjælland for vurdering af kvalitetskriterier for uforurenet jord til udlægning på landbrugsarealer.
Baggrunden er, at der i flere kommuner ses et stigende ønske fra ansøgere om at tilføre klasse 1 jord, svarende til jordkvalitetskriterierne, til landbrugsarealer, frem for jord som overholder kriterierne for klasse 0. Der er derfor behov for en afklaring af, hvorledes kommunerne skal vurdere disse kvalitetskrav i den enkelte sag om udlæg af jord på landbrugsjord.
Jord til fri anvendelse på landbrugsarealer Jord som kan klassificeres som klasse 0, jf. bilag A3 i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland /c/, kan frit udlægges på landbrugsjord. Dog må jorden ikke indeholde stoffer ud over de stoffer, som er defineret i bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord /i/, udover nikkel og arsen1 . I bilag 1 fremgår kriterierne for jord til fri anvendelse på landbrugsjord.
Som udgangspunkt kan det ikke accepteres at tilføre jord, som overskrider parametrene for klasse 0, medmindre der er tale om specielle omstændigheder, jf. nedenstående afsnit.
I nedenstående sammenfattes de forskellige kriterier for jord, de forvaltningsmæssige rammer for afvigelser fra klasse 0. I bilag 3 fremgår baggrunden for de enkelte kvalitetskriterier.
Notatet omfatter ikke jord i relation til råstofgrave.
Forskellige kriterier for uforurenet jord Der er fastsat en række forskellige kriterier for uforurenet jord.
I tabel 1 i bilag 3 er listet de forskellige grænseværdier for jord, herunder de økotoksikologiske kriterier jf. vejledning 6/1998, Sjællandsvejledningens klasse 0 og 1, jordflytningsbekendtgørelsens kategori 1 samt restprodukt- og slambekendtgørelsen. Til sammenligning er desuden listet typiske baggrundsværdier for de samme stoffer.
Klasse 1 og kategori 1 jord vil i de fleste sammenhænge blive opfattet som uforurenet. Det fremgår imidlertid af den orientering som Miljøstyrelsen udsendte i forbindelse med indførelsen af jordflytningsbekendtgørelsen i 2007, at:
”Jord, der kategoriseres som kategori 1, kan imidlertid ikke anvendes frit i alle sammenhænge. Der vil kunne forekomme skærpede krav, f.eks. ved placering af jord i naturområder og på landbrugsjord” /f/
Dette hensyn er endvidere indarbejdet i jordflytningsbekendtgørelsen, hvor det fremgår i tabel 3 note 2 at kategori 1 jord ikke kan anvendes i alle sammenhænge, idet der f.eks. ved placering af jord i naturområder og på landbrugsarealer kan være skærpede krav.
Der er derfor fra lovgiver taget stilling til, at jord som spredes på landbrugsjord, kan have skærpede krav, uanset at der ikke i lovgivningen er fastsat særlige grænseværdier for tilførsel af jord til landbrugsarealer.
1 Nikkel og arsen er medtaget på baggrund af naturligt baggrunds niveau
Side 2/8
Analysefrekvens og -parametre Jord omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen skal som minimum dokumenteres med et antal analyser og analyseparametre jf. jordflytningsbekendtgørelsen /d/.
Jord, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen og hvor der ikke er oplysninger om mulig forureningskilde2, skal som minimum dokumenteres med følgende antal analyser og analyseparametre:
• Ved jordmængder mindre end 2000 tons analyseres en prøve pr. 300 tons, dog mindst tre prøver. Ved jordmængder større end 2000 tons vurderes prøvetagningsfrekvensen konkret.
• Der skal analyseres for parametrene i ’jordpakken’ og det skal registreres hvilke ejendomme jorden stammer fra.
Jord, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen, men hvor der er oplysninger om en konkret forureningskilde skal analyseres med 1 prøve pr. 30 tons, og som udgangspunkt analyseres for ’jordpakken’. Hvis jorden kan være påvirket af øvrige miljøfremmede stoffer, skal jorden endvidere analyseres for supplerende parametre, jf. Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001, som er vedlagt i bilag 2.
Forvaltningsmæssige rammer Et godt udgangspunkt for vurdering af jord som kan tilføres landbrugsjord, er klasse 0 kriterierne for udlægning af jord på landbrugs- og i naturområder jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland.
Det vil dog være i strid med ’skøn-under-regel-princippet’ at anvende Sjællandsvejledningens klasse 0, som et ufravigeligt krav /g/. Der skal altid træffes en individuel afgørelse ud fra en konkret vurdering af den aktuelle sag. Samtidig tilsiger ’lighedsprincippet’, dog at myndigheder skal behandle lignende sager ens.
Det vil jf. /g/ være normal praksis, at tage udgangspunkt i Sjællandsvejledningens klasse 0 i den kommunale sagsbehandling, da den over en længere årrække har fundet fast anvendelse.
Sjællandsvejledningen kan derfor anvendes som udgangspunkt for vurdering af tilførsel af jord til landbrugsarealer. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering og jf. skøn-under-regel-princippet kan der afviges fra vejledningen, hvis der for en konkret ejendom er en reel grund til det.
Ved afvigelse fra klasse 0 Som udgangspunkt kan klasse 0 ikke afviges, da kriterierne er fastsat på baggrund af effekt på planter og dyreliv. En afvigelse kan under særlige omstændigheder på baggrund af en konkret vurdering accepteres, hvis:
• Det naturlige baggrundsniveau svarer til indholdet i den jord som ønskes tilført
• 50 %-reglen kan anvendes ved klassificering af et jordparti, hvor der foreligger minimum 3 analyser, dvs. at et jordparti samlet set kan klassificeres som klasse 0, hvis:
o Gennemsnittet af analyseværdierne ikke overskrider kriterierne for klasse 0
o Ingen enkeltanalyseværdi overskrider kriterierne for klasse 0 med mere end 50 %.
2 et område, hvor der tidligere har været industri eller losseplads, et byområde, som ikke er omfattet af områdeklassifikation, et privat parkerings eller vejareal et område, hvor der vides at have foregået en mulig forurenende aktivitet
Side 3/8
• Der er tale om overskridelse for et konkret metal, svarede til en bagatel
Andre tilladelser Udlægning af jord, kan kræve tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven eller Planloven.
Det skal desuden altid vurderes om udlægningen kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. I den konkrete vurdering skal der særligt lægges vægt på om jorden er affald og om projektet har ’anlægskarakter’. Ved større anlæg over 3 meter fyldlag kan det have karakter af et anlæg /g/.
Bilag
1. Klasse 0 kriterier for jord til fri anvendelse på landbrugsjord, jf. bilag A3 til Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, 2001, opdateret 27.9.2010.
2. Analyseparametre ved forskellige virksomhedstyper jf. Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001
3. Baggrund for kvalitetskriterier for uforurenet jord
Referencer:
a) Vejledning 6, 1998 Oprydning på forurenede lokaliteter, tabel 6.1
b) Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand, opdateret juni 2015
c) Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001, bilag A3, opdateret 27.9.2010.
d) Bek. 1452 af 7-12-2015 om Anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord
e) Bek. 1672 af 15-12-2016 om Anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald
f) Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse, Miljøstyrelsen, 8. oktober 2007
g) Juridisk notat: Landzone – terrænregulering, Codex Advokater, 22. august 2017
h) Bek. 1650 af 13-12-2006. Om Anvendelse af affald til jordbrugsformål
i) BEK. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord
j) Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, Nr. 82 1997 ”Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier”.
k) Rapport fra Jordforureningsgruppen, bilag 1: Kriteriegruppens rapport, december 2004
Side 4/8
I nedenstående fremgår klasse 0 parametrene for jord til fri anvendelse på landbrugsjord og i naturområder, jf. bilag A3 til /c/.
Jorden må ikke indeholde stoffer ud over de som er defineret i bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord /i/ samt nikkel og arsen, hvorfor der er indsat i.d (ikke identificeret) på de øvrige parametre.
Bilag 1 - Klasse 0 kriterier for jord til fri anvendelse på landbrugsjord
Side 5/8
Bilag 2 - Analyseparametre ved forskellige virksomhedstyper jf. Bilag B i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” af juli 2001
Side 6/8
Bilag 3 – baggrund for kvalitetskriterier for uforurenet jord I nedenstående beskrives baggrunden for hhv. de økotoksikologiske kriterier, klasse 0, klasse 1, kategori 1 samt slam og restproduktbekendtgørelsen.
Tabel 1. Grænseværdier for tungmetaller, kulbrinter og PAH´er i jord. Forurenings-komponent
Bag
grun
dsni
veau
Øko
to
ksik
olog
iske
kr
iter
ier
Jord
kval
itet
s-
kriter
ier
1998
Jord
kval
itet
s-kr
iter
ier
2015
Kla
sse
0
Kla
sse
1
Kat
egor
i 1
Jord
flytn
ings
bek.
Kat
egor
i 1
Res
tpro
dukt
bek.
Græ
nsev
ærd
i for
af
fald
jf.
Sla
mbe
k. §
6 /
Bila
g 2
Max
for
uren
ing
i jo
rd,
der
tilfø
res
affa
ld jf.
Sla
mbe
k. §
28 /
Bila
g 4
Reference a a a, b c c d e h h Arsen 2-6 10 20 20 10 20 <20 0-20 - - Cadmium 0,03-0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 <0,5 0-0,5 0,8 0,5 Chrom total 1,3-23 50 500 500 50 500 <500 0-500 - 30 Chrom VI - 2 20 20 2 20 - 0-20 - - Kobber 13 30 500 500 30 500 <500 0-500 - 40 Kviksølv 0,04-
0,12 0,1 1 1 0,1 1 <1 0-1 0,8 0,5 Bly 10-40 50 40 40 40 40 <40 0-40 120 40 Zink 10-300 100 500 500 100 500 <500 0-500 - 100 Nikkel 0,1-50 10 30 30 15 30 - 0-30 30 15 PAH total - 1,0 1,5 4 1,0 4 <4 - 3* - Benz(a)pyren - 0,1 0,1 0,3 0,1 0,3 <0,3 - - - Dibenz(a,h)antracen - - 0,1 0,3 0,1 0,3 <0,3 - - - Noter: Med fed er vist klasse 0 og klasse 1 kriteriet, hvor disse er forskellige. Note* Sum af flere PAH’er. Baggrundsniveauet er generelt lavere end grænseværdierne bortses fra de stoffer, hvor belastningen typisk skyldes tilførsel med gødning (cadmium) og diffuse forureningskilder (bly). Hverken klasse 0 og 1 eller kategori 1 jord kan således siges at være ’uforurenede’.
Økotoksikologiske kvalitetskriterier Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 indeholder en oversigt over forskellige kvalitetskriterier, herunder både jordkvalitetskriterierne og de økotoksikologiske kriterier. De økotoksikologiske kriterier er løbende blevet debatteret og Miljøstyrelsen har offentliggjort flere projekter, som diskuterer andre tolerancegrænser.
I miljøprojekt 571 gennemgås erfaringer fra en række dyrkningsforsøg i lettere og kraftigere forurenet jord. Her anføres det generelt, at ’Ekstraindtag af PAH-forbindelser og bly er principielt ikke acceptabelt, da der ikke findes en nedre grænse for disse stoffer skadevirkning’. Projektet konkluderer bl.a., at der kan ske en svagt øget optagelse i planter med øget jordforurening. Således er der for såvel bly som benz-a-pyren et forhøjet indhold ved dyrkning i ’mellemforurenet’ jord, ligesom der for PAH forbindelser, herunder benz-a-pyren, i visse afgrøder er et øget indhold, som dog skal ses i relation til et meget højt PAH i forsøgsjorden.
Side 7/8
I et senere litteraturstudie (miljøprojekt 1394/2011) om PAH’er foreslås bl.a. et økotoksikologisk kriterium for benz(a)pyren på 8,5 mg/kg TS. Imidlertid er projektets forslag generelt opstillet på baggrund af en række udvælgelseskriterier, hvor f.eks. forsøg med akvatiske organismer og forsøg, hvor, organismerne alene er eksponeret ud fra forurenet føde, er udeladt. Projektet medtager desuden til sammenligning EU's PNEC-værdier. Denne er for benz(a)pyren 0,053 mg/kg TS og således betydelig lavere end de 8,5 mg/kg TS. Som det fremgår af miljøstyrelsens forord til projektet er det ikke et udtryk for styrelsens synspunkter, men offentliggøres som et vigtigt bidrag i debatten.
Det må således generelt konkluderes, at de forskellige projekter ikke - modsat jordkvalitetskriterierne - har ført til ændring af de økotoksikologiske kriterier for hverken metaller eller PAH’er, hvorfor det generelle udgangspunkt for at kræve en konkret risikovurdering forsat støtter sig på vejledning 6/1998.
Klasse 0 På landbrugsjord og i naturområder er fastsat særlige kriterier for anvendelse eller udlægning af jord, som ikke er lovfæstet. Ved ændringen til Sjællandsvejledningen i juli 200?3 blev der tilføjet en klasse 0, omfattende jord til fri anvendelse, herunder udlægning på landbrugsjord og i naturområder. Udgangspunktet for klasse 0-inddelingen var de økotoksikologiske kriterier som fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 om oprydning op forurenede lokaliteter.
I 2007 trådte jordflytningsbekendtgørelsen i kraft, med definition på kategori 1 og 2 jord4 /d/, hvor kategori 1 jord i de fleste sammenhænge vil blive opfattet som uforurenet. Det fremgår imidlertid af den orientering som Miljøstyrelsen udsendte i forbindelse med indførelsen af jordflytningsbekendtgørelsen i 2007, at:
”Jord, der kategoriseres som kategori 1, kan imidlertid ikke anvendes frit i alle sammenhænge. Der vil kunne forekomme skærpede krav, f.eks. ved placering af jord i naturområder og på landbrugsjord” /f/
Dette hensyn er indarbejdet i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3, hvor det fremgår i tabel 3 note 2 at kategori 1 jord ikke kan anvendes i alle sammenhænge, idet der f.eks. ved placering af jord i naturområder og på landbrugsarealer kan være skærpede krav.
Klasse 1 og kategori 1 (jf. jordflytningsbekendtgørelsen) Klasse 1 og kategori 1 (jf. jordflytningsbekendtgørelsen) tager udgangspunkt i jordkvalitetskriterierne. Kategori 1 jord omfatter et færre antal parametre end klasse 1 (tunge kulbrinter, metaller og PAH’er som er vurderet relevante ved diffus forurening). Hvis jorden indeholder andre stoffer, er den uden for de kategorier der er defineret i jordflytningsbekendtgørelsen.
Det fremgår af tabel 1, at der er sammenfald mellem klasse 0 og 1 jord for nogle stoffer. Af de parametre som er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen omfatter det cadmium, bly og kulbrinter. Derudover ses der sammenfald mellem klasse 0 og 1 for en række parametre som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen5.
For de øvrige parametre: arsen, kobber, kviksølv, zink, nikkel og PAH’erne, herunder benz(a)pyren og dibenz(a,h)antracen, er klasse 0 jord skærpet ift. klasse 1.
3 Sjællandsvejledningens bilag A er senere opdateret flere gange, senest 27.9.2010 4 Kategori 1 jord kan anvendes hvor anvendelse fordrer uforurenet jord, mens kategori 2 er defineret som lettere forurenet 5 F.eks. cyanid total og cyanid (syreflygtig), BTEX´er, naphtalen og phenol
Side 8/8
Restprodukt og slambekendtgørelsen I restproduktbekendtgørelsen er fastsat kriterier for jord, samt andre restprodukter, som frit kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder. Som det fremgår af tabel 1 er jord som indeholder kulbrinter og/eller PAH’er ikke omfattet af restproduktbekendtgørelsen. Slambekendtgørelsen omfatter affald til jordbrugsformål. Da jord ikke fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 kræver tilførsel af jord til landbrugsarealer, jf. bekendtgørelsens § 6, en § 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. I praksis vil slambekendtgørelsen sjældent være relevant, da jord som indeholder bestemte PAH’er og kulbrinter ikke er omfattet.
Kommunerne i Region Sjælland Bilag D - Baggrundsnotat vedr. landbrugsmæssig gavn
NIRAS A/S
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
T: +45 8732 3232
D: [Enter direct number]
E: [Enter email]
www.niras.dk
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
1
Notat
Roskilde Kommune
Notat om terrænreguleringer og
landbrugsmæssig gavn
1 Baggrund I dette notat beskrives værktøjer til vurdering af landbrugsmæssig
gavn ifm. terrænreguleringer, herunder konsekvenser for naboarealer
og vandløb i forbindelse med overfladevand og ændrede
dræningsforhold. Formålet er at tilvejebringe et fælles grundlag til
vurdering af disse forhold ifm. ansøgninger om terrænreguleringer
blandt kommunerne i Region Sjælland.
For øvrige forhold, som f.eks. natur- og kulturhensyn, henvises til
administrationsgrundlag for terrænreguleringer.
2 Anvendelsesmuligheder for udlæg af jord på landbrugsarealer: Ved flytning af jord ødelægges jordens oprindelige struktur i større
eller mindre grad. Når jorden lægges tilbage på det nye sted, skal
jordstrukturen reetableres, før jorden igen er brugbar som ordentlig
landbrugsjord.
Som udgangspunkt skal de forskellige jordlag holdes adskilt. Ved
udlægning af råjord skal den udlægges oven på råjord. Dvs. først skal
muldlaget og derefter overjorden rømmes af.
Det areal, hvor der først udlægges råjord og derefter muld, skal som
regel drænes efterfølgende. Det er en vanskelig proces at køre med
dræningsmaskineri på et areal, der nyligt er terrænreguleret. Det skal
derfor godtgøres, at det kan ske samtidig med terrænreguleringen.
Der skal også redegøres for, at det nye drænsystem kan kobles
sammen med det nuværende på nabomarker uden, at der sker
opstuvning af vand i opstrøms liggende drænsystemer.
31. august 2017
Projekt nr.: 229016
Version 2
Revision 1
Udarbejdet af EJLU
Kontrolleret af MST
Godkendt af SJE
2
Figur: Jordprofil, skematisk (efter Clausen 1991).
Mulden er det allerøverste jordlag på landbrugsarealer. Jordlaget
karakteriseres ved, at muld har et højt indhold af organisk stof.
Overjorden har noget mindre indhold, og de følgende jordlag
indeholder stort set ikke organisk materiale. Det er dette forhold, der
gør, at muld er vanskelig at håndtere, hvis den skal opretholde sine
kvaliteter
2.1 Manglende muldlag
Formålet er, at forøge muldlagets tykkelse for at forbedre
dyrkningspotentialet. (Ethvert jordlag, der ligger øverst, kan udvikle
sig til et muldlag. Men det kan tage op mod hundrede år, før der er
opbygget et humusindhold på omkring 3 pct. i mulden, svarende til
indholdet i god, almindelig landbrugsjord).
Hvordan vurderes reel gavn: Det antages, at der er sammenhæng
mellem muldlagets tykkelse og reel (landbrugsmæssig) gavn, kan reel
gavn vurderes ud fra dokumentation af muldlagets tykkelse før
udlægning af muld og efter udlægning af muld.
Der er fare for at ødelægge jordens struktur, og dermed
dyrkningspotentialet, hvis det samlede muldlag overstiger 50 cm, idet
der med et tykkere lag muld kan opstå anareobe forhold i jorden, der
hæmmer plantevæksten.
Det vurderes at være til reel gavn, hvis den jord, der udlægges
forbedrer jordens dyrkningspotentiale.
Rå jord
3
Særlige forhold, herunder til dokumentation eller ansøgning:
Dokumentationen kan ske f.eks. ved at grave et jordprofil og måle
muldlaget før udlægning. Muldlaget (O-horisont) konstateres som
værende mørkere i farven end overjorden (E-horisont er også
mørkfarvet, A-horisont er lysere). Muldlagets tykkelse dokumenteres
med foto med målestoksforhold angivet. Den udlagte jord skal have
en dokumenteret kvalitet, der viser, at der er tale om muld (O eller A
horisont).
2.2 Våde lavninger
Formålet er at hæve koten i den våde lavning, så området får
samme fugtighedsforhold som den øvrige mark. Den hævede kote har
to betydninger for dyrkningsforholdene:
Hele marken kan jordbehandles i samme arbejdsgang med et godt
resultat
Afgrødens vækst hæmmes ikke af en vandmættet jord.
Hvordan vurderes reel gavn: Ved at sammenligne luftfoto fra flere
år, kan det konstateres om der er tale om et vandlidende areal, hvor
plantevæksten hæmmes af en vandmættet jord.
Terrænregulering i lavninger vil ofte kræve, at der lægges dræn
samtidig med terrænreguleringen for at sikre afvandingen af
lavningen og marken. Den ideelle drændybde er 90-120 cm, for at
være til gavn for landbrugsdriften.
Det vurderes at være til reel gavn, hvis den jord, der udlægges
forbedrer jordens dyrkningspotentiale, og/eller at marken kan
jordbehandles i samme arbejdsgang med et godt resultat.
Særlige forhold, herunder til dokumentation eller ansøgning:
Ansøgningen skal ved brug af en højdemodel, vise terrænkoterne for
marken i almindelighed og den våde lavning i særdeleshed før
udlægning af muld. Det skal vises, hvordan den fremtidige terrænkote
vil blive på det areal, der er terrænreguleret. Efterfølgende skal der
indsendes dokumentation for, at ansøgningens angivne koter er
overholdt.
Ansøgningen skal gøre rede for nuværende og fremtidige drænforhold
og indeholde dokumentation for strømningsveje og bluespot for
eksisterende terræn og for kommende terræn. Vandløbsloven gælder
for drænsystemer – så anden opstrømsliggende mand, må ikke
forhindres i at aflede vand.
2.3 Stejle dyrkningsskråninger
Formålet er at gøre en skråning mere dyrkningsvenlig og farbar for
landbrugsredskaber ved at gøre hældningen mindre.
4
Hvordan vurderes reel gavn: Hældningen på den nye skråning
bliver væsentlig mindre end den aktuelle hældning. Udlægning af
overskudsjord på en skråning, hvor hældningen skal gøres mindre, vil
give jordpåfyldning i et tykkere lag ved foden af lavningen end der
hvor jordpåfyldningen starter på skråningen. Også her gælder, at når
man øger muldlaget til en samlet tykkelse, som overstiger 50 cm, så
vil der være stor fare for anaerobe forhold, som er ødelæggende for
jordstrukturen.
Det vurderes at være til reel gavn, hvis den jord, der udlægges
forbedrer jordens dyrkningspotentiale ved at gøre det lettere at dyrke
marken med maskiner.
Særlige forhold, herunder til dokumentation eller ansøgning:
Ansøgningen skal ved brug af en højdemodel, vise terrænkoterne for
marken i almindelighed og skråningen i særdeleshed før udlægning af
muld. Det skal vises, hvordan den fremtidige terrænkote vil blive på
det areal, der er terrænreguleret. Efterfølgende skal der indsendes
dokumentation for, at de aktuelle koter i ansøgningen er overholdt.
Ansøgningen skal gøre rede for nuværende og fremtidige drænforhold
og indeholde dokumentation for strømningsveje og bluespot for
eksisterende terræn og for kommende terræn. Vandløbsloven gælder
for drænsystemer – så opstrømsliggende arealer og ejendomme, må
ikke forhindres i at kunne aflede vand gennem drænene pga. nabos
aktiviteter.
2.4 Omdannelse fra byggeri/veje til dyrket areal
Formålet er at tilføre muld til et areal, der har været brugt til
byggeri, veje eller lign.
Hvordan vurderes reel gavn: Det er næsten altid gavnligt at tilføre
muld, idet disse områder typisk slet ikke eller kun i meget ringe grad
indeholder muld. Se i øvrigt under punkt 2.1.
Særlige forhold, herunder til dokumentation eller ansøgning:
Se under punkt 2.1.
2.5 Udjævning af lavninger
Formålet er at hæve koten i lavninger, så markarbejdet ikke
hæmmes af hældningerne på skråningerne ned mod lavningen.
Hvordan vurderes reel gavn: Hældningen på det nye areal bliver
væsentlig mindre end den aktuelle hældning. Som følge af en mindre
hældning på arealet kan det være med til at forhindre overfladiske
afstrømning af f.eks næringsstoffer og pesticider.
Udlægning af overskudsjord på i en lavning, hvor hældningen skal
gøres mindre, vil give jordpåfyldning i et tykkere lag i bunden af
lavningen end der hvor jordpåfyldningen starter på skråningen. Også
5
her gælder, at når man øger muldlaget til en samlet tykkelse, som
overstiger 50 cm, så vil der være stor fare for anaerobe forhold, som
er ødelæggende for jordstrukturen.
Det vurderes at være til reel gavn, hvis den jord, der udlægges
forbedre jordens dyrkningspotentiale.
Særlige forhold, herunder til dokumentation eller ansøgning:
Ansøgningen skal ved brug af en højdemodel, vise terrænkoterne for
marken i almindelighed og skråningen i særdeleshed før udlægning af
muld. Det skal vises, hvordan den fremtidige terrænkote vil blive på
det areal, der er terrænreguleret. Efterfølgende skal der indsendes
dokumentation for, at de aktuelle koter i ansøgningen er overholdt.
Se endvidere punkt 2.3.
3 Værktøjer til vurdering af dyrkningsmæssige
gavn af terrænregulering
Henvise til de offentlige værktøjer på
https://download.kortforsyningen.dk/content/geodataprodukter?field_
korttype_tid_1=440&field_aktualitet_tid=435&field_datastruktur_tid=
All&field_scheme_tid=All
Prøvegravning af jordprofil. Fotodokumentation af muldlagets
tykkelse. Kan stilles som krav til ansøger.
Opmåling med droner: Stikprøve-opmåling af terrænkoter med
droner før og efter terrænregulering – myndighederne kan
gennemføre stikprøvekontrol – eller det kan være et krav til
dokumentation for terrænændringerne.
Luftfoto kan anvendes til at se, hvordan afgrøden trives det
pågældende år, på det pågældende tidspunkt. Data fra
www.arealinfo.dk eller www.jordbrugsanalyser.dk
(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=jordbrugsanalyse).
Arealanvendelse kan oplyse om, hvilke afgrøder, der er på arealet
og til at vurdere om en terrænregulering vil gavne
dyrkningspotentialet for afgrøden. www.jordbrugsanalyser.dk. (eller
Landbrugs og Fiskeristyrelsen, http://lfst.dk/landbrug/kort-og-
markblokke/landbrugs-og-tilsagnskort/).
Arealets hældning kan ses på arealinfo.dk, som et lag med
”Hældninger over 6 o”. Arealer med hældning 6 o over giver potentiel
risiko for jorderosion, mens 12o giver høj risiko for jorderosion.
6
Højdemodel, viser højdekurverne og dermed hvordan terrænet er
udformet og hvor der bakker og lavninger. Data fra Danmarks
Højdemodel fra GEO Danmark. https://download.kortforsyningen.dk/
Jordbundskort, viser jordbundstyperne og anvendes til at
dokumentere hvilken jordtype, der er dominerende i området.
Jordtypen har betydning for jordens dyrkningsegenskaber og evne til
at tilbageholde vand. Data fra www.jordbrugsanalyser.dk
(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=jordbrugsanalyse).
Dræn: Drænforholdene på et areal er ikke et offentlig tilgængeligt
kortlag. Drænforholdene på et areal kan fremskaffes ved at købe
kortet hos Hedeselskabet. Nogle lodsejer har egne drænkort.
Kendskab til drænforholdene skal gøre kommunen i stand til at
vurdere om vandløbsloven overholdes.
Strømningsforhold: programmet SCALGO kan vise strømningsveje
fra et punkt på et givet areal. Kortet med strømningsveje skal vise,
hvor vandet løber hen før og efter en terrænregulering. Bluespot kan
ses https://download.kortforsyningen.dk/content/dhmbluespot-
ekstremregn.
4 Oversigt over værktøjer som kan anvendes
til vurdering af ansøgning Oversigt (skema) over hvilke værktøjer der kan anvendes ved de
enkelte anvendelsesforhold:
LUFTFOTO AREAL
ANVENDELSE
HØJDE
KURVER
JORDBUNDS
TYPER
PRØVE
GRAVN
ING +
FOTO
DRÆN STRØMNINGS
FORHOLD
Manglende muldlag
x
x
x
x
Genopdyrkning af
byggeområder og veje x x x x
Våde lavninger
x x x x x x
Stejle
dyrkningsskråninger
x x x x x
Udjævning af lavninger x x x x x
5 Krav til etablering og udlægning Dette afsnit indeholder forslag til vilkår til, hvordan udlægningen sker,
så der sikres landbrugsmæssig gavn. Entreprenør skal fremsende
dokumentation for koterne for den udlagte jord, sammenholdt med
oprindelige terrænkoter.
7
Entreprenør skal fremvise dokumentation for, at der anvendt
maskiner med et akseltryk under 6-7 tons til udlægning af
jorden Entreprenør skal fremvise dokumentation for at flytning af jord
og færdsel på arealet sker på et gunstigt tidspunkt, for at der
færdslen ikke forårsager strukturskader. Det kan gøres ved
brug af et tensiometer, der måler jordens vandindhold og
dermed bæreevne. Flytning af jord og færdsel på jord bør først
ske, når jordmatrix-potentialet er over 10 cbar, som aflæses
på tensiometret.
Entreprenør skal fremvise dokumentation for at jorden har et
vandindhold under markkapacitet, når den udlægges
At jorden er udlagt i perioder med nedbør under 1 mm pr. dag
Entreprenør dokumenterer, at jorden ikke er pakket til en
volumenvægt større end cirka 1,8 g/cm3. Hvis jorden er det,
skal den løsnes på et gunstigt tidspunkt.
Af projektet ”HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING
– overskudsmuld på landbrugsarealer”, fremgår en række
anbefalinger til hvordan en terrænregulering kan ske mest
hensigtsmæssigt. Henvis eventuel ansøger til at læse mere på
http://www.jordhaandtering.dk/entreprenør/jord-som-
ressource/genanvendelse-af-jord.
Kommunerne i Region Sjælland Bilag E - Juridisk notat vedr. hvilke krav der kan stilles
1. Indledning
Roskilde Kommune har bedt mig udarbejde et notat, der besvarer en række spørgsmål, der knytter sig
til terrænregulering og landzonetilladelse.
Jeg har i den forbindelse ikke fået udleveret bilag (bortset fra et notat udarbejdet af Bech-Bruun), der
knytter sig til konkrete sager, idet mit notat skal bidrage til kommunens generelle håndtering af sags-
området.
Den sagstype, som henvendelsen til mig vedrører, er den sagstype, hvor der til landbrugsjord tilføres
ren jord, der planeres ud over landbrugsjorden i fx lavninger. Landbrugsjorden anvendes både før og
efter terrænreguleringen til almindelig dyrkningsmæssig omdrift eller lignende landbrugsmæssig aktivi-
tet.
Jeg sendte en redegørelse til kommunen den 29. marts 2016 og 30. maj 2016. Der er efterfølgende
kommet et tillægsspørgsmål. Jeg har valgt at besvare dette tillægsspørgsmål ved at føje det i notatet
fra 30. maj 2016 (nyt afsnit 8). Det bemærkes for en ordens skyld, at jeg ikke herudover har ændret
eller opdateret redegørelsen af 30. maj 2016 i relation til fx nye afgørelser, der er kommet siden da.
Landzonetilladelse - terrænregulering
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
Postboks 100
4000 Roskilde
att.: Lene Søe Højbjerg
Codex Advokater P/S
Damhaven 5 B
7100 Vejle
22. august 2017
Journalnr.: 207819
Advokat:
Mads Kobberø
Sekretær:
Lene Fjord Hocksdahl
Direkte: +45 7643 5352
side 2 af 12
2. Hvornår kræver en terrænregulering med ren jord landzonetilladelse?
Natur- og Miljøklagenævnet har forholdt sig til problemstillingen i en række sager. Jeg kan blandt an-
det henvise til følgende afgørelser:
NMK-31-01062 af 14. juli 2015
”Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er mindre opfyldninger af landbrugsarealer (ter-
rænreguleringer) ikke ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35
stk. 1, hvis opfyldningens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører,
at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord på landbrugsarealer kan ef-
ter omstændighederne være ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Det afhænger
især af deponeringens omfang, men også af hovedformålet og af tidshorisonten.
I den aktuelle sag er der tale om opfyldning af et hul på ca. 500 m2, der har en dybde på 4-5
meter. Hullet ligger i en mark, der drives landbrugsmæssigt i omdrift, og ansøger ønsker at
inddrage arealet i omdriften efter opfyldning af hullet.”
Nævnet fandt ikke, at projektet krævede landzonetilladelse.
NMK-31-00995 af 24. juni 2014
”Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er opfyldninger af landbrugsarealer (terrænregule-
ringer) ikke ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35 stk. 1,
hvis opfyldningens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at
arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord på landbrugsarealer kan efter
omstændighederne være ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Det afhænger
især af deponeringens omfang, men også af hovedformålet og af tidshorisonten.
Thisted Kommune har meddelt landzonetilladelse til ved flytning (deponering) af maksimalt
7.500 m3 overskudsjord at foretage terrænændringer på 40-70 cm på 4 arealer. Ud fra en
samlet vurdering af sagens oplysninger lægger Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at ter-
rænreguleringens hovedformål er at forbedre den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne,
der er i omdrift.
Henset til, at jordpåfyldning sker for at forbedre landbrugsdriften og til terrænreguleringens
omfang og varighed, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der er tale om en ændret an-
side 3 af 12
vendelse af arealerne, der forudsætter landzonetilladelse. Den ansøgte jordpåfyldning er der-
for umiddelbart tilladt.”
NMK-31-00853 af 20. november 2013
”Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er opfyldning af landbrugsarealer (terrænregule-
ringer) ikke ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1,
hvis opfyldningens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at
arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponeringen af jord på landbrugsarealer kan ef-
ter omstændighederne være ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Det afhænger
især af deponeringens omfang, men også af hovedformålet og af tidshorisonten. … Favrskov
Kommune har meddelt landzonetilladelse til påfyldning af maksimalt 5.000 m3 jord i en slugt i
et bevaringsværdigt morænelandskab. Arbejderne hermed forventes at være ca. 2 måneder.
Terrænreguleringen vil gøre det sikrere at køre med landbrugsmaskinerne. Kommunen har
anført, at terrænregulering i et sådant landskab strider imod de landskabelige interesser, men
dog kan tillades i et begrænset omfang, hvis det sker under hensyntagen til disse interesser.
Henset til, at jordpåfyldning sker for at forbedre landbrugsdriften, og til terrænreguleringens
omfang og varighed finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der er tale om en ændret an-
vendelse af arealet, der forudsætter landzonetilladelse. Jordpåfyldningen er umiddelbart til-
ladt.”
Som det fremgår af de ovenfor anførte afgørelser, er udgangspunktet – med mine ord – at alt, der kan
henføres til en landbrugsbegrundet terrænregulering, er umiddelbart tilladt, det vil sige ikke kræver
landzonetilladelse. Når det er tilfældet, vil kommunen heller ikke kunne forhindre jordpåfyldningen,
selv hvis kommunen fandt, at jordpåfyldningen af fx naturbeskyttelsesmæssige hensyn var uhen-
sigtsmæssig. Kun hvis arealet, hvorpå der påfyldes jord, direkte er omfattet af naturbeskyttelseslov-
givningen (habitatområde, § 3-område, beskyttelseslinjeområder), vil naturbeskyttelseslovgivningen
kunne forhindre en landbrugsbegrundet terrænregulering.
Som det også fremgår af de tre afgørelser, jeg har medtaget, er der en overgrænse for, hvor store
terrænreguleringer der kan foretages, selv hvis der kan anføres et hensyn til den landbrugsmæssige
drift. Afgørelsen viser, at overgrænsen ligger højt, men hvis man forestiller sig en terrænregulering,
der skal ske over flere år, vil grænsen være nået. At der imidlertid er tale om flere 1.000 m3, der køres
på over en 2 måneders periode, er, som afgørelserne viser, ikke tilstrækkeligt til, at projektet kræver
landzonetilladelse.
side 4 af 12
Omvendt kan selv små projekter være landzonetilladelsespligtige, nemlig i de situationer hvor tilførslen
ikke kan begrundes i landbrugsmæssige hensyn. Det er min erfaring, at det sjældent er muligt at an-
fægte en landbrugsmæssig anført begrundelse for en mindre terrænregulering, så den begrænsning i,
hvad der kan ske uden landzonetilladelse, er derfor efter praksis af mindre betydning.
Så opsummerende er der adgang til at foretage selv store terrænreguleringer på landbrugsjorde med
ren jord, uden at dette kræver landzonetilladelse, hvis blot der er en landbrugsmæssig begrundelse.
Blot skal man i den forbindelse være opmærksom på, at der er en overgrænse for de meget langstrak-
te projekter, og man skal være opmærksom på, hvorvidt projektet berører områder omfattet af natur-
beskyttelsesloven.
Jeg mener ikke, at terrænregulering med ren jord kræver miljøgodkendelse. Dels mener jeg ikke, at
der er tale om et ”anlæg” i godkendelsesbekendtgørelsens forstand, dels betragter jeg det også som
tvivlsomt, om affaldsreglerne gælder affald i form af ren jord.
3. Krav til oplysninger fra landmanden
Et projekt, der kræver landzonetilladelse, skal basere sig på en ansøgning om landzonetilladelse. Det
er ikke i planloven defineret, hvilke oplysninger ansøgeren i den forbindelse skal komme med, og re-
gelsættet er i den situation, at kommunen kan forlange ”alt”, blot der kan anføres en saglig begrundel-
se for de krav, der stilles, og at kravene ikke er uproportionale.
I en situation, hvor et projekt netop ikke kræver en tilladelse, er der omvendt ikke nogen oplysninger,
der kan kræves af projektmageren, inden projektet sættes i gang. Der er inden for nogle lovgivnings-
områder et anmeldesystem, der sikrer, at kommunen får besked, inden et projekt igangsættes, med
en deraf følgende mulighed for kommunen til at stoppe projektet i særlige situationer. En sådan model
er der ikke i forhold til landzonetilladelser.
Jeg mener derfor ikke, at en kommune kan kræve oplysninger hos en landmand i den typesituation,
hvor jordtilførslen ikke kræver en landzonetilladelse.
4. Kan afvandingsmæssige forhold begrunde, at der gives en landzonetilladelse?
Terrænregulering på landbrugsjorder skyldes i nogle tilfælde, at de afvandingsmæssige forhold gør, at
arealerne ikke kan dyrkes, medmindre koterne forhøjes.
side 5 af 12
Jeg mener, at dette er en saglig begrundelse for, at der gives en landzonetilladelse forstået på den vis,
at tilladelse bør meddeles, når der af denne grund ansøges herom, og der ikke er andre forhold af
landzonemæssig relevans, der taler imod forholdet.
Det begrunder jeg primært med, at det er et grundelement i landzonereglerne at reservere landbrugs-
arealer til landbrugets drift. Foranstaltninger, der kan understøtte en landbrugsmæssig drift af nogle
arealer, der lider under for meget vand, understøtter derfor landzonereglernes hovedformål.
Jeg kan henvise til NMK-31-00531 af 11. juli 2012:
Sagen angik landzonetilladelse til terrænregulering af en have, netop begrundet i at området var vand-
lidende. Nævnet anførte:
”Kommunen har meddelt landzonetilladelse til terrænreguleringen på vilkår. Vilkårene
går bl.a. ud på, at terrænreguleringen sker i overensstemmelse med ansøgers præcise-
rende kortmateriale, at der angives dræn og tilslutning til grøften ved Frederiksværkvej,
og af at de omboende ikke vil blive generet af overfladevand som følge af terrænregule-
ringen. Kommunen har anført som begrundelse for tilladelsen, at ejendommen henlig-
ger som en vandlidende grund med et fritliggende enfamiliehus. Det er kommunens
vurdering, at terrænreguleringen kan foretages uden nogen visuelle eller fysiske gener i
forhold til det omgivende landskab, naboer eller vejanlæg, når tilladelsens vilkår efter-
følges …
Efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilside-
sætte kommunens vurdering af, at det ansøgte kan tillades. Nævnet har især lagt vægt
på, at terrænreguleringen skal foretages i et eksisterende haveanlæg samt på omfan-
get og karakteren af reguleringen, og endelig på at terrænreguleringen ikke vil stride
afgørende mod de landskabelige hensyn, der skal varetages gennem landzonebe-
stemmelserne.”
Når det kunne accepteres, at der blev givet landzonetilladelse til regulering af et haveanlæg, vil det
samme i endnu højere grad kunne være tilfældet, når begrundelsen herfor er, at et dyrket areal er
vandlidende, jf. det ovenfor anførte omkring landzonereglernes hovedbegrundelse. Dette dog forudsat
som anført af nævnet i den ovennævnte sag, at det ikke strider afgørende imod landskabelige hensyn.
Når det er sagligt at give en landzonetilladelse begrundet i afvandingsmæssige forhold, følger det
heraf, at det også vil være relevant at stille eventuelt nødvendige vilkår omkring dette tema.
side 6 af 12
5. Ikke-afgørelser/indirekte afgørelser
En kommunal vurdering af, at en terrænregulering ikke kræver landzonetilladelse, er en afgørelse. Det
er kun en afgørelse der, hvor kommunen er inde over sagen, fx fordi ejeren retter henvendelse til
kommunen og spørger, om projektet kræver en landzonetilladelse.
Det er en afgørelse på linje med en afgørelse om, at et byggeprojekt ikke kræver lokalplan, eller at en
virksomhedsudvidelse ikke skal VVM-screenes.
En sådan afgørelse om, at en tilladelse ikke kræves, meddeles nogle gange i tilknytning til en anden
afgørelse, fx en byggetilladelse. I den situation benævnes projektet en indirekte afgørelse, altså en
indirekte afgørelse i forhold til den direkte trufne byggetilladelse.
Jeg mener imidlertid, at det er grundlæggende de samme betingelser, der gælder, når der ikke kræves
tilladelse efter anden lovgivning, det vil sige, når en terrænregulering hverken kræver en landzonetilla-
delse eller nogen som helst anden tilladelse.
Jeg mener ikke, at ikke-afgørelser er undtaget fra partshøring pr. definition. Partshøringsreglen i for-
valtningslovens § 19 gælder alle afgørelser, uanset hvad de mere præcist benævnes.
Derimod tror jeg, det vil være sjældent, at en terrænregulering på landbrugsjord, der holder sig inden
for overgrænsen for, hvornår landzonetilladelse kræves, kan siges at påvirke omboende i en sådan
grad, at de omboende er så væsentligt og individuelt berørte, at de må siges at være parter. Så den
partsstatus, der er i princippet, vil i de fleste situationer næppe være relevant.
En ikke-afgørelse kan påklages i samme omfang, som en tilladelse ville kunne påklages. I relation til
en afgørelse om ikke-landzonetilladelsespligt vil den altså kunne påklages i samme omfang, som en
landzonetilladelse vil kunne påklages. Der findes da også en lang række klagenævnssager omkring
afgørelser om, at et projekt ikke krævede landzonetilladelse, ikke var lokalplanpligtigt mv., hvilket vi-
ser, at ikke-afgørelser kan påklages.
Al den stund, at en ikke-afgørelse ikke behøver at ytre sig fysisk i et egentligt afgørelsesdokument,
mener jeg ikke, der er nogen krav til, at der gives klagevejledning i form af en skriftlig angivelse heraf i
slutningen af et afgørelsesdokument. Nævnet har i flere afgørelser udtalt, at klagefristen i den situation
regnes fra det tidspunkt, hvor den klageberettigede blev bekendt med projektet. Overført til den kon-
krete situation med terrænreguleringer på landbrugsjord regnes den 4 ugers klagefrist altså fra det
tidspunkt, hvor klageren blev bekendt med, at der pågik en terrænregulering.
side 7 af 12
Uanset der ikke er nogen pligt til, at en ikke-afgørelse træffes særskilt, er der ikke noget til hinder for,
at kommunen vælger at knytte et egentligt skriftligt afgørelsesdokument til ikke-afgørelsen. Tilsvaren-
de er der ikke noget til hinder for, at kommunen i den situation offentliggør afgørelsen på kommunens
hjemmeside med den deraf følgende konsekvens, at klagefristen i den situation regnes 4 uger fra kla-
gens annoncering. Jeg har i en lang række sager anbefalet kommuner en sådan proces med en
egentlig afgørelsesudformning af ikke-afgørelsen inklusiv offentliggørelse af afgørelsen. Særligt i si-
tuationer, hvor det er forventeligt, at ikke-afgørelsen vil møde kritik fra en eller flere omboen-
de/organisationer, er det hensigtsmæssigt, at afgørelsen tydeliggøres, herunder at klagefristen og
dermed en eventuel klage kan blive indgivet så tidligt i processen som muligt.
6. Kan der stilles vilkår i en ikke-afgørelse?
Nej.
Der kan stilles vilkår i en landzonetilladelse og i alle andre tilladelsestyper, jeg har kendskab til. Vilkå-
rets karakter er, at der heri sættes begrænsninger for tilladelsens udnyttelse. Når der netop ikke er
noget krav om tilladelse, er der heller ikke nogen mulighed for at begrænse omfanget.
Tæt på vilkår ligger begrebet ”forudsætninger”. Enhver afgørelse om ikke-tilladelse baserer sig på
nogle forudsætninger. I relation til terrænregulering kunne det fx være nogle forudsætninger omkring
mængder, koter, tilkørselsperioder mv. Forudsætninger forstået på den vis, at hvis projektet blev stør-
re, højere, længerevarende end disse forudsætninger, ville kommunen betragte projektet som et pro-
jekt, der krævede en landzonetilladelse.
Disse forudsætninger, i hvert fald de væsentligste af dem, kan med fordel præciseres over for pro-
jektmageren i ikke-landzonetilladelse, og går projektmageren ud over det niveau, kræver det landzo-
netilladelse, det vil sige, der skal søges en landzonetilladelse, inden man når de niveauer, der ligger i
forudsætningen.
Overskrides forudsætningerne, vil kommunen skulle tage stilling til, om det større end forudsatte pro-
jekt kræver en landzonetilladelse. Kommer kommunen frem til, at det er tilfældet, skal kommunen en-
ten meddele en lovliggørende landzonetilladelse til projektet eller give et afslag på landzonetilladelse
kombineret med påbud om fysisk lovliggørelse af den del af terrænreguleringen, der ligger ud over
det, som lå i kommunens første afgørelse om ikke-landzonetilladelse.
side 8 af 12
7. Kan der stilles vilkår omkring jordens kvalitet/renhed i en landzonetilladelse?
7.1. Generelt om adgang til at stille miljørelaterede vilkår i en landzonetilladelse
Dette spørgsmål drejer sig – i modsætning til det ovenfor anførte – om den situation, hvor projektet
rent faktisk kræver en landzonetilladelse.
Planlovens landzoneregler fastsætter ikke krav om, hvilke vilkårstyper der kan stilles i en landzonetil-
ladelse. Det er på den baggrund fast antaget, at der kan stilles alle de vilkårstyper, som konkret såvel
som generelt er relevante i relation til landzonetilladelser.
Spørgsmålet om, hvorvidt der kan stilles vilkår i en landzonetilladelse om jordens renhed, kan altså
omformuleres til et spørgsmål om, hvorvidt et sådant krav generelt er relevant i en landzonemæssig
sammenhæng.
Svaret herpå er, at miljøhensyn også er et element i en landzonesag. Det vil derfor være relevant for
en kommune at vurdere, at man kun vil give landzonetilladelse til terrænreguleringen, hvis jorden ud
fra en miljømæssig begrundelse har en bestemt renhed, og følgelig vil det også være relevant at fast-
sætte vilkår i landzonetilladelsen herom.
Jeg er opmærksom på, at der i visse landzonekredse er den opfattelse, at der ikke kan inddrages mil-
jøhensyn i forbindelse med en landzonetilladelse, men det er som anført efter min opfattelse en forkert
opfattelse. Jeg kan henvise til Den kommenterede planlov:
”Miljøhensyn kan også indgå i landzoneadministrationen, for eksempel i form af vurde-
ring af trafikale forhold, støj, lugt, områdernes sårbarhed over for forurening mv. Sigtet
med landzonebestemmelserne er i denne henseende navnlig at undgå en forurenings-
mæssigt set uhensigtsmæssig placering af et anlæg …”
7.2. Notat af 2. maj 2016 fra Bech-Bruun
I notatet henvises der blandt andet til restproduktbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse finder, jf. §
1, stk. 2b, ikke anvendelse i forhold til blandt andet PAH. Da den jord, som Bech-Bruuns klient agter at
udbringe på landbrugsjord, indeholder PAH, finder bekendtgørelsen ikke anvendelse, og jeg mener
derfor ikke, den har relevans i relation til behandling af denne sag. Havde der været tale om jord, der
kun var forurenet med stoffer omfattet af bekendtgørelsens bilag 6, er jeg enig i, at der ikke ses at
være adgang til at stille yderligere krav end dem, der følger af bekendtgørelsen ved bygge- og an-
lægsarbejder (fx terrænregulering) baseret på en landzonetilladelse.
side 9 af 12
Jeg er enig i, at Sjællandsvejledningen, på samme må som alle andre nationale, regionale eller kom-
munale vejledninger, ikke ufravigeligt kan give svaret på, hvilke krav der skal stilles i en konkret sag.
Det ville være i strid med skøn-under-regel-princippet.
Omvendt tilsiger lighedsprincippet, at nogle i sammenhængen ens sager behandles ens, og for at
tilsikre dette kan vejledninger være et nyttigt værktøj.
Hvor en vejledning via anvendelseshyppigheden af vejledningen og/eller anvendelsen af vejledningen
over en længere årrække har fundet en fastere anvendelse på et område, vil det ikke kunne kritiseres,
at en kommune lader vejledningen udgøre udgangspunktet, måske endda det klare udgangspunkt for
den kommunale sagsbehandling på området. Skøn-under-regel-princippet iagttages ved, at der –
sjældent – afviges fra vejledningen, hvor der vurderes at være en særlig grund hertil.
Der anføres i notatet betragtninger om Sjællandsvejledningen klasse 0 og klasse 1 samt Miljøstyrel-
sens kvalitetskriterier.
Jeg deler ikke betragtningen om, at jord, der overholder kvalitetskriteriet, er at betragte som uforure-
net. Jeg er derfor heller ikke af den opfattelse, at der altid skal accepteres tilførelse af jord til terrænre-
gulering af landbrugsjord, blot det overholder kvalitetskriterierne.
Der kan i øvrigt om det berettigede i efter en konkret vurdering at stille krav om klasse 0, og ikke klas-
se 1, henvises til nævnets afgørelse af 16. juni 2013 (NMK-11-00044), der vedrører tilførsel af jord til
en råstofgrav.
8. Miljøgodkendelse?
8.1. Indledning
At nyttiggørelse af ikke ren jord i egentlige anlæg (fx støjvolde) kræver miljøgodkendelse, har nævnet
udtalt i en række sager. Der kan fx henvises til en afgørelse fra 2011:
”Nævnet bemærker, at når et projekt er omfattet af et punkt på godkendelsesbekendt-
gørelsens lister, skal projektet godkendes efter de regler, der gælder for godkendelses-
pligtige virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. § 33. I sådanne tilfælde kan myndig-
hedens accept efter miljøbeskyttelsesloven ikke opnås i form af en tilladelse efter lo-
vens § 19.”
side 10 af 12
Den nyeste afgørelse på området er NMK-10-00926 af 29. august 2016. Heri anførte nævnet:
”Listevirksomhed skal godkendes efter de regler, der gælder for godkendelsespligtige
virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. § 33. Såfremt en aktivitet er omfattet af en af
godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter, kan der ikke gives tilladelse efter lovens §
19. Der henvises til nævnets afgørelse i NMK-10-00346, samt nærmere om nævnets
praksis i NoMO 2013, nr. 101, om miljøgodkendelse af forurenet overskudsjord i støj-
volde, diger m.v.
Restprodukterne er affald i affaldsbekendtgørelsens forstand. Efter nævnets opfattelse
er projektet med etablering af ensilagepladsen enten omfattet af godkendelsesbe-
kendtgørelsens listepunkt K 207 (deponering af ikke farligt affald), K 217 (deponering af
farligt affald), K 201 (nyttiggørelse af farligt affald) eller K 206 (nyttiggørelse af ikke far-
ligt affald).
Projektet skulle således have været godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 med
anvendelse af proceduren i godkendelsesbekendtgørelsen og der kan derfor ikke med-
deles tilladelse til projektet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19.”
Hvor det således efterhånden fremstår som klart, at nyttiggørelse af forurenet jord i egentlige anlæg
(fx jordvolde) kræver miljøgodkendelse, er der mig bekendt ikke afgørelser, der går på, hvorvidt nyttig-
gørelse af ren jord kræver godkendelse, eller afgørelser om, hvorvidt nyttiggørelse af jord i form af
terrænregulering på landbrugsjord kræver godkendelse. Min vurdering nedenfor må tages med dette
forbehold.
8.2. Miljøgodkendelse ved projekter med ren jord?
Spørgsmålet er, om ren overskudsjord kan betegnes som ”affald” efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om
affald. Affald defineres efter denne bestemmelse som
”ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller
er forpligtet til at skille sig af med”.
Dette fremgår ligeledes af EU-direktiv 31/1991. Det forhold, at der er tale om ren jord, er ikke i sig selv
afgørende i forhold til affaldsbegrebet. Afgørende er nærmere, om indehaveren af den rene jord skiller
sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med denne. Da det vil være
tilfældet i den typiske sag inden for vores område, er der efter min opfattelse tale om affald omfattet af
affaldsbegrebet i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
side 11 af 12
8.3. Anlægsbegrebet
I de nævnsafgørelser, jeg var inde på ovenfor, kobles godkendelsespligten til konkrete godkendelses-
listepunkter, fx K 206. K 206 er formuleret således:
”Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald …”
Der vil efter min opfattelse være nogle situationer, hvor jordanvendelsen ikke kan siges at indgå i et
”anlæg”.
En støjvold er med sikkerhed et anlæg. Når man kommer over i landskabsskulpturering eller lignende,
kan man nærme sig en gråzone, hvor det vil være vanskeligt med sikkerhed at sige, om der er tale om
et anlæg eller ej. Uden specifikt kendskab til de forhold, der er tale om i den konkrete sag, vil det være
min opfattelse, at store samlede jordtilførsler formentlig vil skulle betragtes som et anlæg.
En tilførsel af mindre mængder jord til landbrugsarealer med det formål at forbedre dyrkningen af jor-
den, mener jeg, som udgangspunkt ikke vil kræve miljøgodkendelse. Jeg mener ikke, der er tale om et
anlæg.
Er der derimod tale om større mængder – som anført af kommunen for så vidt angår en konkret sag –
hvor terrænet hæves med mere end 3 m, hælder jeg mest til, at projektet kræver en miljøgodkendelse.
Reale grunde taler også herfor. Det kan således ikke udelukkes, at tilførsel af ren jord kan påvirke
grundvandet negativt. Det har været fremme i en række afgørelser om tilførsel af ren jord til tidligere
råstofgrave. Jeg kan fx henvise til NMK-11-00161 af 31. maj 2017:
”Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det, selv om jord overholder jordkvali-
tetskriterierne, ikke kan afvises, at jorden ved afsmitning kan påvirke grundvand i en
sådan grad, at Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier overskrides.”
Når der er tale om de meget store tilførsler af jord, herunder ren jord, bør der endvidere være en
skærpet opmærksomhed på, om jordtilførslen reelt er motiveret af det angivne nyttiggørelsesformål,
eller om der reelt er tale om et deponeringsønske. Det behøver ikke at være et enten eller. Der kan
også være tale om et reelt nyttiggørelsesformål, men således at der tilføres mere jord, end hvad der er
nødvendigt for nyttiggørelsesformålet. En sådan skærpet kommunal opmærksomhed, mener jeg fx,
man bør have på et projekt, der indebærer tilførsel af meget store mængder ren jord til et landbrugs-
areal. Én ting er, at det eventuelt forbedrer dyrkningsmulighederne, men a) fordrer denne forbedring
side 12 af 12
tilførsel af så store mængder, og b) er der et rimeligt forhold mellem værdien af den forbedrede dyrk-
ningsmulighed og de tilførte jordmængder?
Om problemstillingen ”skjult deponering” kan der henvises til NMK-10-00926 af 29. august 2016:
”Det er ikke muligt for nævnet ud fra sagens oplysninger at vurdere, om den aske, som
skal benyttes i forbindelse med etableringen af den i sagen omhandlede ensilageplads,
alene erstatter anvendelse af andre materialer (nyttiggørelse), eller om der fyldes mere
affald på, end hvad der er nødvendigt af hensyn til terrænregulering og anlægget i øv-
rigt (deponeringen). Dette vil derfor skulle vurderes af X Kommune.”
Det bemærkes, at hvis der reelt er tale om deponering af affald, kræver projektet godkendelse efter
deponeringslistepunktet. Da der, jf. miljøbeskyttelseslovens § 50, er forbud imod, at deponier ejes af
andre end offentlige myndigheder (med nogle ikke i sammenhængen relevante undtagelser), vil det
normalt betyde, at deponeringsprojektet ikke kan godkendes.
Med venlig hilsen
Mads Kobberø
