patientvejledninG type 2-diabetes · En patiEntvEjlEdning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som

patientvejledninGtype 2-diabetes

En patiEntvEjlEdning for dig!Med denne patientvejledning nsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes

Vejledningen er tnkt som et supplement til den information, du fr hos din lge eller diabetessygeplejerske. Den er bde til dig, som er ny med type 2-diabetes, og for dig, som har haft sygdommen i mange r.

Ved at lse vejledningen grundigt lrer du at forst din sygdom. Du finder ud af, hvordan du med kostomlgning og en aktiv hverdag kan holde sygdommen i skak.

Et godt indblik i sygdommen og dens mekanis-mer kan ogs vre med til, at du bedre kan takle dt, at du har fet en kronisk sygdom. Ved at se sygdommen i jnene og erkende, at den er en del af dit liv, kan du i samarbejde med dine professionelle behandlere passe godt p dig selv og dit liv.

3

intro

ny mEd typE 2-diabEtEs?Har du lige fet konstateret type 2-diabetes, anbefaler vi, at du starter med at lse kapitlet Ny med diabetes side 11.

ErfarEn typE 2Er?Patientvejledningen er lavet, s du kan gemme den og bruge den som opslagsvrk. Derfor er den ogs relevant for dig, som har haft diabetes i lngere tid.

inspiration til livsstilsndringErFind inspiration til livsstilsndringer i hverdagen i kapitlerne En aktiv hverdag og Spis sundt lev vel side 18 og 27. Du kan desuden f gode rd til vgttab og rygestop.

din krop og diabEtEsKapitlet om din krop og diabetes hjlper dig til at forst, hvad diabetes er, og hvad sygdom-men gr ved din krop. Du kan lse om, hvordan kroppen omstter den mad, du spiser, og hvordan sygdommen gr ind og forstyrrer denne proces. Du kan lse om insulin, blodsukker, blodtryk og kolesterol.

flgEsygdommEI kapitlet om flgesygdomme kan du lse om de gener, din diabetes kan medfre. Risikoen for flgesygdomme stiger i takt med det antal r, du har haft diabetes og hnger sammen med, hvor godt din diabetes er kontrolleret. I kapitlet kan du f viden om, hvad du skal vre opmrksom p for at undg eller udstte flgesygdomme.

bEhandlingBliv godt rustet til dine undersgelser hos lgen og p ambulatoriet. I kapitlet om behandling kan du lse, hvilken behandling lgen evt. vil tilbyde dig. Du kan lse om, hvilke undersgelser du br gennemg og hvor ofte. Desuden giver kapitlet dig information om din medicin. Her er ogs srlig information til insulinbehandlede type 2-diabetikere.

God lselyst!

Truels SchultzFormand for Diabetesforeningen

Lars G. JohansenFormand for Dansk Selskab for Almen Medicin

4

notEr

f styr p tallEnE mEd diabEtEsbaromEtErEtSom medlem af Diabetesforeningen kan du f adgang til dit personlige, digitale diabetesbarometer. Her kan du efter hvert lgebesg indtaste dine mlte vrdier.Barometeret giver dig mulighed for at flge udviklingen i dit langtidsblodsukker, blodtryk, kolesterol og vgt.

Du finder barometeret p barometer.diabetes.dk

5

indholdsfortegnelse

5

7 hvad Er typE 2-diabEtEs?

11 ny mEd diabEtEs

17 Et godt liv mEd diabEtEs18 En aktiv HvErDag27 SpiS SunDt lEv vEl33 SDEStoffEr35 vgttaB39 rygning Stop En farlig vanE

42 rdgivning og tilbud fra diabEtEsforEningEn

45 din krop og diabEtEs47 BloDSukkEr49 BloDtryk50 kolEStErol

53 flgEsygdommE til diabEtEs 54 HjErtE og krEDSlB55 fDDEr og nErvEr58 SEkSuEllE proBlEMEr60 DEprESSion61 nyrEr62 jnE65 MunD og tnDEr

67 bEhandling 74 Ml i DiaBEtESBEHanDlingEn?

80 kolofon

7

hvad er type 2-diabetes?

hvad Er typE 2-diabEtEs?

Diabetes er en kronisk sygdom, som kan ramme bde brn og voksne, tykke og tynde.290.000 danskere har fet diagnosen diabe-tes. De ved, de har diabetes og kan dermed i samarbejde med behandlerne tage godt hnd om sygdommen.

Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetes-type i Danmark og udgr ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primrt ramte ldre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes ogs rammer yngre personer pga. ndret levevis.

du Er ikkE alEnEMange diabetikere fler sig alene med deres sygdom.

arvElighEd EllEr livsstil?Hvis du har udviklet type 2-diabetes, er det vigtigt, at ogs din familie bliver testet. Arveligheden ved type 2-diabetes er nemlig stor.

Men selvom type 2-diabetes er arveligt, er det ofte en livsstil med rigelig mad og stillesiddende arbejde, som er med til at f sygdommen til at bryde ud. Betegnelsen livsstilssygdom er ikke rettet mod den enkelte, men peger p, at vores levevis er problematisk.

Du kan alts godt vre arveligt disponeret for sygdommen, uden den kommer til udtryk. Ogs en slank person med en sund livsstil kan udvikle type 2-diabetes, hvis den arvelige disposition er meget strk.

Mange, der fr type 2-diabetes, er overvgtige men ikke alle. 10-20 % af type 2-diabetikere er normalvgtige.

hvad Er typE 2-diabEtEs?Den mad, du spiser, omsttes til energi i kroppen. Det sker, nr kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater

diabEtEsforEningEn anslr imidlErtid, at:

260.000danskerehartype2-diabetes 245.000danskeregrrundtmeden uopdagEt typE 2-diabEtEs750.000harforstadiertil sygdommEn (prdiabEtEs)

8

og alts ikke kun det sukker, du spiser). Insulin hjlper med at f sukkerstofferne fra blodba-nen og ind i cellerne, hvor de fungerer som brndstof.

Hos type 2-diabetikere formr kroppen ikke at udnytte insulinet s godt som ellers, og den

producerer mske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhjet blodsukker i stedet for at blive til energi.

symptomEr p typE 2-diabEtEsSymptomerne p type 2-diabetes skyldes de

Hvis en af dine forldre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle sygdommen ca. 40 %.

De rde figurer har diabetes.

Hvis begge dine forldre har type 2-diabetes, stiger din risiko for at udvikle sygdommen til ca. 80 %.

9

hvad er type 2-diabetes?

ophobede sukkerstoffer i blodet. Symptomerne er svage og udvikler sig gradvist over lang tid. De misforsts ofte som generelle skavanker.

kan du hElbrEdE typE 2-diabEtEs?Der findes endnu ikke en kur mod type 2-diabetes. Har du frst udviklet sygdommen, skal du leve med den resten af livet. Det er dog muligt at holde sig symptomfri i en rrkke ved at ndre kost- og motionsvaner. Hvis sygdommen opdages tidligt, kan du hurtigere

komme i behandling og udskyde eller undg flgesygdomme.

Flgesygdomme kan vre problemer med smerter i ben og fdder og sr, der har svrt ved at hele. Med tiden kan du ogs f hjerte-kar-sygdomme eller problemer med jne og nyrer.

Du kan til en vis grad forebygge flgesygdomme til type 2-diabetes ved at motionere, spise sundt og tage den medicin, din lge rder dig til. Desuden er det vigtigt at undg overvgt og rygning.

symptomErnE kan vrE:

trst hyppigvandladning kle infektionihudogslimhinder kvalme trthed fleforstyrrelser synsforstyrrelser vanskelighelingafsr forringelseafdenalmene hElbrEdstilstand

11

ny med diabetes

ny mEd diabEtEs

Som ny med type 2-diabetes er det vigtigt, at du tnker din nye hverdag grundigt igen-nem. Diabetes forsvinder ikke, hvis den frst er konstateret. Det er en sygdom, du skal leve med resten af livet en ny livsbetingelse, en ny livsledsager.

Du kan sagtens have diabetes og have haft det i mange r uden at mrke noget til sygdom-men. Derfor kan det ogs komme som et chok for nogen og vre svrt at erkende, at de har diabetes, selv om lgen har stillet diagnosen.

Men selvom det mske tager tid at forst, at du har en kronisk sygdom, s fr du hurtigere en almindelig hverdag, hvis du erkender sygdommen og passer p dig selv. Derfor handler det om, at du bde p kort og p langt sigt fr taget de ndvendige beslutninger omkring dit liv og din hverdag og bagefter efterlever dem. S er du til gengld godt p vej mod et godt liv med din diabetes.

ha dinE omgivElsEr mEdFortl dine nrmeste familie, venner, kollegaer om din diabetes, s de har mulighed for at forst, hvor vigtigt det er for dig, at du fr nye

vaner, nr det handler om mad, motion, ryg-ning og alkohol. Mske er det svrt at f dine nrmeste til at forst, at du er ndt til at tage nogle vsentlige beslutninger omkring din livsstil. Alligevel og netop derfor er det vigtigt, at du fortller dem om din diabetes og de beslutninger, du er ndt til at trffe, hvis du skal forblive sund og rask. Dine livsstilsndringer vil blive meget lettere, hvis din familie og venner bakker op om dem.

Forsg evt. at f familien med, s alle inddrages i de sundere mad- og motionsvaner. Jo mere du involverer dine nrmeste, jo lettere har de ved at sttte dig.

livsstilssygdomNogle patienter fler, at de selv er skyld i deres sygdom. Men udtrykket livsstilssygdom er ikke rettet mod den enkelte. Fra tidernes morgen er vi bygget til et fysisk aktivt liv med en grov og forholdsvis uforarbejdet kost, men i dag er det stillesiddende liv med kalorierig mad blevet det almindelige.

Et liv i balancEDet er vigtigt, at du spiser sundt og bevger

12

dig hver dag det er vejen frem, nr du har diabetes. Du fr hurtigt mere energi, og den sundere levemde hjlper dig med at f styr p dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. I det flgende kan du lse, hvor du med det samme kan tage fat med nogle f og enkle men til gengld vsentlige ndringer s du kan leve et liv i balance med din diabetes.

flgEndE rd Er EnklE og lEttE at huskE

bEvg dig hvEr dagSundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters bevgelse om dagen ved moderat intensitet. Med andre ord er det vigtigt, at den aktivitet, du vlger, gr dig forpustet.

Du kan opdele de 30 minutters aktivitet i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter om eftermiddagen eller tre gange 10 minutter i lbet af dagen.

Hvis du ikke er vant til at bevge dig s ofte, s start med at kbe et par gode sko og noget behageligt lst tj. Det er vigtigt, at du kan bevge dig frit i tjet, og at skoene sttter godt og har en god sl.

hvis du har diabEtEs, anbEfalEr vi, at du:

begrnserditforbrugaffedtstof, srligt dEt mttEdE fEdt (dyrisk) spisergroft,f.eks.rugbrd, fuldkornsbrd, havrEgryn og grntsagEr spisermagertkdogfjerkr spiserfisk,gerneoptil300gomugen spisermangegrntsager,mindst 300 g om dagEn spiser2-3stk.frugtomdagen indtager1/2litermagermlk EllEr syrnEt mlkEprodukt fordElt ovEr dagEn sparerpsukker sparerpsalt sparerpalkohol spiservarieret

13

ny med diabetes

Hvis du i dag kun spiser 2 store mltider dagligt, f.eks. frokost og aften, s fler du dig mske ofte trt. Du kan med fordel fordele dine mltider i mindre portioner henover dgnet og dermed f et mere jvnt blodsukker og samtidig opleve, at du fr mere energi.

15

ny med diabetes

indkbskortDiabetesforeningens indkbskort er en guide til valg af sunde produkter, nr du handler. Du kan downloade kortet p diabetes.dk eller rekvirere det hos Diabetesforeningen p tlf. 66 12 90 06.

ls mErE i kapitlErnE om mad og motion sidE 18 og 26

hvis humrEt svigtErDet er forskelligt, hvordan folk reagerer, nr de fr at vide, at de har diabetes. Nogle mennesker fr naturligvis et stort chok og ved ikke, hvor-dan de skal forholde sig til deres nye situation. Andre reagerer ved straks at gre alt, hvad de kan for at tilpasse sig de nye omstndigheder. Der findes ikke en rigtig og en forkert mde at reagere p.

I starten kan det vre svrt at erkende, at man har en alvorlig kronisk sygdom, nr man ikke ndvendigvis kan mrke sygdommen i det daglige.

En almindelig reaktion er at bengte, at der er noget galt og sige til sig selv, at det jo kun er et

let forhjet blodsukker og ikke diabetes. Efter et stykke tid erkender de fleste, at de har sygdommen og begynder at gre noget aktivt i forhold til sygdommen, s de fr den under kontrol.

Men det kan vre svrt at leve med en kronisk sygdom dag ud og dag ind, ret rundt, hele livet. Sygdommen griber ind i store dele af dit liv, stiller mange krav og byder p nye udfordringer i hverdagen. Samtidig bekymrer mange sig om fremtiden.

Vi ved da ogs, at der er strre risiko for at blive deprimeret, nr man har diabetes. Depression kan komme til udtryk ved, at man eksempelvis fler sig trt, energiforladt, nedtrykt og mske magtesls eller opgivende. Hvis du har det sdan, er det en god id at tale med din lge om det. Tag evt. en prrende med til samtalen med lgen, s de bliver inddraget og bedre kan sttte dig.

17

Et godt liv med diabetes

Et godt liv mEd diabEtEs

For at leve et godt liv med din diabetes er det vigtigt, at du passer godt p dig selv.

livsstilsndring skridt for skridt Det kan vre svrt at ndre livsstil fra den ene dag til den anden. Nogen har det bedst med sm skridt ad gangen, mens andre har det bedst med at starte et helt nyt liv fra den ene dag til den anden med helt nye vaner og rutiner.

f ovErblik ovEr hvErdagEnDet er en god id at have et godt overblik over din hverdag, nr du har diabetes. Ofte er det, vi gr, s indgroet en del af os, at vi ikke lgger mrke til det. Spiser du mon lige s sundt og varieret, som du gr og tnker, at du gr? Eller er der plads til forbedringer? Hvor meget bevger du dig i lbet af en dag?

diabEtEsdagbogFor at f et overblik over dine vaner kan du evt. starte din egen diabetesdagbog. Her kan du skrive ned, f.eks. hvad du spiser, hvornr du spiser, hvornr du bevger dig og hvordan. Mske har du lyst til at skrive ned hver eneste dag. Mske en gang om ugen. Mske bare et par enkelte gange. Det vigtigste er, at du giver dig selv muligheden for at f jnene op for, hvordan du egentlig lever dit liv.

Ud over at du selv fr et overblik over, hvad du gr, kan du tage dine noter med til lgen/syge-plejersken. Sammen kan I drfte, hvilke vaner som er gode, og som du skal holde fast i, og hvilke vaner der kalder p en ndring.

find inspiration i boksEn p nstE sidE og download skEmaEt p diabetes.dksom du findEr undEr mEnuEn livEt mEd diabEtEs

Ls meget mere i de flgende afsnit En aktiv hverdag, Spis sundt lev vel, Vgttab og Rygestop. Her kan du finde inspiration til en livsstilsndring og f et indblik i, hvorfor disse fire omrder er s vigtige for dig, nr du har type 2-diabetes.

ud ovEr at tagE din mEdicin Er dEr ogs andrE ting, du br havE fokus p:

sundmad fysiskaktivitet rygestop vgttab

18

En aktiv hvErdagSom type 2-diabetiker er det vigtigt, at du har en aktiv hverdag. Du har godt af alle former for bevgelse, der ger din puls og dit ndedrt. Det glder, uanset om du har diabetes eller ej og hvad enten du er ny med type 2-diabetes eller har haft sygdommen i mange r.

Mske er du allerede meget fysisk aktiv i din hverdag, bliver forpustet og fr sved p panden

hver dag. Det er godt. For der er mange fordele ved at vre fysisk aktiv. Faktisk er det sundere at vre overvgtig og i god form end normal-vgtig og i drlig form.

hvorfor skal du vrE fysisk aktiv?Fysisk aktivitet har frst og fremmest en posi-tiv effekt p dit blodsukker, kolesteroltal og blodtryk. Nr kroppen fr lov at arbejde, hjlper du den til at ge sukkeroptagelsen i musklerne og snke insulin- og sukkerniveauet i blodet.

idindagbogkanduf.eks.notere:

- spisEvanEr: hvad spisEr du, hvor mEgEt, hvor oftE og hvornr- drikkEvanEr: hvad drikkEr du, hvor mEgEt, hvor oftE og hvornr- motionsvanEr: hvor mEgEt du bEvgEr dig, hvordan, hvor oftE og hvornr- hvor mEgEt vand du drikkEr- hvormegetduevt.ryger- hvad dEr gr dig glad- hvad dEr motivErEr dig- hvad dEr Er svrt- hvad dEr bEkymrEr dig- hvad lykkEs- hvad lykkEs ikkE

tjEk p hvErdagEn

19


Derudover belastes kredslbet, muskler og knogler og det er godt for din krop.

Regelmssig fysisk aktivitet ger flsomheden over for insulin og forebygger udviklingen af flgesygdomme til type 2-diabetes.

Nr du er fysisk aktiv, forbrnder du desuden energi. Det betyder, at hvis du ikke spiser mere, end du plejer, vil du tabe dig.Mske har din lge anbefalet, at du skal motionere for at snke dit kolesteroltal, tabe dig eller noget helt tredje. Uanset grunden flger der en masse andre fordele med, nr du bevger dig.

- snkEr dit blodsukkEr, blodtryk og kolEstEroltal (dE trE tal, dEr Er vigtigE for En god rEgulEring af din diabEtEs) - forEbyggEr flgEsygdommE- gEr dEt psykiskE og fysiskE vElvrE- gEr virkning af insulin, s din krop bEdrE kan optagE sukkErEt fra blodEt- mEdvirkEr til vgttab sammEn mEd kostndringEr- har gunstig indflydElsE p svn og fordjElsE- modvirkEr strEss, dEprEssion og angst- opbyggEr og bEvarEr musklEr- givEr bEdrE hjErtEfunktion- styrkEr knoglErnE- givEr bEdrE appEtitrEgulEring

fordElE vEd at du bEvgEr dig

20

Er du ovErvgtig?Ca. 80 % type 2-diabetikere vejer for meget. Er du overvgtig, har din lge formentligt anbefa-let dig at blive mere aktiv primrt for at f en bedre diabeteskontrol. Kombinerer du bevgel-se med en omlgning af din kost, kan du tabe dig, Taber du dig, belaster du din krop mindre, og insulinet i kroppen virker bedre.

Er du normalvgtig?Er du normalvgtig, er en aktiv hverdag vigtig for at bevare normalvgten. Desuden er det vigtigt, du er fysisk aktiv hver dag, s du kan opbygge og bevare dine muskler og forbedre din kondition. Den gede aktivitet gr, at insulinet i kroppen virker bedre.

tyndfEdENogle normalvgtige gr ind under kategorien tyndfede. Det er personer, som udadtil virker slanke, men som pga. for lidt fysisk aktivitet har for meget af det farlige fedt omkring organerne. Er du tyndfed er fysisk aktivitet meget vigtig for at snke indholdet af det usunde og farlige fedt i kroppen.

Ls mere i kapitlet om vgttab side 34.

motionsanbEfalingErSundhedsstyrelsen anbefaler, at du er aktiv mindst 30 minutter om dagen med moderat til hj intensitet. Moderat intensitet betyder, at du bliver forpustet, men stadig kan fre en samtale.Du kan opdele de 30 minutters aktivitet i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter om eftermiddagen eller tre gange 10 minutter i lbet af dagen.

Du br ogs to gange om ugen fremme og vedligeholde din kondition, din muskelstyrke og knoglesundhed. Her skal trningen vre med hj intensitet og vare 20-30 minutter. Ved hj intensitet stiger pulsen, du fler dig forpustet og har svrt ved at tale med andre imens. Anbefalingerne glder, uanset om du har diabetes eller ej og hvad enten du er ny med type 2-diabetes eller har haft sygdommen i mange r.

sdan kommEr du i gang og blivEr vEdHvis du ikke har vret vant til et aktivt liv, er det helt naturligt, at det krver en ekstra indsats at komme i gang og blive ved. Ofte er vanerne strkere end en lang rkke gode argumenter for at gre noget nyt.

21


vn din krop til bEvgElsEDet er en god id at starte langsomt. Det giver din krop mulighed for gradvist at vnne sig til det nye aktivitetsniveau og mindsker risikoen for skader. Start f.eks. med at g eller cykle korte ture, som du gradvist gr lngere eller mere udfordrende. Du kan give dig selv mere udfordring ved f.eks. at vlge en ny rute, der byder p mere bakket terrn, trapper og vekslende underlag. En skridttller kan ogs vre god motivation.

St dig som ml at n anbefalingerne om mindst 30 minutters motion hver dag. Ogs selvom det kan tage nogle mneder, fr du nr mlet. Er du ikke vant til at motionere, s start med 5 - 10 minutter ad gangen for ikke at overanstrenge dig. Herefter kan du langsomt ge mngden af motion.

Isr i begyndelsen vil du kunne opleve trthed og mme muskler. Det er helt normalt, hvis du har bevget dig mere, end du er vant til. Det er ogs helt normalt, at hjertet slr hurtigere, og at du bliver stakndet. Det er netop her, hvor du bliver presset og forpustet, at du kan gre endnu mere for din sundhed.

Det bedste ved det er, at det er lige s sundt for dig at blive forpustet ved at tage trapperne, som det er for sportsmanden, der skal op i lb, fr sveden pibler frem. Men husk at lytte til din krop og stop op eller juster din fysiske aktivitet, hvis du fr ondt i leddene.

i takt mEd at du blivEr mErE og mErE fysiskaktiv,belasterduogsdinkrop.dErfor Er dEr En rkkE forholds- rEglEr, du br tagE:

- varm altid kroppEn langsomt op- vlg EgnEt fodtj og strmpEr fddErnE m ikkE udsttEs for tryk og sko, dEr gnavEr- vlg bEhagEligt tj, du kan bEvgE dig i- drik rigEligt mEd vand fr og undEr dEn fysiskE aktivitEt - hvis du fr insulin, skal du srgE for altid at havE nogEt kulhydratholdig mad EllEr drikkE mEd dig, nr du motionErEr, hvis dit blodsukkEr skullE blivE lavt

fysisk aktiv

22

find andrE at motionErE mEdHvis du aftaler at mdes med nogen for at dyrke motion, s ger du sandsynligheden for, at du rent faktisk kommer af sted.

bEvgElsE i hvErdagEn dEt tllEr alt sammEn nr barE dEt gr dig forpustEt

Du behver ikke melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at vre fysisk aktiv. Din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet og nye vaner. Og det tller alt sam-men nr bare du bliver forpustet af det helst lngere tid ad gangen. Faktisk kan du med nye gode vaner virkelig gre en forskel.

Ls om motivationsgrupper p side 42.

- gtur mEd hundEn ogs sElvom du ikkE har n- gtur i skovEn EllEr p strandEn- dans- rEngring- boldspil- vlg trappEn frEm for ElEvator EllEr rullEtrappE- vlg cykEl frEm for bil- st af bussEn Et stoppEstEd fr du plEjEr og g dEt sidstE stykkE- g rundt i stuEn, mEns du talEr i tElEfon i stEdEt for at siddE nEd- havEarbEjdE- dyrk sEx

din hvErdag Er fuld af mulighEdEr

24

nr du Er lidt mErE trnEtMske er du vant til at trne? Eller du er startet op, efter du har fet type 2-diabetes og er ved at vre godt med? S er det en god id at tnke lidt mere over din trning.

Det er godt, hvis du formr at kombinere kredslbs- og styrketrning og evt. supplerer med noget trning for din balance og smidig-hed. P den mde fr du rrt hele kroppen uden at overbelaste den.

Er du overvgtig, er det en god id at vlge en trningsform, hvor du ikke belaster f.eks. knene. Gang, cykling eller svmning er en mulighed.

find inspiration i skEmaEt p hjrE sidE

vr srligt opmrksom og tal mEd din lgE fr du bEgivEr dig ud i En mErE fysisk aktiv hvErdag, hvis du

- har krEdslbsproblEmEr EllEr andrE flgEsygdommE til din diabEtEs- har diabEtisk nErvEsygdom - har hjErtEsygdom- har for hjt blodtryk - Er i insulinbEhandling

nb.

25


ger muskelmassenSnker blodsukkeret

fr insulin til at virke bedre

SmidighedBalance

fokus p ndedrttetger muskelmassen

styrkE- trning

smidighEd og balancE

typE p trning EksEmplEr p aktivitEtEr aktivitEtErnE Er godE for

krEdslbs-trning

Styrker hjerte-kar-systemetSnker kolesteroltallet

Snker blodtrykketSnker blodsukkeret

fr insulin til at virke bedreMedvirker til vgttabgiver alment velvre

i maskineMed egen kropsvgt, f.eks.:- rejse og stte sig fra stole

- mavebjninger- gang op og ned ad en trappe

frie vgte

yogapilatestai chi

> >rask gangStavgangCykling

SpinningSvmning

lbDans

roningSjippe

Boldspil (f.eks. fodbold, badminton)gymnastik/aerobic

StepmaskineZumba fitness

linedancefitness

27


spis sundt lEv vElMad og drikke er en stor del af hverdagen for de fleste og bliver forbundet med noget positivt.

Nr du fr konstateret diabetes, kan det give anledning til sprgsml om, hvorvidt du skal ndre alt i din dagligdag nu. Som udgangs-punkt er der ikke noget mad og drikke, du ikke m indtage det handler om mngder og hvor ofte.

Men der er mange detaljer at holde styr p, og det krver en indsats at omstte de gode rd til praksis og gre dem til en naturlig del af hverdagen. For nogle skal der kun ganske f ndringer til for at skabe en god balance mellem mad, motion og medicin. For andre krver det en strre omlgning af vaner.

mngdEr og mulighEdErSund mad og motion kan reducere blodtryk, blodsukker- og kolesterolniveauet i kroppen. Der er derfor en rkke ting, du skal vre opmrksom p, nr du vlger, hvad og hvor

meget du vil spise. Her kan du lse lidt mere om den mad, du med fordel kan vlge, nr du har diabetes.

vrd at vidE om fEdtFedt findes f.eks. i fedt kd og plg, fede mlkeprodukter, ost, smr, margarine, madolie, ndder, chips, chokolade og kager. Vlg madvarer med lavt fedtindhold, som du kan lide.

Det er vigtigt for alle at spare p det dyriske fedtstof (mttet fedt), der ger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Hvis du er overvgtig, er det ogs vigtigt at spare p plantefedt, da alt fedt indeholder mange kalorier.

spis kulhydratErKulhydrat findes i brd, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mlk, frugt og grntsager. Det er dog forskelligt, hvordan kulhydraterne pvirker blodsukkeret. Nogen giver en hurtig stigning i blodsukkeret, andre giver en beskeden og langsom stigning.

Spis flest af de kulhydratholdige madvarer, der giver dig en langsom stigning i dit blodsukker.

28

Mngden af kulhydrat har ogs betydning for stigning i blodsukkeret. Jo mere kulhydrat du spiser, jo mere stiger dit blodsukker.

sukkErEt beskedent forbrug af sukker p op til 50 g pvirker ikke blodsukkeret markant, hvis det fordeles jvnt p dagens mltider.Hvis du er overvgtig, er det dog en fordel at undg sukker i det daglige og erstatte det med ikke-energigivende sdestoffer.Sm mngder sukker fra f.eks. et par skiver rd-bede eller asie har ingen betydning.

kostfibrE Mad med mange kostfibre kan forbedre din blodsukkerregulering. De mtter godt og kan vre med til at snke kolesterolindholdet i dit blod. Vlg brd med et hjt indhold af

spis frrE kulhydratEr, dEr givEr kraftig og hurtig stigning i blodsukkErEt:

franskbrd Cornflakes frugtjuiCe sukker sukkersdededrikke

spis flEst kulhydratEr, dEr givEr bEskEdEn og langsom stigning i blodsukkErEt:

rugbrd havregryn fuldkornspasta fuldkornsris blgfrugter (trrEdE bnnEr, linsEr og rtEr)

EksEmplEr p mad mEd mangE kostfibrE:

rugbrd fuldkornsbrd havregryn grntsager trredeblgfrugter frugt

29


kostfibre, f.eks. rugbrd, der indeholder flere kostfibre end f.eks. hvedebrd. Fuldkornsbrd er et bedre valg end hvidt brd, da det har et hjere indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler og mtter bedre.

mltidEr3 hovedmltider og 2-3 mellemmltider vil vre passende for de fleste. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget.

variation i madEnDet er en god id at spise varieret, s du blandt andet fr vitaminer og mineraler nok. Hvis du spiser ensidigt eller kun spiser lidt mad (eller sm portioner), anbefaler vi, at du tager en kombineret vitamin- og mineraltablet dagligt.

indkbDet er en god id, at du lser varedeklarationen p mad- og drikkevarer. P Diabetesforeningens indkbskort, se side 15, kan du se anbefaling-erne for indholdet i de enkelte varegrupper. Her str f.eks., hvor meget fedt der m vre i en madvare.

Du kan ogs med fordel vlge mad og drikke med Nglehuls- og/eller Fuldkornsmrket, da det giver garanti for sundere produkter.

P diabetes.dk kan du lre mere om indkb og fedt i maden ved at gennemg e-lringskursus om fedtstoffer og madvaner.

nglehulsmrket. fuldkornsmrket.

30

Hvis du vil ned i vgt, kan du med fordel bruge slanketallerkenmodellen, nr du spiser varm mad. Fyld halvdelen af tallerkenen med grntsager, r eller tilberedte. Den anden halvdel er primrt til kartofler, ris, pasta eller brd, men det er ogs her, du lgger kd, fjerkr eller fisk. Spis gerne mager sovs eller mager dressing til.

Den almindelige tallerkenmodel viser, hvor-dan du kan fordele din mad p tallerkenen, nr du skal holde din vgt som den er.Spis gerne mager sovs eller mager dressing til.

P diabetes.dk kan du se film om madlavning: Stegning, sovs og servering.

mngdEr og mltidErMen det er ikke kun, hvad du spiser, der bety-der noget, men i hj grad ogs, hvor meget du spiser. Tallerkenmodellerne her viser, hvordan du kan fordele maden p tallerkenen afhngig af, om du gerne vil tabe dig i vgt eller du skal bevare din vgt.

31


praktiskE rd til mad i hvErdagEnDer er mange muligheder for at vlge sunde mad- og drikkevarer. I det flgende fr du tips, du kan bruge i din dagligdag.

smrrEbrdsmodEllEn Smr kun meget lidt fedtstof p brdet eller undlad det helt. Lg kun en tynd skive magert plg eller ost p. Pynt gerne med grntsager, r, kogte eller syltede.

diabEtEs og alkohol br kombinErEs mEd forsigtighEdHvis din diabetes er velreguleret, glder Sundhedsstyrelsens vejledning for indtagelse af alkohol (mnd maks. 14 genstande pr. uge kvinder maks. 7 genstande pr. uge).

Drikkevarer, der indeholder alkohol, giver sjldent for lavt blodsukker hos mennesker med type 2-diabetes. Men et lavt blodsuk-ker kan vre en bivirkning, hvis du samtidig indtager sulfonylurin-stoffer eller er insulin-behandlet. Tal med din lge, hvis du er i tvivl.

1-2 genstande om dagen formodes ogs hos mennesker med diabetes at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Alkohol ogs vin og l indeholder dog mange kalorier nsten lige s mange som fedt. Har du brug for at tabe dig, vil det vre en god id at spare p alkohol. Sluk altid trsten i vand.

spis3hovedmltiderogevt.2-3 mellemmltider.brug tallErkEn- EllEr slankEtallErkEnmodEllEn og smrrEbrdsmodEllEn og spar p:

- fEdt, isr fra dyr- sukkEr- alkohol

gEnErEllE rd

4 l indEholdEr ligE s mangE kaloriEr som:- 100 g chokoladE EllEr- 2stk.grovbrdmedskrabet minarinE og ost 30+ og 2 kartoflEr og En halv banan

32

brd Spisrugbrdmedhjst7gfedt,mindst8g kostfibre og hjst 5 g sukkerarter pr. 100 g Spisgroftbrdmedhjst7gfedt,mindst 5 g kostfibre og hjst 5 g sukkerarter pr. 100 g Spiskartofler,fuldkornsris,-pastaoggryn Spismindrehvidtbrd(hjst1-2skiver om dagen)

mlkEproduktEr Drikgerne1/2litermlkomdagen (skummetmlk, krnemlk, minimlk) Vlgsyrnedemlkeproduktermedhjst 0,7 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker Vlgostmedhjst17gfedtpr.100g(30+)

frugt og grnt Spismindst300ggrntsageromdagen, tilberedte eller r Spis2-3stk.frugtomdagen

fEdtstof Brugmindresmr,margarineogolie,f.eks. kun 1-2 tsk. til tilberedning af den varme mad Skrabellerundladfedtstofpbrdet

fisk, kd, plg Vlgplgmedhjst10gfedtpr.100g Spisoftefiskogfiskeplg,f.eks.2gange ugentligt eller mere og gerne op til 300 g fisk om ugen Spismagertkdogfjerkrmedhjst10g fedt pr. 100 g. Skr synligt fedt fra

drikkE Sluktrstenivand,supplermeddansk vand, kaffe, te og sukkerfri sodavand eller lskedrik Undgfrugtjuiceogblemost Sparpalkohol

spis variErEtFind inspiration i Diabetesforeningens kogebger, opskrifter i medlemsbladet eller p diabetes.dk

Sunde fedtstoffer

33


Sdestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i det enkelte sdemiddel. P Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk kan du finde flere oplysninger.

vr opmrksom p fEdtindholdEtSkaldt sukkerfri chokolade, smkager og lig-nende er ofte sdet med sukkerlignende stoffer. Fedtindholdet er ogs hjt i produkterne ofte hjere end i almindelig sukkersdet chokolade. Forkl i stedet dig selv med et lille stykke almindelig ren, mrk chokolade en gang imellem.

ls mErE om mad og diabEtEsDu kan lse mere om mad og diabetes p diabetes.dk under fanen Livet med diabetes. Her kan du desuden finde inspiration til en sund livsstil.

Fra forsiden p diabetes.dk kan du besge Velvrekkkenet, som giver dig masser af inspiration til sund og let mad. Vores opskrifts-database byder p et vld af velsmagende og spndende retter til hverdag og fest.

aspartam (nutraSweet)acesulfam k (Sunett)CyklamatSakkarinthaumatinSucraloseErythritol neohesperidin DCSteviol glycosid

E 951E 950E 952E 954E 957E 955E 968E 959E 960

fruktose (frugtsukker)SorbitolXylitolisomaltMaltitolMannitollactitol

-E 420E 967E 953E 965E 421 E 966

sdEstof, som ikkE pvirkEr blodsukkErEt

E-nummEr

sdEstof, som pvirkEr blodsukkErEt

E-nummEr

du kan hElt EllEr dElvist ErstattE sukkEr mEd sdEstoffEr, dEr ikkE fr ditblodsukkertilatstige.

sdEstoffEr

35


vgttabhar du brug for at tabE dig?Ca. 70-80 % af personer med type 2-diabetes vejer for meget. Men den gode nyhed er, at selv et relativt lille vgttab kan gre en stor forskel. Ved at tabe 5-10 % af din kropsvgt kan du forbedre blodsukkerreguleringen, blodtryk og kolesteroltal.

tjEk dit taljEmlNr man har type 2-diabetes, er det srligt taljemlet, du skal holde je med. Det farligste fedt sidder p maven. Fedt, der stter sig p maven, er usundt i modstning til fedt, som stter sig p hofterne. Det er derfor, man taler

om, at en kropsform som en pre er bedre end en form som et ble. Fedt p maven betyder en get risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom.

sdan tabEr du digFor at tabe dig skal du kort og godt bruge mere energi, end du tilfrer kroppen. Det kan du gre ved at spise mindre og bevge dig mere.

EnErgi indNr du spiser mad og drikker, tilfrer du kroppen energi. Energien mler man i kalorier (kcal) eller kilojoule (kJ). P madvarers nringsdeklaration

hvis du vEjEr 120 kg, s Er 5 % af din kropvgt6kg.determuligtfordeflEstE at tabE sig 6 kg og holdE dEn vgtienperiode.dErEftEr kan dEt vrE, at du fr mod p at tabE dE nstE 6 kg

normalvgt: kvindEr undEr 80 cm mnd undEr 94 cm

ovErvgt: kvindEr 80-88 cm mnd 94-102 cm

svr ovErvgt: kvindEr ovEr 88 cm mnd ovEr 102 cm

nb! for at mlE dit taljEml korrEkt skal du lggE Et mlEbnd om livEt midt mEllEm nEdErstE ribbEn og toppEn af dit hoftEbEn

nb.taljeml

36

kan du altid lse, hvor meget energi der er i maden pr. 100 g. Du skal dog tnke p, at man sjldent spiser prcis 100 g. I Diabetesforeningens pjece Ned i vgt kan du finde forslag til, hvordan du kan spise i lbet af en dag, hvis du vil tabe dig. Du kan ogs lse om det p diabetes.dk.

EnErgi udNr du bruger din krop dyrker motion eller laver andre former for bevgelse bruger du energi.

Al fysisk aktivitet er bedre end intet og jo mere jo bedre. Det vigtigste er, at du fr mere fokus p fysisk aktivitet i hverdagen. Du vil forbrnde mere og dermed opn strre vgttab, jo hjere pulsen er, nr du er aktiv.

nglEn til vgttab Er kostEnVr opmrksom p, at der skal rigtig meget motion til, hvis du nsker at tabe dig uden at ndre p dine madvaner. Kosten er nglen til vgttab, mens regelmssig motion er med til at fastholde vgttabet.Motion kan vre godt for din diabetes p anden vis, da det er med til at snke vrdierne af dit

blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og bedre insulinflsomheden. Ls mere i afsnittet En aktiv hverdag.

Er dEr balancE i dit EnErgirEgnskab?Du kan lave et regnskab for, hvor meget energi du fr ind i kroppen fra den mad, du spiser, og hvor meget energi du bruger, nr du er fysisk aktiv:

hvisduskaltabedig- skal du bruge mere energi (ved bevgelse) end du fr ind (fra maden). Du skal alts spise mindre og motionere mere.

hvisduskalholdevgten- skal du have lige s meget energi ind (fra maden), som du bruger (ved bevgelse).

hvisduskaltagep- skal du have mere energi ind (fra maden) end du bruger (ved bevgelse).

hvor mEgEt skal dEr til, for at du kan tabE dig?Jo mere du spiser, jo mere skal du bevge dig for at forbrnde maden. Men det er selvflge-

37


lig ikke helt ligegyldigt, hvad du spiser og hvor meget (ls mere i afsnittet Spis sundt Lev vel) og heller ikke helt ligegyldigt, hvordan du bevger dig (ls mere i afsnittet En aktiv hverdag).

hvad mEd dE normalvgtigE?En del mennesker er normalvgtige, nr de fr diabetes og har derfor ikke behov for vgttab. De har mske endda svrt ved at holde vgten. Er det tilfldet for dig, kan du stadig med fordel tage udgangspunkt i kostrdene (se side 28-33).

Du vil dog mske have behov for at ge mngden af fedt i din mad. Suppler gerne med sunde fedtstoffer, som du f.eks. finder i fede fisk, oliven, mandler, ndder, avocado, raps- og olivenolie.

Du kan evt. spise flere mindre mltider i lbet af dagen og se op efter tallerkenmodellen, nr du spiser varm mad.

Du kan lse mere p diabetes.dk under fanebladet Livet med diabetes eller besge Velvrekkkenet fra forsiden p hjemmesiden.

overvgt skyldes som regel, at vi har spist flere kalorier end vi kan n at forbrnde.

39


rygning stop En farlig vanEDer er rigtig mange og gode grunde til at stoppe med at ryge. Og der er endnu flere for dig, der har diabetes. Diabetikere rammes nemlig meget hyppigere end mennesker uden diabetes af reforkalkningssygdomme og nyresygdom.

Rygning ger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne endda betydeligt. Og nr diabetes i sig selv ger risikoen for blodpropper, s teg-ner der sig et tydeligt billede af en meget farlig kombination.

Rygning er alts ekstra skadelig for mennesker med diabetes og m absolut frardes.

Et rygEstop startEr mEd nskEt om at stoppEDer er flere metoder, som du kan bruge, hvis du vil stoppe med at ryge. Det vigtigste er dog, at du reelt nsker at stoppe og har viljen til at efterleve dit nske.

Og s er det vrd at bemrke, at en kombina-

tion af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvnningsmedicin oftere giver succes end nske og vilje alene. Lad desuden din lge rdgive dig i planlgningen af dit rygestop.

godE, praktiskE rd til Et rygEstopHer er nogle rd, du kan bruge, hvis du vil prve at stoppe rygningen p egen hnd:

1.lrdinerygevaneratkendeDu kan sagtens ryge uden overhovedet at tnke over det. Frste trin mod at stoppe med at ryge er derfor at blive klar over, hvorfor og hvornr du ryger.

Brug nogle f dage til at skrive ned, hvornr du tager en cigaret. Vr ekstra opmrksom p de tidspunkter p dagen, hvor du typisk har tndt en cigaret. For mange er det for eksempel, nr de har spist eller dyrket sport. Lav en plan for, hvordan du kan undg eller takle disse situationer i den frste tid efter rygestoppet.

2.givdigselvbelnningerLav en plan for, hvad du vil belnne dig selv med for at lade vre med at ryge. Hold fast i

40

belnningerne, s du kan fastholde dit ryge-stop. Det er vigtigt, at dine belnninger ikke bestr i mere mad eller sde sager.

3.sgsttteAt holde op med at ryge er ofte lettere med hjlp fra venner, familie og kolleger. Fr du stopper, kan du lave en liste over dine stttepersoner. Fortl dem, hvordan de bedst kan sttte dig.

Bed dem om at vre tlmodige, forstende og opmuntrende. At holde op er srligt svrt, hvis du lever sammen med en ryger. Kunne I mon begge stoppe, nr det nu betyder s meget for dig og din diabetes?

Fortl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op. Vr sikker p, at de forstr din situation. Og bed dem om ikke at friste dig, nr du holder op.

4.lratslappeafDu har mske brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spndinger, og nr du var stresset. Da rygning ikke er en sund kilde til afspnding, m du finde alternativer, der giver dig glde og fr dig til at fle dig afslappet.

5.havsundesnaCksklarDin appetit kan ndre sig, nr du holder op med at ryge. Du vil mske f mere lyst til sde sager og bruge spisningen som en erstatning for at ryge.

For at undg at spise meget fedende mad og tage p i vgt skal du srge for at have sund mad klar, hvis trangen til noget at spise opstr. Det kan for eksempel vre gulerods- eller agurkestnger.

6.sltrangenmedfysiskaktivitetFysisk aktivitet er ikke bare godt for din diabetesregulering. Motion er ogs med til at regulere din appetit. Og den arbejder med, nr du skal sls mod trangen til en cigaret. Lad der-for motionen tage rygningens eller spisningens plads i din hverdag.

7.stendatofordittobaksstopVlg en dato for, hvornr du vil holde op. Skriv den ned, fortl andre det og arbejd mod at vre rgfri fra morgenen p den dag, du har valgt. Du kan f mere at vide om rygningen og rygestop hos din lge eller evt. det kommunale sundhedscenter.

41


du kan ogs ringe til diabeteslinjen p tlf.63121416 ls mere om diabeteslinjen p side 42

rygEstopkursErstop-linien gratis rdgivningtlf.80313131www.stoplinien.dk

herkandubl.a.lseom kommunErnEs rygEstoptilbudwww.cancer.dk/tobak

flErE oplysningErwww.sst.dkwww.apoteket.dkwww.sundhed.dk

42

Jo mere du ved om diabetes, jo lettere bliver det for dig at passe godt p dig selv og dit hel-bred. Du kan finde information om diabetes p Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk, i medlemsbladet og foreningens mange bger og publikationer.

diabEtEsforEningEns profEssionEllE rdgivErEHar du brug for konkret information og hjlp til din hverdag og dit liv med diabetes, s har Diabetesforeningen en rkke eksperter, du kan ringe eller skrive til: Socialrdgivere, der kan hjlpe dig med,

hvad du har ret til af f.eks. tilskud og hjlpe-midler.

Ditister, der kan vejlede dig om kost og dit.

Jurist, der kan vejlede om f.eks. krekortreg-ler, forsikringer mv.

Motionskonsulent, der kan hjlpe dig med f.eks. motivation og velser.

Herudover har vi psykolog, lge og fodterapeut tilknyttet, som du kan stille sprgsml til via Brevkassen.

Du kan ogs benytte dig af de tilbud, forenin-gen har for erfaringsudveksling med andre med diabetes. F.eks. Diabeteslinjen, Diabetesdebat, motivationsgrupper og lokalforeninger.

diabEtEslinjEnGennem Diabeteslinjen kan du f sttte og vej-ledning om alle aspekter af livet med diabetes. I Diabeteslinjen sidder erfarne diabetikere, bde type 1 og 2 samt en forlder til brn med dia-betes.Ring til Diabeteslinjen p tlf. 63 12 14 16.

diabEtEsdEbatDiabetesdebat er en del af sitet diabetes.dk. P diabetesdebat.dk kan du udveksle erfaringer med andre diabetikere. Har du ikke lyst til selv at vre aktiv, kan du besge chatten og lse de mange indlg.

motivationsgruppErI Diabetesforeningens motivationsgrupper kan du mdes med andre diabetikere i dit lokalomrde. Grupperne bestr af 10 -12 personer.Deltagerne motionerer sammen, laver sund mad og udveksler erfaringer om livet med

dEr Er hjlp at hEntE

43

rdgivning og tilbud fra diabetesforeningen

diabetes. Motivationsgrupperne giver dig hjlp til at takle din diabetes med andre i samme situation som dig.

lokalforEningErDiabetesforeningen har ca. 900 frivillige, fordelt over hele landet. Diabetesforeningens frivillige er kommunale og regionale ambassadrer. Som frivillig er du med til at stte diabetessagen p dagsordenen og gre en forskel for de mange mennesker, der lever med diabetes.lsmerepdiabetes.dkellerringtildiabetesforeningen, rytterkasernen 1, 5000odenseC,tlf.66129006.

kommunalE sundhEdsaktivitEtErOver hele landet er kommunerne begyndt at etablere Sundhedscentre, Sundhedsbusser og Sundhedscafer. Her er der mulighed for at f rdgivning og sttte af folk, som kender til livet med kroniske sygdomme. kontakt din egen kommune for at hre nrmere om,hvaddererafaktiviteteriditlokalomrde.

socialE tilskudSom diabetiker har du forskellige muligheder

for tilskud efter den sociale lovgivning. I mange tilflde er reglerne dog forskellige for diabeti-kere i arbejde og for pensionister. Det betyder ogs noget, om du fr en eventuel pension efter reglerne fra fr 2003, eller om du frst har fet tilkendt pension senere.

Vr opmrksom p, at visse tilskud er afhn-gig af indkomst og formue. Du kan lse om de mange forskellige sociale regler p diabetes.dk, vlg Livet med diabetes og derefter Social sttte. Du kan ogs f rdgivning om sociale rettigheder hos foreningens rdgivere eller hos din kommune.

dukanf.eks.sgestttetil:

mediCin testmateriale ditkost indlgellersko fodterapi tandlge brillerogproteser hjlpifm.problemeriarbejdslivet psykologhjlp

45

din krop og diabetes

din krop og diabEtEs

I det flgende afsnit kan du lse om, hvilke forandringer der sker i kroppen og dens funktioner, nr du har diabetes. Du vil f et godt indblik i, hvordan kroppen omstter det, du spiser og drikker. Du vil se, hvor vigtigt det er at holde fast i de livsstilsndringer, der er forudstningen for, at du kan styre din diabetes.

diabEtEs har indflydElsE p kroppEns funktionEr

diabEtEs, blodsukkEr og insulinFor at forst hvad diabetes er, og hvad syg-dommen gr ved din krop, skal du vide, hvad blodsukker og insulin er.

hvad Er blodsukkEr?Nr du spiser, nedbryder kroppen maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet blodsukker. Disse sukkerstoffer skal nu fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens vv for at give dig energi, s din krop kan fungere. Ligesom benzin skal fra bilens tank til motoren for at f bilen til at kre.Nglen til drene ind til kroppens celler er insulin.

SPISERR

MAVESKLEVER

NYRE

BUGSPYTKIRTEL

TARM

BLRE

46

hvad Er insulin?Insulin er et livsndvendigt hormon, der hjlper med at omstte den mad, du spiser, til energi i kroppen.Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gr den, nr dit blodsukker stiger alts nr du spiser og drikker.

Insulinet sendes rundt til alle kroppens vv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insuli-net den vigtige ngle, der bner dren, der gr mellem blodbanen og vvene. Insulinet lser alts drene op og hjlper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vvene. Gr dren ikke op, bliver dit blodsukker alt for hjt.

Og det er netop problemet hos personer med type 2-diabetes. Her formr kroppen ikke at udnytte insulinet s godt som ellers, og den producerer mske heller ikke nok insulin i forhold til kroppens behov. Derfor forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Der er simpelthen ikke nok ngler, eller de virker ikke som de skal, s drene mellem blodbanen og vvene forbliver lukkede og dit blodsukker bliver alt for hjt.

Veltrnet muskelvv har meget hj flsomhed for insulin dvs. insulinet virker godt, hvis du er i god form. Utrnet muskelvv har lavere flsomhed, dvs. insulinet virker drligt, hvis du er overvgtig eller i drlig form.

Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan snke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du s endvidere formr at tabe dig via en fornuf-tig kost, kombineret med daglig motion, kan du reducere mngden af fedtvv og snke din blodsukkerkoncentration yderligere.

kEnd dinE nglEtalDe fleste, der har type 2-diabetes, oplever ogs at have forhjet blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Derfor flger din lge nje din diabetes og din almene sundhedstilstand via forskellige mlinger af disse vrdier og holder je med forandringer i din almene sundhedstilstand.Det er dog vigtigt at huske p, at de vigtigste ml for din sundhed er vgt/livvidde, kost og motion. De andre vrdier er hyppigst blot udtryk for ndringer i disse grundlggende forhold.

47


blodsukkEr, blodtryk og kolEstErolDesuden skal du regelmssigt have tjekket urinen for protein, ligesom du skal have tjekket dine jne, fdder, nyrer og vgt.

Forhjede vrdier af blodsukker, blodtryk og kolesterol er tre af de strste risici, der er forbundet med type 2-diabetes. rsagen er, at der kommer skade p karvggene, der med-frer reforkalkning i vvene. Fedtet fra blod-banen lejrer sig som nogle hrde plamager i karvggene og medfrer, at kredslbet bliver drligere.

Du kan lse mere i kapitlet om flgesygdomme, hvis du gerne vil vide, hvordan du undgr eller udstter de direkte symptomer af diabetes

(trthed, energilshed, infektioner, vandlad-ningssymptomer) og flgesygdomme, der ram-mer hjerte, kar, fdder, nyrer og jne).

blodsukkErForhjet blodsukker er en risikofaktor, fordi for hje blodsukre p kortere og p lngere sigt har en skadelig virkning i kroppen. Bde p de sm blod-kar i jne og nyrer samt p de store kar i kroppen.

Som du kan lse tidligere i dette kapitel, bruger din krop sukkerstofferne i dit blod til at fremstille energi til cellernes drift, s de kan danne nye celler, lave hormoner, enzymer og meget mere. Men som du ogs har lst, kan sukkerstof-ferne fra mad og drikkevarer have svrt ved at komme ind i kroppens celler, nr du har diabetes. De bliver i stedet i strre eller mindre omfang ude i blodet.Nr der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen.

De fleste mennesker med type 2-diabetes oplever for hje blodsukkervrdier, mens lave blodsukkervrdier er mere sjldne.

sammEn mEd din bEhandlEr skal du holdE jE mEd flgEndE:

1) blodsukkEr2) blodtryk2) kolEstErol

48

Symptomer p for hjt blodsukker

Symptomer p for lavt blodsukker

49


Lave blodsukkervrdier kan dog forekomme, hvis du f.eks. drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersnkende tabletter (se side 71) eller hvis du dyrker hrd motion, eller hvis du fr insulin (se side 76).

Det er mlet for din behandling at holde blodsukkeret s tt p det normale som muligt. Dit blodsukker m derfor helst ikke p noget tidspunkt af dgnet overskride 10 mmol/l.

Nr det glder langtidsmlingen (HbA1c), der viser gennemsnittet af dit blodsukker igennem en lngere periode, er det optimalt, at vrdien ligger mellem 48-58 mmol/mol (6,5-7,5 %). Det betyder, at der er bundet sukker til 48-58 mmol/mol (6,5-7,5 %) af de rde blod-legemer i en blodprve.

Nr du skal holde dit blodsukker nede, s skal du tage de samme forholdsregler, som bruges til at regulere blodtryk og kolesterol. Det handler frst og fremmest om at spise sundt og vre fysisk aktiv.

Du vil muligvis opleve, at det kan vre svrt at n ned p normale vrdier for blodsukkeret,

selvom du ndrer livsstil og fr medicin for blodsukkeret. I disse situationer er det en god id, at du sammen med din behandler stter dig et ml, som du selv synes, at du kan n inden for et bestemt tidsrum.

blodtrykDet er blodtrykket i kroppen, der gr, at vvene kan f vske, ilt og nring. Dit hjertes pum-pefunktion gr, at blodet cirkulerer i kroppen fra omrder med hjt blodtryk (pulsrerne/ arterierne) til omrder med lavt blodtryk (venerne).

For mennesker med type 2-diabetes er det ekstra vigtigt, at blodtrykket er lavt. Stiger blodtrykket over en periode, er der en risiko for skader p karvggen og skader p nyrerne.

du kan rEgulErE dit blodtryk mEd gEt motion, EvEntuElt vgttab og fEdtfattig kostmedmangegrntsager.

Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 130/80 mmHg. Dog br det ligge p 125/75 mmHg eller lavere, hvis du har protein i urinen.

50

I praksis kan det vre svrt at f blodtrykket helt p plads, selv hvis det behandles med 3-5 forskellige tabletter p en gang. Det er en god id, hvis du sammen med din lge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig, nr det glder dit blodtryk. Samtidig skal I vre enige om, hvordan du nr mlene.

kolEstErolEt hjt kolesteroltal har p lngere sigt en skadelig virkning p blodkarrene. Kolesterolet trnger ud i karvggen, hvor det kan aflejre sig som stive plamager (forkalkninger).

Kolesterolerne hrer til den stofgruppe, der kaldes lipider (fedtstoffer). De almindeligt omtalte lipider er kolesterolerne og triglyceriderne.

Kroppen producerer selv kolesteroler. Men du fr ogs kolesterol fra det fedt, du fr gennem maden. Det er ikke ndvendigt med kolesterolfri kost, men med kost som har et lavt indhold af mttet fedt (mttet/animalsk fedt stammer fra fede mlkeprodukter f.eks. smr samt kd og stegemargarine).

Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men ogs af alder og kn. Personer med diabetes br strbe mod srligt lave tal for at undg de skadelige fedtstoffer i blodet. Ls mere om behandlingsml side 74.

nr du fr dit blodtryk mlt, kiggEr lgEn p to forskElligE vrdiEr, dEr typiskbliverskrevet130*/80**

* dEt hjEstE kaldEs dEt systoliskE blodtryk.detfortllerom blodtrykkEt i dE storE blodrEr, nr hjErtEt trkkEr sig sammEn

** dEt lavEstE kaldEs dEt diastoliskE blodtryk.detfortllerom blodtrykkEt i dE storE blodrEr, nr hjErtEt slappEr af mEllEm to slag og fyldEs mEd blod

blodtryk

51


HDl (uskadelige kolesterol)Huskeregel: H = herlige kolesterol

lDl (skadelige kolesterol)under 2,5 (under 2,0 ved hjerte-kar-sygdom)Huskeregel: l = lede kolesterol

triglycerider (fedt i blodet)

Hjt indhold af dette kolesterol er gunstigt for hjerte og kar.

Hjt indhold i blodet ger risikoen for hjerte-kar-sygdom

Hjt indhold i blodet ger risikoen for hjerte-kar-sygdom

total kolEstErol kolEstEroltallEt for dEn samlEdE mngdE kolEstErol i blodEt, brhosendiabetikervreunder4,5.(under4,0vedhjerte-kar-sygdom)

53

flgesygdomme til diabetes

flgEsygdommE til diabEtEs

Du har i det forrige afsnit lst om de forandrin-ger, der sker i kroppen, nr du rammes af type 2-diabetes. Nr du kender til de skadevirkninger, som forhjet blodsukker, blodtryk og koleste-rol har p kroppen, eventuelt kombineret med tobaksskader, vil du bedre kunne forst de flgesygdomme, som du kan blive plaget af, hvis din diabetes ikke kommer under kontrol.

Bde type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle flgesygdomme til diabetes. Fysiske og psyki-ske. Risikoen stiger med det antal r, du har haft diabetes og hnger meget sammen med, hvor godt din diabetes har vret behandlet og holdt under kontrol.

I dette kapitel kan du lse mere om de forskel-lige flgesygdomme til diabetes. Hvordan de behandles, og hvad du selv skal vre opmrsom p for at begrnse flgesygdommene til din diabetes.

flgEsygdommEEn drligt reguleret diabetes frer med strre sandsynlighed til flgesygdomme, mens en velreguleret diabetes er med til at forebygge flgesygdomme.

og hvordan de behandles

54

Tendensen til at udvikle flgesygdomme er til dels arvelig. Men flgesygdomme hnger nsten altid sammen med for hjt blodsukker, hjt blodtryk og skve kolesteroltal. Den vrst tnkelige kombination er en ureguleret diabetes kombineret med rygning.

forEbyg EllEr udst udviklingEn af flgEsygdommEDer er heldigvis rigtig meget, du selv kan gre. Du mindsker risikoen for at udvikle flgesyg-domme betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Det er dog ingen garanti for, at du ikke fr flge-sygdomme. Men du kan med en god regulering bremse eller udstte udviklingen.

hjErtE og krEdslbFlgesygdomme i hjerte og kredslb skyldes reforkalkning, hvorved blodrerne forsnvres.

reforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos mennesker med diabetes end hos

mennesker, der ikke har diabetes. Det skyl-des en kombination af for hjt blodsukker, for hjt blodtryk og for hjt kolesterol. Desuden ndres karvggene over tid ved diabetes. Det har betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner.

I hjertet kan reforkalkningen ramme kranspuls-rerne og medfre, at der kommer nedsat iltforsyning til hjertemusklen. Symptomerne er brystsmerter, nr du anstrenger dig (angina pectoris).

Hjertemuskulaturen kan eventuelt svkkes, s der opstr hjerteflimmer og uregelmssig hjerterytme. Svkkelse af hjertemuskulaturen vil kunne medfre nedsat pumpefunktion med ndend og vand i kroppen til flge.

Udvikler reforkalkningen sig yderligere, vil der kunne opst en blodprop i hjertet.

I hjernen vil reforkalkningen kunne medfre blodpropper og bldninger med evt. lammelser til flge. reforkalkning vil ogs kunne medfre drligt blodomlb i fdder og ben.

55


Er du ryger, skal du vre opmrksom p, at et rygestop er det allervigtigste trk i forhold til at forebygge hjerte-kar-lidelser.

fddEr og nErvErHjt blodsukker er med til at gre det svrt for sr at lges hurtigt. Det hele forvrres af et drligt kredslb. Har du diabetes, kan det give nogle ndringer i kroppens nervesystem med skader p de nerver, der findes i fdder og ben. Det kan fre til, at du ikke kan mrke tryk og varme-/kuldepvirkninger. Og det kan betyde, at du fr sr p dine fdder.

rEagEr p fodsr mEd dEt sammEDe fleste mennesker fr livet igennem nogle skrammer, vabler og sr p fdderne. Men hvis du har diabetes, er det ekstra vigtigt, at du reagerer med det samme.

Reagerer du ikke, kan srene udvikle sig i en ubehagelig retning. Kirurgiske indgreb kan meget hurtigt blive ndvendige, hvis der gr betndelse i srene.

Fodsrene kan opst rundt p hele foden, men kommer oftest under foden, p terne, mellem terne eller p hlen. De behver ikke at se ud af ret meget. Det kan vre sm skrammer, vab-ler eller sr, der fremstr rde, gule eller sorte.

sdan opstr srEtDe fleste fodsr hos diabetikere skyldes tryk fra fodtj, fordi fodtjet ikke er tilpasset foden godt nok. Fodtjet br f.eks. tilpasses, hvis du har en hammert eller en stiv t.

- at sE p dinE fddEr hvEr dag ogs undEr fddErnE- straks at kontaktE lgEn, hvis du har trykmrkEr, sr EllEr lignEndE- at vaskE dinE fddEr kortvarigt og undg langvarigE fodbadE- at trrE dinE fddEr grundigt (ogs mEllEm tErnE), nr du har vaskEt dEm- at brugE sko, dEr ikkE klEmmEr- at skiftE strmpEr hvEr dag- at g rEgElmssigt til fodtErapEut

husk

57


Foden kan ogs vre lidt deform p grund af nervebetndelse (neuropati). Nervebetndelsen svkker flesansen i fdderne, s du fr svrere ved at mrke tryk, varme og kulde. Eller fodens vv og led kan vre stive som flge af binde-vvsforandringer.

De to flgesygdomme til diabetes, bindevvs-forandringer og nervebetndelse, er alts ikke den direkte rsag til srene. Men nervebetn-delse giver en flelseslshed i foden, der gr det svrere at opdage tryk og dermed f noget gjort ved de drlige fdder, inden srene udvikler sig.

Drligt kredslb som flge af reforkalkning kan vre en anden flgesygdom til din diabetes, som kan give sr p fdder og ben. Der kommer nem-lig s lidt blod til foden, at noget af vvet i foden dr, og der opstr sr. Disse sr er ofte sorte.

Endnu en grund til, at du skal tage fodsr alvorligt, er den gede tilbjelighed til betndelse, der er en flge af diabetes. Ofte bliver betndelsen meget voldsom, fordi dit immunforsvar er nedsat.

Fr du et fodsr, er det vigtigt, at du sger hjlp hos din egen lge. Det skal helst vre senest

dagen efter, at du har opdaget sret.Husk at tale med din lge, om du har behov for at g regelmssigt til fodterapeut.

du br dagligt undErsgE dinE fddErGiv dine fdder et grundigt eftersyn hver dag. Huden skal vre hel og glat bde p oversiden og undersiden. Brug et spejl, hvis det er svrt at se hele foden. Er dit syn drligt, s bed en anden om hjlp til hyppigt at give fdderne et eftersyn.

fodtErapi, fodindlg og skoDu kan f 50 % tilskud til fodterapi, nr din lge har henvist dig til en fodterapeut, der har aftale med det offentlige. Alle diabetikere har ret til en rlig fodstatus. Om du har ret til flere behandlinger med tilskud afhnger af fodterapeutens vurdering af dit behov.

Du kan ogs f 50 % tilskud til fodindlg hos din fodterapeut, hvis din fodterapeut vurderer, at det er ndvendigt.

Du kan ogs sge om fodindlg og srligt fodtj i din kommunes hjlpemiddelafdeling. Her fr du 100 % tilskud, men kan vre svrt at f bevilget.

58

sEksuEllE problEmErBde mnd og kvinder kan opleve seksuelle problemer som flge af diabetes.

Har du en kronisk sygdom som diabetes, kan du ofte fle et manglende overskud. Tanker om sygdommen kan vre udmattende, og hjt blodsukker kan gre dig trt.

Derfor kan der opst sexologiske problemer i form af manglende lyst, manglende tid, stress, eventuelle psykiske problemer eller problemer i parforholdet. Lyst til seksuelt samvr krver for de fleste et vist overskud.Problemerne kan ogs vre fysisk betingede og flger af din diabetes. Desuden har rygning, overvgt, for lidt motion og stress stor betydning isr for mnd ift. impotens.

For bde mnd og kvinder glder det, at grundige samtaler og fysiske undersgelser kan hjlpe til at afdkke, om problemerne er fysiske eller psykiske kroniske eller forbigende.

sEksuEllE problEmEr hos kvindErFor kvinder er symptomerne ofte nedsat lyst, trhed i skeden, smerter ved samleje og nedsat mulighed for orgasme. Disse symptomer kan lindres ved behandling.

Diabetikere har en hjere risiko for at f infek-tioner. Mange kvinder med diabetes oplever hyppige svampeinfektioner i skeden. Det kan give kle og smerter ved samleje og lgge en dmper p lysten til sex.

Kvinder med diabetes kan have problemer med ikke at kunne blive fugtige nok i skeden, selvom de fler sig seksuelt ophidsede. Sandsynligvis skyldes dette skader i blodkar og nerver.

bEhandlingPsykologisk/sexologisk behandling er en mulig-hed, hvis det er psykiske forhold, der er skyld i de seksuelle problemer.

Hos kvinder, der er i overgangsalderen, kan tr-hed i skeden behandles med kvindelige knshor-moner. Det sker enten som stikpille eller hormon-tabletter. Du kan desuden anvende glidecreme

59


ved samleje. Cremen kan kbes i hndkb p apoteket.Generelt har en god blodsukkerregulering en positiv effekt p seksuelle problemer. Det fore-bygger bde svampeinfektioner og skader p blodkar og nerver.

sEksuEllE problEmEr hos mndRejsningsproblemer, som ogs kaldes impo-tens, er et problem hos mange mnd med diabetes og er den hyppigst forekommende seksuelle flgesygdom til diabetes.

Problemet ses hyppigere, jo ldre man er. Der er ogs en sammenhng mellem impotens og hvor lnge, man har haft diabetes. Generelt oplever mnd med diabetes impotens ca. 10 r tidligere end mnd uden diabetes.

Mere end halvdelen af mnd med impotens kan hjlpes. Der findes i dag receptpligtig medicin, der kan fremme rejsningen. Tal med din lge, hvis du har problemet.

Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt impotens har psykiske eller fysiske rsager. Er rsagen

psykisk, kan det vre gavnligt at tale med en sexolog eller psykolog, eventuelt i kombi-nation med medicinsk behandling. Ved fysiske rsager vil lsningen ofte vre at f ordineret medicin.

dEr kan vrE flErE rsagEr til impotEns

tobak og alkoholTobaksrygning, overdreven alkoholindtagelse og hash har alle en negativ effekt p den seksuelle formen. Tobaksrygning forvrrer problemet p grund af nikotinets direkte karsammentrkkende effekt, der snker blodtilstrmningen til dine knsdele. Risikoen for reforkalkning fordobles ved rygning. En rejsning krver, at blodrerne og nervebanerne fungerer, som de skal.

drlig diabEtEsrEgulEringLngerevarende, drlig diabetesregulering nedstter bde lysten og evnen til at opn rejsning det sidste formentlig p grund af en negativ pvirkning af nerver og blodrer til omrder i og omkring penis. Ved reforkalkning opstr der rejsningsproblemer, fordi der ikke tilfres nok blod til penis.

60

mEdicinForskellige former for medicin kan give rejsnings-problemer. Det drejer sig mest om nervemedicin, sovemedicin og nogle, specielt ldre, former for hjerte- og blodtryksmedicin.

psykiskE forholdPsykiske forhold som lyst spiller ogs en afgrende rolle for rejsning. Man skal have lidt af rejsningsproblemer i lngere tid, flere uger eller mneder, fr man bruger udtrykket impotens. Grunden er, at mange mnd oplever perioder i deres liv, hvor deres seksuelle formen er ned-sat for det meste af psykiske rsager.

Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig sl ud af et enkelt eller f mislykkede forsg p sam-leje. Hvis man gr det, kan man komme ind i en ond cirkel med prstationsangst eller psykiske problemer.

bEhandlingTal med din lge om problemet. Det er vigtigt at afdkke i hvor hj grad, at det drejer sig om psykiske (manglende lyst, prstationsangst) eller fysiske (rejsningsbesvr) problemer.

Psykiske problemer kan vre en regulr depression (se senere), der br behandles med terapi og eventuel medicin. Der kan vre problemer i parforholdet pga. sygdommen, sledes at der skal henvises til en sexolog.

Rejsningsproblemer skyldes for det meste bde psykiske og fysiske faktorer. Men der findes p markedet prparater, der kan fremme rejsnin-gen. Eventuel tobaksrygning kan stoppes med medicinsk hjlp.

dEprEssionSom diabetiker har du strre risiko for at f en depression end mennesker, der ikke har diabetes. rsagen til dette kendes ikke fuldstndig. Men det er et faktum, at folk med kroniske sygdomme lettere fr depressioner end andre.

symptomErDepression kan vise sig p flere mder. Trthed kan vre et fremtrdende symptom. Du fler mske ikke, du har krfter til at klare hverdagen og har ikke lyst til at beskftige dig med ting, du normalt holder af (lytte til musik, se tv, strikke osv.) Du kan ogs opleve et ndret

61


svnmnster enten som stigende svnbehov eller modsat, at svnen bliver let og overfladisk med mange vgne perioder om natten.

tal mEd din lgEDet er vigtigt, at du fr konstateret og behandlet en depression, for at din diabetes kan blive godt behandlet. Derfor er det vigtigt, at du taler med din lge, hvis du synes, du gennem lngere tid fler dig mere trt eller har manglende energi eller lyst til at gre det, du normalt gr.

nyrErDiabetisk nyresygdom (nefropati) er en fl-gesygdom til diabetes, der svkker nyrerne. Risikoen for diabetisk nyresygdom stiger, jo ln-

gere du har haft diabetes. En drligt reguleret diabetes med hjt blodsukker og hjt blodtryk er desuden en vsentlig faktor. Symptomerne p nyresygdom er i starten meget svage. De kan vise sig som gede urinmngder, vand i krop-pen og trthed.

diabEtisk nyrEsygdomNyrerne er et filter, der bestr af fint forgrenede blodkar (blodkarngler). De renser blodet for affaldsstoffer, der sammen med salt og vske udskilles som urin. Nyrerne justerer desuden blodtrykket.

Et for hjt blodsukker og et for hjt blodtryk kan fre til diabetisk nyresygdom. Blodkarnglerne delgges og erstattes af arvv og gr, at nyrerne fungerer drligere og drligere. Ogs rygning ger risikoen for diabetisk nyresygdom.

Bortset fra dette ved man endnu ikke, hvorfor nogle diabetikere udvikler diabetisk nyresyg-dom, mens andre ikke gr. Man ved dog, at arvelighed ogs er en faktor.

rlig kontrol af nyrErnEDet er meget vigtigt, at du fr kontrolleret

- nEdtrykthEd (flElsE af hblshEd, modlshEd og tristE tankEr EllEr hElt tom)- manglEndE intErEssE EllEr gldE vEd ting, du normalt holdEr af (mEningslshEd)- trthEd- ingEn krftEr til at klarE hvErdagEn- ndrEt svnmnstEr (noglE sovEr konstant, andrE har svrt vEd at sovE)- sElvbEbrEjdElsE og skyldflElsE

symptomEr

62

din nyrefunktion hvert r. Du br ogs f mlt protein i urinen en gang rligt, da stigende udskillelse ofte er tegn p tidlig nyresygdom. Det er vigtigt, at lgen ogs undersger dit blodtryk regelmssigt.Behandling af bare et ganske let forhjet blod-tryk kan nemlig forhindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom.

forEbyggElsEGod blodsukkerregulering, regelmssig kon-trol og effektiv behandling er afgrende for at undg udvikling eller forvrring af diabetisk nyresygdom.

Hvis du har for hjt blodtryk, kan du forebyg-ge flgesygdomme i nyrerne ved at anvende bestemte former for nyrebeskyttende medicin.

Rygning ger risikoen for diabetisk nyresygdom vsentligt. Det er derfor en vigtig forebyggende indsats at holde op med at ryge.

For meget salt i maden kan ge blodtrykket, derfor anbefales det at begrnse indtaget af salt.

jnENsten alle mennesker med diabetes udvikler over tid skader i nethinden pga. sygdommen. Det er derfor vigtigt, at du jvnligt fr dine jne kontrolleret.

Det er ogs vigtigt, at du altid kontakter din lge, hvis dit syn ndrer sig. Opdages foran-dringerne i tide, kan de nemlig behandles.

hold godt jENr det glder forebyggende behandling af flgesygdomme p dine jne, handler det frst og fremmest om, at dit blodtryk og dine blodsukkervrdier ligger lavt. Er blodsukkeret for hjt, kan der komme forbigende ndringer af synet.

Det er derfor en god id, at du selv lbende afprver dit syn. Det kan du f.eks. gre, hvis du dagligt kommer forbi et bestemt skilt eller kigger ud gennem vinduet p huse og trer. Prv skiftevis at lukke hjre og venstre je og lg mrke til, om det, du ser, ndrer sig eller bliver utydeligt.

63


64

diabEtisk jEnsygdomVed diabetisk jensygdom (retinopati) sker der forsnvringer i jets sm blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og bldninger p jets nethinde. Dette kan fre til nedsat syn og i vrste fald blindhed.

for hjt blodsukkEr og dinE jnEHvis du har hjt blodsukker og hjt blodtryk, kan det give ndringer i dine jne. Der kan opst vskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrbelige og briste. Ved at snke dit

blodsukker og blodtrykket kan du forebygge tab af synet.

Bruger du briller, kan forhjet blodsukker ogs medfre, at styrken i glassene pludselig i lbet af timer og f dage ikke passer. Disse synsforstyrrelser forsvinder igen, nr blodsukke-ret bliver normalt. Det er derfor bedst at vente med nye briller, indtil din diabetes har vret velreguleret i mindst en mned.

dubrgregelmssigttil jEnlgEn jenlgenkanopdagesynstruende forandringEr, du Endnu ikkE sElv har mrkEt snakmedjenlgenom,hvorofte du br havE dinE jnE kontrollErEt hvisdindiabeteservelbehandlet, skal du g til kontrol mEd 1 - 2 rs mEllEmrum hvisdindiabetesikkeer vElbEhandlEt, EllEr dEr Er tEgn p bEgyndEndE jEnforandringEr, vil jEnlgEn sE dig mEd kortErE intErval

konsultEr jEblikkEligt jEnlgEn, hvis:

- du oplEvEr bEvgEligE plEttEr for jnEnE- dit syn pludsElig blivEr slrEt og uklart (rsagEn kan vrE En strrE bldning, dEr krvEr undErsgElsE snarEst muligt)- du oplEvEr skyggEr EllEr fornEmmElsEn af Et gardin (fornEmmElsEn kan skyldEs storE bldningEr i nEthindEn EllEr nEthindElsning)

dinE jnE

65


plEttEr og sm bldningErAlle mennesker kan have bevgelige pletter for jnene. De skyldes uklarheder i jets linse eller glaslegeme.

Pletterne ses som myg, fluer eller figurer, der pludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er ikke i sig selv farlige, men de kan dkke over tegn p sm bldninger.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din lge, hvis du oplever sdanne synsforandringer.

Diabetes medfrer desuden en lidt strre risiko for jenbetndelse og hornhindebetndelse. Hvis jet bliver rdt, og der kommer smerter i jet, skal du straks sge lge, eventuelt jenlge.

mund og tndErHar du type 2-diabetes og et drligt reguleret blodsukker, har du en get risiko for huller i tnderne (caries) og for tandkdsbetndelse (paradentose).

Tandbrstning er det vigtigste for en god mund-hygiejne. Man br brste tnder med fluorholdig

tandpasta to gange dagligt og ogs dagligt bruge tandtrd, tandstikkere eller mellemrums-brste.

Tandbrstning er ikke altid nok til at rense helt inde mellem dine tnder.

Tal derfor med tandlgen om brug af tand-trd eller tandstikker. G til tandlgen mindst to gange rligt og vr opmrksom p god tandhygiejne.

- rEgElmssigE undErsgElsEr hos tandlgEn Er mEgEt vigtigE - dEt Er ndvEndigt at f tandrEns- ningEr, s tandstEn og baktEriEr i tandkdslommErnE blivEr fjErnEt- symptomErnE vEd tandkdsbEtndElsE Er bldning og mhEd vEd bdE tandbrstning, og nr man spisEr- paradEntosE givEr frst symptomEr, nr tilstandEn Er mEgEt langt fremskreden.detskeriformaf lsE tndEr- bldning kan vrE Et forvarsEl om, at dEr Er paradEntosE i optrk, og man br dErfor opsgE sin tandlgE

dinE tndEr

67

behandling

bEhandling

Med diagnosen type 2-diabetes er du langt bedre stillet end de mange, der har type 2-diabetes uden at vide det. Med et godt kendskab til behandlingen har du chancen for at passe godt p dit helbred. Du kan komme i relevant behandling og i samarbejde med dine behandlere gre en aktiv indsats for et bedre helbred og for at undg flgesygdomme.

Et godt samarbEjdE om din diabEtEsDen person, der har strst indflydelse p din diabetes, er dig selv. I jo hjere grad du erkender, at du har fet en kronisk sygdom som flgesvend i dit liv, jo lettere vil du have ved at tage ansvaret for din sygdom.

Hermed ikke sagt at du skal undlade at sge hjlp og vejledning hos din lge eller sygeplejerske. Diabetes er en kompliceret sygdom, som krver stor ekspertise at behandle bedst muligt, s det er godt at have specialisterne med p sidelinjen som rdgivere.

Dit liv med diabetes er et samarbejde med flere forskellige personer i sundhedsvsenet: Din egen lge, en sygeplejerske hos lgen, jen-lge, fodterapeut og lger og sygeplejersker,

ditister og andet personale i et diabetes-ambulatorium.

Det er vigtigt, at du er rlig og ben. Bde over for dig selv og dine behandlere. Giv realistiske bud p, hvad du fler, du kan klare af livsstil-sndringer og sig til, hvis der er forslag, du ikke kan vre med til.

Motion, sund kost og vgttab (hvis du er overvgtig) er, uanset hvor lnge du har haft diabetes, de vigtigste grundpiller i din behandling. Og det er alene dig, der kan arbejde med alle tre dele.

I det arbejde kan behandlere hjlpe og sttte, vejlede og undervise. De kan give dig den viden, du skal bruge ogs om medicin og meget andet. Undervejs er det bedst, at du bent fortller, hvad du vil, kan og tror.

Det er ogs fint, hvis du viser, at du har forventninger til dine behandlere. Det er et signal om, at de ogs kan have strre forventninger til, at du selv tager ansvar for din diabetes. Det er et godt fundament for jeres samarbejde.

68

kontrol hos dinE bEhandlErENr du har type 2-diabetes, skal du g jvnligt til kontrol. Kontrollerne hjlper din lge og dine behandlere til at finde frem til den rette behand-ling af netop din diabetes. Den rette behandling er med til at forhindre din diabetes i at forvr-res og kan vre med til at undg eller udskyde eventuelle flgesygdomme.

Lgen behandler og rdgiver dig som hoved-regel selv, evt. assisteret af sygeplejerske og klinisk ditist. Mange steder i landet kan lgen ogs henvise til undervisning for alle med type 2-diabetes i diabetesambulatoriet/diabetes-skolen, p det nrmeste hospital eller sund-hedscenter. Sprg din lge om muligheden.

Nogle steder i hospitalsvsenet er der kun kapacitet til at modtage de patienter, der har fet pvist flgesygdomme p kredslb, jne, nyrer eller nerver, s de kan f srlig undervisning eller f pbegyndt behandling for flgesygdommene. I nogle tilflde sker det ogs p et tidspunkt for at pbegynde insulinbehandling. Nr mlet er net, overtager din egen lge oftest igen undersgelserne af dig.

i skEmaEt hErundEr kan du sE, hvad du br f tjEkkEt og hvor oftE

forbErEd dinE kontrollEr For at f mest muligt ud af konsultationerne hos din lge er det vigtigt, at du og din lge forbereder kontrollerne. Skriv for eksempel dine resultater og erfaringer ned i en lommebog eller mlebog. P www.sundhed.dk kan du se resultaterne af dine blodprver.

Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du opdager

langtidsblodsukker (Hba1c)Blodtrykvgt

kolesterolfdderjnenyrer

Ca. hver 3. mnedCa. hver 3. mnedCa. hver 3. mned

Ca. 1 gang/rCa. 1 gang/rCa. 1 gang/rCa. 1 gang/r

kontrol af frEkvEns

69

behandling

noget usdvanligt, som du ikke kan finde en forklaring p, s sprg din lge ved nste besg eller bestil tid til en konsultation med det samme.

din EgEn journalSprg din lge om han/hun har et skema som kaldes Din egen journal. Her kan I sammen skrive de resultater og ml, I bliver enige om at opn. Sdan et skema giver dig et godt overblik over din behandling.

Din lge skal fortlle dig, hvordan dine mlin-ger og blodprver skal lses og forsts. For eksempel hvad dit blodsukker, blodtryk, kole-steroltal og eventuelle andre undersgelser betyder for dig.

Lgen vurderer din diabetes ud fra dine helbredsforhold og livssituation. Derfor kan man ikke sige, at der kun er n bestemt mde at undersge mennesker med type 2-diabetes p.

Det kan vre en god id at tage et familiemedlem eller en bekendt med til lgebesget ikke mindst til rskontrollen, da det kan vre svrt at huske alle informationerne. Det er samtidig en god id at skrive rd og resultater ned.

70

langtidsblodsukkEr hba1cDet er vigtigt at holde je med dit langtidsblodsukker. Langtidsblodsukkeret kaldes ogs HbA1c og er et udtryk for det gennemsnit-lige glukoseniveau i blodet i de seneste ca. tre mneder. Det er en mling, der kun kan foreta-ges med srligt mleudstyr hos din diabetes- behandler eller p et laboratorium.

Dit langtidsblodsukker (HbA1c) br ikke over-stige 48-58 mmol/mol (6,5-7,5 %). Det betyder, at der er bundet sukker til 48-58 mmol/mol (6,5-7,5 %) af de rde blodlegemer i en blodprve.

mEdicin, du kan stdE p i bEhandlingEnDet er normalt, at type 2-diabetes medfrer behandling med flere forskellige typer medicin. Det er derfor ikke usdvanligt at f flere piller i kombination med hinanden mod diabetes, kolesterol og blodtryk. Hvis du bliver behandlet med flere typer medicin i kombination med hinanden, er det fordi stofferne i disse piller samarbejder med hinanden.

Derfor er det vigtigt, at du flger lgens anvis-ninger og tager alle de prparater, som bliver udskrevet til dig.

Alle stofferne er lige vigtige! En vigtig ting er at vide, at selv om dine blodsukker- og blodtryks-vrdier er normale, findes diabetessygdommen stadig i kroppen og vil begynde at give sympto-mer, hvis du slkker p dine gode livsstilsvaner eller lader vre med at tage din medicin.

tidligErE mlEvrdiEr

hba1c %

hba1cmmol/mol

mlEvrdiEr

31

42

48

53

58

64

75

5,0

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

9,0

71

behandling

Metformin (kendes ogs under betegnelsen biguanider)

Sulfonylurinstofferog Meglitinider

glp-1 analoger

Dpp-4 hmmere

Sglt2 hmmere

Hmmer optagelsen af sukker fra tarmen ger cellernes flsomhed for insulin

nedstter leverens frigivelse af sukker

ger bugspytkirtlens produktion af insulin

ger bugspytkirtlens frigivelse af insulin

ger bugspytkirtlens frigivelse af insulin

ger udskillelsen af sukkeri urinen

Bruges ofte i kombination med anden blodsukkerregulerende medicin

Bruges evt. i kombination med anden blodsukkerregulerende medicin

kan give vgtgning




blodsukkErrEgulErEndE mEdicin

virkning supplErEndE information

72

brug din blodsukkErrEgulErEndE mEdicin rigtigtDet er din behandler, der afgr din medicindosis. Og han eller hun vil altid starte med den mindst mulige mngde medicin. Med ugers mellemrum kan dosis evt. sttes op s du f.eks. skal tage tabletterne flere gange om dagen.Din medicindosis bliver lagt fast ud fra mlinger af dit langtidsblodsukker.

I tilflde af infektion, eventuelt med feber, vir-ker tabletterne ikke godt nok. Her kan det blive ndvendigt at ge dosis eller i en periode at skifte til insulin.

hvis du glEmmEr En tablEtGlemmer du at tage en tablet, kan dit blodsuk-ker blive for hjt. Det betyder dog ikke, at du skal tage dobbelt dosis nste gang, du skal tage medicin. Du skal tvrtimod fortstte med normal dosis og mske f lidt mere motion den dag. Det kan kompensere for den manglende medicin.

Det kan vre svrt at huske at tage tabletterne. Isr nr du ikke fler dig syg. Det kan derfor vre en god id at benytte en doseringsske. Den kan du have stende p spisebordet og tage med p arbejde, eller nr du besger andre. P den kan du altid se, om du har husket at tage din medicin.

P www.apoteket.dk findes en gratis sms ser-vice, hvor du modtager en sms, der fortller, at det er tid til at tage din medicin.

andEn mEdicin Medicin til snkning af blodtryk, kolesterol og protein i urinen. Det er almindeligt, at type 2-diabetikere med forhjet blodtryk p et tidspunkt nr op p at skulle tage 3-4 forskellige typer blodtrykssnkende medicin. Det skyldes, at t prparat sjldent er nok til at fremkalde

hvis du oplEvEr bivirkningEr p grund af din mEdicin, skal du straks talE mEd dinlgeomdet.

73

behandling

det fald i blodtrykket, der nskes. De forskel-lige typer af blodtrykssnkende medicin har

forskellige fordele og ulemper afhngig af bl.a. diabetikerens flgesygdomme.

aCe-hmmere/angiotensin ii - blokkere

kalcium-antagonister

vanddrivende midler

beta-blokkere

Det er 2 prparattyper, der ligner hinanden. aCE-hmmere er i dag den foretrukne behandling af mennesker med diabetes med forhjet blodtryk. Det beskytter nyrerne og mindsker proteinudskillelsen hos mennesker med diabetes. i nogle tilflde er det mere hensigtsmssigt at behandle med angiotensin ii-blokkere, som har de samme effektive egenskaber som aCE-hmmere. lgen vlger, hvad der er bedst for dig.

Dette prparat vlges ofte som et supplement, hvis aCE-hmmere eller angiotensin ii blokkere ikke alene kan snke blodtrykket tilstrkkeligt.

vanddrivende midler er en vigtig gruppe af medicin som supplement til andre blodtryksnedsttende behandlinger, fordi man nsten aldrig kan njes med behandling med et enkelt prparat. af samme grund findes der flere forskellige typer af kombinationsmidler, hvor vanddrivende midler og et andet blodtrykssnkende prparat er samlet i en enkelt tablet.

Mennesker med diabetes, der tidligere har fet en blodprop i hjertet, har i hj grad gavn af beta-blokker-behandling.

74

ml i diabEtEs- bEhandlingEn?Det er mlet for din behandling at holde dit blodsukkertal, kolesteroltal og blodtryk s tt p det normale som muligt. Formlet er at mindske risikoen for flgesygdomme.

Det er ikke altid muligt at n de optimale behandlingsml for en diabetesbehandling. Det handler nrmere om, at du arbejder med dine forskellige behandlingsml i et stykke tid. Det er en god id, at du sammen med din behandler stter dig et ml, som du selv synes, du kan n inden for et bestemt tidsrum.

Med baggrund i de forskellige mlinger og undersgelser kan du i samarbejde med lgen stte nye ml for behandlingen i det efterflgende r. Hvor meget kan du realistisk tabe dig, hvor meget skal du motionere og lignende for at passe godt p dig selv.

Blodsukker (Hba1c)BlodtryktotalkolesterollDl-kolesterol

< 48-58 mmol/mol (< 6,5-7,5 %) < 130/80 mmHg < 4,5 mmol/l ( < 4,0 mmol/l ved hjerte-kar-sygdom) < 2,5 mmol/l ( < 2,0 mmol/l ved hjerte-kar-sygdom)

tabEllEn visEr bEhandlingsml for pErsonEr mEd typE 2-diabEtEs

nr du har typE 2-diabEtEs, Er dEt for dEt mEstE kun aktuElt at mlE blodsukkEr dErhjEmmE i to situationEr:

hvisdetersvrtatregulere blodsukkErEt mEd tablEttEr hvisdueriinsulinbehandling

75

behandling

mling af blodsukkEr Et klart billEdE af hvErdagEns blodsukkErDu kan dog ogs mle dit blodsukker for at blive klogere p, hvordan din krop reagerer p f.eks. mad og motion. Hvis lgen beder dig om at mle dit blodsukker, s kan og vil det vre et godt redskab, der kan hjlpe dig til at forst og

gennemskue, hvordan dit blodsukker opfrer sig i lbet af dagen. Derfor kan du ogs komme ud for, at blodsukkermlinger bruges i forbin-delse med diabetesundervisning.

Hvis lgen anbefaler dig hjemmemling, er det vigtigt, at du udfrer mlingerne njagtig som anvist. Du kan mle blodsukkeret ret njagtigt med et blodsukkermleapparat. Apparatet viser et tal for dit blodsukker p en lille skrm, s du ved, hvad du har at holde dig til og planlgge ud fra. Hvis du har et mleapparat, skal du tage det med til lgen, nr du skal til kontrol. Kontrollr eventuelt apparatet ved at tage en prve samtidig med lgen.

Der er en hel del forskellige mleapparater p markedet. Sprg eventuelt hos din lge, p sygehusambulatoriet eller p apoteket, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vlge og hvordan du bruger det valgte apparat korrekt.

Det er en god id at notere dine blodsuk-ker-mlinger og andre undersgelser, du selv foretager, ned i en mlebog, som du medbringer ved kontrol hos lgen eller p ambulatoriet.

Sukkerindholdet i blodet svinger, men udsvingene bestemmes af mltidernes strrelse og sam-menstning. Den sundeste profil er den grnne med mindst udsving (mellem 4 og 8). Den rde profil (med 2 toppe) viser sukkerindholdet p en person, der spiser 2 meget store portioner mad om dagen.

76

insulinbEhandlEt typE 2-diabEtEs Insulinbehandling er en let og effektiv behandling af type 2-diabetes. Har du svrt ved at styre blodsukkeret med tabletter, kost og motion br du straks overveje insulinbehandling.

Mange frygter insulinbehandling, selvom den rent faktisk forbedrer dine blodsukkervrdier og dermed giver dig strre fysisk velvre og sn-ker risikoen for flgesygdomme. Mange oplever

med tiden, at injektionerne nsten er smertefri.Vr opmrksom p, at der er visse ndringer i dine rettigheder, nr du er insulinbehandlet det glder f.eks. krekort og livsforsikring.

insulinbEhandling og dit blodsukkErHvis du bliver sat i behandling med insulin, er det ndvendigt, at du selv, eller med hjlp fra andre, mler blodsukkeret, s du kan reagere p baggrund af resultaterne.

77

behandling

Lavt blodsukker kan i vrste fald fre til bevidst-lshed, kaldet insulinchok.Ved hjt blodsukker (over 22 mmol/mol) skal du altid kontakte din lge. Hjt blodsukker kan give umiddelbar utilpashed (trst, tissetrang, trthed og synsndringer) og p sigt fre til flgesygdomme.

insulinbEhandlingEn blivEr tilpassEt dig og dit bEhovDe fleste med type 2-diabetes kan njes med en eller to insulininjektioner i dgnet. Det er isr yngre mennesker med type 2-diabetes og normalvgtige mennesker med type 2-diabetes, der ofte har brug for flere injektioner i dgnet for at vre velregulerede.

dit bEhov for insulin kan ndrE sigTal med din lge om, hvorvidt du selv skal stte din insulindosis op og ned efter behov. Det er lidt forskelligt og afhnger af det antal injektioner, du giver dig selv, mngden og typen af insulin.

motionHvis du en dag motionerer mere end sdvanligt, kan det f.eks. vre ndvendigt at nedstte insulindosis lidt og mske samtidig spise noget

mere. Omvendt skal du tage mere insulin, hvis du en dag spiser mere, end du plejer.

madHvis du fr enten insulin eller tabletter, m du helst ikke springe mltider over. Hvis du gr det, kan du risikere lavt blodsukker, da insulinet og tabletterne fortstter med at snke blodsukke-ret, men nu p tom mave.

infEktionEr mEd fEbErEr du syg med feber, stiger dit behov for insulin ofte en del. Det er derfor vigtigt, at du mler dit blodsukker og tager mere insulin eventuelt efter telefonisk samrd med din praktiserende lge eller diabetesambulatoriet.

strEssHvis du i en lngere periode er stresset eller udsat for psykiske belastninger, kan det godt ge dit behov for insulin. Det er vigtigt, at du i samarbejde med din lge eller diabetesambu-latoriet lrer at finde den rigtige insulinmngde i de forskellige situationer. Nr du ndrer p din insulindosis, br du mle dit blodsukker, s du er sikker p, at dine ndringer er korrekte.

78

hvis du glEmmEr at tagE din insulinSelv mennesker, der har haft diabetes i mange r, kan glemme at tage deres insulin. Det kan vre en hjlp med et lille kalenderkort eller lommebog, hvor du stter et kryds, hver gang du har taget insulin.

Hvis du glemmer at tage din insulin, stiger dit blodsukker. Du vil muligvis mrke symptomer som trst, hyppig vandladning, trthed og synsndringer. Symptomerne forsvinder, nr du igen har tilstrkkelig med insulin i kroppen.

Er du sikker p, at du har glemt en injektion, br du tage den, straks du bliver opmrksom p forglemmelsen. Du br dog kontrollere, at dit blodsukker ikke er for lavt, inden du tager den glemte insulin. Kontakt evt. din lge eller ambu-latoriet. Kontrollr blodsukkeret efter et par timer.

insulintypErLgen vil foresl det insulinprparat, som han/hun vurderer, at du har bedst gavn af. I finder sammen en lsning ud fra netop din livssituation og dine blodsukkermlinger. De mest alminde-lige typer insulin er:

Hurtigtvirkende insulin: Human eller analoglangsomtvirkende insulin: Human eller analogBlandingsinsulin: Human eller analog

1-3 timer4-12 timer2-3 timer

3-5 timer24 timer7-8 timer

insulintypE maksimal virkning virkningsvarighEd

79

behandling

human in

Documents

patientvejledninG type 2-diabetes · En patiEntvEjlEdning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som